European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

C-udgaven


C/2024/2383

8.4.2024

Domstolens dom (Store Afdeling) af 20. februar 2024 — K.L. mod X sp. z o.o. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy dla Krakowa — Nowej Huty w Krakowie — Polen)

(Sag C-715/20 (1), X (Ingen opsigelsesgrund))

(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - § 4 - princippet om ikke-diskrimination - forskelsbehandling ved afskedigelse - opsigelse af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt - ingen forpligtelse til at angive begrundelsen for opsigelsen - domstolsprøvelse - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)

(C/2024/2383)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy dla Krakowa — Nowej Huty w Krakowie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: K.L

Sagsøgt: X sp. z o.o.

Konklusion

§ 4 i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, som blev indgået den 18. marts 1999 og er knyttet som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP,

skal fortolkes således, at

den er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en arbejdsgiver ikke er forpligtet til skriftligt at begrunde opsigelsen med varsel af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt, når arbejdsgiveren er underlagt en sådan forpligtelse i tilfælde af opsigelse af en tidsubegrænset ansættelseskontrakt. Den nationale ret, for hvilken der er indbragt en tvist mellem private, er forpligtet til, når det ikke er muligt for den at fortolke den gældende nationale ret på en måde, der er i overensstemmelse med denne bestemmelse, inden for rammerne af sin kompetence at sikre den retsbeskyttelse, der for borgerne følger af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og til at sikre denne artikels fulde virkning ved i nødvendigt omfang at undlade at anvende enhver modstridende national bestemmelse.


(1)   EUT C 182 af 10.5.2021.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2383/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)