14.4.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 95/1

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 560/2005

af 12. april 2005

om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d’Ivoire

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 60, 301 og 308,

under henvisning til Rådets fælles holdning 2004/852/FUSP af 13. december 2004 om restriktive foranstaltninger over for Côte d’Ivoire (1),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved resolution 1572 (2004) af 15. november 2004 besluttede De Forenede Nationers Sikkerhedsråd i medfør af kapitel VII i De Forenede Nationers pagt, og idet det beklagede fjendtlighedernes genopblussen i Côte d’Ivoire og de gentagne brud på våbenhvileaftalen af 3. maj 2003, at indføre visse restriktive foranstaltninger over for Côte d’Ivoire.

(2)

Fælles holdning 2004/852/FUSP foreskriver gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1572 (2004), herunder indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer tilhørende personer, der af De Forenede Nationers kompetente sanktionskomité er udpeget som værende en trussel mod freden og den nationale forsoningsproces i Côte d'Ivoire, særlig personer, der blokerer for gennemførelsen af Linas-Marcoussis- og Accra III-aftalerne, enhver anden person, der på grundlag af relevante oplysninger er udpeget som ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret i Côte d’Ivoire, enhver anden person, der offentligt ansporer til had og vold, og enhver anden person, der af komitéen er udpeget som havende brudt den våbenembargo, der også er indført ved resolution 1572 (2004).

(3)

Disse foranstaltninger falder ind under traktatens anvendelsesområde, og for at undgå konkurrencefordrejninger er det derfor nødvendigt at vedtage fællesskabslovgivning til implementering af dem, for så vidt angår Fællesskabet. Med henblik på denne forordning forstås ved Fællesskabets område de af medlemsstaternes områder, hvor traktaten finder anvendelse, på de betingelser, der er fastsat i traktaten.

(4)	For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I denne forordning forstås ved:

1)	»sanktionskomité«: den komité, der er nedsat under De Forenede Nationers Sikkerhedsråd i henhold til punkt 14 i Sikkerhedsrådets resolution 1572 (2004)

2)

»pengemidler«: finansielle aktiver og midler af enhver art, herunder blandt andet: a) kontanter, checks, pengefordringer, veksler, anvisninger og andre betalingsinstrumenter b) indeståender i finansielle institutioner eller andre enheder, saldi på konti, tilgodehavender og tilgodehavendebeviser c) børsnoterede og unoterede værdipapirer og gældsinstrumenter, og herunder også aktier og andre ejerandele, værdipapircertifikater, obligationer, warrants, usikrede værdipapirer og derivatkontrakter d) renter, udbytter eller andre indtægter eller værdier hidrørende fra aktiver e) kreditter, modregningsrettigheder, garantier, opfyldelsesgarantier eller andre finansielle forpligtelser f) remburser, konnossementer, løsørepantebreve g) dokumenter, der godtgør en interesse i pengemidler eller økonomiske ressourcer h) enhver anden form for eksportfinansieringsinstrumenter

3)

»indefrysning af pengemidler«: hindring af enhver form for flytning, overførsel, ændring, brug af, adgang til eller håndtering af pengemidler, som ville resultere i ændring af omfang, beløb, anbringelsessted, ejerforhold, besiddelse, art eller formål, eller andre ændringer, som ville gøre det muligt bruge de pågældende midler, herunder porteføljeforvaltning

4)	»økonomiske ressourcer«: aktiver af enhver art, både materielle og immaterielle, og såvel løsøre som fast ejendom, som ikke er pengemidler, men som kan benyttes til at opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser

5)	»indefrysning af økonomiske ressourcer«: hindring af, at sådanne aktiver på nogen måde anvendes til at opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser, herunder også ved salg, leje eller pantsætning.

Artikel 2

1.   Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som ejes eller kontrolleres direkte eller indirekte af de fysiske eller juridiske personer eller enheder, der er opført i bilag I, indefryses.

2.   Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer eller enheder, der er opført på listen i bilag I.

3.   Bevidst og forsætlig deltagelse i aktiviteter, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at omgå de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger, er forbudt.

Artikel 3

1.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder, som er opført på listen i bilag II, kan uanset artikel 2, og forudsat at de har underrettet sanktionskomitéen om, at de har til hensigt at tillade adgang til sådanne pengemidler og økonomiske ressourcer, og ikke har modtaget en negativ afgørelse fra sanktionskomitéen senest to arbejdsdage efter underretningen, tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller stille visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer er:

a)	nødvendige for at afholde basale udgifter, herunder betaling af fødevarer, leje eller hypotekslån, medicin og lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b)	bestemt alene til betaling af rimelige honorarer og refusion af udgifter i forbindelse med levering af juridiske tjenester

c)	bestemt alene til betaling af afgifter eller gebyrer til rutinemæssig forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer.

2.   Uanset artikel 2 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. listen i bilag II, tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller stille visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed, hvis de har konstateret, at pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er nødvendige til at afholde ekstraordinære udgifter, og forudsat at de har underrettet sanktionskomitéen om deres beslutning, og denne beslutning er godkendt af sanktionskomitéen i henhold til punkt 14, litra e), i Sikkerhedsrådets resolution 1572 (2004).

Artikel 4

Uanset artikel 2 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. bilag II, give tilladelse til frigivelse af indefrosne pengemidler og økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	Pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal være genstand for en retslig, administrativ eller voldgiftsmæssig tilbageholdelsesret, der er fastslået før den 15. november 2004, eller for en dom, en administrativ afgørelse eller en voldgiftskendelse, der er afsagt før nævnte dato.

b)

Pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer må udelukkende anvendes til at indfri fordringer, der er sikret ved en sådan tilbageholdelsesret eller er anerkendt som gyldige ved en sådan dom, afgørelse eller kendelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om rettigheder for personer, der har sådanne fordringer.

c)	Tilbageholdelsesretten, dommen, afgørelsen eller kendelsen kan ikke komme de personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I, til gode.

d)	Anerkendelse af tilbageholdelsesretten eller dommen, afgørelsen eller kendelsen må ikke ske i strid med den pågældende medlemsstats offentlige orden.

e)	De kompetente myndigheder har underrettet sanktionskomitéen om tilbageholdelsesretten eller dommen, afgørelsen eller kendelsen.

Artikel 5

Den relevante kompetente myndighed underretter de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i henhold til artikel 3 eller 4.

Artikel 6

Artikel 2, stk. 2, gælder ikke beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

a)	renter eller anden form for afkast fra disse konti eller

b)	forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor disse konti blev omfattet af denne forordning,

såfremt sådanne renter eller anden form for afkast og betalinger er indefrosne i henhold til artikel 2, stk. 1.

Artikel 7

Artikel 2, stk. 2, er ikke til hinder for, at finansielle institutioner, som modtager midler, der overføres af tredjeparter til en på listen i bilaget opført person eller enheds konto, krediterer indefrosne konti, forudsat at de beløb, der tilføres sådanne konti, også indefryses. De finansielle institutioner skal straks underrette de kompetente myndigheder om sådanne transaktioner.

Artikel 8

1.   Med forbehold af de gældende regler vedrørende indberetning, fortrolighed og tavshedspligt og bestemmelserne i traktatens artikel 284 skal fysiske og juridiske personer, enheder og organer:

a)

øjeblikkeligt levere oplysninger, der kan fremme overholdelsen af denne forordning, herunder oplysninger om konti og beløb, som er indefrosset i medfør af artikel 2, til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, jf. listen i bilag II, hvor de er bosat eller etableret, og direkte eller via disse myndigheder fremsende oplysningerne til Kommissionen

b)	samarbejde med de kompetente myndigheder, jf. listen i bilag II, om efterprøvning af disse oplysninger.

2.   Alle yderligere oplysninger, som Kommissionen modtager direkte, stilles til rådighed for de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.

3.   Alle oplysninger, der afgives eller modtages i medfør af denne artikel, må kun anvendes til det formål, til hvilket de blev afgivet eller modtaget.

Artikel 9

Fysiske og juridiske personer eller enheder, herunder disses ledelse og personale, som implementerer forordningen, og som indefryser pengemidler og økonomiske ressourcer eller afviser at stille pengemidler eller andre økonomiske ressourcer til rådighed i god tro, dvs. i forvisning om, at dette er i overensstemmelse med denne forordning, må ikke på nogen måde drages til ansvar, medmindre det godtgøres, at indefrysningen er sket som følge af forsømmelighed.

Artikel 10

Kommissionen og medlemsstaterne underretter straks hinanden om de foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, og udveksler alle andre relevante oplysninger, som de råder over, og som har relation til denne forordning, navnlig oplysninger om overtrædelser, håndhævelsesproblemer og domme afsagt af de nationale domstole.

Artikel 11

Kommissionen bemyndiges til:

a)	at ændre bilag I på grundlag af afgørelser, der træffes af sanktionskomitéen, og

b)	at ændre bilag II på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.

Artikel 12

Medlemsstaterne fastsætter regler om, hvilke sanktioner der skal gælde ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler straks efter denne forordnings ikrafttræden og om eventuelle efterfølgende ændringer.

Artikel 13

Denne forordning anvendes:

a)	inden for Fællesskabets område, herunder dets luftrum

b)	om bord på fly og skibe, der hører under en medlemsstats jurisdiktion

c)	på enhver person inden for eller uden for Fællesskabets område, som er statsborger i en medlemsstat

d)	på alle juridiske personer, grupper eller enheder, der er oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning

e)	på alle juridiske personer, grupper eller enheder, som opererer inden for Fællesskabet.

Artikel 14

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 368 af 15.12.2004, s. 50.

(2)  Udtalelse af 24.2.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

---

---

---

14.4.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 95/9

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 561/2005

af 13. april 2005

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)	Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 14. april 2005.

---

(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1947/2002 (EFT L 299 af 1.11.2002, s. 17).

---

---

14.4.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 95/11

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 562/2005

af 5. april 2005

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår meddelelser, der udveksles mellem medlemsstaterne og Kommissionen om mælk og mejeriprodukter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 40, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1498/1999 af 8. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 for så vidt angår meddelelser, der udveksles mellem medlemsstaterne og Kommissionen om mælk og mejeriprodukter (2) er gentagne gange blevet ændret væsentligt. Forordning (EF) nr. 1255/1999 og alle forordningerne med gennemførelsesbestemmelser hertil har indført en række ændringer. Af klarhedshensyn bør forordning (EF) nr. 1498/1999 derfor ophæves og erstattes af en ny forordning.

(2)

For at kunne vurdere produktions- og markedssituationen for mælk og mejeriprodukter er det nødvendigt, at der regelmæssigt gives oplysninger om, hvordan interventionsforanstaltningerne som fastsat ved forordning (EF) nr. 1255/1999 fungerer, navnlig oplysninger om udviklingen i lagerbeholdningerne af de pågældende produkter hos interventionsorganerne eller på private lagre.

(3)	Støtten for skummetmælkspulver forarbejdet til kasein og restitutionerne kan kun fastsættes på grundlag af oplysninger om prisudviklingen både på det indre marked og i international handel.

(4)	For nøje og regelmæssigt at kunne observere handelsstrømmene, som gør det muligt at vurdere, hvilken virkning restitutionerne har, er det nødvendigt med oplysninger om eksporten af de produkter, som der er fastsat restitutioner for, navnlig for så vidt angår de mængder, der er solgt ved licitation.

(5)

Af hensyn til iværksættelsen af landbrugsaftalen indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden (herefter benævnt »landbrugsaftalen«), som blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF (3), er det, for at sikre at forpligtelserne i aftalen overholdes, nødvendigt med en lang række detaljerede oplysninger om import og eksport, navnlig om licensansøgninger og -udnyttelse. For at kunne udnytte de nævnte forpligtelser bedst muligt er det en forudsætning, at der hurtigt gives oplysninger om udviklingen i eksporten. Ifølge samme aftale gælder begrænsningerne for subventioneret eksport ikke for eksport af produkter, der er bestemt til fødevarehjælp. Det bør derfor fastsættes, at det i meddelelserne om eksportlicensansøgninger skal anføres, hvilke licensansøgninger der er ansøgt om med henblik på fødevarehjælpsleverancer.

(6)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 174/1999 af 26. januar 1999 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 for så vidt angår anvendelsen af eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter (4) fastsættes der særlige bestemmelser for eksport af visse mejeriprodukter til Canada, USA og Den Dominikanske Republik. Det bør fastsættes, at der skal fremsendes oplysninger.

(7)	Ved forordning (EF) nr. 174/1999 fastsættes der en særlig ordning for ydelse af restitutioner for bestanddele med oprindelse i EF med hensyn til smelteost, der er fremstillet i henhold til proceduren for aktiv forædling. Det bør fastsættes, at der skal fremsendes oplysninger herom.

(8)	I artikel 5 i forordning (EF) nr. 174/1999 fastsættes det, at gyldigheden af en eksportlicens i visse tilfælde kan udvides til også at omfatte en anden produktkode end koden i eksportlicensens rubrik 16. Det bør fastsættes, at der skal fremsendes oplysninger herom.

(9)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2535/2001 af 14. december 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår importordningen for mælk og mejeriprodukter og åbning af toldkontingenter (5) fastsættes det, at visse importkontingenter forvaltes ved, at myndighederne i tredjelandene udsteder IMA 1-certifikater. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvor store mængder produkter der er udstedt importlicenser for på grundlag af IMA 1-certifikater. Erfaringerne viser, at disse meddelelser ikke altid gør det muligt nøjagtigt at følge med i, hvordan den pågældende import forløber i de enkelte etaper. Derfor bør det fastsættes, at der skal fremsendes yderligere oplysninger.

(10)	De senere års erfaringer med at behandle de oplysninger, som Kommissionen har modtaget, har vist, at de undertiden fremsendes meget hyppigt. Nogle af oplysningerne bør derfor fremsendes mindre hyppigt.

(11)	Det er vigtigt at kunne sammenligne prisnoteringerne for produkterne, navnlig med henblik på beregningen af restitutioner og støttebeløb. Det er også nødvendigt at vide, hvor sandsynlige disse prisnoteringer er, ved at veje dataene.

(12)	Kommunikationsmidlerne har udviklet sig betydeligt de seneste år. Der bør derfor tages hensyn til, at udviklingen har gjort kommunikationen hurtigere og mere effektiv og sikker.

(13)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

LAGRE OG INTERVENTIONSFORANSTALTNINGER

Artikel 1

1.   For så vidt angår interventionsforanstaltninger efter artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 giver medlemsstaterne senest den 10. i hver måned Kommissionen meddelelse om følgende for den foregående måned:

a)	de smørmængder, der er oplagret ved udgangen af den pågældende måned, og de smørmængder, der er indlagret og udlagret i den pågældende måned, efter modellen som vist i bilag I, del A, til nærværende forordning

b)	fordelingen af de smørmængder, der er udlagret i den pågældende måned, på de relevante forordninger, efter modellen som vist i bilag I, del B, til nærværende forordning

c)	klassificering efter alder af de smørmængder, der er oplagret ved udgangen af den pågældende måned, efter modellen som vist i bilag I, del C, til nærværende forordning.

2.   For så vidt angår interventionsforanstaltninger efter artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1255/1999 giver medlemsstaterne senest den 10. i hver måned efter modellen som vist i bilag II til nærværende forordning Kommissionen meddelelse om følgende for den foregående måned:

a)	de smørmængder og de mængder fløde omregnet til smørækvivalenter, som indlagres eller udlagres i den pågældende måned

b)	den samlede smørmængde og den samlede mængde fløde omregnet til smørækvivalenter, der er oplagret ved udgangen af den pågældende måned.

Artikel 2

For så vidt angår interventionsforanstaltninger efter artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 giver medlemsstaterne senest den 10. i hver måned Kommissionen meddelelse om følgende for den foregående måned:

a)	de mængder skummetmælkspulver, der er oplagret ved udgangen af den pågældende måned, og de mængder, der er indlagret og udlagret i samme måned, efter modellen som vist i bilag III, del A, til nærværende forordning

b)	fordelingen af de mængder skummetmælkspulver, der er udlagret i den pågældende måned, efter modellen som vist i bilag III, del B, til nærværende forordning

c)	klassificering efter alder af de mængder skummetmælkspulver, der er oplagret ved udgangen af den pågældende måned, efter modellen som vist i bilag III, del C, til nærværende forordning.

Artikel 3

For så vidt angår interventionsforanstaltninger efter artikel 8 og 9 i forordning (EF) nr. 1255/1999 giver medlemsstaterne efter modellen som vist i bilag IV til nærværende forordning senest den 10. i hver måned for den foregående måned Kommissionen meddelelse om følgende:

a)	de ostemængder, der er indlagret og udlagret i den pågældende måned, opdelt efter ostekategorier

b)	de ostemængder, der er oplagret ved udgangen af den pågældende måned, opdelt efter ostekategorier.

Artikel 4

I dette kapitel gælder følgende definitioner:

a)	»indlagrede mængder«: de mængder, der faktisk er blevet indlagret og eventuelt overtaget af interventionsorganet

b)	»udlagrede mængder«: de mængder, der er blevet udlagret, eller, hvis køberen overtager de pågældende produkter inden udlagringen, de overtagne mængder.

KAPITEL II

FORANSTALTNINGER VEDRØRENDE STØTTE TIL SKUMMETMÆLK OG SKUMMETMÆLKSPULVER

Artikel 5

1.   For så vidt angår støtte efter artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 for skummetmælk anvendt til foder giver medlemsstaterne efter modellen som vist i bilag V til nærværende forordning senest den 20. i hver måned for den foregående måned Kommissionen meddelelse om følgende:

a)	de mængder skummetmælk, der er anvendt til fremstilling af foderblandinger, og som der er ansøgt om støtte for i den pågældende måned

b)	de mængder denatureret skummetmælkspulver, som der er ansøgt om støtte for i den pågældende måned

c)	de mængder skummetmælkspulver, der er anvendt til fremstilling af foderblandinger, og som der er ansøgt om støtte for i den pågældende måned.

2.   For så vidt angår støtte efter artikel 12 i forordning (EF) nr. 1255/1999 for skummetmælk, der er forarbejdet til kasein, giver medlemsstaterne efter modellen som vist i bilag V til nærværende forordning senest den 20. i hver måned for den foregående måned Kommissionen meddelelse om de mængder skummetmælk, som der er ansøgt om støtte for i den foregående måned. Disse mængder opdeles efter kasein- eller kaseinatproduktionens kvalitet.

KAPITEL III

PRISER

Artikel 6

1.   Medlemsstaterne meddeler hver onsdag inden kl. 11.00 (belgisk tid) Kommissionen priserne ab fabrik på deres område for produkterne i bilag VI. Medlemsstaterne meddeler de priser, som de erhvervsdrivende har rapporteret for mejeriprodukter, undtagen ost, når den nationale produktion udgør mindst 2 % af Fællesskabets produktion, eller når den kompetente nationale myndighed anser produktionen for at være repræsentativ på nationalt plan. For så vidt angår ost skal medlemsstaterne meddele prisen for de ostetyper, der udgør mindst 8 % af den samlede nationale osteproduktion.

2.   Medlemsstaterne meddeler senest en måned efter udgangen af den foregående måned Kommissionen de råmælkspriser, som er betalt til mælkeproducenterne på deres område.

Priserne udtrykkes som et vejet gennemsnit, som medlemsstatens myndighed udarbejder på grundlag af stikprøveundersøgelser.

3.   Med hensyn til meddelelser om priserne i EF træffer medlemsstaterne de fornødne foranstaltninger til at indhente oplysninger, der er så repræsentative, pålidelige og fuldstændige som muligt. Med henblik herpå tilsender medlemsstaterne hvert år senest den 31. maj Kommissionen en rapport på grundlag af standardspørgeskemaet i bilag XII.

4.   Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at de økonomiske beslutningstagere fremsender de krævede oplysninger til medlemsstaten inden for de pågældende tidsfrister.

5.   I denne artikel forstås der ved »pris ab fabrik« den pris, hvortil produktet købes fra virksomheden, ekskl. afgifter (moms) og andre omkostninger (transport, lastning, håndtering, oplagring, paller, forsikring osv.). Prisen udtrykkes som et vejet gennemsnit, som medlemsstatens myndighed udarbejder på grundlag af stikprøveundersøgelser.

KAPITEL IV

SAMHANDEL

AFDELING 1

IMPORT

Artikel 7

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om følgende:

1)	senest en måned efter udgangen af kontingentåret for det foregående kontingentår, de produktmængder, der er udstedt importlicenser for under de kontingenter, der omhandles i artikel 5 i forordning (EF) nr. 2535/2001, opdelt efter KN-kode og kode for oprindelsesland

2)	senest den 10. januar og den 10. juli for de seks foregående måneder, de produktmængder, der er udstedt importlicenser for under de kontingenter, der omhandles i artikel 24 i forordning (EF) nr. 2535/2001, opdelt efter KN-kode og kode for oprindelsesland

3)	senest den 10. i hver måned for den foregående måned, de produktmængder, for hvilke der er udstedt importlicenser omfattet af anvendelsen af ikke-præferencetoldsatser i den fælles toldtarif, opdelt efter KN-kode og kode for oprindelsesland

4)

senest den 10. i hver måned for den foregående måned, de produktmængder, for hvilke der er udstedt importlicenser efter artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 2007/2000 (6) og efter artikel 10 i den interimsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Libanesiske Republik, der blev godkendt ved Rådets afgørelse 2002/761/EF (7), opdelt efter KN-kode og kode for oprindelsesland

5)	senest den 10. i hver måned for den foregående måned, de produktmængder, der er udstedt importlicenser for under de kontingenter, der omhandles i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2535/2001, opdelt efter KN-kode og kode for oprindelsesland

6)

en gang om året senest tre måneder efter udgangen af hver kontingentperiode, de uudnyttede mængder, for hvilke der er udstedt importlicenser inden for rammerne af de importkontingenter, der omhandles i forordning (EF) nr. 2535/2001, opdelt efter kontingentnummer, KN-kode og kode for oprindelsesland.

Medlemsstaterne skal også give Kommissionen meddelelse om, at de i givet fald ikke har udstedt licenser for de relevante referenceperioder.

Artikel 8

Medlemsstaterne meddeler efter modellen som vist i bilag VII og senest den 31. marts Kommissionen nedenstående oplysninger for det foregående år, opdelt efter KN-kode, vedrørende de importlicenser, der er udstedt mod fremlæggelse af et IMA 1-certifikat, jf. kapitel III i afsnit 2 i forordning (EF) nr. 2535/2001, med angivelse af nummeret på IMA 1-certifikaterne:

a)	den produktmængde, der er udstedt importlicens for, og datoen for udstedelse af licenserne

b)	den produktmængde, som sikkerhedsstillelsen er frigivet for.

AFDELING 2

EKSPORT

Artikel 9

1.   Medlemsstaterne giver hver arbejdsdag inden kl. 18 Kommissionen meddelelse om følgende:

a)

de mængder, opdelt efter kode i nomenklaturen over eksportrestitutioner for mejeriprodukter og efter destinationskode, for hvilke der den pågældende dag er ansøgt om licenser: i) som omhandlet i artikel 1 i forordning (EF) nr. 174/1999, bortset fra licenserne i samme forordnings artikel 17 ii) som omhandlet i artikel 17 i forordning (EF) nr. 174/1999

b)	i givet fald skal det angives, at der ikke den dag er indgivet nogen licensansøgning som omhandlet i litra a)

c)

de mængder, opdelt pr. ansøgning efter kode i nomenklaturen over eksportrestitutioner for mejeriprodukter og efter destinationskode, for hvilke der den pågældende dag er ansøgt om foreløbige licenser som omhandlet i artikel 8 i forordning (EF) nr. 174/1999, med angivelse af: i) hvilken dato der er sidste frist for indgivelse af licitationsbud, samt en kopi af det dokument, der bekræfter licitationsbekendtgørelsen for de mængder, der er ansøgt om ii) hvor stor en produktmængde licitationsbekendtgørelsen gælder, eller, ved en licitation åbnet af de væbnede styrker, jf. artikel 36, stk. 1, litra c), i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 (8), hvor ovennævnte mængde ikke er angivet, den skønnede mængde opdelt som beskrevet

d)

de mængder, opdelt efter kode i nomenklaturen over eksportrestitutioner for mejeriprodukter og efter destinationskode, for hvilke der den pågældende dag definitivt er blevet udstedt eller annulleret foreløbige licenser som omhandlet i artikel 8 i forordning (EF) nr. 174/1999, med angivelse af, hvilket organ der afholder licitationen, hvornår den foreløbige licens er udstedt, og hvor stor en mængde den omfatter, efter modellen som vist i bilag VIII, del A, til nærværende forordning

e)	i givet fald den ændrede produktmængde, som den i litra c) omhandlede licitationsbekendtgørelse gælder, efter modellen som vist i bilag VIII, del A, til nærværende forordning

f)	de mængder, opdelt efter land og kode i nomenklaturen over eksportrestitutioner for mejeriprodukter, for hvilke endelige licenser med restitution blev udstedt efter artikel 20 og 20a i forordning (EF) nr. 174/1999, efter modellen som vist i bilag VIII, del B, til nærværende forordning.

2.   Hvad angår den meddelelse, der omhandles i stk. 1, litra c), nr. i), er én meddelelse pr. medlemsstat tilstrækkelig, når der er indgivet flere ansøgninger for samme licitationsbekendtgørelse.

3.   Medlemsstaterne skal ikke på daglig basis meddele de mængder, for hvilke der er indgivet ansøgninger om importlicens efter andet afsnit i artikel 1, stk. 1, og artikel 18, 20 og 20a i forordning (EF) nr. 174/1999, når der ikke er ansøgt om restitution, eller når ansøgningerne omfatter fødevarehjælpsleverancer, jf. artikel 10, stk. 4, i landbrugsaftalen indgået under Uruguay-runden.

Artikel 10

Medlemsstaterne giver hver mandag for den foregående uge Kommissionen meddelelse om de mængder, opdelt efter kode i nomenklaturen over eksportrestitutioner for mejeriprodukter, for hvilke der er ansøgt om licenser omhandlet i artikel 1, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 174/1999 uden restitution, efter modellen som vist i bilag VIII, del C, til nærværende forordning.

Artikel 11

Medlemsstaterne giver inden den 16. i hver måned for den foregående måned Kommissionen meddelelse om følgende:

a)

de mængder, opdelt efter kode i nomenklaturen over eksportrestitutioner for mejeriprodukter, for hvilke licensansøgningerne blev annulleret efter artikel 10, stk. 3, første afsnit, litra b), i forordning (EF) nr. 174/1999, med angivelse af restitutionssatsen, efter modellen som vist i bilag IX, del A, til nærværende forordning

b)	de mængder, opdelt efter kode i nomenklaturen over eksportrestitutioner for mejeriprodukter, der ikke er eksporteret efter udløbet af de pågældende licensers gyldighedsperiode, med angivelse af restitutionssatsen, efter modellen som vist i bilag IX, del B, til nærværende forordning

c)

de mængder, opdelt efter kode i nomenklaturen over eksportrestitutioner for mejeriprodukter og efter destinationskode, for hvilke der er ansøgt om eksportlicenser med henblik på fødevarehjælpsleverancer, jf. artikel 10, stk. 4, i landbrugsaftalen indgået under Uruguay-runden, efter modellen som vist i bilag IX, del C, til nærværende forordning

d)

de mængder mejeriprodukter, opdelt efter KN-kode og kode for oprindelsesland, der ikke befinder sig i en af de i traktatens artikel 23, stk. 2, nævnte situationer, og som er importeret for at blive anvendt til fremstilling af produkter henhørende under KN-kode 0406 30, jf. artikel 11, stk. 6, tredje led, i forordning (EF) nr. 800/1999, og for hvilke der er givet tilladelse som omhandlet i artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 174/1999, efter modellen som vist i bilag IX, del D, til nærværende forordning

e)

de mængder, opdelt efter KN-kode eller i givet fald efter kode i nomenklaturen over eksportrestitutioner for mejeriprodukter, for hvilke der er udstedt endelige licenser uden anmodning om restitution som omhandlet i artikel 18 og 20 i forordning (EF) nr. 174/1999, efter modellen som vist i bilag IX, del E, til nærværende forordning.

Artikel 12

Medlemsstaterne giver inden den 16. i hver måned (n) for måned n-4, efter modellen som vist i bilag X, del A, Kommissionen meddelelse om de mængder, opdelt efter KN-kode og destinationskode, for hvilke formaliteterne i forbindelse med eksport uden restitution er afsluttet.

Artikel 13

Medlemsstaterne giver inden den 16. juli Kommissionen meddelelse om følgende for det foregående GATT-år:

a)

de mængder, for hvilke anvendelsen af artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 174/1999 er blevet accepteret, for så vidt det medfører en forskel i den ydede eksportrestitution, med angivelse af restitutionssatsen og koden i nomenklaturen over eksportrestitutioner for mejeriprodukter som nævnt i rubrik 16 i den udstedte eksportlicens og koden i eksportrestitutionsnomenklaturen for det rent faktisk eksporterede produkt, efter modellen som vist i bilag X, del B, til nærværende forordning

b)

de mængder, opdelt efter kode i nomenklaturen over eksportrestitutioner for mejeriprodukter, for hvilke bestemmelserne i artikel 18, stk. 3, i forordning (EF) nr. 800/1999 er blevet anvendt, for så vidt den faktisk anvendte restitutionssats er forskellig fra den sats, der er angivet i licensen, samt restitutionen for den destination, der er angivet i licensen, og den faktisk anvendte restitution, efter modellen som vist i bilag X, del C, til nærværende forordning.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 14

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de oplysninger, der kræves i denne forordning, ved anvendelse af kommunikationsmidlerne i bilag XI.

Artikel 15

Kommissionen stiller de oplysninger, som medlemsstaterne fremsender, til rådighed for alle medlemsstater.

Artikel 16

Forordning (EF) nr. 1498/1999 ophæves.

Forordning (EF) nr. 1498/1999 gælder fortsat for meddelelsen af oplysninger om perioden forud for nærværende forordnings anvendelse.

Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til denne forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag XIII.

Artikel 17

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2005. Dog anvendes artikel 6, stk. 3, fra den 31. maj 2005.

---

(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 186/2004 (EUT L 29 af 3.2.2004, s. 6).

(2)  EFT L 174 af 9.7.1999, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1681/2001 (EFT L 227 af 23.8.2001, s. 36).

(3)  EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1.

(4)  EFT L 20 af 27.1.1999, s. 8. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2250/2004 (EUT L 381 af 28.12.2004, s. 25).

(5)  EFT L 341 af 22.12.2001, s. 29. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 810/2004 (EUT L 149 af 30.4.2004, s. 138).

(6)  EFT L 240 af 23.9.2000, s. 1.

(7)  EFT L 262 af 30.9.2002, s. 1.

(8)  EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11.

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

14.4.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 95/42

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 563/2005

af 13. april 2005

om fastsættelse af repræsentative priser for fjerkrækød og æg og ægalbumin og om ændring af forordning (EF) nr. 1484/95

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for æg (1), særlig artikel 5, stk. 4,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2777/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for fjerkrækød (2), særlig artikel 5, stk. 4,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2783/75 af 29. oktober 1975 om den fælles handelsordning for ægalbumin og mælkealbumin (3), særlig artikel 3, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 (4) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimport og repræsentative priser for fjerkrækød og æg og ægalbumin.

(2)	Det fremgår af den regelmæssige kontrol af de data, som bestemmelsen af de repræsentative priser for fjerkrækød og æg og ægalbumin er baseret på, at de repræsentative priser bør ændres under hensyn til prisudsving efter oprindelse. De repræsentative priser bør derfor offentliggøres.

(3)	Af hensyn til markedssituationen bør ændringen gennemføres snarest.

(4)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fjerkrækød og Æg —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 1484/95 affattes som vist i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 14. april 2005.

---

(1)  EFT L 282 af 1.11.1975, s. 49. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(2)  EFT L 282 af 1.11.1975, s. 77. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003.

(3)  EFT L 282 af 1.11.1975, s. 104. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2916/95 (EFT L 305 af 19.12.1995, s. 49).

(4)  EFT L 145 af 29.6.1995, s. 47. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 263/2005 (EUT L 46 af 16.2.2005, s. 38).

---

---

14.4.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 95/44

---

AFGØRELSE Nr. 1/2005 TRUFFET AF AVS-EF-MINISTERRÅDET

den 8. marts 2005

om fastsættelse af AVS-EF-Ministerrådets forretningsorden

(2005/297/EF)

AVS-EF-MINISTERRÅDET HAR —

under henvisning til AVS-EF-partnerskabsaftalen undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, særlig artikel 15, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	AVS-EF-Ambassadørudvalget fastsatte ved afgørelse nr. 1/2001 af 30. januar 2001 AVS-EF-Ministerrådets forretningsorden ved delegering af beføjelser.

(2)	Visse ændringer er nødvendige for at tage hensyn til de nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union.

(3)	På AVS-EF-Ministerrådets 29. samling, der blev afholdt den 6. maj 2004 i Gaborone, Botswana, blev der truffet afgørelse om at ændre forretningsordenen i overensstemmelse hermed —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Mødedatoer og -sted

1.   I overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i AVS-EF-partnerskabsaftalen, i det følgende benævnt »AVS-EF-aftalen«, træder AVS-EF-Ministerrådet, i det følgende benævnt »rådet«, i princippet sammen en gang om året og hver gang, det er nødvendigt, på anmodning af en af parterne.

2.   Rådet indkaldes af formanden. Mødedatoen fastsættes efter fælles overenskomst mellem parterne.

3.   Rådet træder sammen enten på de steder, hvor samlingerne i Rådet for Den Europæiske Union sædvanligvis finder sted, eller i sekretariatet for AVS-staterne, eller i en by i en AVS-stat, i henhold til afgørelse truffet af rådet.

Artikel 2

Dagsorden

1.   Den foreløbige dagsorden for hver samling udarbejdes af formanden. Den fremsendes til de øvrige medlemmer af rådet mindst 30 dage inden samlingens begyndelse. På den foreløbige dagsorden optages punkter, for hvilke anmodning om optagelse er formanden i hænde senest 30 dage inden samlingens begyndelse.

På den foreløbige dagsorden kan optages punkter, for hvilke der er indgivet dokumentmateriale til rådets sekretariat i så god tid, at det kan fremsendes til medlemmerne af rådet og af AVS-EF-Ambassadørudvalget, i det følgende benævnt »udvalget«, mindst 21 dage før samlingens begyndelse.

2.   Dagsordenen vedtages af rådet ved hver samlings begyndelse. I tilfælde af hastesager kan rådet på anmodning fra AVS-staterne eller Fællesskabet beslutte på dagsordenen at optage punkter, for hvilke de i stk. 1 foreskrevne frister ikke er overholdt.

3.   Den foreløbige dagsorden kan opdeles i A-punkter, B-punkter og C-punkter.

Som A-punkter opføres de spørgsmål, som rådet kan godkende uden drøftelse.

Som B-punkter opføres spørgsmål, som kræver drøftelse i rådet, før de kan godkendes.

C-punkterne gøres til genstand for en uformel udveksling af synspunkter.

Artikel 3

Forhandlinger

1.   Rådet træffer sine afgørelser ved fælles overenskomst mellem parterne i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i AVS-EF-aftalen.

2.   Rådet er kun beslutningsdygtigt, hvis mindst halvdelen af medlemmerne af Rådet for Den Europæiske Union, et medlem af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (herefter benævnt »Kommissionen«) og to tredjedele af de medlemmer, der repræsenterer AVS-staternes regeringer, er til stede.

3.   Hvis et medlem af rådet er forhindret i at deltage i en rådssamling, kan vedkommende lade sig repræsentere. Medlemmet meddeler i så tilfælde formanden dette og oplyser, hvilken person eller delegation der har beføjelse til at repræsentere det. Repræsentanten udøver alle det forhindrede medlems rettigheder.

4.   Rådets medlemmer kan lade sig ledsage af embedsmænd, som bistår dem.

5.   Den enkelte delegations sammensætning meddeles formanden inden hver samlings begyndelse.

6.   En repræsentant for Den Europæiske Investeringsbank, i det følgende benævnt »Banken«, er til stede ved rådets møder, når der på dagsordenen er opført spørgsmål, som henhører under områder, der vedrører Banken.

Artikel 4

Skriftlig procedure

Rådet kan i hastesager træffe sine afgørelser pr. korrespondance. Enighed om denne procedure kan opnås enten under en af rådets samlinger eller i udvalget.

Samtidig med at der træffes afgørelse om anvendelse af denne fremgangsmåde, kan der fastsættes en svarfrist. Ved udløbet af denne frist konstaterer formanden for rådet på grundlag af referat fra rådets to sekretærer, om der ud fra de modtagne svar kan anses at foreligge enighed.

Artikel 5

Udvalg og arbejdsgrupper

Rådet kan nedsætte udvalg eller arbejdsgrupper til at udføre sådanne opgaver, som det finder nødvendige, herunder eventuelt at forberede dets drøftelser om samarbejdsområderne eller særlige aspekter af partnerskabet.

Overvågningen af disse udvalgs og arbejdsgruppers arbejde kan delegeres til udvalget.

Artikel 6

Snævre ministergrupper

Uden at dette i øvrigt berører artikel 5, kan rådet under sine samlinger pålægge snævre ministergrupper, der nedsættes på et paritetisk grundlag, at forberede dets drøftelser og konklusioner vedrørende bestemte punkter på dagsordenen.

Artikel 7

Ministerudvalg

1.   I overensstemmelse med artikel 83 i AVS-EF-aftalen nedsættes AVS-EF-udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering. Rådet fastlægger dettes udvalgs forretningsorden.

2.   Rådet undersøger handelspolitiske spørgsmål og rapporter, der forelægges af Det Blandede AVS-EF-ministerudvalg for Handel i overensstemmelse med artikel 38 i AVS-EF-aftalen.

Artikel 8

Stater, der deltager med observatørstatus

1.   Repræsentanterne for AVS-EF-aftalens signatarstater, som på datoen for aftalens ikrafttræden endnu ikke har afsluttet de i dennes artikel 93, stk. 1 og 2, omhandlede procedurer, kan deltage i rådets samlinger som observatører. De kan i så tilfælde opnå tilladelse til at deltage i rådets drøftelser.

2.   Samme regel gælder for de lande, der er omhandlet i artikel 93, stk. 6, i AVS-EF-aftalen.

3.   Rådet kan bemyndige repræsentanterne for en stat, der ansøger om at tiltræde AVS-EF-aftalen, til at deltage som observatører i rådets arbejde.

Artikel 9

Fortrolighed og officielle publikationer

1.   Medmindre andet bestemmes, er rådets møder ikke offentlige. Adgang til rådets møder er betinget af forevisning af adgangskort.

2.   Med forbehold af andre gældende bestemmelser er rådets forhandlinger og afgørelser undergivet tavshedspligt, medmindre andet bestemmes af rådet.

3.   Hver af parterne kan beslutte at offentliggøre rådets afgørelser, resolutioner, henstillinger og udtalelser i deres respektive officielle publikationer.

Artikel 10

Dialog med ikke-statslige aktører

1.   Rådet kan i tilslutning til sine ordinære samlinger indbyde repræsentanter for økonomiske og sociale interessegrupper og for civilsamfundet i AVS-staterne og Den Europæiske Union til at deltage i meningsudvekslinger med henblik på at informere dem og høre dem om dagsordenspunkterne.

2.   Rådets sekretariat varetager tilrettelæggelsen af sådanne meningsudvekslinger med repræsentanter for økonomiske og sociale interesseorganisationer og for civilsamfundet. Rådet kan bl.a. med Europa-Kommissionens samtykke overdrage visse beføjelser til repræsentative organisationer for civilsamfundet. Rådets sekretariat kan særlig, når det drejer sig om meningsudvekslinger med økonomiske og sociale interesseorganisationer, overdrage De Europæiske Fællesskabers Økonomiske og Sociale Udvalg visse opgaver.

3.   Punkterne på dagsordenen, som skal drøftes med de ikke-statslige aktører, fastsættes af formanden på forslag af rådets sekretariat. De meddeles de andre medlemmer af rådet samtidig med den foreløbige dagsorden for hver samling.

Artikel 11

Regionale og subregionale organisationer

Regionale og subregionale AVS-organisationer kan lade sig repræsentere på rådets samlinger og udvalgets møder med observatørstatus efter forudgående afgørelse herom fra rådets side.

Artikel 12

Meddelelser og protokollater

1.   Enhver meddelelse i henhold til denne forretningsorden fremsendes af rådets sekretariat til AVS-staternes repræsentanter, sekretariatet for AVS-staterne, medlemsstaternes faste repræsentanter, Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen.

Meddelelserne fremsendes ligeledes til formanden for Banken, såfremt de vedrører denne.

2.   For hver samling optages et protokollat, der blandt andet nævner de afgørelser, der er truffet af rådet.

Efter rådets godkendelse af protokollatet underskrives dette af formanden og af rådets to sekretærer; det opbevares i rådets arkiver. En genpart af protokollatet fremsendes til de i stk. 1 nævnte modtagere.

Artikel 13

Dokumentation

Medmindre andet bestemmes, fører rådet sine forhandlinger på grundlag af dokumenter udarbejdet på parternes officielle sprog.

Artikel 14

Retsakternes form

1.   Afgørelser, resolutioner, henstillinger og udtalelser i henhold til artikel 15, stk. 3, i AVS-EF-aftalen opdeles i artikler.

De i første afsnit omhandlede retsakter afsluttes med udtrykket »Udfærdiget i …, den …«, med anførelse af den dato, på hvilken retsakterne er vedtaget af rådet.

2.   Afgørelser i henhold til AVS-EF-aftalens artikel 15, stk. 3, bærer betegnelsen »Afgørelse«, efterfulgt af et løbenummer, datoen for vedtagelsen samt angivelse af emnet.

Afgørelsernes ikrafttrædelsesdato angives i disse. De indeholder følgende punktum: »AVS-staterne, Fællesskabet og dets medlemsstater er hver for sit vedkommende forpligtet til at træffe de foranstaltninger, som gennemførelsen af denne afgørelse medfører.«

3.   Resolutioner, henstillinger og udtalelser i henhold til AVS-EF-aftalens artikel 15, stk. 3, bærer henholdsvis betegnelsen »Resolution«, »Henstilling« eller »Udtalelse«, efterfulgt af et løbenummer, datoen for vedtagelsen samt angivelse af emnet.

4.   Teksten til de af rådet vedtagne retsakter forsynes med formandens underskrift og opbevares i rådets arkiver.

Disse akter fremsendes af rådets to sekretærer til de i artikel 12, stk. 1, nævnte modtagere.

Artikel 15

Formandskab

Formandskabet for rådet varetages på skift som følger:

—	fra 1. april til 30. september af et medlem af regeringen for en AVS-stat

—	fra 1. oktober til 31. marts af et medlem af Rådet for Den Europæiske Union.

Artikel 16

Udvalget

1.   Rådet kan i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i AVS-EF-aftalen delegere beføjelser til udvalget.

2.   De betingelser, hvorunder udvalget træder sammen, fastsættes i dets forretningsorden.

3.   Udvalget forbereder rådets samlinger og udfører de opgaver, som rådet pålægger det.

Artikel 17

Deltagelse i Den Blandede Parlamentariske Forsamling

Når rådet deltager i Den Blandede Parlamentariske Forsamling, repræsenteres det ved sin formand.

Såfremt formanden er forhindret, udpeger han det medlem, der skal træde i hans sted.

Artikel 18

Sammenhæng i fællesskabspolitikkerne og indvirkning på anvendelsen af AVS-EF-aftalen

1.   Når AVS-staterne anmoder om en konsultation i henhold til artikel 12 i AVS-EF-aftalen, finder denne sted snarest og som hovedregel senest 15 dage efter anmodningens fremsættelse.

2.   Det kompetente organ kan være rådet, udvalget, et af de to ministerudvalg i artikel 7 eller en ad hoc-gruppe.

Artikel 19

Sekretariat

Rådets og udvalgets sekretariatsforretninger varetages af to sekretærer på paritetisk grundlag.

Den ene af disse to sekretærer udnævnes af AVS-staterne og den anden af Fællesskabet efter gensidig konsultation.

Sekretærerne udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed, idet de udelukkende har AVS-EF-aftalens interesser for øje, uden at søge eller modtage instruktioner fra nogen regering, organisation eller myndighed bortset fra rådet og udvalget.

Korrespondance til rådet stiles til dettes formand på hjemstedet for sekretariatet for rådet.

Artikel 20

Denne afgørelse ophæver og træder i stedet for afgørelse nr. 1/2001 truffet af AVS-EF-Ambassadørudvalget den 30. januar 2001 om fastsættelse af AVS-EF-Ministerrådets forretningsorden.

---

14.4.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 95/48

---

AFGØRELSE Nr. 2/2005 TRUFFET AF AVS-EF-AMBASSADØRUDVALGET

den 8. marts 2005

vedrørende forretningsordenen for Det Blandede AVS-EF-Ministerudvalg for Handel

(2005/298/EF)

AVS-EF-MINISTERRÅDET HAR —

under henvisning til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 38, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved aftalens artikel 38, stk. 1, nedsættes der et blandet ministerudvalg for handel.

(2)	AVS-EF-Ambassadørudvalget fastsatte ved afgørelse nr. 4/2001 af 24. april 2001 dette ministerudvalgs forretningsorden ved delegering af beføjelser.

(3)	Visse ændringer er nødvendige for at tage hensyn til de nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union.

(4)	På AVS-EF-Ministerrådets 29. samling, der blev afholdt den 6. maj 2004 i Gaborone, Botswana, blev der truffet afgørelse om at ændre forretningsordenen i overensstemmelse hermed —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Sammensætning

1.   Det Blandede Ministerudvalg for Handel, i det følgende benævnt »handelsudvalget«, består af på den ene side en minister fra hver af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og et medlem af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og på den anden side af ministre fra AVS-staterne på et paritetisk grundlag.

2.   Hver af parterne meddeler handelsudvalgets sekretariat navnene på deres repræsentanter.

3.   Handelsudvalget kan beslutte at nedsætte snævre grupper bestående af lige mange udvalgsmedlemmer fra AVS og EF, herunder et medlem fra Kommissionen, med henblik på at udarbejde henstillinger fra udvalget vedrørende specifikke emner, jf. artikel 12, stk. 1.

Artikel 2

Formandskab

Formandskabet for handelsudvalget beklædes på skift for en periode på seks måneder af medlemmet af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber på Det Europæiske Fællesskabs vegne og af en repræsentant for AVS-staterne. Det første formandskab varetages af en repræsentant for AVS-staterne.

Artikel 3

Møder

1.   Handelsudvalget træder sammen mindst en gang om året eller hyppigere på anmodning af en af parterne.

2.   Handelsudvalget holder møde enten på de steder, hvor Rådet for Den Europæiske Union sædvanligvis holder sine samlinger, eller i AVS-staternes sekretariat eller i en by i en AVS-stat, i overensstemmelse med handelsudvalgets afgørelse.

3.   Udvalgets formand indkalder til møder i handelsudvalget.

4.   Handelsudvalget er kun beslutningsdygtigt, hvis mindst et flertal af repræsentanterne for EF-medlemsstaterne, et medlem af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og et flertal af repræsentanterne for de AVS-stater, der er medlemmer af udvalget, er til stede.

Artikel 4

Repræsentation

1.   Medlemmerne af handelsudvalget kan lade sig repræsentere, hvis de er forhindret i at give møde.

2.   Et medlem, der således ønsker at lade sig repræsentere, meddeler forud for mødet formanden navnet på repræsentanten.

3.   Den udpegede repræsentant for et medlem af handelsudvalget udøver dette medlems rettigheder.

Artikel 5

Delegationer

1.   Medlemmerne af handelsudvalget kan ledsages af embedsmænd med kompetence i handelsspørgsmål.

2.   Før hvert møde underrettes formanden om den planlagte sammensætning af parternes delegationer.

3.   Handelsudvalget kan med parternes samtykke indbyde ikke-medlemmer til at deltage i sine møder.

4.   Repræsentanter for AVS-staternes regionale eller subregionale organisationer, som beskæftiger sig med økonomisk integration, kan deltage i møderne som observatører efter forudgående tilladelse fra handelsudvalget.

Artikel 6

Sekretariat

AVS-EF-Ministerrådets sekretariat varetager handelsudvalgets sekretariatsforretninger.

Artikel 7

Dokumenter

AVS-EF-Ministerrådets Sekretariat har ansvaret for udarbejdelsen af alle dokumenter, der er nødvendige til handelsudvalgets møder.

Hvis forhandlingerne i handelsudvalget er baseret på dokumenter, nummereres disse og rundsendes af sekretariatet som dokumenter fra handelsudvalget.

Artikel 8

Korrespondance

1.   Al korrespondance, der rettes til handelsudvalget eller til handelsudvalgets formand, fremsendes til handelsudvalgets sekretariat.

2.   Sekretariatet drager omsorg for, at korrespondancen fremsendes til adressaterne og, hvad angår de dokumenter, som er omhandlet i artikel 7, til andre medlemmer af handelsudvalget. Rundsendt korrespondance sendes til Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers Generalsekretariat, EF-medlemsstaternes faste repræsentationer og AVS-staternes repræsentanters diplomatiske missioner.

Artikel 9

Offentlighed

Møderne i handelsudvalget er ikke offentlige, medmindre der træffes anden bestemmelse.

Artikel 10

Dagsorden for møderne

1.   Formanden udarbejder den foreløbige dagsorden for hvert møde. Handelsudvalgets sekretariat fremsender den til adressaterne senest 15 dage før mødet.

2.   På den foreløbige dagsorden optages punkter, for hvilke anmodning fra en af parterne om optagelse er formanden i hænde senest 21 dage før mødet. AVS-EF-Underudvalget vedrørende Handelssamarbejde kan også anmode om optagelse af punkter på dagsordenen. I så fald indbydes medformændene for nævnte underudvalg til at deltage i mødet.

3.   Efter aftale mellem parterne kan tidsfristerne afkortes for at tage hensyn til særlige omstændigheder.

4.   Dagsordenen vedtages af handelsudvalget ved hvert mødes begyndelse.

Artikel 11

Protokol

1.   Sekretariatet udarbejder hurtigst muligt et udkast til protokol for hvert møde.

2.   Protokollen indeholder i almindelighed for hvert punkt på dagsordenen oplysninger om:

a)	den dokumentation, der er forelagt handelsudvalget

b)	erklæringer, som et medlem af handelsudvalget har anmodet om at få optaget i mødeprotokollen

c)	fremsatte henstillinger, erklæringer, der er enighed om, og de konklusioner, der er vedtaget om specifikke spørgsmål.

3.   Protokollen indeholder en fortegnelse over de medlemmer af handelsudvalget eller deres repræsentanter, som deltog i mødet.

4.   Udkastet til protokol forelægges handelsudvalget til godkendelse på næste møde. Udkastet til protokol kan også godkendes af de to parter ved skriftlig procedure. Efter godkendelse underskrives to autentiske genparter af protokollen af sekretariatet og arkiveres af parterne. En genpart af protokollen sendes til hver af de i artikel 8 nævnte adressater.

Artikel 12

Henstillinger

1.   Handelsudvalget retter henstillinger om alle handelsspørgsmål, herunder spørgsmål vedrørende multilaterale handelsforhandlinger, økonomiske partnerskabsaftaler, samarbejde i internationale fora og om råvarespørgsmål, efter indbyrdes aftale mellem parterne.

2.   I perioden mellem møderne kan handelsudvalget fremsætte henstillinger ved skriftlig procedure, hvis begge parter er enige herom. En skriftlig procedure består af udveksling af noter mellem sekretariatets to medsekretærer, der handler i forståelse med parterne.

3.   Handelsudvalgets henstillinger benævnes »henstillinger« efterfulgt af et løbenummer, datoen for vedtagelsen og en beskrivelse af emnet.

4.   Handelsudvalgets henstillinger attesteres af sekretariatet og formanden.

5.   Henstillingerne fremsendes til hver enkelt af de i artikel 8 nævnte adressater som dokumenter fra handelsudvalget.

6.   Handelsudvalget rapporterer med regelmæssige mellemrum til AVS-EF-Ministerrådet.

Artikel 13

Sprog

Medmindre andet bestemmes, arbejder handelsudvalget på basis af dokumenter på parternes officielle sprog.

Artikel 14

Udgifter

Punkt 1 i protokol nr. 1 til aftalen om de blandede institutioners driftsomkostninger finder også anvendelse på handelsudvalgets udgifter.

Artikel 15

Denne afgørelse ophæver og træder i stedet for afgørelse nr. 4/2001 truffet af AVS-EF-Ambassadørudvalget den 24. april 2001 om fastsættelse af forretningsordenen for Det Blandede AVS-EF-Ministerudvalg for Handel.

---

14.4.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 95/51

---

AFGØRELSE Nr. 3/2005 TRUFFET AF AVS-EF-MINISTERRÅDET

den 8. marts 2005

om fastsættelse af AVS-EF-Ambassadørudvalgets forretningsorden

(2005/299/EF)

AVS-EF-MINISTERRÅDET HAR —

under henvisning til AVS-EF-partnerskabsaftalen undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, særlig artikel 16, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	AVS-EF-Ambassadørudvalget fastsatte ved afgørelse nr. 2/2001 af 30. januar 2001 sin forretningsorden.

(2)	Visse ændringer er nødvendige for at tage hensyn til de nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union.

(3)	På AVS-EF-Ministerrådets 29. samling, der blev afholdt den 6. maj 2004 i Gaborone, Botswana, blev der truffet afgørelse om at ændre forretningsordenen i overensstemmelse hermed —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Mødedatoer og -sted

1.   I overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i AVS-EF-partnerskabsaftalen, i det følgende benævnt »AVS-EF-aftalen«, træder AVS-EF-Ambassadørudvalget, i det følgende benævnt »udvalget«, sammen med regelmæssige mellemrum, særlig for at forberede møder i Ministerrådet, i det følgende benævnt »rådet«, og hver gang, det er nødvendigt, på anmodning af en af parterne.

2.   Udvalget indkaldes af formanden. Mødedatoen fastsættes efter fælles overenskomst mellem parterne.

3.   Udvalget træder sammen i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union eller i sekretariatet for AVS-staterne. Dog kan det efter særlig afgørelse træde sammen i en by i en AVS-stat.

Artikel 2

Udvalgets opgaver

1.   I overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i AVS-EF-aftalen bistår udvalget rådet ved udførelsen af dets opgaver og udfører ethvert mandat, som det pålægges af rådet. Det overvåger i denne sammenhæng gennemførelsen af denne aftale og fremskridt i retning af virkeliggørelsen af dens mål.

2.   Udvalget aflægger rapport for rådet, navnlig på de områder, der er genstand for en delegation af beføjelser.

3.   Det forelægger ligeledes rådet de resolutioner, henstillinger eller udtalelser, som det finder nødvendige eller relevante.

Artikel 3

Dagsorden for møderne

1.   Den foreløbige dagsorden for hvert møde udarbejdes af formanden. Den fremsendes til de øvrige medlemmer af udvalget mindst otte dage inden datoen for mødet.

På den foreløbige dagsorden optages punkter, for hvilke anmodning om optagelse er formanden i hænde senest ti dage inden datoen for mødet. På den foreløbige dagsorden kan kun optages punkter, for hvilke der er indgivet dokumentmateriale til rådets sekretariat i så god tid, at det kan fremsendes til medlemmerne af udvalget mindst otte dage inden datoen for mødet.

2.   Dagsordenen vedtages af udvalget ved hvert mødes begyndelse. I tilfælde af hastesager kan udvalget på anmodning fra AVS-staterne eller Fællesskabet beslutte på dagsordenen at optage punkter, for hvilke de i stk. 1 foreskrevne frister ikke er overholdt.

Artikel 4

Forhandlinger

1.   Udvalget afgiver udtalelser efter fælles overenskomst mellem Fællesskabet på den ene side og AVS-staterne på den anden side.

2.   Udvalget er kun beslutningsdygtigt, hvis mindst halvdelen de faste repræsentanter for Fællesskabets medlemsstater, et medlem af Kommissionen og halvdelen af medlemmerne af AVS-Ambassadørudvalget er til stede.

3.   Hvis et medlem af udvalget er forhindret i at deltage i et møde, kan vedkommende lade sig repræsentere. Medlemmet meddeler i så tilfælde formanden dette og oplyser, hvilken person eller delegation der har beføjelse til at repræsentere det. Repræsentanten udøver alle det forhindrede medlems rettigheder.

4.   Udvalgets medlemmer kan lade sig ledsage af embedsmænd.

5.   En repræsentant for Den Europæiske Investeringsbank, i det følgende benævnt »Banken«, er til stede ved udvalgets møder, når der på dagsordenen er opført spørgsmål, som henhører under områder, der vedrører Banken.

Artikel 5

Skriftlig procedure, officielle publikationer og retsakternes form

Artikel 4, artikel 9, stk. 3, og artikel 14 i AVS-EF-Ministerrådets forretningsorden finder anvendelse på de retsakter, der vedtages af udvalget.

Artikel 6

Stater, der deltager med observatørstatus

1.   Repræsentanterne for AVS-EF-aftalens signatarstater, som på datoen for aftalens ikrafttræden endnu ikke har afsluttet de i dennes artikel 93 omhandlede procedurer, kan deltage i udvalgets møder som observatører. De kan i så tilfælde opnå tilladelse til at deltage i udvalgets drøftelser.

2.   Samme regel gælder for de lande, der er omhandlet i artikel 93, stk. 6, i AVS-EF-aftalen.

3.   Udvalget kan bemyndige repræsentanterne for en stat, der ansøger om at tiltræde AVS-EF-aftalen, til at deltage som observatører i udvalgets arbejde.

Artikel 7

Fortrolighed

1.   Medmindre andet bestemmes, er udvalgets møder ikke offentlige.

2.   Med forbehold af andre gældende bestemmelser er udvalgets forhandlinger og afgørelser undergivet tavshedspligt, medmindre andet bestemmes af udvalget.

Artikel 8

Meddelelser og protokollater

1.   Enhver meddelelse i henhold til denne forretningsorden fremsendes af rådets sekretariat til AVS-staternes repræsentanter, sekretariatet for AVS-staterne, medlemsstaternes faste repræsentanter, Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen.

Meddelelserne fremsendes ligeledes til formanden for Banken, såfremt de vedrører denne.

2.   For hvert møde optages et protokollat, der blandt andet nævner de afgørelser, der er truffet af udvalget.

Efter udvalgets godkendelse af protokollatet underskrives dette af udvalgets formand og af rådets sekretærer; det opbevares i rådets arkiver. En genpart af protokollatet fremsendes til de i stk. 1 nævnte modtagere.

Artikel 9

Formandskab

Formandskabet for udvalget varetages på skift i seks måneder af en fast repræsentant for en medlemsstat, udpeget af Fællesskabet, og af en missionschef for en AVS-stat, udpeget af AVS-staterne.

Artikel 10

Korrespondance og dokumentation

1.   Korrespondance til udvalget stiles til dettes formand på hjemstedet for rådets sekretariat.

2.   Medmindre andet bestemmes, fører udvalget sine forhandlinger på grundlag af dokumenter udarbejdet på parternes officielle sprog.

Artikel 11

Udvalg, underudvalg og arbejdsgrupper

1.   Udvalget bistås af:

i)	det toldsamarbejdsudvalg, der er nedsat ved artikel 37 i protokol nr. 1 til bilag V til AVS-EF-aftalen

ii)	den stående blandede gruppe vedrørende bananer, der er omhandlet i artikel 3 i protokol nr. 5 til bilag V til AVS-EF-aftalen

iii)	underudvalget vedrørende handelssamarbejde

iv)	underudvalget vedrørende sukker

v)	den fælles arbejdsgruppe vedrørende ris omhandlet i afsnit 5 i erklæring XXIV til slutakten til AVS-EF-aftalen

vi)	den fælles arbejdsgruppe vedrørende rom omhandlet i afsnit 6 i erklæring XXV til slutakten til AVS-EF-aftalen.

2.   Udvalget kan nedsætte andre underudvalg eller arbejdsgrupper til at varetage arbejde, der skønnes nødvendigt til udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i AVS-EF-aftalen.

3.   Disse udvalg, underudvalg og arbejdsgrupper forelægger udvalget rapporter om deres arbejde.

Artikel 12

Sammensætning af udvalg, underudvalg og arbejdsgrupper

1.   Med undtagelse af toldsamarbejdsudvalget sammensættes de udvalg, underudvalg og arbejdsgrupper, der er nævnt i artikel 11, af AVS-ambassadører eller disses repræsentanter, af repræsentanter for Kommissionen og af repræsentanter for medlemsstaterne.

2.   En repræsentant for Banken er til stede ved møderne i disse udvalg, underudvalg og arbejdsgrupper, når der på dagsordenen er opført spørgsmål, som vedrører Banken.

3.   Medlemmer af udvalg, underudvalg og arbejdsgrupper kan i deres hverv benytte sig af ekspertbistand.

Artikel 13

Formandskab for udvalg, underudvalg og arbejdsgrupper

1.   Formandskabet for de udvalg, underudvalg og arbejdsgrupper, der er nævnt i artikel 11, varetages i fællesskab af en ambassadør for AVS-staternes vedkommende og, for Fællesskabets vedkommende, af en repræsentant for Kommissionen eller en repræsentant for en medlemsstat.

2.   Uanset stk. 1 kan medformændene i særlige tilfælde eller efter fælles aftale lade sig repræsentere af enhver af dem udpeget person.

Artikel 14

Møderegler for udvalg, underudvalg og arbejdsgrupper

De udvalg, underudvalg og arbejdsgrupper, der er nævnt i artikel 11, træder sammen på anmodning af en af de to parter efter samråd mellem disses formænd, med en indkaldelsesfrist på syv dage, medmindre det drejer sig om hastesager.

Artikel 15

Forretningsorden for udvalg, underudvalg og arbejdsgrupper

De udvalg, underudvalg og arbejdsgrupper, der er nævnt i artikel 11, kan fastlægge deres egen forretningsorden med udvalgets samtykke.

Artikel 16

Sekretariat

1.   Sekretariatsopgaver og andet arbejde, der er nødvendigt for arbejdet i udvalget samt i de udvalg, underudvalg og arbejdsgrupper, der er nævnt i artikel 11 (forberedelse af dagsordenen, udsendelse af dokumenter i forbindelse hermed osv.), varetages af rådets sekretariat.

2.   Sekretariatet udarbejder snarest muligt efter hvert møde et referat af møderne i disse udvalg, underudvalg og arbejdsgrupper.

Dette referat fremsendes af rådets sekretariat til AVS-staternes repræsentanter, AVS-staternes sekretariat, medlemsstaternes faste repræsentanter, Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen.

Artikel 17

Denne afgørelse ophæver og træder i stedet for afgørelse nr. 2/2001 truffet af AVS-EF-Ambassadørudvalget den 30. januar 2001 om fastsættelse af AVS-EF-Ambassadørudvalgets forretningsorden.

---

14.4.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 95/54

---

AFGØRELSE Nr. 2/2005 TRUFFET AF AVS-EF-AMBASSADØRUDVALGET

den 8. marts 2005

om vedtagelse af AVS-EF-Toldsamarbejdsudvalgets forretningsorden

(2005/300/EF)

AVS-EF-AMBASSADØRUDVALGET —

som henviser til afgørelse nr. 2/1995 truffet af AVS-EF-Ministerrådet den 8. juni 1995 vedrørende AVS-EF-Toldsamarbejdsudvalgets sammensætning og de nærmere bestemmelser for dets funktion,

som henviser til AVS-EF-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (1), i det følgende benævnt »partnerskabsaftalen«, særlig artikel 37 i protokol nr. 1 i bilag V,

som henviser til AVS-EF-Ambassadørudvalgets forretningsorden, særlig artikel 15, der omhandler fastlæggelsen af en forretningsorden for udvalg, underudvalg og arbejdsgrupper, der bistår Ambassadørudvalget,

som ønsker at sikre opfyldelsen af de mål, som AVS-staterne og Det Europæiske Fællesskab har opstillet i afsnit II i tredje del af partnerskabsaftalen,

som tager i betragtning, at et effektivt toldsamarbejde mellem AVS-staterne og Det Europæiske Fællesskab kan bidrage til udvikling af samhandelen mellem AVS-staterne og EF,

som tager i betragtning, at udvalgets mandat er fastsat ved artikel 37 og 38 i protokol nr. 1 i bilag V til partnerskabsaftalen —

HAR TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Toldsamarbejdsudvalget, der er nedsat i medfør af artikel 37 i protokol nr. 1 i bilag V til partnerskabsaftalen, i det følgende benævnt »udvalget«, består på den ene side af eksperter fra Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og tjenestemænd fra Kommissionen med ansvar for toldspørgsmål, og på den anden side af eksperter, der repræsenterer AVS-staterne, og embedsmænd fra regionale grupper af AVS-stater med ansvar for toldspørgsmål. Udvalget kan, hvis det er påkrævet, inddrage nødvendig sagkundskab.

2.   Hver part meddeler AVS-EF-Ministerrådets sekretariat navnene på sine repræsentanter og sin formand.

Artikel 2

Udvalgets funktioner, som er defineret i artikel 37, stk. 1-6, og artikel 38, stk. 8-10, i protokol nr. 1 i bilag V til partnerskabsaftalen, er følgende:

a)	at varetage det administrative samarbejde med henblik på en korrekt og ensartet anvendelse af protokol nr. 1 til partnerskabsaftalen og at varetage alle øvrige opgaver på toldområdet, som det måtte få overdraget

b)	regelmæssigt at undersøge, hvilke følger oprindelsesreglernes anvendelse har for AVS-staterne, og at anbefale AVS-EF-Ministerrådet hensigtsmæssige foranstaltninger

c)	at træffe afgørelse om undtagelser fra oprindelsesreglerne på de betingelser, der er fastsat i artikel 38, stk. 9-10, i protokol nr. 1 i bilag V til partnerskabsaftalen

d)	at forberede AVS-EF-Ministerrådets afgørelser i medfør af artikel 40 i protokol nr. 1 i bilag V til partnerskabsaftalen.

Artikel 3

1.   Udvalget træder sammen mindst to gange om året på tidspunkter, som AVS-gruppen og Det Europæiske Fællesskab fastsætter efter fælles overenskomst, dog i princippet mindst otte dage før AVS-EF-Ambassadørudvalget holder møde; der kan indkaldes til ekstraordinære møder, hvis det er nødvendigt.

2.   Udvalget kan om nødvendigt nedsætte ad hoc-arbejdsgrupper til at behandle specifikke spørgsmål.

3.   Formanden indkalder til møde i udvalget. Udvalgets drøftelser er fortrolige, medmindre andet besluttes.

Artikel 4

Formandskabet i udvalget varetages på skift af AVS-gruppen og Det Europæiske Fællesskab i perioder på seks måneder:

—	fra 1. april til 30. september af formanden fra AVS

—	og fra 1. oktober til 31. marts af formanden fra Det Europæiske Fællesskab.

Artikel 5

1.   Formanden udarbejder i samråd med medformanden en foreløbig dagsorden for hvert møde, og udvalget godkender dagsordenen ved mødets begyndelse.

2.   Sekretariatsforretningerne og andet nødvendigt arbejde i forbindelse med udvalgets gøremål varetages af AVS-EF-Ministerrådets sekretariat.

3.   Senest to uger før mødet udsender sekretariatet indkaldelse, dagsorden, udkast til foranstaltninger og eventuelle andre arbejdsdokumenter til udvalgets medlemmer.

4.   Efter hvert møde udarbejder sekretariatet en mødeprotokol, som godkendes på udvalgets næste møde.

Artikel 6

Udvalget er kun beslutningsdygtigt, hvis flertallet af de repræsentanter, der er udpeget af AVS-gruppen, og én repræsentant for Kommissionen er stede.

Artikel 7

1.   Udvalgets afgørelser træffes ved fælles overenskomst mellem AVS-staterne og Det Europæiske Fællesskab.

2.   Er udvalget ikke i stand til at træffe en afgørelse, henviser det sagen til AVS-EF-Ambassadørudvalget.

3.   Under ekstraordinære omstændigheder kan formændene beslutte at vedtage afgørelser ved skriftlig procedure, navnlig for så vidt angår afgørelser vedtaget i medfør af artikel 38 i protokol nr. 1 i bilag V til partnerskabsaftalen.

Artikel 8

Udvalget kan, hvis det finder det tilrådeligt, indkalde eksperter, hvis de spørgsmål, der er til behandling, kræver særlig sagkundskab.

Uanset bestemmelserne i artikel 1 kan enhver AVS-stat, der ikke er medlem af udvalget, deltage i udvalgets arbejde som observatør, medmindre udvalget beslutter at mødes med begrænset deltagerantal.

Artikel 9

Udvalget forelægger sine beretninger for AVS-EF-Ambassadørudvalget.

Artikel 10

AVS-staterne, på den ene side, og medlemsstaterne og Det Europæiske Fællesskab, på den anden side, skal, hver på deres kompetenceområde, træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse.

Artikel 11

Denne afgørelse træder i kraft ved undertegnelsen. Den ophæver og træder i stedet for afgørelse nr. 2/1995 truffet af AVS-EF-Ministerrådet den 8. juni 1995 vedrørende AVS-EF-Toldsamarbejdsudvalgets sammensætning og de nærmere bestemmelser for dets funktion.

---

(1)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 1.

---

14.4.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 95/56

---

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 22. september 2004

om den statsstøtte som Det Forenede Kongerige påtænker at yde til Peugeot Citroën Automobiles UK Ltd

(meddelt under nummer K(2004) 3349)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2005/301/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret de interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler (1), og

ud fra følgende betragtninger:

I.   SAGSFORLØB

(1)

Ved brev af 16. december 2002 anmeldte Det Forenede Kongerige over for Kommissionen en plan om ydelse af regionalstøtte til Peugeot Citroën Automobiles UK Ltd (herefter kaldet »PCA UK«). Kommissionen udbad sig yderligere oplysninger den 7. februar 2003, som Det Forenede Kongerige fremsendte ved brev af 7. marts 2003.

(2)	Ved brev af 30. april 2003 meddelte Kommissionen Det Forenede Kongerige, at man havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, da der var tvivl om støttens forenelighed med fællesmarkedet.

(3)	Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger. Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

(4)

Efter den 25. juli 2003 at have anmodet om en forlængelse af tidsfristen for indgivelse af kommentarer fremsendte Det Forenede Kongerige den 5. september 2003 sine kommentarer til indledningen af proceduren. Der blev afholdt et møde mellem Kommissionen, Det Forenede Kongerige og den støttemodtagende virksomhed i Bruxelles den 17. oktober 2003, hvorefter Kommissionen den 20. oktober 2003 sendte en ny anmodning om oplysninger til Det Forenede Kongerige. Det Forenede Kongerige sendte disse oplysninger den 19. februar og den 4. maj 2004.

II.   BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN OG AF STØTTEMODTAGEREN

(5)

Den planlagte støtte vil blive ydet PCA UK, der er et datterselskab af den franske koncern PSA Peugeot Citroën (herefter kaldet »PSA«). PSA udvikler, fremstiller og sælger biler. I 2003 solgte PSA 3 286 100 biler verden over og havde en omsætning på 54,238 mia. EUR og et driftsresultat på 2,195 mia. EUR.

(6)	Det anmeldte projekt vedrører den investering, der er nødvendig for at fremstille en ny model, der kan erstatte den nuværende Peugeot 206 og deraf afledte produkter.

(7)	Den nuværende kapacitet på Ryton-fabrikken er på 183 500 biler/år. Den nuværende 206-model vil blive faset ud fra 2008, og der vil blive indført en ny model, der kræver en ny platform. Kapaciteten på fabrikken forventes at forblive konstant på 183 500 biler/år.

(8)

Det anmeldte projekt forventes påbegyndt i 2005, og færdiggørelsen er planlagt til 2010. Ifølge Det Forenede Kongerige indebærer projektet opførelse af nye (malerafdeling, metalfinish) eller omlagte (udskiftning af de forskellige platformes karosseriværksted, slutmontering) produktionslinjer til den nye model. Infrastrukturarbejdet vil omfatte en forbedring af miljø-, arbejds- og sikkerhedsforhold og et nyt parkeringsområde til færdige biler. Ifølge Det Forenede Kongerige vil den samlede investering andrage 187,76 mio. GBP i løbende priser.

(9)

Ifølge Det Forenede Kongerige er projektet mobilt, og PSA overvejer et alternativt produktionssted i Trnava i Slovakiet for dette projekt. PSA annoncerede i januar 2003, at Trnava var udvalgt som etableringssted for et »greenfield«-projekt. Den nye fabrik i Trnava vil være klar til produktion i 2008 og kunne producere 300 000 små biler/år af samme type som den nye model, der skal erstatte Peugeot 206. Ifølge Det Forenede Kongerige overvejer PSA, om man skal udvide den planlagte produktionskapacitet i Trnava og udfase produktionen i Ryton.

(10)	Projektet skal gennemføres på den eksisterende PSA-fabrik i Ryton i området West Midlands. Området Ryton-on-Dunsmore er omfattet af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og det regionale støtteloft er på 10 % nettosubventionsækvivalent for perioden 2000-2006.

(11)	Den anmeldte støtte ydes ifølge den godkendte selektive regionale støtteordning (3) med retsgrundlag i afsnit 7 i Industrial Development Act 1982.

(12)

Den påtænkte støtte har form af et direkte tilskud og skal udbetales i perioden 2005-2010. Det andrager nominelt 19,1 mio. GBP i bruttosubventionsækvivalent med en nutidsværdi på 14,411 mio. GBP i bruttosubventionsækvivalent (basis år 2002, diskonto 6,01 %). De støtteberettigede investeringer andrager 187,76 mio. GBP i løbende priser og 146,837 mio. GBP i nutidsværdi. De britiske myndigheder har anmeldt en bruttosubventionsækvivalent på 9,81 %.

(13)	Der er ikke ydet anden form for EU-støtte eller finansiering til projektet.

III.   BAGGRUNDEN FOR AT INDLEDE PROCEDUREN

(14)	I beslutningen af 30. april 2003 om at indlede proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2 (4), gav Kommissionen udtryk for tvivl om behovet for støtte og støttens proportionalitet. For at fjerne den tvivl bad Kommissionen om yderligere afklaringer og dokumenter.

(15)

Hvad angår behovet for støtte, tvivlede Kommissionen på, at Trnava var blevet betragtet som et levedygtigt alternativ til Ryton med henblik på det pågældende projekt. Den udbad sig yderligere oplysninger, f.eks. beliggenhedsundersøgelser, der kunne påvise, at mobilitetskriteriet ifølge rammebestemmelserne for motorkøretøjer var opfyldt.

(16)

Hvad angår støttens proportionalitet, gav Kommissionen udtryk for tvivl vedrørende: — den nøjagtige beregning af de støtteberettigede omkostninger — indregning af leverandørværktøjer i de støtteberettigede omkostninger — begrundelsen for højere investeringsomkostninger for jord, bygninger, maskiner og udstyr i Ryton i forhold til Trnava — begrundelse for lavere driftsomkostninger for komponenter og materialer i Trnava — den nøjagtige beregning af omkostninger ved afskedigelser i Ryton.

(17)	Endelig udtrykte Kommissionen tvivl om beregningen af de kapacitetsændringer, som Det Forenede Kongerige fremsendte i forbindelse med »top-up«-reguleringen.

IV.   BEMÆRKNINGER FRA DET FORENEDE KONGERIGE

(18)	Det Forenede Kongerige sendte sine kommentarer til indledningen af proceduren den 5. september 2003 og yderligere oplysninger den 19. februar og den 4. maj 2004.

(19)	Hvad angår behovet for støtte, bekræftede Det Forenede Kongerige, at projektet er mobilt. Det Forenede Kongerige indgav i den henseende oplysninger, der viser, at Trnava er et levedygtigt teknisk alternativ til Ryton for det pågældende projekt.

(20)	Det Forenede Kongerige fremsendte også yderligere oplysninger angående den tvivl, som Kommissionen gav udtryk for ved indledningen af proceduren vedrørende støttens proportionalitet.

(21)

Ved brev af 5. september 2003 indgav Det Forenede Kongerige en ny cost-benefit-analyse, der afveg fra den oprindeligt anmeldte på mange vigtige områder, herunder højere investeringsomkostninger i Trnava til maskiner og udstyr, men lavere driftsomkostninger i Ryton til lønninger, og lavere driftsomkostninger i Trnava for energi og vand og for ind- og udgående transport. Nogle af ændringerne vedrørte områder, som Kommissionen ikke havde berørt i indledningen af proceduren.

(22)

Ved brev af 19. februar 2004 sendte Det Forenede Kongerige en ny cost-benefit-analyse, der stort set stemte overens med analysen fra september 2003, dog med visse undtagelser (f.eks. var tallene for lønninger i Ryton og udgående transportomkostninger i Trnava ændret tilbage til de oprindeligt anmeldte tal). Det Forenede Kongerige afklarede de områder, som Kommissionen havde udtrykt tvivl om ved indledningen af proceduren, og de områder, der var blevet ændret efter indledningen af proceduren. Ved brev af 4. maj 2004 meddelte Det Forenede Kongerige Kommissionen, at projektet måske ikke blev påbegyndt før i slutningen af 2004 eller i begyndelsen af 2005. Cost-benefit-analysen fra februar 2004 blev derfor ændret med 2005 som investeringens første år.

(23)	Hvad angår omkostningerne til jord i Trnava, anførte Det Forenede Kongerige, at sådanne omkostninger ikke skulle inkluderes, da projektet kunne gennemføres på det eksisterende område. Det kan oplyses, at projektet ville kræve 30 ha jord, der ville beløbe sig til 0,512 mio. GBP i nutidsværdi.

(24)

Hvad angår investeringsomkostningerne for bygninger, maskiner og udstyr, tilpassede Det Forenede Kongerige cost-benefit-analysen i februar 2004 for at tage højde for Kommissionens bemærkninger. Mens den oprindeligt anmeldte cost-benefit-analyse kun tog højde for de omkostninger, der var strengt nødvendige i Trnava for at huse projektet, tager den ændrede udgave også højde for den andel af de samlede faste og fælles omkostninger, der kan tilskrives projektet. Derfor bliver Trnava-alternativet dyrere end en ombygning af Ryton-anlægget.

(25)

Hvad angår investeringerne til leverandørværktøjer, anførte Det Forenede Kongerige, at de ikke er blevet betragtet som støtteberettigede omkostninger, og de indgår ikke i cost-benefit-analysen fra februar 2004, da de vil være nødvendige i begge scenarier og derfor ikke vil påvirke ulemperne ved Ryton.

(26)

Hvad angår driftsomkostningerne for komponenter og materialer, fremlagde Det Forenede Kongerige kopier af PSA’s interne planlægningsdokument fra maj 2003, som viser omkostningsforskellene for komponenter i koncernens forskellige produktionsanlæg. Den væsentligste forskel mellem komponentomkostninger i Ryton og Trnava skyldes betydeligt lavere timelønninger i Trnava, der giver sig udslag i lavere omkostninger for lokalt indkøbte store komponenter, som f.eks. kofangere, sæder, dørpaneler og instrumentbrætter.

(27)

Det Forenede Kongerige fremlagde også dokumenter, der viste et fald i de planlagte driftsomkostninger i Trnava til energi, vand og indgående transport. Med hensyn til indgående transport fremlagde Det Forenede Kongerige en kopi af ajourføringen af det interne planlægningsdokument for Trnava-anlægget i udgaven fra november 2003, hvori den oprindelige omkostningsvurdering er mindsket for at tage hensyn til en højere estimeret andel af lokalt indkøbte komponenter.

(28)

Hvad angår omkostningerne ved afskedigelser, fastslog Det Forenede Kongerige, at der var taget højde for disse i cost-benefit-analysen fra februar 2004 som meromkostninger ved placeringen i Trnava og også for omkostningerne ved nedlæggelsen af Ryton-produktionsanlægget. Det Forenede Kongerige fremlagde også en mere detaljeret beregning af disse omkostninger. Omvendt oplyste Det Forenede Kongerige ikke i cost-benefit-analysen om vedligeholdelsesinvesteringer i Ryton, da det i begge scenarier ville være nødvendigt med generelle vedligeholdelsesinvesteringer.

(29)	Med hensyn til »top up«-reguleringen bekræftede Det Forenede Kongerige endelig, at den regionale ulempefaktor på 2 % ifølge cost-benefit-analysen fra februar 2004 skulle gælde, da det støttede projekt ikke vil give anledning til en produktionsstigning.

V.   BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

(30)

Den foranstaltning, som Det Forenede Kongerige har anmeldt til fordel for PCA UK, udgør statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 1. Den skal finansieres af staten eller med statsmidler. Da støtten desuden udgør en betydelig del af finansieringen af projektet, kan den forvride konkurrencen i Fællesskabet ved at give PCA UK en fordel i forhold til konkurrenter, der ikke modtager støtte. Endelig er der en omfattende samhandel mellem medlemsstaterne på markedet for biler, hvor PSA er en væsentlig aktør.

(31)

I traktatens artikel 87, stk. 2, præciseres de bestemte typer støtte, der er forenelige med traktaten. I lyset af støttens art og formål samt virksomhedens geografiske placering mener Kommissionen ikke, at artikel 87, stk. 2, litra a), b) og c), kan finde anvendelse i dette tilfælde. I traktatens artikel 87, stk. 3, nævnes andre former for støtte, der kan betragtes som forenelige med fællesmarkedet. Kommissionen bemærker, at projektet er beliggende i området Ryton-on-Dunsmore, der er støtteberettiget ifølge traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), med et regionalstøtteloft på 10 % nettosubventionsækvivalent.

(32)	Den pågældende støtte skal gå til PCA UK, der fremstiller og samler biler. Virksomheden indgår derfor som en del af bilindustrien i medfør af EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til motorkøretøjsindustrien (5) (herefter benævnt »rammebestemmelser for biler«).

(33)

Det præciseres i punkt 2.2.a i rammebestemmelserne for motorkøretøjer, at støtte, som de offentlige myndigheder planlægger at yde til et individuelt projekt inden for rammerne af en godkendt støtteordning til en virksomhed, der har aktiviteter inden for motorkøretøjsindustrien, i henhold til traktatens artikel 88, stk. 3, skal anmeldes, før den ydes, hvis en af nedenstående to tærskler overskrides: i) De samlede omkostninger ved projektet er lig med 50 mio. EUR, eller ii) den samlede bruttostatsstøtte til projektet, uanset om der er tale om statsstøtte eller støtte fra fællesskabsinstrumenter, er lig med 5 mio. EUR. Både de samlede omkostninger ved projektet og støtten overstiger anmeldelsestærsklerne. Ved at anmelde den foreslåede regionalstøtte til PCA UK har Det Forenede Kongerige således opfyldt kravene i traktatens artikel 88, stk. 3.

(34)

Ifølge rammebestemmelserne for motorkøretøjer skal Kommissionen både sikre, at den støtte, der ydes, er nødvendig for projektets gennemførelse, og at den står i forhold til de problemer, den skal bidrage til at løse. Overholdelsen af proportionalitets- og nødvendighedsprincippet er en forudsætning for, at Kommissionen kan godkende statsstøtte til motorkøretøjsindustrien.

(35)

For at sikre at regionalstøtten er nødvendig, skal den støttemodtagende virksomhed ifølge punkt 3.2.a i rammebestemmelserne klart bevise, at den har et økonomisk rentabelt alternativ for gennemførelsen af projektet. Hvis den omhandlede investering ikke kan foretages på noget andet nyt eller allerede eksisterende produktionssted inden for koncernen, vil virksomheden skulle gennemføre projektet på det eneste mulige produktionssted, også selv om der ikke ydes støtte. Der kan derfor ikke gives tilladelse til regionalstøtte til et projekt, der ikke er geografisk mobilt.

(36)

Kommissionen har vurderet de oplysninger Det Forenede Kongerige har fremlagt, og konkluderet, at planerne for Trnava-anlægget og dokumenterne vedrørende udvælgelsen af anlægget og de tekniske karakteristika viser, at anlægget vil kunne huse det omhandlede projekt. Den produktion, der på nuværende tidspunkt er planlagt på anlægget, er på 55 biler/time fra 2006. Anlægget vil imidlertid kunne fremstille op til 87 biler/time efter indførelse af en ny produktionslinje på 32 biler/time. Der er tilstrækkelige grundarealer til en sådan udvidelse inden for det nuværende anlægs perimeter, og al infrastrukturen er allerede rettet ind til en større produktion.

(37)	Kommissionen noterer endvidere, at PSA-koncernen ifølge pressemeddelelser stadig betragter Trnava-anlægget som et muligt alternativ til Ryton, hvad angår det her omhandlede projekt.

(38)	På grundlag af oplysningerne i betragtning 36 og 37 konkluderer Kommissionen, at Trnava er et levedygtigt alternativ til Ryton med henblik på det her omhandlede projekt.

(39)

Kommissionen har også kontrolleret, at projektet indebærer en fuldstændig lukning af de gamle produktionslinjer og installation af helt nye maskiner og udstyr i en samlet produktionsstruktur, der er klart forskellig fra den tidligere. Projektet udgør derfor en omlægning ifølge rammebestemmelserne for biler.

(40)	Kommissionen konkluderer, at projektet således er mobilt og derfor kan betragtes som berettiget til regionalstøtte, da det er nødvendigt med støtte for at tiltrække investeringer til den støtteberettigede region.

(41)

Ifølge punkt 3.2.b i rammebestemmelserne for motorkøretøjer defineres støtteberettigede omkostninger i forhold til den regionalordning, der finder anvendelse i det pågældende støtteberettigede område. Efter at have gennemgået de nye oplysninger fra Det Forenede Kongerige vedrørende beregningen af de støtteberettigede omkostninger og investeringer til leverandørværktøjer har Kommissionen kontrolleret, at omkostningerne, der beløber sig til 146,837 mio. GBP i nutidsværdi, er støtteberettigede.

(42)	Ifølge rammebestemmelsernes punkt 3.2.c skal Kommissionen sikre sig, at den planlagte støtteforanstaltning står i forhold til de regionale problemer, den skal bidrage til at løse. Hertil bruges en cost-benefit-analyse.

(43)

Med hensyn til de mobile elementer sammenligner cost-benefit-analysen de omkostninger, en investor skulle afholde for at gennemføre projektet i den pågældende region, med omkostningerne ved et tilsvarende projekt i et andet område. Ved denne sammenligning fastsætter Kommissionen de særlige ulemper ved det pågældende støtteberettigede område. Kommissionen tillader regionalstøtte inden for rammerne af disse regionale ulemper.

(44)

I overensstemmelse med punkt 3.2.c i rammebestemmelserne for motorkøretøjer er de driftsmæssige ulemper ved Ryton sammenlignet med Trnava blevet vurderet i en treårig periode i cost-benefit-analysen, da det pågældende projekt ikke er et greenfield-projekt. Den periode, der indgår i den sidste udgave af Det Forenede Kongeriges cost-benefit-analyse, er 2008-2010, dvs. tre år fra produktionens opstart i overensstemmelse med punkt 3.3 i bilag I i rammebestemmelserne for biler. Hvis 2002 anvendes som referenceår, viser den anmeldte cost-benefit-analyse en nettoulempe på 18,772 mio. GBP for Ryton i forhold til Trnava. Den resulterende »regionale ulempefaktor« (6) for projektet er 12,78 %.

(45)

Kommissionen har analyseret de nye oplysninger og dokumenter fremsendt af Det Forenede Kongerige efter beslutningen om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2. Hvad angår omkostninger til jord, kan Kommissionen ikke acceptere Det Forenede Kongeriges argument, ifølge hvilket sådanne omkostninger ikke bør indgå i cost-benefit-analysen, da projektet kan gennemføres på det nuværende produktionsanlæg i Trnava. PSA har for nylig købt den omhandlede grund netop med henblik på at huse projektet, hvis det endelige valg skulle falde ud til fordel for Trnava i stedet for Ryton. Det skal derfor indgå i omkostningerne ved Trnava-løsningen, hvorfor omkostningerne øges med 0,512 mio. GBP.

(46)

Hvad angår investeringsomkostninger til bygninger, maskiner, udstyr og leverandørværktøjer, kan Kommissionen acceptere tallene i cost-benefit-analysen fra februar 2004, der viser, at investeringerne til en omlægning af Ryton ville kræve 4,522 mio. GBP mindre i nutidsværdi end investeringerne i forbindelse med en udvidelse af Trnava.

(47)

Hvad angår driftsomkostninger for komponenter og materialer, viser interne dokumenter, som er fremlagt efter indledningen af proceduren, at Ryton-anlægget får en ulempe for visse komponenter, som indkøbes lokalt, hvor merværdien fra lokal arbejdskraft er relevant. Omvendt er der ikke i cost-benefit-analysen observeret omkostningsforskelle for komponenter (f.eks. motorer eller gearkasser), der indkøbes i hele verden hos samme leverandør. Efter at have analyseret de nye oplysninger konkluderer Kommissionen, at tallene for denne post kan accepteres med henblik på cost-benefit-analysen.

(48)

På samme måde er de nye oplysninger tilstrækkelige til at påvise, at ajourføringen af cost-benefit-analysen i februar 2004 vedrørende energi og vand, indgående transport samt omkostninger ved afskedigelse er baseret på dokumenterede beviser og afspejler acceptable skøn over udviklingen af disse omkostninger i den periode, cost-benefit-analysen dækker.

(49)

Den cost-benefit-analyse, der følger af Kommissionens analyse, afviger kun marginalt fra den, Det Forenede Kongerige indsendte efter indledningen af proceduren, mens forskellene i forhold til den oprindeligt anmeldte er større. Ifølge Kommissionen viser cost-benefit-analysen en nettoulempe for Ryton på 18,26 mio. GBP i 2002-priser (7) (sammenlignet med 18,772 mio. GBP ifølge Det Forenede Kongerige). Den resulterende »ulempefaktor« for projektet er på 12,44 % (8) (sammenlignet med 12,78 % ifølge Det Forenede Kongerige).

(50)

Endelig behandler Kommissionen i sin analyse spørgsmålet vedrørende »top-up«-reguleringen, der tager højde for en udvidelse eller nedbringelse af kapaciteten for den omhandlede motorkøretøjsproducent i investeringsperioden. En stigning i den regionale ulempefaktor som følge af cost-benefit-analysen kan godtages på den betingelse, at støttemodtageren ikke øger de kapacitetsproblemer, som motorkøretøjsindustrien står over for. Omvendt falder den regionale ulempefaktor som følge af cost-benefit-analysen, hvis støttemodtageren potentielt forværrer industriens overkapacitetsproblem.

(51)

Kommissionen kan ikke acceptere Det Forenede Kongeriges argument, ifølge hvilket en kapacitetsændring udelukkende skal beregnes ved at se på det her omhandlede projekt og ikke på PSA’s europæiske produktionskapacitet. Ifølge rammebestemmelserne for motorkøretøjer sammenligner cost-benefit-analysen tilsvarende projekter, hvilket bl.a. vil sige projekter til produktion af det samme antal køretøjer. Det er derfor korrekt, men irrelevant, at det her omhandlede projekt ikke påvirker PSA’s samlede produktionskapacitet. Som det imidlertid klart fremgår af punkt 3.2.d i rammebestemmelserne for motorkøretøjer, er formålet med »top up«-reguleringen at fastslå investeringsprojektets følger for konkurrencen, herunder en eventuel ændret produktionskapacitet i den omhandlede koncern. I den henseende har Kommissionen sammenlignet den samlede europæiske produktionskapacitet for den pågældende bilproducent før og efter projektet. Ifølge de fremlagte dokumenter vil PSA’s kapacitet blive øget betragteligt med idriftsættelse af nye faciliteter i Kolin (200 000 biler/år for PSA) og i Trnava (300 000 enheder), mens der ikke er planlagt tilsvarende nedskæringer på andre europæiske produktionsanlæg. Den regionale ulempefaktor ifølge cost-benefit-analysen vil derfor blive reduceret med 2 % (store følger for konkurrencen på grund af et investeringsprojekt i et område omfattet af artikel 87, stk. 3, litra c)), der giver en endelig faktor på 10,44 %.

VI.   KONKLUSION

(52)

Projektets støtteintensitet (9,81 % bruttosubventionsækvivalent) er lavere end både den ulempe, der er beregnet ved cost-benefit-analysen/»top up«-reguleringen (10,44 %), og det regionale støtteloft (10 % nettosubventionsækvivalent). Den regionalstøtte, som Det Forenede Kongerige planlægger at yde PCA UK, opfylder derfor kriterierne for at være forenelig med fællesmarkedet ifølge traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den statsstøtte, som Det Forenede Kongerige planlægger at yde Peugeot Citroën Automobiles UK Ltd i Ryton, beløbende sig til nominelt 19,1 mio. GBP bruttosubventionsækvivalent med en nutidsværdi på 14,411 mio. GBP bruttosubventionsækvivalent (referenceår 2002, diskonteringssats 6,01 %) til en støtteberettiget investering på nominelt 187,76 mio. GBP (146,837 mio. GBP i nutidsværdi), er forenelig med fællesmarkedet ifølge traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

---

(1)  EUT C 147 af 24.6.2003, s. 2.

(2)  Se fodnote 1.

(3)  Kommissionens beslutning af 25.4.2001 om ikke at gøre indsigelse i sag N 731/00 (EFT C 211 af 28.7.2001, s. 48).

(4)  Se fodnote 1.

(5)  EFT C 279 af 15.9.1997, s. 1. Rammebestemmelserne for biler udløb den 31. december 2002, men finder stadig anvendelse på statsstøtte, der er anmeldt til Kommissionen før denne dato. Se Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne (EFT C 258 af 9.9.2000, s. 6).

(6)  

(7)  Oprindelig nettoulempe som fremlagt af Det Forenede Kongerige (18,772 mio. GBP) — omkostninger til jord i Trnava (0,512 mio. GBP) (se betragtning 44 ovenfor) = 18,260 mio. GBP.

(8)  

---

14.4.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 95/62

---

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 31. marts 2005

om ændring af beslutning 97/467/EF for så vidt angår optagelse af en virksomhed i Kroatien på midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne tillader import af strudsefuglekød

(meddelt under nummer K(2005) 985)

(EØS-relevant tekst)

(2005/302/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 95/408/EF af 22. juni 1995 om betingelserne for opstilling i en overgangsperiode af midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne kan indføre visse animalske produkter, fiskerivarer og levende toskallede bløddyr (1), særlig artikel 2, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 97/467/EF af 7. juli 1997 om midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af kød af kanin og opdrættet vildt (2), opstilles der midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af kød af opdrættet vildt, kaninkød og strudsefuglekød.

(2)	Kroatien har indsendt navnet på en virksomhed, der fremstiller strudsefuglekød, og som myndighederne bekræfter opfylder EF-bestemmelserne.

(3)	Den pågældende virksomhed bør derfor optages på de lister, der er opstillet ved beslutning 97/467/EF.

(4)

Eftersom der endnu ikke er foretaget kontrol på stedet, bør muligheden for nedsat kontrolhyppighed i henhold til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (3), ikke anvendes på import fra denne virksomhed.

(5)	Beslutning 97/467/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)	De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilag II til beslutning 97/467/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning anvendes fra den 21. april 2005.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EFT L 243 af 11.10 1995, s. 17. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33. Berigtiget i EUT L 195 af 2.6.2004, s. 12).

(2)  EFT L 199 af 26.7.1997, s. 57. Senest ændret ved beslutning 2004/591/EF (EUT L 263 af 10.8.2004, s. 21).

(3)  EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1).

---

---