25.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 131/1

(1)

Efter en udløbsundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1334/1999 (2) endelige antidumpingforanstaltninger på importen af magnesiumoxid, i det følgende benævnt »den pågældende vare«, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i det følgende benævnt »Kina«. Foranstaltningerne tog form af en mindsteimportpris. Efter en fornyet undersøgelse ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 985/2003 (3) de gældende antidumpingforanstaltningers form, således at mindsteprisen blev fastholdt, men underlagt specifikke betingelser, og der blev pålagt en værditold på 27,1 % i alle andre tilfælde.

(2)

Det bør bemærkes, at de oprindelige foranstaltninger blev indført ved Rådets forordning (EØF) nr. 1473/93 (4), i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(3)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af magnesiumoxid med oprindelse i Kina (5) modtog Kommissionens tjenestegrene en anmodning om en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen. Anmodningen blev indgivet den 9. marts 2004 af Eurométaux, i det følgende benævnt »ansøgeren«, på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 96 %, af den samlede EF-produktion af magnesiumoxid. I anmodningen hævdes det, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil føre til fortsat eller fornyet dumping og skade for EF-erhvervsgrenen.

(4)

Da Kommissionens tjenestegrene efter høring af det rådgivende udvalg havde fastslået, at der forelå tilstrækkeligt bevis til at indlede en fornyet undersøgelse (6), meddelte de, at der ville blive indledt en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen, og indledte undersøgelsen.

(5)

Kommissionens tjenestegrene underrettede officielt de ansøgende EF-producenter, de øvrige EF-producenter, som støttede klagen, de eksporterende producenter i Kina, importører/forhandlere, brugere i industrien, som de vidste var berørt, og repræsentanter for den kinesiske regering om indledningen af den fornyede undersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er angivet i meddelelsen om indledning af undersøgelsen.

(6)

Kommissionens tjenestegrene sendte spørgeskemaer til alle parter, som de vidste var berørt, og til dem, der havde anmodet om et spørgeskema inden for den frist, der var angivet i meddelelsen om indledning af undersøgelsen.

(7)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter i Kina og importører af den pågældende vare blev det i indledningsmeddelelsen angivet, at man påtænkte at anvende stikprøver i overensstemmelse med artikel 17 i grundforordningen. For at kunne afgøre om det var nødvendigt at udtage stikprøver, og i så fald udtage en stikprøve, udsendte Kommissionens tjenestegrene stikprøvevis spørgeskemaer om specifikke oplysninger om hver af de pågældende eksporterende producenters og importørers gennemsnitlige salgsmængder og salgspriser. Der var ingen eksporterende producenter eller importører, der svarede. Det blev derfor besluttet, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver.

(8)

Der blev desuden sendt spørgeskemaer til alle producenter i Amerikas Forenede Stater, i det følgende benævnt »USA«, Australien og Indien (mulige referencelande), som Kommissionens tjenestegrene havde kendskab til.

(9)

De fire ansøgende EF-producenter og en producent i referencelandet, nemlig USA, besvarede spørgeskemaerne.

(10)

Kommissionens tjenestegrene indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som de anså for nødvendige for at træffe en afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(11)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. april 2003 til den 31. marts 2004, i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«. Undersøgelsen af de relevante tendenser for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade omfattede perioden fra den 1. januar 2000 til udgangen af undersøgelsesperioden, i det følgende benævnt »den betragtede periode«.

(12)

Den pågældende vare er den samme som i de foregående undersøgelser, der førte til indførelsen af de nuværende foranstaltninger, nemlig magnesiumoxid, dvs. naturlig kaustisk kalcineret magnesit henhørende under KN-kode ex 2519 90 90 (Taric-kode 25199090*10).

(13)

Magnesiumoxid fremstilles af naturligt forekommende magnesiumkarbonat eller magnesit. For at fremstille magnesiumoxid skal der brydes magnesit, som knuses, sorteres og derefter brændes i en ovn ved temperaturer på 700-1 000 °C. Resultatet er magnesiumoxid med varierende indhold af magnesiumoxid og af varierende kvalitet. De vigtigste urenheder i magnesiumoxid er SiO2, Fe2O3, Al2O3, CaO and B2O3 (siliciumoxid, jernoxid, aluminiumoxid, calciumoxid og boroxid). Magnesiumoxid anvendes hovedsagelig i landbruget til dyrefoder eller som gødning og til industrielle anvendelsesformål i bygningsindustrien til gulvbelægning og isoleringsplader samt i industrier, der fremstiller papirmasse, papir, kemikalier, lægemidler, flammehæmmere og slibemidler, samt til miljøbeskyttelse.

(14)

Denne fornyede undersøgelse bekræfter ligesom de tidligere undersøgelser, at den vare, som Kina eksporter, og den vare, som EF-producenter fremstiller og sælger på fællesskabsmarkedet, og som producenten i referencelandet sælger på hjemmemarkedet i referencelandet, har samme grundliggende fysiske og kemiske egenskaber og endelige anvendelsesformål og derfor kan betragtes som værende samme vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(15)

I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i grundforordningen blev det undersøgt, om foranstaltningernes udløb ville føre til fortsat dumping.

(16)

I mangel på samarbejdsvilje fra både de kinesiske eksporterende producenter og importørerne i Fællesskabet er denne undersøgelse baseret på oplysninger, som Kommissionens tjenestegrene har kunnet få fra andre kilder. Der er derfor anvendt oplysninger fra Eurostat med 8-cifret KN-kode og 10-cifret Taric-kode sammenholdt med oplysninger fra andre kilder i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen.

(17)

Der gøres opmærksom på, at de pågældende oplysninger fra Eurostat med 8-cifret KN-kode omfatter andre varer end den pågældende vare, mens oplysninger for den betragtede periode med 10-cifret Taric-kode ikke omfatter de ti tiltrædende lande.

(18)

Der blev derfor anvendt oplysninger fra Eurostat med 10-cifret Taric-kode for de 15 medlemsstater, som udgjorde Den Europæiske Union inden udvidelsen, mens der blev anvendt oplysninger fra Eurostat med 8-cifret KN-kode for de ti nye medlemsstater. Derudover blev oplysningerne fra Eurostat med 8-cifret KN-kode, som blev anvendt for de ti nye medlemsstater, justeret, idet man for at udelukke andre varer end den pågældende vare fratrak forskellen i procent mellem oplysninger med 8-cifret KN-kode og oplysninger med 10-cifret Taric-kode, som var indgivet af de ti nye medlemsstater i en periode på seks måneder efter udvidelsen.

(19)

På grundlag af de justerede Taric-oplysninger blev det konstateret, at der i undersøgelsesperioden blev importeret 115 225 tons magnesiumoxid fra Kina til Fællesskabet, dvs. ca. 29 % af Fællesskabets forbrug.

(20)

I den undersøgelsesperiode, der var omfattet af den forrige udløbsundersøgelse, var importmængden af kinesisk magnesiumoxid til Fællesskabet på 110 592 tons, dvs. ca. 31 % af Fællesskabets forbrug.

(21)

Det bør bemærkes, at eftersom Fællesskabet er blevet udvidet til 25 medlemsstater, er det ikke muligt at sammenligne eksportmængderne og eksportmarkedsandelene i den forrige og den nuværende udløbsundersøgelse.

(22)

Kommissionens tjenestegrene benyttede i overensstemmelse med artikel 11, stk. 9, i grundforordningen samme metode som i den oprindelige undersøgelse. Dumpingmargenen i den oprindelige undersøgelse blev som bekendt fastsat til 27,1 %.

(23)

Da Kina er et land med overgangsøkonomi, måtte den normale værdi beregnes på grundlag af oplysninger indhentet i et egnet tredjeland med markedsøkonomi, jf. artikel 2, stk. 7, i grundforordningen.

(24)

Eftersom Indien i den tidligere udløbsundersøgelse blev valgt som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi, blev der sendt en anmodning om samarbejde til de indiske producenter. Der blev ligeledes sendt en anmodning om samarbejde til alle kendte producenter i Australien og USA, som var blevet foreslået som mulige referencelande i anmodningen om udløbsundersøgelsen.

(25)

En indisk producent indvilgede i at samarbejde, men besvarede ikke spørgeskemaet. En australsk producent svarede, men erklærede, at han ikke var i stand til at hjælpe Kommissionens tjenestegrene med at fremskaffe de ønskede oplysninger. Kun én amerikansk producent indvilgede i at give de ønskede oplysninger.

(26)

Med hensyn til USA fandt man, at konkurrencen er tilstrækkelig stor på det amerikanske marked. Importen af magnesiumoxid er ikke pålagt antidumpingtold, der importeres betydelige mængder af den pågældende vare fra forskellige tredjelande, og der er to konkurrerende lokale producenter. Fremstillingsprocessen hos den samarbejdende amerikanske producent ligner den, de kinesiske producenter anvender. Den amerikanske producents hjemmemarkedssalg svarer til en betydelig mængde (ca. 83 %) af Fællesskabets samlede import fra Kina i undersøgelsesperioden.

(27)

Konklusionen blev derfor, at USA udgjorde et egnet referenceland med henblik på fastsættelse af den normale værdi.

(28)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, i grundforordningen blev det undersøgt, om den amerikanske producents hjemmemarkedssalg prismæssigt kunne siges at have fundet sted i normal handel. Til det formål blev de samlede produktionsomkostninger pr. enhed i undersøgelsesperioden sammenlignet med den gennemsnitlige enhedspris for salgstransaktionerne i samme periode. Det kunne konstateres, at hele salget havde været overskudsgivende. Undersøgelsen viste også, at den samarbejdende amerikanske producents samlede salg fandt sted til uafhængige kunder. Som følge heraf blev de priser, der betaltes eller skulle betales af uafhængige kunder på det amerikanske hjemmemarked i normal handel, benyttet til at fastsætte den normale værdi, jf. artikel 2, stk. 1, i grundforordningen.

(29)

Som tidligere nævnt blev eksportprisen baseret på oplysninger fra Eurostat i mangel af andre mere pålidelige oplysninger. Det blev fastslået, at oplysninger om priser i Eurostat angives på grundlag af cif-prisen, Fællesskabets grænse. Disse priser blev justeret til et fob-niveau ved at fratrække omkostninger til søtransport og forsikring. De nødvendige oplysninger om disse omkostninger blev leveret af EF-erhvervsgrenen og benyttet i beregningerne, da der ikke forelå mere pålidelige oplysninger.

(30)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen ab fabrik blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle i faktorer, der hævdedes og påvistes at påvirke priserne og dermed prissammenligneligheden, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. I den forbindelse blev der justeret for omkostninger til sø- og landtransport.

(31)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev dumpingmargenen fastsat på grundlag af en sammenligning mellem et vejet gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportpriserne som fastlagt ovenfor. Denne sammenligning viste, at der forekom dumping. Dumpingmargenen udtrykt i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, var 100,73 %, hvilket er væsentligt lavere end den procentsats, der blev konstateret i den foregående undersøgelse (41,9 %).

(32)

I forlængelse af undersøgelsen af om der fandt dumping sted i undersøgelsesperioden, blev sandsynligheden for fortsat dumping ligeledes undersøgt. På grund af de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje, og i betragtning af at der ikke er adgang til mange offentlige oplysninger om den kinesiske magnesiumoxidindustri, bygger nedenstående konklusioner hovedsageligt på de til rådighed værende oplysninger, nemlig på markedsundersøgelser, der er baseret på japanske handelsstatistikker, det amerikanske statistiske kontor og kinesiske toldoplysninger indgivet af ansøgeren.

(33)

Ifølge anmodningen om en udløbsundersøgelse har de kinesiske producenter en stor uudnyttet produktionskapacitet, idet de har verdens største forekomst af magnesiummalm, som er vurderet til ca. 1 300 000 tons. Den samlede kinesiske produktionskapacitet af den pågældende vare skønnes at være på mellem 800 000 og 1 000 000 tons pr. år med et forbrug i Kina på ca. 250 000 tons og en eksport på ca. 550 000 tons pr. år. Den kinesiske produktion kunne derfor hurtigt stige, hvis markedsvilkårene indbyder til det.

(34)

På baggrund af samme kilde er det blevet fastslået, at den samlede eksport på verdensplan af kinesisk magnesiumoxid voksede med 17 % fra 465 900 tons i 1999 til 545 600 tons i 2003. Eksportpriser til andre verdensmarkeder såsom Japan og USA er ca. 38 % lavere end priserne til Fællesskabet, så eksportører vil have incitament til at øge eksporten til Fællesskabet snarere end til tredjelande, hvis de nuværende foranstaltninger ophæves.

(35)

Hertil kommer, at priserne på kinesisk eksport til Japan i 2003 faldt med ca. 13 %, dvs. fra 109,4 USD pr. ton i 2000 til 95 USD pr. ton i 2003. Også priserne til USA faldt med 8 % i samme periode, dvs. fra 133 USD pr. ton i 2000 til 122 USD pr. ton i 2003.

(36)

Dette viser tydeligt, at hvis foranstaltningerne ophæves, vil kinesiske eksportører have et incitament til at fokusere på fællesskabsmarkedet i betragtning af, at de har en stor uudnyttet produktionskapacitet, og at prisniveauet i Fællesskabet er højere end i tredjelande.

(37)

Det bør også bemærkes, at det generelle prisniveau for den pågældende vare i Fællesskabet gør fællesskabsmarkedet meget attraktivt. Dette er endnu en grund til at øge eksporten til Fællesskabet ved at øge produktionen. Det blev endvidere konstateret, som allerede nævnt, at eksportpriserne til tredjelande var lavere end til Fællesskabet. Det attraktive og forholdsvis høje prisniveau på fællesskabsmarkedet vil sandsynligvis ikke vare ved på længere sigt. Hvis foranstaltningerne ophæves, vil det store antal kinesiske eksportører være særligt interesseret i fællesskabsmarkedet for at øge deres andel. Den øgede konkurrence kan dog føre til lavere priser. Det er derfor meget sandsynligt, at alle operatører på fællesskabsmarkedet ville blive nødt til at sætte deres priser tilsvarende ned.

(38)

Undersøgelsen viser, at Kina har fortsat sin dumpingpraksis i undersøgelsesperioden på et meget højere niveau end tidligere. I betragtning af at Kina har en stor uudnyttet produktionskapacitet, og at den kinesiske eksport til tredjelande sker til endnu lavere priser end til Fællesskabet, er det meget sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter vil øge deres dumpingeksport af den pågældende vare til Fællesskabet, hvis de eksisterende foranstaltninger ophæves.

(39)

De fire klagende EF-producenter besvarede spørgeskemaet og samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. I undersøgelsesperioden tegnede de sig for 96 % af produktionen i Fællesskabet.

(40)

På dette grundlag udgør de fire klagende EF-producenter EF-erhvervsgrenen, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen.

(41)

Forbruget i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af den samlede mængde af EF-erhvervsgrenens salg i Fællesskabet, importen fra Kina og importen fra andre tredjelande.

Tabel 1 —   Forbruget i Fællesskabet (på grundlag af salgsmængder)

(42)

EU's forbrug af magnesiumoxid steg mellem 2000 og 2002 og toppede i 2002 ved ca. 456 197 tons, før det faldt igen i 2003 og i undersøgelsesperioden, hvor det endte på 392 416 tons. I alt var der en 7 % stigning over hele den betragtede periode, men en 6 % stigning mellem 2000 og 2001.

(43)

Et udsving i forbruget af den pågældende vare på plus/minus 10 % år-til-år siger ikke noget om udviklingstendensen på lang sigt. EF-erhvervsgrenen hævder, at det samlede magnesiumoxidmarked er forholdsvis stabilt, og at dette mindre udsving ligger inden for det normale forbrug på længere sigt.

(44)

De mængder, der blev importeret fra Kina, fulgte samme udviklingstendens som forbruget i Fællesskabet. De steg i gennemsnit med 8 % indtil 2002, hvorefter de faldt. Overordnet set faldt importen fra Kina i den betragtede periode med 18 % fra 140 171 tons til 115 225 tons.

Tabel 2 —   Import fra Kina

(45)

Den kinesiske imports markedsandel steg til 36 % i 2002 på linje med stigningen i forbruget i Fællesskabet. Den begyndte at falde i 2003, men udgjorde dog stadig 29 % i undersøgelsesperioden.

Tabel 3 —   Den kinesiske imports markedsandel

(46)

Den gennemsnitlige importpris fra Kina fortsatte med at falde med i alt 24% i den betragtede periode.

Tabel 4 —   Gennemsnitlig importpris på import fra Kina

(47)

Den gennemsnitlige pris på importen af den pågældende vare fra Kina i undersøgelsesperioden var 133 EUR pr. ton, cif, Fællesskabets grænse, angivet med 10-cifret Taric-kode. For at kunne undersøge prisunderbuddet blev EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser (ab fabrik) sammenlignet med priserne på importen fra Kina i undersøgelsesperioden, behørigt justeret for udgifter efter import, told og antidumpingtold. Der blev ikke konstateret underbud på dette grundlag.

(48)

EF-erhvervsgrenens produktion steg først med 4 % mellem 2000 og 2001 og fulgte i et vist omfang udviklingen i Fællesskabets forbrug. Herefter faldt den dog hele tiden med i alt 5 % i løbet af den betragtede periode. I undersøgelsesperioden udgjorde EF-erhvervsgrenens produktion af magnesiumoxid ca. 55 % af Fællesskabets forbrug.

Tabel 6 —   Produktionskapacitet

(49)

Produktionskapaciteten var stabil i den betragtede periode.

Tabel 7 —   Kapacitetsudnyttelse

(50)

Ovenstående tabel viser, at kapacitetsudnyttelsen i den betragtede periode fulgte samme udvikling som produktionen. Efter en stigning mellem 2000 og 2001 faldt den hele tiden. I den betragtede periode faldt den med 5 procentpoint.

(51)

EF-erhvervsgrenens salg til uafhængige kunder på fællesskabsmarkedet faldt med 11 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden. Salget til forretningsmæssigt forbundne selskaber steg med 57 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden. Dette salg vedrørte kun ét selskab og skete til datterselskaber, som tilhørte samme koncern. Det udgjorde ca. 17 % af det samlede salg af magnesiumoxid i den betragtede periode.

(52)

Det samlede salg på fællesskabsmarkedet faldt med 3 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden.

Tabel 9 —   EF-erhvervsgrenens salgspriser på magnesiumoxid

(53)

I perioden fra 2000 til undersøgelsesperioden steg EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser på magnesiumoxid på fællesskabsmarkedet med 9 %. Salgspriserne toppede i 2000 og faldt så en smule igen i 2003 og i undersøgelsesperioden.

(54)

EF-erhvervsgrenens markedsandel steg fra 62 % i 2000 til 65 % i undersøgelsesperioden. Der var en større stigning mellem 2002 og 2003 (7 % af markedet).

(55)

Det ser ud til, at EF-erhvervsgrenen har formået at vinde markedsandele på grund af konkurrencedygtige priser i forhold til andre tredjelande.

(56)

Det fremgår af ovenstående tabel, at lagerbeholdningen faldt med 19 % i den betragtede periode. I perioden fra 2000 til 2003 var lagerbeholdningen på ca. 43 000 tons, mens den i undersøgelsesperioden faldt til lidt over 35 000 tons.

(57)

I 2000 udgjorde lagerbeholdningen ca. 16 % af EF-erhvervsgrenens salgsmængde på fællesskabsmarkedet, men i undersøgelsesperioden faldt den til under 14 % af salget på fællesskabsmarkedet.

(58)

I den betragtede periode udviklede rentabiliteten sig således, udtrykt i procent af nettosalgsværdien til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter:

Tabel 12 —   Rentabilitet

(59)

Efter et tab i 2000 blev EF-erhvervsgrenens salg rentabelt indtil udgangen af undersøgelsesperioden. I 2002 nåede overskuddet på 4,3 % sit højeste, men det faldt til 0,1 % i 2003 og til 1,6 % i undersøgelsesperioden. Faldet i 2003 skyldtes faldende salgsmængder og et pres fra de kinesiske eksportørers priser, som forhindrede EF-erhvervsgrenen i at hæve sine priser til et niveau, der sikrede en tilstrækkelig fortjenstmargen.

(60)

Det skal bemærkes, at overskuddet ville blive lidt mindre, hvis salget til forretningsmæssigt forbundne parter tages i betragtning, men at dette ikke ændrer ved udviklingstendensen.

Tabel 13 —   Likviditet

(61)

Likviditeten forbedredes med 34 % i den betragtede periode og fulgte samme udviklingstendens som rentabiliteten.

(62)

Investeringerne faldt med ca. 19 % fra 2000 til undersøgelsesperioden. Ikke desto mindre var investeringerne i den nuværende undersøgelsesperiode 24 % højere end i den undersøgelsesperiode, der var omfattet af den forrige undersøgelse, hvor investeringerne toppede ved 4 219 000 ECU. Investeringerne vedrørte hovedsageligt forbedringer og rationaliseringer af fremstillingsprocessen med henblik på at skære ned på udgifter og opfylde miljøkrav.

Tabel 15 —   Investeringsafkast

(63)

Investeringsafkastet var negativt i 2000, men steg med ca. 11,6 procentpoint i den betragtede periode og fulgte samme udvikling som rentabiliteten.

(64)

EF-erhvervsgrenen var fortsat i stand til at rejse kapital i den betragtede periode.

(65)

Ovenstående tabel viser, at beskæftigelsen faldt med 20 % i den betragtede periode. Det største fald skete i perioden fra 2001 til undersøgelsesperioden.

(66)

Eftersom produktionen faldt mere end beskæftigelsen, steg produktiviteten med 19% i samme periode som vist i tabellen nedenfor:

Tabel 17 —   Produktivitet

(67)

I den betragtede periode faldt lønnen for EF-erhvervsgrenens ansatte med ca. 4 %.

Tabel 18 —   Lønninger

(68)

Det fremgik af undersøgelsen, at EF-erhvervsgrenens eksportaktivitet udviklede sig således:

Tabel 19 —   EF-erhvervsgrenens eksport

(69)

EF-erhvervsgrenens eksport af magnesiumoxid steg med 8 % i den betragtede periode og mest i 2002. Stigningen i eksportmængden har dog kun haft ringe betydning for EF-erhvervsgrenen, da denne eksport i gennemsnit kun udgjorde ca. 4 % af EF-erhvervsgrenens samlede salg.

(70)

Importen af magnesiumoxid til Fællesskabet fra andre lande end Kina og dens gennemsnitspriser udviklede sig således:

Tabel 20 —   Import til Fællesskabet fra andre tredjelande (mængde)

Tabel 21 —   Import til Fællesskabet fra andre tredjelande (gennemsnitspris)

Tabel 22 —   Import til Fællesskabet fra andre tredjelande og dens markedsandel

(71)

Den samlede import af magnesiumoxid fra andre tredjelande end Kina faldt i den betragtede periode fra 10 252 tons i 2000 til 7 172 tons i undersøgelsesperioden. For at kunne beregne hvor stor en markedsandel importen fra andre tredjelande udgjorde, blev der foretaget en mindre justering, idet den import, der blev solgt på fællesskabsmarkedet og købt af en af EF-producenterne fra dennes datterselskab i Tyrkiet, blev fratrukket. Importens markedsandel faldt fra ca. 2 % til 1 % i denne periode. De vigtigste eksportører til Fællesskabet har været Tyrkiet, Israel, Australien og USA.

(72)

De gennemsnitlige priser på importen fra andre tredjelande var væsentligt højere end EF-erhvervsgrenens i undersøgelsesperioden. Det bør dog bemærkes, at oplysningerne fra Eurostat med 10-cifret Taric-kode også omfatter priser på syntetisk fremstillet magnesiumoxid af større renhed end den pågældende vare og følgelig til højere priser. Da der ikke foreligger nærmere oplysninger om forholdet mellem syntetisk fremstillet magnesiumoxid og den pågældende vare i den vareblanding, der er omfattet af oplysningerne fra Eurostat med 10-cifret Taric-kode, kan det med rimelig antages, at det overordnede prisniveau på magnesiumoxid fra tredjelande var højere end EF-erhvervsgrenens prisniveau i undersøgelsesperioden.

(73)

Som beskrevet ovenfor faldt forbruget af den pågældende vare en smule i den betragtede periode. Som i den tidligere udløbsundersøgelse menes forbruget i Fællesskabet dog ikke at have haft nogen større indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode, som beskrevet i betragtning 42 om forbruget i Fællesskabet.

(74)

De gældende foranstaltninger har medført en delvis genrejsning for EF-erhvervsgrenen siden 2000. Økonomiske faktorer såsom markedsandele, rentabilitet, investeringsafkast, likviditet, produktivitet og slutlagre viste en positiv udvikling. EF-erhvervsgrenens salg har været rentabelt fra 2001 (0,9 %) til undersøgelsesperioden (1,6 %). På grund af presset fra de kinesiske eksportører har EF-erhvervsgrenen imidlertid ikke været i stand til at opnå et overskud, der er tilstrækkeligt stort til at sikre dens overlevelse fremover. Den negative udvikling i produktion (– 5 %), kapacitetsudnyttelse (– 5 %) og salg på fællesskabsmarkedet (– 3 %) var mere eller mindre i overensstemmelse med faldet i forbruget. Dette er dog sket på bekostning af beskæftigelsen (– 20 %) og investeringerne (– 19 %). Det bør bemærkes, at salget fra en EF-producent til forretningsmæssigt forbundne parter ikke ændrede ved det overordnede billede af EF-erhvervsgrenens situation. Det kan derfor konkluderes, at EF-erhvervsgrenen, på trods af at dens situation er forbedret, stadig er sårbar, bl.a. som følge af fortsat dumpingimport fra Kina. Det er således kun delvis lykkedes EF-erhvervsgrenen at forbedre sin konkurrencedygtighed.

(75)

Det skal dog på den anden side bemærkes, at mængden og andelen af import fra Kina er faldet i den betragtede periode. Desuden blev det fastslået, at importen fra Kina ikke underbød EF-erhvervsgrenens priser. Under disse omstændigheder, og især i betragtning af at EF-erhvervsgrenens situation kun er en smule forbedret, at importen fra Kina og denne imports markedsandel er faldet, og at der ikke er tale om underbud, kunne det ikke fastslås, at der var tale om fortsat skade forårsaget af dumpingimport. Det blev derfor undersøgt, om der ville være sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne udløb.

(76)

For at vurdere hvilken virkning det sandsynligvis vil have på EF-erhvervsgrenens situation, at de nuværende foranstaltninger udløber, blev en række faktorer taget i betragtning på linje med de elementer, der er sammenfattet i ovenstående betragtninger.

(77)

Som allerede anført er det meget sandsynligt, at dumpingpriserne på den pågældende vare fra Kina stiger væsentligt, hvis antidumpingforanstaltningerne udløber, idet Kina har verdens største ressource af magnesiummalm og derfor har en stor uudnyttet produktionskapacitet.

(78)

En sammenligning mellem importen fra Kina og andre tredjelande til Fællesskabet har vist, at der er betydelige prisforskelle. Prisen på import fra andre tredjelande var høj i den betragtede periode, mens prisen på import fra Kina, som er dumpet, hele tiden er faldet. Det faktum, at kinesiske eksportpriser til andre større markeder for magnesiumoxid var 38 % lavere end eksportpriserne til Fællesskabet, viser desuden tydeligt, at EF-erhvervsgrenen ville blive udsat for større pres fra stigende eksportmængder af den pågældende vare fra Kina, og det i betragtning af at denne eksport allerede har udøvet pres på Fællesskabets priser i den betragtede periode.

(79)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at foranstaltningernes udløb med stor sandsynlighed vil føre til fornyet skade på EF-erhvervsgrenen.

(80)

Det blev i henhold til artikel 21 i grundforordningen undersøgt, om en forlængelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville stride mod Fællesskabets interesser. Fastlæggelsen af Fællesskabets interesser blev baseret på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EF-erhvervsgrenen, importørerne, forhandlerne, brugerne og leverandørerne af den pågældende vare.

(81)

Det bør bemærkes, at det i den tidligere undersøgelse blev fastslået, at en genindførelse af foranstaltningerne ikke ville være i strid med Fællesskabets interesser. Da den nuværende undersøgelse også er en udløbsundersøgelse, giver den mulighed for at undersøge, om de gældende antidumpingforanstaltninger har nogen unødig negativ effekt på de berørte parter.

(82)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der, til trods for at man var nået til den konklusion, at den skadevoldende dumping sandsynligvis ville fortsætte, var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke ville være i Fællesskabets interesse at opretholde foranstaltningerne i dette bestemte tilfælde.

(83)

Der skal gøres opmærksom på, at det er blevet fastslået, at der er sandsynlighed for fortsat dumping af den pågældende vare med oprindelse i Kina, og at der er risiko for, at EF-erhvervsgrenen igen vil lide skade som følge af denne import. Det blev endvidere fastslået, at EF-erhvervsgrenen stadig befinder sig i en lidt vanskelig situation. En videreførelse af foranstaltningerne skulle gerne hjælpe den med at komme på fode igen og undgå videre skade. Det er derfor i EF-erhvervsgrenens interesse at opretholde foranstaltningerne mod dumpingimporten fra Kina.

(84)

Kommissionens tjenestegrene sendte spørgeskemaer til de 23 importører/forhandlere, der er nævnt i klagen. Den modtog ingen besvarelser.

(85)

Under disse omstændigheder blev det konkluderet, at de gældende foranstaltninger ikke påvirker disse importører eller forhandlere i nogen større grad, og at en videreførelse af foranstaltningerne derfor ikke ville berøre disse parter væsentligt. Dette stemmer også overens med resultaterne af tidligere undersøgelser.

(86)

Kommissionens tjenestegrene sendte spørgeskemaer til fire brugere. Den modtog ingen besvarelser.

(87)

Da der som i den tidligere undersøgelse ikke foreligger besvarede spørgeskemaer og kontrollerede oplysninger til støtte for de gældende foranstaltningers ophør, er konklusionen, at det ikke vil have nogen større virkning på brugerne at bibeholde tolden.

(88)

Undersøgelsen har vist, at eksportørerne i Kina har fortsat deres dumpingpraksis i undersøgelsesperioden. Det er også påvist, at fællesskabsmarkedet er attraktivt for kinesiske eksportører i betragtning af prisniveauet på andre eksportmarkeder og den uudnyttede kapacitet i Kina. Hvis foranstaltningerne bliver ophævet, er det derfor sandsynligt, at store mængder varer vil blive importeret til fællesskabsmarkedet til dumpingpriser.

(89)

EF-erhvervsgrenens situation, som afspejles i reduceret produktion, salg og beskæftigelse og i utilstrækkeligt overskud i den betragtede periode, ville højst sandsynligt blive forværret, hvis foranstaltningerne ophæves, idet der ville komme stigende mængder dumpingimport fra Kina til fællesskabsmarkedet.

(90)

For så vidt angår Fællesskabets interesser konkluderes det, at der ikke er tvingende årsager til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina.

(91)

Det findes derfor hensigtsmæssigt at fastholde de nuværende antidumpingforanstaltninger på importen af magnesiumoxid med oprindelse i Kina.

(92)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte underretning. Der er ikke modtaget bemærkninger af en sådan art, at de berettiger til en ændring af ovennævnte konklusioner.

(93)

Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af magnesiumoxid med oprindelse i Kina, som blev indført ved forordning (EF) nr. 1334/1999, senest ændret ved forordning (EF) nr. 985/2003, bør opretholdes, således som det er muligt i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen —

a)

forskellen mellem mindsteimportprisen på 112 EUR pr. ton og nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, i alle tilfælde, hvor sidstnævnte pris er:

b)

nul, hvis nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, er fastsat på grundlag af en faktura udstedt direkte af en eksportør, som har sin virksomhed i Folkerepublikken Kina, til en ikke-forretningsmæssigt forbundet part i Fællesskabet og svarer til eller er højere end mindsteimportprisen på 112 EUR pr. ton (Taric-tillægskode A420)

c)

et beløb svarende til en værditold på 27,1 % i alle andre tilfælde, som ikke er omfattet af litra a) og b) ovenfor (Taric-tillægskode A999).

25.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 131/18

(1)

Ved forordning (EF) nr. 821/94 (2) indførte Rådet efter en udløbsundersøgelse en endelig antidumpingtold på importen af siliciumcarbid med oprindelse i bl.a. Ukraine (i det følgende benævnt »de gældende foranstaltninger«). Ved forordning (EF) nr. 1100/2000 (3) vedtog Rådet efter at have foretaget en udløbsundersøgelse på anmodning af European Chemical Industry Council (CEFIC) at opretholde foranstaltningerne på deres oprindelige niveau. Ved forordning (EF) nr. 991/2004 (4) ændrede Rådet forordning (EF) nr. 1100/2000 som følge af udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004 med ti nye medlemsstater (i det følgende benævnt »EU10«), med henblik på, i de tilfælde hvor tilsagn godtages af Kommissionen, at give mulighed for, at import til EF inden for rammerne af sådanne tilsagn fritages for den antidumpingtold, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1100/2000. Ved beslutning 2004/498/EF (5) og 2004/782/EF (6) godtog Kommissionen tilsagn fra en eksporterende producent i Ukraine, aktieselskabet Zaporozhsky Abrasivny Combinat (i det følgende benævnt »ZAC«).

(2)

Den gældende antidumpingtold på importen af siliciumcarbid med oprindelse i Ukraine er fastsat til 24 % af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(3)

Kommissionen modtog en anmodning fra ZAC (i det følgende benævnt »ansøgeren«) om en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen.

(4)

Anmodningen var baseret på umiddelbare beviser fra ansøgeren for, at de omstændigheder, der lå til grund for indførelsen af foranstaltningerne, havde ændret sig, og at disse ændringer var af varig karakter. Ansøgeren hævdede bl.a., at omstændighederne med hensyn til markedsøkonomisk status havde ændret sig væsentligt. Ansøgeren hævdede navnlig, at den nu opfyldte betingelserne for at få indrømmet markedsøkonomisk status i henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen. Ansøgeren fremlagde desuden beviser for, at en sammenligning mellem den normale værdi baseret på virksomhedens egne omkostninger/hjemmemarkedspriser og dens eksportpriser til USA som et tredjelandsmarked, der kan sammenlignes med EU, ville vise, at dumpingen er faldet til et niveau, der er væsentligt under niveauet for den gældende foranstaltning. Ansøgeren hævdede derfor, at det ikke længere var nødvendigt at opretholde foranstaltningen på dens nuværende niveau for at afhjælpe dumpingen.

(5)

Efter at have hørt det rådgivende udvalg indledte Kommissionen den 7. januar 2004 ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (7) en delvis interimsundersøgelse, der var begrænset til spørgsmålet om dumping og markedsøkonomisk status for så vidt angår ZAC.

(6)

Kommissionen sendte ansøgeren et spørgeskema og et ansøgningsskema om markedsøkonomisk status i henhold til artikel 2, stk. 7, i grundforordningen.

(7)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at afgøre spørgsmålet om dumping og markedsøkonomisk status. Der blev aflagt et kontrolbesøg hos ansøgeren.

(8)

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 2003 til 31. december 2003 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«).

(9)

Kommissionen underrettede officielt den eksporterende producent, eksportlandets repræsentanter og EF-producenterne om indledningen af undersøgelsen. De interesserede parter fik lejlighed til fremsætte deres synspunkter skriftligt, indgive oplysninger og underbyggende dokumentation samt anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt mundtligt.

(10)

I denne sammenhæng fremsatte følgende interesserede parter deres synspunkter:

(11)

Den vare, der er omfattet af proceduren, er siliciumcarbid henhørende under KN-kode 2849 20 00 (i det følgende benævnt »siliciumcarbid« eller »den pågældende vare«). Der blev ikke fundet beviser for, at omstændighederne med hensyn til den pågældende vare skulle have ændret sig væsentligt, siden foranstaltningen blev indført.

(12)

I henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen er formålet med denne type undersøgelse at fastslå, om det er nødvendigt at opretholde foranstaltningerne på det eksisterende niveau. Ved en delvis interimsundersøgelse kan Kommissionen f.eks. tage stilling til, om omstændighederne med hensyn til dumping har ændret sig væsentligt. Kommissionen undersøgte alle de krav, der var fremsat af ansøgeren, samt de omstændigheder, der kunne have ændret sig væsentligt, siden foranstaltningerne blev indført: kravene om markedsøkonomisk status og individuel behandling, valget af et egnet land med markedsøkonomi og ansøgerens eksportpriser.

(13)

Ansøgeren anmodede om markedsøkonomisk status, jf. artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen, og indsendte den relevante ansøgningsformular inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen.

(14)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen fastsættes den normale værdi i forbindelse med antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Ukraine i overensstemmelse med stk. 1-6 i samme artikel for de producenter, der opfylder alle de fem kriterier i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(15)

Undersøgelsen viste imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte alle kriterierne:

KRITERIER FOR MARKEDSØKONOMISK STATUS

(16)

Undersøgelsen viste, at ZAC var ved at undergå en privatiseringsproces under tilsyn af den ukrainske stat. I forbindelse med privatiseringen havde ZAC’s hovedaktionær og private investor indgået en kontrakt med en statslig organisation. Indtil slutningen af undersøgelsesperioden påhvilede der ZAC adskillige forpligtelser i henhold til denne kontrakt, specielt med hensyn til virksomhedens arbejdsstyrke og aktiviteter. Opfyldelsen af disse forpligtelser var underlagt årlig statskontrol, og manglende opfyldelse blev sanktioneret. Kommissionen fandt, at betingelserne i kontrakten gik ud over, hvad en privat investor ville acceptere under normale markedsøkonomiske forhold. Det blev derfor konkluderet, at virksomhedens beslutninger om arbejdskraft, produktion og salg ikke blev truffet som reaktion på markedssignaler, der afspejler udbuds- og efterspørgselsforholdene, men at der snarere var tale om omfattende statslig indgriben.

(17)

Det blev desuden konstateret, at virksomhedens regnskaber og revisionen af regnskaberne ikke var pålidelige. ZAC havde således mulighed for at ændre nøgledata i regnskabsprogrammet (datoer og værdier i en afsluttet regnskabsperiode), og visse finansielle operationer havde ikke kunnet spores i regnskaberne. Disse alvorlige mangler var ikke påtalt i revisionsrapporten. Det blev derfor konkluderet, at ZAC ikke benytter ét klart sæt grundlæggende regnskabsforskrifter, som revideres uafhængigt i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder og anvendes til alle formål.

(18)

Det blev desuden konstateret, at ZAC’s formueforhold, produktionsomkostninger og økonomiske situation var genstand for væsentlige fordrejninger, der var overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system, ved at militært forsvarsudstyr, der tilhørte staten, var opført på regnskaberne, og ved nedskrivningen af dette udstyr. Produktionsomkostningerne var også fordrejet ved, at ZAC havde accepteret et rentefrit lån fra en investor under privatiseringsprocessen.

(19)

På dette grundlag blev det konkluderet, at kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen ikke alle var opfyldt, og at de markedsøkonomiske principper ikke er fremherskende for ansøgeren.

(20)

Kommissionen gav ansøgeren og EF-erhvervsgrenen en detaljeret redegørelse for de ovennævnte konklusioner og gav dem mulighed for at fremsætte bemærkninger. EF-erhvervsgrenen støttede Kommissionens konklusioner. De bemærkninger, der blev modtaget fra ansøgeren, berettigede ikke til ændringer i konklusionen med hensyn til markedsøkonomisk status.

(21)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen fastsættes der en dumpingtoldsats for hele landet for de lande, der er omfattet af artikel 2, stk. 7, undtagen hvis virksomhederne på grundlag af velbegrundede krav er i stand til at bevise, at alle kriterierne i artikel 9, stk. 5, i grundforordningen er opfyldt.

(22)

Ansøgeren krævede også individuel behandling med henblik på fastsættelse af en særlig individuel antidumpingtoldsats i tilfælde af, at den ikke fik tildelt markedsøkonomisk status. Undersøgelsen havde imidlertid ikke konstateret, at der fandtes andre producenter af den pågældende vare i Ukraine, men viste, at ansøgeren var den eneste kendte producent i landet. I et sådant tilfælde er spørgsmålet om individuel behandling ikke relevant, da den særlige individuelle dumpingmargen ville være identisk med den dumpingmargen, der er fastsat for hele landet.

(23)

I henhold til artikel 2, stk. 7, i grundforordningen fastsættes den normale værdi for lande uden markedsøkonomi og for lande med overgangsøkonomi, hvor der ikke kan indrømmes markedsøkonomisk status, på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et referenceland. Ansøgeren hævdede, at det referenceland, der havde været anvendt i den oprindelige undersøgelse, nemlig Brasilien, ikke var egnet, og at man til den nye interimsundersøgelse burde vælge Rusland som det bedst egnede om ikke det eneste egnede referenceland til fastsættelse af den normale værdi for Ukraine.

(24)

Ansøgerens argumenter for at vælge Rusland var, i) at Ruslands adgang til råmaterialer, energiressourcer og andre vigtige produktionsfaktorer samt den anvendte produktionsteknologi og produktionens omfang kunne sammenlignes med Ukraines, ii) at Ruslands hjemmemarkedssalg var repræsentativt, da det samlede hjemmemarkedssalg udgjorde mere end 5 % af det samlede eksportsalg for Ukraine, og iii) at konkurrencesituationen i Rusland kunne sammenlignes med situationen i Ukraine.

(25)

Kommissionen tog ansøgerens forslag op til overvejelse. Man tog for det første i betragtning, at der i den oprindelige undersøgelse var blevet konstateret dumping i forbindelse med eksport af den pågældende vare med oprindelse i Rusland. Alene den omstændighed tyder allerede på en uregelmæssighed i forholdet mellem den normale værdi og eksportprisen og giver anledning til at betvivle, at Rusland skulle være et egnet referenceland. På trods af denne konstatering opfordrede Kommissionens tjenestegrene imidlertid, på ansøgerens udtrykkelige anmodning, den russiske eksporterende producent til at samarbejde om denne procedure. Den russiske virksomhed udviste imidlertid ikke samarbejdsvilje.

(26)

Man fandt derfor, at Rusland ikke kunne anvendes som et egnet referenceland til fastsættelse af den normale værdi for Ukraine. Der blev desuden ikke fundet beviser for, at omstændighederne med hensyn til referencelandet i den oprindelige undersøgelse havde ændret sig til fordel for ansøgeren.

(27)

I henhold til artikel 2, stk. 8, i grundforordningen er eksportprisen den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varen, når den sælges fra eksportlandet til Fællesskabet. Hvis der ikke foreligger nogen eksportpris, kan eksportprisen i henhold til artikel 2, stk. 9, i grundforordningen beregnes på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer første gang videresælges til en uafhængig køber, eller hvis varerne ikke videresælges til en uafhængig køber eller ikke videresælges i den stand, hvori de er indført, på ethvert rimeligt grundlag.

(28)

Ansøgeren hævdede, at omstændighederne med hensyn til dens eksportpriser havde ændret sig, og fremførte, at man — i mangel af et repræsentativt eksportsalg til Fællesskabet — burde anvende eksportpriserne til et andet marked, der kunne sammenlignes med Fællesskabet, som et rimeligt grundlag for fastsættelsen af dumpingmargenen. Ansøgeren foreslog, at man til dette formål anvendte USA eller EU10 som referenceland.

(29)

Kommissionen tog ansøgerens forslag op til overvejelse, da det faktisk under meget usædvanlige omstændigheder er muligt at anvende eksportpriserne til tredjelande som sammenligningsgrundlag for den normale værdi. I dette tilfælde fandt man imidlertid, at ansøgerens eksportmængder til USA i undersøgelsesperioden end ikke var repræsentative, således at spørgsmålet om, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende eksportpriserne til USA, ikke var aktuelt. Ansøgerens krav om at basere dumpingberegningen på eksportpriserne til USA blev derfor afvist. Der blev heller ikke fundet beviser for, at en isoleret anvendelse af eksportpriserne til EU10 ville være til fordel for ansøgeren. Endelig blev det bekræftet, at der ikke kunne konstateres noget repræsentativt salg til Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(30)

I betragtning af ovenstående kan der ikke indrømmes markedsøkonomisk status til ansøgeren. Spørgsmålet om individuel behandling er ikke aktuelt i denne sag. Desuden har Kommissionen efter undersøgelsen afvist alle ansøgerens andre krav vedrørende valget af referenceland og ansøgerens eksportpriser. På grundlag heraf slutter man, at omstændighederne med hensyn til dumping ikke har ændret sig væsentligt i forhold til situationen i den undersøgelsesperiode, som blev lagt til grund for indførelsen af foranstaltningerne. Det konkluderes derfor, at den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af siliciumcarbid med oprindelse i Ukraine bør afsluttes, uden at de gældende foranstaltninger ændres eller ophæves —

25.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 131/22

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

25.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 131/24

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 2320/2002 skal Kommissionen vedtage foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed i hele Det Europæiske Fællesskab. Kommissionens forordning (EF) nr. 622/2003 af 4. april 2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed (2) var den første retsakt, der fastlagde sådanne foranstaltninger.

(2)

Der er behov for en præcisering af de grundlæggende fælles normer.

(3)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2320/2002 og for at forhindre ulovlige handlinger bør de forholdsregler, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 622/2003, være hemmelige og ikke offentliggøres. Det samme gælder nødvendigvis for ændringsretsakter til sidstnævnte forordning.

(4)

Forordning (EF) nr. 622/2003 bør ændres i overensstemmelse med det ovenstående.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Civil Luftfartssikkerhed —

25.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 131/26

(1)

I henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 2150/2002 skal Kommissionen fastlægge de foranstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med gennemførelsen af forordningen.

(2)

I henhold til artikel 6, litra e), i forordning (EF) nr. 2150/2002 skal Kommissionen fastsætte et passende format for medlemsstaternes indberetning af resultater.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom (2) —

25.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 131/38

(1)

I henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 2150/2002 skal Kommissionen fastlægge de foranstaltninger, der er nødvendige til gennemførelsen af forordningen.

(2)

I henhold til artikel 6, litra b), i forordning (EF) nr. 2150/2002 kan Kommissionen tilpasse de i bilagene anførte specifikationer.

(3)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 574/2004 er der blevet foretaget en ændring af den statistiske nomenklatur i bilag I og III til forordning (EF) nr. 2150/2002. Bilag II til forordning (EF) nr. 2150/2002 bør nu tilpasses i overensstemmelse med denne ændring.

(4)

Forordning (EF) nr. 2150/2002 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom (2) —

25.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 131/42

(1)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2150/2002 kan Kommissionen i en overgangsperiode indrømme undtagelser fra visse bestemmelser i bilagene til nævnte forordning.

(2)

Litauen, Polen og Sverige bør efter egen anmodning indrømmes sådanne undtagelser.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom (2) —

a)

Litauen og Polen indrømmes undtagelse fra bestemmelserne om udarbejdelse af resultater vedrørende afdeling 8, punkt 1.1, position 1 (landbrug, jagt og skovbrug), position 2 (fiskeri) og position 16 (servicevirksomhed) i bilag I samt vedrørende afdeling 8, punkt 2, i bilag II.

b)

Sverige indrømmes undtagelse fra bestemmelserne om udarbejdelse af resultater vedrørende afdeling 8, punkt 1.1, position 1 (landbrug, jagt og skovbrug), position 2 (fiskeri) og position 16 (servicevirksomhed) i bilag I.

25.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 131/43

(1)

Aftalen trådte i kraft den 1. juni 2002.

(2)

Bilag 7 tager sigte på at lette samhandelen mellem parterne med vinprodukter.

(3)

I henhold til artikel 27, stk. 1, i bilag 7 behandler arbejdsgruppen ethvert spørgsmål vedrørende gennemførelsen af bilag 7, og den udarbejder i henhold til artikel 27, stk. 2, i bilag 7 forslag, som den forelægger komitéen med henblik på at tilpasse og ajourføre appendikserne til bilag 7.

(4)

I appendiks 1, afsnit B, nr. 9, til bilag 7 fastlægges ledsagedokumentet for vin, der importeres fra Schweiz i henhold til bestemmelserne i appendiks 1, afsnit B, nr. 9, i den oprindelige udgave af aftalen —

25.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 131/45

25.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 131/46