4.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/1

(1)

I artikel 54, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2) (i det følgende benævnt »finansforordningen«) er det fastsat, at fællesskabsbudgettet kan gennemføres via central indirekte forvaltning, og der er også fastsat specifikke gennemførelseskrav.

(2)

I forbindelse med førtiltrædelsesstøtte har central indirekte forvaltning i den form, der er fastlagt i finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra c), tidligere vist sig at være et værdifuldt redskab, især for foranstaltninger under Kontoret for Teknisk Bistand og Informationsudveksling (TAIEX).

(3)

Tyrkiet har i de seneste år anvendt TAIEX-foranstaltninger i et betydeligt omfang og bør sættes i stand til fortsat at anvende dette instrument, også i henhold til de regler, der er fastsat i finansforordningen.

(4)

Det vil være hensigtsmæssigt at opnå en harmoniseret tilgang inden for førtiltrædelsesbistand, og derfor bør den fremgangsmåde, der benyttes, være identisk med den, der er fastlagt i Rådets forordning (EØF) nr. 3906/89 (Phare) (3) og forordning (EF) nr. 2666/2000 (CARDS) (4).

(5)

Rådets forordning (EF) nr. 2500/2001 af 17. december 2001 om finansiel førtiltrædelsesstøtte til Tyrkiet (5) bør derfor ændres tilsvarende —

4.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/3

(1)

Den mekanisme, der er fastsat i artikel 1, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 (2), har vist sig at være uegnet i situationer, hvor et tredjeland, der er opført på listen i bilag II til nævnte forordning, dvs. et tredjeland, hvis statsborgere er fritaget for visumkravet, ensidigt opretholder eller indfører visumpligt for statsborgere fra en eller flere medlemsstater. Af hensyn til solidariteten med de medlemsstater, der udsættes for ensidig indførelse af visumpligt, bør den nuværende mekanisme ændres, så den bliver effektiv i praksis.

(2)

Ensidig indførelse af visumpligt er en alvorlig situation, og det er derfor vigtigt, at den eller de berørte medlemsstater ubetinget giver meddelelse herom. For at sikre, at det pågældende tredjeland på ny fritager statsborgere fra de berørte medlemsstater for visumpligt, bør der indføres en mekanisme, der kombinerer foranstaltninger på forskelligt niveau og af forskellig intensitet, som kan iværksættes hurtigt. Kommissionen bør således omgående henvende sig til det pågældende tredjeland, aflægge rapport til Rådet og have mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt at foreslå Rådet at træffe en midlertidig afgørelse om genindførelse af visumpligt for statsborgere fra det pågældende tredjeland. Vedtagelsen af en sådan midlertidig afgørelse bør ikke være til hinder for, at det pågældende tredjeland kan overføres til bilag I i forordning (EF) nr. 539/2001. Den midlertidige foranstaltnings ikrafttræden og et eventuelt forslag om overførelse af landet til bilag I bør desuden knyttes tidsmæssigt sammen.

(3)

Et tredjelands beslutning om at indføre eller genindføre visumfritagelse for en eller flere medlemsstaters statsborgere bør automatisk ophæve den midlertidigt indførte visumpligt, som Rådet måtte have truffet afgørelse om.

(4)

Den ændrede solidaritetsmekanisme tager sigte på at tilvejebringe fuld gensidighed i forhold til samtlige medlemsstater og skabe en effektiv og forsvarlig mekanisme, der sikrer dette.

(5)

Forordning (EF) nr. 539/2001 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Der bør indføres en overgangsordning for de tilfælde, hvor medlemsstater på det tidspunkt, hvor denne forordning træder i kraft, er undergivet visumpligt i tredjelande, som er opført i bilag II til forordning (EF) nr. 539/2001.

(7)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udbygning af bestemmelserne i Schengen-reglerne i overensstemmelse med den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (3), der falder ind under artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (4) om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale.

(8)

Forordning (EF) nr. 539/2001 er ikke bindende for Det Forenede Kongerige og Irland. De deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland.

(9)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udbygning af medbestemmelserne i Schengen-reglerne i overensstemmelse med den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union og Det Europæiske Fællesskab har indgået med Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (5), der falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/849/EF (6) og artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/860/EF (7) —

1)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Hvis et tredjeland, der er opført på listen i bilag II, indfører visumpligt for en medlemsstats statsborgere, anvendes følgende bestemmelser:

2)

Følgende stykke tilføjes:

»5.   Så længe der foreligger en situation med manglende gensidighed med hensyn til visumfritagelse for så vidt angår et tredjeland, der er opført på listen i bilag II, i forhold til en medlemsstat, aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet inden den 1. juli i år med lige årstal om den manglende gensidighed og fremsætter om nødvendigt passende forslag.«

4.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/6

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

4.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/8

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper eller enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd besluttede den 1. juni 2005 at ændre listen over de personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde. Bilag I bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning virker effektivt, bør den træde i kraft øjeblikkeligt —

4.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/10

(1)

Følgende eksisterende aktive stoffer er blevet optaget i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF: maleinhydrazid ved Kommissionens direktiv 2003/31/EF (4), propyzamid ved Kommissionens direktiv 2003/39/EF (5) samt mecoprop og mecoprop-P ved Kommissionens direktiv 2003/70/EF (6).

(2)

De nye aktive stoffer isoxaflutol, trifloxystrobin, carfentrazonethyl og fenamidon blev optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF ved Kommissionens direktiv 2003/68/EF (7).

(3)

Optagelsen af disse aktive stoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF var baseret på en vurdering af de oplysninger, der var forelagt om det foreslåede anvendelsesformål. Nogle medlemsstater har forelagt oplysninger om dette anvendelsesformål i henhold til artikel 4, stk. 1, litra f), i direktiv 91/414/EØF. De foreliggende oplysninger er blevet gennemgået og er tilstrækkelige til, at der kan fastsættes visse maksimalgrænseværdier.

(4)

Findes der ingen EF-maksimalgrænseværdi eller midlertidig maksimalgrænseværdi, skal medlemsstaterne fastsætte en midlertidig national maksimalgrænseværdi i henhold til artikel 4, stk. 1, litra f), i direktiv 91/414/EØF, inden plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse aktive stoffer, kan godkendes.

(5)

EF-maksimalgrænseværdierne og de værdier, der anbefales af Codex Alimentarius, fastsættes og vurderes efter de samme procedurer. Der er et begrænset antal Codex-maksimalgrænseværdier for maleinhydrazid. Der er allerede fastsat EF-maksimalgrænseværdier i direktiv 90/642/EØF for maleinhydrazid (Rådets direktiv 93/58/EF (8) og i direktiv 86/362/EØF og 90/642/EØF for propyzamid (Rådets direktiv 96/32/EF (9) og 96/33/EF (10)). De er taget med i betragtning ved fastsættelsen af de maksimalgrænseværdier, der berøres af ændringerne i dette direktiv. Der er ikke taget hensyn til Codex-maksimalgrænseværdier, der vil blive anbefalet trukket tilbage i nær fremtid. De maksimalgrænseværdier, der er baseret på Codex-maksimalgrænseværdier, er blevet vurderet med hensyn til risiciene for forbrugerne. Der er ikke fastslået nogen risiko ved anvendelse af de toksikologiske end points, der er baseret på undersøgelser, som Kommissionen har kendskab til.

(6)

Den tekniske og videnskabelige vurdering af, om de pågældende aktive stoffer skulle optages i bilag I til direktiv 91/414/EØF, blev afsluttet i form af Kommissionens reviderede vurderingsrapporter. Vurderingsrapporterne om de nævnte stoffer blev afsluttet på de datoer, der er nævnt i de kommissionsdirektiver, som er anført i betragtning 1 og 2. I disse rapporter fastsættes den accepterede daglige indtagelse (ADI) og eventuelt den akutte referencedosis (ARfD) for de pågældende stoffer. Forbrugernes eksponering for fødevarer behandlet med de pågældende aktive stoffer er blevet vurderet efter de procedurer, der følges i EF. Det er sket under hensyntagen til de retningslinjer, der er offentliggjort af WHO (11), og udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Planter (12) om den anvendte metodologi. Det konkluderes, at de foreslåede maksimalgrænseværdier ikke giver anledning til overskridelse af ADI eller ARfD.

(7)

For at beskytte forbrugerne mod at blive eksponeret for pesticidrester ved uautoriseret anvendelse af plantebeskyttelsesmidler bør der fastsættes midlertidige maksimalgrænseværdier svarende til bestemmelsesgrænseværdien for de pågældende produkt-/pesticidkombinationer.

(8)

Fastsættelsen af midlertidige EF-maksimalgrænseværdier er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan fastsætte midlertidige maksimalgrænseværdier for de pågældende stoffer i henhold til artikel 4, stk. 1, litra f), i direktiv 91/414/EØF og i henhold til dets bilag VI. Fire år anses for at være en tilstrækkelig lang periode til at fastsætte yderligere anvendelsesformål for de pågældende aktive stoffer. Derefter bør de midlertidige maksimalgrænseværdier gå over til at være definitive.

(9)

Alle pesticidrester, der hidrører fra anvendelse af disse plantebeskyttelsesprodukter, må derfor optages eller erstattes i bilagene til direktiv 86/362/EØF og 90/642/EØF for at muliggøre den nødvendige kontrol med overholdelsen af forbuddet mod deres anvendelse og for at beskytte forbrugerne. Maksimalgrænseværdier, der allerede er fastsat i bilagene til de to direktiver, bør ændres. Maksimalgrænseværdier, der ikke tidligere er blevet fastsat, bør nu fastsættes for første gang.

(10)

Direktiv 86/362/EØF og 90/642/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

De angivne maksimalgrænseværdier for isoxaflutol, trifloxystrobin, carfentrazonethyl, mecoprop, mecoprop-P, maleinhydrazid og fenamidon i bilag I til nærværende direktiv optages i del A i bilag II.

b)

Maksimalgrænseværdien for propyzamid affattes som angivet i bilag II til nærværende direktiv og indsættes i del A i bilag II.

a)

De angivne maksimalgrænseværdier for isoxaflutol, trifloxystrobin, carfentrazonethyl, mecoprop, mecoprop-P og fenamidon i bilag III til nærværende direktiv optages i bilag II.

b)

Maksimalgrænseværdierne for propyzamid og maleinhydrazid affattes som angivet i bilag IV til nærværende direktiv og indsættes i bilag II.

4.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/24

(1)

Kommissionens beslutning 2004/696/EF af 14. oktober 2004 om listen over programmer for udryddelse og overvågning af visse typer TSE, hvortil der kan ydes EF-tilskud i 2005 (2) indeholder listen over sådanne programmer samt den foreslåede procentsats og tilskuddet til hvert program.

(2)

Kommissionens beslutning 2004/863/EF af 30. november 2004 om godkendelse af visse medlemsstaters TSE-udryddelses- og overvågningsprogrammer for 2005 og om fastsættelse af EF-tilskuddet (3).

(3)

Et EF-ekspertpanel vedrørende TSE hos mindre drøvtyggere, hvis formandskab varetages af EF-referencelaboratoriet for TSE, bekræftede den 28. januar 2005, at der var påvist bovin spongiform encephalopati (BSE) hos en ged slagtet i Frankrig. Det var det første tilfælde af BSE hos små drøvtyggere, som lever under naturlige forhold.

(4)

I sin erklæring af 28. januar 2005 understregede Ekspertpanelet for Biologiske Farer under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), at betydningen af dette enkelte tilfælde af BSE-infektion hos en ged i Frankrig skulle undersøges. EFSA udtalte i denne forbindelse, at resultaterne af en øget overvågning af TSE hos geder er af stor betydning.

(5)

Som reaktion på denne erklæring indførtes der ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (4), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 214/2005 (5), et nyt program for overvågning af TSE hos får og geder gældende fra den 11. februar 2005. Under det nye overvågningsprogram er antallet af sunde slagtegeder og selvdøde geder, der skal testes, øget betragteligt.

(6)

På grund af de særlige forhold inden for gedekødssektoren, den begrænsede værdi af geder over 18 måneder til slagtningsformål og betydningen af en effektiv gennemførelse af en øget overvågning med henblik på en vurdering af BSE-prævalensen hos geder bør det maksimumsbeløb pr. test, som Fællesskabet godtgør medlemsstaterne, forhøjes til 30 EUR pr. hurtig test af geder.

(7)

Forordning (EF) nr. 999/2001, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 36/2005 (6), der anvendes fra den 14. januar 2005, foreskriver, at der desuden gennemføres obligatoriske, systematiske, diskriminatoriske test for at kunne skelne BSE fra scrapie i alle TSE-tilfælde påvist hos får og geder. Disse test bør betragtes som støtteberettigede efter reglerne om EF-tilskud til medlemsstaternes programmer for overvågning af TSE.

(8)

Da det er vigtigt at vurdere BSE-prævalensen hos mindre drøvtyggere for at kunne opfylde Fællesskabets målsætninger for dyre- og folkesundheden, bør medlemsstaternes udgifter til gennemførelse af de indledende molekylære test for at kunne skelne BSE fra scrapie godtgøres fuldt ud.

(9)

Det er derfor nødvendigt at ændre det maksimale EF-tilskud til de enkelte programmer, der er fastsat i beslutning 2004/696/EF og 2000/863/EF.

(10)

Beslutning 2004/863/EF indeholder bestemmelser om betingelserne for ydelse af EF-tilskud og om en rapport, som de pågældende medlemsstater hver måned skal sende til Kommissionen om fremskridtene i gennemførelsen af TSE-overvågningsprogrammet og med oplysninger om de afholdte udgifter. Bilaget hertil vedrører de afholdte udgifter. Dette bilag bør ændres i overensstemmelse med ændringerne i bilag III og X til forordning (EF) nr. 999/2001, som ændret ved forordning (EF) nr. 36/2005 og (EF) nr. 214/2005.

(11)

Beslutning 2004/696/EF og 2004/863/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

I artikel 1, stk. 2, ændres »3 550 000 EUR« til »3 586 000 EUR«.

2)

I artikel 2, stk. 2, ændres »1 700 000 EUR« til »1 736 000 EUR«.

3)

I artikel 3, stk. 2, ændres »2 375 000 EUR« til »2 426 000 EUR«.

4)

I artikel 4, stk. 2, ændres »15 020 000 EUR« til »15 170 000 EUR«.

5)

I artikel 5, stk. 2, ændres »290 000 EUR« til »294 000 EUR«.

6)

I artikel 6, stk. 2, ændres »585 000 EUR« til »1 487 000 EUR«.

7)

I artikel 7, stk. 2, ændres »4 780 000 EUR« til »8 846 000 EUR«.

8)

I artikel 8, stk. 2, ændres »24 045 000 EUR« til »29 755 000 EUR«.

9)

I artikel 9, stk. 2, ændres »6 170 000 EUR« til »6 172 000 EUR«.

10)

I artikel 10, stk. 2, ændres »6 660 000 EUR« til »8 677 000 EUR«.

11)

I artikel 11, stk. 2, ændres »85 000 EUR« til »353 000 EUR«.

12)

I artikel 12, stk. 2, ændres »835 000 EUR« til »836 000 EUR«.

13)

I artikel 13, stk. 2, ændres »145 000 EUR« til »155 000 EUR«.

14)

I artikel 14, stk. 2, ændres »1 085 000 EUR« til »1 184 000 EUR«.

15)

I artikel 15, stk. 2, ændres »35 000 EUR« til »36 000 EUR«.

16)

I artikel 16, stk. 2, ændres »4 270 000 EUR« til »4 510 000 EUR«.

17)

I artikel 17, stk. 2, ændres »1 920 000 EUR« til »2 076 000 EUR«.

18)

I artikel 18, stk. 2, ændres »1 135 000 EUR« til »1 480 000 EUR«.

19)

I artikel 19, stk. 2, ændres »435 000 EUR« til »444 000 EUR«.

20)

I artikel 20, stk. 2, ændres »1 160 000 EUR« til »1 170 000 EUR«.

21)

I artikel 21, stk. 2, ændres »305 000 EUR« til »313 000 EUR«.

22)

I artikel 22, stk. 2, ændres »5 570 000 EUR« til »5 690 000 EUR«.

23)

Artikel 23 affattes således:

»Artikel 23

EF-tilskuddet til de TSE-overvågningsprogrammer, der er omhandlet i artikel 1 til 22, udgør 100 % af medlemsstaternes udgifter (ekskl. moms) for de udførte test, dog:

24)

Bilaget affattes som angivet i bilag II til nærværende beslutning.

4.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/29

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2003/634/EF (2) godkendes og anføres programmer, som diverse medlemsstater har forelagt. På grundlag af programmerne kan medlemsstaterne siden indlede procedurerne, for at en zone eller et akvakulturbrug, der ligger i en ikke-godkendt zone, kan opnå status som godkendt zone eller godkendt akvakulturbrug beliggende i en ikke-godkendt zone med hensyn til egtvedsyge (VHS) og/eller infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN).

(2)

Ved brev af 23. september 2004 anmodede Italien om godkendelse af det program, der skal gælde for zonen »Zona valle di Tosi«. Ansøgningen er fundet i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 91/67/EØF, og programmet bør derfor godkendes.

(3)

Beslutning 2003/634/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

4.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/30

(1)

Ved afsnit I i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 (2) indførtes en ordning for identifikation og registrering af kvæg.

(2)

Ved Kommissionens beslutning 2004/588/EF (3) blev den maltesiske database for kvæg anerkendt som værende fuldt operationel.

(3)

I henhold til direktiv 93/24/EØF kan medlemsstaterne efter anmodning bemyndiges til at anvende administrative kilder i stedet for statistiske undersøgelser af kvægbestanden, såfremt de opfylder betingelserne i dette direktiv.

(4)

Til støtte for sin anmodning af 11. marts 2005 har Malta fremsendt teknisk dokumentation om opbygningen og opdateringen af den database, der er omhandlet i afsnit I i forordning (EF) nr. 1760/2000, og om metoderne til beregning af de statistiske data.

(5)

Malta har navnlig foreslået metoder til beregning af statistiske data om de kategorier, som er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/24/EØF, og som ikke direkte er tilgængelige i den database, der er omhandlet i afsnit I i forordning (EF) nr. 1760/2000. Malta bør træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at disse beregningsmetoder giver præcise statistiske data.

(6)

Det følger af behandlingen af anmodningen, der er baseret på den af de maltesiske myndigheder fremlagte tekniske dokumentation, at anmodningen bør efterkommes.

(7)

Denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Landbrugsstatistiske Komité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 72/279/EØF (4) —

4.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/31