ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 132

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

48. årgang
26. maj 2005


Indhold

 

I   Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 785/2005 af 23. maj 2005 om afslutning af den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina

1

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 786/2005 af 25. maj 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

6

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 787/2005 af 25. maj 2005 om udstedelse af importlicenser for rørsukker i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler

8

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 788/2005 af 25. maj 2005 om fastsættelse af den endelige restitutionssats og udstedelsesprocentsatsen for eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager (tomater, appelsiner, citroner og æbler)

11

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 789/2005 af 25. maj 2005 om ændring af forordning (EØF) nr. 1858/93 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår reglerne om støtte til udligning af indkomsttab i forbindelse med markedsføring af bananer

13

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 790/2005 af 25. maj 2005 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2406/96 om fælles handelsnormer for visse fiskerivarer

15

 

 

Retsakter vedtaget i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union

 

*

Rådets afgørelse 2005/395/FUSP af 10. maj 2005 om ændring af afgørelse 2001/80/FUSP om oprettelse af Den Europæiske Unions Militærstab

17

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

26.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 785/2005

af 23. maj 2005

om afslutning af den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), i det følgende benævnt »grundforordningen«, særlig artikel 11, stk. 3, og artikel 22, litra c),

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

1.   Gældende foranstaltninger

(1)

I marts 2004 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 398/2004 (2) efter en udløbsundersøgelse en endelig antidumpingtold på importen af siliciummetal (i det følgende benævnt »silicium«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Den endelige told blev fastsat til 49 % af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

2.   Indledning

(2)

Den 20. marts 2004 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse (3) i Den Europæiske Unions Tidende om, at der i henhold til artikel 11, stk. 3, og artikel 22, litra c), i grundforordningen ville blive indledt en delvis interimsundersøgelse af de foranstaltninger, der bl.a. gælder for importen af silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(3)

Undersøgelsen blev indledt på Kommissionens initiativ for at undersøge, om der som følge af udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004 (i det følgende benævnt »udvidelsen«) og under hensyntagen til aspektet »Fællesskabets interesser« var behov for at ændre foranstaltningerne for at undgå pludselige og urimeligt negative virkninger for de interesserede parter, herunder brugere, distributører og forbrugere.

3.   Den pågældende vare

(4)

Den pågældende vare er den samme som i den undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, dvs. silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina henhørende under KN-kode 2804 69 00 (med indhold af Si på mindre end 99,99 vægtprocent). Udtrykket »silicium« anvendes alene på grund af den aktuelle klassifikation i toldnomenklaturen. Silicium af en større renhed, dvs. med indhold af silicium på 99,99 vægtprocent og derover, som hovedsagelig anvendes i industrien for elektroniske halvledere, henhører under en anden KN-kode og er ikke omfattet af denne procedure.

4.   Undersøgelsen

(5)

Kommissionen underrettede officielt de importører, brugere og eksportører, som den vidste var berørt af sagen, samt disses sammenslutninger, repræsentanterne for det pågældende eksportland og fællesskabsproducenterne om indledningen af undersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt inden for den frist, der var angivet i indledningsmeddelelsen.

(6)

China Chamber of Commerce of Metals, Minerals & Chemicals Importers & Exporters (CCCMC), erhvervssammenslutningen i EU (Euroalliages), importører og forhandlere, myndighederne i visse af de nye medlemsstater, som tiltrådte EU den 1. maj 2004 (»EU10«), samt brugere af silicium i EU10 gjorde skriftligt rede for deres synspunkter. Alle parter, der anmodede herom inden for den fastsatte frist og kunne påvise, at der var særlige grunde til, at de burde høres, fik lejlighed til at blive hørt mundtligt.

(7)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige for fastslå, om de gældende foranstaltninger var hensigtsmæssige.

B.   RESULTATERNE AF UNDERSØGELSEN OG AFSLUTNING AF DEN DELVISE INTERIMSUNDERSØGELSE

1.   Import af silicium fra Folkerepublikken Kina til EU10

(8)

Undersøgelsen viste, at der i henhold til Eurostat i 2001 og 2002 var en gennemsnitlig årlig stigning i importmængderne af silicium fra Folkerepublikken Kina til EU10 på omkring 13 %. I 2003 steg importmængderne med ca. 54 % på grund af en betydelig stigning i perioden oktober til december.

(9)

Desuden blev der umiddelbart før udvidelsen, dvs. fra januar til april 2004, konstateret en unormal høj stigning i importmængderne (ca. 120 %) sammenlignet med samme periode året før.

(10)

Undersøgelsen viste desuden, at importen af silicium fra Folkerepublikken Kina til EU10 var faldet efter udvidelsen. Dette fald kunne forklares ved den unormale stigning i importmængderne forud for udvidelsen.

(11)

Statistikkerne for importen til EU10 i perioden efter udvidelsen viser desuden, at faldet i importmængderne fra Folkerepublikken Kina falder sammen med en gradvis stigning i importen af silicium med oprindelse i Norge og Brasilien samt i salget fra de 15 medlemsstater, som udgjorde EU inden udvidelsen, EU15.

2.   Efterspørgslen efter silicium i EU10

(12)

Efterspørgslen efter silicium i EU10 blev beregnet på grundlag af den samlede import minus den samlede eksport. Der gøres opmærksom på, at der ikke er opgivet nogen siliciumproduktion i EU10.

(13)

I betragtning af den unormale stigning i importmængderne fra Folkerepublikken Kina forud for udvidelsen blev det skønnet nødvendigt at foretage visse justeringer i importmængderne i 2003 og 2004 for at finde frem til det normale importniveau i disse perioder, hvis udvidelsen ikke havde fundet sted.

(14)

Man fandt således, at den gennemsnitlige årlige stigning i importmængderne fra Folkerepublikken Kina ville have været på 13 % i 2001 og 2002. På dette grundlag beregnede man det normale importniveau fra Folkerepublikken Kina i 2003 og 2004 ved at forhøje importmængderne i de forudgående år med 13 % årligt, som ville være den normale forventede stigning i de pågældende perioder, hvis udvidelsen ikke havde fundet sted.

(15)

Efter samme metode foretog man en skønsmæssig beregning af eksporten fra EU10 i 2004 ved at forhøje den samlede eksport i 2003 med en normal stigning på 80 %, som var den gennemsnitlige årlige stigning i eksportmængderne i 2002 og 2003.

Tabel 1

Efterspørgslen efter silicium i EU10

(t)

År

2000

2001

2002

2003

2004 (skønnet)

Import til EU10

18 815

19 802

22 661

23 855 (skønnet)

26 957

Eksport fra EU10

37

6

84

153

275

Samlet efterspørgsel i EU10

18 778

19 795

22 576

23 703

26 682

Kilde: Eurostat og skønnede tal for 2003 og 2004.

(16)

I lyset af ovenstående fandt man, at efterspørgslen i EU10 er ca. 6 % af det forventede efterspørgselsniveau i EU15 i henhold til den sidste udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

3.   Alternative forsyningskilder til dækning af efterspørgslen i EU10

(17)

Undersøgelsen har vist, at der er tilstrækkeligt mange andre potentielle forsyningskilder, der vil kunne dække efterspørgslen i EU10 som alternativ til forsyningerne fra Folkerepublikken Kina, også selv om en udvidelse af antidumpingtolden fra EU15 til de 10 nye medlemsstater ville mindske eller fuldstændig fjerne importen fra Folkerepublikken Kina.

(18)

Det potentielle udbud af silicium i EU15 er på ca. 18 000 tons. Denne beregning er foretaget på grundlag af den sidste udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne for importen af silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Undersøgelsen viste, at produktionen af silicium i EU15 androg ca. 148 000 tons i 2001. Den samme udløbsundersøgelse viste, at produktionskapaciteten i EU15 er på ca. 166 000 tons, hvilket giver en overskudskapacitet på ca. 18 000 tons.

(19)

Der findes desuden andre potentielle forsyningskilder (der ikke er pålagt antidumpingtold), bl.a. Norge (overskudskapacitet 18 000 tons), Brasilien, Canada og USA.

(20)

Som angivet i betragtning 11 blev der i perioden efter udvidelsen, dvs. fra maj til november 2004, hvor der allerede forelå pålidelige data fra Eurostat, også konstateret en gradvis stigning i importen fra andre kilder, navnlig Norge og Brasilien, samt i salget fra EU15. Salget fra EU15 blev firedoblet og importmængderne fra Norge og fra Brasilien henholdsvis fem- og seksdoblet sammenlignet med samme periode i 2003.

Tabel 2

Importmængder til EU10 fra Norge og Brasilien og salg fra EU15

(t)

Periode

Salg fra EU15

Importmængder fra Norge

Importmængder fra Brasilien

Maj-november 2003

2 070

238

152

Maj-november 2004

7 772

1 144

975

(21)

I lyset af ovenstående er der ingen tvingende grunde til at antage, at der vil blive mangel på silicium på EU10-markedet.

4.   Evaluering af omkostningsvirkningerne

(22)

Som flere af de interesserede parter har oplyst, er silicium et mellemprodukt, der kun anvendes af et mindre antal forarbejdningsindustrier i de nye medlemsstater, specielt i forbindelse med fremstilling af legeringer af sekundært aluminium.

(23)

Aluminiumsproducenterne i EU10 bekræfter, at der til fremstilling af legeringer af sekundært aluminium gennemsnitlig anvendes mellem 3 % og 13,5 % silicium.

(24)

Undersøgelsen har vist, at en stigning i prisen på silicium i EU10 eller en omlægning til alternative forsyningskilder sandsynligvis kun vil få mindre indvirkninger på produktionsomkostningerne for brugerne i EU10.

(25)

I betragtning af de procentdele af silicium, der bruges til fremstillingen af legeringer af sekundært aluminium, og da antidumpingtolden på importen af silicium fra Folkerepublikken Kina er 49 %, vil omkostningsvirkningerne for producenterne af legeringer af sekundært aluminium kun andrage mellem 1,47 % og 6,6 % af de samlede produktionsomkostninger for legeringer af sekundært aluminium.

(26)

Visse af de interesserede parter oplyste, at de, efter at antidumpingforanstaltningerne var blevet udvidet til EU10, havde søgt alternative forsyningskilder, men at de pågældende nye forsyningskilder havde betydet en stigning i siliciumprisen på ca. 34 %. På dette grundlag blev det beregnet, at omkostningsvirkningerne for producenter af legeringer af sekundært aluminium ville blive endnu mindre og kun andrage mellem 1 % og 4,6 % af de samlede produktionsomkostninger for legeringer af sekundært aluminium.

5.   Bemærkninger fra de interesserede parter

(27)

Adskillige importører og brugere fremførte, at der vil blive mangel på udbud af silicium på EU10-markedet. Som det imidlertid er påpeget i betragtning 11, 19 og 20, er importmængderne fra Folkerepublikken Kina til EU10 efter udvidelsen gradvis ved at blive erstattet af silicium med oprindelse i EU15, Norge og Brasilien. Der er således ikke grund til at antage, at der vil blive mangel på silicium på EU10-markedet.

(28)

En af brugerne i EU10 samt de slovakiske og slovenske myndigheder hævdede, at silicium fra andre forsyningskilder er af en anden kvalitet end silicium fra Folkerepublikken Kina. Forordning (EF) nr. 398/2004 fastslog imidlertid som konklusion på udløbsundersøgelsen af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, at silicium, der fremstilles i Folkerepublikken Kina og eksporteres til Fællesskabet, og silicium, der fremstilles i Norge eller i Fællesskabet af EF-producenter, har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål. Det anses derfor for at være samme vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen. Der henvises til, at det ikke var nødvendigt at foretage justeringer for varens kvalitet. Der er derfor ingen grund til at antage, at det vil indebære en kvalitetsforskel, hvis importen fra Kina til EU10 erstattes af silicium fra ovennævnte lande. Stigningen i importen af silicium fra andre lande, jf. betragtning 11, 19 og 20, viser desuden også, at varerne kan erstatte hinanden.

(29)

Samme bruger fremførte også, at omkostningsvirkningerne for producenterne af legeringer af sekundært aluminium ikke er ubetydelige på grund af de lave fortjenstmargener i denne erhvervsgren. Hvad dette angår, henvises der til, at det blev konkluderet i betragtning 25 og 26, at en udvidelse af antidumpingforanstaltningerne vil få en vis indvirkning på brugerne af silicium i EU10 i form af en stigning på højst 6,6 % af de samlede produktionsomkostninger for legeringer af sekundært aluminium. Dette blev imidlertid ikke anset for at være en tilstrækkelig grund til at ændre de gældende foranstaltninger ved hjælp af overgangsordninger. Denne virkning var heller ikke væsentligt forskellig fra den virkning, som blev beregnet for EU15 i den undersøgelse, der førte til indførelsen af de endelige foranstaltninger i 2004, hvor konklusionen var, at de gældende foranstaltninger ikke ville få nogen væsentlig indvirkning på brugerne.

6.   Konklusion

(30)

I betragtning af at tolden kun vil få begrænsede virkninger på produktionsomkostningerne for aluminiumslegeringer, og at der findes alternative forsyningskilder for EU10, er konklusionen, at en udvidelse af de eksisterende foranstaltninger fra EU15 til de 10 nye medlemsstater næppe vil få pludselige og urimeligt negative virkninger for de interesserede parter, herunder brugere, distributører og forbrugere. Det er derfor ikke berettiget at indføre overgangsordninger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne på importen af silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, der blev indledt i henhold til artikel 11, stk. 3, og artikel 22, litra c), i forordning (EF) nr. 384/96, afsluttes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. maj 2005.

På Rådets vegne

J.-L. SCHILTZ

Formand


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 12).

(2)  EUT L 66 af 4.3.2004, s. 15.

(3)  EUT C 70 af 20.3.2004, s. 15.


26.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/6


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 786/2005

af 25. maj 2005

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 26. maj 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. maj 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1947/2002 (EFT L 299 af 1.11.2002, s. 17).


BILAG

til Kommissionens forordning af 25. maj 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

052

77,3

204

85,3

212

97,2

999

86,6

0707 00 05

052

98,3

204

30,3

999

64,3

0709 90 70

052

91,9

624

50,3

999

71,1

0805 10 20

052

40,8

204

37,6

212

108,2

220

46,5

388

63,6

400

48,8

528

45,4

624

59,1

999

56,3

0805 50 10

052

107,2

388

60,1

524

56,8

528

64,4

624

64,9

999

70,7

0808 10 80

388

92,2

400

94,3

404

78,7

508

57,3

512

70,0

524

64,3

528

66,5

720

49,9

804

96,5

999

74,4

0809 20 95

400

432,0

999

432,0


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EUT L 313 af 28.11.2003, s. 11). Koden »999« repræsenterer »anden oprindelse«.


26.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/8


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 787/2005

af 25. maj 2005

om udstedelse af importlicenser for rørsukker i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1095/96 af 18. juni 1996 om iværksættelse af indrømmelserne i liste CXL, der blev udarbejdet efter afslutningen af forhandlingerne i forbindelse med artikel XXIV, stk. 6, i GATT (2),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1159/2003 af 30. juni 2003 om gennemførelsesbestemmelser for produktionsårene 2003/04, 2004/05 og 2005/06 for indførsel af rørsukker i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler og om ændring af forordning (EF) nr. 1464/95 og (EF) nr. 779/96 (3), særlig artikel 5, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 9 i forordning (EF) nr. 1159/2003 er der fastsat bestemmelser om fastlæggelse af leveringsforpligtelserne med nultold for varer i KN-kode 1701, udtrykt som hvidt sukker, for indførsel fra lande, der har undertegnet AVS-protokollen og aftalen med Indien.

(2)

I artikel 16 i forordning (EF) nr. 1159/2003 er der fastsat bestemmelser om fastlæggelse af toldkontingenter med nultold for varer i KN-kode 1701 11 10, udtrykt som hvidt sukker, for indførsel fra lande, der har undertegnet AVS-protokollen og aftalen med Indien.

(3)

I artikel 22 i forordning (EF) nr. 1159/2003 er der fastsat bestemmelser om åbning af toldkontingenter med en afgift på 98 EUR pr. ton for varer i KN-kode 1701 11 10, for indførsel fra Brasilien, Cuba og andre tredjelande.

(4)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1159/2003 blev der i ugen fra den 16. til den 20. maj 2005 indgivet ansøgninger til myndighederne om udstedelse af importlicenser for en samlet mængde, som overstiger den leveringsforpligtelse for et givet land, der er fastsat i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1159/2003 for præferencesukker AVS-Indien.

(5)

Under disse omstændigheder skal Kommissionen fastsætte en nedsættelseskoefficient, så der kan udstedes licenser i forhold til den disponible mængde, og oplyse, at den pågældende grænse er nået —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For de importlicensansøgninger, der i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1159/2003 blev indgivet i ugen fra den 16. til den 20. maj 2005, udstedes der licenser inden for de mængder, der er angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 26. maj 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. maj 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 2).

(2)  EFT L 146 af 20.6.1996, s. 1.

(3)  EUT L 162 af 1.7.2003, s. 25. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 568/2005 (EUT L 97 af 15.4.2005, s. 9).


BILAG

Præferencesukker AVS-INDIEN

Afsnit II i forordning (EF) nr. 1159/2003

Produktionsår 2004/05

Land

%, der skal udstedes, af de mængder, der blev ansøgt om i ugen fra den 16.-20.5.2005

Grænse

Barbados

100

 

Belize

0

Nået

Congo

100

 

Fiji

0

Nået

Guyana

0

Nået

Indien

100

 

Côte d'Ivoire

26,3398

Nået

Jamaica

100

 

Kenya

100

 

Madagaskar

100

 

Malawi

0

Nået

Mauritius

0

Nået

Mozambique

0

Nået

Saint Christopher og Nevis

100

 

Swaziland

0

Nået

Tanzania

100

 

Trinidad og Tobago

100

 

Zambia

100

 

Zimbabwe

0

Nået


Produktionsår 2005/06

Land

%, der skal udstedes, af de mængder, der blev ansøgt om i ugen fra den 16.-20.5.2005

Grænse

Barbados

 

Belize

100

 

Congo

 

Fiji

100

 

Guyana

100

 

Indien

 

Côte d'Ivoire

 

Jamaica

 

Kenya

 

Madagaskar

 

Malawi

100

 

Mauritius

100

 

Mozambique

100

 

Saint Christopher og Nevis

 

Swaziland

100

 

Tanzania

 

Trinidad og Tobago

 

Zambia

 

Zimbabwe

100

 

Særligt præferencesukker

Afsnit III i forordning (EF) nr. 1159/2003

Produktionsår 2004/05

Land

%, der skal udstedes, af de mængder, der blev ansøgt om i ugen fra den 16.-20.5.2005

Grænse

Indien

0

Nået

AVS

100

 


CXL-indrømmelsessukker

Afsnit IV i forordning (EF) nr. 1159/2003

Produktionsår 2004/05

Land

%, der skal udstedes, af de mængder, der blev ansøgt om i ugen fra den 16.-20.5.2005

Grænse

Brasilien

0

Nået

Cuba

0

Nået

Andre tredjelande

0

Nået


26.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/11


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 788/2005

af 25. maj 2005

om fastsættelse af den endelige restitutionssats og udstedelsesprocentsatsen for eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager (tomater, appelsiner, citroner og æbler)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1961/2001 af 8. oktober 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår eksportrestitutioner for frugt og grøntsager (2), særlig artikel 6, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 291/2005 (3) er der fastsat vejledende mængder for udstedelse af eksportlicenser af type B.

(2)

For de licenser af type B, som der er ansøgt om fra den 16. marts 2005 til den 13. maj 2005 for tomater, appelsiner, citroner og æbler, bør der fastsættes en endelig restitutionssats svarende til den vejledende sats og en udstedelsesprocentsats for de mængder, der er ansøgt om —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For de ansøgninger om eksportlicenser af type B, der mellem den 16. marts 2005 og den 13. maj 2005 er indgivet i henhold til artikel 1 i forordning (EF) nr. 291/2005, fastsættes de udstedelsesprocentsatser og restitutionssatser, der skal anvendes, i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 26. maj 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. maj 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 1).

(2)  EFT L 268 af 9.10.2001, s. 8. Ændret ved forordning (EF) nr. 386/2005 (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 3).

(3)  EUT L 49 af 22.2.2005, s. 4.


BILAG

Udstedelsesprocentsatser for de mængder, der er ansøgt om, og restitutionssatser for de licenser af type B, der er ansøgt om mellem den 16. marts 2005 og den 13. maj 2005 (tomater, appelsiner, citroner og æbler)

Produkt

Restitutionssats

(EUR/t netto)

Udstedelsesprocentsats for de mængder, der er ansøgt om

Tomater

30

100 %

Appelsiner

35

100 %

Citroner

55

100 %

Æbler

37

100 %


26.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/13


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 789/2005

af 25. maj 2005

om ændring af forordning (EØF) nr. 1858/93 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår reglerne om støtte til udligning af indkomsttab i forbindelse med markedsføring af bananer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den fælles markedsordning for bananer (1), særlig artikel 14, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 7 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1858/93 (2) fastsætter gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår indgivelse af ansøgninger om forskud samt ansøgninger om betaling af restbeløbet vedrørende støtten til udligning af indkomsttab i forbindelse med markedsføring af bananer, jf. artikel 12 i forordning (EØF) nr. 404/93. For at sikre en god forvaltning og for hurtigst muligt ved årets udgang at kunne råde alle de data og oplysninger, der er nødvendige til navnlig støttefastsættelsen, bør der indføres sanktioner i tilfælde af en forsinket indgivelse af ansøgninger om betaling af restbeløbet for støtten.

(2)

Det bør ligeledes præciseres, hvilke bilag der skal ledsage betalingsansøgningerne, og specificeres, at disse dokumenter skal være bevis for varernes markedsføring, specielt at de er blevet godtaget af køberen.

(3)

Forordning (EØF) nr. 1858/93 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Bananer —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 7 i forordning (EØF) nr. 1858/93 foretages følgende ændringer:

1)

Stk. 2, litra b), tredje afsnit, affattes således:

»Indgivelsen af ansøgningen om betaling af restbeløbet for støtten efter den dato, der omhandles i første afsnit, litra b), medfører en nedsættelse på 1 % pr. arbejdsdag af det restbeløb, som producenten ville have haft ret til, hvis ansøgningen var blevet indgivet inden for den fastsatte frist. Når forsinkelsen overstiger 15 dage, afvises ansøgningen.

I ekstraordinære behørigt begrundede tilfælde kan den kompetente myndighed antage ansøgninger om betaling af restbeløbet, der er indgivet efter den dato, der er omhandlet i første afsnit, litra b), hvis denne forsinkelse ikke hindrer gennemførelsen af den kontrol, der er fastsat i artikel 10, stk. 1. I sådanne tilfælde finder bestemmelserne i foregående afsnit ikke anvendelse.«

2)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Ansøgningerne vedlægges følgende dokumenter:

attester på, at produkterne opfylder kvalitetsnormerne, eller i givet fald den dispensationsattest, der omhandles i artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2898/95 (3)

salgsfakturaer

transportdokumenter, hvis bananerne markedsføres uden for produktionsområdet.

De fremlagte dokumenter skal bevise, at køberen har godtaget varen.

3)

Der indsættes følgende stk. 4a:

»4a.   Ansøgninger, der ikke indeholder de i stk. 3 omhandlede oplysninger, og som ikke er vedlagt de i stk. 4 nævnte bilag og beviser, tages ikke i betragtning.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Dog anvendes artikel 1, nr. 2) og 3), for første gang for ansøgningerne om forskud vedrørende de mængder, der markedsføres i maj og juni 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. maj 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 47 af 25.2.1993, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(2)  EFT L 170 af 13.7.1993, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 471/2001 (EFT L 67 af 9.3.2001, s. 52).

(3)  EFT L 304 af 16.12.1995, s. 17


26.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/15


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 790/2005

af 25. maj 2005

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2406/96 om fælles handelsnormer for visse fiskerivarer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (1), særlig artikel 2, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 104/2000 kan der fastsættes fælles handelsnormer for de varer, der er nævnt i samme forordnings artikel 1, eller for grupper af disse varer.

(2)

I bilag IV til forordning (EF) nr. 104/2000 er der opført visse arter omfattet af interventionsmekanismer. Ved tiltrædelsesakten af 2003 blev brisling indsat i det pågældende bilag.

(3)

Fælles handelsnormer, der er harmoniseret i hele EF, er yderst vigtige for, at interventionsmekanismerne fastsat i forordning (EF) nr. 104/2000 kan fungere efter hensigten.

(4)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2406/96 af 26. november 1996 om fælles handelsnormer for visse fiskerivarer (2) fastsættes der ikke fælles handelsnormer for brisling. Den pågældende forordning bør derfor ændres, så den også kommer til at omfatte brisling.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskevarer —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2406/96 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 3, stk. 1, litra a), tilføjes følgende led:

»—

Brisling (Sprattus sprattus)«.

2)

I bilag I og II foretages følgende ændringer:

a)

I bilag I, punkt B (Fed fisk), tilføjes »brisling«.

b)

I bilag II tilføjes teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. maj 2005.

På Kommissionens vegne

Joe BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(2)  EFT L 334 af 23.12.1996, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.


BILAG

Størrelsesskema

Mindstestørrelser, der skal overholdes i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i de forordninger, der er nævnt i artikel 7

Art

Størrelse

Kg/fisk

Stk. pr. kg

Region

Geografisk område

Mindstestørrelse

Brisling

(Sprattus sprattus)

1

0,004 og derover

250 eller derunder

 

 

 


Retsakter vedtaget i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union

26.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/17


RÅDETS AFGØRELSE 2005/395/FUSP

af 10. maj 2005

om ændring af afgørelse 2001/80/FUSP om oprettelse af Den Europæiske Unions Militærstab

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 207, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Unions Militærstabs (EUMS) nuværende organisation og struktur tager ikke hensyn til en række af stabens nye opgaver.

(2)

Endvidere kan Rådet, for så vidt angår ledelsen af selvstændige militæroperationer, under visse omstændigheder efter rådgivning fra EU’s Militærkomité beslutte at trække på EUMS’ kollektive kapacitet, især når der er behov for en fælles civil-militær indsats, og når der ikke er udpeget noget nationalt hovedkvarter.

(3)

Det er derfor nødvendigt at ændre EUMS’ opgaver og organisation.

(4)

Den 12. april 2005 anbefalede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, at EUMS’ opgaver og organisation ændres.

(5)

Afgørelse 2001/80/FUSP (1) bør derfor ændres —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse 2001/80/FUSP ændres således:

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Den Europæiske Unions Militærstabs opgaver og organisation er beskrevet i bilaget til denne afgørelse.«

2)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Medlemmerne af Den Europæiske Unions Militærstab er omfattet af bestemmelserne i Rådets afgørelse 2003/479/EF af 16. juni 2003 om ansættelsesvilkårene for udstationerede nationale eksperter og militærpersoner i Generalsekretariatet for Rådet (2).

3)

Bilaget til afgørelse 2001/80/FUSP erstattes af bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. maj 2005.

På Rådets vegne

J. KRECKÉ

Formand


(1)  EFT L 27 af 30.1.2001, s. 7.

(2)  EUT L 160 af 28.6.2003, s. 72


BILAG

DEN EUROPÆISKE UNIONS MILITÆRSTABS OPGAVER OG ORGANISATION

1.   Indledning

EU’s medlemsstater besluttede i Helsingfors, at der i Rådet skulle oprettes nye stående politiske og militære organer, der giver EU mulighed for at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med alle de konfliktforebyggelses- og krisestyringsopgaver, der er fastlagt i EU-traktaten. Som fastsat i Helsingfors-rapporten yder Den Europæiske Unions Militærstab (EUMS) i Rådets regi »militær ekspertise og støtte til FESFP, herunder gennemførelse af EU-ledede militære krisestyringsoperationer«.

På Det Europæiske Råds møde den 12.-13. december 2003 blev der udtrykt tilfredshed med dokumentet »Europæisk forsvar: Konsultationer mellem NATO og EU, planlægning og operationer«. På mødet den 16.-17. december 2004 tilsluttede Det Europæiske Råd sig de detaljerede forslag til gennemførelse af dette dokument. EUMS’s opgaver er fastlagt således:

2.   Mission

Militærstaben skal foretage hurtig varsling, situationsvurdering og strategisk planlægning i forbindelse med de missioner og opgaver, der er omhandlet i EU-traktatens artikel 17, stk. 2, herunder dem, der er omhandlet i den europæiske sikkerhedsstrategi. Dette omfatter også identifikation af europæiske nationale og multinationale styrker og iværksættelse af politikker og afgørelser efter retningslinjer udstukket af Den Europæiske Unions Militærkomité (EUMC).

3.   Rolle

Militærstaben leverer EU’s militære ekspertise.

Den sikrer forbindelsen mellem EUMC på den ene side og de militære ressourcer, EU har til rådighed, på den anden side, og den yder militær ekspertise til EU’s organer efter retningslinjer udstukket af EUMC.

Den varetager tre centrale operative funktioner: hurtig varsling, situationsvurdering og strategisk planlægning.

Den sikrer kapacitet til hurtig varsling. Den udarbejder planer, vurderer og udarbejder anbefalinger vedrørende begrebet krisestyring og den overordnede militære strategi, og den iværksætter afgørelser og retningslinjer fra EUMC.

Den støtter EUMC med hensyn til situationsvurdering og militære aspekter af strategisk planlægning (1) i forbindelse med alle de missioner og opgaver, der er omhandlet i EU-traktatens artikel 17, stk. 2, herunder dem, der er omhandlet i den europæiske sikkerhedsstrategi, i alle tilfælde af EU-ledede operationer, uanset om EU trækker på NATO’s aktiver og kapaciteter.

Den støtter (på anmodning af generalsekretæren/den højtstående repræsentant (SG/HR) eller Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC)) midlertidige missioner til tredjelande eller internationale organisationer for efter behov at yde rådgivning og bistand med hensyn til militære aspekter af konfliktforebyggelse, krisestyring og postkonfliktstabilisering.

Den bidrager til udformning, vurdering og gennemgang af kapacitetsmålene under hensyn til de berørte medlemsstaters behov for at sikre sammenhæng med NATO’s forsvarsplanlægningsproces (DPP) og planlægnings- og gennemgangsprocessen (PARP) i partnerskab for fred (PFP) i overensstemmelse med vedtagne procedurer.

Den arbejder tæt sammen med Det Europæiske Forsvarsagentur.

Den har ansvaret for at overvåge, vurdere og fremsætte anbefalinger vedrørende de styrker og kapaciteter, medlemsstaterne stiller til rådighed for EU i forbindelse med uddannelse, øvelser og interoperabilitet.

Den sikrer kapacitet til at styrke det nationale HQ, der er udpeget til at gennemføre en selvstændig EU-operation, først og fremmest via Den Civil-militære Celle.

Den har, via Den Civil-militære Celle, ansvaret for at opbygge kapacitet til at planlægge og gennemføre en selvstændig EU-militæroperation, og den opretholder kapacitet inden for EUMS til hurtigt at etablere et operationscenter for en bestemt operation, især når der er behov for en fælles civil-militær indsats, og når der ikke er udpeget noget nationalt hovedkvarter, når først Rådet efter rådgivning fra EUMC har truffet beslutning om en sådan operation.

4.   Opgaver

Den yder militær ekspertise til SG/HR og EU-organer efter retningslinjer fra EUMC.

Den overvåger potentielle kriser under anvendelse af relevante nationale og multinationale efterretningskapaciteter.

Den forsyner Situationscentret med militære oplysninger og modtager output herfra.

Den varetager de militære aspekter af den forudgående strategiske planlægning.

Den identificerer og udarbejder lister over europæiske nationale og multinationale styrker til EU-ledede operationer, der er koordineret med NATO.

Den bidrager til udvikling og forberedelse (herunder uddannelse og øvelser) af nationale og multinationale styrker, som medlemsstaterne stiller til rådighed for EU. De nærmere bestemmelser om forholdet til NATO fastlægges i de relevante dokumenter.

Den udformer og koordinerer procedurerne med de nationale og multinationale HQ, herunder de NATO-HQ, der stilles til rådighed for EU, idet den i videst muligt omfang sikrer, at der er overensstemmelse med NATO-procedurer.

Den bidrager til de militære aspekter af ESFP-dimensionen af bekæmpelsen af terrorisme.

Den bidrager til udvikling af koncepter, doktrin, planer og procedurer for anvendelse af militære aktiver og kapaciteter med henblik på konsekvensstyringsoperationer i forbindelse med naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer.

Den programmerer, planlægger, gennemfører og evaluerer de militære aspekter af EU’s krisestyringsprocedurer, herunder gennemførelsen af procedurerne for samarbejde mellem EU og NATO.

Den deltager i udarbejdelsen af finansielle skøn over operationer og øvelser.

Den sørger for forbindelsen med de nationale HQ og de multinationale styrkers multinationale HQ.

Den etablerer permanente forbindelser til NATO i overensstemmelse med de permanente ordninger for forholdet mellem EU og NATO.

Den huser et NATO-forbindelseshold ved EUMS og opretholder en EU-celle ved SHAPE i overensstemmelse med den rapport fra formandskabet om ESFP, som Rådet vedtog den 13. december 2004.

Den etablerer passende forbindelser til bestemte korrespondenter i FN og andre internationale organisationer, herunder OSCE og AU, med forbehold af en aftale med disse organisationer.

Den bidrager til den nødvendige samlede erfaringsproces.

Opgaver, der løses via Den Civil-militære Celle:

Den foretager strategisk beredskabsplanlægning på initiativ af SG/HR eller PSC.

Den bidrager til udvikling af en samling af doktrin/koncepter og erfaringer fra civile og militære operationer og øvelser.

Den udarbejder koncepter og procedurer for EU’s Operationelle Center (OPSCEN) og sikrer, at mandskab, faciliteter og udstyr er til stede og parat på operationscentret med henblik på operationer, øvelser og uddannelse.

Den opretholder, ajourfører og erstatter udstyret på EU’s OPSCEN og vedligeholder lokalerne.

a)   Supplerende opgaver i krisestyringssituationer

Militærstaben anmoder om og behandler specifikke oplysninger fra efterretningsorganisationerne og andre relevante oplysninger fra alle tilgængelige kilder.

Den støtter EUMC i dennes bidrag til den indledende planlægningsvejledning og planlægningsdirektiverne fra PSC.

Den udarbejder og prioriterer de militærstrategiske optioner som udgangspunkt for EUMC’s militære rådgivning af PSC ved:

at definere de første brede optioner

i fornødent omfang at trække på planlægningsstøtte fra eksterne kilder, som vil foretage en mere detaljeret analyse og bearbejdelse af optionerne

at vurdere resultaterne af det detaljerede arbejde og uddelegere flere opgaver i det omfang, det er nødvendigt

at udarbejde en samlet vurdering med angivelse af passende prioriteringer og anbefalinger til EUMC.

Den identificerer i samarbejde med hvert enkelt lands planlægningsstab og eventuelt NATO de styrker, som vil kunne deltage i eventuelle EU-ledede operationer.

Den bistår den øverstbefalende for en operation i forbindelse med tekniske udvekslinger med tredjelande, der yder militære bidrag til en EU-ledet operation, samt med forberedelse af styrkeopbygningskonferencen.

Den fortsætter med at overvåge krisesituationer.

Opgaver, der løses via Den Civil-militære Celle:

Efter anmodning fra DG E til generaldirektøren for EUMS (DGEUMS) yder den bistand til politisk-militær strategisk krisereaktionsplanlægning under DG E’s ansvar (udarbejdelse af CMC, fælles aktion osv.).

Den bidrager til strategisk krisereaktionsplanlægning med henblik på fælles civil-militære operationer gennem udvikling af strategiske optioner som forudset i krisestyringsprocedurerne. Denne planlægning sker under DGEUMS’s og DG E’s direkte ansvar og under SG/HR’s overordnede ansvar.

Efter anmodning fra DG E til DGEUMS yder den bistand til civil strategisk krisereaktionsplanlægning under DG E’s ansvar (udarbejdelse af PSO, CSO osv.).

b)   Supplerende opgaver under operationer

EUMS overvåger efter retningslinjer fra EUMC løbende alle operationers militære aspekter. Den foretager strategiske analyser sammen med den person, der er udpeget som øverstbefalende for en operation, for at støtte EUMC i dennes rolle som rådgiver for PSC, der varetager den strategiske styring.

Den søger på baggrund af den politiske og operative udvikling nye optioner, som EUMC kan bruge som basis for sin militære rådgivning af PSC.

Den bidrager til den forstærkede centrale kerne og eventuelt til yderligere forstærkning af EU’s OPSCEN.

Opgaver, der løses via Den Civil-militære Celle:

Den sørger for den faste centrale kerne i EU’s OPSCEN.

Den bidrager til koordinering af civile operationer. Sådanne operationer gennemføres under DG E’s myndighed. Den bidrager til planlægning af, med støtte til (herunder eventuel anvendelse af militære midler) og ved gennemførelse af civile operationer (det strategiske niveau forbliver under DG E).

5.   Organisation

Den arbejder efter militære retningslinjer fra EUMC, hvortil den refererer.

EUMS er en afdeling under Rådssekretariatet og er direkte tilknyttet SG/HR; den arbejder tæt sammen med andre af Rådssekretariatets afdelinger.

Chefen for EUMS er DGEUMS, en 3-stjernet officer af generals-/admiralsklassen.

Den er sammensat af personel, der stilles til rådighed af medlemsstaterne, og som har international handleevne i henhold til ansættelsesvilkårene for udstationerede nationale eksperter og militærpersoner i Generalsekretariatet for Rådet, samt tjenestemænd, der er udstationeret fra Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen. For at forbedre EUMS’s udvælgelsesproces opfordres medlemsstaterne til at indstille mere end én kandidat til hver af de stillinger, som der ansøges om.

EUMS’s organisationsplan, der skal gøre det muligt for den at klare samtlige missioner og opgaver, fremgår af tillægget.

EUMS kan i krisestyringssituationer eller ved krisestyringsøvelser oprette krisehold (CAT), der trækker på stabens egen ekspertise, mandskab og infrastruktur. Den kan desuden via EUMC om nødvendigt anmode om mandskab til midlertidig forstærkning fra EU-medlemsstaterne.

Den Civil-militære Celles opgaver, funktion og organisation blev sammen med operationscentrets sammensætning godkendt af Rådet den 13. december 2004 og af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2004. EUMC vil via DGEUMS udstikke retningslinjer vedrørende de militære aktiviteter, der gennemføres af Den Civil-militære Celle. Cellens bidrag til de civile aspekter af krisestyring forbliver rent funktionelt underlagt DG E’s ansvar. Rapportering om disse aktiviteter til CIVCOM skal ske i overensstemmelse med de etablerede procedurer for civile aspekter af krisestyring.

6.   Forbindelser med tredjelande

Forbindelserne mellem EUMS, de europæiske NATO-lande, der ikke er medlemmer af EU, andre tredjelande og kandidater til at tiltræde EU er fastlagt i de relevante dokumenter om EU’s forbindelser med tredjelande.


(1)  Foreløbige definitioner:

Strategisk planlægning: planlægning, som begynder, så snart der opstår en krise, og afsluttes, når EU’s politiske ledelse godkender en eller flere militærstrategiske optioner. Den strategiske planlægningsproces omfatter militær situationsvurdering, definition af en politisk/militær ramme og udvikling af militærstrategiske optioner.

Militærstrategisk option: en mulig militæraktion, hvis formål er at nå de politiske/militære mål, som beskrives i den politiske/militære ramme. En militærstrategisk option vil indeholde en skitse til en militær løsning og beskrive de nødvendige ressourcer, begrænsninger og anbefalinger med henblik på valg af operationens øverstbefalende og OHQ.

TILLÆG

ORGANISATIONSPLAN FOR EUMS

Image

FORKORTELSER

A

ACOS

Vicestabschefen

ADMIN

Administrationssektionen

C

CEUMC

Formanden for Den Europæiske Unions Militærkomité

CIS

Afdelingen for Kommunikations- og Informationssystemer

Civ/Mil Cell

Den Civil-militære Celle

CIVCOM

Udvalget for de Civile Aspekter af Krisestyring

CMC SPT

Støtte til formanden for Den Europæiske Unions Militærkomité

CMSP

Den Civil-militære Strategiske Planlægningssektion

CONOPS

Operationskoncept

CRP/COP

Sektionen for Krisereaktionsplanlægning/Igangværende Operationer

D

DDG/COS

Vicegeneraldirektøren og stabschefen for Den Europæiske Unions Militærstab

DGE

Generaldirektorat E

DGEUMS

Generaldirektøren for Den Europæiske Unions Militærstab

DOC/CON

Doktrin- og Konceptsektionen

E

EUMC

Den Europæiske Unions Militærkomité

EUMS

Den Europæiske Unions Militærstab

EXE/TRG/ANL

Øvelses-, Uddannelses- og Analysesektionen

EX OFFICE

Ledelsessekretariatet

F

FOR/CAP

Styrke- og Kapacitetsudviklingssektionen

I

INT

Efterretningsafdelingen

INT POL

Efterretningspolitiksektionen

ITS

Sektionen for Informationsteknologi og -sikkerhed

L

LEGAL

Juridisk rådgiver

LOG

Logistiksektionen

LOG/RES

Logistik- og Ressourceafdelingen

O

OCPS

Operationscentrets faste personel

OHQ

Operativt hovedkvarter

OPLAN

Operationsplan

OPSCEN

Operationscenter

OPS/EXE

Operations- og Øvelsesafdelingen

P

PERS

Personlig stab

POL

Politiksektionen

POL/PLS

Politik- og Planlægningsafdelingen

POL/REQ

Politik- og Behovssektionen

PRD

Produktionssektionen

R

REQ

Behovssektionen

RES/SPT

Ressourcestøttesektionen

U

UN MLO

Militær FN-forbindelsesofficer