European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/6670

10.12.2025

Meddelelse om den harmoniserede klassificering af titandioxid som kræftfremkaldende i kategori 2 ved indånding i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008

(C/2025/6670)

Som følge af flere sager (sag T-279/20, T-283/20 og T-288/20), der blev forenet med henblik på afsigelse af dommen, annullerede Retten ved dom af 23. november 2022 delvist Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/217 (1) for så vidt angår den harmoniserede klassificering og mærkning af titandioxid i pulverform med et indhold på 1 % eller mere af partikler med en aerodynamisk diameter på ≤ 10 μm. Frankrig og Kommissionen appellerede Rettens dom til Den Europæiske Unions Domstol, som ikke gav appellanterne medhold i sagen, jf. dom af 1. august 2025 i forenede sager C-71/23 P og C-82/23 P. Rettens delvise annullation af delegerede forordning (EU) 2020/217 stadfæstes således.

Som følge heraf er titandioxid i pulverform med et indhold på 1 % eller mere af partikler med en aerodynamisk diameter på ≤ 10 μm ikke omfattet af den harmoniserede klassificering som kræftfremkaldende i kategori 2 ved indånding, da den række, der svarer til indeksnummer 022-006-00-2 i punkt 2, litra c), i bilag III til delegerede forordning (EU) 2020/217, annulleres.

Endvidere skal følgende dele af delegeret forordning (EU) 2020/217 også anses for annullerede:

a)

Bilag I

b)

Bilag II

c)

Note W og bemærkning 10 i bilag III


(1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/217 af 4. oktober 2019 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om berigtigelse af nævnte forordning (EUT L 44 af 18.2.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/217/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/6670/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)