15.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 184/1

(1)

Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75 af 26. maj 1975 om oprettelse af et europæisk institut til forbedring af leve- og arbejdsvilkårene (2) indeholder bestemmelser om instituttets organisation og i særdeleshed om dets bestyrelse. Disse bestemmelser er blevet ændret adskillige gange som følge af de nye medlemsstaters tiltrædelse, og der er tilføjet nye medlemmer til bestyrelsen.

(2)

Den eksterne evaluering af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (i det følgende benævnt »instituttet«), som blev gennemført i 2001, understreger behovet for at tilpasse bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1365/75 for at opretholde instituttets og dets forvaltningsstrukturers effektivitet, hvilket omfatter en ændring af bestemmelserne vedrørende ekspertudvalget.

(3)

Europa-Parlamentet har anmodet Kommissionen om at revidere sammensætningen af og arbejdsmåden i organernes bestyrelser og at forelægge passende forslag.

(4)

Bestyrelserne for instituttet, Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur og Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse har fremlagt en fælles udtalelse for Kommissionen om, hvordan disse bestyrelser skal styres og fungere i fremtiden.

(5)

Trepartsstyringen i instituttet, Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur og Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, hvori regeringerne, arbejdsgivernes organisationer og arbejdstagernes organisationer er repræsenteret, er en vigtig forudsætning for disse organers resultater.

(6)

Arbejdsmarkedets parters deltagelse i styringen af disse tre fællesskabsorganer skaber en særegenhed, der gør det nødvendigt for dem at virke i henhold til fælles regler.

(7)

Bestyrelsens opdeling i tre grupper med repræsentanter fra regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere samt udnævnelsen af en koordinator for arbejdsgivernes og arbejdstagernes grupper har vist sig at være af væsentlig betydning. Denne ordning bør derfor formaliseres og udvides til gruppen af regeringsrepræsentanter.

(8)

Bibeholdelse af systemet med trepartsrepræsentation fra hver medlemsstat sikrer, at alle nøgleaktører inddrages, samtidig med at der tages hensyn til de forskelligartede interesser og indfaldsvinkler, som social- og arbejdsmarkedsområdet er kendetegnet ved.

(9)

Det er nødvendigt at få fastlagt, hvilke følger den forestående udvidelse af EU kan forventes at få for instituttet i praksis. Bestyrelsens sammensætning og drift bør tilpasses for at tage hensyn til nye medlemsstaters tiltrædelse.

(10)

Forretningsudvalget, som er beskrevet i bestyrelsens forretningsorden, skal styrkes med henblik på at sikre kontinuitet i instituttets virke og en effektiv beslutningsproces. Forretningsudvalgets sammensætning bør fortsat afspejle bestyrelsens trepartsstruktur.

(11)

I overensstemmelse med traktatens artikel 3 skal Fællesskabet i alle sine aktiviteter tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Der må derfor indføjes bestemmelser, hvorved der tilstræbes en afbalanceret repræsentation af mænd og kvinder i sammensætningen af bestyrelsen.

(12)

Det bør være muligt for bestyrelsen at indhente formelle bidrag fra uafhængige eksperter i et begrænset tidsrum, afhængigt af de særlige behov i forbindelse med gennemførelsen af arbejdsprogrammet.

(13)

Personalet ved Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, som har været det eneste fællesskabsagentur med egne personalevedtægter, bør behandles på samme måde som andre, der er kontraktansat af Fællesskabet, og have ret til de samme ydelser i den ændrede personalevedtægt, således at erhvervede rettigheder respekteres, navnlig med hensyn til karriere- og pensionsrettigheder.

(14)

Forordning (EØF) nr. 1365/75 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(15)

Traktaten indeholder ikke anden hjemmel end artikel 308 til vedtagelsen af denne forordning —

1)

Artikel 3, stk. 2, affattes således:

»2.   Instituttet samarbejder så tæt som muligt med de specialiserede institutter og organer, som findes i medlemsstaterne og på internationalt plan. Instituttet skal især sikre relevant samarbejde med Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, dog under hensyntagen til instituttets egne mål.«

2)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Instituttets styrings- og forvaltningsstruktur består af:

3)

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

1.   Bestyrelsen består af:

2.   De medlemmer, der er nævnt i stk. 1, litra a), b) og c), udnævnes af Rådet, således at der for hver medlemsstat udnævnes et medlem for hver af de nævnte kategorier. Rådet udnævner samtidig, og på samme betingelser som det ordinære medlem, en suppleant, som kun deltager i bestyrelsens møder, hvis det ordinære medlem er fraværende.

Kommissionen udnævner selv de medlemmer og suppleanter, der repræsenterer den, under hensyntagen til en ligelig repræsentation af mænd og kvinder.

Medlemsstaterne samt arbejdsgivernes og arbejdstagernes organisationer skal ved udarbejdelsen af de kandidatlister, som de forelægger for Rådet, tilstræbe en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen.

Rådet offentliggør listen over bestyrelsens medlemmer i Den Europæiske Unions Tidende, og instituttet offentliggør den på sit internetsted.

3.   Bestyrelsesmedlemmernes mandatperiode løber i tre år. Genudnævnelse kan finde sted.

Ved mandatets udløb eller ved fratræden fortsætter medlemmerne med at udføre deres opgaver, indtil deres mandat fornys, eller de erstattes af andre.

4.   Bestyrelsen udpeger sin formand og tre næstformænd således, at der udpeges én fra hver af de i stk. 7 nævnte tre grupper og én blandt Kommissionens repræsentanter, for en etårsperiode. Genudnævnelse kan finde sted.

5.   Formanden indkalder bestyrelsen mindst én gang om året. Formanden indkalder til yderligere møder efter anmodning fra mindst en tredjedel af medlemmerne af bestyrelsen.

6.   Bestyrelsens beslutninger træffes med absolut flertal blandt medlemmerne.

7.   Repræsentanterne for regeringerne, arbejdstagernes organisationer og arbejdsgivernes organisationer danner hver en gruppe i bestyrelsen. Hver gruppe udpeger en koordinator, der deltager i bestyrelsesmøderne. Koordinatorerne for arbejdstagernes og arbejdsgivernes grupper skal være repræsentanter for deres respektive organisationer på europæisk plan. Koordinatorer, der ikke er udpeget som medlemmer af bestyrelsen i henhold til stk. 1, deltager i møderne uden stemmeret.

8.   Bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg på 11 medlemmer. Forretningsudvalget består af formanden og de tre næstformænd for bestyrelsen, en koordinator for hver gruppe, jf. stk. 7, samt endnu en repræsentant for hver gruppe og for Kommissionen. Hver gruppe kan udpege indtil tre suppleanter, der kan deltage i forretningsudvalgets møder, såfremt det ordinære medlem er fraværende.

9.   Det årlige antal møder i forretningsudvalget skal godkendes af bestyrelsen. Formanden for forretningsudvalget indkalder til yderligere møder efter anmodning fra dets medlemmer.

10.   Forretningsudvalget træffer sine beslutninger i enighed. Hvis der ikke kan opnås enighed, henvises sagen fra forretningsudvalget til bestyrelsen, som derefter træffer en beslutning.

11.   Bestyrelsen orienteres fuldt ud og rettidigt om forretningsudvalgets aktiviteter og om de beslutninger, det træffer.«

4)

Artikel 7 ændres således:

5)

Artikel 9 og 10 affattes således:

»Artikel 9

1.   Direktøren er ansvarlig for ledelsen af instituttet såvel som for gennemførelsen af de beslutninger og programmer, som bestyrelsen og forretningsudvalget vedtager. Direktøren er instituttets retlige repræsentant.

2.   Uanset artikel 8, stk. 1, udøver direktøren de i artikel 17, stk. 1, omhandlede beføjelser.

3.   Direktøren forbereder arbejdet i bestyrelsen og forretningsudvalget. Direktøren, vicedirektøren eller begge deltager i bestyrelsens og forretningsudvalgets møder.

4.   Direktøren aflægger beretning til bestyrelsen om instituttets ledelse.

Artikel 10

Bestyrelsen kan på forslag af direktøren udpege uafhængige eksperter og indhente udtalelser fra disse om særlige emner i forbindelse med gennemførelsen af det fireårige rullende arbejdsprogram og det årlige arbejdsprogram.«

6)

Artikel 11 udgår.

7)

Artikel 12 ændres således:

8)

Artikel 17 affattes således:

»Artikel 17

1.   Instituttets personale, som er ansat efter den 4. august 2005, er omfattet af vedtægten for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber (AØAF), fastlagt ved forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (3). Afdeling 2 i bilag XIII til vedtægten finder anvendelse.

2.   Alle arbejdskontrakter, som er indgået mellem instituttet og dets ansatte i henhold til forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 1860/76 (4) inden den 4. august 2005, betragtes som indgået i henhold til artikel 2, litra a), i AØAF. Sådanne kontrakter er fra samme dato omfattet af bestemmelserne i afdeling 1, 3 og 4 i bilag XIII til vedtægten, dog ikke artikel 22, stk. 2.

Ansatte har ret til at ophæve kontrakten samme dato uden hensyntagen til opsigelsesfristen i artikel 45 i forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 1860/76. I henseende til ydelser ved ophævelsen af en kontrakt og arbejdsløshedsydelse betragtes en sådan ophævelse af en kontrakt som sket på instituttets foranledning.

3.   Over for sit personale udøver instituttet de beføjelser, der tilkommer ansættelsesmyndigheden eller den myndighed, der har beføjelse til at indgå kontrakter, hvor dette er relevant.

4.   Bestyrelsen vedtager passende gennemførelsesbestemmelser i forståelse med Kommissionen.

9)

»Administrative Board« og »Management Board« erstattes overalt i artiklerne i den engelske tekst med »Governing Board«.

15.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 184/5

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 af 18. juli 1994 om oprettelse af et europæisk arbejdsmiljøagentur (2) omfatter bestemmelser om mål, arbejdsopgaver og organisation for agenturet, herunder dets bestyrelse. Disse bestemmelser blev ændret efter Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, som nødvendiggjorde en forøgelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer.

(2)

Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som har stor betydning for beskæftigelsens kvalitet, er et af de vigtigste arbejdsmarkedspolitiske områder i EU. Kommissionens meddelelse om tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet »En ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006« af 11. marts 2002 understreger den centrale rolle, som Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (i det følgende benævnt »agenturet«) skal spille i forbindelse med de oplysningsaktiviteter og forebyggende aktiviteter, som er nødvendige for at nå de mål, der er opstillet heri.

(3)

I henhold til Rådets resolution af 3. juni 2002 om Kommissionens meddelelse om tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet: en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006 (3) bør agenturet spille en central rolle i forbindelse med indsamling og videreformidling af oplysninger om god praksis, bevidstgørelse og risikoforebyggelse. Rådet opfordrer heri Kommissionen til gennem agenturet at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på europæisk plan med henblik på den fremtidige udvidelse, og det ser positivt på Kommissionens planer om at fremlægge et forslag til forbedring af agenturets drift og arbejde på baggrund af den eksterne evalueringsrapport og det rådgivende udvalgs udtalelse om denne rapport.

(4)

I Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2002 om Kommissionens meddelelse om tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet »En ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006« udtrykkes der også tilfredshed med, at agenturet tildeles en central rolle inden for ikke-lovgivningsorienterede aktiviteter på EU-plan, og håb om, at Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene og agenturet fortsat vil forbedre deres samarbejde i tråd med deres respektive roller på dette politiske område.

(5)

I udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 17. juni 2002 om Kommissionens meddelelse »Tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet: en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for 2002-2006« (4) fremhæves agenturets rolle i forbindelse med evaluering af risici og behovet for, at agenturet har regelmæssig kontakt med Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene med henblik på at undgå overlappende arbejde og fremme fælles overvejelser.

(6)

I Kommissionens meddelelse »Evaluering af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur«, som blev forberedt i henhold til artikel 23 i forordning (EF) nr. 2062/94 og er baseret på en ekstern evaluering, der blev gennemført i 2001, samt på bidrag fra bestyrelsen og Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen, understreges behovet for at ændre forordning (EF) nr. 2062/94, således at agenturets effektivitet og forvaltningsstrukturer opretholdes og forbedres.

(7)

Europa-Parlamentet har anmodet Kommissionen om at revidere agenturbestyrelsernes sammensætning og arbejdsmetoder og fremlægge passende forslag.

(8)

Bestyrelserne for agenturet, Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene har forelagt Kommissionen en fælles udtalelse om, hvordan disse bestyrelser skal styres og fungere i fremtiden.

(9)

Trepartsstyringen i agenturet, Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse og Det Europæiske Institut til forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, som indebærer repræsentation af regeringerne, arbejdsgivernes organisationer og arbejdstagernes organisationer, er en vigtig forudsætning for disse organers resultater.

(10)

Arbejdsmarkedets parters deltagelse i styringen af disse tre fællesskabsorganer skaber en særegenhed, der gør det nødvendigt for dem at virke efter fælles regler.

(11)

Eksistensen inden for trepartsbestyrelserne af tre grupper af repræsentanter for henholdsvis regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere samt udnævnelsen af en koordinator for arbejdsgivernes og arbejdstagernes grupper har vist sig at være af væsentlig betydning. Denne ordning bør derfor formaliseres og udvides til gruppen af regeringsrepræsentanter. I overensstemmelse med retningslinjerne for etablering af fremtidige EF-organer, der indgår i Kommissionens meddelelse »Rammer for europæiske reguleringsorganer« og navnlig behovet for repræsentation af forskellige aktører i disse organers bestyrelser og i tråd med stats- og regeringschefernes ønske om mere aktiv deltagelse fra arbejdsmarkedsparternes side i fastlæggelsen af den arbejdsmarkedspolitiske dagsorden bør alle bestyrelsesmedlemmer (repræsentanter for regeringer, arbejdsgivere, arbejdstagere og Kommissionen) hver have én stemme.

(12)

Bibeholdelse af trepartsrepræsentationen for hver medlemsstat sikrer, at alle nøgleaktører inddrages, og at der tages hensyn til de forskelligartede interesser og indfaldsvinkler, som præger arbejdsmarkedsspørgsmålene.

(13)

Det er nødvendigt at få fastlagt, hvilke følger den forestående udvidelse af EU forventes at få for agenturet i praksis. Bestyrelsens sammensætning og arbejdsgange bør tilpasses for at tage hensyn til nye medlemsstaters tiltrædelse.

(14)

Forretningsudvalget, som er omhandlet i bestyrelsens forretningsorden, skal styrkes for at sikre kontinuitet i agenturets arbejde og en effektiv beslutningsproces. Forretningsudvalgets sammensætning bør fortsat afspejle bestyrelsens trepartsstruktur.

(15)

Ifølge traktatens artikel 3 skal Fællesskabet i alle sine aktiviteter tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Der bør derfor tilstræbes en ligelig repræsentation af mænd og kvinder ved sammensætning af bestyrelsen.

(16)

Forordning (EF) nr. 2062/94 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(17)

Traktaten indeholder ikke anden hjemmel end artikel 308 til vedtagelse af denne forordning —

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Formål

Agenturet har til formål at give fællesskabsinstanserne, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og de berørte kredse alle relevante tekniske, videnskabelige og økonomiske informationer inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i overensstemmelse med traktaten og successive fællesskabsstrategier og -handlingsprogrammer til fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.«

2)

Artikel 3 ændres således:

3)

Artikel 4 ændres således:

4)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 7A

Styrings- og forvaltningsstrukturer

Agenturets styrings- og forvaltningsstruktur består af:

5)

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Bestyrelsen

1.   Bestyrelsen består af:

2.   De medlemmer, der er nævnt i litra a), b) og c) i stk. 1, udnævnes af Rådet blandt medlemmerne af og suppleanterne til Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen.

De medlemmer, der er nævnt i stk. 1, litra a), udnævnes på forslag af medlemsstaterne.

De medlemmer, der er nævnt i stk. 1, litra b) og c), udnævnes på forslag af de respektive gruppers talsmænd i udvalget.

Forslagene fra de tre grupper i udvalget forelægges Rådet; forslagene sendes også til Kommissionen til orientering.

Rådet udnævner samtidig og på samme betingelser som for det ordinære medlem en suppleant, som kun deltager i bestyrelsesmøderne, hvis det ordinære medlem er fraværende.

Kommissionen udnævner selv de medlemmer og suppleanter, der skal repræsentere den, under hensyntagen til en ligelig repræsentation af mænd og kvinder.

Medlemsstaterne samt arbejdsgivernes og arbejdstagernes organisationer skal ved opstillingen af deres kandidatlister tilstræbe en sammensætning af bestyrelsen, der sikrer retfærdig repræsentation af de berørte erhvervssektorer og ligelig repræsentation af mænd og kvinder. Opstillingen af disse lister skal finde sted inden tre måneder efter fornyelsen af medlemskabet af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen, jf. bestemmelserne i artikel 3, stk. 3 og 4, og artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse af 22. juli 2003 om nedsættelse af et rådgivende udvalg for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (5).

Rådet offentliggør listen over bestyrelsens medlemmer i Den Europæiske Unions Tidende og på agenturets internetsted.

3.   Bestyrelsesmedlemmernes mandatperiode er på tre år. Genudnævnelse kan finde sted.

Ekstraordinært forlænges mandatperioden for de bestyrelsesmedlemmer, der udøver hvervet på forordningens ikrafttrædelsestidspunkt, indtil en ny bestyrelse er udnævnt i henhold til stk. 2 ovenfor.

Ved mandatets udløb, eller hvis et medlem træder tilbage, fortsætter bestyrelsesmedlemmerne med at udføre deres opgaver, indtil deres mandat fornyes, eller der er udnævnt en efterfølger.

4.   Repræsentanterne for regeringerne og arbejdstagernes og arbejdsgivernes organisationer danner hver en gruppe i bestyrelsen. Hver gruppe udpeger en koordinator, der deltager i bestyrelsesmøderne. Koordinatorerne for arbejdstagernes og arbejdsgivernes grupper skal være repræsentanter for deres respektive organisationer på europæisk plan. Koordinatorer, der ikke er udpeget som medlemmer af bestyrelsen i henhold til stk. 1, deltager i møderne uden stemmeret.

Bestyrelsen udpeger sin formand og tre næstformænd således, at der udpeges én fra hver af ovennævnte tre grupper og én blandt Kommissionens repræsentanter, for en etårsperiode. Genudnævnelse kan finde sted.

5.   Formanden indkalder bestyrelsen mindst én gang om året. Formanden indkalder til yderligere møder efter anmodning fra mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne.

6.   Hvert bestyrelsesmedlem har én stemme, og beslutninger træffes med absolut flertal. Dog kræver beslutninger i forbindelse med det årlige arbejdsprogram og beslutninger med budgetmæssige konsekvenser for de nationale kontaktpunkter også samtykke fra flertallet i gruppen af regeringsrepræsentanter.

Bestyrelsen indfører en skriftlig beslutningsprocedure, på hvilken første afsnit finder tilsvarende anvendelse.

7.   Efter udtalelse fra Kommissionen vedtager bestyrelsen selv sin forretningsorden, hvori de praktiske bestemmelser for dets arbejde fastlægges. Forretningsordenen sendes til Europa-Parlamentet og Rådet til orientering. Rådet kan dog inden for tre måneder efter modtagelsen af forretningsordenen ændre disse regler med simpelt flertal.

8.   Bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg på 11 medlemmer. Forretningsudvalget består af formanden og de tre næstformænd for bestyrelsen, en koordinator for hver gruppe, jf. stk. 4, første afsnit, samt endnu en repræsentant for hver gruppe og for Kommissionen. Hver gruppe kan udpege op til tre suppleanter, der kan deltage i forretningsudvalgets møder, såfremt det ordinære medlem er fraværende.

9.   Uden at dette berører direktørens ansvar, jf. artikel 11, skal forretningsudvalget efter mandat fra bestyrelsen overvåge gennemførelsen af bestyrelsens beslutninger og træffe alle nødvendige foranstaltninger vedrørende behørig ledelse af agenturet mellem bestyrelsens møder. Bestyrelsen kan ikke delegere de i artikel 10, 13, 14 og 15 omhandlede beføjelser til forretningsudvalget.

10.   Antallet af forretningsudvalgets årlige møder fastlægges af bestyrelsen. Forretningsudvalgets formand indkalder til yderligere møder efter anmodning fra dets medlemmer.

11.   Forretningsudvalget træffer sine beslutninger ved konsensus. Hvis der ikke kan opnås konsensus, henviser det sagen til bestyrelsen, som derefter træffer beslutning.

12.   Bestyrelsen orienteres fuldt ud og rettidigt om forretningsudvalgets aktiviteter og om de beslutninger, det træffer.

6)

I artikel 9 tilføjes følgende stykke:

»Formanden for bestyrelsen og direktøren for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene skal have mulighed for at deltage i bestyrelsens møder som observatører.«

7)

Artikel 10 ændres således:

8)

Artikel 11, stk. 2, affattes således:

»2.   Direktøren er agenturets retlige repræsentant og er ansvarlig for:

9)

»Administrative Board« erstattes overalt i artiklerne i den engelske tekst med »Governing Board«.

15.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 184/10

(1)

De foranstaltninger, der i øjeblikket gælder for import til Fællesskabet af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Algeriet, er en endelig antidumpingtold, som blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 1995/2000 (2). I henhold til samme forordning gælder der også antidumpingforanstaltninger for opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Belarus, Rusland og Ukraine.

(2)

Efter indførelsen af en endelig antidumpingtold på importen af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Algeriet modtog Kommissionen en anmodning om at indlede en fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 1995/2000 vedrørende en ny eksportør, i henhold til artikel 11, stk. 4, i grundforordningen fra det algeriske selskab Fertial SPA (»ansøgeren«). Selskabet hævdede, at det ikke var forretningsmæssigt forbundet med den eksporterende producent i Algeriet, der er omfattet af de gældende antidumpingforanstaltninger for opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat. Selskabet hævdede også, at det ikke havde eksporteret den pågældende vare til Fællesskabet i den oprindelige undersøgelsesperiode (dvs. perioden fra den 1. juni 1998 til den 31. maj 1999), men at det var begyndt at eksportere til Fællesskabet derefter.

(3)

Kommissionen undersøgte de beviser, som ansøgeren havde indgivet, og fandt dem tilstrækkelige til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, i grundforordningen. Efter høring af det rådgivende udvalg og efter at EF-erhvervsgrenen havde haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger, indledte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 1795/2004 (3), en fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 1995/2000 vedrørende ansøgeren og iværksatte undersøgelsen.

(4)

Den antidumpingtold på 6,88 EUR pr. ton, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1995/2000 på importen af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat fremstillet af bl.a. ansøgeren, blev ophævet i henhold til forordning (EF) nr. 1795/2004. Samtidig blev det i henhold til artikel 14, stk. 5, i grundforordningen pålagt toldmyndighederne at træffe passende foranstaltninger til at registrere denne import.

(5)

Den vare, der er omfattet af denne fornyede undersøgelse, er den samme som den i den undersøgelse, der medførte indførelse af de gældende foranstaltninger for import af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Algeriet (i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«), dvs. blandinger af urinstof og ammoniumnitrat i vandig eller ammoniakalsk opløsning, som normalt angives under KN-kode 3102 80 00 og har oprindelse i Algeriet.

(6)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren og repræsentanterne for eksportlandet om indledningen af den fornyede undersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt.

(7)

Kommissionen sendte ansøgeren et spørgeskema og modtog en besvarelse inden for den fastsatte frist. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der fandt dumping sted, og der blev aflagt kontrolbesøg hos ansøgeren.

(8)

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. juli 2003 til den 30. juni 2004 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«).

(9)

Undersøgelsen bekræftede, at ansøgeren ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode, og at den pågældende var begyndt at eksportere til Fællesskabet efter denne periode.

(10)

EF-erhvervsgrenen fremførte, at ansøgeren var forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent, som var involveret i den oprindelige undersøgelse. Selv om et selskab, der var forretningsmæssigt forbundet med ansøgeren, også leverede et råmateriale til den eksporterende producent, der var involveret i den oprindelige undersøgelse, var der ikke noget, som tydede på, at denne forbindelse gik ud over normale kommercielle transaktioner. Det konstateredes faktisk, at det selskab, der var forretningsmæssigt forbundet med ansøgeren, ikke var forretningsmæssigt forbundet med den eksporterende producent, der var involveret i den oprindelige undersøgelse. Argumentet om, at ansøgeren var forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent, som var involveret i den oprindelige undersøgelse, blev derfor anset for at være uholdbart.

(11)

Undersøgelsen viste imidlertid, at ansøgerens omkostningsregnskab var særdeles mangelfuldt, og at det ikke kunne anses for at være et passende grundlag for fastsættelse af ansøgerens egen dumpingmargen.

(12)

Det blev konstateret, at ansøgeren snarere havde registreret omkostningerne til råmaterialer på grundlag af et løseligt skøn for halvdelen af undersøgelsesperioden i stedet for de faktiske omkostninger.

(13)

Det var desuden ikke muligt at afstemme de registrerede omkostninger, som var trukket ud af selskabets omkostningsregnskab, med det generelle regnskab. Det var ikke muligt at påvise nogen forbindelse mellem de to systemer (omkostningsregnskab og det generelle regnskab), som selskabet normalt benytter, da tallene i omkostningsregnskabet ikke kunne afstemmes med tallene i det generelle regnskab. Endelig var der ikke beviser til rådighed, hvoraf det fremgik, at selskabets omkostningsregnskab var korrekt, og at det afspejlede de omkostninger, der faktisk var påløbet i undersøgelsesperioden. Det var derfor ikke muligt at påvise, at regnskaberne med rimelighed afspejlede omkostningerne i forbindelse med produktion og salg af den pågældende vare.

(14)

Det var således ikke muligt at fastsætte en individuel dumpingmargen.

(15)

Formålet med denne fornyede undersøgelse, som blev iværksat på anmodning af Fertial, var at fastsætte en individuel dumpingmargen for ansøgeren, som angiveligt skulle være forskellig fra den gældende restdumpingmargen for importen af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat fra Algeriet.

(16)

Ansøgerens anmodning bør afvises og den fornyede undersøgelse vedrørende en ny eksportør afsluttes, da det i forbindelse med undersøgelsen ikke var muligt at fastslå, at en individuel dumpingmargen for ansøgeren faktisk var forskellig fra den restdumpingmargen, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse. Den restdumpingmargen, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse, dvs. 9,7 % (eller 6,88 ]EUR pr. ton), bør derfor opretholdes, da intet tydede på, at der var tale om et andet dumpingniveau for ansøgerens vedkommende.

(17)

På baggrund af ovenstående vil den antidumpingtold, der gælder for ansøgeren, blive opkrævet med tilbagevirkende kraft på importen af den pågældende vare, som er gjort til genstand for registrering i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1795/2004.

(18)

Alle berørte parter er blevet underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, som førte til ovenstående konklusioner.

(19)

Ansøgeren anfægtede Kommissionens konklusioner og fremførte, at alle de ønskede oplysninger var blevet afgivet. Men der blev ikke fremført nye beviser, som kunne berettige en ændring af ovenstående konklusioner, og konklusionerne blev derfor bekræftet.

(20)

Denne fornyede undersøgelse berører ikke den dato, hvor de foranstaltninger, som indførtes ved forordning (EF) nr. 1995/2000, udløber i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen —

15.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 184/13

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

15.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 184/15

15.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 184/16

(1)

I henhold til artikel 31 i forordning (EF) nr. 1255/1999 kan forskellen mellem priserne i den internationale samhandel på de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution inden for de grænser, der følger af de aftaler, der blev indgået efter EF-traktatens artikel 300.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1255/1999 skal restitutionen for de produkter, som er nævnt i artikel 1 i nævnte forordning, og som udføres i uforarbejdet stand, fastsættes under hensyntagen til:

(3)

Ifølge artikel 31, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1255/1999 fastsættes priserne inden for Fællesskabet under hensyntagen til de med henblik på udførslen gunstigste, faktiske priser. Fastsættelsen af priserne i den internationale handel sker under særlig hensyntagen til:

(4)

Ifølge artikel 31, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1255/1999 kan situationen i den internationale handel eller de særlige krav på visse markeder gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i nævnte forordning, alt efter bestemmelsesstedet.

(5)

Ved artikel 31, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1255/1999 er det fastsat, at fortegnelsen over de produkter, for hvilke der ydes en eksportrestitution, og restitutionsbeløbet fastsættes mindst én gang hver fjerde uge. Restitutionsbeløbet kan dog opretholdes uændret i mere end fire uger.

(6)

Ifølge artikel 16 i Kommissionens forordning (EF) nr. 174/1999 af 26. januar 1999 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 for så vidt angår anvendelsen af eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter (2), er restitutionen for mejeriprodukter tilsat sukker lig med summen af de to elementer. Det første element tager hensyn til mængden af mejeriprodukter og beregnes ved at multiplicere grundbeløbet med det pågældende produkts indhold af mejeriprodukter. Det andet element tager hensyn til mængden af tilsat saccharose og beregnes ved at multiplicere det restitutionsgrundbeløb, der gælder på dagen for udførslen af de produkter, som er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (3), med indholdet af saccharose i hele produktet. Sidstnævnte element lægges dog kun til grund, hvis den tilsatte saccharose er fremstillet af sukkerroer eller -rør, som er høstet i Fællesskabet.

(7)

I Kommissionens forordning (EØF) nr. 896/84 (4) er der fastsat supplerende bestemmelser om ydelse af restitutioner ved overgang fra et mejeriår til det efterfølgende. Disse bestemmelser omfatter mulighed for differentiering af restitutionerne fra produkternes fremstillingsdato.

(8)

Med henblik på beregningen af restitutionerne for smelteost bør det fastsættes, at der ikke skal tages hensyn til eventuelt tilsatte mængder af kasein og/eller kaseinater.

(9)

Anvendelsen af disse bestemmelser på den nuværende situation på markedet for mælk og mejeriprodukter, navnlig på noteringer eller kurser på mælk og mejeriprodukter i Fællesskabet og på verdensmarkedet, fører til at fastsætte restitutionerne til de beløb, der er angivet i bilaget.

(10)

Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

15.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 184/24

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 581/2004 af 26. marts 2004 om en løbende licitation for eksportrestitutioner for visse typer smør (2) er der fastsat bestemmelser om åbning af en løbende licitation.

(2)

I henhold til artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 580/2004 af 26. marts 2004 om en licitationsprocedure for fastsættelse af eksportrestitutioner for visse mejeriprodukter (3) og på grundlag af en gennemgang af de indgivne bud bør der fastsættes en maksimumseksportrestitution for den licitationsperiode, der udløber den 12. juli 2005.

(3)

Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

15.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 184/26

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 582/2004 af 26. marts 2004 om en løbende licitation for eksportrestitutioner for skummetmælkspulver (2) er der fastsat bestemmelser om åbning af en løbende licitation.

(2)

I henhold til artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 580/2004 af 26. marts 2004 om en licitationsprocedure for fastsættelse af eksportrestitutioner for visse mejeriprodukter (3) og på grundlag af en gennemgang af de indgivne bud bør der fastsættes en maksimumseksportrestitution for den licitationsperiode, der udløber den 12. juli 2005.

(3)

Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

15.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 184/27

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1751/2004 (2) har for regnskabsåret 2005 for EUGFL, Garantisektionen, fastsat den rentesats, der skal anvendes ved beregningen af finansieringsomkostninger i forbindelse med interventioner, på basis af bestemmelserne i artikel 3 og 4 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 411/88 af 12. februar 1988 om den metode og den rentesats, der skal anvendes ved beregningen af finansieringsomkostninger i forbindelse med interventioner i form af opkøb, oplagring og afsætning (3).

(2)

Artikel 5 i forordning (EØF) nr. 1883/78 og artikel 4 i forordning (EØF) nr. 411/88 er blevet ændret for så vidt angår reglerne for meddelelse af og hensyntagen til gennemsnitssatsen for de nye medlemsstaters renteudgifter i regnskabsåret 2004, samt for så vidt angår reglerne for beregningen af den særlige rentesats for de medlemsstater, hvis gennemsnitssats for renteudgifterne er højere end det dobbelte af den ensartede rentesats, der er fastsat for Fællesskabet; derfor bør der ske en ændring af de rentesatser, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1751/2004 for beregningen af finansieringsomkostninger i forbindelse med ovennævnte interventioner.

(3)

Da ændringerne af forordning (EØF) nr. 1883/78 og (EØF) nr. 411/88 gælder fra den 1. oktober 2004, bør nærværende forordning gælde fra samme dato.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra EUGFL-komitéen —

15.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 184/28

(1)

De restitutionssatser, som fra den 1. juli 2005 skal anvendes for de i bilaget nævnte produkter udført i form af varer, som ikke henhører under bilag I til traktaten, er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1021/2005 (2).

(2)

Anvendelsen af de regler og kriterier, der er nævnt i forordning (EF) nr. 1021/2005 på de oplysninger, som Kommissionen for øjeblikket råder over, fører til en ændring af de nugældende restitutionssatser i overensstemmelse med bilaget til denne forordning —

15.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 184/30

(1)

I Kommissionens forordning (EØF) nr. 1722/93 af 30. juni 1993 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 og (EØF) nr. 1418/76 for så vidt angår ordningerne med produktionsrestitutioner for korn og ris (2) fastlægges betingelserne for ydelse af produktionsrestitutioner. Beregningsgrundlaget er fastsat i forordningens artikel 3. De således beregnede restitutioner, om nødvendigt differentieret for kartoffelstivelse, skal fastsættes en gang om måneden, og de kan ændres, hvis priserne for majs og/eller hvede varierer betydeligt.

(2)

De produktionsrestitutioner, der fastsættes ved nærværende forordning, bør justeres med de i bilag II til forordning (EØF) nr. 1722/93 anførte koefficienter med henblik på at fastlægge det nøjagtige beløb, der skal betales.

(3)

Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

a)

9,54 EUR/t for majs-, hvede-, byg- og havrestivelse

b)

20,50 EUR/t for kartoffelstivelse.

15.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 184/31

(1)

De repræsentative priser og tillægstolden ved import af hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2005/06 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1011/2005 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold ex ændret ved forordning (EF) nr. 1069/2005 (4).

(2)

Under hensyn til de oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, bør de pågældende beløb ændres i overensstemmelse med bestemmelserne og betingelserne i forordning (EF) nr. 1423/95 —

15.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 184/33

(1)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 1422/95 af 23. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for import af melasse inden for sektoren for sukker og om ændring af forordning (EØF) nr. 785/68 (2) betragtes cif-prisen ved import af melasse, der fastsættes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 785/68 (3), som værende den repræsentative pris. Denne pris fastsættes for den standardkvalitet, der er defineret i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(2)

For så vidt angår fastsættelsen af de repræsentative priser, bør der tages hensyn til alle de oplysninger, der omhandles i artikel 3 i forordning (EØF) nr. 785/68, undtagen i de tilfælde, der omhandles i artikel 4 i nævnte forordning, og denne prisfastsættelse kan i givet fald foretages efter metoden i artikel 7 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(3)

For så vidt angår den prisregulering, der ikke vedrører standardkvaliteten, bør priserne alt efter kvaliteten af den tilbudte melasse forhøjes eller nedsættes ved anvendelse af artikel 6 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(4)

Når der eksisterer en forskel mellem udløsningsprisen for det pågældende produkt og den repræsentative pris, bør der fastsættes tillægsimporttold på betingelserne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1422/95. Såfremt importtolden suspenderes i medfør af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1422/95, bør der fastsættes særlige beløb for denne told.

(5)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden bør fastsættes for de pågældende produkter i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, og artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1422/95.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —