Hovedordfører:

sabel Yglesias Julià

Rådgiver	Kai STRUCKMANN (for hovedordføreren)
Anmodning om udtalelse	14.10.2025
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	2.9.2025
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.10.2025
Plenarforsamling nr.	600
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	213/0/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over rammebestemmelserne for statsstøtte til aftalen om ren industri (CISAF), som vil være et centralt redskab til at støtte dekarboniseringen af europæisk industri og fastholde strategiske investeringer i EU. Under Kommissionens gradvist mere aktive industripolitik vil det være vigtigt at sikre CISAF's gnidningsløse integration blandt de eksisterende værktøjer og dermed fremme offentlighedens støtte til den grønne omstilling, undgå overlapninger, sikre fair konkurrence og yde tilstrækkelig vejledning til de nationale myndigheder og de involverede interessenter.

1.2.

EØSU påpeger, statsstøtte ikke må undergrave det indre markeds integritet, selvom den spiller en central rolle med hensyn til at styrke EU's industrielle konkurrenceevne. Udvalget er bekymret over forskellene i medlemsstaternes kapacitet til at yde støtte og tilskynder i tråd med Letta- og Draghirapporterne til at indføre mekanismer, der belønner grænseoverskridende koordinering og projekter, der skaber positive afsmittende virkninger.

1.3.

EØSU opfordrer indtrængende til, at de investerings- og finansieringsinstrumenter, som skitseres i aftalen om ren industri, hurtigst muligt bringes i anvendelse, og understreger, at det er nødvendigt at vedtage en robust fond for konkurrenceevne og en styrket flerårig finansiel ramme (FFR) med henblik på at sikre fair adgang til finansiering i hele EU. Det er vigtigt at bemærke, at de muligheder for offentlig støtte, der skabes af CISAF, ikke bør aflede opmærksomheden fra den stærkt tiltrængte langsigtede strukturelle reform af elmarkederne og den styrkelse af energinet og sammenkoblinger, som er afgørende for at styrke industriens konkurrenceevne.

1.4.

EØSU værdsætter Kommissionens inkluderende tilgang i forbindelse med udarbejdelsen af CISAF og de forbedringer, der blev foretaget efter input fra interessenter. Udvalget glæder sig over de skridt, der er blevet taget for at opnå teknologisk neutralitet, samtidig med at der fokuseres på dekarbonisering. Desuden ser udvalget positivt på tilpasningen af CISAF til forordningen om nettonulindustri og komplementariteten med Innovationsfonden, hvilket kan sætte skub i investeringerne i kritiske rene teknologier. Efter EØSU's mening er nogle af parametrene og tærsklerne for støtteintensitet i CISAF ikke i fuld overensstemmelse med realiteterne i sektorer og regioner, og udvalget opfordrer indtrængende Kommissionen til at føre en løbende dialog med virksomheder og interessenter med henblik på at evaluere og om nødvendigt revidere disse parametre.

1.5.

EØSU bemærker med interesse CISAF's anbefaling om, at medlemsstaterne medtager sociale og europæiske præferenceklausuler. Udvalget glæder sig over, at CISAF tilskynder til, at der fastsættes sociale betingelser i dialog med arbejdsmarkedets parter, og understreger, at sådanne klausuler skal være forholdsmæssige og tilpasset virkeligheden i sektorer og medlemsstater. Det er vigtigt at bemærke, at sådanne klausuler ikke bør resultere i supplerende uforholdsmæssigt store administrative byrder, der kan hæmme gennemførelsen af de nødvendige omstillinger og skabe yderligere uligheder mellem medlemsstaterne. Det er navnlig vigtigt, at disse betingelser knyttes til de mål, der forfølges med CISAF og aftalen om ren industri, og dermed giver industrien incitamenter til at investere i opkvalificering og omskoling af arbejdstagere og skabelse af kvalitetsjob i forbindelse med den retfærdige omstilling. En europæisk præference bør afstemmes med begrebet åben strategisk autonomi i erkendelse af, at stærke europæiske forsyningskæder også er afhængige af handel med betroede partnere.

1.6.

EØSU anbefaler, at Kommissionen foretager en samlet vurdering af de foranstaltninger, der indføres inden 2030, herunder CISAF's reelle indvirkning på målene om dekarbonisering og på det indre marked. Kommissionen bør ligeledes fremskynde og optimere tilvejebringelsen af analytiske data om anvendelsen af statsstøtte under CISAF og relaterede rammebestemmelser.

1.7.

Udvalget opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke kapacitetsopbygningen på statsstøtteområdet, forbedre gennemsigtigheden og øge anvendelsen af koordinerings- og videnudvekslingsværktøjer med henblik på at øge smidigheden og koordineringen og styrke overvågningen.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

I de senere år har Kommissionen vedtaget en række midlertidige og ikkemidlertidige instrumenter, der har gjort det lettere at yde statsstøtte til virksomheder for at imødegå de seneste kriser og fremme den grønne omstilling, hvilket indgår i kursskiftet mod mere aktive industripolitikker. Sammen med den europæiske grønne pagt vedtog Kommissionen i 2022 retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi (»CEEAG«) (1). Sideløbende hermed blev den generelle gruppefritagelsesforordning (2) tilpasset for at indføre bredere fritagelser. Kommissionen vedtog desuden midlertidige rammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger til at støtte økonomien under pandemien, som blev ændret og udvidet, så de kunne tilpasses til energikrisen, hvorefter de i marts 2023 blev til de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser (3). Desuden blev de vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse oprettet i 2014 (4), og de har udviklet sig til et vigtigt redskab for EU's industripolitik.

2.2.

I kølvandet på Kommissionens meddelelse Et konkurrenceevnekompas for EU (5) blev aftalen om ren industri (6) fremlagt som en ny strategi til at understøtte europæisk industris konkurrenceevne og modstandsdygtighed samt fremskynde dekarboniseringen. Formålet med aftalen om ren industri er at mobilisere mere end 100 mia. EUR til støtte for ren produktion i EU og yderligere 1 mia. EUR i garantier i den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) samt nye, målrettede finansieringsinstrumenter fra Den Europæiske Investeringsbank, f.eks. støtte til elkøbsaftaler for SMV'er og elintensive industrier og en cleantech-garantifacilitet bestyret af InvestEU. Desuden bebudede Kommissionen i aftalen om ren industri en ny statsstøtteramme, samtidig med at man vil arbejde på at fremskynde vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse og revisionen af den generelle gruppefritagelsesforordning. Det er afgørende, at gennemførelsen af aftalen om ren industri fremmer udviklingen af rene teknologier og dekarboniseringen af det europæiske industrigrundlag, samtidig med at aftalen bidrager til at bevare dette i EU.

2.3.

Den 11. marts 2025 indledte Kommissionen en høringsperiode for udkastet til CISAF, der afsluttedes den 25. april 2025 med mere end 500 svar. CISAF blev vedtaget den 25. juni 2025 (7) og vil være i kraft til og med den 31. december 2030. Kommissionen mener, at de forenklede forenelighedsbetingelser i denne nye ramme "er begrundet i behovet for at tilskynde til og øge bestemte investeringer og aktiviteter. De værktøjer, der præsenteres i denne meddelelse, supplerer de eksisterende statsstøtteregler, som fortsat er i kraft, især retningslinjerne for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi, retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte7 og den generelle gruppefritagelsesforordning (8). Den er »baseret på Kommissionens administrative praksis og relevante erfaringer, bl.a. med hensyn til anvendelsen af de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser (9)«.

3.   Overvejelser og anbefalinger

a)   Generelle bemærkninger til statsstøtteforanstaltninger og reguleringspolitik

3.1.

Det er almindeligt anerkendt, at det vil kræve investeringer af et hidtil uset omfang, hvis vi skal have en chance for at nå målene i aftalen om ren industri, idet hverken privat eller offentlig finansiering alene vil kunne stille med sådanne beløb. Som det påpeges i Letta (10)- og Draghirapporterne (11), er det nødvendigt, at disse investeringer ledsages af omfattende lovgivningsreformer, der mindsker de administrative byrder og fremmer gennemførelsen af det indre marked, bankunionen og kapitalmarkedsunionen.

3.2.

For at lette disse bestræbelser skal medlemsstaterne fremskynde deres tilladelsesprocedurer, mindske de administrative byrder for virksomhederne og tilpasse skatter og afgifter (12). EØSU anerkender Kommissionens indledende bestræbelser på at forenkle erhvervsklimaet i EU og opfordrer medlemsstaterne til at arbejde i samme retning.

3.3.

Med hensyn til statsstøtte er der generel enighed (herunder også i EØSU (13)) om, at effektiv statsstøtte spiller en central rolle med hensyn til at støtte EU-virksomheder i deres veldefinerede omstillingsbestræbelser og opfyldelsen af de mål, som er fastsat i aftalen om ren industri. EØSU understreger dog, at støtte til de europæiske virksomheders konkurrenceevne via aktive europæiske industripolitikker bør kombineres med en målbevidst indsats for at bevare konkurrencen og lige konkurrencevilkår på det indre marked.

3.4.

Det er vigtigt at bemærke, at selv om lempelsen af EU's statsstøtteregler under den seneste covid-19-krise og energikrisen viste sig at være vellykket med hensyn til at hjælpe medlemsstaterne med at komme på fode igen, har anvendelsen af statsstøtte og omfanget af den fleksibilitet, der indrømmes i statsstøttereglerne, været meget forskellig i de enkelte medlemsstater (14). Der er data, som viser, at der er en fragmenteret tilgang til europæisk grøn industripolitik, hvor forskellige aktører er afhængige af forskellige værktøjer og systemer (15), herunder med hensyn til deltagelse i vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (16). Som det fremgår af Draghirapporten, har anvendelsen af statsstøttekontrol i krisetider som dem, der først blev udløst af covid-19-pandemien og senere af energikrisen, gjort medlemsstaterne bedre i stand til at støtte virksomheder og dermed effektivt afbøde de negative konsekvenser for EU's borgere og virksomheder, men det har samtidig fragmenteret fællesmarkedet, forvredet konkurrencen, forværret de offentlige finanser og udløst ineffektive kapløb om støtte (17).

3.5.

EØSU glæder sig over, at dette problem anerkendes i CISAF, men er bekymret over, at man ikke i rammebestemmelserne direkte imødegår risikoen for forvridning af konkurrencevilkårene på det indre marked. CISAF skaber heller ikke på aktiv vis oplagte incitamenter til at tilvejebringe afsmittende virkninger og styrke europæiske værdikæder, som også foreslået af Mario Draghi, der ønsker at muliggøre større støttebeløb, hvor EU-koordinering styrkes, og af EØSU, der opfordrer Kommissionen til, at der »etableres værktøjer, der omfatter større koordinering på EU-plan for at minimere fejltildeling, forbedre produktiviteten og samtidig øge integrationen af EU-landenes økonomier« (18). Enrico Letta forestiller sig en statsstøttebidragsmekanisme, der stiller krav om, at medlemsstaterne afsætter en del af deres nationale midler til finansiering af paneuropæiske initiativer og investeringer (19). EØSU opfordrer både Kommissionen og medlemsstaterne til at følge denne linje og styrke grænseoverskridende værdikæder og industriklynger ved at tillade øget støtteintensitet i tilfælde af tydelige afsmittende virkninger uden at reducere den eksisterende støtteintensitet i andre tilfælde. Dette kan være med til at mindske forvridninger og samtidig styrke europæiske værdikæder og bidrage til at nå de endelige mål i aftalen om ren industri.

3.6.

EØSU glæder sig over, at CISAF sigter mod at fremme private investeringer i Europa, men bemærker, at dette ikke kan opnås udelukkende ved hjælp af nationale tiltag (20). For at sikre en ligeligt fordele og vellykket omstilling i hele EU opfordrer EØSU Kommissionen og medlemsstaterne til at supplere disse bestræbelser med øget koordinering og yderligere instrumenter (såsom fonden for konkurrenceevne og en styrket FFR), som skal vedtages meget hurtigt. Udvalget glæder sig også over, at CISAF giver mulighed for at tilpasse de nationale skattesystemer, så de kan tilskynde til investeringer i rene teknologier og industriel dekarbonisering gennem foranstaltninger såsom fremskyndet afskrivning og målrettede skattefradrag. EØSU værdsætter endvidere muligheden for at yde støtte til at mindske de risici, der er forbundet med private investeringer i vedvarende energi, industriel dekarbonisering, fremstilling af ren teknologi og energiinfrastruktur.

3.7.

EØSU understreger behovet for at basere kontrolforanstaltninger for statsstøtte på passende konsekvensanalyser. På slutdatoen for CISAF i 2030 vil EU's indre marked have fungeret i et helt årti under hidtil usete lempelige statsstøtteregler. Det er også vigtigt, at der ved vurderingerne foretages en evaluering af effektiviteten af nuværende og udløbne rammer med hensyn til at støtte målene i aftalen om ren industri, EU's største konkurrenters industri- og statsstøttepolitikker samt disse foranstaltningers indvirkning på de lige konkurrencevilkår på det indre marked. Dette bør desuden bidrage til, at der hurtigere tilvejebringes analytiske data om de støttebeløb, der er ydet og faktisk udbetalt under CISAF og andre rammebestemmelser. Offentliggørelsen af resultattavlen for statsstøtte hvert andet år og briefinger med detaljerede oplysninger om de enkelte foranstaltninger giver ikke tilstrækkelige data til, at der kan foretages en korrekt evaluering og eventuelt en revision af de eksisterende foranstaltninger.

3.8.

EØSU understreger ligeledes behovet for at styrke medlemsstaternes kapacitet med hensyn til statsstøttepolitik og -kontrol for at øge smidigheden og koordineringen. Som anført af Enrico Letta, er det afgørende, at der rettes op på forskelle i teknisk og administrativ kapacitet mellem medlemsstaterne og deres virksomheder for at sikre lige vilkår på det indre marked (21). EØSU opfordrer derfor både Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende eksisterende værktøjer såsom eState Aid Wiki og forummet på højt plan om statsstøtte i fuld udstrækning og til at undersøge, hvordan disse bedst kan opgraderes.

b)   Særlige bemærkninger og anbefalinger til CISAF

3.9.

EØSU glæder sig generelt over Kommissionens bestræbelser på at tilvejebringe forenklede forenelighedsbetingelser for at bidrage til at nå målene i aftalen om ren industri, og udvalget roser Kommissionen for at lytte til feedback, hvilket har resulteret i et betydeligt antal ændringer og tilpasninger af de vedtagne rammebestemmelser. EØSU ønsker imidlertid at fremsætte nedenstående bemærkninger om gennemførelsen af dem. EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til følgende punkter i forbindelse med anvendelsen af aftalen om ren industri, og når de i den kommende tid gennemgår rammebestemmelserne for statsstøtte og reguleringspolitikken.

3.10.

Eftersom andre instrumenter allerede indeholder specifikke foranstaltninger til fremme af den grønne omstilling (navnlig CEEAG), bemærker EØSU, at CISAF kan øge risikoen for overlapninger og retsusikkerhed. EØSU opfordrer Kommissionen til at sikre, at de forskellige bestemmelser stemmer overens, og til at vejlede de relevante interessenter i effektiv udnyttelse af de forskellige muligheder, der er til rådighed.

3.11.

EØSU noterer sig, at flere af bestemmelserne i udkastet til CISAF, som var i modstrid med målene i aftalen om ren industri om at efterstræbe EU's klimamål på en teknologineutral og omkostningseffektiv måde, har udviklet sig i retning af en mere afbalanceret tilgang. Udvalget glæder sig endvidere over, at aftalen om ren industri er i overensstemmelse med teknologier, der er omfattet af forordningen om nettonulindustri, såvel som over dens komplementaritet med Innovationsfonden, hvilket vil fremme investeringer i udvikling af kritiske teknologier og værktøjer, der skal fremme efterspørgslen efter ren teknologi.

3.12.

EØSU påpeger, at parametrene for fastsættelse af støtteintensitet og -beløb i nogle tilfælde ikke i tilstrækkeligt omfang stemmer overens med konkrete branchebehov og erhvervslivets faktiske forhold. Derfor opfordrer EØSU Kommissionen til fortsat at indgå i en konstruktiv dialog med alle involverede interessenter og navnlig med de aktører i industrien, der berøres af CISAF, for at bekræfte, at man anvender den rette tilgang eller om nødvendigt tilpasser den, så der sikres overensstemmelse med realiteterne i de forskellige sektorer og medlemsstater.

3.13.

EØSU noterer sig desuden, at Kommissionen har besluttet, at CISAF vil gøre det muligt for medlemsstaterne at indføre foranstaltninger, hvormed de i overensstemmelse med målene i aftalen om ren industri kan hjælpe elintensive brugere med deres elomkostninger i sektorer, der er ramt af høje elpriser og international konkurrence. Dette kan være et vigtigt signal for at undgå afindustrialisering og støtte vigtige grundlæggende sektorer i den europæiske økonomi. Desuden kan midlertidig støtte til elomkostninger bidrage til at nå dekarboniseringsmålene. Det er imidlertid særlig vigtigt, at denne støtte ikke forsinker dekarboniseringen, og at der opretholdes lige konkurrencevilkår. Der skal derfor indføres de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for udformning og tildeling af offentlig støtte, der sikrer, at alle støtteberettigede energiintensive brugere har behørig adgang til denne støtte, og at indvirkningen på konkurrencen er begrænset. Det er vigtigt at bemærke, at de muligheder for offentlig støtte, der skabes af CISAF, ikke bør aflede opmærksomheden fra den stærkt tiltrængte langsigtede strukturelle reform af elmarkederne og investeringer i energinet og sammenkoblinger.

3.14.

EØSU glæder sig over de tilpassede CISAF-krav, hvor der fastsættes mere realistiske frister for, hvornår projekterne skal være operationelle, og udvalget efterlyser den nødvendige fleksibilitet, der kan sikre, at de skræddersys til den konkrete situation i forskellige sektorer og i forbindelse med de enkelte projekter. Udvalget opfordrer desuden medlemsstaterne til at arbejde på at fremskynde tilladelsesprocedurerne. Samtidig glæder EØSU sig over Kommissionens tilsagn om at indføre hurtigere godkendelsesprocedurer, hvilket bør ske uden at undergrave den grundige vurdering af støtteforanstaltningerne.

3.15.

Ved indførelsen af CISAF opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at tilføje betingelser for at opfylde bredere sociale og miljøpolitiske mål og indføre europæiske præferencekriterier, når der anvendes udbudsprocedurer eller andre former for støttetildeling. EØSU opfordrer medlemsstaterne til at udvikle disse mål i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national lovgivning og nationale traditioner. Der bør ikke skabes yderligere byrder eller betingelser, hvorved anvendelsen af statsstøtte afviger fra hovedmålene for CISAF. De erfaringer, der er gjort i forbindelse med fastsættelsen af betingelser under andre værktøjer, bør udnyttes. Udvalget opfordrer også medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at sådanne betingelser ikke udvikler sig og skaber supplerende uforholdsmæssigt store administrative byrder, der kan afholde virksomhederne fra at anvende de værktøjer, der stilles til rådighed af CISAF, og til at undgå en »forum shopping«-situation til fordel for jurisdiktioner, hvor sådanne betingelser er gunstigere (hvilket yderligere kan bringe de lige konkurrencevilkår i fare). Det er navnlig vigtigt, at disse betingelser knyttes til de mål, der forfølges med CISAF og aftalen om ren industri, og dermed giver industrien incitamenter til at investere i opkvalificering, omskoling, rekruttering af arbejdstagere og skabelse af kvalitetsjob. En europæisk præference bør afstemmes med begrebet åben strategisk autonomi i erkendelse af, at stærke europæiske forsyningskæder også er afhængige af handel med betroede partnere.

3.16.

På samme måde opfordrer Kommissionen »på det kraftigste« medlemsstaterne til at inddrage europæiske præferencekriterier, når de iværksætter udbudsprocedurer, så det sikres, at udbuddene leverer »EU-merværdi«. Selv om anvendelsen af disse kriterier bør have til formål at støtte de europæiske værdikæders udvikling og modstandsdygtighed, skal der udvises tilstrækkelig omhu, så det sikres, at de er skræddersyet til de faktiske forhold i hver enkelt sektor i overensstemmelse med princippet om europæisk åben strategisk autonomi.

---

(1)  Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 (EUT C 80 af 18.2.2022, s. 1).

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

(3)   Temporary crisis and transition framework.

(4)  Se Kommissionens meddelelser fra 2014 og 2021 om vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse.

(5)   COM(2025) 30 final, 29.1.2025.

(6)   COM(2025) 85 final, 26.2.2025.

(7)  Findes her (på engelsk).

(8)  Se CISAF, s. 11.

(9)  Se CISAF, s. 12.

(10)  Letta, E., Much more than a market (Lettarapporten) .

(11)  Draghi, M., The future of European competitiveness (Draghirapporten) .

(12)  Se side16 i Draghirapporten (del A): »Industrial policies today — as seen in the US and China — comprise multi-policy strategies, combining fiscal policies to incentivise domestic production, trade policies to penalise anti-competitive behaviour abroad and foreign economic policies to secure supply chains. In the EU context, linking policies in this way requires a high degree of coordination between national and EU policies« (Industripolitikker i dag (som det ses i USA og Kina) omfatter flerpolitiske strategier, der kombinerer skattepolitikker til at tilskynde til indenlandsk produktion, handelspolitikker til at straffe konkurrencebegrænsende adfærd i andre lande og udenlandske økonomiske politikker for at beskytte forsyningskæder. I en EU-sammenhæng kræver denne sammenkobling af politikker en høj grad af koordinering mellem nationale politikker og EU-politikker).

(13)  Se punkt 1.3 i EØSU's udtalelse Konkurrencepolitik som fundamentet for EU's konkurrenceevne (EUT C, C/2025/1182, 21.3.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1182/oj).

(14)  Se Competition State Aid Brief af 1. februar 2025: » The use of crisis State aid measures in response to the Russian invasion of Ukraine (March 2022-June2024) « og Eisl, A. » A European State aid framework for the Clean Industrial Deal «, Policy Paper N°310, Jacques Delors Institute, februar 2025. De forskellige rapporter viser, at de tre største medlemsstater tegner sig for over 75 % af det samlede budget for anmeldte statsstøtteordninger.

(15)  Se Di Carlo, D., Eisl A. og Zurstrassen, D., Together we trade, divided we aid: Mapping the flexibilization of the EU state aid regime across GBER, IPCEIs and Temporary Frameworks, Policy Paper N°307, Jacques Delors-instituttet, november 2024. Se også f.eks. statsstøtteanalysen for 2023-2025, Finlands handelskammer, 2025, her.

(16)  Se analysedokumentet IPCEI — Not as Equal as Claimed , Sveriges arbejdsgiverforening.

(17)  Se side 301 i Draghirapporten (del B).

(18)  Se punkt 3.3.3 i EØSU's udtalelse om Konkurrencepolitik som fundamentet for EU's konkurrenceevne (EUT C, C/2025/1182, 21.3.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1182/oj).

(19)  Se side 27 og 39 i Lettarapporten .

(20)  Se side 16 i Draghirapporten (del A): »Uncoordinated national policies often lead to considerable duplication, incompatible standards and failure to consider externalities. One particularly damaging externality in the EU context is its adverse impact on the Single Market when the largest countries with the most fiscal space can provide much more generous support than others« (Ukoordinerede nationale politikker fører ofte til store overlapninger, uforenelige standarder og manglende hensyntagen til eksterne virkninger. En særlig skadelig eksternalitet i EU-sammenhæng er den negative indvirkning på det indre marked, hvor de største lande med det største finanspolitiske råderum kan yde langt større støtte end andre).

(21)  Se side 41 i Lettarapporten .