ISSN 1725-2520 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 304 |
|
![]() |
||
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
47. årgang |
Indhold |
|
I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk |
Side |
|
* |
Rådets forordning (EF) nr. 1590/2004 af 26. april 2004 om et fællesskabsprogram for bevarelse, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af genressourcer i landbruget og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1467/94 ( 1 ) |
|
|
* |
|
|
II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk |
|
|
|
Rådet |
|
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk
30.9.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 304/1 |
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1590/2004
af 26. april 2004
om et fællesskabsprogram for bevarelse, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af genressourcer i landbruget og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1467/94
(EØS-relevant tekst)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Biologisk og genetisk mangfoldighed i landbruget spiller en vigtig rolle for en bæredygtig udvikling af landbrugsproduktionen og landdistrikterne. Der bør derfor træffes passende foranstaltninger til at bevare, beskrive, indsamle og udnytte denne mangfoldigheds potentiel på en bæredygtig måde med henblik på at opfylde målsætningerne for den fælles landbrugspolitik. |
(2) |
Bevarelse og bæredygtig udnyttelse af genressourcer i landbruget bidrager også til at opfylde målsætningerne for konventionen om biologisk mangfoldighed, som Fællesskabet godkendte ved afgørelse 93/626/EØF (1), og den dermed forbundne EF-strategi for mangfoldighed, der omfatter en handlingsplan for bevarelse af mangfoldighed og beskyttelse af genressourcer i landbruget. De udgør også et vigtigt mål for FAO's globale handlingsplan for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug og den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug, som Kommissionen og medlemsstaterne undertegnede den 6. juni 2002. |
(3) |
De omfattende aktiviteter, der gennemføres i medlemsstaterne (af offentlige organer eller fysiske og juridiske personer) og en række internationale organisationer og programmer som f.eks. De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO), Det Europæiske Kooperative Program for Netværk af Afgrødegenressourcer (ECP/GR), Den Rådgivende Gruppe om International Landbrugsforskning (CGIAR), Det Globale Forum om Landbrugsforskning (GFAR), Landbrugsforskning for Udvikling (ARD), de regionale og subregionale organisationer, som Fællesskabet støtter, Det Europæiske Regionale Brændpunkt (ERFP) af nationale koordinatorer for forvaltning af husdyrgenetiske ressourcer, Det Europæiske Program for Forstgenetiske Ressourcer (Euforgen) og de dermed forbundne forpligtelser for den igangværende ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (MCPFE), som Fællesskabet er signatar af, nødvendiggør en effektiv informationsudveksling og snævert samarbejde mellem Fællesskabets hovedaktører og med alle relevante organisationer på verdensplan med henblik på at bevare, beskrive, indsamle og udnytte landbrugsgenetiske ressourcer for at øge de positive virkninger for landbruget. |
(4) |
Arbejdet med at bevare, beskrive, indsamle og udnytte genressourcer i landbruget kan bidrage til at bevare den biologiske mangfoldighed, forbedre landbrugsprodukternes kvalitet, øge diversificeringen i landdistrikterne og reducere input og landbrugets produktionsomkostninger ved at fremme en bæredygtig landbrugsproduktion og bidrage til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne. |
(5) |
Bevarelse på levestedet og uden for levestedet af genressourcer i landbruget (inkl. bevarelse og udvikling på levestedet og på gårdniveau) bør fremmes. De bør omfatte alle plante-, mikrobe- og dyregenetiske ressourcer, der er eller vil kunne være til gavn for landbruget og landdistrikternes udvikling (inkl. forstgenetiske ressourcer) i overensstemmelse med de for den fælles landbrugspolitik opstillede behov og med henblik på at bevare genressourcer og øge anvendelsen af underudnyttede racer og arter i landbrugsproduktionen. |
(6) |
Kendskabet til de genressourcer, der findes i Fællesskabet, og deres oprindelse og kendetegn trænger fortsat til at blive forbedret. Relevante oplysninger om eksisterende faciliteter og aktiviteter på nationalt eller regionalt plan vedrørende bevarelse, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af genressourcer i landbruget i hver medlemsstat bør indsamles og stilles til rådighed for de øvrige medlemsstater og på EU-plan, samt på internationalt plan og navnlig for udviklingslande i overensstemmelse med internationale traktater og aftaler. |
(7) |
Udviklingen af decentraliserede, permanente og vidt tilgængelige web-baserede fortegnelser over indsamlet viden, der er adgang til på EF- og internationalt plan, bør fremmes navnlig med henblik på de igangværende bestræbelser på at udvikle en fortegnelse over samlinger uden for levestedet i europæiske genbanker (Epgris — den europæiske informationsstruktur for plantegenetiske ressourcer »Eurisco«, der finansieres gennem det femte rammeprogram). |
(8) |
Fællesskabet bør komplettere og fremme medlemsstaternes bestræbelser på at bevare og sikre en bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed i landbruget. Merværdi på EF-plan bør fremmes ved at samordne eksisterende foranstaltninger og understøtte udviklingen af nye grænseoverskridende initiativer, der vedrører bevarelse, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af genressourcer i landbruget. |
(9) |
Der bør derfor vedtages foranstaltninger, der kompletterer eller rækker videre (for så vidt angår modtagere og/eller tilskudsberettigede foranstaltninger) end Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikter fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) (2). |
(10) |
Med henblik på at opfylde disse målsætninger blev der oprettet et EF-program ved Rådets forordning (EF) nr. 1467/94 af 20. juni 1994 om bevarelse, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af genressourcer i landbruget (3), af en varighed på fem år. Programmet udløb den 31. december 1999 og bør erstattes af et nyt EU-program. Forordning (EF) nr. 1467/94 bør derfor ophæves. |
(11) |
Ved udvælgelsen og gennemførelsen af foranstaltninger under det nye EF-program bør der tages hensyn til den forskning, teknologisk udvikling og demonstrationsvirksomhed, der understøttes på nationalt plan eller i forbindelse med Fællesskabets rammeprogrammer for forskning, teknologisk udvikling og demonstrationsvirksomhed. Markedsføring af de frø og det vegetabilske formeringsmateriale, der skal anvendes under det nye program, bør ske under overholdelse af reglerne i Rådets direktiv 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af foderplanter (4), 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med såsæd (5), 68/193/EØF af 9. april 1968 om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin (6), 92/33/EØF af 28. april 1992 om afsætning af plantemateriale og formeringsmateriale og grønsagsplanter bortset fra frø (7), 92/34/EØF af 28. april 1992 om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion (8), 98/56/EF af 20. juli 1998 om afsætning af prydplanteformeringsmateriale (9), 1999/105/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale (10), 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (11), 2002/54/EF af 13. juni 2002 om markedsføring af bederoefrø (12), 2002/55/EF af 13. juni 2002 om markedsføring af grønsagsfrø (13), 2002/56/EF af 13. juni 2002 om markedsføring af læggekartofler (14) og Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter (15). |
(12) |
Ifølge aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) bør EFTA-landene, der deltager i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EFTA/EØS-landene), bl.a. styrke og udvide samarbejdet om Fællesskabets aktiviteter på området for bevarelse, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af genressourcer i landbruget. |
(13) |
Med henblik på en bedre gennemførelse af EF-programmet bør der opstilles et arbejdsprogram for perioden 2004-2006 med de finansielle bestemmelser, der skal anvendes. |
(14) |
Med henblik på gennemførelse og overvågning af EF-programmet bør Kommissionen kunne gøre brug af videnskabelige og tekniske rådgivere. |
(15) |
Alle EF-tilskud bør finansieres gennem afsnit 3 (Interne politikker) af de finansielle overslag. |
(16) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (16) — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Mål
Med henblik på at opfylde målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og iværksætte de på internationalt plan indgåede forpligtelser oprettes der for perioden 2004-2006 et EF-program for i Fællesskabet at komplettere og fremme det arbejde, som medlemsstaterne udfører med henblik på at bevare, beskrive, indsamle og udnytte genressourcer i landbruget.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Forordningen gælder for plante-, mikrobe- og dyregenetiske ressourcer, der er eller vil kunne være til gavn for landbruget.
2. Efter forordningen ydes der ikke støtte for:
a) |
forpligtelser, der er tilskudsberettigede efter afsnit II, kapitel VI, i forordning (EF) nr. 1257/1999, jf. artikel 14 i Kommissionens forordning (EF) nr. 445/2002 af 26. februar 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) (17) |
b) |
aktiviteter, der er tilskudsberettigede efter EF-rammeprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstrationsvirksomhed. |
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a) |
»plantegenetiske ressourcer«: genressourcer i forbindelse med landbrugsplanter, havebrugsplanter, læge- og aromaplanter, frugtavlsplanter, forsttræer og den vilde flora, der er eller vil kunne være til gavn for landbruget |
b) |
»dyregenetiske ressourcer«: genressourcer i forbindelse med husdyr (hvirveldyr og hvirvelløse dyr) og den vilde fauna, der er eller vil kunne være til gavn for landbruget |
c) |
»genetisk materiale«: ethvert materiale af vegetabilsk, mikrobiel eller animalsk oprindelse, herunder reproduktions- og vegetativt formeringsmateriale, der indeholder funktionelle arvelighedsenheder |
d) |
»genressourcer i landbruget«: ethvert genmateriale af vegetabilsk, mikrobiel eller animalsk oprindelse, der har en faktisk eller potentiel værdi for landbruget |
e) |
»bevarelse på levestedet«: bevarelse af genetisk materiale i økosystemer og naturlige habitater og bevarelse og genindvinding af levedygtige populationer af arter eller vildtlevende racer i deres naturlige omgivelser og, for så vidt angår tamdyreracer eller dyrkede plantearter, i det driftsmiljø, hvor de har udviklet deres distinkte egenskaber |
f) |
»bevarelse på levestedet/gårdniveau«: bevarelse og udvikling på levestedet/gårdniveau |
g) |
»bevarelse uden for levestedet«: bevarelse af genetisk materiale i landbruget uden for det naturlige habitat |
h) |
»samling uden for levestedet«: en samling af genetisk materiale til landbruget uden for det naturlige habitat |
i) |
»biogeografisk region«: en geografisk region med typiske kendetegn for fauna og floras sammensætning og strukturer. |
Artikel 4
Tilskudsberettigede foranstaltninger
1. Det i artikel 1 nævnte EF-program omfatter målrettede foranstaltninger, samordnede foranstaltninger og ledsageforanstaltninger, jf. artikel 5, 6 og 7.
2. Alle foranstaltninger, der gennemføres i henhold til programmet, skal opfylde Fællesskabets bestemmelser om markedsføring af frø og formeringsmateriale og det fælles katalog, og de skal tage hensyn til:
a) |
øvrige aktiviteter, der gennemføres på EF-niveau |
b) |
relevante internationale processer, udviklinger og aftaler, herunder med hensyn til:
|
Artikel 5
Målrettede foranstaltninger
Målrettede foranstaltninger omfatter følgende:
a) |
fremme af bevarelse uden for levestedet og på levestedet, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af genressourcer i landbruget |
b) |
oprettelse af en europæisk decentraliseret, permanent og vidt tilgængelig web-baseret fortegnelse over de genressourcer, der for tiden opbevares på levestedet, herunder aktiviteter til bevarelse på levestedet/gårdniveau af landbrugsgenressourcer |
c) |
oprettelse af en europæisk decentraliseret og vidt tilgængelig web-baseret fortegnelse over samlinger uden for levestedet (genbanker) og faciliteter på levestedet (ressourcer) og databaser, der for tiden står til rådighed eller er ved at blive udviklet på basis af nationale fortegnelser |
d) |
fremme af regelmæssige udvekslinger af teknisk og videnskabelig viden, herunder om foreliggende genressourcers oprindelser og individuelle kendetegn, mellem de relevante organisationer i medlemsstaterne. |
De i litra a) nævnte foranstaltninger skal være transnationale og i givet fald tage hensyn til biogeografiske regionale aspekter og på EF-plan fremme eller komplettere det arbejde, der gennemføres på regionalt eller nationalt plan. De må ikke omfatte tilskud til bevarelse af naturbeskyttelsesområder.
Artikel 6
Samordnede foranstaltninger
Samordnede foranstaltninger skal fremme udvekslingen af information om tematiske emner med henblik på at forbedre koordineringen af foranstaltninger og programmer til bevarelse, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af genressourcer i landbruget. De skal være transnationale.
Artikel 7
Ledsageforanstaltninger
Ledsageforanstaltningerne skal omfatte information, udbredelse og rådgivning vedrørende afholdelse af seminarer, tekniske konferencer, møder med ikke-statslige organisationer (ngo'er) og andre relevante interesserede parter, uddannelseskurser og forberedelse af tekniske rapporter.
Artikel 8
Arbejdsprogram
1. Kommissionen varetager gennemførelsen af EF-programmet på basis af et arbejdsprogram for perioden 2004-2006, der udarbejdes efter proceduren i artikel 15, stk. 2, og under hensyn til de forhåndenværende budgetmidler.
2. Foranstaltninger, der medfinansieres som led i EF-programmet, løber over højst fire år.
Artikel 9
Udvælgelse af tilskudsberettigede foranstaltninger
1. Som led i det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, og efter indkaldelse af forslag til foranstaltninger, som offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, udvælger Kommissionen de foranstaltninger, der skal finansieres som led i EF-programmet.
2. Indkaldelser af forslag omfatter de foranstaltninger og områder, der er omhandlet i artikel 5, 6 og 7 og i bilag I. Indholdet af indkaldelser af forslag fastlægges efter proceduren i artikel 15, stk. 2, og i overensstemmelse med de relevante artikler i afsnit VI i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (18).
3. Forslag til de i artikel 5, 6 og 7 omhandlede foranstaltninger kan indgives af et offentligt organ eller enhver fysisk eller juridisk person, der er hjemmehørende i en medlemsstat og etableret i Fællesskabet, herunder genbanker, ikke-statslige organisationer, avlere, tekniske institutter, forsøgsgårde, gartnere og skovejere. Organer eller personer etableret i tredjelande kan også indgive forslag, hvis der er fastsat bestemmelser herom i artikel 10.
4. Ved vurderingen af forslagene tages der hensyn til følgende kriterier:
a) |
relevans for EF-programmets målsætninger, som defineret i artikel 1 |
b) |
den tekniske kvalitet af det foreslåede arbejde |
c) |
evne til at gennemføre foranstaltningen med succes og varetage en effektiv forvaltning af programmet, der vurderes ud fra de ressourcer, kompetencer og organisatoriske ordninger, som deltagerne stiller til rådighed |
d) |
merværdi for Fællesskabet og det potentielle bidrag til Fællesskabets politikker. |
5. Forslag til foranstaltninger, der skal finansieres gennem EF-programmet, udvælges efter en vurdering, som udføres af uvildige eksperter. Kommissionen vil udpege de uvildige eksperter i overensstemmelse med artikel 57, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og artikel 178 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (19).
6. Eventuelle gennemførelsesbestemmelser til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 15, stk. 2.
Artikel 10
Tredjelandes deltagelse
Følgende lande vil kunne deltage i EF-programmet:
a) |
EFTA/EØS-lande i overensstemmelse med betingelserne i EØS-aftalen |
b) |
associerede lande i overensstemmelse med betingelserne i de respektive bilaterale aftaler om generelle principper for deres deltagelse i EU-programmer. |
Artikel 11
Ydelse af tilskud
1. Når Kommissionen har vedtaget de udvalgte foranstaltninger, indgår den tilskudsaftaler med deltagerne i foranstaltningerne i overensstemmelse med de relevante artikler i afsnit VI i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002. I tilskudsaftalerne fastlægges de nærmere kriterier for indberetning, udbredelse, beskyttelse og udnyttelse af resultaterne af foranstaltningerne.
2. Kommissionen efterprøver ved teknisk, administrativ og regnskabskontrol i modtagernes lokaler, at de meddelte oplysninger og bilag er nøjagtige, og at alle forpligtelser i tilskudsaftalen er blevet opfyldt.
Artikel 12
Teknisk bistand
1. I overensstemmelse med artikel 57, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 kan Kommissionen udpege videnskabelige og tekniske eksperter til at deltage i gennemførelsen af EF-programmet, herunder med henblik på teknisk rådgivning og forberedelse af indkaldelser af forslag, evaluering af tekniske og finansielle rapporter, overvågning, indberetning og information.
2. En servicekontrakt vil blive indgået efter indkaldelse af forslag om offentlige indkøb i overensstemmelse med de relevante artikler i afsnit V i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.
Artikel 13
Finansielt tilskud fra Fællesskabet
1. Fællesskabets bidrag til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 5, udgør højst 50 % af de samlede udgifter til foranstaltningerne.
2. Fællesskabets bidrag til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 6 og 7, udgør højst 80 % af de samlede udgifter til foranstaltningerne.
3. Fællesskabets refunderer op til 100 % af de samlede udgifter til den bistand, der er omhandlet i artikel 9, stk. 5 (vurdering af forslag), artikel 12 (teknisk bistand) og artikel 14 (evaluering af EF-programmet).
4. Gennem afsnit 3 »Interne politikker« i Fællesskabets finansielle overslag vil der blive ydet bidrag til finansieringen af foranstaltninger og bistand, der iværksættes som led i EF-programmet i henhold til denne forordning.
5. I bilag II er der vist en vejledende fordeling af de midler, som tildeles EF-programmet.
Artikel 14
Evaluering af EU-programmet
Ved programmets udløb udpeger Kommissionen en gruppe uvildige eksperter, der skal afgive rapport om forordningens gennemførelse, vurdere resultaterne og fremsætte passende anbefalinger. Gruppens rapport og Kommissionens bemærkninger vil blive forelagt Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
Artikel 15
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg om bevarelse, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af genressourcer i landbruget (i det følgende benævnt »udvalget«).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til én måned.
3. Udvalget vedtager selv sin dagsorden.
4. Udvalget underrettes med regelmæssige mellemrum om gennemførelsen af EF-programmet.
Artikel 16
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 1467/94 ophæves, uden at dette berører de kontraktforpligtelser, som parterne har indgået i kontrakter i henhold til forordningen.
Artikel 17
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Luxembourg, den 26. april 2004.
På Rådets vegne
J. WALSH
Formand
(1) EFT L 309 af 13.12.1993, s. 1.
(2) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1783/2003 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 70).
(3) EFT L 159 af 28.6.1994, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).
(4) EFT 125 af 11. juli 1966, s. 2298. Senest ændret ved direktiv 2003/61/EF (EUT L 165 af 3.7.2003, s. 23).
(5) EFT 125 af 11. juli 1966, s. 2309. Senest ændret ved direktiv 2003/61/EF.
(6) EFT L 93 af 17.4.1968, s. 15. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1).
(7) EFT L 157 af 10.6.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).
(8) EFT L 157 af 10.6.1992, s. 10. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003.
(9) EFT L 226 af 13.8.1998, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003.
(10) EFT L 11 af 15.12.2000, s. 17.
(11) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003.
(12) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 12. Senest ændret ved direktiv 2003/61/EF.
(13) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 33. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003.
(14) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 60. Senest ændret ved direktiv 2003/61/EF.
(15) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74. Senest ændret ved direktiv 2003/61/EF.
(16) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(17) EFT L 74 af 15.3.2002, s. 2. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 963/2003 (EUT L 138 af 5.6.2003, s. 32).
(18) EFT L 248 af 10.9.2002, s. 1.
(19) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.
BILAG I
EF-PROGRAM: TILSKUDSBERETTIGEDE FORANSTALTNINGER OG OMRÅDER
1. Tilskudsberettigede foranstaltninger og områder
EF-programmet omfatter bevarelse, beskrivelse, evaluering, indsamling, dokumentation, udvikling og udnyttelse af genressourcer, der i øjeblikket forekommer på Fællesskabets område. Tilskudsberettigede organismer er planter (frøplanter), dyr (hvirveldyr og visse hvirvelløse dyr) og mikroorganismer.
Programmet omfatter både materiale i aktiv vækst og materiale i hvile (frø, embryoner, sæd og pollen). Både samlinger på levestedet og uden for levestedet er omfattet. Alle typer materiale kan omfattes, herunder kultivarer og husdyr, landracer, forældermateriale, gentypesamlinger og vilde arter.
Der vil blive givet forret for arter, som er eller med rimelighed kan forventes at blive økonomisk betydningsfulde inden for landbrug, havebrug og skovbrug i Fællesskabet.
Der vil blive givet særlig fortrinsstilling til anvendelse af genressourcer til:
a) |
diversificering af landbrugsproduktionen |
b) |
forbedret produktkvalitet |
c) |
bæredygtig forvaltning og udnyttelse af natur- og landbrugsressourcer |
d) |
forbedret kvalitet af miljø og landdistrikter |
e) |
identifikation af produkter til nye anvendelser og markeder. |
Når samlinger registreres og ny indsamling påbegyndes, tages der som led i programmet skridt til at sikre, at traditionelle regionale erfaringer og brugernes viden (landbrugere, gartnere) om dyrkningsmetoder, særlige anvendelser, smag osv. også medtages. Sidstnævnte oplysninger bør ikke registreres som en beretning, men så vidt muligt på en standardiseret måde, som muliggør dokumentation og let genvinding af data i en relationsdatabase.
Alle foranstaltninger i forbindelse med programmet skal være i overensstemmelse med EF-bestemmelserne om markedsføring af frø og formeringsmateriale og det fælles katalog såvel som plante- og dyresundhedsmæssige bestemmelser og zootekniske bestemmelser i Fællesskabet.
I overensstemmelse med målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og Fællesskabets internationale forpligtelser bør der tages passende skridt til at fremme udbredelsen og udnyttelsen af resultater af arbejdet på området for bevarelse, beskrivelse, evaluering, indsamling, dokumentation, udvikling og udnyttelse af genressourcer i landbruget, som kan bidrage til at opfylde disse mål og forpligtelser. Hovedmålet er at yde effektiv og praktisk hjælp til de nuværende og fremtidige brugere af ressourcer i Fællesskabet.
2. Foranstaltninger og områder, der er udelukket
Følgende foranstaltninger er specifikt udelukket fra EF-tilskud under dette program: teoretiske undersøgelser, undersøgelser for at afprøve hypoteser, undersøgelser til at udvikle værktøjer eller teknikker, arbejde med uafprøvede teknikker eller »model«-systemer og alle andre forskningsaktiviteter. Sådanne foranstaltninger vil i givet fald kunne modtage tilskud fra Fællesskabets rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling. Tilpasning af eksisterende metoder med henblik på en foranstaltning, der falder inden for forordningens rammer, vil dog kunne være tilskudsberettiget under EF-programmet.
Der kan ikke ydes tilskud til foranstaltninger, der er tilskudsberettigede under Fællesskabets rammeprogrammer for forskning, teknologisk udvikling og demonstrationsvirksomhed.
Der kan ikke ydes tilskud efter dette program til forpligtelser, som allerede er påbegyndt i medlemsstaterne og/eller tilskudsberettigede efter afsnit II, kapitel VI, i forordning (EF) nr. 1257/1999 som fastsat i artikel 14 i forordning (EF) nr. 445/2002. Foranstaltninger, der skaber synergi mellem forordning (EF) nr. 1257/1999 og dette program, bør dog tilskyndes.
Foranstaltninger vedrørende laverestående dyr, laverestående planter og mikroorganismer, herunder svampe, er kun tilskudsberettigede, hvis de pågældende dyr/planter opdrættes eller dyrkes på land, og hvis de er eller vil kunne være til gavn for landbruget, herunder organismer, der egner sig til biologiske bekæmpelse af skadegørere i landbruget i videste forstand. En undtagelse vil blive gjort i det specifikke tilfælde af bestemte gen for gen-forhold mellem en parasit eller symbiont og vært, og hvor begge organismer skal bevares. Indsamling og erhvervelse af materiale er underlagt de prioriteter, der er fastsat ovenfor.
3. Typer af foranstaltninger
Gennemførelsen af EF-programmet om bevarelse, beskrivelse, evaluering, indsamling, dokumentation, udvikling og udnyttelse af genressourcer i landbruget omfatter målrettede, samordnede og ledsageforanstaltninger. Følgende foranstaltninger skal fremmes:
3.1. Målrettede foranstaltninger
Hensigten med foranstaltninger med henblik på opbevarelse uden for levestedet, på levestedet og på gårdniveau, beskrivelse, evaluering, indsamling, dokumentation, udvikling og udnyttelse af genressourcer i landbruget er på EF-plan at understøtte eller komplettere det arbejde, der udføres på regionalt eller nationalt plan. De skal være transnationale (idet de i givet fald tager hensyn til biogeografiske regionale aspekter). Foranstaltningerne må ikke omfatte tilskud til bevarelse af naturbeskyttelsesområder.
Foranstaltningerne bør skabe merværdi (udbredelse af viden, øget udnyttelse, forbedrede metoder, udveksling mellem medlemsstater) til landbrugsmiljøordningerne for truede arter, herkomst, kultivarer eller racer, der allerede finansieres på nationalt eller regionalt plan (f.eks. beskrivelse af genetisk mangfoldighed og afstand mellem de respektive racer, anvendelse af lokale produkter, koordinering af og søgning efter fælles elementer mellem ordningens forvaltere).
Foranstaltningerne skal generelt gennemføres af deltagere, der er etableret i Fællesskabet og finansieres gennem den nuværende ordning, i givet fald i partnerskab med organisationer i andre regioner af verden. Forret vil blive givet til foranstaltninger med deltagelse af to eller flere selvstændige deltagere i forskellige medlemsstater. Deltagelse af ngo'er og andre interesserede parter inden for bevarelse på levestedet eller på gårdniveau bør fremmes.
Udbredelse og udveksling af europæiske genressourcer bør fremmes med henblik på at øge anvendelsen af underudnyttede arter, men også anvendelse af et bredt spektrum af genressourcer i en bæredygtig landbrugsproduktion.
For plantegenetiske ressourcer udarbejdes der for tiden eller findes der allerede et europæisk, decentraliseret, permanent og vidt tilgængeligt web-baseret netværk af nationale fortegnelser over samlinger uden for levestedet (genbanker), faciliteter på levestedet (ressourcer) og databaser på basis af nationale fortegnelser inden for rammerne af Epgris-initiativet. Nationale fortegnelser over samlinger uden for levestedet i europæiske lande og et europæisk søgningskatalog (Eurisco) bør etableres og forbedres, og fortegnelser over ressourcer på levestedet (genreserver eller genopbevarelsesenheder) bør etableres.
En europæisk decentraliseret, permanent og vidt tilgængelig web-baseret fortegnelse over forstgenetiske ressourcer, herunder ressourcer på levestedet (genreserver eller genopbevarelsesenheder) og samlinger uden for levestedet bør etableres på basis af nationale fortegnelser og under hensyn til aktiviteterne i forbindelse med Euforgen netværksprogrammet.
For dyregenetiske ressourcer, der opbevares på gårde, bør indsatsen koncentreres om et europæisk netværk af nationale fortegnelser af administrative aspekter (oprindelse og finansieringsstatus, racers tilstand og truede situation, lokalisering af stambøger osv.), som bør forvaltes i overensstemmelse med DAD-IS, informationssystemet for den globale strategi for forvaltning af husdyrgenetiske ressourcer (AnGR).
For bevarelse uden for levestedet af dyregenetiske ressourcer (sæd, embryoner) bør der etableres et web-baseret netværk af nationale fortegnelser og et europæisk søgningskatalog for mindstekravene til pasdata. Fortegnelsen skal især omfatte etablering, regelmæssig ajourføring og regelmæssig offentliggørelse af faciliteterne (oplagring og bevarelse) for genressourcer i landbruget, der er indsamlet i Fællesskabet, og en oversigt over det igangværende arbejde med bevarelse, beskrivelse, evaluering, indsamling, dokumentation, udvikling og udnyttelse af sådanne genressourcer. Mindstekrav til pasdata for individuelle accessioner vil kunne tilføjes.
For mikrobegenetiske ressourcer bør der oprettes et web-baseret netværk af nationale fortegnelser over ressourcer uden for levestedet og på levestedet inden for rammerne af det europæiske netværk af biologiske ressourcecentre (EBRCN).
Regelmæssige udvekslinger af information mellem organisationer i medlemsstaterne, navnlig om oprindelser og individuelle kendetegn for disponible genressourcer, bør fremmes. Det kan bidrage til at etablere et netværk af nationale fortegnelser, der kan fungere som guide til samlinger af genressourcer og dermed forbundne aktiviteter i Fællesskabet. Formålet med netværket af nationale fortegnelser er at understøtte Fællesskabets og medlemsstaternes aktiviteter og bidrage til at opnå den størst mulige viden og udnyttelse af opbevaret materiale.
Udgifter til opbygning af ngo'ers kapacitet, etablering og overvågning af fortegnelser, regelmæssige udvekslinger af information mellem organisationer i medlemsstaterne og forberedelse af publikationer og rapporter skal kunne refunderes gennem de samlede bevillinger, der er øremærket til programmets gennemførelse.
3.2. Samordnede foranstaltninger
Formålet med samordnede foranstaltninger er at forbedre koordineringen på EF-plan, navnlig gennem afholdelse af seminarer og forberedelse af rapporter, individuelle (nationale, regionale, lokale) foranstaltninger til bevarelse, beskrivelse, evaluering, indsamling, dokumentation, udvikling og udnyttelse af genressourcer i landbruget, som allerede er ved at blive gennemført i medlemsstaterne. De bør navnlig fremme udvekslingen af information mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen om tematiske emner og specifikke lokale (på gårdniveau), regionale eller nationale foranstaltninger og programmer (der udføres eller er planlagt af en medlemsstats myndighed eller af organer uden for deres myndighed), herunder foranstaltninger som er ved at blive gennemført eller vil kunne gennemføres i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999, (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (1) og (EØF) nr. 2082/92 af 14. juli 1992 om specificitetsattestering af landbrugsprodukter og levnedsmidler (2) eller direktiv 98/95/EF af 14. december 1998 om ændring med hensyn til konsolidering af det indre marked, genetisk modificerede plantesorter og plantegenetiske ressourcer af direktiv 66/400/EØF, 66/401/EØF, 66/402/EØF, 66/403/EØF, 69/208/EØF, 70/457/EØF og 70/458/EØF om handel med bederoefrø, frø af foderplanter, sædekorn, læggekartofler, frø af olie- og spindplanter og grøntsagsfrø og om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (3), med henblik på at koordinere disse initiativer indbyrdes eller med foranstaltninger på EF-plan og med de relevante internationale processer, udviklinger og aftaler. Samordnede foranstaltninger vil også kunne omfatte samordnede aktiviteter om tematiske emner (specifikke afgrøde- eller dyregenetiske ressourcer) gennem specialiserede tekniske grupper. De samordnede foranstaltninger skal være transnationale.
3.3. Ledsageforanstaltninger
Specifikke ledsageforanstaltninger omfatter information, udbredelse og rådgivning, herunder:
— |
afholdelse af seminarer, tekniske konferencer, workshopper, lejlighedsvise møder med ngo'er og andre interesserede og relevante parter |
— |
uddannelseskurser og mobilitetsordninger for specialister |
— |
forberedelse af tekniske rapporter |
— |
fremme af anvendelsen af resultaterne på markedet (brugerne). |
4. Målrettede foranstaltninger: flere detaljer om tilskudsberettigede områder
4.1. Afgrødegenetiske ressourcer
1) |
Udvikling af et web-baseret, permanent og vidt tilgængelig netværk af nationale fortegnelser over afgrødegenetiske ressourcer (på levestedet og uden for levestedet); vedligeholdelse og yderligere forbedring af Eurisco. |
2) |
Udveksling af information om metoder, teknikker og erfaringer og aktiviteter på gårdniveau, herunder udnyttelse og markedsføringskoncepter, der kan fremme udnyttelsen af underudnyttede afgrøder og bidrage til diversificeringen af landbruget. |
3) |
Fortegnelse over og dokumentation om ressourcer på levestedet af beslægtede vilde afgrøder, der udnyttes eller vil kunne være til gavn for landbruget. |
4) |
Etablering, vedligeholdelse og forbedring af web-baserede europæiske centrale afgrødedatabaser (ECCDB) med beskrivelse og evalueringsdata og forbundet med netværket af nationale fortegnelser og med Eurisco-kataloget for pasdata. |
5) |
Oprettelse og koordinering af permanente europæiske samlinger uden for levestedet på basis af eksisterende nationale eller institutionelle samlinger uden for levestedet, der gennemfører koncepter for fordeling af ansvarsområder for bevarelse af afgrødegenetiske ressourcer mellem europæiske lande. |
6) |
Etablering og koordinering af et europæisk netværk for bevarelse og demonstrationsmarker og -haver med truede og underudnyttede afgrødegenetiske ressourcer. |
7) |
Beskrivelse og evaluering af afgrødegenetiske ressourcer, der kunne være af interesse for europæisk landbrug. |
8) |
Indsamling i overensstemmelse med international lov og forpligtelser af afgrødegenetiske ressourcer, der kunne være af interesse for europæisk landbrug. |
4.2. Forstgenetiske ressourcer
1) |
Etablering af et web-baseret, permanent og vidt tilgængeligt netværk af nationale fortegnelser over forstgenetiske ressourcer, der udnyttes eller kunne være til gavn for en bæredygtig forstforvaltning i Europa |
2) |
Udveksling af information om metoder, teknikker og erfaringer om bevarelse og forvaltning af forstgenetiske ressourcer. |
3) |
Vurdering og udvikling af den bedste operationelle forvaltningspraksis for forstgenetiske ressourcer og integrering af dermed forbundne aktiviteter i nationale forstprogrammer. |
4) |
Etablering af europæiske netværker af repræsentative genreserver eller genbevarelsesenheder for relevante målarter for at forbedre bevarelse og beskrivelse på europæisk plan. |
5) |
Evaluering af forstgenetiske ressourcer på arts- og herkomstniveau (herunder evaluering af forsøg vedrørende eksisterende herkomstforsøg), der vil kunne være til gavn for en bæredygtig forstforvaltning i Europa. |
6) |
Etablering og koordinering af samlinger med henblik på at fremme udnyttelsen af genressourcer til skovrejsning, genskovrejsning, renovering og forbedring af træer på europæisk plan. |
7) |
Indsamling af forstgenetiske ressourcer, der kunne være af interesse på europæisk plan. |
4.3. Dyregenetiske ressourcer
1) |
Etablering af et web-baseret, permanent og vidt tilgængeligt europæiske netværk af nationale fortegnelser over dyregenetiske ressourcer uden for levestedet, på levestedet og på gårdniveau, der tager hensyn til aktiviteterne i forbindelse med de europæiske nationale koordinatorer for dyregenetiske ressourcer og tilknyttet FAO/DAD-IS systemet. |
2) |
Udvikling af europæiske standardiserede og sammenlignelige kriterier med henblik på at udpege nationale prioriterede felter for foranstaltninger inden for bæredygtig bevarelse og udnyttelse af dyregenetiske ressourcer og dermed forbundne krav til det internationale samarbejde. |
3) |
Etablering af europæiske kryo-konserves for dyregenetiske ressourcer på basis af nationale eller institutionelle kryo-konserves. |
4) |
Beskrivelse og evaluering af dyregenetiske ressourcer (arter og racer), der udnyttes til eller vil kunne være til gavn for fødevareproduktion og landbrug. |
5) |
Etablering af en standardiseret europæisk kåringsordning for dyregenetiske ressourcer i landbruget, og dokumentation om kendetegn for truede husdyrracer og -populationer. |
6) |
Etablering og koordinering af et europæisk netværk af »arkgårde«, hjælpestationer og husdyrparker for truede europæiske husdyrracer. |
7) |
Udvikling af fælles tværnationale avlsprogrammer for truede racer og populationer. Opstilling af regler for udveksling af information, genetisk materiale og avlsdyr. |
8) |
Udvikling af strategier med henblik på at opnå større økonomisk udbytte af lokale racer for at kunne skabe forbindelser mellem lokale racer og deres typiske produkter, at udpege og fremme værdien af lokale racer for deres miljømæssige betydning (f.eks. landskabsbevarelse og forvaltning af økosystemer i landbruget) og for deres bidrag til at bevare landbrugets flerfunktionelle karakter (f.eks. bevarelse af landdistrikternes kulturelle mangfoldighed, udvikling af landdistrikter og turisme osv.). |
9) |
Udvikling af strategier med henblik på at fremme anvendelsen af underudnyttede dyregenetiske ressourcer, der kunne være af interesse på europæisk plan. |
(1) EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).
(2) EFT L 208 af 24.7.1992, s. 9. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003.
BILAG II
VEJLEDENDE FINANSIEL FORDELING FOR EF-PROGRAMMET
|
% |
||
Foranstaltninger |
90 |
||
Målrettede foranstaltninger |
73 |
||
|
(53) |
||
|
(20) |
||
Samordnede foranstaltninger |
9 |
||
Udveksling af information om tematiske emner om nationale foranstaltninger og programmer med henblik på at forbedre koordineringen af disse initiativer og med de på EF-plan gennemførte foranstaltninger og udviklingen i internationale forhandlinger. |
|
||
Ledsageforanstaltninger |
8 |
||
Information, udbredelse og rådgivning vedrørende afholdelse af seminarer, tekniske konferencer, møder med ngo'er og andre relevante interesserede parter, uddannelseskurser og forberedelse af tekniske rapporter. |
|
||
Teknisk bistand og eksperthjælp (evaluering) |
10 (8+2) |
||
I alt |
100 |
30.9.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 304/12 |
RÅDETS DIREKTIV 2004/83/EF
af 29. april 2004
om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, nr. 1), litra c), nr. 2), litra a), og nr. 3), litra a),
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (3),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (4), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Udformningen af en fælles politik på asylområdet, herunder et fælles europæisk asylsystem, udgør en integrerende del af Den Europæiske Unions målsætning om gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er åbent for personer, som, tvunget af omstændighederne, legitimt søger beskyttelse i Fællesskabet. |
(2) |
Det Europæiske Råd nåede på sit særlige møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 til enighed om at arbejde for oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem, som bygger på en fuldstændig og inklusiv anvendelse af Genève-konventionen om flygtninges retsstilling af 28. juli 1951 (»Genève-konventionen«), som suppleret ved New York-protokollen af 31. januar 1967 (»protokollen«), således at princippet om non-refoulement overholdes, og det garanteres, at ingen sendes tilbage til forfølgelse. |
(3) |
Genève-konventionen og protokollen udgør hovedhjørnestenen i det internationale retssystem til beskyttelse af flygtninge. |
(4) |
Det hedder i Det Europæiske Råds konklusioner fra Tammerfors, at et fælles europæisk asylsystem på kort sigt bør omfatte en indbyrdes tilnærmelse af bestemmelserne om anerkendelse af flygtningestatus og indholdet af denne status. |
(5) |
Det hedder endvidere i Det Europæiske Råds konklusioner fra Tammerfors, at bestemmelser om flygtningestatus bør suppleres med foranstaltninger vedrørende subsidiære former for beskyttelse, som giver enhver person, der har behov for en sådan beskyttelse, en passende status. |
(6) |
Hovedformålet med dette direktiv er dels at sikre, at medlemsstaterne anvender fælles kriterier til identifikation af personer, som reelt har behov for international beskyttelse, og dels at sikre at der findes et minimum af ydelser til fordel for disse personer i alle medlemsstater. |
(7) |
Den indbyrdes tilnærmelse af reglerne for anerkendelse og indhold af flygtningestatus og subsidiær beskyttelse bør medvirke til at begrænse asylansøgeres sekundære bevægelser mellem medlemsstaterne, hvor sådanne bevægelser udelukkende sker på grund af forskelle i de retlige rammer. |
(8) |
Det ligger i sagens natur, at medlemsstaterne, da der er tale om minimumsstandarder, har beføjelser til at indføre eller opretholde gunstigere bestemmelser for personer, der søger om international beskyttelse, når en sådan ansøgning anses for at være begrundet med, at den pågældende enten er flygtning efter Genève-konventionens artikel 1, afsnit A, eller på anden måde har behov for international beskyttelse. |
(9) |
De tredjelandsstatsborgere og statsløse, som har tilladelse til at forblive på medlemsstaternes område af årsager, der ikke beror på behovet for international beskyttelse, men som skyldes medfølelse eller humanitære hensyn, falder uden for anvendelsesområdet for dette direktiv. |
(10) |
Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og følger de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Direktivet tilsigter navnlig, at asylansøgeres og deres ledsagende familiemedlemmers menneskelige værdighed og ret til asyl respekteres fuldt ud. |
(11) |
Med hensyn til behandlingen af de personer, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, er medlemsstaterne bundet af forpligtelser i henhold til folkeretlige instrumenter, som de er part i, og som forbyder forskelsbehandling. |
(12) |
Medlemsstaterne bør først og fremmest tage hensyn til »barnets tarv« ved gennemførelsen af dette direktiv. |
(13) |
Dette direktiv anfægter i øvrigt ikke protokollen om asyl for statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater, der findes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. |
(14) |
Anerkendelsen af flygtningestatus er deklaratorisk. |
(15) |
De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge kan give medlemsstaterne en værdifuld vejledning i forbindelse med anerkendelse af flygtningestatus i henhold til Genève-konventionens artikel 1. |
(16) |
Der bør fastsættes minimumsstandarder for definitionen og indholdet af flygtningestatus som en vejledning til medlemsstaternes kompetente nationale myndigheder i forbindelse med anvendelse af Genève-konventionen. |
(17) |
Det er nødvendigt at indføre fælles kriterier for anerkendelse af asylansøgere som flygtninge i overensstemmelse med Genève-konventionens artikel 1. |
(18) |
Det er navnlig nødvendigt at indføre en fælles opfattelse af begreberne: beskyttelsesbehov, der opstår på stedet (sur place); årsager til overlast og beskyttelse; national beskyttelse; og forfølgelse, herunder grunde til forfølgelse. |
(19) |
Ikke alene staten, men også parter eller organisationer, herunder internationale organisationer, som opfylder betingelserne i dette direktiv, og som kontrollerer en region eller et større område inden for statens område, kan yde beskyttelse. |
(20) |
Det er navnlig nødvendigt, at medlemsstaterne ved vurderingen af mindreåriges ansøgning om international beskyttelse tager højde for børnespecifikke former for forfølgelse. |
(21) |
Det er ligeledes nødvendigt at indføre en fælles opfattelse af forfølgelsesgrunden »tilhørsforhold til en given social gruppe«. |
(22) |
Handlinger, der er i modstrid med De Forenede Nationers formål og principper, opregnes i præamblen og artikel 1 og 2 i De Forenede Nationers pagt, og konkretiseres bl.a. i De Forenede Nationers resolutioner om foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, hvori det erklæres, at »terrorhandlinger, -metoder og -fremgangsmåder er i modstrid med De Forenede Nationers mål og principper«, og at »bevidst finansiering og planlægning af samt ansporing til terrorhandlinger ligeledes er i modstrid med De Forenede Nationers mål og principper.« |
(23) |
Som omtalt i artikel 14 kan »status« også omfatte flygtningestatus. |
(24) |
Der bør også fastsættes minimumsstandarder for definition og indhold af subsidiær beskyttelsesstatus. Subsidiær beskyttelse bør være et supplement og en tilføjelse til beskyttelse af flygtninge i henhold til Genève-konventionen. |
(25) |
Det er nødvendigt at indføre kriterier for anerkendelse af personer, der søger om international beskyttelse, som berettiget til subsidiær beskyttelse. Kriterierne bør hentes fra de internationale forpligtelser i henhold til menneskerettighedsinstrumenter og eksisterende former for praksis i medlemsstaterne. |
(26) |
Risici, som et lands befolkning eller et udsnit heraf almindeligvis er udsat for, kan normalt ikke i sig selv siges at udgøre en individuel trussel, der kan kvalificeres som alvorlig overlast. |
(27) |
Familiemedlemmer vil alene på grund af deres forhold til flygtningen normalt være sårbare over for forfølgelse på en måde, som kan danne grundlag for flygtningestatus. |
(28) |
Begreberne statens sikkerhed og den offentlige orden omfatter også de tilfælde, hvor en tredjelandsstatsborger er medlem af en sammenslutning, der støtter international terrorisme, eller støtter en sådan sammenslutning. |
(29) |
Ydelserne til familiemedlemmer til personer med subsidiær beskyttelsesstatus behøver ikke nødvendigvis være de samme som dem, der ydes den berettigede person, men skal stå i rimeligt forhold til dem, der ydes personer med subsidiær beskyttelsesstatus. |
(30) |
Medlemsstaterne kan inden for de grænser, som internationale forpligtelser sætter, bestemme, at tildeling af ydelser, for så vidt angår adgang til beskæftigelse, social sikring, lægehjælp og integrationsfaciliteter, kræver forudgående udstedelse af opholdstilladelse. |
(31) |
Dette direktiv gælder ikke for finansielle ydelser fra medlemsstaterne, som gives for at fremme uddannelse. |
(32) |
Der bør tages hensyn til de praktiske problemer, som personer med flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus kan støde på i forbindelse med bekræftelse af ægtheden af deres udenlandske eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser. |
(33) |
Navnlig for at undgå vanskelige sociale situationer bør der til personer med flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus inden for rammerne af sociallovgivningen og uden forskelsbehandling ydes passende social bistand og midler til deres underhold. |
(34) |
For så vidt angår social bistand og lægehjælp bør de nærmere bestemmelser og enkeltheder for ydelse af grundydelser til personer med subsidiær beskyttelsesstatus fastsættes efter national lovgivning. Muligheden for at begrænse ydelserne til personer med subsidiær beskyttelsesstatus til grundydelser skal forstås på den måde, at dette begreb mindst omfatter mindsteindkomststøtte, bistand i tilfælde af sygdom, graviditet og bistand til forældre, for så vidt som sådanne i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning ydes til egne statsborgere. |
(35) |
Personer med flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus bør have adgang til lægehjælp, herunder både fysisk og psykisk behandling. |
(36) |
Gennemførelsen af dette direktiv bør evalueres regelmæssigt, navnlig under hensyn til udviklingen i medlemsstaternes internationale forpligtelser for så vidt angår non-refoulement, udviklingen på arbejdsmarkedet i medlemsstaterne samt udarbejdelsen af fælles grundprincipper for integration. |
(37) |
Målene for dette direktiv, nemlig indførelse af minimumsstandarder for indrømmelse af international beskyttelse til tredjelandsstatsborgere og statsløse i medlemsstaterne kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af direktivets omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke udover, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
(38) |
I henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelte Det Forenede Kongerige ved skrivelse af 28. januar 2002, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv. |
(39) |
I henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelte Irland ved skrivelse af 13. februar 2002, at Irland ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv. |
(40) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Emne og anvendelsesområde
Formålet med dette direktiv er at fastsætte minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a) |
»international beskyttelse«: flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus som defineret i litra d) og f) |
b) |
»Genève-konventionen«: konventionen om flygtninges retsstilling, undertegnet i Genève den 28. juli 1951, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967 |
c) |
»flygtning«: en tredjelandsstatsborger, som i kraft af en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, politisk anskuelse eller tilhørsforhold til en bestemt social gruppe opholder sig uden for det land, hvor den pågældende er statsborger, og som ikke kan eller, på grund af en sådan frygt, ikke vil påberåbe sig dette lands beskyttelse, eller en statsløs person, som opholder sig uden for det land, hvor han tidligere havde sit sædvanlige opholdssted, af samme grunde som anført ovenfor, og som ikke kan eller, på grund af en sådan frygt, ikke vil vende tilbage til dette land, og som ikke er omfattet af artikel 12 |
d) |
»flygtningestatus«: en medlemsstats anerkendelse af en tredjelandsstatsborger eller statsløs som flygtning |
e) |
»person, der er berettiget til subsidiær beskyttelse«: en tredjelandsstatsborger eller statsløs, der ikke anerkendes som flygtning, men for hvem der er alvorlig grund til at antage, at vedkommende, hvis han eller hun sendes tilbage til sit hjemland eller, for så vidt angår en statsløs, til det land, hvor han eller hun tidligere havde sit sædvanlige opholdssted, vil løbe en reel risiko for at lide alvorlig overlast som defineret i artikel 15, og som ikke er omfattet af artikel 17, stk. 1 og 2, og som ikke kan eller, på grund af en sådan risiko, ikke vil påberåbe sig dette lands beskyttelse |
f) |
»subsidiær beskyttelsesstatus«: en medlemsstats anerkendelse af en tredjelandsstatsborger eller statsløs som værende berettiget til subsidiær beskyttelse |
g) |
»ansøgning om international beskyttelse«: en anmodning, der indgives af en tredjelandsstatsborger eller statsløs om beskyttelse fra en medlemsstat, når der er grundlag for at antage, at ansøgeren søger om flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus, og vedkommende ikke udtrykkeligt anmoder om anden form for beskyttelse, der ikke er omfattet af dette direktiv, og som kan søges særskilt |
h) |
»familiemedlem«: for så vidt familien allerede bestod i hjemlandet, følgende medlemmer af familien til den person, der har fået tildelt flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus, når de pågældende familiemedlemmer befinder sig i samme medlemsstat i forbindelse med ansøgningen om international beskyttelse:
|
i) |
»uledsagede mindreårige«: tredjelandsstatsborgere eller statsløse under 18 år, som rejser ind på en medlemsstats område uden at være ledsaget af en myndig person, der er ansvarlig for dem enten retligt eller efter sædvane, og så længe de ikke i praksis er i en sådan persons varetægt; begrebet omfatter også mindreårige, der efterlades uden ledsagelse, efter at de er rejst ind på medlemsstaternes område |
j) |
»opholdstilladelse«: en hvilken som helst formel tilladelse, udstedt af en medlemsstats; myndigheder som foreskrevet af medlemsstatens lovgivning, som giver en tredjelandsstatsborger eller statsløs ret til at opholde sig på medlemsstatens område |
k) |
»hjemland«: det land eller de lande, hvor ansøgeren er statsborger eller, for så vidt angår statsløse, har haft sit sædvanlige opholdssted. |
Artikel 3
Gunstigere standarder
Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde gunstigere standarder for fastsættelse af, hvem der kan anerkendes som flygtninge eller som personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for fastsættelse af indholdet af international beskyttelse, for så vidt disse standarder er forenelige med dette direktiv.
KAPITEL II
VURDERING AF ANSØGNINGER OM INTERNATIONAL BESKYTTELSE
Artikel 4
Vurdering af kendsgerninger og omstændigheder
1. Medlemsstaterne kan betragte det som ansøgerens pligt hurtigst muligt at forelægge alle de elementer, der er nødvendige for at underbygge hans ansøgning om international beskyttelse. Medlemsstaterne har pligt til i samarbejde med ansøgeren at vurdere de relevante elementer i ansøgningen.
2. De i stk. 1, nævnte elementer består af udtalelser og al anden for ansøgeren tilgængelig dokumentation om ansøgerens alder, baggrund, herunder eventuelle slægtninges dokumentation, identitet, statsborgerskab(er), tidligere opholdssted(er) og -land(e), tidligere asylansøgninger, rejserute, identitetspapirer og rejsedokumentation samt om grundene til, at vedkommende ansøger om international beskyttelse.
3. Vurderingen af en ansøgning om international beskyttelse foretages ud fra det specifikke sagsforhold, og der tages herunder hensyn til:
a) |
alle relevante kendsgerninger vedrørende hjemlandet på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om ansøgningen, herunder hjemlandets love og andre bestemmelser og den måde, hvorpå de anvendes |
b) |
relevante udtalelser og dokumentation forelagt af ansøgeren, herunder oplysninger om, hvorvidt ansøgeren har været eller kan blive udsat for forfølgelse eller alvorlig overlast |
c) |
ansøgerens personlige stilling og forhold, herunder faktorer som baggrund, køn og alder, for på grundlag af ansøgerens personlige forhold at vurdere, om de handlinger, som vedkommende har været eller kan blive udsat for, kan udgøre forfølgelse eller alvorlig overlast |
d) |
om ansøgerens aktiviteter, siden vedkommende forlod hjemlandet, udelukkende eller hovedsagelig har haft til formål at skabe de nødvendige betingelser for at indgive ansøgning om international beskyttelse med henblik på at vurdere, om disse aktiviteter vil betyde, at vedkommende ved tilbagevenden til hjemlandet kan blive udsat for forfølgelse eller alvorlig overlast |
e) |
om ansøgeren med rimelighed kan forventes at lade sig beskytte af et andet land, i hvilket vedkommende hævder at være statsborger. |
4. Hvis en ansøger allerede har været udsat for forfølgelse eller alvorlig overlast eller direkte trusler om sådan forfølgelse eller sådan overlast, er der god grund til at formode, at ansøgeren har en velbegrundet frygt for forfølgelse eller løber en reel risiko for at lide alvorlig overlast, medmindre der er god grund til at antage, at sådan forfølgelse eller sådan overlast ikke vil gentage sig.
5. Hvis medlemsstaterne anvender princippet om, at ansøgeren har pligt til at underbygge sin ansøgning om international beskyttelse, og hvis der er aspekter af ansøgerens erklæringer, der ikke er underbygget af dokumentation eller andre beviser, skal disse aspekter ikke bekræftes, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) |
ansøgeren har oprigtigt bestræbt sig på at underbygge sin ansøgning |
b) |
alle de relevante elementer, som ansøgeren råder over, er blevet forelagt, og der er givet en tilfredsstillende forklaring på eventuelle manglende relevante elementer |
c) |
ansøgerens forklaringer anses for sammenhængende og troværdige og strider ikke imod tilgængelige specifikke og generelle oplysninger, der er relevante for ansøgerens sag |
d) |
ansøgeren har indgivet sin ansøgning om international beskyttelse så tidligt som muligt, medmindre vedkommende kan godtgøre at have haft god grund til ikke at gøre dette, og |
e) |
ansøgerens almindelige troværdighed er slået fast. |
Artikel 5
Behov for international beskyttelse, som opstår på stedet
1. En velbegrundet frygt for forfølgelse eller en reel risiko for at lide alvorlig overlast kan være baseret på begivenheder, der har fundet sted, efter at ansøgeren har forladt hjemlandet.
2. En velbegrundet frygt for forfølgelse eller en reel risiko for at lide alvorlig overlast kan være baseret på aktiviteter, som ansøgeren har deltaget i, efter at den pågældende har forladt hjemlandet, navnlig hvis det er godtgjort, at de tilgrundliggende aktiviteter er et udtryk for og en videreførelse af overbevisninger eller holdninger, som ansøgeren havde i hjemlandet.
3. Med forbehold af bestemmelserne i Genève-konventionen kan medlemsstaterne bestemme, at en ansøger, der indgiver en efterfølgende ansøgning, som hovedregel ikke skal indrømmes flygtningestatus, hvis risikoen for forfølgelse skyldes omstændigheder, som ansøgeren selv har forårsaget, efter at han forlod hjemlandet.
Artikel 6
Aktører, der kan stå bag forfølgelse eller alvorlig overlast
Aktører, der kan stå bag forfølgelse eller alvorlig overlast, omfatter:
a) |
staten |
b) |
parter eller organisationer, der kontrollerer staten eller en væsentlig del af dens område |
c) |
ikke-statslige aktører, hvis det kan påvises, at de i litra a) og b) nævnte aktører, herunder internationale organisationer, ikke kan eller ikke vil tilbyde beskyttelse mod forfølgelse eller alvorlig overlast som defineret i artikel 7. |
Artikel 7
Aktører, der yder beskyttelse
1. Der kan ydes beskyttelse af:
a) |
staten |
b) |
parter eller organisationer, herunder internationale organisationer, der kontroller staten eller en væsentlig del af dens område. |
2. Der ydes normalt beskyttelse, når de i stk. 1 nævnte aktører tager rimelige skridt til at forhindre forfølgelse eller udsættelse for alvorlig overlast, bl.a. ved at anvende et effektivt retssystem til afsløring, retsforfølgning og sanktionering af handlinger, der udgør forfølgelse eller alvorlig overlast, og når ansøgeren har adgang til en sådan beskyttelse.
3. Ved vurderingen af, om en international organisation kontrollerer en stat eller en væsentlig del af dens område og yder beskyttelse som omhandlet i stk. 2, tager medlemsstaterne hensyn til eventuelle retningslinjer i relevante retsakter fra Rådet.
Artikel 8
National beskyttelse
1. Som led i vurderingen af ansøgningen om international beskyttelse kan medlemsstaterne beslutte, at en ansøger ikke har behov for international beskyttelse, hvis der i en del af hjemlandet ikke er nogen velbegrundet frygt for forfølgelse eller nogen reel risiko for at lide alvorlig overlast, og det med rimelighed kan forventes af ansøgeren, at han tager ophold i den del af landet.
2. Ved undersøgelsen af, om en del af hjemlandet opfylder betingelserne i stk. 1, tager medlemsstaterne hensyn til de generelle forhold, der hersker i den pågældende del af landet, samt til ansøgerens personlige forhold på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om ansøgningen.
3. Stk. 1 kan finde anvendelse til trods for tekniske hindringer for tilbagevenden til hjemlandet.
KAPITEL III
ANERKENDELSE SOM FLYGTNING
Artikel 9
Forfølgelse
1. Forfølgelse som omhandlet i artikel 1, afsnit A, i Genève-konventionen skal:
a) |
være tilstrækkelig alvorlig på grund af sin karakter eller gentagne forekomst til at udgøre en alvorlig krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder, navnlig de rettigheder, der ikke kan fraviges i henhold til artikel 15, stk. 2, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, eller |
b) |
bestå i anvendelse af flere foranstaltninger, herunder krænkelse af menneskerettighederne, der er tilstrækkelig alvorlige til at berøre et menneske på en måde som omhandlet i litra a). |
2. Forfølgelse, der i henhold til stk. 1 kan betragtes som sådan, kan f.eks. tage form af:
a) |
fysisk eller psykisk vold, herunder seksuelle overgreb |
b) |
juridiske, administrative, politimæssige og/eller retlige foranstaltninger, der i sig selv er diskriminerende eller gennemføres på en diskriminerende måde |
c) |
uforholdsmæssig eller diskriminerende retsforfølgning eller straf |
d) |
nægtelse af adgang til retsmidler, som resulterer i en uforholdsmæssig eller diskriminerende straf |
e) |
retsforfølgning eller straf for at nægte at gøre militærtjeneste i en konflikt, hvis militærtjeneste ville omfatte forbrydelser eller handlinger, der falder ind under udelukkelsesbestemmelserne i artikel 12, stk. 2 |
f) |
kønsbestemte handlinger eller handlinger rettet mod børn. |
3. I overensstemmelse med artikel 2, litra c), skal der være en sammenhæng mellem de i artikel 10 nævnte årsager og forfølgelse i henhold til stk. 1.
Artikel 10
Årsagerne til forfølgelse
1. Ved vurderingen af årsagerne til forfølgelse tager medlemsstaterne hensyn til følgende elementer:
a) |
Begrebet race omfatter navnlig forhold vedrørende hudfarve, afstamning eller tilhørsforhold til en given etnisk gruppe. |
b) |
Begrebet religion omfatter navnlig teistiske, ikke-teistiske og ateistiske overbevisninger, deltagelse i eller undladelse af deltagelse i privat eller offentlig gudstjeneste, enten alene eller i fællesskab med andre, andre religiøse handlinger eller udtryk for synspunkter eller former for personlig eller fællesskabspræget adfærd baseret på eller bestemt af en religiøs overbevisning. |
c) |
Begrebet nationalitet omfatter ikke udelukkende statsborgerskab eller mangel på samme, men navnlig også tilhørsforhold til en gruppe, der defineres ved sin kulturelle, etniske eller sproglige identitet, sin fælles geografiske eller politiske oprindelse eller sit forhold til befolkningen i en anden stat. |
d) |
En gruppe betragtes som udgørende en bestemt social gruppe, navnlig når:
Afhængigt af omstændighederne i hjemlandet kan en bestemt social gruppe omfatte en gruppe, hvis fælles karakteristiske træk er seksuel orientering. Seksuel orientering kan ikke forstås således, at det omfatter handlinger, der betragtes som kriminelle i henhold til medlemsstaternes nationale lovgivning. Kønsrelaterede aspekter kan dog tages i betragtning, idet de imidlertid ikke i sig selv kan danne grundlag for formodning om, at denne artikel finder anvendelse. |
e) |
Begrebet politisk anskuelse omfatter navnlig det forhold, at en person har en bestemt mening, overbevisning eller tro med hensyn til anliggender, der vedrører de i artikel 6 definerede aktører, der kan stå bag forfølgelse, og deres politik eller metoder, uanset om ansøgeren har handlet i overensstemmelse med denne mening, overbevisning eller tro. |
2. Ved vurdering af, om en ansøger har en velbegrundet frygt for forfølgelse, er det irrelevant, om ansøgeren faktisk har de racemæssige, religiøse, nationale, sociale eller politiske karakteristiske træk, der fører til forfølgelse, hvis et sådant karakteristisk træk tillægges den pågældende af den aktør, der står bag forfølgelsen.
Artikel 11
Ophør
1. En tredjelandsstatsborger eller statsløs ophører med at være anerkendt som flygtning, hvis den pågældende:
a) |
frivilligt på ny har søgt beskyttelse i det land, hvor den pågældende er statsborger, eller |
b) |
efter at have mistet sit statsborgerskab frivilligt har generhvervet dette, eller |
c) |
har erhvervet et nyt statsborgerskab og nyder beskyttelse i det land, hvor den pågældende er blevet statsborger, eller |
d) |
frivilligt på ny har bosat sig i det land, som den pågældende forlod, eller uden for hvilket den pågældende opholdt sig af frygt for forfølgelse, eller |
e) |
ikke længere kan afslå at søge beskyttelse i det land, hvor den pågældende er statsborger, fordi de omstændigheder, ifølge hvilke den pågældende er blevet anerkendt som flygtning, ikke længere består |
f) |
hvis der er tale om en statsløs, kan vende tilbage til det land, hvor den pågældende havde sit sædvanlige opholdssted, fordi de omstændigheder, ifølge hvilke den pågældende er blevet anerkendt som flygtning, ikke længere består. |
2. I det i stk. 1, litra e) og f), omhandlede tilfælde skal medlemsstaterne tage hensyn til, hvorvidt ændringen af omstændighederne er af en så væsentlig og ikke blot midlertidig karakter, at flygtningens frygt for forfølgelse ikke længere kan anses for at være velbegrundet.
Artikel 12
Udelukkelse
1. En tredjelandsstatsborger eller statsløs er udelukket fra at blive anerkendt som flygtning, hvis:
a) |
den pågældende falder inden for anvendelsesområdet for artikel 1D i Genève-konventionen om beskyttelse eller bistand fra andre FN-organer eller -agenturer end De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge. Hvis en sådan beskyttelse eller bistand af en eller anden grund er bortfaldet, uden at de pågældendes stilling er definitivt afgjort i overensstemmelse med de relevante resolutioner, der er vedtaget af FN's Generalforsamling, skal sådanne personer uden videre have ret til at blive omfattet af dette direktivs bestemmelser |
b) |
den pågældende af de kompetente myndigheder i det land, hvor han eller hun har taget ophold, anerkendes som havende de rettigheder og pligter, der knytter sig til besiddelse af statsborgerskab i dette land eller rettigheder og pligter svarende hertil. |
2. En tredjelandsstatsborger eller statsløs er udelukket fra at blive anerkendt som flygtning, hvis der er tungtvejende grunde til at antage,
a) |
at den pågældende har begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden, som defineret i de internationale instrumenter, der er udarbejdet for at træffe forholdsregler mod sådanne forbrydelser |
b) |
at den pågældende har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse uden for asyllandet forud for anerkendelsen af vedkommende som flygtning; dette skal forstås som tidspunktet for udstedelse af opholdstilladelse på grundlag af tildeling af flygtningestatus; særligt grusomme handlinger kan betegnes som alvorlige ikke-politiske forbrydelser, også selv om de begås under foregivelse af, at de har et politisk mål |
c) |
at den pågældende har gjort sig skyldig i handlinger, der er i strid med De Forenede Nationers mål og grundsætninger som fastlagt i præambelen og i artikel 1 og 2 til De Forenede Nationers Pagt. |
3. Stk. 2 finder anvendelse på personer, der anstifter til eller på anden måde deltager i begåelsen af de i stykket nævnte forbrydelser eller handlinger.
KAPITEL IV
FLYGTNINGESTATUS
Artikel 13
Tildeling af flygtningestatus
Medlemsstaterne tildeler tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der kan anerkendes som flygtninge i medfør af kapitel II og III, flygtningestatus.
Artikel 14
Tilbagekaldelse og afslutning af eller afslag på forlængelse af status
1. Med hensyn til ansøgninger om international beskyttelse, der er indgivet efter dette direktivs ikrafttræden, skal medlemsstaterne tilbagekalde, afslutte eller afslå at forlænge en tredjelandsstatsborgers eller statsløs persons flygtningestatus, der er tildelt af et regeringsorgan, et administrativt organ, et retligt eller kvasiretligt organ, såfremt den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at blive betragtet som flygtning, jf. artikel 11.
2. Uden at dette i øvrigt indskrænker flygtningens pligt til at oplyse om alle relevante faktiske forhold og til at forelægge al relevant dokumentation, som den pågældende er i besiddelse af, jf. artikel 4, stk. 1, skal den medlemsstat, der har tildelt den pågældende flygtningestatus, på et individuelt grundlag påvise, at den pågældende ikke længere opfylder eller aldrig har opfyldt betingelserne herfor, jf. stk. 1.
3. Medlemsstaterne skal tilbagekalde, afslutte eller afslå at forlænge en tredjelandsstatsborgers eller statsløs persons flygtningestatus, såfremt den berørte medlemsstat, efter at den pågældende er blevet tildelt flygtningestatus, konstaterer, at den pågældende:
a) |
burde have været eller er udelukket fra at opnå flygtningestatus, jf. artikel 12 |
b) |
har givet forkerte oplysninger om eller fortiet faktiske forhold, herunder anvendt falske dokumenter, og dette har været afgørende for tildeling af flygtningestatus. |
4. Medlemsstaterne kan tilbagekalde, afslutte eller afslå at forlænge status, der er tildelt en flygtning af et regeringsorgan, et administrativt organ, et retligt eller kvasiretligt organ, når:
a) |
der er rimelig grund til at anse den pågældende som en person, der udgør en fare for sikkerheden i den medlemsstat, vedkommende befinder sig i |
b) |
den pågældende efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betegnes som en fare for samfundet i den pågældende medlemsstat. |
5. Medlemsstaterne kan i de situationer, der er beskrevet i stk. 4, beslutte ikke at tildele status til en flygtning, hvis der endnu ikke er truffet en sådan afgørelse.
6. Personer, som stk. 4 eller 5 finder anvendelse på, har de rettigheder, der er fastsat i artikel 3, 4, 16, 22, 31 og 32 samt 33 i Genève-konventionen, eller tilsvarende rettigheder, for så vidt de befinder sig i medlemsstaten.
KAPITEL V
RET TIL SUBSIDIÆR BESKYTTELSE
Artikel 15
Alvorlig overlast
Ved alvorlig overlast forstås:
a) |
dødsstraf eller henrettelse, eller |
b) |
udsættelse af en ansøger for tortur, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf i dennes hjemland, eller |
c) |
alvorlig og individuel trussel mod en civilpersons liv eller fysiske integritet som følge af vilkårlig vold i forbindelse med international eller intern væbnet konflikt. |
Artikel 16
Ophør
1. En tredjelandsstatsborger eller statsløs er ikke længere berettiget til subsidiær beskyttelse, når de forhold, der førte til tildeling af subsidiær beskyttelsesstatus, ikke længere eksisterer eller har ændret sig i en sådan grad, at beskyttelse ikke længere er påkrævet.
2. I det i stk. 1 omhandlede tilfælde skal medlemsstaterne tage hensyn til, hvorvidt ændringen af forholdene er af en så væsentlig og ikke blot midlertidig karakter, at den person, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, ikke længere er udsat for nogen reel risiko for alvorlig overlast.
Artikel 17
Udelukkelse
1. En tredjelandsstatsborger eller statsløs er udelukket fra at komme i betragtning til subsidiær beskyttelse, hvis der er alvorlig grund til at formode, at
a) |
den pågældende har begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden, som defineret i de internationale instrumenter, der er udarbejdet for at træffe forholdsregler mod sådanne forbrydelser |
b) |
den pågældende har begået en grov forbrydelse |
c) |
den pågældende har begået handlinger, der er i strid med De Forenede Nationers mål og grundsætninger som fastlagt i præamblen og i artikel 1 og 2 til De Forenede Nationers Pagt |
d) |
den pågældende udgør en fare for samfundet eller sikkerheden i den medlemsstat, vedkommende befinder sig i. |
2. Stk. 1 finder anvendelse på personer, der anstifter til eller på anden vis deltager i begåelsen af de i stk. 1 omhandlede forbrydelser eller handlinger.
3. Medlemsstaterne kan udelukke en tredjelandsstatsborger eller en statsløs fra at være berettiget til subsidiær beskyttelse, hvis den pågældende, inden han eller hun fik tilladelse til at rejse ind i en medlemsstat, har begået en eller flere forbrydelser, der falder uden for stk. 1, men som ville kunne straffes med fængsel, hvis de var begået i den berørte medlemsstat, og den pågældende udelukkende har forladt hjemlandet for at undgå sanktioner som følge af disse forbrydelser.
KAPITEL VI
SUBSIDIÆR BESKYTTELSESSTATUS
Artikel 18
Tildeling af subsidiær beskyttelsesstatus
Medlemsstaterne tildeler tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der er berettiget til subsidiær beskyttelse i medfør af kapitel II og V, subsidiær beskyttelsesstatus.
Artikel 19
Tilbagekaldelse og afslutning eller afslag på forlængelse af subsidiær beskyttelsesstatus
1. Med hensyn til ansøgninger om international beskyttelse, der er indgivet efter dette direktivs ikrafttræden, skal medlemsstaterne tilbagekalde, afslutte eller afslå at forlænge en tredjelandsstatsborgers eller statsløs persons subsidiære beskyttelsesstatus, der er tildelt af et regeringsorgan, et administrativt organ, et retligt eller kvasiretligt organ, såfremt den pågældende ikke længere opfylder betingelserne herfor, jf. artikel 16.
2. Medlemsstaterne kan tilbagekalde, afslutte eller afslå at forlænge en tredjelandsstatsborgers eller statsløs persons subsidiære beskyttelsesstatus, der er tildelt af et regeringsorgan, et administrativt organ, et retligt eller kvasiretligt organ, såfremt den pågældende efter tildeling af subsidiær beskyttelsesstatus burde have været udelukket fra at være berettiget til subsidiær beskyttelsesstatus, jf. artikel 17, stk. 3.
3. Medlemsstaterne skal tilbagekalde, afslutte eller afslå at forlænge en tredjelandsstatsborgers eller statsløs persons subsidiære beskyttelsesstatus, såfremt den pågældende:
a) |
efter at have opnået subsidiær beskyttelsesstatus burde have været udelukket fra eller er udelukket fra at være berettiget til subsidiær beskyttelse, jf. artikel 17, stk. 1 og 2 |
b) |
har givet forkerte oplysninger om eller fortiet faktiske forhold, herunder anvendt falske dokumenter, og dette var afgørende for tildeling af subsidiær beskyttelsesstatus. |
4. Uden at dette i øvrigt indskrænker tredjelandsstatsborgerens eller den statsløse persons pligt til at oplyse om alle relevante faktiske forhold og til at forelægge al relevant dokumentation, som den pågældende er i besiddelse af, jf. artikel 4, stk. 1, skal den medlemsstat, der har tildelt den pågældende subsidiær beskyttelsesstatus, på et individuelt grundlag påvise, at den pågældende ikke længere opfylder eller ikke opfylder betingelserne herfor, jf. stk. 1-3 i nærværende artikel.
KAPITEL VII
INDHOLDET AF INTERNATIONAL BESKYTTELSE
Artikel 20
Generelle bestemmelser
1. Dette kapitel berører ikke de rettigheder, der er fastsat i Genève-konventionen.
2. Dette kapitel finder anvendelse på såvel flygtninge som personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, medmindre andet er anført.
3. Ved gennemførelsen af dette kapitel tager medlemsstaterne hensyn til situationen for sårbare personer, såsom mindreårige, uledsagede mindreårige, handicappede, ældre personer, gravide kvinder, enlige forældre med mindreårige børn og personer, der har været udsat for tortur, voldtægt eller anden form for grov vold af psykisk, fysisk eller seksuel karakter.
4. Stk. 3 finder kun anvendelse på personer, der på grundlag af en individuel vurdering af deres situation menes at have særlige behov.
5. Den mindreåriges tarv kommer i første række, når medlemsstaterne skal gennemføre de bestemmelser i dette kapitel, der vedrører mindreårige.
6. Medlemsstaterne kan med de begrænsninger, der er fastlagt i Genève-konventionen, begrænse ydelserne i dette kapitel for flygtninge, der har opnået flygtningestatus på grundlag af aktiviteter, der udelukkende eller hovedsagelig havde til formål at skabe de nødvendige betingelser for anerkendelse som flygtning.
7. Medlemsstaterne kan med de begrænsninger, der følger af deres internationale forpligtelser, begrænse ydelserne i dette kapitel for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og som har opnået subsidiær beskyttelsesstatus på grundlag af aktiviteter, der udelukkende eller hovedsagelig havde til formål at skabe de nødvendige betingelser for tildeling af subsidiær beskyttelsesstatus.
Artikel 21
Beskyttelse mod refoulement
1. Medlemsstaterne overholder princippet om non-refoulement i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser.
2. Hvis det ikke er forbudt i henhold til de i stk. 1 nævnte internationale forpligtelser, kan en medlemsstat udsende en flygtning, uanset om den pågældende er formelt anerkendt eller ej, når
a) |
der er rimelig grund til at antage, at den pågældende udgør en fare for sikkerheden i den medlemsstat, vedkommende befinder sig i, eller |
b) |
den pågældende efter en endelig dom for en særlig grov forbrydelse udgør en fare for samfundet i denne medlemsstat. |
3. Medlemsstaterne kan tilbagekalde, gøre ende på eller afslå at forlænge opholdstilladelsen for eller afslå at give opholdstilladelse til en flygtning, hvis denne falder ind under stk. 2.
Artikel 22
Information
Så hurtigt som muligt efter tildeling af international beskyttelsesstatus giver medlemsstaterne de personer, der er berettiget til international beskyttelse, adgang til oplysninger om rettigheder og forpligtelser i forbindelse med den pågældende beskyttelsesstatus på et sprog, som de pågældende må formodes at forstå.
Artikel 23
Sikring af familiens enhed
1. Medlemsstaterne sikrer, at familiens enhed kan opretholdes.
2. Medlemsstaterne sikrer, at medlemmer af samme familie som den, der tildeles flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus, men som ikke individuelt er berettiget til denne status, har ret til at gøre krav på de ydelser, der er omhandlet i artikel 24-34, efter de nationale procedurer, for så vidt dette er foreneligt med familiemedlemmets personlige retlige status.
For så vidt angår status for familiemedlemmer til personer med subsidiær beskyttelsesstatus, kan medlemsstaterne fastlægge betingelserne for sådanne ydelser.
Medlemsstaterne sikrer i disse tilfælde, at alle ydelser sikrer en passende levestandard.
3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt familiemedlemmet er eller ville blive udelukket fra at få tildelt flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus i henhold til kapitel III og V.
4. Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne afslå, begrænse eller inddrage de pågældende ydelser under henvisning til statens sikkerhed eller den offentlige orden.
5. Medlemsstaterne kan beslutte, at denne artikel også finder anvendelse på andre nære slægtninge, der levede sammen som en del af familien på tidspunktet for udrejse fra hjemlandet, og som var helt eller hovedsagelig afhængige af den, der tildeles flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus på det pågældende tidspunkt.
Artikel 24
Opholdstilladelser
1. Så snart som muligt efter at ansøgerne har fået tildelt flygtningestatus og med forbehold af artikel 21, stk. 3, udsteder medlemsstaterne en opholdstilladelse, som skal være gyldig i mindst tre år, og som kan fornyes, til dem, medmindre tvingende hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger andet.
Med forbehold af artikel 23, stk. 1, kan den opholdstilladelse, der skal udstedes til familiemedlemmer til personer, som har fået tildelt flygtningestatus, være gyldig i mindre end tre år og fornyes.
2. Så snart som muligt efter at ansøgerne har fået tildelt subsidiær beskyttelsesstatus, udsteder medlemsstaterne en opholdstilladelse, som skal være gyldig i mindst ét år, og som kan fornyes, medmindre tvingende hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger andet.
Artikel 25
Rejsedokumenter
1. Medlemsstaterne udsteder rejsedokumenter til brug ved rejse uden for deres område til personer, der har fået tildelt flygtningestatus, i overensstemmelse med den model, der er opstillet i tillægget til Genève-konventionen, medmindre tvingende hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger andet.
2. Medlemsstaterne udsteder dokumenter til personer med subsidiær beskyttelsesstatus, som ikke kan få et nationalt pas, således at det bliver muligt for dem at rejse, i det mindste når tungtvejende humanitære årsager kræver deres tilstedeværelse i en anden stat, medmindre tvingende hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger andet.
Artikel 26
Adgang til beskæftigelse
1. Medlemsstaterne giver personer med flygtningestatus tilladelse til at søge lønnet beskæftigelse eller udøve selvstændig virksomhed i overensstemmelse med de bestemmelser, der generelt finder anvendelse for det pågældende erhverv eller for offentlig ansættelse, umiddelbart efter tildeling af en sådan status.
2. Medlemsstaterne sikrer, at personer med flygtningestatus tilbydes aktiviteter såsom beskæftigelsesrelaterede voksenuddannelsesmuligheder, erhvervsuddannelse og praktikpladser på betingelser svarende til dem, der gælder for landets egne borgere.
3. Medlemsstaterne giver personer med subsidiær beskyttelsesstatus tilladelse til at søge lønnet beskæftigelse eller udøve selvstændig virksomhed i overensstemmelse med de bestemmelser, der generelt finder anvendelse for det pågældende erhverv eller for offentlig ansættelse, umiddelbart efter tildeling af en sådan status. Situationen på medlemsstaternes arbejdsmarked kan tages i betragtning, herunder en eventuel prioritering af adgangen til beskæftigelse i et begrænset tidsrum, der fastsættes i overensstemmelse med national lovgivning. Medlemsstaterne sikrer, at en person med subsidiær beskyttelsesstatus får adgang til en stilling, som vedkommende har fået tilbudt i overensstemmelse med de nationale regler om prioritering på arbejdsmarkedet.
4. Medlemsstaterne sikrer, at personer med subsidiær beskyttelsesstatus har adgang til aktiviteter såsom beskæftigelsesrelaterede voksenuddannelsesmuligheder, erhvervsuddannelse og praktikpladser på betingelser, der fastsættes af medlemsstaterne.
5. Den gældende lovgivning i medlemsstaterne om aflønning, adgang til sociale sikringsordninger i forbindelse med arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende og andre ansættelsesvilkår finder anvendelse.
Artikel 27
Adgang til uddannelse
1. Medlemsstaterne giver mindreårige, der har fået tildelt flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus, adgang til uddannelsessystemet på samme betingelser som landets egne borgere.
2. Medlemsstaterne indrømmer voksne, der har fået tildelt flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus, adgang til det almindelige uddannelsessystem, videreuddannelse eller omskoling på samme betingelser som tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold.
3. Medlemsstaterne sikrer ligestilling mellem personer med flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus og landets egne borgere inden for rammerne af de gældende procedurer for anerkendelse af udenlandske eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser.
Artikel 28
Social bistand
1. Medlemsstaterne sikrer, at personer med flygtninge- og subsidiær beskyttelsesstatus i den medlemsstat, der har tildelt denne status, modtager den nødvendige sociale bistand, lige som statsborgerne i denne medlemsstat.
2. Medlemsstaterne kan som en fravigelse af den generelle regel i stk. 1 begrænse den sociale bistand, som personer med subsidiær beskyttelsesstatus får, til grundydelser, som i så fald ydes på samme niveau og efter samme kriterier som for egne statsborgere.
Artikel 29
Lægehjælp
1. Medlemsstaterne sikrer, at personer med flygtninge- eller subsidiær beskyttelsesstatus har adgang til lægehjælp på samme betingelser som borgerne i den medlemsstat, der har tildelt dem denne status.
2. Medlemsstaterne kan som en fravigelse af den generelle regel i stk. 1 begrænse lægehjælp til personer med subsidiær beskyttelsesstatus til grundydelser, som i så fald ydes på samme niveau og efter samme kriterier som for egne statsborgere.
3. Medlemsstaterne yder på samme betingelser som for borgerne i den medlemsstat, der har tildelt den pågældende status, korrekt lægehjælp til personer med flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus, som har særlige behov, f.eks. gravide, handicappede, personer, der har været udsat for tortur, voldtægt eller anden form for grov vold af psykisk, fysisk eller seksuel karakter, eller mindreårige, der har været udsat for misbrug, vanrøgt, udnyttelse, tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling, eller som har lidt under følgerne af væbnet konflikt.
Artikel 30
Uledsagede mindreårige
1. Medlemsstaterne træffer snarest muligt de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at uledsagede mindreårige, der har fået tildelt flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus, repræsenteres af en officiel værge eller om nødvendigt af en organisation, der er ansvarlig for varetægten af mindreårige og deres velfærd, eller at de på anden måde får behørig repræsentation, herunder repræsentation i henhold til lov eller retskendelse.
2. Medlemsstaterne sikrer, at mindreåriges behov i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv opfyldes behørigt af den udpegede værge eller repræsentant. De kompetente myndigheder foretager regelmæssige vurderinger.
3. Medlemsstaterne sikrer, at uledsagede mindreårige anbringes enten:
a) |
hos myndige slægtninge eller |
b) |
hos en plejefamilie eller |
c) |
i særlige centre for mindreårige eller |
d) |
i andre former for indkvartering, der er egnede for mindreårige. |
Der tages i denne forbindelse hensyn til barnets ønsker i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
4. Så vidt muligt må søskende ikke skilles ad under hensyn til den pågældende mindreåriges tarv og navnlig til barnets alder og modenhed. Flytning af uledsagede mindreårige fra ét indkvarteringssted til et andet skal begrænses til et minimum.
5. Medlemsstaterne bestræber sig på, idet de beskytter den mindreåriges tarv, hurtigst muligt at opspore dennes familiemedlemmer. I de tilfælde, hvor der kan foreligge en trussel mod den mindreåriges eller dennes nære familiemedlemmers liv eller integritet, særlig hvis de er blevet i hjemlandet, må det sikres, at indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger om de pågældende foretages på et fortroligt grundlag, så man undgår at bringe deres sikkerhed i fare.
6. De personer, der arbejder med uledsagede mindreårige, skal have eller tage en relevant uddannelse tilpasset mindreåriges behov.
Artikel 31
Adgang til bolig
Medlemsstaterne sikrer, at personer med flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus har adgang til en bolig på betingelser svarende til dem, der gælder for andre tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold på deres område.
Artikel 32
Fri bevægelighed inden for medlemsstaten
Medlemsstaterne skal give personer med flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus bevægelsesfrihed inden for deres område på samme betingelser og med samme begrænsninger som dem, der gælder for andre tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold på medlemsstaternes område.
Artikel 33
Adgang til integrationsfaciliteter
1. Med henblik på at lette flygtninges integration i samfundet sørger medlemsstaterne for integrationsprogrammer, som de finder passende, eller skaber forudsætninger, som sikrer adgang til sådanne programmer.
2. Når medlemsstaterne finder det hensigtsmæssigt, får personer med subsidiær beskyttelsesstatus adgang til integrationsprogrammer.
Artikel 34
Repatriering
Medlemsstaterne kan yde bistand til personer med flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus, som ønsker at blive repatrieret.
KAPITEL VIII
ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE
Artikel 35
Samarbejde
Hver medlemsstat udpeger et nationalt kontaktpunkt, hvis navn og adresse den meddeler Kommissionen, der videresender oplysningerne til de øvrige medlemsstater.
Medlemsstaterne træffer i samarbejde med Kommissionen alle nødvendige foranstaltninger til at etablere et direkte samarbejde, herunder informationsudveksling mellem de kompetente myndigheder.
Artikel 36
Personale
Medlemsstaterne sikrer, at de myndigheder, organisationer m.v., der står for gennemførelsen af dette direktiv, har modtaget den nødvendige uddannelse og har tavshedspligt som defineret i national ret med hensyn til de oplysninger, som de får kendskab til under deres arbejde.
KAPITEL IX
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 37
Rapporter
1. Senest den 10. april 2008 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne og foreslår de nødvendige ændringer. Disse ændringsforslag skal først og fremmest vedrøre bestemmelserne i artikel 15, 26 og 33. Medlemsstaterne sender senest den 10. oktober 2007 Kommissionen alle de oplysninger, der er hensigtsmæssige for udarbejdelsen af denne rapport.
2. Efter at have fremlagt første rapport aflægger Kommissionen mindst hvert femte år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv.
Artikel 38
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 10. oktober 2006. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 39
Ikrafttrædelse
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 40
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Udfærdiget i Luxembourg, den 29. april 2004.
På Rådets vegne
M. McDOWELL
Formand
(1) EUT C 51 E af 26.2.2002, s. 325.
(2) EUT C 300 E af 11.12.2003, s. 25.
(3) EFT C 221 af 17.9.2002, s. 43.
(4) EFT C 278 af 14.11.2002, s. 44.
II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
Rådet
30.9.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 304/24 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 30. marts 2004
om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Indien om toldsamarbejde og gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål
(2004/633/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 27.-28. januar 2003 bemyndigede Rådet Kommissionen til på Det Europæiske Fællesskabs vegne at føre forhandlinger om aftalen omhandlet i denne afgørelse. |
(2) |
Aftalen bør godkendes — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Indien om toldsamarbejde og gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål godkendes herved på Fællesskabets vegne.
Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Kommissionen, der bistås af repræsentanter for medlemsstaterne, repræsenterer Fællesskabet i det blandede toldsamarbejdsudvalg, der nedsættes i henhold til aftalens artikel 21.
Artikel 3
Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege de(n) person(er), der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Fællesskabet.
Artikel 4
Formanden for Rådet foranstalter på Det Europæiske Fællesskabs vegne den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 22 (1).
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. marts 2004.
På Rådets vegne
M. McDOWELL
Formand
(1) Datoen for aftalens ikrafttræden offentliggøres af Rådets Generalsekretariat i Den Europæiske Unions Tidende.
AFTALE
mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Indien om toldsamarbejde og gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål
Det Europæiske Fællesskab og Republikken Indien (i det følgende benævnt »de kontraherende parter«) —
SOM ERKENDER betydningen af de handelsmæssige bånd mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Indien, og som ønsker at bidrage til en harmonisk udvikling af disse bånd til gavn for begge de kontraherende parter,
SOM ER AF DEN OPFATTELSE, at der med henblik på at nå dette mål bør træffes foranstaltninger, der tager sigte på at udvikle toldsamarbejdet,
SOM TAGER HENSYN TIL udviklingen af toldsamarbejdet mellem de kontraherende parter for så vidt angår toldprocedurerne,
SOM ANSER transaktioner, der er i strid med toldlovgivningen, for at være til skade for begge kontraherende parters økonomiske, fiskale og handelsmæssige interesser, og som erkender betydningen af at sikre en korrekt beregning af told og andre afgifter,
SOM ER OVERBEVIST OM, at der kan opnås en mere effektiv indsats over for sådanne transaktioner gennem samarbejde mellem parternes kompetente administrative myndigheder,
SOM TAGER HENSYN TIL forpligtelser i henhold til internationale konventioner, som de kontraherende parter allerede har accepteret eller anvender, og som også tager hensyn til Toldsamarbejdsrådets (Verdenstoldorganisationen) rekommandationer om gensidig administrativ bistand af 5. december 1953 såvel som toldrelaterede aktiviteter, der varetages af Verdenshandelsorganisationen,
SOM TAGER HENSYN TIL, at der den 20. december 1993 blev undertegnet en samarbejdsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Indien om partnerskab og udvikling —
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Definitioner
I denne aftale forstås ved:
a) |
»toldlovgivning«: love, bestemmelser eller andre former for juridisk bindende instrumenter, som er vedtaget af Det Europæiske Fællesskab eller Indien, og som vedrører indførsel, udførsel og forsendelse af varer og henførsel heraf under en hvilken som helst anden toldprocedure, herunder forbuds-, begrænsnings- og kontrolforanstaltninger henhørende under toldmyndighedernes eller andre administrative myndigheders beføjelser |
b) |
»toldmyndighed«: i Det Europæiske Fællesskab de kompetente tjenestegrene i Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og toldmyndighederne i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og i Indien Central Board of Excise and Customs, Department of Revenue, Ministry of Finance (centralstyrelsen for afgifter og told under indkomstdepartementet i finansministeriet) |
c) |
»bistandssøgende myndighed«: en kompetent administrativ myndighed, som er udpeget af en kontraherende part til dette formål, og som fremsætter anmodningen om bistand på grundlag af denne aftale |
d) |
»bistandssøgte myndighed«: en kompetent administrativ myndighed, som er udpeget af en kontraherende part til dette formål, og som modtager anmodningen om bistand på grundlag af denne aftale |
e) |
»personoplysninger«: alle oplysninger om en identificeret eller identificerbar fysisk person |
f) |
»transaktion, der er i strid med toldlovgivningen«: enhver overtrædelse eller ethvert forsøg på overtrædelse af toldlovgivningen |
g) |
»person«: en fysisk eller juridisk person |
h) |
»oplysninger«: alle data uanset om de er behandlede eller analyserede, samt dokumenter, rapporter og andre meddelelser uanset format, herunder elektroniske eller bekræftede eller attesterede kopier heraf. |
Artikel 2
Territorial anvendelse
Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastsat i nævnte traktat, og på den anden side for Indien.
Artikel 3
Fremtidig udvikling
De kontraherende parter kan efter fælles overenskomst udvide denne aftale med henblik på i overensstemmelse med deres respektive toldlovgivning at øge og supplere toldsamarbejdet gennem aftaler om specifikke sektorer eller anliggender.
Artikel 4
Samarbejdets rækkevidde
1. De kontraherende parter forpligter sig til at udvikle toldsamarbejdet. De bestræber sig navnlig på at samarbejde om:
a) |
at etablere og opretholde kommunikationskanaler mellem deres toldmyndigheder for at lette en sikker og hurtig udveksling af oplysninger |
b) |
at lette en effektiv koordination mellem deres toldmyndigheder |
c) |
alle andre administrative spørgsmål i forbindelse med denne aftale, som fra tid til anden kan kræve fælles handling. |
2. De kontraherende parter forpligter sig ligeledes til at udarbejde foranstaltninger til lettelse af samhandelen på det toldmæssige område i overensstemmelse med internationale standarder.
3. I henhold til denne aftale omfatter toldsamarbejdet alle spørgsmål vedrørende anvendelsen af toldlovgivningen.
Artikel 5
Bistandens rækkevidde
1. De kontraherende parter yder inden for deres respektive kompetenceområder og disponible ressourcer, og på den måde og de betingelser, der er fastsat i denne aftale, hinanden bistand for at sikre korrekt anvendelse af toldlovgivningen, især ved at forebygge, efterforske og bekæmpe transaktioner, der er i strid med toldlovgivningen.
2. Bistand i toldspørgsmål i henhold til denne aftale ydes af de kontraherende parters toldmyndigheder og andre administrative myndigheder, som er kompetente med hensyn til anvendelsen af denne aftale. Bistanden berører ikke reglerne for gensidig bistand i strafferetlige anliggender. Den omfatter heller ikke oplysninger, der er indhentet ved anvendelse af beføjelser, som udøves på en retsmyndigheds anmodning.
3. Bistand med hensyn til inddrivelse af afgifter, skatter eller bøder er ikke omfattet af denne aftale.
Artikel 6
Forpligtelser i henhold til andre aftaler
1. Under hensyntagen til Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters respektive kompetenceområder skal denne aftales bestemmelser:
a) |
ikke påvirke de kontraherende parters forpligtelser i henhold til andre internationale aftaler eller konventioner |
b) |
anses for at være et supplement til aftaler om toldsamarbejde og gensidig administrativ bistand, som er blevet eller måtte blive indgået mellem de enkelte medlemsstater og Indien |
c) |
ikke berøre Fællesskabets bestemmelser om udveksling mellem Kommissionens kompetente tjenestegrene og medlemsstaternes toldmyndigheder af oplysninger, der er modtaget i henhold til denne aftale, og som kunne være af interesse for Fællesskabet. |
2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 har bestemmelserne i denne aftale forrang frem for bestemmelserne i enhver bilateral aftale om toldsamarbejde og gensidig administrativ bistand, som er blevet eller måtte blive indgået mellem de enkelte medlemsstater og Indien, hvis bestemmelserne i sidstnævnte aftaler er uforenelige med denne aftales bestemmelser.
3. De kontraherende parter hører hinanden med hensyn til spørgsmål vedrørende denne aftales anvendelse med henblik på at finde en løsning inden for rammerne af det blandede toldsamarbejdsudvalg, der er nedsat i henhold til artikel 21.
AFSNIT II
TOLDSAMARBEJDE
Artikel 7
Samarbejde om toldprocedurer
De kontraherende parter bekræfter, at de vil lette de legale varebevægelser, og udveksler oplysninger og ekspertviden om foranstaltninger til forbedring af toldteknikker og -procedurer samt om edb-systemer med henblik på at nå dette mål i overensstemmelse med aftalen.
Artikel 8
Teknisk bistand
Toldmyndighederne kan yde hinanden teknisk bistand og udveksle personale og ekspertviden om foranstaltninger til forbedring af toldteknikker og -procedurer samt om edb-systemer med henblik på at nå disse mål i overensstemmelse med aftalen.
Artikel 9
Drøftelser i internationale organisationer
Toldmyndighederne bestræber sig på at udvikle og styrke deres samarbejde om spørgsmål af fælles interesse for at lette drøftelserne om toldspørgsmål inden for internationale organisationer.
AFSNIT III
GENSIDIG ADMINISTRATIV BISTAND
Artikel 10
Bistand efter anmodning
1. På anmodning fra den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed denne alle relevante oplysninger, som gør det muligt for den bistandssøgende myndighed at sikre, at toldlovgivningen anvendes korrekt, herunder oplysninger om konstaterede eller planlagte aktiviteter, som er eller kan være i strid med toldlovgivningen.
På anmodning skal toldmyndighederne navnlig meddele hinanden oplysninger om aktiviteter, der kan føre til lovovertrædelser på den anden parts område, f.eks. ukorrekte toldangivelser og oprindelsescertifikater, fakturaer eller andre dokumenter, som vides eller mistænkes for at være ukorrekte eller forfalskede.
2. På anmodning fra den bistandssøgende myndighed giver den bistandssøgte myndighed oplysninger om, hvorvidt:
a) |
varer, der udføres fra en af de kontraherende parter, er blevet behørigt indført til den anden part, om fornødent med angivelse af, hvilken toldprocedure varerne er henført under |
b) |
varer, der indføres til en af de kontraherende parter, er blevet behørigt udført fra den anden part, om fornødent med angivelse af, hvilken toldprocedure varerne er henført under. |
3. På anmodning fra den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed inden for rammerne af sine love, forskrifter eller andre juridisk bindende instrumenter de nødvendige foranstaltninger for at sikre særlig overvågning af:
a) |
personer, om hvem der er rimelig grund til at antage, at de er eller har været involveret i transaktioner, der er i strid med toldlovgivningen |
b) |
steder, hvor lagre af varer er anbragt eller kan anbringes eller samles på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at disse varer er bestemt til at anvendes til transaktioner, der er i strid med toldlovgivningen |
c) |
varer, der transporteres eller vil kunne transporteres på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at de er bestemt til anvendelse i transaktioner, der er i strid med toldlovgivningen |
d) |
transportmidler, der benyttes eller kan benyttes på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at de er bestemt til anvendelse i transaktioner, der er i strid med toldlovgivningen. |
Artikel 11
Uanmodet bistand
De kontraherende parter yder på eget initiativ og inden for rammerne af deres love, forskrifter eller andre juridisk bindende instrumenter hinanden bistand, hvis de skønner, at en sådan er nødvendig for den korrekte anvendelse af toldlovgivningen, særlig i de tilfælde, der kan indebære betydelig skade for den anden parts økonomi, folkesundhed, offentlige sikkerhed eller lignende vitale interesser, ved navnlig at meddele indhentede oplysninger vedrørende:
a) |
aktiviteter, som er eller synes at være i strid med toldlovgivningen, og som kan være af interesse for den anden kontraherende part |
b) |
nye midler eller metoder, der anvendes til at gennemføre transaktioner, der er i strid med toldlovgivningen |
c) |
varer, som vides at være genstand for transaktioner, der er i strid med toldlovgivningen |
d) |
personer, om hvem der er rimelig grund til at antage, at de er eller har været involveret i transaktioner, der er i strid med toldlovgivningen |
e) |
transportmidler, om hvilke der er rimelig grund til at antage, at de anvendes, har været anvendt eller vil kunne anvendes i forbindelse med transaktioner, der er i strid med toldlovgivningen. |
Artikel 12
Fremsendelse/meddelelse
1. På anmodning fra den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed i overensstemmelse med de love, forskrifter eller andre juridisk bindende instrumenter, der gælder for den, alle nødvendige foranstaltninger til
a) |
at fremsende alle dokumenter af administrativ art |
b) |
at meddele enhver beslutning, der hidrører fra den bistandssøgende myndighed, og som er omfattet af denne aftales anvendelsesområde, til en adressat bosat eller etableret inden for den bistandssøgte myndigheds jurisdiktion. |
2. Anmodninger om fremsendelse af dokumenter eller om meddelelse af beslutninger fremsættes skriftligt på et af den bistandssøgte myndigheds officielle sprog eller på et for denne myndighed acceptabelt sprog. Dette krav gælder ikke dokumenter, som skal fremsendes i henhold til stk. 1.
Artikel 13
Bistandsanmodningernes form og indhold
1. Anmodninger i henhold til denne aftale fremsættes skriftligt. De ledsages af den dokumentation, der skønnes nødvendig for at gøre det muligt at efterkomme dem. Om fornødent kan mundtlige anmodninger accepteres, når hastende omstændigheder kræver det, men de skal omgående bekræftes skriftligt.
2. Anmodninger i henhold til stk. 1 skal omfatte følgende oplysninger:
a) |
navn på den bistandssøgende myndighed |
b) |
den ønskede foranstaltning |
c) |
formål med og begrundelse for anmodningen |
d) |
love, forskrifter eller andre juridisk bindende instrumenter, der er berørt |
e) |
en så nøjagtig og udtømmende angivelse som muligt af de personer, der er målet for undersøgelserne |
f) |
et sammendrag af de relevante sagsomstændigheder og af de allerede gennemførte undersøgelser. |
3. Anmodningerne fremsættes på et af den bistandssøgte myndigheds officielle sprog eller på et for denne myndighed acceptabelt sprog. Dette krav gælder ikke dokumenter, som ledsager anmodningen i henhold til stk. 1.
4. Hvis anmodningen ikke opfylder ovennævnte formelle krav, kan den begæres korrigeret eller suppleret; i mellemtiden kan der træffes sikkerhedsforanstaltninger.
Artikel 14
Efterkommelse af anmodningerne
1. Med henblik på at imødekomme en anmodning om bistand skal den bistandssøgte myndighed inden for rammerne af sin kompetence og sine disponible ressourcer, som om den handlede på egne vegne eller på anmodning fra andre myndigheder hos samme kontraherende part, meddele de oplysninger, den allerede er i besiddelse af, og foretage passende undersøgelser eller lade sådanne foretage. Denne bestemmelse finder også anvendelse på enhver anden myndighed, til hvilken den bistandssøgte myndighed i henhold til denne aftale henviser anmodningen, hvis denne er forhindret i selv at handle.
2. Anmodninger om bistand efterkommes i overensstemmelse med gældende love, forskrifter eller andre juridisk bindende instrumenter hos den kontraherende part, som anmodningen rettes til.
3. Behørigt bemyndigede tjenestemænd fra en kontraherende part kan efter aftale med den anden kontraherende part og på de af denne fastsatte betingelser møde op hos den bistandssøgte myndighed eller enhver anden berørt myndighed, jf. stk. 1, og indhente sådanne oplysninger vedrørende aktiviteter, der er eller kan være i strid med toldlovgivningen, som den bistandssøgende myndighed har brug for med henblik på anvendelsen af denne aftale.
4. Behørigt bemyndigede tjenestemænd fra en kontraherende part kan efter aftale med den anden kontraherende part og på de af denne fastsatte betingelser være til stede ved undersøgelser af specifikke sager, der foretages inden for sidstnævntes jurisdiktion.
5. Hvis en anmodning om bistand ikke kan imødekommes, skal den bistandssøgende myndighed straks underrettes herom og meddeles grundene hertil samt andre oplysninger, som den bistandssøgte myndighed anser for at være nyttige for den bistandssøgende myndighed.
Artikel 15
Formen for meddelelse af oplysninger
1. Den bistandssøgte myndighed meddeler den bistandssøgende myndighed undersøgelsesresultaterne skriftligt og fremsender samtidigt alle relevante dokumenter, bekræftede kopier heraf og lignende.
2. Disse oplysninger kan være i edb-baseret form.
3. Der fremsendes kun originaleksemplarer af sagsakter og dokumenter på anmodning, når bekræftede kopier ikke er tilstrækkelige. Originaleksemplarerne returneres hurtigst muligt. Den bistandssøgte myndigheds eller tredjeparters rettigheder i forbindelse med originaleksemplarerne berøres ikke heraf.
Artikel 16
Undtagelser fra forpligtelsen til at yde bistand
1. Bistand kan afslås eller gøres betinget af, at visse betingelser og krav opfyldes, hvis en part mener, at bistand i henhold til denne aftale
a) |
vil kunne skade vitale interesser hos Indien eller hos en medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab, som er blevet anmodet om bistand i henhold til denne aftale |
b) |
vil kunne skade den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller andre væsentlige principper, særlig de i artikel 17, stk. 2, omhandlede, eller |
c) |
krænker forretningshemmeligheder eller bryder tavshedspligt. |
2. Den bistandssøgte myndighed kan udsætte ydelsen af bistand med den begrundelse, at dette vil forstyrre en igangværende undersøgelse, retsforfølgning eller procedure. I sådanne tilfælde rådfører den bistandssøgte myndighed sig med den bistandssøgende myndighed for at afgøre, om bistanden kan ydes på nærmere vilkår eller betingelser, som den bistandssøgte myndighed kan fastsætte.
3. Når den bistandssøgende myndighed anmoder om bistand, som den ikke selv ville være i stand til at yde, hvis den blev anmodet derom, skal den gøre opmærksom herpå i sin anmodning. Det overlades derefter til den bistandssøgte myndighed at afgøre, hvorledes den vil reagere på en sådan anmodning.
4. I de i stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde meddeles den bistandssøgte myndigheds beslutning og begrundelse derfor uden unødig forsinkelse til den bistandssøgende myndighed.
Artikel 17
Udveksling af oplysninger og tavshedspligt
1. De oplysninger, der under den ene eller den anden form meddeles i medfør af denne aftale, er fortrolige eller til tjenestebrug afhængigt af, hvilke regler der er gældende hos hver af de kontraherende parter. De er omfattet af den tjenstlige tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som tilsvarende oplysninger efter lovgivningen hos den kontraherende part, som modtager dem, og de tilsvarende bestemmelser, der gælder for Fællesskabets myndigheder.
2. Personoplysninger må kun udveksles, hvis den kontraherende part, der vil kunne modtage dem, forpligter sig til at beskytte sådanne oplysninger på en måde, der mindst svarer til den beskyttelse, som den kontraherende part, der afgiver oplysningerne, yder i det konkrete tilfælde. Den kontraherende part, der leverer oplysningerne, må ikke fastsætte krav, der er strengere end dem, der gælder i dens egen jurisdiktion.
De kontraherende parter giver hinanden oplysninger om deres gældende regler, herunder eventuelt også gældende lovgivning i Fællesskabets medlemsstater.
3. Intet i denne aftale er til hinder for, at oplysninger eller dokumenter, der er indhentet i overensstemmelse med denne aftale, anvendes som bevis i procedurer eller sager vedrørende transaktioner, der er i strid med toldlovgivningen, som efterfølgende indbringes for domstole eller retsinstanser. De kontraherende parter kan følgelig i deres retsbøger, rapporter og vidneerklæringer og i procedurer eller sager, der efterfølgende indbringes for domstole eller retsinstanser, som bevis anvende oplysninger, der er indhentet, og dokumenter, der er blevet fremlagt i overensstemmelse med denne aftale. Den kompetente myndighed, som har afgivet oplysningerne eller giver adgang til dokumenterne, skal underrettes om en sådan anvendelse.
4. De indhentede oplysninger må udelukkende anvendes til de i denne aftale fastsatte formål. Hvis en kontraherende part ønsker at anvende sådanne oplysninger til andre formål, indhenter den forudgående skriftligt samtykke fra den myndighed, som har afgivet oplysningerne. Anvendelsen er da underlagt de betingelser, som stilles af den pågældende myndighed.
5. De nærmere gennemførelsesbestemmelser til denne artikel fastsættes af det blandede toldsamarbejdsudvalg, der er nedsat i henhold til artikel 21.
Artikel 18
Eksperter og vidner
En tjenestemand hos en bistandssøgt myndighed kan bemyndiges til inden for de i bemyndigelsen fastsatte grænser at optræde som ekspert eller vidne over for en myndighed hos den anden kontraherende part vedrørende spørgsmål omfattet af denne aftale og til at fremlægge sådanne genstande, dokumenter eller fortrolige eller bekræftede kopier deraf, som måtte være nødvendige herfor. I anmodningen om fremmøde skal det præcist angives, for hvilken myndighed tjenestemanden skal møde, og om hvilket spørgsmål og i hvilken egenskab tjenestemanden vil blive afhørt.
Artikel 19
Bistandsudgifter
1. De kontraherende parter afstår fra alle krav til hinanden om refusion af udgifter som følge af anvendelsen af denne aftale, undtageni givet fald udgifter til eksperter og vidner samt tolke og oversættere, som ikke henhører under offentlige myndigheder.
2. Hvis det under efterkommelsen af en anmodning fremgår, at færdigbehandlingen af den pågældende anmodning vil give anledning til ekstraordinære udgifter, konsulterer toldmyndighederne hinanden for at fastlægge de vilkår og betingelser, hvorpå efterkommelse af anmodningen kan fortsætte.
AFSNIT IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 20
Gennemførelse
1. Gennemførelsen af denne aftale varetages af de kompetente tjenestegrene i Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og i givet fald toldmyndighederne i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater på den ene side og af Central Board of Excise and Customs, Department of Revenue, Ministry of Finance of India på den anden side. De træffer afgørelse om alle praktiske foranstaltninger og ordninger, der er nødvendige for aftalens anvendelse, og tager hensyn til gældende regler, navnlig med hensyn til beskyttelse af data. De kan over for de kompetente organer foreslå de ændringer, som de mener bør foretages i aftalen.
2. De kontraherende parter konsulterer hinanden og holder derefter hinanden underrettet om de detaljerede gennemførelsesregler, som vedtages i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.
Artikel 21
Det blandede toldsamarbejdsudvalg
1. Der nedsættes et blandet toldsamarbejdsudvalg, der sammensættes af repræsentanter for Det Europæiske Fællesskab og Indien. Det træder sammen på et sted og en dato og med en dagsorden, der fastsættes efter fælles overenskomst.
2. Det blandede toldsamarbejdsudvalg skal bl.a.:
a) |
sikre, at aftalen fungerer korrekt |
b) |
undersøge alle spørgsmål vedrørende dens anvendelse |
c) |
træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for toldsamarbejdet i overensstemmelse med målene for denne aftale |
d) |
udveksle synspunkter om alle spørgsmål af fælles interesse for toldsamarbejdet, herunder nye foranstaltninger og ressourcer hertil |
e) |
anbefale løsninger, der tager sigte på at nå målene for denne aftale. |
3. Det blandede toldsamarbejdsudvalg vedtager selv sin forretningsorden.
4. Det blandede toldsamarbejdsudvalg aflægger årligt beretning til det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 22 i samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Indien om partnerskab og udvikling.
Artikel 22
Ikrafttrædelse og varighed
1. Denne aftale træder i kraft på den første dag i måneden efter den dato, på hvilken de kontraherende parter har givet hinanden notifikation om, at de hertil nødvendige procedurer er gennemført.
2. Hver af de kontraherende parter kan opsige aftalen ved skriftlig notifikation til den anden kontraherende part. Opsigelsen træder i kraft tre måneder efter datoen for denne notifikation. Anmodninger om bistand, der er modtaget forud for aftalens opsigelse, skal dog færdigbehandles i overensstemmelse med denne aftale.
Artikel 23
Autentiske tekster
Denne aftale udfærdiges i to eksemplarer på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk, tysk og hindi, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede behørigt bemyndigede i så henseende underskrevet denne aftale.
Hecho en Bruselas, el veintiocho de abril de dos mil cuatro.
Udfærdiget i Bruxelles den otteogtyvende april to tusind og fire.
Geschehen zu Brüssel am achtundzwanzigsten April zweitausendundvier.
Έγινε στις Βρυξέλλες, στις είκοσι οκτώ Απριλίου δύο χιλιάδες τέσσερα.
Done at Brussels on the twenty-eighth day of April in the year two thousand and four.
Fait à Bruxelles, le vingt-huit avril deux mille quatre.
Fatto a Bruxelles, addì ventotto aprile duemilaquattro.
Gedaan te Brussel, de achtentwintigste april tweeduizendvier.
Feito em Bruxelas, em vinte e oito de Abril de dois mil e quatro.
Tehty Brysselissä kahdentenakymmenentenäkahdeksantena päivänä huhtikuuta vuonna kaksituhattaneljä.
Som skedde i Bryssel den tjugoåttonde april tjugohundrafyra.
Por la Comunidad Europea
For Det Europæiske Fællesskab
Für die Europäische Gemeinschaft
Για την Ευρωπαïκή Κοινότητα
For the European Community
Pour la Communauté européenne
Per la Comunità europea
Voor de Europese Gemeenschap
Pela Comunidade Europeia
Euroopan yhteisön puolesta
På Europeiska gemenskapens vägnar
Por la República de la India
For Republikken Indien
Für die Republik Indien
Για τη Δημοκρατία της Ινδίας
For the Republic of India
Pour la République de l'Inde
Per la Repubblica d'India
Voor de Republiek India
Pela República da Índia
Intian tasavallan puolesta
För Republiken Indien
30.9.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 304/32 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 30. marts 2004
om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om styrkelse og udvidelse af aftalen om samarbejde og gensidig bistand i toldspørgsmål til også at omfatte samarbejde om containersikkerhed og dermed forbundne spørgsmål
(2004/634/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første punktum,
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om samarbejde og gensidig bistand i toldspørgsmål (1) (i det følgende benævnt »toldsamarbejdsaftalen«) giver mulighed for at udvide denne aftale med henblik på at øge toldsamarbejdet og supplere det ved hjælp af aftaler om specifikke sektorer eller spørgsmål. |
(2) |
Kommissionen har på Fællesskabets vegne forhandlet en aftale med USA om styrkelse og udvidelse af toldsamarbejdsaftalen til også at omfatte samarbejde om containersikkerhed og dermed forbundne spørgsmål (i det følgende benævnt »aftalen«). |
(3) |
Med denne aftale udvides toldsamarbejdet mellem Fællesskabet og USA til at omfatte containersikkerhed og dermed forbundne spørgsmål. Formålet med aftalen er en omgående og vellykket udvidelse af CSI-initiativet (Container Security Initiative (CSI) — initiativ vedrørende containersikkerhed) til alle EF-havne, der opfylder de relevante krav. Aftalen omfatter ligeledes et arbejdsprogram for yderligere foranstaltninger til gennemførelse af samarbejdet, herunder udvikling af standarder for risikoforvaltningsteknikker og for, hvilke oplysninger der er nødvendige for at kunne identificere højrisikoforsendelser, der importeres af parterne, samt for erhvervspartnerskabsprogrammer. |
(4) |
Den eksterne koordinering af toldkontrolstandarder med USA er nødvendig for at opnå sikkerhed i forsyningskæden og samtidig sikre kontinuiteten i den legale samhandel med containere. Det er navnlig væsentligt at sikre, at alle EF-havne kan deltage i CSI-initiativet på grundlag af ensartede principper, og at tilsvarende standarder fremmes i amerikanske havne. Det umiddelbare formål med aftalen og aftalens indhold er derfor at lette den legale samhandel mellem Fællesskabet og USA og samtidig, på et gensidigt grundlag, sikre et højt sikkerhedsniveau ved at åbne mulighed for samarbejde om udvikling af aktioner på bestemte kontrolområder, hvor Fællesskabet har kompetence. |
(5) |
Medlemsstaterne bør have mulighed for at udvide CSI-initiativet til at omfatte alle havne i Det Europæiske Fællesskab gennem arrangementer med USA, der udpeger de EF-havne, der deltager i CSI-initiativet, og som giver mulighed for stationering af amerikanske toldembedsmænd i disse havne, eller til at opretholde gældende principerklæringer med dette formål under forudsætning af, at disse er i overensstemmelse med traktaten og forenelige med toldsamarbejdsaftalen, som udvidet ved denne aftale. |
(6) |
Det er nødvendigt at sikre et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og Det Europæiske Fællesskabs institutioner med henblik på yderligere styrkelse og udvidelse af toldsamarbejdet i henhold til den udvidede toldsamarbejdsaftale. |
(7) |
Med henblik herpå bør der oprettes en konsultationsprocedure, hvorefter medlemsstater, der har til hensigt at indlede forhandlinger med USA om arrangementer vedrørende anliggender, der er omfattet af den udvidede toldsamarbejdsaftale, øjeblikkelig giver besked herom og meddeler alle relevante oplysninger. Hvis en medlemsstat eller Kommissionen anmoder herom, bør oplysningerne inden for en kort frist gøres til genstand for konsultationer mellem medlemsstaterne og Kommissionen. |
(8) |
Hovedformålet med konsultationerne bør være at lette udvekslingen af oplysninger og at sikre, at arrangementerne er i overensstemmelse med traktaten og med de fælles politikker, navnlig det fælles grundlag for samarbejdet med USA, som det er fastsat i den udvidede toldsamarbejdsaftale. |
(9) |
Hvis Kommissionen finder, at et arrangement, som en medlemsstat ønsker at gennemføre med USA, ikke er i overensstemmelse med den udvidede toldsamarbejdsaftale, eller at det pågældende spørgsmål bør behandles inden for rammerne af den udvidede toldsamarbejdsaftale, bør den informere medlemsstaten herom. |
(10) |
Konsultationsproceduren bør dog ikke anfægte medlemsstaternes eller Fællesskabets respektive beføjelser hvad angår indgåelse af de påtænkte arrangementer. |
(11) |
Aftalen bør godkendes — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om styrkelse og udvidelse af aftalen om samarbejde og gensidig bistand i toldspørgsmål til også at omfatte samarbejde om containersikkerhed og dermed forbundne spørgsmål (i det følgende benævnt »aftalen«) godkendes herved på Det Europæiske Fællesskabs vegne.
Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege de(n) person(er), der er beføjet til at undertegne aftalen, med henblik på at forpligte Fællesskabet.
Artikel 3
1. Medlemsstaterne kan opretholde eller indgå arrangementer med USA med henblik på at medtage EF-havne i CSI-initiativet. Sådanne arrangementer skal henvise til den udvidede toldsamarbejdsaftale og være i overensstemmelse med denne, herunder minimumsstandarder, når sådanne er vedtaget.
Kommissionen og de pågældende medlemsstater kan konsultere hinanden for at sikre sig, at disse arrangementer opfylder den udvidede toldsamarbejdsaftale.
2. Inden en medlemsstat indleder forhandlinger om arrangementer med USA vedrørende andre spørgsmål end dem, der henvises til i stk. 1, men som er omfattet af den udvidede toldsamarbejdsaftale, underretter den Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom og meddeler dem samtidig alle relevante oplysninger.
3. Medlemsstaterne eller Kommissionen kan senest otte arbejdsdage efter modtagelsen af underretningen anmode om konsultationer med de andre medlemsstater og Kommissionen. Sådanne konsultationer finder sted senest tre uger efter modtagelsen af underretningen. Hvis sagen haster, finder konsultationerne sted straks.
4. Kommissionen afgiver senest fem dage efter afslutningen af konsultationerne skriftlig udtalelse om, hvorvidt de arrangementer, der er givet underretning om, er forenelige med den udvidede toldsamarbejdsaftale, herunder i givet fald hvorvidt det er nødvendigt af at tage spørgsmålet op inden for rammerne af den udvidede toldsamarbejdsaftale.
5. Konsultationerne finder sted i det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 247 i forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2).
6. Medlemsstaterne sender Kommissionen og de øvrige medlemsstater en kopi af de arrangementer, der er omhandlet i stk. 1 og 2, og underretter dem ligeledes om enhver opsigelse eller ændring heraf.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. marts 2004.
På Rådets vegne
M. McDOWELL
Formand
(1) EFT L 222 af 12.8.1997, s. 17.
(2) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 (EFT L 311 af 12.12.2000, s. 17).
AFTALE
mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om styrkelse og udvidelse af aftalen om samarbejde og gensidig bistand i toldspørgsmål til også at omfatte samarbejde om containersikkerhed og dermed forbundne spørgsmål
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG AMERIKAS FORENEDE STATER,
som henviser til bestemmelserne i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om samarbejde og gensidig bistand i toldspørgsmål, som blev undertegnet den 28. maj 1997, (i det følgende benævnt »toldsamarbejdsaftalen«), og
(1) |
som bekræfter, at U.S. Customs and Border Protection fra 1. marts 2003 har erstattet United States Customs Service i toldsamarbejdsaftalen |
(2) |
som minder om, at de kontraherende parter i henhold til artikel 3 i toldsamarbejdsaftalen kan udvide samarbejdsområderne i aftalen ved fælles overenskomst |
(3) |
som minder om, at Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg i henhold til toldsamarbejdsaftalens artikel 22 består af repræsentanter for de kontraherende parters toldmyndigheder, som i Det Europæiske Fællesskab er de kompetente tjenestegrene i Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber med bistand fra toldmyndighederne i Fællesskabets medlemsstater og i Amerikas Forenede Stater er U.S. Customs and Border Protection, Department of Homeland Security |
(4) |
som anerkender, at Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg blev nedsat i henhold til artikel 22 i toldsamarbejdsaftalen |
(5) |
som bekræfter, at toldmyndighederne i Amerikas Forenede Stater og i Fællesskabet har et langvarigt, nært og frugtbart samarbejde bag sig |
(6) |
som er overbevist om, at dette samarbejde kan styrkes yderligere ved bl.a. at øge udvekslingen af relevante oplysninger og erfaringer mellem U.S. Customs and Border Protection, Kommissionen og toldmyndighederne i Fællesskabets medlemsstater for at sikre, at der i den generelle toldkontrol af den internationale samhandel tages højde for sikkerhedsspørgsmål |
(7) |
som bekræfter, at det er vigtigt at udvide dette samarbejde til samtlige former for international transport af alle slags varer, idet der i begyndelsen vil blive lagt mest vægt på transport af skibscontainere |
(8) |
som anerkender, at samhandelen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater er betydelig, både hvad angår skibscontainertransport og andre former for samhandel, og begge parter spiller en stor rolle som knudepunkter for containere fra mange lande |
(9) |
som anerkender, at skibscontainere fra hele verden importeres til, omlades i eller passerer igennem Amerikas Forenede Stater og Fællesskabet |
(10) |
som er overbevist om, at terroristers forsøg på at forstyrre den globale samhandel ved at skjule våben i skibscontainere eller andre internationale forsendelser eller ved at anvende sådanne forsendelser som våben bør afværges, forebygges og forbydes |
(11) |
som er overbevist om, at det er nødvendigt at øge sikkerheden for Fællesskabet og Amerikas Forenede Stater og samtidig lette den legale samhandel |
(12) |
som henviser til, at det er vigtigt i videst muligt omfang at udvikle gensidige systemer til sikring og lettelse af den legale samhandel, idet der tages behørigt hensyn til trusselvurderinger |
(13) |
som anerkender, at der kan opnås betydelig større sikkerhed i den lovlige samhandel ved hjælp af et system, der hviler på samarbejde mellem toldmyndighederne i importlandet og de toldmyndigheder, der har været involveret i de foregående led i forsyningskæden, således at de med rettidige informationer og den rette kontrolteknologi kan identificere og screene højrisiko-containere, før de udskibes fra de pågældende havne eller indladnings- eller omladningssteder |
(14) |
som støtter målene for CSI-initiativet (Container Security Initiative (CSI) — initiativ vedrørende containersikkerhed), da dette initiativ tager sigte på at beskytte den globale søfartshandel ved at styrke samarbejdet i alle havne med henblik på at kunne identificere og screene højrisiko-containere og sikre disses integritet under transporten |
(15) |
som minder om, at toldsamarbejdsaftalens artikel 5 indeholder bestemmelser om forholdet mellem nævnte aftale og enhver bilateral aftale om samarbejde og gensidig bistand i toldspørgsmål, der er eller bliver indgået mellem Fællesskabets enkelte medlemsstater og Amerikas Forenede Stater |
(16) |
som anerkender, at CSI-initiativet hurtigst muligt bør udvides til også at omfatte alle de havne i Fællesskabet, hvor containertrafikken til og fra Amerikas Forenede Stater overstiger et vist minimum, hvor visse minimumsstandarder opfyldes, og hvor der er tilstrækkelig kontrolteknologi til rådighed, |
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel 1
Toldsamarbejdet inden for rammerne af toldsamarbejdsaftalen styrkes og udvides med henblik på at øge sikkerheden for skibscontainere og for andre forsendelser fra hele verden, som importeres til, omlades i eller passerer igennem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater.
Artikel 2
Der tages behørigt hensyn til toldsamarbejdsaftalens artikel 5, der indeholder bestemmelser om forholdet mellem nævnte aftale og enhver bilateral aftale om samarbejde og gensidig bistand i toldspørgsmål mellem Fællesskabets medlemsstater og Amerikas Forenede Stater og enhver principerklæring i forbindelse med CSI-initiativet, der supplerer sådanne bilaterale aftaler.
Artikel 3
Målene for det styrkede og udvidede samarbejde omfatter, men er ikke begrænset til:
1) |
støtte til omgående og vellykket udvidelse af CSI-initiativet til alle havne i Det Europæiske Fællesskab, der opfylder de relevante krav, og fremme af anvendelsen af sammenlignelige standarder i de pågældende havne i Amerikas Forenede Stater |
2) |
samarbejde om en styrkelse af de toldrelaterede aspekter af sikringen af den internationale samhandels logistikkæde og navnlig som topprioritet forbedring af metoderne til identifikation og screening af alle højrisiko-skibscontainere |
3) |
fastlæggelse i det omfang, det er praktisk muligt, af minimumsstandarder for risikostyringsteknikker og dermed forbundne krav og programmer, og |
4) |
koordinering i det omfang, det er praktisk muligt, af standpunkter i alle multilaterale fora, hvor det er på sin plads at rejse og drøfte spørgsmål om containersikkerhed. |
Artikel 4
Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg overvejer, hvilken form og hvilket indhold dokumenter og/eller foranstaltninger skal have for at være hensigtsmæssige for den yderligere gennemførelse af det styrkede og udvidede toldsamarbejde i henhold til denne aftale.
Artikel 5
Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for U.S. Customs and Border Protection og Kommissionen bistået af interesserede medlemsstater i Fællesskabet, der skal undersøge og fremsætte anbefalinger til Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg om bl.a., men ikke begrænset hertil, de spørgsmål, der er opført i bilaget.
Artikel 6
Arbejdsgruppen aflægger regelmæssige beretninger til Commissioner of U.S. Customs and Border Protection og generaldirektøren for Kommissionens Generaldirektorat for Beskatning og Toldunion og årlige beretninger til Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg om de fremskridt, den har gjort i sit arbejde.
Artikel 7
Denne aftale træder i kraft, når den er undertegnet af begge kontraherende parter, hvilket tilkendegiver deres samtykke til at være bundet heraf. Hvis aftalen ikke undertegnes samme dag på vegne af begge parter, træder den i kraft den dag, den forsynes med den anden underskrift.
Hecho en Bruselas, el veintiocho de abril de dos mil cuatro.
Udfærdiget i Bruxelles den otteogtyvende april to tusind og fire.
Geschehen zu Brüssel am achtundzwanzigsten April zweitausendundvier.
Έγινε στις Βρυξέλλες, στις είκοσι οκτώ Απριλίου δύο χιλιάδες τέσσερα.
Done at Brussels on the twenty-eighth day of April in the year two thousand and four.
Fait à Bruxelles, le vingt-huit avril deux mille quatre.
Fatto a Bruxelles, addì ventotto aprile duemilaquattro.
Gedaan te Brussel, de achtentwintigste april tweeduizendvier.
Feito em Bruxelas, em vinte e oito de Abril de dois mil e quatro.
Tehty Brysselissä kahdentenakymmenentenäkahdeksantena päivänä huhtikuuta vuonna kaksituhattaneljä.
Som skedde i Bryssel den tjugoåttonde april tjugohundrafyra.
For Det Europæiske Fællesskab
For Amerikas Forenede Stater
BILAG
Bilag til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om styrkelse og udvidelse af toldsamarbejdsaftalen til også at omfatte samarbejde om containersikkerhed og dermed forbundne spørgsmål
Den arbejdsgruppe, der nedsættes i henhold til artikel 5 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om styrkelse og udvidelse af toldsamarbejdsaftalen til også at omfatte samarbejde om containersikkerhed og dermed forbundne spørgsmål, undersøger og fremsætter anbefalinger om spørgsmål, der bl.a. vedrører nedenstående områder, som er genstand for et samarbejde mellem U.S. Customs and Border Protection og toldmyndighederne i Fællesskabet, med henblik på at sikre, at der i den generelle toldkontrol af den internationale samhandel tages behørigt hensyn til sikkerhedsspørgsmål ved:
a) |
fastlæggelse af minimumsstandarder, navnlig med henblik på deltagelse i CSI-initiativet og anbefaling af metoder, der gør det muligt at overholde disse standarder |
b) |
fastlæggelse af de mest velegnede metoder til sikkerhedskontrol af den internationale samhandel og udvidelse af disses anvendelsesområde, navnlig for så vidt angår de kontrolmetoder, der er udviklet inden for rammerne af CSI-initiativet |
c) |
i det omfang, det er praktisk muligt, definition og fastlæggelse af standarder for de oplysninger, der er nødvendige for at kunne identificere højrisikoforsendelser, som importeres til, omlades i eller passerer igennem Amerikas Forenede Stater og Fællesskabet |
d) |
i det omfang, det er praktisk muligt, forbedring og fastlæggelse af standarder for identifikation og screening af sådanne højrisikoforsendelser, herunder udveksling af oplysninger, anvendelse af automatiske identifikationssystemer og udarbejdelse af minimumsstandarder for kontrolteknologier og screeningmetoder |
e) |
i det omfang, det er praktisk muligt, forbedring og fastlæggelse af standarder for industrielle partnerskabsprogrammer, der tager sigte på at øge sikkerheden i forsyningskæden og lette den lovlige samhandel |
f) |
afklaring af, hvilke forskriftsmæssige eller lovgivningsmæssige ændringer der er nødvendige for at gennemføre arbejdsgruppens anbefalinger |
g) |
overvejelse af, hvilke dokumenter og foranstaltninger der kan bidrage til at gennemføre det styrkede og udvidede toldsamarbejde om spørgsmålene i dette bilag. |
30.9.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 304/38 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 21. april 2004
om indgåelse af Euro-Middelhavs-associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side
(2004/635/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 310 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, andet punktum, og stk. 3, andet afsnit (1),
under henvisning til forslag fra Kommissionen (2),
under henvisning til den samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Euro-Middelhavs-associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side, der blev undertegnet på Det Europæiske Fællesskabs vegne den 25. juni 2001 i Luxembourg, bør godkendes. |
(2) |
De bestemmelser i denne aftale, der hører under del III, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, binder Det Forenede Kongerige og Irland som særskilte kontraherende parter og ikke som del af Det Europæiske Fællesskab, indtil Det Forenede Kongerige eller Irland (afhængigt af tilfældet) underretter Den Arabiske Republik Egypten om, at det er blevet bundet som del af Det Europæiske Fællesskab i overensstemmelse med protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Det samme gælder for Danmark i overensstemmelse med den protokol om Danmarks stilling, der er knyttet til disse traktater — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Euro-Middelhavs-associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side (i det følgende benævnt »associeringsaftalen«), de bilag og protokoller, der er knyttet dertil, samt de til slutakten knyttede fælleserklæringer, erklæringer fra Det Europæiske Fællesskab og brevvekslingen godkendes herved på Det Europæiske Fællesskabs vegne.
De i stk. 1 omhandlede tekster er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
1. Den holdning, som Fællesskabet skal indtage i associeringsrådet — og i associeringsudvalget, når sidstnævnte har beføjelse til at optræde på associeringsrådets vegne — fastlægges af Rådet på forslag af Kommissionen i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne.
2. Formanden for Rådet varetager formandskabet i associeringsrådet i overensstemmelse med associeringsaftalens artikel 75. En repræsentant for Europa-Kommissionen varetager formandskabet i associeringsudvalget i overensstemmelse med udvalgets forretningsorden.
3. Rådet træffer fra sag til sag afgørelse om offentliggørelse af associeringsrådets og associeringsudvalgets afgørelser i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 3
Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege de personer, der er beføjet til at foretage den i associeringsaftalens artikel 92 nævnte notifikation på Det Europæiske Fællesskabs vegne.
Udfærdiget i Luxembourg, den 21. april 2004.
På Rådets vegne
J. WALSH
Formand
(1) Det Europæiske Fællesskab har overtaget alle Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs rettigheder og forpligtelser efter EKSF-traktatens udløb den 23. juli 2002 (EFT L 194 af 23.7.2002, s. 35).
(2) EFT C 304 E af 30.10.2001, s. 2.
(3) EFT C 153 E af 27.6.2002, s. 264.
EURO-MIDDELHAVSAFTALE
om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side
KONGERIGET BELGIEN
KONGERIGET DANMARK
FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND
DEN HELLENSKE REPUBLIK
KONGERIGET SPANIEN
DEN FRANSKE REPUBLIK
IRLAND
DEN ITALIENSKE REPUBLIK
STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG
KONGERIGET NEDERLANDENE
DEN ITALIENSKE REPUBLIK
DEN PORTUGISISKE REPUBLIK
REPUBLIKKEN FINLAND
KONGERIGET SVERIGE
DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,
som er kontraherende parter i traktaten om oprettelse af DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB og traktaten om oprettelse af DET EUROPÆISKE KUL- OG STÅLFÆLLESSKAB, i det følgende benævnt »medlemsstater« og,
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB og DET EUROPÆISKE KUL- OG STÅLFÆLLESSKAB, i det følgende benævnt »Fællesskabet«,
på den ene side, og
DEN ARABISKE REPUBLIK EGYPTEN, i det følgende benævnt »Egypten«,
på den anden side,
SOM TAGER HENSYN TIL de bestående traditionelle bånd mellem Fællesskabet, dets medlemsstater og Egypten og de fælles værdier, som de deler,
SOM TAGER HENSYN TIL, at Fællesskabet, dets medlemsstater og Egypten ønsker at styrke disse bånd og at etablere varige forbindelser på grundlag af gensidighed og partnerskab,
SOM TAGER HENSYN TIL den betydning, som parterne tillægger principperne i De Forenede Nationers Pagt, særlig overholdelsen af menneskerettighederne, de demokratiske principper og de politiske og økonomiske friheder, som udgør selve grundlaget for associeringen,
SOM ØNSKER at etablere og udvikle en regelmæssig politisk dialog om bilaterale og internationale emner af fælles interesse,
SOM TAGER HENSYN TIL forskellene i økonomisk og social udvikling mellem Egypten og Fællesskabet og behovet for at styrke processen for økonomisk og social udvikling i Egypten,
SOM ØNSKER at udvide deres indbyrdes økonomiske forbindelser og særlig at udvikle handel, investeringer og teknologisk samarbejde, understøttet af en regelmæssig dialog, på det økonomiske, videnskabelige, teknologiske, kulturelle, audiovisuelle og sociale område for at nå frem til en større gensidig viden og forståelse,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fællesskabet og Egypten tilslutter sig princippet om frihandel, især overholdelsen af de rettigheder og forpligtelser, der følger af bestemmelserne i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994 og de andre multilaterale aftaler, der er bilagt overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen,
SOM ER KLAR OVER behovet for at sammenlægge deres bestræbelser for at styrke den politiske stabilitet og den økonomiske udvikling i regionen gennem tilskyndelse til regionalt samarbejde,
SOM ER OVERBEVIST OM, at associeringsaftalen vil skabe et nyt klima for deres indbyrdes forbindelser,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:
Artikel 1
1. Der oprettes en associering mellem Fællesskabet og dets medlemsstater på den ene side og Egypten på den anden side.
2. Det er formålet med denne aftale:
— |
at skabe passende rammer for den politiske dialog, som gør det muligt at udvikle nære politiske forbindelser mellem parterne |
— |
at fastsætte betingelserne for en gradvis liberalisering af udvekslingen af varer, tjenesteydelser og kapital |
— |
at fremme udviklingen af afbalancerede økonomiske og sociale forbindelser mellem parterne gennem dialog og samarbejde |
— |
at bidrage til den økonomiske og sociale udvikling i Egypten |
— |
at anspore til regionalt samarbejde med sigte på at befæste fredelig sameksistens og økonomisk og politisk stabilitet |
— |
at fremme samarbejdet på andre områder af gensidig interesse. |
Artikel 2
Forbindelserne mellem parterne samt alle bestemmelserne i denne aftale bygger på respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper, som de er stadfæstet i verdenserklæringen om menneskerettighederne, og som ligger til grund for deres interne og internationale politik og udgør et væsentligt element i denne aftale.
AFSNIT I
POLITISK DIALOG
Artikel 3
1. Der etableres en regelmæssig politisk dialog mellem parterne. Den skal styrke forbindelserne mellem dem, bidrage til at opbygge et varigt partnerskab og øge den gensidige forståelse og solidaritet.
2. Den politiske dialog og det politiske samarbejde skal bl.a.:
— |
tilvejebringe en bedre gensidig forståelse og øget konvergens i holdningerne til internationale spørgsmål, særlig anliggender, som vil kunne få væsentlige følger for en af parterne |
— |
sætte hver af parterne i stand til at tage hensyn til den anden parts stilling og interesser |
— |
øge den regionale sikkerhed og stabilitet |
— |
fremme fælles initiativer. |
Artikel 4
Den politiske dialog vedrører alle emner af fælles interesse, særlig fred, sikkerhed, demokrati og regional udvikling.
Artikel 5
1. Den politiske dialog skal finde sted med regelmæssige mellemrum, og når det ellers er nødvendigt, navnlig:
a) |
på ministerplan, hovedsagelig i associeringsrådet |
b) |
på højt embedsmandsplan mellem repræsentanter for Egypten på den ene side og for Rådets formandskab og Kommissionen på den anden side |
c) |
ved fuldstændig udnyttelse af alle diplomatiske kanaler, herunder regelmæssige orienteringer foretaget af embedsmænd, konsultationer i forbindelse med internationale møder og kontakter mellem diplomatiske repræsentanter i tredjelande |
d) |
på enhver anden måde, som kan give et nyttigt bidrag til at konsolidere, udvikle og udvide denne dialog. |
2. Der skal etableres en politisk dialog mellem Europa-Parlamentet og den egyptiske folkeforsamling.
AFSNIT II
FRIE VAREBEVÆGELSER
GRUNDPRINCIPPER
Artikel 6
Fællesskabet og Egypten opretter gradvis et frihandelsområde i en overgangsperiode af en varighed på højst tolv år begyndende på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit og med bestemmelserne i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel fra 1994 og de andre multilaterale aftaler om varehandel, der er bilagt overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), i det følgende benævnt »GATT«.
KAPITEL 1
Industrivarer
Artikel 7
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på varer med oprindelse i Fællesskabet og Egypten henhørende under kapitel 25 til 97 i den kombinerede nomenklatur og den egyptiske toldtarif, med undtagelse af de varer, der er anført i bilag I.
Artikel 8
Varer med oprindelse i Egypten kan indføres i Fællesskabet med fritagelse for told og afgifter med tilsvarende virkning samt kvantitative restriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning.
Artikel 9
1. Told og afgifter med tilsvarende virkning, der gælder for indførsel til Egypten af varer med oprindelse i Fællesskabet, som er opført i bilag II, afskaffes gradvis efter følgende tidsplan:
— |
på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 75 % af basistoldsatsen |
— |
et år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 50 % af basistoldsatsen |
— |
to år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 25 % af basistoldsatsen |
— |
tre år efter denne aftales ikrafttræden afskaffes resterende told og afgifter. |
2. Told og afgifter med tilsvarende virkning, der gælder for indførsel til Egypten af varer med oprindelse i Fællesskabet, som er opført i bilag III, afskaffes gradvis efter følgende tidsplan:
— |
tre år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 90 % af basistoldsatsen |
— |
fire år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 75 % af basistoldsatsen |
— |
fem år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 60 % af basistoldsatsen |
— |
seks år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 45 % af basistoldsatsen |
— |
syv år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 30 % af basistoldsatsen |
— |
otte år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 15 % af basistoldsatsen |
— |
ni år efter denne aftales ikrafttræden afskaffes resterende told og afgifter. |
3. Told og afgifter med tilsvarende virkning, der gælder for indførsel til Egypten af varer med oprindelse i Fællesskabet, som er opført i bilag IV, afskaffes gradvis efter følgende tidsplan:
— |
fem år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 95 % af basistoldsatsen |
— |
seks år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 90 % af basistoldsatsen |
— |
syv år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 75 % af basistoldsatsen |
— |
otte år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 60 % af basistoldsatsen |
— |
ni år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 45 % af basistoldsatsen |
— |
ti år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 30 % af basistoldsatsen |
— |
elleve år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 15 % af basistoldsatsen |
— |
tolv år efter denne aftales ikrafttræden afskaffes resterende told og afgifter. |
4. Told og afgifter med tilsvarende virkning, der gælder for indførsel til Egypten af varer med oprindelse i Fællesskabet, som er opført i bilag V, afskaffes gradvis efter følgende tidsplan:
— |
seks år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 90 % af basistoldsatsen |
— |
syv år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 80 % af basistoldsatsen |
— |
otte år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 70 % af basistoldsatsen |
— |
ni år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 60 % af basistoldsatsen |
— |
ti år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 50 % af basistoldsatsen |
— |
elleve år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 40 % af basistoldsatsen |
— |
tolv år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 30 % af basistoldsatsen |
— |
tretten år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 20 % af basistoldsatsen |
— |
fjorten år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 10 % af basistoldsatsen |
— |
femten år efter denne aftales ikrafttræden afskaffes resterende told og afgifter. |
5. Told og afgifter med tilsvarende virkning, der gælder for indførsel i Egypten af andre varer med oprindelse i Fællesskabet end dem, der er anført i bilag II, III, IV og V, afskaffes i overensstemmelse med den relevante tidsplan på grundlag af en afgørelse truffet af Associeringsudvalget.
6. Hvis der opstår alvorlige vanskeligheder for en given vare, kan de relevante tidsplaner i stk. 1, 2, 3 og 4 efter fælles aftale ændres af Associeringsudvalget, dog således at tidsplanen, for hvilken der er anmodet om en ændring, ikke kan forlænges for den pågældende vare ud over den maksimale overgangsperiode. Hvis Associeringsudvalget ikke har truffet beslutning inden for 30 dage efter at være blevet gjort bekendt med Egyptens anmodning om at ændre tidsplanen, kan Egypten midlertidigt suspendere tidsplanen for en periode på ikke over et år.
7. For hver berørt vare er den basistoldsats, der gradvis skal nedsættes som omhandlet i stk. 1, 2, 3 og 4, de satser, der er nævnt i artikel 18.
Artikel 10
Bestemmelserne om afskaffelse af importtold finder også anvendelse på finanstold.
Artikel 11
1. Uanset bestemmelserne i artikel 9 kan Egypten træffe ekstraordinære foranstaltninger af begrænset varighed til at forhøje eller genindføre told.
2. Disse foranstaltninger må kun vedrøre nye industrier og industrier i deres vorden eller visse sektorer, som undergår omstrukturering eller er udsat for alvorlige vanskeligheder, særlig når disse vanskeligheder forvolder alvorlige sociale problemer.
3. Den told ved indførsel i Egypten på varer med oprindelse i Fællesskabet, som indføres ved disse ekstraordinære foranstaltninger, må højst udgøre 25 % ad valorem og skal omfatte et præferenceelement for varer med oprindelse i Fællesskabet. Den samlede værdi af importen af varer, som omfattes af disse foranstaltninger, må højst udgøre 20 % af den samlede import fra Fællesskabet af industrivarer i det sidste år, for hvilke der foreligger statistikker.
4. Foranstaltningerne må højst anvendes i fem år, medmindre Associeringsudvalget tillader en længere varighed. De skal ophøre med at gælde senest på tidspunktet for udløbet af den maksimale overgangsperiode.
5. Der må ikke indføres sådanne foranstaltninger for en given vare, hvis der er forløbet mere end tre år siden afskaffelsen af al told og alle kvantitative restriktioner eller afgifter eller foranstaltninger med tilsvarende virkning for den pågældende vare.
6. Egypten underretter Associeringsudvalget om alle ekstraordinære foranstaltninger, det agter at træffe, og der afholdes på anmodning af Fællesskabet konsultationer om sådanne foranstaltninger og de berørte sektorer, før de bringes i anvendelse. Egypten forelægger, når det træffer sådanne foranstaltninger, Associeringsudvalget en tidsplan for afskaffelsen af den told, der er indført i henhold til denne artikel. Den pågældende told skal efter tidsplanen afvikles i lige store årlige rater begyndende senest ved udgangen af det andet år efter dens indførelse. Associeringsudvalget kan træffe afgørelse om en anden tidsplan.
7. Uanset bestemmelserne i stk. 4 kan Associeringsudvalget for at tage hensyn til vanskeligheder i forbindelse med etablering af nye industrier undtagelsesvis godkende foranstaltninger, som Egypten allerede har truffet i medfør af stk. 1, for en periode på højst fire år ud over overgangsperioden på 12 år.
KAPITEL 2
Landbrugsprodukter, fiskerivarer og forarbejdede landbrugsprodukter
Artikel 12
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på varer med oprindelse i Fællesskabet og Egypten henhørende under kapitel 1 til 24 i den kombinerede nomenklatur og den egyptiske toldtarif, og på de varer, der er anført i bilag I.
Artikel 13
Fællesskabet og Egypten tilstræber gradvis en større liberalisering af deres handel med landbrugsprodukter, fiskerivarer og forarbejdede landbrugsprodukter af interesse for begge parter.
Artikel 14
1. Landbrugsprodukter med oprindelse i Egypten, som er anført i protokol 1, omfattes ved indførsel i Fællesskabet af den i denne protokol fastsatte ordning.
2. Landbrugsprodukter med oprindelse i Fællesskabet, som er anført i protokol 2, omfattes ved indførsel i Egypten af den i denne protokol fastsatte ordning.
3. Handelen med landbrugsprodukter, der er omfattet af dette kapitel, omfattes af den i protokol 3 fastsatte ordning.
Artikel 15
1. I det tredje år af aftalens gennemførelse undersøger Fællesskabet og Egypten situationen for at fastslå, hvilke foranstaltninger Fællesskabet og Egypten skal anvende fra begyndelsen af det fjerde år efter aftalens ikrafttræden, i overensstemmelse med målet i artikel 13.
2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og under hensyntagen til handelen mellem parterne med landbrugsprodukter, fiskerivarer og forarbejdede landbrugsprodukter samt til disses særlige følsomhed kan Fællesskabet og Egypten i Associeringsrådet for hvert enkelt produkt og på et ordnet grundlag og på basis af gensidighed undersøge muligheden for at give hinanden yderligere indrømmelser.
Artikel 16
1. Hvis der indføres særlige bestemmelser som følge af anvendelsen af parternes landbrugspolitikker eller som følge af ændring i de gældende bestemmelser, eller hvis der sker ændring eller udvikling af bestemmelserne vedrørende anvendelsen af deres landbrugspolitikker, kan den berørte part for de deraf omfattede varer foretage en ændring af de i denne aftale fastsatte ordninger.
2. Den part, der foretager denne ændring, underretter Associeringsudvalget herom. Efter anmodning fra den anden part mødes Associeringsudvalget for på passende vis at tage hensyn til den anden parts interesser.
3. Hvis Fællesskabet eller Egypten i medfør af stk. 1 ændrer de i denne aftale fastsatte ordninger for landbrugsprodukter, indrømmer de for indførslen af varer med oprindelse hos den anden part en begunstigelse svarende til den, der er fastsat i denne aftale.
4. Anvendelsen af denne artikel bør gøres til genstand for konsultationer i Associeringsrådet.
KAPITEL 3
Fælles bestemmelser
Artikel 17
1. Der indføres ingen nye kvantitative restriktioner ved indførsel eller foranstaltninger med tilsvarende virkning i samhandelen mellem Fællesskabet og Egypten.
2. De kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning, der anvendes ved indførsel i samhandelen mellem Fællesskabet og Egypten, afskaffes ved aftalens ikrafttræden.
3. Fællesskabet og Egypten anvender ved udførsel hverken told eller afgifter med tilsvarende virkning eller kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.
Artikel 18
1. De gældende toldsatser ved indførsel mellem parterne er den i WTO bundne toldsats eller en lavere anvendt toldsats pr. 1. januar 1999. Hvis der efter den 1. januar 1999 anvendes en toldnedsættelse erga omnes, gælder den nedsatte sats.
2. Der må ved indførsel eller udførsel ikke indføres ny told eller nye afgifter med tilsvarende virkning, og gældende told og afgifter må ikke forhøjes, i samhandelen mellem Fællesskabet og Egypten, medmindre andet er fastsat ved denne aftale.
3. Parterne meddeler hinanden deres respektive toldsatser, der var gældende den 1. januar 1999.
Artikel 19
1. Produkter med oprindelse i Egypten er ved indførsel i Fællesskabet ikke omfattet af en gunstigere ordning end den, medlemsstaterne anvender indbyrdes.
2. Anvendelsen af denne aftales bestemmelser berører ikke de særlige bestemmelser om anvendelsen af fællesskabsretten på De Kanariske Øer.
Artikel 20
1. Parterne afholder sig fra enhver foranstaltning eller intern praksis af fiskal art, der direkte eller indirekte bevirker en forskelsbehandling mellem varer fra en af parterne og lignende varer, der har oprindelse på den anden parts område.
2. Varer, der udføres til en af parternes område, må ikke ydes intern afgiftsgodtgørelse, der er højere end den afgift, de direkte eller indirekte er pålagt.
Artikel 21
1. Denne aftale er ikke til hinder for opretholdelsen eller oprettelsen af toldunioner, frihandelsområder eller grænsetrafikordninger, for så vidt som disse ikke medfører ændring af den samhandelsordning, der er fastlagt ved denne aftale.
2. Der finder konsultationer sted mellem Fællesskabet og Egypten i Associeringsudvalget om aftaler om oprettelse af sådanne toldunioner eller frihandelsområder og på anmodning om andre vigtige spørgsmål vedrørende deres respektive handelspolitik over for tredjelande. I tilfælde af, at et tredjeland tiltræder Unionen, skal der i særdeleshed afholdes sådanne konsultationer for at sikre, at der tages hensyn til parternes gensidige interesser som fastlagt i denne aftale.
Artikel 22
Hvis en af parterne mener, at der i samhandelen med den anden part finder dumping sted som omhandlet i artikel VI i GATT 1994, kan den træffe passende foranstaltninger over for denne praksis i overensstemmelse med WTO-aftalen om anvendelse af artikel VI i GATT 1994 med dertil knyttet national lovgivning.
Artikel 23
WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger finder uanset artikel 34 anvendelse mellem parterne.
Hvis en af parterne skønner, at der ydes subsidier i samhandelen med den anden part som omhandlet i artikel VI og XVI i GATT 1994, kan den, indtil de nødvendige regler, som omhandlet i artikel 34, stk. 2, er vedtaget, bringe passende foranstaltninger i anvendelse mod denne praksis i overensstemmelse med WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger med dertil knyttet national lovgivning.
Artikel 24
1. Bestemmelserne i artikel XIX i GATT 1994 og WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger finder anvendelse mellem parterne.
2. Før en af parterne træffer beskyttelsesforanstaltninger i henhold til artikel XIX i GATT 1994 og WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger, forsyner den pågældende part Associeringsudvalget med alle relevante oplysninger til en grundig undersøgelse af situationen med henblik på at nå en løsning, der er acceptabel for begge parter.
Parterne indleder straks konsultationer i Associeringsudvalget med henblik på at finde en sådan løsning. Hvis parterne efter konsultationerne ikke er nået til enighed inden 30 dage efter indledningen af konsultationerne om en løsning til at undgå beskyttelsesforanstaltninger, kan den part, der agter at anvende beskyttelsesforanstaltninger, anvende bestemmelserne i artikel XIX i GATT 1994 og WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.
3. Ved valget af beskyttelsesforanstaltninger i medfør af denne artikel foretrækker parterne sådanne, som medfører færrest forstyrrelser for virkeliggørelsen af denne aftales mål.
4. Beskyttelsesforanstaltningerne meddeles straks Associeringsudvalget og er dér genstand for periodiske drøftelser, navnlig med henblik på deres afskaffelse, så snart omstændighederne tillader det.
Artikel 25
1. Hvis overholdelse af bestemmelserne i artikel 17, stk. 3, fører til
i) |
genudførsel til et tredjeland, over for hvilket den eksporterende part for den pågældende vare opretholder kvantitative eksportrestriktioner, udførselstold eller foranstaltninger eller afgifter med tilsvarende virkning, eller |
ii) |
alvorlig knaphed eller trussel om alvorlig knaphed på en vare af væsentlig betydning for den eksporterende part |
og hvis ovennævnte situation giver eller kan give anledning til større vanskeligheder for den eksporterende part, kan denne træffe passende foranstaltninger ifølge de procedurer, der er fastsat i stk. 2.
2. Vanskeligheder, som opstår i den situation, der er omhandlet i stk. 1, forelægges til undersøgelse i Associeringsudvalget. Udvalget træffer enhver formålstjenlig beslutning for at bringe vanskelighederne til ophør. Hvis det ikke inden 30 dage efter sagens indbringelse har truffet en sådan beslutning, kan den eksporterende part anvende passende foranstaltninger på eksporten af den pågældende vare. Foranstaltningerne må ikke være diskriminerende og afskaffes, når betingelserne for deres opretholdelse ikke længere er til stede.
Artikel 26
Aftalen er ikke til hinder for sådanne forbud eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi, eller beskyttelse af intellektuel ejendomsret, eller bestemmelser vedrørende guld og sølv. Disse forbud eller restriktioner må dog hverken udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem parterne.
Artikel 27
Begrebet »produkter med oprindelsesstatus« med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i dette afsnit og metoderne for administrativt samarbejde i forbindelse hermed er defineret i protokol 4.
Artikel 28
Den kombinerede varenomenklatur anvendes til tarifering af varer ved indførsel i Fællesskabet. Den egyptiske toldtarif anvendes til tarifering af varer ved indførsel i Egypten.
AFSNIT III
ETABLERINGSRET OG LEVERING AF TJENESTEYDELSER
Artikel 29
1. Parterne bekræfter på ny deres respektive forpligtelser i henhold til den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS), der er knyttet til overenskomsten om oprettelse af WTO, særlig forpligtelsen til at indrømme hinanden mestbegunstigelsesbehandling i de servicesektorer, der er omfattet af disse forpligtelser.
2. Denne behandling gælder i overensstemmelse med GATS ikke:
a) |
fordele, som hver af parterne indrømmer i henhold til bestemmelserne i en aftale som defineret i artikel V i GATS eller i henhold til foranstaltninger, der er truffet i medfør af en sådan aftale |
b) |
andre fordele, der indrømmes ifølge listen over mestbegunstigelsesundtagelser, som hver af parterne har knyttet til GATS. |
Artikel 30
1. Parterne overvejer at udvide aftalens anvendelsesområde til også at omfatte etableringsret for en parts virksomheder på den anden parts område og liberalisering af en parts virksomheders levering af tjenesteydelser til aftagere af tjenesteydelser hos den anden part.
2. Associeringsrådet fremsætter de nødvendige henstillinger om virkeliggørelsen af målene i stk. 1.
Associeringsrådet tager ved udformningen af disse henstillinger hensyn til erfaringerne med implementeringen af den MFN-behandling, som parterne indrømmer hinanden i henhold til deres respektive forpligtelser under GATS, særlig artikel V.
3. Det i denne artikels stk. 1 nævnte mål behandles første gang i Associeringsrådet senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.
AFSNIT IV
KAPITALBEVÆGELSER OG ANDRE ØKONOMISKE BESTEMMELSER
KAPITEL 1
Betalinger og kapitalbevægelser
Artikel 31
Parterne forpligter sig til i fuldt konvertibel valuta at tillade betalinger på de løbende poster, jf. dog bestemmelserne i artikel 33.
Artikel 32
1. Fællesskabet og Egypten sikrer fra aftalens ikrafttræden fri bevægelighed for kapital til direkte investeringer, der foretages af virksomheder dannet i overensstemmelse med værtslandets lovgivning, samt afvikling eller hjemtagelse af disse investeringer og overskud heraf.
2. Parterne afholder konsultationer med henblik på at lette kapitalbevægelserne mellem Fællesskabet og Egypten og på at opnå en fuldstændig liberalisering, så snart betingelserne herfor er opfyldt.
Artikel 33
Hvis en eller flere af Fællesskabets medlemsstater eller Egypten har alvorlige betalingsbalancevanskeligheder, eller der er en alvorlig trussel herom, kan Fællesskabet eller Egypten alt efter omstændighederne i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i henhold til GATT og artikel VIII og XIV i vedtægterne for Den Internationale Valutafond, vedtage restriktive foranstaltninger over for løbende betalinger, hvis sådanne foranstaltninger er strengt nødvendige. Fællesskabet eller Egypten alt efter omstændighederne underretter straks den anden part herom og forelægger hurtigst muligt den anden part en tidsplan for ophævelsen af disse foranstaltninger.
KAPITEL 2
Konkurrenceregler og andre økonomiske bestemmelser
Artikel 34
1. Følgende er uforeneligt med denne aftales rette funktion, i det omfang det kan påvirke samhandelen mellem Fællesskabet og Egypten:
i) |
alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, som har til formål eller følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen |
ii) |
en eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på Fællesskabets eller Egyptens område eller en væsentlig del heraf |
iii) |
al offentlig støtte, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner. |
2. Associeringsrådet vedtager inden for en frist på fem år fra datoen for denne aftales ikrafttræden de nødvendige regler for gennemførelsen af stk. 1.
Indtil disse regler er vedtaget, anvendes bestemmelserne i artikel 23, hvad angår gennemførelsen af stk. 1, nr. iii).
3. Hver af parterne sikrer gennemsigtighed på området offentlig støtte, bl.a. ved årligt at meddele den anden part det samlede beløb af den ydede støtte og fordelingen heraf og ved på anmodning at stille oplysninger til rådighed om støtteordninger. På anmodning af en af parterne stiller den anden part oplysninger til rådighed om særlige enkelttilfælde af offentlig støtte.
4. Stk. 1, nr. iii), finder ikke anvendelse på de landbrugsprodukter, der er omhandlet i afsnit II, kapitel 2. WTO-aftalen om landbrug og de relevante bestemmelser i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger finder anvendelse på disse produkter.
5. Finder Fællesskabet eller Egypten, at en særlig praksis er uforenelig med stk. 1, og
— |
ikke kan behandles på passende måde på grundlag af de gennemførelsesregler, der er nævnt i stk. 2, eller |
— |
sådan praksis i mangel af sådanne regler skader eller truer med at skade den anden parts interesser i alvorlig grad eller påfører det indenlandske erhvervsliv, herunder servicesektoren, væsentlig skade |
kan henholdsvis Fællesskabet eller Egypten træffe passende foranstaltninger efter konsultation i Associeringsudvalget eller 30 arbejdsdage, efter at sagen er indbragt for nævnte udvalg.
I tilfælde af praksis, som er uforenelig med denne artikels stk. 1, nr. iii), må der, hvor WTO-reglerne finder anvendelse herpå, kun træffes sådanne foranstaltninger i overensstemmelse med de procedurer og på de betingelser, der er fastlagt af WTO, eller alle andre relevante instrumenter, der er forhandlet under WTO's auspicier, og som finder anvendelse på parterne.
6. Uanset hvilke andre bestemmelser der måtte blive vedtaget i overensstemmelse med stk. 2, udveksler parterne oplysninger under hensyntagen til de begrænsninger, som embeds- og forretningshemmeligheden kræver.
Artikel 35
Medlemsstaterne og Egypten tilpasser gradvis og med forbehold af deres forpligtelser i henhold til GATT eventuelle statslige handelsmonopoler, således at der ved udløbet af det femte år efter denne aftales ikrafttræden ikke består nogen forskelsbehandling af statsborgere i medlemsstaterne og Egypten med hensyn til forsynings- og afsætningsvilkår. Associeringsudvalget underrettes om sådanne foranstaltninger, der vedtages til virkeliggørelse af dette mål.
Artikel 36
Hvad angår offentlige virksomheder og virksomheder, der er indrømmet særlige eller eksklusive rettigheder, drager Associeringsrådet omsorg for, at der fra det femte år efter aftalens ikrafttræden ikke vedtages eller opretholdes nogen foranstaltninger, der kan forstyrre samhandelen mellem Fællesskabet og Egypten i et omfang, der virker til skade for parternes interesser. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at disse virksomheder de jure eller de facto kan udføre de opgaver, der er blevet dem tildelt.
Artikel 37
1. Parterne sikrer i henhold til bestemmelserne i denne artikel og bilag VI en tidssvarende og effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i overensstemmelse med de højeste internationale standarder, herunder effektive midler til at gøre sådanne rettigheder gældende.
2. Gennemførelsen af denne artikel og bilag VI undersøges af parterne med regelmæssige mellemrum. I tilfælde af vanskeligheder på området intellektuel ejendomsret, som påvirker samhandelen, finder der hastekonsultationer sted efter anmodning fra en af parterne, for at der kan opnås gensidigt tilfredsstillende løsninger.
Artikel 38
Parterne er enige om målet med en gradvis liberalisering af offentlige indkøb. Associeringsrådet afholder konsultationer om virkeliggørelsen af dette mål.
AFSNIT V
ØKONOMISK SAMARBEJDE
Artikel 39
Mål
1. Parterne forpligter sig til at udvide det økonomiske samarbejde til gensidig fordel.
2. Målet med det økonomiske samarbejde er:
— |
at anspore til virkeliggørelsen af denne aftales overordnede mål |
— |
at fremme afbalancerede økonomiske forbindelser mellem parterne |
— |
at støtte Egyptens egne bestræbelser for at nå en bæredygtig økonomisk og social udvikling. |
Artikel 40
Anvendelsesområde
1. Samarbejdet rettes i første række mod aktivitetsområder, der er påvirket af interne vanskeligheder eller berøres af processen for liberalisering af den egyptiske økonomi som helhed, særlig liberaliseringen af samhandelen mellem Egypten og Fællesskabet.
2. Samarbejdet rettes desuden i første række mod sektorer, der kan bidrage til at lette den gensidige tilnærmelse mellem Egyptens og Fællesskabets økonomi, særlig sådanne, som er vækstfremmende og jobskabende.
3. Samarbejdet skal medvirke til, at der gennemføres foranstaltninger til at udvikle samarbejdet inden for regionen.
4. Der tages ved realiseringen af samarbejdet på de forskellige områder af det økonomiske samarbejde hensyn til bevarelse af miljøet og den økologiske balance.
5. Parterne kan vedtage at udvide det økonomiske samarbejde til andre områder, der ikke er omfattet af bestemmelserne i dette afsnit.
Artikel 41
Midler og retningslinjer
Det økonomiske samarbejde gennemføres navnlig ved hjælp af:
a) |
en regelmæssig økonomisk dialog mellem parterne om alle områder inden for den makroøkonomiske politik |
b) |
regelmæssig udveksling af information og idéer på alle områder inden for samarbejdet, herunder møder mellem tjenestemænd og eksperter |
c) |
levering af rådgivning, fagkundskab og uddannelse |
d) |
gennemførelse af fælles projekter, f.eks. seminarer og workshopper |
e) |
faglig, administrativ og forskriftsmæssig bistand. |
Artikel 42
Uddannelse
Parterne samarbejder med henblik på at fastslå, hvilke midler kan bidrage mest effektivt til en væsentlig forbedring af situationen inden for uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, særlig inden for offentlige og private virksomheder, handelsrelaterede tjenesteydelser, offentlig forvaltning og offentlige myndigheder, faglige organer, standardiserings- og certificeringsorganisationer og andre relevante organisationer. I denne sammenhæng vil kvinders adgang til videregående uddannelser og erhvervsuddannelse blive særlig tilgodeset.
Samarbejdet skal også anspore til varige forbindelser mellem specialiserede organisationer i Fællesskabet og Egypten med henblik på at fremme udveksling af information og erfaringer og sammenlægning af tekniske ressourcer.
Artikel 43
Videnskabeligt og teknologisk samarbejde
Målet med samarbejdet er:
a) |
at fremme etableringen af permanente forbindelser mellem de to parters forskersamfund, navnlig ved:
|
b) |
at styrke forskningskapaciteten i Egypten |
c) |
at stimulere teknologisk innovation, overførsel af ny teknologi og udbredelse af knowhow. |
Artikel 44
Miljø
1. Samarbejdet sigter på at modvirke en forringelse af miljøet, at kontrollere forurening og sikre en rationel udnyttelse af naturressourcerne med henblik på en bæredygtig udvikling.
2. Samarbejdet fokuserer navnlig følgende på:
— |
ørkendannelse |
— |
havvandskvalitet i Middelhavet og kontrol med og forebyggelse af havforurening |
— |
forvaltning af vandressourcerne |
— |
energiforvaltning |
— |
affaldsforvaltning |
— |
forsaltning |
— |
miljøforvaltning af følsomme kystområder |
— |
følgerne af industriudvikling og sikkerhed ved industrianlæg i særdeleshed |
— |
indvirkningerne af landbruget på jord- og vandkvaliteten |
— |
miljøuddannelse og -bevidstgørelse. |
Artikel 45
Industrisamarbejde
Samarbejdet fremmer og tilskynder især til:
— |
debatten om industripolitik og konkurrenceevne i en åben økonomi |
— |
industrisamarbejde mellem erhvervsdrivende i Fællesskabet og Egypten, herunder adgang for Egypten til Fællesskabets net for virksomhedssamarbejde og net, der er oprettet som led i det decentrale samarbejde |
— |
modernisering og omstrukturering af den egyptiske industri |
— |
skabelse af et gunstigt klima for udvikling af privat foretagsomhed for at stimulere væksten og diversificeringen af industriproduktionen |
— |
teknologioverførsel, innovation og forskning og udvikling |
— |
udvikling af de menneskelige ressourcer |
— |
adgang til kapitalmarkedet for finansiering af investeringer i produktion. |
Artikel 46
Investeringer og fremme af investeringer
Samarbejdet sigter på at øge strømmen af kapital, sagkundskab og teknologi til Egypten, bl.a. ved hjælp af:
— |
passende midler til at indkredse investeringsmuligheder og kanaler for information om investeringsregler |
— |
formidling af information om europæiske investeringsordninger (faglig bistand, direkte finansiel støtte, skatteincitamenter, investeringsforsikring osv.) i forbindelse med investeringer i udlandet og forbedring af Egyptens mulighed for at drage fordel af dem |
— |
juridiske rammer, som kan befordre investeringerne mellem de to parter, i givet fald ved indgåelse af aftaler mellem Egypten og medlemsstaterne om beskyttelse af investeringer og om undgåelse af dobbeltbeskatning |
— |
undersøgelse af muligheden af oprettelse af joint ventures, særlig mellem SMV'er, og eventuelt indgåelse af aftaler mellem medlemsstaterne og Egypten |
— |
mekanismer for tilskyndelse til og fremme af investeringer. |
Samarbejdet kan omfatte planlægning og gennemførelse af projekter til at demonstrere effektiv erhvervelse og anvendelse af basisteknologi, anvendelse af standarder, udvikling af menneskelige ressourcer og jobskabelse lokalt.
Artikel 47
Standardisering og overensstemmelsesvurdering
Parterne sigter på at mindske forskellene med hensyn til standardisering og overensstemmelsesvurdering. Samarbejdet på dette område fokuserer navnlig på:
a) |
regler inden for standardisering, måling, kvalitetsstandarder og anerkendelse af overensstemmelsesvurdering, særlig hvad angår sundheds- og plantesundhedsstandarder for landbrugsprodukter og levnedsmidler |
b) |
opgradering af egyptiske overensstemmelsesvurderingsorganisationer med henblik på indgåelse til sin tid af aftaler om gensidig anerkendelse på området overensstemmelsesvurdering |
c) |
udvikling af organisationer, der beskæftiger sig med beskyttelse af intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret og fastlæggelse af kvalitetsstandarder. |
Artikel 48
Tilnærmelse af lovgivning
Parterne bestræber sig bedst muligt på at tilnærme deres respektive lovgivning til hinanden for at lette gennemførelsen af denne aftale.
Artikel 49
Finansielle tjenesteydelser
Parterne samarbejder med sigte på en indbyrdes tilnærmelse af regler og standarder bl.a. med henblik på:
a) |
at anspore til en styrkelse og en omstrukturering af finanssektoren i Egypten |
b) |
at forbedre regnskabs-, regnskabskontrol- og tilsynssystemerne inden for bank- og forsikringsvirksomhed og andre finansielle sektorer i Egypten. |
Artikel 50
Landbrug og fiskeri
Samarbejdet sigter på:
a) |
modernisering og omstrukturering af landbrug og fiskeri, herunder modernisering af infrastruktur og udstyr; udvikling af emballerings-, oplagrings- og markedsføringsteknikker; forbedring af private distributionskanaler |
b) |
diversificering af produktion og afsætningsmarkeder i udlandet, bl.a. gennem tilskyndelse til joint ventures inden for levnedsmiddelindustrien |
c) |
fremme af samarbejdet om dyre- og plantesundhedsanliggender og avlsteknikker med henblik på at lette samhandelen mellem parterne. Parterne udveksler oplysninger herom. |
Artikel 51
Transport
Samarbejdet sigter på:
— |
omstrukturering og modernisering af vej-, havne- og lufthavnsinfrastruktur af fælles interesse i relation til de store transeuropæiske samfærdselsveje |
— |
definition og anvendelse af driftsstandarder af samme art som dem, der gælder i Fællesskabet |
— |
modernisering af teknisk udstyr til vej/jernbanetransport, containertrafik og omladning |
— |
forbedring af forvaltning af lufthavne, jernbaner og flyvekontrol, herunder samarbejde mellem de relevante nationale organisationer |
— |
forbedring af navigationshjælpemidler. |
Artikel 52
Informationssamfundet og telekommunikation
Parterne anerkender, at informations- og telekommunikationsteknologi indtager en central plads i det moderne samfund, er af vital betydning for økonomisk og social udvikling og en hjørnesten i det spirende informationssamfund.
Samarbejdsaktiviteterne mellem parterne på dette område retter sig mod:
— |
en dialog om emner vedrørende de forskellige aspekter af informationssamfundet, herunder telekommunikationspolitik |
— |
udveksling af oplysninger om og lejlighedsvis faglig bistand i forbindelse med reguleringsanliggender, standardisering, overensstemmelsesprøvning og -certificering inden for informationsteknologi og telekommunikation |
— |
udbredelse af nye informations- og kommunikationsteknologier og afpudsning af nye applikationer på disse områder |
— |
fælles projekter inden for forskning, teknisk udvikling eller industriel anvendelse af inden for informationsteknologi, kommunikation, telematik og informationssamfundet |
— |
egyptiske organisationers deltagelse i pilotprojekter og europæiske programmer inden for fastlagte rammer |
— |
sammenkobling af net og interoperabilitet mellem telematiske tjenester i Fællesskabet og Egypten. |
Artikel 53
Energi
De prioriterede områder for samarbejdet er:
— |
fremme af vedvarende energikilder |
— |
fremme af energibesparelser og energieffektivitet |
— |
anvendt forskning vedrørende net af databanker mellem erhvervsdrivende og samfundsgrupper i Fællesskabet og Egypten |
— |
støtte til modernisering og udvikling af energinet og deres sammenkobling med Det Europæiske Fællesskabs net. |
Artikel 54
Turisme
Prioriteterne for samarbejdet er:
— |
at fremme investeringer i turisme |
— |
at forbedre viden om turistindustrien og sikre bedre indbyrdes sammenhæng mellem politikker, der påvirker turisme |
— |
at fremme en god sæsonspredning af turismen |
— |
at fremme samarbejde mellem regioner og byer i nabolande |
— |
at fremhæve betydningen af kulturarven for turismen |
— |
at sikre et passende samvirke mellem turisme og miljø |
— |
at gøre turisterhvervet mere konkurrencedygtigt gennem støtte til øget professionalisme. |
Artikel 55
Told
1. Parterne udbygger toldsamarbejdet for at garantere overholdelsen af handelsbestemmelserne. Samarbejdet rettes særlig imod:
a) |
forenkling af kontrol og toldprocedurer for toldklarering af varer |
b) |
indførelse af det administrative enhedsdokument og etablering af en forbindelse mellem Fællesskabets og Egyptens forsendelsessystemer. |
2. Uden at dette berører andre former for samarbejde, som er omhandlet i denne aftale, navnlig bekæmpelse af narkotika og hvidvaskning af penge, yder parternes administrative myndigheder hinanden gensidig bistand efter bestemmelserne i protokol 5.
Artikel 56
Samarbejde på det statistiske område
Samarbejdet sigter i første række på en harmonisering med hensyn til de anvendte metoder for at skabe et pålideligt grundlag for håndtering af statistikker på alle områder, der er omfattet af denne aftale, og som de egner sig til statistisk behandling.
Artikel 57
Hvidvaskning af penge
1. Parterne samarbejder om at forhindre, at deres finansielle systemer benyttes til hvidvaskning af indtægter fra kriminelle aktiviteter i almindelighed og ulovlig narkotikahandel i særdeleshed.
2. Samarbejdet på dette område omfatter navnlig faglig og administrativ bistand til at lægge effektive standarder for bekæmpelse af hvidvaskning af penge på linje med de internationale standarder.
Artikel 58
Bekæmpelse af narkotika
1. Parterne samarbejder navnlig med sigte på:
— |
at øge effektiviteten af narkotikabekæmpelsespolitik og -foranstaltninger til at modvirke og bekæmpe tilførsel og ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer og til at nedbringe stofmisbruget |
— |
at anspore til en fælles tilgang til at reducere efterspørgslen. |
2. Parterne fastlægger sammen i overensstemmelse med deres respektive lovgivning passende strategier og metoder for at nå disse mål. Når de ikke optræder i fællesskab, gøres deres interventioner til genstand for konsultationer og snæver koordination.
I interventionerne kan inddrages de relevante statslige og ikke-statslige organer i overensstemmelse med deres egne beføjelser, som arbejder sammen med de kompetente instanser i Egypten, Fællesskabet og dets medlemsstater.
3. Samarbejdet tager form af informationsudveksling og, hvor det er egnet, fælles aktiviteter på følgende områder:
— |
oprettelse eller udvidelse af social- og sundhedsinstitutioner og informationscentre til behandling og genindpasning af stofmisbrugere |
— |
gennemførelse af projekter for forebyggelse, information, uddannelse og epidemiologisk forskning |
— |
fastlæggelse af effektive standarder for forebyggelse af omdirigering af prækursorer og andre essentielle stoffer, der benyttes til ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer, på linje med de internationale standarder. |
Artikel 59
Bekæmpelse af terrorisme
Parterne samarbejder i overensstemmelse med internationale konventioner og med deres respektive nationale lovgivninger på dette område og fokuserer navnlig på:
— |
udveksling af information om midler og metoder til at modvirke terrorisme |
— |
udveksling af erfaringer om forebyggelse af terrorisme |
— |
fælles forskning og fælles undersøgelser inden for forebyggelse af terrorisme. |
Artikel 60
Regionalt samarbejde
Regionalt samarbejde rettes navnlig mod:
— |
udvikling af økonomisk infrastruktur |
— |
videnskabelig og teknologisk forskning |
— |
mellemregional handel |
— |
toldspørgsmål |
— |
kulturelle anliggender |
— |
miljøanliggender. |
Artikel 61
Forbrugerbeskyttelse
Samarbejdet på dette felt rettes mod at gøre forbrugerbeskyttelsesordningerne i Det Europæiske Fællesskab og Egypten forenelige og skal så vidt muligt involvere:
— |
en forøgelse af den indbyrdes forenelighed af forbrugerlovgivningen for at undgå handelshindringer |
— |
etablering og udvikling af systemer for gensidig information om farlige levnedsmidler og industriprodukter og sammenkobling af dem (hurtig varsling) |
— |
udveksling af information og eksperter |
— |
tilrettelæggelse af erhvervsuddannelse og faglig bistand. |
AFSNIT VI
KAPITEL 1
Dialog og samarbejde om sociale anliggender
Artikel 62
Parterne bekræfter på ny den betydning, de tillægger en redelig behandling af deres arbejdstagere, der er lovligt bosat og beskæftiget på den anden parts område. Medlemsstaterne og Egypten vedtager, at de, såfremt nogen af dem skulle anmode derom, er rede til at forhandle om gensidige bilaterale aftaler om arbejdsvilkår og sociale sikringsrettigheder for egyptiske statsborgere og EF-statsborgere, der er lovligt bosat og beskæftiget på deres respektive område.
Artikel 63
1. Parterne fører en løbende dialog om sociale anliggender af betydning for dem.
2. Denne dialog er redskabet til at udforske måder til fremskridt med hensyn til arbejdstagernes bevægelighed, ligebehandling og social integration af egyptiske statsborgere og EF-statsborgere, der er lovligt bosat på værtsstaternes område.
3. Dialogen skal navnlig omfatte alle anliggender med berøring til:
a) |
leve- og arbejdsvilkår for migrantsamfundene |
b) |
migration |
c) |
ulovlig migration |
d) |
foranstaltninger til at tilskynde til ligebehandling af egyptiske statsborgere og EF-statsborgere, gensidig anerkendelse af kulturer og civilisationer, fremme af tolerance og fjernelse af diskrimination. |
Artikel 64
Dialogen om sociale anliggender forløber efter samme procedurer som dem, der er omhandlet i afsnit I i denne aftale.
Artikel 65
Der gennemføres med henblik på at befæste samarbejdet mellem parterne på det sociale område projekter og programmer på alle områder af betydning for dem.
Følgende vil blive prioriteret:
a) |
mindskelse af migrationspresset, navnlig gennem en forbedring af levevilkårene, jobskabelsen og indkomstskabende virksomhed og udvikling af erhvervsuddannelse i de områder, hvor migranterne kommer fra |
b) |
fremme af kvindernes rolle i den økonomiske og sociale udvikling |
c) |
styrkelse og udvikling af de egyptiske programmer for familieplanlægning og for beskyttelse af mødre og børn |
d) |
forbedring af det sociale sikringssystem |
e) |
forbedring af sundhedsplejedækningen |
f) |
forbedring af levevilkårene i fattige områder |
g) |
gennemførelse og finansiering af udvekslings- og fritidsprogrammer for blandede grupper af unge af europæisk og egyptisk oprindelse bosiddende i medlemsstaterne med henblik på at befordre den gensidige viden om deres respektive kulturer og fremme tolerance. |
Artikel 66
Samarbejdsordningerne kan gennemføres i samarbejde med medlemsstaterne og de relevante internationale organisationer.
Artikel 67
Associeringsrådet nedsætter en arbejdsgruppe inden udgangen af det første år efter denne aftales ikrafttræden. Den skal have ansvaret for den løbende og periodiske evaluering af gennemførelsen af kapitel 1 til 3.
KAPITEL 2
Samarbejde om hindring af og kontrol med ulovlig indvandring og andre konsulære anliggender
Artikel 68
Parterne er enige om at samarbejde om at hindre og kontrollere ulovlig indvandring. Med henblik herpå:
— |
accepterer hver af medlemsstaterne at tilbagetage alle egne statsborgere, der opholder sig ulovligt på Egyptens område, efter anmodning fra sidstnævnte og uden yderligere formaliteter, så snart de pågældende er blevet positivt identificeret som sådanne |
— |
accepterer Egypten at tilbagetage alle egne statsborgere, der opholder sig ulovligt på en medlemsstats område, efter anmodning fra sidstnævnte og uden yderligere formaliteter, så snart de pågældende er blevet positivt identificeret som sådanne. |
Medlemsstaterne og Egypten udstyrer desuden deres statsborgere med de nødvendige identitetspapirer til dette formål.
Hvad angår Den Europæiske Unions medlemsstater, gælder forpligtelsen i henhold til denne artikel kun for sådanne personer, som betragtes som statsborgere i Den Europæiske Union.
Hvad angår Egypten, gælder forpligtelsen i henhold til denne artikel kun for personer, som betragtes som statsborgere i Egypten i overensstemmelse med det egyptiske retssystem og alle de relevante love om statsborgerskab.
Artikel 69
Efter denne aftales ikrafttræden forhandler parterne på anmodning af en af dem om og indgår bilaterale aftaler med hinanden med bestemmelser om specifikke forpligtelser til at tilbagetage deres statsborgere. Disse aftaler omfatter også, hvis nogen af parterne skønner det nødvendigt, ordninger for tilbagetagelse af tredjelandes statsborgere. I aftalerne fastlægges de nærmere enkeltheder om, hvilke personkategorier der er omfattet af ordningerne, samt retningslinjerne for deres tilbagetagelse.
Egypten vil få passende finansiel og faglig bistand stillet til rådighed til at gennemføre disse aftaler.
Artikel 70
Associeringsrådet undersøger, hvilke andre fælles bestræbelser der kan gøres for at hindre og kontrollere ulovlig indvandring og løse andre konsulære spørgsmål.
KAPITEL 3
Samarbejde om kulturelle anliggender, de audiovisuelle medier og information
Artikel 71
1. Parterne er enige om at fremme kultursamarbejdet på områder af gensidig interesse og under gensidig respekt for hinandens kulturer. De etablerer en varig kulturdialog. Samarbejdet befordrer navnlig:
— |
bevarelse og restaurering af den historiske arv og kulturarven (monumenter, lokaliteter, kunstgenstande, sjældne bøger og manuskripter osv.) |
— |
udveksling af kunstudstillinger, udøvende kunstnere, kunstnere, skribenter, intellektuelle, kulturbegivenheder |
— |
oversættelser |
— |
uddannelse af kulturarbejdere. |
2. Samarbejdet inden for de audiovisuelle medier skal anspore til samarbejde på områder som co-produktion og uddannelse. Parterne søger at anspore til egyptisk deltagelse i EF-initiativer i denne sektor.
3. Parterne er enige om, at Fællesskabets og en eller flere af medlemsstaternes eksisterende kulturprogrammer og andre aktiviteter af interesse for begge parter kan udvides til Egypten.
4. Parterne arbejder desuden for at fremme et kultursamarbejde af kommerciel karakter, særlig gennem fælles projekter (produktion, investering og markedsføring), uddannelse og informationsudveksling.
5. Parterne retter ved udarbejdelsen af samarbejdsprojekter og -programmer såvel som fælles aktiviteter særlig opmærksomheden mod de unge, selvudfoldelse, spørgsmål i forbindelse med beskyttelse af kulturarven, udbredelse af kulturprodukter og de skriftlige og audiovisuelle kommunikationsmidler.
6. Samarbejdet gennemføres navnlig ved hjælp af:
— |
en løbende dialog mellem parterne |
— |
regelmæssig udveksling af information og idéer på alle områder inden for samarbejdet, herunder møder mellem tjenestemænd og eksperter |
— |
levering af rådgivning, fagkundskab og uddannelse |
— |
gennemførelse af fælles projekter, f.eks. seminarer og workshopper |
— |
faglig, administrativ og forskriftsmæssig bistand |
— |
formidling af information om samarbejdsinitiativer. |
AFSNIT VII
FINANSIELT SAMARBEJDE
Artikel 72
Med henblik på at virkeliggøre aftalens mål iværksættes der et finansielt samarbejde til fordel for Egypten efter passende retningslinjer og med de fornødne finansielle midler.
Det finansielle samarbejde rettes mod:
— |
fremme af reformerne med sigte på en modernisering af økonomien |
— |
opgradering af de økonomiske infrastrukturer |
— |
fremme af private investeringer og jobskabende aktiviteter |
— |
afhjælpning af følgerne for den egyptiske økonomi af den gradvise oprettelse af et frihandelsområde, særlig med hensyn til opgradering og omstilling af industrien og forbedring af Egyptens eksportkapacitet |
— |
ledsageforanstaltninger til politikken i de sociale sektorer |
— |
fremme af Egyptens kapacitet inden for beskyttelse af intellektuel ejendomsret |
— |
om nødvendigt supplerende foranstaltninger til gennemførelse af bilaterale aftaler til hindring af og kontrol med ulovlig indvandring |
— |
ledsageforanstaltninger til udarbejdelse og gennemførelse af konkurrencelovgivning. |
Artikel 73
For at sikre en koordineret tilgang til de ekstraordinære makroøkonomiske og finansielle problemer, der vil kunne følge af den gradvise gennemførelse af aftalens bestemmelser, retter parterne særlig deres opmærksomhed mod udviklingen i samhandelen og de finansielle forbindelser mellem Fællesskabet og Egypten inden for rammerne af den regelmæssige økonomiske dialog, der etableres i henhold til afsnit V.
AFSNIT VIII
INSTITUTIONELLE, ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 74
Der oprettes et associeringsråd, som træder sammen på ministerplan en gang om året og tillige, når omstændighederne kræver det, efter indkaldelse fra dets formand på de i dets forretningsorden fastsatte betingelser.
Det undersøger alle større spørgsmål, som opstår inden for rammerne af aftalen, og alle andre bilaterale eller internationale spørgsmål af gensidig interesse.
Artikel 75
1. Associeringsrådet består af medlemmer af Rådet for Den Europæiske Union og medlemmer af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber på den ene side og medlemmer udpeget af regeringen for Egypten på den anden side.
2. Medlemmerne af Associeringsrådet kan lade sig repræsentere på de betingelser, der fastsættes i forretningsordenen.
3. Associeringsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
4. Formandshvervet i Associeringsrådet udøves på skift af et medlem af Rådet for Den Europæiske Union og et medlem af regeringen for Egypten i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i forretningsordenen.
Artikel 76
Associeringsrådet har med henblik på virkeliggørelsen af de i aftalen fastsatte mål beføjelse til at træffe afgørelser i de deri omhandlede tilfælde.
Afgørelserne er bindende for parterne, som skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre afgørelserne. Associeringsrådet kan også fremsætte passende henstillinger.
Associeringsrådet udfærdiger sine afgørelser og fremsætter sine henstillinger efter fælles overenskomst mellem de to parter.
Artikel 77
1. Med forbehold af Associeringsrådets beføjelser nedsættes der et associeringsudvalg, der har til opgave at forvalte aftalen.
2. Associeringsrådet kan uddelegere alle eller nogle af sine beføjelser til Associeringsudvalget.
Artikel 78
1. Associeringsudvalget, der træder sammen på tjenestemandsniveau, består af repræsentanter for medlemmerne af Rådet for Den Europæiske Union og for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber på den ene side og repræsentanter for regeringen for Egypten på den anden side.
2. Associeringsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.
3. Formandshvervet i Associeringsudvalget udøves på skift af en repræsentant for formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union og en repræsentant for regeringen for Egypten.
Artikel 79
1. Associeringsudvalget har beføjelse til at træffe afgørelser vedrørende aftalens forvaltning og på de områder, på hvilke Associeringsrådet har uddelegeret sine beføjelser.
2. Associeringsudvalget udfærdiger sine afgørelser efter fælles overenskomst mellem de to parter. Afgørelserne er bindende for parterne, som skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre afgørelserne.
Artikel 80
Associeringsrådet kan beslutte at nedsætte arbejdsgrupper eller organer, der er nødvendige til aftalens gennemførelse. Det fastlægger opdraget for sådanne arbejdsgrupper eller organer, som sorterer under det.
Artikel 81
Associeringsrådet træffer alle nyttige forholdsregler til at lette samarbejdet og kontakter mellem Europa-Parlamentet og Egyptens folkeforsamling.
Artikel 82
1. Hver af parterne kan indbringe alle tvister vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af denne aftale for Associeringsrådet.
2. Associeringsrådet kan bilægge tvisten ved en afgørelse.
3. Hver af parterne har pligt til at træffe de foranstaltninger, som gennemførelsen af den i stk. 2 nævnte afgørelse indebærer.
4. Er det ikke muligt at bilægge tvisten i overensstemmelse med denne artikels stk. 2, kan hver af parterne meddele den anden part, at den har udpeget en voldgiftsmand; den anden part skal derefter inden to måneder udpege en anden voldgiftsmand. Med henblik på anvendelsen af denne procedure betragtes Fællesskabet og dets medlemsstater som en enkelt part i tvisten.
Associeringsrådet udpeger en tredje voldgiftsmand.
Voldgiftskendelserne afsiges med flertal.
Hver part i tvisten skal tage de nødvendige skridt til at efterkomme voldgiftskendelsen.
Artikel 83
Ingen bestemmelse i denne aftale forhindrer en af parterne i at træffe foranstaltninger, som:
a) |
den finder nødvendige for at forhindre udbredelsen af oplysninger, der kan skade dens væsentlige sikkerhedsinteresser |
b) |
vedrører produktion af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel eller forskning, udvikling og produktion, der er nødvendige i forsvarsøjemed, såfremt disse foranstaltninger ikke ændrer konkurrencevilkårene for varer, der ikke er beregnet til specifikt militære formål |
c) |
den anser for væsentlige for sin sikkerhed i tilfælde af alvorlige interne forstyrrelser, som påvirker opretholdelsen af lov og orden, krig eller alvorlig international spænding, som udgør en krigstrussel, eller for opfyldelsen af forpligtelser, den har påtaget sig med henblik på bevarelse af fred og international sikkerhed. |
Artikel 84
Inden for de områder, der omfattes af denne aftale, og uden at dette berører særlige bestemmelser heri:
— |
må de ordninger, der anvendes af Egypten over for Fællesskabet, ikke føre til nogen form for forskelsbehandling mellem medlemsstaterne, deres statsborgere eller deres virksomheder |
— |
må de ordninger, der anvendes af Fællesskabet over for Egypten, ikke føre til nogen form for forskelsbehandling mellem egyptiske statsborgere eller virksomheder. |
Artikel 85
Med hensyn til direkte beskatning må ingen bestemmelse i denne aftale have til virkning:
— |
at udvide de fordele, en af parterne indrømmer på det fiskale område, til også at gælde i internationale aftaler eller arrangementer, som denne part er bundet af |
— |
at forhindre en part i at vedtage eller anvende foranstaltninger til at hindre skattesvig eller unddragelse |
— |
at forhindre en part i at udøve sin ret til at anvende de relevante bestemmelser i sin skattelovgivning på skattepligtige, der ikke befinder sig i samme situation med hensyn til bopæl. |
Artikel 86
1. Parterne træffer alle fornødne almindelige eller særlige foranstaltninger til at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne aftale. De drager omsorg for, at denne aftales målsætning virkeliggøres.
2. Finder en part, at den anden part har tilsidesat en forpligtelse i henhold til denne aftale, kan den træffe passende foranstaltninger. Den meddeler forud herfor, undtagen i tilfælde af et væsentligt brud på aftalen fra den anden parts side, Associeringsrådet alle nødvendige oplysninger for at muliggøre en grundig undersøgelse af situationen med henblik på at nå frem til en for parterne acceptabel løsning.
Ved et væsentligt brud på aftalen forstås afvisning af aftalen uden hjemmel i folkerettens almindelige regler eller en alvorlig krænkelse af et væsentligt element i aftalen, som skaber et klima, der ikke er befordrende for konsultationer, eller en situation, hvor en forsinkelse vil være til skade for aftalens mål.
3. Ved valget af passende foranstaltninger som omhandlet i stk. 2 foretrækkes sådanne, som medfører færrest forstyrrelser i aftalens funktion. Parterne er også enige om, at disse foranstaltninger skal træffes i overensstemmelse med folkeretten og stå i forhold til overtrædelsen.
Foranstaltningerne meddeles straks Associeringsrådet og vil dér på anmodning af den anden part blive gjort til genstand for konsultationer. Hvis en af parterne træffer en foranstaltning som følge af et væsentligt brud på aftalen som omhandlet i stk. 2, kan den anden part kræve, at tvistbilæggelsesproceduren bringes i anvendelse.
Artikel 87
Protokol 1 til 5 og bilag I til VI udgør en integrerende del af denne aftale.
Artikel 88
I denne aftale forstås ved »parter« på den ene side Egypten og på den anden side Fællesskabet eller dets medlemsstater eller Fællesskabet og dets medlemsstater i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.
Artikel 89
Denne aftale indgås på ubestemt tid.
Hver af parterne kan opsige denne aftale ved notifikation herom til den anden part. Aftalen ophører med at være i kraft seks måneder efter datoen for en sådan notifikation.
Artikel 90
Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab finder anvendelse, og på de i disse traktater fastsatte betingelser, og på den anden side for Egyptens område.
Artikel 91
Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk, tysk og arabisk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
Artikel 92
1. Denne aftale skal godkendes af parterne i overensstemmelse med deres egne procedurer.
Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned efter det tidspunkt, på hvilket parterne giver hinanden notifikation om afslutningen af de procedurer, der er nævnt i stk. 1.
2. Denne aftaler træder ved sin ikrafttræden i stedet for aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Egypten og aftalen mellem Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Egypten undertegnet i Bruxelles den 18. januar 1977.
Hecho en Luxemburgo, el veinticinco de junio de dos mil uno.
Udfærdiget i Luxembourg den femogtyvende juni to tusind og et.
Geschehen zu Luxemburg am fünfundzwanzigsten Juni zweitausendundeins.
Έγινε στο Λουξεμβούργο, στις είκοσι πέντε Ιουνίου δύο χιλιάδες ένα.
Done at Luxembourg on the twenty-fifth day of June in the year two thousand and one.
Fait à Luxembourg, le vingt-cinq juin deux mille un.
Fatto a Lussemburgo, addì venticinque giugno duemilauno.
Gedaan te Luxemburg, de vijfentwintigste juni tweeduizendeneen.
Feito no Luxemburgo, em vinte e cinco de Junho de dois mil e um.
Tehty Luxemburgissa kahdentenakymmenentenäviidentenä päivänä kesäkuuta vuonna kaksituhattayksi.
Som skedde i Luxemburg den tjugofemte juni tjugohundraett.
Pour le Royaume de Belgique
Voor het Koninkrijk België
Für das Königreich Belgien
Cette signature engage également la Communauté française, la Communauté flamande, la Communauté germanophone, la Région wallonne, la Région flamande et la Région de Bruxelles-Capitale.
Deze handtekening verbindt eveneens de Vlaamse Gemeenschap, de Franse Gemeenschap, de Duitstalige Gemeenschap, het Vlaams Gewest, het Waals Gewest en het Brussels Hoofdstedelijk Gewest.
Diese Unterschrift bindet zugleich die Deutschsprachige Gemeinschaft, die Flämische Gemeinschaft, die Französische Gemeinschaft, die Wallonische Region, die Flämische Region und die Region Brüssel-Hauptstadt.
På Kongeriget Danmarks vegne
Für die Bundesrepublik Deutschland
Για την Ελληνική Δημοκρατία
Por el Reino de España
Pour la République française
Thar cheann Na hÉireann
For Ireland
Per la Repubblica italiana
Pour le Grand-Duché de Luxembourg
Voor het Koninkrijk der Nederlanden
Für die Republik Österreich
Pela República Portuguesa
Suomen tasavallan puolesta
För Konungariket Sverige
For the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland
Por las Comunidades Europeas
For De Europæiske Fællesskaber
Für die Europäischen Gemeinschaften
Για τις Ευρωπαïκές Κοινότητες
For the European Communities
Pour les Communautés européennes
Per le Comunità europee
Voor de Europese Gemeenschappen
Pelas Comunidades Europeias
Euroopan yhteisöjen puolesta
På Europeiska gemenskapernas vägnar
BILAG OG PROTOKOLLER
Bilag I: |
Liste over landbrugsprodukter og forarbejdede landbrugsprodukter henhørende under kapitel 25-97 i det harmoniserede system, der er omhandlet i artikel 7 og 12 |
Bilag II: |
Liste over industrivarer med oprindelse i Fællesskabet, for hvilke der ved indførsel i Egypten gælder den tidsplan for toldafvikling, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1 |
Bilag III: |
Liste over industrivarer med oprindelse i Fællesskabet, for hvilke der ved indførsel i Egypten gælder den tidsplan for toldafvikling, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2 |
Bilag IV: |
Liste over industrivarer med oprindelse i Fællesskabet, for hvilke der ved indførsel i Egypten gælder den tidsplan for toldafvikling, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3 |
Bilag V: |
Liste over industrivarer med oprindelse i Fællesskabet, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4 |
Bilag VI: |
Intellektuelle ejendomsrettigheder der er omhandlet i artikel 37 |
Protokol 1: |
Ordninger for indførsel i Fællesskabet af landbrugsprodukter med oprindelse i Egypten |
Protokol 2: |
Ordninger for indførsel i Egypten af landbrugsprodukter med oprindelse i Fællesskabet |
Protokol 3: |
Ordninger for forarbejdede landbrugsprodukter |
Protokol 4: |
Definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder for administrativt samarbejde |
Protokol 5: |
Gensidig bistand mellem de administrative myndigheder i toldspørgsmål |
BILAG I
Liste over landbrugsprodukter og forarbejdede landbrugsprodukter henhørende under kapitel 25-97 i det harmoniserede system, der er omhandlet i artikel 7 og 12
HS-kode |
2905.43 |
(mannitol) |
HS-kode |
2905.44 |
(sorbitol) |
HS-kode |
2905.45 |
(glycerol) |
HS-position |
33.01 |
(flygtige vegetabilske olier) |
HS-kode |
3302.10 |
(lugtstoffer) |
HS-position |
35.01 til 35.05 |
(proteiner, modificeret stivelse, lim og klister) |
HS-kode |
3809.10 |
(efterbehandlingsmidler) |
HS-position |
38.23 |
(industrielle fedtsyrer, sure olier fra raffinering, industrielle fedtalkoholer) |
HS-kode |
3824.60 |
(sorbitol, ikke andetsteds tariferet) |
HS-position |
41.01 til 41.03 |
(huder og skind) |
HS-position |
43.01 |
(rå pelsskind) |
HS-position |
50.01 til 50.03 |
(natursilke og affald af natursilke) |
HS-position |
51.01 til 51.03 |
(uld og dyrehår) |
HS-position |
52.01 til 52.03 |
(råbomuld, affald af bomuld og bomuld, kartet eller kæmmet) |
HS-position |
53.01 |
(rå hør) |
HS-position |
53.02 |
(rå hamp) |
BILAG II
Liste over industrivarer med oprindelse i Fællesskabet, for hvilke der ved indførsel i Egypten gælder den tidsplan for toldafvikling, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1
|
2501001 |
|
2502000 |
|
2503100 |
|
2503900 |
|
2504100 |
|
2504900 |
|
2505109 |
|
2505909 |
|
2506100 |
|
2506210 |
|
2506290 |
|
2507000 |
|
2508100 |
|
2508200 |
|
2508300 |
|
2508400 |
|
2508500 |
|
2508600 |
|
2508700 |
|
2509000 |
|
2511100 |
|
2511200 |
|
2512000 |
|
2513110 |
|
2513190 |
|
2513210 |
|
2513290 |
|
2514000 |
|
2517100 |
|
2517200 |
|
2517300 |
|
2517411 |
|
2517491 |
|
2518100 |
|
2518200 |
|
2518300 |
|
2519100 |
|
2519900 |
|
2520201 |
|
2521000 |
|
2522100 |
|
2522200 |
|
2522300 |
|
2524000 |
|
2525100 |
|
2525200 |
|
2525300 |
|
2526201 |
|
2527000 |
|
2528100 |
|
2528900 |
|
2529100 |
|
2529210 |
|
2529220 |
|
2529300 |
|
2530100 |
|
2530200 |
|
2530400 |
|
2530909 |
|
2601110 |
|
2601120 |
|
2601200 |
|
2602000 |
|
2603000 |
|
2604000 |
|
2605000 |
|
2606000 |
|
2607000 |
|
2608000 |
|
2609000 |
|
2610000 |
|
2611000 |
|
2612100 |
|
2612200 |
|
2613100 |
|
2613900 |
|
2614000 |
|
2615100 |
|
2615900 |
|
2616100 |
|
2616900 |
|
2617100 |
|
2617900 |
|
2618000 |
|
2619000 |
|
2620110 |
|
2620190 |
|
2620200 |
|
2620300 |
|
2620400 |
|
2620500 |
|
2620900 |
|
2621000 |
|
2701110 |
|
2701120 |
|
2701190 |
|
2701200 |
|
2702100 |
|
2702200 |
|
2703000 |
|
2709000 |
|
2710001 |
|
2710002 |
|
2711110 |
|
2711120 |
|
2711139 |
|
2711140 |
|
2711190 |
|
2711210 |
|
2711290 |
|
2712100 |
|
2712200 |
|
2712900 |
|
2713110 |
|
2713120 |
|
2713200 |
|
2713900 |
|
2714100 |
|
2714900 |
|
2715000 |
|
2716000 |
|
2801200 |
|
2801300 |
|
2802000 |
|
2804210 |
|
2804290 |
|
2804500 |
|
2804610 |
|
2804690 |
|
2804700 |
|
2804800 |
|
2804900 |
|
2805110 |
|
2805190 |
|
2805210 |
|
2805220 |
|
2805300 |
|
2805400 |
|
2809100 |
|
2809201 |
|
2810001 |
|
2812100 |
|
2812900 |
|
2813100 |
|
2813900 |
|
2814100 |
|
2814200 |
|
2815200 |
|
2815300 |
|
2816100 |
|
2816200 |
|
2816300 |
|
2817000 |
|
2818100 |
|
2818200 |
|
2818300 |
|
2819100 |
|
2819900 |
|
2820100 |
|
2820900 |
|
2821100 |
|
2821200 |
|
2822000 |
|
2823000 |
|
2825101 |
|
2825109 |
|
2825200 |
|
2825300 |
|
2825400 |
|
2825500 |
|
2825600 |
|
2825700 |
|
2825800 |
|
2825900 |
|
2826110 |
|
2826120 |
|
2826190 |
|
2826200 |
|
2826300 |
|
2826900 |
|
2827100 |
|
2827200 |
|
2827310 |
|
2827320 |
|
2827330 |
|
2827340 |
|
2827350 |
|
2827360 |
|
2827370 |
|
2827380 |
|
2827390 |
|
2827410 |
|
2827490 |
|
2827510 |
|
2827590 |
|
2827600 |
|
2828909 |
|
2829110 |
|
2829199 |
|
2829900 |
|
2830100 |
|
2830200 |
|
2830300 |
|
2830900 |
|
2831100 |
|
2831900 |
|
2832100 |
|
2832200 |
|
2832300 |
|
2833210 |
|
2833220 |
|
2833230 |
|
2833240 |
|
2833250 |
|
2833260 |
|
2833270 |
|
2833290 |
|
2833300 |
|
2833400 |
|
2834100 |
|
2834210 |
|
2834220 |
|
2834290 |
|
2835000 |
|
2835210 |
|
2835220 |
|
2835230 |
|
2835240 |
|
2835250 |
|
2835260 |
|
2835290 |
|
2835310 |
|
2835390 |
|
2836100 |
|
2836201 |
|
2836301 |
|
2836401 |
|
2836409 |
|
2836500 |
|
2836600 |
|
2836700 |
|
2836910 |
|
2836920 |
|
2836930 |
|
2836990 |
|
2837110 |
|
2837190 |
|
2837200 |
|
2838000 |
|
2839000 |
|
2839190 |
|
2839200 |
|
2839900 |
|
2840110 |
|
2840190 |
|
2840200 |
|
2840300 |
|
2841100 |
|
2841200 |
|
2841300 |
|
2841400 |
|
2841500 |
|
2841600 |
|
2841700 |
|
2841800 |
|
2841900 |
|
2842100 |
|
2842900 |
|
2843100 |
|
2843210 |
|
2843290 |
|
2843300 |
|
2843900 |
|
2844101 |
|
2844109 |
|
2844200 |
|
2844300 |
|
2844400 |
|
2844500 |
|
2845100 |
|
2845900 |
|
2846100 |
|
2846900 |
|
2847000 |
|
2848100 |
|
2848900 |
|
2849100 |
|
2849200 |
|
2849900 |
|
2850000 |
|
2851000 |
|
2901109 |
|
2901210 |
|
2901220 |
|
2901230 |
|
2901240 |
|
2901290 |
|
2901299 |
|
2902110 |
|
2902190 |
|
2902300 |
|
2902410 |
|
2902420 |
|
2902430 |
|
2902440 |
|
2902500 |
|
2902600 |
|
2902700 |
|
2902900 |
|
2902909 |
|
2903110 |
|
2903120 |
|
2903130 |
|
2903140 |
|
2903150 |
|
2903160 |
|
2903190 |
|
2903210 |
|
2903220 |
|
2903230 |
|
2903290 |
|
2903300 |
|
2903400 |
|
2903510 |
|
2903590 |
|
2903610 |
|
2903620 |
|
2903690 |
|
2904100 |
|
2904200 |
|
2904201 |
|
2904209 |
|
2904900 |
|
2905110 |
|
2905120 |
|
2905130 |
|
2905140 |
|
2905150 |
|
2905160 |
|
2905170 |
|
2905190 |
|
2905210 |
|
2905220 |
|
2905290 |
|
2905310 |
|
2905320 |
|
2905390 |
|
2905410 |
|
2905420 |
|
2905490 |
|
2905500 |
|
2906110 |
|
2906120 |
|
2906130 |
|
2906140 |
|
2906190 |
|
2906210 |
|
2906290 |
|
2907110 |
|
2907120 |
|
2907130 |
|
2907140 |
|
2907150 |
|
2907190 |
|
2907210 |
|
2907220 |
|
2907230 |
|
2907290 |
|
2907300 |
|
2908100 |
|
2908200 |
|
2908900 |
|
2909110 |
|
2909190 |
|
2909200 |
|
2909300 |
|
2909410 |
|
2909420 |
|
2909430 |
|
2909440 |
|
2909490 |
|
2909500 |
|
2909600 |
|
2910100 |
|
2910200 |
|
2910300 |
|
2910900 |
|
2911000 |
|
2912110 |
|
2912120 |
|
2912130 |
|
2912190 |
|
2912210 |
|
2912290 |
|
2912300 |
|
2912410 |
|
2912420 |
|
2912490 |
|
2912500 |
|
2913000 |
|
2914110 |
|
2914120 |
|
2914130 |
|
2914190 |
|
2914210 |
|
2914220 |
|
2914230 |
|
2914290 |
|
2914300 |
|
2914410 |
|
2914490 |
|
2914500 |
|
2914600 |
|
2914690 |
|
2914700 |
|
2915110 |
|
2915120 |
|
2915130 |
|
2915211 |
|
2915220 |
|
2915230 |
|
2915240 |
|
2915290 |
|
2915310 |
|
2915320 |
|
2915330 |
|
2915340 |
|
2915350 |
|
2915390 |
|
2915400 |
|
2915500 |
|
2915600 |
|
2915700 |
|
2915901 |
|
2915909 |
|
2916110 |
|
2916120 |
|
2916130 |
|
2916140 |
|
2916150 |
|
2916190 |
|
2916200 |
|
2916310 |
|
2916320 |
|
2916330 |
|
2916390 |
|
2917110 |
|
2917120 |
|
2917130 |
|
2917140 |
|
2917190 |
|
2917200 |
|
2917310 |
|
2917320 |
|
2917330 |
|
2917340 |
|
2917350 |
|
2917360 |
|
2917370 |
|
2917390 |
|
2918110 |
|
2918120 |
|
2918130 |
|
2918140 |
|
2918150 |
|
2918160 |
|
2918170 |
|
2918190 |
|
2918210 |
|
2918220 |
|
2918230 |
|
2918290 |
|
2918300 |
|
2918900 |
|
2919000 |
|
2920100 |
|
2920900 |
|
2921110 |
|
2921120 |
|
2921190 |
|
2921210 |
|
2921220 |
|
2921290 |
|
2921300 |
|
2921410 |
|
2921420 |
|
2921430 |
|
2921440 |
|
2921450 |
|
2921490 |
|
2921510 |
|
2921590 |
|
2922110 |
|
2922120 |
|
2922130 |
|
2922190 |
|
2922210 |
|
2922220 |
|
2922300 |
|
2922410 |
|
2922420 |
|
2922490 |
|
2922500 |
|
2923100 |
|
2923200 |
|
2923900 |
|
2924100 |
|
2924210 |
|
2924291 |
|
2924299 |
|
2925110 |
|
2925190 |
|
2925200 |
|
2926100 |
|
2926200 |
|
2926900 |
|
2927000 |
|
2928000 |
|
2929100 |
|
2929900 |
|
2930100 |
|
2930200 |
|
2930300 |
|
2930400 |
|
2930900 |
|
2931000 |
|
2932110 |
|
2932120 |
|
2932130 |
|
2932190 |
|
2932210 |
|
2932290 |
|
2932900 |
|
2933110 |
|
2933190 |
|
2933210 |
|
2933290 |
|
2933310 |
|
2933390 |
|
2933400 |
|
2933510 |
|
2933590 |
|
2933610 |
|
2933690 |
|
2933710 |
|
2933790 |
|
2933900 |
|
2934100 |
|
2934200 |
|
2934300 |
|
2934900 |
|
2935000 |
|
2936100 |
|
2936210 |
|
2936220 |
|
2936230 |
|
2936240 |
|
2936250 |
|
2936260 |
|
2936270 |
|
2936280 |
|
2936290 |
|
2936900 |
|
2937100 |
|
2937210 |
|
2937220 |
|
2937290 |
|
2937910 |
|
2937920 |
|
2937990 |
|
2938100 |
|
2938900 |
|
2939100 |
|
2939210 |
|
2939290 |
|
2939300 |
|
2939400 |
|
2939500 |
|
2939600 |
|
2939700 |
|
2939909 |
|
2940000 |
|
2941100 |
|
2941200 |
|
2941300 |
|
2941400 |
|
2941500 |
|
2941900 |
|
2942000 |
|
3001100 |
|
3001200 |
|
3001900 |
|
3002100 |
|
3002200 |
|
3002310 |
|
3002390 |
|
3002901 |
|
3002909 |
|
3003310 |
|
3003901 |
|
3004310 |
|
3004901 |
|
3006109 |
|
3006200 |
|
3006300 |
|
3006400 |
|
3006600 |
|
3101000 |
|
3102210 |
|
3104100 |
|
3104200 |
|
3104300 |
|
3104900 |
|
3105100 |
|
3105200 |
|
3105300 |
|
3105400 |
|
3105510 |
|
3105590 |
|
3105600 |
|
3105900 |
|
3201100 |
|
3201200 |
|
3201300 |
|
3201900 |
|
3202100 |
|
3202900 |
|
3203000 |
|
3205000 |
|
3211001 |
|
3212100 |
|
3214101 |
|
3401202 |
|
3402119 |
|
3402129 |
|
3402139 |
|
3402199 |
|
3403119 |
|
3403199 |
|
3403919 |
|
3403999 |
|
3404100 |
|
3404200 |
|
3404909 |
|
3407001 |
|
3507100 |
|
3507900 |
|
3701100 |
|
3701302 |
|
3701992 |
|
3702100 |
|
3702511 |
|
3702521 |
|
3702522 |
|
3702551 |
|
3702559 |
|
3702561 |
|
3702911 |
|
3702921 |
|
3702922 |
|
3702941 |
|
3702951 |
|
3703101 |
|
3703201 |
|
3703901 |
|
3801100 |
|
3801200 |
|
3801300 |
|
3801900 |
|
3802100 |
|
3802900 |
|
3803000 |
|
3804000 |
|
3805100 |
|
3805200 |
|
3805900 |
|
3806100 |
|
3806200 |
|
3806300 |
|
3806900 |
|
3807001 |
|
3807009 |
|
3809910 |
|
3809920 |
|
3809930 |
|
3809990 |
|
3810100 |
|
3810900 |
|
3811119 |
|
3811199 |
|
3811219 |
|
3811299 |
|
3811909 |
|
3812100 |
|
3812200 |
|
3812300 |
|
3813000 |
|
3814000 |
|
3815110 |
|
3815120 |
|
3815190 |
|
3815900 |
|
3816000 |
|
3817100 |
|
3817200 |
|
3818000 |
|
3819000 |
|
3820000 |
|
3821000 |
|
3822000 |
|
3822600 |
|
3901100 |
|
3901200 |
|
3901300 |
|
3901901 |
|
3901909 |
|
3902100 |
|
3902200 |
|
3902300 |
|
3902900 |
|
3903110 |
|
3903190 |
|
3903200 |
|
3903300 |
|
3903900 |
|
3904101 |
|
3904300 |
|
3904400 |
|
3904500 |
|
3904610 |
|
3904690 |
|
3904900 |
|
3905110 |
|
3905190 |
|
3905900 |
|
3906100 |
|
3906900 |
|
3907100 |
|
3907200 |
|
3907300 |
|
3907400 |
|
3907501 |
|
3907509 |
|
3907600 |
|
3907910 |
|
3907990 |
|
3908100 |
|
3908900 |
|
3909100 |
|
3909200 |
|
3909300 |
|
3909409 |
|
3909500 |
|
3910000 |
|
3911100 |
|
3911900 |
|
3912110 |
|
3912120 |
|
3912209 |
|
3912310 |
|
3912390 |
|
3912900 |
|
3913100 |
|
3913900 |
|
3914000 |
|
3915100 |
|
3915200 |
|
3915300 |
|
3915900 |
|
3917101 |
|
3920101 |
|
3921901 |
|
3923301 |
|
3923501 |
|
3926903 |
|
3926907 |
|
4001100 |
|
4001210 |
|
4001220 |
|
4001291 |
|
4001301 |
|
4002110 |
|
4002191 |
|
4002201 |
|
4002311 |
|
4002391 |
|
4002410 |
|
4002491 |
|
4002510 |
|
4002591 |
|
4002601 |
|
4002701 |
|
4002801 |
|
4002910 |
|
4002991 |
|
4003000 |
|
4004000 |
|
4014100 |
|
4016101 |
|
4016921 |
|
4016992 |
|
4016993 |
|
4017001 |
|
4104101 |
|
4104102 |
|
4104291 |
|
4105191 |
|
4106191 |
|
4110000 |
|
4205001 |
|
4206101 |
|
4401100 |
|
4401210 |
|
4401220 |
|
4401300 |
|
4402000 |
|
4403100 |
|
4403200 |
|
4403201 |
|
4403209 |
|
4403310 |
|
4403320 |
|
4403330 |
|
4403340 |
|
4403350 |
|
4403910 |
|
4403920 |
|
4403991 |
|
4403999 |
|
4404100 |
|
4404200 |
|
4406100 |
|
4406900 |
|
4407100 |
|
4407210 |
|
4407220 |
|
4407230 |
|
4407910 |
|
4407920 |
|
4407990 |
|
4408101 |
|
4408201 |
|
4408901 |
|
4413000 |
|
4417001 |
|
4421901 |
|
4421903 |