ISSN 1725-2520 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 62 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
48. årgang |
Indhold |
|
I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk |
Side |
|
|
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
Kommissionens direktiv 2005/23/EF af 8. marts 2005 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/25/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv ( 1 ) |
|
|
Retsakter vedtaget i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union |
|
|
* |
|
|
Berigtigelser |
|
|
* |
||
|
* |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk
9.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 62/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 385/2005
af 8. marts 2005
om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag. |
(2) |
Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 9. marts 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2005.
På Kommissionens vegne
J. M. SILVA RODRÍGUEZ
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikterne
(1) EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1947/2002 (EFT L 299 af 1.11.2002, s. 17).
BILAG
til Kommissionens forordning af 8. marts 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
052 |
122,8 |
204 |
97,9 |
|
212 |
143,7 |
|
624 |
163,4 |
|
999 |
132,0 |
|
0707 00 05 |
052 |
144,5 |
068 |
159,6 |
|
096 |
128,5 |
|
204 |
130,8 |
|
999 |
140,9 |
|
0709 10 00 |
220 |
21,9 |
999 |
21,9 |
|
0709 90 70 |
052 |
160,4 |
204 |
147,1 |
|
999 |
153,8 |
|
0805 10 20 |
052 |
57,9 |
204 |
49,4 |
|
212 |
54,3 |
|
220 |
50,9 |
|
421 |
39,1 |
|
624 |
61,1 |
|
999 |
52,1 |
|
0805 50 10 |
052 |
59,4 |
220 |
22,0 |
|
624 |
51,0 |
|
999 |
44,1 |
|
0808 10 80 |
388 |
93,2 |
400 |
109,1 |
|
404 |
70,8 |
|
508 |
65,9 |
|
512 |
68,4 |
|
528 |
64,0 |
|
720 |
65,0 |
|
999 |
76,6 |
|
0808 20 50 |
052 |
196,3 |
388 |
68,7 |
|
400 |
93,4 |
|
512 |
56,2 |
|
528 |
55,0 |
|
999 |
93,9 |
(1) Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EUT L 313 af 28.11.2003, s. 11). Koden »999« repræsenterer »anden oprindelse«.
9.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 62/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 386/2005
af 8. marts 2005
om ændring af flere forordninger for så vidt angår den kombinerede nomenklaturs koder for visse frugter og grøntsager og for visse forarbejdede frugter og grøntsager
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 234/79 af 5. februar 1979 om fremgangsmåden ved tilpasning af nomenklaturen i den fælles toldtarif for så vidt angår landbrugsprodukter (1), særlig artikel 2, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1810/2004 af 7. september 2004 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (2) indeholder ændringer af den kombinerede nomenklatur bl.a. for visse frugter og grøntsager og visse forarbejdede frugter og grøntsager. |
(2) |
Forordninger om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (3) har også i de foregående år ændret den kombinerede nomenklatur for visse frugter og grøntsager og for visse forarbejdede frugter og grøntsager, men ikke alle disse ændringer er afspejlet i følgende forordninger vedrørende de fælles markedsordninger for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager: Kommissionens forordning (EØF) nr. 1591/87 af 5. juni 1987 om fastsættelse af kvalitetsnormer for hovedkål, rosenkål, bladselleri, spinat og blommer (4), Kommissionens forordning (EØF) nr. 1677/88 af 15. juni 1988 om fastsættelse af kvalitetsnormer for agurker (5), Rådets forordning (EF) nr. 399/94 af 21. februar 1994 om særlige foranstaltninger for tørrede druer (6), Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (7), Kommissionens forordning (EF) nr. 1555/96 af 30. juli 1996 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for anvendelse af tillægsimporttold for frugt og grøntsager (8) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1961/2001 af 8. oktober 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår eksportrestitutioner for frugt og grøntsager (9). |
(3) |
Forordning (EØF) nr. 1591/87, (EØF) nr. 1677/88, (EF) nr. 399/94, (EF) nr. 3223/94, (EF) nr. 1555/96 og (EF) nr. 1961/2001 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(4) |
Ændringerne bør anvendes fra samme tidspunkt som forordning (EF) nr. 1810/2004. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager og Forvaltningskomitéen for Forarbejdede Frugter og Grøntsager — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 1, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1591/87 affattes således:
»Kvalitetsnormerne for følgende produkter findes i bilag I, II, III og IV:
— |
hovedkål henhørende under KN-kode 0704 90 |
— |
rosenkål henhørende under KN-kode 0704 20 00 |
— |
bladselleri henhørende under KN-kode 0709 40 00 |
— |
spinat henhørende under KN-kode 0709 70 00.« |
Artikel 2
Artikel 1, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1677/88 affattes således:
»Kvalitetsnormerne for agurker henhørende under KN-kode 0707 00 05 er anført i bilaget.«
Artikel 3
Artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 399/94 affattes således:
»Særlige foranstaltninger til forbedring af kvaliteten af tørrede druer af EF-oprindelse henhørende under KN-kode 0806 20 10 og 0806 20 30 vedtages efter proceduren i artikel 4«.
Artikel 4
I del A i bilaget til forordning (EF) nr. 3223/94 foretages følgende ændringer:
1) |
I femte række i tabellen ændres KN-koderne for friske søde appelsiner »ex 0805 10 10, ex 0805 10 30 og ex 0805 10 50« til »ex 0805 10 20«. |
2) |
I tiende række i tabellen ændres KN-koderne for æbler »ex 0808 10 20, ex 0808 10 50 og ex 0808 10 90« til »ex 0808 10 80«. |
Artikel 5
I bilaget til forordning (EF) nr. 1555/96 foretages følgende ændringer:
1) |
I femte række i tabellen ændres KN-koderne for appelsiner »ex 0805 10 10, ex 0805 10 30 og ex 0805 10 50« til »ex 0805 10 20«. |
2) |
I tiende række i tabellen ændres KN-koderne for æbler »ex 0808 10 20, ex 0808 10 50 og ex 0808 10 90« til »ex 0808 10 80«. |
Artikel 6
I artikel 7, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1961/2001 foretages følgende ændringer:
1) |
Femte led affattes således:
|
2) |
Ellevte og tolvte led affattes således:
|
3) |
Fjortende led affattes således:
|
Artikel 7
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2005.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 34 af 9.2.1979, s. 2. Ændret ved forordning (EF) nr. 3290/94 (EFT L 349 af 31.12.1994, s. 105).
(2) EUT L 327 af 30.10.2004, s. 1.
(3) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1989/2004 (EUT L 344 af 20.11.2004, s. 5).
(4) EFT L 146 af 6.6.1987, s. 36. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 907/2004 (EUT L 163 af 30.4.2004, s. 50).
(5) EFT L 150 af 16.6.1988, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 907/2004.
(6) EFT L 54 af 25.2.1994, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2826/2000 (EFT L 328 af 23.12.2000, s. 2).
(7) EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 537/2004 (EUT L 86 af 24.3.2004, s. 9).
(8) EFT L 193 af 3.8.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1844/2004 (EUT L 322 af 23.10.2004, s. 12).
(9) EFT L 268 af 9.10.2001, s. 8. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 537/2004.
9.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 62/5 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 387/2005
af 8. marts 2005
om ændring af forordning (EF) nr. 831/97 om fastsættelse af handelsnormer for avocadoer
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 2, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Arbejdsgruppen for fastsættelse af normer for letfordærvelige fødevarer og kvalitetsudvikling under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) har for nylig ændret FFV 42-normen vedrørende afsætning og kontrol med handelskvaliteten af avocadoer. For at opnå klarhed og gennemskuelighed på verdensmarkedet bør der tages hensyn til sådanne ændringer i Kommissionens forordning (EF) nr. 831/97 (2). |
(2) |
Avocadoernes modenhed og udvikling kan vurderes ved hjælp af deres tørstofindhold. For at udelukke frugter, der ikke kan modnes, bør der indføres krav om et minimumstørstofindhold. |
(3) |
Afsætningen af små Hass-avocadoer er stigende, fordi de efterspørges af visse forbrugere. Det er derfor nødvendigt at reducere mindstestørrelsen for avocadoer af denne sort. |
(4) |
Forordning (EF) nr. 831/97 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til forordning (EF) nr. 831/97 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. maj 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2005.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).
(2) EFT L 119 af 8.5.1997, s. 13. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 907/2004 (EUT L 163 af 30.4.2004, s. 50).
BILAG
I bilaget til forordning (EF) nr. 831/97 foretages følgende ændringer:
1) |
I afsnit II (Bestemmelser vedrørende kvalitet) foretages følgende ændringer:
|
2) |
I afsnit III (Bestemmelser vedrørende størrelsessortering) foretages følgende ændringer:
|
(1) Forskellen mellem den mindste og den største frugt i en pakke må højst være 25 g.
9.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 62/7 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 388/2005
af 8. marts 2005
om fastsættelse af specifikationer for ad hoc-modulet for 2006 om overgang fra arbejde til tilbagetrækning i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 577/98 og om ændring af forordning (EF) nr. 246/2003
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 577/98 af 9. marts 1998 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet (1), særlig artikel 4, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 246/2003 af 10. februar 2003 om vedtagelse af programmet for ad hoc-moduler for perioden 2004-2006 til brug for den stikprøveundersøgelse, som er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (2), omfatter bl.a. et ad hoc-modul om overgang fra arbejde til pension. |
(2) |
Der er behov for omfattende og sammenlignelige oplysninger om overgangen fra arbejde til pension for at kunne overvåge opfyldelsen af de fælles målsætninger i Fællesskabets beskæftigelsesstrategi og i den åbne koordinationsmetode på pensionsområdet, der blev iværksat på Det Europæiske Råd i Laeken i december 2001. I begge processer er fremme af aktiv aldring og forlængelse af den erhvervsaktive alder opstillet som prioriterede mål, især ved retningslinje 5 i beskæftigelsesretningslinjerne for 2003, »Større arbejdskraftudbud og fremme af aktiv aldring«, der blev vedtaget af Rådet den 22. juli 2003 (3), og mål 5 for indsatsen på pensionsområdet, jf. »Joint report on objectives and working methods in the area of pensions«, der blev godkendt på Det Europæiske Råd i Laeken den 14. og 15. december 2001 og »Fælles rapport fra Kommissionen og Rådet om tilstrækkelige og bæredygtige pensioner«, godkendt på Det Europæiske Råd i Bruxelles den 20. og 21. marts 2003. |
(3) |
I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1145/2002/EF af 10. juni 2002 om Fællesskabets tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet (4) skal fællesskabsaktiviteter i forbindelse med analyse, forskning og samarbejde mellem medlemsstaterne på beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet gennemføres i perioden fra den 1. januar 2002 til den 31. december 2006, og et af formålene med disse aktiviteter er at udvikle, følge op på og evaluere den europæiske beskæftigelsesstrategi med særlig vægt på fremtidsperspektivet. |
(4) |
Det er endvidere nødvendigt at ajourføre beskrivelsen af stikprøven i afsnit 3 i bilaget til forordning (EF) nr. 246/2003, således at man opnår de bedste analysemuligheder for stikprøven til ad hoc-modulet. |
(5) |
De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Den detaljerede liste over de oplysninger, der skal indsamles i 2006 som led i ad hoc-modulet om overgang fra arbejde til pension, er fastlagt i bilaget.
Artikel 2
Punktet »Stikprøve« i afsnit 3 i bilaget til forordning (EF) nr. 246/2003 affattes således:
»Stikprøve: Stikprøven til dette modul omfatter personer i aldersgruppen 50-69. Der skal indsamles oplysninger om samtlige variabler i arbejdsstyrkeundersøgelsen for den delstikprøve, der anvendes til ad hoc-modulet. Hvis stikprøveenheden er en enkeltperson, er det ikke nødvendigt med oplysninger om andre medlemmer af husstanden.«
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2005.
På Kommissionens vegne
Joaquín ALMUNIA
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 77 af 14.3.1998, s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2257/2003 (EUT L 336 af 23.12.2003, s. 6).
(2) EUT L 34 af 11.2.2003, s. 3.
(3) EUT L 197 af 5.8.2003, s. 13.
(4) EFT L 170 af 29.6.2002, s. 1. Ændret ved afgørelse nr. 786/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 7).
BILAG
ARBEJDSSTYRKEUNDERSØGELSE
Specifikationer for ad hoc-modulet for 2006 om overgang fra arbejde til tilbagetrækning
1. |
Berørte medlemsstater og regioner: alle |
2. |
Variablerne kodes som følger: Nummereringen af variablerne i arbejdsstyrkeundersøgelsen i kolonnen »Filter« (C11/14, C24 og C67/70) henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1575/2000. |
Kolonne |
Kode |
Beskrivelse |
Filter |
240 |
|
Den pågældende er gået ned i arbejdstid forud for fuldstændig tilbagetrækning |
Alle i alderen 50-69 og ((C24 = 3, 5 og (C67/70-C11/14) > 49) eller (C24 = 1, 2)) |
1 |
Ja, som led i en ordning for gradvis tilbagetrækning/delpensionering |
||
2 |
Ja, men ikke som led i en ordning for gradvis tilbagetrækning/delpensionering |
||
3 |
Nej, men agter at gå ned i tid i de kommende 5 år |
||
4 |
Nej, og agter ikke at gå ned i tid i de kommende 5 år/Nej, er ikke gået ned i tid |
||
5 |
Nej, og har ingen planer for de kommende 5 år, eller sådanne planer er irrelevante |
||
9 |
Ikke relevant (ikke omfattet af filteret) |
||
Blank |
Intet svar |
||
241/242 |
|
Planlagt alder for ophør med alt lønnet eller på anden måde udbyttegivende arbejde |
Alle i alderen 50-69 og ((C24 = 3, 5 og (C67/70-C11/14) > 49) eller (C24 = 1, 2)) |
50-93 |
2 cifre |
||
94 |
Ingen bestemt alder, dog inden 60 år |
||
95 |
Ingen bestemt alder, dog mellem 60 og 64 år |
||
96 |
Ingen bestemt alder, dog i en alder af 65 år eller derover, eller agter at arbejde så længe som muligt |
||
97 |
Ingen bestemt alder, og ved overhovedet ikke, hvornår det bliver |
||
98 |
Er allererede ophørt med alt lønnet eller på anden måde udbyttegivende arbejde |
||
99 |
Ikke relevant (ikke omfattet af filteret) |
||
Blank |
Intet svar |
||
243 |
|
Væsentligste arbejdsmarkedsstatus efter at være ophørt med sidste arbejde eller aktivitet |
Alle i alderen 50-69 og C24 = 3, 5 og (C67/70-C11/14) > 49 |
1 |
Arbejdsløs |
||
2 |
Tilbagetrukket/pensioneret eller på efterløn |
||
3 |
Langtidssyg eller uarbejdsdygtig |
||
4 |
Andet |
||
9 |
Ikke relevant (ikke omfattet af filteret) |
||
Blank |
Intet svar |
||
244 |
|
Vigtigste grund til tilbagetrækning eller efterløn |
C243 = 2 |
1 |
Mistet job |
||
2 |
Havde nået den obligatoriske pensionsalder |
||
3 |
Egen sygdom eller uarbejdsdygtighed |
||
4 |
Plejeansvar |
||
5 |
Jobrelaterede problemer |
||
6 |
Økonomisk favorabel fratrædelsesordning |
||
7 |
Prioritering af arbejdsophør af andre grunde end ovennævnte |
||
8 |
Andet |
||
9 |
Ikke relevant (ikke omfattet af filteret) |
||
Blank |
Intet svar |
||
245 |
|
Mere fleksible arbejdstidsordninger ville have medvirket til, at den pågældende var blevet i sit arbejde længere/ville medvirke til, at den pågældende bliver i sit arbejde længere |
Alle i alderen 50-69 og ((C24 = 3, 5 og (C67/70-C11/14) > 49) eller (C24 = 1, 2)) |
1 |
Ja |
||
2 |
Nej |
||
9 |
Ikke relevant (ikke omfattet af filteret) |
||
Blank |
Intet svar |
||
246 |
|
Flere muligheder for ajourføring af kvalifikationer ville have medvirket til, at den pågældende var blevet i sit arbejde længere/ville medvirke til, at den pågældende bliver i sit arbejde længere |
Alle i alderen 50-69 og ((C24 = 3, 5 og (C67/70-C11/14) > 49) eller (C24 = 1, 2)) |
1 |
Ja |
||
2 |
Nej |
||
9 |
Ikke relevant (ikke omfattet af filteret) |
||
Blank |
Intet svar |
||
247 |
|
Bedre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen ville have medvirket til, at den pågældende var blevet i sit arbejde længere/ville medvirke til, at den pågældende bliver i sit arbejde længere |
Alle i alderen 50-69 og ((C24 = 3, 5 og (C67/70-C11/14) > 49) eller (C24 = 1, 2)) |
1 |
Ja |
||
2 |
Nej |
||
9 |
Ikke relevant (ikke omfattet af filteret) |
||
Blank |
Intet svar |
||
248/249 |
|
Alder, hvor den pågældende begyndte at modtage egen alderspension |
Alle i alderen 50-69 og ((C24 = 3, 5 og (C67/70-C11/14) > 49) eller (C24 = 1, 2)) |
|
2 cifre |
||
97 |
Modtager ikke egen alderspension, selv om han/hun har ret til en sådan |
||
98 |
Har ikke/endnu ikke ret til egen alderspension |
||
99 |
Ikke relevant (ikke omfattet af filteret) |
||
Blank |
Intet svar |
||
250 |
|
Den pågældende modtager egen pension eller egne sociale ydelser, bortset fra alderspension og arbejdsløshedsunderstøttelse, f.eks. invalidepension/førtidspension, sygepension eller efterløn |
Alle i alderen 50-69 og C24 = 3, 5 og (C67/70-C11/14) > 49 |
1 |
Ja, invalidepension/førtidspension eller sygepension |
||
2 |
Ja, efterløn |
||
3 |
Ja, en anden personlig ydelse i.a.n. |
||
4 |
Ja, en kombination af 1, 2 og 3 |
||
5 |
Nej |
||
9 |
Ikke relevant (ikke omfattet af filteret) |
||
Blank |
Intet svar |
||
251 |
|
Vigtigste økonomiske incitament til at fortsætte med at arbejde |
Alle i alderen 50-69 og C24 = 1, 2 og C248/249 < 98 |
1 |
For at forbedre pensionsrettighederne |
||
2 |
For at opnå en tilstrækkelig husstandsindkomst |
||
3 |
Intet økonomisk incitament |
||
9 |
Ikke relevant (ikke omfattet af filteret) |
||
Blank |
Intet svar |
||
252/253 |
|
Antal år i lønnet eller på anden måde udbyttegivende arbejde (i den erhvervsaktive alder) |
Alle i alderen 50-69 og ((C24 = 3, 5 og (C67/70-C11/14) > 49) eller (C24 = 1, 2)) |
|
2 cifre |
||
99 |
Ikke relevant (ikke omfattet af filteret) |
||
Blank |
Intet svar |
||
254/259 |
|
Vægtningsfaktor for ad hoc-modulet for 2006 (fakultativ) |
Alle i alderen 50-69 og ((C24 = 3, 5 og (C67/70 - C11/14) > 49) eller (C24 = 1, 2)) |
0000-9999 |
Kolonne 254-257 indeholder hele tal |
||
00-99 |
Kolonne 258-259 indeholder decimaler |
9.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 62/12 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 389/2005
af 8. marts 2005
om fravigelse af Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 800/1999 for så vidt angår visse former for sukker, der anvendes i visse forarbejdede frugter og grøntsager, som udføres til andre tredjelande end Schweiz og Liechtenstein
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager (1), særlig artikel 18, stk. 7, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Artikel 16 og 18 i forordning (EF) nr. 2201/96 og Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 af 15. april 1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (2) finder anvendelse på udførsel af visse forarbejdede frugter og grøntsager, hvori der er anvendt visse former for sukker. |
(2) |
Det er i artikel 18, stk. 6, i forordning (EF) nr. 2201/96 fastsat, at hvis der er tale om en differentieret restitution, betales restitutionen, når det er godtgjort, at produkterne har nået den destination, der er anført i licensen, eller en anden destination, for hvilken der har været fastsat en restitution. Det foreskrives endvidere, at der kan fastsættes undtagelser fra denne bestemmelse, såfremt der fastlægges betingelser, der frembyder tilsvarende garantier. |
(3) |
I artikel 3 i forordning (EF) nr. 800/1999 bestemmes det, at retten til eksportrestitution opstår ved indførslen til et bestemt tredjeland, når der gælder en differentieret restitutionssats for det pågældende tredjeland. I artikel 14, 15 og 16 i nævnte forordning fastsættes betingelserne for udbetaling af differentieret restitution, særlig hvilke dokumenter der skal fremlægges som bevis for varens ankomst til destinationen. |
(4) |
Hvis restitutionen er differentieret, er det fastsat i artikel 18, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 800/1999, at en del af restitutionen, der beregnes ved anvendelse af den laveste restitutionssats, udbetales på eksportørens anmodning, når der er ført bevis for, at produktet har forladt Fællesskabets toldområde. |
(5) |
Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om ændring af overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Schweiz af 22. juli 1972 for så vidt angår bestemmelserne om forarbejdede landbrugsprodukter (3), som blev undertegnet i oktober 2004, finder midlertidig anvendelse fra den 1. februar 2005 i henhold til Rådets afgørelse 2005/45/EF (4) om indgåelse og midlertidig anvendelse af denne aftale. |
(6) |
I henhold til afgørelse 2005/45/EF kan der ikke længere ydes eksportrestitutioner for sukker (KN-kode 1701, 1702 og 1703), der anvendes ved fremstillingen af visse forarbejdede landbrugsprodukter, som udføres til Schweiz og Liechtenstein fra den 1. februar 2005. |
(7) |
Den aftale, der blev godkendt ved afgørelse 2005/45/EF, indfører særlige bestemmelser om administrativt samarbejde for at bekæmpe uregelmæssigheder og svig i forbindelse med told og eksportrestitutioner. |
(8) |
I betragtning af disse bestemmelser og for at undgå, at erhvervsdrivende påføres unødige omkostninger i deres handel med andre tredjelande, bør forordning (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 800/1999 fraviges, for så vidt som der skal føres bevis for indførsel, hvis der er tale om differentierede restitutioner. Desuden bør der, når der ikke er fastsat eksportrestitutioner for de pågældende destinationslande, ikke tages hensyn til dette forhold ved fastsættelsen af den laveste restitutionssats. |
(9) |
De foranstaltninger, der er fastsat i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund, der blev godkendt ved afgørelse 2005/45/EF, anvendes fra den 1. februar 2005, og denne forordning bør derfor anvendes fra samme dato. |
(10) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Forarbejdede Frugter og Grøntsager — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Uanset artikel 18, stk. 6, i forordning (EF) nr. 2201/96 og artikel 16 i forordning (EF) nr. 800/1999 kræves der, hvis differentieringen af restitutionen kun er en følge af, at der ikke er fastsat restitution for Schweiz eller Liechtenstein, ikke bevis for afslutning af toldformaliteterne ved indførsel for at få udbetalt restitutionen for visse former for sukker henhørende under den fælles markedsordning for sukker, der anvendes i visse forarbejdede frugter og grøntsager, som er omfattet af forordning (EF) nr. 2201/96 og anført i tabel I og II i protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Schweiz af 22. juli 1972.
Artikel 2
Ved fastsættelsen af den laveste restitutionssats som defineret i artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 800/1999 tages der ikke hensyn til, at der ikke er fastsat eksportrestitution ved udførsel til Schweiz eller Liechtenstein for visse former for sukker henhørende under den fælles markedsordning for sukker, der anvendes i visse forarbejdede frugter og grøntsager, som er omfattet af forordning (EF) nr. 2201/96 og anført i tabel I og II i protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Schweiz af 22. juli 1972.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. februar 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2005.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 386/2004 (EUT L 64 af 2.3.2004, s. 25).
(2) EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 671/2004 (EUT L 105 af 14.4.2004, s. 5).
(3) EUT L 23 af 26.1.2005, s. 19.
(4) EUT L 23 af 26.1.2005, s. 17.
9.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 62/14 |
KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/23/EF
af 8. marts 2005
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/25/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/25/EF af 4. april 2001 om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv (1), særlig artikel 22, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Direktiv 2001/25/EF definerer minimumskrav for uddannelse, sønæring og vagthold for søfolk, der arbejder om bord på Fællesskabets skibe. Disse krav bygger på kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW-konventionen) og koden om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW-koden). |
(2) |
STCW-konventionen og STCW-koden er ændret ved resolution MSC.66(68) og MSC.67(68), der er vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisations Maritime Sikkerhedskomité og trådte i kraft den 1. januar 1999, ved resolution MSC.78(70), som trådte i kraft den 1. januar 2003, og ved cirkulære STCW.6/Circ.3 og STCW.6/Circ.5, som trådte i kraft henholdsvis den 20. maj 1998 og den 26. maj 2000. |
(3) |
Det nye reglement V/3 i STCW-konventionen, som blev indsat ved resolution MSC.66(68), foreskriver obligatoriske minimumskrav til uddannelse og kvalifikationer for skibsførere, officerer, menige og andet personale på andre passagerskibe end ro-ro-passagerskibe. |
(4) |
Direktiv 2001/25/EF bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(5) |
Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Sikkerhed til Søs, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 (2) — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
I bilag I til direktiv 2001/25/EF ændres kapitel V som følger:
1) |
I reglement V/2, punkt 3, indsættes følgende nye tekst: »… eller kunne fremlægge bevis for at have opnået det krævede kvalifikationsniveau inden for de foregående fem år.« |
2) |
Efter reglement V/2 indsættes følgende tekst: »Reglement V/3 Obligatoriske minimumskrav til uddannelse og kvalifikationer for skibsførere, officerer, menige og andet personale på andre passagerskibe end ro-ro-passagerskibe
|
Artikel 2
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 29. september 2005. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler omgående Kommissionen teksten til alle de bestemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2005.
På Kommissionens vegne
Jacques BARROT
Næstformand
(1) EFT L 136 af 18.5.2001, s. 17. Senest ændret ved direktiv 2003/103/EF (EUT L 326 af 13.12.2003, s. 28).
(2) EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 415/2004 (EUT L 68 af 6.3.2004, s. 10).
II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
Rådet
9.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 62/16 |
RÅDETS BESLUTNING
af 5. juli 2004
om et uforholdsmæssigt stort underskud i Slovakiet
(2005/182/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104, stk. 6,
under henvisning til henstilling fra Kommissionen
under henvisning til Slovakiets bemærkninger, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til traktatens artikel 104 skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Det gælder også for medlemsstater med dispensation, herunder alle de lande, der blev optaget i EU den 1. maj 2004. |
(2) |
Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en stærk og vedblivende vækst, som fører til øget beskæftigelse. |
(3) |
Det fastsættes i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud efter artikel 104, at der vedtages en beslutning om, hvorvidt der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, og protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten, indeholder yderligere bestemmelser om gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 (1) indeholder detaljerede regler og definitioner med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i den pågældende protokol. |
(4) |
Traktatens artikel 104, stk. 5, fastsætter, at Kommissionen skal afgive en udtalelse til Rådet, hvis den finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat. Efter at have undersøgt alle de relevante faktorer, der tages hensyn til i Kommissionen rapport i henhold til artikel 104, stk. 3, og med henvisning til Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse i henhold til artikel 104, stk. 4, konkluderede Kommissionen i sin udtalelse af 24. juni 2004, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Slovakiet. |
(5) |
Traktatens artikel 104, stk. 6, fastsætter, at Rådet skal tage hensyn til de bemærkninger, som den pågældende medlemsstat måtte ønske at fremsætte, inden det efter en generel vurdering fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. |
(6) |
Den generelle vurdering fører til følgende konklusioner: Det offentlige underskud i Slovakiet udgjorde 3,6 % af BNP i 2003 og lå dermed over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. Det offentlige underskuds overskridelse af referenceværdien skyldtes ikke usædvanlige begivenheder uden for de slovakiske myndigheders kontrol eller et alvorligt økonomisk tilbageslag i stabilitets- og vækstpagtens forstand. Det offentlige underskud vil sandsynligvis også ligge over 3 % af BNP i 2004. Mere præcist forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens prognoser fra foråret 2004 at vokse til 4,1 % af BNP i 2004, mens der i henhold til Slovakiets konvergensprogram forventes et underskud på 4,0 % af BNP. Den offentlige gældskvote, der udgjorde 42,8 % i 2003, vil sandsynligvis forblive under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP i 2004 — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Det fastslås efter en generel vurdering, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Slovakiet.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til Den Slovakiske Republik.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2004.
På Rådets vegne
G. ZALM
Formand
(1) EFT L 332 af 31.12.1993, s. 7. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 351/2002 (EFT L 55 af 26.2.2002, s. 23).
9.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 62/18 |
RÅDETS BESLUTNING
af 5. juli 2004
om et uforholdsmæssigt stort underskud i Polen
(2005/183/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104, stk. 6,
under henvisning til henstilling fra Kommissionen
under henvisning til Polens bemærkninger, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til traktatens artikel 104 skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Det gælder også for medlemsstater med dispensation, herunder alle de lande, der blev optaget i Den Europæiske Union den 1. maj 2004. |
(2) |
Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en stærk og vedblivende vækst, som fører til øget beskæftigelse. |
(3) |
Det fastsættes i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud efter artikel 104, at der vedtages en beslutning om, hvorvidt der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, og protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten, indeholder yderligere bestemmelser om gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 af 22. november 1993 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssige store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (1), indeholder detaljerede regler og definitioner med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i nævnte protokol. |
(4) |
Efter traktatens artikel 104, stk. 5, skal Kommissionen afgive en udtalelse til Rådet, hvis den finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat. Efter at have undersøgt alle de relevante faktorer, der tages hensyn til i Kommissionen rapport i henhold til artikel 104, stk. 3, og med henvisning til Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse i henhold til artikel 104, stk. 4, konkluderede Kommissionen i sin udtalelse af 24. juni 2004, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Polen. |
(5) |
Efter traktatens artikel 104, stk. 6 skal Rådet tage hensyn til de bemærkninger, som den pågældende medlemsstat måtte ønske at fremsætte, inden det efter en generel vurdering fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. |
(6) |
Den generelle vurdering fører til følgende konklusioner: Det offentlige underskud i Polen udgjorde 4,1 % af BNP i 2003 og lå dermed over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. Det offentlige underskuds overskridelse af referenceværdien skyldtes ikke usædvanlige begivenheder uden for de polske myndigheders kontrol eller et alvorligt økonomisk tilbageslag i stabilitets- og vækstpagtens forstand. Det offentlige underskud vil sandsynligvis også ligge over 3 % af BNP i 2004. Mere præcist forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens prognoser fra foråret 2004 at udgøre 6,0 % af BNP i 2004, mens der i henhold til Polens konvergensprogram forventes et underskud på 5,7 % af BNP. Den offentlige gældskvote, der udgjorde 45,4 % i 2003, vil sandsynligvis forblive under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP i 2004. Det vil være nødvendigt at opjustere tallene for det offentlige underskud og den offentlige gæld, hvis de åbne pensionsfonde ikke medregnes under den offentlige sektor i forlængelse af Eurostats beslutning om klassificeringen af de finansierede pensionsfonde — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Det fastslås efter en generel vurdering, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Polen.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til Republikken Polen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2004.
På Rådets vegne
G. ZALM
Formand
(1) EFT L 332 af 31.12.1993, s. 7. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 351/2002 (EFT L 55 af 26.2.2002, s. 23).
9.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 62/19 |
RÅDETS BESLUTNING
af 5. juli 2004
om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern
(2005/184/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104, stk. 6,
under henvisning til henstilling fra Kommissionen
under henvisning til Cyperns bemærkninger, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til traktatens artikel 104 skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Det gælder også for medlemsstater med dispensation, herunder alle de lande, der blev optaget i Den Europæiske Union den 1. maj 2004. |
(2) |
Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en stærk og vedblivende vækst, som fører til øget beskæftigelse. |
(3) |
Det fastsættes i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud efter artikel 104, at der vedtages en beslutning om, hvorvidt der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, og protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten, indeholder yderligere bestemmelser om gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 (1) af 22. november 1993 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssige store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, indeholder detaljerede regler og definitioner med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol. |
(4) |
Efter traktatens artikel 104, stk. 5, skal Kommissionen afgive en udtalelse til Rådet, hvis den finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat. Efter at have undersøgt alle de relevante faktorer, der tages hensyn til i Kommissionens rapport i henhold til artikel 104, stk. 3, og med henvisning til Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse i henhold til artikel 104, stk. 4, konkluderede Kommissionen i sin udtalelse af 24. juni 2004, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern. |
(5) |
Efter traktatens artikel 104, stk. 6, skal Rådet tage hensyn til de bemærkninger, som den pågældende medlemsstat måtte ønske at fremsætte, inden det efter en generel vurdering fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. |
(6) |
Den generelle vurdering fører til følgende konklusioner: Det offentlige underskud i Cypern udgjorde 6,3 % af BNP i 2003 og lå dermed over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. Det offentlige underskuds overskridelse af referenceværdien skyldtes ikke usædvanlige begivenheder uden for de cypriotiske myndigheders kontrol eller et alvorligt økonomisk tilbageslag i stabilitets- og vækstpagtens forstand. Det offentlige underskud vil sandsynligvis også ligge over 3 % af BNP i 2004. Mere præcist forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens prognoser fra foråret 2004 at udgøre 4,6 % af BNP i 2004, mens fremskrivningen i Cyperns konvergensprogram lyder på et underskud på 5,2 % af BNP. Den offentlige gældskvote, der udgjorde 72,2 % i 2003, vil sandsynligvis afvige yderligere fra traktatens referenceværdi på 60 % af BNP i 2004 — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Det fastslås efter en generel vurdering, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til Republikken Cypern.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2004.
På Rådets vegne
G. ZALM
Formand
(1) EFT L 332 af 31.12.1993, s. 7. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 351/2002 (EFT L 55 af 26.2.2002, s. 23).
9.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 62/20 |
RÅDETS BESLUTNING
af 5. juli 2004
om et uforholdsmæssigt stort underskud i Den Tjekkiske Republik
(2005/185/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104, stk. 6,
under henvisning til henstilling fra Kommissionen
under henvisning til Den Tjekkiske Republiks bemærkninger, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til traktatens artikel 104 skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Det gælder også for medlemsstater med dispensation, herunder alle de lande, der blev optaget i Den Europæiske Union den 1. maj 2004. |
(2) |
Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en stærk og vedblivende vækst, som fører til øget beskæftigelse. |
(3) |
Det fastsættes i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud efter artikel 104, at der vedtages en beslutning om, hvorvidt der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, og protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten, indeholder yderligere bestemmelser om gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 af 22. november 1993 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssige store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (1), indeholder detaljerede regler og definitioner med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i nævnte protokol. |
(4) |
Efter traktatens artikel 104, stk. 5, skal Kommissionen afgive en udtalelse til Rådet, hvis den finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat. Efter at have undersøgt alle de relevante faktorer, der tages hensyn til i Kommissionen rapport i henhold til artikel 104, stk. 3, og med henvisning til Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse i henhold til artikel 104, stk. 4, konkluderede Kommissionen i sin udtalelse af 24. juni 2004, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Den Tjekkiske Republik. |
(5) |
Efter traktatens artikel 104, stk. 6, skal Rådet tage hensyn til de bemærkninger, som den pågældende medlemsstat måtte ønske at fremsætte, inden det efter en generel vurdering fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. |
(6) |
Den generelle vurdering fører til følgende konklusioner: Det offentlige underskud i Den Tjekkiske Republik udgjorde 12,9 % af BNP i 2003 (5,9 % af BNP, når der ses bort fra en større engangstransaktion forbundet med imputerede statsgarantier) og lå dermed over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. Det offentlige underskuds overskridelse af referenceværdien skyldtes ikke usædvanlige begivenheder uden for de tjekkiske myndigheders kontrol eller et alvorligt økonomisk tilbageslag i stabilitets- og vækstpagtens forstand. Det offentlige underskud vil sandsynligvis også ligge over 3 % af BNP i 2004. Mere præcist forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens prognoser fra foråret 2004 at udgøre 5,9 % af BNP i 2004, mens der i henhold til Den Tjekkiske Republiks konvergensprogram forventes et underskud på 5,3 % af BNP. Den offentlige gældskvote, der udgjorde 37,6 % i 2003, vil sandsynligvis forblive under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP i 2004 — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Det fastslås efter en generel vurdering, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Den Tjekkiske Republik.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til Den Tjekkiske Republik.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2004.
På Rådets vegne
G. ZALM
Formand
(1) EFT L 332 af 31.12.1993, s. 7. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 351/2002 (EFT L 55 af 26.2.2002, s. 23).
9.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 62/21 |
RÅDETS BESLUTNING
af 5. juli 2004
om et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta
(2005/186/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104, stk. 6,
under henvisning til henstilling fra Kommissionen
under henvisning til Maltas bemærkninger, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til traktatens artikel 104 skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Det gælder også for medlemsstater med dispensation, herunder alle de lande, der blev optaget i Den Europæiske Union den 1. maj 2004. |
(2) |
Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en stærk og vedblivende vækst, som fører til øget beskæftigelse. |
(3) |
Det fastsættes i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud efter artikel 104, at der vedtages en beslutning om, hvorvidt der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, og protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten, indeholder yderligere bestemmelser om gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 af 22. november 1993 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (1), indeholder detaljerede regler og definitioner med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol. |
(4) |
Traktatens artikel 104, stk. 5, fastsætter, at Kommissionen skal afgive en udtalelse til Rådet, hvis den finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat. Efter at have undersøgt alle de relevante faktorer, der tages hensyn til i Kommissionens rapport i henhold til artikel 104, stk. 3, og med henvisning til Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse i henhold til artikel 104, stk. 4, konkluderede Kommissionen i sin udtalelse af 24. juni 2004, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta. |
(5) |
Traktatens artikel 104, stk. 6, fastsætter, at Rådet bør tage hensyn til de bemærkninger, som den pågældende medlemsstat måtte ønske at fremsætte, inden det efter en generel vurdering fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. |
(6) |
Den generelle vurdering fører til følgende konklusioner: Det offentlige underskud i Malta udgjorde 9,7 % af BNP i 2003 (hvoraf de 3,2 % af BNP skyldtes en engangsforanstaltning) og lå dermed over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. Det offentlige underskuds overskridelse af referenceværdien skyldtes ikke usædvanlige begivenheder uden for de maltesiske myndigheders kontrol eller et alvorligt økonomisk tilbageslag i stabilitets- og vækstpagtens forstand. Det offentlige underskud vil også ligge over 3 % af BNP i 2004. Mere præcist forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens prognoser fra foråret 2004 at udgøre 5,9 % af BNP i 2004, mens fremskrivningen i Maltas konvergensprogram lyder på et underskud på 5,2 % af BNP. Den offentlige gældskvote, der udgjorde 72,0 % i 2003, vil sandsynligvis afvige yderligere fra traktatens referenceværdi på 60 % af BNP i 2004 — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Det fastslås efter en generel vurdering, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til Republikken Malta.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2004.
På Rådets vegne
G. ZALM
Formand
(1) EFT L 332 af 31.12.1993, s. 7. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 351/2002 (EFT L 55 s. 26.2.2002, s. 23).
Kommissionen
9.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 62/22 |
KOMMISSIONENS HENSTILLING
af 2. marts 2005
om det samordnede kontrolprogram på foderstofområdet for 2005 i henhold til Rådets direktiv 95/53/EF
(EØS-relevant tekst)
(2005/187/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER,
som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
som henviser til Rådets direktiv 95/53/EF af 25. oktober 1995 om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet (1), særlig artikel 22, stk. 3, og
som tager følgende i betragtning:
(1) |
I 2004 pegede medlemsstaterne på bestemte emner som værende egnede til at indgå i det samordnede kontrolprogram for 2005. |
(2) |
Skønt der i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (2) er fastsat maksimumsindhold af aflatoksin B1 i foderstoffer, findes der ingen fællesskabsbestemmelser om andre mykotoksiner såsom ochratoksin A, zearalenon, deoxynivalenol og fumonisiner. Ved at indsamle oplysninger om forekomsten af disse mykotoksiner ved udtagning af stikprøver kunne der tilvejebringes nyttige data til en vurdering af situationen med henblik på videreudviklingen af lovgivningen. Dertil kommer, at bestemte fodermidler, f.eks. korn og oliefrø, i særlig grad er eksponeret for mykotoksinkontaminering som følge af omstændigheder i forbindelse med høst, opbevaring og transport. Da mykotoksinkoncentrationerne varierer fra år til år, bør der indsamles data fra flere på hinanden følgende år for alle de nævnte mykotoksiner. |
(3) |
Antibiotika, bortset fra coccidiostatika og histomonostatika, kan kun markedsføres og anvendes som fodertilsætningsstoffer indtil den 31. december 2005. Tidligere kontrol af forekomsten af antibiotika og coccidiostatika i visse foderstoffer, hvor nogle af de pågældende stoffer ikke er tilladt, viser, at denne type overtrædelse stadig forekommer. Hyppigheden af sådanne fund og sagens følsomme karakter gør det begrundet at fortsætte kontrollen. |
(4) |
Det er vigtigt at sikre, at restriktionerne vedrørende anvendelse af fodermidler af animalsk oprindelse i foderstoffer i henhold til de relevante fællesskabsbestemmelser håndhæves effektivt. |
(5) |
Det er hensigtsmæssigt at sikre, at indholdet af sporstofferne kobber og zink i foderblandinger til svin ikke overstiger det maksimumsindhold, som Kommissionens forordning (EF) nr. 1334/2003 af 25. juli 2003 om ændring af godkendelsesbetingelserne for en række tilsætningsstoffer til foderstoffer, der tilhører gruppen »mikromineraler« (3), indeholder bestemmelser om. |
(6) |
De i denne henstilling fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, |
HENSTILLER:
1. |
at medlemsstaterne i 2005 gennemfører et samordnet kontrolprogram med det formål at kontrollere:
|
2. |
at medlemsstaterne medtager resultaterne af det samordnede kontrolprogram, jf. punkt 1, i et særskilt kapitel i den årlige rapport om kontrolaktiviteter, der skal indsendes senest den 1. april 2006 i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, i direktiv 95/53/EF og den seneste version af den harmoniserede rapportmodel. |
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. marts 2005.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 265 af 8.11.1995, s. 17. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/46/EF (EFT L 234 af 1.9.2001, s. 55).
(2) EFT L 140 af 30.5.2002, s. 10. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/100/EF (EUT L 285 af 1.11.2003, s. 33).
(3) EUT L 187 af 26.7.2003, s. 11. Ændret ved forordning (EF) nr. 2112/2003 (EUT L 317 af 2.12.2003, s. 22).
BILAG I
Koncentrationen af visse mykotoksiner (aflatoksin B1, ochratoksin A, zearalenon, deoxynivalenol og fumonisiner) i foderstoffer
Individuelle resultater af alle analyserede prøver; model til indrapportering, jf. punkt 1, litra a)
Foderstoffer |
Prøveudtagning (stikprøver eller målrettet) |
Type og koncentration af mykotoksiner (μg/kg foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %) |
|||||
Type |
Oprindelsesland |
Aflatoksin B1 |
Ochratoksin A |
Zearalenon |
Deoxynivalenol |
Fumonisiner (1) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Den kompetente myndighed bør endvidere oplyse om følgende:
— |
de foranstaltninger, der er truffet i tilfælde af overskridelse af grænseværdierne for aflatoksin B1 |
— |
de analysemetoder, der er anvendt |
— |
detektionsgrænserne. |
(1) Koncentrationen af fumonisiner omfatter det samlede indhold af fumonisin B1, B2 og B3.
BILAG II
Forekomst af bestemte lægemidler, der ikke er godkendt som fodertilsætningsstoffer
Visse antibiotika, coccidiostatika og andre lægemidler kan lovligt forekomme som tilsætningsstoffer i forblandinger og foderblandinger til bestemte dyrearter og -kategorier, hvis de lever op til kravene i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1).
Hvis der forekommer ikke-tilladte lægemidler i foderstoffer er der tale om en overtrædelse.
De lægemidler, der skal kontrolleres for, bør vælges blandt følgende:
1. |
Lægemidler, der udelukkende er tilladt som fodertilsætningsstoffer til bestemte dyrearter og -kategorier:
|
2. |
Lægemidler, der ikke længere er tilladt som fodertilsætningsstoffer:
|
3. |
Lægemidler, der aldrig har været tilladt som fodertilsætningsstoffer:
|
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) Årsagen til, at det ikke-tilladte stof forekommer i foderstoffet, som fastlagt efter en undersøgelse foretaget af den kompetente myndighed.
BILAG III
Restriktioner vedrørende produktion og anvendelse af animalske fodermidler
Medlemsstaterne bør i 2005 gennemføre et samordnet program til kontrol af, om restriktioner vedrørende produktion og anvendelse af animalske fodermidler overholdes, jf. dog artikel 3-13 og artikel 15 i direktiv 95/53/EF.
For at sikre, at forbuddet mod at fodre bestemte dyr med forarbejdet animalsk protein, jf. bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (1), anvendes effektivt, bør medlemsstaterne navnlig gennemføre et særligt kontrolprogram baseret på målrettet kontrol. I henhold til artikel 4 i direktiv 95/53/EF bør kontrolprogrammet bygge på en risikobaseret strategi, der omfatter alle produktionstrin og alle typer af steder, hvor foder fremstilles og håndteres, og hvor der fodres med det. Medlemsstaterne bør lægge særlig vægt på at definere kriterier, der kan relateres til en risiko. De enkelte kriterier bør vægtes i forhold til risikoen. Kontrolhyppigheden og antallet af analyserede prøver på stederne bør stå i forhold til den samlede vægtning, som de pågældende steder tillægges.
Ved udarbejdelsen af et kontrolprogram bør der tages hensyn til følgende vejledende lister over steder og kriterier:
Sted |
Kriterier |
Vægtning |
Foderstofvirksomheder |
Foderstofvirksomheder med to produktionskæder, der producerer såvel foderblandinger til drøvtyggere som foderblandinger til andre husdyr end drøvtyggere, der indeholder forarbejdede animalske proteiner, som er omfattet af en dispensation Foderstofvirksomheder, hvor der tidligere er konstateret manglende overholdelse af reglerne, eller som er under mistanke for manglende overholdelse af reglerne Foderstofvirksomheder, der anvender store mængder importerede foderstoffer med højt proteinindhold, f.eks. fiskemel, sojaskrå, majsglutenmel og proteinkoncentrater Foderstofvirksomheder, der producerer store mængder foderblandinger Risiko for krydskontaminering som følge af interne arbejdsgange (siloer med bestemt indhold, kontrol af, om produktionskæderne reelt er adskilt, kontrol af ingredienser, internt laboratorium og prøveudtagningsprocedurer) |
|
Grænsekontrolsteder og andre indgangssteder til Fællesskabet |
Import af store/små mængder foderstoffer Foderstoffer med højt proteinindhold |
|
Landbrugsbedrifter |
Hjemmeblandere, der anvender forarbejdede animalske proteiner, som er omfattet af en dispensation Bedrifter, der holder drøvtyggere og andre arter (risiko for krydsfodring) Bedrifter, der køber foderstoffer i løs vægt |
|
Forhandlere |
Lagre, herunder midlertidige lagre, for foderstoffer med højt proteinindhold Omfattende handel med foderstoffer i løs vægt Forhandlere af udenlandsk producerede foderblandinger |
|
Mobile blandere |
Blandere, der fremstiller foder til såvel drøvtyggere som andre dyr end drøvtyggere Blandere, hvor der tidligere er konstateret manglende overholdelse af reglerne, eller som er under mistanke for manglende overholdelse af reglerne Blandere, der iblander foderstoffer med højt proteinindhold Blandere med stor produktion af foderstoffer Blandere, der betjener et stort antal bedrifter, herunder bedrifter med drøvtyggere |
|
Transportmidler |
Køretøjer, der anvendes til transport af forarbejdede animalske proteiner og foderstoffer Køretøjer, hvor der tidligere er konstateret manglende overholdelse af reglerne, eller som er under mistanke for manglende overholdelse af reglerne |
|
Som alternativ til disse vejledende steder og kriterier kan medlemsstaterne inden den 31. marts 2005 sende Kommissionen deres egen risikovurdering.
Prøveudtagningen bør målrettes mod partier eller aktiviteter, hvor der er størst sandsynlighed for krydskontaminering med forbudte forarbejdede proteiner (første parti efter transport i løs vægt af foderstoffer, som indeholder animalske proteiner, der er forbudt i det pågældende parti, tekniske problemer eller ændringer i produktionskæderne og ændringer i lagre eller siloer til materiale i løs vægt).
I 2005 bør medlemsstaterne fokusere på analyse af sukkerroesnitter og importerede fodermidler.
I en medlemsstat bør der mindst foretages ti kontroller pr. år pr. 100 000 tons foderblanding, der fremstilles. I en medlemsstat bør der mindst foretages 20 officielle stikprøver pr. år pr. 100 000 tons foderblanding, der fremstilles. Indtil alternative metoder er godkendt, bør prøverne analyseres ved identificering og skøn ved mikroskopi i henhold til Kommissionens direktiv 2003/126/EF af 23. december 2003 om analysemetoder til bestemmelse af animalske bestanddele med henblik på officiel kontrol af foderstoffer (2). Forekomst af forbudte bestanddele af animalsk oprindelse i foderstoffer bør betragtes som en overtrædelse af foderforbuddet.
Resultaterne af kontrolprogrammerne meddeles Kommissionen i følgende format:
Oversigt over kontrollen af fodringsrestriktioner vedrørende foder af animalsk oprindelse (fodring med forbudte forarbejdede animalske proteiner)
A. Dokumenterede kontroller
Trin |
Antal kontroller, herunder kontrol af forekomst af forarbejdede animalske proteiner |
Antal overtrædelser, der er konstateret ved dokumentkontrol og lignende i stedet for laboratorieundersøgelser |
Import af fodermidler |
|
|
Opbevaring af fodermidler |
|
|
Foderstofvirksomheder |
|
|
Hjemmeblandere/mobile blandere |
|
|
Foderstofmellemhandlere |
|
|
Transportmiddel |
|
|
Bedrifter med andre husdyr end drøvtyggere |
|
|
Bedrifter med drøvtyggere |
|
|
Andre |
|
|
B. Prøveudtagning og undersøgelse af fodermidler og foderblandinger vedrørende forarbejdede animalske proteiner
Sted |
Antal officielle prøver, der er undersøgt for forarbejdede animalske proteiner |
Antal prøver, der ikke var i overensstemmelse med reglerne |
|||||||
Forekomst af forarbejdet animalsk protein af landdyr |
Forekomst af forarbejdet animalsk protein af fisk |
||||||||
Fodermidler |
Foderblandinger |
Fodermidler |
Foderblandinger feedingstuffs |
Fodermidler |
Foderblandinger feedingstuffs |
||||
til drøvtyggere |
til andre dyr end drøvtyggere |
til drøvtyggere |
til andre dyr end drøvtyggere |
til drøvtyggere |
til andre dyr end drøvtyggere |
||||
Ved import |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Foderstofvirksomheder |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mellemhandlere/lager |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Transportmiddel |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hjemmeblandere/mobile blandere |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
På bedrifter |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Andet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
C. Oversigt over forbudte forarbejdede animalske proteiner, der er fundet i prøver af foderstoffer bestemt til drøvtyggere
|
Måned (for prøveudtagning) |
Kontamineringens art, omfang og oprindelse |
Sanktioner (eller andre foranstaltninger) |
1 |
|
|
|
2 |
|
|
|
3 |
|
|
|
4 |
|
|
|
5 |
|
|
|
… |
|
|
|
|
|
|
|
(1) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 214/2005 (EUT L 37 af 10.2.2005, s. 9).
BILAG IV
Individuelle resultater af alle prøver (både prøver, der viser overensstemmelse med reglerne, og prøver, der ikke viser overensstemmelse med reglerne) vedrørende indholdet af kobber og zink i foderblandinger til svin
Type foderblanding (dyreart og -kategori) |
Sporstof (kobber eller zink) |
Konstateret indhold (mg pr. kg fuldfoder) |
Årsag til overskridelse af maksimumsindholdet (1) |
Foranstaltning |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
(1) Som fastlagt efter en undersøgelse foretaget af den kompetente myndighed.
9.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 62/30 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 19. juli 2004
om en fusions forenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalen
(Sag COMP/M.3333 — SONY/BMG)
(meddelt under nummer K(2004) 2815)
(Kun den engelske udgave er autentisk)
(EØS-relevant tekst)
(2005/188/EF)
Den 19. juli 2004 vedtog Kommissionen en beslutning i en fusionssag efter Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (1), særlig forordningens artikel 8, stk. 2. En ikke-fortrolig udgave af beslutningens fulde ordlyd findes på sagens autentiske sprog og på Kommissionens arbejdssprog på GD COMP's websted http://europa.eu.int/comm/competition/index_en.html
(1) |
Den 9. januar 2004 modtog Kommissionen en anmeldelse efter artikel 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 (fusionsforordningen) af en transaktion bestående i, at Bertelsmann AG (herefter benævnt »Bertelsmann«) og Sony Corporation of America (herefter benævnt »Sony«), der tilhører Sony-koncernen, samler deres globale musikindspilningsaktiviteter (med undtagelse af Sonys aktiviteter i Japan) i et joint venture-selskab. Selskabet vil optræde under navnet Sony BMG og beskæftige sig med opdagelse og udvikling af kunstnere (såkaldt A&R (2)) og den efterfølgende markedsføring og det efterfølgende salg af musikindspilninger. Sony BMG vil ikke beskæftige sig med beslægtede aktiviteter såsom udgivelse, fremstilling og distribution af musik. |
(2) |
Bertelsmann er en international mediekoncern med verdensomspændende aktiviteter inden for indspilning og udgivelse af musik, tv, radio, udgivelse af bøger og tidsskrifter, trykkerivirksomhed, bog- og musikklubber. Bertelsmann er aktiv inden for musikindspilning gennem sit helejede datterselskab Bertelsmann Music Group (BMG). BMG's plademærker omfatter Arista Records, Jive Records, Zomba og RCA. |
(3) |
Sony er en global aktør på markederne for indspilning og udgivelse af musik, industri- og forbrugerelektronik samt underholdning. På markedet for musikindspilninger optræder Sony gennem Sony Music Entertainment. Sonys plademærker omfatter Columbia Records Group, Epic Records Group og Sony Classical. |
(4) |
Det Rådgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og Virksomhedsovertagelser afgav på sit 127. møde den 9. juli 2004 en positiv udtalelse om det udkast til en beslutning om fritagelse, som Kommissionen havde forelagt udvalget. |
(5) |
I en rapport dateret den 5. juli 2004 fastslog høringskonsulenten, at parternes ret til at blive hørt var blevet tilgodeset. |
I. DE RELEVANTE MARKEDER
Indspillet musik
(6) |
Kommissionen fandt, at det relevante produktmarked for indspillet musik (inkl. A&R og markedsføring og salg af indspillet musik) kunne underopdeles i særskilte produktmarkeder for de forskellige musikgenrer (f.eks. international popmusik, lokal popmusik, klassisk musik) eller for musikkompilationer. I denne sag var det imidlertid ikke nødvendigt at tage stilling til, om ovennævnte genrer eller kategorier dannede særskilte markeder, eftersom fusionen ikke ville føre til skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling, uanset hvordan produktmarkedet blev defineret. |
(7) |
Markedsundersøgelsen bekræftede, at de relevante geografiske markeder for musikindspilninger må betragtes som nationale markeder (f.eks. fordi A&R, prissætning, salg og markedsføring hovedsagelig finder sted på nationalt plan, fordi der er stor efterspørgsel efter lokal musik, og fordi de uafhængige musikselskaber kun i begrænset omfang er trængt ind på den internationale scene). |
Onlinemusik
(8) |
Med henvisning til sin markedsundersøgelse mener Kommissionen, at onlinemusik falder uden for markedet for musik indspillet på fonogrammer, navnlig som følge af forskelle i selve produktet og i distributionsmetoden. Den identificerede to særskilte markeder for onlinemusik, nemlig i) engrosmarkedet for licenser på onlinemusik og ii) detailmarkedet for distribution af onlinemusik. |
(9) |
Med henblik på denne beslutning mener Kommissionen, at både engrosmarkedet for licenser på onlinemusik og detailmarkedet for distribution af onlinemusik er nationale markeder. Dette kan ændre sig i fremtiden, alt afhængigt af den internationale udvikling inden for onlinemusiklicenser og musikdistribution. |
Musikudgivelse
(10) |
Analyser af såvel udbud som efterspørgsel viste, at der fandtes særskilte produktmarkeder inden for musikudgivelse, der kunne afgrænses alt efter udnyttelsen af de forskellige kategorier af rettigheder (mekaniske rettigheder, fremføringsrettigheder, synkroniseringsrettigheder, trykkerirettigheder og andre rettigheder). Det var ikke nødvendigt at bestemme det relevante produktmarkeds præcise udstrækning, eftersom bedømmelsen af konkurrencevilkårene ville være den samme, uanset hvilken markedsdefinition der blev anvendt. |
(11) |
Markedsundersøgelsen bekræftede, at markedet i det store og hele er et nationalt marked, trods visse grænseoverskridende elementer, eftersom licensafgifterne for mekaniske rettigheder og fremføringsrettigheder almindeligvis opkræves på nationalt plan. Med henblik på denne beslutning var det ikke nødvendigt at afgrænse det relevante geografiske marked helt præcist, eftersom bedømmelsen af konkurrencevilkårene ville være den samme, uanset hvilken markedsdefinition der blev anvendt. |
II. VURDERING
A. Mulighed for styrkelse af en kollektiv dominerende stilling på markederne for indspillet musik
Indledning
(12) |
Kommissionens undersøgelse afslørede ikke tilstrækkeligt afgørende beviser for, at de fem store musikselskaber (Sony, BMG, Universal, EMI og Warner) indtog en kollektiv dominerende stilling på markederne for musikindspilninger. |
(13) |
I henhold til Domstolens og Førsteinstansrettens retspraksis, især Airtours-dommen, kræves der følgende for at kunne fastslå, at der optræder en kollektiv dominerende stilling blandt markedsdeltagere: i) deltagerne skal følge samme koordineringsstrategi, ii) de skal være i stand til at kontrollere, at vilkårene for koordineringen overholdes, iii) der skal være tilstrækkeligt med afskrækkelsesfaktorer for at forhindre fravigelser fra den fælles adfærd, og iv) tredjeparter (dvs. aktuelle og potentielle konkurrenter samt forbrugere) må ikke være i stand til at bringe de forventede resultater af den fælles adfærd i fare. |
(14) |
Ved vurderingen af, om de fem store musikselskaber indtog en kollektiv dominerende stilling på markedet for indspillet musik, undersøgte Kommissionen, om de de forudgående 3-4 år havde ført en koordineret prispolitik i EØS-landene. |
(15) |
Til dette formål så Kommissionen nærmere på udviklingen i de fem store musikselskabers engrospriser gældende for grossister og detailhandlende i hver medlemsstat i perioden 1998-2003. Den fokuserede især på udviklingen i de gennemsnitlige nettoengrospriser, de offentliggjorte forhandlerpriser, forholdet mellem brutto- og nettopriser samt fakturarabatter og kumulative rabatter (»retrospective discounts«). |
(16) |
For at finde ud af, om de store musikselskaber havde samordnet deres engrospriser, så Kommissionen nærmere på paralleliteten i udviklingen i de (inflationskorrigerede) gennemsnitlige nettopriser på de 100 bedst sælgende plader i hver af de fem største medlemsstater (dette betragtes som et repræsentativt udsnit, eftersom de 100 bedst sælgende plader repræsenterer omkring 70-80 % af hver af de store musikselskabers samlede musiksalg). For det andet undersøgte Kommissionen, om det ville have været muligt at samordne priserne med udgangspunkt i de offentliggjorte forhandlerpriser. For det tredje analyserede Kommissionen, om de store musikselskabers rabatter var tilpasset hinanden og tilstrækkeligt gennemsigtige til, at det ville være muligt at føre effektiv kontrol med selskabernes adfærd i konkurrencen. |
Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Det Forenede Kongerige
(17) |
Med udgangspunkt i de gennemsnitlige nettopriser kunne Kommissionen konstatere en vis parallelitet og en forholdsvis ensartet udvikling i de store musikselskabers priser på de fem store markeder, dvs. i Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Det Forenede Kongerige. Denne konstatering var imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelig til at kunne fastslå, at selskaberne havde samordnet deres prissætning. |
(18) |
Kommissionen undersøgte derfor også, om andre elementer, nemlig listepriser og rabatter, lå på linje med hinanden og var tilstrækkeligt gennemsigtige til at udgøre et holdbart bevis for samordning. |
(19) |
Kommissionen fandt visse tegn på, at de offentliggjorte forhandlerpriser kunne være blevet benyttet som udgangspunkt for en indbyrdes tilpasning af de store musikselskabers listepriser i alle fem medlemsstater. Med hensyn til rabatter viste undersøgelsen, at rabatterne varierede i nogen grad mellem de forskellige store musikselskaber, og at nogle af rabatterne ikke var tilstrækkeligt gennemsigtige til, at der kunne påvises et ulovligt samarbejde. |
(20) |
Kommissionen undersøgte endvidere, om markederne for indspillet musik var kendetegnet ved forhold, der kunne gøre det lettere at etablere en kollektiv dominerende stilling. I den forbindelse så den især nærmere på produkthomogenitet, gennemsigtighed og muligheden for at træffe gengældelsesforanstaltninger. |
(21) |
For så vidt angår produkthomogenitet fandt Kommissionen, at nok var pladealbummenes indhold ikke ens, men prissætningen og markedsføringen var i en vis udstrækning standardiseret. Det forskelligartede indhold har imidlertid visse konsekvenser for prissætningen og mindsker gennemsigtigheden på markedet og vanskeliggør stiltiende samordning, da det forudsætter overvågning med det enkelte pladealbum. |
(22) |
Med hensyn til gennemsigtigheden fandt Kommissionen, at offentliggørelsen af ugentlige hitlister, det stabile kundeunderlag og de store musikselskabers overvågning af detailmarkedet gennem ugentlige rapporter forøgede gennemsigtigheden på markedet og lettede kontrollen med en samordnet politik. Undersøgelsen viste dog også, at kontrollen med kampagnerabatter nødvendiggjorde en kontrol med det enkelte pladealbum, hvilket forringede gennemsigtigheden på markedet og vanskeliggjorde stiltiende samordning. Alt i alt fandt Kommissionen ikke tilstrækkelige beviser for, at de store musikselskaber hidtil havde overvundet denne mangel på gennemsigtighed. |
(23) |
For så vidt angår gengældelsesforanstaltninger undersøgte Kommissionen, om de store musikselskaber kunne gøre gengæld, hvis en af dem »snød«, f.eks. ved (midlertidigt) at genindføre reel konkurrence eller ved at udelukke »snyderen« fra joint ventures og aftaler om kompilationer. Kommissionen fandt imidlertid ikke tilstrækkelige beviser for, at der tidligere var blevet truffet sådanne gengældelsesforanstaltninger eller fremsat trusler herom. |
Nederlandene, Sverige, Irland, Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Norge, Portugal, Grækenland
(24) |
Også i de mindre medlemsstater fandt Kommissionen en betydelig grad af parallelitet mellem de store musikselskabers offentliggjorte forhandlerpriser, som de i princippet kunne have benyttet til at harmonisere deres priser. Undersøgelsen afslørede imidlertid også i de mindre medlemsstater visse forskelle i rabatniveauer og manglende gennemsigtighed i forbindelse med visse rabatter. |
(25) |
Kommissionens betragtninger angående produkthomogenitet, gennemsigtigheden på markedet og mulighederne for at træffe gengældelsesforanstaltninger, jf. afsnittet om de store medlemsstater, gælder også for situationen i de mindre medlemsstater. |
Konklusion
(26) |
Kommissionen mener ikke, at den har fundet tilstrækkelige beviser for, at de fem store musikselskaber indtager en kollektiv dominerende stilling på markedet for indspillet musik i noget EØS-land. |
B. Mulighed for skabelse af kollektiv dominerende stilling på markederne for indspillet musik
(27) |
Kommissionen overvejede også, om fusionen kunne resultere i, at de fem store musikselskaber ville komme til at indtage en kollektiv dominerende stilling i noget EØS-land. Med henvisning til bemærkningerne i det foregående, navnlig bemærkningerne angående gennemsigtigheden på markedet, produktindholdets heterogenitet og muligheden for at træffe gengældelsesforanstaltninger, mener Kommissionen imidlertid, at selv om antallet af store selskaber reduceres fra fem til fire efter fusionen, vil dette ikke være tilstrækkeligt til at skabe en kollektiv dominerende stilling for de store selskaber på markederne for indspillet musik. |
C. Mulighed for skabelse af en enedominerende stilling på markederne for indspillet musik
(28) |
Der var tredjeparter, der tilkendegav frygt for, at joint venture-selskabet kunne komme til at indtage en dominerende stilling alene på markederne for musikindspilninger som følge af dets vertikale forbindelser til Bertelmanns medieinteresser. Det blev hævdet, at Bertelsmann kunne bruge sin indflydelse inden for radio og tv til at holde konkurrenter uden for markedet og favorisere SonyBMG ved at tilbyde dette selskab særligt gunstige priser eller anden form for særbehandling eller ved at udelukke konkurrenter fra at markedsføre deres kunstnere via disse kanaler. |
(29) |
Kommissionen mener ikke, at det er sandsynligt, at det foreslåede joint venture vil komme til at indtage en dominerende stilling alene på markederne for indspillet musik i Tyskland, Nederlandene, Belgien, Luxembourg og Frankrig, hvor Bertelsmann er aktiv via RTL TV og radiostationer. De fordele, der følger af den vertikale integration i Bertelsmanns mediekoncern (f.eks. gennem programkonceptet Pop Idol, der ifølge eksperter fra mediebranchen allerede har toppet), er allerede medregnet i BMG's markedsandele for 2003. Disse markedsandele rækker ikke til, at joint venture-selskabet overskrider tærsklen for enedominans. Desuden har Kommissionen ikke fundet noget bevis for, at det vil være en rentabel strategi for Bertelsmann at forhindre konkurrenter i at få adgang til selskabets tv-kanaler og radiostationer. |
D. En eventuel kollektiv dominerende stilling på engrosmarkedet for onlinemusiklicenser
(30) |
Kommissionen noterer sig, at markedet for lovlig onlinemusik stadig er et ungt marked, eftersom de fleste websteder med onlinemusik først for nylig er blevet lanceret i EØS. Det er derfor vanskeligt at sige noget definitivt om de store pladeselskabers markedsstillinger, navnlig på de nationale markeder. Desuden synes oplysningerne om mængden af downloadet eller streamet musik ikke at tegne noget klart billede af de forskellige markedsdeltageres markedsstilling, og der findes ingen officielle brancheoplysninger. På basis af de oplysninger, som Kommissionen har modtaget, kan det dog konkluderes, at de store pladeselskabers stilling på engrosmarkedet for onlinemusiklicenser stort set svarer til deres stilling på markedet for indspillet musik. |
(31) |
Eftersom der er tale om nye markeder, og eftersom der optræder forskelle mellem priser og andre vilkår i de nuværende aftaler, har Kommissionen konkluderet, at der ikke findes tilstrækkelige beviser for, at de store musikselskaber allerede indtager en kollektiv dominerende stilling på de nationale markeder for onlinemusiklicenser, eller at fusionen vil resultere i en kollektiv dominerende stilling på disse markeder. |
E. En eventuel enedominerende stilling på markederne for onlinemusikdistribution
(32) |
Der var tredjeparter, der tilkendegav frygt for, at transaktionen kunne sikre Sony en enedominerende stilling på de nationale markeder for distribution af onlinemusik via selskabets elektroniske musikbutik Sony Connect. Det blev hævdet, at Sony ville kunne udnytte sin kontrol over joint venture-selskabet til at holde konkurrenter uden for det efterfølgende marked for distribution af onlinemusik, bl.a. ved at nægte konkurrerende onlineplatforme adgang til joint venture-selskabets biblioteker eller ved at udsætte sine konkurrenter for forskelsbehandling, f.eks. med hensyn til brugsregler, tidspunktet for lancering af nye sange og sporformat. |
(33) |
Kommissionen mener, at Sony Connect først nu er ved at blive lanceret i Europa efter at være kommet på banen i USA i maj 2004. Det har derfor ikke nogen markedsandel på nuværende tidspunkt. Desuden har andre aktører allerede vundet en vis position på markedet (f.eks. OD2), og endnu andre aktører er for nylig trængt ind på markedet eller har bebudet, at de snart vil gøre. Hvis markedet afskærmes for konkurrenter, vil Sony BMG desuden gå glip af betydelige licensindtægter fra de spor, der sælges af konkurrenter, og det må være særdeles tvivlsomt, om en sådan strategi kan betale sig. |
F. Mulighed for spillover-effekt inden for musikudgivelse
(34) |
Der var tredjeparter, der tilkendegav frygt for, at dette joint venture ville få parterne til at samordne deres adfærd i konkurrencen på de nært beslægtede markeder for musikudgivelse. |
(35) |
Kommissionen mener, at parterne kun vil kunne samordne deres adfærd i forholdsvis begrænset omfang, eftersom forvaltningen af forlagsrettigheder hovedsagelig varetages af ophavsretsselskaber (i hvert fald hvad angår de vigtige mekaniske rettigheder og fremførelsesrettigheder). Ophavsretsselskaberne bevilger, på basis af den gældende lovgivning, licenser på ikke-diskriminerende vilkår og indgår aftaler om royalties med forlag, forfattere og komponister. I modsætning til visse tredjeparter mener Kommissionen ikke, at fusionen vil få de store musikselskaber til at gå uden om ophavsretsselskaberne, da der ikke foreligger tilstrækkeligt konkrete beviser for en sådan strategi. |
III. KONKLUSION
(36) |
Beslutningen konkluderer, at den foreslåede fusion ikke skaber eller forstærker en enedominerende eller kollektivt dominerende stilling på de nationale markeder for indspillet musik, onlinemusiklicenser eller distribution af onlinemusik, som følge af hvilken den faktiske konkurrence ville blive hæmmet på afgørende måde inden for fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf. Beslutningen konkluderer endvidere, at transaktionen ikke har til formål eller til følge at samordne moderselskabernes, dvs. Sonys og Bertelsmanns, adfærd i konkurrencen på markederne for musikudgivelse. Fusionen erklæres derfor forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen i overensstemmelse med fusionsforordningens artikel 2, stk. 2 og 4, og artikel 8, stk. 2, og EØS-aftalens artikel 57. |
(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1, senest ændret ved forordning (EF) nr. 1310/97 (EFT L 180 af 9.7.1997, s. 1).
(2) A&R = Artist and Repertoire, der er musikindustriens pendant til forskning og udvikling.
9.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 62/34 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 7. marts 2005
om ændring af tillægget til bilag XIV til tiltrædelsesakten af 2003 for så vidt angår visse virksomheder i kødsektoren i Slovakiet
(meddelt under nummer K(2005) 512)
(EØS-relevant tekst)
(2005/189/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til akten vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse (1), særlig kapitel 5, afdeling B, litra d), i bilag XIV, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til kapitel 5, afdeling B, litra a), i bilag XIV til tiltrædelsesakten af 2003 gælder de strukturelle krav, der er fastlagt i bilag I til Rådets direktiv 64/433/EØF af 26. juni 1964 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fersk kød (2) og i bilag A og B til Rådets direktiv 77/99/EØF af 21. december 1976 vedrørende sundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og markedsføring af kødprodukter og visse produkter af animalsk oprindelse (3), med forbehold af visse betingelser ikke for de virksomheder i Slovakiet, der er opregnet i tillægget (4) til bilag XIV til tiltrædelsesakten, indtil den 31. december 2006. |
(2) |
Tillægget til bilag XIV til tiltrædelsesakten af 2003 er blevet ændret ved Kommissionens beslutning 2004/463/EF (5). |
(3) |
Det fremgår af en officiel erklæring fra de kompetente slovakiske myndigheder, at tre kødvirksomheder har afsluttet forbedringen af deres anlæg og nu er i fuld overensstemmelse med de relevante EF-retsforskrifter. Desuden er to kødvirksomheder på den pågældende liste lukket. Disse virksomheder bør derfor udgå af listen over virksomheder, der er omfattet af overgangsordningen. |
(4) |
Tre kødvirksomheder på listen over virksomheder, der er omfattet af overgangsordningen, har ydet en stor indsats for at opfylde de strukturelle krav, der er fastsat i EF-lovgivningen. Som følge af visse, ganske særlige tekniske begrænsninger, er disse virksomheder imidlertid ikke i stand til at afslutte forbedringen af deres anlæg inden udløbet af den fastsatte frist. De bør følgelig have mere tid til at fuldende disse forbedringer. |
(5) |
Tillægget til bilag XIV til tiltrædelsesakten af 2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Af hensyn til klarheden bør listen udskiftes. |
(6) |
Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed er blevet orienteret om de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Tillægget til bilag XIV til tiltrædelsesakten af 2003 affattes som angivet i bilaget til denne beslutning.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2005.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33.
(2) EFT 121 af 29.7.1964, s. 2012/64. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33. Berigtiget i EUT L 195 af 2.6.2004, s. 12).
(3) EFT L 26 af 31.1.1977, s. 85. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF.
(4) EUT C 227 E af 23.9.2003, s. 1654.
(5) EUT L 156 af 30.4.2004, s. 138. Berigtiget i EUT L 202 af 7.6.2004, s. 95.
BILAG
»TILLÆG
jf. kapitel 5, afdeling B, i bilag XIV (1)
Liste over virksomheder, herunder mangler og frister for udbedring af disse mangler
Veterinært autorisationsnummer |
Virksomhedens navn |
Mangler |
Overgangsordningen udløber |
|||||||||||||||||
GA 6-2 |
|
|
31.12.2006 |
|||||||||||||||||
PB 5-6-1 |
|
Rådets direktiv 91/493/EØF
|
30.11.2006 |
Veterinært autorisationsnummer |
Virksomhedens navn og adresse |
Sektor: Kød |
Dato for overensstemmelse |
|||||
Virksomhedens aktivitet |
||||||||
Fersk kød, slagtning, opskæring |
Kød-produkter |
Køle-/fryse-hus |
||||||
PE 6-10 |
|
X |
X |
|
30.4.2005 |
|||
MI 6-1 |
|
|
X |
|
30.4.2005 |
|||
MA 6-30 |
|
X |
X |
|
30.4.2005 |
|||
CA 6-31 |
|
|
X |
|
15.2.2005« |
(1) Teksten til bilag XIV findes i EUT L 236 af 23.9.2003, s. 915.
Retsakter vedtaget i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union
9.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 62/37 |
RÅDETS FÆLLES AKTION 2005/190/FUSP
af 7. marts 2005
om Den Europæiske Unions integrerede retsstatsmission for Irak, EUJUST LEX
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, artikel 25, stk. 3, artikel 26 og artikel 28, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den Europæiske Union går fuldt og helt ind for et sikkert, stabilt, samlet, velstående og demokratisk Irak, der vil yde et positivt bidrag til stabiliteten i regionen. EU støtter det irakiske folk og Iraks midlertidige regering i deres indsats for en økonomisk, social og politisk genopbygning af Irak inden for rammerne af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1546 af 8. juni 2004. |
(2) |
Den 5. november 2004 udtrykte Det Europæiske Råd sin tilfredshed med den fælles undersøgelsesmission med henblik på en mulig integreret politi-, retsstats- og civilforvaltningsmission for Irak og gennemgik dens rapport. Det Europæiske Råd anerkendte betydningen af at styrke strafferetssystemet i overensstemmelse med respekten for retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Det noterede sig, at de irakiske myndigheder gerne ser, at EU bliver mere aktivt involveret i Irak, og at en styrkelse på strafferetsområdet vil imødekomme Iraks behov og prioriteter. |
(3) |
Det Europæiske Råd var enigt i, at EU med fordel kunne bidrage til genopbygningen og udviklingen af et stabilt, sikkert og demokratisk Irak gennem en integreret mission, der bl.a. kunne fremme et tættere samarbejde mellem de forskellige aktører på strafferetsområdet og styrke forvaltningskapaciteten hos højtstående embedsmænd og embedsmænd med stort potentiale inden for politiet, retsvæsenet og fængselsvæsenet samt forbedre færdigheder og procedurer inden for den strafferetlige efterforskning med fuld respekt for retsstatsprincippet og menneskerettighederne. |
(4) |
Som vedtaget af Det Europæiske Råd, besluttede Rådet ved fælles aktion 2004/909/FUSP (1) at udsende et eksperthold for at fortsætte dialogen med de irakiske myndigheder, for at påbegynde den indledende planlægning af en eventuel integreret politi-, retsstats- og civilforvaltningsmission, der skal iværksættes efter valget, og navnlig for at vurdere, hvilke sikkerhedskrav der straks skal opfyldes med henblik på en sådan mission. |
(5) |
Rådet besluttede den 21. februar 2005 at iværksætte en integreret retsstatsmission for Irak, som skal være operativ så hurtigt som muligt, forudsat at der foreligger en officiel opfordring fra de irakiske myndigheder. |
(6) |
Et effektivt strategisk og teknisk partnerskab med irakerne under hele operationen inden for rammerne af en europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik og komplementært til De Forenede Nationer er en forudsætning for, at missionen kan blive en succes. |
(7) |
EU vil anvende dialogen med Irak og dets naboer til at tilskynde til fortsat regionalt engagement og regional støtte til øget sikkerhed samt til en politisk proces og en genopbygningsproces i Irak baseret på inddragelse af alle parter, demokratiske principper, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet samt støtte til sikkerhed og samarbejde i regionen. |
(8) |
EUJUST LEX kommer til at udføre sit mandat i en situation, der udgør en trussel mod lov og orden, enkeltpersoners sikkerhed og Iraks stabilitet, og som vil kunne skade den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks mål som defineret i traktatens artikel 11. |
(9) |
Denne fælles aktion bør i overensstemmelse med retningslinjerne fra Det Europæiske Råds møde i Nice den 7.-9. december 2000 fastlægge den rolle, som generalsekretæren/den højtstående repræsentant skal spille i overensstemmelse med traktatens artikel 18 og 26. |
(10) |
I henhold til traktatens artikel 14, stk. 1, skal der angives et finansielt referencegrundlag for hele den fælles aktions gennemførelsesperiode. Angivelse af beløb, der skal afholdes over Fællesskabets budget, er udtryk for den lovgivende myndigheds vilje og forudsætter, at der er forpligtelsesbevillinger til rådighed i det pågældende regnskabsår. EUJUST LEX modtager også naturalydelser fra medlemsstaterne — |
VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:
Artikel 1
Missionen
1. Den Europæiske Union iværksætter herved en integreret EU-retsstatsmission for Irak, EUJUST LEX, bestående af en planlægningsfase, der indledes senest den 9. marts 2005, og en operativ fase, der indledes senest den 1. juli 2005.
2. EUJUST LEX skal operere i overensstemmelse med de mål og andre bestemmelser, som er in deholdt i missionsbeskrivelsen i artikel 2.
Artikel 2
Missionsbeskrivelse
1. EUJUST LEX skal bidrage til at opfylde de presserende behov i Iraks strafferetssystem ved at uddanne ledere på top og mellemniveau med hensyn til forvaltningsledelse og strafferetlig efterforskning. Uddannelsen skal tage sigte på at forbedre kapaciteten, koordineringen og samarbejdet inden for de forskellige dele af det irakiske strafferetssystem.
2. EUJUST LEX skal fremme et tættere samarbejde mellem de forskellige aktører i hele det irakiske strafferetssystem og, under fuld iagttagelse af retsstatsprincippet og menneskerettighederne, styrke forvaltningskapaciteten hos højtstående embedsmænd og embedsmænd med stort potentiale, primært inden for politiet, retsvæsenet og fængselsvæsenet samt forbedre kvalifikationer og procedurer inden for den strafferetlige efterforskning.
3. Uddannelsesaktiviteterne skal foregå i EU eller i regionen, og EUJUST LEX skal have et forbindelseskontor i Bagdad.
Afhængig af, hvorledes sikkerhedsforholdene i Irak udvikler sig, samt af, om der er passende infrastrukturer til rådighed, undersøger Rådet muligheden for at lade uddannelsen foregå i Irak, og Rådet ændrer om nødvendigt den fælles aktion i overensstemmelse hermed.
4. Der skal under hele missionen udvikles et effektivt strategisk og teknisk partnerskab med irakerne, navnlig for så vidt angår udformningen af uddannelsesplanerne i planlægningsfasen. Der vil også, for at irakerne hurtigt kan overtage ansvaret selv, blive brug for koordinering i forbindelse med udvælgelse, sikkerhedsundersøgelse, vurdering, opfølgning og koordinering af det personale, der deltager i uddannelsen. Endvidere er der brug for nøje koordinering i planlægningsfasen og den operative fase, mellem EUJUST LEX og de medlemsstater, der står for uddannelsen. Dette omfatter inddragelse af de berørte medlemsstaters diplomatiske missioner i Irak og kontakt med de medlemsstater, der på nuværende tidspunkt har erfaringer med den form for uddannelse, der er relevant for missionen.
5. EUJUST LEX skal være sikker, uafhængig og selvstændig, men skal samtidig være komplementær i forhold til den aktuelle internationale indsats, navnlig De Forenede Nationers, tilføre denne en merværdi og udvikle synergier med Fællesskabets og medlemsstaternes igangværende indsats. EUJUST LEX tager i denne forbindelse kontakt med medlemsstater, der i øjeblikket gennemfører uddannelsesprojekter.
Artikel 3
Struktur
EUJUST LEX får i princippet følgende struktur:
a) |
missionschefen |
b) |
et koordineringskontor i Bruxelles |
c) |
et forbindelseskontor i Bagdad |
d) |
uddannelsesfaciliteter og undervisere, som medlemsstaterne stiller til rådighed, og som EUJUST LEX koordinerer. |
Disse elementer beskrives nærmere i operationskonceptet (CONOPS) og i operationsplanen (OPLAN).
Artikel 4
Missionschefen
1. Missionschefen varetager den daglige ledelse og koordinering af EUJUST LEX' aktiviteter og er ansvarlig for personale og disciplinære forhold.
2. Missionschefen indgår en kontrakt med Kommissionen.
Artikel 5
Planlægningsfasen
1. I missionens forberedelsesfase nedsættes en planlægningsgruppe bestående af missionschefen, der leder planlægningsgruppen, samt det nødvendige personale til varetagelse af de opgaver, som missionen har et fastslået behov for at få udført.
2. Der foretages som noget af det vigtigste i planlægningsprocessen en samlet risikovurdering, som ajourføres efter behov.
3. Planlægningsgruppen opstiller en OPLAN og udarbejder alle de tekniske instrumenter, der er nødvendige for missionens gennemførelse, herunder fælles uddannelsesplaner, hvori der tages hensyn til medlemsstaternes igangværende uddannelsesprojekter. CONOPS og OPLAN skal tage hensyn til den samlede risikovurdering. OPLAN skal indeholde de fælles EU-uddannelsesplaner for kurserne, som vil blive udformet af planlægningsgruppen i samråd med irakerne og medlemsstaterne, herunder dem, der står for uddannelse af relevans for missionen. Rådet godkender CONOPS og OPLAN.
4. Planlægningsgruppen arbejder tæt sammen med relevante internationale aktører, navnlig De Forenede Nationer.
Artikel 6
Personale
1. Antallet af EUJUST LEX-medarbejdere og disses kompetence skal være i overensstemmelse med missionsbeskrivelsen i artikel 2 og strukturen i artikel 3.
2. EUJUST LEX' personale udstationeres af EU-medlemsstaterne eller EU-institutionerne. Den enkelte medlemsstat afholder udgifterne til det EUJUST LEX-personale, den udstationerer, inkl. løn, sygesikring, andre godtgørelser end dagpenge samt rejseudgifter, som fastlagt i finansieringsoversigten.
3. Internationalt og lokalt personale kontraktansættes af EUJUST LEX efter behov.
4. Alt personale forbliver under den relevante EU-medlemsstats eller EU-institutions myndighed og udfører sine pligter og handler i missionens interesse. Det udviser både under og efter missionen den største diskretion med hensyn til alle fakta og oplysninger vedrørende missionen. Personalet overholder de principper og minimumsstandarder for sikkerhed, der er fastsat i Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19. marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter (2).
Artikel 7
Personalets status
1. I nødvendigt omfang aftales EUJUST LEX-personalets status, herunder i givet fald privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der måtte være nødvendige for at EUJUST LEX kan gennemføres og fungere efter hensigten, efter proceduren i traktatens artikel 24. Generalsekretæren/den højtstående repræsentant, der bistår formandskabet, kan forhandle en sådan aftale på dettes vegne.
2. Den EU-medlemsstat eller EU-institution, der har udstationeret en medarbejder, har ansvaret for at behandle klager fra eller vedrørende medarbejderen i forbindelse med udstationeringen. Den pågældende EU-medlemsstat eller EU-institution har ansvaret for eventuelt at anlægge sag mod den udstationerede.
Artikel 8
Kommandovej
1. EUJUST LEX-strukturen skal som krisestyringsoperation have en fælles kommandovej.
2. Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité udøver den politiske kontrol og den strategiske ledelse.
3. Missionschefen leder missionen, koordinerer denne og varetager den daglige ledelse.
4. Missionschefen refererer til generalsekretæren/den højtstående repræsentant.
5. Generalsekretæren/den højtstående repræsentant udstikker retningslinjer for missionschefen.
Artikel 9
Politisk kontrol og strategisk ledelse
1. Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité varetager under Rådets ansvar den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af operationen. Rådet bemyndiger herved Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité til at træffe relevante afgørelser i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 25. Denne bemyndigelse omfatter beføjelse til efter indstilling fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant at udnævne en missionschef og til at ændre CONOPS og OPLAN samt kommandovejen. Beslutningskompetencen med hensyn til operationens mål og afslutning forbliver i Rådet, som bistås af generalsekretæren/den højtstående repræsentant.
2. Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité aflægger med regelmæssige mellemrum rapport til Rådet.
3. Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité modtager med regelmæssige mellemrum rapporter fra missionschefen om bidrag til og gennemførelsen af missionen. Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité kan, i givet fald, indkalde missionschefen til sine møder.
Artikel 10
Sikkerhed
1. Missionschefen er ansvarlig for EUJUST LEX's sikkerhed og er i samråd med Rådets Generalsekretariats Sikkerhedskontor (i det følgende benævnt »Rådssekretariatets Sikkerhedskontor«) ansvarlig for, at de minimumssikkerhedskrav, der gælder for missionen, overholdes.
2. For så vidt angår de dele af missionen, som kommer til at foregå i medlemsstaterne, træffer værtsmedlemsstaten alle de foranstaltninger, som måtte være påkrævede til sikring af deltagernes og undervisernes sikkerhed på dets område.
3. For så vidt angår koordineringskontoret i Bruxelles, træffes de foranstaltninger, som måtte være påkrævede, af Rådssekretariatets Sikkerhedskontor i samarbejde med værtmedlemsstatens myndigheder.
4. Såfremt uddannelsen finder sted i et tredjeland, anmoder EU sammen med de berørte medlemsstater tredjelandets myndigheder om at træffe passende forholdsregler for så vidt angår deltagernes og undervisernes sikkerhed på tredjelandets område.
5. EUJUST LEX skal have en særlig missionssikkerhedsmedarbejder, som refererer til missionschefen.
6. Missionschefen rådfører sig med Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité om sikkerhedsspørgsmål, der vedrører missionens deployering som bestemt af generalsekretæren/den højtstående repræsentant.
7. EUJUST personale skal deltage i obligatoriske sikkerhedskurser, som tilrettelægges af Rådssekretariatets Sikkerhedskontor, og underkastes en helbredsundersøgelse inden aktiv tjeneste eller udsendelse til Irak.
8. Medlemsstaterne bestræber sig på at skaffe EUJUST LEX, navnlig forbindelseskontoret, sikker indkvartering og forsyner medlemmerne med skudsikre veste og sørger for tæt beskyttelse i Irak.
Artikel 11
Finansielle ordninger
1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med missionen udgør 10 000 000 EUR.
2. Udgifter, der finansieres med det i stk. 1 nævnte beløb, forvaltes efter de procedurer og -regler, der gælder for Den Europæiske Unions almindelige budget, bortset fra at eventuelle forfinansieringer ikke forbliver Det Europæiske Fællesskabs ejendom. Såfremt en del af uddannelsen gennemføres i tredjelande, skal det være tilladt tredjelandsstatsborgere at byde på kontrakter. Varer og tjenesteydelser til EUJUST LEX kan i så fald også have deres oprindelse i tredjelande.
3. I betragtning af den særlige sikkerhedssituation i Irak vil serviceydelser i Bagdad blive ydet ved hjælp af de eksisterende aftaler, som Det Forenede Kongerige har indgået med de selskaber, der er anført i bilaget. EUJUST LEX' budget dækker disse udgifter op til maksimalt 2 340 000 mio. EUR. Det Forenede Kongerige aflægger i samråd med missionschefen regelmæssigt rapport til Rådet med relevante oplysninger om disse udgifter.
4. Missionschefen refererer udelukkende til Kommissionen, som fører tilsyn med ham, for så vidt angår det arbejde, der udføres inden for rammerne af hans kontrakt.
5. De finansielle ordninger skal opfylde EUJUST LEX' operative krav, herunder at udstyret skal være kompatibelt.
6. Udgifter er støtteberettigede fra den dato, hvor denne fælles aktion får virkning.
7. Udstyr og leverancer til koordineringskontoret i Bruxelles indkøbes og lejes på EU's vegne.
Artikel 12
Fællesskabsaktioner
1. Rådet tager til efterretning, at Kommissionen agter at rette sin indsats mod at nå denne fælles aktions mål i alle den foreslåede operations faser, også med henblik på Kommissionens udarbejdelse af mulige opfølgningsaktioner til ESFP (europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik) -operationen, som led i fællesskabsprogrammer.
2. Rådet tager desuden til efterretning, at der er behov for koordineringsordninger både i Bruxelles og, i givet fald, i Bagdad.
Artikel 13
Videregivelse af klassificerede oplysninger
Generalsekretæren/den højtstående repræsentant har, i givet fald og afhængig af missionens praktiske behov, bemyndigelse til, under iagttagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter, at videregive klassificerede oplysninger og dokumenter til og med klassifikationsgraden »RESTREINT UE«, som er udarbejdet med henblik på operationen, til værtslandet og De Forenede Nationer. Der udarbejdes lokale ordninger med henblik herpå.
Artikel 14
Ikrafttræden
Denne fælles aktion har virkning fra vedtagelsesdagen.
Den udløber den 30. juni 2006.
Artikel 15
Offentliggørelse
Denne fælles aktion offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2005.
På Rådets vegne
J. KRECKÉ
Formand
(1) Rådets Fælles aktion 2004/909/FUSP af 26. november 2004 om oprettelse af et eksperthold med henblik på en eventuel integreret EU-, politi-, retsstat- og civilforvaltningsmission i Irak (EUT L 381 af 28.12.2004, s. 84).
(2) EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1. Ændret ved afgørelse 2004/194/EF (EUT L 63 af 28.2.2004, s. 48).
BILAG
Fortegnelse over de selskaber, der er nævnt i artikel 11, stk. 3
— |
(anpartsselskab) |
— |
(en gren af Exploration Logistics Group plc) |
— |
|
— |
|
Berigtigelser
9.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 62/42 |
Berigtigelse til Kommissionens direktiv 1999/16/EF af 16. marts 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 77/540/EØF vedrørende parkeringslygter på motordrevne køretøjer
( De Europæiske Fællesskabers Tidende L 97 af 12. april 1999 )
Side 36, bilag I, pkt. 1.3.1:
I stedet for:
»to prøver, udstyret med de(n) anbefalede lampe(r); er parkeringslygterne ikke identiske, men symmetriske og egnede til montering således, at den ene placeres i venstre, den anden i køretøjets højre side, kan de to indleverede prøver være identiske og egnede til montering alene i højre eller alene i venstre side af køretøjet.«
læses:
»to prøver, udstyret med de(n) anbefalede lampe(r); hvis parkeringslygterne kun kan monteres på den ene side af køretøjet, kan de to indleverede prøver være identiske og egnede til montering alene i højre eller alene i venstre side af køretøjet.«
9.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 62/42 |
Berigtigelse til Kommissionens direktiv 92/62/EØF af 2. juli 1992 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 70/311/EØF om styreapparater for motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil
( De Europæiske Fællesskabers Tidende L 199 af 18. juli 1992 )
Side 40, bilag I, pkt. 5.2.5.1:
I stedet for:
»5.2.5.1. |
Fra en retlinjet bane drejes køretøjet ind i en spiralbane ved en hastighed af 10 km/h. Aktiveringskraften på betjeningsanordningen i dennes nominelle radius måles, indtil betjeningsanordningens position svarer til den i nedenstående tabel angivne drejeradius for den pågældende køretøjsklasse ved intakt styreapparat.« |
læses:
»5.2.5.1. |
Fra en retlinjet bane drejes køretøjet ind i en spiralbane ved en hastighed af 10 km/h. Aktiveringskraften på betjeningsanordningen i dennes nominelle radius måles, indtil betjeningsanordningens position svarer til den i nedenstående tabel angivne drejeradius for den pågældende køretøjsklasse ved intakt styreapparat. Der foretages en styremanøvre til højre og en til venstre.« |