1)

Er retten til iagttagelse af uskyldsformodningen i henhold til artikel 48, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2016/343 (2) af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager samt proportionalitetsprincippet og retten til et forsvar i henhold til artikel 48, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, til hinder for, at en ret i en højere instans i forbindelse med behandling af en anke fra anklagemyndigheden iværksat til prøvelse af en afgørelse truffet af en ret i første instans om at indstille behandlingen af en straffesag, før sagens realitet er afgjort, og uden at der er gennemført en bevisførelse i sagen for retten, fastslår følgende konklusioner i forhold til de retlige og faktiske omstændigheder:

»Urigtige oplysninger, som udelukkende er af intim karakter, som tiltalte delte i et opslag med en bred kreds af følgere, er på grund af deres indhold i stand til alvorligt at skade partner-, familie- og venskabsrelationer samt underminere tilliden til den forurettede person […]. Af de beviser, der blev fremlagt under efterforskningen, og som også blev lagt til grund af byretten, fremgår det ubestridt, at den tiltalte bruger løgne mod hende og angriber vedkommende, hvilket har medført, at forurettede har været i meget ubehagelige situationer i sin familie og blandt personer i sin omgangskreds. De intime relationer mellem forurettede og SB er opdigtet af den tiltalte, og de påstande, som tiltalte fremførte i sine udtalelser, har aldrig fundet sted […]. Hvad angår spørgsmålet om, hvilke af de offentliggjorte oplysninger der var urigtige, er det utvivlsomt de oplysninger, hvis troværdighed blev efterprøvet under efterforskningen på baggrund af de fremlagte beviser, og som vedrørte den intime relation mellem den forurettede og vidnet, SB, samt de seksuelle handlinger, som tiltalte entydigt beskrev i opslaget«?

2)

Påvirkes svaret på det første spørgsmål af den omstændighed, at hverken den nationale lovgivning eller den nationale praksis forpligtede den højere ret til at vurdere de faktiske og retlige omstændigheder i begrundelsen for afgørelsen om ophævelse, og at begrundelsen udelukkende kunne begrænses til at fastslå, at førsteinstansrettens afgørelse var mangelfuld, fordi førsteinstansretten burde have gennemført en bevisførelse under hovedforhandlingen og på baggrund af resultaterne af denne bevisførelse have truffet afgørelse i sagen?

3)

Påvirkes svaret på det første spørgsmål af, at den højere ret i forbindelse med afgørelsen af anklagemyndighedens anke, alene har truffet sin afgørelse på grundlag af beviser optaget i efterforskningsfasen, som endnu ikke var blevet fremlagt for førsteinstansretten?

4)

Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende: udgør følgende handlinger og afgørelser passende foranstaltninger for at sikre respekten for uskyldsformodningen i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager: