Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Afgørelse om et EU-handlingsprogram for fremme af private organisationer, der fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse /* KOM/2001/0337 endelig udg. Bind II - COD 2001/0139 */
EF-Tidende nr. 270 E af 25/09/2001 s. 0125 - 0130
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om et EU-handlingsprogram for fremme af private organisationer, der fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE 1. Arbejdet med de nye beslutningsstrukturer I sin meddelelse strategiske mål 2000-2005 "Udformning af det nye Europa" stiller Kommissionen sig selv den opgave at udvikle nye beslutningsstrukturer i Europa. Det betyder i al korthed at give befolkningen større indflydelse på, hvordan Europa skal styres, og at opbygge nye former for partnerskab mellem de forskellige administrationsplaner for at få institutionerne til at arbejde mere effektivt og gennemsigtigt. I meddelelsen erkender Kommissionen også, at "EU-borgere føler kun i ringe grad, at de har andel i de strukturer, der styrer deres liv". For at slå bro over denne kløft og bistå Fællesskabets institutioner med at nå ud til Europas borgere, kan de private organisationer (PO) spille en stadig vigtigere rolle. De europæiske miljøorganisationer har allerede med deres medlemsstruktur og aktiviteter vist, at de har evne og vilje til at påtage sig denne rolle - ved f.eks. at presse på for større gennemsigtighed og større inddragelse af borgerne i den politiske beslutningsproces. De europæiske miljøorganisationer anses i almindelighed for at have indflydelse på grundlag af følgende forhold og egenskaber: 1. Borgeren i centrum: En vigtig - og meget konkret - måde, hvorpå "offentlig deltagelse" i Fællesskabets institutioners arbejde kan omsættes til praksis, er ved hjælp af PO (som repræsenterer en del af "det borgerlige samfund"). I kraft af deres berøring med offentligheden som sådan, helt ned til græsrødderne, menes PO at være godt orienteret om, hvad "manden på gaden" mener og tænker, og kan derfor fremme disse synspunkter og gøre dem gældende over for Kommissionen. 2. Samtalepartnere: De europæiske miljøorganisationer deltager i ekspertgrupper, i Fællesskabets institutioners forberedelses- og gennemførelsesudvalg og leverer vigtige bidrag til Fællesskabets politik, programmer og initiativer. 3. Sagkundskab/knowhow": Mange europæiske miljøorganisationer udfører avanceret forskningsarbejde på deres respektive områder - og resultatet er vigtige konklusioner og rapporter, der (som led i deres lobbyvirksomhed) videregives til Fællesskabets institutioner. 4. Ligevægt: De europæiske miljøorganisationer skaber den nødvendige ligevægt i forhold til andre miljøinteresser (blandt andre industrien/erhvervslivet, fagforeningerne, forbrugerorganisationerne). 5. Repræsentativitet: Mange europæiske miljøorganisationer bygger på "græsrødderne" og repræsenterer derfor en lang række forskellige miljøsynspunkter og miljøinteresser. 6. Multiplikatoreffekt: Mange europæiske miljøorganisationer har omfattende medlemsorganisationsnet og er pr. definition tættere på borgerne. De kan derfor være med til at give Fællesskabets miljøpolitik et langt større "publikum", end Kommissionen kan gøre. 7. Vagthund: De europæiske miljøorganisationer hjælper også med at påse, at EU's lovgivning gennemføres og overholdes - og "overvåger" samtidig Fællesskabets institutioner og minder dem om deres ansvar og forpligtelser. Der findes allerede et handlingsprogram for de europæiske miljøorganisationer for at bistå dem finansielt med at udføre disse opgaver. Programmet, som bygger på Rådets afgørelse 97/872 [1] løber fra den 1. januar 1998 til den 31. december 2001. Programmets formål er at fremme de aktiviteter, der udføres af private organisationer (især på de områder, der beskrives i det foregående), som fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse på europæisk plan ved at medvirke til udarbejdelse og gennemførelse af Fællesskabets miljøpolitik og miljølovgivning. [1] EFT L 354 af 20.12.1997, s. 25. 2. Manglende gennemførelse af Rådets afgørelse 97/872 Ifølge artikel 12 i Rådets afgørelse 97/872/EF skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om programmets gennemførelse i løbet af de første tre år og eventuelt fremsætte forslag til tilpasninger med henblik på at videreføre eller afslutte det. Kommissionen har forelagt en sådan beretning [2] på grundlag af samråd med programmets nuværende og tidligere modtagere og med det koordinerende generaldirektorat (GD Miljø) samt under hensyntagen til den eksterne vurdering af budgetpost B4-3060 [3], som programmet finansieres over. [2] Kommissionens beretning til Rådet og Europa-Parlamentet om erfaringerne mod anvendelse af Rådets afgørelse 97/872/EF af 16. december 1997 om et EF-handlingsprogram til fremme af ikke-statslige organisationer, som først og fremmest er aktive inden for miljøbeskyttelse, KOM(2001) 337 endelig. [3] I 1995 iværksatte Kommissionen på foranledning af kommissærerne Anita Gradin (Finanskontrol og bekæmpelse af svig) og Erkki Liikanen (Budget og Administration) et omfattende initiativ under betegnelsen SEM 2000 (Sund og Effektiv Forvaltning) for at ændre institutionens finansierings- og administrationstraditioner. SEM 2000 gælder alle Kommissionens tjenestegrene. Vurderingen af B4-3060 indgår i GD Miljø's program inden for dette initiativs rammer. Både resultatet af PO/Kommissionen-samrådet og den eksterne vurdering af B4-3060 viser en overvældende tilslutning til fornyelse/ændring af det nuværende handlingsprogram. Men der er også blevet peget på en række svage punkter. Der har været bekymring for den geografiske ligevægt mellem de organisationer, der udvælges til finansiering under denne ordning, idet der henvises til, at størstedelen af modtagerne i 1998-2000 havde hjemsted i Vesteuropa. Der er blevet bedt om en mere ligelig regional fordeling af midlerne for at sikre, at Fællesskabets politik gennemføres i alle EU's regioner. En sådan ligevægt bør også findes mellem fremme af små og store organisationer, almene organisationer og specialorganisationer (nogle organisationer koncentrerer sig kun om et - eller nogle få - politiske emner) osv. Både PO og Kommissionen har peget på den besværlige kontrolprocedure i alle programgennemførelsens led - herunder udvælgelses-, overvågnings- og rapporteringsprocedurerne - som en af det nuværende programs største svagheder. Programmet har vist sig at kræve omfattende menneskelige ressourcer (MR) af både Kommissionen og modtagerne. Den besværlige kontrolprocedure har ført til forsinkede udbetalinger til organisationerne og undertiden givet anledning til alvorlige likviditetsproblemer for nogle af modtagerne, som har været nødt til at optage banklån, mens de ventede på de forventede bidrag fra Kommissionen. De forsinkede udbetalinger skyldes til dels den forsinkede indkaldelse af forslag og Kommissionens forsinkede beslutning (31. maj) om, hvilke organisationer der skulle finansieres (artikel 7 i Rådets afgørelse). Den nuværende ordning har også vist sig at indeholde nogle svagheder, når det gælder programmets finansielle administration. Modtagerne har haft lov til at overføre en del af deres midler til partnere, som har udført aktiviteter og projekter på deres vegne. Selv om Kommissionen afgjort har tilskyndet til samarbejde mellem forskellige deltagere i forbindelse med dette program - og fortsat vil gøre det - bør dette samarbejde fastlægges i kontrakter og fremgå af fakturering og bogføring af de faktiske omkostninger i modtagernes og partnernes regnskaber for at give rapporteringen større gennemsigtighed og ansvarlighed. Handlingsprogrammets udvælgelseskriterier har også givet anledning til mange spørgsmål - både i Kommissionen og blandt organisationerne. Hvad betyder "vedvarende multiplikatorvirkning på europæisk plan" eller "bidrag til en multinational strategi" - og hvordan måles de- Manglen på faste indikatorer har gjort udvælgelses-, overvågnings- og rapporteringsprocedurerne noget subjektive og dermed besværliggjort arbejdet for Kommissionens evalueringsgruppe og gjort det vanskeligt for mulige ansøgere at vurdere deres chancer. Det er desuden blevet foreslået, at den nuværende situation, hvor over 80% af modtagerne er de samme år efter år (i 2000 omfattede modtagerlisten 18 organisationer, hvoraf kun tre var nytilkomne), bør ændres eller begrundes. Evalueringen af programmet har også vist, at der er brug for en fast revisionsordning - især hvis der indføres en forenklet finansieringsordning (for at lette den administrative byrde og den MR-byrde, den nuværende struktur pålægger PO og Kommissionen) for at sikre formålstjenlig udnyttelse af Kommissionens midler. 3. Afgørelsesforslagets væsentligste indhold Grundlaget for samarbejdet med miljøorganisationerne og tildeling af midler til dem for at fremme deres deltagelse i debatten findes i forslaget til det sjette miljøhandlingsprogram (6MHP) [4]. Den strategi, der anlægges i 6MHP, erkender behovet for at inddrage borgerne, og blandt de foreslåede foranstaltninger er indgående og omfattende dialog med miljøpolitikkens interesserede parter. Programmet giver også mulighed for samarbejde med miljøorganisationerne i de associerede lande for at øge bevidstheden der. [4] Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om det sjette miljøhandlingsprogram for Det Europæiske Fællesskab "Miljø 2010: Vores fremtid, vores ansvar", KOM(2001) 31 endelig. Kommissionen erkender, at organisationerne for at kunne deltage i samrådsmøder og offentlige høringer skal være i besiddelse af et tilstrækkeligt fagligt grundlag. En række miljøorganisationer har allerede dette faglige grundlag, men for at styrke de europæiske miljøorganisationers samlede muligheder, bør Kommissionen være i stand til at yde tilskud i henhold til et nyt handlingsprogram for fremme af de europæiske miljøorganisationer. Da de private organisationer anses for at spille en vigtig rolle, ikke blot for den nye europæiske beslutningsstruktur, men også i integrationsprocessen (inddragelse af miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling i alle sider af EU's politik) og for udvidelsesprocessen, bør et nyt afgørelsesforslag også afspejle dette nye scenario. Handlingsprogrammets nuværende geografiske anvendelsesområde må således tages op til fornyet vurdering på baggrund af udvidelsesprocessen og de ændringer, der er sket i Europa som helhed (f.eks. på Balkan). I mange central- og østeuropæiske lande spillede miljøorganisationerne en vigtig rolle under omlægningen i 1989-1990. "Det borgerlige samfunds" centrale rolle i demokratiseringsprocessen er således allerede anerkendt, og ansøgerlandenes miljøorganisationers betydning, når det drejer sig om at få offentligheden til at acceptere Fællesskabets miljølovgivning og dens gennemførelse, kan næppe overvurderes. Ændringerne på Balkan har - selv om de er yderst positive - afsløret et enormt behov for direkte bistand til borgerorganisationer og borgerinitiativer til støtte for demokratiet og for opbygningen af en miljømæssigt bæredygtig fremtid. Et forslag til et ændret program skal behandle dette ændrede scenario, de påviste svagheder i det PO/Kommissionen-samråd, som fandt sted i efteråret 2000, og resultaterne af vurderingen af budgetpost B4-3060. Det vigtigste indhold i et sådant program skal være: - En bestemmelse om at fremme systematisk inddragelse af de europæiske miljøorganisationer i Fællesskabets miljøpolitiske beslutningstagning og dens gennemførelsesproces ved at sikre dem relevant repræsentation ved samrådsmøder med de interesserede parter og ved offentlige høringer. - En forlængelse af programperioden fra fire år til fem (for at sikre kontinuitet og overensstemmelse med det gældende budget og andre vigtige politiske afgørelser, som allerede er truffet i EU). - Tidligere indkaldelse af forslag og tidligere afgørelse fra Kommissionen for at tilpasse ordningen til kalenderåret. - En udvidelse af det geografiske anvendelsesområde på baggrund af udvidelsesprocessen og stabiliserings- og associeringsprocessen for de sydøsteuropæiske lande [5]. [5] KOM(1999)235 endelig. - En forenklet udvælgelses-, overvågnings- og evalueringsordning på grundlag af resultat-/virkningsorienterede indikatorer af hensyn til MR-vanskeligheder, forsvarlig økonomisk forvaltning og behovet for mindre subjektive procedurer. - Indførelse af udvælgelseskriterier (resultat-/virkningsorienterede), som er let forståelige og let kan måles, og som tager tilstrækkeligt hensyn til behovet for større ligevægt mellem de forskellige geografiske områder, store og små organisationer, specialorganisationer og almene organisationer osv. - Indførelse af en finansieringsordning, der udelukkende bygger på modtagerens reviderede udgifter, så rapporteringens gennemsigtighed og pålidelighed øges. - Indførelse af en fast revisionsordning for at sikre forsvarlig forvaltning af skatteydernes penge. Et nyt handlingsprogram for fremme af de europæiske miljøorganisationer bør kunne anvendes fra den 1. januar 2002 (eller det tidligst mulige tidspunkt efter vedtagelsen) med en planlagt foreløbig evaluering den 31. december 2004. Budgettet for denne femårsperiode er på 32 mio. EUR. Der skal være en fast udvælgelses-, overvågnings- og rapporteringsordning med faste, let anvendelige indikatorer. Også ordninger for bekæmpelse af svig skal indgå. Da den metode, hvorefter tilskuddene beregnes under det nye program, adskiller sig fra den traditionelle finansiering, gøres der rede for de vigtigste principper i bilaget til dette forslag. På grund af de talrige ændringsforslag til Rådets afgørelse 97/872/EF har man, for at øge gennemsigtigheden, fundet det mere hensigtsmæssigt at udskifte den end at ændre den. På denne måde får de berørte parter, ikke mindst offentligheden, en enkelt klar og sammenhængende retsakt i stedet for løsrevne ændringer af den nuværende afgørelse. 2001/0139 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om et EU-handlingsprogram for fremme af private organisationer, der fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, under henvisning til forslag fra Kommissionen [6] [6] EFT C under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [7], [7] EFT C under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [8], [8] EFT C efter proceduren i traktatens artikel 251 [9], og [9] EFT C ud fra følgende betragtninger: (1) Traktaten fastsætter, at Fællesskabet skal udarbejde og iværksætte en miljøpolitik, og opstiller samtidig dens mål og ledende principper. (2) [Forslaget til det sjette miljøhandlingsprogram] [10] erkender behovet for at inddrage borgerne, og blandt de foreslåede foranstaltninger er indgående og omfattende debat med miljøpolitikkens interesserede parter. For at de private organisationer (PO) kan deltage i denne debat, indeholder [forslaget til det sjette miljøhandlingsprogram] bestemmelser om løbende tildeling af finansieringsmidler til dem. [10] KOM(2001) 31 endelig. (3) Det handlingsprogram, som blev indført ved Rådets afgørelse 97/872/EF af 16. december 1997 om et EF-handlingsprogram til fremme af ikke-statslige organisationer, som først og fremmest er aktive inden for miljøbeskyttelse [11], udløber den 31. december 2001. Denne afgørelse bør derfor ophæves. Programmet er blevet evalueret af Kommissionen og de nuværende og tidligere modtagere, og der er stærk stemning for en fornyelse/ændring af det. [11] EFT L 354 af 30.12.1997, s. 25.. (4) De organisationer, der beskæftiger sig med miljøbeskyttelse, har allerede vist, at de kan bidrage til Fællesskabets miljøpolitik, således som den fremgår af traktatens artikel 174, ved aktiv deltagelse i konkrete miljøbeskyttelsesforanstaltninger og i aktiviteter, der skal øge den almindelige bevidsthed om behovet for miljøbeskyttelse. (5) De private organisationer er vigtige for, at oplysninger og synspunkter om nye og opdukkende perspektiver, f.eks. om naturfredning og grænseoverskridende miljøproblemer, der ikke kan behandles fyldestgørende på medlemsstatsplan eller pålavere plan eller ikke bliver det, kan samordnes og videreformidles til Kommissionen. I kraft af deres berøring med den brede offentlighed helt ned til græsrødderne, anses de private organisationer for at være godt orienterede om, "hvad manden på gaden" tænker og mener, og kan således fremme disse synspunkter og gøre dem gældende over for Kommissionen. (6) Miljøorganisationerne deltager i Fællesskabets institutioners ekspertgrupper og forberedelses- og gennemførelsesudvalg og leverer vigtige bidrag til Fællesskabets politik, programmer og initiativer og skaber den nødvendige ligevægt i forhold til andre miljøinteresser, heriblandt industrien/erhvervslivet, fagforeningerne og forbrugerorganisationerne. (7) Private organisationer, som er i stand til at fremme udveksling af perspektiver og synspunkter om miljøproblemer med fællesskabsdimension og mulige løsninger på dem under inddragelse af de interesserede parter på nationalt, regionalt og lokalt plan, bør fremmes. Der vil i den forbindelse kun blive satset på organisationer, som arbejder på europæisk plan. Deres opbygning og aktiviteter bør omfatte mindst 3 europæiske lande. (8) Programmets geografiske anvendelsesområde må udvides for at inddrage de private organisationer i ansøgerlandene, da de er vigtige for at få offentligheden til at acceptere Fællesskabets miljølovgivning, for at underbygge dens gennemførelse og for at fremme den demokratiske proces. Ændringerne på Balkan har desuden vist, at der er et enormt behov for direkte bistand til borgerorganisationer og borgerinitiativer til støtte for demokratiet og for opbygningen af en miljømæssigt bæredygtig fremtid. (9) På baggrund af de tre første års erfaringer med denne afgørelses gennemførelse bør der foretages en vurdering af programmets funktion for at træffe afgørelse om dets videreførelse. (10) Denne afgørelse opstiller en finansieringsramme for programmets samlede varighed, og denne finansieringsramme udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden i overensstemmelse med punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren [12] [12] EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 1. Der indføres herved et EU-handlingsprogram for fremme af miljøorganisationer. 2. Programmets generelle formål er at fremme organisationer, der fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse på europæisk plan og medvirker eller kan medvirke til udarbejdelse af Fællesskabets miljøpolitik og miljølovgivning og til dens gennemførelse i alle regioner i Europa. Programmet skal også fremme systematisk inddragelse af organisationerne på alle stadier i Fællesskabets miljøpolitiske beslutningsproces ved at sikre dem relevant repræsentation ved samrådsmøder med de interesserede parter og ved offentlige høringer. Artikel 2 Organisationerne skal, for at være tilskudsberettigede, kunne opfylde følgende kriterier: a) de skal være uafhængige og almennyttige og fortrinsvis beskæftige sig med miljøbeskyttelse ud fra et miljømæssigt formål, der tjener almenvellet b) de skal arbejde på europæisk plan; deres opbygning (medlemsgrundlag) og aktiviteter skal omfatte mindst 3 europæiske lande c) deres arbejde skal være i overensstemmelse med grundprincipperne i [forslaget til det sjette miljøhandlingsprogram] og ligge inden for de prioriterede områder, der opstilles i bilaget til denne beslutning d) de skal have eksisteret retsgyldigt i mere end to år og have fået deres årsregnskaber for de to foregående år godkendt af en autoriseret revisor. Artikel 3 Deltagelse i programmet står åbent for organisationer med hjemsted i: a) medlemsstaterne b) associeringslandene [13] på betingelserne i Europaaftalerne i deres tillægsprotokoller og i de respektive associeringsråds afgørelser. [13] Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, den Slovakiske Republik, Slovenien, den Tjekkiske Republik og Ungarn. c) Cypern, Malta og Tyrkiet på betingelser og efter procedurer, som aftales med disse lande d) de Balkanlande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen for de sydøsteuropæiske lande [14] på betingelser og efter procedurer, som aftales med disse lande. [14] Albanien, Bosnien-Hercegovina, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Kroatien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien. Artikel 4 Kommissionen offentliggør senest den 30. september hvert år en indkaldelse af tilskudsforslag for det følgende kalenderår i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Forslagsindkaldelsen skal gøre rede for kvalifikationskravene, udvælgelses- og tildelingskriterierne og ansøgnings- og godkendelsesproceduren. Efter at have bedømt forslagene afgør Kommissionen senest den 31. december hvert år, medmindre vedtagelsen af Fællesskabets budget er forsinket, hvilke organisationer der skal modtage bistand det følgende år. Afgørelsen følges af en aftale mellem Kommissionen og modtageren, hvori tilskudsbeløbet, betalingsmåden, kontrol- og overvågnings-foranstaltningerne og tilskuddets formål fastsættes. Artikel 5 Udvælgelses- og tildelingsprocessen foregår i fire stadier: a) frasortering af ansøgninger, der ikke opfylder programmets tekniske/administrative bestemmelser for indsendelse af finansieringsansøgning. Især ufuldstændige eller utilstrækkelige ansøgninger eller ansøgninger, der ikke er udfyldt efter anvisningerne på ansøgningsformularen, eller som er blevet indsendt efter udløbet af den offentliggjorte frist, er uantagelige i forbindelse med dette program b) frasortering af ansøgninger, der ikke opfylder kvalifikationskriterierne i bilagets artikel 2 og 3 c) sammenlignende vurdering af de resterende kvalificerede ansøgninger efter følgende kriterier, som beskrives nærmere i bilagets punkt 2. (i) i hvor høj grad ansøgningen opfylder programmets formål, jf. artikel 1 (ii) ledelses- og resultatkvalitet (iii) aktionsradius, effektivitet og præstation. Hver af de tilbageværende ansøgninger vil få tildelt en sammenlignelig pointværdi d) opstilling af den gruppe ansøgninger, der skal medtages i tildelingsproceduren, ved kun at beholde de ansøgninger, som har fået points over en bestemt værdi, der fastsættes af Kommissionen. Artikel 6 1. Det bevilgede tilskud må ikke være på over 70% af ansøgerens gennemsnitlige reviderede årlige udgifter i de to foregående år, hvis den pågældende organisation har hjemsted i Fællesskabet, og 80% hvis den har hjemsted i ansøgerlandene eller på Balkan, og ikke over 80% af ansøgernes støtteberettigede udgifter i det indeværende år. Beløbet fastsættes hvert år efter et fast vægtningssystem, som tager hensyn til pointresultatet af den bedømmelse, der beskrives i artikel 5 og til organisationernes forholdsmæssige størrelse, jf. bilagets punkt 3. 2. Programmets modtagere kan efter eget skøn benytte tilskuddet til dækning af organisationens støtteberettigede udgifter i tilskudsårets løb. Alle modtagerens udgifter i tilskudsåret, bortset fra dem, der er angivet i bilagets punkt 4, betragtes som støtteberettigede. 3. Tilskudsbeløbet er ikke endeligt fastlagt, før Kommissionen har godkendt den reviderede finansieringsoversigt. Hvis Fællesskabets samlede tilskud overskrider 80% af modtagerens reviderede støtteberettigede udgifter det pågældende år, reduceres den endelige udbetaling tilsvarende. 4. Hvis den reviderede finansieringsoversigt for tilskudsåret desuden viser, at modtagerens samlede indtægter, bortset fra dem, der normalt afsættes til andre udgifter end de støtteberettigede, overskrider de støtteberettigede udgifter, reduceres den endelige udbetaling tilsvarende, eller det overskydende beløb kræves om nødvendigt tilbagebetalt. Tilbagebetalingskrav kan ifølge traktatens artikel 256 tvangsfuldbyrdes. 5. For at sikre, at tilskuddene til miljøorganisationerne er virkningsfulde, træffer Kommissionen de nødvendige foranstaltninger for at godtgøre, at de udvalgte organisationer opfylder kvalifikationskravene i hele tilskudsåret. Der indføres navnlig en systematisk rapporteringsordning, så modtagerens præstation i tilskudsåret kan overvåges, og en ordning for efterfølgende præstationsevaluering. Artikel 7 1. Programmet påbegyndes den 1. januar 2002 og afsluttes den 31. december 2006. 2. Referencebeløbet til finansiering af programmets gennemførelse i tidsrummet 2002-2006 er på 32 mio. EUR. 3. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for finansieringsoverslagets grænser. Artikel 8 1. For at beskytte det Europæiske Fællesskabs finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder kan Kommissionen i forbindelse med dette program foretage inspektioner og kontrol på stedet i overensstemmelse med Rådets forordning (EURATIM, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996. Desuden foretager det europæiske kontor for bekæmpelse af svig (OLAF) efterforskninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999. 2. Organisationer, der modtager tilskud, skal kunne stille alle bogføringsbilag, herunder den reviderede finansieringsoversigt, i forbindelse med afholdte udgifter i det pågældende tilskudsår til Kommissionens disposition i et tidsrum på 5 år efter den sidste udbetaling. Artikel 9 1. Viser de obligatoriske rapporter, at de forventede resultater ikke er blevet opnået, kan det medføre, at berettigelsen til finansiering efter dette program ikke anerkendes det følgende år. 2. En organisation, der får pålagt tilbagebetaling på grund af forsætlige uregelmæssigheder, der skyldes forsømmelse eller svig, udelukkes automatisk fra finansiering i resten af programmets gyldighedsperiode. 3. Hvis Kommissionen ved revision eller kontrol på stedet opdager uregelmæssigheder, misligholdelse eller svig i forbindewlse med et tilskud, pålægges modtageren en eller flere af følgende administrative foranstaltninger og sanktioner, afhængigt af forseelsens alvor: - ophævelse af tilskudsaftalen - en bøde på indtil 50% af tilbagebetalingskravet - udelukkelse fra programmet og Fællesskabets øvrige finansieringsordninger - udelukkelse fra Kommissionens relevante dialogarrangementer. Artikel 10 En liste over modtagerne af finansieringsbidrag efter dette program og de beløb, de har fået tildelt, offentliggøres hvert år i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 11 Senest den 31. december 2004 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om programmets resultater i forhold til målsætningerne i løbet af de tre første år og fremsætter eventuelt forslag til ændringer med henblik på at videreføre eller indstille programmet. Denne rapport skal især bygge på rapporter om modtagernes præstationer og ikke mindst bedømme, hvor effektivt de har bidraget til opfyldelsen af målsætningerne i artikel 1 og i bilaget. Europa-Parlamentet og Rådet afgør i overensstemmelse med traktaten, om programmet skal videreføres efter den 1. januar 2007. Inden Kommissionen fremsætter forslag herom, får den foretaget en ekstern evaluering af programmets resultater. Artikel 12 Denne afgørelse træder i kraft på [....] efter sin offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, [...] På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand BILAG 1. områder, som er prioriterede i forslaget til det sjette miljøhandlingsprogram På baggrund af den betydning, der tillægges bæredygtig udvikling og Europas borgeres sundhed og livskvalitet, tager programforslaget sigte på en række udvalgte. prioriterede emner, som er blevet samlet i følgende fire hovedkategorier - Håndtering af klimaændringerne - Natur- og biodiversitet - beskyttelse af en unik ressource - Miljø og sundhed - Bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og håndtering af affald Hvis det sjette miljøhandlingsprogram bliver vedtaget, skal det tages op til fornyet behandling i 2005 og eventuelt ændres og ajourføres af hensyn til nye udviklinger og nye oplysninger. Foruden disse emner er gennemførelse og håndhævelse af Fællesskabets miljølovgivning også prioriteret. 2. særtræk, ansøgerne vil blive bedømt efter Ansøgere, der har klaret de to første udvælgelsesstadier, som beskrives i artikel 4, stk. 1, bedømmes efter følgende kriterier. - I hvor høj grad ansøgningen opfylder programmets formål. Blandt de særtræk, ansøgeren og hans foreslåede arbejdsprogram vil blive bedømt efter, er: - Politisk relevans (i forhold til forslaget til Det Sjette Miljøhandlingsprogram, de nye beslutningsstrukturer i Europa, den bæredygtige udvikling, udvidelsen, stabiliserings- og associeringsprocessen for Sydøsteuropa, partnerskabet mellem Europa og Middelhavsområdet, integrationsprocessen, ligestillingsbestræbelserne) - Relevans og omfang/mulig virkning af inddragelse i udformning og gennemførelse af Fællesskabets miljøpolitik - Repræsentativitet som talerør for offentlighedens synspunkter i alle Europas regioner og som formidler af disse tanker og forslag i løsninger på miljøproblemerne - Relevans for øget miljøbevidsthed og større viden både i almindelighed og i forhold til Fællesskabets miljøpolitik. I forbindelse med hvert af disse særtræk tages der hensyn til ansøgerens evne til at udføre de tilsvarende organisationsopgaver, som beskrives i indledningens punkt 5-7. - Ledelses- og resultatkvalitet. Blandt de særtræk, som skal bedømmes, er: - Opbygning, tilstrækkeligt personale og forsvarlig forvaltning af menneskelige ressourcer. - Intern beslutningsproces, forhold til medlemmerne - Strategisk fremgangsmåde, målrettethed, planlægningspraksis - Administration, budgetkontrol og finansforvaltning - Rapporteringspraksis (intern og ekstern) - Selvvurdering og kvalitetskontrol, erfaringspåvirkning (læreevne) - Teknisk/videnskabelige kompetence - Aktionsradius, effektivitet og præstation. Blandt de særtræk, som skal bedømmes, er: - Organisationens og dens aktiviteters synlighed i almindelighed - Eksterne forbindelser (med andre miljøstyringsdeltagere, som de lokale og regionale myndigheder, erhvervslivet og industrien, forbrugerorganisationerne, fagforeningerne, andre miljøorganisationer osv.) - Omdømme i offentligheden (herunder medierne) 3. Fastsættelse af tilskuddene Tilskuddet beregnes på grundlag af ansøgerens forventde støtteberettigede udgifter i tilskudsåret, idet der tages direkte hensyn til de gennemsnitlige reviderede udgifter i de to foregående år, og følgende principper benyttes: (1) Når alle andre parametre står lige, får større organisationer (målt efter de to seneste års gennemsnitlige reviderede årlige udgifters størrelse og de samlede forventede støtteberettigede udgifter) større beløb end små. Denne størrelsesfordel bliver dog mindre, jo større organisationen er. (2) Når alle andre parametre står lige, vil de organisationer, som får de højeste point ved bedømmelsen, få større beløb end dem, som får lavere (3) Hvis en organisation har bedt om et bestemt beløb, kan tilskuddet under ingen omstændigheder overskride dette beløb. 4. Udgifter, som ikke er støtteberettigede Modtagerens betalinger til og kontrakter med andre, når følgende elmenter indgår i dem: - kriminelle/ulovlige handlinger - private udgifter/privat forbrug - underholdning, selskabelighed, unødvendige eller uovervejede udgifter - udgifter, som ligger klart uden for modtagerens arbejdsprogram for det pågældende tilskudsår - gældsindfrielse, renteafdrag, overførte overtræk - kapital- og investeringsudgifter [15] eller hensættelser til støtte for modtagerens aktiver [15] Afskrivninger tages kun i betragtning af Kommissionen i den udstrækning, de gælder inden for aftaleperioden. FINANSIERINGSOVERSIGT Område(r): miljø Aktivitet(er): miljøprogrammer Foranstaltningens titel: "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et EU-handlingsprogram for fremme af private organisationer, der fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse." 1. BUDGETPOST B4-3060 og B7-811 2. SAMLEDE TAL 2.1. Samlet bevilling til foranstaltningen (del B): 32 mio. EUR som forpligtelsesbevilling 2.2. Gennemførelsesperiode 2002 - 2006 2.3. Samlet flerårigt skøn over udgifterne: a) Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud) (jf. pkt. 6.1.1.) mio. EUR (tre decimaler) >TABELPOSITION> b) Personale- og andre driftsudgifters samlede budgetvirkninger (jf. pkt. 7.2. og 7.3) >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> 2.4. Overensstemmelse med finansieringsplanlægning og -overslag Forslaget er i overensstemmelse med finansieringsplanlægningen 2.5. Virkninger for budgettets indtægtsside [16] [16] Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse) 3. BUDGETSPECIFIKATIONER >TABELPOSITION> 4. RETSGRUNDLAG Artikel 175, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab 5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE 5.1. Behov for EU-foranstaltninger [17] [17] Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument 5.1.1. Formål Programmets generelle formål er at fremme private organisationer, der fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse på europæisk plan og bidrager til - eller kan bidrage til - udarbejdelse og gennemførelse af Fællesskabets miljøpolitik og miljølovgivning og har en faktisk eller potentiel mulighed for at repræsentere og inddrage borgerne i denne proces og således øge demokratiet, gennemsigtigheden og følelsen af delagtighed i Fællesskabets miljøpolitik og miljølovgivning. 5.1.2. Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen En evaluering af det foregående program med sigte på en eventuel fornyelse blev foretaget i 2000 af PLANISTAT S.A., som også udførte en logisk strukturanalyse for at udforske det eventuelle grundlag for et nyt program. Analysen viste et behov for procedureforenkling og koncentration om programmets hovedformål. 5.1.3. Dispositioner, der er truffet på grundlag af den efterfølgende evaluering PLANISTATS evaluering bekræftede behovet for at forny programmet. 5.2. Planlagte foranstaltninger og ordninger for støtte over budgettet 5.2.1. Målgruppe Ca. 50 europæiske miljøorganisationer 5.2.2. Særlige målsætninger i programperioden: 1. At fremme systematisk inddragelse af De Europæiske Miljøorganisationer på alle stadier i Fællesskabets miljøpolitiske beslutningsproces for at kunne tage hensyn til borgernes tanker og meninger om miljøproblemerne og til deres forslag til løsninger. 2. Til dette formål sikrer Kommissionen De Europæiske Miljøorganisationer relevant repræsentation ved samrådsmøder med de interesserede parter og ved offentlige høringer. 3. Kommissionen erkender, at organisationerne, for at kunne deltage med tilstrækkeligt udbytte i samrådsmøderne og de offentlige høringer skal være i besiddelse af et tilstrækkeligt fagligt grundlag. En række miljøorganisationer har allerede dette faglige grundlag, men for at styrke De Europæiske Miljøorganisationers samlede muligheder kan Kommissionen yde dem tilskud. 5.2.3. Dispositioner til foranstaltningens gennemførelse Der vil hvert år blive indkaldt forslag. 5.2.4. Foranstaltningens resultater vil medvirke til: At give udtryk for borgernes meninger og sikre repræsentation ved samrådsmøder med de interesserede parter og ved offentlige høringer. 5.2.5. Forventede resultater i form af opfyldte behov og løsninger på problemer: Styrkelse af De Europæiske Miljøorganisationers samlede muligheder. 5.2.6. Støtte over budgettet: Tilskuddet beregnes efter ansøgerens forventede samlede støtteberettigede udgifter i tilskudsåret, idet der tages direkte hensyn til de gennemsnitlige reviderede udgifter i de seneste to år, og ydes en gang om året. Beløbet fastsættes efter et fast vægtningssystem, som udarbejdes af Kommissionen og tager hensyn til resultaterne af den bedømmelse, der beskrives i artikel 5. Hvis en organisation ønsker et bestemt beløb, kan tilskuddet aldrig overskride dette beløb. 5.3. Gennemførelsesmetoder Direkte forvaltning 6. FINANSIELLE VIRKNINGER 6.1. Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (i hele programperioden) 6.1.1. Finansiel støtte Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler) >TABELPOSITION> 6.2. Beregning af omkostninger pr. foranstaltning i budgettets del B (i hele programperioden) [18] [18] Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument Det årlige tilskud til de private organisationer i medlemsstaterne antages i gennemsnit at beløbe sig til ca. 200 000 EUR, idet der begyndes med ca. 20 modtagere det første år og sluttes med 30 det sidste. Den gennemsnitlige tilskudsydelse til organisationerne fra ansøgerlandene kan begynde med 100 000 EUR til 9 modtagere og slutte med 10-20 modtagere det sidste år. Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler) >TABELPOSITION> 7. VIRKNINGER FOR PERSONALE- OG ADMINISTRATIONSUDGIFTER 7.1. Personalevirkninger >TABELPOSITION> 7.2. Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget >TABELPOSITION> Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en 12 måneders periode. 7.3. Andre administrative udgifter, som foranstaltningen fører med sig >TABELPOSITION> Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en 12 måneders periode. I. Samlet årligt beløb (7.2+7.3) II. Foranstaltningens varighed III. Foranstaltningens samlede omkostninger (I x II) // 355 000 1 775 000 8. OPFØLGNING OG EVALUERING 8.1. Opfølgningsordninger For at sikre, at tilskuddene til miljøorganisationerne er virkningsfulde, træffer Kommissionen de nødvendige foranstaltninger for at: - Godtgøre, at de udvalgte organisationer opfylder kriterierne for tildeling af tilskud i hele tilskudsåret - Overvåge præstationen ved at indføre rapporter som skal aflægges to gange om året på grundlag af godkendte indikatorer, som foreslås af modtageren, der foretager en selvvurdering ud fra hver enkelt af dem. Den første rapport, som omfatter bistandsperiodens første 5 måneder (januar-maj), forelægges i slutningen af juni. Den anden rapport, som omfatter tidsrummet juni-december, forelægges i slutningen af januar N+1. - Kommissionen benytter sig af uafhængige, eksterne eksperter i forbindelse med præstationsovervågningen og vurderingen, ikke mindst ved opstilling af et systematisk program for efterprøvning af organisationernes selvvurdering og det dertil knyttede materiale. 8.2. Ordninger og tidsplan for den planlagte evaluering Til støtte for udarbejdelsen af den rapport, der skal forelægges Rådet og Parlamentet inden den 31. december 2004, gennemgår Kommissionen rapporterne over modtagernes præstationer og udarbejder en oversigt over resultaterne En foreløbig ekstern vurdering med henblik på eventuel fornyelse af programmet foretages senest i 2005, så resultaterne kan benyttes ved udarbejdelsen af forslag til det fremtidige program. 9. FORHOLDSREGLER MOD SVIG Kommissionen sikrer, at der er sammenhæng, overensstemmelse og komplementaritet mellem dette programs tilskudsydelser og andre tilskud fra Den Europæiske Unions institutioner. Kommissionen må under ingen omstændigheder betale to gange for den samme aktivitet og skal sørge for en ordning, som sikrer, at det ikke sker. For at hindre og om nødvendigt imødegå uregelmæssigheder, misbrug eller svig i forbindelse med tilskud, som tildeles efter dette program, foretager Kommissionen hvert år intern revision af 20% af samtlige modtagere. Herved sikres det, at de fleste af de organisationer, der på ny udvælges til finansiering, bliver revideret - eller risikerer at blive det - på et eller andet tidspunkt i løbet af programperioden (2002-2006). For at beskytte det europæiske Fællesskabs finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder kan Kommissionen i forbindelse med dette program foretage inspektioner og kontrol på stedet i overensstemmelse med Rådets forordning (EURATOM, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996. Desuden foretager det europæiske kontor for bekæmpelse af svig (OLAF) efterforskninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999. Viser de obligatoriske rapporter, at de forventede resultater ikke er blevet opnået, kan det medføre, at berettigelsen til finansiering efter dette program ikke anerkendes det følgende år. Hvis Kommissionen ved revision eller kontrol på stedet opdager uregelmæssigheder, misligholdelse eller svig i forbindelse med et tilskud, pålægges modtageren en eller flere af følgende administrative foranstaltninger og sanktioner, afhængigt af forseelsens alvor: - ophævelse af tilskudsaftalen - en bøde på indtil 50% af tilbagebetalingskravet - udelukkelse fra programmet og Fællesskabets øvrige finansieringsordninger - udelukkelse fra Kommissionens relevante dialogarrangementer. En organisation, der får pålagt tilbagebetaling på grund af forsætlige uregelmæssigheder, der skyldes forsømmelse eller svig, udelukkes automatisk fra finansiering i resten af programmets gyldighedsperiode. Hvis rapporterne (jf. pkt. 8.1) viser, at organisationens præstation er vigende i forhold til de kriterier, den er blevet udvalgt efter (beskrevet i artikel 5 og punkt 2 i bilaget), kan Kommissionen nedsætte tilskuddet det følgende år - forudsat organisationen søger igen. En sådan nedsættelse vil være en logisk følge af det næste års bedømmelsesfase, da rapportresultaterne indgår som integrerende led i den. Viser rapporterne en ringe eller faldende præstation, giver eksperterne lavere point i den næste bedømmelsesfase (hvis organisationen ansøger igen).