Ordfører:

Rudolf KOLBE

Medordfører:

Miroslav HAJNOŠ

Rådgivere	Bojan HADŽISEJDIĆ (for ordføreren) Aída PONCE DEL CASTILLO (for medordføreren)
Anmodning om udtalelse	25.11.2025
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	8.1.2026
Vedtaget på plenarforsamlingen	21.1.2026
Plenarforsamling nr.	602
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	212/0/8

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over Kommissionens strategi for anvendelse af kunstig intelligens som et rettidigt og ambitiøst initiativ, der skal fremskynde en ansvarlig udbredelse af kunstig intelligens (AI) i hele EU og i strategiske sektorer, hvilket vil styrke den internationale konkurrenceevne og væksten. Udvalget roser strategiens omfattende anvendelsesområde, dens overensstemmelse med den menneskecentrerede tilgang i AI-forordningen og dens engagement i et robust, suverænt og globalt konkurrencedygtigt europæisk AI-økosystem. EØSU efterlyser effektive foranstaltninger, der kan sikre tillid til kunstig intelligens, herunder gennemsigtigheds- og ansvarlighedsmekanismer, der kan beskytte forbrugerne mod uigennemsigtig beslutningstagning baseret på kunstig intelligens.

1.2.

EØSU fremhæver områder, hvor strategiens gennemslagskraft og inklusivitet kan forbedres. Udvalget efterlyser konkrete foranstaltninger, der kan gennemføres hurtigt, med det formål at fremskynde kommercialiseringen og markedsudbredelsen af AI-løsninger — navnlig for SMV'er og vækstvirksomheder — gennem en mere enkel adgang til finansiering, en mindre administrativ byrde, klarere IP-regler og støtte til grænseoverskridende opskalering på det indre marked, således at innovation gavner hele økonomien og samfundet.

1.3.

Oprettelsen af regionale kompetenceklynger (udnyttelse af eksisterende europæiske digitale innovationsknudepunkter) og inddragelsen af sektorer, der i øjeblikket er underrepræsenterede — såsom finans, turisme og e-handel — er afgørende for en holistisk tilgang.

1.4.

EØSU anerkender betydningen af at fastlægge klare definitioner af AI-færdigheder, opkvalificering, tværfaglig uddannelse og bredere læringsinitiativer. Denne præcisering er afgørende for at imødekomme bekymringerne vedrørende integration af kunstig intelligens i rutineopgaver inden for nøglesektorer, navnlig sundhedspleje, forsvar og sikkerhed, og den offentlige sektor.

1.5.

EØSU anbefaler, at Kommissionen prioriterer lovgivningsmæssig klarhed og proportionalitet, letter opskaleringen af europæiske AI-løsninger og styrker rammerne for datadeling og beskyttelse af intellektuel ejendomsret. Forvaltningen bør sikre en afbalanceret repræsentation og løbende feedback fra alle interessenter, herunder arbejdsgivere, arbejdstagere og civilsamfundet. Lovgivningsmæssige forpligtelser bør stå i et rimeligt forhold til virksomhedens størrelse, og det bør undgås at skabe kumulative eller overlappende overholdelsesbyrder, navnlig for SMV'er og innovative nystartede virksomheder.

1.6.

Efter at direktivet om AI-ansvar blev trukket tilbage, understreger EØSU betydningen af retssikkerhed for virksomheder og investorer, samtidig med at arbejdstagere og forbrugere beskyttes. Ethvert fremtidigt initiativ om AI-ansvar bør vurderes nøje og være evidensbaseret med fokus på juridisk klarhed i stedet for, at der indføres fragmenterede nye forpligtelser.

1.7.

EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at EU's forvaltningsstruktur for kunstig intelligens formelt og systematisk inddrager arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og repræsentanter for SMV'er og sikrer inklusiv, gennemsigtig og ansvarlig forvaltning. Udvalget anbefaler klare mandater til udvikling af KPI, overvågning, inddragelse af interessenter og regelmæssig evaluering af virkningerne af AI-politikken, herunder offentlig rapportering og feedback. Inddragelsen af interessenter bør være struktureret, resultatorienteret og tidseffektiv og støtte hurtig beslutningstagning og effektiv gennemførelse frem for at tilføje nye administrative lag.

1.8.

EØSU opfordrer til, at der i den næste flerårige finansielle ramme (2028-2034) ydes forudsigelig, langsigtet og tilgængelig finansiering til AI-forskning, -infrastruktur og -kompetenceudvikling med særlige instrumenter til støtte for SMV'er, regionale innovationsklynger og omdannelse af digitale innovationsknudepunkter til AI-erfaringscentre.

1.9.

EØSU støtter strategiske offentlige indkøb, der styrker Europas AI-økosystem og industrigrundlag. Udbudsrammerne bør fremme innovation, modstandsdygtighed, sikkerhed og bæredygtighed i forsyningen, samtidig med at de forbliver gennemsigtige, konkurrencedygtige og teknologineutrale.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) støtter udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens i EU, samtidig med at det anerkender både mulighederne i form af øget produktivitet og risiciene for mennesker. Udvalget opfordrer derfor til, at kunstig intelligens forbliver pålidelig, gennemsigtig og menneskecentreret med støtte fra målrettet uddannelse og bevidstgørelse, der kan opbygge offentlighedens tillid og sikre, at kunstig intelligens tjener alle europæere, herunder virksomheder, arbejdstagere og civilsamfundet. EØSU fremhæver relevansen af artikel 88 i den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) om databeskyttelse i ansættelsesforhold og behovet for at respektere principperne om ikkeforskelsbehandling, retfærdighed og respekt for de grundlæggende rettigheder i alle AI-applikationer og dermed forebygge nye uligheder.

2.2.

Desuden vil en »AI først«-politik bidrage til at prioritere integration af kunstig intelligens på tværs af sektorer og fremme europæisk strategisk tilstedeværelse på alle lag af AI-stakken til støtte for teknologisk suverænitet og konkurrenceevne. Den bør integrere en menneskecentreret tilgang med ligestilling mellem kønnene, mangfoldighed og inklusion som centrale principper for at maksimere fordelene ved kunstig intelligens, samtidig med at mennesker beskyttes, og det sikres, at eksisterende uligheder ikke forstærkes.

2.3.

Kommissionens målrettede tilgang til nøglesektorer (sektorspecifikke flagskibsinitiativer inden for sundhedspleje, fremstilling, robotteknologi, energi, forsvar, den offentlige sektor osv.) afspejler dens prioritet om at investere i den europæiske økonomi. EØSU har imidlertid konstateret mangler, som behandles nedenfor.

2.4.

EØSU fremhæver, at AI-systemernes pålidelighed ikke kun afhænger af generelle etiske principper, men også af sektorspecifikke standarder. Udvalget efterlyser derfor sektorspecifikke etiske rammer og kvalitetsmærker, der er skræddersyet til risici, krav og samfundsmæssige forventninger i nøglesektorer.

2.5.

EØSU understreger behovet for robust og velintegreret finansiering til udvikling og udbredelse af kunstig intelligens i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2028-2034. Den næste FFR bør levere forudsigelig og bæredygtig finansiering, der kan realisere strategien for anvendelse af kunstig intelligens i alle medlemsstater og sektorer. Øremærkede ressourcer bør støtte forskning, virksomhedsinnovation, infrastruktur og opkvalificering inden for kunstig intelligens, navnlig for SMV'er, nystartede virksomheder og regionale innovationsklynger, ved hjælp af klare og enkle kriterier, der sikrer tilgængelighed og håndgribelige samfundsmæssige resultater, samtidig med at en afbalanceret og inklusiv digital omstilling fremmes i hele EU.

2.6.

EØSU bifalder forslaget om at omdanne alliancen for anvendelse af kunstig intelligens til et koordineringsforum og oprette et AI-observatorium, under forudsætning af at dette sikrer sammenhæng, inddragelse af samfundets interessenter og effektiv årlig overvågning.

2.7.

Strategiens synergier med andre initiativer — udnyttelse af strategien for kunstig intelligens inden for videnskaben og strategien for en dataunion — afspejler en holistisk vision for Europas digitale fremtid. Efter tilbagetrækningen af direktivet om AI-ansvar gentager EØSU imidlertid sin opfordring til, at der udarbejdes en revideret og omfattende EU-ansvarsramme for kunstig intelligens. Juridisk klarhed er afgørende for at støtte innovation og tillid, skabe sikkerhed for virksomheder og investorer og beskytte arbejdstagere og forbrugere på hele det indre marked. Udvalget opfordrer indtrængende Kommissionen til at lukke huller i erstatningsansvaret, opstille klare regler for AI-relaterede skader og sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse, samtidig med at ethvert fremtidigt initiativ forbliver evidensbaseret og fokuserer på klarhed snarere end på fragmenterede nye forpligtelser.

3.   Særlige bemærkninger

3.1.

Indførelse af flagskibsinitiativer på sektorplan — EØSU støtter indførelsen af sektorspecifikke flagskibsinitiativer som et middel til at fremme målrettet indførelse af kunstig intelligens. Udvalget fremsætter følgende sektorspecifikke bemærkninger:

3.1.1.   Sundhedssektoren, herunder lægemidler

3.1.1.1.

EØSU støtter i høj grad oprettelsen af EU-screeningcentre drevet af kunstig intelligens og et europæisk ekspertisenetværk for anvendelse af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet.

3.1.1.2.

EØSU glæder sig over initiativerne til at fremskynde AI-baseret opdagelse af nye lægemidler og strømline markedsadgangen for medicinsk udstyr, forudsat at sikkerheden ikke bringes i fare. Udvalget anerkender potentialet i kunstig intelligens inden for kønsbaseret diagnosticering og behandling og tilskynder til, at dette udnyttes.

3.1.1.3.

Strategien for anvendelse af kunstig intelligens bør omfatte solide oplysningsinitiativer, der skal informere offentligheden, øge gennemsigtigheden, opbygge tillid til AI-drevet sundhedspleje og understrege den afgørende betydning af at beskytte personoplysninger i alle processer.

3.1.2.   Robotteknologi

3.1.2.1.

Det er fornuftigt og prisværdigt, at der fokuseres »fysisk AI« og kollaborativ robotteknologi.

3.1.2.2.

Strategien bør mere udtrykkeligt undersøge konsekvenserne for arbejdsmarkedet, herunder på områderne opkvalificering, jobskifte og social dialog, for at afbøde potentielle forstyrrelser.

3.1.3.   Fremstilling, ingeniørarbejde og byggeri

3.1.3.1.

Fokuseringen på digitale tvillinger og AI-drevet automatisering er hensigtsmæssig for disse arbejdskraftintensive sektorer.

3.1.3.2.

Strategien bør fremhæve den dobbelte udfordring, der består i at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og samtidig håndtere risiciene for afskedigelser.

3.1.4.   Forsvar, sikkerhed og rummet

3.1.4.1.

EØSU glæder sig over, at integration af kunstig intelligens i forsvars- og rumsektoren anses for at være afgørende for at bevare Europas konkurrenceevne og sikkerhed i et geopolitisk landskab, der er i hastig udvikling. Der er et stærkt fokus på at opbygge suveræne kapaciteter, mindske den eksterne afhængighed og sikre, at AI-løsninger er interoperable og sikre i deres udformning.

3.1.4.2.

Selv om strategien lægger vægt på teknologisk udvikling, kunne den også behandle de etiske, juridiske og samfundsmæssige konsekvenser af at anvende kunstig intelligens i forsvars- og sikkerhedssammenhænge. Strategien kunne give mere detaljerede oplysninger om, hvordan der kan skabes balance mellem innovation og overholdelse af den humanitære folkeret og de grundlæggende rettigheder, navnlig i forbindelse med AI-baserede våben og overvågningssystemer.

3.1.4.3.

Der er plads til at øge støtten til SMV'er og nystartede virksomheder i forsvars- og rumsektoren og sikre, at støttemekanismer til finansiering, indkøb og innovation er tilgængelige for andre end store, veletablerede virksomheder. Strategien kunne også komme nærmere ind på mekanismer til tværsektoriel videnoverførsel, f.eks. ved at undersøge hvordan fremskridt inden for rumbaseret kunstig intelligens eller cybersikkerhed kan gavne civile sektorer og omvendt.

3.1.5.   Mobilitet, transport og bilindustrien

3.1.5.1.

EØSU glæder sig over, at strategien fremhæver den stærke og voksende indvirkning, som kunstig intelligens har i denne sektor, fra ruteoptimering og trafikstyring til avancerede førerstøttesystemer og udvikling af automatiserede og selvkørende køretøjer inden for alle transportformer (vej, jernbane, luftfart, søfart og indre vandveje).

3.1.5.2.

Med hensyn til de aktiviteter, der forventes at støtte »AI først«-politikken i mobilitetssektoren, er der behov for en præcisering af, hvordan kunstig intelligens kan integreres i den offentlige transportinfrastruktur, navnlig i mindre digitalt udviklede regioner, så det undgås, at den digitale kløft bliver større.

3.1.5.3.

Det er også vigtigt at imødekomme behovet for harmoniserede standarder og certificeringsprocesser for AI-drevne køretøjer og systemer, der letter grænseoverskridende drift og markedsadgang for EU-udbydere.

3.1.6.   Elektronisk kommunikation

3.1.6.1.

EØSU bakker op om, at der er valgt en anden tilgang til sektoren for elektronisk kommunikation, selv om den kan betragtes som en grundlæggende sektor for andre. De aktiviteter, der er udpeget til at støtte »AI først«-politikken, er velvalgte, navnlig oprettelsen af den europæiske AI-platform for telekommunikationsvirksomheder.

3.1.6.2.

Primært på grund af sin tværgående karakter bør strategien imidlertid videreudvikle foranstaltninger til sikring af cybersikkerhed og modstandsdygtighed i AI-drevne kommunikationsnet, navnlig da disse net bliver mere kritiske for andre sektorer (f.eks. sundhed, energi, forsvar og bilindustrien).

3.1.7.   Energi

3.1.7.1.

Som det er tilfældet med elektronisk kommunikation, kan energisektoren betragtes som en grundlæggende sektor for mange andre industrier. Samtidig fremhæver strategien denne sektor som et kritisk område, hvor kunstig intelligens kan fremme effektivitet, bæredygtighed og innovation i hele den økonomiske værdikæde. Strategien anerkender AI's potentiale til at forbedre netforvaltningen, optimere energiforbruget, lette integrationen af vedvarende energikilder og sætte både virksomheder og enkeltpersoner i stand til at styre deres energiforbrug bedre.

3.1.7.2.

Selv om strategien omhandler teknologiske fremskridt, kunne den give mere detaljerede oplysninger om, hvordan man kan overvinde den lovgivningsmæssige og forvaltningsmæssige fragmentering, som i øjeblikket bremser fremskridtene på områder som netforvaltning og infrastrukturplanlægning. Dette er især vigtigt for mindre energileverandørers anvendelse af kunstig intelligens og i regioner med mindre avanceret digital infrastruktur, så det sikres, at fordelene ved kunstig intelligens fordeles ligeligt i hele EU. Kunstig intelligens og datacentre er ekstremt energiintensive. Hvis Europa ønsker at sikre, at de anvendes i Europa, er det nødt til at sikre en stor forsyning af stabil lavemissionsenergi, der dækker efterspørgslen.

3.1.8.   Klima og miljø

3.1.8.1.

EØSU glæder sig over bestræbelserne på at hjælpe lokalsamfundene med at tilpasse sig klimaændringerne og afbøde deres virkninger. Strategien anerkender det vigtigste aspekt i den sammenhæng, dvs. betydningen af at integrere EU-ejede data (såsom Copernicus) og fremme tværfaglige tilgange, som kan gøre klimamodeller mere nøjagtige og relevante og forbedre vejrprognoser, risikoforudsigelser og katastrofehåndtering.

3.1.8.2.

Ud over oplysningskampagner om klimaændringer og miljøbeskyttelse ser EØSU ingen yderligere specifikke forbedringer for denne sektor.

3.1.9.   Landbrugsfødevarer

3.1.9.1.

Strategien fremhæver AI's forandringspotentiale inden for præcisionslandbrug, robotteknologi til markarbejde og AI-drevne rådgivningsværktøjer, der leverer personlige anbefalinger til landbrugerne.

3.1.9.2.

Selv om strategien kommer ind på teknologiske og datarelaterde udfordringer, kunne den give flere detaljer (aktiviteter) om, hvordan landbrugernes vanskeligheder med at indføre kunstig intelligens kan overvindes.

3.1.10.   Kulturelle og kreative sektorer (inklusive medier)

3.1.10.1.

EØSU støtter oprettelsen af mikrostudier, fordybende historiefortælling og flersprogede AI-platforme.

3.1.10.2.

Udvalget opfordrer til, at digitale tvillinger inddrages i kulturarvsaktiviteter.

3.1.10.3.

Strategien bør mere eksplicit omhandle mediesektoren, herunder initiativer til bekæmpelse af desinformation og støtte til mediepluralisme. Selv om medierne er udpeget som en af sektorerne, vedrører ingen af de nævnte aktiviteter denne sektor.

3.1.11.   Den offentlige sektor

3.1.11.1.

De statistikker, der henvises til, viser klart, at der er behov for, at de offentlige institutioner (herunder retsvæsenet) rustes bedre i form af hensigtsmæssige AI-værktøjer, der kan styrke forvaltningernes effektivitet. EØSU støtter med glæde oprettelsen af en AI-værktøjskasse for forvaltninger, lanceringen af Public Sector AI & Interoperability Readiness Pathway (PAIR Pathway) og revisionen af den europæiske interoperabilitetsramme for at muliggøre »AI først«-politikker.

3.1.11.2.

Da denne sektor har en direkte indvirkning på alle EU-borgere, er det vigtigt at tage ordentligt fat på de aktiviteter (uddannelse, inddragelse af troværdige medier osv.), der øger offentlighedens bevidsthed om fordelene ved brugen af kunstig intelligens i den offentlige sektor. Disse bestræbelser bør også omfatte mekanismer til overvågning og vurdering af AI's samfundsmæssige virkninger og sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og kompensation til borgere, der er berørt af automatiserede beslutninger.

3.1.11.3.

EØSU understreger, at gennemsigtighed, forklarlighed og effektive klagemekanismer er afgørende for at opbygge og bevare offentlighedens tillid til AI-baserede offentlige tjenester. Offentlige forvaltninger bør gå foran med et godt eksempel ved at indføre høje etiske og faglige standarder og sikre, at udbredelsen af kunstig intelligens forbedrer tjenesternes kvalitet og samtidig beskytter borgernes rettigheder.

3.2.

Ud over de ovennævnte sektorspecifikke flagskibsområder bemærker EØSU, at finansiering, turisme og e-handel kun nævnes som potentielle fremtidige indsatsområder. I betragtning af deres betydning for udbredelsen af kunstig intelligens og deres relevans for SMV'er anbefaler EØSU, at disse sektorer integreres på et tidligt tidspunkt i strategien for anvendelse af kunstig intelligens, eller at de støttes med klare, tidsbestemte køreplaner for integration.

3.3.   Håndtering af tværgående udfordringer

3.3.1.

EØSU glæder sig over, at der er fokus på SMV'er og de europæiske digitale innovationsknudepunkters (EDIH'er) rolle som AI-erfaringscentre. Strategien bør imidlertid også gøre brug af de europæiske digitale innovationsknudepunkter til at imødekomme sektorspecifikke behov og styrke regional innovation, herunder ved at udvikle regionale knudepunkter omkring eksisterende eller ny ekspertise. Disse innovationsknudepunkter kunne yde skræddersyet støtte, uddannelse og ressourcer til SMV'er, så de kan deltage i AI-økosystemet i fuldt omfang.

3.3.2.

Strategien for anvendelse af kunstig intelligens peger med rette på behovet for at udvikle skræddersyede løsninger for SMV'er. EØSU anbefaler, at der oprettes en specifik aktivitet for agentisk AI, der skal hjælpe SMV'er med at drage fordel af skræddersyede, skalerbare løsninger.

3.3.3.

EØSU anerkender behovet for mere klart at skitsere investeringer i infrastrukturaktiviteter, dvs. prioritere investeringer i digital infrastruktur (cloud, edge, konnektivitet) for at støtte udbredelsen af kunstig intelligens i stor skala.

3.3.4.

Når der er etableret infrastruktur og fundet løsninger, anbefaler udvalget, at der arbejdes for kommercialisering, markedsadgang og opskaleringsstøtte, der kan hjælpe EU's AI-løsninger med at opskalere gennem harmoniserede standarder, gensidig anerkendelse og støtte til internationalisering.

3.3.5.

Selv om uddannelse og opkvalificering med rette fremhæves, er det også afgørende at integrere AI-færdigheder i hvert sektorspecifikt flagskib ved at stille skræddersyede ressourcer til rådighed for forskellige brugergrupper og have fokus på at bevare arbejdspladser. Hvis det sikres, at arbejdstagerne har de færdigheder, der er nødvendige for at påtage sig nye opgaver, vil dette beskytte beskæftigelsen og støtte tilpasningen til den teknologiske udvikling. EØSU fremhæver også AI's potentiale til at afhjælpe manglen på arbejdskraft, forbedre jobkvaliteten og øge produktiviteten. Færdighedspolitikker bør derfor ikke kun afbøde risici, men aktivt sætte virksomheder og arbejdstagere i stand til at anvende kunstig intelligens til nye opgaver, jobomstilling og fremme af konkurrenceevnen.

3.3.6.

EØSU fremhæver, at AI har stor indvirkning på beskæftigelse, arbejdsvilkår og arbejdets tilrettelæggelse. Den stigende brug af algoritmisk ledelse og automatiseret beslutningstagning skaber stærke betænkeligheder vedrørende arbejdstagernes rettigheder, gennemsigtighed og retfærdig behandling. Udvalget efterlyser en EU-ramme, der kan sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med algoritmisk ledelse, beskytte arbejdstagernes rettigheder og tilvejebringe effektive mekanismer for social dialog og klageadgang. Udvalget opfordrer indtrængende til, at der lægges særlig vægt på jobkvalitet, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, databeskyttelse og livslang læring for at forebygge nye uligheder, samtidig med at fleksibiliteten på virksomhedsniveau og den sociale dialog bevares, således at arbejdsgivere og arbejdstagere kan tilpasse AI-værktøjer til sektorspecifikke og organisatoriske realiteter.

3.3.7.

Strategien bør behandle liberale erhverv som en særskilt gruppe i betragtning af deres specifikke lovgivningsmæssige og etiske rammer. Der er brug for skræddersyede AI-foranstaltninger for at sikre ansvarlig gennemførelse, beskytte offentlighedens interesser og bevare tilliden til liberale tjenesteydelser.

3.3.8.

Strategien bør imødekomme behovet for pålidelige, tilgængelige og inklusive sektorspecifikke informationskilder. Undersøgelser i nogle medlemsstater peger i retning af, at mange mennesker i øjeblikket anvender generelle offentlige portaler, uden at der er tale om en struktureret eller standardiseret læringstilgang.

3.4.   Etablering af en samlet forvaltningsmekanisme

3.4.1.

EØSU støtter, at alliancen for anvendelse af kunstig intelligens omdannes til et koordineringsforum, og at der oprettes et AI-observatorium, der er baseret på inddragelsen af flere interessenter.

3.4.2.

EØSU glæder sig over AI-kontoret, AI-observatoriet, AI-udvalget og alliancen for anvendelse af kunstig intelligens som centrale elementer i AI-forvaltningsstrukturen i EU. Udvalget understreger behovet for formel og meningsfuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og alle relevante interessenter i deres udformning og drift for at sikre, at politikkerne afspejler arbejdsgivernes, arbejdstagernes, SMV'ernes og den brede offentligheds interesser og bekymringer og muliggør effektive feedbacksløjfer. Inddragelsen af interessenter bør være struktureret, resultatorienteret og tidseffektiv og støtte hurtig beslutningstagning og effektiv gennemførelse frem for at tilføje nye administrative lag.

3.4.3.

Det er nødvendigt at sikre, at de lovgivningsmæssige krav er klare og forholdsmæssige for SMV'er og nystartede virksomheder. Samtidig bør strategien se på, hvordan rammerne for datadeling, interoperabilitet og beskyttelse af intellektuel ejendomsret kan styrkes, så der banes vej for innovation, samtidig med at der skabes balance mellem virksomheders og enkeltpersoners interesser. EØSU efterlyser klare, harmoniserede regler om ophavsret og patenterbarhed af AI-genererede output samt mekanismer, der beskytter EU's AI-innovationer mod illoyal konkurrence og IP-tyveri, samtidig med at der sikres lige adgang for alle til datasæt af høj kvalitet til modeltræning og cloud computing-infrastruktur.

3.4.4.

EØSU støtter den strategiske brug af offentlige indkøb til at styrke Europas AI-økosystem og industrigrundlag. Udbudsrammerne bør fremme innovation, modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed, samtidig med at de forbliver gennemsigtige, konkurrencedygtige og teknologineutrale.

3.4.5.

Strategien for anvendelse af kunstig intelligens bør yderligere fremme anvendelsen af etiske principper i forbindelse med udvikling og udbredelse af kunstig intelligens, herunder sektorspecifikke adfærdskodekser, støtte oprettelsen af uafhængige etiske råd eller rådgivende grupper på sektorplan og regionalt plan og sikre, at etiske overvejelser indgår i kommercialiserings-, indkøbs- og investeringsbeslutninger.