10.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/1

(1)

Efter en undersøgelse, der blev indledt i maj 2000 (»den oprindelige undersøgelse«), indførte Rådet i august 2001 ved forordning (EF) nr. 1676/2001 (2) en midlertidig antidumpingtold på importen af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i bl.a. Indien. Tolden udgjorde mellem 0 % og 62,6 % for importen af PET-folie med oprindelse i Indien.

(2)

Den gældende antidumpingtold på importen fra Jindal Poly Films Limited, tidligere Jindal Polyester Limited (meddelelse om navneændring offentliggjort den 2. december 2004) (3), er 0 %. Importen af PET-folie fra selskabet er også omfattet af en udligningstold på 7 %, der blev indført i 1999 ved Rådets forordning (EF) nr. 2597/1999 (4).

(3)

Følgende EF-producenter indgav en anmodning om en delvis interimsundersøgelse, der var begrænset til dumpingaspektet for så vidt angår Jindal Poly Films Limited: Du Pont Teijin Films, Mitsubishi Polyester Film GmbH og Nuroll SpA (»ansøgerne«). Ansøgerne tegner sig for en betydelig del af den samlede produktion i Fællesskabet af PET-folie. Toray Plastics Europe støttede anmodningen, men var ikke en officiel ansøger.

(4)

Ansøgerne hævdede, at dumpingmargenen havde ændret sig for Jindal Poly Films Limited og var højere end i den oprindelige undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger.

(5)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser til at indlede en delvis interimsundersøgelse, og den indledte derfor en sådan undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen ved en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (5).

(6)

Undersøgelsen var begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angår Jindal Poly Films Limited. Undersøgelsesperioden omfattede perioden 1. januar-31. december 2003.

(7)

Kommissionen underrettede officielt Jindal Poly Films Limited, eksportlandets repræsentanter og EF-producenterne om indledningen af den fornyede undersøgelse. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(8)

For at indhente de oplysninger, der blev anset for nødvendige for undersøgelsen, sendte Kommissionen et spørgeskema til den pågældende eksporterende producent, Jindal Poly Films Limited, der samarbejdede ved at besvare spørgeskemaet. Der blev udført et kontrolbesøg hos selskabet i New Delhi for at sikre, at de angivne oplysninger var fuldstændige.

(9)

Den pågældende vare er, som defineret i den oprindelige undersøgelse, polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i Indien, der normalt tariferes under KN-kode ex 3920 62 19 og ex 3920 62 90.

(10)

Som i den oprindelige undersøgelse blev det konstateret, at PET-folie, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Indien, og PET-folie, der eksporteres til Fællesskabet fra Indien, samt PET-folie, der fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen på fællesskabsmarkedet, har de samme fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Disse varer er derfor identiske, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(11)

For at fastsætte den normale værdi blev det først undersøgt, om den eksporterende producents samlede salg på hjemmemarkedet var repræsentativt, jf. artikel 2, stk. 2, i grundforordningen, dvs. om det udgjorde mindst 5 % af eksportsalget af den pågældende vare til Fællesskabet.

(12)

Derefter blev det undersøgt, om det samlede salg på hjemmemarkedet af hver enkelt varetype udgjorde 5 % eller mere af salgsmængden af den samme type, der blev eksporteret til Fællesskabet.

(13)

For de varetyper, hvis hjemmemarkedssalg udgjorde mindst 5 % af eksportsalget af den samme varetype til Fællesskabet, blev det undersøgt, om en tilstrækkelig del af salget havde fundet sted i normal handel, jf. artikel 2, stk. 4, i grundforordningen. For hver varetype, hvor mindst 80 % af hjemmemarkedssalget fandt sted til priser, der var højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den vejede gennemsnitlige pris, der faktisk var betalt for det samlede hjemmemarkedssalg. For de varetyper, hvor de fortjenstgivende transaktioner udgjorde 80 % eller derunder, men ikke under 10 %, af salget, fastsattes den normale værdi på grundlag af den vejede gennemsnitlige pris, der faktisk var betalt for det hjemmemarkedssalg, der var fortjenstgivende.

(14)

For de varetyper, hvor den eksporterende producents hjemmemarkedspriser ikke kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi, fordi salget ikke var tilstrækkelig repræsentativt, eller andelen af salget, der fandt sted i normal handel, ikke var tilstrækkelig stor, blev den normale værdi beregnet på grundlag af den pågældende eksporterende producents fremstillingsomkostninger plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste, jf. artikel 2, stk. 3 og 6, i grundforordningen.

(15)

SA&G-omkostningerne blev baseret på den eksporterende producents omkostninger i forbindelse med det hjemmemarkedssalg af den pågældende vare, der blev konstateret at være repræsentativt. Fortjenstmargenen blev beregnet på grundlag af selskabets vejede gennemsnitlige fortjenstmargen for de varetyper, der blev solgt på hjemmemarkedet i tilstrækkelige mængder i normal handel.

(16)

Den eksporterende producent oplyste, at noget af salget (en enkelt forsendelse) havde fundet sted til et forretningsmæssigt forbundet selskab i Fællesskabet. Da den pågældende mængde var ubetydelig, blev der set bort fra dette salg.

(17)

Resten af eksportsalget af den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden havde fundet sted til uafhængige kunder. Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales, jf. artikel 2, stk. 8, i grundforordningen.

(18)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i form af justeringer taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvirkede prissammenligneligheden, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Der blev derfor indrømmet justeringer for forskelle i omkostninger til rabatter og nedslag, transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, pakning, kreditter og provision, når dette var relevant og dokumenteret.

(19)

Jindal Poly Films Limited anmodede om en justering af den normale værdi for importtold, der ikke var opkrævet under forhåndslicensordningen på importen af råmaterialer til fremstilling af eksportvarer. Forhåndslicensordningen giver mulighed for at indføre råmaterialer toldfrit, forudsat at selskabet udfører færdigvarer i en tilsvarende mængde og til en tilsvarende værdi, der fastsættes i henhold til officielle Standard Input/Output-normer. De indførte varer under forhåndslicensordningen kan enten anvendes til at fremstille eksportvarer eller til at genopfylde de indenlandske lagre af råmaterialer, der anvendes til at fremstille disse varer. Selskabet hævdede, at eksporten af den pågældende vare til Fællesskabet fandt sted for at opfylde de krav, der under forhåndslicensordningen var knyttet til de indførte råmaterialer.

(20)

Der blev ikke draget nogen konklusion om, hvorvidt det var berettiget at foretage en justering i forbindelse med denne anmodning, da dette ikke ville have nogen indflydelse på det endelige resultat af den fornyede undersøgelse.

(21)

Den eksporterende producent anmodede om en justering af eksportprisen i henhold til artikel 2, stk. 10, litra k), i grundforordningen for en begrænset eksportmængde på grundlag af de fordele, der blev opnået i henhold til toldgodtgørelsesordningen (»DEPB«) på efter-eksportbasis. I henhold til denne ordning kan de kreditter, der modtages ved udførslen af den pågældende vare, benyttes til at udligne told, der normalt skal betales på indførsel af enhver vare, eller sælges frit til andre selskaber. De indførte varer skal desuden ikke udelukkende benyttes i produktionen af den udførte vare. Producenten påviste ikke, at fordelen i henhold til DEPB-ordningen på efter-eksportbasis påvirkede prissammenligneligheden, navnlig at kunderne konsekvent betalte forskellige priser på hjemmemarkedet på grund af DEPB-fordelene. Denne anmodning blev derfor afvist.

(22)

Dumpingmargenen blev fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris i overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen.

(23)

Det fremgik af denne sammenligning, at dumpingmargenen var lig med 0 %.

(24)

På grundlag af ovenstående kendsgerninger og betragtninger og i lyset af de foreliggende oplysninger konkluderes det i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i grundforordningen, at den nuværende fornyede undersøgelse bør afsluttes, og at den antidumpingtold på 0 %, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1676/2001 på importen af PET-folie, der fremstilles og udføres til Fællesskabet af Jindal Poly Films Limited, bør opretholdes.

(25)

Alle berørte parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det blev besluttet at opretholde den nuværende antidumpingtold, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

(26)

Ansøgerne argumenterede, at dumpingberegningen burde have være foretaget på grundlag af en sammenligning mellem den vægtede gennemsnitlige normalværdi og priserne i forbindelse med de enkelte eksporttransaktioner, idet de hævdede, at der forelå målrettet dumpingsalg til en særlig kategori af købere. De fremførte, at salg af en særlig folietype til kunder inden for et specifikt slutbrugersegment kunne sidestilles med målrettet salg til bestemte kunder. De var også af den mening, at det ville være berettiget at lægge en sådan beregning til grund i betragtning af, at Indiens produktionskapacitet var steget, og efter erhvervsgrenens opfattelse navnlig for den pågældende særlige folietypes vedkommende. I denne forbindelse skal det bemærkes, at den pågældende folietype ikke kun solgtes til kunder, som kun købte nævnte folietype, men at den også solgtes til kunder, som købte andre folietyper. En sammenligning af priserne for salget af de samme folietyper til forskellige kunder afslørede imidlertid ikke noget kundebaseret prisdifferentieringsmønster. Da der ikke foreligger et sådant mønster, er spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger dumping på basis af varetype, irrelevant, for så vidt angår valget af beregningsmetode, jf. artikel 2, stk. 11, i grundforordningen. Det skal ydermere bemærkes, at ændringer af produktionskapaciteten heller ikke udgør nogen relevant faktor ved fastlæggelsen af hvilken metode, der skal lægges til grund for beregningen af dumpingmargenen. Da der ikke er konstateret noget målrettet salg på basis af kunde, region eller periode, må ansøgernes krav afvises, og det må fastholdes, at den mest formålstjenlige metode er en sammenligning af det vægtede gennemsnit af normalværdien og det vægtede gennemsnit af eksportprisen —

10.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/4

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

10.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/6

(1)

I henhold til artikel 173-177 i forordning (EØF) nr. 2454/93 skal Kommissionen fastsætte periodiske enhedsværdier for de varer, der er anført i grupperingen i forordningens bilag 26.

(2)

Anvendelsen af de regler og kriterier, som er fastsat i ovennævnte artikler, på de oplysninger, der er blevet meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 173, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2454/93, fører til fastsættelse af enhedsværdier for de pågældende varer som angivet i bilaget til denne forordning —

10.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/12

(1)

I henhold til artikel 33 i forordning (EF) nr. 1254/1999 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne og priserne inden for Fællesskabet for de produkter, som er nævnt i artikel 1 i forordningen, udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

Betingelserne for ydelse af særlige eksportrestitutioner for visse former for oksekød og visse former for konserves samt for visse bestemmelsessteder blev fastsat ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 32/82 (2), (EØF) nr. 1964/82 (3), (EØF) nr. 2388/84 (4), (EØF) nr. 2973/79 (5) og (EF) nr. 2051/96 (6).

(3)

Anvendelsen af disse regler og kriterier på den forventede markedssituation inden for oksekødssektoren fører til fastsættelse af restitutionen som nedenfor angivet.

(4)

Med henblik på at forenkle bestemmelserne bør der for levende dyr ikke ydes eksportrestitutioner for kategorier med ubetydelig samhandel med tredjelande. I betragtning af de generelle bekymringer omkring dyrs velfærd bør eksportrestitutioner for levende dyr til slagtning begrænses mest muligt. Eksportrestitutioner for sådanne dyr bør derfor kun ydes for tredjelande, der af kulturelle og/eller religiøse grunde traditionelt importerer store mængder dyr til slagtning internt. Hvad levende avlsdyr angår, bør eksportrestitutioner for racerene avlsdyr begrænses til kvier og køer på højst 30 måneder, for at undgå misbrug.

(5)

Der bør ydes restitutioner ved eksport til visse bestemmelseslande for visse former for fersk eller kølet kød, der er nævnt i bilaget under KN-kode 0201, for visse former for frosset kød, der er nævnt i bilaget under KN-kode 0202, og for visse former for kød eller slagteaffald, der er nævnt i bilaget under KN-kode 0206, samt for visse andre produkter, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller slagteaffald, der er nævnt i bilaget under KN-kode 1602 50 10.

(6)

For udbenet, saltet og tørret oksekød er der traditionelle handelsforbindelser med Schweiz. I det omfang, det er nødvendigt at opretholde denne handel, bør restitutionen fastsættes til et beløb, som dækker forskellen mellem priserne på det schweiziske marked og medlemsstaternes eksportpriser.

(7)

For visse andre stykker og konserves af kød eller slagteaffald, der er nævnt i bilaget under KN-kode 1602 50 31 til 1602 50 80, kan Fællesskabets deltagelse i den internationale handel opretholdes ved ydelse af en restitution, hvis beløb beregnes under hensyn til den restitution, som hidtil er blevet ydet til eksportører.

(8)

For de øvrige produkter inden for oksekødssektoren bør der på grund af Fællesskabets ringe deltagelse i verdenshandelen ikke fastsættes en restitution.

(9)

I Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (7) fastsættes nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, og restitutionerne fastsættes på grundlag af de produktkoder, der er anført i denne nomenklatur.

(10)

Restitutionsbeløbene for alle former for frosset oksekød bør tilpasses de beløb, der ydes for fersk eller kølet kød, bortset fra kød fra voksne handyr.

(11)

For at forbedre kontrollen med produkter under KN-kode 1602 50 bør det fastsættes, at der for disse produkter kun kan ydes restitution ved fremstilling i forbindelse med den ordning, der er omhandlet i artikel 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 565/80 af 4. marts 1980 om forudbetaling af eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (8).

(12)

Restitution bør kun ydes for produkter, der frit kan forsendes inden for Fællesskabet. For at være restitutionsberettigede bør produkterne derfor være forsynet med den sundhedsmærkning, der er fastsat i henholdsvis Rådets direktiv 64/433/EØF (9), 94/65/EF (10) og 77/99/EØF (11).

(13)

Efter artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1964/82 nedsættes den særlige restitution, hvis den mængde udbenet kød, der skal eksporteres, udgør mindre end 95 %, men ikke under 85 %, af de udbenede stykkers samlede vægt.

(14)

De forhandlinger om vedtagelse af yderligere indrømmelser, der føres i forbindelse med Europaaftalerne mellem Det Europæiske Fællesskab og de associerede lande i Central- og Østeuropa, har navnlig til formål at liberalisere handelen med produkter, der er omfattet af den fælles markedsordning for oksekød. I denne forbindelse blev det bl.a. besluttet at afskaffe eksportrestitutionerne for produkter til eksport til Rumænien. Dette land bør derfor fjernes fra fortegnelsen over de bestemmelsessteder, for hvilke der ydes restitution, og det bør fastsættes, at afskaffelsen af restitutionerne for dette land ikke må føre til, at der indføres differentierede restitutioner for eksport til andre lande.

(15)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød —

—

bilag I, kapitel XI, til direktiv 64/433/EØF

—

bilag I, kapitel VI, til direktiv 94/65/EF

—

bilag B, kapitel VI, til direktiv 77/99/EØF.

10.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/17

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 (2) er der indført gennemførelsesbestemmelser for den enkeltbetalingsordning, der skal gælde fra 2005. Den administrative og operationelle gennemførelse af den ordning, der på nationalt plan begyndte på dette grundlag, har vist, at der er behov for yderligere gennemførelsesbestemmelser for nogle aspekter af ordningen og for at afklare og tilpasse visse aspekter af de nuværende regler.

(2)

Det er især hensigtsmæssigt at specificere anvendelsen af definitionen på flerårige kulturer i forbindelse med kravene til støtteberettigelse for jord til jordudtagning og i forbindelse med støtteordningen for energiafgrøder som omhandlet i artikel 88 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

(3)

Af administrative grunde er det for at begrænse oprettelsen af dele af betalingsrettigheder til det strengt nødvendige i artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 795/2004 fastsat, at i tilfælde af overførsel bør alle bestående dele anvendes før opsplitning af en bestående rettighed. Det er hensigtsmæssigt at anføre, at der bør henvises til bestående dele af rettigheder af samme art såsom normale rettigheder, rettigheder for jordudtagning og rettigheder ledsaget af en tilladelse i overensstemmelse med artikel 60 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

(4)

Ifølge artikel 7, stk. 6, i forordning (EF) nr. 795/2004 omfattes landbrugere, der bortforpagtede eller solgte hektarer, ikke af ordningen i nævnte artikel. Da målet med ordningen ikke undergraves af køb og salg eller bortforpagtning af et tilsvarende antal hektarer, bør det fastsættes, at ordningen også gælder i disse tilfælde.

(5)

Ifølge artikel 10 i forordning (EF) nr. 795/2004 skal en del af referencebeløbet føres tilbage til den nationale reserve i særlige situationer. Af administrative grunde er det hensigtsmæssigt at tillade medlemsstaterne at foretage en sådan nedsættelse over et loft, der nærmere skal fastlægges.

(6)

I artikel 21, stk. 4 i forordning (EF) nr. 795/2004 sidestilles forpagtning med køb af jord til investeringsformål. Investeringer i produktionskapacitet i form af en forpagtning bør også tages i betragtning.

(7)

I artikel 22, stk. 2 i forordning (EF) nr. 795/2004 tages der hensyn til landbrugere, der befinder sig i særlige situationer, da de har købt jord, der var bortforpagtet i referenceperioden Det er hensigtsmæssigt at anføre omfanget af anvendelsen af bestemmelsen ved at definere betingelsen for, at forpagtningen kan tages i betragtning.

(8)

I artikel 46, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 er det fastsat, at bortset fra tilfælde af force majeure eller usædvanlige omstændigheder kan en landbruger først overdrage sine betalingsrettigheder uden jord, når han i overensstemmelse med artikel 44 i nævnte forordning har anvendt mindst 80 % af sine betalingsrettigheder i mindst et kalenderår, eller når han frivilligt har overdraget alle de betalingsrettigheder, som han ikke har anvendt inden for enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, til den nationale reserve. Det er hensigtsmæssigt at anføre betingelserne for anvendelsen af nævnte bestemmelse.

(9)

Forordning (EF) nr. 795/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Fra den 1. januar 2006 har medlemsstaterne ifølge artikel 51 i forordning (EF) nr. 1782/2003, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 864/2004 (3), bemyndigelse til at dyrke biafgrøder på de støtteberettigede hektarer i en periode på højst tre måneder, der begynder hvert år den 15. august. Da denne praksis indtil den 31. december 2004 er forenelig med de gældende regler for direkte betalinger og landbrugerne igen kan bemyndiges hertil under den nye bestemmelse fra 1. januar 2006, ville en afbrydelse af denne praksis i et år medføre alvorlige økonomiske problemer for landbrugere, der er vant til denne praksis, og også volde praktiske og specifikke problemer med hensyn til jordens støtteberettigelse. For at garantere foranstaltningens kontinuitet og gøre det muligt for landbrugerne i medlemsstater, hvor en sådan beslutning træffes, at træffe deres beslutning om såning i tide er det derfor nødvendigt og helt berettiget ved en fravigelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 at give landbrugerne denne valgmulighed i 2005.

(11)

Da enkeltbetalingsordningen gælder fra den 1. januar 2005, er det hensigtsmæssigt, at denne forordning gælder med tilbagevirkende kraft fra nævnte dato.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

1)

Artikel 2, litra c) og d), affattes således:

2)

Artikel 3, stk. 4, affattes således:

»4.   Stk. 2 og 3 anvendes kun, hvis landbrugeren stadig skal anmelde eller overdrage en betalingsrettighed eller en del af en betalingsrettighed med en del af en hektar efter at have anmeldt eller overdraget bestående betalingsrettigheder eller dele af betalingsrettigheder af samme art.«

3)

Artikel 7, stk. 6, affattes således:

»6.   Ved anvendelse af stk. 1, 2, 3 og 4 inkluderes de hektarer, der overdrages ved salg eller forpagtning, og som ikke erstattes af et tilsvarende antal hektarer, i det antal hektarer, som landbrugeren anmelder.«

4)

I artikel 10 indsættes som stk. 6:

»6.   Medlemsstaterne kan fastsætte et loft, over hvilket stk. 1 gælder.«

5)

Artikel 21, stk. 4, affattes således:

»4.   Langtidsforpagtning i seks år eller derover indledt senest pr. 15. maj 2004 betragtes som jordkøb eller investering i produktionskapacitet ved anvendelsen af stk. 1.«

6)

I artikel 22, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

»I dette stykke forstås ved »jord under forpagtning« jord, der på tidspunktet for eller efter købet var under forpagtning, der aldrig er blevet fornyet, undtagen når der var en retlig forpligtelse hertil.«

7)

I artikel 25 indsættes som stk. 4:

»4.   Ved anvendelse af artikel 46, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 beregnes den procentdel af betalingsrettighederne, landbrugeren har anvendt, ud fra antallet af betalingsrettigheder, der blev tildelt ham i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, med undtagelse af betalingsrettigheder, der er solgt med jord, og skal anvendes i et enkelt kalenderår.«

8)

Artikel 47 affattes således:

»Artikel 47

Overskridelse af lofter

Overstiger summen af de beløb, der skal betales efter hver af ordningerne i artikel 66 til 71 i forordning (EF) nr. 1782/2003, det loft, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, i nævnte forordning, nedsættes det beløb, der skal betales, proportionalt i det pågældende år.«

10.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/20

—

930,57 tons bestemt til fremstilling af A-produkter

—

248,86 tons bestemt til fremstilling af B-produkter.

10.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/21

(1)

Protokollen til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union blev undertegnet på Det Europæiske Fællesskabs og medlemsstaternes vegne den 12. december 2004 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2004/896/EF (1).

(2)

I afventning af protokollens ikrafttrædelse er den blevet anvendt midlertidigt fra den 1. maj 2004.

(3)

Protokollen bør indgås —

10.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/23

(1)

Situationen for de virksomheder, der blev indrømmet en overgangsperiode til at opnå fuld overensstemmelse med fællesskabskravene, har ændret sig siden vedtagelsen af Kommissionens beslutning 2004/475/EF (1).

(2)

Én kødvirksomhed lukkede den 31. december 2004.

(3)

Ét mejeri på listen over virksomheder, der er omfattet af overgangsordningen, vil ikke længere blive drevet som højkapacitetsvirksomhed. Produktionen vil blive sat ned, så virksomheden kan blive omfattet af og opfylde bestemmelserne i fællesskabslovgivningen vedrørende virksomheder med begrænset kapacitet. Den pågældende virksomhed bør derfor udgå af listen over virksomheder, der er omfattet af overgangsordningen.

(4)

Tre kødvirksomheder på listen over virksomheder, der er omfattet af overgangsordningen, har ydet en stor indsats for at opbygge nye anlæg. Som følge af tekniske begrænsninger af en ganske særlig art når disse virksomheder imidlertid ikke at afslutte forbedringen af deres anlæg inden udløbet af den fastsatte frist. De bør følgelig have mere tid til at fuldende disse forbedringer.

(5)

Bilaget til beslutning 2004/475/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Af hensyn til klarheden bør listen udskiftes.

(6)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

10.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/25

(1)

Kommissionens beslutning 2004/122/EF (3) blev vedtaget som en reaktion på udbrud af aviær influenza i en række lande i Asien, herunder Japan og Sydkorea.

(2)

Japan og Sydkorea har forelagt deres endelige rapport om situationen med hensyn til aviær influenza på deres område og om de foranstaltninger, der er truffet til at bekæmpe sygdommen, for Verdensorganisationen for Dyresundhed (Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE)). Endvidere har Japan og Sydkorea erklæret sig fri for aviær influenza og sendt oplysninger om dyresundhedssituationen til Kommissionen med en anmodning om ændring af beslutning 2004/122/EF i overensstemmelse hermed. Beskyttelsesforanstaltningerne, der blev vedtaget ved beslutning 2004/122/EF for disse lande, bør derfor ikke længere finde anvendelse.

(3)

Betingelserne for import af levende fugle, bortset fra fjerkræ, er fastsat i Kommissionens beslutning 2000/666/EF (4), og disse regler finder således også anvendelse på Japan og Sydkorea. Levende fugle, bortset fra fjerkræ, skal blandt andet have været anbragt i karantæne og testet for aviær influenza.

(4)

På baggrund af sygdomssituationen i Cambodja, Kina, Indonesien, Laos, Malaysia, Pakistan, Thailand og Vietnam er det nødvendigt yderligere at forlænge varigheden af beskyttelsesforanstaltninger vedrørende disse lande som fastsat i beslutning 2004/122/EF.

(5)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Medlemsstaterne suspenderer import fra Malaysia af:

2)

Artikel 4, stk. 1, affattes således:

»Artikel 4

1.   Medlemsstaterne suspenderer import fra Cambodja, Folkerepublikken Kina inklusive Hong Kong, Indonesien, Laos, Malaysia, Pakistan, Thailand og Vietnam af:

3)

I artikel 7 ændres datoen »31. marts 2005« til »30. september 2005«.

10.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/27

(1)

I henhold til direktiv 88/378/EØF forudsættes legetøj at opfylde de væsentlige sikkerhedskrav i direktivets artikel 3, når det er i overensstemmelse med de relevante nationale standarder til gennemførelse af de harmoniserede standarder, hvis referencer er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

(2)

Medlemsstaterne skal offentliggøre referencerne til de nationale standarder, der vedtages til gennemførelse af de harmoniserede standarder, hvis referencer er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

(3)

Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) har efter bemyndigelse fra Kommmissionen udarbejdet og den 15. juli 1998 vedtaget den harmoniserede standard EN 71-1:1998 »Sikkerhedskrav til legetøj — Del 1: Mekaniske og fysiske egenskaber«, hvis referencer blev offentliggjort for første gang i De Europæiske Fællesskabers Tidende af 28. juli 1999 (3).

(4)

I henhold til punkt 4.6 i denne harmoniserede standard må legetøj og legetøjskomponenter, som er fremstillet af materialer, der kan udvide sig, og som i henhold til cylindertesten klassificeres som små dele, ikke udvide sig mere end 50 % i nogen retning, når det afprøves i henhold til punkt 8.14, det vil sige ved fuldstændig nedsænkning i en beholder under bestemte forhold i 24 timer.

(5)

De spanske myndigheder gør gældende, at disse produkter, selv om de er i overensstemmelse med de relevante harmoniserede standarder, alligevel kan udgøre en risiko for børns sundhed, hvis små dele løsgøres og sluges.

(6)

Efter at have udført forsøg på forskelligt legetøj, fremstillet af materialer, der kan udvide sig, har de spanske myndigheder konkluderet, at legetøj kan udvide sig yderligere, hvis det nedsænkes i længere tid end de 24 timer, der er specificeret i punkt 8.14. Når det tages i betragtning, at det kan tage mere end 24 timer for en genstand at passere mave-tarmkanalen, er en periode på 24 timer som specificeret for denne prøvning muligvis ikke tilstrækkelig til at vurdere risikoen for fysisk skade ved slugning af småt legetøj eller små legetøjskomponenter.

(7)

Risikoen for fysisk skade er desuden særlig alvorlig, når fragmenter eller komponenter nemt kan løsgøres. Selv om legetøj og legetøjskomponenter i henhold til punkt 4.6 i den relevante harmoniserede standard skal gennemgå en cylindertest, tages der i standarden ikke højde for, at børn, selv om det drejer sig om legetøj, der ikke kan rummes i cylinderen, og som ikke har små komponentdele, alligevel nemt ved at bide, vride eller kradse i materialet kan frigøre fragmenter heraf.

(8)

Det kan således konkluderes på grundlag af den dokumentation, der er fremlagt af de spanske myndigheder, de øvrige nationale myndigheder, Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og det stående udvalg, der er nedsat ved direktiv 98/34/EF, at det ikke længere kan forudsættes, at legetøj, der opfylder kravene i den harmoniserede standard EN 71-1:1998 »Sikkerhedskrav til legetøj — Del 1: Mekaniske og fysiske egenskaber«, opfylder de væsentlige sikkerhedskrav for så vidt angår punkt 4.6 og 8.14 i denne standard, sidstnævnte punkt med hensyn til afprøvningen ved nedsænkning i 24 timer.

(9)

Offentliggørelsen af referencerne til den harmoniserede standard EN 71-1:1998 »Sikkerhedskrav til legetøj — Del 1: Mekaniske og fysiske egenskaber« bør således ledsages af en passende informationstekst —

10.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/29

1.

Kapitel 26 i rammebestemmelserne for statsstøtte udgår.

2.

EFTA-staterne underrettes herom ved brev sammen med en kopi af denne afgørelse.

3.

Europa-Kommissionen underrettes i overensstemmelse med litra d) i protokol 27 til EØS-aftalen ved en kopi af afgørelsen.

4.

Afgørelsen offentliggøres i EØS-afsnittet af og EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende.

5.

Den engelske udgave af afgørelsen er autentisk.