21.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 373/1

(1)

Den 1. januar 1999 blev euroen den lovlige valuta i de deltagende medlemsstater i overensstemmelse med kravene i Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (2) og med kravene i de tredjelande, der har indgået en aftale med Fællesskabet om indførelse af euroen, nemlig Monaco, San Marino og Vatikanstaten.

(2)

Rådets forordning (EF) nr. 975/98 af 3. maj 1998 om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter (3) definerer de grundlæggende karakteristika ved euromønter. Euromønter har siden deres indførelse i januar 2002 cirkuleret i euroområdet som det eneste lovlige metalbaserede betalingsmiddel.

(3)

I Kommissionens henstilling 2002/664/EF af 19. august 2002 om medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter (4) anbefales det at undgå visse visuelle karakteristika i forbindelse med salg samt fremstilling, oplagring, indførsel og distribution med henblik på salg eller til andre kommercielle formål af medaljer og møntefterligninger, hvis størrelse ligger tæt på euromønternes.

(4)

Meddelelsen fra Kommissionen af 23. juli 1997 om brugen af eurosymbolet indfører eurosymbolet (€) og opfordrer alle valutabrugere til at anvende symbolet til beskrivelse af pengebeløb udtrykt i euro.

(5)

Meddelelsen fra Kommissionen af 22. oktober 2001 om ophavsretlig beskyttelse af designet på euromønternes fælles side (5) fastlægger de ordninger for reproduktion, der skal anvendes med hensyn til gengivelse af designet på euromønternes fælles side.

(6)

Meddelelsen om euromønternes udseende blev offentliggjort af Kommissionen den 28. december 2001 (6).

(7)

Borgerne kunne få den opfattelse, at medaljer og møntefterligninger, der bærer betegnelserne »euro« eller »eurocent«, eurosymbolet eller et design, der ligner det, der optræder på den fælles side eller på en af de nationale sider af euromønterne, har status som lovligt betalingsmiddel i alle de medlemsstater, der har vedtaget at bruge euroen, eller i et deltagende tredjeland.

(8)

Der er en stigende risiko for, at medaljer og møntefterligninger af en størrelse og med metalegenskaber, der ligner euromønterne, på ulovlig vis kan blive anvendt i stedet for euromønter.

(9)

Det er derfor hensigtsmæssigt, at medaljer og møntefterligninger med udseende, størrelse eller metalegenskaber, der ligner euromønterne, ikke sælges, fremstilles, importeres eller distribueres med henblik på salg eller til andre kommercielle formål.

(10)

Den enkelte medlemsstat indfører passende sanktioner for overtrædelser, således at der opnås den samme beskyttelse af euroen mod medaljer og møntefterligninger, der ligner dem, i hele Fællesskabet —

a)

»euro« betyder den lovlige valuta i de deltagende medlemsstater som defineret i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 974/98 og i de deltagende tredjelande, der har indgået en aftale med Fællesskabet om indførelse af euroen, i det følgende benævnt »deltagende tredjelande«

b)

»eurosymbol« betyder det symbol på euroen (€), der er vist og beskrevet i bilag I

c)

»medaljer og møntefterligninger« betyder metalgenstande med undtagelse af råemner til udmøntning af skillemønt, der ligner en mønt og/eller har en mønts tekniske egenskaber, men som ikke er udstedt i henhold til nationale eller deltagende tredjelandes lovbestemmelser eller andre udenlandske lovbestemmelser, og som derfor ikke er lovlige betalingsmidler

d)

»guld«, »sølv« og »platin« betyder legeringer, der indeholder guld, sølv og platin med finholdighed i vægt på mindst henholdsvis 375, 500 og 850 tusindedel; denne definition gælder ikke medlemsstaternes regler for kontrolstempling

e)

»Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center« (i det følgende benævnt »ETSC«) betyder det organ, der er oprettet ved Kommissionens afgørelse af 29. oktober 2004

f)

»referencebåndet« har den betydning, der er defineret i bilag II, punkt 1.

a)

når udtrykkene »euro« eller »eurocent« eller eurosymbolet optræder på deres overflade, eller

b)

når deres størrelse ligger inden for referencebåndet, eller

c)

når ethvert design, der optræder på overfladen af medaljer og møntefterligninger, ligner et af de nationale forsidedesign eller euromønternes fælles bagside eller er identisk med eller ligner kantdesignet på toeuromønten.

a)

der er et hul på over 6 millimeter i midten, eller deres form er polygonal med op til seks kanter, forudsat at betingelserne i litra c), nr. ii), er overholdt, eller

b)

de er lavet af guld, sølv eller platin, eller

c)

de opfylder følgende betingelser:

21.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 373/7

(1)

Ved vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2182/2004 (2) lod Rådet forstå, at forordningen ville finde anvendelse i de deltagende medlemsstater som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (3).

(2)

Det er imidlertid vigtigt, at reglerne om medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter, er ensartede i hele Fællesskabet, og de nødvendige foranstaltninger bør vedtages med henblik herpå —

21.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 373/8

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

21.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 373/10

(1)

I protokol nr. 2 til den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (3) og protokol 3 til EØS-aftalen (4) fastlægges ordningen for handelen med visse forarbejdede landbrugsvarer og andre landbrugsvarer mellem de kontraherende parter.

(2)

I protokol 3 til EØS-aftalen, ændret ved afgørelse nr. 138/2004 truffet af Det Blandede EØS-udvalg om ændring af protokol 3 til EØS-aftalen om de varer, der er omhandlet i aftalens artikel 8, stk. 3, litra b) (5), er der fastsat en nultoldsats for varer henhørende under KN-kode 2202 10 00 (vand, herunder mineralvand og vand tilsat kulsyre, tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret) og ex 2202 90 10 (andre ikke alkoholholdige drikkevarer med indhold af sukker (saccharose eller invertsukker)).

(3)

Nultoldsatsen er blevet midlertidigt suspenderet for Norge ved aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Kongeriget Norge på den anden side om protokol nr. 2 til den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge, godkendt ved Rådets afgørelse 2004/859/EF. I henhold til aftalens punkt IV er toldfri indførsel af varer henhørende under KN-kode 2202 10 00 (vand, herunder mineralvand og vand tilsat kulsyre, tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret) og ex 2202 90 10 (andre ikke alkoholholdige drikkevarer med indhold af sukker (saccharose eller invertsukker)) med oprindelse i Norge kun tilladt inden for et toldfrit kontingent.

(4)

Det er derfor nødvendigt at åbne dette kontingent for 2005.

(5)

For at lette indførelsen af kontingentet og for at sikre, at det forvaltes hensigtsmæssigt, bør toldfritagelse inden for kontingentet i de erhvervsdrivendes interesse midlertidigt være betinget af, at Fællesskabets toldmyndigheder får forelagt et certifikat udstedt af de norske myndigheder.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Bilag I —

21.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 373/14

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2501/2001 af 10. december 2001 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004 (3) indrømmede Fællesskabet Laos generelle toldpræferencer.

(2)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 fastlægger definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« til brug for den generelle toldpræferenceordning (GSP). Forordning (EØF) nr. 2454/93 fastsætter imidlertid undtagelser til fordel for mindst udviklede præferenceberettigede lande, der anmoder Fællesskabet derom.

(3)

Der har siden 1997 været indrømmet Laos en sådan undtagelse for visse tekstilvarer, senest ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1613/2000 af 24. juli 2000 om en undtagelse fra forordning (EØF) nr. 2454/93, hvad angår definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« i henhold til den generelle præferenceordning for at tage hensyn til den særlige situation i Laos for visse tekstilvarer, der udføres fra dette land til Fællesskabet (4), som ændret ved forordning (EF) nr. 291/2002 (5), der forlængede dens gyldighed til 31. december 2004. Ved breve af 4. maj 2004 og 4. august 2004 anmodede Laos om forlængelse af denne undtagelse.

(4)

Kommissionen har undersøgt anmodningen fra Laos og fundet den behørigt begrundet.

(5)

Da gyldigheden af forordning (EF) nr. 1613/2000 blev forlænget, var det meningen, at den skulle udløbe samtidig med den nuværende præferenceordnings gyldighed. Rådets forordning (EF) nr. 2211/2003 (6) forlængede imidlertid præferenceordningen med yderligere et år, nemlig indtil den 31. december 2005.

(6)

Den 18. december 2003 udgav Kommissionen en grønbog med titlen »Fremtiden for oprindelsesreglerne i præferencehandelsordningerne« (7), der igangsatte en bred debat om emnet. Den 7. juli 2004 udsendte den en meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen »Udviklingslande, international handel og bæredygtig udvikling: Fællesskabets generelle toldpræferenceordnings rolle i tiåret 2006-2015« (8), hvori det også erkendes, at der er behov for at ændre oprindelsesreglerne. Der er imidlertid endnu ikke truffet nogen beslutning, og der indføres ikke nye regler før den 31. december 2004.

(7)

En forlængelse af undtagelsen bør ikke foregribe eller skade resultaterne af drøftelserne om eventuelle nye oprindelsesregler for præferenceordningen. Af hensyn til de erhvervsdrivende både i Laos og i Fællesskabet, der har indgået kontrakter, og til den laotiske industris stabilitet og bæredygtige udvikling udtrykt i løbende investeringer og beskæftigelse bør undtagelsen forlænges for en periode, der gør det muligt at fortsætte eller indgå mere langsigtede kontrakter og samtidig letter overgangen til eventuelle nye oprindelsesregler for præferenceordningen.

(8)

Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1613/2000, især om lofterne for de årlige mængder, der vurderes både i forhold til absorptionskapaciteten på EF-markedet for sådanne varer fra Laos, landets eksportkapacitet og de konstaterede handelsstrømme, tog sigte på at forhindre at skade de tilsvarende EF-industrier.

(9)

Undtagelsen bør derfor forlænges indtil 31. december 2006. For at sikre både Laos og andre mindst udviklede lande en retfærdig behandling bør det stadige behov for undtagelse tages op igen, når der er vedtaget nye oprindelsesregler i forbindelse med den nye generelle præferenceordning.

(10)

Forordning (EF) nr. 1613/2000 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelsen fra Toldkodeksudvalget —

—

I artikel 2 ændres »31. december 2004« til »31. december 2006«.

—

Følgende stykke tilføjes:

21.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 373/16

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2501/2001 af 10. december 2001 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004 (3) indrømmede Fællesskabet Cambodja generelle toldpræferencer.

(2)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 fastlægger definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« til brug for den generelle toldpræferenceordning (GSP). Forordning (EØF) nr. 2454/93 fastsætter imidlertid undtagelser til fordel for mindst udviklede præferenceberettigede lande, der anmoder Fællesskabet derom.

(3)

Der har siden 1997 været indrømmet Cambodja en sådan undtagelse for visse tekstilvarer, senest ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1614/2000 af 24. juli 2000 om en undtagelse fra forordning (EØF) nr. 2454/93, hvad angår definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« i henhold til den generelle præferenceordning for at tage hensyn til den særlige situation i Cambodja for visse tekstilvarer, der udføres fra dette land til Fællesskabet (4), som ændret ved forordning (EF) nr. 292/2002 (5), der forlængede dens gyldighed til 31. december 2004. Ved brev af 10. juni 2004 anmodede Cambodja om forlængelse af denne undtagelse.

(4)

Kommissionen har undersøgt anmodningen fra Cambodja og fundet den behørigt begrundet.

(5)

Da gyldigheden af forordning (EF) nr. 1614/2000 blev forlænget, var det meningen, at den skulle udløbe samtidig med den nuværende præferenceordnings gyldighed. Rådets forordning (EF) nr. 2211/2003 (6) forlængede imidlertid præferenceordningen med yderligere et år, nemlig indtil den 31. december 2005.

(6)

Den 18. december 2003 udgav Kommissionen en grønbog med titlen »Fremtiden for oprindelsesreglerne i præferencehandelsordningerne« (7), der igangsatte en bred debat om emnet. Den 7. juli 2004 udsendte den en meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen »Udviklingslande, international handel og bæredygtig udvikling: Fællesskabets generelle toldpræferenceordnings rolle i tiåret 2006-2015« (8), hvori det også erkendes, at der er behov for at ændre oprindelsesreglerne. Der er imidlertid endnu ikke truffet nogen beslutning, og der indføres ikke nye regler før den 31. december 2004.

(7)

En forlængelse af undtagelsen bør ikke foregribe eller skade resultaterne af drøftelserne om eventuelle nye oprindelsesregler for præferenceordningen. Af hensyn til de erhvervsdrivende både i Cambodja og i Fællesskabet, der har indgået kontrakter, og til den cambodjanske industris stabilitet og bæredygtige udvikling udtrykt i løbende investeringer og beskæftigelse bør undtagelsen forlænges for en periode, der gør det muligt at fortsætte eller indgå mere langsigtede kontrakter og samtidig letter overgangen til eventuelle nye oprindelsesregler for præferenceordningen.

(8)

Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1614/2000, især om lofterne for de årlige mængder, der vurderes både i forhold til absorptionskapaciteten på EF-markedet for sådanne varer fra Cambodja, landets eksportkapacitet og de konstaterede handelsstrømme, tog sigte på at forhindre at skade de tilsvarende EF-industrier.

(9)

Undtagelsen bør derfor forlænges indtil 31. december 2006. For at sikre både Cambodja og andre mindst udviklede lande en retfærdig behandling bør det stadige behov for undtagelse tages op igen, når der er vedtaget nye oprindelsesregler i forbindelse med den nye generelle præferenceordning.

(10)

Forordning (EF) nr. 1614/2000 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelsen fra Toldkodeksudvalget —

—

I artikel 2 ændres »31. december 2004« til »31. december 2006«.

—

Følgende stykke tilføjes:

21.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 373/18

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2501/2001 af 10. december 2001 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004 (3) indrømmede Fællesskabet Nepal generelle toldpræferencer.

(2)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 fastlægger definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« til brug for den generelle toldpræferenceordning (GSP). Forordning (EØF) nr. 2454/93 fastsætter imidlertid undtagelser til fordel for mindst udviklede præferenceberettigede lande, der anmoder Fællesskabet derom.

(3)

Der har siden 1997 været indrømmet Nepal en sådan undtagelse for visse tekstilvarer, senest ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1615/2000 af 24. juli 2000 om en undtagelse fra forordning (EØF) nr. 2454/93, hvad angår definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« i henhold til den generelle præferenceordning for at tage hensyn til den særlige situation i Nepal for visse tekstilvarer, der udføres fra dette land til Fællesskabet (4), som ændret ved forordning (EF) nr. 293/2002 (5), der forlængede dens gyldighed til 31. december 2004. Ved brev af 14. juni 2004 anmodede Nepal om forlængelse af denne undtagelse.

(4)

Kommissionen har undersøgt anmodningen fra Nepal og fundet den behørigt begrundet.

(5)

Da gyldigheden af forordning (EF) nr. 1615/2000 blev forlænget, var det meningen, at den skulle udløbe samtidig med den nuværende præferenceordnings gyldighed. Rådets forordning (EF) nr. 2211/2003 (6) forlængede imidlertid præferenceordningen med yderligere et år, nemlig indtil den 31. december 2005.

(6)

Den 18. december 2003 udgav Kommissionen en grønbog med titlen »Fremtiden for oprindelsesreglerne i præferencehandelsordningerne« (7), der igangsatte en bred debat om emnet. Den 7. juli 2004 udsendte den en meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen »Udviklingslande, international handel og bæredygtig udvikling: Fællesskabets generelle toldpræferenceordnings rolle i tiåret 2006-2015« (8), hvori det også erkendes, at der er behov for at ændre oprindelsesreglerne. Der er imidlertid endnu ikke truffet nogen beslutning, og der indføres ikke nye regler før den 31. december 2004.

(7)

En forlængelse af undtagelsen bør ikke foregribe eller skade resultaterne af drøftelserne om eventuelle nye oprindelsesregler for præferenceordningen. Af hensyn til de erhvervsdrivende både i Nepal og i Fællesskabet, der har indgået kontrakter, og til den nepalesiske industris stabilitet og bæredygtige udvikling udtrykt i løbende investeringer og beskæftigelse bør undtagelsen forlænges for en periode, der gør det muligt at fortsætte eller indgå mere langsigtede kontrakter og samtidig letter overgangen til eventuelle nye oprindelsesregler for præferenceordningen.

(8)

Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1615/2000, især om lofterne for de årlige mængder, der vurderes både i forhold til absorptionskapaciteten på EF-markedet for sådanne varer fra Nepal, landets eksportkapacitet og de konstaterede handelsstrømme, tog sigte på at forhindre at skade de tilsvarende EF- industrier.

(9)

Undtagelsen bør derfor forlænges indtil 31. december 2006. For at sikre både Nepal og andre mindst udviklede lande en retfærdig behandling bør det stadige behov for undtagelse tages op igen, når der er vedtaget nye oprindelsesregler i forbindelse med den nye generelle præferenceordning.

(10)

Forordning (EF) nr. 1615/2000 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelsen fra Toldkodeksudvalget —

—

I artikel 2 ændres »31. december 2004« til »31. december 2006«.

—

Følgende stykke tilføjes:

21.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 373/20

(1)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1915/83 skal Kommissionen udbetale en fast godtgørelse til medlemsstaterne for hvert korrekt udfyldt bedriftsskema, som den får tilsendt inden for den periode, der er fastsat i artikel 3 i nævnte forordning.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 134/2004 (3) blev den faste godtgørelse for regnskabsåret 2004 fastsat til 140 EUR pr. bedriftsskema. Som følge af prisudviklingen og den heraf følgende stigning i omkostningerne i forbindelse med udfyldelse af bedriftsskemaet bør godtgørelsen revideres.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Fællesskabskomitéen for Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring —

21.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 373/21

(1)

I artikel 11 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1433/2003 (2) er det fastsat, at allerede anerkendte producentorganisationer forelægger deres driftsprogrammer til godkendelse for de nationale myndigheder.

(2)

Det bør endvidere udtrykkeligt tillades producentsammenslutninger, der anmoder om anerkendelse efter artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96, at fremlægge deres driftsprogrammer samtidig. Disse programmer bør kun godkendes, hvis medlemsstaternes myndigheder har anerkendt den pågældende producentorganisation senest på den dato, der er fastsat i artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1433/2003.

(3)

I artikel 13 og 14 i forordning (EF) nr. 1433/2003 er det fastsat, at medlemsstaternes myndigheder senest den 15. december træffer beslutning om programmerne og fondene eller ændringer heraf efter producentorganisationernes fremlæggelse heraf efter nævnte forordnings artikel 11 og 14. Erfaringen fra de seneste år har vist, at nogle medlemsstater på grund af en for stor administrativ byrde ikke kan nå at behandle alle programmer og træffe beslutninger om dem inden nævnte dato.

(4)

I stedet for at ty til systematiske undtagelser og for ikke at ramme de erhvervsdrivende samt gøre det muligt for medlemsstaternes myndigheder at fortsætte behandlingen af disse anmodninger bør det tillades medlemsstaterne efter behørig begrundelse at udskyde fristen fra den 15. december til den 20. januar i året efter anmodningen. Medlemsstaterne kan beslutte, at udgifter kan være finansieringsberettigede fra den 1. januar i året efter anmodningen.

(5)

Forordning (EF) nr. 1433/2003 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager —

1)

I artikel 11 indsættes følgende stykke:

»Producentsammenslutninger, der anmoder om anerkendelse som producentorganisation efter artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96, kan samtidig forelægge de i stk. 1 omhandlede driftsprogrammer til godkendelse. Godkendelsen af disse programmer afhænger af, at producentsammenslutningerne anerkendes som producentorganisation senest på den dato, der er fastsat i artikel 13, stk. 2.«

2)

I artikel 13, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

»Medlemsstaterne kan dog efter behørig begrundelse udskyde fristen for at træffe en beslutning om driftsprogrammer og driftsfonde til den førstkommende 20. januar efter anmodningens indgivelse. I godkendelsesbeslutningen kan det fastsættes, at udgifter kan være finansieringsberettigede fra den 1. januar i året efter anmodningen.«

3)

I artikel 14, stk. 3, indsættes følgende afsnit:

»Medlemsstaterne kan dog efter behørig begrundelse udskyde fristen for at træffe en beslutning om anmodninger om ændring af et driftsprogram til den førstkommende 20. januar efter anmodningens indgivelse. I godkendelsesbeslutningen kan det fastsættes, at udgifter kan være finansieringsberettigede fra den 1. januar i året efter anmodningen.«

4)

I artikel 16, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

»Uanset første og andet afsnit skal iværksættelsen af et driftsprogram, der er godkendt efter artikel 13, stk. 2, eller evt. artikel 14, stk. 3, ved anvendelse af disse bestemmelser senest påbegyndes den førstkommende 31. januar efter, at det er godkendt.«

5)

Artikel 17, stk. 3, affattes således:

»Uanset stk. 2 meddeler medlemsstaterne ved anvendelse af artikel 13, stk. 2, eller evt. artikel 14, stk. 3, senest den 20. januar det godkendte støttebeløb.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen senest den 31. januar det samlede godkendte støttebeløb for samtlige driftsprogrammer.«

21.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 373/23

(1)

I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

Restitutionerne skal fastsættes under hensyntagen til de elementer, der er nævnt i artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2).

(3)

Restitutionen for mel, grove gryn og fine gryn af hvede og rug skal beregnes under hensyntagen til de kornmængder, der er nødvendige til fremstilling af de pågældende varer. Disse mængder er fastsat i forordning (EF) nr. 1501/95.

(4)

Situationen på verdensmarkedet eller visse markeder kan nødvendiggøre, at restitutionen for visse varer differentieres efter deres bestemmelsessted.

(5)

Restitutionen skal fastsættes mindst en gang om måneden. Den kan ændres inden for dette tidsrum.

(6)

Anvendelsen af disse bestemmelser på den nuværende markedssituation for korn, særlig på noteringerne eller priserne på disse produkter inden for Fællesskabet og på verdensmarkedet, fører til at fastsætte restitutionen til de beløb, som er angivet i bilaget.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

21.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 373/25

(1)

I henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1784/2003 skal den eksportrestitution for korn, der gælder på dagen for indgivelse af ansøgning om eksportlicens, efter anmodning herom anvendes på en eksportforretning, der skal gennemføres inden for licensens gyldighedsperiode. I så fald kan restitutionsbeløbet korrigeres.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2) giver mulighed for at fastsætte et korrektionsbeløb for de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra c), i forordning (EØF) nr. 1766/92. Dette korrektionsbeløb skal beregnes under hensyntagen til de elementer, der er anført i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95.

(3)

Situationen på verdensmarkedet eller de særlige krav på visse markeder kan gøre det nødvendigt at differentiere korrektionsbeløbet efter bestemmelsesstedet.

(4)

Korrektionsbeløbet skal fastsættes samtidig med restitutionen og efter samme procedure. Det kan ændres inden for tidsrummet mellem to fastsættelser.

(5)

Det følger af ovennævnte bestemmelser, at korrektionsbeløbet skal fastsættes som angivet i bilaget til denne forordning.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

21.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 373/27

(1)

I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

Restitutionerne skal fastsættes under hensyntagen til de elementer, der er nævnt i artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2).

(3)

Restitutionen for malt skal beregnes under hensyntagen til de kornmængder, der er nødvendige til at fremstille den pågældende vare. Mængderne er fastsat i forordning (EF) nr. 1501/95.

(4)

Situationen på verdensmarkedet eller visse markeders særlige krav kan gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for visse produkter alt efter deres bestemmelsessted.

(5)

Restitutionen skal fastsættes en gang om måneden. Den kan ændres i mellemtiden.

(6)

Anvendelsen af disse bestemmelser på den nuværende markedssituation for korn, særlig på noteringerne eller priserne på disse produkter inden for Fællesskabet og på verdensmarkedet, fører til at fastsætte restitutionen til de beløb, som er angivet i bilaget.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

21.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 373/29

(1)

I henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1784/2003 skal den eksportrestitution for korn, der gælder på dagen for indgivelse af ansøgning om udstedelse af eksportlicens, efter anmodning herom anvendes på en eksportforretning, der skal gennemføres inden for licensens gyldighedsperiode. I så fald kan restitutionsbeløbet korrigeres.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2) giver mulighed for at fastsætte et korrektionsbeløb for malt, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra c), i forordning (EØF) nr. 1766/92. Dette korrektionsbeløb skal beregnes under hensyntagen til de elementer, der er anført i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95.

(3)

Det følger af de ovennævnte bestemmelser, at korrektionsbeløbet skal fastsættes som angivet i bilaget til denne forordning.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

21.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 373/31

(1)

I artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 2681/74 af 21. ocktober 1974 om fællesskabsfinansiering af udgifter i forbindelse med levering af landbrugsvarer som fødevarehjælp (3) er det fastsat, at den del af udgifterne, der svarer til eksportrestitutionerne fastsat på dette område i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne, henhører under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen.

(2)

Med henblik på at lette udarbejdelsen og forvaltningen af budgettet for Fællesskabets foranstaltninger i forbindelse med fødevarehjælp og for at medlemsstaterne kan få kendskab til omfanget af Fællesskabets medfinansiering af den nationale fødevarehjælp, bør størrelsen af restitutionerne for denne hjælp fastsættes.

(3)

De almindelige regler og gennemførelsesbestemmelser, der er fastsat i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 og i artikel 13 i forordning (EF) nr. 3072/95 for eksportrestitutioner, anvendes for ovennævnte transaktioner med de fornødne ændringer.

(4)

I artikel 13 i forordning (EF) nr. 3072/95 fastsættes de særlige kriterier, der skal tages i betragtning ved beregningen af eksportrestitutionen for ris.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

21.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 373/33

21.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 373/35

(1)

Ifølge artikel 4 i forordning (EF) nr. 1051/2001 fastsættes der regelmæssigt en verdensmarkedspris for ikke-egreneret bomuld på grundlag af den konstaterede verdensmarkedspris for egreneret bomuld under hensyntagen til det historiske forhold mellem den fastlagte verdensmarkedspris for egreneret bomuld og den beregnede pris for ikke-egreneret bomuld. Dette historiske forhold er fastlagt i artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1591/2001 af 2. august 2001 om gennemførelsesbestemmelser for støtteordningen for bomuld (3). Hvis verdensmarkedsprisen ikke kan fastsættes således, beregnes den på grundlag af den seneste fastsatte pris.

(2)

I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1051/2001 fastsættes verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld for et produkt med visse egenskaber under hensyntagen til de højeste af de udbud og noteringer på verdensmarkedet, der anses for at være repræsentative for markedets faktiske tendens. Ved denne fastsættelse tages der hensyn til et gennemsnit af udbuddene og noteringerne konstateret på en eller flere repræsentative europæiske børser for et produkt leveret cif en havn i Fællesskabet fra de forskellige leverandørlande, der anses for at være mest repræsentative for den internationale handel. Der er dog fastsat justeringer af disse kriterier ved fastsættelsen af verdensmarkedsprisen for egreneret bomuld af hensyn til forskelle, der er begrundet i det leverede produkts kvalitet eller udbuddenes og noteringernes art. Disse justeringer er fastsat i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1591/2001.

(3)

Anvendelsen af ovennævnte kriterier fører til fastsættelsen af verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld på nedennævnte niveau —

21.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 373/36

(1)

Ifølge artikel 20a i forordning nr. 136/66/EØF ydes der en produktionsrestitution for olivenolie, der anvendes til fremstilling af visse former for konserves. I henhold til nævnte artikels stk. 6 fastsætter Kommissionen hver anden måned restitutionsbeløbet, jf. dog nævnte artikels stk. 3.

(2)

Ifølge ovennævnte forordnings artikel 20a, stk. 2, fastsættes produktionsrestitutionens størrelse på grundlag af forskellen mellem priserne på verdensmarkedet og EU-markedet, idet der tages hensyn til importbelastningen for olivenolie henhørende under underposition KN-kode 1509 90 00 i løbet af en referenceperiode samt til de elementer, der anvendes ved fastsættelsen af eksportrestitutionerne for denne olivenolie i løbet af en referenceperiode. Det er hensigtsmæssigt at anse perioden på to måneder forud for begyndelsen af produktionsrestitutionens gyldighedsperiode for referenceperiode.

(3)

Anvendelsen af de ovenfor omhandlede kriterier fører til fastsættelse af restitutionen som anført nedenfor —

21.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 373/37

(1)

I henhold til EU-traktatens artikel 6 bygger Den Europæiske Union på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles, og den respekterer de grundlæggende rettigheder som generelle principper for fællesskabsretten, således som de garanteres ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og således som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner.

(2)

Alle menneskers ret til lighed for loven og beskyttelse mod forskelsbehandling er en universel ret, der anerkendes i verdenserklæringen om menneskerettigheder, De Forenede Nationers konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og De Forenede Nationers konventioner om borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som alle medlemsstaterne har tiltrådt.

(3)

Når man forbyder forskelsbehandling, er det vigtigt at overholde andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder beskyttelse af privat- og familielivet og transaktioner i den forbindelse samt religionsfrihed.

(4)

Ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union. Artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder enhver forskelsbehandling på grund af køn og kræver, at der sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder.

(5)

Det fremgår af artikel 2 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, at fremme af ligestilling er en af Fællesskabets væsentlige opgaver. Ligeledes kræves det i artikel 3, stk. 2, i traktaten, at Fællesskabet tilstræber at afskaffe uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder på alle indsatsområder.

(6)

Kommissionen bebudede i sin meddelelse om den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, at den havde til hensigt at forelægge et forslag til direktiv om forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet. Et sådant forslag er helt i overensstemmelse med Rådets beslutning 2001/51/EF af 20. december 2000 om et EF-handlingsprogram vedrørende fællesskabsstrategien for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005) (4), der dækker alle fællesskabspolitikkerne og har til formål at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder ved at tilpasse disse politikker og gennemføre konkrete tiltag for at forbedre mænds og kvinders stilling i samfundet.

(7)

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Nice den 7. og 9. december 2000 Kommissionen til at styrke ligestillingsrelaterede rettigheder ved at vedtage et forslag til direktiv om fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder på andre områder end beskæftigelse og arbejdsliv.

(8)

Fællesskabet har vedtaget en række juridiske instrumenter til at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af køn. Disse instrumenter har vist, at lovgivning kan bruges til at bekæmpe forskelsbehandling.

(9)

Forskelsbehandling på grund af køn, herunder chikane og sexchikane, finder også sted uden for arbejdsmarkedet. Den form for forskelsbehandling kan være lige så skadelig og udgøre en hindring for en fuldstændig og vellykket integration af mænd og kvinder i det økonomiske og sociale liv.

(10)

Sådanne problemer er særlig tydelige med hensyn til adgang til og levering af varer og tjenesteydelser. Forskelsbehandling på grund af køn på det område bør derfor forebygges og afskaffes. Som det var tilfældet med Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (5), kan dette mål bedre nås ved hjælp af fællesskabslovgivning.

(11)

En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser. Varer bør forstås som den form for varer, der er omfattet af bestemmelserne om frie varebevægelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Tjenesteydelser bør forstås som den form for tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 50 i denne traktat.

(12)

Med henblik på at forebygge forskelsbehandling på grund af køn bør direktivet finde anvendelse på både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling. Der foreligger kun direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere end en anden person i en tilsvarende situation. Således vedrører for eksempel forskelle mellem mænd og kvinder i forbindelse med ydelse af sundhedspleje, som skyldes de fysiske forskelle mellem mænd og kvinder, ikke tilsvarende situationer og udgør derfor ikke forskelsbehandling.

(13)

Forbuddet mod forskelsbehandling bør gælde for personer, som leverer varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden, og som tilbydes uden for privat- og familielivet og transaktioner i den forbindelse. Det bør ikke gælde for medieindhold og reklame eller for offentlig eller privat undervisning.

(14)

Enhver har frihed til at indgå aftaler, herunder frihed til at vælge en aftalepartner til en given transaktion. En person, der leverer varer eller tjenesteydelser, kan have en række subjektive grunde til at vælge sin aftalepartner. Såfremt valget af aftalepartner ikke skyldes den pågældendes køn, bør dette direktiv ikke berøre friheden til at vælge aftalepartner.

(15)

Der findes allerede en række retsakter om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Direktivet bør derfor ikke finde anvendelse på dette område. Det samme gælder selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis den er omfattet af eksisterende juridiske instrumenter. Direktivet bør kun finde anvendelse på forsikringer og pensioner, der er private, frivillige og uafhængige af ansættelsesforholdet.

(16)

Forskelsbehandling kan kun accepteres, hvis den er begrundet i et legitimt mål. Et legitimt mål kan for eksempel være beskyttelse af ofre for kønsrelateret vold (i tilfælde såsom oprettelse af centre til beskyttelse forbeholdt det ene køn), hensyn til privatlivets fred og blufærdigheden (i tilfælde såsom indlogering hos en person i en del af denne persons hjem), fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder eller mænds eller kvinders interesser (for eksempel frivillige organisationer, hvor kun det ene køn er repræsenteret), foreningsfrihed (i tilfælde af medlemskab af private klubber, hvor kun det ene køn er repræsenteret) og tilrettelæggelse af sportsaktiviteter (for eksempel sportsbegivenheder, som kun det ene køn har adgang til). Enhver begrænsning bør imidlertid være hensigtsmæssig og nødvendig i overensstemmelse med de kriterier, der kan udledes af EF-Domstolens retspraksis.

(17)

Princippet om ligebehandling i forbindelse med adgang til varer og tjenesteydelser kræver ikke, at der altid skal leveres faciliteter til mænd og kvinder på et fælles grundlag, så længe de ikke leveres på gunstigere betingelser til medlemmer af det ene køn.

(18)

Anvendelse af kønsrelaterede aktuarmæssige faktorer er almindelig udbredt for så vidt angår forsikringsydelser og lignende finansielle tjenesteydelser. Anvendelse af køn som en aktuarmæssig faktor bør for at sikre ligebehandling af mænd og kvinder ikke medføre forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser. For at undgå en pludselig omlægning af markedet bør gennemførelsen af denne regel kun gælde for nye kontrakter, der er indgået efter datoen for gennemførelse af dette direktiv.

(19)

Visse risikokategorier kan variere mellem kønnene. I nogle tilfælde er køn én, men ikke nødvendigvis den eneste afgørende faktor i vurderingen af forsikrede risici. I forbindelse med kontrakter om forsikring af denne type risici kan medlemsstaterne beslutte at tillade undtagelser fra reglen om ikke-kønsrelaterede præmier og ydelser, så længe de kan sikre, at de underliggende aktuarmæssige og statistiske data, som beregningerne er baseret på, er pålidelige, ajourføres regelmæssigt og er tilgængelige for offentligheden. Undtagelser er kun tilladt, hvis den nationale lovgivning ikke allerede har anvendt den ikke-kønsrelaterede regel. Medlemsstaterne bør fem år efter gennemførelsen af dette direktiv undersøge begrundelsen for disse undtagelser på ny under hensyn til de seneste aktuarmæssige og statistiske data og en rapport fra Kommissionen tre år efter datoen for dette direktivs gennemførelse.

(20)

Ringere behandling af kvinder på grund af graviditet og moderskab bør betragtes som en form for direkte forskelsbehandling på grund af køn og bør derfor være forbudt inden for forsikring og lignende finansielle tjenesteydelser. Omkostninger vedrørende risiko for graviditet og moderskab bør derfor ikke kun tillægges personer af det ene køn.

(21)

Personer, som har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn, bør sikres den fornødne retsbeskyttelse. For at sikre en mere effektiv retsbeskyttelse bør også foreninger, organisationer og andre juridiske personer have beføjelse til, efter nærmere bestemmelser fastlagt af medlemsstaterne, enten på vegne af eller til støtte for ethvert offer for forskelsbehandling at indtræde som part i en sag uden at tilsidesætte nationale procesregler vedrørende repræsentation og forsvar i retten.

(22)

Reglerne om bevisbyrde bør tilpasses i tilfælde af en sag om forskelsbehandling, der umiddelbart forekommer berettiget, og for at anvende princippet om ligebehandling effektivt bør bevisbyrden overgå til den indklagede, når der foreligger bevis for en sådan forskelsbehandling.

(23)

Effektiv gennemførelse af princippet om ligebehandling kræver, at der også er passende retlig beskyttelse mod viktimisering.

(24)

Med henblik på at fremme princippet om ligebehandling bør medlemsstaterne tilskynde til en dialog med relevante interessenter, som i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og praksis har en legitim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.

(25)

Beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af køn ville blive styrket, hvis der i hver medlemsstat var et eller flere organer med kompetence til at analysere de pågældende problemer, undersøge mulige løsninger og yde ofre konkret bistand. Disse organer kunne være de samme som dem, der på nationalt plan har til opgave at forsvare menneskerettighederne eller beskytte enkeltpersoners rettigheder eller gennemføre princippet om ligebehandling.

(26)

Dette direktiv fastsætter mindstekrav og giver derved medlemsstaterne mulighed for at opretholde eller indføre gunstigere bestemmelser. Gennemførelsen af dette direktiv bør ikke benyttes som begrundelse for at forringe de eksisterende vilkår på dette felt i de enkelte medlemsstater.

(27)

Medlemsstaterne bør fastsætte effektive sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og som iværksættes i tilfælde af handlinger, der strider mod forpligtelserne i dette direktiv.

(28)

Målene for dette direktiv, nemlig at sikre et fælles højt niveau for beskyttelse mod forskelsbehandling i alle medlemsstater, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(29)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (6) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktivet og gennemførelsesforanstaltningerne —

a)

»direkte forskelsbehandling«: det forhold at en person på grund af køn behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation

b)

»indirekte forskelsbehandling«: en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis, der vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige

c)

»chikane«: en uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima

d)

»sexchikane«: enhver uønsket form for adfærd med seksuelle undertoner, verbal, ikke-verbal eller fysisk, med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

a)

der ikke må finde nogen direkte forskelsbehandling sted på grund af køn, herunder ringere behandling af kvinder på grund af graviditet og moderskab

b)

der ikke må finde nogen indirekte forskelsbehandling sted på grund af køn.

a)

give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, jf. artikel 8, stk. 3

b)

foretage uvildige undersøgelser af forskelsbehandling

c)

offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.

a)

alle love og administrative bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehandling, ophæves

b)

alle aftaleretlige bestemmelser, virksomheders interne reglementer og vedtægter for foreninger med eller uden lukrativt formål, der strider imod princippet om ligebehandling, erklæres eller kan erklæres ugyldige eller ændres.

21.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 373/44

(1)

I betragtning af udvidelsen er det nødvendigt at ændre tillæg I, sektion A, i aftalen om handel med spiritus og aromatiserede drikkevarer under associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side for at beskytte de nye medlemsstaters spiritusbetegnelser med virkning fra den 1. maj 2004.

(2)

Fællesskabet og Republikken Chile har derfor i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i ovennævnte aftale forhandlet sig frem til en aftale i form af brevveksling for at ændre tillæg I, sektion A. Brevvekslingen bør derfor godkendes.

(3)

De i denne afgørelse fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Gennemførelseskomitéen for Spiritus —

21.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 373/52

(1)

I Rådets beslutning 79/542/EØF (3) er der opstillet en liste over tredjelande og dele af tredjelande og fastsat bestemmelser om dyre- og folkesundhedsbetingelser og udstedelse af veterinærcertifikater ved import til Fællesskabet af levende dyr og fersk kød.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (4) er for nylig blevet ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1471/2004 (5) for at tage hensyn til risikoen for chronic wasting disease hos vildtlevende og opdrættede hjortedyr. Der er i forordningen blevet tilføjet betingelser for import af fersk kød fra hjortedyr med oprindelse i USA og Canada, som træder i kraft den 1. januar 2005.

(3)

Standardveterinærcertifikaterne »RUW« og »RUF« i bilag II til beslutning 79/542/EØF skal bringes i overensstemmelse med de ajourførte bestemmelser om TSE.

(4)

Chronic wasting disease berører kun visse dyrearter. De nuværende restriktioner for import af »andre drøvtyggere« fra Canada bør derfor revideres med henblik på at tillade import af levende drøvtyggere med undtagelse af hjortedyr.

(5)

Kommissionen er af de chilenske myndigheder blevet formelt anmodet om at opføre Chile på listen over lande, der er bemyndigede til at eksportere fersk kød fra opdrættede vildsvin. Chile er bemyndiget til at eksportere dyr af svinefamilien, ikke domesticerede dyr af svinefamilien og kød fra tamsvin, da landets dyresundhedssituation ved en række kontrolbesøg aflagt af Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret er blevet vurderet som tilfredsstillende, og Chile bør derfor opføres på listen over lande, der er bemyndigede til at eksportere kød fra opdrættede ikke domesticerede dyr af svinefamilien.

(6)

Definitionen af området Serbien og Montenegro bør revideres, så den i fuldt omfang afspejler FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1244 af 10. juni 1999.

(7)

Del 1 i bilag I og del 1 og 2 i bilag II til beslutning 79/542/EØF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Afsnittet »SG (Supplerende garantier)« erstattes af teksten i bilag III til denne beslutning.

2)

Standardsundhedscertifikaterne RUF og RUW erstattes af forlæggene i bilag IV til denne beslutning.