1.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 355/1

(1)

Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 af 10. februar 1975 om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse (3) indeholder bestemmelser vedrørende centrets ledelse og især dets bestyrelse. Disse bestemmelser er blevet ændret adskillige gange som følge af nye medlemsstaters tiltrædelse, og der er tilføjet nye medlemmer til bestyrelsen.

(2)

En ekstern evaluering af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, i det følgende benævnt »centret«, blev gennemført i 2001. Kommissionens svar herpå samt den handlingsplan, som bestyrelsen udarbejdede på grundlag af dette svar, understreger behovet for at tilpasse bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 337/75 for at sikre et effektivt center med effektive ledelsesstrukturer.

(3)

Europa-Parlamentet har anmodet Kommissionen om at revidere sammensætningen af og arbejdsmåden i organernes bestyrelser og forelægge passende forslag.

(4)

Bestyrelserne for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, centret og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene har forelagt Kommissionen en fælles udtalelse om, hvordan disse bestyrelser skal styres og fungere i fremtiden.

(5)

Trepartsstyringen af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, centret og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, hvori regeringerne, arbejdsgivernes organisationer og arbejdstagernes organisationer er repræsenteret, er en vigtig forudsætning for disse organers positive resultater.

(6)

Arbejdsmarkedets parters deltagelse i styringen af disse tre fællesskabsorganer er en særegenhed, der gør det nødvendigt, at de fungerer i henhold til fælles regler.

(7)

Bestyrelsens opdeling i tre grupper med repræsentanter fra regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere samt udnævnelsen af en koordinator for arbejdsgivernes og arbejdstagernes grupper har vist sig at være af væsentlig betydning. Denne ordning bør derfor formaliseres og udvides til gruppen af regeringsrepræsentanter.

(8)

Bibeholdelse af systemet med national trepartsrepræsentation fra hver medlemsstat sikrer, at alle nøgleaktører inddrages, samtidig med at der tages hensyn til de forskelligartede systemer og indfaldsvinkler, som erhvervsuddannelsesområdet er kendetegnet ved.

(9)

Det er nødvendigt at få fastlagt, hvilke følger den forestående udvidelse af EU kan forventes at få for centret i praksis. Bestyrelsens sammensætning og drift bør tilpasses for at tage hensyn til nye medlemsstaters tiltrædelse.

(10)

Forretningsudvalget, som er beskrevet i bestyrelsens forretningsorden, skal styrkes med henblik på at sikre kontinuitet i centrets virke og en effektiv beslutningsproces. Forretningsudvalgets sammensætning bør fortsat afspejle bestyrelsens trepartsstruktur.

(11)

I overensstemmelse med traktatens artikel 3 skal Fællesskabet i alle sine aktiviteter tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilskynde til en afbalanceret repræsentation af mænd og kvinder i sammensætningen af bestyrelsen og forretningsudvalget.

(12)

Forordning (EØF) nr. 337/75 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

Traktaten indeholder ikke anden hjemmel end artikel 308 til vedtagelsen af denne forordning —

1)

Artikel 3, stk. 2, affattes således:

»2.   I udførelsen af sine opgaver skal centret etablere relevante kontakter, navnlig med specialiserede offentlige eller private organer på nationalt eller internationalt plan, med offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner samt med arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer. Centret skal især sikre relevant samarbejde med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, dog under hensyntagen til centrets egne mål.«

2)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

1.   Centret består af:

2.   Bestyrelsen består af:

De i stk. 1, litra a), b) og c), nævnte medlemmer udnævnes af Rådet på grundlag af lister over kandidater, som forelægges af medlemsstaterne samt af arbejdsgivernes og arbejdstagernes organisationer.

De medlemmer, der repræsenterer Kommissionen, udnævnes af denne.

Rådet offentliggør listen over bestyrelsesmedlemmer i Den Europæiske Unions Tidende og på centrets internetsted.

3.   Bestyrelsesmedlemmerne udnævnes for tre år. Genudnævnelse kan finde sted. Ved udløbet af deres mandat eller ved udtræden fortsætter medlemmerne deres hverv, indtil der er truffet foranstaltning til genudnævnelse eller afløsning.

4.   Bestyrelsen udpeger blandt medlemmerne af de tre i stk. 5 omtalte grupper og Kommissionens repræsentanter sin formand og tre næstformænd for en toårsperiode; genudnævnelse kan finde sted.

5.   Regeringsrepræsentanterne og repræsentanterne for arbejdstagernes og arbejdsgivernes organisationer danner hver en gruppe internt i bestyrelsen. Hver gruppe udpeger en koordinator. Koordinatorerne for arbejdstagernes og arbejdsgivernes grupper bør være repræsentanter for deres respektive organisationer på europæisk niveau og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

6.   Formanden indkalder bestyrelsen en gang om året. Formanden indkalder til yderligere møder efter anmodning fra mindst en tredjedel af medlemmerne af bestyrelsen.

7.   Bestyrelsens beslutninger træffes med absolut flertal blandt medlemmerne.

8.   Bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg. Forretningsudvalget består af formanden og de tre næstformænd for bestyrelsen, en koordinator for hver gruppe, jf. stk. 5, samt endnu en repræsentant for Kommissionens tjenestegrene.

9.   Medlemsstaterne, de i stk. 2 omtalte organisationer, Rådet, Kommissionen og bestyrelsen bestræber sig på i overensstemmelse med deres respektive kompetencer at sikre en ligelig repræsentation af mænd og kvinder blandt de i stk. 2 omtalte kandidater og udnævnelser, de i stk. 4 omtalte valg og de i stk. 8 omtalte udnævnelser.

10.   Uden at dette berører direktørens ansvar, jf. artikel 7 og 8, skal forretningsudvalget efter mandat fra bestyrelsen føre tilsyn med gennemførelsen af bestyrelsens beslutninger og træffe alle nødvendige foranstaltninger med hensyn til ledelsen af centret mellem bestyrelsens møder, dog ikke vedrørende de i artikel 6, stk. 1, artikel 8, stk. 1, og artikel 11, stk. 1, omhandlede dispositioner.

11.   Den årlige mødeplan for forretningsudvalget skal godkendes af bestyrelsen. Formanden indkalder til yderligere møder i forretningsudvalget efter anmodning fra dets medlemmer.

12.   Forretningsudvalgets træffer sine beslutninger i enighed. Hvis der ikke kan opnås enighed, henviser forretningsudvalget sagen til bestyrelsen, som derefter træffer en beslutning.«

3)

Artikel 7, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Direktøren er ansvarlig for ledelsen af centret og skal gennemføre bestyrelsens og forretningsudvalgets beslutninger. Direktøren er centrets juridiske repræsentant.

2.   Han forbereder og tilrettelægger arbejdet i bestyrelsen og forretningsudvalget og sørger for sekretariatsbistand til deres møder.«

4)

Artikel 8, stk. 1, affattes således:

»1.   På grundlag af et udkast forelagt af direktøren vedtager bestyrelsen de prioriterede mål på mellemlang sigt og det årlige arbejdsprogram i forståelse med Kommissionens tjenestegrene. Programmet udformes under hensyntagen til fællesskabsinstitutionernes prioritering af behovene.«

5)

Denne ændring vedrører ikke den danske tekst.

1.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 355/4

(1)

I forbindelse med en undersøgelse på grund af udløbet af de gældende foranstaltninger indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 964/2003 (2) (»den oprindelige forordning«) bl.a. en endelig antidumpingtold på 58,6 % på importen af rørfittings (undtagen fittings af støbejern, flanger og fittings med gevind), af jern og stål (men ikke rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm, til stuksvejsning eller andre formål, henhørende under KN-kode ex 7307 93 11 (Taric-kode 7307931199), ex 7307 93 19 (Taric-kode 7307931999), ex 7307 99 30 (Taric-kode 7307993098) og ex 7307 99 90 (Taric-kode 7307999098) og med oprindelse i Kina.

(2)

Kommissionen var i besiddelse af tilstrækkelige prima facie-beviser for, at antidumpingforanstaltningerne for import af visse rørfittings med oprindelse i Kina blev omgået ved videreforsendelse via Indonesien og urigtig angivelse af oprindelse i dette land. Kommissionen kunne kun få tilstrækkelige beviser til at indlede en procedure mod Indonesien gennem en henvendelse til toldmyndighederne i en medlemsstat, hvorved det kunne påvises, at den pågældende vare ikke havde oprindelse i Indonesien. Kommissionen besluttede derfor på eget initiativ at indlede en undersøgelse i overensstemmelse med artikel 13 i grundforordningen.

(3)

I forbindelse med undersøgelser, som toldmyndighederne i en medlemsstat gennemførte i 2003, fik man prima facie-bevis for, at import til den pågældende medlemsstat med oprindelse i Kina blev angivet med Indonesien som oprindelsesland. Ifølge data fra Eurostat udgjorde denne medlemsstats import, hvor Indonesien blev angivet som oprindelsesland, to tredjedele af den import til Fællesskabet i 2003, der blev angivet med Indonesien som oprindelsesland. Den betydelige stigning i importen efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne for rørfittings med oprindelse i Kina var tilsyneladende en ændring i handelsmønstret, som der ikke var nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse for ud over indførelsen af antidumpingtolden på rørfittings med oprindelse i Kina.

(4)

Endelig tydede det på, at de afhjælpende virkninger af den eksisterende antidumpingtold på importen af rørfittings med oprindelse i Kina blev undergravet både hvad angår mængder og priser, og at der fandt dumping sted i forhold til den tidligere fastsatte normale værdi for rørfittings med oprindelse i Kina.

(5)

Kommissionen indledte derfor på eget initiativ ved forordning (EF) nr. 396/2004 (3) (»indledningsforordningen«) en undersøgelse af den påståede omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der var indført for rørfittings med oprindelse i Kina ved import af rørfittings afsendt fra Indonesien, uanset om de var angivet med oprindelse i Indonesien, og pålagde i henhold til artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, i grundforordningen toldmyndighederne at registrere importen af rørfittings afsendt fra Indonesien, uanset om oprindelseslandet var angivet som Indonesien, henhørende under KN-koderne ex 7307 93 11 (Taric-kode 7307931193), ex 7307 93 19 (Taric-kode 7307931993), ex 7307 99 30 (Taric-kode 7307993093) og ex 7307 99 90 (Taric-kode 7307999093) fra den 4. marts 2004. Kommissionen underrettede myndighederne i Kina og Indonesien om indledningen af undersøgelsen.

(6)

Der blev fremsendt spørgeskemaer til producenter og eksportører i Kina (der var ingen kendte producenter i Indonesien) samt de importører i Fællesskabet, som var Kommissionen bekendt fra den undersøgelse, der havde ført til indførelsen af de gældende foranstaltninger vedrørende import af rørfittings med oprindelse i Kina (»den tidligere undersøgelse«). Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den i indledningsforordningen fastsatte frist.

(7)

Ingen producenter eller eksportører i Kina besvarede spørgeskemaet, og ingen producenter eller eksportører i Indonesien gav sig til kende eller besvarede spørgeskemaet. Der blev fremsendt tre besvarelser af spørgeskemaet fra ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet. En af disse importører samarbejdede ikke yderligere under undersøgelsen.

(8)

Undersøgelsen omfattede perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2003 (»undersøgelsesperioden«). Der blev brugt oplysninger fra 2000 frem til undersøgelsesperioden med henblik på at undersøge ændringen i handelsmønstret.

(9)

Ingen producenter eller eksportører af rørfittings i Indonesien samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. De indonesiske myndigheder fremkom ikke med yderligere oplysninger. Det blev gjort klart for de indonesiske myndigheder, at manglende samarbejdsvilje kunne føre til, at artikel 18 i grundforordningen blev anvendt. Tre ikke-forretningsmæssigt forbundne importører besvarede spørgeskemaet. En importør, som havde fremsendt en besvarelse af spørgeskemaet, som ikke indeholdt de nødvendige oplysninger til at fastslå, om der var tale om omgåelse, fremkom ikke med supplerende oplysninger vedrørende de punkter, som Kommissionen havde nævnt i en mangelskrivelse som reaktion på den oprindelige besvarelse af spørgeskemaet, og den pågældende importør blev derfor anset for ikke-samarbejdende. De to øvrige importørers import udgjorde 5,5 % af den samlede import, der blev angivet med oprindelse i Indonesien i undersøgelsesperioden. Der var således ingen samarbejdsvilje, hvad producenterne angik, og kun en meget begrænset samarbejdsvilje fra importørernes side.

(10)

Ingen kinesiske producenter eller eksportører samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(11)

Det blev gjort klart for de virksomheder, der ikke samarbejdede, at manglende samarbejdsvilje kunne føre til, at artikel 18 i grundforordningen blev anvendt.

(12)

Den vare, som den påståede omgåelse vedrører, er rørfittings (undtagen fittings af støbejern, flanger og fittings med gevind), af jern og stål (men ikke rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm, til stuksvejsning eller andre formål, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7307 93 11 (Taric-kode 7307931193), ex 7307 93 19 (Taric-kode 7307931993), ex 7307 99 30 (Taric-kode 7307993093) og ex 7307 99 90 (Taric-kode 7307999093).

(13)

På grund af den meget beskedne samarbejdsvilje må man slutte, at rørfittings, der eksporteres til Fællesskabet fra Kina, og rørfittings, der afsendes fra Indonesien, har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og de samme anvendelsesmuligheder. De bør derfor anses for at være samme vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(14)

Som anført ovenfor tydede de foreliggende kendsgerninger på, at ændringen i handelsmønstret skyldtes videreforsendelse og urigtig angivelse af varens oprindelse, idet oprindelsen blev angivet som Indonesien. Der forelå imidlertid beviser for, at varen havde oprindelse i Kina.

(15)

Da ingen indonesiske virksomheder samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, måtte den indonesiske eksport til Fællesskabet i medfør af artikel 18 i grundforordningen fastlægges på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Der blev derfor anvendt oplysninger fra Eurostat, som var den mest velegnede kilde, til at fastlægge eksportpriser og -mængder fra Indonesien til Fællesskabet.

(16)

Importen af rørfittings angivet med oprindelse i Indonesien steg fra 0 tons i 2000 til 866 tons i undersøgelsesperioden. Denne import fra Indonesien startede i januar 2002 på et tidspunkt, hvor den tidligere undersøgelse endnu ikke var afsluttet. Importen til Fællesskabet af rørfittings fra Kina steg fra 44 tons i 2000 til 287 tons i undersøgelsesperioden. Denne stigning i eksporten fra Kina skal dog ses i sammenhæng med eksportniveauet i den periode, som den oprindelige undersøgelse (4) vedrørte. Faktisk udgjorde den kinesiske eksport i undersøgelsesperioden under 10 % af den mængde, der blev eksporteret i løbet af den periode, som den oprindelige undersøgelse vedrørte. I lyset af ovenstående, og da der ikke foreligger nogen beviser på det modsatte, konkluderedes det, at den import, der blev afsendt fra Indonesien, kompenserede for en del af den import, der tidligere kom fra Kina.

(17)

Da ingen parter i hverken Indonesien eller Kina har samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen, og der ikke foreligger bevis på det modsatte, må det — i betragtning af sammenfaldet med den foregående undersøgelse, som førte til, at de nugældende foranstaltninger blev indført — konkluderes, at ændringen i handelsmønstret må tilskrives antidumpingtolden og ikke en tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse i betydningen efter artikel 13, stk. 1, andet punktum, i grundforordningen.

(18)

Det må derfor konkluderes, at der ikke foreligger andre rimelige grunde til det ændrede handelsmønster end ønsket om at undgå den eksisterende antidumpingtold på import af rørfittings med oprindelse i Kina.

(19)

På baggrund af ovennævnte handelsstrømme konkluderedes det, at ændringerne i fællesskabsimportmønstret skyldes de eksisterende antidumpingforanstaltninger. Der var ingen import til fællesskabsmarkedet af den pågældende vare med angivelse af oprindelse i Indonesien indtil januar 2002. Efter dette tidspunkt steg importen af den pågældende vare angivet med oprindelse i Indonesien betydeligt, så der i undersøgelsesperioden var tale om i alt 866 tons. Denne mængde udgør 1,7 % af Fællesskabets forbrug i undersøgelsesperioden for den tidligere undersøgelse.

(20)

Da ingen eksportører har samarbejdet omkring undersøgelsen, og eftersom der ikke foreligger bevis på det modsatte, konkluderedes det, hvad angår priserne på varer afsendt fra Indonesien, at oplysningerne fra Eurostat viste, at de gennemsnitlige eksportpriser fra Indonesien i undersøgelsesperioden var endnu lavere end de gennemsnitlige eksportpriser, der var blevet fastsat for Kina i den tidligere undersøgelse, og dermed også lavere end EF-erhvervsgrenens priser. Det er blevet fastslået, at de gennemsnitlige eksportpriser fra Indonesien i undersøgelsesperioden var ca. 34 % lavere end de gennemsnitlige eksportpriser fra Kina.

(21)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at ændringen i handelsmønstret kombineret med de ekstraordinært lave eksportpriser fra Indonesien har undergravet antidumpingforanstaltningernes afhjælpende virkninger hvad angår mængder og priser på samme vare.

(22)

Med henblik på at fastslå, om der forelå bevis for, at der var tale om dumping i forbindelse med eksporten af den pågældende vare fra Indonesien i undersøgelsesperioden, anvendtes eksportpriser fastlagt på grundlag af oplysninger fra Eurostat i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen.

(23)

I henhold til artikel 13, stk. 1, i grundforordningen kræves det, at der foreligger bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslåede normale værdier for samme eller lignende varer. I forbindelse med den tidligere undersøgelse ansås Thailand for at være det mest hensigtsmæssige valg som referenceland med markedsøkonomi med henblik på fastsættelse af den normale værdi for Kina.

(24)

Med henblik på en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportpriserne blev der justeret for forskelle, som kunne påvirke priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen foretaget justering for transport- og forsikringsomkostninger. Hvor andre oplysninger vedrørende disse faktorer ikke var tilgængelige, anvendtes oplysningerne fra den tidligere undersøgelse.

(25)

Den i overensstemmelse med artikel 2, stk. 11 og 12, i grundforordningen gennemførte undersøgelse viste ved sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit som fastslået i den tidligere undersøgelsesperiode og et vejet gennemsnit af eksportpriserne i dennes undersøgelsesperiode, udtrykt som en procentdel af prisen, cif, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, at der forekom dumping i forbindelse med importen af rørfittings afsendt fra Indonesien. Dumpingmargenen, udtrykt som en procentdel af prisen, cif, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, blev anslået til 60,5 %.

(26)

I lyset af ovenstående resultater vedrørende omgåelse i betydningen efter artikel 13, stk. 1, i grundforordningen bør de eksisterende antidumpingforanstaltninger for import af den pågældende vare med oprindelse i Kina udvides til også at omfatte samme vare afsendt fra Indonesien, hvad enten den er angivet med oprindelse i Indonesien eller ej.

(27)

Den udvidede told bør være den, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i den oprindelige forordning.

(28)

I overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, i grundforordningen, ifølge hvilke udvidede foranstaltninger i forbindelse med registreret import skal anvendes fra datoen for en sådan registrering, bør antidumpingtolden opkræves for import af rørfittings afsendt fra Indonesien, der indføres i Fællesskabet og registreres i overensstemmelse med indledningsforordningen.

(29)

Omgåelsen finder sted uden for Fællesskabet. Formålet med artikel 13 i grundforordningen er at imødegå omgåelse uden at ramme erhvervsdrivende, som kan bevise, at de ikke er involveret i en sådan praksis, men den indeholder ikke nogen særlig bestemmelse om, hvordan producenter, som kan bevise, at de ikke er involveret i omgåelse, skal behandles. Producenter, som ikke har solgt den pågældende vare til eksport i undersøgelsesperioden, og som ikke er forbundet med eksportører eller producenter, der er omfattet af den udvidede antidumpingtold, bør derfor gives mulighed for at ansøge om fritagelse fra de foranstaltninger, der vedrører sådan import. De producenter, der overvejer at indgive en anmodning om fritagelse for den udvidede antidumpingtold, skal udfylde et spørgeskema, således at Kommissionen kan afgøre, om en sådan anmodning om fritagelse kan imødekommes. En sådan fritagelse kan komme på tale efter en gennemgang af for eksempel markedssituationen for den pågældende vare, produktionskapaciteten, kapacitetsudnyttelsen, køb, salg, sandsynligheden for praksis, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse, samt bevis for dumping. Normalt vil Kommissionen også gennemføre et kontrolbesøg på stedet. Anmodningen skal hurtigst muligt stiles til Kommissionen og skal indeholde alle relevante oplysninger, navnlig vedrørende ændringer i virksomhedens produktions- og salgsaktiviteter.

(30)

Importører kan stadig opnå fritagelse for registrering eller foranstaltninger, hvis deres import hidrører fra eksportører, der er indrømmet en sådan fritagelse, jf. artikel 13, stk. 4, i grundforordningen.

(31)

I de tilfælde, hvor der kan indrømmes fritagelse, fremlægger Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg forslag om, at forordningen ændres i overensstemmelse hermed. Herefter vil alle fritagelser blive løbende kontrolleret, så det sikres, at betingelserne for fritagelsen overholdes.

(32)

De berørte parter blev informeret om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Rådet havde til hensigt at udvide den gældende endelige antidumpingtold, og fik mulighed for at fremkomme med bemærkninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger, der var af en sådan art, at de kunne ændre ovennævnte konklusioner —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat B

J-79 5/16

B-1049 Bruxelles

Fax (32-2) 295 65 05

Telex COMEU B 21877.

1.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 355/9

(1)

I forbindelse med en fornyet undersøgelse på grund af udløbet af de gældende foranstaltninger indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 964/2003 (2) (»den oprindelige forordning«) bl.a. en endelig antidumpingtold på 58,6 % på importen af rørfittings (undtagen fittings af støbejern, flanger og fittings med genvind), af jern og stål (men ikke rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm, til stuksvejsning eller andre formål, henhørende under KN-kode ex 7307 93 11 (Taric-kode 7307931199), ex 7307 93 19 (Taric-kode 7307931999), ex 7307 99 30 (Taric-kode 7307993098) og ex 7307 99 90 (Taric-kode 7307999098) med oprindelse i Kina (»Kina«).

(2)

Den 20. januar 2004 modtog Kommissionen i medfør af artikel 13, stk. 3, i grundforordningen en anmodning om at undersøge den påståede omgåelse af antidumpingtoldforanstaltningerne på rørfittings med oprindelse i Kina. Anmodningen blev indgivet af Defence Committee of Steel Butt-Welding Fittings Industry of the European Union på vegne af fire producenter i Fællesskabet.

(3)

Ifølge oplysningerne i anmodningen var der sket en ændring i handelsmønstret efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af rørfittings med oprindelse i Kina, hvilket en betydelig stigning i importen af samme vare fra Sri Lanka vidnede om.

(4)

Det ændrede handelsmønster hævdedes at skyldes omladning af rørfittings med oprindelse i Kina via Sri Lanka. Ifølge anmodningen var der desuden ikke nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse for denne praksis, ud over at der var indført antidumpingtold på rørfittings med oprindelse i Kina.

(5)

Endelig påstod ansøgeren, at de afhjælpende virkninger af den eksisterende antidumpingtold på rørfittings med oprindelse i Kina blev undergravet både hvad angår mængder og priser, og at der fandt dumping sted i forhold til den tidligere fastsatte normale værdi for rørfittings med oprindelse i Kina.

(6)

Kommissionen indledte ved forordning (EF) nr. 395/2004 (3). (»indledningsforordningen«) en undersøgelse af den påståede omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der var indført på importen af rørfittings med oprindelse i Kina (ved import af rørfittings afsendt fra Sri Lanka, uanset om de var angivet med oprindelse i Sri Lanka eller ej), og pålagde i henhold til artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, i grundforordningen toldmyndighederne at registrere import af rørfittings afsendt fra Sri Lanka, uanset om de var angivet med oprindelse i Sri Lanka eller ej, under KN-koderne ex 7307 93 11 (Taric-kode 7307931194), ex 7307 93 19 (Taric-kode 7307931994), ex 7307 99 30 (Taric-kode 7307993094) og ex 7307 99 90 (Taric-kode 7307999094) fra den 4. marts 2004. Kommissionen underrettede myndighederne i Kina og Sri Lanka om, at der var blevet indledt en undersøgelse.

(7)

Der blev fremsendt spørgeskemaer til producenter/eksportører i Kina (der var ingen kendte producenter i Sri Lanka) samt de importører i Fællesskabet, der var nævnt i anmodningen, eller som var Kommissionen bekendt fra den undersøgelse, der havde ført til indførelsen af de gældende foranstaltninger vedrørende import af rørfittings med oprindelse i Kina (»den tidligere undersøgelse«). Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den i indledningsforordningen fastsatte frist.

(8)

Ingen producenter eller eksportører i Kina eller importører i Fællesskabet besvarede spørgeskemaet. Ingen producenter eller eksportører i Sri Lanka gav sig til kende eller besvarede spørgeskemaet.

(9)

Undersøgelsen omfattede perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2003 (»undersøgelsesperioden«). Data fra perioden 2000 til slutningen af undersøgelsesperioden blev anvendt til at undersøge ændringerne i handelsmønstret.

(10)

Ingen producenter eller eksportører af rørfittings i Sri Lanka samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Derimod oplyste de srilankanske myndigheder Kommissionen om, at ingen srilankanske virksomheder er registrerede som producenter af rørfittings som defineret i indledningsforordningen. De eneste reaktioner fra importører var erklæringer om, at disse ikke importerede rørfittings fra Sri Lanka. Det blev gjort klart for importører og de srilankanske myndigheder, at manglende samarbejdsvilje kunne føre til, at artikel 18 i grundforordningen blev anvendt. De berørte parter blev også gjort bekendt med følgerne af manglende samarbejdsvilje.

(11)

Ingen kinesiske producenter eller eksportører samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(12)

Det blev gjort klart for disse virksomheder, at manglende samarbejdsvilje kunne føre til, at artikel 18 i grundforordningen blev anvendt. De berørte parter blev også gjort bekendt med følgerne af manglende samarbejdsvilje.

(13)

Den vare, som den påståede omgåelse vedrører, er rørfittings (ikke støbte fittings, flanger og fittings med gevind) af jern eller stål (ikke rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm, af den art der anvendes til stuksvejsning eller andre formål, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7307 93 11 (Taric-kode 7307931194), ex 7307 93 19 (Taric-kode 7307931994), ex 7307 99 30 (Taric-kode 7307993094) og ex 7307 99 90 (Taric-kode 7307999094).

(14)

Da ingen parter i Sri Lanka samarbejdede og på grund af det ændrede handelsmønster som beskrevet i det følgende afsnit, må det, da der ikke foreligger nogen beviser på det modsatte, konkluderes, at rørfittings, der eksporteres til Fællesskabet fra Kina, og rørfittings, der afsendes fra Sri Lanka, har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og de samme anvendelsesmuligheder. De bør derfor anses for at være samme vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(15)

Som nævnt i betragtning 4 påstås det, at det ændrede handelsmønster skyldes omladning i Sri Lanka.

(16)

Da ingen srilankanske virksomheder samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, måtte den srilankanske eksport til Fællesskabet i medfør af artikel 18 i grundforordningen fastlægges på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Der blev derfor anvendt oplysninger fra Eurostat, som var den mest velegnede kilde, til at fastlægge eksportpriser og -mængder fra Sri Lanka til Fællesskabet.

(17)

Importen af rørfittings fra Sri Lanka steg fra 0 tons i 2000 til 302 tons i undersøgelsesperioden. Denne import fra Sri Lanka startede i juli 2002 på et tidspunkt, hvor den tidligere undersøgelse endnu ikke var afsluttet. Importen til Fællesskabet af rørfittings fra Kina steg fra 44 tons i 2000 til 287 tons i undersøgelsesperioden. Denne stigning i eksporten fra Kina skal dog ses i sammenhæng med eksportniveauet i den periode, som den oprindelige undersøgelse i henhold til forordning (EF) nr. 584/96 (4) vedrørte. Faktisk udgjorde den kinesiske eksport i undersøgelsesperioden under 10 % af den mængde, der blev eksporteret i løbet af den periode, som den oprindelige undersøgelse vedrørte. I lyset af ovenstående, og da der ikke foreligger nogen beviser på det modsatte, konkluderedes det, at den import, der blev afsendt fra Sri Lanka, kompenserede for en del af den import, der tidligere kom fra Kina.

(18)

Med udgangspunkt i ovenstående tal kan det konkluderes, at der har været tale om en klar ændring i handelsmønstret, som startede i forbindelse med den tidligere undersøgelse, der førte til, at de nugældende foranstaltninger for den pågældende vare med oprindelse i Kina blev indført, og hurtigt udviklede sig, efter at disse foranstaltninger var blevet indført.

(19)

Da ingen parter i hverken Sri Lanka eller Kina har samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen, må det konkluderes, da der ikke foreligger bevis på det modsatte, at sammenfaldet mellem den tidligere undersøgelse, som førte til, at de nugældende foranstaltninger blev indført, og ændringen i handelsmønster må tilskrives antidumpingtolden på den pågældende vare med oprindelse i Kina og ikke nogen anden tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse i betydningen efter artikel 13, stk. 1, i grundforordningen.

(20)

Det må derfor konkluderes, at der ikke foreligger andre rimelige grunde til det ændrede handelsmønster end ønsket om at undgå den eksisterende antidumpingtold på import af rørfittings med oprindelse i Kina.

(21)

På baggrund af ovennævnte handelsstrømme konkluderedes det, at ændringerne i fællesskabsimportmønstret skyldes de eksisterende antidumpingforanstaltninger. Indtil juni 2002 var der ingen import til Fællesskabet af den pågældende vare angivet med oprindelse i Sri Lanka. Efter dette tidspunkt steg importen af den pågældende vare angivet med oprindelse i Sri Lanka betydeligt, så der i undersøgelsesperioden var tale om i alt 302 tons. Denne mængde udgør 0,6 % af Fællesskabets forbrug i undersøgelsesperioden for den tidligere undersøgelse. Det skal understreges, at importen af den pågældende vare til Fællesskabet er opdelt på et større antal eksportlande. Sri Lanka tegnede sig for eksempel for 2,5 % af den samlede importmængde i Fællesskabet, medens det største eksportland i det pågældende år (Slovakiet) tegnede sig for 12 %. Sri Lanka er den 12. største importør af den pågældende vare til Fællesskabet ud af i alt 36 eksportlande.

(22)

Da ingen parter har samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen, konkluderedes det, hvad angår priserne på varer afsendt fra Sri Lanka, og eftersom der ikke foreligger bevis på det modsatte, at oplysningerne fra Eurostat viste, at de gennemsnitlige eksportpriser fra Sri Lanka i undersøgelsesperioden var lavere end i) de gennemsnitlige eksportpriser, der var blevet fastsat for Kina i den tidligere undersøgelse, og lavere end ii) EF-erhvervsgrenens priser. Det blev fastslået, at importpriserne fra Sri Lanka var over 12 % lavere end de kinesiske eksportpriser i undersøgelsesperioden.

(23)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at ændringerne i handelsmønstret kombineret med de ekstraordinært lave eksportpriser fra Sri Lanka har undergravet antidumpingforanstaltningernes afhjælpende virkninger hvad angår mængder og priser på samme vare.

(24)

Med henblik på at fastslå, om der forelå bevis for, at der var tale om dumping i forbindelse med eksporten af den pågældende vare fra Sri Lanka i undersøgelsesperioden, anvendtes oplysninger fra Eurostat i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen.

(25)

I henhold til artikel 13, stk. 1, i grundforordningen kræves det, at der foreligger bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslåede normale værdier for samme eller lignende varer. I forbindelse med den tidligere undersøgelse ansås Thailand for at være et hensigtsmæssigt valg som referenceland med markedsøkonomi med henblik på fastsættelse af den normale værdi for Kina.

(26)

Med henblik på en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportpriserne blev der justeret for forskelle, som kunne påvirke priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen foretaget justering for transport- og forsikringsomkostninger. Hvor andre oplysninger vedrørende disse faktorer ikke var tilgængelige, anvendtes oplysningerne i anmodningen.

(27)

Den i overensstemmelse med artikel 2, stk. 11 og 12, i grundforordningen gennemførte undersøgelse viste ved sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit som fastslået i den tidligere undersøgelsesperiode og et vejet gennemsnit af eksportpriserne i undersøgelsesperioden udtrykt som prisen, cif, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, at der forekom dumping i forbindelse med importen af rørfittings afsendt fra Sri Lanka. Dumpingmargenen udtrykt som en procentdel af prisen, cif, frit Fællesskabets grænse, og ufortoldet blev anslået til 34,3 %.

(28)

I lyset af ovenstående resultater vedrørende omgåelsen i betydningen efter artikel 13, stk. 1, i grundforordningen bør de eksisterende antidumpingforanstaltninger for import af den pågældende vare med oprindelse i Kina udvides til også at omfatte samme vare afsendt fra Sri Lanka, hvad enten den er angivet med oprindelse i Sri Lanka eller ej.

(29)

Den udvidede told bør være den, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i den oprindelige forordning.

(30)

I overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, i grundforordningen, ifølge hvilke udvidede foranstaltninger i forbindelse med registreret import skal anvendes fra datoen for en sådan registrering, bør antidumpingtolden opkræves i forbindelse med import af rørfittings afsendt fra Sri Lanka, der indføres i Fællesskabet og registreres i overensstemmelse med artikel 2 i indledningsforordningen.

(31)

Omgåelsen finder sted uden for Fællesskabet. Formålet med artikel 13 i grundforordningen er at imødegå omgåelse uden at ramme erhvervsdrivende, som kan bevise, at de ikke er involveret i en sådan praksis, men den indeholder ikke nogen særlig bestemmelse om, hvordan producenter, som kan bevise, at de ikke er involveret i omgåelse, skal behandles. Producenter, som ikke har solgt den pågældende vare til eksport i undersøgelsesperioden, og som ikke er forbundet med eksportører eller producenter, der er omfattet af den udvidede antidumpingtold, bør derfor gives mulighed for at ansøge om fritagelse for de foranstaltninger, der vedrører sådan import. De producenter, der overvejer at indgive en anmodning om fritagelse for den udvidede antidumpingtold, skal udfylde et spørgeskema, således at Kommissionen kan afgøre, om en sådan anmodning om fritagelse kan imødekommes. En sådan fritagelse kan komme på tale for eksempel efter en gennemgang af markedssituationen for den pågældende vare, produktionskapaciteten, kapacitetsudnyttelsen, køb, salg, sandsynligheden for praksis for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse samt bevis for dumping. Normalt vil Kommissionen også gennemføre et kontrolbesøg på stedet. Anmodningen skal hurtigst muligt stiles til Kommissionen og skal indeholde alle relevante oplysninger, navnlig vedrørende ændringer i virksomhedens produktions- og salgsaktiviteter.

(32)

Importører kan stadig opnå fritagelse for registrering eller foranstaltninger, hvis deres import hidrører fra producenter, der er indrømmet en sådan fritagelse, jf. artikel 13, stk. 4, i grundforordningen.

(33)

I de tilfælde, der indrømmes fritagelse, fremlægger Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg forslag om, at forordningen ændres i overensstemmelse hermed. Herefter vil alle fritagelser blive løbende kontrolleret, så det sikres, at betingelserne for fritagelsen overholdes.

(34)

De berørte parter blev informeret om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilken Rådet havde til hensigt at udvide den gældende antidumpingtold, og fik mulighed for at fremkomme med bemærkninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger, der var af en sådan art, at de kunne påvirke ovennævnte konklusioner —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat B

J-79 5/16

B-1049 Bruxelles

Fax (32-2) 295 65 05

Telex COMEU B 21877.

1.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 355/14

(1)

I forordning (EF) nr. 998/2003 fastsættes der dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr samt bestemmelser om kontrol i forbindelse hermed. Bilag II, del C, til nævnte forordning indeholder en liste over tredjelande, fra hvis områder transport af selskabsdyr ikke er forbundet med en større risiko for indslæbning af rabies i Fællesskabet end den, der er forbundet med transport mellem medlemsstaterne.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 998/2003 skulle der inden den 3. juli 2004 opstilles en liste over tredjelande. For at blive opført på denne liste skulle et tredjeland dokumentere sin status for så vidt angår rabies og godtgøre, at landet opfylder visse betingelser vedrørende anmeldelse, overvågning, veterinærmyndigheder, forebyggelse og bekæmpelse af rabies samt vaccinebestemmelser.

(3)

Med henblik på at undgå unødvendige forstyrrelser i transporten af selskabsdyr og for om nødvendigt at give tredjelandene tid til at fremlægge supplerende garantier bør der opstilles en foreløbig liste over tredjelande. Listen bør baseres på de oplysninger, der er tilgængelige via Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE) (Verdensorganisationen for Dyresundhed), resultaterne af kontrolbesøg gennemført i de pågældende tredjelande af Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor samt oplysninger indsamlet af medlemsstaterne.

(4)

Ved opstillingen af listen bør der desuden tages hensyn til oplysningerne fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og WHO's samarbejdscenter for overvågning af og forskning i rabies i Wusterhausen samt i Rabies Bulletin Europe.

(5)

Den foreløbige liste over tredjelande bør omfatte lande, som er fri for rabies, samt lande, fra hvis områder transport ikke er forbundet med en større risiko for indslæbning af rabies i Fællesskabet end den, der er forbundet med transport mellem medlemsstaterne.

(6)

På grundlag af anmodninger fra de kompetente myndigheder i Den Russiske Føderation om at blive optaget på listen i bilag II, del C, til forordning (EF) nr. 998/2003 bør den foreløbige liste, der er opstillet i henhold til forordningens artikel 10, ændres.

(7)

Af hensyn til fællesskabslovgivningens klarhed bør bilag II til forordning (EF) nr. 998/2003 udskiftes i sin helhed.

(8)

Forordning (EF) nr. 998/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 355/18

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

1.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 355/20

(1)

I artikel 10 i forordning (EF) nr. 1784/2003 er det fastsat, at ved indførsel af de i nævnte forordnings artikel 1 omhandlede produkter opkræves toldsatserne i den fælles toldtarif for de produkter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2. I nævnte forordning er importtolden dog lig med interventionsprisen for disse produkter, forhøjet med 55 % og med fradrag af cif-importprisen for den pågældende sending. Dog kan tolden ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)

I henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1784/2003 beregnes cif-importpriserne på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet.

(3)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1784/2003 for så vidt angår importtold for korn.

(4)

Importtolden gælder, indtil en ny fastsættelse træder i kraft.

(5)

For at sikre en korrekt gennemførelse af ordningen for importtold bør de repræsentative markedskurser, der konstateres i en referenceperiode, anvendes ved beregningen af importtolden.

(6)

Anvendelsen af forordning (EF) nr. 1249/96 fører til fastsættelsen af importtolden efter bilag I til nærværende forordning —

1.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 355/23

(1)

Ifølge artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan der, hvis traktatens artikel 23, stk. 2, er opfyldt, ydes produktionsrestitutioner for de i samme forordnings artikel 1, stk. 1, litra a) og f), omhandlede produkter, for de i samme stykke, litra d), omhandlede former for sirup og sukkeropløsninger, samt for kemisk ren fruktose henhørende under KN-kode 1702 50 00 som mellemprodukt, som anvendes til fremstilling af visse produkter inden for den kemiske industri.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1265/2001 af 27. juni 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 for så vidt angår produktionsrestitutioner for visse produkter fra sukkersektoren, der anvendes i den kemiske industri (2) fastsætter, at disse restitutioner beregnes ud fra den restitution, som er fastsat for hvidt sukker.

(3)

I artikel 9 i forordning (EF) nr. 1265/2001 fastsættes produktionsrestitutionen for hvidt sukker månedligt for perioder, der begynder den 1. i hver måned.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

1.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 355/24

(1)

Ifølge artikel 4 i forordning (EF) nr. 1051/2001 fastsættes der regelmæssigt en verdensmarkedspris for ikke-egreneret bomuld på grundlag af den konstaterede verdensmarkedspris for egreneret bomuld under hensyntagen til det historiske forhold mellem den fastlagte verdensmarkedspris for egreneret bomuld og den beregnede pris for ikke-egreneret bomuld. Dette historiske forhold er fastlagt i artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1591/2001 af 2. august 2001 om gennemførelsesbestemmelser for støtteordningen for bomuld (3). Hvis verdensmarkedsprisen ikke kan fastsættes således, beregnes den på grundlag af den seneste fastsatte pris.

(2)

I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1051/2001 fastsættes verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld for et produkt med visse egenskaber under hensyntagen til de højeste af de udbud og noteringer på verdensmarkedet, der anses for at være repræsentative for markedets faktiske tendens. Ved denne fastsættelse tages der hensyn til et gennemsnit af udbuddene og noteringerne konstateret på en eller flere repræsentative europæiske børser for et produkt leveret cif en havn i Fællesskabet fra de forskellige leverandørlande, der anses for at være mest repræsentative for den internationale handel. Der er dog fastsat justeringer af disse kriterier ved fastsættelsen af verdensmarkedsprisen for egreneret bomuld af hensyn til forskelle, der er begrundet i det leverede produkts kvalitet eller udbuddenes og noteringernes art. Disse justeringer er fastsat i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1591/2001.

(3)

Anvendelsen af ovennævnte kriterier fører til fastsættelsen af verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld på nedennævnte niveau —