BILAG

ERKLÆRING FRA DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB I OVERENSSTEMMELSE MED ARTIKEL 19 I KONVENTIONEN OM ADGANG TIL OPLYSNINGER, OFFENTLIG DELTAGELSE I BESLUTNINGSPROCESSER SAMT ADGANG TIL KLAGE OG DOMSTOLSPRØVELSE PÅ MILJØOMRÅDET

Det Europæiske Fællesskab erklærer, at det i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, har kompetence til at indgå internationale aftaler og opfylde de forpligtelser, de medfører, når de bidrager til forfølgelsen af følgende mål:

—	bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten

—	beskyttelse af menneskers sundhed

—	en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne

—	fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer.

Endvidere erklærer Det Europæiske Fællesskab, at det allerede har vedtaget adskillige for dets medlemsstater forpligtende retsakter, der gennemfører bestemmelser i denne konvention, og at det i overensstemmelse med konventionens artikel 10, stk. 2, og artikel 19, stk. 5, vil forelægge en liste over de pågældende retsakter for depositaren og om nødvendigt ajourføre denne. Det Europæiske Fællesskab erklærer i særdeleshed, at de gældende retsakter ikke fuldt ud dækker opfyldelsen af forpligtelserne i medfør af konventionens artikel 9, stk. 3, eftersom de vedrører administrative og retslige procedurer for at anfægte handlinger og undladelser, der kan tilregnes private personer og andre offentlige myndigheder end Det Europæiske Fællesskabs institutioner som omfattet af konventionens artikel 2, nr. 2, litra d), og at dets medlemsstater følgelig er ansvarlige for at opfylde disse forpligtelser på det tidspunkt, hvor konventionen godkendes af Det Europæiske Fællesskab, og fortsat vil være ansvarlige herfor, medmindre og indtil Fællesskabet i medfør af sine beføjelser i henhold til EF-traktaten vedtager fællesskabsretlige bestemmelser, der omhandler opfyldelsen af disse forpligtelser.

Endelig gentager Fællesskabet den erklæring, som det fremsatte, da det undertegnede konventionen, hvorefter fællesskabsinstitutionerne vil anvende konventionen i overensstemmelse med deres nuværende og fremtidige regler om aktindsigt i dokumenter og andre relevante fællesskabsbestemmelser på det område, der omfattes af konventionen.

Det Europæiske Fællesskab er ansvarligt for opfyldelsen af forpligtelser i medfør af konventionen, som er omfattet af fællesskabsretten.

Udøvelsen af Fællesskabets kompetence er i sagens natur under stadig udvikling.

ERKLÆRING FRA DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB VEDRØRENDE VISSE SPECIFIKKE BESTEMMELSER I DIREKTIV 2003/4/EF

For så vidt angår artikel 9 i Århus-konventionen opfordrer Det Europæiske Fællesskab konventionens parter til at notere sig artikel 2, nr. 2, og artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger. Disse bestemmelser giver Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater mulighed for i undtagelsestilfælde og på nøje angivne betingelser at udelukke visse institutioner og organer fra bestemmelserne om prøvelse af afgørelser om anmodninger om oplysninger.

Det Europæiske Fællesskabs ratifikation af Århus-konventionen indbefatter derfor ethvert forbehold fra en medlemsstat af Det Europæiske Fællesskab, for så vidt et sådant forbehold er foreneligt med artikel 2, nr. 2, og artikel 6 i direktiv 2003/4/EF.

KONVENTIONEN OM ADGANG TIL OPLYSNINGER, OFFENTLIG DELTAGELSE I BESLUTNINGSPROCESSER SAMT ADGANG TIL KLAGE OG DOMSTOLSPRØVELSE PÅ MILJØOMRÅDET

Udfærdiget i Århus (Danmark), den 25. juni 1998

Parterne i denne konvention,

som minder om det første princip i Stockholm-erklæringen om det menneskelige miljø,

som også minder om det tiende princip i Rio-erklæringen om miljø og udvikling,

som yderligere minder om Generalforsamlingens resolutioner 37/7 af 28. oktober 1982 om verdenspagten for natur og 45/94 af 14. december 1990 om behovet for at sikre et sundt miljø med henblik på menneskers trivsel,

som minder om Det europæiske charter om miljø og sundhed, vedtaget på den første europæiske konference om miljø og sundhed afholdt af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i Frankfurt-am-Main, Tyskland, den 8. december 1989,

som bekræfter behovet for at beskytte, bevare og forbedre miljøets tilstand og sikre en miljømæssig forsvarlig og bæredygtig udvikling,

som erkender, at tilstrækkelig beskyttelse af miljøet er essentielt for at mennesker trives og nyder de grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til selve livet,

som også erkender, at enhver person har ret til at leve i et miljø, der er passende for hans eller hendes sundhed og trivsel og pligt til, både enkeltvis og i forening med andre, at beskytte og forbedre miljøet til gavn for nulevende og kommende generationer,

som vurderer, at enhver, for at kunne nyde godt af denne rettighed og kunne leve op til denne forpligtelse, skal have adgang til information, have ret til at deltage i beslutningsprocesser og have adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, og som erkender, at borgere kan have behov for assistance til at bruge deres rettigheder,

som erkender, at øget adgang til oplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser på miljøområdet forbedrer kvaliteten og gennemførelsen af beslutninger, bidrager til opmærksomhed omkring miljøspørgsmål, giver offentligheden mulighed for at give udtryk for dens betænkeligheder, og gør det muligt for offentlige myndigheder at tage behørigt hensyn til sådanne betænkeligheder,

som sigter mod således at fremme ansvarlighed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen og styrke offentlighedens støtte til beslutninger, der vedrører miljøet,

som erkender det ønskelige i gennemsigtighed i alle dele af den offentlige administration og opfordrer lovgivende forsamlinger til at anvende principperne i denne konvention i deres eget arbejde,

som også erkender offentlighedens behov for at kende til procedurerne for deltagelse i beslutningsprocesser der vedrører miljøet, for at have uhindret adgang til dem og for at vide, hvordan de bruges,

som endvidere erkender vigtigheden af de forskellige roller som den enkelte borger, ikke-statslige organisationer og det private erhvervsliv kan spille for miljøbeskyttelsen,

som ønsker at fremme uddannelse på miljøområdet med henblik på at øge forståelsen af miljøet og bæredygtig udvikling, samt at anspore til udstrakt offentlig opmærksomhed på og deltagelse i beslutninger, der kan påvirke miljøet og en bæredygtig udvikling,

som mærker sig vigtigheden af i denne sammenhæng at udnytte medierne og elektroniske og/eller andre fremtidige former for kommunikation,

som erkender vigtigheden af fuld integration af miljøhensyn i regeringernes beslutningsprocesser og det deraf følgende behov for at offentlige myndigheder ligger inde med korrekte, omfattende og tidssvarende miljøoplysninger,

som erkender, at offentlige myndigheder ligger inde med miljøoplysninger i offentlighedens interesse,

som er interesseret i at offentligheden, herunder organisationer, har adgang til effektive retslige mekanismer, så dens retmæssige interesser beskyttes, og loven håndhæves,

som mærker sig vigtigheden af, at tilstrækkelige oplysninger om produkter formidles til forbrugerne for at gøre dem i stand til at træffe valg, der vedrører miljøet, på et oplyst grundlag,

som erkender offentlighedens betænkeligheder ved udsætning af genmodificerede organismer i miljøet og behovet for øget gennemsigtighed og større offentlig deltagelse i beslutningsprocesser på dette område,

som er overbeviste om, at implementering af denne konvention vil bidrage til at styrke demokratiet inden for den region, der omfattes af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (ECE),

som er klar over den rolle, som ECE spiller i denne sammenhæng, og som blandt andet minder om ECE's Retningslinjer for adgang til miljøoplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser, som blev tiltrådt i ministererklæringen, vedtaget på den tredje ministerkonference »Miljø for Europa« i Sofia, Bulgarien, den 25. oktober 1995,

som er opmærksomme på de relevante bestemmelser i konvention om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne, vedtaget i Espe, Finland, den 25. februar 1991, Konventionen om de grænseoverskridende virkninger af industriulykker og Konventionen om beskyttelse og anvendelse af floder i grænseområder og internationale søer, begge vedtaget i Helsingfors den 17. marts 1992 samt andre regionale konventioner,

som er klare over, at vedtagelsen af denne konvention vil bidrage til yderligere styrkelse af »Miljø for Europa«-processen og til resultaterne af den fjerde ministerkonference i Århus, Danmark, i juni 1998,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Formål

Med henblik på at bidrage til beskyttelsen af den ret, der tilkommer ethvert menneske i denne og kommende generationer, til at leve i et miljø, der er tilfredsstillende for hans eller hendes sundhed og velbefindende, garanterer hver part retten til adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention.

Artikel 2

Definitioner

I denne konvention forstås ved:

1)	»Parter«: konventionens kontraherende parter medmindre andet fremgår af teksten.

2)

»Offentlige myndigheder«: a) offentlig administration på nationalt, regionalt og andre niveauer b) fysiske eller juridiske personer, der udøver offentlige administrative funktioner i henhold til national ret, herunder konkrete opgaver, aktiviteter og tjenesteydelser i relation til miljøet c) enhver anden fysisk eller juridisk person, der har offentlige forpligtelser eller funktioner eller udfører offentlige tjenesteydelser i relation til miljøet, og som er underlagt kontrol af et organ eller en person, der falder ind under litra a) eller b) d) institutioner, der henhører under en regional organisation for økonomisk integration, jf. artikel 17, og som er part i denne konvention. Organer eller institutioner, der handler som dømmende eller lovgivende myndighed, er ikke omfattet af denne definition.

3)

»Miljøoplysninger«: alle oplysninger i skriftlig form, i billed- eller lydform, elektronisk eller i en hvilken som helst anden fysisk form, og som vedrører: a) tilstanden af de enkelte miljøelementer, såsom luft og atmosfære, vand, jord, landskaber og naturområder, biologisk mangfoldighed og dens bestanddele, herunder genetisk modificerede organismer og vekselvirkningen mellem disse elementer b) faktorer, såsom stoffer, energi, støj og radioaktivitet samt aktiviteter eller foranstaltninger, herunder offentlige foranstaltninger, miljøaftaler, politikker, lovgivning, planer og programmer, som påvirker eller vil kunne påvirke de enkelte miljøelementer, som nævnt i litra a) ovenfor, samt rentabilitetsberegninger og andre økonomiske analyser og forudsætninger, som er anvendt i forbindelse med beslutningsprocesser på miljøområdet c) menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, menneskers levevilkår, kulturområder og bygningsmæssige strukturer, hvis de er eller kan blive påvirket af de enkelte miljøelementers tilstand eller via disse elementer af faktorer, aktiviteter eller foranstaltninger, omtalt i litra b) ovenfor.

4)	»Offentligheden«: en eller flere fysiske eller juridiske personer og i henhold til national lovgivning eller praksis, disses foreninger, organisationer eller grupper.

5)

»Den berørte offentlighed«: den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i beslutningsprocesser, der vedrører miljøet; med sigte på denne definition skal ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav efter national lovgivning, anses for at have en interesse.

Artikel 3

Almindelige bestemmelser

1.   Hver part træffer de nødvendige retlige, administrative og andre foranstaltninger med henblik på at etablere og opretholde en klar, gennemsigtig og sammenhængende ramme for opfyldelsen af bestemmelserne i denne konvention, herunder foranstaltninger, der sikrer overensstemmelse mellem bestemmelser til gennemførelse af reglerne i denne konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse, samt passende håndhævelsesforanstaltninger.

2.   Hver part bestræber sig på at sikre, at offentlige myndigheder og deres ansatte yder offentligheden assistance til og vejledning i at søge adgang til oplysninger, at deltage i beslutningsprocesser og at klage eller søge domstolsprøvelse på miljøområdet.

3.   Hver part fremmer uddannelse og offentlig opmærksomhed på miljøområdet, især om, hvordan man kan få adgang til oplysninger, deltage i beslutningsprocesser og få adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

4.   Hver part sørger for passende anerkendelse af og støtte til foreninger, organisationer og grupper, hvis formål er at fremme miljøbeskyttelse, og sikrer, at dets nationale retssystem er i overensstemmelse med denne forpligtelse.

5.   Bestemmelserne i denne konvention påvirker ikke parternes ret til at opretholde eller indføre foranstaltninger, der giver en bredere adgang til oplysninger, større mulighed for offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og videre adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet end påkrævet i denne konvention.

6.   Denne konvention kræver ikke afvigelser, der forringer eksisterende rettigheder til adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

7.   Hver part fremmer anvendelsen af principperne i denne konvention i internationale beslutningsprocesser på miljøområdet og i internationale organisationer i sager med hensyn til spørgsmål, der vedrører miljøet.

8.   Hver part sikrer, at personer, der udnytter deres rettigheder i overensstemmelse med reglerne i denne konvention ikke straffes, forfølges eller chikaneres på nogen som helst måde på grund af deres engagement. Denne bestemmelse påvirker ikke nationale domstoles ret til at idømme rimelige sagsomkostninger i retssager.

9.   Inden for anvendelsesområdet af relevante bestemmelser i denne konvention har offentligheden adgang til oplysninger, mulighed for at deltage i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, uden at der sker diskrimination på grund af statsborgerskab, nationalitet eller bopæl og, i tilfælde af en juridisk person, uden diskrimination på grund af det sted, hvor den har sit registrerede hovedsæde eller et reelt sæde for dens aktiviteter.

Artikel 4

Adgang til miljøoplysninger

1.

a) uden at den, der anmoder om oplysningerne, skal begrunde sin anmodning b) i den anmodede form, medmindre: i) myndigheden har rimelige grunde til at give adgang i en anden form end den, der er anmodet om, i hvilket tilfælde myndigheden skal begrunde, hvorfor adgang gives i den pågældende form eller ii) de anmodede oplysninger allerede er offentligt tilgængelige i en anden form.

2.   De miljøoplysninger, der er omfattet af stk. 1 ovenfor, skal stilles til rådighed snarest muligt og senest inden en måned efter, at anmodningen er fremsat, medmindre oplysningernes omfang eller komplekse karakter kan begrunde en forlængelse af denne periode på op til to måneder efter anmodningen. Den, der har fremsat anmodningen, skal informeres om enhver forlængelse og om grundene hertil.

3.

a) den offentlige myndighed, som anmodningen er rettet til, ikke ligger inde med de miljøoplysninger, der er anmodet om b) anmodningen er åbenlyst urimelig eller for generelt formuleret c) anmodningen vedrører materiale under udarbejdelse eller offentlige myndigheders interne meddelelser, hvis en sådan undtagelse findes i national ret eller sædvanemæssig praksis, dog under hensyntagen til offentlighedens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne.

4.   En anmodning om adgang til miljøoplysninger kan afslås, hvis offentliggørelse vil kunne have en ugunstig indvirkning på:

a)	den fortrolige karakter af myndigheders forhandlinger, hvor en sådan fortrolighed har hjemmel i national ret

b)	internationale forbindelser, nationalt forsvar og den offentlige sikkerhed

c)	retssagers behandling ved domstolene, en persons mulighed for at opnå en retfærdig domstolsbehandling eller offentlige myndigheders efterforskning af straffe- og disciplinærsager

d)	den fortrolige karakter af forretnings- og fabrikshemmeligheder, hvis en sådan fortrolighed er retligt beskyttet med henblik på at beskytte en legitim økonomisk interesse. Inden for disse rammer skal oplysninger om emissioner, der er relevante for beskyttelsen af miljøet, gøres tilgængelige

e)	immaterielle rettigheder

f)	den fortrolige karakter af personlige data og/eller dokumenter, der vedrører fysiske personer, hvis den pågældende person ikke har accepteret offentliggørelse af de pågældende oplysninger, hvis en sådan fortrolighed har hjemmel i national ret

g)	en tredjemand, der har givet de ønskede oplysninger uden at være, eller kunne blive gjort, juridisk forpligtet hertil, og som ikke accepterer offentliggørelse af oplysningerne eller

h)	det miljø, oplysningerne vedrører, såsom ynglesteder for sjældne arter.

De ovenfor nævnte grunde til afslag på anmodning om oplysninger skal fortolkes restriktivt under hensyntagen til den offentlige interesse i at oplysningerne offentliggøres, og under hensyntagen til om oplysningerne vedrører emissioner til miljøet.

5.   Hvis en offentlig myndighed ikke ligger inde med de oplysninger, der anmodes om, skal myndigheden hurtigst muligt orientere den, der har anmodet om oplysningerne, om hvilken offentlig myndighed den pågældende kan rette henvendelse til for at få adgang til oplysningerne, eller videresende anmodningen til denne myndighed og orientere den, der har anmodet om oplysningerne herom.

6.   Hver part sikrer, såfremt de oplysninger, der undtages i henhold til stk. 3, litra c), og stk. 4 ovenfor, kan udskilles uden at skade fortroligheden af disse oplysninger, at de offentlige myndigheder giver adgang til den øvrige del af de miljøoplysninger, der er anmodet om.

7.   Et afslag på en anmodning skal meddeles skriftligt, hvis anmodningen var skriftlig, eller hvis den, der anmodede om oplysninger, ønsker det. Et afslag skal begrundes, og der skal gives vejledning om adgangen til at få afslaget prøvet i overensstemmelse med artikel 9. Et afslag skal meddeles så hurtigt som muligt og senest inden en måned, medmindre oplysningernes komplekse karakter kan begrunde en forlængelse på op til to måneder fra anmodningen. Den, der har fremsat anmodningen, informeres om enhver forlængelse og om grundene hertil.

8.   Hver part kan tillade, at dens offentlige myndigheder opkræver et gebyr for at give adgang til oplysninger, men gebyrets størrelse må ikke overskride et rimeligt beløb.

Offentlige myndigheder, der har til hensigt at opkræve et sådant gebyr, skal stille til rådighed for den, der anmoder om oplysninger, en liste over de gebyrer, der kan opkræves, og med angivelse af betingelserne for opkrævning eller undladelse heraf og af, hvornår adgang til oplysninger er betinget af forskudsvis betaling af et sådant gebyr.

Artikel 5

Indsamling og formidling af miljøoplysninger

1.

a) offentlige myndigheder ligger inde med og løbende ajourfører miljøoplysninger, der er relevante for deres funktioner b) der etableres obligatoriske ordninger således, at offentlige myndigheder er behørigt orienteret om foreslåede og eksisterende aktiviteter, der kan indvirke væsentligt på miljøet c) i tilfælde af en overhængende trussel mod menneskelig sundhed eller miljøet, uanset om den skyldes menneskelige aktiviteter eller naturlige årsager, meddeles alle oplysninger, der kan gøre offentligheden i stand til at træffe forholdsregler, der kan forebygge eller begrænse følger af truslen, straks og uden ophold til den del af offentligheden, der risikerer at blive berørt af truslen.

2.

a) oplyse offentligheden tilstrækkeligt om karakteren og omfanget af de miljøoplysninger, de offentlige myndigheder ligger inde med, de grundlæggende betingelser under hvilke sådanne oplysninger stilles til rådighed og gøres tilgængelige og den måde, hvorpå sådanne kan fås b) etablere og opretholde praktiske ordninger, såsom: i) offentligt tilgængelige oversigter, registre eller kartoteker ii) krav til det offentlige personale om at yde offentligheden bistand til at søge adgang til miljøoplysninger efter denne konvention og iii) udpegning af relevante kontaktpunkter c) give adgang til miljøoplysninger, der er indeholdt i oversigter, registre eller kartoteker, jf. litra b), nr. i), uden opkrævning af gebyr.

3.

a) rapporter om miljøets tilstand, som nævnt i stk. 4 nedenfor b) lovtekster om eller vedrørende miljøet c) hvor det er hensigtsmæssigt, politikker, planer og programmer om eller vedrørende miljøet og miljøaftaler samt d) andre oplysninger i det omfang det at have rådighed over oplysninger i denne form vil lette anvendelsen af national ret til implementering af denne konvention forudsat, at sådanne oplysninger allerede er til rådighed i elektronisk form.

4.   Hver part udgiver og formidler med jævne mellemrum, der ikke overstiger tre-fire år, en national rapport over miljøets tilstand, som indeholder oplysninger om miljøkvaliteten og oplysninger om, på hvilke områder miljøet er under pres.

5.

a) lovgivning og dokumenter om politikker, f.eks. dokumenter om strategier, politikker, programmer og handlingsplaner, der vedrører miljøet samt situationsrapporter om deres implementering, udarbejdet på forskellige administrative niveauer b) internationale traktater, konventioner og miljøaftaler og c) andre væsentlige internationale miljødokumenter, hvor det er hensigtsmæssigt.

6.   Hver part skal tilskynde virksomheder, hvis aktiviteter har væsentlig indvirkning på miljøet, til jævnligt at informere offentligheden om indvirkningen af deres aktiviteter og produkter på miljøet, hvor det er hensigtsmæssigt inden for rammerne af frivillig miljømærkning eller ordninger for miljørevision, eller ved hjælp af andre metoder.

7.

a) offentliggør data og analyser af data, som den anser som relevante og væsentlige ved udformningen af større miljøpolitiske forslag b) offentliggør eller på anden måde gør eksisterende materiale tilgængeligt, der redegør for dens forbindelse med offentligheden i sager inden for denne konventions anvendelsesområde og c) udsender i en passende form oplysninger om den måde, hvorpå den offentlige administration på alle niveauer udfører offentlige opgaver eller leverer offentlige tjenesteydelser vedrørende miljøet.

8.   Hver part udvikler ordninger med henblik på at sikre, at der gives tilstrækkelige oplysninger om produkter til offentligheden for at gøre forbrugerne i stand til at træffe miljømæssige valg på et informeret grundlag.

9.   Hver part tager skridt til i stigende grad at etablere, hvor det er hensigtsmæssigt og under hensyntagen til internationale processer, et sammenhængende, landsdækkende system for forureningslister eller ‐registre på en strukturelt, edb-styret og offentligt tilgængelig database, baseret på oplysninger indsamlet gennem standardiseret rapportering. Et sådant system kan indeholde oplysninger om tilførsel, udslip og overførsel af en række specificerede stoffer og produkter, herunder vand, energi og ressourceforbrug fra en række specificerede aktiviteter til miljøet, og til on-site og off-site behandling og deponering.

10.   Intet i denne artikel må påvirke en parts ret til at afslå at offentliggøre visse miljøoplysninger under henvisning til artikel 4, stk. 3 og 4.

Artikel 6

Offentlig deltagelse i afgørelser vedrørende konkrete aktiviteter

1.

a) anvender bestemmelserne i denne artikel i forbindelse med afgørelser, om hvorvidt der skal gives tilladelse til forslag til aktiviteter, der er indeholdt i bilag I b) anvender, i overensstemmelse med sin nationale ret også bestemmelserne i denne artikel i relation til afgørelser vedrørende foreslåede aktiviteter, som ikke er indeholdt i anneks I, men som kan have væsentlig indvirkning på miljøet. Med henblik herpå afgør parterne, om en sådan foreslået aktivitet skal være undergivet disse bestemmelser og c) kan, fra sag til sag, såfremt der er hjemmel hertil i national ret, beslutte ikke at anvende bestemmelserne i denne artikel til foreslåede aktiviteter, der tager sigte på nationalt forsvar, hvis den pågældende part vurderer, at en sådan anvendelse vil skade dette sigte.

2.

a) den foreslåede aktivitet og ansøgningen, hvorom der skal træffes afgørelse b) karakteren af mulige afgørelser eller udkast til afgørelsen c) den offentlige myndighed, der skal træffe afgørelsen d) den forventede procedure, herunder følgende oplysninger, når og hvis de kan stilles til rådighed: i) datoen for procedurens ikrafttrædelse ii) offentlighedens muligheder for at deltage iii) tid og sted for alle forventede offentlige høringer iv) angivelse af den offentlige myndighed, hvorfra alle relevante oplysninger kan indhentes, eller hvor relevante oplysninger er blevet anbragt med henblik på, at offentligheden kan gennemse dem v) angivelse af den relevante offentlige myndighed eller ethvert andet officielt organ, hvortil kommentarer og spørgsmål kan rettes, samt tidsplan for afgivelse af kommentarer og spørgsmål vi) angivelse af foreliggende miljøoplysninger, som er relevante for den foreslåede aktivitet og e) den kendsgerning, at aktiviteten er genstand for en national eller grænseoverskridende procedure til vurdering af virkningerne på miljøet.

3.   Offentlighedsprocedurerne skal omfatte rimelige tidsrammer for de forskellige faser, der tillader rimelig tid til at informere offentligheden i overensstemmelse med stk. 2, og til at offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse under hele miljøbeslutningsprocessen.

4.   Hver part sørger for, at offentligheden inddrages tidligt i processen, mens alle muligheder stadig er åbne, og effektiv offentlig deltagelse kan finde sted.

5.   Hver part bør, efter omstændighederne, tilskynde potentielle ansøgere til, før ansøgning indgives, at identificere den berørte offentlighed, indlede diskussioner og at stille oplysninger til rådighed vedrørende formålet med ansøgningen.

6.

a) en beskrivelse af stedet og den foreslåede aktivitets fysiske og tekniske karakteristika, herunder en vurdering af aktivitetens forventede restprodukter og udledninger b) en beskrivelse af den foreslåede aktivitets væsentlige virkninger på miljøet c) en beskrivelse af de forventede foranstaltninger til at forebygge og/eller begrænse virkningerne, herunder udledninger d) et ikke-teknisk resumé af ovenstående e) en beskrivelse af de væsentligste alternativer, som ansøgeren har undersøgt og f) de væsentligste rapporter og anbefalinger, indgivet til den offentlige myndighed i overensstemmelse med national lovgivning på tidspunktet for informeringen af offentligheden, jf. stk. 2 ovenfor.

7.   Procedurer for offentlig deltagelse skal give offentligheden mulighed for at fremkomme med enten skriftligt eller, efter omstændighederne, ved en offentlig høring med ansøgeren, enhver kommentar, oplysning, analyse eller mening, som den finder relevant for den foreslåede aktivitet.

8.   Hver part sikrer, at resultatet af den offentlige deltagelse tages behørigt i betragtning ved den endelige afgørelse.

9.   Hver part sikrer, at offentligheden, straks efter at den offentlige myndighed har truffet endelig afgørelse, informeres på passende vis. Hver part stiller afgørelsens tekst samt de væsentligste begrundelser for og overvejelser ved afgørelsen til rådighed for offentligheden.

10.   Hver part sikrer, at bestemmelserne i denne artikels stk. 2-9 med de nødvendige ændringer og efter omstændighederne anvendes, når en offentlig myndighed tager driftsvilkårene for en aktivitet, jf. stk. 1, op til fornyet overvejelse eller ajourføring.

11.   Hver part sikrer, inden for rammerne af national ret og i det omfang, det er muligt og passende, at bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på afgørelser vedrørende tilladelse til at udsætte genetisk modificerede organismer i miljøet.

Artikel 7

Offentlig deltagelse i planer, programmer og politikker vedrørende miljøet

Hver part fastsætter passende praktiske og/eller andre foranstaltninger med henblik på offentlighedens deltagelse ved udarbejdelsen af planer og programmer, der vedrører miljøet på en gennemsigtig og retfærdig måde, efter at have stillet de nødvendige oplysninger til rådighed for offentligheden. Inden for rammerne heraf finder artikel 6, stk. 3, 4 og 8, anvendelse. Den relevante offentlige myndighed udpeger den del af offentligheden, der kan deltage i beslutningsprocessen, under hensyntagen til formålet med denne konvention. Hver part bestræber sig på i passende omfang at muliggøre offentlighedens deltagelse ved udarbejdelse af politikker vedrørende miljøet.

Artikel 8

Offentlig deltagelse ved udarbejdelse af ministerielle bestemmelser og/eller generelt anvendelige, juridisk bindende, normative instrumenter

Hver part stræber efter at fremme effektiv offentlig deltagelse på et passende tidspunkt — mens mulighederne stadig er åbne — under offentlige myndigheders udarbejdelse af ministerielle bestemmelser og andre generelt anvendelige juridisk bindende regler, der kan have en væsentlig indvirkning på miljøet.

I dette øjemed bør der tages følgende skridt:

a)	Tidsfrister, der er tilstrækkelige til effektiv offentlig deltagelse, bør fastsættes.

b)	Udkast til regler bør offentliggøres eller på anden måde gøres offentligt tilgængelige.

c)	Offentligheden bør gives mulighed for at fremkomme med kommentarer, enten direkte eller igennem repræsentative høringsorganer.

Resultatet af den offentlige deltagelse skal tages i betragtning i videst mulige omfang.

Artikel 9

Adgang til klage og domstolsprøvelse

1.   Hver part sikrer, inden for rammerne af dens nationale lovgivning, at enhver, som mener, at hans eller hendes anmodning om adgang til oplysninger efter artikel 4 ikke er besvaret, urigtigt afslået, enten helt eller delvist, utilstrækkeligt besvaret eller på anden måde ikke behandlet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel, har adgang til at få sagen prøvet enten ved en domstol eller ved et andet uafhængigt og upartisk organ, etableret ved lov.

I tilfælde hvor en part giver adgang til sådan prøvelse ved en domstol, sikrer denne, at en sådan person også, uden eller mod beskedent vederlag, har adgang til en hurtig og ved lov etableret procedure, hvorved en offentlig myndighed revurderer sagen, eller et uafhængigt og upartisk organ, der ikke er en domstol, prøver sagen.

Endelige afgørelser efter dette stk. 1 er bindende for den offentlige myndighed, der ligger inde med oplysningerne. Der skal gives skriftlig begrundelse, i hvert fald i de tilfælde, hvor adgang til oplysninger er blevet afslået efter denne bestemmelse.

2.   Hver part sikrer, inden for rammerne af dens nationale lovgivning, at medlemmer af den berørte offentlighed:

a)	som har tilstrækkelig interesse, eller, alternativt,

b)

hvis en parts administrative regler stiller krav herom, som hævder, at en rettighed er krænket, har adgang til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i artikel 6 og, hvor der er hjemmel i national ret og, med forbehold for stk. 3 nedenfor, af andre relevante bestemmelser i denne konvention.

Hvad der udgør tilstrækkelig interesse eller en krænkelse af en rettighed fastsættes i overensstemmelse med kravene i national ret og i overensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang til klage og domstolsprøvelse inden for rammerne af denne konvention. Med henblik herpå skal den interesse, som en hvilken som helst ikke-statslig organisation, der opfylder de krav, der er fastsat i artikel 2, stk. 5, måtte have, anses for at være tilstrækkelig i relation til formålet med litra a) ovenfor. Sådanne organisationer skal også anses for at have rettigheder, der kan krænkes med henblik på formålet med litra b) ovenfor.

Bestemmelserne i dette stk. 2 udelukker ikke muligheden for foreløbig prøvelse ved en administrativ myndighed og påvirker ikke krav om udtømning af administrative klagemuligheder forinden sagen påklages eller indbringes for domstolen, hvor et sådant krav måtte eksistere efter national ret.

3.   I tillæg til og med forbehold for procedurerne om prøvelse efter stk. 1 og 2 ovenfor, sikrer hver part, at medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i national ret, har adgang til administrative eller retslige procedurer for at anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger og undladelser, der er i strid med de bestemmelser i national ret, der vedrører miljøet.

4.   I tillæg til og med forbehold for stk. 1, skal procedurerne, der er fastsat i stk. 1, 2 og 3 ovenfor, stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre. Afgørelser efter denne artikel skal være skriftlige eller registreres på skrift. Domstolsafgørelser, og når det er muligt, andre organers afgørelser, skal være offentligt tilgængelige.

5.   Med henblik på at fremme effektiviteten af bestemmelserne i denne artikel sikrer hver part, at offentligheden informeres om adgangen til administrativ og retslig prøvelse og overvejer etableringen af passende støtteordninger til at fjerne eller reducere finansielle og andre barrierer for adgangen til klage og domstolsprøvelse.

Artikel 10

Parternes møde

1.   Parternes første møde afholdes senest et år efter denne konventions ikrafttræden. Derefter afholdes der ordinære møder parterne imellem mindst hvert andet år, medmindre parterne beslutter andet eller efter skriftlig anmodning fra en af parterne under forudsætning af, at mindst en tredjedel af parterne senest seks måneder efter at være blevet underrettet om anmodningen af Sekretariatet for Den Økonomiske Kommission for Europa støtter denne.

2.

a) gennemgå de juridiske og praktiske fremgangsmåder og metoder, der benyttes af parterne ved adgang til oplysning, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet med henblik på yderligere at forbedre dem b) udveksle oplysninger om de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med indgåelsen og implementeringen af bilaterale og multilaterale aftaler og andre arrangementer, der er relevante for formålet med denne konvention, og som en eller flere af parterne deltager i c) hvor det er relevant, søge hjælp hos vedkommende ECE-organer og andre kompetente internationale organer og specifikke komitéer i forbindelse med alle aspekter, der vedrører opnåelse af denne konventions mål d) hvor det skønnes nødvendigt, etablere underordnede organer e) hvor det er relevant, forberede protokoller til denne konvention f) drøfte og vedtage forslag til ændring af denne konvention i overensstemmelse med reglerne i artikel 14 g) drøfte og træffe enhver yderligere foranstaltning, der måtte være nødvendig for at opnå denne konventions mål h) på deres første møde drøfte og ved konsensus vedtage en forretningsorden for deres og for de underordnede organers møder i) på deres første møde, gennemgå erfaringer i forbindelse med implementeringen af bestemmelserne i artikel 5, stk. 9, og drøfte, under hensyntagen til internationale processer og udvikling, de nødvendige skridt til yderligere udvikling af det i den bestemmelse omtalte system, herunder udarbejdelsen af et passende instrument vedrørende lister eller registre over udslip og overførsel af forurening, der kan knyttes som bilag til denne konvention.

3.   Hvis det skønnes nødvendigt, kan parterne drøfte og ved konsensus vedtage finansielle arrangementer.

4.   De Forenede Nationer, FN's særorganisationer og Den internationale Atomenergiorganisation, såvel som enhver stat eller regional organisation for økonomisk integration, der har ret til at underskrive denne konvention, jf. artikel 17, men som ikke er part i konventionen, og enhver mellemstatslig organisation, der er kvalificeret på områder, der relaterer til denne konvention, har ret til at deltage som observatører i parternes møder.

5.   Enhver ikke-statslig organisation, der er kvalificeret på områder, der relaterer til denne konvention, og som har orienteret Sekretariatet for Den Økonomiske Kommission for Europa om dets ønske om at blive repræsenteret på et møde parterne imellem, har ret til at deltage som observatør, medmindre mindst en tredjedel af de parter, der er til stede på mødet, protesterer.

6.   Forretningsordenen, jf. stk. 2, litra h), skal fastsætte de praktiske foranstaltninger vedrørende adgangsproceduren og andre relevante betingelser med henblik på stk. 4 og 5 ovenfor.

Artikel 11

Stemmeret

1.   Med undtagelse af denne artikels stk. 2, har hver part i denne konvention én stemme.

2.   Regionale organisationer for økonomisk integration udøver i sager under deres kompetence deres stemmeret med et antal stemmer svarende til det antal medlemsstater, der er parter i denne konvention. Sådanne organisationer må ikke udøve deres stemmeret, hvis deres medlemsstater udøver deres, og omvendt.

Artikel 12

Sekretariat

a)	indkaldelse til og forberedelse af møder parterne imellem

b)	fremsendelse til parterne af rapporter og anden information, der modtages i medfør af bestemmelserne i denne konvention og

c)	andre funktioner som parterne måtte beslutte.

Artikel 13

Bilag

De til denne konvention knyttede bilag udgør en integreret del heraf.

Artikel 14

Konventionsændringer

1.   Enhver part kan fremsætte forslag til ændring af denne konvention.

2.   Ændringsforslag til denne konvention fremsættes skriftligt til Sekretariatet for Den Økonomiske Kommission for Europa, som videresender dem til samtlige parter senest 90 dage før det møde parterne imellem, hvor ændringsforslagene er foreslået vedtaget.

3.   Parterne bestræber sig på at nå til enighed ved konsensus om enhver foreslået ændring af denne konvention. Hvis alle bestræbelser på at opnå enighed er udtømt, og man ikke er blevet enige, vedtages ændringen som en sidste mulighed med et stemmeflertal på mindst tre fjerdedele af de parter, der er til stede og afgiver stemme ved mødet.

4.   Konventionsændringer, som vedtages i overensstemmelse med stk. 3, sendes af depositaren til alle parter med henblik på ratifikation, godkendelse eller accept. Ændringer til denne konvention, der ikke er ændringer til et bilag, træder i kraft for de parter, der har ratificeret, godkendt eller accepteret dem, på den 90. dag efter den dag, på hvilken depositaren har modtaget meddelelse om ratifikation, godkendelse eller accept fra mindst tre fjerdedele af disse parter. Herefter træder de i kraft på den 90. dag efter den dag, på hvilken enhver anden part har deponeret sit instrument til ratifikation, godkendelse eller accept af ændringerne.

5.   Enhver part, som ikke er i stand til at godkende en ændring af et bilag til denne konvention, skal skriftligt underrette depositaren herom senest 12 måneder efter datoen for udsendelse af vedtagelsen. Depositaren skal straks underrette samtlige parter om modtagelsen af en sådan meddelelse. En part kan til enhver tid erstatte sin tidligere meddelelse med en godkendelse, og ændringerne til bilaget træder i kraft for den part ved partens deponering af sit godkendelsesinstrument.

6.   Ved udgangen af 12 måneder efter datoen for depositarens udsendelse, jf. stk. 4, træder et ændringsforslag til et bilag i kraft for de parter, der ikke har indsendt en meddelelse til depositaren i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 5, under forudsætning af, at ikke mere end en tredjedel af parterne har indsendt en sådan meddelelse.

7.   I denne artikel forstås ved »parter, der er til stede og afgiver stemme« de parter, der er til stede og stemmer ja eller nej.

Artikel 15

Tilsyn med bestemmelsernes overholdelse

Parterne skal ved konsensus etablere frivillige arrangementer, der ikke giver anledning til konfrontationer, og som har en ikke-retslig og konsultativ karakter med henblik på at føre tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i denne konvention. Disse arrangementer skal tillade passende involvering af offentligheden, og kan omfatte mulighed for at drøfte henvendelser fra medlemmer af offentligheden vedrørende sager, der relaterer til denne konvention.

Artikel 16

Bilæggelse af tvister

1.   Hvis der opstår en tvist imellem to eller flere parter om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, skal de søge en løsning gennem forhandling eller anden metode til bilæggelse af tvister, som kan accepteres af tvistens parter.

2.	a) indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstol b) voldgift i overensstemmelse med de i bilag II beskrevne procedurer.

3.   Hvis tvistens parter har accepteret begge de i stk. 2 nævnte bilæggelsesmetoder, kan tvisten kun indbringes for Den Internationale Domstol, medmindre parterne aftaler andet.

Artikel 17

Undertegnelse

Denne konvention er åben for undertegnelse i Århus (Danmark) den 25. juni 1998 og derefter i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York indtil den 21. december 1998 for de stater, der er medlemmer af Den Økonomiske Kommission for Europa, og for de stater, som har rådgivende status ved Den Økonomiske Kommission for Europa i henhold til stk. 8 og 11 i Det Økonomiske og Sociale Råds resolution 36 (IV) af 28. marts 1947, samt for regionale organisationer for økonomisk integration bestående af suveræne stater, der er medlemmer af Den Økonomiske Kommission for Europa, og som har overdraget de pågældende organisationer kompetence på områder, der er omfattet af denne konvention, herunder kompetence til at indgå traktater på disse områder.

Artikel 18

Depositar

Generalsekretæren for De Forenede Nationer skal fungere som depositar for denne konvention.

Artikel 19

Ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse

1.   Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller godkendes af de stater og regionale organisationer for økonomisk integration, der har undertegnet den.

2.   Denne konvention er åben for tiltrædelse fra den 22. december 1998 for de i artikel 17 omtalte stater og organisationer.

3.   Enhver anden stat, som ikke er omtalt i stk. 2, der er medlem af De Forenede Nationer, kan tiltræde konventionen efter godkendelse på parternes møde.

4.   Enhver organisation omtalt i artikel 17, der bliver part i denne konvention, uden at nogen af dens medlemsstater er part i den, er bundet af alle de i konventionen fastsatte forpligtelser. Hvis en eller flere af en sådan organisations medlemsstater er part i konventionen, afgør organisationen og dens medlemsstater fordelingen af deres respektive ansvarsområder for så vidt angår opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør af konventionen. I sådanne tilfælde kan organisationen og dens medlemsstater ikke udøve deres rettigheder i medfør af konventionen samtidigt.

5.   De i artikel 17 omtalte regionale organisationer for økonomisk integration angiver i deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument omfanget af deres kompetence på de områder, der omfattes af konventionen. Disse organisationer meddeler ligeledes depositaren enhver væsentlig ændring i omfanget af deres kompetence.

Artikel 20

Ikrafttræden

1.   Denne konvention træder i kraft på den 90. dag efter datoen for deponering af det 16. ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

2.   I relation til stk. 1, kan intet instrument, der deponeres af en regional organisation for økonomisk integration, føjes til de instrumenter, som medlemsstater af den nævnte organisation allerede har deponeret.

3.   For hver stat eller organisation, omtalt i artikel 17, der ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne konvention efter deponeringen af det 16. ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den 90. dag efter den dato, hvor den nævnte stat eller organisation har deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 21

Opsigelse

Efter udløbet af en frist på tre år fra datoen for konventionens ikrafttræden for en part kan den pågældende part når som helst opsige konventionen ved skriftlig meddelelse til depositaren. Enhver opsigelse får virkning på den 90. dag efter den dato, på hvilken depositaren har modtaget meddelelse herom.

Artikel 22

Autentiske tekster

Originaleksemplaret af denne konvention, hvis engelske, franske og russiske tekst er lige autentiske, deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndiget hertil, underskrevet denne konvention.

UDFÆRDIGET i Århus (Danmark), den 25. juni 1998.

BILAG I

LISTE OVER AKTIVITETER HENVIST TIL I ARTIKEL 6, STK. 1, LITRA a)

1.	Energisektoren:

—	mineralolie- og gasraffinaderier

—	forgasnings- og fortætningsanlæg

—	varmekraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mere end 50 MW

—	koksværker

—	kernekraftværker og andre kernereaktorer, herunder demontering eller nedlukning af sådanne kraftværker eller reaktorer (1) (bortset fra forskningsanlæg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige og fertile materialer, hvis maksimumskapacitet ikke overstiger 1 kW vedvarende termisk ydelse)

—	anlæg til oparbejdning af nukleart brændsel

—

anlæg konstrueret: — til fremstilling eller berigelse af atombrændstof — til behandling af bestrålet atombrændstof eller højradioaktivt affald — til den endelige bortskaffelse af bestrålet atombrændstof — udelukkende til den endelige bortskaffelse af radioaktivt affald — udelukkende til deponering (planlagt til at vare mere end 10 år) af bestrålet atombrændstof eller radioaktivt affald på et andet sted end produktionsstedet.

2.	Produktion og forarbejdning af metaller:

—	anlæg til ristning eller sintring af malme, herunder sulfidmalm

—	anlæg til produktion af råjern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning og med en kapacitet på over 2,5 tons/t

—

anlæg til forarbejdning af jernholdige metaller: i) varmvalseværker med en råstålskapacitet på over 20 tons/t ii) smedeværksteder med hamre med en slagenergi på over 50 kJ pr. hammer, når den brugte varmeværdi er mere end 20 MW iii) anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal med en råstålskapacitet på over 2 tons/t

—	metalstøberier til jernholdigt metal med en produktionskapacitet på over 20 tons/dag

—

anlæg: i) til udvinding af non-ferro råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer ii) til smeltning og legering af non-ferro metaller, herunder genindvindingsprodukter (forædling, støbning, osv.) med en smeltekapacitet på mere end 4 tons/dag (bly og cadmium) eller 20 tons/dag (alle andre metaller)

—	anlæg til overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces, hvor de anvendte kars volumen er på mere end 30 m3.

3.	Mineralindustrien:

—	anlæg til fremstilling af cementklinker i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 tons/dag, eller kalk i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag

—	anlæg til fremstilling af asbest og asbestprodukter

—	anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag

—	anlæg til smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag

—	anlæg til fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn, med en produktionskapacitet på mere end 75 tons/dag, og/eller en ovnkapacitet på mere end 4 m3 og en sættetæthed pr. ovn på mere end 300 kg/m3.

4.	Kemisk industri: Aktiviteterne i dette afsnit dækker fremstilling i industriel målestok ved kemisk bearbejdning af de i litra a) til g) nævnte stoffer eller grupper af stoffer:

a)

kemiske anlæg til fremstilling af organiske grundkemikalier, som f.eks.: i) simple kulbrinter, (lineære eller ringformede, mættede eller umættede, aliphatiske eller aromatiske) ii) iltholdige kulbrinter, som f.eks. alkohol, aldehyder, ketoner, kulstofsyrer, estere, acetater, ethere, peroxider, epoxyharpiks iii) svovlholdige kulbrinter iv) kvælstofholdige kulbrinter, som f.eks. aminer, amider, nitrøse forbindelser, nitro- eller nitratforbindelser, nitriler, cyanater, isocyanater v) fosforholdige kulbrinter vi) halogenholdige kulbrinter vii) metalorganiske forbindelser viii) plastmaterialer (polymerer, kunstfibre, cellulosederivater) ix) syntetisk gummi x) farvestoffer og pigmenter xi) overfladeaktive stoffer og tensider

b)

kemiske anlæg til fremstilling af uorganiske grundkemikalier, som f.eks.: i) gasser, som f.eks. ammoniak, klor eller hydrogenchlorid, fluor eller fluorbrinte, kulilter, svovlforbindelser, kvælstofilter, brint, svovldioxid, carbonylchlorid ii) syre, som f.eks. chromsyre, flussyre, phosphorsyre, salpetersyre, saltsyre, svovlsyre, oleum, svovlholdig syre iii) baser, som f.eks. ammoniumhydroxid, kaliumhydroxid (ætskali), natriumhydroxid (ætsnatron) iv) salte, som f.eks. ammoniumklorid (salmiak), kaliumklorat, kaliumkarbonat (potaske), natriumkarbonat (soda), perborat, sølvnitrat v) metalloider, metaloxider eller andre uorganiske forbindelser som f.eks. kalciumkarbid, silicium, siliciumkarbid

c)	kemiske anlæg til fremstilling af phosphat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (herunder blandingsgødning)

d)	kemiske anlæg til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider

e)	anlæg, der benytter en kemisk eller biologisk proces til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter

f)	kemiske anlæg til fremstilling af sprængstoffer

g)	kemiske anlæg, hvor en kemisk eller en biologisk proces bliver brugt til produktion af proteinfodertilsætningsstoffer, enzymer eller andre proteinstoffer.

5.	Affaldshåndtering:

—	anlæg til forbrænding, genanvendelse, kemisk behandling eller deponering af farligt affald

—	anlæg til forbrænding af dagrenovation med en kapacitet på over 3 tons/t

—	anlæg til bortskaffelse af ufarligt affald med en kapacitet på mere end 50 tons/dag

—	deponeringsanlæg, som modtager over 10 tons/dag, eller med en samlet kapacitet på over 25 000 tons med undtagelse af anlæg til deponering af inert affald.

6.	Anlæg til behandling af spildevand med en kapacitet på over 150 000 personækvivalenter.

7.	Industrianlæg til fremstilling af:

a)	papirmasse af træ eller andre fibermaterialer

b)	papir og pap med en produktionskapacitet på mere end 20 tons/dag.

8.

a) Anlæg af jernbane til fjerntrafik og af lufthavne (2) med en start- og landingsbane på 2 100 m og derover. b) Anlæg af motorveje og motortrafikveje (3). c) Anlæg af nye veje med mindst fire kørebaner eller udretning og/eller udvidelse af en eksisterende vej med højst to kørebaner med henblik på anlæg af mindst fire kørebaner, hvis en sådan ny, eller et således udrettet og/eller udvidet vejafsnit har en ubrudt længde på mindst 10 km.

9.	a) Indre vandveje og havne ved indre vandveje, som kan anløbes af fartøjer på over 1 350 tons. b) Søhandelshavne, anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til land og til vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over 1 350 tons.

10.	Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. m3/år.

11.

a) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når formålet er at forebygge eventuel vandmangel, og når den overførte vandmængde overstiger 100 mio. m3/år. b) I alle andre tilfælde anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når den gennemsnitlige vandmængde i det bækken, hvorfra vandet overføres, over flere år overstiger 2 000 mio. m3/år, og den overførte vandmængde overstiger 5 % af denne mængde. Ingen af tilfældene omfatter overførsel af drikkevand via rørledninger.

12.	Udvinding af råolie og naturgas til kommerciel anvendelse, hvor råolieudvindingen overstiger 500 tons/dag, eller gasudvindingen overstiger 500 000 m3/dag.

13.	Dæmninger og andre anlæg beregnet til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio. m3.

14.	Rørledninger til transport af gas, olie eller kemikalier med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km.

15.	Anlæg til intensiv fjerkræavl eller svineavl med mere end: a) 40 000 pladser til fjerkræ b) 2 000 pladser til slagtesvin (over 30 kg) eller c) 750 pladser til søer.

16.	Stenbrud og minedrift i åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar.

17.	Anlæg af luftledninger med en spænding på mindst 220 kV og en længde på over 15 km.

18.	Anlæg til opbevaring af råolieprodukter samt petrokemiske eller kemiske produkter med en kapacitet på 200 000 tons eller derover.

19.

Andre aktiviteter: — anlæg til forbehandling (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på over 10 tons/dag — anlæg til garvning af huder og skind med en behandlingskapacitet for færdige produkter på over 12 tons/dag a) slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på over 50 tons/dag b) behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af: i) animalske råstoffer (bortset fra mælk) med en kapacitet til færdigvareproduktion på mere end 75 tons/dag ii) vegetabilske råstoffer med en kapacitet til færdigvareproduktion på mere end 300 tons/dag (gennemsnit på kvartalsbasis) c) behandling og forarbejdning af mælk, når den modtagne mælkemængde er på over 200 tons/dag (gennemsnit på årsbasis) — anlæg til destruktion eller udnyttelse af døde dyr eller dele heraf og animalsk affald med en kapacitet på over 10 tons/dag — anlæg til behandling af overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på appretur, påtrykning, coating, affedtning, imprægnering, kachering, lakering, rensning eller vædning, med en forbrugskapacitet med hensyn til opløsningsmiddel på mere end 150 kg/time eller over 200 tons/år — anlæg til fremstilling af kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding eller grafitisering.

20.	Alle aktiviteter, der ikke er dækket af punkt 1-19 ovenfor, hvor offentlig deltagelse er påkrævet efter national lovgivning i forbindelse med en procedure til vurdering af miljøpåvirkninger.

21.

Bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, litra a), i denne konvention finder ikke anvendelse på ovennævnte projekter, såfremt disse udføres udelukkende eller overvejende i forbindelse med forskning, udvikling og afprøvning af nye metoder eller produkter i mindre end to år, medmindre det er sandsynligt, at de giver anledning til væsentlig negativ indvirkning på miljø eller sundhed.

22.

Alle ændringer eller udvidelser af aktiviteter, hvor sådanne ændringer eller udvidelser i sig selv opfylder de kriterier/grænseværdier, der er opstillet i dette bilag, skal følge bestemmelserne i denne konventions artikel 6, stk. 1, litra a). Alle andre ændringer eller udvidelser af aktiviteter skal følge bestemmelserne i denne konventions artikel 6, stk. 1, litra b).

---

(1)  Kernekraftværker og andre kernereaktorer ophører med at betragtes som sådanne, når al atombrændstof og andre radioaktivt kontaminerede elementer er fjernet permanent fra anlæggets område.

(2)  I denne konvention forstås ved lufthavn en lufthavn, som svarer til definitionen i Chicago-konventionen af 1944 om oprettelsen af Organisationen for International Civil Luftfart (bilag 14).

(3)  I denne konvention forstås ved motortrafikvej en vej, der svarer til definitionen i ECE-aftalen af 15. november 1975 om internationale hovedtrafikårer.

BILAG II

VOLDGIFT

1.

I tilfælde af tvist, som indbringes til voldgift i medfør af artikel 16, stk. 2, i denne konvention, skal parten eller parterne underrette sekretariatet om voldgiftens genstand og især anføre de artikler i konventionen, hvis fortolkning eller anvendelse er omtvistet. Sekretariatet fremsender de modtagne oplysninger til alle konventionens parter.

2.

Voldgiftsdomstolen skal bestå af tre medlemmer. Både tvistens klagende part/parter og anden part/andre parter skal udnævne en voldgiftsmand, og de to voldgiftsmænd skal efter fælles overenskomst udpege den tredje voldgiftsmand, som skal være formand for domstolen. Sidstnævnte må ikke være statsborger i nogen af de stater, der er parter i tvisten, ej heller må han have sit sædvanlige opholdssted på nogen af disse parters territorium eller være i tjeneste hos nogen af dem eller have beskæftiget sig med sagen i nogen anden egenskab.

3.	Hvis formanden for voldgiftsdomstolen ikke er blevet udpeget inden to måneder efter, at den anden voldgiftsmand er blevet udnævnt, skal sekretariatet for Den Økonomiske Kommission for Europa efter anmodning fra en af tvistens parter udpege formanden, inden der er gået yderligere to måneder.

4.

Hvis en af parterne i tvisten ikke udnævner en voldgiftsmand inden to måneder efter modtagelsen af anmodningen, kan den anden part underrette eksekutivdirektøren for Den Økonomiske Kommission for Europa, som skal udpege formanden for voldgiftsdomstolen, inden der er gået yderligere to måneder. Efter sin udpegelse skal formanden for voldgiftsdomstolen anmode den part, der ikke har udnævnt en voldgiftsmand, om at gøre dette inden to måneder. Hvis parten ikke udnævner voldgiftsmanden inden for det angivne tidsrum, skal formanden underrette eksekutivdirektøren for Den Økonomiske Kommission for Europa, som foretager denne udnævnelse, inden der er gået yderligere to måneder.

5.	Voldgiftsdomstolen træffer sin kendelse efter folkerettens regler og efter bestemmelserne i denne konvention.

6.	Enhver voldgiftsdomstol, der nedsættes i henhold til bestemmelserne i dette bilag, udarbejder selv sin forretningsorden.

7.	Voldgiftsdomstolens kendelser både vedrørende procedure og substans træffes ved flertalsafgørelse mellem medlemmerne.

8.	Domstolen kan træffe alle egnede forholdsregler for at påvise kendsgerningerne.

9.	Tvistens parter skal lette voldgiftsdomstolens arbejde, og skal i særdeleshed med alle til rådighed værende midler: a) stille alle relevante dokumenter, bistand og oplysninger til rådighed for domstolen b) gøre det muligt for den efter behov at indkalde og høre vidner eller eksperter.

10.	Parterne og voldgiftsmændene skal sikre, at alle oplysninger, de modtager i fortrolighed under voldgiftsdomstolens procedure, behandles fortroligt.

11.	Voldgiftsdomstolen kan efter anmodning fra en af tvistens parter tilråde nødvendige interim beskyttelsesforanstaltninger.

12.	Hvis en af tvistens parter udebliver fra voldgiftsdomstolen eller ikke forsvarer sin sag, kan tvistens anden part anmode domstolen om at fortsætte proceduren og træffe endelig afgørelse. Forfald eller manglende forsvar fra en part udgør ikke en hindring for procedurens gennemførelse.

13.	Voldgiftsdomstolen kan høre og træffe afgørelse om modkrav, der har direkte forbindelse med tvistens genstand.

14.	Medmindre voldgiftsdomstolen af hensyn til særlige forhold i sagen bestemmer andet, skal domstolens udgifter, herunder vederlag til medlemmerne, afholdes ligeligt af tvistens parter. Domstolen skal føre regnskab over alle sine udgifter og fremlægge en endelig opgørelse for parterne.

15.	Enhver part i denne konvention, som har juridisk interesse i sagens genstand og kan blive berørt af den afgørelse, der træffes i sagen, kan med domstolens samtykke intervenere i proceduren.

16.	Voldgiftsdomstolen skal afsige sin kendelse inden for fem måneder efter den blev nedsat, medmindre den finder det nødvendigt at forlænge tidsfristen med en periode på højst fem måneder.

17.	Domstolens kendelse ledsages af en motiveret forklaring. Den er endelig og bindende for tvistens parter. Kendelsen skal af domstolen fremsendes til tvistens parter og til sekretariatet. Sekretariatet videresender de oplysninger, det modtager, til alle konventionens parter.

18.

Enhver tvist, som måtte opstå mellem parterne vedrørende fortolkningen eller fuldbyrdelsen af kendelsen, kan af en af parterne indbringes for den voldgiftsdomstol, som afsagde kendelsen, eller, hvis indbringelse for sidstnævnte ikke kan ske, for en anden voldgiftsdomstol, der med dette formål nedsættes på samme måde som den første.

AFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Albanien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER —

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt »Fællesskabet«, og

REPUBLIKKEN ALBANIEN, i det følgende benævnt »Albanien«,

SOM ER BESLUTTEDE PÅ at udbygge deres samarbejde med henblik på at bekæmpe ulovlig indvandring mere effektivt,

SOM ØNSKER, via denne aftale og på grundlag af gensidighed at indføre hurtige og effektive procedurer til identifikation og sikker tilbagesendelse under ordnede forhold af personer, som ikke (længere) opfylder betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på Albaniens eller en af Den Europæiske Unions medlemsstaters territorium, og at lette sådanne personers transit på en samarbejdsbetonet måde,

SOM UNDERSTREGER, at denne aftale skal være neutral i forhold til andre internationale rettigheder, forpligtelser og ansvarsområder, som Fællesskabet, EU-medlemsstaterne og Albanien er bundet af i medfør af folkeretten, navnlig den europæiske konvention af 4. november 1950 om beskyttelse af menneskerettigheder, konventionen af 28. juli 1951 og protokollen dertil af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling, samt internationale udleveringsinstrumenter,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at bestemmelserne i denne aftale, som henhører under anvendelsesområdet for afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, i henhold til den protokol om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ikke finder anvendelse på Kongeriget Danmark —

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

a)	»medlemsstat«: enhver af Den Europæiske Unions medlemsstater undtagen Kongeriget Danmark

b)	»statsborger i en medlemsstat«: enhver, der er statsborger i en medlemsstat som fastsat i fællesskabsbestemmelserne

c)	»statsborger i Albanien«: enhver person med albansk statsborgerskab

d)	»statsborger i et tredjeland«: enhver, der er statsborger i et andet land end Albanien eller en af EU's medlemsstater

e)	»statsløs person«: enhver, der ikke har noget statsborgerskab

f)

»opholdstilladelse«: en tilladelse, uanset hvilken type der er tale om, udstedt af Albanien eller en af EU's medlemsstater, som gør det muligt for en person at have bopæl på den pågældende stats territorium. Dette omfatter ikke midlertidig opholdstilladelse i forbindelse med behandlingen af en asylansøgning eller en ansøgning om opholdstilladelse

g)	»visum«: en tilladelse udstedt af eller en afgørelse truffet af Albanien eller en af EU's medlemsstater, og som er nødvendig for indrejse i eller transit gennem den pågældende stats territorium. Dette omfatter ikke et lufthavnstransitvisum.

AFSNIT I

ALBANIENS TILBAGETAGELSESFORPLIGTELSER

Artikel 2

Tilbagetagelse af egne statsborgere

1.   Albanien tilbagetager på begæring af en medlemsstat og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte enhver person, der ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på den anmodende medlemsstats område, forudsat at det bevises eller med rimelighed på grundlag af de fremlagte umiddelbare vidnesbyrd kan formodes, at den pågældende person er albansk statsborger.

Det samme gælder for personer, der er frataget eller har givet afkald på albansk statsborgerskab efter indrejse på en medlemsstats territorium, medmindre den pågældende medlemsstat som et minimum har stillet de pågældende personer statsborgerskab i udsigt.

2.   Albanien skal om fornødent og hurtigst muligt forsyne personer, hvis tilbagetagelse er blevet accepteret, med det krævede rejsedokument til personens hjemrejse, og dette dokument skal have en gyldighedsperiode på mindst seks måneder. Hvis den pågældende person af retlige eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det rejsedokument, der oprindeligt var udstedt, skal Albanien inden for 14 kalenderdage forlænge rejsedokumentets gyldighedsperiode eller om nødvendigt udstede et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode. Hvis Albanien ikke inden for 14 kalenderdage har udstedt et rejsedokument, forlænget dets gyldighed eller om nødvendigt fornyet det, tages det som tegn på, at landet accepterer, at EU's standardrejsedokument anvendes i forbindelse med udvisning (1).

Artikel 3

Tilbagetagelse af statsborgere fra tredjelande og statsløse personer

1.   Albanien tilbagetager på begæring af en medlemsstat og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte alle personer, der er statsborgere i tredjelande, eller statsløse, og som ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på den anmodende medlemsstats territorium, forudsat at det bevises eller med rimelighed på grundlag af de fremlagte umiddelbare vidnesbyrd kan formodes, at de pågældende personer:

a)	har, eller på indrejsetidspunktet havde, et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse udstedt af Albanien, eller

b)	indrejste på EU's territorium efter at have opholdt sig eller have været i transit på albansk territorium.

2.   Tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis:

a)	en person med statsborgerskab i et tredjeland eller en statsløs person kun har været i lufthavnstransit i en international lufthavn i Albanien, eller

b)

den anmodende medlemsstat har udstedt et visum eller en opholdstilladelse til en statsborger i et tredjeland eller statsløs person enten inden eller efter personen indrejste på den pågældende stats territorium, medmindre — den pågældende person er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse udstedt af Albanien, som har en længere gyldighedsperiode, eller — det visum eller den opholdstilladelse, som den anmodende medlemsstat har udstedt, er udfærdiget på grundlag af forfalskede dokumenter.

3.   Albanien skal om fornødent og hurtigst muligt forsyne personer, hvis tilbagetagelse er accepteret, med det krævede rejsedokument til personens hjemrejse, og dette dokument skal have en gyldighedsperiode på mindst seks måneder. Hvis den pågældende person af retlige eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det rejsedokument, der oprindeligt var udstedt, skal Albanien inden for 14 kalenderdage forlænge rejsedokumentets gyldighedsperiode eller om nødvendigt udstede et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode. Hvis Albanien ikke inden for 14 kalenderdage har udstedt et rejsedokument, forlænget dets gyldighed eller om nødvendigt fornyet det, tages det som tegn på, at landet accepterer, at EU's standardrejsedokument anvendes i forbindelse med udvisning.

AFSNIT II

FÆLLESSKABETS TILBAGETAGELSESFORPLIGTELSER

Artikel 4

Tilbagetagelse af egne statsborgere

1.   En medlemsstat tilbagetager, på begæring af Albanien og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte, alle personer, der ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på Albaniens territorium, forudsat at det bevises eller med rimelighed på grundlag af de fremlagte umiddelbare vidnesbyrd kan formodes, at de er statsborgere i den pågældende medlemsstat.

Det samme gælder for personer, der er frataget eller har givet afkald på statsborgerskab i en af EU's medlemsstater efter indrejse på albansk territorium, medmindre Albanien som et minimum har stillet den pågældende person statsborgerskab i udsigt.

2.   En medlemsstat skal om fornødent og hurtigst muligt forsyne personer, hvis tilbagetagelse er accepteret, med det krævede rejsedokument til personens hjemrejse, og dette dokument skal have en gyldighedsperiode på mindst seks måneder. Hvis den pågældende person af retlige eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det rejsedokument, der oprindeligt var udstedt, skal den pågældende medlemsstat inden for 14 kalenderdage forlænge rejsedokumentets gyldighedsperiode eller om nødvendigt udstede et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode. Hvis den pågældende medlemsstat ikke inden for 14 kalenderdage har udstedt et rejsedokument, forlænget dets gyldighed eller om nødvendigt fornyet det, tages det som tegn på, at landet accepterer, at de albanske myndigheders udvisningsdokument (2) anvendes.

Artikel 5

Tilbagetagelse af statsborgere fra tredjelande og statsløse personer

1.   En medlemsstat tilbagetager på begæring af Albanien og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte alle personer, der er statsborgere i tredjelande, eller statsløse, og som ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på Albaniens territorium, forudsat at det bevises eller med rimelighed på grundlag af de fremlagte umiddelbare vidnesbyrd kan formodes, at de pågældende personer:

a)	har eller på indrejsetidspunktet havde et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse udstedt af den medlemsstat, som begæringen rettes til, eller

b)	indrejste på albansk territorium efter at have opholdt sig eller have været i transit på den medlemsstats territorium, som anmodningen rettes til.

2.   Tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis:

a)	personen med statsborgerskab i et tredjeland eller en statsløs person kun har været i lufthavnstransit i en international lufthavn i den medlemsstat, begæringen rettes til, eller

b)

Albanien har udstedt et visum eller en opholdstilladelse til en statsborger i et tredjeland eller statsløs person enten inden eller efter personen indrejste på albansk territorium, medmindre — den pågældende person er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse udstedt af den anmodede medlemsstat, som har en længere gyldighedsperiode, eller — det visum eller den opholdstilladelse, som Albanien har udstedt, er udfærdiget på grundlag af forfalskede dokumenter.

3.   Den i stk. 1 omtalte tilbagetagelsesforpligtelse vedrører den medlemsstat, der udstedte visummet eller opholdstilladelsen. Hvis to eller flere medlemsstater har udstedt visa eller opholdstilladelser, påhviler tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 den medlemsstat, der har udstedt det dokument, der har den længste gyldighedsperiode, eller, hvis et eller flere af de udstedte dokumenter allerede er udløbet, det dokument, der stadig er gyldigt. Hvis samtlige dokumenter allerede er udløbet, gælder tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 den medlemsstat, der har udstedt det dokument med den seneste udløbsdato. Hvis sådanne dokumenter ikke foreligger, gælder den i stk. 1 omtalte tilbagetagelsesforpligtelse den medlemsstat, som den pågældende person sidst udrejste af.

4.   En medlemsstat skal om fornødent og hurtigst muligt forsyne personer, hvis tilbagetagelse er accepteret, med det krævede rejsedokument til personens hjemrejse, og dette dokument skal have en gyldighedsperiode på mindst seks måneder. Hvis den pågældende person af retlige eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det rejsedokument, der oprindeligt var udstedt, skal den pågældende medlemsstat inden for 14 kalenderdage forlænge rejsedokumentets gyldighedsperiode eller om nødvendigt udstede et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode. Hvis den pågældende medlemsstat ikke inden for 14 kalenderdage har udstedt et rejsedokument, forlænget dets gyldighed eller om nødvendigt fornyet det, tages det som tegn på, at landet accepterer, at de albanske myndigheders udvisningsdokument anvendes.

AFSNIT III

TILBAGETAGELSESPROCEDURE

Artikel 6

Principper

1.   Det er en forudsætning for at kunne overføre en person, der skal tilbagetages på grundlag af en af forpligtelserne i artikel 2 til 5, at der forelægges en tilbagetagelsesbegæring, jf. stk. 2, for myndighederne hos den kontraherende part, som begæringen rettes til.

2.   Tilbagetagelsesbegæringen kan erstattes med en skriftlig meddelelse til de kompetente myndigheder i den stat, som begæringen rettes til, inden for en rimelig frist inden den pågældende persons tilbagerejse under forudsætning af, at den person, der skal tilbagesendes, er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument og om fornødent et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse udstedt af den stat, som begæringen rettes til.

Artikel 7

Tilbagetagelsesbegæring

1.   Så vidt muligt skal tilbagetagelsesbegæringen indeholde følgende:

a)	relevante oplysninger om den person, der skal tilbagetages (f.eks. fornavn, efternavn, fødselsdato og om muligt faderens og moderens navn, fødested og det seneste opholdssted)

b)	angivelse af på hvilken måde beviser eller umiddelbare vidnesbyrd for nationalitet, transit, betingelserne for tilbagetagelse af statsborgere fra tredjelande og statsløse personer samt ulovlig indrejse og ulovligt ophold vil blive fremlagt.

2.   Om muligt bør tilbagetagelsesbegæringen også indeholde følgende oplysninger:

a)	en erklæring om, at den person, der skal overføres, eventuelt kan behøve hjælp eller pleje, forudsat at den pågældende person udtrykkeligt har givet sit samtykke

b)	enhver anden beskyttelses- eller sikkerhedsforanstaltning, der kan være nødvendig i det enkelte overførselstilfælde.

3.   En fælles formular, der skal benyttes i forbindelse med tilbagetagelsesbegæringer, er vedføjet denne aftale som bilag 5.

Artikel 8

Vidnesbyrd om statsborgerskab

1.   Bevis for statsborgerskab, jf. artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, kan navnlig tilvejebringes i form af ethvert af de i bilag 1 til denne aftale anførte dokumenter, også selv om deres gyldighedsperiode er udløbet. Hvis sådanne dokumenter fremlægges, skal både medlemsstaterne og Albanien gensidigt anerkende den pågældendes nationalitet uden yderligere efterforskning. Bevis for nationalitet kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter.

2.   Umiddelbart vidnesbyrd om statsborgerskab, jf. artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, kan navnlig tilvejebringes i form af ethvert af de i bilag 2 til denne aftale anførte dokumenter, også selv om deres gyldighedsperiode er udløbet. Hvis sådanne dokumenter fremlægges, skal EU's medlemsstater og Albanien anse den pågældende persons nationalitet for bevist, medmindre de kan fremlægge bevis for det modsatte. Umiddelbart vidnesbyrd om nationalitet kan ikke tilvejebringes ved hjælp af falske dokumenter.

3.   Hvis ingen af de i bilag 1 eller 2 anførte dokumenter kan fremlægges, træffer Albaniens diplomatiske og konsulære repræsentation eller den pågældende medlemsstat på begæring foranstaltninger til uden urimelig forsinkelse at afhøre den person, der skal tilbagetages, for at fastlægge vedkommendes statsborgerskab.

Artikel 9

Bevismateriale i forbindelse med statsborgere fra tredjelande og statsløse personer

1.   Bevis for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af statsborgere fra tredjelande og statsløse personer, jf. artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, kan navnlig fremlægges i form af det i bilag 3 til denne aftale anførte bevismateriale. Det kan ikke tilvejebringes ved hjælp af falske dokumenter. Ethvert sådant bevis skal gensidigt anerkendes af EU's medlemsstater og Albanien uden yderligere efterforskning.

2.   Umiddelbart vidnesbyrd for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af statsborgere fra tredjelande og statsløse personer, jf. artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, kan navnlig fremlægges i form af de i bilag 4 til denne aftale anførte vidnesbyrd; det kan ikke tilvejebringes ved hjælp af falske dokumenter. Hvis der fremlægges et sådant umiddelbart vidnesbyrd, skal medlemsstaterne og Albanien anse betingelserne for opfyldt, medmindre de kan fremlægge bevis for, at det modsatte er tilfældet.

3.   Ulovlig indrejse eller bopæl eller ulovligt ophold dokumenteres ved hjælp af den pågældende persons rejsedokumenter, hvis det krævede visum eller en anden tilladelse til ophold på den anmodende stats territorium mangler. En erklæring fra den anmodende stat om, at det findes godtgjort, at den pågældende person ikke er i besiddelse af de fornødne rejsedokumenter, visum eller opholdstilladelse, skal ligeledes indeholde umiddelbart vidnesbyrd om den ulovlige indrejse eller bopæl eller det ulovlige ophold.

Artikel 10

Frister

1.   Tilbagetagelsesbegæringen skal forelægges den kompetente myndighed i den stat, begæringen rettes til, højst ét år efter, at den anmodende stats kompetente myndigheder har fået kendskab til, at en statsborger fra et tredjeland eller en statsløs person ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse, ophold eller bopæl. Hvis der foreligger retlige eller faktuelle hindringer for, at begæringen kan fremlægges i tide, skal fristen på begæring af den stat, der fremsætter begæringen, forlænges, men kun så længe hindringerne består.

2.   En tilbagetagelsesbegæring skal besvares uden urimelig forsinkelse og under alle omstændigheder inden for en frist på højst 14 kalenderdage; der skal gives en begrundelse for afvisning af en tilbagetagelsesbegæring. Denne frist løber fra datoen for modtagelsen af tilbagetagelsesbegæringen. Hvis der ikke er afgivet svar inden fristens udløb, betragtes overførslen som accepteret.

3.   Efter at samtykke er givet, eller eventuelt efter udløbet af fristen på 14 kalenderdage, overføres den pågældende person uden urimelig forsinkelse og højst inden for tre måneder. På begæring af den stat, der fremsætter anmodningen, kan denne frist forlænges med den tid, det tager at løse retlige eller praktiske problemer.

Artikel 11

Overførsels- og befordringsmetoder

1.   Før en person tilbagesendes, træffer de kompetente myndigheder i Albanien og den berørte medlemsstat på forhånd skriftlige forberedelser vedrørende tilbagesendelsesdatoen, indrejsestedet, eventuel ledsagelse og anden information, der er relevant for overførslen.

2.   2 Alle former for luftvejs-, land- og søvejstransport er tilladt. Tilbagesendelse ad luftvejen er ikke begrænset til brug af Albaniens og EU's medlemsstaters nationale luftfartsselskaber og kan finde sted ved anvendelse af såvel rutefly som charterfly. Ledsagede tilbagesendelser er ikke begrænset til bemyndigede personer fra den anmodende stat, der skal blot være tale om bemyndigede personer fra Albanien eller en af EU's medlemsstater.

Artikel 12

Tilbagetagelser, der er behæftet med fejl

Albanien skal uden forsinkelse tilbagetage enhver person, der er tilbagetaget af en medlemsstat, og enhver medlemsstat skal uden forsinkelse tilbagetage enhver person, der er tilbagetaget af Albanien, hvis det inden for en frist på tre måneder efter overførslen af den pågældende person viser sig, at betingelserne i artikel 2-5 i aftalen omkring overførsel ikke var opfyldt. I sådanne tilfælde skal de kompetente myndigheder i Albanien og den berørte medlemsstat også udveksle al disponibel information vedrørende den pågældende persons identitet, nationalitet eller transitrute.

AFSNIT IV

TRANSITOPERATIONER

Artikel 13

Principper

1.   Medlemsstaterne og Albanien bør begrænse transit af statsborgere fra tredjelande og statsløse personer til tilfælde, hvor sådanne personer ikke kan tilbagesendes direkte til bestemmelsesstedet.

2.   Albanien tillader transit af statsborgere fra tredjelande og statsløse personer, hvis en medlemsstat anmoder herom, og en medlemsstat tillader transit af statsborgere fra tredjelande og statsløse personer, hvis Albanien anmoder herom, forudsat at den videre rejse gennem eventuelle andre transitlande og tilbagetagelsen fra bestemmelsesstatens side er sikret.

3.   Transit kan afvises af Albanien eller en medlemsstat, hvis:

a)

en statsborger fra et tredjeland eller en statsløs person løber en reel risiko for at blive udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling, dødsstraf eller forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politisk overbevisning i bestemmelsesstaten eller en anden transitstat, eller

b)	en statsborger fra et tredjeland eller en statsløs person er genstand for strafferetslig forfølgning eller sanktioner i den anmodende stat eller en anden transitstat, eller

c)	det kan begrundes med hensynet til offentlig sundhed, den indre sikkerhed, den offentlige orden eller andre nationale interesser i den stat, begæringen rettes til.

4.   Albanien eller en medlemsstat kan tilbagekalde enhver udstedt tilladelse, hvis der efterfølgende opstår eller fremdrages forhold omhandlet i stk. 3, som lægger hindringer i vejen for transitoperationen, eller hvis den videre rejse i mulige transitlande eller tilbagetagelsen fra bestemmelsesstatens side ikke længere er sikret. I sådanne tilfælde skal den anmodende stat om fornødent og uden forsinkelse tilbagetage den pågældende statsborger fra et tredjeland/den statsløse person.

Artikel 14

Transitprocedure

1.   Der skal skriftligt forelægges de kompetente myndigheder i den stat, begæringen er rettet til, en transitbegæring, som skal indeholde følgende informationer:

a)	transittype (over land eller ad luft- eller søvejen), mulige andre transitstater og påtænkt endelig bestemmelse

b)	relevante oplysninger om den pågældende person (f.eks. fornavn, efternavn, pigenavn, andre navne og pseudonymer, fødselsdato og — om muligt — fødested, statsborgerskab, sprog samt typen og antallet af rejsedokumenter)

c)	planlagt indrejsested, tidspunkt for tilbagesendelsen og angivelse af, om der er tale om ledsaget tilbagesendelse

d)	en erklæring om, at betingelserne i artikel 13, stk. 2, efter den anmodende stats opfattelse er opfyldt, og at der ikke er kendskab til nogen begrundelse for en afvisning i henhold til artikel 13, stk. 3. En fælles formular for transitbegæring er vedføjet denne aftale som bilag 6.

2.   Den stat, som begæringen rettes til, skal inden for en frist på fem kalenderdage skriftligt underrette den anmodende stat om, at der er givet tilladelse til indrejse, samt bekræfte indrejsested og ‐tidspunkt eller i modsat fald underrette den anmodende stat om afvisningen af indrejsetilladelsen og begrundelsen for en sådan afvisning.

3.   Hvis den pågældende transit er led i en tilbagesendelse, der foregår ad luftvejen, fritages den person, som tilbagesendes, og den eventuelle ledsager for at ansøge om lufthavnstransitvisum.

4.   De kompetente myndigheder i den stat, begæringen rettes til, skal i forbindelse med gensidige høringer være behjælpelige ved den pågældende transit, navnlig ved opsyn med de pågældende personer og tilrådighedsstillelse af passende faciliteter i den forbindelse.

AFSNIT V

UDGIFTER

Artikel 15

Befordrings- og transitudgifter

Uden at de kompetente myndigheders ret til i tilknytning til tilbagetagelsen at sikre sig tilbagebetaling af udgifter fra den person, der skal tilbagetages, eller fra tredjeparter anfægtes, bæres alle befordringsudgifter i tilknytning til tilbagetagelse og transit i henhold til denne aftale indtil grænsen til den endelige bestemmelsesstat af den anmodende stat.

AFSNIT VI

DATABESKYTTELSE OG NEUTRALITETSKLAUSUL

Artikel 16

Databeskyttelse

Overdragelse af personlige data finder kun sted, hvis det er nødvendigt, for at enten Albanien eller en medlemsstat kan følge aftaleforskrifterne. Bearbejdningen og behandlingen af personlige data i det enkelte tilfælde er omfattet af Albaniens nationale lovgivning og, dersom kontrolenheden er en medlemsstats kompetente myndighed, af bestemmelserne i direktiv 95/46/EF (3) og den pågældende medlemsstats nationale lovgivning vedtaget i henhold til dette direktiv. Desuden finder følgende principper anvendelse:

a)	De personlige data skal behandles loyalt og lovformeligt.

b)	De personlige data skal indsamles med den specifikke, udtrykkelige og legitime målsætning at gennemføre denne aftale og må ikke bearbejdes yderligere af den meddelende eller modtagende myndighed på en måde, der er uforenelig med denne målsætning.

c)

De personlige data skal være passende, relevante og ikke overdrevent omfattende i forhold til det formål, hvormed de indsamles og/eller bearbejdes yderligere; navnlig må meddelte personlige data kun vedrøre følgende: — oplysninger om den person, der skal overføres (dvs. for- og efternavne samt pseudonymer, tidligere anvendte navne, køn, civilstand, fødselsdato og — sted, nuværende og eventuel tidligere nationalitet) — pas, identitetskort eller kørekort (nummer, gyldighedsperiode, udstedelsesdato, udstedende myndighed, udstedelsessted) — ophold på rejsen og rute — andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af den person, som skal tilbagesendes, eller til undersøgelse af tilbagetagelseskravene i henhold til denne aftale

d)	De personlige data skal være nøjagtige og, hvis det er relevant for sagsbehandlingen, være ført ajour.

e)	De personlige data skal opbevares på en måde, der muliggør identifikation af den person, de beskriver, i en periode, som ikke må strække sig ud over, hvad der er nødvendigt af hensyn til formålet med indsamlingen og den videre bearbejdning af dataene.

f)

Såvel den meddelende som den modtagende myndighed træffer alle rimelige foranstaltninger til at sikre berigtigelse, sletning eller blokering af personlige data, dersom bearbejdningen ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel, navnlig fordi dataene ikke er passende, relevante eller nøjagtige, eller fordi de er overdrevent omfattende i forhold til formålet med bearbejdningen. Dette omfatter også fremsendelse til den anden part af enhver berigtigelse, sletning eller spærring af data.

g)	På begæring underretter den modtagende myndighed den meddelende myndighed om brugen af de fremsendte data og om de resultater, der er opnået ved behandlingen af dem.

h)	De personlige data må kun meddeles til de kompetente myndigheder. Meddelelse til andre organer kræver den meddelende myndigheds forudgående samtykke.

i)	De meddelende og de modtagende myndigheder forpligtes til at udarbejde en skriftlig oversigt over meddelelsen og modtagelsen af personlige data.

Artikel 17

Neutralitetsklausul

1.   Denne aftale skal være neutral i forhold til andre internationale rettigheder, forpligtelser og ansvarsområder, som Fællesskabet, medlemsstaterne og Albanien er bundet af i medfør af folkeretten, navnlig den europæiske konvention af 4. november 1950 om beskyttelse af menneskerettigheder, konventionen af 28. juli 1951 og protokollen dertil af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling samt internationale udleveringsinstrumenter.

2.   Intet i denne aftale forhindrer, at en person kan vende tilbage under andre formelle eller uformelle ordninger.

AFSNIT VII

GENNEMFØRELSE OG ANVENDELSE

Artikel 18

Det Blandede Tilbagesendelsesudvalg

1.   De kontraherende parter yder hinanden bistand med anvendelsen og fortolkningen af denne aftale. I dette øjemed nedsætter de et blandet tilbagesendelsesudvalg (herefter benævnt »udvalget«), der navnlig får til opgave:

a)	at overvåge anvendelsen af denne aftale

b)	at træffe afgørelse om gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendige af hensyn til den ensartede gennemførelse af denne aftale

c)	at sørge for jævnlig udveksling af oplysninger vedrørende de gennemførelsesprotokoller, der udarbejdes af de enkelte medlemsstater og Albanien i henhold til artikel 19

d)	at træffe beslutning om at foretage ændringer i bilagene til denne aftale

e)	at anbefale ændringer i denne aftale.

2.   Udvalgets afgørelser er bindende for de kontraherende parter.

3.   Udvalget sammensættes af repræsentanter for Fællesskabet og Albanien. Fællesskabet repræsenteres af Kommissionen bistået af eksperter fra medlemsstaterne.

4.   Udvalget træder sammen, når der er behov herfor, på begæring af en af de kontraherende parter.

5.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 19

Gennemførelsesprotokoller

1.   Albanien og en medlemsstat kan udarbejde gennemførelsesprotokoller, der skal indeholde bestemmelser om:

a)	udpegelse af kompetente myndigheder, indrejsesteder og udveksling af oplysninger om kontaktsteder

b)	betingelserne i forbindelse med ledsaget tilbagesendelse, herunder transit for statsborgere fra tredjelande og statsløse personer under ledsagelse

c)	yderligere hjælpemidler og dokumenter end dem, der er anført i bilag 1 til 4 til denne aftale.

2.   De i stk. 1 omhandlede gennemførelsesprotokoller vil først træde i kraft, efter at der er givet meddelelse herom til det i artikel 18 nævnte tilbagetagelsesudvalg.

3.   Albanien accepterer at anvende alle bestemmelser i en gennemførelsesprotokol, som er udarbejdet i samarbejde med én medlemsstat, i sine relationer med enhver anden medlemsstat, hvis denne indgiver begæring herom.

Artikel 20

Forbindelse til bilaterale tilbagetagelsesaftaler eller ‐ordninger med medlemsstater

Bestemmelserne i denne aftale går forud for bestemmelser i bilaterale aftaler og ordninger vedrørende tilbagetagelse af personer, der opholder sig i et land uden tilladelse, som i henhold til artikel 19 er eller vil blive indgået mellem de enkelte medlemsstater og Albanien.

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 21

Aftalens geografiske anvendelsesområde

1.   I medfør af stk. 2 finder denne aftale anvendelse på det område, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab er gældende samt på albansk territorium.

2.   Aftalen finder ikke anvendelse på Kongeriget Danmarks territorium.

Artikel 22

Ikrafttræden, varighed og udløb

1.   Denne aftale ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter i henhold til deres respektive procedurer.

2.   I medfør af stk. 3 træder denne aftale i kraft den første dag i den anden måned efter den dato, på hvilken de kontraherende parter meddeler hinanden, at de i stk. 1 omhandlede procedurer er afsluttet.

3.   Artikel 3 og 5 i denne aftale træder i kraft to år efter den i stk. 2 omtalte dato.

4.   Denne aftale indgås på ubestemt tid.

5.   Hver kontraherende part kan opsige denne aftale ved en officiel meddelelse herom til den anden kontraherende part. Denne aftale ophører med at være i kraft seks måneder efter datoen for en sådan meddelelse.

Artikel 23

Bilag

Bilag 1 til 6 udgør en integrerende del af denne aftale.

---

(1)  Rådets henstilling af 30. november 1994 om indførelse af et standardrejsedokument til brug for udsendelser af statsborgere fra tredjelande (EFT C 274 af 19.9.1996, s. 18).

(2)  Godkendt ved dekret nr. 553 af 19. november 2003 udstedt af udenrigsministeren om albanske repræsentationers udstedelse af laissez-passer for tilbagerejse til Albanien.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31). Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

BILAG 1

Fælles liste over dokumenter, hvis fremlæggelse betragtes som bevis på statsborgerskab

(Artikel 2, stk. 1, 3, stk. 1, 4. stk. 1, og 5, stk. 1)

—	pas af enhver art (nationale pas, diplomatpas, tjenestepas, kollektive pas og erstatningspas inkl. børnepas)

—	identitetskort af enhver art (også midlertidige og foreløbige)

—	tjenestebøger og militære identitetskort

—	søfartsbøger og tjenestekort for skippere

—	nationalitetsattest og andre officielle dokumenter, der omtaler eller angiver statsborgerskab.

BILAG 2

Fælles liste over dokumenter, hvis fremlæggelse betragtes som umiddelbart vidnesbyrd om statsborgerskab

(Artikel 2, stk. 1, 3, stk. 1, 4. stk. 1, og 5, stk. 1)

—	fotokopier af et af de dokumenter, der er anført i bilag 1 til denne aftale

—	kørekort eller fotokopier deraf

—	fødselsattester og fotokopier deraf

—	virksomhedsidentitetskort eller fotokopier deraf

—	vidneudsagn

—	erklæringer afgivet af den pågældende person og det sprog, han eller hun taler, bl.a. efterprøvet ved hjælp af en officiel test

—	ethvert andet dokument, der kan medvirke til at fastslå den pågældende persons nationalitet.

BILAG 3

Fælles liste over dokumenter, der betragtes som bevis for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af statsborgere fra tredjelande og statsløse personer

(Artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1)

—	ind- eller udrejsestempler eller lignende dokumentation i den pågældende persons rejsedokument eller andet bevis for ind- eller udrejse (f.eks. fotografisk materiale)

—

enhver form for dokumenter, certifikater og regninger (dvs. hotelregninger, hospitals- eller lægeaftaler, adgangskort til offentlige eller private institutioner, billejeaftaler, kreditkortkvitteringer etc.), som tydeligt viser, at den pågældende person har opholdt sig på den stat, begæringen rettes til

—	billetter og/eller passagerlister for befordring med fly, tog, bus eller båd, som viser, at den pågældende person har befundet sig på det anmodede lands territorium, samt personens rejserute

—	oplysninger, der dokumenterer, at den pågældende person har gjort brug af en rejsearrangør/et rejsebureau

—	officielle erklæringer, navnlig erklæringer afgivet af personale ved grænsemyndighederne og andre vidner til den pågældende persons passage af grænsen

—	officielle erklæringer fra den pågældende person i forbindelse med retslige eller administrative procedurer.

BILAG 4

Fælles liste over dokumenter, der betragtes som umiddelbart vidnesbyrd om opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af statsborgere fra tredjelande og statsløse personer

(Artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1)

—	beskrivelse af stedet for og de nærmere omstændigheder ved pågribelsen af den pågældende person efter ankomsten til den anmodende stat, affattet af de relevante myndigheder i denne stat

—	oplysninger om en persons identitet og/eller ophold afgivet af en international organisation

—	beretninger/bekræftelse af oplysninger afgivet af familiemedlemmer, rejsefæller osv.

—	erklæring afgivet af den pågældende person.

BILAG 5

BILAG 6

FÆLLES ERKLÆRING OM FORBINDELSEN TIL DEN FREMTIDIGE STABILISERINGS- OG ASSOCIERINGSAFTALE

Parterne tager ad notam, at forhandlingerne om indgåelse af en stabiliserings- og associeringsaftale mellem Albanien på den ene side og Fællesskabet og dets medlemsstater på den anden side, som også kommer til at omfatte bestemmelser vedrørende forebyggelse af og kontrol med ulovlig indvandring og tilbagetagelse, indledtes den 31. januar 2003. Parterne er derfor enige om, at der i fuldt omfang skal tages hensyn til denne aftale i de relevante afsnit af stabiliserings- og associeringsaftalen.

FÆLLESERKLÆRING VEDRØRENDE ARTIKEL 3

Parterne tager ad notam, at tilbagetagelsesforpligtelsen i forbindelse med statsborgere fra tredjelande og statsløse personer, der er i besiddelse af et gyldigt visum udstedt af Albanien (artikel 3, stk. 1, litra a), i aftalen) kun finder anvendelse, hvis det pågældende visum er blevet anvendt i forbindelse med indrejse på albansk territorium.

FÆLLESERKLÆRING VEDRØRENDE ARTIKEL 18

Møder i Det Blandede Tilbagetagelsesudvalg skal om muligt afholdes parallelt med møder i det relevante underudvalg, der nedsættes i medfør af den fremtidige stabiliserings- og associeringsaftale.

Udvalget holder det pågældende underudvalg underrettet om sit arbejde.

Det Blandede Tilbagetagelsesudvalgs forretningsorden skal være kompatibel med forretningsordenen for det pågældende underudvalg.

FÆLLESERKLÆRING VEDRØRENDE DANMARK

De kontraherende parter tager ad notam, at denne aftale ikke finder anvendelse på Kongeriget Danmarks territorium eller på landets statsborgere. På denne baggrund vil det være hensigtsmæssigt, at Albanien og Danmark indgår en tilbagetagelsesaftale med samme indhold som denne aftale.

FÆLLESERKLÆRING VEDRØRENDE ISLAND OG NORGE

De kontraherende parter tager de tætte forbindelser mellem Det Europæiske Fællesskab og Island og Norge, navnlig i henhold til aftalen af 18. maj 1999 vedrørende disse landes associering i gennemførelsen, anvendelsen og videreudviklingen af Schengen-reglerne, ad notam. På denne baggrund vil det være hensigtsmæssigt, at Albanien indgår en tilbagetagelsesaftale med Island og Norge med samme indhold som denne aftale.

AFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Socialistiske Republik Sri Lanka om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt »Fællesskabet«,

og

DEN DEMOKRATISKE SOCIALISTISKE REPUBLIK SRI LANKA, i det følgende benævnt »Sri Lanka«

i det følgende benævnt »de kontraherende parter«,

SOM ER BESLUTTEDE på at udbygge deres samarbejde med henblik på at bekæmpe ulovlig indvandring mere effektivt,

SOM ER BEKYMREDE over den betydelige stigning i organiserede kriminelle gruppers smugling af indvandrere og dermed forbundne aktiviteter,

SOM ØNSKER via denne aftale og på grundlag af gensidighed at indføre hurtige og effektive procedurer til identifikation og sikker tilbagesendelse under ordnede forhold af personer, som ikke (længere) opfylder betingelserne for indrejse i eller ophold eller bopæl på Sri Lankas eller en af Den Europæiske Unions medlemsstaters område, og at lette sådanne personers transit på en samarbejdsbetonet måde,

SOM UNDERSTREGER, at denne aftale ikke ændrer ved Fællesskabets, Den Europæiske Unions medlemsstaters og Sri Lankas rettigheder, forpligtelser og ansvar i henhold til folkeretten,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at bestemmelserne i denne aftale, som falder ind under anvendelsesområdet for afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, i henhold til den protokol om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ikke finder anvendelse på Kongeriget Danmark,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

a)	»medlemsstat«: enhver af Den Europæiske Unions medlemsstater med undtagelse af Kongeriget Danmark

b)	»statsborger i en medlemsstat«: enhver, der er statsborger i en medlemsstat som fastsat i fællesskabsbestemmelserne

c)	»statsborger i Sri Lanka«: enhver, der har srilankansk statsborgerskab

d)	»tredjelandsstatsborger«: enhver, der er statsborger i et andet land end Sri Lanka eller en af medlemsstaterne

e)

»statsløs person«: enhver, der ikke har noget statsborgerskab. Dette gælder ikke personer, der har fået frataget eller givet afkald på deres statsborgerskab, siden de ankom til Sri Lankas eller en af medlemsstaternes område, medmindre disse personer i det mindste har fået løfte om statsborgerskab i den pågældende stat

f)

»opholdstilladelse«: en tilladelse, uanset hvilken type der er tale om, udstedt af Sri Lanka eller en af medlemsstaterne, som gør det muligt for en person at tage ophold på den udstedende stats område. Dette omfatter ikke midlertidig opholdstilladelse i forbindelse med behandlingen af en asylansøgning eller ansøgning om opholdstilladelse

g)	»visum«: en tilladelse udstedt af eller en afgørelse truffet af Sri Lanka eller en af medlemsstaterne, og som er nødvendig for indrejse i eller transit gennem den pågældende stats område. Dette omfatter ikke et lufthavnstransitvisum.

AFSNIT I

SRI LANKAS TILBAGETAGELSESFORPLIGTELSER

Artikel 2

Tilbagetagelse af egne statsborgere

1.   Sri Lanka tilbagetager på begæring af en medlemsstat, og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte, alle personer, der ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på den begærende medlemsstats område, forudsat at det bevises eller med rimelighed på grundlag af de fremlagte umiddelbare vidnesbyrd kan formodes, at de pågældende personer er srilankanske statsborgere.

2.   På begæring af en medlemsstat udsteder Sri Lanka om fornødent og uden forsinkelse til den person, der skal tilbagesendes, det rejsedokument, der er nødvendigt for vedkommendes tilbagerejse. Dette dokument skal have en gyldighedsperiode på mindst 6 måneder. Hvis den pågældende person af juridiske eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det rejsedokument, der oprindeligt var udstedt, forlænger Sri Lanka rejsedokumentets gyldighedsperiode eller udsteder om nødvendigt straks et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode normalt inden for en periode på 14 og højst 30 kalenderdage. Hvis Sri Lanka ikke inden for en frist på 30 kalenderdage har anerkendt modtagelsen af en medlemsstats anmodning, anses dette som en godkendelse af anvendelsen af det fælles midlertidige rejsedokument for tilbagesendelse, som er knyttet som bilag 7 til denne aftale.

Artikel 3

Tilbagetagelse af tredjelandes statsborgere og statsløse personer

1.   Sri Lanka tilbagetager på begæring af en medlemsstat, og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte, alle personer, der er statsborgere i tredjelande, eller statsløse, og som ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på den begærende medlemsstats område, forudsat at det bevises eller med rimelighed på grundlag af de fremlagte umiddelbare vidnesbyrd kan formodes, at de pågældende personer:

a)	på indrejsetidspunktet havde et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse udstedt af Sri Lanka, eller

b)	direkte fra Sri Lankas område ulovligt er indrejst på en medlemsstats område. En person anses for at ankomme direkte fra Sri Lanka, hvis vedkommende ankommer til en medlemsstat med fly eller skib uden at være indrejst i et andet land undervejs.

2.   Tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis:

a)	tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person kun har været i lufthavnstransit i Colombos internationale lufthavn, eller

b)

den begærende medlemsstat har udstedt visum eller opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person før eller efter, at vedkommende indrejste på den pågældende stats område, medmindre den pågældende person er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse med en længere gyldighedsperiode udstedt af Sri Lanka.

3.   På begæring af en medlemsstat udsteder Sri Lanka om fornødent og uden forsinkelse til den person, der skal tilbagesendes, det rejsedokument, der er nødvendigt for vedkommendes tilbagerejse. Dette dokument skal have en gyldighedsperiode på mindst 6 måneder. Hvis den pågældende person af juridiske eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det rejsedokument, der oprindeligt var udstedt, udsteder Sri Lanka straks, dvs. normalt inden for 14 og højst 30 kalenderdage, et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode. Hvis Sri Lanka ikke inden for en frist på 30 kalenderdage har anerkendt modtagelsen af en medlemsstats anmodning, anses dette som en godkendelse af anvendelsen af det fælles midlertidige rejsedokument for tilbagesendelse, som er knyttet som bilag 7 til denne aftale.

AFSNIT II

FÆLLESSKABETS TILBAGETAGELSESFORPLIGTELSER

Artikel 4

Tilbagetagelse af egne statsborgere

1.   En medlemsstat tilbagetager på begæring af Sri Lanka, og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte, alle personer, der ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på Sri Lankas område, forudsat at det bevises eller med rimelighed på grundlag af de fremlagte umiddelbare vidnesbyrd kan formodes, at de er statsborgere i den pågældende medlemsstat.

2.   På begæring af Sri Lanka udsteder medlemsstaten om fornødent og uden forsinkelse til den person, der skal tilbagesendes, det rejsedokument, der er nødvendigt for vedkommendes tilbagerejse. Dette skal have en gyldighedsperiode på mindst 6 måneder. Hvis den pågældende person af juridiske eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det rejsedokument, der oprindeligt var udstedt, forlænger den pågældende medlemsstat rejsedokumentets gyldighedsperiode eller udsteder om nødvendigt straks et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode, normalt inden for en periode på 14 og højst 30 kalenderdage. Hvis den pågældende medlemsstat ikke inden for en frist på 30 kalenderdage har anerkendt modtagelsen af Sri Lankas anmodning, anses dette som en godkendelse af anvendelsen af det fælles midlertidige rejsedokument for tilbagesendelse, som er knyttet som bilag 7 til denne aftale.

Artikel 5

Tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

1.   En medlemsstat tilbagetager på begæring af Sri Lanka, og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte, alle personer, der er statsborgere i tredjelande, eller statsløse, og som ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på Sri Lankas område, forudsat at det bevises eller med rimelighed på grundlag af de fremlagte umiddelbare vidnesbyrd kan formodes, at de pågældende personer:

a)	på indrejsetidspunktet havde et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse udstedt af den medlemsstat, som begæringen rettes til, eller

b)

direkte fra den medlemsstats område, som begæringen rettes til, ulovligt er indrejst på Sri Lankas område. En person anses for at ankomme direkte fra den medlemsstat, som begæringen rettes til, hvis vedkommende ankommer til Sri Lanka med fly eller skib uden at være indrejst i et andet land undervejs.

2.   Tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis:

a)	tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person kun har været i lufthavnstransit i en international lufthavn i den medlemsstat, begæringen rettes til, eller

b)

Sri Lanka har udstedt visum eller opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person før eller efter, at vedkommende indrejste på Sri Lankas område, medmindre den pågældende person er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse med en længere gyldighedsperiode udstedt af den medlemsstat, begæringen rettes til.

3.   Hvis to eller flere medlemsstater har udstedt visa eller opholdstilladelser, påhviler tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 den medlemsstat, der har udstedt det dokument, der har den længste gyldighedsperiode, eller, hvis et eller flere af de udstedte dokumenter allerede er udløbet, det dokument, der stadig er gyldigt. Hvis samtlige dokumenter allerede er udløbet, gælder tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 for den medlemsstat, der har udstedt det dokument, der er udløbet sidst.

4.   På begæring af Sri Lanka udsteder medlemsstaten om fornødent og hurtigst muligt til den person, der skal tilbagesendes, det rejsedokument, der er nødvendigt for vedkommendes tilbagerejse. Dette skal have en gyldighedsperiode på mindst 6 måneder. Hvis den pågældende person af juridiske eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det rejsedokument, der oprindeligt var udstedt, udsteder den pågældende medlemsstat straks, dvs. normalt inden for 14 og højst 30 kalenderdage, et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode. Hvis den pågældende medlemsstat ikke inden for en frist på 30 kalenderdage har anerkendt modtagelsen af Sri Lankas anmodning, anses dette som en godkendelse af anvendelsen af det fælles midlertidige rejsedokument for tilbagesendelse, som er knyttet som bilag 7 til denne aftale.

AFSNIT III

TILBAGETAGELSESPROCEDURE

Artikel 6

Princip

1.   Det er en forudsætning for at kunne overføre en person, der skal tilbagetages på grundlag af en af forpligtelserne i artikel 2 til 5, at der forelægges en tilbagetagelsesbegæring for myndighederne hos den stat, som begæringen rettes til, jf. stk. 2.

2.   Tilbagetagelsesbegæringen kan erstattes med en skriftlig meddelelse til den kontraherende part, som begæringen rettes til, inden for en rimelig frist inden den pågældende persons tilbagerejse, forudsat at:

a)	den person, der skal tilbagesendes, er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument og om fornødent et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse udstedt af den stat, som begæringen rettes til, og

b)	den person, der skal tilbagetages, er villig til at vende tilbage til den stat, som begæringen rettes til.

Artikel 7

Tilbagetagelsesbegæring

1.   Så vidt muligt skal tilbagetagelsesbegæringen indeholde følgende:

a)

relevante oplysninger om den person, der skal tilbagesendes (f.eks. for- og efternavn, pigenavn, tidligere navne, øgenavne og pseudonymer, fødselsdato- og -sted, køn, udseende, faders og moders navn, nuværende og eventuel tidligere nationalitet(er), sprog, civilstand, navne på ægtefælle, børn og andre nærmeste pårørende, seneste opholdssted, pas- eller identitetskortnummer, kørekort og de undervisningsinstitutioner, den pågældende har været indskrevet ved)

b)	angivelse af, på hvilken måde der føres bevis for eller umiddelbart vidnesbyrd om den pågældende persons nationalitet, transit og ulovlige indrejse og ophold.

2.   Så vidt muligt bør tilbagetagelsesbegæringen også indeholde følgende:

a)	en erklæring om, at den person, der skal overføres, eventuelt kan behøve hjælp eller pleje, forudsat at den pågældende person udtrykkeligt har givet sit samtykke

b)	enhver anden beskyttelses- eller sikkerhedsforanstaltning, der kan være nødvendig i det enkelte tilfælde.

3.   En fælles formular, der skal benyttes i forbindelse med tilbagetagelsesbegæringer, er knyttet som bilag 5 til denne aftale.

Artikel 8

Vidnesbyrd om statsborgerskab

1.   Bevis for statsborgerskab i henhold til artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, kan navnlig fremlægges i form af de i bilag 1 til denne aftale anførte dokumenter, også selv om deres gyldighedsperiode er udløbet. Hvis sådanne dokumenter fremlægges, skal både medlemsstaterne og Sri Lanka anerkende den pågældendes nationalitet uden yderligere efterforskning. Bevis for statsborgerskab kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter.

2.   Umiddelbart vidnesbyrd om statsborgerskab i henhold til artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, kan navnlig fremlægges i form af de i bilag 2 til denne aftale anførte dokumenter, også selv om deres gyldighedsperiode er udløbet. Umiddelbart vidnesbyrd om statsborgerskab kan ikke tilvejebringes ved hjælp af falske dokumenter.

3.   Undtagen i tilfælde, hvor der foreligger autentiske dokumenter, som anført i bilag 1, kan Sri Lankas eller den berørte medlemsstats kompetente diplomatiske repræsentation, hvis det skønnes nødvendigt og på anmodning, inden for en rimelig tidsfrist afhøre den person, der skal tilbagesendes, med henblik på at fastslå vedkommendes statsborgerskab.

Artikel 9

Bevismateriale i forbindelse med tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

1.   Bevis for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer i henhold til artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, kan navnlig fremlægges i form af det i bilag 3 til denne aftale anførte bevismateriale. Det kan ikke tilvejebringes ved hjælp af falske dokumenter. Ethvert sådant bevis skal gensidigt anerkendes af de kontraherende parter uden yderligere efterforskning.

2.   Umiddelbart vidnesbyrd om opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer i henhold til artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, kan navnlig fremlægges i form af det i bilag 4 til denne aftale anførte bevismateriale. Det kan ikke tilvejebringes ved hjælp af falske dokumenter. Hvis der fremlægges et sådant umiddelbart vidnesbyrd, skal medlemsstaterne og Sri Lanka anse betingelserne for opfyldt, medmindre de kan fremlægge bevis for, at det modsatte er tilfældet. I tvivlstilfælde hører de kontraherende parter hinanden med henblik på inden for en rimelig frist at afhøre den person, der skal tilbagesendes.

3.   Ulovlig indrejse eller bopæl eller ulovligt ophold dokumenteres ved hjælp af den pågældende persons rejsedokumenter, hvis det krævede visum eller en anden tilladelse til ophold på den begærende stats område mangler. En erklæring fra den begærende stat om, at det findes godtgjort, at den pågældende person ikke er i besiddelse af de fornødne rejsedokumenter, visum eller opholdstilladelse, skal ligeledes udgøre et umiddelbart vidnesbyrd om den ulovlige indrejse eller bopæl eller det ulovlige ophold.

Artikel 10

Frister

1.   Tilbagetagelsesbegæringen skal forelægges den kompetente myndighed i den stat, begæringen rettes til, højst ét år efter, at den begærende stats kompetente myndigheder har fået kendskab til, at en statsborger fra et tredjeland eller en statsløs person ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse, ophold eller bopæl. Hvis der foreligger faktuelle eller juridiske hindringer for, at begæringen kan fremlægges i tide, skal fristen på begæring forlænges, men kun så længe hindringerne består.

2.   Der skal svares på en anmodning om tilbagetagelse uden urimelig forsinkelse, dvs. normalt inden for 15 og højst 30 kalenderdage. Der skal fremlægges begrundelse for en afvisning af en tilbagetagelsesbegæring. Denne frist begynder på datoen for modtagelsen af tilbagetagelsesbegæringen. Hvis der ved udløbet af denne frist ikke er afsendt et svar, anses tilbagesendelsen for godkendt.

3.   Efter at samtykke er givet, eller eventuelt hvis der ikke var afsendt et svar inden for fristen på 30 kalenderdage, overføres den pågældende person uden urimelig forsinkelse og senest inden for tre måneder. På begæring kan denne frist forlænges med den tid, det tager at fjerne juridiske eller praktiske hindringer.

Artikel 11

Tilbagesendelsesbestemmelser og befordringsmetoder

1.   Før en person tilbagesendes, træffer de kompetente myndigheder i Sri Lanka og den berørte medlemsstat på forhånd skriftlige forberedelser vedrørende tilbagesendelsesdatoen, indrejsestedet, eventuel ledsagelse og anden information, der er relevant for tilbagesendelsen.

2.   Alle former for luft-, land- og søtransport er tilladt. Tilbagesendelse ad luftvejen er ikke begrænset til brug af de kontraherende parters nationale luftfartsselskaber og kan finde sted ved anvendelse af såvel rutefly som charterfly. Ledsagede tilbagesendelser er ikke begrænset til bemyndigede personer fra den begærende stat, forudsat at der er tale om bemyndigede personer fra Sri Lanka eller en af medlemsstaterne. Sri Lanka og den berørte medlemsstat skal gennemføre forudgående gensidige høringer angående de nærmere omstændigheder ved tilbagesendelsen, når der benyttes charterflyvninger.

AFSNIT IV

TRANSITOPERATIONER

Artikel 12

Principper

1.   Medlemsstaterne og Sri Lanka bør begrænse transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer til tilfælde, hvor sådanne personer ikke kan tilbagesendes direkte til bestemmelsesstedet.

2.   Sri Lanka tillader transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, hvis en medlemsstat anmoder herom, og en medlemsstat tillader transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, hvis Sri Lanka anmoder herom, forudsat at den videre rejse gennem eventuelle andre transitlande og tilbagetagelsen fra bestemmelsesstatens side er sikret.

3.   Transit kan afvises af Sri Lanka eller en medlemsstat, hvis:

a)	tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person risikerer forfølgelse, kan gøres til genstand for strafferetslig forfølgning eller sanktioner i et andet transitland eller i bestemmelsesstaten eller kan trues af strafferetslig forfølgning på den stats område, som begæringen rettes til, eller

b)	det kan begrundes med hensynet til den offentlige sundhed, den nationale sikkerhed, den offentlige orden eller andre nationale interesser i den stat, begæringen rettes til.

4.   Sri Lanka eller en medlemsstat kan tilbagekalde enhver udstedt tilladelse, hvis der efterfølgende opstår eller fremdrages forhold omhandlet i stk. 3, som lægger hindringer i vejen for transitoperationen, eller hvis den videre rejse i mulige transitlande eller tilbagetagelsen fra bestemmelsesstatens side ikke længere er sikret.

Artikel 13

Transitproceduren

1.   Der skal skriftligt forelægges de kompetente myndigheder en transitbegæring, som skal indeholde følgende informationer:

a)	transittype (over land eller ad luft- eller søvejen), andre mulige transitlande og planlagt endeligt bestemmelsessted

b)	relevante oplysninger om den pågældende person (f.eks. fornavn, efternavn, pigenavn, øgenavne og pseudonymer, fødselsdato og — om muligt — fødested, statsborgerskab, sprog samt rejsedokumentets art og nummer)

c)	planlagt indrejsested, tidspunkt for tilbagesendelsen og angivelse af, om der er tale om ledsaget tilbagesendelse

d)	en erklæring om, at betingelserne i artikel 12, stk. 2, efter den begærende stats opfattelse er opfyldt, og at der ikke er kendskab til nogen begrundelse for en afvisning i henhold til artikel 12, stk. 3.

En fælles formular for transitbegæring er knyttet som bilag 6 til denne aftale.

2.   Den stat, som begæringen rettes til, skal inden for en rimelig frist skriftligt underrette den begærende stat om, at der er givet tilladelse til indrejse, samt bekræfte indrejsested og-tidspunkt eller i modsat fald underrette den begærende stat om afvisningen af indrejsetilladelsen og begrundelsen for en sådan afvisning.

3.   Hvis den pågældende transit er led i en tilbagesendelse, der foregår ad luftvejen, fritages den person, som tilbagesendes, og den eventuelle ledsager for at ansøge om lufthavnstransitvisum.

4.   De kompetente myndigheder i den stat, begæringen rettes til, skal i forbindelse med gensidige høringer være behjælpelige ved den pågældende transit, navnlig ved opsyn med de pågældende personer og tilrådighedsstillelse af passende faciliteter i dette øjemed.

AFSNIT V

OMKOSTNINGER

Artikel 14

Befordrings- og transitomkostninger

Uden at de kompetente myndigheders ret til i tilknytning til tilbagetagelsen at sikre sig tilbagebetaling af omkostninger fra den person, der skal tilbagetages, eller fra tredjeparter herved anfægtes, bæres alle befordringsomkostninger i tilknytning til tilbagetagelse og transit i henhold til denne aftale indtil grænsen til den endelige bestemmelsesstat af den begærende stat.

AFSNIT VI

DATABESKYTTELSE OG NEUTRALITETSKLAUSUL

Artikel 15

Databeskyttelse

Videregivelse af personlige data finder kun sted, hvis det er nødvendigt for, at enten Sri Lanka eller en medlemsstat kan følge aftaleforskrifterne. Bearbejdningen og behandlingen af personlige data i det enkelte tilfælde er omfattet af Sri Lankas nationale lovgivning og, dersom kontrolenheden er en medlemsstats kompetente myndighed, af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31) og den pågældende medlemsstats nationale lovgivning vedtaget i henhold til dette direktiv. Desuden finder følgende principper anvendelse:

a)	personlige data skal behandles på en fair og lovformelig måde

b)	de personlige data skal indsamles med den specifikke, udtrykkelige og legitime målsætning at gennemføre denne aftale og må ikke bearbejdes yderligere af den meddelende myndighed eller modtageren på en måde, der er uforenelig med denne målsætning

c)

omfanget og indholdet af de personlige data skal være tilpasset omstændighederne og være relevante og ikke for vidtgående i forhold til det formål, hvortil de indsamles og/eller bearbejdes yderligere. Det skal understreges, at personlige data kun må vedrøre følgende: — personlige oplysninger, der skal fremsendes i forbindelse med tilbagesendelsen (f.eks. efternavne, fornavne, tidligere navne, øgenavne og pseudonymer, køn, faders og moders navn, fødselsdato- og -sted, nuværende og tidligere nationalitet, seneste opholdssted, de undervisningsinstitutioner, den pågældende har været indskrevet ved, civilstand, ægtefælles, børns og andre nærmeste pårørendes navne) — pas, identitetskort eller kørekort (nummer, gyldighedsperiode, udstedelsesdato, udstedende myndighed, udstedelsessted) — ruten og opholdssteder på denne — andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af den person, som skal tilbagesendes, eller til undersøgelse af tilbagetagelseskravene i henhold til denne aftale

d)	de personlige data skal være nøjagtige og, om nødvendigt, være ført ajour

e)	de personlige data skal opbevares på en måde, der muliggør identifikation af den person, de beskriver, i en periode, som ikke må strække sig ud over, hvad der er nødvendigt af hensyn til formålet med indsamlingen og den videre bearbejdning af dataene

f)

såvel den meddelende myndighed som modtageren træffer alle rimelige foranstaltninger til at sikre berigtigelse, sletning eller spærring af personlige data, dersom behandlingen ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel, navnlig i tilfælde hvor brugen af de pågældende data ikke er berettiget, eller de ikke er relevante eller nøjagtige, eller fordi de er for vidtgående i forhold til, hvad der er nødvendigt for sagsbehandlingen. Dette omfatter også fremsendelse til den anden part af enhver berigtigelse, sletning eller spærring af data

g)	på begæring underretter modtageren den meddelende myndighed om brugen af de fremsendte data og om de resultater, der er opnået ved behandlingen af dem

h)	de personlige data må kun fremsendes til de kompetente myndigheder. Fremsendelse til andre organer kræver den meddelende myndigheds forudgående samtykke

i)	de meddelende og de modtagende myndigheder er forpligtet til at udarbejde en skriftlig oversigt over fremsendelsen og modtagelsen af personlige data.

Artikel 16

Neutralitetsklausul

1.   Denne aftale ændrer ikke ved Fællesskabets, medlemsstaternes og Sri Lankas rettigheder, forpligtelser og ansvar i henhold til international lov, navnlig ikke internationale konventioner og aftaler, som parterne har undertegnet.

2.   Intet i denne aftale forhindrer, at en person kan vende tilbage under andre formelle eller uformelle ordninger.

AFSNIT VII

GENNEMFØRELSE OG ANVENDELSE

Artikel 17

Det blandede tilbagesendelsesudvalg

1.   De kontraherende parter yder hinanden bistand i forbindelse med anvendelsen og fortolkningen af denne aftale. I dette øjemed nedsætter de et blandet tilbagesendelsesudvalg (herefter benævnt »det blandede udvalg«), der navnlig får til opgave:

a)	at overvåge anvendelsen af denne aftale

b)	at træffe afgørelse om gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendige af hensyn til den ensartede gennemførelse af denne aftale

c)	at sørge for jævnlig udveksling af oplysninger vedrørende de gennemførelsesprotokoller, der udarbejdes af de enkelte medlemsstater og Sri Lanka i henhold til artikel 18

d)	at træffe beslutning om gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at sikre, at hjemsendelserne sker under ordnede forhold

e)	at træffe beslutning om at foretage ændringer i bilagene til denne aftale

f)	at anbefale ændringer i denne aftale.

2.   Det blandede udvalgs afgørelser er bindende for parterne.

3.   Det blandede udvalg sammensættes af repræsentanter for Fællesskabet og Sri Lanka. Fællesskabet repræsenteres af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bistået af eksperter fra medlemsstaterne.

4.   Det blandede udvalg træder sammen, når der er behov herfor, på begæring af en af de kontraherende parter.

5.   Det blandede udvalg fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 18

Gennemførelsesprotokoller

1.   Sri Lanka og en medlemsstat kan udarbejde gennemførelsesprotokoller, der skal indeholde bestemmelser om:

a)	udpegelse af kompetente myndigheder, indrejsesteder og udveksling af kontaktsteder

b)	betingelserne i forbindelse med ledsaget tilbagesendelse, herunder transit for tredjelandsstatsborgere og statsløse personer under ledsagelse

c)	yderligere hjælpemidler og dokumenter end dem, der er anført i bilag 1 til 4 til denne aftale.

2.   De i stk. 1 omhandlede gennemførelsesprotokoller træder først i kraft, efter at der er givet notifikation herom til det blandede tilbagesendelsesudvalg (artikel 17).

3.   Sri Lanka accepterer at anvende alle bestemmelser i en gennemførelsesprotokol, som er udarbejdet i samarbejde med én medlemsstat, i sine relationer med enhver anden medlemsstat, hvis denne indgiver begæring herom.

Artikel 19

Forbindelse mellem bestemmelser i denne aftale og bestemmelser i bilaterale tilbagesendelsesaftaler og -ordninger med medlemsstater

Bestemmelserne i denne aftale går forud for bestemmelserne i enhver bilateral aftale eller ordning vedrørende tilbagetagelse af personer bosiddende uden tilladelse, som er eller måtte blive indgået mellem de enkelte medlemsstater og Sri Lanka i henhold til artikel 18, for så vidt bestemmelserne i den bilaterale aftale er uforenelige med bestemmelserne i denne aftale.

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 20

Aftalens geografiske anvendelsesområde

1.   Denne aftale gælder for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse, og for Sri Lankas område, jf. dog stk. 2.

2.   Denne aftale gælder ikke for Kongeriget Danmarks område.

Artikel 21

Ikrafttræden, varighed og opsigelse

1.   Denne aftale ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med deres egne procedurer.

2.   Denne aftale træder i kraft på den første dag i den anden måned efter den dato, på hvilken de kontraherende parter giver hinanden notifikation om, at de i stk. 1 omhandlede procedurer er afsluttet.

3.   Denne aftale indgås på ubestemt tid.

4.   Hver kontraherende part kan opsige denne aftale ved officiel notifikation herom til den anden kontraherende part. Denne aftale ophører med at være i kraft seks måneder efter datoen for denne notifikation.

Artikel 22

Bilag

Bilag 1 til 7 udgør en integrerende del af denne aftale.

BILAG 1

Fælles liste over dokumenter, hvis fremlæggelse anses for bevis på statsborgerskab

(Artikel 2, stk. 1, artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1)

—	Gyldige eller udløbne pas af enhver art (nationale pas, diplomatpas, tjenestepas og eventuelt kollektive pas og erstatningspas inkl. børnepas) udstedt af medlemsstaternes eller Sri Lankas offentlige myndigheder

—	identitetskort af enhver art (herunder midlertidige og foreløbige) udstedt af medlemsstaternes eller Sri Lankas offentlige myndigheder

—	statsborgerskabsbevis og andre officielle dokumenter, der omtaler eller angiver statsborgerskab

—	tjenestebøger og militære identitetskort

—	søfartsbøger og tjenestekort for skippere.

BILAG 2

Fælles liste over dokumenter, hvis fremlæggelse anses for umiddelbart vidnesbyrd om statsborgerskab

(Artikel 2, stk. 1, artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1)

—	Fotokopier (1) af dokumenter, der er anført i bilag 1 til denne aftale

—	fotokopier (1) af statsborgerskabsbevis og andre officielle dokumenter, der omtaler eller angiver statsborgerskab

—	kørekort eller fotokopier (1) heraf

—	fødselsattester eller kopier (1) heraf

—	enhver anden form for officielt dokument, som den stat, begæringen rettes til, har udstedt

—	identitetskort fra virksomheder eller fotokopier (1) heraf

—	vidneforklaringer

—	erklæringer fra den pågældende person og det sprog, vedkommende taler.

---

(1)  I forbindelse med dette bilag skal udtrykket »fotokopier« forstås som officielle fotokopier fra myndighederne i Sri Lanka eller medlemsstaterne.

BILAG 3

Fælles liste over dokumenter, der anses for bevis for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af statsborgere fra tredjelande og statsløse personer

(Artikel 3, stk. 1, artikel 5, stk. 1)

—	Ind- eller udrejsestempler eller lignende dokumentation i den pågældende persons rejsedokument eller andet bevis for ind- eller udrejse (f.eks. fotografisk materiale)

—	dokumenter af officiel karakter, såsom indlæggelses- og udskrivelsesattester fra hospitaler, som tydeligt viser, at den pågældende person har befundet sig i det land, som begæringen rettes til

—	billetter og/eller passagerlister for befordring ad luft- eller søvejen, som viser, at den pågældende person har befundet sig i det land, som begæringen rettes til

—	oplysninger, der dokumenterer, at den pågældende person har benyttet sig af en rejsearrangørs eller et rejsebureaus tjenesteydelser

—	officielle erklæringer, navnlig erklæringer afgivet af personale ved grænsemyndighederne og andre vidner til den pågældende persons indrejse

—	officielle erklæringer fra den pågældende person i forbindelse med retslige eller administrative procedurer.

BILAG 4

Fælles liste over dokumenter, der anses for umiddelbart vidnesbyrd om opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af statsborgere fra tredjelande og statsløse personer

(Artikel 3, stk. 1, artikel 5, stk. 1)

—	Beskrivelse af stedet for og de nærmere omstændigheder ved pågribelsen af den pågældende person efter ankomsten til den begærende stat, affattet af de relevante myndigheder i denne stat

—	oplysninger om en persons identitet og/eller ophold afgivet af en international organisation

—	beretninger/bekræftelse af oplysninger afgivet af familiemedlemmer

—	dokumenter af uofficiel art, såsom hotelregninger, billejekontrakter og kreditkortkvitteringer, hvoraf den pågældendes navn, pasnummer eller andre identificerbare træk tydeligt fremgår.

BILAG 5

BILAG 6

BILAG 7

FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 2, STK. 1

Parterne noterer sig, at en srilankansk statsborger i henhold til den srilankanske forfatning og gældende statsborgerskabslove (Citizenship Act Nr. 18 af 1948) ikke kan fratages sit statsborgerskab, medmindre vedkommende opnår statsborgerskab i et andet land. Ligeledes har en srilankansk statsborgers frasigelse af sit statsborgerskab kun retsgyldighed, hvis vedkommende har opnået statsborgerskab i et andet land.

Parterne er enige om i tide at høre hinanden, hvis denne retssituation skulle ændre sig.

FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 3, STK. 1, LITRA b), OG ARTIKEL 5, STK. 1, LITRA b)

Parterne er enige om, at lufthavnstransit i et tredjeland ikke skal betragtes, som om den rejsende er »indrejst i et andet land undervejs«, jf. ovenstående bestemmelser.

FÆLLESERKLÆRING OM DANMARK

De kontraherende parter tager ad notam, at denne aftale ikke gælder for Kongeriget Danmarks område. På denne baggrund anses det for hensigtsmæssigt, at Sri Lanka og Danmark indgår en tilbagetagelsesaftale med samme indhold som denne aftale.

FÆLLESERKLÆRING OM ISLAND OG NORGE

De kontraherende parter tager de tætte forbindelser mellem Det Europæiske Fællesskab og Island og Norge, navnlig i henhold til aftalen af 18. maj 1999 vedrørende disse landes associering i gennemførelsen, anvendelsen og videreudviklingen af Schengen-reglerne, ad notam. På denne baggrund anses det for hensigtsmæssigt, at Sri Lanka og Island og Norge indgår en tilbagetagelsesaftale med samme indhold som denne aftale.

FÆLLESERKLÆRING OM AT LETTE SAMARBEJDET OM LOVHÅNDHÆVELSEN

Fællesskabets og Sri Lankas delegationer forpligter sig til en fælles indsats i kampen mod ulovlig indvandring. De er enige om, at effektive samarbejdsforanstaltninger er nødvendige for at løse problemet med ulovlig indvandring fra Sri Lanka på en helhedsorienteret måde.

Endvidere erkender begge parter behovet for at træffe foranstaltninger mod organiseret kriminalitet, såsom menneskehandel, menneskesmugling og finansiering af terroristaktiviteter, som i stigende grad giver anledning til bekymring.

Fællesskabet vil derfor i overensstemmelse med alle relevante internationale instrumenter, herunder Palermo-protokollerne om bekæmpelse af menneskehandel og menneskesmugling, inden for sine kompetenceområder og i overensstemmelse med den nationale lovgivning opfordre til og fremme samarbejde mellem lovhåndhævelses-, immigrations- og andre relevante myndigheder i medlemsstaterne og de tilsvarende myndigheder i Sri Lanka.