ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 29

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

48. årgang
2. februar 2005


Indhold

 

I   Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 172/2005 af 18. januar 2005 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om forlængelse for perioden 28. februar 2004 til 31. december 2004 af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne om fiskeri ud for Comorerne

1

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 173/2005 af 24. januar 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene, hvad angår forlængelse af Peace-programmets varighed og tildeling af nye forpligtelsesbevillinger

3

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 174/2005 af 31. januar 2005 om indførelse af restriktioner for levering af bistand i tilknytning til militære aktiviteter til Côte d'Ivoire

5

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 175/2005 af 1. februar 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

16

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 176/2005 af 1. februar 2005 om fastsættelse af Fællesskabets produktions- og importpriser for nelliker og roser ved anvendelse af importordningen for visse af blomsterdyrkningens produkter med oprindelse i Cypern, Israel, Jordan og Marokko samt på Vestbredden og i Gazastriben

18

 

 

II   Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

Rådet

 

*

2005/76/EF:Rådets afgørelse af 22. november 2004 om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne og foreløbig anvendelse af aftalen i form af brevveksling om forlængelse for perioden 28. februar 2004 til 31. december 2004 af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne om fiskeri ud for Comorerne

20

Aftale i form af brevveksling om forlængelse for perioden 28. februar 2004 til 31. december 2004 af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne om fiskeri ud for Comorerne

22

 

 

Kommissionen

 

*

2005/77/EF:Kommissionens beslutning af 30. marts 2004 om Det Forenede Kongeriges støtteordning til fordel for skattebegunstigede selskaber (Qualifying Companies) i Gibraltar (meddelt under nummer K(2004) 928)  ( 1 )

24

 

*

2005/78/EF, Euratom:Kommissionens afgørelse af 1. februar 2005 om ændring af afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom

39

 

*

2005/79/EF:Afgørelse nr. 1/2005 truffet af Den Blandede Komité EF-Schweiz af 1. februar 2005 om udskiftning af tabel III og IV, litra b), i protokol nr. 2

42

 

 

Retsakter vedtaget i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union

 

*

Rådets fælles holdning 2005/80/FUSP af 31. januar 2005 om forlængelse af gyldigheden og ændring af fælles holdning 2004/133/FUSP om restriktive foranstaltninger over for ekstremister i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

45

 

*

Rådets afgørelse 2005/81/FUSP af 31. januar 2005 om forlængelse af mandatet for missionschefen/politichefen for Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina

48

 

*

Rådet fælles holdning 2005/82/FUSP af 31. januar 2005 om ophævelse af fælles holdning 2002/401/FUSP om Nigeria, 2002/495/FUSP om Angola, 2002/830/FUSP om Rwanda og 2003/319/FUSP om Lusaka-våbenhvileaftalen og fredsprocessen i Den Demokratiske Republik Congo

49

 

*

Rådets afgørelse 2005/83/FUSP af 31. januar 2005 om gennemførelse af fælles holdning 2004/293/FUSP om forlængelse af foranstaltningerne til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet til Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende Det Tidligere Jugoslavien (ICTY)

50

 

 

Berigtigelser

 

 

Berigtigelse til Kommissionens forordning (EF) nr. 103/2005 af 21. januar 2005 om åbning af en løbende licitation med henblik på at sælge uafskallet ris, som det græske interventionsorgan ligger inde med, på det indre marked (EUT L 20 af 22.1.2005)

57

 

 

Berigtigelse til Kommissionens forordning (EF) nr. 165/2005 af 31. januar 2005 om fastsættelse af importtold for korn, der skal anvendes fra 1. februar 2005 (EUT L 28 af 1.2.2005)

57

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

2.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 172/2005

af 18. januar 2005

om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om forlængelse for perioden 28. februar 2004 til 31. december 2004 af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne om fiskeri ud for Comorerne

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, sammenholdt med artikel 300, stk. 2 og stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne om fiskeri ud for Comorerne (2) indleder de kontraherende parter inden udløbet af gyldighedsperioden for den protokol, der er knyttet til aftalen, forhandlinger om efter fælles aftale at fastlægge indholdet af protokollen for den følgende periode og eventuelle ændringer af eller tilføjelser til bilaget.

(2)

De to kontraherende parter har besluttet at forlænge den nuværende protokol, der blev godkendt ved Rådets forordning (EF) nr. 1439/2001 (3), fra den 28. februar 2004 til den 31. december 2004 ved en aftale i form af brevveksling i afventning af forhandlingerne om de ændringer, der skal foretages i protokollen.

(3)

Det er i Fællesskabets interesse, at denne forlængelse godkendes.

(4)

Det er vigtigt, at nøglen for fordeling af fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne i den protokol, der forlænges, bekræftes —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Aftalen i form af brevveksling om forlængelse for perioden 28. februar 2004 til 31. december 2004 af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne om fiskeri ud for Comorerne, godkendes herved på Fællesskabets vegne.

Teksten til aftalen i form af brevveksling er knyttet til denne forordning (4).

Artikel 2

De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen, fordeles mellem medlemsstaterne på følgende måde:

a)

notfartøjer til tunfiskeri:

Spanien

:

18 fartøjer

Frankrig

:

21 fartøjer

Italien

:

1 fartøj

b)

langlinefartøjer med flydeline:

Spanien

:

20 fartøjer

Portugal

:

5 fartøjer.

Hvis de fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen, ikke opbruges med licensansøgningerne fra disse medlemsstater, kan Kommissionen tage licensansøgninger fra andre medlemsstater i betragtning.

Artikel 3

Medlemsstater, hvis fartøjer fisker i henhold til denne protokol, skal meddele Kommissionen, hvor store mængder der fanges af hver bestand i Comorernes fiskerizone, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 500/2001 af 14. marts 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 vedrørende kontrollen af EF-fiskerfartøjernes fangster i tredjelandes farvande og på åbent hav (5).

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. januar 2005.

På Rådets vegne

J.-C. JUNCKER

Formand


(1)  Europa-Parlamentets udtalelse af 16.12.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EFT L 137 af 2.6.1988, s. 19.

(3)  EFT L 193 af 17.7.2001, s. 1.

(4)  Se s. 22 i denne EUT.

(5)  EFT L 73 af 15.3.2001, s. 8.


2.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/3


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 173/2005

af 24. januar 2005

om ændring af forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene, hvad angår forlængelse af Peace-programmets varighed og tildeling af nye forpligtelsesbevillinger

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 161,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af artikel 7, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om generelle bestemmelser for strukturfondene (3) iværksættes der under mål 1 et program til støtte for fredsprocessen i Nordirland (Peace) for en indledende periode på fire år, fra 2000 til 2004, til fordel for Nordirland og grænseområderne i Irland.

(2)

På Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 17. og 18. juni 2004 blev Kommissionen opfordret til at undersøge mulighederne for at samordne foranstaltningerne under Peace-programmet og Den Internationale Fond for Irland med de foranstaltninger under andre strukturfondsprogrammer, som afsluttes i 2006, herunder for så vidt angår de finansielle konsekvenser.

(3)

Konsolideringen af fredsprocessen i Nordirland, hvortil der med Peace-programmet indtil nu er ydet et originalt og vigtigt bidrag, kræver fortsat finansiel EF-støtte til de berørte regioner og forlængelse af Peace-programmet for yderligere to år.

(4)

Forordning (EF) nr. 1260/1999 bør derfor ændres, således at Peace-programmets varighed forlænges med to år og dermed bliver sammenfaldende med programmeringsperioden for strukturfondene —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 1260/1999 ændres således:

1)

Artikel 7, stk. 4, første afsnit, affattes således:

»4.   Under mål 1 udarbejdes der for årene 2000-2006 et Peace-program til støtte for fredsprocessen i Nordirland, til fordel for Nordirland og grænseområderne i Irland.«

2)

Bilag I erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2005.

På Rådets vegne

F. BODEN

Formand


(1)  Samstemmende udtalelse af 11.1.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Udtalelse af 16.12.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1105/2003 (EUT L 158 af 27.6.2003, s. 3).


BILAG

»BILAG I

STRUKTURFONDENE

Årlig fordeling af forpligtelsesbevillinger for 2000-2006

(jf. artikel 7, stk. 1)

(mio. EUR i 1999-priser)

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

29 430

28 840

28 250

27 670

27 080

27 120

26 660«


2.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/5


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 174/2005

af 31. januar 2005

om indførelse af restriktioner for levering af bistand i tilknytning til militære aktiviteter til Côte d'Ivoire

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 60 og 301,

under henvisning til Rådets fælles holdning 2004/852/FUSP af 13. december 2004 om restriktive foranstaltninger over for Côte d'Ivoire (1),

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved resolution 1572 (2004) af 15. november 2004 besluttede De Forenede Nationers (FN) Sikkerhedsråd i medfør af kapitel VII i FN-pagten at indføre visse restriktive foranstaltninger over for Côte d'Ivoire, idet det beklagede fjendtlighedernes genopblussen i Côte d'Ivoire og de gentagne brud på våbenhvileaftalen af 3. maj 2003.

(2)

Fælles holdning 2004/852/FUSP foreskriver gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i FN's Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 1572 (2004), herunder forbud mod teknisk og finansiel bistand i tilknytning til militære aktiviteter og udstyr, som kan anvendes til intern undertrykkelse.

(3)

Denne foranstaltning falder ind under traktatens anvendelsesområde, og for at undgå eventuel konkurrencefordrejning er det nødvendigt at vedtage fællesskabslovgivning til implementering af foranstaltningen for så vidt angår Fællesskabet. I denne forordning forstås ved Fællesskabets område de af medlemsstaternes områder, hvor traktaten finder anvendelse på de betingelser, der er fastsat i traktaten.

(4)

For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I denne forordning forstås ved:

1)

»teknisk bistand«: enhver form for teknisk støtte i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse eller enhver anden form for teknisk ydelse, uanset om bistanden ydes i form af instruktion, rådgivning, oplæring, overførsel af driftskendskab og færdigheder eller konsulentservice; teknisk bistand omfatter også mundtlig bistand.

2)

»Sanktionskomitéen«: den komité, der er nedsat under De Forenede Nationers Sikkerhedsråd i henhold til punkt 14 i FN's Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 1572 (2004).

Artikel 2

Det er forbudt:

a)

direkte eller indirekte at yde, sælge, levere eller overføre teknisk bistand i tilknytning til militære aktiviteter til personer, enheder eller organer i Côte d'Ivoire eller til brug i dette land

b)

direkte eller indirekte at yde finansiering eller finansiel bistand i tilknytning til militære aktiviteter, herunder gavebistand, lån og eksportkreditforsikring, i forbindelse med salg, levering, overførsel eller eksport af våben og beslægtet udstyr eller ydelse, salg, levering eller overførsel af hertil knyttet teknisk bistand og andre tjenester til personer, enheder eller organer i Côte d'Ivoire eller til brug i dette land

c)

bevidst og forsætligt at deltage i aktiviteter, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at fremme de i litra a) og b) omhandlede aktiviteter.

Artikel 3

Det er forbudt:

a)

direkte eller indirekte at sælge, levere, overføre eller eksportere udstyr, som kan anvendes til intern undertrykkelse, jf. listen i bilag I, uanset om det har oprindelse i Fællesskabet eller ej, til personer, enheder eller organer i Côte d'Ivoire eller til brug i dette land

b)

direkte eller indirekte at yde, sælge, levere eller overføre teknisk bistand i tilknytning til det udstyr, der er omhandlet i litra a), til personer, enheder eller organer i Côte d'Ivoire eller til brug i dette land

c)

direkte eller indirekte at yde finansiering eller finansiel bistand i tilknytning til udstyr, der er omhandlet i litra a), til personer, enheder eller organer i Côte d'Ivoire eller til brug i dette land

d)

bevidst og forsætligt at deltage i aktiviteter, der direkte eller indirekte har til formål eller følge at fremme de i litra a), b) eller c) omhandlede aktiviteter.

Artikel 4

1.   Uanset artikel 2 finder de forbud, der er omhandlet heri, ikke anvendelse på

a)

ydelse af teknisk bistand, finansiering og finansiel bistand i forbindelse med våben og beslægtet materiel, når sådan bistand eller sådanne tjenester udelukkende er bestemt til støtte og brug for De Forenede Nationers operation i Côte d'Ivoire og de franske styrker, der støtter den

b)

ydelse af teknisk bistand i tilknytning til militært udstyr, der ikke er bestemt til at dræbe, men udelukkende er til humanitær brug eller beskyttelsesbrug, herunder udstyr bestemt for krisestyringsoperationer under EU, FN, Den Afrikanske Union og Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (Ecowas), når sådanne aktiviteter også er forhåndsgodkendt af Sanktionskomitéen

c)

ydelse af finansiering eller finansiel bistand i forbindelse med militært udstyr, der ikke er bestemt til at dræbe, men udelukkende er til humanitær brug eller beskyttelsesbrug, herunder udstyr bestemt for krisestyringsoperationer under EU, FN, Den Afrikanske Union og Ecowas

d)

ydelse af teknisk bistand i forbindelse med våben og beslægtet materiel, der udelukkende er bestemt til støtte og brug for omstruktureringen af forsvars- og sikkerhedsstyrker i overensstemmelse med punkt 3, litra f), i Linas-Marcoussis-aftalen, når sådanne aktiviteter også er forhåndsgodkendt af Sanktionskomitéen

e)

ydelse af finansiering eller finansiel bistand i tilknytning til våben og beslægtet materiel, der udelukkende er bestemt til støtte og brug for omstruktureringen af forsvars- og sikkerhedsstyrker i overensstemmelse med punkt 3, litra f), i Linas-Marcoussis-aftalen

f)

salg eller leverancer, som midlertidigt overføres eller eksporteres til Côte d'Ivoire til styrkerne i en stat, som i overensstemmelse med folkeretten handler udelukkende og direkte for at lette evakueringen af sine egne statsborgere og statsborgere, som den har et konsulært ansvar over for i Côte d'Ivoire, når sådanne aktiviteter også på forhånd er blevet anmeldt til Sanktionskomitéen.

2.   Tilladelser for aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, herunder når der kræves godkendelse fra eller anmeldelse til Sanktionskomitéen, indhentes hos den i bilag II anførte kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, eller i den eksporterende medlemsstat.

3.   Der gives ingen tilladelser for aktiviteter, som allerede har fundet sted.

Artikel 5

Artikel 2 og 3 gælder ikke beskyttelsesbeklædning, herunder skudsikre veste og militærhjelme, der midlertidigt udføres til Côte d'Ivoire udelukkende til personlig brug for personel fra FN, EU, Fællesskabet eller dets medlemsstater, repræsentanter for medierne, humanitært hjælpepersonale, ulandsfrivillige og tilknyttet personale.

Artikel 6

Kommissionen og medlemsstaterne underretter straks hinanden om de foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, og udveksler alle andre relevante oplysninger, som de råder over, og som har relation til denne forordning, navnlig oplysninger om overtrædelser, håndhævelsesproblemer og domme afsagt af de nationale domstole.

Artikel 7

Kommissionen bemyndiges til at ændre bilag II på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.

Artikel 8

Medlemsstaterne fastsætter, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af denne forordning, og træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse herom straks efter denne forordnings ikrafttrædelse og underretter den om senere ændringer.

Artikel 9

Denne forordning anvendes:

a)

på Fællesskabets område, herunder dets luftrum

b)

om bord på fly og skibe, under en medlemsstats jurisdiktion

c)

på enhver person inden for eller uden for Fællesskabets område, som er statsborger i en medlemsstat

d)

på enhver juridisk person, enhed eller organ, der er oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning

e)

på enhver juridisk person, enhed eller organ, som opererer inden for Fællesskabet.

Artikel 10

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 2005.

På Rådets vegne

J. ASSELBORN

Formand


(1)  EUT L 368 af 15.12.2004, s. 50.


BILAG I

Liste over udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, jf. artikel 3

Nedenstående liste omfatter ikke artikler, der specielt er udformet eller modificeret til militær brug.

1.

Skudsikre hjelme, hjelme til brug under optøjer, skjolde til brug under optøjer og skudsikre skjolde samt specielt konstruerede komponenter hertil

2.

Specielt konstrueret fingeraftryksudstyr

3.

Mekanisk drevne projektører

4.

Byggeudstyr med ballistisk beskyttelse

5.

Jagtknive

6.

Specielt konstrueret udstyr til produktion af jagtgeværer

7.

Udstyr til håndladning af ammunition

8.

Kommunikationsaflytningsudstyr

9.

Optiske halvlederdetektorer

10.

Billedforstærkerrør

11.

Teleskopvåbensigter

12.

Våben med glat løb og tilhørende ammunition ud over dem, der er specielt konstrueret til militær brug, og specielt konstruerede komponenter hertil undtagen:

signalpistoler

luftpistoler og geværer konstrueret som industriværktøj eller til human bedøvelse af dyr

13.

Simulatorer til undervisning i brug af skydevåben og specielt konstruerede eller modificerede komponenter og tilbehør hertil

14.

Bomber og håndgranater ud over dem, der er specielt konstrueret til militær brug, og specielt konstruerede komponenter hertil

15.

Armerede beskyttelsesdragter og specielt udviklede komponenter hertil ud over dem, der er fremstillet efter militære standarder eller specifikationer

16.

Terrængående erhvervskøretøjer med træk på alle fire hjul, der er fremstillet eller udstyret med ballistisk beskyttelse, og profilpanser til sådanne køretøjer

17.

Vandkanoner og specielt konstruerede eller modificerede komponenter hertil

18.

Køretøjer udstyret med en vandkanon

19.

Køretøjer, der er specielt konstrueret eller modificeret til at blive elektrificeret for at afvise angribere, og komponenter hertil, der er specielt konstrueret til det formål

20.

Akustiske anordninger, som fabrikanten eller leverandøren præsenterer som egnede til bekæmpelse af optøjer, og specielt konstruerede komponenter hertil

21.

Fodlænker, kæder, ankeljern og bælter til elektrisk chok, specielt konstrueret til at frihedsberøve mennesker, undtagen håndjern, hvis maksimale dimension inkl. kæde ikke overstiger 240 mm i låst tilstand

22.

Bærbare anordninger, der er konstrueret eller modificeret med henblik på bekæmpelse af optøjer eller selvbeskyttelse ved udsendelse af et lammende stof (såsom tåregas eller peberspray), og specielt konstruerede komponenter hertil

23.

Bærbare anordninger, der er konstrueret eller modificeret med henblik på bekæmpelse af optøjer eller selvbeskyttelse ved elektrisk chok (herunder elektriske stave, elektriske skjolde, bedøvelsesgeværer og elektriske dartgeværer (taserudstyr)), og komponenter hertil specielt konstrueret eller modificeret til det formål

24.

Elektronisk udstyr, der kan spore skjulte sprængstoffer, og specielt konstruerede komponenter hertil undtagen tv- eller røntgenundersøgelsesudstyr

25.

Elektronisk støjsenderforstyrrelsesudstyr, der er specielt konstrueret til at forhindre detonation ved radiofjernkontrol af improviserede eksplosive anordninger, og specielt konstruerede komponenter hertil

26.

Udstyr og anordninger specielt konstrueret til at iværksætte eksplosioner med elektriske eller ikke-elektriske midler, herunder tændapparater, detonatorer, sprængkapsler, boostere og detonationslunter, og specielt konstruerede komponenter hertil undtagen udstyr og anordninger specielt konstrueret til specifik handelsbrug, der består i aktivering eller betjening ved hjælp af sprængstof af andet udstyr eller anordninger, hvis funktion ikke er at fremkalde eksplosioner, (f.eks. air bagpumper i biler, elektriske overspændningssikringer i sprinklerudløsere)

27.

Udstyr og anordninger, der er specielt konstrueret til ammunitionsrydning undtagen:

bombetæpper

beholdere konstrueret til at rumme objekter, der vides eller mistænkes for at være improviserede eksplosive anordninger

28.

Natteoptagelses- og termalt afbildningsudstyr og billedsforstærkerrør eller halvledersensorer hertil

29.

Retlinet afskæring af sprængladninger

30.

Følgende sprængstoffer og tilknyttede stoffer:

amatol

nitrocellulose (indeholdende mere end 12,5 % nitrogen)

nitroglycol

pentærythritoltetranitrat (PETN)

picrylchlorid

trinitrophenylmethylnitramin (tetryl)

2,4,6-trinitrotoluen (TNT)

31.

Specielt konstrueret software og teknologi, der kræves til alle former for udstyr på listen.


BILAG II

LISTE OVER KOMPETENTE MYNDIGHEDER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 4

BELGIEN

Service public fédéral de l'économie, des PME, des classes moyennes et de l'énergie

Potentiel économique, E4, Service des licences

Avenue du Général Leman 60

B-1040 Bruxelles

Téléphone: (32-2) 206 58 16/27

Fax: (32-2) 230 83 22

Federale overheidsdienst Economie, KMO's, Middenstand en Economie

Economisch Potentieel, E4, Dienst vergunningen

Generaal Lemanstraat 60

B-1040 Brussel

Telefoon (32-2) 206 58 16/27

Fax: (32-2) 230 83 22

DEN TJEKKISKE REPUBLIK

Ministerstvo průmyslu a obchodu

Licenční správa

Na Františku 32

110 15 Praha 1

Tel. (420-2) 24 06 27 20

Fax (420-2) 24 22 18 11

Ministerstvo zahraničních věcí

Odbor Společné zahraniční a bezpečnostní politiky EU

Loretánské nám. 5

118 00 Praha 1

Tel. (420) 2 2418 2987

Fax (420) 2 2418 4080

DANMARK

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Langelinie Allé 17

DK-2100 København Ø

Tlf. (45) 35 46 62 81

Fax (45) 35 46 62 03

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Tlf. (45) 33 92 00 00

Fax (45) 32 54 05 33

Justitsministeriet

Slotholmsgade 10

DK-1216 København K

Tlf. (45) 33 92 33 40

Fax (45) 33 93 35 10

TYSKLAND

For så vidt angår finansiering og finansiel bistand:

Deutsche Bundesbank

Servicezentrum Finanzsanktionen

Postfach

D-80281 München

Tel.: (49) 89 28 89 38 00

Fax: (49) 89 35 01 63 38 00

For så vidt angår teknisk bistand:

Bundesamt für Wirtschaft und Ausfuhrkontrolle (BAFA)

Frankfurter Straße 29—35

D-65760 Eschborn

Tel: (49) 61 96 908-0

Fax: (49) 61 96 908-800

ESTLAND

Eesti Välisministeerium

Islandi väljak 1

15049 Tallinn

Tel: (372) 6317 100

Fax: (372) 6317 199

GRÆKENLAND

Ministry of Economy and Finance

General Directorate for Policy Planning and Management

Address Kornaroy Str., 105 63 Athens

Tel.: (30) 210 3286401-3

Fax.: (30) 210 3286404

Υπουργείο Οικονομίας και Οικονομικών

Γενική Δ/νση Σχεδιασμού και Διαχείρισης Πολιτικής

Δ/νση : Κορνάρου 1, Τ.Κ. 101 80

Αθήνα - Ελλάς

Τηλ.: (30) 210 3286401-3

Φαξ: (30) 210 3286404

SPANIEN

Secretaría General de Comercio Exterior

Paseo de la Castellana, 162

E-28046 Madrid

Tel. (34) 913 49 38 60

Fax (34) 914 57 28 63

FRANKRIG

Ministère de l'économie, des finances et de l'industrie

Direction générale des douanes et des droits indirects

Cellule embargo — Bureau E2

Tél.: (33) 1 44 74 48 93

Télécopie: (33) 1 44 74 48 97

Direction générale du Trésor et de la politique économique

Service des affaires multilatérales et du développement

Sous-direction Politique commerciale et investissements

Service Investissements et propriété intellectuelle

139, rue du Bercy

75572 Paris Cedex 12

Tél.: (33) 1 44 87 72 85

Télécopie: (33) 1 53 18 96 55

Ministère des affaires étrangères

Direction générale des affaires politiques et de sécurité

Direction des Nations Unies et des organisations internationales

Sous-direction des affaires politiques

Tél.: (33) 1 43 17 59 68

Télécopie (33) 1 43 17 46 91

Service de la politique étrangère et de sécurité commune

Tél.: (33) 1 43 17 45 16

Télécopie: (33) 1 43 17 45 84

IRLAND

United Nations Section

Department of Foreign Affairs,

Iveagh House

79-80 Saint Stephen's Green

Dublin 2

Telephone (353) 1 478 0822

Fax (353) 1 408 2165

Central Bank and Financial Services Authority of Ireland

Financial Markets Department

Dame Street

Dublin 2

Telephone (353) 1 671 6666

Fax (353) 1 679 8882

ITALIEN

Ministero degli Affari Esteri

Piazzale della Farnesina, I-00194 Roma

D.G.A.S. — Ufficio I

Tel. (39) 06 3691 7334

Fax (39) 06 3691 5446

U.A.M.A.

Tel. (39) 06 3691 3605

Fax (39) 06 3691 8815

CYPERN

Ministry of Commerce, Industry and Tourism

6 Andrea Araouzou

1421 Nicosia

Tel: (357) 22 86 71 00

Fax: (357) 22 31 60 71

Central Bank of Cyprus

80 Kennedy Avenue

1076 Nicosia

Tel: (357) 22 71 41 00

Fax: (357) 22 37 81 53

Ministry of Finance (Department of Customs)

M. Karaoli

1096 Nicosia

Tel: (357) 22 60 11 06

Fax: (357) 22 60 27 41/47

LETLAND

Latvijas Republikas Ārlietu ministrija

Brīvības iela 36

Rīga LV 1395

Tālr. nr.: (371) 7016 201

Fakss: (371) 7828 121

LITAUEN

Ministry of Foreign Affairs

Security Policy Department

J.Tumo-Vaizganto 2

2600 Vilnius

Tel.: (370) 5 2362516

Fax: (370) 5 2313090

LUXEMBOURG

Ministère de l'économie et du commerce extérieur

Office des licences

B.P. 113

L-2011 Luxembourg

Tél: (352) 478 23 70

Fax: (352) 46 61 38

E-mail: office.licences@mae.etat.lu

Ministère des affaires étrangères et de l’immigration

Direction des affaires politiques

5, rue Notre-Dame

L-2240 Luxembourg

Tél: (352) 478 24 21

Fax: (352) 22 19 89

UNGARN

Ministry of Economic Affairs and Transport — Hungarian Licencing and Administrative Office

Margit krt. 85.

H-1024 Budapest

Postbox: 1537 Pf.: 345

Tel.: (36-1) 336-7300

Gazdasági és Közlekedési Minisztérium — Engedélyezési és Közigazgatási Hivatal

Margit krt. 85.

H-1024 Budapest

Postafiók: 1537 Pf.: 345

Tel.: (36-1) 336-7300

MALTA

Bord ta' Sorveljanza dwar is-Sanzjonijiet

Direttorat ta' l-Affarijiet Multilaterali

Ministeru ta' l-Affarijiet Barranin

Palazzo Parisio

Triq il-Merkanti

Valletta CMR 02

Tel: (356) 21 24 28 53

Fax: (356) 21 25 15 20

NEDERLANDENE

Ministerie van Economische Zaken

De Belastingdienst/Douane Noord

Postbus 40200

8004 DE Zwolle

ØSTRIG

Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit

Abteilung C2/2 (Ausführkontrolle)

Stubenring 1

A-1010 Wien

Tel. (43-1) 711 00-0

Fax (43-1) 711 00-8386

POLEN

Koordinerende myndighed:

Ministry of Foreign Affairs

Department of Law and Treaties

Al. J. Ch. Szucha 23

00-580 Warsaw

Tel. (48 22) 523 9427 eller 9348

Fax (48 22) 523 8329

Koordinerende myndigheder:

Ministry of Defence

Department of Defence Policy

Al. Niepodległości 218

00-911 Warsaw

Tel. (48 22) 687 49 17

Fax (48 22) 682 621 80

Ministry of Economy and Labour

Department of Export Control

Plac Trzech Krzyży 3/5

00-507 Warsaw

Tel. (48 22) 693 51 71

Fax (48 22) 693 40 33

PORTUGAL

Ministério dos Negócios Estrangeiros

Direcção-Geral dos Assuntos Multilaterais

Largo do Rilvas

P-1350-179 Lisboa

Tel.: (351) 21 394 60 72

Fax: (351) 21 394 60 73

Ministério das Finanças

Direcção-Geral dos Assuntos Europeus e Relações Internacionais

Avenida Infante D. Henrique, n.o 1, C 2.o

P-1100 Lisboa

Tel.: (351) 21 882 32 32 40/47

Fax: (351) 21 882 32 49

SLOVENIEN

Ministry of Foreign Affairs

Prešernova 25

SI-1000 Ljubljana

Phone: (386 1) 4782000

Fax: (386 1) 4782341

Ministry of the Economy

Kotnikova 5

SI-1000 Ljubljana

Phone: (386 1) 4783311

Fax: (386 1) 4331031

Ministry of Defence

Kardeljeva pl. 25

SI-1000 Ljubljana

Phone (386 1) 4712211

Fax: (386 1) 4318164

SLOVAKIET

Ministerstvo hospodárstva Slovenskej republiky

Mierová 19

827 15 Bratislava 212

Tel.: (421-2) 4854 1111

Fax: (421-2) 4333 7827

Ministerstvo financií Slovenskej republiky

Štefanovičova 5

P. O. Box 82

817 82 Bratislava

Tel.: (421-2) 5958 1111

Fax: (421-2) 5249 8042

FINLAND

Ulkoasiainministeriö/Utrikesministeriet

PL/PB 176

FIN-00161 Helsinki/Helsingfors

P./Tfn (358-9) 16 00 5

Faksi/Fax (358-9) 16 05 57 07

Puolustusministeriö/Försvarsministeriet

Eteläinen Makasiinikatu 8/Södra Magasinsgatan 8

FIN-00131 Helsinki/Helsingfors

PL/PB 31

P./Tfn (358-9) 16 08 81 28

Faksi/Fax (358-9) 16 08 81 11

SVERIGE

Inspektionen för strategiska produkter (ISP)

Box 70 252

107 22 Stockholm

Tfn (46-8) 406 31 00

Fax (46-8) 20 31 00

DET FORENEDE KONGERIGE

Sanctions Licensing Unit

Export Control Organisation

Department of Trade and Industry

4 Abbey Orchard Street

London SW1P 2HT

Tel. (44) 20 7215 0594

Fax. (44) 20 7215 0593

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Commission of the European Communities

Directorate-General for External Relations

Directorate CFSP

Unit A.2: Legal and institutional matters for external relations — Sanctions

CHAR 12/163

B-1049 Bruxelles/Brussel

Tel. (32-2) 296 25 56

Fax (32-2) 296 75 63


2.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/16


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 175/2005

af 1. februar 2005

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 2. februar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. februar 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikterne


(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1947/2002 (EFT L 299 af 1.11.2002, s. 17).


BILAG

til Kommissionens forordning af 1. februar 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

052

116,0

204

78,7

212

152,0

999

115,6

0707 00 05

052

154,7

999

154,7

0709 90 70

052

203,3

204

244,8

624

56,7

999

168,3

0805 10 20

052

46,2

204

48,3

212

47,9

220

49,5

421

38,1

448

35,4

624

44,6

999

44,3

0805 20 10

052

49,1

204

60,6

624

73,4

999

61,0

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

052

61,2

204

87,5

400

78,4

464

138,7

624

67,4

662

36,0

999

78,2

0805 50 10

052

60,0

999

60,0

0808 10 80

052

104,3

400

91,0

404

83,7

720

52,8

999

83,0

0808 20 50

388

78,8

400

89,3

528

79,2

720

36,8

999

71,0


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EUT L 313 af 28.11.2003, s. 11). Koden »999« repræsenterer »anden oprindelse«.


2.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/18


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 176/2005

af 1. februar 2005

om fastsættelse af Fællesskabets produktions- og importpriser for nelliker og roser ved anvendelse af importordningen for visse af blomsterdyrkningens produkter med oprindelse i Cypern, Israel, Jordan og Marokko samt på Vestbredden og i Gazastriben

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 4088/87 af 21. december 1987 om betingelserne for anvendelse af præferencetold ved indførsel af visse af blomsterdyrkningens produkter med oprindelse i Cypern, Israel, Jordan og Marokko samt på Vestbredden og i Gazastriben (1), særlig artikel 5, stk. 2, litra a), og

ud fra følgende betragtning:

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fællesskabets produktions- og importpriser for enkelt- (standard) og mangeblomstrede (spray) nelliker og stor- og småblomstrede roser, jf. artikel 1b i forordning (EØF) nr. 700/88, fastsættes for en periode på to uger som angivet i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 2. februar 2005.

Den anvendes fra den 2. til den 15. februar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. februar 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikterne


(1)  EFT L 382 af 31.12.1987, s. 22. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1300/97 (EFT L 177 af 5.7.1997, s. 1).

(2)  EFT L 72 af 18.3.1988, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2062/97 (EFT L 289 af 22.10.1997, s. 1).


BILAG

til Kommissionens forordning af 1. februar 2005 om fastsættelse af Fællesskabets produktions- og importpriser for nelliker og roser ved anvendelse af importordningen for visse af blomsterdyrkningens produkter med oprindelse i Cypern, Israel, Jordan og Marokko samt på Vestbredden og i Gazastriben

(EUR/100 stk.)

Periode: 2. til 15. februar 2005

Fællesskabets produktionspris

Enkeltblomstrede nelliker

(standard)

Mangeblomstrede nelliker

(spray)

Storblomstrede roser

Småblomstrede roser

 

16,75

12,41

41,05

17,27


Fællesskabets importpris

Enkeltblomstrede nelliker

(standard)

Mangeblomstrede nelliker

(spray)

Storblomstrede roser

Småblomstrede roser

Israel

Marokko

Cypern

Jordan

Vestbredden og Gazastriben


II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

Rådet

2.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/20


RÅDETS AFGØRELSE

af 22. november 2004

om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne og foreløbig anvendelse af aftalen i form af brevveksling om forlængelse for perioden 28. februar 2004 til 31. december 2004 af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne om fiskeri ud for Comorerne

(2005/76/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –—

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37 sammenholdt med artikel 300, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne om fiskeri ud for Comorerne (1) indleder de kontraherende parter inden udløbet af gyldighedsperioden for den protokol, der er knyttet til aftalen, forhandlinger om efter fælles aftale at fastlægge indholdet af protokollen for den følgende periode og eventuelle ændringer af eller tilføjelser til bilaget.

(2)

De to kontraherende parter har besluttet at forlænge den nuværende protokol, der blev godkendt ved forordning (EF) nr. 1439/2001 (2), for perioden 28. februar 2004 til 31. december 2004 ved en aftale i form af brevveksling i afventning af forhandlingerne om de ændringer, der skal foretages i protokollen.

(3)

I henhold til brevvekslingen indrømmes Fællesskabets fiskere fiskerimuligheder i farvandene henhørende under Comorernes højhedsområde eller jurisdiktion i perioden 28. februar 2004 til 31. december 2004.

(4)

For at undgå, at EF-fartøjernes fiskeri afbrydes, bør forlængelsen snarest muligt træde i kraft. Aftalen i form af brevveksling bør derfor undertegnes med forbehold af Rådets endelige indgåelse af den.

(5)

Det er vigtigt, at nøglen for fordeling af fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne i den protokol, der forlænges, bekræftes —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Undertegnelsen af aftalen i form af brevveksling om forlængelse for perioden 28. februar 2004 til 31. december 2004 af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne om fiskeri ud for Comorerne, godkendes herved på Fællesskabets vegne med forbehold af Rådets afgørelse om indgåelse af nævnte aftale i form af brevveksling.

Teksten til aftalen i form af brevveksling er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Rådets formand bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen i form af brevveksling på Fællesskabets vegne med forbehold af, at aftalen indgås.

Artikel 3

Aftalen i form af brevveksling anvendes foreløbigt af Fællesskabet fra den 28. februar 2004.

Artikel 4

De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollens artikel 1, fordeles mellem medlemsstaterne på følgende måde:

a)

notfartøjer til tunfiskeri:

Spanien

:

18 fartøjer

Frankrig

:

21 fartøjer

Italien

:

1 fartøj

b)

langlinefartøjer med flydeline:

Spanien

:

20 fartøjer

Portugal

:

5 fartøjer.

Hvis de fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen, ikke opbruges med licensansøgningerne fra disse medlemsstater, kan Kommissionen tage licensansøgninger fra andre medlemsstater i betragtning.

Artikel 5

Medlemsstater, hvis fartøjer fisker under denne aftale, skal meddele Kommissionen, hvor store mængder der fanges af hver bestand i Comorernes fiskerizone, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 500/2001 af 14. marts 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 vedrørende kontrollen af EF-fiskerfartøjernes fangster i tredjelandes farvande og på åbent hav (3).

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 2004.

På Rådets vegne

C. VEERMAN

Formand


(1)  EFT L 137 af 2.6.1988, s. 19.

(2)  EFT L 193 af 17.7.2001, s. 1.

(3)  EFT L 73 af 15.3.2001, s. 8.


AFTALE I FORM AF BREVVEKSLING

om forlængelse for perioden 28. februar 2004 til 31. december 2004 af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne om fiskeri ud for Comorerne

Hr.

Jeg har den ære hermed at bekræfte, at vi har aftalt følgende midlertidige ordning for at sikre forlængelsen af den gældende protokol (28. februar 2001 til 27. februar 2004) om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne om fiskeri ud for Comorerne, i afventning af forhandlingerne om ændring af den protokol, der er knyttet til fiskeriaftalen:

1)

Fra den 28. februar 2004 til den 31. december 2004 videreføres den ordning, der har været gældende i de sidste tre år. Fællesskabets finansielle modydelse i forbindelse med den midlertidige ordning svarer forholdsmæssigt i tid til det beløb, der er fastsat i artikel 2 i den gældende protokol, dvs. 291 875 EUR. Denne finansielle modydelse vil blive betalt senest den 1. december 2004. Betingelserne for betaling af det beløb, der er fastsat i artikel 3, vil også gælde.

2)

I interimsperioden udstedes der fiskerilicenser inden for de grænser, der er fastsat i artikel 1 i den gældende protokol, mod betaling af afgifter eller forskud svarende til dem, der er fastsat i punkt 1 i bilaget til protokollen.

Jeg ville være Dem taknemmelig for at anerkende modtagelsen af dette brev og give Deres tilslutning til dets indhold.

Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

På vegne af Rådet for Den Europæiske Union

Hr.

Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato med følgende ordlyd:

»Jeg har den ære hermed at bekræfte, at vi har aftalt følgende midlertidige ordning for at sikre forlængelsen af den gældende protokol (28. februar 2001 til 27. februar 2004) om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne om fiskeri ud for Comorerne, i afventning af forhandlingerne om ændring af den protokol, der er knyttet til fiskeriaftalen:

1)

Fra den 28. februar 2004 til den 31. december 2004 videreføres den ordning, der har været gældende i de sidste tre år. Fællesskabets finansielle modydelse i forbindelse med den midlertidige ordning svarer forholdsmæssigt i tid til det beløb, der er fastsat i artikel 2 i den gældende protokol, dvs. 291 875 EUR. Denne finansielle modydelse vil blive betalt senest den 1. december 2004. Betingelserne for betaling af det beløb, der er fastsat i artikel 3, vil også gælde.

2)

I interimsperioden udstedes der fiskerilicenser inden for de grænser, der er fastsat i artikel 1 i den gældende protokol, mod betaling af afgifter eller forskud svarende til dem, der er fastsat i punkt 1 i bilaget til protokollen.

Jeg ville være Dem taknemlig for at anerkende modtagelsen af dette brev og give Deres tilslutning til dets indhold.«

Jeg skal hermed bekræfte, at regeringen for Unionen Comorerne kan acceptere indholdet af Deres brev, og at det sammen med nærværende brev udgør en aftale i overensstemmelse med Deres forslag.

Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

For regeringen for Unionen Comorerne


Kommissionen

2.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/24


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 30. marts 2004

om Det Forenede Kongeriges støtteordning til fordel for skattebegunstigede selskaber (Qualifying Companies) i Gibraltar

(meddelt under nummer K(2004) 928)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2005/77/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler (1), og

ud fra følgende betragtninger:

I.   SAGSFORLØB

(1)

Ved brev af 12. februar 1999 (D/50716) anmodede Kommissionen Det Forenede Kongerige om oplysninger om en række skatteforanstaltninger, herunder Gibraltars ordning for skattebegunstigede selskaber. Det Forenede Kongerige svarede ved brev af 22. juli 1999. Den 23. maj 2000 udbad Kommissionen sig supplerende oplysninger, hvorefter Kommissionen den 28. juni 2000 sendte en erindringsskrivelse til Det Forenede Kongerige. Det Forenede Kongerige svarede ved brev af 3. juli 2000. Ved brev af 12. september 2000 fremsendte Det Forenede Kongerige oplysninger om ordningen for skattefritagne selskaber (Exempt Companies regime) (A/37430). Den 19. oktober 2000 blev der afholdt et møde med Det Forenede Kongeriges og Gibraltars myndigheder for at drøfte Gibraltars offshoreskatteordninger, ordningen for skattebegunstigede selskaber og ordningen for skattefritagne selskaber. Den 8. januar 2001 fremsendte Det Forenede Kongerige supplerende oplysninger i besvarelse af de spørgsmål, der var blevet rejst på ovennævnte møde (A/30254).

(2)

Ved brev af 11. juli 2001 (D/289757) meddelte Kommissionen Det Forenede Kongerige sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende Gibraltars ordning for skattebegunstigede selskaber. Efter at svarfristen på en måned var blevet forlænget, svarede Det Forenede Kongerige ved brev af 21. september 2001 (A/37407).

(3)

Ved stævning indleveret til Justitskontoret for Retten i Første Instans den 7. september 2001, registreret under nr. T-207/01, har Gibraltars regering anlagt sag med påstand om, at beslutning SG(2001) D/289755 om at indlede en formel undersøgelsesprocedure vedrørende Gibraltars ordning for skattebegunstigede selskaber annulleres. Ved særskilt dokument, indleveret samme dag, har Gibraltars regering fremsat en begæring, registreret under nummer T-207/01 R, om udsættelse af gennemførelsen af beslutning SG(2001) D/289755 om at indlede en formel undersøgelsesprocedure og om foreløbige forholdsregler i form af påbud om, at Kommissionen skal undlade at offentliggøre beslutningen. Ved kendelse af 19. december 2001 tog Rettens Præsident ikke begæringen om foreløbige forholdsregler til følge (2). Ved dom af 30. april 2002 frifandt Retten Kommissionen (3).

(4)

Den 21. november 2001 anmodede Kommissionen om oplysninger om den gældende skattesats for skattebegunstigede selskaber. I mangel af svar sendte Kommissionen en formel erindringsskrivelse til Det Forenede Kongerige den 21. marts 2002 (D/51275). Det Forenede Kongerige svarede den 10. april 2002 (A/32681). Den 28. oktober 2002 udbad Kommissionen sig yderligere oplysninger (D/56088). Det Forenede Kongerige svarede ved brev af 11. november 2002 (A/38454) og fremsendte yderligere bemærkninger ved brev af 13. december 2002 (A/39209).

(5)

Kommissionens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, og interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger (4). Charles A. Gomez & Co. Barristers and Acting Solicitors og Gibraltars regering fremsatte deres bemærkninger i breve af henholdsvis 27. februar 2002 (A/31518) og 28. februar 2002 (A/31557). Bemærkningerne blev videresendt til Det Forenede Kongerige, som svarede ved brev af 25. april 2002 (A/33257).

II.   BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

(6)

Definitionen på et skattebegunstiget selskab er indeholdt i Gibraltars Income Tax (Amendment) Ordinance (lov om ændring af lov om indkomstskat) af 14. juli 1983. De detaljerede regler for gennemførelsen af ordningen for skattebegunstigede selskaber blev vedtaget ved Income Tax (Qualifying Companies) Rules (regler for indkomstskat (skattebegunstigede selskaber)) af 22. september 1983. I nærværende beslutning henvises der til disse regler under ét som »lovgivningen om skattebegunstigede selskaber«.

(7)

For at få status som skattebegunstiget selskab skal et selskab bl.a. opfylde følgende betingelser:

Det skal være registreret i Gibraltar i henhold til Companies Ordinance (selskabsloven).

Det skal have en indbetalt aktiekapital på 1 000 GBP (eller et tilsvarende beløb i fremmedvaluta).

Det skal deponere 1 000 GBP hos Gibraltars regering som sikkerhed for fremtidige skatter.

Det skal betale en afgift på 250 GBP for et certifikat, der bekræfter dets status som skattebegunstiget selskab.

Ingen gibraltarer eller personer hjemmehørende i Gibraltar må være indehavere af selskabet eller opnå fordele ved deltagelsen i selskabet.

Selskabet må ikke opretholde noget aktieregister uden for Gibraltar, og dette skal fremgå af dets stiftelsesoverenskomst eller vedtægter.

Selskabet må ikke uden forhåndssamtykke fra direktøren for Gibraltar Finance Centre drive forretning i Gibraltar, med gibraltarer eller med personer hjemmehørende i Gibraltar. Det er dog tilladt selskabet at drive forretning med andre skattefritagne eller skattebegunstigede selskaber.

(8)

Et selskab, som opfylder ovennævnte betingelser, får udstedt et certifikat, der bekræfter dets status som skattebegunstiget selskab. Certifikatet er gyldigt i 25 år fra udstedelsen.

(9)

Et skattebegunstiget selskab beskattes af overskuddet, men satsen skal være lavere end den sædvanlige sats for selskabsskatten, som p.t. er fastsat til 35 %. Den anvendte skattesats er genstand for forhandlinger mellem det pågældende selskab og Finance Centre Division under Gibraltars Ministerium for Handel, Industri og Telekommunikation. Lovgivningen indeholder ingen retningslinjer for forhandlingernes forløb. Langt den overvejende del af de skattebegunstigede selskaber beskattes med en sats på mellem 2 % og 10 %, og Gibraltars myndigheders politik i den seneste tid har været at sikre, at alle skattebegunstigede selskaber betaler mellem 2 % og 10 %. Inden for dette interval fastsættes skattesatsen på et niveau, der kan sikre konsekvens i behandlingen af alle selskaber i samme sektor (5). Skattesatserne er fastsat som følger.

(%)

Sektor

Skattesats

Private investeringer

5

Finansielle tjenesteydelser

5

Spil

5

Satellitdrift

2

Skibsfartstjenester, herunder reparation og ombygning

2

Almindelig handelsvirksomhed

5

Konsulenttjenester

5

Andre (f.eks. filatelistiske tjenester, agenturvirksomhed)

2-10

(10)

Af andre fordele forbundet med status som skattebegunstiget selskab kan nævnes, at

de beløb, der skal betales til ikke-hjemmehørende personer (herunder direktører), tillige med udbytte, der udbetales til aktionærer, pålægges kildeskat til samme skattesats, som anvendes for beskatning af det pågældende selskab

der ikke betales stempelafgift af aktieoverførsler i et skattebegunstiget selskab.

(11)

Hvis den påtænkte virksomhed kræver »a bricks and mortar presence« (et forretningssted) i Gibraltar, vil det selskab, der vil udøve en sådan virksomhed, ifølge oplysninger fra Det Forenede Kongerige normalt få status som skattebegunstiget selskab og ikke som skattefritaget selskab (6). Status som skattebegunstiget selskab er også en særlig fordel i situationer, hvor et datterselskab ønsker at overføre overskud til et udenlandsk moderselskab, og hvor datterselskabet skal have betalt en vis skat, for at der kan opnås fordele i hjemlandet.

III.   BEGRUNDELSER FOR AT INDLEDE PROCEDUREN

(12)

Ved sin vurdering af de oplysninger, Det Forenede Kongerige fremlagde under den foreløbige undersøgelse, fandt Kommissionen, at fritagelsen fra forpligtelsen til at betale selskabsskat til den fulde sats gav skattebegunstigede selskaber en fordel. Efter Kommissionens opfattelse var denne fordel indrømmet ved hjælp af statsmidler, ligesom den påvirkede samhandelen mellem medlemsstaterne og var selektiv. Ifølge Kommissionen var ingen af undtagelserne fra det generelle forbud mod statsstøtte, jf. traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, anvendelige. Derfor tvivlede Kommissionen på foranstaltningens forenelighed med fællesmarkedet og besluttede at indlede den formelle undersøgelsesprocedure.

IV.   BEMÆRKNINGER FRA GIBRALTARS REGERING

(13)

Bemærkningerne fra Gibraltars regering kan inddeles i fire hovedgrupper under følgende overskrifter:

Lovgivningen om skattebegunstigede selskaber udgør ikke støtte som defineret i traktatens artikel 87.

Hvis lovgivningen om skattebegunstigede selskaber udgør støtte, er der tale om eksisterende støtte og ikke om ny, ulovlig støtte.

Hvis lovgivningen om skattebegunstigede selskaber udgør støtte, er denne støtte forenelig med fællesmarkedet i henhold til undtagelsen i traktatens artikel 87, stk. 3, litra b).

Hvis lovgivningen om skattebegunstigede selskaber udgør ulovlig og uforenelig støtte, vil et krav om inddrivelse af støtten være i strid med de almindelige fællesskabsretlige principper.

(14)

Bemærkningerne kan sammenfattes således:

(15)

Traktatens artikel 87, stk. 1, finder ikke anvendelse på skatteordninger som f.eks. lovgivningen om skattebegunstigede selskaber, som skal ses i en international sammenhæng. Da en af betingelserne for at opnå status som skattebegunstiget selskab er, at selskaberne ikke driver forretning i Gibraltar, er der ikke tale om nogen fordel i form af fritagelse fra de normalt gældende skattesatser, idet Gibraltar ikke har kompetence til at indrømme en fordel, der vedrører et andet land.

(16)

Selv om Gibraltars regering anerkender, at de fordele, der er forbundet med ordningen for skattebegunstigede selskaber, er fuldstændig adskilt fra landets egen økonomi i den forstand, hvori udtrykket anvendes i punkt B i den adfærdskodeks for erhvervsbeskatning (7), der blev fastlagt ved resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 1. december 1997, er ingen statsmidler involveret. Foranstaltningen belaster ikke Gibraltars budget.

(17)

Foranstaltningen er ikke selektiv, idet et skattebegunstiget selskab kan oprettes af enhver fysisk eller juridisk person uanset nationalitet og erhvervsaktivitet. Gibraltars regering erkender, at et selskab, der driver forretning i Gibraltar, eller hvortil gibraltarer eller personer, der er hjemmehørende i Gibraltar, har ejendoms- eller nydelsesretten, ikke kan opnå status som skattebegunstiget selskab. Men dette kan højst siges at være et tilfælde af omvendt diskrimination, som ikke berører konkurrencen.

(18)

Foranstaltningen er ikke omfattet af traktatens artikel 87, stk. 1, idet nogle af de skattebegunstigede selskaber er oprettet af enkeltpersoner af hensyn til deres skatteplanlægning, med henblik på at besidde aktiver eller ejendomme eller som led i deres formuepleje. Sådanne selskaber driver ikke forretning, har ingen produktion og udøver ikke konkurrence på markedet.

(19)

Gibraltar er ikke en del af Fællesskabets fælles toldområde og behandles som tredjeland i forbindelse med varehandel. Traktatens artikel 87 kan derfor ikke anvendes på nogen støtte, der opfattes som støtte til virksomheder, som deltager i varehandelen, idet varer produceret i Gibraltar ikke cirkulerer frit i fællesmarkedet, men er underlagt toldformaliteter. Under disse omstændigheder kan samhandelen mellem medlemsstaterne ikke blive berørt.

(20)

Argumenterne i Kommissionens beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om fritagelse for og nedsættelse af sociale bidrag i Venedig og Chioggia i henhold til lov nr. 30/1997 og 206/1995 (8), hvori Kommissionen fandt, at den fordel, der blev indrømmet visse virksomheder, ikke udgjorde statsstøtte som defineret i traktatens artikel 87, stk. 1, gælder ligeledes for skattebegunstigede selskaber, der er oprettet af skatteplanlægningshensyn, eller som beskæftiger sig med varehandel.

(21)

En lang række selskaber, der har status som skattebegunstigede selskaber, er omfattet af de gældende de minimis-regler.

(22)

Lovgivningen om skattebegunstigede selskaber stammer fra 1983, hvor det ikke var klart for hverken Kommissionen, medlemsstaterne eller de erhvervsdrivende, hvorvidt, og i hvilket omfang, statsstøttereglerne skulle finde systematisk anvendelse på en national lovgivning om selskabsbeskatning. Der er kun få om nogen eksempler fra tiden før 90’erne på, at Kommissionen har rejst statsstøttesager til prøvelse af generelle foranstaltninger vedrørende selskabsbeskatning. Lovgivningen eksisterede altså ti år, før liberaliseringen af kapitalbevægelserne fandt sted, og 15 år, inden Kommissionen klarlagde statsstøttebegrebet i sin meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne (9) (herefter »meddelelsen«). Lovgivningen om skattebegunstigede selskaber havde lovgivningen af 1967 om skattefritagne selskaber, som blev vedtaget før Gibraltars tiltrædelse af EU i 1973, som model.

(23)

Lovgivningen om skattebegunstigede selskaber blev anmeldt til den såkaldte »Primarolo-gruppe«, som Det Forenede Kongeriges regering havde nedsat i henhold til punkt H i adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning endog før offentliggørelsen af meddelelsen af 1998. På det tidspunkt var der intet, der indikerede, at Kommissionen ville behandle foranstaltninger, der blev anset for skadelige i henhold til adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning, som nye, uanmeldte støtteforanstaltninger.

(24)

Meddelelsen indeholder den første samlede, men ikke udtømmende, definition på »statsstøtte af skattemæssig art«. Meddelelsen er en administrativ nyskabelse, som kan betragtes mere som en politisk erklæring om Kommissionens fremtidige adfærd på dette område end som en »klarlæggelse« af de bestemmelser, der finder anvendelse.

(25)

Artikel 1, litra b), nr. v), i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (10) bestemmer, at foranstaltninger kan blive til en støtte på grund af udviklingen på fællesmarkedet og som følge af liberalisering af visse aktiviteter. Lovgivningen om skattebegunstigede selskaber er en foranstaltning som omhandlet i denne bestemmelse, der først efterfølgende er blevet en støtte. Da Kommissionen ikke har kvalificeret lovgivningen om støttebegunstigede selskaber som en eksisterende støtte, har den med tilbagevirkende kraft anvendt de kriterier, der er udarbejdet i dette øjemed, og som skulle tjene som definition på statsstøtte i 2001, på den retligt og økonomisk forskellige situation, der forelå i 1983. F.eks. blev den skattemæssige ordning for irske selskaber i begyndelsen ikke betragtet som en støtte, selv om Kommissionen efterfølgende ændrede synspunkt (11) med henblik på at afspejle den progressive udvikling i de fællesskabsretlige bestemmelser mod det mere restriktive for så vidt angår ordninger med et skattemæssigt incitament.

(26)

Kommissionen har ved skønsmæssigt at behandle lovgivningen om skattebegunstigede selskaber som ny, ulovlig støtte tilsidesat proportionalitetsprincippet. En sådan behandling får alvorlige økonomiske konsekvenser. Det betydelige tab, denne behandling vil medføre, står ikke i rimeligt forhold til interessen i at indlede en procedure vedrørende ulovlig støtte, henset til bl.a. det ringe omfang af Gibraltars økonomi og den omhandlede lovgivnings ubetydelige virkning for konkurrencen og den internationale samhandel. En lempeligere fremgangsmåde fra Kommissionens side kunne have bestået i udelukkende at behandle lovgivningen om skattebegunstigede selskaber i henhold til adfærdskodeksens synsvinkel på området for virksomhedsbeskatning, på grundlag af traktatens artikel 96 og 97 eller efter den procedure, der finder anvendelse på eksisterende støtteordninger.

(27)

Endelig har Kommissionen tilsidesat retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet den har ventet 18 år med at rejse tvivl vedrørende lovgivningen om skattebegunstigede selskaber, og idet den ikke inden for en rimelig frist har gennemført sin undersøgelse af lovgivningen. Kommissionen har først rejst tvivl om lovgivningens forenelighed med fællesskabsretten i februar 1999. I analogi med Defrenne-sagen (12) har denne langvarige passivitet fra Kommissionens side givet Gibraltar en berettiget forventning.

(28)

Forældelsesreglerne bør finde anvendelse på Kommissionens undersøgelser. I henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 659/1999 skal enhver individuel støtte, som er tildelt i medfør af en støtteordning ti år før, Kommissionen træffer foranstaltninger, betragtes som eksisterende støtte. I medfør af denne bestemmelse burde Kommissionen have anset lovgivningen om skattebegunstigede selskaber for en eksisterende støtteordning. Kommissionen har under alle omstændigheder tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet ved at lade et alt for langt tidsrum hengå, efter at den indledte sin undersøgelse af lovgivningen. Den foreløbige undersøgelse blev påbegyndt den 12. februar 1999, men den formelle undersøgelsesprocedure blev imidlertid først indledt to og et halvt år efter. Under den foreløbige undersøgelse forholdt Kommissionen sig tavs i lange perioder. I betragtning af, at Kommissionen så sent som i november 2000 var i tvivl om nytten af at indlede statsstøtteproceduren over for de skadelige foranstaltninger, der var blevet påvist af adfærdskodeksgruppen, ville det have været rimeligt at anvende den procedure, der gælder for eksisterende støtte.

(29)

Ifølge traktatens artikel 87, stk. 3, litra b), kan støtte, der kan afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi, anses for forenelig med fællesmarkedet. Lovgivningen om skattebegunstigede selskaber blev vedtaget ét år før lukningen af Royal Navy-skibsværftet (bebudet i 1981) og på et tidspunkt, hvor den britiske militære tilstedeværelse i Gibraltar var under nedtrapning. Skibsværftet var Gibraltars vigtigste kilde til beskæftigelse og indkomst, idet det tegnede sig for 25 % af beskæftigelsen og 35 % af bruttonationalproduktet (BNP). Lukningen af skibsværftet medførte alvorlige forstyrrelser i Gibraltars økonomi, herunder strukturændringer og økonomiske problemer i form af arbejdsløshed, stigende socialomkostninger og udvandring af faglært arbejdskraft. Lovgivningen om skattebegunstigede selskaber var en reaktion på disse alvorlige forstyrrelser.

(30)

Selv om Kommissionen og Domstolen har fortolket traktatens artikel 87, stk. 3, litra b), strengt i den forstand, at den pågældende forstyrrelse skal påvirke hele økonomien i den pågældende medlemsstat og ikke blot i en af dennes regioner eller en del af dens territorium (13), er det berettiget at anvende fritagelsen i henhold til artikel 87, stk. 3, litra b), i Gibraltar. I modsætning til en region eller et område i en medlemsstat er Gibraltar i alle relevante henseender fuldstændig adskilt fra Det Forenede Kongerige hvad angår bl.a. forfatning, politik, lovgivning, økonomi, skatteanliggender og geografi. Gibraltar er det eneste område, hvor fællesskabslovgivningen finder anvendelse i henhold til traktatens artikel 299, stk. 4. Gibraltars og Det Forenede Kongeriges økonomier er fuldstændig adskilte. Gibraltar modtager ingen økonomisk støtte fra Det Forenede Kongerige og genererer selv de nødvendige indtægter for at opfylde sine udgiftsforpligtelser. Forstyrrelser, som berører den ene af økonomierne, berører normalt ikke den anden, jf. kogalskabskrisen, som påvirkede Det Forenede Kongerige, men ikke Gibraltar, og som blev behandlet som en usædvanlig begivenhed i traktatens artikel 87, stk. 2, litra b)'s forstand.

(31)

De argumenter vedrørende eksisterende støtte, der er sammenfattet i betragtning 22-28, kan stort set gentages til støtte for anvendelsen af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning på inddrivelsesaspektet. Blandt argumenterne kan nævnes usikkerheden med hensyn til statsstøttereglernes rækkevidde, det nye i, at Kommissionen griber ind over for foranstaltninger vedrørende selskabsbeskatning, meddelelsens betydning som politisk erklæring, foranstaltningens alder, anmeldelsen til Primarolo-gruppen, udviklingen af fællesmarkedet og liberaliseringen, proportionalitetsprincippet, Kommissionens langvarige passivitet samt forsinkelserne i den foreløbige undersøgelse. Den herved skabte berettigede forventning er således til hinder for et krav om inddrivelse. Især har såvel Gibraltars regering som de begunstigede hele tiden været i god tro.

(32)

Punkt 26 i beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure (14) indeholdt en specifik opfordring til at fremsætte bemærkninger om en eventuel berettiget forventning, der vil være til hinder for et krav om støtteinddrivelse. Kommissionen bekræftede i sit forsvar i sag T-207/01 og T-207/01 R sine tvivl med hensyn til muligheden for at kræve støtten inddrevet og fremhævede, at opfordringen til at fremsætte specifikke bemærkninger var usædvanlig. Kommissionen udtalte tillige, at den usikkerhed, der måtte have bestået, og muligheden for, at foranstaltningen befandt sig i en »gråzone« præget af retlig usikkerhed, højst kunne give anledning til en berettiget forventning og til en diskussion om inddrivelsen af allerede udbetalt støtte. I sin kendelse af 19. december 2001 bemærkede præsidenten for Retten i Første Instans, at denne usædvanlige opfordring måske kunne overbevise mange selskaber om, at de skulle blive i Gibraltar, og at den umiddelbart må have fjernet mange af de begunstigedes eventuelle betænkeligheder (15). Kommissionen har således fået Gibraltars regering og de begunstigede til at tro, at støtten ikke ville blive krævet inddrevet.

(33)

Anvendelsen af traktatens artikel 87 på en klassisk »offshoreordning« er noget nyt og giver endnu vanskeligheder med afgrænsningen af begreberne »bestemmelse af en fordel«, »økonomisk byrde for landet« samt »selektivitet«.

(34)

Ved indledningen af den formelle undersøgelse var Kommissionen undtagelsesvis ikke selv i stand til at afgøre spørgsmålet, om der var tale om eksisterende støtte.

(35)

Inddrivelse vil være i strid med proportionalitetsprincippet. Ifølge fællesskabsretten skal man, hvis der er et valg mellem flere handlemåder, vælge den mindst bebyrdende. De forårsagede ulemper må ikke stå i misforhold til de forfulgte mål.

(36)

Inddrivelse af støtte ydet gennem de ti foregående år vil lægge en urimelig stor byrde på Gibraltars myndigheder. Gibraltar er et lille område med begrænsede administrative ressourcer — i et givet år bliver kun ca. 2 000 selskaber sat i skat. En inddrivelse vil bl.a. indebære krav om, at de skattebegunstigede selskaber (inklusive dem, der ikke længere er aktive) skal fremlægge de nødvendige regnskaber, beregning af det årlige skattetilsvar, skatteopkrævning, behandling af anker og kontraanker samt forfølgelse af skatteskyldnere. Den administrative byrde, de gibraltarske skattemyndigheders begrænsede undersøgelsesbeføjelser, umuligheden af at opspore selskaber, der har indstillet virksomheden, og manglende selskabsaktiver i Gibraltar vil lamme centralforvaltningen uden nogen garanti for tilbagebetaling af støtten.

(37)

Inddrivelsens følger for Gibraltars økonomi vil være uforholdsmæssigt belastende og udgøre en urimelig sanktion i betragtning af de omstændigheder, der førte til vedtagelsen af lovgivningen om skattebegunstigede selskaber, de begrænsede virkninger for konkurrencen og samhandelen og de begunstigedes ringe størrelse. Finansielle tjenesteydelser tegner sig for ca. 30 % af Gibraltars BNP, og den beskæftigelse, der direkte skabes af de skattebegunstigede selskaber, anslås til 1 400 personer (af en samlet arbejdsstyrke på ca. 14 000 personer). Den finansielle sektor påvirker stort set alle andre erhvervssektorer mærkbart. Et krav om inddrivelse vil føre til de skattebegunstigede selskabers likvidation, konkurs eller fraflytning, en destabilisering af sektoren for finansielle tjenesteydelser og en alvorlig arbejdsløshedskrise, som igen vil medføre politisk, social og økonomisk ustabilitet.

(38)

Mange af de skattebegunstigede selskaber vil ikke kunne beskattes i Gibraltar, idet deres indtægter ikke stammer fra og ikke er opstået eller modtaget i Gibraltar. Som følge af betingelserne for at opnå status som skattebegunstiget selskab vil de begunstigede i mange tilfælde ikke besidde aktiver i Gibraltar. Andre begunstigede, som har indstillet deres handelsvirksomhed, vil være umulige at opspore.

(39)

En lang række af de begunstigede vil modtage støtte, som er lavere end de minimis-grænsen.

V.   BEMÆRKNINGER FRA CHARLES A. GOMEZ & CO.

(40)

Bemærkningerne fra Charles A. Gomez & Co. kan sammenfattes som følger.

(41)

Gibraltars advokatstand er meget afhængig af arbejdet fra Finance Centre, hvoraf de skattebegunstigede selskaber tegner sig for en betydelig del. Ca. 130 advokater har flere hundrede ansatte og bidrager indirekte væsentligt til beskæftigelsen i Gibraltar og i Spanien.

(42)

Anvendelsen af traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), kan ikke begrænses til områder, hvor levestandarden allerede er lav, eller hvor der allerede er alvorlig arbejdsløshed. Princippet i artikel 87, stk. 3, litra a), må også anvendes for at forebygge arbejdsløshed og fattigdom. Da lovgivningen om skattebegunstigede selskaber blev vedtaget, kunne Gibraltar imødese 20 års økonomiske sanktioner fra Spaniens side og en umiddelbart forestående lukning af Royal Navy-skibsværftet. Med udsigt til fattigdom, arbejdsløshed og udvandring fandt Gibraltar en alternativ kilde til velstand ved at oprette Gibraltar Finance Centre, hvis arbejde for en stor dels vedkommende kan tilskrives lovgivningen om skattebegunstigede selskaber. Det kan ikke være i Europas interesse at acceptere fattigdom og arbejdsløshed og forhindre anvendelsen af traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), på denne situation, når der foreligger et levedygtige alternativ. I modsætning til andre større finanscentre blev Gibraltar-centeret oprettet af nød. Denne omstændighed, nødvendigheden af at forsvare egne interesser og pligten til at råde bod på skader forvoldt af andre kan alle begrunde lovgivningen om skattebegunstigede selskaber.

(43)

Siden tiltrædelsen i 1973 har EU-institutionerne undladt at forsvare de i Gibraltar bosiddende EU-borgeres rettigheder og interesser. Trods en dom afsagt af Domstolen er EU-borgerne i Gibraltar ikke repræsenteret i Europa-Parlamentet. I betragtning af Kommissionens fuldstændige mangel på engagement i Gibraltar, som er en del af EU-området, synes dens insisteren på, at Gibraltar anmelder sine nødværgeforanstaltninger, at være urimelig.

VI.   DET FORENEDE KONGERIGES BEMÆRKNINGER

(44)

Det Forenede Kongerige begrænsede sine oprindelige bemærkninger til spørgsmålene om inddrivelse af støtten og regional selektivitet og kommenterede derefter bemærkningerne fra Gibraltars regering. Det Forenede Kongeriges bemærkninger kan sammenfattes som følger.

(45)

Hvis lovgivningen om skattebegunstigede selskaber findes at være ulovlig støtte, som er uforenelig med fællesmarkedet, er der et almindeligt fællesskabsretligt princip, nemlig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, som udelukker krav om inddrivelse af allerede udbetalt støtte. Selv om en berettiget forventning kun opstår under usædvanlige omstændigheder, hvor en støttemodtager med god ret kan formode, at støtten er lovlig (16), er der i den foreliggende sag netop tale om sådanne omstændigheder, og et krav fra Kommissionen om inddrivelse af støtten vil derfor være urimelig og ulovlig.

(46)

Denne procedure i henhold til traktatens artikel 88, stk. 2, udspringer af vedtagelsen af adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning i 1997, hvori Kommissionen forpligtede sig til nøje at anvende statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte erhvervsbeskatning. Det fremgår implicit af denne erklæring, at statsstøttereglerne tidligere ikke var blevet anvendt så strengt over for skatteordninger af den type, der er omhandlet i adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning.

(47)

Det er højst usandsynligt, at Gibraltars og Det Forenede Kongeriges regering i 1984 overhovedet overvejede muligheden af, at de pågældende regler var i strid med Det Forenede Kongeriges statsstøtteforpligtelser. Selv om det på det tidspunkt stod klart, at en yderst specifik eller sektorbestemt skattefordel kunne være statsstøtte, havde anvendelsen af statsstøttereglerne på mere generelle ordninger for selskabsbeskatning som f.eks. ordningen for skattebegunstigede selskaber aldrig været en mulighed, som de retslærde for alvor overvejede, eller som Kommissionen havde udtalt sig om. Det vil være urimeligt at forvente af selv de mest forudseende og påpasselige erhvervsdrivende, at de rejser spørgsmålet om foranstaltningens forenelighed med statsstøttereglerne. Deres forretningsplaner og økonomiske dispositioner bygger på lovgivningen om skattebegunstigede selskaber, og de er i deres gode ret til at antage, at skattefordelene er lovlige.

(48)

I meddelelsens punkt 26 nævnes udtrykkeligt omstændigheder, hvor virksomheder uden skattemæssigt domicil behandles mere gunstigt end virksomheder med skattemæssigt domicil. Dette er første gang, Kommissionen har anerkendt, at en differentieret skattemæssig behandling af skattemæssigt hjemmehørende og ikke-skattemæssigt hjemmehørende selskaber er en selektiv handling eller en »specificitet«, der kan begrunde anvendelsen af statsstøttereglerne. Lovgivningen om skattebegunstigede selskaber blev vedtaget mange år før meddelelsen og havde aldrig været genstand for kritik eller kommentarer fra Kommissionens side.

(49)

Den blotte omstændighed, at ordningen for skattebegunstigede selskaber er en del af Gibraltars lovgivning, der ikke finder anvendelse i resten af Det Forenede Kongerige, kan ikke påberåbes som begrundelse for en påstand om selektivitet som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 1. Gibraltar er i skattemæssig henseende adskilt fra resten af Det Forenede Kongerige og kan føre en uafhængig skattepolitik. Eventuelle forskelle mellem den skattelovgivning, der finder anvendelse i Gibraltar, og den skattelovgivning, der finder anvendelse i resten af Det Forenede Kongerige, vil ikke automatisk indebære statsstøtte. At et særligt aspekt af skattesystemet i et skattemæssigt uafhængigt område i en medlemsstat medfører lavere (eller højere) beskatning i dette område end i resten af medlemsstaten, er ikke ensbetydende med statsstøtte. Hvis en skatteforanstaltning er generel for det pågældende områdes skattesystem, er den ikke omfattet af traktatens artikel 87, stk. 1. Enhver anden konklusion vil sætte spørgsmålstegn ved de beføjelser til at udskrive og ændre skatter, der er tillagt selvstyrende, decentrale forvaltninger i hele EU. Dette ville være et alvorligt indgreb i medlemsstaternes forfatningsmæssige systemer.

(50)

Det Forenede Kongerige støtter påstanden fra Gibraltars regering om, at lovgivningen om skattebegunstigede selskaber i henhold til artikel 1, litra b), nr. v), i forordning (EF) nr. 659/1999 bør behandles som eksisterende støtte. I 70’erne og 80’erne var det den almindelige antagelse, at medlemsstaternes skattemæssige suverænitet hvad angår hele selskabsbeskatningen ikke var begrænset af statsstøttereglerne. Kommissionen gjorde intet forsøg på at anvende statsstøttereglerne på Gibraltars skatteordning eller på nogen anden skatteordning i EU, som behandlede visse virksomhedskategorier gunstigere i skattemæssig henseende end andre. Det var først efter aftalen om fuldstændig liberalisering af kapitalbevægelser og finansielle tjenesteydelser i 80’erne og begyndelsen af 90’erne og efter indførelsen af en fælles valuta i 90’erne, at der for alvor blev lagt vægt på at begrænse skadelig konkurrence forårsaget af medlemsstaternes skatteordninger. Først inden for de seneste fire år er man begyndt at vedtage skattepolitiske foranstaltninger under henvisning til traktatens statsstøttebestemmelser. Fællesmarkedet har udviklet sig gennem de seneste tre årtier, og mange af nutidens statsstøtteinstrumenter ville ikke være blevet betragtet som statsstøtte for 30, 20 eller blot 10 år siden.

(51)

Selv om Kommissionen på baggrund af fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin har ret i, at lovgivningen om skattebegunstigede selskaber må anses for en statsstøtteforanstaltning, der ville kræve anmeldelse, hvis den blev vedtaget i dag, ville hverken Kommissionen eller Domstolen på det tidspunkt, hvor lovgivningen blev vedtaget, have anset den for at udgøre en anmeldelsespligtig statsstøtte. I 1984 var Spanien endnu ikke en medlemsstat, og mange medlemsstater opretholdt en banklovgivning og valutakontrol, der forhindrede anvendelsen af skattefordele som f.eks. de gibraltarske. Det er langtfra åbenbart, at Gibraltars foranstaltninger på det pågældende tidspunkt var i stand til at fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(52)

Dengang tog Kommissionen selv, når det var muligt, stilling til sager om differentieret skattemæssig behandling med udgangspunkt i traktatens artikel 95 (nu artikel 90) i stedet for statsstøttereglerne. De retslærde og advokater med speciale i skattelovgivning fandt ikke, at statsstøtteprincipperne kunne anvendes på andre sager end dem, hvor der af erhvervspolitiske årsager blev indrømmet enkeltselskaber eller grupper af selskaber specifikke skattefritagelser. Først efter offentliggørelsen af meddelelsen den 10. december 1998 er der grundlag for at påstå, at foranstaltninger som f.eks. Gibraltars lovgivning om skattebegunstigede selskaber kan anses for statsstøtte.

(53)

Hvad angår inddrivelse støtter Det Forenede Kongerige især Gibraltars argument om, at det er noget nyt, at Kommissionen har forpligtet sig til systematisk at anvende statsstøttereglerne på direkte skatteforanstaltninger, og at det vil være umuligt at inddrive støtten. Et krav om inddrivelse vil lægge en urimelig byrde på Gibraltars myndigheder, mange skattebegunstigede selskaber vil ikke have nogen selskabsskattepligt i Gibraltar, det vil i mange tilfælde være umuligt at beregne og/eller inddrive støtten, og mange af de begunstigede vil kunne påberåbe sig de minimis-reglerne.

VII.   VURDERING AF STØTTEFORANSTALTNINGEN

(54)

Efter at have overvejet bemærkningerne fra Det Forenede Kongeriges myndigheder samt fra Gibraltars regering og Charles A. Gomez & Co. fastholder Kommissionen sin holdning, således som denne kommer til udtryk i dens beslutning af 11. juli 2001 (17) — rettet til Det Forenede Kongeriges myndigheder — om at indlede proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, nemlig at den undersøgte ordning udgør ulovlig, statslig driftsstøtte, som er omfattet af traktatens artikel 87, stk. 1.

(55)

For at blive anset for statsstøtte som defineret i traktatens artikel 87, stk. 1, skal en foranstaltning opfylde følgende fire kriterier.

(56)

For det første skal foranstaltningen give de begunstigede en fordel, som mindsker de byrder, der normalt belaster deres budget. Ifølge meddelelsens punkt 9 kan skattefordelen bestå i en reduktion af virksomhedens skattebyrde på forskellige vis, herunder navnlig gennem en reducering af skattebeløbet. Ordningen for skattebegunstigede selskaber opfylder fuldt ud dette kriterium. I stedet for at være pålagt indkomstskat til Gibraltars normale sats for selskabsskat på 35 %, forhandler skattebegunstigede selskaber om deres skattesats med Gibraltars myndigheder, jf. betragtning 9 ovenfor.

(57)

Bemærkningen om, at lovgivningen om skattebegunstigede selskaber er en skatteordning, der skal ses i en international sammenhæng, har ingen betydning for lovgivningens kvalificering som statsstøtteforanstaltning. Selv om Kommissionen godtager argumentet om, at Gibraltar ikke er kompetent til at yde skattefordele, der vedrører andre lande, viser den omstændighed, at skattebegunstigede selskaber forhandler om deres skattesats, klart, at de oppebærer en indtægt, som uden denne særbehandling ville være pålagt selskabsbeskatning til den normale sats. Uanset hvilke erhvervssektorer de skattebegunstigede selskaber er aktive i, er deres status som skattebegunstigede selskaber betinget af, at de er registreret i Gibraltar eller er registrerede filialer af udenlandske selskaber. Følgelig får skattebegunstigede selskaber en særlig og mere gunstig skattebehandling i Gibraltar end andre selskaber registreret i Gibraltar.

(58)

For det andet skal fordelen være ydet af staten eller ved hjælp af statsmidler. Indrømmelsen af en skattenedsættelse som den, et skattebegunstiget selskab forhandler om med Gibraltars myndigheder, indebærer et tab af skatteprovenu, som i henhold til meddelelsens punkt 10 svarer til et forbrug af statsmidler i form af skatteudgifter.

(59)

Argumentet fra Gibraltars regering om, at foranstaltningen på grund af den fuldstændige adskillelse fra Gibraltars egen økonomi ikke belaster Gibraltars budget, må forkastes. Kommissionen finder, at skattefordelen, hvis den bedømmes på baggrund af traktatens artikel 87, stk. 1, ydes ved hjælp af statsmidler, idet fordelen opstår som følge af medlemsstatens opgivelse af et skatteprovenu, som den normalt ville have opkrævet (18). Havde der ikke bestået den fra Gibraltars økonomi adskilte skattefordel, ville de skattebegunstigede selskabers aktiviteter i den udstrækning, de udøves i Gibraltar, være beskattet til den fulde sats i Gibraltar. Denne forskel mellem skattesatserne repræsenterer det skatteprovenu, der er givet afkald på.

(60)

For det tredje skal foranstaltningen påvirke konkurrencevilkårene og samhandelen mellem medlemsstaterne. Dette kriterium er opfyldt, idet skattebegunstigede selskaber aktuelt eller potentielt kan handle med virksomheder beliggende i andre medlemsstater eller virke på markeder i tredjelande, som virksomheder fra andre medlemsstater har adgang til. Dette er især tilfældet, fordi skattebegunstigede selskaber under normale omstændigheder ikke må drive forretning i Gibraltar, med gibraltarer eller med personer, der er hjemmehørende i Gibraltar.

(61)

Selv om en række skattebegunstigede selskaber er oprettet af enkeltpersoner af hensyn til deres skatteplanlægning og ikke driver forretning, ikke har nogen produktion og ikke udøver konkurrence på markedet, er de ikke afskåret fra at gøre det. Men den omstændighed, at skattebegunstigede selskaber normalt har et forretningssted i Gibraltar og skaber indtægter, der er underlagt selskabsbeskatning, om end til en reduceret sats, indikerer, at selskaberne faktisk udøver erhvervsvirksomhed. Dette bekræftes af, at skattebegunstigede selskaber er repræsenteret i en lang række sektorer (jf. betragtning 9 ovenfor).

(62)

Kommissionen noterer, at Gibraltar ikke er en del af EU’s fælles toldområde. Dette berører imidlertid ikke anvendelsen af statsstøttereglerne på virksomheder i Gibraltar, der beskæftiger sig med varehandel. Sådanne virksomheder er ikke udelukket fra at handle med virksomheder inden for det fælles toldområde eller fra at konkurrere på tredjelandes markeder, hvor andre EU-virksomheder aktuelt eller potentielt udøver virksomhed. I det omfang, skattefordelen for de skattebegunstigede selskaber, som beskæftiger sig med varehandel, styrker disses stilling, er handelen og konkurrencen påvirket.

(63)

De paralleller, der er trukket til Kommissionens argumentation i beslutning 2000/394/EF om støtte til virksomheder i Venedig og Chioggia, må ligeledes forkastes. Omstændighederne i de to sager er vidt forskellige. Især var konklusionen om, at handelen ikke blev påvirket, og at der derfor ikke var tale om støtte til tre bestemte virksomheder, bl.a. baseret på tjenesteydelsernes lokale karakter. Det er helt klart ikke muligt at drage samme konklusion hvad angår skattebegunstigede selskaber, der, som Gibraltars regering selv påpeger, virker i en international sammenhæng.

(64)

De minimis-reglen kan ikke begrunde anvendelsen af ordningen for skattebegunstigede selskaber. Ordningen er ikke forsynet med nogen mekanisme, der kan forhindre, at der ydes støtte ud over det niveau, der er tilladt i henhold til de minimis-reglen, ligesom foranstaltningen ikke udelukker de sektorer, hvor de minimis-reglen ikke finder anvendelse.

(65)

Endelig skal foranstaltningen være specifik og selektiv, forstået således, at den begunstiger »visse virksomheder eller visse produktioner«. De begunstigede er selskaber i Gibraltar, hvortil ingen gibraltarer eller personer, der er hjemmehørende i Gibraltar, må have ejendoms- eller nydelsesretten. Hertil kommer, at skattebegunstigede selskaber under normale omstændigheder ikke må drive forretning i Gibraltar med gibraltarer eller personer, der er hjemmehørende i Gibraltar. Foranstaltningen er således selektiv, idet den giver selskaber, der ikke ejes af gibraltarer eller i Gibraltar hjemmehørende personer, og som udøver virksomhed i eller fra Gibraltar, en særlig gunstig skattemæssig behandling.

(66)

Argumentet om, at foranstaltningen ikke er selektiv, fordi enhver kan oprette et skattebegunstiget selskab, og om, at den begrænsede mulighed for at opnå status som skattebegunstiget selskab er et eksempel på omvendt diskrimination mod personer, der er hjemmehørende i Gibraltar, er ikke egnet til at godtgøre, at foranstaltningen ikke er selektiv. Når Kommissionen undersøger en foranstaltning, skal den foretage sammenligninger med det almindeligt anvendte system, i dette tilfælde Gibraltars normale ordning for selskabsbeskatning. Ordningen for skattebegunstigede selskaber er klart en undtagelse fra det almindelige system.

(67)

Kommissionen noterer Det Forenede Kongeriges bemærkninger om regional specificitet, og at Det Forenede Kongerige ikke har hævdet, at ordningen for skattebegunstigede selskaber er en generel foranstaltning inden for Gibraltars skattesystem. Kommissionen fastholder derfor den konklusion, at foranstaltningen er materielt selektiv i Gibraltar. Det er således i den foreliggende sag ikke fornødent at undersøge spørgsmålet om regional selektivitet, som gennemgås i detaljer i Kommissionens beslutning af 30. marts 2004 om Gibraltars reform af selskabsbeskatningen (19).

(68)

Retten har taget stilling til dette spørgsmål og forkastet Gibraltars argumenter mod Kommissionens foreløbige vurdering, nemlig at ordningen for skattebegunstigede selskaber udgør ulovlig støtte (20). Uanset om lovgivningen om skattebegunstigede selskaber havde ordningen for skattefritagne selskaber af 1967 som model, blev den vedtaget i 1983 efter Det Forenede Kongeriges tiltrædelse af Fællesskabet. Lovgivningen kan derfor ikke anses for at være »eksisterende støtte« som omhandlet i artikel 1, litra b), nr. i) i forordning (EF) nr. 659/1999. Retten har selv konkluderet, at Kommissionen havde tilstrækkelige grunde til at indledte den formelle undersøgelsesprocedure.

(69)

Så tidligt som i 1973 bekræftede Domstolen udtrykkeligt, at statsstøttereglerne kunne anvendes på skatteforanstaltninger (21). Selv om der kun har været få eksempler på kommissionsindgreb over for generelle foranstaltninger om selskabsskat, påvirker dette ikke støtteforanstaltningens kvalificering som eksisterende eller ulovlig støtte. I den foreliggende sag er lovgivningen om skattebegunstigede selskaber ikke en generel foranstaltning om selskabsbeskatning, men derimod en foranstaltning med en helt specifik rækkevidde. Under alle omstændigheder kan det forhold, at en traktatbestemmelse anvendes på en bestemt situation for første gang, ikke siges at være en anvendelse med tilbagevirkende kraft af en ny regel.

(70)

Lovgivningen om skattebegunstigede selskaber blev ikke anmeldt til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 88, stk. 3. At lovgivningen blev anmeldt til Primarolo-gruppen, kan ikke anses for at være en formel anmeldelse til Kommissionen i henhold til statsstøttereglerne.

(71)

Hvad angår argumentet om, at meddelelsen er en administrativ nyskabelse eller en politisk erklæring, har Retten allerede bekræftet (22), at »i meddelelsen giver Kommissionen ikke udtryk for, at den skulle have ændret sin beslutningspraksis vedrørende bedømmelsen af skatteforanstaltninger i forhold til artikel 87 EF og 88 EF«. Det Forenede Kongerige har derfor ikke ret i, at foranstaltninger som f.eks. ordningen for skattebegunstigede selskaber ikke kunne klassificeres som statsstøtte før efter meddelelsens offentliggørelse.

(72)

Til støtte for sin påstand om, at lovgivningen om skattebegunstigede selskaber først blev en støtte, efter at den var blevet indført i 1983, jf. artikel 1, litra b), nr. v), i forordning (EF) nr. 659/1999, gør Gibraltars regering med støtte fra Det Forenede Kongerige gældende, at foranstaltningen er vedtaget ti år før liberaliseringen af kapitalbevægelserne. Denne generelle betragtning er imidlertid ikke blevet støttet af specifikke argumenter vedrørende skattebegunstigede selskaber og kan derfor ikke i sig selv godtgøre, at foranstaltningen i 1983 ikke udgjorde en støtte. Det fremgår klart af selve lovgivningen, at skattebegunstigede selskaber kan virke i alle erhvervssektorer. Det er derfor ikke klart, om og i givet fald i hvilket omfang uspecificerede begrænsninger i kapitalbevægelserne i 1983 påvirkede selskaber, som var omfattet af foranstaltningens skattefordele.

(73)

Selv om en række medlemsstaters banklovgivninger og valutakontrolforanstaltninger som hævdet af Det Forenede Kongerige på det pågældende tidspunkt forhindrede anvendelse af sådanne offshoreskattefordele, ville eksistensen af skattefordelene ikke desto mindre have styrket de skattebegunstigede selskabers stilling på markeder uden sådanne restriktioner i forhold til konkurrenterne i andre medlemsstater. På dette punkt har Gibraltars regering stort set fremført de samme argumenter som i retsforhandlingerne for Retten. Retten kunne ikke tiltræde disse argumenter mod Kommissionens foreløbige klassificering af lovgivningen om skattebegunstigede selskaber og konkluderede, at denne »generelle argumentation ikke kan godtgøre, at beskatningsordningen af 1983, som følge af dens grundlæggende kendetegn, skal kvalificeres som en eksisterende støtteordning« (23). Retten kunne ej heller tiltræde, at der blev trukket paralleller til sagen vedrørende den irske ordning om selskabsskat (24), og anførte som begrundelse, at den faktiske og retlige situation var en helt anden (25). Kommissionen kan derfor ikke se nogen grund til at ændre synspunkt.

(74)

Hvad angår den påståede tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning forudsætter Gibraltar-regeringens argumenter, at Kommissionen kan udøve et skøn, hvilket ikke er tilfældet. I Piaggio-sagen (26) fastslog Domstolen, at det ikke kunne godtages, at Kommissionen af hensigtsmæssighedsgrunde definerede den pågældende ordning som eksisterende støtteforanstaltning, selv om ordningen ikke var blevet meddelt den i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel 88, stk. 3. Klassificeringen af en foranstaltning som ny eller eksisterende støtte skal således som bekræftet af Retten (27) afgøres uden hensyntagen til den tid, der er forløbet, siden den pågældende foranstaltning blev indført, og uafhængigt af enhver tidligere administrativ praksis, uanset hvilke økonomiske konsekvenser der måtte blive påberåbt. Derfor må Charles A. Gomez & Co.s og Det Forenede Kongeriges påstand om, at Kommissionen ikke er berettiget til at kræve anmeldelse af foranstaltningen, tilbagevises. Forældelsesfristen i artikel 15 i forordning (EF) nr. 659/1999 kan ej heller opfattes som et almindeligt princip, hvorefter ulovlig støtte omdannes til eksisterende støtte, idet forældelsesfristen blot udelukker inddrivelse af støtte, der er tilkendt støttemodtageren over ti år før Kommissionens første indgreb.

(75)

Kommissionen bemærker, at proceduren i henhold til traktatens artikel 96 og 97 vedrører forskelle mellem medlemsstaternes generelle bestemmelser (28). Lovgivningen om skattebegunstigede selskaber er derimod ikke en sådan generel bestemmelse, men en snæver, selektiv foranstaltning, der helt klart er omfattet af statsstøttereglerne. Kommissionen bemærker tillige, at dens handlemåde er helt i overensstemmelse med punkt J i adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning.

(76)

For så vidt ordningen for skattebegunstigede selskaber udgør statsstøtte som defineret i traktatens artikel 87, stk. 1, skal ordningens forenelighed med fællesmarkedet vurderes under hensyntagen til undtagelserne i artikel 87, stk. 2 og 3.

(77)

Undtagelserne i traktatens artikel 87, stk. 2, som vedrører støtte af social karakter til enkelte forbrugere, støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder, samt støtte til visse af Forbundsrepublikken Tysklands områder, finder ikke anvendelse i den foreliggende sag.

(78)

Især kan lukningen af Royal Navy-værftet ikke anses for at være en usædvanlig begivenhed i traktatens artikel 87, stk. 2, litra b)’s forstand. Ifølge Kommissionens beslutningspraksis finder denne undtagelse alene anvendelse i situationer, hvor den usædvanlige begivenhed er uforudsigelig og uden for de nationale myndigheders kontrol. Det Forenede Kongeriges myndigheder bebudede lukningen af skibsværftet i 1981, dvs. tre år før det lukkede i 1984.

(79)

Undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra a), giver mulighed for at tillade støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse. Kommissionen har i punkt 3.5 i sine retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte (29) fastlagt, hvorledes afgrænsningen af områder, der anses for at være omfattet af undtagelsen i traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), skal ske. Afgrænsningen af områderne skal finde sted på grundlag af historiske data. I modsætning til hvad Charles A. Gomez & Co. har påstået, kan denne bestemmelse ikke anvendes under henvisning til fremtidige forhold, men finder alene anvendelse på områder, hvor der allerede er en lav levestandard eller alvorlig underbeskæftigelse. Disse områder er defineret i Det Forenede Kongeriges regionalstøttekort (30). Det Forenede Kongeriges myndigheder foreslog ikke Gibraltar som støtteberettiget område og accepterede, at der ikke kunne ydes regionalstøtte til Gibraltar for perioden 2000-2006. Da Gibraltar ikke er og aldrig har været et støtteberettiget område, finder artikel 87, stk. 3, litra a), ikke anvendelse. Under alle omstændigheder er det ikke blevet hævdet, at Gibraltar har et bruttonationalprodukt pr. indbygger, der ligger under den tærskel, der er fastsat i punkt 3.5 i Kommissionens retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte. Artikel 87, stk. 3, litra a), kan ikke anvendes til at afhjælpe usikre og ukvantificerbare fremtidige virkninger, som de nationale myndigheder kan forhindre eller mildne ved brug af andre politikinstrumenter.

(80)

Ordningen for skattebegunstigede selskaber kan hverken anses for at være et projekt af fælleseuropæisk interesse eller for at være et middel til at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 3, litra b). Som Gibraltars regering har bemærket, fortolker Kommissionen og Domstolen artikel 87, stk. 3, litra b), snævert i den forstand, at en alvorlig forstyrrelse skal påvirke hele økonomien i den pågældende medlemsstat (31). Den pågældende forstyrrelse, nemlig lukningen af Royal Navy-værftet, forstyrrede ikke hele Det Forenede Kongeriges økonomi. Kommissionen har ganske vist noteret sig Gibraltar-regeringens argument om, at Gibraltar er adskilt fra Det Forenede Kongerige både forfatningsmæssigt, politisk, lovgivningsmæssigt, økonomisk, skattemæssigt og geografisk, men dette ændrer ikke ved den kendsgerning, at Gibraltar fra en statsstøttesynsvinkel udgør en del af Det Forenede Kongerige, uanset traktatens artikel 299, stk. 4, der kun angiver ét anvendelsesområde. Under alle omstændigheder er der andre områder i EU, som også er kendetegnet ved en varierende type og grad af adskillelse fra den medlemsstat, de udgør en del af. Ingen af disse områder behandles som en selvstændig medlemsstat ved anvendelsen af artikel 87, stk. 3, litra b). De paralleller, Gibraltars regering drager til de foranstaltninger, der blev vedtaget som reaktion på kogalskabskrisen i Det Forenede Kongerige, er irrelevante. Kogalskabskrisen blev anset for at være en usædvanlig begivenhed, hvorfor disse foranstaltninger var omfattet af traktatens artikel 87, stk. 2, litra b). Anvendelse af artikel 87, stk. 2, litra b), forudsætter ikke, at den usædvanlige begivenhed skal berøre hele den pågældende medlemsstat.

(81)

Ordningen for skattebegunstigede selskaber har ikke til formål at fremme kulturen og bevare kulturarven som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 3, litra d).

(82)

Endelig skal ordningen for skattebegunstigede selskaber undersøges på baggrund af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), som tillader støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når støtten ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Skattefordelene i henhold til ordningen for skattebegunstigede selskaber har ikke relation til investeringer, jobskabelse eller specifikke projekter. Skattefordelene mindsker blot de byrder, der normalt belaster virksomhedernes budget, og må derfor anses for at være en statslig driftsstøtte, hvis gunstige virkninger ophører, når den trækkes tilbage. Ifølge Kommissionens faste praksis kan en sådan støtte ikke anses for at fremme udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). I henhold til punkt 4.15 og 4.16 i Kommissionens retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte må driftsstøtte kun ydes under usædvanlige omstændigheder og på særlige betingelser. Hertil kommer, at Gibraltar ikke er medtaget på Det Forenede Kongeriges regionalstøttekort for perioden 2000-2006, således som kortet blev godkendt af Kommissionen under statsstøttenummer N 265/00 (32).

(83)

Domstolen har gentagne gange fastslået, at hvis ulovligt ydet statsstøtte findes uforenelig med fællesmarkedet, er den logiske følge heraf, at støtten skal tilbagesøges (33). Ved tilbagesøgning af støtten genoprettes så vidt muligt den konkurrencesituation, der bestod, før støtten blev ydet. Imidlertid bestemmer artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999, at »Kommissionen [ikke kræver] tilbagebetaling af støtten, hvis det vil være i modstrid med et generelt princip i fællesskabslovgivningen«.

(84)

De af Gibraltars regering fremførte argumenter om, at usikkerheden om statsstøttereglernes rækkevidde og den omstændighed, at Kommissionen aldrig før eller kun sjældent har grebet ind over for skatteforanstaltninger, det være sig offshore- eller ikke-offshoreforanstaltninger, har skabt en berettiget forventning, kan ikke tiltrædes. Modtageren af ulovlig støtte kan kun under ekstraordinære omstændigheder fritages fra forpligtelsen til at tilbagebetale støtten, og det tilkommer udelukkende de nationale retsinstanser at vurdere omstændighederne i de enkelte sager (34). Da offentliggørelsen af meddelelsen hverken kan anses for en politisk erklæring fra Kommissionens side eller, som antydet af Det Forenede Kongerige, en stramning af anvendelsen af statsstøttereglerne, kan dette ej heller have skabt en berettiget forventning (35). Når en traktatbestemmelse anvendes på en specifik situation for første gang, kan dette ikke skabe en retroaktiv berettiget forventning. Under alle omstændigheder har den differentierede skattemæssige behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende selskaber spillet en hovedrolle i tidligere statsstøttebeslutninger truffet af Kommissionen (36).

(85)

Langt fra at skabe en berettiget forventning bevirkede anmeldelsen af lovgivningen om skattebegunstigede selskaber til Primarolo-gruppen, at foranstaltningen klart blev omfattet af Kommissionens forpligtelse til at vurdere og foretage en fornyet vurdering af medlemsstaternes gældende skatteordninger med alle de konsekvenser, som statsstøtteundersøgelser har, jf. punkt J i adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning.

(86)

Med hensyn til fællesmarkedets udvikling og liberaliseringen af kapitalbevægelserne og de finansielle tjenesteydelser har Gibraltars regering kun fremført generelle argumenter, der ikke er tilstrækkelige til at godtgøre, at der består en berettiget forventning. Især noterer Kommissionen, at der ikke er fremført specifikke argumenter, der viser, hvorledes udviklingen af fællesmarkedet har kunnet skabe en sådan forventning, ligesom der ej heller er fremført noget argument vedrørende virkningerne af specifikke liberaliseringsforanstaltninger. Hertil kommer, at lovgivningen om skattebegunstigede selskaber klart omfatter flere sektorer end dem, der eventuelt er blevet påvirket af begrænsningerne af kapitalbevægelserne og de finansielle tjenesteydelser.

(87)

Gibraltars regering henviser til Defrenne-sagen som støtte for sit argument om, at forsinkelserne såvel før som under undersøgelsen af ordningen for skattebegunstigede selskaber har skabt en berettiget forventning. Den faktiske og retlige situation i Defrenne-sagen var imidlertid en helt anden. Især bestyrkede medlemsstaternes opfattelse af virkningerne af traktatens artikel 119 (nu artikel 141), at Kommissionen ventede så længe med at anlægge traktatbrudssager mod en række medlemsstater, selv om den selv havde undersøgt de pågældende overtrædelser og gentagne gange havde advaret om, at den ville anlægge sag. Derimod er spørgsmålet om ordningen for skattebegunstigede selskaber ikke igen og igen blevet rejst over for Kommissionen, ligesom det først var ved vedtagelsen af adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning, at Kommissionen begyndte systematisk at undersøge medlemsstaternes skatteordninger.

(88)

De påståede forsinkelser under den foreløbige undersøgelse kan ej heller skabe en berettiget forventning. Det Forenede Kongerige bidrog selv til forsinkelserne, hvis der overhovedet var nogen forsinkelse, ved ikke at overholde de frister, der var fastsat i begæringerne om oplysninger. Den foreløbige undersøgelse skal endvidere ses i en bredere kontekst, nemlig Kommissionens opfølgning af vedtagelsen af adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning, hvorunder den udbad sig oplysninger fra medlemsstaterne om ca. 50 skatteforanstaltninger. Ordningen for skattebegunstigede selskaber var blot én af disse foranstaltninger. Kommissionen var ikke passiv under den foreløbige undersøgelse, men måtte undersøge ordningen om skattebegunstigede selskaber sideløbende med sin foreløbige undersøgelse af de øvrige foranstaltninger.

(89)

En del af tiden blev brugt på undersøgelsen af lovgivningen om skattefritagne selskaber, som ordningen for skattebegunstigede selskaber ifølge Gibraltars regering var en næsten ordret gengivelse af. I nærværende sag har Gibraltars regering selv henvist til sine udtalelser om skattefritagne selskaber (f.eks. den udtalelse, Det Forenede Kongerige fremlagde i sit brev af 12.9.2000) og bemærket, at udtalelserne om skattefritagne selskaber med de fornødne ændringer også gælder for skattebegunstigede selskaber. Så vidt Kommissionen er orienteret, holdt Det Forenede Kongeriges myndigheder løbende Gibraltars regering underrettet om undersøgelsens forløb. Gibraltars regering fik også lejlighed til at drøfte undersøgelsen af Gibraltars offshoreskatteordninger på mødet den 19. oktober 2000, ligesom Gibraltars regering under hele undersøgelsen havde lejlighed til at forhøre sig om fremskridtene i undersøgelsen, tidsfrister og undersøgelsens sandsynlige resultater.

(90)

Det er muligt, at Kommissionen stillede sig noget tvivlende med hensyn til nytten af at indlede statsstøtteproceduren over for visse skatteforanstaltninger, mens »tilbagerulningen« af skadelige foranstaltninger var i gang. Tvivlen gjaldt dog til dels eksisterende støtteforanstaltninger, som det, hvis de blev »rullet tilbage« i overensstemmelse med adfærdskodeksen for erhvervsbeskatningen, ikke længere ville have nogen mening at undersøge på baggrund af statsstøttereglerne. Kommissionen var endvidere af den opfattelse, at det af ligebehandlingshensyn ville være bedre at undersøge mange foranstaltninger vedrørende mange af medlemsstaterne på én gang end at splitte undersøgelserne op.

(91)

Med hensyn til påstanden om, at der bør være en forældelsesfrist, er der faktisk fastsat en sådan i artikel 15 i forordning (EF) nr. 659/1999. Den udelukker krav om tilbagebetaling af støtte, der er tilkendt støttemodtageren over ti år før Kommissionens første indgreb, i den foreliggende sag ti år før Kommissionens brev af 12. februar 1999.

(92)

Kommissionen noterer Gibraltar-regeringens bemærkninger om betydningen af Kommissionens specifikke opfordring til at kommentere støtteinddrivelsesaspektet. Selv om opfordringen klart viste Kommissionens usikkerhed på dette punkt, signalerede den også udtrykkeligt over for de begunstigede, at såfremt konklusionen blev, at foranstaltningen var en ulovlig støtte, der var uforenelig med fællesmarkedet, var et krav om inddrivelse en udtalt mulighed og i princippet også den logiske konsekvens. Selv om Rettens præsident bemærkede, at »[opfordringen umiddelbart må antages] at formindske eventuelle bekymringer hos dem, der på nuværende tidspunkt drager fordel af de omtvistede ordninger«, konkluderede han ikke, at bekymringerne var blevet fjernet (37). Havde han gjort det, ville Kommissionen have været stillet i den absurde situation, at en opfordring til at kommentere en fremgangsmåde får den urimelige konsekvens, at Kommissionen afskæres fra at anvende fremgangsmåden.

(93)

Enhver tvivl om støtteforanstaltningens eksistens eller ulovlighed, som Kommissionen måtte have givet udtryk for offentligt, ville tillige understrege, at det var en klar mulighed, at Kommissionen ville finde støtten ulovlig, med alle de konsekvenser, dette indebærer.

(94)

Påstanden om, at et krav om inddrivelse er en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, må ligeledes forkastes. Domstolen har konsekvent fastslået (38), at tilbagesøgning af en ulovligt udbetalt statsstøtte for herved at genoprette den oprindelige situation principielt ikke kan betragtes som urimelig.

(95)

Kommissionen afviser påstanden om, at et krav om inddrivelse vil lægge en urimelig administrativ byrde på Gibraltars myndigheder. Ifølge Det Forenede Kongerige findes der ca. 140 skattebegunstigede selskaber. Dette er mindre end 10 % af de selskaber, der hvert år lignes i Gibraltar. Selv om de fleste, om ikke alle, skattebegunstigede selskaber betaler nogen indkomstskat, om end til reduceret sats, og da sådanne selskaber oftest har et forretningssted i Gibraltar, konkluderer Kommissionen, at den administrative byrde ikke vil være urimelig. Hvad angår udtalelsen om, at Gibraltars skatteministerium har begrænsede undersøgelsesbeføjelser, har Domstolen fastslået, at nationale bestemmelser ikke må anvendes på en sådan måde, at tilbagesøgningen gøres praktisk umulig (39).

(96)

Argumenter, der svarer til argumenterne i betragtning 37 ovenfor om inddrivelsens følger for Gibraltars økonomi, blev anvendt af Gibraltars regering i et forsøg på at forhindre offentliggørelsen af beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure (40). De varslede følger er imidlertid udeblevet. Det er langtfra sikkert, at et krav om inddrivelse i den foreliggende sag ville have haft disse følger. Kommissionen noterer tillige, at argumenterne om inddrivelsens følger for Gibraltars økonomi omfattede både ordningen for skattebegunstigede selskaber og ordningen for skattefritagne selskaber. Men siden Gibraltars regering fremsatte sine bemærkninger, er truslen om inddrivelse svundet så meget ind, at den originale lovgivning af 1967 om skattefritagne selskaber efter annullationen af Kommissionens beslutning om indledning af den formelle procedure for undersøgelse af statsstøtte (41) nu undersøges som en eksisterende støtteordning. Der kan ikke blive tale om noget krav om inddrivelse for så vidt angår denne lovgivning, og de af Gibraltars regering forudsete følger vil derfor, hvis de overhovedet opstår, blive mindsket. Under alle omstændigheder kan Kommissionen ikke lade sådanne hypotetiske overvejelser forhindre den i så vidt muligt at genoprette den konkurrencesituation, der bestod før gennemførelsen af en ulovlig støtteforanstaltning.

(97)

Kommissionen noterer Gibraltar-regeringens bemærkninger om, at en række skattebegunstigede selskaber ikke vil blive beskattet i Gibraltar, at nogle af selskaberne ikke vil besidde nogen aktiver i Gibraltar, at nogle af dem vil have indstillet handelsvirksomheden, og at nogle vil modtage en støtte, der ligger under de minimis-tærskelen. Sådanne betragtninger kan dog ikke i sig selv udelukke et krav om inddrivelse. De kan ej heller fritage en medlemsstats myndigheder fra forpligtelsen til at foretage det nødvendige for at opfylde et krav om inddrivelse fuldt ud, idet betragtningerne alene har betydning for undersøgelsen af enkeltsager. I denne forbindelse noterer Kommissionen, at fordelen ved at have status som skattebegunstiget selskab ikke er begrænset til de minimis-støtte, ligesom det ikke kun er virksomheder, der er skattepligtige i Gibraltar, eller som ikke besidder aktiver i Gibraltar, der har disse fordele.

(98)

Kommissionen har ingen bemærkninger til spørgsmålet om Gibraltar-myndighedernes gode eller onde tro. Men det fremgår af Domstolens praksis (42), at i tilfælde af, at en eksisterende støtteforanstaltning ændres, er det en forudsætning for, at foranstaltningen i kraft af ændringen bliver en ny støtte, eller for at selve ændringen bliver en ny støtte, at ændringen udvider foranstaltningens anvendelsesområde og/eller gør fordelen ved foranstaltningen større.

(99)

I den foreliggende sag noterer Kommissionen Rettens konstatering af, at Gibraltars lovgivning af 1967 om skattefritagne selskaber skal anses for at være en eksisterende støtteforanstaltning (43). Kommissionen noterer tillige, at lovgivningen om skattebegunstigede selskaber havde lovgivningen om skattefritagne selskaber som model. Kriterierne for at opnå status som det ene eller det andet er stort set identiske. De materielle forskelle vedrører fastlæggelsen af den årlige afgift/skat, der skal betales. I stedet for kun at betale en meget lav, fast årlig afgift, betaler skattebegunstigede selskaber en procentdel af deres årlige overskud. Skattebegunstigede selskaber betaler således en højere skat af deres overskud end skattefritagne selskaber. Den mere restriktive ordning for skattebegunstigede selskaber kan derfor anses for at give en mindre fordel i traktatens artikel 87, stk. 1’s forstand end ordningen for skattefritagne selskaber. Kommissionen noterer tillige, at skulle det usandsynlige ske, at den af et skattebegunstiget selskab betalte skat er lavere end den faste årlige afgift, der betales af et tilsvarende skattefritaget selskab, ville forskellen ligge under de minimis-tærskelen. Ifølge lovgivningen er minimumsskattesatsen for et skattebegunstiget selskab 0 %, mens skattefritagne selskaber betaler en fast årlig afgift på mellem 225 GBP og 300 GBP.

(100)

Det fremgår af Domstolens faste praksis, at når forudseende og påpasselige erhvervsdrivende kan påregne gennemførelsen af en fællesskabsforanstaltning, der kan påvirke deres interesser, kan de ikke påberåbe sig princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning, når foranstaltningen gennemføres (44). I betragtning af lighederne mellem ordningen for skattefritagne selskaber og ordningen for skattebegunstigede selskaber er det vanskeligt at se, hvorledes en forudseende og påpasselig erhvervsdrivende kunne have forudset, at de to ordninger ville blive genstand for forskellige statsstøtteprocedurer. Forskellene mellem de to ordninger er ikke forskelle, der kan tilskrives ordningernes udformning, men derimod en afspejling af de gibraltarske myndigheders praksis, der går ud på at kræve, at offshoreselskaber med et forretningssted i Gibraltar skal betale skat, om end til en lav sats. Det er derfor rimeligt at antage, at en samvittighedsfuld erhvervsdrivende, der handler i god tro, har været berettiget til at tro, at han ved at vælge den mindre gunstige ordning for skattebegunstigede selskaber frem for den åbenbart lovlige (og i statsstøtteterminologi eksisterende) ordning for skattefritagne selskaber har valgt en ordning, hvis lovlighed ikke kan drages i tvivl. Kommissionen konkluderer derfor, at et krav om inddrivelse under de ekstraordinære omstændigheder, der er tale om i denne sag, vil være i strid med et almindeligt fællesskabsretligt princip.

VIII.   KONKLUSIONER

(101)

Det konkluderes, at Gibraltars ordning for skattebegunstigede selskaber udgør statsstøtte som defineret i traktatens artikel 87, stk. 1, og at ingen af undtagelserne i artikel 87, stk. 2 og 3, finder anvendelse. Det konkluderes tillige, at Det Forenede Kongerige ulovligt har gennemført den pågældende ordning i strid med traktatens artikel 88, stk. 3. De af ordningen begunstigede kunne dog have en berettiget forventning om, at der ikke var tvivl om ordningens lovlighed. Der bør derfor ikke kræves inddrivelse af støtte ydet i henhold til lovgivningen om skattebegunstigede selskaber —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den statsstøtte, Det Forenede Kongerige har ydet i henhold til ordningen for skattebegunstigede selskaber, og som er fastsat i Gibraltars Income Tax (Amendment) Ordinance af 14. juli 1983 og Income Tax (Qualifying Companies) Rules af 22. september 1983, er uforenelig med fællesmarkedet.

Artikel 2

Det Forenede Kongerige skal ophæve den i artikel 1 omhandlede ordning.

Artikel 3

Det Forenede Kongerige underretter senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterkomme beslutningen.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. marts 2004.

På Kommissionens vegne

Mario MONTI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT C 26 af 30.1.2002, s. 9.

(2)  Forenede sager T-195/01 R og T-207/01 R, Gibraltar mod Kommissionen R, Sml. 2001 II, s. 3915.

(3)  Forenede sager T-195/01 og T-207/01, Gibraltar mod Kommissionen, Sml. 2002 II, s. 2309.

(4)  Jf. fodnote 1.

(5)  Omkring 12 selskaber falder uden for dette 2-10 %-interval. I disse tilfælde er der blevet forhandlet om satsen fra sag til sag. Satserne for disse selskaber ligger mellem 0,5 % og 1,5 % og mellem 21 % og 34 %. Der er ingen sammenhæng mellem den anvendte skattesats og selskabets virkefelt. Selskaberne virker inden for forskellige sektorer, herunder virksomhed som privat investeringsholdingselskab, markedsføring og salg af ferieboliger, offshorebankvirksomhed, skibsreparationer og marketingkonsulentvirksomhed.

(6)  Skattefritagne selskaber beskattes ikke af deres overskud, men betaler i stedet en fast årlig afgift på 225-300 GBP.

(7)  EFT C 2 af 6.1.1998, s. 2.

(8)  EFT L 150 af 23.6.2000, s. 50, betragtning 90, 91 og 93.

(9)  EFT C 384 af 10.12.1998, s. 3.

(10)  EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1. Som ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(11)  EFT C 395 af 18.12.1998, s. 19.

(12)  Sag 43/75, Defrenne mod Sabena, Sml. 1976, s. 455, præmis 72, 73 og 74.

(13)  Forenede sager T-132/96 og T-143/96, Freistaat Sachsen m.fl. mod Kommissionen, Sml. 1999 II, s. 3663, præmis 167 ff.

(14)  Jf. fodnote 1.

(15)  Forenede sager T-195/01 R og T-207/01, præmis 104 og 113.

(16)  Sag 223/85, Rijn-Schelde-Verolme mod Kommissionen, Sml. 1987, s. 4617.

(17)  Jf. fodnote 1.

(18)  Jf. f.eks. sag C-156/98, Tyskland mod Kommissionen, Sml. 2000 I, s. 6857, præmis 26.

(19)  Kommissionens beslutning af 30. marts 2004, endnu ikke offentliggjort.

(20)  Jf. forenede sager T-195/01 og T-207/01, præmis 117-131.

(21)  Sag 173/73, Italien mod Kommissionen, Sml. 1974, s. 709, præmis 13.

(22)  Forenede sager T-269/99, T-271/99 og T-272/99, Diputación Foral de Guipúzcoa m.fl. mod Kommissionen, Sml. 2002 II, s. 4217, præmis 79.

(23)  Jf. forenede sager T-195/01 og T-207/01.

(24)  EFT C 395 af 18.12.1998, s. 14.

(25)  Forenede sager T-195/01 og T-207/01, præmis 120 og 123.

(26)  Sag C-295/97, Piaggio mod Ifitalia m.fl., Sml. 1999 I, s. 3735.

(27)  Forenede sager T-195/01 og T-207/01, præmis 121.

(28)  Jf. meddelelsens punkt 6.

(29)  EFT C 74 af 10.3.1998, s. 9.

(30)  EFT C 272 af 23.9.2000, s. 43, samt Kommissionens godkendelsesskrivelse nr. SG(2000) D/106293 af 17.8.2000.

(31)  Jf. forenede sager T-132/96 og T-143/96, Freistaat m.fl. mod Kommissionen, Sml. 1999 II, s. 3663, præmis 166, 167 og 168.

(32)  Forenede sager T-132/96 og T-143/96.

(33)  Jf. f.eks. sag C-169/95, Spanien mod Kommissionen, Sml. 1997 I, s. 135, præmis 47.

(34)  Jf. f.eks. sag C-5/89, Kommissionen mod Tyskland, Sml. 1990 I, s. 3437, sag T-67/94, Ladbroke Racing mod Kommissionen, Sml. 1998 II, s. 1, og sag T-459/93, Siemens mod Kommissionen, Sml. 1995 II, s. 1675.

(35)  Jf. fodnote 23.

(36)  Jf. f.eks. Kommissionens beslutning 95/452/EF af 12. april 1995 om de i artikel 3 i den italienske lov nr. 19 af 9. januar 1991 omhandlede støtteforanstaltninger i form af skattefordele for virksomheder, der arbejder i Centret for Finansielle Ydelser og Forsikringsydelser i Trieste (EFT L 264 af 7.11.1995, s. 30, betragtning 10).

(37)  Forenede sager T-195/01 R og T-207/01, Gibraltar mod Kommissionen, præmis 113.

(38)  Jf. f.eks. forenede sager C-278/92, C-279/92 og C-280/92, Spanien mod Kommissionen, Sml. 1994 I, s. 4103.

(39)  Jf. f.eks. sag C-24/95, Rheinland-Pfalz mod Alcan, Sml. 1997 I, s. 1591.

(40)  Forenede sager T-195/01 R og T-207/01, Gibraltar mod Kommissionen, præmis 94-105.

(41)  Forenede sager T-195/01 og T-207/01, præmis 115.

(42)  Forenede sager T-195/01 og T-207/01, præmis 111.

(43)  Forenede sager T-195/01 og T-207/01, præmis 113.

(44)  Jf. f.eks. sag 265/85, Van den Bergh og Jurgens mod Kommissionen, Sml. 1987, s. 1155, præmis 44.


2.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/39


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 1. februar 2005

om ændring af afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom

(2005/78/EF, Euratom)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 218, stk. 2,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 131,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 41, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens sikkerhedsordning er baseret på principperne i Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19. marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter (1) med det formål at sikre, at Unionens beslutningsproces fungerer tilfredsstillende.

(2)

Kommissionens sikkerhedsbestemmelser er fastsat i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom af 29. november 2001 om ændring af dens forretningsorden (2).

(3)

Tillæg 1 til sikkerhedsforskrifterne i bilaget til disse bestemmelser indeholder en sammenlignende oversigt over de nationale klassifikationsgrader.

(4)

Den 16. april 2003 undertegnede Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet traktaten om deres tiltrædelse af Den Europæiske Union (3). Tillæg 1 til sikkerhedsforskrifterne bør ændres af hensyn til disse stater.

(5)

Den 14. marts 2003 undertegnede Den Europæiske Union en aftale med NATO om informationssikkerhed (4). Det bør derfor også i tillæg 1 til sikkerhedsforskrifterne angives, hvordan forholdet er til NATO-klassifikationerne.

(6)

Den franske og nederlandske lovgivning om klassifikation er blevet ændret.

(7)

Tillæg 1 til sikkerhedsforskrifterne bør derfor af klarhedshensyn udskiftes.

(8)

Samtidig bør bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom ændres, så det sikres, at de fire klassifikationsgrader anvendes ens i alle sprogversioner —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Tillæg 1 til sikkerhedsforskrifterne i bilaget til afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom affattes som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

I bilaget til afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom ændres de fire klassifikationsgrader i alle sprogversioner til følgende, som altid skrives med store bogstaver:

»RESTREINT UE«

»CONFIDENTIEL UE«

»SECRET UE«

»TRES SECRET UE/EU TOP SECRET«.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. februar 2005.

På Kommissionens vegne

Siim KALLAS

Næstformand


(1)  EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1. Ændret ved afgørelse 2004/194/EF (EUT L 63 af 28.2.2004, s. 48).

(2)  EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1.

(3)  EUT L 236 af 23.9.2003, s. 17.

(4)  EUT L 80 af 27.3.2003, s. 36.


BILAG

»Tillæg 1

SAMMENLIGNENDE OVERSIGT OVER NATIONALE KLASSIFIKATIONSGRADER

Klassifikationsgrad i EU

TRES SECRET UE/EU TOP SECRET

SECRET UE

CONFIDENTIEL UE

RESTREINT UE

Klassifikationsgrad i WEU

FOCAL TOP SECRET

WEU SECRET

WEU CONFIDENTIAL

WEU RESTRICTED

Klassifikationsgrad i Euratom

EURA TOP SECRET

EURA SECRET

EURA CONFIDENTIAL

EURA RESTRICTED

Klassifikationsgrad i NATO

COSMIC TOP SECRET

NATO SECRET

NATO CONFIDENTIAL

NATO RESTRICTED

Belgien

Très Secret

Secret

Confidentiel

Diffusion restreinte

Zeer Geheim

Geheim

Vertrouwelijk

Beperkte Verspreiding

Tjekkiet

Přísn tajné

Tajné

Důvěrné

Vyhrazené

Danmark

Yderst hemmeligt

Hemmeligt

Fortroligt

Til tjenestebrug

Tyskland

Streng geheim

Geheim

VS (1) — Vertraulich

VS — Nur für den Dienstgebrauch

Estland

Täiesti salajane

Salajane

Konfidentsiaalne

Piiratud

Grækenland

Άκρως Απόρρητο

Απόρρητο

Εμπιστευτικό

Περιορισμένης Χρήσης

Abr.: ΑΑΠ

Abr.: (ΑΠ)

Αbr.: (ΕΜ)

Abr.: (ΠΧ)

Spanien

Secreto

Reservado

Confidencial

Difusión Limitada

Frankrig

Très Secret Défense (2)

Secret Défense

Confidentiel Défense

 

Irland

Top Secret

Secret

Confidential

Restricted

Italien

Segretissimo

Segreto

Riservatissimo

Riservato

Cypern

Άκρως Απόρρητο

Απόρρητο

Εμπιστευτικό

Περιορισμένης Χρήσης

Letland

Sevišķi slepeni

Slepeni

Konfidenciāli

Dienesta vajadzībām

Litauen

Visiškai slaptai

Slaptai

Konfidencialiai

Riboto naudojimo

Luxembourg

Très Secret

Secret

Confidentiel

Diffusion restreinte

Ungarn

Szigorúan titkos !

Titkos !

Bizalmas !

Korlátozott terjesztésű !

Malta

L-Ghola Segretezza

Sigriet

Kunfidenzjali

Ristrett

Nederlandene

Stg. (3) Zeer Geheim

Stg. Geheim

Stg. Confidentieel

Departementaalvertrouwelijk

Østrig

Streng Geheim

Geheim

Vertraulich

Eingeschränkt

Polen

Ściśle Tajne

Tajne

Poufne

Zastrzeżone

Portugal

Muito Secreto

Secreto

Confidencial

Reservado

Slovenien

Strogo tajno

Tajno

Zaupno

SVN Interno

Slovakiet

Prísne tajné

Tajné

Dôverné

Vyhradené

Finland

Erittäin salainen

Erittäin salainen

Salainen

Luottamuksellinen

Sverige

Kvalificerat hemlig

Hemlig

Hemlig

Hemlig

Det Forenede Kongerige

Top Secret

Secret

Confidential

Restricted«


(1)  VS = Verschlusssache.

(2)  Klassifikationsgraden “Très Secret Défense” anvendes i forbindelse med vigtige regeringsanliggender og kan kun ændres med premierministerens tilladelse.

(3)  Stg. = staatsgeheim.


2.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/42


AFGØRELSE Nr. 1/2005 TRUFFET AF DEN BLANDEDE KOMITÉ EF-SCHWEIZ

af 1. februar 2005

om udskiftning af tabel III og IV, litra b), i protokol nr. 2

(2005/79/EF)

DEN BLANDEDE KOMITÉ HAR —

under henvisning til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Schweiz, undertegnet i Bruxelles den 22. juli 1972, i det følgende benævnt »overenskomsten«, ændret ved aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om ændring af overenskomsten for så vidt angår bestemmelserne om forarbejdede landbrugsprodukter, undertegnet i Luxembourg den 26. oktober 2004, og protokol nr. 2 hertil, særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger

(1)

Med henblik på gennemførelsen af protokol nr. 2 til overenskomsten fastsætter den blandede komité hjemmemarkedsreferencepriserne for de kontraherende parter.

(2)

Der er sket ændringer i de faktiske priser på de kontraherende parters hjemmemarkeder for råvarer, for hvilke der anvendes prisudligningsforanstaltninger.

(3)

Det er derfor nødvendigt at ajourføre de referencepriser og beløb, der er anført i tabel III og IV, litra b), i protokol nr. 2, i overensstemmelse hermed.

(4)

Denne afgørelse bør træde i kraft på den dato, hvor den foreløbige anvendelse af ændringsaftalen, der blev undertegnet den 26. oktober 2004, får virkning, dvs. den første dag i den fjerde måned efter datoen for undertegnelsen, forudsat at de gennemførelsesforanstaltninger, der er fastlagt i artikel 5, stk. 4, i protokol nr. 2, vedtages på samme dato —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Tabel III og tabellen under tabel IV, litra b), i protokol nr. 2 erstattes af tabellerne i bilag I og bilag II til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 1. februar 2005.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. februar 2005.

På den blandede komités vegne

Richard WRIGHT

Formand


BILAG I

»TABEL III

EF's og Schweiz' hjemmemarkedsreferencepriser

(CHF pr. 100 kg netto)

Landbrugsråvarer

Schweiz' hjemmemarkedsreferencepris

EF's hjemmemarkedsreferencepris

Forskellen mellem Schweiz' og EF's referencepris

Blød hvede

58,34

16,10

42,24

Hård hvede

37,85

25,40

12,45

Rug

48,01

16,10

31,91

Byg

27,14

16,10

11,04

Majs

31,79

16,10

15,69

Mel af blød hvede

103,38

37,20

66,18

Sødmælkspulver

590,00

395,00

195,00

Skummetmælkspulver

468,60

333,00

135,60

Smør

917,00

468,00

449,00

Hvidt sukker

0,00

Æg (1)

255,00

205,50

49,50

Friske kartofler

42,00

21,00

21,00

Vegetabilske fedtstoffer (2)

390,00

160,00

230,00«


(1)  På grundlag af priserne for fugleæg i flydende tilstand og uden skal multipliceret med faktor 0,85.

(2)  Priserne for vegetabilske fedtstoffer (til bagerier og fødevareindustrien) med et fedtindhold på 100 %.


BILAG II

»TABEL IV

b)

Følgende basisbeløb for landbrugsråvarer tages i betragtning ved beregningen af landbrugselementerne:


(CHF pr. 100 kg netto)

Landbrugsråvarer

Basisbeløb fra ikrafttrædelsen

Basisbeløb fra tre år efter ikrafttrædelsen

Blød hvede

38,00

36,00

Hård hvede

11,00

10,00

Rug

29,00

27,00

Byg

10,00

9,00

Majs

14,00

13,00

Mel af blød hvede

57,00

54,00

Sødmælkspulver

176,00

166,00

Skummetmælkspulver

122,00

115,00

Smør

449,00 (1)

449,00 (1)

Hvidt sukker

0,00

0,00

Æg

36,00

36,00

Friske kartofler

19,00

18,00

Vegetabilske fedtstoffer

207,00

196,00«


(1)  I betragtning af den støtte, der ydes for smør i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 2571/97 af 15. december 1997, nedsættes basisbeløbet for smør ikke i forhold til prisforskellen i tabel III.


Retsakter vedtaget i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union

2.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/45


RÅDETS FÆLLES HOLDNING 2005/80/FUSP

af 31. januar 2005

om forlængelse af gyldigheden og ændring af fælles holdning 2004/133/FUSP om restriktive foranstaltninger over for ekstremister i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 10. februar 2004 vedtog Rådet fælles holdning 2004/133/FUSP om restriktive foranstaltninger over for ekstremister i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og om ophævelse af fælles holdning 2001/542/FUSP (1).

(2)

Fælles holdning 2004/133/FUSP finder anvendelse i en periode på 12 måneder.

(3)

Efter en revision af fælles holdning 2004/133/FUSP anses det for hensigtsmæssigt at forlænge dens anvendelse med yderligere 12 måneder samt at udvide den liste over personer, der er indeholdt i bilaget dertil —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

Artikel 1

Gyldigheden af fælles holdning 2004/133/FUSP forlænges hermed indtil den 9. februar 2006.

Artikel 2

Bilaget til fælles holdning 2004/133/FUSP erstattes af bilaget til nærværende fælles holdning.

Artikel 3

Denne fælles holdning har virkning fra datoen for vedtagelsen.

Den finder anvendelse fra den 10. februar 2005.

Artikel 4

Denne fælles holdning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 2005.

På Rådets vegne

J. ASSELBORN

Formand


(1)  EUT L 39 af 11.2.2004, s. 19.


BILAG

»BILAG

Liste over de personer, der er omhandlet i artikel 1

 

Navn

ADILI Gafur

Alias

Valdet Vardari

Fødselsdato

5.1.1959

Fødested/oprindelse

Kicevo (Harandjell)

 

Navn

BAJRAMI Hamdi

Alias

Breza

Fødselsdato

16.8.1981

Fødested/oprindelse

Brest (Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien)

 

Navn

BEQIRI Idajet

Alias

 

Fødselsdato

20.2.1951

Fødested/oprindelse

Mallakaster, Fier (Albanien)

 

Navn

BUTKA Spiro

Alias

Vigan Gradica

Fødselsdato

29.5.1949

Fødested/oprindelse

Kosovo

 

Navn

GEORGIEVSKI Goran

Alias

Mujo

Fødselsdato

2.12.1969

Fødested/oprindelse

Kumanovo

 

Navn

HYSENI Xhemail

Alias

Xhimi Shea

Fødselsdato

15.8.1958

Fødested/oprindelse

Lipkovo (Lojane)

 

Navn

JAKUPI Avdil

Alias

Cakalla

Fødselsdato

20.4.1974

Fødested/oprindelse

Tanusevce

 

Navn

JAKUPI Lirim

Alias

»Commander Nazi«

Fødselsdato

1.8.1979

Fødested/oprindelse

Bujanovac (Serbien og Montenegro)

 

Navn

KRASNIQI Agim

Alias

 

Fødselsdato

15.9.1979

Fødested/oprindelse

Kondovo (Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien)

 

Navn

LIMANI Fatmir

Alias

 

Fødselsdato

14.1.1973

Fødested/oprindelse

Kicevo (Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien)

 

Navn

MATOSHI Ruzhdi

Alias

 

Fødselsdato

6.3.1970

Fødested/oprindelse

Tetovo (Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien)

 

Navn

MISIMI Naser

Alias

 

Fødselsdato

8.1.1959

Fødested/oprindelse

Mala Recica, Tetovo (Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien)

 

Navn

MUSTAFAJ Taip

Alias

Mustafai, Mustafi eller Mustafa

Fødselsdato

23.1.1964

Fødested/oprindelse

Bacin Dol, Gostivar (Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien)

 

Navn

REXHEPI Daut

Alias

Leka

Fødselsdato

6.1.1966

Fødested/oprindelse

Poroj

 

Navn

RUSHITI Sait

Fødselsdato

7.7.1966

Fødested/oprindelse

Tetovo

 

Navn

SAMIU Izair

Alias

Baci

Fødselsdato

23.7.1963

Fødested/oprindelse

Semsevo

 

Navn

STOJKOV Goran

Fødselsdato

25.2.1970

Fødested/oprindelse

Strumica

 

Navn

SUMA Emrush

Alias

 

Fødselsdato

27.5.1974

Fødested/oprindelse

Dirnce, Kosovo, Serbien og Montenegro

 

Navn

SULEJMANI Fadil

Fødselsdato

5.12.1940

Fødested/oprindelse

Tetovo (Bosovce)

 

Navn

SULEJMANI Gyner

Fødselsdato

3.3.1954

Fødested/oprindelse

Tyrkiet

 

Navn

UKSHINI Sami

Alias

»Commander Sokoli (Falcon)«

Fødselsdato

5.3.1963

Fødested/oprindelse

Djakovo (Gjakova), Kosovo, Serbien og Montenegro«


2.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/48


RÅDETS AFGØRELSE 2005/81/FUSP

af 31. januar 2005

om forlængelse af mandatet for missionschefen/politichefen for Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 23, stk. 2,

under henvisning til Rådets fælles aktion 2002/210/FUSP af 11. marts 2002 om Den Europæiske Unions politimission (EUPM) (1), særlig artikel 4,

under henvisning til Rådets afgørelse 2004/188/FUSP af 23. februar 2004 om udnævnelse af missionschefen/politichefen for EUPM (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 23. februar 2004 afgørelse 2004/188/FUSP om udnævnelse af Bartholomew Kevin Carty til missionschef/politichef for EUPM for et år fra den 1. marts 2004.

(2)

Afgørelse 2004/188/FUSP udløber den 1. marts 2005.

(3)

Generalsekretæren/den højtstående repræsentant har foreslået, at Bartholomew Kevin Cartys mandat som missionschef/politichef for EUPM forlænges indtil den 31. december 2005.

(4)

Mandatet for EUPM's missionschef bør derfor forlænges —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bartholomew Kevin Cartys mandat som missionschef/politichef for EUPM forlænges hermed indtil den 31. december 2005.

Artikel 2

Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 2005.

På Rådets vegne

J. ASSELBORN

Formand


(1)  EFT L 70 af 13.3.2002, s. 1. Senest ændret ved fælles aktion 2003/188/FUSP (EUT L 73 af 19.3.2003, s. 9).

(2)  EUT L 58 af 26.2.2004, s. 27.


2.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/49


RÅDET FÆLLES HOLDNING 2005/82/FUSP

af 31. januar 2005

om ophævelse af fælles holdning 2002/401/FUSP om Nigeria, 2002/495/FUSP om Angola, 2002/830/FUSP om Rwanda og 2003/319/FUSP om Lusaka-våbenhvileaftalen og fredsprocessen i Den Demokratiske Republik Congo

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog konklusioner vedrørende EU's politik over for Nigeria den 17. maj 2003, over for Angola den 13. oktober 2003, over for Rwanda den 8. december 2003 og over for De Store Søers Område i Afrika den 14. juni 2004. I disse konklusioner udstikkes den samlede EU-politik for disse lande og denne region.

(2)

De fælles holdninger, som Rådet har vedtaget med hensyn til disse lande og denne region, og som ikke fastsætter fælles grundprincipper for en længere tidshorisont og ikke er nødvendige som retsgrundlag for gennemførelsen af en EU-politik, bør derfor ophæves —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

Artikel 1

Fælles holdning 2002/401/FUSP (1) om Nigeria, 2002/495/FUSP (2) om Angola, 2002/830/FUSP (3) om Rwanda og 2003/319/FUSP (4) om Lusaka-våbenhvilen og fredsprocessen i Den Demokratiske Republik Congo ophæves.

Artikel 2

Denne fælles holdning har virkning fra dagen for offentliggørelsen.

Artikel 3

Denne fælles holdning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 2005.

På Rådets vegne

J. ASSELBORN

Formand


(1)  EFT L 139 af 29.5.2002, s. 1.

(2)  EFT L 167 af 26.6.2002, s. 9.

(3)  EFT L 285 af 23.10.2002, s. 3.

(4)  EUT L 115 af 9.5.2003, s. 87.


2.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/50


RÅDETS AFGØRELSE 2005/83/FUSP

af 31. januar 2005

om gennemførelse af fælles holdning 2004/293/FUSP om forlængelse af foranstaltningerne til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet til Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende Det Tidligere Jugoslavien (ICTY)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til fælles holdning 2004/293/FUSP (1), særlig artikel 2, sammenholdt med artikel 23, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved fælles holdning 2004/293/FUSP vedtog Rådet foranstaltninger for at begrænse indrejse i eller transit gennem medlemsstaternes område for personer, som er involveret i aktiviteter, der hjælper personer på flugt til fortsat at unddrage sig retsforfølgning for forbrydelser, for hvilke Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende Det Tidligere Jugoslavien (ICTY) har rejst tiltale over for disse personer, eller som på anden vis handler på en måde, som kan hindre ICTY's effektive gennemførelse af sit mandat.

(2)

Den 28. juni 2004 vedtog Rådet afgørelse 2004/528/FUSP, som ændrede listen i bilaget til fælles holdning 2004/293/FUSP.

(3)

På grundlag af henstillinger fra Den Høje Repræsentant for Bosnien-Hercegovina bør flere personer omfattes af disse foranstaltninger.

(4)

Listen i bilaget til fælles holdning 2004/293/FUSP bør derfor ændres —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Listen over personer i bilaget til fælles holdning 2004/293/FUSP erstattes af listen i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for vedtagelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 2005.

På Rådets vegne

J. ASSELBORN

Formand


(1)  EUT L 94 af 31.3.2004, s. 65. Senest ændret ved afgørelse 2004/528/FUSP (EUT L 233 af 2.7.2004, s. 15).


BILAG

Liste over de i artikel 1 omhandlede personer

1.

BAGIC, Zelijko

Søn af Josip

Fødselsdato/fødested: 29.3.1960, Zagreb

Pas nr.:

ID-kort-nr.:

Personligt ID-nr.:

Kaldenavn: Cicko

Adresse:

2.

BILBIJA, Milorad

Søn af Svetko Bilkija

Fødselsdato/fødested: 13.8.1956, Sanski Most

Pas nr.: 3715730

ID-kort-nr.: 03GCD9986

Personligt ID-nr.: 1308956163305

Kaldenavn:

Adresse: Brace Pantica 7, Banja Luka

3.

BJELICA, Milovan

Søn af

Fødselsdato/fødested: 19.10.1958, Rogatica, Bosnien-Hercegovina, YU

Pas nr.: 0000148, udstedt den 26.7.1998 i Srpsko Sarajevo (annulleret)

ID-kort-nr: 03ETA0150

Personligt ID-nr.: 1910958130007

Kaldenavn: Cicko

Adresse: CENTREK Company, Pale

4.

CESIC, Ljubo

Søn af Jozo

Fødselsdato/fødested: 20.2.1958 eller 9.6.1966 (referencedokument fra Kroatiens justitsministerium), Batin, Posusje, YU

Pas nr.:

ID-kort-nr.:

Personligt ID-nr.:

Kaldenavn: Rojs

Adresse: V Poljanice 26, Dubrava, Zagreb; bor ogsåNovacka 62c, Zagreb

5.

DILBER, Zelijko

Søn af Drago

Fødselsdato/fødested: 2.2.1955, Travnik

Pas nr.:

ID-nr.: 185581

Personligt ID-nr.:

Kaldenavn:

Adresse: 17 Stanka Vraza, Zadar

6.

ECIM, Ljuban

Søn af

Fødselsdato/fødested: 6.1.1964, Sviljanac, Bosnien-Hercegovina, YU

Pas nr.: 0144290 udstedt den 21.11.1998 i Banja Luka (annulleret)

ID-kort-nr.: 03GCE3530

Personligt ID-nr.: 0601964100083

Kaldenavn:

Adresse: Ulica Stevana Mokranjca 26, Banja Luka, BiH

7.

JOVICIC, Predrag

Søn af Desmir Jovicic

Fødselsdato/fødested: 1.3.1963, Pale

Pas nr.: 4363551

ID-kort-nr.: 03DYA0852

Personligt ID-nr.: 0103963173133

Kaldenavn:

Adresse: Milana Simovica 23, Pale, Pale-RS

8.

KARADZIC, Aleksandar

Søn af

Fødselsdato/fødested: 14.5.1973, Sarajevo Centar, Bosnien-Hercegovina, YU

Pas nr.: 0036395. Udløbet 12.10.1998

ID-kort-nr.:

Personligt ID-nr.:

Kaldenavn: Sasa

Adresse:

9.

KARADZIC, Ljiljana (pigenavn: ZELEN)

Datter af Vojo og Anka

Fødselsdato/fødested: 27.11.1945, Sarajevo Centar, Bosnien-Hercegovina, YU

Pas nr./ID-nr.:

ID-kort-nr.:

Personligt ID-nr.:

Kaldenavn:

Adresse:

10.

KESEROVIC, Dragomir

Søn af Slavko

Fødselsdato/fødested: 8.6.1957, Piskavica/Banja Luka

Pas nr.: 4191306

ID-kort-nr.: 04GCH5156

Personligt ID-nr.: 0806957100028

Kaldenavn:

Adresse:

11.

KIJAC, Dragan

Søn af

Fødselsdato/fødested: 6.10.1955, Sarajevo

Pas nr.:

ID-kort-nr.:

Personligt ID-nr.:

Kaldenavn:

Adresse:

12.

KOJIC, Radomir

Søn af Milanko og Zlatana

Fødselsdato/fødested:23.11.1950, Bijela Voda, Sokolac Canton, Bosnien-Hercegovina, YU

Pas nr. 4742002, udstedt i 2002 i Sarajevo, udløber 2007

ID-kort-nr. 03DYA1935, udstedt den 7. juli 2003 i Sarajevo

Personligt ID-nr.: 2311950173133

Kaldenavn: Mineur eller Ratko

Adresse: 115 Trifka Grabeza, Pale, eller Hotel KRISTAL, Jahorina

13.

KOVAC, Tomislav

Søn af Vaso

Fødselsdato/fødested: 4.12.1959, Sarajevo, Bosnien-Hercegovina, YU

Pas nr.:

ID-kort-nr.:

Personligt ID-nr.: 0412959171315

Kaldenavn: Tomo

Adresse: Bijela, Montenegro og Pale, Bosnien-Hercegovina

14.

KRASIC, Petar

Søn af

Fødselsdato/fødested:

Pas nr.:

ID-kort-nr.:

Personligt ID-nr.:

Kaldenavn:

Adresse:

15.

KUJUNDZIC, Predrag

Søn af Vasilija

Fødselsdato/fødested: 30.1.1961, Suho Pole, Doboj, Bosnien-Hercegovina, SFRY

Pas nr.:

ID-kort-nr.: 03GFB1318

Personligt ID-nr.: 3001961120044

Kaldenavn: Predo

Adresse: Doboj, Bosnien-Hercegovina

16.

LUKOVIC, Milorad Ulemek

Søn af

Fødselsdato/fødested: 15.5.1968, Beograd, Serbien, YU

Pas nr.:

ID-kort-nr.:

Personligt ID-nr.:

Kaldenavn: Legija (Falsk ID som IVANIC, Zeljko)

Adresse: på flugt

17.

MAKSAN, Ante

Søn af Blaz

Fødselsdato/fødested: 7.2.1967, Pakostane, nær Zadar

Pas nr.: 1944207

ID-kort-nr.:

Personligt ID-nr.:

Kaldenavn: Djoni

Adresse: Proloska 15, Pakostane, Zadar

18.

MALIS, Milomir

Søn af Dejan Malis

Fødselsdato/fødested: 3.8.1966, Bjelice

Pas nr.:

ID-kort-nr.:

Personligt ID-nr.: 0308966131572

Kaldenavn:

Adresse: Vojvode Putnika, Foca/Srbinje

19.

MANDIC, Momcilo

Søn af

Fødselsdato/fødested: 1.5.1954, Kalinovik, Bosnien-Hercegovina, YU

Pas nr. 0121391 udstedt den 12.5.1999 i Srpsko Sarajevo, Bosnien-Hercegovina (annulleret)

ID-kort-nr.:

Personligt ID-nr.: 0105954171511

Kaldenavn: Momo

Adresse:Diskotek GITROS i Pale

20.

MARIC, Milorad

Søn af Vinko Maric

Fødselsdato/fødested: 9.9.1957, Visoko

Pas nr.: 4587936

ID-kort-nr.: 04GKB5268

Personligt ID-nr.: 0909957171778

Kaldenavn:

Adresse: Vuka Karadzica 148, Zvornik

21.

MICEVIC, Jelenko

Datter af Luka og Desanka, pigenavn: Simic

Fødselsdato/fødested: 8.8.1947, Borci nær Konjic, Bosnien-Hercegovina, YU

Pas nr: 4166874

ID-kort-nr.: 03BIA3452

Personligt ID-nr.: 0808947710266

Kaldenavn: Filaret

Adresse: Milesevo-klosteret, Serbien og Montenegro

22.

NINKOVIC, Milan

Søn af Simo

Fødselsdato/fødested: 15.6.1943, Doboj

Pas nr.: 3944452

ID-kort-nr.: 04GFE3783

Personligt ID-nr.: 1506943120018

Kaldenavn:

Adresse:

23.

OSTOJIC, Velibor

Søn af Jozo

Fødselsdato/fødested: 8.8.1945, Celebici, Foca

Pas nr.:

ID-kort-nr.:

Personligt ID-nr.:

Kaldenavn:

Adresse:

24.

OSTOJIC, Zoran

Søn af Mico Ostojic

Fødselsdato/fødested: 29.3.1961, Sarajevo

Pas nr.:

ID-kort-nr.: 04BSF6085

Personligt ID-nr.: 2903961172656

Kaldenavn:

Adresse: Malta 25, Sarajevo

25.

PAVLOVIC, Petko

Søn af Milovan Pavlovic

Fødselsdato/fødested: 6.6.1957, Ratkovici

Pas nr.: 4588517

ID-kort-nr.: 03GKA9274

Personligt ID-nr.: 0606957183137

Kaldenavn:

Adresse: Vuka Karadjica 148, Zvornik

26.

PETRAC, Hrvoje

Søn af

Fødselsdato/fødested: 25.8.1955, Slavonski Brod

Pas nr.: kroatisk pas nr. 01190016

ID-kort-nr.:

Personligt ID-nr.:

Kaldenavn:

Adresse:

27.

POPOVIC, Cedomir

Søn af Radomir Popovic

Fødselsdato/fødested: 24.3.1950, Petrovici

Pas nr.:

ID-kort-nr.: 04FAA3580

Personligt ID-nr.: 2403950151018

Kaldenavn:

Adresse: Crnogorska 36, Bileca

28.

PUHALO, Branislav

Søn af Djuro

Fødselsdato/fødested: 30.8.1963, Foca

Pas nr.:

ID-kort-nr.:

Personligt ID-nr.: 3008963171929

Kaldenavn:

Adresse:

29.

RADOVIC, Nade

Søn af Milorad Radovic

Fødselsdato/fødested: 26.1.1951, Foca

Pas nr.: tidligere 0123256 (annulleret)

ID-kort-nr.: 03GJA2918

Personligt ID-nr.: 2601951131548

Kaldenavn:

Adresse: Stepe Stepanovica 12, Foca/Srbinje

30.

RATIC, Branko

Søn af

Fødselsdato/fødested: 26.11.1957, MIHALJEVCI SL POZEGA, Bosnien-Hercegovina, YU

Pas nr.: 0442022 udstedt den 17.9.1999 i Banja Luka

ID-kort-nr.: 03GCA8959

Personligt ID-nr.: 2611957173132

Kaldenavn:

Adresse: Ulica Krfska 42, Banja Luka, Bosnien-Hercegovina

31.

ROGULJIC, Slavko

Søn af

Fødselsdato/fødested: 15.5.1952, SRPSKA CRNJA HETIN, Serbien, YU

Pas nr.: gyldigt pas nr. 3747158, udstedt den 12.4.2002 i Banja Luka. Udløbsdato: 12.4.2007. Ugyldigt pas 0020222, udstedt den 25.8.1988 i Banja Luka. Udløbsdato: 25.8.2003

ID-kort-nr.: 04EFA1053

Personligt ID-nr.: 1505952103022

Kaldenavn:

Adresse: 21 Vojvode Misica, Laktasi, Bosnien-Hercegovina

32.

SAROVIC, Mirko

Søn af

Fødselsdato/fødested: 16.9.1956, Rusanovici-Rogatica

Pas nr.: 4363471 udstedt i Srpsko Sarajevo, udløber den 8. oktober 2008

ID-kort-nr.: 04PEA4585

Personligt ID-nr.: 1609956172657

Kaldenavn:

Adresse: Bjelopoljska 42, 71216 Srpsko Sarajevo

33.

SKOCAJIC, Mrksa

Søn af Dejan Skocajic

Fødselsdato/fødested: 5.8.1953, Blagaj

Pas nr.: 3681597

ID-kort-nr.: 04GDB9950

Personligt ID-nr.: 0508953150038

Kaldenavn:

Adresse: Trebinjskih Brigade, Trebinje

34.

SPAJIC, Ratomir

Søn af Krsto

Fødselsdato/fødested: 8.4.1957, Konjic

Pas nr.: 3667966

ID-kort-nr.: 04DYA7675

Personligt ID-nr.: 0804957172662

Kaldenavn:

Adresse:

35.

VRACAR, Milenko

Søn af

Fødselsdato/fødested: 15.5.1956, Nisavici, Prijedor, Bosnien-Hercegovina, YU

Pas nr.: gyldigt pas 3865548, udstedt den 29.8.2002 i Banja Luka. Udløbsdato: 29.8.2007. Ugyldige pas 0280280, udstedt den 4.12.1999 i Banja Luka (udløbsdato: 4.12.2004), og 0062130, udstedt den 16.9.1998 i Banja Luka

ID-kort-nr.: 03GCE6934

Personligt ID-nr.: 1505956160012

Kaldenavn:

Adresse: 14 Save Ljuboje, Banja Luka, Bosnien-Hercegovina

36.

ZOGOVIC, Milan

Søn af Jovan

Fødselsdato/fødested: 7.10.1939, Dobrusa

Pas nr.:

ID-kort-nr.:

Personligt ID-nr.:

Kaldenavn:

Adresse:


Berigtigelser

2.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/57


Berigtigelse til Kommissionens forordning (EF) nr. 103/2005 af 21. januar 2005 om åbning af en løbende licitation med henblik på at sælge uafskallet ris, som det græske interventionsorgan ligger inde med, på det indre marked

( Den Europæiske Unions Tidende L 20 af 22. januar 2005 )

Side 5, artikel 2, stk. 3, slutningen:

I stedet for:

»Tlf. (30-10) 212 47 87 og 212 47 89

Fax (30-10) 862 93 73.«

læses:

»Tlf. +30(210) 212 48 46 og +30(210) 212 47 88

Fax +30(210) 212 47 91.«


2.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/57


Berigtigelse til Kommissionens forordning (EF) nr. 165/2005 af 31. januar 2005 om fastsættelse af importtold for korn, der skal anvendes fra 1. februar 2005

( Den Europæiske Unions Tidende L 28 af 1. februar 2005 )

Side 16, bilag I, KN-kode 1001 10 00, varebeskrivelse »af ringe kvalitet«, spalten »Told ved indførsel (EUR/t)«:

I stedet for:

»6,58«

læses:

»6,08«.