ISSN 1725-2520 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
48. årgang |
Indhold |
|
I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk |
Side |
|
|
||
|
* |
Kommissionens forordning (EF) nr. 425/2005 af 15. marts 2005 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 for så vidt angår listen over lande og områder ( 1 ) |
|
|
* |
||
|
|
|
|
Retsakter vedtaget i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union |
|
|
* |
||
|
* |
|
|
Retsakter vedtaget i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union |
|
|
* |
Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA af 24. februar 2005 om angreb på informationssystemer |
|
|
Berigtigelser |
|
|
|
||
|
* |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk
16.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 424/2005
af 15. marts 2005
om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag. |
(2) |
Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 16. marts 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. marts 2005.
På Kommissionens vegne
J. M. SILVA RODRÍGUEZ
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikterne
(1) EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1947/2002 (EFT L 299 af 1.11.2002, s. 17).
BILAG
til Kommissionens forordning af 15. marts 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
052 |
110,3 |
204 |
68,0 |
|
212 |
139,0 |
|
624 |
140,9 |
|
999 |
114,6 |
|
0707 00 05 |
052 |
169,7 |
068 |
170,0 |
|
204 |
98,3 |
|
999 |
146,0 |
|
0709 10 00 |
220 |
20,5 |
999 |
20,5 |
|
0709 90 70 |
052 |
170,8 |
204 |
78,0 |
|
999 |
124,4 |
|
0805 10 20 |
052 |
53,7 |
204 |
53,1 |
|
212 |
57,4 |
|
220 |
47,9 |
|
400 |
51,1 |
|
421 |
35,9 |
|
624 |
62,8 |
|
999 |
51,7 |
|
0805 50 10 |
052 |
59,1 |
220 |
70,4 |
|
400 |
67,6 |
|
999 |
65,7 |
|
0808 10 80 |
388 |
62,1 |
400 |
99,0 |
|
404 |
74,7 |
|
508 |
66,8 |
|
512 |
77,7 |
|
528 |
69,8 |
|
720 |
67,7 |
|
999 |
74,0 |
|
0808 20 50 |
052 |
186,2 |
388 |
67,5 |
|
400 |
92,6 |
|
512 |
53,3 |
|
528 |
55,4 |
|
720 |
50,7 |
|
999 |
84,3 |
(1) Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EUT L 313 af 28.11.2003, s. 11). Koden »999« repræsenterer »anden oprindelse«.
16.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 425/2005
af 15. marts 2005
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 for så vidt angår listen over lande og områder
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF (1), særlig artikel 10 og 21, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 998/2003 fastlægges en liste over tredjelande og områder, hvorfra transport af selskabsdyr til Fællesskabet kan tillades, forudsat at visse betingelser er opfyldt. |
(2) |
Der opstilledes ved forordning (EF) nr. 998/2003, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 592/2004 (2), en foreløbig liste over tredjelande. Denne liste omfatter lande og områder, som er fri for rabies, samt lande, fra hvis områder transport ikke er forbundet med en større risiko for indslæbning af rabies i Fællesskabet end den, der er forbundet med transport mellem medlemsstaterne. |
(3) |
Taiwan har fremlagt oplysninger, hvoraf det fremgår, at Taiwan er fri for rabies, og at risikoen for indslæbning af rabies i Fællesskabet i forbindelse med transport af selskabsdyr fra Taiwan ikke er større end den risiko, der er forbundet med transport mellem medlemsstaterne. Taiwan bør derfor optages på listen over lande og områder i forordning (EF) nr. 998/2003. |
(4) |
Af hensyn til klarheden bør nævnte liste over lande og områder udskiftes i sin helhed. |
(5) |
Forordning (EF) nr. 998/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(6) |
De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II til forordning (EF) nr. 998/2003 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 19. marts 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. marts 2005.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 146 af 13.6.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2054/2004 (EUT L 355 af 1.12.2004, s. 14).
(2) EUT L 94 af 31.3.2004, s. 7.
BILAG
»BILAG II
LISTE OVER LANDE OG OMRÅDER
DEL A
IE |
— |
Irland |
MT |
— |
Malta |
SE |
— |
Sverige |
UK |
— |
Det Forenede Kongerige |
DEL B
Afdeling 1
a) |
DK — |
Danmark, inkl. GL — Grønland og FO — Færøerne |
b) |
ES — |
Spanien, inkl. det spanske fastland, Balearerne og De Kanariske Øer samt Ceuta og Melilla |
c) |
FR — |
Frankrig, inkl. GF — Fransk Guyana, GP — Guadeloupe, MQ — Martinique og RE — Réunion |
d) |
GI — |
Gibraltar |
e) |
PT — |
Portugal, inkl. det portugisiske fastland, Azorerne og Madeira |
f) |
Medlemsstater, der ikke er nævnt i del A eller i litra a), b), c) og e) i denne afdeling. |
Afdeling 2
AD |
— |
Andorra |
CH |
— |
Schweiz |
IS |
— |
Island |
LI |
— |
Liechtenstein |
MC |
— |
Monaco |
NO |
— |
Norge |
SM |
— |
San Marino |
VA |
— |
Vatikanstaten |
DEL C
AC |
— |
Ascension |
AE |
— |
De Forenede Arabiske Emirater |
AG |
— |
Antigua og Barbuda |
AN |
— |
Nederlandske Antiller |
AU |
— |
Australien |
AW |
— |
Aruba |
BB |
— |
Barbados |
BH |
— |
Bahrain |
BM |
— |
Bermuda |
CA |
— |
Canada |
CL |
— |
Chile |
FJ |
— |
Fiji |
FK |
— |
Falklandsøerne |
HK |
— |
Hongkong |
HR |
— |
Kroatien |
JM |
— |
Jamaica |
JP |
— |
Japan |
KN |
— |
Saint Christopher og Nevis |
KY |
— |
Caymanøerne |
MS |
— |
Montserrat |
MU |
— |
Mauritius |
NC |
— |
Ny Kaledonien |
NZ |
— |
New Zealand |
PF |
— |
Fransk Polynesien |
PM |
— |
Saint Pierre og Miquelon |
RU |
— |
Den Russiske Føderation |
SG |
— |
Singapore |
SH |
— |
Saint Helena |
TW |
— |
Taiwan |
US |
— |
USA |
VC |
— |
Saint Vincent og Grenadinerne |
VU |
— |
Vanuatu |
WF |
— |
Wallis- og Futunaøerne |
YT |
— |
Mayotte« |
16.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/6 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 426/2005
af 15. marts 2005
om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse færdigforarbejdede stoffer af endeløse polyesterfibre til beklædningsgenstande med oprindelse i Folkerepublikken Kina
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), i det følgende benævnt »grundforordningen«, særlig artikel 7,
efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
A. PROCEDURE
1. Indledning
(1) |
Kommissionen offentliggjorde den 17. juni 2004 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af visse færdigforarbejdede stoffer af endeløse polyesterfibre til beklædningsgenstande (»FSEPB«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«). |
(2) |
Proceduren blev indledt på baggrund af en klage indgivet af AIUFFASS (»klageren«), der er medlem af Euratex, på vegne af syv individuelle producenter, der tegner sig for en betydelig del af produktionen af den pågældende vare i Fællesskabet, nemlig 26 %. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure. |
2. Parter, som er berørt af proceduren
(3) |
Kommissionen underrettede officielt klageren, de eksporterende producenter, importører, leverandører, brugere og brugersammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanter for Kina om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. |
(4) |
De klagende producenter, andre samarbejdsvillige producenter i Fællesskabet, eksporterende producenter, importører, leverandører, brugere og deres respektive sammenslutninger gav deres synspunkter til kende. Alle parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt mundtligt. |
(5) |
Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt af sagen, og til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra seks af de syv EF-producenter, der var omfattet af klagen (et af selskaberne gik konkurs og kunne ikke samarbejde fuldt ud), en anden EF-producent, en leverandør, en ikke-forretningsmæssigt forbundet importør og ni ikke-forretningsmæssigt forbundne brugere i Fællesskabet. |
(6) |
For at give de eksporterende producenter i Kina, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de kinesiske selskaber, som den vidste var berørt, og til alle andre selskaber, der havde givet sig til kende inden for fristen i indledningsmeddelelsen. 49 selskaber anmodede derefter om markedsøkonomisk behandling i henhold til artikel 2, stk. 7, i grundforordningen, og syv selskaber anmodede udelukkende om individuel behandling. |
(7) |
Med henvisning til det store antal eksporterende producenter, importører og EF-producenter blev stikprøver nævnt som en mulighed i indledningsmeddelelsen for at fastlægge dumpingens og skadens omfang, jf. artikel 17 i grundforordningen. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i så tilfælde at udtage en stikprøve, blev alle eksporterende producenter, importører og EF-producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og, som angivet i indledningsmeddelelsen, at fremlægge grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare i undersøgelsesperioden (1. april 2003 til 31. marts 2004). Efter at have undersøgt de fremlagte oplysninger blev det besluttet, at stikprøver kun var nødvendige for eksportørerne. Den udvalgte stikprøve var baseret på den største repræsentative eksportmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Den bestod af de otte største kinesiske eksporterende producenter (og deres forretningsmæssigt forbundne parter), der mængdemæssigt tegnede sig for mere end 50 % af de samarbejdsvillige parters eksport til Fællesskabet. |
(8) |
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om dumping, den deraf følgende skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos de samarbejdsvillige EF-producenter og følgende selskaber:
|
(9) |
Da det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for de eksporterende producenter i Kina, der eventuelt ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende selskab med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland, i dette tilfælde Tyrkiet:
|
3. Undersøgelsesperiode
(10) |
Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. april 2003 til 31. marts 2004 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af tendenser, der var relevante for skadesvurderingen, omfattede perioden fra 1. januar 2000 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«). |
4. Den pågældende vare og samme vare
4.1. Den pågældende vare
(11) |
Den pågældende vare er visse færdigforarbejdede stoffer af endeløse polyesterfibre til beklædningsgenstande (»FSEPB«), som er vævede stoffer af garn af endeløse syntetiske fibre med indhold af teksturerede eller ikke-teksturerede endeløse polyesterfibre på 85 vægtprocent eller derover, farvede eller trykte. Den anvendes som regel til beklædningsgenstande, bl.a. til at fremstille for til beklædning og til at fremstille anorakker, sportsbeklædning, skitøj, undertøj og modeprodukter. |
(12) |
Den pågældende vare fremstilles ved at væve garn af endeløse polyesterfibre (som ikke er indfarvet) og bliver derefter trykt eller farvet for at opnå et særligt design eller en særlig farve. Den adskiller sig dermed fra ublegede eller blegede vævede stoffer af garn af endeløse syntetiske fibre, der opnås efter vævning, men inden farvning, og som udgør råvaren til den pågældende vare. Den adskiller sig også fra vævede stoffer af endeløse polyesterfibre, hvor indfarvet garn væves til klæde, og designet skabes ved at væve mønsteret. Sidstnævnte vare har ikke de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber, da der anvendes en anden råvare (indfarvet garn), og designet opnås ved vævning i stedet for trykning eller farvning. Desuden anvendes denne form for færdigforarbejdede stoffer normalt som møbelstoffer, mens den pågældende vare næsten udelukkende anvendes til at fremstille beklædningsgenstande. |
(13) |
Det fremgik af undersøgelsen, at alle typer af den pågældende vare som defineret i betragtning 11 trods forskelle i en række faktorer, som f.eks. farve, garnstørrelse og færdigbehandling, har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og anvendes til samme formål. Derfor anses alle typer af den pågældende vare for at være samme vare i forbindelse med denne antidumpingprocedure. Den pågældende vare henhører under KN-kode 5407 52 00, 5407 54 00, 5407 61 30, 5407 61 90 og ex 5407 69 90. |
4.2. Samme vare
(14) |
Der blev ikke konstateret nogen forskelle mellem den pågældende vare og FSEPB fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Kina eller i Tyrkiet, der fungerede som referenceland med henblik på fastsættelse af den normale værdi for visse varer, der indføres fra Kina. Begge varer har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål. |
(15) |
Der blev heller ikke konstateret nogen forskelle mellem den pågældende vare og FSEPB, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen og sælges på fællesskabsmarkedet. Også disse varer har samme fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål. |
(16) |
Foreløbig anses disse varer derfor for at være samme vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen. |
B. DUMPING
1. Markedsøkonomisk behandling
(17) |
I henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de producenter, der opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c). |
(18) |
Til orientering er kriterierne for at opnå markedsøkonomisk behandling kort beskrevet herunder:
|
(19) |
I denne undersøgelse gav 49 eksporterende producenter i Kina sig til kende og anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen. Hver enkelt anmodning blev gennemgået. På grund af det store antal berørte selskaber blev der kun aflagt kontrolbesøg på stedet hos otte selskaber (jf. betragtning 7). For de øvrige selskaber blev der foretaget en grundig skrivebordsanalyse af alle de modtagne oplysninger, og hvis nogle oplysninger manglede eller var uklare, fandt der en omfattende brevveksling sted med de pågældende selskaber. Hvis et datterselskab eller et andet selskab, der var forretningsmæssigt forbundet med ansøgeren i Folkerepublikken Kina, var producent og/eller eksportør af den pågældende vare, blev den forbundne part også anmodet om at udfylde ansøgningsskemaet om markedsøkonomisk behandling. Der kan således kun indrømmes markedsøkonomisk behandling, hvis alle de forretningsmæssigt forbundne selskaber opfylder ovenstående kriterier. |
(20) |
For de selskaber, der var omfattet af kontrolbesøg på stedet, viste undersøgelsen, at tre af de otte kinesiske eksporterende producenter opfyldte alle betingelserne for markedsøkonomisk behandling (jf. listen over selskaber i betragtning 23). De resterende fem anmodninger måtte afvises. De kriterier, som ikke var opfyldt af de fem eksporterende producenter, er anført i tabellen nedenfor. |
(21) |
Det fremgik af den undersøgelse, der blev foretaget individuelt for hvert enkelt af de øvrige 41 selskaber, at 19 af selskaberne ikke burde indrømmes markedsøkonomisk behandling, da de tydeligvis ikke opfyldte kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen. Ti af disse 19 selskaber blev ikke anset for at udvise tilstrækkelig samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen, da de ikke indgav de nødvendige oplysninger. Selv efter at have modtaget en mangelskrivelse kunne disse selskaber ikke påvise, at de selv eller deres forretningsmæssigt forbundne selskab(er), der deltog i produktion og salg af den pågældende vare, opfyldte de pågældende kriterier for markedsøkonomisk behandling. For de andre ni af de 19 selskaber er de ikke-opfyldte kriterier også anført i tabellen nedenfor. De øvrige 22 selskaber var i stand til at påvise, at de opfyldte de pågældende fem kriterier for markedsøkonomisk behandling. |
(22) |
Følgende tabel viser resultatet for hvert selskab, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, med hensyn til hvert af de fem kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c):
|
(23) |
Følgende eksporterende producenter i Kina blev således indrømmet markedsøkonomisk behandling:
|
2. Individuel behandling
(24) |
Ifølge artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der en landsdækkende told for de lande, der er omfattet af artikel 2, stk. 7, med undtagelse af de tilfælde, hvor selskaberne kan påvise, at de opfylder alle kriterierne for at få individuel behandling, jf. artikel 9, stk. 5, i grundforordningen. |
(25) |
De eksporterende producenter, der anmodede om markedsøkonomisk behandling, anmodede også om individuel behandling, i tilfælde af at de ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. Syv andre eksporterende producenter anmodede udelukkende om individuel behandling. |
(26) |
Af de selskaber, der anmodede om, men ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, opfyldte 13 selskaber alle kravene til individuel behandling, jf. artikel 9, stk. 5, i grundforordningen. Ti af de øvrige selskaber udviste ikke tilstrækkelig samarbejdsvilje til at få markedsøkonomisk behandling, og deres samarbejdsvilje var så lav, at de ikke engang indgav nok dokumentation for deres anmodning om individuel behandling. Et andet selskab kunne ikke indrømmes individuel behandling, fordi det ikke i tilstrækkelig grad kunne påvise, at dets eksportpriser og -mængder samt vilkår og betingelser for salg fastsættes frit. For størstedelen af eksportsalget var det hverken muligt at efterprøve oplysningerne om den endelige kunde eller varernes betaling, og selskabet kunne ikke fjerne den stærke mistanke om, at staten derfor måtte have indflydelse på selskabets prisfastsættelse. |
(27) |
Af de syv selskaber, der kun anmodede om individuel behandling, blev de fem anset for at opfylde de krav, der er anført i artikel 9, stk. 5, i grundforordningen. De andre to selskaber kunne ikke i tilstrækkelig grad påvise, at deres eksportpriser og -mængder samt vilkår og betingelser for salg fastsættes frit og uden statslig indgriben. Ingen af selskaberne indgav de nødvendige oplysninger, herunder deres selskabsvedtægter for hele undersøgelsesperioden, og det blev desuden konstateret, at et af dem var statsejet i det meste af undersøgelsesperioden. |
(28) |
Det blev derfor konkluderet, at følgende 18 selskaber burde indrømmes individuel behandling:
|
3. Stikprøver
(29) |
Som nævnt blev det i betragtning af det store antal berørte selskaber besluttet at gøre brug af stikprøver, og der blev følgelig efter aftale med de kinesiske myndigheder udvalgt en stikprøve bestående af de otte selskaber, der mængdemæssigt havde den største eksport til EU. |
(30) |
Det fremgik af den efterfølgende analyse, at tre ud af de otte selskaber, der oprindeligt blev udvalgt, kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, og at fire af de pågældende selskaber kunne indrømmes individuel behandling. Bestemmelserne om stikprøver blev derfor anvendt på dette grundlag. |
4. Normal værdi
4.1. Fastsættelse af den normale værdi for eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling
(31) |
For så vidt angår fastsættelsen af den normale værdi fastslog Kommissionen først for hver enkelt eksporterende producent, om det samlede hjemmemarkedssalg af FSEPB var repræsentativt i forhold til det samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev hjemmemarkedssalget anset for repræsentativt, hvis den samlede mængde, som hver eksporterende producent solgte på hjemmemarkedet, udgjorde mindst 5 % af det pågældende selskabs samlede eksportsalg til Fællesskabet. |
(32) |
For de eksporterende producenter, hvis samlede hjemmemarkedssalg var repræsentativt, undersøgte Kommissionen derefter, hvilke af de FSEPB-typer der solgtes på hjemmemarkedet, som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet. |
(33) |
For hver af disse typer blev det fastsat, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt, jf. artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type, der eksporteredes til Fællesskabet. |
(34) |
Det blev også undersøgt, om hjemmemarkedssalget af hver type af den pågældende vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel, ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg af den pågældende type til uafhængige kunder. |
(35) |
I tilfælde, hvor mængden af en type FSEPB, der solgtes til en nettopris, som svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitlige salgspris for den pågældende type svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, blev den normale værdi beregnet på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris. Denne pris blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner for den pågældende type på hjemmemarkedet, der havde fundet sted i undersøgelsesperioden, uanset om disse havde været fortjenstgivende eller ej. |
(36) |
I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en type FSEPB udgjorde 80 % eller derunder af det samlede salg af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af de fortjenstgivende salgstransaktioner for den pågældende type, forudsat at dette salg udgjorde 10 % eller derover af den samlede salgsmængde for den pågældende type. |
(37) |
I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en hvilken som helst FSEPB type udgjorde mindre end 10 % af det samlede salg af den pågældende type, fandt Kommissionen, at denne bestemte type solgtes i utilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne give et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi. |
(38) |
I de tilfælde, hvor hjemmemarkedspriserne på en bestemt type, der solgtes af en eksporterende producent, ikke kunne benyttes, blev der anvendt en beregnet normal værdi frem for andre eksporterende producenters hjemmemarkedspriser. På grund af antallet af forskellige typer og de forskellige faktorer, der påvirkede dem (såsom fibertypen, garnstørrelsen, stoffernes færdigbehandling), ville det i dette tilfælde have været nødvendigt at foretage talrige justeringer, hvis andre eksporterende producenters hjemmemarkedspriser var blevet benyttet, og de fleste af disse justeringer ville have været skønsmæssige. Det fandtes derfor, at det var mere hensigtsmæssigt at beregne den normale værdi for hver eksporterende producent. |
(39) |
I overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen blev den normale værdi derfor beregnet på grundlag af hver enkelt eksportørs produktionsomkostninger for de eksporterede typer (om nødvendigt justeret) plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) samt fortjeneste. Med henblik herpå undersøgte Kommissionen, om de SA&G-omkostninger og den fortjeneste, som hver af de pågældende eksporterende producenter havde haft på hjemmemarkedet, kunne anses for at udgøre pålidelige oplysninger. |
(40) |
De faktiske SA&G-omkostninger på hjemmemarkedet blev anset for pålidelige, hvis det pågældende selskabs hjemmemarkedssalg kunne anses for repræsentativt i forhold til eksportsalget til Fællesskabet. Den indenlandske fortjenstmargen blev fastsat på grundlag af hjemmemarkedssalget af de typer, der solgtes i normal handel. Med henblik herpå blev den i betragtning 34 beskrevne metode anvendt. I de tilfælde hvor disse kriterier ikke var opfyldt, blev der benyttet vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger og/eller fortjenstmargener for de øvrige selskaber, som havde et repræsentativt salg i normal handel i det pågældende land. |
(41) |
To af selskaberne havde samlet set et repræsentativt salg, men det blev konstateret, at kun visse af de eksporterede typer af den pågældende vare blev solgt på hjemmemarkedet eller blev solgt på hjemmemarkedet i normal handel. For de øvrige FSEPB-typer, som disse selskaber eksporterede, måtte den normale værdi beregnes efter den metode, der er beskrevet i betragtning 38 til 40. |
(42) |
Et af selskabernes samlede hjemmemarkedssalg af FSEPB var ikke repræsentativt, og derfor måtte den normale værdi beregnes efter den metode, der er beskrevet i betragtning 38 til 40. |
(43) |
Det skal bemærkes, at det ved en kontrol blev opdaget, at de produktionsomkostninger, der var opgivet af to af selskaberne, ikke omfattede alle de relevante omkostningselementer, og at der derfor er foretaget passende justeringer herfor. |
4.2. Fastsættelse af den normale værdi for alle eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling
a) Referenceland
(44) |
I henhold til artikel 2, stk. 7, i grundforordningen blev den normale værdi for selskaber, der ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et referenceland. |
(45) |
I indledningsmeddelelsen oplyste Kommissionen, at den påtænkte at benytte Mexico som egnet referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil. |
(46) |
En række eksporterende producenter i Kina, der ikke var indrømmet markedsøkonomisk behandling, gjorde indsigelse mod dette forslag. De hævdede især, at Mexico ikke var et egnet referenceland, fordi dets produktionsmængde og antal af producenter var begrænset i forhold til Kina. Der blev sendt spørgeskemaer til alle kendte eksporterende producenter i Mexico, men der blev ikke modtaget nogen besvarelser. Mexico kunne derfor ikke vælges som referenceland. |
(47) |
Kommissionen overvejede følgelig andre løsninger og konstaterede, at Tyrkiet kunne anses for et egnet referenceland. Det fremgik da også af undersøgelsen, at Tyrkiet har et konkurrencedygtigt marked for den pågældende vare med en række indenlandske producenter af forskellig størrelse og en betydelig import fra tredjelande. Det blev konstateret, at de indenlandske producenter fremstiller nogenlunde samme varetyper som i Kina og har tilsvarende produktionsmetoder. Det tyrkiske marked blev derfor anset for at være tilstrækkelig repræsentativt til at fastsætte den normale værdi. |
(48) |
Der blev rettet henvendelse til alle kendte eksporterende producenter i Tyrkiet, og et af selskaberne accepterede at samarbejde. Der blev derfor sendt et spørgeskema til denne producent, og oplysningerne i svaret blev kontrolleret på stedet. |
b) Fastsættelse af den normale værdi
(49) |
I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen blev den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af kontrollerede oplysninger fra producenten i referencelandet, dvs. på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales på det tyrkiske hjemmemarked for varetyper, der blev solgt i normal handel, jf. den metode, der er beskrevet i betragtning 35. Disse priser blev om nødvendigt justeret for at sikre en rimelig sammenligning med de varetyper, som de pågældende kinesiske producenter eksporterede til Fællesskabet. |
(50) |
Dermed blev den normale værdi fastsat som den samarbejdsvillige tyrkiske producents vejede gennemsnitlige salgspris på hjemmemarkedet ved salg til uafhængige kunder. |
5. Eksportpris
(51) |
I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen derfor fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales. |
(52) |
De selskaber, der var indrømmet individuel behandling, eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, og derfor blev eksportprisen beregnet ifølge den metode, der er beskrevet i betragtning 51. |
6. Sammenligning
(53) |
Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og deres sammenlignelighed, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Der blev foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til transport, forsikring, kreditter, provision og bankgebyrer i alle de tilfælde, hvor disse blev anset for at være rimelige, korrekte og veldokumenterede. Der blev også foretaget justeringer, når eksportsalget fandt sted gennem et forretningsmæssigt forbundet selskab, der var beliggende i et andet land end det pågældende land, jf. artikel 2, stk. 10, litra i), i grundforordningen. |
(54) |
Det blev konstateret, at der tilbagebetales mindre moms ved eksportsalg end ved hjemmemarkedssalg. For at tage højde herfor blev eksportpriserne justeret for forskellen i den tilbagebetalte moms mellem eksport- og hjemmemarkedssalget, dvs. 2 % i 2003 og 4 % i 2004. |
7. Dumpingmargen
7.1. For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling
a) Markedsøkonomisk behandling
(55) |
For de tre selskaber, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling efter kontrolbesøget på stedet, og som indgik i stikprøven, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi af hver type af den pågældende vare, som eksporteredes til Fællesskabet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11. Da de tre selskaber er forretningsmæssigt forbundne, blev den foreløbige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, beregnet som det vejede gennemsnit af de tre samarbejdsvillige producenters dumpingmargener, jf. Fællesskabets politik for forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter. |
(56) |
For de resterende 22 selskaber, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, men som ikke blev udvalgt til at indgå i stikprøven, blev der fastsat en foreløbig dumpingmargen svarende til den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, der midlertidigt blev fastsat for de parter i stikprøven, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. |
b) Individuel behandling
(57) |
For de fire selskaber i stikprøven, der blev indrømmet individuel behandling, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for referencelandet sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris ved salg til Fællesskabet, jf. artikel 2, stk. 11, i grundforordningen. For de øvrige 18 selskaber, der blev indrømmet individuel behandling, men som ikke indgik i stikprøven, blev den foreløbige dumpingmargen fastsat til niveauet for den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, der blev midlertidigt fastsat for de parter i stikprøven, som blev indrømmet individuel behandling. |
(58) |
På dette grundlag udgør de foreløbige vejede gennemsnitlige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:
|
7.2. For alle andre eksporterende producenter
(59) |
Med henblik på at fastsætte den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksportører i Kina bestemte Kommissionen først graden af samarbejdsvilje. Der blev foretaget en sammenligning mellem den samlede import af den pågældende vare med oprindelse i Kina, beregnet på grundlag af Eurostats tal, og oplysningerne i de kinesiske eksportørers besvarelser af spørgeskemaerne. På dette grundlag, og i betragtning af den stærkt opdelte eksportindustri i Kina, blev det konstateret, at der var en høj grad af samarbejdsvilje, som svarede til 77 % af den samlede kinesiske eksport til Fællesskabet. |
(60) |
Dumpingmargenen blev efterfølgende beregnet ved at benytte den vejede gennemsnitlige eksportpris, der var oplyst af en samarbejdsvillig eksportør, som hverken var indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, og eksportprisen ifølge Eurostats tal og sammenligne den deraf følgende pris med den vejede gennemsnitlige normale værdi, der var fastsat for sammenlignelige varetyper i referencelandet. Det var nødvendigt at anvende Eurostats tal som foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, da der ikke forelå andre oplysninger om eksportpriserne, der kunne benyttes til at fastsætte den landsdækkende told. |
(61) |
På dette grundlag blev det landsdækkende dumpingniveau foreløbigt fastsat til 109,3 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse. |
C. SKADE
1. Produktionen i Fællesskabet
(62) |
I undersøgelsesperioden blev den samme vare fremstillet af:
|
(63) |
Alle de ovennævnte selskabers produktion udgør den samlede produktion af FSEPB i Fællesskabet, som er på ca. 330 mio. løbende meter. |
2. Definition af erhvervsgrenen i Fællesskabet
(64) |
De syv EF-producenter, der samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen, havde en samlet produktion på 97 mio. løbende meter i undersøgelsesperioden, svarende til ca. 30 % af den anslåede samlede produktion af FSEPB i Fællesskabet. De syv EF-producenter, der samarbejdede fuldt ud, blev derfor foreløbigt anset for at udgøre EF-erhvervsgrenen, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen. |
3. Forbruget i Fællesskabet
(65) |
Forbruget af FSEPB i Fællesskabet blev fastlagt på grundlag af:
|
(66) |
Forbruget af FSEPB i Fællesskabet var forholdsvis stabilt i den betragtede periode. Efter at have toppet med 754 mio. løbende meter i 2001 faldt forbruget i Fællesskabet til 732,34 mio. løbende meter i undersøgelsesperioden, hvilket var 0,92 % mindre end i begyndelsen af den betragtede periode. Den beskedne nedgang i forbruget af FSEPB skyldes en øget import af færdigforarbejdede beklædningsgenstande, da produktionen af beklædningsgenstande i stigende grad er flyttet uden for Fællesskabet. Dette har ført til en stabilisering af produktionen af beklædningsgenstande i Fællesskabet på trods af et øget forbrug af færdigforarbejdede beklædningsgenstande.
|
4. Importen til Fællesskabet fra det pågældende land
4.1. Importens omfang og markedsandel
(67) |
Importen fra Kina har udviklet sig således med hensyn til mængde og markedsandel:
|
(68) |
I den betragtede periode steg importen fra Kina konstant fra 134 mio. løbende meter i 2000 til 287 mio. løbende meter i undersøgelsesperioden, dvs. med 114 %. Importens andel af forbruget i Fællesskabet steg fra 18,2 % i 2000 til 36,4 % i 2002 og nåede op på 39,3 % i undersøgelsesperioden. |
4.2. De importerede varers pris og underbud
(69) |
De gennemsnitlige cif priser på importen fra Kina steg en smule mellem 2000 og 2001 og faldt med 8 procentpoint i 2002. Dette fald tog fart i 2003 (12 procentpoint) og fortsatte i undersøgelsesperioden. For hele perioden udgjorde faldet 23 procentpoint. |
(70) |
For at undersøge prisunderbuddet blev priserne på de FSEPB, der solgtes af EF-erhvervsgrenen, sammenlignet med priserne på importen fra Kina til Fællesskabet i undersøgelsesperioden på grundlag af vejede gennemsnitlige priser pr. varetype. Sammenligningen blev foretaget efter fradrag af nedslag og rabatter. EF-erhvervsgrenens priser blev justeret til ab fabrik, mens de importerede varers pris var cif-priserne, Fællesskabets grænse, fortoldet, idet der blev foretaget justeringer for handelsled og håndteringsomkostninger på grundlag af oplysninger indhentet under undersøgelsen, især fra samarbejdsvillige uafhængige importører. |
(71) |
Det fremgik af denne sammenligning, at FSEPB med oprindelse i Kina i undersøgelsesperioden blev solgt i Fællesskabet til priser, der lå mellem 8,8 % og 51,1 % under EF-erhvervsgrenens priser. Der var desuden tale om et pristryk, da EF-erhvervsgrenens priser ikke kunne dække dens produktionsomkostninger. |
5. EF-erhvervsgrenens situation
(72) |
I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i grundforordningen omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på denne erhvervsgrens situation fra 2000 (udgangsår) til undersøgelsesperioden. |
(73) |
De nedenstående oplysninger om EF-erhvervsgrenen er baseret på alle oplysningerne fra de syv samarbejdsvillige EF-producenter. |
5.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
(74) |
Produktionskapaciteten blev fastsat på grundlag af de installerede maskiners teoretiske maksimumsproduktion pr. time, ganget med det teoretiske årlige antal arbejdstimer, idet der blev taget hensyn til vedligeholdelse og andre tilsvarende produktionsafbrydelser.
|
(75) |
Som det fremgår af ovenstående tabel, faldt produktionen med 21 % i den betragtede periode på trods af et forholdsvis stabilt forbrug i Fællesskabet (et samlet fald på 1 %). I den samme periode faldt produktionskapaciteten med 9 %. På trods af den faldende produktionskapacitet var nedgangen i kapacitetsudnyttelsen endnu større i den betragtede periode, idet kapacitetsudnyttelsesgraden var på 56 % i undersøgelsesperioden, hvilket var 8 procentpoint lavere end i begyndelsen af perioden. |
5.2. Lagre
(76) |
Nedenstående tal viser lagerbeholdningerne ved udgangen af hver periode.
|
(77) |
Lagerbeholdningen svingede lidt i absolutte tal, men faldt samlet set mellem 2000 og undersøgelsesperioden. Udtrykt i procent af produktionen steg lagerbeholdningen imidlertid fra 13,6 % i 2000 til 14,9 % i 2003 og 15,8 % i undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens lagerbeholdning steg således i forhold til produktionsniveauet. |
5.3. Salgsmængde, markedsandel og priser i Fællesskabet
(78) |
Nedenstående tal viser EF-erhvervsgrenens salg til uafhængige kunder i Fællesskabet.
|
(79) |
EF-erhvervsgrenens salgsmængde har været støt faldende. Den faldt med 21 % i den betragtede periode. Faldet i salgsmængden skal ses i lyset af den øgede import fra Kina i samme periode (114 %). |
(80) |
Mellem 2000 og 2001 faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel fra 12,3 % til 10,5 %, selv om forbruget i Fællesskabet steg med 2 %. EF-erhvervsgrenens markedsandel fortsatte med at falde mellem 2001 og undersøgelsesperioden, hvor den kom ned på 9,8 %. |
(81) |
EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser steg med 7 % mellem 2000 og 2001 og har siden ligget forholdsvis stabilt med udsving på mellem 1,36 EUR og 1,40 EUR. Prisstigningen mellem 2000 og 2001 skyldtes ændringer i varesortimentet, idet EF-erhvervsgrenen i stigende grad koncentrerede sig om mere teknologisk avancerede varer med bedre specifikationer, der ikke alene er forbundet med højere omkostninger, men også med større merværdi. Denne stigning var imidlertid mindre end, hvad der kunne forventes, set i betragtning af den øgede kvalitet og de bedre specifikationer med den deraf følgende omkostningsstigning. EF-erhvervsgrenen fortsatte med at forbedre sit varesortiment og koncentrerede sig yderligere om mere avancerede varer med større merværdi, der indebærer højere priser. EF-erhvervsgrenen var imidlertid ikke i stand til at tage højere priser på trods af de solgte varers øgede kvalitet og bedre specifikationer. I undersøgelsesperioden faldt priserne igen til niveauet fra 2001. |
5.4. Vækst
(82) |
I hele perioden var væksten inden for produktion, salgsmængde og markedsandel negativ. Dette medførte negative finansielle resultater. |
5.5. Rentabilitet, investeringsafkast og likviditet
(83) |
Begrebet fortjeneste, der benyttes herunder, er fortjenesten før skat, hvilket for »rentabilitet af salget i Fællesskabet« repræsenterer den fortjeneste, der er opnået på salget af FSEPB på fællesskabsmarkedet, mens det for »investeringsafkast« og »likviditet« repræsenterer den fortjeneste, der er opnået på selskabsniveau, dvs. for den snævrest mulige varegruppe, der indbefatter samme vare, for hvilke de nødvendige oplysninger kan tilvejebringes, jf. artikel 3, stk. 8, i grundforordningen. |
(84) |
Investeringsafkastet blev beregnet på grundlag af afkastet af nettoaktiver, da dette er mere relevant med henblik på analysen af udviklingstendenserne.
|
(85) |
Som nævnt ovenfor steg EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedspris med i alt 7 % i den betragtede periode på grund af ændringer i varesortimentet. Rentabiliteten af salget i Fællesskabet faldt imidlertid fra 1,2 % i 2000 til – 4 % i 2003 og – 3,9 % i undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenen kom således rent faktisk i en tabsgivende situation, selv om den for at forblive rentabel var begyndt at bevæge sig væk fra basisvarer til fordel for mere avancerede varer. |
(86) |
Investeringsafkastet udviser den samme overordnede udviklingstendens som rentabiliteten. Det faldt fra – 5,6 % til – 24,2 % i den betragtede periode. Det skal bemærkes, at dette forhold henviser til selskabernes samlede virksomhed, da det ikke var muligt at fordele investeringerne på den pågældende vare. |
(87) |
Likviditeten faldt med 11 % mellem 2000 og 2002, inden den steg med 6 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden. I den betragtede periode faldt likviditeten med 6 %. |
5.6. Investeringer og evne til at tilvejebringe kapital
(88) |
Investeringsniveauet steg med 76 % i 2001, men faldt derefter med 63 % i 2002, inden det igen vendte tilbage til det tidligere niveau (ca. 7,1 mio. EUR) i 2003 og i undersøgelsesperioden. Den store stigning i 2001 og det kraftige fald i 2002 skyldtes snarere den dato, hvor investeringerne blev registreret, end en ændring af investeringsstrategien i disse år. |
(89) |
EF-erhvervsgrenen har på trods af sine vanskeligheder fortsat foretaget nye investeringer. Formålet med disse investeringer har imidlertid ikke været at øge kapaciteten, men snarere at sikre, at maskinerne er helt tidssvarende og kan fremstille varer af samme høje kvalitet, samtidig med at omkostningerne mindskes som følge af en mere effektiv anvendelse af energi, vand og andre ressourcer samt en øget automatisering. |
(90) |
Der går ca. to år fra, at beslutningen om at investere i større projekter træffes, til denne investering føres ud i livet og er klar til anvendelse. Dette er en af forklaringerne på, hvorfor investeringsniveauet blev opretholdt i den betragtede periode på trods af de forværrede finansielle resultater. |
(91) |
EF-erhvervsgrenen består generelt af små eller mellemstore virksomheder. EF-erhvervsgrenens evne til at tilvejebringe kapital blev derfor til en vis grad indskrænket i den betragtede periode, især i den sidste del heraf, da rentabiliteten blev negativ. |
5.7. Beskæftigelse, produktivitet og lønninger
(92) |
Som det fremgår af ovenstående, indskrænkede EF-erhvervsgrenen sin produktion med 21 % i løbet af den betragtede periode. Af denne grund og som følge af investeringerne i automatiserede systemer var den også nødt til at reducere sin arbejdsstyrke. Antallet af ansatte faldt konstant fra 928 i 2000 til 790 i undersøgelsesperioden, dvs. med 15 %. Som følge af indskrænkningen af antallet af ansatte faldt arbejdskraftomkostningerne samtidig fra 35,3 mio. EUR i 2000 til 32,2 mio. EUR i undersøgelsesperioden, dvs. med 9 %. |
(93) |
På trods af nedgangen i arbejdsstyrken og den øgede automatisering faldt produktiviteten rent faktisk, idet EF-erhvervsgrenen var nødt til at indskrænke produktionen som følge af faldende salgsmængder. Der kunne derfor ikke drages fuld fordel af investeringerne i de nye maskiner. |
5.8. Den faktiske dumpingmargens størrelse
(94) |
I betragtning af dumpingimportens størrelse og priser kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener ikke anses for at være ubetydelige. |
5.9. Overvindelse af tidligere dumping
(95) |
EF-erhvervsgrenen var ikke i en situation, hvor den skulle overvinde følgerne af en tidligere skadelig dumping. |
6. Konklusion vedrørende skade
(96) |
Næsten alle økonomiske indikatorer fulgte en overordnet negativ udviklingstendens i den betragtede periode. Produktionsmængden faldt med 21 %, produktionskapaciteten med 9 % og kapacitetsudnyttelsen med 12,5 %. Selv om lagerbeholdningerne faldt i absolutte tal, steg de i procent af produktionen. EF-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 20 % og dens markedsandel med 21 %. Selv om priserne samlet set steg med 7 %, var dette ikke tilstrækkeligt til at afspejle det ændrede varesortiment, idet EF-erhvervsgrenen i stigende grad er gået over til at fremstille mere avancerede varer, og de deraf følgende øgede omkostninger. Som følge af EF-erhvervsgrenens vanskelige situation faldt rentabiliteten fra 1,2 % i 2000 til et tab på – 3,9 % i undersøgelsesperioden. Investeringsafkastet er også blevet stadig mere negativt, og likviditeten er blevet mindre. Beskæftigelsen og lønningerne er faldet, da antallet af ansatte er blevet reduceret for at mindske omkostningerne som følge af faldende produktion, salg og rentabilitet. Produktiviteten er også faldet, idet den mindskede produktion har gjort det umuligt at drage fuld fordel af personalenedskæringerne og de fortsatte investeringer i moderne anlæg og maskiner. |
(97) |
Selv om EF-erhvervsgrenen indtil videre har formået at opretholde et godt investeringsniveau, er dens evne til at tilvejebringe kapital tydeligt påvirket af dens voksende tab, og den kan ikke forventes at fortsætte med at investere på dette niveau, hvis dens finansielle situation ikke bliver forbedret. |
(98) |
Det konkluderes derfor foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. artikel 3 i grundforordningen. |
D. ÅRSAGSSAMMENHÆNG
1. Indledende bemærkninger
(99) |
I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i grundforordningen blev det undersøgt, om den væsentlige skade, der blev påført EF-erhvervsgrenen, var forårsaget af dumpingimporten fra det pågældende land. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 7, i grundforordningen undersøgte Kommissionen også andre kendte faktorer, der kan have skadet EF-erhvervsgrenen, for at sikre, at skade forvoldt af sådanne faktorer ikke fejlagtigt blev tilskrevet dumpingimporten. |
2. Virkningerne af dumpingimporten
(100) |
Mængden af FSEPB med oprindelse i Kina steg kraftigt i den betragtede periode. Som det fremgår af tabellen i betragtning 67, steg importen fra Kina fra ca. 135 mio. løbende meter i 2000 til 288 mio. løbende meter i undersøgelsesperioden, dvs. med 114 %. Dermed blev FSEPB-importens markedsandel mere end fordoblet, idet den steg fra 18,2 % til 39,3 %. |
(101) |
Som konstateret i betragtning 71 lå priserne på importen med oprindelse i Kina et godt stykke under EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser med en underbudsmargen på mellem 8,8 % og 51,1 %. Pristrykket fra den pågældende import betød, at EF-erhvervsgrenen ikke kunne forhøje sine priser for at afspejle den højere merværdi som følge af forbedringen af varesortimentets specifikationer. |
(102) |
Den betydelige stigning i importen med oprindelse i Kina og dens erobring af markedsandele mellem 2000 og undersøgelsesperioden til priser, der lå væsentligt under EF-erhvervsgrenens priser, faldt tidsmæssigt sammen med forværringen af EF-erhvervsgrenens situation i samme periode, som det fremgår af udviklingen i næsten samtlige skadesindikatorer. EF-erhvervsgrenen var nødt til at prøve at matche priserne i et forsøg på at bevare sine markedsandele og dermed opretholde produktionen. Når priserne var for lave til at dække de variable omkostninger, var EF-erhvervsgrenen imidlertid nødt til at opgive markedsandele for at undgå at lide endnu større tab. |
(103) |
Det konkluderes derfor foreløbigt, at presset fra den pågældende import, hvis mængde og markedsandel voksede betydeligt fra og med 2000, og som blev solgt til lave dumpingpriser, spillede en afgørende rolle ved at forårsage prisfald og pristryk samt tab af markedsandele for EF-erhvervsgrenen, hvilket førte til en forværring af dens finansielle situation. |
3. Virkninger af andre faktorer
3.1. Import fra andre tredjelande
(104) |
Importen fra tredjelande, der ikke er omfattet af denne undersøgelse, udviklede sig således i den betragtede periode:
|
(105) |
Efter at være steget i 2001 og 2002 faldt den samlede import fra alle andre lande med i alt 14 % i den betragtede periode. På samme vis steg markedsandelen for alle andre lande først til 38,4 % i 2001, men er siden faldet til 31,1 %. For importen fra alle andre lande er der således konstateret et fald i både mængde og markedsandel, samtidig med at importmængden fra Kina og dens markedsandel er steget. Priserne på importen fra alle andre lande lå konstant højere end priserne på importen fra Kina. |
(106) |
Det konkluderes derfor foreløbigt, at importen af FSEPB med oprindelse i andre lande end Kina ikke har bidraget til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen. |
3.2. Ændringer i forbrugsmønstret
(107) |
Som nævnt i betragtning 66 faldt forbruget af FSEPB i Fællesskabet med mindre end 1 % i løbet af den betragtede periode. Hvis EF-erhvervsgrenen havde været i stand til at fastholde sin markedsandel, ville dens salgsmængde i Fællesskabet kun være faldet med 900 000 løbende meter som følge af denne nedgang i forbruget. Det reelle fald i EF-erhvervsgrenens salgsmængde var imidlertid 19 000 000 løbende meter, hvilket er mere end 21 gange større. Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at ændringen i forbrugsmønstret ikke var en væsentlig årsag til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen. |
3.3. Andre EF-producenters resultater
(108) |
Selv om der kun foreligger begrænsede oplysninger om andre EF-producenters resultater, kan det i betragtning af, at 12 producenter støttede klagen, og på baggrund af de generelle markedsoplysninger om denne sektor, med rimelighed formodes, at de også blev påført væsentlig skade af dumpingimporten. Da der ikke var noget, der tydede på, at de var i en anden situation end EF-erhvervsgrenen, kan andre EF-producenter ikke anses for at være årsag til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen. |
3.4. Konklusion om årsagssammenhæng
(109) |
I den betragtede periode steg importen fra Kina betydeligt både mængdemæssigt og med hensyn til markedsandele, og dens priser lå væsentligt under EF-erhvervsgrenens priser, hvilket tidsmæssigt faldt bemærkelsesværdigt sammen med forværringen af EF-erhvervsgrenens situation. |
(110) |
Der er ikke fremført eller konstateret andre faktorer, der i væsentlig grad kan have påvirket EF-erhvervsgrenens situation. |
(111) |
På baggrund af ovennævnte analyse, hvor der er skelnet mellem alle kendte faktorer, der har betydning for EF-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det således foreløbigt, at importen fra Kina har forvoldt Fællesskabet væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6. |
E. FÆLLESSKABETS INTERESSER
1. Generelle betragtninger
(112) |
Det blev undersøgt, om der på trods af den konstaterede skadevoldende dumping findes tvingende årsager til at konkludere, at det ikke vil være i Fællesskabets interesse at indføre antidumpingforanstaltninger i dette særlige tilfælde. Med henblik herpå og i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i grundforordningen blev Fællesskabets interesser fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede interesser, dvs. EF-erhvervsgrenens, andre EF-producenters, importørernes, forhandlernes samt brugernes og råvareleverandørernes interesser i tilknytning til den pågældende vare. |
(113) |
Kommissionen sendte spørgeskemaer til importører, forhandlere, råvareleverandører, industrielle brugere samt forskellige brugersammenslutninger. Kun en enkelt leverandør og en importør/bruger indgav fyldestgørende besvarelser. |
2. EF-erhvervsgrenens og andre EF-producenters interesser
(114) |
EF-erhvervsgrenen består som nævnt af syv producenter, der direkte beskæftiger ca. 1 800 ansatte, hvoraf de 790 var beskæftigede med produktion og salg af FSEPB i undersøgelsesperioden. Deres produktion udgør ca. 30 % af den samlede produktion i Fællesskabet. |
(115) |
Indførelsen af foranstaltninger forventes at genskabe redelige konkurrencevilkår på markedet og forhindre, at EF-erhvervsgrenen påføres yderligere skade. Dette bør give EF-erhvervsgrenen mulighed for at øge sit salg og sine markedsandele og blive rentabel igen. Dermed vil EF-erhvervsgrenens finansielle situation kunne blive generelt forbedret. |
(116) |
I modsætning hertil vil EF-erhvervsgrenens situation kunne blive forværret, hvis der ikke indføres antidumpingforanstaltninger over for importen af FSEPB fra Kina, som følge af den øgede import til dumpingpriser fra Kina og deraf følgende voksende finansielle tab. EF-erhvervsgrenens grundlæggende levedygtighed vil kunne blive truet, hvis der ikke træffes foranstaltninger til at fjerne den skadevoldende dumping, og en af klagerne er da også allerede blevet insolvent. |
(117) |
En del af de andre EF-producenter støttede klagen, og ingen af dem modsatte sig den. Det kan derfor foreløbigt konkluderes, at antidumpingforanstaltninger ikke vil være i strid med deres interesser. |
(118) |
Det konkluderes derfor foreløbigt, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at overvinde virkningerne af den skadevoldende dumping og vil være i EF-erhvervsgrenens interesse. |
3. Uafhængige importørers interesser
(119) |
Kun en enkelt importør gav sig til kende over for Kommissionen. Denne importør anførte, at selskabet købte FSEPB fra Kina på grund af deres anderledes sammensætning og lavere priser, men gav ikke udtryk for sin holdning til den eventuelle indførelse af foranstaltninger. Importøren, der tegnede sig for en ubetydelig del af importen fra Kina, indgav imidlertid ikke en dokumenteret besvarelse af spørgeskemaet. Ingen forhandlere gav sig til kende over for Kommissionen. |
(120) |
Det var derfor ikke muligt at foretage en rimelig vurdering af, hvilke virkninger det vil kunne få for importørerne og forhandlerne, hvis der indføres eller ikke indføres foranstaltninger. Det skal endvidere understreges, at antidumpingforanstaltninger ikke skal hindre import til Fællesskabet, men sikre, at importen ikke finder sted til skadevoldende dumpingpriser. Da import til redelige priser stadig vil kunne komme ind på markedet i Fællesskabet, og importen fra andre tredjelande også vil fortsætte, er det ikke sandsynligt, at importørernes traditionelle aktiviteter vil blive væsentligt berørt, selv om der indføres antidumpingforanstaltninger over for dumpingimporten. Denne konklusion forstærkes af de manglende bemærkninger fra uafhængige importører. |
(121) |
Det konkluderes derfor foreløbigt, at det ikke vil få nævneværdige virkninger for importørerne, hvis der indføres foranstaltninger. |
4. Råvareleverandørernes interesser
(122) |
Det skal erindres, at visse EF-producenter får deres råvarer fra selskaber i deres koncern (integrerede producenter). Andre benytter sig af uafhængige leverandører. |
(123) |
EF-erhvervsgrenens klage blev støttet af International Rayon and Synthetic Fibres Committee, som er en repræsentativ sammenslutning af fiberproducenter, herunder producenter af garn af endeløse polyesterfibre, der er råvaren i produktionen af FSEPB. Sammenslutningen påpegede, at salget af garn til producenter af FSEPB i Fællesskabet udgør 25 % af dens medlemmers samlede produktion, og at det således er af stor betydning for disse medlemmer. |
(124) |
En individuel leverandør af råvarer til EF-erhvervsgrenen gav sig endvidere til kende over for Kommissionen. Denne leverandør hævdede, at selskabets fortsatte investeringsevne ville blive påvirket i negativ retning, hvis dumpingimporten fra Kina fik lov til at fortsætte. |
(125) |
På baggrund af ovenstående argumenter konkluderes det foreløbigt, at det ikke er i strid med råvareleverandørernes interesser at indføre foranstaltninger over for importen af FSEPB fra Kina. |
5. Brugernes interesser
(126) |
FSEPB anvendes hovedsagelig af beklædningsindustrien. Afhængigt af de forskellige specifikationer kan stofferne anvendes til at fremstille for til beklædning og til at fremstille nattøj og undertøj samt sports-, arbejds- og yderbeklædning. De anvendes også i en vis udstrækning til at fremstille produkter som f.eks. børnesæder til biler, klapvogne osv. |
(127) |
Der blev modtaget ni redegørelser fra FSEPB-brugere. Kun en enkelt af disse brugere importerer i øjeblikket FSEPB fra Kina. Denne bruger fremførte, at EF-erhvervsgrenens priser er højere, og at der ikke burde indføres foranstaltninger, da det ville øge brugerens omkostninger og gøre varerne mindre konkurrencedygtige, især i forhold til importen af beklædningsgenstande fra Kina. Brugeren fremførte endvidere, at eftersom deres FSEPB blev købt både i Fællesskabet og i Kina, ville de øgede omkostninger og den dermed mindskede konkurrenceevne ikke blot få negative følgevirkninger for brugeren selv, men også for EF-erhvervsgrenen, som de også køber fra. De andre brugere bemærkede, at indførelsen af told sandsynligvis ville øge omkostningerne til den indførte vare, men at de formodentlig ikke ville blive direkte påvirket af en sådan stigning. |
(128) |
På baggrund af de modtagne bemærkninger anses det ikke for sandsynligt, at brugerne vil få betydelige omkostningsstigninger. Desuden kan den pågældende vare stadig indføres fra Kina til markedet i Fællesskabet, men til rimelige priser, og der vil stadig være adgang til varer fra andre kilder, som ikke sælger til dumpingpriser. På denne baggrund konkluderes det foreløbigt, at det ikke vil få betydelige virkninger for brugernes interesser, hvis der indføres midlertidige foranstaltninger over for Kina. |
6. Konklusion om Fællesskabets interesser
(129) |
Det er i EF-erhvervsgrenens, andre EF-producenters og EF-erhvervsgrenens leverandørers interesse, at der indføres foranstaltninger. Dette vil give EF-erhvervsgrenen mulighed for at øge sin produktion, sit salg og sine markedsandele og blive rentabel igen. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil EF-erhvervsgrenen kunne lide store tab som følge af en yderligere nedgang i salget og fortsat pristryk på markedet i Fællesskabet, hvorved EF-erhvervsgrenen fortsat vil kunne miste markedsandele til den stigende import med oprindelse i Kina og må nedsætte salgspriserne i et forsøg på at bremse faldet i markedsandele. Disse negative følgevirkninger for EF-erhvervsgrenen vil igen få negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens leverandører, som vil lide under den begrænsede efterspørgsel og dermed være nødt til at mindske produktionen. |
(130) |
Selv om foranstaltningerne forventes at øge priserne på importen, har importørerne ikke givet udtryk for bekymring herover, og de forventes ikke at blive nævneværdigt berørt af den eventuelle indførelse af foranstaltninger. Med hensyn til brugerne blev det konstateret, at indførelsen af foranstaltninger ikke vil få nævneværdige virkninger for deres fortjenstmargen og dermed heller ikke for deres virksomhed, da der findes andre forsyningskilder, og fordi langt de fleste af brugerne ikke reagerede. |
(131) |
Efter at have afvejet de forskellige interesser, der er på spil, konkluderer Kommissionen foreløbigt, at der ikke er nogen tvingende årsager til ikke at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af FSEPB med oprindelse i Kina. |
F. FORSLAG TIL MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
1. Skadestærskel
(132) |
I betragtning af de foreløbige konklusioner vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen. |
(133) |
Med henblik på at fastsætte de midlertidige foranstaltningers niveau er der taget hensyn til både den dumpingmargen, der er fastlagt, og den told, der er nødvendig for at afhjælpe den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. |
(134) |
De midlertidige foranstaltninger bør indføres med et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af den pågældende import, men som ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at dække sine produktionsomkostninger og samlet opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Fællesskabet, som med rimelighed kunne forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Til denne beregning blev der anvendt en fortjenstmargen på 8 % af omsætningen før skat (dvs. 5,7 mio. EUR), hvilket svarer til EF-erhvervsgrenens fortjeneste i 1998 og 1999, inden den kinesiske eksport begyndte at volde problemer. På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EF-erhvervsgrenen for den samme vare ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen på 8 % til produktionsomkostningerne. |
(135) |
Den nødvendige prisstigning blev derefter fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der blev fastsat i forbindelse med underbudsberegningerne, og den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris. Forskelle som følge af denne sammenligning blev derefter udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi. Disse forskelle lå i alle tilfælde over den konstaterede dumpingmargen. |
2. Midlertidige foranstaltninger
(136) |
På baggrund af ovenstående fastslås det, at der bør indføres en midlertidig antidumpingtold svarende til enten dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængig af hvad der er lavest, jf. artikel 7, stk. 2, i grundforordningen. |
(137) |
De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse selskaber i undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer, der har oprindelse i det pågældende land og er fremstillet af selskaberne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer fremstillet af alle andre selskaber, der ikke er udtrykkeligt nævnt med navn og adresse i den relevante del af denne forordning, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af satsen for »alle andre selskaber«. |
(138) |
Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (3) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af selskabets aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over selskaber, der er omfattet af individuel told. |
(139) |
Der foreslås følgende antidumpingtold:
|
G. AFSLUTTENDE BESTEMMELSE
(140) |
Af hensyn til en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at alle afgørelser, der træffes vedrørende indførelsen af told med henblik på denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af vævede stoffer af garn af endeløse syntetiske fibre med indhold af teksturerede eller ikke-teksturerede endeløse polyesterfibre på 85 vægtprocent eller derover, farvede eller trykte, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og henhørende under KN-kode 5407 52 00, 5407 54 00, 5407 61 30, 5407 61 90 og ex 5407 69 90 (Taric-kode 5407699010).
2. Den midlertidige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer fremstillet af følgende selskaber:
Selskab |
Antidumpingtold |
Taric-tillægskode |
Fuzhou Fuhua Textile & Printing Dyeing Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Fuzhou Ta Tung Textile Works Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Hangzhou Delicacy Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Far Eastern Industries (Shangai) Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Hangzhou Hongfeng Textile Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Hangzhou Jieenda Textile Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Hangzhou Mingyuan Textile Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Hangzhou Shenda Textile Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Hangzhou Yililong Textile Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Hangzhou Yongsheng Textile Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Hangzhou ZhenYa Textile Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Huzhou Styly Jingcheng Textile Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Nantong Teijin Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Shaoxing Ancheng Cloth industrial Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Shaoxing County Jiade Weaving and Dyeing Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Shaoxing County Pengyue Textile Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Shaoxing County Xingxin Textile Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Shaoxing Yinuo Printing Dyeing Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Wujiang Longsheng Textile Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Wujiang Xiangshen Textile Dyeing Finishing Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Zheijang Tianyuan Textile printing and Dying Co, Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Zhejiang Shaoxing Yongli Printing and Dyeing Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Zhejiang Xiangsheng Group Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Zhejiang Yonglong enterprises Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Zhuji Bolan Textile Industrial development Co. Ltd. |
20,00 % |
A617 |
Wujiang Canhua Import & Export Co. Ltd. |
74,80 % |
A618 |
Shaoxing County Huaxiang Textile Co. Ltd. |
26,70 % |
A619 |
Shaoxing Ronghao Textiles Co. Ltd. |
33,90 % |
A620 |
Shaoxing County Qing Fang Cheng Textile import and export Co. Ltd. |
33,90 % |
A621 |
Shaoxing Tianlong import and export Ltd. |
63,40 % |
A622 |
Hangzhou CaiHong Textile Co. Ltd. |
39,40 % |
A623 |
Hangzhou Fuen Textile Co. Ltd. |
39,40 % |
A623 |
Hangzhou Jinsheng Textile Co. Ltd. |
39,40 % |
A623 |
Hangzhou Xiaonshan Phoenix Industry Co. Ltd. |
39,40 % |
A623 |
Hangzhou Zhengda Textile Co. Ltd. |
39,40 % |
A623 |
Shaoxing China Light & Textile Industrial City Somet Textile Co. Ltd. |
39,40 % |
A623 |
Shaoxing County Fengyi Textile Printing and Dying Co. Ltd. |
39,40 % |
A623 |
Shaoxing Nanchi Textile Printing Dyeing Co. Ltd. |
39,40 % |
A623 |
Shaoxing Xinghui Textiles Co. Ltd. |
39,40 % |
A623 |
Shaoxing Yongda Textile Co. Ltd. |
39,40 % |
A623 |
Zhejiang Huagang Dyeing and Weaving Co. Ltd. |
39,40 % |
A623 |
Zheijang Golden time printing and Dying knitwear Co. Ltd. |
39,40 % |
A623 |
Zheijang Golden tree SLK printing Dying and Sandwshing Co. Ltd. |
39,40 % |
A623 |
Zheijang Shaoxiao Printing and Dying Co. Ltd. |
39,40 % |
A623 |
Alle andre selskaber |
85,30 % |
A999 |
3. Overgang til fri omsætning i Fællesskabet af de varer, der er omhandlet i stk. 1, er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.
4. Medmindre andet er fastsat, finder gældende bestemmelser for told anvendelse.
Artikel 2
Interesserede parter kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for 30 dage fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 20 i forordning (EF) nr. 384/96.
De berørte parter kan inden for 30 dage fra datoen for denne forordnings ikrafttræden fremsætte bemærkninger til dens anvendelse, jf. artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1 i denne forordning finder anvendelse i seks måneder.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. marts 2005.
På Kommissionens vegne
Peter MANDELSON
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 12).
(2) EUT C 160 af 17.6.2004, s. 5.
Europa-Kommissionen |
Generaldirektoratet for Handel |
Direktorat B |
Kontor J 79 5/16 |
B-1049 Bruxelles. |
16.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/34 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 427/2005
af 15. marts 2005
om fastsættelse af importtold for korn, der skal anvendes fra 16. marts 2005
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 af 28. juni 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår importtold for korn (2), særlig artikel 2, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I artikel 10 i forordning (EF) nr. 1784/2003 er det fastsat, at ved indførsel af de i nævnte forordnings artikel 1 omhandlede produkter opkræves toldsatserne i den fælles toldtarif for de produkter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2. I nævnte forordning er importtolden dog lig med interventionsprisen for disse produkter, forhøjet med 55 % og med fradrag af cif-importprisen for den pågældende sending. Dog kan tolden ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif. |
(2) |
I henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1784/2003 beregnes cif-importpriserne på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet. |
(3) |
I Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1784/2003 for så vidt angår importtold for korn. |
(4) |
Importtolden gælder, indtil en ny fastsættelse træder i kraft. |
(5) |
For at sikre en korrekt gennemførelse af ordningen for importtold bør de repræsentative markedskurser, der konstateres i en referenceperiode, anvendes ved beregningen af importtolden. |
(6) |
Anvendelsen af forordning (EF) nr. 1249/96 fører til fastsættelsen af importtolden efter bilag I til nærværende forordning — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Importtolden for korn som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1784/2003 er fastsat i bilag I til nærværende forordning på grundlag af de elementer, der er fastsat i bilag II.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 16. marts 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. marts 2005.
På Kommissionens vegne
J. M. SILVA RODRÍGUEZ
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikterne
(1) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.
(2) EFT L 161 af 29.6.1996, s. 125. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1110/2003 (EUT L 158 af 27.6.2003, s. 12).
BILAG I
Importtold for produkterne som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1784/2003, som er gældende fra den 16. marts 2005
KN-kode |
Varebeskrivelse |
Told ved indførsel (1) (EUR/t) |
1001 10 00 |
Hård hvede af god kvalitet |
0,00 |
af middelgod kvalitet |
0,00 |
|
af ringe kvalitet |
6,62 |
|
1001 90 91 |
Blød hvede, til udsæd |
0,00 |
ex 1001 90 99 |
Blød hvede af god kvalitet, undtagen blød hvede til udsæd |
0,00 |
1002 00 00 |
Rug |
34,06 |
1005 10 90 |
Majs til udsæd, undtagen hybridmajs |
53,38 |
1005 90 00 |
Majs, undtagen til udsæd (2) |
53,38 |
1007 00 90 |
Sorghum i hele kerner, undtagen hybridsorghum til udsæd |
34,06 |
(1) For varer, der ankommer til Fællesskabet via Atlanterhavet eller Suezkanalen (artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1249/96), kan importøren opnå en nedsættelse af tolden på:
— |
3 EUR/t, hvis lossehavnen befinder sig ved Middelhavet, eller |
— |
2 EUR/t, hvis lossehavnen befinder sig i Irland, Det Forenede Kongerige, Danmark, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland, Sverige eller på Den Iberiske Halvøs Atlanterhavskyst. |
(2) Importøren kan opnå en fast nedsættelse på 24 EUR/t, når betingelserne i artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1249/96 opfyldes.
BILAG II
Elementer til beregning af tolden
perioden 1.3.2005-14.3.2005
1) |
Gennemsnit for den referenceperiode, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96:
|
2) |
Gennemsnit for den referenceperiode, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96: Fragt/omkostninger: Mexicanske Golf–Rotterdam: 30,27 EUR/t; The Great Lakes–Rotterdam: — EUR/t. |
3) |
|
(1) Negativ præmie på 10 EUR/t (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).
(2) Negativ præmie på 30 EUR/t (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).
(3) Positiv præmie på 14 EUR/t indbefattet (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).
II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
Rådet
16.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/37 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 17. februar 2005
om beskikkelse af ti franske medlemmer af og seks franske suppleanter til Regionsudvalget
(2005/215/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 263,
under henvisning til indstillingen fra den franske regering, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet traf den 22. januar 2002 afgørelse 2002/60/EF (1) om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget. |
(2) |
Der er blevet syv pladser som medlem af Regionsudvalget ledig efter udløbet af mandatperioden for Jean-Pierre BAZIN (FR), Marc BELLET (FR), Yannick BODIN (FR), Mireille KERBAOL (FR), Robert SAVY (FR) og Jacques VALADE (FR), hvilket Rådet blev underrettet om den 9. april 2004, og efter udløbet af mandatperioden for Valéry GISCARD d'ESTAING (FR), hvilket Rådet blev underrettet om den 7. august 2004. Der er blevet en plads som medlem af Regionsudvalget ledig, efter at Claude GIRARD (FR) er afgået ved døden, hvilket Rådet blev underrettet om den 9. april 2004. Der er blevet to pladser som medlem af Regionsudvalget ledige, efter at Philippe RICHERT (FR) og efter at Augustin BONREPAUX (FR)er trådt tilbage, hvilket Rådet blev underrettet om henholdsvis den 11. november 2004 og den 22. december 2004. Der er blevet tre pladser som suppleant til Regionsudvalget ledige efter udløbet af mandatperioden for Nicole GUILHAUDIN (FR), Alain PERELLE (FR) og Marie-Françoise JACQ (FR), hvilket Rådet blev underrettet om den 9. april 2004. Der er blevet tre pladser som suppleant til Regionsudvalget ledige, efter at Claudy LEBRETON (FR), Mireille LACOMBE (FR) og Ambroise GUELLEC (FR) er trådt tilbage som suppleanter, hvilket Rådet blev underrettet om henholdsvis den 13. oktober 2004, den 22. december 2004 og den 19. januar 2005 — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Eneste artikel
Følgende beskikkes som henholdsvis medlem af og suppleant til Regionsudvalget:
a) |
som medlem:
|
b) |
som suppleant:
|
for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2006.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 2005.
På Rådets vegne
J.-C. JUNCKER
Formand
(1) EFT L 24 af 26.1.2002, s. 38.
Kommissionen
16.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/39 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 9. marts 2005
om ændring af beslutning 2003/828/EF for så vidt angår fritagelser fra udtransportforbuddet for indenlandske flytninger af dyr
(meddelt under nummer K(2005) 544)
(EØS-relevant tekst)
(2005/216/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 om vedtagelse af specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue hos får (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra c), og artikel 12, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens beslutning 2003/828/EF af 25. november 2003 om beskyttelses- og overvågningszoner i forbindelse med bluetongue (2) blev vedtaget på baggrund af bluetonguesituationen i de områder i Fællesskabet, der var berørt af udbrud af denne sygdom. Ved nævnte beslutning afgrænses beskyttelses- og overvågningszoner (»spærrezoner«) i overensstemmelse med specifikke epidemiologiske forhold, ligesom der fastsættes betingelser for fritagelse fra udtransportforbuddet i direktiv 2000/75/EF for visse flytninger af dyr samt sæd, æg og embryoner herfra ud af og gennem disse zoner. |
(2) |
I nogle dele af de områder i Fællesskabet, der er berørt af bluetongue, er vektoren som følge af vinteren ophørt med at være aktiv, således at der ikke længere er spredning af bluetonguevirus. |
(3) |
Der bør derfor fastsættes bestemmelser om fritagelser fra udtransportforbuddet for dyr i de berørte dele af spærrezonerne i perioder, hvor det er påvist, at der ikke er nogen forekomst af virus eller vektorer. |
(4) |
Når der, efter at vektoren er ophørt med at være aktiv, er forløbet et tidsrum, som er længere end serokonverteringsperioden, kan seronegative dyr flyttes fra spærrezonerne med et acceptabelt risikoniveau, da de ikke kan være eller blive smittet. Dyr, der er seropositive, men virologisk negative (PCR-negative), kan også flyttes, da de ikke er eller kan blive viræmiske. |
(5) |
Dyr, der er født, efter at vektoren er ophørt med at være aktiv, kan ikke blive smittet og kan derfor flyttes fra spærrezonen uden risiko, når vektoren ikke længere er aktiv. |
(6) |
Da der skal være streng kontrol med sporbarheden af dyrene, bør flytningerne begrænses til indenlandske flytninger til bedrifter, som er registreret af den for bestemmelsesbedriften kompetente myndighed. |
(7) |
Sådanne flytninger bør desuden ophøre, når vektoren igen bliver aktiv i et epidemiologisk relevant område af de berørte spærrezoner. |
(8) |
De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
I artikel 3 i beslutning 2003/828/EF foretages følgende ændringer:
a) |
Stk. 1 affattes således: »1. Indenlandske forsendelser af dyr samt af sæd, æg og embryoner herfra fra spærrezoner nævnt i bilag I er fritaget fra udtransportforbuddet, hvis dyrene eller sæden, æggene og embryonerne herfra opfylder kravene i bilag II, eller for Spaniens, Frankrigs, Italiens og Portugals vedkommende hvis de opfylder kravene i stk. 2, eller for Grækenlands vedkommende hvis de opfylder kravene i stk. 3, jf. dog stk. 3a.« |
b) |
Efter stk. 3 indsættes følgende som stk. 3a: »3a. Hvis der i et epidemiologisk relevant område af de i bilag I nævnte spærrezoner er forløbet over 40 dage efter den dato, hvor vektoren er ophørt med at være aktiv, kan den kompetente myndighed indrømme fritagelser fra udtransportforbuddet for indenlandske forsendelser af følgende:
Den kompetente myndighed indrømmer kun de i dette stykke fastsatte fritagelser i den periode, hvor vektoren ikke er aktiv. Hvis det i forbindelse med epidemiovervågningsprogrammet, jf. artikel 9, stk. 1, litra b), i direktiv 2000/75/EF, konstateres, at vektoren igen er aktiv i den berørte spærrezone, sørger den kompetente myndighed for, at disse fritagelser ikke længere finder anvendelse.« |
Artikel 2
Denne beslutning anvendes fra den 19. marts 2005.
Artikel 3
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. marts 2005.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 74.
(2) EUT L 311 af 27.11.2003, s. 41. Senest ændret ved beslutning 2005/138/EF (EUT L 47 af 18.2.2005, s. 38).
16.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/41 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 9. marts 2005
om fastsættelse af dyresundhedsmæssige betingelser og krav om udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af koembryoner til Fællesskabet
(meddelt under nummer K(2005) 543)
(EØS-relevant tekst)
(2005/217/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 89/556/EØF af 25. september 1989 om fastsættelse af veterinærpolitimæssige betingelser i forbindelse med handel inden for Fællesskabet med embryoner af tamkvæg samt med indførsel heraf fra tredjelande (1), særlig artikel 7, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, første afsnit, litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til Kommissionens beslutning 91/270/EØF af 14. maj 1991 om opstilling af en liste over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af embryoner af tamkvæg (2) må medlemsstaterne kun indføre embryoner af tamkvæg fra de tredjelande, der er opført i bilaget til nævnte beslutning. |
(2) |
Direktiv 89/556/EØF indeholder bestemmelser om opstilling af en liste over embryonindsamlingsteam og embryonproduktionsteam, som er bemyndiget til i tredjelande at indsamle, behandle eller opbevare koembryoner, som er bestemt til Fællesskabet. Denne liste er opstillet ved Kommissionens beslutning 92/452/EØF af 30. juli 1992 om opstilling af lister over embryonindsamlingsteam og embryonproduktionsteam, der i tredjelande er godkendt til udførsel af koembryoner til Fællesskabet (3). |
(3) |
I Kommissionens beslutning 92/471/EØF af 2. september 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af koembryoner fra tredjelande (4) fastslås det, at medlemsstaterne kun må tillade indførsel af koembryoner, der er i overensstemmelse med garantierne i sundhedscertifikaterne i bilagene til nævnte beslutning. Disse bilag omfatter også lister over tredjelande, som må anvende sundhedscertifikaterne i nævnte beslutning. |
(4) |
Direktiv 89/556/EØF bestemmer, at koembryoner kun må sendes fra en medlemsstat til en anden, hvis de er befrugtet ved kunstig insemination eller ved in vitro-befrugtning med sæd fra en donortyr på en tyrestation, der er godkendt af de kompetente myndigheder til at indsamle, behandle og opbevare sæd, eller med sæd, der er indført under overholdelse af Rådets direktiv 88/407/EØF af 14. juni 1988 om fastsættelse af de veterinærpolitimæssige krav i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med frosset tyresæd og indførsel heraf (5). |
(5) |
International Embryo Transfer Society (IETS) vurderer risikoen for overførsel af visse smitsomme sygdomme via embryoner som ubetydelig, forudsat at embryonerne håndteres korrekt mellem indsamling og overflytning. Af hensyn til dyresundheden bør der dog træffes sikkerhedsforanstaltninger i et tidligere led for så vidt angår sæd, som anvendes til befrugtning. |
(6) |
Fællesskabets krav ved indførsel af koembryoner bør være mindst lige så strenge som dem, der gælder ved handel med koembryoner inden for Fællesskabet, navnlig for så vidt angår sæd, der anvendes til befrugtning. I forbindelse med anvendelsen af de nye strengere krav i beslutning 92/471/EØF, som ændret ved beslutning 2004/786/EF, er der opstået handelsproblemer. |
(7) |
Som følge af disse problemer har eksportører og importører anmodet om en overgangsperiode, så de kan tilpasse sig disse nye strengere krav til tyresæd, der anvendes til befrugtning af oocyter med henblik på udførsel af embryoner til Fællesskabet. Det bør derfor i en vis periode og på visse betingelser tillades at indføre koembryoner, som er indsamlet eller produceret i henhold til de betingelser, der er fastlagt i bilag III til nærværende beslutning. |
(8) |
Af hensyn til fællesskabslovgivningens klarhed bør beslutning 91/270/EØF og 92/471/EØF ophæves og erstattes af nærværende beslutning. |
(9) |
De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Medlemsstaterne indfører kun embryoner af tamkvæg (»embryoner«), der er indsamlet eller produceret i de tredjelande, der er opført i bilag I til nærværende beslutning, af godkendte embryonindsamlingsteam og embryonproduktionsteam, der er opført i bilaget til beslutning 92/452/EØF.
Artikel 2
Medlemsstaterne tillader indførsel af embryoner, der opfylder de supplerende garantier, der er fastlagt i model til sundhedscertifikat i bilag II.
Artikel 3
Uanset artikel 2 tillader medlemsstaterne indtil den 31. december 2006 indførsel fra de i bilag I opførte tredjelande af embryoner, der opfylder:
a) |
de supplerende garantier, der er fastlagt i model til sundhedscertifikat i bilag III, og |
b) |
følgende betingelser:
|
Artikel 4
Beslutning 91/270/EØF og 92/471/EØF ophæves.
Artikel 5
Denne beslutning anvendes fra den 5. april 2005.
Artikel 6
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. marts 2005.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 302 af 19.10.1989, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).
(2) EFT L 134 af 29.5.1991, s. 56. Senest ændret ved beslutning 2004/52/EF (EUT L 10 af 16.1.2004, s. 67).
(3) EFT L 250 af 29.8.1992, s. 40. Senest ændret ved beslutning 2005/29/EF (EUT L 15 af 19.1.2005, s. 34).
(4) EFT L 270 af 15.9.1992, s. 27. Senest ændret ved beslutning 2004/786/EF (EUT L 346 af 23.11.2004, s. 32).
(5) EFT L 194 af 22.7.1988, s. 10. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2004/101/EF (EUT L 30 af 4.2.2004, s. 15).
BILAG I
ISO-kode |
Land |
Relevant sundhedscertifikat |
Bemærkninger |
|
AR |
Argentina |
BILAG II |
BILAG III (3) |
|
AU |
Australien |
BILAG II |
BILAG III (3) |
De supplerende garantier, der er fastsat i certifikatets punkt 11.5.2 i bilag II eller III, er obligatoriske. |
CA |
Canada |
BILAG II |
BILAG III (3) |
|
CH |
Schweiz (2) |
BILAG II |
BILAG III (3) |
|
HR |
Kroatien |
BILAG II |
BILAG III (3) |
|
IL |
Israel |
BILAG II |
BILAG III (3) |
|
MK |
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (1) |
BILAG II |
BILAG III (3) |
|
NZ |
New Zealand |
BILAG II |
BILAG III (3) |
|
RO |
Rumænien |
BILAG II |
BILAG III (3) |
|
US |
USA |
BILAG II |
BILAG III (3) |
|
(1) Foreløbig kode, der ikke forgriber landets definitive betegnelse, efter at de forhandlinger, der finder sted for øjeblikket i FN, er afsluttet.
(2) Jf. dog eventuelle særlige certifikatkrav fastsat ved relevante EF-aftaler med tredjelande.
(3) Anvendes indtil den dato, der er angivet i artikel 4 i beslutning 2005/217/EF.
BILAG II
BILAG III
16.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/50 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 11. marts 2005
om særlige betingelser for import af fiskevarer fra Saudi-Arabien
(meddelt under nummer K(2005) 563)
(EØS-relevant tekst)
(2005/218/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer (1), særlig artikel 11, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Der er på Kommissionens vegne foretaget en inspektion i Saudi-Arabien for at undersøge betingelserne for produktion, oplagring og forsendelse af fiskevarer til Fællesskabet. |
(2) |
Bestemmelserne i Saudi-Arabiens lovgivning om sundhedsinspektion og kontrol af fiskevarer kan betragtes som svarende til de bestemmelser, der er fastsat i direktiv 91/493/EØF. |
(3) |
Navnlig er »General Directorate of Quality Control Laboratories (GDQCL)« i stand til effektivt at føre kontrol med, om de gældende bestemmelser overholdes. |
(4) |
GDQCL har officielt forsikret, at standarderne for sundhedskontrol og overvågning af fiskevarer som fastsat i kapitel V i bilaget til direktiv 91/493/EØF vil blive overholdt, og at hygiejnekrav svarende til dem, der er fastsat i nævnte direktiv, vil blive opfyldt. |
(5) |
Der bør fastsættes nærmere bestemmelser for fiskevarer, der importeres til Fællesskabet fra Saudi-Arabien, i overensstemmelse med direktiv 91/493/EØF. |
(6) |
Det er også nødvendigt at opstille en liste over godkendte virksomheder, fabriksfartøjer og kølehuse samt en liste over fryseskibe, som er udstyret i overensstemmelse med kravene i Rådets direktiv 92/48/EØF 16. juni 1992 om fastsættelse af minimumshygiejneregler for fiskerivarer fremstillet om bord på visse fartøjer i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv 91/493/EØF (2). Disse lister bør opstilles på grundlag af en meddelelse fra GDQCL til Kommissionen. |
(7) |
Denne beslutning bør anvendes fra tre dage efter offentliggørelsen for at muliggøre den nødvendige overgangsperiode. |
(8) |
De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
The »General Directorate of Quality Control Laboratories (GDQCL)« er den ansvarlige myndighed i Saudi-Arabien for kontrol og attestering af, at fiskevarer opfylder kravene i direktiv 91/493/EØF.
Artikel 2
Fiskevarer, der importeres til Fællesskabet fra Saudi-Arabien, skal opfylde kravene i artikel 3, 4 og 5.
Artikel 3
1. Hver sending ledsages af originalen af et nummereret sundhedscertifikat, der er behørigt udfyldt, underskrevet og dateret, og som kun består af ét ark, jf. modellen i bilag I.
2. Sundhedscertifikatet udfærdiges på mindst ét sprog, der skal have status som officielt sprog i den medlemsstat, hvor kontrollen udføres.
3. Sundhedscertifikatet indeholder GDQCL-repræsentantens navn, stilling og underskrift samt GDQCL's officielle stempel i en anden farve end de øvrige angivelser i certifikatet.
Artikel 4
Fiskevarerne skal komme fra autoriserede virksomheder, fabriksfartøjer eller kølehuse eller registrerede fryseskibe, der er opført på listen i bilag II.
Artikel 5
Alle pakninger er med uudslettelig skrift forsynet med ordene »SAUDI-ARABIEN« og oprindelsesvirksomhedens, -fabriksfartøjets, -kølehusets eller -fryseskibets autorisations-/registreringsnummer, medmindre der er tale om frosne fiskevarer i løs afladning til konservesfremstilling.
Artikel 6
Denne beslutning anvendes fra den 19. marts 2005.
Artikel 7
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2005.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).
(2) EFT L 187 af 7.7.1992, s. 41.
BILAG I
SUNDHEDSCERTIFIKAT
for fiskevarer fra Saudi-Arabien, der er bestemt til udførsel til Det Europæiske Fællesskab, undtagen enhver form for toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle
BILAG II
LISTE OVER VIRKSOMHEDER OG FARTØJER
Autorisationsnr. |
Navn |
By/Region |
Frist for autorisation |
Kategori |
KSA-01 |
National Prawn Company |
Al-Laith, Makkah-Provinsen |
|
PPa |
Kategoribetegnelse: PPa: Anlæg, der helt eller delvist forarbejder materialer, der hidrører fra akvakultur (opdrættede produkter). |
16.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/55 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 11. marts 2005
om ændring af beslutning 97/296/EF om listen over tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre fiskerivarer til konsum, for så vidt angår Saudi-Arabien
(meddelt under nummer K(2005) 564)
(EØS-relevant tekst)
(2005/219/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets beslutning 95/408/EF af 22. juni 1995 om betingelserne for opstilling i en overgangsperiode af midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne kan indføre visse animalske produkter, fiskerivarer og levende toskallede bløddyr (1), særlig artikel 2, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens beslutning 97/296/EF af 22. april 1997 om listen over tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre fiskerivarer til konsum (2) er der opstillet en liste over lande og områder, hvorfra det er tilladt at importere fiskevarer til konsum. Del I i bilaget til nævnte beslutning indeholder listen over de lande og områder, der er omfattet af en særlig beslutning i henhold til Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer (3), og del II i nævnte bilag indeholder listen over de lande og områder, der opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 2, i beslutning 95/408/EF. |
(2) |
I Kommissionens beslutning 2005/218/EF (4) er der fastsat specifikke betingelser for import af fiskevarer fra Saudi-Arabien. Dette land bør derfor optages på listen i del I i bilaget til beslutning 97/296/EF. |
(3) |
Af hensyn til klarheden bør de pågældende lister erstattes helt. |
(4) |
Beslutning 97/296/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(5) |
Nærværende beslutning bør anvendes fra samme dato som beslutning 2005/218/EF og for så vidt angår import af fiskevarer fra Saudi-Arabien. |
(6) |
De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Bilaget til beslutning 97/296/EF affattes som angivet i bilaget til nærværende beslutning.
Artikel 2
Denne beslutning anvendes fra den 19. marts 2005.
Artikel 3
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2005.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 243 af 11.10.1995, s. 17. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33).
(2) EFT L 122 af 14.5.1997, s. 21. Senest ændret ved beslutning 2005/71/EF (EUT L 28 af 1.2.2005, s. 45).
(3) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).
(4) Se s. 50 i denne EUT.
BILAG
»BILAG
Liste over lande og områder, hvorfra det er tilladt at indføre fiskevarer til konsum, uanset under hvilken form
I. Lande og områder, der er omfattet af en særlig beslutning i henhold til Rådets direktiv 91/493/EØF
AE— DE FORENEDE ARABISKE EMIRATER
AG— ANTIGUA OG BARBUDA
AL— ALBANIEN
AN— NEDERLANDSKE ANTILLER
AR— ARGENTINA
AU— AUSTRALIEN
BD— BANGLADESH
BG— BULGARIEN
BR— BRASILIEN
BZ— BELIZE
CA— CANADA
CH— SCHWEIZ
CI— CÔTE D'IVOIRE
CL— CHILE
CN— KINA
CO— COLOMBIA
CR— COSTA RICA
CS— SERBIEN OG MONTENEGRO (1)
CU— CUBA
CV— KAP VERDE
EC— ECUADOR
EG— EGYPTEN
FK— FALKLANDSØERNE
GA— GABON
GH— GHANA
GL— GRØNLAND
GM— GAMBIA
GN— GUINEA CONAKRY
GT— GUATEMALA
GY— GUYANA
HK— HONGKONG
HN— HONDURAS
HR— KROATIEN
ID— INDONESIEN
IN— INDIEN
IR— IRAN
JM— JAMAICA
JP— JAPAN
KE— KENYA
KR— SYDKOREA
KZ— KASAKHSTAN
LK— SRI LANKA
MA— MAROKKO
MG— MADAGASKAR
MR— MAURETANIEN
MU— MAURITIUS
MV— MALDIVERNE
MX— MEXICO
MY— MALAYSIA
MZ— MOZAMBIQUE
NA— NAMIBIA
NC— NY KALEDONIEN
NG— NIGERIA
NI— NICARAGUA
NZ— NEW ZEALAND
OM— OMAN
PA— PANAMA
PE— PERU
PG— PAPUA NY GUINEA
PH— FILIPPINERNE
PF— FRANSK POLYNESIEN
PM— SAINT PIERRE OG MIQUELON
PK— PAKISTAN
RO— RUMÆNIEN
RU— RUSLAND
SA— SAUDI-ARABIEN
SC— SEYCHELLERNE
SG— SINGAPORE
SN— SENEGAL
SR— SURINAM
SV— EL SALVADOR
TH— THAILAND
TN— TUNESIEN
TR— TYRKIET
TW— TAIWAN
TZ— TANZANIA
UG— UGANDA
UY— URUGUAY
VE— VENEZUELA
VN— VIETNAM
YE— YEMEN
YT— MAYOTTE
ZA— SYDAFRIKA
ZW— ZIMBABWE
II. Lande og områder, der opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 2, i Rådets beslutning 95/408/EF
AM— ARMENIEN (2)
AO— ANGOLA
AZ— ASERBAJDSJAN (3)
BJ— BENIN
BS— BAHAMAS
BY— BELARUS
CG— REPUBLIKKEN CONGO (4)
CM— CAMEROUN
DZ— ALGERIET
ER— ERITREA
FJ— FIJI
GD— GRENADA
IL— ISRAEL
MM— MYANMAR
SB— SALOMONØERNE
SH— SAINT HELENA
TG— TOGO
US— AMERIKAS FORENEDE STATER.«
(1) Ekskl. Kosovo som defineret i FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1244 af 10. juni 1999.
(2) Kun godkendt i forbindelse med import af levende krebs (Astacus leptodactylus), der er beregnet til direkte konsum.
(3) Kun godkendt i forbindelse med import af kaviar.
(4) Kun godkendt i forbindelse med import af fiskevarer, der er fanget, frosset og indpakket i den endelige emballage til havs.
Retsakter vedtaget i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union
16.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/59 |
RÅDETS FÆLLES HOLDNING 2005/220/FUSP
af 14. marts 2005
om ajourføring af fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme og om ophævelse af fælles holdning 2004/500/FUSP
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15 og 34, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 27. december 2001 fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (1). |
(2) |
Den 17. maj 2004 vedtog Rådet fælles holdning 2004/500/FUSP (2) om ajourføring af fælles holdning 2001/931/FUSP. |
(3) |
Ifølge fælles holdning 2001/931/FUSP skal der foretages en revision med regelmæssige mellemrum. |
(4) |
Det er nødvendigt at ajourføre bilaget til fælles holdning 2001/931/FUSP og at ophæve fælles holdning 2004/500/FUSP. |
(5) |
Der er udarbejdet en liste i overensstemmelse med kriterierne i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931/FUSP — |
VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:
Artikel 1
Listen over de personer, grupper og enheder, som er omfattet af fælles holdning 2001/931/FUSP, er anført i bilaget hertil.
Artikel 2
Fælles holdning 2004/500/FUSP ophæves.
Artikel 3
Denne fælles holdning har virkning fra datoen for vedtagelsen.
Artikel 4
Denne fælles holdning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. marts 2005.
På Rådets vegne
F. BODEN
Formand
(1) EFT L 344 af 28.12.2001, s. 93. Senest ændret ved fælles holdning 2004/500/FUSP (EUT L 196 af 3.6.2004, s. 12).
(2) EUT L 196 af 3.6.2004, s. 12.
BILAG
Liste over de i artikel 1 omhandlede personer, grupper og enheder (1)
1. PERSONER
1. |
ABOU, Rabah Naami (alias Naami Hamza; alias Mihoubi Faycal; alias Fellah Ahmed; alias Dafri Rèmi Lahdi), født den 01.02.1966 i Alger (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
2. |
ABOUD, Maisi (alias den schweiziske Abderrahmane ), født den 17.10.1964 i Alger (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
3. |
* ALBERDI URANGA, Itziar (ETA-aktivist), født den 7.10.1963 i Durango (Vizcaya), identitetskort nr. 78.865.693 |
4. |
* ALBISU IRIARTE, Miguel (ETA-aktivist; medlem af Gestoras Pro-amnistía), født den 7.6.1961 i San Sebastián (Guipúzcoa), identitetskort nr. 15.954.596 |
5. |
AL-MUGHASSIL, Ahmad Ibrahim (alias ABU OMRAN; alias AL-MUGHASSIL, Ahmed Ibrahim), født den 26.6.1967 i Qatif-Bab al Shamal, Saudi-Arabien; saudiarabisk statsborger |
6. |
AL-NASSER, Abdelkarim Hussein Mohamed, født i Al Ihsa, Saudi-Arabien; saudiarabisk statsborger |
7. |
AL YACOUB, Ibrahim Salih Mohammed, født den 16.10.1966 i Tarut, Saudi-Arabien; saudiarabisk statsborger |
8. |
* APAOLAZA SANCHO, Iván (ETA-aktivist; medlem af K.Madrid), født den 10.11.1971 i Beasai (Guipúzcoa), identitetskort nr. 44.129.178 |
9. |
ARIOUA, Azzedine, født den 20.11.1960 i Constantine (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
10. |
ARIOUA, Kamel (alias Lamine Kamel), født den 18.08.1969 i Constantine (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
11. |
ASLI, Mohamed (alias Dahmane Mohamed), født den 13.05.1975 i Ai Taya (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
12. |
ASLI, Rabah, født den 13.05.1975 i Ain Taya (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
13. |
* ARZALLUS TAPIA, Eusebio (ETA-aktivist), født den 8.11.1957 i Regil (Guipúzcoa), identitetskort nr. 15.927.207 |
14. |
ATWA, Ali (alias BOUSLIM, Ammar Mansour; alias SALIM, Hassan Rostom), Libanon, født den 1960 i Libanon; libanesisk statsborger |
15. |
DARIB, Noureddine (alias Carreto; alias Zitoun Mourad), født den 01.02.1972 i Algeriet (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
16. |
DJABALI, Abderrahmane (alias Touil), født den 01.06.1970 i Algeriet (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
17. |
* ECHEBERRIA SIMARRO, Leire (ETA-aktivist), født den 20.12.1977 i Basauri (Vizcaya), identitetskort nr. 45.625.646 |
18. |
* ECHEGARAY ACHIRICA, Alfonso (ETA-aktivist), født den 10.01.1958 i Plencia (Vizcaya), identitetskort nr. 16.027.051 |
19. |
EL-HOORIE, Ali Saed Bin Ali (alias AL-HOURI, Ali Saed Bin Ali; alias EL-HOURI, Ali Saed Bin Ali), født den 10.7.1965 eller den 11.7.1965 i El Dibabiya, Saudi-Arabien; saudiarabisk statsborger |
20. |
FAHAS, Sofiane Yacine, født den 10.09.1971 i Alger (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al Hijra) |
21. |
* GOGEASCOECHEA ARRONATEGUI, Eneko (ETA-aktivist), født den 29.4.1967 i Guernica (Vizcaya), identitetskort nr. 44.556.097 |
22. |
* IPARRAGUIRRE GUENECHEA, María Soledad (ETA-aktivist), født den 25.4.1961 i Escoriaza (Navarra), identitetskort nr. 16.255.819 |
23. |
* IZTUETA BARANDICA, Enrique (ETA-aktivist), født den 30.7.1955 i Santurce (Vizcaya), identitetskort nr. 14.929.950 |
24. |
IZZ-AL-DIN, Hasan (alias GARBAYA, AHMED; alias SA-ID; alias SALWWAN, Samir), Libanon, født i 1963 i Libanon, libanesisk statsborger |
25. |
LASSASSI, Saber (alias Mimiche), født den 30.11.1970 i Constantine (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
26. |
MOHAMMED, Khalid Shaikh (alias ALI, Salem; alias BIN KHALID, Fahd Bin Adballah; alias HENIN, Ashraf Refaat Nabith; alias WADOOD, Khalid Adbul), født den 14.4.1965 eller den 1.3.1964 i Pakistan, pas nr. 488555 |
27. |
MOKTARI, Fateh (alias Ferdi Omar), født den 26.12.1974 i Hussein Dey (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
28. |
* MORCILLO TORRES, Gracia (ETA-aktivist; medlem af Kas/Ekin), født den 15.3.1967 i San Sebastián (Guipúzcoa), identitetskort nr. 72.439.052 |
29. |
MUGHNIYAH, Imad Fa'iz (alias MUGHNIYAH, Imad Fayiz), højtstående officer i Hizbollahs efterretningstjeneste, født den 7.12.1962 i Tayr Dibba, Libanon, pas nr. 432298 (Libanon) |
30. |
* NARVÁEZ GOÑI, Juan Jesús (ETA-aktivist), født den 23.2.1961 i Pamplona (Navarra), identitetskort nr. 15.841.101 |
31. |
NOUARA, Farid, født den 25.11.1973 i Alger (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
32. |
* ORBE SEVILLANO, Zigor (ETA-aktivist; medlem af Jarrai/Haika/Segi), født den 22.9.1975 i Basauri (Vizcaya), identitetskort nr. 45.622.851 |
33. |
* PALACIOS ALDAY, Gorka (ETA-aktivist; medlem af K.Madrid), født den 17.10.1974 i Baracaldo (Vizcaya), identitetskort nr. 30.654.356 |
34. |
* PEREZ ARAMBURU, Jon Iñaki (ETA-aktivist; medlem af Jarrai/Haika/Segi), født den 18.9.1964 i San Sebastián (Guipúzcoa), identitetskort nr. 15.976.521 |
35. |
* QUINTANA ZORROZUA, Asier (ETA-aktivist; medlem af K.Madrid), født den 27.2.1968 i Bilbao (Vizcaya), identitetskort nr. 30.609.430 |
36. |
RESSOUS, Hoari (alias Hallasa Farid), født den 11.09.1968 i Alger (Algeriet) (medlem af al Takfir og al-Hijra) |
37. |
* RUBENACH ROIG, Juan Luís (ETA-aktivist; medlem af K.Madrid), født den 18.9.1963 i Bilbao (Vizcaya), identitetskort nr. 18.197.545 |
38. |
SEDKAOUI, Noureddine (alias Nounou), født den 23.06.1963 i Alger (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
39. |
SELMANI, Abdelghani (alias Gano), født den 14.06.1974 i Alger (Algeriet) (medlem af al Takfir og al-Hijra) |
40. |
SENOUCI, Sofiane, født den 15.04.1971 i Hussein Dey (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al Hijra) |
41. |
SISON, José María (alias Armando Liwanag, alias Joma, der er leder af NPA), født den 8.2.1939 i Cabugao, Filippinerne |
42. |
TINGUALI, Mohammed (alias Mouh di Kouba), født den 21.04.1964 i Blida (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
43. |
* URANGA ARTOLA, Kemen (ETA-aktivist; medlem af Herri Batasuna/E.H/Batasuna), født den 25.5.1969 i Ondarroa (Vizcaya), identitetskort nr. 30.627.290 |
44. |
* VALLEJO FRANCO, Iñigo (ETA-aktivist), født den 21.05.1976 i Bilbao (Vizcaya), identitetskort nr. 29.036.694 |
45. |
* VILA MICHELENA, Fermín (ETA-aktivist; medlem af Kas/Ekin), født den 12.3.1970 i Irún (Guipúzcoa), identitetskort nr. 15.254.214. |
2. GRUPPER OG ENHEDER
1. |
Abu Nidal Organisation (ANO) (alias Fatah Revolutionary Council, Arab Revolutionary Brigades, Black September/Sorte September og Revolutionary Organisation of Socialist Muslims) |
2. |
Al-Aqsa Martyrs’ Brigade/Al Aqsa-Martyrernes Brigade |
3. |
Al-Aqsa. e.V. |
4. |
Al-Takfir og al-Hijra |
5. |
* Nuclei Territoriali Antimperialisti (Territoriale Antiimperialistiske Enheder) |
6. |
* Cooperativa Artigiana Fuoco ed Affini — Occasionalmente Spettacolare (Håndværkerkollektivet Ild og Lignende — Til Tider Spektakulært) |
7. |
* Nuclei Armati per il Comunismo (Væbnede Enheder for Kommunismen) |
8. |
Aum Shinrikyo (alias AUM, alias Aum Supreme Truth, alias Aleph) |
9. |
Babbar Khalsa |
10. |
* CCCCC — Cellula Contro Capitale, Carcere i suoi Carcerieri e le sue Celle (Cellen mod Kapital, Fængsler, deres Fængselsbetjente og Fængselsceller) |
11. |
* Continuity Irish Republican Army (CIRA) |
12. |
* Euskadi Ta Askatasuna/Tierra Vasca y Libertad/Den Baskiske Befrielseshær (ETA) (følgende organisationer deltager i terrorgruppen ETA: K.a.s., Xaki; Ekin, Jarrai-Haika-Segi, Gestoras pro-amnistía, Askatasuna, Batasuna (alias Herri Batasuna, alias Euskal Herritarrok)) |
13. |
Gama’a al-Islamiyya (islamisk gruppe) (alias Al-Gama’a al-Islamiyya, IG) |
14. |
Great Islamic Eastern Warriors Front (IBDA-C) |
15. |
* Grupos de Resistencia Antifascista Primero de Octubre (de antifascistiske modstandsgrupper 1. oktober) (G.R.A.P.O.) |
16. |
Hamas (herunder Hamas-Izz al-Din al-Qassem) |
17. |
Holy Land Foundation for Relief and Development |
18. |
International Sikh Youth Federation (ISYF) |
19. |
* Solidarietà Internazionale (International Solidaritet) |
20. |
Kahane Chai (Kach) |
21. |
Det Kurdiske Arbejderparti (PKK) (alias KADEK, alias KONGRA-GEL) |
22. |
Lashkar e Tayyaba (LET)/Pashan-e-Ahle Hadis |
23. |
* Loyalist Volunteer Force (LVF) |
24. |
Mujahedin-e Khalq Organisation (MEK eller MKO) [bortset fra National Council of Resistance of Iran (NCRI)] (alias National Liberation Army of Iran (NLA, MEK’s militante fløj), the People’s Mujahidin of Iran (PMOI), Muslim Iranian Student's Society) |
25. |
Ejército de Liberación Nacional/Den Nationale Befrielseshær |
26. |
New People’s Army (NPA), Filippinerne, tilknyttet Sison José María C. (alias Armando Liwanag, alias Joma, der er leder af NPA) |
27. |
* Orange Volunteers (OV) |
28. |
Palestine Liberation Front/Den Palæstinensiske Befrielsesfront (PLF) |
29. |
Palestinian Islamic Jihad/Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) |
30. |
Popular Front for the Liberation of Palestine/Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) |
31. |
Popular Front for the Liberation of Palestine-General Command/Folkefronten til Palæstinas Befrielse-Generalkommandoen (alias PFLP-General Command, alias PFLP-GC) |
32. |
* Real IRA |
33. |
* Brigate Rosse per la Costruzione del Partito Comunista Combattente (De Røde Brigader til Opbygning af det Kæmpende Kommunistiske Parti) |
34. |
* Red Hand Defenders (RHD) |
35. |
Fuerzas armadas revolucionarias de Colombia (Colombias væbnede revolutionære styrker) (FARC) |
36. |
* De Revolutionære Celler/Epanastatiki Pirines |
37. |
* Den Revolutionære Organisation 17. November/Dekati Evdomi Noemvri |
38. |
Folkets Revolutionære Befrielseshær/Befrielsesfront/Parti (DHKP/C) (alias Devrimci Sol (Revolutionært Venstre), Dev Sol) |
39. |
* Folkets Revolutionære Kamp/Epanastatikos Laikos Agonas (ELA) |
40. |
Sendero Luminoso (SL) (Den Lysende Sti) |
41. |
Stichting Al Aqsa (alias Stichting Al Aqsa Nederland, alias Al Aqsa Nederland) (Al Aqsa-foreningen i Nederlandene) |
42. |
* Brigata XX Luglio (Brigaden af 20. Juli) |
43. |
* Ulster Defence Association/Ulster Freedom Fighters (UDA/UFF) |
44. |
Autodefensas Unidas de Colombia (AUC) (de forenede selvforsvarsstyrker i Colombia) |
45. |
* Nucleo di Iniziativa Proletaria Rivoluzionaria (Enheden for Revolutionært Proletarisk Initiativ) |
46. |
* Nuclei di Iniziativa Proletaria (Enheder til Proletarisk Initiativ) |
47. |
* F.A.I. — Federazione Anarchica Informale (Den Uformelle Anarkistiske Sammenslutning) |
(1) Personer, grupper og enheder, der er mærket med *, er kun omfattet af artikel 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP.
16.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/64 |
RÅDETS AFGØRELSE 2005/221/FUSP
af 14. marts 2005
om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2004/306/EF
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (1), særlig artikel 2, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 2. april 2004 afgørelse 2004/306/EF om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2003/902/EF (2). |
(2) |
Der bør vedtages en ajourført liste over personer, grupper og enheder, som ovennævnte forordning (EF) nr. 2580/2001 skal finde anvendelse på — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001, er følgende:
1. |
PERSONER
|
2. |
GRUPPER OG ENHEDER
|
Artikel 2
Afgørelse 2004/306/EF ophæves.
Artikel 3
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Den har virkning fra dagen for offentliggørelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. marts 2005.
På Rådets vegne
F. BODEN
Formand
(1) EFT L 344 af 28.12.2001, s. 70. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 745/2003 (EUT L 106 af 29.4.2003, s. 22).
(2) EUT L 99 af 3.4.2004, s. 28.
Retsakter vedtaget i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union
16.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/67 |
RÅDETS RAMMEAFGØRELSE 2005/222/RIA
af 24. februar 2005
om angreb på informationssystemer
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, artikel 30, stk. 1, litra a), artikel 31, stk. 1, litra e), og artikel 34, stk. 2, litra b),
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Formålet med denne rammeafgørelse er at forbedre samarbejdet mellem de retlige og andre kompetente myndigheder, herunder politiet og andre specialiserede retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne, ved at foretage en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige regler vedrørende angreb på informationssystemer. |
(2) |
Der er beviser for, at der er foretaget angreb på informationssystemer, især som led i organiseret kriminalitet, og der er voksende bekymring for mulige terrorangreb på informationssystemer, der udgør en del af medlemsstaternes kritiske infrastruktur. Dette er en trussel mod etableringen af et sikrere informationssamfund og et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og kræver derfor en reaktion fra EU’s side. |
(3) |
En effektiv reaktion på disse trusler kræver en samlet strategi vedrørende net- og informationssikkerheden, som det blev understreget i handlingsplanen for e-Europa, i Kommissionens meddelelse »Net- og informationssikkerhed: Forslag til en europæisk strategi« og i Rådets resolution af 28. januar 2002 om en fælles fremgangsmåde og specifikke aktioner i forbindelse med net- og informationssikkerhed (2). |
(4) |
Behovet for yderligere at forbedre kendskabet til problemerne i forbindelse med informationssikkerhed og for at yde praktisk bistand blev også understreget i Europa-Parlamentets beslutning af 5. september 2001. |
(5) |
Betydelige mangler i og forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning på dette område kan hæmme bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og terrorisme og kan vanskeliggøre et effektivt samarbejde mellem politi og retsvæsen i forbindelse med angreb på informationssystemer. Den omstændighed, at moderne informationssystemer går på tværs af landene og landegrænserne, betyder, at angreb på sådanne systemer ofte foregår på tværs af landegrænserne, hvilket understreger det presserende behov for yderligere initiativer med henblik på en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige regler på dette område. |
(6) |
Rådets og Kommissionens handlingsplan for, hvorledes Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennemføres (3), konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999, konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Santa Maria da Feira den 19.-20. juni 2000, Kommissionens »resultattavle« og Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2000 peger på eller tilskynder til lovgivningsinitiativer vedrørende bekæmpelse af højteknologisk kriminalitet, herunder fælles definitioner, gerningsindhold og sanktioner. |
(7) |
Det er nødvendigt at supplere det arbejde, der udføres af internationale organisationer, især Europarådets arbejde med at tilnærme landenes strafferet og G8’s arbejde med grænseoverskridende samarbejde inden for højteknologisk kriminalitet, ved at fastlægge en fælles EU-strategi på dette område. Dette blev yderligere uddybet i Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Et sikrere informationssamfund: Højnelse af sikkerheden i informationsinfrastrukturerne og bekæmpelse af computerrelateret kriminalitet«. |
(8) |
Der bør foretages en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes strafferet med hensyn til angreb på informationssystemer for at sikre det bedst mulige samarbejde mellem politi og retsvæsen vedrørende strafbare handlinger i forbindelse med angreb på informationssystemer og for at bidrage til bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og terrorisme. |
(9) |
Alle medlemsstaterne har ratificeret Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger. De personoplysninger, der behandles i forbindelse med gennemførelsen af denne rammeafgørelse, vil blive beskyttet i overensstemmelse med denne konventions principper. |
(10) |
Fælles definitioner på dette område, især af informationssystemer og edb-data, er vigtige for at sikre samme holdning i alle medlemsstaterne til anvendelsen af denne rammeafgørelse. |
(11) |
Der er behov for at nå frem til en fælles definition af gerningsindholdet i strafbare handlinger ved at fastlægge fælles definitioner af ulovlig adgang til et informationssystem, ulovligt indgreb i informationssystemer og ulovligt indgreb i data. |
(12) |
For at bekæmpe computerrelateret kriminalitet bør hver medlemsstat sikre et effektivt retligt samarbejde med hensyn til lovovertrædelser, der er baseret på adfærd som omhandlet i artikel 2, 3, 4 og 5. |
(13) |
Det er nødvendigt at undgå overkriminalisering, især af mindre alvorlige tilfælde, og at undgå kriminalisering af rettighedshavere og autoriserede personer. |
(14) |
Medlemsstaterne bør indføre sanktioner for angreb på informationssystemer, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har en afskrækkende virkning. |
(15) |
Der bør indføres strengere sanktioner, når et angreb på et informationssystem bliver begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i fælles aktion 98/733/RIA af 21. december 1998 om at gøre det strafbart at deltage i en kriminel organisation i Den Europæiske Unions medlemsstater (4). Der bør også indføres strengere sanktioner, når et sådant angreb har forårsaget alvorlige skader eller har berørt væsentlige interesser. |
(16) |
Der bør også træffes foranstaltninger for at etablere et samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på en effektiv indsats mod angreb på informationssystemer. Medlemsstaterne bør derfor med henblik på udveksling af oplysninger gøre brug af det bestående netværk af kontaktpunkter, som er omhandlet i Rådets henstilling af 25. juni 2001 om kontaktpunkter, der fungerer 24 timer i døgnet (5), til bekæmpelse af højteknologikriminalitet. |
(17) |
Da målene om at sikre, at angreb på informationssystemer i alle medlemsstaterne straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har en afskrækkende virkning, og om at forbedre og fremme det retlige samarbejde ved at fjerne potentielle komplikationer, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene — idet reglerne skal være fælles og indbyrdes forenelige — og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan, kan EU vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne rammeafgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
(18) |
Denne rammeafgørelse respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er nævnt i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, og som afspejles i EU-charteret om grundlæggende rettigheder, især kapitel II og VI — |
VEDTAGET FØLGENDE RAMMEAFGØRELSE:
Artikel 1
Definitioner
I denne rammeafgørelse forstås ved:
a) |
»informationssystem«: enhver enhed eller gruppe af indbyrdes forbundne eller beslægtede enheder, hvoraf en eller flere ved hjælp af et program udfører automatisk behandling af edb-data samt edb-data, som lagres, behandles, fremfindes eller overføres i forbindelse med systemernes drift, brug, beskyttelse og vedligeholdelse |
b) |
»edb-data«: enhver form for gengivelse af fakta, informationer eller begreber i et format, der egner sig til behandling i et informationssystem, herunder et program, som kan anvendes til at få et informationssystem til at udføre en funktion |
c) |
»juridisk person«: enhver enhed, der har denne status i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse, med undtagelse af stater eller andre offentlige organer, der udøver offentlig myndighed, og offentlige internationale organisationer |
d) |
»uretmæssig«: adgang eller indgreb, som ejeren eller en anden retmæssig indehaver af systemet eller en del af det ikke har givet tilladelse til, eller som ikke er tilladt i henhold til national lovgivning. |
Artikel 2
Ulovlig adgang til informationssystemer
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at gøre det strafbart forsætligt at skaffe sig uretmæssig adgang til et informationssystem eller en del heraf, i det mindste i grovere tilfælde.
2. Medlemsstaterne kan beslutte, at de handlinger, der er omhandlet i stk. 1, kun er strafbare, såfremt lovovertrædelsen er begået ved overtrædelse af en sikkerhedsforanstaltning.
Artikel 3
Ulovligt indgreb i informationssystemer
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at gøre det strafbart forsætligt og uretmæssigt at forårsage en alvorlig hindring eller afbrydelse af et informationssystems drift ved at indlæse eller overføre edb-data eller ved at beskadige, slette, forvanske, ændre, tilbageholde eller hindre adgang til dets edb-data, i det mindste i grovere tilfælde.
Artikel 4
Ulovligt indgreb i data
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at gøre det strafbart forsætligt og uretmæssigt at slette, beskadige, forvanske, ændre, tilbageholde eller hindre adgang til edb-data i et informationssystem, i det mindste i grovere tilfælde.
Artikel 5
Anstiftelse, medvirken og tilskyndelse og forsøg
1. Medlemsstaterne sikrer, at det er strafbart at anstifte, medvirke og tilskynde til at begå en strafbar handling som omhandlet i artikel 2, 3 og 4.
2. Medlemsstaterne sikrer, at det er strafbart at forsøge at begå en strafbar handling som omhandlet i artikel 2, 3 og 4.
3. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at håndhæve stk. 2 i forbindelse med en strafbar handling som omhandlet i artikel 2.
Artikel 6
Sanktioner
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i artikel 2, 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har en afskrækkende virkning.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3 og 4, kan straffes med fængsel af en maksimal varighed på mindst et til tre år.
Artikel 7
Skærpende omstændigheder
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, og artikel 3 og 4, kan straffes med fængsel af en maksimal varighed på mindst to til fem år, når de er begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i den fælles aktion 98/733/RIA, idet den deri fastsatte strafferamme ikke finder anvendelse.
2. En medlemsstat kan også træffe de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, hvis de strafbare handlinger har forvoldt alvorlig skade eller skadet væsentlige interesser.
Artikel 8
Juridiske personers ansvar
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer kan holdes ansvarlige for strafbare handlinger som omhandlet i artikel 2, 3, 4 og 5, som med vinding for øje er begået af en person, der handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person baseret på:
a) |
beføjelse til at repræsentere den juridiske person eller |
b) |
beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne eller |
c) |
beføjelse til at udøve intern kontrol. |
2. Ud over de i stk. 1 omhandlede tilfælde sikrer medlemsstaterne, at en juridisk person kan holdes ansvarlig, hvis utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en persons side, jf. stk. 1, har gjort det muligt for en person under den juridiske persons myndighed at begå en af de i artikel 2, 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger for at skaffe den juridiske person vinding.
3. Juridiske personers ansvar i henhold til stk. 1 og 2 udelukker ikke strafferetlig forfølgning af fysiske personer, der begår, anstifter eller medvirker til en af de i artikel 2, 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger.
Artikel 9
Sanktioner over for juridiske personer
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en juridisk person, der holdes ansvarlig i henhold til artikel 8, stk. 1, kan straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har en afskrækkende virkning, herunder bødestraf eller administrativt pålagte bøder, og som kan indbefatte andre sanktioner, f.eks.:
a) |
udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud |
b) |
midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed |
c) |
anbringelse under retsligt tilsyn eller |
d) |
likvidation efter retskendelse. |
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en juridisk person, der holdes ansvarlig i henhold til artikel 8, stk. 2, kan straffes med sanktioner eller foranstaltninger, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har en afskrækkende virkning.
Artikel 10
Straffemyndighed
1. Hver enkelt medlemsstat fastlægger sin straffemyndighed med hensyn til de i artikel 2, 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger, når de er begået:
a) |
helt eller delvis på dens område |
b) |
af en af dens statsborgere |
c) |
for at skaffe en juridisk person, som har hjemsted på dens område, vinding. |
2. Når den enkelte medlemsstat fastsætter sin straffemyndighed i medfør af stk. 1, litra a), sikrer den sig, at denne omfatter tilfælde, hvor:
a) |
gerningsmanden begår den strafbare handling, mens vedkommende fysisk befinder sig på medlemsstatens område, uanset om den strafbare handling er rettet mod et informationssystem på dens område, eller |
b) |
den strafbare handling begås mod et informationssystem på medlemsstatens område, uanset om gerningsmanden på gerningstidspunktet fysisk befinder sig på dens område. |
3. En medlemsstat, som i henhold til sin lovgivning endnu ikke udleverer eller overgiver sine egne statsborgere, træffer de nødvendige foranstaltninger for at fastlægge sin straffemyndighed med hensyn til de i artikel 2, 3, 4 og 5 nævnte strafbare handlinger og for i givet fald at indlede retsforfølgning, hvis den strafbare handling begås af en af dens statsborgere uden for dens område.
4. Hvis mere end én medlemsstat har straffemyndighed og faktisk mulighed for at retsforfølge på grundlag af de samme forhold, samarbejder de pågældende medlemsstater for at afgøre, hvem af dem der skal retsforfølge gerningsmændene, med det formål om muligt at samle retsforfølgningen i en enkelt medlemsstat. Med henblik herpå kan medlemsstaterne betjene sig af ethvert organ eller enhver mekanisme, der er oprettet inden for Den Europæiske Union, for at lette samarbejdet mellem deres judicielle myndigheder og fremme koordinationen af deres indsats. Der kan tages hensyn til følgende former for tilknytning:
— |
på hvilken medlemsstats område de strafbare handlinger er begået i henhold til stk. 1, litra a), og stk. 2 |
— |
i hvilken medlemsstat gerningsmanden er statsborger |
— |
i hvilken medlemsstat gerningsmanden er fundet. |
5. En medlemsstat kan beslutte ikke at anvende reglen om straffemyndighed i stk. 1, litra b) og c), eller kun at anvende den i særlige tilfælde eller under særlige omstændigheder.
6. Medlemsstaterne underretter Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen, hvis de beslutter at anvende stk. 5, i givet fald med en angivelse af de særlige tilfælde eller omstændigheder, hvor beslutningen gælder.
Artikel 11
Udveksling af oplysninger
1. Med henblik på udveksling af oplysninger om de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 2, 3, 4 og 5, skal medlemsstaterne i overensstemmelse med reglerne om databeskyttelse gøre brug af det bestående netværk af kontaktpunkter, der fungerer døgnet rundt, alle ugens dage.
2. Den enkelte medlemsstat underretter Generalsekretariatet for Rådet samt Kommissionen, når den har udpeget kontaktpunkter til udveksling af oplysninger om strafbare handlinger i forbindelse med angreb på informationssystemer. Generalsekretariatet viderebringer disse oplysninger til de øvrige medlemsstater.
Artikel 12
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme denne rammeafgørelse senest den 16. marts 2007.
2. Medlemsstaterne meddeler senest den 16. marts 2007 Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de forpligtelser, der følger af denne rammeafgørelse, i national ret. På baggrund af en rapport udarbejdet på grundlag af disse oplysninger og en skriftlig rapport fra Kommissionen undersøger Rådet senest den 16. september 2007, i hvilket omfang, medlemsstaterne har efterkommet bestemmelserne i denne rammeafgørelse.
Artikel 13
Ikrafttræden
Denne rammeafgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2005.
På Rådets vegne
N. SCHMIT
Formand
(1) EUT C 300 E af 11.12.2003, s. 26.
(2) EFT C 43 af 16.2.2002, s. 2.
(3) EFT C 19 af 23.1.1999, s. 1.
(4) EFT L 351 af 29.12.1998, s. 1.
(5) EFT C 187 af 3.7.2001, s. 5.
Berigtigelser
16.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/72 |
Berigtigelse til Kommissionens forordning (EF) nr. 398/2005 af 10. marts 2005 om fastsættelse af verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld
( Den Europæiske Unions Tidende L 65 af 11. marts 2005 )
Side 3, artikel 1, »Verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld«:
I stedet for:
»19,209 EUR/100 kg«
læses:
»19,192 EUR/100 kg«.
16.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/72 |
Berigtigelse til Rådets direktiv 2003/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder
( Den Europæiske Unions Tidende L 261 af 6. august 2004 )
I indholdsfortegnelsen og i titlen på side 19:
I stedet for:
»Rådets direktiv 2003/81/EF«
læses:
»Rådets direktiv 2004/81/EF«.