16.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

16.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/3

(1)

Ved artikel 63, stk. 7, i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (2) er ydelsen af eksportrestitutioner for vin blevet begrænset til de mængder og udgiftsbeløb, der er fastsat i aftalen om landbrug, som blev indgået i forbindelse med de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden.

(2)

I artikel 9 i forordning (EF) nr. 883/2001 er det fastsat, på hvilke betingelser Kommissionen kan træffe særforanstaltninger for at hindre en overskridelse af den mængde eller det budget, der er fastsat i aftalen.

(3)

Ifølge de oplysninger om eksportlicensansøgninger, som Kommissionen råder over pr. 14. december 2005, er der fare for en overskridelse af de mængder, der stadig er til rådighed indtil den 15. januar 2006 for bestemmelseszone 1) Afrika, jf. artikel 9, stk. 5, i forordning (EF) nr. 883/2001, hvis der ikke indføres restriktioner for udstedelsen af eksportlicenser med forudfastsættelse af restitutionen. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en enhedsprocentsats for godkendelse af ansøgninger indgivet mellem den 7. og den 13. december 2005 og suspendere udstedelsen af licenser og indgivelsen af ansøgninger for disse zoner indtil den 16. januar 2006 —

16.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/4

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 726/2004, der har erstattet Rådets forordning (EØF) nr. 2309/93 af 22. juli 1993 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk agentur for lægemiddelvurdering (2), udgøres de indtægter, der tilfalder Det Europæiske Lægemiddelagentur (i det følgende benævnt »agenturet«), af et bidrag fra Fællesskabet og de gebyrer, virksomhederne betaler.

(2)

Som led i den ordning, der blev indført ved forordning (EØF) nr. 2309/93, fastsætter Rådets forordning (EF) nr. 297/95 (3) bestemmelser om de gebyrer, der skal betales til agenturet.

(3)

I henhold til forordning (EF) nr. 726/2004 skal den situation, mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) befinder sig i, betragtes særskilt. For at mindske SMV'ers omkostninger til markedsføring af lægemidler, som er godkendt efter den centraliserede procedure, skal der derfor ifølge forordningen vedtages særlige bestemmelser, som giver mulighed for at nedsætte gebyrerne, udsætte betalingen af gebyrerne og yde administrativ bistand. Disse bestemmelser bør både anvendes på det human- og det veterinærmedicinske område og bør fremme innovationen og udviklingen af nye lægemidler i SMV'erne.

(4)

Af hensyn til reglernes sammenhæng og til gennemskueligheden bør definitionen af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (4) finde anvendelse.

(5)

Erfaringerne siden vedtagelsen af forordning (EØF) nr. 2309/93 viser, at de forskellige trin i godkendelsesprocedurerne forud for markedsføring, såsom procedurerne for videnskabelig rådgivning, indgivelse af ansøgningen om markedsføringstilladelse og undergivelse af kontrol, udgør de største finansielle og administrative hindringer for SMV'ers adgang til markedet. Bestemmelserne i denne forordning bør derfor tage særligt hensyn til disse aspekter.

(6)

Gebyret for en ansøgning om markedsføringstilladelse og for den kontrol, der udføres som led i behandlingen af ansøgningen, kan udgøre en betydelig finansiel byrde for SMV'er. For at undgå, at virksomhedernes finansielle situation svækkes, mens ansøgningen om markedsføringstilladelse behandles, bør betalingen af disse gebyrer derfor udsættes, indtil sagen er færdigbehandlet.

(7)

SMV'er i lægemiddelsektoren er ofte innovative virksomheder, f.eks. virksomheder inden for genterapi eller somatisk celleterapi, der særlig kan drage nytte af, at den videnskabelige sagkundskab samles på fællesskabsplan. Desuden er der større sandsynlighed for en positiv videnskabelig vurdering af ansøgningen om markedsføringstilladelse, når lægemidlerne har været genstand for videnskabelig rådgivning. Adgangen til agenturets videnskabelige rådgivning bør derfor gøres lettere for SMV'er, der ansøger om markedsføringstilladelse, ved at gebyrerne nedsættes. Som et yderligere incitament bør der bevilges en betinget gebyrfritagelse til ansøgere, der har anmodet om en sådan rådgivning, og som rent faktisk har taget hensyn hertil ved udviklingen af deres lægemiddel.

(8)

Der bør også gives et andet incitament, i form af gebyrnedsættelse, til at fastsætte maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (MRL) i veterinærlægemidler for at støtte fastsættelsen af sådanne grænseværdier yderligere.

(9)

Oversættelser kan udgøre en betydelig administrativ byrde for SMV'er. Agenturet bør derfor træffe passende foranstaltninger for at sørge for oversættelse af visse dokumenter, der er nødvendige for at kunne udstede markedsføringstilladelse, særlig udkastet til produktresumé og udkastet til teksten til etikettering og indlægsseddel.

(10)

Manglende erfaring med den centraliserede procedure og agenturets funktion som administrativt organ bør ikke stå i vejen for udviklingen og markedsføringen af nye lægemidler. Der bør derfor oprettes et SMV-kontor alene med den opgave at yde administrativ bistand til SMV'er. SMV-kontoret bør være det eneste kontaktpunkt mellem de ansøgende SMV'er og agenturet for at lette kommunikationen og besvare praktiske og proceduremæssige spørgsmål.

(11)

For at give de ansøgende SMV'er praktisk vejledning bør agenturet offentliggøre en brugervejledning om de administrative og proceduremæssige aspekter af den centraliserede procedure, der har særlig betydning for SMV'er.

(12)

Agenturet bør hvert år aflægge beretning om anvendelsen af denne forordnings bestemmelser, så der foreligger feedback om deres anvendelse i praksis.

(13)

For at sikre, at SMV’er i videst muligt omfang kan drage fordel af undtagelserne i denne forordning, bør den træde i kraft straks.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Humanmedicinske Lægemidler og Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler —

a)

gebyret for en ansøgning om tilladelse til markedsføring af et lægemiddel omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a) og b), og artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 297/95

b)

gebyret for kontrol, der foretages for at vurdere en ansøgning om tilladelse til markedsføring af et lægemiddel omhandlet i artikel 3, stk. 4, og artikel 5, stk. 4, i forordning (EF) nr. 297/95.

a)

i tilfælde af kontrol: 90 % nedsættelse af kontrolgebyret omhandlet i artikel 3, stk. 4, og artikel 5, stk. 4, i forordning (EF) nr. 297/95

b)

i tilfælde af videnskabelig rådgivning: 90 % nedsættelse af gebyret for videnskabelig rådgivning omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 297/95

c)

i tilfælde af videnskabelige tjenester: 90 % nedsættelse af gebyret for videnskabelige tjenester omhandlet i artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 297/95.

a)

at rådgive ansøgerne om de administrative og proceduremæssige skridt, der er nødvendige for at opfylde kravene i forordning (EF) nr. 726/2004

b)

at sikre en passende opfølgning af alle anmodninger og ansøgninger fra den samme ansøger angående et bestemt lægemiddel

c)

at afholde praktiske kurser og uddannelsesarrangementer for ansøgere angående de administrative og proceduremæssige skridt, der er nødvendige for at opfylde kravene i forordning (EF) nr. 726/2004.

16.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/8

(1)

I henhold til artikel 31 i forordning (EF) nr. 1255/1999 kan forskellen mellem priserne i den internationale samhandel på de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution inden for de grænser, der følger af de aftaler, der blev indgået efter EF-traktatens artikel 300.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1255/1999 skal restitutionen for de produkter, som er nævnt i artikel 1 i nævnte forordning, og som udføres i uforarbejdet stand, fastsættes under hensyntagen til:

(3)

Ifølge artikel 31, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1255/1999 fastsættes priserne inden for Fællesskabet under hensyntagen til de med henblik på udførslen gunstigste, faktiske priser. Fastsættelsen af priserne i den internationale handel sker under særlig hensyntagen til:

(4)

Ifølge artikel 31, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1255/1999 kan situationen i den internationale handel eller de særlige krav på visse markeder gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i nævnte forordning, alt efter bestemmelsesstedet.

(5)

Ved artikel 31, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1255/1999 er det fastsat, at fortegnelsen over de produkter, for hvilke der ydes en eksportrestitution, og restitutionsbeløbet fastsættes mindst én gang hver fjerde uge. Restitutionsbeløbet kan dog opretholdes uændret i mere end fire uger.

(6)

Ifølge artikel 16 i Kommissionens forordning (EF) nr. 174/1999 af 26. januar 1999 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 for så vidt angår anvendelsen af eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter (2), er restitutionen for mejeriprodukter tilsat sukker lig med summen af de to elementer. Det første element tager hensyn til mængden af mejeriprodukter og beregnes ved at multiplicere grundbeløbet med det pågældende produkts indhold af mejeriprodukter. Det andet element tager hensyn til mængden af tilsat saccharose og beregnes ved at multiplicere det restitutionsgrundbeløb, der gælder på dagen for udførslen af de produkter, som er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (3), med indholdet af saccharose i hele produktet. Sidstnævnte element lægges dog kun til grund, hvis den tilsatte saccharose er fremstillet af sukkerroer eller -rør, som er høstet i Fællesskabet.

(7)

I Kommissionens forordning (EØF) nr. 896/84 (4) er der fastsat supplerende bestemmelser om ydelse af restitutioner ved overgang fra et mejeriår til det efterfølgende. Disse bestemmelser omfatter mulighed for differentiering af restitutionerne fra produkternes fremstillingsdato.

(8)

Med henblik på beregningen af restitutionerne for smelteost bør det fastsættes, at der ikke skal tages hensyn til eventuelt tilsatte mængder af kasein og/eller kaseinater.

(9)

Ved fastsættelsen af de produkter og destinationer, der er berettigede til eksportrestitutioner, skal der tages hensyn til både, at den konkurrencemæssige situation af visse Fællesskabsprodukter ikke retfærdiggør en eksport af disse, samt at den geografiske nærhed af visse territorier risikerer at føre til omgåelse af handel og misbrug.

(10)

Anvendelsen af disse bestemmelser på den nuværende situation på markedet for mælk og mejeriprodukter, navnlig på noteringer eller kurser på mælk og mejeriprodukter i Fællesskabet og på verdensmarkedet, fører til at fastsætte restitutionerne til de beløb, der er angivet i bilaget.

(11)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

16.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/16

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 581/2004 af 26. marts 2004 om en løbende licitation for eksportrestitutioner for visse typer smør (2) er der fastsat bestemmelser om åbning af en løbende licitation.

(2)

I henhold til artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 580/2004 af 26. marts 2004 om en licitationsprocedure for fastsættelse af eksportrestitutioner for visse mejeriprodukter (3) og på grundlag af en gennemgang af de indgivne bud bør der fastsættes en maksimumseksportrestitution for den licitationsperiode, der udløber den 13. december 2005.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

16.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/18

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 582/2004 af 26. marts 2004 om en løbende licitation for eksportrestitutioner for skummetmælkspulver (2) er der fastsat bestemmelser om åbning af en løbende licitation.

(2)

I henhold til artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 580/2004 af 26. marts 2004 om en licitationsprocedure for fastsættelse af eksportrestitutioner for visse mejeriprodukter (3) og på grundlag af en gennemgang af de indgivne bud bør der fastsættes en maksimumseksportrestitution for den licitationsperiode, der udløber den 13. december 2005.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

16.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/19

(1)

I henhold til artikel 31, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne for de i artikel 1, litra a), b), c), d), e) og g), i nævnte forordning omhandlede produkter og priserne inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 af 30. juni 2005 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 for så vidt angår eksportrestitutionsordningen for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, der ikke er omfattet af bilag I til traktaten og kriterierne for fastsættelse af restitutionsbeløbet (2) præciseres det, for hvilke af disse produkter der skal fastsættes en restitutionssats, der gælder ved disse produkters udførsel i form af varer, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 1255/1999.

(3)

I henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1043/2005 fastsættes restitutionssatsen hver måned pr. 100 kg af hvert af de pågældende basisprodukter.

(4)

I forbindelse med visse mejeriprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I, er der imidlertid, hvis der forudfastsættes høje restitutionssatser, risiko for, at de forpligtelser, der indgås i tilknytning til disse restitutioner, ikke kan opfyldes. For at undgå dette er det nødvendigt at træffe passende beskyttelsesforanstaltninger, uden at indgåelsen af langfristede kontrakter dermed forhindres. Fastsættelse af særlige restitutionssatser i forbindelse med forudfastsættelse af restitutioner for disse produkter skulle gøre det muligt at opfylde disse to målsætninger.

(5)

Artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1043/2005 bestemmer, at der ved fastsættelsen af restitutionssatsen i givet fald tages hensyn til produktionsrestitutioner, støtte eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkning, der finder anvendelse på de basisprodukter, der er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1043/2005, eller dermed ligestillede produkter i alle medlemsstaterne i henhold til forordningen om den fælles markedsordning for den pågældende sektor.

(6)

I henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 ydes der støtte til skummetmælk, som er produceret i Fællesskabet og forarbejdet til kasein, hvis mælken og det kasein, som er fremstillet af denne mælk, opfylder bestemte betingelser.

(7)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 2571/97 af 15. december 1997 om salg af smør til nedsat pris og ydelse af støtte for fløde, smør og koncentreret smør til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmidler (3) bør der leveres smør og fløde til nedsatte priser til industrier, der fremstiller visse varer.

(8)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

16.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/22

(1)

I artikel 10 i forordning (EF) nr. 1784/2003 er det fastsat, at ved indførsel af de i nævnte forordnings artikel 1 omhandlede produkter opkræves toldsatserne i den fælles toldtarif for de produkter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2. I nævnte forordning er importtolden dog lig med interventionsprisen for disse produkter, forhøjet med 55 % og med fradrag af cif-importprisen for den pågældende sending. Dog kan tolden ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)

I henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1784/2003 beregnes cif-importpriserne på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet.

(3)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1784/2003 for så vidt angår importtold for korn.

(4)

Importtolden gælder, indtil en ny fastsættelse træder i kraft.

(5)

For at sikre en korrekt gennemførelse af ordningen for importtold bør de repræsentative markedskurser, der konstateres i en referenceperiode, anvendes ved beregningen af importtolden.

(6)

Anvendelsen af forordning (EF) nr. 1249/96 fører til fastsættelsen af importtolden efter bilag I til nærværende forordning —

16.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/25

(1)

I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

Restitutionerne skal fastsættes under hensyntagen til de elementer, der er nævnt i artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2).

(3)

Restitutionen for mel, grove gryn og fine gryn af hvede og rug skal beregnes under hensyntagen til de kornmængder, der er nødvendige til fremstilling af de pågældende varer. Disse mængder er fastsat i forordning (EF) nr. 1501/95.

(4)

Situationen på verdensmarkedet eller visse markeder kan nødvendiggøre, at restitutionen for visse varer differentieres efter deres bestemmelsessted.

(5)

Restitutionen skal fastsættes mindst en gang om måneden. Den kan ændres inden for dette tidsrum.

(6)

Anvendelsen af disse bestemmelser på den nuværende markedssituation for korn, særlig på noteringerne eller priserne på disse produkter inden for Fællesskabet og på verdensmarkedet, fører til at fastsætte restitutionen til de beløb, som er angivet i bilaget.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

16.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/27

(1)

En licitation over restitutionen ved udførsel af byg til visse tredjelande blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1058/2005 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (3) kan Kommissionen beslutte at fastsætte en maksimumseksportrestitution under hensyntagen til kriterierne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95. I dette tilfælde gives der tilslag til den eller de bydende, hvis bud er lig med eller lavere end maksimumsrestitutionen.

(3)

Anvendelse af ovennævnte kriterier på den nuværende markedssituation for den pågældende kornart medfører fastsættelse af maksimumseksportrestitutionen.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

16.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/28

(1)

En licitation over eksportrestitutionen for havre, der er produceret i Finland og Sverige til eksport fra Finland og Sverige til alle tredjelande med undtagelse af Bulgarien, Norge, Rumænien og Schweiz, blev åbnet ved forordning (EF) nr. 1438/2005.

(2)

Under henvisning til bl.a. kriterierne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95 bør der ikke fastsættes nogen maksimumsrestitution.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

16.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/29

(1)

En licitation over restitutionen ved udførsel af blød hvede til visse tredjelande blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1059/2005 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (3) kan Kommissionen beslutte at fastsætte en maksimumseksportrestitution under hensyntagen til kriterierne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95. I dette tilfælde gives der tilslag til den eller de bydende, hvis bud er lig med eller lavere end maksimumsrestitutionen.

(3)

Anvendelse af ovennævnte kriterier på den nuværende markedssituation for den pågældende kornart medfører fastsættelse af maksimumseksportrestitutionen.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

16.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/30

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med Rådets afgørelse af 17. maj 2004 forhandlet traktaten om oprettelse af energifællesskabet med Republikken Albanien, Republikken Bulgarien, Bosnien-Hercegovina, Republikken Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Republikken Montenegro, Rumænien, Republikken Serbien og De Forenede Nationers midlertidige administrative mission i Kosovo (i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1244).

(2)

Traktaten om oprettelse af energifællesskabet, der blev paraferet den 31. maj 2005, bør undertegnes på Fællesskabets vegne med forbehold af senere indgåelse —

16.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/31

(1)

Ved brev af 24. november 2000, registreret den 28. november 2000, anmeldte Italiens faste repræsentation ved Den Europæiske Union i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 88, stk. 3, Kommissionen Sardiniens regionallov nr. 22 (1) om kompensation til producenterne i forbindelse med dyresygdommen »katarralsk feber« (bluetongue), i det følgende »Sardiniens regionallov nr. 22/2000«. I henhold til lovens artikel 10 forudsætter visse støtteydelser, at Kommissionen godkender dem efter fremgangsmåden i traktatens artikel 87-88.

(2)

Ved brev af 15. december 2000, registreret den 19. december 2000, meddelte Italiens faste repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen de yderligere oplysninger, der var blevet anmodet om i brev af 13. december 2000.

(3)

Ved brev af 2. februar 2001 meddelte Kommissionen Italien sin beslutning om at indlede fremgangsmåden i traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende den pågældende støtteforanstaltning.

(4)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den pågældende støtteordning.

(5)

I den samme beslutning godkendte Kommissionen støtteydelserne i artikel 2, 3 og 4 i regionallov nr. 22/2000, idet de opfyldte de nødvendige betingelser for at blive anset for at være støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

(6)

De italienske myndigheder har ikke fremsat bemærkninger til de pågældende foranstaltninger. Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra andre interesserede parter.

(7)

Støtten er baseret på artikel 5 i Sardiniens regionallov nr. 22/2000 om støtte til forarbejdnings- og afsætningskooperativer som kompensation for skader som følge af katarralsk feber (»blue tongue«).

(8)

I august 2000 dukkede katarralsk feber (i det følgende bluetongue) op på Sardinien og spredte sig til hele øen på trods af de offentlige myndigheders foranstaltninger. De vejrmæssige forhold (varmt og tørt) var medvirkende til at fremme sygdommens spredning. For at bekæmpe kvægsygdommen indførte de italienske sundhedsmyndigheder den 28. august 2000 forbud mod transport af husdyr og vilde dyr fra Sardinien (herunder sæd, æg og embryoner) til resten af Italien og til de andre EU-medlemsstater. Det blev ligeledes forbudt at transportere de pågældende dyr fra Cagliari-provinsen til resten af Sardinien, og dyrlægetjenester fra andre regioner blev pålagt at foretage sundhedskontrol på bedrifter, hvor der var blevet tilført kvæg fra Sardinien i de seneste to måneder. Herefter vedtog de regionale myndigheder dekret nr. 34 af 5. september 2000 om hasteforskrifter til bekæmpelse af bluetongue (3), der forbød enhver flytning fra bedrifterne på hele Sardinien af får, geder, kvæg, bøfler og opdrættede arter af vilde dyr. Med dekretet blev det ligeledes obligatorisk at bekæmpe de insekter, der spreder sygdommen. Den 16. oktober 2000 vedtog de regionale sundhedsmyndigheder planen for bekæmpelse og udryddelse af bluetongue på Sardinien, og den 25. oktober 2000 vedtog Sardiniens regionalråd lov nr. 22/2000 om kompensation til producenterne i forbindelse med dyresygdommen »katarralsk feber« (bluetongue), der blev anmeldt til Kommissionen med henblik på undersøgelse af foreneligned med traktatens artikel 87, 88 og 89. Støtte i medfør af artikel 2, 3 og 4 i lov nr. 22/2000 blev skønnet forenelig med fællesmarkedet (4). Kommissionen besluttede at indlede fremgangsmåden i traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til støtten i nævnte lovs artikel 5.

(9)

Ifølge artikel 5 i regionallov nr. 22/2000 kan den regionale administration yde støtte til virksomheder og kooperativer med lovligt hjemsted på Sardinien, der høster, forarbejder, emballerer og afsætter landbrugs- og husdyrbrugsprodukter, hvoraf leverancerne ifølge lov- eller kontraktmæssige forpligtelser er faldet med mere end 20 % (ugunstigt stillede landbrugsområder) eller 30 % (andre områder) i forhold til gennemsnittet af de tre foregående år. Denne støtte er ment som kompensation for tab, der kan tilskrives mangel på råmaterialer til forarbejdning, og er tiltænkt tab i forbindelse med reduktion i leverancerne fra medlemmerne.

(10)

Omfanget af den pågældende støtte er på 5 mia. ITL (ca. 2 582 280 EUR) for 2000.

(11)

Kommissionen besluttede at indlede fremgangsmåde i traktatens artikel 88, stk. 2, på grund af tvivl omkring den pågældende støtteordnings forenelighed med fællesmarkedet. Tvivlen drejede sig især om det forhold, at det i punkt 11.4 i rammebestemmelserne ikke er fastsat, at der kan ydes kompensation til forarbejdningsvirksomheder for tab, som skyldes dyresygdomme.

På trods af de italienske myndigheders valg at begrænse støtten til kooperativer, er der ifølge Kommissionen ikke ført bevis for, at der er en forbindelse mellem bluetongue-sygdommen og faldet i leverancerne. Regionen var bl.a. ramt af tørke (jf. støtte N 745/2000), hvilket også kunne have haft betydning for de faldende leverancer. Faldet i råstofferne kunne desuden i visse kooperativer skyldes andre forhold end bluetongue (og tørken).

(12)

Med henvisning til punkt 11.3.8 i rammebestemmelserne, som kun tillader, at der ydes kompensation til landbrugere eller producentorganisationer, hvis medlemmer er landbrugere, er det ikke muligt analogt at anvende disse regler for forarbejdningsvirksomheder for tab forårsaget af bluetongue. Det var generelt Kommissionens opfattelse, at der var mulighed for fleksibilitet i de agroindustrielle virksomheders forvaltning af forsyningskilderne. Dette kunne naturligvis medføre yderligere udgifter til råvarer og en rentabilitetsnedgang, men det syntes ikke at være nok til at berettige til en direkte anvendelse af de regler, der gælder for landbrugsproduktionen.

(13)

Da der ikke fandtes noget andet retsgrundlag for gennemgangen og den eventuelle godkendelse af støtteforanstaltningen i artikel 5 regionallov nr. 22/2000, så det ud til, at denne støtte måtte betragtes som driftsstøtte, dvs. støtte, der tager sigte på at fritage de agroindustrielle virksomheder for udgifter, de normalt selv afholder i den daglige forvaltning af deres aktiviteter. Sådan støtte skal i princippet anses for uforenelig med fællesmarkedet.

(14)

Efter beslutningen om at indlede fremgangsmåden i traktatens artikel 88, stk. 1, har de italienske myndigheder ikke indgivet bemærkninger til Kommissionens tjenestegrene.

(15)

I henhold til traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(16)

I henhold til artikel 40 i Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (5), finder traktatens artikel 87, 88 og 89 anvendelse på produktion af og handel med de i forordningen nævnte produkter, medmindre andet er fastsat i nævnte forordning. Noget tilsvarende er fastsat i artikel 23 i Rådets forordning (EF) nr. 2529/2001 af 19. december 2001 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød (6), der siger, at medmindre andet bestemmes i denne forordning, finder traktatens artikel 87, 88 og 89 anvendelse på produktion af og handel med de i artikel 1 i denne forordning nævnte produkter.

(17)

Ifølge artikel 5 i regionallov nr. 22/2000 er støtten bestemt til at kompensere virksomheder og landbrugskooperativer for tab, der kan tilskrives mangel på råmaterialer til forarbejdning og på grund af medlemmernes reducerede leverancer som følge af sygdommen bluetongue. De pågældende virksomheder og kooperativer får økonomiske fordele, som de ellers ikke ville have fået til udførelse af deres aktivitet og følgelig forbedres deres konkurrencemæssige position i forhold til andre landbrugere i Fællesskabet, der ikke modtager samme støtte.

(18)

Sådan støtte påvirker således konkurrencen og samhandlen mellem medlemsstaterne. Støttemodtagerne udøver en økonomisk aktivitet i en sektor (fåre- og oksekødsektoren), der er genstand for samhandel mellem medlemsstaterne. I 2001 bestod den italienske kvægbestand af 6 932 700 dyr, heraf 273 900 fra opdræt på Sardinien. Samme år var fårebestanden på 8 311 400 dyr, heraf 3 602 200 på Sardinien, medens det samlede antal geder var på 1 024 800 dyr, heraf 240 200 på Sardinien.

(19)

Den her undersøgte foranstaltning omfattes således af definitionen på statsstøtte omhandlet i artikel 87, stk. 1.

(20)

Forbudet mod statsstøtte er ikke absolut. Men i det pågældende tilfælde kan den ikke anvendes, og de italienske myndigheder har i øvrigt heller ikke påkaldt anvendelse af undtagelserne i artikel 87, stk. 2.

(21)

Artikel 87, stk. 3, litra a), finder heller ikke anvendelse, da der ikke er tale om støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse.

(22)

Hvad angår artikel 87, stk. 3, litra b), skal støtten heller ikke fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi.

(23)

Med hensyn til artikel 87, stk. 3, litra d), har støtten heller ikke de der anførte mål.

(24)

I betragtning af den anmeldte støtteforanstaltnings natur er den eneste anvendelige undtagelse den, der er anført i artikel 87, stk. 3, litra c). Det bør derfor undersøges, om anvendelsen af de pågældende foranstaltninger kan omfattes af denne undtagelse.

(25)

Da den pågældende lov er blevet behørigt anmeldt af de italienske myndigheder i henhold til artikel 88, stk. 3, gælder der for vurderingen heraf de regler, der er fastsat i rammebestemmelser for statsstøtte i landbrugssektoren (7) (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne«). Ifølge pkt. 23.3 i rammebestemmelserne gælder disse fra den 1. januar 2000 for ny statsstøtte, herunder medlemsstaternes anmeldelser af støtteforanstaltninger, som Kommissionen endnu ikke havde truffet afgørelse om.

(26)

Ifølge pkt. 11.1.1 i rammebestemmelserne indgår der i statsstøtten til landbruget en række foranstaltninger, der skal beskytte landbrugerne mod skader på landbrugsproduktionen eller produktionsmidlerne, herunder bygninger og beplantninger, som følge af uforudsete begivenheder, såsom naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller udbrud af dyre- eller plantesygdomme.

(27)

Heraf følger, at der i tilfælde af skader som følge af dyresygdom kun kan gives kompensation for tab i produktionssektoren og ikke i forarbejdnings- og afsætningssektorerne for landbrugsprodukter. Støtte til kompensation for sådanne tab skal desuden være forenelige med punkt 11.4 i rammebestemmelserne, der specifikt vedrører støtte til bekæmpelse af dyre- og plantesygdomme.

(28)

De italienske myndigheder har ikke indgivet nogen bemærkninger herom. Kommissionen har i øvrigt ikke modtaget supplerende oplysninger, der fjerner tvivlen med hensyn til at indlede fremgangsmåden i traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til den pågældende støtte.

(29)

De italienske myndigheder har desuden klart og tydeligt forklaret den direkte forbindelse mellem reduktionen i leverancerne fra medlemmerne af virksomheder og kooperativer som følge af katarralsk feber hos får og indtægtstabene i samme periode. Hvis der ikke havde været en sådan direkte forbindelse, ville de pågældende tab kunne have været forårsaget af andre faktorer, såsom tørke, markedskrise, de pågældende virksomheders finansielle forvaltning, osv. Enhver støtte til kompensation for denne type tab ville således udgøre en driftsstøtte, der er uforenelig med fællesmarkedet i henhold til pkt. 3.5 i rammebestemmelserne (8).

(30)

På baggrund af ovenstående kan Kommissionen konkludere, at den i regionallovens artikel 5 omhandlede støtte udgør statsstøtte i medfør af traktatens artikel 87, stk. 1, og kan ikke omfattes af undtagelserne i artikel 87, stk. 3.

(31)

Da lov nr. 22/2000, meddelt i henhold til traktatens artikel 88, stk. 3, i artikel 10 fastsætter, at den i artikel 3, 4 og 5 omhandlede støtte først gives af regionalmyndighederne efter Europa-Kommissionens godkendelse, kan der ikke blive tale om tilbagebetaling af støtte givet i henhold til artikel 5 i ovennævnte lov —

16.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/35

(1)

Den 3. april 2001 erklærede Kommissionen en fusion, hvorved Bombardier Inc. i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EØF) nr. 4064/89 erhvervede enekontrol med virksomheden DaimlerChrysler Rail Systems GmbH (ADtranz), forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen. Denne erklæring om forenelighed blev gjort betinget af, at betingelserne og forpligtelserne i bilaget til beslutningen blev overholdt fuldt ud.

(2)

En af betingelserne vedrørte virksomheden Elin EBG Traction (i det følgende benævnt »ETR«), der er et datterselskab af VA Tech AG, Linz, Østrig. Bombardier var medejer af ETR, der leverer elektriske fremdriftssystemer til jernbanekøretøjer. Ved at bryde ETR's strukturelle bånd til Bombardier som krævet i bilagets afsnit 1, litra a), blev virksomheden til en uafhængig leverandør af fremdriftsteknologi til regionaltrafiktog og sporvogne/lette skinnekøretøjer. Der var dog behov for visse garantier i en overgangsperiode for at gøre det muligt for ETR at finde nye samarbejdspartnere som erstatning for Bombardier, der blev vertikalt integreret efter overtagelsen af Adtranz og således ikke længere havde behov for ETR som leverandør af elektrisk fremdriftsudstyr.

(3)

Disse garantier tjente til at sikre ETR en vis arbejdsmængde i en overgangsperiode, således at virksomheden kunne overleve rent økonomisk. I henhold til betingelsen i bilagets afsnit 1, litra b), skulle Bombardier indgå en fællesudviklingsaftale med ETR med henblik på at fastholde samarbejdet mellem disse to virksomheder frem til 2006 om bygningen af sporvogne af CityRunner Linz-typen, hvortil ETR leverer de elektriske fremdriftselementer, således at ETR kunne forblive aktiv på sporvognsmarkedet.

(4)

Den 10. januar 2005 anmeldte Siemens sine planer om at overtage enekontrollen, som omhandlet i EF-fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), med VA Tech, hvorved det også ville erhverve kontrollen over ETR. Siemens er en førende udbyder af jernbanekøretøjer og producerer selv de elektriske fremdriftssystemer til alle de jernbanekøretøjer, det udbyder. Den 13. juli 2005 erklærede Kommissionen i overensstemmelse med EF-fusionsforordningens artikel 8, stk. 2, Siemens' overtagelse af VA Tech forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen, forudsat at betingelserne og forpligtelserne i bilagene til beslutningen blev overholdt fuldt ud.

(5)

Som en del af Siemens-koncernen nyder ETR finansiel opbakning fra et multinationalt selskab, der indtager en førende stilling på markedet for jernbanekøretøjer. ETR har derfor ikke længere behov for adgang til sikre ordrer for at kunne overleve rent økonomisk, således som det blev vurderet i 2001, hvor de strukturelle bånd til Bombardier blev brudt. Derfor vil det ikke længere være nødvendigt at påtvinge Bombardier at indkøbe elektriske fremdriftssystemer til sporvogne af CityRunner Linz-typen hos ETR, hvis Siemens erhverver enekontrol med ETR.

(6)

Siemens' overtagelse af VA Tech er blevet erklæret forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen, dog på visse betingelser. Der er imidlertid mulighed for, at beslutningen vil blive tilbagekaldt i overensstemmelse med EF-fusionsforordningens artikel 8, stk. 6. Nærværende beslutning er derfor betinget af, at Kommissionens beslutning af 13. juli 2005 i sag COMP/M.3653 — Siemens/VA Tech (5) ikke tilbagekaldes —

a)

at Kommissionens beslutning af 13. juli 2005, hvorved fusionen bestående i, at Siemens AG overtager enekontrollen med VA Tech AG (sag COMP/M.3653 — Siemens/VA Tech), blev erklæret forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen, forudsat at visse betingelser og forpligtelser blev overholdt, ikke tilbagekaldes, og

b)

at den i litra a) nævnte fusion gennemføres.