23.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/1

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 584/96 (2) en antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern og stål med oprindelse i bl.a. Thailand. Efter en interimsundersøgelse blev foranstaltningerne vedrørende import af varer fra Thai Benkan Co. Ltd, en thailandsk eksporterende producent, ophævet i juli 2000 ved Rådets forordning (EF) nr. 1592/2000 (3). Efter en udløbs- og en interimsundersøgelse blev de gældende foranstaltninger vedrørende de øvrige thailandske eksporterende producenter opretholdt ved Rådets forordning (EF) nr. 964/2003 (4) og ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1496/2004 (5).

(2)

En anmodning om en delvis interimsundersøgelse begrænset til spørgsmålet om dumping i forbindelse med Thai Benkan Co. Ltd er indgivet af Defence Committee of the Steel Butt-Welding Fittings Industry of the European Union på vegne af fire fællesskabsproducenter (»ansøgeren«). Disse selskaber tegner sig for en væsentlig del af produktionen i Fællesskabet af den pågældende vare.

(3)

Ansøgeren fremsatte påstand om øget dumping på grundlag af en sammenligning af hjemmemarkedspriserne for Thai Benkan Co. Ltd med selskabets priser for visse rørfittings af jern og stål ved eksport til Fællesskabet. På dette grundlag skulle den beregnede dumpingmargen være betydeligt højere end den, der blev konstateret i forbindelse med den tidligere undersøgelse, som førte til ophævelse af foranstaltningerne angående import af varer fra Thai Benkan Co. Ltd.

(4)

Efter at have fastslået, at anmodningen indeholdt tilstrækkeligt umiddelbart bevis, indledte Kommissionen ved en meddelelse af 21. april 2004 (6) en delvis interimsundersøgelse af dumping i forbindelse med Thai Benkan Co. Ltd i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i grundforordningen.

(5)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren og den pågældende eksporterende producent, EF-erhvervsgrenen såvel som myndighederne i Thailand om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for fristen i indledningsmeddelelsen.

(6)

For at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse, sendte Kommissionen et spørgeskema til Thai Benkan Co. Ltd. Selskabet blev underrettet om, at manglende samarbejdsvilje kunne føre til, at artikel 18 i grundforordningen ville blive anvendt. Det blev også gjort opmærksom på følgerne af manglende samarbejdsvilje.

(7)

Der blev modtaget en besvarelse af spørgeskemaet inden for fristen. Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos selskabet.

(8)

Ansøgeren tilkendegav sine synspunkter skriftligt og blev hørt.

(9)

Undersøgelsesperioden omfattede perioden fra 1. april 2003 til 31. marts 2004.

(10)

Den pågældende vare er som defineret i den undersøgelse, der førte til indførelse af de eksisterende foranstaltninger, visse rørfittings (undtagen fittings af støbejern, flanger og fittings med gevind), af jern og stål (men ikke rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm og derunder, til stuksvejsning eller andre formål, med oprindelse i Thailand (»den pågældende vare«), som almindeligvis angives under KN-kode ex 7307 93 11, ex 7307 93 19, ex 7307 99 30 og ex 7307 99 90.

(11)

Undersøgelsen viste, at den pågældende vare, som eksporteres til Fællesskabet fra Thailand, og rørfittings af jern og stål, som produceres i Thailand og sælges på hjemmemarkedet, har samme fysiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål. De skal derfor anses for at være samme varer som defineret i artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(12)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev det først undersøgt, om selskabets hjemmemarkedssalg af den samme vare var repræsentativt, dvs. om den samlede mængde udgjorde mindst 5 % og producentens samlede salgsmængde ved eksport til Fællesskabet. Undersøgelsen viste, at hjemmemarkedssalget var repræsentativt.

(13)

Ved fastsættelsen af den normale værdi blev der ikke taget hensyn til salg på hjemmemarkedet til et selskab, der er forbundet med Thai Benkan Co. Ltd, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i grundforordningen.

(14)

De typer af den samme vare, som selskabet solgte til uafhængige kunder på hjemmemarkedet og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes til eksport til Fællesskabet, blev identificeret.

(15)

For hver type, som den eksporterende producent solgte på hjemmemarkedet og som var direkte sammenlignelig med den varetype, der solgtes til eksport til Fællesskabet, blev det fastslået, om hjemmemarkedssalget til uafhængige købere var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type af den samme vare blev anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt, når den samlede salgsmængde på hjemmemarkedet af den pågældende type i undersøgelsesperioden udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige type af den samme vare ved eksport til Fællesskabet. Det blev konstateret, at hjemmemarkedssalget var repræsentativt for størstedelen af varetyperne.

(16)

Det blev så undersøgt, om de varetyper, der blev identificeret i betragtning 14, kunne anses for at være solgt i normal handel ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg af den pågældende varetype. I tilfælde, hvor salgsmængden af en varetype, der solgtes til en netto salgspris, som var lig med eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitlige pris på den pågældende type var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på de faktiske hjemmemarkedspriser, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende type i undersøgelsesperioden, uanset om der var tale om fortjenstgivende salg eller ej. I tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af varetypen udgjorde under 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitlige pris på den pågældende type var lavere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af de faktiske hjemmemarkedspriser, beregnet som et vejet gennemsnit af fortjenstgivende salg af den pågældende type, forudsat at salget udgjorde over 10 % af den samlede salgsmængde af den type. For størstedelen af varetyperne var det muligt at anvende hjemmemarkedspriserne til fastsættelsen af den normale værdi.

(17)

I tilfælde, hvor der ikke var noget salg på hjemmemarkedet af en sammenlignelig type til uafhængige købere, eller hvor mængden af fortjenstgivende salg udgjorde under 10 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, blev det fastslået, at denne bestemte type ikke blev solgt i tilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne danne et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi. I den forbindelse blev der anvendt en beregnet normal værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen.

(18)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen blev den normale værdi beregnet på grundlag af den eksporterende producents egne omkostninger til fremstilling plus et rimeligt beløb for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) og for fortjeneste. På baggrund af repræsentativiteten af hjemmemarkedssalget af den samme vare blev denne beregning foretaget på grundlag af selskabets egne SA&G. Til fastsættelse af fortjenstmargenen blev fortjenesten på salget af den samme vare i normal handel anvendt i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, første punktum, i grundforordningen.

(19)

For nogle SA&G-kategorier var Kommissionen ikke i stand til at fastslå, om omkostningsfordelingen i besvarelsen af spørgeskemaet med rimelighed afspejlede de omkostninger, der var forbundet med produktion og salg af den pågældende vare. Selskabet fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til dette under kontrolbesøget, men var ikke i stand til at forklare uoverensstemmelserne. Fordelingen af disse omkostninger blev derfor foretaget på grundlag af omsætningen ved fastsættelsen af fremstillingsomkostningerne i overensstemmelse med artikel 2, stk. 5, i grundforordningen.

(20)

Eksportpriserne blev fastsat på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved salg til forbrug i Fællesskabet til den første uafhængige kunde i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen.

(21)

For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen ab fabrik og i samme handelsled, blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, som det hævdedes og påvistes berørte priserne og prisernes sammenlignelighed i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Der blev foretaget justering for transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger og kreditomkostninger, hvor dette var relevant og berettiget.

(22)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11 og 12, i grundforordningen blev dumpingmargenen fastlagt på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportpriserne pr. varetype.

(23)

Det konstateredes, at dumpingmargenen udtrykt som en procent af prisen cif Fællesskabets grænse, ufortoldet, lå under den tærskel på 2 %, der er fastsat i artikel 9, stk. 3, i grundforordningen.

(24)

På baggrund af ovenstående fastslås det, at den nuværende fornyede undersøgelse bør afsluttes i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i grundforordningen, og den antidumpingtold på 0 %, der blev indført ved forordning (EF) nr. 964/2003 og bekræftet ved forordning (EF) nr. 1496/2004, på import af den pågældende vare produceret og eksporteret til Fællesskabet af Thai Benkan Co. Ltd, bør opretholdes.

(25)

Interesserede parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at afslutte proceduren, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger og blive hørt. Alle bemærkninger blev undersøgt, men ingen af dem var af en sådan art, at det kunne ændre ovennævnte konklusioner —

23.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/4

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

23.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/6

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 (2) indeholder bl.a. retningslinjer for kriterierne for godkendelse af medlemsstaternes udbetalende organer.

(2)

Det er først og fremmest medlemsstaterne, der har ansvaret for at kontrollere udgifterne for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen. Ved udførelsen af denne opgave må medlemsstaterne sørge for, at sikkerhedsniveauet i de udbetalende organers informationssystemer er højt. Med henblik herpå bør der foreligge procedurer, som garanterer informationssystemernes sikkerhed, ved den første godkendelse af et udbetalende organ og derefter.

(3)

Under regnskabsafslutningen kan Kommissionen kun bestemme de samlede udgifter, der skal afholdes over Garantisektionens almindelige regnskab, hvis den har tilfredsstillende garanti for, at den nationale kontrol er fyldestgørende og gennemsigtig, herunder kontrollen af sikkerheden af de udbetalende organers informationssystemer. Det bør derfor fastsættes, at de attesterende organer som led i attesteringen af årsregnskaberne skal udfærdige en sikkerhedserklæring på grundlag af internationalt godkendte sikkerhedsstandarder.

(4)

Medlemsstaterne bør have en rimelig periode til at tilpasse interne regler og procedurer, der er nødvendige for at forelægge en sikkerhedserklæring om de udbetalende organers informationssystemer.

(5)

Det bør fastsættes, at de udbetalende organer skal sende Kommissionen regnskaberne og alle dertil knyttede dokumenter i elektronisk format for at lette den videre analyse af disse data.

(6)

Uddelegering af forvaltningen af informationssystemer til tredjemand bliver mere og mere udbredt, og de udbetalende organer bør have mulighed for at foretage sådanne uddelegeringer på de samme betingelser som dem, der gælder for uddelegering af godkendelsesfunktionen og/eller den tekniske tjeneste.

(7)

Forordning (EF) nr. 1663/95 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Fondskomitéen —

1)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 3, stk. 1, indsættes følgende afsnit:

»Senest fra regnskabsåret 2008 skal det attesterende organ desuden inden den dato, der er nævnt i tredje afsnit, forelægge en erklæring om de sikkerhedsforanstaltninger, det udbetalende organ har indført for informationssystemerne. Erklæringen skal være baseret på en for det pågældende regnskabsår gældende version af de valgte internationalt accepterede sikkerhedsstandarder, jf. punkt 6, nr. vi), i bilaget til denne forordning, der tjener som grundlag for sikkerhedsforanstaltningerne, og skal angive, om der for det pågældende regnskabsår forefandtes effektive sikkerhedsforanstaltninger.

For de regnskabsår, der går forud for det, som den første erklæring om sikkerheden af det udbetalende organs informationssystemer udarbejdes for, skal det attesterende organ i sin rapport om de konstaterede forhold ved hjælp af et pointtildelingssystem anføre kommentarer og foreløbige konklusioner om de sikkerhedsforanstaltninger, som det udbetalende organ har indført for informationssystemerne. Rapporten skal være baseret på en for det pågældende regnskabsår gældende version af de valgte internationalt accepterede sikkerhedsstandarder, jf. punkt 6, nr. vi), i bilaget til denne forordning, der tjener som grundlag for sikkerhedsforanstaltningerne, og skal angive, i hvilket omfang der for det pågældende regnskabsår forefandtes effektive sikkerhedsforanstaltninger«.

3)

Artikel 4, stk. 2, affattes således:

»2.   De i stk. 1 omhandlede dokumenter og regnskabsoplysninger tilsendes Kommissionen senest den 10. februar i året efter afslutningen af det regnskabsår, som de vedrører. De i stk. 1, litra a) og b), omhandlede dokumenter skal indsendes i ét eksemplar sammen med et eksemplar i elektronisk form.«

4)

Bilaget ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

23.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/9

(1)

Protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (2) for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union blev undertegnet på De Europæiske Fællesskabers og deres medlemsstaters vegne den 30. april 2004.

(2)

Protokollen bør godkendes —

23.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/11

(1)

I henhold til artikel 32, stk. 3, i førnævnte interne aftale meddeler Europa-Parlamentet Kommissionen decharge for den finansielle forvaltning af niende EUF efter henstilling fra Rådet.

(2)

Kommissionens gennemførelse af alle transaktioner under niende EUF i regnskabsåret 2003 har været tilfredsstillende,

23.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/12

(1)

I henhold til artikel 33, stk. 3, i førnævnte interne aftale meddeler Europa-Parlamentet Kommissionen decharge for den finansielle forvaltning af ottende EUF efter henstilling fra Rådet.

(2)

Kommissionens gennemførelse af alle transaktioner under ottende EUF i regnskabsåret 2003 har været tilfredsstillende,

23.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/13

(1)

I henhold til artikel 33, stk. 3, i den interne aftale meddeler Europa-Parlamentet Kommissionen decharge for den finansielle forvaltning af syvende EUF efter henstilling fra Rådet.

(2)

Kommissionens gennemførelse af alle transaktioner under syvende EUF i regnskabsåret 2003 har været tilfredsstillende,

23.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/14

(1)

I henhold til artikel 29, stk. 3, i førnævnte interne aftale meddeler Europa-Parlamentet Kommissionen decharge for den finansielle forvaltning af sjette EUF efter henstilling fra Rådet.

(2)

Kommissionens gennemførelse af alle transaktioner under sjette EUF i regnskabsåret 2003 har været tilfredsstillende,