1.

Skal retsvirkningerne af ordrer om køb af finansielle produkter, som en forbruger, der er bosiddende i stat A (her Italien), afgiver på grundlag af en fast forretningsforbindelse til en bank, der har hjemsted i stat B (her Østrig), bedømmes efter den lov, der finder anvendelse ifølge artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 (1) om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (herefter »Rom I-forordningen«), når betingelserne for at anvende Rom I-forordningens artikel 6 ganske vist var opfyldt ved afgivelsen af de enkelte ordrer men ikke på det tidspunkt, hvor forretningsforbindelsen blev indledt, og parterne ved indledningen af forretningsforbindelsen i henhold til Rom I-forordningens artikel 3 havde vedtaget, at hele forretningsforbindelsen var underlagt loven i stat B?

2.

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Kan undtagelsen i Rom I-forordningens artikel 6, stk. 4, litra a), finde anvendelse, når en bank i henhold til en aftale opretter konti for en forbruger, der er bosiddende i en anden medlemsstat, og derefter køber finansielle produkter til forbrugeren, der indsættes på kontiene på grundlag af ordrer fra forbrugeren, når forbrugeren (også) kan afgive ordrerne via fjernkommunikation?

3.

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, og det andet spørgsmål besvares benægtende: Er en aftale om lovvalg, der blev indgået, inden betingelserne for at anvende Rom I-forordningens artikel 6 var opfyldt, urimelig som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF (2) af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler [udelades], når den ikke indeholder nogen henvisning til retsvirkningerne i Rom I-forordningens artikel 6, stk. 2?