(1)

Formålet med Kommissionens forordning (EF) nr. 831/2002 af 17. maj 2002 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker, for så vidt angår adgang til fortrolige data til videnskabelige formål (2), er med henblik på at gøre det muligt at drage statistiske konklusioner til videnskabelige formål at fastlægge betingelserne for at give adgang til fortrolige data, der indberettes til EF-myndigheden, og at opstille regler for samarbejde mellem Fællesskabet og de nationale myndigheder for at lette denne adgang.

(2)

I forordningen omtales særlig fire vigtige kilder: det europæiske husholdningspanel, arbejdsstyrkeundersøgelsen, Fællesskabets innovationsundersøgelse og efter- og videreuddannelsesundersøgelsen.

(3)

Forskere fra universiteter og andre højere læreanstalter oprettet i henhold til fællesskabsretten eller en medlemsstats ret og fra videnskabelige forskningsorganisationer eller — institutioner oprettet i henhold til fællesskabsretten eller en medlemsstats ret kan af EF-myndigheden gives adgang til fortrolige data.

(4)

Derudover og i henhold til forordningens artikel 3, stk. 1, litra c), kan også forskere fra andre organer, organisationer og institutioner, efter at der er indhentet udtalelse fra Udvalget for Fortrolige Statistiske Oplysninger efter proceduren i artikel 20, stk. 2, i forordning (EF) nr. 322/97, gives adgang til fortrolige data.

(5)

Det er derfor nødvendigt at fastlægge en liste over sådanne organer efter en evaluering, hvor der tages hensyn til en række betingelser som f.eks. organets hovedformål, den interne organisering af forskningen, de indførte sikkerhedsforanstaltninger og ordningerne for udbredelse af forskningsresultater.

(6)

Hvis organet har dokumentation eller ry for at producere kvalitetsforskning og stille den til rådighed for offentligheden, taler det for at give adgang. Dernæst vil det tale for at give adgang, hvis organet er veletableret og anerkendt som et autoritativt organ på sit særlige område, eventuelt sammen med anerkendte sponsorer, partnere eller medejere.

(7)

Forskningen i organet skal finde sted i en veldefineret enhed uden organisatorisk eller ledelsesmæssig tilknytning til organets politikområder, og forskningsenheden bør være en separat og uafhængig enhed under ledelse af en ledende medarbejder, der ikke har direkte ansvar for politikken eller for gennemførelse af organets mål.

(8)

Det er også nødvendigt, at organets leder blandt andet drager omsorg for, at forskningsenhedens personale forhindres i til personale uden for enheden at videregive oplysninger, der er indeholdt i de leverede data, bortset fra sammenfattede og aggregerede forskningsresultater, der videregives med tilladelse fra lederen af forskningsenheden, og for, at det vil blive anset for en alvorlig disciplinærforseelse, hvis medlemmer af organets personale anmoder medlemmer af forskningsenheden om oplysninger om enkelte poster i de leverede datasæt.

(9)

Den fysiske sikkerhed for organets lokaler og it-systemer skal beskrives; det bør beskrives, hvordan dataene opbevares sikkert i it-systemerne, herunder bør der gives detaljerede oplysninger om, hvordan der gives autoriseret adgang, og hvordan uautoriseret adgang forhindres, og om, hvordan systemerne beskyttes mod uautoriseret adgang udefra; det bør også beskrives, hvordan dokumenter, herunder dokumenter i papirform, indeholdende oplysninger fra datasættet opbevares sikkert.

(10)

Grundlaget for adgangen er videnskabelige formål, og det indebærer, at resultaterne skal stilles gratis og hurtigt til rådighed for det videnskabelige samfund. Anvendelse af datasættene til udelukkende interne rapporter eller formål vil være i strid med målene i forordning (EF) nr. 831/2002. Organets politik vedrørende udbredelse af forskningsresultater fra dets forskningsenhed skal være en åben politik, der tilskynder til offentliggørelse i den relevante videnskabelige litteratur, og som indebærer, at forskningsresultater stilles gratis til rådighed på organets websted eller på et andet egnet websted.

(11)

Den Europæiske Centralbank (ECB) skal betragtes som et organ, som opfylder ovennævnte betingelser, og tilføjes derfor til listen over organer, organisationer og institutioner, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 831/2002.

(12)

Denne liste vil blive ajourført, efterhånden som flere organer, organisationer og institutioner må betragtes som organer, der opfylder betingelserne.

(13)

De anmodninger om adgang, der indgives af disse organer, skal behandles i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 831/2002.

(14)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Fortrolige Statistiske Oplysninger —

(1)

En medlemsstat, der vurderer, at hele eller dele af dens område er fri for en eller flere af de sygdomme, der er nævnt i liste III i kolonne 1 i bilag A til direktiv 91/67/EØF, kan i henhold til direktivets artikel 13 fremlægge dokumentation for Kommissionen til støtte for påstanden om sygdomsfrihed med anmodning om at få tildelt status som sygdomsfri. Danmark, Finland, Irland, Sverige og Det Forenede Kongerige har indgivet sådanne anmodninger til Kommissionen.

(2)

En medlemsstat, der opstiller et bekæmpelsesprogram med henblik på udryddelse af en eller flere af de sygdomme, der er nævnt i liste III i kolonne 1 i bilag A til direktiv 91/67/EØF, kan i henhold til direktivets artikel 12 forelægge Kommissionen programmet med henblik på godkendelse heraf. Finland, Irland, Sverige og Det Forenede Kongerige har forelagt sådanne programmer for Kommissionen.

(3)

I henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 706/73 af 12. marts 1973 om de fællesskabsbestemmelser, der skal finde anvendelse på Kanaløerne og øen Man for samhandel med hensyn til landbrugsvarer (3), gælder veterinærbestemmelserne for disse øer på de samme betingelser som i Det Forenede Kongerige for produkter, der indføres til øerne eller udføres fra dem til EF.

(4)

Det er nødvendigt at fastsætte de krav, medlemsstaterne skal opfylde for at kunne blive erklæret sygdomsfri, samt de kriterier, medlemsstaterne skal anvende i deres programmer for bekæmpelse og udryddelse. Det er ligeledes nødvendigt at fastsætte supplerende garantier, som skal overholdes ved indførsel af visse fiskearter i sygdomsfri zoner og zoner, der er omfattet af programmerne for bekæmpelse og udryddelse. Der bør i denne forbindelse tages hensyn til anbefalingerne fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE)).

(5)

Danmark har fremlagt dokumentation for frihed for forårsviræmi hos karper (SVC) og bør derfor betragtes som fri for denne sygdom.

(6)

Finland har fremlagt dokumentation for frihed for SVC for hele landets område samt for frihed for Gyrodactylus salaris og infektiøs pankreasnekrose (IPN) for dele af dets område. De pågældende områder bør derfor betragtes som fri for disse sygdomme. Finland har desuden fremlagt et program for bekæmpelse og udryddelse af bakteriel nyresygdom (BKD), som skal anvendes på det finske fastland. Dette program bør godkendes med henblik på udryddelse af sygdommen og opnåelse af status som sygdomsfri.

(7)

Irland har fremlagt dokumentation for frihed for SVC, BKD og Gyrodactylus salaris for hele landets område og bør derfor betragtes som fri for disse sygdomme.

(8)

Sverige har fremlagt dokumentation for frihed for SVC og IPN for hele landets område og bør derfor betragtes som fri for disse sygdomme. Sverige har desuden fremlagt et program for bekæmpelse og udryddelse af BKD, som skal anvendes på det svenske fastland. Dette program bør godkendes med henblik på udryddelse af sygdommen og opnåelse af status som sygdomsfri.

(9)

Det Forenede Kongerige har fremlagt dokumentation for frihed for Gyrodactylus salaris for hele landets område samt for frihed for IPN, BKD og SVC for dele af dets område. De pågældende områder bør derfor betragtes som fri for disse sygdomme. Det Forenede Kongerige har desuden fremlagt programmer for bekæmpelse og udryddelse af SVC og BKD, som skal anvendes i andre af landets områder. Disse programmer bør godkendes med henblik på udryddelse af sygdommene og opnåelse af status som sygdomsfri.

(10)

De supplerende garantier, der kræves i henhold til denne beslutning, bør efter tre år tages op til revision på grundlag af de erfaringer, der er gjort med indsatsen for at bekæmpe og udrydde de pågældende sygdomme, samt udviklingen af alternative bekæmpelsesmidler såsom vacciner.

(11)

Der er ved Kommissionens beslutning 93/44/EØF (4) fastsat supplerende garantier med hensyn til SVC for visse fiskearter, der forsendes til Det Forenede Kongerige, Isle of Man og Guernsey. Beslutning 93/44/EØF bør ophæves og erstattes af nærværende beslutning.

(12)

Kommissionens beslutning 2003/513/EF (5) blev vedtaget af sikkerhedshensyn med henblik på at beskytte visse områder i EF mod indslæbning af Gyrodactylus salaris. De pågældende foranstaltninger har været gældende siden 1996 og er af en sådan art, at der ikke er tale om sikkerhedsforanstaltninger, men supplerende garantier. Beslutning 2003/513/EF bør derfor også ophæves og erstattes af nærværende beslutning.

(13)

De i beslutning 93/44/EØF og 2003/513/EF fastsatte garantier bør ajourføres i overensstemmelse med den nuværende videnskabelige viden og de seneste anbefalinger fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE)).

(14)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1.

En medlemsstat, hvor der i mindst de sidste 25 år ikke er konstateret forekomst af sygdommen, til trods for at de gældende forhold har været befordrende for, at de kliniske tegn på sygdommen kunne vise sig, kan betragtes som sygdomsfri, under forudsætning af at følgende betingelser er opfyldt:

1.1.

Grundlæggende sikkerhedskrav i forhold til sygdommen er til stadighed blevet opfyldt i mindst de sidste ti år. De grundlæggende sikkerhedskrav i forhold til sygdommen skal som et minimum indebære følgende:

1.2.

Infektioner vides ikke at være udbredt i vildtlevende populationer.

1.3.

Der gælder betingelser for handel og import, som skal forhindre indslæbning af sygdommen i den pågældende medlemsstat.

2.

En medlemsstat, hvor det seneste kendte kliniske tilfælde er konstateret inden for de sidste 25 år, eller hvor status med hensyn til infektioner inden gennemførelsen af målrettet overvågning har været ukendt, for eksempel fordi de gældende forhold ikke har været befordrende for, at de kliniske tegn på sygdommen kunne vise sig, kan betragtes som sygdomsfri, under forudsætning af at den opfylder følgende betingelser:

2.1.

Den opfylder de grundlæggende sikkerhedskrav, der er omhandlet i punkt 1.1.

2.2.

Der er i mindst de sidste to år gennemført målrettet overvågning i akvakulturvirksomheder, der holder en eller flere modtagelige arter, uden at sygdomsagenset er blevet påvist. Er der i det pågældende land områder, hvor overvågning i akvakulturvirksomheder alene ikke giver tilstrækkelige epidemiologiske data (hvor antallet af akvakulturvirksomheder er begrænset), men hvor der findes vildtlevende populationer af en eller flere af de modtagelige arter, skal disse vildtlevende populationer være omfattet af den målrettede overvågning. De anvendte prøveudtagningsmetoder og prøvestørrelser skal mindst svare til dem, der er fastlagt i Kommissionens beslutning 2001/183/EF eller i de relevante kapitler i OIE's International Aquatic Animal Health Code og OIE's Manual of Diagnostic Tests for Aquatic Animals. De diagnostiske metoder skal mindst svare til dem, der er fastlagt i de relevante kapitler i OIE's Manual of Diagnostic Tests for Aquatic Animals.

1.

En zone, hvor der i mindst de sidste 25 år ikke er konstateret forekomst af sygdommen, til trods for at de gældende forhold har været befordrende for, at de kliniske tegn på sygdommen kunne vise sig, kan betragtes som sygdomsfri, under forudsætning af at den opfylder følgende betingelser:

1.1.

Grundlæggende sikkerhedskrav i forhold til sygdommen er til stadighed blevet opfyldt i mindst de sidste ti år. De grundlæggende sikkerhedskrav i forhold til sygdommen skal som et minimum indebære følgende:

1.2.

Infektioner vides ikke at være udbredt i vildtlevende populationer.

1.3.

Der gælder betingelser for handel og import, som skal forhindre indslæbning af sygdommen i den pågældende zone.

2.

En zone, hvor det seneste kendte kliniske tilfælde er konstateret inden for de sidste 25 år, eller hvor status med hensyn til infektioner inden gennemførelsen af målrettet overvågning har været ukendt, for eksempel fordi de gældende forhold ikke har været befordrende for, at de kliniske tegn på sygdommen kunne vise sig, kan betragtes som sygdomsfri, under forudsætning af at den opfylder følgende betingelser:

2.1.

Den opfylder de grundlæggende sikkerhedskrav, der er omhandlet i punkt 1.1.

2.2.

Der er i mindst de sidste to år gennemført målrettet overvågning i akvakulturvirksomheder, der holder en eller flere modtagelige arter, uden at sygdomsagenset er blevet påvist. Giver overvågningen i akvakulturvirksomheder alene ikke tilstrækkelige epidemiologiske data (hvor antallet af akvakulturvirksomheder er begrænset), men der findes vildtlevende populationer af en eller flere af de modtagelige arter, skal disse vildtlevende populationer være omfattet af den målrettede overvågning. De anvendte prøveudtagningsmetoder og prøvestørrelser skal mindst svare til dem, der er fastlagt i beslutning 2001/183/EF eller i de relevante kapitler i OIE's International Aquatic Animal Health Code og OIE's Manual of Diagnostic Tests for Aquatic Animals. De diagnostiske metoder skal mindst svare til dem, der er fastlagt i de relevante kapitler i OIE's Manual of Diagnostic Tests for Aquatic Animals.

a)

Slagtning af alle levende fisk under tilsyn af den officielle tjeneste eller, hvis der er tale om fisk, som har nået handelsstørrelse og ikke udviser kliniske sygdomstegn, slagtning under tilsyn af den officielle tjeneste med henblik på afsætning eller forarbejdning til konsum. I sidstnævnte tilfælde sikrer den officielle tjeneste, at fiskene slagtes og renses omgående, og at dette sker under forhold, der forhindrer spredning af patogener. Medlemsstaterne kan i hvert enkelt tilfælde under hensyntagen til risikoen for, at sygdommen spredes til andre brug eller til vildtlevende populationer, tillade, at fisk, som endnu ikke har nået handelsstørrelse, holdes på bruget, indtil de har nået markedsstørrelse.

b)

Udtagning af drift (og om nødvendigt desinficering) af det pågældende brug eller sted i en passende periode efter fjernelse, under hensyntagen til afsnit 1.7 i den seneste udgave af OIE's International Aquatic Animal Health Code.

a)

Fjernelse og destruktion af døde fisk og fisk, der udviser kliniske sygdomstegn, høst af fisk, der ikke udviser kliniske sygdomstegn, indtil hver enkelt sygdomsramt epidemiologisk enhed på det pågældende sted er blevet tømt for fisk og desinficeret, eller

b)

fjernelse og destruktion af døde fisk og fisk, der udviser kliniske sygdomstegn, hvis der er tale om steder, hvis beskaffenhed kan umuliggøre fjernelse og/eller desinficering (f.eks. flodsystemer eller meget store søer).

1.

Det skal være obligatorisk at anmelde sygdommen, herunder også mistanke herom, til myndighederne.

2.

Alle brug, hvor der holdes arter, som er modtagelige for den sygdom, for hvilken en medlemsstat har opnået status som sygdomsfri, skal være under myndighedernes tilsyn.

3.

Der skal i det pågældende land anvendes et system for tidlig påvisning, som sikrer hurtig opdagelse af tegn på forekomst af den pågældende sygdom hos akvatiske dyr i akvakulturvirksomheder eller i naturen samt hurtig indberetning af hændelsen til myndighederne med henblik på så hurtigt som muligt at få indledt diagnostiske undersøgelser, og som gør det muligt for myndighederne at træffe effektive foranstaltninger til sygdomsundersøgelse og -indberetning og omfatter adgang til laboratorier, der kan diagnosticere og skelne mellem de pågældende sygdomme, og uddannelse af dyrlæger eller fiskesundhedsspecialister i påvisning og indberetning af usædvanlige sygdomstilfælde. Systemet for tidlig påvisning skal som et minimum være kendetegnet ved følgende:

4.

Der skal gælde betingelser for handel og import samt for forvaltningen af vilde bestande af modtagelige fiskearter, som skal forhindre indslæbning af den pågældende sygdom i den pågældende medlemsstat eller i dele af denne, som er omfattet af denne beslutning. Fisk fra kystzoner må ikke føres ind i indlandszoner, medmindre bestemmelsesmedlemsstatens myndigheder giver tilladelse hertil.

5.

I medlemsstater, hvor kun nogle områder er erklæret sygdomsfri, jf. kapitel II i bilag I (ikke hele medlemsstatens område er erklæret sygdomsfri), skal der i overensstemmelse med kapitel I, afsnit A, punkt 4, i bilag II opretholdes målrettet overvågning i de områder, der er erklæret fri.

6.

Levende akvakulturfisk samt æg og mælke herfra, der føres ind i de områder, der er nævnt i kapitel II i bilag I eller i kapitel II i bilag II, skal transporteres under forhold, der ikke ændrer deres sundhedsstatus og ikke indebærer en risiko for forringelse af sundhedsstatussen på bestemmelsesstedet. Fiskene, æggene eller mælken skal transporteres i vand, der betragtes som fri for den pågældende sygdom, da det er hentet fra oprindelsesbrugets/-stedets vandkilde, og udskiftning af vand under transporten må kun ske på steder, der er godkendt af bestemmelsesmedlemsstatens myndigheder, eventuelt i samarbejde med oprindelsesmedlemsstatens myndigheder.

7.

Der må ikke vaccineres mod den pågældende sygdom.

8.

Hvert år skal der inden den 1. maj indsendes en rapport til Kommissionen med oplysninger om antallet af henholdsvis mistænkte og bekræftede tilfælde, antallet af brug og steder, der er omfattet af restriktioner, antallet af ophævede restriktioner og resultaterne af aktiv overvågning gennemført i det foregående kalenderår, jf. følgende skema:

1.

Der udtages passende prøver, som undersøges for forekomst af det pågældende patogen.

2.

Indtil resultatet af undersøgelsen i punkt 1 foreligger, sætter myndighederne bruget under officielt tilsyn, ligesom de nødvendige forholdsregler træffes, og fisk kan kun forlade det berørte brug med forudgående tilladelse fra den officielle tjeneste.

3.

Hvis den i punkt 1 omtalte undersøgelse viser forekomst af et patogen eller kliniske sygdomstegn, gennemfører den officielle tjeneste en epizootisk undersøgelse for at fastslå, hvad der kan have været årsag til kontamineringen, og for at afgøre, hvorvidt fisk har forladt bruget i den periode, der ligger forud for konstateringen af det mistænkte tilfælde.

4.

Hvis den epizootiske undersøgelse viser, at sygdommen er slæbt ind i ét eller flere brug eller ikke-lukkede vandområder, finder bestemmelserne i punkt 1 anvendelse i disse områder, ligesom

5.

Er der tale om vidtstrakte afvandingsområder eller kystområder, kan den officielle tjeneste beslutte at begrænse disse forholdsregler til et mindre vidtstrakt område i nærheden af det brug, der er mistænkt for at være inficeret, såfremt den vurderer, at dette område giver optimale garantier for, at sygdommen ikke vil spredes.

1.

Der indføres omgående restriktioner for bruget eller stedet med de inficerede fisk, ligesom der ikke må udsættes levende fisk i bruget/på stedet eller flyttes fisk fra bruget uden forudgående tilladelse fra den pågældende medlemsstats officielle tjeneste.

2.

Restriktionerne opretholdes, inden sygdommen er udryddet i overensstemmelse med betingelserne i punkt 2.1 eller 2.2 nedenfor:

2.1.

2.2.

3.

Medlemsstatens myndigheder kan, for at sikre, at sygdommen hurtigt udryddes på de inficerede steder, give tilladelse til, at fisk, der ikke udviser kliniske sygdomstegn, under myndighedernes tilsyn transporteres til andre brug eller områder i den pågældende medlemsstat, der ikke har status som sygdomsfri eller et godkendt bekæmpelses- og udryddelsesprogram.

4.

Fisk, der fjernes og bortskaffes i overensstemmelse med punkt 2.1 og 2.2, skal bortskaffes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1774/2002.

5.

Fisk, der bruges til fornyelse af en bestand, skal komme fra bestande, der er attesteret som værende sygdomsfri.

6.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at sygdommen spredes til andre opdrættede fisk eller vilde bestande.

7.

Når medlemsstaten har udryddet sygdommen fra et indlandsbrug, jf. afsnit C, punkt 2.1, og de nødvendige epizootiske undersøgelser i henhold til afsnit B, punkt 3, lader slutte, at sygdommen ikke har spredt sig til andre brug eller vildtlevende populationer, indrømmes der på ny status som sygdomsfri med øjeblikkelig virkning. I modsat fald kan status som sygdomsfri kun opnås, når betingelserne i bilag I er opfyldt.

(1)

Kommissionens beslutning 2003/858/EF (2) indeholder særlige dyresundhedsbetingelser og modeller til certifikater for tredjelande eller dele af tredjelande, hvorfra medlemsstaterne kan importere levende fisk samt æg og mælke herfra til opdræt og levende akvakulturfisk og -fiskevarer til konsum.

(2)

Ved Kommissionens beslutning 2004/453/EF af 29.april 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv 91/67/EØF for så vidt angår foranstaltninger mod visse sygdomme hos akvakulturdyr (3) indrømmedes Danmark, Finland, Irland, Sverige og Det Forenede Kongerige krav om supplerende garantier med hensyn til visse sygdomme i bilag A, kolonne 1, liste III, i direktiv 91/67/EØF.

(3)

Disse garantier bør også gælde i forbindelse med import af levende fisk fra tredjelande. Bilag I, II og III til beslutning 2003/858/EF bør omfatte disse supplerende garantier og ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Bilag I affattes som angivet i bilag I til nærværende beslutning.

2)

Bilag II affattes som angivet i bilag II til nærværende beslutning.

3)

Bilag III affattes som angivet i bilag III til nærværende beslutning.

(1)

For visse retsakter, der fortsat gælder efter den 1. maj 2004, og som bør tilpasses som følge af tiltrædelsen, er de fornødne tilpasninger ikke fastsat i tiltrædelsesakten af 2003, eller de er blevet fastsat, men der kræves yderligere tilpasninger. Alle disse tilpasninger vedtages inden tiltrædelsen, således, at de kan anvendes fra tiltrædelsen.

(2)

I henhold til tiltrædelsesaktens artikel 57, stk. 2, skal sådanne tilpasninger vedtages af Kommissionen, når det er Kommissionen, der har vedtaget den oprindelige retsakt.

(3)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (1), kan medlemsstaterne tillade fodring af truede eller beskyttede arter af ådselædende fugle med bestemte typer kategori 1-materiale som en fravigelse fra de restriktioner, der i nævnte forordning er fastsat for anvendelsen af animalske biprodukter.

(4)

Ved Kommissionens beslutning 2003/322/EF (2) er der fastsat en liste over medlemsstater, der har tilladelse til at benytte sig af den mulighed; det er fastsat, hvilke arter af ådselædende fugle der må fodres med kategori 1-materiale, og der er fastsat nærmere bestemmelser om, hvordan fodring skal foregå.

(5)

Cypern har anmodet om tilladelse til at fodre visse arter af ådselædende fugle med kategori 1-materiale og har forelagt fyldestgørende oplysninger om forekomsten af de pågældende arter inden for landets område samt om sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes, når fuglene fodres med kategori 1-materiale.

(6)

Beslutning 2003/322/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed er blevet underrettet om de i denne beslutning omhandlede foranstaltninger —

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Gennemførelsesbestemmelser om fodring af ådselædende fugle med kategori 1-materiale

I henhold til artikel 23, stk. 2, litra d), i forordning (EF) nr. 1774/2002 kan Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern og Portugal tillade, at hele kroppe af døde dyr, der måske indeholder specificeret risikomateriale som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. ii), i nævnte forordning, anvendes til fodring af truede eller beskyttede arter af ådselædende fugle som angivet i del A i bilaget til denne beslutning.«

2)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Medlemsstaternes overholdelse

Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern og Portugal træffer straks de fornødne foranstaltninger for at efterkomme denne beslutning, og de offentliggør foranstaltningerne. De underretter straks Kommissionen herom.«

3)

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Adressater

Denne beslutning er rettet til Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern og Den Portugisiske Republik.«

4)

I del A i bilaget indsættes som litra f):

(1)

I Kommissionens beslutning 2002/613/E af 19. juli 2002 om betingelserne for indførsel af ornesæd (2) er der opstillet en liste over tredjelande, herunder Canada, fra hvilke medlemsstaterne tillader indførsel af ornesæd.

(2)

Canada har anmodet om, at listen over ornestationer, som er godkendt i henhold til beslutning 2002/613/EF, ændres for så vidt angår registreringerne for dette land.

(3)

Canada har givet garantier for, at de relevante bestemmelser i direktiv 90/429/EØF er overholdt, og den nye ornestation, som ønskes optaget på listen, er officielt godkendt af Canadas veterinærvæsen med henblik på udførsel til Fællesskabet.

(4)

Beslutning 2002/613/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

Følgende række for ornestation nr. 4-AI-02 udgår:

b)

Følgende række for ornestation nr. 4-AI-24 udgår:

c)

Følgende række indsættes:

(1)

Ifølge artikel 5 i forordning (EØF) nr. 729/70 og artikel 7 i forordning (EF) nr. 1258/1999 samt artikel 8, stk. 1 og 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 729/70 for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen (3) skal Kommissionen foretage den nødvendige kontrol, meddele medlemsstaterne resultaterne af kontrollen, tage medlemsstaternes bemærkninger til efterretning, indkalde til bilaterale drøftelser for at nå til enighed med de berørte medlemsstater og formelt meddele dem sine konklusioner under henvisning til Kommissionens beslutning 94/442/EF af 1. juli 1994 om indførelse af en forligsprocedure i forbindelse med regnskabsafslutningen for EUGFL, Garantisektionen (4).

(2)

Medlemsstaterne har kunnet anmode om en forligsprocedure. Det er sket i nogle tilfælde, og Kommissionen har undersøgt den rapport, der er udfærdiget efter proceduren.

(3)

Ifølge artikel 2 og 3 i forordning (EØF) nr. 729/70 og artikel 2 i forordning (EF) nr. 1258/1999 kan der kun ske finansiering af restitutioner ved eksport til tredjelande og af interventioner til regulering af landbrugsmarkederne, hvis de henholdsvis ydes og gennemføres efter EF-bestemmelserne som led i de fælles markedsordninger for landbrugsprodukter.

(4)

Den gennemførte kontrol og resultaterne af de bilaterale drøftelser og forligsprocedurerne viser, at en del af de udgifter, medlemsstaterne har anmeldt, ikke opfylder betingelserne og derfor ikke kan finansieres af EUGFL, Garantisektionen.

(5)

De beløb, som ikke kan finansieres af EUGFL, Garantisektionen, bør anføres. De vedrører ikke udgifter, som blev afholdt mere end 24 måneder, før Kommissionen skriftligt meddelte medlemsstaterne kontrolresultaterne.

(6)

I de tilfælde, der er omfattet af denne beslutning, har Kommissionen i en sammenfattende rapport meddelt medlemsstaterne en evaluering af de beløb, der udelukkes på grund af manglende opfyldelse af EF-bestemmelserne.

(7)

Denne beslutning foregriber ikke de finansielle konsekvenser, som Kommissionen vil kunne drage af Domstolens afgørelser i sager, der endnu ikke var afsluttet den 31. januar 2004, og som vedrører spørgsmål, der behandles i beslutningen —

(1)

I henhold til kapitel 6, afdeling B, afsnit I, punkt 1, litra a), i bilag XII til tiltrædelsesakten af 2003 gælder de strukturelle krav, der er fastlagt i bilag I til Rådets direktiv 64/433/EØF af 26. juni 1964 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fersk kød (3), i bilag I til Rådets direktiv 71/118/EØF af 15. februar 1971 om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med fersk fjerkrækød (4), i bilag A og B til Rådets direktiv 77/99/EØF af 21. december 1976 om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og markedsføring af kødprodukter og visse produkter af animalsk oprindelse (5), i bilag I til Rådets direktiv 94/65/EF af 14. december 1994 om krav til fremstilling og afsætning af hakket kød og tilberedt kød (6), i bilag B til Rådets direktiv 92/46/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsbestemmelser for produktion og afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede produkter (7) og i bilaget til Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer (8), på visse betingelser ikke for de virksomheder i Polen, der opregnes i tillæg B til bilag XII til tiltrædelsesakten, indtil den 31. december 2006.

(2)

I Polen har yderligere 200 kødvirksomheder med høj kapacitet, yderligere 35 mælkeforarbejdningsvirksomheder og yderligere 24 fiskeforarbejdningsvirksomheder problemer med pr. 1. maj 2004 at overholde de strukturelle krav, der er fastlagt i bilag I til direktiv 64/433/EØF, i bilag I til direktiv 71/188/EØF, i bilag A og B til direktiv 77/99/EØF, i bilag I til direktiv 94/65/EF, i bilag B til direktiv 92/46/EØF og i bilaget til direktiv 91/493/EØF.

(3)

De 259 virksomheder behøver derfor længere tid til at afslutte forbedringen af deres anlæg for at være i fuld overensstemmelse med de relevante strukturelle krav, der er fastlagt i direktiv 64/433/EØF, 71/118/EØF, 77/99/EØF, 94/65/EF, 92/46/EØF og 91/493/EØF.

(4)

De 259 virksomheder, som på nuværende tidspunkt er langt fremme med forbedringerne, har afgivet pålidelige forsikringer om, at de råder over de nødvendige midler til at udbedre de resterende mangler inden for en kort periode, og har modtaget en positiv udtalelse fra det polske veterinærgeneralinspektorat om de sidste faser af forbedringsarbejdet.

(5)

Der foreligger for Polens vedkommende detaljerede oplysninger om manglerne hos de enkelte virksomheder.

(6)

For at lette overgangen fra den eksisterende ordning i Polen til den ordning, der er resultatet af anvendelsen af Fællesskabets veterinærlovgivning, er det derfor som en ekstraordinær overgangsforanstaltning berettiget at give Polen, på dette lands anmodning, tilladelse til en overgangsordning for de 259 virksomheder.

(7)

Overgangsordningen bør, i betragtning af at forbedringsarbejdet på de 259 virksomheder er langt fremme, begrænses til en varighed på højst 12 måneder.

(8)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —