30.4.2004

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) NR. 795/2004

af 21 april 2004

om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (1), særlig artikel 40, stk. 5, andet afsnit, artikel 42, stk. 4 og 9, artikel 46 stk. 3, artikel 52, stk. 2, artikel 54, stk. 5, artikel 145, litra c) og d) og artikel 155, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser til afsnit III i forordning (EF) nr. 1782/2003 om en enkeltbetalingsordning for landbrugerne.

(2)	Der bør af hensyn til klarheden fastsættes definitioner. Der bør, hvor det er hensigtsmæssigt, anvendes definitioner, der tidligere har været anvendt i lignende situationer og/eller har være i brug i nogle år.

(3)

For at gøre det lettere at beregne enhedsværdien for betalingsrettighederne, bør der fastsættes klare regler for afrunding af tal og for opdeling af betalingsrettighederne, hvis størrelsen af parcellen, som der er afgivet anmeldelse om eller som er overdraget med rettigheden, kun er en del af en ha.

(4)

Der bør fastsættes særlige regler for oprettelsen af en national reserve og især for beregning af nedsættelserne af referencebeløb eller betalingsrettigheder samt for anvendelsen af nedsættelsen i tilfælde med fuld eller delvis afkobling af de mælkepræmier og tillægsbetalinger, som omhandles i artikel 95 og 96 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

(5)

Artikel 42, stk. 3 og 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandler tilfælde, hvor betalingsrettigheder kan tildeles fra den nationale reserve. Der bør fastsættes regler for beregningen af antallet og værdien af de betalingsrettigheder, der skal tildeles på denne måde. For at give de medlemsstater, der bedre er i stand til at vurdere situationen for hver enkelt landbruger, der ansøger om disse foranstaltninger, større smidighed, bør antallet af rettigheder til tildeling ikke være større end det anmeldte antal hektarer, og deres værdi ikke højere end et beløb, som den pågældende medlemsstat fastsætter efter objektive kriterier. Ved en stigning af enhedsværdien af de bestående betalingsrettigheder overholdes et regionalt gennemsnit, jf. artikel 42, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1782/2003. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte denne regionale værdi på et passende territorialt niveau. På grund af at støtten er afkoblet fra produktionen, bør beløbet dog i intet tilfælde differentieres eller beregnes i forhold til produktionen.

(6)

Landbrugerne kan i visse tilfælde ende med at få flere rettigheder end arealer at benytte dem til, f.eks. ved fælles brug af græsningsarealer, på grund af en forpagtnings udløb, eller deltagelse i et skovrejsningsprogram eller ved opkøb i overensstemmelse med nationale bestemmelser af mælkereferencemængder, der i referenceperioden var forpagtet med arealer. Der bør derfor indføres en sikkerhed for støtten til landbrugerne ved at koncentrere den om de stadig disponible hektarer. For at undgå at ordningen misbruges, bør der fastsættes betingelser for muligheden for at benytte den.

(7)

Ifølge forordning (EF) nr. 1782/2003 genopbygges den nationale reserve ved hjælp af uudnyttede rettigheder eller frivilligt ved tilbageholdelser i forbindelse med salg af betalingsrettigheder eller salg, der har fundet sted før en bestemt dato. Der må derfor fastsættes en dato, hvorefter uudnyttede rettigheder tilbageføres til den nationale reserve. Det bør af administrative grunde også fastsættes, at betalingsrettigheder, som ledsages af tilladelse til at dyrke frugt og grøntsager eller spisekartofler eller ledsages af jordudtagningsrettigheder, ved tilbageførslen til den nationale reserve bør fritages for den ledsagende forpligtelse eller tilladelse. En yderligere begrundelse herfor er, at den pågældende forpligtelse eller tilladelse er opstået på grundlag af historiske referencer, og når enkeltbetalingsordningen er indført, vil det ikke være muligt at bestemme, hvem der bør modtage jordudtagningsrettighederne eller tilladelserne fra reserven, da støtten bliver afkoblet.

(8)

Tilbageholdes der betalingsrettigheder ved salg, bør der fastsættes maksimale procenter og kriterier derfor, der differentieres under hensyn til, hvilke typer overdragelse og betalingsrettigheder til overdragelse, der er tale om. Hvis der i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår er risiko for spekulation, kan medlemsstaterne forhøje tilbageholdelsesprocenten ved salg uden jord. Disse tilbageholdelser må i intet tilfælde medføre væsentlige hindringer eller forbud mod overdragelse af betalingsrettigheder.

(9)

For at lette administrationen af den nationale reserve bør det fastsættes, at den bør forvaltes på regionale plan, undtagen i de tilfælde, der omhandles i artikel 42, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, hvis det er relevant, og i artikel 42, stk. 4, i samme forordning, hvorefter medlemsstaterne skal tildele betalingsrettigheder.

(10)

For at lette gennemførelsen af enkeltbetalingsordningen bør medlemsstaterne allerede året før det første år for anvendelse af ordningen kunne påbegynde identifikationen af de potentielle modtagere, især ved ændringer af bedriften som følge af arv eller ændring af retlig status, og kunne påbegynde den foreløbige beregning af betalingsrettigheder.

(11)

Ifølge artikel 33 i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan landbrugerne få adgang til enkeltbetalingsordningen på særlige betingelser. For at undgå at disse betingelser udnyttes til at undgå anvendelse af reglerne om normal overdragelse af en bedrift med de tilknyttede referencebeløb, bør der fastsættes betingelser og definitioner i forbindelse med udnyttelsen af disse betingelser.

(12)

Ifølge artikel 46, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan en landbruger først overdrage sine betalingsrettigheder uden jord, når han i overensstemmelse med artikel 44 i samme forordning har udnyttet mindst 80 % af sine betalingsrettigheder i mindst et kalenderår. For at tage overdragelser af jord i perioden før anvendelsen af enkeltbetalingsordningen i betragtning, bør overdragelsen af bedriften eller en del af den sammen med kommende betalingsrettigheder betragtes som en gyldig overdragelse af betalingsrettigheder med jord, som omhandlet i artikel 46 i forordning (EF) nr. 1782/2003, på visse betingelser, nemlig især at sælger ansøger om fastsættelse af betalingsrettighederne, idet det klart fastsættes i forordningen, at kun modtagere af direkte betalinger i referenceperioden har adgang til ordningen.

(13)

Ifølge artikel 42, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003 definerer Kommissionen de særlige situationer, der giver ret til fastsættelse af referencebeløb for visse landbrugere, der på grund af særlige forhold helt eller delvis forhindredes i at modtage direkte betalinger i referenceperioden. Der bør derfor udarbejdes en liste over disse særlige situationer og fastsættes regler med henblik på at undgå, at fordelene fra forskellige tildelinger af betalingsrettigheder kumuleres hos samme landbruger, idet Kommissionen dog eventuelt skal kunne tilføje yderligere tilfælde. Desuden bør medlemsstaterne kunne fastsætte det referencebeløb, der skal tildeles.

(14)	Hvis en medlemsstat ifølge national ret eller sædvane lader forpagtning af 5 års varighed indgå i definitionen af langtidsforpagtning, bør medlemsstaten i relevante tilfælde kunne anvende denne kortere periode.

(15)

Da mælkepræmier og tillægsbetalinger indgår i enkeltbetalingsordningen på grundlag af en anden referenceperiode end den, der omhandles i artikel 37 i forordning (EF) nr. 1782/2003, bør der ved beregningen af referencebeløbet tages hensyn til mælkeproducenter i en af de situationer, der omhandles i artikel 40 i forordning (EF) nr. 1782/2003, og som på grund af denne situation i en tolvmåneders periode indtil 31. marts i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår bortforpagter deres individuelle referencemængde eller en del deraf, jf. artikel 16 i forordning (EF) nr. 1788/2003.

(16)

I tilfælde hvor landbrugeren pensioneres eller dør og har besluttet at overdrage sin bedrift eller en del af den til et familiemedlem eller en arving, der vil videreføre landbrugsaktiviteten på denne bedrift, bør det, for at arvingen kan videreføre landbrugsaktiviteten, sikres, at overdragelsen af hele eller dele af bedriften inden for samme familie kan finde uhindret sted, især hvis den overdragne jord var bortforpagtet til tredjemand i referenceperioden.

(17)

Landbrugere, hvis investeringer har ført til en potentiel forhøjelse af de direkte betalinger, som de skulle have modtaget, hvis enkeltbetalingsordningen ikke var blevet indført, bør også tildeles rettigheder. Der bør fastsættes særlige regler for beregningen af betalingsrettighederne, hvis en landbruger allerede ejer betalingsrettigheder eller er uden hektarer. Under samme omstændigheder kan landbrugere, der har købt eller forpagtet jord eller har deltaget i nationale programmer til omstilling af produktion, til hvilken der i referenceperiode kunne være ydet direkte betaling under enkeltbetalingsordningen, stå uden betalingsrettigheder, selv om de har købt jord eller deltaget i disse programmer for at udøve en landbrugsaktivitet, for hvilken der i fremtiden stadig kan udbetales visse direkte betalinger. Det bør derfor ligeledes vedtages bestemmelser om tildeling af betalingsrettigheder i dette tilfælde.

(18)	Der bør med henblik på korrekt forvaltning af ordningen fastsættes regler for overdragelsen af betalingsrettigheder.

(19)	Ifølge artikel 46 i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan en medlemsstat beslutte, at betalingsrettigheder kun kan overdrages eller anvendes i en og samme region. For at undgå praktiske problemer bør der fastsættes særlige regler for bedrifter beliggende i to eller flere regioner.

(20)

Ifølge artikel 43, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 skal hele foderarealet i referenceperioden indgå i beregningen af betalingsrettighederne. For at lette de nationale myndigheders arbejde med at beregne antallet af hektarer foderareal bør de have mulighed for at inkludere det foderareal, der er angivet i arealstøtteansøgningen før indførelsen af enkeltbetalingsordningen, og samtidig give landbrugeren mulighed for at bevise, at hans foderareal i referenceperioden var mindre.

(21)	Ifølge artikel 52 i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan der dyrkes hamp på visse betingelser. Der skal opstilles en liste over støtteberettigede sorter og fastsættes bestemmelser om certificering af disse sorter.

(22)	Der bør fastsættes særlige regler for beregningen af kreaturenheder, hvis der på særlige betingelser fastsættes rettigheder ved henvisning til bestående omregningstabeller for oksekødssektoren.

(23)	Der skal ligeledes fastsættes særlige regler for at lette beregningen af betalingsrettigheder i forbindelse med forudgående afkobling af betalinger i mejerisektoren.

(24)

Ifølge artikel 54 i forordning (EF) nr. 1782/2003 giver enhver udtagningsrettighed ledsaget af en hektar, der er berettiget til en udtagningsrettighed, ret til betaling af det beløb, der er fastsat i udtagningsrettigheden. Den periode, for hvilken jord skal udtages, bør mindst være vækstperioden for markafgrøder. Under hensyn til visse bestemte omstændigheder bør det imidlertid være muligt at udnytte udtaget jord, før minimumsjordudtagningsperioden udløber. Der bør også fastsættes bestemmelser om miljøbeskyttelse og vedligeholdelse og anvendelsen af udtaget jord.

(25)

Når en medlemsstat beslutter at regionalisere enkeltbetalingsordningen, bør der fastsættes særlige bestemmelser for at lette beregningen af det regionale referencebeløb for bedrifter beliggende i to eller flere regioner og for at sikre fuld tildeling af det regionale beløb i ordningens første anvendelsesår. Nogle bestemmelser i denne forordning, især om oprettelse af den nationale reserve, første tildeling af betalingsrettigheder og overdragelse af betalingsrettigheder, bør tilpasses, så de kan anvendes i den regionale ordning.

(26)

Ifølge artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan medlemsstaterne inden for visse budgetmæssige begrænsninger foretage en supplerende betaling i forbindelse med særlige typer landbrug, der er vigtige for miljøbeskyttelse eller –forbedring eller for at forbedre kvaliteten og markedsføringen af landbrugsprodukter. Det må derfor fastsættes, hvilke landbrugere der bør omfattes, hvorledes denne betaling bliver forenelig med bestående foranstaltninger ifølge ordningen for udvikling af landdistrikter og hvilken type landbrug der bør omfattes af foranstaltningen.

(27)

Ifølge artikel 58 i forordning (EF) nr. 1782/2003 skal medlemsstaterne definere regionerne efter objektive kriterier, og ifølge artikel 59 i samme forordning kan medlemsstaterne regionalisere enkeltbetalingsordningen i behørigt begrundede tilfælde og efter objektive kriterier. Der bør derfor træffes foranstaltninger til meddelelsen af alle nødvendige oplysninger til vurderingen af disse kriterier.

(28)	For at vurdere anvendelsen af enkeltbetalingsordningen bør der fastsættes bestemmelser og frister for informationsudvekslingen mellem Kommissionen og medlemsstaterne, og Kommissionen bør underrettes om de områder, for hvilke støtten er blevet udbetalt på nationalt eller regionalt plan.

(29)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL 1

ANVENDELSESOMRÅDE OG ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Emne og anvendelsesområde

I denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelserne til den enkeltbetalingsordning, der fastsættes i afsnit III i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Artikel 2

Definitioner

I afsnit III i forordning (EF) nr. 1782/2003 og nærværende forordning forstås ved:

(a)	»Landbrugsareal«, det samlede areal med agerjord, permanente græsarealer og permanente afgrøder.

(b)	»Agerjord«, agerjord som defineret i artikel 2, punkt 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 (2).

(c)

»Permanente afgrøder«, kulturer uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer, som dyrkes på arealerne i fem år eller længere og giver udbytte i flere år, herunder planteskoler som defineret i bilag I, punkt (G/05), i Kommissionens beslutning 2000/115/EC (3), dog ikke flerårige kulturer og planteskoler med flerårige kulturer.

(d)

»Flerårige kulturer«, følgende afgrøder:

KN-kode
0709 10 00	Artiskokker
0709 20 00	Asparges
0709 90 90	Rabarber
0810 20	Hindbær, brombær, morbær og loganbær
0810 30	Ribs, solbær og stikkelsbær
0810 40	Tranebær, blåbær og andre frugter af slægten Vaccinium
Ex06029041	Lavskovmedkortomdriftstid
Ex06029051	Miscanthus sinensis
Ex12149090	Phalaris arundicea (Rødt kanariegræs)

(e)	»permanente græsarealer«, arealer i betydningen i artikel 2, punkt 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004.

(f)	»Græsarealer«, agerjord til græsproduktion (tilsåede eller naturlige). Ved anvendelsen af artikel 61 i forordning (EF) nr. 1782/2003 omfatter græsarealer permanente græsarealer.

(g)	»Salg«, salg eller anden endelig overdragelse af ejendomsret til jord eller betalingsrettigheder. Definitionen omfatter ikke salg af jord, hvor overdragelsen sker til offentlige myndigheder og/eller til brug i offentlighedens interesse, og jord, der er overdraget til andre formål end landbrug.

(h)	»Forpagtning«, forpagtning eller tilsvarende midlertidige overdragelser.

(i)

»Overdragelse, salg eller forpagtning af betalingsrettigheder med jord«, salg eller forpagtning af betalingsrettigheder med henholdsvis salg eller forpagtning af et tilsvarende antal hektarer af støtteberettiget jord, jf. artikel 44, stk. 2, som overdrageren disponerer over.

Ved forpagtning skal betalingsrettighederne og hektarerne forpagtes for samme tidsperiode.

Overdragelse af alle betalingsrettigheder på de særlige betingelser, der er fastsat i artikel 49, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, betragtes som overdragelse af betalingsrettigheder med jord.

(j)

»Produktionsenhed«, mindst et areal, der gav ret til direkte betalinger i referenceperioden, herunder foderarealer i betydningen i artikel 43, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, eller et dyr, der ville have givet ret til direkte betalinger i referenceperioden, eventuelt ledsaget af en tilsvarende præmierettighed.

(k)

I artikel 37, stk. 2, og 42, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003 forstås ved»landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet«, fysiske eller juridiske personer, der ikke har udøvet landbrugsaktivitet i eget navn og for egen risiko, og som ikke har haft kontrol over en juridisk person, der udøver en landbrugsaktivitet, i fem år forud for indledningen af den nye landbrugsaktivitet.

For en juridisk person gælder, at de(n) fysiske person(er), der kontrollerer den juridiske person, ikke må have udøvet landbrugsaktivitet i eget navn og for egen risiko i fem år forud for den juridiske persons indledning af landbrugsaktiviteten.

Artikel 3

Beregning af betalingsrettighedernes enhedsværdi

1. Betalingsrettighederne beregnes med indtil tre decimaler og afrundes op eller ned til nærmeste anden decimal. Hvis beregningens resultat er nøjagtigt midt imellem, rundes summen op til nærmeste anden decimal.

2. Er størrelsen af en parcel, der er erklæret i overensstemmelse med artikel 44, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, eller som overdrages med en rettighed i overensstemmelse med artikel 46, stk. 2, i samme forordning, en del af en hektar, lægges denne del af en hektar til grund ved anmeldelsen eller overdragelsen af den pågældende rettighed med jorden. Den resterende del af rettigheden forbliver til landbrugerens disposition til en værdi beregnet i overensstemmelse hermed.

KAPITEL 2

NATIONAL RESERVE

Afdeling 1

Oprettelse af den nationale reserve

Artikel 4

Nedsættelser

1. Den i artikel 42, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede nedsættelse anvendes på alle referencebeløb efter alle nedsættelser ifølge artikel 41, stk. 2, og eventuelt nedsættelserne ifølge artikel 65, stk. 1 og artikel 70, stk. 2, andet afsnit, i samme forordning.

2. Anvendes den nedsættelse, der omhandles artikel 42, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1782/2003, foretages der en forholdsvis nedsættelse af enhedsværdien for alle betalingsrettigheder, der er fastsat på tidspunktet for den lineære nedsættelse.

Artikel 5

Mælkepræmier og tillægsbetalinger

1. Den nedsættelsesprocent, der fastsættes af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, anvendes i 2007 på alle beløb for de mælkepræmier og tillægsbetalinger, der skal indgå i enkeltbetalingsordningen.

2. Vælger en medlemsstat den mulighed, der er fastsat i artikel 62, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, dvs. helt at indregne beløbene for mælkepræmierne og tillægsbetalingerne i enkeltbetalingsordningen, anvender den den nedsættelsesprocent, der omhandles i stk. 1 til nærværende artikel, i det år, hvor den benytter muligheden. Den pågældende medlemsstat anvender i de følgende år nedsættelsen under hensyn til de forhøjelser af beløbene, der omhandles i artikel 95, stk. 2 og artikel 96, stk. 2 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

3. Vælger en medlemsstat den mulighed, der er fastsat i artikel 62, stk. 1 i forordning (EF) nr. 1782/2003, dvs. delvis at indregne beløbene for mælkepræmierne og tillægsbetalingerne i enkeltbetalingsordningen, anvender den den nedsættelsesprocent, der omhandles i stk. 1 til nærværende artikel, på de tilsvarende beløb i enkeltbetalingsordningen i det år, hvor den benytter muligheden, under hensyn til de forhøjelser af beløbene, der omhandles i artikel 95, stk. 2, og artikel 96, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Afdeling 2

Beregning af betalingsrettigheder fra den nationale reserve

Artikel 6

Beregning af betalingsrettigheder

1. Anvender en medlemsstat artikel 42, stk. 3, og 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003, kan landbrugerne modtage betalingsrettigheder fra den nationale reserve i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afdeling og med objektive kriterier, der fastsættes af medlemsstaten.

2. Når en landbruger, der ikke råder over betalingsrettigheder, ansøger om betalingsrettigheder fra den nationale reserve, kan han højst modtage et antal betalingsrettigheder svarende til det antal hektarer, han disponerer over (ejer eller forpagter) på det pågældende tidspunkt.

3. Når en landbruger, der råder over betalingsrettigheder, ansøger om betalingsrettigheder fra den nationale reserve, kan han højst modtage et antal betalingsrettigheder svarende til det antal hektarer, han ejer, og for hvilke han ikke råder over betalingsrettigheder.

Enhedsværdien af hver betalingsrettighed, han allerede ejer, kan forhøjes indtil det regionale gennemsnit, der omhandles i stk. 4.

Artikel 42, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1782/2003 finder anvendelse på betalingsrettigheder, hvis enhedsværdi er forhøjet med over 20 % i overensstemmelse med nærværende stykkes andet afsnit.

4. Det regionale gennemsnit fastsættes af medlemsstaterne på passende territorialt niveau i overensstemmelse med objektive kriterier og således, at landbrugerne sikres lige behandling, og markeds- og konkurrenceforvridninger undgås. Det fastsættes på en dato, der fastsættes af medlemsstaterne. Det kan ændres årligt. Det baseres på værdien af de betalingsrettigheder, som landbrugerne i den pågældende region tildeles. Det differentieres ikke efter produktionssektor.

5. Værdien af hver betalingsrettighed modtaget i overensstemmelse med stk. 2 og 3, dog ikke stk. 3, andet afsnit, beregnes ved at dividere et referencebeløb, som medlemsstaten fastsætter i overensstemmelse med objektive kriterier og således, at landbrugerne sikres lige behandling, og markeds- og konkurrenceforvridninger undgås, med et antal hektarer på højst det antal hektarer, der omhandles i stk. 2.

Artikel 7

Anvendelse af artikel 42, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003 i tilfælde af at der er færre hektarer end betalingsrettigheder

1. Anvender en medlemsstat artikel 42, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003, kan den bl.a. i overensstemmelse med denne artikel efter ansøgning tildele betalingsrettigheder til de landbrugere i de pågældende områder, der anmelder færre hektarer end det antal, der svarer til de betalingsrettigheder, de ville eller ville være blevet tildelt efter artikel 43 i samme forordning.

Landbrugeren overdrager i dette tilfælde alle betalingsrettigheder, han har til rådighed eller skulle have være tildelt, til den nationale reserve, dog ikke udtagningsrettigheder og betalingsrettigheder, for hvilke der gælder særlige betingelser som anført i artikel 49 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

2. Antallet af betalingsrettigheder tildelt fra den nationale reserve skal svare til det antal hektarer, som landbrugeren anmelder.

3. Den femårsperiode, der omhandles i artikel 42, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1782/2003, gælder eller begynder forfra for alle tildelte betalingsrettigheder.

4. Enhedsværdien af de betalingsrettigheder, der tildeles fra den nationale reserve, beregnes ved at dividere landbrugerens referencebeløb med det antal hektarer, han anmelder, nedsat med en antal hektarer svarende til det antal udtagningsrettigheder, han ejer. Det regionale gennemsnit, jf. artikel 6, stk. 4, anvendes ikke.

5. Stk. 1, 2, 3 og 4 anvendes ikke på landbrugere, der anmelder under 50 % af det samlede antal hektarer, jf. artikel 43, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, som han rådede over (forpagtede eller ejede) i referenceperioden.

6. Stk. 1, 2, 3 og 4 anvendes ikke på landbrugere, der anmelder færre hektarer end det antal, der svarer til de betalingsrettigheder, han ville blive eller har fået tildelt efter artikel 43 i forordning (EF) nr. 1782/2003, på grund af at han overdrog disse hektarer ved salg eller bortforpagtning.

7. Den pågældende landbruger skal anmelde alle hektarer, han råder over på ansøgningstidspunktet.

Afdeling 3

Genopbygning af den nationale reserve

Artikel 8

Uudnyttede betalingsrettigheder

1. Medmindre andet er fastsat i artikel 34, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, føres uudnyttede betalingsrettigheder tilbage til den nationale reserve dagen efter den sidste dag for ændring af ansøgningen om deltagelse i enkeltbetalingsordningen i det kalenderår, hvor den periode, der henvises til i artikel 42, stk. 8, andet afsnit, og i artikel 45, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, udløber.

I denne artikel forstås ved,»uudnyttede betalingsrettigheder«, at der ikke er bevilget nogen betaling for den pågældende rettighed i den periode, der omhandles i første afsnit. Betalingsrettigheder, som der ansøges om, og som ledsager et areal i betydningen i artikel 2, punkt 22, i forordning (EF) nr. 795/2004, betragtes som udnyttet.

2. Udtagningsrettigheder og betalingsrettigheder ledsaget af den tilladelse, der omhandles i artikel 60 i forordning (EF) nr. 1782/2003, mister den ledsagende forpligtelse eller tilladelse ved tilbageførslen til den nationale reserve.

Artikel 9

Tilbageholdelse i forbindelse med salg af betalingsrettigheder

1. Anvender en medlemsstat artikel 46, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, kan medlemsstaten beslutte, at følgende skal tilbageføres til den nationale reserve:

(a)	ved salg af betalingsrettigheder uden jord, indtil 30 % af værdien af hver betalingsrettighed eller et tilsvarende beløb udtrykt i antallet af betalingsrettigheder. I enkeltbetalingsordningens første tre anvendelsesår kan der dog blive tale om 50 % i stedet for 30 %, og/eller

(b)	ved salg af betalingsrettigheder med jord, indtil 10 % af værdien af hver betalingsrettighed eller et tilsvarende beløb udtrykt i antallet af betalingsrettigheder, og/eller

(c)	ved salg af jordudtagningsrettigheder uden land, indtil 30 % af værdien af hver betalingsrettighed. I enkeltbetalingsordningens første tre anvendelsesår kan der dog blive tale om 50 % i stedet for 30 %, og/eller

(d)	ved salg af betalingsrettighederne sammen med en samlet bedrift, indtil 5 % af værdien af hver betalingsrettighed og/eller det tilsvarende beløb udtrykt i antallet af betalingsrettigheder, og/eller

(e)	ved salg af betalingsrettigheder, til hvilke er knyttet den tilladelse, der omhandles i artikel 60 i forordning (EF) nr. 1782/2003, indtil 10 % af værdien af hver betalingsrettighed.

Ved salg af betalingsrettigheder med eller uden jord til en landbruger, der indleder en landbrugsaktivitet, og ved overdragelse ved arv eller forskud på arv af betalingsrettigheder anvendes ingen tilbageholdelse.

2. Ved fastsættelse af procentsatserne i stk. 1 kan medlemsstaterne differentiere procentsatsen inden for et af de tilfælde, der omhandles i stk. 1, litra a) til e), i overensstemmelse med objektive kriterier og således, at landbrugerne sikres lige behandling, og markeds- og konkurrencefordrejninger undgås.

Artikel 10

Ekstrafortjeneste

1. I de tilfælde der omhandles i artikel 42, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal følgende tilbageføres til den nationale reserve:

(a)	ved salg, indtil 90 % af det referencebeløb, der for sælgeren skal fastsættes ifølge artikel 37 i forordning (EF) nr. 1782/2003 for de produktionsenheder og hektarer, der er fastsat for den overdragne bedrift eller de overdragne dele af bedriften,

(b)	ved forpagtning i indtil seks år, indtil 50 % af det referencebeløb, der for bortforpagteren skal fastsættes ifølge artikel 37 i forordning (EF) nr. 1782/2003 for de produktionsenheder og hektarer, der er fastsat for den overdragne bedrift eller de overdragne dele af bedriften,

(c)

ved forpagtning i over seks år, 5 % pr. år efter seksårsperioden, men svarende til højst 20 % af det referencebeløb, der for bortforpagteren skal fastsættes ifølge artikel 37 i forordning (EF) nr. 1782/2003 for de produktionsenheder og hektarer, der er fastsat for den overdragne bedrift eller de overdragne dele af bedriften.

2. De betalingsrettigheder, der skal fastsættes for sælgeren eller bortforpagteren, beregnes i overensstemmelse med artikel 43 i forordning (EF) nr. 1782/2003 på grundlag af de resterende referencebeløb og hektarer.

3. Stk. 1 anvendes ikke på tilfælde, hvor sælgeren eller bortforpagteren inden for et år, fra salget eller forpagtningen, men senest 30 april 2004, har købt eller lejet en anden bedrift eller en del af en bedrift for en periode på seks år eller derover. I dette tilfælde skal sælgeren eller bortforpagteren beholde et antal betalingsrettigheder, der mindst er lig med det antal betalingsrettigheder, som landbrugeren kan bruge på det nye bedrift, jf. artikel 44 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

4. Stk. 1 anvendes ikke på tilfælde, hvor landbrugeren over for medlemsstaten beviser, at prisen ved salget eller forpagtningen svarer til bedriftens værdi eller, ved delvis overdragelse, til værdien af den pågældende del af bedriften uden betalingsrettigheder.

Afdeling 4

Regional forvaltning

Artikel 11

Regionale reserver

1. Medlemsstaterne kan forvalte den nationale reserve på regionalt plan.

Medlemsstaterne kan i dette tilfælde helt eller delvis tildele de beløb, der er til rådighed på nationalt plan, jf. artikel 4, 5, 8, 9 og 10.

2. De beløb, der tildeles hvert regionalt niveau, kan betragtes som værende til rådighed for tildeling udelukkende inden for den pågældende region, undtagen i de tilfælde, der omhandles i artikel 42, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, eller, efter medlemsstatens valg, ved anvendelse af artikel 42, stk. 3 i samme forordning.

KAPITEL 3

TILDELING AF BETALINGSRETTIGHEDER

Afdeling 1

Indledende tildeling af betalingsrettigheder

Artikel 12

Anvendelse

1. Fra kalenderåret før enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår kan medlemsstaterne udpege de ifølge artikel 33 i forordning (EF) nr. 1782/2003 berettigede landbrugere, midlertidigt fastsætte de beløb og det hektarantal, der omhandles i henholdsvis artikel 34, stk. 1, litra a) og b), i samme forordning, og foretage en indledende kontrol af de betingelser, der omhandles i nærværende artikels stk. 5.

2. Medlemsstaterne kan med henblik på midlertidig fastsættelse af betalingsrettigheder, inden for en frist, som de fastsætter, men senest 15. april i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, fremsende det ansøgningsskema, der omhandles i artikel 34, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, til de landbrugere, der omhandles i artikel 33, stk. 1, litra a, i samme forordning, eller til de landbrugere, der udpeges i overensstemmelse med stk. 1 i nærværende artikel. I dette tilfælde og inden for samme frist kan andre landbrugere end de i artikel 33, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003 nævnte indsende en ansøgning med henblik på fastsættelse af deres betalingsrettigheder.

3. Anvender en medlemsstat ikke stk. 2, sender den det ansøgningsskema, der omhandles i artikel 34, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, inden for en frist, som den fastsætter, men senest en måned før den sidste dag for indsendelsen af ansøgninger om deltagelse i enkeltbetalingsordningen.

4. Den endelige fastsættelse af de betalingsrettigheder, der skal tildeles i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, sker på grundlag af en ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen ifølge artikel 34, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Der kan ikke overdrages betalingsrettigheder før den endelige fastsættelse.

5. Ansøgeren skal over for den pågældende medlemsstat bevise, at han på ansøgningsdagen for deltagelse i enkeltbetalingsordningen er landbruger i betydningen i artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003.

6. En medlemsstat kan beslutte at fastsætte en mindstestørrelse for bedrifter, for hvilke der kan ansøges om fastsættelse af betalingsrettigheder. Denne mindstestørrelse kan dog højst være 0,3 ha.

Der kan ikke fastsættes mindstestørrelser i forbindelse med de betalingsrettigheder, der omfattes af de særlige betingelser, der omhandles i artikel 47 til 50 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

7. En medlemsstat kan beslutte, at ansøgning om endelig fastsættelse af betalingsrettigheder, jf. stk. 4, kan indsendes samtidig med ansøgning om betaling efter enkeltbetalingsordningen.

Afdeling 2

Tildeling af betalingsrettigheder uden for den nationale reserve

Artikel 13

Arv eller forskud på arv

1. I de tilfælde der omhandles i artikel 33, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003, ansøger den landbruger, der har overtaget en bedrift eller en del af en bedrift, i eget navn om de betalingsrettigheder, der skal beregnes for den pågældende bedrift eller del af bedriften.

Antallet og værdien af betalingsrettighederne beregnes på grundlag af det referencebeløb og antal hektarer, der vedrører de arvede produktionsenheder.

2. Ved genkaldeligt forskud på arv tildeles den udpegede arvtager kun én gang på tidspunktet for indsendelse af en ansøgning om betaling under enkeltbetalingsordningen adgang til ordningen.

Succession ifølge forpagtningskontrakt, arv eller arveforskud fra en landbruger, der er en fysisk person og forpagter af en bedrift eller en del af en bedrift i den referenceperiode, der ville give ret til betalingsrettigheder, behandles som arv til en bedrift.

3. I tilfælde hvor en landbruger som omhandlet i stk. 1 allerede er berettiget til betalingsrettigheder, fastsættes antallet og værdien af hans betalingsrettigheder på grundlag af henholdsvis summen af referencebeløbene og summen af antallet af hektarer vedrørende hans oprindelige bedrift og de arvede produktionsenheder.

4. I tilfælde hvor en landbruger som omhandlet i stk. 1 opfylder betingelserne for anvendelse af to eller flere af artiklerne 19 til 23 i nærværende forordning eller artikel 37, stk. 2, artikel 40, 42, stk. 3, eller artikel 42, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003, modtager han højst et antal betalingsrettigheder svarende til det antal hektarer han arvede og det antal han anmelder i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, og deres værdi er den højeste han kan modtage ved særskilt anvendelse af de artikler, hvis bestemmelser han opfylder.

5. De nationale lovgivningers definition af arv eller forskud på arv lægges til grund ved anvendelsen af artikel 33, stk. 1, litra b), i forordning (CE) nr. 1782/2003 og nærværende forordning.

Artikel 14

Ændringer af retlig status eller benævnelse

1. Med henblik på anvendelse af artikel 33, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 har landbrugeren ved ændringer af retlig status eller benævnelse adgang til enkeltbetalingsordningen på samme betingelser som den landbruger, der oprindeligt drev bedriften, dog højest inden for grænserne af de betalingsrettigheder, der skal tildeles for den oprindelige bedrift, og på følgende betingelser:

(a)	Antallet og værdien af betalingsrettighederne skal fastsættes på grundlag af referencebeløbet og antallet af hektarer vedrørende den oprindelige bedrift;

(b)

I forbindelse med en juridisk persons ændring af retlig status eller ved ændring af status fra fysisk til juridisk person eller omvendt betragtes den landbruger, der drev den oprindelige bedrift, modtog fortjenesten deraf og havde den finansielle risiko i forbindelse dermed, som den landbruger, der driver den nye bedrift.

2. Forekommer de tilfælde, der omhandles i artikel 33, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, i perioden mellem den 1. januar og datoen for indsendelse af ansøgning i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, anvendes stk. 1 i nærværende artikel.

Artikel 15

Sammenlægninger og opdelinger

1. Med henblik på anvendelse af artikel 33, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 forstås ved »sammenlægning« sammenlægning af to eller flere særskilte landbrugere til en ny landbruger, jf. artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003, der for så vidt angår drift, fortjeneste og finansiel risiko kontrolleres af de landbrugere, der oprindeligt drev bedrifterne eller en af dem.

Antallet og værdien af betalingsrettighederne fastsættes på grundlag af det referencebeløb og det antal hektarer, der vedrører de oprindelige bedrifter.

2. Med henblik på anvendelse af artikel 33, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 forstås ved »opdeling« opdeling af en landbruger til mindst to nye særskilte landbrugere, jf. artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003, hvoraf mindst en fortsat med hensyn til drift, fortjeneste og finansiel risiko kontrolleres af mindst en af de juridiske eller fysiske personer, der oprindeligt drev bedriften, eller opdeling af en landbruger til mindst en ny særskilt landbruger, jf. artikel 2, litra a) i forordning (EF) nr. 1782/2003, medens den anden fortsat med hensyn til drift, fortjeneste og finansiel risiko kontrolleres af den landbruger, der oprindeligt drev bedriften.

Antallet og værdien af betalingsrettighederne fastsættes på grundlag af det referencebeløb og det antal hektarer, der vedrører de overdragne produktionsenheder af den oprindelige bedrift.

3. Forekommer de tilfælde, der omhandles i artikel 33, stk. 2, første og andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003, i perioden mellem den 1. januar og datoen for indsendelse af ansøgning i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, anvendes henholdsvis stk. 1 og 2 i nærværende artikel.

Artikel 16

Nødsituationer

1. I de tilfælde der omhandles i artikel 40, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003, hvor de forpligtelser til miljøvenligt landbrug, der omhandles i samme artikel, udløber efter sidste dag for indsendelsen af en ansøgning om betaling under enkeltbetalingsordningen i dens første anvendelsesår, fastsætter medlemsstaten i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår referencebeløb for hver enkelt berørt landbruger i overensstemmelse med artikel 40, stk. 1, 2, 3 eller 5, andet afsnit, i samme forordning, idet dobbeltbetalinger som følge af de nævnte forpligtelser til miljøvenligt landbrug skal være udelukket.

Beløb på under 10 EUR pr. betalingsrettighed eller på under i alt 100 EUR pr. landbruger betragtes ikke som dobbeltbetaling.

Ændrer den pågældende medlemsstat ikke de beløb, der skal udbetales som følge af de nævnte forpligtelser til miljøvenligt landbrug, kan de berørte landbrugere:

modtage et reduceret referencebeløb og under et program, som medlemsstaten skal fastsætte ifølge artikel 42, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003, efter udløbet af forpligtelsen til miljøvenligt landbrug, ansøge om tilpasning af enhedsværdien for sine betalingsrettigheder pr. et tidspunkt, der skal fastsættes af medlemsstaten, men senest den sidste dag for ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen i det følgende år,

eller

b)	modtage et fuldt referencebeløb, forudsat at han accepterer at ændre de beløb, der skal betales som følge af de nævnte forpligtelser til miljøvenligt landbrug.

2. I det tilfælde der omhandles i artikel 40, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 beregnes landbrugerens betalingsrettigheder ved at dividere et referencebeløb, der fastsættes af medlemsstaten i overensstemmelse med objektive kriterier, og således, at landbrugerne sikres lige behandling, og markeds- og konkurrencefordrejninger undgås, med et antal hektarer, der højst kan andrage det antal hektarer, han anmelder i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår.

Artikel 17

Private kontraktbestemmelser ved salg

1. Hvis det i en salgsaftale, der er indgået eller ændret senest den sidste dag for indsendelsen af en ansøgning under enkeltbetalingsordningen i dens første anvendelsesår, fastsættes, at hele bedriften eller en del af den helt eller delvis sælges sammen med de betalingsrettigheder, der i overensstemmelse med artikel 43 i forordning (EF) nr. 1782/2003 skal fastsættes for den overdragne bedrifts eller bedriftsdels hektarer, betragtes salgsaftalen som en overdragelse af betalingsrettigheder med jord som omhandlet i artikel 46 i nævnte forordning, for hvilken stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel finder anvendelse.

2. Artikel 42, stk. 9, og artikel 46, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003 anvendes i givet fald på de betalingsrettigheder, der skal beregnes på grundlag af de produktionsenheder og hektarer, der er anført i aftalen.

3. Sælgeren ansøger om fastsættelse af betalingsrettigheder i overensstemmelse med artikel 12 og vedlægger ansøgningen et eksemplar af salgsaftalen med angivelse af de produktionsenheder og det antal hektarer, for hvilke han vil overdrage betalingsrettighederne.

Medlemsstaten kan godkende, at køberen på sælgerens vegne og efter udtrykkelig tilladelse fra sælgeren ansøger om fastsættelse af betalingsrettigheder, jf. artikel 12. Medlemsstaten kontrollerer i dette tilfælde, at sælgeren opfylder kriterierne for støtteberettigelse som anført i artikel 33 i forordning/EF) 1782/2003, og især betingelsen i artikel 12, stk. 5, i nærværende forordning.

4. Køberen ansøger om betaling under enkeltbetalingsordningen i overensstemmelse med artikel 12 og vedlægger sin ansøgning et eksemplar af salgsaftalen.

5. En medlemsstat kan kræve, at køberens og sælgerens ansøgninger indsendes sammen eller at sælgers ansøgning indeholder en henvisning til købers.

Afdeling 3

Tildeling af betalingsrettigheder inden for den nationale reserve

Artikel 18

Almindelige bestemmelser for landbrugere i en særlig situation

1. Med henblik på anvendelse af artikel 42, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003 forstås ved»landbrugere, der befinder sig i en særlig situation«, de landbrugere der omhandles i nærværende forordnings artikel 19 til 23.

2. I tilfælde hvor en landbruger, der befinder sig i en særlig situation, opfylder betingelserne for at anvende to eller flere af artiklerne 19 til 23 i nærværende forordning eller artikel 37, stk. 2, artikel 40, 42, stk. 3, eller artikel 42, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003, modtager han højst et antal betalingsrettigheder svarende til det antal hektarer han anmelder i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, og deres værdi er den højeste han kan modtage ved særskilt anvendelse af de artikler, hvis bestemmelser han opfylder.

3. Artikel 6 anvendes ikke på landbrugere, der befinder sig i en særlig situation, undtagen artikel 6, stk. 3, tredje afsnit.

4. Udløber forpagtningen, jf. artikel 20 og 22, eller programmerne, jf. artikel 23, efter sidste frist for indsendelsen af ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen i dens første anvendelsesår, kan den berørte landbruger ansøge om fastsættelse af sine betalingsrettigheder efter udløbet af forpagtningen eller programmet inden for en frist, som medlemsstaterne fastsætter, men senest den sidste dag for ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen i det følgende år.

5. Omfatter definitionen af langfristet forpagtning i overensstemmelse med national ret eller sædvane forpagtning i fem år, kan medlemsstaterne beslutte at anvende artikel 20, 21 og 22 på denne forpagtning.

Artikel 19

Mælkeproducenter

Med henblik på opstillingen af referencebeløbet for en mælkeproducent i en af de situationer, der omhandles i artikel 40 i forordning (EF) nr. 1782/2003, der på grund af denne situation bortforpagter sin individuelle referencemængde eller en del af den i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EF) nr. 1788/2003 i den tolvmåneders periode, der slutter den 31. marts i det første år for anvendelsen af enkeltbetalingsordningen på mælkepræmier og tillægsbetalinger, betragtes den pågældende individuelle referencemængde som værende til rådighed på den pågældende producents bedrift i det pågældende kalenderår.

Artikel 20

Overdragelse af bortforpagtet jord

1. En landbruger, der gratis, ved forpagtning i seks år eller længere eller ved arv eller forskud på arv, overtager en bedrift eller en del deraf, der var bortforpagtet til tredjemand i referenceperioden, fra en landbruger, der pensioneredes eller døde før datoen for indsendelse af en ansøgning under enkeltbetalingsordningen i dens første anvendelsesår, modtager betalingsrettigheder beregnet ved at dividere et referencebeløb, der fastsættes af medlemsstaten i overensstemmelse med objektive kriterier, og således, at landbrugerne sikres lige behandling, og markeds- og konkurrencefordrejninger undgås, med et antal hektarer, der højst kan andrage antallet af hektarer for bedriften eller den del af den, han overtog.

2. Som landbrugere ifølge stk. 1 betragtes alle, der ved arv eller forskud på arv overtager en bedrift eller en del af en bedrift i overensstemmelse med stk. 1.

Artikel 21

Investeringer

1. En landbruger, der i overensstemmelse med stk. 2 til 6 i nærværende artikel senest den 29. september 2003 har investeret i produktionskapacitet eller opkøbt jord, modtager betalingsrettigheder beregnet ved at dividere et referencebeløb, der fastsættes af medlemsstaten i overensstemmelse med objektive kriterier, og således, at landbrugerne sikres lige behandling, og markeds- og konkurrenceforvridninger undgås, med et antal hektarer, der højst kan andrage det antal hektarer, han købte.

2. Investeringerne skal være fastsat i en plan eller et program, hvis gennemførelse senest begyndte den 29. september 2003. Landbrugeren skal give medlemsstatens myndigheder meddelelse om planen eller programmet.

Hvis der ikke findes nogen skriftlig plan eller noget skriftligt program, kan medlemsstaterne tage andre objektive beviser på investeringen i betragtning.

3. Produktionskapacitetsforøgelsen må kun falde inden for de sektorer, for hvilke der i referenceperioden kunne have været ydet direkte betaling, jf. bilag VI til forordning (EF) nr. 1782/2003, idet der tages hensyn til udnyttelsen af de muligheder, der er fastsat i artikel 66 til 70 i samme forordning.

Ved køb af jord forstås køb af støtteberettigede hektarer som omhandlet i artikel 44, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Under alle omstændigheder tages den del af forøgelsen af produktionskapaciteten og/eller jordopkøbet, for hvilken landbrugeren allerede er berettiget til tildeling af betalingsrettigheder/og eller referencebeløb for referenceperioden, ikke i betragtning ved anvendelsen af denne artikel.

4. Langtidsforpagtning i seks år eller derover indledt senest pr. 29. september 2003 betragtes som jordkøb i forbindelse med anvendelsen af stk. 1.

5. Ejer en landbruger allerede betalingsrettigheder beregnes antallet af betalingsrettigheder ved køb eller langtidsforpagtning på grundlag af de købte eller forpagtede hektarer, og i forbindelse med andre investeringer kan den samlede værdi af de bestående betalingsrettigheder forhøjes inden for det referencebeløb, der omhandles i stk. 1.

6. Ejer en landbruger hverken hektarer eller betalingsrettigheder, beregnes antallet af betalingsrettigheder ved at dividere referencebeløbet som omhandlet i stk. 1 med en enhedsværdi på højst 5 000 EUR.

Værdien af hver betalingsrettighed svarer til den pågældende enhedsværdi.

De betingelser, der omhandles i artikel 49 i forordning (EF) nr. 1782/2003, gælder for betalingsrettighederne. Medlemsstaten fastsætter på grundlag af objektive kriterier de 50 % af landbrugsaktiviteten, der omhandles i samme artikels stk. 2.

Artikel 22

Forpagtning og køb af forpagtet jord

1. En landbruger, der mellem afslutningen af referenceperioden og senest 29. september 2003 for mindst seks år har forpagtet en bedrift eller en del af en bedrift, for hvilken forpagtningsvilkårene måske ikke tilpasses, modtager betalingsrettigheder beregnet ved at dividere et referencebeløb, der fastsættes af medlemsstaten i overensstemmelse med objektive kriterier, og således, at landbrugerne sikres lige behandling, og markeds- og konkurrencefordrejninger undgås, med et antal hektarer, der højst kan andrage det antal hektarer, han forpagtede.

2. Stk. 1 anvendes på landbrugere, der i referenceperioden, før denne periode eller senest29. september 2003, har købt en bedrift eller en del af en bedrift, hvis jord var bortforpagtet i referenceperioden, med henblik på at indlede eller udvide sin landbrugsaktivitet inden for et år efter forpagtningens udløb.

Artikel 23

Produktionsomstilling

1. En landbruger, der i referenceperioden og senest den 29. september 2003 har deltaget i nationale programmer for omstilling til produktion, til hvilken der kunne have været ydet direkte betalinger under enkeltbetalingsordningen, f.eks. især produktionsomstillingsprogrammer, modtager betalingsrettigheder beregnet ved at dividere et referencebeløb, der fastsættes af medlemsstaten i overensstemmelse med objektive kriterier, og således, at landbrugerne sikres lige behandling, og markeds- og konkurrencefordrejninger undgås, med et antal hektarer, der højst kan andrage det antal hektarer, han anmeldte i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår.

2. Stk. 1 anvendes på landbrugere, der i referenceperioden og senest 29. september 2003 omstillede deres mælkeproduktion til anden produktion inden for en sektor, der omhandles i bilag VI i forordning (EF) nr. 1782/2003.

KAPITEL 4

SÆRLIGE BESTEMMELSER

Afdeling 1

Anmeldelse og overdragelse af betalingsrettigheder

Artikel 24

Anmeldelse og udnyttelse af betalingsrettigheder

1. Betalingsrettigheder kan kun anmeldes til betaling en gang om året af den landbruger, der ejer dem på sidste dag for indsendelse af ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen.

2. Medlemsstaterne fastsætter begyndelsen af 10-måneders perioden, jf. artikel 44, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, for hver enkelt landbruger til en bestemt dato inden for en periode mellem den 1. september i kalenderåret før året for indsendelse af ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen og 30. april i det følgende kalenderår, eller lader landbrugerne selv vælge inden for den fastsatte periode.

Artikel 25

Overdragelse af betalingsrettigheder

1. Betalingsrettigheder kan overdrages på alle tidspunkter af året.

2. Overdrageren underretter medlemsstatens myndigheder om overdragelsen inden for en frist, der skal fastsættes af medlemsstaten.

3. En medlemsstat kan kræve, at overdrageren giver myndighederne i den medlemsstat, hvor han vil drive virksomhed, meddelelse om overdragelsen inden for en frist, der skal fastsættes af den pågældende medlemsstat, men tidligst seks uger før overdragelsen, idet der tages hensyn til den sidste dag for indsendelse af ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen. Overdragelsen finder sted seks uger efter dagen for meddelelsen, med mindre myndighederne afviser overdragelsen og underretter overdrageren derom inden for samme periode. Myndighederne kan kun afvise en overdragelse, hvis den ikke er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1782/2003 og nærværende forordning.

Artikel 26

Regional begrænsning

1. Anvender en medlemsstat artikel 46, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003, fastsætter den regionen på et passende territorialt niveau i overensstemmelse med objektive kriterier, og således, at landbrugerne sikres lige behandling, og markeds- og konkurrenceforvridninger undgås.

2. Medlemsstaten skal fastsætte den i stk. 1 omhandlede region senest en måned før dagen for begyndelsen af 10-måneders perioden som omhandlet i artikel 44, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

En landbruger, hvis bedrift er beliggende i den pågældende region, kan ikke uden for denne overdrage eller udnytte de af sine betalingsrettigheder, der svarer til det antal hektarer, han anmelder i det første år for anvendelse af den mulighed, der omhandles i artikel 46, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

En landbruger, hvis bedrift delvis er beliggende i den pågældende region, kan ikke uden for denne overdrage eller udnytte de af sine betalingsrettigheder, der svarer til det antal hektarer, der er beliggende i regionen, og som han anmelder i det første år for anvendelse af denne mulighed.

3. Den begrænsning af overdragelsen af betalingsrettigheder, der omhandles i artikel 46, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003, anvendes ikke ved arv eller forskud på arv af betalingsrettigheder uden det tilsvarende antal berettigede hektarer.

4. En medlemsstat kan beslutte kun at anvende begrænsningen af overdragelsen af betalingsrettighederne, jf. artikel 46, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003, for udtagningsrettigheder.

Artikel 27

Privatretlige bestemmelser ved forpagtning

1. Med forbehold af stk. 2 og 3 betragtes en bestemmelse i en forpagtningskontrakt om overdragelse af et antal rettigheder på højst det forpagtede antal hektarer som forpagtning af betalingsrettigheder med jord, jf. artikel 46 i forordning (EF) nr. 1782/2003, i følgende tilfælde:

(a)	En landbruger har bortforpagtet sin bedrift eller en del af den til en anden landbruger senest på den sidste dag for indsendelse af ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen i denne ordnings første anvendelsesår,

(b)	Forpagtningskontrakten udløber efter sidste frist for indsendelse af ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen, og

(c)	Han beslutter at bortforpagte sine betalingsrettigheder til den landbruger, til hvem han bortforpagtede sin bedrift eller en del af sin bedrift.

2. Bortforpagteren ansøger om fastsættelse af betalingsrettigheder, jf. artikel 12, og vedlægger ansøgningen et eksemplar af forpagtningskontrakten med angivelse af antallet af hektarer, for hvilket han vil bortforpagte betalingsrettighederne. I givet fald anvendes artikel 42, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

3. Forpagteren ansøger om betaling under enkeltbetalingsordningen ifølge artikel 12, og vedlægger ansøgningen et eksemplar af forpagtningskontrakten.

4. Medlemsstaterne kan kræve, at forpagters og bortforpagters ansøgninger opbevares sammen, eller at bortforpagterens ansøgning indeholder en henvisning til forpagterens.

Afdeling 2

Andre særlige bestemmelser

Artikel 28

Foderarealer

Ved anvendelsen af artikel 43, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan en medlemsstat beslutte at lægge det foderareal til grund, som landbrugeren har anmeldt i sin ansøgning om arealstøtte for 2004 eller året før enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, medmindre landbrugeren over for den relevante myndighed beviser, at hans foderareal i referenceperioden var lavere.

Artikel 29

Produktion af hamp

Ved anvendelsen af artikel 52 i forordning (EF) nr. 1782/2003 er det en betingelse for krav på rettigheder for arealer med hamp, at der anvendes frø af sorter opført i bilag II til forordning (EF) nr. 795/2004 i den udgave, der gælder i det år, for hvilket betalingen ydes. For hamp, der dyrkes til fiberproduktion, skal frøet være certificeret i overensstemmelse med Rådets direktiv 2002/57/EF (4), særlig artikel 12.

Artikel 30

Rettigheder, som er underlagt særlige betingelser

1. Med henblik på beregningen af landbrugsaktiviteten udtrykt i storkreaturer (SK), jf. artikel 49, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, anvendes den omregningstabel, der findes i artikel 131, stk. 2, litra a), i samme forordning, på det antal dyr, for hvilket der i referenceperioden ydedes direkte betaling, jf. bilag VI i forordningen.

2. Handyr og hundyr på under seks måneder omregnes til SK ved anvendelse af koefficienten 0,2.

3. Til kontrol af at minimumslandbrugsaktiviteten udtrykt i storkreaturer, jf. stk. 1, overholdes, fastsætter medlemsstaterne antallet af dyr efter en af følgende metoder:

(a)	Medlemsstaterne anmoder hver enkelt producent om før en dato, som medlemsstaten fastsætter, men senest betalingsdagen at anmelde antallet af storkreaturer på grundlag af sit register for bestanden, og/eller

(b)

Medlemsstaterne anvender en database oprettet i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/102/EØF (5) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 (6) til at bestemme antallet af storkreaturer, hvis databasen giver medlemsstaterne tilstrækkelig sikkerhed for, at de data den indeholder, er tilstrækkeligt pålidelige med henblik på anvendelse til enkeltbetalingsordningen.

4. Kravet om minimumslandbrugsaktivitet betragtes som overholdt, når antallet af storkreaturer i en periode eller på bestemte tidspunkter, der fastsættes af medlemsstaterne, er 50 %. Alle dyr, der sælges eller slagtes i det pågældende kalenderår, tages i betragtning.

5. Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige til anvendelsen af artikel 29 i forordning (EF) nr. 1782/2003, i det tilfælde hvor producenter ved hjælp af et unormalt lavt antal storkreaturer i en del af året, kunstigt skaber de betingelser, der kræves for at overholde minimumslandbrugsaktiviteten.

Artikel 31

Mælkepræmie og tillægsbetalinger

1. Anvender en medlemsstat artikel 62, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 i 2005, eller ved anvendelse af artikel 71 i forordning (EF) nr. 1782/2003 i enkeltbetalingsordningen første anvendelsesår gælder følgende:

(a)

Hvis mejeriproducenten har modtaget andre direkte betalinger i referenceperioden:

—	og hvis han ejede hektarer i referenceperioden, beregnes betalingsrettighederne, jf. artikel 43 i forordning (EF) nr. 1782/2003, på grundlag af alle hektarer, der i referenceperioden gav ret til disse direkte betalinger, inkl. foderarealet

—	og hvis han ikke ejede hektarer i referenceperioden, modtager han på særlige betingelser betalingsrettigheder, der beregnes i overensstemmelse med artikel 48 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

(b)

Hvis mælkeproducenten ikke har modtaget andre direkte betalinger i referenceperioden:

—

og hvis han ejer hektarer, beregnes betalingsrettighederne ved at dividere det beløb, der skal ydes ifølge artikel 95 og 96 i forordning (EF) nr. 1782/2003, med de hektarer han ejer i 2005. Dette gælder også, hvis artikel 71 i forordning (EF) nr. 1782/2003 anvendes i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår

—	og hvis han ikke ejer hektarer, modtager han på særlige betingelser betalingsrettigheder, der beregnes i overensstemmelse med artikel 48 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

2. Anvender en medlemsstat artikel 62, stk. 1 i forordning (EF) nr. 1782/2003 i 2006, finder artikel 50 i samme forordning anvendelse.

KAPITEL 5

UDTAGNING

Artikel 32

Betingelser for udtagning

1. De udtagne arealer skal forblive ude af produktion i en periode, der senest begynder den 15. januar og tidligst slutter den 31. august. Medlemsstaterne fastsætter dog betingelserne for, at producenterne kan bemyndiges til fra den 15. juli at foretage såning med henblik på høst det følgende år, samt betingelserne for, at der kan tillades græsning fra den 15. juli, eller ved usædvanlige vejrforhold fra 15. juni, i de medlemsstater, hvor græsningsskifte er en tradition.

2. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der er i overensstemmelse med de udtagne arealers særlige beskaffenhed, til landbrugs- og miljømæssig pleje af dem og beskyttelse af miljøet.

Sådanne foranstaltninger kan også gælde plantedækket. I så fald skal disse foranstaltninger forhindre, at plantedækket kan anvendes til produktion af frø eller anvendes til landbrugsformål før den 31. august, eller før den førstkommende 15. januar giver anledning til en vegetabilsk produktion, der er bestemt til afsætning.

3. Bestemmelserne i stk. 2 gælder ikke for arealer, der er udtaget eller tilplantet med skov i henhold til artikel 22, 23, 24 og 31 i forordning (EF) nr. 1257/1999 (7), og som henregnes under jordudtagningsforpligtelsen, hvis de foranstaltninger, der omhandles i stk. 2, viser sig at være uforenelige med miljø- eller skovrejsningskravene i de nævnte artikler.

Artikel 33

Udskiftning af støtteberettiget jord til udtagning

Ved anvendelse af artikel 54, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan medlemsstaterne fravige stk. 2, første afsnit, i samme artikel i følgende situationer og på følgende betingelser:

(a)	For arealer, der omfattes af en omstruktureringsprogram, der defineres som »en offentligt pålagt ændring af en bedrifts struktur og/eller støtteberettigede areal«

(b)

Ved offentlig intervention, når en landbruger på grund af sådanne foranstaltninger begynder at udtage jorder, der tidligere ikke var støtteberettigede, for at fortsætte sin normale landbrugsvirksomhed, og hvis den pågældende foranstaltning bevirker, at jorder, der oprindeligt var støtteberettigede, ophører med at være det,

(c)	Når landbrugerne kan give relevante og objektive grunde til, at ikke-støtteberettigede arealer skal udskiftes med støtteberettigede arealer på bedriften.

I så fald træffer medlemsstaterne foranstaltninger for at undgå en betydelig forøgelse af det samlede areal, for hvilket der kan tildeles udtagningsrettigheder. Foranstaltningerne kan især bestå i, at arealer, der tidligere var berettiget, klassificeres som ikke-berettiget. Arealer, som medlemsstaterne for nylig har erklæret berettigede, kan ikke overstige arealer, der for nylig er erklæret ikke-berettigede med over 5 %. Medlemsstaterne kan indføre et system med forudgående anmeldelse og godkendelse af en sådan udskiftning.

Artikel 34

Økologisk produktion

1. Den udtagningsfritagelse, der omhandles i artikel 55, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003, gælder for et antal hektarer svarende til højst det antal af udtagningsrettigheder, som en landbruger har modtaget i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår.

2. Ved overdragelse af udtagningsrettigheder med jord anvendes stk. 1 ikke, hvis artikel 55, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003 overholdes.

KAPITEL 6

REGIONAL OG FRIVILLIG GENNEMFØRELSE

Afdeling 1

Regional gennemførelse

Artikel 35

Almindelige bestemmelser

Anvender en medlemsstat artikel 58, stk. 1, og artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, gælder nærværende forordnings øvrige bestemmelser ligeledes, hvis ikke andet er fastsat i denne afdeling.

Artikel 36

Beregning af det regionale loft

1. Anvender en medlemsstat artikel 58, stk. 1 og artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, beregnes det regionale loft for de landbrugere, hvis bedrifter delvis er beliggende i den pågældende region, og uden at artikel 58, stk. 3 i samme forordning tilsidesættes, på grundlag af det referencebeløb, der svarer til de produktionsenheder, der gav ret til direkte betalinger i referenceperioden i den pågældende region eller i en region fastsat af medlemsstaten efter objektive kriterier.

2. I det i stk. 1 omhandlede tilfælde svarer det i artikel 59, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede individuelle referencebeløb til de produktionsenheder, der gav ret til direkte betalinger i referenceperioden i den pågældende region eller i en region fastsat af medlemsstaten efter objektive kriterier.

3. Artikel 26, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 37

Fastsættelse af den nationale reserve

Anvender en medlemsstat artikel 58 og 59 i forordning (EF) nr. 1782/2003 ved fastsættelse af den nationale reserve, anvendes den nedsættelse, der omhandles i artikel 42, stk. 1, i samme forordning, på det loft, der omhandles i bilag VIII i forordningen, og den justeres i givet fald før den endelige fastsættelse af betalingsrettighederne, jf. artikel 38, stk. 3 i nærværende forordning.

Artikel 38

Indledende tildeling af betalingsrettigheder

1. Ved anvendelse af artikel 59, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsætter medlemsstaterne antallet af støtteberettigede hektarer som omhandlet i disse stykker, inkl. græsningsarealer, på grundlag af det antal hektarer, der er anmeldt med henblik på fastsættelsen af betalingsrettigheder i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår.

2. Som undtagelse fra stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte antallet af støtteberettigede hektarer, jf. artikel 59, stk. 2 og 3 i forordning (EF) nr. 1782/2003, inkl. græsningsarealer, på grundlag af det antal hektarer, der er angivet i arealstøtteanmeldelserne for 2004 eller for året før enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår. I tilfælde hvor det antal støtteberettigede hektarer, som landbrugerne har anmeldt i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, er lavere end det antal støtteberettigede hektarer, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1, kan medlemsstaten helt eller delvis omfordele beløbene svarende til de hektarer, der ikke er blevet anmeldt, som tillæg til hver betalingsrettighed, der er tildelt i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår. Tillægget skal beregnes ved at dividere det pågældende beløb med antallet af tildelte betalingsrettigheder.

3. Værdien og antallet af betalingsrettigheder tildelt på grundlag af landbrugernes anmeldelser med henblik på fastsættelse af betalingsrettigheder i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår er foreløbige. Den endelige værdi og det endelige antal fastsættes senest 31. december i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, efter at der har været foretaget kontrol ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004.

Artikel 39

Indledende tildeling af udtagningsrettigheder

1. Med henblik på anvendelse af artikel 63, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsætter medlemsstaterne udtagningssatsen ved anvendelse af foreliggende data om det pågældende areal.

2. Antallet af hektarer svarende til de udtagningsrettigheder, der tildeles i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, kan højst variere 5 % fra det i referenceperioden gennemsnitlige antal udtagne hektarer.

Overskrides den i første afsnit omhandlede margin, justeres antallet af hektarer senest pr. 1. august i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår. Udtagningsforpligtelsen i forbindelse med de nye udtagningsrettigheder gælder imidlertid først for de pågældende landbrugere fra det følgende år.

Artikel 40

Anvendelse af artikel 42, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003 ved færre hektarer end betalingsrettigheder

Anvender en medlemsstat artikel 59 i forordning (EF) nr. 1782/2003, og beslutter den at anvende artikel 7 i nærværende forordning ved tildelingen af betalingsrettigheder i henhold til nævnte artikel 7, er det antal betalingsrettigheder, hvortil den i artikel 60 i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede tilladelse er knyttet, lig med det oprindelige antal betalingsrettigheder med tilladelse og i givet fald højest lig med det tildelte antal betalingsrettigheder.

Artikel 41

Fastsættelse og overdragelse af betalingsrettigheder med tilladelse

1. Anvender en medlemsstat artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, knyttes tilladelserne ifølge artikel 60 i samme forordning til de enkelte individuelle betalingsrettigheder, der skal tildeles den pågældende landbruger.

2. Er antallet af tilladelser lavere end antallet af betalingsrettigheder, knyttes tilladelserne først til de betalingsrettigheder, der har den højeste enhedsværdi. Ved overdragelse af betalingsrettigheder følger tilladelsen den betalingsrettighed, til hvilken den er knyttet.

3. En medlemsstat kan efter ansøgning fra landbrugeren godkende overdragelse af en tilladelse, der er knyttet til en udtagningsrettighed til en betalingsrettighed.

Artikel 42

Mælkepræmie og tillægsbetalinger

1. Beslutter en medlemsstat, der anvender artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, at anvende artikel 62, stk. 1, i samme forordning i 2005, eller ved anvendelse af artikel 71 i forordning (EF) nr. 1782/2003 i enkeltbetalingsordningen første anvendelsesår, finder henholdsvis artikel 59, stk. 2 og 3 anvendelse.

2. Har en landbruger ingen hektarer, modtager han på særlige betingelser betalingsrettigheder, som beregnes i overensstemmelse med artikel 48 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

3. Beslutter en medlemsstat, der anvender artikel 59, stk. 1 i forordning (EF) nr. 1782/2003, at anvende artikel 62, stk. 1, i 2006 eller 2007, finder artikel 48, 49 og 50 i samme forordning tilsvarende anvendelse.

Artikel 43

Udtagning

1. Anvender en medlemsstat artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, fastsætter den den udtagningssats, der omhandles i artikel 63, stk. 2, tredje afsnit, i samme forordning, og giver senest den 1. august i året før enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår landbrugerne meddelelse derom.

2. Er en landbrugers bedrift delvis beliggende i en region, der omfattes af artikel 59 i forordning (EF) nr. 1782/2003, anvendes udtagningssatsen på landbrugerens støtteberettigede jord, jf. artikel 63, stk. 2, andet afsnit, i samme forordning, beliggende i den pågældende region.

Artikel 44

Tilbageholdelse i forbindelse med salg af betalingsrettigheder

Beslutter en medlemsstat, der anvender artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, at anvende artikel 46, stk. 3, i samme forordning, finder den nedsættelsesprocent, der omhandles i artikel 9 i nærværende forordning, anvendelse, efter at et fribeløb, der er lig med den regionale enhedsværdi beregnet ifølge artikel 59, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, er fradraget.

Artikel 45

Bestemmelse om ekstrafortjeneste

Beslutter en medlemsstat, der anvender artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, at anvende artikel 42, stk. 9, i samme forordning, finder de procentvise nedsættelser, der omhandles i artikel 10 i nærværende forordning, anvendelse på værdien af hver enkelt betalingsrettighed og/eller på den tilsvarende værdi udtrykt som det antal betalingsrettigheder, der skal tildeles.

Artikel 46

Privatretlige kontrakter

Anvender en medlemsstat artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 med henblik på artikel 17 i nærværende forordning, skal det referencebeløb, der beregnes for de produktionsenheder, der er blevet overdraget, tages i betragtning ved fastsættelse af værdien af alle køberens betalingsrettigheder.

Artikel 27 anvendes ikke.

Afdeling 2

Valgfri gennemførelse

Artikel 47

Overskridelse af lofter

Overstiger summen af de beløb, der skal betales efter hver af ordningerne i artikel 66 til 69, det loft, der er fastsat ifølge artikel 64, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, nedsættes det beløb, der skal betales forholdsvis i det pågældende år.

Artikel 48

Gennemførelse af artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003

1. Den supplerende betaling, der omhandles i artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003, ydes på de betingelser, der fastsættes i nærværende artikels stk. 2 til 6, jf. dog artikel 37, stk. 3 i forordning (EF) nr. 1257/1999 og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

2. Kun landbrugere i betydningen i artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003 modtager betalingen, uanset om de har ansøgt om deltagelse i enkeltbetalingsordningen og om de ejer betalingsrettigheder.

3. »I den eller de sektorer, hvor der foretages tilbageholdelse« betyder, at alle landbrugere i princippet kan ansøge om betaling, hvis de på tidspunktet for indsendelse af en ansøgning om supplerende betaling, på de betingelser, der fastsættes i nærværende artikel, producerede produkter inden for den eller de sektor(er), der omfattes af bilag VI i forordning(EF) nr. 1782/2003.

4. Dækker betalingen driftstyper eller kvalitets- eller markedsføringsforanstaltninger, der ikke vedrører en bestemt produktion, eller hører produktionen ikke direkte under en sektor, kan der fastsættes betaling, hvis der foretages tilbageholdelse inden for alle sektorer, der omhandles i bilag VI til forordning (EF) nr. 1782/2003, og kun landbrugere, der hører under en af de sektorer, der omhandles i nævnte bilag, kan deltage i ordningen.

5. Ved anvendelse af artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 på regionalt plan beregnes tilbageholdelsen på grundlag af den del af betalingerne, som de pågældende sektorer i den pågældende region tegner sig for.

Medlemsstaterne skal fastlægge regionen på passende territorialt niveau efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres lige behandling af landbrugerne, og markeds- og konkurrenceforvridninger undgås.

6. De pågældende medlemsstaterne giver senest den 1. august året før enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår nærmere meddelelse om den betaling, de vil yde, og især om betingelserne for at komme i betragtning og om de omfattede sektorer.

Ændringer i den meddelelse, der omhandles i første afsnit, skal foretages senest 1. august i et givet år for det følgende år. De skal straks meddeles Kommissionen ledsaget af de objektive kriterier, der ligger til grund for de pågældende ændringer. En medlemsstat kan dog ikke ændre de omfattede sektorer eller tilbageholdelsesprocenten.

KAPITEL 7

MEDDELELSER

Artikel 49

Regionalisering

Anvender en medlemsstat artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, underretter den senest den 1. august året før enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår Kommissionen om den begrundelse og de objektive kriterier, på grundlag af hvilke beslutningen om anvendelsen af denne mulighed er blevet truffet, og eventuelt om begrundelsen for anvendelsen af artiklen udelukkende i en bestemt region eller for den delvise fordeling, der fastsættes i nævnte artikels stk. 3.

Artikel 50

Betalingsoplysninger

1. Medlemsstaterne giver ad elektronisk vej hvert år Kommissionen meddelelse om følgende:

Senest 15. september i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår og senest 31. august i de følgende år: det samlede antal ansøgninger om deltagelse i enkeltbetalingsordningen i det indeværende år, det hertil svarende samlede beløb for betalingsrettigheder, der giver ret til betaling, det samlede antal ledsagende støtteberettigede hektarer og det samlede resterende beløb i den nationale reserve

Senest 15 september: endelige oplysninger om det samlede antal ansøgninger om deltagelse i enkeltbetalingsordningen, der er godkendt for det foregående år, og det hertil svarende samlede beløb for ydede betalinger efter anvendelse i givet fald af de foranstaltninger, der omhandles i henholdsvis artikel 6, 10, 11, 24 og 25 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

2. Ved regional gennemførelse af enkeltbetalingsordningen, jf. artikel 58 i forordning (EF) nr. 1782/2003, fremsender medlemsstaterne de oplysninger, der omhandles i stk. 1, litra a) og b), for hver af de pågældende regioner, og senest 1. august i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår den tilsvarende del af det loft, der er fastsat ifølge artikel 58, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

I enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår skal de oplysninger, der omhandles i stk. 1, litra a), baseres på foreløbige betalingsrettigheder. Samme oplysninger på grundlag af endelige betalingsrettigheder meddeles senest 1. marts det følgende år.

KAPITEL 8

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 51

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra1. januar 2005, dog ikke artikel 12, stk. 1 og 2, der anvendes fra1. januar 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, 21 april 2004

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem

(1) EFT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 21/2004 (EFT L 5 af 9.1.2004, s. 8).

(2) EFT L 141 af 30.4.2004, s.1.

(3) EFT L 38 af 12.2.2000, s.1.

(4) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74.

(5) EFT L 355 af 5.12.1992, s. 32.

(6) EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1.

(7) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.

30.4.2004

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/18

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 796/2004

af 21. april 2004

om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (1), særlig artikel 7, stk. 1, artikel 10, stk. 3, artikel 24, stk. 2, artikel 34, stk. 2, artikel 52, stk. 2, og artikel 145, litra b), c), d), g), j), k), l), m), n) og p), og,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1782/2003 blev der indført en enkeltbetalingsordning og en række andre ordninger med direkte betalinger. Ved samme lejlighed blev en række andre ordninger med direkte betalinger samlet i nævnte forordning. I forordningen opstilles også princippet om, at direkte betalinger til en landbruger, der ikke opfylder visse betingelser i forbindelse med menneske-, dyre- og plantesundhed, miljø og dyrevelfærd (»krydsoverensstemmelse«), skal nedsættes eller udelukkes.

(2)

For ordningerne med direkte betalinger, der oprindeligt blev indført som følge af reformen af den fælles landbrugspolitik i 1992 og siden blev videreudviklet i forbindelse med Agenda 2000-foranstaltningerne, er der blevet anvendt et integreret forvaltnings- og kontrolsystem (i det følgende benævnt »det integrerede system«). Systemet har vist sig at være et effektivt og praktisk middel til at gennemføre ordningerne med direkte betalinger. Forordning (EF) nr. 1782/2003 bygger videre på det integrerede system og udvider det til også at omfatte forvaltning og kontrol af de i forordningen fastsatte ordninger med direkte betalinger og om overholdelse af krydsoverensstemmelsesforpligtelserne.

(3)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2419/2001 af 11. december 2001 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 (2) bør derfor ophæves, og nærværende forordning bør baseres på de i forordning (EF) nr. 2419/2001 fastlagte principper.

(4)	Af hensyn til klarheden bør en række definitioner fastlægges nærmere.

(5)

I forordning (EF) nr. 1782/2003 er der som led i betingelserne for krydsoverensstemmelse fastsat en række forpligtelser for både medlemsstater og landbrugere, for så vidt angår pleje af permanente græsarealer. Der bør fastsættes nærmere regler om beregningen af de permanente græsarealers andel af agerjorden, som skal opretholdes, og individuelle forpligtelser, som landbrugerne skal opfylde, når det fastslås, at den pågældende andel er aftagende til skade for de permanente græsarealer.

(6)

For at sikre en effektiv kontrol og for at forhindre, at der indgives flere ansøgninger til forskellige betalingsorganer i samme medlemsstat, bør medlemsstaterne fastlægge ét enkelt system til registrering af identiteten af de landbrugere, der indgiver ansøgninger, som er omfattet af det integrerede system.

(7)

Der bør fastsættes nærmere regler for det system til identificering af landbrugsparceller, som medlemsstaterne skal anvende i henhold til artikel 20 i forordning (EF) nr. 1782/2003. Ifølge bestemmelsen skal der anvendes elektroniske geografiske informationssystemteknikker (GIS). Det bør tydeliggøres, på hvilket niveau systemet skal anvendes, og hvilken mængde oplysninger der skal være til rådighed i GIS.

(8)

Indførelsen af arealbetaling for nødder i afsnit IV, kapitel 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003 medfører også, at det er nødvendigt at indsætte yderligere oplysninger i GIS. Medlemsstater, hvor det maksimale garantiareal er på 1 500 ha og derunder, bør dog fritages for forpligtelsen, idet der i stedet bør udføres et større antal kontroller på stedet.

(9)

For at sikre, at den enkeltbetalingsordning, der er fastsat i afsnit III i forordning (EF) nr. 1782/2003, gennemføres korrekt, bør medlemsstaterne oprette et identifikations- og registreringssystem, ved hvilket betalingsrettigheder kan spores, og som bl.a. giver mulighed for krydskontrol af arealer, der er anmeldt med henblik på enkeltbetalingsordningen, med de betalingsrettigheder, som hver landbruger råder over, og af de forskellige betalingsrettigheder indbyrdes.

(10)

Overvågning af overholdelsen af krydsoverenstemmelsesforpligtelserne forudsætter, at der oprettes et kontrolsystem og anvendes passende sanktioner. Med henblik herpå bør myndighederne i den enkelte medlemsstat sende hinanden oplysninger om støtteansøgninger, kontrolprøver, resultater af kontrol på stedet osv. Der bør fastsættes bestemmelser om grundelementerne i et sådant system.

(11)	Med henblik på at bidrage til beskyttelsen af EU’s finansielle interesser bør det fastsættes, at betalinger efter forordning (EF) nr. 1782/2003 først kan foretages, når kontrollen af kriterierne for støtteberettigelse er afsluttet.

(12)

Ifølge forordning (EF) nr. 1782/2003 kan medlemsstaterne for nogle af de i forordningen fastsatte støtteordninger selv vælge, om de vil anvende dem. I nærværende forordning bør der derfor fastsættes bestemmelser om forvaltning og kontrol af enhver løsning, som en medlemsstat måtte vælge. De bestemmelser, der fastsættes i forordningen, gælder derfor i visse tilfælde kun i det omfang, medlemsstaterne vælger bestemte løsninger.

(13)	Med henblik på en effektiv kontrol bør enhver arealanvendelse og den tilsvarende støtteordning anmeldes samtidigt. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om indgivelse af en enkeltansøgning, der omfatter alle støtteansøgninger, som på en eller anden måde er knyttet til arealet.

(14)	En enkeltansøgning bør også indgives af landbrugere, der ikke ansøger om nogen af de former for støtte, som er omfattet af enkeltansøgningen, hvis de råder over et landbrugsareal.

(15)

I henhold til artikel 34, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan medlemsstaterne ikke fastsætte en senere dato end den 15. maj i et givet år for indgivelse af støtteansøgninger under enkeltbetalingsordningen. Da der skal indgives en enkeltansøgning for alle arealbaserede støtteansøgninger, bør reglen også gælde for alle andre arealrelaterede støtteansøgninger. Som følge af de særlige klimaforhold i Finland og Sverige bør disse medlemsstater på grundlag af bestemmelsens andet afsnit kunne fastsætte en senere dato, som ikke bør ligge efter den 15. juni. Med samme hjemmel bør der kunne anvendes undtagelser fra sag til sag, hvis vejrforholdene i et givet år gør det nødvendigt.

(16)	I enkeltansøgningen bør landbrugeren anmelde ikke blot det areal, han anvender til landbrugsformål, men også sine betalingsrettigheder. Eventuelle særoplysninger om produktion af hamp, hård hvede, ris, nødder, energiafgrøder, stivelseskartofler og frø bør også anføres i enkeltansøgningen.

(17)	Med henblik på at forenkle ansøgningsprocedurerne og i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 bør der i denne sammenhæng fastsættes bestemmelser, hvorefter medlemsstaterne så vidt muligt skal forsyne landbrugerne med fortrykte oplysninger.

(18)	Med henblik på en effektiv overvågning bør hver medlemsstat også fastsætte minimumsarealet af hver parcel, for hvilken der kan indgives en støtteansøgning.

(19)

Det bør også fastsættes, at arealer, for hvilke der ikke ansøges om støtte, skal angives i enkeltansøgningen. Afhængigt af arealanvendelsen kan det være nyttigt at råde over nøjagtige oplysninger, så derfor bør visse anvendelser anmeldes særskilt, mens andre anvendelser kan anmeldes under en samlet post. Bestemmelsen bør dog kunne fraviges, hvis medlemsstaten allerede modtager den slags oplysninger.

(20)

For at landbrugere kan planlægge arealanvendelsen så effektivt som muligt bør de kunne ændre deres enkeltansøgninger indtil de datoer, hvor tilsåning normalt finder sted, såfremt alle særlige betingelser i de forskellige støtteordninger overholdes og myndighederne endnu ikke har underrettet landbrugeren om fejl i støtteansøgningen eller om en kontrol på stedet, hvor der konstateres fejl med hensyn til den del, der berøres af ændringen. Efter ændringen bør det være muligt at tilpasse de relevante ledsagedokumenter og kontrakter, der skal indgives.

(21)	Vælger en medlemsstat at anvende de forskellige husdyrstøtteordninger, bør der fastsættes fælles bestemmelser om de oplysninger, der skal anføres i ansøgningerne om husdyrstøtte.

(22)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (3) skal landbrugere, der holder kvæg, meddele data om disse dyr til en elektronisk database. Ifølge artikel 138 i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan præmier under kvægstøtteordningerne kun ydes for dyr, der er korrekt identificeret og registreret i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1760/2000. Den elektroniske database har også fået stor betydning for forvaltningen af støtteordningerne. Landbrugere, der indgiver ansøgninger under de pågældende støtteordninger, bør derfor rettidigt have adgang til de relevante oplysninger.

(23)

Medlemsstaterne bør bemyndiges til at gøre brug af oplysningerne i den elektroniske database med henblik på indførelse af forenklede ansøgningsprocedurer, forudsat at den elektroniske database er pålidelig. Der bør opstilles forskellige valgmuligheder, så medlemsstaterne kan benytte oplysningerne i den elektroniske database for kvæg med henblik på indgivelse og forvaltning af støtteansøgninger. Indebærer sådanne valgmuligheder, at landbrugeren ikke individuelt skal identificere de dyr af kvæg, for hvilke han ansøger om præmier, bør det klart anføres, at ethvert potentielt støtteberettiget dyr, for hvilket der konstateres uregelmæssigheder angående overholdelse af identifikations- og registreringssystemet, med henblik på anvendelse af sanktioner kan betragtes som et dyr, der er anmeldt til støtte.

(24)	Der bør fastsættes nærmere regler om indgivelse af og indholdet i støtteansøgninger om mælkepræmien og de dertil knyttede tillægsbetalinger.

(25)

Der bør fastsættes generelle regler om indførelse af forenklede procedurer for meddelelse af oplysninger mellem landbrugerne og medlemsstaternes myndigheder. Det bør især være muligt at benytte elektroniske medier. Det skal dog sikres, at således meddelte oplysninger er fuldstændigt pålidelige, og at sådanne procedurer anvendes uden forskelsbehandling af landbrugerne.

(26)	Hvis støtteansøgninger indeholder indlysende fejl, bør de når som helst kunne rettes.

(27)

Overholdelse af fristerne for indgivelse af støtteansøgninger og for ændring af arealstøtteansøgninger er absolut nødvendig, for at de nationale myndigheder kan planlægge og efterfølgende udføre en effektiv kontrol af, at støtteansøgningerne er korrekte. Det bør derfor fastsættes, inden for hvilke tidsfrister forsinkede ansøgninger kan accepteres. Desuden bør der fastsættes en nedsættelse for at tilskynde landbrugerne til at overholde de fastsatte frister.

(28)

Landbrugerne bør på ethvert tidspunkt kunne tilbagekalde deres støtteansøgninger eller dele deraf, forudsat at myndighederne endnu ikke har givet landbrugeren meddelelse om fejl i støtteansøgningen eller om en kontrol på stedet, hvor der konstateres fejl med hensyn til den del, der berøres af tilbagekaldelsen.

(29)

Det bør effektivt overvåges, at bestemmelserne om de støtteordninger, der forvaltes ved hjælp af det integrerede system, overholdes. I den forbindelse og for at opnå et ensartet kontrolniveau i alle medlemsstater er det nødvendigt at fastsætte detaljerede kriterier og tekniske procedurer for gennemførelsen af administrativ kontrol og kontrol på stedet, hvad angår både kriterierne for retten til støtte efter støtteordningerne og krydsoverensstemmelsesforpligtelserne. Hvad kontrol af overholdelsen af kriterierne for støtteberettigelse angår, bør kontrol på stedet generelt foretages uanmeldt. Medlemsstaterne bør, hvor det er hensigtsmæssigt, kombinere de forskellige kontroller efter denne forordning.

(30)

Det minimumsantal landbrugere, der skal kontrolleres på stedet under de forskellige støtteordninger, bør fastlægges. Vælger medlemsstaterne at anvende de forskellige husdyrstøtteordninger, bør de anvende en integreret bedriftsbaseret ordning for landbrugere, der ansøger om støtte efter sådanne ordninger.

(31)	Konstatering af væsentlige uregelmæssigheder bør medføre, at niveauet for kontrollen på stedet for det pågældende og det efterfølgende år hæves, så der opnås en acceptabel sikkerhed for, at de pågældende støtteansøgninger er korrekte.

(32)	Minimumsprocenten for kontrol på stedet bør fastlægges dels på grundlag af en risikoanalyse, dels ved tilfældig udvælgelse. De faktorer, der hovedsageligt skal tages hensyn til ved risikoanalysen, bør nærmere fastlægges.

(33)

Kontrol på stedet af landbrugere, der har indgivet støtteansøgninger, skal ikke nødvendigvis foretages som kontrol af hvert dyr eller hver landbrugsparcel. I nogle tilfælde kan kontrollen foretages som en stikprøvekontrol. Hvor dette er tilladt, bør stikprøven være af et sådant omfang, at den giver et pålideligt og repræsentativt konfidensniveau. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at udvide stikprøven til en fuldstændig kontrol. Medlemsstaterne bør fastlægge kriterier for udvælgelsen af, hvad der skal kontrolleres ved stikprøven.

(34)	For at kontrollen på stedet kan være effektiv, er det vigtigt, at de medarbejdere, der foretager kontrollen, får oplysning om grunden til, at bedriften er udvalgt til kontrol på stedet. Medlemsstaterne bør registrere oplysningerne herom.

(35)

For at gøre det muligt for de nationale myndigheder og EF-organerne at foretage opfølgning af udført kontrol på stedet, bør kontroloplysningerne registreres i en kontrolrapport. Landbrugeren eller en repræsentant bør gives mulighed for at underskrive rapporten. Ved kontrol, der foretages ved telemåling, bør medlemsstaterne dog bemyndiges til kun at give landbrugeren mulighed herfor, hvis der konstateres uregelmæssigheder ved kontrollen. Uanset hvordan kontrollen på stedet foretages, bør landbrugeren modtage en kopi af rapporten, hvis der konstateres uregelmæssigheder.

(36)

Ved kontrol på stedet omfatter kontrollen af arealerne normalt to dele, hvoraf den første består i kontrol og opmåling af de anmeldte landbrugsparceller på grundlag af grafisk materiale, luftfotografier m.v. Anden del består i en fysisk kontrol af parcellerne for at kontrollere parcellernes faktiske størrelse samt, afhængigt af støtteordningen, den anmeldte afgrøde og dennes kvalitet. Om nødvendigt bør der foretages opmåling. Den fysiske kontrol i marken kan foretages som stikprøvekontrol.

(37)

De nærmere regler for bestemmelse af arealer og anvendte opmålingsmetoder bør fastlægges. Med hensyn til bestemmelsen af arealet for landbrugsparceller, der giver ret til arealstøtte, viser erfaringen, at det er nødvendigt at fastlægge den acceptable bredde af visse markelementer, navnlig hække, grøfter og mure. Ud fra særlige miljøhensyn bør der anvendes en vis fleksibilitet inden for de grænser, der lægges til grund ved fastsættelsen af de regionale udbytter.

(38)	Hvad angår arealer, der er anmeldt med henblik på støtte efter enkeltbetalingsordningen, bør der anvendes en differentieret ordning under hensyntagen til, at sådanne betalinger ikke længere er forbundet med en forpligtelse til at producere.

(39)	Under hensyn til de særlige omstændigheder i forbindelse med støtteordningen for frø, jf. artikel 99 i forordning (EF) nr. 1782/2003, bør der fastsættes særlige kontrolbestemmelser herfor.

(40)	Betingelserne for anvendelse af telemåling i forbindelse med kontrol på stedet bør fastlægges, og det bør fastsættes, at der skal foretages fysisk kontrol i de tilfælde, hvor billedanalysen ikke giver klare resultater.

(41)	Efter artikel 52 i forordning (EF) nr. 1782/2003 skal der foretages særlig kontrol af indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) i de tilfælde, hvor landbrugere dyrker hamp på arealer, der er anmeldt under enkeltbetalingsordningen. Nærmere regler for en sådan kontrol bør fastsættes.

(42)

Vælger en medlemsstat at anvende de forskellige husdyrstøtteordninger, og ansøges der om støtte efter de pågældende støtteordninger, bør tidspunkter for og minimumsindholdet af kontrollen på stedet fastlægges nærmere. For at opnå en effektiv kontrol af, at erklæringerne i støtteansøgningerne og meddelelserne til den elektroniske database er korrekte, er det absolut nødvendigt at udføre en væsentlig del af sådanne kontrolbesøg i den periode, hvor dyrene stadig skal holdes på bedriften i henhold til forpligtelsen herom.

(43)

Vælger en medlemsstat at anvende de forskellige kvægstøtteordninger, er korrekt idenfikation og registrering af dyr af kvæg en betingelse for støtte efter artikel 138 i forordning (EF) nr. 1782/2003. Det bør derfor sikres, at der kun ydes EF-støtte for dyr af kvæg, der er korrekt identificeret og registreret. En sådan kontrol bør også foretages af de dyr af kvæg, der endnu ikke er ansøgt om støtte for, men som senere vil kunne omfattes af en støtteansøgning. Som følge af udformningen af flere af kvægstøtteordningerne vil der i mange tilfælde først blive indgivet ansøgning om støtte for sådanne dyr, efter at de har forladt bedriften.

(44)

Vælger en medlemsstat at anvende slagtepræmien, bør der fastsættes særlige bestemmelser om den kontrol, der skal foretages i slagterier for at fastslå, om de dyr, der er ansøgt om støtte for, er støtteberettigede, og at oplysningerne i den elektroniske database er korrekte. Medlemsstaterne bør bemyndiges til at anvende to forskellige fremgangsmåder ved udvælgelsen af slagterier til sådan kontrol.

(45)	Med hensyn til slagtepræmien ved eksport af kvæg er der som følge af de forskellige kontrolformål behov for særlige bestemmelser, der kan supplere de normale EF-kontrolbestemmelser vedrørende eksport.

(46)	De kontrolbestemmelser, der gælder for husdyrstøtte, bør også, hvor det er hensigtsmæssigt, gælde i forbindelse med supplerende betalinger i henhold til artikel 133 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

(47)

Der er vedtaget særlige kontrolbestemmelser på grundlag af Kommissionens forordning (EF) nr. 1082/2003 af 23. juni 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår mindstekrav til den kontrol, der skal foretages i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg (4). Når der foretages sådan kontrol i henhold til nævnte forordning, bør resultaterne anføres i kontrolrapporten med henblik på det integrerede system.

(48)

Hvad støtteansøgninger om mælkepræmien og de dertil knyttede tillægsbetalinger angår, er de vigtigste kriterier for støtteberettigelse den mælkemængde, der kan produceres inden for den referencemængde, som landbrugeren råder over, og om landbrugeren faktisk er mælkeproducent. Medlemsstaternes myndigheder kender allerede referencemængden. Den hovedbetingelse, der skal kontrolleres på stedet, er derfor, om landbrugeren er mælkeproducent. En sådan kontrol kan udføres på grundlag af landbrugerens regnskaber eller andre registre.

(49)

Ved forordning (EF) nr. 1782/2003 blev der indført krydsoverensstemmelsesforpligtelser for landbrugere, der modtager støtte efter alle de ordninger med direkte betalinger, der er opført i nævnte forordnings bilag I. Forordningen omfatter en ordning med nedsættelser og udelukkelser, hvis sådanne forpligtelser ikke overholdes. Der bør fastsættes nærmere regler for denne ordning.

(50)	Der bør fastsættes nærmere regler for den kontrol, som medlemsstaternes myndigheder kan udføre af krydsoverensstemmelsesforpligtelserne.

(51)	I nogle tilfælde kan det være nyttigt for medlemsstaterne at udføre administrativ kontrol af krydsoverensstemmelsesforpligtelserne. Kontrollen bør dog ikke være obligatorisk for medlemsstaterne, men bør kunne anvendes på et frivilligt grundlag.

(52)

Minimumskontrolsatsen for overholdelse af krydsoverensstemmelsesforpligtelserne bør fastlægges nærmere. Kontrolsatsen bør fastsættes til 1 % af de landbrugere, der henhører under hver kontrolmyndigheds kompetenceområde, og de bør udvælges på grundlag af en passende risikoanalyse. Stikprøven bør udvælges på grundlag af stikprøver af landbrugere, der er udvalgt til kontrol på stedet, hvad kriterierne for støtteberettigelse angår, eller af den samlede population af landbrugere, der indgiver støtteansøgninger om direkte betalinger. I sidstnævnte tilfælde bør der tillades forskellige muligheder.

(53)

Under hensyn til krydsoverensstemmelsesforpligtelsernes forskelligartede karakter bør kontrol på stedet generelt være koncentreret om alle forpligtelser, hvis overholdelse kan kontrolleres under kontrolbesøget. Hvad angår krav og normer, for hvilke der ikke klart kan konstateres overtrædelser under kontrolbesøget, bør kontrolløren også udpege de sager, som i givet fald skal underkastes yderligere kontrol.

(54)

Der bør fastsættes nærmere regler for udarbejdelse af detaljerede og specifikke kontrolrapporter. De specialiserede kontrollører på dette område bør anføre eventuelle konstaterede forhold og angive, hvor alvorlige de er, så betalingsorganet kan fastsætte de relevante nedsættelser eller i givet fald træffe beslutning om udelukkelse fra ordningen med direkte betalinger.

(55)

Med henblik på en effektiv beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser bør der vedtages passende foranstaltninger til bekæmpelse af uregelmæssigheder og svig. Der bør fastsættes særskilte bestemmelser om de uregelmæssigheder, der konstateres vedrørende kriterierne for støtteberettigelse under de forskellige støtteordninger.

(56)	Den i forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsatte ordning med nedsættelser og udelukkelser i forbindelse med krydsoverensstemmelsesforpligtelserne tjener dog et andet formål, nemlig at tilskynde landbrugerne til at overholde allerede gældende bestemmelser med hensyn til krydsoverensstemmelse.

(57)

Nedsættelser og udelukkelser bør fastsættes under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og, for så vidt angår kriterierne for støtteberettigelse, til de særlige problemer i forbindelse med force majeure, usædvanlige omstændigheder og naturbetingede forhold. I forbindelse med krydsoverensstemmelsesforpligterne kan der kun anvendes nedsættelser og udelukkelser, hvis landbrugeren har udvist forsømmelighed eller forsæt. Nedsættelser og udelukkelser bør gradueres efter den begåede uregelmæssigheds grovhed og i den yderste konsekvens kunne medføre fuldstændig udelukkelse fra en eller flere støtteordninger for en nærmere fastsat periode. Hvad kriterierne for støtteberettigelse angår, bør der tages hensyn til de særlige forhold ved de forskellige støtteordninger.

(58)

I forbindelse med arealstøtteansøgninger vedrører uregelmæssighederne normalt dele af arealerne. Angivelse af et for stort areal for en parcel kan derfor modregnes med en angivelse af et for lille areal for en anden parcel i samme afgrødegruppe. Det bør derfor fastsættes, at støtteansøgningen inden for en bestemt tolerancemargin blot justeres til det faktisk konstaterede areal, og at der kun foretages nedsættelser, hvis denne margin overskrides.

(59)

Det er derfor nødvendigt at fastlægge, hvilke arealer der henhører under samme afgrødegruppe. Arealer, der er anmeldt med henblik på enkeltbetalingsordningen, bør principielt henhøre under samme afgrødegruppe. Det er dog nødvendigt at fastsætte særlige regler for at fastslå, hvilke af de relevante betalingsrettigheder der anvendes, hvis der konstateres uoverensstemmelse mellem det anmeldte areal og det fastslåede areal. I overensstemmelse med artikel 54, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1782/2003 skal udtagningsrettigheder desuden anvendes før alle andre rettigheder. Der bør i den forbindelse vedtages bestemmelser, som dækker to situationer. For det første skal et areal, der er anmeldt som udtaget med henblik på anvendelse af udtagningsrettigheder, og om hvilket det konstateres, at det faktisk ikke er udtaget, fratrækkes det samlede areal, der er anmeldt enkeltbetalingsordningen, som et ikke fastslået areal. For det andet bør det samme på et fiktivt grundlag være tilfældet for det areal, der svarer til udtagningsrettighederne, og som ikke er udtaget, hvis andre rettigheder samtidigt anvendes for det tilsvarende areal.

(60)

Særlige bestemmelser er nødvendige for at tage hensyn til de særlige forhold ved støtteansøgninger for stivelseskartofler og frø. Vælger en medlemsstat at anvende husdyrstøtteordningerne, bør der ikke anvendes sanktioner, når landbrugere ansøger om husdyrstøtte og anmelder foderarealet til dette formål, hvis angivelsen af et for stort areal ikke fører til større husdyrbetalinger.

(61)

Hvad ansøgningerne om husdyrstøtte angår, fører konstaterede uregelmæssigheder til, at det pågældende dyr ikke er støtteberettiget. For ansøgningerne om husdyrstøtte bør der foretages nedsættelser allerede fra det første dyr, for hvilket der konstateres en uregelmæssighed, men uanset nedsættelsens størrelse bør der anvendes en mindre hård sanktion, hvis der ikke konstateres uregelmæssigheder for mere end tre dyr. I alle andre tilfælde bør sanktionens omfang afhænge af, hvor stor en procentdel af dyrene der konstateres uregelmæssigheder for.

(62)

Landbrugerne bør kunne udskifte dyr af kvæg, får og geder inden for de grænser, der er tilladt ifølge de relevante sektorbestemmelser. Hvis en landbruger som følge af naturbetingede forhold ikke er i stand til at holde dyrene på bedriften i overensstemmelse med forpligtelserne i sektorbestemmelserne, bør der ikke foretages nedsættelser og udelukkelser.

(63)	Vælger en medlemsstat at anvende slagtepræmien, bør der som følge af den betydning slagterierne har for, at nogle af kvægstøtteordningerne anvendes korrekt, fastsættes bestemmelser for de tilfælde, hvor slagterier groft uagtsomt eller forsætligt udsteder urigtige attester eller erklæringer.

(64)

Med hensyn til uregelmæssigheder vedrørende supplerende betalinger efter artikel 133 i forordning (EF) nr. 1782/2003 bør medlemsstaterne fastsætte sanktioner svarende til dem, der er fastsat for areal- og husdyrstøtteordningerne, medmindre dette ville være uhensigtsmæssigt. Hvis det er tilfældet, bør medlemsstaterne fastsætte tilsvarende hensigtsmæssige sanktioner.

(65)	Der bør fastsættes nedsættelser og sanktioner med hensyn til mælkepræmie og tillægsbetalinger, hvis en landbruger, der ansøger om støtte, ikke opfylder sin forpligtelse til at producere mælk.

(66)

Hvad krydsoverensstemmelsesforpligtelserne angår, bør det ud over graduering af nedsættelser eller udelukkelser under hensyntagen til proportionalitetsprincippet fastsættes, at gentagne overtrædelser af den samme krydsoverensstemmelsesforpligtelse fra et givet tidspunkt skal behandles som en forsætlig manglende overholdelse, hvis landbrugeren forinden er blevet advaret herom.

(67)	Generelt bør der ikke foretages nedsættelser og udelukkelser i forbindelse med kriterierne for støtteberettigelse, hvis landbrugeren har givet faktisk korrekte oplysninger, eller hvis han på anden måde kan godtgøre, at han ikke har gjort sig skyldig i forsømmelser.

(68)

Landbrugere, der på et eller andet tidspunkt giver de nationale myndigheder meddelelse om fejl i støtteansøgninger, bør ikke pålægges en nedsættelse eller udelukkelse, uanset grunden til fejlen, forudsat at landbrugeren ikke har fået kendskab til, at myndighederne har til hensigt at foretage kontrol på stedet, og forudsat at myndighederne ikke allerede har underrettet landbrugeren om en uregelmæssighed i ansøgningen. Det samme bør gælde for ukorrekte data i den elektroniske database både med hensyn til anmeldte dyr af kvæg, for hvilke sådanne uregelmæssigheder ikke blot udgør manglende overholdelse af en krydsoverensstemmelsesforpligtelse, men også en overtrædelse af et kriterium for støtteberettigelse, og med hensyn til uanmeldte dyr af kvæg, for hvilke sådanne uregelmæssigheder kun er relevante for krydsoverensstemmelsesforpligtelserne.

(69)

Forvaltningen af små beløb er en administrativ belastning for medlemsstaternes myndigheder. Det vil derfor være rimeligt at bemyndige medlemsstaterne til at undlade at udbetale støttebeløb, der er mindre end et givet minimumsbeløb, og til at undlade at kræve tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb, når de pågældende beløb er minimale.

(70)

Der bør vedtages særlige regler for at sikre, at de forskellige nedsættelser, der foretages i forbindelse med en eller flere støtteansøgninger fra samme landbruger, er rimelige. Desuden bør anvendelsen af de i denne forordning foreskrevne nedsættelser og udelukkelser ikke indskrænke anvendelsen af yderligere sanktioner, som måtte følge af andre EF-bestemmelser eller af den nationale lovgivning.

(71)

Er en landbruger som følge af force majeure eller usædvanlige omstændigheder ikke i stand til at opfylde de forpligtelser, der følger af sektorbestemmelserne, bør han ikke af den grund miste sin ret til støtte. Det bør nærmere angives, hvilke tilfælde myndighederne navnlig vil kunne anerkende som usædvanlige omstændigheder.

(72)

For at sikre en ensartet anvendelse af princippet om god tro i hele Fællesskabet, bør det i forbindelse med tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb fastlægges, på hvilke betingelser dette princip kan påberåbes, uden at dette berører behandlingen af de pågældende udgifter i forbindelse med regnskabsafslutningen i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (5).

(73)	Der bør vedtages bestemmelser om følgerne af overdragelse af hele bedrifter, der er underlagt visse forpligtelser ifølge ordninger med direkte betalinger, som det integrerede system gælder for.

(74)	Generelt bør medlemsstaterne træffe de yderligere foranstaltninger, som måtte være nødvendige for, at denne forordning kan fungere efter hensigten. Medlemsstaterne bør yde hinanden gensidig bistand, hvor det er nødvendigt.

(75)

Kommissionen bør, hvor det er hensigtsmæssigt, underrettes om eventuelle foranstaltninger, som medlemsstaterne måtte træffe, og som indebærer en ændring af deres gennemførelse af det integrerede system. Med henblik på Kommissionens effektive overvågning af det integrerede system bør medlemsstaterne sende visse årlige kontrolstatistikker til Kommissionen. Medlemsstaterne bør endvidere underrette Kommissionen om foranstaltninger, som de måtte træffe med henblik på pleje af permanente græsarealer.

(76)

Der bør vedtages bestemmelser om beregningsgrundlaget for de graduerede nedsættelser, der anvendes i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 1782/2003, den efterfølgende fordelingsnøgle for de finansielle midler, der derved bliver disponible, og beregningen af den tillægsstøtte, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 12, så der kan fastsætte regler til bestemmelse af, om den tærskel på 5 000 EUR, der er omhandlet i nævnte artikel, er blevet nået.

(77)

Denne forordning bør anvendes fra den 1. januar 2005. Fra samme dato bør forordning (EF) nr. 2419/2001 ophæves. Sidstnævnte forordning bør dog fortsat finde anvendelse på støtteansøgninger vedrørende produktionsår eller præmieperioder, der begynder før den 1. januar 2005. Særbestemmelser er nødvendige for at sikre, at nedsættelser, der skal anvendes som følge af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2419/2001, ikke bortfalder som følge af overgangen til den nye ordning.

(78)	[De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger] -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

DEL I

ANVENDELSESOMRÅDE OG ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelserne vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (i det følgende benævnt »det integrerede system«) som fastlagt i afsnit II i forordning (EF) nr. 1782/2003. Nærværende forordning indskrænker ikke anvendelsen af de særlige bestemmelser, der er fastsat i forordningerne om de enkelte støtteordninger.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1)	»agerjord«: arealer, der dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, og arealer, der er udtaget eller som holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1782/2003, samt arealer i væksthuse og under fast eller mobilt overdække

(2)	»permanente græsarealer«: arealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer, og som holdes uden for bedriftens omdrift i mindst fem år

(3)	»ordning for identifikation og registrering af kvæg«: den ordning for identifikation og registrering af kvæg, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 (6)

(4)	»øremærke«: det øremærke til identifikation af de enkelte dyr, som er omhandlet i artikel 3, litra a), og artikel 4 i forordning (EF) nr. 1760/2000

(5)	»elektronisk database for kvæg«: den elektroniske database, der er omhandlet i artikel 3, litra b), og artikel 5 i forordning (EF) nr. 1760/2000

(6)	»dyrepas«: det dyrepas, der er omhandlet i artikel 3, litra c), og artikel 6 i forordning (EF) nr. 1760/2000

(7)	»register«: det register, som dem, der holder dyr, skal føre i overensstemmelse med henholdsvis artikel 4 i Rådets direktiv 92/102/EØF (7), artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 (8) og artikel 3, litra d), og artikel 7 i forordning (EF) nr. 1760/2000

(8)	»elementer af ordningen for identifikation og registrering af kvæg«: de elementer, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1760/2000

(9)	»identifikationskode«: den identifikationskode, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1760/2000

(10)	»uregelmæssigheder«: enhver form for overtrædelse af de bestemmelser, der er relevante for ydelsen af den pågældende støtte

(11)	»enkeltansøgning«: ansøgningen om direkte betalinger i forbindelse med den enkeltbetalingsordning og de andre arealrelaterede støtteordninger, der er fastlagt i afsnit III og IV i forordning (EF) nr. 1782/2003

(12)	»arealrelaterede støtteordninger«: enkeltbetalingsordningen og alle de støtteordninger, der er fastlagt i afsnit IV i forordning (EF) nr. 1782/2003, undtagen dem, der er fastlagt i kapitel 7, 11 og 12 i nævnte afsnit

(13)	»ansøgning om husdyrstøtte«: ansøgning om støtte under den præmieordning for får og geder og den ordning med betalinger for oksekød, der er omhandlet i henholdsvis kapitel 11 og 12 i afsnit IV i forordning (EF) nr. 1782/2003

(14)	»ansøgning om mælkepræmie«: ansøgning om støtte under den ordning med mælkepræmier og tillægsbetalinger, der er omhandlet i afsnit IV, kapitel 7, i forordning (EF) nr. 1782/2003

(15)	»anvendelse«: anvendelsen af arealer, hvad angår afgrødetype eller vegetation eller arealer uden vegetation

(16)	»kvægstøtteordningerne«: de støtteordninger, der er omhandlet i artikel 121 i forordning (EF) nr. 1782/2003

(17)	»ordningen med fåre- og gedepræmier«: den støtteordning, der er omhandlet i artikel 111 i forordning (EF) nr. 1782/2003

(18)	»anmeldt kvæg«: dyr af kvægrace, der er omfattet af en ansøgning om husdyrstøtte under kvægstøtteordningerne

(19)	»uanmeldt kvæg«: dyr af kvægrace, der endnu ikke er omfattet af en ansøgning om husdyrstøtte, men som er potentielt støtteberettigede under kvægstøtteordningerne

(20)

»tilbageholdelsesperioden«: den periode, hvor et dyr, for hvilket der er ansøgt om støtte, skal holdes på bedriften, jf. følgende bestemmelser:

a)	artikel 5 og 9 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2342/1999 af 28. oktober 1999 om gennemførelsesbestemmelser for Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød, for så vidt angår præmieordningerne (9), i forbindelse med den særlige præmie for handyr

b)	artikel 16 i forordning (EF) nr. 2342/1999, hvad angår ammekopræmie

c)	artikel 37 i forordning (EF) nr. 2342/1999, hvad angår slagtepræmie

artikel 2, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2550/2001 af 21. december 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2529/2001 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød for så vidt angår præmieordningerne og om ændring af forordning (EF) nr. 2419/2001 (10), hvad angår støtte for får og geder

(21)	»den, der holder dyr«: enhver fysisk eller juridisk person, som er ansvarlig for dyr, også midlertidigt, herunder under transport eller på et marked

(22)	»fastslået areal«: det areal, for hvilket alle de fastsatte støttebetingelser er opfyldt; i forbindelse med enkeltbetalingsordningen kan det anmeldte areal kun anses for at være fastslået, hvis det faktisk er knyttet til et tilsvarende antal betalingsrettigheder

(23)	»fastslået dyr«: et dyr, for hvilket alle de fastsatte støttebetingelser er opfyldt

(24)	»præmieperiode«: den periode, som støtteansøgninger vedrører, uanset tidspunktet for deres indgivelse

(25)	»Geografisk informationssystem« (i det følgende benævnt »GIS«): de elektroniske geografiske informationssystemteknikker, som er omhandlet i artikel 20 i forordning (EØF) nr. 1782/2003

(26)	»referenceparcel«: geografisk afgrænset areal med en entydig identifikation på grundlag af GIS i medlemsstatens identifikationssystem som omhandlet i artikel 18 i forordning (EØF) nr. 1782/2003

(27)	»grafisk materiale«: kort eller andre dokumenter, der benyttes til meddelelse af GIS-oplysninger mellem støtteansøgerne og medlemsstaterne

(28)	»nationalt geodætisk system«: et koordinatreferencesystem, som muliggør standardiserede opmålinger og entydig identifikation af landbrugsparceller i hele den pågældende medlemsstat; hvis forskellige koordinatsystemer anvendes, skal de være kompatible inden for den enkelte medlemsstat

(29)	»betalingsorgan«: de kontorer og organer, der er nævnt i artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 (11)

(30)	»krydsoverensstemmelse«: opfyldelse af de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand i henhold til artikel 4 og 5 i forordning (EF) nr. 1782/2003

(31)	»krydsoverensstemmelsesområde«: de forskellige områder, der er omfattet af lovgivningsbestemte forvaltningskrav som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, og god landbrugs- og miljømæssig stand som fastlagt i bilag IV til nævnte forordning

(32)	»retsakt«: de individuelle direktiver og forordninger, der er anført i bilag III til forordning (EF) nr. 1782/2003; det direktiv og de forordninger, der er anført i punkt 6, 7, 8 og 8a i bilag III til nævnte forordning, anses dog for at udgøre en samlet retsakt

(33)	»norm«: de normer, der er fastlagt af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 5 og bilag IV i forordning (EF) nr. 1782/2003

(34)

»krav«: i forbindelse med krydsoverensstemmelse hvert enkelt lovgivningsbestemt forvaltningskrav i henhold til en af de artikler, der er henvist til i bilag III til forordning (EF) nr. 1782/2003, i det omfang det forekommer inden for en given retsakt og indholdsmæssigt adskiller sig fra alle andre krav i samme retsakt

(35)	»manglende overholdelse« eller »manglende overensstemmelse«: enhver manglende overensstemmelse med krav og normer; manglende opfyldelse af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 4 i denne forordning, betragtes også som manglende overholdelse

(36)	»specialiserede organer«: de nationale kompetente myndigheder, der i overensstemmelse med artikel 25, stk. 2, første afsnit, er ansvarlige for at sikre overensstemmelse med de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand

(37)	»fastslået individuel referencemængde«: de individuelle referencemængder, som landbrugeren er berettiget til.

Artikel 3

Opretholdelse af permanente græsarealer på nationalt plan

1. Med forbehold af de undtagelser, der følger af artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal medlemsstaterne i henhold til første afsnit i nævnte stykke sikre opretholdelse af den andel, som de permanente græsarealer udgør af det samlede landbrugsareal, som fastlagt i artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 796/2004. Denne forpligtelse gælder på nationalt eller regionalt plan.

Hvis det absolutte areal med permanente græsarealer, der er beregnet ifølge stk. 4, litra a), opretholdes, anses forpligtelsen i artikel 5, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 dog for at være opfyldt.

2. Ved anvendelse af artikel 5, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 sikrer medlemsstaterne, at den i stk. 1 nævnte andel, som de permanente græsarealer udgør, ikke mindskes med mere end 10 % i forhold til referenceandelen for 2003.

3. Den i stk. 1 omhandlede andel konstateres hvert år på grundlag af de arealer, som landbrugerne anmelder for det pågældende år.

4. Den i stk. 2 nævnte referenceandel for 2003 beregnes således:

de permanente græsarealer er de arealer, som landbrugerne i 2003 har anmeldt som permanente græsarealer, samt de permanente græsarealer, der i 2005 anmeldes i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i denne forordning, og som ikke er blevet anmeldt for nogen anden anvendelse end græsarealer i 2003, medmindre landbrugeren kan godtgøre, at arealet ikke var permanent græsareal i 2003.

Arealer, der i 2005 anmeldes som permanente græsarealer, og som i 2003 betragtedes som arealer med markafgrøder i medfør af artikel 1, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 af 17. maj 1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder (12), medregnes ikke.

Arealer, der var permanente græsarealer i 2003, og som siden 2003 er blevet tilplantet med skov, eller som skal tilplantes med skov i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003, medregnes ikke.

b)	det samlede landbrugsareal er det samlede landbrugsareal, der anmeldes af landbrugerne i 2005.

Artikel 4

Opretholdelse af permanente græsarealer på bedriftsplan

1. Hvis det konstateres, at den andel, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, i nærværende forordning, mindskes, skal den pågældende medlemsstat på nationalt eller regionalt plan pålægge de landbrugere, der ansøger om støtte under en af de ordninger med direkte betalinger, der er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1782/2003, en forpligtelse til ikke at omlægge permanente græsarealer uden forudgående tilladelse.

2. Hvis det konstateres, at den i artikel 3, stk. 2, i denne forordning omhandlede forpligtelse ikke kan opfyldes, skal den pågældende medlemsstat ud over de foranstaltninger, der skal træffes i henhold til stk. 1, på nationalt eller regionalt plan pålægge landbrugere, der ansøger om støtte under en af de ordninger med direkte betalinger, der er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1782/2003, en forpligtelse til at genomlægge arealer til permanente græsarealer for de landbrugere, der råder over arealer, som er blevet omlagt fra permanente græsarealer til arealer til andre anvendelser.

Denne forpligtelse skal i 2005 gælde for arealer, der er blevet omlagt til andre anvendelser siden den fastsatte dato for indgivelse af arealstøtteansøgninger for 2003. Fra 2006 skal forpligtelsen gælde for arealer, der er blevet omlagt siden begyndelsen af tolvmånedersperioden forud for den dato, der i overensstemmelse med artikel 11 var sidste frist for indgivelse af enkeltansøgninger i den pågældende medlemsstat.

I sådanne tilfælde skal landbrugerne genomlægge en procentdel af det pågældende areal til permanente græsarealer eller udlægge et tilsvarende areal som permanente græsarealer. Procentdelen beregnes på grundlag af det areal, den pågældende landbruger har omlagt, og størrelsen af det samlede areal, det er nødvendigt at genoprette for at opnå den krævede balance.

Hvis sådanne arealer er blevet overdraget efter omlægningen til andre anvendelser, gælder forpligtelsen dog kun, hvis overdragelsen har fundet sted efter denne forordnings ikrafttræden.

Som en undtagelse fra artikel 2, nr. 2, betragtes arealer, der er blevet genomlagt eller udlagt til permanente græsarealer, allerede fra datoen for genomlægningen eller udlægningen som »permanente græsarealer«.

3. Den i stk. 1 og 2 omhandlede forpligtelse for landbrugere finder dog ikke anvendelse, hvis landbrugerne har udlagt permanente græsarealer under programmer i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 af 30. juni 1992 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje (13) og (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (14) og Rådets forordning (EF) nr. 1017/94 af 26. april 1994 om omstilling fra markafgrøder til ekstensiv husdyrproduktion på jorder i Portugal (15).

DEL II

DET INTEGREREDE FORVALTNINGS - OG KONTROLSYSTEM

AFSNIT I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 5

Identifikation af landbrugere

Det enkeltsystem til registrering af hver landbrugers identitet, der er foreskrevet i artikel 18, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal sikre en entydig identifikation af alle støtteansøgninger, der indgives af samme landbruger, uden at anvendelsen af artikel 22, stk. 3, i nævnte forordning dog derved indskrænkes.

Artikel 6

Identifikation af landbrugsparceller

1. Det system til identificering af landbrugsparceller, der er nævnt i artikel 20 i forordning (EF) nr. 1782/2003, anvendes for de enkelte referenceparceller såsom en parcel i matriklen eller et antal sammenhængende marker, så der sikres en entydig identifikation af hver enkelt referenceparcel.

Medlemsstaterne sikrer desuden, at landbrugsparcellerne identificeres pålideligt, og de kræver bl.a., at enkeltansøgningen vedlægges oplysninger eller dokumenter, der nærmere fastlægges af den kompetente myndighed, og som gør det muligt at stedfæste og opmåle den enkelte landbrugsparcel. GIS skal anvendes på grundlag af et nationalt geodætisk system.

2. Medlemsstaten sørger for, at der for mindst 75 % af de referenceparceller, der er omfattet af en støtteansøgning, er mindst 90 % af det respektive areal, der er støtteberettiget under enkeltbetalingsordningen. Vurderingen heraf skal foretages årligt under anvendelse af hensigtsmæssige statistiske metoder.

3. I forbindelse med den arealbetaling for nødder, der er omhandlet i afsnit IV, kapitel 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal de medlemsstater, for hvilke det nationale garantiareal, der er fastsat i artikel 84, stk. 3, i nævnte forordning, er på mere end 1 500 ha, fra den 1. januar 2006 indføre yderligere GIS-oplysninger vedrørende antallet af træer pr. parcel, træernes art og placering og beregningen af plantagens areal.

Artikel 7

Identifikation og registrering af betalingsrettigheder

1. Det system til identificering og registrering af betalingsrettigheder, der er foreskrevet i artikel 21 i forordning (EF) nr. 1782/2003 skal være et elektronisk register på nationalt plan og skal, navnlig hvad angår den krydskontrol, der er foreskrevet i artikel 24 i nærværende forordning, sikre en effektiv sporing af betalingsrettighederne, især med hensyn til følgende elementer:

indehaver

værdi

c)	fastlæggelsesdato

d)	dato for sidste anvendelse

e)	oprindelse, navnlig hvad angår tildeling, original eller national reserve, køb, leje eller arv

f)	rettighedens art, navnlig udtagningsrettigheder, rettigheder med særlige tilknyttede forpligtelser i overensstemmelse med artikel 48 i forordning (EF) nr. 1782/2003, og rettigheder med tilladelse i overensstemmelse med artikel 60 i nævnte forordning

g)	i givet fald regionale restriktioner.

2. Medlemsstater, der har mere end et betalingsorgan, kan beslutte, at der anvendes et særskilt elektronisk register ved de enkelte betalingsorganer. Den pågældende medlemsstat skal i så fald sikre, at de forskellige registre er indbyrdes kompatible.

Artikel 8

Generelle principper for landbrugsparceller

1. En parcel med træer betragtes i forbindelse med de arealrelaterede støtteordninger som en landbrugsparcel, såfremt landbrugsaktiviteter som omhandlet i artikel 51 i forordning (EF) nr. 1782/2003 eller i givet fald den planlagte produktion kan foregå på lignende måde som på parceller uden træer i samme område.

2. Med hensyn til foderarealer gælder følgende:

a)	Anvendes foderarealer i fællesskab, fordeler myndighederne imaginært arealerne mellem de enkelte landbrugere i forhold til disses anvendelse eller ret til anvendelse af arealerne.

b)	I forbindelse med anvendelsen af artikel 131 i forordning (EF) nr. 1782/2003 skal hvert foderareal være til rådighed for husdyrbrug i en minimumsperiode på syv måneder, der begynder på en dato, som medlemsstaten fastlægger, og som skal ligge mellem den 1. januar og den 31. marts.

I forbindelse med anvendelsen af artikel 131 i forordning (EF) nr. 1782/2003 anses et foderareal, der ligger i en anden medlemsstat end den, hvor landbrugeren har sin landbrugsbopæl, for at udgøre en del af den pågældende landbrugers bedrift, hvis landbrugeren fremsætter anmodning herom, og forudsat at det ligger i umiddelbar nærhed af bedriften, og at en væsentlig del af de landbrugsarealer, som landbrugeren driver, ligger i den medlemsstat, hvor han har sin landbrugsbopæl.

Artikel 9

Kontrolsystem for krydsoverensstemmelse

Medlemsstaterne indfører en ordning, der sikrer en effektiv kontrol med, at der er krydsoverensstemmelse. Ordningen skal i overensstemmelse med afsnit III, kapitel III, i nærværende forordning navnlig foreskrive følgende:

Hvis den kompetente kontrolmyndighed ikke er betalingsorganet, overførsel af de nødvendige oplysninger om de landbrugere, der ansøger om direkte betalinger, fra betalingsorganet til de specialiserede kontrolorganer og/eller, hvor det er relevant, via det koordineringsorgan, der er omhandlet i artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

b)	De metoder, der skal anvendes ved udvælgelsen af sager til kontrol.

c)	Oplysninger vedrørende arten og omfanget af den kontrol, der skal foretages.

d)	Kontrolrapporter med oplysning om de konstaterede tilfælde af manglende overholdelse og en vurdering af, hvor alvorlige, omfattende, varige og hyppige de er.

e)	Hvis den kompetente kontrolmyndighed ikke er betalingsorganet, overførsel af kontrolrapporter fra de specialiserede kontrolorganer enten til betalingsorganet eller til det koordineringsorgan, der er omhandlet i artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, eller til begge.

f)	Betalingsorganets anvendelse af ordningen med nedsættelser og udelukkelser.

Medlemsstaterne kan desuden fastlægge en procedure, ifølge hvilken landbrugeren giver betalingsorganet de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå de krav og normer, han er undergivet.

Artikel 10

Støtteudbetaling

1. Direkte betalinger, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, foretages ikke inden afslutningen af den kontrol, som medlemsstaten i henhold til forordningen skal foretage af, om kriterierne for støtteberettigelse er opfyldt, idet dette dog hverken indebærer nogen ændring af den periode, der er fastsat i artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, eller indskrænker anvendelsen af eventuelle bestemmelser om udbetaling af forskud i overensstemmelse med stk. 3 i nævnte artikel.

2. Hvad angår kontrollen af krydsoverensstemmelse som omhandlet i afsnit III, kapitel III, i nærværende forordning, skal enhver uretmæssig betaling, hvis en sådan kontrol ikke kan afsluttes inden betalingen, tilbagesøges i overensstemmelse med artikel 73 i denne forordning.

AFSNIT II

STØTTEANSØGNINGER

KAPITEL I

ENKELTANSØGNINGEN

Artikel 11

Tidspunktet for indgivelsen af enkeltansøgningen

1. En landbruger, der ansøger om støtte under nogen af de arealrelaterede støtteordninger, må kun indgive en enkeltansøgning om året.

En landbruger, der ikke ansøger om støtte under nogen af de arealrelaterede støtteordninger, men ansøger om støtte under en anden af de støtteordninger, der er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1782/2003, skal, hvis han råder over landbrugsarealer som omhandlet i artikel 2, litra a) i forordning (EF) nr. 796/2004, indgive en enkeltansøgning, hvori han skal anføre disse arealer i overensstemmelse med artikel 14. Medlemsstaterne kan dog fritage landbrugerne for denne forpligtelse, når den kompetente myndighed har adgang til de pågældende oplysninger i forbindelse med andre forvaltnings- og kontrolsystemer, som er forenelige med det integrerede system i overensstemmelse med artikel 26 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

2. Enkeltansøgningen skal senest indgives på en dato, der fastsættes af medlemsstaterne, men ikke må ligge efter den 15. maj. Finland og Sverige kan dog fastsætte en senere dato, som ikke må ligge efter den 15. juni.

Der kan efter proceduren i artikel 144, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 gives tilladelse til, at de frister, der er omhandlet i første afsnit i nærværende stykke, forlænges for bestemte områder, hvor usædvanlige klimaforhold bevirker, at de normale datoer ikke kan anvendes.

Ved fastsættelsen af denne dato skal medlemsstaterne tage hensyn til, hvor lang tid der er nødvendig, for at alle data kan foreligge med henblik på en korrekt administrativ og finansiel forvaltning af støtten, og sikre, at der kan planlægges en effektiv kontrol, navnlig hvad angår den dato, der skal fastsættes i overensstemmelse med artikel 44, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

3. Hvis der med hensyn til en og samme landbruger er mere end et betalingsorgan, der er ansvarligt for forvaltningen af støtteordninger, for hvilke der skal indgives enkeltansøgning, træffer den pågældende medlemsstat foranstaltninger for at sikre, at de i denne artikel krævede oplysninger stilles til rådighed for alle de involverede betalingsorganer.

Artikel 12

Enkeltansøgningens indhold

1. Enkeltansøgningen skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå støtteberettigelsen, navnlig følgende:

a)	landbrugerens identitet

b)	den eller de pågældende støtteordninger

c)	identifikation af betalingsrettighederne i overensstemmelse med det system for identificering og registrering af betalingsrettigheder, der i artikel 7 er foreskrevet i forbindelse med enkeltbetalingsordningen, opdelt i udtagningsrettigheder og andre rettigheder

d)	oplysninger til identifikation af alle bedriftens landbrugsparceller, oplysninger om parcellernes størrelse, udtrykt i ha med to decimaler, beliggenhed og i givet fald anvendelse, samt angivelse af, om det er landbrugsparceller med kunstvanding

e)	en erklæring fra landbrugeren om, at han er bekendt de betingelser, der gælder for de pågældende støtteordninger.

2. For så vidt angår den identifikation af betalingsrettighederne, der er nævnt i stk. 1, litra c), skal de fortrykte skemaer, der udsendes til landbrugeren i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, indeholde identifikation af betalingsrettighederne i overensstemmelse med det system for identificering og registrering, der er foreskrevet i artikel 7, opdelt i udtagningsrettigheder og andre rettigheder.

I forbindelse med indgivelsen af ansøgningsskemaet skal landbrugeren berigtige det fortrykte skema, hvis der er indtrådt ændringer, f.eks. overdragelser af betalingsrettigheder i overensstemmelse med artikel 46 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Landbrugeren skal særskilt angive det areal, der vedrører udtagningsrettighederne, og det areal, der vedrører andre rettigheder. I henhold til artikel 54, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1782/2003 skal landbrugeren ansøge om udtagningsrettigheder før enhver anden rettighed. Landbrugeren skal således anmelde det areal til udtagning, der svarer til hans antal udtagningsrettigheder, forudsat at han råder over et tilstrækkeligt støtteberettiget areal. Hvis det støtteberettigede areal er mindre end antallet af udtagningsrettigheder, kan landbrugeren søge om et antal udtagningsrettigheder, der svarer til det areal, han råder over.

3. For så vidt angår den identifikation af alle bedriftens landbrugsparceller, der er nævnt i stk. 1, litra d), skal de fortrykte skemaer, der udsendes til landbrugeren i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, indeholde angivelse af det maksimale støtteberettigede areal pr. referenceparcel i forbindelse med enkeltbetalingsordningen. Desuden skal det grafiske materiale, der sendes til landbrugeren i henhold til samme bestemmelse, angive referenceparcellernes afgrænsning og deres entydige identifikation, og landbrugeren skal angive hver referenceparcels beliggenhed. I forbindelse med indgivelsen af ansøgningsskemaet skal landbrugeren desuden berigtige det fortrykte skema, hvis der er indtrådt ændringer.

Artikel 13

Særlige krav vedrørende enkeltansøgningen

1. I tilfælde af, at en ansøgning om arealstøtte for markafgrøder i overensstemmelse med afsnit IV, kapitel 10, i forordning (EF) nr. 1782/2003 i henhold til artikel 106 i nævnte forordning indeholder en anmeldelse om dyrkning af hør og hamp bestemt til fiberproduktion, skal den vedlægges de officielle etiketter fra frøemballagen i overensstemmelse med Rådets direktiv 2002/57/EF (16), særlig artikel 12, eller, i tilfælde af hør bestemt til fiberproduktion, andre dokumenter, som medlemsstaten anerkender som ligestillet hermed, herunder certificeringsdokumentet som omhandlet i artikel 19 i nævnte direktiv.

Hvis udsåningen finder sted efter fristen for indgivelse af enkeltansøgningen, skal de pågældende etiketter eller dokumenter indgives senest den 30. juni.

Hvis etiketterne for frø af hamp bestemt til fiberproduktion også skal indsendes til andre nationale myndigheder, kan medlemsstaterne fastsætte, at etiketterne skal returneres til landmanden, når de er blevet forelagt.

Hvis der dyrkes hamp bestemt til fiberproduktion, skal der forelægges alle de oplysninger, der er nødvendige for en identifikation af, hvilke parceller der er tilsået med hver enkelt hampesort.

I så fald, og hvis en landbruger har til hensigt at producere hamp i overensstemmelse med artikel 52 i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal enkeltansøgningen indeholde:

a)	en kopi af den kontrakt eller det tilsagn, der er omhandlet i artikel 52 og 106 i nævnte forordning, medmindre medlemsstaten har fastsat en senere frist for indgivelse heraf, der dog ikke kan ligge efter den 15. september

b)	i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 52 i nævnte forordning, en angivelse af de anvendte frømængder (kg pr. ha)

de officielle etiketter fra frøemballagen i overensstemmelse med direktiv 2002/57/EF, særlig artikel 12; hvis udsåningen finder sted efter fristen for indgivelse af enkeltansøgningen, skal etiketterne dog forelægges senest den 30. juni; hvis etiketterne også skal indsendes til andre nationale myndigheder, kan medlemsstaterne fastsætte, at etiketterne skal returneres til landbrugeren, når de er blevet forelagt i henhold til nærværende bestemmelse

2. Hvis udtagne arealer anvendes i overensstemmelse med artikel 55, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003 eller artikel 107, stk. 3, første led, i nævnte forordning, skal enkeltansøgningen indeholde det nødvendige bevis, der kræves i henhold til de sektorbestemmelser, der finder anvendelse.

3. Ved en ansøgning om støtte i form af den særlige kvalitetspræmie for hård hvede, der er fastsat i afsnit IV, kapitel 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 og det supplement og den særlige støtte for hård hvede, der er fastsat i artikel 105 i nævnte forordning, skal enkeltansøgningen i overensstemmelse med nærmere regler, der fastlægges af medlemsstaten, indeholde et bevis for, at minimumsmængden af certificerede frø af hård hvede er blevet anvendt.

4. Ved en ansøgning om afgrødespecifik betaling for ris som fastsat i afsnit IV, kapitel 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal enkeltansøgningen indeholde en specificering af den udsåede rissort og en identifikation af de pågældende parceller.

5. Ved en ansøgning om arealbetaling for nødder som fastsat i afsnit IV, kapitel 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal enkeltansøgningen indeholde angivelse af antallet af træer, og af deres placering og art.

6. Ved en ansøgning om støtte til energiafgrøder som fastsat i afsnit IV, kapitel 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003 skal enkeltansøgningen indeholde en kopi af den kontrakt, ansøgeren har indgået med en første forarbejdningsvirksomhed i henhold til artikel 35 i forordning (EF) nr. 2237/2003.

7. Ved en ansøgning om støtte til stivelseskartofler som fastsat i afsnit IV, kapitel 6, i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal enkeltansøgningen indeholde en kopi af dyrkningskontrakten, idet medlemsstaten dog kan fastsætte, af denne kopi kan forelægges indtil en senere dato, som ikke må ligge efter den 30. juni.

8. Ved en ansøgning om støtte til frø som fastsat i afsnit IV, kapitel 9, i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal enkeltansøgningen indeholde:

a)	en kopi af dyrkningskontrakten eller dyrkningserklæringen; medlemsstaten kan dog fastsætte, at denne kopi kan forelægges indtil en senere dato, som ikke må ligge efter den 15. september

b)	en angivelse af de arter frø, der er udsået på hver parcel

c)	en angivelse af den producerede mængde certificerede frø, udtrykt i hl med en decimal; medlemsstaterne kan dog fastsætte, at denne oplysning kan indgives indtil en senere dato, som ikke må ligge efter den 15. juni i året efter høsten

d)	en kopi af bevisdokumenter, der viser, at de pågældende mængder frø er blevet officielt certificeret; medlemsstaterne kan dog fastsætte, at denne dokumentation kan indgives indtil en senere dato, som ikke må ligge efter den 31. maj i året efter høsten.

Artikel 14

Generelle regler vedrørende enkeltansøgningen og anmeldelser i forbindelse med særlige arealanvendelser

1. Arealanvendelser som omhandlet i artikel 5, stk. 2, og artikel 51 i forordning (EF) nr. 1782/2003 og som anført i bilag V til nævnte forordning og arealer, der anvendes til produktion af hør bestemt til fiberproduktion, skal, hvis det ikke er nødvendigt at anmelde disse arealer i henhold til artikel 13 i nærværende forordning, anmeldes under et særskilt punkt i enkeltansøgningen.

Arealanvendelser, der ikke vedrører de støtteordninger, der er fastsat i afsnit III og IV i forordning (EF) nr. 1782/2003, og heller ikke er anført i bilag V til nærværende forordning, skal anmeldes under et eller flere punkter med »andre anvendelser«.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at første og andet afsnit ikke finder anvendelse, når den kompetente myndighed har adgang til de pågældende oplysninger i forbindelse med andre forvaltnings- og kontrolsystemer, som er forenelige med det integrerede system i overensstemmelse med artikel 26 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

2 .I enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår kan medlemsstaterne fastsætte undtagelser fra artikel 12 og 13, hvis betalingsrettighederne endnu ikke er endeligt fastlagt på den dato, der er fastsat som frist for indgivelse af enkeltansøgningen.

3. Medlemsstaterne kan beslutte, at alle ansøgninger om støtte i henhold til afsnit IV i forordning (EF) nr. 1782/2003 skal være omfattet af enkeltansøgningen. I så fald finder kapitel II og III i nærværende afsnit tilsvarende anvendelse, for så vidt angår de særlige krav, der er fastlagt for ansøgning om støtte under de pågældende ordninger.

4. Hver medlemsstat fastlægger den minimumsstørrelse, en landbrugsparcel skal have, for at den kan danne grundlag for en ansøgning. Denne minimumsstørrelse må dog højst være på 0,3 ha.

Artikel 15

Ændringer af enkeltansøgningerne

1. Efter udløbet af fristen for indgivelse af enkeltansøgningen kan der heri tilføjes individuelle landbrugsparceller og i givet fald de hertil svarende betalingsrettigheder, som endnu ikke er anmeldt i enkeltansøgningen i forbindelse med en af de arealrelaterede støtteordninger, forudsat at kravene i henhold til de pågældende støtteordninger overholdes.

Ændringer med hensyn til anvendelsen eller støtteordningen for individuelle landbrugsparceller, der allerede er anmeldt i enkeltansøgningen, kan foretages på samme betingelse.

Hvis ændringer som omhandlet i første og andet afsnit har indflydelse på bevisdokumenter eller kontrakter, som skal forelægges, er det også tilladt at foretage de tilsvarende ændringer af sådanne dokumenter eller kontrakter.

2. Ændringer i medfør af stk. 1 i nærværende artikel skal meddeles skriftligt til den kompetente myndighed senest den 31. maj det pågældende kalenderår, og for Finlands og Sveriges vedkommende senest den 15. juni, idet dette dog ikke indebærer nogen ændring af de datoer, Finland og Sverige i medfør af artikel 11, stk. 2, første afsnit, fastsætter for indgivelsen af enkeltansøgningen.

3. Hvis den kompetente myndighed allerede har underrettet landbrugeren om uregelmæssigheder i enkeltansøgningen, eller hvis den har meddelt landbrugeren, at den har til hensigt at foretage kontrol på stedet, og der ved en sådan kontrol konstateres uregelmæssigheder, er tilføjelser og ændringer som omhandlet i stk. 1 dog ikke tilladt for de landbrugsparceller, uregelmæssighederne vedrører.

KAPITEL II

ANSØGNINGER OM HUSDYRSTØTTE

Artikel 16

Krav vedrørende ansøgninger om husdyrstøtte

1. En ansøgning om husdyrstøtte skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå støtteberettigelsen, navnlig følgende:

a)	landbrugerens identitet

b)	en henvisning til enkeltansøgningen, hvis der allerede er indgivet en sådan

c)	antallet af dyr af hver art, for hvilke der ansøges om støtte, og for kvægs vedkommende dyrenes identifikationskode

d)	i givet fald et tilsagn fra landbrugeren om, at han vil holde de i litra c) nævnte dyr på sin bedrift i tilbageholdelsesperioden, hvor dyrene skal holdes, og oplysning om det eller de steder, hvor dyrene vil blive holdt, med angivelse af den eller de pågældende perioder

e)	i givet fald det individuelle loft for de pågældende dyr

i givet fald den individuelle referencemælkemængde, som landbrugeren rådede over den 31. marts eller, hvis medlemsstaten beslutter at gøre brug af undtagelsesbestemmelsen i artikel 44a i forordning (EF) nr. 2342/1999, den 1. april det pågældende kalenderår; er denne mængde ikke kendt på datoen for indgivelsen af ansøgningen, meddeles den snarest muligt til den kompetente myndighed

g)	en erklæring fra landbrugeren om, at han er bekendt med betingelserne vedrørende den pågældende støtte.

Hvis dyrene flyttes til et andet sted i løbet af den periode, hvor dyrene skal holdes på bedriften, skal landbrugeren forudgående give den kompetente myndighed skriftlig underretning herom.

2. Medlemsstaterne sikrer den, der holder dyr, ret til uden begrænsninger med rimelige mellemrum og uden større forsinkelse fra den kompetente myndighed at få oplysning om de data vedrørende den pågældende og hans dyr, der findes i den elektroniske database for kvæg. Når landbrugeren indgiver sin støtteansøgning, skal han samtidig afgive en erklæring om, at de pågældende oplysninger er korrekte og fuldstændige, eller i givet fald berigtige ukorrekte eller tilføje manglende oplysninger.

3. Medlemsstaterne kan beslutte, at nogle af de i stk. 1 nævnte oplysninger ikke skal anføres i støtteansøgningen, hvis de allerede er meddelt til den kompetente myndighed.

Medlemsstaterne kan navnlig indføre procedurer, ifølge hvilke data i den elektroniske database for kvæg kan benyttes i forbindelse med støtteansøgningen, forudsat at den elektroniske database for kvæg giver den sikkerhed og er iværksat i et sådant omfang, som er påkrævet for en korrekt forvaltning af de pågældende støtteordninger. Sådanne procedurer kan omfatte en ordning, ifølge hvilken landbrugeren kan ansøge om støtte for alle de dyr, der på grundlag af oplysningerne i den elektroniske database for kvæg på en af medlemsstaten fastsat dato berettiger til støtte. I så fald træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre:

a)	at begyndelses- og slutdatoerne for de relevante perioder, hvor dyr skal holdes på bedriften, i overensstemmelse med den pågældende støtteordning er blevet klart fastlagt, og at landbrugeren er bekendt hermed

at landbrugeren er bekendt med, at alle dyr, for hvilke det konstateres, at de ikke er korrekt identificeret og registreret ifølge ordningen for identifikation og registrering af kvæg, vil blive betragtet som dyr, der er anmeldt til støtte, og for hvilke der er konstateret uregelmæssigheder som omhandlet i artikel 59.

For så vidt angår ammekopræmie i overensstemmelse med artikel 125 i forordning (EF) nr. 1782/200, vil de uregelmæssigheder, der måtte blive konstateret under ordningen for identifikation og registrering af kvæg, blive fordelt forholdsmæssigt mellem det antal dyr, der er nødvendigt for at modtage præmie, og de dyr, der er behov for til at levere mælk eller mejeriprodukter i henhold til artikel 125, stk. 2, litra b) i nævnte forordning. Sådanne uregelmæssigheder vil dog først blive tildelt det antal dyr, der ikke er behov for inden for de individuelle lofter, der er omhandlet i artikel 125, stk. 2, litra b), og artikel 126.

4. Medlemsstaterne kan fastsætte, at nogle af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan eller skal fremsendes via et eller flere af medlemsstaten godkendte organer. Landbrugeren er dog fortsat ansvarlig for de fremsendte data.

KAPITEL III

ANSØGNINGER OM MÆLKEPRÆMIE OG TILLÆGSBETALINGER

Artikel 17

Krav vedrørende ansøgninger om mælkepræmie og tillægsbetalinger

Enhver mælkeproducent, der ansøger om mælkepræmie og tillægsbetalinger som fastsat i afsnit IV, kapitel 7, i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal indgive en støtteansøgning, som indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå støtteberettigelsen, navnlig:

a)	landbrugerens identitet

b)	en erklæring fra landbrugeren om, at han er bekendt med betingelserne vedrørende den pågældende støtte.

Støtteansøgningen skal senest indgives på en dato, som fastlægges af medlemsstaterne, men ikke må ligge efter den 15. maj, og for Finlands og Sveriges vedkommende den 15. juni.

KAPITEL IV

FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 18

Forenkling af procedurer

1. Medmindre andet følger af specifikke bestemmelser i denne forordning og i forordning (EF) nr. 1782/2003, kan medlemsstaterne tillade eller kræve, at alle meddelelser i henhold til nærværende forordning både fra landbrugeren til myndighederne og omvendt foregår elektronisk. Der træffes i så fald passende foranstaltninger for at sikre:

a)	at landbrugeren identificeres entydigt

b)	at landbrugeren opfylder alle kravene i den pågældende støtteordning

at de overførte data er så pålidelige, at den pågældende støtteordning kan forvaltes korrekt; hvis der anvendes data fra den elektroniske database for kvæg, skal denne database give den sikkerhed og være iværksat i det omfang, der er påkrævet for en korrekt forvaltning af de pågældende støtteordninger

d)	at bilag, som ikke kan overføres elektronisk, modtages af de kompetente myndigheder inden for de samme frister som ved ikke-elektronisk indgivelse

e)	at der ikke forekommer forskelsbehandling af landbrugere, der anvender ikke-elektronisk indgivelse, og landbrugere, der vælger elektronisk indgivelse.

2. Når det gælder indgivelse af støtteansøgninger, kan medlemsstaterne på de betingelser, der er fastsat i stk. 1, litra a) - e), indføre forenklede procedurer, hvis myndighederne allerede råder over de nødvendige data, specielt hvis situationen ikke har ændret sig, siden der sidste gang blev indgivet en støtteansøgning under den pågældende støtteordning.

Artikel 19

Berigtigelse af indlysende fejl

Uanset artikel 11 til 18 kan en støtteansøgning på et hvilket som helst tidspunkt efter indgivelsen berigtiges, hvis der foreligger en indlysende fejl, som den kompetente myndighed anerkender som sådan.

Artikel 20

Fravigelse af fristen for indgivelse af støtteansøgninger, bilag, kontrakter og erklæringer

Hvis fristen for indgivelse af en støtteansøgning eller bilag, kontrakter eller erklæringer i forbindelse med dette afsnit er en helligdag, en lørdag eller en søndag, anses fristen for at udløbe den første efterfølgende arbejdsdag, som undtagelse fra artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71. (17)

Artikel 21

Forsinket indgivelse

1. Medmindre der foreligger force majeure eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 72, medfører indgivelse af en støtteansøgning i henhold til denne forordning efter den relevante frist, at de støttebeløb, som landbrugeren ville have haft ret til, hvis ansøgningen var indgivet rettidigt, nedsættes med 1 % pr. arbejdsdag.

Medmindre andet følger af særlige foranstaltninger, som medlemsstaten måtte træffe som følge af behovet for rettidig indgivelse af dokumentation for at muliggøre planlægning og gennemførelse af en effektiv kontrol, gælder første afsnit også for bilag, kontrakter og erklæringer, som skal indgives til den kompetente myndighed i henhold til artikel 12 og 13, når sådan dokumentation er afgørende for retten til den pågældende støtte. I så fald anvendes nedsættelsen på støttebeløbet for den pågældende støtteordning.

Er forsinkelsen på over 25 kalenderdage, afvises ansøgningen.

2. Meddelelse af en ændring af en enkeltansøgning efter den sidste frist som omhandlet i artikel 15, stk. 2, medfører en nedsættelse på 1 % pr. arbejdsdag af det beløb, der vedrører den faktiske anvendelse af de pågældende landbrugsparceller.

Ændringer af en enkeltansøgning er kun tilladt indtil den sidste frist for forsinket indgivelse af en enkeltansøgning ifølge stk. 1, tredje afsnit. Hvis denne sidste frist ligger forud for eller er sammenfaldende med den sidste frist ifølge artikel 15, stk. 2, afvises ændringer af en enkeltansøgning efter den dato, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2.

3. Når det gælder foderarealer, skal nedsættelsen ved forsinket indgivelse af enkeltansøgningen lægges til de nedsættelser, som følger af en eventuel forsinket indgivelse af ansøgninger om støtte som omhandlet i artikel 131 og 132 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Artikel 22

Tilbagekaldelse af støtteansøgninger

1. En støtteansøgning kan på ethvert tidspunkt skriftligt tilbagekaldes helt eller delvist.

Hvis en medlemsstat gør brug af mulighederne i artikel 16, stk. 3, andet afsnit, kan den bestemme, at en meddelelse til den elektroniske database for kvæg om, at et dyr har forladt bedriften, kan erstatte en skriftlig tilbagekaldelse.

Hvis den kompetente myndighed allerede har underrettet landbrugeren om uregelmæssigheder i støtteansøgningen, eller hvis den har meddelt landbrugeren, at den har til hensigt at foretage kontrol på stedet, og der ved en sådan kontrol konstateres uregelmæssigheder, kan tilbagekaldelse dog ikke godkendes for de dele af støtteansøgningen, som uregelmæssighederne vedrører.

2. Tilbagekaldelse som omhandlet i stk. 1 indebærer, at landbrugeren stilles på samme måde, som inden han indgav støtteansøgningen eller de pågældende dele deraf.

AFSNIT III

KONTROL

KAPITEL I

FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 23

Generelle principper

1. Administrativ kontrol og kontrol på stedet i henhold til denne forordning foretages på en sådan måde, at der sikres en effektiv efterprøvning af, om betingelserne for at opnå støtte er opfyldt, og om de krav og normer, der er relevante for krydsoverensstemmelse, er overholdt.

2. Hvis landbrugeren eller dennes repræsentant forhindrer gennemførelsen af en kontrol på stedet, afvises den eller de pågældende ansøgninger.

KAPITEL II

KONTROL VEDRØRENDE STØTTEKRITERIERNE

Afdeling i

Administrativ kontrol

Artikel 24

Krydskontrol

1. Den administrative kontrol, der er omhandlet i artikel 23 i forordning (EF) nr. 1782/2003, omfatter påvisning af uregelmæssigheder, specielt automatiseret påvisning ved elektroniske midler, herunder krydskontrol:

af henholdsvis de anmeldte betalingsrettigheder og de anmeldte landbrugsparceller for at undgå, at en og samme støtte uretmæssigt ydes flere gange for samme kalenderår eller produktionsår, og for at undgå uretmæssig kumulering af støtte under de arealrelaterede støtteordninger, der er anført i bilag I og V til forordning (EF) nr. 1782/2003

b)	af betalingsrettighederne for at efterprøve deres eksistens og støtteberettigelsen

c)	mellem de landbrugsparceller, der er anmeldt i enkeltansøgningen, og de referenceparceller, der indgår i identifikationssystemet for landbrugsparceller, for at efterprøve, om arealerne som sådan berettiger til støtte

d)	mellem betalingsrettighederne og det fastslåede areal for at efterprøve, om rettighederne er ledsaget af et tilsvarende antal støtteberettigede hektar som defineret i henholdsvis artikel 44, stk. 2, og artikel 54, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003

e)	ved hjælp af den elektroniske database for kvæg for at efterprøve retten til støtte og undgå, at en og samme støtte uretmæssigt ydes flere gange for samme kalenderår

hvis der skal indgives bilag, kontrakter eller dyrkningserklæringer, og hvis det er relevant: ved at sammenholde de landbrugsparceller, der er anmeldt i enkeltansøgningen, med dem, der er angivet i de pågældende bilag, kontrakter eller dyrkningserklæringer, for at efterprøve, om arealet er støtteberettiget

mellem de landbrugsparceller, der er anmeldt i enkeltansøgningen, og de marker, som har været genstand for en officiel undersøgelse, og for hvilke det er fastslået, at kravene i de direktiver, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 1674/72 af 2. august 1972 om fastsættelse af almindelige regler om ydelse og finansiering af støtte inden for frøsektoren (18), er overholdt.

2. Viser krydskontrollen tegn på uregelmæssigheder, opfølges den af enhver anden hensigtsmæssig administrativ procedure og om nødvendigt af kontrol på stedet.

Afdeling ii

kontrol på stedet

Underafdeling i

Fælles bestemmelser

Artikel 25

Generelle principper

1. Kontrol på stedet foretages uanmeldt. Under forudsætning af, at formålet med kontrollen ikke derved bringes i fare, kan der dog gives et varsel, som begrænses til det absolutte minimum. Et sådant varsel må, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, ikke overstige 48 timer.

2. Kontrol på stedet i henhold til denne forordning og enhver anden kontrol i henhold til andre EF-bestemmelser foretages samtidigt, hvor dette er hensigtsmæssigt.

Artikel 26

Kontrolprocent

1. Det samlede antal kontroller på stedet, der foretages hvert år, skal mindst omfatte 5 % af alle landbrugere, der indgiver en enkeltansøgning.

Medmindre andet følger af tredje afsnit, udtager medlemsstaterne i følgende tilfælde supplerende stikprøver på mindst:

a)	5 % af alle landbrugere, der ansøger om støtte til stivelseskartofler i henhold til afsnit IV, kapitel 6, i forordning (EF) nr. 1782/2003

b)	5 % pr. frøart, som der er ansøgt om støtte for i henhold til artikel 99 i forordning (EF) nr. 1782/2003

50 % af alle landbrugere, der ansøger om støtte til nødder i henhold til afsnit IV, kapitel 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, hvis en medlemsstat gør brug af muligheden for ikke at indføre yderligere GIS-oplysninger, jf. artikel 6, stk. 3, i nærværende forordning

For alle andre medlemsstater for 2005: 5 % af alle landbrugere, der ansøger om støtte til nødder i henhold til afsnit IV, kapitel 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, medmindre disse yderligere GIS-oplysninger allerede er indført.

Hvis den stikprøve, der er udtaget efter første afsnit, allerede omfatter ansøgere om de former for støtte, der er nævnt i andet afsnit, litra a) - c), kan disse ansøgere modregnes i de deri fastsatte kontrolsatser.

2. Det samlede antal kontroller på stedet, der foretages hvert år, skal desuden mindst omfatte:

minimumskontrolprocenten på 30 % eller 20 % af de arealer, der er anmeldt til produktion af hamp, jf. artikel 52 i forordning (EF) nr. 1782/2003

Hvis en medlemsstat allerede har indført et system med forudgående godkendelse af hampedyrkning og inden denne forordnings ikrafttræden har meddelt Kommissionen de herfor gældende bestemmelser og betingelser, skal Kommissionen straks underrettes om alle ændringer af disse bestemmelser og betingelser.

5 % af alle landbrugere, der ansøger om støtte under kvægstøtteordningerne; satsen forhøjes dog til 10 %, hvis den elektroniske database for kvæg ikke giver den sikkerhed eller ikke er iværksat i et det omfang, der er påkrævet for en korrekt forvaltning af de pågældende støtteordninger; denne kontrol på stedet skal tillige omfatte mindst 5 % af alle de dyr, der ansøges om støtte for under hver ordning

c)	10 % af alle landbrugere, der ansøger om støtte under støtteordningen for får og geder, uanset om støtteansøgningerne indgives som en del af enkeltansøgningen eller separat

d)	2 % af alle mælkeproducenter, der ansøger om mælkepræmier og/eller tillægsbetalinger.

3. Hvis der ved kontrol på stedet konstateres betydelige uregelmæssigheder i forbindelse med en bestemt støtteordning eller i et givet område eller delområde, gennemfører den kompetente myndighed yderligere kontrol på stedet det pågældende år, ligesom den for det følgende år hæver procentsatsen for de landbrugere, hos hvilke der skal foretages kontrol på stedet.

4. Hvis det er fastsat, at kontrollen af visse elementer i forbindelse med kontrol på stedet kan foretages som stikprøvekontrol, så skal denne gennemføres på en sådan måde, at der sikres en pålidelig og repræsentativ kontrol. Medlemsstaterne fastlægger kriterierne for udvælgelsen af, hvad der skal kontrolleres ved stikprøven. Hvis der konstateres uregelmæssigheder ved stikprøvekontrollen, foretages der en passende udvidelse af stikprøven.

Artikel 27

Udvælgelse af stikprøven

1. De landbrugere, der skal underkastes kontrol på stedet, udvælges af den kompetente myndighed på grundlag af en risikoanalyse og således, at de er repræsentative for de indgivne støtteansøgninger. Effektiviteten af de risikoanalyseparametre, der er blevet benyttet de foregående år, tages årligt op til vurdering.

For at sikre en sådan repræsentativitet udvælger medlemsstaterne tilfældigt mellem 20 % og 25 % af minimumsantallet af landbrugere, der skal underkastes kontrol på stedet som omhandlet i artikel 26, stk. 1 og 2.

2. Ved risikoanalysen tages der hensyn til følgende:

a)	støttebeløb

b)	antal landbrugsparceller, areal og antal dyr, som der er ansøgt om støtte for

c)	ændringer i forhold til det foregående år

d)	kontrolresultaterne fra de foregående år

e)	tilfælde af manglende overholdelse af forordning (EF) nr. 1760/2000 og forordning (EF) nr. 21/2004

f)	landbrugere, der ligger umiddelbart over eller under lofter eller grænser, der er af betydning for ydelsen af støtten

g)	udskiftninger af dyr som omhandlet i artikel 58 i nærværende forordning

h)	overholdelse af artikel 49, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003

i)	mængden af kartofler til fremstilling af kartoffelstivelse, for så vidt angår det areal, der er anmeldt i den dyrkningskontrakt, der er nævnt artikel 13, stk. 7

j)	ved en ansøgning om støtte til frø som omhandlet i afsnit IV, kapitel 9, i forordning (EF) nr. 1782/2003, mængden af certificeret frø i forhold til det anmeldte areal

k)	andre faktorer, som medlemsstaterne fastlægger.

3. Den kompetente myndighed noterer de grunde, der har ført til, at en given landbruger er blevet udvalgt til kontrol på stedet. Den inspektør, der skal foretage kontrollen på stedet, underrettes herom inden kontrollens påbegyndelse.

Artikel 28

Kontrolrapport

1. For hver kontrol på stedet, der foretages i henhold til denne afdeling, skal der udarbejdes en kontrolrapport, som gør det muligt at efterprøve de nærmere enkeltheder i forbindelse med den foretagne kontrol. Rapporten skal bl.a. indeholde følgende oplysninger:

a)	de kontrollerede støtteordninger og ansøgninger

b)	de tilstedeværende personer

c)	de kontrollerede landbrugsparceller, de opmålte landbrugsparceller, opmålingsresultaterne for hver opmålt parcel og den anvendte opmålingsmetode

antallet og arten af de forefundne dyr og i givet fald de øremærkenumre, angivelser i registret og i den elektroniske database for kvæg og bevisdokumenter, der er kontrolleret, samt resultaterne af kontrollen og eventuelle særlige bemærkninger vedrørende bestemte dyr og/eller deres identifikationskode

e)	angivelse af, om landbrugeren havde fået et varsel om kontrolbesøget, og i givet fald hvor lang tid i forvejen

f)	oplysninger om specifikke kontrolforanstaltninger, der eventuelt skal træffes i forbindelse med de enkelte støtteordninger

g)	oplysninger om eventuel anden foretagen kontrol.

2. Landbrugeren skal have mulighed for at underskrive rapporten, så han derved kan bekræfte sin tilstedeværelse ved kontrollen og fremsætte sine bemærkninger. Hvis der konstateres uregelmæssigheder, udleveres der en kopi af kontrolrapporten til landbrugeren.

Hvis kontrollen på stedet foretages ved telemåling i overensstemmelse med artikel 32, kan medlemsstaterne beslutte ikke at give landbrugeren eller dennes repræsentant mulighed for at underskrive kontrolrapporten, hvis der ikke ved telemålingskontrollen konstateres uregelmæssigheder. Hvis der konstateres uregelmæssigheder som følge af sådan kontrol, skal der gives mulighed for at underskrive kontrolrapporten, inden den kompetente myndighed drager sine konklusioner vedrørende eventuelle nedsættelser eller udelukkelser.

Underafdeling II

Kontrol på stedet af enkeltansøgningerne vedrørende de arealrelaterede støtteordninger

Artikel 29

Indholdet af kontrollen på stedet

Kontrollen på stedet skal omfatte alle de landbrugsparceller, som der er ansøgt om støtte for under støtteordningerne i bilag I til forordning (EF) nr. 1782/2003, bortset fra de parceller, for hvilke der er indgivet ansøgninger om støtte til frø, jf. artikel 99 i samme forordning. Den fysiske kontrol i marken, der er en del af kontrollen på stedet, kan dog begrænses til en stikprøve, der skal omfatte mindst halvdelen af de landbrugsparceller, som der er indgivet ansøgninger for.

Artikel 30

Fastslåelse af arealer

1. Landbrugsparcellernes areal fastslås med hjælpemidler, der foreskrives af den kompetente myndighed, og som sikrer en målenøjagtighed, der mindst svarer til den, der ifølge de nationale bestemmelser kræves ved officiel opmåling. Den kompetente myndighed kan fastlægge en opmålingstolerance, der ikke må overstige 5 % af parcelarealet eller en buffer på 1,5 m af landbrugsparcellens perimeter. Maksimumstolerancen for den enkelte landbrugsparcel må dog ikke i absolut værdi overstige 1,0 ha.

2. En landbrugsparcels samlede areal kan kun tages i betragtning, hvis parcellen fuldt ud anvendes efter de sædvanlige normer i den pågældende medlemsstat eller region. I andre tilfælde tages det faktisk udnyttede areal i betragtning.

I de regioner, hvor elementer som hække, grøfter og mure traditionelt indgår i god dyrknings- eller driftspraksis i landbruget, kan medlemsstaterne fastsætte, at dette areal betragtes som en del af det fuldt udnyttede areal, hvis det ikke overstiger en samlet bredde, der fastlægges af medlemsstaterne. Denne bredde skal svare til den traditionelle bredde i den pågældende region og må ikke overstige 2 meter.

Medlemsstaterne kan, efter at have givet forhåndsmeddelelse til Kommissionen, tillade en bredde på over 2 meter, hvis dette areal er medregnet som areal med markafgrøder ved fastsættelsen af udbytterne for de pågældende regioner.

3. Ud over det i stk. 2 nævnte gælder det for parceller, der anmeldes med henblik på enkeltbetalingsordningen, at alle elementer, der er nævnt i retsakterne i bilag III til forordning (EF) nr. 1782/2003, eller som kan indgå som led i betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand som omhandlet i artikel 5 og bilag IV i samme forordning, indgår i en landbrugsparcels samlede areal.

4. Det kontrolleres med hensigtsmæssige hjælpemidler, om landbrugsparcellerne er støtteberettigede. I den forbindelse kan der om fornødent kræves forelæggelse af yderligere dokumentation.

Artikel 31

Indholdet af kontrol på stedet af ansøgninger om støtte til frø

Kontrollen på stedet af ansøgninger om støtte til frø i henhold til artikel 99 i forordning (EF) nr. 1782/2003 skal især omfatte:

kontrol hos den landbruger, der ansøger om støtte:

i)	af alle parceller for at kontrollere den art eller sortsgruppe af frø, der er sået på hver anmeldt parcel

ii)	af dokumenter for mindst at kontrollere den første destination for frø, som der er ansøgt om støtte for

iii)	enhver kontrol, som medlemsstaten finder nødvendig for at sikre, at der ikke ydes støtte til ikke-certificerede frø eller til frø indført fra tredjelande

hvis frøenes første destination er en planteforædler eller en frøvirksomhed, yderligere kontrol for at sikre:

i)	at frøene faktisk er købt og betalt af planteforædleren eller frøvirksomheden i overensstemmelse med dyrkningskontrakten

ii)	at betalingen af frøene fremgår af planteforædlerens eller frøvirksomhedens regnskaber

iii)	at frøene faktisk er blevet afsat til udsæd. Ved »afsat« forstås: lagerført, frembudt eller udbudt til salg, salg eller levering til en anden person. Til det formål skal der foretages fysisk kontrol og dokumentkontrol af planteforædlerens eller frøvirksomhedens lagre og regnskaber;

c)	hvis det er relevant, kontrol hos de endelige forbrugere.

Artikel 32

Telemåling

1. Medlemsstaterne kan gøre brug af telemåling i forbindelse med den i artikel 26, stk. 1, omhandlede stikprøve i stedet for at anvende de traditionelle metoder for kontrol på stedet på betingelserne i denne artikel. Artikel 23, 25, 26, 27 og 28, artikel 29, første punktum, og artikel 30 finder anvendelse, hvor det er relevant.

2. De områder, der skal kontrolleres ved telemåling, udvælges på basis af en risikoanalyse eller tilfældigt.

Udvælges et område på basis af en risikoanalyse, tager medlemsstaterne hensyn til passende risikofaktorer, herunder:

a)	deres finansielle betydning med hensyn til EF-støtte

b)	støtteansøgningernes sammensætning

c)	landbrugsparcelsystemernes strukturer og landbrugslandskabets kompleksitet

d)	manglende dækning i de foregående år

e)	de tekniske begrænsninger for effektiv anvendelse af telemåling med hensyn til områdebestemmelse

f)	kontrolresultaterne fra de foregående år.

3. Kontrol på stedet ved telemåling omfatter:

a)	enten alle støtteansøgninger, hvori mindst 80 % af det areal, for hvilket der ansøges om støtte efter de ordninger, der er fastlagt i afsnit III og IV i forordning (EF) nr. 1782/2003, ligger inden for det pågældende område

b)	eller de støtteansøgninger, som udvælges af den kompetente myndighed på grundlag af artikel 27, stk. 2, i nærværende forordning.

Ansøgninger, der er tilfældigt udvalgt i henhold til artikel 27, stk. 1, andet afsnit, kan kontrolleres ved telemåling.

4. Når en landbruger er blevet udvalgt til kontrol på stedet i henhold til stk. 3, skal mindst 80 % af det areal, som han ansøger om støtte for under støtteordninger, der er fastlagt i afsnit III og IV i forordning (EF) nr. 1782/2003, omfattes af kontrol på stedet ved telemåling.

5. Når en medlemsstat benytter sig af muligheden for at foretage kontrol på stedet ved telemåling, skal den:

a)	foretage billedtolkning af satellitbilleder eller luftfotos af alle de landbrugsparceller pr. ansøgning, der skal kontrolleres i henhold til stk. 4, med henblik på at bestemme plantedækket og opmåle arealet

b)	foretage fysisk kontrol på stedet af alle landbrugsparceller, for hvilke billedtolkningen ikke giver mulighed for på en for den kompetente myndighed tilfredsstillende måde at kontrollere, om de afgivne oplysninger i anmeldelsen er nøjagtige.

6. Den i artikel 26, stk. 3, omhandlede yderligere kontrol foretages ved traditionel kontrol på stedet, hvis det ikke længere er muligt at foretage den yderligere kontrol ved telemåling det pågældende år.

Artikel 33

Kontrol af indholdet af tetrahydrocannabinol i dyrket hamp

1. Det system, medlemsstaterne skal anvende i henhold til artikel 52, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 for at bestemme indholdet af tetrahydrocannabinol (i det følgende benævnt »THC«) i de dyrkede afgrøder, er det, der er fastlagt i bilag I til nærværende forordning.

2. Medlemsstaterne sender senest den 15. november i det pågældende produktionsår Kommissionen en rapport om de foretagne konstateringer af THC-indholdet. Rapporten skal for hver sort indeholde oplysninger om:

a)	for procedure A, jf. bilag I, tidspunktet for udtagelsen af prøven

b)	antallet af udførte tester

c)	de opnåede resultater efter THC-niveauer, med en trindeling på 0,1 %

d)	de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan.

3. Hvis det af resultaterne fremgår, at THC-indholdet i et betydende antal prøver af en given sort ligger over den grænse, der er fastsat i artikel 52, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, kan det efter proceduren i artikel 144, stk. 2, i samme forordning besluttes at anvende procedure B, jf. bilag I til nærværende forordning, for den pågældende sort i det følgende kalenderår, idet dette dog ikke er til hinder for, at Kommissionen kan træffe andre foranstaltninger.

4. De hampesorter til fiberproduktion, der giver ret til direkte betalinger, er anført i bilag II. Anmodninger fra en medlemsstat om optagelse af en hampesort i bilaget skal være ledsaget af en rapport om resultaterne af analyser, der er udført efter procedure B, jf. bilag I, og af en beskrivelse af den pågældende sort

Underafdeling III

Kontrol på stedet af ansøgninger om husdyrstøtte

Artikel 34

Tidspunktet for kontrollen på stedet

1. For andre støtteordninger end dem, der er fastsat i artikel 123, stk. 6, og artikel 130 i forordning (EF) nr. 1782/2003, gennemføres mindst 60 % af den minimumsprocent for kontrol på stedet, der er fastsat i artikel 26, stk. 2, litra b), sidste punktum, i nærværende forordning, i løbet af den periode, hvor dyrene ifølge den pågældende støtteordning skal holdes på bedriften. Den resterende kontrol på stedet gennemføres i løbet af en periode, hvor dyrene ifølge mindst en af disse støtteordninger skal holdes på bedriften.

Hvis en medlemsstat gør brug af mulighederne i artikel 68 i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal hele den af minimumsprocenten omfattede kontrol på stedet, jf. artikel 26, stk. 2, litra b), sidste punktum, dog gennemføres i løbet af den periode, hvor dyrene ifølge den pågældende støtteordning skal holdes på bedriften.

2. Mindst 50 % af den minimumsprocent for kontrol på stedet, der er fastsat i artikel 26, stk. 2, litra c), gennemføres i løbet af den periode, hvor dyrene skal holdes på bedriften. I medlemsstater, hvor den ordning, der er indført ved forordning (EF) nr. 21/2004, ikke fuldt ud er gennemført og finder anvendelse for får og geder, navnlig hvad angår identifikation af dyr og korrekt føring af registre, skal hele den af minimumsprocenten omfattede kontrol på stedet dog gennemføres i løbet af den periode, hvor dyrene skal holdes på bedriften.

Artikel 35

Indholdet af kontrollen på stedet

1. Kontrollen på stedet skal omfatte alle de dyr, for hvilke der er indgivet støtteansøgning under de støtteordninger, der skal kontrolleres, og, for kvægstøtteordningernes vedkommende, også uanmeldt kvæg.

2. Kontrollen omfatter navnlig:

a)	efterprøvning af, at det antal dyr, der forefindes på bedriften, og for hvilke der er indgivet støtteansøgning, og antallet af uanmeldt kvæg, svarer til det antal dyr, der er indført i registrene, og, når det gælder kvæg, til det antal, der er meddelt til den elektroniske database for kvæg

for så vidt angår kvægstøtteordningerne, efterprøvning af:

—

at de i registrene indførte oplysninger og meddelelserne til den elektroniske database for kvæg er rigtige, ved stikprøvekontrol af bilag såsom købs- og salgsfakturaer, slagteattester, veterinærdokumenter og i givet fald dyrepas for de dyr, for hvilke der er indgivet støtteansøgninger i de seneste tolv måneder inden tidspunktet for kontrollen på stedet

—	at oplysningerne i den elektroniske database for kvæg og i registeret stemmer overens, ved stikprøvekontrol vedrørende de dyr, for hvilke der er indgivet støtteansøgninger i de seneste tolv måneder inden tidspunktet for kontrollen på stedet

—	at alle de på bedriften forefundne dyr, som stadig skal holdes på bedriften, er berettigede til den støtte, der er ansøgt om

—	at alt kvæg på bedriften er identificeret med øremærker og i givet fald har et dyrepas, og at disse dyr er indført i registret og korrekt er meddelt til den elektroniske database for kvæg

Den kontrol, der er omhandlet i litra b), fjerde led, foretages individuelt for hvert enkelt handyr, som stadig er omfattet af forpligtelsen til at skulle holdes på bedriften, og for hvilket der er indgivet ansøgning om den særlige oksekødspræmie, dog med undtagelse af ansøgninger indgivet i henhold til artikel 123, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1782/2003. I alle andre tilfælde kan efterprøvningen af, at angivelserne i dyrepassene, registeret og meddelelserne til den elektroniske database er korrekte, foretages ved stikprøvekontrol.

for så vidt angår ordningen med fåre- og gedepræmier, efterprøvning:

i)	ved hjælp af registret, af, at alle de dyr, der er indgivet ansøgninger for inden for de seneste tolv måneder forud for kontrollen på stedet, er blevet holdt på bedriften i hele den foreskrevne periode

ii)	af, at de i registrene indførte oplysninger er rigtige, ved stikprøvekontrol af bilag såsom købs- og salgsfakturaer og veterinærdokumenter.

Artikel 36

Gennemførelse af kontrol på stedet på slagterier

1. Hvad angår den særlige oksekødspræmie i henhold til artikel 123, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1782/2003 og slagtepræmien i henhold til artikel 130 i samme forordning, foretages der, hvis en medlemsstat gør brug af mulighederne i artikel 68 i samme forordning, kontrol på stedet på slagterierne. Medlemsstaterne foretager denne kontrol på stedet, enten

a)	på mindst 30 % af alle slagterier, som udvælges på grundlag af en risikoanalyse, og i så fald skal kontrollen omfatte en stikprøve på mindst 5 % af alle de dyr af kvæg, der inden for de seneste tolv måneder forud for kontrollen på stedet er blevet slagtet på det pågældende slagteri, eller

på mindst 20 % af de slagterier, der forinden er blevet godkendt på grundlag af særlige pålidelighedskriterier fastlagt af medlemsstaterne, idet de pågældende slagterier udvælges på grundlag af en risikoanalyse, og i så fald skal kontrollen omfatte en stikprøve på mindst 2 % af alle de dyr af kvæg, der inden for de seneste tolv måneder forud for kontrollen på stedet er blevet slagtet på det pågældende slagteri.

Kontrollen på stedet på slagterierne omfatter en efterfølgende dokumentkontrol, en sammenholdelse med registreringerne i den elektroniske database for kvæg og kontrol af de oversigter over slagteattester (eller de oplysninger, der gør det ud for attester), der er sendt til andre medlemsstater i henhold til artikel 35, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2342/1999.

2. Kontrollen på stedet på slagterierne omfatter fysisk kontrol af de på dagen for kontrollen gennemførte slagtninger på grundlag af en stikprøve. Om nødvendigt foretages der en efterprøvning af, om de slagtekroppe, der vejes, berettiger til støtte.

Artikel 37

Gennemførelse af kontrollen i forbindelse med præmie for udførsel

1. Hvad angår den slagtepræmie, der i henhold til artikel 130 i forordning (EF) nr. 1782/2003 ydes for kvæg, der udføres til tredjelande, foretages der, hvis en medlemsstat gør brug af mulighederne i artikel 68 i samme forordning, i forbindelse med hver forsendelse kontrol på stedet, som foretages på følgende måde:

a)	Ved indladningen efterprøves det, om alt kvæg er identificeret med øremærker. Desuden skal mindst 10 % af de således kontrollerede dyr kontrolleres individuelt med hensyn til deres identifikation.

Ved udførslen fra Fællesskabets område:

—	skal det, hvis transportmidlet er forsynet med toldlukke, efterprøves, om toldlukket er ubeskadiget; hvis det er tilfældet foretages der kun stikprøver, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt forsendelsen er i overensstemmelse med forskrifterne

—	skal der, hvis transportmidlet ikke er forsynet med toldlukke, eller hvis et sådant er beskadiget, igen foretages identificering af mindst 50 % af de dyr af kvæg, der blev identificeret ved indladningen.

2. Dyrepassene afleveres til den kompetente myndighed i henhold til artikel 6, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1760/2000.

3. Betalingsorganet kontrollerer støtteansøgningerne på grundlag af betalingsdokumenterne og andre foreliggende oplysninger, navnlig eksportdokumenterne og de kompetente kontrolmyndigheders påtegninger, og kontrollerer, at dyrepassene er blevet afleveret i overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 38

Særbestemmelser om supplerende betalinger

Hvad angår de supplerende betalinger i henhold til artikel 133 i forordning (EF) nr. 1782/2003, anvender medlemsstaterne bestemmelserne i dette afsnit i det omfang, det er hensigtsmæssigt. Hvis det som følge af den måde, ordningen med de supplerende betalinger er opbygget på, ikke er hensigtsmæssigt at anvende nævnte bestemmelser, sørger medlemsstaterne for en kontrol, der sikrer et kontrolniveau svarende til det, der er fastlagt i denne forordning.

Artikel 39

Særbestemmelser om kontrolrapporten

1. Hvis medlemsstaterne foretager kontrol på stedet efter denne forordning sammen med kontrol i henhold til forordning (EF) nr. 1082/2003, suppleres den kontrolrapport, der er omhandlet i artikel 28 i nærværende forordning, med rapporter som omhandlet i artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1082/2003.

2. Ved kontrol på slagterier i henhold til artikel 36, stk. 1, kan den i artikel 28 omhandlede kontrolrapport bestå i en angivelse i slagteriernes regnskabssystem af, hvilke dyr der er kontrolleret.

Ved kontrol i henhold til artikel 36, stk. 2, skal rapporten bl.a. indeholde angivelse af identifikationsnummer, slagtet vægt og dato for slagtningen for alle de dyr, som på datoen for kontrollen på stedet blev slagtet og kontrolleret.

3. Ved kontrol i henhold til artikel 37 er det tilstrækkeligt, at kontrolrapporten angiver, hvilke dyr der er blevet kontrolleret.

4. Hvis der ved kontrol på stedet i henhold til denne forordning afsløres tilfælde af manglende overholdelse af afsnit I i forordning (EF) nr. 1760/2000, sendes der straks kopier af den kontrolrapport, der er omhandlet i artikel 28 i nærværende forordning, til de myndigheder, der er ansvarlige for anvendelsen af forordning (EF) nr. 1082/2003.

Underafdeling IV

Kontrol på stedet af ansøgninger om mælkepræmie og tillægsbetalinger

Artikel 40

Kontrol på stedet af ansøgninger om mælkepræmie og tillægsbetalinger

Kontrollen på stedet skal omfatte betingelserne for støtteberettigelse og navnlig foretages på grundlag af landbrugernes regnskaber eller andre registre.

KAPITEL III

KONTROL AF KRYDSOVERENSSTEMMELSE

Afdeling I

Fælles bestemmelser

Artikel 41

Generelle principper og definitioner

I dette kapitel gælder følgende generelle principper og definitioner:

Ved »gentagen« manglende overensstemmelse forstås manglende overensstemmelse med samme krav, norm eller forpligtelse ifølge artikel 4 konstateret mere end én gang inden for en sammenhængende periode på tre år, forudsat at landbrugeren er blevet underrettet om en tidligere manglende overensstemmelse og i givet fald har haft mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger til at bringe denne til ophør.

b)	»Omfanget« af en manglende overensstemmelse fastslås navnlig under hensyntagen til, om den manglende overensstemmelse har en vidtrækkende virkning eller er begrænset til selve bedriften.

c)	»Alvoren« af en manglende overensstemmelse afhænger navnlig af størrelsen af dens virkninger under hensyntagen til formålene med de pågældende krav eller normer.

d)	Om en manglende overensstemmelse er »varig«, afhænger navnlig af, hvor længe dens virkninger varer, eller muligheden for at bringe dens virkninger til ophør med rimelige midler.

Artikel 42

Kompetent kontrolmyndighed

1. De specialiserede kontrolorganer er ansvarlige for gennemførelsen af kontrollen med overholdelsen af de pågældende krav og normer.

Betalingsorganerne er ansvarlige for fastsættelsen af nedsættelser eller udelukkelser i de enkelte tilfælde i overensstemmelse med denne forordnings afsnit IV, kapitel II.

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte, at kontrollen vedrørende alle eller visse krav, normer, retsakter eller krydsoverensstemmelsesområder foretages af betalingsorganet, forudsat at medlemsstaten garanterer, at kontrollen er mindst lige så effektiv, som den ville være, hvis den blev foretaget af et specialiseret kontrolorgan.

Afdeling II

Administrativ kontrol

Artikel 43

Administrativ kontrol

Afhængigt af de pågældende krav, normer, retsakter eller krydsoverensstemmelsesområder kan medlemsstaterne beslutte at foretage administrativ kontrol, herunder navnlig kontrol, der allerede indgår som led i kontrolsystemerne for de respektive krav, normer, retsakter eller krydsoverensstemmelsesområder.

Afdeling III

Kontrol på stedet

Artikel 44

Minimumskontrolprocent

1. Den kompetente kontrolmyndighed kontrollerer for de krav eller normer, som dens ansvarsområde omfatter, mindst 1 % af alle landbrugere, der indgiver støtteansøgninger under de støtteordninger, der er omhandlet i afsnit III og IV i forordning (EF) nr. 1782/2003, og som den pågældende kompetente kontrolmyndighed er ansvarlig for.

Såfremt lovgivningen vedrørende retsakten og normerne i forvejen fastsætter minimumskontrolprocenter, anvendes disse i stedet for den i første afsnit nævnte minimumsprocent.

2. Hvis kontrol på stedet afslører en betydelig grad af manglende overensstemmelse med et givet krydsoverensstemmelsesområde, forhøjes det antal kontroller på stedet, der skal foretages i den følgende kontrolperiode.

Artikel 45

Udvælgelse af kontroludsnittet

1. Uden at det berører den kontrol, der foretages til opfølgning af manglende overensstemmelser, som den kompetente kontrolmyndighed er blevet bekendt med på anden måde, udvælges de bedrifter, der skal kontrolleres efter artikel 44, på grundlag af en risikoanalyse i overensstemmelse med den gældende lovgivning, såfremt dette er relevant, eller på grundlag af en risikoanalyse afstemt efter de pågældende krav eller normer. En sådan risikoanalyse kan baseres på de enkelte bedrifter eller på bedriftskategorier eller geografiske områder eller, for så vidt angår denne artikels stk. 3, andet afsnit, litra b), på virksomheder.

2. Den kompetente kontrolmyndighed udvælger for de krav eller normer, som dens ansvarsområde omfatter, de landbrugere, der skal kontrolleres efter artikel 44, ved udvælgelse af udsnittet fra det udsnit af landbrugere, der allerede er udvalgt efter artikel 26 og 27, og som de pågældende krav eller normer gælder for.

3. Uanset stk. 2 kan den kompetente kontrolmyndighed for de krav eller normer, som dens ansvarsområde omfatter, udvælge et kontroludsnit på 1 % af alle landbrugere, der indgiver støtteansøgninger under de støtteordninger, der er omhandlet i afsnit III og IV i forordning (EF) nr. 1782/2003, og som er forpligtede til at overholde mindst et af kravene eller en af normerne.

I så fald gælder følgende:

Såfremt den kompetente kontrolmyndighed ud fra risikoanalysen foretaget på bedriftsbasis konkluderer, at ikke-modtagere af direkte støtte frembyder en større risiko end de landbrugere, der har ansøgt om støtte, kan den udskifte landbrugere, der har ansøgt om støtte, med ikke-modtagere. I så fald skal det samlede antal kontrollerede landbrugere dog også mindst svare til den kontrolprocent, der er fastsat i første afsnit. Årsagerne til sådanne udskiftninger skal være behørigt begrundet og dokumenteret.

b)	Hvis det er mere effektivt, kan den kompetente kontrolmyndighed foretage risikoanalysen for virksomheder, særlig slagterier, handlende eller leverandører, i stedet for på bedriftsbasis. De således kontrollerede landbrugere kan i så fald medregnes i den i artikel 44 fastsatte kontrolprocent.

4. Den kompetente kontrolmyndighed kan beslutte at kombinere fremgangsmåderne i stk. 2 og stk. 3, såfremt en sådan kombination gør kontrolsystemet mere effektivt.

Artikel 46

Konstatering af overensstemmelse med krav og normer

1. Overholdelsen af kravene og normerne konstateres ved anvendelse af de midler, der måtte være fastsat i lovgivningen om de pågældende krav eller normer.

2. I øvrigt foretages konstateringen i givet fald ved anvendelse af hensigtsmæssige midler, som er fastlagt af den kompetente kontrolmyndighed, og som sikrer mindst samme nøjagtighed som den, der kræves for officielle konstateringer efter de nationale regler.

3. Kontrollen på stedet kan i givet fald foretages ved anvendelse af telemålingsteknikker.

Artikel 47

Indholdet af kontrollen på stedet

1. Ved kontrollen af det i artikel 44 omhandlede udsnit sikrer den kompetente kontrolmyndighed, at alle således udvalgte landbrugere kontrolleres for overensstemmelse med de krav og normer, som dens ansvarsområde omfatter.

2. Den i stk. 1 omhandlede kontrol foretages normalt ved et enkelt kontrolbesøg og består i en efterprøvning af de krav og normer, for hvilke overensstemmelsen kan kontrolleres på besøgstidspunktet, med det formål at opdage en eventuel manglende overensstemmelse med disse krav og normer samt at finde frem til tilfælde, der kræver yderligere kontrol.

Artikel 48

Kontrolrapport

1. For enhver kontrol på stedet i henhold til dette kapitel udarbejder den kompetente kontrolmyndighed en kontrolrapport, uanset om den pågældende landbruger er blevet udvalgt til kontrol på stedet efter artikel 45, eller om det drejer sig om opfølgning af manglende overensstemmelser, som den kompetente kontrolmyndighed er blevet bekendt med på anden måde.

Rapporten skal omfatte følgende dele:

en generel del, der bl.a. indeholder følgende oplysninger:

i)	den landbruger, der er udvalgt til kontrol på stedet

ii)	de tilstedeværende personer

iii)	angivelse af, om landbrugeren havde fået et varsel om kontrolbesøget, og i givet fald hvor lang tid i forvejen

en del, der særskilt oplyser om den kontrol, der er foretaget for hver af retsakterne og normerne, og som bl.a. indeholder følgende oplysninger:

i)	de krav og normer, kontrollen på stedet omfatter

ii)	arten og omfanget af den udførte kontrol

iii)	resultaterne

iv)	de retsakter og normer, for hvilke der er konstateret manglende overensstemmelse

en evalueringsdel med en vurdering af betydningen af den manglende overensstemmelse for hver retsakt og/eller norm ud fra kriterierne »alvorlighed«, »omfang«, »varighed« og »gentagelse«, jf. artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, og angivelse af eventuelle forhold, der bør medføre en forhøjelse eller reduktion af den nedsættelse, der skal anvendes.

Såfremt bestemmelserne om de pågældende krav eller normer åbner mulighed for, at der ikke foretages yderligere vedrørende den konstaterede manglende overensstemmelse, anføres dette i rapporten. Det samme gælder, når en medlemsstat indrømmer en frist for opfyldelse af et nyt krav som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) (19) eller en frist for unge landbrugeres opfyldelse af de mindstekrav, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 445/2002 af 26. februar 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 (20).

2. Landbrugeren underrettes om eventuelle konstaterede manglende overensstemmelser.

3. Uden at det berører eventuelle særlige bestemmelser i lovgivningen om de pågældende krav og normer, færdiggøres kontrolrapporten senest en måned efter kontrollen på stedet. Denne frist kan dog forlænges til tre måneder under behørigt begrundede omstændigheder, særlig hvis en kemisk eller fysisk analyse nødvendiggør det.

Såfremt den kompetente kontrolmyndighed ikke er betalingsorganet, sendes rapporten til betalingsorganet senest en måned efter færdiggørelsen.

AFSNIT IV

BEREGNINGSGRUNDLAG FOR STØTTE, NEDSÆTTELSER OG UDELUKKELSER

KAPITEL I

KONSTATERINGER VEDRØRENDE KRITERIERNE FOR STØTTEBERETTIGELSE

Afdeling I

Enkeltbetalingsordningen og andre arealrelaterede støtteordninger

Artikel 49

Generelle principper

1. I denne afdeling sondres der, hvor det er relevant, mellem følgende afgrødegrupper:

a)	arealer, som i givet fald indgår i enkeltbetalingsordningen, og som hver især opfylder de for dem gældende særlige betingelser

b)	arealer, for hvilke der gælder et andet støttebeløb

c)	udtagne arealer anmeldt under støtteordninger i afsnit IV i forordning (EF) nr. 1782/2003 og, hvis det er relevant, udtagne arealer, for hvilke der gælder et andet støttebeløb

d)	foderarealer anmeldt i forbindelse med artikel 131 i forordning (EF) nr. 1782/2003

e)	foderarealer, bortset fra græsarealer og arealer, som anvendes til produktion af markafgrøder som omhandlet i artikel 132, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003, og som er anmeldt i forbindelse med nævnte artikel

f)	græsarealer som omhandlet i artikel 132, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 1782/2003, anmeldt i forbindelse med nævnte artikel.

Uanset litra b) tages der for litra a) hensyn til gennemsnittet af værdierne af forskellige betalingsrettigheder for det pågældende anmeldte areal.

2. Såfremt det fastslåede areal for enkeltbetalingsordningen er mindre end det anmeldte areal, gælder nedenstående ved fastlæggelsen af, hvilke betalingsrettigheder der skal overføres til den nationale reserve, jf. artikel 45, stk. 1, og artikel 42, stk. 8, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003:

a)	det fastslåede areal tages i betragtning, således at der startes med betalingsrettighederne med den højeste værdi

b)	betalingsrettighederne med den højeste værdi tillægges dette areal først, efterfulgt af dem med den næsthøjeste værdi.

For så vidt angår dette stykke, behandles udtagningsrettigheder og andre betalingsrettigheder separat.

3. Såfremt det samme areal danner grundlag for en støtteansøgning under mere end én arealrelateret støtteordning, tages arealet særskilt i betragtning for hver af disse støtteordninger.

Artikel 50

Beregningsgrundlag for anmeldte arealer

1. For støtteansøgninger under arealrelaterede støtteordninger, dog ikke for stivelseskartofler og frø som omhandlet i henholdsvis kapitel 6 og 9 i afsnit IV i forordning (EF) nr. 1782/2003, beregnes støtten på grundlag af det anmeldte areal, hvis det fastslåede areal for en afgrødegruppe viser sig at være større end det areal, der er anmeldt i støtteansøgningen.

2. Uden at det berører de nedsættelser eller udelukkelser, der i henhold til artikel 51 og 53 eventuelt skal anvendes, efter at det faktiske areal er blevet fastslået, beregnes betalingen for en støtteansøgning under enkeltbetalingsordningen, hvis der er forskel mellem de anmeldte betalingsrettigheder og det anmeldte areal, på grundlag af den mindste af disse størrelser.

3. For støtteansøgninger under arealrelaterede støtteordninger, dog ikke for stivelseskartofler og frø som omhandlet i henholdsvis kapitel 6 og 9 i afsnit IV i forordning (EF) nr. 1782/2003, beregnes støtten, uden at det berører nedsættelser eller udelukkelser i henhold til artikel 51 og 53, på grundlag af det for afgrødegruppen fastslåede areal, hvis det anmeldte areal i en enkeltansøgning er større end det for afgrødegruppen fastslåede areal.

4. Uden at det berører nedsættelser og udelukkelser i henhold til artikel 51 og 53, gælder nedenstående for støtteansøgninger under enkeltbetalingsordningen, for så vidt angår udtagningsrettigheder i forbindelse med definitionen af »fastslået areal« i artikel 2, nr. 22):

Hvis en landbruger ikke anmelder hele sit areal med henblik på anvendelse af de udtagningsrettigheder, han råder over, men samtidig anmelder et tilsvarende areal med henblik på anvendelse af andre rettigheder, betragtes dette areal som anmeldt som udtagne arealer og som ikke fastslået, for så vidt angår den i artikel 49, stk. 1, litra a), nævnte afgrødegruppe.

b)	Hvis et areal, der er anmeldt som udtagne arealer, konstateres ikke at være udtaget, betragtes det som ikke fastslået.

5. For arealer, der anmeldes til den særlige kvalitetspræmie for hård hvede efter artikel 72 i forordning (EF) nr. 1782/2003 og til supplement og særlig støtte for hård hvede efter samme forordnings artikel 105, fastslås arealet, såfremt der konstateres en forskel mellem den af medlemsstaten fastsatte minimumsmængde af certificeret frø og den faktisk anvendte mængde, ved at dividere den samlede mængde certificeret frø, som landbrugeren har bevist er anvendt, med den minimumsmængde af certificeret frø pr. hektar, som medlemsstaten har fastsat for det pågældende produktionsområde.

6. Det maksimale støtteberettigede areal for betalinger til landbrugere, der ansøger om arealstøtte til markafgrøder i henhold til kapitel 10 i afsnit IV i forordning (EF) nr. 1782/2003, beregnes på grundlag af det fastslåede udtagne areal og pro rata for hver af de berørte afgrøder. Betalinger til producenter af markafgrøder nedsættes imidlertid i forhold til det fastslåede udtagne areal til det niveau, der svarer til det areal, som er nødvendigt for at producere 92 tons korn, jf. artikel 107, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

7. Hvis en landbruger ikke har kunnet opfylde sine forpligtelser som følge af force majeure eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 72, bevarer han retten til støtte for det areal, der var støtteberettiget på det tidspunkt, hvor der indtraf force majeure eller usædvanlige omstændigheder.

Artikel 51

Nedsættelser og udelukkelser i tilfælde af overanmeldelse

1. Såfremt det areal, der for en afgrødegruppe er anmeldt i forbindelse med en arealrelateret støtteordning, dog ikke for stivelseskartofler og frø som omhandlet i henholdsvis artikel 93 og 99 i forordning (EF) nr. 1782/2003, overstiger det efter nærværende forordnings artikel 50, stk. 3 - 5, fastslåede areal, beregnes støtten på grundlag af det fastslåede areal reduceret med det dobbelte af den konstaterede forskel, hvis denne forskel udgør over 3 % eller to hektar, men ikke over 20 % af det fastslåede areal.

Hvis forskellen udgør over 20 % af det fastslåede areal, ydes der ingen arealstøtte for den pågældende afgrødegruppe.

2. Såfremt det anmeldte areal i forhold til det samlede fastslåede areal for en enkeltansøgning, dog ikke for stivelseskartofler og frø som omhandlet i henholdsvis artikel 93 og 99 i forordning (EF) nr. 1782/2003, overstiger det efter nærværende forordnings artikel 50, stk. 3 - 5, fastslåede areal med over 30 %, bortfalder den støtte, som landbrugeren efter nærværende forordnings artikel 50, stk. 3 - 5, ville have været berettiget til, for det pågældende kalenderår under de berørte støtteordninger.

Er forskellen på over 50 %, udelukkes landbrugeren endnu en gang fra at modtage støtte på indtil et beløb lig med det beløb, der svarer til forskellen mellem det anmeldte areal og det efter artikel 50, stk. 3 - 5, fastslåede areal. Dette beløb modregnes i de støttebetalinger under de i afsnit III og IV i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede støtteordninger, som landbrugeren har ret til i forbindelse med ansøgninger, som han indgiver i de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for konstateringen. Hvis beløbet ikke fuldt ud kan modregnes i disse støttebetalinger, annulleres restbeløbet.

3. Såfremt en landbruger, der ansøger om støtte til energiafgrøder i henhold til artikel 88 i forordning (EF) nr. 1782/2003 eller anmelder parceller som udtagne i henhold til samme forordnings artikel 55, litra b), eller artikel 107, stk. 3, første led, ikke leverer den påkrævede mængde af et givet råstof, anses han, for så vidt angår nærværende artikel, for ikke at have opfyldt sin forpligtelse med hensyn til parceller, der er bestemt til henholdsvis energiformål eller udtagning, for et areal, der beregnes ved at multiplicere det areal, han har dyrket og anvendt til produktion af råstoffer, med den procentvise mangel i leverancerne af det pågældende råstof.

Artikel 52

Nedsættelser i forbindelse med ansøgninger om støtte til stivelseskartofler og frø

1. Hvis det konstateres, at det faktisk dyrkede areal er over 10 % mindre end det areal, der er anmeldt i forbindelse med støtte til stivelseskartofler som omhandlet i kapitel 6 i forordning (EF) nr. 1782/2003, nedsættes den støtte, der skal udbetales, med det dobbelte af den konstaterede forskel.

2. Hvis det konstateres, at det faktisk dyrkede areal er over 10 % større end det areal, der er anmeldt i forbindelse med støtte til frø som omhandlet i kapitel 9 i forordning (EF) nr. 1782/2003, nedsættes den støtte, der skal udbetales, med det dobbelte af den konstaterede forskel.

3. Konstateres det, at de i stk. 1 og stk. 2 omhandlede uregelmæssigheder er begået med forsæt af landbrugeren, bortfalder hele den i stk. 1 og stk. 2 nævnte støtte.

I så fald udelukkes landbrugeren endnu en gang fra at modtage støtte svarende til det pågældende beløb. Dette beløb modregnes i de støttebetalinger under de i afsnit III og IV i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede støtteordninger, som landbrugeren har ret til i forbindelse med ansøgninger, som han indgiver i de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for konstateringen. Hvis beløbet ikke fuldt ud kan modregnes i disse støttebetalinger, annulleres restbeløbet.

Artikel 53

Forsætlig overanmeldelse

Såfremt forskellen mellem det anmeldte areal og det efter artikel 50, stk. 3, stk. 4, litra b), og stk. 5, fastslåede areal skyldes uregelmæssigheder, der er begået med forsæt, bortfalder den støtte, som landbrugeren efter artikel 50, stk. 3, stk. 4, litra b), og stk. 5, ville være berettiget til, for det pågældende kalenderår under den berørte støtteordning.

Er forskellen på over 20 % af det fastslåede areal, udelukkes landbrugeren desuden endnu en gang fra at modtage støtte på indtil et beløb lig med det beløb, der svarer til forskellen mellem det anmeldte areal og det efter artikel 50, stk. 3, stk. 4, litra b), og stk. 5, fastslåede areal. Dette beløb modregnes i de støttebetalinger under de i afsnit III og IV i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede støtteordninger, som landbrugeren har ret til i forbindelse med ansøgninger, som han indgiver i de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for konstateringen. Hvis beløbet ikke fuldt ud kan modregnes i disse støttebetalinger, annulleres restbeløbet.

Artikel 54

Nedsættelser og udelukkelser for ansøgninger om støtte til frø

1. Såfremt det konstateres, at frø omfattet af en støtteansøgning faktisk ikke er blevet afsat, jf. artikel 31, litra b), nr. iii), til udsæd af landbrugeren, nedsættes den støtte, der skal betales for den pågældende art, efter anvendelse af eventuelle nedsættelser i henhold til artikel 52 med 50 %, hvis den ikke afsatte mængde udgør over 2 %, men ikke over 5 % af den af støtteansøgningen omfattede mængde. Hvis den ikke afsatte mængde overstiger 5 %, ydes der ingen støtte til frø for det pågældende produktionsår.

2. Såfremt det konstateres, at der er ansøgt om støtte for frø, som ikke er officielt certificeret eller høstet i den pågældende medlemsstat i det kalenderår, i hvilket det produktionsår, som støtten er fastsat for, begynder, ydes der ingen støtte for dette produktionsår og heller ikke for det følgende.

Artikel 55

Beregning af foderarealet for præmier som omhandlet i artikel 131 i forordning (EF) nr. 1782/2003

1. Artikel 50, stk. 1 og 3, artikel 51, stk. 1, og artikel 53 finder anvendelse ved beregningen af foderarealet i forbindelse med ydelse af støtte som omhandlet i artikel 131 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

2. Konstateres der en forskel på over 50 % mellem det anmeldte areal og det efter artikel 50, stk. 3, fastslåede areal, udelukkes landbrugeren i forbindelse med de støtteansøgninger, han indgiver i de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for konstateringen, endnu en gang for et foderareal svarende til forskellen mellem det anmeldte areal og det fastslåede areal. Hvis det areal, der skal udelukkes, ikke fuldt ud kan modregnes inden for denne periode, annulleres den resterende del af det.

3. Nedsættelser og udelukkelser i henhold til stk. 1 og 2 foretages kun, hvis det anmeldte areal har eller ville have medført en højere betaling.

Artikel 56

Beregning af foderarealet for ekstensiveringsbeløb i henhold til artikel 132 i forordning (EF) nr. 1782/2003

1. Ekstensiveringsbeløb i henhold til artikel 132 i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan ikke ydes for et større antal dyr end det, for hvilket de i artikel 131 i samme forordning omhandlede præmier kan ydes efter anvendelse af artikel 55 i nærværende forordning.

2. Det pågældende foderareal fastslås i overensstemmelse med artikel 50, jf. dog stk. 1.

Hvis den maksimale belægningsgrad ikke overskrides i forhold til det således fastslåede areal, anvendes det fastslåede areal som grundlag for beregningen af ekstensiveringsbeløbet.

Hvis den maksimale belægningsgrad overskrides, nedsættes det samlede støttebeløb, som landbrugeren har ret til ifølge støtteansøgninger under støtteordninger omhandlet i artikel 131 i forordning (EF) nr. 1782/2003, som er indgivet i det pågældende kalenderår, med 50 % af det beløb, som landbrugeren har fået eller ellers ville have fået som ekstensiveringsbeløb.

3. Skyldes den konstaterede forskel mellem det anmeldte areal og det fastslåede areal uregelmæssigheder, der er begået med forsæt, og overskrides den maksimale belægningsgrad i forhold til det fastslåede areal, bortfalder hele det i stk. 2 nævnte støttebeløb. I så fald finder artikel 53, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Afdeling II

Præmier for dyr

Artikel 57

Beregningsgrundlag

1. Gælder der et individuelt loft, reduceres det antal dyr, der er angivet i støtteansøgningen, til det antal, der er fastsat som loft for den pågældende landbruger.

2. Der kan i intet tilfælde ydes støtte for flere dyr end angivet i støtteansøgningen.

3. Er det i støtteansøgningen anmeldte antal dyr større end det antal, der fastslås ved administrativ kontrol eller kontrol på stedet, beregnes støttebeløbet på grundlag af det fastslåede antal dyr, jf. dog artikel 59 og 60.

Hvis en landbruger som følge af force majeure eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 72 har været ude af stand til at opfylde sin forpligtelse til at holde dyrene på bedriften, bevarer han dog retten til at modtage støtte for det antal dyr, der var støtteberettigede på det tidspunkt, hvor der indtraf force majeure eller usædvanlige omstændigheder.

4. Såfremt der konstateres uregelmæssigheder med hensyn til ordningen for identifikation og registrering af kvæg, gælder følgende:

a)	Et dyr af kvæg, der har mistet et af de to øremærker, betragtes som fastslået, hvis det identificeres klart og individuelt ved de andre elementer i ordningen for identifikation og registrering af kvæg.

Hvis de konstaterede uregelmæssigheder vedrører ukorrekte indførelser i registeret eller dyrepassene, betragtes det pågældende dyr kun som ikke fastslået, hvis sådanne fejl konstateres ved mindst to kontroller inden for en periode på 24 måneder. I alle andre tilfælde betragtes de pågældende dyr som ikke fastslået allerede efter den første konstatering.

Bestemmelserne i artikel 19 gælder for indførelser i og meddelelser til ordningen for identifikation og registrering af kvæg.

Artikel 58

Udskiftning

1. For kvæget på en bedrift anses de fastslåede dyr kun at omfatte de dyr, som er identificeret i støtteansøgningen. Ammekøer og kvier, som der er ansøgt om støtte for i henhold til artikel 125 eller artikel 129 i forordning (EF) nr. 1782/2003, og malkekøer, som der er ansøgt om støtte for i henhold til artikel 132, stk. 4, i nævnte forordning, kan dog inden for de i nævnte artikler fastlagte grænser udskiftes i den periode, hvor dyrene skal holdes på bedriften, uden at dette medfører fortabelse af retten til betaling af den støtte, der er ansøgt om.

2. Udskiftninger som omhandlet i stk. 1 skal finde sted senest 20 dage efter den begivenhed, der nødvendiggør udskiftningen, og skal indføres i registret senest tre dage efter, at udskiftningen har fundet sted. Den kompetente myndighed, som støtteansøgningen er indgivet til, skal senest syv dage efter udskiftningen underrettes herom.

Såfremt en medlemsstat gør brug af mulighederne i artikel 16, stk. 3, andet afsnit, kan den dog fastsætte, at meddelelserne til den elektroniske database for kvæg om et dyr, der har forladt bedriften, og et andet dyr, der er ankommet til bedriften, inden for de i første afsnit fastsatte frister kan erstatte de oplysninger, der skal sendes til den kompetente myndighed.

3. Såfremt en landbruger ansøger om støtte for både moderfår og geder, og der ikke er nogen størrelsesforskel i den udbetalte støtte, kan et moderfår udskiftes med en ged, og en ged med et moderfår. Moderfår og geder, for hvilke der ansøges om støtte i henhold til artikel 113 i forordning (EF) nr. 1782/2003, kan i den periode, de skal holdes på bedriften, udskiftes inden for de i nævnte artikel fastsatte grænser uden fortabelse af retten til udbetaling af den støtte, der er ansøgt om.

4. Udskiftninger som omhandlet i stk. 3 skal finde sted senest 10 dage efter den begivenhed, der nødvendiggør udskiftningen, og skal indføres i registret senest tre dage efter, at udskiftningen har fundet sted. Den kompetente myndighed, som ansøgningen er indgivet til, skal senest fem arbejdsdage efter udskiftningen underrettes herom.

Artikel 59

Nedsættelser og udelukkelser for kvæg anmeldt til støtte

1. Såfremt der for en støtteansøgning under kvægstøtteordningerne konstateres en forskel mellem det anmeldte antal dyr og det fastslåede antal dyr i henhold til artikel 57, stk. 3, nedsættes det samlede støttebeløb, som landbrugeren har ret til under disse ordninger for den pågældende præmieperiode, med den procentsats, der beregnes ifølge stk. 3, hvis der ikke konstateres uregelmæssigheder for mere end tre dyr.

2. Hvis der konstateres uregelmæssigheder for mere end tre dyr, nedsættes det samlede støttebeløb, som landbrugeren har ret til under de i stk. 1 nævnte ordninger for den pågældende præmieperiode, med:

a)	den ifølge stk. 3 beregnede procentsats, hvis den ikke er på over 10 %, eller

b)	det dobbelte af den ifølge stk. 3 beregnede procentsats, hvis den er på over 10 %, men ikke over 20 %.

Er den ifølge stk. 3 beregnede procentsats på over 20 %, bortfalder den støtte, som landbrugeren efter artikel 57, stk. 3, ville være berettiget til under disse ordninger for den pågældende præmieperiode.

Er den ifølge stk. 3 beregnede procentsats på over 50 %, udelukkes landbrugeren desuden endnu engang fra at modtage støtte på indtil et beløb svarende til forskellen mellem det anmeldte antal dyr og det efter artikel 57, stk. 3, fastslåede antal dyr. Dette beløb modregnes i de støttebetalinger under kvægstøtteordningerne, som landbrugeren har ret til i forbindelse med ansøgninger, som han indgiver i de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for konstateringen. Hvis beløbet ikke fuldt ud kan modregnes i disse støttebetalinger, annulleres restbeløbet.

3. Ved beregningen af de i stk. 1 og 2 nævnte procentsatser divideres det antal dyr af kvæg, som er anmeldt under alle kvægstøtteordninger i den pågældende præmieperiode, og som der er konstateret uregelmæssigheder for, med det samlede antal dyr af kvæg, som er fastslået for den pågældende præmieperiode.

4. Skyldes forskellen mellem det anmeldte antal dyr og det fastslåede antal dyr i henhold til artikel 57, stk. 3, uregelmæssigheder, der er begået med forsæt, bortfalder den støtte, som landbrugeren efter artikel 57, stk. 3, ville være berettiget til under den eller de pågældende kvægstøtteordninger for den pågældende præmieperiode.

Er den ifølge stk. 3 konstaterede forskel på over 20 %, udelukkes landbrugeren endnu engang fra at modtage støtte på indtil et beløb svarende til forskellen mellem det anmeldte antal dyr og det efter artikel 57, stk. 3, fastslåede antal dyr. Dette beløb modregnes i de støttebetalinger under kvægstøtteordningerne, som landbrugeren har ret til i forbindelse med ansøgninger, som han indgiver i de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for konstateringen. Hvis beløbet ikke fuldt ud kan modregnes i disse støttebetalinger, annulleres restbeløbet.

Artikel 60

Nedsættelser og udelukkelser for får og geder anmeldt til støtte

1. Hvis der for støtteansøgninger under støtteordningen for får/geder konstateres en forskel i henhold til artikel 57, stk. 3, finder artikel 59, stk. 2, 3 og 4, tilsvarende anvendelse fra det første dyr, som der konstateres uregelmæssigheder for.

2. Hvis det konstateres, at en fåreproducent, der afsætter fåremælk og fåremælksprodukter, ikke har anført dette i sin præmieansøgning, nedsættes den støtte, han er berettiget til, til den præmie, der udbetales til fåreproducenter, der afsætter fåremælk og fåremælksprodukter, minus forskellen mellem denne og den fulde moderfårspræmie.

3. Såfremt det for ansøgninger om tillægspræmie fastslås, at under 50 % af bedriftens udnyttede landbrugsareal er beliggende i områder som omhandlet i artikel 114, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, udbetales tillægspræmien ikke, og moderfårs- og gedepræmien nedsættes med et beløb svarende til 50 % af tillægspræmien.

4. Såfremt det fastslås, at den procentdel af bedriftens udnyttede landbrugsareal, der er beliggende i områder som anført i bilag I til forordning (EF) nr. 2550/2001, er på under 50 %, udbetales præmien for geder ikke.

5. Konstateres det, at en producent, der foretager græsningsskifte, og som indgiver en ansøgning om tillægspræmie, ikke har ladet 90 % af sine dyr græsse i mindst 90 dage i et område som nævnt i artikel 114, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003, udbetales tillægspræmien ikke, og moderfårs- og gedepræmien nedsættes med et beløb svarende til 50 % af tillægspræmien.

6. Konstateres det, at de i stk. 2, 3, 4 og 5 omhandlede uregelmæssigheder er begået med forsæt, bortfalder hele den støtte, der er nævnt i disse stykker.

I så fald udelukkes landbrugeren endnu en gang fra at modtage støtte svarende til det pågældende beløb. Dette beløb modregnes i de støttebetalinger under støtteordningen for får/geder, som landbrugeren har ret til i forbindelse med ansøgninger, som han indgiver i de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for konstateringen.

7. Såfremt der for landbrugere, der holder både moderfår og geder, som er berettiget til en præmie af samme størrelse, ved kontrol på stedet viser sig en forskel i flokkens sammensætning med hensyn til antallet af dyr pr. art, betragtes dyrene som tilhørende samme gruppe.

Artikel 61

Naturbetingede forhold

I tilfælde, hvor landbrugeren som følge af naturbetingede forhold, der har indflydelse på besætningen eller flokken, ikke er i stand til at holde de dyr, der er anmeldt til støtte, på bedriften i hele den periode, hvor han er forpligtet hertil, finder nedsættelserne og udelukkelserne i artikel 59 og 60 ikke anvendelse, forudsat at landbrugeren senest ti arbejdsdage efter, at han har konstateret nedgangen i antallet af dyr, skriftligt har givet den kompetente myndighed underretning herom.

Med forbehold af de faktiske omstændigheder, som der tages hensyn til i hvert enkelt tilfælde, kan myndighederne navnlig anerkende følgende som naturbetingede forhold, der har indflydelse på besætningen eller flokken:

a)	et dyrs død som følge af sygdom

b)	et dyrs død som følge af et uheld, som landbrugeren ikke kan gøres ansvarlig for.

Artikel 62

Urigtige attester eller erklæringer fra slagterier

Med hensyn til erklæringer eller attester udstedt af slagterier i forbindelse med slagtepræmien, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 2342/1999, anvender den berørte medlemsstat passende nationale sanktioner, hvis det konstateres, at et slagteri på grund af grov uagtsomhed eller forsætligt har afgivet en urigtig attest eller erklæring. Konstateres der sådanne uregelmæssigheder for anden gang, fratages det pågældende slagteri i en periode på mindst et år retten til at afgive erklæringer eller udstede attester, der er gyldige i forbindelse med præmier.

Artikel 63

Konstateringer vedrørende supplerende betalinger

For så vidt angår de supplerende betalinger efter artikel 133 i forordning (EF) nr. 1782/2003, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser om nedsættelser og udelukkelser, der i alt væsentligt svarer til bestemmelserne i dette afsnit.

Afdeling III

Mælkepræmie og tillægsbetalinger

Artikel 64

Mælkepræmie og tillægsbetalinger

For så vidt angår konstateringer vedrørende støtteansøgninger om mælkepræmie og tillægsbetalinger, finder artikel 50, artikel 51, stk. 1, og artikel 53 anvendelse, idet ‘areal »læses som ‘individuel referencemængde« og ‘fastslået areal »som ‘fastslået individuel referencemængde«.

Såfremt den pågældende person i det i artikel 30 i forordning (EF) nr. 2237/2003 omhandlede tilfælde ikke optager produktionen inden ansøgningsfristens udløb, anses den fastslåede individuelle referencemængde for at være nul. I så fald afvises den pågældende persons støtteansøgning for det pågældende år. Et beløb svarende til det beløb, der er omfattet af den afviste ansøgning, modregnes i de støttebetalinger under de i afsnit III og IV i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede støtteordninger, som den pågældende person har ret til i forbindelse med ansøgninger, som han indgiver i det kalenderår, der følger efter kalenderåret for konstateringen.

KAPITEL II

KONTROLRESULTATER VEDRØRENDE KRYDSOVERENSSTEMMELSE

Artikel 65

Generelle principper og definitioner

1. I forbindelse med dette kapitel anvendes bestemmelserne i artikel 41.

2. Ved anvendelse af artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan en handling eller undladelse direkte tilskrives den enkelte landbruger, der selv har gjort sig skyldig i den manglende overholdelse, og som på det tidspunkt, hvor den pågældende manglende overholdelse bliver fastslået, er ansvarlig for den pågældende bedrift, det pågældende areal, den pågældende produktionsenhed eller det pågældende dyr. Hvis bedriften, arealet, produktionsenheden eller dyret er blevet overdraget til en landbruger, efter at den manglende overholdelse begyndte, holdes erhververen i lige grad ansvarlig, hvis han har opretholdt den manglende overholdelse, og han med rimelighed kunne have opdaget den og bragt den til ophør.

3. Hvis mere end et betalingsorgan er ansvarligt for forvaltningen af de forskellige ordninger for direkte betaling som defineret i artikel 2, litra d), i forordning (EF) nr. 1782/2003, træffer medlemsstaterne de fornødne foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af bestemmelserne i nærværende kapitel, og navnlig at der anvendes en og samme nedsættelsessats for alle direkte betalinger, som landbrugeren har ansøgt om.

4. En manglende overholdelse anses for at være »fastslået«, hvis den er konstateret i forbindelse med en af de former for kontrol, der foretages i henhold til denne forordning, eller hvis den kompetente kontrolmyndighed på anden måde er blevet gjort bekendt hermed.

Artikel 66

Nedsættelser i tilfælde af uagtsomhed

1. Uden at dette berører artikel 71, foretages der, når en fastslået manglende overholdelse skyldes landbrugerens uagtsomhed, en nedsættelse af de samlede direkte betalinger jf. artikel 2, litra d), i forordning (EF) nr. 1782/2003, der er ydet eller skal ydes til den pågældende landbruger ifølge de støtteansøgninger, han har indgivet eller vil indgive i løbet af det kalenderår, hvor forholdet konstateres. Denne nedsættelse er normalt på 3 % af det samlede beløb.

Betalingsorganet kan dog på grundlag af den kompetente kontrolmyndigheds vurdering i kontrolrapporten i overensstemmelse med artikel 48, stk. 1, litra c), beslutte enten at nedsætte procentsatsen til 1 % eller forøge den til 5 % af det samlede beløb eller i tilfælde som omhandlet i artikel 48, stk. 1, litra c), andet afsnit, slet ikke at foretage nogen nedsættelse.

2. Er der fastslået mere end et tilfælde af manglende overholdelse med hensyn til forskellige retsakter eller normer inden for samme krydsoverensstemmelsesområde, anses disse tilfælde for at udgøre en enkelt manglende overholdelse ved fastsættelsen af nedsættelsen i overensstemmelse med stk. 1.

3. Er der fastslået mere end en manglende overholdelse inden for forskellige krydsoverensstemmelsesområder, anvendes proceduren for fastsættelse af nedsættelsen som fastsat i stk. 1 enkeltvis for hver manglende overholdelse. De heraf følgende nedsættelsesprocenter adderes. Maksimumsnedsættelsen må dog ikke overstige 5 % af det i stk. 1 omhandlede samlede beløb.

4. Når der er fastslået gentagen manglende overholdelse, og der ikke er tale om forsætlig manglende overholdelse som omhandlet i artikel 67, multipliceres den procentsats, der ifølge stk. 1 er fastsat for den første manglende overholdelse, med faktoren tre ved den første gentagelse. I den forbindelse skal betalingsorganet i tilfælde, hvor den første procentsats er fastsat i henhold til stk. 2, fastlægge den procentsats, der ville være blevet anvendt for den første manglende overholdelse af det pågældende krav eller den pågældende norm.

I tilfælde af yderligere gentagelser anvendes multiplikationsfaktoren tre hver gang på resultatet af den nedsættelse, der er fastsat for den foregående gentagne manglende overholdelse. Maksimumsnedsættelsen må dog ikke overstige 15 % af det i stk. 1 omhandlede samlede beløb.

Når maksimumsprocentsatsen på 15 % er nået, underretter den kompetente myndighed den pågældende landbruger om, at hvis den samme manglende overholdelse fastslås igen, anses han for at have handlet forsætligt i den i artikel 67 omhandlede betydning. Fastslås der herefter en yderligere manglende overholdelse, fastsættes nedsættelsesprocenten ved at multiplicere resultatet af den foregående multiplikation, hvor det er relevant, inden begrænsningen til 15 % i henhold til andet afsnit, sidste punktum, med faktoren tre.

Artikel 67

Nedsættelser og udelukkelser i tilfælde af forsætlig manglende overholdelse

1. Uden at dette berører artikel 71, skal nedsættelsen af det det i artikel 66, stk. 1, første afsnit, omhandlede samlede beløb normalt være på 20 % af nævnte samlede beløb, når landbrugerens fastslåede manglende overholdelse er forsætlig.

Betalingsorganet kan dog på grundlag af den kompetente kontrolmyndigheds vurdering i kontrolrapporten i overensstemmelse med artikel 48, stk. 1, litra c), beslutte at nedsætte nævnte procentsats til ikke under 15 % eller, hvis det er relevant, forøge nævnte procentsats til op til 100 % af nævnte samlede beløb.

2. Vedrører den forsætlige manglende overholdelse en bestemt støtteordning, udelukkes landbrugeren fra denne støtteordning i det pågældende kalenderår.

I tilfælde af meget alvorlig, omfattende, varig eller hyppig forsætlig manglende overholdelse udelukkes landbrugeren desuden fra støtteordningen i det følgende kalenderår.

KAPITEL III

FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 68

Undtagelser fra nedsættelser og udelukkelser

1. De i kapitel I foreskrevne nedsættelser og udelukkelser finder ikke anvendelse, hvis landbrugeren har indgivet faktuelt korrekte oplysninger, eller hvis han på anden måde kan godtgøre, at han ikke har begået nogen fejl.

2. De i kapitel I foreskrevne nedsættelser og udelukkelser finder ikke anvendelse med hensyn til de dele af ansøgningen, for hvilke landbrugeren skriftligt giver myndighederne underretning om, at støtteansøgningen er urigtig, eller at den er blevet urigtig efter indgivelsen, såfremt landbrugeren ikke er blevet gjort bekendt med, at den kompetente myndighed har til hensigt at foretage kontrol på stedet, og myndigheden ikke allerede har givet landbrugeren meddelelse om uregelmæssigheder i ansøgningen.

En underretning fra landbrugeren som omhandlet i første afsnit medfører, at støtteansøgningen ændres, så den stemmer overens med de faktiske forhold.

Artikel 69

Ændringer og justeringer af registreringerne i den elektroniske database for kvæg

Hvad angår kvæg, der er ansøgt om støtte for, finder artikel 68 fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse anvendelse på fejl og undladelser i forbindelse med registreringerne i den elektroniske database for kvæg.

Med hensyn til dyr, der ikke er ansøgt om støtte for, gælder det samme med hensyn til nedsættelser og udelukkelser, der skal foretages i overensstemmelse med kapitel II i dette afsnit.

AFSNIT V

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 70

Minimumsbetalinger

Medlemsstaterne kan beslutte ikke at yde støtte, hvis beløbet pr. støtteansøgning ikke overstiger 100 EUR.

Artikel 71

Kumulering af nedsættelser

1. Hvis et tilfælde af manglende overholdelse også udgør en uregelmæssighed og derfor er relevant for nedsættelser eller udelukkelser i overensstemmelse med både kapitel I og kapitel II i afsnit IV:

a)	anvendes nedsættelserne eller udelukkelserne ifølge afsnit IV, kapitel I, med hensyn til de pågældende støtteordninger

b)	anvendes nedsættelserne eller udelukkelserne ifølge afsnit IV, kapitel II, med hensyn til det samlede beløb, der skal ydes under enkeltbetalingsordningen og enhver støtteordning, der ikke er underkastet nedsættelser eller udelukkelser som omhandlet i litra a).

2. Når det er relevant efter anvendelse af stk. 1, beregner den kompetente myndighed nedsættelserne som nedenfor anført, når der skal foretages flere nedsættelser som følge af graduering, manglende overholdelse og uregelmæssigheder:

a)	først foretages nedsættelserne i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EF) nr. 1782/2003

b)	dernæst nedsættes det således beregnede støttebeløb, som landbrugeren ville have ret til, med de i afsnit IV, kapitel I, i nærværende forordning fastsatte nedsættelser

c)	dernæst benyttes det således beregnede beløb som grundlag for beregningen af enhver nedsættelse, der skal foretages på grund af forsinket indgivelse af ansøgninger, jf. artikel 21 i nærværende forordning

d)	dernæst nedsættes det således beregnede beløb med enhver nedsættelse som fastsat i afsnit IV, kapitel II, i nærværende forordning.

3. De i denne forordning foreskrevne nedsættelser og udelukkelser er ikke til hinder for yderligere sanktioner, som måtte følge af andre EF-bestemmelser eller den nationale lovgivning, jf. dog artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 2988/95 (21).

Artikel 72

Force majeure og usædvanlige omstændigheder

Tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 40, stk. 4. i forordning (EF) nr. 1782/2003 skal sammen med en for den kompetente myndighed tilfredsstillende dokumentation herfor skriftligt meddeles myndigheden inden for en frist på ti arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor landbrugeren er i stand til at give sådan meddelelse.

Artikel 73

Tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb

1. Er der foretaget udbetaling af et uretmæssigt beløb, tilbagebetaler landbrugeren det pågældende beløb med tillæg af renter, der beregnes efter stk. 3.

2. Medlemsstaterne kan beslutte, at et uretmæssigt udbetalt beløb tilbagesøges ved modregning af beløbet i forskud eller betalinger til den pågældende landbruger i forbindelse med støtteordninger som omhandlet i afsnit III og IV i forordning (EØF) nr. 1782/2003 efter datoen for beslutningen om tilbagebetaling. Den pågældende landbruger kan dog tilbagebetale beløbet uden at afvente modregning.

3. Renter beregnes for det tidsrum, der forløber mellem meddelelsen om tilbagebetalingspligten til landbrugeren og tilbagebetalingen eller modregningen.

Rentesatsen fastsættes ifølge bestemmelserne herom i national ret, men må ikke være lavere end den sats, der anvendes ved tilbagebetaling af beløb ifølge nationale bestemmelser.

4. Den i stk. 1 omhandlede forpligtelse til tilbagebetaling gælder ikke, hvis udbetalingen skyldes en fejl begået af den kompetente myndighed eller af en anden myndighed, og landbrugeren ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget fejlen.

Hvis fejlen vedrører faktiske forhold, der er relevante for beregningen af den pågældende betaling, finder første afsnit dog kun anvendelse, hvis beslutningen om tilbagebetaling ikke er meddelt senest 12 måneder efter udbetalingen.

5. Den i stk. 1 omhandlede forpligtelse til tilbagebetaling gælder ikke, hvis der fra datoen for støttens udbetaling hengår mere end ti år, inden støttemodtageren fra den kompetente myndighed får den første meddelelse om, at den pågældende betaling var uretmæssig.

Den i første afsnit omhandlede frist afkortes dog til fire år, hvis støttemodtageren handlede i god tro.

6. For beløb, der skal tilbagebetales som følge af foretagne nedsættelser og udelukkelser i henhold til artikel 21 og afsnit IV, gælder i alle tilfælde en forældelsesperiode på fire år.

7. Stk. 4 og 5 finder ikke anvendelse på forskud.

8. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at kræve tilbagebetaling af beløb på 100 EUR eller derunder, eksklusive renter, pr. landbruger og pr. præmieperiode, hvis der ifølge den nationale lovgivning ikke kræves tilbagebetaling i sådanne tilfælde.

Skal rentebeløb inddrives uafhængigt af uretmæssigt udbetalte beløb, kan medlemsstaterne på de samme betingelser beslutte ikke at inddrive rentebeløb på 50 EUR og derunder.

Artikel 74

Overdragelse af bedrifter

1. I denne artikel forstås ved:

a)	»overdragelse af en bedrift«: salg, bortforpagtning eller en tilsvarende form for overdragelse af de pågældende produktionsenheder

b)	»overdrager«: den landbruger, hvis bedrift overdrages til en anden landbruger

c)	»erhverver«: den landbruger, til hvem bedriften overdrages.

2. Overdrages en bedrift efter indgivelsen af en støtteansøgning, og inden alle støttebetingelserne er opfyldt, i sin helhed fra en landbruger til en anden, ydes der ingen støtte til overdrageren for den overdragne bedrift.

3. Den støtte, overdrageren har ansøgt om, ydes til erhververen:

a)	hvis erhververen inden for en frist efter overdragelsen, som medlemsstaterne fastsætter, giver den kompetente myndighed underretning om overdragelsen og anmoder om udbetaling af støtten

b)	hvis erhververen forelægger den dokumentation, som myndighederne måtte kræve

c)	hvis alle støttebetingelserne er opfyldt for den overdragne bedrift.

4. Når erhververen giver den kompetente myndighed underretning og anmoder om udbetaling af støtten i overensstemmelse med stk. 3, litra a):

a)	overgår alle de rettigheder og forpligtelser, som overdrageren i henhold til det ved støtteansøgningen etablerede retsforhold har over for den kompetente myndighed, til erhververen

b)	anses alle de for ydelsen af støtten nødvendige handlinger og erklæringer, som overdrageren har foretaget eller afgivet inden overdragelsen, ved anvendelsen af de pågældende EF-bestemmelser for at være foretaget eller afgivet af erhververen

c)	betragtes den overdragne bedrift i givet fald for det pågældende produktionsår eller den pågældende præmieperiode som en særskilt bedrift.

5. Indgives en støtteansøgning efter, at de for ydelsen af støtten nødvendige handlinger er foretaget, og en bedrift i sin helhed overdrages fra en landbruger til en anden, efter at disse handlinger er blevet påbegyndt, men inden alle støttebetingelserne er opfyldt, kan støtten ydes til erhververen, hvis betingelserne i stk. 3, litra a) og b), er opfyldt. I så fald finder stk. 4, litra b), anvendelse.

6. Medlemsstaterne kan i givet fald beslutte at yde støtten til overdrageren. I så fald gælder følgende:

a)	der ydes ingen støtte til erhververen

b)	medlemsstaterne sørger for, at kravene i stk. 2-5 finder tilsvarende anvendelse.

7. Overdrages en bedrift i sin helhed fra en landbruger til en anden i den i artikel 44, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede periode, kan erhververen benytte de pågældende parceller til indgivelse af en ansøgning om betaling under enkeltbetalingsordningen.

Artikel 75

Yderligere foranstaltninger og gensidig bistand medlemsstaterne imellem

1. Medlemsstaterne træffer alle [yderligere] foranstaltninger, der er nødvendige for en korrekt anvendelse af det integrerede system, og yder hinanden den fornødne gensidige bistand i forbindelse med den i nærværende forordning foreskrevne kontrol. I så henseende kan medlemsstaterne også, hvor denne forordning ikke indeholder bestemmelser om nedsættelser og udelukkelser, vedtage passende nationale sanktioner over for producenter og andre markedsdeltagere såsom slagterier eller sammenslutninger, der er involveret i proceduren for ydelse af støtte, for derved at sikre overholdelse af kontrolkrav såsom bedriftens ajourførte register over besætningen eller opfyldelse af underretningsforpligtelser.

2. Medlemsstaterne yder hinanden gensidig bistand for at sikre en effektiv kontrol og for at verificere de fremsendte dokumenters ægthed og/eller de udvekslede datas nøjagtighed.

Artikel 76

Anmeldelser

1. Medlemsstaterne sender senest den 31. marts hvert år for enkeltbetalingsordningen og andre arealrelaterede støtteordninger og senest den 31. august hvert år for husdyrpræmierne Kommissionen en rapport for det foregående kalenderår, som navnlig skal omhandle følgende punkter:

a)	situationen for gennemførelsen af det integrerede system, herunder navnlig de valgte optioner vedrørende kontrollen af krydsoverensstemmelseskravene og vedrørende de kompetente kontrolorganer, der er ansvarlige for kontrollen af krav og betingelser vedrørende krydsoverensstemmelse

b)	antallet af ansøgninger, det samlede areal og det samlede antal dyr, opdelt på de enkelte støtteordninger

c)	antallet af ansøgninger, det samlede areal og det samlede antal dyr, der er kontrolleret

d)	resultatet af den udførte kontrol, med angivelse af de nedsættelser og udelukkelser, der er foretaget i henhold til afsnit IV.

Samtidig med fremsendelsen af den i første afsnit omhandlede meddelelse om husdyrpræmier til Kommissionen giver medlemsstaterne også meddelelse om det samlede antal støttemodtagere, der har modtaget støtte under de støtteordninger, der er omfattet af det integrerede system.

2. Medlemsstaterne sender desuden senest den 31. oktober hvert år Kommissionen en meddelelse om den andel, som de permanente græsarealer udgør af samlede landbrugsareal, jf. artikel 3, stk. 1. Senest den 31. oktober 2005 sender medlemsstaterne desuden Kommissionen en meddelelse om nævnte andel i referenceåret 2003, jf. artikel 3, stk. 2.

3. Hvis der foreligger behørigt begrundede usædvanlige omstændigheder, kan medlemsstaterne efter aftale med Kommissionen fravige de i stk. 1 og 2 fastsatte frister.

4. De elektroniske data, der foreligger som en del af det integrerede system, skal anvendes ved udarbejdelsen af de oplysninger, som medlemsstaterne skal meddele Kommissionen i henhold til bestemmelserne om de enkelte sektorer.

DEL III

GRADUERING

Artikel 77

Grundlag for beregning af nedsættelse

Nedsættelsen i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 1782/2003 beregnes på grundlag af de direkte betalinger, som landbrugerne har ret til, inden der foretages nedsættelser eller udelukkelser ifølge nærværende forordning, eller, i forbindelse med støtteordninger der er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1782/2003, men som ikke er omfattet af afsnit III eller IV i nævnte forordning, ifølge de særlige bestemmelser, der gælder herfor.

Artikel 78

Fordelingsnøgle

Fordelingsnøglen for de resterende beløb som omhandlet i artikel 10, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 fastlægges ved at vægte medlemsstaternes andel af landbrugsarealet og landbrugsbeskæftigelsen med henholdsvis 65 % og 35 %.

Hver medlemsstats andel af landbrugsarealet og landbrugsbeskæftigelsen justeres på grundlag af medlemsstatens relative bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger udtrykt i købekraft med en tredjedel af differencen i forhold til gennemsnittet for de medlemsstater, som gradueringen anvendes for.

Med henblik herpå anvendes følgende underliggende data, der er baseret på data fra EUROSTAT i august 2003:

a)	med hensyn til landbrugsarealet, undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur for 2000 i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 571/88 (22)

b)	med hensyn til landbrugsbeskæftigelsen, den årlige undersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i 2001 indenfor landbrug, jagt og fiskeri i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (23)

c)	med hensyn til BNP pr. indbygger i købekraft, gennemsnittet for tre år baseret på de nationale regnskabsdata for 1999 til 2001.

Artikel 79

Tillægsstøtte

1. Med henblik på at fastslå, om tærsklen på 5 000 EUR som omhandlet i artikel 12 i forordning (EF) nr. 1782/2003 er nået, tages der hensyn til det samlede beløb for direkte betalinger, der skulle være ydet inden fradrag af nedsættelser i henhold til nærværende forordning, eller for de støtteordninger, der er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1782/2003, men som ikke er omfattet af afsnit III eller IV i nævnte forordning, i henhold til den særlige lovgivning herom.

Er en landbruger udelukket fra at modtage direkte betalinger som følge af uregelmæssigheder eller manglende overholdelse, yder der ingen tillægsstøtte.

2. Medlemsstaterne meddeler senest den 31. oktober Kommissionen den samlede tillægsstøtte, der er ydet for det foregående år.

DEL IV

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 80

Ophævelse

1. Forordning (EF) nr. 2419/2001 ophæves. Den anvendes dog fortsat for støtteansøgninger vedrørende produktionsår eller præmieperioder, der påbegyndes inden den 1. januar 2005.

Hvis nedsættelser, der skal foretages ved modregning i overensstemmelse med artikel 32, stk. 2, andet afsnit, artikel 33, stk. 2, artikel 34, stk. 2, artikel 35, stk. 3, sidste punktum, artikel 38, stk. 2, tredje afsnit, artikel 38, stk. 4, andet afsnit, og artikel 40, stk. 1 og 6, i forordning (EF) nr. 2419/2001, ikke helt har kunnet modregnes før datoen for anvendelsen af nærværende forordning, modregnes det resterende beløb i betalinger i forbindelse med de støtteordninger, der er omfattet af nærværende forordning, såfremt fristerne for modregning i ovennævnte bestemmelser endnu ikke er udløbet.

2. Henvisninger til forordning (EØF) nr. 2419/2001 skal forstås som henvisninger til nærværende forordning og læses ifølge sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 81

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes for støtteansøgninger vedrørende produktionsår eller præmieperioder, der begynder fra og med den 1. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. april 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 21/2004 (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8).

(2) EFT L 327 af 12.12.2001, s. 11. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 118/2004 (EUT L 17 af 24.1.2004, s. 7).

(3) EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1. Forordningen er senest ændret ved akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlaget for Den Europæiske Union - Bilag II: Liste omhandlet i artikel 20 i tiltrædelsesakten – 6. Landbrug – B. Veterinær- og plantesundhedslovgivning – I. Veterinærlovgivning (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 381).

(4) EUT L 156 af 25.6.2003, s. 9.

(5) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

(6) EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1.

(7) EFT L 355 af 5.12.1992, s. 32.

(8) EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8.

(9) EFT L 281 af 4.11.1999, s. 30. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1473/2003 (EUT L 211 af 21.8.2003, s. 12).

(10) EFT L 341 af 22.12.2001, s. 105. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2307/2003 (EUT L 342 af 30.12.2003, s. 11).

(11) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

(12) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 1.

(13) EFT L 215 af 30.7.1992, s. 85.

(14) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.

(15) EFT L 112 af 3.5.1994, s. 2.

(16) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74.

(17) EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1.

(18) EFT L 177 af 4.8.1972, s. 1.

(19) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1783/2003 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 70).

(20) EFT L 74 af 15.3.2002, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 963/2003 (EUT L 138 af 5.6.2003, s. 32).

(21) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(22) EFT L 56 af 2.3.1988, s. 1.

(23) EFT L 77 af 14.3.1998, s. 3.

BILAG I

FÆLLESSKABSMETODE TIL KVANTITATIV BESTEMMELSE AF INDHOLDET AF Δ9-TETRAHYDROCANNABINOL I HAMPESORTER

1. Formål og anvendelsesområde

Denne metode tager sigte på at bestemme indholdet af Δ9-tetrahydrocannabinol (i det følgende benævnt »THC«) i hampesorter (Cannabis sativa L.). Metoden omfatter alt efter tilfældet en A eller B-procedure som beskrevet nedenfor.

Metoden er baseret på kvantitativ bestemmelse ved gaschromatografi (GLC) af Δ9-THC efter ekstraktion med et passende opløsningsmiddel.

1.1. Procedure A

Procedure A benyttes til kontrol af produktionen som fastsat i artikel 52, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 og artikel 26, stk. 2, litra a), i nærværende forordning.

1.2. Procedure B

Procedure B benyttes i tilfælde som omhandlet i artikel 52, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 og artikel 33, stk. 4, i nærværende forordning.

2. Prøvetagning

2.1. Prøver

Procedure A: Af en population af en given hampesort udtages en del på 30 cm, der indeholder mindst én hunblomsterstand for hver udvalgt plante. Prøven udtages i dagens løb i en periode fra 20 dage efter begyndelsen til 10 dage efter slutningen af blomstringen efter en systematisk fremgangsmåde, der giver en repræsentativ indsamling på marken, bortset fra kanterne.

Medlemsstaten kan tillade, at prøven udtages i perioden mellem blomstringens begyndelse og 20 dage efter dens begyndelse, hvis det for hver dyrket sort påses, at der udtages andre repræsentative prøver efter ovenstående regler i perioden fra 20 dage efter blomstringens begyndelse til 10 dage efter dens afslutning.

Procedure B: Af en population af en given hampesort udtages den øverste tredjedel af hver plante, der er udvalgt. Prøven udtages i dagens løb i en periode på 10 dage efter slutningen af blomstringen efter en systematisk fremgangsmåde, der giver en repræsentativ indsamling på marken, bortset fra kanterne. Hvis det drejer sig om en tvebohampesort, udtages der kun prøver af hunplanterne.

2.2. Antal prøver

Procedure A: For hver mark består prøven af en prøveudtagning fra 50 planter.

Procedure B: For hver mark består prøven af en prøveudtagning fra 200 planter.

Hver prøve anbringes, uden at den sammenpresses, i en lærreds- eller papirpose, som derefter sendes til analyselaboratoriet.

Medlemsstaten kan fastsætte, at der med henblik på en eventuel kontrolanalyse udtages en anden prøve, som opbevares enten hos producenten eller hos analyseorganet.

2.3. Tørring og oplagring af prøven

Tørring af prøverne begynder så hurtigt som muligt og i hvert fald inden for 48 timer med benyttelse af enhver metode under 70 oC. Prøverne tørres til konstant vægt og et vandindhold på mellem 8 % og 13 %.

De tørrede prøver opbevares, uden at de sammenpresses, i mørke og ved en temperatur på under 25oC.

3. Analyse af THC-indholdet

3.1. Tilberedning af analyseprøven

Strå og frø på over 2 mm fjernes fra de tørrede prøver. De tørrede prøver knuses til halvfint pulver (sigte med en maskestørrelse på 1 mm).

Pulveret opbevares tørt, i mørke og ved en temperatur på under 25oC i højst 10 uger.

3.2. Reagenser og ekstraktionsopløsning

Reagenser

—	Δ9-tetrahydrocannabinol, chromatografisk rent

—	Squalan, chromatografisk rent som intern standard.

Ekstraktionsopløsning

—	35 mg squalan pr. 100 ml hexan.

3.3. Ekstraktion af Δ9-thc

Der afvejes 100 mg af den pulveriserede prøve, der anbringes i et centrifugeglas, og 5 ml ekstraktionsopløsning, der indeholder intern standard, tilsættes.

Det hele nedsænkes 20 minutter i et ultralydbad. Der centrifugeres i 5 minutter ved 3000 omdrejninger/minut, og den ovenpå flydende THC-opløsning udtages. Den indsprøjtes i chromatografen, og den kvantitative bestemmelse gennemføres.

3.4. Gaschromatografi

Apparatur

—	Gaschromatograf med flammeionisationsdetektor og injektor med/uden split

—	Kolonne, der sikrer en god udskillelse af cannabinoiderne, f.eks. en glaskolonne med en længde på 25 m og en diameter på 0,22 mm, imprægneret med en apolær fase af 5 % phenylmethylsiloxantype.

b)	Kalibreringsopløsninger Mindst 3 værdier ved procedure A og 5 værdier ved procedure B, som skal omfatte værdierne 0,04 og 0,50 mg pr. ml Δ9-THC ekstraktionsopløsning.

Apparatindstilling

Følgende indstillinger gives som eksempel for den kolonne, der er nævnt i litra a):

—	ovntemperatur 260 oC

—	injektortemperatur 300 oC

—	detektortemperatur 300 oC

d)	Injiceret volumen 1 μl

4. Resultater

Resultaterne angives med to decimaler i g Δ9-THC pr. 100 g analyseprøve, tørret til konstant vægt. Tolerancen er 0,03 g/100 g.

—	Procedure A: Resultatet svarer til bestemmelsen pr. analyseprøve. Hvis det opnåede resultat ligger over grænsen i artikel 52, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, foretages der en ny bestemmelse pr. analyseprøve, og gennemsnittet af de to bestemmelser benyttes som resultat.

—	Procedure B: resultatet svarer til gennemsnittet af to bestemmelser pr. analyseprøve.

BILAG II

HAMPESORTER TIL FIBERPRODUKTION, DER GIVER RET TIL DIREKTE BETALINGER

a. Hampesorter til fiberproduktion

Carmagnola

Beniko

Chamaeleon

Delta-Ilosa

Delta 405

Dioica 88

Epsilon 68

Fedora 17

Felina 32

Ferimon – Férimon

Fibranova

Fibrimon 24

Futura 75

Juso 14

Red Petiole

Santhica 23

Santhica 27

Uso 31

b. Hampesorter til fiberproduktion, der er tilladt i produktionsåret 2004/2005

Bialobrzeskie

Cannacomp (1)

Fasamo

Felina 34 – Félina 34

Fibriko TC

Finola

Lipko (2)

Silesia (3)

Tiborszállási (2)

UNIKO-B

(1) kun i Ungarn

(2) kun i Ungarn

(3) kun i Polen

BILAG III

SAMMENLIGNINGSTABEL

Artikel i Kommissionens forordning (EF) nr. 2419/2001	Artikel i nærværende forordning
1	–
2	2
3	5
4, stk. 1	6, stk. 1
4, stk. 2	14, stk. 4
5	8
6	–
7	–
8	15
9	–
10	16
11	18
12	19
13	21
14	22
15	23, stk. 1
16	24
17, stk. 1	25, stk. 1
17, stk. 2	25, stk. 2
17, stk. 3	23, stk. 2
18	26
19	27
20	28
21	29
22	30
23	32
24	34
25	35
26	36
27	37
28	38
29	39
30	49
31, stk. 1	50, stk. 1
31, stk. 2	50, stk. 3
31, stk. 3	50, stk. 6
31, stk. 4	50, stk. 7
32	51
33	53
34	55
35	56
36	57
37	58
38	59
39	–
40	60
41	61
42	62
43	63
44	68
45	69
46	70
47	71
48	72
49	73
50	74
51	75
52	76
53	–
54	–

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 141

Dansk udgave	Retsforskrifter	47. årgang 30. april 2004

Indhold		I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og omfastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere	1
	*	Kommissionens forordning (EF) nr.796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere	18