ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 19

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

48. årgang
21. januar 2005


Indhold

 

I   Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 83/2005 af 18. januar 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 2604/2000 vedrørende import af polyethylenterephthalat med oprindelse i bl.a. Republikken Korea og Taiwan

1

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 84/2005 af 18. januar 2005 om ændring af bilaget til forordning (EF) nr. 2042/2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan

9

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 85/2005 af 20. januar 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

15

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 86/2005 af 20. januar 2005 om fastsættelse af de repræsentative priser og størrelsen af den tillægsimporttolden for melasse i sektoren for sukker, som er gældende fra den 21. januar 2005

17

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 87/2005 af 20. januar 2005 om fastsættelse af eksportrestitutionerne for hvidt sukker og råsukker i uforarbejdet stand

19

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 88/2005 af 20. januar 2005 om fastsættelse af restitutioner ved udførsel i uforarbejdet stand af sirup og visse andre produkter inden for sukkersektoren

21

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 89/2005 af 20. januar 2005 om fastsættelse af det maksimale restitutionsbeløb ved udførsel af hvidt sukker til visse tredjelande i forbindelse med den 17. dellicitation under den løbende licitation omhandlet i forordning (EF) nr. 1327/2004

24

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 90/2005 af 20. januar 2005 om fastsættelse af verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld

25

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 91/2005 af 20. januar 2005 om anvendelse af en reduktionskoefficient på restitutionslicenser for varer, som ikke er opført i traktatens bilag I, i henhold til artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1520/2000

26

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 92/2005 af 19. januar 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår fremgangsmåder ved bortskaffelse eller anvendelse af animalske biprodukter og om ændring af bilag VI hertil for så vidt angår omdannelse til biogas og forarbejdning af afsmeltet fedt ( 1 )

27

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 93/2005 af 19. januar 2005 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår forarbejdning af animalske biprodukter af fisk og handelsdokumenter, der skal ledsage de animalske biprodukter under transporten ( 1 )

34

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 94/2005 af 20. januar 2005 om udstedelse af importlicenser for ris med oprindelse i AVS-staterne og de oversøiske lande og territorier, der er indgivet ansøgninger om i løbet af de fem første arbejdsdage af januar 2005 i henhold til forordning (EF) nr. 638/2003

40

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 95/2005 af 20. januar 2005 om fastsættelse af restitutionssatserne for visse produkter fra sukkersektoren, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

42

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 96/2005 af 20. januar 2005 om fastsættelse af maksimumsrestitutionen ved udførsel af byg inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1757/2004 omhandlede licitation

45

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 97/2005 af 20. januar 2005 om bud for udførsel af havre, der er meddelt inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1565/2004 omhandlede licitation

46

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 98/2005 af 20. januar 2005 om bud for indførsel af sorghum, der er meddelt inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 2275/2004 omhandlede licitation

47

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 99/2005 af 20. januar 2005 om fastsættelse af maksimumsnedsættelsen af importtolden for majs inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 2277/2004 omhandlede licitation

48

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 100/2005 af 20. januar 2005 om fastsættelse af maksimumsnedsættelsen af importtolden for majs inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 2276/2004 omhandlede licitation

49

 

*

Kommissionens direktiv 2005/4/EF af 19. januar 2005 om ændring af direktiv 2001/22/EF om prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af indholdet af bly, cadmium, kviksølv og 3-MCPD i levnedsmidler ( 1 )

50

 

 

II   Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

Rådet

 

*

2005/35/EF:Rådets afgørelse af 7. december 2004 om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Fyrstendømmet Monaco om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, og om godkendelse og undertegnelse af den dertil knyttede hensigtserklæring

53

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Fyrstendømmet Monaco om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF

55

 

 

Kommissionen

 

*

2005/36/EF:Kommissionens beslutning af 8. september 2004 om ændring af beslutning 2004/166/EF om Frankrigs påtænkte omstruktureringsstøtte til fordel for Société Nationale Maritime Corse-Méditerranée (SNCM) (meddelt under nummer K(2004) 3359)  ( 1 )

70

 

*

2005/37/EF:Kommissionens afgørelse af 29. oktober 2004 om oprettelse af Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) og om samordning af de tekniske aktiviteter med henblik på at beskytte euromønterne mod falskmøntneri

73

 

*

2005/38/EF:Kommissionens beslutning af 27. december 2004 om tildeling af ekstra dage til havs til Nederlandene ifølge bilag V til Rådets forordning (EF) nr. 2287/2003 (meddelt under nummer K(2004) 5269)

75

 

*

2005/39/EF:Kommissionens afgørelse af 30. december 2004 om finansiering af en ekstern evaluering af Fællesskabets dyresundhedspolitik og en undersøgelse til analyse af udgifterne til og betingelserne for et finansieringsinstrument for risici i forbindelse med epidemiske husdyrsygdomme i EU

76

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 83/2005

af 18. januar 2005

om ændring af forordning (EF) nr. 2604/2000 vedrørende import af polyethylenterephthalat med oprindelse i bl.a. Republikken Korea og Taiwan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 3,

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

1.   Gældende foranstaltninger

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 2604/2000 (2) (»forordningen om endelig told«) en endelig antidumpingtold på importen af visse typer polyethylenterephthalat (»PET«) med oprindelse i Indien, Indonesien, Malaysia, Republikken Korea, Taiwan og Thailand.

2.   Nuværende undersøgelse

(2)

Kommissionen offentliggjorde den 22. maj 2003 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) om indledning af en interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen til Fællesskabet af PET med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan (»de pågældende lande«).

(3)

Interimsundersøgelsen blev indledt efter en anmodning indgivet i april 2003 af »Association of Plastic Manufacturers in Europe« (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde mere end 80 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af PET. Anmodningen indeholdt tilstrækkeligt umiddelbart bevis for, at der fandt dumping sted og forvoldtes skade, og at de eksisterende foranstaltninger ikke længere var tilstrækkelige til at modvirke den skadevoldende dumping. De forelagte beviser blev anset for at være tilstrækkelige til at berettige indledningen af en komplet interimsundersøgelse af de eksisterende foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen.

(4)

Ansøgeren trak sin anmodning om interimsundersøgelsen tilbage den 30. juni 2004.

(5)

På baggrund af de foreliggende beviser og de foreløbige resultater, der allerede var opnået i løbet af undersøgelsen, blev det alligevel fastslået, at det var berettiget at fortsætte undersøgelsen på eget initiativ angående spørgsmålet om dumping. Det blev også fastslået, at interimsundersøgelsen skulle stoppe med hensyn til alle andre aspekter af undersøgelsen efter tilbagetrækningen af anmodningen. Denne fremgangsmåde blev meddelt alle interesserede parter, og ingen af dem fremsatte bemærkninger.

3.   Andre procedurer

(6)

Kommissionen offentliggjorde den 22. maj 2003 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af PET med oprindelse i Australien, Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Pakistan.

(7)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 306/2004 (5) en midlertidig antidumpingtold på importen af PET med oprindelse i Australien, Kina og Pakistan. Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 1467/2004 (6) en endelig antidumpingtold på importen af PET med oprindelse i Australien og Kina og afsluttede proceduren vedrørende importen af PET med oprindelse i Pakistan.

4.   Parter, der er berørt af undersøgelsen

(8)

Kommissionens tjenestegrene underrettede officielt ansøgeren, de EF-producenter, der var med i klagen, de øvrige EF-producenter, eksporterende producenter, importører, leverandører og brugere såvel som de sammenslutninger, de vidste var berørt af sagen, samt repræsentanter for Republikken Korea og Taiwan om indledningen af undersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(9)

EF-producenterne, repræsenteret af ansøgeren, andre samarbejdsvillige EF-producenter, eksporterende producenter, importører, leverandører, brugere og brugersammenslutninger fremsatte deres synspunkter. Alle interesserede parter, der anmodede om det, fik lejlighed til at blive hørt.

(10)

Der blev sendt spørgeskemaer til alle parter, som Kommissionen vidste var berørt af sagen, og til alle andre selskaber, som gav sig til kende inden for fristerne i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra de syv EF-producenter, der var repræsenteret af ansøgeren, fire andre EF-producenter, tre eksporterende producenter i Republikken Korea, herunder et selskab, som i øjeblikket ikke er omfattet af en individuel toldsats, fire eksporterende producenter i Taiwan, herunder et selskab, som i øjeblikket ikke er omfattet af en individuel toldsats, to leverandører, to forretningsmæssigt forbundne importører, fire ikke-forbundne importører og ni ikke-forbundne brugere i Fællesskabet.

(11)

I indledningsmeddelelsen blev det angivet, at der måske kunne blive anvendt stikprøver i denne undersøgelse. Men da antallet af eksporterende producenter i de pågældende lande, som tilkendegav, at de var villige til at samarbejde, var lavere end forventet, blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver.

(12)

Kommissionens tjenestegrene indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som de anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der fandt dumping sted og forvoldtes skade som følge heraf, og aflagde kontrolbesøg hos følgende selskaber:

a)

EF-producenter

Aussapol SpA, San Giorgio Di Nogaro (UD), Italien

Brilen SA, Zaragoza, Spanien

Catalana di Polimers, Barcelona, Spanien

Dupont Sabanci SA, Middlesbrough, Det Forenede Kongerige

INCA International, Milano, Italien

KoSa, Frankfurt am Main, Tyskland

M & G Finanziaria Industriale, Milano, Italien

Tergal Fibres, Gauchy, Frankrig

VPI SA, Athen, Grækenland

Voridian, Rotterdam, Nederlandene

Wellman PET Resins, Arnhem, Nederlandene

b)

Eksporterende producenter/eksportører i Republikken Korea

Daehan Synthetic Fiber Co. Ltd, Seoul

SK Chemicals Co. Ltd, Seoul

KP Chemical Corp., Seoul

c)

Eksporterende producenter i Taiwan

Far Eastern Textile Ltd, Taipei

Shinkong Synthetic Fibers Corp., Taipei

Hualon Corp., Taipei

d)

Forretningsmæssigt forbundne importører

SK Networks, Seoul, Republikken Korea

SK Global (Belgium) N.V., Antwerpen, Belgien

e)

Ikke-forbundne importører

Mitsubishi Chemicals, Düsseldorf, Tyskland

Helm AG, Hamburg, Tyskland

Global Services International, Milano, Italien

SABIC Italia, Milano, Italien

f)

Leverandører i Fællesskabet

Interquisa SA, Madrid, Spanien

BP Chemicals, Sunbury-on-Thames, Det Forenede Kongerige

g)

Brugere i Fællesskabet

Danone Waters Group, Paris, Frankrig

Aqua Minerale San Benedetto, Scorze (VE), Italien

RBC Cobelplast Mononate, Varese, Italien

Nestlé Espana SA, Barcelona, Spanien.

5.   Undersøgelsesperiode

(13)

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. april 2002 til den 31. marts 2003 (»undersøgelsesperioden«).

6.   Den pågældende vare og samme vare

6.1.   Den pågældende vare

(14)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. polyethylenterephthalat (PET) med en viskositetskoefficient på 78 ml/g eller derover ifølge ISO-standard 1628-5 og med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan, der i øjeblikket tariferes under KN-kode 3907 60 20.

6.2.   Samme vare

(15)

Som i den oprindelige undersøgelse konstateredes det, at PET fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Republikken Korea og Taiwan og PET fremstillet og eksporteret til Fællesskabet har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål. Det konkluderes derfor, at alle typer PET med en visikositetskoefficient på 78 ml/g eller derover er samme vare som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

B.   DUMPING

1.   Generel metode

(16)

Den nedenfor anførte generelle metode blev anvendt for alle eksporterende producenter i Republikken Korea og Taiwan og er den samme som den, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse. I redegørelsen for resultaterne vedrørende dumping for hvert enkelt af de pågældende lande er det derfor kun beskrevet, hvad der er specifikt for hvert eksportland.

1.1.   Normal værdi

(17)

Med henblik på fastsættelsen af den normale værdi blev det først fastslået for hver eksporterende producent, om det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende vare var repræsentativt i forhold til det samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev salg på hjemmemarkedet anset for at være repræsentativt, når den samlede salgsmængde på hjemmemarkedet for hver eksporterende producent udgjorde mindst 5 % af den pågældendes samlede eksportmængde til Fællesskabet.

(18)

Derefter blev det fastslået, hvilke typer PET der solgtes på hjemmemarkedet af selskaber med et overordnet repræsentativt salg på hjemmemarkedet, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes til eksport til Fællesskabet.

(19)

For hver type, der solgtes af de eksporterende producenter på deres hjemmemarkeder, og som det konstateredes var direkte sammenlignelige med den type PET, der solgtes til eksport til Fællesskabet, blev det fastslået, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Salget på hjemmemarkedet af en bestemt type PET blev anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende type i undersøgelsesperioden udgjorde 5 % eller derover af det samlede salg af den tilsvarende sammenlignelige type PET til eksport til Fællesskabet.

(20)

Ved at fastlægge andelen af fortjenstgivende salg af den pågældende type PET til uafhængige kunder blev det også undersøgt, om salget på hjemmemarkedet af hver type PET kunne anses for at være foregået i normal handel. I tilfælde, hvor salgsmængden af en type PET, der blev solgt til en nettosalgspris, som var lig med eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og i tilfælde, hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på hele hjemmemarkedssalget af den pågældende type i undersøgelsesperioden, uanset om salget var fortjenstgivende eller ej. I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af den pågældende type PET udgjorde 80 % eller derunder af det samlede salg af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitspris på den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af kun det fortjenstgivende salg af den pågældende type, forudsat at salget udgjorde 10 % eller mere af det samlede salg af den pågældende type.

(21)

Det blev fastslået, at det fortjenstgivende salg af alle typer PET udgjorde 10 % eller derover af det samlede salg af den pågældende type.

1.2.   Eksportpris

(22)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastlagt i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, nemlig på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller som skulle betales.

(23)

I tilfælde, hvor varerne solgtes via en forbundet importør, blev eksportprisen beregnet på grundlag af den pågældende forbundne importørs videresalgspriser til uafhængige kunder. Der blev foretaget justering for alle omkostninger, der påløb mellem importen og videresalget for den pågældende importør, herunder salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt en rimelig fortjenstmargen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9, i grundforordningen. Der blev fastsat en passende fortjenstmargen på grundlag af oplysninger fra ikke-forbundne samarbejdsvillige forhandlere/importører, som arbejder på markedet i Fællesskabet.

1.3.   Sammenligning

(24)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der foretaget justering for forskelle, som påvirkede prisernes sammenlignelighed i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Der blev indrømmet passende justeringer i alle tilfælde, hvor de blev anset for at være rimelige, korrekte og veldokumenterede.

1.4.   Dumpingmargen

(25)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev der beregnet en dumpingmargen for hver samarbejdsvillig eksporterende producent ved en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris.

(26)

For de lande, hvor det blev konstateret, at samarbejdsniveauet var højt (over 80 %), og hvor der ikke var nogen grund til at antage, at eksporterende producenter undlod at samarbejde, blev restdumpingmargenen fastsat på samme niveau som for det samarbejdsvillige selskab med den højeste dumpingmargen for at sikre effektive foranstaltninger.

(27)

For de lande, hvor det konstateredes, at samarbejdsniveauet var lavt, blev restdumpingmargenen fastsat i henhold til artikel 18 i grundforordningen, dvs. på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

2.   Republikken Korea

(28)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra tre eksporterende producenter, hvoraf den ene ikke eksporterede PET til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, og to importører, der var forbundet med en af de eksporterende producenter. Det blev fastslået, at de samarbejdsvillige eksportører tegnede sig for hele eksporten af den pågældende vare fra Korea i undersøgelsesperioden.

2.1.   Normal værdi

(29)

For alle typer PET, der blev eksporteret af de koreanske eksporterende producenter, var det muligt at fastsætte den normale værdi på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder på hjemmemarkedet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i grundforordningen.

2.2.   Eksportpris

(30)

En af de koreanske eksporterende producenter eksporterede varer til Fællesskabet både direkte til uafhængige kunder og via forbundne importører i Korea og Fællesskabet. I sidstnævnte tilfælde var det derfor nødvendigt at fastsætte en beregnet eksportpris i henhold til artikel 2, stk. 9, i grundforordningen.

2.3.   Sammenligning

(31)

For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen taget hensyn til forskelle i faktorer, som det hævdedes og påvistes berørte priserne og prisernes sammenlignelighed. På dette grundlag blev der indrømmet justering for forskelle i transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger, provisioner, kreditomkostninger, emballeringsomkostninger, toldafgifter og bankgebyrer.

2.4.   Dumpingmargen

(32)

Som omhandlet i artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af den pågældende vare eksporteret til Fællesskabet sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende type af den pågældende vare.

(33)

Det fremgik af sammenligningen, at der enten ikke forekom dumping, eller at der kun forekom dumping i ubetydeligt omfang i forbindelse med de tre samarbejdsvillige eksporterende producenter. Dumpingmargenerne er følgende udtrykt i procent af cif-importprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

Daehan Synthetic Fiber Co. Ltd: 1,2 %

SK Chemicals Co. Ltd: 0,0 %

KP Chemical Corp.: 0,1 %.

(34)

To kendte koreanske eksporterende producenter af PET, som i øjeblikket er omfattet af en individuel toldsats, påviste, at de ikke havde haft nogen eksport i undersøgelsesperioden. De pågældende eksportører forelagde ikke nogen dokumentation for, at en omvurdering af deres dumpingmargener var berettiget.

(35)

På baggrund af de koreanske selskabers høje samarbejdsniveau (jf. betragtning 28) blev resttolden fastsat til niveauet for det samarbejdsvillige selskab med den højeste dumpingmargen i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er skitseret i betragtning 26. Niveauet er det samme som i den oprindelige undersøgelse.

3.   Taiwan

(36)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra fire eksporterende producenter, hvoraf den ene ikke eksporterede PET til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Det blev fastslået, at de samarbejdsvillige eksportører tegnede sig for under 60 % af eksporten fra Taiwan af den pågældende vare i undersøgelsesperioden.

3.1.   Normal værdi

(37)

For alle typer PET, der eksporteredes af taiwanske eksporterende producenter, blev den normale værdi fastsat på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder på hjemmemarkedet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i grundforordningen.

3.2.   Eksportpris

(38)

Eksportpriserne blev fastlagt i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

3.3.   Sammenligning

(39)

For at sikre en rimelig sammenligning blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, som det hævdedes og blev påvist berørte priserne og prisernes sammenlignelighed i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. På dette grundlag blev der indrømmet justering for forskelle i transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger, provisioner, kreditomkostninger, emballeringsomkostninger, toldafgifter og bankgebyrer.

3.4.   Dumpingmargen

(40)

I henhold til artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af den pågældende vare eksporteret til Fællesskabet sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende type af den pågældende vare.

(41)

Sammenligningen viste, at der forekom dumping i forbindelse med to af de samarbejdsvillige eksporterende producenter. Dumpingmargenerne er følgende udtrykt i procent af cif-importprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

Far Eastern Textile Ltd: 0,0 %

Shinkong Synthetic Fibers Corp.: 3,1 %

Hualon Corp.: 9,6 %.

(42)

En eksporterende producent, der i øjeblikket er omfattet af en individuel toldsats, samarbejdede i forbindelse med denne procedure, selv om den pågældende ikke havde haft noget eksportsalg til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. På grundlag af de indgivne oplysninger blev det anset for hensigtsmæssigt ikke at ændre dumpingmargenen for den pågældende, fordi der ikke blev indgivet oplysninger, som viste, at en omvurdering af den pågældendes dumpingmargen var berettiget.

(43)

Der er en kendt taiwansk eksportør af PET, som i øjeblikket er omfattet af en individuel toldsats, men som ikke samarbejdede i forbindelse med denne procedure. Det blev anset for passende ikke at fastsætte nogen individuel toldsats for denne eksportør for ikke at belønne manglende samarbejdsvilje. Mere vigtigt var det, at der ikke var data til rådighed, som ville have givet mulighed for at fastsætte en individuel toldsats.

(44)

På baggrund af dette og det lave samarbejdsniveau blandt taiwanske selskaber (jf. betragtning 36) blev restdumpingmargenen fastsat i henhold til artikel 18 i grundforordningen som nævnt i betragtning 27.

(45)

Restdumpingmargenen blev beregnet på grundlag af foreliggende data fra Eurostat og fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter og er følgende udtrykt i procent af cif-importprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

Taiwan: 20,1 %.

C.   VARIGE ÆNDRINGER I OMSTÆNDIGHEDERNE

(46)

I overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i grundforordningen blev det også undersøgt, om de ændrede omstændigheder i forhold til den oprindelige undersøgelse vedrørende dumping med rimelighed kunne anses for at ville vare ved.

1.   Republikken Korea

(47)

For de selskaber, som eksporterede i undersøgelsesperioden og samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, viste denne fornyede undersøgelse, at deres dumpingmargener enten forblev på eller faldt til et ubetydeligt niveau (de minimis). Den vigtigste grund til dette var, at mens den normale værdi og hjemmemarkedspriserne for disse selskaber var steget sammenlignet med data fra den oprindelige undersøgelse, var salgspriserne på markedet i Fællesskabet steget med en større margen. Det konstateredes således, at eksportpriserne i Fællesskabet i gennemsnit var 53 % højere i undersøgelsesperioden for denne undersøgelse i forhold til de eksportpriser, der konstateredes i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. Der blev ikke fundet tegn på, at disse ændringer ikke ville vare ved. Det skal også bemærkes, at disse selskaber havde en høj kapacitetsudnyttelse, over 80 % i undersøgelsesperioden. Selskaberne har desuden ingen planer om at øge den eksisterende kapacitet, hvilket begrænser omfanget af fremtidige ændringer i omstændighederne. Det fastslås derfor, at denne situation sandsynligvis ikke vil ændre sig hvad angår eksportpriser og -mængde.

(48)

Et selskab, som ikke eksporterede til Fællesskabet i løbet af den oprindelige undersøgelse, samarbejdede og eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet i løbet af nærværende undersøgelse. Det konstateredes, at dumpingmargenen for dette selskab også var ubetydelig (de minimis). Den normale værdi såvel som hjemmemarkeds- og eksportpriser for dette selskab var også i samme størrelsesorden som for de to andre samarbejdsvillige selskaber.

(49)

For de to samarbejdsvillige eksporterende producenter, som ikke eksporterede til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, blev der ikke fundet nogen dokumentation, som kunne berettige en ændring i deres told som nævnt i betragtning 34. Det skal også nævnes, at der konstateredes et bredt udsnit af dumpingmargener i den oprindelige undersøgelse (1,4 % til 55,8 %), hvilket tyder på store forskelle i de koreanske selskabers adfærd hvad angår dumping. Derfor er det ikke muligt at konkludere, at resultaterne vedrørende ubetydelige (de minimis) dumpingmargener for de producenter, der eksporterede til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, er repræsentative for eksportører, som ikke gjorde det. Med hensyn til disse selskaber er der således ikke nogen dokumentation for, at en revision af deres nuværende antidumpingtold er berettiget, og der foreligger heller ikke data, som giver mulighed for at beregne en revideret individuel margen for dem. De berørte parter blev underrettet om disse afgørelser, og ingen af dem fremsatte bemærkninger eller indgav yderligere oplysninger.

2.   Taiwan

(50)

Tre af de fire selskaber i Taiwan, som i øjeblikket er omfattet af en individuel toldsats, samarbejdede i forbindelse med den nuværende undersøgelse. For et af selskaberne viste denne undersøgelse, at dets dumpingmargen var faldet til et ubetydeligt niveau (de minimis). For et andet selskab faldt dumpingmargenen fra 7,8 % i den oprindelige undersøgelse til 4,6 % i den nuværende undersøgelse. På linje med situationen i Republikken Korea var den vigtigste grund til dette, at mens den normale værdi og hjemmemarkedspriserne for disse selskaber var steget i sammenligning med data fra den oprindelige undersøgelse, var salgspriserne til markedet i Fællesskabet steget med en større margen. For Taiwan konstateredes det, at eksportpriserne til Fællesskabet i gennemsnit var 42 % højere i undersøgelsesperioden for denne undersøgelse i forhold til de eksportpriser, der konstateredes i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. Det konstateredes også for disse selskaber, at deres kapacitetsudnyttelse lignede de koreanske selskabers. De har heller ikke nogen planer om at øge deres kapacitet.

(51)

Det tredje samarbejdsvillige selskab, der i øjeblikket er omfattet af en individuel toldsats, fremlagde dokumentation for, at det ikke eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden for denne undersøgelse.

(52)

Desuden udviste et selskab i Taiwan, der ikke eksporterede til Fællesskabet i løbet af den oprindelige undersøgelse, også samarbejdsvilje i denne undersøgelse. Dumpingmargenen for dette selskab er 10,7 %.

(53)

For de tre samarbejdsvillige producenter, som eksporterede til Fællesskabet i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse, er der ingen grund til at antage, at de ændringer, der er sket mellem den nuværende og den oprindelige undersøgelse, navnlig stigningen i eksportpriserne til Fællesskabet, ikke vil vare ved. Det fastslås derfor, at dumpingmargenerne for disse selskaber, beregnet på grundlag af data, der er indgivet i denne undersøgelse, er pålidelige.

(54)

Med hensyn til den producent, som samarbejdede, men som ikke eksporterede til Fællesskabet i undersøgelsesperioden for denne undersøgelse, er der ikke nogen dokumentation, der tyder på, at en revision af den pågældendes nuværende told er berettiget. Det anses derfor for passende at lade den nuværende margen være uændret. Med hensyn til situationen for Korea foreligger der ingen data, som giver mulighed for at beregne en revideret individuel margen for dette selskab. Igen fremsatte den berørte part ikke bemærkninger eller indgav yderligere oplysninger efter at være blevet underrettet.

D.   FORSLAG TIL ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(55)

På baggrund af konklusionerne om dumping og de ændrede omstændigheders varige karakter bør de nuværende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan ændres for at afspejle de nye dumpingmargener, der er konstateret.

(56)

Det forhold, at PET-priserne kan svinge på linje med svingningerne i råoliepriser, bør ikke føre til en højere told. Det blev derfor anset for passende, at den ændrede told skal antage form af et specifikt beløb pr. ton. Denne fremgangsmåde blev fulgt i den oprindelige undersøgelse.

(57)

De individuelle toldsatser for selskaberne blev fastsat på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse selskaber i forbindelse med undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af de selskaber, der specifikt er nævnt i den operative del af denne forordning. Importerede varer fremstillet af alle andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den operative del af forordningen, herunder også af forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af satsen for »alle andre selskaber«.

(58)

De foreslåede antidumpingtoldsatser for de selskaber, der eksporterede til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, er følgende:

Land

Selskab

Dumpingmargen

Antidumpingtoldsats

Foreslået told

(EUR/ton)

Republikken Korea

Daehan Synthetic Fiber Co. Ltd

1,2 %

0,0 %

0

SK Chemicals Co. Ltd

0,0 %

0,0 %

0

KP Chemical Corp.

0,1 %

0,0 %

0

Taiwan

Far Eastern Textile Ltd

0,0 %

0,0 %

0

Shinkong Synthetic Fibers Corp.

3,1 %

3,1 %

24,5

Hualon Corp.

9,6 %

9,6 %

81,9

(59)

På linje med den ændrede restdumpingmargen som nævnt i betragtning 45 bør restantidumpingtolden for Taiwan forhøjes til 143,4 EUR pr. ton.

E.   AFSLUTTENDE BESTEMMELSE

(60)

Interesserede parter blev underrettet om de kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at foreslå en ændring af den gældende forordning. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Tabellen i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2604/2000 erstattes med følgende tabel:

»Land

Antidumpingtold

(EUR/ton)

Taric-tillægskode

Indien

181,7

A999

Indonesien

187,7

A999

Malaysia

160,1

A999

Korea

148,3

A999

Taiwan

143,4

A999

Thailand

83,2

A999«

2.   Tabellen i artikel 1, stk. 3, erstattes med følgende tabel:

»Land

Selskab

Antidumpingtold

(EUR/ton)

Taric-tillægskode

Indien

Pearl Engineering Polymers Limited

130,8

A182

Indien

Reliance Industries Limited

181,7

A181

Indien

Elque Polyesters Limited

200,9

A183

Indien

Futura Polymers Limited

161,2

A184

Indonesien

P.T. Bakrie Kasei Corporation

187,7

A191

Indonesien

P.T. Indorama Synthetics Tbk

92,1

A192

Indonesien

P.T. Polypet Karyapersada

178,9

A193

Malaysia

Hualon Corporation (M) Sdn. Bhd.

36,0

A186

Malaysia

MpI Polyester Industries Sdn. Bhd.

160,1

A185

Republikken Korea

Daehan Synthetic Fiber Co., Limited

0

A194

Republikken Korea

Honam Petrochemical Corporation

101,4

A195

Republikken Korea

SK Chemicals Co., Limited

0

A196

Republikken Korea

Tongkong Corporation

148,3

A197

Republikken Korea

KP Chemical Corporation

0

A577

Taiwan

Far Eastern Textile Limited

0

A188

Taiwan

Tuntex Distinct Corporation

69,5

A198

Taiwan

Shingkong Synthetic Fibers Corporation

24,5

A189

Taiwan

Hualon Corporation

81,9

A578

Thailand

Thai Shingkong Industry Corporation Limited

83,2

A190

Thailand

Indo Pet (Thailand) Ltd

83,2

A468«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. januar 2005.

På Rådets vegne

J.-C. JUNCKER

Formand


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 12).

(2)  EFT L 301 af 30.11.2000, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 823/2004 (EUT L 127 af 29.4.2004, s. 7).

(3)  EUT C 120 af 22.5.2003, s. 13.

(4)  EUT C 120 af 22.5.2003, s. 9.

(5)  EUT L 52 af 21.2.2004, s. 5.

(6)  EUT L 271 af 19.8.2004, s. 1.


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/9


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 84/2005

af 18. januar 2005

om ændring af bilaget til forordning (EF) nr. 2042/2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«),

under henvisning til forslag fremsat af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   TIDLIGERE PROCEDURER

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 1015/94 (2) en endelig antidumpingtold på importen af fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan.

(2)

I artikel 1, stk. 3, litra e), i forordning (EF) nr. 1015/94 udelukkede Rådet specifikt professionelle kamerasystemer, der er anført i bilaget til nævnte forordning (i det følgende benævnt »bilaget«), fra antidumpingtoldens anvendelsesområde, idet de ganske vist repræsenterer avancerede professionelle kamerasystemer, der teknisk set falder inden for varedefinitionen i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1015/94, men ikke kan betragtes som fjernsynskamerasystemer.

(3)

I oktober 1995 ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 2474/95 (3) Rådets forordning (EF) nr. 1015/94 særlig med hensyn til definitionen af samme vare og med hensyn til visse modeller af professionelle kamerasystemer, der udtrykkelig blev fritaget for den endelige antidumpingtold.

(4)

I oktober 1997 ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 1952/97 (4) satserne for den endelige antidumpingtold for to berørte selskaber, nemlig Sony Corporation og Ikegami Tsushinki Co. Ltd, i overensstemmelse med artikel 12 i grundforordningen. Rådet udelukkede endvidere specifikt visse nye modeller af professionelle kamerasystemer fra antidumpingtoldens anvendelsesområde ved at opføre dem i bilaget.

(5)

I januar 1999 og januar 2000 ændrede Rådet forordning (EF) nr. 1015/94 ved forordning (EF) nr. 193/1999 (5) og forordning (EF) nr. 176/2000 (6) og tilføjede visse efterfølgere til modeller af professionelle kamerasystemer i bilaget, hvorved de blev udelukket fra anvendelsesområdet for den endelige antidumpingtold. I oktober 2004 ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 1754/2004 (7) forordning (EF) nr. 176/2000.

(6)

I september 2000 bekræftede Rådet ved forordning (EF) nr. 2042/2000 (8) den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1015/94, jf. artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(7)

Forordning (EF) nr. 2042/2000 blev i januar og maj 2001 ændret af Rådet ved forordning (EF) nr. 198/2001 (9) og (EF) nr. 951/2001 (10), idet visse efterfølgere til modeller af professionelle kamerasystemer blev føjet til i bilaget til forordning (EF) nr. 2042/2000, hvorved de blev udelukket fra anvendelsesområdet for den endelige antidumpingtold.

(8)

I september 2001 i forlængelse af en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, bekræftede Rådet ved forordning (EF) nr. 1900/2001 (11) niveauet for den endelige antidumpingtold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 2042/2000 på importen af fjernsynskamerasystemer fra den eksporterende producent Hitachi Denshi Ltd.

(9)

Forordning (EF) nr. 2042/2000 blev i september 2002 ændret af Rådet ved forordning (EF) nr. 1696/2002 (12), idet visse efterfølgere til modeller af professionelle kamerasystemer blev føjet til i bilaget til forordning (EF) nr. 2042/2000, hvorved de blev udelukket fra anvendelsen af den endelige antidumpingtold.

(10)

Forordning (EF) nr. 2042/2000 blev i april 2004 ændret af Rådet ved forordning (EF) nr. 825/2004, idet visse efterfølgere til modeller af professionelle kamerasystemer blev føjet til i bilaget til forordning (EF) nr. 2042/2000, hvorved de blev udelukket fra anvendelsen af den endelige antidumpingtold.

B.   UNDERSØGELSE VEDRØRENDE NYE MODELLER AF PROFESSIONELLE KAMERASYSTEMER

1.   Procedure

(11)

To japanske eksporterende producenter, nemlig Sony Corporation, i det følgende benævnt »Sony«, og Victor Company of Japan Limited, i det følgende benævnt »JVC«, meddelte Kommissionen, at de påtænkte at introducere nye modeller af professionelle kamerasystemer på fællesskabsmarkedet, og anmodede Kommissionen om at tilføje disse nye modeller af professionelle kamerasystemer samt tilbehør hertil til bilaget til forordning (EF) nr. 2042/2000, således at de blev fritaget for antidumpingtolden.

(12)

Kommissionen underrettede EF-erhvervsgrenen herom og indledte en undersøgelse, der var begrænset til at fastslå, om de pågældende varer henhører under antidumpingtoldens anvendelsesområde, og om den operationelle del af forordning (EF) nr. 2042/2000 bør ændres i overensstemmelse hermed.

2.   Modeller, der er omfattet af undersøgelsen

(13)

Anmodningerne om fritagelse, der blev indgivet sammen med de relevante tekniske oplysninger, vedrører følgende modeller af kamerasystemer:

i)

Sony:

HDVF-C30W-søger

ii)

JVC:

KY-F560E-kamerahoved.

Søgeren fra Sony blev præsenteret som en model, der kun kan anvendes med camcordere, dvs. med kameraer, der falder uden for anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 2042/2000. JVC-modellen blev præsenteret som en efterfølger til en professionel kameramodel, som allerede er udelukket fra de gældende antidumpingforanstaltninger.

3.   Undersøgelsens resultater

i)   HDVF-C30W-søger

(14)

For så vidt angår HDVF-C30W-søgeren blev det konkluderet, at den er omfattet af varebeskrivelsen i artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 2042/2000. Den kan dog kun anvendes med kamerahoveder, der ikke er omfattet af varebeskrivelsen i forordningens artikel 1, stk. 2, litra a). Navnlig er disse kamerahoveders signal/ støjforhold på 54 dB, hvorimod der i beskrivelsen for kamerahoveder i forordning (EF) nr. 2042/2000 stilles krav om »55 dB eller bedre ved normal forstærkning«. Konklusionen blev derfor, at denne søger skal betragtes som et professionelt kamerasystem, der er omfattet af definitionen i artikel 1, stk. 3, litra e), i forordning (EF) nr. 2042/2000. Følgelig bør denne søger udelukkes fra de gældende antidumpingforanstaltningers anvendelsesområde og føjes til i bilaget til forordning (EF) nr. 2042/2000.

(15)

I overensstemmelse med EF-institutionernes faste praksis skal denne model fritages for told fra den dato, hvor Kommissionens tjenestegrene modtog den pågældende anmodning om fritagelse. Al import af Sony-HDVF-C30W-søgere fra den 1. april 2003 og derefter skal derfor fritages for told fra denne dato.

ii)   KY-F560E-kamerahoved

(16)

Med hensyn til KY-F560E-kamerahoved blev det konstateret, at modellen ganske vist er omfattet af varebeskrivelsen i artikel 1, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 2042/2000, men hovedsageligt anvendes til tekniske og medicinske formål. Konklusionen blev derfor, at denne model skal betragtes som et professionelt kamerasystem, der er omfattet af definitionen i artikel 1, stk. 3, litra e), i forordning (EF) nr. 2042/2000. Følgelig bør den udelukkes fra de gældende antidumpingforanstaltningers anvendelsesområde og føjes til i bilaget til forordning (EF) nr. 2042/2000.

(17)

I overensstemmelse med EF-institutionernes faste praksis skal denne model fritages for told fra den dato, hvor Kommissionens tjenestegrene modtog den pågældende anmodning om fritagelse. Al import af JVC-KY-F560E-kamerahoveder fra den 15. april 2003 og derefter skal derfor fritages for told fra denne dato.

4.   Underretning af interesserede parter og konklusioner

(18)

Kommissionen underrettede EF-erhvervsgrenen og eksportørerne af fjernsynskamerasystemerne om resultaterne og gav dem mulighed for at fremsætte bemærkninger. Ingen af parterne havde indvendinger imod Kommissionens resultater.

(19)

På grundlag af ovenstående bør forordning (EF) nr. 2042/2000 ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 2042/2000 erstattes af teksten i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

1.   Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Denne forordning anvendes på importen af følgende modeller, der er fremstillet og eksporteret til Fællesskabet af følgende eksporterende producenter:

a)

Sony fra den 1. april 2003:

HDVF-C30W-søger

b)

JVC fra den 15. april 2004:

KY-F560E-kamerahoved.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. januar 2005.

På Rådets vegne

J.-C. JUNCKER

Formand


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 12).

(2)  EFT L 111 af 30.4.1994, s. 106. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 176/2000 (EFT L 22 af 27.1.2000, s. 29).

(3)  EFT L 255 af 25.10.1995, s. 11.

(4)  EFT L 276 af 9.10.1997, s. 20.

(5)  EFT L 22 af 29.1.1999, s. 10.

(6)  EFT L 22 af 27.1.2000, s. 29.

(7)  EUT L 313 af 12.10.2004, s. 1.

(8)  EFT L 244 af 29.9.2000, s. 38. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 825/2004 (EUT L 127 af 29.4.2004, s. 12).

(9)  EFT L 30 af 1.2.2001, s. 1.

(10)  EFT L 134 af 17.5.2001, s. 18.

(11)  EFT L 261 af 29.9.2001, s. 3.

(12)  EFT L 259 af 27.9.2002, s. 1.


BILAG

»BILAG

Liste over professionelle kamerasystemer, som ikke betragtes som fjernsynskamerasystemer (transmissionskamerasystemer), og som er fritaget for foranstaltningerne

Virksomhed

Kamerahoved

Søger

Kamerakontrolenhed

Operationel kontrolenhed

Master-kontrolenhed (1)

Kamera-adapter

Sony

DXC-M7PK

DXC-M7P

DXC-M7PH

DXC-M7PK/1

DXC-M7P/1

DXC-M7PH/1

DXC-327PK

DXC-327PL

DXC-327PH

DXC-327APK

DXC-327APL

DXC-327AH

DXC-537PK

DXC-537PL

DXC-537PH

DXC-537APK

DXC-537APL

DXC-537APH

EVW-537PK

EVW-327PK

DXC-637P

DXC-637PK

DXC-637PL

DXC-637PH

PVW-637PK

PVW-637PL

DXC-D30PF

DXC-D30PK

DXC-D30PL

DXC-D30PH

DSR-130PF

DSR-130PK

DSR-130PL

PVW-D30PF

PVW-D30PK

PVW-D30PL

DXC-327BPF

DXC-327BPK

DXC-327BPL

DXC-327BPH

DXC-D30WSP (2)

DXC-D35PH (2)

DXC-D35PL (2)

DXC-D35PK (2)

DXC-D35WSPL (2)

DSR-135PL (2)

DXF-3000CE

DXF-325CE

DXF-501CE

DXF-M3CE

DXF-M7CE

DXF-40CE

DXF-40ACE

DXF-50CE

DXF-601CE

DXF-40BCE

DXF-50BCE

DXF-701CE

DXF-WSCE (2)

DXF-801CE (2)

HDVF-C30W (2)

CCU-M3P

CCU-M5P

CCU-M7P

CUU-M5AP (2)

RM-M7G

RM-M7E (2)

–—

CA-325P

CA-325AP

CA-325B

CA-327P

CA-537P

CA-511

CA-512P

CA-513

VCT-U14 (2)

Ikegami

HC-340

HC-300

HC-230

HC-240

HC-210

HC-390

LK-33

HDL-30MA

HDL-37

HC-400 (2)

HC-400W (2)

HDL-37E

HDL-10

HDL-40

VF15-21/22

VF-4523

VF15-39

VF15-46 (2)

VF5040 (2)

VF5040W (2)

MA-200/230

MA-200A (2)

MA-400 (2)

CCU-37

CCU-10

RCU-240

RCU-390 (2)

RCU-400 (2)

RCU-240A

CA-340

CA-300

CA-230

CA-390

CA-400 (2)

CA-450 (2)

Hitachi

HV-C10F

Z-ONE (L)

Z-ONE (H)

Z-ONE

Z-ONE A (L)

Z-ONE A (H)

Z-ONE A (F)

Z-ONE A

Z-ONE B (L)

GM-51 (2)

RC-C1

RC-C10

RU-C10

RU-Z1 (B)

RU-Z1 (C)

RU-Z1

RC-C11

RU-Z2

RC-Z1

CA-Z1HB

CA-C10

CA-C10SP

CA-C10SJA

CA-C10M

CA-C10B

CA-Z1A (2)

CA-Z31 (2)

CA-Z32 (2)

CA-ZD1 (2)

Z-ONE B (H)

Z-ONE B (F)

Z-ONE B

Z-ONE B (M)

Z-ONE B (R)

FP-C10 (B)

FP-C10 (C)

FP-C10 (D)

FP-C10 (G)

FP-C10 (L)

FP-C10 (R)

FP-C10 (S)

FP-C10 (V)

FP-C10 (F)

FP-C10

FP-C10 A

FP-C10 A (A)

FP-C10 A (B)

FP-C10 A (C)

FP-C10 A (D)

FP-C10 A (F)

FP-C10 A (G)

FP-C10 A (H)

FP-C10 A (L)

FP-C10 A (R)

FP-C10 A (S)

FP-C10 A (T)

FP-C10 A (V)

FP-C10 A (W)

Z-ONE C (M)

Z-ONE C (R)

Z-ONE C (F)

Z-ONE C

HV-C20

HV-C20M

Z-ONE-D

Z-ONE-D (A)

Z-ONE-D (B)

Z-ONE-D (C)

Z-ONE.DA (2)

V-21 (2)

V-21W (2)

 

RC-Z11

RC-Z2

RC-Z21

RC-Z2A (2)

RC-Z21A (2)

RU-Z3 (2)

RC-Z3 (2)

 

 

 

Matsushita

WV-F700

WV-F700A

WV-F700SHE

WV-F700ASHE

WV-F700BHE

WV-F700ABHE

WV-F700MHE

WV-F350

WV-VF65BE

WV-VF40E

WV-VF39E

WV-VF65BE (1)

WV-VF40E (1)

WV-VF42E

WV-VF65B

AW-VF80

WV-RC700/B

WV-RC700/G

WV-RC700A/B

WV-RC700A/G

WV-RC36/B

WV-RC36/G

WV-RC37/B

WV-RC37/G

WV-AD700SE

WV-AD700ASE

WV-AD700ME

WV-AD250E

WV-AD500E (1)

AW-AD500AE

AW-AD700BSE

WV-F350HE

WV-F350E

WV-F350AE

WV-F350DE

WV-F350ADE

WV-F500HE (1)

WV-F-565HE

AW-F575HE

AW-E600

AW-E800

AW-E800A

AW-E650

AW-E655

AW-E750

 

WV-CB700E

WV-CB700AE

WV-CB700E (1)

WV-CB700AE (1)

WV-RC700/B (1)

WV-RC700/G (1)

WV-RC700A/B (1)

WV-RC700A/G (1)

WV-RC550/G

WV-RC550/B

WV-RC700A

WV-CB700A

WV-RC550

WV-CB550

AW-RP501

AW-RP505

 

 

 

JVC

KY-35E

KY-27ECH

KY-19ECH

KY-17FITECH

KY-17BECH

KY-F30FITE

KY-F30BE

KY-F560E

KY-27CECH

KH-100U

KY-D29ECH

KY-D29WECH (2)

VF-P315E

VF-P550E

VF-P10E

VP-P115E

VF-P400E

VP-P550BE

VF-P116

VF-P116WE (2)

VF-P550WE (2)

RM-P350EG

RM-P200EG

RM-P300EG

RM-LP80E

RM-LP821E

RM-LP35U

RM-LP37U

RM-P270EG

RM-P210E

KA-35E

KA-B35U

KA-M35U

KA-P35U

KA-27E

KA-20E

KA-P27U

KA-P20U

KA-B27E

KA-B20E

KA-M20E

KA-M27E

Olympus

MAJ-387N

MAJ-387I

 

OTV-SX 2

OTV-S5

OTV-S6

 

 

 

OTV-SX-kamera«


(1)  Også kaldet en master set up unit (MSU) eller et hovedstyrepanel (MCP).

(2)  Modeller, der er fritaget under forudsætning af, at det tilsvarende triax-system eller den tilsvarende triax-adapter ikke sælges på EF-markedet.


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/15


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 85/2005

af 20. januar 2005

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 21. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikterne


(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1947/2002 (EFT L 299 af 1.11.2002, s. 17).


BILAG

til Kommissionens forordning af 20. januar 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

052

125,5

204

91,6

212

169,4

248

157,0

999

135,9

0707 00 05

052

137,0

220

229,0

999

183,0

0709 90 70

052

156,5

204

158,2

999

157,4

0805 10 20

052

54,8

204

47,4

212

51,1

220

48,0

448

35,9

999

47,4

0805 20 10

204

64,5

999

64,5

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

052

66,6

204

84,7

400

77,7

464

149,6

624

76,6

999

91,0

0805 50 10

052

54,1

999

54,1

0808 10 80

400

104,1

404

78,6

720

61,3

999

81,3

0808 20 50

388

100,7

400

88,5

720

59,5

999

82,9


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EUT L 313 af 28.11.2003, s. 11). Koden »999« repræsenterer »anden oprindelse«.


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/17


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 86/2005

af 20. januar 2005

om fastsættelse af de repræsentative priser og størrelsen af den tillægsimporttolden for melasse i sektoren for sukker, som er gældende fra den 21. januar 2005

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 24, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 1422/95 af 23. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for import af melasse inden for sektoren for sukker og om ændring af forordning (EØF) nr. 785/68 (2) betragtes cif-prisen ved import af melasse, der fastsættes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 785/68 (3), som værende den repræsentative pris. Denne pris fastsættes for den standardkvalitet, der er defineret i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(2)

For så vidt angår fastsættelsen af de repræsentative priser, bør der tages hensyn til alle de oplysninger, der omhandles i artikel 3 i forordning (EØF) nr. 785/68, undtagen i de tilfælde, der omhandles i artikel 4 i nævnte forordning, og denne prisfastsættelse kan i givet fald foretages efter metoden i artikel 7 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(3)

For så vidt angår den prisregulering, der ikke vedrører standardkvaliteten, bør priserne alt efter kvaliteten af den tilbudte melasse forhøjes eller nedsættes ved anvendelse af artikel 6 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(4)

Når der eksisterer en forskel mellem udløsningsprisen for det pågældende produkt og den repræsentative pris, bør der fastsættes tillægsimporttold på betingelserne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1422/95. Såfremt importtolden suspenderes i medfør af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1422/95, bør der fastsættes særlige beløb for denne told.

(5)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden bør fastsættes for de pågældende produkter i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, og artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1422/95.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De repræsentative priser og tillægstolden ved import af de i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1422/95 omhandlede produkter fastsættes i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 21. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikterne


(1)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).

(2)  EFT L 141 af 24.6.1995, s. 12. Ændret ved forordning (EF) nr. 79/2003 (EFT L 13 af 18.1.2003, s. 4).

(3)  EFT 145 af 27.6.1968, s. 12. Ændret ved forordning (EF) nr. 1422/1995.


BILAG

De repræsentative priser og den tillægsimporttold for melasse i sektoren for sukker, der er gældende fra den 21. januar 2005

(EUR)

KN-kode

Repræsentativ pris pr. 100 kg netto af det pågældende produkt

Tillægstold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt

Told, der skal opkræves ved import som følge af suspension, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1422/95, pr. 100 kg netto af det pågældende produkt (1)

1703 10 00 (2)

10,32

0

1703 90 00 (2)

10,70

0


(1)  Dette beløb erstatter i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 1422/95 toldsatsen i den fælles toldtarif fastsat for disse produkter.

(2)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 785/68, som ændret.


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/19


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 87/2005

af 20. januar 2005

om fastsættelse af eksportrestitutionerne for hvidt sukker og råsukker i uforarbejdet stand

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 27, stk. 5, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan forskellen mellem noteringerne og priserne på verdensmarkedet for de produkter, som er nævnt i forordningens artikel 1, stk. 1, litra a), og priserne for disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1260/2001 skal restitutionerne for hvidt sukker og råsukker, der ikke er denatureret, og som udføres i uforarbejdet stand, fastsættes under hensyntagen til situationen på fællesskabsmarkedet og på verdensmarkedet for sukker og navnlig under hensyntagen til de pris- og omkostningsfaktorer, som er nævnt i forordningens artikel 28. Ifølge samme artikel skal der endvidere tages hensyn til de påtænkte udførslers økonomiske aspekt.

(3)

For råsukkers vedkommende skal restitutionen fastsættes for standardkvaliteten. Denne er defineret i bilag I, punkt II, i forordning (EF) nr. 1260/2001. Denne restitution fastsættes i øvrigt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 4, i nævnte forordning. Kandissukker er defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 2135/95 af 7. september 1995 om gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner i sukkersektoren (2). Den således beregnede restitution bør, for så vidt angår sukker tilsat smagsstoffer eller farvestoffer, gælde for det pågældende sukkers saccharoseindhold og fastsættes pr. 1 % af dette indhold.

(4)

I særlige tilfælde kan restitutionsbeløbet fastsættes i retsakter af anden karakter.

(5)

Restitutionen skal fastsættes hver anden uge. Den kan ændres i mellemtiden.

(6)

Efter artikel 27, stk. 5, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan situationen på verdensmarkedet eller særlige forhold på visse markeder gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for de produkter, der er nævnt i den pågældende forordnings artikel 1, efter bestemmelsessted.

(7)

Den betydelige og hurtige stigning i præferenceimporten af sukker fra de vestlige Balkanlande siden begyndelsen af 2001 og eksporten af sukker fra Fællesskabet til disse lande forekommer meget unaturlig.

(8)

For at undgå misbrug i form af reimport i Fællesskabet af sukker, for hvilket der er ydet eksportrestitution, bør der for de i denne forordning omhandlede produkter ikke fastsættes restitution ved eksport til de vestlige Balkanlande.

(9)

Under hensyn til disse forhold og den nuværende situation på sukkermarkedet, navnlig noteringer og priser på sukker i Fællesskabet og på verdensmarkedet, bør der fastsættes passende restitutionsbeløb.

(10)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Eksportrestitutionerne for de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1260/2001, i uforarbejdet stand og ikke denaturerede, fastsættes til de beløb, der er angivet i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 21. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).

(2)  EFT L 214 af 8.9.1995, s. 16.


BILAG

EKSPORTRESTITUTIONER FOR HVIDT SUKKER OG RÅSUKKER I UFORARBEJDET STAND, DER SKAL ANVENDES FRA DEN 21. JANUAR 2005

Produktkode

Bestemmelsessted

Måleenhed

Restitutionsbeløb

1701 11 90 9100

S00

EUR/100 kg

36,57 (1)

1701 11 90 9910

S00

EUR/100 kg

36,57 (1)

1701 12 90 9100

S00

EUR/100 kg

36,57 (1)

1701 12 90 9910

S00

EUR/100 kg

36,57 (1)

1701 91 00 9000

S00

EUR/1 % saccharose × 100 kg produkt netto

0,3976

1701 99 10 9100

S00

EUR/100 kg

39,76

1701 99 10 9910

S00

EUR/100 kg

39,76

1701 99 10 9950

S00

EUR/100 kg

39,76

1701 99 90 9100

S00

EUR/1 % saccharose × 100 kg produkt netto

0,3976

NB: Produktkoderne samt koderne for bestemmelsessteder i serie »A« er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1).

De numeriske koder for bestemmelsessteder er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EUT L 313 af 28.11.2003, s. 11).

De øvrige bestemmelsessteder er fastsat som følger:

S00

:

Alle bestemmelsessteder (tredjelande, andre områder, proviantering og bestemmelsessteder, der ligestilles med eksport fra EU) undtagen Albanien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro (inklusive Kosovo som defineret i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution nr. 1244 af 10. juni 1999), Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, bortset fra sukker, der er tilsat de produkter, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 2201/96 (EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29).


(1)  Dette beløb gælder for råsukker med en udbyttesats på 92 %. Hvis udbyttesatsen for det eksporterede råsukker er forskellig fra 92 %, beregnes restitutionsbeløbet efter bestemmelserne i artikel 28, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1260/2001.


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/21


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 88/2005

af 20. januar 2005

om fastsættelse af restitutioner ved udførsel i uforarbejdet stand af sirup og visse andre produkter inden for sukkersektoren

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 27, stk. 5, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i forordningen, og priserne for disse produkter i Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I henhold til artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2135/95 af 7. september 1995 om gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner i sukkersektoren (2) er restitutionen for 100 kilogram af de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1260/2001, og som udføres, lig med basisbeløbet multipliceret med indholdet af saccharose, i givet fald forhøjet med indholdet af andet sukker omregnet til saccharose. Dette indhold af saccharose, som konstateres for det pågældende produkt, bestemmes efter bestemmelserne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2135/95.

(3)

I henhold til artikel 30, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1260/2001 skal basisbeløbet for restitutionen for sorbose udført i uforarbejdet stand være lig med basisbeløbet for restitutionen med fradrag af en hundrededel af den gældende produktionsrestitution, der i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1265/2001 af 27. juni 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 for så vidt angår produktionsrestitutioner for visse produkter fra sukkersektoren, der anvendes i den kemiske industri (3) gælder for de varer, som er nævnt i bilaget til den pågældende forordning.

(4)

Ifølge artikel 30, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1260/2001 med hensyn til de andre varer, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i nævnte forordning, og som er udført i uforarbejdet stand, skal basisbeløbet for restitutionen være lig med en hundrededel af et beløb, som beregnes under hensyntagen dels til forskellen mellem den interventionspris for hvidt sukker, der gælder i områder uden underskud inden for Fællesskabet i den måned, for hvilken basisbeløbet er fastsat, og de noteringer eller priser for hvidt sukker, der er konstateret på verdensmarkedet, dels til nødvendigheden af at skabe ligevægt mellem anvendelsen af basisprodukter fra Fællesskabet med henblik på udførsel af forarbejdede produkter til tredjelande og anvendelsen af produkter fra disse lande, som er godkendt til forædlingshandel.

(5)

Ifølge artikel 30, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan anvendelsen af basisbeløbet indskrænkes til visse af de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i nævnte forordning.

(6)

I henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan der ydes restitution ved udførsel af de i artikel 1, stk. 1, litra f), g) og h), i forordningen omhandlede varer i uforarbejdet stand. Restitutionens størrelse skal bestemmes for 100 kg tørstof under særlig hensyntagen til den restitution, der finder anvendelse ved udførsel af varer henhørende under KN-kode 1702 30 91, til den restitution, der finder anvendelse ved udførsel af varer omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1260/2001, og til de med de påtænkte udførsler forbundne økonomiske aspekter. For produkterne i litra f) og g) i nævnte stk. 1 ydes restitutionen kun for varer, der opfylder betingelserne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 2135/95. For varerne i litra h) ydes restitutionen kun for varer, der opfylder betingelserne i artikel 6 i forordning (EF) nr. 2135/95.

(7)

Ovennævnte restitutioner skal fastsættes hver måned. De kan ændres i mellemtiden.

(8)

Efter artikel 27, stk. 5, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan situationen på verdensmarkedet eller særlige forhold på visse markeder gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for de produkter, der er nævnt i den pågældende restitutionen for de produkter, der er nævnt i den pågældende forordnings artikel 1, efter bestemmelsessted.

(9)

Den betydelige og hurtige stigning i præferenceimporten fra de vestbalkanske lande siden begyndelsen af 2001 og eksporten af sukker fra EU til disse lande synes at have en udpræget kunstig karakter.

(10)

For at undgå misbrug i form af reimport til EU af sukker, for hvilket der er ydet eksportrestitution, bør der for de i denne forordning omhandlede produkter ikke fastsættes restitution ved eksport til de vestbalkanske lande.

(11)

Under hensyn til disse forhold bør der fastsættes passende restitutionsbeløb for de pågældende produkter.

(12)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Eksportrestitutionerne ved udførsel i uforarbejdet stand af de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), f), g) og h), i forordning (EF) nr. 1260/2001, fastsættes til de beløb, der er angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 21. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 6).

(2)  EFT L 214 af 8.9.1995, s. 16.

(3)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 63.


BILAG

RESTITUTIONER VED EKSPORT I UFORARBEJDET STAND AF SIRUP OG VISSE ANDRE PRODUKTER INDEN FOR SUKKERSEKTOREN, GÆLDENDE FRA DEN 21. JANUAR 2005

Produktkode

Bestemmelsessted

Måleenhed

Restitutionsbeløb

1702 40 10 9100

S00

EUR/100 kg tørstof

39,76 (1)

1702 60 10 9000

S00

EUR/100 kg tørstof

39,76 (1)

1702 60 80 9100

S00

EUR/100 kg tørstof

75,54 (2)

1702 60 95 9000

S00

EUR/1 % saccharose × 100 kg nettoprodukt

0,3976 (3)

1702 90 30 9000

S00

EUR/100 kg tørstof

39,76 (1)

1702 90 60 9000

S00

EUR/1 % saccharose × 100 kg nettoprodukt

0,3976 (3)

1702 90 71 9000

S00

EUR/1 % saccharose × 100 kg nettoprodukt

0,3976 (3)

1702 90 99 9900

S00

EUR/1 % saccharose × 100 kg nettoprodukt

0,3976 (3)  (4)

2106 90 30 9000

S00

EUR/100 kg tørstof

39,76 (1)

2106 90 59 9000

S00

EUR/1 % saccharose × 100 kg nettoprodukt

0,3976 (3)

NB: Produktkoderne samt koderne for bestemmelsessteder i serie »A« er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1).

De numeriske koder for bestemmelsessteder er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EUT L 313 af 28.11.2003, s. 11).

De øvrige bestemmelsessteder fastsættes som følger:

S00

:

Alle bestemmelsessteder (tredjelande, andre områder, proviantering og bestemmelsessteder, som er ligestillet med eksport fra EU) undtagen Albanien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro (inklusive Kosovo som defineret i resolution 1244 vedtaget af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd den 10. juni 1999), Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, bortset fra sukker, der er tilsat de produkter, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 (EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29).


(1)  Gælder kun for de produkter, der er nævnt i artikel 5 i forordning (EF) nr. 2135/95.

(2)  Gælder kun for de produkter, der er nævnt i artikel 6 i forordning (EF) nr. 2135/95.

(3)  Basisbeløbet anvendes ikke for sirup med en renhed på under 85 % (forordning (EF) nr. 2135/95). Saccharoseindholdet bestemmes i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 2135/95.

(4)  Basisbeløbet anvendes ikke for det produkt, der er defineret i punkt 2 i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 3513/92 (EFT L 355 af 5.12.1992, s. 12).


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/24


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 89/2005

af 20. januar 2005

om fastsættelse af det maksimale restitutionsbeløb ved udførsel af hvidt sukker til visse tredjelande i forbindelse med den 17. dellicitation under den løbende licitation omhandlet i forordning (EF) nr. 1327/2004

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 27, stk. 5, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1327/2004 af 19. juli 2004 om en løbende licitation for produktionsåret 2004/05 med henblik på fastsættelse af en eksportafgift og/eller eksportrestitution for hvidt sukker (2) foranstaltes dellicitationer med henblik på eksport af dette sukker til visse tredjelande.

(2)

I henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1327/2004 fastsættes der i påkommende tilfælde for den pågældende dellicitation et maksimalt restitutionsbeløb især under hensyntagen til situationen og den forventede udvikling på markedet for sukker i Fællesskabet og på verdensmarkedet.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For den 17. dellicitation for hvidt sukker, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1327/2004, fastsættes maksimumseksportrestitutionen til 42,899 EUR/100 kg.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 21. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).

(2)  EUT L 246 af 20.7.2004, s. 23. Ændret ved forordning (EF) nr. 1685/2004 (EUT L 303 af 30.9.2004, s. 21).


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/25


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 90/2005

af 20. januar 2005

om fastsættelse af verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til protokol 4 om bomuld knyttet til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse, senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1050/2001 (1),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1051/2001 af 22. maj 2001 om støtte til bomuldsproduktioner (2), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 4 i forordning (EF) nr. 1051/2001 fastsættes der regelmæssigt en verdensmarkedspris for ikke-egreneret bomuld på grundlag af den konstaterede verdensmarkedspris for egreneret bomuld under hensyntagen til det historiske forhold mellem den fastlagte verdensmarkedspris for egreneret bomuld og den beregnede pris for ikke-egreneret bomuld. Dette historiske forhold er fastlagt i artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1591/2001 af 2. august 2001 om gennemførelsesbestemmelser for støtteordningen for bomuld (3). Hvis verdensmarkedsprisen ikke kan fastsættes således, beregnes den på grundlag af den seneste fastsatte pris.

(2)

I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1051/2001 fastsættes verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld for et produkt med visse egenskaber under hensyntagen til de højeste af de udbud og noteringer på verdensmarkedet, der anses for at være repræsentative for markedets faktiske tendens. Ved denne fastsættelse tages der hensyn til et gennemsnit af udbuddene og noteringerne konstateret på en eller flere repræsentative europæiske børser for et produkt leveret cif en havn i Fællesskabet fra de forskellige leverandørlande, der anses for at være mest repræsentative for den internationale handel. Der er dog fastsat justeringer af disse kriterier ved fastsættelsen af verdensmarkedsprisen for egreneret bomuld af hensyn til forskelle, der er begrundet i det leverede produkts kvalitet eller udbuddenes og noteringernes art. Disse justeringer er fastsat i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1591/2001.

(3)

Anvendelsen af ovennævnte kriterier fører til fastsættelsen af verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld på nedennævnte niveau —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld som omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1051/2001 fastsættes til 18,242 EUR/100 kg.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 21. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikterne


(1)  EFT L 148 af 1.6.2001, s. 1.

(2)  EFT L 148 af 1.6.2001, s. 3.

(3)  EFT L 210 af 3.8.2001, s. 10. Ændret ved forordning (EF) nr. 1486/2002 (EFT L 223 af 20.8.2002, s. 3).


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/26


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 91/2005

af 20. januar 2005

om anvendelse af en reduktionskoefficient på restitutionslicenser for varer, som ikke er opført i traktatens bilag I, i henhold til artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1520/2000

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1520/2000 af 13. juli 2000 om fastsættelse af fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutionsordningen og af kriterier for fastsættelse af restitutionsbeløbet for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er opført i traktatens bilag I (2), særlig artikel 8, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det fremgår af medlemsstaternes meddelelser i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1520/2000, at det samlede beløb, hvorom der ansøges, når op på 220 145 448 EUR, mens det beløb, der er til rådighed til restitutionslicenstranchen, jf. artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1520/2000, er på 71 047 745 EUR.

(2)

Der skal beregnes en reduktionskoefficient i henhold til artikel 8, stk. 3 og 4, i forordning (EF) nr. 1520/2000. En sådan koefficient bør derfor anvendes på de beløb, der er ansøgt om i form af restitutionslicenser, der er bestemt til brug fra 1. februar 2005, jf. artikel 8, stk. 6, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1520/2000 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Der anvendes en reduktionskoefficient på 0,678 på beløbene for de ansøgninger om restitutionslicenser, der er bestemt til brug fra 1. februar 2005.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 21. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Günter VERHEUGEN

Næstformand


(1)  EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2580/2000 (EFT L 298 af 25.11.2000, s. 5).

(2)  EFT L 177 af 15.7.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 886/2004 (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 14).


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/27


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 92/2005

af 19. januar 2005

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår fremgangsmåder ved bortskaffelse eller anvendelse af animalske biprodukter og om ændring af bilag VI hertil for så vidt angår omdannelse til biogas og forarbejdning af afsmeltet fedt

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (1), særlig artikel 4, stk. 2, litra e), artikel 5, stk. 2, litra g), artikel 6, stk. 2, litra i), og artikel 32, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 1774/2002 er der fastsat bestemmelser om fremgangsmåder ved bortskaffelse og anvendelse af animalske biprodukter. Det fastsættes endvidere, at der kan godkendes yderligere fremgangsmåder ved bortskaffelse eller anvendelse af animalske biprodukter efter høring af den relevante videnskabelige komité.

(2)

Den Videnskabelige Styringskomité afgav den 10.-11. april 2003 udtalelse om seks alternative forarbejdningsmetoder med henblik på sikker behandling og bortskaffelse af animalske biprodukter. Ifølge udtalelsen betragtes fem processer på visse betingelser som sikre i forbindelse med bortskaffelse og/eller anvendelse af kategori 2- og 3-materiale.

(3)

Den Videnskabelige Styringskomité afgav den 10.-11. april 2003 en endelig udtalelse og rapport om behandling af dyreaffald ved hjælp af alkalisk hydrolyse ved høj temperatur og højt tryk, idet den udstak retningslinjer for mulighederne for at anvende alkalisk hydrolyse og for heraf følgende risici ved bortskaffelse af kategori 1-, 2- og 3-materiale.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) afgav den 26.-27. november 2003 udtalelse om processen biogasproduktion efter højtrykshydrolyse (HPHB), idet den udstak retningslinjer for mulighederne for at anvende denne proces og for heraf følgende risici ved bortskaffelse af kategori 1-materiale.

(5)

I tråd med udtalelserne fra Den Videnskabelige Styringskomité er der derfor fem processer, der kan godkendes som alternative fremgangsmåder ved bortskaffelse og/eller anvendelse af animalske biprodukter, ud over de forarbejdningsmetoder, der i forvejen er fastsat i forordning (EF) nr. 1774/2002. Der bør endvidere fastsættes betingelser for anvendelse af de pågældende processer.

(6)

Kommissionen har anmodet nogle af dem, der har ansøgt om godkendelse af processerne, om at fremlægge yderligere oplysninger om sikkerheden ved deres processer ved behandling og bortskaffelse af kategori 1-materiale. Oplysningerne skal sendes videre til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet med henblik på senere evaluering.

(7)

Indtil evalueringen er gennemført, og da talg ifølge den Videnskabelige Styringskomités aktuelle udtalelser er sikker for så vidt angår TSE, navnlig hvis den er kogt under tryk og filtreret med henblik på at fjerne uopløselige urenheder, bør en af de processer, hvor animalsk fedt forarbejdes til biodiesel, også — på strenge betingelser — godkendes til behandling og bortskaffelse af det meste kategori 1-materiale bortset fra det mest risikobehæftede. I så fald bør det gøres klart, at behandlingen og bortskaffelsen kan omfatte udnyttelse af bioenergi.

(8)

Sådanne alternative fremgangsmåder bør godkendes og anvendes, uden dog at anden gældende EU-lovgivning, navnlig på miljøområdet, tilsidesættes, og de driftsbetingelser, der fastsættes i denne forordning, bør derfor, når det er relevant, gennemføres i henhold til artikel 6, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald (2).

(9)

Som en overvågningsforanstaltning som supplement til den regelmæssige overvågning af forarbejdningsparametre bør effektiviteten tillige med den dyresundhedsmæssige og folkesundhedsmæssige sikkerhed ved processer, som er godkendt til behandling af animalske biprodukter, der er kategori 1-materiale, dokumenteres over for de kompetente myndigheder ved test i et pilotanlæg i de første to år efter, at processen er taget i brug i de enkelte berørte medlemsstater.

(10)

Kapitel II og III i bilag VI til forordning (EF) nr. 1774/2002 bør ændres som følge af godkendelsen af omdannelse af animalske biprodukter, der er kategori 1-materiale.

(11)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Behandling og bortskaffelse af kategori 1-materiale

1.   Processerne alkalisk hydrolyse, jf. bilag I, og biogasproduktion efter højtrykshydrolyse, jf. bilag III, godkendes og kan tillades af den kompetente myndighed til behandling og bortskaffelse af kategori 1-materiale.

2.   Processen biodieselproduktion, jf. bilag IV, godkendes og kan tillades af den kompetente myndighed til behandling og bortskaffelse af kategori 1-materiale, dog ikke materiale, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), i forordning (EF) nr. 1774/2002.

Materiale fra dyr omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii), kan dog anvendes i denne proces, forudsat at

a)

dyrene var under 24 måneder, da de blev aflivet, eller

b)

dyrene blev laboratorieundersøgt for forekomst af TSE i henhold til forordning (EF) nr. 999/2001 (3), og undersøgelsesresultatet var negativt.

Den kompetente myndighed kan endvidere tillade denne proces til behandling og bortskaffelse af forarbejdet animalsk fedt, der er kategori 1-materiale.

Artikel 2

Behandling og anvendelse eller bortskaffelse af kategori 2- eller 3-materiale

Processerne alkalisk hydrolyse, hydrolyse ved højt tryk og høj temperatur, biogasproduktion efter højtrykshydrolyse, biodieselproduktion og Brookes-forgasning, jf. bilag I-V, godkendes og kan tillades af den kompetente myndighed til behandling og anvendelse eller bortskaffelse af kategori 2- eller 3-materiale.

Artikel 3

Betingelser for anvendelse af processerne i bilag I-V

Den kompetente myndighed godkender anlæg, der anvender en af de i bilag I-V beskrevne processer, når den har tilladt processen, såfremt anlægget er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer og parametre i det relevante bilag og med betingelserne i forordning (EF) nr. 1774/2002, bortset fra de tekniske specifikationer og parametre, der er fastlagt i forordningen for andre processer. I det øjemed dokumenterer den, der er ansvarlig for anlægget, over for den kompetente myndighed, at alle tekniske specifikationer og parametre, der er fastlagt i det relevante bilag, er overholdt.

Artikel 4

Mærkning og efterfølgende bortskaffelse eller anvendelse af det fremkomne materiale

1.   Det fremkomne materiale mærkes permanent, hvis teknisk muligt med lugt, i henhold til bilag VI, kapitel I, punkt 8, i forordning (EF) nr. 174/2002.

En sådan mærkning er dog ikke obligatorisk, hvis de biprodukter, der forarbejdes, udelukkende er kategori 3-materiale, og hvis det fremkomne materiale ikke er bestemt til at blive bortskaffet som affald.

2.   Materialer fremkommet ved behandling af kategori 1-materiale bortskaffes som affald ved

a)

forbrænding eller medforbrænding i henhold til direktiv 2000/76/EF om forbrænding af affald

b)

nedgravning i et deponeringsanlæg, der er godkendt i henhold til direktiv 1999/31/EF om deponering af affald (4), eller

c)

videre omdannelse i et biogasanlæg og bortskaffelse af nedbrydningsaffald som foreskrevet i litra a) eller b).

3.   Materialer fremkommet ved behandling af kategori 2- eller 3-materiale skal

a)

bortskaffes som affald som foreskrevet i stk. 2

b)

forarbejdes yderligere til fedtderivater til brug som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra b), nr. ii), i forordning (EF) nr. 1774/2002 uden forudgående anvendelse af forarbejdningsmetode 1-5, eller

c)

direkte anvendes, omdannes eller bortskaffes som foreskrevet i artikel 5, stk. 2, litra c), nr. i), ii) og iii), i forordning (EF) nr. 1774/2002 uden forudgående anvendelse af forarbejdningsmetode 1.

4.   Affald fremkommet ved fremstillingsprocessen, f.eks. slam, filterindhold, aske eller nedbrydningsaffald, bortskaffes som foreskrevet i stk. 2, litra a) eller b).

Artikel 5

Supplerende overvågning i de første to år

1.   Følgende bestemmelser finder anvendelse i de første to år, hvor nedenstående processer anvendes i de enkelte medlemsstater til behandling af animalske biprodukter som omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1774/2002:

a)

alkalisk hydrolyse, jf. bilag I

b)

biogasproduktion efter højtrykshydrolyse, jf. bilag III, og

c)

biodieselproduktion, jf. bilag IV.

2.   Den, der anvender eller leverer processen, udpeger et pilotanlæg i den enkelte medlemsstat, hvor der foretages test mindst en gang om året med henblik på fornyet bekræftelse af processens effektivitet for så vidt angår dyresundheden og folkesundheden.

3.   Den kompetente myndighed sikrer, at

a)

der i pilotanlægget gennemføres relevante test af materialer fremkommet ved de forskellige behandlingstrin, f.eks. flydende og faste restprodukter og eventuelle gasser fremkommet ved processen

b)

den offentlige kontrol af pilotanlægget omfatter en månedlig inspektion af anlægget og verifikation af de anvendte forarbejdningsparametre og -betingelser.

Ved udgangen af hvert af de to år giver den kompetente myndighed Kommissionen meddelelse om resultaterne af overvågningen og om praktiske problemer, der evt. har været i den forbindelse.

Artikel 6

Ændring af bilag VI til forordning (EF) nr. 1774/2002

I kapitel II og III i bilag VI til forordning (EF) nr. 1774/2002/EØF foretages følgende ændringer:

1)

I kapitel II, litra B, punkt 4, indsættes følgende:

»Materialer, der er fremkommet ved forarbejdning af kategori 1-materiale, kan dog omdannes i et biogasanlæg, forudsat at forarbejdningen foregik efter en alternativ metode, der er godkendt i henhold til artikel 4, stk. 2, litra e), og at biogasproduktionen, medmindre andet er specificeret, indgår i den pågældende alternative metode, samt at det fremkomne materiale bortskaffes i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat for den alternative metode.«

2)

I kapitel III indsættes følgende:

»Andre processer kan dog anvendes til yderligere forarbejdning af animalsk fedt fra kategori 1-materiale, forudsat at processerne er godkendt som alternativ metode i henhold til artikel 4, stk. 2, litra e).«

Artikel 7

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes senest fra den 1. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 668/2004 (EUT L 112 af 19.4.2004, s. 1).

(2)  EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91.

(3)  EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1.

(4)  EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.


BILAG I

PROCESSEN ALKALISK HYDROLYSE

1.

Ved »alkalisk hydrolyse« forstås behandling af animalske biprodukter på følgende betingelser:

a)

Der anvendes en opløsning af enten natriumhydroxid (NaOH) eller kaliumhydroxid (KOH) (eller en kombination heraf) i en mængde, der sikrer en omtrentlig molær ækvivalens til vægt, type og sammensætning af det animalske biprodukt, der skal nedbrydes.

Hvis der er et højt fedtindhold i det animalske biprodukt, der neutraliserer basen, tilpasses den tilsatte base til materialets aktuelle fedtindhold.

b)

De animalske biprodukter og alkaliblandingen opvarmes til en kernetemperatur på mindst 150 °C ved et (absolut) tryk på mindst 4 bar i mindst

i)

tre timer uden afbrydelse

ii)

seks timer uden afbrydelse ved behandling af animalske biprodukter som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), i forordning (EF) nr. 1774/2002. Materiale fra dyr omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii), kan dog forarbejdes i overensstemmelse med punkt 1, litra b), nr. i), forudsat at

dyrene var under 24 måneder, da de blev aflivet, eller

dyrene blev laboratorieundersøgt for forekomst af TSE i henhold til forordning (EF) nr. 999/2001, og undersøgelsesresultatet var negativt, eller

iii)

én time uden afbrydelse, når det drejer sig om animalske biprodukter, der udelukkende består af materiale fra fisk eller fjerkræ.

c)

Processen gennemføres batchvis, og materialet i karret blandes konstant.

d)

De animalske biprodukter behandles på en sådan måde, at tids-/temperatur-/trykkravene opfyldes samtidig.

2.

Animalske biprodukter anbringes i en beholder af stållegering. Den afmålte alkalimængde tilsættes enten i fast form eller som en opløsning, jf. punkt 1, litra a). Karret lukkes, og indholdet opvarmes i overensstemmelse med punkt 1, litra b). Den fysiske energi, der genereres af en konstant pumpning, får det flydende materiale til permanent at cirkulere i karret, hvilket fremmer nedbrydningsprocessen, indtil vævet er gået i opløsning, og knogler og tænder er blødgjorte.

3.

Efter ovennævnte behandling kan de fremkomne materialer omdannes i et biogasanlæg, forudsat at

a)

omdannelse i et biogasanlæg af materiale som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1774/2002 og af produkter afledt heraf foregår samme sted i et lukket system efter processen beskrevet i punkt 1 og 2

b)

der er etableret et passende røggasrensningssystem for at udelukke kontaminering af biogassen med proteinrester

c)

biogassen forbrændes hurtigt ved mindst 900 °C efterfulgt af hurtig afkøling.


BILAG II

PROCESSEN HYDROLYSE VED HØJT TRYK OG HØJ TEMPERATUR

1)

Ved »hydrolyse ved højt tryk og høj temperatur« forstås behandling af animalske biprodukter på følgende betingelser:

a)

De animalske biprodukter opvarmes til en kernetemperatur på mindst 180 °C i mindst 40 minutter uden afbrydelse ved et (absolut) tryk på mindst 12 bar opvarmet via indirekte damp til biolysereaktoren.

b)

Processen gennemføres batchvis, og materialet i karret blandes konstant.

c)

De animalske biprodukter behandles på en sådan måde, at tids-/temperatur-/trykkravene opfyldes samtidig.

2)

Det grundlæggende i teknikken er en dampreaktor, der fungerer ved højt tryk og høj temperatur. Ved så høje tryk og temperaturer opstår der hydrolyse, som spalter det organiske materiales langkædede molekyler til mindre fragmenter.

De animalske biprodukter, herunder hele dyrekroppe, anbringes i en beholder (»biolysereaktor«). Karret lukkes, og indholdet opvarmes i overensstemmelse med punkt 1, litra a). Under dehydreringscyklussen kondenseres vanddampen, som kan anvendes til andre formål eller bortledes. En reaktors enkelte cyklusser varer ca. 4 timer.


BILAG III

PROCESSEN BIOGASPRODUKTION EFTER HØJTRYKSHYDROLYSE

1.

Ved »biogasproduktion efter højtrykshydrolyse« forstås behandling af animalske biprodukter på følgende betingelser:

a)

De animalske biprodukter forarbejdes først ved hjælp af forarbejdningsmetode 1 i et forarbejdningsanlæg, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1774/2002.

b)

Derefter behandles det affedtede materiale ved en temperatur på mindst 220 °C i mindst 20 minutter ved et (absolut) tryk på mindst 25 bar opvarmet i to trin, først ved direkte dampindsprøjtning, dernæst indirekte i en koaksial varmeveksler.

c)

Processen gennemføres batchvis eller kontinuerligt, og materialet blandes konstant.

d)

De animalske biprodukter behandles på en sådan måde, at tids-/temperatur-/trykkravene opfyldes samtidig.

e)

Det fremkomne materiale blandes så med vand og gærer anaerobt (omdannelse til biogas) i en biogasreaktor.

2.

Følgende gælder for behandling af animalske biprodukter, der er kategori 1-materiale:

a)

Hele processen skal foregå samme sted i et lukket system.

b)

Den biogas, der er produceret ved processen, skal forbrændes hurtigt på samme anlæg ved mindst 900 °C efterfulgt af hurtig afkøling, og der skal være etableret et passende røggasrensningssystem for at udelukke kontaminering med proteinrester af biogassen eller af de gasser, der fremkommer ved afbrændingen heraf.

3.

Processen har til formål at forarbejde materiale, som hidrører fra et konventionelt afsmeltningsanlæg, der anvender forarbejdningsmetode 1. Dette materiale behandles i overensstemmelse med punkt 1, litra b), og blandes derefter med vand og gærer med henblik på fremstilling af biogas.


BILAG IV

PROCESSEN BIODIESELPRODUKTION

1.

Ved »biodieselproduktion« forstås behandling af animalske biprodukters fedtfraktion (animalsk fedt) på følgende betingelser:

a)

Animalske biprodukters fedtfraktion forarbejdes først ved anvendelse af:

i)

forarbejdningsmetode 1, jf. bilag V, kapitel III, i forordning (EF) nr. 1774/2002, hvis det drejer sig om kategori 1- eller 2-materiale

ii)

en af forarbejdningsmetoderne 1-5 eller 7 eller, når det drejer sig om materiale fra fisk, metode 6, jf. bilag V, kapitel III, i forordning (EF) nr. 1774/2002, hvis det drejer sig om kategori 3-materiale.

b)

Det forarbejdede fedt separeres fra proteinet, og uopløselige urenheder fjernes, så de højst udgør 0,15 vægtprocent, hvorefter fedtet gennemgår forestring og omestring. Det er dog ikke obligatorisk, at forarbejdet fedt fra kategori 3-materiale forestres. Ved forestring nedbringes pH-værdien til under 1 ved tilsætning af svovlsyre (H2SO4; 1,2-2 molar) eller en tilsvarende syre, og blandingen opvarmes til 72 °C i 2 timer, mens den blandes meget grundigt. Ved omestring forhøjes pH-værdien til ca. 14 ved hjælp af 15 % kaliumhydroxid (KOH; 1-3 molar) eller en tilsvarende syre ved 35-50 °C i 15-30 minutter. Omestring foretages to gange på nævnte betingelser ved anvendelse af en ny basisk opløsning. Dette efterfølges af en raffinering af produkterne, herunder vakuumdestillation ved 150 °C, hvorved der fremstilles biodiesel.

c)

Når der er tale om biodiesel, der er fremkommet ved behandling af kategori 1-materiale, skal der være etableret et passende røggasrensningssystem for at udelukke emission af eventuelle uforbrændte proteinrester, når biodieselen forbrændes.

2.

Animalsk fedt forarbejdes med henblik på produktion af biodiesel, der består af methylestere af fedtsyrer. Dette opnås ved, at fedtet gennemgår forestring og/eller omestring. Efterfølgende raffineres produkterne, bl.a. ved vakuumdestillation, hvorved der fremstilles biodiesel, som anvendes som brændsel til forbrænding.


BILAG V

PROCESSEN BROOKES-FORGASNING

1)

Ved »Brookes-forgasning« forstås behandling af animalske biprodukter på følgende betingelser:

a)

Efterbrændingskammeret opvarmes ved anvendelse af naturgas.

b)

De animalske biprodukter anbringes i forgasningsanlæggets primærkammer, og lågen lukkes. Primærkammeret har ingen brændere, men opvarmes i stedet ved overførsel af varme (konduktion) fra efterbrænderen, som befinder sig under primærkammeret. For at gøre processen mere effektiv lukkes der kun luft ind i primærkammeret via tre ventiler på hovedlågen.

c)

De animalske biprodukter bliver til flygtige komplekse hydrocarboner, og de fremkomne gasser ledes fra primærkammeret via en snæver åbning foroven i bagvæggen til blandings- og krakningszonerne, hvor de nedbrydes til deres enkeltelementer. Endelig ledes gasserne ind i efterbrændingskammeret, hvor de afbrændes i flammen fra en naturgasfyret brænder med luftoverskud.

d)

Hver forarbejdningsenhed har to brændere og to sekundære luftblæsere i reserve i tilfælde af brænder- eller blæserfejl. Sekundærkammeret har til formål at give en opholdstid på mindst to sekunder ved en temperatur på mindst 950 °C under alle forbrændingsforhold.

e)

På vej ud af sekundærkammeret passerer udstødningsgasserne gennem et barometrisk spjæld, der er placeret forneden i skorstenen, og som køler og fortynder dem med almindelig luft, idet der fastholdes et konstant tryk i primær- og sekundærkammeret.

f)

Processen foregår i en cyklus på 24 timer, som omfatter påfyldning, forarbejdning, nedkøling og fjernelse af aske. Ved cyklussens afslutning fjernes restasken fra primærkammeret ved hjælp af vakuumekstraktion til lukkede sække, der så forsegles, inden de transporteres væk fra stedet med henblik på bortskaffelse.

2)

Ved processen anvendes der forbrænding ved høj temperatur med iltoverskud for at oxidere organisk materiale til CO2, NO2 og H2O Der anvendes en batchproces med forlænget opholdstid for de animalske biprodukter på ca. 24 timer. Varmekilden er et sekundærkammer, der anvender naturgas som brændsel, og som befinder sig under primærkammeret (hvor det væv, der skal forarbejdes, anbringes). De gasser, der fremkommer som et resultat af forbrændingen, ledes ind i sekundærkammeret, hvor de oxideres yderligere. Gasstrømmen har en opholdstid på mindst to sekunder ved en anbefalet temperatur på mindst 950 °C. Derefter passerer gasserne gennem et barometrisk spjæld, hvor de blandes med almindelig luft.

3)

Forgasning af andre materialer end animalske biprodukter er ikke tilladt.


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/34


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 93/2005

af 19. januar 2005

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår forarbejdning af animalske biprodukter af fisk og handelsdokumenter, der skal ledsage de animalske biprodukter under transporten

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (1), særlig artikel 32, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag V, kapitel III, i forordning (EF) nr. 1774/2002 fastlægger forarbejdningsmetoderne for animalske biprodukter. For animalske biprodukter af fisk er forarbejdningsmetode 6 anført i dette kapitel, men forarbejdningsparameterne er ikke specificeret.

(2)

Den Videnskabelige Styringskomité har vedtaget en række udtalelser om sikkerheden i forbindelse med animalske biprodukter, herunder også fisk. I henhold til disse udtalelser er risikoen for overførbare spongiforme encephalopatier (BSE) fra animalske biprodukter af fisk uden betydning.

(3)

På mødet den 26. februar 2003 vedtog Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel en rapport om anvendelsen af animalske biprodukter af fisk i akvakultur.

(4)

I tråd med disse udtalelser og rapporter bør det fastlægges, hvilke krav der gælder for forarbejdningen af animalske biprodukter af fisk.

(5)

Der bør fastlægges forskellige forarbejdningsmetoder for materialer, der kan have et højt eller lavt niveau af patogener, dog ikke bakteriesporer.

(6)

Bilag II, kapitel III, i forordning (EF) nr. 1774/2002 indeholder bestemmelser om et handelsdokument, der skal ledsage animalske biprodukter og forarbejdede produkter under transporten. Der bør udarbejdes en model til dette handelsdokument.

(7)

Forordning (EF) nr. 1774/2002 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag V og II til forordning (EF) nr. 1774/2002 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 668/2004 (EUT L 112 af 19.4.2004, s. 1).


BILAG

I bilag V og II til forordning (EF) nr. 1774/2002 foretages følgende ændringer:

1)

I bilag V, kapitel III, affattes metode 6 således:

»Metode 6

(Kun kategori 3-materiale, der er animalske biprodukter af fisk)

Findeling

1.

De animalske biprodukter skal findeles til en minimumsstørrelse på:

a)

50 mm ved varmebehandling i overensstemmelse med punkt 2, litra a), eller

b)

30 mm ved varmebehandling i overensstemmelse med punkt 2, litra b).

De skal derefter blandes med myresyre, så pH-værdien nedsættes til og fastholdes på 4,0 eller derunder. Blandingen skal opbevares i mindst 24 timer, inden der foretages yderligere behandling.

Tid og temperatur

2.

Efter findelingen skal blandingen opvarmes til:

a)

en kernetemperatur på mindst 90 °C i mindst 60 minutter, eller

b)

en kernetemperatur på mindst 70 °C i mindst 60 minutter.

Ved anvendelse af et kontinuerligt gennemstrømningssystem skal produktets gennemløb i varmeveksleren kontrolleres ved mekaniske ordrer, der begrænser bevægelsen på en sådan måde, at produktet ved varmebehandlingens afslutning har gennemgået en cyklus, der er tilstrækkelig både med hensyn til tid og temperatur.«

2)

I bilag II indsættes følgende som kapitel X:

»KAPITEL X

Handelsdokument

1.

Følgende handelsdokument skal ledsage animalske biprodukter og forarbejdede produkter under transporten. Medlemsstaterne kan imidlertid beslutte at anvende et andet handelsdokument til animalske biprodukter og forarbejdede produkter, der transporteres inden for samme medlemsstat.

2.

Hvis mere end én transportør er involveret, skal den enkelte transportør udfylde en erklæring som omhandlet i punkt 7 i handelsdokumentet, og erklæringen skal udgøre en del af handelsdokumentet.

MODEL TIL HANDELSDOKUMENT TIL BRUG VED TRANSPORT AF ANIMALSKE BIPRODUKTER OG FORARBEJDEDE PRODUKTER INDEN FOR DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Bemærkninger

a)

Handelsdokumenterne udfærdiges i overensstemmelse med modellen i dette bilag. De skal indeholde de certifikater, der kræves til transport af animalske biprodukter og deraf afledte forarbejdede produkter, i den nummererede rækkefølge, der fremgår af modellen.

b)

De affattes på mindst ét af de officielle sprog i oprindelsesmedlemsstaten eller bestemmelsesmedlemsstaten, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt. De kan dog også affattes på et andet EU-sprog, hvis de ledsages af en officiel oversættelse, eller hvis det på forhånd er aftalt med den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten.

c)

Handelsdokumentet udfærdiges i mindst tre eksemplarer (en original og to kopier). Originalen ledsager forsendelsen til det endelige bestemmelsessted. Modtageren opbevarer denne. Producenten opbevarer den ene kopi og transportøren den anden.

d)

Originalen af hvert handelsdokument skal bestå af et enkelt ark med tryk på begge sider, eller det skal, hvis der kræves mere tekst, være udformet således, at alle de nødvendige sider udgør et sammenhængende hele.

e)

Hvis handelsdokumentet vedhæftes yderligere sider med henblik på identifikation af enkeltprodukter i sendingen, skal disse sider også betragtes som en del af det originale dokument, og hver af disse sider forsynes med den ansvarliges underskrift.

f)

Hvis dokumentet med vedhæftede skemaer som nævnt i punkt e) består af mere end én side, skal hver side nederst på siden nummeres — (sidetal) af (samlet sidetal) — og øverst forsynes med det dokumentkodenummer, som den ansvarlige person har tildelt.

g)

Det originale dokument skal udfyldes og underskrives af den ansvarlige person. Derved sikrer den ansvarlige person sig, at principperne om dokumentation i bilag II, kapitel III, i forordning (EF) nr. 1774/2002 følges. Handelsdokumentet skal angive:

datoen for fjernelsen af materialet fra anlægget

beskrivelsen af materialet, herunder en identifikation af materialet, dyrearter, for så vidt angår kategori 3-materiale og deraf afledte forarbejdede produkter, der skal anvendes som fodermidler, samt eventuelt øremærkenummer

mængden af materialet

materialets oprindelsessted

transportørens navn og adresse

modtagerens navn og adresse og eventuelt godkendelsesnummer, samt

hvis relevant, oprindelseslandets godkendelsesnummer og behandlingens art og behandlingsmetoder.

h)

Farven på den ansvarlige persons underskrift skal afvige fra påtrykkets farve.

i)

Handelsdokumentet skal opbevares i mindst to år med henblik på forelæggelse for den kompetente myndighed, der skal kontrollere de fortegnelser, der henvises til i artikel 9 i forordning (EF) nr. 1774/2002.

Image

Image

Image


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/40


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 94/2005

af 20. januar 2005

om udstedelse af importlicenser for ris med oprindelse i AVS-staterne og de oversøiske lande og territorier, der er indgivet ansøgninger om i løbet af de fem første arbejdsdage af januar 2005 i henhold til forordning (EF) nr. 638/2003

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2286/2002 af 10. december 2002 om ordninger for landbrugsprodukter og varer fremstillet af landbrugsprodukter med oprindelse i AVS-staterne og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1706/98 (1),

under henvisning til Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (»associeringsafgørelse«) (2),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 638/2003 af 9. april 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2286/2002 og Rådets afgørelse 2001/822/EF for så vidt angår ordningen for indførsel af ris med oprindelse i stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og oversøiske lande og territorier (OLT) (3), særlig artikel 17, stk. 2, og

ud fra følgende betragtning:

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   For de ansøgninger om importlicenser for ris, der er indgivet i de fem første arbejdsdage i januar 2005 efter forordning (EF) nr. 638/2003 og meddelt Kommissionen, udstedes der licenser for de mængder, der er anført i ansøgningerne, der kan nedsættes med procentsatserne i bilaget.

2.   De mængder, der kan overføres, er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 21. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikterne


(1)  EFT L 348 af 21.12.2002, s. 5.

(2)  EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1.

(3)  EUT L 93 af 10.4.2003, s. 3.


BILAG

Nedsættelsesprocentsatser, der skal anvendes på de mængder, som der er ansøgt om for tranchen for januar 2005, og de mængder, der overføres til den følgende tranche

Oprindelse/produkt

Nedsættelsesprocentsats

Mængde, der overføres til tranchen for maj 2005 (t)

Nederlandske Antiller og Aruba

Mindst udviklede OLT

Nederlandske Antiller og Aruba

Mindst udviklede OLT

OLT (artikel 10, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 638/2003)

KN-kode 1006

0

0

3 327,727

3 334


Oprindelse/produkt

Nedsættelsesprocentsats

Mængde, der overføres til tranchen for maj 2005 (t)

AVS (artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 638/2003)

KN-kode 1006 10 21 til 1006 10 98, 1006 20 og 1006 30

71,4487

AVS (artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 638/2003)

KN-kode 1006 40 00

0

4 810


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/42


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 95/2005

af 20. januar 2005

om fastsættelse af restitutionssatserne for visse produkter fra sukkersektoren, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 27, stk. 5, litra a), og stk. 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 27, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne for de i artikel 1, stk. 1, litra a), c), d), f), g) og h), i nævnte forordning omhandlede produkter og priserne inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution, når disse produkter udføres i form af varer, der er anført i bilag V til nævnte forordning. I Kommissionens forordning (EF) nr. 1520/2000 af 13. juli 2000 om fastsættelse af fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutionsordningen og af kriterier for fastsættelse af restitutionsbeløbet for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er opført i traktatens bilag I (2) præciseres det, for hvilke af disse produkter der skal fastsættes en restitutionssats, der gælder ved disse produkters udførsel i form af varer, der er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1260/2001.

(2)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1520/2000 fastsættes restitutionssatsen pr. 100 kg af hvert af de pågældende basisprodukter for hver måned.

(3)

I henhold til artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1260/2001 må eksportrestitutionen for et produkt, der er iblandet en vare, ikke være større end restitutionen for dette produkt, når det udføres i uændret stand.

(4)

De restitutioner, der er fastsat i nærværende forordning, må forudfastsættes, da markedssituationen for de kommende måneder ikke kan forudses på nærværende tidspunkt.

(5)

De forpligtelser, der er indgået om restitutioner, der kan ydes ved udførsel af landbrugsprodukter, der er iblandet varer uden for traktatens bilag I, kan bringes i fare, hvis der forudfastsættes høje restitutionssatser. Der bør derfor træffes beskyttelsesforanstaltninger i disse situationer, uden at indgåelsen af langfristede kontrakter dermed forhindres. Fastsættelsen af en specifik restitutionssats for forudfastsættelsen af restitutionerne er en foranstaltning, der kan sikre, at disse forskellige målsætninger bliver opfyldt.

(6)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1676/2004 af 24. september 2004 on autonome og midlertidige foranstaltninger for indførsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Bulgarien og for udførsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter til Bulgarien (3) kan der med virkning fra den 1. oktober 2004 ikke ydes eksportrestitutioner for forarbejdede landbrugsprodukter, som ikke er anført i traktatens bilag I, når de udføres til Bulgarien.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De restitutionssatser, der gælder for de i bilag A til forordning (EF) nr. 1520/2000 og de i artikel 1, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001 anførte basisprodukter, som udføres i form af varer, der er anført i bilag V til forordning (EF) nr. 1260/2001, fastsættes som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Uanset artikel 1 og med virkning fra den 1. oktober 2004 finder de i bilaget anførte satser ikke anvendelse på varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I, når de udføres til Bulgarien.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft den 21. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Günter VERHEUGEN

Næstformand


(1)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).

(2)  EFT L 177 af 15.7.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 886/2004 (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 14).

(3)  EUT L 301 af 28.9.2004, s. 1.


BILAG

Restitutionssatser fra 21. januar 2005 for visse produkter fra sukkersektoren, der udføres i form af varer, der ikke omfattes af traktatens bilag I

KN-kode

Varebeskrivelse

Restitutionssatser i EUR/100 kg

i tilfælde af forudfastsættelse af restitutionerne

i andre tilfælde

1701 99 10

Hvidt sukker

39,76

39,76


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/45


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 96/2005

af 20. januar 2005

om fastsættelse af maksimumsrestitutionen ved udførsel af byg inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1757/2004 omhandlede licitation

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 13, stk. 3, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

En licitation over restitutionen ved udførsel af byg til visse tredjelande blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1757/2004 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (3) kan Kommissionen beslutte at fastsætte en maksimumseksportrestitution under hensyntagen til kriterierne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95. I dette tilfælde gives der tilslag til den eller de bydende, hvis bud er lig med eller lavere end maksimumsrestitutionen.

(3)

Anvendelse af ovennævnte kriterier på den nuværende markedssituation for den pågældende kornart medfører fastsættelse af maksimumseksportrestitutionen.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For bud, der meddeles den 14. til 20. januar 2005 inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1757/2004 omhandlede licitation, fastsættes maksimumseksportrestitutionen for byg til 17,97 EUR/t.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 21. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.

(2)  EUT L 313 af 12.10.2004, s. 10.

(3)  EFT L 147 af 30.6.1995, s. 7. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 777/2004 (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 50).


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/46


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 97/2005

af 20. januar 2005

om bud for udførsel af havre, der er meddelt inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1565/2004 omhandlede licitation

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 7,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2), særlig artikel 7,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1565/2004 af 3. september 2004 om en særlig interventionsforanstaltning for havre i Finland og Sverige i produktionsåret 2004/05 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

En licitation over eksportrestitutionen for havre, der er produceret i Finland og Sverige til eksport fra Finland og Sverige til alle tredjelande med undtagelse af Bulgarien, Norge, Rumænien og Schweiz, blev åbnet ved forordning (EF) nr. 1565/2004.

(2)

Under henvisning til bl.a. kriterierne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95 bør der ikke fastsættes nogen maksimumsrestitution.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De bud, der er meddelt fra den 14. til 20. januar 2005 inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1565/2004 omhandlede licitation over restitutionen ved udførsel af havre, skal være uden virkning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 21. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.

(2)  EFT L 147 af 30.6.1995, s. 7. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1431/2003 (EUT L 203 af 12.8.2003, s. 16).

(3)  EUT L 285 af 4.9.2004, s. 3.


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/47


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 98/2005

af 20. januar 2005

om bud for indførsel af sorghum, der er meddelt inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 2275/2004 omhandlede licitation

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 12, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

En licitation over maksimumsnedsættelsen af importtolden for sorghum til Spanien fra tredjelande blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2275/2004 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1839/95 (3) kan Kommissionen på grundlag af de meddelte bud efter fremgangsmåden i artikel 25 i forordning (EF) nr. 1784/2003 beslutte, at licitationen skal være uden virkning.

(3)

Under henvisning til bl.a. kriterierne i artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 1839/95 bør der ikke fastsættes nogen maksimumsnedsættelse af importtolden.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De bud, der er meddelt fra den 14. til 20. januar 2005 inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 2275/2004 omhandlede licitation over nedsættelsen af importtolden ved indførsel af sorghum skal være uden virkning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 21. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.

(2)  EUT L 396 af 31.12.2004, s. 32.

(3)  EFT L 177 af 28.7.1995, s. 4. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 777/2004 (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 50).


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/48


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 99/2005

af 20. januar 2005

om fastsættelse af maksimumsnedsættelsen af importtolden for majs inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 2277/2004 omhandlede licitation

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 12, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

En licitation over maksimumsnedsættelsen af importtolden for majs til Spanien fra tredjelande blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2277/2004 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1839/95 (3), kan Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 25 i forordning (EF) nr. 1784/2003 vedtage at fastsætte en maksimumsnedsættelse af importtolden. Ved fastsættelse af denne skal der bl.a. tages hensyn til kriterierne i artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 1839/95. Tilslagsmodtager bliver enhver bydende, hvis bud er lig med eller ligger under maksimumsnedsættelsen af importtolden.

(3)

Anvendelse af ovennævnte kriterier på den nuværende markedssituation for den pågældende kornart medfører, at en maksimumsnedsættelse af importtolden fastsættes til det i artikel 1 nævnte beløb.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For bud, der meddeles fra den 14. til 20. januar 2005 inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 2277/2004 omhandlede licitation, fastsættes maksimumsnedsættelsen af importtolden for majs til 32,80 EUR/t for en maksimumstotalmængde på 83 100 t.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 21. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.

(2)  EUT L 396 af 31.12.2004, s. 35.

(3)  EFT L 177 af 28.7.1995, s. 4. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 777/2004 (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 50).


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/49


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 100/2005

af 20. januar 2005

om fastsættelse af maksimumsnedsættelsen af importtolden for majs inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 2276/2004 omhandlede licitation

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 12, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

En licitation over maksimumsnedsættelsen af importtolden for majs til Portugal fra tredjelande blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2276/2004 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1839/95 (3) kan Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 25 i forordning (EF) nr. 1784/2003 vedtage at fastsætte en maksimumsnedsættelse af importtolden. Ved fastsættelse af denne skal der bl.a. tages hensyn til kriterierne i artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 1839/95. Tilslagsmodtager bliver enhver bydende, hvis bud er lig med eller ligger under maksimumsnedsættelsen af importtolden.

(3)

Anvendelse af ovennævnte kriterier på den nuværende markedssituation for den pågældende kornart medfører, at en maksimumsnedsættelse af importtolden fastsættes til det i artikel 1 nævnte beløb.

(4)

Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For bud, der meddeles fra den 14. til den 20. januar 2005 inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 2276/2004 omhandlede licitation, fastsættes maksimumsnedsættelsen af importtolden for majs til 30,90 EUR/t for en maksimumstotalmængde på 6 450 t.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 21. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.

(2)  EUT L 396 af 31.12.2004, s. 34.

(3)  EFT L 177 af 28.7.1995, s. 4. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 777/2004 (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 50).


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/50


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/4/EF

af 19. januar 2005

om ændring af direktiv 2001/22/EF om prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af indholdet af bly, cadmium, kviksølv og 3-MCPD i levnedsmidler

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 85/591/EØF af 20. december 1985 om indførelse af fælles prøveudtagnings- og analysemetoder til kontrol af levnedsmidler (1), særlig artikel 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens direktiv 2001/22/EF af 8. marts 2001 fastlægges prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af indholdet af bly, cadmium, kviksølv og 3-MCPD i levnedsmidler (2).

(2)

Det er nødvendigt at indarbejde ajourførte standardoplysninger om forurenende stoffer i levnedsmidler, navnlig for at tage hensyn til den med analyserne forbundne måleusikkerhed.

(3)

Det er af stor betydning, at analyseresultater indberettes og fortolkes på en ensartet måde for at sikre ensartet håndhævelse i hele EU.

(4)

Direktiv 2001/22/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I til direktiv 2001/22/EF ændres som angivet i bilag I til nærværende direktiv.

Bilag II til direktiv 2001/22/EF ændres som angivet i bilag II til nærværende direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 12 måneder efter ikrafttrædelsen. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 372 af 31.12.1985, s. 50.

(2)  EFT L 77 af 16.3.2001, s. 14.


BILAG I

Punkt 5 i bilag I til direktiv 2001/22/EF affattes således:

»5.   PARTIETS ELLER DELPARTIETS OVERENSSTEMMELSE MED KRAVENE

Kontrollaboratoriet analyserer laboratorieprøverne til håndhævelse af reglerne ved mindst to uafhængige analyser og beregner det gennemsnitlige resultat.

Partiet godkendes, hvis middelværdien ikke overstiger den pågældende grænseværdi, der er fastsat i forordning (EF) nr. 466/2001, idet der tages hensyn til den ekspanderede måleusikkerhed og korrektion for genfinding (1).

Partiet afvises, hvis middelværdien uden tvivl overstiger den pågældende grænseværdi, idet der tages hensyn til den ekspanderede måleusikkerhed og korrektion for genfinding.

Disse fortolkningsregler skal gælde for analyseresultater fra prøver udtaget ved officiel kontrol. For analyser til beskyttelse eller til referenceformål anvendes nationale regler.«


BILAG II

I bilag II til direktiv 2001/22/EF foretages følgende ændringer:

1)

I punkt 3 »Analysemetode, der skal anvendes af laboratoriet, og krav til laboratoriekontrol« indsættes efter tabel 4 et punkt 3.3.3, som affattes således:

»3.3.3.   Krav til analysemetoderne — Usikkerhedsmetode

Der kan imidlertid også anvendes en usikkerhedsmetode for at vurdere, om den analysemetode, som laboratoriet har til hensigt at anvende, er egnet. Laboratoriet kan bruge en metode, hvorved der fremkommer resultater inden for en maksimal standardusikkerhed. Den maksimale standardusikkerhed kan beregnes ved at anvende følgende formel:

Formula

hvor:

Uf er den maksimale standardusikkerhed

LOD er metodens detektionsgrænse

C er den relevante koncentration

α er en numerisk faktor, der anvendes afhængigt af værdien af C. Det fremgår af nedenstående tabel, hvilke værdier der skal anvendes:

C (μg/kg)

α

≤ 50

0,2

51-500

0,18

501-1 000

0,15

1 001-10 000

0,12

≥ 10 000

0,1

og U er den ekspanderede usikkerhed, hvor der anvendes en dækningsfaktor på 2, som giver et konfidensniveau på ca. 95 %.

Hvis en analysemetode giver resultater med en måleusikkerhed, der er mindre end den maksimale standardusikkerhed, skal metoden ligestilles med andre metoder, der opfylder ovenstående krav.«

2)

Punkt 3.4 ændres til:

»3.4.   Vurdering af den analytiske korrekthed, genfindelsesberegninger og indberetning af resultater

Når det er muligt, foretages en vurdering af analysernes korrekthed ved at inddrage relevante certificerede referencematerialer i analysen.

Analyseresultatet skal oplyses, korrigeret eller ikke korrigeret for genfinding. Rapporteringsmetode og genfindelsesprocent skal angives.

Laboranten bør tage hensyn til »European Commission Report on the relationship between analytical results, the measurement of uncertainty, recovery factors and the provisions in EU food legislation« (1).

Analyseresultatet skal indberettes som x +/– U, hvor x er analyseresultatet og U er måleusikkerheden.

HENVISNINGER

(1)

European Commission Report on the relationship between analytical results, the measurement of uncertainty, recovery factors and the provisions in EU food legislation, 2004

(http://europa.eu.int/comm/food/food/chemicalsafety/contaminants/sampling_en.htm).«


II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

Rådet

21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/53


RÅDETS AFGØRELSE

af 7. december 2004

om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Fyrstendømmet Monaco om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, og om godkendelse og undertegnelse af den dertil knyttede hensigtserklæring

(2005/35/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 94 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 16. oktober 2001 bemyndigede Rådet Kommissionen til at føre forhandlinger med Fyrstendømmet Monaco om en passende aftale om, at Fyrstendømmet Monaco indfører foranstaltninger svarende til dem, der anvendes i Fællesskabet til at sikre en reel beskatning af renteindtægter fra opsparing.

(2)

Den aftaletekst, der er resultatet af disse forhandlinger, er i overensstemmelse med de forhandlingsdirektiver, der er vedtaget af Rådet. Til aftalen er knyttet en hensigtserklæring mellem Det Europæiske Fællesskab og Fyrstendømmet Monaco.

(3)

Med forbehold af senere vedtagelse af en afgørelse om indgåelse af aftalen bør de to dokumenter, der blev paraferet den 1. juli 2004, undertegnes og Rådets godkendelse af hensigtserklæringen bekræftes —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Med forbehold af senere vedtagelse af en afgørelse om indgåelse af aftalen bemyndiges formanden for Rådet til at udpege de personer, der er beføjede til at undertegne aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Fyrstendømmet Monaco om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF (1) om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, og den dertil knyttede hensigtserklæring samt de breve, der skal udveksles i henhold til aftalens artikel 21, stk. 2, og hensigtserklæringen for derved at give Det Europæiske Fællesskabs samtykke.

Hensigtserklæringen godkendes af Rådet.

Teksten til aftalen og hensigtserklæringen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. december 2004.

På Rådets vegne

G. ZALM

Formand


(1)  EUT L 157 af 26.6.2003, s. 38.


AFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab og Fyrstendømmet Monaco om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF

FYRSTENDØMMET MONACO

og

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

i det følgende benævnt »kontraherende part« eller »kontraherende parter«, afhængigt af konteksten,

der ønsker at fastlægge foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, i det følgende benævnt »direktivet«,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Formål

1.   Med henblik på at muliggøre, at indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, som udbetales på Fyrstendømmet Monacos område til retmæssige ejere i henhold til artikel 2, som er fysiske personer med bopæl i en medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab, kan gøres til genstand for reel obligatorisk beskatning i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende stat, opkræver betalende agenter, som er etableret på Fyrstendømmet Monacos område, en kildeskat af nævnte rentebetalinger, på de betingelser, der er nævnt i denne aftales artikel 7 og 8, dog med forbehold for foranstaltningerne vedrørende frivillig oplysning i aftalens artikel 9.

2.   Fyrstendømmet Monaco træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de opgaver, der er nødvendige til gennemførelse af denne aftale, udføres af betalende agenter etableret på dets område, uanset hvor debitor for den fordring, der giver renten, er etableret.

Artikel 2

Definition af retmæssig ejer

1.   I denne aftale forstås ved »retmæssig ejer« enhver fysisk person, der modtager en rentebetaling, eller enhver fysisk person, for hvem en rentebetaling er sikret, medmindre han fremlægger bevis for, at betalingen ikke er modtaget eller sikret til hans egen fordel, dvs.

a)

at han optræder som betalende agent i henhold til artikel 4, eller

b)

at han optræder på vegne af en juridisk person, en enhed underlagt bestemmelserne i Ordonnance Souveraine nr. 3152 af 19. marts 1964 om indførelse af indkomstskat, et organ for kollektiv investering i værdipapirer eller et organ svarende hertil, som er etableret på Fyrstendømmet Monacos område, og som er pålagt at foretage investeringer ved placering af opsparing, eller

c)

at han optræder på vegne af en anden fysisk person, der er den retmæssige ejer, og meddeler den betalende agent den retsmæssige ejers identitet og bopæl i henhold til artikel 3, stk. 2.

2.   Hvis en betalende agent har oplysninger, der tyder på, at den fysiske person, der modtager en rentebetaling, eller for hvem en rentebetaling er sikret, muligvis ikke er den retmæssige ejer, og hvis denne fysiske person hverken er omfattet af stk. 1, litra a), eller stk. 1, litra b), træffer den pågældende betalende agent rimelige foranstaltninger til at fastslå den retmæssige ejers identitet i henhold til artikel 3, stk. 2. Hvis den betalende agent er ude af stand til at identificere den retmæssige ejer, behandler den betalende agent den pågældende fysiske person, der modtager rentebetalingen, eller for hvem rentebetalingen sikres, som den retmæssige ejer.

Artikel 3

Den retmæssige ejers identitet og bopæl

1.   Fyrstendømmet Monaco vedtager de procedurer, der er nødvendige for at gøre det muligt for den betalende agent at identificere de retmæssige ejere og deres bopæl med henblik på denne aftale, og sikrer anvendelsen af disse procedurer.

2.   Disse procedurer indebærer følgende:

a)

For kontraktlige forbindelser, der er optaget før den 1. januar 2004, fastlægger den betalende agent identiteten af den retmæssige ejer i henhold til artikel 2 og dennes bopæl i henhold til de oplysninger, som han råder over, på grundlag af et officielt identitetskort eller ethvert andet bevisdokument, dvs. et officielt dokument med et foto af den retmæssige ejer.

b)

For kontraktlige forbindelser, der er optaget efter den 1. januar 2004, eller for transaktioner, der er gennemført uden kontraktlige forbindelser, fastlægges identiteten af den retmæssige ejer i henhold til artikel 2 og dennes bopæl på grundlag af pas, officielt identitetskort eller ethvert andet bevisdokument, der fremlægges af den retmæssige ejer. For personer, der fremviser et pas eller et officielt identitetskort udstedt af en medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab, og som erklærer at have bopæl i et land, som ikke er en medlemsstat eller Fyrstendømmet Monaco, fastslås bopælen ved hjælp af en skattemæssig bopælsattest udstedt af den kompetente myndighed i det land, hvor den fysiske person hævder at være hjemmehørende. Hvis en sådan attest ikke kan fremvises, anses bopælen for at befinde sig i den medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab, der har udstedt passet eller ethvert andet officielt identitetsdokument.

Artikel 4

Definition af betalende agent

I denne aftale forstås ved »betalende agent« i Fyrstendømmet Monaco banker, fysiske og juridiske personer, partnerskaber og filialer af udenlandske selskaber, der som led i deres forretningsvirksomhed accepterer, opbevarer, placerer eller overfører aktiver for tredjeparter og betaler eller sikrer rentebetalinger til umiddelbar fordel for en retmæssig ejer, også selv om det kun sker lejlighedsvis.

Artikel 5

Definition af kompetent myndighed

I denne aftale forstås ved de kontraherende parters »kompetente myndigheder« de myndigheder, der er opført i bilag I.

For tredjelande er den kompetente myndighed den myndighed, der er bemyndiget til at udstede bopælsattester til skattemæssige formål.

Artikel 6

Definition af rentebetalinger

1.   I denne aftale forstås ved »rentebetalinger«:

a)

renter betalt eller krediteret en konto vedrørende tilgodehavendebeviser eller kunders indskud med eller uden prioritetsgaranti eller klausuler om andel i debitors udbytte, navnlig indtægter fra statsgældsbeviser og indtægter fra obligationer eller forskrivninger, herunder præmier eller gevinster i tilknytning til sådanne gældsbeviser. Strafrenter for sen betaling betragtes ikke som rentebetalinger. Renter fra lån mellem fysiske personer, der handler som privatpersoner, der ikke udøver handels- eller forretningsmæssige aktiviteter, er dog ikke omfattet

b)

påløbne eller kapitaliserede renter i forbindelse med afståelse, indfrielse eller tilbagekøb af de i litra a) omhandlede fordringer

c)

indkomst afledt af rentebetalinger, enten direkte eller via en i direktivets artikel 4, stk. 2, omhandlet enhed med hjemsted i en medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab udloddet af:

i)

institutter for kollektiv investering med hjemsted i en af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater eller i Fyrstendømmet Monaco

ii)

enheder med hjemsted i en medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab, der gør brug af den i direktivets artikel 4, stk. 3, fastsatte mulighed og underretter den betalende agent herom, og

iii)

institutter for kollektiv investering etableret uden for det i artikel 19 anførte område

d)

indkomst i forbindelse med afståelse, indfrielse eller tilbagekøb af andele eller enheder i følgende institutter og enheder, hvis de direkte eller indirekte via andre institutter for kollektiv investering eller enheder som omhandlet nedenfor investerer mere end 40 % af deres aktiver i fordringer omhandlet i litra a):

i)

institutter for kollektiv investering med hjemsted i en af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater eller i Fyrstendømmet Monaco

ii)

enheder med hjemsted i en medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab, der gør brug af den i direktivets artikel 4, stk. 3, fastsatte mulighed og underretter den betalende agent herom, og

iii)

institutter for kollektiv investering etableret uden for det i artikel 19 anførte område.

2.   I henseende til stk. 1, litra c), skal den samlede indkomst, dersom en betalende agent ikke ligger inde med oplysninger om, hvor stor en del af indkomsten der afledes af rentebetalinger, betragtes som rentebetaling.

3.   I henseende til stk. 1, litra d), skal procentsatsen, dersom en betalende agent ikke har nogen oplysninger om procentsatsen for de aktiver, der er investeret i fordringer eller i andele eller enheder i henhold til nævnte litra, anses for at være højere end 40 %.

Hvis den betalende agent ikke er i stand til at fastlægge beløbet for den indkomst, som den retmæssige ejer har realiseret, betragtes indkomsten som værende provenuet af afståelsen, indfrielsen eller tilbagekøbet af andelene eller enhederne.

4.   Indkomster i relation til institutter eller enheder, som har investeret op til 15 % af deres aktiver i fordringer i den i stk. 1, litra a), anførte betydning, betragtes ikke som rentebetaling i henhold til stk. 1, litra c) og d).

5.   Den i stk. 1, litra d), og stk. 3 omhandlede procentsats fastsættes efter den 31. december 2010 til 25 %.

6.   De i stk. 1, litra d), og stk. 5 omhandlede procentsatser fastsættes under henvisning til investeringspolitikken som fastlagt i fondsbestemmelserne eller vedtægterne for de berørte institutter eller enheder og, hvis sådanne ikke findes, under henvisning til den faktiske sammensætning af de berørte institutters eller enheders aktiver.

Artikel 7

Kildeskat

1.   Når den retmæssige ejer er hjemmehørende i en medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab, opkræver Fyrstendømmet Monaco en kildeskat på 15 % i de første tre år fra den i artikel 17 omhandlede dato, med forbehold for anvendelse af artikel 14, stk. 2, på 20 % i de efterfølgende tre år og derefter på 35 %.

2.   Den betalende agent opkræver kildeskat på følgende måde:

a)

hvis der er tale om en rentebetaling i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a): af det betalte eller krediterede rentebeløb

b)

hvis der er tale om en rentebetaling i henhold til artikel 6, stk. 1, litra b) eller d): af det rente- eller indkomstbeløb, der er omhandlet i de nævnte litraer, eller ved hjælp af en skat med tilsvarende virkning, som skal bæres af den retmæssige ejer af det fulde beløb af provenuet af afståelsen, indfrielsen eller tilbagekøbet

c)

hvis der er tale om en rentebetaling i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c): af det indkomstbeløb, der er omhandlet i nævnte stykke.

3.   For så vidt angår stk. 2, litra a), b) og c), opkræves kildeskatten i et omfang svarende til den periode, hvori den retmæssige ejer har besiddet den fordring eller de andele eller enheder, der har givet anledning til indtægterne. Hvis den betalende agent ikke kan fastlægge denne periode på grundlag af de oplysninger, han er i besiddelse af, skal han behandle den retmæssige ejer som besidder af fordringen, andelene eller enhederne i hele den periode, hvor den eller de har været gældende, medmindre den retmæssige ejer fremlægger bevis for datoen for erhvervelsen heraf.

4.   Andre former for skatter og tilbageholdelser end den i denne aftale omhandlede tilbageholdelse fra samme rentebetaling krediteres det tilbageholdelsesbeløb, der er beregnet i overensstemmelse med denne artikel.

5.   Opkrævelse af kildeskat af en betalende agent etableret i Fyrstendømmet Monaco forhindrer ikke den medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab, hvor den retmæssige ejer har sin skattemæssige bopæl, i at beskatte indkomsten i overensstemmelse med sin nationale lovgivning. I tilfælde, hvor en skatteyder opgiver renteindtægter udbetalt af en betalende agent etableret i Fyrstendømmet Monaco til skattemyndighederne i den medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab, hvor han har bopæl, beskattes renteindtægterne i den pågældende medlemsstat til samme satser og på samme almindelige betingelser som dem, der gælder for renteindtægter indtjent i denne medlemsstat.

Artikel 8

Deling af provenu

1.   Fyrstendømmet Monaco beholder 25 % af det provenu, der fremkommer som følge af den i artikel 7 omhandlede kildeskat, og overfører 75 % af provenuet til den medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab, hvor den retmæssige ejer har sin bopæl i henhold til artikel 3, stk. 2, litra b).

2.   Disse overførsler finder sted i form af en enkelt betaling pr. medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab senest inden for en periode på seks måneder efter afslutningen af skatteåret i Fyrstendømmet Monaco.

3.   Fyrstendømmet Monaco træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ordningen for fordeling af provenuet fungerer hensigtsmæssigt.

I denne forbindelse overfører Fyrstendømmet Monaco de indtægter, der tilfalder den pågældende medlemsstat, til den kompetente myndighed, der er anført i bilag I til denne aftale.

Artikel 9

Frivillig oplysning

1.   Fyrstendømmet Monaco fastlægger en procedure, som gør det muligt for den i artikel 2 definerede retmæssige ejer at undgå den kildeskat, der er omhandlet i artikel 7, ved udtrykkeligt at bemyndige sin betalende agent i Fyrstendømmet Monaco til at indgive information om rentebetalingerne til den kompetente myndighed i Fyrstendømmet Monaco. Denne bemyndigelse omfatter alle de rentebetalinger, som den betalende agent foretager til den retmæssige ejer.

2.   Den information, som den betalende agent i tilfælde af den retmæssige ejers udtrykkelige bemyndigelse skal indgive, omfatter som et minimum følgende:

a)

den retmæssige ejers identitet og bopæl fastlagt i henhold til artikel 3 i denne aftale

b)

den betalende agents navn og adresse

c)

den retmæssige ejers kontonummer eller identifikation af den fordring, der giver anledning til rentebetalingen

d)

rentebetalingsbeløbet beregnet i henhold til artikel 6 i denne aftale.

3.   Den kompetente myndighed i Fyrstendømmet Monaco videregiver den i stk. 2 omhandlede information til den kompetente myndighed i den medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab, hvor den retmæssige ejer har bopæl. Indberetningen af information finder sted mindst en gang om året inden for seks måneder efter udgangen af skatteåret i Fyrstendømmet Monaco for alle rentebetalinger i det pågældende år.

Artikel 10

Afskaffelse af dobbeltbeskatning og/eller tilbagebetaling af kildeskat

1.   Den medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab, hvor den retmæssige ejer har sin skattemæssige bopæl, skal sikre afskaffelsen af enhver dobbeltbeskatning, som kunne følge af opkrævningen af den i artikel 7 omhandlede kildeskat, i henhold til bestemmelserne i stk. 2 og 3.

2.   Hvis renter modtaget af en retmæssig ejer har været genstand for den i artikel 7 omhandlede kildeskat opkrævet af en betalende agent i Fyrstendømmet Monaco, indrømmer den medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab, hvor den retmæssige ejer har sin skattemæssige bopæl, ham en skattegodtgørelse svarende til det tilbageholdte beløb. Hvis dette beløb er højere end det skattebeløb, der i henhold til den nationale lovgivning er skyldigt for hele det rentebeløb, der har været genstand for kildeskat, skal den medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab, hvor den retmæssige ejer har sin skattemæssige bopæl, tilbagebetale det overskydende beløb til den retmæssige ejer, uanset afregningsmekanisme eller forskelle i administrativ praksis.

3.   Hvis rentebetalinger modtaget af en retmæssige ejer ud over den i artikel 7 omhandlede kildeskat har været gjort til genstand for nogen anden type kildeskat, og den medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab, hvor den retmæssige ejer har sin skattemæssige bopæl, indrømmer en skattegodtgørelse for en sådan kildeskat i henhold til sin nationale lovgivning eller dobbeltbeskatningsaftaler, krediteres denne anden kildeskat, før proceduren i stk. 2 tages i anvendelse.

4.   Den medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab, hvor den retmæssige ejer har sin skattemæssige bopæl, kan i stedet for den ordning med skattegodtgørelse, der er omhandlet i stk. 2 og 3, foretage en direkte og fuldstændig tilbagebetaling af den kildeskat, der er omhandlet i artikel 7.

Artikel 11

Omsættelige værdipapirer

1.   Fra den i artikel 17 omhandlede dato — dog med forbehold for anvendelsen af denne aftales artikel 14, stk. 2 — og så længe Fyrstendømmet Monaco opkræver den i artikel 7 omhandlede kildeskat, og mindst en af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater også anvender lignende bestemmelser, dog senest indtil den 31. december 2010, betragtes nationale og internationale obligationer og andre omsættelige værdipapirer, som første gang er emitteret før den 1. marts 2001, eller for hvis vedkommende det oprindelige emissionsprospekt før denne dato blev godkendt af de kompetente myndigheder i emissionsstaten, ikke som fordringer i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a), forudsat at der ikke er foretaget nogen yderligere emissioner af sådanne omsættelige værdipapirer den 1. marts 2002 eller derefter.

Så længe mindst en af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater også anvender lignende bestemmelser, finder bestemmelserne i denne artikel dog fortsat anvendelse efter den 31. december 2010 med hensyn til omsættelige værdipapirer:

der indeholder en klausul om »gross-up« og førtidig indfrielse, og

hvor den betalende agent som defineret i artikel 4 er etableret i Fyrstendømmet Monaco, og

hvor den betalende agent betaler renter direkte til eller sikrer betaling af renter til umiddelbar fordel for en retmæssig ejer, der er hjemmehørende i en af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater.

Hvis og når alle Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater ophører med at anvende bestemmelser svarende til bestemmelserne i denne aftales artikel 7, finder bestemmelserne i denne artikel kun fortsat anvendelse for omsættelige værdipapirer:

der indeholder en klausul om »gross-up« og førtidig indfrielse, og

hvor den betalende agent er etableret i Fyrstendømmet Monaco, og

hvor den betalende agent betaler renter direkte til eller sikrer betaling af renter til umiddelbar fordel for en retmæssig ejer, der er hjemmehørende i en af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater.

Hvis der den 1. marts 2002 eller derefter er foretaget en yderligere emission af et ovenfor nævnt omsætteligt værdipapir emitteret af en regering eller en dermed beslægtet enhed, der handler i egenskab af offentlig myndighed, eller hvis rolle er anerkendt ved en international aftale (opført i bilag II), betragtes hele emissionen af dette værdipapir bestående af den oprindelige emission og enhver yderligere emission som en fordring i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a).

Hvis der den 1. marts 2002 eller derefter foretages en yderligere emission af et ovenfor nævnt omsætteligt værdipapir emitteret af enhver anden emittent, der ikke er omfattet af det foregående punktum, betragtes en sådan yderligere emission som en fordring i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a).

2.   Denne artikel forhindrer ikke Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater i at beskatte indtægter fra de i stk. 1 omhandlede omsættelige værdipapirer i overensstemmelse med deres nationale lovgivning.

Artikel 12

Informationsudveksling efter anmodning

1.   De kompetente myndigheder i Fyrstendømmet Monaco og Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater udveksler informationer om adfærd, der i henhold til lovgivningen i den stat, som anmodningen er rettet til, udgør skattesvig i forbindelse med beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger.

Når Fyrstendømmet Monaco er den stat, som anmodningen er rettet til, anses følgende for at være adfærd, der udgør skattesvig i forbindelse med beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger:

anvendelse af falske, forfalskede eller unøjagtige dokumenter med den hensigt helt eller delvis at unddrage sig eller forsøge at unddrage sig beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, der kan straffes med en bøde som omhandlet i den monegaskiske straffelovs artikel 26, stk. 4, hvis størrelse kan udgøre fire gange den unddragede skat, samt fængsel i fra otte dage til to år eller blot en af disse sanktioner

svigagtig opnåelse af hel eller delvis tilbagebetaling af skat på indtægter fra opsparing, der kan straffes med en bøde som omhandlet i den monegaskiske straffelovs artikel 26, stk. 4, hvis størrelse kan udgøre fire gange det uretmæssigt modtagne beløb, samt fængsel i fra otte dage til to måneder eller blot en af disse sanktioner

det forhold, at en person, som er pålagt at opkræve skat af indtægter fra opsparing, forsætligt ikke opkræver denne skat eller kun opkræver et utilstrækkeligt beløb; dette kan straffes med en bøde, hvis størrelse er fastlagt i den monegaskiske straffelovs artikel 26, stk. 4

det forhold, at en person, som er pålagt at opkræve skat af indtægter fra opsparing, forsætligt omdirigerer de opkrævede beløb til fordel for sig selv eller en tredjepart; dette kan straffes med en bøde, hvis størrelse er fastlagt i den monegaskiske straffelovs artikel 26, stk. 4.

Når betingelserne i artikel 13, stk. 3, reelt er opfyldt, finder de i denne artikel fastsatte principper for informationsudveksling anvendelse på overtrædelser med samme ulovlighedsgrad som skattesvig i henhold til lovgivningen i den stat, som anmodningen er rettet til, som defineret ovenfor.

Som svar på en behørigt begrundet anmodning i henhold til stk. 3 skal den stat, som anmodningen er rettet til, videregive informationer med hensyn til den adfærd, som er genstand for en administrativ, civilretlig eller strafferetlig procedure i den stat, der fremsætter anmodningen, med henblik på bekæmpelse af nævnte handlinger, og som vedrører indtægter fra opsparing, der er skattepligtige i den pågældende stat.

De informationer, der er omhandlet i denne aftales artikel 9, stk. 2, anses for at kunne videregives.

2.   Den stat, som anmodningen er rettet til, skal, når den afgør, om der kan videregives information som svar på anmodningen, anvende de regler om forældelsesfrist, der gælder i henhold til lovgivningen i den stat, som fremsætter anmodningen, og ikke de regler om forældelsesfrist, der gælder hos den selv. Der kan under ingen omstændigheder videregives information om overtrædelser, der er begået før den 1. juli 2005.

3.   Den kompetente myndighed i den part, der fremsætter en anmodning, skal for at påvise anmodningens relevans afgive følgende oplysninger, der skal affattes på det officielle sprog i den stat, der fremsætter anmodningen:

a)

navnet på den myndighed, der fremsætter anmodningen

b)

identiteten af den fysiske person, der er genstand for anmodningen om oplysninger, bevis for at han har skattemæssig bopæl i den stat, der fremsætter anmodningen, samt alle andre dokumenter, vidnesbyrd fra nævnte fysiske person og andre udførlige beviser, der ligger til grund for anmodningen

c)

årsagerne til at antage, at de ønskede oplysninger findes hos den part, som anmodningen er rettet til, eller indehaves eller kontrolleres af en person inden for nævnte parts område

d)

en erklæring om, at anmodningen er i overensstemmelse med lovgivningen i den part, der fremsætter anmodningen, og særlig om, at den er antagelig for så vidt angår forældelsesfristen

e)

en erklæring om, at den part, som fremsætter anmodningen, har benyttet alle til rådighed stående midler på sit eget område og/eller i dens lovgivning eller regler til at indhente oplysningerne, dog undtagen uforholdsmæssigt vanskelige midler

f)

en erklæring om, at de forhold, der allerede er kendt af den part, der fremsætter anmodningen, i henhold til denne parts lovgivning giver berettiget og samstemmende mistanke om, at der er begået skattesvig eller en tilsvarende overtrædelse som defineret i stk. 1.

4.   Den part, der modtager en anmodning, kan nægte at afgive de ønskede oplysninger, hvis anmodningen ikke svarer til bestemmelserne i denne aftale.

Alle således udvekslede oplysninger skal behandles fortroligt og må kun udleveres til kompetente personer eller myndigheder i den kontraherende part, som skal træffe afgørelse om beskatning af de i artikel 1 omhandlede rentebetalinger. Sådanne personer eller myndigheder kan videregive oplysningerne i offentlige retssager eller i retlige afgørelser om en sådan beskatning, men kun i den stat, der fremsætter anmodningen.

Oplysningerne må kun meddeles andre personer eller myndigheder med forudgående skriftlig tilladelse fra den kompetente myndighed i den kontraherende part, der har afgivet oplysningerne.

Artikel 13

Konsultation og revision

1.   Hvis der opstår en uoverensstemmelse mellem den kompetente myndighed i Fyrstendømmet Monaco og en eller flere kompetente myndigheder i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater som omhandlet i denne aftales artikel 5 med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale, bestræber de sig på at løse den efter fælles overenskomst. De skal straks underrette Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber og Det Europæiske Fællesskabs andre medlemsstater om resultaterne af deres konsultationer.

I forbindelse med spørgsmål om fortolkning kan Kommissionen efter anmodning fra enhver af de kompetente myndigheder deltage i konsultationer.

2.   Uanset stk. 1 konsulterer de kontraherende parter hinanden mindst hvert tredje år eller efter anmodning fra en af de kontraherende parter med henblik på at undersøge og — hvis de kontraherende parter skønner det nødvendigt — forbedre aftalens tekniske funktion.

Under alle omstændigheder erkender de kontraherende parter betydningen af den internationale udvikling på det område, der er omfattet af denne aftale, og er enige om, at de om fornødent under de nævnte konsultationer vil undersøge, om det er nødvendigt at ændre aftalen under hensyntagen til denne udvikling.

3.   I betragtning af indgåelsen af de bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande, der er underlagt samme forpligtelser som Fyrstendømmet Monaco på området for beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, vil Fyrstendømmet Monaco undersøge anvendelsesområdet og betingelserne for gennemførelsen af principperne i artikel 12 i tilfælde af overtrædelser med samme ulovlighedsgrad som skattesvig, jf. definitionen i samme artikel. Med henblik herpå indleder Fyrstendømmet Monaco konsultationer med Europa-Kommissionen.

4.   Konsultationerne afholdes inden for en frist på en måned efter anmodningen eller i hastende tilfælde hurtigst muligt.

5.   Med henblik på sådanne konsultationer underretter de kontraherende parter hinanden om eventuelle udviklinger, som vil kunne få indflydelse på, om denne aftale fungerer korrekt. Dette kan også omfatte enhver form for relevant aftale mellem en af de kontraherende parter og et tredjeland.

Artikel 14

Anvendelse og suspension af anvendelse

1.   Anvendelsen af denne aftale er betinget af, at medlemsstaternes afhængige eller associerede territorier, der er nævnt i rapporten fra Rådet (økonomi og finans) til Det Europæiske Råd i Santa Maria de Feira (Portugal) af 19.-20. juni 2000, samt Amerikas Forenede Stater, Andorra, Liechtenstein, Schweiz og San Marino vedtager og gennemfører foranstaltninger, der er identiske med eller svarer til foranstaltningerne i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger eller i denne aftale, og at det sker med samme gennemførelsesdatoer.

2.   De kontraherende parter fastslår efter fælles overenskomst mindst seks måneder før den i artikel 17 omhandlede dato, om betingelsen i stk. 1 vil blive opfyldt under hensyntagen til ikrafttrædelsesdatoerne for de relevante foranstaltninger i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og de pågældende tredjelande og afhængige eller associerede territorier. Hvis de kontraherende parter ikke fastslår, at betingelserne er opfyldt, fastsætter de efter fælles overenskomst en ny dato for artikel 17. Med henblik herpå underretter Det Europæiske Fællesskab Fyrstendømmet Monaco om gennemførelsen af identiske eller tilsvarende foranstaltninger i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og de pågældende afhængige eller associerede territorier og tredjelande.

3.   Medmindre andet er fastsat i dets institutionelle ordninger og med forbehold for ovenstående gennemfører Fyrstendømmet Monaco denne aftale på den i artikel 17 fastsatte dato og underretter Det Europæiske Fællesskab herom.

4.   Anvendelsen af denne aftale eller af dele deraf kan suspenderes af en kontraherende part med omgående virkning gennem notifikation af de øvrige kontraherende parter, såfremt Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af renteindtægter eller en del af dette direktiv ophører med at gælde enten midlertidigt eller permanent i overensstemmelse med gældende fællesskabsret eller i tilfælde af, at en medlemsstat i Den Europæiske Union måtte suspendere anvendelsen af sine gennemførelsesbestemmelser.

5.   De kontraherende parter kan hver især suspendere anvendelsen af denne aftale gennem notifikation af de øvrige kontraherende parter i tilfælde af, at et af de fem nævnte tredjelande (Amerikas Forenede Stater, Andorra, Liechtenstein, Schweiz og San Marino) eller et af Den Europæiske Unions medlemsstaters afhængige eller associerede territorier, der er omhandlet i stk. 2, efterfølgende måtte ophøre med at anvende foranstaltninger, der er i overensstemmelse med eller svarer til foranstaltningerne i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger. En suspension af anvendelsen må tidligst finde sted to måneder efter notifikationen. Anvendelsen af aftalen genoptages, så snart foranstaltningerne genindføres.

Artikel 15

Andre lokaliteter/Asien

I den overgangsperiode, der er fastsat i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, indleder Det Europæiske Fællesskab drøftelser med andre vigtige finanscentre med henblik på de pågældende jurisdiktioners vedtagelse og reelle gennemførelse af foranstaltninger svarende til dem, der anvendes i Fællesskabet.

Artikel 16

Undertegnelse, ikrafttræden og opsigelse

1.   Denne aftale kræver de kontraherende parters ratifikation eller godkendelse i overensstemmelse med deres egne procedurer. De kontraherende parter underretter hinanden, når disse procedurer er tilendebragt. Aftalen træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste notifikation.

2.   Denne aftale gælder, indtil den opsiges af en kontraherende part.

3.   Hver af de kontraherende parter kan opsige denne aftale ved notifikation herom til den anden part. I så tilfælde ophører aftalen med at være i kraft tolv måneder efter notifikationen.

Artikel 17

Gennemførelsesbestemmelser

Uanset bestemmelserne i artikel 14 gennemfører de kontraherende parter de love og administrative bestemmelser, som er nødvendige for at anvende denne aftale fra den 1. juli 2005.

Artikel 18

Krav og slutopgørelse

1.   Hvis denne aftale opsiges eller dens anvendelse suspenderes enten helt eller delvis, berøres tredjeparters krav i henhold til artikel 10 ikke deraf.

2.   Fyrstendømmet Monaco skal i så tilfælde udarbejde en slutopgørelse, før aftalen ophører med at gælde, og udbetale et slutbeløb til hver af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater.

Artikel 19

Territorialt anvendelsesområde

Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse og på de betingelser, der er fastlagt i nævnte traktat, og på den anden side for Fyrstendømmet Monacos område.

Artikel 20

Bilag

1.   De to bilag udgør en integrerende del af aftalen.

2.   Listen over kompetente myndigheder i bilag I kan ændres ved, at Fyrstendømmet Monaco blot underretter den anden kontraherende part for så vidt angår den i litra a) omhandlede myndighed, og ved, at Det Europæiske Fællesskab underretter Fyrstendømmet Monaco for så vidt angår de øvrige myndigheder.

Listen over beslægtede enheder i bilag II kan ændres efter fælles overenskomst.

Artikel 21

Sprog

1.   Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

2.   Gyldigheden af sprogudgaven på maltesisk bekræftes af de kontraherende parter ved brevudveksling. Denne sprogudgave har samme gyldighed som de tekster, der er nævnt i stk. 1.

EN FE DE LO CUAL, los plenipotenciarios abajo firmantes suscriben el presente Acuerdo.

NA DŮKAZ ČEHOŽ připojili níže podepsaní zplnomocnění zástupci k této smlouvě své podpisy.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

ZU URKUND DESSEN haben die unterzeichneten Bevollmächtigten ihre Unterschriften unter dieses Abkommen gesetzt.

SELLE KINNITUSEKS on täievolilised esindajad käesolevale lepingule alla kirjutanud.

ΣΕ ΠΙΣΤΩΣΗ ΤΩΝ ΑΝΩΤΕΡΩ, οι υπογράφοντες πληρεξούσιοι έθεσαν την υπογραφή τους κάτω από την παρούσα συμφωνία.

IN WITNESS WHEREOF, the undersigned Plenipotentiaries have signed the present Agreement.

EN FOI DE QUOI, les plénipotentiaires soussignés ont apposé leurs signatures au bas du présent accord.

IN FEDE DI CHE, i plenipotenziari sottoscritti hanno apposto la propria firma in calce al presente accordo.

TO APLIECINOT, attiecīgi pilnvarotas personas ir parakstījušas šo nolīgumu.

TAI PALIUDYDAMI, šį Susitarimą pasirašė toliau nurodyti įgaliotieji atstovai.

A FENTIEK HITELÉÜL az alulírott meghatalmazottak e megállapodást alább kézjegyükkel látták el.

B'XIEHDA TA' DAN, il-Plenipotenzjari hawn taħt iffirmati ffirmaw dan il-Ftehim.

TEN BLIJKE WAARVAN de ondergetekende gevolmachtigden hun handtekening onder deze overeenkomst hebben geplaatst.

NA DOWÓD CZEGO niżej podpisani pełnomocnicy podpisali niniejszą Umowę.

EM FÉ DO QUE, os plenipotenciários abaixo assinados apuserem as suas assinaturas no final do presente Acordo.

NA DÔKAZ ČOHO dolupodpísaní splnomocnení zástupcovia podpísali túto dohodu.

V POTRDITEV TEGA so spodaj podpisani pooblaščenci podpisali ta sporazum.

TÄMÄN VAKUUDEKSI allamainitut täysivaltaiset edustajat ovat allekirjoittaneet tämän sopimuksen.

TILL BEVIS HÄRPÅ har undertecknade befullmäktigade undertecknat detta avtal.

Hecho en Bruselas, el siete de diciembre del dos mil cuatro.

V Bruselu dne sedmého prosince dva tisíce čtyři.

Udfærdiget i Bruxelles, den syvende december to tusind og fire.

Geschehen zu Brüssel am siebten Dezember zweitausendundvier.

Kahe tuhande neljanda aasta detsembrikuu seitsmendal päeval Brüsselis.

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις εφτά Δεκεμβρίου δύο χιλιάδες τέσσερα.

Done at Brussels on the seventh day of December in the year two thousand and four.

Fait à Bruxelles, le sept décembre deux mille quatre.

Fatto a Bruxelles, addì sette dicembre duemilaquattro.

Briselē, divi tūkstoši ceturtā gada septītajā decembrī.

Pasirašyta du tūkstančiai ketvirtų metų gruodžio septintą dieną Briuselyje.

Kelt Brüsszelben, a kettőezer negyedik év december hetedik napján.

Magħmul fi Brussel fis-seba' jum ta' Diċembru tas-sena elfejn u erbgħa.

Gedaan te Brussel, de zevende december tweeduizendvier.

Sporządzono w Brukseli dnia siódmego grudnia roku dwutysięcznego czwartego.

Feito em Bruxelas, em sete de Dezembro de dois mil e quatro.

V Bruseli siedmeho decembra dvetisícštyri.

Podpisano v Bruslju, dne sedmega decembra leta dva tisoč štiri.

Tehty Brysselissä seitsemäntenä päivänä joulukuuta vuonna kaksituhattaneljä.

Som skedde i Bryssel den sjunde december tjugohundrafyra.

Por la Comunidad Europea

Za Evropské společenství

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā

Europos bendrijos vardu

az Európai Közösség részéről

Għall-Komunità Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap

W imieniu Wspólnoty Europejskiej

Pela Comunidade Europeia

Za Európske spoločenstvo

za Evropsko skupnost

Euroopan yhteisön puolesta

På Europeiska gemenskapens vägnar

Image

Pour la Principauté de Monaco

Image

BILAG I

LISTE OVER DE KONTRAHERENDE PARTERS KOMPETENTE MYNDIGHEDER

I forbindelse med denne aftale er følgende myndigheder i de kontraherende parter »kompetente myndigheder«:

a)

i Fyrstendømmet Monaco: le Conseiller de Gouvernement pour les Finances et l'Economie eller en bemyndiget repræsentant

b)

i Kongeriget Belgien: De Minister van Financiën/Le Ministre des Finances eller en bemyndiget repræsentant

c)

i Den Tjekkiske Republik: Ministr financí eller en bemyndiget repræsentant

d)

i Kongeriget Danmark: Skatteministeren eller en bemyndiget repræsentant

e)

i Forbundsrepublikken Tyskland: Der Bundesminister der Finanzen eller en bemyndiget repræsentant

f)

i Republikken Estland: Rahandusminister eller en bemyndiget repræsentant

g)

i Den Hellenske Republik: Ο Υπουργός Οικονομίας και Οικονομικών eller en bemyndiget repræsentant

h)

i Kongeriget Spanien: El Ministro de Economía y Hacienda eller en bemyndiget repræsentant

i)

i Den Franske Republik: Le Ministre chargé du budget eller en bemyndiget repræsentant

j)

i Irland: The Revenue Commissioners eller deres bemyndigede repræsentanter

k)

i Den Italienske Republik: Il Capo del Dipartimento per le Politiche Fiscali eller en bemyndiget repræsentant

l)

i Republikken Cypern: Υπουργός Οικονομικών eller en bemyndiget repræsentant

m)

i Republikken Letland: Finanšu ministrs eller en bemyndiget repræsentant

n)

i Republikken Litauen: Finansų ministras eller en bemyndiget repræsentant

o)

i Storhertugdømmet Luxembourg: Le Ministre des Finances eller en bemyndiget repræsentant; med henblik på anvendelsen af artikel 12 er den kompetente myndighed dog le Procureur Général d'État luxembourgeois

p)

i Republikken Ungarn: A pénzügyminiszter eller en bemyndiget repræsentant

q)

i Republikken Malta: Il-Ministru responsabbli għall-Finanzi eller en bemyndiget repræsentant

r)

i Kongeriget Nederlandene: De Minister van Financiën eller en bemyndiget repræsentant

s)

i Republikken Østrig: Der Bundesminister für Finanzen eller en bemyndiget repræsentant

t)

i Republikken Polen: Minister Finansów eller en bemyndiget repræsentant

u)

i Den Portugisiske Republik: O Ministro das Finanças eller en bemyndiget repræsentant

v)

i Republikken Slovenien: Minister za financií eller en bemyndiget repræsentant

w)

i Den Slovakiske Republik: Minister financií eller en bemyndiget repræsentant

x)

i Republikken Finland: Valtiovarainministeriö/Finansministeriet eller en bemyndiget repræsentant

y)

i Kongeriget Sverige: Chefen för finansdepartementet eller en bemyndiget repræsentant

z)

i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og de europæiske territorier, for hvilke Det Forenede Kongerige har ansvaret for de eksterne forbindelser: the Commissioners of Inland Revenue eller deres bemyndigede repræsentant og den kompetente myndighed i Gibraltar, som Det Forenede Kongerige udpeger i overensstemmelse med de aftalte ordninger vedrørende de gibraltariske myndigheder i forbindelse med EU- og EF-instrumenter og dertil knyttede traktater meddelt medlemsstaterne og Den Europæiske Unions institutioner af 19. april 2000, som Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union skal sende en kopi af til Fyrstendømmet Monaco, og som finder anvendelse på denne aftale.

BILAG II

LISTE OVER BESLÆGTEDE ENHEDER

I forbindelse med artikel 11 i denne aftale skal følgende enheder betragtes som en »dermed beslægtet enhed, der handler i egenskab af offentlig myndighed, eller hvis rolle er anerkendt ved en international traktat«:

 

ENHEDER I DEN EUROPÆISKE UNION:

 

Belgien

Vlaams Gewest (regionen Flandern)

Région wallonne (regionen Vallonien)

Région de Bruxelles-Capitale/Brussels Hoofdstedelijk Gewest (Bruxelles-regionen)

Communauté française (det franske fællesskab)

Vlaamse Gemeenschap (det flamske fællesskab)

Deutschsprachige Gemeinschaft (det tysksprogede fællesskab)

 

Spanien

Xunta de Galicia

Junta de Andalucía

Junta de Extremadura

Junta de Castilla-La Mancha

Junta de Castilla-León

Gobierno Foral de Navarra

Govern de les Illes Balears

Generalitat de Catalunya

Generalitat de Valencia

Diputación General de Aragón

Gobierno de las Islas Canarias

Gobierno de Murcia

Gobierno de Madrid

Gobierno de la Comunidad Autónoma del País Vasco/Euzkadi

Diputación Foral de Guipúzcoa

Diputación Foral de Vizcaya/Bizkaia

Diputación Foral de Alava

Ayuntamiento de Madrid

Ayuntamiento de Barcelona

Cabildo Insular de Gran Canaria

Cabildo Insular de Tenerife

Instituto de Crédito Oficial

Instituto Catalán de Finanzas

Instituto Valenciano de Finanzas

 

Grækenland

Оργανισμός Тηλεπικοινωνιών Ελλάδος (det græske teleselskab)

Оργανισμός Σιδηροδρόμων Ελλάδος (det græske jernbanenetselskab)

Δημόσια Επιχείρηση Ηλεκτρισμού (det offentlige elselskab)

 

Frankrig

La Caisse d'amortissement de la dette sociale (CADES)

L'Agence française de développement (AFD)

Réseau Ferré de France (RFF)

Caisse Nationale des Autoroutes (CNA)

Assistance publique Hôpitaux de Paris (APHP)

Charbonnages de France (CDF)

Entreprise minière et chimique (EMC)

 

Italien

Regionerne

Provinserne

Kommunerne

Cassa Depositi e Prestiti

 

Letland

Pašvaldības (amter og kommuner)

 

Polen

gminy (kommuner)

powiaty (distrikter)

województwa (provinser)

związki gmin (kommuneforeninger)

związki powiatów (distriktsforeninger)

związki województw (provinsforeninger)

miasto stołeczne Warszawa (hovedstaden Warszawa)

Agencja Restrukturyzacji i Modernizacji Rolnictwa (Kontoret for Omstrukturering og Modernisering af Landbruget)

Agencja Nieruchomosci Rolnych (landbrugsejendomsagenturet)

 

Portugal

Região Autónoma da Madeira (den selvstyrende region Madeira)

Região Autónoma dos Açores (den selvstyrende region Azorerne)

Kommunerne

 

Slovakiet

mestá a obce (kommuner)

Železnice Slovenskej republiky (det slovakiske jernbaneselskab)

Štátny fond cestného hospodárstva (statens vejforvaltningsfond)

Slovenské elektrárne (slovakiske kraftværker)

Vodohospodárska výstavba (vandøkonomisk selskab)

 

INTERNATIONALE ENHEDER OG ORGANER:

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling

Den Europæiske Investeringsbank

Den Asiatiske Udviklingsbank

Den Afrikanske Udviklingsbank

Verdensbanken/IBRD/IMF

Den Internationale Finansieringsinstitution

Den Interamerikanske Udviklingsbank

Europarådets Socialudviklingsfond

Euratom

Det Europæiske Fællesskab

Den Andinske Udviklingsfond (CAF)

Eurofima

Bestemmelserne i aftalens artikel 11 gælder med forbehold af internationale forpligtelser, som de kontraherende parter måtte have indgået over for ovennævnte internationale enheder.

 

ENHEDER I TREDJELANDE:

 

De enheder, der opfylder følgende kriterier:

1.

Enheden betragtes som en offentlig enhed efter de nationale kriterier.

2.

Den offentlige enhed er en ikke-kommerciel producent, der administrerer og finansierer en gruppe aktiviteter og især leverer ikke-kommercielle varer og tjenester, der skal være til gavn for samfundet, og som reelt styres af det offentlige.

3.

Den offentlige enhed er en stor og regelmæssig emittent af værdipapirer.

4.

Den pågældende stat kan garantere, at den offentlige enhed ikke vil foretage førtidig indfrielse, hvis der findes »gross-up«-klausuler.


HENSIGTSERKLÆRING

mellem Det Europæiske Fællesskab og Fyrstendømmet Monaco

Ved indgåelsen af en aftale om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (i det følgende benævnt »direktivet«), undertegnede Det Europæiske Fællesskab og Fyrstendømmet Monaco denne hensigtserklæring, der supplerer nævnte aftale.

Hvis en af de kontraherende parter konstaterer, at der forekommer betydelige uligheder i forbindelse med udvekslingen af information, som fører til en klart uretfærdig anvendelse af aftalen, indleder de kontraherende parter straks konsultationer med henblik på at fastlægge de nødvendige vilkår for at sikre en ensartet behandling. Europa-Kommissionen aflægger straks rapport til Rådet om disse konsultationer og foreslår de nødvendige foranstaltninger til at genoprette en lige behandling. I den periode, der er nødvendig i denne forbindelse, undersøges alle nye anmodninger om informationsudveksling i henhold til denne aftales artikel 12, som har samme karakter som den anmodning, der ligger til grund for anvendelsen af dette stykke, inden for rammerne af disse konsultationer.

Hvis der konstateres betydelige forskelle mellem anvendelsesområdet for direktiv 2003/48/EF og denne aftales anvendelsesområde, specielt med hensyn til aftalens artikel 4 og 6, indleder de kontraherende parter straks konsultationer i henhold til aftalens artikel 13, stk. 1, for at sikre, at foranstaltningerne i aftalen fortsat er af tilsvarende art.

De parter, der undertegner denne hensigtserklæring, erklærer, at de finder, at den i første afsnit omhandlede aftale og denne hensigtserklæring udgør en acceptabel og afbalanceret ordning, som kan anses for at beskytte parternes interesser. De vil derfor gennemføre de aftalte foranstaltninger i god tro og vil for at undgå, at denne ordning skades, ikke handle ensidigt uden behørig grund.

Det Europæiske Fællesskab er indstillet på sammen med Monacos regering at indlede en undersøgelse af vilkår, der vil kunne styrke handelen mellem Monaco og Fællesskabet for så vidt angår visse finansielle instrumenter og forsikringsydelser, fra det tidspunkt, hvor det er fastslået, at forsigtighedsreglerne og foranstaltningerne for tilsyn med de pågældende monegaskiske erhvervsdrivende har en sådan beskaffenhed, at det indre marked fortsat vil være velfungerende i de nævnte sektorer. Således, og i overensstemmelse med Fællesskabets eksterne politik med hensyn til tilsvarende tidligere anmodninger, skal en eventuel aftale være baseret på, at Fyrstendømmet Monaco i de pågældende sektorer overtager og gennemfører den nuværende og fremtidige fællesskabsret. Det forudses ligeledes, at andre nuværende og fremtidige regler af betydning for, at det indre marked fungerer korrekt i de pågældende sektorer, f.eks. med hensyn til konkurrence og beskatning, skal gennemføres af Fyrstendømmet Monaco.

De parter, der undertegner denne hensigtserklæring, bemærker, at definitionen af skattesvig kun vedrører behovene med hensyn til beskatning af opsparing inden for rammerne af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Fyrstendømmet Monaco om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i direktivet.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. december 2004, i to eksemplarer på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Gyldigheden af sprogudgaven på maltesisk bekræftes af de undertegnende parter ved brevudveksling. Denne sprogudgave har samme gyldighed som de tekster, der er nævnt i foregående afsnit.

Por la Comunidad Europea

Za Evropské společenství

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā

Europos bendrijos vardu

az Európai Közösség részéről

Għall-Komunità Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap

W imieniu Wspólnoty Europejskiej

Pela Comunidade Europeia

Za Európske spoločenstvo

za Evropsko skupnost

Euroopan yhteisön puolesta

På Europeiska gemenskapens vägnar

Image

Pour la Principauté de Monaco

Image


Kommissionen

21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/70


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 8. september 2004

om ændring af beslutning 2004/166/EF om Frankrigs påtænkte omstruktureringsstøtte til fordel for Société Nationale Maritime Corse-Méditerranée (SNCM)

(meddelt under nummer K(2004) 3359)

(Kun den franske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2005/36/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

under henvisning til Kommissionens beslutning 2004/166/EF (1), særlig artikel 2, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFREMSTILLING

1.1.   Sagsforløb

(1)

Den 9. juli 2003 vedtog Kommissionen beslutning 2004/166/EF om Frankrigs påtænkte omstruktureringsstøtte til fordel for Société Nationale Maritime Corse-Méditerranée (SNCM), i det følgende benævnt »den endelige beslutning«, hvori en del af den anmeldte støtte blev erklæret for forenelig med fællesmarkedet på visse betingelser. En af betingelserne i artikel 2 i den endelige beslutning var, at SNCM indtil den 31. december 2006 skal afstå fra at købe nye skibe og fra at indgå kontrakter om bygning, ordrer eller befragtning, for så vidt angår nye eller nyistandsatte skibe. SNCM må kun operere med de 11 skibe, som virksomheden SNCM allerede rådede over på tidspunktet for den endelige beslutning, nemlig: Napoléon Bonaparte, Danielle Casanova, Île de Beauté, Corse, Liamone, Aliso, Méditerranée, Pascal Paoli, Paglia Orba, Monte Cinto og Monte d'Oro. Sidste afsnit i artiklen lyder således: »Hvis SNCM på grund af omstændigheder, som det ikke kan tilskrives, nødsages til at udskifte et af sine skibe før den 31. december 2006, kan Kommissionen godkende en sådan udskiftning på grundlag af en af Frankrig behørigt begrundet anmeldelse.«

(2)

De franske myndigheder har ved brev af 23. juni 2004 (2) anmodet Kommissionen om tilladelse til at udskifte skibet Aliso med skibet Asco på listen over skibene i artikel 2 i den endelige beslutning. Endvidere har de franske myndigheder anmodet Kommissionen om tilladelse til at sælge enten Aliso eller Asco, eftersom SNCM har haft vanskeligt ved at sælge Asco, således som det ellers var fastsat i omstruktureringsplanen (3).

1.2.   Foranstaltningens betegnelse

(3)

Foranstaltningen har betegnelsen »Ændring af Kommissionens endelige beslutning af 9. juli 2003 om omstruktureringsstøtte til fordel for SNCM«.

1.3.   Den af foranstaltningen begunstigede

(4)

Modtageren af omstruktureringsstøtten er som bekendt SNCM, et fransk rederi, der sejler mellem Korsika og Nordafrika og det franske fastland. De foreslåede ændringer begunstiger derfor også SNCM.

1.4.   Ændringens formål

(5)

Hovedformålet med de foreslåede ændringer er for det første at tillade SNCM at benytte Aliso i stedet for Asco ved at ændre listen over de skibe, som SNCM har tilladelse til at bruge i overensstemmelse med artikel 2 i den endelige beslutning, og for det andet at gøre det lettere at sælge det fjerde skib, som anført i den endelige beslutning, ved at give potentielle købere mulighed for at vælge mellem Aliso og Asco, som er to identiske skibe.

2.   DETALJERET BESKRIVELSE AF DEN FORESLÅEDE FORANSTALTNING

2.1.   Forslag om ombytning af Aliso med Asco

(6)

De franske myndigheder har ved brev af 23. juni 2004 foreslået at udskifte Aliso med Asco på listen over de skibe, som SNCM må operere med i hele omstruktureringsperioden; listen er anført i artikel 2, andet afsnit, i den endelige beslutning. Det skal bemærkes, at Asco ikke var solgt på den dato, hvor de franske myndigheder fremsatte deres anmodning.

(7)

De franske myndigheder har bedt om ombytningen, fordi de ønsker at gøre det lettere at få solgt ét af skibene, eftersom SNCM har haft vanskeligt ved at afhænde hurtigfærgen Asco.

(8)

De franske myndigheder har endvidere sendt en erklæring fra Marseilles havnemyndigheder om, at Aliso har ligget ved kaj siden den 2. november 2003.

2.2.   Forslag om at tillade SNCM at sælge enten Asco eller Aliso

(9)

De franske myndigheder har ligeledes anmodet om, at SNCM i forbindelse med omstruktureringsplanen kan sælge enten Asco eller Aliso, alt efter en eventuel købers ønske.

3.   VURDERING AF DEN FORESLÅEDE ÆNDRING

3.1.   Virkningerne af forslaget om ombytning af Aliso med Asco

(10)

Kommissionen konstaterer for det første, at Asco og Aliso er søsterskibe, dvs. at de er bygget af samme værft efter samme tegninger. De har nøjagtig samme dimensioner, udformning og kapacitet.

(11)

Efter Kommissionens opfattelse har ombytningen af de to skibe ikke til formål at øge SNCM's kapacitet, og derfor ændrer den ikke på den endelige beslutnings omfang, bl.a. for så vidt angår den bestemmelse om begrænsning af selskabets kapacitet, som er anført i beslutningens artikel 2.

(12)

Kommissionen erindrer endvidere om, at ændring af den flåde, som SNCM har tilladelse til at operere med, kun kan finde sted på grund af omstændigheder, som ikke kan tilskrives selskabet. I det foreliggende tilfælde finder Kommissionen, at de vanskeligheder, SNCM har haft med at afhænde Asco, ikke kan tilskrives selskabet og ikke kunne forudses på det tidspunkt, hvor den endelige beslutning blev vedtaget.

3.2.   Virkningerne af forslaget om at tillade SNCM at sælge enten Asco eller Aliso

(13)

Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at hvis SNCM skulle finde en køber til Aliso i stedet for Asco, vil salget af Aliso have samme virkninger for selskabets kapacitet som salg af Asco, og at de franske myndigheder vil have opfyldt deres tilsagn om at overholde omstruktureringsplanen, for så vidt angår salg af fire af skibene i SNCM's operationelle flåde. SNCM har nemlig allerede solgt tre af de fire skibe, som ifølge omstruktureringsplanen skulle afhændes.

(14)

Hvis SNCM sælger Aliso i stedet for Asco, anser Kommissionen bestemmelsen om salg af fire skibe i omstruktureringsplanen for opfyldt.

4.   KONKLUSIONER

(15)

Kommissionen konkluderer, at de ændringer, som de franske myndigheder har anmodet om, ikke ændrer den endelige beslutnings omfang, og at omstruktureringsstøtten i form af en kapitaltilførsel fortsat er forenelig med fællesmarkedet, forudsat at de ændrede betingelser nøje overholdes.

(16)

Kommissionen opfordrer Frankrig til

snarest muligt og senest femten arbejdsdage fra modtagelsen af denne beslutning at oplyse Kommissionen om, hvilke oplysninger den mener skal være omfattet af tavshedspligten i henhold til artikel 25 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (4)

snarest muligt at meddele støttemodtageren denne beslutning og i givet fald udelade nogle af de oplysninger, som den mener skal være omfattet af tavshedspligten, og hvis meddelelse til støttemodtageren kunne skade nogle af de interesserede parter, samt i den fremsendte version i givet fald angive de øvrige oplysninger, som den mener skal være omfattet af tavshedspligten, men som den ikke har udeladt —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1.   I artikel 2, andet afsnit, i beslutning 2004/166/EF ændres ordet »Aliso« til ordet »Asco«.

2.   I betragtning 97, sidste led, i førnævnte beslutning ændres udtrykket »NGV’en Asco« til udtrykket »NGV’en Asco eller dens søsterskib NGV’en Aliso«.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Den Franske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. september 2004.

På Kommissionens vegne

Loyola DE PALACIO

Næstformand


(1)  EUT L 61 af 27.2.2004, s. 13.

(2)  Registreret indgået hos Kommissionen under TREN(2004) A/26015.

(3)  Se betragtning 97 i den endelige beslutning.

(4)  EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/73


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 29. oktober 2004

om oprettelse af Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) og om samordning af de tekniske aktiviteter med henblik på at beskytte euromønterne mod falskmøntneri

(2005/37/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 211,

under henvisning til Rådets beslutning 2003/861/EF af 8. december 2003 om analyse og samarbejde vedrørende falske euromønter (1) og Rådets beslutning 2003/862/EF af 8. december 2003 om udvidelse af virkningerne af beslutning 2003/861/EF om analyse og samarbejde vedrørende falske euromønter til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri (3), særlig artikel 5, fastsætter, at det nationale møntanalysecenter (CNAC) i hver enkelt medlemsstat og Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) skal analysere og klassificere falske euromønter. Ved Rådets forordning (EF) nr. 1339/2001 (4) udvides anvendelsen af artikel 1-11 i forordning (EF) nr. 1338/2001 til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har vedtaget euroen som fælles valuta.

(2)

Siden oktober 2001 har ETSC udført sine opgaver på et midlertidigt grundlag i det franske møntvæsen, og Kommissionen har sørget for administrativ støtte og ledelse i overensstemmelse med brevveksling mellem formanden for Rådet og Frankrigs finansminister af 28. februar og 9. juni 2000.

(3)

ETSC bidrager til gennemførelse af målsætningerne i »Pericles«-programmet, jf. Rådets afgørelse 2001/923/EF af 17. december 2001 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (»Pericles«-programmet) (5) og Rådets afgørelse 2001/924/EF af 17. december 2001 om udvidelse af afgørelse om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (»Pericles«-programmet) til også at omfatte de medlemsstater, som ikke har indført euroen som fælles valuta (6).

(4)

I henhold til artikel 1 i beslutning 2003/861/EF opretter Kommissionen ETSC og sikrer dets drift og samordningen af de kompetente tekniske myndigheders arbejde for at beskytte euromønterne mod falskmøntneri. Artikel 1 i beslutning 2003/862/EF fastsætter, at beslutning 2003/861/EF udvides til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta.

(5)

De franske myndigheder har ved brev fra Frankrigs finansminister af 6. september 2004 forpligtet sig til at fortsætte den nuværende fordeling af udgifterne mellem det franske møntvæsen og Kommissionen. I en brevveksling mellem Kommissionens medlem med ansvar for bekæmpelse af svig og Frankrigs finansminister angående en permanent oprettelse af ETSC til analyse og klassifikation af falske euromønter gengives organisationsprincipperne for ETSC, der blev fastlagt i forbindelse med den midlertidige udøvelse af dets aktiviteter i det franske møntvæsen, i overensstemmelse med brevveksling mellem formanden for Rådet og Frankrigs finansminister af 28. februar og 9. juni 2000.

(6)

Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC), Den Europæiske Centralbank, Europol samt de kompetente nationale myndigheder bør desuden fortsat informeres løbende om ETSC's aktiviteter og om situationen med hensyn til forfalskning af euromønter.

(7)

ETSC bør derfor oprettes i Kommissionen i Bruxelles, i tilknytning til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

(8)

Kommissionens samordning af de aktiviteter, der gennemføres af alle de kompetente tekniske myndigheder for at beskytte euromønterne mod falskmøntneri, omfatter metoder til analyse af falske euromønter, undersøgelse af nye tilfælde af falske mønter og vurdering af konsekvenserne, udveksling af information om aktiviteterne i de nationale møntanalysecentre og i ETSC, ekstern kommunikation om falske mønter, afsløring af sådanne mønter ved hjælp af møntbehandlingsudstyr samt undersøgelse af ethvert teknisk problem i relation til falske mønter.

(9)

Denne samordning kræver, at Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig (7) viderefører det arbejde, der udføres i ekspertgruppen for falske mønter, der består af de ansvarlige for de nationale møntanalysecentre og af ETSC, og som Kommissionen forvalter og leder, samtidig med at den sikrer en løbende information af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC).

(10)

Beslutning 2003/861/EF og 2003/862/EF bør følges op —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) oprettes i Kommissionen i Bruxelles, i tilknytning til OLAF.

Artikel 2

ETSC analyserer og klassificerer alle nye typer falske mønter i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1338/2001. Det bidrager til at gennemføre målsætningerne i EF-handlingsprogrammet »Pericles«, jf. artikel 4 i afgørelse 2001/923/EF. ETSC yder bistand til de nationale møntanalysecentre (CNAC) samt til politimyndighederne; det samarbejder med de relevante instanser i analysen af falske euromønter og med hensyn til en bedre beskyttelse af mønterne.

Artikel 3

Organisationsprincipperne for ETSC er som følger:

Kommissionen kan udstationere personale til det franske møntvæsen med henblik på at anvende dets faciliteter til analyse af mønterne.

Til udførelse af dets opgaver kan ETSC gøre brug af det franske møntanalysecenters personale og materiale samt af det franske møntvæsens laboratorium, der er beliggende i Pessac. De franske myndigheder stiller det relevante personale og materiale til rådighed for ETSC.

I overensstemmelse med de gældende finansielle bestemmelser afholdes den del af udgifterne, der vedrører ETSC’s opgaver, over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Eftersom Frankrig stiller ovennævnte personale, lokaler og materiale til rådighed og sørger for vedligeholdelsen heraf, dækker fællesskabsbudgettet lønudgifterne til Kommissionens personale, rejseudgifter samt diverse løbende småudgifter.

OLAF fastlægger sammen med det franske møntvæsen de administrative bestemmelser for ETSC.

Artikel 4

Kommissionen samordner de aktiviteter, der er nødvendige for at beskytte euromønterne mod falskmøntneri, gennem regelmæssige møder for eksperter inden for dette område.

Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, Den Europæiske Centralbank, Europol samt de kompetente nationale myndigheder informeres løbende om ETSC’s aktiviteter og om situationen med hensyn til møntfalskneri.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Michaele SCHREYER

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 325 af 12.12.2003, s. 44.

(2)  EUT L 325 af 12.12.2003, s. 45.

(3)  EFT L 181 af 4.7.2001, s. 6.

(4)  EFT L 181 af 4.7.2001, s. 11.

(5)  EFT L 339 af 21.12.2001, s. 50.

(6)  EFT L 339 af 21.12.2001, s. 55.

(7)  Kommissionens afgørelse 94/140/EF af 23. februar 1994 (EFT L 61 af 4.3.1994, s. 27).


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/75


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 27. december 2004

om tildeling af ekstra dage til havs til Nederlandene ifølge bilag V til Rådets forordning (EF) nr. 2287/2003

(meddelt under nummer K(2004) 5269)

(Kun den nederlandske udgave er autentisk)

(2005/38/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2287/2003 af 19. december 2003 om fastsættelse for 2004 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (1), særlig bilag V, punkt 6, litra c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I punkt 6, litra a), i bilag V til forordning (EF) nr. 2287/2003 er det antal dage anført, hvor visse EF-fiskerfartøjer kan være til havs i de geografiske områder, der er defineret i punkt 2 i nævnte bilag, fra den 1. februar 2004 til den 31. december 2004.

(2)

Ifølge punkt 6, litra c), i ovennævnte bilag kan Kommissionen tildele medlemsstaterne et ekstra antal dage, hvor et fartøj, der medfører redskaber som angivet i punkt 4 i nævnte bilag, kan være til havs, på grundlag af de resultater, der siden den 1. januar 2002 er opnået ved oplægningsprogrammerne for fiskerfartøjer, der er omfattet af bestemmelserne i nævnte bilag.

(3)

Nederlandene har fremlagt data om oplægning i 2002 og 2003 af fiskerfartøjer, der om bord medfører bomtrawl med en maskestørrelse på 80 mm eller derover.

(4)

På baggrund af de fremlagte data bør Nederlandene tildeles ekstra dage til havs for fiskerfartøjer, der medfører redskaber som angivet i punkt 4, litra b), i bilag V til forordning (EF) nr. 2287/2003 —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

To ekstra dage, ud over dem, der er fastsat i punkt 6, litra a), i bilag V til forordning (EF) nr. 2287/2003, tildeles i hver kalendermåned til Nederlandene for fiskerfartøjer, der om bord medfører bomtrawl med en maskestørrelse på 80 mm eller derover.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Nederlandene.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. december 2004.

På Kommissionens vegne

Joe BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 344 af 31.12.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1928/2004 (EUT L 332 af 6.11.2004, s. 5).


21.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/76


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 30. december 2004

om finansiering af en ekstern evaluering af Fællesskabets dyresundhedspolitik og en undersøgelse til analyse af udgifterne til og betingelserne for et finansieringsinstrument for risici i forbindelse med epidemiske husdyrsygdomme i EU

(2005/39/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 20,

under henvisning til Kommissionens afgørelse SEK/2004/120 af 11. marts 2004 om interne regler for gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, særlig artikel 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til beslutning 90/424/EØF skal Kommissionen iværksætte eller bistå medlemsstaterne ved iværksættelsen af de tekniske og videnskabelige foranstaltninger, der er nødvendige for at udvikle Fællesskabets veterinærbestemmelser og for at udvikle undervisning og uddannelse på veterinærområdet.

(2)

I lyset af de henstillinger, der blev fremsat på den internationale konference om bekæmpelse og forebyggelse af mund- og klovesyge (december 2001), nye dilemmaer vedrørende bekæmpelse af meget smitsomme dyresygdomme samt det mulige behov for nye ordninger til finansiering af konsekvenserne af udbrud af disse sygdomme er det nødvendigt med yderligere revision.

(3)

Som led i denne revision bør nedenstående to foranstaltninger gennemføres inden for rammerne af et arbejdsprogram.

(4)

For det første bør Fællesskabets udgiftsprogrammer evalueres for at få klarlagt, hvordan de tildelte midler forvaltes, og for at fremme en kultur, hvor de høstede erfaringer udnyttes i alle faser af forvaltningen, med større vægt på resultatbaseret forvaltning.

(5)

Denne eksterne og uafhængige evaluering af Fællesskabets dyresundhedspolitik med udgangspunkt i de finansielle aspekter skal være et redskab for Kommissionens tjenestegrene til at fastlægge hensigtsmæssige fremtidige politikker på grundlag af konsekvensanalyser.

(6)

For det andet bør der på grundlag af Europa-Parlamentets anmodning gennemføres en undersøgelse (et pilotprojekt efter betydningen i finansforordningens artikel 49, stk. 2) til analyse af udgifterne til og betingelserne for et finansieringsinstrument for risici i forbindelse med epidemiske husdyrsygdomme i EU. Undersøgelsen vil have til formål at undersøge gennemførligheden af og omkostningerne ved alternative risikofinansieringsmodeller med henblik på at klarlægge de potentielle konsekvenser for de nationale budgetter og EU-budgettet og at fastslå, hvilket niveau støtten i nationalt regi til dækning af direkte tab realistisk set vil kunne ligge på.

(7)

Resultaterne af denne undersøgelse kunne danne grundlag for dels en mulig harmonisering af EU-finansieringsordningerne med det formål i det mindste at stille alle landbrugere i EU lige, dels en analyse af veterinærudgifterne fremover i det udvidede Fællesskab.

(8)

I henhold til artikel 15 i de interne regler for gennemførelsen af budgettet for 2004 kan et årligt arbejdsprogram også gælde som finansieringsafgørelse, forudsat at det udgør en tilstrækkeligt detaljeret ramme; den i nærværende afgørelse omhandlede evaluering, undersøgelse og revision udgør en sådan ramme.

(9)

Bevillinger, som kan anvendes uden en basisretsakt, jf. finansforordningens artikel 49, stk. 2, litra a), skal være omfattet af en afgørelse truffet af Kommissionen, der udgør en tilsvarende ramme.

(10)

Nærværende afgørelse bør derfor udgøre en ramme, som svarer til en finansieringsafgørelse efter betydningen i artikel 75, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2).

(11)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

De i bilaget til denne afgørelse beskrevne foranstaltninger godkendes til finansiering.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. december 2004.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(2)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.


BILAG

1)   Ekstern evaluering af Fællesskabets dyresundhedspolitik samt passende konsekvensanalyser med henblik på fastlæggelse af en hensigtsmæssig fremtidig politik på dette område

Budgetpost: 17 04 02 — andre foranstaltninger

Basisretsakt: beslutning 90/424/EØF

Procedure og tidsplan: Evaluering og konsekvensanalyser gennemføres på grundlag af en rammekontrakt. Der offentliggøres et offentligt udbud vedrørende denne rammekontrakt i sidste kvartal af 2004.

Udgifter: højst 530 000 EUR.

2)   En undersøgelse af »udgifterne til og betingelserne for et finansieringsinstrument for risici i forbindelse med epidemiske husdyrsygdomme i EU«

Budgetpost: 17 01 04 04

Pilotprojekt, jf. finansforordningens artikel 49, stk. 2

Procedure og tidsplan: Der offentliggøres et offentligt udbud i sidste kvartal af 2004.

Udgifter: højst 500 000 EUR.