ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 390

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

47. årgang
31. december 2004


Indhold

 

I   Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2239/2004/EF af 17. november 2004 om ændring af Rådets afgørelse 1999/784/EF om Fællesskabets deltagelse i Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område

1

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2240/2004 af 15. december 2004 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 975/1999 om kravene til gennemførelsen af udviklingssamarbejdsaktioner, der bidrager til de generelle mål om udvikling og befæstelse af demokratiet og af retsstaten samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder

3

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004 om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass)

6

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 2242/2004 af 22. december 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 976/1999 om kravene til gennemførelsen af andre fællesskabsaktioner end udviklingssamarbejdsaktioner, der inden for rammerne af Fællesskabets samarbejdspolitik bidrager til at opnå de generelle mål om udvikling og befæstelse af demokratiet og af retsstaten samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i tredjelande

21

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/108/EF af 15. december 2004 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet og om ophævelse af direktiv 89/336/EØF ( 1 )

24

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF

38

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

31.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 390/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 2239/2004/EF

af 17. november 2004

om ændring af Rådets afgørelse 1999/784/EF om Fællesskabets deltagelse i Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 157, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved afgørelse 1999/784/EF (4) besluttede Rådet, at Fællesskabet skulle være medlem af Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område (herefter »Observationsorganet«) for at støtte dettes indsats. Observationsorganet bidrager til at styrke konkurrenceevnen for Fællesskabets audiovisuelle industri ved at forbedre formidlingen af information til industrien, navnlig til de små og mellemstore virksomheder, og fremme et bedre overblik over markedet.

(2)

Multimedia og de nye teknologier vil spille en stadig større rolle i den audiovisuelle sektor. Observationsorganet vil fortsat kunne spille en væsentlig rolle, hvis dets kapacitet til at følge med i denne nye udvikling snarest styrkes.

(3)

Selv om den fri bevægelighed for personer, de fri varebevægelser og den fri bevægelighed for tjenesteydelser er fastslået i traktaten, hindrer manglen på information om de mange forskelle i de nationale bestemmelser på områderne skatte- og arbejdsret den frie bevægelighed for audiovisuelle varer og tjenesteydelser. Observationsorganet vil kunne yde et positivt bidrag ved at indsamle og stille ekspertise og systematisk information på områderne skatte- og arbejdsret samt lovgivningen om ophavsret og forbrugerbeskyttelse til rådighed.

(4)

I forlængelse af Europa-Parlamentets beslutning af 4. september 2003 om »fjernsyn uden grænser«, hvori det blev henstillet, at der blev udarbejdet en årlig benchmarkingrapport om handicappedes adgang til digitalt tv, bør Observationsorganet anmodes om hvert år at indsamle oplysninger om, hvor mange tv-tjenester der tilvejebringes med henblik på at hjælpe handicappede, f.eks. tekstning, lydbeskrivelser og tegnsprog, i alle EU's medlemsstater og i alle Europarådets medlemsstater.

(5)

Fællesskabets deltagelse i Observationsorganet har vist sig at være en effektiv støtte til dettes aktiviteter.

(6)

Det er hensigtsmæssigt at forlænge deltagelsen i den periode, der er nødvendig, for at Observationsorganet kan vedtage retningslinjer for sin fremtidige aktivitet fra 2006 og fremover.

(7)

Afgørelse 1999/784/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Artikel 5 i afgørelse 1999/784/EF affattes således:

»Artikel 5

Denne afgørelse anvendes indtil den sidste dag i den sidste måned i det syvende år efter dens vedtagelse.«

Udfærdiget i Strasbourg, den 17. november 2004.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

På Rådets vegne

A. NICOLAÏ

Formand


(1)  EUT C 98 af 23.4.2004, s. 34.

(2)  EUT C 241 af 28.9.2004, s. 15.

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 21.4.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 25.10.2004.

(4)  EFT L 307 af 2.12.1999, s. 61.


31.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 390/3


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2240/2004

af 15. december 2004

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 975/1999 om kravene til gennemførelsen af udviklingssamarbejdsaktioner, der bidrager til de generelle mål om udvikling og befæstelse af demokratiet og af retsstaten samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 179, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fællesskabets aktion til fremme af menneskerettigheder og demokratiske principper som beskrevet i Kommissionens meddelelse af 8. maj 2001 til Rådet og Europa-Parlamentet om »Hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande« skal fortsætte efter 2004. Forordning (EF) nr. 975/1999 (2), har vist sig at være et tilstrækkeligt retligt instrument til gennemførelsen af Fællesskabets tekniske og finansielle støtte til menneskerettigheds- og demokratiseringsaktiviteter i udviklingslande og andre tredjelande som led i indsatsen for at nå de samlede mål på dette område. Gyldigheden af nævnte forordning udløber imidlertid den 31. december 2004. Det er derfor nødvendigt at forlænge dens gyldighed.

(2)

På grundlag af forholdet mellem de finansielle referencegrundlag i forordning (EF) nr. 975/1999 og de vejledende menneskerettigheds- og demokratiseringsbevillinger indtil 2006 fastlægges der i denne forordning for programmets forlængede varighed en finansieringsramme, der som omhandlet i punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (3) udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige budgetprocedure.

(3)

Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 975/1999 om procedurerne for gennemførelsen af støtte bør afstemmes med de retlige krav i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4) ved gennemførelsen af EU-valgovervågningsmissioner.

(4)

Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder er en integrerende del af forordning (EF) nr. 975/1999. Navnlig bør Kommissionen i aftaler og kontrakter, der indgås i henhold til denne forordning, bemyndiges til at gennemføre de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets forordning (Euratom,EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (5).

(5)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af forordning (EF) nr. 975/1999 bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6).

(6)

Forordning (EF) nr. 975/1999 bør derfor ændres tilsvarende —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 975/1999 ændres således:

1)

I artikel 2, nr. 2), tilføjes følgende litra:

»h)

at støtte bestræbelser på at fremme etableringen af grupper af demokratiske stater i FN-organer, særorganisationer og regionale organisationer.«

2)

I artikel 4, stk. 1, tilføjes følgende punktum:

»I forbindelse med EU-valgovervågningsmissioner og »amicus curiae«-deltagelse kan fysiske personer modtage finansiel støtte i henhold til denne forordning.«

3)

Artikel 5, første punktum, affattes således:

»Det Europæiske Fællesskabs støtte kan ydes til de partnere, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, første punktum, og som har hjemsted i et tredjeland, der modtager støtte fra Fællesskabet i henhold til denne forordning, eller i en af Fællesskabets medlemsstater.«

4)

Artikel 7, stk. 3, affattes således:

»3.   Fællesskabets finansiering i henhold til denne forordning har form af tilskud eller kontrakter. Inden for rammerne af aktioner i henhold til artikel 2 rekrutteres medlemmer af EU-valgobservationsmissioner, der betales over menneskerettigheds- og demokratiseringsbevillingerne, i overensstemmelse med de procedurer, som Kommissionen har fastlagt.«

5)

Artikel 10, stk. 1, affattes således:

»Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne forordning er for perioden 1. januar 2005 — 31. december 2006 på 134 mio. EUR.«

6)

Artikel 11 og 12 affattes således:

»Artikel 11

1.   Kommissionen vedtager rammerne for programmering og fastlæggelse af fællesskabsaktiviteter.

Rammerne består navnlig af:

a)

flerårige vejledende programmer og årlige ajourføringer af disse programmer

b)

årlige arbejdsprogrammer.

I særlige situationer kan specifikke foranstaltninger, der ikke er omfattet af et årligt arbejdsprogram, godkendes.

2.   Kommissionen udarbejder en årlig beretning om programmeringen for det følgende år for hver enkelt region og sektor og aflægger derefter beretning til Europa-Parlamentet om gennemførelsen.

Kommissionen er ansvarlig for i overensstemmelse med denne forordning og kravene om fleksibilitet at forvalte og tilpasse de årlige arbejdsprogrammer, som er blevet fastlagt som led i den overordnede flerårige ramme. De afgørelser, der træffes, skal afspejle Den Europæiske Unions prioriteter såvel som dens overordnede mål om befæstelse af demokratiet og retsstatsprincipperne samt respekten for menneskerettighederne og udformes i overensstemmelse med de enkelte programmers særlige karakter. Kommissionen holder Europa-Parlamentet fuldt underrettet om forvaltnings- og tilpasningsprocesserne.

3.   Kommissionen gennemfører fællesskabsaktioner i henhold til denne forordning i overensstemmelse med gældende budgetprocedurer og andre procedurer, særlig procedurerne i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (7).

Artikel 12

1.   De i artikel 11, stk. 1, omhandlede instrumenter vedtages efter proceduren i artikel 13, stk. 2.

I tilfælde, hvor ændringer af de årlige arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), ikke overstiger 20 % af det samlede beløb, der er tildelt dem, eller ikke væsentligt ændrer karakteren af projekterne eller programmerne deri, vedtager Kommissionen disse ændringer. Den underretter det i artikel 13, stk. 1, omhandlede udvalg.

2.   Med forbehold af artikel 14 vedtages finansieringsafgørelser om projekter og programmer, som ikke er omfattet af årlige arbejdsprogrammer, og som har en værdi af over 1 mio. EUR, i overensstemmelse med proceduren i artikel 13, stk. 2.«

7)

Artikel 13, stk. 2, affattes således:

»2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF (1), jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til 30 dage.«

8)

Artikel 15, andet punktum, udgår.

9)

Artikel 17 affattes således:

»Artikel 17

Enhver aftale eller kontrakt, der indgås i henhold til denne forordning, skal indeholde en udtrykkelig bestemmelse om, at Kommissionen og Revisionsretten har beføjelse til at foretage kontrol af dokumenter og på stedet af alle kontrahenter og underleverandører, der har modtaget fællesskabsmidler. Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (8) finder anvendelse.«

10)

I artikel 20, stk. 2, ændres »den 31. december 2004« til »den 31. december 2006«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 15. december 2004.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

På Rådets vegne

A. NICOLAÏ

Formand


(1)  Europa-Parlamentets udtalelse af 22.4.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 2.12.2004.

(2)  EFT L 120 af 8.5.1999, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(3)  EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2003/429/EF (EUT L 147 af 14.6.2003, s. 25).

(4)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(5)  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(6)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(7)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(8)  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.


31.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 390/6


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING Nr. 2241/2004/EF

af 15. december 2004

om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 149 og 150,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer vil fremme mobiliteten i Europa med henblik på livslang læring og dermed bidrage til at højne kvaliteten i uddannelse og erhvervsuddannelse, samtidig med at det vil fremme den beskæftigelsesmæssige mobilitet, både mellem lande og sektorer.

(2)

Aktionsplanen for mobilitet (4), der blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7. -9. december 2000, og Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2001/613/EF af 10. juli 2001 om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, volontører, undervisere og erhvervslærere (5) anbefalede at udbrede brugen af dokumenter, som øger gennemsigtigheden af kvalifikationer og kompetencer, med henblik på at skabe et fælles europæisk kvalifikationsområde. Kommissionens aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet opfordrede til indførelse og udvikling af instrumenter, der skal støtte gennemsigtigheden af og muligheden for at overføre kvalifikationer og derved muliggøre mobilitet inden for og mellem sektorerne. Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 opfordrede til yderligere tiltag med henblik på at indføre instrumenter, der skaber større gennemsigtighed i eksamens- og afgangsbeviser. Rådets resolutioner af 3. juni 2002 om kvalifikationer og mobilitet (6) og af 27. juni 2002 om livslang læring (7) opfordrede til øget samarbejde med henblik på bl.a. at skabe en ramme for gennemsigtighed og anerkendelse på grundlag af eksisterende instrumenter.

(3)

Rådets resolution af 19. december 2002 om fremme af styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse (8) opfordrede til at øge gennemsigtigheden inden for erhvervsuddannelser ved at gennemføre og rationalisere informationsredskaber og -netværk, herunder integrering af eksisterende instrumenter i en fælles ramme. Denne ramme bør bestå i en dokumentmappe med et fælles mærkenavn og et fælles logo, som støttes af passende informationssystemer, og som bringes til offentlighedens kendskab gennem vedvarende informationstiltag på såvel europæisk som på nationalt plan.

(4)

Der er i løbet af de senere år blevet udviklet en række instrumenter både på fællesskabsplan og internationalt plan, som skal gøre det lettere for Europas borgere at gøre rede for deres kvalifikationer og kompetencer, når de søger arbejde eller optagelse på en uddannelse. Instrumenterne omfatter den fælles europæiske formular for curricula vitæ (cv'er) ifølge Kommissionens henstilling 2002/236/EF af 11. marts 2002 (9), tillægget til eksamensbevis ifølge konventionen om gensidig anerkendelse af højere uddannelse i den europæiske region, vedtaget i Lissabon den 11. april 1997, Europass-uddannelsen indført ved Rådets beslutning 1999/51/EF af 21. december 1998 om fremme af ophold i andre europæiske lande som led i vekseluddannelse, herunder lærlingeuddannelse (10), tillægget til erhvervskvalifikationsbevis og den europæiske sprogmappe udviklet af Europarådet. Den fælles ramme bør omfatte disse instrumenter.

(5)

Den fælles ramme bør senere kunne udvides med andre dokumenter, der er i overensstemmelse med dens formål, når gennemførelsesstrukturen og -procedurerne er blevet fastlagt og fungerer. Den fælles ramme vil senere bl.a. kunne udvides til at omfatte et instrument til registrering af indehaverens kompetencer inden for informationsteknologi.

(6)

Informationsformidling og vejledning af høj kvalitet er vigtige faktorer for at opnå større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer. De eksisterende tjenester og netværk spiller allerede en værdifuld rolle, men de kan blive endnu mere værdifulde ved at indgå i et tættere samarbejde og derved bidrage til at styrke de fordele, som en indsats på fællesskabsplan indebærer.

(7)

Det er derfor nødvendigt at sikre, at de foranstaltninger, der iværksættes som led i denne beslutning, hænger sammen med og kompletterer andre relevante politikker, instrumenter og foranstaltninger. Dette involverer på fællesskabsplan Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), oprettet ved Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 (11), Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, oprettet ved Rådets forordning (EØF) nr. 1360/90 (12), og Eures-nettet, det europæiske netværk for tjenesteydelser, oprettet ved Kommissionens beslutning 2003/8/EF af 23. december 2002 om gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 med hensyn til formidling og udligning af tilbud og ansøgninger om beskæftigelse (13). På internationalt plan involverer dette ENIC-netværket (European Network of National Information Centres on Academic Recognition) oprettet af Europarådet og Unesco.

(8)

Dokumentet »Europass-uddannelse«, som blev indført ved beslutning 1999/51/EF bør derfor erstattes af et lignende dokument med et større anvendelsesområde til registrering af alle udlandsophold i uddannelsesøjemed, uanset niveau og mål, når blot opholdet har fundet sted i Europa og opfylder bestemte kvalitetskriterier.

(9)

Europass bør indføres af nationale organer i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og stk. 3, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (14).

(10)

Tiltrædende lande, tredjelande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og kandidatlande til optagelse i Den Europæiske Union, bør have mulighed for at deltage i Europass-ordningen i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i de instrumenter, der regulerer forholdet mellem Det Europæiske Fællesskab og de pågældende lande. Statsborgere fra tredjelande, der har bopæl i Den Europæiske Union, bør også kunne deltage i ordningen.

(11)

Arbejdsmarkedets parter spiller en stor rolle i forhold til denne beslutning og bør inddrages i dens gennemførelse. Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse, som er nedsat ved Kommissionens afgørelse 63/266/EØF af 2. april 1963 om opstilling af almindelige principper for gennemførelse af en fælles politik for erhvervsuddannelse (15) og sammensat af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og de nationale myndigheder i medlemsstaterne, bør regelmæssigt informeres om gennemførelsen af beslutningen. Arbejdsmarkedets parter på europæisk plan og andre relevante interessenter, herunder uddannelses- og erhvervsuddannelsesorganer, får en særlig rolle for så vidt angår initiativer vedrørende gennemsigtighed, der med tiden vil kunne blive indarbejdet i Europass-rammen.

(12)

Målet for denne beslutning, nemlig indførelsen af en samlet fællesskabsramme for gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går beslutningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(13)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (16).

(14)

Beslutning 1999/51/EF bør ophæves —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Med denne beslutning tilvejebringes der en samlet fællesskabsramme, der skal sikre større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, ved oprettelse af en personlig, koordineret mappe af dokumenter, kaldet »Europass«, som borgerne kan anvende på frivillig basis, når de har behov for at redegøre for og fremlægge deres kvalifikationer og kompetencer i Europa. Anvendelsen af Europass eller af nogen af Europass-dokumenterne indebærer ingen forpligtelser eller rettigheder ud over dem, der er fastlagt i denne beslutning.

Artikel 2

Europass-dokumenter

Følgende anses for at være Europass-dokumenter:

a)

Europass-curriculum vitæ (i det følgende benævnt Europass-cv'et), jf. artikel 5

b)

de dokumenter, der er omhandlet i artikel 6-9

c)

alle andre dokumenter, der er anerkendt som Europass-dokumenter af Kommissionen efter kriterierne i bilag I og proceduren i artikel 4, stk. 2.

Artikel 3

Arbejdsmarkedets parter

Uanset proceduren i artikel 4, stk. 2, hører Kommissionen arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter på europæisk plan, herunder uddannelses- og erhvervsuddannelsesorganer.

Artikel 4

Udvalgsprocedure

1.   Ved anvendelsen af artikel 2, litra c), bistås Kommissionen, afhængig af det pågældende dokuments art, af Sokrates-udvalget og/eller Leonardo-udvalget, der er nedsat i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr 253/2000/EF af 24. januar 2000 om iværksættelse af anden fase af Fællesskabets handlingsprogram for almen uddannelse Socrates (17), henholdsvis Rådets afgørelse af 26. april 1999 om iværksættelse af anden fase af Fællesskabets handlingsprogram for erhvervsuddannelse »Leonardo da Vinci« (18).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 5

Europass-cv

Europass-cv'et giver borgerne mulighed for at præsentere alle deres kvalifikationer og kompetencer på en klar og sammenhængende måde. Europass-cv'et udformes efter modellen i bilag II.

Artikel 6

Europass-mobilitetsbevis

Europass-mobilitetsbeviset indeholder dokumentation for perioder, som indehaveren har tilbragt i udlandet i uddannelsesøjemed. Europass-mobilitetsbeviset udformes efter modellen i bilag III.

Artikel 7

Europass-tillæg til eksamensbeviser

Europass-tillægget til eksamensbeviser indeholder oplysninger om indehaverens uddannelse på en videregående uddannelsesinstitution. Europass-tillægget til eksamensbeviser udformes efter modellen i bilag IV.

Artikel 8

Europass-sprogmappe

Europass-sprogmappen giver borgerne mulighed for at præsentere deres sprogkundskaber. Europass-sprogmappen udformes efter modellen i bilag V.

Artikel 9

Europass-tillæg til erhvervsuddannelsesbeviser

Europass-tillægget til erhvervsuddannelsesbeviser beskriver indehaverens kompetencer og kvalifikationer som godtgjort i et bevis for gennemført erhvervsuddannelse. Europass-tillægget til erhvervsuddannelsesbeviser udformes efter modellen i bilag VI.

Artikel 10

Europass på internettet

Med henblik på gennemførelsen af denne beslutning samarbejder Kommissionen og de relevante nationale myndigheder om at oprette og administrere et internetbaseret informationssystem for Europass, hvori der indgår elementer, som skal administreres på fællesskabsplan, og elementer, som skal administreres på nationalt plan. Informationssystemet til støtte for Europass-rammen er beskrevet i bilag VII.

Artikel 11

Nationale Europass-centre

1.   Hver medlemsstat har ansvaret for at gennemføre denne beslutning på nationalt plan. Til det formål udpeger hver medlemsstat et nationalt Europass-center, der på nationalt plan har ansvaret for at koordinere alle aktiviteter omhandlet i denne beslutning, og som alt efter behov erstatter eller videreudvikler eksisterende organer, der varetager tilsvarende funktioner.

Der oprettes et europæisk netværk af nationale Europass-centre. Kommissionen koordinerer netværkets virksomhed.

2.   De nationale Europass-centre skal

a)

i samarbejde med de relevante nationale organer koordinere opgaverne i forbindelse med tilrådighedsstillelse eller udstedelse af Europass-dokumenter eller eventuelt selv varetage udførelsen af de pågældende opgaver

b)

oprette og administrere det nationale informationssystem, jf. artikel 10

c)

tilskynde til brug af Europass, også gennem internetbaserede tjenester

d)

sørge for, i samarbejde med de relevante nationale organer, at borgerne får behørig oplysning og vejledning om Europass og Europass-dokumenterne

e)

fremme information og vejledning om læringsmuligheder i Europa, om uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemernes struktur og andre spørgsmål i forbindelse med udlandsophold i uddannelsesøjemed, navnlig i tæt koordination med de relevante tjenester på fælleskabsplan og nationalt plan, og give borgerne en indførende vejledning om mobilitet, når det er relevant

f)

varetage forvaltningen på nationalt plan af Fællesskabets finansielle støtte til alle de aktiviteter, der er forbundet med denne beslutning

g)

deltage i det europæiske netværk.

3.   Det nationale Europass-center fungerer som et gennemførelsesorgan på nationalt plan i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.

Artikel 12

Kommissionens og medlemsstaternes fælles opgaver

Kommissionen og medlemsstaterne

a)

sørger for passende pr- og informationstiltag på fællesskabsplan og nationalt plan, der blandt andet er rettet mod borgere, udbydere af uddannelse og erhvervsuddannelse samt arbejdsmarkedets parter og virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, og som støtter og om nødvendigt integrerer de nationale Europass-centres initiativer

b)

sørger for, at der på passende niveau etableres det nødvendige samarbejde med de relevante tjenester, især Eures-tjenesten og andre relevante fællesskabstjenester

c)

tager skridt til at fremme ligestilling, navnlig ved bevidstgørende foranstaltninger rettet mod alle relevante aktører

d)

sikrer, at alle relevante interessenter, herunder uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter, er involveret i gennemførelsen af denne beslutning

e)

sikrer, at de relevante fællesskabsbestemmelser og nationale bestemmelser om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred overholdes fuldt ud ved afviklingen af alle de aktiviteter, der indgår i gennemførelsen af denne beslutning.

Artikel 13

Kommissionens opgaver

1.   Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne den overordnede sammenhæng med andre relevante fællesskabspolitikker, -instrumenter og -tiltag, navnlig inden for uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom, beskæftigelse, social rummelighed samt forskning og teknologisk udvikling.

2.   Kommissionen sørger for ekspertbistand fra Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) til gennemførelse af beslutningen i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 337/75. På samme betingelser og på samme områder sikrer Kommissionen, at aktiviteterne koordineres med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 1360/90.

3.   Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet såvel som andre relevante organer, navnlig Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse, om gennemførelsen af denne beslutning.

Artikel 14

Deltagende lande

1.   Følgende lande kan deltage i de aktiviteter, der er omhandlet i denne beslutning: tiltrædende lande og tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i overensstemmelse med bestemmelserne i EØS-aftalen.

2.   Kandidatlande til optagelse i Den Europæiske Union kan også deltage i de aktiviteter, der er omhandlet i denne beslutning, i overensstemmelse med bestemmelserne i de respektive Europaaftaler.

Artikel 15

Evaluering

Senest den 1. januar 2008 og derefter hvert fjerde år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om gennemførelsen af denne beslutning på grundlag af en evaluering fore–taget af et uafhængigt organ.

Artikel 16

Finansielle bestemmelser

De årlige tildelinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag. De udgifter, der følger af denne beslutning, forvaltes efter bestemmelserne i bilag VIII.

Artikel 17

Ophævelse

Beslutning 1999/51/EF ophæves.

Artikel 18

Ikrafttræden

Denne beslutning træder i kraft den 1. januar 2005.

Artikel 19

Adressater

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 15. december 2004.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

På Rådets vegne

A. NICOLAÏ

Formand


(1)  EUT C 117 af 30.4.2004, s. 12.

(2)  EUT C 121 af 30.4.2004, s. 10.

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 22.4.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 21.10.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Europa-Parlamentets holdning af 14.12.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  EUT C 371 af 23.12.2000, s. 4.

(5)  EFT L 215 af 9.8.2001, s. 30.

(6)  EFT C 162 af 6.7.2002, s. 1.

(7)  EFT C 163 af 9.7.2002, s. 1.

(8)  EFT C 13 af 18.1.2003, s. 2.

(9)  EFT L 79 af 22.3.2002, s. 66.

(10)  EFT L 17 af 22.1.1999, s. 45.

(11)  EFT L 39 af 13.2.1975, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1655/2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 41).

(12)  EFT L 131 af 23.5.1990, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1648/2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 22).

(13)  EUT L 5 af 10.1.2003, s.16.

(14)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(15)  EFT 63 af 20.4.1963, s. 1338.

(16)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(17)  EFT L 28 af 3.2.2000, s. 1. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 885/2004 (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 1).

(18)  EFT L 146 af 11.6.1999, s. 33. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 885/2004.


BILAG I

Kriterier for indførelse af nye Europass-dokumenter, jf. artikel 2, litra c)

Alle nye Europass-dokumenter bør være i overensstemmelse med følgende minimumskriterier:

1.

Relevans: Europass-dokumenter bør specifikt have til formål at forbedre gennemsigtigheden af kvalifikationer og kompetencer

2.

Europæisk dimension: selv om brugen af Europass-dokumenter ikke er obligatorisk, bør de kunne anvendes i alle medlemsstater

3.

Sproglig dækning: modellerne for Europass-dokumenter bør som et minimum foreligge på alle Den Europæiske Unions officielle sprog

4.

Feasibility: Europass-dokumenter bør udformes således, at de kan få en effektiv udbredelse, eventuelt gennem de tildelende organer, både i papirform og i elektronisk form.


BILAG II

EUROPASS-CV

1.   Beskrivelse

1.1.

Europass-cv'et bygger på den fælles europæiske formular for curricula vitæ (cv), som fore–slået ved Kommissionens henstilling 2002/236/EF.

Formularen tjener som model for en systematisk, kronologisk og individuel præsentation af den enkeltes kvalifikationer og kompetencer. Der er udarbejdet særlige anvisninger for de enkelte felter samt et sæt retningslinjer og eksempler, der skal hjælpe borgerne med at udfylde deres Europass-cv.

1.2.

Europass-cv'et omfatter rubrikker til præsentation af:

oplysninger om personlige forhold, sprogkundskaber, erhvervserfaring samt opnåede resultater i forbindelse med uddannelse og erhvervsuddannelse

yderligere kompetencer, herunder tekniske, organisatoriske, kunstneriske og sociale færdigheder

yderligere oplysninger, der kan tilføjes til Europass-cv'et i form af et eller flere bilag.

1.3.

Europass-cv'et er et personligt dokument, der indeholder den enkelte borgers egne oplysninger.

1.4.

Modellen er ret detaljeret, men det er op til den enkelte borger at vælge, hvilke felter han ønsker at udfylde. Borgere, som udfylder den elektroniske form, hvad enten den er downloaded eller online, skal kunne fjerne de felter, de har valgt ikke at udfylde. En person, der f.eks. ikke anfører sit køn, eller som ikke besidder specifikke tekniske færdigheder, skal kunne fjerne de relevante felter, således at der ikke optræder blanke felter på skærmen eller i den trykte udgave.

1.5.

Europass-cv'et er hjørnestenen i Europasset, dvs. en Europass-mappe tilhørende en given borger vil omfatte Europass-cv'et, som borgeren selv har udfyldt, og et eller flere af de andre Europass-dokumenter, alt efter den enkeltes specifikke uddannelsesforløb og joberfaring. Europass-cv'ets elektroniske form bør give mulighed for at oprette links fra de enkelte afsnit til de relevante Europass-dokumenter, f.eks. fra afsnittet om uddannelse og erhvervsuddannelse til tillæg til eksamens- eller erhvervsuddannelsesbeviser.

1.6.

I overensstemmelse med denne beslutnings artikel 12, litra e), sikrer de kompetente myndigheder i forbindelse med forvaltningen af Europass-cv'et, især i dets elektroniske form, at de relevante fællesskabsbestemmelser og den nationale lovgivning vedrørende behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred overholdes fuldt ud.

2.   Ensartet udformning af Europass-cv'et

Modellen for Europass-cv'ets udformning og tekst er gengivet nedenfor i den indrammede kasse. Udformningen af papirudgaven og den elektroniske udgave samt ændringer i udformning og tekst aftales mellem Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder.

Teksten i kursiv skal forstås som en hjælp til udfyldelse af dokumentet.

Image


BILAG III

EUROPASS-MOBILITETSBEVIS

1.   Beskrivelse

1.1.

Europass-mobilitetsbeviset er beregnet til at registrere et europæisk læringsforløb som defineret i afsnit 1.2 ved hjælp af en fælles europæisk formular.

Det er et personligt dokument, hvori indehaverens særlige europæiske læringsforløb registreres, og som gør det nemmere for indehaveren at gøre rede for, hvad vedkommende har opnået ved denne erfaring, især i form af kompetencer.

1.2.

Et europæisk læringsforløb er en periode, som en person — uanset alder, uddannelsesniveau og erhvervsmæssig status — tilbringer i et andet land i læringsøjemed, og som:

a)

enten finder sted som led i et EU-program inden for uddannelse og erhvervsuddannelse

b)

eller opfylder alle følgende kvalitetskriterier:

perioden i et andet land afvikles som led i et uddannelsesinitiativ, der foregår i den pågældende persons oprindelsesland

den organisation, der er ansvarlig for uddannelsesinitiativet i oprindelseslandet (den udsendende organisation), indgår sammen med værtsorganisationen en skriftlig aftale om indholdet, målsætningerne og varigheden af det europæiske læringsforløb, og den forelægger dette for det nationale Europass-center (eller et organ udpeget til at forvalte Europass-mobilitetsbeviset) i oprindelseslandet og sikrer, at den pågældende får passende sproglig forberedelse, og udpeger en vejleder i værtslandet, der skal bistå, informere, vejlede og føre tilsyn med denne person

de involverede lande skal være EU-medlemsstater eller et EØS/EFTA-land

når det er relevant, samarbejder den udsendende organisation og værtsorganisationen om at orientere den pågældende om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsret, ligestilling og andre arbejdsrelaterede bestemmelser, der er gældende i værtslandet.

1.3.

Europass-mobilitetsbeviset udfyldes af den udsendende organisation og værtsorganisationen i mobilitetsprojektet på et sprog, som de og den pågældende er blevet enige om.

Borgere, der får tildelt et Europass-mobilitetsbevis, kan bede om en oversættelse til et andet sprog, som de kan vælge blandt de sprog, der benyttes af den udsendende organisation og værtsorganisationen, eller de kan vælge et tredje europæisk sprog. Hvis der anvendes et tredje sprog, har den udsendende organisation ansvaret for oversættelsen.

1.4.

Europass-mobilitetsbeviset indeholder personoplysninger (jf. punkt 2). Navnet på den person, der får tildelt Europass-mobilitetsbeviset, er den eneste obligatoriske personoplysning. Organisationer, der udfylder Europass-mobilitetsbeviset, kan kun udfylde de andre felter vedrørende personoplysninger, hvis den pågældende person er indforstået dermed.

Feltet »kvalifikationer« er heller ikke obligatorisk ud fra den betragtning, at ikke alle uddannelses- eller erhvervsuddannelsesinitiativer fører til formelle kvalifikationer.

Europass-mobilitetsbevisets elektroniske udgave — hvad enten den er downloaded eller online — skal give mulighed for at fjerne ikke-udfyldte felter, således at der ikke optræder blanke felter på skærmen eller i den trykte udgave.

1.5.

Det påhviler det nationale Europass-center at sørge for, at

Europass-mobilitetsbevis-dokumenter kun udstedes med henblik på at registrere europæiske læringsforløb

alle Europass-mobilitetsbevis-dokumenter udfyldes i elektronisk form

alle Europass-mobilitetsbevis-dokumenter desuden udstedes til indehaverne i papirform; de udleveres i en mappe, der er udarbejdet specielt hertil i samarbejde med Kommissionen.

1.6.

I overensstemmelse med denne beslutnings artikel 12, litra e), træffer de kompetente myndigheder i forbindelse med forvaltningen af Europass-mobilitetsbeviset, især i dets elektroniske form, de nødvendige forholdsregler til at sikre, at de relevante fællesskabsbestemmelser og den nationale lovgivning vedrørende behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred overholdes fuldt ud.

2.   Ensartet udformning af Europass-mobilitetsbeviset

Udformningen af og teksten i Europass-mobilitetsbeviset er gengivet nedenfor i den indrammede kasse. Udformningen af papirudgaven og den elektroniske udgave samt ændringer i udformning og tekst aftales mellem Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder.

Hvert punkt i teksten er nummereret for at gøre det lettere at finde det i en flersproget ordliste. Teksten i kursiv er tænkt som en hjælp ved udfyldelsen af dokumentet. Det er ikke obligatorisk at udfylde felter, der er mærket med stjerne (*).

Image


BILAG IV

EUROPASS-TILLÆG TIL EKSAMENSBEVISER

1.   Beskrivelse

1.1.

Et Europass-tillæg til et eksamensbevis er et dokument, der er knyttet til et eksamensbevis fra en videregående uddannelsesinstitution, og som skal gøre det lettere for tredjemand — især i et andet land — at forstå, hvad dette eksamensbevis betyder med hensyn til den viden og de færdigheder, som dets indehaver har erhvervet.

Med henblik herpå indeholder Europass-tillægget en beskrivelse for så vidt angår art, niveau, kontekst, indhold og status af den uddannelse, som indehaveren af det egentlige eksamensbevis har fulgt og afsluttet. Det er således et personligt dokument, der kun vedrører indehaveren.

1.2.

Europass-tillægget erstatter ikke det egentlige eksamensbevis og berettiger ikke til formel anerkendelse af selve eksamensbeviset af akademiske myndigheder i andre lande. På den anden side medvirker det til en korrekt vurdering af det oprindelige eksamensbevis og gør det på den måde lettere for de kompetente myndigheder eller det personale, der behandler ansøgninger ved videregående uddannelsesinstitutioner, at anerkende det.

1.3.

Tillægget er udarbejdet af de kompetente nationale myndigheder i overensstemmelse med den model, der er blevet udviklet af en arbejdsgruppe under Europa-Kommissionen, Europarådet og UNESCO, der har afprøvet og tilpasset den. Modellen til tillægget findes på Den Europæiske Unions officielle sprog. Den er et fleksibelt og ikke obligatorisk værktøj, der er udarbejdet af praktiske hensyn, som kan tilpasses lokale behov, og som jævnligt tages op til revision.

1.4.

Et Europass-tillæg til et eksamensbevis omfatter otte afsnit: personoplysninger om indehaveren af eksamensbeviset (1), oplysninger om uddannelsen (2), oplysninger om uddannelsens niveau (3), uddannelsens indhold og de opnåede resultater (4), rettigheder forbundet med uddannelsen (5), yderligere oplysninger (6), en bekræftelse af tillæggets ægthed (7) og oplysninger om det nationale videregående uddannelsessystem (8). Alle otte afsnit bør udfyldes. Hvis der ikke anføres oplysninger i et afsnit, skal det begrundes. Uddannelsesinstitutionerne skal anvende de samme procedurer med hensyn til bekræftelse af tillæggets ægthed som for selve eksamensbeviset.

1.5.

I overensstemmelse med denne beslutnings artikel 12, litra e), træffer de kompetente myndigheder i forbindelse med forvaltningen af Europass-tillægget til et eksamensbevis, især i dets elektroniske form, forholdsregler til at sikre, at de relevante fællesskabsbestemmelser og den nationale lovgivning vedrørende behandlingen af personoplysninger og beskyttelsen af privatlivets fred fuldt ud overholdes.

2.   Ensartet udformning af Europass-tillægget til eksamensbeviser

En fælles og ikke-bindende model for udformningen af og teksten i Europass-tillægget til eksamensbeviser er gengivet nedenfor i den indrammede kasse. Formatet i både papirudgaven og den elektroniske udgave aftales med de kompetente nationale myndigheder.

Image


BILAG V

EUROPASS-SPROGMAPPE

1.   Beskrivelse

1.1.

Europass-sprogmappen, der er udviklet af Europarådet, er et dokument, hvori sprogstuderende kan registrere deres sproglige uddannelse og kulturelle erfaringer og kompetencer.

1.2.

Europass-sprogmappen har to funktioner, en pædagogisk og en rapporterende.

For så vidt angår den første funktion har den til formål at øge sprogstuderendes motivation til at forbedre deres færdigheder i at kommunikere på forskellige sprog og tilskynde dem til at fortsætte med videreuddannelse og opnå tværkulturelle erfaringer. Den har til formål at hjælpe de lærende med at overveje deres uddannelsesmål, planlægge deres læring og lære gennem selvstudium.

For så vidt angår den rapporterende funktion er det hensigten med Europass-sprogmappen at dokumentere indehaverens sproglige kunnen på en omfattende, oplysende, åben og pålidelig måde. Det vil hjælpe de lærende til at gøre status over det kompetenceniveau, de har nået i et eller flere sprog, og gør det muligt for dem at kommunikere dette til andre på en detaljeret og internationalt sammenlignelig måde. Alle former for kompetence anføres, uanset om de er opnået inden eller uden for det formelle uddannelsessystem.

1.3.

Europass-sprogmappen indeholder:

et sprogpas, som indehaveren regelmæssigt ajourfører. Indehaveren beskriver sine sproglige færdigheder efter fælles europæiske kriterier.

en detaljeret sprogbiografi med en beskrivelse af indehaverens erfaringer inden for hvert enkelt sprog.

en sagsmappe til opbevaring af eksempler på personligt arbejde til illustration af sprogkompetencer.

Europass-sprogmappen er indehaverens ejendom.

1.4.

Der er blevet vedtaget et fælles sæt principper og retningslinjer for alle sprogmapper. Forskellige modeller er under udvikling i Europarådets medlemslande under hensyntagen til de lærendes alder og den nationale kontekst. Alle modeller skal opfylde vedtagne principper og godkendes af et europæisk valideringsudvalg for at kunne anvende Europarådets logo. Nedenfor findes en model for sprogpasset, der er den del af sprogmappen, der skal udfærdiges i overensstemmelse med en fastlagt struktur.

1.5.

I overensstemmelse med denne beslutnings artikel 12, litra e), træffer de kompetente myndigheder i forbindelse med forvaltningen af Europass-sprogmappen, især i dens elektroniske form, forholdsregler til at sikre, at de relevante EU-bestemmelser og den nationale lovgivning vedrørende behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred overholdes fuldt ud.

2.   Ensartet udformning af sprogpasset i Europass-sprogmappen

En fælles, ikke-bindende model for udformningen af og teksten i sprogpasset i Europass-sprogmappen er gengivet nedenfor i den indrammede kasse. Udformningen af såvel papirudgaven som den elektroniske udgave aftales med de kompetente nationale myndigheder.

(Europass logo)

SPROGPAS

Oversigt over sprogkundskaber

Image

Sammenfatning af sproguddannelse og tværkulturelle erfaringer

Image

Image

Image


BILAG VI

EUROPASS-TILLÆG TIL ERHVERVSUDDANNELSESBEVISER

1.   Beskrivelse

1.1.

Et Europass-tillæg til et erhvervsuddannelsesbevis er et dokument, der er knyttet til et erhvervsuddannelsescertifikat, og som skal gøre det lettere for tredjemand — især i et andet land — at forstå, hvad dette certifikat betyder med hensyn til de kompetencer, som dets indehaver har erhvervet.

Tillægget indeholder oplysninger om:

erhvervede færdigheder og kompetencer

stillinger, som erhvervsuddannelsesbeviset giver adgang til

udstedende og godkendende organer

erhvervsuddannelsesbevisets niveau

hvordan beviset kan erhverves

optagelsesbetingelser og mulighed for adgang til videreuddannelse.

1.2.

Europass-tillægget erstatter ikke det egentlige erhvervsuddannelsescertifikat og giver ingen ret til formel anerkendelse af certifikatet af andre landes myndigheder. Til gengæld medvirker det til en korrekt vurdering af erhvervsuddannelsescertifikatet og gør det på den måde lettere for de kompetente myndigheder at anerkende det.

1.3.

Europass-tillæg til erhvervsuddannelsescertifikater udstedes af de kompetente myndigheder på nationalt plan til borgere, der er indehavere af det dertil svarende erhvervsuddannelsescertifikater i henhold til procedurer fastlagt på nationalt plan.

2.   Ensartet udformning af Europass-tillægget til erhvervsuddannelsescertifikater

Den fælles model for udformningen af og teksten i Europass-tillægget til erhvervsuddannelsescertifikater er gengivet nedenfor i den indrammede kasse. Udformningen af både papirudgaven og den elektroniske udgave samt ændringer i udformning og tekst aftales mellem Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder.

Image


BILAG VII

INFORMATIONSSYSTEM

Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder om at sikre, at den enkelte borger via internettet kan udfylde sit Europass-cv og andre Europass-dokumenter, der ikke nødvendigvis skal udstedes af bemyndigede organer.

Alle Europass-dokumenter, der udstedes af bemyndigede organer, skal udfyldes elektronisk og gøres tilgængelige for deres indehavere. Selv om valget af det relevante teknologiske redskab skal ske i samarbejde med Kommissionen og de relevante nationale myndigheder under hensyntagen til den seneste udvikling og de foreliggende nationale systemer, skal følgende punkter overholdes:

1.   Principper med hensyn til udformning

Det åbne system. Under udviklingen af Europass-informationssystemet skal der tages hensyn til muligheden for udviklingen i fremtiden, især for medtagelse af yderligere dokumenter i Europass-mappen og inddragelse af informationstjenester for job- og uddannelsesmuligheder.

Interoperabilitet. De dele af Europass-informationssystemet, der forvaltes på nationalt plan i de forskellige lande, skal være fuldt ud interoperable med hinanden og med den del, der forvaltes på fællesskabsplan.

2.   Dokumentforvaltning og -adgang

2.1.

Alle Europass-dokumenter, der udstedes af bemyndigede organer, skal udfyldes elektronisk i overensstemmelse med de procedurer, der er aftalt mellem de udstedende organer og det nationale Europass-center, og i overensstemmelse med de procedurer, der er aftalt på europæisk plan.

2.2.

Europass-cv'et og ethvert andet Europass-dokument, der ikke skal udstedes af et bemyndiget organ, skal også være elektronisk tilgængeligt.

2.3.

Borgerne får ret til:

via internettet at udfylde deres Europass-cv og andre Europass-dokumenter, som ikke nødvendigvis skal udstedes af bemyndigede organer

at oprette, ajourføre og fjerne links mellem deres Europass-cv og deres andre Europass-dokumenter

knytte ethvert andet supplerende dokument til deres Europass-dokumenter

at printe alle eller dele af deres Europass-dokumenter og eventuelle bilag.

2.4.

Adgang til dokumenter, der indeholder personoplysninger, skal kun være tilladt for den berørte person i overensstemmelse med de relevante fællesskabsbestemmelser og nationale bestemmelser vedrørende behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred.


BILAG VIII

FINANSIELT BILAG

1.

Beløbet er beregnet til at samfinansiere gennemførelsen på nationalt plan og dække nogle af de omkostninger, der opstår på fællesskabsplan i forbindelse med koordinering, pr-virksomhed og udarbejdelse af dokumenter.

2.

Fællesskabsstøtten til nationale gennemførelsesaktiviteter ydes gennem årlige driftstilskud til de nationale Europass-centre.

De nationale Europass-centre oprettes som juridiske personer og modtager ikke andre driftstilskud over fællesskabsbudgettet.

2.1.

Tilskud tildeles efter godkendelse af et arbejdsprogram i forbindelse med de aktiviteter, der er opført i artikel 11 i denne beslutning, og baseres på særlige betingelser.

2.2.

Samfinansieringsgraden må ikke overstige 50 % af de samlede udgifter til de pågældende aktiviteter.

2.3.

Kommissionen kan ved gennemførelsen af beslutningen benytte eksperter og organer, der yder teknisk bistand, og som kan finansieres inden for beslutningens samlede finansieringsramme. Kommissionen kan endvidere arrangere seminarer, kollokvier eller andre ekspertmøder, som kan lette gennemførelsen af beslutningen, samt iværksætte relevant oplysnings-, publikations- og formidlingsvirksomhed.


31.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 390/21


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2242/2004

af 22. december 2004

om ændring af forordning (EF) nr. 976/1999 om kravene til gennemførelsen af andre fællesskabsaktioner end udviklingssamarbejdsaktioner, der inden for rammerne af Fællesskabets samarbejdspolitik bidrager til at opnå de generelle mål om udvikling og befæstelse af demokratiet og af retsstaten samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i tredjelande

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 181a, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fællesskabets aktion til fremme af menneskerettigheder og demokratiske principper som beskrevet i Kommissionens meddelelse af 8. maj 2001 til Europa-Parlamentet og Rådet om »Hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande« (2) skal fortsætte efter 2004. Rådets forordning (EF) nr. 975/1999 af 29. april 1999 om kravene til gennemførelsen af udviklingssamarbejdsaktioner, der bidrager til de generelle mål om udvikling og befæstelse af demokratiet og af retsstaten samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder (3) og forordning (EF) nr. 976/1999 har vist sig at være tilstrækkelige retlige instrumenter til gennemførelsen af Fællesskabets tekniske og finansielle støtte til menneskerettigheds- og demokratiseringsaktiviteter i udviklingslande og andre tredjelande i indsatsen for at nå de samlede mål på dette område. Gyldighedsperioden for disse forordninger udløber imidlertid den 31. december 2004. Det er derfor nødvendigt at forlænge denne periode.

(2)

På grundlag af forholdet mellem det finansielle referencegrundlag i forordning (EF) nr. 976/1999 og de vejledende menneskerettigheds- og demokratiseringsbevillinger indtil 2006 anføres der i denne forordning et udvidet finansielt referencegrundlag for programmets forlængede varighed, jf. punkt 34 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (4), uden at dette berører budgetmyndighedens beføjelser i henhold til traktaten.

(3)

Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 976/1999 om procedurerne for gennemførelsen af støtte bør afstemmes med de retlige krav i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5) ved gennemførelsen af EU-valgobservationsmissioner.

(4)

Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder er en integrerende del af forordning (EF) nr. 976/1999. Navnlig bør Kommissionen i aftaler og kontrakter, der indgås i henhold til den nævnte forordning, bemyndiges til at gennemføre de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (6).

(5)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af forordning (EF) nr. 976/1999, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7).

(6)

Forordning (EF) nr. 976/1999 bør derfor ændres tilsvarende —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 976/1999 ændres således:

1)

I artikel 3, stk. 2, indsættes følgende litra:

»h)

at støtte bestræbelser på at fremme etableringen af grupper af demokratiske stater i FN-organer, særorganisationer og regionale organisationer.«

2)

I artikel 5, stk. 1, indsættes følgende punktum:

»I forbindelse med EU-valgobservationsmissioner og »amicus curiae«-sager kan fysiske personer modtage finansiel støtte i henhold til denne forordning.«

3)

Artikel 6, første punktum, affattes således:

»Det Europæiske Fællesskabs støtte kan ydes til de partnere, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, første punktum, og som har hjemsted i et tredjeland, der modtager støtte fra Fællesskabet i henhold til denne forordning, eller i en af Fællesskabets medlemsstater.«

4)

Artikel 8, stk. 3, affattes således:

»3.   Fællesskabets finansiering i henhold til denne forordning har form af tilskud eller kontrakter. Inden for rammerne af aktioner i henhold til artikel 2 rekrutteres medlemmer af EU-valgobservationsmissioner, der betales over menneskerettigheds- og demokratiseringsbevillingerne, i overensstemmelse med de procedurer, som Kommissionen har fastlagt.«

5)

Artikel 11, stk. 1, affattes således:

»Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af denne forordning er for perioden 2005-2006 på 78 mio. EUR.«

6)

Artikel 12 og 13 affattes således:

»Artikel 12

1.   Kommissionen vedtager rammerne for programmering og fastlæggelse af fællesskabsaktiviteter.

Rammerne består navnlig af:

a)

flerårige vejledende programmer og årlige ajourføringer af disse programmer

b)

årlige arbejdsprogrammer.

I særlige situationer kan specifikke foranstaltninger, der ikke er omfattet af et årligt arbejdsprogram, godkendes.

2.   Kommissionen udarbejder en årlig beretning om programmeringen for det følgende år for hver enkelt region og sektor og aflægger derefter beretning til Europa-Parlamentet om gennemførelsen.

Kommissionen er ansvarlig for i overensstemmelse med denne forordning og kravene om fleksibilitet at forvalte og tilpasse de årlige arbejdsprogrammer, som er blevet fastlagt som led i den overordnede flerårige ramme. De afgørelser, der træffes, skal afspejle Den Europæiske Unions prioriteter såvel som dens overordnede mål om befæstelse af demokratiet og retsstatsprincipperne samt respekten for menneskerettighederne og udformes i overensstemmelse med de enkelte programmers særlige karakter. Kommissionen holder Europa-Parlamentet fuldt underrettet om forvaltnings- og tilpasningsprocesserne.

3.   Kommissionen gennemfører fællesskabsaktioner i henhold til denne forordning i henhold til gældende budgetmæssige og andre procedurer, særlig procedurerne i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.

Artikel 13

1.   De i artikel 12, stk. 1, omhandlede instrumenter vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 14, stk. 2.

I tilfælde, hvor ændringer af de i artikel 12, stk. 1, litra b), omhandlede årlige arbejdsprogrammer ikke overstiger 20 % af det samlede beløb, der er tildelt dem, eller ikke væsentligt ændrer karakteren af projekterne eller programmerne deri, vedtager Kommissionen disse ændringer. Den underretter det i artikel 14, stk. 1, omhandlede udvalg.

2.   Uanset artikel 15 vedtages finansieringsafgørelser om projekter og programmer, som ikke er omfattet af årlige arbejdsprogrammer, og som har en værdi af over 1 mio. EUR, i overensstemmelse med den i artikel 14, stk. 2, omhandlede procedure.«

7)

Artikel 14, stk. 2, affattes således:

»2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og artikel 7, stk. 1, 2 og 4, i Rådets afgørelse 1999/468/EF (8), jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til 30 dage.«

8)

Artikel 16, andet punktum, udgår.

9)

Artikel 18 affattes således:

»Artikel 18

Enhver aftale eller kontrakt, der indgås i henhold til denne forordning, skal udtrykkelig indeholde en bestemmelse om, at Kommissionen og Revisionsretten har beføjelse til at foretage kontrol af dokumenter og på stedet af alle kontrahenter og underleverandører, der har modtaget fællesskabsmidler. Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (9) finder anvendelse.«

10)

I artikel 21, stk. 2, ændres datoen »den 31. december 2004« til »den 31. december 2006«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2004.

På Rådets vegne

C. VEERMAN

Formand


(1)  Europa-Parlamentets udtalelse af 16.12.2004 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(2)  EFT L 120 af 8.5.1999, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1.

(3)  EFT L 120 af 8.5.1999, s. 8. Ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).

(4)  EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2003/429/EF (EUT L 147 af 14.6.2003, s. 25).

(5)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(6)  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(7)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(8)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23

(9)  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.


31.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 390/24


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/108/EF

af 15. december 2004

om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet og om ophævelse af direktiv 89/336/EØF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 89/336/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (3) er blevet gennemgået i forbindelse med initiativet vedrørende enklere lovgivning for det indre marked (Slim). Både Slim-processen og en efterfølgende dybtgående høring afdækkede nødvendigheden af at komplettere, forbedre og præcisere den i direktiv 89/336/EØF fastlagte ramme.

(2)

Medlemsstaterne er ansvarlige for, at radiokommunikation, herunder radiomodtagelse og amatørradiotjeneste, som drives i overensstemmelse med Den Internationale Telekommunikationsunions (ITU's) radioreglement, el- og telekommunikationsnet samt udstyr, der er tilsluttet disse net, er beskyttet mod elektromagnetiske forstyrrelser.

(3)

De nationale bestemmelser vedrørende beskyttelse mod elektromagnetiske forstyrrelser bør harmoniseres for at garantere fri bevægelighed for elektriske og elektroniske apparater, uden at medlemsstaternes berettigede beskyttelsesniveauer sænkes.

(4)

Beskyttelse mod elektromagnetiske forstyrrelser forudsætter, at der indføres forpligtelser for de økonomiske operatører. Disse forpligtelser bør pålægges på en rimelig og effektiv måde for at opnå den pågældende beskyttelse.

(5)

Der bør fastsættes forskrifter for udstyrs elektromagnetiske kompatibilitet med henblik på at sikre funktionen af det indre marked, dvs. af et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital.

(6)

Dette direktiv bør omfatte udstyr i form af både apparater og faste anlæg. Der bør dog indføres separate ordninger. Dette er nødvendigt, fordi der for apparater som sådan er fri bevægelighed i Fællesskabet; faste anlæg er derimod installeret til permanent anvendelse på et forudbestemt sted som montager af forskellige apparater og eventuelt andre anordninger. Sådanne anlægs sammensætning og funktion svarer i de fleste tilfælde til operatørernes særlige behov.

(7)

Radio- og teleterminaludstyr, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (4), bør ikke være omfattet af nærværende direktiv. Kravene vedrørende elektromagnetisk kompatibilitet i de to direktiver giver samme beskyttelsesniveau.

(8)

Fly og udstyr, der er beregnet til at blive indbygget i fly, bør ikke være omfattet af dette direktiv, da der for fly og denne form for udstyr gælder særlige fællesskabsbestemmelser eller internationale bestemmelser om elektromagnetisk kompatibilitet.

(9)

Det er ikke nødvendigt i dette direktiv at fastsætte forskrifter for udstyr, der er uskadeligt hvad angår elektromagnetisk kompatibilitet.

(10)

Sikkerheden af udstyr bør ikke være omfattet af dette direktiv, da dette område er behandlet i anden fællesskabslovgivning eller national lovgivning.

(11)

Når der i dette direktiv fastsættes forskrifter for apparater, bør de gælde for færdigproducerede apparater, der markedsføres i Fællesskabet for første gang. Komponenter og delmontager bør på visse betingelser betragtes som apparater, hvis de stilles til rådighed for slutbrugeren.

(12)

Dette direktiv er baseret på principperne i Rådets resolution af 7. maj 1985 om en ny metode i forbindelse med teknisk harmonisering og standarder (5). I henhold til denne metode er udformningen og fremstillingen af udstyr underlagt væsentlige krav vedrørende elektromagnetisk kompatibilitet. Disse krav gives teknisk udtryk i harmoniserede europæiske standarder, der skal vedtages af de forskellige europæiske standardiseringsorganer Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI). CEN, CENELEC og ETSI er anerkendte kompetente institutioner på dette direktivs område med hensyn til vedtagelsen af harmoniserede standarder, som de udarbejder i overensstemmelse med de almindelige retningslinjer for samarbejde mellem dem og Kommissionen og med proceduren i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (6).

(13)

Harmoniserede standarder er et udtryk for det generelt anerkendte niveau med hensyn til elektromagnetisk kompatibilitet i Den Europæiske Union. Det gavner derfor det indre markeds funktion at råde over standarder for udstyrs elektromagnetiske kompatibilitet, som er harmoniseret på fællesskabsplan. Så snart referencen for en sådan standard er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, bør overensstemmelse hermed skabe en formodning om overensstemmelse med de relevante væsentlige krav, skønt andre midler til påvisning af en sådan overensstemmelse bør accepteres. Ved opfyldelse af en harmoniseret standard forstås overensstemmelse med dens forskrifter og påvisning heraf ved hjælp af de metoder, som den harmoniserede standard beskriver eller henviser til.

(14)

Fabrikanter bør konstruere udstyr, der er bestemt til at blive tilsluttet netværk, på en måde, der forhindrer en uacceptabel forringelse af netværkets ydelse, når det anvendes under normale driftsforhold. Netoperatører bør konstruere deres netværk på en sådan måde, at fabrikanter af udstyr, der er beregnet til at blive tilsluttet netværk, ikke pålægges en urimelig byrde med hensyn til at forhindre en uacceptabel forringelse af netværksydelsen. De europæiske standardiseringsorganer bør tage behørigt hensyn til dette mål (herunder de kumulative virkninger af relevante former for elektromagnetiske fænomener), når de udvikler harmoniserede standarder.

(15)

Det bør kun være muligt at markedsføre eller ibrugtage apparater, hvis fabrikanterne har godtgjort, at de pågældende apparater er udformet og fremstillet i overensstemmelse med direktivet. Markedsførte apparater bør være forsynet med CE-mærkningen, der viser, at de opfylder dette direktivs bestemmelser. Ansvaret for overensstemmelsesvurderingen bør påhvile fabrikanten, der ikke behøver inddrage et uafhængigt overensstemmelsesvurderingsorgan, men bør være frit stillet med hensyn til, om han vil benytte et sådant organs tjenester.

(16)

I henhold til kravet om overensstemmelsesvurdering bør fabrikanten være forpligtet til at gennemføre en vurdering af apparatets elektromagnetiske kompatibilitet baseret på relevante fænomener for at fastslå, om det opfylder beskyttelseskravene i dette direktiv.

(17)

Hvis et apparat kan konfigureres på forskellige måder, skal vurderingen af dets elektromagnetiske kompatibilitet bekræfte, at det opfylder beskyttelseskravene i de konfigurationer, som fabrikanten betragter som repræsentative for normal anvendelse i overensstemmelse med formålet. I sådanne tilfælde bør det være tilstrækkeligt at gennemføre en vurdering af den konfiguration, der antages at fremkalde de mest alvorlige forstyrrelser, og den, der er mest modtagelig for forstyrrelser.

(18)

Faste anlæg, herunder store maskiner og netværk, kan fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser eller blive påvirket heraf. Der kan være en forbindelse mellem faste anlæg og apparater, og de elektromagnetiske forstyrrelser fremkaldt af faste anlæg kan påvirke apparater og omvendt. Med hensyn til elektromagnetisk kompatibilitet er det irrelevant, om de elektromagnetiske forstyrrelser fremkaldes af et apparat eller af et fast anlæg. Faste anlæg og apparater bør derfor være omfattet af en sammenhængende, fuldstændig ordning med væsentlige krav. Det bør være muligt at anvende harmoniserede standarder på faste anlæg med henblik på at påvise overensstemmelse med de væsentlige krav, der dækkes af disse standarder.

(19)

På grund af deres særlige karakteristika er det ikke nødvendigt, at faste anlæg er omfattet af kravet om anbringelse af CE-mærkning eller udstedelse af en overensstemmelseserklæring.

(20)

Det er ikke hensigtsmæssigt at gennemføre en overensstemmelsesvurdering af apparater, der markedsføres med henblik på indbygning i et bestemt fast anlæg, og som ikke findes i handelen uafhængigt af det faste anlæg, som det skal indbygges i. Sådanne apparater bør derfor være undtaget fra de procedurer for overensstemmelsesvurdering, der normalt gælder for apparater. Dog må disse apparater ikke forringe overensstemmelsen af det faste anlæg, som de er indbygget i. Hvis et apparat indbygges i flere identiske faste anlæg, bør det være tilstrækkeligt at identificere anlæggenes karakteristika med hensyn til elektromagnetisk kompatibilitet for at sikre undtagelse fra overensstemmelsesvurderingsproceduren.

(21)

Det er nødvendigt med en overgangsperiode med henblik på at sikre, at fabrikanter og andre berørte parter kan tilpasse sig de nye bestemmelser.

(22)

Målet for dette direktiv, nemlig at sikre det indre markeds funktion gennem krav om, at udstyr skal opfylde et tilstrækkeligt niveau for elektromagnetisk kompatibilitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(23)

Direktiv 89/336/EØF bør derfor ophæves —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Indhold og anvendelsesområde

1.   Dette direktiv indeholder forskrifter for udstyrs elektromagnetiske kompatibilitet. Det har til formål at sikre det indre markeds funktion gennem krav om, at udstyr skal opfylde et tilstrækkeligt niveau for elektromagnetisk kompatibilitet. Dette direktiv finder anvendelse på udstyr som defineret i artikel 2.

2.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på:

a)

udstyr, der er omfattet af direktiv 1999/5/EF

b)

luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 af 15. juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (7)

c)

radioudstyr, der anvendes af radioamatører som defineret i det radioreglement, der er vedtaget inden for rammerne af ITU's konstitution og konvention (8), medmindre udstyret findes i handelen. Byggesæt til radioamatørbrug og kommercielt udstyr, der ombygges af radioamatører til eget brug, anses ikke for at være udstyr, der findes i handelen.

3.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på udstyr, hvis iboende fysiske karakteristika er af en sådan art, at:

a)

det ikke kan frembringe eller bidrage til kraftigere elektromagnetiske emissioner, end at radio- og telekommunikationsudstyr og andet udstyr kan fungere efter hensigten, og at

b)

dets funktion ikke i uacceptabel grad forringes af de elektromagnetiske forstyrrelser, der normalt opstår, når det anvendes efter hensigten.

4.   Hvis der er tale om det i stk. 1 omhandlede udstyr, og de væsentlige krav i bilag I helt eller delvis er specificeret nærmere i andre fællesskabsdirektiver, finder nærværende direktiv ikke anvendelse med hensyn til sådanne krav, eller det ophører med at finde anvendelse fra datoen for gennemførelsen af disse direktiver for så vidt angår det pågældende udstyr.

5.   Dette direktiv berører ikke anvendelsen af Fællesskabets eller medlemsstaternes lovgivning om sikkerheden af udstyr.

Artikel 2

Definitioner

1.   I dette direktiv forstås ved:

a)

»udstyr«: et apparat eller et fast anlæg

b)

»apparat«: et færdigproduceret apparat — eller en kombination af sådanne apparater, der markedsføres som en funktionel enhed — der er beregnet til slutbrugeren, og som kan tænkes at fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser, eller hvis funktion kan tænkes at blive påvirket af sådanne forstyrrelser

c)

»fast anlæg«: en særlig kombination af forskellige apparater og eventuelt andre anordninger, der er samlet, installeret og beregnet til at blive anvendt permanent på et forudbestemt sted

d)

»elektromagnetisk kompatibilitet«: udstyrs evne til at fungere tilfredsstillende i sit elektromagnetiske miljø uden at frembringe elektromagnetiske forstyrrelser, der er uantagelige for andet udstyr i dette miljø

e)

»elektromagnetisk forstyrrelse«: et elektromagnetisk fænomen, der kan forringe udstyrs funktion. Elektromagnetisk forstyrrelse kan være elektromagnetisk støj, et uønsket signal eller en ændring i selve udbredelsesmediet

f)

»immunitet«: udstyrs evne til at fungere efter hensigten, uden at dets funktion forringes af en elektromagnetisk forstyrrelse

g)

»sikkerhedsformål«: foranstaltninger, der har til formål at beskytte menneskeliv eller ejendom

h)

»elektromagnetisk miljø«: alle elektromagnetiske fænomener, som kan konstateres på en given lokalitet.

2.   I dette direktiv anses følgende for at være apparater som omhandlet i stk. 1, litra b):

a)

»komponenter« og »delmontager« beregnet til at blive indbygget i et apparat af slutbrugeren, som kan tænkes at fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser, eller hvis funktion kan tænkes at blive påvirket af sådanne forstyrrelser

b)

»mobile anlæg« defineret som en kombination af apparater og eventuelt andre anordninger, der er beregnet til at blive flyttet og anvendt på en række forskellige steder.

Artikel 3

Markedsføring og/eller ibrugtagning

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der kun markedsføres og/eller ibrugtages udstyr, der — korrekt installeret og vedligeholdt samt anvendt efter hensigten — opfylder kravene i dette direktiv.

Artikel 4

Fri bevægelighed for udstyr

1.   Medlemsstaterne må ikke af grunde, der vedrører elektromagnetisk kompatibilitet, modsætte sig, at udstyr, der opfylder dette direktivs bestemmelser, markedsføres og/eller tages i brug på deres område.

2.   Forskrifterne i dette direktiv er ikke til hinder for anvendelse i en medlemsstat af følgende særlige foranstaltninger vedrørende ibrugtagning eller anvendelse af udstyr:

a)

foranstaltninger til at afhjælpe et aktuelt eller forventet problem vedrørende elektromagnetisk kompatibilitet på en bestemt lokalitet

b)

foranstaltninger, der er truffet af sikkerhedshensyn med henblik på at beskytte offentlige telekommunikationsnet eller modtage- eller sendestationer, når de anvendes af sikkerhedsgrunde under veldefinerede omstændigheder med hensyn til radiofrekvensanvendelsen.

Med forbehold af direktiv 98/34/EF, meddeler medlemsstaterne disse særlige foranstaltninger til Kommissionen og de øvrige medlemsstater.

Kommissionen offentliggør de særlige foranstaltninger, som er blevet godkendt, i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Medlemsstaterne modsætter sig ikke, at der på handelsmesser og udstillinger og ved lignende lejligheder vises og/eller demonstreres udstyr, som ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, forudsat at det ved synlig skiltning klart er anført, at dette udstyr ikke må markedsføres og/eller tages i brug, inden det er bragt i overensstemmelse med dette direktiv. Demonstration kan kun finde sted, hvis der træffes passende foranstaltninger til at undgå elektromagnetiske forstyrrelser.

Artikel 5

Væsentlige krav

Det i artikel 1 omhandlede udstyr skal opfylde de væsentlige krav i bilag I.

Artikel 6

Harmoniserede standarder

1.   Ved en »harmoniseret standard« forstås en teknisk specifikation vedtaget af et anerkendt europæisk standardiseringsorgan efter mandat fra Kommissionen i overensstemmelse med procedurerne i direktiv 98/34/EF med henblik på fastsættelse af et europæisk krav. Overholdelse af en harmoniseret standard er ikke obligatorisk.

2.   Udstyrs overensstemmelse med de relevante harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, skaber en formodning i medlemsstaterne om overensstemmelse med de i bilag I omhandlede væsentlige krav, som disse standarder vedrører. Denne formodning om overensstemmelse er begrænset til den eller de anvendte harmoniserede standarders anvendelsesområde og de relevante væsentlige krav, der er omfattet af den eller de pågældende harmoniserede standarder.

3.   Hvis en medlemsstat eller Kommissionen finder, at en harmoniseret standard ikke fuldstændigt opfylder de i bilag I omhandlede væsentlige krav, indbringer medlemsstaten eller Kommissionen sagen for det stående udvalg, der er nedsat ved direktiv 98/34/EF (i det følgende benævnt »udvalget«), og anfører årsagerne hertil. Udvalget afgiver straks udtalelse.

4.   På baggrund af udvalgets udtalelse træffer Kommissionen en af følgende afgørelser med hensyn til referencen til den pågældende harmoniserede standard:

a)

ikke at offentliggøre den

b)

at offentliggøre den med forbehold

c)

at bibeholde referencen i Den Europæiske Unions Tidende

d)

at fjerne referencen i Den Europæiske Unions Tidende.

Kommissionen underretter straks medlemsstaterne om sin afgørelse.

KAPITEL II

APPARATER

Artikel 7

Procedure for overensstemmelsesvurdering af apparater

Apparatets overensstemmelse med de i bilag I nævnte væsentlige krav påvises ved anvendelse af proceduren i bilag II (intern fabrikationskontrol). Proceduren i bilag III kan imidlertid også anvendes, hvis fabrikanten eller dennes godkendte repræsentant i Fællesskabet vælger dette.

Artikel 8

CE-mærkning

1.   Et apparat, hvis overensstemmelse med dette direktiv er fastslået efter proceduren i artikel 7, skal være forsynet med CE-mærkningen, der attesterer dette. Ansvaret for anbringelsen af CE-mærkningen påhviler fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant i Fællesskabet. CE-mærkningen anbringes efter bestemmelserne i bilag V.

2.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at forbyde, at der på et apparat eller på dets emballage eller brugsanvisning anbringes mærkning, der kan vildlede tredjemand med hensyn til CE-mærkningens betydning og/eller grafiske udformning.

3.   Der kan på apparatet, emballagen eller brugsanvisningen anbringes anden mærkning, forudsat at denne ikke gør CE-mærkningen mindre synlig eller letlæselig.

4.   Konstaterer en kompetent myndighed, at CE-mærkningen er blevet anbragt uberettiget, sørger fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant i Fællesskabet for, at apparatet kommer til at opfylde bestemmelserne om CE-mærkning på de betingelser, som den berørte medlemsstat har fastsat, jf. dog artikel 10.

Artikel 9

Andre mærker og oplysninger

1.   Hvert enkelt apparat skal være identificeret ved angivelse af type, parti, serienummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det.

2.   Hvert enkelt apparat skal være ledsaget af fabrikantens navn og adresse og, hvis fabrikanten ikke er etableret i Fællesskabet, af navn og adresse på dennes bemyndigede repræsentant eller den person i Fællesskabet, der er ansvarlig for markedsføringen af apparatet i Fællesskabet.

3.   Fabrikanten skal oplyse eventuelle særlige forholdsregler, der skal træffes i forbindelse med apparatets samling, installering, vedligeholdelse eller anvendelse for at sikre, at det — når det tages i brug — er i overensstemmelse med beskyttelseskravene i bilag I, punkt 1.

4.   Apparater, der ikke opfylder beskyttelseskravene for boligområder, skal være ledsaget af en klar angivelse af denne begrænsning for anvendelsen, om nødvendigt også på emballagen.

5.   De oplysninger, der er nødvendige, for at apparatet kan anvendes efter hensigten, skal være angivet i den brugsanvisning, der ledsager apparatet.

Artikel 10

Beskyttelsesklausuler

1.   Konstaterer en medlemsstat, at et apparat, der er forsynet med CE-mærkningen, ikke opfylder kravene i dette direktiv, træffer den alle fornødne foranstaltninger for at trække det pågældende apparat tilbage fra markedet, forbyde markedsføring eller ibrugtagning af det eller begrænse dets frie bevægelighed.

2.   Den berørte medlemsstat underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om en sådan foranstaltning, anfører årsagerne hertil og præciserer, om den manglende overensstemmelse skyldes:

a)

manglende opfyldelse af de væsentlige krav i bilag I, når apparatet ikke opfylder de i artikel 6 nævnte harmoniserede standarder

b)

ukorrekt anvendelse af de i artikel 6 nævnte harmoniserede standarder

c)

en mangel i de i artikel 6 nævnte harmoniserede standarder.

3.   Kommissionen hører snarest muligt de berørte parter, hvorefter den meddeler medlemsstaterne, om den finder foranstaltningen berettiget eller ej.

4.   Er den i stk. 1 omhandlede foranstaltning begrundet i en mangel i de harmoniserede standarder, og agter den berørte medlemsstat at opretholde foranstaltningen, forelægger Kommissionen, efter at have hørt parterne, sagen for udvalget og indleder proceduren i artikel 6, stk. 3 og 4.

5.   Hvis et apparat, der ikke opfylder kravene, har gennemgået den i bilag III omhandlede procedure for overensstemmelsesvurdering, træffer den berørte medlemsstat passende foranstaltninger mod den, der har udarbejdet den i bilag III, punkt 3, omhandlede erklæring, og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 11

Afgørelser om tilbagetrækning af eller forbud mod apparater eller om begrænsning af apparaters frie bevægelighed

1.   Enhver afgørelse i medfør af dette direktiv om at trække et apparat tilbage fra markedet, forbyde eller begrænse markedsføring eller ibrugtagning af det eller begrænse dets frie bevægelighed skal begrundes nøje. En sådan afgørelse meddeles straks den berørte part, der samtidig underrettes om de retsmidler, han råder over i henhold til den nationale lovgivning i den pågældende medlemsstat, og om de tidsfrister, der gælder for disse retsmidler.

2.   Inden der træffes en afgørelse som omhandlet i stk. 1, skal fabrikanten, dennes repræsentant eller andre berørte parter have mulighed for at fremsætte deres synspunkter, medmindre en sådan høring ikke er mulig på grund af foranstaltningens hastende karakter, hvilket især kan være begrundet i hensynet til almenvellet.

Artikel 12

Bemyndigede organer

1.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de organer, som de har udpeget til at udføre de i bilag III omhandlede opgaver. Medlemsstaterne anvender de kriterier, der er fastlagt i bilag VI, ved bestemmelsen af de organer, der skal udpeges.

Det anføres i meddelelsen, om disse organer er udpeget til at udføre de i bilag III nævnte opgaver i forbindelse med alle de apparater, der er omfattet af dette direktiv, og/eller de i bilag I omhandlede væsentlige krav, eller om rækkevidden af udpegelsen er begrænset til visse særlige aspekter og/eller apparatkategorier.

2.   De organer, der opfylder de i de relevante harmoniserede standarder fastsatte vurderingskriterier, formodes at opfylde kriterierne i bilag VI, der er omfattet af disse harmoniserede standarder. Kommissionen offentliggør referencerne for disse standarder i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Kommissionen offentliggør en liste over bemyndigede organer i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen sørger for, at listen ajourføres.

4.   Finder en medlemsstat, at et bemyndiget organ ikke længere opfylder kriterierne i bilag VI, underretter den Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom. Kommissionen fjerner derefter det pågældende organ fra den i stk. 3 nævnte liste.

KAPITEL III

FASTE ANLÆG

Artikel 13

Faste anlæg

1.   Apparater, der markedsføres, og som kan indbygges i et fast anlæg, er omfattet af alle relevante bestemmelser for apparater i dette direktiv.

Bestemmelserne i artikel 5, 7, 8 og 9 er dog ikke obligatoriske for apparater, der er bestemt til indbygning i et bestemt fast anlæg og i øvrigt ikke findes i handelen. I forbindelse med sådanne apparater skal det ledsagende informationsmateriale identificere det faste anlæg og dets karakteristika med hensyn til elektromagnetisk kompatibilitet samt oplyse, hvilke forholdsregler der skal træffes med henblik på indbygning af apparatet i det faste anlæg, således at det ikke bevirker, at det pågældende anlægs overensstemmelse med beskyttelseskravene forringes. Dette materiale skal endvidere indeholde de i artikel 9, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger.

2.   Hvis der er tegn på, at et fast anlæg ikke er i overensstemmelse med kravene, især hvis der er klaget over forstyrrelser fremkaldt af anlægget, kan de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat anmode om§ bevis for, at det faste anlæg opfylder bestemmelserne, og hvis det er relevant, iværksætte en vurdering.

Hvis der er konstateret manglende overensstemmelse, kan de kompetente myndigheder pålægge passende foranstaltninger med henblik på at bringe det faste anlæg i overensstemmelse med beskyttelseskravene i bilag I, punkt 1.

3.   Medlemsstaterne fastsætter de nødvendige bestemmelser med henblik på udpegning af den eller de personer, der skal have ansvaret for at fastslå et fast anlægs overensstemmelse med de relevante væsentlige krav.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 14

Ophævelse

Direktiv 89/336/EØF ophæves fra den 20. juli 2007.

Henvisninger til direktiv 89/336/EØF betragtes som henvisninger til dette direktiv og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag VII.

Artikel 15

Overgangsbestemmelser

Medlemsstaterne modsætter sig ikke markedsføring og/eller ibrugtagning af udstyr, der opfylder bestemmelserne i direktiv 89/336/EØF, og som blev markedsført inden den 20. juli 2009.

Artikel 16

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv senest den 20. januar 2007. De underretter straks Kommissionen herom. Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 20. juli 2007. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 17

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 18

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 15. december 2004

På Europa-Parlamentets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

På Rådets vegne

A. NICOLAÏ

Formand


(1)  EUT C 220 af 16.9.2003, s. 13.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 9.3.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 29.11.2004.

(3)  EFT L 139 af 23.5.1989, s. 19. Senest ændret ved direktiv 93/68/EØF (EFT L 220 af 30.8.1993, s. 1).

(4)  EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(5)  EFT C 136 af 4.6.1985, s. 1.

(6)  EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(7)  EFT L 240 af 7.9.2002, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1701/2003 (EUT L 243 af 27.9.2003, s. 5).

(8)  Den Internationale Telekommunikationsunions konstitution og konvention som vedtaget på den ekstraordinære konference i Genève i 1992 og ændret på konferencen i Kyoto i 1994.


BILAG I

VÆSENTLIGE KRAV, JF. ARTIKEL 5

1.   Beskyttelseskrav

Udstyr skal være udformet og fremstillet under hensyn til det aktuelle tekniske niveau således, at:

a)

det ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at radio- og telekommunikationsudstyr eller andet udstyr kan fungere efter hensigten

b)

det har den immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser, der kan forventes i forbindelse med dets tilsigtede anvendelse, og som gør, at dets funktion ikke forringes i uacceptabel grad.

2.   Særlige krav til faste anlæg

Installering og tilsigtet anvendelse af komponenter:

Et fast anlæg skal installeres i overensstemmelse med god teknisk praksis og under iagttagelse af oplysningerne om dets komponenters tilsigtede anvendelse med henblik på at opfylde beskyttelseskravene i punkt 1. Denne gode tekniske praksis skal være dokumenteret, og den(de) ansvarlige person(er) stiller dokumentationen til rådighed for de relevante nationale myndigheder til inspektionsformål, så længe det faste anlæg er i drift.


BILAG II

PROCEDUREN FOR OVERENSSTEMMELSESVURDERING, JF. ARTIKEL 7

(Intern produktionskontrol)

1.

Fabrikanten skal gennemføre en vurdering af apparatets elektromagnetiske kompatibilitet baseret på relevante fænomener med henblik på at opfylde beskyttelseskravene i bilag I, punkt 1. Korrekt anvendelse af alle relevante harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, svarer til gennemførelse af vurderingen af elektromagnetisk kompatibilitet.

2.

Ved vurderingen af den elektromagnetiske kompatibilitet skal der tages hensyn til alle normale tilsigtede driftsforhold. Hvis apparatet kan konfigureres på forskellige måder, skal vurderingen af dets elektromagnetiske kompatibilitet bekræfte, at apparatet opfylder kravene i bilag I, punkt 1, i alle mulige konfigurationer, der af fabrikanten er angivet som repræsentative for dets tilsigtede brug.

3.

Fabrikanten udarbejder efter bestemmelserne i bilag IV teknisk dokumentation, der godtgør, at apparatet er i overensstemmelse med de væsentlige krav i dette direktiv.

4.

Fabrikanten eller dennes godkendte repræsentant i Fællesskabet stiller den tekniske dokumentation til rådighed for de kompetente myndigheder i en periode på mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af apparatet.

5.

Et apparats overensstemmelse med alle relevante væsentlige krav attesteres ved en EF-overensstemmelseserklæring, der udstedes af fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant, der er etableret i Fællesskabet.

6.

Fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant i Fællesskabet stiller EF-overensstemmelseserklæringen til rådighed for de kompetente myndigheder i en periode på mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af apparatet.

7.

Hvis hverken fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant er etableret i Fællesskabet, påhviler pligten til at stille EF-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation til rådighed for de kompetente myndigheder den person, der markedsfører apparatet i Fællesskabet.

8.

Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger til, at sikre, at produktet fremstilles i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, som er nævnt i punkt 3, og med de bestemmelser i dette direktiv, der vedrører det pågældende produkt.

9.

Den tekniske dokumentation og EF-overensstemmelseserklæringen udarbejdes efter bestemmelserne i bilag IV.


BILAG III

PROCEDUREN FOR OVERENSSTEMMELSESVURDERING, JF. ARTIKEL 7

1.

Denne procedure består i at anvende bilag II suppleret med følgende:

2.

Fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant, der er etableret i Fællesskabet, forelægger den tekniske dokumentation for det i artikel 12 omhandlede bemyndigede organ og anmoder det om en vurdering. Fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant, der er etableret i Fællesskabet, præciserer over for det bemyndigede organ, hvilke aspekter af de væsentlige krav det skal vurdere.

3.

Det bemyndigede organ gennemgår den tekniske dokumentation og vurderer, om den på tilfredsstillende vis godtgør, at de krav i direktivet, som det skal vurdere, er opfyldt. Hvis apparatets overensstemmelse med kravene bekræftes, udarbejder det bemyndigede organ en erklæring til fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant, der er etableret i Fællesskabet, med bekræftelse af overensstemmelsen. Denne erklæring begrænses til de aspekter af de væsentlige krav, som det har vurderet.

4.

Fabrikanten føjer det bemyndigede organs erklæring til den tekniske dokumentation.


BILAG IV

TEKNISK DOKUMENTATION OG EF-OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING

1.   Teknisk dokumentation

Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere apparatets overensstemmelse med de væsentlige krav. Den skal gøre rede for apparatets udformning og fremstilling og skal bl.a. indeholde:

en generel beskrivelse af apparatet

bevis for overensstemmelse med de i givet fald helt eller delvist anvendte harmoniserede standarder

hvis fabrikanten ikke eller kun delvist har anvendt harmoniserede standarder, en redegørelse for de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde direktivets væsentlige krav, herunder en beskrivelse af vurderingen af den elektromagnetiske kompatibilitet i henhold til bilag II, punkt 1, resultaterne af konstruktionsberegninger, undersøgelser, prøverapporter osv.

en erklæring fra det bemyndigede organ, når proceduren i bilag III er fulgt.

2.   EF-overensstemmelseserklæring

EF-overensstemmelseserklæringen skal mindst indeholde følgende elementer:

en henvisning til dette direktiv

identificering af det apparat, den vedrører, jf. artikel 9, stk. 1

fabrikantens navn og adresse og, hvis det er relevant, navn og adresse på dennes bemyndigede repræsentant i Fællesskabet

en dateret henvisning til de specifikationer, som apparatet er i overensstemmelse med, og som ligger til grund for erklæringen om overensstemmelse med dette direktiv

erklæringens dato

identitet og underskrift af den person, der har fået fuldmagt til at forpligte fabrikanten eller dennes godkendte repræsentant.


BILAG V

CE-MÆRKNING, JF. ARTIKEL 8

CE-mærkningen består af bogstaverne »CE« i følgende udformning:

Image

CE-mærkningen skal være mindst 5 mm høj. Hvis CE-mærkningen formindskes eller forstørres, skal modellens størrelsesforhold, som anført ovenfor, overholdes.

CE-mærkningen anbringes på apparatet eller på mærkepladen. Når apparatet er af en sådan art, at det ikke er muligt eller berettiget at anbringe CE-mærkningen på det, anbringes denne på emballagen, når en sådan findes, og på de ledsagende dokumenter.

Hvis apparatet er omfattet af andre direktiver, der vedrører andre aspekter, og som også foreskriver CE-mærkning, angiver denne mærkning, at apparatet også opfylder bestemmelserne i disse andre direktiver.

Hvis fabrikanten i henhold til et eller flere af disse direktiver kan vælge, hvilken ordning han vil anvende i en overgangsperiode, viser CE-mærkningen imidlertid kun, at apparatet opfylder de direktiver, som fabrikanten anvender. I så fald skal referencerne vedrørende de anvendte direktiver, som offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, anføres på de dokumenter, vejledninger eller instruktioner, der kræves i henhold til direktiverne, og som ledsager de pågældende apparater.


BILAG VI

KRITERIER FOR VURDERING AF DE ORGANER, DER SKAL GIVES MEDDELELSE OM

1.

De organer, som medlemsstaterne udpeger, skal opfylde følgende mindstekrav:

a)

de skal råde over det nødvendige personale og apparatur

b)

personalet skal have teknisk kompetence og faglig integritet

c)

personalet skal være uafhængigt hvad angår udarbejdelsen af de rapporter og udførelsen af de overvågningsopgaver, der er omhandlet i dette direktiv

d)

personalet, herunder teknikerne, skal være uafhængige af alle berørte parter, grupper og personer, der direkte eller indirekte har interesser i det pågældende udstyr

e)

personalet har tavshedspligt

f)

der skal tegnes en ansvarsforsikring, medmindre medlemsstaten på grundlag af national ret påtager sig erstatningsansvaret.

2.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder kontrollerer jævnligt, at kravene i punkt 1 er opfyldt.


BILAG VII

SAMMENLIGNINGSTABEL

Direktiv 89/336/EØF

Nærværende direktiv

Artikel 1, nr. 1

Artikel 2, stk. 1, litra a), b) og c)

Artikel 1, nr. 2

Artikel 2, stk. 1, litra e)

Artikel 1, nr. 3

Artikel 2, stk. 1, litra f)

Artikel 1, nr. 4

Artikel 2, stk. 1, litra d)

Artikel 1, nr. 5 og 6

Artikel 2, stk. 1

Artikel 1, stk. 1

Artikel 2, stk. 2

Artikel 1, stk. 4

Artikel 2, stk. 3

Artikel 1, stk. 2

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 5 og bilag I

Artikel 5

Artikel 4, stk. 1

Artikel 6

Artikel 4, stk. 2

Artikel 7, stk. 1, litra a)

Artikel 6, stk. 1 og 2

Artikel 7, stk. 1, litra b)

Artikel 7, stk. 2

Artikel 7, stk. 3

Artikel 8, stk. 1

Artikel 6, stk. 3 og 4

Artikel 8, stk. 2

Artikel 9, stk. 1

Artikel 10, stk. 1 og 2

Artikel 9, stk. 2

Artikel 10, stk. 3 og 4

Artikel 9, stk. 3

Artikel 10, stk. 5

Artikel 9, stk. 4

Artikel 10, stk. 3

Artikel 10, stk. 1, første afsnit

Artikel 7, bilag II og III

Artikel 10, stk. 1, andet afsnit

Artikel 8

Artikel 10, stk. 2

Artikel 7, bilag II og III

Artikel 10, stk. 3

Artikel 10, stk. 4

Artikel 10, stk. 5

Artikel 7, bilag II og III

Artikel 10, stk. 6

Artikel 12

Artikel 11

Artikel 14

Artikel 12

Artikel 16

Artikel 13

Artikel 18

Bilag I, punkt 1

Bilag IV, punkt 2

Bilag I, punkt 2

Bilag V

Bilag II

Bilag VI

Bilag III, sidste afsnit

Artikel 9, stk. 5


31.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 390/38


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/109/EF

af 15. december 2004

om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 44 og 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), og

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank, (2)

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Effektive, gennemsigtige og integrerede værdipapirmarkeder bidrager til et ægte indre marked i Fællesskabet og skaber vækst og beskæftigelse gennem bedre kapitalallokering og færre omkostninger. Rettidig offentliggørelse af præcise og fyldestgørende oplysninger om værdipapirudstedere konsoliderer investorernes tillid og sætter dem i stand til at danne sig et kvalificeret billede af udstedernes forretningsresultater og aktiver. Dette øger både investorbeskyttelse og markedseffektivitet.

(2)

Værdipapirudstedere bør derfor gennem en regelmæssig informationsstrøm sikre investorerne den nødvendige gennemsigtighed. Aktionærer, fysiske personer eller juridiske enheder, der har stemmerettigheder eller finansielle instrumenter, der indebærer ret til at erhverve eksisterende aktier med stemmerettigheder, bør derfor også informere udstederne om erhvervelse af eller andre ændringer i større besiddelser i selskaber, så sidstnævnte er i stand til at holde offentligheden underrettet.

(3)

Kommissionens meddelelse af 11. maj 1999 med titlen »Etablering af en ramme for de finansielle markeder: en handlingsplan« fastlægger en række tiltag, der er nødvendige for at gennemføre det indre marked for finansielle tjenester. Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Lissabon i marts 2000 til gennemførelse af denne handlingsplan inden 2005. Handlingsplanen understreger behovet for et direktiv, der skærper gennemsigtighedskravene. Behovet blev bekræftet af Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002.

(4)

Det bør sikres, at dette direktiv er kompatibelt med de opgaver og pligter, som Det Europæiske System af Centralbanker (»ESCB«) og medlemsstaternes centralbanker har fået pålagt ved traktaten og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank; der skal i den forbindelse tages særligt hensyn til de centralbanker i medlemsstaterne, hvis aktier for indeværende er optaget til handel på et reguleret marked, med henblik på at sikre, at den primære fællesskabsrets mål forfølges.

(5)

En større harmonisering af nationale forskrifter om krav til værdipapirudstedere om periodiske og løbende oplysninger skulle føre til en høj investorbeskyttelse overalt i Fællesskabet. Dette direktiv berører imidlertid ikke eksisterende fællesskabsret om andele, der udstedes af andre institutter for kollektiv investering end institutter af den lukkede type, eller om andele, der erhverves eller afhændes i sådanne institutter.

(6)

I forbindelse med dette direktiv er det mest hensigtsmæssigt, at tilsyn med udstederen af aktier eller gældsbeviser med en pålydende værdi pr. enhed på mindre end 1 000 EUR forestås af den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det er i denne henseende afgørende at sikre konsistens med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel (4). Af samme årsag bør der indføres en vis fleksibilitet, så udstedere fra tredjelande og fællesskabsselskaber, der kun udsteder andre værdipapirer end de ovenfor nævnte, får mulighed for at vælge hjemland.

(7)

Med en høj grad af investorbeskyttelse overalt i Fællesskabet bliver det muligt at fjerne hindringerne for optagelse af værdipapirer til handel på regulerede markeder, der er beliggende eller udøver virksomhed i en medlemsstat. Andre medlemsstater end hjemlandet bør ikke længere kunne begrænse optagelsen af værdipapirer på deres regulerede markeder ved at stille strengere krav til periodiske eller løbende oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.

(8)

Fjernelsen af hindringer på grundlag af hjemlandsprincippet i henhold til dette direktiv bør ikke anfægte områder, der ikke er omfattet af dette direktiv, som f.eks. aktionærers ret til at gribe ind i en udsteders ledelse. Den bør heller ikke anfægte hjemlandets ret til at pålægge udsteder også at offentliggøre dele af eller samtlige regulerede oplysninger i dagspressen.

(9)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (5) har allerede banet vejen for samstemmende regnskabsstandarder overalt i Fællesskabet for de udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og som skal aflægge koncernregnskaber. For værdipapirudstedere findes der således allerede en særordning. der går videre end den generelle ordning for alle selskaber som fastlagt i selskabsdirektiverne. Dette direktiv bygger fortsat på denne fremgangsmåde, for så vidt angår aflæggelse af årsregnskaber og delårsregnskaber, herunder princippet om, at regnskaberne skal give et retvisende billede af udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat. Et regnskab i sammendrag som led i en halvårsrapport er også et tilstrækkeligt grundlag for et sådant retvisende billede af de første seks måneder af en udsteders regnskabsår.

(10)

Når udstederens værdipapirer er blevet optaget på et reguleret marked, bør der gennem en årsrapport sørges for offentliggørelse af oplysninger fra år til år. At gøre det nemmere at sammenligne årsrapporter er kun en fordel for investorerne på værdipapirmarkederne, hvis de kan stole på, at oplysningerne offentliggøres inden for et vist tidsrum efter regnskabsårets afslutning. Hvad angår gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked inden den 1. januar 2005 og udstedt af udstedere registreret i et tredjeland kan hjemlandet, på visse betingelser give disse udstedere tilladelse til ikke at udarbejde årsrapporter efter de i dette direktiv krævede standarder.

(11)

Dette direktiv indfører mere omfattende halvårsrapporter for udstedere af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Dette skulle give investorerne mulighed for at foretage et mere velbegrundet skøn over udstederens situation.

(12)

Et hjemland kan indrømme udstedere af gældsbeviser fritagelse for halvårsrapporteringen, når det drejer sig om:

kreditinstitutter, der optræder som mindre udstedere af gældsbeviser, eller

udstedere, der allerede findes på datoen for direktivets ikrafttræden, og som udelukkende udsteder gældsbeviser, der er dækket af en ubetinget og uigenkaldelig garanti fra hjemlandet eller en af dettes regionale eller lokale myndigheder, eller,

gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked inden den 1. januar 2005, som udelukkende kan erhverves af professionelle investorer, i en overgangsperiode på ti år. Indrømmer hjemlandet en sådan fritagelse, kan denne ikke udvides til gældsbeviser, som optages til handel på et reguleret marked efter dette tidspunkt.

(13)

Europa-Parlamentet og Rådet hilser det velkommen, at Kommissionen forpligter sig til hurtigt at forbedre gennemsigtigheden med hensyn til aflønningspolitikker, det samlede vederlag der betales, inklusive afledt eller udsat kompensation og naturalieydelser til de enkelte medlemmer af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer som et led i handlingsplanen om »Modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i den Europæiske Union« af 21. maj 2003, samt at Kommissionen har til hensigt i den nærmeste fremtid at fremsætte en henstilling herom.

(14)

Hjemlandet bør tilskynde udstedere, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis hovedaktivitet er udvindingsindustri, til at offentliggøre betalinger til regeringer i deres årsrapport. Hjemlandet bør også tilskynde til øget gennemsigtighed med hensyn til sådanne betalinger inden for den ramme, der er fastlagt i forskellige internationale finansielle fora.

(15)

Dette direktiv vil også gøre det obligatorisk for udstedere, der kun udsteder gældsbeviser på regulerede markeder, at offentliggøre halvårsrapporter. Der bør kun indrømmes fritagelser for engrosmarkeder på grundlag af en pålydende værdi pr. enhed på mindst 50 000 EUR, som jf. direktiv 2003/71/EF. Udstedes gældsbeviserne i en anden valuta, kan der kun indrømmes fritagelse, hvis den pålydende værdi pr. enhed i en sådan valuta på udstedelsesdagen mindst svarer til 50 000 EUR.

(16)

Mere rettidige og pålidelige oplysninger om aktieudstederens resultater i regnskabsåret kræver også hyppigere periodeoplysninger. Der bør derfor indføres et krav om offentliggørelse af en foreløbig ledelseserklæring i løbet af første halvår og endnu en foreløbig ledelseserklæring i løbet af andet halvår af regnskabsåret. Aktieudstedere, der allerede offentliggør kvartalsrapporter, bør ikke være forpligtet til at offentliggøre foreløbige ledelseserklæringer.

(17)

Der bør gælde passende ansvarsregler for udstederen, dennes administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer eller ansvarlige personer hos udstederen i henhold til den enkelte medlemsstats nationale lovgivning eller forskrifter. Medlemsstaterne bør selv kunne fastlægge ansvarets omfang.

(18)

Offentligheden bør oplyses om ændringer i større besiddelser af andele i udstedere, hvis aktier handles på et reguleret marked, der er beliggende i eller udøver virksomhed i Fællesskabet. Disse oplysninger skulle sætte investorerne i stand til at erhverve eller afhænde aktier med fuldt kendskab til ændringer i stemmeretsstrukturen; de skulle også forbedre det faktiske tilsyn med aktieudstedere og øge den generelle markedsgennemsigtighed, når det gælder større kapitalbevægelser. Under visse omstændigheder bør der afgives oplysninger om aktier eller finansielle instrumenter, jf. artikel 13, som er deponeret som sikkerhedsstillelse.

(19)

Artikel 9 og artikel 10, litra c), finder ikke anvendelse på aktier, der stilles til rådighed for eller af medlemmer af ESCB under udførelsen af deres opgaver som pengepolitisk myndighed, forudsat at de stemmerettigheder, der er knyttet til sådanne aktier, ikke udøves; begrebet »kort periode« i artikel 11 skal forstås med henvisning til kredittransaktioner, der udføres i overensstemmelse med traktaten og Den Europæiske Centralbanks (»ECB«) retsakter, navnlig ECB's retningslinjer for de pengepolitiske instrumenter og procedurer samt TARGET, og kredittransaktioner, der udføres med henblik på at varetage tilsvarende funktioner i henhold til de nationale bestemmelser.

(20)

For at undgå unødvendige byrder for visse markedsdeltagere og for at præcisere, hvem der rent faktisk udøver indflydelse over en udsteder, er der ikke behov for anmeldelseskrav vedrørende større besiddelser af aktier eller andre finansielle instrumenter, jf. artikel 13, der indebærer ret til at erhverve aktier, når der er tale om prisstillere eller depositarer, eller for besiddelser af aktier eller finansielle instrumenter, der udelukkende er erhvervet til clearings- og afviklingsformål, når dette sker inden for rammer og garantier, der gælder for hele Fællesskabet. Hjemlandet bør kunne indrømme begrænsede undtagelser, for så vidt angår besiddelser af aktier i kreditinstitutters og investeringsselskabers handelsbeholdninger.

(21)

Med henblik på præcisering af, hvem der rent faktisk er en større indehaver af aktier eller andre finansielle instrumenter i den samme udsteder i hele Fællesskabet, bør moderselskaber ikke forpligtes til at sammenlægge deres egne besiddelser med besiddelser, der forvaltes af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (»UCITS«) eller investeringsselskaber, forudsat at sådanne institutter eller investeringsselskaber udøver stemmerettigheder uafhængigt af deres moderselskaber samt opfylder visse yderligere betingelser.

(22)

Den løbende underretning af indehavere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bør fortsat bygge på princippet om ligebehandling. Sådan ligebehandling vedrører kun aktionærer i samme situation og foregriber derfor ikke spørgsmålet om, hvor mange stemmerettigheder der kan være tilknyttet en bestemt aktie. På samme måde bør indehavere af sidestillede gældsbeviser fortsat behandles lige, også i tilfælde af statsgæld. Det bør gøres lettere at informere indehavere af aktier og/eller gældsbeviser på generalforsamlinger. Navnlig bør indehavere af aktier og/eller gældsbeviser i udlandet inddrages mere aktivt gennem en mulighed for at befuldmægtige andre til at handle på deres vegne. Af samme årsager bør det på en generalforsamling for indehavere af aktier og/eller gældsbeviser besluttes, om der skal gøres brug af moderne informations- og kommunikationsteknologi. Udstederne skal i så fald indføre ordninger til effektiv information af deres indehavere af aktier og/eller gældsbeviser, for så vidt de er i stand til at identificere disse indehavere.

(23)

Det kræver også hensigtsmæssig kontrol fra den kompetente myndighed i hjemlandet, hvis hindringer skal fjernes og nye EF-oplysningskrav effektivt skal håndhæves. Dette direktiv bør i det mindste give en minimumsgaranti for, at sådanne oplysningerne er til rådighed i tide. Derfor bør der i det mindste findes ét registrerings- og opbevaringssystem i hver medlemsstat.

(24)

En forpligtelse for udstederen til at oversætte alle løbende og periodiske oplysninger til samtlige relevante sprog i alle de medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel, befordrer ikke integrationen af værdipapirmarkeder, men kan afholde fra grænseoverskridende optagelse til handel på regulerede markeder. Udstederen bør derfor i visse tilfælde kunne stille oplysninger til rådighed på et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse. Da det kræver en særlig indsats at tiltrække investorer fra andre medlemsstater og tredjelande, bør medlemsstaterne ikke længere forhindre aktionærer, personer, der udøver stemmerettigheder, eller indehavere af finansielle instrumenter i at foretage de krævede anmeldelser til udstederen på et sprog, der sædvanligvis anvendes i de internationale finanskredse.

(25)

Investorernes adgang til oplysninger om udstederne bør tilrettelægges bedre på fællesskabsniveau for aktivt at fremme de europæiske kapitalmarkeders integration. Investorer, der ikke befinder sig i udstederens hjemland, bør stilles lige med investorer, der befinder sig i udstederens hjemland, når de søger adgang til sådanne oplysninger. Dette vil kunne opnås ved, at hjemlandene sikrer overholdelse af minimumskvalitetsstandarder for hurtig udbredelse af oplysninger på et ikke-diskriminerende grundlag i hele Fællesskabet og afhængig af, hvilken type regulerede oplysninger der er tale om. Desuden bør oplysninger, der er udbredt, gøres centralt tilgængelige i hjemlandet, så der kan opbygges et europæisk net, der er tilgængeligt til overkommelige priser for detailinvestorer og giver mulighed for at undgå unødig overlapning af indberetningskravene til udstederne. Udstederne bør kunne nyde gavn af fri konkurrence, når de vælger de medier eller operatører, der skal formidle oplysninger i henhold til dette direktiv.

(26)

For yderligere at forenkle investorernes adgang til selskabsoplysninger på tværs af medlemsstaternes grænser bør de nationale tilsynsmyndigheder kunne udforme retningslinjer for indførelsen af elektroniske net i nært samarbejde med de implicerede parter, navnlig udstedere af værdipapirer, investorer, markedsaktører, operatører på regulerede markeder samt formidlere af finansielle oplysninger.

(27)

For at sikre en effektiv investorbeskyttelse og velfungerende regulerede markeder bør reglerne for oplysningspligten for udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, også gælde for udstedere, der ikke har et vedtægtsmæssigt hjemsted i en medlemsstat og ikke er omfattet af traktatens artikel 48. Det bør også sikres, at alle yderligere relevante oplysninger om udstedere fra Fællesskabet eller fra tredjelande, for hvilke der er krav om offentliggørelse i et tredjeland, men ikke i en medlemsstat, gøres offentligt tilgængelige i Fællesskabet.

(28)

Der bør i hver enkelt medlemsstat kun udpeges én kompetent myndighed, som skal påtage sig det endelige ansvar for tilsynet med overholdelsen af de bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv, samt for internationalt samarbejde. Denne bør være en administrativ myndighed, og for at undgå interessekonflikter bør den være uafhængig af de økonomiske aktører. Medlemsstaterne kan dog udpege en anden kompetent myndighed til at undersøge, om de i dette direktiv nævnte oplysninger udfærdiges i overensstemmelse med det relevante regelsæt for rapportering og træffe passende foranstaltninger, hvis overtrædelser afsløres. En sådan myndighed behøver ikke være af administrativ karakter.

(29)

Det voksende antal grænseoverskridende aktiviteter kræver bedre samarbejde mellem de kompetente nationale myndigheder samt omfattende regler for informationsudveksling og sikkerhedsforanstaltninger. Tilrettelæggelsen af regulerings- og tilsynsopgaverne i den enkelte medlemsstat bør ikke være til hinder for et effektivt samarbejde mellem de kompetente nationale myndigheder.

(30)

Rådet nedsatte på samlingen den 17. juli 2000 Vismandsudvalget om Reguleringen af de Europæiske Værdipapirmarkeder. Udvalget foreslog i sin endelige rapport, at der indføres en ny lovgivningsteknik baseret på regulering på fire niveauer, nemlig grundlæggende principper, tekniske gennemførelsesforanstaltninger, samarbejde mellem nationale reguleringsmyndigheder og håndhævelse af fællesskabsretten. Dette direktiv bør begrænse sig til at fastlægge de brede »rammeprincipper«, mens de tekniske detaljer bør fastlægges i gennemførelsesforanstaltninger, som vedtages af Kommissionen bistået af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der blev nedsat ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF (6).

(31)

I den resolution, som Det Europæiske Råd vedtog i Stockholm i marts 2001, godkendtes Vismandsudvalgets endelige rapport og forslaget om en firetrinsmetode, der skal gøre Fællesskabets reguleringsproces på værdipapirområdet mere effektiv og gennemsigtig.

(32)

Ifølge denne resolution bør gennemførelsesforanstaltninger anvendes hyppigere for at sikre, at de tekniske bestemmelser følger den markeds- og tilsynsmæssige udvikling, ligesom der bør fastsættes frister for alle etaper i gennemførelsen af reglerne.

(33)

Europa-Parlamentet støttede også med sin beslutning af 5. februar 2002 om iværksættelsen af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser Vismandsudvalgets rapport på baggrund af den højtidelige erklæring, som Kommissionens formand samme dag fremsatte for Europa-Parlamentet, og det brev af 2. oktober 2001, som kommissæren for det indre marked sendte til formanden for Europa-Parlamentets Udvalg om Økonomi og Valutaspørgsmål vedrørende sikringen af Europa-Parlamentets rolle i forløbet.

(34)

Europa-Parlamentet bør have en frist på tre måneder fra første fremsendelse af et udkast til gennemførelsesforanstaltninger til at behandle det og afgive udtalelse. Fristen kan dog afkortes i behørigt begrundede hastetilfælde. Hvis Europa-Parlamentet inden for fristen vedtager en beslutning, bør Kommissionen tage udkastet til foranstaltninger op til fornyet gennemgang.

(35)

Tekniske gennemførelsesforanstaltninger til dette direktivs bestemmelser kan blive nødvendige for at tage hensyn til udviklingen på værdipapirmarkederne. Kommissionen bør derfor, efter høring af Det Europæiske Værdipapirudvalg, bemyndiges til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger, når blot disse ikke ændrer væsentlige elementer i direktivet og Kommissionen handler i overensstemmelse med direktivets principper.

(36)

Kommissionen bør ved udøvelsen af sine gennemførelsesbeføjelser inden for rammerne af dette direktiv overholde følgende principper:

behovet for at sikre investorernes tillid til de finansielle markeder ved at fremme en høj gennemsigtighedsstandard på de finansielle markeder

behovet for at stille en bred vifte af konkurrerende investeringer samt et niveau for offentliggørelse og beskyttelse, der er tilpasset forholdene, til rådighed for investorerne

behovet for at sikre, at uafhængige tilsynsmyndigheder håndhæver reglerne konsekvent, især hvad angår bekæmpelse af økonomisk kriminalitet

behovet for en høj grad af gennemsigtighed og høring af alle markedsdeltagere samt af Europa-Parlamentet og Rådet

behovet for at fremme innovation på de finansielle markeder, hvis de skal være dynamiske og effektive

behovet for at sikre markedsintegriteten gennem omhyggelig og aktiv overvågning af finansiel innovation

betydningen af at reducere omkostningerne og øge adgangen til kapital

balancen mellem markedsdeltageres omkostninger og fordele på lang sigt (herunder små og mellemstore virksomheder og småinvestorer) i forbindelse med eventuelle gennemførelsesforanstaltninger

behovet for at fremme Fællesskabets finansielle markeders internationale konkurrenceevne, uden at det berører den stærkt tiltrængte udvidelse af det internationale samarbejde

behovet for at opnå lige vilkår for alle markedsdeltagere ved at fastsætte fællesskabsbestemmelser, hvor det er nødvendigt

behovet for at respektere forskelle på de nationale markeder, hvor disse ikke griber unødigt ind i sammenhængen i det indre marked

behovet for at sikre konsistens med den øvrige fællesskabslovgivning på dette område, da misforhold i oplysningerne og manglende gennemsigtighed kan få skadelige virkninger for markedernes virke og først og fremmest skade forbrugere og småinvestorer.

(37)

For at sikre, at krav, der fastsættes i dette direktiv, eller gennemførelsesforanstaltninger til dette direktiv overholdes, skal enhver overtrædelse af sådanne krav eller foranstaltninger hurtigt afsløres og om nødvendigt straffes. Derfor bør foranstaltninger og sanktioner være tilstrækkeligt afskrækkende, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og håndhæves konsekvent. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheders afgørelser kan prøves ved domstolene.

(38)

Sigtet med dette direktiv er at skærpe gældende gennemsigtighedskrav til værdipapirudstedere og investorer, der erhverver eller afhænder større besiddelser i udstedere, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked. Direktivet erstatter nogle af de krav, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer (7). For at samle gennemsigtighedskravene i en enkelt retsakt bør det pågældende direktiv derfor ændres tilsvarende. En sådan ændring berører dog ikke medlemsstaternes mulighed for at indføre supplerende krav i henhold til artikel 42-63 i direktiv 2001/34/EF, der fortsat er gældende.

(39)

Dette direktiv er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (8).

(40)

I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(41)

Målene for dette direktiv, nemlig at sikre investorernes tillid gennem ækvivalente gennemsigtighedskrav overalt i Fællesskabet og således udbygge det indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grundlag af eksisterende EF-lovgivning og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(42)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9)

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Emne og anvendelsesområde

1.   Dette direktiv fastlægger krav til offentliggørelse af periodiske og løbende oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer allerede er optaget til handel på et reguleret marked, der er beliggende i eller udøver virksomhed i en medlemsstat.

2.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på andele, der udstedes af institutter for kollektiv investering bortset fra institutter af den lukkede type, og på andele, der erhverves eller afhændes i sådanne institutter for kollektiv investering.

3.   Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende bestemmelserne i artikel 16, stk. 3, og artikel 18, stk. 2-4, på værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, og som er udstedt af dem eller deres regionale eller lokale myndigheder.

4.   Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende artikel 17 på deres nationale centralbanker i deres egenskab af udstedere af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, hvis denne optagelse fandt sted inden 20. januar 2005.

Artikel 2

Definitioner

1.   I dette direktiv forstås ved:

a)

»værdipapirer« omsættelige værdipapirer som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 18), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (10) bortset fra pengemarkedsinstrumenter, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 19), i det pågældende direktiv, med en løbetid på mindre end tolv måneder, på hvilke den nationale lovgivning kan finde anvendelse

b)

»gældsbeviser« obligationer eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter bortset fra værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, eller værdipapirer, som, hvis de konverteres, eller de dertil knyttede rettigheder udøves, giver ret til at erhverve aktier eller værdipapirer, der kan sidestilles med aktier

c)

»reguleret marked« et marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF

d)

»udsteder« en offentlig- eller privatretlig juridisk enhed, herunder en stat, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, idet udstederen i tilfælde af aktiecertifikater, der repræsenterer værdipapirer, er udstederen af de repræsenterede værdipapirer

e)

»aktionær« en fysisk person eller en offentligretlig eller privatretlig juridisk enhed, som direkte eller indirekte besidder:

i)

udstederens aktier på egne vegne og for egen regning

ii)

udstederens aktier på egne vegne, men for anden fysisk persons eller juridisk enheds regning

iii)

aktiecertifikater, hvor indehaveren af aktiecertifikatet anses som aktionær for så vidt angår de underliggende værdipapirer, som certifikatet repræsenterer

f)

»kontrolleret virksomhed« enhver virksomhed,

i)

i hvilken en fysisk person eller juridisk enhed besidder flertallet af stemmerettighederne, eller

ii)

i hvilken en fysisk person eller juridisk enhed har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet, og i hvilken den pågældende samtidig er aktionær eller deltager, eller

iii)

i hvilken en fysisk person eller juridisk enhed er aktionær eller deltager, og i hvilken den pågældende i medfør af en aftale med andre aktionærer eller deltagere i virksomheden alene kontrollerer flertallet af henholdsvis aktionærernes eller deltagernes stemmerettigheder, eller

iv)

over hvilken en fysisk person eller juridisk enhed har ret til at udøve eller faktisk udøver bestemmende indflydelse eller kontrol

g)

»institutter for kollektiv investering bortset fra institutter af den lukkede type« investeringsfonde og investeringsselskaber,

i)

hvis formål er kollektiv investering af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og

ii)

hvis andele på indehavers begæring tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte over disse institutters aktiver

h)

»andele i et institut for kollektiv investering« værdipapirer, som udstedes af institutter for kollektiv investering, og som repræsenterer deltagernes rettigheder i disse institutters aktiver

i)

»hjemland«

i)

for så vidt angår udstedere af gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller udstedere af aktier,

når udstederen er registreret i Fællesskabet, den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted

når udstederen er registreret i et tredjeland, den medlemsstat, hvor udstederen skal indsende de årlige oplysninger til den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 2003/71/EF.

Definitionen på »hjemland« finder anvendelse på gældsbeviser i en anden valuta end euro, forudsat at den pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen er under 1 000 EUR, medmindre denne værdi er næsten lig med 1 000 EUR

ii)

for så vidt angår udstedere, der ikke er omfattet af nr. i), den medlemsstat, udstederen har valgt blandt den medlemsstat, hvor vedkommende har sit vedtægtsmæssige hjemsted, og de medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Udstederen må kun vælge én medlemsstat som hjemland. Dette valg gælder i mindst tre år, medmindre udstederens værdipapirer ikke længere er optaget til handel på noget reguleret marked i Fællesskabet

j)

»værtsland« en medlemsstat, hvor værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, hvis denne ikke er hjemlandet

k)

»regulerede oplysninger« samtlige oplysninger, som udstederen eller enhver anden person, der har anmodet om optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked uden udstederens samtykke, skal offentliggøre i henhold til nærværende direktiv, i henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (11)eller i henhold til love eller administrative bestemmelser i en medlemsstat som vedtaget i medfør af artikel 3, stk. 1, i nærværende direktiv

l)

»ad elektronisk vej« ved hjælp af elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital komprimering), lagring og transmission af data, via kabel, radio, optisk teknologi eller andre elektromagnetiske midler

m)

»administrationsselskab« et selskab som defineret i artikel 1a, nr. 2, i Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (12)

n)

»prisstiller« person, der på de finansielle markeder på et kontinuerligt grundlag fremstiller sig som værende villig til at handle for egen regning ved at købe og sælge finansielle instrumenter over egenbeholdningen til priser, som personen selv fastsætter

o)

»kreditinstitut« en virksomhed som defineret i artikel 1, nr. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (13)

p)

»værdipapirer, der udstedes løbende eller ad gentagne gange« gældsbeviser fra samme udsteder udstedt ad flere på hinanden følgende gange eller ved mindst to særskilte udstedelser af værdipapirer af lignende form og/eller klasse

2.   Ved anvendelse af definitionen på »kontrolleret virksomhed« i stk. 1, litra f), nr. ii), skal der til indehaverens stemmerettigheder og rettigheder i tilknytning til udnævnelse og afsættelse lægges de rettigheder, som besiddes af enhver anden virksomhed, der kontrolleres af aktionæren, og de rettigheder, der besiddes af enhver anden fysisk person eller juridisk enhed, som, om end i eget navn, handler på aktionærens vegne eller på vegne af en virksomhed, der kontrolleres af aktionæren.

3.   For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af stk. 1 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 27, stk. 2, gennemførelsesforanstaltninger vedrørende definitioner stk. 1.

Kommissionen skal navnlig:

a)

fastlægge de procedurer, hvorefter en udsteder kan træffe sit valg med hensyn til hjemland, jf. stk. 1, litra i), nr. ii)

b)

i givet fald med henblik på valget af hjemland som omhandlet i stk. 1, litra i), nr. ii), tilpasse den treårige periode efter udstederens resultater under hensyntagen til eventuelle nye fællesskabsretlige krav i forbindelse med optagelse til handel på et reguleret marked

c)

med henblik på stk. 1, litra l), opstille en vejledende liste over midler, der ikke betragtes som elektroniske midler, under hensyntagen til bilag V i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (14).

Artikel 3

Integration af værdipapirmarkeder

1.   Hjemlandet kan stille strengere krav til en udsteder end de i dette direktiv fastsatte krav.

Hjemlandet kan også stille strengere krav til de i artikel 10 eller 13 omhandlede aktionærer, fysiske personer eller juridiske enheder end dem, der er fastsat i dette direktiv.

2.   Værtslandet kan ikke

a)

for så vidt angår optagelse til handel af værdipapirer på et reguleret marked på dets område, stille strengere oplysningskrav end dem, der er fastsat i dette direktiv eller i artikel 6 i direktiv 2003/6/EF

b)

for så vidt angår anmeldelse af oplysninger, stille strengere krav til aktionærer eller fysiske personer eller juridiske enheder, som omhandlet i artikel 10 eller 13, end dem, der er fastsat i dette direktiv.

KAPITEL II

PERIODISKE OPLYSNINGER

Artikel 4

Årsrapporter

1.   Udstederen offentliggør årsrapporten senest fire måneder efter udgangen af hvert regnskabsår og sørger for, at den forbliver offentligt tilgængelig i mindst fem år.

2.   Årsrapporten omfatter:

a)

det reviderede årsregnskab

b)

ledelsesberetningen og

c)

erklæringer fra udstederens ansvarlige, med tydelig angivelse af navn og stillingsbetegnelse, om, at årsregnskabet, der er udarbejdet i overensstemmelse med gældende regnskabsstandarder, efter deres bedste overbevisning giver et retvisende billede af udstederens og de af koncernregnskabet omfattede virksomheders aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat som helhed, og at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for den forretningsmæssige udvikling og forretningsresultatet og for udstederens og de af koncernregnskabet omfattede virksomheders stilling som helhed samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som de står over for.

3.   Hvis udstederen i henhold til Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (15) skal udarbejde et koncernregnskab, skal det reviderede årsregnskab omfatte et sådant koncernregnskab udarbejdet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002 samt moderselskabets årsregnskab aflagt i overensstemmelse med national lovgivning i den medlemsstat, hvor moderselskabet er registreret.

Hvis udstederen ikke skal udarbejde et koncernregnskab, skal det reviderede årsregnskab indeholde et regnskab, der er udarbejdet i overensstemmelse med den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor selskabet er registreret.

4.   Årsregnskabet revideres i henhold til artikel 51 og 51a i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (16) og, hvis udsteder skal aflægge koncernregnskab, i henhold til artikel 37 i direktiv 83/349/EØF.

Revisionsberetningen, undertegnet af den eller de personer, der er ansvarlige for revisionen af regnskaberne, gøres i sin helhed tilgængelig for offentligheden sammen med årsrapporten.

5.   Ledelsesberetningen udarbejdes i henhold til artikel 46 i direktiv 78/660/EØF, og, hvis udsteder skal udarbejde et koncernregnskab, i henhold til artikel 36 i direktiv 83/349/EØF.

6.   For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af stk. 1 vedtager Kommissionen gennemførelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 27, stk. 2. Kommissionen fastsætter navnlig, under hvilke tekniske omstændigheder en offentliggjort årsrapport, herunder revisionsberetningen, skal forblive offentligt tilgængelig. Kommissionen kan i givet fald også justere den i stk. 1 nævnte femårsperiode.

Artikel 5

Halvårsrapporter

1.   En udsteder af aktier eller gældsbeviser offentliggør så hurtigt som muligt efter udløbet af den relevante periode, dog senest to måneder herefter, en halvårsrapport for regnskabsårets første seks måneder. Udstederen sørger for, at halvårsrapporten forbliver offentligt tilgængelig i mindst fem år.

2.   Halvårsrapporten omfatter:

a)

regnskabet i sammendrag

b)

en foreløbig ledelsesberetning og

c)

erklæringer fra udstederens ansvarlige med tydelig angivelse af navn og stillingsbetegnelse, om, at regnskabet i sammendrag, der er udarbejdet i overensstemmelse med gældende regnskabsstandarder, efter deres bedste overbevisning giver et retvisende billede af udstederens eller de af koncernregnskabet omfattede virksomheders aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat som helhed, jf. stk. 3, og at den foreløbige ledelsesberetning indeholder en retvisende redegørelse for de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 4.

3.   Hvis udstederen skal udarbejde et koncernregnskab, udarbejdes regnskabet i sammendrag i overensstemmelse med den internationale regnskabsstandard for delårsregnskaber, vedtaget efter proceduren i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1606/2002.

Hvis udstederen ikke skal udarbejde et koncernregnskab, skal regnskabet i sammendrag mindst indeholde en balance i sammendrag, en resultatopgørelse i sammendrag og forklarende noter hertil. Ved udarbejdelsen af balancen i sammendrag og resultatopgørelsen i sammendrag følger udstederen samme principper for indregning og måling som ved udarbejdelsen af årsrapporter.

4.   Den foreløbige ledelsesberetning skal mindst indeholde oplysninger om vigtige begivenheder i de første seks måneder af regnskabsåret og disses indflydelse på regnskabet i sammendrag samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer i regnskabsårets resterende seks måneder. For aktieudstedere skal den foreløbige ledelsesberetning også omtale større transaktioner foretaget af tilknyttede parter.

5.   Er der foretaget revision af halvårsrapporten gengives revisionsberetningen i sin helhed. Det samme gælder i tilfælde af revisors review. Hvis der ikke er foretaget revision eller revisors review af halvårsrapporten, bemærker udstederen dette i sin rapport.

6.   For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af stk. 1-5 vedtager Kommissionen gennemførelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 27, stk. 2.

Kommissionen skal navnlig:

a)

fastsætte, under hvilke tekniske omstændigheder en offentliggjort halvårsrapport, herunder revisors review, skal forblive offentligt tilgængelig

b)

præcisere karakteren af revisors review

c)

fastsætte minimumsindholdet i balancen og resultatopgørelsen i sammendrag samt de forklarende noter hertil, hvis de ikke er udarbejdet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, vedtaget efter proceduren i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1606/2002.

Kommissionen kan i givet fald også justere den i stk. 1 nævnte femårsperiode.

Artikel 6

Foreløbige ledelseserklæringer

1.   Med forbehold af artikel 6 i direktiv 2003/6/EF offentliggør en udsteder, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, en erklæring fra ledelsen i løbet af regnskabsårets første halvårsperiode og endnu en erklæring fra ledelsen i løbet af regnskabsårets anden halvårsperiode. En sådan erklæring fremsættes tidligst ti uger efter begyndelsen og senest seks uger inden udgangen af den relevante halvårsperiode. Den skal indeholde oplysninger om tidsrummet mellem den pågældende halvårsperiodes begyndelse og erklæringens offentliggørelsesdato. Erklæringen skal give:

en redegørelse for væsentlige begivenheder og transaktioner, der har fundet sted i den pågældende periode, og disses indvirkning på udstederens og de af denne kontrollerede virksomheders finansielle stilling, og

en generel beskrivelse af udstederens og de af denne kontrollerede virksomheders finansielle stilling og resultater i den pågældende periode.

2.   Udstedere, der i medfør af enten national lovgivning eller det regulerede markeds regler eller på eget initiativ offentliggør kvartalsrapporter i overensstemmelse med nævnte lovgivning eller regler, er ikke forpligtet til at offentliggøre de i stk. 1 nævnte ledelseserklæringer.

3.   Kommissionen aflægger senest den 20. januar 2010 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemsigtigheden i udstederes kvartalsrapporter og ledelseserklæringer for at vurdere, om de afgivne oplysninger opfylder målet om, at investorer skal kunne foretage et velbegrundet skøn over udstederens finansielle stilling. En sådan rapport skal omfatte en vurdering af indvirkningen på områder, hvor Kommissionen overvejer at fremsætte ændringsforslag til denne artikel.

Artikel 7

Ansvar og erstatningsansvar

Medlemsstaterne sikrer, at ansvaret for de oplysninger, der skal opstilles og offentliggøres i henhold til artikel 4, 5, 6 og 16, i det mindste påhviler udstederen eller dennes administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer, og at deres love og administrative bestemmelser om erstatningsansvar finder anvendelse på udstedere, ovennævnte organer eller de ansvarlige personer hos udstederne.

Artikel 8

Undtagelser

1.   Artikel 4, 5 og 6 finder ikke anvendelse på følgende udstedere:

a)

stater eller en stats regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige internationale organer, som mindst én medlemsstat er medlem af, ECB og medlemsstaternes nationale centralbanker, uanset om disse udsteder aktier eller andre værdipapirer, og

b)

udstedere, der kun udsteder gældsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis pålydende værdi pr. enhed er på mindst 50 000 EUR eller, når der er tale om gældsbeviser i en anden valuta end euro, hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50 000 EUR.

2.   Hjemlandet kan vælge ikke at anvende artikel 5 på kreditinstitutter, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og som løbende eller ad gentagne gange udelukkende har udstedt gældsbeviser, forudsat at alle disse gældsbevisers samlede pålydende værdi forbliver under 100 000 000 EUR, og at de ikke har offentliggjort et prospekt i henhold til direktiv 2003/71/EF.

3.   Hjemlandet kan vælge ikke at anvende artikel 5 på udstedere, der allerede findes på ikrafttrædelsesdatoen for direktiv 2003/71/EF, og som udelukkende udsteder gældsbeviser, der er dækket af en ubetinget og uigenkaldelig garanti fra hjemlandet eller en af dettes regionale eller lokale myndigheder, på et reguleret marked.

KAPITEL III

LØBENDE OPLYSNING

AFSNIT I

Oplysninger om større besiddelser

Artikel 9

Anmeldelse af erhvervelse eller afhændelse af større besiddelser

1.   Hjemlandet sikrer, at en aktionær, der erhverver eller afhænder aktier fra en udsteder, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, og hvortil der er knyttet stemmerettigheder, anmelder til udstederen, hvor stor en andel stemmerettigheder i udstederen denne besidder som følge af denne erhvervelse eller afhændelse, hvis denne andel når op på, overstiger eller falder under tærsklerne 5 %, 10 %, 15 %, 20 %, 25 %, 30 %, 50 % og 75 %.

Stemmerettighederne beregnes på grundlag af alle de aktier, til hvilke der er knyttet stemmerettigheder, også når udøvelsen heraf er suspenderet. Disse oplysninger afgives endvidere også for alle aktierne i samme klasse, til hvilke der er knyttet stemmerettigheder.

2.   Hjemlandet sikrer, at aktionærerne anmelder stemmerettighedsandelen til udstederen, hvis denne andel når op på, overstiger eller falder under de i stk. 1 fastsatte tærskler som følge af begivenheder, der ændrer stemmerettighedsfordelingen, jf. de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 15. Hvis udstederen er registreret i et tredjeland, foretages der anmeldelse af tilsvarende begivenheder.

3.   Hjemlandet kan undlade at anvende

a)

tærsklen på 30 %, hvis det anvender en tærskel på en tredjedel

b)

tærsklen på 75 %, hvis det anvender en tærskel på to tredjedele.

4.   Denne artikel finder hverken anvendelse på aktier, der udelukkende erhverves med henblik på clearing og afvikling inden for den sædvanlige korte afviklingscyklus, eller på depositarer, der besidder aktier i deres egenskab af depositarer, forudsat at sådanne depositarer kun kan udøve de stemmerettigheder, der er knyttet til sådanne aktier, efter skriftlig eller elektronisk instruks.

5.   Denne artikel finder heller ikke anvendelse på en prisstillers erhvervelse eller afhændelse af en større besiddelse, der når op på 5 %-tærsklen eller derover, når denne handler i sin egenskab af prisstiller, forudsat at:

a)

dennes hjemland tillader dette i henhold til direktiv 2004/39/EF og

b)

denne hverken griber ind i den pågældende udsteders ledelse eller på nogen måde lægger pres på udstederen, for at få denne til at købe sådanne aktier eller holde aktiekursen oppe.

6.   Hjemlande, jf. artikel 2, stk. 1, litra i), kan bestemme, at stemmerettigheder i et kreditinstituts eller investeringsselskabs handelsbeholdning, som defineret i artikel 2, stk. 6, i Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (17) ikke skal medregnes for så vidt angår denne artikel, forudsat at:

a)

stemmerettighederne i handelsbeholdningen ikke overstiger 5 %, og

b)

kreditinstituttet eller investeringsselskabet sikrer, at stemmerettigheder, der er knyttet til aktier i handelsbeholdningen, ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe inde udstederens ledelse.

7.   For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af stk. 2, 4 og 5, vedtager Kommissionen gennemførelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 27, stk. 2.

Kommissionen fastsætter navnlig den maksimale længde af den i stk. 4 omhandlede »korte afviklingscyklus« samt passende kontrolmekanismer, der forvaltes af hjemlandets kompetente myndighed. Kommissionen kan endvidere opstille en liste over de i stk. 2 omhandlede begivenheder.

Artikel 10

Erhvervelse eller afhændelse af større andele af stemmerettigheder

Anmeldelseskravene i artikel 9, stk. 1 og 2, finder også anvendelse på fysiske personer eller juridiske enheder, for så vidt disse er berettiget til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder i et af følgende tilfælde eller en kombination heraf:

a)

stemmerettigheder, der besiddes af en tredjemand, med hvem den fysiske person eller juridiske enhed har indgået en aftale, der forpligter dem til ved samordnet brug af deres stemmeret at føre en langsigtet, fælles politik over for den pågældende udsteders ledelse

b)

stemmerettigheder, der besiddes af en tredjemand i henhold til en aftale, der er indgået med den fysiske person eller juridiske enhed om midlertidig overdragelse af de pågældende stemmerettigheder til gengæld for en modydelse

c)

stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, som er deponeret som sikkerhedsstillelse hos den fysiske person eller juridiske enhed, forudsat at den fysiske person eller juridiske enhed kontrollerer stemmerettighederne og erklærer at have til hensigt at udøve dem

d)

stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, hvorover den fysiske person eller juridiske enhed har livslang dispositionsret

e)

stemmerettigheder, der besiddes eller kan udøves, som omhandlet i litra a)–d), af en virksomhed, der kontrolleres af den pågældende person eller enhed

f)

stemmerettigheder, der er knyttet til aktier deponeret hos den fysiske person eller juridiske enhed, og som denne kan udøve efter eget skøn, når der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktionærerne

g)

stemmerettigheder, der besiddes af tredjemand på egne vegne for den pågældende persons eller enheds regning

h)

stemmerettigheder, som den pågældende person eller enhed kan udøve ved fuldmagt, og som personen eller enheden kan udøve efter eget skøn, når der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktionærerne.

Artikel 11

1.   Artikel 9 og artikel 10, litra c), finder ikke anvendelse på aktier, der stilles til rådighed for eller af medlemmerne af ESCB under udførelsen af deres opgave som pengepolitisk myndighed, herunder aktier, der stilles til rådighed for eller af medlemmer af ESCB i henhold til en pante- eller tilbagekøbsaftale eller en lignende likviditetsaftale, der er indrømmet med et pengepolitisk formål eller inden for et betalingssystem.

2.   Undtagelsen finder anvendelse på ovennævnte transaktioner i en kort periode og under forudsætning af, at de stemmerettigheder, der er knyttet til sådanne aktier, ikke udøves.

Artikel 12

Procedurer ved anmeldelse af og oplysning om større besiddelser

1.   Den i artikel 9 og 10 omhandlede anmeldelse skal indeholde følgende oplysninger:

a)

den deraf følgende situation, for så vidt angår stemmerettigheder

b)

i givet fald kæden af kontrollerede virksomheder, hvorigennem stemmerettighederne rent faktisk indehaves

c)

datoen, hvor tærsklen blev nået eller overskredet, og

d)

aktionærens identitet, også selv om denne aktionær ikke er berettiget til at udøve stemmerettigheder i henhold til betingelserne i artikel 10, samt identiteten af den fysiske person eller juridiske enhed, der er berettiget til at udøve stemmerettigheder på aktionærens vegne.

2.   Anmeldelse til udstederen skal ske så hurtigt som muligt, men senest inden fire handelsdage, hvoraf den første er dagen efter den dato, hvor aktionæren eller den fysiske person eller juridiske enhed som omhandlet i artikel 10

a)

bliver bekendt med erhvervelsen eller afhændelsen eller muligheden for at udøve stemmerettigheder, eller, i betragtning af omstændighederne, burde have været bekendt med den, uanset fra hvilken dato erhvervelsen, afhændelsen eller muligheden for at udøve stemmerettigheder får virkning, eller

b)

får underretning om den i artikel 9, stk. 2, omhandlede begivenhed.

3.   En virksomhed fritages for anmeldelsespligten, jf. stk. 1, hvis anmeldelsen foretages af moderselskabet, eller, hvis moderselskabet selv er et kontrolleret datterselskab, af dettes eget moderselskab.

4.   Et administrationsselskabs moderselskab er ikke forpligtet til at sammenlægge sine besiddelser, jf. artikel 9 og 10, med de besiddelser, administrationsselskabet forvalter på de i direktiv 85/611/EØF omhandlede betingelser, forudsat at et sådant administrationsselskab udøver sine stemmerettigheder uafhængigt af moderselskabet.

Bestemmelserne i artikel 9 og 10 finder imidlertid anvendelse, hvis moderselskabet eller en anden virksomhed, der kontrolleres af moderselskabet, har investeret i besiddelser, der forvaltes af et sådant administrationsselskab, og administrationsselskabet ikke selv kan udøve de stemmerettigheder, der er knyttet til sådanne besiddelser, men kun kan udøve disse efter direkte eller indirekte instruks fra moderselskabet eller en anden virksomhed, der kontrolleres af moderselskabet.

5.   Moderselskabet til et investeringsselskab med tilladelse i henhold til direktiv 2004/39/EF er ikke forpligtet til at sammenlægge sine besiddelser, jf. artikel 9 og 10, med de besiddelser, som et sådant investeringsselskab forvalter for den enkelte kunde, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 9), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at:

investeringsselskabet har tilladelse til at yde sådan porteføljepleje i henhold til punkt 4, afsnit A, i bilag I til direktiv 2004/39/EF

det kun kan udøve stemmerettigheder knyttet til sådanne aktier efter skriftlig eller elektronisk instruks, eller det ved indførelse af passende ordninger sørger for, at den individuelle porteføljepleje sker uafhængigt af alle andre tjenesteydelser på betingelser, der svarer til betingelserne i direktiv 85/611/EØF og

investeringsselskabet udøver sine stemmerettigheder uafhængigt af moderselskabet.

Bestemmelserne i artikel 9 og 10 finder imidlertid anvendelse, hvis moderselskabet eller en anden virksomhed, der kontrolleres af moderselskabet, har investeret i besiddelser, der forvaltes af et sådant administrationsselskab, og administrationsselskabet ikke selv kan udøve de stemmerettigheder, der er knyttet til sådanne besiddelser, men kun kan udøve disse efter direkte eller indirekte instruks fra moderselskabet eller en anden virksomhed, der kontrolleres af moderselskabet

6.   Efter modtagelse af den i stk. 1 nævnte anmeldelse, dog senest tre handelsdage derefter, offentliggør udstederen samtlige oplysninger i anmeldelsen.

7.   Et hjemland kan på betingelserne i artikel 21 undtage udstedere fra kravet i stk. 6, hvis oplysningerne i anmeldelsen offentliggøres af dets kompetente myndighed efter modtagelse af anmeldelsen, dog senest tre handelsdage derefter.

8.   For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af stk. 1, 2, 4, 5 og 6 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 27, stk. 2, gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at:

a)

udfærdige en standardformular til brug overalt i Fællesskabet ved anmeldelse af de krævede oplysninger til udstederen, jf. stk. 1, eller ved indgivelse af oplysningerne i artikel 19, stk. 3

b)

fastsætte en »handelsdagskalender« for samtlige medlemsstater.

c)

fastsætte, i hvilke tilfælde aktionæren eller den fysiske person eller juridiske enhed som omhandlet i artikel 10 eller begge parter skal foretage den nødvendige anmeldelse til udstederen

d)

præcisere, under hvilke omstændigheder aktionæren eller den fysiske person eller juridiske enhed som omhandlet i artikel 10 burde have været bekendt med erhvervelsen eller afhændelsen

e)

klarlægge, hvilke betingelser for uafhængighed administrationsselskaber og deres moderselskaber eller investeringsselskaber og deres moderselskaber skal opfylde for at kunne drage fordel af undtagelserne i stk. 4 og 5.

Artikel 13

1.   Anmeldelseskravene i artikel 9 finder også anvendelse på fysiske personer eller juridiske enheder, som direkte eller indirekte besidder finansielle instrumenter, der — udelukkende på en sådan indehavers eget initiativ, i henhold til en formel aftale — giver ret til at erhverve allerede udstedte aktier med stemmerettigheder fra en udsteder, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked.

2.   For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af stk. 1 vedtager Kommissionen gennemførelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 27, stk. 2. Kommissionen fastlægger navnlig:

a)

arten og sammenlægningen af de i stk. 1 omhandlede finansielle instrumenter

b)

arten af den i stk. 1 omhandlede formelle aftale

c)

anmeldelsernes indhold, idet der udarbejdes en standardformular til brug i hele Fællesskabet

d)

anmeldelsesfristen

e)

hvem anmeldelsen skal indgives til.

Artikel 14

1.   Hvis en udsteder af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, erhverver eller afhænder egne aktier, enten selv eller gennem en person, der handler i eget navn, men for udstederens regning, sørger hjemlandet for, at udstederen offentliggør andelen af egne aktier så hurtigt som muligt, dog senest fire handelsdage efter en sådan erhvervelse eller afhændelse, hvis andelen når, overstiger eller falder under tærsklerne 5 % eller 10 % af stemmerettighederne. Andelen beregnes på grundlag af det samlede antal aktier med tilknyttede stemmerettigheder.

2.   For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af stk. 1 vedtager Kommissionen gennemførelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 27, stk. 2.

Artikel 15

Med henblik på beregning af tærsklerne i artikel 9 kræver hjemlandet mindst, at udstederen offentliggør det samlede antal stemmerettigheder og den samlede kapital ved udgangen af hver kalendermåned, i hvilken der er sket en stigning eller et fald heri.

Artikel 16

Supplerende oplysninger

1.   Udstedere af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, offentliggør straks alle ændringer af de rettigheder, der er knyttet til de forskellige aktieklasser, herunder ændring af de rettigheder, der er knyttet til afledte instrumenter udstedt af udstederen selv, og som giver adgang til udstederens aktier.

2.   Udstedere af andre værdipapirer end aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, offentliggør straks alle ændringer af rettigheder, som indehavere af andre værdipapirer end aktier har, herunder ændringer i disse værdipapirers vilkår og betingelser, som indirekte kan berøre disse rettigheder, navnlig som følge af en ændring af lånevilkår eller rentesatser.

3.   Udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, offentliggør straks nye udstedelser af lån og i særdeleshed eventuelle garantier eller eventuel sikkerhed, som stilles i forbindelse hermed. Med forbehold af direktiv 2003/6/EF finder dette stk. ikke anvendelse på et offentligt internationalt organ, som mindst en medlemsstat er medlem af.

AFSNIT II

Oplysninger til indehavere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked

Artikel 17

Oplysningskrav til udstedere, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked

1.   En udsteder af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, sikrer lige behandling af alle aktionærer, der befinder sig i samme situation.

2.   Udsteder sikrer, at alle de faciliteter og oplysninger, der er nødvendige, for at aktionærerne kan udøve deres rettigheder, er tilgængelige i hjemlandet, og at dataintegriteten bevares. Med forbehold af lovgivningen i det land, hvor udstederen er registreret, må aktionærer ikke forhindres i at udøve deres rettigheder ved fuldmagt. Udsteder skal navnlig:

a)

give oplysninger om tid, sted og dagsorden for generalforsamlingerne, det samlede antal aktier og stemmerettigheder samt aktionærernes ret til at deltage i generalforsamlingerne

b)

stille en skriftlig fuldmagt eller i givet fald en elektronisk fremsendt fuldmagt til rådighed for enhver, der er berettiget til at stemme på en generalforsamling, sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen eller på anmodning efter indkaldelsen

c)

som sin repræsentant udpege et pengeinstitut, hvorigennem aktionærerne kan udøve deres finansielle rettigheder, samt

d)

offentliggøre meddelelser eller udsende underretning om uddeling og udbetaling af udbytte, udstedelse af nye aktier samt eventuelle tildelings-, tegnings-, annullerings- eller konverteringsordninger.

3.   Med henblik på fremsendelse af oplysninger til aktionærerne giver hjemlandet udstederne mulighed for at gøre dette i elektronisk form, såfremt en sådan beslutning træffes på en generalforsamling og mindst opfylder følgende betingelser:

a)

anvendelsen af elektroniske fremsendelse må under ingen omstændigheder afhænge af aktionærens hjemsted eller bopæl eller i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 10, litra a)-h), de fysiske personers eller juridiske enheders hjemsted eller bopæl

b)

der skal sørges for identifikationsordninger, således at aktionærerne eller de fysiske personer eller juridiske enheder, der er berettiget til at udøve eller styre udøvelsen af stemmerettigheder, rent faktisk bliver informeret

c)

aktionærer eller, i de, i artikel 10, litra a)-e), omhandlede tilfælde, fysiske personer eller juridiske enheder, der er berettiget til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder, skal skriftligt anmodes om deres samtykke til informationsformidling i elektronisk form, og hvis de ikke gør indsigelse inden for en rimelig frist, anses de for at have givet deres samtykke. De skal på et hvilket som helst tidspunkt i fremtiden kunne forlange, at informationen formidles skriftligt, og

d)

en eventuel fordeling af udgifterne til fremsendelse af sådanne oplysninger ad elektronisk vej bestemmes af udsteder i overensstemmelse med princippet om lige behandling i stk. 1.

4.   For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologi samt sikre ensartet anvendelse af stk. 1-3 vedtager Kommissionen gennemførelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 27, stk. 2. Den skal navnlig som omhandlet i stk. 2, litra c), præcisere, gennem hvilke typer pengeinstitutter aktionærer kan udøve deres finansielle rettigheder.

Artikel 18

Oplysningskrav til udstedere, hvis gældsbeviser er optaget til handel på et reguleret marked

1.   En udsteder af gældsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked, sikrer lige behandling af alle indehavere af sidestillede gældsbeviser, for så vidt angår alle rettigheder, der er knyttet til disse gældsbeviser.

2.   Udsteder sikrer, at alle faciliteter og oplysninger, der måtte være nødvendige, for at indehaverne af gældsbeviser kan udøve deres rettigheder, er offentlig tilgængelige i hjemlandet, og at dataintegriteten bevares. Med forbehold af lovgivningen i det land, hvor udstederen er registreret, må indehavere af gældsbeviser ikke forhindres i at udøve deres rettigheder ved fuldmagt. Udsteder skal navnlig:

a)

offentliggøre meddelelser eller udsende underretning om tid, sted og dagsorden for forsamlinger for indehavere af gældsbeviser, udbetaling af renter, udøvelse af eventuelle konverterings-, ombytnings-, tegnings- eller annulleringsrettigheder og indløsning samt disse indehaveres ret til at deltage heri;

b)

stille en fuldmagt på papir eller i givet fald i elektronisk form til rådighed for enhver, der er berettiget til at stemme på en forsamling for indehavere af gældsbeviser, sammen med indkaldelsen til forsamlingen eller, på anmodning, efter indkaldelsen og

c)

som sin repræsentant udpege et pengeinstitut, gennem hvilket indehaverne af gældsbeviser kan udøve deres finansielle rettigheder.

3.   Såfremt det kun er indehavere af gældsbeviser med en pålydende værdi pr. enhed på mindst 50 000 EUR eller, når der er tale om gældsbeviser i en anden valuta end euro, med en pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen, der svarer til mindst 50 000 EUR, der skal indkaldes til en forsamling, kan udsteder vælge en hvilken som helst medlemsstat til mødested, såfremt alle de faciliteter og oplysninger, der er nødvendige for, at disse indehavere kan udøve deres rettigheder, stilles til rådighed i den pågældende medlemsstat.

4.   Med henblik på fremsendelse af oplysninger til indehaverne af gældsbeviser giver hjemlandet eller den medlemsstat, udsteder har valgt i medfør af stk. 3, udstederne mulighed for at gøre dette i elektronisk form, såfremt en sådan beslutning træffes på en generalforsamling og mindst opfylder følgende betingelser:

a)

anvendelsen af elektronisk fremsendelse må under ingen omstændigheder afhænge af, hvor gældsbevisindehaveren eller den befuldmægtigede, der repræsenterer ham, har hjemsted eller bopæl

b)

der skal sørges for identifikationsordninger, således at indehaverne af gældsbeviser rent faktisk bliver informeret

c)

indehavere af gældsbeviser skal anmodes skriftligt om deres samtykke til informationsformidling i elektronisk form, og hvis de ikke gør indsigelse inden for en rimelig frist, anses de for at have givet deres samtykke. De skal på et hvilket som helst tidspunkt i fremtiden kunne forlange, at informationen formidles skriftligt. og

d)

en eventuel fordeling af udgifterne til fremsendelse af oplysninger i elektronisk form bestemmes af udsteder i overensstemmelse med princippet om lige behandling i stk. 1.

5.   For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologi samt sikre ensartet anvendelse af stk. 1-4 vedtager Kommissionen gennemførelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 27, stk. 2. Den skal navnlig som omhandlet i stk. 2, litra c), præcisere, gennem hvilke typer pengeinstitutter gældsbevisindehavere kan udøve deres finansielle rettigheder.

KAPITEL IV

GENERELLE FORPLIGTELSER

Artikel 19

Hjemlandskontrol

1.   Når en udsteder eller en person, der uden udsteders samtykke har anmodet om at få sine værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, offentliggør regulerede oplysninger, skal denne samtidig lade disse oplysninger registrere hos den kompetente myndighed i hjemlandet. Denne kompetente myndighed kan vælge at offentliggøre sådanne registrerede oplysninger på sit websted.

En udsteder, som har til hensigt at ændre sin stiftelsesoverenskomst eller sine vedtægter, skal fremsende udkastet til ændring til de kompetente myndigheder i den medlemsstat og til det regulerede marked, hvor udsteder har fået sine værdipapirer optaget til handel. Denne fremsendelse finder sted ufortøvet, men senest på datoen for indkaldelsen til den generalforsamling, som skal stemme om eller informeres om ændringen.

2.   Hjemlandet kan fritage en udsteder fra kravet i stk. 1, for så vidt angår oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 2003/6/EF eller artikel 12, stk. 6, i nærværende direktiv.

3.   Oplysninger, der i henhold til artikel 9, 10, 12 og 13 skal anmeldes til udsteder, indgives samtidig til den kompetente myndighed i hjemlandet.

4.   For at sikre ensartet anvendelse af stk. 1–3 vedtager Kommissionen gennemførelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 27, stk. 2.

Kommissionen skal navnlig præcisere, efter hvilken procedure en udsteder, en aktionær eller en indehaver af andre finansielle instrumenter eller en person eller enhed som omhandlet i artikel 10 skal indgive oplysninger til den kompetente myndighed i hjemlandet i henhold til henholdsvis stk. 1 eller 3, for at:

a)

gøre det muligt at indgive oplysninger i elektronisk form i hjemlandet

b)

koordinere den i artikel 4 omhandlede indgivelse af årsrapport med indgivelsen af de i artikel 10 i direktiv 2003/71/EF omhandlede årlige oplysninger.

Artikel 20

Sprog

1.   Når værdipapirer kun optages til handel på et reguleret marked i hjemlandet, offentliggøres de regulerede oplysninger på et sprog, der accepteres af hjemlandets kompetente myndighed.

2.   Når værdipapirer optages til handel på et reguleret marked i både hjemlandet og et eller flere værtslande, offentliggøres de regulerede oplysninger:

a)

på et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i hjemlandet, og

b)

efter udsteders valg enten på et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i det eller de pågældende værtslande, eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse.

3.   Når værdipapirer optages til handel på et reguleret marked i et eller flere værtslande, men ikke i hjemlandet, offentliggøres de regulerede oplysninger efter udsteders valg enten på et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i det eller de pågældende værtslande, eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse.

Hjemlandet kan endvidere ved lov eller administrative bestemmelser foreskrive, at de regulerede oplysninger efter udsteders valg offentliggøres enten på et sprog, der accepteres af dets kompetente myndighed, eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse.

4.   Når værdipapirer optages til handel på et reguleret marked uden udsteders samtykke, påhviler forpligtelserne i stk. 1–3 ikke udsteder, men den person, som uden udsteders samtykke har anmodet om en sådan optagelse.

5.   Medlemsstaterne tillader aktionærer og de i artikel 9, 10 og 13 omhandlede fysiske personer eller juridiske enheder kun at anmelde oplysninger i henhold til dette direktiv til en udsteder på et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse. Hvis en udsteder modtager en sådan anmeldelse, må medlemsstaten ikke kræve, at udstederen fremlægger en oversættelse til et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed.

6.   Når værdipapirer med en pålydende værdi pr. enhed på mindst 50 000 EUR eller, når der er tale om gældsbeviser i en anden valuta end euro, med en pålydende værdi, der på udstedelsesdagen svarer til mindst 50 000 EUR, optages til handel på et reguleret marked i en eller flere medlemsstater, kan udstederen eller den person, som uden udstederens samtykke har anmodet om denne optagelse, uanset stk. 1-4 vælge, om de regulerede oplysninger skal offentliggøres på et sprog, der accepteres af de kompetente myndigheder i hjem- og værtslandet, eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse.

7.   Hvis et søgsmål angående indholdet af regulerede oplysninger indbringes for en domstol i en medlemsstat, afgøres ansvaret for at afholde udgifter til oversættelse af disse oplysninger med henblik på retssagen i overensstemmelse med denne medlemsstats lovgivning.

Artikel 21

Adgang til regulerede oplysninger

1.   Hjemlandet sikrer, at udstederen eller den person, der har anmodet om optagelse til handel på et reguleret marked uden udstederens samtykke, offentliggør regulerede oplysninger, således at der hurtigt opnås adgang til sådanne oplysninger på et ikke-diskriminerende grundlag, samt gør dem tilgængelige for den i stk. 2 omhandlede officielt udpegede mekanisme. Udstederen eller den person, der har anmodet om optagelse til handel på et reguleret marked uden udstederens samtykke, må ikke afkræve investorerne nogen specifik betaling for oplysningerne. Hjemlandet forpligter udsteder til at anvende medier, som med rimelighed kan forventes at sørge for, at oplysningerne rent faktisk når ud til offentligheden i hele Fællesskabet. Hjemlandet må ikke kræve, at der kun anvendes medier, hvis operatører er etableret på dets eget område.

2.   Hjemlandet sikrer, at der er mindst én officielt udpeget mekanisme til central opbevaring af regulerede oplysninger. Disse mekanismer skal overholde minimumsstandarder for sikkerhed, vished med hensyn til oplysningernes kilde, tidsregistrering og let adgang for slutbrugerne og skal være afstemt efter den i artikel 19, stk. 1, omhandlede procedure for indgivelse af oplysninger.

3.   Når værdipapirer kun optages til handel på et reguleret marked i ét værtsland og ikke i hjemlandet, sikrer værtslandet, at regulerede oplysninger offentliggøres i overensstemmelse med kravene i stk. 1.

4.   For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologi samt sikre ensartet anvendelse af stk. 1-3 vedtager Kommissionen gennemførelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 27, stk. 2.

Kommissionen fastsætter navnlig:

a)

minimumsstandarder for udbredelse af regulerede oplysninger jf. stk. 1

b)

minimumsstandarder for den centrale opbevaringsmekanisme jf. stk. 2.

Kommissionen kan ligeledes opstille og ajourføre en liste over medier til udbredelse af oplysninger til offentligheden.

Artikel 22

Retningslinjer

1.   De kompetente myndigheder i medlemsstaterne udarbejder hensigtsmæssige retningslinjer med henblik på yderligere at lette offentlighedens adgang til oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til direktiv 2003/6/EF, direktiv 2003/71/EF og dette direktiv.

Formålet med disse retningslinjer er at skabe:

a)

et elektronisk net på nationalt niveau mellem nationale værdipapirtilsynsmyndigheder, operatører på regulerede markeder og nationale selskabsregistre, der er omfattet af Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 48 (18), nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (19), og

b)

et enkelt elektronisk net eller en platform af elektroniske net på tværs af medlemsstaterne.

2.   Kommissionen vurderer senest den 31. december 2006 de resultater, der er opnået som følge af stk. 1, og kan efter proceduren i artikel 27, stk. 2, vedtage gennemførelsesforanstaltninger for at lette overholdelsen af artikel 19 og 21.

Artikel 23

Tredjelande

1.   Hvis udsteders registrerede hjemsted er i et tredjeland, kan den kompetente myndighed i hjemlandet undtage udsteder fra kravene i artikel 4-7 og artikel 12, stk. 6, artikel 14, 15 samt 16-18, såfremt det pågældende tredjelands lovgivning indeholder ækvivalente krav eller udsteder opfylder kravene i lovgivningen i et tredjeland, som den kompetente myndighed i hjemlandet betragter som ækvivalente.

De oplysninger, der er omfattet af kravene i tredjelandet, skal imidlertid indgives i overensstemmelse med artikel 19 og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 20 og 21.

2.   Uanset stk. 1 er en udsteder, hvis registrerede hjemsted er i et tredjeland, undtaget fra kravet om at udarbejde årsregnskab i overensstemmelse med artikel 4 eller artikel 5 før det regnskabsår, der begynder den 1. januar 2007 eller senere, på betingelse af, at udstederen udarbejder årsregnskabet i overensstemmelse med internationalt accepterede standarder, jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 1606/2002.

3.   Den kompetente myndighed i hjemlandet sikrer, at oplysninger, der offentliggøres i et tredjeland, og som kan have betydning for offentligheden i Fællesskabet, offentliggøres i overensstemmelse med artikel 20 og 21, selv om sådanne oplysninger ikke er regulerede oplysninger i henhold til artikel 2, stk. 1, litra k).

4.   For at sikre ensartet anvendelse af stk. 1 vedtager Kommissionen gennemførelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 27, stk. 2,

i)

hvorved der etableres en mekanisme, der sikrer ækvivalens mellem oplysningskravene, herunder til årsregnskaber, i dette direktiv og oplysningskravene, herunder til årsregnskaber, i henhold til et tredjelands love eller administrative bestemmelser

ii)

som fastslår, at det tredjeland, hvor udsteder er registreret, som følge af sine nationale love og administrative bestemmelser eller praksis eller procedurer baseret på de internationale standarder som er opstillet af internationale organisationer, sikrer ækvivalens med oplysningskravene i dette direktiv.

Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 27, stk. 2, de nødvendige afgørelser på betingelserne i artikel 30, stk. 3, om ækvivalens med de regnskabsstandarder der benyttes af tredjelandsudstedere senest fem år efter datoen i artikel 31. Hvis Kommissionen fastslår, at regnskabsstandarderne i et tredjeland ikke er ækvivalente, kan den give den pågældende udsteder tilladelse til fortsat at benytte disse regnskabsstandarder i en passende overgangsperiode.

5.   For at sikre en ensartet anvendelse af stk. 2 kan Kommissionen efter proceduren i artikel 27, stk. 2, vedtage gennemførelsesforanstaltninger, som definerer, hvilken type oplysninger offentliggjort i et tredjeland der har betydning for offentligheden i Fællesskabet.

6.   Virksomheder, der har registreret hjemsted i et tredjeland, og som skulle have været godkendt i henhold til artikel 5, stk. 1, i direktiv 85/611/EØF eller, for så vidt angår porteføljepleje, i henhold til punkt 4, afsnit A, bilag I til direktiv 2004/39/EF, hvis de havde haft registreret hjemsted eller — for så vidt angår et investeringsselskab — hovedkontor i Fællesskabet, er ligeledes fritaget for forpligtelsen til at sammenlægge deres besiddelser med moderselskabets besiddelser efter kravene i artikel 12, stk. 4 og 5, forudsat at de opfylder tilsvarende uafhængighedskrav som administrationsselskaber eller investeringsselskaber.

7.   For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af stk. 6 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 27, stk. 2, gennemførelsesforanstaltninger, som fastslår, at et tredjeland som følge af sine nationale love eller administrative bestemmelser har sikret ækvivalens med uafhængighedskravene i dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

KAPITEL V

KOMPETENTE MYNDIGHEDER

Artikel 24

Kompetente myndigheder og deres beføjelser

1.   Hver enkelt medlemsstat udpeger den i artikel 21, stk. 1, i direktiv 2003/71/EF omhandlede centrale myndighed som central kompetent administrativ myndighed med ansvar for at varetage de forpligtelser, der følger af dette direktiv, og for at sikre, at bestemmelser vedtaget i medfør af dette direktiv anvendes. Medlemsstaterne underretter Kommissionen herom.

Medlemsstaterne kan dog, for så vidt angår stk. 4, litra h), udpege en anden kompetent myndighed end den i første afsnit nævnte centrale kompetente myndighed.

2.   Medlemsstaterne kan tillade deres centrale kompetente myndighed at uddelegere opgaver. Bortset fra de i stk. 4, litra h), nævnte opgaver evalueres enhver uddelegering af opgaver i forbindelse med forpligtelserne i dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne hertil fem år efter dette direktivs ikrafttræden og ophører otte år efter dette direktivs ikrafttræden. Enhver uddelegering af opgaver sker efter en specifik fremgangsmåde med angivelse af de opgaver, der skal varetages, og betingelserne for udførelsen af heraf.

Disse betingelser skal indeholde en klausul, der forpligter den pågældende enhed til at være organiseret således, at interessekonflikter undgås, og at oplysninger, der fremkommer i forbindelse med udførelsen af de uddelegerede opgaver, ikke anvendes uretmæssigt eller til at forhindre konkurrence. Under alle omstændigheder påhviler det endelige ansvar for kontrollen med overholdelsen af dette direktivs bestemmelser og gennemførelsesforanstaltningerne hertil den kompetente myndighed, der er udpeget i medfør af stk. 1.

3.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de kompetente myndigheder i andre medlemsstater om alle ordninger vedrørende uddelegering af opgaver med angivelse af de nøjagtige vilkår for regulering af uddelegeringen.

4.   Den enkelte kompetente myndighed skal have de nødvendige beføjelser til at kunne udføre sine opgaver. Den skal mindst have bemyndigelse til:

a)

at pålægge revisorer, udstedere, aktionærer eller indehavere af andre finansielle instrumenter eller personer eller enheder som omhandlet i artikel 10 eller 13 samt personer, der kontrollerer dem eller kontrolleres af dem, at tilvejebringe oplysninger og dokumenter

b)

at pålægge udsteder at offentliggøre de oplysninger, der kræves ifølge litra a), med de midler og inden for den tidsfrist, som myndigheden finder nødvendig. Den kan efter at have hørt udsteder offentliggøre sådanne oplysninger på eget initiativ, såfremt udstederen eller de personer, der kontrollerer eller kontrolleres af denne, undlader at gøre dette

c)

at pålægge udstedernes ledelse og aktionærer eller indehavere af andre finansielle instrumenter eller personer eller enheder som omhandlet i artikel 10 eller 13 at anmelde de oplysninger, der kræves i medfør af dette direktiv eller den nationale lovgivning, der er vedtaget i henhold hertil, og om nødvendigt fremlægge yderligere oplysninger og dokumenter

d)

at stille handelen af værdipapirer i bero eller anmode de relevante regulerede markeder herom i højst ti dage ad gangen i tilfælde af velbegrundet mistanke om, at udsteder har overtrådt bestemmelserne i dette direktiv eller i den nationale lovgivning, der er vedtaget i henhold hertil

e)

at forbyde handel på et reguleret marked, hvis den finder, at bestemmelserne i dette direktiv eller i den nationale lovgivning, der er vedtaget i henhold hertil, er blevet overtrådt, eller den har velbegrundet mistanke om overtrædelse

f)

at føre tilsyn med, at udsteder offentliggør oplysninger i rette tid for herigennem at garantere offentligheden faktisk og lige adgang hertil i samtlige medlemsstater, hvor værdipapirerne handles, og træffe passende foranstaltninger, hvis det ikke er tilfældet

g)

at offentliggøre det forhold, at en udsteder eller en aktionær eller indehaver af andre finansielle instrumenter eller en person eller enhed som omhandlet i artikel 10 eller 13 ikke overholder sine forpligtelser

h)

at undersøge, om de i dette direktiv nævnte oplysninger er udfærdiget i overensstemmelse med det relevante regelsæt for rapportering af oplysninger, og træffe passende foranstaltninger, hvis overtrædelser afsløres, og

i)

at foretage kontrolundersøgelser på stedet på sit område i henhold til national ret for at sikre, at bestemmelserne i dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne hertil er overholdt. Hvis det er nødvendigt i henhold til national ret, kan den eller de kompetente myndigheder anvende denne beføjelse ved at indbringe spørgsmålet for de relevante retslige myndigheder og/eller i samarbejde med andre myndigheder.

5.   Stk. 1-4 berører ikke en medlemsstats mulighed for at indføre særskilte retlige og administrative ordninger for oversøiske europæiske områder, for hvis forbindelser udadtil den pågældende medlemsstat er ansvarlig.

6.   Revisorers videregivelse til den kompetente myndighed af enhver oplysning eller beslutning i forbindelse med pålæg fra den kompetente myndighed i henhold til stk. 4, litra a), anses ikke for at være et brud på nogen begrænsning af offentliggørelsen af oplysninger, der er pålagt ved aftale eller ved lov eller administrative bestemmelser, og indebærer ikke nogen form for erstatningsansvar for sådanne revisorer.

Artikel 25

Tavshedspligt og samarbejde mellem medlemsstaterne

1.   Alle personer, der er eller har været beskæftiget hos den kompetente myndighed og hos enheder, hvortil de kompetente myndigheder måtte have uddelegeret visse opgaver, er undergivet tavshedspligt. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, må ikke videregives til nogen anden person eller myndighed, medmindre der er hjemmel herfor i en medlemsstats love eller administrative bestemmelser.

2.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder med hinanden, når det er nødvendigt for at udføre deres opgaver og anvende deres beføjelser såvel i henhold til dette direktiv som til national lovgivning, der er vedtaget i medfør af dette direktiv. De kompetente myndigheder bistår de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder.

3.   Stk. 1 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder kan udveksle fortrolige oplysninger. De således udvekslede oplysninger er omfattet af den tavshedspligt, der påhviler personer, som er eller har været beskæftiget hos de kompetente myndigheder, der modtager de pågældende oplysninger.

4.   Medlemsstaterne kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes kompetente myndigheder eller organer, som i medfør af deres egen lovgivning kan udføre enhver af de opgaver, der ved dette direktiv pålægges de kompetente myndigheder jf. artikel 24. En sådan udveksling af oplysninger er underlagt en tavshedspligt, der mindst svarer til den i denne artikel omhandlede tavshedspligt. Udvekslingen af oplysninger har til formål at give de nævnte myndigheder eller organer mulighed for at udøve deres tilsynsbeføjelser. Når oplysningerne hidrører fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som først har videregivet oplysningerne, og de må i givet fald alene anvendes til de formål, som disse myndigheder har givet deres samtykke til.

Artikel 26

Forholdsregler

1.   Hvis den kompetente myndighed i værtslandet finder, at udstederen eller aktionæren eller indehaveren af andre finansielle instrumenter eller den i artikel 10 omhandlede person eller enhed har begået uregelmæssigheder eller ikke har opfyldt sine forpligtelser, skal den forelægge sagen for hjemlandets kompetente myndighed.

2.   Hvis udstederen eller værdipapirindehaveren på trods af de forholdsregler, som hjemlandets kompetente myndighed har truffet, eller fordi sådanne forholdsregler viser sig utilstrækkelige, fortsat overtræder de pågældende love eller retsforskrifter, træffer værtslandets kompetente myndighed, efter at have underrettet hjemlandets kompetente myndighed, under anvendelse af artikel 3, stk. 2, de nødvendige forholdsregler til at beskytte investorerne. Kommissionen underrettes hurtigst muligt om sådanne forholdsregler.

KAPITEL VI

GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

Artikel 27

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er nedsat ved artikel 1 i afgørelse 2001/528/EF.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8, forudsat at de gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages efter denne procedure, ikke ændrer væsentlige bestemmelser i dette direktiv.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

4.   Senest den 20. januar 2009 stilles direktivets bestemmelser om vedtagelse af tekniske regler og afgørelser efter proceduren i stk. 2 i bero, uden at dette i øvrigt berører allerede vedtagne gennemførelsesforanstaltninger. På forslag af Kommissionen kan Europa-Parlamentet og Rådet forny de pågældende bestemmelser efter proceduren i traktatens artikel 251, og de tager dem med henblik herpå op til revision inden udløbet af perioden på fire år.

Artikel 28

Sanktioner

1.   Uden at det berører medlemsstaternes ret til at pålægge strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne i overensstemmelse med national ret, at der mindst kan træffes hensigtsmæssige administrative foranstaltninger eller pålægges de ansvarlige personer civilretlige og/eller administrative sanktioner i de tilfælde, hvor bestemmelser vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv ikke er blevet overholdt. Medlemsstaterne sikrer, at disse foranstaltninger er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

2.   Medlemsstaterne fastsætter, at den kompetente myndighed kan oplyse offentligheden om, hvilke foranstaltninger eller sanktioner der iværksættes for overtrædelse af bestemmelser vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, medmindre det ville være til alvorlig skade for finansmarkederne eller forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.

Artikel 29

Domstolsprøvelse

Medlemsstaterne sikrer, at alle afgørelser, der træffes i henhold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, kan indbringes for en domstol.

KAPITEL VII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 30

Overgangsbestemmelser

1.   Hjemlandet kan uanset dette direktivs artikel 5, stk. 3, for så vidt angår det regnskabsår, der begynder den 1. januar 2006 eller derefter, fritage de i artikel 9 i forordning (EF) nr. 1606/2002 omhandlede udstedere for offentliggørelse af regnskaber som omhandlet i nævnte forordning.

2.   Uanset artikel 12, stk. 2, skal en aktionær senest to måneder efter datoen i artikel 31, stk. 1, foretage anmeldelse til udsteder om sin andel af stemmerettighederne og kapitalen i udstederen på den pågældende dato i overensstemmelse med artikel 9, 10 og 13, medmindre de samme oplysninger allerede er blevet anmeldt inden denne dato.

Uanset artikel 12, stk. 6, skal udsteder derefter offentliggøre oplysningerne fra sådanne anmeldelser senest tre måneder efter datoen i artikel 31, stk. 1.

3.   Hjemlandet kan fritage en udsteder registreret i et tredjeland fra at udarbejde årsregnskab i henhold til artikel 4, stk. 3, og ledelsesberetning i henhold til artikel 4, stk. 5, men kun for så vidt angår gældsbeviser, der allerede er optaget til handel på et reguleret marked i Fællesskabet inden den 1. januar 2005, forudsat:

a)

at den kompetente myndighed i hjemlandet bekræfter, at årsregnskaber udarbejdet af udstedere fra det pågældende tredjeland giver et retvisende billede af udsteders aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat

b)

at det tredjeland, hvor udsteder er registreret, ikke har gjort anvendelse af de i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1606/2002 omhandlede internationale regnskabsstandarder obligatorisk og

c)

at Kommissionen ikke har truffet afgørelse i medfør af artikel 23, stk. 4, nr. ii), om, hvorvidt der er ækvivalens mellem ovennævnte regnskabsstandarder, og

regnskabsstandarderne i de love og administrative bestemmelser, der er gældende i det tredjeland, hvor udsteder er registreret, eller

de regnskabsstandarder i et tredjeland, som den pågældende udsteder har valgt at overholde.

4.   Hjemlandet kan fritage udstedere fra at offentliggøre halvårsrapporterne i henhold til artikel 5 i ti år at regne fra den 1. januar 2005, men kun for så vidt angår gældsbeviser, der allerede er optaget til handel på et reguleret marked i Fællesskabet inden den 1. januar 2005, forudsat at hjemlandet havde besluttet at give sådanne udstedere mulighed for at drage fordel af bestemmelserne i artikel 27 i direktiv 2001/34/EF på det tidspunkt, hvor de pågældende gældsbeviser blev optaget til handel.

Artikel 31

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv senest den 20. januar 2007. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Når medlemsstaterne vedtager foranstaltninger i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 8, stk. 2 og 3, artikel 9, stk. 6, eller artikel 30, underretter de straks Kommissionen og de andre medlemsstater om disse foranstaltninger.

Artikel 32

Ændringer

Med virkning fra den i artikel 31, stk. 1, fastsatte dato foretages følgende ændringer i direktiv 2001/34/EF:

1)

Artikel 1, litra g) og h), udgår.

2)

Artikel 4 udgår.

3)

Artikel 6, stk. 2, udgår.

4)

Artikel 8, stk. 2, affattes således:

»2.   Medlemsstaterne kan pålægge udstedere af værdipapirer, der er optaget til officiel notering, supplerende forpligtelser, forudsat at disse supplerende forpligtelser gælder generelt for alle udstedere eller for bestemte kategorier af udstedere.«

5)

Artikel 65-97 udgår.

6)

Artikel 102 og 103 udgår.

7)

Artikel 107, stk. 3, andet afsnit, udgår.

8)

I artikel 108, stk. 2, foretages følgende ændringer:

a)

i litra a) udgår ordene »og den regelmæssige underretning, som offentliggøres af selskaber, hvis aktier er optaget«

b)

litra b) udgår

c)

litra c), nr. iii), udgår

d)

litra d) udgår.

Henvisninger til de ophævede bestemmelser anses for henvisninger til nærværende direktivs bestemmelser.

Artikel 33

Revision

Senest den 30. juni 2009 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af dette direktiv til Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om det hensigtsmæssige i at bringe fritagelsen for eksisterende gældsbeviser til ophør efter den i artikel 30, stk. 4, foreskrevne tiårsperiode og dettes mulige konsekvenser for Europas finansielle markeder.

Artikel 34

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 35

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 15. december 2004

På Europa-Parlamentets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

På Rådets vegne

A. NICOLAÏ

Formand


(1)  EUT C 80 af 30.3.2004, s. 128.

(2)  EUT C 242 af 9.10.2003, s. 6.

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 30.3.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 2.12.2004.

(4)  EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.

(5)  EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(6)  EFT L 191 af 13.7.2001, s. 45. Ændret ved afgørelse 2004/8/EF (EUT L 3 af 3.7.2004, s. 33).

(7)  EFT L 184 af 6.7.2001, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2003/71/EF.

(8)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(9)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(10)  EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.

(11)  EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.

(12)  EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3. Senest ændret ved direktiv 2004/39/EF.

(13)  EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/69/EF (EUT L 125 af 28.4.2004, s. 44).

(14)  EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(15)  EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF (EUT L 178 af 17.7.2003, s. 16).

(16)  EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. Senest ændret ved direktiv 2003/51/EF.

(17)  EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2004/39/EF.

(18)  Udgivers note: Titlen er justeret under hensyn til omnummereringen af EF-traktatens artikler, jf. Amsterdam-traktatens artikel 12. Den oprindelige henvisning var til traktatens artikel 58.

(19)  EFT L 65 af 14.3.1968, s. 8. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/58/EF (EUT L 221 af 4.9.2003, s. 13).