ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 27

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

48. årgang
29. januar 2005


Indhold

 

I   Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 143/2005 af 28. januar 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

1

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 144/2005 af 28. januar 2005 om den særlige 75. licitation, der gennemføres i henhold til den i forordning (EF) nr. 2799/1999 omhandlede løbende licitation

3

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 145/2005 af 28. januar 2005 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af bariumcarbonat med oprindelse i Folkerepublikken Kina

4

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 146/2005 af 28. januar 2005 om fastsættelse af en procentsats for godkendelse af kontrakter om frivillig destillation af bordvin

24

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 147/2005 af 28. januar 2005 om fastsættelse af maksimumsstøttebeløbene for fløde, smør og koncentreret smør med henblik på den 156. særlige licitation, der afholdes i forbindelse med den løbende licitation, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2571/97

25

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 148/2005 af 28. januar 2005 om fastsættelse af mindstesalgspriserne for smør med henblik på den 156. særlige licitation, der afholdes i forbindelse med den løbende licitation, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2571/97

27

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 149/2005 af 28. januar 2005 om fastsættelse af maksimumsstøtten for koncentreret smør for den 328. særlige licitation, der foretages i forbindelse med den i forordning (EØF) nr. 429/90 fastsatte løbende licitation

29

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 150/2005 af 28. januar 2005 om fastsættelse af minimumssalgsprisen for smør i forbindelse med den 12. dellicitation under den løbende licitation som omhandlet i forordning (EF) nr. 2771/1999

30

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 151/2005 af 28. januar 2005 om den 11. dellicitation under den løbende licitation som omhandlet i forordning (EF) nr. 214/2001

31

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2005 af 28. januar 2005 om fastsættelse af, i hvilket omfang ansøgninger om importlicenser, som er indsendt i januar 2005 for ungtyre bestemt til opfedning, i forbindelse med et toldkontingent, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1202/2004, kan imødekommes

32

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 153/2005 af 28. januar 2005 om fastsættelse af den endelige restitutionssats og udstedelsesprocentsatsen for eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager (tomater, appelsiner, citroner, druer til spisebrug og æbler)

33

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 154/2005 af 28. januar 2005 om bud for udførsel af skoldet sleben langkornet ris B til visse tredjelande, indgivet inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 2032/2004 omhandlede licitation

35

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 155/2005 af 28. januar 2005 om bud indgivet til den licitation over tilskud til forsendelse af afskallet langkornet B-ris til Île de la Réunion, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 2033/2004

36

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 156/2005 af 28. januar 2005 om bud for udførsel af sleben rundkornet, sleben middelkornet og sleben langkornet ris A til visse tredjelande, indgivet inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 2031/2004 omhandlede licitation

37

 

*

Kommissionens direktiv 2005/5/EF af 26. januar 2005 om ændring af direktiv 2002/26/EF om prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af indholdet af ochratoksin A i levnedsmidler ( 1 )

38

 

*

Kommissionens direktiv 2005/7/EF af 27. januar 2005 om ændring af direktiv 2002/70/EF om krav til bestemmelse af indholdet af dioxin og dioxinlignende PCB i foderstoffer ( 1 )

41

 

*

Kommissionens direktiv 2005/8/EF af 27. januar 2005 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF om uønskede stoffer i foderstoffer ( 1 )

44

 

*

Kommissionens direktiv 2005/9/EF af 28. januar 2005 om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om kosmetiske midler med henblik på tilpasning af direktivets bilag VII til den tekniske udvikling ( 1 )

46

 

 

II   Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

Kommissionen

 

*

2005/64/EF:Kommissionens Beslutning af 26. januar 2005 om gennemførelse af Rådets direktiv 92/65/EØF for så vidt angår betingelser for indførsel af katte, hunde og fritter til godkendte organer, institutter og centre (meddelt under nummer K(2005) 118)  ( 1 )

48

 

*

2005/65/EF:Kommissionens beslutning af 28. januar 2005 om visse midlertidige, supplerende garantier til Danmark i forbindelse med ændringen af landets status som medlemsstat, der ikke vaccinerer mod Newcastle disease (meddelt under nummer K(2005) 143)  ( 1 )

52

 

*

2005/66/EF:Kommissionens beslutning af 28. januar 2005 om ophævelse af beslutning 2003/363/EF om godkendelse af planen for udryddelse af klassisk svinepest hos vildtlevende svin i visse områder i Belgien (meddelt under nummer K(2005) 144)  ( 1 )

54

 

*

2005/67/EF:Kommissionens beslutning af 28. januar 2005 om ændring af bilag I og II til beslutning 2003/634/EF om godkendelse af programmer, der er forelagt for at opnå godkendelse af zoner og akvakulturbrug i zoner, der ikke er godkendt med hensyn til egtvedsyge (VHS) og infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) (meddelt under nummer K(2005) 148)  ( 1 )

55

 

 

Retsakter vedtaget i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union

 

*

2005/68/FUSP:Rådets afgørelse af 24. januar 2005 om ændring af afgørelse 2004/197/FUSP om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (Athena)

59

 

 

Retsakter vedtaget i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union

 

*

Rådets fælles holdning 2005/69/RIA af 24. januar 2005 om udveksling af bestemte oplysninger med Interpol

61

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 143/2005

af 28. januar 2005

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikterne


(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1947/2002 (EFT L 299 af 1.11.2002, s. 17).


BILAG

til Kommissionens forordning af 28. januar 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

052

123,3

204

75,2

212

176,1

608

118,9

624

163,5

999

131,4

0707 00 05

052

155,2

999

155,2

0709 90 70

052

175,4

204

183,5

624

56,7

999

138,5

0805 10 20

052

43,3

204

45,7

212

54,1

220

38,5

421

38,1

448

34,7

624

71,7

999

46,6

0805 20 10

204

65,1

999

65,1

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

052

59,3

204

86,3

400

78,6

464

138,7

624

68,0

662

27,9

999

76,5

0805 50 10

052

70,5

999

70,5

0808 10 80

400

82,6

404

83,9

720

64,7

999

77,1

0808 20 50

388

79,5

400

88,1

528

87,7

720

36,8

999

73,0


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EUT L 313 af 28.11.2003, s. 11). Koden »999« repræsenterer »anden oprindelse«.


29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 144/2005

af 28. januar 2005

om den særlige 75. licitation, der gennemføres i henhold til den i forordning (EF) nr. 2799/1999 omhandlede løbende licitation

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 10, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 26 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2799/1999 af 17. december 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår ydelse af støtte til skummetmælk og skummetmælkspulver bestemt til foderbrug og salg af sådant skummetmælkspulver (2), har interventionsorganerne iværksat en løbende licitation for visse mængder skummetmælkspulver, som de ligger inde med.

(2)

I henhold til bestemmelserne i artikel 30 i forordning (EF) nr. 2799/1999 fastsættes en mindstesalgspris under hensyntagen til de modtagne tilbud under hver særlig licitation, eller det besluttes, at licitationen skal være uden virkning.

(3)

En gennemgang af de modtagne bud medfører, at licitationen skal være uden virkning.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Det besluttes, at den 75. licitation, der er afholdt i henhold til forordning (EF) nr. 2799/1999, og for hvilken fristen for indgivelse af bud udløb den 25. januar 2005, skal være uden virkning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 186/2004 (EUT L 29 af 3.2.2004, s. 6).

(2)  EFT L 340 af 31.12.1999, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2250/2004 (EUT L 381 af 28.12.2004, s. 25).


29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/4


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 145/2005

af 28. januar 2005

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af bariumcarbonat med oprindelse i Folkerepublikken Kina

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), i det følgende benævnt »grundforordningen«, særlig artikel 7,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

1.   INDLEDNING

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 30. april 2004 en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af bariumcarbonat med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«).

(2)

Proceduren blev indledt på baggrund af en klage indgivet i marts 2004 af Solvay Barium Strontium GmbH (»klageren«), der som den eneste producent af bariumcarbonat i Fællesskabet tegner sig for 100 % af produktionen i Fællesskabet. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med nævnte vare, og at der forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at berettige indledningen af en procedure.

2.   PARTER, SOM ER BERØRT AF PROCEDUREN

(3)

Kommissionen underrettede officielt klageren, de eksporterende producenter, importører, leverandører og brugere, som den vidste var berørt af proceduren, og repræsentanterne for Kina om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

Klageren, eksporterende producenter, importører, brugere og brugersammenslutninger fremsatte deres synspunkter. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt mundtligt.

(5)

For at give eksporterende producenter i Kina mulighed for at anmode om markedsøkonomisk eller individuel behandling, hvis de ønskede det, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de kinesiske selskaber, som den vidste var berørt af sagen. Fem selskaber anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller om individuel behandling, hvis det af undersøgelsen fremgik, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling.

(6)

Kommissionen angav i indledningsmeddelelsen, at der på grund af det tilsyneladende store antal eksportører/producenter og importører vil kunne anvendes stikprøver i denne undersøgelse. Da antallet af eksporterende producenter i Kina samt importører og brugere i Fællesskabet, som var villige til at samarbejde, var lavere end forventet, blev det imidlertid besluttet, at stikprøver ikke var nødvendige.

(7)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt af sagen, og til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget svar fra den klagende EF-producent, fem ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, en leverandør af råmaterialer, seks brugere, en brugersammenslutning og fem eksporterende producenter i Kina.

(8)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om dumping, den deraf følgende skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

a)

EF-producent

Solvay Barium Strontium GmbH, Tyskland

b)

Eksporterende producenter i Kina

Hubei Jingshan Chutian Barium Salt Corp. Ltd

Zaozhuang Yongli Chemical Co.

Guizhou Hongkaj Chemical Co. Ltd and related Hengyang Hong Xiang Co. Ltd

Guizhou Red Star Developing Co.

Hebei Xinji Chemical Group Co. Ltd

c)

Ikke-forretningsmæssigt forbundne importører

Kimpe Sarl, Frankrig

Norkem BV, Nederlandene

d)

Brugere i Fællesskabet

Ilpea Spa, Italien.

(9)

Da det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i Kina, der eventuelt ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende selskab med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland:

Chemical Products Corporation (CPC), Cartersville, producent i Amerikas Forenede Stater.

3.   UNDERSØGELSESPERIODE

(10)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar til 31. december 2003 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra januar 2000 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1.   DEN PÅGÆLDENDE VARE

(11)

Den pågældende vare er bariumcarbonat med indhold af strontium på over 0,07 vægtprocent og med indhold af svovl på over 0,0015 vægtprocent, i form af pulver, presset granulat eller brændt granulat, med oprindelse i Kina og henhørende under KN-kode 2836 60 00.

2.   SAMME VARE

(12)

Der blev ikke fundet nogen forskelle mellem den pågældende vare og bariumcarbonat, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina og Amerikas Forenede Stater (USA), der fungerede som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for importen fra Kina. Bariumcarbonat, der fremstilles og sælges i USA, har således samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål som den vare, der eksporteres fra Kina til Fællesskabet. Der blev heller ikke fundet nogen forskelle mellem den pågældende vare og bariumcarbonat, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen og sælges på fællesskabsmarkedet. Begge varer har samme fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål. Bariumcarbonat, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina, og bariumcarbonat, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i referencelandet, samt bariumcarbonat, som EF-erhvervsgrenen fremstiller og sælger i Fællesskabet, har således de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål. Det konkluderes derfor, at alle typer af bariumcarbonat anses for at være identiske, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

C.   DUMPING

1.   MARKEDSØKONOMISK BEHANDLING

(13)

I antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes den normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1-6, i grundforordningen for de producenter, der opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(14)

Til orientering er de kriterier, som de ansøgende selskaber skal godtgøre, at de opfylder, kort beskrevet nedenfor:

Erhvervsmæssige beslutninger og omkostninger træffes og afholdes som reaktion på markedssignaler og uden væsentlig indgriben fra statens side.

Regnskaber underkastes uafhængig revision efter internationale revisionsstandarder og anvendes til alle formål.

Ingen væsentlige fordrejninger er videreført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

Der sikres retligt sikre og stabile forhold gennem konkurs- og ejendomslove.

Valutakursomregninger sker til markedskursen.

(15)

Fem eksporterende producenter i Kina anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen og besvarede ansøgningsskemaet herom for eksporterende producenter.

(16)

Anmodningen fra to af selskaberne blev afvist på grundlag af en første gennemgang af deres ansøgningsskema, hvoraf det ikke fremgik, at alle kriterier var opfyldt. Disse selskaber, der enten var helt eller overvejende statsejede, og hvis bestyrelse helt eller overvejende bestod af direktører, der var udpeget af staten, kunne navnlig ikke påvise, at deres erhvervsmæssige beslutninger blev truffet uden væsentlig indgriben fra statens side. Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos de resterende tre selskaber med henblik på at indhente og efterprøve alle de nødvendige oplysninger, som var afgivet i anmodningerne om markedsøkonomisk behandling.

(17)

Det fremgik af undersøgelsen, at to af selskaberne opfyldte alle de nødvendige kriterier, og de blev derfor indrømmet markedsøkonomisk behandling. Følgende eksporterende producenter i Kina blev således indrømmet markedsøkonomisk behandling:

Hubei Jingshan Chutian Barium Salt Corp. Ltd

Zaozhuang Yongli Chemical Co.

(18)

Nedenstående tabel sammenfatter afgørelsen for de tre selskaber, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, med hensyn til hvert af de fem kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

Selskab

Kriterier

Artikel 2, stk. 7, litra c),

første led

Artikel 2, stk. 7, litra c),

andet led

Artikel 2, stk. 7, litra c),

tredje led

Artikel 2, stk. 7, litra c),

fjerde led

Artikel 2, stk. 7, litra c),

femte led

1

Ikke opfyldt

 

 

 

 

2

Ikke opfyldt

Ikke opfyldt

Ikke opfyldt

Opfyldt

Opfyldt

3

Ikke opfyldt

 

 

 

 

Kilde: Kontrollerede besvarelser af spørgeskemaer udfyldt af de samarbejdende kinesiske eksportører

(19)

De pågældende selskaber fik mulighed for at kommentere ovennævnte undersøgelsesresultater.

(20)

For selskab 2’s vedkommende kunne aktiehaverne i dets forretningsmæssigt forbundne selskab ikke identificeres, og det kunne ikke afgøres, hvem der i sidste instans kontrollerede dette selskab. Det kunne derfor ikke udelukkes, at der var tale om væsentlig indgriben fra statens side. Selv om selskabet gjorde indsigelse herimod, kunne det ikke fremlægge nogen oplysninger eller beviser, som kunne vise, at det hovedsagelig var privat styret og ikke var genstand for væsentlig indgriben fra statens side. Det blev derfor konkluderet, at kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), første led, i grundforordningen ikke var opfyldt.

(21)

Det fremgik endvidere af undersøgelsen, at der var alvorlige mangler i dette selskabs reviderede regnskaber. Selskabets egne revisorer havde således forbehold til bl.a. de bogførte salgstal, værdiansættelsen og beregningen af afskrivninger. Der blev imidlertid ikke foretaget nogen korrektioner for at afhjælpe de mangler, der var konstateret af revisorerne, og selskabet kunne ikke give nogen forklaring på, hvorfor der hidtil ikke var taget hensyn til de forbehold, som revisorerne havde givet udtryk for. Set i betragtning af de pågældende mangler ville det ikke have været muligt at foretage en pålidelig dumpingberegning på dette grundlag. Selv om selskabet gjorde indsigelse mod disse konklusioner, kunne det ikke give en rimelig begrundelse for, hvorfor dets regnskaber skulle være pålidelige på trods af disse mangler. På baggrund af ovenstående kendsgerninger, der sår tvivl om regnskabernes pålidelighed, og da de problemer, der blev påpeget af revisorerne, ikke blev afhjulpet, konkluderes det, at kriteriet i artikel 2, stk. 7, litra c), andet led, i grundforordningen ikke er opfyldt.

(22)

Hvad angår erhvervelsen af aktiver kunne selskab 2 endvidere ikke redegøre for, hvilke betingelser der gjorde sig gældende for overførslen af selskabets aktiver fra det tidligere kollektivt ejede selskab. Kommissionen konkluderede derfor, at betingelserne i artikel 2, stk. 7, litra c), tredje led, i grundforordningen ikke var opfyldt. Selskab 2 var ikke enig i disse konklusioner, men fremlagde ingen oplysninger eller beviser med hensyn til de overførte aktiver, der kunne have vist, at der ikke var nogen væsentlige fordrejninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system. Der var således ikke belæg for selskab 2’s anmodning, og den blev derfor afvist.

(23)

Det rådgivende udvalg blev hørt, og de direkte berørte parter blev informeret herom. EF-erhvervsgrenen fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger og modsatte sig ikke den afgørelse, der var truffet om markedsøkonomisk behandling.

2.   INDIVIDUEL BEHANDLING

(24)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen fastsættes der en enhedstold for lande, der er omfattet af artikel 2, stk. 7, i grundforordningen, medmindre selskaberne i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, kan påvise, a) at de frit kan tilbageføre kapital og fortjeneste, b) at deres eksportpriser og -mængder og salgsbetingelser fastsættes frit, og c) at størstedelen af aktierne tilhører private. Statslige tjenestemænd i bestyrelsen eller i ledende managementstillinger skal være i klart mindretal, eller det skal påvises, at selskabet er tilstrækkelig uafhængigt af statslig indgriben. Desuden skal selskaberne påvise, d) at valutaomregninger foretages til markedskursen, og e) at statens indgriben ikke er af en sådan art, at der er mulighed for omgåelse af foranstaltningerne, hvis der fastsættes forskellige toldsatser for individuelle eksportører.

(25)

De tre eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, anmodede også om individuel behandling. Kommissionen undersøgte derfor, om disse tre eksporterende producenter kunne påvise, at de opfylder de kriterier, der er fastsat i artikel 9, stk. 5, i grundforordningen.

(26)

Det blev konstateret, at to selskaber (selskab 1 og 3) var helt eller overvejende statsejede, og at deres bestyrelse helt eller overvejende bestod af direktører, der var udpeget af staten. Disse selskaber kunne ikke påvise, at de var tilstrækkelig uafhængige af statslig indgriben, og opfyldte således ikke betingelserne i artikel 9, stk. 5, litra c), i grundforordningen.

(27)

Selv om den tredje eksporterende producent (selskab 2) var delvis privatejet, kunne selskabet ikke påvise, hvem der i sidste instans kontrollerede det, og derfor kunne det ikke udelukkes, at der var tale om væsentlig indgriben fra statens side. Selskabet kunne således ikke påvise, at det opfyldte kriteriet i artikel 9, stk. 5, litra c), i grundforordningen.

(28)

Desuden blev det for alle tre selskaber konstateret, at der var en risiko for omgåelse af foranstaltningerne, hvis der blev fastsat en individuel toldsats for disse eksportører. Denne risiko er delvis forbundet med den ovennævnte statslige indgriben i driften af to af selskaberne og den kendsgerning, at den tredje eksportør heller ikke kunne påvise, at der ikke var tale om væsentlig indgriben fra statens side. I betragtning af arten af den pågældende vare, der ikke kan identificeres som værende fremstillet af en bestemt producent, blev risikoen for omgåelse af foranstaltningerne gennem eksport via et selskab med lavere told også anset for betydelig. Selskaberne opfyldte dermed ikke kriteriet i artikel 9, stk. 5, litra e), i grundforordningen.

(29)

Ingen af de tre eksporterende producenter opfyldte således samtlige betingelser i artikel 9, stk. 5, i grundforordningen. Det blev derfor konkluderet, at ingen af de eksporterende producenter, der ikke var indrømmet markedsøkonomisk behandling, kunne indrømmes individuel behandling.

3.   NORMAL VÆRDI

3.1.   Fastsættelse af den normale værdi for alle eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling

a)   Referenceland

(30)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen skal den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller en beregnet værdi i et tredjeland med markedsøkonomi (referenceland).

(31)

I indledningsmeddelelsen blev USA nævnt som et egnet tredjeland med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til dette valg.

(32)

Tre eksporterende producenter gjorde indsigelse mod valget og hævdede, at der var forskelle i det økonomiske udviklingsniveau, fremstillingsprocessen og adgangen til råmaterialer mellem USA og Kina. Det blev desuden hævdet, at konkurrenceniveauet var lavt i USA, fordi der kun var en enkelt producent af bariumcarbonat, og hjemmemarkedet var beskyttet af antidumpingtold. Sydkorea, Rusland og Indien blev foreslået som alternative referencelande.

(33)

Kommissionen indhentede oplysninger om samarbejdsviljen i andre potentielle referencelande som f.eks. Indien, Japan og Brasilien. Ingen af producenterne i disse lande var imidlertid villige til at samarbejde.

(34)

Under alle omstændigheder konkluderede Kommissionen, at Sydkorea ikke var et egnet referenceland, fordi det ikke selv rådede over baryt, som er det vigtigste råmateriale, og kun havde en ubetydelig produktion af bariumcarbonat. Kommissionen afviste desuden Rusland som et egnet referenceland, fordi det bariumcarbonat, der fremstilles i Rusland, er af en betydelig ringere kvalitet og derfor ikke kan sammenlignes med den vare, der fremstilles i Kina og Fællesskabet. Det fremgik også af undersøgelsen, at hjemmemarkedet i Brasilien er lille, og at beskyttelsesniveauet er højere end i USA. Brasilien blev derfor ikke anset for et egnet referenceland. Der var desuden ingen dokumentation for, at nogen af de lande, der blev foreslået som alternativt referenceland, var mere egnede end USA.

(35)

For USA’s vedkommende blev det konstateret, at produktionsmængden var betydelig og repræsentativ i forhold til den kinesiske eksport af bariumcarbonat.

(36)

Hvad angår det økonomiske udviklingsniveau og de forskellige produktionsprocesser blev det konstateret, at der rent faktisk kunne være tale om visse forskelle. USA er en højt industrialiseret økonomi, og producenten i USA anvendte en mere avanceret og effektiv produktionsmetode end den, der blev anvendt i Kina. Det skal imidlertid bemærkes, at selv om disse forskelle kunne påvirke den normale værdi, ville de normalt medføre en lavere normal værdi i USA og dermed være til fordel for de kinesiske eksporterende producenter. Det skal endvidere huskes på, at der om nødvendigt kan foretages en passende justering. I alle tilfælde er det, selv om det ikke kan udelukkes, at der lokalt set kan være forskelle i produktionsprocesserne, ikke blevet påvist, at produktionsprocessen i noget andet land end USA vil være mere sammenlignelig med den, der anvendes i Kina.

(37)

Med hensyn til konkurrencen på hjemmemarkedet i USA var den amerikanske producent udsat for konkurrence fra importen fra Kina, Tyskland og Mexico. Importen fra disse lande udgjorde ca. 30 % af markedet, hvilket blev anset for betydeligt. Det blev derfor konkluderet, at konkurrenceniveauet var rimeligt i USA.

(38)

Hvad angår adgangen til råmaterialer blev det konstateret, at USA sammen med Kina var en af de største barytproducenter og havde store barytreserver. Det blev derfor konstateret, at adgangen til råmaterialer og dermed deres tilgængelighed i USA kunne sammenlignes med den i Kina.

(39)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbigt, at USA ville være et egnet referenceland i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, i grundforordningen.

b)   Fastsættelse af den normale værdi i referencelandet

(40)

Den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke var indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen fastsat på grundlag af bekræftede oplysninger fra producenten i referencelandet om omkostninger på hjemmemarkedet og salget af den samme vare i USA for sammenlignelige varetyper.

(41)

Den normale værdi blev fastsat ved at anvende den metode, der er beskrevet nedenfor i betragtning 43 til 47 og 53 til 59. Salget på hjemmemarkedet i USA var repræsentativt, selv om visse varetyper ikke blev solgt i normal handel, idet salget var tabsgivende. For disse varetyper blev den normale værdi beregnet i henhold til artikel 2, stk. 3 og 6, i grundforordningen, dvs. på grundlag af produktionsomkostningerne plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt fortjeneste. Da hjemmemarkedssalget af den pågældende vare var repræsentativt, blev selskabets SA&G anset for pålidelige, og de blev dermed anvendt. Hvad angår fortjenstmargenen kunne selskabets egen fortjeneste på hjemmemarkedssalget af den pågældende vare ikke anvendes, da dette salg samlet set var tabsgivende. Da ingen andre producenter i USA udviste samarbejdsvilje, gjorde Kommissionen brug af fortjenstmargenen i forbindelse med produktion og salg af varer inden for den samme generelle kategori i henhold til artikel 2, stk. 6, litra b), i grundforordningen.

(42)

For alle andre varetyper blev den normale værdi fastsat som den vejede gennemsnitlige hjemmemarkedspris for den samarbejdsvillige, amerikanske producents salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder, justeret som beskrevet nedenfor.

3.2.   Fastsættelse af den normale værdi for eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling

(43)

For at kunne fastsætte den normale værdi fastslog Kommissionen først for hver enkelt af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, om selskabets samlede hjemmemarkedssalg af bariumcarbonat var repræsentativt i forhold til dets samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev hjemmemarkedssalget anset for repræsentativt, hvis den samlede mængde af dette salg udgjorde mindst 5 % af producentens samlede eksportsalg til Fællesskabet. På dette grundlag blev det konstateret, at det samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende vare fandt sted i repræsentative mængder for begge eksporterende producenter i undersøgelsesperioden.

(44)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke af de typer af den pågældende vare, der solgtes på hjemmemarkedet, som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(45)

For hver af de typer, der solgtes af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet og fandtes at være direkte sammenlignelige med den type bariumcarbonat, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det fastslået, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type bariumcarbonat blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende type i undersøgelsesperioden udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type bariumcarbonat, der eksporteredes til Fællesskabet. Det fremgik af disse analyser, at alle varetyper på nær én blev solgt i repræsentative mængder.

(46)

Kommissionen undersøgte derefter, om hjemmemarkedssalget af hver type bariumcarbonat, der solgtes på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, i grundforordningen, ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg af den pågældende type bariumcarbonat til uafhængige kunder.

(47)

Salgstransaktionerne på hjemmemarkedet blev anset for at være fortjenstgivende, når enhedsprisen på den pågældende varetype svarede til eller lå over produktionsomkostningerne. Produktionsomkostningerne blev derfor fastlagt for hver enkelt varetype, der solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden.

(48)

En eksporterende producent anmodede om en justering for startomkostninger, idet produktionens kapacitetsudnyttelsesgrad først blev normal efter begyndelsen af undersøgelsesperioden. Selskabet begyndte først at fremstille bariumcarbonat kort før begyndelsen af undersøgelsesperioden. Selskabet hævdede, at det efter at have købt sine produktionslinjer investerede betydelige beløb i reparationer, inden først en forsøgsproduktion og endelig den normale produktion kunne påbegyndes. Det blev hævdet, at den gennemsnitlige startfase for begge produktionslinjer var 11 måneder, og at den normale produktion var påbegyndt 8 måneder efter undersøgelsesperiodens begyndelse.

(49)

I modsætning til, hvad den eksporterende producent hævdede, blev det konstateret, at den månedlige produktion og salgsmængde lå på det samme niveau i hele undersøgelsesperioden og i visse tilfælde endda oversteg de månedlige mængder, der blev fremstillet og solgt i den periode, hvor den normale kapacitetsudnyttelsesgrad angiveligt blev opnået. Da salgsmængderne var store i hele undersøgelsesperioden, tydede det ikke på, at der blot var tale om en forsøgsproduktion. Det blev derfor konkluderet, at kapacitetsudnyttelsesgraden for selskabets produktion var normal i hele undersøgelsesperioden. Endelig påviste selskabet ikke, at enhedsproduktionsomkostningerne var højere i den påståede startfase end i den periode, hvor den normale kapacitetsudnyttelsesgrad angiveligt blev opnået. Selv om omkostningerne havde være højere, ville det under alle omstændigheder ikke have været som følge af en lavere produktionsmængde, som det fremgår af nedenstående. Det blev følgelig konkluderet, at anmodningen om en justering for startomkostninger var baseret på modstridende oplysninger og ikke støttet af nogen beviser, og den blev derfor afvist.

(50)

Den samme producent hævdede, at den afskrivningsmetode, som selskabet havde anvendt for »investeringer i materielle anlægsaktiver«, ikke på rimelig vis afspejlede omkostningerne ved fremstilling og salg af den pågældende vare. De investeringer, der blev foretaget, svarede til de indledende omkostninger til reparation af produktionslinjerne efter deres erhvervelse og blev bogført i samme regnskabsår, da selskabet anslog, at de reparerede aktiver ville have en levetid på mindre end et år. Selskabet forventede at foretage yderligere investeringer efter denne periode. Da det imidlertid ikke blev nødvendigt at foretage yderligere reparationer af produktionslinjerne, havde investeringerne i praksis en længere levetid end forventet. Selskabet hævdede, at afskrivningsperioden derfor burde tilpasses i overensstemmelse med de økonomiske kendsgerninger og de omkostninger, der var bogført i regnskaberne, behørigt justeret i henhold til artikel 2, stk. 5, i grundforordningen.

(51)

Hvad angår ovennævnte påstand anses det ikke for usædvanligt, at reparationsomkostningerne er højere end normalt i det første år efter erhvervelsen af brugt udstyr, og det er normal regnskabspraksis at bogføre disse højere omkostninger i det første år. Den af selskabet valgte metode var derfor ikke urimelig, men svarede til normal praksis. At der ikke efterfølgende opstod yderligere reparationsomkostninger berettiger ikke til at afvige fra normal regnskabspraksis. Selskabets anmodning om at justere omkostningerne i denne forbindelse var derfor ikke berettiget og blev afvist.

(52)

Den anden eksporterende producent hævdede, at værdien af et biprodukt (svovl) burde trækkes fra den pågældende vares produktionsomkostninger. Svovl udvindes fra en gas (H2S), der automatisk frigøres ved produktion af bariumcarbonat. Selskabet havde imidlertid ikke nogen tekniske redskaber til at måle, hvilken gasmængde der anvendtes i svovlproduktionen, og kunne derfor ikke sætte tal på sin påstand. Desuden blev svovl og den pågældende vare behandlet som to forskellige produkter i selskabets regnskabssystem, og produktionsomkostningerne til bariumcarbonat blev fastsat uden at tage hensyn til svovlets værdi. På dette grundlag blev påstanden foreløbigt afvist.

(53)

Som nævnt i betragtning 44 blev det fastsat, hvor stor en andel af salget af den pågældende vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet der var fortjenstgivende. I de tilfælde, hvor mindst 80 % af den samlede salgsmængde af en bestemt type bariumcarbonat blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, og hvor den vejede gennemsnitspris for denne type svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne for den pågældende type ved hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden, uanset om dette salg havde været rentabelt eller ej. I de tilfælde, hvor mængden af det fortjenstgivende salg af en bestemt type bariumcarbonat udgjorde 80 % eller mindre af den samlede salgsmængde af denne type, eller hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, blev normalværdien fastsat på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af de fortjenstgivende salgstransaktioner for den pågældende type, dog forudsat at dette salg udgjorde mindst 10 % af den samlede salgsmængde for den pågældende type.

(54)

Hvis det fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde mindre end 10 % af den samlede salgsmængde for denne type, blev den pågældende type ikke anset for at være solgt i tilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen med rimelighed kunne anvendes som grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(55)

På grundlag af ovennævnte analyser blev det konstateret, at alle varetyper på nær én blev solgt i normal handel med hensyn til prisen.

(56)

For alle varetyper, der enten ikke blev solgt i repræsentative mængder, eller som ikke blev solgt i normal handel med hensyn til prisen, kunne den pågældende eksporterende producents hjemmemarkedspriser ikke anvendes til at fastsætte den normale værdi, og der måtte gøres brug af en anden metode.

(57)

Kommissionen anvendte i den forbindelse en beregnet normal værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3 og 6, i grundforordningen.

(58)

I henhold til artikel 2, stk. 3, i grundforordningen blev den normale værdi beregnet på grundlag af de enkelte eksporterende producenters egne produktionsomkostninger plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt fortjeneste.

(59)

Da hver enkelt eksporterende producents SA&G og fortjeneste på hjemmemarkedet udgjorde pålidelige oplysninger i henhold til artikel 2, stk. 6, i grundforordningen, blev de eksporterende producenters egne SA&G og fortjeneste anvendt i alle de tilfælde, hvor den normale værdi blev beregnet.

4.   EKSPORTPRISER

(60)

For alle de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev eksportsalget fastsat for hvert enkelt selskab. Hele eksportsalget til Fællesskabet fra de pågældende eksporterende producenter fandt sted direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, og eksportprisen blev derfor i henhold til artikel 2, stk. 8, i grundforordningen fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales.

5.   SAMMENLIGNING

(61)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik i samme handelsled. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og deres sammenlignelighed, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Der blev i alle tilfælde foretaget justeringer, hvor dette var berettiget, korrekt og behørigt dokumenteret.

(62)

På dette grundlag blev der foretaget justeringer for forskelle i emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, rabatter og afslag, provision, indenlandske fragtomkostninger, forsikringsomkostninger, håndteringsomkostninger, omkostninger ved kundeservice og handelsled. Hvad angår bankgebyrer blev der foretaget en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra k), i grundforordningen.

(63)

Med hensyn til handelsled blev det konstateret, at hovedparten af hjemmemarkedssalget i USA fandt sted til slutbrugere, mens eksportsalget af den pågældende vare fra Kina udelukkende skete til distributører. Justeringen blev beregnet på grundlag af den gennemsnitlige prisforskel mellem salget til slutbrugere og salget til distributører på det amerikanske hjemmemarked i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, litra d), i grundforordningen.

(64)

Det blev endvidere konstateret, at der i Kina var adgang til store mængder af det vigtigste råmateriale, baryt, uden nogen særlig udvindingsproces, mens baryt i USA enten udvindes over eller under jorden. Desuden blev råmaterialet i Kina transporteret til nærliggende fabrikker stort set uden transportomkostninger, mens der i USA var betydelige omkostninger forbundet med at transportere baryt fra miner til fabrikker.

(65)

Det var derfor nødvendigt at foretage passende justeringer af den normale værdi i USA, så vilkårene for produktionen af bariumcarbonat i USA kunne sammenlignes med dem i Kina. Den normale værdi blev således justeret ved at tage hensyn til de største forskelle i produktionsvilkårene, dvs. forskellene i omkostningerne til produktion og transport af det vigtigste råmateriale, baryt.

(66)

Endelig blev det konstateret, at der i USA skulle afholdes betydelige miljøomkostninger, mens sådanne omkostninger ikke eksisterede i Kina. Den normale værdi blev derfor justeret i overensstemmelse dermed.

6.   DUMPINGMARGEN

6.1.   Dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling

(67)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev dumpingmargenen for hver af de eksporterende producenter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportprisen pr. varetype som fastlagt ovenfor.

(68)

De foreløbige dumpingmargener for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, udgør følgende i procent af cif-nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

Hubei Jingshan Chutian Barium Salt Corp. Ltd.

11,2 %

Zaozhuang Yongli Chemical

24,4 %

6.2.   For alle andre eksporterende producenter

(69)

For at fastsætte den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksportører i Kina bestemte Kommissionen først graden af samarbejdsvilje. Der blev foretaget en sammenligning mellem den samlede import af den pågældende vare med oprindelse i Kina, beregnet på grundlag af tal fra Eurostat, og oplysningerne i de besvarelser af spørgeskemaerne, der blev modtaget af de eksportører i Kina, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. Det fremgik heraf, at graden af samarbejdsvilje var tæt på 100 %.

(70)

Derefter blev dumpingmargenen for de resterende, samarbejdsvillige eksportører, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastslået ved at sammenligne den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit for referencelandet og den vejede gennemsnitlige eksportpris, der var oplyst af de samarbejdsvillige eksportører, med det formål at nå frem til en vejet gennemsnitlig dumpingmargen for de resterende samarbejdsvillige eksportører.

(71)

På dette grundlag blev det landsdækkende dumpingniveau foreløbigt fastsat til 34,0 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse.

D.   SKADE

1.   DEFINITION AF ERHVERVSGRENEN I FÆLLESSKABET

(72)

Den eneste samarbejdsvillige EF-producent tegnede sig for 100 % af produktionen af bariumcarbonat i Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Denne producent anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen.

(73)

Da EF-erhvervsgrenen således kun består af en enkelt producent, måtte alle tal vedrørende denne indekseres af fortrolighedshensyn.

2.   FORBRUGET I FÆLLESSKABET

(74)

Forbruget i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af EF-erhvervsgrenens salgsmængder på fællesskabsmarkedet plus importen fra Kina og andre tredjelande ifølge tal fra Eurostat. Forbruget af bariumcarbonat i Fællesskabet faldt med 10 % mellem 2000 og 2002 på grund af den vanskelige økonomiske situation i almindelighed. Derefter steg det igen til niveauet fra 2000, men samtidig voksede importen fra Kina også.

 

2000

2001

2002

UP

Forbruget i Fællesskabet

(tons)

137 742

130 243

124 568

136 722

3.   IMPORTEN FRA DET PÅGÆLDENDE LAND

a)   Mængde og markedsandel

(75)

Importen af bariumcarbonat fra Kina til Fællesskabet steg fra 54 167 tons i 2000 til 63 742 tons i undersøgelsesperioden, dvs. med 18 % i løbet af den betragtede periode. Det skal bemærkes, at importen faldt til 48 900 tons i 2002, inden den hurtigt kom sig igen i undersøgelsesperioden.

(76)

Den dertil svarende markedsandel lå på ca. 40 % i 2000 og steg med 19 % i den betragtede periode, hovedsagelig som følge af den store stigning i importen fra Kina i 2003.

b)   Priser

(77)

Gennemsnitspriserne på importen fra Kina faldt konstant fra 253 EUR/ton i 2000 til 186 EUR/ton i undersøgelsesperioden.

c)   Prisunderbud

(78)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EF-erhvervsgrenen solgte til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på fællesskabsmarkedet (justeret til ab fabrik), sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige eksportpriser for den pågældende import, der var fastsat på cif-basis med en passende justering for told og omkostninger efter importen. Sammenligningen blev foretaget efter fradrag af nedslag og rabatter.

(79)

Til forskel fra importen fra Kina sikrer EF-erhvervsgrenen en stabil vare, der er i overensstemmelse med kundernes ønsker og altid har den samme mængde urenheder, og tilbyder kundeservice som f.eks. laboratorieanalyser. Der blev taget hensyn til markedsværdien af denne service i prissammenligningen ved at foretage en justering på 25 % af EF-erhvervsgrenens priser, hvilket var baseret på oplysninger fra EF-erhvervsgrenen.

(80)

En række importører og brugere gjorde gældende, at EF-erhvervsgrenens priser var højere, fordi dens varer har en højere reaktivitet. Dette argument blev afvist, da de kinesiske eksportører er i stand til at levere tilsvarende varer inden for hver af de kvaliteter, som EF-erhvervsgrenen fremstiller, som følge af de tekniske fremskridt, de har gjort i de senere år. Desuden tegner den mest reaktive kvalitet af bariumcarbonat sig for mindre end 5 % af EF-erhvervsgrenens salg. Det blev derfor ikke anset for nødvendigt at foretage en justering for forskelle i reaktivitet.

(81)

Det fremgik af sammenligningen, at den pågældende vare med oprindelse i Kina i undersøgelsesperioden blev solgt i Fællesskabet til priser, der lå 28-31 % under EF-erhvervsgrenens priser (udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens priser).

4.   EF-ERHVERVSGRENENS SITUATION

(82)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i grundforordningen undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

(83)

Det blev undersøgt, om EF-erhvervsgrenen stadig er ved at overvinde følgerne af tidligere subsidiering eller dumping, men der fandtes ingen beviser for, at dette skulle være tilfældet.

a)   Produktion

(84)

EF-erhvervsgrenens produktion faldt med 13 % i den betragtede periode. Den var stabil mellem 2000 og 2001 og faldt derefter igen.

b)   Kapacitet og kapacitetsudnyttelse

(85)

Kapacitetsudnyttelsen faldt med 14 % i den betragtede periode. Dette kan ikke forklares med, at der var en lille stigning på 2 % i EF-erhvervsgrenens samlede produktionskapacitet mellem 2001 og 2002 i den betragtede periode.

c)   Salg, priser og markedsandel

(86)

Salget til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter i Fællesskabet faldt med 17 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden (salget til forretningsmæssigt forbundne kunder udgjorde under 1 % af den samlede salgsmængde), hvorved markedsandelen faldt fra ca. 55-60 % til ca. 45-50 %. Eftersom gennemsnitsprisen pr. ton faldt med 7 %, var nedgangen i omsætningen på 23 %.

d)   Lagerbeholdninger

(87)

Lagerbeholdningerne af færdigvarer voksede til næsten tredobbelt størrelse mellem 2000 og 2001. De blev reduceret betydeligt i de følgende to år og lå i undersøgelsesperioden næsten på det dobbelte af i 2000.

e)   Beskæftigelse, produktivitet og lønninger

(88)

Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen faldt med 10 % i den betragtede periode. Samtidig steg lønningerne gradvis med 10 %. Produktiviteten målt i antallet af tons produceret pr. ansat steg først med 3 % mellem 2000 og 2002, hvorefter den faldt med næsten 6 %.

f)   Vækst

(89)

Selv om forbruget i Fællesskabet var forholdsvis stabilt mellem 2000 og undersøgelsesperioden, faldt EF-erhvervsgrenens salgsmængde med 17 %. Til gengæld steg den pågældende import med 18 %. Denne udvikling var endnu mere udtalt mellem 2002 og undersøgelsesperioden, hvor forbruget i Fællesskabet steg med ca. 10 %, EF-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med mere end 10 %, og importen fra Kina voksede med mere end 30 %. Det vil sige, at EF-erhvervsgrenens salg faldt på trods af en stigende efterspørgsel i perioden mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Dermed faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel med næsten 9 procentpoint, hovedsagelig på grund af importen fra Kina. I modsætning hertil voksede den kinesiske markedsandel med mere end 7 procentpoint mellem 2002 og undersøgelsesperioden.

g)   Investeringer

(90)

Investeringerne blev mere end fordoblet mellem 2000 og 2001. De var stabile i 2002, inden de i 2003 faldt til niveauet fra 2000. Investeringerne tog navnlig sigte på miljøbeskyttelse og vedligeholdelse.

h)   Rentabilitet, investeringsafkast, likviditet og evne til at rejse kapital

(91)

EF-erhvervsgrenens salg af den samme vare var ikke rentabelt i hele den betragtede periode. EF-erhvervsgrenens rentabilitet var næsten på nulpunktet i 2000, men situationen blev imidlertid forværret, og salget blev højst urentabelt i undersøgelsesperioden (mere end –10 %).

(92)

Investeringsafkastet, udtrykt som fortjeneste eller tab i forhold til den bogførte nettoværdi af aktiverne, var også negativt i hele den betragtede periode og blev forværret år for år. I undersøgelsesperioden lå investeringsafkastet på mellem –25 % og –20 %.

(93)

Likviditeten i forbindelse med den vare, der produceredes og solgtes i Fællesskabet, blev kraftigt formindsket mellem 2000 og undersøgelsesperioden. Den var stadig høj i 2000, men blev imidlertid negativ i 2001 og faldt yderligere i de følgende to år, så den i undersøgelsesperioden beløb sig til under –1 000 000 EUR.

(94)

Da investeringerne var meget begrænsede, havde EF-erhvervsgrenen ikke svært ved at rejse kapital i form af banklån eller egenkapital fra moderselskabet.

i)   Dumpingmargenens størrelse

(95)

I betragtning af omfanget af og priserne på dumpingimporten fra det pågældende land kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener ikke anses for at være ubetydelige.

5.   KONKLUSION VEDRØRENDE SKADE

(96)

Undersøgelsen af de ovennævnte faktorer viser, at EF-erhvervsgrenens situation blev betydeligt forværret mellem 2000 og undersøgelsesperioden. Salgsmængden faldt med 17 % i den betragtede periode, hvorved markedsandelen blev betydeligt formindsket. Da gennemsnitspriserne også faldt, blev nedgangen i omsætningen endnu mere udtalt. Produktionsmængden og kapacitetsudnyttelsen fulgte den samme udvikling. Som følge af denne negative udvikling blev rentabiliteten, investeringsafkastet og likviditeten betydeligt forværret i den betragtede periode.

(97)

EF-erhvervsgrenens situation er således blevet forværret i en sådan grad, at det foreløbigt konkluderes, at den led væsentlig skade som omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 5, i grundforordningen.

E.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1.   INDLEDNING

(98)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i grundforordningen har Kommissionen undersøgt, om dumpingimporten af bariumcarbonat med oprindelse i det pågældende land har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 7, i grundforordningen blev andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

2.   VIRKNINGERNE AF DUMPINGIMPORTEN

(99)

I den betragtede periode steg dumpingimporten fra det pågældende land betydeligt, både med hensyn til mængde (fra 54 167 tons til 63 742 tons) og markedsandel (med mere end 7 procentpoint). Den største stigning i importmængden fandt sted i undersøgelsesperioden (med 30,4 % i forhold til 2002), mens importpriserne faldt i hele den betragtede periode.

(100)

Samtidig oplevede EF-erhvervsgrenen en nedgang i salget og et deraf følgende tab af markedsandele på næsten 9 procentpoint samt et fald i gennemsnitspriserne. EF-erhvervsgrenen var nødt til at sætte sine salgspriser ned, da priserne på dumpingimporten fra Kina lå betydeligt lavere. Som følge af de lave salgspriser kunne EF-erhvervsgrenen ikke dække sine produktionsomkostninger og var derfor urentabel.

3.   VIRKNINGERNE AF ANDRE FAKTORER

a)   Importen fra andre tredjelande

(101)

I den betragtede periode steg mængden af bariumcarbonat, der blev importeret fra tredjelande, fra 6 500 tons til 8 700 tons, hvilket svarede til en markedsandel på under 10 % i undersøgelsesperioden. De andre tredjelande, der eksporterede bariumcarbonat til Fællesskabet, var hovedsagelig Brasilien og Rusland.

(102)

I undersøgelsesperioden lå gennemsnitsprisen på importen fra Rusland på 278 EUR/ton. Dermed var de russiske varer betydeligt dyrere end importen fra Kina og kun lidt billigere end de varer, der solgtes af EF-erhvervsgrenen. Ifølge importører og brugere er det bariumcarbonat, der importeres fra Rusland, af ringere kvalitet end såvel den pågældende vare, der importeres fra Kina, som den samme vare, der sælges af EF-erhvervsgrenen. Bariumcarbonat fra Rusland er ikke konkurrencedygtigt på fællesskabsmarkedet, da det er af ringere kvalitet, men dyrere end importen fra Kina. Kvaliteten af bariumcarbonat fra Rusland er betydeligt lavere i forhold til den vare, der sælges af EF-erhvervsgrenen, og dette kompenseres ikke af den lille prisforskel. Da den russiske vare ikke er konkurrencedygtig, faldt dens markedsandel i den betragtede periode. Derfor blev det foreløbigt konkluderet, at importen fra Rusland ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(103)

Gennemsnitsprisen på importen fra Brasilien var på 186 EUR/ton i undersøgelsesperioden. I den betragtede periode steg markedsandelen for importen fra Brasilien med ca. 2 procentpoint. I betragtning af den lille stigning i salget og markedsandelen på under 5 % blev det foreløbigt konkluderet, at denne import ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade.

(104)

Det blev foreløbigt konkluderet, at importen fra andre tredjelande ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, der var påført EF-erhvervsgrenen.

b)   Udviklingen i efterspørgslen

(105)

Hvad angår udviklingen i efterspørgslen faldt det skønnede forbrug af bariumcarbonat mellem 2000 og 2002, men EF-erhvervsgrenen var alligevel i stand til at bevare sin markedsandel. Efterfølgende var der en nedgang i EF-erhvervsgrenens salg og markedsandel, selv om forbruget steg betydeligt i undersøgelsesperioden. Samtidig var den kinesiske import i stand til at vinde markedsandele og voksede med mere end 7 procentpoint i den betragtede periode. Den væsentlige skade, som er forvoldt EF-erhvervsgrenen, kan derfor ikke tilskrives faldende efterspørgsel på fællesskabsmarkedet.

c)   Valutakursudsving

(106)

Visse interesserede parter hævdede, at det har gavnet importen af bariumcarbonat til Fællesskabet, at USD har mistet værdi i forhold til EUR. Det er rigtigt, at langt størstedelen af importtransaktionerne fra det pågældende land til Fællesskabet faktureres i USD. EUR steg i forhold til USD fra og med midten af 2002 og derefter kraftigt i undersøgelsesperioden, hvilket har fremmet eksporten til euroområdet.

(107)

Selv på basis af valutakursen fra 2002 underbød importen fra Kina imidlertid EF-erhvervsgrenens priser. Denne gunstige valutakurs ville desuden også have haft indvirkning på importen fra andre tredjelande, da den også hovedsagelig faktureres i USD. Da valutakursudsvingene ikke havde større indvirkning på importen fra andre lande, kan de ikke anses for at være hovedårsagen til den kraftige stigning i dumpingimporten fra det pågældende land.

(108)

Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at selv om det kan have gavnet importen af bariumcarbonat til Det Europæiske Fællesskab, at EUR steg i forhold til USD, er dette ikke tilstrækkeligt til at bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

d)   EF-erhvervsgrenens import

(109)

Det blev fremført, at EF-erhvervsgrenen importerede bariumcarbonat fra Kina og derved bidrog til skaden. EF-erhvervsgrenen købte imidlertid ikke nogen varer fra Kina efter 2001 og havde inden da kun indført disse varer i ubetydelige mængder (svarende til ca. 1 % af egenproduktionen). Det konkluderes derfor foreløbigt, at EF-erhvervsgrenens eventuelle import af den pågældende vare fra Kina ikke kan have været en afgørende årsag til den væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

e)   Andre faktorer

(110)

En række brugere og importører hævdede, at EF-erhvervsgrenen lider under konkurrencen fra en vandig slurry af bariumcarbonat, ved brug af hvilken der i modsætning til bariumcarbonat i pulverform ikke dannes giftigt støv. Denne slurry fremstilles af importører i Fællesskabet ved at anvende importeret pulver fra Kina, hvortil der efter importen tilsættes vand og særlige tilsætningsstoffer.

(111)

Dette argument må afvises, fordi EF-erhvervsgrenen har den nødvendige knowhow til at fremstille slurry, men ikke gør brug af den, da den ikke anser det for at være økonomisk at transportere vand. Den har derfor i samarbejde med andre europæiske selskaber udviklet noget særligt udstyr, der anvendes i teglindustrien, hvormed brugerne af bariumcarbonat kan blande pulveret med vand under produktionen og dermed også undgå, at der dannes giftigt støv. EF-erhvervsgrenen kan derfor tilbyde en vare, der kan konkurrere med slurry. Da slurryen fremstilles med bariumcarbonat, der importeres fra Kina til dumpingpriser, kan den imidlertid sælges til priser, der ligger under priserne på det pulver, der leveres af EF-erhvervsgrenen. Den kan ikke betragtes som endnu en skadesfaktor, fordi slurry i sig selv er et resultat af dumpingimporten. Hvis den pågældende vare ikke var blevet importeret til dumpingpriser, ville den vare, der sælges af EF-erhvervsgrenen, og som konkurrerer med slurryen, rent faktisk have været i stand til at konkurrere på redelige vilkår med slurryen.

4.   KONKLUSION OM ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(112)

Ovenstående analyse har vist, at der var en omfattende stigning i mængde og markedsandel for importen af varer med oprindelse i det pågældende land, især mellem 2002 og undersøgelsesperioden, såvel som et betydeligt fald i salgspriserne og et højt prisunderbudsniveau i undersøgelsesperioden. Stigningen i markedsandelen for lavprisimporten fra Kina faldt sammen med et betydeligt fald i EF-erhvervsgrenens markedsandel, hvilket sammen med pristrykket bl.a. førte til store tab for EF-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden. På den anden side har undersøgelsen af de andre faktorer, der kunne have påført EF-erhvervsgrenen skade, vist, at ingen af disse faktorer kan have haft en nævneværdig negativ virkning eller have brudt årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(113)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EF-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det foreløbigt, at importen fra Kina har forvoldt Fællesskabet væsentlig skade, jf. artikel 3, stk. 6, i grundforordningen.

F.   FÆLLESSKABETS INTERESSER

1.   INDLEDENDE BEMÆRKNING

(114)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, om der til trods for konklusionerne om skadevoldende dumping er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Fællesskabets interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EF-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

2.   UNDERSØGELSE

(115)

For at vurdere de mulige virkninger af, at der indføres eller ikke indføres foranstaltninger, anmodede Kommissionen om oplysninger fra alle interesserede parter. Kommissionen sendte spørgeskemaer til EF-erhvervsgrenen, 10 leverandører af råmaterialer, 18 importører og 38 brugere af den pågældende vare. EF-producenten, en leverandør af råmaterialer, fem importører, seks brugere og en brugersammenslutning besvarede spørgeskemaet.

3.   EF-ERHVERVSGRENEN

(116)

EF-erhvervsgrenen har en fuldt automatiseret produktionslinje, der er meget omkostningseffektiv, både med hensyn til »off-spec«-materialer (dvs. materialer, der ikke opfylder specifikationerne) og antallet af ansatte pr. produceret ton. Den investerede også i udskiftning af udstyr og fortsatte med at eksportere.

(117)

Det vil kunne genskabe loyale konkurrencevilkår på markedet, hvis der indføres foranstaltninger. Hvis der indføres foranstaltninger, vil EF-erhvervsgrenen være i stand til at genvinde i det mindste en del af den tabte markedsandel med efterfølgende positive virkninger for rentabiliteten.

(118)

Som nævnt led EF-erhvervsgrenen væsentlig skade på grund af dumpingimporten af varer med oprindelse i det pågældende land. Hvis der ikke træffes foranstaltninger, vil EF-erhvervsgrenens situation kunne blive yderligere forværret. Dette vil medføre yderligere tab af arbejdspladser. De pristrykkende virkninger af dumpingimporten vil fortsat modvirke alle EF-erhvervsgrenens bestræbelser, navnlig på at genvinde et rentabelt niveau. Hvis der ikke træffes foranstaltninger, vil det bringe EF-erhvervsgrenens tilstedeværelse på længere sigt i fare, og det kan ikke udelukkes, at den eneste EF-producent vil være nødt til at lukke på grund af konkurrencen fra dumpingimporten, hvis der ikke indføres foranstaltninger.

4.   LEVERANDØRER AF RÅMATERIALER

(119)

Der blev modtaget en besvarelse af spørgeskemaet fra en leverandør af naturligt bariumsulfat til EF-erhvervsgrenen. Det er den eneste leverandør af det vigtigste råmateriale til produktionen af bariumcarbonat, der er beliggende i Fællesskabet.

(120)

Hvis der indføres foranstaltninger, og EF-erhvervsgrenen genvinder sine tabte markedsandele, vil leverandøren af råmaterialer også kunne sælge mere af sin vare. Da råmaterialet udgør størstedelen af dette selskabs omsætning, vil dette kunne forbedre råmaterialeleverandørens økonomiske situation.

(121)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil EF-erhvervsgrenens salg fortsat falde og dermed også dens efterspørgsel på råmaterialer. Dette vil påvirke råmaterialeleverandørens rentabilitet i negativ retning.

5.   IMPORTØRER

(122)

Der blev modtaget fem besvarelser fra importører, som alle var imod indførelsen af foranstaltninger.

(123)

Noget af den vare, der importeres i pulverform fra Kina, omdannes derefter til slurry ved at tilføre vand og særlige tilsætningsstoffer. Da importørernes fortjenstmargen ved salg af den pågældende vare og slurry er 6,8 % beregnet som et vejet gennemsnit, vil de være i stand til at bære en del af den eventuelle prisstigning og overvælte en anden del på deres kunder. Da toldsatsen for selskaber, der driver virksomhed under markedsøkonomiske vilkår, er forholdsvis lav, og der er andre forsyningskilder til rådighed, som ikke er omfattet af told, vil en eventuel prisstigning blive begrænset.

(124)

Set i betragtning af at salget af den pågældende vare og slurryen i gennemsnit udgør ca. 15 % af importørernes samlede omsætning, vil importørernes økonomiske situation ikke blive alvorligt påvirket af indførelsen af told.

(125)

På grundlag af ovenstående blev det foreløbigt konkluderet, at eventuelle virkninger af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis ikke vil blive væsentlige for importørerne.

6.   BRUGERE

(126)

Der blev modtaget seks besvarelser af spørgeskemaet fra brugerne og en redegørelse fra en brugersammenslutning. Der blev foretaget et kontrolbesøg hos det selskab, der købte den største mængde bariumcarbonat i undersøgelsesperioden. De seks samarbejdsvillige brugere tegnede sig for ca. 9 % af det samlede forbrug af bariumcarbonat i Fællesskabet i undersøgelsesperioden. I disse selskaber var ca. 570 ansatte direkte beskæftigede med varer, hvori der indgik bariumcarbonat. Alle samarbejdsvillige brugere, undtagen en enkelt, der køber sine varer fra EF-erhvervsgrenen, er imod indførelse af antidumpingtold af frygt for at miste en billig forsyningskilde, hvilket vil skade deres konkurrencedygtighed på senere markedstrin i forhold til konkurrenter i tredjelande.

(127)

Brugerne af bariumcarbonat er navnlig grupperet inden for produktion af glas til fjernsyn, teglindustrien, keramiksektoren og ferritproduktion. På grundlag af besvarelserne af spørgeskemaet og oplysninger, der kom frem under en høring, blev det konstateret, at bariumcarbonat i gennemsnit udgjorde mindre end 8 % af brugernes samlede produktionsomkostninger.

(128)

Told vil ikke føre til nedsat konkurrence eller forsyningsmangel. Det kan i stedet forudses, at importen fra Kina fortsat vil være til rådighed til konkurrencedygtige priser, da den individuelle told, der foreslås for de kinesiske eksporterende producenter, ligger under det konstaterede underbudsniveau. Desuden vil der også være andre forsyningskilder til rådighed fra andre tredjelande, som ikke er omfattet af told. På dette grundlag konkluderes det, at brugerne fortsat vil kunne købe bariumcarbonat til konkurrencedygtige priser, og at tolden kun forventes at få begrænsede virkninger for brugernes konkurrencedygtighed i forhold til deres konkurrenter i tredjelande.

(129)

Det blev fremført, at EF-erhvervsgrenen ikke er i stand til at dække hele efterspørgslen på bariumcarbonat i Fællesskabet. I den forbindelse skal det erindres, at foranstaltningerne ikke skal forhindre import til Fællesskabet, men sikre, at import ikke finder sted til skadevoldende dumpingpriser. Importen fra forskellige lande vil fortsat dække en betydelig del af Fællesskabets efterspørgsel. Foranstaltningerne forventes derfor ikke at medføre forsyningsmangel.

(130)

På grundlag af ovenstående blev det foreløbigt konkluderet, at eventuelle virkninger af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis ikke vil blive væsentlige for brugerne.

7.   KONKURRENCE OG HANDELSFORDREJENDE VIRKNINGER

(131)

Med hensyn til virkningerne af eventuelle foranstaltninger for konkurrencen i Fællesskabet vil de berørte samarbejdsvillige eksporterende producenter i betragtning af deres stærke markedsposition sandsynligvis fortsætte med at sælge deres varer, om end til priser, som ikke er dumpingpriser. De forholdsvis lave toldsatser for de to kinesiske eksporterende producenter, der driver virksomhed under markedsøkonomiske vilkår, bør sætte dem i stand til at konkurrere på rimelige markedsvilkår i Fællesskabet. På grund af spændvidden i de toldsatser, der indføres, er det således sandsynligt, at der fortsat vil være et tilstrækkeligt antal større konkurrenter på fællesskabsmarkedet, herunder også producenterne i det pågældende land, Brasilien, Rusland og Indien. Brugerne vil derfor fortsat kunne vælge mellem forskellige leverandører af bariumcarbonat. Det ville til gengæld sætte den eneste EF-producents fremtid på spil, hvis der ikke blev indført foranstaltninger. Selskabets forsvinden ville betyde mindre konkurrence på markedet i Fællesskabet.

8.   KONKLUSION OM FÆLLESSKABETS INTERESSER

(132)

Af ovennævnte grunde konkluderes det foreløbigt, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre antidumpingtold i det foreliggende tilfælde.

G.   FORSLAG TIL MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

1.   SKADESTÆRSKEL

(133)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EF-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

(134)

Med henblik på fastsættelse af toldniveauet er der taget hensyn til de konstaterede dumpingmargener og det toldbeløb, der er nødvendigt til at afhjælpe den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(135)

Da EF-erhvervsgrenen har lidt under dumpingimporten siden 1999, blev den fortjeneste, der kunne have været opnået uden dumpingimporten, baseret på den vejede gennemsnitlige fortjenstmargen for den samme vare i 1996-1998. På dette grundlag blev det konstateret, at en fortjenstmargen på 7,2 % af omsætningen kunne anses for et passende minimum, som EF-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå uden den skadevoldende dumping. Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der blev anvendt med henblik på beregning af prisunderbuddet, og den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EF-erhvervsgrenen solgte på fællesskabsmarkedet. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris med det faktiske tab i undersøgelsesperioden og ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen til. Alle forskelle, der fulgte af denne sammenligning, blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi.

(136)

Da skadestærsklen var højere end den konstaterede dumpingmargen, bør de foreløbige foranstaltninger baseres på sidstnævnte.

2.   MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

(137)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen indføres en midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængig af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I dette tilfælde bør både de individuelle toldsatser og den landsdækkende told således svare til de konstaterede dumpingmargener.

(138)

Da varen er ombyttelig, og der ikke er betydelige prisforskelle mellem de forskellige varetyper, bør tolden indføres i form af et specifikt beløb pr. ton for at sikre, at foranstaltningerne bliver effektive, og undgå, at antidumpingforanstaltningerne overvæltes ved at sætte eksportpriserne ned. Dette beløb er opnået ved at anvende dumpingmargenen for de eksportpriser, der blev lagt til grund for beregningen af dumpingniveauet i undersøgelsesperioden.

(139)

De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse selskaber i undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af de pågældende selskaber og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, der er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(140)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser for selskaber (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (3) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Efter høring af det rådgivende udvalg ændrer Kommissionen om nødvendigt forordningen i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over selskaber, som er omfattet af individuelle toldsatser.

(141)

Som nævnt er den pågældende vare ombyttelig og ikke varemærket, de individuelle toldsatser er meget forskellige, og der findes en række eksporterende producenter. Alt dette kan gøre det lettere at omdirigere eksporten gennem de traditionelle eksportører, der er omfattet af de laveste toldsatser.

(142)

Hvis eksporten fra et af de selskaber, der er omfattet af en lavere toldsats, stiger i mængde med mere end 30 %, er det muligt at de pågældende individuelle foranstaltninger kunne anses for at være utilstrækkelige til at modvirke den konstaterede skadevoldende dumping. Såfremt de nødvendige betingelser er tilstede, vil der kunne indledes en undersøgelse for at foretage de nødvendige ændringer af foranstaltningernes form eller niveau.

H.   AFSLUTTENDE BESTEMMELSE

(143)

Af forvaltningsmæssige grunde bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er anført i indledningsmeddelelsen, kan tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at alle afgørelser, der træffes vedrørende indførelsen af told med henblik på denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af bariumcarbonat med indhold af strontium på over 0,07 vægtprocent og med indhold af svovl på over 0,0015 vægtprocent, i form af pulver, presset granulat eller brændt granulat, henhørende under KN-kode ex 2836 60 00 (Taric-kode 2836600010) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2.   Den midlertidige antidumpingtold udgør et fast beløb, som angivet nedenfor, for varer, der fremstilles af følgende producenter:

Land

Producent

Toldsats

(EUR/t)

Taric-tillægskode

Folkerepublikken Kina

Hubei Jingshan Chutian Barium Salt Corp. Ltd,

62, Qinglong Road, Songhe Town,

Jingshan County,

Hubei Province,

Kina

20,6

A606

Zaozhuang Yongli Chemical Co.,

South Zhuzibukuang Qichun, Zaozhuang City Center District,

Shangdong Province,

Kina

45,7

A607

Alle andre selskaber

60,8

A999

3.   Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Fællesskabet er betinget af, at der stilles en sikkerhed svarende til den midlertidige told.

4.   I tilfælde, hvor varerne er blevet beskadiget inden overgangen til fri omsætning, og den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, derfor fordeles med henblik på fastsættelse af toldværdien i henhold til artikel 145 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (4), nedsættes den antidumpingtold, der er beregnet på grundlag af ovennævnte beløb, med en procentdel, der svarer til fordelingen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.

5.   Medmindre andet er fastsat, finder gældende bestemmelser for told anvendelse.

Artikel 2

Interesserede parter kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for en frist på en måned fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 20 i forordning (EF) nr. 384/96.

I medfør af artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96 kan de berørte parter inden for en frist på en måned fra datoen for denne forordnings ikrafttræden fremsætte bemærkninger til dens anvendelse.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 i denne forordning finder anvendelse i seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Peter MANDELSON

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 12).

(2)  EUT C 104 af 30.4.2004, s. 58.

(3)  

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat B

B-1049 Bruxelles.

(4)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.


29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/24


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 146/2005

af 28. januar 2005

om fastsættelse af en procentsats for godkendelse af kontrakter om frivillig destillation af bordvin

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000 af 25. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer (1), særlig artikel 63a, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 63a i forordning (EF) nr. 1623/2000 fastsættes der gennemførelsesbestemmelser til ordningen for den destillation af vin, der er nævnt i artikel 29 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 (2). Det drejer sig om subventioneret og frivillig destillation, der har til formål at støtte vinmarkedet og fremme fortsat forsyning af konsumalkoholsektoren. Med henblik herpå indgås der kontrakter mellem vinproducenter og destillationsvirksomheder. Medlemsstaterne meddelte senest den 15. januar 2005 disse kontrakter til Kommissionen.

(2)

For produktionsåret 2004/05 var der adgang til destillation i perioden 1. oktober-23. december. På grundlag af de mængder vin, som der ifølge medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen er indgået kontrakter for, må det fastslås, at mængderne er så store, at de er uforenelige med de disponible budgetmidler og overstiger afsætningsmulighederne for konsumalkohol. Der må derfor fastsættes en generel procentsats for, hvor stor en del af de til destillation anmeldte mængder der kan godkendes.

(3)

Ifølge artikel 63a, stk. 6, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1623/2000 godkender medlemsstaterne destillationskontrakterne i en periode, der begynder den 30. januar. Denne forordning bør derfor træde i kraft straks —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For de mængder af vin, som der er indgået kontrakter for som meddelt Kommissionen efter artikel 63a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1623/2000 senest den 15. januar 2005, godkendes højst 84,30 %.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikterne


(1)  EFT L 194 af 31.7.2000, s. 45. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1774/2004 (EUT L 316 af 15.10.2004, s. 61).

(2)  EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1795/2003 (EUT L 262 af 14.10.2003, s. 13).


29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/25


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 147/2005

af 28. januar 2005

om fastsættelse af maksimumsstøttebeløbene for fløde, smør og koncentreret smør med henblik på den 156. særlige licitation, der afholdes i forbindelse med den løbende licitation, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2571/97

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 10, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 2571/97 af 15. december 1997 om salg af smør til nedsat pris og ydelse af støtte for fløde, smør og koncentreret smør til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmidler (2) sælger interventionsorganerne ved licitation visse mængder interventionssmør, de ligger inde med, og yder støtte til fløde, smør og koncentreret smør. I artikel 18 i nævnte forordning er det fastsat, at der på grundlag af de ved hver særlig licitation indkomne bud fastsættes en mindstesalgspris for smør samt et maksimumsstøttebeløb for fløde, smør og koncentreret smør, der kan differentieres efter anvendelsesformålet, smørrets fedtindhold og den valgte fremgangsmåde, eller det besluttes, at licitationen skal være uden virkning. Størrelsen af forarbejdningssikkerheden skal følgelig fastlægges.

(2)

Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For den 156. særlige licitation i forbindelse med den løbende licitation, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2571/97, fastsættes maksimumsstøttebeløbene samt forarbejdningssikkerhederne som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 186/2004 (EUT L 29 af 3.2.2004, s. 6).

(2)  EFT L 350 af 20.12.1997, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2250/2004 (EUT L 381 af 28.12.2004, s. 25).


BILAG

til Kommissionens forordning af 28. januar 2005 om fastsættelse af maksimumsstøttebeløbene for fløde, smør og koncentreret smør med henblik på den 156. særlige licitation, der afholdes i forbindelse med den løbende licitation, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2571/97

(EUR/100 kg)

Formel

A

B

Valgt fremgangsmåde

Med røbestoffer

Uden røbestoffer

Med røbestoffer

Uden røbestoffer

Maksimumsstøttebeløb

Smør ≥ 82 %

56,5

53

57

53

Smør < 82 %

55,1

51,8

51

Koncentreret smør

68

64,5

68

64,5

Fløde

 

 

26

22

Forarbejdningssikkerhed

Smør

62

63

Koncentreret smør

75

75

Fløde

29


29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/27


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 148/2005

af 28. januar 2005

om fastsættelse af mindstesalgspriserne for smør med henblik på den 156. særlige licitation, der afholdes i forbindelse med den løbende licitation, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2571/97

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 10, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 2571/97 af 15. december 1997 om salg af smør til nedsat pris og ydelse af støtte for fløde, smør og koncentreret smør til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmidler (2) sælger interventionsorganerne ved licitation visse mængder interventionssmør, de ligger inde med, og yder støtte til fløde, smør og koncentreret smør. I artikel 18 i nævnte forordning er det fastsat, at der på grundlag af de ved hver særlig licitation indkomne bud fastsættes en mindstesalgspris for smør samt et maksimumsstøttebeløb for fløde, smør og koncentreret smør, der kan differentieres efter anvendelsesformålet, smørrets fedtindhold og den valgte fremgangsmåde, eller det besluttes, at licitationen skal være uden virkning. Størrelsen af forarbejdningssikkerheden skal følgelig fastlægges.

(2)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For den 156. særlige licitation i forbindelse med den løbende licitation, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2571/97, fastsættes mindstesalgspriserne for interventionssmør samt forarbejdningssikkerhederne som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 186/2004 (EUT L 29 af 3.2.2004, s. 6).

(2)  EFT L 350 af 20.12.1997, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr.2250/2004 (EUT L 381 af 28.12.2004, s. 25).


BILAG

til Kommissionens forordning af 28. januar 2005 om fastsættelse af mindstesalgspriserne for smør med henblik på den 156. særlige licitation, der afholdes i forbindelse med den løbende licitation, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2571/97

(EUR/100 kg)

Formel

A

B

Valgt fremgangsmåde

Med røbestoffer

Uden røbestoffer

Med røbestoffer

Uden røbestoffer

Mindste salgspris

Smør ≥ 82 %

Til det ubehandlede smør

207

210

212

Koncentreret

Forarbejdningssikkerhed

Til det ubehandlede smør

73

73

73

Koncentreret


29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/29


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 149/2005

af 28. januar 2005

om fastsættelse af maksimumsstøtten for koncentreret smør for den 328. særlige licitation, der foretages i forbindelse med den i forordning (EØF) nr. 429/90 fastsatte løbende licitation

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 10, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EØF) nr. 429/90 af 20. februar 1990 om støtte ved licitation til koncentreret smør bestemt til direkte forbrug i Fællesskabet (2) afholder interventionsorganerne en løbende licitation for ydelse af støtte til koncentreret smør. I artikel 6 i nævnte forordning er det fastsat, at der under hensyntagen til de ved hver særlig licitation indkomne bud fastsættes en maksimumsstøtte for koncentreret smør med et indhold af fedtstof på mindst 96 %, eller det besluttes ikke at tage licitationen til følge. Størrelsen af destinationssikkerheden bør fastsættes i overensstemmelse hermed.

(2)

Med henblik på de bud, der er afgivet, bør maksimumsstøtten fastsættes på nedennævnte niveau, og destinationssikkerheden bør fastsættes i overensstemmelse hermed.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For den 328. særlige licitation, der er afholdt i forbindelse med den i forordning (EØF) nr. 429/90 fastsatte løbende licitation, fastsættes maksimumsstøtten og destinationssikkerheden således:

maksimumsstøtten:

67 EUR/100 kg,

destinationssikkerheden:

74 EUR/100 kg.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 186/2004 (EUT L 29 af 3.2.2004, s. 6).

(2)  EFT L 45 af 21.2.1990, s. 8. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2250/2004 (EUT L 381 af 28.12.2004, s. 25).


29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/30


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 150/2005

af 28. januar 2005

om fastsættelse af minimumssalgsprisen for smør i forbindelse med den 12. dellicitation under den løbende licitation som omhandlet i forordning (EF) nr. 2771/1999

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 10, litra c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 21 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2771/1999 af 16. december 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår interventionsforanstaltninger på markedet for smør og fløde (2) har interventionsorganerne udbudt visse mængder smør, som de ligger inde med, til salg ved løbende licitation.

(2)

Ifølge artikel 24a i forordning (EF) nr. 2771/1999 fastsættes der på grundlag af de bud, der modtages ved hver dellicitation, en minimumssalgspris, eller det besluttes ikke at give tilslag.

(3)

På baggrund af de modtagne bud bør der fastsættes en minimumssalgspris.

(4)

Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forbindelse med den 12. dellicitation i henhold til forordning (EF) nr. 2771/1999, for hvilken fristen for indgivelse af bud udløb den 25. januar 2005, fastsættes minimumssalgsprisen for smør til 270 EUR/100 kg.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 186/2004 (EUT L 29 af 3.2.2004, s. 6).

(2)  EFT L 333 af 24.12.1999, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2250/2004 (EUT L 381 af 28.12.2004, s. 25).


29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/31


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 151/2005

af 28. januar 2005

om den 11. dellicitation under den løbende licitation som omhandlet i forordning (EF) nr. 214/2001

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukt (1), særlig artikel 10, litra c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 21 i Kommissionens forordning (EF) nr. 214/2001 af 12. januar 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår interventionsforanstaltninger på markedet for skummetmælkspulver (2) har interventionsorganerne udbudt visse mængder skummetmælkspulver, som de ligger inde med, til salg ved løbende licitation.

(2)

Ifølge artikel 24a i forordning (EF) nr. 214/2001 fastsættes der på grundlag af de bud, der modtages ved hver dellicitation, en minimumssalgspris, eller det besluttes ikke at give tilslag.

(3)

En gennemgang af de modtagne bud medfører, at licitationen skal være uden virkning.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Det besluttes, at den 11. licitation, der er afholdt i henhold til forordning (EF) nr. 214/2001, og for hvilken fristen for indgivelse af bud udløb den 25. januar 2005, skal være uden virkning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 186/2004 (EUT L 29 af 3.2.2004, s. 6).

(2)  EFT L 37 af 7.2.2001, s. 100. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2250/2004 (EUT L 381 af 28.12.2004, s. 25).


29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/32


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 152/2005

af 28. januar 2005

om fastsættelse af, i hvilket omfang ansøgninger om importlicenser, som er indsendt i januar 2005 for ungtyre bestemt til opfedning, i forbindelse med et toldkontingent, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1202/2004, kan imødekommes

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1202/2004 af 29. juni 2004 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for indførsel af ungtyre til opfedning (1. juli 2004 til 30. juni 2005) (2), særlig artikel 1, stk. 4, og artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1202/2004 fastsættes antallet af ungtyre, der kan indføres på særlige betingelser for perioden 1. januar til 31. marts 2005. Ansøgningerne om importlicenser kan alle imødekommes fuldt ud.

(2)

De restmængder, for hvilke der kan ansøges om licenser fra den 1. april 2005, bør fastsættes, uden at den samlede mængde på 169 000 dyr overskrides, i overensstemmelse med artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1202/2004 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   De mængder, som der er søgt om i januar 2005 gennem ansøgninger om importlicenser i henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1202/2004, imødekommes.

2.   De mængder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra d), i forordning (EF) nr. 1202/2004, beløber sig til 113 950 dyr.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikterne


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1).

(2)  EUT L 230 af 30.6.2004, s. 19.


29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/33


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 153/2005

af 28. januar 2005

om fastsættelse af den endelige restitutionssats og udstedelsesprocentsatsen for eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager (tomater, appelsiner, citroner, druer til spisebrug og æbler)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1961/2001 af 8. oktober 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår eksportrestitutioner for frugt og grøntsager (2), særlig artikel 6, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1855/2004 (3) er der fastsat vejledende mængder for udstedelse af eksportlicenser af type B.

(2)

For de licenser af type B, som der er ansøgt om fra den 16. november 2004 til den 14. januar 2005 for tomater, appelsiner, citroner, druer til spisebrug og æbler, bør der fastsættes en endelig restitutionssats svarende til den vejledende sats og en udstedelsesprocentsats for de mængder, der er ansøgt om —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For de ansøgninger om eksportlicenser af type B, der mellem den 16. november 2004 og den 14. januar 2005 er indgivet i henhold til artikel 1 i forordning (EF) nr. 1855/2004, fastsættes de udstedelsesprocentsatser og restitutionssatser, der skal anvendes, i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikterne


(1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 1).

(2)  EFT L 268 af 9.10.2001, s. 8. Ændret ved forordning (EF) nr. 1176/2002 (EFT L 170 af 29.6.2002, s. 69).

(3)  EUT L 324 af 27.10.2004, s. 3.


BILAG

Udstedelsesprocentsatser for de mængder, der er ansøgt om, og restitutionssatser for de licenser af type B, der er ansøgt om mellem den 16. november 2004 og den 14. januar 2005 (tomater, appelsiner, citroner, druer til spisebrug og æbler)

Produkt

Restitutionssats

(EUR/t netto)

Udstedelsesprocentsats for de mængder, der er ansøgt om

Tomater

30

100 %

Appelsiner

24

100 %

Citroner

43

100 %

Druer til spisebrug

35

100 %

Æbler

28

100 %


29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/35


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 154/2005

af 28. januar 2005

om bud for udførsel af skoldet sleben langkornet ris B til visse tredjelande, indgivet inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 2032/2004 omhandlede licitation

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (1) særlig artikel 14, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2032/2004 (2) blev der åbnet en licitation over restitutionen ved udførsel af ris.

(2)

I overensstemmelse med artikel 5 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 584/75 (3) kan Kommissionen på grundlag af de indgivne bud efter fremgangsmåden i artikel 26 i forordning (EF) nr. 1785/2003 beslutte, at licitationen skal være uden virkning.

(3)

Under henvisning til bl.a. kriterierne i artikel 14, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1785/2003 bør der ikke fastsættes nogen maksimumsrestitution.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De bud, der er indgivet fra den 24. til den 27. januar 2005 inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 2032/2004 omhandlede licitation over restitutionen ved udførsel af skoldet sleben langkornet ris B til visse tredjelande, skal være uden virkning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 270 af 21.10.2003, s. 96.

(2)  EUT L 353 af 27.11.2004, s. 6.

(3)  EFT L 61 af 7.3.1975, s. 25. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1948/2002 (EFT L 299 af 1.11.2002, s. 18).


29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/36


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 155/2005

af 28. januar 2005

om bud indgivet til den licitation over tilskud til forsendelse af afskallet langkornet B-ris til Île de la Réunion, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 2033/2004

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (1), særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2692/89 af 6. september 1989 om gennemførelsesbestemmelser for forsendelse af ris til Réunion (2), særlig artikel 9, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2033/2004 (3) blev der åbnet en licitation over tilskud ved forsendelse af ris til Réunion.

(2)

På grundlag af de indgivne bud kan Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 26, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1785/2003 beslutte, at licitationen skal være uden virkning, jf. artikel 9 i forordning (EØF) nr. 2692/89.

(3)

Under henvisning til bl.a. kriterierne i artikel 2 og 3 i forordning (EØF) nr. 2692/89 bør der ikke fastsættes noget maksimumstilskud.

(4)

Forvaltningskomitéen for Korn har ikke aígivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De bud, der er indgivet fra den 24. til den 27. januar 2005 inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 2033/2004 omhandlede licitation over tilskud ved forsendelse til Réunion af afskallet langkornet ris B henhørende under KN-kode 1006 20 98, er uden virkning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 96.

(2)  EFT L 261 af 7.9.1989, s. 8. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1275/2004 (EUT L 241 af 13.7.2004, s. 8).

(3)  EUT L 353 af 27.11.2004, s. 9.


29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/37


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 156/2005

af 28. januar 2005

om bud for udførsel af sleben rundkornet, sleben middelkornet og sleben langkornet ris A til visse tredjelande, indgivet inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 2031/2004 omhandlede licitation

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (1), særlig artikel 14, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2031/2004 (2) blev der åbnet en licitation over restitutionen ved udførsel af ris.

(2)

I overensstemmelse med artikel 5 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 584/75 (3) kan Kommissionen på grundlag af de indgivne bud efter fremgangsmåden i artikel 26, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1785/2003 beslutte, at licitationen skal være uden virkning.

(3)

Under henvisning til bl.a. kriterierne i artikel 14, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1785/2003 bør der ikke fastsættes nogen maksimumsrestitution.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De bud, der er indgivet fra den 24. til den 27. januar 2005 inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 2031/2004 omhandlede licitation over restitutionen ved udførsel af sleben runkornet, sleben middelkornet og sleben langkornet ris A til visse tredjelande, skal være uden virkning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 96.

(2)  EUT L 353 af 27.11.2004, s. 3.

(3)  EFT L 61 af 7.3.1975, s. 25. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1948/2002 (EFT L 299 af 1.11.2002, s. 18).


29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/38


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/5/EF

af 26. januar 2005

om ændring af direktiv 2002/26/EF om prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af indholdet af ochratoksin A i levnedsmidler

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 85/591/EØF af 20. december 1985 om indførelse af fælles prøveudtagnings- og analysemetoder til kontrol af levnedsmidler (1), særlig artikel 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 466/2001 af 8. marts 2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler (2) indeholder grænseværdier for ochratoksin A i ristede kaffebønner, malet, ristet kaffe, pulverkaffe, vin og druesaft.

(2)

Prøveudtagningen er af afgørende betydning for, hvor nøjagtigt indholdet af ochratoksin A kan bestemmes. Kommissionens direktiv 2002/26/EF af 13. marts 2002 om prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af indholdet af ochratoksin A i levnedsmidler (3) bør omfatte bestemmelser vedrørende ristede kaffebønner, malet, ristet kaffe, pulverkaffe, vin og druesaft.

(3)

Direktiv 2002/26/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I til direktiv 2002/26/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 12 måneder efter ikrafttrædelsen. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 372 af 31.12.1985, s. 50. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(2)  EFT L 77 af 16.3.2001, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 78/2005 (EUT L 16 af 20.1.2005, s. 43).

(3)  EFT L 75 af 16.3.2002, s. 38. Ændret ved direktiv 2004/43/EF (EUT L 113 af 20.4.2004, s. 14).


BILAG

I bilag I til direktiv 2002/26/EF foretages følgende ændringer:

a)

Punkt 4.3, 4.4 og 4.5 affattes således:

»4.3.   Generel oversigt over prøveudtagningsprocedurerne for korn, tørrede druer og ristet kaffe

TABEL 1

Opdeling af partier i delpartier afhængigt af produktet og partiets vægt

Vare

Partiets vægt

(tons)

Delpartiernes vægt eller antal

Antal enkeltprøver

Den samlede prøves vægt

(kg)

Korn og kornprodukter

≥ 1 500

500 tons

100

10

> 300 og < 1 500

3 delpartier

100

10

≥ 50 og ≤ 300

100 tons

100

10

< 50

3-100 (1)

1-10

Tørrede druer (korender, rosiner og sultanas)

≥ 15

15-30 tons

100

10

< 15

10-100 (2)

1-10

Ristede kaffebønner, malet, ristet kaffe og pulverkaffe

≥ 15

15-30 tons

100

10

< 15

10-100 (2)

1-10

4.4.   Prøveudtagningsprocedure for korn og kornprodukter (partier ≥ 50 tons) samt for ristede kaffebønner, malet, ristet kaffe, pulverkaffe og tørrede druer (partier ≥ 15 tons)

Hvis delpartiet kan udskilles fysisk, skal hvert parti opdeles i delpartier efter tabel 1. Et parti kan ikke altid opdeles i delpartier af nøjagtigt den vægt, der er angivet i tabellen, og der accepteres udsving i delpartiernes vægt i forhold til disse vægtangivelser på op til 20 %.

Udtagningen af prøver skal ske separat for hvert delparti.

Antal enkeltprøver: 100.

Den samlede prøves vægt = 10 kg.

Hvis det ikke er muligt at anvende den ovenfor beskrevne prøveudtagningsmetode på grund af de kommercielle følger af en beskadigelse af partiet (som skyldes emballeringsformer, transportmiddel osv.), kan der anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode, under forudsætning af at denne er så repræsentativ som muligt og beskrives og dokumenteres fuldt ud.

4.5.   Bestemmelser vedrørende udtagning af prøver af korn og kornprodukter (partier < 50 tons) samt for ristede kaffebønner, malet, ristet kaffe, pulverkaffe og tørrede druer (partier < 15 tons)

For partier af korn på under 50 tons samt for partier af ristede kaffebønner, malet, ristet kaffe, pulverkaffe eller tørrede druer på under 15 tons anvendes der en prøveudtagningsplan, der afhængigt af partiets vægt omfatter 10 til 100 enkeltprøver, således at den samlede prøve vejer 1 til 10 kg. Når der er tale om meget små partier (≤ 0,5 tons) af korn eller kornprodukter, kan antallet af enkeltprøver reduceres, men den samlede prøve, der består af alle enkeltprøverne, skal også i dette tilfælde veje mindst 1 kg.

Tallene i følgende tabel kan anvendes til at afgøre, hvor mange enkeltprøver der skal tages.

TABEL 2

Antal enkeltprøver, som skal tages, afhængigt af vægten af partiet af korn eller kornprodukter

Partiets vægt (tons)

Antal enkeltprøver

≤ 0,05

3

> 0,05-≤ 0,5

5

> 0,5-≤ 1

10

> 1-≤ 3

20

> 3-≤ 10

40

> 10-≤ 20

60

> 20-≤ 50

100


TABEL 3

Antal enkeltprøver, som skal tages, afhængigt af vægten af partiet af ristede kaffebønner, malet, ristet kaffe, pulverkaffe eller tørrede druer

Partiets vægt (tons)

Antal enkeltprøver

≤ 0,1

10

> 0,1-≤ 0,2

15

> 0,2-≤ 0,5

20

> 0,5-≤ 1,0

30

> 1,0-≤ 2,0

40

> 2,0-≤ 5,0

60

> 5,0-≤ 10,0

80

> 10,0-≤ 15,0

100«

b)

Følgende indsættes efter punkt 4.6 som punkt 4.6.a:

»4.6.a.   Bestemmelser vedrørende udtagning af prøver af vin og druesaft

Den samlede prøve skal veje mindst 1 kg, medmindre dette ikke lader sig gøre, f.eks. hvis prøven består af én flaske.

Mindsteantallet af enkeltprøver, der skal udtages fra partiet, er angivet i tabel 4. Antallet af enkeltprøver afhænger af, hvilken form de pågældende produkter normalt forhandles i. For så vidt angår flydende produkter i bulk blandes partiet så grundigt som muligt, enten manuelt eller mekanisk, umiddelbart inden prøveudtagningen, uden at dette må resultere i, at kvaliteten af produktet ændres. Derefter kan det antages, at forekommende ochratoksin A er fordelt ensartet i et givet parti. Det er derfor tilstrækkeligt at udtage tre enkeltprøver fra et parti, som tilsammen udgør den samlede prøve.

Enkeltprøverne, som typisk vil være en flaske eller en pakning, skal have samme vægt. En enkeltprøve skal veje mindst 100 g, således at den samlede prøve vejer mindst omkring 1 kg. Afvigelser fra denne fremgangsmåde skal registreres i det register, der er nævnt i punkt 3.8.

TABEL 4

Mindsteantal enkeltprøver, der skal udtages fra partiet

Form, hvori produktet forhandles

Partiets vægt (liter)

Mindsteantal enkeltprøver, der skal udtages

Bulk (druesaft, vin)

3

Flasker/pakninger med druesaft

≤ 50

3

Flasker/pakninger med druesaft

50-500

5

Flasker/pakninger med druesaft

> 500

10

Flasker/pakninger med vin

≤ 50

1

Flasker/pakninger med vin

50-500

2

Flasker/pakninger med vin

> 500


(1)  Afhængigt af partiets vægt — se tabel 2 i dette bilag.

(2)  Afhængigt af partiets vægt — se tabel 3 i dette bilag.


29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/41


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/7/EF

af 27. januar 2005

om ændring af direktiv 2002/70/EF om krav til bestemmelse af indholdet af dioxin og dioxinlignende PCB i foderstoffer

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 70/373/EØF af 20. juli 1970 om indførelse af fællesskabsprøveudtagningsmåder og -analysemetoder for så vidt angår den officielle kontrol med foderstoffer (1), særlig artikel 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens direktiv 2002/70/EF af 26. juli 2002 om krav til bestemmelse af indholdet af dioxin og dioxinlignende PCB i foderstoffer (2) er der fastsat særlige bestemmelser om analysemetoder til brug ved den officielle kontrol, der skal foretages i henhold til direktiv 70/373/EØF.

(2)

Den prøveudtagningsmetode, der er fastlagt i Kommissionens direktiv 76/371/EØF af 1. marts 1976 om fastsættelse af fællesskabsmåder for udtagning af prøver til den officielle kontrol med foderstoffer (3), skal anvendes ved den officielle kontrol af indholdet af dioxiner og bestemmelse af indholdet af dioxinlignende PCB i visse foderstoffer. Det bør præciseres, at de kvantitative krav i forbindelse med kontrol af stoffer eller produkter, der er homogent fordelt i fodderstofferne, skal overholdes.

(3)

Det er af stor betydning, at analyseresultater indberettes og fortolkes på en ensartet måde for at sikre ensartet gennemførelse i alle medlemsstater.

(4)

Direktiv 2002/70/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilagene til direktiv 2002/70/EF ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 12 måneder efter ikrafttrædelsen. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 170 af 3.8.1970, s. 2. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).

(2)  EFT L 209 af 6.8.2002, s. 15.

(3)  EFT L 102 af 15.4.1976, s. 1.


BILAG

I bilagene til direktiv 2002/70/EF foretages følgende ændringer:

1)

Bilag I affattes således:

»1.   Formål og anvendelsesområde

Prøver til officiel kontrol af indholdet af dioxiner (PCDD/PCDF) såvel som til bestemmelse af dioxinlignende PCB (1) i foderstoffer udtages i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 76/371/EØF. De kvantitative krav i forbindelse med kontrol af stoffer og produkter, der er homogent fordelt i foderstofferne, jf. punkt 5.A i bilaget til direktiv 76/371/EØF, skal overholdes. De derved fremkomne samlede prøver betragtes som repræsentative for de partier eller delpartier, de er udtaget fra. På grundlag af det indhold, der er konstateret i laboratorieprøverne, fastslås det, om de i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF (2) fastsatte maksimalgrænseværdier er overholdt.

2.   Partiets eller delpartiets overensstemmelse med kravene

Partiet godkendes, hvis resultatet af en enkelt analyse ikke overstiger den grænseværdi, der er fastsat i direktiv 2002/32/EF, idet der tages hensyn til måleusikkerhed.

Partiet overholder ikke den grænseværdi, der er fastsat i direktiv 2002/32/EF, hvis analyseresultatet bekræftet ved endnu en analyse og beregnet som middelværdien af mindst to separate bestemmelser uden tvivl overstiger grænseværdien, idet der tages hensyn til måleusikkerheden.

Der kan tages hensyn til måleusikkerheden på en af følgende måder:

ved at beregne den ekspanderede usikkerhed, idet der anvendes en dækningsfaktor på 2, hvilket giver et konfidensniveau på ca. 95 %

ved at fastlægge beslutningsgrænsen (CCα) i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2002/657/EF (3) (punkt 3.1.2.5 i bilaget — for stoffer, for hvilke der er fastsat et tilladt niveau).

Disse fortolkningsregler gælder for analyseresultater af prøver udtaget ved officiel kontrol. De berører ikke medlemsstaternes ret til at anvende nationale regler i forbindelse med analyser til beskyttelse eller til referenceformål, jf. artikel 18 i direktiv 95/53/EF (4)

2)

I slutningen af punkt 2 (Baggrund) i bilag II tilføjes følgende afsnit:

»Den accepterede specifikke bestemmelsesgrænse for en enkelt kongener er i dette direktivs forstand koncentrationen af en analysand i det prøveekstrakt, som giver en instrumentrespons for de to forskellige ioner, der skal undersøges, med et signal-støj-forhold på 3:1 for det mindst følsomme signal, og som opfylder basiskravene, f.eks. retentionstid, isotopforhold ifølge bestemmelsesproceduren, der er beskrevet i EPA-metode 1613 revision B.«


(1)  

Skema over dioxinlignende PCB

Kongener

TEF-værdi

Dibenzo-p-dioxiner (»PCDD«)

2,3,7,8-TCDD

1

1,2,3,7,8-PeCDD

1

1,2,3,4,7,8-HxCDD

0,1

1,2,3,6,7,8-HxCDD

0,1

1,2,3,7,8,9-HxCDD

0,1

1,2,3,4,6,7,8-HpCDD

0,01

OCDD

0,0001

Dibenzofuraner (»PCDF«)

2,3,7,8-TCDF

0,1

1,2,3,7,8-PeCDF

0,05

2,3,4,7,8-PeCDF

0,5

1,2,3,4,7,8-HxCDF

0,1

1,2,3,6,7,8-HxCDF

0,1

1,2,3,7,8,9-HxCDF

0,1

2,3,4,6,7,8-HxCDF

0,1

1,2,3,4,6,7,8-HpCDF

0,01

1,2,3,4,7,8,9-HpCDF

0,01

OCDF

0,0001

»Dioxinlignende« PCB: non-ortho PCB + mono-ortho-PCB

Non-ortho-PCB

PCB 77

0,0001

PCB 81

0,0001

PCB 126

0,1

PCB 169

0,01

Mono-ortho-PCB

PCB 105

0,0001

PCB 114

0,0005

PCB 118

0,0001

PCB 123

0,0001

PCB 156

0,0005

PCB 157

0,0005

PCB 167

0,00001

PCB 189

0,0001

Anvendte forkortelser: »T« = tetra; »Pe« = penta; »Hx« = hexa; »Hp« = hepta; »O« = octa; »CDD« = chlordibenzo-p-dioxin; »CDF« = chlordibenzofuran; »CB« = chlorbiphenyl.

(2)  EFT L 140 af 30.5.2002, s. 10.

(3)  EFT L 221 af 17.8.2002, s. 8.

(4)  EFT L 265 af 8.11.1995, s. 17.


29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/44


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/8/EF

af 27. januar 2005

om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF om uønskede stoffer i foderstoffer

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (1), særlig artikel 8, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til direktiv 2002/32/EF er det forbudt at anvende produkter bestemt til foder med et indhold af uønskede stoffer, der overstiger de maksimumsindhold, der er fastsat i nævnte direktivs bilag I.

(2)

Da direktiv 2002/32/EF blev vedtaget, erklærede Kommissionen, at bestemmelserne i bilag I til nævnte direktiv ville blive taget op til fornyet behandling på grundlag af ajourførte videnskabelige risikovurderinger og under hensyntagen til forbuddet mod at fortynde kontaminerede produkter bestemt til foder, som ikke overholder bestemmelserne.

(3)

Inden alle bestemmelserne kan tages op til fornyet behandling på grundlag af en ajourført videnskabelig risikovurdering, er det nødvendigt at foretage en række ændringer som følge af den videnskabelige og tekniske udvikling.

(4)

Betydningen af ordet »grønfoder« bør præciseres.

(5)

Da leverancerne af calciumcarbonat, der er et essentielt, værdifuldt fodermiddel, kan komme i fare, fordi det samlede kviksølvindhold som følge af normal baggrundsforurening ligger nær eller overskrider det maksimumsindhold, der er fastsat i bilag I til direktiv 2002/32/EF, bør denne maksimalgrænseværdi ændres under hensyntagen til, at calciumcarbonat indeholder kviksølv i uorganisk form, og at Den Videnskabelige Komité for Foder har bekræftet, at uorganisk kviksølv er betydeligt mindre toksisk end organisk kviksølv, herunder især methylkviksølv.

(6)

Maksimumsindholdet af fluor i andre tilskudsfoderblandinger er 125 mg/kg pr. 1 % fosfor. Indholdet af fosfor i foder er begrænset af hensyn til miljøet, og fosfors fordøjelighed og biotilgængelighed øges ved hjælp af et enzym som fytase. Derfor bør maksimumsindholdet ikke længere fastsættes pr. 1 % fosfor, men som maksimumsindholdet i tilskudsblandinger, beregnet ved et vandindhold på 12 %.

(7)

Direktiv 2002/32/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I til direktiv 2002/32/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 12 måneder efter ikrafttrædelsen. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 140 af 30.5.2002, s. 10. Senest ændret ved direktiv 2003/100/EF (EUT L 285 af 1.11.2003, s. 33).


BILAG

I bilag I til direktiv 2002/32/EF foretages følgende ændringer:

1)

I kolonne 2, række 2, Bly, indsættes følgende fodnote efter ordet »grønfoder«:

»(*)

Ved grønfoder forstås produkter til foderbrug som hø, ensilage, græs osv.«.

2)

Række 3, Fluor, ændres således:

a)

Fodnote (1) og (2) udgår.

b)

»Mineralske foderblandinger til kvæg, får og geder – 2 000 (1)« og »Andet tilskudsfoder – 125 (2)« ændres til »Tilskudsfoderblandinger, der indeholder 4 % fosfor eller derunder – 500« og »Tilskudsfoderblandinger, der indeholder over 4 % fosfor – 125 pr. 1 % fosfor«.

3)

Række 4, Kviksølv, affattes således:

Uønskede stoffer

Produkter til foderbrug

Maksimumsindhold i mg/kg (ppm) foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

(1)

(2)

(3)

»4.

Kviksølv

Fodermidler, undtagen:

0,1

foderstoffer fremstillet ved forarbejdning af fisk eller andre havdyr

0,5

calciumcarbonat

0,3

Fuldfoderblandinger, undtagen:

0,1

fuldfoderblandinger til hunde og katte

0,4

Tilskudsfoderblandinger, undtagen:

tilskudsfoderblandinger til hunde og katte

0,2«


29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/46


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/9/EF

af 28. januar 2005

om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om kosmetiske midler med henblik på tilpasning af direktivets bilag VII til den tekniske udvikling

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 76/768/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (1), særlig artikel 8, stk. 2,

efter høring af Den Videnskabelige Komité for Kosmetiske Produkter og Andre Forbrugsvarer end Levnedsmidler, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Del 1 i bilag VII til direktiv 76/768/EØF indeholder en liste over de UV-filtre, som må forekomme i kosmetiske midler.

(2)

Den Videnskabelige Komité for Kosmetiske Produkter og Andre Forbrugsvarer end Levnedsmidler er af den opfattelse, at det ikke er til fare for menneskers sundhed at anvende 2-[4-(diethylamino)-2-hydroxybenzoyl]-benzoesyre hexylester i en koncentration på højst 10 % i solcreme, alene eller i kombination med andre UV-filtre. Derfor bør 2-[4-(diethylamino)-2-hydroxybenzoyl]-benzoesyre hexylester indføres som løbenummer 28 i del 1 i bilag VII til direktiv 76/768/EØF.

(3)

Direktiv 76/768/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Kosmetiske Produkter —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag VII til direktiv 76/768/EØF ændres i overensstemmelse med bilaget til dette direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 28. juli 2005. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Günter VERHEUGEN

Næstformand


(1)  EFT L 262 af 27.9.1976, s. 169. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/93/EF (EUT L 300 af 25.9.2004, s. 13).


BILAG I

I del 1 i bilag VII til direktiv 76/768/EØF tilføjes nedenstående løbenummer 28:

Løbenr.

Stof

Højeste tilladte koncentration

Begrænsninger og krav

Obligatorisk brugsanvisning og advarsel på etiketten

a

b

c

d

e

»28

2-[-4-(diethylamino)-2-hydroxybenzoyl]-benzoesyre hexylester

(INCI-navn: Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate

CAS-nr. 302776-68-7)

10 % i solcreme«

 

 


II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

Kommissionen

29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/48


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 26. januar 2005

om gennemførelse af Rådets direktiv 92/65/EØF for så vidt angår betingelser for indførsel af katte, hunde og fritter til godkendte organer, institutter og centre

(meddelt under nummer K(2005) 118)

(EØS-relevant tekst)

(2005/64/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser, som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (1), særlig artikel 19, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved direktiv 92/65/EØF er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner. I henhold til nævnte direktiv skal betingelserne for indførsel af katte, hunde og fritter mindst svare til betingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF (2). Formålet med at ligestille betingelserne for ikke-kommerciel og kommerciel transport af disse arter var at undgå svig i forbindelse med handel med selskabsdyr.

(2)

Risikoen for svig er minimal for så vidt angår transport af disse arter mellem organer, institutter og centre, der er godkendt i henhold til direktiv 92/65/EØF.

(3)

Der bør fastsættes særlige betingelser for indførsel af katte, hunde og fritter, som er bestemt til organer, institutter og centre, der er godkendt i henhold til direktiv 92/65/EØF.

(4)

Det er nødvendigt at udarbejde et standardsundhedscertifikat for indførsel af katte, hunde og fritter bestemt til godkendte organer, institutter og centre.

(5)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Ved indførsel af katte, hunde og fritter bestemt til organer, institutter og centre, der er godkendt i henhold til direktiv 92/65/EØF, skal følgende krav være opfyldt:

a)

Dyrene skal komme fra et af de tredjelande eller områder, der er opført i del B, afdeling 2, eller i del C i bilag II til forordning (EF) nr. 998/2003,

og

b)

dyrene skal være ledsaget af et veterinærcertifikat, der svarer til standardsundhedscertifikatet i bilaget til denne beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning anvendes fra den 1. februar 2005.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54. Senest ændret ved direktiv 2004/68/EF (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 320).

(2)  EUT L 146 af 13.6.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2054/2004 (EUT L 355 af 1.12.2004, s. 14).


BILAG

Image

Image


29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/52


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 28. januar 2005

om visse midlertidige, supplerende garantier til Danmark i forbindelse med ændringen af landets status som medlemsstat, der ikke vaccinerer mod Newcastle disease

(meddelt under nummer K(2005) 143)

(EØS-relevant tekst)

(2005/65/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 90/539/EØF af 15. oktober 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande (1), særlig artikel 12, stk. 2 og 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det blev ved Kommissionens beslutning 91/552/EØF af 27. september 1991 om Danmarks status med hensyn til Newcastle disease (2) besluttet at give Danmark status som medlemsstat, der i forbindelse med samhandelen inden for Fællesskabet og import fra tredjelande af levende fjerkræ ikke vaccinerer mod Newcastle disease.

(2)

Som følge af den seneste udvikling i situationen i Danmark med hensyn til Newcastle disease agter de danske myndigheder nu at indføre vaccination af fjerkræ mod denne sygdom, og Danmarks status som medlemsstat, der ikke vaccinerer mod Newcastle disease, bør derfor ophæves i henhold til direktiv 90/539/EØF.

(3)

For ikke i den indledende fase af vaccinationsindsatsen mod Newcastle disease at forringe den nuværende sundhedssituation for fjerkræ i Danmark bør der fastsættes overgangsbestemmelser for supplerende garantier for sendinger til Danmark i en vis periode.

(4)

Danmark bør derfor indrømmes visse supplerende garantier, der kan omfatte undersøgelse af levende fjerkræ som fastsat i Kommissionens beslutning 92/340/EØF (3) om undersøgelse af fjerkræ for Newcastle disease inden flytning.

(5)

Beslutning 91/552/EØF bør derfor ophæves.

(6)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde og formål

Denne beslutning finder anvendelse på samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ som defineret i artikel 2, stk. 1, i direktiv 90/539/EØF, der sendes til Danmark fra medlemsstater, der i henhold til artikel 12, stk. 2, i dette direktiv ikke har status som medlemsstat, der ikke vaccinerer mod Newcastle disease, og fra tredjelande.

Artikel 2

Forudgående tilladelse til forsendelser af fjerkræ til Danmark

Der skal ansøges om tilladelse fra de kompetente veterinærmyndigheder i Danmark, inden fjerkræet afsendes.

Ansøgningen om tilladelse skal indeholde oplysninger om vaccinetype og det vaccinationsprogram, der er anvendt til immunisering af fjerkræet mod Newcastle disease.

Artikel 3

Prøveudtagning og undersøgelse af fjerkræ med henblik på forsendelse til Danmark

De kompetente danske myndigheder kan kræve, at fjerkræet undersøges i overensstemmelse med artikel 1 og 2 i beslutning 92/340/EØF, idet de tager behørigt hensyn til de oplysninger, der gives i henhold til artikel 2 i denne beslutning.

Artikel 4

Afvisning af forsendelser af fjerkræ til Danmark

Hvis de danske myndigheder under hensyntagen til de oplysninger, der gives i henhold til artikel 2 i denne beslutning, og på grundlag af de undersøgelser, der foretages i henhold til artikel 3 i denne beslutning, beslutter ikke at tillade, at en forsendelse af fjerkræ indføres på dansk område, skal de underrette Kommissionen og de øvrige berørte medlemsstater eller tredjelande om begrundelsen herfor.

Artikel 5

Ophævelse af beslutning 91/552/EØF

Beslutning 91/552/EØF ophæves.

Artikel 6

Anvendelsesperiode

Denne beslutning anvendes indtil den 28. februar 2006.

Artikel 7

Adressater

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 303 af 31.10.1990, s. 6. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(2)  EFT L 298 af 29.10.1991, s. 21.

(3)  EFT L 188 af 8.7.1992, s. 34.


29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/54


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 28. januar 2005

om ophævelse af beslutning 2003/363/EF om godkendelse af planen for udryddelse af klassisk svinepest hos vildtlevende svin i visse områder i Belgien

(meddelt under nummer K(2005) 144)

(Kun den franske og den nederlandske udgave er autentiske)

(EØS-relevant tekst)

(2005/66/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest (1), særlig artikel 16, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der blev i november 2002 konstateret klassisk svinepest i populationen af vildtlevende svin i Belgien.

(2)

Ved Kommissionens beslutning 2003/363/EF (2) godkendte Kommissionen den plan, Belgien havde forelagt for udryddelse af klassisk svinepest hos vildtlevende svin i visse områder i Belgien.

(3)

Belgien har fremlagt oplysninger, som viser, at man har haft held til at udrydde klassisk svinepest i populationen af vildtlevende svin i Belgien, og at der ikke længere er behov for den godkendte udryddelsesplan.

(4)

Beslutning 2003/363/EF bør derfor ophæves.

(5)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Beslutning 2003/363/EF ophæves.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 316 af 1.12.2001, s. 5. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(2)  EUT L 124 af 20.5.2003, s. 43.


29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/55


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 28. januar 2005

om ændring af bilag I og II til beslutning 2003/634/EF om godkendelse af programmer, der er forelagt for at opnå godkendelse af zoner og akvakulturbrug i zoner, der ikke er godkendt med hensyn til egtvedsyge (VHS) og infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN)

(meddelt under nummer K(2005) 148)

(EØS-relevant tekst)

(2005/67/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/67/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter (1), særlig artikel 10, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2003/634/EF (2) godkendes og anføres programmer, som diverse medlemsstater har forelagt. På grundlag af programmerne kan medlemsstaterne siden indlede procedurerne, for at en zone eller et akvakulturbrug, der ligger i en ikke-godkendt zone, kan opnå status som godkendt zone eller godkendt akvakulturbrug beliggende i en ikke-godkendt zone med hensyn til egtvedsyge (VHS) og/eller infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN).

(2)

Ved brev af 20. april 2004 anmodede Cypern om godkendelse af det program, der skal gælde for hele Cyperns område. Ansøgningen er fundet i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 91/67/EØF, og programmet bør derfor godkendes.

(3)

Programmerne vedrørende Zona Val Brembana og akvakulturbruget Azienda Troticoltura S. Cristina i Italien er afsluttet. De bør derfor udgå af bilag I og II til beslutning 2003/634/EF.

(4)

Beslutning 2003/634/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning 2003/634/EF foretages følgende ændringer:

1)

Bilag I affattes som angivet i bilag I til nærværende beslutning.

2)

Bilag II affattes som angivet i bilag II til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 46 af 19.2.1991, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(2)  EUT L 220 af 3.9.2003, s. 8. Senest ændret ved beslutning 2004/328/EF (EUT L 104 af 8.4.2004, s. 129).


BILAG I

»BILAG I

PROGRAMMER, DER ER FORELAGT, FOR AT ZONER KAN OPNÅ STATUS SOM GODKENDTE ZONER MED HENSYN TIL VHS OG IHN

1.   DANMARK

DE PROGRAMMER, SOM DANMARK FORELAGDE DEN 22. MAJ 1995, OMFATTER:

afvandingsområdet for FISKEBÆK Å

alle DELE AF JYLLAND syd og vest for afvandingsområderne for Storåen, Karup Å, Gudenåen og Grejs Å

alle DANSKE ØER.

2.   TYSKLAND

DE PROGRAMMER, SOM TYSKLAND FORELAGDE DEN 25. FEBRUAR 1999, OMFATTER:

en zone i afvandingsområdet for »OBERN NAGOLD«.

3.   ITALIEN

3.1.

DET PROGRAM, SOM ITALIEN FORELAGDE VEDRØRENDE DEN SELVSTYRENDE PROVINS BOLZANO DEN 6. OKTOBER 2001, SOM ÆNDRET VED SKRIVELSE AF 27. MARTS 2003, OMFATTER:

 

den selvstyrende provins Bolzano

Zonen omfatter alle afvandingsområder i Bolzano-provinsen.

Zonen omfatter den øvre del af ZONA VAL DELL'ADIGE, dvs. Adige-flodens afvandingsområder, fra dens udspring i Bolzano-provinsen til grænsen til Trento-provinsen.

(NB: Den nedre del af ZONA VAL DELL'ADIGE er omfattet af det godkendte program for den selvstyrende provins Trento. Zonens øvre og nedre del skal betragtes som én epidemiologisk enhed).

3.2.

DE PROGRAMMER, SOM ITALIEN FORELAGDE VEDRØRENDE DEN SELVSTYRENDE PROVINS TRENTO HHV. DEN 23. DECEMBER 1996 OG DEN 14. JULI 1997, OMFATTER:

 

Zona Val di Sole e di Non

Noce-bjergstrømmens afvandingsområde, fra udspringet til S. Giustina-dæmningen.

 

Zona Val dell'Adige — den nedre del

Adige-flodens afvandingsområder og dens udspring i den selvstyrende provins Trento, fra grænsen til provinsen Bolzano til Ala-dæmningen (vandkraftværk).

(NB: Den øvre del af ZONA VAL DELL'ADIGE er omfattet af det godkendte program for Bolzano-provinsen. Zonens øvre og nedre del skal betragtes som én epidemiologisk enhed).

 

Zona Torrente Arnò

Arnò-bjergstrømmens afvandingsområde, fra udspringet til nedstrømsdæmningen forud for det sted, hvor Arnò-bjergstrømmen løber sammen med Sarca-floden.

 

Zona Val Banale

Ambies-bjergstrømmens afvandingsområde frem til dæmningen ved et vandkraftværk.

 

Zona Varone

Magnone-bjergstrømmens afvandingsområde, fra udspringet til vandfaldet.

 

Zona Alto e Basso Chiese

Chiese-flodens afvandingsområde, fra udspringet til Condino-dæmningen, bortset fra afvandingsområderne for bjergstrømmene Adanà og Palvico.

 

Zona Torrente Palvico

Palvico-bjergstrømmens afvandingsområde frem til en dæmning af beton og stenfyld.

3.3.

DET PROGRAM, SOM ITALIEN FORELAGDE VEDRØRENDE VENETO-REGIONEN DEN 21. FEBRUAR 2001, OMFATTER:

 

Zona Torrente Astico

Astico-flodens afvandingsområde, fra udspringet (i den selvstyrende provins Trento og i Vicenza-provinsen, Veneto-regionen) til dæmningen tæt ved Pedescala-broen i Vicenza-provinsen.

Astico-flodens nedre del, mellem dæmningen tæt ved Pedescala-broen og Pria Maglio-dæmningen, betragtes som en stødpudezone.

3.4.

DET PROGRAM, SOM ITALIEN FORELAGDE VEDRØRENDE UMBRIA-REGIONEN DEN 20. FEBRUAR 2002, OMFATTER:

Zona Fosso de Monterivoso: Monterivoso-flodens afvandingsområde, fra udspringet til den ikke passerbare dæmning nær Ferentillo.

3.5.

DET PROGRAM, SOM ITALIEN FORELAGDE VEDRØRENDE LOMBARDIA-REGIONEN DEN 23. DECEMBER 2003, OMFATTER:

 

Zona Valle de Torrente Venina: Venina-flodens afvandingsområde, fra udspringet til følgende afgrænsning:

vest: Livrio-dalen

syd: Alpi Orobie fra Publino-passet til Pizzo Redorto

øst: Armisa- og Armisola-dalene.

4.   FINLAND

4.1.

DET PROGRAM, SOM FINLAND FORELAGDE DEN 29. MAJ 1995, OMFATTER:

alle FINLANDS fastlands- og kystområder undtagen:

ÅLAND

det område i PYTTIS, der er omfattet af restriktioner

det område, der er omfattet af restriktioner, og som dækker kommunerne NYSTAD, PYHÄRANTA og RAUMO.

4.2.

DET PROGRAM, OG HERUNDER SÆRLIGE FORANSTALTNINGER TIL UDRYDDELSE AF VHS OG IHN, SOM FINLAND FORELAGDE DEN 29. MAJ 1995, SOM ÆNDRET VED SKRIVELSE AF HHV. 27. MARTS 2002, 4. JUNI 2002, 12. MARTS 2003, 12. JUNI 2003 OG 20. OKTOBER 2003, OMFATTER:

hele ÅLAND

det område i PYTTIS, der er omfattet af restriktioner

det område, der er omfattet af restriktioner, og som dækker kommunerne NYSTAD, PYHÄRANTA og RAUMO.

5.   CYPERN

DE PROGRAMMER, SOM CYPERN FORELAGDE DEN 20. APRIL 2004, OMFATTER:

hele Cypern.«


BILAG II

»BILAG II

PROGRAMMER, DER ER FORELAGT, FOR AT AKVAKULTURBRUG KAN OPNÅ STATUS SOM GODKENDTE AKVAKULTURBRUG I EN IKKE-GODKENDT ZONE MED HENSYN TIL VHS OG IHN

1.   ITALIEN

1.1.

DET PROGRAM, SOM ITALIEN FORELAGDE VEDRØRENDE FRIULI VENEZIA GIULIA-REGIONEN, UDINE-PROVINSEN, DEN 2. MAJ 2000, OMFATTER:

 

akvakulturbrug beliggende i Tagliamento-flodens afvandingsområde:

Azienda Vidotti Giulio s.n.c., Sutrio.

1.2.

DET PROGRAM, SOM ITALIEN FORELAGDE VEDRØRENDE VENETO-REGIONEN DEN 21. DECEMBER 2003, OMFATTER:

 

akvakulturbrug:

Azienda agricola Bassan Antonio.

1.3.

DET PROGRAM, SOM ITALIEN FORELAGDE VEDRØRENDE PIEMONTE-REGIONEN DEN 5. SEPTEMBER 2002, OMFATTER:

 

akvakulturbrug:

Incubatoio ittico di valle — Loc Cascina Prelle — Traversella (TO).«


Retsakter vedtaget i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union

29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/59


RÅDETS AFGØRELSE

af 24. januar 2005

om ændring af afgørelse 2004/197/FUSP om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (Athena)

(2005/68/FUSP)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 13, stk. 3, og artikel 28, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 23. februar 2004 afgørelse 2004/197/FUSP (1), hvori det fastsættes, at første revision heraf finder sted inden udgangen af 2004.

(2)

Rådet bekræftede i sine konklusioner af 14. maj 2003 behovet for en hurtig reaktionskapacitet, især med henblik på humanitære opgaver og redningsopgaver.

(3)

EU's Militærkomité har i detaljer fastlagt EU's hurtige militære reaktionskoncept i sin rapport af 3. marts 2004. Militærkomitéen har endvidere defineret EU's kampgruppekoncept den 14. juni 2004.

(4)

Det Europæiske Råd godkendte den 17. juni 2004 en rapport om ESFP, hvori det understreges, at arbejdet med EU's hurtige reaktionskapacitet bør fremmes med henblik på en første operationel kapacitet tidligt i 2005.

(5)

Som følge af denne udvikling bør midlertidig finansiering af EU's militæroperationer forbedres, især med henblik på hurtige reaktionsoperationer. Den nye ordning for midlertidig finansiering skal derfor først og fremmest omfatte hurtige reaktionsoperationer; under særlige omstændigheder kan et bidrag, der er indbetalt forud, imidlertid anvendes til midlertidig finansiering af en almindelig operation, især en operation, hvor der er kort tid mellem vedtagelsen af den fælles aktion om at skride til handling og afgørelsen om at iværksætte operationen.

(6)

Afgørelse 2004/197/FUSP bør derfor ændres —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse 2004/197/FUSP foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 25 affattes således:

»Artikel 25

Midlertidig finansiering

1.   Hvis EU iværksætter en hurtig militær reaktionsoperation, indbetaler bidragydende medlemsstater bidrag på størrelse med referencebeløbet. Med forbehold af artikel 24, stk. 4, indbetales bidragene som fastsat nedenfor.

2.   Med henblik på den midlertidige finansiering af EU's militære reaktionsoperationer skal de deltagende medlemsstater

a)

enten indbetale bidrag til Athena forud

b)

eller, hvis Rådet beslutter at iværksætte en hurtig militær reaktionsoperation, som de bidrager til finansieringen af, indbetale deres bidrag til de fælles udgifter til denne operation med referencebeløbet senest fem dage efter, at indkaldelsen er fremsendt, medmindre Rådet træffer anden afgørelse.

3.   Med henblik herpå fastsætter specialkomitéen, der er sammensat af repræsentanter for hver af de medlemsstater, som har valgt at indbetale bidrag forud (herefter »forudbetalende medlemsstater«), formålsbestemte reserver i et specifikt afsnit i budgettet. Disse formålsbestemte reserver dækkes af bidrag, der indbetales af de forudbetalende medlemsstater senest 90 dage efter fremsendelsen af indkaldelsen. Imidlertid skal de bidrag, der for 2005 skal betales forud, betales i to rater henholdsvis den 30. april og den 30. november 2005.

4.   Med forbehold af artikel 24, stk. 4, skal bidrag, som en forudbetalende medlemsstat betaler til en operation, op til størrelsen af det bidrag, den har indbetalt til de formålsbestemte reserver, jf. stk. 3 i denne artikel, betales senest 90 dage efter fremsendelsen af indkaldelsen. Et tilsvarende beløb vil blive stillet til rådighed for den øverstbefalende for operationen af de bidrag, der er indbetalt forud.

5.   Uanset artikel 20 skal eventuelle formålsbestemte reserver omhandlet i stk. 3 i denne artikel, der er anvendt til en operation, genopfyldes senest 90 dage efter fremsendelsen af indkaldelsen.

6.   Med forbehold af stk. 1 kan enhver forudbetalende medlemsstat under særlige omstændigheder bemyndige administratoren til at anvende det forudbetalte bidrag for at dække medlemsstatens bidrag til en anden operation, som den deltager i, end en hurtig reaktionsoperation. Den pågældende medlemsstat genopfylder det forudbetalte bidrag senest 90 dage efter fremsendelsen af indkaldelsen.

7.   Uanset artikel 31, stk. 3, kan den øverstbefalende for operationen indgå udgiftsforpligtelser og foretage udbetalinger af de beløb, der er stillet til rådighed for ham.

8.   Enhver medlemsstat kan ændre sin beslutning ved at underrette administratoren herom mindst tre måneder i forvejen.«

2)

Artikel 24, stk. 6, affattes således:

»6.   Bidragene indbetales senest 30 dage efter fremsendelsen af indkaldelsen, jf. dog de øvrige bestemmelser i denne afgørelse.«

Artikel 2

Denne afgørelse har virkning fra den 1. februar 2005.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2005.

På Rådets vegne

F. BODEN

Formand


(1)  EUT L 63 af 28.2.2004, s. 68.


Retsakter vedtaget i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union

29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/61


RÅDETS FÆLLES HOLDNING 2005/69/RIA

af 24. januar 2005

om udveksling af bestemte oplysninger med Interpol

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 30, stk. 1, litra b), og artikel 34, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Et af Unionens mål er at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. For at nå dette mål er det vigtigt at etablere et tættere samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente retshåndhævende myndigheder.

(2)

For at beskytte Unionen mod truslerne fra den internationale og organiserede kriminalitet, herunder terrorisme, er der behov for en fælles indsats, der også omfatter udveksling af oplysninger dels mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder med beføjelser på det strafferetslige område, dels med internationale samarbejdspartnere.

(3)

Stjålne, bortkomne og ulovligt handlede udstedte pas og blankopas benyttes til at undgå retsforfølgelse og begå ulovlige handlinger, der kan bringe Unionens og de enkelte medlemsstaters sikkerhed i fare. Denne trussel er af en sådan karakter, at det kun er på EU-plan, at der kan træffes virkningsfulde foranstaltninger. Dette mål kan ikke nås ved hjælp af foranstaltninger truffet af de enkelte medlemsstater. Denne fælles holdning går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(4)

Samtlige medlemsstater er tilsluttet den internationale kriminalpolitiorganisation Interpol. For at kunne udføre sin opgave modtager, opbevarer og rundsender Interpol oplysninger, der kan hjælpe kompetente retshåndhævende myndigheder med at forebygge og bekæmpe international kriminalitet. Interpols database over stjålne rejsedokumenter giver Interpols medlemmer mulighed for at dele oplysninger om bortkomne og stjålne pas.

(5)

I sin erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme pålagde Det Europæiske Råd Rådet at arbejde videre med indførelsen af et integreret system for udveksling af oplysninger om stjålne og bortkomne pas, hvor der gives adgang til Schengen-informationssystemets (SIS) og Interpols databaser. Denne fælles holdning udgør den første respons på denne opfordring og bør følges op af den tekniske funktionalitet i SIS med henblik på at nå dette mål.

(6)

Ved udveksling af oplysninger fra medlemsstaterne om stjålne, bortkomne og ulovligt handlede pas med Interpols database over stjålne rejsedokumenter og ved behandlingen af disse oplysninger bør såvel den enkelte medlemsstats som Interpols gældende databeskyttelsesregler overholdes.

(7)

Denne fælles holdning forpligter medlemsstaterne til at sikre, at deres kompetente myndigheder udveksler førnævnte oplysninger med Interpols database over stjålne rejsedokumenter, samtidig med at de registrerer dem i den relevante nationale database og i SIS, hvis de deltager heri. Denne forpligtelse opstår, så snart de nationale myndigheder erfarer, at et pas er blevet stålet, er bortkommet eller er blevet ulovligt handlet. En anden forpligtelse, der består i, at medlemsstaterne skal etablere de infrastrukturer, der er nødvendige for at lette konsultationen af Interpols database, vidner om den store betydning, som denne database spiller for retshåndhævelsen.

(8)

Der vil blive indgået en aftale med Interpol om betingelserne for udveksling af oplysninger for at sikre, at de udvekslede oplysninger overholder de databeskyttelsesprincipper, der er centrale for udvekslingen af oplysninger inden for EU, navnlig i forbindelse med udveksling og automatisk behandling af sådanne oplysninger.

(9)

Denne fælles holdning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der bl.a. er fastlagt i artikel 6 i EU-traktaten og afspejlet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

Artikel 1

Formål

Formålet med denne fælles holdning er at forhindre og bekæmpe alvorlig og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, ved at sikre, at medlemsstaterne tager de nødvendige skridt til at forbedre dels samarbejdet mellem deres kompetente retshåndhævende myndigheder, dels samarbejdet mellem disse myndigheder og tilsvarende myndigheder i tredjelande gennem udveksling af pasoplysninger med Interpol.

Artikel 2

Definitioner

I denne fælles holdning forstås ved:

1)

pasoplysninger: oplysninger om stjålne, bortkomne eller ulovligt handlede udstedte pas og blankopas, der er formateret med henblik på integration i et bestemt informationssystem. Der må kun udveksles oplysninger om pasnummer, udstedelsesland og dokumenttype til Interpols database

2)

Interpols database: den automatiske søgefunktion i databasen over stjålne rejsedokumenter (»Automatic Search Facility — Stolen Travel Document database«), der forvaltes af den internationale kriminalpolitiorganisation Interpol

3)

relevant national database: politiets eller de retslige myndigheders database(r) i en medlemsstat, som indeholder oplysninger om stjålne, bortkomne og ulovligt handlede udstedte pas og blankopas.

Artikel 3

Fælles indsats

1.   Medlemsstaternes kompetente retshåndhævende myndigheder udveksler alle nuværende og fremtidige pasoplysninger med Interpol. De deler kun oplysningerne med de Interpol-medlemmer, som kan sikre en tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger. Der skal også være sikkerhed for, at alle grundlæggende rettigheder og friheder i relation til automatisk behandling af personoplysninger overholdes. Medlemsstaterne kan beslutte, at de kun vil dele deres oplysninger med andre Interpol-medlemmer, hvis disse har forpligtet sig til at udveksle mindst samme oplysninger.

2.   Hver medlemsstat kan sammen med Interpol fastsætte de nærmere vilkår for udvekslingen af alle eksisterende pasoplysninger i dens besiddelse med Interpol, jf. dog betingelserne i stk. 1. Disse oplysninger findes i den relevante nationale database eller i SIS, hvis medlemsstaten deltager heri.

3.   Hver medlemsstat sikrer, at straks efter optagelsen af oplysninger i den relevante nationale database eller i SIS, hvis den deltager heri, udveksles disse oplysninger også med Interpol.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente retshåndhævende myndigheder konsulterer Interpols database med henblik på at opfylde formålet med denne fælles holdning, hver gang det vil være hensigtsmæssigt for udførelsen af deres opgaver. Medlemsstaterne sørger for etablering af de infrastrukturer, der er nødvendige for at konsultere Interpols database snarest muligt, dog senest i december 2005.

5.   Udvekslingen af personoplysninger i overensstemmelse med forpligtelsen i denne fælles holdning finder sted med henblik på artikel 1, med sikkerhed for en tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger i det relevante Interpol-medlemsland og under iagttagelse af alle grundlæggende rettigheder og friheder i relation til automatisk behandling af personoplysninger. Medlemsstaterne sikrer derfor, at udvekslingen og delingen af oplysninger finder sted på passende vilkår og under overholdelse af ovennævnte krav.

6.   Hvis konsultationen af Interpols database resulterer i en positiv identifikation, sikrer hver medlemsstat, at dens kompetente myndigheder foretager sig det fornødne i henhold til deres nationale ret, f.eks. at de retter henvendelse til det land, der har indsat oplysningerne, for at sikre sig, at oplysningerne er korrekte.

Artikel 4

Kontrol og evaluering

Med udgangspunkt i oplysningerne fra medlemsstaterne forelægger Kommissionen senest i december 2005 Rådet en rapport om gennemførelsen af den fælles holdning. Rådet evaluerer, i hvilken udstrækning medlemsstaterne efterlever denne fælles holdning, og træffer de foranstaltninger, der måtte være nødvendige.

Artikel 5

Virkning

Denne fælles holdning har virkning fra dagen for dens vedtagelse.

Artikel 6

Offentliggørelse

Denne fælles holdning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2005.

På Rådets vegne

F. BODEN

Formand