16.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 244/1

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1600/1999 (3) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af tråd af rustfrit stål af diameter 1 mm og derover (»den pågældende vare«) henhørende under KN-kode ex 7223 00 19 og med oprindelse i Indien. Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold på mellem 0 % og 55,6 %.

(2)

Ved forordning (EF) nr. 1599/1999 (4) indførte Rådet samtidig en endelig udligningstold på den samme vare med oprindelse i Indien. Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold på mellem 0 % og 35,4 % for individuelle eksportører og på 48,8 % for ikke-samarbejdsvillige eksportører.

(3)

Efter indførelsen af de endelige foranstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om en fornyet undersøgelse vedrørende en ny eksportør af forordning (EF) nr. 1600/1999 i medfør af artikel 11, stk. 4, i grundforordningen fra en indisk producent, VSL Wires Limited (»ansøgeren«). Ansøgeren hævdede, at selskabet ikke var forretningsmæssigt forbundet med nogen anden eksportør af den pågældende vare i Indien. Ansøgeren hævdede endvidere, at selskabet ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode (dvs. fra 1. april 1997 til 31. marts 1998), men først var begyndt at eksportere varen til Fællesskabet efter denne periode. På grundlag af ovenstående anmodede ansøgeren om, at der blev fastsat en individuel toldsats for selskabet i tilfælde af, at der blev konstateret dumping.

(4)

Kommissionen undersøgte den dokumentation, som ansøgeren havde fremlagt, og fandt, at der var tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 4, i grundforordningen. Efter høring af det rådgivende udvalg og efter at have givet den berørte erhvervsgren i Fællesskabet lejlighed til at fremsætte bemærkninger indledte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 1225/2003 (5) en fornyet undersøgelse vedrørende en ny eksportør af forordning (EF) nr. 1600/1999 for så vidt angår ansøgeren. Samtidig blev den gældende antidumpingtold ophævet for så vidt angår importen af den pågældende vare, der fremstilles og eksporteres til Fællesskabet af ansøgeren, og denne import blev gjort til genstand for registrering i henhold til artikel 11, stk. 4, og artikel 14, stk. 5, i grundforordningen.

(5)

Efter anmodning fra ansøgeren indledte Kommissionen samtidig og på samme baggrund en fremskyndet fornyet undersøgelse af Rådets forordning (EF) nr. 1599/1999 (6) i henhold til artikel 20 i forordning (EF) nr. 2026/97.

(6)

Den vare, der er omfattet af den foreliggende fornyede undersøgelse, er den samme som den, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1600/1999, dvs. tråd af rustfrit stål af diameter 1 mm og derover, med indhold af nikkel på 2,5 vægtprocent og derover, undtagen med indhold af nikkel på 28 vægtprocent og derover, men ikke over 31 vægtprocent, og af chrom på 20 vægtprocent og derover, men ikke over 22 vægtprocent.

(7)

Undersøgelsen omfattede perioden fra 1. april 2002 til 31. marts 2003 (»undersøgelsesperioden«).

(8)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren og Indiens regering om indledningen af proceduren. Den gav endvidere andre direkte berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt. Kommissionen modtog imidlertid ikke nogen synspunkter og heller ikke nogen anmodninger om at blive hørt.

(9)

Kommissionen sendte et spørgeskema til ansøgeren og modtog en fuldstændig besvarelse inden for den anførte frist. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at gennemføre undersøgelsen, og den aflagde et kontrolbesøg hos ansøgeren.

(10)

Da ansøgeren ikke fremsatte nogen anmodning om fornyet undersøgelse af undersøgelsesresultaterne vedrørende skade, blev den fornyede undersøgelse begrænset til at omfatte spørgsmålet om dumping.

(11)

Ansøgeren kunne godtgøre, at selskabet hverken var direkte eller indirekte forretningsmæssigt forbundet med nogen af de indiske eksporterende producenter, der er omfattet af de gældende antidumpingforanstaltninger over for den pågældende vare.

(12)

Det fremgik af undersøgelsen, at ansøgeren ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode, dvs. fra 1. april 1997 til 31. marts 1998.

(13)

Kommissionen undersøgte, om ansøgeren havde eksporteret den pågældende vare til Fællesskabet efter den oprindelige undersøgelsesperiode. I den forbindelse blev det konstateret, at ansøgeren ikke havde haft nogen form for salg til Fællesskabet og heller ikke havde indgået nogen uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde af den pågældende vare til Fællesskabet i den nye undersøgelsesperiode.

(14)

Det blev konstateret, at ansøgeren kun havde foretaget ét salg til Fællesskabet, som rent faktisk fandt sted i august 2001, dvs. efter den oprindelige undersøgelsesperiode, men lang tid inden den nye undersøgelsesperiode.

(15)

Ansøgeren anmodede Kommissionen om at udvide undersøgelsesperioden til at omfatte den periode, hvor det i betragtning 14 nævnte salg havde fundet sted. I den forbindelse fremførte ansøgeren, at selskabet havde anmodet om den fornyede undersøgelse vedrørende en ny eksportør i august 2001 og foreslået en undersøgelsesperiode fra 1. juli 2001 til 31. marts 2003.

I den forbindelse skal det påpeges, at for at sikre, at undersøgelsesresultaterne er repræsentative, skal Kommissionen i henhold til artikel 6, stk. 1, i grundforordningen vælge en undersøgelsesperiode, som for så vidt angår dumping normalt skal omfatte en periode på mindst seks måneder umiddelbart forud for indledningen af proceduren. Selv om det tog næsten to år og en omfattende brevveksling, inden ansøgeren kunne indgive en tilfredsstillende anmodning om fornyet undersøgelse, gør dette det ikke berettiget til at fravige bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, i grundforordningen. Hvis en sådan udvidet undersøgelsesperiode, som kun ville omfatte denne ene eksporttransaktion, blev godkendt, ville det desuden kunne medføre, at der blev brugt forældede oplysninger og regnskabsdata, som kunne forvrænge undersøgelsesresultaterne betydeligt set i forhold til ansøgerens nuværende situation.

Det skal desuden bemærkes, at selv om man valgte at anvende den lange undersøgelsesperiode, som ville omfatte det salg, der fandt sted i august 2001, ville dette enkeltstående salg ikke udgøre et repræsentativt grundlag for vurderingen af dumpingen og for fastsættelsen af en individuel dumpingmargen. Den enkeltstående salgstransaktion udgjorde kun ca. 0,2 % af ansøgerens årlige produktion af den pågældende vare, og prisen var dobbelt så høj som prisen på den samme vare ved eksport til alle andre tredjelande i denne periode. Dette salg kunne derfor ikke danne grundlag for en repræsentativ vurdering af dumpingen for ansøgerens vedkommende.

(16)

I sin besvarelse af spørgeskemaet anførte ansøgeren, at der var undertegnet en kontrakt i undersøgelsesperioden, men det fremgik af kontrolbesøget på stedet, at salget aldrig var blevet gennemført. Det kan derfor konstateres, at ansøgeren ikke har indgået nogen uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde af den pågældende vare til Fællesskabet, og at ansøgerens hensigtserklæring om at ville fortsætte sin eksport til Fællesskabet efter salgstransaktionen i 2001 ikke er blevet ført ud i livet. På baggrund af ovenstående kan der ikke fastsættes en individuel dumpingmargen for ansøgeren som omhandlet i artikel 11, stk. 4, i grundforordningen, da der ikke var nogen eksport til Fællesskabet og heller ingen uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse i undersøgelsesperioden. Den dumpingmargen, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse for parter, der ikke blev undersøgt individuelt, dvs. 76,2 % (jf. betragtning 23 i forordning (EF) nr. 1600/1999), bør derfor finde anvendelse.

(17)

Da den højeste skadestærskel, som blev fastsat i den oprindelige undersøgelse, dvs. 55,6 %, er lavere end den dumpingmargen på 76,2 %, der blev fastsat for ansøgeren (jf. betragtning 16), bør antidumpingtolden i henhold til artikel 9, stk. 4, i grundforordningen ikke være højere end denne skadestærskel.

(18)

Selv om der ikke fandt eksport sted til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, blev der beregnet en individuel udligningstold for ansøgeren på basis af eksportsubsidiebeløbet (en værditold på 14,1 %) i den sideløbende fremskyndede fornyede undersøgelse af forordning (EF) nr. 1599/1999, som blev iværksat i henhold til artikel 20 i forordning (EF) nr. 2026/97 (jf. betragtning 5).

(19)

I henhold til artikel 14, stk. 1, i grundforordningen og artikel 24, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2026/97 må ingen vare pålægges både antidumping- og udligningstold med det formål at afhjælpe en og samme situation, som er opstået som følge af dumping eller eksportsubsidiering.

(20)

På grundlag af ovenstående bør der indføres en endelig antidumpingtold på importen til Fællesskabet af tråd af rustfrit stål af diameter 1 mm og derover, der fremstilles og eksporteres af VSL Wires Limited, på 41,5 %, dvs. 55,6 % minus 14,1 %, udtrykt i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse (ufortoldet), og under hensyntagen til resultaterne af den sideløbende fremskyndede fornyede undersøgelse af de gældende udligningsforanstaltninger. Forordning (EF) nr. 1600/1999 bør derfor ændres tilsvarende.

(21)

Den antidumpingtold, der finder anvendelse for VSL Wires Limited, bør også opkræves med tilbagevirkende kraft på import, der er registreret i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 1225/2003.

(22)

Kommissionen underrettede ansøgeren og den indiske regering om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at foreslå, at forordning (EF) nr. 1600/1999 ændres. De fik også en rimelig frist til at fremsætte bemærkninger.

(23)

I sit svar på meddelelsen hævdede ansøgeren, at Kommissionen havde undladt at undersøge andre mulige måder at fastsætte eksportprisen på, f.eks. ved at anvende ansøgerens priser ved eksport til andre tredjelande til at beregne dumpingmargenen. I den forbindelse skal det bemærkes, at den eksportpris, der anvendes til dumpingberegningen, ifølge artikel 2, stk. 8, i grundforordningen skal være den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varen, når den sælges fra eksportlandet til Fællesskabet. Der findes ingen bestemmelser om, at eksportprisen også kan fastsættes på grundlag af varer, som eksportlandet sælger til andre bestemmelsessteder end Fællesskabet. Påstanden bør derfor afvises, og konklusionerne i betragtning 11-16 bekræftes.

(24)

Denne fornyede undersøgelse berører ikke den dato, hvor forordning (EF) nr. 1600/1999 udløber, jf. artikel 11, stk. 2, i grundforordningen —

16.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 244/5

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1599/1999 (2) indførte Rådet en endelig udligningstold på importen af tråd af rustfrit stål af diameter 1 mm og derover (»den pågældende vare«) henhørende under KN-kode ex 7223 00 19 og med oprindelse i Indien. Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold på mellem 0 % og 35,4 % for individuelle eksportører og på 48,8 % for ikke-samarbejdsvillige eksportører.

(2)

Efter indførelsen af de endelige foranstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om en fremskyndet fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 1599/1999 i medfør af artikel 20 i grundforordningen fra en indisk producent, VSL Wires Limited (»ansøgeren«). Ansøgeren hævdede, at selskabet ikke var forretningsmæssigt forbundet med nogen anden eksportør af den pågældende vare i Indien. Ansøgeren hævdede endvidere, at selskabet ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode (dvs. fra 1. april 1997 til 31. marts 1998), men først var begyndt at eksportere varen til Fællesskabet efter denne periode. På grundlag af ovenstående anmodede ansøgeren om, at der for selskabets vedkommende fastsættes en individuel toldsats.

(3)

Kommissionen undersøgte den dokumentation, som ansøgeren havde fremlagt, og fandt, at der var tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 20 i grundforordningen. Efter høring af det rådgivende udvalg og efter at have givet den berørte erhvervsgren i Fællesskabet lejlighed til at fremsætte bemærkninger indledte Kommissionen ved en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) en fremskyndet fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 1599/1999 for så vidt angår det pågældende selskab.

(4)

Den vare, der er omfattet af den foreliggende fornyede undersøgelse, er den samme som den, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1599/1999, dvs. tråd af rustfrit stål af diameter 1 mm og derover, med indhold af nikkel på 2,5 vægtprocent og derover, undtagen med indhold af nikkel på 28 vægtprocent og derover, men ikke over 31 vægtprocent, og af chrom på 20 vægtprocent og derover, men ikke over 22 vægtprocent.

(5)

Subsidieundersøgelsen omfattede perioden fra 1. april 2002 til 31. marts 2003 (»undersøgelsesperioden«).

(6)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren og Indiens regering om indledningen af proceduren. Den gav endvidere andre direkte berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt. Kommissionen modtog imidlertid ikke nogen synspunkter og heller ikke nogen anmodninger om at blive hørt.

(7)

Kommissionen sendte et spørgeskema til ansøgeren og modtog en fuldstændig besvarelse inden for den anførte frist. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at gennemføre undersøgelsen, og den aflagde et kontrolbesøg hos ansøgeren.

(8)

Da ansøgeren ikke fremsatte nogen anmodning om fornyet undersøgelse af undersøgelsesresultaterne vedrørende skade, blev den fornyede undersøgelse begrænset til at omfatte spørgsmålet om subsidiering.

(9)

Kommissionen undersøgte de samme subsidieordninger, som var blevet analyseret i den oprindelige undersøgelse. Den undersøgte også, om ansøgeren havde benyttet subsidieordninger, der blev hævdet at indebære en fordel i den oprindelige klage, men som ikke var blevet påvist benyttet ved den oprindelige undersøgelse.

Endelig blev det undersøgt, om ansøgeren havde benyttet nogen subsidieordninger, der var indført efter afslutningen af den oprindelige undersøgelsesperiode, eller havde modtaget ad hoc-subsidier efter dette tidspunkt.

(10)

Ansøgeren kunne godtgøre, at selskabet hverken var direkte eller indirekte forretningsmæssigt forbundet med nogen af de indiske eksporterende producenter, der er omfattet af de gældende udligningsforanstaltninger over for den pågældende vare.

(11)

Det fremgik af undersøgelsen, at ansøgeren ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode, dvs. fra 1. april 1997 til 31. marts 1998.

(12)

Det blev konstateret, at ansøgeren kun havde foretaget ét salg til Fællesskabet, som rent faktisk fandt sted i august 2001, dvs. efter den oprindelige undersøgelsesperiode, men lang tid inden denne undersøgelsesperiode.

(13)

I sin besvarelse af spørgeskemaet anførte ansøgeren kun én kontrakt, som var blevet undertegnet i undersøgelsesperioden, men det fremgik af kontrolbesøget på stedet, at salget aldrig var blevet gennemført. Ansøgeren havde således ikke indgået nogen uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere til Fællesskabet.

(14)

Det blev imidlertid konstateret, at selskabet havde haft et betydeligt eksportsalg til andre lande i undersøgelsesperioden, hvilket gjorde det muligt at beregne subsidieringens fordele for eksportsalget, da disse fordele opnås uanset bestemmelsesstedet for de pågældende salgstransaktioner.

I den forbindelse besluttede Kommissionen at efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for den fremskyndede fornyede undersøgelse, med henblik på at fastsætte det eventuelle udligningsberettigede subsidiebeløb ved at fordele dette beløb i forhold til ansøgerens samlede omsætning i undersøgelsesperioden.

(15)

Følgende ordninger blev undersøgt på grundlag af oplysningerne i ansøgerens besvarelse af Kommissionens spørgeskema:

(16)

Det blev konstateret, at ansøgeren havde opnået fordele under denne ordning i undersøgelsesperioden. Ansøgeren benyttede sig af DEPB på efter-eksportbasis. Denne ordning beskrives nærmere i stk. 4.3 i »Export and Import Policy«-dokumentet (det indiske handels- og industriministeriums bekendtgørelse nr. 1/2002-07 af 31. marts 2002).

I henhold til denne ordning kan enhver støtteberettiget eksportør anmode om kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de eksporterede færdigvarer. De indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPB-procentsatser for de fleste varer, herunder den pågældende vare, på grundlag af gældende Standard Input/Output-normer (SION-normer). En licens med angivelse af det bevilgede kreditbeløb udstedes automatisk.

DEPB på efter-eksportbasis åbner mulighed for at anvende sådanne kreditter i forbindelse med senere import af varer (f.eks. råmaterialer eller investeringsgoder), hvis import ikke er begrænset eller forbudt. Sådanne importvarer kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde.

DEPB-kreditter er frit omsættelige. DEPB-licensen er gyldig i en periode på 12 måneder fra udstedelsesdagen.

(17)

Denne ordning har ikke ændret sig siden den oprindelige undersøgelse. Ordningen er et subsidie, som retligt er betinget af eksportresultater, og det blev derfor afgjort i den oprindelige undersøgelse, at ordningen var specifik og udligningsberettiget, jf. artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen.

(18)

Det blev konstateret, at ansøgeren overførte alle DEPB-kreditterne til sit forretningsmæssigt forbundne selskab Viraj Alloys Ltd. Tre andre indiske selskaber, Viraj Forgings Ltd, Viraj Impoexpo Ltd og Viraj Profiles Ltd, der var forretningsmæssigt forbundet med ansøgeren, fulgte den samme praksis. Det fremgik af undersøgelsen, at Viraj Alloys Ltd leverer råmaterialer til alle de førnævnte selskaber, og at det benyttede de overførte DEPB-kreditter til at foretage toldfri import.

Det blev desuden konstateret, at den pågældende vare blev eksporteret gennem adskillige forretningsmæssigt forbundne selskaber. Da ejerne af ansøgerens selskab kontrollerer alle disse forretningsmæssigt forbundne selskaber gennem et omfattende system med aktieandele, og de forretningsmæssigt forbundne selskaber deltager i visse aspekter af produktionen og distributionen af den pågældende vare, blev alle disse selskaber anset for én og samme modtager af fordelen.

Subsidiebeløbet under DEPB-ordningen blev derfor baseret på det samlede kreditbeløb i de licenser, der blev indrømmet til både ansøgeren og dennes forretningsmæssigt forbundne selskaber. Da subsidiet ikke blev ydet på grundlag af de eksporterede mængder, blev subsidiebeløbet fastsat ved at fordele det i forhold til ansøgerens og dennes forretningsmæssigt forbundne selskabers samlede eksportomsætning i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen.

Det kan konkluderes, at VSL Wires Limited opnåede fordele af denne ordning i undersøgelsesperioden og modtog subsidier på 12,7 %.

(19)

Det blev konstateret, at ansøgeren opnåede fordele under denne ordning og navnlig under afsnit 80HHC i den indiske indkomstskattelov.

I den indiske indkomstskattelov fra 1961 fastlægges grundlaget for de skattefritagelser, som firmaer kan gøre krav på. Blandt de fritagelser, der kan gøres krav på, kan nævnes dem, der er fastsat i lovens afsnit 10A (for selskaber, der er beliggende i frihandelszoner), 10B (for eksportorienterede virksomheder) og 80HHC (for selskaber, der eksporterer varer). For at nyde godt af ITES skal et selskab anmode herom, når det indsender selvangivelse til skattemyndighederne. Skatteåret løber fra den 1. april til den 31. marts, og selvangivelsen skal forelægges for myndighederne senest den 30. november det efterfølgende år. I dette tilfælde faldt undersøgelsesperioden sammen med skatte- og finansåret fra 1. april 2002 til 31. marts 2003.

(20)

Denne ordning har ikke ændret sig siden den oprindelige undersøgelse. Det blev fastlagt ved den oprindelige undersøgelse, at ITES er et udligningsberettiget subsidie da den indiske regering yder det pågældende selskab et finansielt bidrag ved at give afkald på statsindtægter i form af direkte skatter, der skulle betales, hvis selskabet ikke opnåede fritagelse for betaling af indkomstskat. Det blev imidlertid konstateret, at ITES i henhold til afsnit 80HHC gradvis er under afvikling fra finansåret 2000-2001 til finansåret 2004-2005, hvor fortjeneste på eksportsalg ikke vil kunne fritages for indkomstskat. I undersøgelsesperioden blev kun 50 % af fortjenesten fra eksportsalg fritaget for indkomstskat.

(21)

Subsidieydelsen er retligt betinget af eksportresultater som omhandlet i artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen, eftersom der indrømmes fritagelse for fortjeneste på eksportsalg, og den anses derfor for specifik.

(22)

Ansøgerens fordel blev beregnet på grundlag af forskellen mellem de skatter, der normalt skulle betales henholdsvis med og uden nævnte fritagelse i undersøgelsesperioden. Indkomstskatteprocenten, herunder selskabsskatteprocenten plus tillægsskat, var den pågældende periode 36,75 %. For at fastlægge den fulde fordel for ansøgeren, og da tre selskaber, der er forretningsmæssigt forbundet med ansøgeren, også har eksporteret den pågældende vare i undersøgelsesperioden (jf. betragtning 18), blev subsidiebeløbet fastlagt på grundlag af de indkomstskattefritagelser, der under afsnit 80HHC blev indrømmet ansøgeren, Viraj Forgings Ltd, Viraj Impoexpo Ltd og Viraj Profiles Ltd. Da subsidiet ikke blev ydet på grundlag af de eksporterede mængder, blev subsidiebeløbet fastsat ved at fordele det i forhold til ansøgerens og dennes forretningsmæssigt forbundne selskabers samlede eksportomsætning i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen. På dette grundlag blev det konstateret, at VSL Wires Limited under denne ordning modtog subsidier på 1,4 %.

(23)

Det blev konstateret, at ansøgeren ikke havde benyttet sig af EPCGS.

(24)

Det blev konstateret, at ansøgeren ikke var beliggende i en EPZ og ikke var en EOU, og at denne derfor ikke havde benyttet sig af ordningen.

(25)

Det blev konstateret, at ansøgeren hverken havde benyttet nye subsidieordninger, der var indført efter afslutningen af den oprindelige undersøgelsesperiode, eller havde modtaget ad hoc-subsidier efter dette tidspunkt.

(26)

Under hensyntagen til de ovenfor anførte endelige undersøgelsesresultater vedrørende de forskellige ordninger udgør de udligningsberettigede subsidiebeløb for ansøgeren følgende:

(27)

På grundlag af resultaterne af undersøgelsen finder Kommissionen, at importen til Fællesskabet af tråd af rustfrit stål af diameter 1 mm og derover, som fremstilles og eksporteres af VSL Wires Limited, bør være genstand for en udligningstold svarende til de individuelle subsidiebeløb, der er konstateret for dette selskab i undersøgelsesperioden.

(28)

Forordning (EF) nr. 1599/1999 bør derfor ændres tilsvarende.

(29)

Kommissionen underrettede ansøgeren og den indiske regering om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at foreslå, at forordning (EF) nr. 1599/1999 ændres. De fik også en rimelig frist til at fremsætte bemærkninger.

(30)

Som svar på meddelelsen fremførte ansøgeren, at DEPB på efter-eksportbasis er en substitutionseftergivelses-/godtgørelsesordning, som Kommissionen havde fejlvurderet med hensyn til subsidiets omfang og størrelsen af den udligningsberettigede fordel. Ansøgeren hævdede, at Kommissionens vurdering af fordelene ved denne ordning var ukorrekt, da kun godtgørelsen af den overskydende told kunne anses for at være et subsidie, og da Kommissionen ikke havde undersøgt systemets anvendelse i praksis.

Kommissionen har gentagne gange konkluderet (jf. f.eks. Rådets forordning (EF) nr. 1338/2002 (4) og navnlig betragtning 14 til 20), at DEPB på efter-eksportbasis ikke er en godtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning, da den ikke opfylder nogen af bestemmelserne i bilag I til III i grundforordningen sammenholdt med dens artikel 2, stk. 1, nr. ii). Ordningen indeholder ikke en forpligtelse til kun at importere varer, der forbruges ved fremstilling af de eksporterede varer (bilag II til grundforordningen), hvilket ville sikre, at kravene i bilag I, punkt i), var opfyldt. Der foreligger desuden ingen kontrolordning, der gør det muligt at påvise, om de importerede varer rent faktisk forbruges i produktionsprocessen. Der er heller ikke tale om en substitutionsgodtgørelsesordning, da de importerede varer ikke behøver være af samme mængde og karakteristika som de materialer fra hjemmemarkedet, der blev benyttet ved produktion til eksport (bilag III til grundforordningen). Endelig er eksporterende producenter berettiget til DEPB-fordelene, uanset om de overhovedet importerer materialer.

I ansøgerens tilfælde bekræftede undersøgelsen, at et af ansøgerens forretningsmæssigt forbundne selskaber importerede råmaterialerne toldfrit ved hjælp af alle de forretningsmæssigt forbundne selskabers overførte DEPB-kreditter, som var opnået fra eksport af forskellige varer. Der kunne imidlertid ikke konstateres nogen sammenhæng mellem hvert enkelt selskabs kreditter og de varer, der rent faktisk blev importeret af det ene forretningsmæssigt forbundne selskab, som stod for importen af råmaterialer. Den indiske regering havde desuden ikke nogen kontrolordning til at kontrollere, hvilke importerede varer der rent faktisk blev forbrugt i produktionsprocessen for hvilken vare og af hvilket selskab. Da denne undtagelse fra definitionen på subsidier derfor ikke finder anvendelse, svarer den udligningsberettigede fordel til det samlede kreditbeløb, der blev bevilget under ordningen. Af disse årsager kan påstanden ikke godtages.

Ansøgeren hævdede endvidere, at Kommissionen havde undladt at modregne importtolden i omkostningerne, og at subsidieberegningerne derfor var ukorrekte og overdrevne. I den forbindelse skal det bemærkes, at ansøgeren på baggrund af den situation, der er beskrevet i betragtning 18, på forhånd var blevet anmodet om at indgive opgørelser over DEPB-kreditter på efter-eksportbasis for alle de eksporttransaktioner, ansøgeren havde foretaget i undersøgelsesperioden. Ansøgeren var også blevet anmodet om at indgive de samme oplysninger for alle de eksporttransaktioner, som dennes forretningsmæssigt forbundne selskaber havde foretaget i den samme periode, samt nærmere oplysninger om ethvert ansøgningsgebyr eller andre omkostninger, der var påløbet i forbindelse med kreditterne. Ansøgeren har imidlertid ikke indgivet disse oplysninger og kunne heller ikke fremlægge dem ved kontrolbesøget på stedet. Af mangel på relevante oplysninger kunne der derfor ikke foretages nogen justering for sådanne omkostninger ved beregningen af det subsidiebeløb, der er fastsat i betragtning 18.

(31)

Denne fornyede undersøgelse berører ikke den dato, hvor forordning (EF) nr. 1599/1999 udløber, jf. artikel 18, stk. 1, i grundforordningen —

16.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 244/10

(1)

Den 15. december 1992 paraferede Det Europæiske Fællesskab og Den Socialistiske Republik Vietnam en aftale om handel med tekstilvarer og beklædningsgenstande (1), som blev godkendt ved afgørelse 96/477/EF (2). Aftalen er senest blevet ændret ved brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Socialistiske Republik Vietnam, som blev paraferet den 15. februar 2003 og midlertidigt anvendt fra den 10. september 2003 (3).

(2)

Ifølge aftalens artikel 9 kan visse kvantitative lofter overføres til det følgende år, hvis de ikke er blevet udnyttet i det indeværende år.

(3)

I lyset af det øgede kontingent, der blev muliggjort ved brevvekslingen af 15. februar 2003, anmodede Den Socialistiske Republik Vietnam den 10. september 2003 om, at de uudnyttede mængder af det øgede kontingent for 2003 blev overført til de kvantitative lofter for kontingentåret 2004.

(4)

Da Vietnams og Fællesskabets erhvervsdrivende kun delvis har kunnet nyde godt af det øgede kontingent i 2003, er det hensigtsmæssigt at overføre de uudnyttede dele af disse ekstra mængder til kontingentniveauerne for kontingentåret 2004 —

16.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 244/12

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

16.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 244/14

(1)

De restitutionssatser, som fra den 25. juni 2004 skal anvendes for de i bilaget nævnte produkter udført i form af varer, som ikke henhører under bilag I til traktaten, er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1162/2004 (2).

(2)

Anvendelsen af de regler og kriterier, der er nævnt i forordning (EF) nr. 1162/2004 på de oplysninger, som Kommissionen for øjeblikket råder over, fører til en ændring af de nugældende restitutionssatser i overensstemmelse med bilaget til denne forordning —

16.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 244/16

(1)

Ifølge artikel 5 i forordning nr. 136/66/EØF reduceres enhedsbeløbet for produktionsstøtten i en medlemsstat, hvis den faktiske produktion overstiger den nationale garantimængde, som er fastsat i samme artikels stk. 3. For at vurdere, hvor stor overskridelsen er, bør der for Grækenlands, Spaniens, Frankrigs, Italiens og Portugals vedkommende tages hensyn til den anslåede produktion af spiseoliven, udtrykt som olivenolieækvivalent på grundlag af de dertil svarende koefficienter, som for Grækenlands vedkommende er nævnt i Kommissionens beslutning 2001/649/EF (3), for Spaniens vedkommende i Kommissionens beslutning 2001/650/EF (4), for Frankrigs vedkommende i Kommissionens beslutning 2001/648/EF (5), for Italiens vedkommende i Kommissionens beslutning 2001/658/EF (6) og for Portugals vedkommende i Kommissionens beslutning 2001/670/EF (7).

(2)

For at enhedsbeløbet for produktionsstøtten, der kan udbetales som forskud, kan beregnes, skal den anslåede produktion bestemmes for det pågældende produktionsår i henhold til artikel 17a, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2261/84. Dette beløb skal fastsættes således, at enhver risiko for uberettigede udbetalinger til olivendyrkerne undgås. Beløbet vedrører også spiseoliven udtrykt som olivenolieækvivalent. For produktionsåret 2002/03 er den anslåede produktion og enhedsbeløbet for produktionsstøtten, der kan udbetales som forskud, fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1794/2003 (8).

(3)

For at kunne fastsætte den faktiske produktion, som retten til støtte er anerkendt for, skal de pågældende medlemsstater i henhold til artikel 14, stk. 4, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2366/98 (9) inden den 15. maj efter hvert produktionsår give Kommissionen meddelelse om den mængde, der er ydet støtte for. Ifølge de modtagne meddelelser ser det ud til, at der for produktionsåret 2002/03 er ydet støtte for 473 820 t i Grækenland, 960 716 t i Spanien, 3 344 t i Frankrig, 686 342 t i Italien og 28 771 t i Portugal.

(4)

Når medlemsstaterne yder støtte for disse mængder, betyder det, at der er foretaget kontrol i henhold til forordning (EØF) nr. 2261/84 og forordning (EF) nr. 2366/98. Fastsættelsen af den faktiske produktion på basis af de af medlemsstaterne meddelte oplysninger om de mængder, der er ydet støtte for, foregriber dog ikke de konklusioner, der kan drages af kontrollen af disse oplysningers nøjagtighed i forbindelse med proceduren for regnskabsafslutning.

(5)

Under hensyn til den faktiske produktion bør enhedsbeløbet for produktionsstøtten, som er nævnt i artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 136/66/EØF, og som skal betales for den støtteberettigede faktiske produktion, også fastsættes.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fedtstoffer —

—

473 820 t for Grækenland

—

960 716 t for Spanien

—

3 344 t for Frankrig

—

686 342 t for Italien

—

28 771 t for Portugal.

—

118,35 EUR/100 kg for Grækenland

—

103,43 EUR/100 kg for Spanien

—

130,40 EUR/100 kg for Frankrig

—

102,85 EUR/100 kg for Italien

—

130,40 EUR/100 kg for Portugal.

16.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 244/18

(1)

I henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1051/2001 fastsættes produktionsstøtten til ikke-egreneret bomuld med udgangspunkt i forskellen mellem på den ene side målprisen, som fastsættes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, og artikel 7 i nævnte forordning, og på den anden side verdensmarkedsprisen, som fastsættes i overensstemmelse med artikel 4 i nævnte forordning.

(2)

Ifølge artikel 4, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1591/2001 af 2. august 2001 om gennemførelsesbestemmelser til støtteordningen for bomuld (3) fastsættes støtten for ikke-egreneret bomuld for hver periode, for hvilken der er fastsat en verdensmarkedspris for ikke-egreneret bomuld, senest den 30. juni i det pågældende produktionsår.

(3)

Ifølge artikel 7 i forordning (EF) nr. 1051/2001 blev den faktiske produktion af ikke-egreneret bomuld og den heraf følgende nedsættelse af målprisen fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1123/2004 (4) for produktionsåret 2003/04.

(4)

Ifølge artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1051/2001 blev verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld fastsat periodevis i produktionsåret 2003/04.

(5)

Med henblik på produktionsåret 2003/04 bør støttebeløbene derfor fastsættes for hver af de perioder, for hvilke der blev fastsat en verdensmarkedspris for ikke-egreneret bomuld —

16.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 244/21

(1)

Forordning (EF) nr. 958/2003 har åbnet et årligt toldkontingent på 275 000 tons hvede for produktionsåret 2004/05.

(2)

De mængder, der i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 958/2003 var ansøgt om den 12. juli 2004, overstiger de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes licenser, ved fastsættelse af den nedsættelseskoefficient, der skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om —

16.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 244/22

(1)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 1422/95 af 23. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for import af melasse inden for sektoren for sukker og om ændring af forordning (EØF) nr. 785/68 (2) betragtes cif-prisen ved import af melasse, der fastsættes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 785/68 (3), ændret ved forordning (EF) nr. 1422/95, som værende den repræsentative pris. Denne pris fastsættes for den standardkvalitet, der er defineret i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(2)

For så vidt angår fastsættelsen af de repræsentative priser, bør der tages hensyn til alle de oplysninger, der omhandles i artikel 3 i forordning (EØF) nr. 785/68, undtagen i de tilfælde, der omhandles i artikel 4 i nævnte forordning, og denne prisfastsættelse kan i givet fald foretages efter metoden i artikel 7 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(3)

For så vidt angår den prisregulering, der ikke vedrører standardkvaliteten, bør priserne alt efter kvaliteten af den tilbudte melasse forhøjes eller nedsættes ved anvendelse af artikel 6 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(4)

Når der eksisterer en forskel mellem udløsningsprisen for det pågældende produkt og den repræsentative pris, bør der fastsættes tillægsimporttold på betingelserne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1422/95. Såfremt importtolden suspenderes i medfør af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1422/95, bør der fastsættes særlige beløb for denne told.

(5)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden bør fastsættes for de pågældende produkter i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, og artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1422/95.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

16.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 244/24

(1)

I henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan forskellen mellem noteringerne og priserne på verdensmarkedet for de produkter, som er nævnt i forordningens artikel 1, stk. 1, litra a), og priserne for disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1260/2001 skal restitutionerne for hvidt sukker og råsukker, der ikke er denatureret, og som udføres i uforarbejdet stand, fastsættes under hensyntagen til situationen på fællesskabsmarkedet og på verdensmarkedet for sukker og navnlig under hensyntagen til de pris- og omkostningsfaktorer, som er nævnt i forordningens artikel 28. Ifølge samme artikel skal der endvidere tages hensyn til de påtænkte udførslers økonomiske aspekt.

(3)

For råsukkers vedkommende skal restitutionen fastsættes for standardkvaliteten. Denne er defineret i bilag I, punkt II, i forordning (EF) nr. 1260/2001. Denne restitution fastsættes i øvrigt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 4, i nævnte forordning. Kandissukker er defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 2135/95 af 7. september 1995 om gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner i sukkersektoren (2). Den således beregnede restitution bør, for så vidt angår sukker tilsat smagsstoffer eller farvestoffer, gælde for det pågældende sukkers saccharoseindhold og fastsættes pr. 1 % af dette indhold.

(4)

I særlige tilfælde kan restitutionsbeløbet fastsættes i retsakter af anden karakter.

(5)

Restitutionen skal fastsættes hver anden uge. Den kan ændres i mellemtiden.

(6)

Efter artikel 27, stk. 5, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan situationen på verdensmarkedet eller særlige forhold på visse markeder gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for de produkter, der er nævnt i den pågældende forordnings artikel 1, efter bestemmelsessted.

(7)

Den betydelige og hurtige stigning i præferenceimporten af sukker fra de vestlige Balkanlande siden begyndelsen af 2001 og eksporten af sukker fra Fællesskabet til disse lande forekommer meget unaturlig.

(8)

For at undgå misbrug i form af reimport i Fællesskabet af sukker, for hvilket der er ydet eksportrestitution, bør der for de i denne forordning omhandlede produkter ikke fastsættes restitution ved eksport til de vestlige Balkanlande.

(9)

Under hensyn til disse forhold og den nuværende situation på sukkermarkedet, navnlig noteringer og priser på sukker i Fællesskabet og på verdensmarkedet, bør der fastsættes passende restitutionsbeløb.

(10)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

16.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 244/26

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1290/2003 af 18. juli 2003 om en løbende licitation for produktionsåret 2003/04 med henblik på fastsættelse af en eksportafgift og/eller eksportrestitution for hvidt sukker (2) foranstaltes dellicitationer med henblik på eksport af dette sukker til visse tredjelande.

(2)

I henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1290/2003 fastsættes der i påkommende tilfælde for den pågældende dellicitation et maksimalt restitutionsbeløb især under hensyntagen til situationen og den forventede udvikling på markedet for sukker i Fællesskabet og på verdensmarkedet.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

16.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 244/27

(1)

I henhold til artikel 31 i forordning (EF) nr. 1255/1999 kan forskellen mellem priserne i den internationale samhandel på de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution inden for de grænser, der følger af de aftaler, der blev indgået efter EF-traktatens artikel 300.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1255/1999 skal restitutionen for de produkter, som er nævnt i artikel 1 i nævnte forordning, og som udføres i uforarbejdet stand, fastsættes under hensyntagen til:

(3)

Ifølge artikel 31, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1255/1999 fastsættes priserne inden for Fællesskabet under hensyntagen til de med henblik på udførslen gunstigste, faktiske priser. Fastsættelsen af priserne i den internationale handel sker under særlig hensyntagen til:

(4)

Ifølge artikel 31, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1255/1999 kan situationen i den internationale handel eller de særlige krav på visse markeder gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i nævnte forordning, alt efter bestemmelsesstedet.

(5)

Ved artikel 31, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1255/1999 er det fastsat, at fortegnelsen over de produkter, for hvilke der ydes en eksportrestitution, og restitutionsbeløbet fastsættes mindst én gang hver fjerde uge. Restitutionsbeløbet kan dog opretholdes uændret i mere end fire uger.

(6)

Ifølge artikel 16 i Kommissionens forordning (EF) nr. 174/1999 af 26. januar 1999 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 for så vidt angår anvendelsen af eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter (2), er restitutionen for mejeriprodukter tilsat sukker lig med summen af de to elementer. Det første element tager hensyn til mængden af mejeriprodukter og beregnes ved at multiplicere grundbeløbet med det pågældende produkts indhold af mejeriprodukter. Det andet element tager hensyn til mængden af tilsat saccharose og beregnes ved at multiplicere det restitutionsgrundbeløb, der gælder på dagen for udførslen af de produkter, som er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (3), med indholdet af saccharose i hele produktet. Sidstnævnte element lægges dog kun til grund, hvis den tilsatte saccharose er fremstillet af sukkerroer eller -rør, som er høstet i Fællesskabet.

(7)

I Kommissionens forordning (EØF) nr. 896/84 (4), er der fastsat supplerende bestemmelser om ydelse af restitutioner ved overgang fra et mejeriår til det efterfølgende. Disse bestemmelser omfatter mulighed for differentiering af restitutionerne fra produkternes fremstillingsdato.

(8)

Med henblik på beregningen af restitutionerne for smelteost bør det fastsættes, at der ikke skal tages hensyn til eventuelt tilsatte mængder af kasein og/eller kaseinater.

(9)

Anvendelsen af disse bestemmelser på den nuværende situation på markedet for mælk og mejeriprodukter, navnlig på noteringer eller kurser på mælk og mejeriprodukter i Fællesskabet og på verdensmarkedet, fører til at fastsætte restitutionerne til de beløb, der er angivet i bilaget.

(10)

Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —