ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 267

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

47. årgang
14. august 2004


Indhold

 

I   Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1446/2004 af 13. august 2004 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

1

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1447/2004 af 13. august 2004 om indførelse af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af opdrættede laks

3

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1448/2004 af 13. august 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 2771/1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår interventionsforanstaltninger på markedet for smør og fløde

30

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1449/2004 af 13. august 2004 om ændring af forordning (EØF) nr. 1609/88 for så vidt angår fristen for indlagring af smør, der sælges i henhold til forordning (EØF) nr. 3143/85 og (EF) nr. 2571/97

31

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1450/2004 af 13. august 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF om produktion og udvikling af fællesskabsstatistikker om innovation ( 1 )

32

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2004 af 13. august 2004 om fastsættelse af importtold for korn, der skal anvendes fra 16. august 2004

36

 

 

II   Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

Rådet

 

*

2004/597/EF:Rådets afgørelse af 19. juli 2004 om godkendelse af EF's tiltrædelse af den internationale plantebeskyttelseskonvention, som revideret og godkendt ved resolution 12/97 på FAO-konferencens 29. møde i november 1997

39

 

 

Kommissionen

 

*

2004/598/EF:Kommissionens beslutning af 13. august 2004 om EF-tilskud til udryddelse af klassisk svinepest i Luxembourg i 2003 (meddelt under nummer K(2004) 3084)

54

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

14.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1446/2004

af 13. august 2004

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 14. august 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. august 2004.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug


(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1947/2002 (EFT L 299 af 1.11.2002, s. 17).


BILAG

til Kommissionens forordning af 13. august 2004 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0707 00 05

052

92,6

999

92,6

0709 90 70

052

78,8

999

78,8

0805 50 10

382

55,0

388

51,3

508

46,6

524

62,3

528

60,2

999

55,1

0806 10 10

052

95,4

204

87,5

220

100,7

400

179,8

624

139,6

628

137,6

999

123,4

0808 10 20, 0808 10 50, 0808 10 90

388

76,7

400

104,4

404

117,3

508

69,7

512

88,3

528

108,5

720

46,7

800

167,5

804

77,2

999

95,1

0808 20 50

052

141,8

388

95,3

528

87,0

999

108,0

0809 30 10, 0809 30 90

052

150,2

999

150,2

0809 40 05

052

101,8

066

32,0

093

41,6

094

33,4

400

240,6

624

135,6

999

97,5


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EUT L 313 af 28.11.2003, s. 11). Koden »999« repræsenterer »anden oprindelse«.


14.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1447/2004

af 13. august 2004

om indførelse af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af opdrættede laks

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3285/94 af 22. december 1994 om den fælles importordning og om ophævelse af forordning (EF) nr. 518/94 (1), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2474/2000 (2), særlig artikel 6 og 8,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 519/94 af 7. marts 1994 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1765/82, nr. 1766/82 og nr. 3420/83 (3), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 427/2003 (4), særlig artikel 5 og 6,

efter konsultationer i det rådgivende udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 4 i henholdsvis forordning (EF) nr. 3285/94 og forordning (EF) nr. 519/94, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   PROCEDURE

(1)

Den 6. februar 2004 underrettede Irland og Det Forenede Kongerige Kommissionen om, at udviklingen i importen af opdrættede atlanterhavslaks synes at kræve beskyttelsesforanstaltninger i henhold til forordning (EF) nr. 3285/94 og (EF) nr. 519/94; de afgav oplysninger, der indeholder de foreliggende beviser som fastsat på grundlag af artikel 10 i forordning (EF) nr. 3285/94 og artikel 8 i forordning (EF) nr. 519/94, og anmodede Kommissionen om at træffe beskyttelsesforanstaltninger i henhold til disse instrumenter.

(2)

Irland og Det Forenede Kongerige fremlagde bevis for, at importen til Det Europæiske Fællesskab af opdrættede atlanterhavslaks er stærkt stigende både i absolutte tal og i forhold til produktionen og forbruget i Fællesskabet.

(3)

De hævdede, at væksten i importen af opdrættede atlanterhavslaks blandt andet har haft negative følger for priserne på tilsvarende og direkte konkurrerende varer i Fællesskabet og for EF-producenternes markedsandel, hvilket har ført til skade for producenterne i Fællesskabet.

(4)

Irland og Det Forenede Kongerige advarede endvidere om, at der ifølge oplysninger fra producenterne i Fællesskabet vil blive forvoldt skade, som vil være vanskelig at afhjælpe, hvis Det Europæiske Fællesskab tøver med at indføre beskyttelsesforanstaltninger, og at der derfor bør vedtages sådanne foranstaltninger hurtigst muligt.

(5)

Kommissionen underrettede alle medlemsstaterne om situationen og konsulterede dem vedrørende vilkårene og betingelserne for importen, udviklingen i importen og beviserne for, at der forelå alvorlig skade, samt om de forskellige aspekter af den økonomiske og handelsmæssige situation med hensyn til den pågældende fællesskabsvare.

(6)

Den 6. marts 2004 indledte Kommissionen en undersøgelse af, hvorvidt der forekom alvorlig skade eller trussel herom for fællesskabsproducenterne af varer, der svarer til eller direkte konkurrerer med den importerede vare, der er defineret som opdrættede laks, også som filet, fersk, kølet eller frosset (»den pågældende vare«) (5), jævnfør nedenstående.

(7)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importørerne og de repræsentative sammenslutninger af importører eller eksportører, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for eksportlandene og producenterne i Fællesskabet om undersøgelsen. Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle disse parter, til repræsentative sammenslutninger af lakseopdrættere i Fællesskabet samt til de parter, som gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. I overensstemmelse med artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 519/94 og artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 3285/94 gav Kommissionen også de direkte berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt.

(8)

Visse regeringer, visse eksporterende producenter og deres repræsentative sammenslutninger samt producenterne, leverandørerne, forarbejdningsvirksomhederne og importørerne i Fællesskabet og deres repræsentative sammenslutninger fremsatte skriftlige bemærkninger. Parternes mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og taget i betragtning ved de foreløbige undersøgelsesresultater. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige med henblik på en midlertidig afgørelse. Der blev aflagt kontrolbesøg hos otte producenter i Fællesskabet.

(9)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og overvejelser, på grundlag af hvilke det påtænktes at indføre midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, og om formen af de foreslåede midlertidige foranstaltninger. De fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, og hvor det var relevant, blev der taget hensyn til disse bemærkninger i de foreløbige konklusioner.

2.   LISTE OVER SAMARBEJDSVILLIGE PARTER

3.   DEN PÅGÆLDENDE VARE

(10)

Den vare, for hvilken der ifølge meddelelsen til Kommissionen er sket en udvikling i importen, der synes at gøre beskyttelsesforanstalninger nødvendige, er opdrættede atlanterhavslaks, også som filet, fersk, kølet eller frosset.

(11)

Kommissionen finder, at en begrænsning af den pågældende vare til opdrættede atlanterhavslaks vil være en for snæver definition af den pågældende vare. På grundlag af de fysiske egenskaber ved forskellige laksearter (størrelse, form, smag osv.), produktionsprocessen og det forhold, at kunderne anser alle former for opdrættede laks for at være indbyrdes udskiftelige, betragtes alle opdrættede laks som en enkelt vare. Selv om opdrættede laks sælges i forskellige fremtrædelsesformer (hele rensede fisk, hele rensede fisk uden hoved, fileter), har alle disse fremtrædelsesformer også samme endelige anvendelsesformål og kan let udskiftes indbyrdes.

(12)

Flere parter fremførte, at frosset laks er en anden vare end fersk laks og ikke bør betragtes som en del af den pågældende vare. En part hævdede, at denne vare foretrækkes af forarbejdningsvirksomheder, mens forbrugere foretrækker fersk laks. En anden hævdede, at varen ikke egner sig til at blive røget. Disse påstande fandtes ikke at være underbygget. Forarbejdningsvirksomheder benytter både fersk og frosset laks, og det konstateredes, at forskellene var minimale. Endvidere har begge fremtrædelsesformer samme endelige anvendelsesformål. Påstanden måtte derfor afvises.

(13)

Opdrættede (ikke vilde) laks (både fersk, kølet eller frosset) i forskellige fremtrædelsesformer anses derfor for at være en enkelt vare. Den tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 0302 12 00, ex 0303 11 00, ex 0303 19 00, ex 0303 22 00, ex 0304 10 13 og ex 0304 20 13.

4.   TILSVARENDE ELLER DIREKTE KONKURRERENDE VARER

(14)

Der er foretaget en foreløbig undersøgelse for at fastslå, om den vare (i det følgende benævnt »tilsvarende vare«), der fremstilles af producenterne i Fællesskabet, svarer til eller konkurrerer direkte med den pågældende importerede vare.

(15)

Ved den foreløbige afgørelse blev der især taget hensyn til følgende foreløbige resultater af undersøgelsen.

(16)

a)

Den importerede vare og fællesskabsvaren har samme internationale tarifering for toldmæssige formål (den sekscifrede HS-kode). Endvidere har de samme eller tilsvarende fysiske egenskaber, såsom smag, størrelse, form og konsistens. Den indenlandske vare markedsføres ofte som en vare af høj kvalitet og har ofte en højere pris i detailleddet. »Tilsvarende« varer behøver imidlertid ikke at være fuldstændig identiske, og disse mindre kvalitetsmæssige variationer er ikke tilstrækkelige til at ændre den overordnede konklusion om, at den importerede vare og fællesskabsvaren er tilsvarende varer.

b)

Den importerede vare og fællesskabsvaren blev solgt gennem tilsvarende eller identiske salgskanaler, køberne havde adgang til oplysninger om priserne, og den pågældende vare og EF-producenternes vare konkurrerede hovedsagelig på prisen.

c)

Den importerede vare og fællesskabsvaren har samme eller tilsvarende endelige brugere, og de var derfor alternative eller substituerbare varer, der let var indbyrdes udskiftelige.

d)

Både den importerede vare og fællesskabsvaren blev af kunderne anset for at være alternativer med hensyn til at dække en bestemt efterspørgsel eller et bestemt behov, og de forskelle, som visse eksportører og importører havde angivet, var i denne forbindelse blot mindre variationer.

(17)

Den foreløbige konklusion er derfor, at den importerede vare og fællesskabsvaren er »tilsvarende eller direkte konkurrerende varer«.

5.   IMPORT

5.1.   Stigning i importen

5.1.1.   Indledning

(18)

På grundlag af importen i den seneste periode, for hvilken der foreligger oplysninger, og data for perioden 2000 til 2003 er der foretaget en foreløbig undersøgelse af, hvorvidt den pågældende vare importeres til Fællesskabet i så væsentligt øgede mængder (i absolutte tal eller i forhold til den samlede produktion i Fællesskabet) og/eller på vilkår eller betingelser, der forvolder eller truer med at forvolde alvorlig skade for producenterne i Fællesskabet. En part hævdede, at stigningen i importen skyldtes, at importen af vildlaks var medtaget i de pågældende tal. I Eurostat skelnes der ikke mellem vildlaks og opdrætslaks. Af de foreliggende oplysninger (eksportstatistikker fra USA og Canada) fremgår det, at importen af vildlaks til Fællesskabet er lille, og at den under alle omstændigheder faldt i perioden fra 2000 til 2003. En part hævdede også, at 2000 ikke var et egnet basisår, fordi laksepriserne var usædvanligt høje netop det år. Analysen fokuserer imidlertid på den vigtigste udvikling i den seneste periode, og en ændring af basisåret til 1999 eller 2001 ville ikke ændre resultatet af den pågældende analyse.

(19)

De nedenstående foreløbige undersøgelsesresultater er således baseret på oplysningerne fra 2000 til 2003.

5.1.2.   Den importerede mængde

(20)

Importen steg fra 372 789 tons i 2000 til 455 948 tons i 2003, svarende til 22 %. Mellem 2002 og 2003 steg importen med 15 %.

(21)

I forhold til produktionen i Fællesskabet faldt importen fra 254 % i 2000 til 235 % i 2001, men er derefter igen steget til 252 % i 2003.

(22)

Kvartalstal for 2002 og 2003 viser, at den kvartalsvise import i 2003 var højere end i samme kvartal i 2002, og at de største stigninger (op til 20,8 %) fandt sted i anden halvdel af 2003.

Kilde: Eurostat.

 

1. kvartal 2002

2. kvartal 2002

3. kvartal 2002

4. kvartal 2002

Mængde (tons)

86 753

96 988

93 375

119 657


 

1. kvartal 2003

2. kvartal 2003

3. kvartal 2003

4. kvartal 2003

Mængde (tons)

92 667

108 655

112 862

141 763

Stigning i % i forhold til året i forvejen

6,8 %

12,0 %

20,8 %

18,5 %

5.1.3.   Konklusion

(23)

På grundlag af oplysningerne om importen fra 2000 til 2003 konkluderes det foreløbigt, at importen for nylig er steget pludseligt, kraftigt og betydeligt, både i absolutte tal og i forhold til produktionen.

5.2.   Importens priser

(24)

De forhold, hvorunder importen har fundet sted, er også blevet taget i betragtning under henvisning til Eurostat-oplysninger. Selv om oplysningerne omfatter en lille mængde vildlaks, anses det for ikke at have haft nogen særlig indflydelse på priserne.

(25)

I denne forbindelse skal det bemærkes, at en betydelig del af importen af opdrættede atlanterhavslaks fra Norge (der tegner sig for omkring 55 % af fællesskabsmarkedet) var genstand for tilsagn om mindstepriser mellem september 1997 og maj 2003. I løbet af 2002 begyndte visse norske eksporterende producenters misligholdelse af mindstepristilsagnene at undergrave dette instruments effektivitet, hvilket forvoldte prisfald. I december 2002 blev der derefter givet meddelelse om den foreslåede ophævelse af antidumping- og udligningsforanstaltningerne mod importen fra Norge, og disse foranstaltninger blev ophævet i maj 2003. Importpriserne faldt i 2002 og første halvdel af 2003, til en vis grad fordi nogle norske eksportører misligholdte mindstepristilsagnene eller trak sig tilbage fra disse.

(26)

Importpriserne faldt med 28,5 % mellem 2000 og 2003. Dette anses for at ligge uden for det normale prisudsving på markedet på grund af faldets størrelse i absolutte tal, og fordi eksporterende producenter ikke havde større fortjeneste end normalt i 2000, og produktionsomkostningerne ikke er faldet væsentligt mellem 2000 og 2003.

 

2000

2001

2002

2003

Importpris

3,55

2,99

2,87

2,54

Kilde: Eurostat.

(27)

Prisudviklingen i den seneste tid fremgår klarere af kvartalsvise oplysninger. Importpriserne, der i 2002 lå forholdsvis stabilt mellem 2,83 EUR og 2,93 EUR, faldt fra 2,87 EUR i første kvartal 2003 til 2,24 EUR i tredje kvartal 2003, før igen steg til 2,48 EUR i fjerde kvartal 2003.

Kilde: Eurostat.

 

1. kvartal 2002

2. kvartal 2002

3. kvartal 2002

4. kvartal 2002

Importpris

2,83

2,93

2,86

2,85


 

1. kvartal 2003

2. kvartal 2003

3. kvartal 2003

4. kvartal 2003

Importpris

2,87

2,62

2,24

2,48

(28)

Der foreligger endnu ikke fuldt ud pålidelige Eurostat-oplysninger for første kvartal 2004, men de i øjeblikket foreliggende oplysninger tyder på, at priserne steg til et gennemsnit på omkring 2,53 EUR pr. kg i første kvartal 2004. Dette er svagt under gennemsnittet i 2003, og de seneste foreliggende oplysninger tyder på, at priserne igen er faldende og er meget lave. Nogle hævder, at der vil ske prisstigninger i de kommende måneder, men det er ikke underbygget, og de aktuelle meget lave priser bekræftes af industrielle kilder i eksportlandene.

5.3.   Importens markedsandel

(29)

Importens markedsandel faldt fra 73,5 % i 2000 til 71,9 % i 2001 og lå nogenlunde stabilt på dette niveau i 2002 (72 %). I 2003 øgedes importens markedsandel fra 72,0 % i 2002 til 75,0 %, hvilket var en stigning på 3 procentpoint til det højeste niveau i den betragtede periode.

 

2000

2001

2002

2003

Import

73,5 %

71,9 %

72,0 %

75,0 %

6.   DEFINITION AF PRODUCENTERNE I FÆLLESSKABET

(30)

Næsten hele produktionen af den pågældende vare i Fællesskabet fandt sted i Skotland og Irland, idet der dog også er to producenter i Frankrig og mindst en i Letland.

(31)

I 2003 udgjorde den samlede produktion i Fællesskabet af den pågældende vare 180 593 tons, hvoraf de producenter, som samarbejdede fuldt ud i undersøgelsens foreløbige fase, tegnede sig for 85 231 tons, svarende til 47 % af den samlede produktion i Fællesskabet. De tegner sig derfor for hovedparten af den samlede produktion i Fællesskabet, jf. artikel 5, stk. 3, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 3285/94 og artikel 15, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 519/94. De betragtes derfor som producenterne i Fællesskabet i forbindelse med de foreløbige afgørelser.

7.   UFORUDSET UDVIKLING

(32)

Mod slutningen af 2002 var de norske prognoser for den samlede lakseproduktion i 2003 på omkring tons. I februar 2003 forudså Kontali Analyse (et informationsinstitut for erhvervslivet) en fiskehøst på tons. Dette var tons over den norske produktion i 2002, men det forventedes, at hovedparten af denne stigning ville gå til nye markeder såsom Rusland og Polen og til markeder i Fjernøsten, f.eks. Japan, Hongkong, Taiwan og Kina. Væksten i Fjernøsten havde været negativ siden 2000, men Norge forventede, at dette fald ville blive vendt i 2003 gennem åbning af det kinesiske marked.

(33)

Den faktiske norske produktion i 2003 lå på 509 000 tons (ca. 63 000 højere end forventet af den norske regering), og fiskehøsten var 6 % højere end Kontalis’ prognose. Produktionen var også 64 000 tons (eller 14 %) større end den norske produktion i 2002. Samtidig blev faldet i salget i Fjernøsten langt fra vendt; tværtimod voksede faldet faktisk til -6,0 %. Desuden faldt væksten på de nye markeder også, nemlig fra 47 % til 32 % for Rusland og fra 50 % til 30 % for europæiske lande uden for Fællesskabet. Det samlede globale forbrug steg kun med 6 % mod 9 % i 2002 og 14 % i 2001. Denne — som det viste sig — fejlagtige produktionsprognose kombineret med udviklingen i forbruget på verdensplan var uforudset.

(34)

Norge havde derfor alvorlige problemer med overproduktion, hvilket landet syntes at erkende. I august 2003 overvejede visse norske producenter faktisk at fryse 30 000 tons opdrættede laks i et forsøg på at fjerne overskudsvarer fra markedet. Denne ide blev imidlertid opgivet, og markedet vedblev med at være overforsynet.

(35)

Desuden havde Kommissionen i december 2002 bekendtgjort sit forslag om at afskaffe antidumping- og antisubsidieforanstaltningerne mod Norge. De blev efterfølgende ophævet i maj 2003. Foranstaltningerne havde i vidt omfang haft form af mindstepristilsagn, der garanterede mindstepriser for eksporterende producenter. Efter meddelelsen om den foreslåede ophævelse af foranstaltningerne trak mange norske eksporterende producenter enten frivilligt deres tilsagn tilbage eller ophørte simpelthen med at overholde dem. De norske lakseproducenter er som helhed stærkt gældsatte hos de norske banker. Da priserne faldt og mindstepristilsagnene forsvandt, begyndte de banker, der havde lånt de norske producenter penge, at tage skridt til at reducere deres risiko ved at anmode om tilbagebetaling. Dette skabte en ond cirkel, der førte til stigende fiskehøst, yderligere pristryk og øget pres for at eksportere. Selv om en vis midlertidig og mindre justering af importpriserne kunne forventes som følge af ophævelsen af foranstaltningerne mod Norge, var størrelsen af prisfaldet (forværret af problemet med overproduktion) og den onde cirkel, der fulgte af det ovenfor beskrevne banksystems funktionsmåde, uforudset.

(36)

I 2003 faldt den norske krones værdi med 13 % i forhold til euroen, med 12 % i forhold til den danske krone og med 14 % i forhold til den svenske krone. Selv om valutabevægelser kan forventes, var der her tale om forholdsvis store og vedvarende udsving, der lå uden for det normale interval for sådanne valutabevægelser. Selv om euroen også blev stærkere i forhold til det britiske pund, faldt pundet med kun 6 %, hvilket gjorde opdrættede laks fremstillet i Det Forenede Kongerige dyrere i eurozonen i forhold til den fra Norge importerede vare, end de havde været ved årets begyndelse. De vigtigste importører af norske opdrættede laks i Fællesskabet er Danmark, Sverige, Tyskland og Polen. En stor del af denne import videresendes imidlertid direkte i Fællesskabet til lande i eurozonen såsom Frankrig og Spanien. Desuden videresælges over halvdelen af de opdrættede laks, der importeres til Danmark, og næsten hele den del af varen, der importeres til Polen og andre nye medlemsstater, i eurozonen efter forarbejdning. Faldet i den norske krones værdi i forhold til euroen havde derfor ikke blot følger for den norske import direkte til eurozonen, men også for importen til de lande, såsom Danmark og Polen, der forarbejder opdrættede laks med henblik på salg til eurozonen. Disse valutabevægelser havde til virkning, at fællesskabsmarkedet som helhed blev mere attraktivt for norske eksporterende producenter, der til en vis grad blev beskyttet mod virkningerne af et fald i deres priser i euro og kroner og hjulpet til at bevare deres eksportindtægter i deres egen valuta. Ikke desto mindre faldt enhedspriserne også i norske kroner. Samtidig gjorde disse valutabevægelser importeret laks billigere i Det Europæiske Fællesskab og gjorde import mere tiltrækkende for importørerne og brugerne, f.eks. forarbejdningsindustrien. En stor del af den norske overproduktion blev følgelig eksporteret til Det Europæiske Fællesskab.

(37)

Den foreløbige analyse er, at den uforudsete udvikling, der forårsagede stigningen i importen, var en betydelig overproduktion i Norge (trods lavere produktionsprognoser), forværret af den norske erhvervsgrens manglende evne til at opnå den forventede vækst i eksporten til markeder uden for Fællesskabet, de uventede følger af ophævelsen af handelsforsvarsforanstaltningerne mod Norge og det norske banksystems reaktion som beskrevet ovenfor, sammen med en stigning i euroens værdi, hvilket gjorde fællesskabsmarkedet som helhed til et mere tiltrækkende bestemmelsessted for norsk eksport. Denne udvikling og dens følger vil blive undersøgt nærmere i procedurens endelige fase.

8.   ALVORLIG SKADE

8.1.   Indledning

(38)

For foreløbigt at afgøre, om der er forvoldt fællesskabsproducenterne af den tilsvarende vare alvorlig skade, er der foretaget en foreløbig evaluering af alle relevante objektive og målelige faktorer, der har indvirkning på deres situation. Navnlig er der for den pågældende vare foretaget en undersøgelse af udviklingen i de samlede oplysninger for Fællesskabet vedrørende forbrug, produktionskapacitet, produktion, kapacitetsudnyttelse, beskæftigelse, produktivitet, samlet salg og markedsandel. Disse samlede oplysninger er baseret på statistiske oplysninger, der er indhentet af Det Forenede Kongerige og Irland gennem omfattende undersøgelser i erhvervsgrenen. De selskabsspecifikke oplysninger er baseret på oplysninger fra de samarbejdsvillige EF-producenter om likviditet, afkast af den anvendte kapital, lagre, priser, underbud og rentabilitet for årene fra 2000 til 2003.

(39)

Det skal først bemærkes, at lakseopdrætsindustri i Fællesskabet og andre steder har en lang og forholdsvis ufleksibel produktionscyklus, indtil fiskene indfanges, og at de opdrættede laks skal sælges omgående, når de først er indfanget, da de kun kan oplagres i få dage, hvis de ikke fryses ned. Nedfrysning er dyrt, og der er under alle omstændigheder kun begrænset frysningskapacitet i Fællesskabet. Produktionsniveauet må derfor planlægges mindst to år i forvejen og kan derefter kun ændres marginalt. Overforsyning har derfor en forsinket virkning på produktionen, men en umiddelbar og alvorlig effekt på priserne.

8.2.   Analyse af fællesskabsproducenternes situation

8.2.1.   Forbrug

(40)

Forbruget af den pågældende vare i Fællesskabet blev foreløbigt fastsat på grundlag af det samlede salg for alle producenter i Fællesskabet og den samlede import af den pågældende vare til Fællesskabet som oplyst af Eurostat minus eksporten fra Fællesskabet.

(41)

Mellem 2000 og 2003 steg forbruget i Fællesskabet med 19,7 % fra 507 705 tons til 607 728 tons.

(42)

Det skal bemærkes, at laks har en forholdsvis høj priselasticitet, og den markant højere stigning i forbruget i 2003 kan derfor i det mindste delvist forklares ved prisfaldet i engrosleddet.

8.2.2.   Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(43)

Produktionen af opdrættede laks i Fællesskabet er reelt begrænset af statslige licenser, der angiver det maksimale antal levende fisk, der på ethvert tidspunkt og ethvert sted kan findes i vandet. De opgivne kapacitetstal er baseret på den samlede mængde i licenserne og ikke på den fysiske kapacitet for fiskehold i de bassiner, der benyttes af producenterne i Fællesskabet. Omkostningerne ved at ansøge om og opretholde licenser er ret små, og omkostningerne til at bevare en overskydende kapacitet er derfor også lave.

(44)

Det fremgik af den foreløbige undersøgelse, at den teoretiske produktionskapacitet efter at have været stabil mellem 2000 and 2002 steg med 2,2 % mellem 2000 og 2003.

(45)

Kapacitetsudnyttelsen (dvs. mængden af fisk i vandet i forhold til den mængde, hvortil der var givet licens) steg fra 43 % i 2000 til 48 % i 2001 og derefter støt steg til 2003, hvor den nåede 52 %. Dette afspejler, at produktionen steg med 23 % mellem 2000 og 2003, mens licenskapaciteten kun steg med 2,2 %.

8.2.3.   Produktion

(46)

Produktionen (set som indfangede fisk) voksede med 23 % fra 146 664 tons i 2000 til 180 593 tons i 2003 efter en stigning på 7 % i et enkelt år.

(47)

Det skal bemærkes, at produktionen planlægges mindst to år i forvejen på grund af den lange produktionscyklus, og at produktionsniveauet kun kan justeres marginalt, når først produktionsprocessen er indledt.

8.2.4.   Beskæftigelse

(48)

Beskæftigelsen i forbindelse med den pågældende vare faldt med 6 % fra 1 269 ansatte i 2000 til 1 193 ansatte i 2003. Der var et fald i beskæftigelsen i 2001, hvorefter beskæftigelsen i 2002 steg noget og derefter var stabil i 2003.

8.2.5.   Produktivitet

(49)

Produktiviteten er løbende steget i den betragtede periode, nemlig fra 115 tons i 2000 til 151 tons i 2003. Dette afspejler den øgede brug af automatiske fodringssystemer og andre arbejdskraftbesparende anordninger og det stærke pres for at nedbringe omkostningerne i en situation med voksende finansielle tab.

8.2.6.   Salgsmængde

(50)

Mellem 2000 og 2002 steg fællesskabsproducenternes salg af den tilsvarende vare med 14,3 % fra 134 916 tons til 154 171 tons. Denne stigning fandt sted på baggrund af en stigning i forbruget på 8,5 % i samme periode. Mellem 2002 og 2003 faldt fællesskabsproducenternes salg med 1,6 % fra 154 171 tons til 151 780 tons, selv om forbruget steg med 10,3 % mellem 2002 og 2003.

8.2.7.   Markedsandel

(51)

Fællesskabsproducenternes markedsandel steg fra 26,5 % i 2000 til 28,1 % i 2001 og forblev stort set på dette niveau i 2002, men faldt derefter med 3,0 procentpoint til 25,0 % i 2003, hvilket var det laveste niveau i den betragtede periode. Dette afspejler det forhold, at importen i 2003 ikke blot steg i absolutte tal, men også i forhold til forbruget.

8.2.8.   Likviditet

(52)

Likviditeten kunne kun undersøges for de samarbejdsvillige selskaber, der fremstillede den pågældende vare, og ikke for selve den pågældende vare. Denne indikator blev derfor opfattet som mindre relevant end de øvrige angivne indikatorer. Det kan dog ses, at der var en stærkt negativ likviditet i 2001, 2002 og 2003.

8.2.9.   Afkast af anvendt kapital

(53)

Afkastet af den anvendte kapital kunne også kun undersøges for de samarbejdsvillige selskaber, der fremstillede den pågældende vare, og ikke for selve den pågældende vare. Denne indikator blev derfor også opfattet som mindre relevant end de øvrige indikatorer. Det kan dog ses, at afkastet af den anvendte kapital faldt fra 34 % i 2000 til næsten nul i 2001 og 2002, før det faldt til -20 % i 2003.

8.2.10.   Prisen på den tilsvarende vare

(54)

Gennemsnitsprisen på den tilsvarende vare faldt med 20,3 % mellem 2000 og 2003, idet priserne faldt støt i løbet af denne periode. Priserne nåede deres laveste niveau (2,79 EUR/kg) i 2003.

(55)

I første kvartal 2004 tyder de foreliggende oplysninger på, at den gennemsnitlige enhedspris for fællesskabsproducenternes salg steg svagt, hvilket følger den svage stigning i de gennemsnitlige importpriser. De seneste oplysninger tyder imidlertid på, at priserne igen er på vej nedad. En part hævdede (under henvisning til gennemsnittet af de årlige valutakurser), at prisfaldene ikke er så store i britiske pund. Det blev dog slået fast, at Kommissionen ikke bør afvige fra sin faste praksis med at anvende euro som valutaenhed i handelsbeskyttelsessager.

8.2.11.   Omkostninger

(56)

Ud over prisudviklingen er omkostningsudviklingen også blevet taget i betragtning. Omkostningerne har svinget mellem 3,0 EUR/kg og 3,2 EUR/kg i perioden fra 2000 til 2003.

8.2.12.   Rentabilitet

(57)

Rentabiliteten af fællesskabsproducenternes salg i Fællesskabet faldt fra 7,3 % i 2000 til -3,3 % i 2001. Tabene blev mindre udtalte i 2002 (-2,5 %), men steg derefter til -17,1 % i 2003. I 2003, hvor importen nåede sit højeste niveau og dens gennemsnitspris faldt til sit laveste niveau (2,54 EUR/kg), faldt gennemsnitsprisen på fællesskabsvaren også til sit laveste niveau (2,79 EUR/kg). Faldet i fællesskabsproducenternes rentabilitet mellem 2000 og 2003 fandt sted samtidig med, at kiloprisen på deres vare faldt fra 3,50 EUR til 2,79 EUR.

8.2.13.   Lagre

(58)

Ved lagre forstås i denne forbindelse levende fisk i vandet. Fællesskabsproducenterne har i lighed med alle andre producenter kun ubetydelige lagre af fangede fisk, da de skal sælges omgående. Et fald i ultimolagrene er derfor tegn på et fald i mængden af levende fisk, der opdrættes med henblik på fangst i løbet af de kommende to år. Faldende lagerbeholdninger er derfor i dette tilfælde et tegn på voksende skade.

(59)

Lagerbeholdningerne steg fra 36 332 tons i 2000 til 53 178 tons i 2002 og faldt derefter til 43 024 tons i 2003. Dette repræsenterer et fald i lagerbeholdningerne på 19,1 % mellem 2002 og 2003.

8.2.14.   Konklusion

(60)

Det skal erindres, at det fremgik af undersøgelsen, at der mellem 2000 og 2003 — og især mellem 2002 og 2003 — er sket en stigning i importen af den pågældende vare til fællesskabsmarkedet.

(61)

For så vidt angår fællesskabsproducenternes situation var den teoretiske produktionskapacitet stort set stabil mellem 2000 og 2002, mens produktionen steg med 14,8 %. Kapacitetsudnyttelsen voksede derfor fra 43 % til 50 % i denne periode. Beholdningerne af levende fisk i vandet steg også. Der var et vist tab af arbejdspladser, mens produktiviteten steg, hovedsagelig som følge af øget automatisering.

(62)

Salgsmængden steg med 14,3 % mellem 2000 og 2002 (sammenlignet med en vækst på 8,5 % i forbruget), og fællesskabsproducenternes markedsandel steg fra 26,5 % til 28,0 %.

(63)

Selv i denne periode faldt priserne imidlertid med 13,7 % mellem 2000 og 2002, og til trods for et mindre fald i omkostningerne i 2002 (delvis som følge af højere kapacitetsudnyttelse og bedre produktivitet) synes dette at have ført til en fald i rentabiliteten fra 7,3 % i 2000 til tab på 3,3 % og 2,5 % i 2001 og 2002. Afkastet af den anvendte kapital og likviditeten udviklede sig også negativt i denne periode.

(64)

Fællesskabsproducenternes situation forværredes betydeligt mellem 2002 og 2003. Selv om produktionskapaciteten og produktionen steg (med 7,3 %) i overensstemmelse med tidligere udarbejdede produktionsplaner, og dette førte til højere kapacitetsudnyttelse og forbedret produktivitet, udviklede alle andre indikatorer sig negativt. Lagrene af fisk i vandet faldt med 19,1 %. På en baggrund med en vækst i forbruget på 10,3 % faldt fællesskabsproducenternes salg med 1,6 %, og den tabte markedsandel. Desuden faldt priserne med yderligere 7,6 %, mens omkostningerne steg til det gennemsnitlige niveau for fireårsperioden. Dette førte til et kraftigt fald i rentabiliteten, og fællesskabsproducenterne havde tab på 17,1 %. Disse tab afspejledes i et samlet afkast af den anvendte kapital på -20 %. Likviditeten forbedredes tilsyneladende, men dette var i virkeligheden udtryk for en reduktion af lagrene af fisk i vandet og manglende evne til at foretage geninvesteringer.

(65)

Under hensyntagen til alle disse faktorer er det den foreløbige konklusion, at producenterne i Fællesskabet har lidt alvorlig skade, idet deres samlede situation er blevet væsentligt forværret.

9.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(66)

For at undersøge, om der er en årsagssammenhæng mellem den øgede import og den alvorlige skade, og for at sikre, at skade forvoldt af andre faktorer ikke tilskrives den forøgede import, er de skadelige virkninger af skadevoldende faktorer blevet isoleret fra hinanden, og de skadelige virkninger er blevet tilskrevet de faktorer, der har forvoldt dem, hvorefter det er blevet afgjort, om den forøgede import er en »reel og betydelig« årsag til alvorlig skade.

9.1.   Analyse af årsagsfaktorer

9.1.1.   Den øgede imports følgevirkninger

(67)

Som det fremgår af ovenstående, er den pågældende vare blevet importeret til Fællesskabet i øgede og store mængder mellem 2000 og 2003, og især mellem 2002 og 2003.

(68)

Opdrættede laks er hovedsagelig en råvare, og den pågældende vare og den tilsvarende vare konkurrerer især på prisen. Det er generelt anerkendt, at importen, særlig fra Norge, har en markeds- og prisførende position. Selv et mindre underbud fører derfor til pres på fællesskabsproducenternes priser.

(69)

I dette tilfælde var den vigtigste skadelige følge af den øgede import fællesskabsproducenternes store finansielle tab. På grund af importens markeds- og prisførende rolle tvang den øgede import priserne ned i hele Fællesskabet. Hvis importen var steget mindre, ville dette pristryk også have været mindre. Hvis efterspørgselen på fællesskabsmarkedet havde kunnet bære en sådan vækst i importen til væsentligt højere priser, er det muligt, at fællesskabsproducenterne ikke ville have lidt alvorlig skade, selv om en sådan stigning ville have ført til lavere salg og markedsandel for disse producenter.

(70)

Mellem 2000 og 2002 faldt prisen på den importerede vare med 19 %, hvilket nøje fulgtes af fællesskabsproducenternes priser. Selv om fællesskabsproducenternes markedsandel i Fællesskabet steg i denne periode, afspejlede dette produktionsbeslutninger truffet i tidligere år, og både i 2001 og 2002 fandt fællesskabsproducenternes salg sted til tabsgivende priser.

(71)

Mellem 2002 og 2003 steg importen med 15 %. Importens markedsandel steg fra 72 % til 75 %, mens fællesskabsproducenternes markedsandel faldt fra 28 % til 25 %. I samme periode voksede importen fra 236 % til 252 % af produktionen i Fællesskabet. Importen synes således at være steget i forhold til både produktionen og forbruget i Fællesskabet på fællesskabsproducenternes bekostning.

(72)

Det vigtigste aspekt i forbindelse med stigningen i importen var imidlertid dens virkning på fællesskabsproducenternes priser og rentabilitet. Som ovenfor nævnt er det generelt accepteret, at importen (især fra Norge) er prisførende på fællesskabsmarkedet for opdrættede laks. For at fastslå, om lavprisimporten rent faktisk har trykket fællesskabsproducenternes priser, er det blevet undersøgt, om der forekommer underbud.

(73)

Med henblik på en foreløbig afgørelse med hensyn til underbuddets størrelse blev der undersøgt prisoplysninger for sammenlignelige tidsperioder, på samme handelstrin og for salg til tilsvarende kunder. Det fremgik af en sammenligning af fællesskabsproducenternes gennemsnitlige priser ab Glasgow og de eksporterende producenters gennemsnitlige priser ved salg til importørerne i Fællesskabet (cif, Fællesskabets grænse, fortoldet), at hjemmemarkedspriserne i de tre seneste år er blevet underbudt med mellem 3,1 % og 7,1 %. Dette synes at have ført til et pristryk for fællesskabsproducenterne, fordi importen som følge af dens store markedsandel er prisfastsættende. Navnlig kan det ses, at stigningen i importen til endnu lavere priser indtil tredje kvartal 2003 tvang fællesskabsproducenterne til løbende at sænke deres priser indtil dette kvartal, hvilket førte til de tab, de pådrog sig i det pågældende år.

(74)

En direkte sammenligning mellem importpriserne og fællesskabsproducenternes priser bekræfter denne analyse. Importpriserne faldt med 28,5 % mellem 2000 og 2003, nemlig fra 3,62 EUR/kg til 2,59 EUR/kg inklusive told. I samme periode faldt gennemsnitsprisen på den tilsvarende vare støt med 20 % fra 3,50 EUR/kg til 2,79 EUR/kg.

(75)

Mellem 2002 og 2003 faldt den gennemsnitlige enhedspris på den importerede vare fra 2,93 EUR/kg til 2,59 EUR/kg inklusive told. Idet importen steg til dens højeste niveau og dens gennemsnitspriser faldt til det laveste niveau (2,59 EUR/kg inklusive told), førte importpriserne fællesskabsproducenternes priser nedad, og fællesskabsvarens gennemsnitspris faldt til det laveste niveau (2,79 EUR/kg). Fællesskabsvarens gennemsnitlige enhedspris (ab Glasgow) faldt fra 3,02 EUR/kg til 2,79 EUR/kg, dvs. med 8 %.

 

2000

2001

2002

2003

Enhedspriser på salget i Fællesskabet (1000 EUR/ton) (7)

3,50

3,23

3,02

2,79

Enhedspriser på de importerede varer inkl. told (1000 EUR/ton) (8)

3,62

3,05

2,93

2,59

(76)

Faldet i fællesskabsproducenternes priser synes at have været den vigtigste årsag til et betydeligt fald i deres rentabilitet. I 2002, hvor deres omkostninger pr. kg udgjorde 3,1 EUR, og deres salgspris (justeret til niveauet ab Glasgow) var 3,50 EUR, havde fællesskabsproducenterne en fortjeneste på 7,3 %. Selv om deres kapacitetsudnyttelse, produktion, produktivitet, lagre af levende fisk, salg og markedsandel alle steg, havde de i 2001 og 2002 finansielle tab, et samlet faldende afkast af den anvendte kapital og en samlet negativ likviditet, idet deres salgspriser (ab Glasgow) faldt til henholdsvis 3,23 EUR og 3,02 EUR, og deres omkostninger først steg svagt og derefter faldt til 3,2 EUR i 2001 og 3,0 EUR i 2002. Beskæftigelsen faldt også.

(77)

I 2003, hvor priserne (ab Glasgow) faldt til 2,79 EUR under pres fra lavprisimporten, og hvor omkostningerne lå på 2000-niveauet på 3,1 EUR, havde fællesskabsproducenterne et tab på 17,1 %. Dette afspejledes i det samlede afkast af den anvendte kapital og likviditeten, der var negativ. Samtidig faldt deres salgsmængde med 1,6 % og deres markedsandel med 3,0 procentpoint, idet importens mængde og markedsandel steg. Selv om kapaciteten, kapacitetsudnyttelsen, produktionen og produktiviteten steg, og beskæftigelsen forblev stabil, er virkningen af stigningen i lavprisimporten på kapacitetsudnyttelsen, produktionen og beskæftigelsen forsinket. At produktionen kan forventes at falde som følge af væksten i importen fremgår af faldet i beholdningerne af levende fisk i 2003.

(78)

Af ovenstående årsager er den foreløbige konklusion, at der er en forbindelse mellem væksten i importen og den alvorlige skade, som fællesskabsproducenterne har lidt, og at stigningen i lavprisimporten har haft skadelige følger for fællesskabsproducenterne, især i form af trykkede priser på fællesskabsmarkedet, hvilket har ført til store finansielle tab for producenterne i Fællesskabet.

9.1.2.   Virkninger af ændringer i forbruget i Det Forenede Kongerige

(79)

En part fremførte, at der angiveligt havde været et fald i forbruget i Det Forenede Kongerige i 2003, og at dette havde forvoldt fællesskabsproducenterne skade. Markedet i Det Forenede Kongerige kan imidlertid ikke adskilles fra det samlede fællesskabsmarked, og forbruget i Det Europæiske Fællesskab steg med 19,7 % mellem 2000 og 2003 og med 10,3 % mellem 2002 og 2003. Årsagen til fællesskabsproducenternes betydelige tab i 2003 synes derfor at have været de lave priser og ikke et påstået fald i forbruget.

9.1.3.   Virkninger af ændringer i eksportresultaterne

(80)

Virkningerne af udsving i eksporten er også blevet undersøgt. Eksporten steg i hele den betragtede periode og fordobledes endda mellem 2002 og 2003, og det konkluderes derfor trods påstand fra en part om det modsatte, at ændringerne i eksportens størrelse ikke var en årsag til den alvorlige skade, som fællesskabsproducenterne har lidt. Under alle omstændigheder er oplysninger vedrørende rentabiliteten kun baseret på oplysninger vedrørende salget i Fællesskabet.

9.1.4.   Virkninger af overskudskapacitet

(81)

Det blev også undersøgt, om en overskudskapacitet hos fællesskabsproducenterne kan have haft skadelige virkninger. Den teoretiske kapacitet steg i den af undersøgelsen omfattede periode med 2,2 % mellem 2000 og 2003, hvilket var betydeligt mindre end produktionen og forbruget. Desuden er den teoretiske kapacitet som tidligere nævnt den samlede mængde levende fisk, for hvilke der er udstedt statslige licenser. Omkostningerne til at ansøge om og opretholde licenser er lave. De vigtigste omkostningsfaktorer er omkostningerne til unglaks, foder og arbejdskraft. Den foreløbige konklusion er derfor, at stigningen i den teoretiske kapacitet ikke forvoldte fællesskabsproducenterne alvorlig skade.

9.1.5.   Virkninger af konkurrence blandt fællesskabsproducenterne

(82)

Nogle eksportører fremførte, at årsagen til faldet i laksepriserne på fællesskabsmarkedet var overforsyning fra fællesskabsproducenternes side. Importen steg imidlertid med 15 % i 2003, hvorimod fællesskabsproducenternes salg i Fællesskabet faldt. Endvidere er det importen, der bestemmer priserne på dette marked, og ikke producenterne i Fællesskabet. En undersøgelse af alle parters prisadfærd i 2002 og 2003 viser faktisk klart, at importerede varer konsekvent solgtes til lavere priser end EF-producenternes varer, og at fællesskabsproducenternes priser fulgte de importerede varers priser nedad. Virkningerne af konkurrencen mellem fællesskabsproducenterne udligner sig selv blandt disse producenter indbyrdes; tab hos en virksomhed opvejes alt andet lige af gevinst hos en anden. Den foreløbige konklusion er derfor, at konkurrencen blandt fællesskabsproducenterne ikke var en af årsagerne til den konstaterede alvorlige skade.

9.1.6.   Virkninger af øget dødelighed på produktionsomkostningerne

(83)

En part fremførte, at en højere fiskedødelighed end normalt i Irland og udbrud af sygdomme i Det Forenede Kongerige og Irland i 2002 og 2003 kunne have øget produktionsomkostningerne og forstyrret den normale produktionscyklus for visse producenter. De i øjeblikket foreliggende oplysninger tyder på, at disse fænomener var begrænset til et lille antal brug. Som det fremgår af nedenstående tabel, faldt fællesskabsproducenternes produktionsomkostninger desuden i 2002 og lå tæt på fireårsgennemsnittet i 2003. Den foreløbige konklusion er derfor, at en højere fiskedødelighed end normalt ikke var årsag til væsentlige skade. Dette argument vil dog blive undersøgt yderligere i undersøgelsens endelige fase.

 

2000

2001

2002

2003

Gennemsnitlige produktionsomkostninger (1000 EUR/ton)

3,1

3,2

3,0

3,1

9.1.7.   Virkninger af højere produktionsomkostninger generelt

(84)

En part fremførte, at den norske erhvervsgren har lavere produktionsomkostninger end fællesskabsproducenterne, og at dette er en årsag til øget import og alvorlig skade. De i øjeblikket foreliggende oplysninger tyder på, at selv om Norge har fordele med hensyn til visse omkostninger, har fællesskabsproducenterne fordele i forbindelse med andre omkostninger. Overordnet set bemærkes det, at selv om fællesskabsproducenterne har betydelige tab på det nuværende markedet, er dette også tilfældet for de norske producenter. Som bemærket i afsnit 8.2.12 havde fællesskabsproducenterne et tab på 2,5 % i 2002. Oplysninger fra den norske regering viser, at tabene i 2002 udgjorde 13 % for en stikprøve på 151 opdrættere af laks og regnbueørred. (Der foreligger endnu ikke sammenlignelige tal for 2003). Desuden havde de en stor gældsbyrde, der repræsenterede en betydelig andel af deres samlede omkostninger. Deres samlede gæld (eksklusive egenkapital og hensættelser) udgjorde 6,8 mia. NOK, hvilket skal sammenlignes med en samlet omsætning på 5,7 mia. NOK (9). Denne situation har i flere tilfælde ført til, at norske banker reelt har overtaget norske producenter. Den foreløbige konklusion er derfor, at norske producenter ikke er mere effektive end fællesskabsproducenterne, men dette forhold vil blive undersøgt nærmere i undersøgelsens endelige fase.

9.1.8.   Højere transportomkostninger i Skotland

(85)

En part fremførte, at der er en mindre veludviklet infrastruktur i afsides egne af Skotland, og at dette øger omkostningerne og kan forvolde skade for fællesskabsproducenterne. I denne forbindelse bemærkes det, at fiskeopdrætning i Norge, der er førende på fællesskabsmarkedet, ofte finder sted i afsides lokaliteter med forholdsvis dårlig transportinfrastruktur.

(86)

Transportomkostningerne udgør ikke en større del af de samlede omkostninger ved produktion af opdrættede laks og varierer efter varernes oprindelsessted og det sted, hvortil de skal leveres. Samlet set er det Kommissionens opfattelse, at der ikke er væsentlige forskelle mellem Norge, Det Forenede Kongerige og Irland med hensyn til omkostningerne til transport til fællesskabsmarkedet. Endvidere har eksporterende producenter (der pr. definition er beliggende uden for Det Europæiske Fællesskab) generelt sandsynligvis højere transportomkostninger, når de sælger til fællesskabsmarkedet. Kommissionen finder derfor ikke, at højere transportomkostninger i Skotland har bidraget til den skade, der er forvoldt fællesskabsproducenterne.

(87)

Desuden fandtes der under alle omstændigheder ingen beviser for, at transportomkostningerne i Skotland er steget i de seneste år, og højere transportomkostninger kan derfor ikke forklare fællesskabsproducenternes nylige øgede finansielle tab.

9.1.9.   Andre faktorer

(88)

Der konstateredes ingen andre relevante årsagsfaktorer i forbindelse med undersøgelsens foreløbige fase.

9.2.   Fordeling af skadelige virkninger

(89)

Stigningen i importen havde kun en begrænset negativ effekt på de mængder, der solgtes af EF-producenterne, selv om deres salg og markedsandel faldt noget i 2003. Det vigtigste er imidlertid, at den betydelige stigning i importen tilsyneladende havde en katastrofal effekt på fællesskabsproducenternes rentabilitet i betragtning af det dermed forbundne fald i priserne. Da importen (med omkring 70 % til 75 % af markedet) er prisdannende, havde faldet i importpriserne en betydelig pristrykkende virkning på fællesskabsproducenternes priser. Dette førte til betydelige tab for producenterne i Fællesskabet. Der blev i denne fase ikke identificeret andre faktorer end væksten i lavprisimporten, der kunne have bidraget til skaden.

9.3.   Konklusion

(90)

Efter at have fastslået, at de øvrige kendte faktorer ikke havde væsentlige skadelige følger, har Kommissionen nået den foreløbige konklusion, at der er en reel og betydelig forbindelse mellem den forøgede lavprisimport og den alvorlige skade, der er forvoldt producenterne i Fællesskabet.

10.   KRITISK SITUATION

(91)

Det er foreløbigt fastslået, at der foreligger kritiske omstændigheder, hvor en udsættelse af handling vil forvolde fællesskabsproducenterne skade, som vanskeligt kan afhjælpes. De har været ude for en alvorlig nedgang, navnlig i beholdningerne af levende fisk, enhedspriserne, rentabiliteten og afkastet af den anvendte kapital, som følge af øget lavprisimport af den pågældende vare.

(92)

Fællesskabsproducenternes finansielle situation er yderst usikker. De havde betydelige tab i 2003 (–17,1 %). En række fællesskabsproducenter er derfor allerede gået fallit eller er under bobehandling, og mange andre planlægger enten at reducere deres produktion eller helt trække sig ud af markedet. En række fællesskabsproducenter forsøger at sælge deres virksomheder som igangværende forretninger. Da de er tabsgivende og i betragtning af de nylige konkurser og bobehandlinger er der imidlertid meget lidt interesse fra potentielle køberes side. Andre indstiller simpelthen deres aktiviteter for at begrænse deres tab.

(93)

I 2003 og de første måneder af 2004 gik fem fællesskabsproducenter konkurs eller kom under bobehandling. Yderligere to selskaber er blevet overtaget af foderstoffirmaer (som de skyldte betydelige beløb) og er ved at blive afviklet. Desuden er syv andre producenter i Fællesskabet lukket eller er ved at indstille deres aktiviteter.

(94)

De betydelige tab i 2003 har ført til, at visse producenter i Fællesskabet — særlig uafhængige selskaber, der ikke kan sætte deres lid til finansiel støtte fra en større koncern — har benyttet sig af udstrakt kredit fra foderstofselskaber og gjort brug af overtræk som en kilde til mellem- og langfristet finansiering. Nogle selskaber tvinges til at ofre deres rentabilitet for at sikre en tilstrækkelig likviditet til at opfylde deres finansielle forpligtelser (f.eks. ved at indfange fisk, før de når deres optimale størrelse). Denne strategi kan sikre deres overlevelse i en kortere periode, men begrænser deres rentabilitet yderligere og således også deres levedygtighed på mellemlang og lang sigt.

(95)

Uden en omgående og væsentlig forbedring af udsigterne for lakseopdræt i Fællesskabet vil flere EF-producenter blive tvunget ud i konkurs eller komme under administration, efterhånden som foderstofselskaber og banker forsøger at begrænse deres risiko i forbindelse med uerholdelige fordringer. Nogle fællesskabsproducenter har allerede fået lukket eller begrænset deres overtræksmuligheder. I Det Forenede Kongerige har de nationale myndigheder ført drøftelser med bankerne for at få klarlagt årsagerne til, at de har trukket deres støtte tilbage. Bankerne har imidlertid understreget, at de er nødt til at operere i henhold til kommercielle kriterier.

(96)

Hvis der ikke indføres midlertidige beskyttelsesforanstaltninger på fællesskabsmarkedet, kan det forventes, at importen af den pågældende vare til Fællesskabet vil fortsætte i stort omfang, og at fællesskabsproducenterne især som følge af det pristryk, der vil være en fortsat følge af denne udvikling, vil vedblive med at pådrage sig tab, samt at flere vil blive tvunget ud i konkurs. Det vil være vanskeligt at afhjælpe denne skade, da virksomheder vil være blevet lukket, tidligere ansatte være tvunget til at flytte for at finde arbejde, og långivere være forsigtige med hensyn til at tilvejebringe finansiering til at genåbne lukkede virksomheder. Hvis dette skal undgås, må der indføres midlertidige beskyttelsesforanstaltninger.

10.1.   Konklusion

(97)

I betragtning af fællesskabsproducenternes udsatte økonomiske situation som følge af de store tab, de har pådraget sig, og den fortsatte trussel fra de eksporterende producenter finder Kommissionen derfor, at der foreligger en kritisk situation, hvor enhver tøven med hensyn til at vedtage midlertidige beskyttelsesforanstaltninger vil forvolde skade, som vanskeligt kan afhjælpes. Det konkluderes derfor, at der straks bør træffes midlertidige beskyttelsesforanstaltninger.

11.   AFSLUTTENDE BETRAGTNINGER

(98)

Det fremgår af den foreløbige analyse af resultaterne af undersøgelsen, at der foreligger en kritisk situation og et behov for midlertidige beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre, at producenterne i Fællesskabet lider yderligere skade, som det vil være vanskeligt at afhjælpe.

11.1.   De midlertidige beskyttelsesforanstaltningers form og størrelse

(99)

Produktionen i Fællesskabet af opdrættede laks er ikke tilstrækkelig til at dække efterspørgselen, og det er derfor nødvendigt at sikre, at de trufne foranstaltninger ikke har en sådan karakter, at de nægter eksporterende producenter adgang til fællesskabsmarkedet. Da den vigtigste årsag til skade for fællesskabsproducenterne synes at være den store mængde import, der fører til lave priser og forvolder pristryk, skal foranstaltningerne have en sådan form, at de øger priserne, men ikke begrænser udbuddet unødvendigt.

(100)

Det er fastsat i forordning (EF) nr. 3285/94 og (EF) nr. 519/94, at midlertidige beskyttelsesforanstaltninger skal have form af toldstigninger. Toldbaserede foranstaltninger skal derfor foretrækkes, hvor de er hensigtsmæssige. For at holde fællesskabsmarked et åbent og sikre, at udbuddet kan dække efterspørgselen, er det i det aktuelle tilfælde passende at fastsætte kontingenter, som er fri for beskyttelsestold, og som afspejler traditionelle importniveauer. Overstiges disse kontingenter, skal importen pålægges en tillægstold. Importen af opdrættede laks kan derefter fortsætte i traditionelt omfang uden betaling af tillægstold, og der kan importeres ubegrænsede mængder, om end efter betaling af tillægstolden.

(101)

For at bevare traditionelle handelsstrømme og sikre, at fællesskabsmarkedet også forbliver åbent for mindre aktører, bør toldkontingenterne fordeles mellem de lande og regioner, der har en væsentlig interesse i at levere den pågældende vare, og der bør afsættes en del til andre lande. Efter konsultationer med Norge og Færøerne, der har en sådan væsentlig interesse og tegner sig for betydelige andele af importen, findes det passende at tildele hvert af disse lande et specifikt toldkontingent på grundlag af de andele af den samlede mængde af varen, som blev leveret af de pågældende lande i treårsperioden fra 2001 til 2003. Langt hovedparten af importen i denne periode havde oprindelse i Norge og Færøerne, og derfor bør landespecifikke kontingenter gælde for disse lande, mens alle andre lande får et andet kontingent. For at undgå unødvendige administrative byrder bør toldkontingenterne forvaltes efter »først til mølle«-princippet.

(102)

Under normale omstændigheder øges forbruget i Fællesskabet af opdrættede laks med mellem 4 % og 5 % om året, idet der er taget hensyn til de høje vækstrater, som er konstateret i de nye medlemsstater. For at tage hensyn til denne vækst skal toldkontingenterne (der er baseret på den gennemsnitlige import i 2001 til 2003) forhøjes med 5 %. Da laksemarkedet er sæsonpræget med højere import og salg i andet halvår end i første halvår, bør toldkontingenterne sæsonjusteres. Kontingenterne er blevet beregnet på grundlag af hele fiskeækvivalenter, og omregningssatserne for fileter og ikke-fileteret fisk, der rent faktisk importeres, er henholdsvis 1:0,65 og 1:0,9.

(103)

Tillægstolden skal fastsættes på et niveau, der lemper fællesskabsproducenternes situation tilstrækkeligt, men som samtidig ikke udgør en unødvendig stor byrde for importører og brugere. En værditold anses for uegnet, da den vil tilskynde til lavere ufortoldede importpriser, og da den vil stige i reelle tal, hvis priserne stiger. Der bør derfor fastsættes et fast toldbeløb

(104)

Målprisunderbuddet, der er udtryk for den udstrækning, hvori prisen på den importerede vare er lavere end den pris, som fællesskabsproducenterne kunne forvente at opnå i en situation uden skade, anses for at være et rimeligt grundlag for fastsættelsen af toldens størrelse. For at tage hensyn til proportionalitetsprincippet i dette særlige tilfælde (hvor 70 % til 75 % af den pågældende vare importeres) blev målprisunderbuddet foreløbigt beregnet på grundlag af den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris pr. ton af fællesskabsvaren, baseret på denne vares produktionsomkostninger plus et minimum af fortjeneste for denne erhvervsgren (5 %). Den ikke-skadevoldende pris blev sammenlignet med den foreløbige vejede gennemsnitspris pr. ton af den importerede vare i første kvartal 2004 (10). Forskellen mellem disse to priser blev udtrykt i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, for den importerede vare og førte til et målprisunderbud på 17,8 %, hvilket giver en told på 469 EUR/ton (hele fiskeækvivalenter); ved anvendelse af de ovennævnte omregningssatser svarer dette til 522 EUR/ton for renset fisk og 722 EUR/ton for fileter.

(105)

(Der bør fastlægges bestemmelser om, at Kommissionen kan revidere foranstaltningerne, hvis omstændighederne ændrer sig.

(106)

I overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og Fællesskabets internationale forpligtelser bør de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger ikke finde anvendelse på nogen vare med oprindelse i et udviklingsland, så længe dets andel af importen af den pågældende vare til Fællesskabet ikke overstiger 3 %. I denne forbindelse bemærkes det, at importen fra Chile i den seneste periode, for hvilken der foreligger pålidelige oplysninger, nemlig andet halvår 2003, er under 3 %, og det er derfor passende, at Chile ikke bliver omfattet af den tillægsbeskyttelsestold, der indføres ved de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, og at situationen genovervejes i undersøgelsens endelige fase. De udviklingslande, for hvilke foranstaltningerne ikke finder anvendelse, skal derfor specificeres, og dette er sket i bilag 2.

11.2.   Ordning med tilsyn

(107)

Som ovenfor nævnt finder Kommissionen, at udviklingen i importen af den pågældende vare har forvoldt fællesskabsproducenterne alvorlig skade. Det anses derfor for at være i Fællesskabets interesse at etablere en ordning med efterfølgende tilsyn i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 3285/94 og artikel 9 i forordning (EF) nr. 519/94 i forbindelse med importen af den pågældende vare, der er overgået til fri omsætning i Fællesskabet. Dette vil navnlig gøre det muligt at føre nøje tilsyn med importen fra lande, der ikke er omfattet af de midlertidige foranstaltninger. For at sikre sammenhæng skal tilsynet opretholdes i samme periode som de midlertidige foranstaltninger. Tilsynet skal forvaltes i overensstemmelse med den ordning, der er fastlagt i artikel 308d i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (11) (senest ændret ved forordning (EF) nr. 2286/2003 (12)), og medlemsstaterne skal fremsende oplysningerne til kommissionen ugentligt.

11.3.   Varighed

(108)

De midlertidige foranstaltninger bør ikke vare mere end 200 dage. Foranstaltningerne bør træde i kraft den 15 august 2004 og vare i 176 dage, medmindre der indføres endelige foranstaltninger, eller undersøgelsen afsluttes uden indførelse af foranstaltninger før dette tidspunkt.

12.   FÆLLESSKABETS INTERESSER

12.1.   Indledende bemærkninger

(109)

Ud over spørgsmålene om en uforudset udvikling, øget import, alvorlig skade, årsagssammenhæng og kritiske omstændigheder er det blevet undersøgt, om der fandtes tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre midlertidige foranstaltninger. Med henblik herpå blev virkningerne af eventuelle midlertidige foranstaltninger på alle parter, der var berørt af proceduren, og de sandsynlige konsekvenser af en eventuel indførelse af midlertidige foranstaltninger overvejet på grundlag af de foreliggende faktiske kendsgerninger.

12.2.   EF-producenternes interesser

(110)

Fællesskabsproducenterne har en samlet årlig omsætning på over 500 mio. EUR og beskæftiger direkte 1 450 personer, hvortil kommer, at de skønnes indirekte at støtte yderligere 8 000 arbejdspladser i forarbejdningssektoren og andre sektorer. De er en del af en vigtig vækstindustri, hvis produktion er fordoblet mellem 1995 og 2001. De har en stadig mere effektiv produktion af en vare, for hvilken der er et voksende marked både i Fællesskabet og på verdensplan. De er levedygtige og konkurrencedygtige under normale markedsvilkår og udviser stigende produktivitet.

(111)

Fællesskabsproducenternes stilling er klart i fare, medmindre omfanget af den nuværende lavprisimport ændres. De foreslåede foranstaltninger vil finde anvendelse på al import af den pågældende vare undtagen varer fra udviklingslande, hvis eksport til Det Europæiske Fællesskab ikke overstiger 3 % af importen til dette. De vil derfor finde anvendelse på omkring 95 % af denne import. Det kan derfor forventes, at foranstaltningerne vil være effektive og gøre det muligt for fællesskabsproducenternes priser at stige til et rimeligt niveau.

12.3.   De afhængige erhvervsgrenes interesser

(112)

De områder, hvor der foretages lakseopdrætning, er som regel afsides beliggende — hovedsagelig på Skotlands vestkyst og i Irland. Der er begrænsede beskæftigelsesmuligheder, og den økonomiske aktivitet, der tilvejebringes af lakseopdrætning, udgør en vigtigt bidrag til disse lokale økonomier. Uden dette bidrag ville mange af de små lokale virksomheder, der leverer varer og tjenesteydelser til fællesskabsproducenterne og deres ansatte, ikke længere være levedygtige. Det er derfor i de afhængige erhvervsgrenes interesse, at der træffes effektive midlertidige foranstaltninger.

12.4.   Unglakse- og foderproducenternes interesser

(113)

Fællesskabsproducenternes vigtigste leverandører (såsom producenter af unglaks og foder) har en interesse i at have en stærk og forudsigelig efterspørgsel efter deres varer til en pris, der gør det muligt for dem at opnå en rimelig fortjeneste. Da en række af disse leverandører også har ydet fællesskabsproducenterne en betydelig kredit, er det også i deres interesse, at fællesskabsproducenterne overlever og kan afdrage deres gæld. Hvis fællesskabsproducenternes situation ikke forbedres, vil mange af unglakseproducenterne få betydelige uerholdelige fordringer, hvilket vil mindske deres rentabilitet og i visse tilfælde muligvis bringe deres mulighed for at fortsætte deres virksomhed i fare. Det samme gælder for foderproducenterne. Det er derfor i unglakse- og foderproducenternes interesse, at der træffes midlertidige foranstaltninger.

12.5.   EF-brugernes, -forarbejdningsvirksomhedernes og -importørernes interesser

(114)

For at vurdere virkningerne for importørerne, forarbejdningsvirksomhederne og brugerne af, om der indføres eller ikke indføres foranstaltninger, blev der sendt spørgeskemaer til de kendte importører, forarbejdningsvirksomheder og brugere på markedet i Fællesskabet. Importører, forarbejdningsvirksomheder og brugere er normalt samme virksomhed, og mange er faktisk forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter uden for Fællesskabet, særlig i Norge. Der blev modtaget svar fra 6 importører, forarbejdningsvirksomheder og brugere og fra en sammenslutning af forarbejdningsvirksomheder. Desuden fremsatte en række sammenslutninger af forarbejdningsvirksomheder bemærkninger til Kommissionen.

(115)

Nogle fremførte, at der ikke burde træffes foranstaltninger, da der kun havde været et kortvarigt midlertidigt fald i priserne på opdrættede laks i to til tre måneder efter ophævelsen af antidumpingforanstaltningerne mod Norge i maj 2003, og priserne var siden vendt tilbage til det normale niveau. Forarbejdningsvirksomhederne understregede, at enhver prisstigning ville øge deres omkostningsgrundlag, reducere deres salg og rentabilitet og muligvis føre til tab af arbejdspladser og endda udflytning, og de fremhævede, at beskæftigelsen i fiskeforarbejdningssektoren er langt større end i fiskeopdrætningsindustrien og i flere tilfælde giver beskæftigelse i områder med lav beskæftigelse.

(116)

Der foreligger endnu ikke fuldstændig pålidelige prisoplysninger for første kvartal 2004 fra Eurostat. Foreliggende oplysninger tyder imidlertid på, at importpriserne siden fjerde kvartal 2003 er steget til i gennemsnit omkring 2,53 EUR/kg i første kvartal 2004, og at fællesskabsproducenternes priser også er steget svagt. Fællesskabsproducenternes priser ligger dog stadig væsentligt under den ikke-skadevoldende pris. De seneste oplysninger tyder desuden på, at priserne igen er på vej nedad.

(117)

Forarbejdningsvirksomhedernes vigtigste omkostninger er til råmaterialer og personaleomkostninger, og det er korrekt, at en stigning i råvarepriserne vil forøge forarbejdningsvirksomhedernes omkostninger. Ifølge de oplysninger, der er afgivet af forarbejdningsvirksomhederne, faldt deres omkostninger til råmaterialer imidlertid med 10 % mellem 2002 og 2003 efter allerede at være faldet med 18 % mellem 2000 og 2002. I 2003 var råvaren 26 % billigere end i 2000. Samtidig viser oplysningerne fra disse virksomheder, at deres salgspriser stort set var uændrede i 2002 og 2003. Tre forarbejdningsvirksomheder afgav oplysninger om rentabiliteten i forbindelse med deres forarbejdning af laks. Disse viste, at rentabiliteten var steget fra 15 % i 2000 til 31 % i 2002 og 33 % i 2003. Selv om dette rentabilitetsniveau ikke nødvendigvis er repræsentativt for forarbejdningsindustrien som helhed, ansås det ikke for at være atypisk. Flere forarbejdningsvirksomheder anfægtede dette rentabilitetsniveau, selv om de ikke havde samarbejdet og indgivet oplysninger om deres egen rentabilitet. Under disse omstændigheder ser det ud til, at forarbejdningsindustrien er i stand til at absorbere en beskeden prisstigning på råmaterialer uden tab af arbejdspladser eller udflytning. Under alle omstændigheder er det klart, at de nuværende priser ikke er holdbare på mellemlang til lang sigt.

(118)

Forarbejdningsvirksomhederne understregede også behovet for, at kunderne og forhandlerne på de vigtigste europæiske markeder fortsat har adgang til varer af god kvalitet til lave priser. De udtrykte særlig bekymring over muligheden for opkøb i spekulationsøjemed umiddelbart efter indførelsen af et toldkontingent og hævdede, at de muligvis vil være nødt til at indstille produktionen, hvis kontingentet nås. Endelig erklærede de, at hvis der blev truffet foranstaltninger, burde de have en sådan karakter, at de fortsat sikrer tilstrækkelige leverancer og medvirker til at skabe prisstabilitet på markedet, så omkostningerne bedre kan forudsiges. Nogle selskaber var fortsat direkte modstandere af foranstaltninger af enhver art, mens andre i denne forbindelse tilkendegav, at hvis der blev indført foranstaltninger, ville de foretrække en toldkontingentordning, idet visse selskaber foretrak et licenssystem.

(119)

Det skal bemærkes, at de foreslåede midlertidige foranstaltninger består af toldkontingenter baseret på den gennemsnitlige import til Fællesskabet (inkl. de nye medlemsstater) i perioden 2001 til 2003 plus 5 %, hvorefter en tillægstold finder anvendelse. Forarbejdningsindustrien i hele Fællesskabet vil derfor fortsat have adgang til tilstrækkelige forsyninger af råmaterialer uden tillægstold.

(120)

De ulemper, der eventuelt vil blive påført forarbejdningsvirksomhederne, brugerne og importørerne, anses derfor ikke for at veje tungere end de fordele, der forventes for producenterne i Fællesskabet som følge af de foreslåede midlertidige foranstaltninger, som anses for at være det nødvendige minimum for at forhindre en yderligere alvorlig forværring af fællesskabsproducenternes situation.

12.6.   EF-forbrugernes interesser

(121)

Da den pågældende vare er en forbrugsvare, underrettede Kommissionen forskellige forbrugerorganisationer om indledningen af undersøgelsen. Der blev ikke modtaget svar fra forbrugerorganisationerne. I betragtning af størrelsen af avancerne mellem hele fisk ex brug og detailprisen på forarbejdede lakseprodukter er det usandsynligt, at foranstaltningerne vil have væsentlige virkninger på detailpriserne, og indvirkningen på forbrugerne vil derfor sandsynligvis være minimal.

13.   FORLÆNGELSE AF FRISTEN FOR DE AKTUELLE PROCEDURER

(122)

Artikel 7 i forordning (EF) nr. 3285/94 og artikel 6 i forordning (EF) nr. 519/94 fastsætter, at hvis Kommissionen finder, at det er nødvendigt med tilsyn eller beskyttelsesforanstaltninger, skal den træffe de nødvendige afgørelser senest ni måneder efter, at undersøgelsen er blevet iværksat, men denne frist kan undtagelsesvis forlænges med højst to måneder.

13.1.   Årsagerne til forlængelsen

(123)

Af følgende årsager finder Kommissionen, at der foreligger ekstraordinære omstændigheder, som gør det berettiget at forlænge fristen for at afslutte beskyttelsesundersøgelserne vedrørende de pågældende varer med yderligere to måneder.

(124)

Den 1. maj 2004 blev Det Europæiske Fællesskab udvidet med ti nye medlemsstater. Indtil denne dato var undersøgelsen i forbindelse med de aktuelle procedurer begrænset til EU-15. Et stort antal interesserede parter har samarbejdet i forbindelse med den hidtidige undersøgelse vedrørende den pågældende vare, og det forventes, at erhvervsdrivende i de nye medlemsstater også vil ønske at samarbejde fuldt ud i de yderligere undersøgelser, der forestår. For at kontrollere de yderligere oplysninger vil Kommissionen sende yderligere spørgeskemaer til fællesskabsproducenter, foder- og unglakseproducenter samt importører, forarbejdningsvirksomheder og brugere i de nye medlemsstater for at orientere sig om deres specifikke situation. For at gøre det muligt for de pågældende erhvervsdrivende at udøve deres rettigheder i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 3285/94 og artikel 5 i forordning (EF) nr. 519/94 skal de have en rimelig frist til at besvare spørgeskemaerne. Desuden vil Kommissionens tjenestegrene derefter skulle verificere de oplysninger, der er angivet i spørgeskemaerne, gennem kontrolbesøg hos de pågældende parter, før der træffes konklusioner.

(125)

Efter afslutningen af Kommissionens yderligere undersøgelse og før vedtagelsen af eventuelle endelige beskyttelsesforanstaltninger vedrørende den pågældende vare vil Det Europæiske Fællesskab endvidere være forpligtet til rettidigt at underrette visse handelspartnere, med hvilke det har bilaterale aftaler, og WTO-handelspartnerne om alle foreslåede foranstaltninger.

(126)

Hvis de midlertidige foranstaltninger (der anvendes under undersøgelsen) desuden ophører i fjerde kvartal 2004, vil dette skabe usikkerhed på markedet i den travleste periode inden jul.

13.2.   Forlængelse af fristen

(127)

I den ovenfor beskrevne situation finder Kommissionen derfor, at der foreligger ekstraordinære omstændigheder, og fristen for afslutning af beskyttelsesundersøgelses vedrørende opdrættede laks bør derfor forlænges med to måneder fra den 6. december 2004 til den 6. februar 2005 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Ordning med toldkontingenter og tillægstold

1.   Der åbnes en ordning med toldkontingenter for perioden 15 August 2004 til 6 Februar 2005 for importen til Fællesskabet af opdrættede (ikke vilde) laks, også som filet, fersk, kølet eller frosset, henhørende under KN-kode ex 0302 12 00, ex 0303 11 00, ex 0303 19 00, ex 0303 22 00, ex 0304 10 13 og ex 0304 20 13 (i det følgende benævnt »opdrættede laks«). Den mængde, der er omfattet af toldkontingenterne samt de lande, for hvilke de finder anvendelse, er anført i bilag 1. Kontingenterne er blevet beregnet på grundlag af hele fiskeækvivalenter, og omregningssatserne for fileter (gruppe 2) og ikke-fileteret fisk (gruppe 1), der rent faktisk importeres, er henholdsvis 1:0,65 og 1:0,9.

2.   Vilde laks er ikke omfattet af eller tildelt toldkontingenterne. I forbindelse med denne forordning forstås der ved vilde laks fisk, som de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der antager angivelsen til overgang til fri omsætning, ved hjælp af alle relevante dokumenter, der fremlægges af de berørte parter, finder godtgjort er fanget til havs for så vidt angår atlanterhavs- eller stillehavslaks eller i Donau for så vidt angår donaulaks.

3.   Med henblik på at fastsætte niveauet for den tillægstold, der skal betales, henregnes opdrættede laks henhørende under KN-kode ex 0302 12 00, ex 0303 11 00, ex 0303 19 00 og ex 0303 22 00 til gruppe 1 i bilag I, mens opdrættede laks henhørende under KN-kode ex 0304 10 13 og ex 0304 20 13 henregnes til gruppe 2.

4.   Importen af opdrættede laks ud over det niveau, der er omfattet af toldkontingentet, er genstand for den tillægstold, der er fastsat i bilag I for den gruppe, som de pågældende fisk tilhører, jf. dog artikel 2.

5.   Den konventionelle toldsats, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2658/87 (13), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2344/2003 (14), eller en eventuel præferentiel toldsats finder fortsat anvendelse for importen af opdrættede laks.

6.   Hvis omstændighederne ændrer sig, kan disse foranstaltninger revideres af Kommissionen.

Artikel 2

Udviklingslande

Importen af opdrættede laks med oprindelse i et af de udviklingslande, der er anført i bilag II, er ikke genstand for eller tildelt toldkontingenterne.

Artikel 3

Generelle bestemmelser

1.   Oprindelsen af de opdrættede laks, der er omfattet af denne forordning, fastsættes i overensstemmelse med de bestemmelser, der er gældende i Fællesskabet.

2.   Med forbehold af stk. 3 er enhver overgang til fri omsætning i Fællesskabet af opdrættede laks med oprindelse i et udviklingsland betinget af:

a)

at der fremlægges et oprindelsescertifikat udstedt af de kompetente nationale myndigheder i det pågældende land, der opfylder betingelserne i artikel 47 i forordning (EØF) nr. 2454/93, og

b)

at varen er blevet transporteret direkte fra det pågældende land til Fællesskabet, jf. artikel 11.

3.   Det i stk. 2, litra a), omhandlede oprindelsescertifikat kræves ikke for import af opdrættede laks, der er omfattet af et oprindelsesbevis, der er udstedt eller udfærdiget i overensstemmelse med de relevante regler for opnåelse af ret til at benytte præferentielle toldforanstaltninger.

4.   Beviser for oprindelse godtages kun, hvis de opdrættede laks opfylder de kriterier for fastlæggelse af oprindelse, der er fastsat i de i Fællesskabet gældende bestemmelser.

Artikel 4

Direkte transport

1.   Nedenstående varer anses for at være transporteret direkte til Fællesskabet fra et tredjeland:

a)

varer, der er transporteret uden at passere gennem noget tredjelands område

b)

varer, der er transporteret gennem andre tredjelandes område undtagen oprindelseslandet med eller uden omladning eller midlertidig oplagring i disse lande, hvis transporten gennem disse lande har været nødvendig af geografiske grunde eller udelukkende af hensyn til transportvilkårene, og hvis varerne

er forblevet under tilsyn af toldmyndighederne i transit- eller oplagringslandet

ikke er bragt i handelen eller overgået til frit forbrug der, og

ikke har undergået andre behandlinger der end aflæsning og genpålæsning.

2.   Det skal dokumenteres over for myndighederne i Fællesskabet, at de i stk. 1, litra b), omhandlede betingelser er opfyldt. Denne dokumentation kan navnlig have form af et af følgende dokumenter:

a)

et gennemgående transportdokument udstedt i oprindelseslandet for forsendelse gennem transitlandet eller -landene

b)

en erklæring fra toldmyndighederne i transitlandet eller -landene, der indeholder:

en nøjagtig beskrivelse af varerne

datoen for varernes aflæsning og genpålæsning eller for deres indskibning og udskibning, med angivelse af navnene på de benyttede fartøjer.

Artikel 5

Varer, der er under forsendelse til Fællesskabet

1.   Denne forordning finder ikke anvendelse på varer, der er under forsendelse til Fællesskabet, jf. stk. 2.

2.   Varer anses for at være under forsendelse til Fællesskabet, hvis de:

forlod oprindelseslandet inden anvendelsesdatoen for nærværende forordning, og

transporteres fra pålæsningsstedet i oprindelseslandet til aflæsningsstedet i Fællesskabet i henhold til et gyldigt transportdokument, som er udstedt inden anvendelsen af nærværende forordning.

3.   De pågældende parter godtgør til toldmyndighedernes tilfredshed, at betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Myndighederne kan dog anse varerne for at have forladt oprindelseslandet inden anvendelsen af nærværende forordning, hvis et af følgende dokumenter fremlægges:

i tilfælde af søtransport, konnossementet, hvoraf det fremgår, at lastningen fandt sted inden ikrafttrædelsen

i tilfælde af jernbanetransport, fragtbrevet, der blev antaget af jernbanemyndighederne i oprindelseslandet inden ikrafttrædelsen

i tilfælde af vejtransport, kontrakten om godsbefordring ad landevej (CMR) eller et andet transportdokument, der er udstedt i oprindelseslandet inden ikrafttrædelsen

i tilfælde af lufttransport, luftfragtbrevet, hvoraf det fremgår, at luftfartsselskabet antog varerne inden ikrafttrædelsen.

Artikel 6

Medlemsstaterne og Kommissionen arbejder tæt sammen om at sikre, at denne forordning overholdes.

Artikel 7

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og anvendes indtil den 6. februar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. august 2004.

På Kommissionens vegne

Pascal LAMY

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 349 af 31.12.1994, s. 53.

(2)  EFT L 286 af 11.11.2000, s. 1.

(3)  EFT L 67 af 10.3.1994, s. 89.

(4)  EUT L 65 af 8.3.2003, s. 1.

(5)  EUT C 58 af 6.3.2004, s. 7.

(6)  Priserne justeret til ab Glasgow.

(7)  Priserne justeret til ab Glasgow.

(8)  Importpriserne er cif-priser inkl. en importtold på 2 %.

(9)  Det norske fiskeridirektorats statistiske undersøgelse 2002.

(10)  På grundlag af de foreliggende oplysninger, da der ikke foreligger pålidelige tal fra Eurostat for denne periode.

(11)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(12)  EUT L 343 af 31.12.2003, s. 1.

(13)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(14)  EUT L 346 af 31.12.2003, s. 38.


BILAG I

KN-kode

TARIC-kode

Gruppe

Oprindelse (for gruppe 1 og 2)

Toldfrit kontingent (for gruppe 1 og 2) i tons (hele fiskeækvivalenter)

Løbenummer for gruppe 1

Løbenummer for gruppe 2

Tillægstold EUR/ton

Gruppe 1

Gruppe 2

ex 0302 12 00

0302120021

1

Norge

163 997

90.780

90.788

522

722

0302120022

1

Førøerne

22 230

90.694

90.695

 

 

0302120023

1

Anden

20 108

90.077

90.078

 

 

0302120029

1

 

 

 

 

 

 

0302120039

1

 

 

 

 

 

 

0302120099

1

 

 

 

 

 

 

ex 0303 11 00

0303110019

1

 

 

 

 

 

 

0303110099

1

 

 

 

 

 

 

ex 0303 19 00

0303190019

1

 

 

 

 

 

 

0303190099

1

 

 

 

 

 

 

ex 0303 22 00

0303220021

1

 

 

 

 

 

 

0303220022

1

 

 

 

 

 

 

0303220023

1

 

 

 

 

 

 

0303220029

1

 

 

 

 

 

 

0303220089

1

 

 

 

 

 

 

ex 0304 10 13

0304101321

2

 

 

 

 

 

 

0304101329

2

 

 

 

 

 

 

0304101399

2

 

 

 

 

 

 

ex 0304 20 13

0304201321

2

 

 

 

 

 

 

0304201329

2

 

 

 

 

 

 

0304201399

2

 

 

 

 

 

 


BILAG II

Liste over udviklingslande, der ikke er omfattet af foranstaltningerne, da de eksporterer mindre end 3 % af Fællesskabets import.

De Forenede Arabiske Emirater, Afghanistan, Antigua og Barbuda, Angola, Argentina, Amerikansk Samoa, Anguilla, Antarktis, Aruba, Barbados, Bangladesh, Burkina Faso, Bahrain, Burundi, Benin, Brunei, Bolivia, Brasilien, Bahamas, Bhutan, Botswana, Belize, Bermuda, Bouvetøen, De Britiske Jomfruøer, det britiske territorium i Det Indiske Ocean, Den Demokratiske Republik Congo, Den Centralafrikanske Republik, Republikken Congo, Côte d'Ivoire, Chile, Cameroun, Tchad, Colombia, Costa Rica, Cuba, Kap Verde, Caymanøerne, Juleøen, Cocosøerne (Keelingøerne), Cookøerne, Djibouti, Dominica, Den Dominikanske Republik, Algeriet, Ecuador, Egypten, Eritrea, Etiopien, Fiji, Mikronesiens Forenede Stater, Falklandsøerne, Fransk Polynesien, de franske besiddelser i det sydlige Indiske Ocean og Antarktis, Gabon, Grenada, Ghana, Gambia, Guinea, Ækvatorialguinea, Guatemala, Guinea-Bissau, Guyana, Gibraltar, Guam, Honduras, Hongkong, Haiti, Heard Island and McDonald Islands, Indonesien, Indien, Irak, Den Islamiske Republik Iran, Jamaica, Jordan, Kenya, Cambodja, Kiribati, Comorerne, Saint Christopher og Nevis, Kuwait, Den Demokratiske Folkerepublik Laos, Libanon, Saint Lucia, Sri Lanka, Liberia, Lesotho, Libyen, Marokko, Madagascar, Marshalløerne, Mali, Myanmar, Mongoliet, Mauritanien, Mauritius, Maldiverne, Malawi, Mexico, Malaysia, Mozambique, Macao, Mayotte, Montserrat, Namibia, Niger, Nigeria, Nicaragua, Nepal, Nauru, De Nederlandske Antiller, Ny Kaledonien og tilhørende områder, Niue, Norfolk Island, Nordmarianerne, Oman, Panama, Peru, Papua New Guinea, Folkerepublikken Kina, Filippinerne, Pakistan, Palau, Paraguay, Pitcairn, Qatar, Rwanda, Samoa, Saudi-Arabien, Salomonøerne, Seychellerne, Sudan, Sierra Leone, Senegal, Somalia, Surinam, Sao Tomé og Principe, El Salvador, Den Syriske Arabiske Republik, Swaziland, South Georgia og De Sydlige Sandwichøer, Saint Helena og tilhørende områder, Saint Pierre og Miquelon, Taiwan, Togo, Tunesien, Tonga, Østtimor, Trinidad og Tobago, Tuvalu, Den Forenede Republik Tanzania, Tokelau, Turks- og Caicosøerne, De Mindre Amerikanske Oversøiske Øer, Uganda, Uruguay, Saint Vincent og Grenadinerne, Venezuela, Vietnam, Vanuatu, De Amerikanske Jomfruøer, Wallis- og Futunaøerne, Yemen, Sydafrika, Zambia og Zimbabwe.


14.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/30


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1448/2004

af 13. august 2004

om ændring af forordning (EF) nr. 2771/1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår interventionsforanstaltninger på markedet for smør og fløde

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 10, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 21 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2771/1999 (2) skal interventionssmør, der sælges, være indlagret inden den 1. april 2002.

(2)

På baggrund af udviklingen i markedssituationen for smør og i de disponible smørmængder i interventionslagrene er det hensigtsmæssigt at sælge smør, som er indlagret inden den 1. juni 2002.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 21 i forordning (EF) nr. 2771/1999 ændres datoen den 1. april 2002 til den 1. juni 2002.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. august 2004

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 186/2004 (EUT L 29 af 3.2.2004, s. 6).

(2)  EFT L 333 af 24.12.1999, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1236/2004 (EUT L 235 af 6.7.2004, s. 4).


14.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/31


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1449/2004

af 13. august 2004

om ændring af forordning (EØF) nr. 1609/88 for så vidt angår fristen for indlagring af smør, der sælges i henhold til forordning (EØF) nr. 3143/85 og (EF) nr. 2571/97

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 10, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2571/97 af 15. december 1997 om salg af smør til nedsat pris og ydelse af støtte for fløde, smør og koncentreret smør til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmidler (2) skal smør, der udbydes til salg, være indlagret inden en dato, der nærmere skal fastlægges.

(2)

I betragtning af udviklingen på smørmarkedet og de disponible lagermængder bør den dato, der er anført i artikel 1 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1609/88 (3), ændres for det i forordning (EF) nr. 2571/97 omhandlede smør.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Andet afsnit i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 1609/88 affattes således:

»Det i artikel 1, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 2571/97 omhandlede smør skal være indlagret inden den 1. juni 2002.«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. august 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 186/2004 (EUT L 29 af 3.2.2004, s. 6).

(2)  EFT L 350 af 20.12.1997, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 921/2004 (EUT L 163 af 30.4.2004, s. 94).

(3)  EFT L 143 af 10.6.1988, s. 23. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1714/2003 (EUT L 243 af 27.9.2003, s. 103).


14.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/32


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1450/2004

af 13. august 2004

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF om produktion og udvikling af fællesskabsstatistikker om innovation

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF af 22. juli 2003 om produktion og udvikling af fællesskabsstatistikker om videnskab og teknologi (1), særlig artikel 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Beslutning nr. 1608/2003/EF fastlægger de specifikke statistiske aktioner, som er nødvendige for at udarbejde fællesskabsstatistikker om videnskab, teknologi og innovation.

(2)

Det er nødvendigt at vedtage foranstaltninger til gennemførelse af de specifikke statistiske aktioner, som er omhandlet i artikel 2 i beslutning nr. 1608/2003/EF.

(3)

De specifikke statistiske aktioner bør udformes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2367/2002/EF af 16. december 2002 om Fællesskabets statistiske program 2003–2007 (2), som specifikt fastlægger arbejdsprogrammet for udarbejdelse og forbedring af statistikker om innovation for perioden 2003–2007.

(4)

Det er nødvendigt at sikre, at fællesskabsstatistikkerne om innovation er konsistente med internationale standarder, således at statistikkerne koordineres med arbejdet i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og andre internationale organisationer.

(5)

Ved gennemførelsen af beslutning nr. 1608/2003/EF bør Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker (3) lægges til grund ved fastlæggelsen af bestemmelser om adgang til administrative kilder og om statistisk fortrolighed.

(6)

De i denne forordning fastlagte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Denne forordning fastsætter de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af beslutning nr. 1608/2003/EF, for så vidt angår Fællesskabets innovationsstatistikker.

Artikel 2

1.   Denne forordning omhandler Fællesskabets innovationsstatistikker. Listen over statistiske variabler, de omfattede aktiviteter og sektorer, opdelingen af resultaterne, hyppigheden af og fristerne for dataindberetningen og overgangsperioden er fastlagt i bilaget.

2.   På grundlag af konklusionerne i de rapporter, der skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 5 i beslutning nr. 1608/2003/EF, kan listen over statistiske variabler, de omfattede aktiviteter og sektorer, opdelingen af resultaterne, hyppigheden af og fristerne for dataindberetningen og andre karakteristika, der er fastlagt i bilaget til denne forordning, revideres med regelmæssige mellemrum.

Artikel 3

Medlemsstaterne tilvejebringer de nødvendige data ved at kombinere forskellige kilder som f.eks. stikprøveundersøgelser, administrative datakilder eller andre datakilder. Andre datakilder skal, for så vidt angår kvalitet eller statistiske estimationsmetoder, være af mindst tilsvarende kvalitet som stikprøveundersøgelser eller administrative datakilder.

Artikel 4

Variablerne til Fællesskabets innovationsstatistikker, der er opført i bilaget, skal være baseret på de harmoniserede begreber og definitioner i den seneste version af Oslo-manualen. Medlemsstaterne anvender disse harmoniserede begreber og definitioner i de statistikker, der skal udarbejdes.

De rapporter, der forelægges Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 5 i beslutning nr. 1608/2003/EF, skal også omhandle disse begreber og definitionerne og anvendelsen af dem.

Artikel 5

Medlemsstaterne skal til Kommissionen (Eurostat) indberette de aggregerede statistikker, der er opført i bilaget, mens de individuelle data kan indberettes på frivillig basis; til indberetningen anvendes et standardformat, som Kommissionen (Eurostat) fastlægger i samarbejde med medlemsstaterne.

Artikel 6

Medlemsstaterne og Kommissionen (Eurostat) foretager kvalitetsvurdering.

Medlemsstaterne indberetter til Kommissionen (Eurostat) efter dennes anmodning de oplysninger, der er nødvendige for evalueringen af kvaliteten af de i bilaget til denne forordning omhandlede statistikker, og som er nødvendige for opfyldelse af de rapporteringskrav, der er fastsat i artikel 5 i beslutning nr. 1608/2003/EF.

Artikel 7

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. august 2004.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 230 af 16.9.2003, s. 1.

(2)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 1.

(3)  EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).


BILAG

INNOVATIONSSTATISTIK

Afsnit 1

Medlemsstaterne indsamler følgende variabler til fællesskabsstatistikkerne over innovation:

Kode

Betegnelse

Bemærkninger

1

Antal innovationsaktive virksomheder

I absolutte tal og i % af alle virksomheder

2

Antal innovative virksomheder, der har introduceret nye eller væsentligt forbedrede produkter, som var nye for markedet

I absolutte tal, i % af alle virksomheder og i % af alle innovationsaktive virksomheder

3

Omsætning fra innovation af nye eller væsentligt forbedrede produkter, som var nye for markedet

I absolutte tal, i % af den samlede omsætning og i % af innovationsaktive virksomheders samlede omsætning

4

Omsætning fra innovation af nye eller væsentligt forbedrede produkter, som var nye for virksomheden, men ikke nye for markedet

I absolutte tal, i % af den samlede omsætning og i % af innovationsaktive virksomheders samlede omsætning

5

Antal innovationsaktive virksomheder, som har deltaget i innovationssamarbejde

I absolutte tal og i % af innovationsaktive virksomheder

6

Innovationsudgifter

I absolutte tal, i % af den samlede omsætning og i % af innovationsaktive virksomheders samlede omsætning — frivillig

7

Antal innovationsaktive virksomheder, som har angivet, at innovationen har haft meget store virkninger

I absolutte tal og i % af alle innovationsaktive virksomheder

8

Antal innovationsaktive virksomheder, som har angivet informationskilder om innovation som meget vigtige

I absolutte tal og i % af alle innovationsaktive virksomheder — frivillig

9

Antal virksomheder, som er stødt på store hindringer

I absolutte tal, i % af alle virksomheder, i % af alle innovationsaktive virksomheder og i % af ikke-innovationsaktive virksomheder

Foruden ovennævnte data skal medlemsstaterne udarbejde statistikker (inkl. underopdelinger) over hovedemnerne i Oslo-manualen. Disse statistikker vil blive fastlagt i nært samarbejde med medlemsstaterne.

Afsnit 2

Som minimum dækkes virksomheder i hovedafdeling C, D, E, I og J i NACE rev. 1.1, hovedgruppe 51 og 72 i NACE rev. 1.1 og gruppe 74.2 og 74.3 i NACE rev. 1.1.

Afsnit 3

Alle variabler indberettes hvert fjerde år, undtagen variabel 1, 2, 3, 4 og 5, som indberettes hvert andet år.

Afsnit 4

Det første referenceår, for hvilket statistikkerne skal udarbejdes, er kalenderåret 2004.

Afsnit 5

1.

Alle resultater opdeles efter økonomisk aktivitet (NACE rev. 1.1) på hovedafdelingsniveau og i følgende størrelsesklasser: 10-49 ansatte, 50-249 ansatte, over 249 ansatte.

2.

Alle resultater opdeles også efter økonomisk aktivitet (NACE rev. 1.1) på hovedgruppeniveau.

3.

Resultaterne vedrørende variabel 5 opdeles efter innovationssamarbejdets art. Resultaterne vedrørende variabel 7 opdeles efter arten af innovationens virkninger. Resultaterne vedrørende variabel 8 opdeles efter informationskildernes art. Resultaterne vedrørende variabel 9 opdeles efter hindringernes art. Disse opdelinger vil blive fastlagt i nært samarbejde med medlemsstaterne.

Afsnit 6

1.

Alle resultater indberettes inden 18 måneder efter udgangen af det kalenderår, som udgør referenceperioden.

2.

Medlemsstaterne kan på frivillig basis indberette individuelle data vedrørende alle de statistiske enheder, som indgår i de nationale innovationsundersøgelser, til Kommissionen (Eurostat).

Afsnit 7

1.

Spørgeskemaerne til Fællesskabets innovationsundersøgelser, der foretages hvert fjerde år fra referenceåret 2004, skal dække Oslo-manualens hovedemner vedrørende måling af innovation i virksomhederne.

2.

I nært samarbejde med medlemsstaterne fastlægger Kommissionen (Eurostat) metodologiske retningslinjer for Fællesskabets innovationsundersøgelser med henblik på at opnå undersøgelsesresultater, der er harmoniseret bedst muligt. Disse retningslinjer skal mindst dække målpopulationen, undersøgelsesmetodologien (herunder også regionale aspekter), det harmoniserede spørgeskema, indsamlingen, bearbejdningen og indberetningen af data samt datakvalitetskravene.

3.

I nært samarbejde med medlemsstaterne skal der også fastlægges metodologiske retningslinjer for de øvrige innovationsundersøgelser, der foretages hvert fjerde år fra referenceåret 2006.

4.

Medlemsstaterne leverer de nødvendige oplysninger til Kommissionen (Eurostat) om den metodologi, der anvendes i den nationale innovationsstatistik.

Afsnit 8

Hvis det er nødvendigt at foretage større tilpasninger af de nationale statistiske systemer, kan Kommissionen give dispensation til medlemsstaterne angående de statistikker, som skal udarbejdes for det første referenceår 2004. Yderligere dispensationer kan gives vedrørende dækningen af de økonomiske aktiviteter i henhold til NACE rev. 1.1 og/eller opdelingen i størrelsesklasser af de statistikker, som skal udarbejdes for referenceåret 2006.


14.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/36


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1451/2004

af 13. august 2004

om fastsættelse af importtold for korn, der skal anvendes fra 16. august 2004

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 af 28. juni 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår importtold for korn (2), særlig artikel 2, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 10 i forordning (EF) nr. 1784/2003 er det fastsat, at ved indførsel af de i nævnte forordnings artikel 1 omhandlede produkter opkræves toldsatserne i den fælles toldtarif for de produkter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2. I nævnte forordning er importtolden dog lig med interventionsprisen for disse produkter, forhøjet med 55 % og med fradrag af cif-importprisen for den pågældende sending. Dog kan tolden ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)

I henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1784/2003 beregnes cif-importpriserne på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet.

(3)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1784/2003 for så vidt angår importtold for korn.

(4)

Importtolden gælder, indtil en ny fastsættelse træder i kraft.

(5)

For at sikre en korrekt gennemførelse af ordningen for importtold bør de repræsentative markedskurser, der konstateres i en referenceperiode, anvendes ved beregningen af importtolden, for så vidt angår de flydende valutaer.

(6)

Anvendelsen af forordning (EF) nr. 1249/96 fører til fastsættelsen af importtolden efter bilag I til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Importtolden for korn som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1784/2003 er fastsat i bilag I til nærværende forordning på grundlag af de elementer, der er fastsat i bilag II.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 16. august 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. august 2004.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.

(2)  EFT L 161 af 29.6.1996, s. 125. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1110/2003 (EUT L 158 af 27.6.2003, s. 12).


BILAG I

Importtold for produkterne som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1784/2003, som er gældende fra den 16. august 2004

KN-kode

Varebeskrivelse

Told ved indførsel (1)

(EUR/t)

1001 10 00

Hård hvede af god kvalitet

0,00

af middelgod kvalitet

0,00

af ringe kvalitet

3,85

1001 90 91

Blød hvede, til udsæd

0,00

ex 1001 90 99

Blød hvede af god kvalitet, undtagen blød hvede til udsæd

0,00

1002 00 00

Rug

27,41

1005 10 90

Majs til udsæd, undtagen hybridmajs

54,93

1005 90 00

Majs, undtagen til udsæd (2)

54,93

1007 00 90

Sorghum i hele kerner, undtagen hybridsorghum til udsæd

37,50


(1)  For varer, der ankommer til Fællesskabet via Atlanterhavet eller Suezkanalen (artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1249/96), kan importøren opnå en nedsættelse af tolden på:

3 EUR/t, hvis lossehavnen befinder sig ved Middelhavet, eller

2 EUR/t, hvis lossehavnen befinder sig i Irland, Det Forenede Kongerige, Danmark, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland, Sverige eller på Den Iberiske Halvøs Atlanterhavskyst.

(2)  Importøren kan opnå en fast nedsættelse på 24 EUR/t, når betingelserne i artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1249/96 opfyldes.


BILAG II

Elementer til beregning af tolden

perioden 30.7.-12.8.2004

1.

Gennemsnit for den referenceperiode, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96:

Børsnoteringer

Minneapolis

Chicago

Minneapolis

Minneapolis

Minneapolis

Minneapolis

Produkt (% proteiner, 12 % vandindhold)

HRS2 (14 %)

YC3

HAD2

middelgod kvalitet (1)

ringe kvalitet (2)

US barley 2

Notering (EUR/t)

119,66 (3)

71,88

150,69 (4)

140,69 (4)

120,69 (4)

97,14 (4)

Præmie for Golfen (EUR/t)

13,23

 

 

Præmie for The Great Lakes (EUR/t)

12,93

 

 

2.

Gennemsnit for den referenceperiode, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96:

Fragt/omkostninger: Mexicanske Golf-Rotterdam: 27,08 EUR/t; The Great Lakes-Rotterdam: 32,48 EUR/t.

3.

Subsidier i henhold til artikel 4, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1249/96:

0,00 EUR/t (HRW2)

0,00 EUR/t (SRW2).


(1)  Negativ præmie på 10 EUR/t (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).

(2)  Negativ præmie på 30 EUR/t (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).

(3)  Positiv præmie på 14 EUR/t indbefattet (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).

(4)  Fob Duluth.


II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

Rådet

14.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/39


RÅDETS AFGØRELSE

af 19. juli 2004

om godkendelse af EF's tiltrædelse af den internationale plantebeskyttelseskonvention, som revideret og godkendt ved resolution 12/97 på FAO-konferencens 29. møde i november 1997

(2004/597/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den internationale plantebeskyttelseskonvention, i det følgende benævnt »konventionen«, blev vedtaget af FAO-konferencen i 1951 og trådte i kraft året efter. FAO-konferencen ændrede den siden i 1979, og ændringerne trådte i kraft i 1991.

(2)

I 1997 blev konventionen igen revideret for at blive bragt i overensstemmelse med aftalen om anvendelse af sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger i Uruguay-rundens slutakt, for at sikre sammenhæng med det nye system til udarbejdelse af internationale standarder i den internationale plantebeskyttelseskonventions regi og for at give medlemsorganisationerne under FAO mulighed for at blive kontraherende parter i den. Den reviderede udgave blev godkendt ved FAO-konferencens resolution 12/97 i november 1997.

(3)

Den reviderede udgave træder i kraft på tredivtedagen efter, at to tredjedele af de kontraherende parter har accepteret den. Fra denne dato er Det Europæiske Fællesskab berettiget til at blive part i konventionen. Foreløbig har 43 lande, herunder fire medlemsstater, accepteret den reviderede udgave.

(4)

Et af konventionens primære mål er at sikre en fælles effektiv indsats til bekæmpelse af spredning og indslæbning af skadegørere på planter og planteprodukter og fastsætte passende foranstaltninger til kontrol heraf.

(5)

EF's beføjelse til at indgå eller tiltræde internationale aftaler eller traktater er ikke blot en ret, der udtrykkeligt tillægges EF ved traktaten, men følger også af andre bestemmelser i traktaten og retsakter, der i medfør af disse bestemmelser udstedes af EF-institutionerne.

(6)

Konventionens emne falder også inden for de gældende EF-retsforskrifters anvendelsesområde på dette område.

(7)

Følgelig er konventionens emne relevant for såvel EF som dets medlemsstater.

(8)

Konventionen bør tiltrædes af EF for så vidt angår de spørgsmål, der hører under EF's kompetence.

(9)

Rådets formand bør bemyndiges til at deponere EF's tiltrædelsesinstrument —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Det Europæiske Fællesskab skal indgive en ansøgning om tiltrædelse af den internationale plantebeskyttelseskonvention, i det følgende benævnt »konventionen«, for så vidt angår de spørgsmål, der hører under EF's kompetence.

2.   Den reviderede tekst til den internationale plantebeskyttelseskonvention, som godkendt ved resolution 12/97 på FAO-konferencens 29. møde i november 1997, findes i bilag I.

Artikel 2

1.   Rådets formand bemyndiges til at deponere tiltrædelsesinstrumentet hos generaldirektøren for FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation, i det følgende benævnt »FAO«.

2.   Den förklaring som återfinns i bilaga II skall göras i anslutningsinstrumentet.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2004.

På Rådets vegne

C. VEERMAN

Formand


(1)  Udtalelse af 8. november 2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).


BILAG I

INTERNATIONAL PLANT PROTECTION CONVENTION

New revised text approved by Resolution 12/97 of the 29th Session of the FAO Conference in November 1997

The Contracting Parties,

recognising the necessity for international cooperation in controlling pests of plants and plant products and in preventing their international spread, and especially their introduction into endangered areas,

recognising that phytosanitary measures should be technically justified, transparent and should not be applied in such a way as to constitute either a means of arbitrary or unjustified discrimination or a disguised restriction, particularly on international trade,

desiring to ensure close coordination of measures directed to these ends,

desiring to provide a framework for the development and application of harmonised phytosanitary measures and the elaboration of international standards to that effect,

taking into account internationally approved principles governing the protection of plant, human and animal health, and the environment, and

noting the agreements concluded as a result of the Uruguay Round of Multilateral Trade Negotiations, including the Agreement on the Application of Sanitary and Phytosanitary Measures,

HAVE AGREED AS FOLLOWS:

Article I

Purpose and responsibility

1.   With the purpose of securing common and effective action to prevent the spread and introduction of pests of plants and plant products, and to promote appropriate measures for their control, the Contracting Parties undertake to adopt the legislative, technical and administrative measures specified in this Convention and in supplementary agreements pursuant to Article XVI.

2.   Each Contracting Party shall assume responsibility, without prejudice to obligations assumed under other international agreements, for the fulfilment within its territories of all requirements under this Convention.

3.   The division of responsibilities for the fulfilment of the requirements of this Convention between Member Organisations of FAO and their Member States that are Contracting Parties shall be in accordance with their respective competencies.

4.   Where appropriate, the provisions of this Convention may be deemed by Contracting Parties to extend, in addition to plants and plant products, to storage places, packaging, conveyances, containers, soil and any other organism, object or material capable of harbouring or spreading plant pests, particularly where international transportation is involved.

Article II

Use of terms

1.   For the purpose of this Convention, the following terms shall have the meanings hereunder assigned to them:

‘Area of low pest prevalence’— an area, whether all of a country, part of a country, or all or parts of several countries, as identified by the competent authorities, in which a specific pest occurs at low levels and which is subject to effective surveillance, control or eradication measures;

‘Commission’— the Commission on Phytosanitary Measures established under Article XI;

‘Endangered area’— an area where ecological factors favour the establishment of a pest whose presence in the area will result in economically important loss;

‘Establishment’— perpetuation, for the foreseeable future, of a pest within an area after entry;

‘Harmonised phytosanitary measures’— phytosanitary measures established by Contracting Parties based on international standards;

‘International standards’— international standards established in accordance with Article X, paragraphs 1 and 2;

‘Introduction’— the entry of a pest resulting in its establishment;

‘Pest’— any species, strain or biotype of plant, animal or pathogenic agent injurious to plants or plant products;

‘Pest risk analysis’— the process of evaluating biological or other scientific and economic evidence to determine whether a pest should be regulated and the strength of any phytosanitary measures to be taken against it;

‘Phytosanitary measure’— any legislation, regulation or official procedure having the purpose to prevent the introduction and/or spread of pests;

‘Plant products’— unmanufactured material of plant origin (including grain) and those manufactured products that, by their nature or that of their processing, may create a risk for the introduction and spread of pests;

‘Plants’— living plants and parts thereof, including seeds and germplasm;

‘Quarantine pest’— a pest of potential economic importance to the area endangered thereby and not yet present there, or present but not widely distributed and being officially controlled;

‘Regional standards’— standards established by a regional plant protection organisation for the guidance of the members of that organisation;

‘Regulated article’— any plant, plant product, storage place, packaging, conveyance, container, soil and any other organism, object or material capable of harbouring or spreading pests, deemed to require phytosanitary measures, particularly where international transportation is involved;

‘Regulated non-quarantine pest’— a non-quarantine pest whose presence in plants for planting affects the intended use of those plants with an economically unacceptable impact and which is therefore regulated within the territory of the importing Contracting Party;

‘Regulated pest’— a quarantine pest or a regulated non-quarantine pest;

‘Secretary’— Secretary of the Commission appointed pursuant to Article XII;

‘Technically justified’— justified on the basis of conclusions reached by using an appropriate pest risk analysis or, where applicable, another comparable examination and evaluation of available scientific information.

2.   The definitions set forth in this Article, being limited to the application of this Convention, shall not be deemed to affect definitions established under domestic laws or regulations of Contracting Parties.

Article III

Relationship with other international agreements

Nothing in this Convention shall affect the rights and obligations of the Contracting Parties under relevant international agreements.

Article IV

General provisions relating to the organisational arrangements for national plant protection

1.   Each Contracting Party shall make provision, to the best of its ability, for an official national plant protection organisation with the main responsibilities set out in this Article.

2.   The responsibilities of an official national plant protection organisation shall include the following:

(a)

the issuance of certificates relating to the phytosanitary regulations of the importing Contracting Party for consignments of plants, plant products and other regulated articles;

(b)

the surveillance of growing plants, including both areas under cultivation (inter alia fields, plantations, nurseries, gardens, greenhouses and laboratories) and wild flora, and of plants and plant products in storage or in transportation, particularly with the object of reporting the occurrence, outbreak and spread of pests, and of controlling those pests, including the reporting referred to under Article VIII paragraph 1(a);

(c)

the inspection of consignments of plants and plant products moving in international traffic and, where appropriate, the inspection of other regulated articles, particularly with the object of preventing the introduction and/or spread of pests;

(d)

the disinfestation or disinfection of consignments of plants, plant products and other regulated articles moving in international traffic, to meet phytosanitary requirements;

(e)

the protection of endangered areas and the designation, maintenance and surveillance of pest-free areas and areas of low pest prevalence;

(f)

the conduct of pest risk analyses;

(g)

to ensure through appropriate procedures that the phytosanitary security of consignments after certification regarding composition, substitution and reinfestation is maintained prior to export; and

(h)

training and development of staff.

3.   Each Contracting Party shall make provision, to the best of its ability, for the following:

(a)

the distribution of information within the territory of the Contracting Party regarding regulated pests and the means of their prevention and control;

(b)

research and investigation in the field of plant protection;

(c)

the issuance of phytosanitary regulations; and

(d)

the performance of such other functions as may be required for the implementation of this Convention.

4.   Each Contracting Party shall submit a description of its official national plant protection organisation and of changes in such organisation to the Secretary. A Contracting Party shall provide a description of its organisational arrangements for plant protection to another Contracting Party, upon request.

Article V

Phytosanitary certification

1.   Each Contracting Party shall make arrangements for phytosanitary certification, with the objective of ensuring that exported plants, plant products and other regulated articles and consignments thereof are in conformity with the certifying statement to be made pursuant to paragraph 2(b) of this Article.

2.   Each Contracting Party shall make arrangements for the issuance of phytosanitary certificates in conformity with the following provisions:

(a)

Inspection and other related activities leading to issuance of phytosanitary certificates shall be carried out only by or under the authority of the official national plant protection organisation. The issuance of phytosanitary certificates shall be carried out by public officers who are technically qualified and duly authorised by the official national plant protection organisation to act on its behalf and under its control with such knowledge and information available to those officers that the authorities of importing Contracting Parties may accept the phytosanitary certificates with confidence as dependable documents.

(b)

Phytosanitary certificates, or their electronic equivalent where accepted by the importing Contracting Party concerned, shall be as worded in the models set out in the Annex to this Convention. These certificates should be completed and issued taking into account relevant international standards.

(c)

Uncertified alterations or erasures shall invalidate the certificates.

3.   Each Contracting Party undertakes not to require consignments of plants or plant products or other regulated articles imported into its territories to be accompanied by phytosanitary certificates inconsistent with the models set out in the Annex to this Convention. Any requirements for additional declarations shall be limited to those technically justified.

Article VI

Regulated pests

1.   Contracting Parties may require phytosanitary measures for quarantine pests and regulated non-quarantine pests, provided that such measures are:

(a)

no more stringent than measures applied to the same pests, if present within the territory of the importing Contracting Party; and

(b)

limited to what is necessary to protect plant health and/or safeguard the intended use and can be technically justified by the Contracting Party concerned.

2.   Contracting Parties shall not require phytosanitary measures for non-regulated pests.

Article VII

Requirements in relation to imports

1.   With the aim of preventing the introduction and/or spread of regulated pests into their territories, Contracting Parties shall have sovereign authority to regulate, in accordance with applicable international agreements, the entry of plants and plant products and other regulated articles and, to this end, may:

(a)

prescribe and adopt phytosanitary measures concerning the importation of plants, plant products and other regulated articles, including, for example, inspection, prohibition on importation, and treatment;

(b)

refuse entry or detain, or require treatment, destruction or removal from the territory of the Contracting Party, of plants, plant products and other regulated articles or consignments thereof that do not comply with the phytosanitary measures prescribed or adopted under subparagraph (a);

(c)

prohibit or restrict the movement of regulated pests into their territories;

(d)

prohibit or restrict the movement of biological control agents and other organisms of phytosanitary concern claimed to be beneficial into their territories.

2.   In order to minimise interference with international trade, each Contracting Party, in exercising its authority under paragraph 1 of this Article, undertakes to act in conformity with the following:

(a)

Contracting Parties shall not, under their phytosanitary legislation, take any of the measures specified in paragraph 1 of this Article unless such measures are made necessary by phytosanitary considerations and are technically justified.

(b)

Contracting Parties shall, immediately upon their adoption, publish and transmit phytosanitary requirements, restrictions and prohibitions to any Contracting Party or parties that they believe may be directly affected by such measures.

(c)

Contracting Parties shall, on request, make available to any Contracting Party the rationale for phytosanitary requirements, restrictions and prohibitions.

(d)

If a Contracting Party requires consignments of particular plants or plant products to be imported only through specified points of entry, such points shall be so selected as not to unnecessarily impede international trade. The Contracting Party shall publish a list of such points of entry and communicate it to the Secretary, any regional plant protection organisation of which the Contracting Party is a member, all Contracting Parties which the Contracting Party believes to be directly affected, and other Contracting Parties upon request. Such restrictions on points of entry shall not be made unless the plants, plant products or other regulated articles concerned are required to be accompanied by phytosanitary certificates or to be submitted to inspection or treatment.

(e)

Any inspection or other phytosanitary procedure required by the plant protection organisation of a Contracting Party for a consignment of plants, plant products or other regulated articles offered for importation, shall take place as promptly as possible with due regard to their perishability.

(f)

Importing Contracting Parties shall, as soon as possible, inform the exporting Contracting Party concerned or, where appropriate, the re-exporting Contracting Party concerned, of significant instances of non-compliance with phytosanitary certification. The exporting Contracting Party or, where appropriate, the re-exporting Contracting Party concerned, should investigate and, on request, report the result of its investigation to the importing Contracting Party concerned.

(g)

Contracting Parties shall institute only phytosanitary measures that are technically justified, consistent with the pest risk involved and represent the least restrictive measures available, and result in the minimum impediment to the international movement of people, commodities and conveyances.

(h)

Contracting Parties shall, as conditions change, and as new facts become available, ensure that phytosanitary measures are promptly modified or removed if found to be unnecessary.

(i)

Contracting Parties shall, to the best of their ability, establish and update lists of regulated pests, using scientific names, and make such lists available to the Secretary, to regional plant protection organisations of which they are members and, on request, to other Contracting Parties.

(j)

Contracting Parties shall, to the best of their ability, conduct surveillance for pests and develop and maintain adequate information on pest status in order to support categorisation of pests, and for the development of appropriate phytosanitary measures. This information shall be made available to Contracting Parties, on request.

3.   A Contracting Party may apply measures specified in this Article to pests which may not be capable of establishment in its territories but, if they gained entry, cause economic damage. Measures taken against these pests must be technically justified.

4.   Contracting Parties may apply measures specified in this Article to consignments in transit through their territories only where such measures are technically justified and necessary to prevent the introduction and/or spread of pests.

5.   Nothing in this Article shall prevent importing Contracting Parties from making special provision, subject to adequate safeguards, for the importation, for the purpose of scientific research, education, or other specific use, of plants and plant products and other regulated articles, and of plant pests.

6.   Nothing in this Article shall prevent any Contracting Party from taking appropriate emergency action on the detection of a pest posing a potential threat to its territories or the report of such a detection. Any such action shall be evaluated as soon as possible to ensure that its continuance is justified. The action taken shall be immediately reported to Contracting Parties concerned, the Secretary, and any regional plant protection organisation of which the Contracting Party is a member.

Article VIII

International cooperation

1.   The Contracting Parties shall cooperate with one another to the fullest practicable extent in achieving the aims of this Convention, and shall in particular:

(a)

cooperate in the exchange of information on plant pests, particularly the reporting of the occurrence, outbreak or spread of pests that may be of immediate or potential danger, in accordance with such procedures as may be established by the Commission;

(b)

participate, in so far as is practicable, in any special campaigns for combating pests that may seriously threaten crop production and need international action to meet the emergencies; and

(c)

cooperate, to the extent practicable, in providing technical and biological information necessary for pest risk analysis.

2.   Each Contracting Party shall designate a contact point for the exchange of information connected with the implementation of this Convention.

Article IX

Regional plant protection organisations

1.   The Contracting Parties undertake to cooperate with one another in establishing regional plant protection organisations in appropriate areas.

2.   The regional plant protection organisations shall function as the coordinating bodies in the areas covered, shall participate in various activities to achieve the objectives of this Convention and, where appropriate, shall gather and disseminate information.

3.   The regional plant protection organisations shall cooperate with the Secretary in achieving the objectives of the Convention and, where appropriate, cooperate with the Secretary and the Commission in developing international standards.

4.   The Secretary will convene regular Technical Consultations of representatives of regional plant protection organisations to:

(a)

promote the development and use of relevant international standards for phytosanitary measures; and

(b)

encourage inter-regional cooperation in promoting harmonised phytosanitary measures for controlling pests and in preventing their spread and/or introduction.

Article X

Standards

1.   The Contracting Parties agree to cooperate in the development of international standards in accordance with the procedures adopted by the Commission.

2.   International standards shall be adopted by the Commission.

3.   Regional standards should be consistent with the principles of this Convention; such standards may be deposited with the Commission for consideration as candidates for international standards for phytosanitary measures if more broadly applicable.

4.   Contracting Parties should take into account, as appropriate, international standards when undertaking activities related to this Convention.

Article XI

Commission on Phytosanitary Measures

1.   Contracting Parties agree to establish the Commission on Phytosanitary Measures within the framework of the Food and Agriculture Organisation of the United Nations (FAO).

2.   The functions of the Commission shall be to promote the full implementation of the objectives of the Convention and, in particular, to:

(a)

review the state of plant protection in the world and the need for action to control the international spread of pests and their introduction into endangered areas;

(b)

establish and keep under review the necessary institutional arrangements and procedures for the development and adoption of international standards, and to adopt international standards;

(c)

establish rules and procedures for the resolution of disputes in accordance with Article XIII;

(d)

establish such subsidiary bodies of the Commission as may be necessary for the proper implementation of its functions;

(e)

adopt guidelines regarding the recognition of regional plant protection organisations;

(f)

establish cooperation with other relevant international organisations on matters covered by this Convention;

(g)

adopt such recommendations for the implementation of the Convention as necessary; and

(h)

perform such other functions as may be necessary to the fulfilment of the objectives of this Convention.

3.   Membership in the Commission shall be open to all Contracting Parties.

4.   Each Contracting Party may be represented at sessions of the Commission by a single delegate who may be accompanied by an alternate, and by experts and advisers. Alternates, experts and advisers may take part in the proceedings of the Commission but may not vote, except in the case of an alternate who is duly authorised to substitute for the delegate.

5.   The Contracting Parties shall make every effort to reach agreement on all matters by consensus. If all efforts to reach consensus have been exhausted and no agreement is reached, the decision shall, as a last resort, be taken by a two-thirds majority of the Contracting Parties present and voting.

6.   A Member Organisation of FAO that is a Contracting Party and the Member States of that Member Organisation that are Contracting Parties shall exercise their membership rights and fulfil their membership obligations in accordance, mutatis mutandis, with the Constitution and General Rules of FAO.

7.   The Commission may adopt and amend, as required, its own Rules of Procedure, which shall not be inconsistent with this Convention or with the Constitution of FAO.

8.   The Chairperson of the Commission shall convene an annual regular session of the Commission.

9.   Special sessions of the Commission shall be convened by the Chairperson of the Commission at the request of at least one-third of its members.

10.   The Commission shall elect its Chairperson and no more than two Vice-Chairpersons, each of whom shall serve for a term of two years.

Article XII

Secretariat

1.   The Secretary of the Commission shall be appointed by the Director-General of FAO.

2.   The Secretary shall be assisted by such secretariat staff as may be required.

3.   The Secretary shall be responsible for implementing the policies and activities of the Commission and carrying out such other functions as may be assigned to the Secretary by this Convention and shall report thereon to the Commission.

4.   The Secretary shall disseminate:

(a)

international standards to all Contracting Parties within 60 days of adoption;

(b)

to all Contracting Parties, lists of points of entry under Article VII paragraph 2(d) communicated by Contracting Parties;

(c)

lists of regulated pests whose entry is prohibited or referred to in Article VII paragraph 2(i) to all Contracting Parties and regional plant protection organisations;

(d)

information received from Contracting Parties on phytosanitary requirements, restrictions and prohibitions referred to in Article VII paragraph 2(b), and descriptions of official national plant protection organisations referred to in Article IV paragraph 4.

5.   The Secretary shall provide translations in the official languages of FAO of documentation for meetings of the Commission and international standards.

6.   The Secretary shall cooperate with regional plant protection organisations in achieving the aims of the Convention.

Article XIII

Settlement of disputes

1.   If there is any dispute regarding the interpretation or application of this Convention, or if a Contracting Party considers that any action by another Contracting Party is in conflict with the obligations of the latter under Articles V and VII of this Convention, especially regarding the basis of prohibiting or restricting the imports of plants, plant products or other regulated articles coming from its territories, the Contracting Parties concerned shall consult among themselves as soon as possible with a view to resolving the dispute.

2.   If the dispute cannot be resolved by the means referred to in paragraph 1, the Contracting Party or parties concerned may request the Director-General of FAO to appoint a committee of experts to consider the question in dispute, in accordance with rules and procedures that may be established by the Commission.

3.   This Committee shall include representatives designated by each Contracting Party concerned. The Committee shall consider the question in dispute, taking into account all documents and other forms of evidence submitted by the Contracting Parties concerned. The Committee shall prepare a report on the technical aspects of the dispute for the purpose of seeking its resolution. The preparation of the report and its approval shall be according to rules and procedures established by the Commission, and it shall be transmitted by the Director-General to the Contracting Parties concerned. The report may also be submitted, upon its request, to the competent body of the international organisation responsible for resolving trade disputes.

4.   The Contracting Parties agree that the recommendations of such a committee, while not binding in character, will become the basis for renewed consideration by the Contracting Parties concerned of the matter out of which the disagreement arose.

5.   The Contracting Parties concerned shall share the expenses of the experts.

6.   The provisions of this Article shall be complementary to and not in derogation of the dispute settlement procedures provided for in other international agreements dealing with trade matters.

Article XIV

Substitution of prior agreements

This Convention shall terminate and replace, between Contracting Parties, the International Convention respecting measures to be taken against the Phylloxera vastatrix of 3 November 1881, the additional Convention signed at Berne on 15 April 1889 and the International Convention for the Protection of Plants signed at Rome on 16 April 1929.

Article XV

Territorial application

1.   Any Contracting Party may at the time of ratification or adherence or at any time thereafter communicate to the Director-General of FAO a declaration that this Convention shall extend to all or any of the territories for the international relations of which it is responsible, and this Convention shall be applicable to all territories specified in the declaration as from the 30th day after the receipt of the declaration by the Director-General.

2.   Any Contracting Party which has communicated to the Director-General of FAO a declaration in accordance with paragraph 1 of this Article may at any time communicate a further declaration modifying the scope of any former declaration or terminating the application of the provisions of the present Convention in respect of any territory. Such modification or termination shall take effect as from the 30th day after the receipt of the declaration by the Director-General.

3.   The Director-General of FAO shall inform all Contracting Parties of any declaration received under this Article.

Article XVI

Supplementary agreements

1.   The Contracting Parties may, for the purpose of meeting special problems of plant protection which need particular attention or action, enter into supplementary agreements. Such agreements may be applicable to specific regions, to specific pests, to specific plants and plant products, to specific methods of international transportation of plants and plant products, or otherwise supplement the provisions of this Convention.

2.   Any such supplementary agreements shall come into force for each Contracting Party concerned after acceptance in accordance with the provisions of the supplementary agreements concerned.

3.   Supplementary agreements shall promote the intent of this Convention and shall conform to the principles and provisions of this Convention, as well as to the principles of transparency, non-discrimination and the avoidance of disguised restrictions, particularly on international trade.

Article XVII

Ratification and adherence

1.   This Convention shall be open for signature by all States until 1 May 1952 and shall be ratified at the earliest possible date. The instruments of ratification shall be deposited with the Director-General of FAO, who shall give notice of the date of deposit to each of the signatory states.

2.   As soon as this Convention has come into force in accordance with Article XXII it shall be open for adherence by non-signatory States and Member Organisations of FAO. Adherence shall be effected by the deposit of an instrument of adherence with the Director-General of FAO, who shall notify all Contracting Parties.

3.   When a Member Organisation of FAO becomes a Contracting Party to this Convention, the Member Organisation shall, in accordance with the provisions of Article II(7) of the FAO Constitution, as appropriate, notify at the time of its adherence such modifications or clarifications to its declaration of competence submitted under Article II(5) of the FAO Constitution as may be necessary in light of its acceptance of this Convention. Any Contracting Party to this Convention may, at any time, request a Member Organisation of FAO that is a Contracting Party to this Convention to provide information as to which, as between the Member Organisation and its Member States, is responsible for the implementation of any particular matter covered by this Convention. The Member Organisation shall provide this information within a reasonable time.

Article XVIII

Non-Contracting Parties

The Contracting Parties shall encourage any State or Member Organisation of FAO, not a party to this Convention, to accept this Convention, and shall encourage any non-Contracting Party to apply phytosanitary measures consistent with the provisions of this Convention and any international standards adopted hereunder.

Article XIX

Languages

1.   The authentic languages of this Convention shall be all official languages of FAO.

2.   Nothing in this Convention shall be construed as requiring Contracting Parties to provide and to publish documents or to provide copies of them other than in the language(s) of the Contracting Party, except as stated in paragraph 3 below.

3.   The following documents shall be in at least one of the official languages of FAO:

(a)

information provided according to Article IV paragraph 4;

(b)

cover notes giving bibliographical data on documents transmitted according to Article VII paragraph 2(b);

(c)

information provided according to Article VII(2)(b), (d), (i) and (j);

(d)

notes giving bibliographical data and a short summary of relevant documents on information provided according to Article VIII(1)(a);

(e)

requests for information from contact points as well as replies to such requests, but not including any attached documents;

(f)

any document made available by Contracting Parties for meetings of the Commission.

Article XX

Technical assistance

The Contracting Parties agree to promote the provision of technical assistance to Contracting Parties, especially those that are developing Contracting Parties, either bilaterally or through the appropriate international organisations, with the objective of facilitating the implementation of this Convention.

Article XXI

Amendment

1.   Any proposal by a Contracting Party for the amendment of this Convention shall be communicated to the Director-General of FAO.

2.   Any proposed amendment of this Convention received by the Director-General of FAO from a Contracting Party shall be presented to a regular or special session of the Commission for approval and, if the amendment involves important technical changes or imposes additional obligations on the Contracting Parties, it shall be considered by an advisory committee of specialists convened by FAO prior to the Commission.

3.   Notice of any proposed amendment of this Convention, other than amendments to the Annex, shall be transmitted to the Contracting Parties by the Director-General of FAO not later than the time when the agenda of the session of the Commission at which the matter is to be considered is dispatched.

4.   Any such proposed amendment of this Convention shall require the approval of the Commission and shall come into force as from the 30th day after acceptance by two-thirds of the Contracting Parties. For the purpose of this Article, an instrument deposited by a Member Organisation of FAO shall not be counted as additional to those deposited by Member States of such an organisation.

5.   Amendments involving new obligations for Contracting Parties, however, shall come into force in respect of each Contracting Party only on acceptance by it and as from the 30th day after such acceptance. The instruments of acceptance of amendments involving new obligations shall be deposited with the Director-General of FAO, who shall inform all Contracting Parties of the receipt of acceptance and the entry into force of amendments.

6.   Proposals for amendments to the model phytosanitary certificates set out in the Annex to this Convention shall be sent to the Secretary and shall be considered for approval by the Commission. Approved amendments to the model phytosanitary certificates set out in the Annex to this Convention shall become effective 90 days after their notification to the Contracting Parties by the Secretary.

7.   For a period of not more than 12 months from an amendment to the model phytosanitary certificates set out in the Annex to this Convention becoming effective, the previous version of the phytosanitary certificates shall also be legally valid for the purpose of this Convention.

Article XXII

Entry into force

As soon as this Convention has been ratified by three signatory States it shall come into force among them. It shall come into force for each State or Member Organisation of FAO ratifying or adhering thereafter from the date of deposit of its instrument of ratification or adherence.

Article XXIII

Denunciation

1.   Any Contracting Party may at any time give notice of denunciation of this Convention by notification addressed to the Director-General of FAO. The Director-General shall at once inform all Contracting Parties.

2.   Denunciation shall take effect one year from the date of receipt of the notification by the Director-General of FAO.

BILAG TIL BILAG I

Image

Image


BILAG II

Declaration by the European Community on the exercise of competence according to Article XVII(3) of the International Plant Protection Convention

In accordance with the provisions of Article II(7) of the FAO Constitution, the European Community hereby declares that its declaration of competence submitted to FAO under Article II(5) of the FAO Constitution still applies in the light of its adherence to the International Plant Protection Convention.


Kommissionen

14.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/54


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 13. august 2004

om EF-tilskud til udryddelse af klassisk svinepest i Luxembourg i 2003

(meddelt under nummer K(2004) 3084)

(Kun den franske udgave er autentisk)

(2004/598/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 3, stk. 3, og artikel 5, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I 2003 blev der konstateret et udbrud af klassisk svinepest i Luxembourg. Sygdommens forekomst er en alvorlig fare for bestandene i Fællesskabet.

(2)

Fællesskabet har mulighed for at bidrage til at få udryddet sygdommen hurtigst muligt ved at yde et finansielt tilskud til medlemsstatens støtteberettigede udgifter i henhold til bestemmelserne i beslutning 90/424/EØF.

(3)

I henhold til artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (2) finansieres veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger, som foretages efter Fællesskabets regler, af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen. Finanskontrollen af foranstaltningerne foretages i henhold til artikel 8 og 9 i nævnte forordning.

(4)

Det er en forudsætning for udbetaling af EF-tilskuddet, at de planlagte aktioner reelt er blevet gennemført, og at myndighederne har leveret alle de nødvendige oplysninger inden for de fastsatte tidsfrister.

(5)

Den 12. marts 2004 indsendte de luxembourgske myndigheder en officiel anmodning om godtgørelse af samtlige udgifter, der var afholdt på deres territorium. Ifølge anmodningen blev 1 351 dyr aflivet.

(6)

Begrebet »hurtig og passende godtgørelse til dyreejerne«, som anvendes i artikel 3 i beslutning 90/424/EØF, bør præciseres, og det samme gælder begreberne »rimelig betaling« og »betaling mod dokumentation« samt de udgiftskategorier, der kan ydes støtte til som »andre udgifter« i forbindelse med obligatorisk nedslagning.

(7)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Udbetaling af EF-tilskud til Luxembourg

Til udryddelse af klassisk svinepest i 2003 kan der ydes EF-tilskud til Luxembourg på 50 % af de udgifter, der er afholdt til:

a)

hurtig og passende godtgørelse til de dyreejere, der er tvunget til obligatorisk nedslagning af deres dyr i henhold til foranstaltningerne til udryddelse af klassisk svinepest i 2003, jf. artikel 3, stk. 2, første og syvende led, i beslutning 90/424/EØF og i overensstemmelse med nærværende beslutning

b)

udgifter i forbindelse med nedslagning af dyr, destruktion af dyrekroppe og produkter, rengøring og desinficering af lokaler og rengøring og desinficering samt om nødvendigt destruktion af kontamineret udstyr i medfør af artikel 3, stk. 2, første, andet og tredje led, i beslutning 90/424/EØF og i overensstemmelse med nærværende beslutning.

Artikel 2

Definitioner

I denne beslutning forstås ved:

a)

»hurtig og passende godtgørelse«: udbetaling senest 90 dage efter nedslagningen af dyr af et beløb svarende til markedsværdien, jf. artikel 3, stk. 1

b)

»rimelig betaling«: betaling for køb af materialer eller tjenester til priser, der står i rimeligt forhold til markedspriserne før udbruddet af klassisk svinepest

c)

»betaling mod dokumentation«: betaling for køb af materialer eller tjenester, hvis art og direkte forbindelse til obligatorisk nedslagning af dyr som omhandlet i artikel 1, litra a), er dokumenteret.

Artikel 3

Støtteberettigede udgifter, der er omfattet af EF-tilskuddet

1.   Den maksimale udgift pr. dyr til godtgørelse til dyrenes ejere baseres på dyrenes markedsværdi inden tidspunktet for deres kontaminering eller nedslagning.

2.   Hvis Luxembourgs udbetalinger af godtgørelser i henhold til artikel 1, litra a), foretages efter fristen på 90 dage, jf. artikel 2, litra a), reduceres de støtteberettigede beløb for udbetalinger foretaget efter fristen således:

25 % for udbetalinger foretaget mellem 91 og 105 dage efter nedslagning af dyr

50 % for udbetalinger foretaget mellem 106 og 120 dage efter nedslagning af dyr

75 % for udbetalinger foretaget mellem 121 og 135 dage efter nedslagning af dyr

100 % for udbetalinger foretaget mere end 135 dage efter nedslagning af dyr.

Kommissionen vil dog anvende en anden periodeopdeling og/eller lavere reduktion eller ingen reduktion, hvis der i forbindelse med bestemte foranstaltninger opstår ekstraordinære forvaltningsproblemer, eller hvis Luxembourg på anden måde kan fremlægge en god begrundelse.

3.   De udgifter, der er omhandlet i artikel 1, litra b), og som kan udløse tilskud, fremgår af den udtømmende liste i bilag III.

4.   Ved beregning af EF-tilskuddet medregnes ikke

a)

moms

b)

løn til embedsmænd

c)

brug af offentlige materialer bortset fra hjælpematerialer.

Artikel 4

Betalingsbetingelser og dokumentation

1.   EF-tilskuddet fastsættes efter proceduren i artikel 41 i beslutning 90/424/EØF på grundlag af:

a)

en anmodning, der indgives i henhold til bilag I og II inden for den tidsfrist, der er fastsat i stk. 2

b)

detaljeret dokumentation for beløbene i den i litra a) omhandlede anmodning

c)

resultaterne af Kommissionens eventuelle kontrol på stedet, jf. artikel 5.

Den i litra b) omhandlede dokumentation samt relevante kommercielle oplysninger gøres tilgængelige i forbindelse med kontrol på stedet foretaget af Kommissionen.

2.   Den i stk. 1, litra a), omhandlede anmodning indgives i elektronisk form i overensstemmelse med bilag I og II senest 60 kalenderdage efter meddelelsen af denne beslutning.

Overholdes denne tidsfrist ikke, reduceres EF-tilskuddet med 25 % for hver måned, fristen overskrides.

Artikel 5

Kommissionens kontrol på stedet

Kommissionen kan i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder foretage kontrol på stedet af gennemførelsen af foranstaltningerne til udryddelse af klassisk svinepest og udgifterne i forbindelse hermed.

Artikel 6

Adressat

Denne beslutning er rettet til Storhertugdømmet Luxembourg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. august 2004.

På Kommissionens vegne

David BYRNE

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31).

(2)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.


BILAG I

Anmodning om tilskud til godtgørelse for værdien af obligatorisk nedslagne dyr

Udbrud nr.

Kontakt med udbrud nr.

Bedriftens identifikationsnummer

Dyreejer

Bedriftens hjemsted

Nedslag-ningsdato

Destruktionsmetode

Vægt på destruk-tionsdatoen

Antal dyr pr. kategori

Udbetalt beløb pr. kategori

Andre beløb udbetalt til dyreejeren (ekskl. moms)

Samlet godtgørelse (ekskl. moms)

Betalings-dato

Efternavn

Fornavn

Destruktionsanstalt

Slagteri

Andet (specificeres)

Søer

Orner

Smågrise

Svin

Søer

Orner

Smågrise

Svin


BILAG II

Anmodning, jf. artikel 4

»Andre udgifter« (hvis relevant) påløbet for bedrift nr. … eller liste

(ekskl. godtgørelse for værdien af dyrene)

Beskrivelse

Beløb ekskl. moms

Nedslagning

 

Destruktion af dyrekroppe (transport og behandling)

 

Rengøring og desinficering (løn og produkter)

 

Foder (godtgørelse og destruktion)

 

Udstyr (godtgørelse og destruktion)

 

I ALT

 


BILAG III

Støtteberettigede udgifter, jf. artikel 3, stk. 3

1)

Udgifter til obligatorisk nedslagning af dyr:

a)

løn og honorarer til personale, der er særligt ansat til nedslagningen

b)

hjælpematerialer og specifikt udstyr anvendt til nedslagning

c)

køb af tjenester eller leje af udstyr anvendt til transport af dyrene til nedslagningsstedet

2)

Udgifter til destruktion af dyrekroppe:

a)

destruktion: køb af tjenester eller leje af udstyr anvendt til transport af dyrekroppe til opbevaringssted og destruktionsanstalt, opbevaring af dyrekroppene, behandling af dyrekroppene på destruktionsanstalten og destruktion af melet

b)

nedgravning: løn og honorarer til særligt ansat personale, køb af tjenester eller leje af udstyr til transport og nedgravning af dyrekroppe samt produkter til desinficering af nedgravningsstedet

c)

brænding: løn og honorarer til særligt ansat personale, brændstof eller andet materiale, køb af tjenester eller leje af udstyr til transport af dyrekroppe og produkter til desinficering af forbrændingsanlægget.

3)

Udgifter til rengøring og desinficering af bedrifter:

a)

produkter til rengøring og desinficering

b)

løn og honorarer til særligt ansat personale.

4)

Udgifter til destruktion af kontamineret foder:

a)

godtgørelse af foderet til anskaffelsesværdi

b)

køb af tjenester eller leje af udstyr til transport og destruktion af foderet.

5)

Udgifter i forbindelse med godtgørelse for destruktion af kontamineret udstyr til markedsværdien af sådant udstyr. Udgifter til godtgørelse for genopførelse eller sanering af landbrugsbygninger og infrastrukturudgifter er ikke støtteberettigede.