8.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/1

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 1312/98 (2) endelige antidumpingforanstaltninger på importen af tovværk af syntetiske fibre med oprindelse i Indien.

(2)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (3) af de gældende antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om en udløbsundersøgelse indgivet af Liaison Committee of E.U. Twine, Cordage and Netting industries (Eurocord) på vegne af ti producenter, der tilsammen tegner sig for en betydelig del (53 %) af den samlede produktion i EF af tovværk af syntetiske fibre. Det blev i anmodningen fremført, at det var sandsynligt, at der på ny ville forekomme skadevoldende dumping af importen med oprindelse i Indien, hvis foranstaltningerne udløb.

(3)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en fornyet undersøgelse, og den indledte en undersøgelse (4) i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(4)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra 1. juli 2002 til 30. juni 2003 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser, der har relevans for en vurdering af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 1. januar 2000 til slutningen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den undersøgte periode«).

(5)

Kommissionen underrettede officielt de ansøgende EF-producenter, de øvrige EF-producenter, eksportørerne og de eksporterende producenter i Indien, importører/ forhandlere, brugere og leverandører af råvarer, som den vidste var berørt, om indledningen af den fornyede undersøgelse.

(6)

Kommissionen anmodede om oplysninger fra alle ovennævnte parter og de andre parter, der gav sig til kende inden for den frist, der var fastsat i meddelelsen om indledningen af undersøgelsen. Kommissionen gav også de direkte berørte parter lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt.

(7)

Kommissionen sendte navnlig spørgeskemaer til alle de parter, som den vidste var berørt, dvs. til 4 eksporterende producenter i Indien, 6 ikke-forretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere i EU, 11 leverandører af råvarer i EU og 23 brugere i EU. Der blev ikke modtaget nogen besvarelser af spørgeskemaet fra disse interesserede parter.

(8)

Desuden sendte Kommissionen spørgeskemaer til 5 selskaber i EF-erhvervsgrenen, som var blevet valgt som en repræsentativ stikprøve af de EF-producenter, der tilsluttede sig anmodningen om denne udløbsundersøgelse, og der blev også anmodet om oplysninger fra 11 EF-producenter, der ikke havde indgivet klage. Alle de 5 selskaber, der indgik i stikprøven, besvarede spørgeskemaet, hvorimod ingen af de ikke-klagende producenter svarede.

(9)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om EF’s interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende EF-producenter:

(10)

Den pågældende vare er den samme som i den undersøgelse, der førte til indførelsen af de i øjeblikket gældende foranstaltninger på importen af tovværk af syntetiske fibre fra Indien (»den oprindelige undersøgelse«), defineret således: sejlgarn, reb og tovværk, flettet eller ikke, også imprægneret, overtrukket, belagt eller beklædt med gummi eller plast, af polyethylen eller polypropylen, bortset fra binde- og pressegarn, af finhed over 50 000 decitex (5 g/m), og af andre syntetiske fibre af nylon eller andre polyamider eller af polyestere, af finhed over 50 000 decitex (5 g/m). Den tariferes i øjeblikket under KN-kode 5607 49 11, 5607 49 19, 5607 50 11 og 5607 50 19. Den pågældende vare har en lang række anvendelsesformål inden for søfart og industri, navnlig skibsfart (især til fortøjning) og fiskeindustri.

(11)

Som det blev vist i den tidligere undersøgelse og bekræftet i nærværende undersøgelse, er det fastslået, at den pågældende vare og tovværk af syntetiske fibre produceret og solgt af de indiske eksporterende producenter på deres hjemmemarked og de varer, der produceres og sælges af EF-producenterne i EF, på alle områder er identiske og derfor har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber. De anses derfor for at være samme vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(12)

En interesseret part har fremført, at det tovværk af syntetiske fibre, der produceres og sælges af indiske eksporterende producenter, og det, der fremstilles af EF-producenterne, ikke er identiske på alle områder, eftersom der visse kvalitetsforskelle mellem de to varetyper.

(13)

Den omstændighed, at den pågældende vare, der importeres fra Indien, har nogle kvalitetsforskelle i forhold til den vare, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen, udelukker ikke, at varerne kan anses for at være »samme vare«, i og med at de har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og ligner hinanden meget.

(14)

Desuden blev det i nærværende undersøgelse og i den undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, konstateret, at det tovværk af syntetiske fibre, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen, og det, der vil kunne eksporteres fra Indien, konkurrerer indbyrdes. Argumentet afvises derfor.

(15)

I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i grundforordningen blev det undersøgt, om foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville føre til fornyet dumping. Da ingen af de indiske eksporterende producenter havde samarbejdet, måtte undersøgelsen baseres på de oplysninger, Kommissionen fik stillet til rådighed fra andre kilder.

(16)

Ud af de fire indiske eksporterende producenter, der er anført i anmodningen om en udløbsundersøgelse, erklærede én i begyndelsen af undersøgelsen, at vedkommende ikke havde eksporteret den pågældende vare til EF i undersøgelsesperioden. Kommissionens tjenestegrene underrettede selskabet om, at det ikke desto mindre burde fremsende de resterende oplysninger, der blev bedt om i spørgeskemaet, hvilket selskabet afviste at gøre. Et andet selskab erklærede også, at det ikke havde haft nogen eksport til EF i undersøgelsesperioden, men først efter, at fristen for indgivelse af besvarelsen af spørgeskemaet var udløbet. Et tredje selskab erklærede, at det ikke havde eksporteret varer til EF i undersøgelsesperioden, og at det desuden havde indstillet sin aktivitet og derfor ikke kunne besvare spørgeskemaet. Alle de pågældende selskaber blev på behørig vis underrettet om, at det manglende samarbejde kunne føre til, at resultaterne blev baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen.

(17)

Da ingen af de indiske eksporterende producenter besvarede Kommissionens spørgeskema, blev der i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen gjort brug af de foreliggende faktiske oplysninger, herunder de oplysninger, der var indgivet af EF-erhvervsgrenen i dennes anmodning om en udløbsundersøgelse.

(18)

Importen af den pågældende vare fra Indien faldt til ubetydelige niveauer efter indførelsen af antidumpingtold i 1998. I undersøgelsesperioden var denne import på under 20 tons om året, dvs. mindre end 0,1 % af EF-forbruget.

(19)

Da der ikke var nogen betydelig eksport til EF-markedet, blev det undersøgt, hvorledes importen af tovværk af syntetiske fibre fra Indien ville udvikle sig, hvis foranstaltninger fik lov til at udløbe. Denne analyse omfattede både eksportpriser og eksportmængde.

(20)

Det skal understreges, at der i den oprindelige undersøgelse blev fastlagt dumpingmargener på 53,0 % for det samarbejdende selskab og 82,0 % for de øvrige eksporterende producenter. Afskaffelsen af sådanne dumpingniveauer ville derfor have krævet en betydelig forhøjelse af eksportpriserne eller en mindskelse af den normale værdi i perioden efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger.

(21)

De normale værdier i den oprindelige undersøgelse blev i de fleste tilfælde baseret på hjemmemarkedspriserne på det indiske marked, som angivet af det samarbejdende selskab. Ifølge de oplysninger, der er angivet i anmodningen om en udløbsundersøgelse, skulle de pågældende priser være faldet med mellem 10 % og 20 % i de fem år efter den oprindelige undersøgelse. Derfor konkluderes det i mangel af samarbejde fra de indiske eksportører af den pågældende vare, at den normale værdi også faldt med tilsvarende procentsatser i de fem år efter den oprindelige undersøgelse.

(22)

Ifølge indiske eksportstatistikker faldt gennemsnitspriserne for indisk eksport til alle lande af de to pågældende varegrupper, dvs. henhørende under KN-position 5607 49 og 5607 50, med henholdsvis 46 % og 51 % mellem 1997/98 og 2002/03. Der kan konstateres lignende prisfald i denne periode på hvert af de vigtigste markeder for den indiske eksport, f.eks. Norge og USA, når de tages særskilt. Disse fald er mere udtalte end faldet i den normale værdi som anført i betragtning 21, og derfor er det ikke sandsynligt, at den praksis med dumping, der fandt sted på tidspunktet for den oprindelige undersøgelse, skulle være vendt. Dertil kommer, at den indiske normale værdi for visse typer af den pågældende vare i undersøgelsesperioden var højere end priserne på EU-markedet i den periode. Det er derfor sandsynligt, at, hvis de indiske eksportører genoptager deres eksport til EU, vil priserne på de pågældende eksportvarer ligge under den normale værdi, dvs. at der vil blive tale om dumpingpriser, i det mindste for nogle af typerne af den pågældende vare.

(23)

I de mere detaljerede beregninger pr. tariferingskode, der er fremlagt af EF-erhvervsgrenen for den indiske eksport til USA og Norge i undersøgelsesperioden, tages der hensyn til forskellene på priser og normale værdier mellem de forskellige typer tovværk af syntetiske fibre. Ifølge disse beregninger skulle den indiske eksport til tredjelande stadig finde sted med dumpingmargener på mellem 53,4 % og 222,2 %.

(24)

Da der ikke var nogen eksport og heller ikke blev udvist noget samarbejde fra de indiske eksportører af den pågældende vare under undersøgelsen, er dumpingniveauet i undersøgelsesperioden ikke blevet fastlagt. På grundlag af det betydelige fald i de indiske eksportpriser til andre tredjelande i de fem år efter den oprindelige undersøgelse, kombineret med et mindre fald i hjemmemarkedspriserne i samme periode, anses det imidlertid for sandsynligt, at dumpingniveauet for eksport af den pågældende vare til EF i undersøgelsesperioden ville have været højere end det niveau, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse.

(25)

Generelt er den indiske eksport til andre lande vokset i de fem år, der er gået siden den oprindelige undersøgelse. Ifølge indiske eksportstatistikker er eksportmængden af produkter henhørende under KN-position 5607 49 og 5607 50, hvoraf hovedparten er den pågældende vare, vokset med 104 % mellem 1997/98 og 2002/03.

(26)

De observerede eksportpriser fra Indien til tredjelandseksportmarkeder er 17 % til 61 % lavere end EF-erhvervsgrenens priser. Det tyder på, at de indiske eksportører ville have en potentiel stor interesse i at omkanalisere deres eksport til EF-markedet, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(27)

Med hensyn til produktionskapacitet synes en eksporterende producent, som samarbejdede i den oprindelige undersøgelse, kun at have øget sin kapacitet en smule i løbet af de seneste fem år. Der foreligger imidlertid offentligt tilgængelige oplysninger, som viser, at nogle af de andre større producenter i Indien har øget deres kapacitet i et mere betydeligt omfang eller agter at gøre det i nærmeste fremtid. I anmodningen om en udløbsundersøgelse skønner EF-erhvervsgrenen, at de indiske producenters samlede kapacitet er på over 110 000 tons, hvilket er et godt stykke over det nuværende produktionsniveau på ca. 40 000 tons og svarer til ca. 275 % af EF-forbruget. Da de indiske producenter ikke havde samarbejdet og der ikke forelå mere pålidelige oplysninger, tydede dette på, at der eksisterer en stor overskydende kapacitet, som peger i retning af sandsynligheden for en genoptagelse af eksporten til EF, hvis foranstaltningerne udløber.

(28)

Der var ingen oplysninger til rådighed for Kommissionen om de indiske eksportørers nylige eller planlagte investeringer med betydning for produktionskapaciteten.

(29)

EF-erhvervsgrenen fremfører, at samtidig med at eksporten af de varer, der er omfattet af foranstaltninger henhørende under KN-position 5607 (»Sejlgarn, reb og tovværk …«), ophørte, voksede eksporten af varer henhørende under KN-position 5609 (»Varer fremstillet af … sejlgarn, reb og tovværk …«) kraftigt fra 200 tons til 800 tons mellem 1997 og 2002, mens deres gennemsnitpris faldt fra 2,51 EUR til 1,58 EUR pr. ton. Varer, der eksporteres under KN-position 5609, produceres af den samme industri som den, der producerer de af foranstaltningerne omfattede varer, og kan ligne disse så meget, at det giver anledning til problemer med toldtarifering og -kontrol. EF-erhvervsgrenen har rejst dette spørgsmål over for Europa-Kommissionen og Italiens og Det Forenede Kongeriges nationale toldmyndigheder. Som følge deraf er visse tilfælde af forkert tarifering blevet bekræftet, og EU-toldmyndighederne har truffet foranstaltninger med henblik på at undgå en eventuel omgåelse af de eksisterende antidumpingforanstaltninger som følge heraf.

(30)

Uafhængigt af den påståede omgåelse kan denne adfærd opfattes som et tegn på, at de indiske eksporterende producenter har betydelig interesse i at komme ind på EF-markedet.

(31)

De faktiske oplysninger, Kommissionen råder over i mangel af samarbejde fra de indiske eksporterende producenter, tyder på, at eksporten til tredjelande stadig finder sted til dumpingpriser, med dumpingmargener på højere niveauer end dem, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse. Den omstændighed, at de gennemsnitlige eksportpriser er faldet hurtigere end de normale værdier, viser, at de indiske eksportørers dumpingpraksis ikke er ophørt efter 1997, men tværtimod er taget til på tredjelandsmarkeder.

(32)

Tegnene på, at indiske producenter stadig har en strategisk interesse i det europæiske marked, samt den meget store uudnyttede kapacitet, der rådes over, gør det sandsynligt, at de indiske eksporterende producenter vil genoptage eksporten til EF i betydelige mængder, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. Under hensyntagen til de foreliggende faktiske oplysninger om de indiske eksportørers prisadfærd på tredjelandsmarkeder, om faldet i den normale værdi og den omstændighed, at den normale værdi af visse typer af den pågældende vare er højere end priserne på EU-markedet, er det højst sandsynligt, at en genoptagelse af eksporten vil finde sted til dumpingpriser. Derfor konkluderes det, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medføre, at der på ny vil opstå dumpingeksport.

(33)

Ti EF-producenter, på hvis vegne Eurocord havde indgivet anmodningen om en udløbsundersøgelse, samarbejdede i undersøgelsen. Under undersøgelsen fremstod det tydeligt, at de oplysninger, som en af EF-producenterne fremlagde, var upålidelige, og selskabet blev anset for at udvise manglende samarbejde i henhold til artikel 18, stk. 1, i grundforordningen. Følgelig blev denne EF-producent udelukket fra definitionen af EF-erhvervsgrenen. De resterende ni selskaber tegner sig for mere end 53 % af EF-produktionen af tovværk af syntetiske fibre i undersøgelsesperioden og udgør derfor EF-erhvervsgrenen i henhold til artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen.

(34)

I betragtning af det store antal EF-producenter, der tilsluttede sig anmodningen om en udløbsundersøgelse, og i overensstemmelse med artikel 17 i grundforordningen besluttede Kommissionen at gennemføre sin undersøgelse på grundlag af en stikprøve af EF-producenter. Udvælgelsen af stikprøven var baseret på den største repræsentative produktions- og salgsmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(35)

Som anført i betragtning 8 blev der oprindeligt udvalgt fem selskaber til stikprøven, på basis af disses produktions- og salgsmængder som angivet efter indledningen af undersøgelsen. Af de grunde, der er nævnt i betragtning 33, måtte en EF-producent, der blev udelukket fra at indgå i EF-erhvervsgrenen, også tages ud af stikprøven. De resterende fire selskaber, der indgik i stikprøven, tegner sig for 66 % af produktionen og 62 % af salget hos EF-erhvervsgrenen bestående af de ni selskaber, der er anført i betragtning 33. Den endelige stikprøve omfattede følgende selskaber, som alle har hjemsted i Portugal:

(36)

I den tidligere undersøgelse omfattede stikprøven, som også blev udtaget på grundlag af produktions- og salgsmængder, otte selskaber. Alle ovennævnte selskaber undtagen Cerfil indgik i stikprøven i den tidligere undersøgelse.

(37)

Det åbenbare EF-forbrug af tovværk af syntetiske fibre blev fastlagt på grundlag af EF-erhvervsgrenens og andre EF-producenters salgsmængder på EF-markedet plus import fra Indien og andre tredjelande til EF, baseret på Eurostat-tal.

(38)

Mellem 2000 og undersøgelsesperioden faldt det åbenbare EF-forbrug med 9,4 % fra 39 825 tons i 2000 til 36 093 tons i undersøgelsesperioden. En af hovedårsagerne til nedgangen i forbruget vedrører en faldende efterspørgsel på tovværk af syntetiske fibre fra fiskenetindustrien, hvilket er en følge af reduktionen af fiskekvoterne i EF. Disse fiskekvoter er gradvis blevet reduceret i den undersøgte periode fra ca. 4,99 mio. tons i 2000 til 4,12 mio. tons i 2003, dvs. med næsten 17,4 %.

(39)

Efter indførelsen af foranstaltningerne i 1998 faldt importen med oprindelse i Indien væsentligt og var i hele den undersøgte periode ubetydelig, med en markedsandel på under 0,1 %.

(40)

Importen fra andre tredjelande er i den undersøgte periode vokset med 44 % (dvs. fra 8 280 tons i 2000 til 11 893 tons i undersøgelsesperioden). Dette udgør en forøgelse af markedsandelen fra 20,8 % i 2000 til 33,0 % i undersøgelsesperioden. De vigtigste eksporterende lande i undersøgelsesperioden var de tiltrædende lande Tjekkiet, Polen og Ungarn efterfulgt af Folkerepublikken Kina og Tunesien. Gennemsnitspriserne fra nævnte lande faldt fra 3,3 EUR/kg til 2,8 EUR/kg i løbet af den undersøgte periode.

(41)

Siden den oprindelige undersøgelse har adskillige af de klagende selskaber fuldstændigt indstillet deres aktiviteter og lukket deres virksomhed, f.eks. Ostend Stores (Belgien), Brindon Marine (UK), Irish Ropes (Irland), Lima (Portugal) og Carlmark (Sverige).

(42)

Alle de skadesindikatorer, der er anført i artikel 3, stk. 5, i grundforordningen, er blevet analyseret i relation til de af stikprøven omfattede selskaber. Desuden er nogle af disse skadesindikatorer (dvs. produktion, salg, markedsandele, beskæftigelse og produktivitet) også blevet analyseret i relation til EF-erhvervsgrenen og ikke kun i relation til de fire selskaber i stikprøven.

(43)

Sideløbende med nedgangen i EF-forbruget faldt også EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet i den undersøgte periode, dog ikke i samme størrelsesorden. Mens EF-forbruget faldt med 9,4 %, faldt EF-erhvervsgrenens salgsmængder fra 16 587 tons i 2000 til 15 457 tons i undersøgelsesperioden, dvs. med 6,8 %.

(44)

EF-erhvervsgrenens produktion af samme vare faldt i den undersøgte periode med 3,9 % fra 18 782 tons i 2000 til 18 053 tons i undersøgelsesperioden.

(45)

I betragtning af at nedgangen i forbruget i EF var mere udtalt end nedgangen i EF-erhvervsgrenens salg mellem 2000 og undersøgelsesperioden, forøgede EF-erhvervsgrenen sine markedsandele en smule, fra 41,6 % i 2000 til 42,8 % i undersøgelsesperioden.

(46)

Beskæftigelsessituationen i EF-erhvervsgrenen forringedes i den undersøgte periode, idet der i 2000 var 1 076 personer beskæftiget og i undersøgelsesperioden kun 992. Samtidig blev produktiviteten, målt som produktion pr. år pr. ansat, imidlertid forbedret fra 17 454 kg til 18 194 kg i samme periode.

(47)

Mens produktionskapaciteten var stabil i den undersøgte periode, faldt de af stikprøven omfattede selskabers produktionsmængde med 1,7 % fra 12 136 tons i 2000 til 11 928 tons i undersøgelsesperioden, hvilket medførte en mindre nedgang i kapacitetsudnyttelsen fra 87 % i 2000 til 85 % i undersøgelsesperioden.

(48)

Med hensyn til lagre holder producenterne af tovværk af syntetiske fibre generelt deres lagerniveauer nede på under 10 % af produktionsmængden, da hovedparten af produktionen finder sted på grundlag af ordrer. Ikke desto mindre udviste lagersituationen i den undersøgte periode gennemsnitligt en negativ tendens, idet den steg med 18 % fra 853 tons i 2000 til 1 007 tons i undersøgelsesperioden.

(49)

Salgsmængderne faldt 7,5 % fra 10 484 tons i 2000 til 9 699 tons i undersøgelsesperioden. Ligesom for EF-erhvervsgrenen som helhed fandt der imidlertid en forbedring sted med hensyn til de af stikprøven omfattede selskabers markedsandel, som voksede en smule fra 26,3 % i 2000 til 26,9 % i undersøgelsesperioden.

(50)

Gennemsnitspriserne på samme vare solgt i EF forblev uændrede på 2,2 EUR/kg i hele den undersøgte periode. Trods det stabile prisniveau faldt fortjenstmargenen før skat betydeligt fra 9,8 % af omsætningen i 2000 til 0,7 % i undersøgelsesperioden, hovedsagelig som følge af de højere gennemsnitlige omkostninger.

(51)

De vigtigste faktorer, der forårsagede disse stagnerende priser, var på den ene side den forringede efterspørgselssituation og på den anden side den manglende mulighed (på grund af den kraftige konkurrence på markedet) for at hæve prisniveauet til det niveau, der var gældende, før foranstaltningerne blev indført i 1998, da der fandt skadevoldende dumping sted fra Indien.

(52)

Trods den negative udvikling med hensyn til ovennævnte skadesindikatorer voksede investeringerne fra 809 432 EUR i 2000 til 1 768 029 EUR i undersøgelsesperioden, dvs. med 118,4 %. Selskaberne i stikprøven meldte ikke om nogen vanskeligheder med at få adgang til ny kapital.

(53)

I overensstemmelse med den negative rentabilitetstendens forringedes også investeringsafkastet fra 12 % i 2000 til 3 % i undersøgelsesperioden.

(54)

Nogle af kendetegnene ved denne erhvervsgren er, at den er kapitalintensiv og som følge heraf har store afskrivningsbeløb, hvilket har direkte indflydelse på likviditeten. I den undersøgte periode var likviditeten positiv, men faldt fra 4,66 mio. EUR i 2000 til 2,23 mio. EUR i undersøgelsesperioden.

(55)

Som vist i analysen af EF-erhvervsgrenen som helhed blev beskæftigelsessituationen også forringet for fire af de selskaber, der indgik i stikprøven. Beskæftigelsen faldt med 7,1 % fra 747 ansatte i 2000 til 694 i undersøgelsesperioden. Produktiviteten pr. ansat blev forbedret med 5,8 % i den undersøgte periode. Den øgede produktivitet skal ses som resultatet af de investeringer, der er foretaget i højteknologiske rebmaskiner i den undersøgte periode.

(56)

Mens antallet af ansatte i de af stikprøven omfattede selskaber faldt mellem 2000 og undersøgelsesperioden, udviklede de samlede arbejdsomkostninger sig i modsat retning ved at stige fra 4,49 mio. EUR til 4,84 mio. EUR, dvs. med 7,8 %.

(57)

Da importen af den pågældende vare fra Indien i undersøgelsesperioden var ubetydelig, kunne der ikke fastsættes nogen dumpingmargen.

(58)

Det blev undersøgt, om EF-erhvervsgrenen stadig er ved at overvinde følgerne af tidligere dumping. Det blev konkluderet, at det i betragtning af de forskellige negative økonomiske indikatorer, der blev undersøgt i relation til EF-erhvervsgrenen som helhed og i relation til de EF-producenter, der indgik i stikprøven, er sandsynligt, at EF-erhvervsgrenens situation, selv om den til dels er ved at blive bedre, endnu ikke er fuldt ud genetableret efter de skadelige virkninger af den tidligere dumping.

(59)

Trods den kendsgerning, at der er indført effektiv antidumpingtold over for importen fra Indien, befinder EF-erhvervsgrenen sig stadig i en sårbar situation, selv om der er visse indikatorer, som viser en forbedring i forhold til det, der blev konkluderet i den oprindelige undersøgelse (bl.a. af rentabiliteten), og andre, som viser en betydelig positiv udvikling (bl.a. med hensyn til markedsandel, investeringer og produktivitet).

(60)

Bortset fra markedsandelene og investeringerne, som voksede, og produktionskapaciteten, gennemsnitspriserne og mulighederne for at tilvejebringe kapital, som forblev stabile, har alle andre skadesindikatorer vist en negativ udvikling. De faktorer, som er blevet analyseret for både EF-erhvervsgrenen som helhed og for de selskaber, der indgik i stikprøven, viser lignende tendenser.

(61)

Den negative udvikling i erhvervsgrenen, der er beskrevet ovenfor, kan i betragtning af den effektive antidumpingtold, der gælder, ikke tilskrives importen fra Indien. I stedet kan den svage finansielle situation i EF-erhvervsgrenen tilskrives i) den faldende efterspørgsel, som primært skyldes reduktionen af den europæiske fiskeflåde og af fiskekvoterne, ii) den bemærkelsesværdige stigning i importen fra andre lande end Indien (især fra de tiltrædende lande) og i disses markedsandel, hvilket har ført til et tilsvarende tab i EF-erhvervsgrenens salgsmængder, iii) priser, som aldrig er nået op på niveauet forud for dumpingen, hvilket skyldes den stærke konkurrence på markedet som følge af den øgede import fra de andre lande end Indien, og iv) den generelle økonomiske afmatning siden 2001.

(62)

På den anden side blev det konstateret, at udviklingen i EF-erhvervsgrenens rentabilitet var mindre gunstig i den periode, der blev undersøgt i den oprindelige undersøgelse (dvs. fra januar 1993 til maj 1997) end i den periode, der er undersøgt i denne undersøgelse. Dette tyder på en relativ forbedring af EF-erhvervsgrenens situation efter indførelsen af antidumpingtolden.

(63)

Hvad angår EF-erhvervsgrenens levedygtighed i almindelighed, er et vigtigt element investeringer. Investeringerne er blevet mere end fordoblet i den undersøgte periode, hvilket viser, at erhvervsgrenen stadig anser sig selv for at være levedygtig. Endvidere viser EF-erhvervsgrenens forbedrede produktivitet og øgede markedsandel, at trods den voldsomme konkurrence fra andre tredjelande har EF-erhvervsgrenen formået ikke kun at bevare, men også at styrke sin stilling på EF-markedet.

(64)

Hvad angår den virkning, som de gældende foranstaltningers udløb sandsynligvis vil få for EF-erhvervsgrenens situation, blev der taget hensyn til en række faktorer i overensstemmelse med de elementer, der er anført i betragtning 31 og 32.

(65)

Som det allerede er anført, vil der formodentlig på ny forekomme dumping i forbindelse med importen af den pågældende vare fra Indien, hvis antidumpingforanstaltningerne udløber. Især er der klare tegn på, at mængden af dumpingimport til EF i tilfælde af antidumpingforanstaltningernes udløb vil vokse betydeligt som følge af de indiske producenters meget store uudnyttede kapacitet. Som anført i betragtning 27 har de indiske eksporterende producenter en uudnyttet kapacitet på ca. 70 000 tons, dvs. næsten det dobbelte af EF-markedets størrelse i undersøgelsesperioden (36 093 tons).

(66)

En analyse af indiske eksportørers påståede dumpingeksport til tredjelande (USA og Norge) viser klare tegn på, at hvis de indiske eksportvarer igen kom ind i EF, ville deres pris ligge under EF-erhvervsgrenens priser. Ifølge officielle handelsstatistikker i USA og Norge var den vejede gennemsnitlige eksportpris på den pågældende vare nemlig 1,73 EUR/kg ved eksport til USA og 1,70 EUR/kg ved eksport til Norge. Disse gennemsnitspriser ville ligge henholdsvis 21 % og 22 % under EF-erhvervsgrenens gennemsnitspris for den samme vare.

(67)

EF-erhvervsgrenen befinder sig stadig i en vanskelig situation hvad angår dens rentabilitet, som blev mærkbart bedre umiddelbart efter indførelsen af de foranstaltninger, der undersøges, men derefter igen forringedes betydeligt som følge af de årsager, der er gjort rede for i betragtning 51.

(68)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at det, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, er sandsynligt, at der vil igen vil blive forvoldt skade som følge af fornyet import af den pågældende vare fra Indien.

(69)

Det blev i henhold til artikel 21 i grundforordningen undersøgt, om en forlængelse af de bestående antidumpingforanstaltninger ville stride mod EF’s interesser. Denne analyse blev baseret på en undersøgelse af alle de forskellige involverede interesser, dvs. hos EF-erhvervsgrenen, andre EF-producenter, importørerne/forhandlerne samt brugerne og leverandørerne af råvarer til den pågældende vare.

(70)

I den tidligere undersøgelse blev det fastslået, at det ikke var imod EF’s interesser at vedtage foranstaltninger. I denne undersøgelse er det derfor muligt at undersøge, om EF's interesser efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger er blevet skadet heraf.

(71)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der trods sandsynligheden for fornyet skadevoldende dumping i tilfælde af foranstaltningernes udløb eksisterer nogen tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i EF’s interesse at opretholde de gældende foranstaltninger i dette særlige tilfælde.

(72)

Til trods for den negative udvikling i EF-erhvervsgrenens finansielle situation i den undersøgte periode er EF-erhvervsgrenen strukturelt set levedygtig, eftersom den har været i stand til at bevare sin betydelige markedsandel. Desuden anser EF-erhvervsgrenen sig selv for at være levedygtig, hvilket fremgår af den kraftige stigning i investeringerne i den undersøgte periode. På baggrund af konklusionerne vedrørende EF-erhvervsgrenens situation som anført i betragtning 59 til 61, specielt hvad angår erhvervsgrenens yderst lave rentabilitetsniveau, og i overensstemmelse med de argumenter, der er anført i afsnit G, anses det for sandsynligt, at EF-erhvervsgrenens finansielle situation vil blive forværret, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. I betragtning af de forventede mængder af og priser på importen af den pågældende vare fra Indien efter foranstaltningernes eventuelle udløb vil EF-erhvervsgrenen blive udsat for en yderligere risiko, som kan medføre en nedgang i dens markedsandele og priser og fremkalde en udvikling i dens rentabilitet svarende til de negative niveauer, der blev konstateret i den undersøgte periode i den oprindelige undersøgelse. Derfor konkluderes det, at opretholdelsen af de eksisterende foranstaltninger ikke vil stride mod EF-erhvervsgrenens interesser.

(73)

Kommissionen anmodede om oplysninger fra 11 producenter i EF, som ikke havde klaget. Der blev ikke modtaget nogen besvarelser af spørgeskemaet.

(74)

I betragtning af de mængder af den pågældende vare, der sandsynligvis vil blive eksporteret fra Indien til EF, hvis foranstaltningerne udløber, og de formodede priser på disse eksportvarer, vil også de ikke-klagende producenter af samme vare komme til at opleve en forringelse af deres markedsandel og økonomiske situation.

(75)

Under disse omstændigheder og i mangel af elementer, der tyder på det modsatte, konkluderes det, at videreførelsen af foranstaltninger ikke vil få negative virkninger for de ikke-klagende EF-producenter.

(76)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til seks ikke-forretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere og til 11 leverandører af råvarer.

(77)

Kun en af de seks ikke-forretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere, hvis køb af den pågældende vare i undersøgelsesperioden udgjorde 0,07 % af EF-forbruget, fremlagde nogle argumenter mod opretholdelsen af antidumpingtold. Dette selskab fremlagde imidlertid ikke nogen oplysninger eller beviser vedrørende de virkninger, indførelsen af de gældende foranstaltninger har haft for dets virksomhed, og det fremlagde heller ikke nogen ordentlig vurdering af, i hvilket omfang opretholdelsen af antidumpingtold ville skade dets stilling som importør. De øvrige fem ikke-forretningsmæssigt forbundne importører fremsendte ikke nogen bemærkninger eller oplysninger.

(78)

På den anden side var der en leverandør af råvarer, som udtrykkeligt støttede videreførelsen af foranstaltningerne.

(79)

Under disse omstændigheder konkluderes det, at videreførelsen af foranstaltninger ikke vil få negative virkninger for de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere og leverandører af råvarer.

(80)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til 23 brugere af den pågældende vare, primært i fiske- og skibsfartsindustrien. Ingen af brugerne fremsendte en komplet besvarelse af spørgeskemaet. En bruger var imod videreførelsen af foranstaltningerne, men underbyggede ikke sin holdning yderligere.

(81)

På grund af den næsten fuldstændige mangel på samarbejde fra brugernes side og den kendsgerning, at antidumpingtoldens virkninger er ubetydelige set i forhold til de vigtigste omkostninger, brugerindustrien skal afholde (f.eks. afskrivning af fartøjer, brændstof, forsikring, arbejdskraft og vedligeholdelse), konkluderes det, at videreførelsen af foranstaltninger ikke vil få negative virkninger for disse brugere.

(82)

Virkningerne af videreførelsen af foranstaltninger kan forventes at bistå EF-erhvervsgrenen med at forbedre rentabiliteten med deraf følgende gavnlige virkninger for konkurrenceforholdene på EF-markedet og en mindskelse af truslen om yderligere lukninger og tab af arbejdspladser. De gavnlige virkninger forventes også at kunne hjælpe EF-producenterne til fuldt ud at udnytte de seneste års investeringer og fortsætte udviklingen af nye, mere højteknologiske produkter til nye og specialiserede anvendelsesformål.

(83)

På baggrund af ovenstående konklusioner vedrørende virkningerne af videreførelsen af foranstaltningerne for de forskellige aktører på EF-markedet konkluderes det, at videreførelsen af foranstaltninger ikke strider mod EF's interesser.

(84)

Alle berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at Kommissionen vil anbefale, at de eksisterende foranstaltninger opretholdes i deres nuværende form. De fik endvidere en frist til at fremsætte bemærkninger efter denne offentliggørelse, men ingen fremsatte bemærkninger, som ville have berettiget en ændring af ovenstående konklusioner.

(85)

I overensstemmelse med ovenstående og i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen bør den antidumpingtold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1312/98, derfor opretholdes —

—

Garware Wall Ropes Ltd: 53,0 % (Taric-tillægskode 8755)

—

andre producenter: 82,0 % (Taric-tillægskode 8900).

8.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/10

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

8.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/12

(1)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 1422/95 af 23. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for import af melasse inden for sektoren for sukker og om ændring af forordning (EØF) nr. 785/68 (2) betragtes cif-prisen ved import af melasse, der fastsættes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 785/68 (3), som værende den repræsentative pris. Denne pris fastsættes for den standardkvalitet, der er defineret i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(2)

For så vidt angår fastsættelsen af de repræsentative priser, bør der tages hensyn til alle de oplysninger, der omhandles i artikel 3 i forordning (EØF) nr. 785/68, undtagen i de tilfælde, der omhandles i artikel 4 i nævnte forordning, og denne prisfastsættelse kan i givet fald foretages efter metoden i artikel 7 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(3)

For så vidt angår den prisregulering, der ikke vedrører standardkvaliteten, bør priserne alt efter kvaliteten af den tilbudte melasse forhøjes eller nedsættes ved anvendelse af artikel 6 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(4)

Når der eksisterer en forskel mellem udløsningsprisen for det pågældende produkt og den repræsentative pris, bør der fastsættes tillægsimporttold på betingelserne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1422/95. Såfremt importtolden suspenderes i medfør af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1422/95, bør der fastsættes særlige beløb for denne told.

(5)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden bør fastsættes for de pågældende produkter i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, og artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1422/95.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

8.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/14

(1)

I henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan forskellen mellem noteringerne og priserne på verdensmarkedet for de produkter, som er nævnt i forordningens artikel 1, stk. 1, litra a), og priserne for disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1260/2001 skal restitutionerne for hvidt sukker og råsukker, der ikke er denatureret, og som udføres i uforarbejdet stand, fastsættes under hensyntagen til situationen på fællesskabsmarkedet og på verdensmarkedet for sukker og navnlig under hensyntagen til de pris- og omkostningsfaktorer, som er nævnt i forordningens artikel 28. Ifølge samme artikel skal der endvidere tages hensyn til de påtænkte udførslers økonomiske aspekt.

(3)

For råsukkers vedkommende skal restitutionen fastsættes for standardkvaliteten. Denne er defineret i bilag I, punkt II, i forordning (EF) nr. 1260/2001. Denne restitution fastsættes i øvrigt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 4, i nævnte forordning. Kandissukker er defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 2135/95 af 7. september 1995 om gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner i sukkersektoren (2). Den således beregnede restitution bør, for så vidt angår sukker tilsat smagsstoffer eller farvestoffer, gælde for det pågældende sukkers saccharoseindhold og fastsættes pr. 1 % af dette indhold.

(4)

I særlige tilfælde kan restitutionsbeløbet fastsættes i retsakter af anden karakter.

(5)

Restitutionen skal fastsættes hver anden uge. Den kan ændres i mellemtiden.

(6)

Efter artikel 27, stk. 5, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan situationen på verdensmarkedet eller særlige forhold på visse markeder gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for de produkter, der er nævnt i den pågældende forordnings artikel 1, efter bestemmelsessted.

(7)

Den betydelige og hurtige stigning i præferenceimporten af sukker fra de vestlige Balkanlande siden begyndelsen af 2001 og eksporten af sukker fra Fællesskabet til disse lande forekommer meget unaturlig.

(8)

For at undgå misbrug i form af reimport i Fællesskabet af sukker, for hvilket der er ydet eksportrestitution, bør der for de i denne forordning omhandlede produkter ikke fastsættes restitution ved eksport til de vestlige Balkanlande.

(9)

Under hensyn til disse forhold og den nuværende situation på sukkermarkedet, navnlig noteringer og priser på sukker i Fællesskabet og på verdensmarkedet, bør der fastsættes passende restitutionsbeløb.

(10)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

8.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/16

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1327/2004 af 19. juli 2004 om en løbende licitation for produktionsåret 2004/05 med henblik på fastsættelse af en eksportafgift og/eller eksportrestitution for hvidt sukker (2) foranstaltes dellicitationer med henblik på eksport af dette sukker til visse tredjelande.

(2)

I henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1327/2004 fastsættes der i påkommende tilfælde for den pågældende dellicitation et maksimalt restitutionsbeløb især under hensyntagen til situationen og den forventede udvikling på markedet for sukker i Fællesskabet og på verdensmarkedet.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

8.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/17

(1)

Når importlicenser anvendes til at bestemme præferencetolden ved import inden for rammerne af toldkontingenter, består der en risiko for svig, idet der kan anvendes forfalskede licenser navnlig i de tilfælde, hvor der er en stor forskel mellem den fulde toldafgiftssats og den nedsatte sats eller nulsatsen. For at hindre denne form for svig bør der indføres en ordning til kontrol af de fremlagte licensers ægthed.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 (2) bør ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra alle berørte forvaltningskomitéer —

8.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/18

(1)

Ifølge artikel 1, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2235/92 (2) skal støtten til konsum af friske mejeriprodukter af komælk produceret på De Kanariske Øer udbetales for en mængde på højst 44 000 tons sødmælk for en periode på 12 måneder.

(2)

De seneste skøn fra de spanske myndigheder tyder på, at den mængde på 44 000 tons, der udbetales støtte til konsum for, sandsynligvis vil blive overskredet i nærmeste fremtid. Den støtteberettigede mængde bør derfor forhøjes til 50 000 tons.

(3)

Forordning (EØF) nr. 2235/92 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

8.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/19

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 565/2002 (1) blev der fastsat bestemmelser om forvaltning af toldkontingenter og indført en ordning med oprindelsescertifikater for hvidløg fra tredjelande.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 228/2004 af 3. februar 2004 om overgangsforanstaltninger for forordning (EF) nr. 565/2002 som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse (2) blev der fastsat foranstaltninger, som giver importører i de nye medlemsstater mulighed for at gøre brug af forordning (EF) nr. 565/2002. Med disse foranstaltninger indføres der en sondring mellem traditionelle og nye importører i de nye medlemsstater, og de mængder, for hvilke traditionelle importører i de nye medlemsstater kan indgive licensansøgninger, tilpasses, så de pågældende importører kan gøre brug af ordningen.

(3)

For at sikre den fortsatte forsyning af markedet i det udvidede EF, idet der tages hensyn til forsyningsvilkårene i de nye medlemsstater inden tiltrædelsen, bør der som en selvstændig og midlertidig foranstaltning åbnes et importtoldkontingent for hvidløg, fersk eller kølet, henhørende under KN-kode 0703 20 00. Det nye kontingent supplerer det kontingent, der blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1077/2004 af 7. juni 2004 om åbning og forvaltning af et autonomt toldkontingent for hvidløg (3).

(4)

Det nye kontingent skal åbnes som en overgangsforanstaltning og foregriber ikke resultatet af de igangværende forhandlinger i forbindelse med Verdenshandelsorganisationen som følge af de nye medlemsstaters tiltrædelse.

(5)

Forvaltningskomitéen for Frugt og Grøntsager har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

—

70 % til traditionelle importører

—

30 % til nye importører.

8.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/23

(1)

I overensstemmelse med direktiv 91/414/EØF skal Kommissionen iværksætte et arbejdsprogram for gradvis undersøgelse af de aktive stoffer, som var på markedet to år efter meddelelsen af dette direktiv.

(2)

Tredje fase af arbejdsprogrammet er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 451/2000 (2) og (EF) nr. 1490/2002 (3).

(3)

I artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1490/2002 oplyses der om muligheden for at overdrage ansvaret for at behandle et stof til en anden medlemsstat, hvis den rapporterende medlemsstat ikke kan overholde fristen for indsendelse af udkastet til vurderingsrapport til EFSA.

(4)

Frankrig har underrettet Kommissionen om, at den ikke vil kunne indsende udkastet til vurderingsrapport for stoffet teflubenzuron inden for den frist, der er fastsat i artikel 10, stk. 1, i forordningen. Det Forenede Kongerige har erklæret sig villig til at være rapporterende medlemsstat for dette aktive stof. Den nye rapporterende medlemsstat skal gives tilstrækkelig tid til at udarbejde et udkast til en vurderingsrapport, og derfor bør dette stof flyttes fra del A til del B i bilag I.

(5)

Forordning (EF) nr. 1490/2002 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

I del A udgår angivelsen vedrørende teflubenzuron.

2)

I del B indsættes følgende i alfabetisk orden:

»Teflubenzuron — Det Forenede Kongerige — BAS-BE«.

8.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/24

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2287/2003 af 19. december 2003 om fastsættelse for 2004 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (2) fastsættes der kvoter for rødspætte for 2004.

(2)

For at sikre at bestemmelserne for kvantitativ begrænsning af fangsterne af kvoterede bestande overholdes, må Kommissionen fastsætte den dato, på hvilken fiskeriet fra fiskerfartøjer, som fører en medlemsstats flag, har medført, at den tildelte kvote må anses for at være opbrugt.

(3)

Ifølge de oplysninger, der er meddelt Kommissionen, har fiskeriet efter rødspætte i farvandene i ICES-afsnit VII a fra fartøjer, som fører belgisk flag eller er registreret i Belgien, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2004 er opbrugt. Belgien har forbudt fiskeri efter denne bestand fra den 1. september 2004. Denne dato bør derfor også fastsættes i denne forordning —

8.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/25

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1502/2004 (2) indstilles fiskeriet efter rødspætte i farvandene i ICES-afsnit VII f-g fra fartøjer, der fører belgisk flag eller er registreret i Belgien.

(2)

En overførsel af fiskerimuligheder betyder, at Belgiens kvote ikke længere er opbrugt. Fartøjer, der fører belgisk flag eller er registreret i Belgien, bør derfor have tilladelse til at fiske efter rødspætte i farvandene i ICES-afsnit VII f-g. Forordning (EF) nr. 1502/2004 bør derfor ophæves —

8.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/26

(1)

En licitation over eksportrestitutionen for havre, der er produceret i Finland og Sverige til eksport fra Finland og Sverige til alle tredjelande med undtagelse af Bulgarien, Norge, Rumænien og Schweiz, blev åbnet ved forordning (EF) nr. 1565/2004.

(2)

Under henvisning til bl.a. kriterierne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95 bør der ikke fastsættes nogen maksimumsrestitution.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

8.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/27

(1)

De grundlæggende elementer i AVS-EF-partnerskabsaftalen, der er indeholdt i aftalens artikel 9, blev krænket ved det militærkup, der fandt sted den 14. september 2003 i Guinea-Bissau, og som Den Europæiske Union fordømte i sin erklæring af 18. september 2003.

(2)

I overensstemmelse med artikel 96 i AVS-EF-partnerskabsaftalen fandt der den 19. januar 2004 konsultationer sted med AVS-landene og Republikken Guinea-Bissau, hvorunder de guineanske myndigheder påtog sig specifikke forpligtelser med henblik på at søge at løse de problemer, som Den Europæiske Union gjorde opmærksom på. Dette skulle ske over en periode på tre måneder, hvor der skulle føres en intens dialog.

(3)

Ved udløbet af denne periode lader det til, at ovennævnte forpligtelser har udmøntet sig i en række konkrete foranstaltninger; ikke desto mindre forekommer visse vigtige foranstaltninger vedrørende de grundlæggende elementer i AVS-EF-partnerskabsaftalen, særlig vedrørende konsolidering af de offentlige finanser, stadig at mangle egentlig substans —

8.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/30

(1)

Den finansielle bistand til Haiti blev på grundlag af afgørelse 2001/131/EF (3) delvis suspenderet som en relevant foranstaltning som omhandlet i artikel 96, stk. 2, litra c), i AVS-EF-partnerskabsaftalen.

(2)

Afgørelse 2003/916/EF udløber den 31. december 2004 og kræver, at foranstaltningerne skal tages op til fornyet behandling inden for seks måneder.

(3)

Den 12. maj 2004 fandt der drøftelser sted mellem Kommissionen og den haitianske interimspremierminister for at gøre status over interimsregeringens politiske dagsorden for genskabelse af et fuldstændigt demokratisk og forfatningstro styre sammen med en tidsplan for afholdelse af valg under behørigt hensyn til menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

(4)

Ved skrivelse af 25. maj 2004 bekræftede den haitianske interimspremierminister den haitianske interimsregerings specifikke tilsagn om at ville efterleve de væsentlige elementer i artikel 9 i AVS-EF-partnerskabsaftalen, særlig hvad angår menneskerettighedssituationen, de demokratiske principper og retsstaten med henblik på landets tilbagevenden til et fuldstændigt forfatningstro og demokratisk styre —

1)

I artikel 3, stk. 2 og 3, erstattes datoen »31. december 2004« med »31. december 2005«.

2)

Bilaget affattes som angivet i bilaget til denne afgørelse.

8.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/32

(1)

I punkt 6, litra a), i bilag V til forordning (EF) nr. 2287/2003 er det antal dage anført, hvor visse EF-fiskerfartøjer kan være til havs i de geografiske områder, der er defineret i punkt 2 i nævnte bilag, fra den 1. februar 2004 til den 31. december 2004.

(2)

Ifølge punkt 6, litra c), i ovennævnte bilag kan Kommissionen tildele medlemsstaterne et ekstra antal dage, hvor et fartøj, der medfører redskaber som angivet i punkt 4 i nævnte bilag, kan være til havs, på grundlag af de resultater, der siden den 1. januar 2002 er opnået ved oplægningsprogrammerne for fiskerfartøjer, der er omfattet af bestemmelserne i nævnte bilag.

(3)

Danmark og Det Forenede Kongerige har fremlagt data om oplægning i 2002 og 2003 af fiskerfartøjer, der om bord medfører bundtrawl, vod eller lignende trukne redskaber, med undtagelse af bomtrawl, med en maskestørrelse på 100 mm eller derover.

(4)

Det Forenede Kongerige har fremlagt data om oplægning i 2002 og 2003 af fiskerfartøjer, der om bord medfører bomtrawl med en maskestørrelse på 80 mm eller derover.

(5)

På baggrund af de fremlagte data bør Danmark og Det Forenede Kongerige tildeles ekstra dage til havs for fiskerfartøjer, der medfører redskaber som angivet i punkt 4, litra a) og b), i bilag V til forordning (EF) nr. 2287/2003 —

a)

Danmark: tre dage

b)

Det Forenede Kongerige: fem dage.