13.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/1

(1)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1726/2000 af 29. juni 2000 om udviklingssamarbejde med Sydafrika (2) skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en midtvejsrevision inden den 31. oktober 2003. På grundlag af denne midtvejsrevision er der foreslået visse ændringer til forordning (EF) nr. 1726/2000.

(2)

Midtvejsrevisionen indeholder forskellige forslag til forbedring af gennemførelsen af udviklingssamarbejdet med Sydafrika, hvoraf nogle allerede indgik i det strategidokument, der blev gennemført i 2002, og er blevet taget i betragtning i det vejledende program for 2003-2005. Forslagene vedrører bl.a. integration af kønsaspektet i alle projektfaser fra planlægning til gennemførelse, mere strømlinede administrative procedurer, forbedring af kriterierne for vurdering af udformningen af projekter og programmer samt afklaring af betingelserne for tildeling af støtte til regionale programmer fra det europæiske genopbygnings- og udviklingsprogram (EPRD).

(3)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (3) gør det muligt at yde midler til Den Sydafrikanske Republik i form af direkte budgetstøtte. Forordning (EF) nr. 1726/2000 kan imidlertid fortolkes, som om ikke-målrettet budgetstøtte er udelukket. Derudover indeholder Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4) i anden del, afsnit IV, særlige bestemmelser vedrørende foranstaltninger udadtil. Det er derfor hensigtsmæssigt at bringe forordning (EF) nr. 1726/2000 i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5).

(4)

Med henblik på gennemførelsen af EPRD og særlig det flerårige vejledende program 2000-2002 bør forordning (EF) nr. 1726/2000 tilpasses, navnlig i forbindelse med vedtagelsen af sektordækkende programmer, finansiering via budgetstøtte og fælles finansiering af projekter og programmer vedrørende regionalt samarbejde og regional integration.

(5)

Forordning (EF) nr. 1726/2000 trådte i kraft i 2000 og udløber den 31. december 2006. I henhold til artikel 6, stk. 1, skal der imidlertid foretages en treårig vejledende programmering. For at programmerne kan svare til forordningens gyldighedsperiode, bør der også fastsættes bestemmelser om fireårige vejledende programmer.

(6)

Partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (6), som Sydafrika har tiltrådt, blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000. Protokol nr. 3 til aftalen definerer Sydafrikas status med forbehold i henhold til aftalen.

(7)

Rådet godkendte ved afgørelse 1999/753/EF (7) den midlertidige anvendelse af aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater og Den Sydafrikanske Republik. I bilag X til nævnte aftale er det fastsat, at Fællesskabet yder støtte til omlægningen af den sydafrikanske vin- og spiritussektor og til markedsføring og distribution af sydafrikanske vine og spiritusvarer. De relevante to aftaler om handel med vin og handel med spiritus blev godkendt ved henholdsvis Rådets afgørelse 2002/51/EF (8) og Rådets afgørelse 2002/52/EF (9). Der bør derfor tilføjes et ekstra beløb i det finansielle referencegrundlag, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1726/2000.

(8)

Udvalget for Den Europæiske Udviklingsfond har i praksis fungeret som udvalg for Sydafrika i forbindelse med forordning (EF) nr. 1726/2000. Det er hensigtsmæssigt at nedsætte dette udvalg officielt.

(9)

Ifølge artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1726/2000 skal Kommissionen høre det pågældende udvalg om de finansieringsafgørelser, som den påtænker at træffe vedrørende projekter og programmer til en værdi på over 5 mio. EUR. Af hensyn til en forsvarlig økonomisk forvaltning og en rationalisering af procedurerne er det hensigtsmæssigt at hæve dette loft til 8 mio. EUR.

(10)

Forordning (EF) nr. 1726/2000 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 2, stk. 1, affattes således:

»1.   Programmerne skal især fokusere på bekæmpelse af fattigdom, tage hensyn til behovene i de tidligere ugunstigt stillede lokalsamfund, omfatte den miljømæssige dimension af udvikling og integrere ligestillingsaspektet, navnlig ved at styrke kvinders deltagelse i alle faser af den politiske beslutningstagning samt planlægningen og gennemførelsen. Der skal i alle disse programmer lægges særlig vægt på at styrke institutionernes kapacitet.«

2)

Indledningen til artikel 2, stk. 2, affattes således:

»2.   Udviklingssamarbejdet i henhold til denne forordning rettes fortrinsvis mod de samarbejdsområder, der er omhandlet i artikel 8 i Cotonou-aftalens protokol nr. 3 om Sydafrika, og navnlig mod:«

3)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

4)

Artikel 5 udgår

5)

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Programmering

1.   Der foretages en flerårig vejledende programmering i nær kontakt med den sydafrikanske regering under hensyntagen til resultaterne af den koordination, der er omhandlet i artikel 4, stk. 6 og 7. Den vejledende programmeringsproces skal i fuldt omfang overholde princippet om, at programmeringen skal tage hensyn til støttemodtagernes behov.

2.   Til forberedelse af hver programmeringsrunde udarbejder Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne, også på stedet, et strategidokument i dialog med den sydafrikanske regering. I dette strategidokument skal der tages hensyn til resultaterne af de seneste generelle evalueringer af foranstaltninger, der er finansieret i henhold til forordning (EF) nr. 2259/96 og nærværende forordning, samt andre regelmæssige evalueringer. Det forbindes med en problemorienteret analyse og omfatter tværgående spørgsmål som f.eks. mindskelse af fattigdommen, ligestilling mellem kønnene, miljø og bæredygtighed. Et udkast til det flerårige vejledende program vedlægges strategidokumentet. Der udvælges et begrænset antal samarbejdssektorer på grundlag af de områder, der er fastlagt i artikel 2. For disse sektorer fastlægges der nærmere bestemmelser og ledsageforanstaltninger. Der udvikles så vidt muligt resultatindikatorer for at lette gennemførelsen af målene og evalueringen af virkningen. Strategidokumentet og udkastet til flerårigt vejledende program gennemgås af det udvalg, der er kompetent med hensyn til udviklingssamarbejde i det pågældende geografiske område, jf. artikel 8, stk. 1, i det følgende benævnt »udvalget«. Udvalget afgiver udtalelse efter proceduren i artikel 8, stk. 2.

3.   Det flerårige vejledende program forhandles og underskrives af Kommissionen og den sydafrikanske regering. Det endelige resultat af forhandlingerne tilsendes udvalget til orientering. Hvis flere end et udvalgsmedlem anmoder herom, drøftes dokumentet i udvalget.

4.   Udvalget gennemgår en gang om året strategidokumentets og det flerårige vejledende programs virkemåde, resultater og fortsatte relevans. Hvis evalueringerne eller anden relevant udvikling kræver det, kan udvalget opfordre Kommissionen til at forhandle ændringer i det flerårige vejledende program med den sydafrikanske regering.

5.   På grundlag af et oplæg fra Kommissionen drøfter udvalget en gang om året de almindelige retningslinjer for foranstaltningerne i det kommende år.«

6)

Artikel 7, stk. 2, udgår.

7)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

8)

I artikel 10, stk. 1, ændres beløbet »885,5 mio. EUR« til »900,5 mio. EUR«.

13.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/4

(1)

Ved Rådets direktiv 89/109/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materialer og genstande, bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (3), blev der fastlagt generelle principper for eliminering af forskellene mellem medlemsstaternes lovgivning vedrørende de pågældende materialer og genstande, og det blev fastsat, at der skulle vedtages gennemførelsesdirektiver for specifikke grupper af materialer og genstande (særdirektiver). Denne fremgangsmåde har fungeret godt og bør videreføres.

(2)

De særdirektiver, der er vedtaget i medfør af direktiv 89/109/EØF, indeholder generelt bestemmelser, der giver medlemsstaterne et meget lille råderum ved gennemførelsen, og samtidig er de ofte blevet ændret, fordi de hurtigt har skullet tilpasses til den teknologiske udvikling. Sådanne foranstaltninger bør derfor kunne udformes som forordninger eller afgørelser. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt at medtage en række yderligere områder. Direktiv 89/109/EØF bør derfor erstattes.

(3)

Grundprincippet i denne forordning er, at materialer og genstande, der er bestemt til direkte eller indirekte kontakt med fødevarer, skal være så inaktive, at der ikke afgives stoffer til fødevarerne i mængder, der kan frembyde en fare for menneskers sundhed eller forårsage en uacceptabel ændring af fødevarernes sammensætning eller en forringelse af deres organoleptiske egenskaber.

(4)

Nye typer materialer og genstande, der er udformet med henblik på aktivt at opretholde eller forbedre fødevarers tilstand, (»aktive materialer og genstande i kontakt med fødevarer«) er — i modsætning til traditionelle materialer og genstande, der er bestemt til kontakt med fødevarer — ikke udformet til at være inaktive. Andre typer nye materialer og genstande er udformet med henblik på at overvåge fødevarers tilstand (»intelligente materialer og genstande i kontakt med fødevarer«). Begge disse typer materialer og genstande må komme i kontakt med fødevarer. Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør aktive og intelligente materialer og genstande i kontakt med fødevarer derfor være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, og der bør opstilles en række hovedkrav vedrørende deres anvendelse. Yderligere krav bør fastsættes i særforanstaltninger, herunder positivlister over godkendte stoffer og/eller materialer og genstande, der bør vedtages snarest muligt.

(5)

Aktive materialer og genstande i kontakt med fødevarer er udformet med henblik på bevidst at inkorporere aktive bestanddele, der er bestemt til at blive afgivet til fødevaren eller til at absorbere stoffer fra fødevaren. Der bør sondres mellem disse og materialer og genstande, der traditionelt anvendes, for at de skal afgive deres naturlige bestanddele til bestemte typer fødevarer under fremstillingsprocessen, f.eks. træfade.

(6)

Aktive materialer og genstande i kontakt med fødevarer må kun ændre fødevarernes sammensætning eller organoleptiske egenskaber, for så vidt ændringerne er i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne for fødevarer som f.eks. bestemmelserne i direktiv 89/107/EØF (4) om tilsætningsstoffer til levnedsmidler. Navnlig stoffer som tilsætningsstoffer til fødevarer, der bevidst er inkorporeret i visse aktive materialer og genstande i kontakt med fødevarer med henblik på at blive afgivet til den emballerede fødevare eller miljøet omkring fødevaren, bør være tilladt i henhold til de relevante fællesskabsbestemmelser for fødevarer og bør også være underlagt andre bestemmelser, der fastsættes i en særforanstaltning.

Endvidere bør passende mærkning eller oplysninger støtte brugerne i sikker og korrekt anvendelse af aktive materialer og genstande i overensstemmelse med fødevarelovgivningen, herunder bestemmelserne om mærkning af fødevarer.

(7)

Aktive og intelligente materialer og genstande i kontakt med fødevarer bør ikke ændre fødevarernes sammensætning eller organoleptiske egenskaber eller give oplysninger om fødevarernes tilstand, der kan vildlede forbrugerne. F.eks. bør aktive materialer og genstande i kontakt med fødevarer ikke afgive eller absorbere stoffer som aldehyder eller aminer for at skjule et begyndende fordærv af fødevarerne. Sådanne ændringer, der kan dække over tegn på fordærv, kan vildlede forbrugerne, og de bør derfor ikke være tilladt. Tilsvarende kan aktive materialer og genstande i kontakt med fødevarer, der frembringer farveændringer i fødevarerne og derved giver forkerte oplysninger om fødevarernes tilstand, vildlede forbrugeren, og de bør derfor heller ikke være tilladt.

(8)

Alle markedsførte materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer bør være i overensstemmelse med denne forordning. Dog bør materialer og genstande, der overdrages som antikviteter, være undtaget, eftersom de forekommer i begrænsede mængder, og deres kontakt med fødevarer derfor er begrænset.

(9)

Overtræks- og dæklagsmaterialer, der udgør en del af fødevaren og muligvis indtages sammen med denne, bør ikke være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Derimod bør forordningen finde anvendelse på sådanne overtræks- og dæklagsmaterialer til skorpen på ost, til charcuterivarer eller til frugt, som ikke udgør en del af fødevaren og ikke er bestemt til at blive indtaget sammen med denne.

(10)

Det er nødvendigt at fastsætte forskellige typer restriktioner og betingelser for anvendelsen af de materialer og genstande, der er omfattet af denne forordning, og de stoffer, der anvendes ved fremstillingen heraf. Sådanne restriktioner og betingelser bør fastsættes i særforanstaltninger under hensyntagen til de teknologiske karakteristika, der er specifikke for de enkelte grupper af materialer og genstande.

(11)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (5) bør der indhentes udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«), inden der ved særforanstaltninger vedtages bestemmelser, som kan være af betydning for folkesundheden.

(12)

Hvis en særforanstaltning skal indeholde en liste over stoffer, som er godkendt i Fællesskabet til anvendelse ved fremstilling af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, bør de pågældende stoffer underkastes en sikkerhedsvurdering, inden de godkendes. Sikkerhedsvurderingen og godkendelsen af disse stoffer bør ikke berøre de relevante krav i fællesskabslovgivningen vedrørende registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier.

(13)

Forskelle mellem medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende sikkerhedsvurdering og godkendelse af stoffer, der anvendes ved fremstillingen af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, kan hindre den frie bevægelighed for de pågældende materialer og genstande, hvorved der skabes ulige og illoyale konkurrencevilkår. Der bør derfor fastsættes en godkendelsesprocedure på fællesskabsplan. For at sikre en harmoniseret sikkerhedsvurdering af sådanne stoffer, bør autoriteten gennemføre sådanne vurderinger.

(14)

Efter sikkerhedsvurderingen af et stof bør der træffes en risikohåndteringsbeslutning om, hvorvidt stoffet bør optages på en fællesskabsliste over godkendte stoffer.

(15)

Det er hensigtsmæssigt at give adgang til administrativ prøvelse af en specifik handling eller passivitet fra autoritetens side i henhold til denne forordning. Denne prøvelse bør ikke berøre autoritetens rolle som et uafhængigt videnskabeligt referencepunkt ved risikovurderinger.

(16)

Mærkning hjælper brugerne til at anvende materialer og genstande korrekt. De metoder, der anvendes ved en sådan mærkning, kan variere afhængigt af brugeren.

(17)

Ved Kommissionens direktiv 80/590/EØF (6) blev der indført et symbol, der kan ledsage materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer. Af forenklingshensyn bør dette symbol indarbejdes i denne forordning.

(18)

I alle led bør det sikres, at materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer kan spores for at lette kontrol, tilbagekaldelse af mangelfulde produkter, forbrugeroplysning og placering af ansvar. Virksomhedsledere bør mindst være i stand til at identificere de virksomheder, fra hvilke og til hvilke der er leveret materialer og genstande.

(19)

Når det kontrolleres, om materialer og genstande er i overensstemmelse med denne forordning, bør der tages hensyn til udviklingslandenes, navnlig de mindst udviklede landes, særlige behov. Kommissionen er ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (7), blevet forpligtet til at støtte udviklingslandene for så vidt angår fødevaresikkerhed, herunder sikkerheden af materialer og genstande i kontakt med fødevarer. Der er derfor i nævnte forordning fastsat særlige bestemmelser, der også bør finde anvendelse på materialer og genstande i kontakt med fødevarer.

(20)

Det er nødvendigt at fastsætte procedurer for vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger i situationer, hvor et materiale eller en genstand må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed.

(21)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (8) finder anvendelse på dokumenter, som autoriteten er i besiddelse af.

(22)

Det er hensigtsmæssigt at beskytte den investering, som produktudviklere foretager ved indsamlingen af oplysninger og data i forbindelse med en ansøgning, der indgives i henhold til denne forordning. For at undgå unødvendig gentagelse af undersøgelser og navnlig dyreforsøg bør fælles anvendelse af data imidlertid være tilladt, forudsat at der foreligger en aftale mellem de berørte parter.

(23)

Der bør udpeges EF-referencelaboratorier og nationale referencelaboratorier for at bidrage til analyseresultater præget af høj kvalitet og ensartethed. Dette mål nås inden for rammerne af forordning (EF) nr. 882/2004.

(24)

Der bør af miljøhensyn tilskyndes til anvendelse af genanvendte materialer og genstande i Fællesskabet, forudsat at der fastsættes strenge krav for at sikre fødevaresikkerheden og forbrugerbeskyttelsen. Sådanne krav bør fastsættes under hensyn til bl.a. de teknologiske karakteristika for de forskellige grupper af materialer og genstande, der er anført i bilag I. Harmonisering af bestemmelserne om genanvendte plastmaterialer og -genstande bør prioriteres, da anvendelsen heraf er stigende, og nationale love og bestemmelser enten ikke findes eller er indbyrdes afvigende. Et udkast til en særforanstaltning om genanvendte plastmaterialer og -genstande bør derfor snarest muligt gøres tilgængeligt for offentligheden med henblik på afklaring af retstilstanden i Fællesskabet.

(25)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning og ændring af bilag I og II bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(26)

Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og sørge for, at de gennemføres. Disse sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(27)

Det er nødvendigt, at virksomhedslederne har tilstrækkelig tid til at tilpasse sig visse af kravene i denne forordning.

(28)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne som følge af forskellene mellem medlemsstaternes love og bestemmelser og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(29)

Direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF bør derfor ophæves —

a)

er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer

b)

allerede er i kontakt med fødevarer i overensstemmelse med deres formål,

eller

c)

med rimelighed kan antages at komme i kontakt med fødevarer eller at afgive deres bestanddele til fødevarer under normale eller forudsigelige anvendelsesforhold.

a)

materialer og genstande, der overdrages som antikviteter

b)

overtræks- og dæklagsmaterialer som f.eks. overtræksmaterialer til skorpen på ost, til charcuterivarer eller til frugt, der udgør en del af fødevaren og vil kunne indtages sammen med denne,

og

c)

faste installationer i offentlige eller private vandforsyningssystemer.

a)

»sporbarhed«: muligheden for at spore og følge et materiale eller en genstand gennem alle fremstilllings-, tilvirknings- og distributionsled

b)

»markedsføring«: besiddelse af materialer og genstande med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overdragelse, som finder sted mod eller uden vederlag, samt selve salget, distributionen og andre former for overdragelse.

a)

»aktive materialer og genstande i kontakt med fødevarer« (i det følgende benævnt »aktive materialer og genstande«): materialer og genstande, der har til formål at forlænge den emballerede fødevares holdbarhed eller at opretholde eller forbedre dens tilstand. De er udformet med henblik på bevidst at inkorporere bestanddele, som afgiver stoffer til den emballerede fødevare eller miljøet omkring fødevaren eller absorberer stoffer herfra

b)

»intelligente materialer og genstande i kontakt med fødevarer« (i det følgende benævnt »intelligente materialer og genstande«): materialer og genstande, der overvåger den emballerede fødevares tilstand eller miljøet omkring fødevaren

c)

»virksomhed«: ethvert offentligt eller privat foretagende, som med eller uden gevinst for øje udfører en hvilken som helst aktivitet, der vedrører et hvilket som helst led i fremstillingen, tilvirkningen eller distributionen af materialer og genstande

d)

»virksomhedsleder«: den eller de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for, at denne forordnings bestemmelser overholdes i den virksomhed, som er under vedkommendes ledelse.

a)

frembyde en fare for menneskers sundhed

b)

forårsage en uacceptabel ændring af fødevarernes sammensætning

eller

c)

forårsage en forringelse af fødevarernes organoleptiske egenskaber.

a)

en liste over stoffer, der er godkendt til anvendelse ved fremstilling af materialer og genstande

b)

en eller flere lister over godkendte stoffer, der er inkorporeret i aktive eller intelligente materialer og genstande i kontakt med fødevarer, eller en eller flere lister over aktive eller intelligente materialer og genstande og om nødvendigt særlige betingelser for anvendelsen af disse stoffer og/eller de materialer og genstande, hvori de er inkorporeret

c)

renhedskriterier for de i litra a) omhandlede stoffer

d)

særlige betingelser for anvendelse af de i litra a) omhandlede stoffer og/eller de materialer og genstande, hvori disse stoffer er anvendt

e)

specifikke grænser for migration af visse bestanddele eller grupper af bestanddele over i eller over på fødevarer, idet der tages behørigt hensyn til andre mulige kilder til eksponering for disse bestanddele

f)

en generel grænse for migration af bestanddele over i eller over på fødevarer

g)

forskrifter til beskyttelse af menneskers sundhed mod farer forbundet med mundens kontakt med materialer og genstande

h)

andre forskrifter, der skal sikre overholdelse af artikel 3 og 4

i)

grundregler for kontrol af overholdelsen af litra a)-h)

j)

regler for prøveudtagning og analysemetoder med henblik på kontrol af overholdelsen af litra a)-h)

k)

specifikke bestemmelser, der skal sikre materialers og genstandes sporbarhed, herunder bestemmelser om, hvor længe dokumentation skal opbevares, eller bestemmelser, der om nødvendigt giver mulighed for at fravige kravene i artikel 17

l)

supplerende bestemmelser om mærkning af aktive og intelligente materialer og genstande

m)

bestemmelser, der pålægger Kommissionen at oprette og føre et offentligt tilgængeligt fællesskabsregister (i det følgende benævnt »registeret«) over godkendte stoffer, processer, materialer og genstande

n)

specifikke procedureregler, der i nødvendigt omfang tilpasser den i artikel 8-12 fastlagte procedure eller gør den egnet til godkendelse af visse typer materialer og genstande og/eller processer, der anvendes ved fremstillingen heraf, herunder, hvor det er nødvendigt, en procedure for individuel godkendelse af et stof, en proces, et materiale eller en genstand ved en beslutning rettet til en ansøger.

a)

En ansøgning indgives til den kompetente myndighed i en medlemsstat vedlagt følgende:

b)

Den i litra a) omhandlede kompetente myndighed:

c)

Autoriteten underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen om ansøgningen og stiller ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger, som ansøgeren har afgivet, til rådighed for dem.

a)

kontrollere, om de oplysninger og dokumenter, som ansøgeren har indgivet, er i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra a), i hvilket fald ansøgningen anses for gyldig, og undersøge, om stoffet opfylder sikkerhedskravene i artikel 3 og, for så vidt de finder anvendelse, artikel 4

b)

underrette ansøgeren, Kommissionen og medlemsstaterne, hvis en ansøgning ikke er gyldig.

a)

en angivelse af stoffets betegnelse og dets specifikationer

b)

hvis det er relevant, henstillinger vedrørende betingelser for eller begrænsninger i anvendelsen af det vurderede stof og/eller det materiale eller den genstand, det anvendes i,

og

c)

en vurdering af, om den foreslåede analysemetode er egnet i forhold til det påtænkte kontrolformål.

a)

en henvisning til den oprindelige ansøgning

b)

et teknisk dossier med de nye oplysninger i overensstemmelse med de i artikel 9, stk. 2, omhandlede retningslinjer

c)

et nyt komplet resumé af det tekniske dossier i standardiseret form.

a)

angivelsen »til kontakt med fødevarer« eller en særlig angivelse af anvendelsesformål såsom kaffemaskine, vinflaske, suppeske eller det symbol, der er gengivet i bilag II

b)

om nødvendigt særlige anvisninger, der skal overholdes, for at de pågældende materialer og genstande kan anvendes sikkert og korrekt

c)

navn eller firmanavn og i begge tilfælde adresse eller vedtægtsmæssigt hjemsted for fabrikanten, forarbejdningsvirksomheden eller den markedsføringsansvarlige forhandler etableret i Fællesskabet

d)

passende mærkning eller identifikation, så de pågældende materialer og genstande kan spores, jf. artikel 17,

og

e)

for så vidt angår aktive materialer og genstande, oplysninger vedrørende tilladt anvendelse og andre relevante oplysninger som f.eks. betegnelsen på og mængden af de stoffer, der afgives af den aktive komponent, så de fødevarevirksomhedsledere, der anvender de pågældende materialer og genstande, kan overholde andre relevante fællesskabsbestemmelser eller, hvis sådanne ikke findes, nationale fødevarebestemmelser, herunder bestemmelser om mærkning af fødevarer.

a)

materialerne og genstandene eller deres emballage

b)

etiketter, der er anbragt på materialerne og genstandene eller på deres emballage,

eller

c)

et skilt, der er anbragt i umiddelbar nærhed af materialerne og genstandene, og som er klart synligt for køberen; for så vidt angår de i stk. 1, litra c), omhandlede oplysninger kan denne mulighed dog kun benyttes, hvis oplysningerne eller en etiket forsynet med oplysningerne hverken i fremstillingsleddet eller i markedsføringsleddet kan anbringes på de pågældende materialer og genstande.

a)

ledsagedokumenterne

b)

etiketterne eller emballagen

eller

c)

selve materialerne og genstandene.

a)

kravene i artikel 3 og, for så vidt de finder anvendelse, artikel 4

og

b)

særforanstaltningerne, jf. artikel 5, eller, hvis sådanne ikke findes, de nationale bestemmelser, der gælder for de pågældende materialer og genstande.

a)

ansøgerens navn og adresse og stoffets kemiske betegnelse

b)

oplysninger af direkte relevans for vurderingen af stoffets sikkerhed

c)

analysemetode eller -metoder.

13.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/18

(1)

Direktiv 2003/87/EF (3) fastlægger en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (»fællesskabsordningen«) med henblik på at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde, i erkendelsen af at det på lang sigt vil være nødvendigt at mindske de globale emissioner af drivhusgasser med ca. 70 % i forhold til 1990-niveauet. Direktivet sigter mod at bidrage til opfyldelsen af Fællesskabets og dets medlemsstaters forpligtelser til at reducere antropogene drivhusgasemissioner i henhold til Kyoto-protokollen, som blev godkendt ved Rådets beslutning 2002/358/EF af 25. april 2002 om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed (4).

(2)

Ifølge direktiv 2003/87/EF vil anerkendelsen af tilgodehavender fra projektbaserede mekanismer til opfyldelse af forpligtelserne fra år 2005 øge omkostningseffektiviteten ved gennemførelsen af reduktioner af de globale drivhusgasemissioner, og der vil blive fastsat regler for sammenkobling af Kyoto-protokollens projektbaserede mekanismer, herunder fælles gennemførelse ("Joint Implementation" — JI) og mekanismen for bæredygtig udvikling ("Clean Development Mechanism" — CDM) på den ene side og fællesskabsordningen på den anden side.

(3)

En sådan kobling af Kyoto-protokollens projektbaserede mekanismer til fællesskabsordningen giver, samtidig med at ordningens miljøintegritet bevares, mulighed for, at emissionstilgodehavender fra projektaktiviteter omhandlet i Kyoto-protokollens artikel 6 og 12 kan anvendes til at opfylde medlemsstaternes forpligtelser i henhold til artikel 12, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF. Dette vil følgelig øge mulighederne for at opfylde forpligtelserne inden for rammerne af fællesskabsordningen, med deraf følgende nedbringelse af de samlede omkostninger ved opfyldelsen af Kyoto-protokollen, samtidig med at gennemstrømningen på Fællesskabets marked for kvoter for drivhusgasemissioner øges. Ved at stimulere efterspørgslen efter JI-tilgodehavender vil virksomhederne i Fællesskabet investere i udvikling og overførsel af avanceret miljøvenlig teknologi og knowhow. Også efterspørgslen efter CDM-tilgodehavender vil blive stimuleret, og dette vil hjælpe udviklingslande, der er værter for CDM-projekter, med at nå deres mål om bæredygtig udvikling.

(4)

Kyoto-protokollens projektbaserede mekanismer kan anvendes af Fællesskabet og dets medlemsstater og af virksomheder og enkeltpersoner uden for fællesskabsordningen, men herudover bør disse mekanismer kobles til fællesskabsordningen på en måde, der sikrer sammenhæng med De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og Kyoto-protokollen og senere beslutninger vedtaget i henhold hertil såvel som med fællesskabsordningens mål og opbygning og bestemmelserne i direktiv 2003/87/EF.

(5)

Medlemsstaterne kan tillade driftsledere at anvende godkendte emissionsreduktioner (CER) fra 2005 og emissionsreduktionsenheder (ERU) fra 2008 i fællesskabsordningen. Driftslederes anvendelse af CER og ERU fra 2008 kan tillades indtil en procentsats af tildelingen til hvert anlæg, som specificeres af hver medlemsstat i dens nationale tildelingsplan. Anvendelsen foregår ved udstedelse og øjeblikkelig afståelse af en kvote i bytte for en CER eller ERU. En kvote udstedt i bytte for en CER eller ERU svarer til denne CER eller ERU.

(6)

Kommissionens forordning om et standardiseret og sikkert system med registre, der skal vedtages i henhold til artikel 19, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF og artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen (5), tilvejebringer de relevante processer og procedurer i registersystemet for anvendelse af CER i perioden 2005-2007 og efterfølgende perioder og anvendelse af EUR i perioden 2008-2012 og efterfølgende perioder.

(7)

Hver enkelt medlemsstat fastsætter grænsen for anvendelse af CER og ERU fra projektaktiviteter, idet der tages højde for de relevante bestemmelser i Kyoto-protokollen og Marrakech-aftalerne, således at det deri nedfældede krav om, at mekanismerne bør være et supplement til hjemlige foranstaltninger, overholdes. Hjemlige foranstaltninger vil således være et væsentligt element i den indsats, der gøres.

(8)

I overensstemmelse med UNFCCC og Kyoto-protokollen og senere beslutninger vedtaget i henhold hertil afstår medlemsstaterne fra at anvende CER og ERU fra nukleare anlæg til at opfylde deres forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollens artikel 3, stk. 1, og beslutning 2002/358/EF.

(9)

Beslutning 15/CP.7 og 19/CP.7, vedtaget i henhold til UNFCCC og Kyoto-protokollen, betoner, at miljøintegritet skal opnås bl.a. ved fornuftige metoder, regler og retningslinjer for ordningerne og ved fornuftige og stærke principper og regler for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, og at der skal tages hensyn til problemerne i forbindelse med ikke-permanens, additionalitet, lækage, usikkerhed og socioøkonomisk og miljømæssig indvirkning, herunder indvirkning på biodiversiteten og de naturlige økosystemer, i forbindelse med projekter for plantning og genplantning af skov. Kommissionen bør ved sin gennemgang af direktiv 2003/87/EF i 2006 overveje de tekniske bestemmelser med hensyn til den midlertidige karakter af tilgodehavender og grænsen på 1 % for at komme i betragtning for så vidt angår arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug som anført i beslutning 17/CP.7 samt bestemmelserne vedrørende resultatet af evalueringen af potentielle risici ved anvendelse af genetisk modificerede organismer og potentielt indtrængende fremmede arter ved projektaktiviteter vedrørende plantning af skov, og genplantning af skov for at gøre det muligt for driftslederne at anvende CER og ERU fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i fællesskabsordningen fra 2008 i overensstemmelse med beslutninger vedtaget i henhold til UNFCCC eller Kyoto-protokollen.

(10)

For at undgå dobbelttælling bør der ikke udstedes CER og ERU fra projektaktiviteter, der gennemføres i Fællesskabet, og som også medfører en reduktion i eller begrænsning af emissionerne fra anlæg, som er omfattet af direktiv 2003/87/EF, medmindre et tilsvarende antal kvoter slettes fra registret i den medlemsstat, de pågældende CER eller EUR stammer fra.

(11)

I overensstemmelse med de relevante tiltrædelsestraktater bør der tages hensyn til gældende fællesskabsret ved fastsættelsen af referencescenariet for projektaktiviteter, der gennemføres i lande, som tiltræder EU.

(12)

En medlemsstat, der tillader private eller offentlige instanser at deltage i projektaktiviteter, forbliver ansvarlig for opfyldelsen af sine forpligtelser i henhold til UNFCCC og Kyoto-protokollen og bør derfor sikre, at sådan deltagelse er i overensstemmelse med de relevante retningslinjer, fremgangsmåder og procedurer vedtaget i henhold til UNFCCC eller Kyoto-protokollen.

(13)

I overensstemmelse med UNFCCC, Kyoto-protokollen og senere beslutninger til gennemførelse heraf bør Kommissionen og medlemsstaterne støtte kapacitetsopbygningsaktiviteter i udviklingslande og lande med overgangsøkonomi for at hjælpe dem med at drage fuld nytte af JI og CDM på en måde, der fremmer deres strategier for bæredygtig udvikling. Kommissionen bør evaluere og aflægge rapport om sådanne tiltag.

(14)

Kriterier og retningslinjer, der er relevante med henblik på at fastslå, om projekter for vandkraftanlæg har negative miljømæssige eller sociale indvirkninger, er blevet fastlagt af World Commission on Dams i dennes rapport fra november 2000 med titlen »Dams and Development. A New Framework for Decision-Making«, af OECD og af Verdensbanken.

(15)

Da deltagelse i JI- og CDM-projektaktiviteter er frivillig, bør virksomhedernes miljømæssige og sociale ansvarlighed styrkes i overensstemmelse med § 17 i gennemførelsesplanen for verdenstopmødet for bæredygtig udvikling. I denne sammenhæng bør virksomhederne opfordres til at forbedre de sociale og miljømæssige resultater af de JI- og CDM-aktiviteter, de deltager i.

(16)

Oplysninger om projektaktiviteter, som en medlemsstat deltager i eller tillader private eller offentlige instanser at deltage i, bør gøres offentligt tilgængelige i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger (6).

(17)

Kommissionen kan omtale indvirkningen på elektricitetsmarkedet i sine rapporter om handel med emissionskvoter og anvendelse af tilgodehavender fra projektaktiviteter.

(18)

Efter Kyoto-protokollens ikrafttræden bør Kommissionen undersøge, om det ville være muligt at indgå aftaler med lande, der er opført i bilag B til Kyoto-protokollen, og som endnu ikke har ratificeret den, om at åbne mulighed for anerkendelse af kvoter mellem fællesskabsordningen og obligatoriske ordninger for handel med drivhusgasemissioner, der sætter loft over de absolutte emissioner, som er fastsat for disse lande.

(19)

Målet for den påtænkte handling, nemlig etablering af en kobling mellem Kyoto-protokollens projektbaserede mekanismer og fællesskabsordningen, kan ikke opfyldes af medlemsstaterne hver for sig og kan derfor på grund af denne handlings omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(20)

Direktiv 2003/87/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 3 tilføjes følgende litraer:

2)

Følgende artikler indsættes efter artikel 11:

»Artikel 11a

Anvendelse af CER og ERU fra projektaktiviteter i fællesskabsordningen

1.   Med forbehold af stk. 3 kan medlemsstaterne i hver periode som omhandlet i artikel 11, stk. 2, tillade driftsledere at anvende CER og ERU fra projektaktiviteter i fællesskabsordningen op til en procentsats af tildelingen af kvoter til hvert anlæg, som specificeres af hver medlemsstat i dens nationale tildelingsplan for den pågældende periode. Dette finder sted ved, at medlemsstaten udsteder og øjeblikkeligt afstår en kvote i bytte for en CER eller ERU, som den pågældende driftsleder disponerer over i medlemsstatens nationale register.

2.   Med forbehold af stk. 3 kan medlemsstaterne i den periode, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, tillade driftsledere at anvende CER fra projektaktiviteter i fællesskabsordningen. Dette sker ved, at medlemsstaten udsteder og øjeblikkeligt afstår en kvote i bytte for en CER. Medlemsstaterne annullerer CER, der er anvendt af driftsledere i den periode, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1.

3.   Alle CER og ERU, der er udstedt og kan anvendes i overensstemmelse med UNFCCC og Kyoto-protokollen og senere beslutninger vedtaget i medfør heraf, kan anvendes i fællesskabsordningen:

Artikel 11b

Projektaktiviteter

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at referencescenariet for projektaktiviteter, som fastlagt ved senere beslutninger vedtaget i medfør af UNFCCC eller Kyoto-protokollen, der gennemføres i lande, som har undertegnet en tiltrædelsestraktat med EU, er i fuld overensstemmelse med gældende fællesskabsret, herunder de midlertidige undtagelser, der er fastsat i den pågældende tiltrædelsestraktat.

2.   Medlemsstater, der er vært for projektaktiviteter, sikrer, at der ikke udstedes ERU eller CER for reduktioner eller begrænsninger af drivhusgasemissioner fra anlæg, der er omfattet af dette direktiv, jf. dog stk. 3 og 4.

3.   Indtil den 31. december 2012 kan der for JI- og CDM- projektaktiviteter, som direkte reducerer eller begrænser emissioner fra anlæg, som er omfattet af dette direktiv, kun udstedes ERU og CER, hvis driftslederen af det pågældende anlæg annullerer et tilsvarende antal kvoter.

4.   Indtil den 31. december 2012 kan der for JI- og CDM-projektaktiviteter, som indirekte reducerer eller begrænser emissionsniveauet fra anlæg, som er omfattet af dette direktiv, kun udstedes ERU og CER, hvis et tilsvarende antal kvoter slettes fra det nationale register i den medlemsstat, som ERU eller CER stammer fra.

5.   En medlemsstat, der tillader private eller offentlige instanser at deltage i projektaktiviteter, forbliver ansvarlig for opfyldelsen af sine forpligtelser i henhold til UNFCCC og Kyoto-protokollen og sikrer, at sådan deltagelse er i overensstemmelse med de relevante retningslinjer, fremgangsmåder og procedurer vedtaget i henhold til UNFCCC eller Kyoto-protokollen.

6.   I forbindelse med projektaktiviteter for vandkraftanlæg med en kapacitet på over 20 MW sikrer medlemsstaterne ved godkendelse af sådanne projektaktiviteter, at de relevante internationale kriterier og retningslinjer, herunder dem, der er indeholdt i World Commission on Dams-rapporten fra november 2000 med titlen »Dams and Development. A New Framework for Decision-Making«, overholdes under udviklingen af sådanne projektaktiviteter.

7.   Bestemmelser om gennemførelsen af stk. 3 og 4, særlig med hensyn til undgåelse af dobbelttælling, og eventuelle bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af stk. 5, når værtsparten opfylder alle krav for, at JI-projektaktiviteter kan komme i betragtning, vedtages i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2.«

3)

Artikel 17 affattes således:

»Artikel 17

Adgang til oplysninger

Beslutninger vedrørende tildelingen af kvoter, oplysninger om projektaktiviteter, som en medlemsstat deltager i eller tillader private eller offentlige instanser at deltage i, og rapporter om emissioner i henhold til tilladelsen til drivhusgasemissioner, som er i den kompetente myndigheds besiddelse, gøres tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF.«

4)

I artikel 18 tilføjes følgende stykke:

»Medlemsstaterne sørger navnlig for samordning mellem deres udpegede kontaktinstans for godkendelse af projektaktiviteter i medfør af Kyoto-protokollens artikel 6, stk. 1, litra a), og deres udpegede nationale myndighed for gennemførelsen af Kyoto-protokollens artikel 12, udpeget i overensstemmelse med senere beslutninger vedtaget i henhold til UNFCCC eller Kyoto-protokollen.«

5)

I artikel 19, stk. 3, tilføjes følgende punktum:

»Denne forordning skal også indeholde bestemmelser om anvendelse og identifikation af CER og ERU i fællesskabsordningen og om overvågning af denne anvendelse.«

6)

Artikel 21 ændres således:

7)

Følgende artikel indsættes efter artikel 21:

»Artikel 21a

Støtte til kapacitetsopbygningsaktiviteter

I overensstemmelse med UNFCCC, Kyoto-protokollen og senere beslutninger vedtaget til gennemførelse heraf bestræber Kommissionen og medlemsstaterne sig på at støtte kapacitetsopbygningsaktiviteter i udviklingslande og lande med overgangsøkonomi for at hjælpe dem med at drage fuld nytte af JI og CDM på en måde, der fremmer deres strategier for bæredygtig udvikling, og for at befordre private eller offentlige instansers deltagelse i udviklingen og gennemførelsen af JI- og CDM-projekter.«

8)

Artikel 30 ændres således:

9)

I bilag III tilføjes følgende punkt: