ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 326

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

47. årgang
29. oktober 2004


Indhold

 

I   Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1866/2004 af 28. oktober 2004 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

1

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1867/2004 af 28. oktober 2004 om fastsættelse af de repræsentative priser og størrelsen af den tillægsimporttolden for melasse i sektoren for sukker, som er gældende fra den 29. oktober 2004

3

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1868/2004 af 28. oktober 2004 om fastsættelse af eksportrestitutionerne for hvidt sukker og råsukker i uforarbejdet stand

5

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1869/2004 af 28. oktober 2004 om fastsættelse af restitutioner ved udførsel i uforarbejdet stand af sirup og visse andre produkter inden for sukkersektoren

7

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1870/2004 af 28. oktober 2004 om fastsættelse af det maksimale restitutionsbeløb ved udførsel af hvidt sukker til visse tredjelande i forbindelse med den 11. dellicitation under den løbende licitation omhandlet i forordning (EF) nr. 1327/2004

10

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1871/2004 af 28. oktober 2004 om fastsættelse af en maksimumseksportrestitution for smør inden for rammerne af den løbende licitation, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 581/2004

11

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1872/2004 af 28. oktober 2004 om fastsættelse af en maksimumseksportrestitution for skummetmælkspulver inden for rammerne af den løbende licitation, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 582/2004

13

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1873/2004 af 28. oktober 2004 om fastsættelse af restitutionssatserne for visse mejeriprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

14

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1874/2004 af 28. oktober 2004 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF for så vidt angår tærskelværdierne for anvendelse af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter ( 1 )

17

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1875/2004 af 28. oktober 2004 om ændring af bilag II og III til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler for så vidt angår natriumsalicylat og fenvalerat ( 1 )

19

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1876/2004 af 28. oktober 2004 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 953/2003 om hindring af omlægning til Den Europæiske Union af handelen med visse essentielle lægemidler

22

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1877/2004 af 28. oktober 2004 om ændring af bilag IIIB til forordning (EF) nr. 517/94, for så vidt angår kontingenterne for Serbien og Montenegro

25

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1878/2004 af 28. oktober 2004 om fravigelse af Rådets forordning nr. 136/66/EØF og Rådets forordning (EØF) nr. 2261/84 for så vidt angår fastsættelsen af oliven- og olieudbytterne i Cypern, Malta og Slovenien

27

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1879/2004 af 28. oktober 2004 om fastsættelse af eksportrestitutionerne for produkter forarbejdet på basis af korn og ris

28

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1880/2004 af 28. oktober 2004 om fastsættelse af eksportrestitutionerne for ris og brudris og om suspension af udstedelsen af eksportlicenser

31

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2004 af 28. oktober 2004 om fastsættelse af eksportrestitutionerne for kornfoderblandinger

34

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1882/2004 af 28. oktober 2004 om fastsættelse af restitutionssatserne for visse produkter fra korn- og rissektoren, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

36

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1883/2004 af 28. oktober 2004 om fastsættelse af restitutionssatserne for visse produkter fra sukkersektoren, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

40

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1884/2004 af 28. oktober 2004 om fastsættelse af maksimumsrestitutionen ved udførsel af byg inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1757/2004 omhandlede licitation

43

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1885/2004 af 28. oktober 2004 om fastsættelse af maksimumsrestitutionen ved udførsel af havre inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1565/2004 omhandlede licitation

44

 

 

II   Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

Rådet

 

*

2004/740/EF:Rådets afgørelse af 4. oktober 2004 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

45

 

*

2004/741/EF:Rådets henstilling af 14. oktober 2004 om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

47

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1866/2004

af 28. oktober 2004

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. oktober 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug


(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1947/2002 (EFT L 299 af 1.11.2002, s. 17).


BILAG

til Kommissionens forordning af 28. oktober 2004 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

052

53,1

204

48,2

999

50,7

0707 00 05

052

129,6

999

129,6

0709 90 70

052

97,2

204

41,2

388

34,1

628

48,8

999

55,3

0805 50 10

052

56,4

388

48,3

524

67,5

528

53,4

999

56,4

0806 10 10

052

89,0

400

197,7

999

143,4

0808 10 20, 0808 10 50, 0808 10 90

388

109,3

400

100,7

404

80,1

442

61,0

512

106,6

720

99,6

800

205,7

804

106,5

999

108,7

0808 20 50

052

103,7

720

75,4

999

89,6


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EUT L 313 af 28.11.2003, s. 11). Koden »999« repræsenterer »anden oprindelse«.


29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1867/2004

af 28. oktober 2004

om fastsættelse af de repræsentative priser og størrelsen af den tillægsimporttolden for melasse i sektoren for sukker, som er gældende fra den 29. oktober 2004

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 24, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 1422/95 af 23. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for import af melasse inden for sektoren for sukker og om ændring af forordning (EØF) nr. 785/68 (2) betragtes cif-prisen ved import af melasse, der fastsættes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 785/68 (3), som værende den repræsentative pris. Denne pris fastsættes for den standardkvalitet, der er defineret i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(2)

For så vidt angår fastsættelsen af de repræsentative priser, bør der tages hensyn til alle de oplysninger, der omhandles i artikel 3 i forordning (EØF) nr. 785/68, undtagen i de tilfælde, der omhandles i artikel 4 i nævnte forordning, og denne prisfastsættelse kan i givet fald foretages efter metoden i artikel 7 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(3)

For så vidt angår den prisregulering, der ikke vedrører standardkvaliteten, bør priserne alt efter kvaliteten af den tilbudte melasse forhøjes eller nedsættes ved anvendelse af artikel 6 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(4)

Når der eksisterer en forskel mellem udløsningsprisen for det pågældende produkt og den repræsentative pris, bør der fastsættes tillægsimporttold på betingelserne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1422/95. Såfremt importtolden suspenderes i medfør af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1422/95, bør der fastsættes særlige beløb for denne told.

(5)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden bør fastsættes for de pågældende produkter i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, og artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1422/95.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De repræsentative priser og tillægstolden ved import af de i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1422/95 omhandlede produkter fastsættes i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. oktober 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug


(1)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).

(2)  EFT L 141 af 24.6.1995, s. 12. Ændret ved forordning (EF) nr. 79/2003 (EFT L 13 af 18.1.2003, s. 4).

(3)  EFT L 145 af 27.6.1968, s. 12. Ændret ved forordning (EF) nr. 1422/1995 (EFT L 141 af 24.6.1995, s. 12).


BILAG

De repræsentative priser og den tillægsimporttold for melasse i sektoren for sukker, der er gældende fra den 29. oktober 2004

(EUR)

KN-kode

Repræsentativ pris pr. 100 kg netto af det pågældende produkt

Tillægstold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt

Told, der skal opkræves ved import som følge af suspension, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1422/95, pr. 100 kg netto af det pågældende produkt (1)

1703 10 00 (2)

8,52

0

1703 90 00 (2)

9,77

0


(1)  Dette beløb erstatter i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 1422/95 toldsatsen i den fælles toldtarif fastsat for disse produkter.

(2)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 785/68, som ændret.


29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1868/2004

af 28. oktober 2004

om fastsættelse af eksportrestitutionerne for hvidt sukker og råsukker i uforarbejdet stand

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 27, stk. 5, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan forskellen mellem noteringerne og priserne på verdensmarkedet for de produkter, som er nævnt i forordningens artikel 1, stk. 1, litra a), og priserne for disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1260/2001 skal restitutionerne for hvidt sukker og råsukker, der ikke er denatureret, og som udføres i uforarbejdet stand, fastsættes under hensyntagen til situationen på fællesskabsmarkedet og på verdensmarkedet for sukker og navnlig under hensyntagen til de pris- og omkostningsfaktorer, som er nævnt i forordningens artikel 28. Ifølge samme artikel skal der endvidere tages hensyn til de påtænkte udførslers økonomiske aspekt.

(3)

For råsukkers vedkommende skal restitutionen fastsættes for standardkvaliteten. Denne er defineret i bilag I, punkt II, i forordning (EF) nr. 1260/2001. Denne restitution fastsættes i øvrigt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 4, i nævnte forordning. Kandissukker er defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 2135/95 af 7. september 1995 om gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner i sukkersektoren (2). Den således beregnede restitution bør, for så vidt angår sukker tilsat smagsstoffer eller farvestoffer, gælde for det pågældende sukkers saccharoseindhold og fastsættes pr. 1 % af dette indhold.

(4)

I særlige tilfælde kan restitutionsbeløbet fastsættes i retsakter af anden karakter.

(5)

Restitutionen skal fastsættes hver anden uge. Den kan ændres i mellemtiden.

(6)

Efter artikel 27, stk. 5, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan situationen på verdensmarkedet eller særlige forhold på visse markeder gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for de produkter, der er nævnt i den pågældende forordnings artikel 1, efter bestemmelsessted.

(7)

Den betydelige og hurtige stigning i præferenceimporten af sukker fra de vestlige Balkanlande siden begyndelsen af 2001 og eksporten af sukker fra Fællesskabet til disse lande forekommer meget unaturlig.

(8)

For at undgå misbrug i form af reimport i Fællesskabet af sukker, for hvilket der er ydet eksportrestitution, bør der for de i denne forordning omhandlede produkter ikke fastsættes restitution ved eksport til de vestlige Balkanlande.

(9)

Under hensyn til disse forhold og den nuværende situation på sukkermarkedet, navnlig noteringer og priser på sukker i Fællesskabet og på verdensmarkedet, bør der fastsættes passende restitutionsbeløb.

(10)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Eksportrestitutionerne for de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1260/2001, i uforarbejdet stand og ikke denaturerede, fastsættes til de beløb, der er angivet i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. oktober 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).

(2)  EFT L 214 af 8.9.1995, s. 16.


BILAG

EKSPORTRESTITUTIONER FOR HVIDT SUKKER OG RÅSUKKER I UFORARBEJDET STAND, DER SKAL ANVENDES FRA DEN 29. OKTOBER 2004

Produktkode

Bestemmelsessted

Måleenhed

Restitutionsbeløb

1701 11 90 9100

S00

EUR/100 kg

39,56 (1)

1701 11 90 9910

S00

EUR/100 kg

39,56 (1)

1701 12 90 9100

S00

EUR/100 kg

39,56 (1)

1701 12 90 9910

S00

EUR/100 kg

39,56 (1)

1701 91 00 9000

S00

EUR/1 % saccharose × 100 kg produkt netto

0,4300

1701 99 10 9100

S00

EUR/100 kg

43,00

1701 99 10 9910

S00

EUR/100 kg

43,00

1701 99 10 9950

S00

EUR/100 kg

43,00

1701 99 90 9100

S00

EUR/1 % saccharose × 100 kg produkt netto

0,4300

NB: Produktkoderne samt koderne for bestemmelsessteder i serie »A« er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1).

De numeriske koder for bestemmelsessteder er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EUT L 313 af 28.11.2003, s. 11).

De øvrige bestemmelsessteder er fastsat som følger:

S00

:

Alle bestemmelsessteder (tredjelande, andre områder, proviantering og bestemmelsessteder, der ligestilles med eksport fra EU) undtagen Albanien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro (inklusive Kosovo som defineret i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution nr. 1244 af 10. juni 1999), Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, bortset fra sukker, der er tilsat de produkter, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 2201/96 (EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29).


(1)  Dette beløb gælder for råsukker med en udbyttesats på 92 %. Hvis udbyttesatsen for det eksporterede råsukker er forskellig fra 92 %, beregnes restitutionsbeløbet efter bestemmelserne i artikel 28, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1260/2001.


29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1869/2004

af 28. oktober 2004

om fastsættelse af restitutioner ved udførsel i uforarbejdet stand af sirup og visse andre produkter inden for sukkersektoren

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 27, stk. 5, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i forordningen, og priserne for disse produkter i Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I henhold til artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2135/95 af 7. september 1995 om gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner i sukkersektoren (2) er restitutionen for 100 kilogram af de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1260/2001, og som udføres, lig med basisbeløbet multipliceret med indholdet af saccharose, i givet fald forhøjet med indholdet af andet sukker omregnet til saccharose. Dette indhold af saccharose, som konstateres for det pågældende produkt, bestemmes efter bestemmelserne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2135/95.

(3)

I henhold til artikel 30, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1260/2001 skal basisbeløbet for restitutionen for sorbose udført i uforarbejdet stand være lig med basisbeløbet for restitutionen med fradrag af en hundrededel af den gældende produktionsrestitution, der i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1265/2001 af 27. juni 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 for så vidt angår produktionsrestitutioner for visse produkter fra sukkersektoren, der anvendes i den kemiske industri (3) gælder for de varer, som er nævnt i bilaget til den pågældende forordning.

(4)

Ifølge artikel 30, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1260/2001 med hensyn til de andre varer, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i nævnte forordning, og som er udført i uforarbejdet stand, skal basisbeløbet for restitutionen være lig med en hundrededel af et beløb, som beregnes under hensyntagen dels til forskellen mellem den interventionspris for hvidt sukker, der gælder i områder uden underskud inden for Fællesskabet i den måned, for hvilken basisbeløbet er fastsat, og de noteringer eller priser for hvidt sukker, der er konstateret på verdensmarkedet, dels til nødvendigheden af at skabe ligevægt mellem anvendelsen af basisprodukter fra Fællesskabet med henblik på udførsel af forarbejdede produkter til tredjelande og anvendelsen af produkter fra disse lande, som er godkendt til forædlingshandel.

(5)

Ifølge artikel 30, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan anvendelsen af basisbeløbet indskrænkes til visse af de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i nævnte forordning.

(6)

I henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan der ydes restitution ved udførsel af de i artikel 1, stk. 1, litra f), g) og h), i forordningen omhandlede varer i uforarbejdet stand. Restitutionens størrelse skal bestemmes for 100 kg tørstof under særlig hensyntagen til den restitution, der finder anvendelse ved udførsel af varer henhørende under KN-kode 1702 30 91, til den restitution, der finder anvendelse ved udførsel af varer omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1260/2001, og til de med de påtænkte udførsler forbundne økonomiske aspekter. For produkterne i litra f) og g) i nævnte stk. 1 ydes restitutionen kun for varer, der opfylder betingelserne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 2135/95. For varerne i litra h) ydes restitutionen kun for varer, der opfylder betingelserne i artikel 6 i forordning (EF) nr. 2135/95.

(7)

Ovennævnte restitutioner skal fastsættes hver måned. De kan ændres i mellemtiden.

(8)

Efter artikel 27, stk. 5, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan situationen på verdensmarkedet eller særlige forhold på visse markeder gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for de produkter, der er nævnt i den pågældende restitutionen for de produkter, der er nævnt i den pågældende forordnings artikel 1, efter bestemmelsessted.

(9)

Den betydelige og hurtige stigning i præferenceimporten fra de vestbalkanske lande siden begyndelsen af 2001 og eksporten af sukker fra EU til disse lande synes at have en udpræget kunstig karakter.

(10)

For at undgå misbrug i form af reimport til EU af sukker, for hvilket der er ydet eksportrestitution, bør der for de i denne forordning omhandlede produkter ikke fastsættes restitution ved eksport til de vestbalkanske lande.

(11)

Under hensyn til disse forhold bør der fastsættes passende restitutionsbeløb for de pågældende produkter.

(12)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Eksportrestitutionerne ved udførsel i uforarbejdet stand af de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), f), g) og h), i forordning (EF) nr. 1260/2001, fastsættes til de beløb, der er angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. oktober 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 6).

(2)  EFT L 214 af 8.9.1995, s. 16.

(3)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 63.


BILAG

RESTITUTIONER VED EKSPORT I UFORARBEJDET STAND AF SIRUP OG VISSE ANDRE PRODUKTER INDEN FOR SUKKERSEKTOREN, GÆLDENDE FRA DEN 29. OKTOBER 2004

Produktkode

Bestemmelsessted

Måleenhed

Restitutionsbeløb

1702 40 10 9100

S00

EUR/100 kg tørstof

43,00 (1)

1702 60 10 9000

S00

EUR/100 kg tørstof

43,00 (1)

1702 60 80 9100

S00

EUR/100 kg tørstof

81,71 (2)

1702 60 95 9000

S00

EUR/1 % saccharose × 100 kg nettoprodukt

0,4300 (3)

1702 90 30 9000

S00

EUR/100 kg tørstof

43,00 (1)

1702 90 60 9000

S00

EUR/1 % saccharose × 100 kg nettoprodukt

0,4300 (3)

1702 90 71 9000

S00

EUR/1 % saccharose × 100 kg nettoprodukt

0,4300 (3)

1702 90 99 9900

S00

EUR/1 % saccharose × 100 kg nettoprodukt

0,4300 (3)  (4)

2106 90 30 9000

S00

EUR/100 kg tørstof

43,00 (1)

2106 90 59 9000

S00

EUR/1 % saccharose × 100 kg nettoprodukt

0,4300 (3)

NB: Produktkoderne samt koderne for bestemmelsessteder i serie »A« er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1).

De numeriske koder for bestemmelsessteder er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EUT L 313 af 28.11.2003, s. 11).

De øvrige bestemmelsessteder fastsættes som følger:

S00

:

Alle bestemmelsessteder (tredjelande, andre områder, proviantering og bestemmelsessteder, som er ligestillet med eksport fra EU) undtagen Albanien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro (inklusive Kosovo som defineret i resolution 1244 vedtaget af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd den 10. juni 1999), Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, bortset fra sukker, der er tilsat de produkter, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 (EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29).


(1)  Gælder kun for de produkter, der er nævnt i artikel 5 i forordning (EF) nr. 2135/95.

(2)  Gælder kun for de produkter, der er nævnt i artikel 6 i forordning (EF) nr. 2135/95.

(3)  Basisbeløbet anvendes ikke for sirup med en renhed på under 85 % (forordning (EF) nr. 2135/95). Saccharoseindholdet bestemmes i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 2135/95.

(4)  Basisbeløbet anvendes ikke for det produkt, der er defineret i punkt 2 i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 3513/92 (EFT L 355 af 5.12.1992, s. 12).


29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/10


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1870/2004

af 28. oktober 2004

om fastsættelse af det maksimale restitutionsbeløb ved udførsel af hvidt sukker til visse tredjelande i forbindelse med den 11. dellicitation under den løbende licitation omhandlet i forordning (EF) nr. 1327/2004

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 27, stk. 5, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1327/2004 af 19. juli 2004 om en løbende licitation for produktionsåret 2004/05 med henblik på fastsættelse af en eksportafgift og/eller eksportrestitution for hvidt sukker (2) foranstaltes dellicitationer med henblik på eksport af dette sukker til visse tredjelande.

(2)

I henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1327/2004 fastsættes der i påkommende tilfælde for den pågældende dellicitation et maksimalt restitutionsbeløb især under hensyntagen til situationen og den forventede udvikling på markedet for sukker i Fællesskabet og på verdensmarkedet.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For den 11. dellicitation for hvidt sukker, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1327/2004, fastsættes maksimumseksportrestitutionen til 46,144 EUR/100 kg.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. oktober 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).

(2)  EUT L 246 af 20.7.2004, s. 23. Ændret ved forordning (EF) nr. 1685/2004 (EUT L 303 af 30.9.2004, s. 21).


29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/11


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1871/2004

af 28. oktober 2004

om fastsættelse af en maksimumseksportrestitution for smør inden for rammerne af den løbende licitation, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 581/2004

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 31, stk. 3, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 581/2004 af 26. marts 2004 om en løbende licitation for eksportrestitutioner for visse typer smør (2) er der fastsat bestemmelser om åbning af en løbende licitation.

(2)

I henhold til artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 580/2004 af 26. marts 2004 om en licitationsprocedure for fastsættelse af eksportrestitutioner for visse mejeriprodukter (3) og på grundlag af en gennemgang af de indgivne bud bør der fastsættes en maksimumseksportrestitution for den licitationsperiode, der udløber den 27. oktober 2004.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forbindelse med den løbende licitation, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 581/2004, fastsættes maksimumseksportrestitutionen for de produkter, der er nævnt i samme forordnings artikel 1, stk. 1, for den licitationsperiode, der udløber den 27. oktober 2004, som angivet i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. oktober 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 186/2004 (EUT L 29 af 3.2.2004, s. 6).

(2)  EUT L 90 af 27.3.2004, s. 64.

(3)  EUT L 90 af 27.3.2004, s. 58.


BILAG

(EUR/100 kg)

Produkt

Eksportrestitutionskode

Maksimumseksportrestitution

For eksport til den destination, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, første led, i forordning (EF) nr. 581/2004

For eksport til de destinationer, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, andet led, i forordning (EF) nr. 581/2004

Smør

ex ex 0405 10 19 9500

Smør

ex ex 0405 10 19 9700

132,00

139,00

Butteroil

ex ex 0405 90 10 9000

170,00


29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/13


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1872/2004

af 28. oktober 2004

om fastsættelse af en maksimumseksportrestitution for skummetmælkspulver inden for rammerne af den løbende licitation, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 582/2004

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 31, stk. 3, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 582/2004 af 26. marts 2004 om en løbende licitation for eksportrestitutioner for skummetmælkspulver (2) er der fastsat bestemmelser om åbning af en løbende licitation.

(2)

I henhold til artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 580/2004 af 26. marts 2004 om en licitationsprocedure for fastsættelse af eksportrestitutioner for visse mejeriprodukter (3) og på grundlag af en gennemgang af de indgivne bud bør der fastsættes en maksimumseksportrestitution for den licitationsperiode, der udløber den 27. oktober 2004.

(3)

Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forbindelse med den løbende licitation, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 582/2004, er maksimumseksportrestitutionen for det produkt og de destinationer, der er nævnt i samme forordnings artikel 1, stk. 1, 31,00 EUR/100 kg for den licitationsperiode, der udløber den 27. oktober 2004.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. oktober 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 186/2004 (EUT L 29 af 3.2.2004, s. 6).

(2)  EUT L 90 af 27.3.2004, s. 67.

(3)  EUT L 90 af 27.3.2004, s. 58.


29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/14


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1873/2004

af 28. oktober 2004

om fastsættelse af restitutionssatserne for visse mejeriprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 15. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 31, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 31, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne for de i artikel 1, litra a), b), c), d), e) og g), i nævnte forordning omhandlede produkter og priserne inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1520/2000 af 13. juli 2000 om fastsættelse af fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutionsordningen og af kriterier for fastsættelse af restitutionsbeløbet for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er opført i traktatens bilag I (2) præciseres det, for hvilke af disse produkter der skal fastsættes en restitutionssats, der gælder ved disse produkters udførsel i form af varer, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 1255/1999.

(3)

I henhold til artikel 4, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1520/2000 fastsættes restitutionssatsen pr. 100 kg af hvert af de pågældende basisprodukter for hver måned.

(4)

I forbindelse med visse mejeriprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I, er der imidlertid, hvis der på forhånd fastsættes høje restitutionssatser, risiko for, at de forpligtelser, der er indgået i tilknytning til disse restitutioner, ikke kan opfyldes. For at undgå dette er det nødvendigt at træffe passende forebyggende foranstaltninger, men uden at udelukke indgåelsen af langvarige kontrakter. Fastsættelse af særlige restitutionssatser i forbindelse med forhåndsfastsættelse af restitutioner for disse produkter skulle gøre det muligt at opfylde disse to målsætninger.

(5)

Artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1520/2000 bestemmer, at der ved fastsættelsen af restitutionssatsen i givet fald skal tages hensyn til produktionsrestitutioner, støtte eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkning, der finder anvendelse på de basisprodukter, der er anført i bilag A til forordning (EF) nr. 1520/2000, eller dermed ligestillede produkter i alle medlemsstaterne i henhold til forordningen om den fælles markedsordning for den pågældende sektor.

(6)

I henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 ydes der støtte til skummetmælk, som er produceret i Fællesskabet og forarbejdet til kasein, hvis mælken og den kasein, som er fremstillet af denne mælk, opfylder bestemte betingelser.

(7)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 2571/97 af 15. december 1997 om salg af smør til nedsat pris og ydelse af støtte for fløde, smør og koncentreret smør til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmidler (3) skal der leveres smør og fløde til nedsatte priser til industrier, der fremstiller visse varer.

(8)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1676/2004 af 24. september 2004 om autonome og midlertidige foranstanltninger for indførsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Bulgarien og for udfrsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter til Bulgarien (4) kan der med virkning fra den 1. oktober 2004 ikke ydes eksportrestitutioner for forarbejdede landbrusprodukter, som ikke er anført i traktatens bilag I, når de udføres til Bulgarien.

(9)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De restitutionssatser, der gælder for de i bilag A til forordning (EF) nr. 1520/2000 og de i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1255/1999 anførte basisprodukter, som udføres i form af varer, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 1255/1999, fastsættes i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Uanset artikel 1 og med virkning fra den 1. oktober 2004 finder de i bilaget anførte satser ikke anvendelse på varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I, når de udføres til Bulgarien.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft den 29. oktober 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Olli REHN

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 186/2004 (EUT L 29 af 3.2.2004, s. 6).

(2)  EFT L 177 af 15.7.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 886/2004 (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 14).

(3)  EFT L 350 af 20.12.1997, s. 3. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 921/2004 (EUT L 163 af 30.4.2004, s. 94).

(4)  EUT L 301 af 28.9.2004, s. 1.


BILAG

Restitutionssatser fra 29. oktober 2004 for visse mejeriprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

(EUR/100 kg)

KN-kode

Varebeskrivelse

Restitutionssatser

i tilfælde af forudfastsættelse af restitutionerne

i andre tilfælde

ex 0402 10 19

Mælkepulver, som granulat eller i anden fast form, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, med fedtindhold på under 1,5 vægtprocent og derunder (PG 2):

 

 

a)

for så vidt angår udførsel af varer henhørende under KN-kode 3501

b)

for så vidt angår udførsel af andre varer

29,00

29,00

ex 0402 21 19

Mælkepulver, som granulat eller i anden fast form, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, med fedtindhold på 26 vægtprocent (PG 3):

 

 

a)

for så vidt angår udførsel af varer, der i form af produkter, som er ligestillet med PG 3, indeholder smør eller fløde til nedsat pris, og som er fremstillet på de betingelser, som er fastsat i forordning (EF) nr. 2571/97

36,05

36,05

b)

for så vidt angår udførsel af andre varer

70,00

70,00

ex 0405 10

Smør, med et fedtindhold på 82 vægtprocent (PG 6):

 

 

a)

for så vidt angår udførsel af varer, der indeholder smør eller fløde til nedsat pris, og som er fremstillet på de betingelser, som er fastsat i forordning (EF) nr. 2571/97

46,00

46,00

b)

for så vidt angår udførsel af varer henhørende under KN-kode 2106 90 98 med et mælkefedtindhold på 40 vægtprocent og derover

138,25

138,25

c)

for så vidt angår udførsel af andre varer

131,00

131,00


29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/17


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1874/2004

af 28. oktober 2004

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF for så vidt angår tærskelværdierne for anvendelse af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (1), særlig artikel 69,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (2), særlig artikel 78,

efter høring af det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, og,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (3), godkendte Rådet aftalen om offentlige indkøb, herefter benævnt »aftalen«, jf. bilag 4 i afgørelsen. I henhold til aftalen skal de i aftalen fastsatte bestemmelser efterkommes, så snart de berørte kontrakter svarer til eller overstiger visse beløb, herefter benævnt »tærskelværdier«, som er udtrykt i særlige trækningsrettigheder.

(2)

Direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF skal bl.a. gøre det muligt for de ordregivere og ordregivende myndigheder, der anvender direktiverne, samtidig at opfylde forpligtelserne i henhold til aftalen. Tærskelværdierne i direktiverne, som berøres af aftalen, skal derfor kontrolleres og i givet fald forhøjes eller nedsættes af Kommissionen, således at de svarer til modværdien i euro, afrundet til nærmeste tusinde under resultatet af udregningen, af tærskelværdierne i aftalen. Tærskelværdierne i direktiverne svarer ikke til modværdierne af tærskelværdierne i aftalen, da disse er beregnet på ny for perioden fra den 1. januar 2004 til den 31. december 2005 (4). Tærskelværdierne i direktiverne bør derfor justeres.

(3)

For at reducere antallet af tærskelværdier, der skal overholdes, er de tærskelværdier, der ikke følger af aftalen, ved direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF tilpasset dem, der følger af aftalen. Det er derfor hensigtsmæssigt også at justere de tærskelværdier, der ikke følger af aftalen.

(4)

Disse ændringer berører ikke nationale bestemmelser, der gennemfører direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF, og som fastsætter begyndelsestærskelværdier, der er lavere end tærskelværdierne i direktiverne.

(5)

Direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF bør ændres for at tage højde for dette —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Direktiv 2004/17/EF ændres således:

1)

Artikel 16 ændres således:

a)

I litra a) ændres beløbet »499 000 EUR« til »473 000 EUR«.

b)

I litra b) ændres beløbet »6 242 000 EUR« til »5 923 000 EUR«.

2)

Artikel 61 ændres således:

a)

I stk. 1 ændres beløbet »499 000 EUR« til »473 000 EUR«.

b)

I stk. 2 ændres beløbet »499 000 EUR« til »473 000 EUR«.

Artikel 2

Direktiv 2004/18/EF ændres således:

1)

Artikel 7 ændres således:

a)

I litra a) ændres beløbet »162 000 EUR« til »154 000 EUR«.

b)

I litra b) ændres beløbet »249 000 EUR« til »236 000 EUR«.

c)

I litra c) ændres beløbet »6 242 000 EUR« til »5 923 000 EUR«.

2)

Artikel 8, stk. 1, ændres således:

a)

I litra a) ændres beløbet »6 242 000 EUR« til »5 923 000 EUR«.

b)

I litra b) ændres beløbet »249 000 EUR« til »154 000 EUR«.

3)

I artikel 56 ændres beløbet »6 242 000 EUR« til »5 923 000 EUR«.

4)

I artikel 63, stk. 1, første afsnit, ændres beløbet »6 242 000 EUR« til »5 923 000 EUR«.

5)

Artikel 67, stk. 1, ændres således:

a)

I litra a) ændres beløbet »162 000 EUR« til »154 000 EUR«.

b)

I litra b) ændres beløbet »249 000 EUR« til »236 000 EUR«.

c)

I litra c) ændres beløbet »249 000 EUR« til »236 000 EUR«.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Frederik BOLKESTEIN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.

(2)  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114.

(3)  EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1.

(4)  EUT C 309 af 19.12.2003, s. 14.


29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/19


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1875/2004

af 28. oktober 2004

om ændring af bilag II og III til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler for så vidt angår natriumsalicylat og fenvalerat

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler (1), særlig artikel 3 og artikel 4, stk. 3,

under henvisning til udtalelser fra Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering udarbejdet af Udvalget for Veterinærlægemidler, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Alle farmakologisk virksomme stoffer, som inden for EF anvendes i veterinærlægemidler til behandling af dyr bestemt til fødevareproduktion, skal vurderes i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2377/90.

(2)

Stoffet natriumsalicylat er opført i bilag II for alle dyrearter bestemt til fødevareproduktion med undtagelse af fisk, men kun til lokal brug. Anvendelsen bør udvides til også at omfatte oral anvendelse hos kvæg og svin med undtagelse af dyr, der producerer mælk bestemt til konsum.

(3)

Den midlertidige maksimalgrænseværdi for fenvalerat udløber den 1. juli 2004. Det har vist sig formålstjenstligt at give mulighed for at afslutte de videnskabelige undersøgelser vedrørende dette stof, og gyldigheden af de midlertidige maksimalgrænseværdier bør derfor forlænges til 1. juli 2006.

(4)

Forordning (EØF) nr. 2377/90 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Der bør fastsættes en tilstrækkelig lang tidsfrist, inden denne forordning finder anvendelse, for at give medlemsstaterne mulighed for at foretage de tilpasninger, som på baggrund af denne forordning måtte være nødvendige i de tilladelser til at markedsføre de pågældende veterinærlægemidler, der er givet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (2), for at tage hensyn til bestemmelserne i denne forordning.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II og III til forordning (EØF) nr. 2377/90 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 28. december 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Olli REHN

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1851/2004 (EUT L 323 af 26.10.2004, s. 6).

(2)  EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2004/28/EF (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 58).


BILAG

A.   Følgende stof indsættes i bilag II til forordning (EØF) nr. 2377/90

2.   Organiske forbindelser

Farmakologisk virksomme stoffer

Dyreart

»Natriumsalicylat

Kvæg, svin (1)

B.   Følgende stof indsættes i bilag III til forordning (EØF) nr. 2377/90

2.   Antiparasitære lægemidler

2.2.   Midler mod ektoparasitter

2.2.3.   Pyrethroider

Farmakologisk virksomme stoffer

Restmarkør

Dyreart

MRL

Målvæv

»Fenvalerat  (2)

Fenvalerat (summen af RR-, SS-, RS- og SR-isomerer)

Kvæg

25 μg/kg

Muskel

250 μg/kg

Fedt

25 μg/kg

Lever

25 μg/kg

Nyre

40 μg/kg

Mælk


(1)  Til oral anvendelse; må ikke anvendes til dyr, der producerer mælk bestemt til konsum.«

(2)  Midlertidige MRL-grænseværdier udløber den 1.7.2006.«


29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/22


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1876/2004

af 28. oktober 2004

om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 953/2003 om hindring af omlægning til Den Europæiske Union af handelen med visse essentielle lægemidler

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 953/2003 af 26. maj 2003 om hindring af omlægning til Den Europæiske Union af handelen med visse essentielle lægemidler (1), særlig artikel 4, stk. 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 953/2003 modtaget en række ansøgninger vedrørende lægemidler.

(2)

Kommissionen har fastslået, at de indkomne ansøgninger overholder kravene i forordning (EF) nr. 953/2003, jf. den i forordningens artikel 5, stk. 2, fastsatte procedure.

(3)

Ansøgerne har fået meddelelse om Kommissionens beslutning om at godkende deres ansøgninger.

(4)

De pågældende lægemidler bør derfor tilføjes bilag I til forordning (EF) nr. 953/2003 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Lægemidler og øvrige oplysninger i bilaget til nærværende forordning tilføjes bilag I til forordning (EF) nr. 953/2003 om hindring af omlægning til Den Europæiske Union af handelen med visse essentielle lægemidler.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Pascal LAMY

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 135 af 3.6.2003, s. 5.


BILAG

Produkt

Fabrikant/eksportør

Bestemmelsesland

Særlige kendetegn

Dato for godkendelse

KN/Taric-kode (1)

»TRIZIVIR

750 mg × 60

GLAXO SMITH KLINE

GSK House

980 Great West Road

BRENTFORD, MIDDX

TW8 9GS

Det Forenede Kongerige

Afghanistan

Angola

Armenien

Aserbajdsjan

Bangladesh

Benin

Bhutan

Botswana

Burkina Faso

Burundi

Cambodja

Cameroun

Kap Verde

Den Centralafrikanske Republik

Tchad

Comorerne

Congo

Côte d'Ivoire

Djibouti

Den Demokratiske Republik Congo

Østtimor

Ækvatorial-guinea

Eritrea

Etiopien

Gambia

Ghana

Guinea

Guinea Bissau

Haiti

Honduras

Indien

Indonesien

Kenya

Kiribati

Den Demokratiske Folkerepublik Korea

Kirgisistan

Laos

Lesotho

Liberia

Madagaskar

Malawi

Maldiverne

Mali

Mauretanien

Moldova

Mongoliet

Mozambique

Myanmar

Namibia

Nepal

Nicaragua

Niger

Nigeria

Pakistan

Rwanda

Samoa

São Tomé og Príncipe

Senegal

Sierra Leone

Salomonøerne

Særlig forpakning — med tekst på tre sprog

19.4.2004

3004 90 19

EPIVIR

150 mg × 60

GLAXO SMITH KLINE

GSK House

980 Great West Road

BRENTFORD, MIDDX

TW8 9GS

Det Forenede Kongerige

Særlig forpakning — med tekst på tre sprog

19.4.2004

3004 90 19

RETROVIR

250 mg × 40

GLAXO SMITH KLINE

GSK House

980 Great West Road

BRENTFORD, MIDDX

TW8 9GS

Det Forenede Kongerige

Almindelig eksportemballering (blå), der ikke anvendes i EU

Fransk hospitalsemballering — fransksprogede markeder

19.4.2004

3004 90 19

RETROVIR

300 mg × 60

GLAXO SMITH KLINE

GSK House

980 Great West Road

BRENTFORD, MIDDX

TW8 9GS

Det Forenede Kongerige

Almindelig eksportemballering (blå), der ikke anvendes i EU

Fransk hospitalsemballering — fransksprogede markeder

19.4.2004

3004 90 19

RETROVIR

100 mg × 100

GLAXO SMITH KLINE

GSK House

980 Great West Road

BRENTFORD, MIDDX

TW8 9GS

Det Forenede Kongerige

Almindelig eksportemballering (blå), der ikke anvendes i EU

Fransk hospitalsemballering — fransksprogede markeder

19.4.2004

3004 90 19

COMBIVIR

300/150 mg × 60

GLAXO SMITH KLINE

GSK House

980 Great West Road

BRENTFORD, MIDDX

TW8 9GS

Det Forenede Kongerige

Særlig forpakning — med tekst på tre sprog

Flaske (snarere end blister-pakning) »A22«-prægede tabletter

19.4.2004

3004 90 19

EPIVIR ORAL OPLØSNING

10 mg/ml 240 ml

GLAXO SMITH KLINE

GSK House

980 Great West Road

BRENTFORD, MIDDX

TW8 9GS

Det Forenede Kongerige

Særlig forpakning — med tekst på tre sprog

19.4.2004

3004 90 19

ZIAGEN

300 mg × 60

GLAXO SMITH KLINE

GSK House

980 Great West Road

BRENTFORD, MIDDX

TW8 9GS

Det Forenede Kongerige

Somalia

Sydafrika

Sudan

Swaziland

Tadjikistan

Tanzania

Togo

Tuvalu

Uganda

Vanuatu

Yemen

Zambia

Zimbabwe

Almindelig eksportemballering — ikke anvendt i EU

Fransk hospitalsemballering — fransksprogede lande

20.9.2004

3004 90 19

EPIVIR ORAL OPLØSNING

10 mg/ml

200 ml

GLAXO SMITH KLINE

GSK House

980 Great West Road

BRENTFORD, MIDDX

TW8 9GS

Det Forenede Kongerige

Særlig forpakning — med tekst på tre sprog

20.9.2004

3004 90 19


(1)  Kun hvis relevant.«


29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/25


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1877/2004

af 28. oktober 2004

om ændring af bilag IIIB til forordning (EF) nr. 517/94, for så vidt angår kontingenterne for Serbien og Montenegro

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 517/94 af 7. marts 1994 om den fælles ordning for indførsel af tekstilvarer fra en række tredjelande, som ikke er omfattet af bilaterale aftaler, protokoller eller andre arrangementer eller af andre specifikke fællesskabsregler for indførsel (1), særlig artikel 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 517/94 fastsætter de årlige kvantitative lofter for visse tekstilvarer med oprindelse i Serbien og Montenegro (2).

(2)

Serbien og Montenegro befinder sig i øjeblikket i en kritisk fase i sin reformproces. Det er vigtigt på dette stadium at støtte denne stats politiske og økonomiske reformer og holde landet på det rette spor i Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces.

(3)

Til underbygning af Serbien og Montenegros økonomiske og politiske reformer og dets yderligere integration i de europæiske strukturer er det meget vigtigt at forbedre landets handelsmuligheder på områder, hvor det har komparative fordele.

(4)

Den foreslåede forhøjelse indgår i en helhedsproces, der tager sigte på at skabe tættere handelsforbindelser med Serbien og Montenegro, bl.a. gennem forhandlinger om en tekstilaftale med Serbien og Montenegro med henblik på bilateral liberalisering.

(5)

Det er derfor vigtigt at forbedre markedsadgangen specifikt for tekstilvarer og at nyvurdere de i øjeblikket gældende kontingenter for indførsel af tekstilvarer med oprindelse i Serbien og Montenegro. Denne yderligere forbedring afspejler hele den hidtidige udvikling i de tekniske drøftelser før forhandlingen om en tekstilaftale, og det godkendte protokollat, der blev underskrevet den 15. juni 2004.

(6)

Det er nu ikke længere muligt yderligere at importere visse tekstilvarekategorier til EU, fordi de respektive kontingenter er brugt op. Både Serbien og Montenegro og medlemsstaterne har anmodet om at få kontingenterne sat op.

(7)

Det er hensigtsmæssigt at forhøje kontingenterne for Serbien og Montenegro for at kunne imødekomme ubehandlede anmodninger om import for kategori 6, 7 og 15 samt kategori 16, for hvilken de kvantitative lofter næsten er brugt op.

(8)

Forordning (EF) nr. 517/94 bør derfor ændres tilsvarende.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Tekstiludvalgets udtalelse, som omhandlet i artikel 25 i forordning (EF) nr. 517/94 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag IIIB til forordning (EF) nr. 517/94 erstattes med bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Pascal LAMY

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 67 af 10.3.1994, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2309/2003 (EUT L 342 af 30.12.2003, s. 21).

(2)  Tidligere Forbundsrepublikken Jugoslavien.


BILAG

»BILAG IIIB

Årlige kvantitative EF-lofter omhandlet i artikel 2, stk. 1, fjerde led

Serbien og Montenegro

Kategori

Enhed

Mængde

1

Tons

2 350

2

Tons

2 853

2a

Tons

645

3

Tons

312

5

1 000 stk.

1 326

6

1 000 stk.

713

7

1 000 stk.

386

8

1 000 stk.

1 109

9

Tons

292

15

1 000 stk.

552

16

1 000 stk.

279

67

Tons

244«


29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/27


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1878/2004

af 28. oktober 2004

om fravigelse af Rådets forordning nr. 136/66/EØF og Rådets forordning (EØF) nr. 2261/84 for så vidt angår fastsættelsen af oliven- og olieudbytterne i Cypern, Malta og Slovenien

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til traktaten om Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse,

under henvisning til akten vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse, særlig artikel 41, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 18 i Rådets forordning (EØF) nr. 2261/84 af 17. juli 1984 om almindelige regler for støtte til olivenolieproduktion og til producentorganisationer (1) skal det udbytte af oliven og olie, der er omhandlet i artikel 5, stk. 7, i Rådets forordning nr. 136/66/EØF af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer (2), fastsættes pr. homogent produktionsområde på grundlag af oplysninger, som producentmedlemsstaterne indgiver.

(2)

For Cypern, Malta og Slovenien ville de statistiske resultater som følge af de lave produktionsniveauer blive opnået for et enkelt regionalt område og på grundlag af en lille stikprøve, hvilket ikke vil muliggøre en tilstrækkelig præcision på nationalt plan. De fremkomne resultater ville derfor være inkonsistente og uanvendelige til kontrolformål.

(3)

For at undgå en stor administrativ byrde i Cypern, Malta og Slovenien gennem anvendelsen af metoden til at anslå udbytterne alene for produktionsåret 2004/05, som under alle omstændigheder ville give et uhensigtsmæssigt resultat, bør artikel 5, stk. 7, i forordning nr. 136/66/EØF og artikel 18 i forordning (EØF) nr. 2261/84 fraviges, således at der for disse medlemsstater ikke fastsættes oliven- og olieudbytter i forhold til nævnte produktionsår.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fedtstoffer —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For produktionsåret 2004/05 finder artikel 5, stk. 7, i forordning nr. 136/66/EØF og artikel 18 i forordning (EØF) nr. 2261/84 ikke anvendelse i Cypern, Malta og Slovenien.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 208 af 3.8.1984, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1639/98 (EFT L 210 af 28.7.1998, s. 38).

(2)  EFT 172 af 30.9.1966, s. 3025/66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 865/2004 (EUT L 161 af 30.4.2004, s. 97).


29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/28


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1879/2004

af 28. oktober 2004

om fastsættelse af eksportrestitutionerne for produkter forarbejdet på basis af korn og ris

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 13, stk. 3,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3072/95 af 22. december 1995 om den fælles markedsordning for ris (2), særlig artikel 13, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 og artikel 13 i forordning (EF) nr. 3072/95 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne for de produkter, som er nævnt i artikel 1 i disse forordninger, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 3072/95 skal restitutionerne fastsættes under hensyntagen til situationen og den forventede udvikling dels med hensyn til de disponible mængder af korn, ris og brudris samt disse produkters pris på Fællesskabets marked, dels med hensyn til priserne for korn, ris, brudris og kornprodukter på verdensmarkedet. Ifølge de samme artikler er det ligeledes vigtigt at sikre ligevægt på korn- og rismarkederne og en naturlig udvikling for så vidt angår priser og samhandel samt at tage hensyn til de påtænkte udførslers økonomiske aspekter og til interessen i at undgå forstyrrelser på Fællesskabets marked.

(3)

Ved artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1518/95 (3) om regler for indførsel og udførsel af produkter forarbejdet på basis af korn og ris fastsættes de særlige kriterier, der skal tages hensyn til ved beregningen af restitutionen for disse produkter.

(4)

Den restitution, der skal ydes visse forarbejdede produkter, bør alt efter produkterne gradueres i forhold til deres indhold af aske, råcellulose, avner, proteiner, fedtstoffer eller stivelse, idet indholdet heraf er særlig betegnende med hensyn til mængden af det basisprodukt, som faktisk indeholdes i det forarbejdede produkt.

(5)

For så vidt angår maniokrødder og andre tropiske rødder og rodfrugter såvel som mel heraf gør de påtænkte udførslers økonomiske aspekt, særlig under hensyntagen til disse produkters art og oprindelse, ikke for tiden fastsættelse af en eksportrestitution påkrævet. På grund af Fællesskabets ringe andel i verdenshandelen med visse produkter forarbejdet på basis af korn er fastsættelse af en eksportrestitution for disse ikke for tiden nødvendig.

(6)

Situationen på verdensmarkedet eller visse markeders særlige krav kan gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for visse produkter alt efter bestemmelsesstedet.

(7)

Restitutionen skal fastsættes en gang om måneden. Den kan ændres i mellemtiden.

(8)

Visse produkter forarbejdet på basis af majs kan undergå en varmebehandling, der kan medføre ydelse af en restitution, der ikke svarer til produktets kvalitet. Det bør anføres, at produkter med indhold af prægelatineret stivelse ikke kan omfattes af eksportrestitutioner.

(9)

Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Eksportrestitutionerne for de i artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1784/2003 og artikel 1, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 3072/95 omhandlede produkter, for hvilke forordning (EF) nr. 1518/95 gælder, fastsættes i overensstemmelse med bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. oktober 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.

(2)  EFT L 329 af 30.12.1995, s. 18. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 411/2002 (EFT L 62 af 5.3.2002, s. 27).

(3)  EFT L 147 af 30.6.1995, s. 55. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2993/95 (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 25).


BILAG

til Kommissionens forordning af 28. oktober 2004 om fastsættelse af eksportrestitutionerne for produkter forarbejdet på basis af korn og ris

Produktkode

Bestemmelsessted

Måleenhed

Restitutionsbeløb

1102 20 10 9200 (1)

C10

EUR/t

43,13

1102 20 10 9400 (1)

C10

EUR/t

36,97

1102 20 90 9200 (1)

C10

EUR/t

36,97

1102 90 10 9100

C11

EUR/t

0,00

1102 90 10 9900

C11

EUR/t

0,00

1102 90 30 9100

C11

EUR/t

0,00

1103 19 40 9100

C10

EUR/t

0,00

1103 13 10 9100 (1)

C10

EUR/t

55,46

1103 13 10 9300 (1)

C10

EUR/t

43,13

1103 13 10 9500 (1)

C10

EUR/t

36,97

1103 13 90 9100 (1)

C10

EUR/t

36,97

1103 19 10 9000

C10

EUR/t

0,00

1103 19 30 9100

C10

EUR/t

0,00

1103 20 60 9000

C12

EUR/t

0,00

1103 20 20 9000

C11

EUR/t

0,00

1104 19 69 9100

C10

EUR/t

0,00

1104 12 90 9100

C10

EUR/t

0,00

1104 12 90 9300

C10

EUR/t

0,00

1104 19 10 9000

C10

EUR/t

0,00

1104 19 50 9110

C10

EUR/t

49,30

1104 19 50 9130

C10

EUR/t

40,05

1104 29 01 9100

C10

EUR/t

0,00

1104 29 03 9100

C10

EUR/t

0,00

1104 29 05 9100

C10

EUR/t

0,00

1104 29 05 9300

C10

EUR/t

0,00

1104 22 20 9100

C10

EUR/t

0,00

1104 22 30 9100

C10

EUR/t

0,00

1104 23 10 9100

C10

EUR/t

46,22

1104 23 10 9300

C10

EUR/t

35,43

1104 29 11 9000

C10

EUR/t

0,00

1104 29 51 9000

C10

EUR/t

0,00

1104 29 55 9000

C10

EUR/t

0,00

1104 30 10 9000

C10

EUR/t

0,00

1104 30 90 9000

C10

EUR/t

7,70

1107 10 11 9000

C13

EUR/t

0,00

1107 10 91 9000

C13

EUR/t

0,00

1108 11 00 9200

C10

EUR/t

0,00

1108 11 00 9300

C10

EUR/t

0,00

1108 12 00 9200

C10

EUR/t

49,30

1108 12 00 9300

C10

EUR/t

49,30

1108 13 00 9200

C10

EUR/t

49,30

1108 13 00 9300

C10

EUR/t

49,30

1108 19 10 9200

C10

EUR/t

0,00

1108 19 10 9300

C10

EUR/t

0,00

1109 00 00 9100

C10

EUR/t

0,00

1702 30 51 9000 (2)

C10

EUR/t

48,29

1702 30 59 9000 (2)

C10

EUR/t

36,97

1702 30 91 9000

C10

EUR/t

48,29

1702 30 99 9000

C10

EUR/t

36,97

1702 40 90 9000

C10

EUR/t

36,97

1702 90 50 9100

C10

EUR/t

48,29

1702 90 50 9900

C10

EUR/t

36,97

1702 90 75 9000

C10

EUR/t

50,61

1702 90 79 9000

C10

EUR/t

35,12

2106 90 55 9000

C10

EUR/t

36,97

NB: Produktkoderne samt koderne for bestemmelsessteder i serie »A« er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1), som ændret.

De numeriske koder for bestemmelsessteder er fastsat i forordning (EF) nr. 2081/2003 (EFT L 313 af 28.11.2003, s. 11).

De øvrige bestemmelsessteder er fastsat således:

C10

:

Alle bestemmelsessteder.

C11

:

Alle bestemmelsessteder, undtagen Bulgarien.

C12

:

Alle bestemmelsessteder, undtagen Rumænien.

C13

:

Alle bestemmelsessteder, undtagen Bulgarien og Rumænien.


(1)  Der ydes ingen restitution for produkter, der har undergået en varmebehandling, der medfører prægelatinering af stivelsen.

(2)  Restitutionerne ydes i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2730/75 (EFT L 281 af 1.11.1975, s. 20), som ændret.

NB: Produktkoderne samt koderne for bestemmelsessteder i serie »A« er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1), som ændret.

De numeriske koder for bestemmelsessteder er fastsat i forordning (EF) nr. 2081/2003 (EFT L 313 af 28.11.2003, s. 11).

De øvrige bestemmelsessteder er fastsat således:

C10

:

Alle bestemmelsessteder.

C11

:

Alle bestemmelsessteder, undtagen Bulgarien.

C12

:

Alle bestemmelsessteder, undtagen Rumænien.

C13

:

Alle bestemmelsessteder, undtagen Bulgarien og Rumænien.


29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/31


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1880/2004

af 28. oktober 2004

om fastsættelse af eksportrestitutionerne for ris og brudris og om suspension af udstedelsen af eksportlicenser

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (1), særlig artikel 14, stk. 3, og artikel 19, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 1785/2003 kan forskellen mellem de noteringer eller priser, som gælder på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne for disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 1785/2003 skal restitutionerne fastsættes under hensyntagen til situationen og den forventede udvikling, dels for så vidt angår de disponible mængder af ris og brudris og deres priser på Fællesskabets marked, dels for så vidt angår priserne for ris og brudris på verdensmarkedet. Ifølge samme artikel er det ligeledes vigtigt at sikre ligevægt på rismarkedet og en naturlig udvikling for så vidt angår priser og samhandel, samt at tage hensyn til de påtænkte udførslers økonomiske aspekt og interessen i at undgå forstyrrelser på Fællesskabets marked samt de begrænsninger, der er en følge af de aftaler, som indgås i henhold til traktatens artikel 300.

(3)

I Kommissionens forordning (EØF) nr. 1361/76 (2) fastsættes det maksimale indhold af brudris i den ris, for hvilken der er fastsat en eksportrestitution, desuden bestemmes den procentsats, hvormed restitutionen skal nedsættes, såfremt brudrisen udgør en større procentdel af den udførte ris end dette maksimale indhold.

(4)

Da de løbende licitationer for eksportrestitutioner for ris er afsluttet for det igangværende produktionsår, er der ikke længere grund til at fastsætte restitutioner for dette produkt efter de gældende regler. Der bør tages hensyn hertil ved restitutionsfastsættelsen.

(5)

I artikel 14, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1785/2003 fastsættes særlige kriterier, der skal lægges til grund ved beregningen af eksportrestitutionen for ris og brudris.

(6)

Situationen på verdensmarkedet eller de særlige krav på visse markeder kan gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for visse produkter efter deres bestemmelsessted.

(7)

Af hensyn til den nuværende efterspørgsel efter emballeret langkornet ris på visse markeder bør der fastsættes en særlig restitution for det pågældende produkt.

(8)

Restitutionen skal fastsættes mindst en gang om måneden. Den kan ændres i mellemtiden.

(9)

Anvendelsen af disse bestemmelser på den nuværende situation på rismarkedet, særlig på noteringerne eller priserne på ris og brudris inden for Fællesskabet og på verdensmarkedet, fører til, at restitutionen fastsættes til de beløb, som er angivet i bilaget til denne forordning.

(10)

I forbindelse med forvaltningen af de mængdebegrænsninger, der følger af Fællesskabets forpligtelser i forhold til WTO, bør udstedelsen af eksportlicenser med restitution begrænses.

(11)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Eksportrestitutionerne ved udførsel i uforarbejdet stand af de i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1785/2003 nævnte produkter, med undtagelse af de produkter, der er nævnt i stk. 1, litra c), i den pågældende artikel, fastsættes til de beløb, som er angivet i bilaget.

Artikel 2

Udstedelsen af eksportlicenser med forudfastsættelse af restitutionen suspenderes.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft den 29. oktober 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 270 af 21.10.2003, s. 96.

(2)  EFT L 154 af 15.6.1976, s. 11.


BILAG

til Kommissionens forordning af 28. oktober 2004 om fastsættelse af eksportrestitutionerne for ris og brudris og om suspension af udstedelsen af eksportlicenser

Produktkode

Bestemmelsessted

Måleenhed

Restitutionsbeløb (1)

1006 20 11 9000

R01

EUR/t

0

1006 20 13 9000

R01

EUR/t

0

1006 20 15 9000

R01

EUR/t

0

1006 20 17 9000

 

1006 20 92 9000

R01

EUR/t

0

1006 20 94 9000

R01

EUR/t

0

1006 20 96 9000

R01

EUR/t

0

1006 20 98 9000

 

1006 30 21 9000

R01

EUR/t

0

1006 30 23 9000

R01

EUR/t

0

1006 30 25 9000

R01

EUR/t

0

1006 30 27 9000

 

1006 30 42 9000

R01

EUR/t

0

1006 30 44 9000

R01

EUR/t

0

1006 30 46 9000

R01

EUR/t

0

1006 30 48 9000

 

1006 30 61 9100

R01

EUR/t

0

R02

EUR/t

0

R03

EUR/t

0

066

EUR/t

0

A97

EUR/t

0

021 og 023

EUR/t

0

1006 30 61 9900

R01

EUR/t

0

A97

EUR/t

0

066

EUR/t

0

1006 30 63 9100

R01

EUR/t

0

R02

EUR/t

0

R03

EUR/t

0

066

EUR/t

0

A97

EUR/t

0

021 og 023

EUR/t

0

1006 30 63 9900

R01

EUR/t

0

066

EUR/t

0

A97

EUR/t

0

1006 30 65 9100

R01

EUR/t

0

R02

EUR/t

0

R03

EUR/t

0

066

EUR/t

0

A97

EUR/t

0

021 og 023

EUR/t

0

1006 30 65 9900

R01

EUR/t

0

066

EUR/t

0

A97

EUR/t

0

1006 30 67 9100

021 og 023

EUR/t

0

066

EUR/t

0

1006 30 67 9900

066

EUR/t

0

1006 30 92 9100

R01

EUR/t

0

R02

EUR/t

0

R03

EUR/t

0

066

EUR/t

0

A97

EUR/t

0

021 og 023

EUR/t

0

1006 30 92 9900

R01

EUR/t

0

A97

EUR/t

0

066

EUR/t

0

1006 30 94 9100

R01

EUR/t

0

R02

EUR/t

0

R03

EUR/t

0

066

EUR/t

0

A97

EUR/t

0

021 og 023

EUR/t

0

1006 30 94 9900

R01

EUR/t

0

A97

EUR/t

0

066

EUR/t

0

1006 30 96 9100

R01

EUR/t

0

R02

EUR/t

0

R03

EUR/t

0

066

EUR/t

0

A97

EUR/t

0

021 og 023

EUR/t

0

1006 30 96 9900

R01

EUR/t

0

A97

EUR/t

0

066

EUR/t

0

1006 30 98 9100

021 og 023

EUR/t

0

1006 30 98 9900

 

1006 40 00 9000

 

NB: Produktkoderne samt koderne for bestemmelsessteder i serie »A« er fastsat i Kommissionens ændrede forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1).

De numeriske koder for bestemmelsessteder er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EUT L 313 af 28.11.2003, s. 11).

De øvrige bestemmelsessteder er fastsat som følger:

R01

Schweiz, Liechtenstein, kommunerne Livigno og Campione d'Italia

R02

Marokko, Algeriet, Tunesien, Egypten, Israel, Libanon, Libyen, Syrien, tidligere Spansk Sahara, Jordan, Irak, Iran, Yemen, Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater, Oman, Bahrain, Qatar, Saudi-Arabien, Eritrea, Vestbredden/Gazastriben, Norge, Færøerne, Island, Rusland, Belarus, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Makedonien, Serbien og Montenegro, Albanien, Bulgarien, Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Moldova, Ukraine, Kasakhstan, Turkmenistan, Usbekistan, Tadsjikistan, Kirgisistan

R03

Colombia, Ecuador, Peru, Bolivia, Chile, Argentina, Uruguay, Paraguay, Brasilien, Venezuela, Canada, Mexico, Guatemala, Honduras, El Salvador, Nicaragua, Costa Rica, Panama, Cuba, Bermuda, Sydafrika, Australien, New Zealand, SAR Hongkong, Singapore, A40 undtagen De Nederlandske Antiller, Aruba og Turks- og Caicosøerne, A11 undtagen Surinam, Guyana og Madagaskar.


(1)  Fremgangsmåden i artikel 8, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1342/2003 (EUT L 189 af 29.7.2003, p. 12) anvendes ved licenser, der ansøges om i henhold til denne forordning, for følgende mængder i henhold til bestemmelsesstedet:

bestemmelsessted R01

0 t

bestemmelsessted R02 og R03

0 t

bestemmelsessted 021 og 023

0 t

bestemmelsessted 066

0 t

bestemmelsessted A97

0 t.

NB: Produktkoderne samt koderne for bestemmelsessteder i serie »A« er fastsat i Kommissionens ændrede forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1).

De numeriske koder for bestemmelsessteder er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EUT L 313 af 28.11.2003, s. 11).

De øvrige bestemmelsessteder er fastsat som følger:

R01

Schweiz, Liechtenstein, kommunerne Livigno og Campione d'Italia

R02

Marokko, Algeriet, Tunesien, Egypten, Israel, Libanon, Libyen, Syrien, tidligere Spansk Sahara, Jordan, Irak, Iran, Yemen, Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater, Oman, Bahrain, Qatar, Saudi-Arabien, Eritrea, Vestbredden/Gazastriben, Norge, Færøerne, Island, Rusland, Belarus, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Makedonien, Serbien og Montenegro, Albanien, Bulgarien, Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Moldova, Ukraine, Kasakhstan, Turkmenistan, Usbekistan, Tadsjikistan, Kirgisistan

R03

Colombia, Ecuador, Peru, Bolivia, Chile, Argentina, Uruguay, Paraguay, Brasilien, Venezuela, Canada, Mexico, Guatemala, Honduras, El Salvador, Nicaragua, Costa Rica, Panama, Cuba, Bermuda, Sydafrika, Australien, New Zealand, SAR Hongkong, Singapore, A40 undtagen De Nederlandske Antiller, Aruba og Turks- og Caicosøerne, A11 undtagen Surinam, Guyana og Madagaskar.


29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/34


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1881/2004

af 28. oktober 2004

om fastsættelse af eksportrestitutionerne for kornfoderblandinger

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 13, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter uden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1517/95 af 29. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1784/2003 for så vidt angår den import- og eksportordning, der gælder for foderblandinger på basis af korn, og om ændring af forordning (EF) nr. 1162/95 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris (2), defineres kriterierne for restitutionsbeløbets fastsættelse for disse produkter.

(3)

Der skal ved beregningen også tages hensyn til indholdet af kornprodukter. Med henblik på en forenkling bør restitutionen betales for to kategorier af »kornprodukter«, nemlig for majs, som er den mest almindelige kornart i udførte kornfoderblandinger og majsprodukter, og for »andre kornarter«, som er de restitutionsberettigede kornprodukter med undtagelse af majs og majsprodukter. Der bør ydes en restitution for den mængde kornprodukter, som foderblandingen indeholder.

(4)

I øvrigt skal der ved fastsættelsen af restitutionsbeløbet ligeledes tages hensyn til mulighederne og betingelserne for salg af de pågældende produkter på verdensmarkedet, interessen i at undgå forstyrrelser på Fællesskabets marked og udførslernes økonomiske aspekt.

(5)

Søm følge af den nuværende markedssituation for korn og specielt udsigterne, hvad forsyningssituationen angår, afskaffes eksportrestitutionerne.

(6)

Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Eksportrestitutionerne for de under forordning (EF) nr. 1784/2003 henhørende foderblandinger, for hvilke forordning (EF) nr. 1517/95 gælder, fastsættes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. oktober 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.

(2)  EFT L 147 af 30.6.1995, s. 51.


BILAG

til Kommissionens forordning af 28. oktober 2004 om fastsættelse af eksportrestitutionerne for kornfoderblandinger

Produktkoder, for hvilke der ydes eksportrestitutioner:

 

2309 10 11 9000,

 

2309 10 13 9000,

 

2309 10 31 9000,

 

2309 10 33 9000,

 

2309 10 51 9000,

 

2309 10 53 9000,

 

2309 90 31 9000,

 

2309 90 33 9000,

 

2309 90 41 9000,

 

2309 90 43 9000,

 

2309 90 51 9000,

 

2309 90 53 9000.


Kornprodukter

Bestemmelsessted

Måleenhed

Restitutionsbeløb

Majs og majsprodukter:

KN-kode 0709 90 60, 0712 90 19, 1005, 1102 20, 1103 13, 1103 29 40, 1104 19 50, 1104 23, 1904 10 10

C10

EUR/t

0,00

Kornprodukter, med undtagelse af majs og majsprodukter

C10

EUR/t

0,00

NB: Produktkoderne samt koderne for bestemmelsessteder i serie »A« er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1), som ændret.

C10

:

Alle bestemmelsessteder.


29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/36


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1882/2004

af 28. oktober 2004

om fastsættelse af restitutionssatserne for visse produkter fra korn- og rissektoren, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 13, stk. 3,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (2), særlig artikel 14, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1784/2003 og til artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1785/2003 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i hver af de to forordninger, og priserne inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1520/2000 af 13. juli 2000 om fastsættelse af fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutionsordningen og af kriterier for fastsættelse af restitutionsbeløbet for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er opført i traktatens bilag I (3) præciseres det, for hvilke af disse produkter der skal fastsættes en restitutionssats, der gælder ved disse produkters udførsel i form af varer, som er anført i bilag III til forordning (EF) nr. 1784/2003 eller i bilag IV til forordning (EF) nr. 1785/2003.

(3)

I henhold til artikel 4, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1520/2000 fastsættes restitutionssatsen pr. 100 kg af hvert af de pågældende basisprodukter hver måned.

(4)

De forpligtelser, der er indgået om restitutioner, der kan ydes ved udførsel af landbrugsprodukter, der er iblandet varer uden for traktatens bilag I, kan bringes i fare, hvis der forudfastsættes høje restitutionssatser. Der bør derfor træffes beskyttelsesforanstaltninger i disse situationer, uden at indgåelsen af langfristede kontrakter dermed forhindres. Fastsættelsen af en specifik restitutionssats for forudfastsættelsen af restitutionerne er en foranstaltning, der kan sikre, at disse forskellige målsætninger bliver opfyldt.

(5)

Som følge af ordningen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om Fællesskabets eksport af pastaprodukter til USA, der godkendtes ved Rådets afgørelse 87/482/EØF (4), er det nødvendigt at differentiere restitutionen for varer henhørende under KN-kode 1902 11 00 og 1902 19 alt efter varernes bestemmelsessted.

(6)

I henhold til artikel 4, stk. 3 og 5, i forordning (EF) nr. 1520/2000 skal der fastsættes en nedsat eksportrestitutionssats, idet der tages hensyn til produktionsrestitutionen i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 1722/93 (5), for det anvendte basisprodukt i den periode, hvor varerne anses for fremstillet.

(7)

Spiritusholdige drikkevarer anses for at være mindre følsomme over for prisen på korn, der anvendes ved fremstillingen heraf. I protokol nr. 19 til akten om Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongeriges tiltrædelse bestemmes der imidlertid, at der skal vedtages de nødvendige foranstaltninger for at lette anvendelsen af korn fra Fællesskabet til fremstilling af spiritus på basis af korn. Den restitutionssats, der skal anvendes for korn, der udføres i form af spiritusholdige drikkevarer, bør derfor justeres.

(8)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1676/2004 af 24. september 2004 om autonome og midlertidige foranstaltninger for indførsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Bulgarien og for udførsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter til Bulgarien (6) kan der med virkning fra den 1. oktober 2004 ikke ydes eksportrestitutioner for forarbejdede landbrugsprodukter, som ikke er anført i traktatens bilag I, når de udføres til Bulgarien.

(9)

Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De restitutionssatser, der gælder for de i bilag A til forordning (EF) nr. 1520/2000 og de i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1784/2003 eller i artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1785/2003 anførte basisprodukter, som udføres i form af varer, der er anført henholdsvis i bilag III til forordning (EF) nr. 1784/2003 eller i bilag IV til forordning (EF) nr. 1785/2003, fastsættes som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Uanset artikel 1 og med virkning fra den 1. oktober 2004 finder de i bilaget anførte satser ikke anvendelse på varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I, når de udføres til Bulgarien.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft den 29. oktober 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Olli REHN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.

(2)  EFT L 270 af 21.10.2003, s. 96.

(3)  EFT L 177 af 15.7.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 886/2004 (EUT L 163 af 1.5.2004, s. 14).

(4)  EFT L 275 af 29.9.1987, s. 36.

(5)  EFT L 159 af 1.7.1993, s. 112. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1548/2004 (EUT L 280 af 31.8.2004, s. 11).

(6)  EUT L 301 af 28.9.2004, s. 1.


BILAG

Restitutionssatser fra 29. oktober 2004 for visse produkter fra korn- og rissektoren, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

(EUR/100 kg)

KN-kode

Varebeskrivelse (1)

Restitutionssats pr. 100 kg af basisproduktet

i tilfælde af forudfastsættelse af restitutionerne

i andre tilfælde

1001 10 00

Hård hvede:

 

 

– for så vidt angår udførsel af varer henhørende under KN-kode 1902 11 og 1902 19 til Amerikas Forenede Stater

– i andre tilfælde

1001 90 99

Blød hvede og blandsæd af hvede og rug:

 

 

– for så vidt angår udførsel af varer henhørende under KN-kode 1902 11 og 1902 19 til Amerikas Forenede Stater

– i andre tilfælde:

 

 

– – såfremt artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1520/2000 finder anvendelse (2)

– – for så vidt angår udførsel af varer henhørende under underkapitel 2208 (3)

– – i andre tilfælde

1002 00 00

Rug

1003 00 90

Byg:

 

 

– for så vidt angår varer henhørende i underkapitel 2208 (3)

– i andre tilfælde

1004 00 00

Havre

1005 90 00

Majs, anvendt i form af:

 

 

– stivelse:

 

 

– – såfremt artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1520/2000 finder anvendelse (2)

3,081

3,081

– – for så vidt angår udførsel af varer henhørende under underkapitel 2208 (3)

– – i andre tilfælde

3,081

3,081

– glucose, glucosesirup, maltodextrin, maltodextrinsirup under KN-kode 1702 30 51, 1702 30 59, 1702 30 91, 1702 30 99, 1702 40 90, 1702 90 50, 1702 90 75, 1702 90 79 og 2106 90 55 (4):

 

 

– – såfremt artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1520/2000 finder anvendelse (2)

2,311

2,311

– – for så vidt angår udførsel af varer henhørende under underkapitel 2208 (3)

– – i andre tilfælde

2,311

2,311

– for så vidt angår varer henhørende i underkapitel 2208 (3)

– andre (også i uforarbejdet stand)

3,081

3,081

Kartoffelstivelse under KN-kode 1108 13 00 som ligestilles med et produkt, der er fremstillet ved forarbejdning af majs:

 

 

– såfremt artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1520/2000 finder anvendelse (2)

3,081

3,081

– for så vidt angår udførsel af varer henhørende under underkapitel 2208 (3)

– i andre tilfælde

3,081

3,081

ex 1006 30

Sleben ris:

 

 

– rundkornet

– middelkornet

– langkornet ris

1006 40 00

Brudris

1007 00 90

Sorghum, undtagen hybridsorghum til udsæd


(1)  De anvendte mængder af bearbejdede eller ligestillede produkter skal i givet fald multipliceres med de koefficienter, der er angivet i bilag E til Kommissionens ændrede forordning (EF) nr. 1520/2000 (EFT L 177 af 15.7.2000, s. 1).

(2)  Den pågældende vare henhører under KN-kode 3505 10 50.

(3)  Varer, der er opført i bilag III til forordning (EF) nr. 1784/2003 eller omhandlet i artikel 2 i forordning (EØF) nr. 2825/93 (EFT L 258 af 16.10.1993, s. 6).

(4)  For sirup henhørende under KN-kode 1702 30 99, 1702 40 90 og 1702 60 90, fremstillet ved blanding af glucosesirup og fructosesirup, ydes kun eksportrestitution for glucosesirup.


29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/40


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1883/2004

af 28. oktober 2004

om fastsættelse af restitutionssatserne for visse produkter fra sukkersektoren, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 27, stk. 5, litra a), og stk. 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 27, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne for de i artikel 1, stk. 1, litra a), c), d), f), g) og h), i nævnte forordning omhandlede produkter og priserne inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution, når disse produkter udføres i form af varer, der er anført i bilag V til nævnte forordning. I Kommissionens forordning (EF) nr. 1520/2000 af 13. juli 2000 om fastsættelse af fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutionsordningen og af kriterier for fastsættelse af restitutionsbeløbet for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er opført i traktatens bilag I (2) præciseres det, for hvilke af disse produkter der skal fastsættes en restitutionssats, der gælder ved disse produkters udførsel i form af varer, der er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1260/2001.

(2)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1520/2000 fastsættes restitutionssatsen pr. 100 kg af hvert af de pågældende basisprodukter for hver måned.

(3)

I henhold til artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1260/2001 må eksportrestitutionen for et produkt, der er iblandet en vare, ikke være større end restitutionen for dette produkt, når det udføres i uændret stand.

(4)

De restitutioner, der er fastsat i nærværende forordning, må forudfastsættes, da markedssituationen for de kommende måneder ikke kan forudses på nærværende tidspunkt.

(5)

De forpligtelser, der er indgået om restitutioner, der kan ydes ved udførsel af landbrugsprodukter, der er iblandet varer uden for traktatens bilag I, kan bringes i fare, hvis der forudfastsættes høje restitutionssatser. Der bør derfor træffes beskyttelsesforanstaltninger i disse situationer, uden at indgåelsen af langfristede kontrakter dermed forhindres. Fastsættelsen af en specifik restitutionssats for forudfastsættelsen af restitutionerne er en foranstaltning, der kan sikre, at disse forskellige målsætninger bliver opfyldt.

(6)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1676/2004 af 24. september 2004 on autonome og midlertidige foranstaltninger for indførsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Bulgarien og for udførsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter til Bulgarien (3) kan der med virkning fra den 1. oktober 2004 ikke ydes eksportrestitutioner for forarbejdede landbrugsprodukter, som ikke er anført i traktatens bilag I, når de udføres til Bulgarien.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De restitutionssatser, der gælder for de i bilag A til forordning (EF) nr. 1520/2000 og de i artikel 1, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001 anførte basisprodukter, som udføres i form af varer, der er anført i bilag V til forordning (EF) nr. 1260/2001, fastsættes som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Uanset artikel 1 og med virkning fra den 1. oktober 2004 finder de i bilaget anførte satser ikke anvendelse på varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I, når de udføres til Bulgarien.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft den 29. oktober 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Olli REHN

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).

(2)  EFT L 177 af 15.7.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 740/2003 (EUT L 106 af 29.4.2003, s. 12).

(3)  EUT L 301 af 28.9.2004, s. 1.


BILAG

Restitutionssatser fra 29. oktober 2004 for visse produkter fra sukkersektoren, der udføres i form af varer, der ikke omfattes af traktatens bilag I

KN-kode

Varebeskrivelse

Restitutionssatser i EUR/100 kg

i tilfælde af forudfastsættelse af restitutionerne

i andre tilfælde

1701 99 10

Hvidt sukker

43,00

43,00


29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/43


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1884/2004

af 28. oktober 2004

om fastsættelse af maksimumsrestitutionen ved udførsel af byg inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1757/2004 omhandlede licitation

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 13, stk. 3, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

En licitation over restitutionen ved udførsel af byg til visse tredjelande blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1757/2004 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (3) kan Kommissionen beslutte at fastsætte en maksimumseksportrestitution under hensyntagen til kriterierne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95. I dette tilfælde gives der tilslag til den eller de bydende, hvis bud er lig med eller lavere end maksimumsrestitutionen.

(3)

Anvendelse af ovennævnte kriterier på den nuværende markedssituation for den pågældende kornart medfører fastsættelse af maksimumseksportrestitutionen.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For bud, der meddeles den 22. til 28. oktober 2004 inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1757/2004 omhandlede licitation, fastsættes maksimumseksportrestitutionen for byg til 18,80 EUR/t.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. oktober 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.

(2)  EUT L 313 af 12.10.2004, s. 10.

(3)  EFT L 147 af 30.6.1995, s. 7. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 777/2004 (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 50).


29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/44


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1885/2004

af 28. oktober 2004

om fastsættelse af maksimumsrestitutionen ved udførsel af havre inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1565/2004 omhandlede licitation

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 7,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2), særlig artikel 4,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1565/2004 af 3. september 2004 om en særlig interventionsforanstaltning for havre i Finland og Sverige for markedsåret 2004/2005 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

En licitation over eksportrestitutionen for havre, der er produceret i Finland og Sverige til eksport fra Finland og Sverige til alle tredjelande med undtagelse af Bulgarien, Norge, Rumænien og Schweiz, blev åbnet ved forordning (EF) nr. 1565/2004.

(2)

Under henvisning til bl.a. kriterierne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95 bør der fastsættes en maksimumsrestitution.

(3)

De i denne forordning fastatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For bud, der meddeles fra den 22. til den 28. oktober 2004 inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1565/2004 omhandlede licitation, fastsættes maksimumseksportrestitutionen for havre til 31,95 EUR/t.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. oktober 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.

(2)  EFT L 147 af 30.6.1995, s. 7. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1431/2003 (EUT L 203 af 12.8.2003, s. 16).

(3)  EUT L 285 af 4.9.2004, s. 3.


II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

Rådet

29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/45


RÅDETS AFGØRELSE

af 4. oktober 2004

om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

(2004/740/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 128, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

under henvisning til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den europæiske beskæftigelsesstrategi er det vigtigste middel til gennemførelse af beskæftigelses- og arbejdsmarkedsmålene i Lissabon-strategien. I reformen af den europæiske beskæftigelsesstrategi i 2003 blev hovedvægten lagt på mellemfristet rådgivning og på betydningen af at gennemføre samtlige de politikker, der anbefales i beskæftigelsesretningslinjerne.

(2)

Beskæftigelsesretningslinjerne skal kun revideres indgående hvert tredje år, medens der i de mellemliggende år kun bør foretages en begrænset ajourføring. Den europæiske beskæftigelsestaskforce anbefalede mere insisterende henstillinger og en mere effektiv brug af peer review frem for at begynde at ændre retningslinjerne igen.

(3)

Af konklusionerne fra den europæiske beskæftigelsestaskforce og den analyse af medlemsstaternes nationale handlingsplaner for beskæftigelsen, som begge indgår i den fælles rapport om beskæftigelsen 2003-2004, fremgår det, at medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør gøre en særlig indsats for at øge arbejdstagernes og virksomhedernes evne til at tilpasse sig ændringer i de økonomiske vilkår og efterspørgslen på arbejdsmarkedet, få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet og få flere til at blive der længere, sørge for at arbejde bliver et reelt valg for alle, bl.a. ved at gøre det lettere for unge arbejdsløse at få det første job og ved at tilskynde ældre arbejdstagere til at blive på arbejdsmarkedet, investere mere og mere effektivt i menneskelige ressourcer og livslang læring samt i forskning og udvikling, bl.a. i ekspertiseplatforme, og sikre en effektiv reformgennemførelse ved hjælp af bedre styring, bl.a. gennem en indsats for at forbedre den demokratiske deltagelse, overbevise borgerne om behovet for reformer og styrke forbindelserne mellem EU-finansiering, navnlig ESF, og gennemførelsen af de europæiske beskæftigelsesretningslinjer. Disse prioriterede mål er i fuld overensstemmelse med de aktuelle retningslinjer og kan videreføres i forbindelse med retningslinjerne.

(4)

Beskæftigelsesretningslinjerne gælder for de nye medlemsstater fra tiltrædelsen.

(5)

Ud over disse beskæftigelsesretningslinjer bør medlemsstaterne gennemføre de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik fuldt ud og sikre, at foranstaltningerne er fuldt ud forenelige med nødvendigheden af at opretholde sunde offentlige finanser og makroøkonomisk stabilitet —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, jf. bilaget til Rådets afgørelse 2003/578/EF af 22. juli 2003 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik (3), videreføres, og medlemsstaterne skal tage hensyn hertil i deres beskæftigelsespolitikker.

Udfærdiget i Luxembourg, den 4. oktober 2004.

På Rådets vegne

A. J. DE GEUS

Formand


(1)  Udtalelse af 22.4.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Udtalelse af 29.9.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EUT L 197 af 5.8.2003, s. 13.


29.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/47


RÅDETS HENSTILLING

af 14. oktober 2004

om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

(2004/741/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 128, stk. 4,

som henviser til henstilling fra Kommissionen,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den europæiske beskæftigelsesstrategi er det vigtigste middel til gennemførelse af beskæftigelses- og arbejdsmarkedsmålsætningerne i Lissabon-strategien. En vellykket gennemførelse af Lissabon-dagsordenen forudsætter, at medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker bidrager til en ensartet virkeliggørelse af de tre komplementære og gensidigt understøttende målsætninger om fuld beskæftigelse, kvalitet og produktivitet på arbejdspladsen samt social samhørighed og integration. Virkeliggørelsen af disse mål kræver yderligere strukturelle reformer med fokus på ti specifikke indsatsområder og bedre styring.

(2)

I reformen af den europæiske beskæftigelsesstrategi i 2003 er hovedvægten blevet lagt på mellemfristet rådgivning og på betydningen af at gennemføre samtlige de politikker, der anbefales i beskæftigelsesretningslinjerne. Beskæftigelsesretningslinjerne skal derfor kun revideres indgående hvert tredje år, medens der i de mellemliggende år kun bør foretages en begrænset ajourføring.

(3)

Rådet vedtog retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker i 2004 i uændret form ved afgørelse 2004/740/EF (1).

(4)

Den 22. juli 2003 vedtog Rådet en henstilling om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik (2). Af den analyse af medlemsstaternes nationale handlingsplaner for beskæftigelsen, som indgår i den fælles rapport om beskæftigelsen 2003-2004, fremgår det, at medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter kun i begrænset omfang har fulgt Rådets henstillinger.

(5)

Den europæiske taskforce for beskæftigelse anbefalede, at EU skulle rette mere insisterende henstillinger til medlemsstaterne. Der skulle lægges vægt på at øge arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne, få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet, få flere mennesker til at blive længere på arbejdsmarkedet og sørge for, at arbejde bliver et reelt valg for alle, investere mere og mere effektivt i menneskelige ressourcer og livslang læring og sikre en mere effektiv reformgennemførelse gennem bedre styring. Rådet og Kommissionen deler denne vurdering og har integreret taskforcen for beskæftigelses konklusioner i deres fælles rapport om beskæftigelsen.

(6)

Analysen af gennemførelsen af retningslinjerne, Rådets henstillinger for 2003 i den fælles rapport om beskæftigelsen samt såvel de generelle som de landespecifikke bemærkninger til politikkerne i taskforcen for beskæftigelses rapport udgør grundlaget for EU’s henstillinger til de nationale beskæftigelsespolitikker i 2004.

(7)

Beskæftigelsesretningslinjerne har været gældende for de nye medlemsstater siden tiltrædelsen. Alle de nye medlemsstater har i løbet af de seneste par år aflagt rapport om gennemførelsen af de fælles evalueringsdokumenter, som referer til beskæftigelsesretningslinjerne. Skal de nye medlemsstater med held videreføre den igangværende omstrukturering af deres økonomi, må de i samarbejde med arbejdsmarkedets parter gøre en større indsats for at modernisere deres beskæftigelsespolitikker. Det er af afgørende betydning med en ny balance mellem fleksibilitet og sikkerhed i ansættelsen, øget deltagelse i beskæftigelsen og investeringer i menneskelige ressourcer gennem livslang læring, og det samme gælder behovet for at forbedre arbejdsstyrkens sundhed. I de fleste nye medlemsstater er det stadig af afgørende betydning, at der oprettes sociale partnerskaber, og at der sker markante forbedringer i de offentlige myndigheders administrative kapacitet for at sikre fuldstændig gennemførelse og effektiv anvendelse af støtten fra Den Europæiske Socialfond, som udgør et meget vigtigt redskab til investeringer i menneskelige ressourcer og livslang læring.

(8)

De landespecifikke bemærkninger i rapporten fra den europæiske taskforce for beskæftigelse er i fuld overensstemmelse med analysen af rapporterne om gennemførelsen af de fælles evalueringsdokumenter og kan bruges som rettesnor for gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne i de nye medlemsstater,

HENSTILLER at medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der specielt tager sigte på dem, jf. bilaget. Denne henstilling træder i stedet for Rådets henstilling af 22. juli 2003.

Udfærdiget i Luxembourg, den 14. oktober 2004.

På Rådets vegne

P. VAN GEEL

Formand


(1)  Se side 45 i denne EUT.

(2)  EUT L 197 af 5.8.2003, s. 22.


BILAG

LANDESPECIFIKKE HENSTILLINGER OG PRIORITETER

At skabe flere og bedre job er den mest presserende opgave. Det Europæiske Råd understregede på sit forårsmøde, at medlemsstaterne som led i en samlet beskæftigelsesstrategi omgående bør tage fat på følgende fire strukturelle udfordringer: tilpasningsevne, flere personer ud på arbejdsmarkedet, styrkelse af arbejdets kvalitative aspekter samt investering i menneskelig kapital. Det Europæiske Råd understregede også, at støtte til og ønske om forandring ikke kun skal komme fra regeringerne. For at tilvejebringe sådan støtte opfordrede Det Europæiske Råd medlemsstaterne til at oprette reformpartnerskaber med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og de offentlige myndigheder i overensstemmelse med de nationale ordninger og traditioner.

Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) tilslutter sig resultatet af den evaluering, der er foretaget af taskforcen for beskæftigelse, samt analysen i den fælles beskæftigelsesrapport om gennemførelsen af retningslinjerne og Rådets henstillinger fra 2003, og fremhæver, at alle medlemsstaterne og arbejdsmarkedsparterne straks bør prioritere følgende:

arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal øges bl.a. ved at man fremmer fleksibilitet kombineret med sikkerhed på arbejdsmarkedet samt ved at modernisere og udvide begrebet jobsikkerhed og ved at maksimere jobskabelsen og øge produktiviteten

flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet og blive der længere: Arbejde skal være et reelt valg for alle, bl.a. ved at man udarbejder omfattende aktive aldringsstrategier; videreudvikler politikker, der øger arbejdsmarkedsdeltagelsen samt styrker aktive arbejdsmarkedspolitikker med individuel hjælp til alle, som søger beskæftigelse, og ved at man gennemfører en politik for, at »det skal kunne betale sig at arbejde«, både i form af finansielle og ikke-finansielle incitamenter

investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive, bl.a. ved at man deler omkostninger og ansvar mellem offentlige myndigheder, virksomheder og enkeltpersoner, og ved at man udvider udbuddet af uddannelse, især for de personer, der har mest brug herfor, såsom lavtkvalificerede og ældre arbejdstagere, og

mere effektiv reformgennemførelse gennem bedre styring bl.a. ved at man opretter reformpartnerskaber, som kan mobilisere arbejdsmarkedsparternes og forskellige aktørers støtte og medvirken og eventuelt fastlægger mål for de nationale politikker, som afspejler de mål, der er fastlagt på europæisk niveau, og sikre, at offentlige midler udnyttes effektivt, samt ved at man fremmer de nationale handlingsplaners roller og gør dem mere synlige og styrker de landespecifikke henstillingers rolle og etablerer en mere effektiv udveksling af erfaringer.

Inden for denne ramme fastsættes de landespecifikke henstillinger og prioriterede områder således:

LANDESPECIFIKKE HENSTILLINGER

BELGIEN

Uanset den positive udvikling siden 1997 ligger beskæftigelsesfrekvensen i Belgien fortsat markant under EU's gennemsnit og langt under målene fra Lissabon. Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere hører til den laveste i EU-25. Beskæftigelsesfrekvensen for udlændinge er påfaldende lav. Efter flere års stabilt fald er ledigheden nu igen begyndt at stige. Antallet af voksne, som følger uddannelse og erhvervsfaglig uddannelse stagnerer.

En evaluering af taskforcen for beskæftigelse og en analyse i den fælles beskæftigelsesrapport af gennemførelsen af retningslinjerne samt Rådets henstillinger fra 2003 viser, at Belgien bør prioritere følgende så højt som muligt:

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

bedre forebyggelse og ledsageforanstaltninger ved omstrukturering af virksomheder, især i tilfælde af kollektive afskedigelser

yderligere nedsættelse af de indirekte lønudgifter, især på lavtlønsområdet, og samtidig en fortsat budgetkonsolidering

forbedret samarbejde mellem regionale arbejdsformidlinger for at fremme mobilitet mellem regioner.

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

revision af skattesystemer og overførselsindkomstordninger for at udrydde bestående arbejdsløshedsfælder og skabe passende incitamenter til aktiv jobsøgning ved en revision af betingelserne for tildeling af overførselsindkomst

øget inddragelse af ledige voksne, dårligt stillede unge og indvandrere i de foranstaltninger, som gennemføres af arbejdsformidlingerne

fastlæggelse af en overordnet strategi for aktiv aldring, adgang til videreuddannelse, fremme af et fleksibelt arbejdsmiljø og effektiv jobsøgning for ældre ledige, herunder vilje til at begrænse førtidspensionsordninger.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

aktioner, der skal mindske antallet af elever, som forlader skolen tidligt

overvågning af de seneste tværfaglige aftaler, der skal øge andelen af arbejdstagere under uddannelse, med særligt henblik på lavtkvalificerede.

DANMARK

Danmark har en beskæftigelsesfrekvens, som ligger noget over målene fra Lissabon, også for kvinder og ældre arbejdstagere. På trods af den seneste stigning i ledigheden, som især rammer nyuddannede, og som har forværret situationen for langtidsledige, er ledigheden fortsat relativt lav. Da man har en høj beskæftigelsesfrekvens er det et vigtigt mål for Danmark at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft på lang sigt.

En evaluering af taskforcen for beskæftigelse og en analyse i den fælles beskæftigelsesrapport af gennemførelsen af retningslinjerne samt Rådets henstillinger fra 2003 viser, at Danmark bør prioritere følgende så højt som muligt:

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

yderligere sænkning af det samlede skattetryk på arbejde samtidig med en budgetmæssig konsolidering.

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

virkeliggørelse af en helhedsstrategi for aktiv aldring, herunder i relevant omfang fjernelse af incitamenter til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

revision af skattesystemer og overførselsindkomstsordninger for at sænke marginalskatterne og øge incitamentet for lavindkomstgrupper til at arbejde, herunder også de ledige og inaktive

overvågning af virkningerne af de seneste reformer til integrering af indvandrere på arbejdsmarkedet, især indsatsen for at få de nødvendige grundlæggende kvalifikationer, der er nødvendige for at opfylde jobkravene.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

overvågning af udviklingen i den erhvervsfaglige uddannelse på baggrund af de seneste stigninger i gebyrerne for undervisningen.

TYSKLAND

Den tyske beskæftigelsesfrekvens ligger over EU's gennemsnit, men stadig langt under målene fra Lissabon. Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere halter efter. Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder ligger højere end EU's gennemsnit, men stagnerer. Der er forskellige resultater afhængig af region, men generelt set har det tyske arbejdsmarked nydt godt af årene med økonomisk vækst i EU mellem 1997 og 2000. I de senere år har beskæftigelsen været faldende, og ledigheden er steget. Ledigheden og især langtidsledigheden er fortsat blandt de højeste i EU. Der er stadig væsentlige regionale skævheder mellem den østlige og vestlige del af landet.

En evaluering af taskforcen for beskæftigelse og en analyse i den fælles beskæftigelsesrapport af gennemførelsen af retningslinjerne samt Rådets henstillinger fra 2003 viser, at Tyskland bør prioritere følgende så højt som muligt:

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

revision af socialsikringssystemernes finansiering for at nedsætte de indirekte lønudgifter og samtidig en fortsat budgetkonsolidering

tilskyndelse af arbejdsmarkedsparterne til at tage ansvar for en lønfastsættelse, som til stadighed afspejler lokale, regionale og sektormæssige forskelle med hensyn til produktivitet og arbejdsmarkedsvilkår, og til at stræbe efter en bedre arbejdstidsfleksibilitet og tilbud om uddannelsesfaciliteter, f.eks. gennem uddannelseskonti (jf. de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker, retningslinje 5)

støtte til udvikling af små og mellemstore virksomheder, bl.a. ved hjælp af enklere regulering og bedre adgang til finansiering; en styrkelse af iværksætterånden, især i landets østlige del.

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

videreførelse af reformen af skattesystemer og overførselsindkomstordninger for derigennem at sikre, at der er effektive incitamenter til at tage arbejde; en nøje overvågning og evaluering af Hartz-reformerne og andre arbejdsmarkedsreformer for at sikre en stadig forbedring af arbejdsformidlingernes effektivitet i støtten til de ledige

undersøgelse af, om der foreligger skattemæssig demotivering af kvinders indsats på arbejdsmarkedet; en udvidelse af børnepasningsmulighederne, især i de vestlige delstater og en bedre koordinering af skoletid og arbejdstid; tilskyndelse af arbejdsmarkedets parter til at tage ansvaret for at mindske den kønsbestemte lønforskel betragteligt

videreudarbejdelse af en overordnet strategi for aldring for at sikre, at folk bliver længere tid på arbejdsmarkedet, især efter 60; yderligere støtte til deltidsarbejde for mænd og øget adgang til uddannelse for ældre arbejdstagere

en styrkelse af indsatsen for at integrere indvandrere.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

forbedring af arbejdsstyrkens uddannelsesniveauer og større tilskyndelse til øget deltagelse i livslang læring, især for de lavtkvalificerede, ansatte i små og mellemstore virksomheder samt ældre arbejdstagere

fortsat modernisering af den to-sporede erhvervsuddannelse; nedsættelse af antallet af elever, der forlader skolen tidligt.

GRÆKENLAND

Selv om jobskabelsen er øget på det seneste, har Grækenland stadig en af de laveste beskæftigelsesfrekvenser i EU, især for kvinder, og en faldende, men høj, ledighed. Omfanget af sort arbejde er ret stort. Arbejdsproduktiviteten er steget markant, men er fortsat på et lavt niveau. Andelen af voksne under uddannelse er også stadig meget lav, især i betragtning af det lave uddannelsesniveau blandt den erhvervsaktive befolkning. I de seneste år har en øget indvandring bidraget til et større udbud af arbejdskraft.

En evaluering af taskforcen for beskæftigelse og en analyse i den fælles beskæftigelsesrapport af gennemførelsen af retningslinjerne samt Rådets henstillinger fra 2003 viser, at Grækenland bør prioritere følgende så højt som muligt:

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

en fuldstændig gennemførelse af den aftalte reformpakke for arbejdsmarkedet; det bør gøres endnu mere attraktivt at arbejde på deltid, og der bør etableres vikarbureauer for at øge antallet af forskellige arbejdstidsordninger

en nedsættelse af de indirekte lønomkostninger og budgetmæssig konsolidering; gøre mere for at ændre sort arbejde til lovlig beskæftigelse ved at gøre både standardarbejdskontrakter og ikke-standardkontrakter mere attraktive for arbejdsgivere og arbejdstagere og ved at styrke håndhævelsen af loven

fremme af et mere beskæftigelsesfremmende erhvervsklima.

 

Flere skal ind på arbejdsmarkedet og arbejde skal gøres til et reelt valg for alle

gennemførelse af mere omfattende aktioner for at hæve niveauet og øge effektiviteten af en aktiv arbejdsmarkedspolitik for at kunne dække en større andel af de inaktive og ledige

en hurtigere etablering af effektive arbejdsformidlinger i hele landet, som tilbyder forebyggende tiltag og individuelle tjenester; forbedring af de statistiske overvågningssystemer

skabelse af flere incitamenter for kvinder til at gå ud på arbejdsmarkedet, bl.a. ved deltidsbeskæftigelse; bedre muligheder for at få passet børn og andre pasningskrævende personer til en rimelig pris

fastlæggelse af en overordnet strategi for aldring med fleksible arbejdsordninger, incitamenter for ældre arbejdstagere til at forblive længere på arbejdsmarkedet samt støtte til kvalificering.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

nedbringelse af antallet af elever, som forlader skolen tidligt, og styrkelse af de arbejdsmarkedsrelevante aspekter i de videregående uddannelser

undersøgelse af incitamenter til fremme af livslang læring og øget deltagelse i uddannelse, især for lavtkvalificerede og indvandrere.

SPANIEN

Mellem 1997 og 2002 havde Spanien den største stigning i beskæftigelsesfrekvensen og det største fald i ledigheden blandt medlemsstaterne. Ledigheden er dog fortsat noget over EU's gennemsnit, og beskæftigelsesfrekvensen er også fortsat en del lavere end gennemsnittet. Da der er store forskelle mellem regionernes resultater, er en løsning af de regionale uligheder fortsat en prioriteret opgave. Kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet og de ældres beskæftigelsesfrekvens er stadig særdeles lav. Desuden er en meget stor andel af arbejdstagerne (cirka en tredjedel af alle arbejdstagere) ansat på tidsbegrænsede kontrakter. Arbejdsproduktiviteten er fortsat lav. Det generelle uddannelsesniveau og andelen af voksne, der deltager i livslang læring, er yderst lav. I de senere år har øget indvandring bidraget til udbuddet af arbejdskraft.

En evaluering af taskforcen for beskæftigelse og en analyse i den fælles beskæftigelsesrapport af gennemførelsen af retningslinjerne samt Rådets henstillinger fra 2003 viser, at Spanien bør prioritere følgende så højt som muligt:

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

støtte til modernisering af arbejdets tilrettelæggelse for at styrke produktiviteten og arbejdskvaliteten

revision af lovrammerne for at gøre tidsubegrænsede kontrakter mere attraktive for arbejdsgiverne og få dem til at afstå fra at anvende tidsbegrænsede kontrakter for at undgå en opdeling af arbejdsmarkedet; vikarbureauarbejde gøres mere attraktivt for arbejdstagere; fjernelse af hindringer for deltidsarbejde

brug af mulighederne for løndifferentiering i henhold til produktivitetsudviklingen på lokalt og regionalt plan i de forskellige sektorer (jf. de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker, retningslinje 5).

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

flere incitamenter for kvinder til at komme ud på arbejdsmarkedet; flere og økonomisk mere overkommelige pasningsmuligheder for børn og andre plejekrævende personer

bedre adgang til aktive og mere effektive arbejdsmarkedsforanstaltninger for dårligt stillede, især unge handicappede, indvandrere og langtidsledige; moderniseringen af de offentlige arbejdsformidlinger afsluttes, herunder det statistiske overvågningssystem; styrkelse af koordineringen mellem regionale arbejdsformidlinger og behandling af udestående problemer i forbindelse med hindringerne for geografisk mobilitet

fastlæggelse af en overordnet strategi for aldring med fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, incitamenter for at tilskynde ældre arbejdstagere til at forblive længere på arbejdsmarkedet og til fortsat at videreuddanne sig.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

mindskelse af antallet af elever, der forlader skolen tidligt, og kvalitetssikring samt arbejdsmarkedsrelevante aspekter i de videregående uddannelser

styrkelse af incitamenterne til livslang læring for at øge deltagelsen heri, især de lavtkvalificeredes deltagelse.

FRANKRIG

I Frankrig er den generelle beskæftigelsesfrekvens under EU's gennemsnit. Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere (55-64) hører til en af de laveste i EU. Ledigheden faldt markant i 1997 og 2000, men er steget igen med den økonomiske afmatning. Ledigheden er fortsat blandt de højeste i EU, og den er særlig høj for unge (15-24). Beskæftigelsesfrekvensen for udlændinge er forbavsende lav, bl.a. for kvinder. Andelen af tidsbegrænsede arbejdskontrakter er fortsat over EU-15-gennemsnittet, og andelen af voksne, som deltager i almen og erhvervsfaglig uddannelse, er stadig lige under gennemsnittet.

En evaluering af taskforcen for beskæftigelse og en analyse i den fælles beskæftigelsesrapport af gennemførelsen af retningslinjerne samt Rådets henstillinger fra 2003 viser, at Frankrig bør prioritere følgende så højt som muligt:

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

forenkling af mulighederne for at overføre folk ansat med tidsbegrænsede kontrakter til tidsubegrænsede kontrakter for at undgå opdeling af arbejdsmarkedet og for at øge mulighederne for at forblive og videreudvikle sig på arbejdsmarkedet

udvikling af et mere effektivt system til foregribelse og styring af omstruktureringer

fremme af et erhvervsvenligt klima for at udvikle små og mellemstore virksomheder og tilsyn med de fremskridt, der gøres mht. et øget antal nystartede virksomheder.

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

overvågning af virkningerne af pensionsreformen på den faktiske pensionsalder, og udarbejdelse af en helhedsstrategi for aktiv aldring, der skal fastholde ældre arbejdstagere længere på arbejdsmarkedet ved at tilpasse tilrettelæggelsen af arbejdet, ved at give bedre adgang til uddannelse og ved med beslutsomhed at begrænse førtidspensionsordninger

bedre koordinering af arbejdsformidlingerne for at styrke individualiseret servicering; opbygning af effektive indfaldsvinkler til arbejde og uddannelse for ledige unge og indvandrere, navnlig kvinder

sikring af en effektiv evaluering af den seneste reform af arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet og sikring af, at reformen følges op af passende krav og effektiv jobsøgning

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

tilsyn med, at arbejdsmarkedsparternes aftale om erhvervsfaglig uddannelse og loven om uddannelse i hele arbejdslivet fører til, at en øget andel i befolkningen deltager i uddannelse, og at opmærksomheden er særligt rettet mod lavtkvalificerede og ansatte i små og mellemstore virksomheder

mindskelse af antallet af elever, som forlader skolen tidligt; fremme af og tilskyndelse til bredere og lettere adgang til lærlingeuddannelse.

IRLAND

Irland har gjort imponerende fremskridt med hensyn til beskæftigelse og produktivitet siden 1997. Den samlede beskæftigelsesfrekvens er steget fra 56,1 % til 65,3 %, samtidig med at ledigheden er faldet med næsten to tredjedele og langtidsledigheden fra 5,6 % til 1,3 %. Kvindernes andel af arbejdsstyrken er blevet større, men der er stadig en markant kløft mellem kvinders og mænds beskæftigelsesfrekvens, og der er også en stor kønsbestemt lønforskel. Mangel på arbejdskraft er fortsat et problem, selv om det er mindre udtalt som følge af øget indvandring. Et væsentligt element i den succes er landets evne til at tiltrække direkte udenlandske investeringer. Arbejdsmarkedets partnerskab, landets skattesystem, god lovgivning og investering i menneskelige ressourcer udgør også vigtige faktorer.

En evaluering af taskforcen for beskæftigelse og en analyse i den fælles beskæftigelsesrapport af gennemførelsen af retningslinjerne samt Rådets henstillinger fra 2003 viser, at Irland bør prioritere følgende så højt som muligt:

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

øget adgang til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for en større andel af de ledige og inaktive samt sikring af deres effektivitet

øget udbud af børnepasningsfaciliteter til rimelige priser og en øjeblikkelig indsats for at fjerne grundlaget for kønsbestemte lønforskelle.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

gennemførelse af en helhedsstrategi for livslang læring for at nedsætte antallet af elever, der forlader skolen tidligt, og for at øge deltagelsen i undervisningen, især blandt de lavtkvalificerede og ældre arbejdstagere.

ITALIEN

Uanset den svage økonomiske situation er væksten i beskæftigelsen fortsat positiv og bekræfter de forbedringer, der er sket siden 1997. Beskæftigelsesfrekvensen er dog fortsat en af de laveste i EU. Kvinders deltagelse og ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens er ligeledes blandt de laveste i EU-25. Ledigheden er faldet i den seneste tid, men ligger stadig over EU-15-gennemsnittet. Med en ledighed på ca. 5 % i Midt- og Norditalien sammenlignet med 18 % i Syditalien er en løsning af problemet med regionale forskelle en højtprioriteret opgave. Sort arbejde er stadig meget udbredt, selv om beskæftigelsessituationen for 700 000 indvandrere er blevet regulariseret. Det generelle uddannelsesniveau og andelen af deltagere i uddannelse er fortsat meget lavt.

En evaluering af taskforcen for beskæftigelse og en analyse i den fælles beskæftigelsesrapport af gennemførelsen af retningslinjerne samt Rådets henstillinger fra 2003 viser, at Italien bør prioritere følgende så højt som muligt:

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

nøje overvågning af de lovgivningsmæssige reformer, der sigter mod at afhjælpe skævheden mellem tidsbegrænsede og tidsubegrænsede kontrakter og imødegå opdelingen af arbejdsmarkedet; forbedring af arbejdsløshedsforsikringens niveau, dækning og effektivitet

videreførelse af mindskelsen af de indirekte lønomkostninger, især for de lavtlønnede, og budgetmæssig konsolidering; en større indsats for at overføre sort arbejde til regulær beskæftigelse ved at fjerne motivationshæmmende skatter og ved at håndhæve loven bedre

støtte til arbejdsmarkedets parter, så de kan revidere lønforhandlingssystemerne, så der tages hensyn til regionale arbejdsmarkedsforskelle (jf. de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker, retningslinje 5).

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

sammen med de regionale myndigheder udvikling af arbejdsformidlingens effektivitet i hele landet og iværksættelse af partnerskaber mellem offentlige og private aktører; øget adgang til effektive individualiserede tjenester og deltagelse i aktive arbejdsmarkedsordninger, især i Syditalien; særligt fokus på de unges, de dårligt stilledes og de lavtuddannedes situation; gennemførelse af nationalt datasystem for arbejdsmarkedet uden yderligere forsinkelser

øget udbud af pasningsfaciliteter til rimelige priser for børn, især børn under tre år, og andre plejekrævende personer med henblik på at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, herunder ved hjælp af deltidsarbejde

udformning af en gennemarbejdet aktiv aldringsstrategi og sikring af, at de påtænkte reformer giver de rette incitamenter til at fastholde arbejdstagerne længere på arbejdsmarkedet og modvirker en tidlig tilbagetrækning.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

overvågning af de seneste reformer med henblik på at sikre en højnelse af arbejdsstyrkens uddannelsesniveau; nedsættelse af antallet af elever, der forlader skolen tidligt; og mere arbejdsmarkedsrelevante aspekter i de videregående uddannelser for at lette overgangen til arbejde

sikring af effektive incitamenter til livslang læring og øget deltagelse i uddannelse og sammen med arbejdsmarkedets parter, især for lavtkvalificerede bl.a. gennem en effektiv udvikling af tværfaglige fonde.

LUXEMBOURG

I Luxembourg er beskæftigelsesfrekvensen meget tæt på EU-gennemsnittet, men endnu under EU-målet. Ledigheden er fortsat lav, og andelen af langtidsledige er en af de laveste i EU.

Men det økonomiske opsving i slutningen af 1990'erne har generelt set ikke ført til en øget beskæftigelsesfrekvens. Nye job blev besat af grænsependlere og kvinder, mens beskæftigelsen blandt ældre arbejdstagere forblev på et meget lavt niveau. Deltagelse i uddannelse og erhvervsfaglig uddannelse er fortsat under EU-15-gennemsnittet.

En evaluering af taskforcen for beskæftigelse og en analyse i den fælles beskæftigelsesrapport af gennemførelsen af retningslinjerne samt Rådets henstillinger fra 2003 viser, at Luxembourg bør prioritere følgende så højt som muligt:

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

støtte til start af nye virksomheder og fremme af iværksætterkurser med henblik på en diversifikation af erhvervsstrukturen og tilskyndelse til alternative muligheder for jobskabelse

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

udarbejdelse af en overordnet strategi for aktiv aldring, især i den private sektor, og en styrkelse af de seneste initiativer for at fastholde arbejdstagere længere i beskæftigelse ved med beslutsomhed at begrænse førtidspensionsordninger

fremme arbejdsorienterede løsninger for mennesker, der er omfattet af handicapordningen, og som er i stand til at arbejde

bedre faciliteter for at gøre det lettere at forene arbejde og fritid, tilskyndelse af kvinder til at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter længere perioder uden for dette; gennemførelse af aktioner for at fjerne årsagen til kønsbetingede lønforskelle.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

effektiv gennemførelse af rammelovgivningen om videreuddannelse med henblik på stærkere incitamenter til livslang læring og øget deltagelse i uddannelse, bl.a. for de lavtkvalificerede

revision af det almindelige system for livslang læring for at opnå en bedre sammenhæng mellem uddannelsessystemerne og de erhvervsfaglige uddannelsessystemer og for at mindske antallet af elever, der forlader skolen tidligt.

NEDERLANDENE

Mens beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd ligger højere end målene for Lissabon, er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fortsat lav. Arbejdsmarkedet er karakteriseret ved en usædvanlig stor andel deltidsarbejde (ca. 44 % af arbejdsstyrken) og et stort antal mennesker på invalidepension. Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere ligger højere end EU-gennemsnittet, men er stadig langt under EU-målet. Ledigheden er steget markant siden 2001, selv om den fortsat ligger blandt de laveste i EU. I efteråret 2003 underskrev regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale, som bl.a. omfatter en fastfrysning af lønningerne i 2004 og 2005.

En evaluering af taskforcen for beskæftigelse og en analyse i den fælles beskæftigelsesrapport af gennemførelsen af retningslinjerne samt Rådets henstillinger fra 2003 viser, at Nederlandene bør prioritere følgende så højt som muligt:

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

en nøje overvågning af lønudviklingen i overensstemmelse med »efterårsaftalen« mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter (jf. de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker, retningslinje 5).

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

systematisk gennemførelse af undersøgelse af invalidepensionisters arbejdsevne og hjælp til dem, som er i stand til at arbejde, til at forberede sig på og til at finde et egnet job; opmærksomheden bør især være henledt på overrepræsenterede grupper i invalidepensionsordningen såsom kvinder under 40

styrkelse af præventive tiltag for voksne; øget effektivitet i og adgang til aktive foranstaltninger for modtagere af socialydelser og for de personer, der har størst risiko for inaktivitet; fremme af indvandreres integration

afskaffelse af førtidspensionsordninger og samtidig indførelse af incitamenter, der skal få arbejdstagerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, og uddannelsestilbud, navnlig for lavtkvalificerede ældre arbejdstagere

lettere overgang fra deltidsjob til fuldtidsjob; der bør øjeblikkeligt gennemføres foranstaltninger for at afhjælpe problemet med kønsbestemte lønforskelle; børnepasning bør være billigere.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

gennemførelse af foranstaltninger for at mindske antallet af elever, der forlader skolen tidligt; bedre incitamenter for at udvikle livslang læring og øge andelen af personer under uddannelse, især blandt lavtkvalificerede og inaktive.

ØSTRIG

Østrig har opnået en høj generel beskæftigelsesfrekvens og en relativ høj beskæftigelsesfrekvens for kvinder i overensstemmelse med målene fra Lissabon. Ledigheden hører til en af de laveste i EU. Arbejdsmarkedsparternes partnerskab spiller en vigtig rolle i moderniseringen af arbejdets tilrettelæggelse, med hensyn til en bedre arbejdsmarkedslovgivning og sikring af en tilfredsstillende lønudvikling. Ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens er imidlertid meget lav. Væksten i beskæftigelsen er blevet langsommere, og ledigheden er begyndt at stige. Voksnes deltagelse i uddannelse og erhvervsfaglig uddannelse ligger under EU-gennemsnittet. Den kønsbestemte lønforskel er fortsat en af de højeste i EU.

En evaluering af taskforcen for beskæftigelse og en analyse i den fælles beskæftigelsesrapport af gennemførelsen af retningslinjerne samt Rådets henstillinger fra 2003 viser, at Østrig bør prioritere følgende så højt som muligt:

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

overvågning af reformerne af lovgivning om fratrædelsesordninger og fremskridtene i den planlagte gennemførelse af retten til arbejdsløshedsunderstøttelse for selvstændige og eventuelt supplerende foranstaltninger hertil for at øge den erhvervsmæssige mobilitet.

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

udarbejdelse af en helhedsstrategi for aktiv aldring, herunder afskaffelse af førtidspensioneringsordninger, med en udvidelse af incitamenterne for at fastholde ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet, bl.a. ældre kvinder; overvågning af virkningerne af en revision af pensionssystemet med hensyn til den effektive alder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet samt fremskridt i retning af de nationale mål

gennemførelse af aktioner for at afhjælpe årsagerne til kønsbestemte lønforskelle; øget udbud af børnepasningsfaciliteter til en rimelig pris og evaluering af virkningerne af den nuværende ordning for børnepasningsydelser for niveauet og kvaliteten i kvinders beskæftigelse.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

undersøgelse af incitamenter til øget deltagelse i uddannelse, især for lavtkvalificerede og indvandrere.

PORTUGAL

Portugal er nær ved at nå målet fra Lissabon om den generelle beskæftigelse og ligger lidt over beskæftigelsesmålene for kvinder og ældre arbejdstagere. Den seneste økonomiske nedgang har ført til en stigning i ledigheden, selv om denne fortsat er på et relativt lavt niveau i sammenligning med EU. Produktivitetsniveauet, det generelle uddannelsesniveau og niveauet for adgang til erhvervsfaglig uddannelse er fortsat meget lavt. Endvidere er en markant stor andel (mere end 20 %) ansat med tidsbegrænsede arbejdskontrakter. I de seneste år har en øget indvandring bidraget til udbuddet af arbejdskraft.

En evaluering af taskforcen for beskæftigelse og en analyse den fælles beskæftigelsesrapport af gennemførelsen af retningslinjerne samt Rådets henstillinger fra 2003 viser, at Portugal bør prioritere følgende så højt som muligt:

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

støtte til en modernisering af arbejdets tilrettelæggelse for at styrke produktiviteten og arbejdskvaliteten

tilskyndelse til en større interesse blandt arbejdsgivere og arbejdstagere for tidsubegrænsede kontrakter på grundlag af den nye arbejdslov og imødegåelse af en opdeling af arbejdsmarkedet

udvikling af et mere effektivt system til foregribelse og styring af omstruktureringer.

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

styrkelse af de aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for ledige og inaktive, især for indvandrere og tilsyn med deres effektivitet

aktioner til fjernelse af årsagen til kønsbestemte lønforskelle i den private sektor og bedre adgang til økonomisk mere overkommelige pasningsordninger for børn og andre plejekrævende personer

udarbejdelse af en helhedsstrategi for aktiv aldring, som også omfatter fjernelse af incitamenter til en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, som giver øget adgang til uddannelse og sørger for et hensigtsmæssigt arbejdsmiljø.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

sikring af, at den nationale strategi for livslang læring virkelig fører til et højere uddannelsesniveau for den samlede arbejdsstyrke, ved at styrke incitamenterne til livslang læring og ved at øge deltagelsen i uddannelse, især de lavtkvalificeredes deltagelse

nedbringelse af antallet af elever, der forlader skolen for tidligt, og styrkelse af de arbejdsmarkedsrelevante aspekter i de videregående uddannelser.

FINLAND

Finland er nær på det generelle mål for beskæftigelsesfrekvensen, og landet ligger over målet for kvinders beskæftigelsesfrekvens. Finland har opnået en stærk stigning i ældre arbejdstageres deltagelse på arbejdsmarkedet i de seneste ti år og er meget nær EU's mål for ældre arbejdstagere. Arbejdsløshedsprocenten ligger over EU's gennemsnit og er særlig høj for unge.

En evaluering af taskforcen for beskæftigelse og en analyse i den fælles beskæftigelsesrapport af gennemførelsen af retningslinjerne samt Rådets henstillinger fra 2003 viser, at Finland bør prioritere følgende så højt som muligt:

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

mindskelse af de indirekte lønomkostninger for de lavtlønnede under iagttagelse af hensynet til sunde offentlige finanser.

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

overvågning af virkningerne af de seneste reformer af aktive arbejdsmarkedspolitikker på den strukturelle arbejdsløshed og regionale uligheder; gennemførelse af særlige foranstaltninger for at lette aktiveringen og integreringen af dårligt stillede unge, handicappede og indvandrere

en yderligere reform af skattesystemerne og de sociale sikringsordninger for at fjerne arbejdsløshedsfælder

opfølgning af den nationale strategi for aktiv aldring ved hjælp af forbedrede arbejdsforhold, incitamenter og tilbud om undervisning til lavtkvalificerede og ældre arbejdstagere.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

gennemførelse af aktioner for at nedsætte antallet af elever, der forlader skolen tidligt, og øget uddannelse for de lavtkvalificerede.

SVERIGE

Sverige ligger højere end alle EU's beskæftigelsesmål, også målene for kvinder og ældre arbejdstagere. Den samlede arbejdsløshedsprocent ligger på ca. 5 %. Der bør fortsat gøres en indsats for at undgå mangel på arbejdskraft. I betragtning af den aldrende befolkning vil der blive et behov for at øge udbuddet af arbejdskraft ved at udnytte potentielle muligheder for arbejdskraft blandt indvandrere, unge og langtidssyge og ved at forbedre incitamenterne til at arbejde.

En evaluering af taskforcen for beskæftigelse og en analyse i den fælles beskæftigelsesrapport af gennemførelsen af retningslinjerne samt Rådets henstillinger fra 2003 viser, at Sverige bør prioritere følgende så højt som muligt:

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

fremme af etableringen af små og mellemstore virksomheder, især ved at reducere de administrative byrder.

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

løsning af problemet med det stigende antal mennesker med langtidssygemeldinger ved at fremme løsninger, der fokuserer på arbejdet, og ved at forbedre arbejdsvilkårene

fjernelse af resterende arbejdsløsheds- og inaktivitetsfælder

en nøje overvågning af resultaterne af de aktioner, der gennemføres for at integrere indvandrere i arbejdsstyrken.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

nedsættelse af antallet af elever, der forlader skolen tidligt, og øget adgang til uddannelse for lavtkvalificerede og inaktive; afhjælpning af de stigende flaskehalsproblemer og misforholdet med hensyn til kvalifikationer i sektorer med lavt- og mellemuddannede.

DET FORENEDE KONGERIGE

Det Forenede Kongerige overgår alle målene for beskæftigelsesfrekvensen, også kvinders og ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens. På trods af afmatningen i den globale økonomi er beskæftigelsesfrekvensen fortsat rimelig stabil, og arbejdsløshedsniveauet er noget under EU's gennemsnit. Der findes dog fortsat koncentrationer af økonomisk inaktivitet og i mindre udstrækning ledighed i visse områder og i visse særlige grupper. Produktionsniveauet, især udtrykt pr. arbejdstime, er fortsat relativt lavt. Dette skyldes til dels udbredelsen af lavtkvalificerede i arbejdsstyrken og herunder utilstrækkelige grundkvalifikationer. Den kønsbestemte lønforskel er fortsat en af de højeste i EU.

En evaluering af taskforcen for beskæftigelse og en analyse i den fælles beskæftigelsesrapport af gennemførelsen af retningslinjerne samt Rådets henstillinger fra 2003 viser, at Det Forenede Kongerige bør prioritere følgende så højt som muligt:

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

sikre, at lønudviklingen ikke overstiger udviklingen i produktiviteten (jf. de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker, retningslinje 3).

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

sikre, at aktive arbejdsmarkedspolitikker og sociale ordninger forebygger tab af kvalifikationer og fremmer arbejdskvalitet ved at forbedre incitamenter til at arbejde og ved at støtte, at inaktive og ledige integreres vedvarende og kommer til at fungere godt på arbejdsmarkedet; problemet med det stigende antal mennesker på sygedagpenge og invalidepension løses, og opmærksomheden rettes især mod enlige forældre og mennesker, der bor i forarmede områder

øget udbud af pasningsfaciliteter til rimelige priser for børn og andre plejekrævende personer, øget adgang til uddannelse for lavtlønnede kvinder på deltidsarbejde og øjeblikkelig gennemførelse af aktioner for at fjerne årsagen til kønsbestemte lønforskelle.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

indførelse af nationale og regionale kvalifikationsstrategier for at give et bedre incitament til livslang læring og således øge produktiviteten og arbejdskvaliteten; der lægges særlig vægt på arbejdsstyrkens læse-, skrive- og regnefærdigheder og på, at 16-19-årige og lavtkvalificerede arbejdstagere, især dem med dårligt betalt job, deltager i og gennemfører et uddannelsesforløb.

PRIORITEREDE OMRÅDER FOR DE NYE MEDLEMSSTATER

CYPERN

Beskæftigelsesfrekvensen i Cypern ligger noget over EU-15-gennemsnittet, og ledigheden er lav. Andelen af udenlandske arbejdstagere, som ofte er ansat på tidsbegrænset grundlag, er steget markant i løbet af årene som følge af behovet på arbejdsmarkedet.

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

For Cypern er det især nødvendigt at øge innovationskapaciteten og at få en større spredning i serviceerhvervene.

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

Mens kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet overstiger EU's gennemsnit, kan der gøres mere for at overvinde kønsbestemte forskelle. Disse foranstaltninger bør omfatte bedre pasningsfaciliteter, en øget deltagelse af kvinder i uddannelse, og at deltidsarbejde gøres mere attraktivt.

Udenlandske arbejdstagere, som kommer til Cypern i en midlertidig ansættelse, udgør en stor del af den arbejdende befolkning. Der er derfor grund til at se på politikkerne i forbindelse med beskæftigelse af udenlandske arbejdstagere, både med hensyn til deres bidrag til arbejdsmarkedsfleksibilitet og de indvandrende arbejdstageres rettigheder og muligheder.

Forebyggende og aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger bør styrkes for at opfylde individuelle behov og for at kunne dække en større andel af de ledige og handicappede, ældre jobsøgende samt kvinder. En styrkelse og modernisering af de offentlige arbejdsformidlingskontorer er også et prioriteret område.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

På grundlag af den omstrukturering af uddannelsen, der har været i gang siden 2000 skal Cypern udvikle en overordnet national strategi for livslang læring. Dette skulle bidrage til en mindskelse af antallet af unge, der er gået tidligt ud af skolen, forbedre sammenhængen mellem grunduddannelse og videreuddannelse og sikre større deltagelse i uddannelse.

TJEKKIET

Beskæftigelsesfrekvensen i Tjekkiet ligger en lille smule over EU-15-gennemsnittet. Ledigheden er lige omkring EU-15-gennemsnittet, men er steget langsomt siden midten af 1990'erne. Ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens ligger tæt op ad EU-gennemsnittet, men lavere, især for kvinder på grund af den lave lovbestemte pensionsalder. Der er betydelige regionale skævheder.

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

I gennemførelsen af strategien for økonomisk vækst og øget beskæftigelse skal Tjekkiet sikre, at lønudviklingen er på linje med udviklingen i produktiviteten.

Den forholdsvis høje beskatning af lønindtægter og de indirekte lønomkostninger virker hindrende for jobskabelse og gør lavtkvalificeret arbejdskraft så dyr, at den presses ud af arbejdsmarkedet og over i sociale ydelser og/eller sort arbejde. En samlet reform af skattesystemet og socialsikringsordningerne bør derfor modvirke afhængighed af socialydelser og sikre, at det kan betale sig at arbejde.

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

Tjekkiet ligger over EU's gennemsnit, men at øge kvinders og ældre arbejdstageres deltagelse på arbejdsmarkedet bør være en prioriteret opgave. I den forbindelse kunne en styrkelse af incitamenterne til deltidsarbejde udgøre et vigtigt bidrag.

Det er nødvendigt med en større indsats for at integrere de mest sårbare grupper på arbejdsmarkedet. Dette er især nødvendigt i regionerne uden for Prag og for romaerne. Dette forudsætter forebyggende og aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger kombineret med foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, hvor der lægges stærk vægt på uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, støtte til iværksættere og jobskabelse. Modernisering af de offentlige arbejdsformidlinger skal ses som en prioriteret opgave.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

På grundlag af den seneste strategi for udvikling af menneskelige ressourcer synes en øget deltagelse i videregående uddannelser og uddannelser både generelt og for lavtkvalificerede af afgørende betydning, hvis man vil støtte jobskabelse og erhvervsmæssig og geografisk mobilitet.

ESTLAND

Beskæftigelsesfrekvensen i Estland ligger lidt under EU-15-gennemsnittet. Ledighedstallene er faldet med årene, men ligger fortsat over EU-gennemsnittet. Endvidere er andelen af langtidsledige høj. Estland forventes at blive mest berørt af faldet i antallet af personer i den erhvervsaktive alder som følge af demografiske ændringer.

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

En nedsættelse af skattekilen for arbejde især på lavtlønsområdet og fremme af forskellige former for arbejdskontrakter og arbejdstid kunne bidrage til at skabe flere jobmuligheder. Dette bør ske samtidig med en indsats for at forbedre skattesystemet og ved at ændre sort arbejde til regulære job. Det er også vigtigt, at lønudviklingen ligger på linje med udviklingen i produktiviteten.

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

På baggrund af det hastige fald i Estlands erhvervsaktive befolkning bør man forsøge at mindske inaktivitetsniveauet og at fastholde og tiltrække flere til arbejdsmarkedet. Det er af afgørende betydning for Estland yderligere at øge andelen af kvinder, ældre arbejdstagere og lavtkvalificerede på arbejdsmarkedet.

Som supplement til den nyligt vedtagne arbejdsløshedsforsikringslov synes det vigtigt at styrke aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger såsom støtte til aktiv jobsøgning, bedre adgang til uddannelse for arbejdsløse og sikkerhed for, at arbejdsmarkedet er åbent for alle. De offentlige arbejdsformidlinger bør også tilføres øgede ressourcer. Dårligt stillede såsom langtidsledige, unge, handicappede og ældre jobsøgende har brug for særlig opmærksomhed. Tilhørsforhold til en etnisk minoritet eller manglende kendskab til det nationale sprog udgør en særlig risikofaktor.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

I betragtning af risikoen for et misforhold mellem de udbudte og efterspurgte kvalifikationer på arbejdsmarkedet bør Estland tilskyndes til at forbedre adgangen til uddannelse for alle ansatte, især de lavtkvalificerede. En nedsættelse af antallet af unge, der forlader skolen tidligt, og en sikring af uddannelseskvaliteten udgør en særlig udfordring. Opbygning af et system for livslang læring skal sættes på dagsordenen.

UNGARN

Beskæftigelsesfrekvensen i Ungarn er lav, især for lavtkvalificerede, dårligt stillede, kvinder og ældre arbejdstagere. Samtidig er ledigheden fortsat noget under EU-15-gennemsnittet. Dette kan forklares med en lav beskæftigelsesfrekvens, dvs. at der findes en stor inaktiv population i den erhvervsaktive alder. Der er en stor arbejdsmarkedsskævhed mellem de centrale og de vestlige regioner, hvor »den moderne økonomi« er koncentreret i forhold til resten af landet. Den regionale og sektormæssige mobilitet er lav, medens færdighedsflaskehalse er udtryk for både mangel på kvalificeret arbejdskraft og uddannelsessystemets manglende evne til at opfylde arbejdsmarkedets behov.

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

Skattekilen for arbejdskraft er fortsat høj. Den udgør en hindring for jobskabelse og bidrager sandsynligvis til sort arbejde. Endvidere er det på grund af afmatningen i den økonomiske vækst nødvendigt med en yderligere indsats i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at sikre en mere beskæftigelsesfremmende lønudvikling. Lønudviklingen styres af den mere konkurrencedygtige del af økonomien og bidrager derfor ikke nødvendigvis til en styrkelse af jobskabelseskapaciteten i de svagere dele af økonomien.

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

Arbejdstagernes sundhed er et spørgsmål, som giver anledning til bekymring, og som delvis kan forklare den lave aktivitet. I den forbindelse er der brug for en politik til fremme af bedre arbejdsvilkår og til at forbedre den forebyggende og helbredende lægehjælp. Reformer i det sociale sikringssystem, herunder sygedagpenge, bør videreføres, med henblik på at det skal kunne betale sig at arbejde og for at mindske udbredelsen af sort arbejde.

Dette bør ske samtidig med udvikling af en mere fleksibel og familievenlig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder mere attraktivt deltidsarbejde, især for kvinder og ældre arbejdstagere. En styrkelse af forebyggende og aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for ledige og inaktive er også nødvendigt, især i de dårligst stillede regioner. Dette forudsætter moderne offentlige arbejdsformidlinger, der kan fremme erhvervsmæssig og geografisk mobilitet. På grundlag af integrationsstrategien er det nødvendigt med en indsats for at forbedre arbejdsmarkedsperspektiverne for romaerne.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

Indsatsen for at udarbejde strategier for livslang læring bør videreføres og bør omfatte foranstaltninger til at nedsætte antallet af elever, der forlader skolen tidligt, fremme lige adgang til videregående uddannelser og udvide mulighederne for uddannelse især for de lavtkvalificerede og dårligt stillede. Det er vigtigt at forbedre uddannelsessystemets effektivitet og øge dets fleksibilitet for at forbedre tilpasningen til arbejdsmarkedets kvalifikationsbehov.

LITAUEN

Der har været en lille stigning i beskæftigelsesfrekvensen i Litauen på det seneste, men den er fortsat noget under EU-15-gennemsnittet. Ledighedstallene er faldet markant, men ligger stadig noget over EU-gennemsnittet.

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

Den fortsat relativt lave andel af beskæftigelsen inden for serviceerhvervene udgør en udfordring. Selv om der er gjort en indsats for at lette skattebyrderne, er der stadig en høj skattekile for lavtlønnede, som hindrer jobskabelse. Arbejdsmarkedsparterne skal spille en særlig rolle i foregribelsen og opfølgningen af omstruktureringer.

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

Med udgangspunkt i reformen af den sociale sikring og en yderligere indsats for at det skal kunne betale sig at arbejde, synes det vigtigt at styrke aktive arbejdsmarkedspolitikker for at hjælpe arbejdsløse og inaktive tilbage på arbejdsmarkedet. Bedre adgang til uddannelse, støtte til jobsøgning, herunder erhvervsmæssig mobilitet, og modernisering af de offentlige arbejdsformidlingskontorer er højt prioriterede områder.

Selv om kvinders og ældre arbejdstageres deltagelse ligger relativt højt sammenlignet med EU-gennemsnittet vil en fjernelse af hindringer for deltidsarbejde kunne bidrage til en yderligere stigning.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

Der er brug for en kraftig indsats for udvikle området livslang læring, og især for yderligere at modernisere uddannelsesområdet, nedsætte antallet af unge, der forlader skolen tidligt, og øge deltagelsen i uddannelse, især blandt de lavtkvalificerede. Arbejdsgiverne deltager kun i ringe omfang i uddannelsesforanstaltninger, ligesom de også kun i ringe grad bidrager til efter- og videreuddannelse af arbejdstagerne.

LETLAND

Støttet af en stærk økonomisk vækst er beskæftigelsen i Letland steget ret meget i de seneste to år. Den generelle beskæftigelsesfrekvens er dog under EU-15-gennemsnittet. Ledigheden er fortsat højere end EU-15-gennemsnittet med meget store regionale forskelle. Samtidig er der mangel på arbejdskraft og kvalificerede arbejdstagere i Riga.

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

For at opnå en bedre jobskabelse er det vigtigt at støtte udviklingen af serviceerhvervene, især i dårligt stillede regioner, og at løse problemet med sort arbejde. Omfanget af sort arbejde mindsker indbetalinger til den sociale sikring og fører til en højere skattebyrde på lønindtægter.

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

Kombinationen af minimumsløn og skattesystemet og socialsikringsordningerne bør udformes således, at det er tilstrækkeligt attraktivt for folk at tage et job i den formelle økonomi. Det er nødvendigt at lægge vægt på at sikre, at kvinder tilskyndes til at forblive på arbejdsmarkedet.

Det er også nødvendigt, at der lægges større vægt på at udarbejde aktive og forebyggende politikker for de ledige, især foranstaltninger, der støtter jobsøgning, selvstændige virksomheder, geografisk mobilitet og bedre adgang til uddannelse. Moderniseringen af de offentlige arbejdsformidlinger bør betragtes som et prioriteret område. Der bør lægges særlig vægt på at sikre et arbejdsmarked, som er retfærdigt og rummeligt for unge og lavtkvalificerede. At høre til en etnisk minoritet og være uden kendskab til det nationale sprog udgør særlige risikofaktorer.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

En overvindelse af kvalifikationskløfterne og misforholdet mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer udgør en særlig udfordring. Det er nødvendigt med en større indsats for at fremme adgangen til uddannelse, nedsætte antallet af unge, der forlader skolen tidligt, og udvide adgangen til uddannelse, især for lavtkvalificerede. Dette bør indgå i en overordnet strategi for udvikling af livslang læring.

MALTA

Beskæftigelsesfrekvensen på Malta er usædvanlig lav sammenlignet med EU-15-gennemsnittet. Ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens er usædvanlig lav. Kvinders beskæftigelsesfrekvens er den laveste i EU-25: Kun en tredjedel af kvinderne i den erhvervsaktive alder har beskæftigelse. Ledigheden er steget let i de senest to år, men er fortsat under EU-15-gennemsnittet.

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

De vigtigste udfordringer, som Malta står over for, er at gennemføre landets privatiseringsprogram og gradvis omgruppere de ansatte som nødvendigt for at mindske de administrative omkostninger og skattetrykket på lønindtægter. I den forbindelse vil det være vigtigt at bygge videre på bestemmelserne i den reviderede lov om erhvervsfremme og at overvåge virkningerne af denne.

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

Maltas vigtigste udfordring er at udvide sin arbejdsstyrke ved at øge kvinders beskæftigelsesfrekvens. Det er nødvendigt med en yderligere indsats på grundlag af den reviderede lov om ansættelsesvilkår for at øge kvinders deltagelse i den formelle økonomi. Bedre børnepasningsfaciliteter ville udgøre et væsentligt bidrag hertil.

En reform af skattesystemet og overførselsindkomstordningerne anses også for at være en meget højt prioriteret opgave, idet det erkendes, at forskellen mellem mindstelønnen og overførselsindkomsternes niveau er for lille til at udgøre et tilstrækkeligt incitament til at tage arbejde. Denne reform vil også medvirke til at omdanne sort arbejde til lovlig beskæftigelse.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

Det lave uddannelsesniveau i arbejdsstyrken og misforholdet mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer giver anledning til bekymring. Det store antal unge, som forlader skolen tidligt, den store andel af personer med manglende læse- og skrivefærdighed og mange lavtkvalificerede er også bekymrende. En højnelse af det generelle uddannelsesniveau, en mindskelse af antallet af unge, der forlader skolen tidligt, og en øget deltagelse i uddannelse især for de lavtkvalificerede er meget vigtige prioriterede områder. Man bør videreføre indsatsen for at inddrage arbejdsmarkedsparterne i udviklingen af en mere systematisk tilgang til uddannelse og erhvervsuddannelse.

POLEN

Beskæftigelsesfrekvensen i Polen hører til en af de laveste i EU-25. Situationen på arbejdsmarkedet er blevet værre inden for de seneste fire år. Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder, ældre arbejdstagere, unge og lavtkvalificerede er særlig lav. Arbejdsløshedsprocenten på ca. 20 % ligger på det højeste niveau siden begyndelsen af den økonomiske reformproces og er den højeste i EU-25.

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

Det er af særdeles stor betydning, at der iværksættes foranstaltninger med henblik på at skabe et mere beskæftigelsesvenligt miljø og fremme lysten og evnen til at starte egen virksomhed, navnlig i forbindelse med omstruktureringer.

Det synes vigtigt med udgangspunkt i de seneste foranstaltninger til sænkning af arbejdsomkostninger for lavtkvalificerede og unge at revidere skattesystemet og de sociale sikringsordninger for overordnet at afhjælpe problemet med den høje skattekile på lønindtægter, især i den nedre del af lønskalaen. Dette vil også medvirke til at mindske omfanget af sort arbejde.

Arbejdsmarkedsparterne har en afgørende rolle, ikke kun ved at støtte en beskæftigelsesvenlig lønudvikling, men også ved aktivt at fremme ændringer på virksomhedsniveau og ved at gøre jobmobilitet lettere.

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

Som led i bestræbelserne på at opbygge effektive partnerskaber for beskæftigelse på lokalt niveau og udvikle aktive arbejdsmarkedspolitikker bør Polen fremskynde etableringen af nye offentlige arbejdsformidlingskontorer med tilstrækkelige ressourcer i form af økonomiske midler, ansatte, uddannelse og udstyr.

Det er også vigtigt, at reformen af de forskellige socialsikringsordninger, herunder invalidepensioner og socialstøtte, videreføres med henblik på at fremme en aktiv jobsøgning og genintegrering. Dårligt stillede unge fortjener særlig opmærksomhed. En indsats for at fjerne hindringer for deltidsarbejde vil også kunne forbedre jobmulighederne for kvinder og ældre arbejdstagere.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

Med udgangspunkt i indsatsen for udarbejdelse af en overordnet strategi for livslang læring vil det være vigtigt at sikre, at uddannelsessystemerne og de erhvervsfaglige uddannelsessystemer giver dem, der træder ind på arbejdsmarkedet for første gang, de nødvendige kvalifikationer på et arbejdsmarked, der er kendetegnet ved strukturelle ændringer. Der vil være brug for særlig opmærksomhed for at sikre lige adgang til uddannelse og for at forbedre uddannelsens effektivitet og kvalitet. Bedre incitamenter til at investere i uddannelse og til lettere adgang til uddannelse er ligesom arbejdsmarkedsparternes engagement et afgørende krav for at kunne udvikle en strategi for livslang læring.

SLOVENIEN

Beskæftigelsesfrekvensen i Slovenien ligger lidt under EU-15-gennemsnittet, men er især lav for ældre arbejdstageres vedkommende. Arbejdsløsheden er en del lavere end EU-gennemsnittet.

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

Man bør evaluere samspillet mellem minimumslønnen og de forskellige elementer i skatten på lønindtægter for at øge aktiviteten og mindske omfanget af sort arbejde. Det er vigtigt, at indsatsen for at fremme fleksible former for arbejde videreføres, samtidig med at man fastholder en passende balance mellem fleksibilitet og sikkerhed i ansættelsen.

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

En af de vigtigste opgaver for Slovenien er at øge beskæftigelsesfrekvensen for personer over 55. Den kommende indsats bør bl.a. tage fat på at reducere anvendelsen af førtidspensioneringsordninger, sikre sammenhæng mellem reformerne af skattesystemet og af overførselsindkomstordningerne (f.eks. foranstaltninger for at reducere sort arbejde og for at reformere pensionerne), fremme fleksible arbejdsformer og lette adgangen til uddannelse for ældre arbejdstagere.

For at det skal kunne betale sig at arbejde er der behov for at se nærmere på sammenhængen mellem arbejdsløshed, overførselsindkomster og mindsteløn og øge tilskyndelsen til at tage arbejde i den formelle økonomi. Det offentlige arbejdsformidlingssystem har udviklet en helhedsorienteret administrationsmodel for gennemførelsen af den forebyggende indsats. Der er dog behov for en bedre uddannelse af personalet i de offentlige arbejdsformidlinger, så de bliver bedre til at løse problemerne med dem, som er vanskeligst at få i arbejde. Der er mulighed for at styrke forbindelserne mellem det offentlige og det private arbejdsformidlingssystem.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres mere effektive

Som opfølgning til den senere tids indsats for at udvikle ordninger for livslang læring forekommer det vigtigt at øge andelen af voksne, der deltager i efteruddannelse. Der er behov for tilstrækkelige ressourcer, for at tilskynde arbejdsgivere og arbejdstagere til at investere i uddannelse og for at få et klart overblik over de involverede parters roller. De mange unge, der forlader skolen for tidligt, synes at være et stort problem.

SLOVAKIET

Den generelle beskæftigelsesfrekvens i Slovakiet er fortsat lav sammenlignet med EU-15-gennemsnittet. Selv om arbejdsløsheden falder, er den stadig meget høj og med en stor andel af langtidsledige. Kvindernes beskæftigelsesprocent er lav, men de unges, de lavtkvalificeredes og de ældre arbejdstageres (især kvindernes) beskæftigelsesfrekvens er særlig lav. Der er betydelige regionale skævheder.

 

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

Det er nødvendigt med en yderligere nedsættelse af den høje beskatning af lønindtægter, oftest sammensat af sociale bidrag. Man bør opmuntre arbejdsmarkedsparterne til at arbejde for flere valgmuligheder med hensyn til arbejdskontrakter og arbejdstid (f.eks. fjernelse af hindringer for deltidsarbejde) for at skabe flere jobmuligheder og lette jobmobiliteten.

 

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt valg for alle

Det er vigtigt at fortsætte indsatsen for effektivt at fjerne arbejdsløsheds- og inaktivitetsfælder, og omdanne sort arbejde til legal beskæftigelse ved at tage udgangspunkt i de igangværende reformer af skattesystemet og de sociale sikringsordninger. Gennemførelsen og virkningerne af reformerne bør følges nøje.

Ud over indsatsen for at det skal kunne betale sig at arbejde skal der fortsat fokuseres på øget beskæftigelse af ældre arbejdstagere, især ved gennemførelse af ansættelseslovgivningen og pensionsreformerne, mere fleksible former for arbejde og mere udbredt anvendelse af deltidsarbejde. Dette kunne også bidrage til at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet.

Finansieringen af aktiv arbejdsmarkedspolitik og andelen af personer, der deltager i aktive foranstaltninger, forventes at stige. Det er vigtigt at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt, og iværksætte reformer for at opmuntre til aktiv jobsøgning. Dette forudsætter en moderne aktiv arbejdsmarkedspolitik, bedre adgang til uddannelse for ledige og inaktive og moderne arbejdsanvisningskontorer for at sikre en bred dækning af befolkningen. Der er brug for yderligere opmærksomhed over for risikogrupper (f.eks. langtidsledige, unge, handicappede og ældre) og dårligt stillede regioner. Det nye prioriterede område, der skal integrere romaerne, skal hurtigst muligt omsættes i praksis.

 

Investeringerne i menneskelige ressourcer skal øges og gøres mere effektive

Den foruroligende høje arbejdsløshedsprocent blandt unge understreger behovet for at overvinde svælget mellem de kvalifikationer, der erhverves i grunduddannelsen, og de kvalifikationer, der kræves for at komme ind på arbejdsmarkedet. Økonomiske omstruktureringer, regionale skævheder og misforhold mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer indebærer også et behov for større støtte til erhvervsmæssig og geografisk mobilitet igennem hele livet.

Bedre incitamenter til at investere i uddannelse og til at gøre adgangen til uddannelse lettere er krav af afgørende betydning for udviklingen af en strategi for livslang læring. Der er behov for at tilskynde til investering i menneskelige ressourcer og støtte til livslang læring ved yderligere at reformere uddannelsessystemet og ved at behandle bidragene fra enkeltpersoner, virksomheder og samfundet som sådan.