12.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

L 296/19

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 2. marts 2005

om Tysklands statsstøtte til fordel for Chemische Werke Piesteritz

(meddelt under nummer K(2005) 427)

(Kun den tyske tekst er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2005/786/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler (1), under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I. SAGSFORLØB

(1)

Ved brev af 7. marts 1997, som blev modtaget den 15. april og registreret den 18. april 1997, anmeldte Tyskland statsstøtteforanstaltninger til fordel for Chemische Werke Piesteritz GmbH (herefter benævnt »CWP«). Ifølge anmeldelsen var en del af statsstøtten allerede blevet ydet. Kommissionen krævede ved brev af 14. maj 1997, 22. juli 1997 og 4. november 1997 yderlige oplysninger, og Tyskland forelagde disse ved brev af henholdsvis 10. juli 1997 og 2. september 1997 (begge registreret samme dag). De spørgsmål, som Kommissionen havde stillet i brev af 4. november, blev drøftet på et møde med de tyske myndigheder den 24. november 1997.

(2)	Den 17. juni 1997 modtog Kommissionen en begæring om oplysninger fra en direkte konkurrent til støttemodtageren. Den 28. juli 1997 oplyste Société chimique Prayon-Rupel SA (herefter benævnt »Prayon-Rupel«), som er en direkte konkurrent, at virksomheden frygtede en konkurrenceforvridning.

(3)

Den 16. december 1997 besluttede Kommissionen, at den ikke ville gøre indsigelser; Tyskland fik meddelelse herom den 22. januar 1998. Et resumé af Kommissionens beslutning blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende (2). Derudover gav Kommissionen Prayon-Rupel meddelelse herom den 19. december 1997 og tilsendte virksomheden beslutningen i sin helhed den 5. marts 1998.

(4)	Den 5. maj 1998 indgav Prayon-Rupel annullationssøgsmål ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans. Den 15. marts 2001 blev den pågældende beslutning annulleret (3). Dommen blev sendt til Kommissionen den 19. marts 2001.

(5)

Efter denne dom indledte Kommissionen den 20. juni 2001 den formelle undersøgelsesprocedure. Kommissionens beslutning desangående blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende (4). Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at udtale sig om støtten. En konkurrent, Chemische Fabrik Budenheim Rudolf A. Oetker (herefter benævnt »CFB«), afgav ved brev af 20. august 2001, som blev registreret den 21. august 2001, en udtalelse. Ved brev af 10. september 2001, som blev registreret den 13. september 2001, supplerede Prayon-Rupel sin udtalelse af 15. juni 2001. BK Giulini GmbH (herefter benævnt »BK Giulini«) afgav udtalelse ved brev af 26. september 2001, som blev registreret samme dag. Disse udtalelser blev fremsendt til Tyskland henholdsvis den 29. oktober 2001 og den 6. august 2002. Tyskland svarede ved brev af 8. oktober 2002, som blev registreret samme dag, idet CWP's svar på tredjeparternes bemærkninger blev fremsendt.

(6)

Tysklands svar på indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure fremgik af brev af 21. september 2001, som blev registreret den 27. september 2001. Bilagene, der bestod af årsberetningerne for perioden 1994-1999, blev fremsendt med brev af 26. september 2001, som blev registreret den 4. oktober 2001. Da en række vigtige oplysninger endnu ikke forelå, krævede Kommissionen disse ved brev af 25. oktober 2001. Den 4. december 2001 blev der i Bruxelles holdt et møde med repræsentanterne for den tyske regering og støttemodtagerne. Efterfølgende fremsendte Kommissionen den 14. december 2001 en række spørgsmål. Ved brev af 20. december 2001, som blev registreret den 4. januar 2002, forelagde Tyskland de dokumenter, der var blevet krævet på mødet. Brevet af 14. december 2001 besvarede Tyskland med et brev af 6. februar 2002, som blev registreret den 8. februar 2002, og et brev af 21. februar 2002, som blev registreret samme dag. Ved brev af 6. februar 2002 fremsendte Tyskland også støttemodtagerens udtalelse. Ved brev af 7. februar 2002, som blev registreret den 14. februar 2002, fremsendte Tyskland bilagene til brevet af 6. februar 2002. Ved brev af 22. februar 2002, som blev registreret den 26. februar 2002, forelagde Tyskland årsberetningen for 2000. Der blev fremsendt yderligere oplysninger ved brev af 13. marts 2002, som blev registreret den 14. marts 2002, og brev af 4. april 2002, som blev registreret den 5. april 2002. Den 14. august 2002 krævede Kommissionen yderligere redegørelser for den pågældende støtte. Tyskland fremsendte de oplysninger, der blev forlangt, ved brev af 15. oktober 2002, som blev registreret samme dag.

(7)	Den 6. marts 2003 meddelte Kommissionen Tyskland, at den havde besluttet at udstede et påbud om oplysninger med henblik på at få overblik over de faktiske forhold og visse foranstaltningers karakter af statsstøtte.

(8)

Tyskland fremsendte de oplysninger, som Kommissionen havde krævet, ved brev af 17. april og 5. maj 2003, som blev registreret henholdsvis den 22. april 2003 og den 6. maj 2003. De tilhørende bilag blev fremsendt ved brev af 28. april 2003, som blev registreret den 6. maj 2003. Der blev fremsendt supplerende oplysninger ved brev af 13. juni 2003, som blev registreret samme dag, ved brev af 4., 9. og 29. juli 2003, som blev registreret henholdsvis den 7., 17. og 29. juli 2003, og ved brev af 13. august 2003, som blev registreret samme dag. Den 22. august 2003 havde Kommissionen en samtale med repræsentanter for forbunds- og delstatsregeringen samt CWP. De spørgsmål, som blev drøftet ved denne lejlighed, blev besvaret ved brev af 3. og 26. september 2003, som blev registreret henholdsvis den 4. og den 26. september 2003.

(9)

Der blev holdt endnu et møde med de tyske myndigheder den 14. maj 2004. Ved brev af 18. juni 2004, som blev registreret den 24. juni 2004, fremsendte Tyskland supplerende bemærkninger. Der blev holdt et sidste møde med de tyske myndigheder den 6. juli 2004; et brev desangående af 29. juli 2004 blev registreret samme dag. Tyskland fremsendte yderligere oplysninger ved brev af 26. august 2004, som blev registreret samme dag.

II. BESKRIVELSE

A. Støttemodtageren

(10)

CWP er et aktieselskab, der hører hjemme i Piesteritz i Sachsen-Anhalt, som er et støtteberettiget område som omhandlet i artikel 87, stk. 3, litra a), i EF-traktaten. Virksomheden fremstiller fosforsyre og heraf afledte produkter, navnlig fosfat. CWP blev grundlagt i 1994 med det formål at overtage afdelingen for »produkter afledt af fosfor« fra Stickstoffwerke AG Wittenberg Piesteritz (herefter benævnt »kvælstoffabrikken«) som led i privatiseringen. Kvælstoffabrikken fremstillede kemiske produkter og var ejet af Treuhandanstalt (herefter benævnt »THA«), et offentligretligt organ, som havde ansvaret for privatiseringen og omstruktureringen af virksomheder, som tidligere havde været statsejet i DDR.

(11)

Privatiseringen fandt sted den 29. juni 1994 efter en licitation gennemført af Goldmann Sachs. Ejerne af CWP var Vopelius GmbH, URSEKO GmbH, Phosphor AG (Kasakhstan) og otte private investorer. Privatiseringen blev gennemført på den betingelse, at Phosphor AG skulle øge sit kapitalindskud fra 30 000 DEM til 1,6 mio. DEM. Da dette ikke skete, blev de andele, som URSEKO GmbH og Phosphor AG havde, overtaget af Vopelius GmbH og seks af CWP's medarbejdere. Ifølge Tysklands oplysninger blev privatiseringsaftalen erklæret retskraftig den 30. november 1994.

(12)

Tyskland fremsendte følgende oplysninger vedrørende CWP's aktiviteter

Tabel 1 (5)

(mio. DEM)
	1996/97	1997/98	1998	1999	2000
Årsomsætning	18,8	26,3	6,2	33,0	31,2
Resultat af den ordinære drift	– 4,8	– 4,1	– 7,2	– 5,0	– 4,1
Medarbejdere	80	99	100	100	97

(13)	Ifølge Tysklands oplysninger har CWP siden december 1998 rådet over en selskabskapital på 288 880 EUR (0,565 mio. DEM). Virksomheden ejes af Vopelius Chemie AG (29,2 %), Vopelius GmbH (28,3 %), Thilo Koth von Vopelius (17,7 %) og BVT Industrie GmbH & Co. Chemische Werke Piesteritz KG (24,8 %).

(14)

Vopelius Chemie AG og Vopelius GmbH samt Galvano Chemie Leipzig GmbH og Vopelius-Bioprodukte GmbH (6), der er datterselskaber under Vopelius Chemie AG, udgør en integreret gruppe (herefter benævnt »Vopelius-gruppen«). Thilo von Vopelius er bestyrelsesformand for Vopelius Chemie AG. Vopelius-gruppen og Thilo von Vopelius råder over 75,2 % af CWP's kapital. Som Tyskland meddelte i forbindelse med begæringen om oplysninger, beskæftigede gruppen (uden CWP) 43 medarbejdere i 2002, og den havde en omsætning på 17 252 657 EUR (33,755 mio. DEM) og rådede over aktiver til en værdi af 6 777 174 EUR (13,255 mio. DEM). Det skal understreges, at ifølge Tysklands oplysninger udgør virksomhederne ikke nogen gruppe i handelsretlig forstand.

(15)

Virksomheden BVT Industrie GmbH & Co. Chemische Werke Piesteritz KG er en del af BVT-gruppen, en international investerings- og finansieringsvirksomhed med en samlet investeringsvolumen på over 3 mia. EUR (6 mia. DEM) (7). Denne gruppe råder over 24,8 % af aktierne i CWP og betragtes af Tyskland som en institutionel partner.

(16)

I februar 2001 solgte CWP fosfatproduktionsanlæggene til […]* (8) (TI), som fremstiller fosfor og produkter afledt af fosfor. Ifølge købsaftalen blev goodwill, immaterielle aktiver, lagre osv. solgt for […]* EUR ([…]* DEM), og grunde og anlæg blev solgt for […]* EUR ([…]* DEM). Ifølge Tysklands oplysninger afhænger købet af grunde og anlæg dog af en ubehæftet overdragelse af aktiverne og af Kommissionens beslutning om den statsstøtte, som CWP har modtaget, hvoraf det fremgår, at TI ikke kan drages til ansvar i forbindelse med et eventuelt krav om tilbagebetaling af støtten. I tilfælde af en positiv beslutning frigiver Bundesanstalt für vereinigungsbedingte Sonderaufgaben (BvS) og delstaten Sachsen-Anhalt den sikkerhed, de har i de aktiver, som TI skal overtage, således at kriteriet om en ubehæftet overdragelse af aktiverne vil blive opfyldt, og købsaftalen kan træde i kraft. Der skal først betales […]* EUR ([…]* DEM) i det øjeblik, hvor købsaftalen bliver juridisk bindende. Indtil aftalen træder i kraft, producerer CWP udelukkende fosfat for TI, som leverer råmaterialerne.

B. Offentlige finansielle foranstaltninger

(17)

I forbindelse med privatiseringen den 29. juni 1994 indgik CWP aftale om en købspris på 3 181 769 EUR (6,223 mio. DEM) for kvælstoffabrikkens afdeling for »produkter afledt af fosfor«, som skulle betales med tre rater på hver 511 292 EUR (1 mio. DEM), som forfaldt henholdsvis den 30. juni 1995, den 1. juni 1996 og den 30. juni 1996, og et restbeløb på 1 647 894 EUR (3,223 mio. DEM), som forfaldt den 1. juli 1997. Ydermere forpligtede CWP sig til at garantere 70 arbejdspladser indtil den 1. oktober 1999 og at foretage investeringer for 5 112 919 EUR (10 mio. DEM) inden den 31. december 2002.

(18)

Til gengæld ville THA gennemføre en række foranstaltninger. En række af disse foranstaltninger blev tilpasset som led i de talrige tilføjelser til privatiseringskontrakten, der blev foretaget i perioden 1994-2003. Tabel 2 nedenfor giver et overblik over disse.

Tabel 2

(mio. EUR)
Foranstaltninger gennemført i forbindelse med privatiseringen (THA)
1	Finansiel garanti	1,02
1a	Forlængelse af den finansielle garanti og konvertering til lån/tilskud	(1,02)
2	Investeringstilskud	3,06
3	Bearbejdelse af restprodukter	0,31
I alt		4,39

(19)	Foranstaltning 1: En finansiel garanti på 102 283 EUR (2 mio. DEM) for en driftskredit. Kreditten blev oprindeligt ydet af Deutsche Bank, men blev overdraget til Commerzbank i 1996 og til Hypovereinsbank i 1998.

(20)

Foranstaltning 1a: Oprindeligt skulle den finansielle garanti, der er nævnt under foranstaltning 1, løbe til december 1995. Efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure meddelte Tyskland dog, at denne finansielle garanti efter forskellige tilføjelser til privatiseringsaftalen var blevet forlænget flere gange, senest indtil den 30. november 2000. Før udløbet af fristen ydede det offentlige organ, der efterfulgte THA — Bundesanstalt für vereinigungsbedingte Sonderaufgaben (herefter benævnt »BvS«) — den 21. november 2000 CWP et lån til tilbagebetaling af kreditten på samme beløb, som den finansielle garanti, der blev stillet for kreditten. Lånet trådte i stedet for kreditten, og den finansielle garanti faldt bort. Ifølge Tyskland løber det nye lån indtil den 31. december 2005, og rentesatsen svarer til den referencerentesats, som Kommissionen har fastsat (9). I forbindelse med den seneste ændring af privatiseringsaftalen i juli 2003 blev det bestemt, at lånet skulle konverteres til et tilskud, hvis Kommissionen traf en positiv beslutning, dvs. der blev givet afkald på tilbagebetaling fra CWP's side.

(21)	Foranstaltning 2: Et tilskud, som ikke er tilbagebetalingspligtigt, på 3 067 751 EUR (6 mio. DEM) til finansiering af investeringer, der har til formål at opretholde produktionen.

(22)

Foranstaltning 3: THA overtog omkostningerne forbundet med bearbejdelse af restprodukter, som beløb sig til ca. 623 776 EUR (1,22 mio. DEM). Senere blev dette tilskud forhøjet med 306 775 EUR (0,6 mio. DEM). Ifølge Tysklands oplysninger blev dette yderligere beløb dog aldrig udbetalt, da det viste sig, at det ikke var teknisk muligt at gennemføre den aktivitet, der skulle støttes.

(23)	I forbindelse med de første ændringer af privatiseringsaftalen blev det bl.a. planlagt, at den finansielle garanti, der er nævnt under foranstaltning 1 (foranstaltning 1a), skulle forlænges, og at betalingen af købsprisen skulle udskydes.

(24)

Virksomheden og BvS indgik yderligere en aftale i slutningen af 1996/begyndelsen af 1997 for at afværge CWP's insolvens. Der blev planlagt en række offentlige foranstaltninger, som udgjorde det centrale element i anmeldelsen fra 1997. Tabel 3 nedenfor giver et overblik over de omstruktureringsforanstaltninger, der blev anmeldt i 1997.

Tabel 3

(mio. EUR)
Foranstaltninger gennemført af THA/BvS		Beløb
4	Eftergivelse af købsprisen	3,18
5	Eftergivelse af morarenterne	0,23
6	Investeringstilskud	1,79
7	Finansiel garanti på 20 % for et privat investeringslån på 6,3 mio. DEM.	0,64
8	Finansiel garanti på 20 % for et privat driftslån på 8,5 mio. DEM.	0,87
7a/8a	Konvertering af finansielle garantier til lån/tilskud	(1,51)
Foranstaltninger gennemført af delstaten Sachsen-Anhalt
9	Finansiel garanti på 80 % for et privat investeringslån på 6,3 mio. DEM.	2,58
10	Finansiel garanti på 80 % for et privat driftslån på 8,5 mio. DEM.	3,47
Foranstaltninger inden for rammerne af godkendte støtteordninger
11	Direkte investeringstilskud (GA-Mittel) af den 8.7.1998	1,94
12	Investeringsgodtgørelse (1994-1997)	0,15
I alt		14,85

(25)

Foranstaltning 4: Inden for rammerne af denne aftale godkendte BvS i december 1996, at betalingen af købsprisen, som allerede var blevet udsat flere gange på grund af tidligere ændringer af privatiseringsaftalen, blev udsat yderligere indtil den 31. december 1999. Til sidst blev købsprisen eftergivet den 5. juli 1999. Kommissionen fik meddelelse herom ved hjælp af de såkaldte »kontraktforvaltningslister«, som indeholder oplysninger om de aktiviteter, som BvS gennemfører, for så vidt angår kontraktovervågning (10).

(26)

Foranstaltning 5: Efter indledningen af den officielle undersøgelsesprocedure indrømmede Tyskland, at renter i størrelsesordenen 237 239 EUR (0,464 mio. DEM), der indtil slutningen af 1996 var påløbet som følge af udsættelse af betalingen, var blevet eftergivet ved en beslutning fra december 1996. Derudover tilkendegav BvS, at man også i fremtiden var rede til at undlade at kræve renter i forbindelse med betalingsudsættelsen.

(27)

Foranstaltning 6: BvS forhøjede tilskuddet til finansiering af investeringer, der har til formål at opretholde produktionen (foranstaltning 2), med 2 065 619 EUR (4,04 mio. DEM). Efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure meddelte Tyskland, at ud af det beløb på i alt 5 133 370 EUR (10,04 mio. DEM), der skulle anvendes til finansiering af investeringer (foranstaltning 2 og 6), var kun 4 867 499 EUR (9,52 mio. DEM) blevet anvendt. Følgelig beløb forhøjelsen af tilskuddet sig til 1 799 747 EUR (3,52 mio. DEM).

(28)

Foranstaltning 7: I april 1998 fik CWP et driftslån på 3 221 139 EUR (6,3 mio. DEM) i Hypovereinsbank. Dette lån var sikret ved hjælp af en finansiel garanti på 20 % (644 228 EUR (1,26 mio. DEM)) fra BvS. De resterende 80 % var sikret ved hjælp af en finansiel garanti fra delstaten Sachsen-Anhalt (foranstaltning 9). Lånet skulle løbe indtil december 1998. Det blev dog forlænget flere gange og er ifølge de seneste oplysninger endnu ikke blevet indfriet.

(29)

Foranstaltning 8: I april 1998 fik CWP ligeledes et investeringslån på 4 345 981 EUR (8,5 mio. DEM) i Hypovereinsbank. Dette lån var sikret ved hjælp af en finansiel garanti på 20 % (869 196 EUR (1,7 mio. DEM)) fra BvS. De resterende 80 % blev sikret ved hjælp af en finansiel garanti fra delstaten Sachsen-Anhalt (jf. foranstaltning 10). Lånet løber indtil maj 2013. Ifølge de seneste oplysninger er det endnu ikke blevet indfriet.

(30)

Foranstaltning 7a/8a: Efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure oplyste Tyskland, at den finansielle garanti på 20 % fra BvS var blevet forlænget i flere tilfælde. Sluttelig betalte BvS den 21. november 2000 bankerne direkte den del af lånet, der var sikret gennem den finansielle garanti, nemlig 1 513 424 EUR (2,96 mio. DEM). Dette kontantbeløb tjener som sikkerhed for CWP's tilbagebetaling af kreditten. Set fra bankernes synspunkt er der kun tale om en erstatning for en bestående sikkerhed, mens der set fra CWP's synspunkt er tale om et nyt lån, som træder i stedet for 20 % af det foregående lån. CWP skulle betale beløbet på 1 513 424 EUR (2,96 mio. DEM) senest den 31. december 2005 og svare renter svarende til Kommissionens referencerentesats. I svaret på påbuddet om oplysninger oplyste Tyskland dog, at CWP ikke har betalt renter siden januar 2003, og at der er blevet givet henstand med betalingen. Renter på 301 000 EUR (588 705 DEM), som er påløbet indtil december 2002, blev betalt i juli 2003. I forbindelse med den seneste ændring af privatiseringsaftalen i juli 2003 blev det bestemt, at lånet samt de renter, der var givet henstand med siden 2003, skulle konverteres til et tilskud, dvs. der blev givet afkald på CWP's tilbagebetaling af lånet inklusive skyldige renter, hvis Kommissionen traf en positiv beslutning. Da de pågældende foranstaltninger kun består af en forlængelse eller en tilføjelse til de foranstaltninger, som er dækket af beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, skal de vurderes af Kommissionen i nærværende beslutning.

(31)

Foranstaltning 9: Driftslånet på 3 221 138 EUR (6,3 mio. DEM) (foranstaltning 7) var, hvad angår restbeløbet, også sikret ved hjælp af en finansiel garanti på 80 % (2 576 911 EUR (5,04 mio. DEM)) fra delstaten Sachsen-Anhalt. Den finansielle garanti løb oprindeligt indtil den 30. april 1998, men blev flere gange forlænget med et år. CWP har ansøgt om en yderligere forlængelse. Ifølge Tysklands oplysninger løber den finansielle garanti stadig. Hvis Kommissionen træffer en positiv beslutning i sagen, vil delstaten Sachsen-Anhalt overveje en yderligere forlængelse af den finansielle garanti.

(32)	Foranstaltning 10: Investeringslånet på 4 345 981 EUR (8,5 mio. DEM) (foranstaltning 8) var, hvad angår restbeløbet, også sikret ved hjælp af en finansiel garanti på 80 % (3 476 785 EUR (6,8 mio. DEM)) fra delstaten Sachsen-Anhalt. Den finansielle garanti udløber i april 2013.

(33)	Foranstaltning 11: Den 8. juli 1998 blev der ydet investeringstilskud på 1 937 796 EUR (3,79 mio. DEM). Ifølge Tysklands oplysninger blev kun 1 845 764 EUR (3,61 mio. DEM) heraf anvendt.

(34)	Foranstaltning 12: En investeringsgodtgørelse på 357 904 EUR (0,7 mio. DEM).

C. Omstruktureringen

(35)

Ifølge Tysklands oplysninger fra 1997 blev der allerede efter privatiseringen gjort en første omstruktureringsindsats, som blev støttet af THA’s foranstaltninger (foranstaltning 1-3). Denne lykkedes dog ikke, og i regnskabsåret 1996 fik CWP problemer på grund af et utilstrækkeligt kapitalgrundlag, afbrydelse af råstofforsyningen og manglende likviditet.

(36)

Det utilstrækkelige kapitalgrundlag skyldtes, at Phosfor AG ikke havde forhøjet sit kapitalindskud fra 15 339 EUR (30 000 DEM) til 818 067 EUR (1,6 mio. DEM) inden den 30. september 1994. Hvad angår råstofforsyningen, havde CWP regnet med levering af elementært fosfor som råstof til produktionen af fosforsyre. Fosforsyre udgør grundlaget for produktion af fosfater. Elementært fosfor skulle leveres fra Phosfor AG i Kasakhstan. Da disse leverancer udeblev, opstod der i regnskabsåret 1995/1996 problemer med leveringen af råvarer. Det lykkedes kun delvist for virksomheden at løse problemerne gennem indkøb af råmaterialer til en højere pris på andre markeder. Dette medførte, at produktionen blev lagt stille, hvilket igen medførte tab i 1995 og 1996, og virksomhedens likviditetsspillerum blev således væsentligt forringet.

(37)	Genoprettelse af virksomhedens rentabilitet på lang sigt krævede en bæredygtig omstrukturering. I henhold til anmeldelsen fra 1997 skulle omstruktureringen finde sted mellem 1997 og 2000. Planen var, at der hovedsageligt skulle investeres i en ny produktionsproces (vådprocessen).

(38)

Indtil 1996 havde CWP først og fremmest fremstillet fosfat med lav renhedsgrad, som hovedsageligt blev anvendt i vaskemidler. Fosfater bliver udvundet af fosforsyre. CWP fremstillede fosforsyre både til eget brug (videreforarbejdning til fosfat) og til videresalg. Der findes to forskellige processer til fremstilling af fosforsyre, hvortil der kræves forskellige typer råmaterialer. Ved »vådprocessen« fremstilles der ved hjælp af en kemisk reaktion ren fosforsyre af rå fosforsyre (Merchant Grade Acid — MGA). Ved den termiske produktionsproces, som blev anvendt af CWP, udvindes der ren fosforsyre gennem forbrænding af elementært fosfor. Da rå fosforsyre ifølge anmeldelsen er mere tilgængeligt og billigere at forarbejde end elementært fosfor, besluttede CWP inden for rammerne af omstruktureringsplanen at ændre råmaterialegrundlaget og dermed også produktionsprocessen. Problemet vedrørende levering af elementært fosfor fra Kasakhstan skulle løses således.

(39)	Tyskland forelagde to dokumenter, hvoraf omstruktureringsplanen skulle fremgå. Disse dokumenter modsiger anmeldelsen fra 1997.

(40)

Det første dokument af 29. maj 1996 med titlen »Neues Unternehmenskonzept zur Weiterführung der CWP als Nachfolgeunternehmen des Bereiches Fosforfolgeprodukte aus der Stickstoffwerke AG Wittenberg« sammenfatter CWP's omstruktureringsstrategi, som grundlæggende har to mål: For det første, udvidelse af råmaterialegrundlaget, og for det andet, udvidelse af virksomhedens aktivitetsspektrum. At man ville gå bort fra den termiske produktionsproces, bliver dog ikke nævnt i dette dokument. Tværtimod skulle produktionen på grundlag af elementært fosfor og den termiske proces videreføres, og visse anlæg skulle omstilles til bearbejdning af rå fosforsyre indkøbt på markedet. Ligeledes blev det anført, at det på mellemlang sigt skulle overvejes at bygge et ekstraktionsanlæg til rensning af MGA, dvs. produktion ved hjælp af vådprocessen.

(41)

I det andet dokument af 16. oktober 1996 med titlen »Vorschlag zur langfristigen Sicherung des Unternehmens CWP einschließlich Investitions- und Finanzierungsplan« redegør CWP for sin investeringsprioritering og den planlagte finansiering, uden at der blev sat spørgsmålstegn ved den allerede fastlagte strategi for bibeholdelse af den termiske produktionsproces samtidig med indførelsen af vådprocessen. Investeringsprioriteringen omfattede bl.a. tilpasning af bestående anlæg og udstyr til bearbejdning af våd fosforsyre og etablering af ovennævnte ekstraktionsanlæg, således at CWP inden september 1998 ikke længere ville være afhængig af elementært fosfor. Mulighederne for at etablere dette ekstraktionsanlæg blev undersøgt af en ekspert, DLM (11), som også foretog en omkostningsanalyse (12), hvori omkostningerne til anlægget blev anslået til 3,07 mio. EUR (6 mio. DEM).

(42)

I svaret vedrørende indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure anførte Tyskland, at den tekniske plan for bygningen af ekstraktionsanlægget var blevet ændret og udvidet. En første ændring blev gennemført i december 1997, efter at en række forsøg havde vist, at en efterbehandling af syren bestående af en defluoriterings- og en koncentreringsfase var påkrævet for at opnå fødevarekvalitet. I februar 1999 opsagde en af CWP's leverandører, der hidtil havde leveret syre i MAG-kvalitet, som ikke krævede forrensning, sin leveringsaftale. Derefter måtte CWP købe, forrense og blege syre i MAG-standardkvalitet. Disse to ændringer medførte meromkostninger og en forsinkelse på ca. halvandet år med hensyn til gennemførelsen af planen, og derudover blev CWP tvunget til at udbygge sine anlæg, hvilket også medførte meromkostninger og forsinkede gennemførelsen yderligere. Omkostningerne forbundet med ekstraktionsanlægget steg fra 3,07 mio. EUR (6 mio. DEM) til 7,772 mio. EUR (15,1 mio. DEM).

(43)

Derudover viste det yderst giftige biprodukt raffinat sig i 2000 at være et problem. I svaret vedrørende indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure anførte Tyskland, at CWP havde håbet på, at en tredjepart ville genbruge raffinatet, og i 2000 måtte konstatere, at ingen havde afgivet tilbud herpå. Den krise, som dette gav anledning til, medførte sammen med forsinkelserne med hensyn til gennemførelsen af omstruktureringsforanstaltningerne et byggestop for ekstraktionsanlægget. På trods af at aktionærerne gennemførte en række kapitaludvidelser, stod virksomheden i sommeren umiddelbart foran en konkurs. Denne kunne dog i sidste ende afværges ved hjælp af en aftale med TI.

(44)

Aftalen blev indgået i begyndelsen af 2001 og vedrørte salg af fosfatproduktionen til TI som beskrevet ovenfor. Indtil aftalen bliver retskraftig, producerer CWP udelukkende fosfat for TI, som leverer råmaterialerne. Efter aftalens ikrafttræden vil CWP indstille fosfatproduktionen fuldstændigt og kun fremstille fosforsyre ved hjælp af vådprocessen, så snart ekstraktionsanlægget er færdigt. Dette kræver, at der gennemføres nye foranstaltninger til lukning af anlæggene til produktion af termisk fosforsyre (CWP's traditionelle fremstillingsmetode), fosforpentoxid og natriumhypophosphit (et af de produkter, der blev indført i forbindelse med omstruktureringen) samt til lukning af fosforlageret (fordi fosfor ikke længere anvendes som råmateriale). CWP's arbejdsstyrke blev reduceret med ca. 33 personer.

(45)

Efter Tysklands opfattelse blev CWP's omstrukturering inden for fosfatproduktionen, som skal overtages af TI, gennemført på vellykket vis. Også hvad angår produktionen af fosforsyre, vil omstruktureringen blive gennemført på vellykket vis, så snart TI har betalt købsprisen for CWP's aktiver. Derefter vil CWP kunne færdiggøre ekstraktionsanlægget og kunne sikre sin rentabilitet på lang sigt uden at fravige den oprindelige omstruktureringsplan i væsentlig grad. Ifølge Tyskland er 90 % af ekstraktionsanlægget færdigbygget. Produktionen af termisk fosforsyre blev allerede indstillet i februar 2001. Anlægget blev tømt og rengjort, og det anvendes ikke længere.

D. Omkostninger forbundet med omstruktureringen

(46)

I henhold til dokumentet »Vorschlag zur langfristigen Sicherung des Unternehmens CWP einschließlich Investitions- und Finanzierungsplan« af 16. oktober 1996 havde CWP i perioden 1996-2000 behov for investeringer på 5,62 mio. EUR (11 mio. DEM) og en driftskapital på 2,56 mio. EUR (5 mio. DEM). Dette dokument omfatter da også en investeringsplan, hvoraf det fremgår, at der i alt skal investeres over 9,29 mio. EUR (18,17 mio. DEM). I henhold til anmeldelsen fra 1997 beløber omstruktureringsomkostningerne sig til i alt 12,88 mio. EUR (25,2 mio. DEM). De omstruktureringsforanstaltninger, der blev anmeldt i 1997, er sammenfattet i tabel 4.

Tabel 4

(mio. EUR)
Omstruktureringsforanstaltninger	Omkostninger
Dækning af tab (1995-1998)	4,91
Investeringer i sikkerhed	2,15
Omstruktureringsinvesteringer	5,52
Løsning af miljøproblemer fra tiden før den 1. juli 1990	0,31
I alt	12,88

(47)

Efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure blev disse omkostninger angivet til 18,87 mio. EUR (36,9 mio. DEM). Det kan konstateres, at tabel 5 indeholder to nye rubrikker — »Tilskud« og »Eftergivelse af købsprisen« — som snarere udgør yderligere finansielle midler end omstruktureringsomkostninger.

Tabel 5

(mio. EUR)
Omstruktureringsforanstaltninger	Omkostninger
Dækning af tab (1995-1998)	4,86
Investeringer i sikkerhed	2,05
Omstruktureringsinvesteringer	7,98
Løsning af miljøproblemer fra tiden før den 1. juli 1990	0,31
Tilskud	0,20
Eftergivelse af købsprisen	3,43
I alt	18,87

(48)

I svaret på påbuddet om oplysninger inddelte Tyskland omstruktureringen i to områder: omstrukturering af fosfatproduktionen og omstrukturering af de øvrige områder (hovedsageligt fremstilling af fosforsyre). Omkostningerne forbundet med omstruktureringen af fosfatproduktionen blev angivet til i alt 7,99 mio. EUR (15,63 mio. DEM) og omfatter investeringer på 4,71 mio. EUR (9,21 mio. DEM). Omkostningerne forbundet med omstruktureringen af de øvrige forretningsområder blev angivet til i alt 27,14 mio. EUR (53,08 mio. DEM) og omfatter investeringer på 13,22 mio. EUR (25,86 mio. DEM). Omstruktureringsomkostningerne beløber sig således til i alt 35,13 mio. EUR (68,71 mio. DEM). Det kan dog konstateres, at disse omstruktureringsomkostninger (13) inkluderer udgifter i perioden 1995-2001, dvs. også den fejlslagne omstruktureringsperiode efter privatiseringen.

(49)	I brevet af 26. august 2004 angav Tyskland sluttelig de samlede omkostninger siden 1997 og indtil denne dato til ca. 31,20 mio. EUR (61 mio. DEM). Afvigelsen fra de beløb, der er anført i svaret på påbuddet om oplysninger, redegøres der ikke for.

E. Egne bidrag

(50)	Ifølge anmeldelsen fra 1997 bestod CWP's egne bidrag til omstruktureringen i finansiering af visse investeringer og et bidrag fra aktionærerne.

(51)

CWP skulle senest den 31. december 2002 have foretaget investeringer for i alt 5,11 mio. EUR (10 mio. DEM). Det må dog slås fast, at denne investeringspligt var blevet aftalt allerede ved privatiseringen den 29. juni 1994, og at det i denne forbindelse ikke var planlagt, at disse investeringer skulle finansieres med private midler.

(52)

I svaret vedrørende indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure oplyste Tyskland, at der i perioden 1994-2000 var blevet foretaget investeringer på 15,7 mio. EUR (30,70 mio. DEM). 7,21 mio. EUR (14,11 mio. DEM) heraf var blevet finansieret med private midler. Det må dog slås fast, at dette beløb omfatter offentligt finansierede foranstaltninger til en værdi af 3,73 mio. EUR (7,3 mio. DEM). Aktionærernes bidrag til disse investeringer beløber sig således til 3,48 mio. EUR (6,81 mio. DEM).

(53)

Hvad angår den anden del af egenbidraget, dvs. aktionærernes bidrag, skulle Vopelius Chemie GmbH ifølge anmeldelsen fra 1997 stille en kredit på 0,15 mio. EUR (0,3 mio. DEM) til rådighed. I svaret vedrørende indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure oplyste Tyskland, at der var tale om lejekøb (»Mietkauf«) af investeringsgoder, for hvilke Vopelius overtog en selvskyldnerkaution.

(54)	I svaret vedrørende indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure gav Tyskland derudover udtryk for, at den indbetalte egenkapital på 288 879 EUR (0,565 mio. DEM) ligeledes skulle betragtes som aktionærernes bidrag til finansiering af investeringerne.

(55)

I svaret på påbuddet om oplysninger opførte Tyskland de foranstaltninger (tabel 6), der efter Tysklands mening skulle kategoriseres som privat finansiering.

Tabel 6

(mio. EUR)
Privat finansiering	Beløb
Kommanditistindskud (BVT)	4,84
Aktionærlån (BVT)	0,15
Aktionærtilskud (BVT)	0,11
Indskud af aktiekapital	0,29
Indtægter fra salthandelen	1,64
Indtægter fra saltanlæggene (endnu ikke modtaget)	1,66
Leverandørkredit (Vopelius)	2,75
I alt	11,44

(56)

Forhøjelsen af den private finansiering kommer ifølge Tysklands oplysninger hovedsageligt fra kapitalbidraget fra BVT, som i december 1998 overtog en atypisk passiv kapitalinteresse i CWP. BVT gav også i marts 2001 et lån og i september 2001 et tilskud. Derudover blev en leverandørkredit fra Vopelius, som blev givet mellem januar 1997 og januar 1998 i form af henstand med betalingen for det råmateriale, som Vopelius havde leveret, og de indtægter, som CWP ville opnå ved salget af fosfatforretningen til TI, af Tyskland anført som investorbidrag.

(57)	Forholdet mellem de foranstaltninger, der er anført i tabel 6, og de omstruktureringsomkostninger, der er beskrevet under betragtning 46-49, er dog uklart.

F. Markedsanalyse

(58)

Traditionelt var CWP producent af industrielt fosfat, og virksomheden fremstillede fosforsyre til eget brug. I henhold til omstruktureringsplanen skulle fosfaters kvalitet forbedres, således at der kunne produceres for fødevareindustrien, og produktion af fosforsyre ved hjælp af vådprocessen skulle indføres. Det kan konstateres, at fosforsyre fremstillet ved hjælp af vådprocessen har samme kvalitet og samme egenskaber som termisk fosforsyre. Der bruges dog forskellige former for råmaterialer ved de to produktionsmetoder, nemlig elementært fosfor ved den termiske metode og MAG ved vådprocessen. Derudover omfatter vådprocessen forskellige procestrin og medfører biprodukter (navnlig raffinat), der skal bearbejdes yderligere.

(59)

Fosforsyre udgør grundlaget for fremstilling af fosfatprodukter, der forudsætter råmateriale med en højere renhedsgrad. Fosforsyre anvendes til fremstilling af fosfatgødning til landbruget og fosfater til fødevareindustrien. Polyfosfater, navnlig natriumtripolyfosfat, anvendes i vaske- og opvaskemidler samt andre rengøringsmidler. De har også forskellige andre industrielle og tekniske anvendelsesmuligheder.

(60)

Af »Chemical Economics Handbook« fra 2002 fremgår det, at efterspørgslen efter termisk fosforsyre er drastisk faldende, fordi der til afledte kemiprodukter foretrækkes fosforsyre fremstillet ved hjælp af vådprocessen. Ydermere er konkurrencen hård på grund af indførsel fra Kina. I forbindelse med talrige fosfatprodukter og direkte anvendelsesmåder, hvor der tidligere var behov for termisk fosforsyre, bliver der nu anvendt fosforsyre fremstillet ved ekstraktion, hvilket giver betydelige omkostningsfordele. Råfosforsyre findes i rigelige mængder til relativt lave priser. Det fremgår endvidere, at der i 2002 stadig var fire producenter af termisk fosforsyre i Vesteuropa, nemlig TI (den største producent), CWP, FEBEX S.A. og Krems Chemie.

(61)

Ifølge de tyske oplysninger er det europæiske marked for fosforsyre og fosfat præget af oligopol, og der findes ingen overkapacitet. Efter CWP's mening er der dog ikke oligopol på det relevante europæiske marked. En række af CWP's konkurrenter deler dette synspunkt, men mener dog også, at der klart er tale om overkapacitet.

(62)

Både Tyskland og CWP mener, at CWP's markedsandel på det samlede vesteuropæiske fosfatmarked (industrielle fosfater og fosfater til fødevarer) er ubetydelig. Denne andel angives til 5,1 % i 2000. Siden 2001 har CWP udelukkende produceret for TI og er altså ikke længere at finde på markedet. Virksomhedens markedsandel er blevet overtaget af TI. Tyskland oplyser også, at TI ikke i lighed med CWP opererer inden for segmentet for specielle fosfater, men kun opererer på markedet for fosfor, fosforsyrer og andre afledte produkter.

(63)

Hvad angår produktionen af fosforsyre, anfører CWP, at virksomhedens produktion på 40 000 tons termisk fosforsyre skal reduceres til 20 000 tons syre fremstillet ved ekstraktion. Den oprindeligt planlagte markedsandel på 6 % for fosforsyre vil blive reduceret til 3 % i Vesteuropa. Da det termiske anlæg er blevet lukket, og ekstraktionsanlægget endnu ikke er driftsklart, producerer CWP på nuværende tidspunkt ikke fosforsyre, og markedsandelen er lig nul.

III. BEGRUNDELSER FOR AT INDLEDE DEN FORMELLE UNDERSØGELSESPROCEDURE

(64)

På grundlag af et annullationssøgsmål indgivet af Prayon-Rupel ophævede Retten i Første Instans i sin dom af 15. marts 2001 Kommissionens beslutning af 16. december 1997 (14) på grund af tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter. Retten i Første Instans fastslog, at Kommissionen skulle have indledt den formelle undersøgelsesprocedure, i betragtning af at det havde været meget vanskeligt at vurdere, hvorvidt støtten er forenelig med fællesmarkedet.

(65)

Efter Rettens mening havde dette været vanskeligt, fordi Kommissionen havde truffet beslutningen uden et tilstrækkeligt kendskab til de tekniske omstruktureringsforanstaltninger. For det første bekræftede Retten i Første Instans, at Kommissionen havde beskrevet de omstruktureringsforanstaltninger, som CWP havde gennemført, fejlagtigt. Kommissionen havde i forbindelse med beskrivelsen af de tekniske omstruktureringsforanstaltninger støttet sig til de oplysninger, som Tyskland havde afgivet i 1997, om at den termiske proces for fremstilling af fosforsyre skulle erstattes med vådprocessen. Men som Retten i Første Instans understregede, er der i de to udkast til en omstruktureringsplan fra henholdsvis maj og oktober 1996, som Tyskland havde indsendt til Kommissionen, ikke tale om at opgive at opgive den termiske proces. For det andet fastslog Retten i Første Instans, at Kommissionen åbenbart havde bedømt den tekniske gennemførlighed og rentabiliteten af omstruktureringsforanstaltningerne forkert. Ifølge Retten i Første Instans dokumenteres dette entydigt ved hjælp af ekspertudtalelse, som sagsøgeren har forelagt.

(66)

I henhold til artikel 233, stk. 1, i EF-traktaten havde Kommissionen pligt til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af dommen afsagt af Retten i Første Instans. Kommissionen gennemførte en foreløbig undersøgelse af foranstaltningerne til fordel for CWP, herunder de foranstaltninger, der ikke var blevet undersøgt i forbindelse med den foregående beslutning, og fik bekræftet sin opfattelse af, at der var tale om statsstøtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1, i EF-traktaten. Kommissionen var dog stærkt i tvivl om, hvorvidt støtten var forenelig med fællesmarkedet. For det første kunne Kommissionen ikke fastslå støttebeløbets nøjagtige størrelse. For det andet gav en foreløbig undersøgelse på grundlag af Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder fra 1994 (herefter benævnt benævnt Fællesskabets rammebestemmelser (1994)) (15) anledning til alvorlige betænkeligheder, for så vidt angår støttens forenelighed med fællesmarkedet. Derefter indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure.

IV. BEGRUNDELSER FOR PÅBUDDET OM OPLYSNINGER

(67)

Kommissionen indledte hovedsageligt proceduren på grundlag af oplysninger, der blev forelagt i 1997. Tysklands svar vedrørende påbuddet om oplysninger indeholdt dog enkeltheder om tidligere foranstaltninger, der blev fremstillet som eksisterende støtte (foranstaltning 1-3), og ændringer af bestemte foranstaltninger (foranstaltning 1a og foranstaltning 7a/8a). Derudover kategoriserede Tyskland foranstaltninger, der hidtil havde været betegnet som ad hoc-foranstaltninger, som eksisterende støtte (foranstaltning 9 og 10) efter indledningen af proceduren. På grundlag af de til rådighed værende oplysninger kunne Kommissionen ikke afgøre, om de foranstaltninger, der blev betegnet som eksisterende støtte, rent faktisk er i overensstemmelse med de ordninger, på grundlag af hvilke de påstås at være blevet gennemført. For at kaste lys over dette udstedte Kommissionen den 6. marts 2003 et påbud om oplysninger.

V. BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(68)	Efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure indsendte tre af CWP's direkte konkurrenter samt CWP selv bemærkninger, og disse er sammenfattet i det følgende.

A. Bemærkninger fremsat af Prayon-Rupel

(69)

Prayon-Rupel fremsendte en udførlig beskrivelse af begge fremstillingsprocesser (den termiske proces og vådprocessen) og af relevante produkter og markeder. Prayon-Rupel betvivler for det første, at planen kan betragtes som en omstruktureringsplan. En ændring af produktionsmetoden udgør ikke en bæredygtig omstrukturering som omhandlet i Fællesskabets rammebestemmelser (1994). Hvis virksomhedens vanskeligheder skyldes et forsyningsproblem, bliver dette ikke løst ved hjælp af en ændring af produktionsmetoden. Derudover er der ikke forsyningsproblemer, da virksomheden i stedet for at købe fosfor i Kasakhstan kan købe det i Kina, verdens største producent.

(70)

For det andet betvivler Prayon-Rupel omstruktureringsplanens bæredygtighed. Den omstilling fra den termiske proces til vådprocessen, som er beskrevet i det første dokument, kan ikke lade sig gøre. En sådan omstilling ville kræve betydelige investeringer, herunder et helt nyt anlæg, og ikke kun de begrænsede investeringer, som Tyskland har anført. Derudover vil en ændring af produktionsmetoden ikke give et produkt af højere kvalitet; et synspunkt, der deles af Tyskland. Sluttelig betvivler Prayon-Rupel også, at CWP's rentabilitet kan genoprettes, da prognoserne for omsætningen er baseret på yderst optimistiske antagelser, og driftsresultaterne stadig er negative. En ændring af produktionsmetoden med utilstrækkelige investeringer kan kun medføre produkter af ringere kvalitet og dermed yderligere reduktion af overskuddet.

(71)	For det tredje mener Prayon-Rupel, at CWP øger sin kapacitet. I henhold til det første dokument vedrørende omstruktureringen skulle vådprocessen indføres, uden at den termiske proces opgives. Dette betyder ifølge Prayon-Rupel, at kapaciteten fordobles.

(72)	For det fjerde mener Prayon-Rupel, at støtten ikke er begrænset til det nødvendige minimum, og at aktionærernes forpligtelse til at investere 5,11 mio. EUR (10 mio. DEM) efter privatiseringen ikke er knyttet til omstruktureringen, men er hypotetisk og utilstrækkelig.

(73)	Sluttelig betvivler Prayon-Rupel, at omstruktureringsplanen vil blive gennemført i sin helhed. TI’s overtagelse af fosforproduktionen fra CWP bekræfter allerede, at planen ikke gennemføres i sin oprindelige form.

B. Bemærkninger fremsat af Chemische Fabrik Budenheim A. Oetker

(74)

Chemische Fabrik Budenheim A. Oetker (herefter benævnt CFB) betvivlede i sit brev af 20. august 2001 omstruktureringsplanens bæredygtighed. Det kan ikke lade sig gøre at bygge et nyt ekstraktionsanlæg til så lav en pris og på så kort tid, som CWP har planlagt. Dette er efterfølgende blevet bekræftet, da CWP's termiske anlæg er blevet lukket og byggeriet af det nye ekstraktionsanlæg er blevet indstillet. Efter CFB’s mening blev byggeudgifterne til det nye anlæg beregnet for lavt, og derudover råder CWP ikke over den knowhow, som er nødvendig for at anvende en ny proces til fremstilling af fosforsyre. Ydermere oplyser CWP ikke, hvordan de giftige biprodukter, der opstår ved den nye fremstillingsproces, skal bearbejdes. Derudover konstaterer CWP, at TI uden problemer fremstiller fosforsyre ved hjælp af den termiske proces, hvilket modbeviser, at en ændring af fremstillingsprocessen er nødvendig for at genoprette CWP's rentabilitet. CFB betvivler, at der var problemer med forsyningen af elementært fosfor. Fremstilling af fosforsyre i det nye anlæg ville altså ikke reducere omkostningerne ved forhåndsfinansieringen.

(75)	Ydermere konstaterer CFB, at det tætte samarbejde mellem CWP og TI, herunder overdragelse af fosfatforretningen til TI og — efter en vis tid — TI’s ret til at overtage dette forretningsområde fra CWP, giver anledning til at spørge, om støtten ikke i sidste ende kommer TI til gode.

(76)	Ydermere gør CFB opmærksom på, at CWP modtager økonomisk støtte fra sine aktionærer, navnlig BVT Industrie GmbH og TI. Derfor skal der i forbindelse med tildelingen af støtte tages hensyn til CWP's forhold, hvad angår egenkapital.

C. Bemærkninger fremsat af BK Giulini

(77)

BK Giulini anfører i sit brev af 26. september 2001, at CWP ikke har en omstruktureringsplan, og at konceptet er utilstrækkeligt og urealistisk. Ændringen af produktionsmetoden er ikke nødvendig og ud fra et teknisk og økonomisk synspunkt uigennemførlig. Da CWP derudover ikke har til hensigt at opgive den termiske proces, er der i forbindelse med foranstaltningerne tale om driftsstøtte, der ikke er forenelig med fællesmarkedet. Leveringsvanskeligheder og manglende likviditet er ikke tilstrækkelig begrundelse for en omstilling af produktionsprocessen eller en omstrukturering. Den støtte, der er blevet givet, er ikke blevet anvendt til investeringer, men som likviditetstilskud, hvilket har medført markedsforvridninger i Fællesskabet. Overkapacitet på det europæiske marked for fosforsyre anføres som endnu et argument mod støtten til CWP.

(78)

Derudover fremfører BK Giulini, at den støtte, som Tyskland har givet, bevisligt ikke har bidraget til genoprettelse af CWP's rentabilitet. På trods af støtten har virksomheden haft tab siden 1998. Aftalen mellem CWP og TI er et bevis på, at omstruktureringsforanstaltningerne er slået fuldstændig fejl.

(79)	Derudover er TI efter BK Giulinis mening den egentlige støttemodtager.

D. Bemærkninger fremsat af CWP

(80)

Ved brev af 21. september 2001 og 6. februar 2002 fremsendte Tyskland oplysninger om CWP's reaktion på, at den formelle undersøgelsesprocedure var blevet indledt. I brevet af 8. oktober 2002, hvormed Tyskland fremsendte CWP's svar på ovennævnte tredjeparters bemærkninger, tog CWP stilling til de betænkeligheder, som Kommissionen og alle andre interesserede parter gav udtryk for, da den formelle undersøgelsesprocedure blev indledt.

(81)

Hvad angår omstruktureringsplanen forklarer CWP, at der er to hovedmål med omstruktureringen: udvidelse af udbuddet af fosfatprodukter og tilvejebringelse af et bredere råstofgrundlag i form af billige alternativer til fosfor. Der er ikke blevet ændret ved disse mål i løbet af hele omstruktureringsprocessen, selv om planen reelt er blevet ændret flere gange.

(82)

Hvad angår de spørgsmålstegn, der sættes ved omstruktureringsforanstaltningerne, mener CWP, at der kan opnås en udvidelse af udbuddet af fosfatprodukter gennem installation af et nyt hvirvelstrømsanlæg (Wirbelschichttrockner) til fremstilling af vandfri fosfater. Hvad angår udvidelsen af råstofgrundlaget, det andet mål, fastslår CWP, at man med ekstraktionsanlægget kan fremstille de samme produkter i samme kvalitet og til lavere priser end ved den termiske proces uden at være afhængig af, at en tredjepart leverer elementært fosfor.

(83)

Hvad angår CFB’s bemærkning om, at TI uden problemer fremstiller fosforsyre ved hjælp af den termiske proces, forklarer CWP, at TI ikke er afhængig af leverancer af elementært fosfor, da virksomheden selv fremstiller dette. TI kan også holde især udgifterne til elektricitet (som udgør den største del af produktionsomkostningerne for elementært fosfor) nede, da en af TI’s aktionærer driver et kernekraftværk og kan levere strøm til TI til præferencepriser. Derfor befinder TI sig i en helt anden situation end CWP.

(84)

Hvad angår de spørgsmål, der stilles ved muligheden for at gennemføre omstruktureringsforanstaltningerne, forklarer CWP, at de foranstaltninger, der er blevet iværksat, udgør en klassisk virksomhedsomstrukturering. Beslutningen om at bygge de to anlæg vil medføre, at der opnås et overskud. Det forventes først og fremmest, at man med ekstraktionsanlægget kan opnå en reduktion af produktionsomkostningerne på 7 % i forhold til omkostningerne forbundet med den termiske proces og et afkast af nettokapitalen på 23 %. De første test viste, at der med ekstraktionsanlægget kan fremstilles fosforsyre af samme kvalitet som med den termiske proces. Derudover konstaterer CWP, at andre konkurrenter, navnlig Prayon-Rupel, har meddelt, at der skal bygges et ekstraktionsanlæg, der er seks gange større end CWP's anlæg. Forsinkelserne med hensyn til byggeriet af ekstraktionsanlægget skyldes leveringsproblemer og ikke, at det er umuligt at bygge anlægget. 90 % af anlægget er nu færdig, og der findes en virksomhed, der er interesseret i at få licens til CWP's knowhow.

(85)

Ydermere mener CWP, at der ikke er tale om konkurrenceforvridning. CWP henviser til, at CRU International Ltd i en ajourføring af undersøgelsen »The Market for Industrial and Food Phosphates« for perioden 1998-2002 forudsiger, at mens der i 2003 sandsynligvis er samlet kapacitet nok til at møde efterspørgslen, vil der stadig være betydelige regionale skævheder, der skal udlignes. Hvad angår industrielle fosfater og fosfater til fødevarer, er der kun overkapacitet på papiret, da anlæggene ifølge undersøgelsen er i meget dårlig stand og skal fornys. Ydermere er CWP's markedsandel på de relevante markeder som beskrevet under betragtning 62 og 63 ubetydelig. Desforuden har CWP aldrig solgt til priser, der ligger under markedsprisen.

(86)

CWP anfører også, at BK Giulini ikke er en direkte konkurrent. Virksomheden, som fremstiller specielle fosfater, købte i 2000 mere end to tredjedele af CWP's fosfatproduktion og var interesseret i at overtage produktionsområderne fosforsyre og fosfater fra CWP. Støtten har efter CWP's mening ingen betydning for BK Giulini.

(87)

Hvad angår egne bidrag til omstruktureringen fastslår CWP, at virksomheden på grund af de store udgifter til råmaterialer ikke var i stand til at finansiere omstruktureringsplanen udelukkende med egne midler. Den ydede dog et betydeligt beløb. De investeringer, der er finansieret privat, beløber sig ifølge CWP til 5,11 mio. EUR (10 mio. DEM). Alle de lån, som virksomheden er blevet ydet — herunder også de lån, der er sikret ved hjælp af finansielle garantier fra BvS og delstaten — skal betragtes som egne bidrag til omstruktureringen, fordi CWP betaler renter, og fordi det er meningen, at de skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra salget af fosfatproduktionsanlæggene til TI.

(88)

Med hensyn til støttemodtagerens identitet fastslår CWP, at virksomheden ikke udgør en del af TI. Efter salget af fosfatforretningen til TI vil der være to uafhængige virksomheder på CWP's område: TI vil stå for fosfatforretningen, og CWP for produktionen af fosforsyre. CWP har ikke, som CFB giver udtryk for, på noget tidspunkt leveret termisk fosforsyre til TI. Derudover er CWP den eneste støttemodtager.

VI. BEMÆRKNINGER FREMSAT AF TYSKLAND

(89)

I sit svar vedrørende indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure fremsendte Tyskland de oplysninger angående ændring af omstruktureringsplanen, som der er redegjort for under betragtning 42-44. Som beskrevet under betragtning 17-34 forelagde Tyskland også oplysninger om samtlige offentlige finansielle foranstaltninger, som blev gennemført til fordel for virksomheden i forbindelse med privatiseringen og omstruktureringen. De under betragtning 50-57 anførte oplysninger om egne bidrag til omstruktureringen samt virksomhedens årsberetninger for årene 1994-2000 og markedsoplysninger blev ligeledes forelagt. Hvad angår tredjeparternes bemærkninger, henviser Tyskland til CWP's reaktion, som blev fremsendt ved brev af 8. oktober 2002.

(90)

I svaret vedrørende påbuddet om oplysninger forelagde Tyskland oplysninger om eksisterende støtteforanstaltningers forenelighed med de ordninger, på grundlag af hvilke de angiveligt blev gennemført. Tyskland mente derudover, at der skulle foretages en opdeling af sagen mellem henholdsvis forretningsområdet fosfater, som efter Tysklands mening blev omstruktureret med held, og CWP's øvrige forretningsområder, hovedsageligt produktionen af fosforsyre på ekstraktionsanlægget, som forventes at blive effektiv, så snart TI har betalt den del af købsprisen, som stadig er udestående.

VII. VURDERING

A. Indledning

(91)

En række af de foranstaltninger, der skal bedømmes, blev allerede undersøgt i forbindelse med den foregående beslutning, som blev annulleret af Retten i Første Instans. Ved planens påbegyndelse var en række af disse foranstaltninger blevet anmeldt i overensstemmelse med artikel 93, stk. 3, i EF-traktaten (nu artikel 88, stk. 3, i EF-traktaten), mens andre var blevet iværksat, før Kommissionen havde truffet en beslutning. Et antal andre foranstaltninger blev ikke undersøgt i forbindelse med den beslutning, som blev annulleret, eller blev forlænget eller udvidet efter beslutningen.

(92)

I forbindelse med undersøgelsen af de enkelte foranstaltninger vil Kommissionen, hvad angår de anmeldte foranstaltninger, tage hensyn til forholdene på tidspunktet for den første beslutning, og hvad angår de foranstaltninger, der ikke er blevet anmeldt, vil den tage hensyn til forholdene i den periode, hvor de finansielle støtteforanstaltninger blev gennemført. Kommissionen skal dog foretage en samlet vurdering af omstruktureringen, hvor der tages hensyn til den relevante udvikling i sagen indtil tidspunktet for gennemførelsen af de sidste foranstaltninger.

B. Virksomheden

(93)

Som reaktion på påbuddet om oplysninger fremlagde Tyskland udførlige oplysninger om CWP's ejerforhold. Det fremgår af disse, at CWP i 2002 sammen med Vopelius-gruppen, herunder Thilo von Vopelius, som råder over 75,2 % af kapitalen, beskæftigede 100 medarbejdere, rådede over aktiver til en værdi af 25,81 mio. EUR (50,48 mio. DEM) og havde en omsætning på 22,36 mio. EUR (43,73 mio. DEM). Dermed bliver det loft, der er fastlagt i Kommissionens henstilling 96/280/EF af 3. april 1996 vedrørende definitionen af små og mellemstore virksomheder (16), ikke overskredet.

(94)

Hvad angår BvT-gruppen, som råder over de øvrige 24,8 % af kapitalen, meddeler Tyskland, at denne gruppe skal betragtes som en institutionel investor, da den kun stiller risikokapital til rådighed uden at udøve kontrol over CWP's operationelle drift. Følgelig kan CWP placeres i SMV-kategorien. CWP har også i årene før 1997 (det første år, for hvilket der foreligger fuldstændige oplysninger) opfyldt SMV-kriterierne.

(95)

På grundlag af de til rådighed værende oplysninger konstaterer Kommissionen, at CWP efter indgåelse af aftalen med TI i februar 2001 ikke synes at have fået stillet finansielle foranstaltninger til rådighed fra statens side. Kommissionen har derudover taget den ekspertudtalelse, som AnChem Consult har udarbejdet, og som Tyskland har fremsendt, til efterretning, og af denne fremgår det, at aftalen blev indgået på grundlag af en åben og gennemsigtig proces, hvor alle relevante virksomheder på markedet i Europa fik mulighed for at afgive tilbud, at TI’s tilbud blev udvalgt som det bedste og økonomisk mest bæredygtige, og at salgsprisen svarer til markedsprisen. Følgelig mener Kommissionen, at den statsstøtte, som er blevet ydet CWP, hverken direkte eller indirekte er kommet TI til gode.

C. Eksisterende støtte

(96)	En række foranstaltninger udgør angiveligt eksisterende støtte og skal ikke vurderes af Kommissionen igen. Disse foranstaltningers forenelighed med de ordninger, på grundlag af hvilke de angiveligt er blevet gennemført, skal derimod undersøges.

(97)

Foranstaltning 1, 2 og 3: Da virksomheden på tidspunktet for privatiseringen beskæftigede ca. 70 medarbejdere, falder den støtte, der er blevet givet i denne sammenhæng, ind under THA-ordning N 768/94 (17). Kommissionen erkender, at virksomheden beskæftigede under 250 personer på tidspunktet for privatiseringen. Derfor skulle Kommissionen ikke underrettes om disse foranstaltninger, og de skal kategoriseres som eksisterende støtte.

(98)

Foranstaltning 1a: Da den finansielle garanti falder ind under THA-ordningen, holdt man sig allerede fra begyndelsen for øje, at den finansielle garanti kunne ændres til et lån eller et tilskud, da virksomheden allerede på daværende tidspunkt befandt sig i vanskeligheder. Denne mulighed anerkendes i samtlige tre THA-ordninger, som udgør grundlaget for den finansielle garanti. Af beslutningen vedrørende THA-ordning E 15/92 fremgår det udtrykkeligt, at lån og finansielle garantier fra THA's side i stigende grad egner sig til at blive ændret til tilskud (18). Konvertering af den finansielle garanti til et lån eller et tilskud var allerede omfattet af THA-ordningen og kan derfor ikke kategoriseres som ny støtte.

(99)

Foranstaltning 9 og 10: Efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure meddelte Tyskland for første gang, at disse finansielle garantier var blevet ydet på grundlag af et program, som Kommissionen havde godkendt til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (19). Kommissionen kan konstatere, at alle programmets betingelser for ydelse af finansielle garantier er opfyldt i denne sag. Det skal understreges, at ordningen blev indført, før Fællesskabets rammebestemmelser (1994) trådte i kraft, og at det i disse rammebestemmelser ikke kræves af medlemsstaterne, at de skal sørge for overensstemmelse mellem deres eksisterende støtteordninger og de nye regler (jf. punkt 2.5 i Fællesskabets rammebestemmelser (1994)). Derudover har Kommissionen ikke undersøgt den pågældende ordning efter vedtagelsen af Fællesskabets rammebestemmelser (1994). Dette forklarer, hvorfor foranstaltning 9 og 10 er acceptable inden for rammerne af rednings- og omstruktureringsprogrammet, men ikke er i overensstemmelse med Fællesskabets rammebestemmelser (1994). Følgelig kan disse foranstaltninger kategoriseres som eksisterende støtte, som ikke skal vurderes igen.

(100)

Foranstaltning 11: Der blev ydet investeringstilskud på 1,94 mio. EUR (3,8 mio. DEM) på grundlag af et støtteprogram, som Kommissionen har godkendt som regional investeringsstøtte (20). I svaret vedrørende påbuddet om oplysninger gjorde Tyskland opmærksom på, at det ville blive sikret, at kumulationsreglerne overholdes i forbindelse med tildelingen af regional støtte til CWP, og at loftet for regional støtte til SMV’er respekteres. Kommissionen betragter derfor foranstaltningen som eksisterende støtte. Derudover var støtteforanstaltningen ikke blevet vedtaget, da den formelle undersøgelsesprocedure blev indledt.

(101)

Foranstaltning 12: Investeringstilskud på 0,36 mio. EUR (0,7 mio. DEM), der blev ydet som regional investeringsstøtte på grundlag af støtteprogrammer, som Kommissionen havde godkendt. I svaret vedrørende påbuddet om oplysninger gjorde Tyskland opmærksom på, at det ville blive sikret, at kumulationsreglerne overholdes i forbindelse med tildelingen af regional støtte til CWP, og at loftet for regional støtte til SMV’er respekteres. Kommissionen betragter derfor foranstaltningen som eksisterende støtte. Derudover var støtteforanstaltningen ikke blevet vedtaget, da den formelle undersøgelsesprocedure blev indledt.

(102)

Følgelig går Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger ud fra, at foranstaltning 1 (herunder 1a), 2 og 3 samt foranstaltning 9, 10, 11 og 12 kan kategoriseres som eksisterende støtte, som Kommissionen ikke skal vurdere igen. Der bliver dog taget hensyn til beløbene i forbindelse med vurderingen af den samlede støttes proportionalitet.

D. Øvrig statsstøtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1, i EF-traktaten

(103)

I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. De finansielle foranstaltninger til fordel for CWP har givet virksomheden fordele, som en virksomhed i vanskeligheder på markedet ikke havde kunnet opnå. Der skal mindes om, at CWP i 1997 stod umiddelbart foran en konkurs, og at ingen private investorer var rede til at stille den nødvendige finansiering til rådighed for CWP. Da der også handles med de produkter, som CWP fremstiller, og CWP's konkurrenter er på markedet i andre medlemsstater, truer foranstaltningerne med at fordreje konkurrencen og at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(104)

Foranstaltningerne finansieres ved statsmidler og stilles til rådighed af henholdsvis THA/BvS og delstaten Sachsen-Anhalt. THA blev oprettet som et offentligretligt organ med ansvar for privatiseringen af virksomheder, som tidligere havde været statsejet i DDR, og hørte direkte under det tyske finansministerium. BvS er som det offentlige organ, der efterfulgte THA, også et offentligretligt organ. Dermed må foranstaltningerne betragtes som statslige. De udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1, i EF-traktaten og skal dermed vurderes.

(105)

Foranstaltning 4, 5, 6, 7 og 8: Disse foranstaltninger, dvs. eftergivelse af købsprisen og påløbne renter, investeringstilskuddet og begge finansielle garantier på 20 % fra BvS, blev gennemført uden for rammerne af støtteordningerne; de udgør derfor ad hoc-støtte og skal altså vurderes. Dette bestrides ikke af Tyskland.

(106)

Foranstaltning 7a/8a: Efter Tysklands opfattelse skal forlængelsen af de finansielle garantier og den efterfølgende konvertering til lån og tilskud ikke betragtes som ny støtte. Dette spørgsmål ville dog kun være relevant, hvis der i forbindelse med foranstaltning 7 og 8 var tale om eksisterende støtte, hvilket ikke er tilfældet. Da foranstaltning 7 og 8 skal vurderes som ad hoc-støtte, indgår foranstaltning 7a og 8a i vurderingen af foreneligheden af foranstaltning 7 og 8.

(107)

De finansielle garantier i forbindelse med foranstaltning 7 (inkl. 7a) og foranstaltning 8 (inkl. 8a) har givet CWP mulighed for at opnå lån på gunstigere vilkår, end der normalt kan opnås på de finansielle markeder. Kommissionen betragter støtteelementet i den finansielle garanti, der blev ydet i forbindelse med foranstaltning 7, og i den finansielle garanti, der blev ydet i forbindelse med foranstaltning 8, betragtes af som værende forskellen mellem den rentesats, som CWP havde skullet betale i forbindelse med et lån på markedsvilkår (dvs. uden finansiel garanti), og den rentesats, som reelt gjaldt for det sikrede lån. Da CWP på det tidspunkt, hvor de finansielle garantier og lånet blev ydet, var i store finansielle vanskeligheder, kan støtteelementet udgøre op til 100 % af de finansielle garantier, da CWP ikke havde kunnet opnå lån uden finansielle garantier. I henhold til Kommissionens meddelelse om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (21) skal referencesatsen afspejle den gældende gennemsnitlige rentesats i de forskellige medlemsstater for mellem- og langfristede lån med normal sikkerhed. Ydermere fremgår det af meddelelsen, at den således fastsatte referencesats er en minimumssats, der kan forhøjes i tilfælde af særlige risici (f.eks. en virksomhed i vanskeligheder). I dette tilfælde kan forhøjelsen være på 400 basispoint eller mere. Derfor mener Kommissionen i det foreliggende tilfælde, at CWP uden de finansielle garantier mindst havde skullet betale en rentesats svarende til referencesatsen plus 400 basispoint. De enkelte finansielle garantiers støtteelement består derfor af forskellen mellem referencesatsen plus 400 basispoint og den rentesats, der skulle betales for det lån, som blev sikret med den finansielle garanti.

(108)

Lignende overvejelser gælder for konverteringen af de finansielle garantier til lån ydet af BvS. Efter Kommissionens opfattelse blev lånene ydet til en rentesats, der er lavere end den rentesats, som CWP kunne opnå på markedet. Støtteelementet i BvS-lånet i forbindelse med foranstaltning 7 (inkl. 7a) og BvS-lånet i forbindelse med foranstaltning 8 (inkl. 8a) består altså af forskellen mellem den rentesats, som CWP havde kunnet opnå på markedet i forbindelse med et sådant lån, og den rentesats, som skulle betales for det lån, der blev ydet af BvS. Efter Kommissionens opfattelse havde CWP skullet betale en rentesats, der mindst svarer til referencesatsen plus 400 basispoint. De enkelte låns støtteelement består altså af forskellen mellem referencesatsen plus 400 basispoint og den rentesats, der rent faktisk skulle betales for det lån, der blev ydet.

E. Forenelighed

(109)

Foranstaltning 4, 5, 6, 7 (inkl. 7a) og 8 (inkl. 8a) skal Kommissionen vurdere som ad hoc-støtte. Artikel 87, stk. 2 og 3, i EF-traktaten indeholder bestemmelser om undtagelser fra det overordnede forbud mod støtte i artikel 87, stk. 1.

(110)

Undtagelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2, finder ikke anvendelse i det foreliggende tilfælde, da der hverken er tale om støtte af social karakter til enkelte forbrugere eller om støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder, eller om støtteforanstaltninger for økonomien i visse af Tysklands områder, som er påvirket af Tysklands deling. Tyskland har ikke gjort disse undtagelsesbestemmelser gældende.

(111)

Artikel 87, stk. 3, litra a) og c), i EF-traktaten indeholder yderligere undtagelsesbestemmelser. Da hovedmålet med støtten ikke er regional udvikling, men genoprettelse af den langsigtede rentabilitet for en virksomhed i vanskeligheder, kan der i dette tilfælde kun være tale om godkendelse af omstruktureringsstøtten. Hvad angår omstruktureringsstøtte, henvises der navnlig til undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra c), i EF-traktaten.

(112)

Til brug ved vurderingen af rednings- og omstruktureringsstøtte har Kommissionen udgivet Fællesskabets rammebestemmelser (1994) (22), som finder anvendelse i dette tilfælde (23). Betingelserne for anvendelse af Fællesskabets rammebestemmelser (1994) undersøges nedenfor.

(113)

Ingen af de andre grundlag for forenelighed, navnlig ikke Fællesskabets rammebestemmelser for f.eks. forskning og udvikling, miljøbeskyttelse, små og mellemstore virksomheder, beskæftigelse og uddannelser eller risikokapital, kan efter Kommissionens mening anvendes.

(114)

I henhold til punkt 2.1 i Fællesskabets rammebestemmelser (1994) skal de finansielle svagheder hos en virksomhed, der modtager støtte til omstruktureringen, skyldes utilfredsstillende effektivitet på et tidligere tidspunkt og ugunstige fremtidsudsigter. De typiske symptomer er ofte faldende indtjeningsevne eller voksende underskud, faldende omsætning, voksende lagerbeholdninger, overskudskapacitet, faldende cash flow, stigende gældsætning, stigende finansieringsudgifter og faldende nettoformue.

(115)

På det tidspunkt, hvor CWP blev givet støtte, havde virksomheden et voksende underskud, og den stod over for alvorlige likviditetsproblemer som beskrevet indgående ovenfor. Derfor mener Kommissionen, at CWP på det tidspunkt, hvor virksomheden blev givet støtte, kunne betegnes som en virksomhed i vanskeligheder.

(116)

Det er en absolut betingelse, at omstruktureringsplanen inden for et rimeligt tidsrum og på basis af en realistisk vurdering af virksomhedens fremtidige driftsvilkår skal kunne gøre virksomheden rentabel på længere sigt. Omstruktureringsstøtten må derfor være betinget af en bæredygtig omstruktureringsplan. En omstruktureringsplan omfatter normalt omorganisering og rationalisering af forretningsområderne på et mere effektivt grundlag. Der skal bl.a. tages hensyn til de forhold, der forårsagede vanskelighederne.

(117)

I CWP's tilfælde kan det konstateres, at en første omstrukturering efter privatiseringen slog fejl. Der blev i 1997 gennemført endnu en omstrukturering på grundlag af de to dokumenter, der henvises til under betragtning 40 og 41. På trods af forskellene mellem de to omstruktureringer var strategien åbenbart rettet mod at indføre vådprocessen, hvilket nødvendiggjorde etableringen af et ekstraktionsanlæg, som gør det muligt at anvende MGA som råmateriale og mindsker behovet for at købe elementært fosfor til en høj pris. Derudover skulle kvaliteten af det vigtigste slutprodukt, fosfat, forbedres. De to mål var forbundet med hinanden: CWP kunne kun opnå en rentabel produktion af fosfat på grundlag af råmaterialer, som er tilgængelige i større mængder og til gunstigere priser, ved hjælp af vådprocessen. For at kunne fastslå om strategien fra 1996 var bæredygtig, er det nødvendigt at vurdere de foranstaltninger, der havde indførelse af vådprocessen som formål.

(118)

Som det fremgår af Prayon-Rupels ekspertudtalelse, kan den nye produktionsmetode ikke indføres ved hjælp af beskedne ændringer af de bestående anlæg. Vådprocessen kræver helt andre anlæg end den termiske proces og nødvendiggør bl.a. for- og efterbehandling af produktet, herunder defluoridering, koncentrering, blegning osv. Disse faser var der ikke taget højde for i strategien fra 1996. Forbehandlingsfasen blev indført i december 1997, hvor projektet allerede var blevet iværksat, efter at en række laboratorieforsøg havde påvist nødvendigheden heraf. Sådanne forsøg burde have været gennemført, før projektet blev påbegyndt, således at de kunne have været anvendt som grundlag for beregningen af de samlede udgifter. I DLM-undersøgelsen vedrørende muligheden for etablering af anlægget fra november 1997 nævnes nødvendigheden af at forbehandle fosforsyren i forbindelse med vådprocessen også. Denne undersøgelse burde have været gennemført før udarbejdelsen af omstruktureringsplanen og have været anvendt som grundlag for beregning af omkostningerne og finansieringsbehovet i forbindelse med omstruktureringen. Efterbehandlingen blev først indført i begyndelsen af 1999, på trods af at CWP oplyser, at den kun blev nødvendig, fordi virksomhedens leverandør ikke længere kunne levere syre af en passende kvalitet. Kommissionen er dog ikke af samme opfattelse: Aftalen mellem CWP og leverandøren er fra juli 1998, mens planen blev udarbejdet i 1996. Det skulle således allerede i 1996 have stået klart, at en efterbehandlingsfase var nødvendig, navnlig for at få produkter med en høj renhedsgrad til fødevareindustrien i overensstemmelse med CWP's planer. For- og efterbehandlingen forudsætter også større anlæg, hvilket CWP konstaterede i 1999. Dette burde også have været forudset fra begyndelsen.

(119)

Derudover findes der i dokumenterne fra 1996, som er grundlaget for omstruktureringsplanen, ingen tilfredsstillende løsning på problemet vedrørende det yderst giftige raffinat. Dette problem nævnes overhovedet ikke og nævnes heller ikke i anmeldelsen fra 1997. I DLM-undersøgelsen vedrørende muligheden for etablering af anlægget fra november 1997 hedder det, at fosfat udvundet af (fosforsyreholdigt) raffinat har et for højt indhold af metal, og at det skal fastlægges, hvor stort et indhold der kan accepteres. Med andre ord peges der i undersøgelsen på et problem og en mulig løsningsmodel, men løsningen er ikke angivet. Senere håbede CWP vel på, at raffinatet kunne sælges, men måtte konstatere, at der ikke var nogen efterspørgsel, hvilket bidrog til den akutte finansielle krise i 2000. Allerede i udarbejdelsesfasen i 1996 burde det have været klart, at der skulle findes en løsning på problemet vedrørende det giftige raffinat. Hvis denne løsning bestod i at sælge det, burde det have været undersøgt ved hjælp af en markedsundersøgelse, om dette overhovedet ville være muligt. I dokumenterne fra 1996 og 1997 bliver problemet ikke engang nævnt.

(120)

På grund af den utilstrækkelige planlægning af de tiltag, som var nødvendige for at nå målet, blev omkostningerne i forbindelse med investeringsprogrammet og navnlig ekstraktionsanlægget helt klart undervurderet. Tyskland deler ikke dette synspunkt og forelagde en undersøgelse vedrørende omkostningerne forbundet med ekstraktionsanlægget, som DLM havde gennemført. I det fire sider lange dokument, der er baseret på teoretiske beregninger, som skal dokumenteres ved hjælp af praktiske test, findes der kun en liste over omkostninger forbundet med fremstilling af fosforsyre ved hjælp af vådprocessen. Der bliver ikke givet et overslag over de omkostninger, der er forbundet med at bygge selve anlægget. Derfor vurderes det stadig, at omkostningerne forbundet med investeringsprogrammet og navnlig ekstraktionsanlægget ikke er blevet beregnet med den rette omhu i forbindelse med fastlæggelsen af omstruktureringsstrategien. Dette bekræftes efterfølgende, idet omkostningerne blev stærkt undervurderet. Det ekstraktionsanlæg, som man planlagde at bygge i 1996, og som skulle koste 3,07 mio. EUR (6 mio. DEM), havde indtil 2000/2001, hvor arbejdet blev indstillet på grund af likviditetsmangel, kostet 7,72 mio. EUR (15,1 mio. DEM). De samlede investeringer, som efter planen fra 1996 skulle beløbe sig til 7,67 mio. EUR, var i 2000/2001 steget til 17,93 mio. EUR.

(121)

Den manglende faktiske planlægning, for så vidt angår omstruktureringsforanstaltningerne og investeringsomkostningerne, medførte uvægerligt, at ekstraktionsanlægget ikke blev færdigt til 1998, og at CWP ikke havde genoprettet sin rentabilitet i 2000, som det oprindeligt var planlagt. I 2000 havde CWP ikke tilbagebetalt nogen af de lån, som virksomheden var blevet ydet, ekstraktionsanlægget var langt fra at være færdigt, virksomheden var stadig afhængig af elementært fosfor og stod over for en truende konkurs. Man kan således gå ud fra, at omstruktureringsstrategien fra 1996 var slået fejl i 2000.

(122)

Tyskland er dog af en anden mening. Set fra tysk side har CWP afsluttet omstruktureringen af dette forretningsområde på vellykket vis, idet virksomheden undgik konkurs ved at sælge fosfatforretningen til TI. Omstruktureringen af forretningsområdet fosforsyre vil efter Tysklands opfattelse blive afsluttet på vellykket vis, så snart TI har betalt den udestående del af købsprisen, da CWP så vil kunne færdiggøre det innovative ekstraktionsanlæg og genetablere sin rentabilitet. Til støtte for denne påstand vedlagde Tyskland en ekspertudtalelse fra Dr. Scheibitz af 25. juli 2000. Tyskland konkluderer, at den oprindelige strategi var vellykket, og — selv om Kommissionen ikke deler denne opfattelse — at ændringerne af den oprindelige plan har sikret CWP's rentabilitet.

(123)

Kommissionen kan ikke acceptere denne opfattelse. For det første kan CWP's omstrukturering ikke opdeles i to forretningsområder (fosfat og fosforsyre): Der var tale om en virksomhed, som var i vanskeligheder, og der blev udarbejdet en omstruktureringsstrategi for den. Derudover hænger omstruktureringen af de to områder sammen: En effektiv fosfatproduktion var kun mulig, hvis CWP kunne forlade sig på en rentabel produktion af fosforsyre. Selv hvis CWP udvidede udbuddet af produkter og potentielt også formåede at forbedre kvaliteten af fosfatet, ville det ikke på noget tidspunkt være muligt at opnå en effektiv produktion, fordi virksomheden stadig var afhængig af elementært fosfor. Det forhold, at CWP for at undgå en truende konkurs trak sig tilbage fra sit traditionelle marked ved at sælge fosfatforretningen, kan ikke betragtes som en vellykket omstrukturering, men er derimod bevis for, at den oprindelige plan slog fejl. Derudover kan det konstateres, at omstruktureringen ikke blev tilendebragt. Ekstraktionsanlægget, som efter planen skulle have været færdigt i 1998, dvs. før »salget« af fosfatforretningen til TI, kan endnu ikke tages i drift, og anlæggene til fremstilling af fosforsyre ved hjælp af den termiske proces er blevet lukket. Kommissionen kan ikke betragte dette som en ændring af den oprindelige omstruktureringsplan: Det står klart, at den oprindelige strategi var slået fuldstændig fejl i 2000, og at CWP siden da har befundet sig i en helt anden situation.

(124)

Kommissionen kan heller ikke være enig med Tyskland i, at den modificerede strategi har forbedret CWP's chancer for at overleve. Kommissionen konstaterer, at der i ekspertudtalelsen fra Dr. Scheibitz, som Tyskland forelægger som dokumentation for den tekniske gennemførlighed af ekstraktionsanlægget, peges på to hovedproblemer. For det første kan anlægget ikke drives, hvis ikke problemet med raffinatet bliver løst. For det andet har CWP åbenbart ikke planlagt nogen pilotfase, som klart kunne vise, om der var problemer med anlægget. Som det kunne forventes, stod CWP, kort efter at ekspertudtalelsen var blevet udarbejdet, umiddelbart foran en konkurs. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at problemet med raffinatet ikke er blevet løst. Selv hvis CWP færdiggør anlægget, kan der uden en pilotfase opstå yderligere problemer. Sluttelig konstaterer Kommissionen, at CWP er en lille aktør på et vanskeligt og stærkt koncentreret marked, som beherskes af store virksomheder som Rhodia, Astaris, Prayon og TI. CWP har åbenbart ikke let adgang til finansiering og lider under en kronisk likviditetsmangel. Selv færdiggørelse af ekstraktionsanlægget ville ikke automatisk kunne sikre virksomhedens overlevelse.

(125)

Sluttelig mener Kommissionen, at strategien fra 1996 ikke var planlagt omhyggeligt, at visse faser manglede, og at omkostningerne blev undervurderet. En sådan strategi kunne ikke sikre genoprettelse af rentabiliteten på langt sigt. De talrige ændringer af planen bekræfter dette. Det er derfor ikke overraskende, at CWP på det tidspunkt, hvor omstruktureringen skulle have været afsluttet på vellykket vis, stod umiddelbart foran en konkurs. Kommissionen mener ydermere, at strategien fra 1996, som støtten blev ydet til, var slået fuldstændig fejl i 2000, og at der ikke er garanti for, at CWP kan overleve på længere sigt. Følgelig er betingelserne i punkt 3.2.2., nr. i), i Fællesskabets rammebestemmelser (1994) klart ikke opfyldt.

(126)

Støttens størrelse og intensitet skal være begrænset til det for omstruktureringen strengt nødvendige minimum og stå i forhold til de fordele, der forventes fra Fællesskabets synspunkt. Støttemodtagerne vil derfor normalt skulle yde et betydeligt bidrag til omstruktureringsprogrammet af egne midler eller gennem finansiering udefra på markedsvilkår. Desuden skal støtten ydes på en sådan måde, at virksomheden ikke modtager overskydende likviditet, som kan anvendes til aggressive og markedsfordrejende aktiviteter på aktivitetsområder uden tilknytning til omstruktureringsprocessen.

(127)

Ifølge Tysklands oplysninger fra 1997 skulle omstruktureringsomkostningerne beløbe sig til i alt 12,88 mio. EUR, som det fremgår af tabel 4. I svaret vedrørende indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure oplyste Tyskland, at de samlede omkostninger forbundet med omstruktureringen beløber sig til 18,87 mio. EUR, som det fremgår af tabel 5.

(128)

To poster nævnes i anmeldelsen fra 1997 som støttemodtagerens bidrag til omstruktureringen: finansiering af investeringer på 5,11 mio. EUR (10 mio. DEM) og aktionærernes bidrag, der oprindeligt var på 0,15 mio. EUR (0,3 mio. DEM). Som det blev konstateret ved indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure, var investeringspligten, som blev accepteret to år før påbegyndelse af omstruktureringen, en forudsætning for privatiseringen i 1994 og ikke et bidrag til omstruktureringen i 1996. Derudover omfattede denne investeringspligt kun, at der skulle gennemføres investeringer for 5,11 mio. EUR. Derfor kan denne pligt ikke betragtes som et privat investorbidrag til omstruktureringen i 1996.

(129)

Lån, der er sikret med statslige finansielle garantier, kan ikke betragtes som private investorbidrag, som CWP påstår.

(130)

I svaret vedrørende påbuddet om oplysninger anfører Tyskland en leverandørkredit fra Vopelius som investorbidrag. Det kan konstateres, at der i den forbindelse ikke er tale om en kredit som sådan, men om en udskydelse af betalingen for leverancer af råmaterialer fra Vopelius på flere uger. Det beløb på 2,75 mio. EUR, som Tyskland anfører som investorbidrag, er i virkeligheden Vopelius’ uindfriede fordring fra januar 1998. Fordringens størrelse varierer konstant. I januar 1997 var den på 0,73 mio. EUR, hvorefter den i april faldt til 0,4 mio. EUR, før den i januar 1998 igen steg. Denne kortvarige udskydelse af betalingen vedrørende forpligtelser, der ikke har noget at gøre med finansieringen af omstruktureringsomkostningerne, kan ikke betragtes som egne bidrag til omstruktureringen.

(131)

De andre foranstaltninger, der nævnes som egne bidrag i Tysklands svar vedrørende påbuddet om oplysninger, er fra tiden efter 1998 og vedrører altså ikke den støtte, der blev givet i slutningen af 1996/begyndelsen af 1997, eller den oprindelige omstruktureringsplan.

(132)

Selv hvis Kommissionen tog hensyn til de planlagte omstruktureringsomkostninger, som de oprindeligt var blevet anmeldt af Tyskland (12,88 mio. EUR), og anerkendte virksomhedens tegnede kapital på 0,29 mio. EUR samt de 0,15 mio. EUR, der i anmeldelsen fra 1997 anføres som aktionærernes egne bidrag, ville den komme frem til, at egne bidrag kun udgør 3,4 % af omstruktureringsomkostningerne, hvilket naturligvis er utilstrækkeligt, selv hvis man tager hensyn til den hidtidige praksis, hvad angår støtte til virksomheder, der hører hjemme i de østtyske delstater.

(133)

Følgelig er kravet om, at støtten skal stå i forhold til omkostningerne og fordelene ved omstruktureringen, ikke opfyldt. Det er åbenbart, at kravene i punkt 3.2.2, nr. iii) i Fællesskabets rammebestemmelser (1994) ikke opfyldes.

(134)

Som allerede nævnt er omstruktureringsplanen fra 1996 ikke blevet gennemført. Følgelig er betingelserne i punkt 3.2.2, nr. iv) i Fællesskabets rammebestemmelser (1994) ikke opfyldt.

F. Konklusion

(135)

En forudgående vurdering viser, at støtten, som den oprindeligt var blevet planlagt og ydet, ikke opfylder betingelserne i Fællesskabets rammebestemmelser (1994), og derfor ikke kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet. Derudover kan det konstateres, at senere begivenheder såvel i løbet af den periode, hvor der blev gennemført yderligere foranstaltninger, som efter at de sidste foranstaltninger blev gennemført, bekræfter denne konklusion: Det står klart, at den oprindelige strategi, som var genstand for støtten, er slået fejl, og at virksomhedens fremtid er højst usikker.

(136)

Derfor betragter Kommissionen den støtte, som CWP har modtaget, som uforenelig med fællesmarkedet. I overensstemmelse med artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (24) (nu artikel 88) bestemmer Kommissionen i negative beslutninger om ulovlig støtte, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra støttemodtageren, medmindre det vil være i modstrid med et generelt princip i fællesskabslovgivningen.

(137)

I dette tilfælde er alle støtteforanstaltningerne, herunder de foranstaltninger, der oprindeligt blev anmeldt, allerede blevet gennemført og ikke blevet godkendt ved en gyldig beslutning truffet af Kommissionen. De må dermed anses for at være ulovlig støtte. I betragtning af at den tidligere beslutning blev anfægtet inden for søgsmålfristen og derpå annulleret af Retten i Første Instans, udelukker de generelle principper i fællesskabslovgivningen og navnlig retssikkerhedsprincippet eller princippet om den berettigede forventning ikke tilbagesøgning. Dette er i overensstemmelse med domstolenes relevante praksis (25). Såfremt Retten fastslog noget andet, ville den kontrol, Fællesskabets retsinstanser udøver med lovligheden af fællesskabsinstitutionernes retsakter i henhold til EF-traktatens artikel 220, artikel 230, stk. 1, og artikel 233 blive frataget sin effektive virkning (26). Der kan således ikke skelnes mellem de oprindeligt anmeldte støtteforanstaltninger og de støtteforanstaltninger, der fra begyndelsen blev gennemført ulovligt.

(138)

Kommissionen mener derfor, at Tyskland inden for to måneder fra datoen for denne beslutning skal iværksætte tilbagesøgning af støtten inklusive renter fra støttemodtageren. Kommissionen finder det desuden nødvendigt, at Tyskland inden for to måneder fra datoen for denne beslutning fremsender dokumentation for, at der er blevet indledt en tilbagesøgningsprocedure mod modtageren af den ulovlige støtte (f.eks. cirkulærer eller tilbagesøgningsanmodninger) —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Tysklands statsstøtte til fordel for Chemische Werke Piesteritz er uforenelig med fællesmarkedet.

Støtten omfatter følgende foranstaltninger:

1)	Foranstaltning 4: Eftergivelse af købsprisen på 3 181 769 EUR.

2)	Foranstaltning 5: Eftergivelse af 237 239 EUR i renter, som er påløbet købsprisen indtil slutningen af 1996.

3)	Foranstaltning 6: Investeringstilskud på 1 799 747 EUR.

Foranstaltning 7 (inkl. 7a): Finansiel garanti/lån fra BvS på 644 228 EUR. Støtteelementet i den finansielle garanti beregnes som forskellen mellem referencesatsen plus 400 basispoint og den rentesats, der skulle betales for det lån, som blev sikret med den finansielle garanti. Lånets støtteelement svarer til forskellen mellem referencesatsen plus 400 basispoint og den rentesats, der skulle betales for det lån, som BvS ydede.

Foranstaltning 8 (inkl. 8a): Finansiel garanti/lån fra BvS på 869 196 EUR. Støtteelementet i den finansielle garanti beregnes som forskellen mellem referencesatsen plus 400 basispoint og den rentesats, der skulle betales for det lån, som blev sikret med den finansielle garanti. Lånets støtteelement svarer til forskellen mellem referencesatsen plus 400 basispoint og den rentesats, der skulle betales for det lån, som BvS ydede.

Artikel 2

1. Tyskland træffer alle nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge den i artikel 1 omhandlede støtte, som allerede ulovligt er udbetalt til støttemodtageren.

Inden for to måneder efter meddelelsen af nærværende beslutning stilles lånet under foranstaltning 7 (inkl. 7a) og lånet under foranstaltning 8 (inkl. 8a) ikke længere til rådighed.

2. Tilbagesøgningen skal ske uopholdeligt og i overensstemmelse med national lovgivning, hvis denne giver mulighed for at efterkomme beslutningen hurtigt og effektivt. De beløb, der kræves tilbagebetalt, omfatter renter fra det tidspunkt, hvor modtageren har haft rådighed over den ulovlige støtte, indtil beløbets faktiske tilbagebetaling. Renterne beregnes i henhold til bestemmelserne i kapitel V i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 (27).

Artikel 3

Tyskland underretter senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterkomme beslutningen.

Til dette formål anvender Tyskland spørgeskemaet i bilaget til denne beslutning. Navnlig fremsender Tyskland dokumentation for, at der er blevet indledt en tilbagesøgningsprocedure mod modtageren af den ulovlige støtte.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Bruxelles, den 2. marts 2005.

På Kommissionens vegne

Neelie KROES

Medlem af Kommissionen

(1) EFT C 226 af 11.8.2001, s. 2.

(2) EFT C 51 af 18.2.1998, s. 7.

(3) Dom afsagt af Retten i Første Instans den 15. marts 2001, sag T-73/98, Société Chimique Prayon Rupel SA mod Kommission, Sml. 2001 II, s. 867.

(4) Jf. fodnote 1.

(5) CWP ændrede i 1998 regnskabsmetode. Oplysningerne for 1998 vedrører perioden oktober-december 1998.

(6) I forbindelse med påbuddet om oplysninger meddelte Tyskland Kommissionen, at CWP er 100 % ejer af selskabet, KEB Kali Elektrolyse GmbH, Bitterfeld. Dette datterselskab var blevet grundlagt i 1998 med henblik på at drive et kalium-elektrolyse-anlæg. Da dette ikke gik, ændrede virksomheden navn til Vopelius-Bioprodukte GmbH og blev derefter solgt til Vopelius Chemie AG.

(7) http://www.bvt.de/

(8) Dele af denne tekst blev udeladt for at sikre, at ingen fortrolige oplysninger offentliggøres; de pågældende dele er omgivet af firkantede parenteser og forsynet med en asterisk.

(9) http://europa.eu.int/comm/competition/state_aid/others/reference_rates.html

(10) Liste vedrørende den del af BvS’s forhandlinger, der i august 1999 var blevet anmeldt som værende tilendebragt, nr. 33. Eftergivelsen skete på den betingelse, at hvis CWP fik en ny partner, skulle denne yde et likviditetsbaseret kapitalindskud på 2,05 mio. EUR (4 mio. DEM).

(11) Ekspertudtalelse »Reinigung von Nassphosphorsäure durch Flüssig-flüssig-Extraktion«, DLM, november 1997.

(12) »Betriebskostenabschätzung für eine Extraktionsanlage zur Extraktion von Nassphosphorsäure«, DLM, september 1996.

(13) Bilag 42 til brevet af 4. juli 2003.

(14) Jf. fodnote 3.

(15) EFT C 368 af 23.12.1994, s. 12.

(16) EFT L 107 af 30.4.1996, s. 4.

(17) Af punkt 3.1 i THA-ordning N 768/94 fremgår det, at Kommissionen kun skal underrettes om privatiseringsforanstaltninger, hvis virksomheden på tidspunktet for privatiseringen beskæftiger mere end 250 medarbejdere (SG(95) D/1062 af 1.2.1995).

(18) SG(92) D/17613 af 8.12.1992.

(19) N 413/91, Bürgschaftsrichtlinie des Landes Sachsen-Anhalt (delstaten Sachsen-Anhalts direktiv om finansielle garantier), SG(91) D/15633 af 8.8.1991.

(20) 26. Rahmenplan, Gemeinschaftsaufgabe »Verbesserung der regionalen Wirtschaftsstruktur« (delstaternes fællesprogram for udvikling af den regionale økonomiske struktur), N 123/97, SG(97) D/7104 af 18.8.1997 og SG(98) D/7191 af 18.8.1998.

(21) EFT C 273 af 9.9.1997, s. 3.

(22) Jf. fodnote 14.

(23) Af punkt 7.5 i rammebestemmelserne fra 1999 fremgår det, at Kommissionen vil undersøge, om en rednings- og omstruktureringsstøtte, der er ydet uden Kommissionens godkendelse, er i overensstemmelse med fællesmarkedet på grundlag af de rammebestemmelser, der gælder på tidspunktet for støttens ydelse, (EFT C 288 af 9.10.1999, s. 2).

(24) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(25) Dom afsagt af EF-Domstolen den 14. januar 1997 i sag C-169/95, Kongeriget Spanien mod Europa-Kommissionen, Sml. 1997 I, s. 135 og Dom afsagt af Retten i Første Instans den 5. august 2003 i de forenede sager T-116/01 og T-118/01, P&O European Ferries (Vizcoya) og Diputación Foral de Vizcoya mod Europa-Kommission, Sml. 2003 II, s. 2957.

(26) Forenede sager T-116/01 og T-118/01, der er nævnt i betragtning 209.

(27) EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1.

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 296

Dansk udgave	Retsforskrifter	48. årgang 12. november 2005

Indhold		I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
		Kommissionens forordning (EF) nr. 1844/2005 af 11. november 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	1
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 1845/2005 af 11. november 2005 om åbning af en løbende licitation med henblik på salg på EF-markedet af majs fra det tjekkiske interventionsorgan	3
		Kommissionens forordning (EF) nr. 1846/2005 af 11. november 2005 om fastsættelse af mindstesalgspriserne for smør med henblik på den 174. særlige licitation, der afholdes i forbindelse med den løbende licitation, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2571/97	6
		Kommissionens forordning (EF) nr. 1847/2005 af 11. november 2005 om fastsættelse af maksimumsstøttebeløbene for fløde, smør og koncentreret smør med henblik på den 174. særlige licitation, der afholdes i forbindelse med den løbende licitation, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2571/97	8
		Kommissionens forordning (EF) nr. 1848/2005 af 11. november 2005 om fastsættelse af maksimumsstøtten for koncentreret smør for den 346. særlige licitation, der foretages i forbindelse med den i forordning (EØF) nr. 429/90 fastsatte løbende licitation	10
		Kommissionens forordning (EF) nr. 1849/2005 af 11. november 2005 om fastsættelse af minimumssalgsprisen for smør i forbindelse med den 30. dellicitation under den løbende licitation som omhandlet i forordning (EF) nr. 2771/1999	11
		Kommissionens forordning (EF) nr. 1850/2005 af 11. november 2005 om fastsættelse af minimumssalgsprisen for skummetmælkspulver i forbindelse med den 29. dellicitation under den løbende licitation som omhandlet i forordning (EF) nr. 214/2001	12
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 1851/2005 af 11. november 2005 om koefficienter for korn, der eksporteres i form af Irish whiskey, for perioden 2005/2006	13
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2005 af 11. november 2005 om koefficienter for korn, der eksporteres i form af Scotch whisky, for perioden 2005/06	15
	*	Kommissionens direktiv 2005/77/EF af 11. november 2005 om ændring af bilag V til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet	17

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	052	66,1
	096	36,8
	204	71,6
	999	58,2
0707 00 05	052	111,0
	204	23,8
	999	67,4
0709 90 70	052	109,5
	204	95,7
	999	102,6
0805 20 10	204	69,6
0805 20 10	999	69,6
0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90	052	69,6
	624	114,3
	999	92,0
0805 50 10	052	67,2
	388	54,9
	999	61,1
0806 10 10	052	114,0
	400	228,0
	508	259,4
	624	162,5
	720	99,7
	999	172,7
0808 10 80	388	110,4
	400	106,5
	404	98,6
	512	131,2
	720	26,7
	800	160,7
	804	82,0
	999	102,3
0808 20 50	052	106,4
	720	44,3
	999	75,4

1	2	3	4
Nummerering af de bydende	Partiets nr.	Mængde (t)	Tilbudt pris EUR/t
1
2
3
osv.

(EUR/100 kg)
Formel			A		B
Valgt fremgangsmåde			Med røbestoffer	Uden røbestoffer	Med røbestoffer	Uden røbestoffer
Mindste salgspris	Smør ≥ 82 %	Til det ubehandlede smør	206	210	—	210
Mindste salgspris	Smør ≥ 82 %	Koncentreret	204,1	—	—	—
Forarbejdningssikkerhed		Til det ubehandlede smør	79	79	—	79
Forarbejdningssikkerhed		Koncentreret	79	—	—	—

	II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
	Rådet
*	Rådets afgørelse af 8. november 2005 om beskikkelse af et medlem af Regionsudvalget	18
	Kommissionen
*	Kommissionens beslutning af 2. marts 2005 om Tysklands statsstøtte til fordel for Chemische Werke Piesteritz (meddelt under nummer K(2005) 427) ( 1 )	19
*	Kommissionens beslutning af 11. november 2005 om ændring af beslutning 97/569/EF for så vidt angår optagelse af en virksomhed i Sydafrika på midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne tillader import af kødprodukter (meddelt under nummer K(2005) 4283) ( 1 )	39
*	Kommissionens beslutning af 11. november 2005 om afvisning af at optage naled i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette stof (meddelt under nummer K(2005) 4351) ( 1 )	41
*	Kommissionens beslutning af 11. november 2005 om EF-tilskud for 2005 til dækning af Belgiens, Frankrigs og Nederlandenes udgifter til bekæmpelse af skadegørere på planter eller planteprodukter (meddelt under nummer K(2005) 4356)	42

Koefficienter for Irland
Anvendelsesperiode	Koefficient
	for byg til fremstilling af Irish whiskey, kategori B (1)	for korn til fremstilling af Irish whiskey, kategori A
1. oktober 2005 til 30. september 2006	0,388	1,019

Koefficienter for Det Forenede Kongerige
Anvendelsesperiode	Koefficient
	for byg forarbejdet til malt til fremstilling af malt whisky	for korn til fremstilling af grain whisky
1. oktober 2005 til 30. september 2006	0,543	0,551


	(1) EØS-relevant tekst.