17.8.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 212/1

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1340/2005

af 16. august 2005

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)	Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 17. august 2005.

---

(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1947/2002 (EFT L 299 af 1.11.2002, s. 17).

---

---

17.8.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 212/3

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1341/2005

af 16. august 2005

om fastsættelse for produktionsåret 2005/06 af støtten til dyrkning af druer bestemt til produktion af tørrede druer af bestemte sorter og af støtten til genbeplantning af vindyrkningsarealer, der er angrebet af phylloxera

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager (1), særlig artikel 7, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Artikel 7, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 2201/96 indeholder kriterierne for fastsættelsen af støtte til dyrkning af druer bestemt til produktion af tørrede druer af sultanas- og Moscatel-sorterne og af korender.

(2)

I henhold til artikel 7, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 2201/96 er der mulighed for at graduere støtten alt efter, hvilken druesort der er tale om. Der er ligeledes mulighed for at graduere støtten under hensyntagen til andre faktorer, der kan indvirke på udbyttet. For så vidt angår sultanas, bør støtten derfor også gradueres for de arealer, der er angrebet af phylloxera.

(3)

I produktionsåret 2004/05 blev der ved kontrollen af de arealer, der anvendes til dyrkning af de druesorter, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 2201/96, ikke konstateret nogen overskridelse af det maksimale garantiareal, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1621/1999 af 22. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår støtte til dyrkning af druer bestemt til produktion af tørrede druer af bestemte sorter (2).

(4)	Støtten til dyrkning af de nævnte druer bør fastsættes for produktionsåret 2005/06.

(5)	Støtten til de producenter, der genbeplanter deres vindyrkningsarealer for at bekæmpe phylloxera, bør ligeledes fastsættes i henhold til artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2201/96.

(6)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Forarbejdede Frugter og Grøntsager —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   For produktionsåret 2005/06 fastsættes den dyrkningsstøtte, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2201/96, til:

a)	2 603 EUR/ha for de arealer, der anvendes til dyrkning af druer af sultanassorten, og som er angrebet af phylloxera eller genbeplantet for mindre end fem år siden

b)	3 569 EUR/ha for de øvrige arealer, der anvendes til dyrkning af druer af sultanassorten

c)	3 391 EUR/ha for de arealer, der anvendes til dyrkning af korender

d)	969 EUR/ha for de arealer, der anvendes til dyrkning af druer af Moscatel sorten.

2.   For produktionsåret 2005/06 fastsættes den støtte til genbeplantning, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2201/96, til 3 917  EUR/ha.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 386/2004 (EUT L 64 af 2.3.2004, s. 25).

(2)  EFT L 192 af 24.7.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1880/2001 (EFT L 258 af 27.9.2001, s. 14).

---

17.8.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 212/5

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1342/2005

af 16. august 2005

om udligningsgodtgørelse til producentorganisationer for tun leveret til forarbejdningsindustrien i perioden 1. januar-31. marts 2004

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (1), særlig artikel 27, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der kan på visse betingelser ydes udligningsgodtgørelse efter artikel 27 i forordning (EF) nr. 104/2000 til EF's tunproducentorganisationer for den mængde tun, der blev leveret til forarbejdningsindustrien i det kvartal, som priskonstateringerne gælder, hvis både den gennemsnitlige salgspris på EF-markedet i det pågældende kvartal og importprisen, i givet fald forhøjet med udligningsafgiften, på samme tid var lavere end 87 % af EF-producentprisen for den pågældende vare.

(2)

En analyse af situationen på EF-markedet har vist, at både den gennemsnitlige kvartalssalgspris og importprisen, jf. artikel 27 i forordning (EF) nr. 104/2000, for gulfinnet tun (Thunnus albacares) med en stykvægt på over 10 kg, gulfinnet tun (Thunnus albacares) med en stykvægt på højst 10 kg og bugstribet bonit (Euthynnus (Katsuwonus) pelamis) i perioden 1. januar-31. marts 2004 var lavere end 87 % af den gældende EF-producentpris som fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 2346/2002 (2).

(3)

Retten til godtgørelse bestemmes ud fra de salg, der er faktureret i det pågældende kvartal, og som ligger til grund for beregningen af den gennemsnitlige månedlige salgspris i henhold til artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2183/2001 af 9. november 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 for så vidt angår ydelse af udligningsgodtgørelse for tunfisk til konservesindustrien (3).

(4)	Ifølge artikel 27, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 104/2000 må godtgørelsen under ingen omstændigheder overstige forskellen mellem udløsningstærsklen og den pågældende vares gennemsnitlige salgspris på EF-markedet eller et fast beløb svarende til 12 % af denne tærskel.

(5)	Den mængde, for hvilken der kan ydes udligningsgodtgørelse, må for det pågældende kvartal under ingen omstændigheder overstige de grænser, der er fastsat i artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 104/2000.

(6)

Mængden af gulfinnet tun (Thunnus albacares) med en stykvægt på over 10 kg, gulfinnet tun (Thunnus albacares) med en stykvægt på højst 10 kg og bugstribet bonit (Euthynnus (Katsuwonus) pelamis), der er solgt og leveret til forarbejdningsindustrien i EF's toldområde, var i det pågældende kvartal større end mængden solgt og leveret i samme kvartal i de tre foregående fangstår. Da mængden overskrider den grænse, der er fastsat i artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 104/2000, bør den samlede mængde af disse varer, som der kan ydes godtgørelse for, begrænses.

(7)

I artikel 27, stk. 4, i forordning (EF) nr. 104/2000 er der fastsat et maksimum for godtgørelsen til hver producentorganisation, og den godtgørelsesberettigede mængde bør derfor fordeles mellem producentorganisationerne efter disses respektive produktion i samme kvartal i fangstårene 2001, 2002 og 2003.

(8)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskevarer —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For perioden 1. januar-31. marts 2004 ydes der udligningsgodtgørelse efter artikel 27 i forordning (EF) nr. 104/2000 for nedenstående varer og op til de ligeledes nedenfor anførte maksimumsbeløb:

(EUR/t)
Vare	Maksimumsgodtgørelse, jf. artikel 27, stk. 2, første og andet led, i forordning (EF) nr. 104/2000
Gulfinnet tun (Thunnus albacares) med en stykvægt på over 10 kg	127
Gulfinnet tun (Thunnus albacares) med en stykvægt på højst 10 kg	92
Bugstribet bonit (Euthynnus (Katsuwonus) pelamis)	52

Artikel 2

1.   Den samlede mængde pr. art, som der kan ydes udligningsgodtgørelse for, udgør for:

—	Gulfinnet tun (Thunnus albacares) med en stykvægt på over 10 kg: 21 089,066 t

—	Gulfinnet tun (Thunnus albacares) med en stykvægt på højst 10 kg: 4 531,090 t

—	Bugstribet bonit (Euthynnus (Katsuwonus) pelamis): 5 775,411 t.

2.   Fordelingen af den samlede mængde mellem de berørte producentorganisationer er anført i bilaget.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(2)  EFT L 351 af 28.12.2002, s. 3.

(3)  EFT L 293 af 10.11.2001, s. 11.

---

---

17.8.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 212/8

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1343/2005

af 16. august 2005

om udligningsgodtgørelse til producentorganisationer for tun leveret til forarbejdningsindustrien i perioden 1. april-30. juni 2004

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (1), særlig artikel 27, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der kan på visse betingelser ydes udligningsgodtgørelse efter artikel 27 i forordning (EF) nr. 104/2000 til EF's tunproducentorganisationer for den mængde tun, der blev leveret til forarbejdningsindustrien i det kvartal, som priskonstateringerne gælder, hvis både den gennemsnitlige salgspris på EF-markedet i det pågældende kvartal og importprisen, i givet fald forhøjet med udligningsafgiften, på samme tid var lavere end 87 % af EF-producentprisen for den pågældende vare.

(2)

En analyse af situationen på EF-markedet har vist, at både den gennemsnitlige kvartalssalgspris og importprisen, jf. artikel 27 i forordning (EF) nr. 104/2000, for gulfinnet tun (Thunnus albacares) med en stykvægt på over 10 kg i perioden 1. april-30. juni 2004 var lavere end 87 % af den gældende EF-producentpris som fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 2346/2002 (2).

(3)

Retten til godtgørelse bestemmes ud fra de salg, der er faktureret i det pågældende kvartal, og som ligger til grund for beregningen af den gennemsnitlige månedlige salgspris i henhold til artikel 4 i Kommissionenes forordning (EF) nr. 2183/2001 af 9. november 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 for så vidt angår ydelse af udligningsgodtgørelse for tunfisk til konservesindustrien (3).

(4)	Ifølge artikel 27, stk. 2, i forordning (EF) nr. 104/2000 må godtgørelsen under ingen omstændigheder overstige forskellen mellem udløsningstærsklen og den pågældende vares gennemsnitlige salgspris på EF-markedet eller et fast beløb svarende til 12 % af denne tærskel.

(5)	Den mængde, for hvilken der kan ydes udligningsgodtgørelse, må for det pågældende kvartal under ingen omstændigheder overstige de grænser, der er fastsat i artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 104/2000.

(6)

Mængden af gulfinnet tun (Thunnus albacares) med en stykvægt på over 10 kg, der er solgt og leveret til forarbejdningsindustrien i EF's toldområde, var i det pågældende kvartal større end mængden solgt og leveret i samme kvartal i de tre foregående fangstår. Da mængden overskrider den grænse, der er fastsat i artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 104/2000, bør den samlede mængde af disse varer, som der kan ydes godtgørelse for, begrænses.

(7)

I artikel 27, stk. 4, i forordning (EF) nr. 104/2000 er der fastsat et maksimum for godtgørelsen til hver producentorganisation, og den godtgørelsesberettigede mængde bør derfor fordeles mellem producentorganisationerne efter disses respektive produktion i samme kvartal i fangstårene 2001, 2002 og 2003.

(8)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskevarer —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For perioden 1. april-30. juni 2004 ydes der for gulfinnet tun (Thunnus albacares) med en stykvægt på over 10 kg udligningsgodtgørelse efter artikel 27 i forordning (EF) nr. 104/2000.

I overensstemmelse med artikel 27, stk. 2, første og andet led, i forordning (EF) nr. 104/2000 fastsættes maksimumsbeløbet for godtgørelsen til 24 EUR pr. ton.

Artikel 2

1.   Den samlede mængde, som der kan ydes udligningsgodtgørelse for, udgør 26 353,548 tons for gulfinnet tun (Thunnus albacares) med en stykvægt på over 10 kg.

2.   Fordelingen af den samlede mængde mellem de berørte producentorganisationer er anført i bilaget.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(2)  EFT L 351 af 28.12.2002, s. 3.

(3)  EFT L 293 af 10.11.2001, s. 11.

---

---

17.8.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 212/11

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1344/2005

af 16. august 2005

om ændring af forordning (EF) nr. 1555/96 for så vidt angår de mængder, der udløser tillægstold for æbler

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 33, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1555/96 af 30. juli 1996 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for anvendelse af tillægsimporttold for frugt og grøntsager (2) er der fastsat tilsyn med importen af de i bilaget anførte produkter. Tilsynet sker efter de bestemmelser, der er fastsat i artikel 308d i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3).

(2)

I forbindelse med anvendelsen af artikel 5, stk. 4, i den landbrugsaftale (4) der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, bør der på grundlag af de seneste disponible oplysninger for 2002, 2003 og 2004 foretages ændringer af de mængder, som udløser tillægstold for æbler.

(3)	Forordning (EF) nr. 1555/96 bør derfor ændres.

(4)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 1555/96 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. september 2005.

---

(1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).

(2)  EFT L 193 af 3.8.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 828/2005 (EUT L 137 af 31.5.2005, s. 21).

(3)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 883/2005 (EUT L 148 af 11.6.2005, s. 5).

(4)  EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.

---

---

17.8.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 212/13

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1345/2005

af 16. august 2005

om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med importlicenser for olivenolie

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 865/2004 af 29. april 2004 om den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven og om ændring af forordning (EØF) nr. 827/68 (1), særlig artikel 10, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Artikel 10 i forordning (EF) nr. 865/2004 fastsætter særlige bestemmelser for udstedelsen af importlicenser for olivenolie. Der bør fastsættes visse særlige gennemførelsesbestemmelser for udstedelsen af disse licenser.

(2)	Bestemmelserne i nærværende forordning supplerer bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (2).

(3)	Af hensyn til klarheden og gennemskueligheden bør Kommissionens forordning (EF) nr. 1476/95 af 28. juni 1995 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med importlicenser for olivenolie (3) ophæves fra den 1. november 2005.

(4)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2543/95 af 30. oktober 1995 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med eksportlicenser for olivenolie (4) fastsætter en obligatorisk ordning for udstedelse af eksportlicenser. I henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 865/2004 bliver udstedelsen af eksportlicenser en fakultativ foranstaltning, som afhænger af markedsudviklingen. Derfor bør forordning (EF) nr. 2543/95 ligeledes ophæves fra den 1. november 2005.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Olivenolie og Spiseoliven —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Denne forordning indeholder særlige gennemførelsesbestemmelser for den ordning med importlicenser, der blev fastsat ved artikel 10 i forordning (EF) nr. 865/2004.

2.   Der skal fremlægges importlicens ved import af produkter henhørende under KN-kode 1509, 1510 00, 0709 90 39, 0711 20 90, 2306 90 19, 1522 00 31 og 1522 00 39.

Licensansøgningerne, licenserne og partiallicenserne udarbejdes på blanketter som vist i bilag I til forordning (EF) nr. 1291/2000.

Artikel 2

1.   For at en importør kan nyde godt af en særordning som fastsat i de forordninger, der er vedtaget med henblik på gennemførelsen af Fællesskabets aftaler med visse tredjelande, anføres navnet på det pågældende tredjeland i rubrik 7 og 8 i ansøgningen om importlicens samt i licensen.

2.   Licensen indebærer forpligtelse til fra det anførte tredjeland at indføre et produkt, der opfylder betingelserne i de i stk. 1 omhandlede forordninger, og som licensen er udstedt for.

Artikel 3

1.   Importlicensens gyldighedsperiode fastsættes til 60 dage fra dagen for dens udstedelse, jf. artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1291/2000.

2.   Sikkerheden for importlicenser fastsættes til 10 EUR/100 kg netto.

Artikel 4

1.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de mængder, for hvilke der er udstedt importlicenser, med specificering af mængderne og, i de i artikel 2, stk. 1, omhandlede tilfælde, af disses herkomst, inden for følgende frister:

a)	senest den 5. i hver måned for perioden fra den 16. til slutningen af den foregående måned og senest den 20. i hver måned for perioden fra den 1. til den 15. i samme måned med hensyn til de produkter, der er nævnt i artikel 1, litra a), i forordning (EF) nr. 865/2004

b)	i løbet af den første måned efter afslutningen af hvert høstår med hensyn til de produkter, der er nævnt i artikel 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 865/2004, og for hvilke der er udstedt importlicens.

Såfremt indførslen af de mængder, for hvilke der er ansøgt om licenser i en medlemsstat, af denne findes at indebære risiko for forstyrrelser på markedet, meddeler medlemsstaten straks Kommissionen de ifølge første afsnit specificerede mængder, idet der skelnes mellem de mængder, for hvilke der er ansøgt om licenser, som endnu ikke er udstedt eller imødekommet, og de mængder, for hvilke der er udstedt licenser i løbet af de pågældende 15 dage.

2.   De i stk. 1 omhandlede meddelelser, herunder meddelelsen »nul«, opstilles efter modellen i bilaget og fremsendes til Kommissionen elektronisk.

Artikel 5

Forordning (EF) nr. 1476/95 og (EF) nr. 2543/95 ophæves.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. november 2005.

---

(1)  EUT L 206 af 9.6.2004, s. 37.

(2)  EUT L 152 af 24.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1741/2004 (EUT L 311 af 8.10.2004, s. 17).

(3)  EFT L 145 af 29.6.1995, s. 35. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1081/2001 (EFT L 149 af 2.6.2001, s. 17).

(4)  EFT L 260 af 31.10.1995, s. 33. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 406/2004 (EUT L 67 af 5.3.2004, s. 10).

---

---

17.8.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 212/16

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1346/2005

af 16. august 2005

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2702/1999 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2702/1999 af 14. december 1999 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande (1), særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 7 og 11, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Under hensyn til de senere års erfaringer er det nødvendigt at ændre Kommissionens forordning (EF) nr. 2879/2000 af 28. december 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2702/1999 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande (2). For at kunne anvende klare og tydelige bestemmelser bør forordningen ophæves og erstattes af en ny forordning.

(2)

Ifølge forordning (EF) nr. 2702/1999 kan de forslagsstillende organisationer selv gennemføre visse dele af programmerne, udvælge gennemførelsesorganer på et senere tidspunkt i proceduren og fastholde Fællesskabets bidrag på et konstant niveau, der ikke overstiger 50 % af de faktiske udgifter i hver fase af programmet. Der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser til disse regler.

(3)

For at sikre en korrekt forvaltning bør der fastsættes bestemmelser om opstilling og ajourføring med regelmæssige mellemrum af listen over de produkter og markeder, for hvilke der kan gennemføres oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande, udpegning af de nationale myndigheder, der er ansvarlige for anvendelsen af denne forordning, og programmernes varighed.

(4)	For at undgå enhver risiko for konkurrenceforvridning bør der fastsættes regler for referencer til den særlige oprindelse af de produkter, der omfattes af oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger.

(5)

Der bør fastlægges en procedure for forelæggelse af programmer og udvælgelse af gennemførelsesorganer, for derved at sikre den bredest mulige konkurrence og fri bevægelse af tjenesteydelser, idet der, hvis den forslagsstillende organisation er et offentligt organ, tages hensyn til bestemmelserne i Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (3).

(6)

Der bør fastsættes kriterier for medlemsstaternes udvælgelse af programmer og kriterier for Kommissionens undersøgelse af de udvalgte programmer for at sikre, at Fællesskabets regler overholdes og foranstaltningerne gennemføres effektivt. Når Kommissionen har undersøgt programmerne, skal den træffe beslutning om, hvilke programmer der kan accepteres, og de tilsvarende budgetter.

(7)

For at kunne anvende ensartede regler for udvælgelsen af gennemførelsesorganer og programmer bør de samme regler anvendes for de foranstaltninger, der skal gennemføres af de i artikel 6 i forordning (EF) nr. 2702/1999 omhandlede internationale organisationer. De budskaber, der udbredes i forbindelse med programmerne, skal være i overensstemmelse med de pågældende tredjelandes lovgivning.

(8)	For at sikre, at EF-foranstaltningerne er effektive, bør medlemsstaterne sørge for sammenhæng og komplementaritet mellem de godkendte programmer og de nationale eller regionale programmer.

(9)	Med samme mål for øje bør der fastsættes prioriteringskriterier for udvælgelse af programmer, så deres virkning bliver optimal.

(10)	I de tilfælde, hvor programmer vedrører flere medlemsstater, bør der fastsættes foranstaltninger til at sikre koordinering mellem disse medlemsstater ved forelæggelse og undersøgelse af programmerne.

(11)	For at sikre, at ordningen finansieres korrekt, bør der i programmerne fastsættes regler for medlemsstaternes og de forslagsstillende organisationers finansielle deltagelse.

(12)	Nærmere regler om opfyldelse af forpligtelserne skal nedfældes i de kontrakter, der inden for en rimelig frist indgås mellem de interesserede og medlemsstaternes ansvarlige myndigheder på grundlag af standardkontrakter, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne.

(13)	For at sikre, at kontrakten opfyldes korrekt, bør kontrahenten over for medlemsstatens ansvarlige myndigheder stille sikkerhed, som svarer til 15 % af Fællesskabets og de pågældende medlemsstaters bidrag. Af samme grund bør der stilles sikkerhed, hvis der ansøges om forskud for hver årlig fase.

(14)	Reglerne for den kontrol, som medlemsstaterne skal gennemføre, bør fastlægges nærmere.

(15)	Det bør præciseres, at gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i kontrakterne, udgør et primært krav, jf. artikel 20 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85 af 22. juli 1985 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen med sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter (4).

(16)	Hvad kravene til budgetforvaltning angår, bør der fastsættes en bod i de tilfælde, hvor ansøgningerne om mellemliggende betalinger ikke indgives eller indgives for sent, eller hvis fristen for medlemsstaternes udbetaling af beløb ikke overholdes.

(17)

For at sikre, at ordningen forvaltes korrekt, og undgå risikoen for, at de planlagte udbetalinger opbruger hele Fællesskabets finansielle bidrag, så der ikke længere vil være noget restbeløb at udbetale, bør det fastsættes, at forskud og mellemliggende betalinger tilsammen ikke må overstige 80 % af Fællesskabets og medlemsstaternes bidrag. Af samme grund bør ansøgningen om udbetaling af restbeløbet være medlemsstatens ansvarlige myndigheder i hænde inden en bestemt dato.

(18)	Medlemsstaterne bør efterprøve alt materiale til oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger, der fremstilles i forbindelse med programmerne. Betingelserne for anvendelse efter programmernes udløb bør fastlægges nærmere.

(19)	Ud fra de erfaringer, der indvindes, og for at overvåge, at programmerne gennemføres korrekt, bør der fastlægges nærmere regler for den opfølgning, som skal foretages af den gruppe, der er nedsat til dette formål ved forordning (EF) nr. 2702/1999.

(20)

Det er nødvendigt, at medlemsstaterne fører kontrol med foranstaltningernes gennemførelse, og at Kommissionen holdes underrettet om resultaterne af de kontrolforanstaltninger, der er fastsat i denne forordning. For at sikre, at finansieringen forvaltes korrekt, bør der fastsættes et samarbejde mellem medlemsstaterne, når foranstaltningerne gennemføres i en anden medlemsstat end den, hvor den ansvarlige kontraherende organisation er etableret.

(21)	For effektivt at beskytte Fællesskabets finansielle interesser bør der vedtages passende foranstaltninger til bekæmpelse af svig og alvorlig forsømmelighed. I den forbindelse bør der fastsættes bestemmelser om tilbagebetaling og sanktioner.

(22)	Hvad flerårige programmer angår, bør det klart fastsættes, at der skal fremlægges en intern vurderingsrapport, når hver årlig fase er afsluttet, også selv om der ikke indgives en betalingsanmodning.

(23)

Den rentesats, som en modtager skal betale i tilfælde af uretmæssig betaling, skal svare til rentesatsen for udeståender, der ikke er tilbagebetalt på forfaldsdatoen, jf. artikel 86 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansieringsforordningen for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5).

(24)	For at lette overgangen fra forordning (EF) nr. 2879/2000 til nærværende forordning bør der vedtages midlertidige bestemmelser for de programmer for oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger, hvis finansiering Kommissionen traf beslutning om, inden nærværende forordning træder i kraft.

(25)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Fælles Forvaltningskomité for Salgsfremstød for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Formål og definition

Denne forordning fastsætter gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 2702/1999, for så vidt angår udarbejdelse, udvælgelse, gennemførelse, finansiering og kontrol af de programmer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, i nævnte forordning, og bestemmelser for de programmer, som gennemføres af en international organisation, jf. nævnte forordnings artikel 6.

Ved program forstås en række sammenhængende foranstaltninger, som er af et tilstrækkeligt omfang til, at de kan bidrage til en øget oplysning om de pågældende produkter og medvirke til en øget afsætning heraf.

Artikel 2

Udpegning af ansvarlige myndigheder

Medlemsstaterne udpeger de ansvarlige myndigheder, der skal anvende denne forordning (i det følgende benævnt de ansvarlige myndigheder).

De meddeler Kommissionen navne på og fuldstændige oplysninger om de udpegede myndigheder og eventuelle ændringer heraf.

Kommissionen offentliggør disse oplysninger i en passende form.

Artikel 3

Programmernes varighed

Programmerne gennemføres over en periode på mindst ét år og højst tre år fra datoen for påbegyndelsen af kontraktens løbetid, jf. artikel 12, stk. 1.

Artikel 4

Kendetegn for budskaber i oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger i forbindelse med programmer

1.   Ethvert budskab i oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger, der er bestemt til forbrugerne og andre målgrupper i forbindelse med programmerne (i det følgende benævnt »budskabet«), skal være baseret på det pågældende produkts særlige kvalitet eller kendetegn.

Budskaberne skal være i overensstemmelse med lovgivningen i de tredjelande, som de er bestemt til.

2.   Enhver omtale af et produkts oprindelse skal være af underordnet betydning i forhold til det budskab, der lægges hovedvægt på i kampagnen. Et produkts oprindelse kan dog angives i forbindelse med en oplysningskampagne eller en salgsfremmende foranstaltning, hvis der er tale om en betegnelse, der har hjemmel i Fællesskabets bestemmelser, eller et karakteristisk produkt, der er nødvendig til illustration af oplysningskampagnen eller den salgsfremmende foranstaltning.

Artikel 5

Liste over produkter og markeder

Listen over de produkter og markeder, der er omhandlet i henholdsvis artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 2702/1999, er anført i bilaget til nærværende forordning.

Den ajourføres hvert andet år senest den 31. december.

Artikel 6

Programmer, der gennemføres i samarbejde med internationale organisationer

Hvis artikel 6 i forordning (EF) nr. 2702/1999 anvendes, indgiver de i nævnte artikel omhandlede internationale organisationer på anmodning af Kommissionen forslag til planlagte programmer for det følgende år.

Betingelserne for ydelse og udbetaling af Fællesskabets bidrag, jf. artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2702/1999, fastlægges i en subventionsaftale, der indgås mellem EF og den pågældende internationale organisation.

KAPITEL 2

Udvælgelse af de programmer, der er omhandlet i artikel 7 i forordning (EF) nr. 2702/1999

Artikel 7

Forelæggelse af programmer og medlemsstaternes forhåndsudvælgelse

1.   Med henblik på gennemførelse af de foranstaltninger, som indgår i programmerne, foretager den pågældende medlemsstat hvert år en indkaldelse af forslag.

Senest den 31. marts forelægger Fællesskabets erhvervs- og brancheorganisationer, der er repræsentative for den eller de pågældende sektorer (i det følgende benævnt forslagsstillende organisationer), deres programmer for medlemsstaten.

Programmerne forelægges i en form, som Kommissionen fastlægger og offentliggør på sit websted. Formatet vedlægges den indkaldelse af forslag, der er omhandlet i første afsnit.

2.   Programmer, der forelægges i henhold til stk. 1, skal opfylde følgende:

a)	Fællesskabets bestemmelser for de pågældende produkter og afsætningen af dem

b)	de specifikationer med udelukkelses-, udvælgelses- og tildelingskriterier, som de pågældende medlemsstater offentliggør med henblik herpå.

Programmerne skal være tilstrækkeligt detaljerede til, at overensstemmelsen med gældende bestemmelser og forholdet mellem omkostninger og effektivitet kan vurderes.

Programmerne undersøges af medlemsstaterne ud fra følgende kriterier:

—	sammenhængen mellem de foreslåede strategier og de fastsatte mål

—	de foreslåede foranstaltningers kvalitet

—	de forventede virkninger af gennemførelsen, hvad angår udviklingen i efterspørgslen efter de pågældende produkter

—	garantier for, at de forslagsstillende organisationer er effektive og repræsentative

—	det foreslåede gennemførelsesorgans tekniske formåen og garantier for dets effektivitet.

Medlemsstaterne udfærdiger en foreløbig liste over de programmer, som de udvælger på grundlag af kriterierne i de specifikationer, der er omhandlet i første afsnit, litra b), og de kriterier, der er omhandlet i tredje afsnit.

3.   Til gennemførelse af programmerne udpeger hver forslagsstillende organisation et eller flere gennemførelsesorganer, som den udvælger efter indkaldelse af bud, som er foregået med passende midler, der er kontrolleret af medlemsstaten. Hvis gennemførelsesorganet udpeges, inden programmet forelægges, kan det deltage i udarbejdelsen af programmet.

4.   Hvis der planlægges et program, som vedrører flere medlemsstater, samarbejder disse om udvælgelsen af programmet og en koordinerende medlemsstat. De forpligter sig til at bidrage til finansieringen heraf i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, og oprette et indbyrdes administrativt samarbejde, der kan fremme opfølgningen, gennemførelsen og kontrollen af programmerne.

5.   Hver medlemsstat tilser, at der er overensstemmelse mellem de fastsatte nationale eller regionale foranstaltninger og de foranstaltninger, der medfinansieres i henhold til forordning (EF) nr. 2702/1999, og at de forelagte programmer og de nationale eller regionale kampagner komplementerer hinanden.

Artikel 8

Prioritering ved udvælgelse af programmerne

1.   I forbindelse med de programmer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2702/1999, og som indgives af flere medlemsstater, vil de programmer blive foretrukket, der vedrører en helhed af produkter og lægger hovedvægten på aspekter vedrørende EF-produktionens kvalitet, næringsværdi og fødevaresikkerhed.

2.   I forbindelse med programmer, der vedrører en enkelt medlemsstat eller et enkelt produkt, vil de programmer blive foretrukket, der lægger hovedvægten på EF-produkternes kvalitet, næringsværdi og sikkerheden og repræsentativiteten i forbindelse med EU’s landbrugs- og fødevareproduktion.

Artikel 9

Kommissionens udvælgelse af programmer

1.   Medlemsstaterne meddeler hvert år senest den 30. juni Kommissionen den liste, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, der i givet fald omfatter listen over de gennemførelsesorganer, som de har udpeget, hvis disse allerede er blevet udpeget i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, samt en kopi af programmerne.

I forbindelse med programmer, der vedrører flere medlemsstater, gives denne meddelelse efter aftale mellem de berørte medlemsstater.

2.   Konstaterer Kommissionen, at et forelagt program helt eller delvis ikke er i overensstemmelse med Fællesskabets bestemmelser eller kriterierne i artikel 7, stk. 2, og at programmet derfor helt eller delvis ikke er støtteberettiget, underretter den de pågældende medlemsstater herom senest 60 kalenderdage efter modtagelsen af den liste, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2.

3.   I henhold til artikel 7, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 2702/1999 sender medlemsstaterne de reviderede programmer til Kommissionen senest 30 kalenderdage efter den information, der er omhandlet i denne artikels stk. 2.

Når Kommissionen har efterprøvet de reviderede programmer, beslutter den senest den 30. november, hvilke programmer den kan medfinansiere efter proceduren i artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2702/1999.

4.   De(n) forslagsstillende organisation(er) er ansvarlig for den korrekte gennemførelse og forvaltning af det udvalgte program.

Artikel 10

Godkendelse af gennemførelsesorganer

1.   Udvælgelsen af gennemførelsesorganet i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, godkendes af medlemsstaten, der underretter Kommissionen herom, inden kontrakten i artikel 12, stk. 1, underskrives.

Medlemsstaten kontrollerer, at det udvalgte gennemførelsesorgan råder over tilstrækkelige finansielle og tekniske midler til at kunne sikre sig, at foranstaltningerne gennemføres så effektivt som muligt, jf. artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2702/1999. Den underretter Kommissionen om den procedure, den har fulgt.

2.   En forslagsstillende organisation må kun gennemføre visse dele af et program, jf. artikel 7, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2702/1999, på følgende betingelser:

a)	Forslaget om gennemførelsen er i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2702/1999.

b)	Den forslagsstillende organisation har mindst fem års erfaring med at gennemføre denne form for foranstaltninger.

c)	Den del af programmet, som den forslagsstillende organisation gennemfører, udgør højst 50 % af de samlede udgifter, bortset fra behørigt begrundede undtagelsestilfælde, og med Kommissionens skriftlige tilladelse.

d)	Den forslagsstillende organisation sikrer sig, at udgifterne til de foranstaltninger, den påtænker selv at gennemføre, ikke overstiger det prisniveau, der normalt anvendes på markedet.

Medlemsstaten kontrollerer, at betingelserne overholdes.

3.   Hvis den forslagsstillende organisation er et offentligretligt organ som omhandlet i artikel 1, litra b), andet afsnit, i direktiv 92/50/EØF, træffer medlemsstaterne de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at licitationsmyndighederne garanterer, at direktivets bestemmelser overholdes.

Bestemmelserne i direktiv 92/50/EØF gælder også for de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EF) nr. 2702/1999.

KAPITEL 3

Regler for finansiering af programmerne

Artikel 11

Finansiel deltagelse

1.   Fællesskabets finansielle bidrag udbetales til de pågældende medlemsstater.

2.   Hvis flere medlemsstater deltager i finansieringen af et program, skal deres andele supplere de finansielle bidrag fra den forslagsstillende organisation på deres område. I så fald må Fællesskabets finansiering ikke overstige 50 % af de samlede udgifter til programmet, jf. dog artikel 9 i forordning (EF) nr. 2702/1999.

3.   De finansielle bidrag, som er fastsat i artikel 9, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 2702/1999, skal være anført i det program, der meddeles Kommissionen.

Artikel 12

Indgåelse af kontrakter og sikkerhedsstillelse

1.   Så snart Kommissionen har truffet den beslutning, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, underretter medlemsstaten hver forslagsstillende organisation om resultatet af dens ansøgning.

Medlemsstaterne indgår kontrakter med de udpegede forslagsstillende organisationer senest 90 kalenderdage efter meddelelsen af Kommissionens beslutning, jf. artikel 9, stk. 3. Efter fristens udløb kan der ikke indgås kontrakter, medmindre Kommissionen har givet forhåndsgodkendelse.

2.   Medlemsstaterne benytter de standardkontrakter, som Kommissionen stiller til deres rådighed.

Medlemsstaterne kan i givet fald ændre visse betingelser i standardkontrakterne for at tage hensyn til nationale regler, men kun hvis dette ikke er til skade for Fællesskabets bestemmelser.

3.   Kontrakten kan først indgås af de to parter, når der på betingelserne i afsnit III i forordning (EØF) nr. 2220/85 til sikring af kontraktens korrekte opfyldelse er stillet en sikkerhed svarende til 15 % af det årlige maksimumsbeløb for Fællesskabets og de pågældende medlemsstaters finansiering.

Hvis kontrahenten er et offentligretligt organ, eller hvis det drejer sig om den tilsynsførende myndighed for dette organ, kan en skriftlig garanti svarende til den i første afsnit omhandlede procentsats fra den tilsynsførende myndighed dog accepteres, hvis sidstnævnte:

a)	forpligter sig til at overvåge, at de indgåede forpligtelser opfyldes korrekt

b)	kontrollerer, at modtagne beløb faktisk anvendes til at opfylde de indgåede forpligtelser.

Bevis for sikkerhedsstillelse skal være medlemsstaten i hænde inden udløbet af fristen i stk. 1.

4.   Det primære krav, jf. artikel 20 i forordning (EØF) nr. 2220/85, er gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i kontrakten.

5.   Medlemsstaten sender straks Kommissionen en kopi af kontrakten og bevis for sikkerhedsstillelsen.

Den sender også Kommissionen en kopi af den kontrakt, den udpegede forslagsstillende organisation har indgået med gennemførelsesorganet. Kontrakten skal indeholde en forpligtelse for gennemførelsesorganet til at underkaste sig den i artikel 21 omhandlede kontrol.

Artikel 13

Forskudsordning

1.   Senest 30 kalenderdage efter datoen for kontraktens underskrivelse, jf. artikel 12, stk. 1, og når det drejer sig om flerårige programmer, senest 30 dage efter begyndelsen af hver periode på 12 måneder kan den forslagsstillende organisation indgive en forskudsansøgning til medlemsstaten, ledsaget af den i stk. 3 omhandlede sikkerhedsstillelse. Når fristen er udløbet, kan der ikke mere ansøges om forskud.

Et forskud udgør højst 30 % af det årlige bidrag fra Fællesskabet og fra den eller de berørte medlemsstater, der er omhandlet i henholdsvis stk. 2 og 3 i artikel 9 i forordning (EF) nr. 2702/1999.

2.   Medlemsstaten udbetaler forskuddet senest 30 kalenderdage efter, at forskudsansøgningen er indgivet. Bortset fra tilfælde af force majeure medfører enhver forsinkelse af udbetalingerne nedsættelse af det månedlige forskud, som Kommissionen udbetaler til medlemsstaten, jf. artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 296/96 (6).

3.   Forskuddet udbetales på betingelse af, at kontrahenten over for medlemsstaten stiller en sikkerhed svarende til 110 % af forskuddet på betingelserne i afsnit III i forordning (EØF) nr. 2220/85. Medlemsstaten sender straks Kommissionen en kopi af hver forskudsansøgning og den tilsvarende sikkerhedsstillelse.

Hvis kontrahenten er et offentligretligt organ, eller hvis det drejer sig om den tilsynsførende myndighed for dette organ, kan en skriftlig garanti svarende til den i foregående afsnit omhandlede procentsats fra den tilsynsførende myndighed dog accepteres af det ansvarlige organ, hvis myndigheden forpligter sig til at udbetale sikkerhedsbeløbet i tilfælde af, at retten til forskuddet ikke er fastslået.

Artikel 14

Mellemliggende betalinger

1.   Ansøgninger om mellemliggende betalinger af bidrag fra Fællesskabet og medlemsstaterne indgives af de forslagsstillende organisationer inden udgangen af den første måned efter den måned, hvor hvert kvartal efter datoen for kontraktens underskrivelse udløber, der beregnes fra datoen for kontraktens underskrivelse, jf. artikel 12, stk. 1.

Ansøgningerne vedrører udgifter, der er afholdt i det pågældende kvartal, og ledsages af en sammenfattende udgiftsopgørelse, kopier af fakturaer og andre relevante bilag og en foreløbig rapport om kontraktens gennemførelse for det pågældende kvartal (i det følgende benævnt kvartalsrapporten). Er der ikke afholdt udgifter eller har der ikke fundet aktiviteter sted i det pågældende kvartal, sendes dokumenterne til medlemsstatens ansvarlige myndigheder inden for fristen i første afsnit.

For sen indgivelse af ansøgning om mellemliggende beløb ledsaget af de i andet afsnit nævnte dokumenter medfører, at beløbet nedsættes med 3 % for hver hele måneds forsinkelse, bortset fra tilfælde af force majeure.

2.   Mellembetalinger udbetales først, når medlemsstaten har kontrolleret de dokumenter, der er nævnt i stk. 1, andet afsnit.

3.   Mellembetalinger og de i artikel 13 omhandlede forskud må tilsammen ikke overstige 80 % af Fællesskabets og de pågældende medlemsstaters samlede årlige finansielle bidrag, jf. henholdsvis stk. 2 og 3 i artikel 9 i forordning (EF) nr. 2702/1999. Så snart niveauet er nået, kan der ikke indgives nye ansøgninger om mellemliggende betaling.

Artikel 15

Betaling af restbeløb

1.   Ansøgningen om betaling af restbeløbet indgives senest fire måneder efter datoen for afslutningen af de årlige foranstaltninger, der er fastsat i kontrakten i artikel 12, stk. 1.

Ansøgningen betragtes som indgivet, hvis den ledsages af en rapport (i det følgende benævnt »årsrapporten«), der består af:

a)	en sammenfattende opgørelse over de gennemførte foranstaltninger og en vurdering af de resultater, der er opnået og kan konstateres på rapportdatoen

b)	en sammenfattende udgiftsopgørelse, der viser de planlagte og afholdte udgifter.

Årsrapporten ledsages af kopier af fakturaer og andre relevante bilag for afholdte betalinger.

Hvis ansøgningen om restbeløbet indgives efter fristens udløb, nedsættes beløbet med 3 % for hver måneds forsinkelse, bortset fra tilfælde af force majeure.

2.   Restbeløbet udbetales først, når medlemsstaten har kontrolleret de fakturaer og andre bilag, der er omhandlet i stk. 1, tredje afsnit.

Restbeløbet nedsættes i forhold til omfanget af en eventuel manglende opfyldelse af det primære krav, der er omhandlet i artikel 12, stk. 4.

Artikel 16

Medlemsstatens udbetalinger

Medlemsstaten foretager de i artikel 14 og 15 nævnte udbetalinger inden for en frist på 60 kalenderdage fra ansøgningens modtagelse.

Betalingsfristen kan dog på ethvert tidspunkt inden for perioden på 60 kalenderdage efter den første registrering af betalingsanmodningen suspenderes af Kommissionen, hvis denne meddeler kreditorkontrahenten, at ansøgningen ikke opfylder de gældende krav, enten fordi fordringen ikke kan anerkendes, ikke er forfalden eller ikke er vedlagt den dokumentation, der kræves for alle supplerende ansøgninger, eller fordi medlemsstaten finder det nødvendigt at indhente yderligere oplysninger eller at foretage kontrol. Fristen fortsætter med at løbe fra datoen for modtagelse af de ønskede oplysninger eller fra datoen for den kontrol, som medlemsstaten foretager, og som henholdsvis skal fremsendes eller gennemføres inden for en frist på 30 kalenderdage fra datoen for meddelelsen.

Hvis fristen for betalinger overskrides, nedsættes det månedlige forskud, som Kommissionen udbetaler til medlemsstaten i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 296/96.

Artikel 17

Sikkerhedsstillelse

1.   Den sikkerhed, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3, frigives i det omfang, at den pågældende medlemsstat har fastslået den endelige ret til forskudsbeløbet.

2.   Den sikkerhed, der er omhandlet i artikel 12, stk. 3, skal være gyldig, indtil restbeløbet er udbetalt, og den frigives ved frigørelsesbrev fra medlemsstatens ansvarlige myndighed.

Sikkerheden frigives inden for de frister og på de betingelser, der i artikel 16 er fastsat for udbetaling af restbeløbet.

3.   Inddragne sikkerhedsbeløb og pålagt bod fratrækkes i de udgifter, der anmeldes til Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, for den del, der svarer til Fællesskabets finansiering.

Artikel 18

Dokumentation, der skal sendes til Kommissionen

1.   Årsrapporten fremsendes efter afslutningen af hver årlige fase, også selv om der ikke indgives en anmodning om betaling af restbeløbet.

2.   Medlemsstaten sender senest 30 kalenderdage efter udbetaling af det restbeløb, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, Kommissionen de sammenfattende opgørelser, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra a) og b).

3.   Medlemsstaten sender to gange om året Kommissionen de kvartalsrapporter, der er nødvendige for udbetaling af mellemliggende beløb i overensstemmelse med artikel 14.

Første og anden kvartalsrapport fremsendes senest 60 kalenderdage efter medlemsstatens modtagelse af anden kvartalsrapport, og den fjerde kvartalsrapport ledsager den sammenfattende opgørelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 2.

Årsrapporten for det forløbne år kan omfatte kvartalsrapporten for fjerde kvartal.

4.   Senest 30 kalenderdage efter betaling af restbeløbet sender medlemsstaten Kommissionen en opgørelse over de udgifter, der er afholdt i forbindelse med kontrakten, og som indgives i en form, som Kommissionen fastlægger og sender til medlemsstaterne. Opgørelsen ledsages af medlemsstatens begrundede udtalelse om gennemførelsen af de planlagte opgaver i den forløbne fase.

Opgørelsen bekræfter endvidere, at det ved kontrol i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, er fastslået, at alle udgifter skal betragtes som støtteberettigede i henhold til kontrakten.

KAPITEL 4

Opfølgning og kontrol

Artikel 19

Anvendelse af materiale

1.   Medlemsstaterne kontrollerer, at materiale, der fremstilles og anvendes til oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger i forbindelse med programmer, som finansieres i henhold til denne forordning, er i overensstemmelse med Fællesskabets bestemmelser.

De sender det godkendte materiale til Kommissionen.

2.   Materiale, der fremstilles og finansieres i forbindelse med et program som omhandlet i stk. 1, herunder grafisk, visuelt og audiovisuelt materiale og websteder, kan genbruges, hvis et sådant genbrug skriftligt forhåndsgodkendes af Kommissionen, de pågældende forslagsstillende organisationer og de medlemsstater, der bidrager til finansieringen af programmet, idet der tages hensyn til kontrahenternes rettigheder, der følger af den nationale lovgivning, som kontrakten er underlagt.

Artikel 20

Opfølgning af programmer

1.   Den følgegruppe, der er fastsat i artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2702/1999, holder møde med regelmæssige mellemrum for at følge gennemførelsen af programmer, der finansieres i henhold til nærværende forordning.

Til det formål underrettes følgegruppen for hvert program om tidsplanen for de fastsatte foranstaltninger, kvartals- og årsrapporter og resultater af den kontrol, der udføres i henhold til artikel 14, 15 og 21 i denne forordning.

Gruppen ledes af en repræsentant for den pågældende medlemsstat. I forbindelse med programmer, der vedrører flere medlemsstater, ledes gruppen af en repræsentant, som udpeges af de pågældende medlemsstater.

2.   Embedsmænd og andre ansatte i Kommissionens tjenestegrene kan deltage i de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med et program, som finansieres i henhold til denne forordning.

Artikel 21

Medlemsstaternes kontrol

1.   Den pågældende medlemsstat fastlægger, hvilke midler der egner sig bedst til at sikre kontrollen med programmer og foranstaltninger, som finansieres i henhold til denne forordning, og den underretter Kommissionen herom.

Kontrollen gennemføres hvert år for de programmer, der blev afsluttet det forløbne år, for mindst 20 % af programmerne — dog mindst to programmer — og omfatter mindst 20 % af de samlede budgetter for de samme programmer. Stikprøver udtages på grundlag af en risikoanalyse.

Medlemsstaten sender Kommissionen en rapport for hvert kontrolleret program med beskrivelse af resultaterne af den udførte kontrol og de påviste unormale forhold. Rapporten fremsendes straks, når den er afsluttet.

2.   Medlemsstaten træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for ved teknisk og regnskabsmæssig kontrol hos den forslagsstillende organisation og gennemførelsesorganet at kontrollere:

a)	at de forelagte oplysninger og bilag er korrekte

b)	at alle forpligtelser i henhold til kontrakten i artikel 12, stk. 1, er opfyldt.

Medlemsstaten underretter snarest muligt Kommissionen om alle uregelmæssigheder, der konstateres under kontrollen, uden at dette dog indskrænker anvendelsen af bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 595/91 (7).

3.   I forbindelse med programmer, der vedrører flere medlemsstater, træffer disse medlemsstater de foranstaltninger, der er nødvendige for at samordne deres kontrol, og de underretter Kommissionen herom.

4.   Kommissionen kan på ethvert tidspunkt deltage i den i stk. 1, 2 og 3 omhandlede kontrol. Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder meddeler med henblik herpå Kommissionen en foreløbig tidsplan for den kontrol, som medlemsstaten vil gennemføre, senest 30 dage før kontrollen faktisk gennemføres.

Kommissionen kan gennemføre enhver supplerende kontrol, som den måtte finde nødvendig.

Artikel 22

Tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb

1.   Ved uretmæssig udbetaling tilbagebetaler modtageren de pågældende beløb med tillæg af renter for perioden mellem udbetaling og tilbagebetaling.

Den rentesats, der skal anvendes, fastsættes i overensstemmelse med artikel 86, stk. 2, litra b), i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002.

2.   Tilbagebetalte beløb og renter indbetales til medlemsstaternes udbetalende organer, som trækker dem fra de udgifter, som EUGFL finansierer, i forhold til Fællesskabets medfinansiering.

Artikel 23

Sanktioner

1.   I tilfælde af svig eller alvorlig forsømmelighed tilbagebetaler den forslagsstillende organisation det dobbelte af forskellen mellem det oprindeligt udbetalte beløb og det faktisk skyldige beløb.

2.   I henhold til artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 2988/95 (8) foregriber de foranstaltninger og sanktioner, der træffes i forbindelse med nærværende forordning, ikke eventuelle andre sanktioner, der vedtages i henhold til andre bestemmelser i Fællesskabets eller medlemsstaternes lovgivninger.

KAPITEL 5

Ophævelse og overgangs- og afsluttende bestemmelser

Artikel 24

Ophævelse af forordning (EF) nr. 2879/2000

Forordning (EF) nr. 2879/2000 ophæves. Forordningens bestemmelser gælder dog fortsat for de programmer i forbindelse med oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger, som Kommissionen vedtager, inden nærværende forordning træder i kraft.

Henvisninger til den ophævede forordning læses som henvisninger til denne forordning.

Artikel 25

Overgangsbestemmelser

1.   For 2005 fastsættes der, foruden fristen i artikel 7, stk. 1, andet afsnit, endnu en frist for forelæggelse af programmer, som udløber den 31. oktober 2005.

2.   Uanset artikel 9, stk. 1, første afsnit, udløber fristen, for så vidt angår de programmer, der forelægges senest den 31. oktober 2005, for meddelelse af den foreløbige liste over programmer til Kommissionen den 15. december 2005.

3.   Uanset artikel 9, stk. 3, træffer Kommissionen for 2005 beslutningen i nævnte stykke senest den 28. februar 2006.

Artikel 26

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 327 af 21.12.1999, s. 7. Ændret ved forordning (EF) nr. 2060/2004 (EUT L 357 af 2.12.2004, s. 3).

(2)  EFT L 333 af 29.12.2000, s. 63. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 67/2005 (EUT L 14 af 18.1.2005, s. 5).

(3)  EFT L 209 af 24.7.1992, s. 1. Ophævet med virkning fra den 31. januar 2006 ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF (EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114).

(4)  EFT L 205 af 3.8.1985, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 673/2004 (EUT L 105 af 14.4.2004, s. 17).

(5)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1261/2005 (EUT L 201 af 2.8.2005, s. 3).

(6)  EFT L 39 af 17.2.1996, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 605/2005 (EUT L 100 af 20.4.2005, s. 11).

(7)  EFT L 67 af 14.3.1991, s. 11.

(8)  EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

---

---

17.8.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 212/26

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) nr. 1347/2005

af 16. august 2005

om 51. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan (1), særlig artikel 7, stk. 1, andet led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Bilag II til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de kompetente myndigheder, som oplysninger og anmodninger om foranstaltninger truffet i henhold til samme forordning sendes til.

(2)	Tyskland, Litauen, Nederlandene og Sverige har anmodet om ændring af adresseoplysningerne for deres kompetente myndigheder —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1278/2005 (EUT L 202 af 3.8.2005, s. 34).

---

---

17.8.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 212/28

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1348/2005

af 16. august 2005

om fastsættelse af EF’s produktions- og importpriser for nelliker og roser ved anvendelse af importordningen for visse af blomsterdyrkningens produkter med oprindelse i Jordan

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 4088/87 af 21. december 1987 om betingelserne for anvendelse af præferencetold ved indførsel af visse af blomsterdyrkningens produkter med oprindelse i Cypern, Israel, Jordan, Marokko samt på Vestbredden og i Gazaområdet (1), særlig artikel 5, stk. 2, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 2, stk. 2, og artikel 3 i forordning (EØF) nr. 4088/87 fastsættes EF's import- og produktionspriser hver 15. dag for enkeltblomstrede nelliker (standard), mangeblomstrede nelliker (spray) og stor- og småblomstrede roser og anvendes i to uger. Efter artikel 1b i Kommissionens forordning (EØF) nr. 700/88 af 17. marts 1988 om visse gennemførelsesbestemmelser for ordningen for indførsel til Fællesskabet af visse af blomsterdyrkningens produkter med oprindelse i Cypern, Israel, Jordan og Marokko samt på Vestbredden og i Gazastriben (2) fastsættes disse priser for perioder på to uger på grundlag af vejede oplysninger, som medlemsstaterne indsender.

(2)	Disse priser bør fastsættes straks, således at tolden kan beregnes.

(3)	Som følge af Cyperns tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. maj 2004 bør der ikke længere fastsættes importpriser for dette land.

(4)

Under hensyntagen til de aftaler, der er godkendt ved Rådets afgørelse 2003/917/EF af 22. december 2003 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Staten Israel om gensidige liberaliseringsforanstaltninger og erstatning af protokol nr. 1 og 2 til associeringsaftalen EF-Israel (3), Rådets afgørelse 2003/914/EF af 22. december 2003 om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko om gensidige liberaliseringsforanstaltninger og erstatning af protokol nr. 1 og 3 til associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko (4) og Rådets afgørelse 2005/4/EF af 22. december 2004 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) til fordel for Vestbreddens og Gaza-stribens Palæstinensiske Myndighed om gensidige liberaliseringsforanstaltninger og erstatning af protokol nr. 1 og 2 til interimsassocieringsaftalen mellem EF og Den Palæstinensiske Myndighed (5), bør der heller ikke længere fastsættes importpriser for Israel, Marokko, Vestbredden og Gaza-striben.

(5)	I perioden mellem Foryaltningskomitéen for Levende Planter og Blomsterdyrkningens møder bør Kommissionen træffe disse foranstaltninger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

EF’s produktions- og importpriser for enkeltblomstrede (standard) og mangeblomstrede (spray) nelliker og stor- og småblomstrede roser, jf. artikel 1 i forordning (EØF) nr. 4088/87, fastsættes som angivet i bilaget til nærværende forordning for perioden 18.-30. august 2005.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 382 af 31.12.1987, s. 22. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1300/97 (EFT L 177 af 5.7.1997, s. 1).

(2)  EFT L 72 af 18.3.1988, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2062/97 (EFT L 289 af 22.10.1997, s. 1).

(3)  EUT L 346 af 31.12.2003, s. 65.

(4)  EUT L 345 af 31.12.2003, s. 117.

(5)  EUT L 2 af 5.1.2005, s. 4.

---

---