ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions
Tidende
L 309
Dansk udgave
Retsforskrifter
48. årgang
25. november 2005
|
ISSN 1725-2520 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 309 |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
48. årgang |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk
|
25.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 309/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1888/2005
af 26. oktober 2005
om ændring af forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) som følge af Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Forordning (EF) nr. 1059/2003 (3) udgør retsgrundlaget for den regionale nomenklatur i forbindelse med indsamling, udarbejdelse og formidling af harmoniserede regionale statistikker i Fællesskabet. |
|
(2) |
Alle statistikker opdelt efter regionale enheder, som medlemsstaterne indsender til Kommissionen, bør udarbejdes på grundlag af NUTS-nomenklaturen, når det er relevant. |
|
(3) |
Som følge af Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union er det nødvendigt, at bilagene til forordning (EF) nr. 1059/2003 tilpasses. |
|
(4) |
Forordning (EF) nr. 1059/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1059/2003 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Bilag I ændres i overensstemmelse med teksten til bilag I til nærværende forordning. |
|
2) |
Bilag II og III erstattes af teksten som anført i bilag II og III til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 26. oktober 2005.
På Europa-Parlamentets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
På Rådets vegne
D. ALEXANDER
Formand
(1) EUT C 157 af 28.6.2005, s. 149.
(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 12.4.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 19.9.2005.
(3) EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1.
BILAG I
I bilag I til forordning (EF) nr. 1059/2003 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Følgende tabel indsættes mellem BE — BELGIQUE/BELGIË og DK — DANMARK:
|
|
2) |
Følgende tabel indsættes mellem DE — DEUTSCHLAND og GR — ΕΛΛΑΔΑ (Ellada):
|
|
3) |
Følgende tabel indsættes mellem IT — ITALIA og LU — LUXEMBOURG (GRAND-DUCHÉ):
|
|
4) |
Følgende tabel indsættes mellem LU — LUXEMBOURG (GRAND-DUCHÉ) og NL — NEDERLAND:
|
|
5) |
Følgende tabel indsættes mellem AT — ÖSTERREICH og PT — PORTUGAL:
|
|
6) |
Følgende tabel indsættes mellem PT — PORTUGAL og FI — SUOMI/FINLAND:
|
BILAG II
»BILAG II
Eksisterende administrative enheder
På NUTS 1-niveau: for Belgien »Gewesten/Régions«, for Tyskland »Länder«, for Portugal »Continente«, »Região dos Açores« og »Região da Madeira«, og for Det Forenede Kongerige Scotland, Wales, Northern Ireland og Government Office Regions of England.
På NUTS 2-niveau: for Belgien »Provincies/Provinces«, for Tyskland »Regierungsbezirke«, for Grækenland »periferies«, for Spanien »comunidades y ciudades autonomes«, for Frankrig »régions«, for Irland »regions«, for Italien »regioni«, for Nederlandene »provincies«, for Østrig »Länder« og for Polen »województwa«.
På NUTS 3-niveau: for Belgien »arrondissementen/arrondissements«, for Den Tjekkiske Republik »Kraje«, for Danmark »Amtskommuner«, for Tyskland »Kreise/kreisfreie Städte«, for Grækenland »nomoi«, for Spanien »provincias«, for Frankrig »départements«, for Irland »regional authority regions«, for Italien »provincie«, for Litauen »apskritis«, for Ungarn »megyék«, for Slovakiet »Kraje«, for Sverige »län« og for Finland »maakunnat/landskap«.«
BILAG III
»BILAG III
Mindre administrative enheder
For Belgien »Gemeenten/Communes«, for Den Tjekkiske Republik »Obce«, for Danmark »Kommuner«, for Tyskland »Gemeinden«, for Estland »Vald, Linn«, for Grækenland »Dimoi/Koinotites«, for Spanien »Municipios«, for Frankrig »Communes«, for Irland »counties« eller »county boroughs«, for Italien »Comuni«, for Cypern »Δήμοι/κοινότητες (Dimoi/koinotites)«, for Letland »Pilsētas, novadi, pagasti«, for Litauen »Seniūnija«, for Luxembourg »Communes«, for Ungarn »Települések«, for Malta »Lokalitajiet«, for Nederlandene »Gemeenten«, for Østrig »Gemeinden«, for Polen »Gminy, miasta«, for Portugal »Freguesias«, for Slovenien »Občina«, for Slovakiet »Obce«, for Finland »Kunnat/Kommuner«, for Sverige »Kommuner« og for Det Forenede Kongerige »Wards«.«
|
25.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 309/9 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1889/2005
af 26. oktober 2005
om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95 og 135,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
En af Fællesskabets opgaver er at fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af den økonomiske virksomhed i Fællesskabet som helhed gennem oprettelsen af et fælles marked og en økonomisk og monetær union. Med henblik herpå indebærer det indre marked et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. |
|
(2) |
Indførsel af udbyttet af ulovlige aktiviteter i det finansielle system og investering deraf efter hvidvaskning er til skade for en sund og bæredygtig økonomisk udvikling. Med Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge (3) indførtes der en fællesskabsmekanisme til forebyggelse af hvidvaskning af penge ved overvågning af transaktioner gennem kredit- og finansieringsinstitutter og visse erhvervstyper. Da der er risiko for, at anvendelsen af den nævnte mekanisme vil føre til øgede bevægelser af likvide midler til ulovlige formål, bør direktiv 91/308/EØF suppleres med et kontrolsystem for likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet. |
|
(3) |
For tiden anvendes sådanne kontrolsystemer kun af nogle få medlemsstater i henhold til national lovgivning. Forskellene i lovgivning er til skade for et velfungerende indre marked. De grundlæggende elementer bør derfor harmoniseres på fællesskabsplan for at sikre et ensartet kontrolniveau for bevægelser af likvide midler på tværs af Fællesskabets grænser. En sådan harmonisering bør imidlertid ikke berøre medlemsstaternes mulighed for i overensstemmelse med de eksisterende bestemmelser i traktaten at anvende national kontrol med bevægelser af likvide midler inden for Fællesskabet. |
|
(4) |
Desuden bør der tages hensyn til det supplerende arbejde, der udføres i andre internationale fora, navnlig Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge (FATF), der blev oprettet af G7-topmødet i 1989 i Paris. Særhenstilling IX af 22. oktober 2004 fra FATF opfordrer regeringerne til at træffe foranstaltninger med det formål at afsløre fysiske bevægelser af likvide midler, herunder et angivelsessystem eller anden informationspligt. |
|
(5) |
Der bør derfor principielt gælde angivelsespligt for likvide midler, som medføres af fysiske personer, der rejser ind i eller forlader Fællesskabet. Dette princip vil gøre det muligt for toldmyndighederne at indsamle oplysninger om sådanne bevægelser af likvide midler og eventuelt videresende dem til andre myndigheder. Toldmyndighederne er til stede ved Fællesskabets grænser, hvor kontrollen er mest effektiv, og nogle har allerede opbygget praktisk erfaring på området. Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (4) bør anvendes. Denne gensidige bistand bør både sikre, at kontrollen med likvide midler anvendes korrekt, og at oplysninger, som eventuelt kan bidrage til at nå målene i direktiv 91/308/EØF, viderebringes. |
|
(6) |
Da angivelsespligten skal have forebyggende og afskrækkende virkning, bør den være opfyldt ved indrejse i eller udrejse fra Fællesskabet. For at koncentrere myndighedernes indsats om betydelige bevægelser af likvide midler bør imidlertid kun beløb på 10 000 EUR eller derover være omfattet af pligten. Det bør tillige specificeres, at angivelsespligten gælder for den fysiske person, der medfører beløbet, uanset om den pågældende er dets ejer eller ej. |
|
(7) |
Der bør anvendes en fælles standard for de oplysninger, der skal fremskaffes. Dette vil gøre det lettere for de kompetente myndigheder at udveksle oplysninger. |
|
(8) |
De definitioner, der er nødvendige til brug for en ensartet fortolkning af nærværende forordning, bør fastsættes. |
|
(9) |
De oplysninger, der af de kompetente myndigheder indsamles i henhold til denne forordning, bør videregives til de i artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/308/EØF omhandlede myndigheder. |
|
(10) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (6) gælder for medlemsstaternes kompetente myndigheders behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning. |
|
(11) |
Såfremt der er tegn på, at de likvide midler vedrører ulovlige aktiviteter, i forbindelse med bevægelser af likvide midler som omhandlet i direktiv 91/308/EØF, kan oplysninger, som de kompetente myndigheder har indsamlet i henhold til denne forordning, videregives til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater og/eller til Kommissionen. Ligeledes bør der fastsættes regler om fremsendelse af visse oplysninger, hver gang der er tegn på bevægelse af likvide midler under den i denne forordning fastsatte tærskel. |
|
(12) |
De kompetente myndigheder bør tillægges de beføjelser, der er nødvendige for en effektiv gennemførelse af kontrollen med bevægelser af likvide midler. |
|
(13) |
De kompetente myndigheders beføjelser bør suppleres med en forpligtelse for medlemsstaterne til at fastsætte sanktioner. Der bør imidlertid kun fastsættes sanktioner ved manglende angivelse i medfør af denne forordning. |
|
(14) |
Målet for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, eftersom hvidvaskning i det indre marked er grænseoverskridende, og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
|
(15) |
Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og følger de principper, der er anerkendt i artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og gengivet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig i artikel 8 — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Formål
1. Denne forordning supplerer bestemmelserne i direktiv 91/308/EØF vedrørende transaktioner gennem kredit- og finansieringsinstitutter og visse erhverv ved fastlæggelse af harmoniserede regler for de kompetente myndigheders kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet.
2. Denne forordning berører ikke nationale foranstaltninger til kontrol med bevægelser af likvide midler inden for Fællesskabet, hvis disse foranstaltninger er truffet i medfør af traktatens artikel 58.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»kompetente myndigheder«: medlemsstaternes toldmyndigheder eller alle andre myndigheder, der af medlemsstaterne er bemyndiget til at gennemføre denne forordning, |
|
2) |
»likvide midler«:
|
Artikel 3
Angivelsespligt
1. Alle fysiske personer, som rejser ind i eller forlader Fællesskabet med likvide midler af en værdi på 10 000 EUR eller derover, skal angive dette beløb til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, gennem hvilken den pågældende person rejser ind i eller forlader Fællesskabet, i overensstemmelse med denne forordning. Angivelsespligten er ikke opfyldt, hvis oplysningerne er ukorrekte eller ufuldstændige.
2. Angivelsen, jf. stk. 1, skal indeholde oplysning om:
|
a) |
anmelderen, herunder det fulde navn, fødselsdato og fødested samt nationalitet |
|
b) |
ejeren af de likvide midler |
|
c) |
modtageren af de likvide midler |
|
d) |
beløbet og arten af de likvide midler |
|
e) |
oprindelsen af de likvide midler og deres anvendelsesformål |
|
f) |
transportrute |
|
g) |
transportmiddel. |
3. Oplysningerne skal afgives skriftligt, mundtligt eller elektronisk, efter den i stk. 1 omtalte medlemsstats valg. Anmelderen er dog berettiget til efter anmodning at give oplysningerne skriftligt. Gives oplysningerne skriftligt, skal anmelderen efter anmodning have udleveret en bekræftet kopi af angivelsen.
Artikel 4
De kompetente myndigheders beføjelser
1. For at kontrollere overholdelsen af angivelsespligten som fastsat i artikel 3 er de kompetente myndigheders repræsentanter i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i den nationale lovgivning, beføjet til at kontrollere fysiske personer, deres bagage og deres transportmiddel.
2. I tilfælde af manglende overholdelse af angivelsespligten som fastsat i artikel 3 kan de likvide midler administrativt tilbageholdes i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i den nationale lovgivning.
Artikel 5
Registrering og behandling af oplysninger
1. De oplysninger, der indhentes i henhold til artikel 3 og/eller 4, registreres og behandles af de kompetente myndigheder i den i artikel 3, stk. 1, nævnte medlemsstat og stilles til rådighed for de myndigheder i medlemsstaten, som der henvises til i artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/308/EØF.
2. Fremgår det af den kontrol, der er fastsat i artikel 4, at en fysisk person rejser ind i eller forlader Fællesskabet med likvide midler, der ligger under den i artikel 3 fastsatte tærskel, og er der tegn på ulovlige aktiviteter i forbindelse med bevægelser af likvide midler som omhandlet i direktiv 91/308/EØF, kan disse oplysninger, den pågældende persons fulde navn, fødselsdato, fødested og nationalitet samt oplysninger om det anvendte transportmiddel også registreres og behandles af de kompetente myndigheder i den i artikel 3, stk. 1, nævnte medlemsstat og stilles til rådighed for de myndigheder i medlemsstaten, som der henvises til i artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/308/EØF.
Artikel 6
Udveksling af oplysninger
1. Er der tegn på, at de likvide midler vedrører ulovlige aktiviteter i forbindelse med bevægelser af likvide midler som omhandlet i direktiv 91/308/EØF, kan de oplysninger, der indhentes i henhold til artikel 3, eller ved den kontrol, der er fastsat i artikel 4, fremsendes til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater.
Forordning (EF) nr. 515/97 finder tilsvarende anvendelse.
2. Er der tegn på, at midlerne vedrører udbyttet fra et svigagtigt forhold eller en anden ulovlig virksomhed, der skader Fællesskabets finansielle interesser, fremsendes oplysningerne også til Kommissionen.
Artikel 7
Udveksling af oplysninger med tredjelande
Inden for rammerne af den gensidige administrative bistand kan de oplysninger, der er indhentet i henhold til denne forordning, videregives til et tredjeland af medlemsstaterne eller af Kommissionen, under forudsætning af samtykke fra de kompetente myndigheder, som modtog oplysningerne i henhold til artikel 3 og/eller 4, og overholdelse af de relevante nationale bestemmelser og fællesskabsbestemmelser om oversendelse af personoplysninger til tredjelande. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om sådanne udvekslinger af oplysninger, når dette er af særlig betydning for gennemførelsen af denne forordning.
Artikel 8
Tavshedspligt
Enhver oplysning af fortrolig art, eller som meddeles fortroligt, er omfattet af tavshedspligt. Den må ikke videreudgives af de kompetente myndigheder uden udtrykkelig tilladelse fra den person eller den myndighed, der har meddelt den. Videregivelse af oplysninger er tilladt, for så vidt de kompetente myndigheder måtte være forpligtet hertil ifølge gældende bestemmelser, navnlig i forbindelse med en retssag. Offentliggørelse eller videregivelse af oplysninger skal ske under fuld overholdelse af gældende bestemmelser vedrørende beskyttelse af personoplysninger, navnlig direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001.
Artikel 9
Sanktioner
1. Hver medlemsstat skal indføre sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af, at den i artikel 3 fastsatte angivelsespligt ikke opfyldes. Sådanne sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Medlemsstaterne underretter senest den 15. juni 2007 Kommissionen om de sanktioner, der finder anvendelse, såfremt den i artikel 3 fastsatte anmeldelsespligt ikke overholdes.
Artikel 10
Evaluering
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning fire år efter dens ikrafttræden.
Artikel 11
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 15. juni 2007.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 26. oktober 2005.
På Europa-Parlamentets vegne
J.BORRELL FONTELLES
Formand
På Rådets vegne
D. ALEXANDER
Formand
(1) EUT C 227 E af 24.9.2002, s. 574.
(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 15.5.2003 (EUT C 67 E af 17.3.2004, s. 259), Rådets fælles holdning af 17.2.2005 (EUT C 144 E af 14.6.2005, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 8.6.2005. Rådets afgørelse af 12.7.2005.
(3) EFT L 166 af 28.6.1991, s. 77. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/97/EF (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 76).
(4) EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).
(5) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(6) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
|
25.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 309/13 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2005/59/EF
af 26. oktober 2005
om 28. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (toluen og trichlorbenzen)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Risiciene for mennesker og miljøet ved toluen og trichlorbenzen (TCB) er blevet vurderet i henhold til bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts 1993 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer (3). Ved risikovurderingen blev der konstateret et behov for at begrænse sådanne risici, og Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø (SCTEE) bekræftede denne konklusion. |
|
(2) |
Kommissionens henstilling 2004/394/EF af 29. april 2004 om resultaterne af risikovurdering og strategier for risikobegrænsning for stofferne acetonitril, acrylamid, acrylonitril, acrylsyre, butadien, hydrogenfluorid, hydrogenperoxid, methacrylsyre, methylmethacrylat, toluen og trichlorbenzen (4), der er vedtaget inden for rammerne af forordning (EØF) nr. 793/93, indeholder en strategi til begrænsning af risiciene ved toluen og TCB, som anbefaler restriktioner for at begrænse risiciene i forbindelse med bestemte anvendelser af disse stoffer. |
|
(3) |
For at beskytte menneskers sundhed og miljøet er det nødvendigt at begrænse markedsføringen og brugen af toluen og TCB. |
|
(4) |
Formålet med dette direktiv er at indføre harmoniserende foranstaltninger vedrørende toluen og TCB, med henblik på et velfungerende indre marked, samtidig med at der sikres et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet, som fastsat i traktatens artikel 95. |
|
(5) |
Dette direktiv anvendes med forbehold af Fællesskabets minimumsforskrifter for beskyttelse af arbejdstagere, herunder Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (5) og særdirektiver baseret herpå, særlig Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1) (6) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (7). |
|
(6) |
Direktiv 76/769/EØF (8) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Bilag I til direktiv 76/769/EØF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv inden den 15. december 2006. De underretter straks Kommissionen herom.
Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra den 15. juni 2007.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv, samt en sammenligningstabel over bestemmelserne i dette direktiv og de tilsvarende bestemmelser i den vedtagne nationale lovgivning.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 26. oktober 2005.
På Europa-Parlamentets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
På Rådets vegne
D. ALEXANDER
Formand
(1) EUT C 120 af 20.5.2005, s. 6.
(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 13.4.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 19.9.2005.
(3) EFT L 84 af 5.4.1993, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(4) EUT L 144 af 30.4.2004, s. 75. Berigtiget i EUT L 199 af 7.6.2004, s. 41.
(5) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
(6) EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11.
(7) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50. Berigtiget i EUT L 229 af 29.6.2004, s. 23.
(8) EFT L 262 af 27.9.1976, s. 201. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/98/EF (EUT L 305 af 1.10.2004, s. 63).
BILAG
Følgende punkter indsættes i bilag I til direktiv 76/769/EØF:
|
»48. Toluen CAS nr. 108-88-3 |
Må ikke markedsføres eller anvendes som et stof eller som en bestanddel af præparater i en koncentration på 0,1 vægtprocent eller derover i klæbestoffer og sprøjtemaling bestemt til salg til offentligheden. |
||||||
|
49. Trichlorbenzen CAS nr. 120-82-1 |
Må ikke markedsføres eller anvendes som et stof eller som en bestanddel af præparater i en koncentration på 0,1 vægtprocent eller derover til nogen anvendelse, bortset fra anvendelse
|
|
25.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 309/15 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2005/60/EF
af 26. oktober 2005
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum, og artikel 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (2),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Massive strømme af sorte penge kan skade den finansielle sektors stabilitet og omdømme og true det indre marked, og terrorisme ryster samfundet i dets grundvold. Ud over strafferetlige foranstaltninger til bekæmpelse heraf kan en forebyggende indsats via det finansielle system være virkningsfuld. |
|
(2) |
Kredit- og finansieringsinstitutternes soliditet, integritet og stabilitet samt tilliden til det finansielle system som helhed kan lide alvorlig skade som følge af kriminelle og medvirkende personers bestræbelser på at tilsløre anvendelsen af udbyttet af kriminelle handlinger eller at kanalisere lovlige eller ulovlige midler over i finansiering af terrorisme. For at undgå at medlemsstaterne vedtager foranstaltninger til beskyttelse af deres finansielle systemer, som kan være uforenelige med det indre marked og med retsstatens og Fællesskabets fundamentale retsgrundsætninger, er det nødvendigt, at Fællesskabet griber ind på dette område. |
|
(3) |
Uden en vis koordinering på fællesskabsplan kan personer, der er involveret i hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, forsøge at udnytte liberaliseringen af kapitalbevægelserne og den frie udveksling af finansielle tjenesteydelser, som det finansielt integrerede Europa indebærer, til at fremme deres kriminelle virksomhed. |
|
(4) |
Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge (4) blev vedtaget på baggrund af disse betænkeligheder med hensyn til hvidvaskning af penge. Det fastsatte, at medlemsstaterne skulle forbyde hvidvaskning af penge og pålægge finanssektoren, herunder kreditinstitutter og en lang række andre finansieringsinstitutter, at identificere deres kunder, at opbevare de relevante registreringer, at indføre interne procedurer for uddannelse af personale og beskyttelse mod hvidvaskning af penge og at indberette tegn på hvidvaskning til de kompetente myndigheder. |
|
(5) |
Hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme foregår ofte på internationalt plan. Foranstaltninger, som udelukkende træffes på nationalt plan eller endog på fællesskabsplan uden nogen form for koordinering og samarbejde på internationalt plan, vil kun få meget begrænsede virkninger. De foranstaltninger, som Fællesskabet træffer på dette område, bør derfor være i overensstemmelse med forholdsregler, som træffes i andre internationale fora. Fællesskabet bør ved sin indsats fortsat tage særligt hensyn til de anbefalinger, der er udarbejdet af Financial Action Task Force (i det følgende benævnt »FATF«), som er det førende internationale organ for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Da FATF-anbefalingerne blev gennemgribende revideret og udvidet i 2003, bør dette direktiv være i overensstemmelse med denne nye internationale standard. |
|
(6) |
Den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) giver medlemmerne mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte den offentlige moral og forhindre svig og at træffe foranstaltninger af tilsynsmæssige årsager, bl.a. for at sikre det finansielle systems stabilitet og integritet. |
|
(7) |
Selv om hvidvaskning af penge oprindelig kun omfattede narkotikaforbrydelser, har der i de senere år været en tendens til, at hvidvaskning er blevet defineret langt bredere på grundlag af flere prædikatforbrydelser. Et bredere udvalg af prædikatforbrydelser letter underretning om mistænkelige transaktioner og det internationale samarbejde på dette område. Definitionen af alvorlige lovovertrædelser bør derfor bringes i overensstemmelse med definitionen af samme begreb i Rådets rammeafgørelse 2001/500/RIA af 26. juni 2001 om hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold (5). |
|
(8) |
Desuden indebærer misbrug af det finansielle system til kanalisering af indtægter fra kriminalitet eller endog lovlige midler over til terrorformål en klar risiko for det finansielle systems integritet, funktion, renommé og stabilitet. Dette direktivs forebyggende foranstaltninger bør derfor omfatte ikke blot manipulering af midler, der stammer fra kriminalitet, men også indsamling af midler eller formuegoder til terrorformål. |
|
(9) |
Direktiv 91/308/EØF indførte ganske vist pligt til at identificere kunderne, men indeholdt relativt få detaljer om de relevante procedurer. Da dette aspekt ved forebyggelsen af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme er af væsentlig betydning, bør der i overensstemmelse med de nye internationale standarder indføres mere specifikke og detaljerede bestemmelser om identifikation og kontrol af kunden og en reel ejer. Det er derfor væsentligt, at den reelle ejer defineres nøjagtigt. Hvor det endnu ikke er fastslået, hvilke fysiske personer der er begunstiget af en retlig enhed eller et retligt arrangement, såsom en fond eller en trust, og det derfor ikke er muligt at identificere en enkeltperson som den reelle ejer, vil det være tilstrækkeligt at identificere den »persongruppe«, der skal være modtager af fondens eller trustens formue. Dette krav bør ikke omfatte identifikation af enkeltpersonerne i den pågældende persongruppe. |
|
(10) |
De institutioner og personer, der er omfattet af dette direktiv, bør i overensstemmelse med direktivet identificere den reelle ejer og kontrollere dennes identitet. Det står disse institutioner og personer frit, om de vil opfylde dette krav ved at anvende offentlige registre over egentlige ejere, anmode deres kunder om relevante oplysninger eller indhente oplysningerne på anden måde, under hensyntagen til at omfanget af disse kundelegitimationsprocedurer er knyttet til risikoen for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og dermed afhængigt af kundekategorien, forretningsforbindelsen, produktet eller transaktionen. |
|
(11) |
Lånekontrakter, hvor kreditkontoen udelukkende tjener til afvikling af lånet, og hvor tilbagebetalingen af lånet sker fra en konto, som er åbnet i kundens navn i et kreditinstitut, der er omfattet af dette direktiv, bør generelt betragtes som et eksempel på transaktionstyper med mindre risiko, jf. artikel 8, stk. 1, litra a)-c). |
|
(12) |
I det omfang en retlig enheds eller et retligt arrangements kapitalleverandører udøver væsentlig kontrol over anvendelsen af formuen, bør de anses for at være de reelle ejere. |
|
(13) |
Trustrelationer er almindelig brugt i forbindelse med handelsvarer som en internationalt anerkendt facilitet på de i vid udstrækning overvågede engrosfinansmarkeder. Blot fordi der i det konkrete tilfælde eksisterer en trustrelation, betyder det ikke pligt til at identificere den reelle ejer. |
|
(14) |
Dette direktiv bør også gælde, hvis de institutter og personer, der er omfattet heraf, udfører deres aktiviteter over internettet. |
|
(15) |
Da den strammere kontrol inden for finanssektoren har fået de involverede i hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme til at søge andre metoder til at tilsløre de kriminelle indtægters oprindelse og sådanne kanaler kan bruges til finansiering af terrorisme, bør forpligtelsen til at forebygge hvidvaskning af penge og bekæmpe finansiering af terrorisme udvides til at omfatte livsforsikringsmæglere og udbydere af tjenester til truster og selskaber. |
|
(16) |
Enheder, som et forsikringsselskab allerede har juridisk ansvar for, og som derfor er omfattet af direktivet, bør ikke indgå i kategorien for forsikringsmæglere. |
|
(17) |
Funktionen som et selskabs leder eller direktør gør ikke automatisk den pågældende person til udbyder af tjenester til truster eller selskaber. Denne definition omfatter kun personer, der i erhvervsøjemed for tredjemand fungerer som leder af eller direktør for et selskab. |
|
(18) |
Det har gentagne gange vist sig, at der ved store kontantbetalinger er stor risiko for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. I de medlemsstater, der tillader kontantbetalinger over den fastsatte tærskel, bør alle fysiske eller juridiske personer, der i forbindelse med erhvervsmæssig handel med varer accepterer sådanne kontantbetalinger, derfor være omfattet af dette direktiv. Forhandlere af genstande af høj værdi, såsom ædelstene eller ædle metaller eller kunstværker, samt auktionsholdere omfattes under alle omstændigheder af direktivet, hvis de modtager kontantbetalinger på 15 000 EUR eller derover. For effektivt at sikre, at denne potentielt store gruppe af institutter og personer overholder direktivet, kan medlemsstaterne ud fra princippet om risikobaseret overvågning navnlig rette deres kontrolaktiviteter mod de fysiske og juridiske personer, der handler med varer, og for hvem der gælder en forholdsvis høj risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Da forholdene er forskellige i de enkelte lande, kan medlemsstaterne beslutte at vedtage strengere bestemmelser for på passende måde at imødegå den risiko, der er forbundet med store kontantbetalinger. |
|
(19) |
Ved direktiv 91/308/EØF blev notarer og andre selvstændige inden for de juridiske erhverv omfattet af Fællesskabets regler for forebyggelse af hvidvaskning af penge. Dette bør fortsat være tilfældet i nærværende direktiv. Notarer og andre selvstændige inden for de juridiske erhverv, som defineret af medlemsstaterne, er underlagt direktivets bestemmelser, når de deltager i økonomiske eller selskabsretlige transaktioner, herunder rådgivning om skatteforhold, hvor der er meget stor risiko for, at disse faggruppers ydelser misbruges til at hvidvaske kriminelle indtægter eller til finansiering af terrorisme. |
|
(20) |
Når selvstændige medlemmer af erhverv, der yder juridisk rådgivning og er retligt anerkendte og underkastet retligt tilsyn, såsom advokater, undersøger en klients retsstilling eller repræsenterer en klient i retssager, vil det ikke være korrekt i henhold til direktivet at forpligte dem til at give underretning om mistanke om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, hvad angår disse aktiviteter. Der må ikke være nogen forpligtelse til at give underretning om oplysninger, som er modtaget før, under eller efter en retssag eller i forbindelse med vurderingen af en klients retsstilling. Juridisk rådgivning er således fortsat omfattet af tavshedspligt, medmindre den juridiske rådgiver deltager i hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, eller den juridiske rådgivning ydes med henblik på hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, eller den pågældende ved, at klienten søger juridisk rådgivning med henblik på hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. |
|
(21) |
Tjenesteydelser, der er direkte sammenlignelige, og som præsteres af de faggrupper, der er omfattet af dette direktiv, bør behandles på samme måde. For at beskytte de rettigheder, der er fastsat i den europæiske menneskerettighedskonvention og i traktaten om Den Europæiske Union, bør de oplysninger, som revisorer, eksterne regnskabskyndige og skatterådgivere, som i nogle medlemsstater kan forsvare eller repræsentere en klient i retssager eller undersøge en klients retsstilling, får adgang til under udførelsen af disse opgaver, ikke være underlagt underretningspligten i henhold til dette direktiv. |
|
(22) |
Det bør erkendes, at risikoen for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme ikke er den samme i alle tilfælde. I overensstemmelse med en risikobaseret fremgangsmåde bør der i fællesskabslovgivningen indføres det princip, at en lempeligere kundelegitimation tillades i tilfælde, hvor det er formålstjenligt. |
|
(23) |
Undtagelsesordningen med hensyn til identifikation af reelle ejere af klientkonti, som føres af notarer eller andre selvstændige inden for de juridiske erhverv, begrænser ikke de forpligtelser, der påhviler disse notarer eller andre selvstændige inden for de juridiske erhverv i medfør af nærværende direktiv. Dette indebærer, at disse notarer eller andre selvstændige inden for de juridiske erhverv har pligt til selv at identificere de reelle ejere af de klientkonti, de fører. |
|
(24) |
Fællesskabslovgivningen bør ligeledes erkende, at der i visse situationer er større risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Selv om alle kunders identitet og forretningsprofil bør fastlægges, er der tilfælde, hvor der er behov for særlig strenge kundelegitimations- og kontrolprocedurer. |
|
(25) |
Dette gælder især forretningsforbindelser med personer, der beklæder eller har beklædt vigtige offentlige poster, især personer fra lande, hvor der er udbredt korruption. Sådanne forbindelser kan især udsætte finanssektoren for betydelige risici med hensyn til omdømme og/eller retlige risici. De internationale bestræbelser på at bekæmpe korruption berettiger også til øget opmærksomhed omkring sådanne tilfælde og til gennemførelse af alle foranstaltninger med hensyn til normal kundelegitimation for politisk udsatte personer med bopæl i deres hjemland eller skærpede foranstaltninger med hensyn til kundelegitimation for politisk udsatte personer med bopæl i en anden medlemsstat eller i et tredjeland. |
|
(26) |
Indhentning af den øverste ledelses godkendelse ved etablering af forretningsforbindelser indebærer ikke godkendelse fra bestyrelsen, men fra den nærmeste foresatte til den person, der søger godkendelsen. |
|
(27) |
For at undgå at gentagne kundelegitimationsprocedurer fører til forsinkelser og ineffektivitet i forretningsforbindelserne, bør det med forbehold af passende sikkerhedsforanstaltninger være tilladt at modtage nye kunder, som er identificeret andetsteds. Benytter en person eller et institut omfattet af direktivet sig af tredjemand, påhviler det endelige ansvar for gennemførelsen af kundelegitimationsprocedurerne den person eller det institut, som kunden modtages af. Tredjemand, dvs. den introducerende part, er også, for så vidt hans relation til kunden er omfattet af direktivet, fortsat ansvarlig for opfyldelse af dette direktivs krav, herunder kravet om at give underretning om mistænkelige transaktioner samt opbevaring af registreringer. |
|
(28) |
I tilfælde af agentur- eller udliciteringsforhold på kontraktbasis mellem institutter eller personer, der er omfattet af dette direktiv, og eksterne fysiske eller juridiske personer, der ikke er omfattet, kan disse agenter eller udliciterende personer som en del af institutter eller personer underlagt direktivet kun ud fra kontrakten og ikke ud fra direktivet være forpligtet til at forebygge hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Ansvaret for at efterkomme dette direktiv bør fortsat påhvile det institut eller den person, der er omfattet af direktivet. |
|
(29) |
Der bør gives underretning om mistænkelige transaktioner til den finansielle efterretningsenhed, som optræder som medlemsstatens center for modtagelse, analyse og formidling til de kompetente myndigheder af rapporter om mistænkelige transaktioner og andre oplysninger vedrørende potentiel hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Dette forpligter ikke medlemsstaterne til at ændre deres eksisterende underetningssystemer, hvis underretningen foretages gennem anklagemyndigheden eller andre retshåndhævende myndigheder, når blot oplysningerne fremsendes hurtigt og ufiltreret til de finansielle efterretningsenheder, således at disse kan udføre deres opgaver, herunder internationalt samarbejde med andre finansielle efterretningsenheder, tilfredsstillende. |
|
(30) |
Som undtagelse fra det generelle forbud mod at udføre mistænkelige transaktioner kan personer og institutter, der er omfattet af nærværende direktiv, gennemføre sådanne transaktioner, inden de underretter de kompetente myndigheder, såfremt det er umuligt at undlade at udføre transaktionen eller en sådan undladelse vil kunne hindre retsforfølgelse af de personer, der drager fordel af en formodet hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Dette bør dog ikke tilsidesætte de internationale forpligtelser, som medlemsstaterne i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd har indgået til omgående at indefryse midler eller andre aktiver tilhørende terrorister, terrororganisationer eller dem, som finansierer terrorisme. |
|
(31) |
I det omfang en medlemsstat har besluttet at gøre brug af undtagelserne i artikel 23, stk. 2, kan den give det selvregulerende organ, der repræsenterer de personer, som er omhandlet i denne artikel, tilladelse til eller pålæg om ikke at underrette den finansielle efterretningsenhed om oplysninger, det har modtaget fra disse personer om forhold, der er omfattet af nævnte artikel. |
|
(32) |
Der har været en række tilfælde, hvor medarbejdere, som indberetter mistanke om hvidvaskning af penge, er blevet udsat for trusler eller repressalier. Selv om dette direktiv ikke kan blande sig i medlemsstaternes retsprocedurer, er der her tale om et spørgsmål af væsentlig betydning for en effektiv forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Medlemsstaterne bør være opmærksomme på dette problem og bør gøre, hvad de kan for at beskytte medarbejdere mod trusler eller repressalier. |
|
(33) |
Meddelelse af oplysninger som omhandlet i artikel 28 skal finde sted i overensstemmelse med de bestemmelser om overførsel af personoplysninger, der er fastsat i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (6). Endvidere har bestemmelserne i artikel 28 ikke forrang for national lovgivning om databeskyttelse og tavshedspligt. |
|
(34) |
Personer, der blot omarbejder papirdokumenter til elektroniske data på basis af en kontrakt med et kredit- eller finansieringsinstitut, henhører ikke under dette direktivs anvendelsesområde, og det samme gælder fysiske eller juridiske personer, der blot leverer kredit- eller finansieringsinstitutter en fondoverførselsmeddelelse eller anden form for støttesystem hertil eller et clearing- og betalingssystem. |
|
(35) |
Hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme er internationale problemer, og bestræbelserne på at bekæmpe dem bør foregå på internationalt plan. Når Fællesskabets kredit- og finansieringsinstitutter har filialer og datterselskaber i tredjelande, hvor lovgivningen på dette område er mangelfuld, bør de for at undgå anvendelse af meget forskellige standarder inden for et institut eller en gruppe af institutter anvende fællesskabsstandarden eller gøre de kompetente myndigheder i hjemlandet opmærksomme på, at dette er umuligt. |
|
(36) |
Det er vigtigt, at kredit- og finansieringsinstitutter hurtigt kan besvare spørgsmål om, hvorvidt de har forretningsforbindelser med bestemte personer. For at kunne identificere sådanne forretningsforbindelser og hurtigt kunne meddele sådanne oplysninger bør kredit- og finansieringsinstitutter råde over effektive systemer, som svarer til deres forretnings omfang og art. Det vil navnlig være hensigtsmæssigt, at kreditinstitutter og større finansieringsinstitutter har elektroniske systemer til rådighed. Dette er særlig vigtigt i forbindelse med procedurer, der fører til foranstaltninger som f.eks. indefrysning eller beslaglæggelse af aktiver (herunder terroristers formue) i medfør af gældende national ret eller EF-lovgivning med henblik på bekæmpelse af terrorisme. |
|
(37) |
I dette direktiv opstilles detaljerede regler for procedurer til kundelegitimation, herunder skærpede krav hertil i forbindelse med højrisikokunder eller -forretningsforbindelser, hvor det efter passende procedurer skal fastslås, hvorvidt en person er en politisk udsat person. Der fastlægges endvidere en række mere detaljerede yderligere krav f.eks. om strategier og procedurer til sikring af overholdelse af de pågældende regler. Alle institutter og personer, der er omfattet af direktivet, skal opfylde disse krav, medens medlemsstaterne forventes at afstemme den praktiske gennemførelse af disse bestemmelser under hensyn til de enkelte erhvervs særlige kendetegn og størrelsesforskellene mellem de institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv. |
|
(38) |
For at holde institutterne og andre, der er undergivet fællesskabslovgivningen på dette område, motiveret, bør de så vidt muligt have en tilbagemelding om, hvorvidt deres indberetninger er nyttige, og hvordan de følges op. For at gøre dette muligt og for at kontrollere, hvor effektive systemerne for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme er, bør medlemsstaterne føre relevante statistikker og søge at forbedre dem. |
|
(39) |
Ved national registrering eller godkendelse af et vekselkontor, af en udbyder af tjenester til truster og selskaber, eller af et kasino bør de kompetente myndigheder påse, at de personer, som i praksis leder eller skal lede sådanne virksomheders drift, samt sådanne organers reelle ejere besidder den nødvendige egnethed. Kriterierne for, hvorvidt en person besidder den nødvendige egnethed, bør fastlægges i overensstemmelse med medlemsstatens lovgivning. Som minimum bør disse kriterier afspejle behovet for at beskytte sådanne virksomheder mod at blive misbrugt af deres ledere eller reelle ejere med kriminelle formål for øje. |
|
(40) |
Da hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme er af international karakter, bør der tilskyndes til en så høj grad af koordinering og samarbejde mellem finansielle efterretningsenheder som muligt, jf. Rådets afgørelse 2000/642/RIA af 17. oktober 2000 om samarbejdsordninger mellem medlemsstaternes finansielle efterretningsenheder, for så vidt angår udveksling af oplysninger (7), herunder oprettelse af et net af finansielle efterretningsenheder i EU. Kommissionen bør yde den nødvendige bistand med henblik på at lette en sådan koordinering, herunder finansiel støtte. |
|
(41) |
Da det er vigtigt at bekæmpe hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, skal medlemsstaterne i deres nationale lovgivning fastsætte effektive sanktioner, som står i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og har afskrækkende virkning, og som skal iværksættes, hvis de nationale bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv, ikke efterkommes. Der bør eksistere sanktioner for både fysiske og juridiske personer. Da juridiske personer ofte er involveret i komplekse transaktioner med henblik på hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, bør sanktionerne også tilpasses efter den virksomhed, der udøves af juridiske personer. |
|
(42) |
Fysiske personer, der inden for en juridisk persons struktur, men uafhængigt udøver en af de aktiviteter, der omhandles i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a) og b), forbliver uafhængigt ansvarlige for at opfylde dette direktivs bestemmelser, bortset fra artikel 35. |
|
(43) |
En afklaring af de tekniske aspekter ved de bestemmelser, der er fastsat i dette direktiv, kan være nødvendig for at sikre en effektiv og tilstrækkeligt sammenhængende gennemførelse af direktivet under hensyn til de forskellige finansielle instrumenter, erhverv og risici i de enkelte medlemsstater samt til den tekniske udvikling inden for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Kommissionen bør derfor bemyndiges til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger, herunder fastlæggelse af visse kriterier for en definition af lav- og høj-risikosituationer, hvor henholdsvis lempede eller skærpede kundeidentifikationskrav vil være rimelige, for så vidt disse ikke ændrer de væsentlige elementer i dette direktiv, og for så vidt Kommissionen handler i overensstemmelse med de heri fastsatte principper efter høring af udvalget til forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. |
|
(44) |
De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dette direktiv, skal vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (8). Der er derfor nedsat et nyt udvalg til forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, som skal erstatte det kontaktudvalg, der blev nedsat ved direktiv 91/308/EØF. |
|
(45) |
I betragtning af de meget omfattende ændringer, der er behov for i direktiv 91/308/EØF, bør det af hensyn til klarheden ophæves. |
|
(46) |
Målet for dette direktiv, nemlig forebyggelse af, at det finansielle system anvendes til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
|
(47) |
Når Kommissionen udøver sine gennemførelsesbeføjelser i forbindelse med nærværende direktiv, bør den tage hensyn til følgende principielle krav: nødvendigheden af en høj grad af transparens og samråd dels med institutter og personer, som er omfattet af direktivet, dels med Europa-Parlamentet og Rådet; nødvendigheden af at sikre, at de kompetente myndigheder vil kunne sørge for konsekvent overholdelse af bestemmelserne; nødvendigheden af, at der i forbindelse med gennemførelsesforanstaltninger på lang sigt opretholdes en cost-benefit-balance for institutter og personer, der er omfattet af direktivet; nødvendigheden af at sørge for den fornødne fleksibilitet ved anvendelse af gennemførelsesforanstaltningerne ud fra en risikofølsom grundholdning; nødvendigheden af at sikre sammenhæng med anden EF-lovgivning på dette område; nødvendigheden af at beskytte Fællesskabet, dens medlemsstater og deres borgere mod følgerne af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. |
|
(48) |
I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Intet i dette direktiv må fortolkes eller gennemføres på en måde, der ikke er i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
KAPITEL I
EMNE, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
1. Medlemsstaterne sikrer, at hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme forbydes.
2. Følgende handlinger betragtes i forbindelse med dette direktiv som hvidvaskning af penge, hvis de begås forsætligt:
|
a) |
konvertering eller overførsel af formuegoder, vel vidende, at de stammer fra en kriminel handling eller fra medvirken i en sådan handling, med det formål at fortie eller tilsløre formuegodernes ulovlige oprindelse eller at hjælpe personer, som er involveret i en sådan handling, til at unddrage sig de retlige konsekvenser heraf |
|
b) |
fortielse eller tilsløring af formuegodernes art, oprindelse, lokalisering, disposition eller bevægelser eller af ejendomsretten til disse formuegoder eller dertil knyttede rettigheder, vel vidende, at de stammer fra en kriminel handling eller fra medvirken i en sådan handling |
|
c) |
erhvervelse, besiddelse eller anvendelse af formuegoder, vel vidende — ved modtagelsen af disse goder - at de stammer fra en kriminel handling eller fra medvirken i en sådan handling |
|
d) |
medvirken i en af de handlinger, som er nævnt under de foregående litraer, samarbejde om eller forsøg på at begå en sådan handling, hjælp, tilskyndelse eller rådgivning med henblik på en sådan handling eller lettelse af dens gennemførelse. |
3. Hvidvaskning af penge betragtes som sådan, uanset om de handlinger, som har frembragt de formuegoder, der skal hvidvaskes, blev gennemført på en anden medlemsstats eller et tredjelands område.
4. I dette direktiv defineres »finansiering af terrorisme« som levering eller indsamling af midler på en hvilken som helst måde, både direkte og indirekte, med den hensigt at anvende dem eller med viden om, at de vil blive anvendt, helt eller delvist, til at gennemføre en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 1-4 i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (9).
5. Den viden, hensigt eller det formål, der skal foreligge som gerningsindhold i de handlinger, der er omhandlet i stk. 2 og 4, kan fastslås på grundlag af objektive faktiske forhold.
Artikel 2
1. Dette direktiv gælder for:
|
1) |
kreditinstitutter |
|
2) |
finansieringsinstitutter |
|
3) |
følgende juridiske eller fysiske personer under udøvelsen af deres erhverv:
|
2. Medlemsstaterne kan beslutte, at fysiske og juridiske personer, der udøver en finansiel aktivitet lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang, således at der kun er ringe risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, ikke er omfattet af artikel 3, nr. 1) eller 2).
Artikel 3
I dette direktiv forstås ved:
|
1) |
»kreditinstitut«: et foretagende som defineret i artikel 1, nr. 1), første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (10) samt filialer som defineret i artikel 1, nr. 3), i nævnte direktiv, som er beliggende i Fællesskabet, og som er oprettet af kreditinstitutter med hjemsted i eller uden for Fællesskabet |
|
2) |
»finansieringsinstitut«:
|
|
3) |
»formuegoder«: aktiver af enhver art, hvad enten der er tale om løsøre eller fast ejendom, materielle eller immaterielle aktiver, samt juridiske dokumenter eller instrumenter, herunder elektroniske eller digitale, der tjener som bevis for ejendomsretten til eller rettigheder over sådanne aktiver |
|
4) |
»kriminel handling«: enhver form for strafbar deltagelse i en alvorlig lovovertrædelse |
|
5) |
»alvorlige lovovertrædelser«, mindst:
|
|
6) |
»reel ejer«: den eller de fysiske personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer kunden og/eller den fysiske person, efter hvis ordre en transaktion eller handling gennemføres. Den reelle ejer omfatter mindst
|
|
7) |
»udbydere af tjenesteydelser til truster og selskaber«: en fysisk eller juridisk person, der erhvervsmæssigt leverer en af følgende tjenester til tredjemand:
|
|
8) |
»politisk udsatte personer«: fysiske personer, der har eller har haft et højerestående offentligt hverv, samt sådanne personers umiddelbare familiemedlemmer eller personer der er kendt som deres nære medarbejdere |
|
9) |
»forretningsforbindelser«: et forretningsmæssigt, erhvervsmæssigt eller kommercielt forhold, som er knyttet til den erhvervsvirksomhed, som udøves af de institutioner og personer, der er omfattet af dette direktiv, og som på det tidspunkt, hvor kontakten etableres, forventes at være af en vis varighed |
|
10) |
»tomt bankselskab (shell bank)«: et kreditinstitut eller et institut, der driver tilsvarende virksomhed, såfremt det er oprettet i et land, hvor det ikke er fysisk til stede, således at der ikke er tale om nogen egentlig ledelse og administration, og som ikke er tilknyttet en reguleret finansiel koncern. |
Artikel 4
1. Medlemsstaterne sørger for, at dette direktivs bestemmelser udvides helt eller delvis til også at omfatte erhverv og kategorier af virksomheder, der ikke er institutter og personer som omhandlet i artikel 2, stk. 1, men driver virksomhed, der er særlig egnet til at blive anvendt til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.
2. Beslutter en medlemsstat at udvide dette direktivs bestemmelser til erhverv og kategorier af virksomheder ud over dem, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, underretter den Kommissionen herom.
Artikel 5
Medlemsstaterne kan på det område, der er omfattet af dette direktiv, vedtage eller opretholde strengere bestemmelser for at forhindre hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
KAPITEL II
KUNDELEGITIMATIONSKRAV
AFDELING 1
Generelle bestemmelser
Artikel 6
Medlemsstaterne forbyder deres kredit- og finansieringsinstitutter at føre anonyme konti eller anonyme bankbøger. Uanset artikel 9, stk. 6, skal medlemsstaterne i alle tilfælde kræve, at ejerne eller modtagerne af bestående anonyme konti eller anonyme bankbøger underkastes kundelegitimationsprocedure hurtigst muligt og i hvert fald inden nogen form for anvendelse af kontiene eller bankbøgerne.
Artikel 7
De institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, gennemfører kundelegitimationsprocedurer i følgende tilfælde:
|
a) |
når de etablerer forretningsforbindelser |
|
b) |
når de udfører lejlighedsvise transaktioner på mindst 15 000 EUR, hvad enten transaktionen gennemføres på én gang eller som flere operationer, der ser ud til at være indbyrdes forbundet |
|
c) |
når der er mistanke om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme uden hensyn til eventuelle afvigelser, fritagelser eller tærskler |
|
d) |
når der er tvivl om, at tidligere indhentede oplysninger om kundens identitet er korrekte eller tilstrækkelige. |
Artikel 8
1. Kundelegitimationsprocedurer omfatter følgende:
|
a) |
identifikation af kunden og kontrol af kundens identitet på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra pålidelige og uafhængige kilder |
|
b) |
eventuel identifikation af den reelle ejer, idet der træffes risikobaserede og passende foranstaltninger for at kontrollere dennes identitet, således at instituttet eller personen med sikkerhed ved, hvem den reelle ejer er, herunder at der med hensyn til juridiske personer, truster og tilsvarende retlige arrangementer træffes risikobaserede og passende foranstaltninger for at undersøge kundens ejer- og kontrolstruktur |
|
c) |
indhentning af oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede omfang |
|
d) |
vedvarende kontrol med forretningsforbindelsen, herunder undersøgelse af transaktioner, der gennemføres som led i forretningsforbindelsen, for at sikre, at transaktionerne er i overensstemmelse med instituttets eller personens viden om kunden, forretnings- og risikoprofilen, herunder om nødvendigt midlernes oprindelse samt ajourføring af dokumenter, data eller oplysninger. |
2. De institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, anvender hvert af de enkelte kriterier i stk. 1, men kan vedtage disse foranstaltningers omfang på grundlag af risikoen i forbindelse med kundekategorien, forretningsforbindelsen, produktet eller transaktionen. De institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, skal kunne godtgøre over for de kompetente myndigheder, der er nævnt i artikel 37, herunder selvregulerende organer, at foranstaltningernes omfang må anses for at være passende i betragtning af risikoen for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
Artikel 9
1. Medlemsstaterne kræver, at kontrollen af kundens og den egentlige ejers identitet skal ske før etableringen af en forretningsforbindelse eller udførelse af en transaktion.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne tillade, at kontrollen af kundens og den egentlige ejers identitet sker under etableringen af en forretningsforbindelse, hvis dette bliver nødvendigt for ikke at afbryde den normale forretningsgang og der kun er begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. I så tilfælde skal de pågældende procedurer afsluttes hurtigst muligt efter den første kontakt.
3. Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne i forbindelse med livsforsikringsvirksomhed tillade, at kontrollen af identiteten af modtageren i henhold til policen først finder sted efter etableringen af forretningsforbindelsen. I sådanne tilfælde skal kontrollen finde sted ved eller før udbetalingen hhv. på eller før det tidspunkt, hvor modtageren agter at udøve sin ret i henhold til policen.
4. Uanset stk. 1 og stk. 2, kan medlemsstaterne tillade åbning af en bankkonto, forudsat at der er indført passende sikkerhedsforanstaltninger, som sikrer, at der ikke gennemføres transaktioner af kunden eller på vegne af denne, før de ovenfor anførte krav er fuldstændig opfyldt.
5. Medlemsstaterne kræver, at det pågældende institut eller den pågældende person i tilfælde, hvor artikel 8, stk. 1, litra a)-c), ikke kan opfyldes, ikke må udføre transaktioner via en bankkonto, etablere forretningsforbindelsen eller udføre transaktionen eller skal bringe forretningsforbindelsen til ophør og overveje at underrette den finansielle efterretningsenhed i overensstemmelse med artikel 22.
Medlemsstaterne har ikke pligt til at anvende foregående afsnit i situationer, hvor notarer, andre selvstændige inden for de juridiske erhverv, revisorer, eksterne regnskabskyndige og skatterådgivere er i færd med at vurdere en klients retsstilling eller at forsvare eller repræsentere denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder at rådgive om indledning eller undgåelse af et sagsanlæg.
6. Medlemsstaterne pålægger de institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, at gennemføre kundelegitimationsprocedurer, ikke blot over for alle nye kunder, men også over for eksisterende kunder på passende tidspunkt på grundlag af en risikovurdering.
Artikel 10
1. Medlemsstaterne kræver, at alle kasinokunder identificeres, og at identiteten kontrolleres, hvis de køber eller ombytter spillejetoner til en værdi af 2 000 EUR eller derover.
2. Kasinoer, som er underlagt statstilsyn, opfylder under alle omstændigheder kundelegitimationskravene, hvis de registrerer, identificerer og kontrollerer deres kunders identitet allerede ved indgangen, eller før de kommer ind, uanset hvor store beløb der ombyttes til spillejetoner.
AFDELING 2
Lempede kundelegitimationskrav
Artikel 11
1. Uanset artikel 7, litra a), b) og d), artikel 8 og artikel 9, stk. 1, stilles de deri nævnte krav ikke til de af dette direktiv omfattede institutter og personer, når kunden er et i direktivet omhandlet kredit- eller finansieringsinstitut eller et kredit- eller finansieringsinstitut i et tredjeland, som i dette land skal opfylde krav svarende til de i direktivet fastsatte og er genstand for tilsyn med opfyldelsen heraf.
2. Uanset artikel 7, litra a), b) og d), artikel 8 og artikel 9, stk. 1, kan medlemsstaterne tillade de institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, ikke at gennemføre kundelegitimationsprocedurer over for kunder, såsom:
|
a) |
noterede selskaber, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, som omhandlet i direktiv 2004/39/EF, i en eller flere medlemsstater, og noterede selskaber fra tredjelande, der er underlagt oplysningskrav, som er i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning |
|
b) |
reelle ejere af fælles konti, som føres af notarer og andre selvstændige inden for de juridiske erhverv fra medlemsstaterne eller fra tredjelande, forudsat at de er underlagt krav om bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, der er i overensstemmelse med de internationale standarder, og at der føres tilsyn med, at de overholder disse krav, og forudsat at oplysningerne om den reelle ejers identitet på anmodning er tilgængelige for de institutter, der fungerer som depotinstitutter for de fælles konti |
|
c) |
indenlandske offentlige myndigheder |
eller over for andre kunder, hvor der kun er begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, og som opfylder de tekniske kriterier, der er fastsat i artikel 40, stk. 1, litra b).
3. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1 og 2, indsamler personer og institutioner, der er omfattet af dette direktiv, under alle omstændigheder tilstrækkelige oplysninger til at kunne fastslå, om en kunde kan komme i betragtning til at blive undtaget i henhold til disse stykker.
4. Medlemsstaterne underretter hinanden og Kommissionen om tilfælde, hvor de mener, at et tredjeland opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, hhv. om andre tilfælde, hvor de tekniske kriterier, der er fastsat i henhold til artikel 40, stk. 1, litra b), er opfyldt.
5. Uanset artikel 7, litra a), b) og d), artikel 8 og artikel 9, stk. 1, kan medlemsstaterne tillade, at de institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, ikke gennemfører kundelegitimationsprocedurer med hensyn til
|
a) |
livsforsikringer, hvor den årlige præmie ikke overstiger 1 000 EUR, eller engangspræmien ikke overstiger 2 500 EUR |
|
b) |
pensionsforsikringer, hvis der ikke er nogen tilbagekøbsklausul, og policen ikke kan bruges til sikkerhedsstillelse |
|
c) |
pensionsordninger eller lignende, der udbetaler pension til ansatte, og hvor bidragene indbetales gennem fradrag i lønnen, og reglerne for den pågældende ordning ikke tillader overdragelse af et medlems rettigheder i henhold til ordningen |
|
d) |
elektroniske penge, som defineret i artikel 1, stk. 3, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed (16), hvis det højeste beløb, der er overført til det elektroniske medium — forudsat at dette ikke kan genoplagres — er 150 EUR, eller hvis der — såfremt mediet kan genoplagres — i løbet af et kalenderår højst kan overføres et samlet beløb på 2 500 EUR, medmindre ihændehaveren som omhandlet i artikel 3 i direktiv 2000/46/EF har genindløst mindst 1 000 EUR i det samme kalenderår |
eller med hensyn til andre produkter eller transaktioner, hvor der kun er begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, og som opfylder de tekniske kriterier, der er fastsat i henhold til artikel 40, stk. 1, litra b).
Artikel 12
Når Kommissionen træffer en afgørelse efter artikel 40, stk. 4, forbyder medlemsstaterne de institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, at anvende lempede legitimationskrav over for kredit- og finansieringsinstitutter eller noterede selskaber fra det pågældende tredjeland eller andre virksomheder i forbindelse med situationer, hvor de tekniske kriterier, der er fastsat i henhold til artikel 40, stk. 1, litra b), er opfyldt.
AFDELING 3
Skærpede kundelegitmationskrav
Artikel 13
1. Medlemsstaterne pålægger de institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, at skærpe kundelegitimationsforanstaltningerne på grundlag af en vurdering af risikoen, ud over de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7 og 8 og artikel 9, stk. 6, i situationer, som i sig selv indebærer en øget risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, og i hvert fald i de situationer, der er beskrevet i stk. 2, 3 og 4, og med hensyn til andre situationer, der frembyder en høj risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, og som opfylder de tekniske kriterier der er fastsat, jf. artikel 40, stk. 1, litra c).
2. Hvis kunden ikke har været fysisk til stede for at legitimere sig, pålægger medlemsstaterne disse institutter og personer at træffe særlige, passende foranstaltninger til at opveje den højere risiko, f.eks. en eller flere af følgende foranstaltninger:
|
a) |
sikring af, at kundens identitet fastslås ved supplerende dokumenter, data eller oplysninger |
|
b) |
supplerende foranstaltninger for at kontrollere eller certificere de udleverede dokumenter eller kræve en bekræftende attestering fra et kredit- eller finansieringsinstitut, der er omfattet af dette direktiv |
|
c) |
sikring af, at den første betaling i forbindelse med transaktionerne foretages via en konto åbnet i kundens navn i et kreditinstitut. |
3. Ved grænseoverskridende korrespondentbankforbindelser med korrespondentinstitutter fra tredjelande pålægger medlemsstaterne deres kreditinstitutter:
|
a) |
at indhente tilstrækkelige oplysninger om modparten til fuldt ud at forstå, hvori dens virksomhed består, og på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger at bedømme det pågældende instituts renommé og tilsynets kvalitet |
|
b) |
at vurdere korrespondentinstituttets kontrol med, at der ikke foregår hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme |
|
c) |
at indhente godkendelse hos den øverste ledelse, inden der etableres nye korrespondentbankforbindelser |
|
d) |
at dokumentere de enkelte institutters respektive ansvar |
|
e) |
at sikre sig i forbindelse med »gennemstrømningskonti«, at korrespondentinstituttet har identitetskontrolleret de kunder, der har direkte adgang til korrespondentbankens konti, og desuden vedvarende har gjort dette, samt at korrespondentinstituttet er i stand til at forelægge førstnævnte institut relevante kundelegitimationsoplysninger efter anmodning. |
4. Ved transaktioner eller forretningsforbindelser med politisk udsatte personer med bopæl i en anden medlemsstat eller et tredjeland pålægger medlemsstaterne institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv,
|
a) |
at råde over hensigtsmæssige, risikobaserede procedurer til at afgøre, om kunden er en politisk udsat person |
|
b) |
at indhente den øverste ledelses godkendelse ved etablering af forretningsforbindelser med sådanne kunder |
|
c) |
at træffe passende foranstaltninger til at fastslå de formue- og indtægtskilder, der er omfattet af forretningsforbindelsen eller transaktionen |
|
d) |
at gennemføre skærpet vedvarende kontrol med forretningsforbindelsen. |
5. Medlemsstaterne forbyder kreditinstitutter at indgå eller opretholde en korrespondentbankforbindelse med et tomt bankselskab (shell bank) og kræver, at kreditinstitutter træffer passende foranstaltninger til at sikre, at de ikke indgår eller opretholder korrespondentforbindelser med en bank, som notorisk tillader, at dens konti anvendes af tomme bankselskaber.
6. Medlemsstaterne sikrer, at de institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, er særlig opmærksomme på enhver risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme i forbindelse med produkter eller transaktioner, som kan fremme anonymitet, og om nødvendigt træffer foranstaltninger for at forebygge, at de benyttes til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.
AFDELING 4
Tredjemands opfyldelse af kravene
Artikel 14
Medlemsstaterne kan tillade, at de institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, overlader det til tredjemand at opfylde kravene i artikel 8, stk. 1, litra a)-c). Ansvaret for opfyldelsen af nævnte krav påhviler dog i sidste instans de institutter eller de personer, der benytter sig af tredjemand, og som er omfattet af dette direktiv.
Artikel 15
1. Når en medlemsstat tillader, at kredit- og finansieringsinstitutter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 1) eller 2), og som er beliggende på dens område, i samme medlemsstat benyttes som tredjemand, tillader den under alle omstændigheder, at dens institutter og personer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i overensstemmelse med artikel 14 anerkender og accepterer resultatet af kundelegitimationsprocedurerne, jf. artikel 8, stk. 1, litra a)-c), der gennemføres i henhold til dette direktiv af et institut som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 1) eller 2), i en anden medlemsstat (bortset fra vekselkontorer og pengeoverførselsvirksomheder), og som opfylder kravene i artikel 16 og 18, uanset om de dokumenter eller data, disse krav er baseret på, er forskellige fra dem, der stilles i den medlemsstat, hvor kunden henvender sig.
2. Når en medlemsstat tillader, at vekselkontorer og pengeoverførselsvirksomheder, der er omhandlet i artikel 3, nr. 2), litra a), og som er beliggende på dens område, i samme medlemsstat benyttes som tredjemand, tillader den under alle omstændigheder, at disse i overensstemmelse med artikel 14 anerkender og accepterer resultatet af kundelegitimationsprocedurerne, jf. artikel 8, stk. 1, litra a)-c), der gennemføres i henhold til dette direktiv af samme institutkategori i en anden medlemsstat, og som opfylder kravene i artikel 16 og 18, uanset om de dokumenter eller data, disse krav er baseret på, er forskellige fra dem, der stilles i den medlemsstat, hvor kunden henvender sig.
3. Når en medlemsstat tillader, at de personer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a)-c), og som er bosiddende på dens område, i samme medlemsstat benyttes som tredjemand, tillader den under alle omstændigheder, at disse i overensstemmelse med artikel 14 anerkender og accepterer resultatet af kundelegitimationsprocedurerne, jf. artikel 8, stk. 1, litra a)-c), der gennemføres i henhold til dette direktiv af en person som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a)-c), i en anden medlemsstat, og som opfylder kravene i artikel 16 og 18, uanset om de dokumenter eller data, disse krav er baseret på, er forskellige fra dem, der stilles i den medlemsstat, hvor kunden henvender sig.
Artikel 16
1. I denne afdeling forstås ved »tredjemand«: institutter og personer, der er anført i artikel 2, eller tilsvarende institutter eller personer i et tredjeland, som opfylder følgende krav:
|
a) |
de er registreringspligtige i overensstemmelse med gældende lov |
|
b) |
de gennemfører kundelegitimationsprocedurerne og opbevarer registreringer som omhandlet i dette direktiv eller svarende hertil, og der føres tilsyn med, at de opfylder kravene i dette direktiv i overensstemmelse med kapitel V, afdeling 2, eller de er beliggende i et tredjeland, der stiller krav svarende til kravene i dette direktiv. |
2. Medlemsstaterne underretter hinanden og Kommissionen om tilfælde, hvor de mener, at et tredjeland opfylder betingelserne i stk. 1, litra b).
Artikel 17
Træffer Kommissionen afgørelse efter artikel 40, stk. 4, forbyder medlemsstaterne de institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, at benytte sig af tredjemand fra det pågældende tredjeland for at opfylde kravene i artikel 8, stk. 1, litra a)-c).
Artikel 18
1. Tredjemand stiller omgående oplysninger, der anmodes om i henhold til kravene i artikel 8, stk. 1, litra a)-c), til rådighed for det institut eller den person omfattet af dette direktiv, som kunden henvises til.
2. Tredjemand fremsender omgående efter anmodning relevante kopier af identifikations- og kontroloplysningerne og anden relevant dokumentation om kundens eller den egentlige ejers identitet til det institut eller den person omfattet af dette direktiv, som kunden henvises til.
Artikel 19
Denne afdeling gælder ikke for udliciterings- eller agenturforhold, hvor den person, der udliciterer, eller agenten på grundlag af et kontraktarrangement skal betragtes som en del af det institut eller den person, der er omfattet af dette direktiv.
KAPITEL III
UNDERRETNINGSPLIGT
AFDELING 1
Generelle bestemmelser
Artikel 20
Medlemsstaterne kræver, at de institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, er særlig opmærksomme på enhver aktivitet, som de på grund af dens karakter særligt finder kan have tilknytning til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, og især på komplekse eller usædvanlig store transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre, der ikke har noget klart økonomisk eller påviseligt lovligt formål.
Artikel 21
1. De enkelte medlemsstater opretter en finansiel efterretningsenhed for effektivt at bekæmpe hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
2. Den finansielle efterretningsenhed oprettes som en central national enhed. Den er ansvarlig for at modtage, og, hvor det er tilladt, anmode om, analysere og viderebringe underretninger om mulig hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, eller underretninger som kræves i henhold til nationale love eller regler, til de kompetente myndigheder. Den tildeles tilstrækkelige ressourcer til at kunne udføre sine opgaver.
3. Medlemsstaterne sørger for, at den finansielle efterretningsenhed har hurtig direkte eller indirekte adgang til de oplysninger om finansielle forhold, administration og retshåndhævelse, som den skal bruge for at kunne udføre sine opgaver korrekt.
Artikel 22
1. Medlemsstaterne pålægger de institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, og i givet fald deres ledelse og ansatte at samarbejde fuldt ud:
|
a) |
ved omgående at underrette den finansielle efterretningsenhed på eget initiativ, når det institut eller den person, der er omfattet af dette direktiv, ved, har mistanke om eller har rimelig grund til at mene, at der gennemføres eller er gennemført eller gjort forsøg på at gennemføre hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme |
|
b) |
ved omgående efter anmodning fra den finansielle efterretningsenhed at give denne alle nødvendige oplysninger i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i den gældende lovgivning. |
2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger fremsendes til den finansielle efterretningsenhed i den medlemsstat, på hvis område det institut eller den person, der fremsender dem, er beliggende. Fremsendelsen varetages normalt af den eller de personer, som er udpeget i henhold til procedurerne i artikel 34.
Artikel 23
1. Uanset artikel 22, stk. 1, kan medlemsstaterne, hvad angår personer som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a) og b), udpege et egnet selvregulerende organ for det pågældende erhverv som den myndighed, der skal underrettes i første omgang i stedet for den finansielle efterretningsenhed. Med forbehold af stk. 2 sender det udpegede selvregulerende organ i sådanne tilfælde hurtigt og ufiltreret oplysningerne til den finansielle efterretningsenhed.
2. Medlemsstaterne er ikke forpligtede til at anvende de krav, der er fastsat i artikel 22, stk. 1, på notarer og andre selvstændige inden for de juridiske erhverv, revisorer, eksterne regnskabskyndige og skatterådgivere med hensyn til oplysninger, som disse modtager fra eller indhenter om en af deres klienter i forbindelse med, at de vurderer den pågældende klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgivning om indledning eller undgåelse af et sagsanlæg, uanset om oplysningerne modtages eller indhentes før, under eller efter retssagen.
Artikel 24
1. Medlemsstaterne kræver, at de institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, afholder sig fra at udføre transaktioner, som de ved har eller mistænker for at have forbindelse med hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, før de har truffet de nødvendige foranstaltninger, jf. artikel 22, stk. 1, litra a). I overensstemmelse med medlemsstaternes lovgivning kan der gives instrukser om, at transaktionen ikke må gennemføres.
2. Hvis der er mistanke om, at en sådan transaktion vil kunne føre til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, og det er umuligt at undlade at udføre transaktionen, eller en sådan undladelse vil kunne forhindre retsforfølgningen af de personer, der drager fordel af en formodet hvidvasknings- eller terrorismefinansieringstransaktion, underretter de pågældende institutter og personer den finansielle efterretningsenhed umiddelbart derefter.
Artikel 25
1. Medlemsstaterne sikrer, at myndighederne som omhandlet i artikel 37, hvis de under kontrolbesøg hos de institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, eller på anden måde opdager forhold, som kunne være knyttet til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, omgående underretter den finansielle efterretningsenhed derom.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganer, som ved lov eller anden bestemmelse har til opgave at overvåge aktie-, valuta- og finansderivatmarkederne, underretter den finansielle efterretningsenhed, hvis de opdager forhold, som kunne stå i forbindelse med hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.
Artikel 26
Det forhold, at et institut eller en person, der er omfattet af dette direktiv, eller deres ansatte eller ledelse i god tro, jf. artikel 22, stk. 1, og artikel 23, meddeler de i artikel 22 og 23 omhandlede oplysninger, betragtes ikke som brud på en eventuel tavshedspligt i henhold til kontrakt eller lov eller administrative bestemmelser og påfører ikke instituttet eller personen eller deres ledelse eller ansatte nogen form for ansvar.
Artikel 27
Medlemsstaterne træffer alle passende foranstaltninger for at beskytte ansatte hos de institutter eller personer, der er omfattet af dette direktiv, mod trusler eller repressalier, når de underretter om mistanke om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme enten internt eller til den finansielle efterretningsenhed.
AFDELING 2
Oplysningsforbud
Artikel 28
1. De institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, samt deres ledelse og ansatte må ikke oplyse den pågældende kunde eller tredjemand om, at der er sendt oplysninger i henhold til artikel 22 og 23, eller at der er eller eventuelt vil blive iværksat en efterforskning vedrørende hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.
2. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke videregivelse af oplysninger til de myndigheder, der er omhandlet i artikel 37, herunder de selvregulerende organer, eller videregivelse af oplysninger med henblik på strafferetlig forfølgelse.
3. Forbuddet i stk. 1 forhindrer ikke udveksling af sådanne oplysninger mellem institutioner fra medlemsstaterne eller fra tredjelande, hvis de opfylder betingelserne i artikel 11, stk. 1, og tilhører samme gruppe som defineret i artikel 2, nr. 12), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (17).
4. Forbuddet i stk. 1 forhindrer ikke udveksling af sådanne oplysninger mellem personer som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a) og b), fra medlemsstater eller fra tredjelande, hvor der gælder krav svarende til dette direktivs, forudsat de pågældende udfører deres virksomhed inden for samme retlige enhed eller netværk, uanset om de er arbejdstagere. I forbindelse med denne artikel forstås ved et netværk den mere omfattende struktur, som personen tilhører, og som har fælles ejerskab, fælles ledelse og fælles kontrol med overholdelsen af relevante forskrifter.
5. For så vidt angår institutter eller personer som er nævnt i artikel 2, stk. 1, nr. 1) og 2), samt nr. 3), litra a) og b), vil forbuddet i stk. 1 i tilfælde, der vedrører den samme kunde og den samme transaktion, hvori to eller flere institutter eller personer er involveret, ikke forhindre udveksling af sådanne oplysninger mellem de relevante institutter og personer, såfremt disse er beliggende i en medlemsstat eller i et tredjeland, hvor der gælder krav svarende til dette direktivs, og der for dem gælder tilsvarende forpligtelser med hensyn til tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger. De udvekslede oplysninger må kun anvendes med henblik på at forebygge hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
6. Når de i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a) og b), omhandlede personer forsøger at få en klient til at afstå fra begå en lovstridig handling, betragtes det ikke som en oplysning som omhandlet i stk. 1.
7. Medlemsstaterne underretter hinanden og Kommissionen om tilfælde, hvor de mener, at et tredjeland opfylder betingelserne i stk. 3, 4 eller 5.
Artikel 29
Træffer Kommissionen afgørelse i henhold til artikel 40, stk. 4, forbyder medlemsstaterne udveksling af oplysninger mellem institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, og institutter og personer fra det pågældende tredjeland.
KAPITEL IV
OPBEVARING AF REGISTRERINGER SAMT STATISTISKE DATA
Artikel 30
Medlemsstaterne pålægger de institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, at opbevare følgende dokumenter og oplysninger til brug i efterforskning eller analyser af mulig hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, der foretages af den finansielle efterretningsenhed eller andre kompetente myndigheder i henhold til national lovgivning:
|
a) |
med hensyn til kundelegitimation opbevares en kopi eller henvisninger til det krævede bevismateriale i en periode på mindst fem år efter, at kundeforholdet er ophørt |
|
b) |
med hensyn til forretningsforbindelser og transaktioner opbevares dokumentation og registreringer bestående af originaldokumenter eller kopier med tilsvarende beviskraft i henhold til national lovgivning i mindst fem år efter, at transaktionerne er gennemført, eller forretningsforbindelsen er ophørt. |
Artikel 31
1. Medlemsstaterne pålægger de kredit- og finansieringsinstitutter, der er omfattet af dette direktiv, i givet fald at træffe relevante foranstaltninger, der mindst svarer til dette direktivs krav med hensyn til kundelegitimation og opbevaring af registreringer i deres filialer i tredjelande og i datterselskaber i tredjelande, hvor de har aktiemajoriteten.
Medlemsstaterne pålægger de pågældende kredit- og finansieringsinstitutter at underrette de kompetente myndigheder i den relevante medlemsstat, hvis tredjelandets lovgivning ikke tillader anvendelse af sådanne tilsvarende foranstaltninger.
2. Medlemsstaterne og Kommissionen underretter hinanden om tilfælde, hvor tredjelandets lovgivning ikke tillader anvendelse af de foranstaltninger, der er fastsat i stk. 1, første afsnit, og hvor der kunne tilstræbes en løsning ved en samordnet optræden.
3. Medlemsstaterne kræver, at kredit- eller finansieringsinstitutterne træffer yderligere foranstaltninger til en effektiv håndtering af risikoen for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, hvis tredjelandets lovgivning ikke tillader anvendelse af de foranstaltninger, der er fastsat i stk. 1, første afsnit.
Artikel 32
Medlemsstaterne kræver, at deres kredit- og finansieringsinstitutter har ordninger, der gør det muligt for dem i henhold til deres nationale lovgivning at svare hurtigt og fyldestgørende, når den finansielle efterretningsenhed eller andre myndigheder henvender sig for at få oplyst, om de har eller i de sidste fem år har haft forretningsforbindelser med nærmere angivne fysiske eller juridiske personer, og hvori disse forbindelser består.
Artikel 33
1. Medlemsstaterne sikrer gennem omfattende statistikker over forhold, der er relevante for effektiviteten af deres ordninger for bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, at de kan vurdere disse ordningers effektivitet.
2. Sådanne statistikker omfatter mindst antallet af underretninger til den finansielle efterretningsenhed om mistænkelige transaktioner, den videre behandling af underretningerne og, angivet på årsbasis antallet af efterforskede sager, antallet af retsforfulgte personer og antallet af personer, der er blevet dømt for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, samt størrelsen af indefrosne, beslaglagte eller konfiskerede beløb.
3. Medlemsstaterne sikrer, at en konsolideret oversigt over disse statistikker offentliggøres.
KAPITEL V
HÅNDHÆVELSESFORANSTALTNINGER
AFDELING 1
Interne procedurer, uddannelse og feedback
Artikel 34
1. Medlemsstaterne pålægger de institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, at indføre passende og egnede politikker og procedurer for kundelegitimation, underretning, opbevaring af registreringer, intern kontrol, risikovurdering, risikostyring, kontrol med overholdelsen af de relevante forskrifter og kommunikation for at forebygge og forhindre hvidvasknings- eller terrorismefinansieringstransaktioner.
2. Medlemsstaterne pålægger de institutter, der er omfattet af dette direktiv, at give oplysninger om relevante politikker og procedurer, når de finder anvendelse på filialer og datterselskaber i tredjelande, hvor disse institutter har aktiemajoriteten.
Artikel 35
1. Medlemsstaterne pålægger de institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at deres berørte medarbejdere er bekendt med de bestemmelser, der er gældende på baggrund af dette direktiv.
Disse foranstaltninger indebærer bl.a., at vedkommende medarbejdere deltager i særlige efteruddannelsesprogrammer, således at de får bedre forudsætninger for at genkende aktiviteter, som kan være forbundet med hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, og instrueres i, hvorledes de skal forholde sig i sådanne tilfælde.
Hvis en fysisk person, der falder ind under en af kategorierne i artikel 2, stk. 1, nr. 3), udøver sit erhverv som medarbejder hos en juridisk person, skal forpligtelserne i denne afdeling gælde den juridiske og ikke den fysiske person.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, har adgang til aktuelle oplysninger om de metoder, der anvendes ved hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, og om indikationer, der kan hjælpe til at opdage mistænkelige transaktioner.
3. Medlemsstaterne sikrer så vidt muligt hurtig feedback vedrørende anvendeligheden og opfølgningen af underretninger om mistanke om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.
AFDELING 2
Tilsyn
Artikel 36
1. Medlemsstaterne træffer bestemmelser om, at vekselkontorer og udbydere af tjenester til truster og selskaber skal godkendes eller registreres, og at kasinoer skal registreres for lovligt at kunne drive virksomhed. Med forbehold af fremtidig fællesskabslovgivning vedtager medlemsstaterne, at pengeoverførselsvirksomheder skal godkendes eller registreres for lovligt at kunne drive virksomhed.
2. Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder at afslå godkendelse eller registrering af de i stk. 1 omhandlede virksomheder, hvis de ikke finder det godtgjort, at de personer, som i praksis leder eller skal lede disse virksomheders drift, eller reelle ejere er hæderlige.
Artikel 37
1. Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder som et minimum effektivt at overvåge og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kravene i dette direktiv overholdes af de institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har tilstrækkelige beføjelser, herunder beføjelse til at kræve fremlæggelse af alle oplysninger, der er relevante for at føre tilsyn med direktivets overholdelse og gennemføre kontrol heraf, samt har tilstrækkelige ressourcer til at kunne udføre deres funktioner.
3. For så vidt angår kredit- og finansieringsinstitutter og kasinoer, skal de kompetente myndigheder have udvidede tilsynsbeføjelser, navnlig mulighed for at foretage inspektioner på stedet.
4. For så vidt angår de fysiske og juridiske personer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a)-e), kan medlemsstaterne tillade, at de i stk. 1 nævnte opgaver udføres på grundlag af en risikovurdering.
5. For så vidt angår de personer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a) og b), kan medlemsstaterne tillade, at de i stk. 1 nævnte opgaver udføres af selvregulerende organer, når blot disse overholder stk. 2.
AFDELING 3
Samarbejde
Artikel 38
Kommissionen yder den bistand, der er nødvendig for at lette koordineringen, herunder informationsudveksling mellem de finansielle efterretningsenheder i Fællesskabet.
AFDELING 4
Sanktioner
Artikel 39
1. Medlemsstaterne sørger for, at fysiske og juridiske personer, der er omfattet af dette direktiv, kan drages til ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, som vedtages til gennemførelse af dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.
2. Med forbehold af medlemsstaternes ret til at pålægge strafferetlige sanktioner sørger medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale lovgivning for, at der kan træffes passende administrative foranstaltninger eller anvendes administrative sanktioner over for kredit- og finansieringsinstitutter, såfremt de overtræder de nationale bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af dette direktiv. Medlemsstaterne sørger for, at sådanne foranstaltninger eller sanktioner er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning.
3. For så vidt angår juridiske personer, sørger medlemsstaterne for, at de i hvert fald kan drages til ansvar for de overtrædelser, der er omhandlet i stk. 1, hvis sådanne overtrædelser begås til deres fordel af en person, som handler enten individuelt eller som led i et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling i den juridiske person, baseret på
|
a) |
en bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person eller |
|
b) |
en bemyndigelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne eller |
|
c) |
en bemyndigelse til at udøve kontrol internt i den juridiske person. |
4. Ud over de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3, sørger medlemsstaterne for, at juridiske personer kan drages til ansvar, når det forhold, at en af de i stk. 3 nævnte personer ikke har ført tilsyn eller udøvet kontrol, har gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå de i stk. 1 omhandlede lovovertrædelser til fordel for den juridiske person.
KAPITEL VI
GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER
Artikel 40
1. For at tage højde for den tekniske udvikling i bekæmpelsen af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme og for at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 41, stk. 2, vedtage følgende gennemførelsesforanstaltninger:
|
a) |
afklaring af de tekniske aspekter ved definitionerne i artikel 3, nr. 2), litra a) og d), og nr. 6), 7), 8), 9) og 10) |
|
b) |
indførelse af tekniske kriterier til vurdering af, om der i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2 og 5, er en lille risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme |
|
c) |
indførelse af tekniske kriterier til vurdering af, om der i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 13, er en stor risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme |
|
d) |
indførelse af tekniske kriterier til vurdering af, om det i henhold til artikel 2, stk. 2, er berettiget ikke at anvende dette direktiv på bestemte fysiske eller juridiske personer, der udøver finansielle aktiviteter lejlighedsvis eller på et meget begrænset grundlag. |
2. Under alle omstændigheder vedtager Kommissionen de første foranstaltninger til gennemførelse af stk. 1, litra b) og d), senest den 15. juni 2006.
3. Efter proceduren i artikel 41, stk. 2, tilpasser Kommissionen de beløb, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra e), artikel 7, litra b), artikel 10, stk. 1, og artikel 11, stk. 5, litra a) og d), under hensyntagen til fællesskabslovgivningen, den økonomiske udvikling og ændringer i internationale standarder.
4. Hvis Kommissionen mener, at et tredjeland ikke opfylder betingelserne i artikel 11, stk. 1 eller 2, artikel 28, stk. 3, 4 eller 5, eller i de foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 1, litra b), i nærværende artikel eller i artikel 16, stk. 1, litra b), eller at lovgivningen i det pågældende tredjeland ikke tillader anvendelse af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 31, stk. 1, første afsnit, skal den vedtage en beslutning herom efter proceduren i artikel 41, stk. 2.
Artikel 41
1. Kommissionen bistås af et udvalg til forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, i det følgende benævnt »udvalget«.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8, og forudsat, at de gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages efter denne procedure, ikke ændrer de væsentlige bestemmelser i dette direktiv.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
4. Med forbehold af allerede vedtagne gennemførelsesforanstaltninger stilles gennemførelsen af bestemmelserne i dette direktiv om vedtagelse af tekniske bestemmelser og afgørelser, jf. stk. 2, i bero indtil fire år efter direktivets ikrafttræden. Europa-Parlamentet og Rådet kan på forslag fra Kommissionen efter proceduren i traktatens artikel 251 forlænge gyldigheden af de pågældende bestemmelser og foretager en gennemgang med henblik herpå inden udløbet af de fire år.
KAPITEL VII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 42
Senest den 15. december 2009 og mindst hvert tredje år herefter udarbejder Kommissionen en rapport om gennemførelsen af dette direktiv, og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionens første rapport omfatter en særlig undersøgelse af behandlingen af advokater og andre selvstændige inden for de juridiske erhverv.
Artikel 43
Senest den 15. december 2010 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om tærskelprocentsatserne i artikel 3, nr. 6), idet den lægger særlig vægt på det nyttige i og de mulige følger af at nedsætte procentsatserne i artikel 3, nr. 6), litra a), nr. i), og litra b), nr. i) og iii), fra 25 % til 20 %. På grundlag af rapporten kan Kommissionen fremsætte forslag til ændring af dette direktiv.
Artikel 44
Direktiv 91/308/EØF ophæves.
Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv og sammenholdes med den i bilaget anførte sammenligningstabel.
Artikel 45
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 15. december 2007. De meddeler omgående Kommissionen teksten til disse forskrifter samt en sammenligningstabel over bestemmelserne i dette direktiv og de tilsvarende bestemmelser i den vedtagne nationale lovgivning.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 46
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 47
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 26. oktober 2005.
På Europa-Parlamentets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
På Rådets vegne
D. ALEXANDER
Formand
(1) Udtalelse af 11.5.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) EUT C 40 af 17.2.2005, s. 9.
(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 26.5.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 19.9.2005.
(4) EFT L 166 af 28.6.1991, s. 77. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/97/EF (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 76).
(5) EFT L 182 af 5.7.2001, s. 1.
(6) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(7) EFT L 271 af 24.10.2000, s. 4.
(8) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(9) EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3.
(10) EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9).
(11) EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.
(12) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
(13) EUT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
(14) EFT L 351 af 29.12.1998, s. 1.
(15) EFT C 316 af 27.11.1995, s. 49.
(16) EFT L 275 af 27.10.2000, s. 39.
(17) EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.
BILAG
SAMMENLIGNINGSTABEL
|
Dette direktiv |
Direktiv 91/308/EØF |
|
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 2 |
|
Artikel 1, stk. 2 |
Artikel 1, litra C) |
|
Artikel 1, stk. 2, litra a) |
Artikel 1, litra C), nr. 1 |
|
Artikel 1, stk. 2, litra b) |
Artikel 1, litra C), nr. 2 |
|
Artikel 1, stk. 2, litra c) |
Artikel 1, litra C), nr. 3 |
|
Artikel 1, stk. 2, litra d) |
Artikel 1, litra C), nr. 4 |
|
Artikel 1, stk. 3 |
Artikel 1, litra C), stk. 3 |
|
Artikel 1, stk. 4 |
|
|
Artikel 1, stk. 5 |
Artikel 1, litra C), stk. 2 |
|
Artikel 2, stk. 1, nr. 1) |
Artikel 2a, nr. 1 |
|
Artikel 2, stk. 1, nr. 2) |
Artikel 2a, nr. 2 |
|
Artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a), b) og d)-f) |
Artikel 2a, nr. 3-7 |
|
Artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra c) |
|
|
Artikel 2, stk. 2 |
|
|
Artikel 3, nr. 1) |
Artikel 1, litra A) |
|
Artikel 3, nr. 2), litra a) |
Artikel 1, litra B), nr. 1 |
|
Artikel 3, nr. 2), litra b) |
Artikel 1, litra B), nr. 2 |
|
Artikel 3, nr. 2), litra c) |
Artikel 1, litra B), nr. 3 |
|
Artikel 3, nr. 2), litra d) |
Artikel 1, litra B), nr. 4 |
|
Artikel 3, nr. 2), litra e) |
|
|
Artikel 3, nr. 2), litra f) |
Artikel 1, litra B), andet afsnit |
|
Artikel 3, nr. 3) |
Artikel 1, litra D) |
|
Artikel 3, nr. 4) |
Artikel 1, litra E), første afsnit |
|
Artikel 3, nr. 5) |
Artikel 1, litra E), andet afsnit |
|
Artikel 3, nr. 5), litra a) |
|
|
Artikel 3, nr. 5), litra b) |
Artikel 1, litra E), første led |
|
Artikel 3, nr. 5), litra c) |
Artikel 1, litra E), andet led |
|
Artikel 3, nr. 5), litra d) |
Artikel 1e, tredje led |
|
Artikel 3, nr. 5), litra e) |
Artikel 1e, fjerde led |
|
Artikel 3, nr. 5), litra f) |
Artikel 1, litra E), femte led og tredje afsnit |
|
Artikel 3, nr. 6) |
|
|
Artikel 3, nr. 7) |
|
|
Artikel 3, nr. 8) |
|
|
Artikel 3, nr. 9) |
|
|
Artikel 3, nr. 10) |
|
|
Artikel 4 |
Artikel 12 |
|
Artikel 5 |
Artikel 15 |
|
Artikel 6 |
|
|
Artikel 7, litra a) |
Artikel 3, stk. 1 |
|
Artikel 7, litra b) |
Artikel 3, stk. 2 |
|
Artikel 7, litra c) |
Artikel 3, stk. 8 |
|
Artikel 7, litra d) |
Artikel 3, stk. 7 |
|
Artikel 8, stk. 1, litra a) |
Artikel 3, stk. 1 |
|
Artikel 8, stk. 1, litra b)-d) |
|
|
Artikel 8, stk. 2 |
|
|
Artikel 9, stk. 1 |
Artikel 3, stk. 1 |
|
Artikel 9, stk. 2-6 |
|
|
Artikel 10 |
Artikel 3, stk. 5 og 6 |
|
Artikel 11, stk. 1 |
Artikel 3, stk. 9 |
|
Artikel 11, stk. 2 |
|
|
Artikel 11, stk. 3 og 4 |
|
|
Artikel 11, stk. 5, litra a) |
Artikel 3, stk. 3 |
|
Artikel 11, stk. 5, litra b) |
Artikel 3, stk. 4 |
|
Artikel 11, stk. 5, litra c) |
Artikel 3, stk. 4 |
|
Artikel 11, stk. 5, litra d) |
|
|
Artikel 12 |
|
|
Artikel 13, stk. 1 og. 2 |
Artikel 3, stk. 10 og 11 |
|
Artikel 13, stk. 3-5 |
|
|
Artikel 13, stk. 6 |
Artikel 5 |
|
Artikel 14 |
|
|
Artikel 15 |
|
|
Artikel 16 |
|
|
Artikel 17 |
|
|
Artikel 18 |
|
|
Artikel 19 |
|
|
Artikel 20 |
Artikel 5 |
|
Artikel 21 |
|
|
Artikel 22 |
Artikel 6, stk. 1 og 2 |
|
Artikel 23 |
Artikel 6, stk. 3 |
|
Artikel 24 |
Artikel 7 |
|
Artikel 25 |
Artikel 10 |
|
Artikel 26 |
Artikel 9 |
|
Artikel 27 |
|
|
Artikel 28, stk. 1 |
Artikel 8, stk. 1 |
|
Artikel 28, stk. 2-7 |
|
|
Artikel 29 |
|
|
Artikel 30, litra a) |
Artikel 4, første led |
|
Artikel 30, litra b) |
Artikel 4, andet led |
|
Artikel 31 |
|
|
Artikel 32 |
|
|
Artikel 33 |
|
|
Artikel 34, stk. 1 |
Artikel 11, stk. 1, litra a) |
|
Artikel 34, stk. 2 |
|
|
Artikel 35, stk. 1, første afsnit |
Artikel 11, stk. 1, litra b), første punktum |
|
Artikel 35, stk. 1, andet afsnit |
Artikel 11, stk. 1, litra b), andet punktum |
|
Artikel 35, stk. 1, tredje afsnit |
Artikel 11, stk. 1, andet afsnit |
|
Artikel 35, stk. 2 |
|
|
Artikel 35, stk. 3 |
|
|
Artikel 36 |
|
|
Artikel 37 |
|
|
Artikel 38 |
|
|
Artikel 39, stk. 1 |
Artikel 14 |
|
Artikel 39, stk. 2-4 |
|
|
Artikel 40 |
|
|
Artikel 41 |
|
|
Artikel 42 |
Artikel 17 |
|
Artikel 43 |
|
|
Artikel 44 |
|
|
Artikel 45 |
Artikel 16 |
|
Artikel 46 |
Artikel 16 |
|
25.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 309/37 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2005/66/EF
af 26. oktober 2005
om anvendelsen af systemer til frontal beskyttelse på motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Systemer til supplerende beskyttelse af motorkøretøjer mod frontalkollisioner har i de senere år fået stigende udbredelse. Nogle af disse systemer udgør en sikkerhedsrisiko for fodgængere og andre trafikanter i tilfælde af kollision. Det er derfor påkrævet at indføre sikkerhedsforanstaltninger, der kan beskytte befolkningen mod sådanne risici. |
|
(2) |
Systemer til frontal beskyttelse kan være monteret som originaludstyr på et køretøj, eller kan markedsføres som separate tekniske enheder. De tekniske krav i forbindelse med typegodkendelse af motorkøretøjer, hvad angår systemer til frontal beskyttelse monteret på køretøjer, bør harmoniseres med henblik på at undgå, at der vedtages krav, som varierer fra medlemsstat til medlemsstat, og med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer hensigtsmæssigt. Af de samme grunde er det nødvendigt at harmonisere de tekniske krav i forbindelse med typegodkendelse af systemer til frontal beskyttelse i form af separate tekniske enheder i henhold til Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (3). |
|
(3) |
Anvendelsen af systemer til frontal beskyttelse bør underlægges kontrol, og der bør fastsættes bestemmelser om prøvning, konstruktion og montering, der skal overholdes i forbindelse med ethvert system til frontal beskyttelse, der enten leveres som originaludstyr monteret på køretøjet eller markedsføres som separat teknisk enhed. Prøvningen bør sikre, at systemer til frontal beskyttelse udarbejdes på en sådan måde, at fodgængernes sikkerhed forbedres, og antallet af kvæstelser reduceres. |
|
(4) |
Disse krav bør også ses som led i beskyttelsen af fodgængere og andre bløde trafikanter og i sammenhæng med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/102/EF af 17. november 2003 om beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter forud for og ved kollision med et motorkøretøj (4). Nærværende direktiv bør tages op til revision på baggrund af yderligere forskning og de erfaringer, der indhøstes i dets fire første anvendelsesår. |
|
(5) |
Dette direktiv er et af særdirektiverne under den EF-typegodkendelsesprocedure, der blev indført ved direktiv 70/156/EØF. |
|
(6) |
Kommissionen bør overvåge dette direktivs virkninger og orientere Europa-Parlamentet og Rådet herom. Såfremt det anses for nødvendigt med henblik på at opnå yderligere forbedringer i beskyttelsen af fodgængere, bør Kommissionen foreslå ændringer af dette direktiv på baggrund af den tekniske udvikling. |
|
(7) |
Det erkendes imidlertid, at visse køretøjer, som er omfattet af dette direktiv, og som kan udstyres med systemer til frontal beskyttelse, ikke er omfattet af direktiv 2003/102/EF. I forbindelse med sådanne køretøjer kan lårattrapprøven, som foreskrevet i nærværende direktiv, være teknisk ugennemførlig. For at bidrage til øget beskyttelse af fodgængere kan det med hensyn til hovedkvæstelser være nødvendigt at tillade alternative krav til lårattrapprøven, som kun gælder for sådanne køretøjer, idet det sikres, at montering af et system til frontal beskyttelse ikke øger fodgængeres og andre bløde trafikanters risiko for benkvæstelser. |
|
(8) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv og for dets tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5). |
|
(9) |
Målet for dette direktiv, nemlig at fremme sikkerheden for fodgængere og andre bløde trafikanter ved at fastlægge tekniske krav til typegodkendelse af motorkøretøjer, hvad angår systemer til frontal beskyttelse, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
|
(10) |
Dette direktiv er en del af det europæiske trafiksikkerhedsprogram og kan suppleres med nationale foranstaltninger om forbud mod eller begrænsninger af brugen af frontale beskyttelsessystemer, der findes på markedet før datoen for dette direktivs ikrafttræden. |
|
(11) |
Direktiv 70/156/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål
Dette direktiv har til formål at forbedre fodgængeres og køretøjers sikkerhed ved hjælp af passive foranstaltninger. Det fastlægger de tekniske krav til typegodkendelse af motorkøretøjer, hvad angår systemer til frontal beskyttelse leveret som originaludstyr på køretøjerne eller som separate tekniske enheder.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv anvendes følgende definitioner og definitionerne i bilag I, punkt 1:
|
1) |
Ved »køretøj« forstås ethvert køretøj under klasse M1 som defineret i artikel 2 i direktiv 70/156/EØF og i bilag II hertil, som har en tilladt totalmasse på højst 3,5 tons, og ethvert køretøj, som tilhører klasse N1 som defineret i artikel 2 i direktiv 70/156/EØF og i bilag II hertil. |
|
2) |
Ved »separat teknisk enhed« forstås enhver separat teknisk enhed som defineret i artikel 2 i direktiv 70/156/EØF, og som er beregnet til montering og anvendelse på en eller flere typer af køretøjer. |
Artikel 3
Bestemmelser om typegodkendelse
1. Med virkning fra den 25. august 2006 må medlemsstaterne ikke, for en ny køretøjstype, der er udstyret med et system til frontal beskyttelse, der overholder kravene i bilag I og bilag II, af grunde, der vedrører systemer til frontal beskyttelse:
|
a) |
nægte EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse |
|
b) |
forbyde registrering, salg eller ibrugtagning. |
2. Med virkning fra den 25. august 2006 må medlemsstaterne ikke, for en ny type system til frontal beskyttelse, der leveres som separat teknisk enhed, og som overholder kravene i bilag I og bilag II:
|
a) |
nægte EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse |
|
b) |
forbyde salg eller ibrugtagning. |
3. Med virkning fra den 25. november 2006 skal medlemsstaterne, for en ny køretøjstype, der leveres med et system til frontal beskyttelse, eller for en ny type system til frontal beskyttelse, der leveres som separat teknisk enhed, og som ikke overholder kravene i bilag I og bilag II, nægte at bevilge EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse.
4. Med virkning fra den 25. maj 2007 skal medlemsstaterne, for køretøjer, der ikke overholder kravene i bilag I og bilag II, af grunde, der vedrører systemer til frontal beskyttelse:
|
a) |
betragte de typeattester, der ifølge bestemmelserne i direktiv 70/156/EØF ledsager fabriksnye køretøjer, som ugyldige i relation til samme direktivs artikel 7, stk. 1 |
|
b) |
forbyde indregistrering, salg eller ibrugtagning af nye køretøjer, som ikke er ledsaget af en typeattest i henhold til direktiv 70/156/EØF. |
5. Med virkning fra den 25. maj 2007 finder kravene i bilag I og bilag II vedrørende systemer til frontal beskyttelse, der leveres som separate tekniske enheder, anvendelse til det i artikel 7, stk. 2, i direktiv 70/156/EØF nævnte formål.
Artikel 4
Gennemførelsesforanstaltninger og ændringer
1. Detaljerede tekniske krav til bestemmelserne om prøvning i punkt 3 i bilag I vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 13, stk. 3, i direktiv 70/156/EØF.
2. De ændringer, der er nødvendige med henblik på at tilpasse dette direktiv, vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 13, stk 3, i direktiv 70/156/EØF.
Artikel 5
Revision
Kommissionen reviderer senest den 25. august 2010 de tekniske bestemmelser i dette direktiv på baggrund af den tekniske udvikling og erfaring, herunder især kravene for udførelse af lårattrapprøve og voksenattraphovedprøve samt specifikationerne for barneattraphovedprøverne for systemer til frontal beskyttelse. Resultaterne af denne revision behandles i en rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet.
Hvis det som følge af revisionen anses for hensigtsmæssigt at tilpasse direktivets tekniske bestemmelser, foretages denne tilpasning efter proceduren i artikel 13, stk. 3, i direktiv 70/156/EØF.
Artikel 6
Ændringer af direktiv 70/156/EØF
Bilag I, III, IV og XI til direktiv 70/156/EØF ændres i overensstemmelse med bilag III til nærværende direktiv.
Artikel 7
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 25. august 2006 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.
De anvender disse bestemmelser fra den 25. august 2006.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 8
Separate tekniske enheder
Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forbyde eller begrænse anvendelsen af systemer til frontal beskyttelse, som er markedsført som separate tekniske enheder inden dette direktivs ikrafttræden.
Artikel 9
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 10
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 26. oktober 2005.
På Europa-Parlamentets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
På Rådets vegne
D. ALEXANDER
Formand
(1) EUT C 112 af 30.4.2004, s. 18.
(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 26.5.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 11.10.2005.
(3) EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2005/49/EF (EUT L 194 af 26.7.2005, s. 12).
(4) EUT L 321 af 6.12.2003, s. 15.
(5) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
LISTE OVER BILAG
|
BILAG I |
Tekniske bestemmelser |
|
BILAG II |
Administrative bestemmelser om typegodkendelse: |
|
Tillæg 1: |
Oplysningsskema (køretøj) |
|
Tillæg 2: |
Oplysningsskema (separat teknisk enhed) |
|
Tillæg 3: |
EF-typegodkendelsesattest (køretøj) |
|
Tillæg 4: |
EF-typegodkendelsesattest (separat teknisk enhed) |
|
Tillæg 5: |
Eksempel på EF-typegodkendelsesmærke |
|
BILAG III |
Ændringer af direktiv 70/156/EØF |
BILAG I
TEKNISKE BESTEMMELSER
1. DEFINITIONER
I dette direktiv forstås ved:
|
1.1. |
»køretøjstype«: en køretøjsklasse, der med hensyn til partiet foran A-stolperne ikke frembyder væsentlige forskelle med hensyn til:
i det omfang, de kan betragtes som havende en indvirkning på gyldigheden af resultaterne af de i dette direktiv foreskrevne slagprøver I forbindelse med en påtænkt typegodkendelse af systemer til frontal beskyttelse som separate tekniske enheder fortolkes enhver reference til køretøjet som en henvisning til rammen, på hvilken systemet er monteret til prøvning, og som skal repræsentere de forreste ydre dimensioner af den specifikke køretøjstype, systemet typegodkendes til. |
|
1.2. |
»normal køreposition«: køretøjets stilling, når dette er i køreklar stand og holder på jorden med dækkene oppumpet til det foreskrevne tryk, forhjulene i ligeud-stilling og alle de til køretøjets drift nødvendige væskebeholdninger fuldt optanket, med alt det af køretøjets fabrikant foreskrevne tilbehør, en masse på 75 kg placeret på førersædet og en masse på 75 kg på forsædepassagerens plads og med hjulophænget indstillet som foreskrevet af fabrikanten til en kørehastighed på 40 km/h eller 35 km/h ved normale kørebetingelser (sidstnævnte særligt for køretøjer med aktiv affjedring eller automatisk niveauregulering) |
|
1.3. |
»køretøjets yderside«: hele ydersiden af køretøjet, foran A-stolperne, herunder motorhjelmen, forskærmene, lygter og lyssignaler og de synlige forstærkende komponenter |
|
1.4. |
»krumningsradius«: radius i den cirkelbue, som svarer nærmest til den pågældende komponents afrundede form |
|
1.5. |
»yderste udvendige kant«: af køretøjet vil for sidevæggenes vedkommende sige planet parallelt med køretøjets midterlængdeplan og sammenfaldende med dets yderste udvendige kant i siden og for for- og bagsidens vedkommende køretøjets lodrette tværplan, der falder sammen med den yderste udvendige kant foran og bagtil, bortset fra følgende fremspring:
|
|
1.6. |
»kofanger«: køretøjets forreste, underste, yderste struktur i henhold til typegodkendelsen. Hertil hører alle strukturer, som er bestemt til at beskytte køretøjet, når det indblandes i frontalkollision ved lav fart med et andet køretøj, samt eventuelt tilbehør monteret på disse strukturer, herunder plader til montering af nummerpladen. Den omfatter ikke udstyr, som er monteret på køretøjet efter typegodkendelsen, og som er bestemt til at yde køretøjet yderligere frontal beskyttelse |
|
1.7. |
»system til frontal beskyttelse«: en separat struktur eller strukturer, såsom et safarigitter eller en supplerende kofanger, som skal beskytte køretøjets ydre overflade over og/eller under den oprindelige standardkofanger mod skader i tilfælde af kollision med et objekt. Særskilte konstruktioner med en højeste masse under 0,5 kg, der kun er beregnet til at beskytte lygterne, hører ikke ind under denne definition |
|
1.8. |
»motorhjelmforkantens referencelinje«: det geometriske spor af berøringspunkter mellem en 1 000 mm lang lineal og hjelmens frontflade, når linealen holdes parallelt med køretøjets langsgående vertikalplan og med en hældning bagud på 50 med underkanten 600 mm over jorden føres tværs hen langs hjelmforkanten og i berøring med denne. For køretøjer, på hvilke hjelmoversiden hælder omkring 50 , således at linealen rører i en sammenhængende række punkter frem for i et enkelt punkt, fastlægges referencelinjen med linealen hældende bagud i en vinkel på 40o. For køretøjer, hvis form er sådan, at linealens underste ende kommer i berøring først, anses denne berøring for at være hjelmforkantens referencelinje i den pågældende sideværts position. For køretøjer, hvis form er sådan, at linealens øverste ende kommer i berøring først, anses det geometriske spor af den i punkt 1.13 definerede 1 000 mm indhyllingsafstand som hjelmforkantens referencelinje i den pågældende sideværts position. Kofangerens overkant vil i denne sammenhæng også blive betragtet som hjelmforkant, hvis den kommer i berøring med linealen under denne procedure |
|
1.9. |
»øvre referencelinje for system til frontal beskyttelse«: den øvre grænse for de punkter, hvor en fodgænger i nævneværdigt omfang vil komme i berøring med det frontale beskyttelsessystem. Denne bestemmes som det geometriske spor af de øverste berøringspunkter mellem en 700 mm lang lineal og det frontale beskyttelsessystem eller køretøjets frontparti (afhængigt af hvilket af disse, der berøres), når linealen, mens den holdes parallelt med køretøjets langsgående vertikalplan og med en hældning bagud på 20o, føres tværs hen foran køretøjet og samtidig holdes i berøring med jorden og med det frontale beskyttelsessystem eller køretøjet |
|
1.10. |
»nedre referencelinje for system til frontal beskyttelse«: den nederste grænse for de punkter, hvor en fodgænger i nævneværdigt omfang vil komme i berøring med det frontale beskyttelsessystem. Denne bestemmes som det geometriske spor af de nederste berøringspunkter mellem en 700 mm lang lineal og det frontale beskyttelsessystem eller køretøjets frontparti (afhængigt af hvilket af disse, der berøres), når linealen, mens den holdes parallelt med køretøjets langsgående vertikalplan og med en hældning fremad på 25o, føres tværs hen foran køretøjet og samtidig holdes i berøring med jorden og med det frontale beskyttelsessystem eller køretøjet |
|
1.11. |
»øvre højde for system til frontal beskyttelse«: den lodrette afstand mellem jorden og den i punkt 1.9 fastlagte øvre referencelinje for system til frontal beskyttelse med køretøjet i sin normale kørestilling |
|
1.12. |
»nedre højde for system til frontal beskyttelse«: forstås den lodrette afstand mellem jorden og den i punkt 1.10 fastlagte nedre referencelinje for system til frontal beskyttelse med køretøjet i sin normale kørestilling |
|
1.13. |
»1 000 mm indhyllingsafstand«: det geometriske spor, som afsættes på forreste øvre yderside af enden af et 1 000 mm langt fleksibelt bånd, når dette holdes i køretøjets langsgående vertikalplan og føres tværs hen over forsiden af hjelm, kofanger og frontalbeskyttelsessystemet. Under hele proceduren holdes båndet stramt, mens den ene ende rører jorden lodret under kofangerens forside, og den anden ende rører den forreste øvre yderside. Køretøjet er anbragt i sin normale kørestilling |
|
1.14. |
»referencelinje for frontalbeskyttelsessystemets forkant«: det geometriske spor af berøringspunkter mellem en 1 000 mm lang lineal og frontalbeskyttelsessystemets frontflade, når linealen holdes parallelt med køretøjets langsgående vertikalplan og med en hældning bagud på 50o føres tværs hen langs hjelmforkanten og i berøring med denne. For køretøjer, på hvilke frontalbeskyttelsessystemets overside hælder omkring 50o, således at linealen rører i en sammenhængende række punkter frem for i et enkelt punkt, fastlægges referencelinjen med linealen hældende bagud i en vinkel på 40o |
|
1.15. |
»belastningsindeks for hovedet (HPC)«: beregnes ved udtrykket:
hvor »a« er den resulterende acceleration i hovedets tyngdepunkt (m/s som multiplum af »g«, afsat mod tiden og filtreret med kanalfrekvensklasse på 1 000 Hz; t1 og t2 er de to tidspunkter, der bestemmer begyndelsen og afslutningen af den registrering, for hvilken HPC er maksimum mellem første og sidste kontaktøjeblik. Ved beregning af maksimumværdien ses bort fra de værdier af HPC, for hvilke tidsintervallet (t1 — t2) er større end 15 ms. |
2. BESTEMMELSER OM KONSTRUKTION OG MONTERING
|
2.1. |
Systemer til frontal beskyttelse Følgende krav gælder såvel for systemer til frontal beskyttelse leveret som en del af udstyret på nye køretøjer som for systemer til frontal beskyttelse leveret som separate tekniske enheder til montering på specificerede køretøjer. Efter aftale med den kompetente godkendelsesmyndighed kan kravene i punkt 3 imidlertid anses for at være overholdt helt eller delvis ved en tilsvarende prøvning udført på systemer til frontal beskyttelse i henhold til et andet typegodkendelsesdirektiv. |
|
2.1.1. |
Komponenterne i systemer til frontal beskyttelse skal være udformet således, at alle stive overflader, som kan komme i berøring med en kugle med en diameter på 100 mm, har en rundingsradius på mindst 5 mm. |
|
2.1.2. |
Den samlede masse af et system til frontal beskyttelse, må inklusive alle beslag og befæstelser, ikke være over 1,2 % af massen af det køretøj, det er konstrueret til, og højst 18 kg. |
|
2.1.3. |
Systemet til frontal beskyttelse må, når det er monteret på et køretøj, intetsteds være højere end 50 mm over hjelmforkantens referencelinje, som defineret i punkt 1.8, målt i køretøjets langsgående vertikalplan. |
|
2.1.4. |
Systemet til frontal beskyttelse må ikke øge bredden af det køretøj, det er monteret på. Hvis systemets samlede bredde er større end 75 % af køretøjets bredde, skal enderne af systemet vende ind mod den udvendige overflade for at mindske risikoen for karambolage. Dette krav anses for opfyldt, hvis systemet til frontal beskyttelse enten er forsænket eller indbygget i karrosseriet, eller hvis enden af systemet er bøjet indad, således at det ikke kan komme i berøring med en kugle med diameter 100 mm, og således at mellemrummet mellem enden af systemet og den omgivende del af karrosseriet ikke er over 20 mm. |
|
2.1.5. |
Mellemrummet mellem komponenterne af systemet til frontal beskyttelse og den underliggende udvendige overflade må ikke være over 80 mm, jf. dog bestemmelserne i punkt 2.1.4. Der ses bort fra mindre afbrydelser i konturerne af den underliggende del af karrosseriet (såsom åbninger i gitre, luftindtag mv.). |
|
2.1.6. |
For at bevare fordelene ved køretøjets kofanger må afstanden i længderetningen mellem kofangerens forreste del og den forreste del af systemet til frontal beskyttelse intetsteds i køretøjets bredde være over 50 mm. |
|
2.1.7. |
Systemet til frontal beskyttelse må ikke væsentligt nedsætte virkningen af kofangeren. Dette krav anses for opfyldt, hvis højst to lodrette og ingen vandrette komponenter af systemet til frontal beskyttelse overlapper med kofangeren. |
|
2.1.8. |
Systemet til frontal beskyttelse må ikke have en hældning fremad i forhold til det lodrette plan. De øverste dele af systemet til frontal beskyttelse må ikke opad eller bagud (mod forruden) overskride hjelmforkantens referencelinje som fastlagt i punkt 1.8, når systemet til frontal beskyttelse er fjernet, med mere end 50 mm. Alle målinger foretages i køretøjets langsgående vertikalplan. |
|
2.1.9. |
Overensstemmelse med kravene i andre typegodkendelsesdirektiver må ikke tilsidesættes ved montering af systemer til frontal beskyttelse. |
|
2.2. |
Systemer til frontal beskyttelse leveret som separate tekniske enheder må ikke distribueres, udbydes til salg eller sælges, uden at de er ledsaget af en liste over de køretøjstyper, systemet er godkendt til, og en klart formuleret monteringsvejledning. Monteringsvejledningen skal omfatte specifikke monteringsanvisninger, herunder fastgørelsesanvisninger for de køretøjer, enheden er godkendt til, og gøre det muligt at montere de godkendte komponenter på det pågældende køretøj på en måde, der er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i punkt 2.1. |
3. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRØVER
|
3.1. |
Godkendelse af systemer til frontal beskyttelse forudsætter, at følgende prøver er bestået: |
|
3.1.1. |
Underbenattrap for system til frontal beskyttelse. Prøven udføres med en anslagshastighed på 40 km/h. Den maksimale dynamiske knæbøjningsvinkel må ikke overstige 21,0o, den maksimale forskydningsdeformation af knæet må ikke overstige 6,0 mm, og accelerationen, målt ved skinnebenets øvre ende, må ikke overstige 200 g. |
|
3.1.1.1. |
For så vidt angår systemer til frontal beskyttelse, godkendt som separate tekniske enheder, som kun anvendes på specifikke køretøjer med en tilladt totalmasse på højst 2,5 tons, typegodkendt inden den 1. oktober 2005, eller på køretøjer med en tilladt totalmasse på over 2,5 tons kan bestemmelserne i punkt 3.1.1.1.1 eller i punkt 3.1.1.1.2. anvendes i stedet for bestemmelserne i punkt 3.1.1. |
|
3.1.1.1.1. |
Prøven udføres med en anslagshastighed på 40 km/h. Den maksimale dynamiske knæbøjningsvinkel må ikke overstige 26,0o, den maksimale forskydningsdeformation af knæet må ikke overstige 7,5 mm, og accelerationen, målt ved skinnebenets øvre ende, må ikke overstige 250 g. |
|
3.1.1.1.2. |
Prøven udføres på køretøjet med og uden påmonteret frontalbeskyttelsessystem med en anslagshastighed på 40 km/h. De to prøver udføres på ækvivalente steder efter aftale med de pågældende prøvningsmyndigheder. Værdierne for den maksimale knæbøjningsvinkel, den maksimale forskydningsdeformation af knæet og accelerationen, målt ved skinnebenet, registreres. De enkelte registrerede værdier for køretøjet med påmonteret frontalbeskyttelsessystem må ikke overstige 90 % af de værdier, der registreres for køretøjet uden frontalbeskyttelsessystem. |
|
3.1.1.2. |
Hvis den nedre højde af systemet til frontal beskyttelse overstiger 500 mm, erstattes denne prøve af lårattrapprøven for system til frontal beskyttelse, jf. punkt 3.1.2. |
|
3.1.2. |
Lårattrap for system til frontal beskyttelse. Denne prøve udføres med en anslagshastighed på 40 km/h. Den øjeblikkelige sum af anslagskræfterne må ikke overstige 7,5 kN, og attrappen må ikke påføres et bøjende moment på over 510 Nm. Prøven lårattrap-»kofanger« for systemet til frontal beskyttelse skal udføres, hvis den nedre kofangerhøjde for systemet til frontal beskyttelse på prøvningsstedet overstiger 500 mm. |
|
3.1.2.1. |
For så vidt angår systemer for frontal beskyttelse godkendt som separate tekniske enheder, som kun anvendes på specifikke køretøjer med en tilladt totalmasse på højst 2,5 tons, typegodkendt inden den 1. oktober 2005, eller på køretøjer med en tilladt totalmasse på over 2,5 tons, kan bestemmelserne i punkt 3.1.2.1.1 eller i punkt 3.1.2.1.2 dog anvendes i stedet for bestemmelserne i punkt 3.1.2. |
|
3.1.2.1.1. |
Prøven udføres med en anslagshastighed på 40 km/h. Den øjeblikkelige sum af anslagskræfterne må ikke være over 9,4 kN, og attrappen må ikke påføres et bøjende moment på over 640 Nm. |
|
3.1.2.1.2. |
Prøven udføres på køretøjet med og uden påmonteret frontalbeskyttelsessystem med en anslagshastighed på 40 km/h. De to prøver udføres på ækvivalente steder efter aftale med de pågældende prøvningsmyndigheder. Værdierne for den øjeblikkelige sum af anslagskræfterne og det bøjende moment, der påføres attrappen, registreres. De enkelte registrerede værdier for køretøjet med påmonteret frontalbeskyttelsessystem må ikke overstige 90 % af de værdier, der registreres for køretøjet uden frontalbeskyttelsessystem. |
|
3.1.2.2. |
Hvis den nedre højde af systemet til frontal beskyttelse er under 500 mm, er denne prøve ikke påkrævet. |
|
3.1.3. |
Lårattrap — frontalbeskyttelsessystemets forkant. Denne prøve udføres med en anslagshastighed på 40 km/h. Den øjeblikkelige sum af anslagskræfterne mod attrappens øverste og nederste ende må ikke overstige en målværdi på 5,0 kN, og attrappen må ikke påføres et bøjende moment på over en målværdi på 300 Nm. Begge resultater registreres udelukkende med henblik på overvågning. |
|
3.1.4. |
Barneattraphoved/lille voksenattraphoved — system til frontal beskyttelse. Prøven udføres ved en anslagshastighed på 35 km/h, idet der anvendes en barnehovedattrap/lille voksenhovedattrap på 3,5 kg. Belastningsindekset for hovedet (HPC), beregnet af resultanten af de registrerede accelerometerforløb, må i henhold til punkt 1.15 ikke i noget tilfælde være over 1 000. |
BILAG II
ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER OM TYPEGODKENDELSE
1. ANSØGNING OM EF-TYPEGODKENDELSE
|
1.1. |
Ansøgning om EF-typegodkendelse af en type køretøj, for så vidt angår montering på køretøjet af et system til frontal beskyttelse |
|
1.1.1. |
I tillæg 1 findes en model af det i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 70/156/EØF krævede informationsdokument. |
|
1.1.2. |
Et køretøj, der er repræsentativt for den type køretøj, der er udstyret med et system til frontal beskyttelse, og for hvilken der ansøges om godkendelse, indleveres til den tekniske tjeneste, der forestår typegodkendelsen. På anmodning fra den tekniske tjeneste indleveres specifikke komponenter eller prøver på anvendte materialer. |
|
1.2. |
Ansøgning om EF-typegodkendelse af systemer til frontal beskyttelse, der anses for separate tekniske enheder |
|
1.2.1. |
I tillæg 2 findes en model af det i henhold til artikel 3, stk. 4, i direktiv 70/156/EØF krævede informationsdokument. |
|
1.2.2. |
Til den tekniske tjeneste, der forestår typegodkendelsesprøvningen, skal indleveres én prøve af den type system til frontal beskyttelse, der søges typegodkendt. Den tekniske tjeneste kan rekvirere yderligere prøver, hvis den skønner det nødvendigt. Prøverne skal på tydelig og uudslettelig måde være mærket med ansøgerens navn og typebetegnelsen. Der træffes foranstaltninger med hensyn til den efterfølgende obligatoriske påførsel af EF-typegodkendelsesmærket. |
2. MEDDELELSE AF EF-TYPEGODKENDELSE
|
2.1. |
Modeller af de pågældende EF-typegodkendelsesattester i henhold til artikel 4, stk. 3, og i givet fald artikel 4, stk. 4, i direktiv 70/156/EØF findes i:
|
3. EF-TYPEGODKENDELSESMÆRKE
|
3.1. |
Ethvert system til frontal beskyttelse, som er i overensstemmelse med den godkendte type i henhold til dette direktiv, skal være forsynet med et EF-typegodkendelsesmærke. |
|
3.2. |
Dette mærke består af: |
|
3.2.1. |
et rektangel, som omslutter bogstavet »e«, efterfulgt af kodenummer eller -bogstaver på den medlemsstat, som har meddelt typegodkendelse:
|
|
3.2.2. |
I nærheden af rektanglet »basisgodkendelsens nummer« — som udgør del 4 af typegodkendelsesnummeret omhandlet i direktiv 70/156/EØF, bilag VII — med to foranstillede cifre, der er løbenummeret på den seneste væsentlige tekniske ændring af dette direktiv på den dag, da EF-typegodkendelse meddeltes. I nærværende direktiv er dette nummer 01. En asterisk efter løbenummeret angiver, at godkendelsen af systemet for frontal beskyttelse er givet ud fra den betragtning, som for så vidt angår benattrapprøven er tilladt i henhold til bilag I, punkt 3.1.1.1 eller 3.1.2.1. Er denne betragtning ikke gjort gældende af godkendelsesmyndigheden, erstattes asterisken med et mellemrum. |
|
3.3. |
EF-typegodkendelsesmærket skal være påført på systemet til frontal beskyttelse på en sådan måde, at det er uudsletteligt og let læseligt, også når systemet er monteret på køretøjet. |
|
3.4. |
I tillæg 5 findes et eksempel på EF-typegodkendelsesmærket. |
Tillæg 1
OPLYSNINGSSKEMA Nr. […]
i henhold til bilag I til Rådets direktiv 70/156/EØF vedrørende EF-typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår systemer til frontal beskyttelse
Følgende oplysninger skal i de relevante tilfælde indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger skal forelægges i passende målestok i A4-format eller foldet til denne størrelse og være tilstrækkeligt detaljerede. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkeligt detaljerede.
Hvis systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfatter specialiserede materialer, vedlægges der information om disses egenskaber.
0. GENERELT
|
0.1. |
Fabriksmærke (firmabetegnelse): |
|
0.2. |
Type og almindelig(e) handelsbetegnelse(r): |
|
0.3. |
Typeidentifikationsmærker som markeret på køretøjet: |
|
0.3.1. |
Mærkets anbringelsessted: |
|
0.4. |
Køretøjets klasse: |
|
0.5. |
Fabrikantens navn og adresse: |
|
0.8. |
Adresse på samlefabrik(ker): |
1. KØRETØJETS ALMINDELIGE SPECIFIKATIONER
|
1.1. |
Fotografier og/eller tegninger af et repræsentativt køretøj: |
2. MASSE OG DIMENSIONER (i kg og mm)
|
2.8. |
Teknisk tilladt totalmasse som oplyst af fabrikanten (største og mindste): |
|
2.8.1. |
Denne masses fordeling på akslerne (største og mindste): |
9. KARROSSERI
|
9.1. |
Karrosseriets art: |
|
9.[11]. |
System til frontal beskyttelse |
|
9.[11].1. |
Generel udformning (tegninger eller fotografier) med angivelse af placering og fastgørelse af system til frontal beskyttelse: |
|
9.[11].2. |
Tegninger og/eller fotografier, hvis dette er relevant, af luftindtagsgitre, kølergitter, pynteudstyr, skilte, emblemer og indskæringer samt enhver anden udvendig udragende del eller dele af den udvendige overflade, som kan betragtes som kritiske (f.eks. lygter). Hvis de i foregående sætning opførte dele ikke er kritiske, kan de til dokumentationsformål erstattes af fotografier, om nødvendigt med målangivelser og/eller tekst: |
|
9.[11].3. |
Fuld detaljering af krævede samlinger og fyldestgørende monteringsvejledning, herunder med krav vedrørende tilspændingsmoment: |
|
9.[11].4. |
Tegning af kofangere: |
|
9.[11].5. |
Tegning af gulvlinje ved køretøjets forende: |
Dato:
Tillæg 2
OPLYSNINGSSKEMA Nr. […]
vedrørende EF-typegodkendelse af systemer til frontal beskyttelse som separate tekniske enheder (2005/66/EF)
Følgende oplysninger skal i de relevante tilfælde indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger skal forelægges i passende målestok i A4-format eller foldet til denne størrelse og være tilstrækkeligt detaljerede. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkeligt detaljerede.
Hvis systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfatter specialiserede materialer, oplyses det, hvordan disse fungerer.
0. GENERELT
|
0.1. |
Fabriksmærke (firmabetegnelse): |
|
0.2. |
Type og almindelig(e) handelsbetegnelse(r): |
|
0.5. |
Fabrikantens navn og adresse: |
|
0.7. |
EF-typegodkendelsesmærkets anbringelsessted og fastgørelsesmåde: |
1. BESKRIVELSE AF ANORDNINGEN
|
1.1. |
Detaljeret teknisk beskrivelse (herunder fotografier eller tegninger): |
|
1.2. |
Anvisninger for samling og montering, herunder tilspændingsmoment: |
|
1.3. |
Liste over de køretøjstyper, systemet må monteres på: |
|
1.4. |
Eventuelle begrænsninger i anvendelsen og betingelser for monteringen: |
Tillæg 3
(MODEL)
(største format: A4 (210 x 297 mm))
EF-TYPEGODKENDELSESATTEST
MYNDIGHEDENS STEMPEL
Meddelelse vedrørende:
|
— |
typegodkendelse |
|
— |
udvidelse af typegodkendelse |
|
— |
nægtelse af typegodkendelse |
|
— |
inddragelse af typegodkendelse |
for en køretøjstype udstyret med et system til frontal beskyttelse i henhold til direktiv 2005/66/EF.
Typegodkendelse nr.:
Begrundelse for udvidelse:
AFSNIT I
|
0.1. |
Fabriksmærke (firmabetegnelse): |
|
0.2. |
Type og almindelig(e) handelsbetegnelse(r): |
|
0.3. |
Typeidentifikationsmærker, hvis de er markeret på køretøjet: |
|
0.3.1. |
Mærkets anbringelsessted: |
|
0.4. |
Køretøjets klasse: |
|
0.5. |
Fabrikantens navn og adresse: |
|
0.7. |
For systemet til frontal beskyttelse, EF-typegodkendelsesmærkets anbringelsessted og -måde: |
|
0.8. |
Adresse på samlefabrik(ker): |
AFSNIT II
|
1. |
Eventuelle supplerende oplysninger: se tillæg |
|
2. |
Teknisk tjeneste, der forestår prøvningen: |
|
3. |
Prøvningsrapportens dato: |
|
4. |
Prøvningsrapportens nummer: |
|
5. |
Eventuelle bemærkninger: se tillæg |
|
6. |
Sted: |
|
7. |
Dato: |
|
8. |
Underskrift: |
|
9. |
Indholdsfortegnelsen til den informationspakke, der er indgivet til den godkendende myndighed, og som kan fås ved henvendelse dertil, er vedlagt. |
Addendum
til EF-typegodkendelsesattest nr. […]
vedrørende typegodkendelse af en køretøjstype for så vidt angår montering af et system til frontal beskyttelse
|
1. |
Eventuelle supplerende oplysninger: |
|
2. |
Bemærkninger: |
|
3. |
Resultater af prøvning i henhold til bilag I, punkt 3
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tillæg 4
(MODEL)
(største format: A4 (210 x 297 mm))
EF-TYPEGODKENDELSESATTEST
MYNDIGHEDENS STEMPEL
Meddelelse vedrørende:
|
— |
typegodkendelse |
|
— |
udvidelse af typegodkendelse |
|
— |
nægtelse af typegodkendelse |
|
— |
inddragelse af typegodkendelse |
for en type system til frontal beskyttelse som separat teknisk enhed i henhold til direktiv 2005/66/EF.
Typegodkendelse nr.:
Begrundelse for udvidelse:
AFSNIT I
|
0.1. |
Fabriksmærke (firmabetegnelse): |
|
0.2. |
Type og almindelig(e) handelsbetegnelse(r): |
|
0.3. |
Typeidentifikationsmærker, som er anført på systemet til frontal beskyttelse: |
|
0.3.1. |
Mærkets anbringelsessted: |
|
0.5. |
Fabrikantens navn og adresse: |
|
0.7. |
EF-godkendelsesmærkets anbringelsessted og fastgørelsesmåde: |
|
0.8. |
Adresse på samlefabrik(ker): |
AFSNIT II
|
1. |
Supplerende oplysninger: se tillæg |
|
2. |
Teknisk tjeneste, der forestår prøvningen: |
|
3. |
Prøvningsrapportens dato: |
|
4. |
Prøvningsrapportens nummer: |
|
5. |
Eventuelle bemærkninger: se tillæg |
|
6. |
Sted: |
|
7. |
Dato: |
|
8. |
Underskrift: |
|
9. |
Indholdsfortegnelsen til den informationspakke, der er indgivet til den godkendende myndighed, og som kan fås ved henvendelse dertil, er vedlagt. |
Addendum
til EF-typegodkendelsesattest nr. […]
vedrørende typegodkendelse af et system til frontal beskyttelse i henhold til direktiv 2005/66/EF
|
1. |
Supplerende oplysninger: |
|
1.1. |
Fastgørelsesmåde: |
|
1.2. |
Anvisninger for samling og montering: |
|
1.3. |
Liste over køretøjer, på hvilke systemet for frontal beskyttelse kan monteres, eventuelle begrænsninger i anvendelsen og nødvendige betingelser for monteringen: |
|
2. |
Bemærkninger: |
|
3. |
Prøvning i henhold til bilag I, punkt 3
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tillæg 5
Eksempel på EF-typegodkendelsesmærke
(a ≥ 12 mm)
Anordningen med ovenstående EF-typegodkendelsesmærke er et system til frontal beskyttelse, typegodkendt i Tyskland (e1) i henhold til nærværende direktiv (01) under basisgodkendelsesnummeret 1471.
Asterisken efter løbenummeret angiver, at godkendelsen af systemet for frontal beskyttelse er givet ud fra den betragtning, som for så vidt angår benattrapprøven er tilladt i henhold til bilag I, punkt 3.1.1.1 eller 3.1.2.1. Er denne betragtning ikke gjort gældende af godkendelsesmyndigheden, erstattes asterisken med et mellemrum.
BILAG III
ÆNDRINGER AF DIREKTIV 70/156/EØF
I bilagene til direktiv 70/156/EØF foretages følgende ændringer:
|
1) |
I bilag I indsættes følgende punkter:
|
|
2) |
I bilag III, del I, afsnit A, indsættes følgende punkter:
|
|
3) |
I bilag IV, del I, tilføjes følgende punkt:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
4) |
I bilag XI foretages følgende ændringer:
|
(1) Med tilladt totalmasse på højst 3,5 tons.«
(2) Med tilladt totalmasse på højst 3,5 tons.«
