ISSN 1725-2520 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 338 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
48. årgang |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk
22.12.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 338/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2073/2005
af 15. november 2005
om mikrobiologiske kriterier for fødevarer
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne (1), særlig artikel 4, stk. 4, og artikel 12, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Et af de grundlæggende mål med fødevarelovgivning er et højt niveau for beskyttelsen af menneskers sundhed, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (2). Mikrobiologiske farer i fødevarer udgør en væsentlig kilde til fødevarebårne sygdomme hos mennesker. |
(2) |
Fødevarer bør ikke indeholde mikroorganismer eller toksiner eller metabolitter heraf i mængder, der udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed. |
(3) |
I forordning (EF) nr. 178/2002 er der fastsat generelle krav til fødevaresikkerheden, ifølge hvilke fødevarer ikke må markedsføres, hvis de ikke er sikre. Fødevarevirksomhedsledere skal trække usikre fødevarer tilbage fra markedet. For at bidrage til beskyttelsen af folkesundheden og for at forebygge divergerende fortolkninger bør der fastsættes harmoniserede sikkerhedskriterier for, hvornår fødevarer er acceptable, navnlig vedrørende forekomst af visse patogene mikroorganismer. |
(4) |
Mikrobiologiske kriterier giver desuden retningslinjer for, hvorvidt fødevarer og processer til fremstilling, håndtering og distribution af fødevarer er acceptable. Anvendelsen af mikrobiologiske kriterier bør være en integreret del af gennemførelsen af HACCP-baserede procedurer og andre hygiejnekontrolforanstaltninger. |
(5) |
Fødevaresikkerhed opnås hovedsagelig ved en forebyggende indsats, f.eks. gennemførelse af god hygiejnepraksis og anvendelse af HACCP-principperne (Hazard analysis and critical control points). Mikrobiologiske kriterier kan anvendes ved validering og verificering af HACCP-procedurer og andre hygiejnekontrolforanstaltninger. Der bør derfor fastsættes mikrobiologiske kriterier for, hvornår processer er acceptable, og fødevaresikkerhedsmæssige mikrobiologiske kriterier, hvorved der fastlægges en grænseværdi, således at en fødevare bør anses for kontamineret i uacceptabelt omfang med den mikroorganisme, kriteriet gælder for, hvis denne grænseværdi overskrides. |
(6) |
I henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 852/2004 skal fødevarevirksomhedsledere opfylde mikrobiologiske kriterier. Dette bør omfatte undersøgelse ud fra de grænseværdier, der er fastsat for kriterierne, ved at udtage prøver, foretage analyser og gennemføre korrigerende handlinger i overensstemmelse med fødevarelovgivningen og retningslinjerne fra den kompetente myndighed. Der bør derfor fastsættes gennemførelsesbestemmelser om analysemetoder, herunder om fornødent måleusikkerheden, prøveudtagningsplanen, de mikrobiologiske grænseværdier og antal analyseenheder, der bør overholde disse grænseværdier. Der bør endvidere fastsættes gennemførelsesbestemmelser om den fødevare, kriteriet omfatter, de steder i fødevarekæden, hvor kriteriet anvendes, samt de foranstaltninger, der skal træffes, hvis kriteriet ikke opfyldes. De foranstaltninger, fødevarevirksomhedslederne skal træffe for at sikre, at kriterierne for, hvornår en proces er acceptabel, opfyldes, kan bl.a. omfatte kontrol af råvarer, hygiejne, temperatur og produktets holdbarhed. |
(7) |
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (3), skal medlemsstaterne sikre, at offentlig kontrol foretages regelmæssigt, på grundlag af en risikovurdering og med passende hyppighed. Kontrollen bør foretages i passende led i produktionen, tilvirkningen og distributionen af fødevarer for at sikre, at fødevarevirksomhedslederne opfylder kriterierne i denne forordning. |
(8) |
I Kommissionens meddelelse om fællesskabsstrategien for fastsættelse af mikrobiologiske kriterier for fødevarer (4) beskrives strategien for fastsættelse og ændring af kriterier i EF-retten samt principperne for udvikling og anvendelse af kriterierne. Denne strategi bør følges, når der fastsættes mikrobiologiske kriterier. |
(9) |
Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden afgav den 23. september 1999 en udtalelse om evaluering af mikrobiologiske kriterier for animalske produkter til konsum. Komitéen understregede betydningen af, at mikrobiologiske kriterier baseres på formelle risikovurderinger og internationalt godkendte principper. I udtalelsen anbefalede man, at mikrobiologiske kriterier skulle være relevante og effektive set i relation til beskyttelsen af forbrugernes sundhed. Komitéen foreslog nogle reviderede kriterier som midlertidige foranstaltninger, indtil der forelå formelle risikovurderinger. |
(10) |
Komitéen afgav samtidig en separat udtalelse om Listeria monocytogenes. I udtalelsen anbefalede man som målsætning at holde koncentrationen af Listeria monocytogenes i fødevarer under 100 cfu/g. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler erklærede sig i sin udtalelse af 22. juni 2000 enig i disse anbefalinger. |
(11) |
Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden afgav den 19.-20. september 2001 en udtalelse om Vibrio vulnificus og Vibrio parahaemolyticus. Komitéen konkluderede, at der ikke ud fra foreliggende videnskabelige data kan fastsættes specifikke kriterier for patogene V. vulnificus og parahaemolyticus i fiskevarer. Komitéen anbefalede dog, at der udarbejdes adfærdskodekser for at sikre, at der anvendes god hygiejnepraksis. |
(12) |
Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden afgav den 30.-31. januar 2002 en udtalelse om Norwalk-lignende virus (NLV, norovira). Komitéen konkluderede i udtalelsen, at de konventionelle fækale indikatorer ikke er tilstrækkeligt pålidelige til at påvise forekomst eller fravær af NLV, og at det er usikker praksis at forlade sig på fjernelse af fækale indikatorbakterier til bestemmelse af skaldyrs rensningstid. Komitéen anbefalede også, at man anvender E. coli frem for fækale colibakterier til indikation af fækal kontamination i områder, hvor der høstes skaldyr, når der anvendes indikatorbakterier. |
(13) |
Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler afgav den 27. februar 2002 udtalelse om specifikationer for gelatine med henblik på forbrugernes sundhed. Komitéen konkluderede, at de mikrobiologiske kriterier fastsat i kapitel 4 i bilag II til Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1992 om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF (5), var overdrevne med henblik på forbrugernes sundhed, og mente, at det var tilstrækkeligt kun at anvende et obligatorisk mikrobiologisk kriterium for salmonella. |
(14) |
Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden afgav den 21.-22. januar 2003 en udtalelse om verotoksinproducerende E. coli (VTEC) i fødevarer. Komitéen konkluderede i udtalelsen, at det er usandsynligt, at anvendelse af en mikrobiologisk færdigvarestandard for VTEC O157 vil medføre en signifikant reduktion af den tilknyttede risiko for forbrugerne. Mikrobiologiske retningslinjer, der har til formål at reducere fækal forurening i fødevarekæden, kan imidlertid bidrage til at reducere folkesundhedsrisici, herunder VTEC. Komitéen pegede på følgende fødevarekategorier, hvor VTEC udgør en fare for folkesundheden: råt eller utilstrækkeligt gennemvarmet oksekød og muligvis kød fra andre drøvtyggere, hakket kød og fermenteret oksekød samt produkter heraf, rå mælk og produkter af rå mælk, friske produkter, navnlig spirer samt upasteuriseret frugt- og grøntsagssaft. |
(15) |
Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden afgav den 26.-27. marts 2003 en udtalelse om enterotoksin fremkaldt af stafylokokker i mejeriprodukter, navnlig i ost. Komitéen anbefalede, at man reviderer kriterierne for koagulase-positive stafylokokker i ost, rå mælk bestemt til forarbejdning og mælkepulver. Desuden bør der fastsættes kriterier for enterotoksin fremkaldt af stafylokokker i ost og mælkepulver. |
(16) |
Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden afgav den 14.-15. april 2003 en udtalelse om salmonella i fødevarer. Ifølge udtalelsen omfatter de fødevarekategorier, der muligvis udgør en stor risiko for folkesundheden, råt kød og visse produkter, der er beregnet til at blive spist rå, rå eller utilstrækkeligt gennemvarmede fjerkrækødprodukter, æg og produkter, der indeholder rå æg, upasteuriseret mælk og visse produkter heraf. Spirer og upasteuriseret frugtsaft kan ligeledes være problematiske. Komitéen anbefalede, at beslutningen om behovet for mikrobiologiske kriterier burde træffes på grundlag af deres evne til at beskytte forbrugerne og deres anvendelsesmuligheder i praksis. |
(17) |
Ekspertpanelet for Biologiske Farer under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) afgav den 9. september 2004 en udtalelse om de mikrobiologiske risici ved modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn. Panelet konkluderede, at det er Salmonella og Enterobacter sakazakii, der har størst betydning i modermælkserstatninger, tilskudsblandinger til særlige medicinske formål og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn. Forekomst af disse patogener udgør en betydelig risiko, hvis forholdene efter rekonstituering muliggør formering. Enterobakterier, der forekommer oftere, kan anvendes som risikoindikator. EFSA anbefalede overvågning af og undersøgelse for enterobakterier i såvel produktionsmiljøet som i det færdige produkt. Enterobakteriefamilien omfatter imidlertid foruden patogene arter også arter, der optræder i miljøet, og som ofte findes i fødevareproduktionsmiljøet uden at udgøre en fare. Enterobakteriefamilien kan derfor anvendes til rutineovervågning, og hvis der forekommer enterobakterier, kan der så iværksættes undersøgelse for specifikke patogener. |
(18) |
For mange fødevarer er der endnu ikke fastsat internationale retningslinjer for mikrobiologiske kriterier. Kommissionen har imidlertid ved fastlæggelse af mikrobiologiske kriterier fulgt Codex Alimentarius' retningslinje »Principles for the establishment and application of microbiological criteria for foods CAC/GL 21 — 1997« og rådgivningen fra Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden og Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler. Der er taget hensyn til eksisterende Codex Alimentarius-specifikationer vedrørende tørmælksprodukter, fødevarer til spædbørn og børn samt histamin-kriteriet for visse fisk og fiskevarer. Vedtagelsen af EF-kriterier bør gavne handelen, ved at der fastsættes harmoniserede mikrobiologiske krav til fødevarer, som træder i stedet for nationale kriterier. |
(19) |
De mikrobiologiske kriterier, der var fastsat for bestemte kategorier af animalske fødevarer i direktiver, som blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF af 21. april 2004 om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af Rådets direktiv 89/662/EØF og 92/118/EØF og Rådets afgørelse 95/408/EF (6), bør revideres, og der bør fastsættes visse nye kriterier på grundlag af den videnskabelige rådgivning. |
(20) |
De mikrobiologiske kriterier i Kommissionens beslutning 93/51/EØF af 15. december 1992 om mikrobiologiske kriterier for produktion af kogte krebsdyr og bløddyr (7) er indarbejdet i denne forordning. Nævnte beslutning bør derfor ophæves. Da Kommissionens beslutning 2001/471/EF af 8. juni 2001 om bestemmelser om den regelmæssige kontrol af den almindelige hygiejne, der foretages af virksomhedsledere i overensstemmelse med direktiv 64/433/EØF om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fersk kød og direktiv 71/118/EØF om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og afsætning af fersk fjerkrækød (8), er ophævet med virkning fra den 1. januar 2006, bør de mikrobiologiske kriterier for slagtekroppe indarbejdes i denne forordning. |
(21) |
Producenten eller fabrikanten af en fødevare skal beslutte, om produktet er klar til konsum i uforarbejdet stand, uden at der er behov for gennemvarmning eller anden forarbejdning for at sikre, at produktet er sikkert og opfylder de mikrobiologiske kriterier. I henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (9) er en brugsanvisning på mærkningen obligatorisk i de tilfælde, hvor det pågældende levnedsmiddel ikke vil kunne anvendes på rette måde, såfremt en sådan ikke findes. Fødevarevirksomhedslederne bør tage sådanne brugsanvisninger i betragtning, når de træffer beslutning om passende prøveudtagningsfrekvenser med henblik på undersøgelse ud fra mikrobiologiske kriterier. |
(22) |
Udtagning af prøver fra produktions- og forarbejdningsmiljøet kan være et nyttigt redskab til identificering og forebyggelse af forekomst af patogene mikroorganismer i fødevarer. |
(23) |
Fødevarevirksomhedslederne bør selv træffe beslutning om den fornødne prøveudtagnings- og undersøgelsesfrekvens som led i deres HACCP-procedurer og andre fødevarehygiejnekontrolprocedurer. Det kan dog i visse tilfælde være nødvendigt at fastsætte en harmoniseret prøveudtagningsfrekvens på EF-plan, navnlig for at sikre, at kontrolniveauet er det samme overalt i Fællesskabet. |
(24) |
Undersøgelsesresultater afhænger af den analysemetode, der anvendes, og der bør derfor knyttes en given referencemetode til de enkelte mikrobiologiske kriterier. Fødevarevirksomhedslederne bør dog have mulighed for at anvende andre analysemetoder end referencemetoderne, navnlig hurtigere metoder, når blot anvendelsen af sådanne alternative metoder giver tilsvarende resultater. Endvidere er det nødvendigt at fastlægge en prøveudtagningsplan for de enkelte kriterier for at sikre en harmoniseret gennemførelse. Det er dog nødvendigt at tillade anvendelse af andre prøveudtagnings- og undersøgelsesprocedurer, herunder anvendelse af alternative indikatororganismer, på betingelse af at sådanne procedurer indebærer tilsvarende garantier for fødevaresikkerhed. |
(25) |
Tendenser i undersøgelsesresultaterne bør analyseres, da de kan afsløre en uønsket udvikling i fremstillingsprocessen og dermed sætte fødevarevirksomhedslederen i stand til at foretage korrigerende handlinger, inden processen kommer ud af styring. |
(26) |
De mikrobiologiske kriterier, der er fastsat i denne forordning, bør kunne tages op til revision og om fornødent ændres eller suppleres for at tage hensyn til udviklingen inden for fødevaresikkerhed og fødevaremikrobiologi. Dette omfatter videnskabelige, teknologiske og metodologiske fremskridt, ændringer i prævalens og kontamineringsniveauer, ændringer i gruppen af udsatte forbrugere samt eventuelle resultater fra risikovurderinger. |
(27) |
Der bør navnlig fastsættes kriterier for patogene vira i levende toskallede bløddyr, når analysemetoder er tilstrækkeligt udviklede. Der er også behov for at udvikle pålidelige metoder vedrørende andre mikrobielle farer, f.eks. Vibrio parahaemolyticus. |
(28) |
Det er blevet påvist, at gennemførelse af bekæmpelsesprogrammer kan bidrage markant til en reduktion af prævalensen af salmonella hos produktionsdyr og produkter deraf. Formålet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser (10) er at sikre, at der træffes korrekte og effektive foranstaltninger til bekæmpelse af salmonella i de relevante led i fødevarekæden. Kriterierne for kød og kødprodukter bør tage hensyn til den forventede bedring i salmonellasituationen i primærproduktionsleddet. |
(29) |
For visse fødevaresikkerhedskriterier bør medlemsstaterne have en midlertidig dispensation, så de blot skal opfylde nogle mindre strenge kriterier, men under forudsætning af at fødevarerne kun markedsføres på hjemmemarkedet. Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater, når de udnytter en sådan midlertidig dispensation. |
(30) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
I denne forordning fastsættes de mikrobiologiske kriterier for visse mikroorganismer og de gennemførelsesbestemmelser, som fødevarevirksomhedslederne skal opfylde, når de gennemfører de almindelige og særlige hygiejnebestemmelser, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 852/2004. Den kompetente myndighed verificerer i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 882/2004, om bestemmelserne og kriterierne i nærværende forordning overholdes, uden at det dog tilsidesætter myndighedens ret til at foretage yderligere prøveudtagning og analyser med henblik på at påvise og måle forekomst af andre mikroorganismer eller toksiner eller metabolitter heraf enten som en verifikation af processer, når fødevarer er under mistanke for at være usikre, eller som led i en risikoanalyse.
Denne forordning finder anvendelse, uden at det tilsidesætter andre særlige bestemmelser om kontrol af mikroorganismer i fællesskabslovgivningen, navnlig sundhedsstandarderne for fødevarer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (11), parasitbestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 (12) og de mikrobiologiske kriterier i Rådets direktiv 80/777/EØF (13).
Artikel 2
Definitioner
a) |
»mikroorganismer«: bakterier, vira, gær- og skimmelsvampe, alger, parasitære protozoer og mikroskopiske parasitære helminther samt toksiner og metabolitter heraf |
b) |
»mikrobiologisk kriterium«: et kriterium, der definerer, hvornår et produkt, et parti fødevarer eller en proces kan accepteres, baseret på fravær, forekomst eller antal af mikroorganismer og/eller på mængden af toksiner/metabolitter heraf pr. masseenhed, mængde, areal eller parti |
c) |
»fødevaresikkerhedskriterium«: et kriterium, der definerer, hvornår et produkt eller et parti fødevarer kan accepteres, og som gælder for produkter, der er markedsført |
d) |
»proceshygiejnekriterium«: et kriterium, der angiver, hvornår produktionsprocessen fungerer på acceptabel vis. Et sådant kriterium gælder ikke for markedsførte produkter. Ved dette kriterium fastsættes en vejledende grænseværdi for kontaminering, og hvis grænseværdien overskrides, skal der træffes korrigerende handlinger, således at proceshygiejnen fortsat kan være i overensstemmelse med fødevarelovgivningen |
e) |
»parti«: en gruppe eller række af identificerbare produkter, der er fremstillet ved en given proces under praktisk taget identiske omstændigheder og produceret på et givet sted inden for ét nærmere bestemt produktionstidsrum |
f) |
»holdbarhedsperiode«: enten perioden forud for »sidste anvendelsesdato« eller datoen for mindste holdbarhed, som defineret i henholdsvis artikel 9 og 10 i direktiv 2000/13/EF |
g) |
»spiseklare fødevarer«: fødevarer, der fra producentens eller fabrikantens side er bestemt til konsum, uden at det er nødvendigt med yderligere tilberedning eller anden forarbejdning, som kan eliminere uønskede mikroorganismer eller reducere dem til et acceptabelt niveau |
h) |
»fødevarer bestemt til spædbørn«: fødevarer specifikt bestemt til spædbørn som defineret i Kommissionens direktiv 91/321/EØF (14) |
i) |
»fødevarer til særlige medicinske formål«: diætpræparater til særlige medicinske formål som defineret i Kommissionens direktiv 1999/21/EF (15). |
j) |
»prøve«: sæt af en eller flere enheder eller en portion stof, der er udvalgt ved forskellige metoder i en population eller i en væsentlig mængde stof, og som har til formål at give oplysninger om et givet karakteristikum hos den undersøgte population eller det undersøgte stof og at danne grundlag for en beslutning vedrørende populationen eller stoffet eller den proces, hvorved det er fremstillet |
k) |
»repræsentativ prøve«: en prøve, hvori egenskaberne i det parti, hvorfra den er taget, er bevaret. Dette gælder navnlig en simpel tilfældig stikprøve, hvori de enkelte emner og dele i partiet anses for med samme sandsynlighed at indgå i prøven |
l) |
»opfyldelse af mikrobiologiske kriterier«: tilvejebringelse af tilfredsstillende eller acceptable resultater, jf. bilag I, ved undersøgelse ud fra de grænseværdier, der er fastsat for kriterierne, ved at udtage prøver, foretage analyser og gennemføre korrigerende handlinger i overensstemmelse med fødevarelovgivningen og retningslinjerne fra den kompetente myndighed. |
Artikel 3
Generelle krav
1. Fødevarevirksomhedslederne sikrer, at fødevarerne opfylder de relevante mikrobiologiske kriterier, der er fastsat i bilag I. I det øjemed træffer fødevarevirksomhedsledere i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled, herunder detailleddet, foranstaltninger som led i deres procedurer baseret på HACCP-principper og samtidig med gennemførelse af god hygiejnepraksis, for at sikre:
a) |
at leverancer, håndtering og forarbejdning af råvarer og fødevarer under deres kontrol foregår, så proceshygiejnekriterierne opfyldes |
b) |
at de fødevaresikkerhedskriterier, der gælder for hele produkternes holdbarhedsperiode, opfyldes under de vilkår for distribution, opbevaring og anvendelse, som med rimelighed kan forudses. |
2. Hvor det er nødvendigt, gennemfører de fødevarevirksomhedsledere, der er ansvarlige for fremstillingen af produkterne, undersøgelser, jf. bilag II, for at efterprøve, om kriterierne opfyldes i hele holdbarhedsperioden. Dette gælder især for spiseklare fødevarer, der understøtter vækst af Listeria monocytogenes, og som kan indebære en Listeria monocytogenes-risiko for folkesundheden.
Fødevarevirksomheder kan samarbejde om at gennemføre sådanne undersøgelser.
De retningslinjer for god praksis, der er omhandlet i artikel 7 i forordning (EF) nr. 852/2004, kan omfatte retningslinjer for gennemførelsen af sådanne undersøgelser.
Artikel 4
Undersøgelser ud fra kriterier
1. Når det er relevant, foretager fødevarevirksomhedslederne undersøgelser ud fra de mikrobiologiske kriterier, der er fastsat i bilag I, når de validerer eller verificerer, om deres procedurer baseret på HACCP-principper og god hygiejnepraksis fungerer korrekt.
2. Fødevarevirksomhedslederne beslutter, hvor hyppigt det er relevant at udtage stikprøver, medmindre der i bilag I er fastsat specifikke prøveudtagningsfrekvenser (i så fald er prøveudtagningsfrekvensen mindst den, der er fastsat i bilag I). Fødevarevirksomhedslederne træffer denne beslutning som led i deres procedurer baseret på HACCP-principper og god hygiejnepraksis, idet fødevarens brugsanvisning tages i betragtning.
Prøveudtagningsfrekvensen kan justeres afhængigt af fødevarevirksomhedernes karakter og størrelse, forudsat at det ikke truer fødevaresikkerheden.
Artikel 5
Særlige bestemmelser om undersøgelse og prøveudtagning
1. De analysemetoder og prøveudtagningsplaner og –metoder, der er fastsat i bilag I, anvendes som referencemetoder.
2. Der udtages prøver fra forarbejdningsområder og udstyr, der anvendes til fødevareproduktion, hvis en sådan prøveudtagning er nødvendig for at sikre, at kriteriet opfyldes. Ved denne prøveudtagning anvendes ISO-standard 18593 som referencemetode.
Fødevarevirksomhedsledere, der fremstiller spiseklare fødevarer, der kan udgøre en Listeria monocytogenes-risiko for folkesundheden, udtager prøver til undersøgelse for Listeria monocytogenes fra forarbejdningsområder og udstyr som led i deres prøveudtagningsplan.
Fødevarevirksomhedsledere, der fremstiller tørrede modermælkserstatninger eller tørrede fødevarer til særlige medicinske formål bestemt til spædbørn på under seks måneder, der kan udgøre en Enterobacter sakazakii-risiko, overvåger forekomst af enterobakterier på forarbejdningsområder og udstyr som led i deres prøveudtagningsplan.
3. Det antal prøveenheder, der skal udtages i henhold til prøveudtagningsplanen, jf. bilag I, kan reduceres, hvis fødevarevirksomhedslederen på grundlag af historiske data kan dokumentere, at vedkommendes HACCP-baserede procedurer er effektive.
4. Hvis formålet med undersøgelsen er at foretage en specifik vurdering af, om et bestemt parti fødevarer eller en proces kan accepteres, skal prøveudtagningsplanerne, jf. bilag I, som minimum overholdes.
5. En fødevarevirksomhedsleder kan anvende andre prøveudtagnings- og undersøgelsesprocedurer, hvis vedkommende over for den ansvarlige myndighed kan dokumentere, at de pågældende procedurer mindst giver tilsvarende garantier. Disse procedurer kan omfatte anvendelse af alternative prøveudtagningssteder og anvendelse af tendensanalyser.
Kun for proceshygiejnekriteriers vedkommende er det tilladt at foretage undersøgelser for alternative mikroorganismer og dertil hørende mikrobiologiske grænseværdier eller af andre analysander end mikrobiologiske analysander.
Det kan accepteres, at der anvendes alternative analysemetoder, hvis metoderne er validerede på grundlag af referencemetoden i bilag I, og hvis der anvendes en ophavsretligt beskyttet metode, der er certificeret af en tredjepart i overensstemmelse med protokollen i EN/ISO-standard 16140 eller andre internationalt anerkendte lignende protokoller.
Hvis fødevarevirksomhedslederen ønsker at anvende andre analysemetoder end sådanne validerede og certificerede metoder, jf. afsnit 3, skal metoderne valideres i overensstemmelse med internationalt anerkendte protokoller, og den kompetente myndighed skal have givet tilladelse til anvendelsen.
Artikel 6
Krav til mærkning
1. Hvis de krav vedrørende Salmonella i hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter beregnet til at blive spist efter kogning, stegning eller lignende, uanset dyreart, der er fastsat i bilag I, er opfyldt, mærkes de markedsførte partier af de pågældende produkter tydeligt af fabrikanten, således at forbrugeren informeres om, at produkterne skal varmebehandles grundigt, inden de fortæres.
2. Fra den 1. januar 2010 er der for så vidt angår hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter af fjerkrækød ikke længere krav om mærkning som omhandlet i stk. 1.
Artikel 7
Utilfredsstillende resultater
1. Hvis resultaterne af en undersøgelse ud fra kriterierne i bilag I er utilfredsstillende, træffer fødevarevirksomhedslederne de foranstaltninger, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4, samtidig med andre korrigerende handlinger, der er fastlagt i deres HACCP-procedurer, og andre foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte forbrugernes sundhed.
De træffer desuden foranstaltninger for at finde årsagen til de utilfredsstillende resultater med henblik på at forebygge gentagelse af den uacceptable mikrobiologiske kontaminering. Sådanne foranstaltninger kan omfatte ændringer af de HACCP-baserede procedurer eller andre eksisterende fødevarehygiejnekontrolforanstaltninger.
2. Hvis en undersøgelse ud fra fødevaresikkerhedskriteriet fastsat i kapitel 1 i bilag I giver utilfredsstillende resultater, skal produktet eller fødevarepartiet trækkes tilbage eller kaldes tilbage i henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr. 178/2002. Markedsførte produkter, der endnu ikke har nået detailleddet, og som ikke opfylder fødevaresikkerhedskriterierne, kan dog underkastes videre forarbejdning med en behandling, der fjerner den pågældende fare. En sådan behandling må kun foretages af andre fødevarevirksomhedsledere end dem i detailleddet.
Fødevarevirksomhedslederen kan anvende partiet til andre formål end det oprindeligt planlagte, forudsat at det ikke udgør en risiko for folke- eller dyresundheden, og forudsat at der er truffet beslutning om anvendelsen som led i procedurer baseret på HACCP-principper og god hygiejnepraksis, og den kompetente myndighed skal have givet tilladelse til anvendelsen.
3. Et parti maskinsepareret kød, der er fremstillet med teknikker som omhandlet i afsnit V, kapitel III, punkt 3, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, og for hvilke resultaterne med hensyn til salmonella-kriteriet er utilfredsstillende, må i fødevarekæden kun anvendes til fremstilling af varmebehandlede kødprodukter på virksomheder, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 853/2004.
4. Hvis resultaterne med hensyn til proceshygiejnekriterier er utilfredsstillende, træffes de foranstaltninger, der er fastsat i bilag I, kapitel 2.
Artikel 8
Midlertidig dispensation
1. medfør af artikel 12 i forordning (EF) nr. 852/2004 gives der en midlertidig dispensation højst gældende indtil den 31. december 2009 med hensyn til overholdelse af grænseværdien fastsat i bilag I til nærværende forordning for Salmonella i hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter, der beregnet til at blive spist efter varmebehandling, og som markedsføres i en medlemsstat.
2. Medlemsstater, der anvender denne mulighed, underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom. Medlemsstaten skal
a) |
garantere, at der er etableret relevante foranstaltninger, herunder mærkning og et særligt mærke, som ikke kan forveksles med det identifikationsmærke, der er omhandlet i afsnit I i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004, for at sikre, at dispensationen kun gælder de pågældende produkter, når de markedsføres på hjemmemarkedet, og at produkter, der afsendes med henblik på samhandel inden for Fællesskabet, opfylder kriterierne i bilag I til nærværende forordning |
b) |
foreskrive, at de produkter, for hvilke der gælder en sådan midlertidig dispensation, klart mærkes med angivelse af, at de skal gennemvarmes grundigt, inden de fortæres |
c) |
ved en sådan midlertidig dispensation forpligte sig til, at højst en ud af fem prøveenheder er positive ved undersøgelse ud fra salmonella-kriteriet, jf. artikel 4, for at resultatet anses for acceptabelt. |
Artikel 9
Tendensanalyser
Fødevarevirksomhedslederne analyserer tendenser i testresultaterne. Hvis de konstaterer en udvikling mod utilfredsstillende resultater, skal de hurtigst muligt træffe relevante foranstaltninger for at bringe forholdene i orden med henblik på at forebygge forekomst af mikrobiologiske risici.
Artikel 10
Revision
Denne forordning tages op til revision under hensyntagen til videnskabelige, teknologiske og metodologiske fremskridt, nye patogene mikroorganismer i fødevarer og oplysninger fra risikovurderinger. Navnlig revideres kriterierne og betingelserne for forekomst af salmonella i slagtekroppe af kvæg, får, geder, heste, svin og fjerkræ på baggrund af konstaterede ændringer i salmonellaprævalensen.
Artikel 11
Ophævelse
Beslutning 93/51/EØF ophæves.
Artikel 12
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2006.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. november 2005.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3.
(2) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1642/2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 4).
(3) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.
(4) SANCO/1252/2001 Discussion paper on strategy for setting microbiological criteria for foodstuffs in Community legislation, s. 34 (foreligger ikke på dansk).
(5) EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 445/2004 (EUT L 72 af 11.3.2004, s. 60).
(6) EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33. Berigtiget i EUT L 195 af 2.6.2004, s. 12.
(7) EFT L 13 af 21.1.1993, s. 11.
(8) EFT L 165 af 21.6.2001, s. 48. Ændret ved beslutning 2004/379/EF (EUT L 144 af 30.4.2004, s. 1).
(9) EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29. Senest ændret ved direktiv 2003/89/EF (EUT L 308 af 25.11.2003, s. 15).
(10) EUT L 325 af 12.12.2003, s. 1.
(11) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22.
(12) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83.
(13) EFT L 229 af 30.8.1980, s. 1.
(14) EFT L 175 af 4.7.1991, s. 35.
(15) EFT L 91 af 7.4.1999, s. 29.
BILAG I
Mikrobiologiske kriterier for fødevarer
Kapitel 1. |
Fødevaresikkerhedskriterier |
Kapitel 2. |
Proceshygiejnekriterier |
2.1 |
Kød og kødprodukter |
2.2 |
Mælk og mejeriprodukter |
2.3 |
Ægprodukter |
2.4 |
Fiskevarer |
2.5 |
Grøntsager, frugt og produkter heraf |
Kapitel 3. |
Bestemmelser om prøveudtagning og klargøring af prøver |
3.1 |
Generelle bestemmelser om prøveudtagning og klargøring af prøver |
3.2 |
Udtagning af prøver til bakteriologisk kontrol i slagterier og steder, hvor der fremstilles hakket kød og tilberedt kød |
Kapitel 1. Fødevaresikkerhedskriterier
Fødevarekategori |
Mikroorganismer/ toksiner og metabolitter heraf |
Prøveudtagningsplan (1) |
Grænseværdier (2) |
Referenceanalysemetode (3) |
Led, hvor kriteriet anvendes |
||||
n |
c |
m |
M |
||||||
|
Listeria monocytogenes |
10 |
0 |
Ingen i 25 g |
EN/ISO 11290-1 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Listeria monocytogenes |
5 |
0 |
100 cfu/g (5) |
EN/ISO 11290-2 (6) |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
5 |
0 |
Ingen i 25 g (7) |
EN/ISO 11290-1 |
Før fødevaren forlader den producerende fødevarevirksomhedsleders umiddelbare kontrol |
|||||
|
Listeria monocytogenes |
5 |
0 |
100 cfu/g |
EN/ISO 11290-2 (6) |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Salmonella |
5 |
0 |
Ingen i 25 g |
EN ISO 6579 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Salmonella |
5 |
0 |
Fra 1.1.2006 Ingen i 10 g Fra 1.1.2010 Ingen i 25 g |
EN ISO 6579 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Salmonella |
5 |
0 |
Ingen i 10 g |
EN ISO 6579 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Salmonella |
5 |
0 |
Ingen i 10 g |
EN ISO 6579 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Salmonella |
5 |
0 |
Ingen i 25 g |
EN ISO 6579 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Salmonella |
5 |
0 |
Fra 1.1.2006 Ingen i 10 g Fra 1.1.2010 Ingen i 25 g |
EN ISO 6579 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Salmonella |
5 |
0 |
Ingen i 25 g |
EN ISO 6579 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Salmonella |
5 |
0 |
Ingen i 25 g |
EN ISO 6579 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Salmonella |
5 |
0 |
Ingen i 25 g |
EN ISO 6579 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Salmonella |
5 |
0 |
Ingen i 25 g |
EN ISO 6579 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Salmonella |
5 |
0 |
Ingen i 25g |
EN ISO 6579 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Salmonella |
5 |
0 |
Ingen i 25 g eller ml |
EN ISO 6579 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Salmonella |
5 |
0 |
Ingen i 25 g |
EN ISO 6579 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Salmonella |
5 |
0 |
Ingen i 25g |
EN ISO 6579 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Salmonella |
5 |
0 |
Ingen i 25 g |
EN ISO 6579 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Salmonella |
5 |
0 |
Ingen i 25 g |
EN ISO 6579 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Salmonella |
5 |
0 |
Ingen i 25 g |
EN ISO 6579 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Enterotoksin fremkaldt af stafylokokker |
5 |
0 |
Ikke påvist i 25 g |
EF-reference-laboratoriets screeningsmetode for mælk (13) |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Salmonella |
30 |
0 |
Ingen i 25 g |
EN/ISO 6579 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Enterobacter sakazakii |
30 |
0 |
Ingen i 10 g |
ISO/DTS 22964 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
E. coli (14) |
1 |
0 |
230 MPN/100 g af kød og væske mellem skallerne |
ISO TS 16649-3 |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
|||
|
Histamin |
9 |
2 |
100 mg/kg |
200 mg/kg |
HPLC (18) |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
||
|
Histamin |
9 |
2 |
200 mg/kg |
400 mg/kg |
HPLC (18) |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode |
Fortolkning af undersøgelsesresultaterne
De anførte grænseværdier vedrører hver enkelt undersøgt prøveenhed, undtagen for E. coli-undersøgelse af levende toskallede bløddyr og levende pighuder, sækdyr og havsnegle, hvor grænseværdien vedrører en samleprøve.
Undersøgelsesresultaterne viser det undersøgte partis mikrobiologiske kvalitet (19).
Listeria monocytogenes i spiseklare fødevarer bestemt til spædbørn og til særlige medicinske formål:
— |
tilfredsstillende, hvis ingen af de fundne værdier viser forekomst af bakterien |
— |
utilfredsstillende, hvis bakterien påvises i en eller flere af prøveenhederne. |
Listeria monocytogenes i spiseklare fødevarer, der understøtter vækst af Listeria monocytogenes, før fødevarerne forlader den producerende fødevarevirksomhedsleders umiddelbare kontrol, hvis denne ikke kan dokumentere, at produktet i hele holdbarhedsperioden ikke overskrider grænseværdien på 100 cfu/g:
— |
tilfredsstillende, hvis ingen af de fundne værdier viser forekomst af bakterien |
— |
utilfredsstillende, hvis bakterien påvises i en eller flere af prøveenhederne. |
Listeria monocytogenes i andre spiseklare fødevarer og E. coli i levende toskallede bløddyr:
— |
tilfredsstillende, hvis alle fundne værdier er ≤ grænseværdien |
— |
utilfredsstillende, hvis en eller flere af de fundne værdier er > grænseværdien. |
Salmonella i forskellige fødevarekategorier:
— |
tilfredsstillende, hvis ingen af de fundne værdier viser forekomst af bakterien |
— |
utilfredsstillende, hvis bakterien påvises i en eller flere af prøveenhederne. |
Enterotoksin fremkaldt af stafylokokker i mejeriprodukter:
— |
tilfredsstillende, hvis der ikke påvises enterotoksin i nogen af prøveenhederne |
— |
utilfredsstillende, hvis der påvises enterotoksin i en eller flere af prøveenhederne. |
Enterobacter sakazakii i tørrede modermælkserstatninger eller tørrede fødevarer til særlige medicinske formål bestemt til spædbørn på under seks måneder:
— |
tilfredsstillende, hvis ingen af de fundne værdier viser forekomst af bakterien |
— |
utilfredsstillende, hvis bakterien påvises i en eller flere af prøveenhederne. |
Histamin i fiskevarer af fiskearter, der forbindes med store histidinmængder:
— |
tilfredsstillende, hvis følgende krav er opfyldt:
|
— |
utilfredsstillende, hvis den fundne middelværdi overstiger m, eller hvis mere end c/n værdier ligger mellem m og M, eller hvis en eller flere af de fundne værdier er > M. |
Kapitel 2. Proceshygiejnekriterier
2.1. Kød og kødprodukter
Fødevarekategori |
Mikroorganismer |
Prøveudtagningsplan (20) |
Grænseværdier (21) |
Referenceanalysemetode (22) |
Led, hvor kriteriet anvendes |
Foranstaltning i tilfælde af utilfredsstillende resultater |
||||
n |
c |
m |
M |
|||||||
|
Aerobe kim |
|
|
3,5 log cfu/cm2 daglig logaritmisk middelværdi |
5,0 log cfu/cm2 daglig logaritmisk middelværdi |
ISO 4833 |
Slagtekroppe efter den slagtemæssige behandling, men inden køling |
Forbedringer af slagtehygiejnen og gennemgang af proceskontrollen |
||
Enterobakterier |
|
|
1,5 log cfu/cm2 daglig logaritmisk middelværdi |
2,5 log cfu/cm2 daglig logaritmisk middelværdi |
ISO 21528-2 |
Slagtekroppe efter den slagtemæssige behandling, men inden køling |
Forbedringer af slagtehygiejnen og gennemgang af proceskontrollen |
|||
|
Aerobe kim |
|
|
4,0 log cfu/cm2 daglig logaritmisk middelværdi |
5,0 log cfu/cm2 daglig logaritmisk middelværdi |
ISO 4833 |
Slagtekroppe efter den slagtemæssige behandling, men inden køling |
Forbedringer af slagtehygiejnen og gennemgang af proceskontrollen |
||
Enterobakterier |
|
|
2,0 log cfu/cm2 daglig logaritmisk middelværdi |
3,0 log cfu/cm2 daglig logaritmisk middelværdi |
ISO 21528-2 |
Slagtekroppe efter den slagtemæssige behandling, men inden køling |
Forbedringer af slagtehygiejnen og gennemgang af proceskontrollen |
|||
|
Salmonella |
50 (24) |
2 (25) |
Ingen i det areal, der er undersøgt for hver slagtekrop |
EN ISO 6579 |
Slagtekroppe efter den slagtemæssige behandling, men inden køling |
Bedre slagtehygiejne, revision af proceskontrollen og dyrenes oprindelse |
|||
|
Salmonella |
50 (24) |
5 (25) |
Ingen i det areal, der er undersøgt for hver slagtekrop |
EN/ISO 6579 |
Slagtekroppe efter den slagtemæssige behandling, men inden køling |
Bedre slagtehygiejne samt revision af proceskontrollen, dyrenes oprindelse og biosikkerhedsforanstaltningerne på oprindelsesbedrifterne |
|||
|
Salmonella |
50 (24) |
7 (25) |
Ingen i 25 g i en samleprøve af halsskind |
EN ISO 6579 |
Slagtekroppe efter køling |
Forbedringer af slagtehygiejnen og gennemgang af proceskontrollen, dyrenes oprindelse og biosikkerhedsforanstaltninger på oprindelsesbedrifterne |
|||
|
Aerobe kim (26) |
5 |
2 |
5x105 cfu/g |
5x106 cfu/g |
ISO 4833 |
Ved fremstillingsprocessens afslutning |
Forbedringer af produktionshygiejnen og bedre udvælgelse og/eller oprindelse af råvarer |
||
E. coli (27) |
5 |
2 |
50 cfu/g |
500 cfu/g |
ISO 16649-1 eller 2 |
Ved fremstillingsprocessens afslutning |
Forbedringer af produktionshygiejnen og bedre udvælgelse og/eller oprindelse af råvarer |
|||
|
Aerobe kim |
5 |
2 |
5x105 cfu/g |
5x106 cfu/g |
ISO 4833 |
Ved fremstillingsprocessens afslutning |
Forbedringer af produktionshygiejnen og bedre udvælgelse og/eller oprindelse af råvarer |
||
E. coli (27) |
5 |
2 |
50 cfu/g |
500 cfu/g |
ISO 16649-1 eller 2 |
Ved fremstillingsprocessens afslutning |
Forbedringer af produktionshygiejnen og bedre udvælgelse og/eller oprindelse af råvarer |
|||
|
E. coli (27) |
5 |
2 |
500 cfu/g eller cm2 |
5 000 cfu/g eller cm2 |
ISO 16649-1 eller 2 |
Ved fremstillingsprocessens afslutning |
Forbedringer af produktionshygiejnen og bedre udvælgelse og/eller oprindelse af råvarer |
Fortolkning af undersøgelsesresultaterne
De anførte grænseværdier vedrører hver enkelt undersøgt prøveenhed, undtagen for undersøgelse af slagtekroppe, hvor grænseværdien vedrører en samleprøve.
Undersøgelsesresultaterne viser den undersøgte proces' mikrobiologiske kvalitet.
Enterobakterier og aerobe kim i slagtekroppe af kvæg, får, geder, heste og svin:
— |
tilfredsstillende, hvis den daglige logaritmiske middelværdi er ≤ m |
— |
acceptabel, hvis den daglige logaritmiske middelværdi ligger mellem m og M |
— |
utilfredsstillende, hvis den daglige logaritmiske middelværdi er > M. |
Salmonella i slagtekroppe:
— |
tilfredsstillende, hvis der påvises Salmonella i højst c/n antal prøver |
— |
utilfredsstillende, hvis der påvises Salmonella i mere end c/n antal prøver. |
Efter hver prøveudtagningsrunde vurderes resultaterne af de seneste 10 prøveudtagningsrunder for at finde antallet n af prøver.
E. coli og aerobe kim i hakket kød, tilberedt kød og maskinsepareret kød:
— |
tilfredsstillende, hvis alle fundne værdier er ≤ m |
— |
acceptabel, hvis højst c/n værdier ligger mellem m og M, og resten af de fundne værdier er ≤ m |
— |
utilfredsstillende, hvis en eller flere af de fundne værdier er > M, eller hvis mere end c/n værdier ligger mellem m og M. |
2.2. Mælk og mejeriprodukter
Fødevarekategori |
Mikroorganismer |
Prøveudtagningsplan (29) |
Grænseværdier (30) |
Referenceanalysemetode (31) |
Led, hvor kriteriet anvendes |
Foranstaltning i tilfælde af utilfredsstillende resultater |
||||
n |
c |
m |
M |
|||||||
|
Enterobakterier |
5 |
2 |
< 1 cfu/ml |
5 cfu/ml |
ISO 21528-1 |
Ved fremstillingsprocessens afslutning |
Kontrol af varmebehandlingens effektivitet og forebyggelse af rekontaminering samt kontrol af råvarernes kvalitet |
||
|
E. coli (33) |
5 |
2 |
100 cfu/g |
1 000 cfu/g |
ISO 16649- 1 eller 2 |
På det tidspunkt under fremstillingsprocessen, hvor antallet af E. coli antages at være højest (34) |
Forbedringer af produktionshygiejnen og bedre udvælgelse af råvarer |
||
|
Koagulase-positive stafylokokker |
5 |
2 |
104 cfu/g |
105 cfu/g |
EN/ISO 6888-2 |
På det tidspunkt under fremstillingsprocessen, hvor antallet af stafylokokker antages at være højest |
Forbedringer af produktionshygiejnen og bedre udvælgelse af råvarer. Hvis der påvises > 105 cfu/g, skal ostepartiet undersøges for enterotoksin fremkaldt af stafylokokker. |
||
|
Koagulase-positive stafylokokker |
5 |
2 |
100 cfu/g |
1 000 cfu/g |
EN/ISO 6888-1 eller 2 |
||||
|
Koagulase-positive stafylokokker |
5 |
2 |
10 cfu/g |
100 cfu/g |
EN/ISO 6888-1 eller 2 |
Ved fremstillingsprocessens afslutning |
Forbedringer af produktionshygiejnen. Hvis der påvises > 105 cfu/g, skal ostepartiet undersøges for enterotoksin fremkaldt af stafylokokker. |
||
|
Ecoli (33) |
5 |
2 |
10 cfu/g |
100 cfu/g |
ISO 16649- 1 eller 2 |
Ved fremstillingsprocessens afslutning |
Forbedringer af produktionshygiejnen og bedre udvælgelse af råvarer |
||
|
Enterobakterier |
5 |
0 |
10 cfu/g |
ISO 21528- 1 |
Ved fremstillingsprocessens afslutning |
Kontrol af varmebehandlingens effektivitet og forebyggelse af rekontaminering |
|||
Koagulase-positive stafylokokker |
5 |
2 |
10 cfu/g |
100 cfu/g |
EN/ISO 6888-1 eller 2 |
Ved fremstillingsprocessens afslutning |
Forbedringer af produktionshygiejnen. Hvis der påvises > 105 cfu/g, skal partiet undersøges for enterotoksin fremkaldt af stafylokokker. |
|||
|
Enterobakterier |
5 |
2 |
10 cfu/g |
100 cfu/g |
ISO 21528- 2 |
Ved fremstillingsprocessens afslutning |
Forbedringer af produktionshygiejnen |
||
|
Enterobakterier |
10 |
0 |
Ingen i 10 g |
ISO 21528- 1 |
Ved fremstillingsprocessens afslutning |
Forbedringer af produktionshygiejnen for at minimere kontaminationen. Hvis der påvises enterobakterier i en enkeltprøve, undersøges hele partiet for Enterobacter sakazakii og Salmonella |
Fortolkning af undersøgelsesresultaterne
De anførte grænseværdier vedrører hver enkelt undersøgt prøveenhed.
Undersøgelsesresultaterne viser den undersøgte proces' mikrobiologiske kvalitet.
Enterobakterier i tørrede modermælkserstatninger eller tørrede fødevarer til særlige medicinske formål bestemt til spædbørn på under seks måneder:
— |
tilfredsstillende, hvis ingen af de fundne værdier viser forekomst af bakterien |
— |
utilfredsstillende, hvis bakterien påvises i en eller flere af prøveenhederne. |
E. coli, enterobakterier (andre fødevarekategorier) og koagulase-positive stafylokokker:
— |
tilfredsstillende, hvis alle fundne værdier er ≤ m |
— |
acceptabel, hvis højst c/n værdier ligger mellem m og M, og resten af de fundne værdier er ≤ m |
— |
utilfredsstillende, hvis en eller flere af de fundne værdier er > M, eller hvis mere end c/n værdier ligger mellem m og M. |
2.3. Ægprodukter
Fødevarekategori |
Mikroorganismer |
Prøveudtagningsplan (37) |
Grænseværdier |
Referenceanalysemetode (38) |
Led, hvor kriteriet anvendes |
Foranstaltning i tilfælde af utilfredsstillende resultater |
||||
n |
c |
m |
M |
|||||||
|
Enterobakterier |
5 |
2 |
10 cfu/g eller ml |
100 cfu/g eller ml |
ISO 21528-2 |
Ved fremstillingsprocessens afslutning |
Kontrol af varmebehandlingens effektivitet og forebyggelse af rekontaminering |
Fortolkning af undersøgelsesresultaterne
De anførte grænseværdier vedrører hver enkelt undersøgt prøveenhed.
Undersøgelsesresultaterne viser den undersøgte proces' mikrobiologiske kvalitet.
Enterobakterier i ægprodukter
— |
tilfredsstillende, hvis alle fundne værdier er ≤ m |
— |
acceptabel, hvis højst c/n værdier ligger mellem m og M, og resten af de fundne værdier er ≤ m |
— |
utilfredsstillende, hvis en eller flere af de fundne værdier er > M, eller hvis mere end c/n værdier ligger mellem m og M. |
2.4. Fiskevarer
Fødevarekategori |
Mikroorganismer |
Prøveudtagningsplan (39) |
Grænseværdier |
Referenceanalysemetode (40) |
Led, hvor kriteriet anvendes |
Foranstaltning i tilfælde af utilfredsstillende resultater |
||||
N |
c |
m |
M |
|||||||
|
E. coli |
5 |
2 |
1 cfu/g |
10 cfu/g |
ISO TS 16649-3 |
Ved fremstillingsprocessens afslutning |
Forbedringer af produktionshygiejnen |
||
Koagulase-positive stafylokokker |
5 |
2 |
100 cfu/g |
1 000 cfu/g |
EN/ISO 6888-1 eller 2 |
Ved fremstillingsprocessens afslutning |
Forbedringer af produktionshygiejnen |
Fortolkning af undersøgelsesresultaterne
De anførte grænseværdier vedrører hver enkelt undersøgt prøveenhed.
Undersøgelsesresultaterne viser den undersøgte proces' mikrobiologiske kvalitet.
E. coli i produkter uden skal af kogte krebsdyr og bløddyr:
— |
tilfredsstillende, hvis alle fundne værdier er ≤ m |
— |
acceptabel, hvis højst c/n værdier ligger mellem m og M, og resten af de fundne værdier er ≤ m |
— |
utilfredsstillende, hvis en eller flere af de fundne værdier er > M, eller hvis mere end c/n værdier ligger mellem m og M. |
Koagulase-positive stafylokokker i kogte krebsdyr og bløddyr uden skal:
— |
tilfredsstillende, hvis alle fundne værdier er ≤ m |
— |
acceptabel, hvis højst c/n værdier ligger mellem m og M, og resten af de fundne værdier er ≤ m |
— |
utilfredsstillende, hvis en eller flere af de fundne værdier er > M, eller hvis mere end c/n værdier ligger mellem m og M. |
2.5. Grøntsager, frugt og produkter heraf
Fødevarekategori |
Mikroorganismer |
Prøveudtagningsplan (41) |
Grænseværdier |
Referenceanalysemetode (42) |
Led, hvor kriteriet anvendes |
Foranstaltning i tilfælde af utilfredsstillende resultater |
||||
n |
c |
m |
M |
|||||||
|
E. coli |
5 |
2 |
100 cfu/g |
1 000 cfu/g |
ISO 16649- 1 eller 2 |
Fremstillingsprocessen |
Forbedringer af produktionshygiejnen og bedre udvælgelse af råvarer |
||
|
E. coli |
5 |
2 |
100 cfu/g |
1 000 cfu/g |
ISO 16649- 1 eller 2 |
Fremstillingsprocessen |
Forbedringer af produktionshygiejnen og bedre udvælgelse af råvarer |
Fortolkning af undersøgelsesresultaterne
De anførte grænseværdier vedrører hver enkelt undersøgt prøveenhed.
Undersøgelsesresultaterne viser den undersøgte proces' mikrobiologiske kvalitet.
E. coli i snittede frugter og grøntsager (spiseklare) og i upasteuriseret frugt- og grøntsagssaft (drikkeklar):
— |
tilfredsstillende, hvis alle fundne værdier er ≤ m |
— |
acceptabel, hvis højst c/n værdier ligger mellem m og M, og resten af de fundne værdier er ≤ m |
— |
utilfredsstillende, hvis en eller flere af de fundne værdier er > M, eller hvis mere end c/n værdier ligger mellem m og M. |
Kapitel 3. Bestemmelser om prøveudtagning og klargøring af prøver
3.1. Generelle bestemmelser om prøveudtagning og klargøring af prøver
Da der ikke findes mere specifikke bestemmelser om prøveudtagning og klargøring af prøver, anvendes de relevante standarder fra ISO (Den Internationale Standardiseringsorganisation) og retningslinjerne fra Codex Alimentarius som referencemetoder.
3.2. Udtagning af prøver til bakteriologisk kontrol i slagterier og steder, hvor der fremstilles hakket kød og tilberedt kød
Regler for udtagning af prøver af slagtekroppe af kvæg, svin, får, geder og heste
Den destruktive metode og den ikke-destruktive metode, valg af prøveudtagningsstederne og reglerne for opbevaring og transport af prøver beskrives i ISO-standard 17604.
Der skal på hver prøveudtagningsdag udtages tilfældige stikprøver af fem slagtekroppe. Prøveudtagningsstederne bør vælges under hensyntagen til de enkelte anlægs slagteteknologi.
Når der udtages prøver til bestemmelse af enterobakterier og aerobe kim, udtages prøverne fra fire steder på hver slagtekrop. Der udtages fire vævsprøver, der repræsenterer i alt 20 cm2, ved den destruktive metode. Hvis den ikke-destruktive metode anvendes i denne forbindelse, skal prøveudtagningsarealet omfattet mindst 100 cm2 (50 cm2 for slagtekroppe af små drøvtyggere) pr. prøveudtagningssted.
Når der udtages prøver til bestemmelse af Salmonella, anvendes en prøveudtagningsmetode, hvor der benyttes en svaber med ru overflade. Prøveudtagningsarealet skal omfatte mindst 100 cm2 pr. prøveudtagningssted.
Når der udtages prøver fra de forskellige prøveudtagningssteder på den pågældende slagtekrop, pooles de inden undersøgelsen påbegyndes.
Regler for udtagning af prøver af fjerkræslagtekroppe
Til salmonellaanalyser udtages der tilfældige stikprøver fra mindst 15 slagtekroppe under hver prøveudtagningsrunde, og inden køling påbegyndes. Der udtages en prøve på ca. 10 g af halsskindet fra hver slagtekrop. Inden hver undersøgelse samles prøver af halsskind fra 3 slagtekroppe, så der til slut bliver 5 prøver a 25 g.
Retningslinjer for prøveudtagning
De retningslinjer for god praksis, der er omhandlet i artikel 7 i forordning (EF) nr. 852/2004, kan omfatte nærmere retningslinjer for udtagning af prøver af slagtekroppe, navnlig vedrørende prøveudtagningssteder.
Prøveudtagningsfrekvens for slagtekroppe, hakket kød, tilberedt kød og maskinsepareret kød
Fødevarevirksomhedsledere på slagterier eller virksomheder, som fremstiller hakket kød, tilberedt kød eller maskinsepareret kød, skal mindst én gang om ugen udtage prøver til mikrobiologisk analyse. De ugentlige prøver udtages på forskellige ugedage for at sikre, at alle ugedagene bliver omfattet.
For udtagning af prøver af hakket kød og tilberedt kød til bestemmelse af E. coli og aerobe kim og for udtagning af prøver af slagtekroppe til bestemmelse af enterobakterier og aerobe kim kan frekvensen nedsættes til prøvetagning hver anden uge, hvis der opnås tilfredsstillende resultater i seks på hinanden følgende uger.
For udtagning af prøver af hakket kød, tilberedt kød og slagtekroppe med henblik på salmonellaanalyser kan frekvensen nedsættes til prøvetagning hver anden uge, hvis der opnås tilfredsstillende resultater i 30 på hinanden følgende uger. Prøveudtagningsfrekvensen for salmonellaanalyser kan endvidere reduceres, hvis der findes et nationalt eller regionalt salmonellabekæmpelsesprogram, og hvis dette program omfatter undersøgelser, der træder i stedet for nævnte prøveudtagning. Prøveudtagningsfrekvensen kan yderligere reduceres, hvis det ved det nationale eller regionale salmonellabekæmpelsesprogram dokumenteres, at salmonellaprævalensen er lav hos dyr, der købes af slagteriet.
Hvis det kan begrundes ud fra en risikoanalyse og det godkendes af den kompetente myndighed, kan små slagterier og virksomheder, der producerer hakket kød og tilberedt kød i små mængder, få dispensation fra de nævnte prøveudtagningsfrekvenser.
(1) n = antal prøveenheder, som prøven består af; c = antal prøveenheder med værdier over m eller mellem m og M.
(2) For punkt 1.1-1.24 m=M.
(3) Den seneste udgave af standarden skal anvendes.
(4) Regelmæssige undersøgelser ud fra kriteriet er under normale omstændigheder ikke hensigtsmæssigt for følgende spiseklare fødevarer:
— |
spiseklare fødevarer, der har gennemgået varmebehandling eller anden forarbejdning, der eliminerer Listeria monocytogenes, og hvor rekontaminering efter behandlingen ikke er mulig, f.eks. produkter, der er varmebehandlet i den endelige emballage |
— |
friske, ikke snittede og uforarbejdede frugter og grøntsager, undtagen spirer |
— |
brød, kiks og lignende produkter |
— |
vand på flaske eller i anden emballage, læskedrikke, øl, cider, vin, spiritus og lignende produkter |
— |
sukker, honning og konfekture, herunder kakao og chokoladeprodukter |
— |
levende toskallede bløddyr. |
(5) Kriteriet anvendes, hvis fødevarevirksomhedslederen over for den kompetente myndighed kan dokumentere, at produktet i hele holdbarhedsperioden ikke overskrider grænseværdien på 100 cfu/g. Virksomhedslederen kan fastlægge egne grænseværdier for forskellige trin i processen, som bør være lave nok til at sikre, at grænseværdien på 100 cfu/g ikke overskrides ved holdbarhedsperiodens udløb.
(6) 1 ml inokulat podes på en petriskål med en diameter på 140 mm eller på tre petriskåle med en diameter på 90 mm.
(7) Kriteriet gælder for produkter, før de forlader den producerende fødevarevirksomhedsleders umiddelbare kontrol, hvis denne ikke over for den kompetente myndighed kan dokumentere, at produktet i hele holdbarhedsperioden ikke overskrider grænseværdien på 100 cfu/g.
(8) Produkter med en pH-værdi på ≤ 4,4 eller aw ≤ 0,92, produkter med en pH-værdi på ≤ 5,0 og aw ≤ 0,94 samt produkter med en holdbarhedsperiode på under 5 dage betragtes automatisk som tilhørende denne kategori. Også andre produktkategorier kan i henhold til videnskabelige begrundelser tilhøre denne kategori.
(9) Kriteriet gælder for maskinsepareret kød, der er fremstillet med teknikker som omhandlet i afsnit V, kapitel III, punkt 3, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.
(10) Ekskl. produkter, hvis producenten over for de kompetente myndigheder kan dokumentere, at der ikke er nogen salmonellarisiko ved produktet som følge af modningsperioden og aw.
(11) Kun konsumis, der indeholder mælkeingredienser.
(12) Indledende undersøgelse af frøpartiet, inden spiringsprocessen igangsættes, eller prøveudtagning i den fase, hvor sandsynligheden for at finde Salmonella er højest.
(13) Reference: Hennekinne et al., J. AOAC Internat. Vol. 86, No 2, 2003.
(14) E. coli anvendes her som indikator for fækal kontamination.
(15) En samleprøve, der omfatter mindst 10 dyr.
(16) Navnlig fiskearter af familierne Scombridae, Clupeidae, Engraulidae, Coryfenidae, Pomatomidae og Scombresosidae.
(17) Der kan udtages enkeltprøver i detailleddet. I et sådant tilfælde finder formodningen, jf. artikel 14, stk. 6, i forordning (EF) nr. 178/2002, ifølge hvilken hele partiet bør anses for usikkert, ikke anvendelse.
(18) Referencer: 1. Malle P., Valle M., Bouquelet S. Assay of biogenic amines involved in fish decomposition. J. AOAC Internat. 1996, 79, 43-49.
2. Duflos G., Dervin C., Malle P., Bouquelet S. Relevance of matrix effect in determination of biogenic amines in plaice (Pleuronectes platessa) and whiting (Merlangus merlangus). J. AOAC Internat. 1999, 82, 1097-1101.
(19) Undersøgelsesresultaterne kan desuden anvendes til at dokumentere effektiviteten af den HACCP-procedure eller gode hygiejnepraksis, processen er omfattet af.
(20) n = antal prøveenheder, som prøven består af; c = antal prøveenheder med værdier mellem m og M.
(21) For punkt 2.1.3-2.1.5 m=M.
(22) Den seneste udgave af standarden skal anvendes.
(23) Grænseværdierne (m og M) gælder kun for prøver, der er udtaget ved den destruktive metode. Den daglige logaritmiske middelværdi beregnes ved først at tage den logaritmiske værdi af de enkelte undersøgelsesresultater og derefter beregne middelværdien af disse logaritmiske værdier.
(24) De 50 prøver hidrører fra 10 på hinanden følgende prøveudtagningsrunder i overensstemmelse med de prøveudtagningsbestemmelser og -frekvenser, der er fastsat i denne forordning.
(25) Antallet af prøver, hvori der påvises salmonellaforekomst. Værdien c tages op til revision for at tage hensyn til fremskridt med hensyn til reduktion af salmonellaprævalens. Medlemsstater eller regioner med en lav salmonellaprævalens kan anvende lavere c-værdier, også inden revisionen er gennemført.
(26) Dette kriterium gælder ikke for hakket kød fremstillet i detailleddet, hvis produktets holdbarhedsperiode er under 24 timer.
(27) E. coli anvendes her som indikator for fækal kontamination.
(28) Kriterierne gælder for maskinsepareret kød, der er fremstillet med teknikker som omhandlet i afsnit V, kapitel III, punkt 3, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.
(29) n = antal prøveenheder, som prøven består af; c = antal prøveenheder med værdier mellem m og M.
(30) For punkt 2.2.7 m=M.
(31) Den seneste udgave af standarden skal anvendes.
(32) Kriteriet gælder ikke for produkter bestemt til videre forarbejdning i fødevareindustrien.
(33) E. coli anvendes her som indikator for hygiejneniveauet.
(34) For ost, der ikke kan fremme væksten af E. coli, er antallet af E. coli normalt højest i begyndelsen af modningsperioden, og for ost, der kan fremme væksten af E. coli, er det normalt i slutningen af modningsperioden.
(35) Ekskl. ost, for hvilke producenten over for de kompetente myndigheder kan dokumentere, at produktet ikke indebærer en risiko for enterotoksin fremkaldt af stafylokokker.
(36) Kun konsumis, der indeholder mælkeingredienser.
(37) n = antal prøveenheder, som prøven består af; c = antal prøveenheder med værdier mellem m og M.
(38) Den seneste udgave af standarden skal anvendes.
(39) n = antal prøveenheder, som prøven består af; c = antal prøveenheder med værdier mellem m og M.
(40) Den seneste udgave af standarden skal anvendes.
(41) n = antal prøveenheder, som prøven består af; c = antal prøveenheder med værdier mellem m og M.
(42) Den seneste udgave af standarden skal anvendes.
BILAG II
De i artikel 3, stk. 2, nævnte undersøgelser skal omfatte følgende:
— |
specifikation af produktets fysisk-kemiske egenskaber, f.eks. pH, aw, saltindhold, indhold af konserveringsmidler og type emballeringssystem, idet opbevarings- og forarbejdningsvilkårene, kontamineringsmulighederne og den forventede holdbarhedsperiode tages i betragtning |
— |
oplysninger fra den foreliggende videnskabelige litteratur og forskningsdata om de pågældende mikroorganismers vækst- og overlevelsesegenskaber. |
Hvis det på grundlag af ovennævnte undersøgelser viser sig nødvendigt, gennemfører fødevarevirksomhedslederen supplerende undersøgelser, som kan omfatte følgende:
— |
opstilling af matematiske prognosemodeller for den pågældende fødevare, hvor der anvendes kritiske vækst- eller overlevelsesfaktorer for de pågældende mikroorganismer i produktet |
— |
nærmere undersøgelser af den pågældende korrekt podede mikroorganismes evne til at vokse eller overleve i produktet under forskellige vilkår for opbevaring, som med rimelighed kan forudses |
— |
undersøgelser med henblik på at evaluere vækst- eller overlevelsesevne hos de pågældende mikroorganismer, der måtte forekomme i produktet i holdbarhedsperioden under de vilkår for distribution, opbevaring og anvendelse, som med rimelighed kan forudses. |
Ved ovennævnte undersøgelser skal der tages højde for de variationer, der nødvendigvis forekommer i forbindelse med produktet, de pågældende mikroorganismer samt vilkårene for forarbejdning og opbevaring.
22.12.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 338/27 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2074/2005
af 5. december 2005
om gennemførelsesbestemmelser vedrørende visse produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 og vedrørende offentlig kontrol i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, om fravigelse fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (1), særlig artikel 13, stk. 2,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (2), særlig artikel 9, 10 og 11,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (3), særlig artikel 16, 17 og 18,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (4), særlig artikel 63, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat særlige krav vedrørende hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. Det er nødvendigt at fastsætte visse gennemførelsesbestemmelser vedrørende kød, levende toskallede bløddyr, fiskevarer, mælk, æg, frølår og snegle samt forarbejdede produkter heraf. |
(2) |
I forordning (EF) nr. 854/2004 er der fastsat særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum. Det er nødvendigt, at visse bestemmelser udbygges, og at der fastsættes yderligere krav. |
(3) |
Ved forordning (EF) nr. 882/2004 er der fastsat harmoniserede fællesskabsrammer med generelle bestemmelser for tilrettelæggelsen af offentlig kontrol. Det er nødvendigt, at visse bestemmelser udbygges, og at der fastsættes yderligere krav. |
(4) |
Ved Kommissionens beslutning 20XX/../EF (5) ophæves visse beslutninger om gennemførelsesbestemmelser, som var foreskrevet i de direktiver, der blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF af 21. april 2004 om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af Rådets direktiv 89/662/EØF og 92/118/EØF og Rådets afgørelse 95/408/EF (6). Visse dele af de pågældende beslutninger bør derfor bibeholdes i denne forordning. |
(5) |
I henhold til forordning (EF) nr. 852/2004 skal virksomhedslederne føre og opbevare journaler og på begæring stille de relevante oplysninger i sådanne journaler til rådighed for den kompetente myndighed og den fødevarevirksomhed, der modtager produkterne. |
(6) |
I henhold til forordning (EF) nr. 853/2004 skal ledere af slagterier desuden anmode om, modtage, kontrollere og skride ind på grundlag af oplysninger om fødevarekæden med hensyn til alle dyr, bortset fra vildtlevende vildt, der er sendt eller er bestemt til at blive sendt til slagteriet. Desuden bør vedkommende sikre sig, at informationen om fødevarekæden omfatter alle oplysninger, der kræves i henhold til forordning (EF) nr. 853/2004. |
(7) |
Informationen om fødevarekæden udgør en hjælp for slagterilederen til at tilrettelægge slagtearbejdet og for embedsdyrlægen til at afgøre, hvilke inspektionsprocedurer der er behov for. Informationen om fødevarekæden bør analyseres af embedsdyrlægen og anvendes som en integreret del af inspektionsprocedurerne. |
(8) |
Eksisterende systemer for informationsstrømme bør anvendes i så høj grad som muligt og tilpasses, så de bringes i overensstemmelse med de krav til information om fødevarekæden, der er fastsat i forordning (EF) nr. 854/2004. |
(9) |
For at forbedre praksis med hensyn til dyrehold på bedrifterne og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 854/2004 bør embedsdyrlægen registrere og om nødvendigt underrette fødevarevirksomhedslederen på oprindelsesbedriften og den eller de dyrlæger, der er tilknyttet oprindelsesbedriften, eller kompetente myndigheder, der er involveret, om sygdomme eller tilstande, der er konstateret på slagteriet vedrørende enkeltdyr eller besætningen/flokken, og som kan have uheldige følger for menneskers eller dyrs sundhed eller true dyrenes velfærd. |
(10) |
I forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 er der fastsat krav til parasitkontrol af fiskevarer på land og om bord på fartøjer. Det er op til fødevarevirksomhedslederne at foretage deres egen kontrol i alle led i fremstillingen af fiskevarer i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit VIII, kapitel V, punkt D, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, så fisk, der er tydeligt forurenede med parasitter, fjernes og ikke frigives til konsum. Ved vedtagelsen af nærmere bestemmelser om visuel undersøgelse er der behov for, at begrebet »synlige parasitter« og »visuel undersøgelse« defineres, og for at det fastlægges, hvilke typer observationer der skal foretages og hvor ofte. |
(11) |
Ved de kontrolforanstaltninger, der er fastsat i forordning (EF) nr. 853/2004 for at undgå markedsføring af fiskevarer, der er uegnede til konsum, kan anvendes visse kemiske kontrolforanstaltninger, herunder kontrol af TVB-N (Total Volatile Basic Nitrogen). Det er nødvendigt at fastsætte de grænseværdier, der skal overholdes med hensyn til TVB-N for visse artskategorier, samt de analysemetoder, der skal anvendes. Videnskabeligt anerkendte analysemetoder til rutinemæssig kontrol af TVB-N bør fortsat anvendes, men der bør fastsættes en referencemetode, som anvendes, dersom der er tvivl om resultaterne, eller disse bestrides. |
(12) |
Grænseværdierne for paralytisk skaldyrsgift (PSP), amnesifremkaldende skaldyrsgift (ASP) og lipofile toksiner er fastsat i forordning (EF) nr. 853/2004. Bioassay-metoden er referencemetoden til at påvise bestemte toksiner og forhindre, at giftige skaldyr høstes. Grænseværdier og analysemetoder bør harmoniseres og gennemføres af medlemsstaterne for at beskytte menneskers sundhed. Som supplement til biologiske analysemetoder bør alternative påvisningsmetoder, f.eks. kemiske metoder og in vitro-assays, tillades, hvis det godtgøres, at de valgte metoder er mindst lige så effektive som den biologiske metode, og at anvendelsen af dem giver et tilsvarende folkesundhedsbeskyttelsesniveau. De foreslåede grænseværdier for lipofile toksiner er baseret på foreløbige data og bør revurderes, når der foreligger ny videnskabelig dokumentation. Som følge af manglende referencemateriale og anvendelse alene af andre test end bioassays svarer folkesundhedsbeskyttelsesniveauet vedrørende alle de nævnte toksiner for tiden ikke til det, som biologiske test kunne give. Der bør fastsættes bestemmelser med henblik på udskiftning af biologiske test så hurtigt som muligt. |
(13) |
Maskinsepareret kød, der er fremstillet ved anvendelse af teknikker, som ikke ændrer strukturen af de knogler, der anvendes ved fremstillingen deraf, bør behandles anderledes end maskinsepareret kød, der er fremstillet ved anvendelse af teknikker, som ændrer knoglernes struktur. |
(14) |
Det bør tillades at anvende maskinsepareret kød, der er fremstillet ved anvendelse af førstnævnte teknikker på nærmere bestemte betingelser, og som har en nærmere bestemt sammensætning, i tilberedt kød, som tydeligvis ikke er bestemt til konsum uden forudgående varmebehandling. Betingelserne vedrører især calciumindholdet i det maskinseparerede kød i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 853/2004. Det maksimumscalciumindhold, der fastsættes i nærværende forordning, bør justeres, når der foreligger nærmere oplysninger om variationer ved anvendelse af forskellige typer råvarer. |
(15) |
I henhold til artikel 31, stk. 2, litra f), i forordning (EF) nr. 882/2004 skal medlemsstaterne føre ajourførte lister over godkendte/autoriserede virksomheder. Der bør fastsættes fælles regler for, hvordan de relevante oplysninger fremlægges for de øvrige medlemsstater og for offentligheden. |
(16) |
I afsnit XI i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat krav vedrørende tilberedning af frølår og snegle til konsum. Der bør derudover fastsættes krav, herunder modeller til sundhedscertifikater, vedrørende import fra tredjelande af frølår og snegle til konsum. |
(17) |
I afsnit XIV og XV i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat bestemmelser om fremstilling og markedsføring af gelatine og kollagen til konsum. Der bør derudover fastsættes krav, herunder modeller til sundhedscertifikater, vedrørende import fra tredjelande af gelatine og kollagen og råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen til konsum. |
(18) |
Der er behov for fleksibilitet, så fødevarer med traditionelle karakteristika fortsat kan fremstilles. Medlemsstaterne har allerede givet dispensationer for en lang række af sådanne fødevarer i medfør af den lovgivning, der var i kraft før den 1. januar 2006. Fødevarevirksomhedsledere bør uden afbrydelse kunne fortsætte med at anvende gældende praksis efter den dato. I forordning (EF) nr. 852/2004, (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 er der fastlagt en procedure, der tillader medlemsstaterne at udvise fleksibilitet. I de fleste tilfælde, hvor der allerede er givet dispensation, er der imidlertid blot tale om en videreførelse af gældende praksis, så det kunne være en unødvendig og uforholdsmæssig stor byrde for medlemsstaterne at anvende en fuldstændig meddelelsesprocedure, herunder en komplet risikoanalyse. Som en undtagelse fra strukturkravene i forordning (EF) nr. 852/2004 og under hensyntagen til fødevaresundhedsmålene bør det derfor defineres, hvad »fødevarer med traditionelle karakteristika« er, og det bør fastsættes, hvilke generelle betingelser der gælder for sådanne fødevarer. |
(19) |
Da forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 blev vedtaget før udvidelsen den 1. maj 2004, indeholder de ikke en henvisning til de nye medlemsstater. De pågældende medlemsstaters ISO-koder og forkortelserne af Det Europæiske Fællesskab på deres eget sprog bør derfor indsættes i de relevante bestemmelser i de pågældende forordninger. |
(20) |
I afsnit I i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat bestemmelser om fremstilling og markedsføring af kød af tamhovdyr. Kapitel IV, punkt 8, i nævnte afsnit indeholder en undtagelse fra kravet om fuldstændig afhudning af slagtekroppen og de øvrige dele af kroppen, der er bestemt til konsum. Der bør fastsættes en bestemmelse, der udvider undtagelsen til at omfatte fødder af voksne kreaturer, forudsat at de opfylder samme betingelser som dem, der gælder for kalvefødder. |
(21) |
Visse former for praksis kan vildlede forbrugeren hvad angår bestemte produkters sammensætning. Især for ikke at skuffe forbrugernes forventninger bør det forbydes at sælge fjerkrækød, der er behandlet med vandbindingsmidler, som fersk kød. |
(22) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets udtalelse af 30. august 2004 viste, at fiskevarer fra Gempylidae-familien, navnlig Ruvettus pretiosus og Lepidocybium flavobrunneum, kan have negative virkninger for mave-tarm-kanalen, hvis de indtages på bestemte vilkår. Fiskevarer af den nævnte familie bør derfor underkastes markedsføringsbetingelser. |
(23) |
I afsnit IX i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat særlige hygiejnebestemmelser for rå mælk og mejeriprodukter. I henhold til kapitel I, del II, litra B, punkt 1, litra e), må pattedypningsmidler kun anvendes, hvis de er godkendt af den kompetente myndighed. Der er imidlertid ikke fastlagt en nærmere godkendelsesordning i nævnte del. For at sikre, at medlemsstaterne anvender en harmoniseret fremgangmåde, er det derfor nødvendigt at gøre godkendelsesprocedurerne klarere. |
(24) |
I henhold til forordning (EF) nr. 853/2004 skal fødevarevirksomhedslederne sikre, at de varmebehandlinger, der anvendes til forarbejdning af rå mælk og mejeriprodukter, er i overensstemmelse med en internationalt anerkendt norm. Som følge af den særlige karakter af visse varmebehandlinger, der anvendes i denne sektor, og deres betydning for fødevaresikkerheden og dyresundheden bør der imidlertid gives klarere retningslinjer herom til fødevarevirksomhedslederne. |
(25) |
Ved forordning (EF) nr. 853/2004 blev der indført en ny definition, der skulle omfatte produkter af æg, som — efter at skallen er fjernet — endnu ikke er blevet forarbejdet. Det er derfor nødvendigt at gøre bestemmelserne om de pågældende produkter klarere og ændre afsnit X, kapitel II, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 i overensstemmelse hermed. |
(26) |
I afsnit XIV i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat særlige hygiejnebestemmelser for gelatine. Bestemmelserne omfatter krav til typen af råvarer, der kan anvendes til at fremstille gelatine, og til transport og opbevaring af råvarer. Det er ligeledes fastsat, hvilke specifikationer der gælder for fremstilling af gelatine. Der bør imidlertid også fastsættes bestemmelser om mærkning af gelatine. |
(27) |
Den videnskabelige udvikling har ført til, at ISO 16649-3 er fastlagt som referencemetode til analyse af E. coli i toskallede bløddyr. Denne referencemetode er allerede fastlagt for levende toskallede bløddyr fra A-områder, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (7). ISO 16649-3 bør derfor også anføres om MPN-referencemetoden (Most Probable Number) til analyse af E. coli i toskallede bløddyr fra B‐ og C-områder. Det bør kun tillades at anvende alternative metoder, hvis de betragtes som ligestillede med referencemetoden. |
(28) |
Forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(29) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 om krav vedrørende information om fødevarekæden
I bilag I til nærværende forordning fastsættes krav vedrørende information om fødevarekæden, jf. afsnit III i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 og afsnit I, kapitel II, punkt A, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004.
Artikel 2
Gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 om krav vedrørende fiskevarer
I bilag II til nærværende forordning fastsættes krav vedrørende fiskevarer, jf. artikel 11, nr. 9), i forordning (EF) nr. 853/2004 og artikel 18, nr. 14) og 15), i forordning (EF) nr. 854/2004.
Artikel 3
Gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 om anerkendte analysemetoder for marine biotoksiner
I bilag III til nærværende forordning fastsættes de anerkendte analysemetoder til påvisning af marine biotoksiner, jf. artikel 11, nr. 4), i forordning (EF) nr. 853/2004 og artikel 18, nr. 13), litra a), i forordning (EF) nr. 854/2004.
Artikel 4
Gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 853/2004 om calciumindholdet i maskinsepareret kød
I bilag IV til nærværende forordning fastsættes calciumindholdet i maskinsepareret kød, jf. artikel 11, nr. 2), i forordning (EF) nr. 853/2004.
Artikel 5
Gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 882/2004 om lister over virksomheder
I bilag V til nærværende forordning fastsættes krav vedrørende listerne over virksomheder, jf. artikel 31, stk. 2, litra f), i forordning (EF) nr. 882/2004.
Artikel 6
Gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 853/2004 om modeller til sundhedscertifikater for frølår, snegle, gelatine og kollagen
I bilag VI til nærværende forordning fastsættes modellerne til sundhedscertifikater ved import af frølår, snegle, gelatine og kollagen, jf. artikel 6, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 853/2004, og af råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen.
Artikel 7
Fravigelse fra forordning (EF) nr. 852/2004 for så vidt angår fødevarer med traditionelle karakteristika
1. I denne forordning forstås ved »fødevarer med traditionelle karakteristika« fødevarer, der i den medlemsstat, hvor de traditionelt fremstilles, er:
a) |
historisk anerkendte som traditionelle produkter eller |
b) |
fremstillet i henhold til en lovbestemt eller registreret teknisk reference til den traditionelle proces eller i henhold til traditionelle produktionsmetoder eller |
c) |
beskyttet som en traditionel fødevare af fællesskabsbestemmelser eller en national, regional eller lokal lov. |
2. Medlemsstaterne kan give virksomheder, der fremstiller fødevarer med traditionelle karakteristika, individuelle eller generelle dispensationer fra de krav, der er fastsat i:
a) |
kapitel II, punkt 1, i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004 for så vidt angår de steder, hvor de pågældende produkter eksponeres for et miljø, der til en vis grad er nødvendigt for, at deres karakteristika kan udvikle sig. Sådanne steder kan bl.a. omfatte vægge, lofter og døre, der ikke er glatte, vandtætte, ikke-absorberende eller af et korrosionsbestandigt materiale, og naturlige, geologiske vægge, lofter og gulve |
b) |
kapitel II, punkt 1, litra f), og kapitel V, punkt 1, i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004 for så vidt angår den type materialer, som de redskaber og det udstyr, der anvendes specifikt til at tilberede, emballere og indpakke de pågældende produkter, er lavet af. Rengørings- og desinficeringsforanstaltningerne vedrørende steder som omhandlet i litra a) og den hyppighed, hvormed de gennemføres, tilpasses den pågældende aktivitet for at tage hensyn til den særlige flora, der er forbundet med stedet. Redskaberne og udstyret omhandlet i litra b) skal konstant have en tilfredsstillende hygiejnestandard og skal regelmæssigt rengøres og desinficeres. |
3. Medlemsstater, der giver dispensationer, jf. stk. 2, giver Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse herom senest 12 måneder efter, at de individuelle eller generelle dispensationer er givet. Meddelelsen skal indeholde:
a) |
en kort beskrivelse af de ændrede krav |
b) |
en beskrivelse af de pågældende fødevarer og virksomheder |
c) |
alle andre relevante oplysninger. |
Artikel 8
Ændringer af forordning (EF) nr. 853/2004
Bilag II og III til forordning (EF) nr. 853/2004 ændres som angivet i bilag VII til nærværende forordning.
Artikel 9
Ændringer af forordning (EF) nr. 854/2004
Bilag I, II og III til forordning (EF) nr. 854/2004 ændres som angivet i bilag VIII til nærværende forordning.
Artikel 10
Ikrafttrædelse og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2006; dog anvendes kapitel II og III i bilag V fra den 1. januar 2007.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 2005.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3.
(2) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22.
(3) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83.
(4) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.
(5) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(6) EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33. Berigtiget i EUT L 195 af 2.6.2004, s. 12.
(7) Se side 1 i denne EUT.
BILAG I
INFORMATION OM FØDEVAREKÆDEN
AFSNIT I
FORPLIGTELSER, DER PÅHVILER FØDEVAREVIRKSOMHEDSLEDERE
Fødevarevirksomhedsledere, som opdrætter dyr, der sendes til slagtning, sikrer, at fødevarekædeoplysningerne, jf. forordning (EF) nr. 853/2004, indgår på relevant vis i dokumentationen om de afsendte dyr, således at den pågældende slagterileder har adgang til dem.
AFSNIT II
FORPLIGTELSER, DER PÅHVILER DE KOMPETENTE MYNDIGHEDER
KAPITEL I
BESTEMMELSER OM INFORMATION OM FØDEVAREKÆDEN
1. |
Den kompetente myndighed på afsendelsesstedet underretter den fødevarevirksomhedsleder, der foretager afsendelsen, om, hvilke elementer af fødevarekædeoplysningerne der mindst skal gives til slagteriet i henhold til afsnit III i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004. |
2. |
Den kompetente myndighed på slagtestedet kontrollerer, at:
|
3. |
Hvis dyrene afsendes til slagtning i en anden medlemsstat, samarbejder de kompetente myndigheder på afsendelsesstedet og slagtestedet for at sikre, at oplysningerne fra den fødevarevirksomhedsleder, der foretager afsendelsen, er let tilgængelige for den slagterileder, der modtager dem. |
KAPITEL II
TILBAGEMELDING TIL OPRINDELSESBEDRIFTEN
1. |
Embedsdyrlægen kan anvende modellen i tillæg I til meddelelse af de relevante inspektionsresultater, til bedriften i den samme medlemsstat, hvor dyrene blev opdrættet før slagtningen,, jf. afsnit II, kapitel I, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004. |
2. |
Den kompetente myndighed er ansvarlig for at meddele de relevante inspektionsresultater, når dyrene er opdrættet på en bedrift i en anden medlemsstat, og den pågældende myndighed skal anvende modellen i tillægget på såvel afsendelseslandets som modtagerlandets sprog. |
Tillæg til bilag I
MODEL
1. |
Oplysninger til identifikation |
||
|
1.1. |
Oprindelsesbedrift (f.eks. ejer eller bestyrer) |
|
|
|
navn/nummer |
|
|
|
fulde adresse |
|
|
|
tlf. |
|
|
1.2. |
Identifikationsnumre (vedlæg særskilt liste) |
|
|
|
antal dyr i alt (pr. art) |
|
|
|
eventuelle identifikationsproblemer |
|
|
1.3. |
Identifikation af besætning/flok/bur (hvis relevant) |
|
|
1.4. |
Dyreart |
|
|
1.5. |
Sundhedscertifikatets referencenummer |
|
2. |
Resultater af undersøgelse før slagtning |
||
|
2.1. |
Velfærd |
|
|
|
antal problematiske dyr |
|
|
|
type/klasse/alder |
|
|
|
observationer (f.eks. halebidning) |
|
|
2.2. |
Dyr blev leveret snavsede |
|
|
2.3. |
Kliniske fund (sygdom) |
|
|
|
antal problematiske dyr |
|
|
|
type/klasse/alder |
|
|
|
observationer |
|
|
|
inspektionsdato |
|
|
2.4. |
Laboratorieresultater (1) |
|
3. |
Resultater af undersøgelse efter slagtning |
||
|
3.1. |
(Makroskopiske) fund |
|
|
|
antal problematiske dyr |
|
|
|
type/klasse/alder |
|
|
|
organ eller sted på dyret/dyrene |
|
|
|
slagtedato |
|
|
3.2. |
Sygdom (der kan anvendes koder (2) |
|
|
|
antal problematiske dyr |
|
|
|
type/klasse/alder |
|
|
|
organ eller sted på dyret/dyrene |
|
|
|
slagtekrop helt eller delvis kasseret (oplys årsag) |
|
|
|
slagtedato |
|
|
3.3. |
Laboratorieresultater (3) |
|
|
3.4. |
Andre resultater (f.eks. parasitter og fremmedlegemer) |
|
|
3.5. |
Velfærdsrelaterede fund (f.eks. benbrud) |
|
4. |
Supplerende oplysninger |
||
5. |
Kontaktoplysninger |
||
|
5.1. |
Slagteri (autorisationsnummer) |
|
|
|
navn |
|
|
|
fulde adresse |
|
|
|
tlf. |
|
|
5.2. |
Evt. e-mail-adresse |
|
6. |
Embedsdyrlæge (blokbogstaver) |
||
|
|
underskrift og stempel |
|
7. |
Dato |
||
8. |
Antal sider, der er vedlagt dette skema: |
(1) Mikrobiologiske, kemiske, serologiske osv. (vedlæg resultaterne).
(2) De kompetente myndigheder kan anføre følgende koder: »A« for sygdomme på OIE's liste, »B100« og »B200« for velfærdsproblemer (afsnit I, kapitel II, litra C, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004) og »C100« til »C290« for beslutninger vedrørende kød (afsnit II, kapitel V, punkt 1, litra a) til u), i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004). Kodesystemet kan om nødvendigt omfatte yderligere underinddelinger (f.eks. »C141« for en mild generaliseret sygdom og »C142« for en mere alvorlig sygdom). Hvis der anvendes koder, skal de være umiddelbart tilgængelige for fødevarevirksomhedslederen sammen med en passende betydningsforklaring.
(3) Mikrobiologiske, kemiske, serologiske osv. (vedlæg resultaterne).
BILAG II
FISKEVARER
AFSNIT I
FORPLIGTELSER, DER PÅHVILER FØDEVAREVIRKSOMHEDSLEDERE
I dette afsnit fastsættes nærmere bestemmelser om visuel undersøgelse af fiskevarer for parasitter.
KAPITEL I
DEFINITIONER
1. |
Ved »synlig parasit« forstås en parasit eller en gruppe af parasitter, der har en størrelse, farve eller konsistens, der klart kan skelnes fra fiskevæv. |
2. |
Ved »visuel undersøgelse« forstås ikke-destruktiv undersøgelse af fisk eller fiskevarer udført med eller uden optiske forstørrelsesmidler og under gode belysningsforhold for det menneskelige øje, herunder om nødvendigt gennemlysning. |
3. |
Ved »gennemlysning« forstås, for så vidt angår fladfisk og fiskefileter, det at holde fisk op foran et lys i et lysdæmpet lokale med henblik på at påvise parasitter. |
KAPITEL II
VISUEL UNDERSØGELSE
1. |
Der foretages visuel undersøgelse af et repræsentativt antal prøver. De personer, der er ansvarlige for virksomhederne på land, og de kvalificerede personer på fabriksfartøjerne træffer afgørelse om omfanget og hyppigheden af undersøgelsen ud fra fiskevarernes art, deres geografiske oprindelse og deres anvendelse. Virksomhedens kvalificerede personale foretager under produktionen visuel undersøgelse af de rensede fisk i bughulen og på lever og rogn bestemt til konsum. Afhængigt af rensningsmetoden foretages den visuelle undersøgelse:
|
2. |
Den visuelle undersøgelse af fiskefileter eller -skiver foretages af kvalificerede personer ved afpudsningen og efter filetering eller udskæring. Når det ikke er muligt at foretage en individuel undersøgelse på grund af fileternes størrelse eller fileteringsmetoden, opstilles der en prøveudtagningsplan, som stilles til rådighed for den kompetente myndighed, jf. afsnit VIII, kapitel II, punkt 4, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004. Når gennemlysning af fileter er nødvendig ud fra et teknisk synspunkt, skal dette indgå i prøveudtagningsplanen. |
AFSNIT II
FORPLIGTELSER, DER PÅHVILER DE KOMPETENTE MYNDIGHEDER
KAPITEL I
GRÆNSEVÆRDIER FOR TVB-N (TOTAL VOLATILE BASIC NITROGEN) FOR VISSE KATEGORIER AF FISKEVARER OG DE ANALYSEMETODER, DER SKAL ANVENDES
1. |
Uforarbejdede fiskevarer af de i kapitel II anførte artskategorier anses for uegnede til konsum, når en kemisk kontrol — efter at der ved den organoleptiske bedømmelse er rejst tvivl om deres friskhed — viser, at følgende grænseværdier for TVB-N (Total Volatile Basic Nitrogen) er overskredet:
Referencemetoden ved kontrol af grænseværdien for TVB-N omfatter destillation af et proteinfrit perchlorsyreekstrakt som beskrevet i kapitel III. |
2. |
Destillation, jf. punkt 1, foretages ved hjælp af et apparat, der fungerer som vist på figuren i kapitel IV. |
3. |
Følgende rutinemetoder kan anvendes til at kontrollere grænseværdien for TVB-N:
|
4. |
Prøven skal bestå af ca. 100 gram fiskekød, der er udtaget mindst tre forskellige steder og blandet i en kødhakkemaskine. Medlemsstaterne skal anbefale, at de officielle laboratorier rutinemæssigt anvender den nævnte referencemetode. Hvis resultaterne af en analyse udført efter en af rutinemetoderne er usikre eller bestrides, må alene referencemetoden anvendes til verifikation af resultaterne. |
KAPITEL II
ARTSKATEGORIER, FOR HVILKE DER ER FASTSAT GRÆNSEVÆRDIER FOR TVB-N
1. |
Sebastes spp., Helicolenus dactylopterus, Sebastichthys capensis |
2. |
Arter tilhørende familien Pleuronectidae (med undtagelse af helleflynder: Hippoglossus spp.) |
3. |
Salmo salar, arter tilhørende familien Merlucciidae, arter tilhørende familien Gadidae. |
KAPITEL III
BESTEMMELSE AF KONCENTRATIONEN AF TVB-N I FISK OG FISKEVARER
Referenceprocedure
1. Formål og anvendelsesområde
Der beskrives en referencemetode til at identificere nitrogenkoncentrationen af TVB-N i fisk og fiskevarer. Metoden kan anvendes for TVB-N-koncentrationer fra 5 mg pr. 100 g til i hvert fald 100 mg pr. 100 g.
2. Definition
Ved »TVB-N-koncentration« forstås nitrogenindholdet af flygtige nitrogenbaser bestemt ved den beskrevne metode.
Koncentrationen udtrykkes i mg pr. 100 g.
3. Kort beskrivelse
De flygtige nitrogenbaser ekstraheres af en prøve ved hjælp af 0,6 mol perchlorsyreopløsning. Ekstraktet gøres basisk og underkastes dampdestillation, idet de flygtige basebestanddele absorberes i en syreopløsning. TVB-N-koncentrationen bestemmes ved titrering af de absorberede baser.
4. Kemikalier
Medmindre andet er angivet, skal der anvendes analyserene kemikalier. Vandet skal enten være destilleret eller demineraliseret og have mindst tilsvarende renhed. Medmindre andet er angivet, forstås ved »opløsning« en vandig opløsning, f.eks.:
a) |
perchlorsyreopløsning = 6 g pr. 100 ml |
b) |
natriumhydroxidopløsning = 20 g pr. 100 ml |
c) |
standardsaltsyreopløsning 0,05 mol/l (0,05 N)
|
d) |
borsyreopløsning = 3 g pr. 100 ml |
e) |
silikonebaseret skumdæmpningsmiddel |
f) |
phenolphtaleinopløsning = 1 g pr. 100 ml 95 % ethanol |
g) |
indikatoropløsning (Tashiro blandet indikator) 2 g methylrødt og 1 g methylenblåt opløses i 1 000 ml 95 % ethanol. |
5. Udstyr
a) |
En kødhakkemaskine, hvormed der kan fremstilles tilstrækkeligt homogent finthakket fiskekød. |
b) |
En højhastighedsblender med et omdrejningstal på mellem 8 000 og 45 000 omdrejninger pr. minut. |
c) |
Foldefilter, diameter 150 mm, til hurtigfiltrering. |
d) |
5 ml burette med 0,01 ml-inddeling. |
e) |
Apparatur til dampdestillation. Apparaturet skal kunne indstilles til forskellige dampmængder og producere en konstant mængde damp i et vist tidsrum. Det skal være sådan indrettet, at de frie baser, der dannes, når analysen gøres basisk, ikke kan slippe bort. |
6. Udførelse
Advarsel: Når der arbejdes med perchlorsyre, som er stærkt ætsende, skal der udvises den nødvendige forsigtighed og træffes passende sikkerhedsforanstaltninger. Prøverne bør — hvis det overhovedet er muligt — forberedes som beskrevet nedenfor snarest muligt efter ankomsten til laboratoriet.
a) |
Analyseprøven hakkes omhyggeligt i en kødhakkemaskine som beskrevet i punkt 5, litra a). 10 g ± 0,1 g af den hakkede prøve afvejes nøjagtigt i en egnet beholder. Dette blandes med 90,0 ml perchlorsyreopløsning som nævnt i punkt 4, litra a); der homogeniseres i to minutter i en blender som beskrevet i punkt 5, litra b), og filtreres. Det herved fremkomme ekstrakt kan opbevares i mindst syv dage ved en temperatur på ca. 2-6 oC. |
b) |
50,0 ml af ekstraktet, jf. litra a), anbringes i et dampdestillationsapparatur som beskrevet i punkt 5, litra e). Med henblik på en senere kontrol af, at ekstraktet er blevet alkalisk, tilsættes nogle dråber phenolphtalein som beskrevet i punkt 4, litra f). Efter tilsætning af nogle få dråber silikonebaseret skumdæmpningsmiddel tilsættes der 6,5 ml natriumhydroxidopløsning som beskrevet i punkt 4, litra b), til ekstraktet, og dampdestillationen påbegyndes straks. Dampdestillationen reguleres således, at der produceres ca. 100 ml destillat inden for ti minutter. Destillationsafgangsrøret udmunder under væskeoverfladen i et forlag med 100 ml borsyreopløsning som beskrevet i punkt 4, litra d), hvortil der er tilsat 3-5 dråber indikatoropløsning som beskrevet i punkt 4, litra g). Efter nøjagtigt 10 minutter afsluttes destillationen. Destillationsafgangsrøret tages op af forlaget og skylles med vand. Indholdet af flygtige baser i forlagsopløsningen bestemmes ved titrering med standardsaltsyreopløsning som beskrevet i punkt 4, litra c). Endepunktet bør ligge ved et pH på 5,0 ± 0,1. |
c) |
Der skal foretages dobbeltbestemmelse. Metoden er korrekt udført, hvis forskellen mellem de to bestemmelser ikke er større end 2 mg pr. 100 g. |
d) |
Der udføres en blindprøve efter samme fremgangsmåde som i litra b). I stedet for ekstraktet anvendes en 50,0 ml perchlorsyreopløsning som beskrevet i punkt 4, litra a). |
7. Beregning af TVB-N
Efter titrering af forlagsopløsningen med saltsyre som beskrevet i punkt 4, litra c), beregnes TVB-N-koncentrationen således:
V1 = ml 0,01 mol saltsyreopløsning for prøven
V0 = ml 0,01 mol saltsyreopløsning for blindprøven
M = prøvens vægt i g.
Bemærkninger
1. |
Der skal foretages dobbeltbestemmelse. Metoden er korrekt udført, hvis forskellen mellem de to bestemmelser ikke er større end 2 mg pr. 100 g. |
2. |
Udstyret kontrolleres ved at destillere en NH4Cl-opløsning svarende til 50 mg TVB-N pr. 100 g. |
3. |
Standardafvigelse for reproducerbarhed Sr = 1,20 mg pr. 100 g. Standardafvigelse for sammenlignelighed SR = 2,50 mg pr. 100 g. |
KAPITEL IV
TVB-N-APPARATUR TIL DAMPDESTILLATION
BILAG III
ANERKENDTE ANALYSEMETODER TIL PÅVISNING AF MARINE BIOTOKSINER
De kompetente myndigheder og, når det er relevant, fødevarevirksomhedslederne skal anvende nedenstående analysemetoder til at kontrollere overholdelsen af de grænseværdier, der er fastsat i afsnit VII, kapitel V, punkt 2, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004.
I henhold til artikel 7, stk. 2 og 3, i Rådets direktiv 86/609/EØF (1) skal elementer til erstatning, forbedring og reducering tages i betragtning, når der anvendes biologiske metoder.
KAPITEL I
METODE TIL PÅVISNING AF PARALYTISK SKALDYRSGIFT (PSP)
1. |
Indholdet af paralytisk skaldyrsgift (PSP) i bløddyrs spiselige dele (hele kroppen eller enhver spiselig del heraf) skal påvises i overensstemmelse med den biologiske analysemetode eller en anden internationalt anerkendt metode. Den biologiske analysemetode kan om fornødent kombineres med en anden metode til påvisning af saxitoksin og analoge stoffer, som der foreligger standarder for. |
2. |
Hvis resultaterne bestrides, er referencemetoden den biologiske metode. |
KAPITEL II
METODE TIL PÅVISNING AF AMNESIFREMKALDENDE SKALDYRSGIFT (ASP)
Det samlede indhold af amnesifremkaldende skaldyrsgift (ASP) i bløddyrs spiselige dele (hele kroppen eller enhver spiselig del heraf) skal påvises ved anvendelse af højtryksvæskechromatografi (HPLC) eller anden anerkendt metode.
Hvis resultaterne bestrides, er referencemetoden HPLC-metoden.
KAPITEL III
METODER TIL PÅVISNING AF LIPOFILE TOKSINER
A. Biologiske metoder
1. |
Til påvisning af de marine toksiner, der er omhandlet i afsnit VII, kapitel V, punkt 2, litra c), d) og e), i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, kan der anvendes procedurer med en række bioassays med mus, som er forskellige med hensyn til analyseprøve (hepatopancreas eller hele kroppen) og med hensyn til de opløsningsmidler, der anvendes til ekstraktion og oprensning. Følsomhed og selektivitet afhænger af, hvilket opløsningsmiddel der vælges til ekstraktion og oprensning, og dette bør tages i betragtning, når det afgøres, hvilken metode der skal anvendes, så alle toksinerne bliver omfattet. |
2. |
Et enkelt bioassay med mus med acetoneekstraktion kan anvendes til at påvise okadainsyre, dinophysistoksiner, pectenotoksiner og yessotoksiner. Et sådant assay kan om fornødent suppleres med væske-væske-deling med ethylacetat/vand eller dichlormethan/vand for at fjerne eventuelle interferenser. Til påvisning af azaspiracider på den foreskrevne grænseværdi ved hjælp af denne procedure skal hele kroppen anvendes som analyseprøve. |
3. |
Der anvendes tre mus til hver test. Hvis to ud af tre mus dør, inden for 24 timer efter at de alle har fået injiceret et ekstrakt svarende til 5 g hepatopancreas eller 25 g af hele kroppen, anses det for en positiv indikation af, at en eller flere af de toksiner, der er omhandlet i afsnit VII, kapitel V, punkt 2, litra c), d) og e), i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, forekommer i mængder, der overstiger de fastsatte grænseværdier. |
4. |
Bioassay med mus med acetoneekstraktion fulgt af væske-væske-deling med diethylether kan anvendes til at påvise okadainsyre, dinophysistoksiner, pectenotoksiner og azaspiracider, men det kan ikke anvendes til at påvise yessotoksiner, da der kan forekomme tab af disse toksiner ved delingen. Der anvendes tre mus til hver test. Hvis to ud af tre mus dør, inden for 24 timer efter at de alle har fået injiceret et ekstrakt svarende til 5 g hepatopancreas eller 25 g af hele kroppen, anses det for en positiv indikation af, at okadainsyre, dinophysistoksiner, pectenotoksiner og azaspiracider forekommer i mængder, der overstiger de grænseværdier, der er fastsat i afsnit VII, kapitel V, punkt 2, litra c) og e), i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004. |
5. |
Bioassay med rotter kan anvendes til at påvise okadainsyre, dinophysistoksiner og azaspiracider. Der anvendes tre rotter til hver test. Hvis mindst en ud af tre rotter pr. forsøg reagerer med diarré, anses det for en positiv indikation af, at okadainsyre, dinophysistoksiner og azaspiracider forekommer i mængder, der overstiger de grænser, der er fastsat i afsnit VII, kapitel V, punkt 2, litra c) og e), i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004. |
B. Alternative påvisningsmetoder
1. |
En række metoder, f.eks. højtryksvæskechromatografi (HPLC) med fluorimetrisk påvisning og væskechromatografi (LC), massespektrometri (MS), immunassays og funktionelle assays, såsom fosfatase-inhiberingsassay, anvendes som alternative eller supplerende metoder til den biologiske analysemetode, forudsat at de enten alene eller kombineret kan påvise mindst følgende analoge stoffer, at de ikke er mindre effektive end biologiske metoder, og at anvendelsen af dem giver et tilsvarende folkesundhedsbeskyttelsesniveau:
|
2. |
Hvis der opdages nye analoge stoffer af betydning for folkesundheden, bør de også være omfattet af analysen. Der skal foreligge standarder, inden det er muligt at foretage kemiske analyser. Samlet toksicitet beregnes ved anvendelse af konverteringsfaktorer på basis af toksicitetsoplysningerne for hvert toksin. |
3. |
Metodernes præstationsegenskaber fastlægges efter validering ifølge en internationalt anerkendt protokol. |
4. |
Biologiske metoder erstattes af alternative påvisningsmetoder, så snart referencematerialer til påvisning af toksinerne foreskrevet i afsnit VI, kapitel V, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er umiddelbart tilgængelige, metoderne er blevet valideret, og dette kapitel er blevet ændret i overensstemmelse hermed. |
BILAG IV
CALCIUMINDHOLD I MASKINSEPARERET KØD
Der gælder følgende for calciumindholdet i maskinsepareret kød, jf. forordning (EF) nr. 853/2004:
1. |
Det må ikke overstige 0,1 % (= 100 mg/100 g eller 1 000 ppm) af ferskvaren. |
2. |
Det skal bestemmes ved anvendelse af en standardiseret international metode. |
BILAG V
LISTER OVER GODKENDTE/AUTORISEREDE FØDEVAREVIRKSOMHEDER
KAPITEL I
ADGANG TIL LISTER OVER GODKENDTE/AUTORISEREDE GODKENDTE FØDEVAREVIRKSOMHEDER
Som en hjælp til, at medlemsstaterne kan give de øvrige medlemsstater og offentligheden adgang til ajourførte lister over godkendte/autoriserede fødevarevirksomheder, opretter Kommissionen et websted, hvor alle medlemsstater får lagt et link til deres respektive nationale websteder.
KAPITEL II
DE NATIONALE WEBSTEDERS UDFORMNING
A. Masterliste
1. |
De enkelte medlemsstater meddeler Kommissionen en internetadresse på ét nationalt websted, der indeholder masterlisten over lister over godkendte/autoriserede fødevarevirksomheder, der fremstiller animalske produkter som defineret i punkt 8.1 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004. |
2. |
Masterlisten, jf. punkt 1, skal bestå af én side og være udfyldt på et eller flere officielle EU-sprog. |
B. Struktur
1. |
Webstedet med masterlisten udarbejdes af den kompetente myndighed eller, hvis det er relevant, en af de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 882/2004. |
2. |
Masterlisten skal indeholde links til:
|
KAPITEL III
LAYOUT OG KODER FOR LISTER OVER GODKENDTE/AUTORISEREDE FØDEVAREVIRKSOMHEDER
Layout, herunder relevante oplysninger og koder, fastlægges med henblik på at sikre, at oplysningerne om godkendte/autoriserede fødevarevirksomheder er bredt tilgængelige, og at listerne er let læselige.
KAPITEL IV
TEKNISKE SPECIFIKATIONER
De opgaver og aktiviteter, der er omhandlet i kapitel II og III, udføres i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, som Kommissionen har offentliggjort.
BILAG VI
MODELLER TIL SUNDHEDSCERTIFIKATER VED IMPORT AF FRØLÅR, SNEGLE, GELATINE OG KOLLAGEN
AFSNIT I
FRØLÅR OG SNEGLE
Sundhedscertifikater, jf. artikel 6, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 853/2004, til anvendelse ved import af frølår og snegle skal være i overensstemmelse med de modeller, der er fastlagt i henholdsvis del A og del B i tillæg I til dette bilag.
AFSNIT II
GELATINE
Sundhedscertifikater, jf. artikel 6, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 853/2004, til anvendelse ved import af gelatine og råvarer til fremstilling af gelatine skal være i overensstemmelse med de modeller, der er fastlagt i henholdsvis del A og del B i tillæg II til dette bilag, medmindre andet er fastsat i andre særlige fællesskabsbestemmelser, først og fremmest — men ikke udelukkende — om transmissible spongiforme encephalopatier og hormoner.
AFSNIT III
KOLLAGEN
Sundhedscertifikater, jf. artikel 6, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 853/2004, til anvendelse ved import af kollagen og råvarer til fremstilling af kollagen skal være i overensstemmelse med de modeller, der er fastlagt i henholdsvis del A og del B i tillæg III til dette bilag, medmindre andet er fastsat i andre særlige fællesskabsbestemmelser, først og fremmest — men ikke udelukkende — om transmissible spongiforme encephalopatier og hormoner.
Tillæg I til bilag VI
DEL A
MODEL TIL SUNDHEDSCERTIFIKAT VED IMPORT AF KØLEDE, FROSNE ELLER TILBEREDTE FRØLÅR TIL KONSUM
DEL B
MODEL TIL SUNDHEDSCERTIFIKAT VED IMPORT AF KOGTE, TILBEREDTE ELLER KONSERVEREDE SNEGLE, OGSÅ UDEN HUS, TIL KONSUM
Tillæg II til bilag VI
DEL A
MODEL TIL SUNDHEDSCERTIFIKAT VED IMPORT AF GELATINE TIL KONSUM
DEL B
MODEL TIL SUNDHEDSCERTIFIKAT VED IMPORT AF RÅVARER TIL FREMSTILLING AF GELATINE TIL KONSUM
Tillæg III til bilag VI
DEL A
MODEL TIL SUNDHEDSCERTIFIKAT VED IMPORT AF KOLLAGEN TIL KONSUM
DEL B
MODEL TIL SUNDHEDSCERTIFIKAT VED IMPORT AF RÅVARER TIL FREMSTILLING AF KOLLAGEN TIL KONSUM
BILAG VII
ÆNDRINGER AF FORORDNING (EF) Nr. 853/2004
I bilag II og III til forordning (EF) nr. 853/2004 foretages følgende ændringer:
1) |
Bilag II, afsnit I, punkt B, ændres således:
|
2) |
Bilag III ændres således:
|
BILAG VIII
ÆNDRINGER AF FORORDNING (EF) Nr. 854/2004
I bilag I, II og III til forordning (EF) nr. 854/2004 foretages følgende ændringer:
1) |
Bilag I, afsnit I, kapitel III, punkt 3, ændres således:
|
2) |
Kapitel II, litra A, punkt 4 og 5, i bilag II affattes således:
|
3) |
Kapitel II, litra G, punkt 1, i bilag III affattes således:
|
22.12.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 338/60 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2075/2005
af 5. december 2005
om særlige bestemmelser om offentlig kontrol af trikiner i kød
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 18, nr. 9) og 10), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (2), forordning (EF) nr. 854/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (3), er der fastsat sundhedsmæssige regler og krav vedrørende animalske fødevarer og den offentlige kontrol. |
(2) |
Som supplement til de nævnte bestemmelser bør der fastsætte nærmere bestemmelser om trikiner. Kød af tamsvin, vildsvin, heste og andre dyrearter kan være inficeret med rundorme af slægten Trichinella. Indtagelse af trikininficeret kød kan forårsage alvorlige sygdomme hos mennesker. Der bør indføres foranstaltninger for at undgå sygdomme hos mennesker forårsaget af indtagelse af trikininficeret kød. |
(3) |
Den Videnskabelige Komité for Veterinære Foranstaltninger med henblik på Folkesundheden vedtog den 22. november 2001 en udtalelse om trikinose, epidemiologi, påvisningsmetoder og trikinfri svineproduktion. Ekspertpanelet for Biologiske Farer (BIOHAZ) under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vedtog den 1. december 2004 en udtalelse om frysemetoders egnethed og nærmere detaljer herom med henblik på at tillade konsum af trikin- eller Cysticercus-inficeret kød. BIOHAZ vedtog den 9.-10. marts 2005 en udtalelse om risikovurdering af en revideret inspektion af slagtedyr i områder med lav trikinprævalens. |
(4) |
Rådets direktiv 77/96/EØF af 21. december 1976 om trikinundersøgelse i forbindelse med indførsel af fersk kød af tamsvin fra tredjelande (4) blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF af 21. april 2004 om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af Rådets direktiv 89/662/EØF og 92/118/EØF og Rådets afgørelse 95/408/EF (5). |
(5) |
Diverse laboratoriemetoder er blevet godkendt til påvisning af trikiner i fersk kød. Magnetrørermetoden til undersøgelse af samleprøver anbefales som en pålidelig metode til rutinebrug. Prøvestørrelsen med henblik på analyse for parasitter bør forøges, hvis prøven ikke kan udtages fra det sted, parasitterne typisk findes, og hvis dyrets type eller art indebærer en forhøjet infektionsrisiko. Man kan ikke ved trikinoskopisk undersøgelse påvise ikke-indkapslede trikinarter, der inficerer tamdyr, skovdyr og mennesker, og denne type undersøgelse er ikke længere egnet som standardpåvisningsmetode. Trikinoskop-metoden bør kun anvendes under ekstraordinære omstændigheder til undersøgelse af et lille antal slagtede dyr pr. uge, og forudsat at fødevarevirksomhedslederen træffer foranstaltninger til at forarbejde kødet, således at det ikke udgør en sundhedsrisiko for mennesker. Metoden bør dog, inden udløbet af en overgangsperiode, erstattes af en mere pålidelig påvisningsmetode. Andre metoder, f.eks. serologiske test, kan med fordel anvendes i overvågningsøjemed, når testene er blevet valideret af et EF-referencelaboratorium, så snart Kommissionen har udpeget et sådant. Serologiske test er ikke egnede til at påvise trikininfektion hos enkeltdyr bestemt til konsum. |
(6) |
Nedfrysning af kød kan på nærmere angivne betingelser dræbe parasitterne, hvis sådanne forekommer, men visse trikinarter, der forekommer hos vildt og heste, vil overleve, når nedfrysningen sker ved anvendelse af de anbefalede kombinationer af tid og temperatur. |
(7) |
Bedrifter bør af den kompetente myndighed officielt anerkendes som trikinfrie, hvis bestemte betingelser er opfyldt. Slagtesvin fra sådanne bedrifter bør fritages for trikininspektion. Kategorier af bedrifter bør af den kompetente myndighed officielt anerkendes som trikinfrie, hvis bestemte betingelser er opfyldt. En sådan anerkendelse forventes at nedbringe antallet af den kompetente myndigheds inspektioner på stedet, men det kan kun lade sig gøre i medlemsstater, hvor der i længere tid har været en meget lav sygdomsprævalens. |
(8) |
Regelmæssig overvågning af tamsvin, vildsvin, heste og ræve eller andre indikatordyr er et vigtigt redskab til at vurdere ændringer i sygdomsprævalensen. Resultaterne af denne overvågning bør indberettes i en årlig rapport i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser (6). |
(9) |
Forordning (EF) nr. 853/2004 gælder ikke for vildtlevende vildt og kød af vildtlevende vildt, der leveres direkte til den endelige forbruger eller til lokale detailvirksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger. Det bør derfor være medlemsstaternes ansvar at vedtage nationale foranstaltninger med henblik på at reducere risikoen for, at trikininficeret vildsvinekød når ud til den endelige forbruger. |
(10) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Definition
I denne forordning forstås ved »trikin« en rundorm, der tilhører arter af slægten Trichinella.
KAPITEL II
FORPLIGTELSER, DER PÅHVILER DE KOMPETENTE MYNDIGHEDER OG FØDEVAREVIRKSOMHEDSLEDERNE
Artikel 2
Udtagning af prøver af slagtekroppe
1. Der udtages systematisk prøver af slagtekroppe af tamsvin på slagterier som led i undersøgelsen efter slagtning.
Der udtages en prøve af hver enkelt slagtekrop, og prøven undersøges for trikiner på et laboratorium, der er udpeget af den kompetente myndighed, ved anvendelse af en af følgende påvisningsmetoder:
a) |
referencepåvisningsmetoden, jf. kapitel I i bilag I, eller |
b) |
en ligestillet påvisningsmetode, jf. kapitel II i bilag I. |
2. Indtil resultaterne af trikinundersøgelsen foreligger, og forudsat at fødevarevirksomhedslederen garanterer fuld sporbarhed, gælder følgende:
a) |
De pågældende slagtekroppe kan opskæres i højst seks dele på et slagteri eller en opskæringsvirksomhed, der er beliggende samme sted som slagteriet (i det følgende benævnt »stedet«). |
b) |
Uanset litra a), og på betingelse af at den kompetente myndighed har godkendt det, kan de pågældende slagtekroppe opskæres på en opskæringsvirksomhed, der er tilknyttet eller adskilt fra slagteriet, forudsat at:
|
3. Der udtages systematisk prøver af slagtekroppe af heste, vildsvin og andre opdrættede og vildtlevende dyrearter, der er modtagelige for trikininfektion, på slagterier eller vildthåndteringsvirksomheder som led i undersøgelsen efter slagtning.
Det er ikke obligatorisk at foretage en sådan prøveudtagning, hvis den kompetente myndighed ved en risikovurdering har fastslået, at risikoen for trikininfektion af en nærmere bestemt opdrættet eller vildtlevende art er ubetydelig.
Der udtages en prøve af hver enkelt slagtekrop, og prøven undersøges i overensstemmelse med bilag I og III på et laboratorium, der er udpeget af den kompetente myndighed.
Artikel 3
Undtagelsesbestemmelser
1. Uanset artikel 2, stk. 1, fritages kød af tamsvin, der er blevet underkastet en frysebehandling i overensstemmelse med bilag II under den kompetente myndigheds tilsyn, fra trikinundersøgelsen.
2. Uanset artikel 2, stk. 1, fritages slagtekroppe og kød af tamsvin, der udelukkende er blevet holdt med henblik på opfedning og slagtning, fra trikinundersøgelsen, hvis dyrene kommer fra:
a) |
en bedrift eller en kategori af bedrifter, der er officielt anerkendt af den kompetente myndighed som trikinfri efter proceduren i kapitel II i bilag IV |
b) |
en region, hvor risikoen for trikiner hos tamsvin er officielt anerkendt som ubetydelig, forudsat at:
|
3. Hvis en kompetent myndighed gennemfører fravigelsen fastsat i stk. 2, forelægger den pågældende medlemsstat en årlig rapport for Kommissionen med de oplysninger, der er omhandlet i kapitel II, del D, i bilag IV, i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i direktiv 2003/99/EF.
Hvis en medlemsstat ikke forelægger den årlige rapport, eller hvis den årlige rapport ikke er tilfredsstillende i forhold til kravene i denne artikel, ophører fravigelsen med at gælde for den pågældende medlemsstat.
Artikel 4
Trikinundersøgelse og anbringelse af sundhedsmærke
1. Slagtekroppe, jf. artikel 2, eller dele heraf, bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), må ikke forlade stedet, før resultatet af trikinundersøgelsen foreligger, og prøven er fundet negativ.
Ligeledes må andre dele af dyr, der er bestemt til konsum eller foder, og som indeholder tværstribet muskelvæv, ikke forlade stedet, før resultatet af trikinundersøgelsen foreligger, og prøven er fundet negativ.
2. Animalsk affald og animalske biprodukter, der ikke er bestemt til konsum, og som ikke indeholder tværstribede muskler, kan forlade stedet, inden resultaterne af trikinundersøgelsen foreligger.
Den kompetente myndighed kan dog kræve, at der foretages en trikinundersøgelse eller forudgående behandling af animalske biprodukter, inden det tillades, at de forlader stedet.
3. Hvis der på slagteriet findes en procedure, som sikrer, at ingen dele af slagtekroppe, der undersøges, forlader stedet, før resultatet af trikinundersøgelsen foreligger, og prøven er fundet negativ, og hvis proceduren er formelt godkendt af den kompetente myndighed, kan sundhedsmærket, jf. artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 854/2004, anbringes, før resultaterne af trikinundersøgelsen foreligger.
Artikel 5
Uddannelse
a) |
et program for kvalitetskontrol af de test, der anvendes til påvisning af trikiner |
b) |
en regelmæssig vurdering af de test-, registrerings- og analyseprocedurer, der anvendes på laboratoriet. |
Artikel 6
Påvisningsmetoder
1. De påvisningsmetoder, der er fastsat i kapitel I og II i bilag I, anvendes til undersøgelse af prøver, jf. artikel 2:
a) |
hvis prøverne giver anledning til mistanke om trikininfektion, eller |
b) |
hvis prøver fra samme bedrift tidligere er konstateret positive ved anvendelse af trikinoskopmetoden, jf. artikel 16, stk. 1. |
2. Alle positive prøver sendes til det nationale referencelaboratorium eller EF-referencelaboratoriet til bestemmelse af, hvilken trikinart det drejer sig om.
Artikel 7
Beredskabsplaner
Medlemsstaternes kompetente myndigheder udarbejder senest den 31. december 2006 en beredskabsplan, der beskriver alt, hvad der skal foretages, hvis prøver, jf. artikel 2 og 16, konstateres trikinpositive. Planen skal nærmere beskrive følgende:
a) |
sporbarhed for inficerede slagtekroppe og dele heraf, der indeholder muskelvæv |
b) |
bestemmelser om, hvad der skal ske med inficerede slagtekroppe og dele heraf |
c) |
efterforskning af infektionskilden og eventuel spredning blandt vildtlevende dyr |
d) |
foranstaltninger, der skal træffes i detail- eller forbrugerleddet |
e) |
foranstaltninger, der skal træffes, hvis den inficerede slagtekrop ikke kan identificeres på slagteriet |
f) |
bestemmelse af, hvilken trikinart det drejer sig om. |
Artikel 8
Anerkendelse af officielt trikinfrie bedrifter
Den kompetente myndighed kan officielt anerkende bedrifter eller kategorier af bedrifter som trikinfrie, hvis følgende krav er opfyldt:
a) |
for bedrifter: kravene i kapitel I og kapitel II, del A, B og D, i bilag IV |
b) |
for kategorier af bedrifter: kravene i kapitel II, del C og D, i bilag IV. |
Artikel 9
Fødevarevirksomhedslederes forpligtelse til at informere
Fødevarevirksomhedsledere for bedrifter, der er anerkendt som trikinfrie, underretter den kompetente myndighed, hvis et krav fastsat i kapitel I og kapitel II, del B, i bilag IV ikke længere er opfyldt, eller om andre ændringer, der kan påvirke bedriftens status som trikinfri.
Artikel 10
Inspektion på trikinfrie bedrifter
Den kompetente myndighed sikrer, at der regelmæssigt gennemføres inspektioner på bedrifter, der er anerkendt som trikinfrie.
Inspektionernes hyppighed baseres på en risikovurdering, idet der tages hensyn til sygdomshistorie og ‐prævalens, tidligere forekomst, geografisk område, modtagelige vildtlevende dyr i lokalområdet, husdyravlspraksis, veterinærtilsyn og landbrugernes overholdelse af reglerne.
Den kompetente myndighed sikrer, at alle avlssøer og -orner fra trikinfrie bedrifter undersøges i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1.
Artikel 11
Overvågningsprogrammer
Den kompetente myndighed gennemfører et overvågningsprogram, der omfatter tamsvin, heste og andre trikinmodtagelige dyrearter fra bedrifter eller kategorier af bedrifter, som er anerkendt som trikinfrie, eller fra regioner, hvor risikoen for trikiner hos tamsvin er officielt anerkendt som ubetydelig, med henblik på at verificere, om dyrene reelt er trikinfrie.
I overvågningsprogrammet fastsættes testfrekvens, antallet af dyr, der skal testes, og prøveudtagningsplanen. I det øjemed udtages der kødprøver, der undersøges for forekomst af trikiner i overensstemmelse med kapitel I eller II i bilag I.
Overvågningsprogrammet kan som et supplerende redskab omfatte serologiske metoder, når EF-referencelaboratoriet har valideret en egnet test.
Artikel 12
Tilbagekaldelse af officiel anerkendelse af trikinfrie bedrifter eller regioner med ubetydelig risiko
1. Hvis tamsvin eller andre trikinmodtagelige dyrearter fra en bedrift, der er officielt anerkendt som trikinfri, testes positive for trikiner, skal den kompetente myndighed straks:
a) |
tilbagekalde bedriftens officielle anerkendelse som trikinfri |
b) |
undersøge alle tamsvin på slagtetidspunktet, jf. artikel 2, stk. 1, og gennemføre en serologisk test af alle trikinmodtagelige dyrearter på bedriften, når EF-referencelaboratoriet har valideret en egnet test |
c) |
spore og teste alle avlsdyr, der er indsat på bedriften, og så vidt muligt alle avlsdyr, der har forladt bedriften i en periode på mindst seks måneder forud for det positive fund: i det øjemed udtages der kødprøver, der undersøges for forekomst af trikiner ved anvendelse af påvisningsmetoderne i kapitel I og II i bilag I; der kan anvendes en serologisk test, når EF-referencelaboratoriet har valideret en egnet test |
d) |
i videst muligt omfang efterforske spredningen af parasitinfektion forårsaget af distribution af kød af tamsvin, der er slagtet i perioden forud for det positive fund |
e) |
underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater |
f) |
iværksætte en epidemiologisk undersøgelse for at belyse årsagen til infektionen |
g) |
øge testfrekvensen i henhold til overvågningsprogrammet, jf. artikel 11, og udvide dets anvendelsesområde |
h) |
træffe relevante foranstaltninger, hvis en inficeret slagtekrop ikke kan identificeres på slagteriet, herunder:
|
2. Den kompetente myndighed tilbagekalder officielle anerkendelser af bedrifter eller kategorier af bedrifter som trikinfrie, hvis:
i) |
krav, der er fastsat i kapitel I eller II i bilag IV, ikke længere er opfyldt |
ii) |
serologiske resultater eller laboratorieresultater efter udtagning af prøver af slagtede svin viser, at bedriften eller kategorien af bedrifter ikke længere kan anses for trikinfri. |
3. Hvis oplysninger fra overvågningsprogrammet eller overvågningsprogrammet for vildtlevende dyr viser, at en region ikke længere kan anses for at være en region, hvor risikoen for trikiner hos tamsvin er anerkendt som ubetydelig, lader Kommissionen regionen udgå fra listen og underretter de øvrige medlemsstater.
4. Efter en tilbagekaldelse af anerkendelse kan bedrifter atter anerkendes som officielt trikinfrie, når de identificerede problemer er blevet løst, og den kompetente myndighed finder det godtgjort, at kravene i kapitel II, del A, i bilag IV er opfyldt.
KAPITEL III
IMPORT
Artikel 13
Sundhedsbestemmelser i forbindelse med import
Kød af dyrearter, der kan være trikinbærere, som indeholder tværstribede muskler, og som kommer fra et tredjeland, må kun importeres til Fællesskabet, hvis det forud for eksporten er blevet undersøgt for trikiner i det pågældende tredjeland.
Denne undersøgelse udføres i henhold til artikel 2 og omfatter hele slagtekroppen eller i givet fald alle halve kroppe eller kvarte kroppe eller dele eller udskårne kødstykker heraf.
Artikel 14
Undtagelser fra artikel 13
1. Kød af tamsvin kan importeres, uden at det er undersøgt som omhandlet i artikel 13, forudsat at det kommer fra en bedrift i et tredjeland, der er anerkendt af Fællesskabet som officielt trikinfri i overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EF) nr. 854/2004 på grundlag af en anmodning fra den kompetente myndighed i det pågældende land, der er ledsaget af en rapport til Kommissionen, som godtgør, at kravene i kapitel I i bilag IV er opfyldt.
2. Kød af tamsvin kan importeres, uden at det er undersøgt som omhandlet i artikel 13, forudsat at det er blevet frysebehandlet i overensstemmelse med bilag II under den kompetente myndigheds tilsyn i det pågældende tredjeland.
Artikel 15
Dokumenter
De sundhedscertifikater, der ledsager importeret kød, jf. artikel 13, påtegnes af embedsdyrlægen med en erklæring om:
a) |
at kødet er blevet undersøgt i oprindelsestredjelandet i overensstemmelse med artikel 13, eller |
b) |
at kødet opfylder kravene i artikel 14, stk. 1 eller 2. |
Originaleksemplaret af dokumentet ledsager kødet, medmindre der er indrømmet en fritagelse i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4, i forordning (EF) nr. 854/2004.
KAPITEL IV
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 16
Overgangsbestemmelser
1. Medlemsstaterne kan tillade, at trikinoskopmetoden, jf. kapitel III i bilag I, anvendes til tamsvin og vildsvin i ekstraordinære tilfælde indtil den 31. december 2009, hvis:
a) |
det er nødvendigt at undersøge slagtekroppe, jf. artikel 2, enkeltvis på en virksomhed, der højst slagter 15 tamsvin pr. dag eller 75 tamsvin pr. uge eller højst klargør 10 vildsvin til markedsføring pr. dag |
b) |
påvisningsmetoderne i kapitel I og II i bilag I ikke er tilgængelige. |
2. Hvis trikinoskopmetoden anvendes, sikrer den kompetente myndighed:
a) |
at kødet mærkes med et sundhedsmærke, der klart adskiller sig fra det sundhedsmærke, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 853/2004, og at kødet leveres direkte til den endelige forbruger eller til detailvirksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger |
b) |
at kødet ikke anvendes til fremstilling af produkter, hvor fremstillingsprocessen ikke dræber trikiner. |
Artikel 17
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2006.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 2005.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget ved EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83.
(2) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget ved EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22.
(3) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget ved EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.
(4) EFT L 26 af 31.1.1977, s. 67.
(5) EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33. Berigtiget ved EUT L 195 af 2.6.2004, s. 12.
(6) EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31.
BILAG I
Påvisningsmetoder
KAPITEL I
REFERENCEPÅVISNINGSMETODE
Magnetrørermetode til undersøgelse af samleprøver
1. Apparatur og reagenser
a) |
Kniv eller saks og pincet til udskæring af prøvemateriale. |
b) |
Bakker med 50 afmærkede felter, der hvert kan rumme ca. 2 g kød, eller andre redskaber, der giver tilsvarende sikkerhed med hensyn til prøvernes sporbarhed. |
c) |
En blender med skarp blenderkniv. Hvis prøvernes vægt er over 3 g, skal der anvendes en kødhakker med huller på 2-4 mm eller en saks. Hvis det drejer sig om frosset kød eller tunge (hinden skal være fjernet, idet den ikke kan nedbrydes), er det nødvendigt med en kødhakker, og prøven skal være betydeligt større. |
d) |
Magnetomrørere med termostatstyret varmeplade og teflonbeklædte magnetstave, ca. 5 cm lange. |
e) |
Koniske skilletragte af glas (rumindhold mindst 2 liter), helst med teflonhaner. |
f) |
Stativer, ringe og klemmer. |
g) |
Sier med en maskevidde på 180 mikron og en udvendig diameter på 11 cm og med trådnet af rustfrit stål. |
h) |
Tragte med en indvendig diameter på mindst 12 cm til underlag for sierne. |
i) |
Bægerglas (rumindhold på 3 liter). |
j) |
Måleglas (rumindhold på 50-100 ml) eller centrifugeglas. |
k) |
Et trikinoskop med vandret bord eller et stereomikroskop med en lyskilde med transmitteret lys nedefra, hvis intensitet kan reguleres. |
l) |
Et antal petriskåle med en diameter på 9 cm (hvis der anvendes stereomikroskop), der på undersiden er forsynet med 10 × 10 mm store felter indridset med et spidst instrument. |
m) |
et larvetællebassin (hvis der benyttes trikinoskop), der er fremstillet af 3 mm tykke akrylplader:
|
n) |
Aluminiumsfolie. |
o) |
Saltsyre, 25 %. |
p) |
Pepsin, styrke 1: 10 000 NF (U.S. National Formulary) svarende til 1: 12 500 BP (British Pharmacopoeia) og til 2 000 FIP (Fédération Internationale de Pharmacie). |
q) |
Ledningsvand, der er opvarmet til 46-48 oC. |
r) |
En vægt, der kan veje med en nøjagtighed på 0,1 g. |
s) |
Metalbakker (rumindhold på 10-15 liter) til opsamling af resterende fordøjelsesvæske. |
t) |
Pipetter i forskellige størrelser (1, 10, 25 ml) og pipetteholdere. |
u) |
Et termometer, der inden for området 1-100 oC kan måle med en nøjagtighed på 0,5 oC. |
v) |
Sifon til ledningsvand. |
2. Udtagning af prøvemateriale og mængde, der skal nedbrydes
a) |
Fra hele dyrekroppe af tamsvin udtages der en prøve på mindst 1 g af en af diafragmas hovedmuskler ved overgangen til den senede del. Der kan anvendes en særlig trikintang, forudsat at der kan sikres en nøjagtighed på 1,00-1,15 g. Fra avlssøer og -orner udtages der en større prøve på mindst 2 g af en af diafragmas hovedmuskler ved overgangen til den senede del. Hvis diafragmas hovedmuskler mangler, udtages der en dobbelt så stor prøve, dvs. 2 g (eller 4 g, hvis det drejer sig om avlssøer eller ‐orner), af diafragmas ribbens- eller brystbensdel eller af kæbe-, tunge- eller bugmuskulaturen. |
b) |
Fra udskårne kødstykker tages der en fedtfattig prøve på mindst 5 g tværstribede muskler så tæt som muligt ved knogler eller sener. En prøve af samme størrelse udtages fra kød, der ikke bestemt til at blive grundigt gennemvarmet eller til at gennemgå andre typer forarbejdning efter slagtning. |
c) |
Hvis det drejer sig om frosne prøver, udtages der en prøve på mindst 5 g tværstribet muskelvæv til analyse. Kødprøvernes vægt henviser til en kødprøve, der er fri for fedt og fascia. Der skal udvises særlig omhu, når der udtages muskelprøver fra tungen, for at undgå kontaminering med tungens hinde, som ikke kan nedbrydes og kan hindre aflæsning af bundfaldet. |
3. Procedure
I. Komplette samleprøver (100 g prøvemateriale ad gangen)
a) |
Der tilsættes 16 ± 0,5 ml saltsyre til et 3-liters bægerglas, der indeholder 2,0 l ledningsvand, der i forvejen er opvarmet til 46-48 oC; en magnetstav anbringes i bægerglasset, der placeres på den foropvarmede plade, og omrøringen påbegyndes. |
b) |
Der tilsættes 10 ± 0,2 g pepsin. |
c) |
100 g prøvemateriale indsamles i overensstemmelse med punkt 2, og det hakkes i blenderen. |
d) |
Det hakkede kød anbringes i det 3-liters bægerglas, der indeholder vand, pepsin og saltsyre. |
e) |
Blenderens hakkekniv skylles gentagne gange i fordøjelsesvæsken i bægerglasset, og blenderglasset skylles med en lille mængde fordøjelsesvæske for at fjerne tilbageblevne kødrester. |
f) |
Bægerglasset dækkes med aluminiumsfolie. |
g) |
Magnetomrøreren skal være indstillet, så den holder en konstant temperatur på 44-46 oC under hele processen. Under omrøringen skal fordøjelsesvæsken rotere så hurtigt, at der dannes en dyb hvirvel uden sprøjt. |
h) |
Fordøjelsesvæsken omrøres, indtil kødpartiklerne forsvinder (ca. 30 minutter). Derefter standses omrøreren, og fordøjelsesvæsken hældes gennem sien over i skilletragten. Det kan være nødvendigt med en længere fordøjelsesperiode (dog højst 60 minutter) til behandling af visse kødtyper (tunge, vildtkød osv.). |
i) |
Fordøjelsesprocessen anses for tilfredsstillende, hvis højst 5 % af prøvens oprindelige vægt tilbageholdes i sien. |
j) |
Fordøjelsesvæsken henstår derefter i tragten i 30 minutter. |
k) |
Efter 30 minutters forløb aftappes en væskeprøve på 40 ml hurtigt ned i et måleglas eller et centrifugeglas. |
l) |
Fordøjelsesvæskerne og andet flydende affald beholdes i en bakke, indtil resultaterne er færdigaflæst. |
m) |
Væskeprøven på 40 ml henstår derefter i 10 minutter. Derefter opsuges 30 ml af supernatanten omhyggeligt for at fjerne de øverste lag, så der bliver højst 10 ml tilbage. |
n) |
De resterende 10 ml af bundfaldsprøven hældes i et larvetællebassin eller en petriskål. |
o) |
Måleglas eller centrifugeglas skylles med højst 10 ml ledningsvand, der derefter hældes sammen med prøven i larvetællebassinet eller petriskålen. Derefter undersøges prøven med trikinoskop eller stereomikroskop ved 15-20 × forstørrelse. Det er tilladt at anvende andre teknikker til visualisering, forudsat at det er dokumenteret, at undersøgelse af positive kontrolprøver giver tilsvarende eller bedre resultater end traditionelle visualiseringsmetoder. I tilfælde af mistænkelige områder eller parasitlignende former anvendes der kraftigere forstørrelse (60-100 ×) |
p) |
Fordøjelsesvæskerne undersøges, så snart de er parate. Undersøgelsen må under ingen omstændigheder udsættes til dagen efter. Hvis fordøjelsesvæskerne ikke er undersøgt i løbet af 30 minutter, klares de på følgende måde: Den endelige prøve på ca. 40 ml hældes i et måleglas og henstår i 10 minutter. Derefter fjernes 30 ml af supernatanten, så der bliver 10 ml tilbage. De 10 ml tilsættes så meget ledningsvand, at væsken fylder 40 ml. Efter at væsken har henstået til bundfældning i yderligere 10 minutter, opsuges 30 ml af supernatanten, og de resterende højst 10 ml hældes i et larvetællebassin eller petriskål til undersøgelse. Måleglasset skylles med højst 10 ml ledningsvand, og dette skyllevand overføres til prøven i petriskålen eller larvetællebassinet for at blive undersøgt. Hvis en prøve er uklar ved undersøgelsen, hældes den i et måleglas, hvorefter der tilsættes ledningsvand indtil 40 ml, hvorefter den foranbeskrevne fremgangsmåde følges. Proceduren kan gentages 2-4 gange, indtil væsken er så klar, at en pålidelig aflæsning kan foretages. |
II. Samleprøver på under 100 g
Om nødvendigt kan op til 15 g tilsættes til en samlet portion på 100 g og undersøges sammen med samleprøven i overensstemmelse med punkt 3, I. Hvis der er mere end 15 g, må det undersøges som en hel samleprøve. For samleprøver på op til 50 g kan fordøjelsesvæsken og ingredienserne reduceres til 1 l vand, 8 ml saltsyre og 5 g pepsin.
III. Positive eller usikre resultater
Hvis resultatet af undersøgelsen af en samleprøve er positivt eller usikkert, udtages der i overensstemmelse med punkt 2, litra a), en ny prøve på 20 g fra hvert svin. Prøverne på 20 g fra fem svin undersøges samlet efter ovennævnte metode. På denne måde undersøges prøver fra 20 grupper a fem svin.
Hvis der påvises trikiner i en samleprøve fra fem svin, indsamles der nye prøver a 20 g fra hvert dyr i gruppen, og disse prøver undersøges hver for sig i overensstemmelse med ovennævnte metode.
Parasitprøver opbevares i 90 % ethylalkohol med henblik på konservering og artsidentificering på EF-referencelaboratoriet eller det nationale referencelaboratorium.
Efter udtagning af parasitter dekontamineres positive væsker (fordøjelsesvæske, supernatant, skyllevand osv.) ved opvarmning til mindst 60 oC.
KAPITEL II
LIGESTILLEDE METODER
A. Den mekaniske fordøjelsesmetode til undersøgelse af samleprøver ved sedimenteringsteknik
1. Apparatur og reagenser
a) |
Kniv eller saks til udskæring af prøvemateriale. |
b) |
Bakker med 50 afmærkede felter, der hvert kan rumme ca. 2 g kød, eller andre redskaber, der giver tilsvarende sikkerhed med hensyn til prøvernes sporbarhed. |
c) |
Kødhakker eller elektrisk blender. |
d) |
En stomacher lab-blender, model 3 500 thermo. |
e) |
Plastposer, der passer til blenderen. |
f) |
Koniske skilletragte (rumindhold på 2 liter), helst med teflonhaner. |
g) |
Stativer, ringe og klemmer. |
h) |
Sier med en maskevidde på 180 mikron og en udvendig diameter på 11 cm og med trådnet af rustfrit stål eller messing. |
i) |
Tragte med en indvendig diameter på mindst 12 cm til underlag for sierne. |
j) |
100 ml-måleglas. |
k) |
Et termometer, der inden for området 1-100 oC kan måle med en nøjagtighed på 0,5 oC. |
l) |
En vibrator, f.eks. en el-barbermaskine, hvor »hovedet« er fjernet. |
m) |
Et relæ, der tændes og afbrydes med et minuts interval. |
n) |
Et trikinoskop med vandret bord eller et stereomikroskop med en lyskilde med transmitteret lys nedefra, hvis intensitet kan reguleres. |
o) |
Et larvetællebassin og et antal petriskåle med en diameter på 9 cm, jf. kapitel I, punkt 1, litra l) og m). |
p) |
Saltsyre, 17,5 %. |
q) |
Pepsin, styrke 1: 10 000 NF (U.S. National Formulary) svarende til 1: 12 500 BP (British Pharmacopoeia) og til 2 000 FIP (Fédération Internationale de Pharmacie). |
r) |
Et antal 10-liters spande, der anvendes til dekontaminering af apparaturet ved f.eks. formolbehandling og til den resterende fordøjelsesvæske, når prøverne er positive. |
s) |
En vægt, der kan veje med en nøjagtighed på 0,1 g. |
2. Udtagning af prøvemateriale og mængde, der skal nedbrydes
Se kapitel I, punkt 2.
3. Procedure
I. Formaling
En forudgående formaling af kødprøverne i en kødhakker vil forbedre fordøjelseskvaliteten. Hvis der anvendes en elektrisk blender, køres blenderen 3-4 gange i ca. 1 sekund.
II. Fordøjelsesprocedure
Proceduren kan omfatte komplette samleprøver (100 g prøvemateriale ad gangen) eller samleprøver på mindre end 100 g.
a) |
Komplette samleprøver (bestående af 100 enkeltprøver)
|
b) |
Mindre samleprøver (under 100 enkeltprøver)
|
III. Påvisning af larver ved bundfældning
— |
Der tilsættes is (300-400 g skælis eller anden findelt is) til fordøjelsesvæsken, så mængden bliver ca. 2 l. Væsken omrøres, indtil isen er smeltet. Til mindre samleprøver (se punkt II, litra b)) tilsættes en tilsvarende mindre mængde is. |
— |
Den afkølede fordøjelsesvæske hældes i en 2-liters skilletragt udstyret med en vibrator i en ekstra klemme. |
— |
Væsken henstår til bundfældning i 30 minutter; i denne periode påvirkes skilletragten ved intermitterende vibration, dvs. vibration i 1 minut og pause i 1 minut. |
— |
Efter 30 minutters forløb aftappes en bundfaldsprøve på 60 ml hurtigt ned i et måleglas (100 ml) (efter brugen rengøres tragten med et rengøringsmiddel). |
— |
Prøven på 60 ml henstår i mindst 10 minutter, hvorefter supernatanten opsuges, indtil der er 15 ml tilbage til undersøgelse for forekomst af larver. |
— |
Til opsugning kan anvendes en engangssprøjte forsynet med plastrør. Røret skal have en sådan længde, at der bliver 15 ml tilbage i måleglasset, når sprøjtens flanger hviler mod glassets overkant. |
— |
De 15 ml overføres enten til et larvetællebassin eller til to petriskåle og undersøges med trikinoskop eller stereomikroskop. |
— |
Måleglasset skylles med 5-10 ml ledningsvand, og dette skyllevand overføres til prøven. |
— |
Fordøjelsesvæskerne undersøges, så snart de er parate. Undersøgelsen må under ingen omstændigheder udsættes til dagen efter. |
Hvis fordøjelsesvæskerne er uklare, eller hvis de ikke er undersøgt i løbet af 30 minutter, klares de på følgende måde.
— |
Den endelige prøve på 60 ml hældes i et måleglas og henstår i 10 minutter. Derefter opsuges 45 ml af supernatanten, og til de resterende 15 ml sættes så meget ledningsvand, at væsken fylder 45 ml. |
— |
Efter at væsken har henstået til bundfældning i yderligere 10 minutter, opsuges 30 ml af supernatanten, og de resterende 15 ml hældes i et larvetællebassin eller en petriskål til undersøgelse. |
— |
Måleglasset skylles med 10 ml ledningsvand, og dette skyllevand overføres til prøven i petriskålen eller larvetællebassinet for at blive undersøgt. |
IV. Positive eller usikre resultater
Hvis resultatet er positivt eller usikkert, anvendes bestemmelserne i kapitel I, punkt 3, III.
B. Den mekaniske fordøjelsesmetode til undersøgelse af samleprøver ved filtreringsteknik
1. Apparatur og reagenser
Se kapitel II, del A, 1.
Supplerende udstyr
a) |
En 1-liters Gelmantragt komplet med filterholder (diameter 45 mm). |
b) |
Sier, der består af et cirkelrundt rustfrit trådnet med en maskevidde på 35 mikron og en diameter på 45 mm; to ringe, der er fremstillet af 1 mm tykt gummi (den ydre diameter skal være 45 mm og den indre 38 mm); det cirkelrunde trådnet anbringes mellem de to ringe, og det hele samles ved hjælp af en to-komponentlim, der er egnet til sammenklæbning af de to materialer. |
c) |
En 3-liters Erlenmeyerkolbe med siderør (sugekolbe). |
d) |
En filterpumpe. |
e) |
Plastposer, der kan rumme mindst 80 ml. |
f) |
Udstyr til tillodning af plastposerne. |
g) |
Rennilase, styrke 1: 150 000 Soxhlet-enheder pr. g. |
2. Udtagning af prøvemateriale
Se kapitel I, punkt 2.
3. Procedure
I. Formaling
En forudgående formaling af kødprøverne i en kødhakker vil forbedre fordøjelseskvaliteten. Hvis der anvendes en elektrisk blender, køres blenderen 3-4 gange i ca. 1 sekund.
II. Fordøjelsesprocedure
Proceduren kan omfatte komplette samleprøver (100 g prøvemateriale ad gangen) eller samleprøver på mindre end 100 g.
a) |
Komplette samleprøver (bestående af 100 enkeltprøver) Se kapitel II, del A, 3, II, litra a). |
b) |
Mindre samleprøver (under 100 enkeltprøver) Se kapitel II, del A, 3, II, litra b). |
III. Påvisning af larver ved filtrering
a) |
Der tilsættes is (300-400 g skælis eller anden findelt is) til fordøjelsesvæsken, så mængden bliver ca. 2 l. Til mindre samleprøver tilsættes en tilsvarende mindre mængde is. |
b) |
Væsken omrøres, indtil isen er smeltet. Den kølede væske henstår derefter i mindst 3 minutter, for at larverne kan rulle sig op i spiraler. |
c) |
Gelmantragten med en finmasket si i filterholderen anbringes på Erlenmeyerkolben, der forbindes med en filterpumpe. |
d) |
Fordøjelsesvæsken hældes i Gelmantragten og sies. Væskens passage gennem sien kan ved filtreringens slutning lettes ved sugning med filterpumpen. Sugningen standses, inden sien er tør, dvs. når der er 2-5 ml væske tilbage i tragten. |
e) |
Når væsken er siet, fjernes sien og anbringes i en plastpose (80 ml) med 15-20 ml rennilaseopløsning. Opløsningen fremstilles ved at blande 2 g rennilase med 100 ml ledningsvand. |
f) |
Plastposen dobbeltforsegles og anbringes i stomacher lab-blenderen mellem den inderste pose og den yderste pose. |
g) |
Stomacher lab-blenderen skal arbejde i 3 minutter, både når det drejer sig om en komplet og om en mindre samleprøve. |
h) |
Efter 3 minutters forløb fjernes plastposen med sien og rennilaseopløsningen fra blenderen og åbnes med en saks. Væsken hældes i et larvetællebassin eller i en petriskål. Posen med sien skylles med 5-10 ml vand, som derefter hældes i larvetællebassinet ved undersøgelse med trikinoskop eller i petriskålen ved undersøgelse med stereomikroskop. |
i) |
Fordøjelsesvæskerne undersøges, så snart de er parate. Undersøgelsen må under ingen omstændigheder udsættes til dagen efter.
|
IV. Positive eller usikre resultater
Hvis resultatet er positivt eller usikkert, anvendes bestemmelserne i kapitel I, punkt 3, III.
C. Den automatiske fordøjelsesmetode til undersøgelse af samleprøver på op til 35 g
1. Apparatur og reagenser
a) |
Kniv eller saks til udskæring af prøver. |
b) |
Bakker med 50 afmærkede felter, der hvert kan rumme ca. 2 g kød, eller andre redskaber, der giver tilsvarende sikkerhed med hensyn til prøvernes sporbarhed. |
c) |
En Trichomatic 35®-blender med filtreringsindsats. |
d) |
Saltsyre 8,5 ± 0,5 % vægt. |
e) |
Transparente polycarbonatmembranfiltre med en diameter på 50 mm og en porestørrelse på 14 mikron. |
f) |
Pepsin, styrke 1: 10 000 NF (U.S. National Formulary) svarende til 1: 12 500 BP (British Pharmacopoeia) og til 2 000 FIP (Fédération Internationale de Pharmacie). |
g) |
En vægt, der kan veje med en nøjagtighed på 0,1 g. |
h) |
Pincetter med flad spids. |
i) |
Et antal objektglas med en sidelængde på mindst 5 cm eller et antal petriskåle med en diameter på mindst 6 cm, der på undersiden er forsynet med 10 × 10 mm store felter indridset med et spidst instrument. |
j) |
Et (stereo-)lysmikroskop (der forstørrer 15-60 gange) eller et trikinoskop med vandret bord. |
k) |
En spand til opsamling af affaldsvæsker. |
l) |
Et antal 10-liters spande, der anvendes til dekontaminering af apparaturet ved f.eks. formolbehandling og til den resterende fordøjelsesvæske, når prøverne er positive. |
m) |
Et termometer, der inden for området 1-100 oC kan måle med en nøjagtighed på 0,5 oC. |
2. Udtagning af prøvemateriale
Se kapitel I, punkt 2.
3. Procedure
I. Fordøjelsesprocedure
a) |
Blenderen med filtreringsindsatsen anbringes, affaldsrøret tilsluttes, så det fører hen til affaldsspanden. |
b) |
Når blenderen tændes, begynder opvarmningen. |
c) |
Inden da åbnes og lukkes bundventilen, der befinder sig under reaktionskammeret. |
d) |
Derefter tilsættes op til 35 prøver a ca. 1 g (ved 25-30 oC), som er udtaget fra samtlige enkeltprøver i overensstemmelse med punkt 2. Det sikres, at større stykker sener fjernes, da de ellers kan blokere membranfilteret. |
e) |
Et væskekammer tilsluttet blenderen fyldes til kanten med vand (ca. 400 ml). |
f) |
Det mindre tilsluttede væskekammer fyldes til kanten med ca. 30 ml saltsyre (8,5 %). |
g) |
Et membranfilter anbringes under grovfilteret i filterholderen i filterindsatsen. |
h) |
Til sidst tilsættes 7 g pepsin. Denne rækkefølge skal nøje overholdes for at undgå nedbrydning af pepsinet. |
i) |
Lågene til reaktions- og væskekamrene lukkes til. |
j) |
Fordøjelsesperioden vælges. Der vælges kort fordøjelsesperiode (5 minutter) for svin med en normal alder ved slagtning, og længere tid (8 minutter) ved andre prøver. |
k) |
Dispensering og fordøjelse begynder automatisk, når der trykkes på blenderens startknap, efterfulgt af filtrering. Efter 10-13 minutter er processen fuldført, og den stopper automatisk. |
l) |
Låget til reaktionskammeret åbnes, når man har tjekket, at kammeret er tømt. Er der rester af skum eller fordøjelsesvæske i kammeret, gentages proceduren i overensstemmelse med punkt V. |
II. Påvisning af larver
a) |
Filterholderen fjernes, og membranfilteret overføres til et objektglas eller en petriskål. |
b) |
Membranfilteret undersøges i (stereo-)mikroskop eller trikinoskop. |
III. Rengøring af udstyr
a) |
I tilfælde af et positivt resultat fyldes blenderens reaktionskammer 2/3 med kogende vand. Der hældes almindeligt ledningsvand i det tilsluttede væskekammer, indtil den nedre føler er dækket. Det automatiske rengøringsprogram gennemføres. Filterholderen og andet udstyr dekontamineres, f.eks. ved hjælp af formol. |
b) |
Når dagens arbejde er slut, fyldes blenderens væskekammer med vand, og der gennemføres en standardcyklus. |
IV. Anvendelse af membranfiltre
Hvert polycarbonatmembranfilter må højst anvendes fem gange. Filtret vendes, inden det anvendes næste gang. Desuden kontrolleres filtret, hver gang det har været anvendt, for eventuelle skader, som gør det uegnet til yderligere brug.
V. Metode, der skal anvendes, når fordøjelsen ikke er fuldstændig, og filtreringen ikke kan gennemføres
Hvis den automatiske cyklus i blenderen er gennemført i overensstemmelse med del C, 3, I, åbnes låget til reaktionskammeret, og det tjekkes, om der er skum eller væske tilbage i kammeret. Hvis det er tilfældet, foretages følgende:
a) |
Bundventilen under reaktionskammeret lukkes. |
b) |
Filterholderen fjernes, og membranfilteret overføres til et objektglas eller en petriskål. |
c) |
Der anbringes et nyt membranfilter i filterholderen, og filterholderen monteres. |
d) |
Der hældes vand i blenderens væskekammer, indtil den nedre føler er dækket. |
e) |
Den automatiske rengøringscyklus gennemføres. |
f) |
Når rengøringscyklussen er slut, åbnes låget til reaktionskammeret, og der tjekkes for væskerester. |
g) |
Hvis kammeret er tomt, fjernes filterholderen, og membranfilteret overføres med en pincet til et objektglas eller en petriskål. |
h) |
De to membranfiltre undersøges i overensstemmelse med del C, 3, II. Hvis filtrene ikke kan undersøges, gentages hele fordøjelsesprocessen med forlænget fordøjelsesperiode i overensstemmelse med del C, 3, I. |
VI. Positive eller usikre resultater
Hvis resultatet er positivt eller usikkert, anvendes bestemmelserne i kapitel I, punkt 3, III.
KAPITEL III
TRIKINOSKOPISK UNDERSØGELSE
1. Apparatur
a) |
Et glødelampetrikinoskop med 30-40 × og 80-100 × forstørrelse eller et stereomikroskop med en lyskilde med transmitteret lys nedefra, hvis intensitet kan reguleres. |
b) |
Et kompressorium bestående af to glasplader (af hvilke den ene er inddelt i lige store felter). |
c) |
En lille krum saks. |
d) |
En lille tang. |
e) |
En kniv til udskæring af prøvemateriale. |
f) |
Små nummererede beholdere til separat opbevaring af prøverne. |
g) |
En pipette. |
h) |
Et glas med eddikesyre og et glas med kaliumhydroxid til klaring af eventuelle forkalkninger eller til blødgøring af indtørret kød. |
2. Udtagning af prøvemateriale
Hvis det drejer sig om hele slagtekroppe, udtages adskillige prøver på størrelse med en hasselnød fra hvert dyr:
a) |
Hvis det drejer sig om tamsvin, tages prøverne fra diafragmas to hovedmuskler ved overgangen til den senede del. |
b) |
Hvis det drejer sig om vildsvin, tages prøverne fra diafragmas to hovedmuskler ved overgangen til den senede del samt fra kæbemusklerne, nederste benmuskulatur, den interkostale muskulatur og tungemuskulaturen, således at der tages i alt seks prøver fra hvert dyr. |
c) |
Hvis visse muskler ikke er til rådighed, så der kan tages prøver af dem, udtages der prøver af de muskler, der er til rådighed. |
d) |
Hvis det drejer sig om kødstykker, udtages der fire prøver på størrelse med en hasselnød af tværstribet muskelvæv — om muligt uden fedt — af de enkelte stykker fra forskellige steder så tæt som muligt ved ben eller sener. |
3. Procedure
a) |
Generelt fyldes et kompressorium med 1,0 ± 0,1 g kød, hvilket normalt svarer til 28 stykker på størrelse med en havrekerne. Om nødvendigt fyldes to kompressorier for at undersøge 56 stykker på størrelse med en havrekerne. |
b) |
Ved tilstedeværelse af begge hovedmuskler i diafragma udskærer den, der foretager trikinundersøgelsen, 28 stykker på størrelse med en havrekerne af hver af de ovennævnte prøver, der er taget fra en hel slagtekrop, dvs. i alt 56 stykker. |
c) |
Hvis der kun forefindes en af diafragmas hovedmuskler, udtages der 56 stykker fra forskellige steder, helst ved overgangen fra den muskulære til den senede del. |
d) |
De prøver, der er udtaget af de øvrige fire muskler fra vildsvin, skæres alle i syvs stykker på størrelse med en havrekerne, dvs. i alt yderligere 28 stykker. |
e) |
Den, der foretager trikinundersøgelsen, presser dernæst de 56 (eller 84) stykker sammen mellem glaspladerne, således at almindelig trykt skrift kan læses tydeligt gennem præparatet. |
f) |
Hvis de kødprøver, der skal undersøges, er indtørrede og gamle, skal præparaterne blødgøres i en blanding bestående af én del kaliumhydroxid-opløsning og to dele vand, i 10-20 minutter, inden de presses. |
g) |
Den, der foretager trikinundersøgelsen, udskærer 14 stykker på størrelse med en havrekerne af hver af de prøver, der er udtaget af kødstykkerne, dvs. i alt 56 stykker. |
h) |
Den mikroskopiske undersøgelse udføres således, at hvert præparat studeres længe og omhyggeligt ved 30-40 gange forstørrelse. |
i) |
Hvis den trikinoskopiske undersøgelse afslører mistænkelige områder, undersøges de ved trikinoskopets kraftigste forstørrelse (80-100 ×). |
j) |
Hvis resultatet er usikkert, gentages undersøgelsen på andre prøver og præparater, indtil man har fået de ønskede informationer. Den trikinoskopiske undersøgelse skal foretages i mindst seks minutter. |
k) |
I den minimumstid, der er fastsat til undersøgelsen, er ikke medregnet den tid, der medgår til prøveudtagning og fremstilling af præparater. |
l) |
Den almindelige regel er, at den person, der foretager trikinoskopundersøgelsen, ikke kontrollerer mere end 840 stykker pr. dag, svarende til undersøgelse af 15 tamsvin eller 10 vildsvin. |
BILAG II
Frysebehandlinger
A. Frysemetode 1
a) |
Kød, der er bragt ind i fryserummet i frossen tilstand, skal bevares i den tilstand. |
b) |
Fryserummets tekniske udstyr og energiforsyning skal kunne sikre, at den foreskrevne temperatur opnås på korteste tid og bibeholdes i alle dele af rummet og af kødet. |
c) |
Før nedfrysning fjernes al isolerende indpakning, undtagen fra kød, som allerede, når det bringes ind i fryserummet, har nået den foreskrevne temperatur i alle dele, og fra kød, der er indpakket således, at indpakningen ikke hindrer det i at nå den foreskrevne temperatur inden for det angivne tidsrum. |
d) |
Sendinger skal opbevares særskilt i fryserummet og under lås og lukke. |
e) |
Dato og klokkeslæt for hver enkelt sendings anbringelse i fryserummet skal registreres. |
f) |
Temperaturen i fryserummet skal være –25 oC eller derunder. Den skal måles termoelektrisk med kalibreret udstyr og registreres kontinuerligt. Temperaturen må ikke måles direkte i kuldeluftstrømmen. Udstyret skal opbevares under lås og lukke. Temperaturdiagrammerne skal indeholde de relevante data fra kødinspektionen ved import samt dato og klokkeslæt for nedfrysningens påbegyndelse og afslutning, og de skal opbevares i et år. |
g) |
Kød med et tværsnit eller en tykkelse på indtil 25 cm skal fryses uafbrudt i mindst 240 timer, og kød med et tværsnit på mellem 25 og 50 cm skal fryses uafbrudt i mindst 480 timer. Kød med større tværsnit eller tykkelse må ikke fryses efter denne metode. Frysningens varighed regnes fra det tidspunkt, hvor den i litra f) anførte temperatur er opnået i fryserummet. |
B. Frysemetode 2
a) |
Kød med et tværsnit eller en tykkelse på indtil 15 cm skal fryses i henhold til en af følgende kombinationer af tid og temperatur:
|
b) |
Kød med et tværsnit eller en tykkelse på mellem 15 cm og 50 cm skal fryses i henhold til en af følgende kombinationer af tid og temperatur:
Temperaturen i fryserummet må ikke være højere end den valgte inaktiveringstemperatur. Den skal måles termoelektrisk med kalibreret udstyr og registreres kontinuerligt. Temperaturen må ikke måles direkte i kuldeluftstrømmen. Udstyret skal opbevares under lås og lukke. Temperaturdiagrammerne skal indeholde de relevante data fra kødinspektionen ved import samt dato og klokkeslæt for nedfrysningens påbegyndelse og afslutning, og de skal opbevares i et år. Hvis der anvendes frysetunneler og ovennævnte procedurer ikke følges nøje, skal fødevarevirksomhedslederen over for den kompetente myndighed kunne dokumentere, at den alternative metode effektivt dræber trikiner i svinekød. |
C. Frysemetode 3
Behandlingen består af almindelig frysetørring eller nedfrysning med kontrol af temperaturen i kødstykkernes centrum ifølge nærmere angivne kombinationer af tid og temperatur.
a) |
De generelle bestemmelser i litra a)-e) under metode 1 overholdes, og følgende kombinationer af tid og temperatur finder anvendelse:
|
b) |
Temperaturen skal måles termoelektrisk med kalibreret udstyr og registreres kontinuerligt. Termometrets sonde anbringes i centrum af et kødstykke, som ikke må være mindre end det tykkeste kødstykke, der skal fryses. Dette kødstykke anbringes på det dårligst egnede sted i fryserummet og ikke for tæt på køleudstyret eller direkte i kuldeluftstrømmen. Udstyret skal opbevares under lås og lukke. Temperaturdiagrammerne skal indeholde de relevante data fra kødinspektionen ved import samt dato og klokkeslæt for nedfrysningens påbegyndelse og afslutning, og de skal opbevares i et år. |
BILAG III
Undersøgelse af andre dyr end svin
Hestekød, kød af vildtlevende vildt og andet kød, der kan indeholde trikiner, undersøges i overensstemmelse med en af de fordøjelsesmetoder, der er beskrevet i kapitel I og II i bilag I, med følgende forskelle:
a) |
Der udtages prøver på mindst 10 g af tunge- eller kæbemusklen på heste og af forben, tunge eller diafragma på vildsvin. |
b) |
Hvis det drejer sig om heste, hvor de pågældende muskler mangler, udtages der en større prøve af en af diafragmas hovedmuskler ved overgangen til den senede del. Musklen skal være fri for bindevæv og fedt. |
c) |
En prøve på mindst 5 g fordøjes ifølge referencepåvisningsmetoden i kapitel I i bilag I eller en ligestillet metode i bilag II. For hver fordøjelse må den samlede vægt af muskelvæv under undersøgelse ikke overstige 100 g for metoden i kapitel I og metode A og B i kapitel II og 35 g for metode C i kapitel II. |
d) |
Hvis resultatet er positivt, skal der tages endnu en prøve på 50 g til efterfølgende uafhængig undersøgelse. |
e) |
Alt kød af andet vildt end vildsvin, f.eks. bjørne, kødædende pattedyr (herunder havpattedyr) og krybdyr, undersøges, uden at bestemmelserne om bevarelse af dyrearter tilsidesættes, ved at der udtages prøver på 10 g muskelvæv fra de steder, parasitterne typisk findes, eller større prøver, hvis disse steder ikke forefindes. De steder, parasitterne typisk findes, er:
|
f) |
Fordøjelsesperioden skal være tilstrækkelig lang til at sikre passende fordøjelse af de pågældende dyrs væv, men den må ikke overstige 60 minutter. |
BILAG IV
Nærmere betingelser for trikinfrie bedrifter og regioner med en ubetydelig trikinrisiko
I dette bilag forstås ved:
»kontrollerede opstaldningsforhold i integrerede produktionssystemer«: en type husdyrhold, hvor svin uafbrudt holdes under fodrings- og opstaldningsforhold, der kontrolleres af fødevarevirksomhedslederen.
KAPITEL I
FORPLIGTELSER, DER PÅHVILER FØDEVAREVIRKSOMHEDSLEDERE
A. |
Fødevarevirksomhedsledere skal opfylde følgende krav for at få bedrifter officielt anerkendt som trikinfrie:
|
B. |
Fødevarevirksomhedsledere for bedrifter, der er anerkendt som trikinfrie, underretter den kompetente myndighed, hvis et krav fastsat i del A ikke længere er opfyldt, eller hvis der er sket andre ændringer, der kan påvirke bedriftens status som trikinfri. |
KAPITEL II
FORPLIGTELSER, DER PÅHVILER DE KOMPETENTE MYNDIGHEDER
A. |
De kompetente myndigheder i medlemsstater, hvor der er påvist trikiner i tamsvin inden for de seneste 10 år, kan anerkende en bedrift som trikinfri på følgende betingelser:
|
B. |
De kompetente myndigheder i medlemsstater, hvor der ikke er påvist trikiner i tamsvin inden for de seneste 10 år, kan anerkende en bedrift som trikinfri, forudsat at: kravet i del A, litra d), er opfyldt. |
C. |
Den kompetente myndighed kan beslutte at anerkende kategorier af bedrifter som trikinfrie, hvis følgende krav er opfyldt:
|
D. |
Den første rapport og de efterfølgende årlige rapporter til Kommissionen skal opfylde kravene i bilag IV til direktiv 2003/99/EF, og de skal desuden indeholde følgende oplysninger:
|
22.12.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 338/83 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2076/2005
af 5. december 2005
om overgangsordninger i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004, (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (1), særlig artikel 9,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (2), særlig artikel 16,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (3), særlig artikel 63, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (4), (EF) nr. 853/2004, (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004 finder anvendelse fra den 1. januar 2006, og det vil medføre betydelige ændringer af de regler og procedurer, der skal følges af fødevarevirksomhedsledere og medlemsstaternes kompetente myndigheder. Det ville i visse tilfælde bevirke praktiske problemer, hvis nogle af foranstaltningerne fandt anvendelse med øjeblikkelig virkning fra den 1. januar 2006. Der bør derfor være et tidsrum, der muliggør en gnidningsfri overgang til en komplet gennemførelse af de nye regler og procedurer. |
(2) |
Overgangsperiodens længde bør fastsættes under hensyntagen til en første revision af de nye hygiejneforskrifter, som er berammet til at finde sted inden for de første fire år. |
(3) |
Der bør derfor fastsættes bestemmelser om en overgangsperiode, hvor visse af kravene i de pågældende forordninger kan gennemføres gradvis. For at få en harmoniseret fremgangsmåde bør overgangsperioden i princippet vare i fire år, idet den dog bør kunne være kortere, når det er berettiget. Der bør desuden fastsættes bestemmelser, så det bliver muligt at tage ordningerne op til revision på grundlag af de erfaringer, man har fået. |
(4) |
Som en standardovergangsordning bør det fortsat være muligt at markedsføre produkter, der er fremstillet, før de nye bestemmelser fandt anvendelse. Ordningen bør gælde i hele overgangsperioden, medmindre produktets holdbarhed er kortere. |
(5) |
Direkte levering fra producenten til den endelige forbruger eller til lokale detailvirksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger, som fersk kød af små mængder kød af fjerkræ og lagomorfer falder uden for anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 853/2004. I henhold til Rådets direktiv 71/118/EØF af 15. februar 1971 om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og afsætning af fersk fjerkrækød (5) og Rådets direktiv 91/495/EØF af 27. november 1991 om sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og afsætning af kaninkød og kød af opdrættet vildt (6) kunne medlemsstaterne også i samme øjemed dispensere fra de generelle krav, uden at det var begrænset til fersk kød. Denne mulighed bør bibeholdes i overgangsperioden. |
(6) |
Arbejdet med at autorisere virksomheder, især virksomheder, der ikke skulle autoriseres i henhold til de hidtil gældende regler, men kunne markedsføre deres produktion udelukkende på det indenlandske marked, udgør en stor byrde for de kompetente myndigheder. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om en overgangsordning, således at sådanne virksomheder fortsat på deres indenlandske markeder kan markedsføre produkter, indtil de faktisk er blevet autoriseret. |
(7) |
Det er nødvendigt, at overgangsordningen vedrørende anvendelse af indpakningsmaterialer og emballager samt mærkningsudstyr i afsnit I, punkt 6, i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 tages op til revision for at stramme de tidligere bestemmelser om anvendelsen af mærkningsudstyr, samtidig med at der tages behørigt hensyn til fødevarevirksomhedsledernes forventninger med hensyn til tolerancemarginen for anvendelse af mærkningsudstyr, der er indkøbt inden gennemførelsen af det nye regelsæt. De relevante bestemmelser i den pågældende forordning bør derfor udgå, og der bør vedtages en ny ordning ved nærværende forordning. Da en sådan overgangsordning giver mulighed for misbrug, bør den kun have begrænset varighed, og det bør sikres, at gammelt mærkningsudstyr, der ikke er i overensstemmelse med de nye regler, trækkes tilbage snarest muligt og senest ved udløbet af overgangsperioden. Bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 og bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(8) |
For visse produkttyper sker der ikke en fuldstændig harmonisering af sundhedsbestemmelserne for import af animalske produkter, og de importbetingelser, der gælder for sådanne produkter i overgangsperioden, bør gøres klare. |
(9) |
Bestemmelsen om tilvejebringelse af information om fødevarekæden er et nyt krav til fødevarevirksomhedslederne. Der bør indføres en overgangsperiode for komplet gennemførelse af kravene til information om fødevarekæden. Navnlig bør en uhindret informationsstrøm fra bedriften til slagteriet lettes ved en overgangsordning, der lemper kravet om, at oplysningerne skal fremsendes, 24 timer inden dyrene ankommer til slagteriet. |
(10) |
I henhold til afsnit III i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 skal embedsdyrlægen eller den godkendte dyrlæge underskrive det certifikat, der ledsager opdrættede ikke-domesticerede hovdyr fra bedriften til slagteriet. I henhold til direktiv 91/495/EØF er det veterinærtjenestens underskrift, der kræves. Den bestemmelse bør bibeholdes i overgangsperioden. |
(11) |
Det certifikat, der kræves i henhold til kapitel X, del B, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 er mere detaljeret end det hidtil foreskrevne certifikat. Certifikatmodellen i bilag III til direktiv 91/495/EØF bør accepteres i overgangsperioden. |
(12) |
I henhold til afsnit V i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 skal råvarer, der bruges til hakket kød, opfylde bestemte krav, og der fastsættes sammesteds mærkningskrav. Kriterierne for sammensætningen af hakket kød, navnlig vedrørende fedtindholdet og forholdet mellem bindevæv og kødprotein, bør tages op til vurdering. Indtil resultatet af denne vurdering foreligger, bør de eksisterende kriterier, der er fastsat i Rådets direktiv 94/65/EF af 14. december 1994 om krav til fremstilling og afsætning af hakket kød og tilberedt kød (7), bibeholdes. |
(13) |
Uanset det generelle princip i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 853/2004, ifølge hvilket lederen af en fødevarevirksomhed til hygiejneformål ikke må anvende andre stoffer end drikkevand, er der fastsat bestemmelser, der tillader anvendelse af rent vand til håndtering af fisk, i kapitel VII i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004 og afsnit VIII, kapitel I, del II, og kapitel III og IV, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, navnlig vedrørende håndtering af fisk ombord på fartøjer. Eftersom anvendelse af rent vand ikke udgør en risiko for folkesundheden, så længe det overholder definitionen i forordning (EF) nr. 852/2004, og for at landbaserede virksomheder, der håndterer fiskevarer, kan tilpasse sig gradvis, bør anvendelsesområdet for de pågældende bestemmelser i forordning (EF) nr. 853/2004 udvides til også at omfatte sådanne virksomheder i overgangsperioden. |
(14) |
I afsnit IX, kapitel II, del III, punkt 1, litra a), i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er det fastsat, at fødevarevirksomhedsledere, der fremstiller mejeriprodukter, skal sikre, at rå komælk overholder en grænseværdi, før den forarbejdes. Det er særlig vigtigt for fødevaresikkerheden, at denne grænse overholdes, når mælken skal varmebehandles og ikke er blevet forarbejdet inden for et forud fastsat tidsrum. Som en overgangsordning bør kontrol umiddelbart inden forarbejdningen af, om grænseværdien er overholdt, begrænses til den nævnte situation. |
(15) |
I afsnit X i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat særlige hygiejnebestemmelser for æg og ægprodukter. I henhold til kapitel I, punkt 2, skal æg opbevares og transporteres ved den konstante temperatur, der er bedst egnet til at sikre optimal bevarelse af deres hygiejneegenskaber. Da medlemsstaterne før den 1. januar 2006 havde tilladelse til at anvende standarder for temperaturstyring på deres område for æglagre og transport fra et opbevaringsanlæg til et andet, bør det gøres klart, at sådanne standarder som en overgangsordning fortsat kan anvendes, såfremt den kompetente myndighed stadig har givet tilladelse hertil. Det vil give virksomhedslederne tid til at tilpasse deres aktiviteter og procedurer til nye temperaturstandarder, som den kompetente myndighed måtte opstille krav om. |
(16) |
I henhold til afsnit X, kapitel II, del II, punkt 1, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 kan knækæg på visse betingelser anvendes til fremstilling af ægprodukter. Som en overgangsordning bør der fastsættes bestemmelser, så denne mulighed udvides til at omfatte andre virksomheder, der fremstiller flydende æg, hvis de opfylder samme betingelser. |
(17) |
I henhold til forordning (EF) nr. 854/2004 skal slagteriansatte, som den kompetente myndighed har tilladt at udføre officielle faguddannede medhjælperes opgaver, have samme uddannelse og kvalifikationer som de officielle faguddannede medhjælpere. I overgangsperioden bør den kompetente myndighed have tid til at planlægge og tilrettelægge supplerende uddannelse og opkvalificering af slagteriansatte, der bistår med den offentlige kontrol, og kravet bør følgelig begrænses til at sikre, at slagteriansatte uddannes til de specifikke opgaver, de har tilladelse til at udføre. |
(18) |
I henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 882/2004 skal laboratorier, der analyserer prøver, som er udtaget i forbindelse med offentlig kontrol, akkrediteres. Laboratorier, der ifølge de tidligere EF-bestemmelser ikke var omfattet af et krav om akkreditering, kan have behov for ekstra tid til at opnå fuld akkreditering, da akkreditering er en indviklet og omstændelig proces. Sådanne laboratorier bør have ekstra tid, så de kan få akkrediteringen på plads. |
(19) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Overgangsperiode
Ved denne forordning indføres en overgangsperiode på fire år, der slutter den 31. december 2009 (i det følgende benævnt »overgangsperioden«).
De overgangsordninger, som denne forordning omhandler, gælder i overgangsperioden, medmindre andet er fastsat i artikel 5 og 8.
KAPITEL II
OVERGANGSORDNINGER I FORBINDELSE MED GENNEMFØRELSEN AF FORORDNING (EF) Nr. 853/2004
Artikel 2
Lagre af animalske fødevarer
1. Uden at de relevante fællesskabsbestemmelser, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF (8), derved tilsidesættes, kan lagre af animalske fødevarer, der er fremstillet før den 1. januar 2006, markedsføres, forudsat at de er forsynet med de mærker, som er foreskrevet i de retsakter, der er opført i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF (9).
2. Produkter omhandlet i stk. 1, for hvilke fødevarevirksomhedslederen har fastsat en holdbarhedsperiode, der er længere end overgangsperioden, kan forblive på markedet indtil holdbarhedsperiodens udløb.
Artikel 3
Direkte levering af små mængder kød af fjerkræ og lagomorfer
Uanset artikel 1, stk. 3, litra d), i forordning (EF) nr. 853/2004, og uden at artikel 1, stk. 4, i samme forordning derved tilsidesættes, finder bestemmelserne i forordning (EF) nr. 853/2004 ikke anvendelse på direkte levering fra producenten til den endelige forbruger eller til lokale detailvirksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger, af små mængder kød af fjerkræ og lagomorfer.
Artikel 4
Markedsføring af animalske fødevarer på det indenlandske marked, indtil virksomhedsautorisation foreligger
Uanset artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 853/2004 kan fødevarevirksomhedsledere, der før den 1. januar 2006 havde tilladelse til at markedsføre animalske fødevarer på deres indenlandske marked, fortsat markedsføre sådanne produkter på det pågældende marked med et nationalt mærke, som ikke kan forveksles med de mærker, der er foreskrevet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 853/2004, indtil den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 853/2004 har autoriseret de virksomheder, der håndterer de pågældende produkter.
Animalske fødevarer, der er forsynet med sådanne nationale mærker, må kun markedsføres på den medlemsstats nationale område, hvor de er fremstillet.
Artikel 5
Indpakningsmaterialer, emballager og mærkningsmaterialer med fortrykt sundheds- eller identifikationsmærke
Fødevarevirksomhedsledere kan indtil den 31. december 2007 fortsat anvende lagre af indpakningsmaterialer, emballager og mærkningsmaterialer med fortrykt sundheds- eller identifikationsmærke, som de har indkøbt før den 1. januar 2006.
Artikel 6
Mærkningsudstyr
Fødevarevirksomhedsledere og kompetente myndigheder kan fortsætte med at anvende mærkningsudstyr, som de har pr. 31. december 2005, indtil det skiftes ud, dog højst indtil overgangsperiodens udløb, forudsat at den pågældende virksomheds autorisationsnummer forbliver det samme.
Når udstyret udskiftes, sikrer den kompetente myndighed, at det trækkes tilbage, så det ikke længere kan anvendes.
Artikel 7
Sundhedsbetingelser for import
1. Artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 853/2004 finder ikke anvendelse på import af animalske fødevarer, for hvilke der ikke er fastlagt harmoniserede sundhedsbetingelser for import, herunder lister over tredjelande og dele af tredjelande samt over virksomheder, hvorfra import er tilladt.
Indtil fællesskabslovgivningen om import af sådanne produkter er blevet harmoniseret, skal sådan import opfylde de pågældende medlemsstaters sundhedsbetingelser for import.
1. Uanset artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 853/2004 fritages ledere af fødevarevirksomheder, der importerer fødevarer indeholdende både produkter af vegetabilsk oprindelse og forarbejdede produkter af animalsk oprindelse, fra den i samme artikel fastsatte forpligtelse.
Indtil der er udformet en risikobaseret fremgangsmåde vedrørende gennemførelse af harmoniserede sundhedsbetingelser for import og kontrol af sådanne fødevarer, skal importen ske i overensstemmelse med de harmoniserede fællesskabsbestemmelser, der var i kraft før den 1. januar 2006, i det omfang sådanne findes, og hvis ikke, da i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, medlemsstaterne har gennemført før nævnte dato.
Artikel 8
Information om fødevarekæden
1. Uanset afsnit III i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 gennemfører medlemsstaterne gradvis kravene i de forskellige sektorer, idet kravene til fjerkræsektoren dog anvendes straks, og således at kravene vedrørende information om fødevarekæden er gennemført for medlemsstatens svinesektor inden udgangen af det andet år i overgangsperioden og for sektorerne for heste- og kalvekød inden udgangen af det tredje år.
Medlemsstater, der anvender overgangsordningen, forelægger i slutningen af hvert år Kommissionen en rapport om gennemførelsen.
2. Uanset kravene i afsnit III, punkt 2, i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 om, at slagterilederne skal modtage information om fødevarekæden mindst 24 timer i forvejen, kan den kompetente myndighed tillade, at de pågældende oplysninger sendes til slagteriets leder sammen med de dyr, de vedrører, uanset dyrenes art, forudsat at de ikke bringer målene for forordning (EF) nr. 853/2004 i fare.
Oplysninger om fødevarekæden, der kan medføre alvorlige forstyrrelser af slagteriets aktivitet, meddeles imidlertid slagteriets leder, i god tid inden dyrene ankommer til slagteriet.
Artikel 9
Kød af opdrættede ikke domesticerede hovdyr
Uanset afsnit III, punkt 3, litra j), i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 skal certifikatet omhandlet i artikel 16, der indeholder en erklæring om, at resultatet af inspektionen før slagtning er tilfredsstillende, udstedes og underskrives af veterinærtjenesten.
Artikel 10
Kriterier for sammensætningen af hakket kød og krav til mærkning heraf
1. Uanset afsnit V, kapitel II, punkt 1, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 skal fødevarevirksomhedslederen kontrollere de råvarer, der anvendes i virksomheden, for at sikre, at kriterierne angivet ud for produktets navn i nedenstående skema er overholdt i slutproduktet.
Skema: Kriterier for sammensætningen i dagsproduktionen som gennemsnit
|
Fedtindhold |
Bindevæv: kødproteinforhold |
||
|
≤ 7 % |
≤ 12 |
||
|
≤ 20 % |
≤ 15 |
||
|
≤ 30 % |
≤ 18 |
||
|
≤ 25 % |
≤ 15 |
2. Uanset afsnit V, kapitel IV, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 skal mærkningen desuden indeholde følgende angivelse:
— |
»Fedtindhold mindre end ...« |
— |
»Bindevæv: kødproteinforhold mindre end …«. |
3. Medlemsstaterne kan tillade, at hakket kød, der ikke overholder disse kriterier, markedsføres på det nationale marked med et nationalt mærke, som ikke kan forveksles med de mærker, der er foreskrevet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 853/2004.
Artikel 11
Anvendelse af rent vand
1. Uanset artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 853/2004 og afsnit VIII, kapitel III, del A, punkt 1, i bilag III til samme forordning kan is, der anvendes til nedkøling af ferske fiskevarer, fremstilles af rent vand på virksomheder på land.
2. Uanset artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 853/2004 og afsnit VIII, kapitel III, del A, punkt 2 og 3, i bilag III til samme forordning kan fødevarevirksomhedsledere på virksomheder, herunder fartøjer, der håndterer fiskevarer, anvende rent vand.
3. Uanset artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 853/2004 og afsnit VIII, kapitel IV, punkt 1, i bilag III til samme forordning kan fødevarevirksomhedsledere på virksomheder på land anvende rent vand til nedkøling efter kogning af krebsdyr og bløddyr.
Artikel 12
Rå mælk og mejeriprodukter
Uanset afsnit IX, kapitel II, del III, punkt 1, litra a), i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 gælder maksimumskimtallet for rå komælk kun, når sådan mælk skal varmehandles og ikke er blevet det inden for det acceptable tidsrum, der er angivet i de HACCP-baserede procedurer, som fødevarevirksomhedslederen har fastlagt.
Artikel 13
Æg og ægprodukter
1. Medlemsstater, der før den 1. januar 2006 anvendte nationale temperaturkrav til æglagre og køretøjer, der transporterer æg mellem sådanne lagre, kan fortsat anvende sådanne krav.
2. Fødevarevirksomhedslederne kan anvende knækæg til fremstilling af flydende æg på en virksomhed, der er autoriseret hertil, forudsat at produktionsbedriften eller pakkeriet har leveret dem direkte og at de udslås snarest muligt.
KAPITEL III
OVERGANGSORDNINGER I FORBINDELSE MED GENNEMFØRELSEN AF FORORDNING (EF) Nr. 854/2004
Artikel 14
Uddannelse af slagteriansatte, der bistår med den offentlige kontrol
Uanset artikel 5, nr. 6), litra a), nr. i), i forordning (EF) nr. 854/2004 og afsnit III, kapitel III, del A, litra a), i bilag I til samme forordning skal slagteriansatte, som den kompetente myndighed har tilladt at udføre officielle faguddannede medhjælperes opgaver, blot have samme uddannelse og kvalifikationer som de officielle faguddannede medhjælpere med hensyn til de specifikke opgaver, de har tilladelse til at udføre, uden at de behøver at have bestået samme eksamen som de officielle faguddannede medhjælpere.
Den kompetente myndighed sikrer, at denne uddannelse er tilfredsstillende, inden den tillader slagteriansatte at overtage officielle faguddannede medhjælperes opgaver.
Den kompetente myndighed kontrollerer, at den supplerende uddannelse og struktur, der er nødvendig for, at slagteriansatte kan blive kvalificeret via den eksamensprocedure, der gælder for officielle faguddannede medhjælpere, etableres snarest muligt og senest inden udgangen af overgangsperioden.
Artikel 15
Certificering af virksomheder, som anvender ansatte til at bistå med den offentlige kontrol på slagterier
Uanset afsnit III, kapitel III, del A, litra a), andet afsnit, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 fritages virksomheder, der ønsker at anvende deres ansatte til at bistå med den offentlige kontrol, i overgangsperioden fra kravet om, at de skal være i besiddelse af et internationalt anerkendt certifikat, forudsat at virksomheden dokumenterer, at den har iværksat og er i gang med en certificering i overensstemmelse med internationale standarder, f.eks. relevante EN/ISO-standarder om kvalitetsstyring eller fødevaresikkerhed.
Artikel 16
Model til certifikat for kød af opdrættede ikke-domesticerede hovdyr
Uanset afsnit IV, kapitel VII, del A, punkt 4, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 kan certifikatmodellen i bilag III til direktiv 91/495/EØF anvendes i forbindelse med transport af opdrættede ikke-domesticerede hovdyr fra bedriften til slagteriet.
Artikel 17
Sundhedsbetingelser for import
Kapitel III i forordning (EF) nr. 854/2004 finder ikke anvendelse på import af animalske fødevarer, for hvilke der ikke er fastlagt harmoniserede sundhedsbetingelser for import, herunder lister over tredjelande og dele af tredjelande samt over virksomheder, hvorfra import er tilladt. Indtil fællesskabslovgivningen om import af sådanne produkter er blevet harmoniseret, skal sådan import opfylde de pågældende medlemsstaters sundhedsbetingelser for import.
KAPITEL IV
OVERGANGSORDNINGER I FORBINDELSE MED GENNEMFØRELSEN AF FORORDNING (EF) Nr. 882/2004
Artikel 18
Akkreditering af laboratorier
a) |
dokumenterer, at det har iværksat og er i gang med de fornødne akkrediteringsprocedurer i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 882/2004 |
b) |
giver den kompetente myndighed tilfredsstillende garantier for, at der senest den 1. januar 2006 er etableret kvalitetskontrolordninger for de analyser, laboratoriet gennemfører i forbindelse med offentlig kontrol. |
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 19
Revision
De overgangsordninger, herunder de dertil knyttede betingelser, der er fastsat i nærværende forordning, kan når som helst tages op til revision på grundlag af de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med gennemførelsen af ordningerne og af forordning (EF) nr. 853/2004, (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004.
Artikel 20
Ændring af forordning (EF) nr. 853/2004
Afsnit I, del B, punkt 6, tredje afsnit, i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 udgår.
Artikel 21
Ændring af forordning (EF) nr. 854/2004
Afsnit I, kapitel III, punkt 6, andet punktum, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 udgår.
Artikel 22
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2006.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 2005.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22.
(2) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83.
(3) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.
(4) EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3.
(5) EFT L 55 af 8.3.1971, s. 23.
(6) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 41.
(7) EFT L 368 af 31.12.1994, s. 10.
(8) EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29.
(9) EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33. Berigtiget i EUT L 195 af 2.6.2004, s. 12.