6.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/1

(1)

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kasakhstan på den anden side (1) trådte i kraft den 1. juli 1999.

(2)

Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstans regering vedtog at indføre en ordning med dobbeltkontrol af visse stålprodukter for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2001. Denne aftale i form af brevveksling blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved afgørelse 1999/865/EF (2). Ved forordning (EF) nr. 2743/1999 (3) fastsattes de dertil svarende gennemførelsesbestemmelser for Fællesskabet.

(3)

Situationen vedrørende importen til Fællesskabet af visse stålprodukter fra Republikken Kasakhstan har været genstand for en indgående undersøgelse, og på grundlag af de foreliggende oplysninger har parterne indgået en aftale i form af brevveksling (4), hvorved der indføres en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter, der gælder for perioden fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato til den 31. december 2004, medmindre parterne inden da efter fælles overenskomst ophæver ordningen.

(4)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5) —

a)

ansøgerens fulde navn og adresse (herunder telefon- og telefaxnummer, og eventuelt identifikationsnummer, som anvendes af de kompetente nationale myndigheder) samt momsregistreringsnummer, hvis den pågældende er momspligtig

b)

eventuelt fulde navn og adresse på ansøgerens klarerer eller repræsentant (samt telefon- og telefaxnummer)

c)

eksportørens fulde navn og adresse

d)

nøjagtig varebeskrivelse af varerne, herunder:

e)

nettovægt i kg og mængde i den foreskrevne enhed, hvis der er tale om andet end nettovægt, efter position i den kombinerede nomenklatur

f)

varernes værdi i EUR cif Fællesskabets grænse pr. KN-kode

g)

angivelse af, om de pågældende produkter er af sekundakvalitet (6)

h)

forventet periode og sted for toldklareringen

i)

om ansøgningen er en gentagelse af en tidligere ansøgning vedrørende samme kontrakt

j)

følgende erklæring, dateret og underskrevet af ansøgeren (ansøgerens efternavn anføres med blokbogstaver):

»Undertegnede bekræfter hermed, at de i denne ansøgning afgivne oplysninger er rigtige og afgivet i god tro, og at jeg er etableret i Fællesskabet.«

—

fastsættes tilsynsdokumentets gyldighed hermed til fire måneder

—

kan ubenyttede eller delvis benyttede tilsynsdokumenters gyldighed forlænges med en tilsvarende periode.

a)

nærmere enkeltheder om de mængder og værdier (i EUR), for hvilke der er udstedt importdokumenter i den foregående måned

b)

nærmere enkeltheder om importen i den måned, der går forud for den i litra a) omhandlede måned.

6.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/15

(1)

Et af Det Europæiske Fællesskabs mål er at fjerne hindringerne for den frie bevægelighed for personer og tjenesteydelser mellem medlemsstaterne.

(2)

Domstolen slog i Cowan-sagen (4) fast, at når fællesskabsretten tillægger fysiske personer ret til at rejse ind i en anden medlemsstat, må beskyttelsen af vedkommendes integritet i den pågældende medlemsstat på lige fod med landets egne statsborgere og personer, som er bosat på dens område, anses for en uadskillelig bestanddel af den pågældendes ret til at bevæge sig frit. Foranstaltninger, der skal lette erstatning til ofre for forbrydelser, bør være et led i virkeliggørelsen af dette mål.

(3)

På mødet i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 opfordrede Det Europæiske Råd til, at der blev udarbejdet minimumsstandarder for beskyttelse af ofrene for kriminalitet, navnlig for ofrenes adgang til domstolene og tilsvarende organer og deres ret til skadeserstatning, herunder dækning af sagsomkostninger.

(4)

Det Europæiske Råd opfordrede på mødet i Bruxelles den 25. og 26. marts 2004 i erklæringen om bekæmpelse af terrorisme til, at nærværende direktiv blev vedtaget inden den 1. maj 2004.

(5)

Rådet vedtog den 15. marts 2001 rammeafgørelse 2001/220/RIA om ofres stilling i forbindelse med straffesager (5). Afgørelsen, som er baseret på afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union, giver ofre for forbrydelser mulighed for at kræve erstatning fra gerningsmanden som led i en straffesag.

(6)

Ofre for forbrydelser i Den Europæiske Union bør have ret til en rimelig og passende erstatning for de skader, de har lidt, uanset hvor i Det Europæiske Fællesskab forbrydelsen er begået.

(7)

For at lette adgangen til erstatning til ofre for forbrydelser i grænseoverskridende situationer indfører dette direktiv en samarbejdsordning, der bygger på de enkelte medlemsstaters ordninger for erstatning til ofre for forsætlige voldsforbrydelser begået på deres eget område. Der bør derfor forefindes en erstatningsordning i alle medlemsstater.

(8)

De fleste medlemsstater har allerede etableret sådanne erstatningsordninger, en del af dem for at opfylde deres forpligtelser i henhold til den europæiske konvention af 24. november 1983 om erstatning til ofre for voldsforbrydelser.

(9)

Foranstaltningerne i dette direktiv er nødvendige for at virkeliggøre et af Fællesskabets mål; traktaten indeholder ikke anden hjemmel til vedtagelse end artikel 308, og denne artikel bør derfor anvendes.

(10)

Ofre for forbrydelser vil ofte ikke kunne opnå erstatning fra gerningsmanden, fordi denne ikke har de nødvendige midler til at honorere et domspålæg om erstatning, eller fordi denne er ukendt eller ikke kan retsforfølges.

(11)

Der bør indføres en ordning for samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder for at lette adgangen til erstatning i situationer, hvor forbrydelsen er begået i en anden medlemsstat end ofrets bopælsstat.

(12)

Denne samarbejdsordning skal sikre, at ofre for forbrydelser altid kan henvende sig til en myndighed i deres bopælsstat, og skal mindske de praktiske og sproglige problemer, der opstår i grænseoverskridende situationer.

(13)

I ordningen bør indgå de bestemmelser, som er nødvendige, for at ofre for forbrydelser kan finde frem til de oplysninger, de har brug for for at indgive ansøgning, og for at samarbejdet mellem de implicerede myndigheder kan blive effektivt.

(14)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er anerkendt som generelle principper for fællesskabsretten.

(15)

Målene for dette direktiv, nemlig at lette adgangen til erstatning for ofre for forbrydelser i grænseoverskridende situationer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af det grænseoverskridende element og kan derfor på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(16)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6) —

a)

navnet på den kontaktperson eller den afdeling, der er ansvarlig for at behandle sagen

b)

en kvittering for modtagelse af ansøgningen

c)

om muligt en foreløbig angivelse af, hvornår der vil blive truffet afgørelse om ansøgningen.

a)

at den pågældende høres direkte af den besluttende myndighed i overensstemmelse med den lovgivning, som denne er underlagt, via navnlig telefon- eller videokonference, eller

b)

at den pågældende høres af den bistandsydende myndighed i overensstemmelse med den lovgivning, som denne er underlagt, hvorefter denne myndighed sender et referat af høringen til den besluttende myndighed.

a)

på de officielle sprog eller et af de sprog, der anvendes i den medlemsstat, som den myndighed, oplysningerne sendes til, repræsenterer, når dette sprog samtidig er et af fællesskabsinstitutionernes sprog, eller

b)

på et andet af fællesskabsinstitutionernes sprog, som den pågældende medlemsstat har meddelt, at den kan acceptere

i)

den fulde ordlyd af de afgørelser, som den besluttende myndighed har truffet, hvor sproget bestemmes efter den lovgivning, som denne er underlagt

ii)

referater af høringer i medfør af artikel 9, stk. 1, litra b), hvor sproget bestemmes af den bistandsydende myndighed, idet det dog skal være et af fællesskabsinstitutionernes sprog.

a)

en liste over de myndigheder, der er oprettet eller udpeget i medfør af artikel 3, stk. 1 og 2, i givet fald med oplysning om disse myndigheders specielle og stedlige kompetence

b)

meddelelse om det eller de sprog omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a), som disse myndigheder kan acceptere med henblik på anvendelsen af artikel 6-10, og det eller de officielle sprog ud over deres eget, som medlemsstaterne kan acceptere i forbindelse med fremsendelse af ansøgninger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra b)

c)

de oplysninger, der er tilvejebragt med henblik på artikel 4

d)

formularerne til ansøgning om erstatning.

a)

medvirke ved gennemførelsen af artikel 13, stk. 2

b)

fremme tæt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de bistandsydende og de besluttende myndigheder i medlemsstaterne og

c)

bistå med løsning af problemer, der måtte opstå ved anvendelsen af artikel 1-10.

a)

indfører eller opretholder gunstigere bestemmelser til fordel for ofre for forbrydelser eller andre personer, der berøres af en forbrydelse,

b)

indfører eller opretholder bestemmelser om erstatning til ofre for forbrydelser begået uden for deres eget område eller til andre personer, der berøres af en sådan forbrydelse, på vilkår, som medlemsstaterne selv specifikt fastsætter

6.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/19

(1)

Udarbejdelsen af en fælles indvandringspolitik, herunder fastsættelse af betingelserne for indrejse og ophold for udlændinge samt foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring, er en af faktorerne i Den Europæiske Unions målsætning om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

(2)

Det Europæiske Råd fastslog på sit særlige møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 sin vilje til at bekæmpe ulovlig indvandring, hvor den begynder, navnlig ved en målrettet indsats mod personer, som er involveret i menneskesmugling og økonomisk udnyttelse af migranter. Det opfordrede medlemsstaterne til at rette deres indsats mod at afsløre og optrævle de kriminelle organisationer, samtidig med at ofrenes rettigheder sikres.

(3)

Et bevis på, at dette fænomen giver anledning til stadig mere bekymring på internationalt plan, er, at De Forenede Nationers (FN) Generalforsamling har vedtaget en konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet suppleret af en protokol om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, og en protokol om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen. De blev undertegnet af Fællesskabet og de 15 medlemsstater i december 2000.

(4)

Dette direktiv berører ikke den beskyttelse, der indrømmes flygtninge, personer omfattet af subsidiær beskyttelse og personer, der ansøger om international beskyttelse ifølge den internationale ret vedrørende flygtninge, og heller ikke øvrige menneskeretlige instrumenter.

(5)

Dette direktiv berører ikke andre bestemmelser om beskyttelse af ofre, vidner eller særligt udsatte personer. Det berører heller ikke medlemsstaternes ret til at indrømme humanitær opholdstilladelse eller opholdstilladelse med anden begrundelse.

(6)

Direktivet overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der bl.a. er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(7)

Medlemsstaterne bør anvende dette direktiv uden forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering.

(8)

På europæisk plan har man vedtaget Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002 om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (4) og Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel (5) for at styrke forebyggelsen og bekæmpelsen af ovennævnte lovovertrædelser.

(9)

Der indføres med dette direktiv en opholdstilladelse for ofre for menneskehandel eller, hvis en medlemsstat beslutter at udvide direktivets anvendelsesområde, for tredjelandsstatsborgere, der er indrejst som led i ulovlig indvandring, og for hvem opholdstilladelsen er så attraktiv, at de pågældende vælger at samarbejde med de kompetente myndigheder, samtidig med at visse betingelser skal sikre mod misbrug.

(10)

I den forbindelse er det nødvendigt at opstille betingelserne for udstedelsen af en opholdstilladelse, betingelserne for ophold og de situationer, der fører til nægtelse af forlængelse og inddragelse. Ret til ophold i henhold til dette direktiv er betinget og af foreløbig karakter.

(11)

De pågældende tredjelandsstatsborgere bør oplyses om muligheden for at få en sådan opholdstilladelse, og at der indrømmes en betænkningstid. Denne betænkningstid bør give de pågældende mulighed for fuldt oplyst at beslutte, om de ønsker at samarbejde med de kompetente myndigheder, herunder politiet, anklage- og retsmyndighederne (i betragtning af de risici, dette medfører), således at der bliver tale om et frit og derfor mere effektivt samarbejde.

(12)

De pågældende tredjelandsstatsborgere bør på grund af deres udsatte stilling ydes bistand i henhold til dette direktiv. Denne bistand bør give dem mulighed for at restituere sig og undslippe indflydelse fra de personer, der har begået lovovertrædelserne. Den lægebehandling, der ydes tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af dette direktiv, omfatter om nødvendigt også psykoterapeutisk behandling.

(13)

Beslutningen om at udstede en opholdstilladelse for mindst seks måneder eller forlænge den skal træffes af de kompetente myndigheder, som bør tage i betragtning, om de relevante betingelser er opfyldt.

(14)

Dette direktiv bør ikke berøre de aktiviteter, de kompetente myndigheder udfører som led i alle faser af den relevante nationale sagsbehandling, navnlig efterforskningen af de pågældende lovovertrædelser.

(15)

Medlemsstaterne bør overveje at give tilladelse til ophold med andre begrundelser i overensstemmelse med deres nationale lovgivning til tredjelandsstatsborgere, der kan være omfattet af dette direktiv, men som ikke eller ikke længere opfylder betingelserne heri, samt til medlemmerne af de pågældendes familie eller til personer, der behandles som medlemmer af de pågældendes familie.

(16)

For at give de pågældende tredjelandsstatsborgere mulighed for at opnå uafhængighed og ikke falde tilbage i det kriminelle netværk bør indehavere af den tidsbegrænsede opholdstilladelse på de i dette direktiv fastsatte betingelser kunne få adgang til arbejdsmarkedet og til almen uddannelse og erhvervsuddannelse. Medlemsstaterne skal, når de giver indehavere af en opholdstilladelse adgang til erhvervsuddannelse og almen uddannelse, navnlig tage hensyn til opholdets formodede varighed.

(17)

De pågældende tredjelandsstatsborgeres deltagelse i programmer og -ordninger, der allerede findes, eller som oprettes, bør bidrage til, at de igen får et normalt socialt liv.

(18)

Hvis de pågældende tredjelandsstatsborgere indgiver ansøgning om en anden type opholdstilladelse, træffer medlemsstaterne afgørelse i henhold til de almindelige retsregler på udlændingeområdet. Ved behandlingen af en sådan ansøgning bør medlemsstaterne tage hensyn til, at de pågældende tredjelandsstatsborgere fik udstedt opholdstilladelsen i medfør af dette direktiv.

(19)

Medlemsstaterne bør med henblik på gennemførelsen af dette direktiv give Kommissionen de oplysninger, der er blevet afdækket inden for rammerne af arbejdet med indsamling og behandling af statistiske oplysninger vedrørende spørgsmål på området retlige og indre anliggender.

(20)

Målet med dette direktiv, nemlig at indføre en opholdstilladelse for de pågældende tredjelandsstatsborgere, der samarbejder i kampen mod menneskehandel, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(21)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager disse stater ikke i vedtagelsen af dette direktiv og er derfor ikke bundet af det og skal ikke anvende det, medmindre andet følger af protokollens artikel 4.

(22)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

a)

»tredjelandsstatsborger«: enhver person, der ikke har unionsborgerskab i henhold til traktatens artikel 17, stk. 1

b)

»ulovlig indvandring«: dækker tilfælde, der f.eks. er omhandlet i artikel 1 og 2 i direktiv 2002/90/EF

c)

»menneskehandel«: dækker tilfælde, der f.eks. er defineret i artikel 1, 2 og 3 i rammeafgørelse 2002/629/RIA

d)

»foranstaltning til fuldbyrdelse af en afgørelse om udsendelse«: enhver foranstaltning truffet af en medlemsstat med henblik på fuldbyrdelse af en afgørelse truffet af de kompetente myndigheder om udsendelse af en tredjelandsstatsborger

e)

»opholdstilladelse«: enhver tilladelse udstedt af en medlemsstat, der giver en tredjelandsstatsborger, der opfylder betingelserne i dette direktiv, tilladelse til at tage lovligt ophold på dens område

f)

»uledsagede mindreårige«: tredjelandsstatsborgere under 18 år, der ankommer til en medlemsstats område uden at være ledsaget af en voksen, som i henhold til lov eller sædvane har ansvaret for dem, så længe en sådan person ikke reelt har påtaget sig ansvaret for dem, eller mindreårige, der efterlades uledsagede efter indrejsen på en medlemsstats område.

a)

det er hensigtsmæssigt at forlænge den pågældendes ophold på dens område af hensyn til efterforskningen eller de retlige procedurer, og

b)

om den pågældende klart har givet udtryk for at ville samarbejde, og

c)

om den pågældende har afbrudt enhver forbindelse til de formodede gerningsmænd bag de strafbare forhold, der er defineret i artikel 2, litra b) og c).

a)

Medlemsstaterne skal ved anvendelsen af direktivet tage behørigt hensyn til barnets tarv. De skal sikre, at der anvendes en passende procedure i betragtning af barnets alder og modenhed. De kan bl.a., hvis det er i barnets interesse, forlænge betænkningstiden.

b)

Medlemsstaterne sikrer, at mindreårige får adgang til uddannelsessystemet på samme betingelser som medlemsstatens egne statsborgere. Medlemsstaterne kan bestemme, at denne adgang begrænses til det offentlige uddannelsessystem.

c)

For så vidt angår tredjelandsstatsborgere, som er uledsagede mindreårige, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at fastslå deres identitet, nationalitet og det forhold, at de er uledsagede. De træffer alle nødvendige foranstaltninger for hurtigst muligt at finde deres familie og træffer omgående de nødvendige foranstaltninger for at sikre dem retlig repræsentation, herunder om nødvendigt i forbindelse med en straffesag i overensstemmelse med national ret.

a)

hvis indehaveren aktivt, frivilligt og på eget initiativ har genoptaget kontakten til de personer, der mistænkes for at have begået lovovertrædelserne omhandlet i artikel 2, litra b) og c), eller

b)

hvis den kompetente myndighed mener, at ofrets samarbejde er svigagtigt eller at den pågældende anmeldelse er svigagtig eller uretmæssig, eller

c)

af hensyn til den offentlige orden og beskyttelsen af den nationale sikkerhed, eller

d)

når ofret ophører med at samarbejde, eller

e)

når de kompetente myndigheder beslutter at henlægge sagen.

6.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/24

(1)

For effektivt at bekæmpe ulovlig indvandring og forbedre grænsekontrollen er det af afgørende betydning, at alle medlemsstater indfører bestemmelser, der fastsætter forpligtelser for lufttransportvirksomheder, der befordrer passagerer ind på medlemsstaternes område. For i højere grad at sikre, at dette mål nås, bør medlemsstaternes nuværende finansielle sanktioner i de tilfælde, hvor transportvirksomhederne ikke overholder deres forpligtelser, endvidere harmoniseres i videst muligt omfang, idet der dog tages hensyn til medlemsstaternes forskelligartede retssystemer og praksis på området.

(2)

På Det Europæiske Råds møde den 25. og 26. marts 2004 blev der vedtaget en erklæring om terrorisme, hvori det understreges, at det er nødvendigt hurtigst muligt at undersøge mulige foranstaltninger på dette område og fremskynde behandlingen af det foreslåede rådsdirektiv om luftfartsselskabers pligt til at meddele oplysninger om passagerer, således at denne foranstaltning hurtigt kan træde i kraft.

(3)

Det er vigtigt at undgå et retligt tomrum i Fællesskabet på området for bekæmpelse af ulovlig indvandring.

(4)

Fra 1. maj 2004 kan Rådet ikke længere træffe afgørelse på grundlag af et initiativ fra en medlemsstat.

(5)

Rådet har udtømt alle muligheder for i tide at opnå en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

(6)

Under disse exceptionelle omstændigheder bør beslutningen vedtages uden udtalelse fra Europa-Parlamentet.

(7)

De forpligtelser, som ved dette direktiv pålægges transportvirksomheder, supplerer dem, som blev fastsat ved artikel 26 i Schengen-konventionen fra 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985, som suppleret ved Rådets direktiv 2001/51/EF (2), idet de to former for forpligtelse tjener samme formål, nemlig at styre migrationsstrømmene og bekæmpe ulovlig indvandring.

(8)

Medlemsstaternes frihed til at opretholde eller indføre yderligere forpligtelser for lufttransportvirksomheder eller visse andre kategorier af transportvirksomheder, herunder information eller data om returbilletter, berøres ikke, uanset om de er omhandlet i dette direktiv eller ej, jf. dog bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (3) af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

(9)

Med henblik på at bekæmpe ulovlig indvandring mere effektivt og i højere grad sikre, at dette mål nås, er det af afgørende betydning, at der så hurtigt som muligt tages hensyn til al teknologisk innovation, navnlig når det drejer sig om integration og brug af biometriske elementer i de oplysninger, som transportvirksomhederne skal forelægge, jf. dog bestemmelserne i direktiv 95/46/EF.

(10)

I sager mod transportvirksomheder, som eventuelt resulterer i pålæggelse af sanktioner, bør medlemsstaterne sikre, at forsvarets rettigheder og retten til indsigelse mod sådanne afgørelser kan udøves effektivt.

(11)

Foranstaltningerne i dette direktiv viderefører de kontrolmuligheder, der er omhandlet i Schengen-Eksekutivkomitéens afgørelse (SCH/Com-ex (94) 17, rev. 4) med det formål at gøre det muligt at skærpe grænsekontrollen og sørge for tilstrækkelig tid til at iværksætte en detaljeret og omfattende grænsekontrol af hver enkelt passager gennem fremsendelse af oplysninger om passagererne til de myndigheder, der har ansvaret for udførelsen af denne kontrol.

(12)

Direktiv 95/46/EF finder anvendelse på medlemsstaternes myndigheders behandling af personoplysninger. Det betyder, at mens det er lovligt, at oplysninger om passager, som videregives med henblik på anvendelse til grænsekontrol, også anvendes som bevismateriale i retssager, der har til formål at håndhæve love og administrative bestemmelser vedrørende indrejse og indvandring, herunder bestemmelserne heri om beskyttelse af den offentlige orden og den nationale sikkerhed, vil enhver yderligere anvendelse på en måde, der ikke er i overensstemmelse med disse formål, være i modstrid med principperne i artikel 6, stk. 1, litra b), i direktiv 95/46/EF. Medlemsstaterne bør indføre en ordning med sanktioner, der kan pålægges, hvis oplysningerne anvendes i modstrid med formålet med nærværende direktiv.

(13)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden 6 måneder efter, at Rådet har truffet afgørelse om dette direktiv til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre dette direktiv i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.

(14)

For så vidt angår Republikken Island og Kongeriget Norge, er dette direktiv en udbygning af Schengen-reglerne ifølge den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i den gennemførelse, anvendelse og videreudvikling af Schengen-reglerne (4), som er omfattet af artikel 1, litra E, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (5) om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale.

(15)

Det Forenede Kongerige deltager i dette direktiv i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (6).

(16)

Irland deltager i dette direktiv i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (7).

(17)

Dette direktiv udgør en retsakt, som bygger på eller på anden måde har tilknytning til Schengen-reglerne, jf. artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003 —

a)

»transportvirksomhed«, en fysisk eller juridisk person, der i erhvervsmæssigt øjemed udfører personbefordring ad luftvejen

b)

»ydre grænser«, medlemsstaternes ydre grænser til tredjelande

c)

»grænsekontrol«, kontrol ved en grænse, foretaget udelukkende i forbindelse med passage af denne grænse uden hensyn til andre omstændigheder

d)

»grænseovergangssted«, ethvert overgangssted, der af de kompetente myndigheder er godkendt til passage af de ydre grænser

e)

»personoplysninger«, »behandling af personoplysninger« samt »register med personoplysninger« som defineret i artikel 2 direktiv 95/46/EF.

—

den anvendte rejselegitimations nummer og type

—

nationalitet

—

fulde navn

—

fødselsdato

—

det grænseovergangssted, der vil blive benyttet med henblik på indrejse på en medlemsstats område

—

transportkode

—

afgangs- og ankomsttidspunkt for transporten

—

samlet antal passagerer, der befordres med den pågældende transport

—

første ombordstigningssted.

a)

at maksimumbeløbet for sådanne sanktioner enten er mindst 5 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta til den vekselkurs der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på dagen for dette direktivs ikrafttræden, for hver rejse, for hvilken passageroplysninger ikke er fremsendt eller er ukorrekte, eller

b)

at minimumbeløbet for sådanne sanktioner er mindst 3 000 EUR, eller et tilsvarende beløb i national valuta til den vekselkurs der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på dagen for dette direktivs ikrafttræden, for hver rejse, for hvilken passageroplysninger ikke er fremsendt eller er ukorrekte.

6.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/28

(1)

I den samlede plan for bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel i EU (2), der blev godkendt af Rådet den 28. februar 2002, og som er baseret på meddelelse af 15. november 2001 fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en fælles politik mod ulovlig indvandring, er det anført, at tilbagetagelses- og tilbagesendelsespolitikken er en integrerende og meget vigtig del af bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Med det for øje understreges det i planen, at der bør peges på en række konkrete aktioner, bl.a. fastlæggelse af en fælles fremgangsmåde og samarbejde mellem medlemsstaterne med hensyn til at gennemføre tilbagesendelsesforanstaltninger. Der bør derfor vedtages fælles regler for tilbagesendelsesprocedurer.

(2)

Den plan for forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser, som Rådet godkendte den 13. juni 2002, og som er baseret på meddelelse af 7. maj 2002 fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om fælles forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser, omhandler rationelle tilbagesendelsesaktioner i forbindelse med foranstaltninger og aktioner med henblik på en integreret forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser.

(3)

I det handlingsprogram for tilbagesendelse, som Rådet godkendte den 28. november 2002, og som er baseret på Kommissionens grønbog af 10. april 2002 om en EF-politik for tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold samt på meddelelse af 14. oktober 2002 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en EF-politik for tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold, foreslås det i forbindelse med foranstaltningerne og aktionerne til forbedring af det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne, at tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i en medlemsstat tilbagesendes på en så rationel måde som muligt ved at udnytte den allerede eksisterende kapacitet med hensyn til at tilrettelægge samlet udsendelse med fly.

(4)

Det er vigtigt at undgå et retligt tomrum i Fællesskabet på området for tilrettelæggelse af samlet udsendelse med fly.

(5)

Fra 1. maj 2004 kan Rådet ikke længere træffe afgørelse på grundlag af et initiativ fra en medlemsstat.

(6)

Rådet har udtømt alle muligheder for i tide at opnå en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

(7)

Under disse exceptionelle omstændigheder bør beslutningen vedtages uden udtalelse fra Europa-Parlamentet.

(8)

Ved anvendelsen af denne beslutning skal medlemsstaterne fuldt ud overholde menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig den europæiske menneskerettighedskonvention af 4. november 1950, De Forenede Nationers konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling og New York-protokollen hertil af 31. januar 1967, den internationale konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 18. december 2000 (3).

(9)

Denne beslutning gælder med forbehold af de relevante internationale instrumenter om udsendelse med fly, såsom bilag 9 til Chicago-konventionen af 1944 om international civilluftfart (ICAO) og relevante dokumenter fra Den Europæiske Konference for Civil Luftfart (ECAC).

(10)

De ikke-bindende fælles retningslinjer for sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med samlet udsendelse med fly bør udgøre en nyttig vejledning for gennemførelsen af denne beslutning.

(11)

I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, der derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i denne medlemsstat. Da det imidlertid er hensigten med denne beslutning at udbygge Schengen-reglerne i henhold til bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark i henhold til nævnte protokols artikel 5 inden seks måneder efter, at Rådet har vedtaget denne beslutning, afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre beslutningen i sin nationale lovgivning.

(12)

For så vidt angår Republikken Island og Kongeriget Norge udgør denne beslutning en udbygning af Schengen-reglerne ifølge den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union indgik den 18. maj 1999 med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering med gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (4), og som falder ind under artikel 1, litra c), i Rådets afgørelse 1999/437/EF (5) om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen. Ifølge de procedurer, der er fastsat i aftalen, gælder de rettigheder og forpligtelser, der følger af denne beslutning, også for disse to lande og for forbindelserne mellem disse to lande og de medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab, som denne beslutning er rettet til.

(13)

I overensstemmelse med artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, har disse stater meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne beslutning —

a)

»tredjelandsstatsborger«: en person, der hverken er statsborger i en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller i Republikken Island eller Kongeriget Norge

b)

»medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen«: den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen af fælles flytransport

c)

»den deltagende medlemsstat«: den medlemsstat, der deltager i den fælles udsendelse med fly tilrettelagt af den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen

d)

»fælles flytransport«: befordring af tredjelandsstatsborgere, udført af et hertil udpeget luftfartsselskab

e)

»udsendelse« og »fælles udsendelse med fly«: alle de aktiviteter, der er nødvendige for at udsende de pågældende tredjelandsstatsborgere, herunder fælles flytransport

f)

»ledsagepersonale«: det sikkerhedspersonale, der ledsager tredjelandsstatsborgere under en fælles udsendelse med fly, og de personer, der har ansvaret for lægelig bistand, samt tolke.

a)

udvælge luftfartsselskabet og i samråd med dette fastsætte omkostningerne i forbindelse med den fælles flytransport, påtage sig de relevante kontraktlige forpligtelser og sikre, at luftfartsselskabet træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre den fælles flytransport, herunder sørge for passende bistand til tredjelandsstatsborgerne og til ledsagepersonalet

b)

fra transit- og bestemmelsestredjelandene anmode om og indhente de tilladelser, der kræves for at gennemføre den fælles flytransport

c)

udnytte sine kontakter og træffe passende foranstaltninger i forbindelse med tilrettelæggelsen af den fælles flytransport sammen med de deltagende medlemsstater

d)

fastlægge dels de nærmere bestemmelser i forbindelse med tilrettelæggelsen og procedurerne og dels i samråd med de deltagende medlemsstater, hvor meget ledsagepersonale der er relevant i forhold til det antal tredjelandsstatsborgere, der skal udsendes

e)

indgå de nødvendige finansielle aftaler med de deltagende medlemsstater.

a)

at meddele den nationale myndighed i den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, at den agter at deltage i den fælles udsendelse, idet den oplyser, hvor mange tredjelandsstatsborgere den ønsker at udsende

b)

at stille tilstrækkeligt ledsagepersonale til rådighed for hver tredjelandsstatsborger, der skal udsendes. Hvis der kun stilles ledsagepersonale til rådighed fra den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, skal hver enkelt deltagende medlemsstat sikre, at den har mindst to repræsentanter om bord. Disse repræsentanter, der har samme status som ledsagepersonalet, sørger for, at de tredjelandsstatsborgere, de har ansvaret for, overdrages til bestemmelseslandets myndigheder.

a)

at sikre, at alle berørte tredjelandsstatsborgere og alt ledsagepersonale er i besiddelse af gyldig rejselegitimation og andre nødvendige supplerende dokumenter såsom indrejse- og/eller transitvisum, attester og beviser

b)

i så god tid som muligt at underrette deres diplomatiske og konsulære repræsentationer i transit- og bestemmelsestredjelandene om tilrettelæggelsen af den fælles flytransport med henblik på at opnå fornøden bistand.

6.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/36

(1)

På grund af den harmoniseringsgrad, der er opnået med hensyn til kriterier for nægtelse af indrejse ved medlemsstaternes ydre grænser, er det ønskeligt at kunne se begrundelserne for en tidligere afgørelse om at nægte en udlænding indrejse. Det er derfor nødvendigt at benytte en standardformular for nægtelse af indrejse, der omfatter en kategorisering af de forskellige mulige begrundelser for nægtelse af indrejse, og at anføre begrundelsen eller begrundelserne for nægtelse af indrejse i udlændingens pas. Den Fælles Håndbog (2) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Mulighederne for at anke afgørelsen om nægtelse af indrejse er reguleret ved national lovgivning.

(2)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet afgørelse om denne beslutning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne beslutning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.

(3)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne beslutning en udbygning af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som falder ind under artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale (3), som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (4).

(4)

Denne beslutning udgør en udbygning af Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (5). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af beslutningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(5)

Denne beslutning udgør en udbygning af Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (6). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af beslutningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(6)

Denne beslutning udgør en retsakt, der bygger på Schengen-reglerne, eller som på andre måder har forbindelse til dem som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003 —

1)

I slutningen af punkt 1.4.1. tilføjes følgende punktum:

»I den forbindelse udfyldes der en standardformular for nægtelse af indrejse ved grænsen, jf. bilag 16, som udleveres til den pågældende udlænding.«

2)

Punkt 1.4.1.a) affattes således:

6.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/40

(1)

Det Europæiske Fællesskabs politik på miljøområdet skal blandt andet bidrage til forfølgelse af målene vedrørende bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten samt fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer.

(2)

Det Europæiske Fællesskab er kontraherende part i konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening (»Barcelona-konventionen«), som Rådet har godkendt med afgørelse 77/585/EØF (2), samt dennes 1995-udgave, der er godkendt med afgørelse 1999/802/EF (3). Fællesskabet er også kontraherende part i fire protokoller til Barcelona-konventionen, herunder protokollen om samarbejde om bekæmpelse af forurening af Middelhavet med olie og andre skadelige stoffer i tilfælde af kritiske situationer, som Rådet har godkendt med afgørelse 81/420/EØF (4).

(3)

Kommissionen deltog på Fællesskabets vegne i forhandlingerne om protokollen om samarbejde om forebyggelse af forurening fra skibe og bekæmpelse af forurening af Middelhavet i tilfælde af kritiske situationer (»protokollen«) på basis af de forhandlingsdirektiver, den modtog fra Rådet den 25. januar 2000.

(4)

Den 25. januar 2002 i Malta undertegnede Fællesskabet denne protokol.

(5)

Med denne protokol ajourføres de juridiske instrumenter i Barcelona-konventionen med henblik på at indføje samarbejde om forebyggelse af forurening fra skibe, at effektivisere samarbejdet om imødegåelse af forureningshændelser og at fremme gennemførelsen af den gældende internationale regulering.

(6)

Protokollen, der ikke berører parternes ret til at vedtage relevante strengere foranstaltninger i overensstemmelse med international ret, indeholder de nødvendige bestemmelser for at undgå uoverensstemmelse med Fællesskabets gældende lovgivning på de områder, som protokollen dækker.

(7)

Fællesskabet bør godkende denne protokol —

6.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/47

(1)

Kommissionen har på Fællesskabets vegne ført forhandlinger med Staten Israel om aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde (i det følgende benævnt »aftalen«).

(2)

Aftalen blev med forbehold af senere indgåelse på Fællesskabets vegne undertegnet den 10. juni 2003 i Bruxelles.

(3)

Aftalen bør godkendes —

6.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/48

(1)

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kasakhstan på den anden side (1) trådte i kraft den 1. juli 1999.

(2)

Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstans regering vedtog at indføre en ordning med dobbeltkontrol af visse stålprodukter for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2001. Denne aftale i form af brevveksling blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved afgørelse 1999/865/EF (2). Ved forordning (EF) nr. 2743/1999 (3) fastsattes de dertil svarende gennemførelsesbestemmelser for Fællesskabet.

(3)

Kommissionen har afsluttet forhandlingerne om en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstan om indførelse af en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter i forbindelse med udførsel af visse stålprodukter fra Republikken Kasakhstan til Det Europæiske Fællesskab —

6.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/63

(1)

Kommissionen har på Fællesskabets vegne forhandlet en aftale med Den Europæiske Rumorganisation.

(2)

Aftalen blev undertegnet på Fællesskabets vegne den 25. november 2003 med forbehold for indgåelse på et senere tidspunkt.

(3)

Aftalen bør godkendes —

6.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/69

(1)

Kommissionen har på Fællesskabets vegne og efter bemyndigelse fra Rådet forhandlet de dele af konventionen, der er omfattet af Fællesskabets kompetence.

(2)

Rådet har bemyndiget Kommissionen til at forhandle Fællesskabets tiltrædelse af den pågældende konvention.

(3)

Forhandlingerne er blevet afsluttet med et positivt resultat, og det forhandlede instrument blev undertegnet af Fællesskabet den 12. december 2000 i overensstemmelse med afgørelse 2001/87/EF (2).

(4)

Nogle medlemsstater er allerede parter i konventionen, mens ratifikationsprocessen er i gang i andre medlemsstater.

(5)

De betingelser, der gør det muligt for Fællesskabet at deponere godkendelsesinstrumentet som omhandlet i konventionens artikel 36, stk. 3, er opfyldt.

(6)

Konventionen bør godkendes med henblik på at give Fællesskabet mulighed for at blive part i konventionen inden for rammerne af sin kompetence.

(7)

Fællesskabet skal, når det deponerer sit godkendelsesinstrument, også deponere en erklæring om udstrækningen af Fællesskabets kompetence med hensyn til de spørgsmål, konventionen omhandler, jf. dennes artikel 36, stk. 3 —