ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 183

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

48. årgang
14. juli 2005


Indhold

 

I   Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 1095/2005 af 12. juli 2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Vietnam og om ændring af forordning (EF) nr. 1524/2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina

1

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1096/2005 af 13. juli 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

37

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1097/2005 af 12. juli 2005 om fastsættelse af enhedsværdier til ansættelsen af toldværdien af visse letfordærvelige varer

39

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1098/2005 af 13. juli 2005 om fastsættelse af restitutionssatserne for æg og æggeblommer, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

45

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1099/2005 af 13. juli 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004 om EF-statistikker om informationssamfundet ( 1 )

47

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1100/2005 af 13. juli 2005 om fastsættelse for produktionsåret 2005/06 af den minimumspris, der skal betales producenterne for uforarbejdede tørrede figner, og produktionsstøtten for tørrede figner

63

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1101/2005 af 13. juli 2005 om fastsættelse for produktionsåret 2005/06 af støtten for pærer bestemt til forarbejdning

64

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1102/2005 af 13. juli 2005 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 32/2000 med henblik på at tage højde for ændringerne af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

65

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1103/2005 af 13. juli 2005 om ansøgninger om importlicens for ris fra Egypten under toldkontingentet for 2005 i forordning (EF) nr. 955/2005

67

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1104/2005 af 13. juli 2005 om fastsættelse af den nedsættelseskoefficient, der skal anvendes inden for rammerne af det delkontingent III for blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet, som er fastsat i forordning (EF) nr. 2375/2002

68

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1105/2005 af 13. juli 2005 om fastsættelse af eksportrestitutionerne inden for ægsektoren fra den 14. juli 2005

69

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1106/2005 af 13. juli 2005 om fastsættelse af eksportrestitutionerne inden for fjerkrækødsektoren fra den 14. juli 2005

71

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/2005 af 13. juli 2005 om udstedelse af importlicenser for rørsukker i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler

73

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1108/2005 af 13. juli 2005 om fastsættelse af repræsentative priser for fjerkrækød og æg og ægalbumin og om ændring af forordning (EF) nr. 1484/95

76

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1109/2005 af 13. juli 2005 om fastsættelse af verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld

78

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1110/2005 af 13. juli 2005 om fastsættelse af eksportrestitutionerne inden for oksekødssektoren

79

 

 

II   Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

Kommissionen

 

*

Kommissionens beslutning af 12. juli 2005 om ændring af beslutning 97/757/EF om særlige betingelser for import af fiskerivarer og akvakulturprodukter med oprindelse i Madagaskar, for så vidt angår udpegelsen af den kompetente myndighed og modellen til sundhedscertifikat (meddelt under nummer K(2005) 2513)  ( 1 )

84

 

*

Kommissionens beslutning af 12. juli 2005 om ændring af beslutning 2002/472/EF om særlige betingelser for import af fiskerivarer fra Republikken Bulgarien (meddelt under nummer K(2005) 2454)  ( 1 )

88

 

*

Kommissionens beslutning af 12. juli 2005 om særlige betingelser for import af fiskevarer fra Algeriet (meddelt under nummer K(2005) 2533)  ( 1 )

92

 

*

Kommissionens beslutning af 12. juli 2005 om særlige betingelser for import af fiskevarer fra Bahamas (meddelt under nummer K(2005) 2518)  ( 1 )

99

 

*

Kommissionens beslutning af 12. juli 2005 om særlige betingelser for import af fiskevarer fra Grenada (meddelt under nummer K(2005) 2545)  ( 1 )

104

 

*

Kommissionens beslutning af 12. juli 2005 om ændring af beslutning 97/296/EF om listen over tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre fiskerivarer til konsum, for så vidt angår Algeriet, Bahamas og Grenada (meddelt under nummer K(2005) 2551)  ( 1 )

109

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

14.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1095/2005

af 12. juli 2005

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Vietnam og om ændring af forordning (EF) nr. 1524/2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9 og artikel 11, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

1.   Gældende foranstaltninger

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2474/93 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på 30,6 % på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»de oprindelige foranstaltninger«). Efter en antiomgåelsesundersøgelse blev denne told ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97 (3) udvidet til også at omfatte importen af visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«).

(2)

Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, (»den tidligere undersøgelse«) besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 1524/2000 (4), at ovennævnte foranstaltninger skulle bibeholdes.

2.   Nærværende undersøgelser

(3)

Den 29. april 2004 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (5) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af cykler med oprindelse i Vietnam.

(4)

Samme dag offentliggjorde Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (6) om indledning af en interimsundersøgelse af de gældende antidumpingforanstaltninger mod importen til Fællesskabet af cykler med oprindelse i Kina.

(5)

Antidumpingundersøgelserne blev indledt på grundlag af en klage og en anmodning indgivet den 15. marts 2004 af European Bicycles Manufacturers Association (EBMA) (»klageren«), der handlede på vegne af producenter, der tegnede sig for en betydelig del (i dette tilfælde mere end 35 %) af den samlede produktion af cykler i Fællesskabet. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med nævnte vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure vedrørende importen af cykler med oprindelse i Vietnam. Anmodningen indeholdt beviser, der var tilstrækkelige til at berettige, at der blev indledt en interimsundersøgelse af de gældende foranstaltninger mod importen af cykler med oprindelse i Kina.

3.   Parter, som er berørt af undersøgelsen

(6)

Kommissionen underrettede officielt klageren, de fællesskabsproducenter, som var nævnt i klagen og anmodningen, alle andre kendte producenter i Fællesskabet, de eksporterende producenter, importører og sammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, samt myndighederne i Kina og Vietnam om indledningen af undersøgelserne. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelserne.

(7)

En række fællesskabsproducenter, der var repræsenteret af klageren, andre samarbejdsvillige producenter i Fællesskabet, eksporterende producenter, importører, leverandører og brugersammenslutninger fremsatte deres synspunkter. Alle interesserede parter, der anmodede om det, indrømmedes en høring.

4.   Stikprøver

(8)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter, fællesskabsproducenter og importører, der var berørt af undersøgelsen, påtænktes det i begge indledningsmeddelelser at anvende stikprøver i overensstemmelse med artikel 17 i grundforordningen.

(9)

For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage disse, blev eksporterende producenter og deres repræsentanter samt producenter og importører i Fællesskabet anmodet om at give sig til kende og afgive de oplysninger, der var nævnt i indledningsmeddelelserne. Kommissionen kontaktede også kendte sammenslutninger af eksporterende producenter og myndighederne i Kina og Vietnam. Disse parter gjorde ikke indsigelse mod brugen af stikprøver.

(10)

I alt besvarede 21 eksportører/producenter i Kina, 6 eksportører/producenter i Vietnam, 54 fællesskabsproducenter og 6 importører rettidigt spørgeskemaet vedrørende stikprøver og afgav de ønskede oplysninger.

(11)

Af de 21 kinesiske eksporterende producenter, der besvarede spørgeskemaet, meldte kun 17 om eksport af cykler til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. I betragtning af det begrænsede antal vietnamesiske eksporterende producenter, som gav udtryk for vilje til at samarbejde, blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt at benytte stikprøver for de vietnamesiske eksporterende producenter.

(12)

Udvælgelsen af stikprøven fandt sted i samråd med de kinesiske samarbejdsvillige eksporterende producenter og de kinesiske myndigheder og med disses samtykke. Stikprøven af eksporterende producenter blev fastsat på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Fællesskabet, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, og for hvilken selskaberne påtænkte at anmode om markedsøkonomisk behandling. Kun selskaber, der påtænkte at anmode om markedsøkonomisk behandling, indgik i stikprøven, da den normale værdi for andre selskaber i en overgangsøkonomi fastsættes på grundlag af priserne eller den beregnede normale værdi for et referenceland. På dette grundlag blev der udtaget en stikprøve med fire eksporterende producenter. Ifølge de oplysninger, der blev afgivet i forbindelse med udtagningen af stikprøven, tegnede de fire selskaber i stikprøven sig for 16 % af den kinesiske eksport af den pågældende vare til Fællesskabet og for 35 % af eksporten fra alle samarbejdsvillige eksportører.

(13)

Stikprøven af producenter i Fællesskabet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udvalgt efter høring af den relevante sammenslutning og med deres samtykke på grundlag af den største repræsentative salgs- og produktionsmængde i Fællesskabet. Som resultat blev der udvalgt otte fællesskabsproducenter til stikprøven. Kommissionen sendte spørgeskemaer til de otte udvalgte selskaber, der afgav fyldestgørende besvarelser.

(14)

I betragtning af det begrænsede antal importører, der besvarede spørgeskemaet vedrørende stikprøven og gav udtryk for samarbejdsvilje (seks importører), blev det besluttet, at en stikprøve ikke var nødvendig. Ingen af importørerne samarbejdede imidlertid efterfølgende i den fornyede undersøgelse og afstod fra at indsende en fuldstændig besvarelse af spørgeskemaet. For så vidt angår undersøgelsen af importen fra Vietnam samarbejdede tre importører ved at afgive fuldstændige besvarelser af spørgeskemaet.

(15)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

a)

Producenter i Fællesskabet

Biria AG, Neukirch, Tyskland

Accell Group N.V., Heerenveen, Nederlandene

Cycleurope Industries S.A., Machecoul, Frankrig

Vivi Bikes srl, Pozzaglio, Italien

Denver srl, Dronero, Italien

F.lli Masciaghi Spa, Monza, Italien

MIFA Mitteldeutsche Fahrradwerke AG, Sangerhausen, Tyskland

Promiles, Villeneuve d'Ascq, Frankrig

b)

Eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina

Giant China Co. Ltd, Kunshan Jiangsu Province

Shenzhen Xidesheng Bicycle Co. Ltd, Heshuikou Gongming, Shenzhen

Guangzhou Viva Bicycle Corporation Limited, Guangzhou

Komda Industrial Co. Ltd, Buji, Shenzhen

c)

Eksporterende producenter i Vietnam

Always Co., Ltd, Ho Chi Minh City

Asama Yu Jiun Intl. Co., Ltd, Di An

Dragon Bicycles Co., Ltd, Dong Nai

High Ride Bicycle Co., Ltd, Di An

Liyang Vietnam Industrial Co., Ltd, Dong Nai

Vietnam Sheng Fa Co., Ltd, Ho Chi Minh City

d)

Uafhængige importører

ZEG, Køln, Tyskland

Raleigh Univega GmbH, Cloppenburg, Tyskland

Halfords Nederland BV, Veenendal, Nederlandene

e)

Forretningsmæssigt forbundne selskaber, der er involveret i produktion eller salg af den pågældende vare

Sheng Fa Industries Co., Ltd, Taipei, Taiwan.

(16)

I betragtning af behovet for at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i Kina og Vietnam, der eventuelt ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland:

Biciclo SA de CV, San Luis Potosí, Mexico

Bicicletas Mercurio SA de CV, San Luis Potosí, Mexico.

(17)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede i begge undersøgelser perioden fra 1. april 2003 til 31. marts 2004 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra januar 2000 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(18)

Nogle interesserede parter påpegede, at undersøgelsen vedrørte situationen i EU med 15 medlemsstater (»EU-15«), mens der ville blive indført foranstaltninger på importen til det udvidede EU med 25 medlemsstater. For så vidt angår importen fra Vietnam skal det bemærkes, at importen til de ti nye EU-medlemsstater (»EU-10«) var ubetydelig i undersøgelsesperioden. Kommissionen fandt derfor, at enhver indvirkning, som denne import kunne have haft på situationen med hensyn til skade eller dumping, også ville være ubetydelig. For så vidt Kina forekom der en betydelig import til EU-10 i undersøgelsesperioden til priser, der var lavere end for importen til EU-15. Under disse omstændigheder finder Kommissionen, at konklusionen om, at der forekommer dumping, og at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, sandsynligvis vil blive styrket af omfanget og priserne på importen fra Kina til EU-10. Da der er en betydelig produktion af cykler i EU-10, fandt Kommissionen også, at importen fra Kina har et sådant omfang og sker til sådanne priser, at det må bekræftes, at der er forvoldt skade for EU-erhvervsgrenen bredere set, dvs. herunder også producenterne i EU-10. Under disse omstændigheder finder Kommissionen, at udvidelsen ikke automatisk ændrer de konklusioner om dumping og skade, der ligger til grund for de foreslåede foranstaltninger.

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

(19)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige og tidligere undersøgelser, nemlig cykler uden motor (herunder trehjulede transportcykler), som i øjeblikket tariferes under KN-kode 8712 00 10, 8712 00 30 og 8712 00 80.

(20)

I de aktuelle undersøgelser blev cyklerne inddelt i følgende kategorier:

A) ATB-cykler (cykler til alt terræn, herunder mountain bikes, 24″ eller 26″)

B) trekking-, by-, hybrid-, VTC- og touring-cykler, 26″ eller 28″

C) BMX og børnecykler, 16″ eller 20″

D) andre cykler.

(21)

Der blev anvendt en tilsvarende inddeling i den undersøgelse, der førte til de oprindelige foranstaltninger mod Kina, og i den tidligere undersøgelse vedrørende Kina. Inddelingen måtte imidlertid justeres en smule, fordi der er udviklet nye cykeltyper. I de aktuelle undersøgelser omfatter kategori B for eksempel hybrid- og VTC-cykler, der er videreudviklinger af tidligere eksisterende typer.

(22)

Undersøgelserne bekræftede, at alle typer cykler som defineret ovenfor har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber. De sælges desuden gennem tilsvarende distributionskanaler, såsom cykelhandlere, sportsforretninger og varehuse på fællesskabsmarkedet. Da cykler har de samme grundlæggende anvendelsesformål, er de i vidt omfang indbyrdes udskiftelige, og modeller fra forskellige kategorier konkurrerer derfor med hinanden. Det konkluderedes derfor, at alle kategorierne udgør en enkelt vare.

(23)

Det fremgik også af undersøgelserne, at cykler fremstillet og solgt af EF-erhvervsgrenen på fællesskabsmarkedet, cykler fremstillet og solgt af mexicanske producenter på det mexicanske marked og cykler importeret til Fællesskabet fra Kina og Vietnam har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål. De anses derfor for at være identiske, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(24)

En interesseret part fremførte, at den udvidelse af varedækningen, der havde fundet sted ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97 af 10. januar 1997 som følge af en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13, i forbindelse med den fornyede undersøgelse burde begrænses til de dele, hvor der er en væsentlig mulighed for omgåelse, såsom stel og forgafler. I denne forbindelse skal det bemærkes, at den aktuelle fornyede undersøgelse blev indledt for at undersøge, om de gældende foranstaltninger ikke længere er tilstrækkelige til at modvirke den skadevoldende dumping. Varedækningen, dvs. cykler fra Kina, som udvidet ved ovennævnte forordning er derfor den samme, og en eventuel fornyet undersøgelse af antiomgåelsesforanstaltningerne bør gennemføres i forbindelse med en særskilt fornyet undersøgelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

(25)

I undersøgelsens løb fremførte en importør i Fællesskabet, at unicykler ikke burde være omfattet af varedækningen, fordi de angiveligt har andre grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og andre anvendelsesformål. Kommissionen undersøgte påstanden og fandt, at der klart er grundlæggende fysiske og tekniske forskelle. Unicykler har i modsætning til cykler kun ét hjul, intet styr og intet bremsesystem. Desuden er der en klar skillelinje mellem anvendelsen af unicykler og andre cykler. Unicykler benyttes normalt ikke til transport eller sport, men til akrobatiske formål. Det konkluderedes derfor, at påstanden var berettiget, og at definitionen af den pågældende vare burde justeres.

C.   DUMPING

1.   Markedsøkonomisk behandling

(26)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina og/eller Vietnam fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de eksporterende producenter, der kan bevise, at de opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), nemlig at de fremstiller og sælger samme vare på markedsøkonomiske vilkår.

(27)

Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

1)

Erhvervsmæssige beslutninger og omkostninger bestemmes på grundlag af markedsvilkårene og uden væsentlig statslig indgriben.

2)

Firmaer skal have ét klart sæt regnskaber, som revideres uafhængigt i henhold til internationale standarder for regnskabsføring (IAS), og som anvendes til alle formål.

3)

Ingen væsentlige forvridninger er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

4)

Retligt sikre og stabile forhold garanteres af konkurs- og ejendomslove.

5)

Valutakursomregninger sker til markedskursen.

(28)

Ti kinesiske og syv vietnamesiske selskaber anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b):

 

Eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina

Giant China Co. Ltd

Shenzhen Xidesheng Bicycle Co. Ltd

Guangzhou Viva Bicycle Corporation Limited

Komda Industrial Co. Ltd

Universal Cycle Corporation

Liyang Machinery (Shenzen) Co. Ltd

Zheijiang Pujiang Libahuang Bicycle Corporation

Merida Bicycle Co. Ltd

Huida Bicycle (Shenzhen) Co. Ltd

Shenzhen Bo-An Bike Co. Ltd

 

Eksporterende producenter i Vietnam

Always Co., Ltd (»Always«)

Asama Yu Jiun Intl. Co., Ltd (»Asama«)

Dragon Bicycles Co., Ltd (»Dragon«)

High Ride Bicycle Co., Ltd (»High Ride«)

Liyang Vietnam Industrial Co., Ltd (»Liyang«)

Vietnam Sheng Fa Co., Ltd (»Sheng Fa«)

Olympic Pro Manufacturing Co., Ltd.

(29)

Et af disse selskaber (Komda Industrial Co. Ltd) trak på et senere tidspunkt i undersøgelsen sin anmodning om markedsøkonomisk behandling tilbage, men fastholdt anmodningen om individuel behandling i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 5. For et andet selskab (Olympic Pro Manufacturing Co., Ltd) konstateredes det, at det ikke havde eksporteret den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Dets anmodning om markedsøkonomisk og individuel behandling blev derfor irrelevante.

(30)

De 15 resterende selskabers krav blev analyseret på grundlag af de fem kriterier, der er fastsat i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

1.1.   Afgørelse om markedsøkonomisk behandling af eksporterende producenter i Kina

(31)

Det blev fastslået for alle eksporterende producenter af cykler i Kina, at de var omfattet af et eksportkontingentsystem i henhold til en forordning af 20. december 2001 om forvaltning af eksporttilladelser, som er godkendt af Ministeriet for Udenrigshandel og Økonomisk Samarbejde (»MUØS«) og toldmyndighederne. Kontingenterne blev tildelt af et udvalg bestående af repræsentanter for MUØS, det respektive handelskammer og sammenslutningen af udenlandsk finansierede virksomheder på grundlag af kriterier fastsat af MUØS. Systemet omfattede også en fastsættelse af minimumseksportpriser pr. varetype og regeringskontrol af priser og mængder i eksportørens salgskontrakt, før der kan udstedes eksportlicens.

(32)

Det fremgik klart af ovenstående, at selskabernes beslutninger med hensyn til salgspriser og mængder ikke blev truffet som reaktion på markedets signaler og uden omfattende statslig indgriben som krævet i henhold til første kriterium i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Efter konsultation af det rådgivende udvalg blev det besluttet ikke at indrømme de pågældende selskaber markedsøkonomisk behandling, da de ikke opfyldte betingelserne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(33)

Visse eksporterende producenter og China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (»CCCME«) fremførte, at eksportlicensordningen ikke kan anses for at påvirke eksportørernes fastsættelse af eksportmængder og -priser og ikke er genstand for omfattende statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). I denne forbindelse skal det for det første bemærkes, at eksportlicensordningen begrænser selskaberne til at eksportere cykler ud over en tilladt maksimumsmængde og under de mindstepriser, der er fastsat af staten. Denne restriktion viser klart, at de ikke frit kan træffe beslutninger om deres eksportaktiviteter uden betydelig statslig indgriben. De er faktisk forpligtet til at afgive tilbud om en årlig mængde, der kan accepteres, ændres uden begrundelse eller endda afvises af ovennævnte udvalg. Endvidere kan et selskab, der har eksporteret færre end 5 000 cykler i det foregående år, udelukkes helt fra tilbudsprocedurerne, hvilket således lader det være helt op til udvalget, om det pågældende selskabs eksportaktiviteter kan fortsætte. Desuden overvåges mængder og priser nøje af staten, herunder MUØS og toldmyndighederne, gennem godkendelsen af de faktiske kontrakter om eksportsalg, på grundlag af hvilke eksportlicensen kan udstedes. Dette anses for at være uafviselig statslig indgriben i selskabets forretningsmæssige beslutninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Argumentet blev derfor afvist.

1.2.   Afgørelse om markedsøkonomisk behandling af eksporterende producenter i Vietnam

(34)

Det konstateredes, at fem af de pågældende selskaber var beliggende i såkaldte industrizoner, og at et af selskaberne var beliggende i en såkaldt eksportforarbejdningszone.

(35)

For så vidt angår selskaber i industrizoner blev det fastslået, at det er fastsat i regeringsdekret 24/2000ND-CP af 31. juli 2000 om gennemførelse af loven om udenlandske investeringer i Vietnam, at selskaber, der er omfattet af denne lov, har en generel forpligtelse til at eksportere mindst 80 % af deres produktion for at kunne opnå en investeringslicens. Det konstateredes også, at eksportforpligtelsen fremgik af investeringslicenserne for alle de fem selskaber, der var beliggende i en industrizone.

(36)

Desuden fremgik det af undersøgelsen, at investeringslicensen for det selskab, der var beliggende i en eksportforarbejdningszone, ikke indeholdt den ovenfor omhandlede eksportforpligtelse.

(37)

De fem selskaber, der i henhold til deres investeringslicenser havde en eksportforpligtelse, hævdede, at eksportforpligtelsen var bortfaldet efter 7. maj 2003 som følge af en ændring i den gældende vietnamesiske lovgivning, der var sket ved regeringsdekret 27/2003ND-CP (»ændringsdekretet«).

(38)

I denne forbindelse skal det bemærkes, at eksportforpligtelsen i henhold til ændringsdekretet kun kan bortfalde, hvis andre nødvendige krav i ændringsdekretet er opfyldt. Derfor fjernede ændringsdekretet ikke eksportforpligtelsen, men ændrede snarere de krav, som selskaberne skulle opfylde, for at deres eksportforpligtelse kan blive ophævet.

(39)

Selskaberne hævdede endvidere, at de ville have været berettigede til at få eksportforpligtelsen fjernet fra deres investeringslicenser, hvis de havde opfyldt de supplerende betingelser i ændringsdekretet. Ifølge den gældende lovgivning skal investoren imidlertid først anmode den myndighed, der har udstedt investeringslicensen, om en ændring af licensen, og denne myndighed skal efterfølgende ændre investorens investeringslicens, således at eksportforpligtelsen ophæves.

(40)

De licensudstedende myndigheder havde ikke på noget tidspunkt i undersøgelsesperioden ophævet eksportforpligtelsen i de fem selskabers investeringslicenser. Selskaberne kunne derfor heller ikke påvise, at de ville have opfyldt de ekstra betingelser.

(41)

De samme selskaber hævdede også, at selv om det blev antaget, at eksportforpligtelserne var gældende i undersøgelsesperioden, blev selskabernes afgørelser alligevel truffet som reaktion på markedets signaler. Imidlertid fandtes denne eksportforpligtelse ikke blot i undersøgelsesperioden, men den var også indeholdt i investeringslicenserne og vedtægterne for alle fem selskaber i hele undersøgelsesperioden. Det konkluderes derfor, at eksportforpligtelsen må betragtes som et væsentligt statsligt indgreb af en art, der effektivt forhindrer selskaberne i at træffe deres beslutninger som reaktion på markedets signaler.

(42)

Det blev også konkluderet, at det selskab, hvis investeringslicens og vedtægter ikke indeholdt den nævnte eksportforpligtelse, frit kunne sælge den pågældende vare både på hjemmemarkedet og på eksportmarkedet og ikke var genstand for omfattende statslig indgriben.

(43)

Det skal endvidere nævnes, at for fire af de fem selskaber nævnt i betragtning 34, der er pålagt en eksportforpligtelse, kunne det ikke konkluderes, at de havde ét klart sæt regnskaber, der blev revideret uafhængigt i overensstemmelse med internationale standarder for regnskabsføring og anvendt til alle formål. Det konstateredes, at der blev benyttet et uigennemsigtigt faktureringssystem for salget af den pågældende vare til Fællesskabet. Dette system involverede mellemmænd i skattely og andre steder uden for Vietnam, og det var ikke muligt at følge et revisionsspor. De vietnamesiske selskabers regnskaber afspejlede derfor ikke de tilgrundliggende eksportsalgstransaktioner på korrekt vis.

(44)

Efter høring af det rådgivende udvalg blev det derfor besluttet at indrømme Always markedsøkonomisk behandling, idet selskabet opfyldte alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og at afvise kravene fra Asama, Dragon, High Ride, Liyang og Sheng Fa, da disse selskaber ikke opfylder alle de ovennævnte kriterier.

2.   Individuel behandling

(45)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), indføres der eventuelt en landsdækkende told for lande henhørende under nævnte artikel undtagen i tilfælde, hvor selskaber kan påvise, at de opfylder alle kriterierne for individuel behandling i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(46)

De samme kinesiske og vietnamesiske eksporterende producenter, der ikke opfyldte kriterierne for markedsøkonomisk behandling, samt det i betragtning 29 omhandlede selskab anmodede alternativt om individuel behandling i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 5. Kommissionen undersøgte derefter, om selskaberne retligt og reelt havde den nødvendige uafhængighed af staten til at kunne fastsætte eksportpriser og -mængder for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5, litra b).

(47)

I denne forbindelse blev det fastslået, at alle eksporterende producenter i Kina var underlagt en betydelig statskontrol med hensyn til fastsættelsen af eksportpriser og -mængder for den pågældende vare, jf. betragtning 31. Det blev derfor konkluderet, at de kinesiske eksporterende producenter, der havde anmodet om individuel behandling, ikke opfyldte kravene herfor som fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(48)

For så vidt angår de vietnamesiske selskaber blev det fastslået, at alle fem selskaber var underlagt en betydelig statslig kontrol med hensyn til fastsættelsen af eksportmængderne for den pågældende vare som beskrevet i betragtning 34 til 41. Det blev derfor konkluderet, at ingen af de fem selskaber opfyldte de krav, som var nødvendige for at indrømme individuel behandling.

3.   Normal værdi

3.1.   Referenceland

(49)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen skal den normale værdi for de eksporterende producenter i Kina og Vietnam, der ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et referenceland.

(50)

Til dette formål foreslog Kommissionen i indledningsmeddelelserne Mexico, der også var referenceland i den tidligere undersøgelse vedrørende Kina.

(51)

Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til det påtænkte valg af referenceland. Der blev modtaget bemærkninger fra de samarbejdsvillige producenter, hvori Taiwan eller Indien blev foreslået som mere passende referencelande end Mexico.

(52)

Visse eksporterende producenter fremførte, at da dette land var blevet benyttet i den oprindelige undersøgelse, var Taiwan et mere passende referenceland. De fremførte yderligere, at Taiwan er en af verdens største cykelproducenter og har et veludviklet hjemmemarked, hvor mange indenlandske producenter konkurrerer aktivt. Desuden er der ingen begrænsninger på importen af cykler eller dele til Taiwan. Endvidere ejes mange kinesiske og vietnamesiske producenter af selskaber i Taiwan, og der er derfor stor lighed mellem produktionsprocesserne og de færdige varer dels i Taiwan, dels i Kina og Vietnam. Det blev også fremført, at en række taiwanske producenter var villige til at samarbejde med Kommissionen i denne forbindelse.

(53)

For så vidt angår overnævnte argumenter skal det for det første bemærkes, at Taiwan rent faktisk er den tredjestørste cykelproducent i verden, men industrien er stærkt eksportorienteret og udfører typisk omkring 90 % af produktionen.

(54)

På den anden side er hjemmemarkedet forholdsvis lille og ret stabilt (anslået 700 000 til 800 000 stk.), hvorimod det mexicanske hjemmemarked anslås til omkring 2,3 mio. cykler, dvs. tre gange Taiwans hjemmemarked. Desuden forsynes det taiwanske marked hovedsagelig af kinesiske eksportører. Til sammenligning importerede Taiwan i 2003 omkring 470 000 cykler fra Kina, svarende til over halvdelen af markedet. I denne forbindelse skal det bemærkes, at der stort set ikke blev importeret cykler til Taiwan før 2001. Hvor det taiwanske marked før 2001 således hovedsagelig, om ikke udelukkende, blev forsynet af lokale producenter, sælges der derfor nu stadigt flere kinesiske cykler på dette marked, hvor de lokale producenters markedsandel er stærkt faldende. Hjemmemarkedet er derfor meget påvirket af importpriserne på kinesiske cykler, der er genstand for den aktuelle undersøgelse.

(55)

Ikke desto mindre blev der sendt spørgeskemaer til alle kendte producenter i Taiwan. Nogle selskaber svarede, at de ville være villige til at samarbejde, men at de ikke havde noget hjemmemarkedssalg, da de eksporterede hele deres produktion. To selskaber besvarede spørgeskemaet. Et af dem besvarede imidlertid ikke spørgeskemaet fyldestgørende og blev anset for ikke at samarbejde. Det andet selskab samarbejdede fuldt ud, men det var tvivlsomt, om dets begrænsede hjemmemarkedssalg kunne betragtes som tilstrækkeligt repræsentativt i forhold til det taiwanske marked, den samlede kinesiske eksport til Fællesskabet og den samlede vietnamesiske eksport til Fællesskabet. I betragtning af markedsvilkårene på det taiwanske marked som anført i betragtning 54 kunne dette ene selskabs salg desuden ikke anses for at være et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(56)

En kinesisk eksporterende producent foreslog alternativt Indien som referenceland. Selskabet fremførte, at arbejdskraftomkostningerne i Indien og Kina er omtrent de samme. I denne forbindelse skal det bemærkes, at Indien ikke fandtes at være et passende valg, fordi enhver sammenligning mellem de cykler, der solgtes i Indien (cykler til brug i landdistrikter, solgt som samlesæt til detailhandlerne), og de cykler, som de kinesiske producenter eksporterede til Fællesskabet, ville være meget vanskelig og under alle omstændigheder ville kræve talrige justeringer. Derfor, og da der fandtes et mere passende referenceland, nemlig Mexico, blev Indien ikke anset for et passende referenceland.

(57)

Efter meddelelsen om undersøgelsesresultaterne fremførte en vietnamesisk eksporterende producent, at Kommissionen ikke havde givet nogen rimelig og underbygget begrundelse for, at Indien ikke kunne bruges som referenceland. Selskabet fremførte, at Kommissionen ikke havde sendt spørgeskemaer til producenterne i Indien, selv om dette land eksporterer store mængder af kvalitetscykler — samme vare — til Fællesskabet trods Kommissionens konklusion om, at den i Indien fremstillede vare er »cykler til brug i landdistrikter, solgt som samlesæt til detailhandlerne«.

(58)

I denne forbindelse skal det for det første bemærkes, at Indien kun var blevet foreslået som referenceland af en enkelt eksporterende producent i Kina kort efter indledningen af proceduren, men ønsket herom var ikke tilstrækkeligt underbygget, da det eneste fremførte argument var, at arbejdskraftomkostningerne i Kina og Indien var de samme. Desuden er den indiske eksport af cykler til Fællesskabet ikke relevant for afgørelsen om, hvorvidt Indien er et passende referenceland. Det anfægtes ikke, at de cykler, der sælges på det indiske hjemmemarked, er samme vare som de cykler, der eksporteres til Fællesskabet af de pågældende lande. Det fremgik imidlertid af de foreliggende oplysninger, at det ville være nødvendigt at foretage en række justeringer for typer cykler, som solgtes på det indiske hjemmemarked, hvilket ville gøre enhver sammenligning upålidelig. I betragtning af dette, og da der ikke forelå mere underbyggede oplysninger, blev muligheden for at benytte Indien ikke undersøgt yderligere, idet der forelå oplysninger om et mere hensigtsmæssigt referenceland, nemlig Mexico. Argumentet blev derfor afvist.

(59)

Der blev sendt spørgeskemaer til alle kendte mexicanske producenter. To selskaber samarbejdede fuldt ud ved at besvare spørgeskemaet og tillade kontrolbesøg med henblik på verifikation af deres besvarelser. Disse to producenter havde et hjemmemarkedssalg svarende til omkring en tredjedel af forbruget på det mexicanske marked, der anslås til omkring 2,3 mio. cykler. Der konstateredes et stort antal producenter og omkring 20 store importører, der fungerede i et konkurrencepræget miljø. De cykler, der importeredes i 2003, havde hovedsagelig oprindelse i Taiwan (over 50 %), Uruguay (20 %), USA og Sydkorea. Denne import tegnede sig for omkring 5 % af det mexicanske marked. Hertil skal lægges de cykler, der sælges på hjemmemarkedet af importører, som samler dele til cykler.

(60)

I denne forbindelse skal det bemærkes, at Mexico i 2003 importerede omkring 465 000 dele til cykler til en værdi af 79 mio. EUR, hvoraf en tredjedel (målt i værdi) blev importeret af 12 store importører og samlevirksomheder (kilde: årsrapport fra den mexicanske sammenslutning af cykelproducenter, ANAFABI). På den anden side havde eksporten af cykler fra Mexico i 2003 en værdi svarende til omkring 60 % af værdien af importen til landet (kilde: officielle mexicanske statistikker), dvs. svarende til 50 000 til 70 000 enheder. En stor del af de importerede cykeldele er derfor tilsyneladende blevet benyttet enten på eftersalgsmarkedet (til reparationer) eller til samling og salg af cykler på hjemmemarkedet.

(61)

Visse eksporterende producenter fremførte, at der findes besværlige importregistreringsprocedurer i Mexico, som øger prisen på varer, der importeres til landet. De fremførte også, at dette registreringssystem forvolder forvridninger på det mexicanske cykelmarked. Endvidere hævdede de, at hjemmemarkedskonkurrencen i Mexico er begrænset, da otte store producenter, som er medlemmer af den mexicanske cykelfabrikantsammenslutning ANAFABI, tegner sig for mere end 75 % af den lokale produktion og således har betydelig styrke til at fastsætte hjemmemarkedspriserne. Det blev desuden fremført, at de mexicanske cykelproducenter er pålagt begrænsninger med hensyn til de mængder, de kan sælge på hjemmemarkedet, da den mexicanske lov om de såkaldte Maquiladora-programmer angiveligt kræver, at indenlandske producenter skal opfylde visse præstationskrav. I henhold til dette program skal et selskab, der ønsker toldfrit at kunne importere råmaterialer med henblik på senere eksport, eksportere mindst 30 % af dets samlede produktion på årsbasis.

(62)

For så vidt angår importregistreringsprocedurerne skal det for det første bemærkes, at selv om sådanne procedurer i en vis grad kan gøre import mere besværlig og tidskrævende, konstateredes det, at der under alle omstændigheder importeres betydelige mængder cykler og cykeldele til Mexico, hvilket giver en situation med konkurrence på markedet. De mulige virkninger af sådanne procedurer på markedet, der under alle omstændigheder ikke kan måles direkte, kan derfor ikke betragtes som relevante i denne forbindelse. Derimod skal det med hensyn til konkurrencen på hjemmemarkedet bemærkes, at der er omkring 12 større producenter, et stort antal mindre producenter og/eller samlevirksomheder og et stort antal selskaber, der importerer og samler cykler og cykeldele. Alle disse selskaber konkurrerer indbyrdes, hvilket bekræfter, at der er stærk konkurrence på det mexicanske marked. For så vidt angår de store producenters og ANAFABI-medlemmernes magt til at fastsætte hjemmemarkedspriserne blev der ikke ført bevis herfor, og undersøgelsen afslørede intet, der kunne støtte denne påstand. Det forhold, at et antal store producenter tegner sig for en betydelig del af hjemmemarkedet, er ikke i sig selv bevis for, at de kan bestemme priserne. I denne forbindelse skal det yderligere bemærkes, at de to undersøgte mexicanske producenter, som tegnede sig for omkring en tredjedel af den samlede mexicanske produktion, fandtes at have en lav gennemsnitsfortjeneste (lavere end den normale fortjeneste, som klageren påstod kunne opnås på fællesskabsmarkedet uden skadevoldende dumping fra de pågældende lande) på deres cykelrelaterede aktiviteter i stedet for den store fortjeneste, der kunne være forventet, hvis de havde kontrolleret det mexicanske marked.

(63)

For så vidt angår Maquiladora-programmerne skal det bemærkes, at de to samarbejdsvillige mexicanske producenter ikke fandtes at betale antidumpingtold på importen af dele til cykler, som tegnede sig for op mod 60 % af deres samlede behov til deres produktion af cykler, og som hovedsagelig havde oprindelse i Kina og Taiwan. Imidlertid solgte de begge størstedelen af deres produktion på hjemmemarkedet. Kun en mexicansk producent foretog eksport, og denne eksport udgjorde ikke over 10 % af selskabets samlede salg. Siden 2000 har cykelsektoren været omfattet af de såkaldte sektorfremmeprogrammer (PROSEC), der er etableret ved et regeringsdekret af 30. oktober 2000. PROSEC anvendes på firmaer, som fremstiller færdige varer, der er omfattet af et specifikt sektorfremmeprogram, og som har importeret råmaterialer, der er anført i det pågældende program. I dekretet er der ingen udtrykkelig sammenkædning mellem toldfritagelsen eller –nedsættelsen og eksporten. Alle autoriserede producenter kan importere de råmaterialer og maskiner, der er anført i dekretet, for så vidt som de benyttes til fremstilling af bestemte nærmere angivne varer. Der foretages ingen sondring på grundlag af de importerede varers endelige bestemmelsessted (hjemmemarkedet eller eksportmarkedet). I denne forbindelse skal det bemærkes, at de to samarbejdsvillige producenter ikke fandtes at betale anden told end almindelig told for importen af råmaterialer, der indgik i færdige varer bestemt for hjemmemarkedet.

(64)

En samarbejdsvillig importør fremførte, at arbejdskraftomkostningerne i Mexico er tre gange større end i Vietnam. Som følge heraf er produktionsomkostningerne og salgspriserne højere for den færdige mexicanske vare end for den vietnamesiske vare. Mexico er derfor ikke et passende referenceland. I denne forbindelse skal det bemærkes, at Vietnam anses for at være et land med overgangsøkonomi. Arbejdskraftomkostningerne for de vietnamesiske producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk status, er ikke frie markedspriser, idet de ikke er et resultat af markedskræfternes spil. Selve formålet med at benytte et referenceland er at afhjælpe virkningerne af sådanne ikke-markedsbaserede priser på selskabernes omkostninger. Argumentet blev derfor afvist.

(65)

Det blev endelig fremført, at der er betydelige forskelle mellem den mexicanske cykelsektor og cykelsektoren i Kina, der hovedsagelig skyldtes de anvendte råmaterialer og vilkårene for adgang til råmaterialer. For så vidt angår de anvendte råmaterialer blev det fremført, at de mexicanske producenter kun fremstiller faste (rigide) stel, mens de kinesiske producenter også fremstiller suspensionsstel (med affjedring). For så vidt angår vilkårene for adgang til råmaterialer blev det fremført, at de ikke er sammenlignelige med vilkårene i Kina, da de cykeldele, der leveres på hjemmemarkedet, fremstilles ved hjælp af utidssvarende teknologi. Endvidere er de fra Kina importerede cykeldele pålagt en antidumpingtold på 144 %, hvilket øger omkostningerne.

(66)

Med hensyn til forskellene i de anvendte råmaterialer og betingelserne for adgang til disse skal det bemærkes, at det ikke fremgik af undersøgelsen, at der var forskelle mellem cykler fremstillet af mexicanske, kinesiske eller vietnamesiske producenter. De mexicanske producenter fremstiller også cykler med suspensionsstel og modtager hovedsagelig deres cykeldele fra Kina og Taiwan. For så vidt angår den i betragtning 63 nævnte antidumpingtold på importen af cykeldele opkræves der ikke en sådan told. Dette argument blev derfor afvist.

(67)

I betragtning af ovenstående kan det mexicanske marked anses for at være repræsentativt og konkurrencepræget. Det konkluderedes derfor, at Mexico var et passende referenceland.

3.2.   Fastsættelse af den normale værdi i referencelandet

(68)

Efter valget af Mexico som referenceland blev den normale værdi beregnet på grundlag af de oplysninger, der blev bekræftet hos de to samarbejdsvillige mexicanske producenter. I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen blev den normale værdi for de kinesiske og vietnamesiske producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af bekræftede oplysninger fra producenterne i referencelandet, dvs. på grundlag af de priser, der betaltes eller skulle betales på det mexicanske hjemmemarked for sammenlignelige varetyper, eller på grundlag af den beregnede værdi i Mexico for sammenlignelige varetyper.

(69)

De to mexicanske producenters hjemmemarkedssalg af samme vare fandtes at være repræsentativt, da det svarede til en betydelig procentdel af eksporten af den pågældende vare til Fællesskabet fra de eksporterende producenter i Kina og Vietnam.

(70)

Det blev også undersøgt, hvorvidt hjemmemarkedssalget for hver varetype kunne anses for at have fundet sted i normal handel, idet andelen af rentable salg af den pågældende type til uafhængige kunder blev fastsat. I tilfælde, hvor den mængde af en varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over enhedsomkostningerne, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type svarede til eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner for den pågældende type på hjemmemarkedet, der havde fundet sted i undersøgelsesperioden, uanset om disse havde været rentable eller ej.

(71)

I tilfælde, hvor det rentable salg af en varetype udgjorde 80 % eller derunder, men mindst 10 % af det samlede salg af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitlige pris for sådanne salgstransaktioner lå under enhedsomkostningerne, baseredes den normale værdi på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af de rentable salgstransaktioner for den pågældende type.

(72)

For de varetyper, hvor det rentable salg udgjorde mindre end 10 % af det samlede salg af den pågældende type på hjemmemarkedet, fandtes det, at den pågældende varetype ikke blev solgt i normal handel, og den normale værdi kunne derfor ikke baseres på hjemmemarkedspriserne i Mexico.

(73)

For de eksporterede varetyper, der enten ikke blev solgt i normal handel i Mexico eller ikke blev solgt af de mexicanske producenter på hjemmemarkedet, blev beregnede normale værdier benyttet.

(74)

For eksporterede varetyper, hvor tilsvarende typer ikke blev solgt i normal handel på det mexicanske hjemmemarked, blev den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, beregnet på grundlag af det vejede gennemsnit af hver producents egne produktionsomkostninger plus et rimeligt beløb til dækning af salgs-, general- og administrationsomkostninger (»SG&A-omkostninger«) samt fortjeneste. SG&A-omkostningerne og fortjenesten blev fastlagt på grundlag af det vejede gennemsnit af de SG&A-omkostninger og den fortjeneste, som hver af de samarbejdsvillige mexicanske producenter havde haft på hjemmemarkedssalget af samme vare i normal handel. For eksporterede varetyper, der ikke solgtes på det mexicanske hjemmemarked, blev produktionsomkostningerne for tilsvarende varetyper benyttet ved beregningen af den normale værdi, behørigt justeret for forskelle i fysiske egenskaber i forhold til de eksporterede typer.

3.3.   Fastsættelse af den normale værdi for den eksporterende producent, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling

(75)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen undersøgte Kommissionen først, om Always' hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om dette salg udgjorde mindst 5 % af det tilsvarende eksportsalg til Fællesskabet.

(76)

Det konstateredes, at Always ikke solgte samme vare på hjemmemarkedet i Vietnam. Da der ikke var noget hjemmemarkedssalg, blev den normale værdi derfor fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, nemlig på grundlag af produktionsomkostningerne i oprindelseslandet plus et rimeligt beløb til dækning af SG&A-omkostninger og fortjeneste.

(77)

Da Always ikke solgte den pågældende vare eller samme varekategori på hjemmemarkedet, blev de SG&A-omkostninger og den fortjeneste, der skulle tillægges selskabets produktionsomkostninger, fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c). Disse beløb blev derfor baseret på de vejede gennemsnitlige SG&A-omkostninger og den vejede gennemsnitlige fortjeneste, der gjaldt for producenterne i Mexico ved normal handel. Denne metode blev fundet rimelig i denne situation, da det mexicanske marked blev anset for at være repræsentativt og konkurrencepræget.

(78)

Always fremførte, at da der ikke var noget hjemmemarkedssalg, burde den normale værdi fastsættes på grundlag af oplysninger om eksportsalget til tredjelande. I denne forbindelse skal det bemærkes, at beregningen af den normale værdi på grundlag af produktionsomkostningerne i oprindelseslandet er det første alternativ, der er anført i grundforordningens artikel 2, stk. 3, for tilfælde, hvor der ikke er et hjemmemarkedssalg. Kommissionen benytter også konsekvent en beregnet normal værdi i stedet for priserne ved eksport til tredjelande som grundlag for fastsættelsen af den normale værdi, når der ikke forekommer et repræsentativt hjemmemarkedssalg. Det bemærkes også, at der ligeledes kan være tale om dumping i forbindelse med eksportsalget til tredjelande. Desuden fremlagde selskabet ikke på noget tidspunkt under undersøgelsen fuldstændige oplysninger om sit salg til tredjelande, hvilket betød, at der ikke forelå oplysninger, som kunne benyttes til at fastsætte den normale værdi på dette grundlag. Dette krav blev derfor afvist, og den normale værdi blev beregnet i henhold til den første metode i grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(79)

Always fremførte yderligere, at det salg, der ikke var sket i normal handel i referencelandet, ikke burde have været udeladt, da den rimelige fortjeneste var blevet fastsat med henblik på beregningen af den normale værdi. Dette kunne imidlertid ikke accepteres, da den fortjeneste, der skulle benyttes til at beregne den normale værdi, analogt med den indledende tekst i artikel 2, stk. 6, ville have været baseret på selskabets oplysninger om produktionen og salget i normal handel, hvis selskabet havde haft et salg på hjemmemarkedet. Det var derfor kun rimeligt, at institutionerne benyttede de mexicanske producenters fortjeneste på deres hjemmemarkedssalg i normal handel, når grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), blev anvendt.

3.4.   Kina

(80)

Det fremgik af undersøgelsen, at de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven foretog eksport til både uafhængige og forretningsmæssigt forbundne kunder i Fællesskabet.

(81)

For eksporten direkte fra de eksporterende producenter i stikprøven til uafhængige kunder i Fællesskabet blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(82)

Hvis salget fandt sted gennem en forretningsmæssigt forbundet importør i Fællesskabet, blev eksportprisen beregnet på grundlag af prisen ved videresalg til de første uafhængige kunder. Der blev foretaget justeringer for alle omkostninger, der påløb mellem importen og de pågældende importørers videresalg af varen, herunder SG&A-omkostninger og told samt en rimelig fortjeneste, jf. artikel 2, stk. 9, i grundforordningen. En fortjenstmargen på 5 % blev anset for at være rimelig for et marked af denne type, og dette fandtes også at svare til uafhængige importørers fortjeneste.

(83)

En samarbejdsvillig eksporterende producent påstod, at den nuværende antidumpingtold ikke burde fratrækkes som en omkostning mellem import og videresalg ved beregningen af selskabets eksportpris, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 10. Selskabet fremførte, at når alle andre omkostninger end antidumpingtolden, som påløber mellem import og videresalg, blev fratrukket dets videresalgspriser, var de beregnede eksportpriser stadig betydeligt højere end den normale værdi, og antidumpingtolden var derfor behørigt afspejlet i videresalgsprisen. Endvidere forhandles videresalgspriserne på grundlag af de anbefalede detailpriser minus den relevante forhandleravance, og antidumpingtolden er derfor behørigt afspejlet i de efterfølgende salgspriser.

(84)

I denne forbindelse skal det bemærkes, at selskabets påstand med henvisning til den normale værdi om, at antidumpingtolden er afspejlet i dets videresalgspriser, betragtes som irrelevant, da det afgørende ved anvendelsen af artikel 11, stk. 10, ikke er ændringer af eksportprisen i forhold til den normale værdi, men hvorledes tolden er blevet afspejlet i en stigning i videresalgspriserne og de efterfølgende salgspriser i Fællesskabet. Da selskabet ikke fremlagde beviser for, at videresalgspriserne eller de efterfølgende priser havde ændret sig i forhold til de for selskabet i tidligere undersøgelser konstaterede eksportpriser, som afgørende kunne dokumentere, at den betalte antidumpingtold rent faktisk var afspejlet i salgspriserne, måtte påstanden afvises.

3.5.   Vietnam

(85)

Det selskab, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, foretog hele sit eksportsalg via forretningsmæssigt forbundne forhandlere i tredjelande til uafhængige kunder i Fællesskabet. Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af priserne ved videresalg til uafhængige kunder i Fællesskabet.

(86)

For de eksporterende producenter, der ikke blev tildelt markedsøkonomisk behandling, måtte eksportprisen fastsættes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, da nogle producenters eksportpriser ikke fandtes pålidelige. Ved fastsættelsen af eksportpriserne blev der derfor ikke taget hensyn til de i betragtning 43 omhandlede eksporterende producenters eksportpriser, og til dette formål blev der kun benyttet eksportpriserne for de producenter, hvis eksportpriser fandtes pålidelige.

4.   Sammenligning

(87)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede prissammenligneligheden, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. På dette grundlag blev der hvor fornødent foretaget justeringer med hensyn til indirekte afgifter, rabatter, handelstrin, transport (herunder håndteringsomkostninger), søfragt og forsikringsudgifter, pakning og kreditomkostninger. Justeringerne af eksportprisen for indenlandsk fragt i eksportlandet og kreditomkostninger blev foretaget på grundlag af de i referencelandet fastsatte omkostninger for selskaber, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. Der blev også foretaget justeringer, hvor eksportsalget fandt sted via et forretningsmæssigt forbundet selskab i et andet land end det pågældende land eller Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i).

(88)

CCCME og eksporterende producenter i Kina fremførte, at det ikke var berettiget at foretage justeringer for indenlandsk transport og for renten for de konstaterede kreditomkostninger i referencelandet, da undersøgelsen ikke havde påvist, at de samarbejdsvillige eksporterende producenter ikke havde afholdt disse omkostninger på markedsøkonomiske vilkår. I denne forbindelse skal det bemærkes, at alle krav om markedsøkonomisk behandling fra samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina blev afvist, da det konstateredes, at disse selskaber ikke arbejder på markedsøkonomiske vilkår. Disse selskabers omkostninger kunne derfor ikke bruges, da de ikke følger af en situation, hvor markedsøkonomiske forhold er fremherskende. Argumentet blev derfor afvist.

(89)

De vietnamesiske selskaber hævdede, at justeringen for provisioner i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), var uberettiget. Selskaberne forklarede, at de forretningsmæssigt forbundne forhandlere i tredjelande kun var »papirselskaber« (dvs. selskaber uden ansatte, som ikke udførte nogen funktioner eller aktiviteter), og at de og de eksporterende producenter i Vietnam burde betragtes som samme økonomiske enheder. I denne forbindelse skal det bemærkes, at disse forhandlere udstedte fakturaer til kunder i Fællesskabet, og at de modtog betaling fra kunderne i Fællesskabet. Desuden skal det bemærkes, at der var en avance på disse forretningsmæssigt forbundne forhandleres salg. I de tilfælde, hvor der forelå reviderede regnskaber for disse forretningsmæssigt forbundne forhandlere, kunne det fastslås, at denne avance var endnu større end justeringen. Denne påstand blev derfor afvist, og justeringen blev bibeholdt med 5 %, da dette niveau blev anset for en rimelig afspejling af de provisioner, der betaltes til uafhængige agenter, der beskæftigede sig med forhandling af den pågældende vare.

5.   Dumpingmargen

5.1.   Kina

(90)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og de vejede gennemsnitlige eksportpriser pr. varetype. Det fremgik af en sammenligning mellem den normale værdi og eksportpriserne for de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven, at der var en dumpingmargen på 36,8 % i undersøgelsesperioden. Denne dumpingmargen blev tildelt alle samarbejdsvillige selskaber, både i og uden for stikprøven.

(91)

Sammenligningen af oplysningerne om eksporten til Fællesskabet fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina (i og uden for stikprøven) og den samlede importmængde ifølge Eurostats importstatistikker tydede på, at samarbejdsniveauet var lavt, da denne eksport repræsenterede 54 % af den samlede import til Fællesskabet fra Kina i undersøgelsesperioden. For de ikke-samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenters eksport blev dumpingniveauet derfor fastsat på grundlag af de to kategorier af den pågældende vare (se betragtning 20) med de største margener, som var fastsat for de eksporterende producenter i stikprøven. Denne fremgangsmåde fandtes passende, da der ikke var grund til at antage, at de ikke-samarbejdsvillige producenter foretog dumping af varen på lavere niveau end de eksporterende producenter i stikprøven.

(92)

Endelig blev der beregnet en gennemsnitlig dumpingmargen for landet som helhed, hvor cif-værdien for hver gruppe eksportører (samarbejdsvillige og andre) blev benyttet som faktor ved vægtningen. Den fastsatte landsdækkende dumpingmargen udgjorde 48,5 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(93)

CCCME fremførte, at den fremgangsmåde, der var blevet fulgt ved fastsættelsen af dumpingmargenen for ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, er uforenelig med den metode som Kommissionen fulgte i den tidligere udløbsundersøgelse vedrørende importen af cykler fra Kina, og at dette kunne medføre urimeligt kunstige resultater inden for rammerne af en enkelt procedure. Dumpingmargenen for ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter blev i den tidligere udløbsundersøgelse beregnet på grundlag af Eurostats tal for den gennemsnitlige eksportpris for alle transaktioner efter fratrækning af de samarbejdsvillige producenters eksport. Det blev yderligere fremført, at Kommissionen ved at fastsætte den samlede dumping på grundlag af den antagelse, at de ikke-samarbejdsvillige selskaber ikke foretog dumping af den pågældende vare på et lavere niveau end de samarbejdsvillige eksporterende producenter, ikke havde taget hensyn til de specifikke typer, der eksporteredes af ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, hvorimod de foreliggende faktiske oplysninger bør benyttes med særlig forsigtighed i overensstemmelse med grundforordningens artikel 6, stk. 8, og artikel 18, stk. 6, samt punkt 7 i bilag II til WTO's antidumpingaftale.

(94)

I denne forbindelse skal det for det første bemærkes, at den metode, der blev benyttet i den tidligere udløbsundersøgelse, blev anset for egnet til at fastslå, om der var sandsynlighed for fornyet dumping. I denne forbindelse fandt institutionerne, at der kunne fastsættes en dumpingmargen, der ikke var helt nøjagtig, da denne margen ikke ville blive anvendt i praksis. I forbindelse med den aktuelle undersøgelse var det nødvendigt at beregne en mere præcis dumpingmargen. Til dette formål blev de ikke-samarbejdsvillige kinesiske producenters eksportmængde fastsat på grundlag af tal fra Eurostat. For så vidt angår eksportprisen ansås Eurostats tal ikke for et passende informationsgrundlag, da det ikke var oplyst, hvilke specifikke typer de ikke-samarbejdsvillige selskaber eksporterede, og en sammenligning med den vejede gennemsnitlige normale værdi i referencelandet ville derfor ikke nødvendigvis afspejle disse eksportørers dumpingmargen. Hvis den af CCCME foreslåede metode var blevet anvendt, ville den samlede dumpingmargen desuden have været væsentligt højere, nemlig mere end dobbelt så stor. Det blev derfor anset for at være mere hensigtsmæssigt at benytte de to kategorier af den pågældende vare med de højeste margener, som var fastsat for de eksporterende producenter i stikprøven, jf. grundforordningens artikel 6, stk. 8, og artikel 18, stk. 6, samt punkt 7 i bilag II til WTO's antidumpingaftale. Argumentet blev derfor afvist.

5.2.   Vietnam

(95)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og de vejede gennemsnitlige eksportpriser pr. varetype. Det fremgik af en sammenligning mellem den normale værdi og eksportpriserne for den vietnamesiske eksporterende producent, der var indrømmet markedsøkonomisk behandling, at der var en dumpingmargen på 15,8 % i undersøgelsesperioden.

(96)

Sammenligningen af de oplysninger om eksporten til Fællesskabet, der var afgivet af de vietnamesiske eksporterende producenter, og den samlede importmængde med oprindelse i Vietnam tydede på, at samarbejdsniveauet var højt, da denne eksport repræsenterede over 95 % af den samlede import til Fællesskabet fra Vietnam i undersøgelsesperioden.

(97)

Da graden af samarbejde som nævnt i betragtning 96 var høj, blev den landsdækkende dumpingmargen fastsat på grundlag af den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, og hvis oplysninger om eksportpriserne kunne anses for at være pålidelige, jf. betragtning 85. Der blev derfor fastsat en landsdækkende dumpingmargen på 34,5 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, for alle andre eksporterende producenter i Vietnam.

D.   SKADE

1.   Virkninger af den konkurrencebegrænsende adfærd

(98)

I løbet af undersøgelsen konstateredes det, at de nederlandske konkurrencemyndigheder havde idømt to datterselskaber (Batavus N.V. og Koga N.V.) af en fællesskabsproducent i stikprøven, Accell Group N.V., en bøde for deltagelse i konkurrencebegrænsende adfærd (7). Overtrædelsen vedrørte en aftale mellem de to datterselskaber og to andre fællesskabsproducenter (uden for stikprøven) og Giant Europe B.V. (der er forretningsmæssigt forbundet med den kinesiske eksportør Giant China Co. Ltd) om fælles minimumsprislister (priskartel) for cykler, som blev anvendt i detailleddet på det nederlandske cykelmarked. Det skal bemærkes, at Accell Group N.V. har appelleret til de nederlandske konkurrencemyndigheder mod beslutningen vedrørende priskartellet.

(99)

Priskartellet fandt sted i cykelsæsonen 2001 (1.9.2000-31.8.2001). Undersøgelsen vedrørende dumping og skade i de aktuelle undersøgelser omfatter perioden fra 1. april 2003 til 31. marts 2004, mens undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade dækker perioden fra januar 2000 til udgangen af undersøgelsesperioden. Der er derfor et sammenfald mellem den konkurrencebegrænsende adfærd og den betragtede periode.

(100)

I betragtning af ovenstående kan det ikke udelukkes, at den konkurrencebegrænsende adfærd har haft en vis indvirkning på en del af fællesskabsmarkedet, nemlig det nederlandske marked, i en del af den betragtede periode og derved på skadesindikatorerne for de fællesskabsproducenter, der deltog i kartellet. Det har været almindelig praksis i sager, hvor offentlige myndigheder har truffet afgørelser om priskarteller, at anvende en særlig forsigtig fremgangsmåde, selv når sådanne afgørelser stadig er genstand for appel. For at undgå enhver tvivl om, at de samlede resultater for den af stikprøven omfattede fællesskabsproducent Arcell Group N.V. kan være blevet påvirket af den konkurrencebegrænsende adfærd, som nogle af dens datterselskaber har udvist, er det blevet besluttet at udelukke denne producent fra skadesanalysen, selv om det blev konstateret, at kun nogle af selskaberne i koncernen deltog i den konkurrencebegrænsende adfærd. For så vidt angår den konkurrencebegrænsende adfærd, som blev udvist af de øvrige to fællesskabsproducenter, der også deltog i kartellet, bemærkes det, at de ikke indgik i stikprøven af producenter i Fællesskabet. Da kartellet var baseret på fælles minimumsprislister, vil den sandsynlige virkning af kartellet på disse to producenters resultater være afspejlet i priserne og fortjenstniveauet. Da der ikke er foretaget nogen vurdering af udviklingen i priser og rentabilitet for de fællesskabsproducenter, der ikke indgik i stikprøven, har disse to selskabers deltagelse i kartellet ingen indvirkning på skadesanalysen. Det blev også overvejet, om den konkurrencebegrænsende adfærd på en del af fællesskabsmarkedet også kan have påvirket resultaterne for de øvrige fællesskabsproducenter i stikprøven. Det blev imidlertid konstateret, at disse producenters aktiviteter på det nederlandske marked var yderst begrænsede i den betragtede periode (under 1 % af det samlede antal solgte cykler). Desuden udgør forbruget på det nederlandske marked kun 7 % af det samlede forbrug i Fællesskabet, og kartellet eksisterede desuden kun kortvarigt. Det anses derfor ikke for nødvendigt at justere undersøgelsesresultaterne vedrørende skade for så vidt angår disse andre producenters resultater.

(101)

Desuden blev det overvejet, om skadesbilledet ville have været væsentligt anderledes, hvis Accell Group N.V. havde været omfattet af skadesanalysen. Selv om oplysningerne vedrørende Accell Group N.V. var blevet taget i betragtning, ville udviklingen med hensyn til skade samlet set dog have været uændret i forhold til ovenstående.

(102)

Da kartellet var aktivt i cykelsæsonen 2001, havde deltagelsen af Giant Europe B.V. ingen indvirkning på undersøgelsesresultaterne for den forretningsmæssigt forbundne eksportør for så vidt angår undersøgelsesperioden i den aktuelle antidumpingundersøgelse.

2.   Produktionen i Fællesskabet

(103)

I forbindelse med den aktuelle undersøgelse konstateredes det, at der er blevet fremstillet cykler af:

8 producenter i stikprøven

12 andre producenter i Fællesskabet, som var med til at indgive klagen

39 andre producenter i Fællesskabet, som støttede klagen.

3.   Definition af erhvervsgrenen i Fællesskabet

(104)

De klagende fællesskabsproducenter (såvel i som uden for stikprøven) og de øvrige producenter i Fællesskabet (såvel i som uden for stikprøven), som støttede klagen, der reagerede på udtagningen af stikprøven og erklærede sig villige til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, tegnede sig for mere end 80 % af den samlede produktion af den pågældende vare i Fællesskabet. De blev derfor anset for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet som defineret i artikel 4, stk. 1, i grundforordningen. De resterende ikke-klagende producenter i Fællesskabet modsatte sig ikke undersøgelserne. Fællesskabsproducenterne i stikprøven tegnede sig efter udelukkelsen af en af producenterne (som beskrevet i betragtning 98 til 101) (i det følgende benævnt »producenterne i stikprøven«) for omkring 37 % af den samlede produktion af cykler i Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

4.   Forbruget i Fællesskabet

(105)

EF-producenternes salg blev vurderet på grundlag af oplysninger indhentet fra producenterne i besvarelsen af spørgeskemaet vedrørende stikprøver samt oplysninger i klagen. Oplysningerne i klagen var indhentet fra forskellige sammenslutninger af cykelproducenter i Fællesskabet.

(106)

Det åbenbare forbrug i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af alle EF-producenternes salg på fællesskabsmarkedet som ovenfor anslået plus Eurostats oplysninger om importen fra tredjelande.

(107)

Forbruget i Fællesskabet faldt med 10 % i begyndelsen af den betragtede periode, nemlig fra 17 348 000 stk. i 2000 til 15 695 000 stk. i 2002. Derefter steg forbruget gradvist til 18 037 000 stk. i undersøgelsesperioden. I løbet af den betragtede periode steg forbruget med 4 %. Nærmere oplysninger (i enheder) fremgår af følgende:

Forbrug

2000

2001

2002

2003

UP

Enheder

17 348 000

15 236 000

15 695 000

17 336 000

18 037 000

Indeks

100

87

90

100

104

5.   Import af cykler fra Kina og Vietnam

5.1.   Kumulering

(108)

Kommissionen overvejede endvidere, om importen af cykler med oprindelse i Kina og Vietnam (»de pågældende lande«) skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i grundforordningen.

(109)

Det fastsættes i denne bestemmelse, at følgevirkningerne af import fra to eller flere lande, der samtidig er omfattet af samme undersøgelse, vurderes kumulativt, hvis i) den dumpingmargen, der er fastlagt for indførslen fra hvert af de pågældende lande, er højere end den minimumsværdi, der er anført i artikel 9, stk. 3, i grundforordningen, ii) den indførte mængde fra hvert land ikke er ubetydelig, og iii) det vil være hensigtsmæssigt at foretage en kumulativ vurdering af virkningerne af indførslen på baggrund af vilkårene for konkurrencen mellem de importerede varer og vilkårene for konkurrencen mellem de importerede varer og den i Fællesskabet fremstillede vare.

(110)

Som ovenfor anført fremgår det af de aktuelle undersøgelser, at dumpingmargenerne for Kina og Vietnam er langt over ubetydelighedsgrænsen, og importmængden fra de pågældende lande er ikke ubetydelig i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 7 (deres markedsandele udgjorde henholdsvis 4,07 % og 8,70 % i undersøgelsesperioden).

(111)

For at afgøre, om en kumulativ vurdering er hensigtsmæssig på baggrund af vilkårene for konkurrencen mellem de importerede varer og samme vare fremstillet i Fællesskabet, har Kommissionen på grundlag af tal fra Eurostat analyseret eksportørernes markedsadfærd med hensyn til eksportpriser og -mængde.

(112)

Det fandtes, at kinesiske og vietnamesiske producenter udviste samme adfærd med hensyn til eksportpriser. Disse lande har sænket deres gennemsnitlige enhedssalgspriser på cykler med henholdsvis 22 % og 52 % i den betragtede periode.

(113)

Som nævnt i betragtning 110 har begge lande betydelige markedsandele i Fællesskabet.

(114)

Som ovenfor nævnt (se betragtning 19 ff.) er det endvidere konkluderet, at den pågældende vare importeret fra Kina og Vietnam og fremstillet af EF-erhvervsgrenen skal betragtes som identiske med hensyn til indbyrdes udskiftelighed, og at de således konkurrerer med hinanden type for type.

(115)

Det blev således fastslået, at eksporten af den pågældende vare fra de pågældende lande konkurrerer med cykler fremstillet af EF-erhvervsgrenen.

(116)

Efter meddelelsen om de endelige undersøgelsesresultater fremførte visse interesserede parter, at det ikke var berettiget at foretage kumulering, da de cykelmodeller, der importeres fra Kina og Vietnam, er forskellige. Af en sammenligning af de importerede varer model for model fremgår det imidlertid, at der ikke blot er et betydeligt sammenfald mellem de fra Kina og Vietnam importerede cykler og de cykler, der fremstilles af fællesskabsproducenterne i stikprøven, men at der også er et betydeligt sammenfald mellem de modeller, der importeres fra Kina, og de modeller, der importeres fra Vietnam. Det blev også påstået, at de markedssegmenter, hvor de vietnamesiske eksportører solgte deres cykler, var forskellige fra de segmenter, der blev betjent af de kinesiske eksportører og fællesskabsproducenterne, hvilket berettigede en anden pris. Denne påstand blev imidlertid ikke støttet af nogen dokumentation. Det fremgår endvidere, at cykler fra Vietnam er tilstede i de forskellige markedssegmenter i visse medlemsstater, hvor den vietnamesiske import har en betydelig markedsandel. Begge påstande blev derfor afvist.

(117)

På grundlag af ovenstående konkluderedes det, at alle betingelser for kumulering af importen af cykler med oprindelse i Kina og Vietnam var opfyldt.

5.2.   Dumpingimportens mængde og markedsandelen for cykler med oprindelse i Kina og Vietnam

(118)

Den importerede mængde af den pågældende vare blev fastsat på grundlag af statistiske oplysninger fra Eurostat. Antallet af cykler med oprindelse i og importeret fra Kina steg med 472 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden. Der blev importeret mere end 55 gange så mange cykler fra Kina i undersøgelsesperioden end i undersøgelsesperioden i den tidligere undersøgelse (1.9.1997-31.8.1998), hvor der blev importeret 13 651 cykler. Mellem 2000 og undersøgelsesperioden steg importen af cykler med oprindelse i Vietnam med 413 %. Kumulativt set er importen fra de to lande mellem 2000 og undersøgelsesperioden steget fra 435 373 stk. til 2 311 638 stk., dvs. med 431 %.

(119)

Da forbruget i den betragtede periode kun er steget med 4 %, er markedsandelen for importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina steget fra 0,73 % i 2000 til 4,07 % i undersøgelsesperioden, mens markedsandelen for den vietnamesiske vare er steget fra 1,77 % i 2000 til 8,70 % i undersøgelsesperioden. Den kumulerede markedsandel er derfor steget fra 2,50 % i 2000 til 12,77 % i undersøgelsesperioden.

(120)

Udviklingen i importen og markedsandelen for cykler med oprindelse i Kina og Vietnam i den betragtede periode fremgår af følgende tabeller:

Import Kina

2000

2001

2002

2003

UP

Mængde (enheder)

128 091

257 728

561 706

707 351

733 901

Indeks

100

201

438

552

572

Markedsandel i %

0,73

1,68

3,58

4,08

4,07

Import Vietnam

2000

2001

2002

2003

UP

Mængde (enheder)

307 282

586 051

766 680

1 457 245

1 577 737

Indeks

100

191

250

474

513

Markedsandel i %

1,77

3,84

4,88

8,40

8,70

Import Kumuleret

2000

2001

2002

2003

UP

Mængde (enheder)

435 373

843 779

1 328 386

2 164 596

2 311 638

Indeks

100

194

305

497

531

Markedsandel ix

2,50

5,52

8,46

12,48

12,77

Indeks

100

220

338

499

510

6.   Priserne på de importerede varer

a)   Prisudvikling

(121)

Eurostats tal kunne af følgende årsager kun i begrænset omfang benyttes til at fastslå prisudviklingen for dumpingimporten i perioden mellem 2000 og undersøgelsesperioden:

Det er blevet fastslået, at de på Eurostats oplysninger baserede importpriser ikke tager hensyn til de forskellige varetyper og de betydelige prisforskelle mellem de forskellige typer af den pågældende vare. Gennemsnitspriserne pr. land er stærkt påvirket af hvert enkelt lands varesortiment. Det fremgik af en sammenligning model for model af importen fra de samarbejdsvillige eksportører, at der selv inden for samme varetyper og modeller er betydelige prisforskelle afhængig af cyklernes bestanddele. Desuden konstateredes det, at de importpriser, som var baseret på de varetyper, der konstateredes hos de samarbejdsvillige eksportører, virkelig afspejler prisforskellene mellem cykler med oprindelse i Kina og Vietnam og cykler fremstillet af EF-erhvervsgrenen. De priser, der fandtes i Eurostat, var derfor utilstrækkelige i forbindelse med denne undersøgelse. Eurostats importpriser for Kina og Vietnam kan kun bruges som en indikator for prisudviklingen for hvert enkelt land, men er ikke brugbare ved en sammenligning af salgspriserne for forskellige lande og Fællesskabet.

(122)

Ifølge Eurostats oplysninger faldt de vejede gennemsnitlige priser — herunder angivet i indeksform — på importen fra Kina og Vietnam med henholdsvis 22 % og 52 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden. Kumulativt faldt de gennemsnitlige salgspriser med 50 %. De detaljerede tal er som følger:

Importpriser

2000

2001

2002

2003

UP

(Kina)

 

 

 

 

 

Indeks

100

83

70

75

78

(Vietnam)

 

 

 

 

 

Indeks

100

82

71

49

48

(kumuleret)

 

 

 

 

 

Indeks

100

81

62

50

50

b)   Prisunderbud

(123)

For at fastsætte størrelsen af prisunderbuddet for cykler med oprindelse i Kina og Vietnam baserede Kommissionen sin analyse på de oplysninger, der i undersøgelsens løb blev afgivet af de eksporterende producenter i stikprøven og fællesskabsproducenterne i stikprøven. Denne analyse tog hensyn til de eksporterende producenters faktiske eksportpriser (cif, Fællesskabets grænse) og, for Kinas vedkommende, både med og uden antidumpingtold. De relevante salgspriser for EF-erhvervsgrenen var priserne ved salg til uafhængige kunder, om nødvendigt justeret til niveauet ab fabrik. I undersøgelsesperioden var der for de forskellige varetyper, som var defineret i spørgeskemaet, for Kina en underbudsmargen på 53 % uden antidumpingtold og på 39 % med told. For Vietnam var der en underbudsmargen på mellem 25 % og 60 %. I denne forbindelse skal det bemærkes, at de vejede gennemsnitlige kinesiske og vietnamesiske salgspriser pr. varetype er væsentligt højere end de importpriser, der er baseret på Eurostats oplysninger. Dette styrker den i betragtning 121 nævnte konklusion om, at varesortimentet klart påvirker salgspriserne mellem lande.

7.   EF-erhvervsgrenens situation

(124)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i grundforordningen undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation. Denne analyse blev foretaget for selskaberne i stikprøven som anført i betragtning 15, dog undtagen det i betragtning 100 omhandlede selskab. For de indikatorer, hvor der foreligger pålidelige oplysninger for EF-erhvervsgrenen som helhed, er disse oplysninger imidlertid også anført herunder for at give et fuldstændigt billede af EF-erhvervsgrenens situation. På dette grundlag er erhvervsgrenens resultater med hensyn til priser, lønninger, investeringer, fortjeneste, afkast af investeringer, likviditet og evnen til at tilvejebringe kapital blevet fastsat på grundlag af oplysninger fra selskaberne i stikprøven. Skadesfaktorerne — såsom markedsandel, salgsmængde og produktion — er blevet fastlagt for hele EF-erhvervsgrenen.

(125)

Nogle af de interesserede parter har fremført, at der kun burde tages hensyn til selskaberne i stikprøven ved analysen af skadesindikatorerne. Det er normal praksis i antidumpingprocedurer at analysere skadesfaktorerne for hele EF-erhvervsgrenen. I tilfælde, hvor erhvervsgrenen består af et stort antal producenter, udtages der dog stikprøver. Formålet med at udtage stikprøver er at indhente og kontrollere detaljerede oplysninger fra et begrænset antal producenter inden for den tid, der er til rådighed. Disse oplysninger vedrører faktorer såsom priser, lønninger, investeringer, afkast af investeringer, likviditet og evnen til at tilvejebringe kapital, hvor det ikke er muligt at kontrollere oplysningerne for hele erhvervsgrenen inden for den tid, der er til rådighed. For andre faktorer, såsom markedsandel, salgsmængde og produktion, foreligger disse oplysninger normalt for hele erhvervsgrenen. Hvis skadesanalysen kun baseres på oplysninger fra producenter i stikprøven, vil der ikke blive taget hensyn til brugbare oplysninger fra andre producenter, hvilket vil føre til en ufuldstændig vurdering. For at opnå en så fuldstændig vurdering som muligt inden for den tid, der var til rådighed i det foreliggende tilfælde, blev de indhentede og efterprøvede oplysninger fra producenterne i stikprøven om udviklingen i alle faktorer vedrørende skade suppleret med oplysninger om erhvervsgrenen som helhed.

a)   Produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse

(126)

Mellem 2000 og undersøgelsesperioden steg de stikprøveomfattede producenters produktion af samme vare med 17 %. Produktionskapaciteten steg i den betragtede periode med i alt 18 %.

(127)

Kapacitetsudnyttelsen var stabil i den betragtede periode. De nærmere tal er som følger:

Produktion

2000

2001

2002

2003

UP

Produktion

3 231 842

3 193 497

3 222 858

3 718 918

3 788 660

Indeks

100

99

100

115

117

Produktionskapacitet

4 033 737

4 125 649

4 339 273

4 613 939

4 779 632

Indeks

100

102

108

114

118

Kapacitetsudnyttelse

80,1 %

77,4 %

74,3 %

80,6 %

79,3 %

Indeks

100

97

93

101

99

(128)

Det fremgik af undersøgelsen, at den generelle stigning i produktionskapaciteten var et resultat af investeringer i nye produktionsanlæg og omstrukturering af aktiviteterne inden for koncernerne. Det forhold, at producenterne i stikprøven generelt har øget deres produktion, skyldes også, at flere andre fællesskabsproducenter har indstillet deres virksomhed eller reduceret deres kapacitet. Tendensen med øget produktion og produktionskapacitet for selskaberne i stikprøven skal imidlertid ses på baggrund af resultaterne for alle fællesskabsproducenterne. Når der tages hensyn til alle fællesskabsproducenternes samlede produktion, er produktionen faldet. De nærmere tal er som følger:

Produktion

2000

2001

2002

2003

UP

Produktion

12 700 000

11 028 000

10 083 000

10 165 000

10 160 000

Indeks

100

87

79

80

80

b)   Lagre

(129)

En producent kunne ikke afgive ensartede oplysninger om lagrene for 2000 og 2001 som følge af intern reorganisering. Oplysningerne fra dette selskab måtte derfor udelades ved analysen af lagerbeholdningerne for den betragtede periode.

(130)

Lagrene af cykler steg i den betragtede periode fra 219 370 stk. i 2000 til 362 095 stk. i undersøgelsesperioden, svarende til 65 %. Den største ophobning fandt sted i 2003 og undersøgelsesperioden og skyldtes, at en af producenterne i stikprøven skulle foretage en meget stor leverance umiddelbart efter undersøgelsesperiodens udløb. Væksten i lagerbeholdningerne viser derfor ikke nødvendigvis, at situationen for producenterne i stikprøven er blevet forværret med hensyn til dette bestemte aspekt. De nærmere tal er som følger:

Lagre

2000

2001

2002

2003

UP

Enheder

219 370

206 854

210 968

317 345

362 095

Indeks

100

94

96

145

165

c)   Salgsmængde og markedsandel

(131)

Salget på fællesskabsmarkedet af cykler fremstillet af producenterne i stikprøven steg støt i den betragtede periode, nemlig fra 3 156 451 stk. i 2000 til 3 683 176 stk. i undersøgelsesperioden, svarende til en samlet stigning på 17 %. Tilsvarende øgede producenterne i stikprøven deres markedsandel fra 18 % i 2000 til 20 % i undersøgelsesperioden. De nærmere tal er som følger:

 

2000

2001

2002

2003

UP

Stikprøveproducenternes salg (stk.)

3 156 451

3 241 830

3 203 020

3 600 670

3 683 176

Indeks

100

103

101

114

117

Stikprøveproducenternes markedsandel

18 %

21 %

20 %

20 %

20 %

(132)

Denne udvikling skal imidlertid ses i lyset af alle fællesskabsproducenternes præstation. Hvis der tages hensyn til alle fællesskabsproducenters salg, er salget faldende. De nærmere tal er som følger:

 

2000

2001

2002

2003

UP

Alle EF-producenters salg

11 718 000

10 035 000

9 175 000

9 100 000

9 300 000

Indeks

100

86

78

78

79

Markedsandel

67 %

66 %

58 %

52 %

51 %

d)   Salgspriser og omkostninger

(133)

Det fremgik af undersøgelsen, at producenterne i stikprøven har fastholdt deres varesortiment, hovedsagelig i kategori A, B og C. De har endvidere udvidet deres salgsaktiviteter til masseforhandlere og supermarkeder, men i mindre omfang med detailhandlerne, hvor producenterne i stikprøven allerede i høj grad var til stede med varer i den højere prisklasse. Masseforhandlerne har øget deres tilstedeværelse på cykelmarkedet. Dette har haft følgevirkninger for de endelige forbrugere, da salget gennem masseforhandlere normalt sker til lavere priser end gennem detailhandlere. For at producenterne i stikprøven skal bevare deres tilstedeværelse på massemarkedet, måtte de kompensere for de lavere priser med større mængder.

(134)

De vejede gennemsnitlige salgspriser for cykler faldt fra 124 EUR pr. stk. i 2000 til 115 EUR i 2003, dvs. et fald på 7 %. I undersøgelsesperioden steg gennemsnitsprisen imidlertid til 122 EUR. I løbet af den betragtede periode var der et fald på 2 %.

Salgspris

2000

2001

2002

2003

UP

Salgspris (EUR pr. stk.)

124

127

120

115

122

Indeks

100

103

97

93

98

(135)

Produktionsomkostningerne blev beregnet på grundlag af det vejede gennemsnit for alle typer af samme vare, der blev fremstillet af producenterne i stikprøven.

(136)

Mellem 2000 og 2001 steg produktionsomkostningerne fra 119 EUR til 122 EUR, svarende til en samlet stigning på 2 %. Produktionsomkostningerne steg derefter til 110 EUR i 2003, hvilket er en stigning på 9 % siden 2001. I undersøgelsesperioden steg produktionsomkostningerne til 117 EUR. Produktionsomkostningerne faldt derfor med 2 % i løbet af hele perioden. Dette fald kan hovedsagelig tilskrives mere effektive samleprocesser samt det forhold, at dele fremstillet af producenterne i stikprøven, såsom stel, er blevet erstattet af billigere importvarer.

Omkostninger

2000

2001

2002

2003

UP

Produktionsomkostninger (EUR pr. stk.)

119

122

115

110

117

Indeks

100

102

97

92

98

e)   Rentabilitet

(137)

De af stikprøven omfattede producenters samlede rentabilitet i forbindelse med den pågældende vare var 3,26 % i det første år af den betragtede periode, hvilket steg til 4,08 % i 2003. Rentabiliteten faldt derefter til 3,58 % i undersøgelsesperioden. Samlet set steg fortjenesten med blot 0,32 procentpoint i løbet af den betragtede periode.

(138)

Selv om ovennævnte udvikling tyder på, at erhvervsgrenens finansielle situation delvist er blevet forbedret i løbet af den betragtede periode, bør den opnåede fortjeneste ses på baggrund af det niveau, der anses for at være det minimum, som erhvervsgrenen ville kunne opnå i en situation uden dumpingimport fra Kina og Vietnam, dvs. 8 % af omsætningen på salget af cykler, og som også blev benyttet i den tidligere undersøgelse. Da markedsforholdene er stort set uændrede i forhold til den tidligere undersøgelse, finder Kommissionen, at 8 % stadig er den minimumsfortjeneste, som kan opnås af producenterne på fællesskabsmarkedet.

Rentabilitet

2000

2001

2002

2003

UP

Rentabilitet (salget i EF)

3,26 %

3,89 %

3,50 %

4,08 %

3,58 %

Indeks

100

119

107

125

110

(139)

Flere parter i Kina fremførte, at EF-erhvervsgrenen har forbedret sin situation siden undersøgelsesperioden i den tidligere undersøgelse, hvor EF-erhvervsgrenen stod over for et tab på 0,6 %, og at EF-erhvervsgrenen derfor ikke burde anses for at befinde sig i en skadevoldende situation i den aktuelle situation. Som nævnt i betragtning 137 er fortjenesten blevet bedre siden den tidligere undersøgelse, men den er stadig meget langt fra det niveau, der kan betragtes som normalt.

(140)

Efter meddelelsen om de endelige undersøgelsesresultater fremførte nogle interesserede parter, at det i betragtning 138 nævnte fortjenstniveau på 8 % er for højt, og at producenterne i stikprøven allerede klarer sig tilstrækkeligt godt og har et stabilt fortjenstniveau. Disse parter fremlagde imidlertid ingen begrundelse for, at et niveau på 8 % ikke var rimeligt, og de angav heller ikke, hvilket niveau der i stedet ville være passende og hvorfor. Som anført i betragtning 195 er en fortjeneste på 8 % den minimumsavance, som EF-erhvervsgrenen ville kunne opnå, hvis der ikke forekom skadevoldende dumping. Selv om fortjenstniveauet for producenterne i stikprøven til en vis grad blev forbedret, er det stadig meget langt fra at være tilstrækkeligt til, at EF-erhvervsgrenen fuldt ud kan overvinde følgerne af den skadevoldende dumping.

f)   Investeringer og afkast af investeringer

(141)

Investeringerne i erhvervsgrenen for den pågældende vare steg betydeligt i den betragtede periode, nemlig fra 1 938 556 EUR i 2000 til 3 950 636 EUR i undersøgelsesperioden. Det skal bemærkes, at denne betydelige stigning i investeringerne hovedsagelig skyldtes en forøgelse af produktionskapaciteten hos en af producenterne i stikprøven, der tegner sig for mere end 60 % af alle investeringerne i perioden. De nærmere tal er som følger:

Investeringer

2000

2001

2002

2003

UP

Investeringer (1 000 EUR)

1 938

4 820

1 645

3 901

3 950

Indeks

100

249

85

201

204

Afkast af investeringer

15 %

30 %

12 %

23 %

24 %

(142)

Afkastet af investeringerne steg med 15 procentpoint fra 2000 til 2001. Fra 2002 faldt afkastet af investeringerne, men det steg igen i 2003 og forblev positivt i undersøgelsesperioden med 24 %.

g)   Likviditet og evne til at tilvejebringe kapital

(143)

De af stikprøven omfattede producenters likviditet forøgedes betydeligt i den betragtede periode, både i absolutte tal og udtrykt i procent af omsætningen.

Likviditet

2000

2001

2002

2003

UP

Likviditet (1 000 EUR)

10 005 000

20 557 000

13 425 000

20 541 000

20 541 000

Indeks

100

205

134

205

205

Likviditet i % af omsætningen

2,5 %

4,9 %

3,5 %

4,9 %

4,6 %

(144)

Producenterne i stikprøven tilvejebringer kapital internt, når de tilhører en koncern, eller ved banklån. I andre tilfælde benyttes den likviditet, som selskaberne skaber, som finansieringskilde. Ingen af producenterne i stikprøven har haft større vanskeligheder ved at tilvejebringe kapital.

h)   Beskæftigelse, produktivitet og lønninger

(145)

Beskæftigelsen faldt med 6 % i løbet af den betragtede periode. Da produktionen blev væsentligt forøget i løbet af den betragtede periode, kan faldet i beskæftigelsen forklares ved, at produktiviteten pr. ansat er steget betydeligt i den betragtede periode, nemlig med 24 %.

Beskæftigelse

2000

2001

2002

2003

UP

Antal ansatte

1 981

1 871

1 784

1 838

1 871

Indeks

100

94

90

93

94

Lønomkostninger pr. ansat (EUR)

23 575

25 846

27 130

27 593

28 153

Indeks

100

110

115

117

119

Produktion pr. ansat (stk./år)

1 631

1 707

1 807

2 023

2 025

Indeks

100

105

111

124

124

(146)

Hvis der ses på beskæftigelsen for alle fællesskabsproducenterne, minder udviklingen om den ovenfor beskrevne, idet der har været et fald, men dog mere udtalt. De nærmere tal er som følger:

Beskæftigelse

2000

2001

2002

2003

UP

Antal ansatte

14 300

12 670

11 860

11 500

11 500

Indeks

100

88

83

80

80

i)   Vækst

(147)

Det skal samlet set bemærkes, at alle fællesskabsproducenters markedsandel faldt med 16 procentpoint, mens forbruget steg med 4 %, hvilket klart viser, at de ikke var i stand til at ekspandere.

j)   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(148)

For så vidt angår virkningerne på EF-erhvervsgrenen af størrelsen af den faktiske dumpingmargen, der konstateredes i undersøgelsesperioden (48,5 % for Kina og mellem 15,8 % og 34,5 % for Vietnam) kan de ikke anses for ubetydelige i betragtning af mængden og priserne på importen fra disse to lande. Det skal bemærkes, at margenen for Kina er højere end den margen, der konstateredes i den oprindelige undersøgelse. Det skal også bemærkes, at mængden af dumpingimport fra Kina er steget siden den tidligere undersøgelse.

(149)

EF-erhvervsgrenen har ikke i det forventede omfang overvundet virkningerne af den tidligere dumping, således som det især fremgår af faldende salgspriser, lav rentabilitet og faldende kapacitetsudnyttelse. Erhvervsgrenen har i de seneste år stået over for øget dumpingimport fra Kina og Vietnam, som har hæmmet dens forventede genrejsning.

8.   Konklusion om skade

(150)

Det skal bemærkes, at der allerede er foranstaltninger i kraft over for et af de pågældende lande. Disse foranstaltninger har klart haft en indvirkning på skadesindikatorerne, især for producenterne i stikprøven. Trods det samlede fald i produktionen i Fællesskabet har producenterne i stikprøven været i stand til at fastholde og endda øge deres produktion. Producenterne i stikprøven har i nogen grad kunnet drage fordel af foranstaltningerne, men alle muligheder for yderligere vækst er blevet undergravet af dumpingimporten. Desuden er importen fra Vietnam nu blevet et betydeligt problem for EF-erhvervsgrenen efter indførelsen af foranstaltningerne mod importen fra Kina. I perioden efter indførelsen af de gældende foranstaltninger mod importen fra Kina er den økonomiske situation blevet forbedret for producenterne i stikprøven med hensyn til produktivitet, produktion, produktionskapacitet, salg og markedsandel. Dette skal ses på baggrund af tilstedeværelsen af foranstaltninger. Salgspriserne er imidlertid faldet, og fortjenesten er fortsat lav, selv om salget er steget. Desuden er lagerbeholdningerne vokset, og beskæftigelsen er faldet. Den ovenfor nævnte positive udvikling ændrer dog ikke det samlede billede af en skadevoldende situation, der ville have været endnu værre uden de nuværende foranstaltninger. Dette styrkes af, at fællesskabsproducenterne samlet set har haft negative resultater. Den samlede produktion i Fællesskabet er faldet med 20 %, det samlede salg er faldet med 21 %, og den samlede EF-erhvervsgrens markedsandel er faldet med 16 %.

(151)

Importmængden fra Kina og Vietnam er steget betydeligt, både i absolutte tal og udtrykt i markedsandel. I den betragtede periode forøgedes disse to landes markedsandel med 10,3 procentpoint. De vejede gennemsnitlige importpriser er endvidere faldet betydeligt i løbet af den betragtede periode, hvilket har ført til et betydeligt prisunderbud i undersøgelsesperioden.

(152)

Det konkluderes derfor, at EF-erhvervsgrenen som helhed fortsat befinder sig i en udsat økonomisk situation og har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3.

(153)

Som ovenfor konkluderet afviger skadesbilledet for fællesskabsproducenterne i stikprøven til en vis grad fra skadesbilledet for fællesskabsproducenterne som helhed. Dette skal imidlertid ses i forhold til, at de producenter, der blev udvalgt til at indgå i stikprøven, er de producenter, der har den største produktion og det største salg af cykler, og disse producenter har som følge af stordriftsfordele været i stand til delvist at overvinde følgerne af dumpingimporten. Til trods for disse fordele befinder producenterne i stikprøven sig fortsat i en udsat position, hvilket afspejler situationen for EF-erhvervsgrenen som helhed.

E.   DE ÆNDREDE OMSTÆNDIGHEDERS VEDVARENDE KARAKTER OG SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT DUMPING OG SKADE

(154)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det for importen fra Kina undersøgt, om omstændighederne med hensyn til dumping og skade har ændret sig væsentligt, og om denne ændring med rimelighed kunne siges at have vedvarende karakter.

(155)

Ved en sammenligning mellem de normale værdier og eksportpriser, der fandtes i den tidligere og den aktuelle undersøgelse, er det blevet fastslået, at mens den gennemsnitlige normale værdi er steget svagt, er den gennemsnitlige eksportpris faldet betydeligt for sammenlignelige modeller, hvilket har ført til øget dumping. For så vidt angår de kinesiske priser ved eksport til andre markeder fandtes de generelt at svare til priserne ved eksport til fællesskabsmarkedet. Der fandtes ingen beviser for, at eksporten fra Kina ikke fortsat vil finde sted til disse lave dumpingpriser. I betragtning af alle disse forhold finder Kommissionen, at der ikke er grund til at betvivle, at det konstaterede nye højere dumpingniveau er af vedvarende karakter.

(156)

Selv om producenterne i stikprøven til en vis grad overvandt følgerne af den tidligere dumpingimport med oprindelse i Kina, konstateredes det også, at de stadig led væsentlig skade som omhandlet i grundforordningens artikel 3. Denne konklusion styrkes, når der ses på situationen for EF-erhvervsgrenen som helhed (se betragtning 150 til 153). De i denne undersøgelse konstaterede skadesmargener er steget i forhold til den oprindelige undersøgelse, fordi dumpingimporten er vedblevet med at underbyde EF-erhvervsgrenens priser betydeligt. Det er ved en detaljeret analyse af distributionsnettet blevet fastslået, at hovedparten af producenterne i stikprøven overvejende fremstiller varen med henblik på salg til masseforhandlere. Da de eksporterende producenter fra Kina hovedsagelig konkurrerer gennem de samme salgskanaler, der aftager store mængder varer, er presset på EF-erhvervsgrenen stærkt der. Der fandtes ingen beviser for, at de kinesiske eksportører ikke ville fortsætte med at sælge gennem disse kanaler, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, og sælge mindre gennem forhandlere og detailhandlere (der tegner sig for 22 % af stikprøveproducenternes samlede salg). I betragtning af konklusionerne om dumpingens vedvarende karakter og dumpingimportens indvirkning på rentabiliteten konkluderes det, at de omstændigheder, der fører til skade, er af vedvarende karakter, og at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil føre til fortsat skade.

(157)

Det blev også undersøgt, om der var sandsynlighed for, at der fortsat vil forekomme dumping, hvis foranstaltningerne mod importen fra Kina får lov til at udløbe. Det er på grundlag af klagen og oplysninger fra eksportører i Kina fastslået, at Kina har en produktionskapacitet på over 80 mio. cykler om året. De kinesiske producenter fremstiller omkring 66 mio. cykler om året, og den indenlandske efterspørgsel er på omkring 22 mio. cykler. Cykler med oprindelse i Kina er til stede på de vigtigste verdensmarkeder, og omkring 96 % af de cykler, der forbruges i USA, kommer fra Kina. Dette viser den kinesiske cykelindustris eksportorienterede karakter og den deraf følgende sandsynlighed for fortsat eksport til Fællesskabet.

(158)

Det konstateredes, at den pågældende vare stadig blev dumpet på fællesskabsmarkedet i undersøgelsesperioden (betragtning 90 til 97). I denne forbindelse var dumpingmargenerne for den pågældende vare væsentligt højere end de dumpingmargener, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse. Siden indførelsen af foranstaltninger efter den tidligere undersøgelse har Kina fortsat med at sælge cykler til Fællesskabet til dumpingpriser. I den betragtede periode steg dumpingimporten udtrykt i mængde med 472 %, og priserne på dumpingimporten fra Kina faldt med 22 %. Som ovenfor nævnt (betragtning 157) har eksportørerne i Kina en uudnyttet produktionskapacitet, der næsten svarer til det samlede forbrug i Fællesskabet. Det skal også erindres, at dumpingimporten fra Kina før indførelsen af den oprindelige antidumpingtold udgjorde omkring 2,5 mio. cykler, hvilket på daværende tidspunkt svarede til en markedsandel på ca. 15 % i Fællesskabet. Dette tyder på, at det er sandsynligt, at der igen vil blive importeret varer fra Kina på samme eller endda højere niveau, hvis der ikke forefindes antidumpingforanstaltninger. Denne import vil sandsynligvis finde sted til dumpingpriser, da den betydelige grad af dumping, der konstateredes i den aktuelle undersøgelse, anses for at være af vedvarende karakter.

F.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1.   Indledning

(159)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen blev det undersøgt, om den væsentlige skade, der var forvoldt EF-erhvervsgrenen, var forårsaget af den pågældende dumpingimport. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

2.   Dumpingimportens følgevirkninger

(160)

Trods de gældende foranstaltninger over for importen fra Kina har de kinesiske eksporterende producenter øget deres markedsandel betragteligt, nemlig fra 0,73 % til 4,07 %. Kinas og Vietnams kombinerede markedsandel i Fællesskabet er steget fra 2,50 % til 12,77 % i løbet af den betragtede periode. Selv med et samlet stabilt forbrug mellem 2000 og undersøgelsesperioden forøgedes deres markedsandel med mere end 10 procentpoint.

(161)

Selv om det er lykkedes fællesskabsproducenterne i stikprøven at øge deres produktion, er den samlede produktion i Fællesskabet samtidig faldet med 20 %. Som anført i betragtning 128 skyldtes dette, at flere andre fællesskabsproducenter enten indstillede eller mindskede produktionen. Det samlede salg for alle producenterne i Fællesskabet er faldet med 21 % (16 procentpoint) mellem 2000 og undersøgelsesperioden, selv om producenterne i stikprøven har været i stand til at øge deres markedsandel med 2 procentpoint. Som det fremgår af betragtning 166 er markedsandelen for importen fra andre lande end Kina og Vietnam desuden steget, men kun med 7 procentpoint.

(162)

Selv om det er lykkedes fællesskabsproducenterne i stikprøven at fortsætte deres aktiviteter og endda svagt forøge deres markedsandel, er det derfor de resterende producenter i Fællesskabet, som har tabt markedsandel og indstillet deres virksomhed i de senere år eller er blevet tvunget til at reducere deres produktion drastisk som følge af presset fra dumpingimporten. Dette pres har været tosidet: i) fra de importerede varers mængde, idet dumpingimporten som nævnt i betragtning 160 har øget sin markedsandel med mere end 10 procentpoint, mens ii) salgspriserne løbende er faldet og lå væsentligt under EF-erhvervsgrenens priser.

(163)

De af stikprøven omfattede producenters fortjeneste steg svagt som følge af forholdsvis stabile priser (der faldt svagt i overensstemmelse med omkostningerne), men ikke i den udstrækning, det var forventet efter indførelsen af foranstaltninger. Den fortjeneste, der kunne være opnået i en situation uden dumpingimport, blev ikke opnået på grund af den øgede dumping af importen fra Kina og dumpingimporten fra Vietnam.

(164)

Det konkluderes derfor, at presset fra de pågældende importerede varer, hvis mængde og markedsandel er vokset fra og med 2000, og som blev solgt til meget lave dumpingpriser, spillede en afgørende rolle for den udsatte økonomiske situation, som EF-erhvervsgrenen i øjeblikket befinder sig i.

3.   Andre faktorers indvirkning

(165)

Import med oprindelse i andre tredjelande kunne også have bidraget til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. Flere parter i Kina og Vietnam fremførte også, at importen fra andre tredjelande er steget betydeligt, og at dens priser underbød EF-erhvervsgrenens priser.

(166)

Ifølge Eurostats oplysninger steg importen fra andre tredjelande fra 5 193 000 enheder i 2000 til 6 423 000 enheder i undersøgelsesperioden, dvs. med 24 %. Denne imports markedsandel steg fra 29 % til 36 % i løbet af den betragtede periode. Som nævnt i betragtning 121 tager Eurostat-priserne imidlertid ikke hensyn til sammensætningen af de enkelte landes varesortimenter, og derfor er der kun benyttet indekstal til at belyse prisudviklingen. Da sammensætningen af importen fra andre tredjelande er ukendt, giver det ikke mening at sammenligne priserne på de nedenfor nævnte importerede varer med EF-erhvervsgrenens priser. Der blev dog indhentet visse yderligere oplysninger vedrørende importen fra de lande, hvorfra størstedelen af den resterende import stammer. De nærmere tal er som følger:

 

2000

2001

2002

2003

UP

Alle typer

Stk.

(1 000)

Markedsandel

Pris

EUR/stk.

Stk.

(1 000)

Markedsandel

Pris

EUR/stk.

Stk.

(1 000)

Markedsandel

Pris

EUR/stk.

Stk.

(1 000)

Markedsandel

Pris

EUR/stk.

Stk.

(1 000)

Markedsandel

Pris

EUR/stk.

Taiwan

2 520

14,5 %

 

1 894

12,4 %

 

2 106

13,4 %

 

2 052

11,8 %

 

2 106

11,6 %

 

Indeks

100

100

100

75

86

100

84

92

79

81

81

74

84

80

73

Indien

309

1,8 %

 

210

1,4 %

 

169

1,1 %

 

130

0,7 %

 

130

0,7 %

 

Indeks

100

100

100

68

77

97

55

61

78

42

38

68

42

38

65

Thailand

41

0,2 %

 

43

0,3 %

 

181

1,2 %

 

333

1,9 %

 

375

2,0 %

 

Indeks

100

100

100

103

150

114

434

600

93

800

950

86

900

1 000

85

Indonesien

104

0,6 %

 

82

0,5 %

 

87

0,5 %

 

222

1,3 %

 

241

1,3 %

 

Indeks

100

100

100

79

83

97

83

83

91

213

216

69

231

216

68

Filippinerne

470

2,7 %

 

399

2,6 %

 

539

3,4 %

 

631

3,6 %

 

662

3,7 %

 

Indeks

100

100

100

85

96

88

115

126

73

134

133

63

141

137

62

Polen

540

3,1 %

 

522

3,4 %

 

620

3,9 %

 

772

4,4 %

 

830

4,6 %

 

Indeks

100

100

100

97

109

109

115

125

122

143

142

111

154

148

113

Bangladesh

157

0,9 %

 

189

1,2 %

 

273

1,7 %

 

382

2,2 %

 

423

2,3 %

 

Indeks

100

100

100

120

133

92

174

188

73

243

244

58

270

255

59

Litauen

237

1,3 %

 

284

1,8 %

 

298

1,9 %

 

336

1,9 %

 

336

1,8 %

 

Indeks

100

100

100

120

138

103

126

146

101

142

146

86

142

138

86

Tjekkiet

297

1,7 %

 

253

1,6 %

 

189

1,2 %

 

235

1,3 %

 

220

1,2 %

 

Indeks

100

100

100

85

94

98

64

70

112

79

76

139

74

70

145

Tyrkiet

67

0,4 %

 

77

0,5 %

 

97

0,6 %

 

160

0,9 %

 

203

1,1 %

 

Indeks

100

100

100

114

125

100

145

150

94

237

225

76

301

275

74

Andre

450

2,6 %

 

402

2,6 %

 

630

4,0 %

 

815

4,7 %

 

906

5,0 %

 

Indeks

100

100

100

89

100

98

140

154

83

181

181

51

201

192

51

I ALT

5 193

29 %

 

4 354

28 %

 

5 194

33 %

 

6 073

35 %

 

6 423

36 %

 

Indeks

100

100

100

84

97

98

100

114

84

117

121

70

124

124

70

(167)

Importen fra Taiwan havde en markedsandel på 11,6 % i undersøgelsesperioden, hvilket svarer til mere end 2 mio. cykler. Udtrykt i mængde er importen fra Taiwan langt større end fra nogen anden leverandør. Dens markedsandel faldt imidlertid med 20 % i løbet af den betragtede periode. Importen af cykler fra Taiwan er desuden rettet mod den dyre ende af markedet. På grundlag af dokumentation fra klageren er det ved en sammenligning mellem modeller blevet påvist, at de fra Taiwan importerede cykler sælges til højere priser end de tilsvarende modeller, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen.

(168)

Importen med oprindelse i Thailand er forøget i løbet af den betragtede periode, og dens markedsandel steg til 2,0 % i undersøgelsesperioden. Da i) udgangspunktet var meget lavt, og ii) markedsandelen stadig er meget mindre end for Kina og Vietnam, konkluderes det imidlertid, at denne eksport ikke kan anses for at have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade.

(169)

Importen med oprindelse i Filippinerne er steget med 41 % i løbet af den betragtede periode. Dens markedsandel var på 3,7 % i undersøgelsesperioden. OLAF (Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig) er imidlertid ved at undersøge, om der er indgivet misvisende oprindelsesangivelser af importen fra Filippinerne. Under disse omstændigheder er det ikke muligt at konkludere, om import, der er angivet med oprindelse i Filippinerne, bidrager til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(170)

Importen med oprindelse i Bangladesh er steget med 170 % i løbet af den betragtede periode, og dens markedsandel udgjorde i undersøgelsesperioden 2,3 %. Da i) udgangspunktet var meget lavt, og ii) markedsandelen stadig er meget mindre end for Kina og Vietnam, konkluderes det imidlertid, at denne eksport ikke kan anses for at have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade.

(171)

Efter meddelelsen om de endelige undersøgelsesresultater fremførte nogle interesserede parter, at importen fra visse tredjelande (nemlig Bangladesh, Filippinerne og Thailand) var steget betydeligt på tilsvarende vis som stigningen i importen fra Vietnam, og at denne imports markedsandel ikke var ubetydelig. De fremførte, at disse lande derfor også burde have været omfattet af proceduren, og at Rådet ved ikke at medtage dem havde udøvet forskelsbehandling. I denne forbindelse, og som tilføjelse til bemærkningerne i betragtning 168 til 170, skal det bemærkes, at importen fra disse tre lande er steget meget mindre end importen med oprindelse i Kina og Vietnam. Derfor og af de årsager, der allerede er nævnt i betragtning 168 til 170, blev påstanden afvist.

(172)

Importen med oprindelse i Polen og Litauen, der har været medlemmer af Den Europæiske Union siden 1. maj 2004 , steg med henholdsvis 54 % og 42 % i den betragtede periode. Det skal imidlertid bemærkes, at priserne på importen fra Polen steg med 13 % i den betragtede periode. Polen var et af de to lande (det andet var Tjekkiet), hvor priserne steg. Importen fra Litauen har været meget begrænset i forhold til importen fra Kina og Vietnam. Det konkluderes, at i betragtning af denne imports priser og mængder kan den ikke anses for at have haft en væsentlig negativ indvirkning på den skadelige situation, som EF-erhvervsgrenen befinder sig i.

4.   Udviklingen i forbruget

(173)

Som nævnt i betragtning 107 steg forbruget med 4 % fra 2000 til undersøgelsesperioden. Denne faktor kan derfor ikke være en kilde til skade.

5.   Andre producenter i Fællesskabet end producenterne i stikprøven

(174)

Som det fremgår af betragtning 128 og 132, er fællesskabsproducenternes samlede produktion og salg faldet. Dette tyder på, at de befinder sig i en tilsvarende eller endnu værre situation end producenterne i stikprøven, dvs. at de har lidt skade som følge af dumpingimporten. Det kan derfor ikke konkluderes, at andre producenter i Fællesskabet kan have forvoldt producenterne i stikprøven væsentlig skade.

6.   Svingninger i valutakurser

(175)

En kinesisk eksporterende producent fremførte efter meddelelsen om de endelige undersøgelsesresultater, at der burde være foretaget en justering for valutakursudviklingen, da den kinesiske yuan er knyttet til kursen på dollaren, der faldt betydeligt over for euroen i undersøgelsesperioden. Selv om det ikke kan udelukkes, at opskrivningen af euroen i forhold til dollaren kan have begunstiget importen af den pågældende vare, tyder det forhold, at udsving i valutakurserne ikke havde følgevirkninger for importen til Fællesskabet fra andre lande, på, at dette ikke kan anses for at være en årsagsfaktor i dette tilfælde. Det bemærkes også, at den afgørende faktor for analysen af årsagssammenhængen er, om dumpingimporten (dvs. denne imports mængde og priser) har forvoldt skade. De kinesiske eksportørers argument forsøger snarere at forklare, hvorfor dumpingimporten finder sted på et bestemt prisniveau. I en årsagssammenhæng er spørgsmålet om, hvorfor priserne på dumpingimporten ligger på et bestemt niveau, imidlertid irrelevant.

7.   Konklusion

(176)

Dumpingimporten fra Kina og Vietnam fandtes at underbyde EF-erhvervsgrenens priser betydeligt i undersøgelsesperioden. Denne imports forøgede tilstedeværelse på markedet som bevidnet ved dens voksende markedsandel falder sammen med en periode med fortsat økonomisk sårbarhed for EF-erhvervsgrenen (se betragtning 150 til 153). Det konkluderes derfor, at der er en årsagssammenhæng mellem importen fra disse to lande og den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. For så vidt angår varer importeret fra andre lande er de også i stigende grad til stede på markedet, men i væsentligt mindre omfang end importerede varer fra Kina og Vietnam. Blandt disse andre lande, der eksporterer cykler til Fællesskabet, tegnede Taiwan sig for den største importmængde i undersøgelsesperioden. Dette lands markedsandel har imidlertid været faldende, og dets priser i undersøgelsesperioden fandtes ikke at underbyde EF-erhvervsgrenens priser. Importen fra Taiwan kan derfor ikke have bidraget til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen. For så vidt angår importen fra alle andre lande end Taiwan er markedsandelen også vokset, men i mindre udstrækning end for importen fra Kina og Vietnam. Det har ikke været muligt at afgøre, om priserne på denne import underbød EF-erhvervsgrenens priser (jf. betragtning 166), men det konstateredes, at denne import fra andre tredjelande — især i betragtning af dens mængde og markedsandel — ikke havde følger, der i væsentlig grad kunne bidrage til den skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt.

G.   FÆLLESSKABETS INTERESSER

1.   Generelle overvejelser

(177)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, stk. 1, blev det undersøgt, om der til trods for konklusionen om, at der forekom skadevoldende dumping, alligevel var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke ville være i Fællesskabets interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne mod importen fra Kina eller indføre antidumpingforanstaltninger mod importen fra Vietnam. Virkningerne af eventuelle foranstaltninger for alle parter i proceduren samt følgerne af ikke at træffe eller opretholde foranstaltninger blev overvejet. I denne forbindelse skal det også erindres, at det i den tidligere undersøgelse vedrørende importen fra Kina fandtes, at en vedtagelse af foranstaltninger ikke stred imod Fællesskabets interesser.

(178)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til importørerne, men modtog ingen besvarelser vedrørende indledningen af den fornyede undersøgelse af foranstaltningerne mod importen fra Kina. Kommissionen modtog svar fra tre importører om procedurerne vedrørende Vietnam.

2.   EF-erhvervsgrenens interesser

(179)

Det skal erindres, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som beskrevet i betragtning 150 og efterfølgende. Efter indførelsen af foranstaltninger mod importen fra Kina har EF-erhvervsgrenen delvist kunnet overvinde følgerne heraf. Den fortsatte dumpingimport fra Kina kombineret med det yderligere opsving i dumpingimport fra Vietnam, der ikke var en årsag til skade i den tidligere undersøgelse, forhindrede imidlertid EF-erhvervsgrenen i at opnå tilfredsstillende finansielle resultater og fuldt ud overvinde følgerne af skaden.

(180)

En indførelse af antidumpingforanstaltninger vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at opnå øget salg og markedsandel samt i visse markedssegmenter også at hæve priserne. EF-erhvervsgrenen vil derved kunne forvente at opnå den fortjeneste, som den kunne have opnået uden dumpingimport. Da nye modeller af cykler i høj grad udvikles af erhvervsgrenen i Fællesskabet, ville de også fuldt ud kunne drage fordel af en sådan udvikling med hensyn til salgsmængder og priser, hvis presset fra dumpingimporten ophører. Fællesskabets cykelindustri har vist, at den er levedygtig og konkurrencedygtig under redelige markedsforhold. Derfor er det nødvendigt at genskabe redelige konkurrencevilkår på fællesskabsmarkedet.

(181)

Uden foranstaltninger mod importen fra Kina og Vietnam vil der imidlertid forekomme yderligere forvridninger af handelen, der uundgåeligt vil føre til, at EF-erhvervsgrenens genrejselse går i stå. Selv om der er indført foranstaltninger mod Kina, er importen steget støt, og importpriserne er faldet. I betragtning af den kinesiske produktionskapacitet, den store importmængde i tiden før indførelsen af de oprindelige antidumpingforanstaltninger, den betydelige vækst i importen og den betydelige markedsandel, som importen fra Vietnam har opnået, er det klart, at uden en videreførelse af foranstaltningerne mod importen fra Kina og en indførelse af foranstaltninger mod importen fra Vietnam vil det være meget vanskeligt, om ikke umuligt, for EF-erhvervsgrenen at genrejse sig. I modsat fald vil EF-erhvervsgrenens situation sandsynligvis forværres yderligere, hvilket kan føre til, at endnu flere producenter i Fællesskabet må lukke eller reducere deres kapacitet. Som eksempler på cykelproducenter, der for nylig har indstillet deres virksomhed, kan nævnes Kynast (Tyskland), Merkers-Rad (Tyskland), Confersil Portugal og Cesare Rizzato (Italien). Det er derfor klart, at antidumpingforanstaltninger er i EF-erhvervsgrenens interesse.

3.   Uafhængige importørers interesser

(182)

Der blev ikke modtaget besvarelser af spørgeskemaerne eller bemærkninger fra uafhængige importører vedrørende importen fra Kina. For så vidt angår Vietnam fremførte en af importørerne (der tegnede sig for omkring 14 % af den samlede import), at enhver importtold på cykler fra Vietnam ville være til skade for kunderne i EU, da det ville føre til et brat fald i importen fra Vietnam. En anden importør fremførte også, at de importerede cykler hovedsagelig er børnecykler, som ikke fremstilles af producenterne i Fællesskabet.

(183)

Det skal for det første bemærkes, at det i betragtning af den lave grad af samarbejdsvilje blandt importørerne ikke var muligt at foretage en fuldstændig vurdering af de mulige følger af at træffe eller ikke træffe foranstaltninger. Det skal også erindres, at formålet med antidumpingforanstaltninger ikke er at forhindre import, men at genskabe redelige handelsvilkår og sikre, at der ikke forekommer import til skadevoldende dumpingpriser. Da redeligt prisfastsatte importvarer stadig vil kunne komme ind på fællesskabsmarkedet, og da der også fortsat vil forekomme import fra tredjelande, er det sandsynligt, at importørernes traditionelle virksomhed ikke vil blive væsentligt berørt. Det er også klart, at fællesskabsproducenterne har tilstrækkelig kapacitet til at dække en eventuel stigning i efterspørgslen efter cykler. Som det fremgår af tabellen i betragtning 166, viser importen fra andre tredjelande desuden, at der er en betydelig produktionskapacitet for cykler i disse lande. Det er derfor meget usandsynligt, at der vil forekomme mangel på cykler. I forbindelse med analysen af importen fra Vietnam blev det desuden fastslået, at importen omfatter alle former for cykler og ikke blot børnecykler. Det skal også tilføjes, at en del af producenterne i stikprøven rent faktisk også fremstiller børnecykler.

(184)

Da redeligt prisfastsat import stadig vil kunne komme ind på fællesskabsmarkedet, er det sandsynligt, at importørernes traditionelle aktiviteter vil kunne fortsætte, selv om der opretholdes antidumpingforanstaltninger over for Kina og indføres antidumpingforanstaltninger over for Vietnam. De uafhængige importørers begrænsede ønske om at samarbejde og det forhold, at importørerne ikke synes at have haft væsentlige problemer efter indførelsen af foranstaltninger mod Kina, understøtter yderligere denne konklusion.

4.   De detailhandlendes interesser

(185)

En af importørerne af cykler fra Vietnam fungerer også som en sammenslutning af cykelhandlere i detailleddet, der ifølge årsregnskaberne for 2003 har 720 medlemmer. Disse medlemmer er en del af et net af detailhandlere under importøren, der bl.a. leverer cykler importeret fra Vietnam. De 720 medlemmer beskæftigede angiveligt 4 900 personer i 2003. Kommissionen modtog også underskrevne erklæringer fra 1 287 detailhandlere (der følgelig ikke alle var medlemmer af nettet af detailhandlere), der anførte, at de støttede importørens bemærkninger. Som anført i betragtning 182 hævder de, at hvis der indføres foranstaltninger mod cykler fra Vietnam, vil det føre til faldende import, dalende salg af cykler og derfor også tab af arbejdspladser hos detailhandlerne. I denne forbindelse skal det bemærkes, at der som anført i betragtning 183 ikke er nogen risiko for mangel på cykler eller for faldende salg, da detailhandlerne kan forventes at kunne fremskaffe cykler fra andre lande end Vietnam, hvis det skulle blive nødvendigt.

(186)

Efter meddelelsen om de endelige undersøgelsesresultater hævdede nogle interesserede parter, at tilstedeværelsen af redeligt prisfastsatte cykler ikke er det eneste spørgsmål af betydning for detailhandlernes interesser for så vidt angår cykler med oprindelse i Vietnam. Disse interesserede parter hævdede også, at de ikke kan skifte fra et mærke til et andet på grund af kvalitetsaspekterne. Der blev imidlertid ikke fremlagt yderligere dokumentation for, at de fra Vietnam importerede cykler er af en bestemt type eller kvalitet, som ikke fremstilles andre steder. Tværtimod konstateredes det ved den sammenligning mellem den vietnamesiske import og de af fællesskabsproducenterne i stikprøven fremstillede cykler, der blev foretaget i forbindelse med beregningen af prisunderbuddet (se betragtning 123), at der var et betydeligt sammenfald mellem de forskellige modeller. Disse påstande blev derfor afvist.

(187)

Kommissionen modtog også bemærkninger fra en anden detailhandlerorganisation, som repræsenterede mere end 6 000 detailhandlere, og som støttede foranstaltningerne mod importen fra Kina, men protesterede mod den aktuelle procedure vedrørende Vietnam med den begrundelse, at importen fra dette land hverken fandt sted til dumpingpriser eller forvoldte skade. Som anført i betragtning 95 til 97 har Kommissionen imidlertid konstateret, at importen af cykler fra Vietnam fandt sted til dumpingpriser og forvoldte EF-erhvervsgrenen skade.

(188)

I betragtning af ovenstående fandtes det, at antidumpingforanstaltningerne mod importen af cykler fra Kina og Vietnam ikke strider mod detailhandlernes interesser.

5.   Leverandørernes interesser

(189)

En italiensk leverandør (og dennes sammenslutning) gav sig til kende under undersøgelsen. De fremførte, at der er mere end 200 fabrikker i Italien, som leverer dele til cykelproducenter, og at leverandørindustriens fortsatte eksistens derfor uundgåeligt afhænger af, at cykelproduktionen i Europa videreføres. I denne forbindelse konstateredes det, at det uden foranstaltninger forventes, at der vil ske yderligere lukninger blandt cykelproducenterne i Europa, hvilket vil have negative følger for Fællesskabets komponentindustri og bringe beskæftigelsen i leverandørindustrien i fare. Det konkluderes derfor, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger er i leverandørernes interesse.

6.   Virkninger for forbrugerne

(190)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra forbrugersammenslutninger i Fællesskabet vedrørende foranstaltningerne mod Kina eller muligheden for at indføre foranstaltninger mod importen fra Vietnam. Det skal bemærkes, at forbrugerne under alle omstændigheder kan vælge mellem et bredt sortiment af varer i alle segmenter, også uden cykler med oprindelse i Kina eller Vietnam. EF-erhvervsgrenen bidrager væsentligt til det udtømmende varesortiment, der foreligger. Undersøgelsen har ikke afsløret nogen forsyningsproblemer. I denne forbindelse skal det også bemærkes, at Kommissionen modtog bemærkninger fra den sammenslutning, der er nævnt i betragtning 185. De detailhandlende, som sammenslutningen repræsenterer, køber hovedparten af deres cykler fra europæiske producenter, og de har mistet en betydelig del af deres markedsandel til andre distributionskanaler, navnlig massemarkedet. Selv om de hævder, at de fra Kina importerede cykler ikke optræder i detailledet, påvirker de lave priser på massevaremarkedet de endelige forbrugeres præferencer til trods for kvalitetsforskellene mellem de cykler, der kan fås hos hhv. detailhandlerne og masseforhandlerne. Af alle disse årsager fandtes det, at dumpingforanstaltningerne mod Kina og Vietnam ikke strider mod forbrugernes interesser.

7.   Konklusion om Fællesskabets interesser

(191)

En videreførelse af foranstaltningerne mod importen af cykler med oprindelse i Kina og en indførelse af foranstaltninger mod importen af cykler med oprindelse i Vietnam vil klart være i EF-erhvervsgrenens interesse og i Fællesskabets cykeldeleleverandørers interesse. Det vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at vokse og fuldt ud overvinde følgerne af den skade, som dumpingimporten har forvoldt. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, er det imidlertid sandsynligt, at produktionen i Fællesskabet fortsat vil falde, og at flere virksomheder vil indstille deres aktiviteter. Endvidere vil importørerne og detailhandlerne ikke blive væsentligt påvirket, da der stadig vil være redeligt prissatte cykler på markedet. For så vidt angår forbrugerne modtog Kommissionen ingen bemærkninger fra disse.

(192)

I betragtning af ovenstående konkluderes det, at der ikke er tvingende årsager til ikke at indføre antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Kina og Vietnam.

H.   FORESLÅET TOLD

(193)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser bør der indføres foranstaltninger mod importen fra Vietnam for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for erhvervsgrenen i Fællesskabet. For så vidt angår importen fra Kina bør de gældende foranstaltninger, som opretholdt ved forordning (EF) nr. 1524/2000, ændres for at tage hensyn til resultaterne af denne interimsundersøgelse. I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, indføres de ændrede foranstaltninger for en ny periode på fem år.

(194)

Foranstaltningerne bør indføres med et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af den pågældende import, men som ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at genvinde dens produktionsomkostninger og samlet opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Fællesskabet, som med rimelighed kunne forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Ved denne beregning anvendtes en fortjenstmargen før skat på 8 % af omsætningen. Dette er samme margen som i den tidligere undersøgelse, da der ikke fandtes nogen begrundelse for at ændre denne sats.

(195)

Flere samarbejdsvillige eksportører i Kina og Vietnam fremførte, at 8 % er en meget høj margen, og henviste til den sats på 3,3 %, der var anført i klagen, som en passende fortjeneste for en sund erhvervsgren. Desuden henviste de til den tidligere undersøgelse, hvor det blev konstateret, at EF-erhvervsgrenen led tab på 0,6 %. Kommissionen fandt imidlertid, at den rentabilitet (3,5 %), der var konstateret i den aktuelle undersøgelsesperiode, kun viser, at EF-erhvervsgrenen delvist har rejst sig efter den tidligere dumping, og ikke kan betragtes som et fortjenstniveau, der kan opnås, hvis der ikke forekommer skadevoldende dumping. I denne forbindelse bemærkes det, at importen fra Kina er steget betydeligt i løbet af den betragtede periode, selv om den har været underlagt foranstaltninger, mens importen fra Vietnam til dumpingpriser er vokset meget stærkt. Under disse omstændigheder anses et fortjenstniveau på 8 % som i den tidligere undersøgelse for passende, da der ikke fandtes nogen begrundelse for, at denne sats burde ændres. På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EF-erhvervsgrenen for samme vare.

(196)

Den nødvendige prisforhøjelse fastsattes derefter på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der anvendtes med henblik på beregning af underbud, og de vejede gennemsnitlige samlede produktionsomkostninger for producenterne i stikprøven, tillagt en fortjeneste på 8 %.

(197)

Da skadesmargenerne er højere end de konstaterede dumpingmargener, bør antidumpingtolden baseres på dumpingmargenerne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2.

(198)

CCCME gav udtryk for vilje til at afgive et tilsagn sammen med samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina. I denne forbindelse skal det bemærkes, at Fællesskabet normalt ikke godtager tilsagn vedrørende forbrugsvarer, bl.a. på grund af modellernes kompleksitet, antallet af forskellige typer og den variation og hyppighed, hvormed sådanne varer forbedres eller på anden måde ændres. Dette gør det stort set umuligt at fastsætte meningsfulde minimumsimportpriser. Desuden fører disse overvejelser til uoverstigelige problemer med hensyn til overvågning, hvilket gør en godtagelse af sådanne tilsagn upraktisk. Disse generelle overvejelser gælder også den aktuelle sag. Kommissionen fandt derfor, at det ikke var hensigtsmæssigt at godtage et tilsagn i denne bestemte undersøgelse, og tilsagnet blev derfor afvist. Kommissionen underrettede CCCME herom.

(199)

De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse selskaber i undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af selskaberne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, der er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(200)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (8) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af selskabets aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over selskaber, der er omfattet af individuel told.

(201)

På grundlag af ovenstående fastsættes antidumpingtolden til følgende:

Land

Selskab

Antidumpingtold (%)

Folkerepublikken Kina

Alle selskaber

48,5

Vietnam

Always Co., Ltd.

Tan Thuan Export processing Zone,

District 7,

Ho Chi Minh City, Vietnam

15,8

Alle andre selskaber

34,5

(202)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 20 blev alle interesserede parter underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at stille forslag om at ændre niveauet for de gældende foranstaltninger mod Kina og indføre foranstaltninger mod importen af cykler fra Vietnam. De fik mulighed for at fremsætte bemærkninger og anmode om at blive hørt mundtligt. Der blev modtaget bemærkninger, som blev taget i betragtning, hvor det var relevant —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af cykler uden motor (herunder trehjulede transportcykler, men ikke unicykler), henhørende under KN-kode ex 8712 00 10 (Taric-kode 8712001090), 8712 00 30 og ex 8712 00 80 (Taric-kode 8712008090) og med oprindelse i Vietnam.

2.   Tolden fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for varer fremstillet af følgende selskaber:

Land

Selskab

Antidumpingtold (%)

Taric-tillægskode

Vietnam

Always Co., Ltd., Tan Thuan Export processing Zone, District 7, Ho Chi Minh City, Vietnam

15,8

A667

Alle andre selskaber

34,5

A999

3.   Medmindre andet er fastsat, finder gældende bestemmelser for told anvendelse.

Artikel 2

Artikel 1, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1524/2000 affattes således:

»Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af cykler uden motor (herunder trehjulede transportcykler, men ikke unicykler), henhørende under KN-kode ex 8712 00 10 (Taric-kode 8712001090), 8712 00 30 og ex 8712 00 80 (Taric-kode 8712008090) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2.   Den endelige told fastsættes til 48,5 % af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet«.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2005.

På Rådets vegne

G. BROWN

Formand


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 12).

(2)  EFT L 228 af 9.9.1993, s. 1.

(3)  EFT L 16 af 18.1.1997, s. 55.

(4)  EFT L 175 af 14.7.2000, s. 39.

(5)  EUT C 103 af 29.4.2004, s. 76.

(6)  EUT C 103 af 29.4.2004, s. 80.

(7)  Afgørelse nr. 1615/691 truffet af Nederlandse Mededingingsautoritet den 21.4.2004.

(8)  

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat B

Kontor J-79 5/16

B-1049 Bruxelles/Brussel.


14.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/37


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1096/2005

af 13. juli 2005

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 14. juli 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1947/2002 (EFT L 299 af 1.11.2002, s. 17).


BILAG

til Kommissionens forordning af 13. juli 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

052

55,8

096

43,7

999

49,8

0707 00 05

052

79,7

999

79,7

0709 90 70

052

75,7

999

75,7

0805 50 10

388

64,6

528

61,4

999

63,0

0808 10 80

388

80,1

400

90,1

404

59,2

508

68,4

512

84,5

528

64,8

720

68,8

804

89,8

999

75,7

0808 20 50

388

84,9

512

46,9

528

54,4

800

31,4

804

99,5

999

63,4

0809 10 00

052

163,2

999

163,2

0809 20 95

052

263,9

400

312,0

999

288,0

0809 40 05

528

109,1

624

111,7

999

110,4


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 750/2005 (EUT L 126 af 19.5.2005, s. 12). Koden »999« repræsenterer »anden oprindelse«.


14.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/39


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1097/2005

af 12. juli 2005

om fastsættelse af enhedsværdier til ansættelsen af toldværdien af visse letfordærvelige varer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (2) om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2913/92, særlig artikel 173, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 173-177 i forordning (EØF) nr. 2454/93 skal Kommissionen fastsætte periodiske enhedsværdier for de varer, der er anført i grupperingen i forordningens bilag 26.

(2)

Anvendelsen af de regler og kriterier, som er fastsat i ovennævnte artikler, på de oplysninger, der er blevet meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 173, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2454/93, fører til fastsættelse af enhedsværdier for de pågældende varer som angivet i bilaget til denne forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De enhedsværdier, der er nævnt i artikel 173, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2454/93, fastsættes som angivet i tabellen i bilaget.

Article 2

Denne forordning træder i kraft den 15. juli 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2005.

På Kommissionens vegne

Günter VERHEUGEN

Næstformand


(1)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2700/2000 (EFT L 311 af 12.12.2000, s. 17).

(2)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2286/2003 (EUT L 343 af 31.12.2003, s. 1).


BILAG

Kode

Varebeskrivelse

Enhedsværdibeløb/100 kg netto

Art, sort, KN-kode

EUR

LTL

SEK

CYP

LVL

GBP

CZK

MTL

DKK

PLN

EEK

SIT

HUF

SKK

1.10

Nye kartofler

0701 90 50

 

 

 

 

1.30

Spiseløg (bortset fra sætteløg)

0703 10 19

31,92

18,31

965,38

237,92

499,37

7 909,27

110,20

22,21

13,70

129,98

7 643,10

1 242,82

300,95

21,90

 

 

 

 

1.40

Hvidløg

0703 20 00

138,03

79,17

4 175,09

1 028,95

2 159,68

34 206,25

476,59

96,05

59,26

562,14

33 055,09

5 374,97

1 301,55

94,73

 

 

 

 

1.50

Porrer

ex 0703 90 00

62,17

35,66

1 880,52

463,45

972,75

15 406,97

214,66

43,26

26,69

253,19

14 888,47

2 420,96

586,24

42,67

 

 

 

 

1.60

Blomkål

0704 10 00

1.80

Hvidkål og rødkål

0704 90 10

53,56

30,72

1 620,08

399,27

838,03

13 273,24

184,93

37,27

22,99

218,13

12 826,55

2 085,68

505,05

36,76

 

 

 

 

1.90

Broccoli (Brassica oleracea L. convar. botrytis (L.) Alef var. italica Plenck)

ex 0704 90 90

 

 

 

 

1.100

Kinakål

ex 0704 90 90

104,01

59,66

3 146,09

775,35

1 627,40

25 775,76

359,13

72,38

44,65

423,59

24 908,31

4 050,25

980,77

71,38

 

 

 

 

1.110

Hovedsalat

0705 11 00

1.130

Gulerødder

ex 0706 10 00

30,30

17,38

916,51

225,87

474,09

7 508,95

104,62

21,09

13,01

123,40

7 256,24

1 179,91

285,72

20,79

 

 

 

 

1.140

Radiser

ex 0706 90 90

52,35

30,03

1 583,48

390,25

819,10

12 973,38

180,75

36,43

22,47

213,20

12 536,78

2 038,56

493,64

35,93

 

 

 

 

1.160

Ærter (Pisum sativum)

0708 10 00

488,15

280,01

14 765,69

3 639,00

7 637,96

120 974,42

1 685,50

339,71

209,56

1 988,06

116 903,22

19 009,22

4 603,10

335,02

 

 

 

 

1.170

Bønner:

 

 

 

 

 

 

1.170.1

Bønner (Vigna-arter, Phaseolus-arter)

ex 0708 20 00

115,56

66,28

3 495,37

861,43

1 808,08

28 637,39

399,00

80,42

49,61

470,62

27 673,64

4 499,91

1 089,66

79,31

 

 

 

 

1.170.2

Bønner (Phaseolus-arter, vulgaris var. Compressus Savi)

ex 0708 20 00

151,09

86,67

4 570,17

1 126,32

2 364,04

37 443,12

521,68

105,14

64,86

615,33

36 183,03

5 883,60

1 424,72

103,69

 

 

 

 

1.180

Valskbønner

ex 0708 90 00

1.190

Artiskokker

0709 10 00

1.200

Asparges:

 

 

 

 

 

 

1.200.1

Grønne

ex 0709 20 00

432,80

248,25

13 091,26

3 226,33

6 771,81

107 255,88

1 494,36

301,18

185,80

1 762,61

103 646,35

16 853,57

4 081,11

297,03

 

 

 

 

1.200.2

Andre tilfælde

ex 0709 20 00

409,70

235,00

12 392,59

3 054,15

6 410,40

101 531,73

1 414,61

285,11

175,88

1 668,54

98 114,84

15 954,11

3 863,30

281,18

 

 

 

 

1.210

Auberginer

0709 30 00

97,81

56,10

2 958,42

729,10

1 530,32

24 238,16

337,70

68,06

41,99

398,32

23 422,46

3 808,64

922,27

67,12

 

 

 

 

1.220

Bladselleri (Apium graveolens L., var. Dulce (Mill.) Pers.)

ex 0709 40 00

138,52

79,46

4 189,95

1 032,61

2 167,37

34 328,03

478,28

96,40

59,47

564,14

33 172,77

5 394,11

1 306,19

95,07

 

 

 

 

1.230

Kantareller

0709 59 10

404,81

232,20

12 244,69

3 017,70

6 333,90

100 320,01

1 397,73

281,71

173,78

1 648,63

96 943,90

15 763,71

3 817,20

277,82

 

 

 

 

1.240

Sød peber

0709 60 10

118,66

68,06

3 589,22

884,56

1 856,62

29 406,25

409,71

82,58

50,94

483,25

28 416,62

4 620,73

1 118,91

81,44

 

 

 

 

1.250

Fennikel

0709 90 50

1.270

Søde kartofler, hele, friske (bestemt til menneskeføde)

0714 20 10

116,82

67,01

3 533,57

870,85

1 827,84

28 950,33

403,36

81,30

50,15

475,76

27 976,05

4 549,09

1 101,57

80,17

 

 

 

 

2.10

Spiselige kastanjer (Castanea-arter), friske

ex 0802 40 00

2.30

Ananas, friske

ex 0804 30 00

61,66

35,37

1 865,01

459,63

964,73

15 279,91

212,89

42,91

26,47

251,11

14 765,69

2 401,00

581,40

42,32

 

 

 

 

2.40

Avocadoer, friske

ex 0804 40 00

118,53

67,99

3 585,19

883,57

1 854,54

29 373,24

409,25

82,48

50,88

482,71

28 384,73

4 615,54

1 117,66

81,34

 

 

 

 

2.50

Guvabær og mango, friske

ex 0804 50

2.60

Appelsiner, friske:

 

 

 

 

 

 

2.60.1

Blod- og halvblodappelsiner

ex 0805 10 20

55,08

31,59

1 666,06

410,60

861,81

13 649,93

190,18

38,33

23,65

224,32

13 190,56

2 144,87

519,38

37,80

 

 

 

 

2.60.2

Navels, Naveliner, Navelater, Salustianer, Vernas, Valencialater, Maltoser, Shamoutis, Ovalis, Trovita og Hamliner

ex 0805 10 20

48,83

28,01

1 477,10

364,03

764,07

12 101,79

168,61

33,98

22,96

198,88

11 694,53

1 901,61

460,48

33,51

 

 

 

 

2.60.3

Andre varer

ex 0805 10 20

45,29

25,98

1 369,93

337,62

708,63

11 223,77

156,38

31,52

19,44

184,45

10 846,05

1 763,64

427,07

31,08

 

 

 

 

2.70

Mandariner (herunder tangeriner og satsumas), friske; klementiner, wilkings og lignende krydsninger af citrusfrugter, friske:

 

 

 

 

 

 

2.70.1

Klementiner

ex 0805 20 10

56,00

32,12

1 694,00

417,49

876,27

13 878,86

193,37

38,97

24,04

228,08

13 411,79

2 180,84

528,09

38,44

 

 

 

 

2.70.2

Monreales og satsumas

ex 0805 20 30

52,69

30,22

1 593,73

392,77

824,40

13 057,36

181,92

36,67

22,62

214,58

12 617,94

2 051,76

496,84

36,16

 

 

 

 

2.70.3

Mandariner og wilkings

ex 0805 20 50

39,17

22,47

1 184,88

292,01

612,91

9 707,63

135,25

27,26

16,82

159,53

9 380,93

1 525,40

369,38

26,88

 

 

 

 

2.70.4

Tangeriner og andre varer

ex 0805 20 70

ex 0805 20 90

47,40

27,19

1 433,82

353,37

741,68

11 747,24

163,67

32,99

20,35

193,05

11 351,90

1 845,89

446,98

32,53

 

 

 

 

2.85

Limefrugter (Citrus aurantifolia, Citrus latifolia), friske

0805 50 90

155,80

89,37

4 712,77

1 161,46

2 437,81

38 611,40

537,96

108,42

66,89

634,53

37 311,99

6 067,17

1 469,17

106,93

 

 

 

 

2.90

Grapefrugter, friske:

 

 

 

 

 

 

2.90.1

Hvide

ex 0805 40 00

62,25

35,71

1 883,03

464,07

974,05

15 427,51

214,95

43,32

26,73

253,53

14 908,32

2 424,19

587,02

42,72

 

 

 

 

2.90.2

Lyserøde

ex 0805 40 00

64,70

37,11

1 956,92

482,28

1 012,27

16 032,96

223,38

45,02

27,77

263,48

15 493,40

2 519,33

610,06

44,40

 

 

 

 

2.100

Druer til spisebrug

0806 10 10

153,80

88,22

4 652,08

1 146,50

2 406,42

38 114,25

531,03

107,03

66,03

626,36

36 831,57

5 989,05

1 450,25

105,55

 

 

 

 

2.110

Vandmeloner

0807 11 00

38,37

22,01

1 160,62

286,03

600,36

9 508,85

132,48

26,70

16,47

156,27

9 188,85

1 494,17

361,81

26,33

 

 

 

 

2.120

Meloner (bortset fra vandmeloner):

 

 

 

 

 

 

2.120.1

Amarillo, Cuper, Honey Dew (herunder Cantalene), Onteniente, Piel de Sapo (herunder Verde Liso), Rochet, Tendral, Futuro

ex 0807 19 00

62,97

36,12

1 904,72

469,42

985,27

15 605,23

217,42

43,82

27,03

256,45

15 080,06

2 452,11

593,78

43,22

 

 

 

 

2.120.2

Andre varer

ex 0807 19 00

63,89

36,65

1 932,54

476,27

999,66

15 833,22

220,60

44,46

27,43

260,20

15 300,38

2 487,94

602,46

43,85

 

 

 

 

2.140

Pærer

 

 

 

 

 

 

2.140.1

Pærer — Nashi (Pyrus pyrifolia),

Pærer — Ya (Pyrus bretscheideri)

ex 0808 20 50

 

 

 

 

2.140.2

Andre varer

ex 0808 20 50

 

 

 

 

2.150

Abrikoser

0809 10 00

 

 

 

 

2.160

Kirsebær

0809 20 95

0809 20 05

 

 

 

 

2.170

Ferskener

0809 30 90

 

 

 

 

2.180

Nektariner

ex 0809 30 10

 

 

 

 

2.190

Blommer

0809 40 05

 

 

 

 

2.200

Jordbær

0810 10 00

281,43

161,43

8 512,69

2 097,95

4 403,42

69 743,98

971,72

195,85

120,82

1 146,15

67 396,86

10 959,17

2 653,77

193,15

 

 

 

 

2.205

Hindbær

0810 20 10

304,95

174,92

9 224,13

2 273,28

4 771,43

75 572,71

1 052,93

212,21

130,92

1 241,94

73 029,43

11 875,06

2 875,56

209,29

 

 

 

 

2.210

Frugter af Vaccinium myrtillus (blåbær)

0810 40 30

1 455,44

834,84

44 024,15

10 849,72

22 772,69

360 687,14

5 025,34

1 012,84

624,82

5 927,42

348 548,77

56 676,29

13 724,22

998,87

 

 

 

 

2.220

Kiwifrugter (Actinidia chinensis Planch.)

0810 50 00

124,67

71,51

3 771,05

929,37

1 950,68

30 895,97

430,46

86,76

53,52

507,74

29 856,21

4 854,81

1 175,60

85,56

 

 

 

 

2.230

Granatæbler

ex 0810 90 95

106,91

61,32

3 233,81

796,97

1 672,78

26 494,44

369,14

74,40

45,90

435,40

25 602,81

4 163,18

1 008,12

73,37

 

 

 

 

2.240

Kakifrugter (dadelblommer) (herunder sharon-frugter)

ex 0810 90 95

151,52

86,91

4 583,28

1 129,55

2 370,83

37 550,53

523,18

105,45

65,05

617,09

36 286,82

5 900,47

1 428,81

103,99

 

 

 

 

2.250

Litchiblommer

ex 0810 90


14.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/45


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1098/2005

af 13. juli 2005

om fastsættelse af restitutionssatserne for æg og æggeblommer, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for æg (1), særlig artikel 8, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2771/75 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne for de i artikel 1, stk. 1, i den nævnte forordning omhandlede produkter og priserne inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution, når disse produkter udføres i form af varer, der er anført i bilaget til nævnte forordning.

(2)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 af 30. juni 2005 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 for så vidt angår eksportrestitutionsordningen for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, der ikke er omfattet af bilag I til traktaten og kriterierne for fastsættelse af restitutionsbeløbet (2), præciseres det, for hvilke af disse produkter der skal fastsættes en restitutionssats, der gælder ved disse produkters udførsel i form af varer, der er anført i bilag I til forordning (EØF) nr. 2771/75.

(3)

I henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1043/2005 fastsættes restitutionssatsen pr. 100 kg af hvert af de pågældende basisprodukter for samme tidsrum som ved fastsættelsen af restitutionerne for de samme produkter udført i uforarbejdet stand.

(4)

I henhold til artikel 11 i den landbrugsaftale, der blev indgået under Uruguay-runden, må eksportrestitutionen for et produkt, der er iblandet en vare, ikke være større end restitutionen for dette produkt, når det udføres i uændret stand.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fjerkrækød og Æg —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Restitutionssatserne for de i bilag I til forordning (EF) nr. 1043/2005 og de i artikel 1, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2771/75 anførte basisprodukter, som udføres i form af varer, der er anført i bilag I til forordning (EØF) nr. 2771/75, fastsættes som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 14. juli 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2005.

På Kommissionens vegne

Günter VERHEUGEN

Næstformand


(1)  EFT L 282 af 1.11.1975, s. 49. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(2)  EUT L 172 af 5.7.2005, s. 24.


BILAG

Restitutionssatser fra 14. juli 2005, der skal anvendes for æg og æggeblommer, der udføres i form af varer, som ikke omfattes af traktatens bilag I

(EUR/100 kg)

KN-kode

Varebeskrivelse

Bestemmelsesland (1)

Restitutionssats

0407 00

Fugleæg med skal, friske, konserverede eller kogte:

 

 

– Æg af fjerkræ:

 

 

0407 00 30

– – I andre tilfælde:

 

 

a)

for så vidt angår udførsel af ægalbumin henhørende under KN-kode 3502 11 90 og 3502 19 90

02

12,00

03

20,00

04

6,00

b)

for så vidt angår udførsel af andre varer

01

6,00

0408

Fugleæg uden skal samt æggeblommer, friske, tørrede, kogt i vand eller dampkogte, formede, frosne eller på anden måde konserverede, også tilsat sukker eller andre sødemidler:

 

 

– Æggeblommer:

 

 

0408 11

– – Tørrede:

 

 

ex 0408 11 80

– – – Egnet til menneskeføde:

 

 

Usødede

01

40,00

0408 19

– – I andre tilfælde:

 

 

– – – Egnet til menneskeføde:

 

 

ex 0408 19 81

– – – – Flydende:

 

 

Usødede

01

20,00

ex 0408 19 89

– – – – Frosne:

 

 

Usødede

01

20,00

– Andre varer:

 

 

0408 91

– – Tørrede:

 

 

ex 0408 91 80

– – – Egnet til menneskeføde:

 

 

Usødede

01

75,00

0408 99

– – I andre tilfælde:

 

 

ex 0408 99 80

– – – Egnet til menneskeføde:

 

 

Usødede

01

19,00


(1)  Bestemmelseslandene er følgende:

01

tredjelande, undtagen Bulgarien fra den 1. oktober 2004. For Schweiz og Liechtenstein finder disse satser ikke anvendelse på de varer, der er anført i tabel I og II i protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Schweiz af 22. juli 1972, som eksporteres fra den 1. februar 2005

02

Kuwait, Bahrain, Oman, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Yemen, Tyrkiet, Hongkong SAR og Rusland

03

Sydkorea, Japan, Malaysia, Thailand, Taiwan og Filippinerne

04

alle bestemmelseslande med undtagelse af Schweiz og bestemmelseslandene nævnt under 02 og 03.


14.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/47


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1099/2005

af 13. juli 2005

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004 om EF-statistikker om informationssamfundet

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004 om EF-statistikker om informationssamfundet (1), særlig artikel 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 808/2004 blev der fastlagt fælles rammer for systematisk udarbejdelse af EF-statistikker om informationssamfundet.

(2)

I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 808/2004 er gennemførelsesforanstaltninger nødvendige for at fastslå, hvilke data der skal leveres til udarbejdelse af de statistikker, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 3 og 4, og for at fastsætte fristerne for indberetning af dataene.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom (2)

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De data, som skal indberettes med henblik på udarbejdelse af de EF-statistikker om informationssamfundet, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, og artikel 4 i forordning (EF) nr. 808/2004, er fastlagt i bilag I og II til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2005.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 143 af 30.4.2004, s. 49.

(2)  EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.


BILAG I

Modul 1: Virksomheder og informationssamfundet

1.   EMNER OG VARIABLER

a)   Fra listen i bilag I til forordning (EF) nr. 808/2004 er følgende emner udvalgt for referenceåret 2006:

ikt-systemer og deres anvendelse i virksomhederne

virksomhedernes anvendelse af internet og andre elektroniske netværk

e-handel og e-business-processer

ikt-sikkerhed.

b.1)   Følgende virksomhedsvariabler indsamles kun for virksomheder, som ikke er omfattet af hovedafdeling J i NACE rev. 1.1:

Ikt-systemer og deres anvendelse i virksomhederne

Variabler, som skal indsamles for alle virksomheder:

computeranvendelse.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der anvender computere:

procentvis antal ansatte, som anvender computer mindst en gang om ugen

antal ansatte, som i en del af deres arbejdstid (mindst en halv dag om ugen) regelmæssigt arbejder uden for virksomhedens normale arbejdssted, og som via elektroniske netværk er koblet til virksomhedens computersystemer (fjernarbejde)

vanskeligheder ved at rekruttere personale med ikt-kendskab i 2005

besiddelse af trådløse LAN

besiddelse af trådbårne LAN

besiddelse af intranet

besiddelse af ekstranet

besiddelse af it-system til håndtering af afgivelsen og/eller modtagelsen af ordrer

i hvor høj grad konventionel brevpost er blevet erstattet af elektroniske kommunikationsmidler inden for de sidste fem år (slet ikke; i mindre grad; i betydelig grad; i overvejende grad; fuldt ud; ikke relevant).

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der anvender fjernarbejde:

fjernarbejde efter art: arbejder hjemme

fjernarbejde efter art: i kunders og/eller eksterne forretningspartneres lokaler

fjernarbejde efter art: på geografisk spredte forretningssteder under samme virksomhed eller virksomhedsgruppe

fjernarbejde efter art: på forretningsrejser.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der havde vanskeligheder ved at rekruttere personale med ikt-kendskab i 2005:

ikt-brugerkendskab ikke til rådighed eller ikke helt tilstrækkeligt i 2005

ikt-specialkendskab ikke til rådighed eller ikke helt tilstrækkeligt i 2005

store omkostninger i forbindelse med ikt-fagfolk i 2005.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der har it-system til håndtering af afgivelsen og/eller modtagelsen af ordrer:

it-ordrehåndteringssystem forbundet med et internt system til genbestilling af varer

it-ordrehåndteringssystem forbundet med fakturerings- og betalingssystemer

it-ordrehåndteringssystem forbundet med systemer til styring af produktion, logistik eller serviceydelser

it-ordrehåndteringssystem forbundet med leverandørernes systemer

it-ordrehåndteringssystem forbundet med kundernes systemer.

Virksomhedernes anvendelse af internet og andre elektroniske netværk

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der anvender computere:

internetadgang.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder med internetadgang:

procentvis antal ansatte, som mindst en gang om ugen anvender computer med adgang til World Wide Web

internetforbindelse: traditionelt modem

internetforbindelse: ISDN

internetforbindelse: DSL

internetforbindelse: anden fast internetforbindelse

internetforbindelse: mobil forbindelse

internetforbindelsens maksimale downloadhastighed (under 144 kb/s, 144 kb/s eller derover og under 2 Mb/s eller derover)

anvendelse af internettet til bankforretninger og finansielle transaktioner

anvendelse af internettet til undervisnings- og uddannelsesformål

anvendelse af internettet til markedsovervågning

anvendelse af internettet til modtagelse af digitale produkter

anvendelse af internettet til rekvirering af kundeservice

anvendelse af internettet til kommunikation med offentlige myndigheder i 2005

eget websted.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der kommunikerede med offentlige myndigheder via internettet i 2005:

anvendelse af internettet til erhvervelse af oplysninger fra offentlige myndigheders websteder i 2005

anvendelse af internettet til erhvervelse af formularer fra offentlige myndigheders websteder i 2005

anvendelse af internettet til fremsendelse af udfyldte formularer til offentlige myndigheder i 2005

anvendelse af internettet til afgivelse af tilbud i forbindelse med et elektronisk udbudssystem (offentlige e-udbud) i 2005.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der har et websted:

websted til markedsføring af egne produkter

websted, der giver adgang til kataloger og prislister

websted til kundesupport.

E-handel og e-business-processer

Variabler, som skal indsamles for virksomheder med internetadgang:

har afgivet ordrer via internettet

har modtaget ordrer via internettet.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der har afgivet ordrer via internettet:

andel af ordrer afgivet via internettet i procent af samlede indkøb — i procentklasser ([0;1[ , [1;5[ , [5;10[ , [10;25[ , [25;100]).

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der har modtaget ordrer via internettet:

andel af ordrer modtaget via internettet i procent af den samlede omsætning

e-salg via internettet efter kundetype: B2B og B2G

e-salg via internettet efter kundetype: B2C

e-salg via internettet efter destination: eget land

e-salg via internettet efter destination: andre EU-lande

e-salg via internettet efter destination: den øvrige verden

har solgt produkter via specialiserede B2B-markeder.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der anvender computere:

har afgivet ordrer via andre computernetværk end internettet

har modtaget ordrer via andre computernetværk end internettet.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der har afgivet ordrer via andre computernetværk end internettet:

andel af ordrer afgivet via andre computernetværk end internettet i procent af samlede indkøb — i procentklasser ([0;1[ , [1;25[ , [25;50[ , [50;75[ , [75;100]).

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der har modtaget ordrer via andre computernetværk end internettet:

andel af ordrer modtaget via andre computernetværk end internettet i procent af den samlede omsætning.

Ikt-sikkerhed

Variabler, som skal indsamles for virksomheder med internetadgang:

anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger: software til viruskontrol/virusbeskyttelse

anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger: firewall

anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger: sikre servere

anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger: ekstern databackup

anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger: digital signatur som autentifikation af kunder

anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger: anden autentifikationsmetode (f.eks. pinkode)

anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger: datakryptering til beskyttelse af fortrolige data

ikt-specifikke problemer i 2005, som medførte tab af data eller arbejdstid.

b.2)   Følgende variabler indsamles for virksomheder i den finansielle sektor, som er klassificeret i hovedafdeling J, undergruppe 65.12, 65.22, 66.01 og 66.03, i NACE rev. 1.1:

Ikt-systemer og deres anvendelse i virksomhederne

Variabler, som skal indsamles for alle virksomheder:

procentvis antal ansatte, som anvender computer mindst en gang om ugen

antal ansatte, som i en del af deres arbejdstid (mindst en halv dag om ugen) regelmæssigt arbejder uden for virksomhedens normale arbejdssted, og som via elektroniske netværk er koblet til virksomhedens computersystemer (fjernarbejde)

vanskeligheder ved at rekruttere personale med ikt-kendskab i 2005

besiddelse af trådløse LAN

besiddelse af trådbårne LAN

besiddelse af intranet

besiddelse af ekstranet

besiddelse af it-system til håndtering af ordremodtagelse

i hvor høj grad konventionel brevpost er blevet erstattet af elektroniske kommunikationsmidler inden for de sidste fem år (slet ikke, i mindre grad, i betydelig grad, i overvejende grad, fuldt ud, ikke relevant).

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der anvender fjernarbejde:

fjernarbejde efter art: arbejder hjemme

fjernarbejde efter art: i kunders og/eller eksterne forretningspartneres lokaler

fjernarbejde efter art: på geografisk spredte forretningssteder under samme virksomhed eller virksomhedsgruppe

fjernarbejde efter art: på forretningsrejser.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der havde vanskeligheder ved at rekruttere personale med ikt-kendskab i 2005:

ikt-brugerkendskab ikke til rådighed eller ikke helt tilstrækkeligt i 2005

ikt-specialkendskab ikke til rådighed eller ikke helt tilstrækkeligt i 2005

store omkostninger i forbindelse med ikt-fagfolk.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der har it-system til håndtering af ordremodtagelse:

it-ordrehåndteringssystem, som er forbundet med virksomhedens eller virksomhedsgruppens interne system

it-ordrehåndteringssystem forbundet med kundernes systemer.

Virksomhedernes anvendelse af internettet

Variabler, som skal indsamles for alle virksomheder:

internetadgang.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder med internetadgang:

procentvis antal ansatte, som mindst en gang om ugen anvender computer med adgang til World Wide Web

internetforbindelse: traditionelt modem

internetforbindelse: ISDN

internetforbindelse: DSL

internetforbindelse: anden fast internetforbindelse

internetforbindelse: mobil forbindelse

internetforbindelsens maksimale downloadhastighed (under 144 kb/s, 144 kb/s eller derover og under 2 Mb/s eller derover)

anvendelse af internettet til undervisnings- og uddannelsesformål

anvendelse af internettet til kommunikation med offentlige myndigheder i 2005

eget websted.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der kommunikerede med offentlige myndigheder via internettet i 2005:

anvendelse af internettet til søgning af oplysninger på offentlige myndigheders websteder i 2005

anvendelse af internettet til at downloade formularer fra offentlige myndigheders websteder i 2005

anvendelse af internettet til at sende udfyldte formularer til offentlige myndigheder i 2005

anvendelse af internettet til afgivelse af tilbud i forbindelse med et elektronisk udbudssystem (offentlige e-udbud).

Variabler, som skal indsamles for virksomheder med websted (frivilligt):

websted til markedsføring af egne produkter/tjenesteydelser (frivilligt).

E-handel og e-business-processer

Variabler, som skal indsamles for virksomheder med internetadgang:

levering af finansielle tjenesteydelser online via internettet.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der leverer finansielle tjenesteydelser online via internettet:

tilbyder betalingstjenester

tilbyder opsparingsindskud

tilbyder lån

tilbyder investeringstjenester

tilbyder livsforsikring

tilbyder skadesforsikring

har via internettet modtaget ordrer på betalingstjenester

har via internettet modtaget ordrer på opsparingsindskud

har via internettet modtaget ordrer på lån

har via internettet modtaget ordrer på investeringstjenester

har via internettet modtaget ordrer på livsforsikringer

har via internettet modtaget ordrer på skadesforsikringer

e-salg via internettet af finansielle detailtjenesteydelser efter destination: eget land

e-salg via internettet af finansielle detailtjenesteydelser efter destination: andre EU-lande

e-salg via internettet af finansielle detailtjenesteydelser efter destination: den øvrige verden.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der tilbyder banktjenester via internettet:

andel af kontohavere, som afgav ordrer via websted, i procent af det samlede antal kontohavere — i procentklasser ([0;1[ , [1;5[ , [5;10[ , [10;25[ , [25;50[ , [50;100])

andel af private kontohavere, som afgav ordrer via websted, i procent af det samlede antal private kontohavere — i procentklasser ([0;1[ , [1;5[ , [5;10[ , [10;25[ , [25;50[ , [50;100])

andel af erhvervsmæssige kontohavere, som afgav ordrer via websted, i procent af det samlede antal erhvervsmæssige kontohavere — i procentklasser ([0;1[ , [1;5[ , [5;10[ , [10;25[ , [25;50[ , [50;100])

procentvis andel af værdien af betalingsordrer via internettet (frivilligt) — i procentklasser ([0;1[ , [1;5[ , [5;10[ , [10;25[ , [25;50[ , [50;100])

procentvis andel af værdien af indtægter fra ordrer afgivet via internettet (frivilligt) — i procentklasser ([0;1[ , [1;5[ , [5;10[ , [10;25[ , [25;50[ , [50;100]).

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der tilbyder forsikringstjenester via internettet:

procentvis andel af forsikringspolicer, som er tegnet af private kunder via websted — i procentklasser ([0;1[ , [1;5[ , [5;10[ , [10;25[ , [25;50[ , [50;100])

procentvis andel af forsikringspolicer, som er tegnet af erhvervskunder via websted — i procentklasser ([0;1[ , [1;5[ , [5;10[ , [10;25[ , [25;50[ , [50;100])

procentvis andel af værdien af bruttopræmier på forsikringer tegnet af private og erhvervsmæssige kunder via websted — i procentklasser ([0;1[ , [1;5[ , [5;10[ , [10;25[ , [25;50[ , [50;100]).

Variabler, som skal indsamles for alle virksomheder (frivilligt):

modtagelse af ordrer fra kunder via andre netværk end internettet (frivilligt).

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der har modtaget ordrer fra kunder via andre netværk end internettet (frivilligt):

anvendelse af netværk til at modtage batchforsendelser af betalingsordrer fra erhvervskunders computersystemer (frivilligt)

anvendelse af netværk af kontantautomater (f.eks. ATM) i selvbetjeningsområder til modtagelse af betalingsordrer og/eller netværk til kreditkortbetalingsordrer fra private kunder/enkeltpersoner (frivilligt)

anvendelse af netværk til modtagelse af ordrer fra sælgeres computersystemer, der er forbundet med virksomhedens computersystem (frivilligt)

anden anvendelse af andre netværk end internettet (frivilligt).

Ikt-sikkerhed

Variabler, som skal indsamles for virksomheder med internetadgang:

anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger: software til viruskontrol/virusbeskyttelse

anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger: firewall

anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger: sikre servere

anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger: ekstern databackup

anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger: digital signatur til autentifikation af kunder

anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger: anden autentifikationsmetode (f.eks. pinkode)

anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger: datakryptering til beskyttelse af fortrolige data

ikt-specifikke problemer i 2005, som medførte tab af data eller arbejdstid.

2.   DÆKNING

De variabler, som er omhandlet i dette bilags punkt 1 b), indsamles fra virksomheder, som er klassificeret i følgende økonomiske aktiviteter og virksomhedsstørrelser.

a)   Økonomisk aktivitet: virksomheder, som er klassificeret i følgende kategorier af NACE rev. 1.1:

NACE-kategori

Beskrivelse

Hovedafdeling D

»Fremstillingsvirksomhed«

Hovedafdeling F

»Bygge- og anlægsvirksomhed«

Hovedafdeling G

»Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer, motorcykler og varer til personlig brug eller til husholdninger«

Gruppe 55.1 og 55.5

»Hoteller« og »Campingpladser og andre faciliteter til korttidsophold«

Hovedafdeling I

»Transport, oplagringsvirksomhed og kommunikation«

Undergruppe 65.12

»Anden bankvirksomhed«

Undergruppe 65.22

»Realkreditinstitutter, finansieringsfonde mv.«

Undergruppe 66.01

»Livsforsikring«

Undergruppe 66.03

»Anden forsikringsvirksomhed«

Hovedafdeling K

»Fast ejendom, udlejning og forretningsservice«

Gruppe 92.1 og 92.2

»Film og video« og »Radio- og tv-virksomhed«

b)   Virksomhedsstørrelse: virksomheder med 10 ansatte eller derover

c)   Geografisk dækning: virksomheder beliggende inden for en medlemsstats område.

3.   REFERENCEPERIODER

Referenceperioden er 2005 for variablerne under e-handel og e-business-processer og i de tilfælde, hvor det er angivet. For øvrige data er referenceperioden januar 2006.

4.   OPDELING

Emnerne og variablerne i dette bilags punkt 1 b) opdeles på følgende måde:

a)   Opdeling af økonomisk aktivitet: dataene opdeles i følgende NACE rev. 1.1-aggregater:

NACE-aggregater

 

DA + DB + DC + DD + DE

 

DF + DG + DH

 

DI + DJ

 

DK + DL + DM + DN

 

45

 

50

 

51

 

52

 

55.1 + 55.2

 

60 + 61 + 62 + 63

 

64

 

65.12 + 65.22

 

66.01 + 66.03

 

72

 

70 + 71 + 73 + 74

 

92.1 + 92.2

b)   Opdeling i størrelsesklasser: dataene opdeles i følgende størrelsesklasser efter antallet af ansatte:

Størrelsesklasse

 

10 og derover

 

10-49 (små virksomheder)

 

50-249 (mellemstore virksomheder)

 

250 eller derover (store virksomheder)

c)   Geografisk opdeling: dataene opdeles i følgende regionale grupper

Regional gruppe

 

Mål 1-regioner (herunder regioner, som i en overgangsperiode befinder sig i denne gruppe, eller som gradvist udfases)

 

Regioner, som ikke er mål 1-regioner

5.   HYPPIGHED

Dataene leveres en gang for 2006.

6.   FRISTER

a)

De i artikel 6 i forordning (EF) nr. 808/2004 nævnte aggregerede data, der i givet fald angives som fortrolige eller upålidelige, skal indberettes til Eurostat inden den 5. oktober 2006. På denne dato skal dataene være færdigbearbejdet, valideret og godkendt. Dataene indberettes i et maskinlæsbart tabelformat, som er i overensstemmelse med Eurostats retningslinjer.

b)

Metadataene, der er nævnt i artikel 6 i forordning (EF) nr. 808/2004, skal indberettes til Eurostat inden den 31. juli 2006. Metadataene indberettes efter den af Eurostat fastsatte model.

c)

Kvalitetsrapporten, der er nævnt i artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 808/2004, fremsendes til Eurostat senest den 1. december 2006. Kvalitetsrapporten udarbejdes efter den af Eurostat fastsatte model.


BILAG II

Modul 2: Privatpersoner, husstande og informationssamfundet

1.   EMNER OG VARIABLER

a)   Fra listen i bilag II til forordning (EF) nr. 808/2004 udvælges følgende emner for referenceåret 2006:

privatpersoners og/eller husstandes adgang til og anvendelse af ikt-systemer

privatpersoners og/eller husstandes anvendelse af internet til forskellige formål

ikt-sikkerhed

ikt-kompetence

hindringer for anvendelsen af ikt og internet.

b)   Følgende variabler indsamles:

 

Privatpersoners og/eller husstandes adgang til og anvendelse af ikt-systemer.

Variabler, som skal indsamles for alle husstande:

adgang til ikt-udstyr i hjemmet: tv (angives separat: satellit-tv, kabel-tv, digitalt tv)

adgang til ikt-udstyr i hjemmet: fastnettelefon

adgang til ikt-udstyr i hjemmet: mobiltelefon (angives separat: mobiltelefon med internetadgang)

adgang til ikt-udstyr i hjemmet: spillekonsol

adgang til ikt-udstyr i hjemmet: stationær computer

adgang til ikt-udstyr i hjemmet: bærbar computer

adgang til ikt-udstyr i hjemmet: håndholdt computer

adgang til internet i hjemmet, uanset om internettet benyttes eller ikke.

Variabler, som skal indsamles for husstande, der har adgang til internettet i hjemmet:

apparater benyttet til internetadgang i hjemmet: stationær computer

apparater benyttet til internetadgang i hjemmet: bærbar computer

apparater benyttet til internetadgang i hjemmet: tv-apparat med særlig internetforbindelse

apparater benyttet til internetadgang i hjemmet: spillekonsol

apparater benyttet til internetadgang i hjemmet: andet udstyr (frivilligt: angiv separat om adgang via mobiltelefon, håndholdt computer)

arten af internetforbindelse i hjemmet: modem eller ISDN

arten af internetforbindelse i hjemmet: DSL

arten af internetforbindelse i hjemmet: anden bredbåndsforbindelse (f.eks. kabel, UMTS mv.)

arten af internetforbindelse i hjemmet: mobiltelefon over smalbånd (WAP, GPRS mv.).

Variabler, som skal indsamles for alle privatpersoner:

hvornår er computeren sidst blevet anvendt (inden for de sidste tre måneder; for tre måneder til et år siden; for over et år siden; har aldrig anvendt en computer)

anvendelse af mobiltelefon.

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der har anvendt en computer inden for de sidste tre måneder:

hvor ofte har computeren været anvendt (hver dag eller næsten hver dag; mindst en gang om ugen (men ikke hver dag); mindst en gang om måneden (men ikke hver uge); mindre end én gang om måneden

hvor blev computeren anvendt inden for de sidste tre måneder: i hjemmet

hvor blev computeren anvendt inden for de sidste tre måneder: på den normale arbejdsplads (ikke i hjemmet)

hvor blev computeren anvendt inden for de sidste tre måneder: på uddannelsesstedet

hvor blev computeren anvendt inden for de sidste tre måneder: i en anden persons hjem

hvor blev computeren anvendt inden for de sidste tre måneder: andetsteds.

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der anvender mobiltelefon:

i hvor høj grad privat konventionel brevpost er blevet erstattet af tekstbeskeder eller billedbeskeder via mobiltelefon (slet ikke; i mindre grad; i betydelig grad; i overvejende grad eller fuldt ud; ikke relevant).

 

Privatpersoners og/eller husstandes anvendelse af internettet til forskellige formål

Variabler, som skal indsamles for alle privatpersoner:

hvornår er internettet sidst blevet anvendt (inden for de sidste tre måneder; for tre måneder til et år siden; for over et år siden; har aldring anvendt internettet).

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der allerede har anvendt internettet:

hvornår er internettet sidst blevet anvendt til private handelsformål (inden for de sidste tre måneder; for tre måneder til et år siden; for over et år siden; aldrig købt eller afgivet ordrer).

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der har anvendt internettet inden for de sidste tre måneder:

hvor ofte har internettet været anvendt inden for de sidste tre måneder (hver dag eller næsten hver dag; mindst en gang om ugen (men ikke hver dag); mindst en gang om måneden (men ikke hver uge); mindre end én gang om måneden

hvor blev internettet anvendt inden for de sidste tre måneder: i hjemmet

hvor blev internettet anvendt inden for de sidste tre måneder: på den normale arbejdsplads (ikke i hjemmet)

hvor blev internettet anvendt inden for de sidste tre måneder: på uddannelsesstedet

hvor blev internettet anvendt inden for de sidste tre måneder: i en anden persons hjem

hvor blev internettet anvendt inden for de sidste tre måneder: andetsteds (frivilligt: angives separat: offentligt bibliotek; postkontor; offentligt kontor, rådhus eller offentligt organ; lokal eller frivillig organisation; internetcafé)

anvendelse af mobile apparater til internetadgang: mobiltelefon via WAP eller GPRS

anvendelse af mobile apparater til internetadgang: mobiltelefon via UMTS

anvendelse af mobile apparater til internetadgang: håndholdt computer

i hvor høj grad privat konventionel brevpost er blevet erstattet af internet eller e-mail (slet ikke; i mindre grad; i betydelig grad; i overvejende grad eller fuldt ud; ikke relevant)

anvendelse af personlig (privat eller på kontor) e-mail-adresse

anvendelse af internet inden for de sidste tre måneder til private formål til afsendelse og/eller modtagelse af e-mail

anvendelse af internet inden for de sidste tre måneder til private formål til telefonering via internettet

anvendelse af internet inden for de sidste tre måneder til private formål til andre kommunikationsformål

anvendelse af internet inden for de sidste tre måneder til private formål til søgning af oplysninger om varer og tjenesteydelser

anvendelse af internet inden for de sidste tre måneder til private formål til søgning af oplysninger om rejser og overnatninger

anvendelse af internet inden for de sidste tre måneder til private formål til at lytte til web-radio eller se web-tv

anvendelse af internet inden for de sidste tre måneder til private formål til downloading af spil, billeder og musik

anvendelse af internet inden for de sidste tre måneder til private formål til downloading af software

anvendelse af internet inden for de sidste tre måneder til private formål til downloading af onlineaviser og -tidsskrifter

anvendelse af internet inden for de sidste tre måneder til private formål til at søge job eller sende jobansøgning

anvendelse af internet inden for de sidste tre måneder til private formål til søgning af sundhedsrelaterede oplysninger

anvendelse af internet inden for de sidste tre måneder til private formål til anden informationssøgning eller benyttelse af onlinetjenester

anvendelse af internet inden for de sidste tre måneder til private formål til benyttelse af internetbank

anvendelse af internet inden for de sidste tre måneder til private formål til salg af varer og tjenesteydelser

anvendelse af internet inden for de sidste tre måneder til private formål til formaliserede uddannelsesformål

anvendelse af internet inden for de sidste tre måneder til private formål til efteruddannelseskurser

anvendelse af internet inden for de sidste tre måneder til private formål til andre uddannelseskurser specielt relateret til beskæftigelsesmuligheder

anvendelse af internet inden for de sidste tre måneder til private formål til søgning af oplysninger fra offentlige myndigheders websteder

anvendelse af internet inden for de sidste tre måneder til private formål til downloading af officielle formularer fra offentlige myndigheders websteder

anvendelse af internet inden for de sidste tre måneder til private formål til indsendelse af udfyldte formularer til offentlige myndigheder

anvendelse af internettet til kontakt med offentlige myndigheder (anvender allerede; interesseret i at anvende; ikke interesseret).

Variabler, der skal indsamles for privatpersoner, som har anvendt internettet inden for de sidste tre måneder, og som er interesseret i e-forvaltning:

e-forvaltning til indkomstskat (anvender allerede; har til hensigt at anvende; ikke interesseret)

e-forvaltning til jobsøgning hos arbejdsformidling (anvender allerede; har til hensigt at anvende; ikke interesseret)

e-forvaltning til socialsikringsydelser (anvender allerede; har til hensigt at anvende; ikke interesseret)

e-forvaltning til personlige dokumenter (anvender allerede; har til hensigt at anvende; ikke interesseret)

e-forvaltning til indregistrering af biler (anvender allerede; har til hensigt at anvende; ikke interesseret)

e-forvaltning til ansøgning om byggetilladelse (anvender allerede; har til hensigt at anvende; ikke interesseret)

e-forvaltning til politianmeldelse (anvender allerede; har til hensigt at anvende; ikke interesseret)

e-forvaltning til offentlige biblioteker (anvender allerede; har til hensigt at anvende; ikke interesseret)

e-forvaltning til anmodning om og udstedelse af attester (anvender allerede; har til hensigt at anvende; ikke interesseret)

e-forvaltning til tilmelding til uddannelse på højere læreanstalt eller universitet (anvender allerede; har til hensigt at anvende; ikke interesseret)

e-forvaltning til meddelelse om flytning (anvender allerede; har til hensigt at anvende; ikke interesseret)

e-forvaltning til sundhedsrelaterede tjenesteydelser (anvender allerede; har til hensigt at anvende; ikke interesseret).

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der har anvendt internettet til internethandel inden for de sidste 12 måneder:

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på fødevarer eller købmandsvarer

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på husholdningsvarer

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på film og musik (angives separat: om levering sker online)

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på bøger, tidsskrifter, aviser eller e-læringsmateriale (angives separat: om levering sker online)

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på tøj og sportsartikler

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på computersoftware og opgraderinger (angives separat: om levering sker online)

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på computerhardware

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på elektronisk udstyr

anvendte internettet til at købe aktier, finansielle tjenester eller forsikring

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på rejser eller ferieboliger

anvendelse af internettet til bestilling af billetter til forskellige forestillinger

anvendelse af internettet til deltagelse i lotteri eller væddemål

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på andre varer og tjenesteydelser

anvendelse af internettet til at afgive bestilling hos detailhandlere, der er kendt uden for internettet

anvendelse af internettet til at afgive bestilling hos detailhandlere, der er kendt fra eller fundet på internettet

problemer i forbindelse med e-handel uanset problemets art.

Variabler, der skal indsamles for privatpersoner, som har anvendt internettet til e-handel inden for de sidste 12 måneder, og som er stødt på problemer med e-handel:

problemer i forbindelse med e-handel: vanskeligt at finde oplysninger om garanti

problemer i forbindelse med e-handel: levering varer længere end angivet

problemer i forbindelse med e-handel: pris i sidste ende højere end angivet

problemer i forbindelse med e-handel: levering af forkerte eller beskadigede varer eller varer slet ikke leveret

problemer i forbindelse med e-handel: manglende sikkerhed omkring betaling

problemer i forbindelse med e-handel: klager og afhjælpning af mangler vanskelig eller utilfredsstillende svar efter klage

problemer i forbindelse med e-handel: andet.

Ikt-sikkerhed

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der har anvendt internettet hjemme inden for de sidste tre måneder:

spam (e-mail, som en person får tilsendt uopfordret, og som denne ikke ønsker at modtage).

Ikt-kompetence

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der allerede har anvendt en computer:

seneste kursus af mindst tre timers varighed om en eller form for anvendelse af computer (inden for de sidste tre måneder; for tre måneder til et år siden; for et år til tre år siden; for over tre år siden; har aldrig gået på et kursus)

tilstrækkeligt computerkendskab til at kopiere eller flytte fil eller folder

tilstrækkeligt computerkendskab til at anvende copy- og paste-funktion til kopiering eller flytning af informationer i et dokument

tilstrækkeligt computerkendskab til at foretage basale beregninger i et regneark

tilstrækkeligt computerkendskab til at komprimere filer

tilstrækkeligt computerkendskab til at tilslutte og installere nyt udstyr, f.eks. printer eller modem

tilstrækkeligt computerkendskab til at skrive dataprogram i et særligt programmeringssprog.

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der allerede har anvendt internettet:

tilstrækkeligt internetkendskab til at anvende søgemaskine til søgning af oplysninger

tilstrækkeligt internetkendskab til at sende e-mail med vedhæftede filer

tilstrækkeligt internetkendskab til at sende meddelelser til chat-rooms, nyhedsgrupper eller online diskussionsforum

tilstrækkeligt internetkendskab til at telefonere via internettet

tilstrækkeligt internetkendskab til at anvende peer-to-peer-fildeling til udveksling af film, musik mv.

tilstrækkeligt internetkendskab til at oprette en webside.

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der har computer- eller internetkendskab inden for et eller flere af de nævnte områder:

erhvervelse af e-kendskab: formaliseret uddannelse

erhvervelse af e-kendskab: uddannelseskurser på voksenuddannelsescenter (ikke på arbejdsgiverens opfordring)

erhvervelse af e-kendskab: videreuddannelseskurser (på arbejdsgiverens opfordring)

erhvervelse af e-kendskab: ved selvstudium ved hjælp af bøger, cd-rommer mv.

erhvervelse af e-kendskab: ved selvstudium i form af aktiv læring (learning by doing)

erhvervelse af e-kendskab: uformel hjælp fra kolleger, familie, venner

erhvervelse af e-kendskab: på anden måde.

Hindringer for anvendelsen af ikt og internet

Variabler, som skal indsamles for husstande, der ikke har adgang til internettet i hjemmet:

hindringer for internetadgang i hjemmet: har adgang til internettet andre steder

hindringer for internetadgang i hjemmet: ønsker ikke internet (fordi indhold skadeligt mv.)

hindringer for internetadgang i hjemmet: ønsker ikke internet (ikke til nogen nytte, ikke interessant mv.)

hindringer for internetadgang i hjemmet: udstyr for kostbart

hindringer for internetadgang i hjemmet: opkoblingsudgifter for store

hindringer for internetadgang i hjemmet: manglende kendskab

hindringer for internetadgang i hjemmet: har fysisk handicap

hindringer for internetadgang i hjemmet: betænkeligheder omkring personlige oplysninger eller sikkerhed

hindringer for internetadgang i hjemmet: andet.

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der har anvendt internettet inden for de sidste tre måneder, og som endnu ikke anvender internettet i stedet for personlige kontakter med eller besøg hos offentlige kontorer eller myndigheder:

hindringer for anvendelse af e-forvaltning: de ønskede tjenester er ikke tilgængelige online eller vanskelige af finde

hindringer for anvendelse af e-forvaltning: personlig kontakt mangler

hindringer for anvendelse af e-forvaltning: ikke omgående svar

hindringer for anvendelse af e-forvaltning: betænkeligheder omkring beskyttelse og sikkerhed i forbindelse med personlige oplysninger

hindringer for anvendelse af e-forvaltning: ekstra omkostninger

hindringer for anvendelse af e-forvaltning: for kompliceret

hindringer for anvendelse af e-forvaltning: andet.

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der har anvendt internettet, men ikke til e-handel inden for de sidste 12 måneder:

hindringer for e-handel: ikke brug for det

hindringer for e-handel: foretrækker at handle personligt, ønsker at se varen, loyalitet over for butikker, vane

hindringer for e-handel: manglende kendskab

hindringer for e-handel: levering af varer bestilt over internettet problematisk

hindringer for e-handel: betænkeligheder omkring sikkerhed eller personlige oplysninger

hindringer for e-handel: tillidsproblemer omkring modtagelse eller returnering af varer, betænkeligheder omkring mulighed for klager eller afhjælpning af mangler

hindringer for e-handel: har ikke kort til betaling over internettet

hindringer for e-handel: internetforbindelsen for langsom

hindringer for e-handel: andet.

2.   DÆKNING

a)

De statistiske enheder, som skal anvendes ved indsamlingen af de variabler, der er nævnt i dette bilags punkt 1 b) vedrørende husstande, er husstande, hvoraf mindst et medlem tilhører aldersgruppen 16-74 år.

b)

De statistiske enheder, som skal anvendes ved indsamlingen af de variabler, der er nævnt i dette bilags punkt 1 b) vedrørende privatpersoner, er privatpersoner i alderen 16-74 år.

c)

Geografisk dækning: husstande og/eller privatpersoner inden for en medlemsstats område.

3.   REFERENCEPERIODER

Referenceperioden for de statistiske oplysninger, der skal indsamles, er første kvartal af 2006.

4.   OPDELING

a)

Angående de emner og variabler, der er nævnt i dette bilags punkt 1 b) vedrørende husstande, indsamles følgende baggrundsdata:

beliggenhed: mål 1-regioner (herunder regioner, som i en overgangsperiode befinder sig i denne gruppe, eller som gradvist udfases); i øvrige regioner

urbaniseringsgrad: tætbefolkede områder; middeltætbefolkede områder; tyndtbefolkede områder

husstandens art: antallet af husstandsmedlemmer (indsamles separat: antallet af børn under 16 år)

(frivilligt) husstandens månedlige nettoindkomst (opgøres i værdi eller ved hjælp af kvartiler).

b)

Angående de emner og variabler, der er nævnt i dette bilags punkt 1 b) vedrørende privatpersoner, indsamles følgende baggrundsdata:

beliggenhed: mål 1-regioner (herunder regioner, som i en overgangsperiode befinder sig i denne gruppe, eller som gradvist udfases); i øvrige regioner

urbaniseringsgrad: tætbefolkede områder; middeltætbefolkede områder; tyndtbefolkede områder

køn: mand; kvinde

aldersgruppe: under 16 år (frivilligt); 16-24 år; 25-34 år; 35-44 år; 45-54 år; 55-64 år; 65-74 år; over 74 år (frivilligt)

højeste afsluttede uddannelsesniveau i henhold til den internationale standardklassifikation af uddannelser (ISCED 97): lavt (ISCED 0, 1 eller 2); mellemniveau (ISCED 3 og 4); højt niveau (ISCED 5 og 6)

beskæftigelsesmæssig status: lønmodtager; selvstændig, herunder medhjælpende familiemedlemmer; arbejdsløs; studerende uden for arbejdsstyrken; andre personer uden for arbejdsstyrken

stilling/fag i henhold til den internationale stillingsklassifikation (ISCO-88 (COM)): manuelle arbejdere, ikke-manuelle arbejdere; ikt-arbejdstagere, ikke-ikt-arbejdstagere.

5.   HYPPIGHED

Dataene leveres en gang for 2006.

6.   FRISTER FOR INDBERETNING AF RESULTATER

a)

De i artikel 6 i forordning (EF) nr. 808/2004 nævnte aggregerede data, der i givet fald angives som fortrolige eller upålidelige, skal indberettes til Eurostat inden den 5. oktober 2006. På denne dato skal dataene være færdigbearbejdet, valideret og godkendt. Dataene indberettes i et maskinlæsbart tabelformat, som er i overensstemmelse med Eurostats retningslinjer.

b)

De metadata, som er nævnt i artikel 6 i forordning (EF) nr. 808/2004, skal indberettes til Eurostat inden den 31. juli 2006. Metadataene indberettes efter den af Eurostat fastsatte model.

c)

Kvalitetsrapporten, der er nævnt i artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 808/2004, fremsendes til Eurostat senest den 1. december 2006. Kvalitetsrapporten udarbejdes efter den af Eurostat fastsatte model.


14.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/63


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1100/2005

af 13. juli 2005

om fastsættelse for produktionsåret 2005/06 af den minimumspris, der skal betales producenterne for uforarbejdede tørrede figner, og produktionsstøtten for tørrede figner

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager (1), særlig artikel 6b, stk. 3, og artikel 6c, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Datoerne for produktionsårene for tørrede figner er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra c), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2003 af 29. august 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår støtteordningen for forarbejdede frugter og grøntsager (2).

(2)

De krav, som produkterne skal opfylde, for at der kan udbetales en minimumspris eller ydes støtte, er fastsat i artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1573/1999 af 19. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår krav til tørrede figner, der er omfattet af produktionsstøtteordningen (3).

(3)

Minimumsprisen og produktionsstøtten bør derfor fastsættes for produktionsåret 2005/06 i overensstemmelse med kriterierne i artikel 6b og 6c i forordning (EF) nr. 2201/96.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Forarbejdede Frugter og Grøntsager —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For produktionsåret 2005/06 fastsættes den minimumspris, der er nævnt i artikel 6a, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96, til 878,86 EUR/t netto ab producent for uforarbejdede tørrede figner.

For produktionsåret 2005/06 fastsættes den produktionsstøtte, der er nævnt i artikel 6a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2201/96, til 258,57 EUR/t netto for tørrede figner.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 386/2004 (EUT L 64 af 2.3.2004, s. 25).

(2)  EUT L 218 af 30.8.2003, s. 14. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 180/2005 (EUT L 30 af 3.2.2005, s. 7).

(3)  EFT L 187 af 20.7.1999, s. 27.


14.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/64


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1101/2005

af 13. juli 2005

om fastsættelse for produktionsåret 2005/06 af støtten for pærer bestemt til forarbejdning

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager (1), særlig artikel 6, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 3, stk. 3, litra c), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2003 af 29. august 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår støtteordningen for forarbejdede frugter og grøntsager (2) skal Kommissionen senest den 15. juni offentliggøre den støtte, der er fastsat for pærer bestemt til forarbejdning.

(2)

Gennemsnittet af de mængder pærer, der er forarbejdet inden for rammerne af støtteordningen i løbet af de tre foregående produktionsår, er 11 946 t større end EF-tærsklen.

(3)

For de medlemsstater, der har overskredet forarbejdningstærsklen, bør støtten for pærer bestemt til forarbejdning for produktionsåret 2005/06 derfor ændres i forhold til det niveau, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96, i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 5, stk. 2.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Forarbejdede Frugter og Grøntsager —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For produktionsåret 2005/06 er støtten for pærer i henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 2201/96 på:

161,70 EUR/t i Tjekkiet

155,23 EUR/t i Grækenland

157,59 EUR/t i Spanien

161,70 EUR/t i Frankrig

124,58 EUR/t i Italien

161,70 EUR/t i Ungarn

159,09 EUR/t i Nederlandene

161,70 EUR/t i Østrig

161,70 EUR/t i Portugal.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 386/2004 (EUT L 64 af 2.3.2004, s. 25).

(2)  EUT L 218 af 30.8.2003, s. 14. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 180/2005 (EUT L 30 af 3.2.2005, s. 7).


14.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/65


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1102/2005

af 13. juli 2005

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 32/2000 med henblik på at tage højde for ændringerne af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 32/2000 af 17. december 1999 om åbning og forvaltning af GATT-bundne fællesskabstoldkontingenter og visse andre fællesskabstoldkontingenter og om visse gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår tilpasning af disse toldkontingenter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1808/95 (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (2), ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1810/2004 (3), indførtes der ændringer af koderne i den kombinerede nomenklatur for visse produkter henhørende under bilag III, IV og V til forordning (EF) nr. 32/2000. Disse bilag bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(2)

Nærværende forordning bør finde anvendelse fra ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1810/2004.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Toldkodeksudvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 32/2000 foretages følgende ændringer:

1)

I bilag III foretages der i koderne for løbenummer 09.0107 følgende ændringer:

a)

KN-kode »ex 5702 39 90« erstattes med KN-kode »ex 5702 39 00«

b)

KN-kode »ex 5702 49 90« og TARIC-underposition »10« for denne kode erstattes med henholdsvis KN-kode »ex 5702 49 00« og TARIC-underposition »20«

c)

KN-kode »ex 5703 90 00« erstattes med KN-koderne »ex 5703 90 10« og »ex 5703 90 90«.

2)

I bilag IV foretages følgende ændringer:

a)

I KN-koderne for løbenummer 09.0106 i anden kolonne foretages følgende ændringer:

i)

KN-kode »6207 91 90« erstattes med KN-kode »ex 6207 91 00«

ii)

KN-kode »6208 91 19« erstattes med KN-kode »ex 6208 91 00«

iii)

KN-kode »6302 51« erstattes med KN-kode »6302 51 00«

iv)

KN-kode »6302 91« erstattes med KN-kode »6302 91 00«

v)

KN-koderne »6301 20 91« og »6301 20 99« erstattes med KN kode »6301 20 90«.

b)

I koderne for løbenummer 09.0106 i kolonnen med TARIC-koderne foretages følgende ændringer:

i)

I linjen for KN-kode »6207 91 90« erstattes kode »10« med kode»91«

ii)

I linjen for KN-kode »6208 91 19« erstattes kode »10« med kode »18«.

c)

I KN-koderne for løbenummer 09.0106 foretages følgende ændringer:

i)

KN-kode »6207 91 90« erstattes med KN-kode »6207 91 00«

ii)

KN-kode »6208 91 19« erstattes med KN-kode »6208 91 00«

iii)

KN-koderne »6301 20 91« og »6301 20 99« erstattes med KN kode »6301 20 90«

iv)

KN-koderne »6302 51 10« og »6302 51 90« erstattes med KN kode »6302 51 00«

v)

KN-koderne »6302 91 10« og »6302 91 90« erstattes med KN kode »6302 91 00«.

3)

I bilag V foretages der i listen over TARIC-koder i kolonnen »KN-kode« følgende ændringer i koderne for løbenummer 09.0103:

a)

KN-koderne »5210 11 10« og »5210 11 90« erstattes med KN-kode »5210 11 00«

b)

KN-koderne »5210 21 10« og »5210 21 90« erstattes med KN-kode »5210 21 00«

c)

KN-koderne »5210 31 10« og »5210 31 90« erstattes med KN-kode »5210 31 00«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2005.

På Kommissionens vegne

László KOVÁCS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 5 af 8.1.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 545/2004 (EUT L 87 af 25.3.2004, s. 12).

(2)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 493/2005 (EUT L 82 af 31.3.2005, s. 1).

(3)  EUT L 327 af 30.10.2004, s. 1.


14.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/67


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1103/2005

af 13. juli 2005

om ansøgninger om importlicens for ris fra Egypten under toldkontingentet for 2005 i forordning (EF) nr. 955/2005

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 955/2005 af 23. juni 2005 om åbning af et kontingent for import til EF af ris med oprindelse i Egypten (2), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De ansøgninger om importlicens for ris henhørende under KN-kode 1006, der blev indgivet fra den 1. juli 2005 til den 4. juli 2005 kl. 13 og meddelt Kommissionen, vedrører en mængde på 59 135 t, mens den maksimale mængde, der kan importeres, andrager 9 342 t ris henhørende under KN-kode 1006, jf. protokollen til Euro-Middelhavsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union (3), der er vedføjet Rådets afgørelse 2005/89/EF (4).

(2)

Det er derfor nødvendigt at fastsætte en nedsættelsessats for de ansøgninger om importlicens, der var indgivet indtil den 4. juli 2005 kl. 13, og som er omfattet af en nedsættelse på 100 % af den told, der er beregnet efter artikel 11 i forordning (EF) nr. 1785/2003.

(3)

Der bør endvidere ikke længere udstedes importlicenser, der giver ret til en nedsættelse på 100 % af tolden i 2005.

(4)

Denne forordning bør af hensyn til dens formål træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De ansøgninger om importlicens for ris henhørende under KN-kode 1006 under kontingentet i forordning (EF) nr. 955/2005, som er indgivet indtil den 4. juli 2005 kl. 13 og meddelt Kommissionen, giver ret til udstedelse af licenser for de mængder, der er ansøgt om, efter anvendelse af en nedsættelseskoefficient på 84,202249 %.

Artikel 2

De ansøgninger om importlicens for ris henhørende under KN-kode 1006, der er indgivet fra den 4. juli 2005 kl. 13 og indtil udgangen af 2005, giver ikke længere ret til udstedelse af importlicenser under det kontingent, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 955/2005.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 96.

(2)  EUT L 164 af 24.6.2005, s. 5.

(3)  EUT L 31 af 4.2.2005, s. 31.

(4)  EUT L 31 af 4.2.2005, s. 30.


14.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/68


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1104/2005

af 13. juli 2005

om fastsættelse af den nedsættelseskoefficient, der skal anvendes inden for rammerne af det delkontingent III for blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet, som er fastsat i forordning (EF) nr. 2375/2002

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 2375/2002 af 27. december 2002 om åbning og forvaltning af EF-toldkontingenter for import af blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet fra tredjelande og om undtagelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 (2), særlig artikel 5, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 2375/2002 har åbnet et årligt toldkontingent på 2 981 600 tons blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet. Dette kontingent er opdelt i tre delkontingenter.

(2)

I artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2375/2002 er delkontingent III fastsat til 592 900 tons for perioden fra 1. juli til 30. september 2005.

(3)

De mængder, der i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2375/2002 var ansøgt om den 11. juli 2005, overstiger de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes licenser, ved fastsættelse af den nedsættelseskoefficient, der skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Hver ansøgning om importlicens for delkontingent III for blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet, der i henhold til artikel 5, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 2375/2002 er indgivet og fremsendt til Kommissionen den 11. juli 2005, imødekommes i et omfang på 1,84593 % af de mængder, der er ansøgt om.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 14. juli 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.

(2)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 88. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1111/2003 (EUT L 158 af 27.6.2003, s. 21).


14.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/69


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1105/2005

af 13. juli 2005

om fastsættelse af eksportrestitutionerne inden for ægsektoren fra den 14. juli 2005

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for æg (1), særlig artikel 8, stk. 3, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 8 i forordning (EØF) nr. 2771/75 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne og priserne inden for Fællesskabet for de produkter, som er nævnt i artikel 1, stk. 1, i forordningen, udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

Anvendelsen af disse regler og kriterier på den nuværende markedssituation inden for ægsektoren fører til at fastsætte restitutionen til et beløb, som gør det muligt for Fællesskabet at deltage i den internationale handel, og som også tager hensyn til karakteren af udførslen af disse produkter, samt til deres betydning på nuværende tidspunkt.

(3)

Den nuværende markeds- og konkurrencesituation i visse tredjelande gør det nødvendigt at fastsætte en differentieret restitution for visse ægprodukter.

(4)

Ifølge artikel 21 i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 af 15. april 1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (2) ydes der ingen restitution, hvis produkterne ikke er af sund og sædvanlig handelskvalitet den dag, udførselsangivelsen antages. For at sikre, at gældende bestemmelser anvendes ensartet, bør det præciseres, at der kun ydes eksportrestitution for de ægprodukter, der er nævnt i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 2771/75, hvis de er forsynet med det sundhedsmærke, som er fastsat i Rådets direktiv 89/437/EØF af 20. juni 1989 om hygiejne- og sundhedsproblemer i forbindelse med produktion og markedsføring af ægprodukter (3).

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fjerkrækød og Æg —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Kodefortegnelsen over de produkter, ved hvis udførsel den i artikel 8 i forordning (EØF) nr. 2771/75 omhandlede restitution ydes, samt restitutionsbeløbene fastsættes som angivet i bilaget.

For at kunne modtage restitution skal produkter, som henhører under anvendelsesområdet for kapitel XI i bilaget til direktiv 89/437/EØF, dog også opfylde de betingelser for sundhedsmærkning, der er fastsat i direktivet.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 14. juli 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 282 af 1.11.1975, s. 49. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(2)  EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 671/2004 (EUT L 105 af 14.4.2004, s. 5).

(3)  EFT L 212 af 22.7.1989, s. 87. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003.


BILAG

Fastsættelse af eksportrestitutioner inden for ægsektoren gældende fra den 14. juli 2005

Produktkode

Bestemmelsessted