Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING om et flerårigt program for tiltag på energiområdet:Programmet "Intelligent Energi i Europa" (2003-2006)

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Indledning

I grønbogen "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed" [1] peger Kommissionen på følgende tiltag i en langsigtet strategi på energiområdet:

[1] KOM(2000) 769 endelig, af 29.11.2000.

- EU skal som led i efterspørgselspolitikken træffe en række konkrete foranstaltninger, der kan danne modvægt til den tidligere udbudsorienterede politik. I betragtning af behovene på området, er der nemlig et meget lille spillerum på udbudssiden i Unionen, mens mulighederne på efterspørgselssiden forekommer mere lovende.

- På energiefterspørgselssiden opfordrer grønbogen til en reel ændring i forbrugernes adfærd. Der skal indføres en aktiv politik for energibesparelser og energimæssig diversificering inden for transport- og byggesektoren, samt hvad angår elektrisk udstyr, for at fremme brugen af ikke-forurenende energikilder

- På energiudbudssiden skal hovedvægten lægges på at bekæmpe global opvarmning. Udvikling af nye og vedvarende energikilder (herunder biobrændsler) er nøglen til ændring. At fordoble deres andel i energibalancen - fra 6 til 12% - og at øge elproduktionen fra sådanne kilder fra 14 til 22% er det mål, der sigtes mod frem til 2010.

Grønbogens hovedlinjer for handling er blevet bekræftet og styrket som led i EUs nye højt prioriterede opgaver, der blev besluttet på Det Europæiske Råds møde i Göteborg, især for så vidt angår den europæiske strategi for bæredygtig udvikling.

Kommissionens meddelelse "En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling" [2], som blev godkendt at Det Europæiske Råd i Göteborg, identificerer de væsentligste hindringer for en bæredygtig udvikling, navnlig udledningen af drivhusgasser fra menneskelige aktiviteter og trafikrelaterede belastninger. At finde løsninger, der kan rydde disse hindringer for en bæredygtig udvikling af vejen, kræver en ny måde at gribe udformningen af EU's politikker an på, og en indsats for at komme tættere på borgerne og virksomhederne, der i sidste ende er dem, der tilfører forbrugs- og investeringsmønstrene de nødvendige ændringer. Det drejer sig i sidste ende om at opnå en radikal omlægning af de offentlige og private investeringer, således at de rettes mod ny og miljøvenlig teknologi, for at miljøbelastning og overforbrug af ressourcer afkobles fra økonomisk og social udvikling.

[2] KOM(2000) 264 endelig, af 15.5.2001.

Under overskriften « Begrænse klimaændringer og i større omfang anvende rene energikilder », opfordrer Den Europæiske Unions strategi med henblik på bæredygtig udvikling til at:

- iværksætte en målrettet foranstaltning med henblik på at reducere energiefterspørgslen, f.eks. ved at indføre mindstekrav og strengeste mærkningskrav for bygninger og apparater med henblik på at øge energieffektiviteten;

- i højere grad at støtte forskning, udvikling og formidling af teknologi inden for rene energikilder og vedvarende energikilder.

Desuden bør Den Europæiske Union tjene som et eksempel på internationalt plan, ved at den foretager en dybtgående omlægning af sine politikker og offentlige og private investeringer, der skal rettes mod en bæredygtig, miljøvenlig udvikling som led i forpligtelserne i forbindelse med klimaændringerne, og ved at den går ind i et internationalt samarbejde, der kan bidrage til at forbedre udsigterne for en sådan bæredygtig udvikling på verdensplan.

I den erklæring, der blev fremlagt ved topmødet i Genova den 22. juli 2001, erkender G8-landene den betydning vedvarende energi har for bæredygtig udvikling, diversificering af energiforsyningen og miljøbeskyttelse, og den rolle den kan spille for bekæmpelsen af fattigdom. Medlemmerne af G8 forpligter sig til at sikre, at vedvarende energi kommer til at indtage en passende plads i deres nationale planer, og opfordrer andre lande til at gøre det samme. De forpligter sig også til at hjælpe udviklingslandene med at styrke deres institutionelle kapacitet og opstille markedsstrategier for at øge investeringen i og formidlingen af bedste praksis vedrørende vedvarende energi.

Kommissionens nye administrative retningslinjer, navnlig inden for eksternalisering og de nærmere anvendelsesbestemmelser herfor, gør det muligt at anvende nye metoder til at fremme forvaltningen af fællesskabsprogrammerne.

Dette forslag til beslutning indgår sammen med de foreslåede foranstaltninger i EUs nye langsigtede strategi på energiområdet og i den nye metode, der går ud på at bringe EU's politikker i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling.

2. Energipolitikken i forbindelse med EU-strategien for bæredygtig udvikling

Energi- og transportsektorerne er de hovedansvarlige for drivhusgasudledningerne. De energimålsætninger, der er skitseret i grønbogen "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed", og de nye retningslinjer for den fælles transportpolitik, der er udstukket i hvidbogen "Den europæiske transportpolitik frem til 2010 - De svære valg" [3] kræver en udbygning af EU's virkemidler - både lovgivningen og støtteprogrammerne - for i højere grad at rette dem mod en bedre styring af energiefterspørgselen og mod udvikling af nye og vedvarende energikilder, navnlig i tilknytning til transportens energiaspekter.

[3] KOM(2000) 370 endelig, af 12.9..2001.

På lovgivningsområdet agter Kommissionen at supplere det arbejde, der allerede er påbegyndt i forbindelse med direktivet om fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder inden for det indre marked [4] for elektricitet, med nye forslag vedrørende vedvarende energikilder [5] og energieffektivitet [6].. Disse lovgivningstiltag vil omfatte evaluering, overvågning og opfølgning af resultater. Anvendelsen heraf ville blive fremmet gennem f.eks. fællesskabsstøtte til fremme og formidling blandt borgere og virksomheder af de bedste fremgangsmåder på deres respektive områder.

[4] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 27 september 2001 om fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder på det indre marked for elektricitet EFT L 283 af 27.10.2001, s. 33.

[5] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer til transport. KOM(2001) 547 endelig af 07.11.2001.

[6] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne. KOM(2000) 226 endelig af 11.05.2001.

Målet er hurtigere at sikre de nye teknologier en større andel af markedet på disse områder ved at indføre befordrende lovgivning og fastlægge målsætninger for EU og medlemsstaterne

De to sæt af mål for vedvarende energi [7] og energieffektivitet [8] vil i sig selv tilsammen bidrage betydeligt til at nedbringe drivhusgasudledningerne som fastsat som led i Kyoto-protokollen. At nå dem er altså en nødvendighed, hvis EU vil overholde sine forpligtelser.

[7] Kommissionen meddelelse: Energi for fremtiden: Vedvarende energikilder", KOM(1997) 599 endelig af 26.11.1997.

[8] Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for større energieffektivitet i Det Europæiske Fællesskab, KOM(2000)247 endelig af 26.04.2000.

Ikke desto mindre bør den lovgivning, der skal gøre det muligt at nå målene på disse to områder, bygge på og ledsages af bedre støtteprogrammer, der på mellemlangt og langt sigt kan føre til de varige ændringer, som de foreslåede foranstaltninger sigter mod. Fællesskabsprogrammerne på de nævnte områder skal udbygges og dirigeres i denne retning.

Denne nye metode kræver ligeledes en større fællesskabsindsats hos de væsentligste aktører, herunder de nationale, regionale og lokale agenturer og alle andre organisationer, der på hvert sit plan bidrager til fællesskabsindsatsen i tråd med de ændringer, der er foreslået i hvidbogen om nye styreformer i EU [9] , der bl.a. sigter mod større inddragelse af og åbning mod de væsentligste aktører ved at etablere en mere systematisk dialog og vekselvirkning mellem Fællesskabet og medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder samt civilsamfundet.

[9] KOM(2001) 428 endelig af 25.07.2001.

Behovet for at styrke fællesskabsindsatsen er af så meget mere afgørende betydning, når den ses på baggrund af EU's udvidelse. Kandidatlandenes energintensitet er rent faktisk højere end medlemsstaternes.

På internationalt plan har Europa forpligtet sig til at bekæmpe fattigdom og til at virkeliggøre de internationale udviklingsmålsætninger, der er fastsat for dette årtusinde; energi spiller en vigtig rolle på horisontalt plan i forbindelse med disse bestræbelser. Dette samarbejde vil fortrinsvis dreje sig om sikker energiforsyning, større energieffektivitet, herunder energibesparelser, ren teknologi og udvikling af vedvarende energikilder, samt skabelse af institutionel kapacitet. Området COOPENER er knyttet til og kompletteret dette initiativ. Europa bør i denne forbindelse anspore til og lette investeringer i udviklingen af vedvarende energikilder i udviklingslandene, så at disse investeringer kan være med til at afhjælpe de problemer, der knyttet til klimaændringerne, og til at højne befolkningernes livskvalitet. Tilpasning af EU's politikker på energi- og transportområdet til de interne og eksterne målsætninger for den bæredygtige udvikling blev i øvrigt fremhævet af Kommissionen i dens meddelelse af 13 februar 2002 [10], « Mod et globalt partnerskab for bæredygtig udvikling ».

[10] KOM(2002)82 endelig af 13.2.2002 og KOM(2002) 82 endelig/2 - addendum FR - af 21.2.2002

Det skal bemærkes, at denne nye fremgangsmåde direkte betyder behov for yderligere humane ressourcer, og i det aktuelle tilfælde, i betragtning af opgavernes art, kunne det være en løsning at oprette et forvaltningsorgan baseret på forslaget til Rådets kommende forordning om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmerne [11]. Hvis der ikke oprettes et sådant organ, vil programmets gennemførelse kræve en forøgelse af personalet fra 38 til 52 personer i de af Kommissionens tjenestegrene, der forvalter programmet. Denne løsning vil ikke desto mindre ligeledes betyde en væsentlig reduktion af aktiviteterne vedrørende oplysning, fremme og nyttiggørelse af projekt- og aktionsresultaterne, og desuden foranledige, at der må sættes en nedre grænse for finansiering af projekter og foranstaltninger i forbindelse med programmet.

[11] KOM(2001) 808 endelig af 28.12.2001.

3. Programmerne ALTENER og SAVE (1991-1997) og det første rammeprogram på energiområdet (1998-2002)

EU's støtte vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi i form af andre tiltag end teknologistøtte begyndte i 1991 med vedtagelsen af SAVE-programmet, som i 1993 blev fulgt af vedtagelsen af ALTENER-programmet. Alle EU-institutioner kunne konstatere gode resultater med de to programmer, og man fortsatte derfor med dem som led i de flerårige rammeprogrammer for tiltag i energisektoren (1998-2002) og de dermed tilhørende foranstaltninger, som blev vedtaget i 1998 og udløber den 31. december 2002.

Rammeprogrammet har et samlet budget på 175 mio. EUR og omfatter 7 beslutninger: beslutningen om selve rammeprogrammet og seks beslutninger om særprogrammerne:

- ETAP - markedsundersøgelser og prognoser (5 mio. EUR)

- SYNERGY - internationalt energisamarbejde (15 mio. EUR)

- CARNOT - fremme af ren og effektiv teknologi til anvendelse af fast brændsel (3 mio. EUR)

- SURE - samarbejde i nuklearsektoren, med fokus på nuklear sikkerhed, industrisamarbejde med de nye uafhængige stater og transport af radioaktive stoffer, herunder også illegal handel (9 mio. EUR)

- ALTENER - fremme af vedvarende energi (77 mio. EUR)

- SAVE - fremme af energieffektivitet (66 mio. EUR).

Initiativet til at iværksætte et rammeprogram for energi blev truffet af Europa-Parlamentet og Rådet for at samle de eksisterende programmer under ét og dermed opnå stordriftsbesparelser og en bedre samordning. Men forventningerne til rammeprogrammet hvad angår stordriftsbesparelser og procedure- og gennemførelseseffektivitet blev ikke opfyldt, dels fordi tiltagene ikke kunne samles under samme retsgrundlag, dels fordi programmerne og målsætningerne bag dem er vidt forskellige.

3.1 Den årlige evaluering af rammeprogrammet for energi (2000)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i Rådets beslutning om det flerårige rammeprogram for tiltag i energisektoren (1998-2002) skal Kommissionen hvert år gøre status over gennemførelsen af rammeprogrammet og de tilhørende særprogrammer. Den evaluering, der blev gennemført af uvildige eksperter i 2000, gjaldt først og fremmest de enkelte programmers effektivitet og åbenhed, Kommissionens interne samordning og sammenhængen mellem de udvalgte projekter og programmernes målsætninger i 1998 og 1999. Evalueringspanelet fastslog i sin rapport, at programmerne ALTENER, SAVE, SYNERGY og ETAP spiller en vigtig rolle i EU's strategi om nedbringelse af CO2-emissioner. De analyser, der blev foretaget som led i evalueringen, pegede dog på fire hovedområder, hvor der bør ske visse omlægninger:

- for det første de "små" programmer med meget forskellige målgrupper, hvor tiltagene og procedurerne er uafhængige af hinanden; disse programmer kunne lige så godt udgøre aktionslinjer i et eller to programmer, så man kunne opnå en større effektivitet ved at bruge de samme menneskelige ressourcer og få harmoniseret udvælgelses-, evaluerings- og forvaltningsprocedurerne

- der er ikke for god overensstemmelse mellem visse programmers målsætninger og de afsatte midler, især hvad angår ALTENER og SAVE; derfor bør man enten skrue ned for målsætningerne eller yde de finansielle og administrative midler, som er nødvendige for at opfylde målsætningerne

- udvælgelses-, evaluerings- og forvaltningsprocedurer og -metoder skal gøres tidssvarende

- tiltagene for at øge kendskabet til rammeprogrammet og særprogrammerne og formidle resultaterne heraf er helt utilstrækkelige og usystematiske, og det er et problem, der uomgængeligt må gøres noget ved.

Ifølge eksperternes analyse bør det fremtidige program for perioden efter 2002 kun bestå af ét program med to hovedområder: nye energiformer og energibesparende teknikker. Herudover børe der være en række horisontale ledsageforanstaltninger såsom teknologiformidling i EU og tredjelande samt tilvejebringelse af de tjenester og undersøgelser, som er nødvendige for administrationen af programmet. SURE-programmet bør lægges ind under aktiviteterne vedrørende nuklear energi.

3.2 Midtvejsevaluering af rammeprogrammet for energi (2001)

I henhold til samme artikel 5, stk. 2, i Rådets beslutning om det flerårige rammeprogram for tiltag i energisektoren (1998-2002) anmodede Kommissionen efter det tredje år af programmets gennemførelsesperiode uvildige eksperter om at foretage en samlet ekstern evaluering af de EU-tiltag, der er gennemført som led i rammeprogrammet og særprogrammerne.

Denne evaluering er nu blevet påbegyndt, og eksperterne vil fremlægge slutrapport, som giver en oversigt over analysemetoderne for rammeprogrammet og særprogrammerne og deres resultater, for Kommissionen i andet kvartal af 2002. Evalueringskonklusionerne bliver meddelt Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget og inddraget i arbejdet med at opstille arbejdsprogrammet.

4. Et nyt program på energiområdet: "Intelligent energi i Europa"

Strategien for forsyningssikkerhed på mellemlang og lang sigt og indarbejdelsen af EU-strategien for bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse i energiområdet og transportsektorens energimæssige aspekter forudsætter en omlægning af støtteprogrammerne, så EU's tiltag samles som et konsekvent og effektivt hele, både hvad angår procedurerne og målsætningerne.

Der skal træffes gennemtænkte tiltag (heraf programmets titel, "Intelligent Energi i Europa") for at bevare naturressourcerne og fastholde det bæredygtige udviklingsniveau i vores samfund via et forsvarligt energiforbrug baseret på teknologisk innovation og virksomheders og fagfolks evne til at indarbejde optimale energimetoder så hurtigt som muligt.

Kommissionen mener, at det i den aktuelle sammenhæng er vigtigt at udvide og styrke indsatsen på bestemte områder og integrere dem i en samlet ramme. Det foreslåede program vil bidrage til at øge energiforsyningssikkerheden, konkurrenceevnen og EU's strategi for bæredygtig udvikling. Det vil skabe en ekstra nytteværdi i forhold til, hvad medlemsstaterne hver for sig iværksætter.

Dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning vedrører et flerårigt program for tiltag på energiområdet: Programmet "Intelligent energi i Europa" (2003-2006). Programmet er udformet til at blive EU's vigtigste virkemiddel til støtte af ikke-teknologisk art på energiområdet. Programmet løber i fortsættelse af aktioner, der henhører under programmerne ALTENER, SAVE og delvis SYNERGY, og det samler alle aktioner på energiområderne og bidrager derved til at opfylde hovedmålsætningerne for EU-strategierne for energi og transport, for så vidt angår energiaspekterne, og strategien for bæredygtig udvikling.

Med det nye program styrkes afsnittene om "vedvarende energi" og "energieffektivitet", og der indføres to nye afsnit om henholdsvis energi på transportområdet og fremme på internationalt plan, navnlig i udviklingslandene, af vedvarende energikilder og energieffektivitet. Det udbygger ligeledes aktiviteterne med formidling og fremme af den bedste praksis, for at indstille sektorens aktører, virksomhederne og borgerne på de ændringer, der allerede er på vej, men som vil komme til fuld udfoldelse i fremtiden, og gennem oplysningskampagner, uddannelse og fremme af investering i ny teknologi få dem til reelt at ændre adfærd i deres energiforbrug.

Programmet er opdelt i fire særlige indsatsområder: rationel udnyttelse af energi og efterspørgselsstyring (SAVE), nye og vedvarende energikildernye og vedvarende energikilder (ALTENER), transportrelaterede energiaspekter (STEER) og fremme på internationalt plan af vedvarende energikilder og energieffektivitet (COOPENER). Inden for hvert af disse indsatsområder er der planlagt seks aktionstyper, nemlig: a) iværksættelse af strategier, udarbejdelse af normer, undersøgelser osv.; b) oprettelse af finansierings- og markedsstrukturer og -instrumenter, herunder lokal og regional planlægning; c) fremme af systemer og udstyr til at lette overgangen fra demonstration til markedsføring; d) udvikling af informations-, uddannelses- og undervisningsstrukturer samt udnyttelse af resultater; e) overvågning og f) evaluering af aktionernes gennemslagskraft. (Jf. tabel i bilaget).

Desuden iværksættes programmet ved hjælp af målrettede initiativer, der benævnes "nøgleaktioner", og som vedrører et eller flere særlige indsatsområder.

4.1. Målsætningerne med programmet "Intelligent energi i Europa"

Tiltag, der kan modtage EU-tilskud, skal som helhed tilstræbe at stimulere det europæiske marked og f.eks.:

- udnytte de økonomisk forsvarlige muligheder for forbedret energieffektivitet og resultere i en årlig nedbringelse af energiintensiteten på 1%, hvilket vil opfylde to tredjedele af de energibesparelser, der kan opnås (18% i 2010), svarende til en anslået reduktion af CO2-emissionsmængden på ca. 40% af EU's forpligtelser i henhold til Kyoto-aftalen

- iværksætte tiltag til støtte for eksisterende eller fremtidige retsakter med henblik på at etablere eller udbygge strukturer og instrumenter i forbindelse med vedvarende energi, og dermed få øget den vedvarende energis andel af EU's interne bruttoenergiforbrug fra 6% til 12% senest i 2010 (el, varme, biobrændsel)

- få bragt den andel af elproduktionen, der stammer fra vedvarende energikilder, op på 22,1% i 2010

- forøge den andel af elproduktionen, som stammer fra kraftvarmeværker, betydeligt inden 2010 og dermed nedbringe CO2-emissionen med anslået 65 mio. tons yderligere

- gøre vedvarende energi til et bedre alternativ, harmonisere og forbedre kvaliteten af de teknologier til vedvarende energi, der findes på markedet, og etablere optimale forhold for at opnå en højere investering ved at øge de vedvarende energikilders produktionskapacitet, hvilket anslås at kunne nedbringe CO2-emissionen med ca. 330 mio. tons

- og gennem COOPENER fremme Kyoto-protokollens mekanismer med henblik på at udvikle vedvarende energisystemer og bidrage til at mindske fattigdom, samt at virkeliggøre de internationale målsætninger for udvikling i dette årtusinde i udviklingslandene ved at forbedre de mest energifattiges adgang til energitjenester.

I den forbindelse giver programmet for det første mulighed for at opstille og iværksætte en energistrategi på mellemlang og lang sigt, som stemmer overens med målsætningerne for EU's strategi for bæredygtig udvikling, samt de lovforanstaltninger, som er nødvendige for at virkeliggøre de strategiske målsætninger, følge op på resultaterne heraf og overvåge dem. For det andet skal programmet også føre til konkrete ændringer på europæisk plan ved at gøre de vigtigste aktører mere bevidste om området (nationale, regionale og lokale offentlige myndigheder, beslutningstagere, producenter, håndværkere, undervisere, forbrugere osv.), så de går over til effektive og intelligente energiproduktions- og -forbrugsmønstre på et solidt og bæredygtigt grundlag; fremme udveksling af erfaring og knowhow; yde støtte til foranstaltninger, der fremmer investering i ny teknologi, der allerede findes på markedet; tilskynde til formidling af bedste praksis, bl.a. i undervisningssystemet.

Aktiviteter i forbindelse med det europæiske forskningsrum og det sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration er på grund af deres særlige karakter udelukket fra programmets indsatsområder.

Dette program skal også medvirke til at skabe øget gennemskuelighed og bedre sammenhæng i og samordning mellem alle de tiltag og andre foranstaltninger, der iværksættes på energiområdet, og at fremme en effektiv forbindelse mellem programmets foranstaltninger og tiltagene på andre områder inden for EU's politik, navnlig inden for rammerne af strategien for bæredygtig udvikling og det europæiske program vedrørende klimaændringer, samarbejde i udviklingens tjeneste, bestræbelserne på at udbygge den økonomiske og sociale samhørighed, navnlig i forbindelse med Unionens udvidelse og EFRU's strukturelle tiltag på energiområdet, såvel som medlemsstaternes tiltag.

4.2. Programmets indsatsområder

Programmet omfatter fire specifikke indsatsområder:

a) rationel udnyttelse af energi og efterspørgselsstyring (SAVE)

b) nye og vedvarende energikilder (ALTENER)

c) transportrelaterede energiaspekter (STEER)

d) internationalt samarbejde, navnlig med udviklingslandene, på områderne vedvarende energikilder og energieffektivitet (COOPENER).

De foranstaltninger, der tidligere er gennemført inden for vedvarende energi og energieffektivitet, er blevet vel modtaget, og resultaterne har, i betragtning af de begrænsede budgetmidler, givet mulighed for betydelige fremskridt hvad angår lovtiltag og opmærksomhedsfremmende tiltag. Udviklingen hen imod effektive og intelligente energisystemer går via en styrkelse af disse to områder i programmet, hvortil skal føjes en målrettet aktion vedrørende transportsektorens energimæssige aspekter, samt fremme af vedvarende energi og energieffektivitet i udviklingslandene.

Fremme på internationalt plan er ikke blot nødvendigt, det er en forudsætning for EU's internationale forpligtelser i internationale fora. Tiltaget med fremme på internationalt plan (COOPENER) i forbindelse med dette program indgår i Den Europæiske Unions globale strategi for bæredygtig udvikling, navnlig med hensyn til Unionens bidrag til bæredygtig udvikling på verdensplan. COOPENER viderefører foranstaltningerne, der gennemføres i forbindelse med SYNERGY-programmet inden for energieffektivitet og vedvarende energikilder. Dette tiltag har til formål forud for processen at integrere foranstaltningerne på energiområder, der bidrager til bæredygtig udvikling i fællesskabsindsatsen for udvikling, i nært samarbejde med Kommissionens ansvarlige tjenestegrene inden for internationalt samarbejde og udviklingsstøtte. Indsatsen inden for COOPENER supplerer fællesskabsindsatsen inden for rammerne af samarbejdsprogrammerne. De tiltag, der vil blive finansieret, vil være koncentreret om at undersøge muligheden for i udviklingslandene at gentage de foranstaltninger og teknikker, der udvikles i Fællesskabet, samt at fremme knowhow og overførsel af EU-teknologi til disse lande. Budgettet for dette særlige indsatsområde vil udgøre 8,8% af de til programmet afsatte midler.

For bedre at forbinde og koordinere COOPENER og Fællesskabets samarbejdstiltag vil det forbindelse med udarbejdelse af arbejdsprogrammet blive foreslået at oprette en arbejdsgruppe med repræsentanter for Kommissionens relevante tjenestegrene.

Det skal desuden bemærkes, at beslutningen om ALTENER (EFT L 79 af 25.10.2000, s. 1) indeholder en fælles erklæring om Middelhavslandene, som Kommissionen bør holde sig for øje i nærværende beslutningsforslag.

4.3. Gennemførelsen af programmet

Programmet gennemføres bl.a. via de såkaldte "nøgleaktioner" inden for de forskellige indsatsområder. De fastlægges i forbindelse med udarbejdelse af arbejdsprogrammet og tilpasses i givet fald i løbet af programmet.

Der kan også planlægges nøgleaktioner, der behandler flere specifikke områder. F.eks. nøgleaktioner for EU's yderste randområder som defineret i traktatens artikel 299, stk. 2, eller vedrørende f.eks. [12]:

[12] Disse emner er blot eksempler. De emner, der lanceres hvert år, fastlægges i arbejdsprogrammet i samråd med programudvalget.

- "Bæredygtig energi til øer" - integrerede projekter (VEK, RUE, transport) for mindre øer, herunder de yderste randområder og øer i Middelhavslande, som ikke er medlemmer af EU

- "Energiøkonomiske bygninger" - integrerede projekter vedrørende offentlige bygninger og boliger med lavt energiforbrug (VEK + RUE) i mellemstore byer

- "Energi og bysikkerhed" - integrerede projekter vedrørende belysning, inventar og udstyr til transport i byer (VEK + RUE)

- "Vand og energi" - integrerede projekter vedrørende vand- og energiforsyning i kyst- og turistområder (afsaltning, hoteller og turistfaciliteter) (VEK, samarbejde.)

- "Samfund på vej mod 100% vedvarende energi" - integrerede projekter i EU og udviklingslandene

- "Grøn transport" - integrerede projekter med henblik på nye løsninger i bytrafik

- "Lær om bæredygtig energi" - integrerede projekter på uddannelsesområdet

- "Analyse og evaluering af energifremstillingens og energiforbrugets miljøkonsekvenser, navnlig hvad angår klimaændringer"

- "Fremme af samordnede analyser og energimarkeder på EU-plan, og foranstaltninger med henblik på iværksættelse af fællesskabslovgivningen på disse områder".

- "Etablering af en EU-harmoniseret metode for undersøgelser, analyser og prognoser i energisektoren".

Gennemførelsen af programmet via nøgleaktioner giver mulighed for at fokusere midlerne og de primære markedsaktører om projekter med bred dækning og gennemslagskraft på lokalt, regionalt, nationalt, EU-dækkende eller internationalt plan, så EU's og medlemsstaternes tiltag så synlige som muligt. Nøgleaktionerne kan være af kortere varighed end programmet som helhed og kan iværksættes på én gang eller ad flere omgange alt efter de prioriteringer, som Kommissionen og programforvaltningsudvalget har opstillet. I arbejdsprogrammet opstilles listen over de nøgleaktioner, der skal iværksættes i løbet af programmet, og tidsplanen for indkaldelser af forslag og/eller bud. Det er ligeledes tanken, at arbejdsprogrammet skal ajourføres en gang om året.

For at få en større fleksibilitet i programmet og for at kunne tage udfordringer op og finde løsninger i hastende situationer inden for energisektoren udarbejder Kommissionen i samråd med programudvalget i løbet af de første seks måneder efter vedtagelsen af denne beslutning, et detaljeret arbejdsprogram, der indeholder retningslinjer, præcise mål og prioriterede nøgleaktioner for hvert af de særlige indsatsområder samt gennemførelsesbestemmelser. Arbejdsprogrammet danner grundlag for iværksættelsen og gennemførelsen af dette program samt disse aktioner og tiltag, og heri angives også:

- finansieringsbestemmelser og deltagelsesregler

- udvælgelseskriterier og de nærmere vilkår herfor i forbindelse med hver type aktion, samt metoder og instrumenter til opfølgning og nyttiggørelse af aktionernes og/eller projekternes resultater, herunder også etablering af indikatorer

- den vejledende tidsplan for iværksættelsen af arbejdsprogrammet, navnlig hvad angår indholdet af forslagsindkaldelserne

- de nærmere vilkår for samordning og samspil med andre EU-politikker (jf. artikel 1, stk. 2), samt proceduren for udarbejdelse og iværksættelse af aktioner og foranstaltninger, som skal samordnes med medlemsstaternes aktioner og foranstaltninger inden for energisektoren, navnlig angående vedvarende energi og energieffektivitet, for at skabe nytteværdi forhold til de foranstaltninger, der træffes i de enkelte medlemsstater, og for at opnå en optimal sammensætning af de forskellige instrumenter, som EU og medlemsstaterne råder over

- de nærmere vilkår for, hvordan man kan tilskynde fjerntliggende regioner og randområder samt små og mellemstore virksomheder til at deltage i programmet.

Som led i programmet fastlægges den finansielle støtte, som aktionerne og foranstaltningerne tildeles inden for de særlige indsatsområder, efter deres europæiske nytteværdi afhængigt af den forventede betydning og virkning og initiativets oprindelse:

- støtten kan som hovedregel ikke overstige 50% af foranstaltningens samlede omkostninger, idet den resterende del kan dækkes af offentlige eller private midler eller en kombination af begge dele

- støtten kan dog dække samtlige omkostninger til visse aktioner, f.eks. undersøgelser og andre aktioner, som har til formål at forberede, supplere, iværksætte eller evaluere virkningen af strategien eller andre EU-politiske tiltag, samt foranstaltninger, som Kommissionen foreslår for at fremme udveksling af erfaring og knowhow for at forbedre samordningen mellem EU-initiativer, nationale, internationale og andre initiativer

- alle omkostninger i forbindelse med aktioner og foranstaltninger, som udelukkende gennemføres på Kommissionens initiativ, afholdes af EU.

For så vidt angår støtteberettigelse, er programmet åbent for deltagelse fra de central- og østeuropæiske kandidatlande på de vilkår, der er fastlagt i associeringsaftalerne med de pågældende lande, på grundlag af bestemmelserne i den afgørelse, som Associeringsrådet for det pågældende land har truffet. Cypern, Malta og Tyrkiet kan ligeledes deltage på grundlag af de bilaterale aftaler, der er indgået med disse lande. Programmet er også åbent for deltagelse fra EFTA/EØS-landene på grundlag af yderligere bevillinger efter procedurer, som aftales nærmere med disse lande. Med henblik på iværksættelse af det særlige indsatsområde COOPENER er det ligeledes nødvendigt, at tredjelande deltager i tiltagene for internationalt samarbejde.

Hvad angår evalueringen af programmet skal Kommissionen hvert år gøre status over gennemførelsen af programmet og de aktioner, der er iværksat inden for de særlige indsatsområder. Kommissionen skal i det tredje år af programmets gennemførelsesperiode, og under alle omstændigheder inden den fremlægger forslag om videreførelse af programmet, få uvildige eksperter til at gennemføre en ekstern evaluering af den samlede gennemførelse af EU-tiltag som led i dette program.

4.4. Programmets gennemførelse

I betragtning af bl.a. den prioritet, der skal gives foranstaltninger til styring af efterspørgslen, burde rækkevidden af de planlagte tiltag i det nye program "Intelligent energi i Europa", for at blive effektive, være større end i de foregående energiprogrammer, da der er så mange desto flere forskellige aktører inddraget.

Iværksættelsen af strategierne for energieffektivitet og for vedvarende energikilder, såvel som de foranstaltninger, der allerede er vedtaget eller under udarbejdelse, kræver løbende dialog og styrket samarbejde med de organer, der arbejder inden for området på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan efter retningslinjerne i hvidbogen om nye styreformer i Europa, og nødvendiggør nye instrumenter for hensigtsmæssigt samarbejde og finansiering såvel som midler inden for rammerne af dette program. Dette fører uundgåeligt til en meget større arbejdsbyrde i forbindelse med gennemførelsen og forvaltningen af programmet, bl.a. på grund af finansieringen af et langt større antal mindre projekter.

I den aktuelle sammenhæng er det en mulighed, at Kommissionen i betragtning af de planlagte foranstaltningers art uddelegerer nogle af programforvaltningsopgaverne til et forvaltningsorgan, bortset fra opgaver, der indebærer, at der skal udøves et skøn, når politiske beslutninger skal føres ud i livet.

Hvis forvaltningsorganet under Kommissionens kontrol bestrider nogle af de opgaver, der er forbundet med styring og resultatopfølgning af programmet, og som der er nævnt eksempler på i det følgende, ville Kommissionen kunne lade den del af dens personale, der er tilknyttet programforvaltningen, koncentrere sig om de mere strategiske aktiviteter og overordnet overvågning samt fremme af og oplysning om programmet. Koordinering med FFC's aktiviteter vil desuden gøre det muligt at optimere opfølgningen af de teknologiske muligheder og resultaterne af de projekter og tiltag, der gennemføres inden for rammerne af programmet.

Forvaltningsorganet kunne bl.a. få følgende opgaver:

- udarbejde henstillinger til Kommissionen om gennemførelsen af programmet « Intelligent energi i Europa», og indsamle, analysere og tilsende Kommissionen alle de oplysninger, den har behov for til at give retningslinjer for gennemførelsen af fællesskabsprogrammet

- styre alle eller nogle af faserne i projektforløbet i forbindelse med de specifikke projekter inden for rammerne af programmets gennemførelse og foretage den nødvendige kontrol med henblik herpå ved at træffe de relevante beslutninger på basis af Kommissionens uddelegering

- vedtage retsakter om budgetgennemførelsen for indtægter og udgifter og på grundlag af de af Kommissionen uddelegerede beføjelser gennemføre alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for EF-programmets gennemførelse, navnlig tildeling af ordrer og støtte

- fremme udnyttelsen og formidlingen af projektresultater og foranstaltninger, der finansieres i forbindelse med programmet på nationalt, regionalt og lokalt plan i nært samarbejde med Kommissionens ansvarlige tjenestegrene.

Følgelig påtænker Kommissionen så hurtigt som muligt at fremsætte et forslag til beslutning om oprettelse af et forvaltningsorgan, så snart Rådets forordning om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der administrerer opgaver i forbindelse med EF-programmerne [13] er blevet vedtaget.

[13] KOM(2001) 808 endelig af 28.12.2001.

For så vidt angår forvaltningen af dette program, regner Kommissionen med, at gennemførelsen heraf ifølge de nye retningslinjer vil udmunde i omkring 270 kontrakter om året (330 kontrakter om året fra 2004 som følge af de nye medlemsstaters tiltrædelse). Forvaltningen vil derfor kræve 65 personer. Det nødvendige supplerende personale anslås til 27 personer.

Energirammeprogrammet, hvortil der var afsat 175 mio. EUR, resulterede i over 1000 kontrakter, dvs. gennemsnitligt 200 kontrakter om året. Kontrakterne har i gennemsnit ligget på 130 000 EUR i perioden 1998-1999 og 300 000 EUR i perioden 2000-2001 efter indførelsen af en stramning, der gik ud på at undgå for mange små kontrakter. Der er for tiden 544 kontrakter under gennemførelse, som kræver 38 personers arbejde.

Grænsen for bestræbelserne på at reducere arbejdsbyrden og antallet af kontrakter er nået (på grund af aktiviteternes art, og fordi det er politisk umuligt i væsentlig grad at reducere antallet). Ved at benytte et forvaltningsorgan til at bistå Kommissionen kunne der bidrages til at dæmme op for disse ulemper.

Forvaltningsorganets budget, som fastsættes af budgetmyndigheden, ville kunne ligge på omkring 5% af den samlede budgetramme for programmet "Intelligent energi i Europa", i hvis forvaltning forvaltningsorganet vil deltage. I overensstemmelse med artikel 13 i det ændrede forslag til Rådets forordning om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmerne [14], vil Forvaltningsorganets styrelseskomite hvert år på forslag fra forvaltningsorganets direktør vedtage forslaget til driftsbudgettet for det efterfølgende regnskabsår, herunder stillingsfortegnelsen.

[14] KOM(2001) 808 endelig af 28.12.2001.

Uddelegering af nogle af forvaltningsopgaverne til forvaltningsorganet ville medføre en reduktion på 8 personer i Kommissionen i forhold til den nuværende situation, der ville blive overført til forvaltningsorganet i den periode, programmet løber. Forvaltningsorganet ville få et personale på 35 personer: 8 udstationerede fra Kommissionens tjenestegrene (der ville udgøre ca. 23% af Forvaltningsorganets personale) og 27 nye, der skal ansættes. Kommissionen ville have et personale reduceret til 30 personer.

En anden mulighed går ud på, at Kommissionens tjenestegrene tager sig af hele programforvaltningen. Denne mulighed ville medføre betydelige tilpasninger i programforvaltningen såvel som i programmets indsatsmekanismer, bl.a.:

- personalet i de af Kommissionens tjenestegrene, der forvalter programmet, ville skulle forøges fra 38 til 52 personer

- en betydelig reduktion i aktiviteterne vedrørende oplysning, fremme og nyttiggørelse af aktionernes og/eller projekternes resultater, hvilket ville hæmme udbredelsen af programmets gode resultater

- indførelse af en nedre grænse for finansiering af projekter eller aktioner for i væsentlig grad at reducere antallet af kontrakter, hvilket ville udelukke de vigtigste aktører på lokalt og regionalt plan fra at deltage.

5. Finansieringsforhold

Det flerårige program "Intelligent Energi i Europa" fokuserer på de prioriterede områder i energistrategien på mellemlang og lang sigt i overensstemmelse med EU-strategien for bæredygtig udvikling; den styrker samordningen af EU-tiltagene og samarbejdet mellem medlemsstaterne. Det giver mulighed for en nøjere og mere gennemskuelig administration og anvendelse af ressourcerne, hvilket vil gøre de initiativer, der træffes som led i programmet, mere effektive.

Det er vigtigt, at EU får de mest hensigtsmæssige midler til at iværksætte sit ambitiøse handlingsprogram på energiområdet ud fra EU-strategien for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget ved Det Europæiske Råds møde i juni 2001. Kommissionens oprindelige forslag til det tidligere rammeprogram for energi (1998-2002) omfattede et budget på 200 mio. EUR, som i sidste ende blev på 175 mio. EUR.

Adskillige faktorer berettiger en forøgelse af budgetmidlerne til dette program i forhold til rammeprogrammet for energi.

For det første den nødvendige styrkelse af tiltagene, især som følge af de nye politiske retningslinjer, vedtagne og planlagte retsakter på områderne for vedvarende energikilder og energieffektivitet, der bl.a. nødvendiggør en udbygget fællesskabsindsats med hensyn til overvågning af iværksættelsen heraf og vurdering af den virkninger for markedet, samt hensynet til transportsektorens energimæssige aspekter. Endelig skal den internationale indsats udbygges, navnlig samarbejdet med udviklingslandene i betragtning af Kyoto-ordningerne, såvel som meget større formidling af bedste praksis og teknikker og udnyttelse af programresultaterne.

Derfor foreslås en mærkbar forøgelse af budgetmidlerne i forhold til det foregående program. Finansieringsoversigten indeholder de enkelte beløb, der er tilknyttet disse udbyggende faktorer.

Den samlede budgetramme på 215 mio. EUR er beregnet ved at lægge de enkelte beløb sammen, som er afsat for hvert særlige indsatsområde i hele programmets foreslåede løbetid (2003-2006). Fordelingen er vejledende for de særlige indsatsområder "rationel brug af energi og efterspørgselsstyring", "nye og vedvarende energikilder og energiproduktionsspredning" og transportsektorens energimæssige aspekter". Fordelingen på de enkelte særlige indsatsområder skal dog tages med en vis fleksibilitetsmargen, så der bliver mulighed for at tilpasse programmet efter nye behov og prioriteringer i sektoren. Hvad angår det fjerde særlige indsatsområde "fremme af vedvarende energi og energieffektivitet på internationalt plan" er beløbet fastsat til 19 mio. EUR. Budgetmyndigheden fastlægger de årlige forpligtelsesbevillinger til programmets gennemførelse under hensyntagen til gældende finansielle overslag. Beløbet fastlægges hvert år af budgetmyndigheden (se tabel 7.3 i finansieringsoversigten). Der skal påregnes en budgetforøgelse fra 2004 som følge af udvidelsen med de nye medlemsstater.

Nedenstående tabel angiver (i mio. EUR) fordelingsnøgle (vejledende hvad angår de tre første særlige indsatsområder) for de forskellige særlige indsatsområder. De anslåede beløb fremgår af finansieringsoversigten i bilaget. Finansieringsvilkårene og budgetfordelingen på de prioriterede aktioner og type foranstaltning inden for de enkelte særlige indsatsområder fastlægges af Kommissionen i samråd med programudvalget jf. arbejdsprogrammet.

(i mio. EUR)

>TABELPOSITION>

Beløbene til de enkelte særlige indsatsområder omfatter støtte til de aktioner og projekter, der udvælges, udgifter til offentliggørelse af information og opmærksomhedsfremmende materiale om programmet, samt udgifter til evaluering af forslag og resultater.

6 Begrundelse for den foreslåede foranstaltning

* Hvad er den påtænkte foranstaltnings målsætninger i forhold til EU's forpligtelser, og hvilken EU-dimension har problemet (hvor mange medlemsstater berører det f.eks., og hvordan løses problemet nu)-

Den foreslåede foranstaltning sikrer videreførelse af fællesskabsindsatsen inden for rammerne af de igangværende programmer, især for så vidt angår vedvarende energikilder (ALTENER-programmet I og II 1993-1997 og 1998-2002) og energieffektivitet (SAVE-programmet I og II (1991-1995 og 1996-2002), der indgik i rammeprogrammet for energi (1998-2002) sammen med programmerne ETAP, SYNERGY, CARNOT og SURE. De nye prioriteter i EU-politikken og navnlig strategien for bæredygtig udvikling kræver en ny fremgangsmåde med hensyn til fællesskabsprogrammerne. Det nye program afspejler disse prioriteter ved at udbygge ALTENER- og SAVE-aktionerne og ved at lægge kursen om for SYNERGY-aktionerne i retning af fremme på internationalt plan af disse to områder. Det omfatter ligeledes transportrelaterede energiaspekter i kraft af sin indvirkning på drivhusgasemissionerne.

EU-strategierne for vedvarende energikilder og energieffektivitet har været behandlet i Europa-Parlamentets beslutninger og Rådets konklusioner. Kvantitative målsætninger for Fællesskabet er fastsat og vejledende anført i den fællesskabslovgivning, der er vedtaget eller ved at blive vedtaget på disse to områder.

* Hører den påtænkte foranstaltning under EU's enekompetence, eller er der tale om en kompetence, som EU deler med medlemsstaterne- Subsidiaritet- og proportionnalitetsaspekter af den påtænkte aktion.

Programmet vedrører forhold, som falder ind under EU's kompetenceområder, eftersom det er udformet som det primære EU-instrument til støtte til energiområdet i anden form end teknologistøtte - det drejer sig i virkeligheden om delt ansvar (traktatens artikel 175) - og iværksættelsen heraf kan ikke i tilstrækkelig grad realiseres af medlemsstaterne, eftersom den indebærer fremstød og udveksling af erfaring, knowhow og bedst praksis baseret på nært samarbejde på europæisk plan mellem de forskellige aktører på nationalt, regionalt og lokalt plan, med henblik på at tilskynde til større anvendelse af vedvarende energikilder og rationel energianvendelse, også i transportsektoren. Disse aktiviteter kan bedst gennemføres på EU-plan, og derved med stordriftsbesparelser, der opnås ved fælles og koordineret indsats. Den eneste måde at sikre disse tiltag og aktioner en mærkbar gennemslagskraft i hele EU er via handling på EU-plan.

I overensstemmelse med nærhedsprincippet i traktatens artikel 5 kan Fællesskabet træffe foranstaltninger, og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i ovennævnte artikel går denne programbeslutning ikke ud over det, der er nødvendigt for at opfylde målsætningerne.

* Kan problemet løses mest effektivt af EF eller af medlemsstaterne-

EU-politikken vedrørende bæredygtig energi nødvendiggør snarlige, ensartede og samordnede tiltag fra samtlige medlemsstater og EU og en effektivisering, der kan føre frem til en virkeliggørelse af målsætningerne på mellemlang og lang sigt og sikre de forpligtelser på miljøområdet, der er indgået på internationalt plan. Den bedste måde at sikre disse tiltag og aktioner en mærkbar gennemslagskraft i hele EU er via handling på EU-plan.

Det mere omfattende nye program, der efterfølger energirammeprogrammet, medfører en større arbejdsbyrde, men de nye forvaltningsinstrumenter, navnlig muligheden for at oprette forvaltningsorganer til at bistå Kommissionen i forvaltningen af fællesskabsprogrammer, ¨gør forslaget kompatibelt med de ressourcer, som Kommissionen kan disponere over.

* Hvilke yderligere konkrete fordele er forbundet med den foranstaltning, EF påtænker, og hvad vil omkostningerne være ved at forholde sig passiv-

Den foreslåede foranstaltnings ekstra nytteværdi tager form af følgende:

1. med de fremtidige lovforanstaltninger vil programmet gøre det muligt at lancere supplerende støtteforanstaltninger til at bidrage til iværksættelsen af lovforanstaltninger på fællesskabsplan for at garantere, at disse foranstaltninger og/eller aktioner får gennemslagskraft i hele Den Europæiske Union

2. virkningerne af de foranstaltninger, der gennemføres på fællesskabsplan som fastsat i det foreslåede program, forstørres ved de stordriftsbesparelser, der opnås gennem fælles og koordineret indsats

3. ikke-teknologisk støtte på fællesskabsplan vil gøre det muligt at øge gennemtrængningen i stor skala på markedet af de mest effektive teknikker inden for energieffektivitet og vedvarende energikilder såvel som transport, hvad energiaspekter angår

4. iværksættelse af dette EU-virkemiddel for støtte (i anden form end teknologistøtte) indebærer fremstød og udveksling af erfaring, knowhow og bedste praksis baseret på nært samarbejde på europæisk plan mellem de forskellige aktører på nationalt, regionale og lokalt plan, hvilket ikke kan realiseres i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne enkeltvis

5. fælles EU-ekspertise, der opnås i forbindelse med det foreslåede program, vil kunne anvendes i udviklingslandene.

Det er meget vanskeligt at sætte tal på omkostningerne ved at forholde sig passiv, men Kommissionen skønner, at hvis programmet for ikke-teknologisk støtte inden for intelligent energi ikke gennemføres, som det er foreslået i beslutningen, vil virkningerne af lovgivningstiltag blive væsentligt reduceret og følgelig hæmme udviklingen i retning af en reel ændring i den energimæssige adfærd i virksomheder og i civilsamfundet, såvel som deres bidrag til EU-energipolitikkens generelle målsætninger, hvad angår forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og de europæiske virksomheders konkurrenceevne på internationalt plan.

* Hvilke muligheder har EU (henstilling, finansiel støtte, forskrifter, gensidig anerkendelse osv.)- Er der brug for harmoniserede regler, eller kan man nøjes med et direktiv, som fastlægger de overordnede målsætninger, og overlade detaljerne i gennemførelsen til medlemsstaterne-

Valget af retligt instrument afhænger af tiltagenes art. Valget af retligt instrument afhænger af tiltagenes art. Det nye program behandles i en Europa-Parlamentets og Rådets beslutning baseret på traktatens artikel 175, idet programmets foranstaltninger kan gennemføres på dette grundlag, hvilket ikke var tilfældet for det rammeprogram, der blev omhandlet i syv beslutninger: en beslutning om rammeprogrammet og seks beslutninger om særprogrammerne.

8. Bemærkninger til artiklerne

Retsgrundlaget for beslutningsforslaget er EF-traktatens artikel 175.

Artikel 1

Artikel 1 vedrører programmets generelle målsætninger.

Artikel 2

Artikel 2 vedrører programmets specifikke målsætninger.

Artikel 3

Artikel 3 behandler programmets struktur og beskriver de fire særlige indsatsområder.

Artikel 4

I artikel 4 beskrives de foranstaltninger, aktioner og projekter, der skal finansieres inden for rammerne af programmet på hvert område, og det anførers hvordan den finansielle deltagelse vil blive bestemt.

Artikel 5

Artikel 5 vedrører retningslinjerne for gennemførelse af programmet, navnlig arbejdsprogrammet og de elementer, der indgår heri, som fastlægges af Kommissionen i samråd med medlemsstaterne inden for de første seks måneder efter vedtagelse af denne beslutning. Arbejdsprogrammet danner grundlag for iværksættelsen og gennemførelsen af programmet.

Artikel 6

Artikel 6 omhandler finansieringsforhold. Eftersom det er yderst sandsynligt, at visse ansøgerlande tiltræder EU i løbet af programmets gennemførelsesperiode, må det forudses, at budgettet styrkes fra 2004.

Artikel 7

Artikel 7 vedrører programmets gennemførelse.

Artikel 8

Artikel 8 vedrører udvalgsproceduren. Samtlige programområder forvaltes af et og samme udvalg. Artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF finder anvendelse. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 9

Artikel 9 omhandler årsrapporter og programevaluering.

Artikel 10

Beslutningen er relevant for kandidatlandene efter de gældende vilkår, og for EFTA- og EØS-landene. Det angives ligeledes, at programmet er åbent for deltagelse af alle juridiske personer, der er etableret i Den Europæiske Union.

Artikel 11 og 12

Afsluttende bestemmelser.

9. Afsluttende betragtninger

Bilagene til nærværende beslutningsforslag omfatter en finansieringsoversigt og en konsekvensanalyse.

Strukturen i det flerårige program "INTELLIGENT ENERGI I EUROPA (2003- 2006)"

>TABELPOSITION>

(*) I samarbejde med Kommissionens andre tjenestegrene, og navnlig GD FFC inden for de sektorer, der henhører under dettes specifikke kompetenceområde.

2002/0082 (COD)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING om et flerårigt program for tiltag på energiområdet: Programmet "Intelligent Energi i Europa" (2003-2006) (EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, navnlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [15],

[15] EFT C af , s. .

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [16],

[16] EFT C af , s. .

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [17],

[17] EFT C af , s. .

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251 [18], og

[18] EFT C af , s. .

ud fra følgende betragtninger:

(1) Naturressourcer, som i henhold til traktatens artikel 174 skal udnyttes forsigtigt og rationelt, omfatter ud over vedvarende energikilder olie, naturgas og fast brændsel, som nok er uundværlige energikilder, men også de primære kilder til emission af kuldioxid. Traktatens artikel 174 har også som mål på internationalt plan at fremme foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer.

(2) I Kommissionens meddelelse med titlen "En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: en EU-strategi for bæredygtig udvikling" [19], som blev fremlagt på Det Europæiske Råds møde i Göteborg den 15.-16. juni 2001, nævnes som de vigtigste hindringer for en bæredygtig udvikling emissionen af drivhusgas og transportsektorens skadevirkninger. For at overvinde disse hindringer er der brug for en ny og mere borger- og erhvervsnær metode inden for fællesskabspolitikkerne, som kan bevirke ændringer i forbrugs- og investeringsmønstrene.

[19] KOM (2001) 264 af 15.05.2001.

(3) Det Europæiske Råd vedtog på sit møde i Göteborg en strategi for bæredygtig udvikling og tilføjede en miljømæssig dimension i Lissabon-processen for beskæftigelse, økonomisk omlægning og social samhørighed.

(4) Energieffektivitet og vedvarende energi repræsenterer en stor del af de tiltag, der er nødvendige for at opfylde bestemmelserne i Kyoto-protokollen og det europæiske program for klimaændringer(ECCP) [20].

[20] KOM(2000) 88 endelig af 08.03.2000.

(5) Det fastslås i grønbogen "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed" [21], at EU's afhængighed af eksterne energikilder er stigende, og at den i de næste 20-30 år vil kunne være steget til 70% mod i dag 50%, det fremhæves, at det er nødvendigt på ny at bringe balance i udbudspolitikken gennem tydelige foranstaltninger til fordel for en efterspørgselspolitik, og der opfordres til en mærkbar ændring i forbrugernes adfærd med henblik på at dirigere efterspørgslen i retning af bedre styrede og mere miljøvenlige forbrugsmønstre, navnlig i transport- og byggesektorerne, samt at der gives høj prioritet til udvikling af nye og vedvarende energikilder i betragtning af energiudbudet for at modvirke problemer i forbindelse med klimaændringer.

[21] KOM(2000) 769 endelig.

(6) I Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for større energieffektivitet i Det Europæiske Fællesskab [22] er det planen at forbedre energieffektiviteten med 1% mere om året end de 0,6%, som den årligt er blevet forbedret med de seneste ti år. Hvis denne målsætning opfyldes, er to tredjedele af de potentielle energibesparelser frem til 2010, der anslås til 18% af det samlede forbrug, allerede nået. Handlingsplanen foreslår forskellige lov- og støtteforanstaltninger. Som led i handlingsplanens gennemførelse skal der også etableres effektive overvågnings- og resultatsopfølgningssystemer.

[22] KOM(2000) 247 endelig.

(7) Kommissionens meddelelse om EU's strategi og handlingsplan for vedvarende energikilder - hvidbog med en strategi og en handlingsplan for Fællesskabet [23], der fastlægger en vejledende målsætning på 12% energi fra vedvarende energikilder i Fællesskabets interne bruttoforbrug inden 2010. Rådet har i sin resolution af 8. juni 1998 om vedvarende energikilder [24], ligesom Europa-Parlamentet i sin beslutning om hvidbogen, understreget behovet for en mærkbar og varig forøgelse i udnyttelsen af vedvarende energikilder i Fællesskabet og godkendt Kommissionens foreslåede strategi og handlingsplan som helhed, herunder også styrkelsen af programmerne for vedvarende energi. Handlingsplanen indeholder støtteforanstaltninger til fremme og udvikling af vedvarende energikilder. Kommissionens meddelelse om gennemførelsen af Fællesskabets strategi- og handlingsplan for vedvarende energikilder (1998-2000) [25] gør op, hvilke fremskridt der er sket, og understreger, at der stadig er brug for tiltag på europæisk såvel som på nationalt plan for at opfylde målsætningerne, især nye lovtiltag til fordel for og fremme af vedvarende energikilder.

[23] KOM(97) 599 endelig.

[24] EFT L 198 af 24.6.1998, s. 1.

[25] KOM(2001) 69 endelig.

(8) De fleste af fællesskabsbestemmelser om energieffektivitet, herunder navnlig mærkning af elektrisk og elektronisk udstyr, kontor- og kommunikationsudstyr, samt om standardisering af belysnings-, varme- og klimaudstyr, er ikke bindende for medlemsstaterne, og derfor bør de fremmes på EU-plan via særprogrammerne for at skabe bedre vilkår for udviklingen i retning af bæredygtige energisystemer.

(9) Det samme gør sig gældende med hensyn til de EU-foranstaltninger, der sigter mod større markedsandele for vedvarende energikilder, og navnlig standardisering af udstyr til at producere og forbruge vedvarende energikilder.

(10) Rådets beslutning 1999/21/EF, Euratom af 14. december 1998 om et flerårigt rammeprogram for aktioner inden for energisektoren (1998-2002) og dertil knyttede foranstaltninger [26], såvel som beslutningerne om særprogrammerne, nemlig Rådets beslutning 1999/22/EF af 14.12.1998 om et flerårigt program for undersøgelser, analyser, prognoser og andre dertil knyttede aktiviteter inden for energisektoren (1998-2002) - ETAP-programmet [27], Rådets beslutning 1999/23/EF af 14.12.1998 om et flerårigt program til fremme af det internationale energisamarbejde (1998-2002) - SYNERGY-programmet [28], Rådets beslutning 1999/24/EF af 14.12.1998 om vedtagelse af et flerårigt program for teknologiske aktioner til fremme af ren og effektiv udnyttelse af fast brændsel (1998-2002) - CARNOT-programmet [29], Rådets beslutning 1999/25/Euratom om et flerårigt program (1998-2002) for aktioner inden for den nukleare sektor vedrørende sikkerhed i forbindelse med transport af radioaktivt materiale samt sikkerhedskontrol og vedrørende industrisamarbejde med henblik på at fremme visse sikkerhedsaspekter i kernekraftanlæggene i de lande, der på nuværende tidspunkt deltager i TACIS-programmet - SURE-programmet [30], Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 646/2000/EF af 28. februar 2000 om et flerårigt program til fremme af vedvarende energikilder i Fællesskabet (1998-2002) - ALTENER-programmet [31], og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 647/2000/EF af 28. februar 2000 om et flerårigt program for fremme af energieffektiviteten (1998-2002) - SAVE-programmet [32], der udløber den 31. december 2002.

[26] EFT L 7 af 13.1.1999, s. 16.

[27] EFT L 7 af 13.1.1999, s. 20.

[28] EFT L 7 af 13.1.1999, s. 23.

[29] EFT L 7 af 13.1.1999, s. 28.

[30] EFT L 7 af 13.1.1999, s. 31.

[31] EFT L 79 af 25.10.2000, s. 1.

[32] EFT L 79 af 25.10.2000, s. 6.

(11) I overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i beslutning 1999/21/EF, Euratom, skal Kommissionen lade uafhængige eksperter foretage en samlet ekstern vurdering af gennemførelsen af det pågældende rammeprogram og særprogrammerne. Disse eksperter anerkender i deres rapport navnlig ALTENER-, SAVE-, SYNERGY- og ETAP-programmernes betydning for iværksættelse af energistrategien og fællesskabsstrategien for bæredygtig udvikling. De konstaterer, at disse programmer mangler midler til at imødekomme de reelle behov og foreslår, at de forøges.

(12) I betragtning af fællesskabsstrategien for bæredygtig udvikling og evalueringsresultaterne af rammeprogrammet forekommer det nødvendigt at forstærke fællesskabsstøtten på de energiområder, der bidrager til bæredygtig udvikling, ved at samle dem i et enkelt program benævnt "Intelligent energi i Europa", som består af fire særlige indsatsområder.

(13) Betydningen og de gode resultater af fællesskabsstøtten til vedvarende energikilder inden for rammerne af ALTENER-programmet i perioden 1993-2002 er berettigelse for at inkludere et særligt indsatsområde for vedvarende energikilder benævnt "ALTENER" i dette program.

(14) Behovet for at udbygge fællesskabsstøtten til rationel energianvendelse og de gode resultater af SAVE-programmet i perioden 1991-2002 er berettigelse for at inkludere et særligt indsatsområde for energieffektivitet benævnt "SAVE" i dette program.

(15) Forbedring af energianvendelsen i transportsektoren har stor betydning i fællesskabsindsatsen med henblik på at reducere transportens negative miljøvirkninger. Derfor bør dette program indeholde et særligt indsatsområde vedrørende transportsektorens energimæssige aspekter benævnt "STEER".

(16) Behovet for at udbrede, navnlig i udviklingslandene, de bedste fremgangsmåder, der er udviklet i Fællesskabet i sektorerne for vedvarende energikilder og energieffektivitet, har høj prioritet blandt Fællesskabets internationale forpligtelser, såvel som behovet for at udbygge samarbejdet omkring anvendelse af de fleksible mekanismer i Kyoto-protokollen. For at kunne videreføre det tidligere SYNERGY-program, hvad angår de ovennævnte områder, er det berettiget i dette program at indarbejde et særligt indsatsområde for fremme af vedvarende energikilder og energieffektivitet i forbindelse med internationalt samarbejde benævnt "COOPENER".

(17) I denne beslutning fastsættes for hele programmets varighed en samlet budgetramme, der vil være budgetmyndighedens reference i henhold til punkt 33 i den interinstitutionelle aftale, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen indgik den 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren.

(18) Eftersom programmets målsætninger, der vedrører gennemførelse af fællesskabsstrategien på energiområdet, som bidrager til bæredygtig udvikling, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, da det indebærer oplysningskampagner og et nært samarbejde på europæisk plan mellem de forskellig aktører på fællesskabsplan, nationalt, regionalt og lokalt plan, og således bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet i overensstemmelse med nærhedsprincippet i traktatens artikel 5 træffe foranstaltninger. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. ovennævnte artikel, overskrider denne beslutning ikke det, der er nødvendigt for at opfylde målsætningerne.

(19) Bestemmelserne i denne beslutning gælder, medmindre andet ikke er fastsat i EF-traktatens artikel 87 og 88, og navnlig i fællesskabsbestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse.

(20) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette beslutning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [33].

[33] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Der vedtages et flerårigt program for tiltag på energiområdet, herefter benævnt "Intelligent Energi i Europa", for perioden 2003-2006.

2. Dette program bidrager til gennemførelsen af fællesskabsenergistrategien på mellemlang og lang sigt, navnlig til følgende generelle målsætninger:

a) forsyningssikkerhed

b) konkurrenceevne

c) miljøbeskyttelse

Det sigter mod at fremme bæredygtig udvikling, økonomisk og social samhørighed og miljøbeskyttelse, og vil fremme et effektivt samspil mellem disse foranstaltninger og de aktioner, der gennemføres inden for Fællesskabets andre sektorpolitikker.

Programmet medvirker også til at skabe øget gennemskuelighed, sammenhæng og samordning mellem alle disse tiltag og andre tiltag på energiområdet.

Artikel 2

Programmets specifikke målsætninger er følgende:

a) tilvejebringe de elementer, som er nødvendige for udarbejdelsen og gennemførelsen af en energipolitik på mellemlang og lang sigt, navnlig hvad angår styring af efterspørgslen, forøget anvendelse af vedvarende energikilder, energimæssig diversificering, herunder i transportsektoren, samt udvikling af regionernes potentiale, navnlig i randområderne, og danne grundlag for de lovforanstaltninger, der er nødvendige for at opfylde disse strategiske mål

b) udvikle de fornødne værktøjer og midler til at sikre resultatsopfølgning, overvågning og evaluering af virkningerne af de tiltag, der vedtages af Fællesskabet og medlemsstaterne vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi, herunder også transportsektorens energimæssige aspekter

c) udvirke en reel energimæssig adfærdsændring i Fællesskabet gennem opmærksomhedsfremmende tiltag rettet mod de vigste aktører, virksomhederne og borgere generelt, således at de går over til mere effektive og intelligente energiproduktions- og -forbrugsmønstre, der hviler på et solidt og bæredygtigt grundlag, og fremme udveksling af erfaring og knowhow ved at støtte tiltag, der tilskynder til investeringer i ny teknologi og fremmer udbredelsen af gode fremgangsmåder og de bedste tilgængelige teknikker, herunder i uddannelsessystemet, såvel som fremme på internationalt plan.

Artikel 3

1. Programmet er sammensat af fire særlige indsatsområder:

a) området "SAVE", der vedrører forbedring af energieffektivitet og efterspørgselsstyring, navnlig i bygge- og anlægssektoren og i industrien, herunder udformning og gennemførelse af retsforskrifter

b) området "ALTENER", der vedrører fremme af nye og vedvarende energikilder til central og decentral produktion, samt integration heraf i bymiljøet, herunder udformning og gennemførelse af retsforskrifter

c) området "STEER", der vedrører støtte til initiativer vedrørende transportsektorens energimæssige aspekter, brændstofsdiversificering og fremme af brændstoffer fra vedvarende energikilder og energieffektivitet i transportsektoren, herunder udformning og gennemførelse af retsforskrifter

d) området "COOPENER", der vedrører støtte til initiativer vedrørende fremme af vedvarende energikilder og energieffektivitet i udviklingslandene.

2. Der kan iværksættes initiativer, de såkaldte "nøgleaktioner", der omfatter flere særlige indsatsområder og/eller EU-prioriteter, f.eks. i fjerntliggende regioner og randområder, som defineret i traktatens artikel 299, stk. 2.

Artikel 4

1. Inden for hvert af de fire særlige indsatsområder omhandlet i artikel 3, stk. 1, ydes fællesskabsstøtten i henhold til programmet til tiltag og projekter vedrørende:

a) gennemførelse af strategier på mellemlang og lang sigt på energiområdet med henblik på at fremme bæredygtig udvikling, forsyningssikkerhed på det indre marked, konkurrencedygtighed og miljøbeskyttelse, herunder udarbejdelse af standarder, mærknings- og certificeringssystemer, og frivillige, langsigtede aftaler, som indgås med industrien, såvel som fremtidsscenarier, strategiundersøgelser ud fra fælles analyser af markedsudviklingen og tendenserne i energisektoren

b) etablering eller udbygning af strukturer og virkemidler til bæredygtig energiudvikling, herunder lokal og regional energiplanlægning og -styring, samt udvikling af passende finansielle produkter og markedsinstrumenter

c) fremme af systemer og udstyr vedrørende bæredygtig energi, for at fremskynde markedspenetrationen og tilskynde til investeringer, som kan lette overgangen fra demonstration til markedsføring af den bedste teknologi, herunder oplysningskampagner og skabelse af institutionel kapacitet med henblik på gennemførelse af mekanismerne til ren udvikling og fælles anvendelse inden for rammerne af Kyoto-protokollen

d) udvikling af informations-, uddannelses- og undervisningsstrukturer; nyttiggørelse af resultater, opmærksomhedsfremmende tiltag og formidling af knowhow og bedste praksis, også hos alle forbrugerne, samt samarbejde med medlemsstaterne via netværk i EU og på internationalt plan

e) overvågning af gennemførelsen og virkningen af fællesskabspolitikken samt støtteforanstaltninger

f) evaluering af virkningen af de foranstaltninger og projekter, der finansieres som led i programmet.

2. Som led i dette program fastlægges den finansielle støtte, der ydes til aktioner og foranstaltninger inden for de fire særlige indsatsområder anført i artikel 3, stk. 1, ud fra det foreslåede tiltags EU-nytteværdi, og omfanget af støtten afhænger af den forventede betydning og virkning samt initiativets oprindelse.

Støtten kan ikke overstige 50% af foranstaltningens samlede omkostninger, idet den resterende del kan dækkes af offentlige eller private midler eller en kombination af begge dele. Støtten kan dog dække samtlige omkostninger til visse aktioner, f.eks. undersøgelser og andre aktioner, som har til formål at forberede, supplere, iværksætte eller evaluere virkningen af strategien eller andre EU-politiske tiltag, samt foranstaltninger, som Kommissionen foreslår for at fremme udveksling af erfaring og knowhow for at forbedre samordningen mellem EU-initiativer, nationale, internationale og andre initiativer.

Alle omkostninger i forbindelse med aktioner og foranstaltninger, som udelukkende gennemføres på Kommissionens initiativ, afholdes af EU.

Artikel 5

1. Inden for en periode på seks måneder efter vedtagelsen af denne beslutning udarbejder Kommissionen i samråd med det i artikel 8, stk. 1, omhandlede udvalg et arbejdsprogram. Udarbejdelsen og ajourføringen af dette arbejdsprogram sker efter fremgangsmåden i artikel 8, stk. 2.

2. Arbejdsprogrammet angiver nøje:

a) retningslinjer, særlige målsætninger og prioriterede områder for de enkelte særlige indsatsområder, som er omhandlet i artikel 3, stk. 1, under hensyntagen til den nytteværdi, som de foreslåede fællesskabsforanstaltninger som helhed vil medføre i forhold til eksisterende foranstaltninger

b) gennemførelsesbestemmelser, idet der skelnes mellem forventede aktioner på Kommissionens initiativ og aktioner på initiativ af den pågældende sektor og/eller det pågældende marked, samt finansieringsvilkår og type og regler for deltagelse

c) udvælgelseskriterier og de nærmere vilkår herfor i forbindelse med hver type aktion, samt metoder og instrumenter til opfølgning og nyttiggørelse af aktionernes og/eller projekternes resultater, herunder også etablering af indikatorer

d) den vejledende tidsplan for iværksættelsen af arbejdsprogrammet, navnlig hvad angår indholdet af forslagsindkaldelserne

e) de nærmere bestemmelser for samordning og samspil med andre fællesskabspolitikker og proceduren for udarbejdelse og gennemførelse af aktioner og foranstaltninger, som samordnes med medlemsstaternes tiltag vedrørende bæredygtig energi, for at skabe ekstra nytteværdi i forhold til de tiltag, som medlemsstaterne iværksætter hver især, og for at opnå en optimal sammensætning af de forskellige virkemidler, som Den Europæiske Union og medlemsstaterne råder over

f) om nødvendigt, de nærmere praktiske foranstaltninger for, hvordan man kan tilskynde fjerntliggende regioner og randområder samt små og mellemstore virksomheder til at deltage i programmet.

Artikel 6

1. Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af dette program er 215 mio. EUR.

De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

De referencebeløb, der er anført for hvert af de særlige indsatsområder, er vejledende. Den vejledende fordeling af beløbet fremgår af bilaget. Fordelingen af budgettet på de forskellige områder er fleksibel, så det bliver nemmere at reagere på behovsændringer i sektoren.

2. De nærmere vilkår for Fællesskabets finansielle støtte til aktioner, der iværksættes som led i programmet, fastlægges i overensstemmelse med bestemmelserne i finansforordningen af 21. december 1977.

Artikel 7

Kommissionen forestår gennemførelsen af programmet og udarbejder udkast til retningslinjer for de aktioner og foranstaltninger, der skal iværksættes under hvert af de særlige indsatsområder, der er anført i artikel 3, stk. 1. Disse retningslinjer vedtages efter fremgangsmåden i artikel 8, stk. 2.

Artikel 8

1. Kommissionen bistås af et udvalg, som består af repræsentanter for medlemsstaterne med en repræsentant for Kommissionen som formand.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Det tidsrum, der nævnes i artikel 5, stk. 6, i beslutning 1999/468/EF, er fastsat til tre måneder.

3. Udvalget vedtager sin forretningsorden.

Artikel 9

1. Kommissionen gør hvert år status over gennemførelsen af programmet og de foranstaltninger, der er iværksat inden for de fire særlige indsatsområder anført i artikel 3, stk. 1.

2. Kommissionen lader i løbet af programmets tredje år, og under alle omstændigheder inden den fremsætter forslag om et nyt program, uafhængige eksperter foretage en ekstern evaluering af den samlede gennemførelse af de fællesskabsaktioner, der er iværksat som led i programmet. Kommissionen meddeler konklusionerne af denne evaluering til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Artikel 10

1. Alle juridiske personer, offentlige eller private, der er etableret i Den Europæiske Union, kan deltage i programmet, jf. dog stk. 2 og 3.

2. Programmet er åbent for deltagelse fra de central- og østeuropæiske kandidatlande på de vilkår, der er fastlagt i Europaaftalerne, i de dertil knyttede tillægsprotokoller og i de afgørelser, som de respektive associeringsråd har truffet. Cypern, Malta og Tyrkiet kan ligeledes deltage på grundlag af de bilaterale aftaler, der er indgået med disse lande.

3. Programmet er åbent for deltagelse fra EFTA/EØS-landene på grundlag af yderligere bevillinger efter procedurer, som aftales nærmere med disse lande.

Artikel 11

Denne beslutning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Officielle Tidende.

Artikel 12

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

VEJLEDENDE FORDELING AF DET BELØB, DER SKØNNES NØDVENDIGT [34]

[34] Referencebeløbene er vejledende for de særlige indsatsområder "rationel brug af energi og efterspørgselsstyring", "nye og vedvarende energikilder og energiproduktionsspredning" og "transportsektorens energimæssige aspekter". Fordelingen af budgettet på de forskellige områder er fleksibel, så det bliver nemmere at reagere på behovsændringer i sektoren.

Indsatsområder // i mio. EUR

(2003-2006)

1) Rationel energiudnyttelse og efterspørgselsstyring // 75

2) Nye og vedvarende energikilder og diversificering i energiproduktionen // 86

3) Transportsektorens energimæssige aspekter // 35

4) Fremme af vedvarende energi og energieffektivitet på internationalt plan, navnlig i udviklingslandene // 19

I ALT // 215 mio. EUR [35], [36], [37]

[35] Bevillingerne til opmærksomhedsfremmende tiltag på internationalt plan er et fast beløb og udgør 8,8 % programmets samlede omkostninger.

[36] Der skal påregnes et tillægsbidrag fra 2004 som følge af tiltrædelsen af nye medlemsstater.

[37] Forvaltningsorganets budget fastlægges af budgetmyndigheden som en procentdel af programmets samlede bevillinger.

FINANSIERINGSOVERSIGT

Politikområde(r): energi og transport

Aktiviteter: energi, industri og det indre marked

Titel: Flerårigt program for aktioner på energiområdet: Programmet "Intelligent Energi i Europa (2003-2006)

1. BUDGETPOST(ER) (nummer og betegnelse)

Nye budgetposter (der skal oprettes eller genindføres):

B4 - 106: Programmet "Intelligent Energi i Europa", 2003-2006

B4 - 106A: Programmet "Intelligent Energi i Europa", 2003-2006 - Udgifter til administrativ forvaltning

B7 - 841: Programmet "Intelligent Energi i Europa", eksterne foranstaltninger under COOPENER, 2003-2006

B7 - 841A: Programmet "Intelligent Energi i Europa", 2003-2006 - Udgifter til administrativ forvaltning

2. SAMLEDE TAL

2.1 Samlet rammebevilling (del B): 215 mio. EUR i EF

2.2 Gennemførelsesperiode: 2003-2006

2.3 Samlet flerårigt skøn over udgifterne:

a) Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud) (jf. punkt 6.1.1)

Mio. EUR (3 decimaler)

>TABELPOSITION>

b) Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter (jf. punkt 6.1.2)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

c) Personale- og andre driftsudgifters samlede budgetvirkninger (jf. punkt 7.2 og 7.3)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

2.4 Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag

X. Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.

Forslaget kræver omprogrammering af de relevante poster i de finansielle overslag.

Omprogrammeringen kan betyde, at bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale må tages i brug.

2.5 Virkninger for budgettets indtægtsside [38]

[38] Yderligere oplysninger er anført i de separate forklarende bemærkninger.

X. Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse).

ELLER

Virkninger for budgettet - For indtægtssiden:

Bemærk: Alle oplysninger og bemærkninger om beregningsmetoden for virkningerne på indtægtssiden skal vedlægges i et særskilt bilag.

Mio. EUR (1 decimal)

>TABELPOSITION>

(Angiv her hver af de berørte budgetposter og indsæt det nødvendige antal linjer i tabellen, hvis virkningen gør sig gældende for flere budgetposter.)

3. BUDGETSPECIFIKATIONER

>TABELPOSITION>

(1) Nr. 3: Kontering i budgettet af foranstaltninger inden for områderne "Rationel udnyttelse af energi og efterspørgselsstyring - SAVE", "Nye og vedvarende energikilder og energiproduktionsspredning - ALTENER" og "Transportsektorens energimæssige aspekter - STEER": 196 mio. EUR (2003-2006), heraf 3,725 mio. EUR til posten BA.

Nr. 4: Kontering i budgettet af foranstaltninger inden for området "Fremme på internationalt plan af vedvarende energi og energieffektivitet, navnlig i udviklingslandene - COOPENER": 19 mio. EUR (2003-2006), heraf 0,255 mio. EUR til posten BA.

4. RETSGRUNDLAG

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et flerårigt program for tiltag på energiområdet - "Intelligent Energi i Europa" (2003-2006).

(Kun hovedretsgrundlaget angives)

5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE

5.1 Behov for EU-foranstaltninger [39]

[39] Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument

5.1.1 Mål

(Beskriv de problemer eller behov, som foranstaltningen sigter mod at løse eller opfylde (udgangssituationen udtrykt i målbare størrelser, som resultaterne kan sættes i forhold til). Beskriv målene som forventede resultater (f.eks. som en ændring i forhold til udgangssituationen).

Beslutningerne om rammeprogrammet for aktioner i energisektoren (1998-2002) og om de seks særprogrammer udløber den 31. december 2002. Der er med dette forslag til beslutning tale om et flerårigt program for aktioner på energiområdet under betegnelsen "Intelligent Energi i Europa" for tidsrummet 2003-2006, der viderefører og udbygger bl.a. programmerne ALTENER og SAVE, såvel som delvis programmet SYNERGY. Programmet er tænkt som det primære virkemiddel for fællesskabsstøtte til energiområdet i anden form end teknologistøtte. Det omfatter alle de aktioner inden for energieffektivitet og vedvarende energi, transportsektorens energimæssige aspekter samt fremme på internationalt plan af vedvarende energi og energieffektivitet, som er nødvendige for at gennemføre EU's strategier for bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse. Det bidrager navnlig til opfyldelsen af de vigtigste målsætninger i EU's strategier for energi- og transportområdet.

Behov for EU-støtte, især ud fra nærhedsprincippet

EF-traktatens artikel 174 indeholder målsætningen om forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne, hvilket ud over vedvarende energikilder også omfatter olie, naturgas og fast brændsel, som spiller en afgørende rolle i energiforsyningen, men også er de primære kilder til emissionen af kuldioxid.

På Det Europæiske Råds møde i Göteborg vedtog Rådet en strategi for bæredygtig udvikling: strategiens vigtigste mål er at nedbringe energiefterspørgslen, udvikle alternative brændstoffer og formidle teknologier vedrørende rene og vedvarende energikilder. 94% af emissionen af drivhusgas kan tilskrives forbruget af energi, og 90% af stigningen i CO2-emissionen skyldes transportsektoren. Energieffektivitet og vedvarende energi repræsenterer en stor del af de tiltag, der er nødvendige for at opfylde bestemmelserne i Kyoto-protokollen og det europæiske program for klimaændringer.

Det fastslås i grønbogen "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed", at EU's afhængighed af eksterne energikilder er stigende, og det er nødvendigt på ny at bringe balance i udbudspolitikken gennem tydelige foranstaltninger til fordel for en efterspørgselspolitik og opfordrer til en mærkbar ændring i forbrugernes adfærd med henblik på at dirigere efterspørgslen i retning af bedre styrede og mere miljøvenlige forbrugsmønstre, navnlig i transport- og byggesektorerne, samt at give høj prioritet til udvikling af nye og vedvarende energikilder i betragtning af energiudbudet for at modvirke problemer i forbindelse med klimaændringer.

Hvidbogen om EU's strategi og handlingsplan for vedvarende energikilder fastlægger som vejledende målsætning, at 12% af Europas interne forbrug af energi skal stamme fra vedvarende energikilder inden 2010, og der planlægges foranstaltninger til støtte og udbygning af vedvarende energikilder. Den første rapport om gennemførelsen af hvidbogen gør op, hvilke fremskridt der er sket, og understreger, at der stadig er brug for tiltag på europæisk plan såvel som på nationalt for at opfylde målsætningerne, især nye lovtiltag til fordel for og fremme af vedvarende energikilder. Gennemførelsen af handlingsplanen forudsætter også, at der indføres overvågnings- og resultatsopfølgningssystemer.

I handlingsplanen til forøgelse af energieffektiviteten er det tanken at reducere energiintensiteten med 1% om året, hvor tendensen i dag nærmest er nul. Gennemførelsen af handlingsplanen forudsætter, at der indføres overvågnings- og resultatsopfølgningssystemer. Størstedelen af EU-tiltagene vedrørende energieffektivitet og/eller større markedsandele for vedvarende energikilder kræver mere intensive opmærksomhedsfremmende tiltag på EU-plan via særprogrammerne, så udviklingen hen imod energibæredygtige systemer kan få de bedste vilkår.

Rådet og Europa-Parlamentet har gentagne gange understreget behovet for at styrke og udbygge politikkerne og tiltagene på området og bane vejen for nye tiltag. De to institutioner har opfordret Kommissionen til at fremlægge forslag til fremtidige programmer og som led i disse forslag at fastlægge en fyldestgørende finansiel støtte til tiltag inden for vedvarende energi og energieffektivitet.

Programmets målsætninger vedrører gennemførelse af fællesskabsstrategien på de energiområder, der bidrager til bæredygtig udvikling. Medlemsstaterne er meget afhængige af hinanden, både hvad angår miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaændringer og de begrænsninger og udfordringer, som forsyningssikkerheden byder på i lyset af den aktuelle situation på det indre energimarked. Alle energipolitiske afgørelser, der træffes af en medlemsstat vil uundgåeligt få virkninger for de andre medlemsstater. Energipolitikken har i realiteten fået en ny fællesskabsdimension.

Programmet vedrører forhold, som falder ind under EU's kompetenceområder, eftersom det er udformet som det primære EU-instrument til støtte til energiområdet i anden form end teknologistøtte - det drejer sig i virkeligheden om delt ansvar (traktatens artikel 175). Iværksættelsen af dette EU-virkemiddel for støtte (i anden form end teknologistøtte) kan ikke i tilstrækkelig grad realiseres af medlemsstaterne, eftersom den indebærer fremstød og udveksling af erfaring, knowhow og bedst praksis baseret på nært samarbejde på europæisk plan mellem de forskellige aktører på nationalt, regionale og lokalt plan, med henblik på at tilskynde til større anvendelse af vedvarende energikilder og rationel energianvendelse, også i transportsektoren. Disse aktiviteter kan bedst gennemføres på fællesskabsplan, og derved med stordriftsbesparelser, der opnås ved fælles og koordineret indsats. Den eneste måde at sikre disse tiltag og aktioner en mærkbar gennemslagskraft i hele EU er via handling på EU-plan.

I denne forbindelse og i overensstemmelse med nærhedsprincippet i traktatens artikel 5 kan Fællesskabet træffe foranstaltninger, og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i ovennævnte artikel går denne programbeslutning ikke ud over det, der er nødvendigt for at opfylde målsætningerne.

5.1.2 Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen

(Herunder

a) forklares det, hvordan og hvornår forhåndsevalueringen blev foretaget (af hvem, tidsplan) og om rapporten/rapporterne foreligger, eller hvordan de pågældende oplysninger er indsamlet [40]

[40] Hvilke oplysninger, der mindst skal gives om nye initiativer, fremgår af dokument SEK (2000)1051.

b) sammenfattes forhåndsevalueringens resultater og konklusioner ganske kort)

5.1.3 Dispositioner, der er truffet på grundlag af den efterfølgende evaluering

(Er der tale om videreførelse af et program, skal også konklusionerne af en midtvejs- eller efterfølgende evaluering gengives i kort form)

I henhold til artikel 5, stk. 1 i Rådets beslutning om et flerårigt rammeprogram for aktioner i energisektoren (1998-2002) gør Kommissionen hvert år status over gennemførelsen af rammeprogrammet og dets særprogrammer. Den evaluering, der blev gennemført af uafhængige eksperter i 2000, vedrørte primært effektiviteten og gennemskueligheden i de enkelte programmer og den interne samordning i Kommissionen, samt sammenhængen mellem de udvalgte projekter og programmernes målsætninger i 1998 og 1999. Evalueringspanelet fastslår i sin rapport, at programmerne ALTENER, SAVE, SYNERGY og ETAP spiller en vigtig rolle i EU's strategi om nedbringelse af CO2-emissioner. De analyser, der blev foretaget som led i evalueringen, pegede dog på fire hovedområder, hvor der bør ske visse omlægninger:

- for det første de "små" programmer med meget forskellige målgrupper, hvor tiltagene og procedurerne er uafhængige af hinanden; disse programmer kunne lige så godt udgøre aktionslinjer i et eller to programmer, så man kunne opnå en større effektivitet ved at bruge de samme personaleressourcer og få harmoniseret udvælgelses-, evaluerings- og forvaltningsprocedurerne - i denne beslutning foreslår Kommissionen et enkelt program for 2003-2006, der omfatter fire særlige indsatsområder der er ligeledes påtænkt finansiering af aktioner, der dækker flere af disse områder

- der er ikke for god overensstemmelse mellem visse programmers målsætninger og de afsatte midler, især hvad angår ALTENER og SAVE; derfor bør man enten skrue ned for målsætningerne eller yde de finansielle og administrative midler, som er nødvendige for at opfylde målsætningerne - energipolitikkens nye tilgang i forbindelse med fællesskabsstrategien for bæredygtig udvikling berettiger en forøgelse af budgetbevillingerne til det kommende program, såvel som samling af fællesskabsbestræbelserne på fire højtprioriterede områder og seks typer aktioner eller projekter, der kan komme i betragtning til fællesskabsfinansiering. Europa-Parlamentet har i øvrigt adskillige gange opfordret Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige finansielle midler til tiltag inden for energieffektivitet og vedvarende energikilder i forbindelse med det (eller de) kommende program(mer) på disse områder.

- udvælgelses-, evaluerings- og forvaltningsprocedurer og -metoder skal gøres tidssvarende - der tages hensyn til henstillingerne i forbindelse med udarbejdelse af arbejdsprogrammet, der skal forelægges i henhold til dette beslutningsforslag (Artikel 4).

- tiltagene for at øge kendskabet til rammeprogrammet og særprogrammerne og formidle resultaterne heraf er helt utilstrækkelige og usystematiske, og det er et problem, som der uomgængeligt må gøres noget ved - der er i forslaget taget højde for behovet for yderligere menneskelige ressourcer til at administrere det kommende program (oprettelse af et forvaltningsorgan på basis af Rådets fremtidige forordning [41] ville være en mulighed), hvorved en del af Kommissionens personale kan tage sig af opgaverne med den horisontale forvaltning af programmet, såsom nyttiggørelse af resultater, formidling og fremme af knowhow og bedste praksis, samt at styrke fællesskabsindsatsen over for hovedaktørerne på nationalt, regionalt og lokalt plan. Det er hensigten at anvende en betydelig del af programmets budget (omkring 45%) til aktiviteter inden for oplysning, fremstød og nyttiggørelse af resultater.

[41] KOM(2001) 808 endelig af 28.12.2001.

I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets beslutning om det flerårige rammeprogram for tiltag i energisektoren (1998-2002) har Kommissionen fået uafhængige eksperter til at foretage en samlet ekstern midtvejsevaluering af de EU-tiltag, der er gennemført som led i rammeprogrammet og særprogrammerne.

Eksperterne fremlægger den foreløbige rapport, som giver en oversigt over analysemetoderne for rammeprogrammet og særprogrammerne og deres resultater, for Kommissionen i april 2002. Den endelige rapport bliver offentliggjort i andet kvartal af 2002. Evalueringskonklusionerne meddeles Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, og eksperternes anbefalinger bliver af stor betydning for udarbejdelsen af arbejdsprogrammet (artikel 4 i nærværende beslutningsforslag).

5.2 Indsatsområder og nærmere bestemmelser for støtten

(Under dette punkt beskrives logikken i den foreslåede foranstaltning. Det anføres, hvilke hovedaktioner der skal gennemføres for at nå det overordnede mål. Hver aktion skal have et eller flere delmål, som skal angive de resultater, der forventes i løbet af den foreslåede periode. Målene bør sigte videre end til de umiddelbare resultatkrav, men skal være konkrete nok til at resultaterne bliver identificerbare. For hver hovedaktion anføres:

- en eller flere målgrupper (angiv om muligt antal begunstigede)

- delmål for programperioden (målbare)

- konkrete foranstaltninger til gennemførelse af aktionen

- umiddelbare resultatkrav

- resultaternes forventede virkninger for realiseringen af det overordnede mål.

Endelig skal det oplyses, hvordan finansieringsstøtte ydes (støttesats og -form).

Programmet er sammensat af fire særlige indsatsområder:

a) forbedring af energieffektivitet og efterspørgselsstyring, navnlig i bygnings- og industrisektoren, herunder udformning og gennemførelse af retsforskrifter - "SAVE"

b) fremme af nye og vedvarende energikilder til central og decentral produktion, samt integration heraf i bymiljøet, herunder udformning og gennemførelse af retsforskrifter - "ALTENER"

c) støtte til initiativer vedrørende transportsektorens energimæssige aspekter, brændstofsdiversificering og fremme af brændstoffer fra vedvarende energikilder og energieffektivitet i transportsektoren, herunder udformning og gennemførelse af retsforskrifter - STEER"

d) støtte til initiativer vedrørende fremme af vedvarende energikilder og energieffektivitet i udviklingslandene - "COOPENER".

Inden for de fire særlige indsatsområder ydes EU-støtten som led i programmet til aktioner eller projekter vedrørende:

a) udarbejdelse af strategier på mellemlang og lang sigt på energiområdet med henblik på at fremme bæredygtig udvikling, forsyningssikkerhed, konkurrencedygtighed og miljøbeskyttelse på grundlag af fælles analyser, herunder udformning af standarder og systemer til mærkning og certificering, samt frivillige langsigtede aftaler med erhvervslivet, og også fremtidsscenarier, strategiske undersøgelser, regelmæssig analyse af markedsudviklingen og tendenserne på energiområdet

b) etablering eller udbygning af strukturer og værktøjer til bæredygtig energiudvikling, herunder lokal og regional energiplanlægning og -administration, samt udvikling af passende finansielle produkter og markedsinstrumenter

c) fremme af systemer og udstyr vedrørende bæredygtig energi, for at fremskynde markedspenetrationen og tilskynde til investeringer, som kan lette overgangen fra demonstration til markedsføring af den bedste teknologi

d) udvikling af informations-, uddannelses- og undervisningsstrukturer; nyttiggørelse af resultater, opmærksomhedsfremmende tiltag og formidling af knowhow og bedste praksis, også hos alle forbrugerne, samt samarbejde med medlemsstaterne via netværk på europæisk og internationalt plan

e) overvågning af gennemførelsen og virkningen af EU-politikken for bæredygtig energi

f) evaluering af virkningen af de foranstaltninger og projekter, der finansieres som led i programmet.

Som led i dette program fastlægges den finansielle støtte, der ydes til aktioner og foranstaltninger inden for de fire særlige indsatsområder, ud fra det foreslåede tiltags europæiske nytteværdi, og omfanget af støtten afhænger af den forventede betydning og virkning samt initiativets oprindelse. Støtten kan som hovedregel ikke overstige 50% af foranstaltningens samlede omkostninger, idet den resterende del kan dækkes af offentlige eller private midler eller en kombination af begge dele.

Støtten kan dog dække samtlige omkostninger til visse aktioner, f.eks. undersøgelser og andre aktioner, som har til formål at forberede, supplere, iværksætte eller evaluere virkningen af strategien eller andre EU-politiske tiltag, samt foranstaltninger, som Kommissionen foreslår for at fremme udveksling af erfaring og knowhow for at forbedre samordningen mellem EU-initiativer, nationale, internationale og andre initiativer. Alle omkostninger i forbindelse med aktioner og foranstaltninger, som udelukkende gennemføres på Kommissionens initiativ, afholdes af EU.

I beslutningsforslagets artikel 4 bestemmes det, at Kommissionen i samråd med det udvalg, som omhandles i artikel 8, stk. 1, skal fastlægge et arbejdsprogram senest seks måneder efter vedtagelsen af beslutningen. I arbejdsprogrammet skal der opstilles aktionsprioriteter inden for hvert enkelt område samt en gennemførelsestidsplan for at sikre sammenhæng, samspil og samdriftsfordele imellem disse foranstaltninger og medlemsstaternes tiltag samt de tiltag, der gennemføres som led i andre EU-programmer.

Programmet gennemføres bl.a. via de såkaldte "nøgleaktioner" inden for de forskellige indsatsområder. De fastlægges i forbindelse med udarbejdelse af arbejdsprogrammet og tilpasses i givet fald i løbet af programmet. Der kan også planlægges nøgleaktioner, der behandler flere specifikke områder.

For så vidt angår støtteberettigelse, er programmet åbent for deltagelse fra de central- og østeuropæiske kandidatlande på de vilkår, der er fastlagt i associeringsaftalerne med de pågældende lande, på grundlag af bestemmelserne i den afgørelse, som Associeringsrådet for det pågældende land har truffet. Cypern, Malta og Tyrkiet kan ligeledes deltage på grundlag af de bilaterale aftaler, der er indgået med disse lande. Programmet er ligeledes åbent for deltagelse fra EFTA/EØS-landene på grundlag af yderligere bevillinger efter procedurer, som aftales nærmere med disse lande.

Hvad angår evalueringen af programmet skal Kommissionen hvert år gøre status over gennemførelsen af programmet og de aktioner, der er iværksat inden for de særlige indsatsområder. Kommissionen skal i det tredje år af programmets gennemførelsesperiode, og under alle omstændigheder inden den fremlægger forslag om videreførelse af programmet, få uvildige eksperter til at gennemføre en ekstern evaluering af den samlede gennemførelse af EU-tiltag som led i dette program.

* Delmål: sammenhæng med det overordnede mål

Alle de tiltag, der finansieres, skal bidrage til en afbalanceret forfølgelse af Den Europæiske Unions generelle mål på mellemlang og lang sigt på energiområdet, dvs. forsyningssikkerhed, konkurrencedygtighed og miljøbeskyttelse.

Programmet sigter også mod at fremme bæredygtig udvikling, økonomisk og social samhørighed og miljøbeskyttelse, og vil fremme et effektivt samspil mellem disse foranstaltninger og de aktioner, der gennemfører inden for Fællesskabets andre sektorpolitikker.

Programmet medvirker endvidere til at skabe øget gennemskuelighed, sammenhæng og samordning mellem alle disse tiltag og andre tiltag på energiområdet.

Dette program har specifikt til formål at:

- tilvejebringe de elementer, som er nødvendige for udarbejdelsen og gennemførelsen af en energipolitik på mellemlang og lang sigt, navnlig hvad angår styring af efterspørgslen, forøget anvendelse af vedvarende energikilder, energimæssig diversificering, herunder i transportsektoren, samt udvikling af regionernes potentiale, navnlig i randområderne, og danne grundlag for de lovforanstaltninger, der er nødvendige for at opfylde disse strategiske mål

- udvikle de fornødne værktøjer og midler til at sikre resultatsopfølgning, overvågning og evaluering af virkningerne af de tiltag, der vedtages af Fællesskabet og medlemsstaterne vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi, herunder også transportsektorens energimæssige aspekter

- udvirke en reel adfærdsændring i energiforbruget på europæisk plan ved at gøre de primære aktører mere bevidste herom, dvs. de europæiske virksomheder og borgere generelt, sådan at de går over til mere effektive energiproduktions- og -forbrugsmønstre på et solidt og bæredygtigt grundlag; fremme udveksling af erfaring og knowhow; yde støtte til foranstaltninger, der fremmer investering i ny teknologi; tilskynde til formidling af bedste praksis og de bedste foreliggende teknikker, herunder i undervisningssystemet, og fremme på internationalt plan.

Målgruppe:

Offentlige og private organisationer, universiteter og forskningscentre, agenturer og organisationer i Europa, medlemsstaterne, lokalområder eller byer, som fremmer energieffektivitet og nye og vedvarende energikilder, alle sektorer, som er med til at fremme bæredygtig energi (industrien, pengeinstitutter, udstyrsproducenter, montører og teknikere, arkitekter, brugere og forbrugersammenslutninger, internationale organisationer, industri- og brancheforeninger, konsulenter m.fl.) og på det bredere plan alle borgere i EU og kandidatlandene.

De aktioner, der skal gennemføres som led i nyttiggørelsen af resultater og formidling af bedste praksis, har netop til formål at skabe en multiplikatoreffekt af de resultater, der er opnået ved de specifikke aktioner, som finansieres inden for de særlige indsatsområder. Nyttiggørelses- og formidlingsaktionerne, der gennemføres via netværk på europæisk og internationalt plan, har til formål at sikre nyttiggørelsen af resultaterne af disse målrettede aktioner og fremme udbredelsen af bedste praksis i stor skala i hele Europa (herunder også i ansøgerlandene) og på tredjelandsmarkederne.

5.3 Gennemførelsesmetoder

(Her anføres det, hvilke metoder der skal benyttes til at gennemføre aktionerne: Skal de forvaltes direkte af Kommissionen med vedtægtsmæssigt eller eksternt personale, eller skal forvaltningen overdrages til eksterne parter- Er det sidste tilfældet, oplyses det, hvordan det sker (overdragelse til kontorer for teknisk bistand, agenturer, kontorer eller decentrale forvaltningsenheder; deling af forvaltningsopgaverne med medlemsstaterne: nationale, regionale, lokale myndigheder).

Det oplyses, hvordan den valgte eksternaliseringsmodel påvirker ressourceforbruget til finansieringstilskud, forvaltning og støtte samt til personale (udstationerede tjenestemænd m.v.).

I betragtning af bl.a. den prioritet, der skal gives foranstaltninger til styring af efterspørgslen, burde rækkevidden af de planlagte tiltag i det nye program "Intelligent energi i Europa", for at blive effektive, være betydelig større end i de foregående energiprogrammer, da der er så mange desto flere forskellige aktører inddraget.

Iværksættelsen af strategierne for energieffektivitet og for vedvarende energikilder, såvel som den pakke af foranstaltninger, der allerede er vedtaget eller under udarbejdelse kræver løbende dialog og styrket samarbejde med de organer, der arbejder inden for området på nationalt, regionalt og lokalt plan efter retningslinjerne i hvidbogen om nye styreformer i Europa, og nødvendiggør nye instrumenter for hensigtsmæssigt samarbejde og finansiering såvel som midler inden for rammerne af dette program. Dette fører uundgåeligt til en meget større arbejdsbyrde i forbindelse med gennemførelsen og forvaltningen af programmet, bl.a. på grund af finansieringen af et langt større antal mindre projekter.

I den aktuelle sammenhæng er det hensigtsmæssigt og i betragtning af de planlagte foranstaltningers art ville det være en nærliggende mulighed at uddelegere nogle af programforvaltningsopgaverne til et forvaltningsorgan, bortset fra opgaver, der indebærer, at der skal udøves et skøn, når politiske beslutninger skal føres ud i livet.

Hvis forvaltningsorganet under Kommissionens kontrol bestrider nogle af de opgaver, der er forbundet med forvaltning og resultatopfølgning af programmet, og som der er nævnt eksempler på i det følgende, ville Kommissionen kunne lade den del af dens personale, der er tilknyttet programforvaltningen, koncentrere sig om de mere strategiske aktiviteter og overordnet overvågning samt fremme af og oplysning om programmet. Koordinering med FFC's aktiviteter vil desuden gøre det muligt at optimere opfølgningen af de teknologiske muligheder og resultaterne af de projekter og tiltag, der gennemføres inden for rammerne af programmet.

Forvaltningsorganet kunne bl.a. få følgende opgaver:

- udarbejde henstillinger til Kommissionen om gennemførelsen af programmet « Intelligent energi i Europa», og indsamle, analysere og tilsende Kommissionen alle de oplysninger, den har behov for til at give retningslinjer for gennemførelsen af fællesskabsprogrammet

- styre alle eller nogle af faserne i projektforløbet i forbindelse med de specifikke projekter inden for rammerne af programmets gennemførelse og foretage den nødvendige kontrol med henblik herpå ved at træffe de relevante beslutninger på basis af Kommissionens uddelegering

- vedtage retsakter om budgetgennemførelsen for indtægter og udgifter og på grundlag af de af Kommissionen uddelegerede beføjelser gennemføre alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for EF-programmets gennemførelse, navnlig tildeling af ordrer og støtte

- fremme udnyttelsen og formidlingen af projektresultater og foranstaltninger, der finansieres i forbindelse med programmet på nationalt, regionalt og lokalt plan i nært samarbejde med Kommissionens ansvarlige tjenestegrene.

Følgelig påtænker Kommissionen så hurtigt som muligt at fremsætte et forslag til beslutning om oprettelse af et forvaltningsorgan, så snart Rådets forordning om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der administrerer opgaver i forbindelse med EF-programmerne [42] er blevet vedtaget.

[42] KOM(2001) 808 endelig af 28.12.2001.

Det er vigtigt, at EU får de mest hensigtsmæssige midler til at iværksætte sit ambitiøse handlingsprogram på energiområdet ud fra EU-strategien for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget ved Det Europæiske Råds møde i juni 2001. Kommissionens oprindelige forslag til det tidligere rammeprogram for energi (1998-2002) omfattede et budget på 200 mio. euro, som i sidste ende blev på 175 mio. EUR.

Adskillige faktorer berettiger en forøgelse af budgetmidlerne til dette program i forhold til rammeprogrammet for energi:

- den nødvendige udbygning af tiltagene inden for energieffektivitet (SAVE) og vedkommende (ALTENER), der udløber af de nye politiske retningslinjer for energi, miljø og bæredygtig udvikling, af den vedtagne og planlagte lovgivning på disse områder og til imødekommelse af adskillige opfordringer fra Europa-Parlamentets side til at forøge budgetmidlerne. Der er bl.a. behov for en udbygget fællesskabsindsats inden for overvågning af gennemførelsen af lovgivningen og fællesskabstiltagene på disse to områder, såvel som vurdering af deres virkninger på markedet

- den høje prioritering af transportsektorens energiaspekter, der udløber af de nye politiske retningslinjer for energi, miljø og bæredygtig udvikling, og som ligger til grund for forslaget om at oprette et særligt indsatsområde STEER med et budgetforslag på 35 mio. EUR

- omfattende udvikling af tiltagene inden for nyttiggørelse af programmets resultater, fremme og formidling af knowhow og bedst praksis og teknik inden for energieffektivitet, vedvarende energikilder, også transportsektoren, samt tiltag med henblik på etablering af en udvidet dialog og samspil mellem samfundet og de regionale og lokale instanser og civilsamfundet for i det europæiske samfund at skabe en intelligent energimæssig adfærd. EU-finansieringen til disse tiltag anslås til 45% af programmets samlede budget

- konsolidering af den internationale indsats (COOPENER), der navnlig sigter mod at fremme vedvarende energikilder og energieffektivitet i udviklingslandene med Kyoto-instrumenterne i tankerne.

Derfor foreslås en mærkbar forøgelse af budgetmidlerne i forhold til det foregående program: 215 mio. EUR [43] for hele den foreslåede programperiode (2003-2006). Budgetmyndigheden fastlægger de årlige forpligtelsesbevillinger til programmets gennemførelse under hensyntagen til gældende finansielle overslag. Beløbet fastlægges hvert år af budgetmyndigheden (se tabel 7.3). Der skal påregnes en budgetforøgelse fra 2004 som følge af udvidelsen med de nye medlemsstater.

[43] Reelt betyder det en budgetforøgelse på 27,43 mio. EUR. Samlet inflation i EU-15 : 1,3% (1998), 1,2% (1999), 2,1% (2000), 2,4% (2001) i "Eurostat Price Statistics".

For så vidt angår forvaltningen af dette program, regner Kommissionen med, at gennemførelsen heraf ifølge de nye retningslinjer vil udmunde i omkring 270 kontrakter om året (330 kontrakter om året fra 2004 som følge af de nye medlemsstaters tiltrædelse). Forvaltningen vil derfor kræve 65 personer. Rammeprogrammet for energi beskæftiger 38 personer. Det nødvendige supplerende personale anslås til 27 personer.

Energirammeprogrammet, hvortil der var afsat 175 millioner EUR, resulterede i over 1000 kontrakter, dvs. gennemsnitligt 200 kontrakter om året. Kontrakterne har i gennemsnit ligget på 130 000 EUR i perioden 1998-1999 og 300 000 EUR i perioden 2000-2001 efter indførelsen af en stramning, der gik ud på at undgå for mange små kontrakter. Der er for tiden 544 kontrakter under gennemførelse, som kræver 38 personers arbejde.

Forvaltningsorganets budget, som fastsat i procentdel af budgetmyndigheden, ville udgøre en procentdel af den samlede budgetramme for programmet "Intelligent energi i Europa", i hvis forvaltning forvaltningsorganet skulle deltage. I overensstemmelse med artikel 13 i det ændrede forslag til Rådets forordning om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EU-programmerne [44], vil forvaltningsorganets styrelseskomite hvert år på forslag fra forvaltningsorganets direktør vedtage forslaget til driftsbudgettet for det efterfølgende regnskabsår, herunder stillingsfortegnelsen.

[44] KOM(2001) 808 endelig af 28.12.2001.

Uddelegering af nogle af forvaltningsopgaverne til Forvaltningsorganet ville medføre en reduktion på 8 personer i Kommissionen i forhold til den nuværende situation, der ville blive overført til Forvaltningsorganet i den periode, programmet løber. Forvaltningsorganet ville få et personale på 35 personer: 8 udstationerede fra Kommissionens tjenestegrene (der ville udgøre ca. 23% af forvaltningsorganets personale) og 27 nye, der skal ansættes. Det anslåede personale i Forvaltningsorganet er forelagt i følgende tabel.

>TABELPOSITION>

Kommissionen ville have et personale reduceret til 30 personer.

En anden mulighed ville være, at Kommissionens tjenestegrene tog sig af alle opgaver i forbindelse med programforvaltningen. Denne mulighed ville medføre betydelige tilpasninger i programforvaltningen såvel som i dets indsatsmekanismer, bl.a.:

- personalet i de af Kommissionens tjenestegrene, der forvalter programmet, ville skulle forøges fra 38 til 52 personer

- en betydelig reduktion i aktiviteterne vedrørende oplysning, fremme og nyttiggørelse af aktionernes og/eller projekternes resultater, hvilket ville hæmme udbredelsen af programmets gode resultater

- indførelse af en nedre grænse for finansiering af projekter eller aktioner for i væsentlig grad at reducere antallet af kontrakter, hvilket ville udelukke de vigtigste aktører på lokalt og regionalt plan fra at deltage.

Al information med hensyn til programforvaltningen er af ren oplysende art. På basis af resultaterne af den undersøgelse, som eksternaliseringsgruppen har udbedt sig om løsningen med et forvaltningsorgan, vil tallene angående forvaltningsorganet kunne blive ændret.

6. FINANSIELLE VIRKNINGER

6.1 Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (hele programperioden)

(Beregningsmetoden for de samlede beløb i nedenstående tabel skal fremgå af fordelingen i tabel 6.2.)

6.1.1 Finansieringsstøtte Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

6.2. Beregning af omkostningerne pr. påtænkt foranstaltning i budgettets del B (hele programperioden) [45]

[45] Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument.

(Når der er flere aktioner, skal der for de konkrete foranstaltninger under hver aktion gives de oplysninger, der er nødvendige for at anslå arbejdets omfang og omkostninger)

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

>TABELPOSITION>

Note (1) Foranstaltning 1-6 svarer til aktionstyperne a), b), c), d), e) og f), som angives i finansieringsoversigtens pkt. 5.2. Denne fordeling pr. foranstaltning er kun vejledende. Arbejdsprogramet vil afgøre de årlige prioriteter såvel som den eller de typer foranstaltninger, der hvert år skal gennemføres på hvert særligt indsatsområde, og som vil blive genstand for hvert offentligt udbud. For så vidt angår COOPENER, forventes der en koncentration på ca. 75% af budgettet om foranstaltningerne 1, 3 og 4.

Note (2) Det anslås, at der vil blive indgået 270 kontrakter om året, hvilket vil sige et gennemsnitligt kontraktbeløb på 0,196 mio. EUR. Den forventede budgetforøgelse på grund af nye landes tiltrædelse fra 2004 ville betyde omkring 185 yderligere kontrakter i perioden 2004-2006. Det forventes på denne baggrund, at der fra år 2004 i gennemsnit vil blive indgået 330 kontrakter.

7. VIRKNINGER FOR PERSONALERESSOURCER OG ADMINISTRATIONSUDGIFTER

7.1. Personalemæssige virkninger

>TABELPOSITION>

(1) Forvaltning af rammeprogrammet for energi (1998-2002) beskæftiger i øjeblikket 38 personer. Hvis der oprettes et forvaltningsorgan (første valgmulighed), ville uddelegering af nogle af forvaltningsopgaverne til forvaltningsorganet gøre det muligt at reducere Kommissionens personale med ca. 8 personer, der ville blive udlånt til forvaltningsorganet under hele programmets varighed. Forvaltningen af det kommende program vil i forhold til den nuværende situation kræve en forøgelse af personalet, der anslås til 27 personer, som skal mobiliseres til det kommende forvaltningsorgan. Forvaltningsorganet burde have et samlet personale på 35 personer (8 tjenestemænd/udstationerede fra Kommissionen og 27 yderligere personer, der skal ansættes). Samlet vil programmet beskæftige 65 personer.

(2) Hvis der ikke oprettes et forvaltningsorgan (anden valgmulighed), vil det betyde en forøgelse af det nødvendige personale i Kommissionen. Der vil i alt blive brug for yderligere 14 personer. Programforvaltningen ville beskæftige 52 personer i Kommissionen.

7.2 Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget

>TABELPOSITION>

Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.

7.3 Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen

>TABELPOSITION>

Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode. Jf. ligeledes note (1), tabel 7.1.

(1) Det specificeres, hvilken udvalgstype der er tale om, og hvilken gruppe det tilhører.

I. Samlet årligt beløb (7.2 + 7.3)

II. Foranstaltningens varighed

III. Foranstaltningens samlede omkostninger (I x II) // 4,090 mio. EUR

4

16,360 mio. EUR

(I skønnet over, hvilke personale- og administrationsressourcer indsatsen kræver, skal tjenestegrenene tage hensyn til, hvad Kommissionen har vedtaget under de orienterende drøftelser og vedtagelsen af det foreløbige budgetforslag (FBF). Det indebærer, at generaldirektoraterne skal anføre, at de anførte menneskelige ressourcer er omfattet af den vejledende foreløbige bevilling, der blev afsat på det tidspunkt, da FBF blev vedtaget.

I særlige tilfælde, hvor de berørte foranstaltninger ikke var til at forudse, da FBF blev forberedt, skal Kommissionen underrettes og beslutte, om og hvordan (gennem en ændring af den vejledende foreløbige bevilling, en ad hoc-omfordeling/omplacering, et tillægs- og ændringsbudget eller en ændringsskrivelse) gennemførelsen af den foreslåede foranstaltning skal finde sted.

Forslagets virkninger for budgettets del A er overordnet set begrænsede. Der skal foretages en regelmæssig opfølgning af gennemførelsen af beslutningen, hvilket omfatter tilrettelæggelse og deltagelse i forskellige møder og samordningstiltag med medlemsstaterne, og der skal føres tilsyn med programgennemførelsen og resultaterne og fremlægges gennemførelsesrapporter for Europa-Parlamentet, Rådet og andre kompetente instanser. En del af administrationsopgaverne kunne varetages af forvaltningsorganet.

8. RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING

8.1 Resultatopfølgningssystem

(Med sigte på resultatopfølgningen skal der straks fra starten på hver aktion indsamles data om, hvilke midler og ressourcer der tages i anvendelse, og hvilke resultater der opnås. Det vil konkret sige, at der i) skal opstilles indikatorer for midler, ressourcer og resultater og ii) tilrettelægges metoder for dataindsamling)

Når beslutningen er vedtaget, fastlægger Kommissionen i samråd med programudvalget et arbejdsprogram, som i detaljer angiver udvælgelseskriterierne og vilkårene for anvendelse heraf for hver enkelt type aktion. Arbejdsprogrammet skal også omfatte et sammenhængende sæt start-, slut- og resultatindikatorer for hvert enkelt område og aktionstype, og fastlægge, hvordan man sikrer den bedst mulige nyttiggørelse af resultaterne.

Forvaltningsorganet, der er den første af de to valgmuligheder, som Kommissionen foreslår til forvaltning af programmets gennemførelse, ville blandt sine opgaver ligeledes have resultatopfølgning på de foranstaltninger, der gennemføres i forbindelse med dette program, såvel som regelmæssig evaluering virkningerne i samfundet.

8.2 Hvordan og hvor ofte skal der evalueres-

(Anfør tidsplan og fremgangsmåder for de evalueringer, der skal foretages undervejs og efterfølgende for at kontrollere, om målene er nået. Flerårige programmer skal evalueres grundigt mindst én gang i programperioden. Andre aktiviteter skal gennemgå efterfølgende evaluering eller midtvejsevaluering mindst hvert sjette år.)

- Hvordan og hvor ofte skal der evalueres-

Der skal foretages en systematisk tilbagevendende evaluering af aktionerne. Kommissionen vil (eventuelt i samarbejde med forvaltningsorganet) hvert år gøre status over gennemførelsen af programmet og dets sektorspecifikke og tværgående tiltag. Kommissionen får i det tredje år af programmets gennemførelsesperiode, og under alle omstændigheder inden den fremlægger forslag til et nyt program, uvildige eksperter til at gennemføre en ekstern evaluering af den samlede gennemførelse af EU-tiltag som led i programmet (beslutningens artikel 9).

- Vurdering af resultaterne (ved videreførelse eller forlængelse af en eksisterende foranstaltning)

Kommissionen kan fremlægge forslag om ændring eller udvidelse af arbejdsprogrammet som følge af politiske eller markedsmæssige omprioriteringer eller oplysningerne fra den løbende evaluering af aktionerne og programmet eller agenturets aktivitetsrapporter. Inden Kommissionen fremlægger forslag til et nyt program, får den uvildige eksperter til at gennemføre en ekstern evaluering af den samlede gennemførelse af EU-tiltag som led i programmet.

9. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

(Finansforordningens artikel 3, stk. 4: "Kommissionen giver, for at forebygge risiko for svig og uregelmæssigheder, i finansieringsoversigten oplysning om eksisterende eller påtænkte forebyggende og beskyttende foranstaltninger.")

Der skal opstilles en del finansielle og administrative kontrolforanstaltninger under hensyntagen til de pågældende aktioners særlige forhold. Det gælder gennem hele processen, bl.a.:

før kontraktunderskrivelse:

- analyse af tilbudenes, forslagenes eller støtteansøgningernes kvalitet og finansieringsforhold

- samarbejde med andre berørte tjenestegrene i Kommissionen for at undgå enhver form for dobbeltarbejde

efter kontraktunderskrivelse:

- kontrol af udgiftsopgørelserne på forskellige stadier efter betaling (videnskabelig og teknisk kontrol) og samråd med de berørte tjenestegrene i Kommissionen om resultaterne

- afregning, efter godkendelse af arbejdsopgaverne, af en evalueret procentdel inden kontrakttildeling og efter fremlæggelse af aktionens endelige regnskab

- intern revision, som foretages af finanskontrollen

- kontrolbesøg på stedet, som giver mulighed for ved gennemsyn af dokumentation at konstatere fejl eller andre uregelmæssigheder.

Oplysningerne og overholdelsen af procedurer skal også kontrolleres af eksperter fra medlemsstaterne, som indbydes til møder i programudvalget jf. artikel 8, stk. 2. Andre berørte instanser, f.eks. Europa-Parlamentet, holdes også fuldt orienteret om resultaterne af arbejdet.

KONSEKVENSANALYSE FORSLAGETS KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE, HERUNDER ISÆR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

Forslagets titel

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et flerårigt program for tiltag på energiområdet - "Intelligent Energi i Europa (2003-2006)".

Dokumentets referencenummer

KOM(2002) 162 endelig

Forslaget

1. Hvorfor er der i betragtning af nærhedsprincippet behov for EF-lovgivning på dette område og hvad er de vigtigste målsætninger-

I henhold til EF-traktatens artikel 6 skal miljøbeskyttelseskrav integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner. I henhold til traktatens artikel 174 skal naturressourcer udnyttes forsigtigt og rationelt, hvilket ud over vedvarende energikilder omfatter olie, naturgas og fast brændsel, som er uundværlige energikilder, men også de primære kilder til emission af kultveilte.

Rådet vedtog på sit møde i Göteborg [46] en strategi for bæredygtig udvikling og nævnte som de vigtigste hindringer herfor emissionen af drivhusgas og transportsektorens skadevirkninger, hvilket bekræftes af analysen i grønbogen om energiforsyningssikkerhed [47]. Det konstateres i denne grønbog, at EU's afhængighed af eksterne energikilder er stigende, og det fremhæves, at det er nødvendigt på ny at bringe balance i udbudspolitikken gennem tydelige foranstaltninger til fordel for en efterspørgselspolitik og opfordrer til en mærkbar ændring i forbrugernes adfærd med henblik på at dirigere efterspørgslen i retning af bedre styrede og mere miljøvenlige forbrugsmønstre, navnlig i transport- og byggesektorerne, samt at give høj prioritet til udvikling af nye og vedvarende energikilder i betragtning af energiudbudet for at modvirke problemer i forbindelse med klimaændringer.

[46] SI(2001)500 af 16.06.2001

[47] KOM(2000) 769 endelig af 29.11.2000.

94% af emissionen af drivhusgas kan tilskrives forbruget af energi, og 90% af stigningen i CO2-emissionen skyldes transportsektoren. Energieffektivitet og vedvarende energi repræsenterer en stor del af de tiltag, der er nødvendige for at opfylde bestemmelserne i Kyoto-protokollen om klimaændringer.

Hvidbogen om EU's strategi og handlingsplan for vedvarende energikilder fastlægger som vejledende målsætning, at 12% af Europas interne forbrug af energi skal stamme fra vedvarende energikilder inden 2010, og der planlægges foranstaltninger til støtte og udbygning af vedvarende energikilder. Den første rapport om gennemførelsen af hvidbogen gør op, hvilke fremskridt der er sket, og understreger, at der stadig er brug for tiltag på europæisk såvel som på nationalt plan for at opfylde målsætningerne, især nye lovtiltag til fordel for og fremme af vedvarende energikilder. Gennemførelsen af handlingsplanen forudsætter også, at der indføres overvågnings- og resultatsopfølgningssystemer.

I handlingsplanen til forøgelse af energieffektiviteten er det tanken at reducere energiintensiteten med 1% om året, hvor tendensen i dag nærmest er nul. Gennemførelsen af handlingsplanen forudsætter også, at der indføres overvågnings- og resultatsopfølgningssystemer. Størstedelen af EU-tiltagene vedrørende energieffektivitet og/eller større markedsandele for vedvarende energikilder kræver mere intensive opmærksomhedsfremmende tiltag på EU-plan via særprogrammerne, så udviklingen hen imod energibæredygtige systemer kan få de bedste vilkår.

Rådet og Europa-Parlamentet har gentagne gange understreget behovet for at styrke og udbygge politikkerne og tiltagene på området og bane vejen for nye tiltag. De to institutioner har opfordret Kommissionen til at fremlægge forslag til fremtidige programmer og som led i disse forslag fastlægge en fyldestgørende finansiel støtte til tiltag inden for vedvarende energi og energieffektivitet. Beslutningerne om et flerårigt rammeprogram for aktioner inden for energisektoren og om særprogrammerne (1998-2002) udløber den 31. december 2002.

I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets beslutning om et flerårigt rammeprogram for aktioner i energisektoren (1998-2002) og tilhørende foranstaltninger har Kommissionen hvert år fået uafhængige eksperter til at foretage en ekstern evaluering af gennemførelsen af EU-aktioner som led i rammeprogrammet og særprogrammerne. Evalueringskonklusionerne vil foreligge i andet kvartal af 2002 og bliver meddelt Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Evalueringspanelets anbefalinger bliver af særlig nytte i arbejdet med at opstille det detaljerede arbejdsprogram. Evalueringspanelet anerkendte ved den årlige evaluering af rammeprogrammet og særprogrammerne, som blev gennemført i 2000, betydningen af de tiltag, der gennemføres i programmerne ALTENER, SAVE, SYNERGY og ETAP som led i EU's strategi om nedbringelse af CO2-emissionen, og det konstaterede, at programmerne savner midler i betragtning af behovene, og foreslog, at midlerne øges og videreføres i et samlet program, som hvad administrationen angår gøres mere struktureret og fleksibelt, hvilket vil give det større effektivitet og gennemslagskraft. Kommissionen blev også opfordret til at styrke formidlingen af knowhow og bedste praksis og den systematiske nyttiggørelse af programmernes resultater.

Nærværende beslutningsforslag er Kommissionens svar på Rådets og Europa-Parlamentets opfordringer om at styrke EU's tiltag inden for vedvarende energi og energieffektivitet. Der er med Kommissionens forslag tale om et flerårigt program for aktioner på energiområdet under betegnelsen "Intelligent Energi i Europa" for tidsrummet 2003-2006. Programmet er tænkt som det primære EU-virkemiddel for støtte (i anden form end teknologistøtte) til tiltag inden for vedvarende energi og energieffektivitet, transportsektorens energimæssige aspekter samt internationalt samarbejde med udviklingslandene. Programmet omfatter alle de aktioner inden for energiområdet, herunder transportsektorens energimæssige aspekter, som er nødvendige for at gennemføre EU's strategier for bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse. Det bidrager til opfyldelsen af de vigtigste målsætninger i EU's strategier for energi- og transportområdet.

Alle de tiltag, der finansieres, skal bidrage til en afbalanceret forfølgelse af Den Europæiske Unions tre mål på mellemlang og lang sigt på energiområdet, dvs. forsyningssikkerhed, konkurrencedygtighed og miljøbeskyttelse. Nærhedsprincippet taget i betragtning, sigter det mod at fremme bæredygtig udvikling, økonomisk og social samhørighed og miljøbeskyttelse, og vil fremme et effektivt samspil mellem disse foranstaltninger og de aktioner, der gennemfører inden for Fællesskabets andre sektorpolitikker.

Programmet medvirker endvidere til at skabe øget gennemskuelighed, sammenhæng og samordning mellem alle disse tiltag og andre tiltag på energiområdet.

Dette program har specifikt til formål at:

- tilvejebringe de elementer, som er nødvendige for udarbejdelsen og gennemførelsen af en energipolitik på mellemlang og lang sigt, navnlig hvad angår styring af efterspørgslen, forøget anvendelse af vedvarende energikilder, energimæssig diversificering, herunder i transportsektoren, samt udvikling af regionernes potentiale, navnlig i randområderne, og danne grundlag for de lovforanstaltninger, der er nødvendige for at opfylde disse strategiske mål

- udvikle de fornødne værktøjer og midler til at sikre resultatsopfølgning, overvågning og evaluering af virkningerne af de tiltag, der vedtages af Fællesskabet og medlemsstaterne vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi, herunder også transportsektorens energimæssige aspekter

- udvirke en reel adfærdsændring i energiforbruget på europæisk plan ved at gøre de primære aktører mere bevidste herom, dvs. de europæiske virksomheder og borgere generelt, sådan at de går over til mere effektive energiproduktions- og -forbrugsmønstre på et solidt og bæredygtigt grundlag; fremme udveksling af erfaring og knowhow; yde støtte til foranstaltninger, der fremmer investering i ny teknologi; tilskynde til formidling af bedste praksis og de bedste foreliggende teknikker, herunder i undervisningssystemet, og fremme på internationalt plan.

Programmets målsætninger vedrører gennemførelse af fællesskabsstrategien på de energiområder, der bidrager til bæredygtig udvikling. Eftersom denne gennemførelse ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, da det indebærer opmærksomhedsfremmende tiltag og udveksling af erfaringer, knowhow og bedst praksis, der er udviklet på basis af et nært samarbejde på europæisk plan mellem de forskellig aktører på nationalt, regionalt og lokalt plan for at tilskynde til en forøget anvendelse af vedvarende energikilder og rationel energiudnyttelse, herunder i transportsektoren, hvilket bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet i overensstemmelse med traktatens artikel 5 træffe foranstaltninger.

Aktionerne er opdelt på nedenstående fire hovedlinjer:

- efterspørgselsstyring

- mere omfattende brug af nye og vedvarende energikilder

- energimæssig diversificering, navnlig i transportsektoren

- fremme af vedvarende energi og energieffektivitet på internationalt plan, navnlig i udviklingslandene

Konsekvenser for virksomhederne

2. Hvem påvirkes af forslaget-

* Hvilke erhvervssektorer-

De virksomheder, der berøres direkte (dvs. som modtager direkte støtte fra programmet som kontrahenter) eller indirekte (dvs. virksomheder, der via formidlingsnet modtager information om gældende lovforanstaltninger, muligheder i forbindelse med programmerne og andre EU-tiltag, resultater af projekter, der støttes som led i disse programmer og som har relevans for de pågældende virksomheder, og bedste praksis) befinder sig i forskellige erhvervssektorer som producenter og/eller brugere af energi:

- landbrugssektoren

- industrisektoren, navnlig inden for energiproduktion og produktion og installation af energiudstyr samt byggeindustrierne

- servicesektoren, navnlig distributionsselskaber, lovgivende myndigheder på energiområdet, finansierings- og forsikringsselskaber, arkitekt- og ingeniørvirksomheder, transportselskaber, konsulentfirmaer og energiagenturer.

* hvor store virksomheder (de små og mellemstore virksomheders andel)

Alle typer virksomheder kan deltage i programmet, men størstedelen af virksomhederne i målgruppen er små og mellem store virksomheder.

* er disse virksomheder koncentreret i bestemte geografiske områder i Fællesskabet

Programmet omfatter samtlige regioner i EF. Inden for visse kategorier er der hovedsagelig tale om regionale og lokale virksomheder.

3. Hvilke foranstaltninger skal virksomhederne træffe for at overholde forslaget-

For at kunne deltage i programmet skal virksomhederne opfylde kriterierne for at kunne komme i betragtning og de nærmere regler og vilkår for deltagelse. Det er afgørende, at projektet har en fællesskabsdimension, hvorfor de enkelte projekter skal have deltagelse af virksomheder eller organisationer fra flere forskellige europæiske lande. Forslagene skal stemme overens med de prioriterede områder og retningslinjerne. Kriterierne for at kunne komme i betragtning og udvælgelseskriterierne, deltagelsesreglerne, finansieringsvilkårene og retningslinjerne for fremlæggelse af forslag angives nærmere i arbejdsprogrammet, som udarbejdes af Kommissionen i samråd med medlemsstaterne efter vedtagelse af nærværende beslutning.

4. Hvilke økonomiske virkninger forventes forslaget at få-

* for beskæftigelsen-

* for investeringerne og oprettelsen af nye virksomheder-

* for virksomhedernes konkurrenceevne-

Det er tanken, at programmet ved at fremme efterspørgselsstyring inden for energiområdet, nye og vedvarende energikilder og energimæssig diversificering, bl.a. i transportsektoren, skal bidrage til at virkeliggøre de overordnede målsætninger i EU's energipolitik, dvs. forsyningssikkerheden, EU-virksomhedernes konkurrenceevne og miljøbeskyttelsen.

Ved at etablere egenproduktion af energi, f.eks. ved hjælp af vedvarende energikilder, bidrager man til en bæredygtig vækst, navnlig i landdistrikterne, samtidig med at man bedrer mulighederne i økonomien, virksomhederne og beskæftigelsen. I visse regioner kan etablering af nye og vedvarende energikilder på én gang medvirke til at øge energiproduktionen og reducere forureningen (der skal behandles mindre affald, vedvarende energi kan integreres i boligerne osv.).

Ifølge en undersøgelse, som Kommissionen [48] har fået foretaget, kan den beskæftigelsesfremmende virkning af målsætningerne i hvidbogen om EU's strategi og handlingsplan for vedvarende energi (1998-2000) fastslås ud fra de foreløbige tal for den markedsandel, som nye og vedvarende energikilder har i de enkelte sektorer. Disse resultater viser, at der kan oprettes ca. 530.000 nye stillinger inden 2010 i de 15 medlemsstater i sektoren for vedvarende energi, bl.a. til drift og vedligeholdelse, opførelse og montering.

[48] Virkningerne af vedvarende energikilder for jobskabelse. Formålet med undersøgelsen var at udarbejde en beregningsmetode for det antal stillinger, der skabes i sektorerne for vedvarende energikilder programmet. installeret kapacitet og investerede mio. EUR.

Energieffektivitet, som er en afgørende faktor for mange forskellige industrisektorer, er en vigtig del af en overordnet handlingsplan for bæredygtig udvikling i erhvervspolitikken. Højere energieffektivitet i virksomhederne giver mulighed for at nedbringe produktionsomkostningerne og øge produktiviteten, og derfor vil programmet have en direkte indvirkning på virksomhedernes konkurrenceevne.

5. Indeholder forslaget foranstaltninger, som går ud på at tage hensyn til små og mellemstore virksomheders særlige situation (begrænsede eller afvigende krav osv.)-

Ja. Aktiviteterne som led i programmet tager først og fremmest, men ikke udelukkende, sigte på små og mellemstore virksomheder.

Samråd

6. Liste over organisationer, som er blevet hørt om forslaget, og som har fremført særlige synspunkter.

Generaldirektoratet for Energi og Transport har afholdt en række møder og seminarer, hvor forskellige organisationer, som repræsenterer sektorerne for vedvarende energi og energieffektivitet, har fremlagt deres forslag om videreførelse af de eksisterende programmer for vedvarende energi og energieffektivitet, styrkelse af disse programmer og tilrettelæggelse af Kommissionens foranstaltninger med særligt sigte på disse to områder. Problematikken vedrørende transportsektoren er også blevet berørt. Der er således almindelig enighed om, at EU's foranstaltninger inden for vedvarende energi og energieffektivitet bør videreføres. Der vil blive taget stilling til visse forslag vedrørende de prioriterede aktioner ved udarbejdelsen af det detaljerede arbejdsprogram. Møderne fandt sted i november 2001.

Ved den første konference om energi og transport, som blev afholdt i oktober 2001 i Barcelona, understregede de sektorer, der berøres af forslaget, igen behovet for at gennemføre EU-tiltag inden for området. De understregede også, at det skal sikres, at små og mellemstore virksomheder også fremover har adgang til programmerne, eftersom der fokuseres på efterspørgselssiden og ydes støtte til decentraliserede aktioner, og eftersom resultaterne af de projekter, der støttes som led i programmerne, dækker et stort område.