31996D0091

96/91/EF: Rådets afgørelse af 22. januar 1996 om godkendelse af ændringen af artikel VII i konventionen om fiskeri og bevaring af de levende rigdomskilder i Østersøen og Bælterne

EF-Tidende nr. L 021 af 27/01/1996 s. 0069 - 0070


RÅDETS AFGØRELSE af 22. januar 1996 om godkendelse af ændringen af artikel VII i konventionen om fiskeri og bevaring af de levende rigdomskilder i Østersøen og Bælterne (96/91/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43, sammenholdt med artikel 228, stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra følgende betragtninger:

Konventionen om fiskeri og bevaring af de levende rigdomskilder i Østersøen og Bælterne, undertegnet i Gdansk den 13. september 1973, blev ændret ved protokollen fra konferencen mellem repræsentanterne for de stater, der er kontraherende parter i konventionen, undertegnet i Warszawa den 11. november 1982;

Fællesskabet tiltrådte konventionen om fiskeri og bevaring af de levende rigdomskilder i Østersøen og Bælterne den 18. marts 1984 (3);

på det tyvende møde i Den Internationale Østersø-Fiskerikommission blev der ført forhandlinger med henblik på at ændre konventionens artikel VII og tilvejebringe et tættere forhold mellem de kontraherende staters finansielle bidrag og omfanget af de fiskeressourcer, der tildeles dem ifølge konventionen;

den foreslåede ændring træder i kraft 90 dage efter, at depositarregeringen har modtaget meddelelse om godkendelse af ændring fra alle kontraherende parters side;

på baggrund af de fiskerimuligheder, der tildeles Fællesskabet i henhold til konventionen, er det i dets interesse at godkende den foreslåede ændring -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændringen af artikel VII i konventionen om fiskeri og bevaring af de levende rigdomskilder i Østersøen og Bælterne godkendes af Fællesskabet.

Teksten til ændringen er knyttet som bilag til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den person, der er beføjet til at meddele depositarregeringen Fællesskabets godkendelse i overensstemmelse med konventionens artikel XVI.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 1996.

På Rådets vegne

W. LUCCHETTI

Formand

(1) EFT nr. C 252 af 28. 9. 1995, s. 8.

(2) Udtalelse afgivet den 15. december 1995 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(3) EFT nr. L 237 af 26. 8. 1983, s. 4.