OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

28.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 370/8

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2022/C 370/05)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Alsace grand cru Kirchberg de Barr«

PDO-FR-A0343-AM02

Meddelelsesdato: 20.7.2022

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1. Supplerende benævnelse

I kapitel I, del II, punkt 1, i produktspecifikationen tilføjes følgende almindeligt anvendte navne: »Sylvaner« og »Pinot noir« og de dertil anvendte druesorter: »sylvaner B« og »pinot noir N«.

Det almindeligt anvendte navn Sylvaner tilføjes for at rette op på en udeladelse i den første udgave af produktspecifikationen. I den første udgave anføres det i kapitel I, del X, punkt 1, litra b), at de tilladte druesorter »må anvendes til vinfremstilling og markedsføres under deres respektive navn«, men det almindeligt anvendte navn var ikke opført på listen over mulige almindeligt anvendte navne. Ved en national afgørelse, der blev truffet inden stadfæstelsen af den første udgave af produktspecifikationen, blev druesorten sylvaner B føjet til de druesorter, der var tilladt til produktionen af vine med oprindelsesbetegnelsen »Alsace grand cru Zotzenberg«, under hensyntagen til den lokale praksis og disse vines omdømme.

Denne ændring indebærer ingen ændring af enhedsdokumentet.

Det almindeligt anvendte navn »Pinot noir« tilføjes, da der var blevet indgivet en ansøgning om anerkendelse af stille rødvine på nationalt plan for denne oprindelsesbetegnelse. Denne ansøgning om anerkendelse af betegnelsen »Alsace grand cru Kirchberg de Barr« for en rødvin er baseret på en langvarig fremstilling af, omdømmet og kendetegnene for vine fremstillet af druesorten pinot noir N, som produceres på de parceller, der er afgrænset for denne »Alsace grand cru«-betegnelse, og som oprindelig kun var anerkendt for hvidvine.

Druesorten pinot noir N er den eneste druesort, der er tilladt for disse rødvine.

Denne ændring medfører en ændring af punkt 9 i enhedsdokumentet.

I kapitel I, del II, punkt 1, i produktspecifikationen tilføjes for de druesorter af muscats à petits grains, der svarer til det almindeligt anvendte navn »Muscat«, ordene »blancs« og »roses« til disse sortsnavne for at rette op på en udeladelse i den foregående udgave af produktspecifikationen.

Denne ændring indebærer ingen ændring af enhedsdokumentet.

2. Produkttyper

I kapitel I, del III, i produktspecifikationen er teksten ændret for at angive, at de kontrollerede oprindelsesbetegnelser, der er omfattet af denne produktspecifikation, ikke længere udelukkende er forbeholdt stille hvidvine.

De kontrollerede oprindelsesbetegnelser »Alsace grand cru«, der er forbeholdt stille hvid- og rødvine, angives med navn (»Alsace grand cru Hengst« og »Alsace grand cru Kirchberg de Barr«).

Enhedsdokumentet ændres flere steder, navnlig i punkt 4, da betegnelsen »Alsace grand cru Kirchberg de Barr« er blevet anerkendt for stille rødvine.

3. Geografisk område

I kapitel I, del IV, punkt 1, i produktspecifikationen tilføjes et afsnit for at henvise til de datoer, hvor INAO's kompetente nationale komité godkendte det geografiske område, og for at angive referencerammen, den officielle geografiske kode 2021, for det geografiske områdes afgrænsning, således som den er fastsat i produktspecifikationen. Denne angivelse gør det muligt juridisk at sikre afgrænsningen af området.

Efter indførelsen af henvisningen til den officielle geografiske kode 2021 skal listen over kommuner ajourføres. Således udgår kommunerne Kientzheim og Sigolsheim, da deres område nu hører under kommunen Kaysersberg Vignoble.

Der er tale om redaktionelle ændringer, som ikke ændrer afgrænsningen af det geografiske område.

Under punkt 1 tilføjes ligeledes følgende sætninger:

»Kortmaterialet, hvoraf det geografiske område fremgår, er tilgængeligt på INAO's websted.

For den kommune, der er delvist omfattet, er der indgivet kortmateriale til borgmesterkontoret, der viser afgrænsningen af det geografiske område.«

Disse ændringer medfører en ændring af punkt 6 i enhedsdokumentet.

4. Afgrænset parcelområde

I kapitel I, del IV, punkt 2, i produktspecifikationen:

—	For at rette op på en udeladelse tilføjes i første afsnit oplysningen »6. og 7. september 2006«, der er datoen for kompetente nationale udvalgs godkendelse af parcelområdet.

—	I andet afsnit er ordlyden ændret for at tage hensyn til ændringerne i kommunernes navne i del IV, punkt 1.

—	Kolonnen »Kommuner« i tabellen ajourføres, så den svarer til navnene på de kommuner, der er nævnt i del IV, punkt 1.

Disse ændringer berører ikke enhedsdokumentet.

5. Område i umiddelbar nærhed

I kapitel I, del IV, punkt 3, i produktspecifikationen er et stykke ændret for at angive referencerammen, den officielle geografiske kode 2021, for det geografiske områdes afgrænsning, således som den er fastsat i produktspecifikationen. Denne angivelse gør det muligt juridisk at sikre afgrænsningen af området.

Efter indførelsen af henvisningen til den officielle geografiske kode 2021 skal listen over kommuner ajourføres. Derfor udgår kommunenavnet Kaysersberg, og kommunenavnet Kaysersberg Vignoble tilføjes med oplysning om, at denne kommune kun delvist vil blive bevaret i form af den delegerede kommune Kaysersberg.

Disse redaktionelle ændringer medfører ingen ændring af afgrænsningen af området i umiddelbar nærhed.

Disse ændringer medfører en ændring af punkt 9 i enhedsdokumentet.

6. Vinstokbestand

I kapitel I, del V, punkt 1, i produktspecifikationen tilføjes ordene »— for hvidvine: »og« — for rødvine: af druesorten pinot noir N«, da der var blevet indgivet en ansøgning om anerkendelse af stille røde vine på nationalt plan for visse af »Alsace grand cru«-oprindelsesbetegnelserne. Druesorten pinot noir N er den eneste druesort, der er tilladt for disse rødvine. Det er også den eneste druesort, der er tilladt for produktionen af rødvin under oprindelsesbetegnelsen »Alsace«.

Druesorten til vinfremstilling »Pinot noir N« er tilføjet i enhedsdokumentet.

I del V, punkt 1, litra a), b) og e), og i del V, punkt 2, litra b), tilføjes ordene »blancs« og »roses« til navnene for druesorterne af muscats à petits grains for at rette op på en udeladelse i den foregående udgave af produktspecifikationen.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

7. Beplantningstæthed

I kapitel I, del VI, punkt 1, i produktspecifikationen tilføjes ordene: »Til produktion af hvidvin« og »Til produktion af rødvin« for at skelne mellem mindste beplantningstæthed efter vinenes farve. Beplantningstætheden for de betegnelser, der må anvendes til at producere rødvine, er angivet.

Følgende sætning tilføjes: Vinstokkene til produktionen af rødvine, der kan komme i betragtning til den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Alsace grand cru Kirchberg de Barr« har en beplantningstæthed på mindst 5 000 vinstokke pr. hektar.

Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres.

I kapitel I, del VI, punkt 1, i produktspecifikationen er den faktiske dato for anvendelse af reglen om muligheden for at justere beplantningstætheden ved rydning blevet præciseret, og oplysningen »25. oktober 2011« erstatter teksten »fra og med datoen for godkendelsen af denne produktspecifikation«.

Denne ændring medfører en ændring af punkt 5 i enhedsdokumentet.

8. Regler for beskæring

I kapitel I, del VI, punkt 1, litra b), i produktspecifikationen udgår reglen om antallet af knopper pr. kvadratmeter jordareal for produktionen af hvidvinene, som varierede alt efter druesorten, og erstattes af en ensartet regel om 18 knopper pr. plante.

Med denne udvikling muliggøres en ensretning af ordlyden i produktspecifikationerne for de alsaciske oprindelsesbetegnelser og en forenkling af kontrolmetoderne.

Formuleringen »For hvidvine« er tilføjet i begyndelsen af sætningen, eftersom en ansøgning om anerkendelse for stille røde vine var blevet behandlet på nationalt plan for visse af oprindelsesbetegnelserne »Alsace grand cru«.

Der er tilføjet beskæringsbestemmelser for rødvine, hvorefter der højst må være 14 knopper pr. plante. Antallet er lavere end for produktionen af hvidvine. Denne regel gør det muligt at sikre overensstemmelse med udbyttet og produktionen af kvalitetsdruer.

Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres.

9. Regler for opbinding og løvvæggens højde

I kapitel I, del VI, punkt 1, i produktspecifikationen udgår den maksimale højde af buernes espaliertråde, og metoden til måling af højden af den beskårne løvvæg er blevet ændret.

Som følge af disse ændringer er det nu muligt at fastslå i vegetationsperioden, om den foreskrevne højde af løvvæggen overholdes, hvor det tidligere kun beroede på et krav om gennemsnit.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

10. Gennemsnitligt maksimalt udbytte pr. parcel

I kapitel I, del VI, punkt 1, i produktspecifikationen er værdien af det gennemsnitlige maksimale udbytte pr. parcel blevet nedsat for hvidvinene fra 10 000 til 8 500 kilogram pr. hektar, hvilket er i overensstemmelse mindskelsen af udbyttet for disse vine.

Der er fastsat en værdi for rødvinene, som er lavere end den værdi, der er fastsat for hvidvinene, i overensstemmelse med udbytterne for disse vine.

Disse ændringer berører ikke enhedsdokumentet.

11. Druernes modenhed og minimalt naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen

I kapitel I, del VII, punkt 2, i produktspecifikationen er tabellen ændret for at tage hensyn til den ansøgning om anerkendelse for de stille rødvine, der var blevet indgivet på nationalt plan for visse af »Alsace grand cru«-oprindelsesbetegnelserne.

For betegnelsen »Alsace grand cru Kirchberg de Barr« er det minimale sukkerindhold i druerne ved høsten blevet fastsat til 207 g/l most for pinot noir N. Det minimale naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen er fastsat til 12 % vol.

Sidstnævnte oplysning indebærer ændring af punkt 4 i enhedsdokumentet.

Hvad angår hvidvinene, er mindsteværdien for druernes sukkerindhold forhøjet med 2 eller 3 gram pr. liter most for at overholde den samme forskel på 1 % vol. med værdierne for hvert minimalt naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen som i den foregående udgave af produktspecifikationen. Beskyttelses- og forvaltningsorganet havde med henblik på beregningen af omdannelsen af gram sukker til alkohol besluttet at lægge værdien 17 gram sukker pr. 1 % vol. for hvidvinene til grund, mens der i den første udgave af produktspecifikationen var anvendt værdien 16,83. Denne værdi på 17 gram var blevet anbefalet af INAO's kompetente nationale udvalg ved udarbejdelsen af den første udgave af produktspecifikationen.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

12. Udbytte

I kapitel I, del VIII, punkt 1 og 2, i produktspecifikationen er udbytterne og de tilladte maksimale udbytter (rendements butoir) blevet sænket, hvorved der muliggøres en bedre kvalitetskontrol, for hvidvinene og hvidvinene med benævnelsen »Vendanges tardives« (sen høst), i overensstemmelse med den hierakiske struktur af betegnelserne for regionen Alsace.

For visse vine uden benævnelse tilføjes »Hvidvin«, da der var blevet indgivet en ansøgning om anerkendelse af stille rødvine på nationalt plan for visse af »Alsace grand cru«-oprindelsesbetegnelserne.

Udbyttet og det tilladte maksimale udbytte (rendement butoir) for rødvinene er fastsat i overensstemmelse med den hierakiske struktur af betegnelserne i regionen Alsace og er for disse »grand cru«-betegnelser dermed lavere.

I enhedsdokumentets punkt 5 er de tilladte maksimale udbytter (rendement butoir) blevet ændret.

13. Malolaktisk gæring, indhold af gæringsdygtigt sukker for rødvinene

I kapitel I, del IX, punkt 1, i produktspecifikationen fastlægges det, at den malolaktiske gæring ved rødvinene skal være afsluttet.

For at sikre kontrollen med denne regel fastlægges det, at æblesyreindholdet ved emballeringen højst må være 0,4 g/l.

I del IX, punkt 1, litra d), er der for rødvinene fastsat et indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose og fruktose) på 2 gram eller derunder efter gæring.

Punkt 4 i enhedsdokumentet ændres.

14. Forbud mod forhøjelse af det minimale naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen for rødvinene

I kapitel I, del IX, punkt 1, i produktspecifikationen fastsættes det, at rødvinene ikke må beriges. Denne restriktion vedrørende vinfremstillingen er mulig, fordi druerne har opnået fuld modenhed ved høsten, der opnås på grund af den nøjagtige afgrænsning af vindyrkningsarealet, som holder parcellerne beskyttet mod kolde vinde fra nord, og som er beliggende på meget stenede jorde, der sikrer god dræning og hurtig opvarmning, en relativt høj beplantningstæthed og en høj opbinding af vinstokkene for at drage fordel af en optimal bladoverflade og strenge beskæringsregler, der muliggør kontrollerede udbytter.

Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres.

15. Gærkælders kapacitet (hvor vinen står til gæring)

I kapitel I, del IX, punkt 1, i produktspecifikationen er koefficienten for beregningen af gærkælderens kapacitet blevet nedsat.

Forholdet mellem den foregående høstmængde og gærkælderens kapacitet behøver ikke at være lige så stort.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

16. Dato for lagring og markedsføring af rødvinene til forbrugerne

I kapitel I, del IX, punkt 2, i produktspecifikationen fastsættes der en minimumsperiode for rødvinene, der løber indtil den 1. oktober i året efter høståret. Vine, der er fremstillet af druer af druesorten pinot noir N fra dette område har brug for en vis modningsperiode, for at deres kendetegn kan komme godt til udtryk.

Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres.

I kapitel I, del IX, punkt 5, er det angivet, at rødvinene ved lagringsperiodens udløb først må afsættes til konsum fra den 1. oktober i året efter høståret.

Denne ændring indebærer ingen ændring af enhedsdokumentet.

17. Kontrol af emballerede partier

I kapitel I, del IX, punkt 3, i produktspecifikationen udgår reglen om opbevaring af flasker til kontrol med henblik på kontrol af emballerede partier.

Der er tale om en kontrolforanstaltning, som nu i stedet for indgår i kontrolplanen.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

18. Lagring af emballerede vine

I kapitel I, del IX, punkt 4, i produktspecifikationen angives kendetegnene for det sted, hvor de emballerede vine oplagres.

Dette giver de erhvervsdrivende bedre mulighed for at forstå denne regel og letter deres kontrol.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

19. Menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen til det geografiske område

I kapitel I, del X, punkt 1, litra b), i produktspecifikationen er teksten ændret for at tage hensyn til anerkendelsen af de stille rødvine for oprindelsesbetegnelserne »Alsace grand cru Hengst« og »Alsace grand cru Kirchberg de Barr«:

—

Følgende oplysninger tilføjes for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Alsace grand cru Hengst«: anerkendelse for rødvine i 2022, kun druesorten pinot noir N er tilladt, beplantningstætheden er minimum 5 500 vinstokke pr. hektar til produktionen af rødvin, berigelse er ikke tilladt, og lagringstiden er mindst 10 måneder.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

—

Følgende oplysninger tilføjes for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Alsace grand cru Kirchberg de Barr«: anerkendelse for rødvine i 2022, kun druesorten pinot noir N er tilladt, beplantningstætheden er minimum 5 000 vinstokke pr. hektar til produktionen af rødvin, berigelse er ikke tilladt, og lagringstiden er mindst 10 måneder.

Punkt 4, 5 og 7 i enhedsdokumentet ændres.

I del X, punkt 1, litra b), udgår oplysningen om, at anerkendelsen af disse to oprindelsesbetegnelser gælder for hvide druesorter, og ordene »for hvidvin« tilføjes, når det er nødvendigt for at forstå teksten.

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse ændringer.

I del X, punkt 1, litra b), er ordene »blancs« og »roses« tilføjet i sortsnavnene muscats à petits grains for at rette op på en udeladelse i den foregående udgave af produktspecifikationen. Disse tilføjelser medfører ingen ændring af enhedsdokumentet.

20. Beskrivelse af vinen/vinene

I kapitel I, del X, punkt 2, i produktspecifikationen er der tilføjet en beskrivelse af hvidvinene for bedre at kunne karakterisere dem.

For de to første vintyper, der beskrives: »Disse to vintyper har en høj farveintensitet, der kan nå op på gyldengul.«

For de to sidste vintyper, der beskrives: »Disse to vintyper har en høj farveintensitet, der kan nå op på ravgul.«

I kapitel I, del X, punkt 2, er der tilføjet en beskrivelse af rødvinenes vigtigste organoleptiske egenskaber for oprindelsesbetegnelserne »Alsace grand cru Hengst« og »Alsace grand cru Kirchberg de Barr«.

For betegnelsen »Alsace grand cru Kirchberg de Barr« tilføjes følgende tekst:

»Disse røde, mørke og dybe vine har en kompleks aroma af sorte frugter og krydderier, en bred syre, volumen, men også stor finesse. Eftersmagen er lang og saltet. De har et stort lagringspotentiale.«

Punkt 4 i enhedsdokumentet ændres.

21. Overgangsbestemmelser

I kapitel I, del XI, punkt 2, i produktspecifikationen er maksimumshøjden for den ståltråd, som grenene bøjes over, slettet, og det maksimale antal knopper pr. plante nedsat med henblik på overensstemmelse med ændringerne i kapitel I, del VI.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

22. Obligatorisk angivelse af sukkerindhold på mærkningen og andre formater, der indeholder oplysninger for hvidvine

I kapitel I, del XII, punkt 2, i produktspecifikationen er tekst erstattet af ny tekst for at gøre angivelsen af sukkerindholdet som defineret i forordning (EU) 2019/33, der i øjeblikket er fakultativ, obligatorisk.

Takket være denne oplysning er det lettere for forbrugeren at forstå, hvilken type vin der er tale om.

Denne nye bestemmelse gælder ikke for vinene med den traditionelle benævnelse »vendanges tardives« (sen høst) og »sélection de grains nobles« (udvalgte ædle druer).

Punkt 9 i enhedsdokumentet ændres.

I del XII, punkt 2, ændres litra d) til litra e).

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

23. Forhåndsanmeldelse af parcelanvendelsen

I kapitel II, del I, punkt 1, i produktspecifikationen er der tilføjet en præcisering til reglerne om forhåndsanmeldelsen af anvendelsen af parcellen, som producenten indgiver til det organ, der er ansvarligt for at beskytte og forvalte »Alsace grand cru«-oprindelsesbetegnelser, hvis vedkommende ophører med at producere sin del af den produktion, der er omfattet af denne betegnelse.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

24. Traditionelle benævnelser »vendanges tardives« (sen høst) og »sélection de grains nobles« (udvalgte ædle druer) og almindeligt anvendt navn

I punkt 9 om »Supplerende betingelser« i enhedsdokumentet foretages følgende ændringer:

Rubrikken »Traditionelle benævnelser« er blevet ændret for at præcisere de almindeligt anvendte navne, der er tilladt for benævnelserne »vendanges tardives« og »sélection de grains nobles«, da det almindeligt anvendte navn »Pinot noir« er tilføjet i rubrikken »Almindeligt anvendt navn«.

ENHEDSDOKUMENT

1. Produktets betegnelse

Alsace grand cru Kirchberg de Barr

2. Type geografisk betegnelse

BOB – beskyttet oprindelsesbetegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

Vin

4. Beskrivelse af vinen/vinene

1. Hvidvin

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Det minimale naturlige alkoholindhold er 12,5 % vol. for gewurztraminer Rs og pinot gris G og 11 % vol. for de øvrige druesorter.

Efter berigelsen må det totale alkoholindhold i vinene ikke være højere end 15 % vol. for vine af druesorterne gewurztraminer B og pinot gris G og 14 % vol. for vine af de øvrige druesorter.

De øvrige analytiske kendetegn svarer til dem, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Hvidvinene er udpræget lagringsegnede og er kendetegnet ved stor friskhed, der beror på et dominerende vinsyreindhold, der er knyttet til en god druemodenhed. Navnet på betegnelsen kan suppleres med almindeligt anvendte navne, forudsat at vinene udelukkende stammer fra druesorter, der må angives under det pågældende navn. De har stor substans og kompleksitet og en kraftig aroma med forskellige nuancer. Vinene har stor længde i smagen og bliver med tiden mere komplekse. De opbygger mere komplekse noter og udvikler en harmoni på grundlag af stor mineralitet, finesse og længde. Der skelnes mellem tørre og mineralske vine og aromatiske, frugtagtige og fedtholdige vine. Begge vintyper har en høj farveintensitet, der kan nå op på gyldengul.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold	(i meq/l)
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

2. Betegnelsen suppleret med »Vendanges Tardives«, hvidvin

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Vinenes minimale naturlige alkoholindhold er 16 % vol. for gewurztraminer Rs og pinot gris G og 14,5 % vol. for de øvrige druesorter.

De øvrige analytiske kendetegn svarer til dem, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Vinene med benævnelsen »vendanges tardives« har ofte meget eksotiske aromaer af kandiseret frugt og en frisk afslutning. Disse vine har en høj farveintensitet, der kan nå op på ravgul. De er kendetegnet ved en bemærkelsesværdig koncentration og en høj aromatisk persistens, dvs. en meget lang eftersmag.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold	(i meq/l)
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

3. Betegnelsen suppleret med »Sélection de grains nobles«, hvidvin

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Vinenes minimale naturlige alkoholindhold er 18,2 % vol. for gewurztraminer Rs og pinot gris G og 16,4 % vol. for de øvrige druesorter.

De øvrige analytiske kendetegn svarer til dem, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Vine med benævnelsen »sélection de grains nobles« (udvalgte ædle druer) er mere koncentrerede og kraftige vine, ofte med aromaer af frugtmos. Disse vine har en høj farveintensitet, der kan nå op på ravgul. De er kendetegnet ved en bemærkelsesværdig koncentration og en høj aromatisk persistens, dvs. en meget lang eftersmag.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold	(i meq/l)
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

4. Rødvin

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Vinene fra le pinot noir N har et minimalt naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen på 12 %.

Den malolaktiske gæring er afsluttet. På emballeringstidspunktet har vinene et æblesyreindhold på højst 0,4 gram pr. liter.

Efter gæringen har vinene et indhold af gæringsdygtigt sukker på højst 2 gram pr. liter.

De øvrige analytiske kendetegn svarer til dem, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Disse røde, mørke og dybe vine har en kompleks aroma af sorte frugter og krydderier, en bred syre, volumen, men også stor finesse. Eftersmagen er lang og saltet.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

5. Vinfremstillingsmetoder

5.1. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

1. Beplantningstæthed

Dyrkningspraksis

Ved produktionen af hvidvine er beplantningstætheden på mindst 4 500 vinstokke pr. hektar.

Ved produktionen af rødvine er beplantningstætheden på mindst 5 000 vinstokke pr. hektar.

Afstanden mellem rækkerne må ved disse vinstokke ikke være mere end 2 meter.

Afstanden mellem vinstokkene i en række er mindst 0,75 meter og højst 1,50 meter.

Fra den 25. oktober 2011 må rydning af rækker inden for en parcel ikke føre til en afstand mellem de største rækker på mere end 3 meter.

2. Regler for beskæring

Dyrkningspraksis

Ved hvidvinene beskæres vinstokkene i enkelt eller dobbelt Guyot med højst 18 knopper pr. plante.

Ved rødvinene beskæres vinstokkene i enkelt eller dobbelt Guyot med højst 14 knopper pr. plante.

3. Høst

Dyrkningspraksis

Vinene fremstilles af druer, der høstes ved håndkraft.

4. Forhøjelse af det minimale naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen

Særlig ønologisk fremgangsmåde

Ved hvidvinene må forhøjelsen af det minimale naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen ikke overskride 0,5 % vol. for vinene af druesorterne gewurztraminer B og pinot gris G og ved vinene af de øvrige druesorter 1,5 % vol.

De hvidvine, der kan komme i betragtning til benævnelsen »vendanges tardives« eller »sélection de grains nobles«, og rødvinene må ikke beriges.

5. Vinfremstilling

Restriktion vedrørende vinfremstillingen

Anvendelsen af træspåner er forbudt.

6. Lagring af vinene

Særlig ønologisk fremgangsmåde

Lagringen af hvidvinene varer indtil minimum den 1. juni i året efter høståret.

Lagringen af rødvinene varer indtil minimum den 1. oktober i året efter høståret.

Lagringen af de vine, der kan komme i betragtning til benævnelsen »vendanges tardives« eller »sélection de grains nobles«, varer som minimum indtil den 1. juni i andet år efter høståret.

5.2. Maksimale udbytter

1. Betegnelsen (ikke) suppleret med »vendanges tardives«, hvidvin

60 hektoliter pr. hektar

2. Betegnelsen suppleret med »sélection de grains nobles«, hvidvin

48 hektoliter pr. hektar

3. Rødvin

48 hektoliter pr. hektar

6. Afgrænset geografisk område

Druehøsten, vinfremstillingen og vinbehandlingen og lagringen af vinene finder sted på følgende kommuners område på grundlag af den officielle geografiske kode fra 2021:

—

Departementet Haut-Rhin: Kommuner, der er fuldt ud omfattet: Ammerschwihr, Beblenheim, Bennwihr, Bergheim, Bergholtz, Eguisheim, Gueberschwihr, Guebwiller, Hattstatt, Hunawihr, Ingersheim, Katzenthal, Mittelwihr, Niedermorschwihr, Orschwihr, Pfaffenheim, Ribeauvillé, Riquewihr, Rodern, Rouffach, Saint-Hippolyte, Soultzmatt, Thann, Turckheim, Vieux-Thann, Voegtlinshoffen, Westhalten, Wettolsheim, Wintzenheim, Wuenheim og Zellenberg.

Kommune, der er delvist omfattet: Kaysersberg Vignoble, kun de delegerede kommuner Kientzheim og Sigolsheim.

—

Departementet Bas-Rhin: Andlau, Barr, Bergbieten, Blienschwiller, Dahlenheim, Dambach-la-Ville, Eichhoffen, Kintzheim, Marlenheim, Mittelbergheim, Molsheim, Nothalten, Scharrachbergheim-Irmstett og Wolxheim.

Der er indgivet et kort over det afgrænsede geografiske område til det kommunekontor, hvis område er delvist omfattet.

Kortmaterialet, hvoraf det geografiske område fremgår, er tilgængeligt på INAO's websted

7. Druesorter til vinfremstilling

Gewurztraminer Rs

Muscat Ottonel B — Muscat, Moscato

Muscat à petits grains blancs B — Muscat, Moscato

Muscat à petits grains roses Rs — Muscat, Moscato

Pinot gris G

Pinot noir N

Riesling B

8. Tilknytning til det geografiske område

Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Alsace grand cru Kirchberg de Barr« nyder godt af de gunstige klimaforhold, der er kendetegnende for de alsaciske vindyrkningsarealer, og ligger på en de bedste lokaliteter. Vindyrkningsområdet, der ligger i det maleriske landskab i Alsace, gør det muligt at fremstille udtryksfulde vine med udpræget karakter og en unik personlighed.

Området er beskyttet mod klimaets indvirkning fra nord og beliggende på jorde, der hurtigt opvarmes, hvilket giver vinene deres mineralitet og saltethed og syrens kompleksitet.

De langsomt modnede vine skal åbnes relativt tidligt, og de udvikler med tiden en fin bouquet, kraftighed i smagen, længde, friskhed og mineralitet.

De fremragende klimatiske forhold i sensommeren, der er gunstige for koncentrationen på vinstokken og udviklingen af ædel råddenskab, gør det muligt at fremstille vine fra overmodne druer.

Den lagring, der foreskrives i produktspecifikationen, sørger for, at vinenes kvalitet forbedres yderligere.

Ved at vedtage strenge produktionsregler, såsom opretholdelse af en stor bladoverflade og manuel høst, bevarer de alsaciske vinavlere vinenes udprægede karakter, der er anerkendt på grund af deres kompleksitet og lange holdbarhed.

Vinene ligger i denne regions øverste markedssegment. Der er tale om vine, der tillægges højere værdi end vinene med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Alsace«.

9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning og andre krav)

Område i umiddelbar nærhed

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Det område i umiddelbar nærhed, for hvilket der gælder en undtagelsesbestemmelse vedrørende vinfremstillingen, vinbehandlingen og lagringen af vin, omfatter følgende kommuners område på grundlag af den officielle geografiske kode fra 2021:

—

Departementet Haut-Rhin: Kommuner, der er fuldt ud omfattet: Bergholtz-Zell, Berrwiller, Buhl, Cernay, Colmar, Gundolsheim, Hartmanswiller, Herrlisheim, Houssen, Husseren-les-Châteaux, Jungholtz, Leimbach, Obermorschwihr, Osenbach, Ostheim, Rorschwihr, Soultz, Steinbach, Uffholtz, Walbach, Wattwiller, Wihr-au-Val og Zimmerbach. Kommune, der er delvist omfattet: Kaysersberg Vignoble, kun den delegerede kommune Kaysersberg

—

Departementet Bas-Rhin: Albé, Avolsheim, Balbronn, Bernardswiller, Bernardvillé, Bischoffsheim, Boersch, Bourgheim, Châtenois, Cleebourg, Dachstein, Dangolsheim, Dieffenthal, Dorlisheim, Epfig, Ergersheim, Ernolsheim- Bruche, Fessenheim-le-Bas, Flexbourg, Furdenheim, Gertwiller, Gimbrett-Berstett, Goxwiller, Heiligenstein, Itterswiller, Kienheim, Kirchheim, Kuttolsheim, Mittelhausen, Mutzig, Nordheim, Oberhoffen-les-Wissenbourg, Obernai, Odratzheim, Orschwiller, Osthoffen, Ottrott, Petersbach, Reichsfeld, Riedseltz, Rosenwiller, Rosheim, Rott, Saint-Nabor, Saint-Pierre, Scherwiller, Seebach, Soultz-les-Bains, Steinseltz, Stotzheim, Strasbourg, Traenheim, Villé, Wangen, Westhoffen, Wissembourg og Zellwiller.

Emballering i området

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Emballering i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Vinene tappes på flasker af typen »Vin du Rhin« i overensstemmelse med bestemmelserne i dekret nr. 55-673 af 20. maj 1955, bekendtgørelse af 13. maj 1959 og dekret af 19. marts 1963, hvorved enhver anden flasketype udelukkes.

Siden loven af 5. juli 1972 har det været obligatorisk at aftappe vinene i departementerne Bas-Rhin og Haut-Rhin på den høje slanke flaske, flûte (fløjte) af typen »Vin du Rhin«, der er beskrevet i dekretet fra 1955.

Angivelse af årgang

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Årgangen skal angives sammen med navnet på betegnelsen i høst- og lageranmeldelserne, ledsagedokumenter, reklamer, foldere, etiketter, fakturaer og eventuelle beholdere.

Almindeligt anvendt navn

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse kan suppleres med et af de almindeligt anvendte navne, forudsat at vinene udelukkende stammer fra druesorter, som må angives under det pågældende navn.

Det er ikke tilladt at bruge to eller flere almindeligt anvendte navne på samme etiket.

Disse almindeligt anvendte navne er følgende:

Gewurztraminer

Muscat

Muscat Ottonel

Pinot gris

Pinot noir

Riesling.

Traditionel benævnelse »vendanges tardives« (sen høst) og »sélection de grains nobles« (udvalgte ædle druer)

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

De vine, der kan komme i betragtning til benævnelsen »vendanges tardives« eller »sélection de grains nobles«, skal udbydes:

—	med angivelse af årgang og

—	et af følgende almindeligt anvendte navne:

Gewurztraminer

Muscat

Muscat Ottonel

Pinot gris

Riesling.

Angivelse af sukkerindholdet i hvidvinene

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Hvidvine, som er omfattet af en af de 51 kontrollerede oprindelsesbetegnelser (Appellation d'Origine Contrôlée — AOP) for »Alsace Grand Cru (sted)« (med undtagelse af benævnelserne »Vendanges Tardives« og »Sélection de Grains nobles«) i henhold til denne produktspecifikation, og som bringes på markedet under nævnte betegnelse, må kun udbydes til offentligheden, forsendes, udbydes til salg eller sælges, hvis det sukkerindhold, der er defineret i EU-lovgivningen, tydeligt angives i reklamer, foldere, etiketter, fakturaer og beholdere.

Link til produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-4cec3ff9-abd4-4253-a1db-245ddd809faa

(1) EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

28.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 370/21

(2022/C 370/06)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Alsace grand cru Froehn«

PDO-FR-A0384-AM02

Meddelelsesdato: 20.7.2022

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1. Supplerende benævnelse

Det almindeligt anvendte navn »Sylvaner« tilføjes for at rette op på en udeladelse i den første udgave af produktspecifikationen. I den første udgave anføres det i kapitel I, del X, punkt 1, litra b), at de tilladte druesorter »må anvendes til vinfremstilling og markedsføres under deres respektive navn«, men det almindeligt anvendte navn var ikke opført på listen over mulige almindeligt anvendte navne. Ved en national afgørelse, der blev truffet inden stadfæstelsen af den første udgave af produktspecifikationen, blev druesorten sylvaner B føjet til de druesorter, der var tilladt til produktionen af vine med oprindelsesbetegnelsen »Alsace grand cru Zotzenberg«, under hensyntagen til den lokale praksis og disse vines omdømme.

Det almindeligt anvendte navn »Pinot noir« tilføjes i produktspecifikationen, da der var blevet indgivet en ansøgning om anerkendelse af stille rødvine på nationalt plan for visse af »Alsace grand cru«-oprindelsesbetegnelserne. Denne ansøgning om anerkendelse af en rødvin er baseret på en langvarig fremstilling af, omdømmet og kendetegnene ved vinene af druesorten pinot noir N, som dyrkes på afgrænsede parceller for oprindelsesbetegnelserne »Alsace grand cru«. Druesorten pinot noir N er den eneste druesort, der er tilladt for disse rødvine.

Disse ændringer medfører ingen ændring af enhedsdokumentet.

2. Produkttyper

De kontrollerede oprindelsesbetegnelser »Alsace grand cru«, der er forbeholdt stille hvid- og rødvine, angives med navn (»Alsace grand cru Hengst«, »Alsace grand cru Kirchberg de Barr«).

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

3. Geografisk område

Der er tale om redaktionelle ændringer, som ikke ændrer afgrænsningen af det geografiske område.

Under punkt 1 tilføjes ligeledes følgende sætninger:

»Kortmaterialet, hvoraf det geografiske område fremgår, er tilgængeligt på INAO's websted.

For den kommune, der er delvist omfattet, er der indgivet kortmateriale til borgmesterkontoret, der viser afgrænsningen af det geografiske område.«

Disse ændringer medfører en ændring af enhedsdokumentets punkt 6.

4. Afgrænset parcelområde

I kapitel I, del IV, punkt 2, i produktspecifikationen:

—	For at rette op på en udeladelse tilføjes i første afsnit oplysningen »6. og 7. september 2006«, der er datoen for kompetente nationale udvalgs godkendelse af parcelområdet.

—	I andet afsnit er ordlyden ændret for at tage hensyn til ændringerne i kommunernes navne i del IV, punkt 1.

—	Kolonnen »Kommuner« i tabellen ajourføres, så den svarer til navnene på de kommuner, der er nævnt i del IV, punkt 1.

Disse ændringer berører ikke enhedsdokumentet.

5. Område i umiddelbar nærhed

Disse redaktionelle ændringer medfører ingen ændring af afgrænsningen af området i umiddelbar nærhed.

Disse ændringer medfører en ændring af enhedsdokumentets punkt 9.

6. Vinstokbestand

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse ændringer.

7. Beplantningstæthed

I kapitel I, del VI, punkt 1, i produktspecifikationen tilføjes ordene: »Til fremstilling af hvidvin« og »Til fremstilling af rødvin« for at skelne mellem mindste beplantningstæthed efter vinenes farve. Beplantningstætheden for de betegnelser, der må anvendes til at producere rødvine, er angivet.

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse supplerende angivelser.

Denne ændring medfører en ændring af enhedsdokumentets punkt 5.

8. Regler for beskæring

I kapitel I, del VI, punkt 1, litra b), i produktspecifikationen udgår reglen om antallet af knopper pr. kvadratmeter jordareal for hvidvinene, som varierede alt efter druesorten, og erstattes af en ensartet regel om 18 knopper pr. plante.

Med denne udvikling muliggøres en ensretning af ordlyden i produktspecifikationerne for de alsaciske oprindelsesbetegnelser og en forenkling af kontrolmetoderne.

Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres.

De sidstnævnte ændringer berører ikke enhedsdokumentet.

9. Regler for opbinding og løvvæggens højde

I kapitel I, del VI, punkt 1, i produktspecifikationen udgår den maksimale højde af buernes espaliertråde, og metoden til måling af højden af den beskårne løvvæg er blevet ændret.

Som følge af disse ændringer er det nu muligt at fastslå i vegetationsperioden, om den foreskrevne højde af løvvæggen overholdes, hvor det tidligere kun beroede på et krav om gennemsnit.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

10. Gennemsnitligt maksimalt udbytte pr. parcel

Der er fastsat en værdi for rødvinene, som er lavere end den værdi, der er fastsat for hvidvinene, i overensstemmelse med udbytterne for disse vine.

Disse ændringer berører ikke enhedsdokumentet.

11. Druernes modenhed og minimalt naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen

For disse »Alsace grand cru«-betegnelser for rødvine er druernes minimale sukkerindhold ved indhøsten og deres minimale naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen blevet fastsat.

Disse oplysninger medfører ingen ændring af enhedsdokumentet.

Disse ændringer berører ikke enhedsdokumentet.

12. Udbytte

I kapitel I, del VIII, punkt 1 og 2, i produktspecifikationen er udbytterne og de tilladte maksimale udbytter (rendements butoirs) blevet sænket, hvorved der muliggøres en bedre kvalitetskontrol, for hvidvinene og hvidvinene med benævnelsen »Vendanges tardives« (sen høst), i overensstemmelse med den hierakiske struktur af betegnelserne for regionen Alsace.

I enhedsdokumentets punkt 5 er de tilladte maksimale udbytter (rendement butoir) blevet ændret.

Sidstnævnte ændringer medfører ingen ændring af enhedsdokumentet.

13. Malolaktisk gæring, indhold af gæringsdygtigt sukker for rødvinene

I kapitel I, del IX, punkt 1, i produktspecifikationen fastlægges det, at den malolaktiske gæring ved rødvinene skal være afsluttet.

For at sikre kontrollen med denne regel fastlægges det, at æblesyreindholdet ved emballeringen højst må være 0,4 g/l.

I del IX, punkt 1, litra d), er der for rødvinene fastsat et indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose og fruktose) på 2 gram eller derunder efter gæring.

Enhedsdokumentet er ikke ændret.

14. Forbud mod forhøjelse af det minimale naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen for rødvinene

I kapitel I, del IX, punkt 1, i produktspecifikationen fastsættes det, at rødvinene ikke må beriges. Denne restriktion vedrørende vinbehandlingen er i overensstemmelse med afgrænsningen af parceller til drueproduktionen, mindste beplantningstæthed, beskæringsreglerne og de lave udbytteværdier.

Enhedsdokumentet er ikke ændret.

15. Gærkælders kapacitet (hvor vinen står til gæring)

I kapitel I, del IX, punkt 1, i produktspecifikationen er koefficienten for beregningen af gærkælderens kapacitet blevet nedsat.

Forholdet mellem den foregående høstmængde og gærkælderens kapacitet behøver ikke at være lige så stort.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

16. Dato for lagring og markedsføring af rødvinene til forbrugerne

I kapitel I, del IX, punkt 2, i produktspecifikationen fastsættes der en minimumsperiode for rødvinene, der løber indtil den 1. oktober i året efter høståret. Vine, der er fremstillet af druer af druesorten pinot noir N fra disse områder har brug for en vis modningsperiode, for at deres kendetegn kan komme godt til udtryk.

I kapitel I, del IX, punkt 5, er det angivet, at rødvinene ved lagringsperiodens udløb først må afsættes til konsum fra den 1. oktober i året efter høståret.

Disse ændringer medfører ingen ændring af enhedsdokumentet.

17. Kontrol af emballerede partier

I kapitel I, del IX, punkt 3, i produktspecifikationen udgår reglen om opbevaring af flasker til kontrol med henblik på kontrol af emballerede partier.

Der er tale om en kontrolforanstaltning, som nu i stedet for indgår i kontrolplanen.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

18. Lagring af emballerede vine

I kapitel I, del IX, punkt 4, i produktspecifikationen angives kendetegnene for det sted, hvor de emballerede vine oplagres.

Dette giver de erhvervsdrivende bedre mulighed for at forstå denne regel og letter deres kontrol.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

19. Menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen til det geografiske område

—

Følgende oplysninger tilføjes for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Alsace grand cru Kircberg de Barr«: anerkendelse for rødvine i 2022, kun druesorten pinot noir N er tilladt, beplantningstætheden er minimum 5 000 vinstokke pr. hektar til produktionen af rødvin, berigelse er ikke tilladt, og lagringstiden er mindst 10 måneder.

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse ændringer.

Ordene »blancs« og »roses« er tilføjet i sortsnavnene muscats à petits grains for at rette op på en udeladelse i den foregående udgave af produktspecifikationen. Disse tilføjelser medfører ingen ændring af enhedsdokumentet.

20. Beskrivelse af vinen/vinene

I kapitel I, del X, punkt 2, i produktspecifikationen er der tilføjet en beskrivelse af hvidvinene for bedre at kunne karakterisere dem.

For de to første vintyper, der beskrives: »Disse to vintyper har en høj farveintensitet, der kan nå op på gyldengul.«

For de to sidste vintyper, der beskrives: »Disse to vintyper har en høj farveintensitet, der kan nå op på ravgul.«

Enhedsdokumentets punkt 4 ændres.

Der er tilføjet en beskrivelse af rødvinenes vigtigste organoleptiske egenskaber for oprindelsesbetegnelserne »Alsace grand cru Hengst« og »Alsace grand cru Kirchberg de Barr«.

Disse beskrivelser medfører ingen ændring af enhedsdokumentet.

21. Tilknytning til det geografiske område

I kapitel I, del X, punkt 3, i produktspecifikationen suppleres oplysningerne for oprindelsesbetegnelsen »Alsace grand cru Hengst« om sammenhængen mellem den geografiske oprindelse og vinenes kendetegn, som også kan gælde for de rødvine, der er omfattet af denne betegnelse, med oplysninger, der er specifikke for rødvinene.

Enhedsdokumentet er ikke ændret.

22. Overgangsbestemmelser

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

23. Obligatorisk angivelse af sukkerindhold på mærkningen og andre formater, der indeholder oplysninger for hvidvine

Takket være denne oplysning er det lettere for forbrugeren at forstå, hvilken type vin der er tale om.

Denne nye bestemmelse gælder ikke for vinene med den traditionelle benævnelse »vendanges tardives« (sen høst) og »sélection de grains nobles« (udvalgte ædle druer).

Enhedsdokumentets punkt 9 udfyldes.

I del XII, punkt 2, ændres litra d) til litra e).

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

24. Forhåndsanmeldelse af parcelanvendelsen

I kapitel II, del I, punkt 1, i produktspecifikationen er der tilføjet en præcisering til reglerne om forhåndsanmeldelsen af anvendelsen af parcellen, som producenten indgiver til det organ, der er ansvarligt for at beskytte og forvalte oprindelsesbetegnelsen »Alsace grand cru«, hvis vedkommende ophører med at producere sin del af den produktion, der er omfattet af denne betegnelse.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

ENHEDSDOKUMENT

1. Produktets betegnelse

Alsace grand cru Froehn

2. Type geografisk betegnelse

BOB – beskyttet oprindelsesbetegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

Vin

4. Beskrivelse af vinen/vinene

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Vinene er stille hvidvine.

Vinenes minimale naturlige alkoholindhold er 12,5 % vol. for gewurztraminer Rs og pinot gris G og 11 % vol. for de øvrige druesorter. Efter berigelsen må det totale alkoholindhold i vinene ikke være højere end 15 % vol. for vine af druesorterne gewurztraminer B og pinot gris G og 14 % vol. for vine af de øvrige druesorter.

De øvrige analytiske kendetegn svarer til dem, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Der skelnes mellem:

—	tørre, mineralske vine: ofte gyldengule med grønne toner, med en indtagende frugtighed, trækker i den grad mundvand frem, der er kendetegnet ved en lang, kompleks syrlighed

—

aromatiske, frugtige, kraftige og fyldige vine: ofte meget modne, med en gyldengul farve, ofte meget sødmefulde, men dog luftige og let fordøjelige.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold	(i meq/l)
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

2. Betegnelsen suppleret med »Vendanges Tardives«

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Vinenes minimale naturlige alkoholindhold er 16 % vol. for gewurztraminer Rs og pinot gris G og 14,5 % vol. for de øvrige druesorter.

De øvrige analytiske kendetegn svarer til dem, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Vinene med benævnelsen »vendanges tardives« har ofte meget eksotiske aromaer af kandiseret frugt og en frisk afslutning. De er kendetegnet ved en bemærkelsesværdig koncentration og en høj aromatisk persistens, dvs. en meget lang eftersmag. Disse vine har en høj farveintensitet, der kan nå op på ravgul.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold	(i meq/l)
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

3. Betegnelsen suppleret med »Sélection de grains nobles«

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Vinenes minimale naturlige alkoholindhold er 18,2 % vol. for gewurztraminer Rs og pinot gris G og 16,4 % vol. for de øvrige druesorter.

De øvrige analytiske kendetegn svarer til dem, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Vine med benævnelsen »sélection de grains nobles« (udvalgte ædle druer) er mere koncentrerede og kraftige vine, ofte med aromaer af frugtmos. De er kendetegnet ved en bemærkelsesværdig koncentration og en høj aromatisk persistens, dvs. en meget lang eftersmag. Disse vine har en høj farveintensitet, der kan nå op på ravgul.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold	(i meq/l)
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

5. Vinfremstillingsmetoder

5.1. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

1. Dyrkningsmetode: Beplantningstæthed

Dyrkningspraksis

Beplantningstætheden er på mindst 4 500 vinstokke pr. hektar.

Afstanden mellem rækkerne må ved disse vinstokke ikke være mere end 2 meter.

Afstanden mellem vinstokkene i en række er mindst 0,75 meter og højst 1,50 meter.

Fra den 25. oktober 2011 må rydning af rækker inden for en parcel ikke føre til en afstand mellem de største rækker på mere end 3 meter.

2. Dyrkningsmetoder: Regler for beskæring

Dyrkningspraksis

Vinstokkene beskæres i enkelt eller dobbelt Guyot med højst 18 knopper pr. plante.

3. Høst

Dyrkningspraksis

Vinene fremstilles af druer, der høstes ved håndkraft.

4. Forhøjelse af det minimale naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen

Særlig ønologisk fremgangsmåde

Forhøjelsen af det minimale gennemsnitlige naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen må ikke være over:

0,5 % vol. for vine af druesorterne Gewurztraminer B og pinot gris G

1,5 % vol. for vine af andre druesorter.

De vine, der kan komme i betragtning til benævnelsen »vendanges tardives« eller »sélection de grains nobles«, må ikke beriges.

5. Vinfremstilling

Restriktion vedrørende vinfremstillingen

Anvendelsen af træspåner er forbudt.

6. Lagring af vinene

Særlig ønologisk fremgangsmåde

Lagringen af vinene varer indtil minimum den 1. juni i året efter høståret.

Lagringen af de vine, der kan komme i betragtning til benævnelsen »vendanges tardives« eller »sélection de grains nobles«, varer som minimum indtil den 1. juni i andet år efter høståret.

5.2. Maksimale udbytter

1. Betegnelsen (ikke) suppleret med »vendanges tardives«

60 hektoliter pr. hektar

2. Betegnelsen suppleret med »sélection de grains nobles«

48 hektoliter pr. hektar

6. Afgrænset geografisk område

Druehøsten, vinfremstillingen og vinbehandlingen og lagringen af vinene finder sted på følgende kommuners område på grundlag af den officielle geografiske kode fra 2021:

—

Departementet Haut-Rhin Kommuner, der er fuldt ud omfattet: Ammerschwihr, Beblenheim, Bennwihr, Bergheim, Bergholtz, Eguisheim, Gueberschwihr, Guebwiller, Hattstatt, Hunawihr, Ingersheim, Katzenthal, Mittelwihr, Niedermorschwihr, Orschwihr, Pfaffenheim, Ribeauvillé, Riquewihr, Rodern, Rouffach, Saint-Hippolyte, Soultzmatt, Thann, Turckheim, Vieux-Thann, Voegtlinshoffen, Westhalten, Wettolsheim, Wintzenheim, Wuenheim og Zellenberg.

Kommune, der er delvist omfattet: Kaysersberg Vignoble, kun de delegerede kommuner Kientzheim og Sigolsheim.

—	Departementet Bas-Rhin: Andlau, Barr, Bergbieten, Blienschwiller, Dahlenheim, Dambach-la-Ville, Eichhoffen, Kintzheim, Marlenheim, Mittelbergheim, Molsheim, Nothalten, Scharrachbergheim-Irmstett og Wolxheim.

Der er indgivet et kort over det afgrænsede geografiske område til det kommunekontor, hvis område er delvist omfattet.

Kortmaterialet, hvoraf det geografiske område fremgår, er tilgængeligt på INAO's websted

7. Druesorter til vinfremstilling

Gewurztraminer Rs

Muscat Ottonel B — Muscat, Moscato

Muscat à petits grains blancs B — Muscat, Moscato

Muscat à petits grains roses Rs — Muscat, Moscato

Pinot gris G

Riesling B

8. Tilknytning til det geografiske område

Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Alsace grand cru Froehn« nyder godt af de gunstige klimaforhold, der er kendetegnende for de alsaciske vindyrkningsarealer, og ligger på en de bedste lokaliteter. Vindyrkningsområdet, der ligger i det maleriske landskab i Alsace, gør det muligt at fremstille udtryksfulde vine med udpræget karakter og en unik personlighed.

Den fremherskende kalksten og jorddybden giver aromatiske, frugtige, rige og komplekse vine med en lige så udtalt syre efterfulgt af en stor mineralitet, der tager til med modningen, uanset sødmefuldhed.

Mergelsten fra Lias på jernholdig kalkmergel, der er et særligt kendetegn for grand cru Froehn, giver de unge vine bredde og generøsitet og de modne vine mineralitet.

I første smagsfase er vinen tæt og koncentreret, hvorefter den åbner sig op og indkapsler syren med sin substans.

Mergelstenens stærke karakter bibringer de rige vine en kraftig og tæt struktur, der ledsages af en let bitterhed, der giver vinen længde. De meget modne vine er længe om at udfolde sig. De er meget milde og ofte kendetegnet ved en behagelig saltethed i smagen.

De fremragende klimatiske forhold i sensommeren, der er gunstige for koncentrationen på vinstokken og udviklingen af ædel råddenskab, gør det muligt at fremstille vine fra overmodne druer.

Den lagring, der foreskrives i produktspecifikationen, sørger for, at vinenes kvalitet forbedres yderligere.

Vinene ligger i denne regions øverste markedssegment. Der er tale om vine, der tillægges højere værdi end vinene med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Alsace«.

I Médard Barths værk om »Der Rebbau des Elsass und die Absatzgebieten seiner Weine« fra 1958 var der lovprisende ord om det i dag anerkendte område.

9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning og andre krav)

Område i umiddelbar nærhed

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

—

Departementet Haut-Rhin Kommuner, der er fuldt ud omfattet: Bergholtz-Zell, Berrwiller, Buhl, Cernay, Colmar, Gundolsheim, Hartmanswiller, Herrlisheim, Houssen, Husseren-les-Châteaux, Jungholtz, Leimbach, Obermorschwihr, Osenbach, Ostheim, Rorschwihr, Soultz, Steinbach, Uffholtz, Walbach, Wattwiller, Wihr-au-Val og Zimmerbach.

Kommune, der er delvist omfattet: Kaysersberg Vignoble, kun den delegerede kommune Kaysersberg.

—

Emballering i området

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Emballering i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Siden loven af 5. juli 1972 har det været obligatorisk at aftappe vinene i departementerne Bas-Rhin og Haut-Rhin på den høje slanke flaske flûte (fløjte) af typen »Vin du Rhin«, der er beskrevet i dekretet fra 1955.

Angivelse af årgang

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Årgangen skal angives sammen med navnet på betegnelsen i høst- og lageranmeldelserne, ledsagedokumenter, reklamer, foldere, etiketter, fakturaer og eventuelle beholdere.

Almindeligt anvendt navn

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Det er ikke tilladt at bruge to eller flere almindeligt anvendte navne på samme etiket.

Disse almindeligt anvendte navne er følgende:

Gewurztraminer

Muscat

Muscat Ottonel

Pinot gris

Riesling.

Traditionel benævnelse »vendanges tardives« (sen høst) og »sélection de grains nobles« (udvalgte ædle druer)

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

De vine, der kan komme i betragtning til benævnelsen »vendanges tardives« eller »sélection de grains nobles«, skal udbydes:

—	med angivelse af årgang og

—	et af de almindeligt anvendte navne.

Angivelse af sukkerindhold

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Link til produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-4cec3ff9-abd4-4253-a1db-245ddd809faa

(1) EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

28.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 370/33

(2022/C 370/07)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Alsace grand cru Florimont«

PDO-FR-A0298-AM02

Meddelelsesdato: 20.7.2022

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1. Supplerende benævnelse

Disse ændringer medfører ingen ændring af enhedsdokumentet.

2. Produkttyper

De kontrollerede oprindelsesbetegnelser »Alsace grand cru«, der er forbeholdt stille hvid- og rødvine, angives med navn (»Alsace grand cru Hengst«, »Alsace grand cru Kirchberg de Barr«).

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

3. Geografisk område

Der er tale om redaktionelle ændringer, som ikke ændrer afgrænsningen af det geografiske område.

Under punkt 1 tilføjes ligeledes følgende sætninger:

»Kortmaterialet, hvoraf det geografiske område fremgår, er tilgængeligt på INAO's websted.

For den kommune, der er delvist omfattet, er der indgivet kortmateriale til borgmesterkontoret, der viser afgrænsningen af det geografiske område.«

Disse ændringer medfører en ændring af enhedsdokumentets punkt 6.

4. Afgrænset parcelområde

I kapitel I, del IV, punkt 2, i produktspecifikationen:

—	For at rette op på en udeladelse tilføjes i første afsnit oplysningen »6. og 7. september 2006«, der er datoen for kompetente nationale udvalgs godkendelse af parcelområdet.

—	I andet afsnit er ordlyden ændret for at tage hensyn til ændringerne i kommunernes navne i del IV, punkt 1.

—	Kolonnen »Kommuner« i tabellen ajourføres, så den svarer til navnene på de kommuner, der er nævnt i del IV, punkt 1.

Disse ændringer berører ikke enhedsdokumentet.

5. Område i umiddelbar nærhed

Disse redaktionelle ændringer medfører ingen ændring af afgrænsningen af området i umiddelbar nærhed.

Disse ændringer medfører en ændring af enhedsdokumentets punkt 9.

6. Vinstokbestand

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse ændringer.

7. Beplantningstæthed

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse supplerende angivelser.

Denne ændring medfører en ændring af enhedsdokumentets punkt 5.

8. Regler for beskæring

Med denne udvikling muliggøres en ensretning af ordlyden i produktspecifikationerne for de alsaciske oprindelsesbetegnelser og en forenkling af kontrolmetoderne.

Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres.

De sidstnævnte ændringer berører ikke enhedsdokumentet.

9. Regler for opbinding og løvvæggens højde

I kapitel I, del VI, punkt 1, i produktspecifikationen udgår den maksimale højde af buernes espaliertråde, og metoden til måling af højden af den beskårne løvvæg er blevet ændret.

Som følge af disse ændringer er det nu muligt at fastslå i vegetationsperioden, om den foreskrevne højde af løvvæggen overholdes, hvor det tidligere kun beroede på et krav om gennemsnit.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

10. Gennemsnitligt maksimalt udbytte pr. parcel

Der er fastsat en værdi for rødvinene, som er lavere end den værdi, der er fastsat for hvidvinene, i overensstemmelse med udbytterne for disse vine.

Disse ændringer berører ikke enhedsdokumentet.

11. Druernes modenhed og minimalt naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen

For disse »Alsace grand cru«-betegnelser for rødvine er druernes minimale sukkerindhold ved indhøsten og deres minimale naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen blevet fastsat.

Disse oplysninger medfører ingen ændring af enhedsdokumentet.

Disse ændringer berører ikke enhedsdokumentet.

12. Udbytte

I enhedsdokumentets punkt 5 er de tilladte maksimale udbytter (rendement butoir) blevet ændret.

Sidstnævnte ændringer medfører ingen ændring af enhedsdokumentet.

13. Malolaktisk gæring, indhold af gæringsdygtigt sukker for rødvinene

I kapitel I, del IX, punkt 1, i produktspecifikationen fastlægges det, at den malolaktiske gæring ved rødvinene skal være afsluttet.

For at sikre kontrollen med denne regel fastlægges det, at æblesyreindholdet ved emballeringen højst må være 0,4 g/l.

I del IX, punkt 1, litra d), er der for rødvinene fastsat et indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose og fruktose) på 2 gram eller derunder efter gæring.

Enhedsdokumentet er ikke ændret.

14. Forbud mod forhøjelse af det minimale naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen for rødvinene

Enhedsdokumentet er ikke ændret.

15. Gærkælders kapacitet (hvor vinen står til gæring)

I kapitel I, del IX, punkt 1, i produktspecifikationen er koefficienten for beregningen af gærkælderens kapacitet blevet nedsat.

Forholdet mellem den foregående høstmængde og gærkælderens kapacitet behøver ikke at være lige så stort.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

16. Dato for lagring og markedsføring af rødvinene til forbrugerne

I kapitel I, del IX, punkt 2, i produktspecifikationen fastsættes der en minimumsperiode for rødvinene, der løber indtil den 1. oktober i året efter høståret. Vine, der er fremstillet af druer af druesorten pinot noir N fra disse områder har brug for en vis modningsperiode, for at deres kendetegn kan komme godt til udtryk.

I kapitel I, del IX, punkt 5, er det angivet, at rødvinene ved lagringsperiodens udløb først må afsættes til konsum fra den 1. oktober i året efter høståret.

Disse ændringer medfører ingen ændring af enhedsdokumentet.

17. Kontrol af emballerede partier

I kapitel I, del IX, punkt 3, i produktspecifikationen udgår reglen om opbevaring af flasker til kontrol med henblik på kontrol af emballerede partier.

Der er tale om en kontrolforanstaltning, som nu i stedet for indgår i kontrolplanen.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

18. Lagring af emballerede vine

I kapitel I, del IX, punkt 4, i produktspecifikationen angives kendetegnene for det sted, hvor de emballerede vine oplagres.

Dette giver de erhvervsdrivende bedre mulighed for at forstå denne regel og letter deres kontrol.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

19. Menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen til det geografiske område

—

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse ændringer.

20. Beskrivelse af vinen/vinene

I kapitel I, del X, punkt 2, i produktspecifikationen er der tilføjet en beskrivelse af hvidvinene for bedre at kunne karakterisere dem.

For de to første vintyper, der beskrives: »Disse to vintyper har en høj farveintensitet, der kan nå op på gyldengul.«

For de to sidste vintyper, der beskrives: »Disse to vintyper har en høj farveintensitet, der kan nå op på ravgul.«

Enhedsdokumentets punkt 4 ændres.

Der er tilføjet en beskrivelse af rødvinenes vigtigste organoleptiske egenskaber for oprindelsesbetegnelserne »Alsace grand cru Hengst« og »Alsace grand cru Kirchberg de Barr«.

Disse beskrivelser medfører ingen ændring af enhedsdokumentet.

21. Tilknytning til det geografiske område

Enhedsdokumentet er ikke ændret.

22. Overgangsbestemmelser

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

23. Obligatorisk angivelse af sukkerindhold på mærkningen og andre formater, der indeholder oplysninger for hvidvine

Takket være denne oplysning er det lettere for forbrugeren at forstå, hvilken type vin der er tale om.

Denne nye bestemmelse gælder ikke for vinene med den traditionelle benævnelse »vendanges tardives« (sen høst) og »sélection de grains nobles« (udvalgte ædle druer).

Enhedsdokumentets punkt 9 udfyldes.

I del XII, punkt 2, ændres litra d) til litra e).

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

24. Forhåndsanmeldelse af parcelanvendelsen

I kapitel II, del I, punkt 1, i produktspecifikationen er der tilføjet en præcisering til reglerne om forhåndsanmeldelsen af anvendelsen af parcellen, som producenten indgiver til det organ, der er ansvarligt for at beskytte og forvalte oprindelsesbetegnelsen »Alsace grand cru«, hvis vedkommende ophører med at producere sin del af den produktion, der er omfattet af denne betegnelse.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

ENHEDSDOKUMENT

1. Produktets betegnelse

Alsace grand cru Florimont

2. Type geografisk betegnelse

BOB – beskyttet oprindelsesbetegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

Vin

4. Beskrivelse af vinen/vinene

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Vinene er stille hvidvine.

De øvrige analytiske kendetegn svarer til dem, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Der skelnes mellem: — tørre, mineralske vine — aromatiske, frugtige, kraftige og fyldige vine. Begge vintyper har en høj farveintensitet, der kan nå op på gyldengul.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold	(i meq/l)
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

2. Betegnelsen suppleret med »Vendanges tardives«

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Vinenes minimale naturlige alkoholindhold er 16 % vol. for gewurztraminer Rs og pinot gris G og 14,5 % vol. for de øvrige druesorter.

De øvrige analytiske kendetegn svarer til dem, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold	(i meq/l)
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

3. Betegnelsen suppleret med »Sélection de grains nobles«

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Vinenes minimale naturlige alkoholindhold er 18,2 % vol. for gewurztraminer Rs og pinot gris G og 16,4 % vol. for de øvrige druesorter.

De øvrige analytiske kendetegn svarer til dem, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold	(i meq/l)
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

5. Vinfremstillingsmetoder

5.1. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

1. Dyrkningsmetoder: Beplantningstæthed

Dyrkningspraksis

Beplantningstætheden er på mindst 4 500 vinstokke pr. hektar.

Afstanden mellem rækkerne må ved disse vinstokke ikke være mere end 2 meter.

Afstanden mellem vinstokkene i en række er mindst 0,75 meter og højst 1,50 meter.

Fra den 25. oktober 2011 må rydning af rækker inden for en parcel ikke føre til en afstand mellem de største rækker på mere end 3 meter.

2. Dyrkningsmetoder: Regler for beskæring

Dyrkningspraksis

Vinstokkene beskæres i enkelt eller dobbelt Guyot med højst 18 knopper pr. plante.

3. Høst

Dyrkningspraksis

Vinene fremstilles af druer, der høstes ved håndkraft.

4. Forhøjelse af det minimale naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen

Særlig ønologisk fremgangsmåde

Forhøjelsen af det minimale gennemsnitlige naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen må ikke være over:

0,5 % vol. for vine af druesorterne Gewurztraminer B og pinot gris G

1,5 % vol. for vine af andre druesorter.

De vine, der kan komme i betragtning til benævnelsen »vendanges tardives« eller »sélection de grains nobles«, må ikke beriges.

5. Vinfremstilling

Restriktion vedrørende vinfremstillingen

Anvendelsen af træspåner er forbudt.

6. Lagring af vinene

Særlig ønologisk fremgangsmåde

Lagringen af vinene varer indtil minimum den 1. juni i året efter høståret.

Lagringen af de vine, der kan komme i betragtning til benævnelsen »vendanges tardives« eller »sélection de grains nobles«, varer som minimum indtil den 1. juni i andet år efter høståret.

5.2. Maksimale udbytter

1. Tilladt maksimalt udbytte — Betegnelsen (ikke) suppleret med »vendanges tardives«

60 hektoliter pr. hektar

2. Tilladt maksimalt udbytte — Betegnelsen suppleret med »sélection de grains nobles«

48 hektoliter pr. hektar

6. Afgrænset geografisk område

Druehøsten, vinfremstillingen og vinbehandlingen og lagringen af vinene finder sted på følgende kommuners område på grundlag af den officielle geografiske kode fra 2021:

—

Kommune, der er delvist omfattet: Kaysersberg Vignoble, kun de delegerede kommuner Kientzheim og Sigolsheim.

—

Der er indgivet et kort over det afgrænsede geografiske område til det kommunekontor, hvis område er delvist omfattet.

Kortmaterialet, hvoraf det geografiske område fremgår, er tilgængeligt på INAO's websted

7. Druesorter til vinfremstilling

Gewurztraminer Rs

Muscat Ottonel B — Muscat, Moscato

Muscat à petits grains blancs B — Muscat, Moscato

Muscat à petits grains roses Rs — Muscat, Moscato

Pinot gris G

Riesling B

8. Tilknytning til det geografiske område

Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Alsace grand cru Florimont« nyder godt af de gunstige klimaforhold, der er kendetegnende for de alsaciske vindyrkningsarealer, og ligger på en de bedste lokaliteter. Vindyrkningsområdet, der ligger i det maleriske landskab i Alsace, gør det muligt at fremstille udtryksfulde vine med udpræget karakter og en unik personlighed.

På grund af dets klimatiske forhold og kraften i dets kalkmergeljorde bliver Florimont en tidlig og livlig Grand cru, der producerer kraftige kvalitetsvine med stor finesse. Deres syre giver dem struktur.

De fremragende klimatiske forhold i sensommeren, der er gunstige for koncentrationen på vinstokken og udviklingen af ædel råddenskab, gør det muligt at fremstille vine fra overmodne druer.

Den lagring, der foreskrives i produktspecifikationen, sørger for, at vinenes kvalitet forbedres yderligere.

Vinene ligger i denne regions øverste markedssegment. Der er tale om vine, der tillægges højere værdi end vinene med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Alsace«.

9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning og andre krav)

Område i umiddelbar nærhed

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

—

Kommune, der er delvist omfattet: Kaysersberg Vignoble, kun den delegerede kommune Kaysersberg.

—

Emballering i området

Retsgrundlag:

EU-lovgivningen

Type supplerende betingelse:

Emballering i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Angivelse af årgang

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Årgangen skal angives sammen med navnet på betegnelsen i høst- og lageranmeldelserne, ledsagedokumenter, reklamer, foldere, etiketter, fakturaer og eventuelle beholdere.

Almindeligt anvendt navn

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Det er ikke tilladt at bruge to eller flere almindeligt anvendte navne på samme etiket.

Disse almindeligt anvendte navne er følgende:

Gewurztraminer

Muscat

Muscat Ottonel

Pinot gris

Riesling.

Traditionel benævnelse »vendanges tardives« (sen høst) og »sélection de grains nobles« (udvalgte ædle druer)

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

De vine, der kan komme i betragtning til benævnelsen »vendanges tardives« eller »sélection de grains nobles«, skal udbydes:

—	med angivelse af årgang og

—	et af de almindeligt anvendte navne.

Angivelse af sukkerindhold

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Link til produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-4cec3ff9-abd4-4253-a1db-245ddd809faa

(1) EFT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

28.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 370/45

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2022/C 370/08)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ENHEDSDOKUMENT

»Íslenskt lambakjöt«

EU-nr.: PDO-IS-2636 — 28.9.2020

BOB (X) BGB ( )

1. Betegnelse(r) [på BOB eller BGB]

»Íslenskt lambakjöt«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Island

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1.1. Kød (og slagtebiprodukter), fersk

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Íslenskt lambakjöt« er betegnelsen for kødet fra racerene islandske lam, som er født, opdrættet og slagtet på øen Island i det nordlige Atlanterhav. Den tilskårne slagtekrop vejer 15-17 kg i 4- til 6-måneders alderen, hvor alle lam slagtes. Kødet er mørkerødt, mørt og har vildtsmag. Lam kan markedsføres som hele slagtekroppe eller udskæringer (forfjerding, kam, filet, kølle, koteletter, skank osv.), ferske eller frosne.

De vigtigste særlige kendetegn ved »Íslenskt lambakjöt« er:

—	Smag: vildtagtig

—	Procentdel af stressskadet kød: 1-2 % med over 5,8 % ph24

—	Lav sejhedsgrad og møre rygmuskler

—	Indholdet af omega-3-fedtsyrer i phospholipider: 16 %

—	Mængden af muskel, der ikke indeholder phospholipider: 1 % af musklens vægt

—

Højt indhold af jern og B-vitaminer, se nedenstående tabel.

Udskæring	Spiselig %	Kcal	Protein g/100 g	Fedt (g/100 g)	Vitamin B-1 mg/100 g	Vitamin B-2 mg/100 g	Jern Mg/100 g	Zink Mg/100 g
Forfjerding	76	283	15,1	25,1	0,2	0,3	1	3
Kam	78	335	15,8	30,6	0,1	0,2	1	2
Filet	100	142	21,5	6,2	0,2	0,3	2	2
Kølle	64	174	19,2	10,9	0,2	0,3	2	3
Koteletter	69	315	16,6	28	0,1	0,3	2	2
Skank	76	171	17,9	11,1	0,2	0,3	2	3

3.3. Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Lammene græsser på dyrkede græsarealer eller græsningsarealer fra forår til efterår. Nyfødte lam fodres oftest på dyrkede græsarealer, indtil vilde græsgange anses for egnede til græsning. Størstedelen af fårene sættes ud på vilde græsgange to til fire uger efter læmningssæsonen. Vilde græsgange, der anvendes til sommergræsning i Island, er enten beliggende på landbrugsarealer eller på græsningsarealer. Derfor stammer alt foder udelukkende fra det geografiske område.

3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle etaper skal finde sted i det afgrænsede geografiske område.

3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Det islandske markedsføringsråd for lam leverer fælles reklamemateriale, der anvender følgende fællesmærke: »Icelandic Lamb Roaming Free Since 874«.

Både logo og reklamemateriale er valgfrit.

4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det geografiske område er øen Island i Nordatlanten.

5. Tilknytning til det geografiske område

Fåreavl er forbundet med en lang og rig kulturel tradition i Island. Mange mener, at Island uden får ville have været ubeboeligt for bosætterne for mange århundreder siden. Fårene var nationens livsgrundlag: Deres kød ernærede generation efter generation, og deres uld og skind beskyttede islændingene mod kulden. Et af de bedste eksempler på traditionel islandsk madlavning er lammekødssuppe, som tidligere blev serveret om søndagen eller som et særligt måltid, men som nu betragtes som hverdagskost. Islands kulinariske arv hænger sammen med fåreavl og fåre- og lammeprodukter.

De faktorer, der har betydning for fårenes vækst og sundhed, er foderets næringsværdi, evnen til at spise og udnyttelsen af foderet. Den lange tradition for fåreavl, der går i arv fra generation til generation på øen, har ført til høje standarder for flokforvaltning og græsningsmetoder.

Islandske landbrugere holder vinterfodrede voksne får indendørs om vinteren på grund af vejrforholdene. De fodres med hø, som landbrugerne indsamler i løbet af sommeren. Læmningssæsonen begynder mellem slutningen af april og begyndelsen af maj og varer indtil begyndelsen af juni. Lammene græsser på dyrkede græsarealer eller græsningsarealer fra forår til efterår. Nyfødte lam fodres oftest på dyrkede græsarealer, indtil vilde græsgange anses for egnede til græsning. Størstedelen af fårene sættes ud på vilde græsgange to til fire uger efter læmningssæsonen. Vilde græsgange, der anvendes til sommergræsning i Island, er enten beliggende på landbrugsarealer eller på græsningsarealer. Derfor stammer alt foder udelukkende fra det geografiske område.

Græsningsarealer har været brugt til græsning af husdyr, siden de første mennesker bosatte sig på Island. De fleste af disse arealer ligger i det midterste højland, primært fordi de lam, der græsser der, generelt vokser hurtigere. Selv om de vilde græsgange, der anvendes til sommergræsning, generelt varierer meget i Island, er højlandsvegetationen normalt mest proteinrig, og det er en af de faktorer, der bidrager til den hurtige vækst. Lammene i lavlandsområderne vokser derfor generelt langsommere end de lam, der strejfer rundt i højlandsområderne og æder den nyudsprungne vegetation, især i begyndelsen af sommeren og midt på sommeren, men deres vækst udligner sig ved udgangen af august.

I begyndelsen af september begynder væksten hos lam på vilde græsgange at falde. Hvis de ikke har nået en størrelse, der er egnet til slagtning på dette tidspunkt, kan deres vækstpotentiale forbedres ved at anbringe dem på dyrkede arealer, dvs. dyrkede enge eller grønfoderarealer, i ca. to til seks uger. I sådanne tilfælde har lammene altid adgang til andre, supplerende græsningsarealer. Formålet med denne ordning er at opnå den ønskede slagtevægt i efteråret og at fremme en bedre kvantitativ klassificering på slagterierne.

Landbrugerne indfanger fårene fra de vilde græsgange om efteråret i en proces, der kan tage op til en uge, afhængigt af den geografiske placering, og som er en tradition, der er lige så gammel som bosættelsen af Island. Lige siden bosættelsestiden har landbrugerne i hvert distrikt slået sig sammen om at samle fårene fra græsgange og privatejede arealer i en fælles indhegning. Når de er indsamlet, sorteres fårene, og hver flok bringes hjem af ejeren eller dennes repræsentant.

Lammene græsser for det meste i mere frugtbare områder, på græsarealer og heder, og hviler i mere barske områder. Vegetationen består af lave planter, og der er relativt få træarter. Lammenes valg af planter ændrer sig med årstiderne, alt efter planternes modenhed, men det islandske får søger for det meste planter som f.eks. strandært, fruebær, kvan, storblomstret gederams og rosenrod. Eksempler på græssorter, siv (cyperaceae) og bregner (pteridophyta), der er meget eftertragtede af fårene, er deschampsia alpina, almindelig hvene, krybhvene, poa alpina, rød svingel og luzula multiflora. Blandt de blomstrende planter, der er populære hos græssende får, kan nævnes bartsia alpina, thalictrum alpinum, geranium sylvaticum, silene acaulis, armeria maritima, trenervet snerre, rumex longifolius, gul stenbræk og andre. De islandske træer og buske, som fårene gerne spiser om sommeren, er f.eks. almindelig røn, glat dueurt, uldpil og salix phylicifolia. Næringsrige vilde græsgange og hø reducerer behovet for foder, og der er en stor variation i den vegetation, der kan afgræsses. Islands kolde klima mindsker behovet for at anvende pesticider i fødevareproduktionen i samme omfang som i mange andre lande. Disse faktorer er af stor betydning for produktionen af »Íslenskt lambakjöt«.

Resultaterne af det europæiske projekt om lam, FAIR CT96-1768 (OVAX) om identifikation og ændring af kvaliteter og sammensætning af kød fra forskellige europæiske fåretyper, som opfylder de regionale forbrugeres forventninger, omfattede en sammenligning af den islandske produktionsmetode for lam med produktionsmetoder i fem andre europæiske lande. »Íslenskt lambakjöt« blev vurderet som værende det møreste lammekød af repræsentanter for alle deltagende lande. Dette blev også bekræftet ved målinger af de fysiske egenskaber ved det undersøgte kød. Alder ved slagtning og mængden og varmeopløseligheden af kollagen var en del af forklaringen på denne forskel. Desuden blev det vurderet, at en forskel i muskelfibre mellem bestande var en faktor. Resultaterne viste også, at de vigtigste særlige egenskaber ved »Íslenskt lambakjöt« var:

—	Vildtsmag.

—	Lav procentdel af stressskadet kød (1-2 % med over 5,8 % ph24)

—	Lav sejhedsgrad og møre rygmuskler.

—	Højere indhold af omega-3-fedtsyrer. Andelen af omega-3-fedtsyrer i fosfolipider i musklerne fra islandske lam er målt til 16 %, og mængden af muskler, der ikke indeholder fosfolipider, udgør 1 % af muskelvægten.

—	Højt indhold af jern og B-vitaminer.

Egenskaberne ved »Íslenskt lambakjöt« består først og fremmest i en høj grad af mørhed og vildtsmag. Den gode smag af »Íslenskt lambakjöt« skyldes, at lammene går frit rundt på afgrænsede vilde græsgange og vokser op i de vilde, naturlige omgivelser i Island, hvor de lever af græs og andre planter.

I en sammenlignende undersøgelse mellem lam fra seks europæiske lande, England, Island, Spanien, Frankrig, Italien og Grækenland, blev det konstateret, at »Íslenskt lambakjöt« er mere fedtholdigt end de andre typer lam med hensyn til mængden og procentdelen af omega-3-fedtsyrer.

Dette kan spores tilbage til fedtsyresammensætningen i foderet og græsningsvegetationen, som har indflydelse på procentdelen af omega-3-fedtsyrer i både fedtlagene og musklerne hos lammene. Islands klima er en af faktorerne bag den høje andel af fedtsyrer. Island strækker sig over de arktiske og subarktiske regioner. I lavlandsområderne i syd og sydøst og i visse indlandsområder i den nordlige og østlige del af landet er klimaet subarktisk med temperaturer, der i gennemsnit ligger omkring eller over 10 °C i juli og over -3 °C i januar. Landets højland og de fleste andre lavlandsområder har et arktisk klima med gennemsnitstemperaturer i juli på under 10 °C og gennemsnitstemperaturer i januar på under -3 °C. Den årlige nedbør i lavlandsområderne ligger på mellem 400 og 2 000 mm. Island har de største gletsjere uden for polarområderne, og nogle steder strækker dalgletsjerne sig ind i lavlandsområderne. Lavt forureningsniveau, ren luft og rigeligt med levesteder har indflydelse på Islands betingelser for fåreavl sammen med lav forurening af græsarealerne, god behandling og gode levevilkår. Græsset, som de æder, er rigt på omega-3-livolensyre og E-vitamin. Desuden er det påvist, at islandske lam ikke udsættes for stress før eller under slagtningen, hvilket sikrer et meget lavt syreindhold i kødet.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 370

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	65. årgang 28. september 2022

Indhold		Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2022/C 370/01	Euroens vekselkurs — 27. september 2022	1

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	0,9644
JPY	japanske yen	139,28
DKK	danske kroner	7,4366
GBP	pund sterling	0,89275
SEK	svenske kroner	10,8533
CHF	schweiziske franc	0,9503
ISK	islandske kroner	139,30
NOK	norske kroner	10,3473
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	24,661
HUF	ungarske forint	406,65
PLN	polske zloty	4,7640
RON	rumænske leu	4,9444
TRY	tyrkiske lira	17,8240
AUD	australske dollar	1,4859
CAD	canadiske dollar	1,3196
HKD	hongkongske dollar	7,5704
NZD	newzealandske dollar	1,6921
SGD	singaporeanske dollar	1,3838
KRW	sydkoreanske won	1 370,06
ZAR	sydafrikanske rand	17,2361
CNY	kinesiske renminbi yuan	6,9156
HRK	kroatiske kuna	7,5280
IDR	indonesiske rupiah	14 604,52
MYR	malaysiske ringgit	4,4466
PHP	filippinske pesos	56,933
RUB	russiske rubler
THB	thailandske bath	36,565
BRL	brasilianske real	5,1235
MXN	mexicanske pesos	19,5832
INR	indiske rupee	78,5740

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2022/C 370/02	Anmeldelse af en planlagt fusion — Sag M.10883 — BLACKSTONE / RIVEAN / ESDEC SOLAR GROUP — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	2
2022/C 370/03	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.10902 — FEV CONSULTING / MITSUBISHI CORPORATION / JV) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	4
2022/C 370/04	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.10852 – 3D SYSTEMS / DUSSUR / JV) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	6
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2022/C 370/05	Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33	8
2022/C 370/06	Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33	21
2022/C 370/07	Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33	33
2022/C 370/08	Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	45


	(1) EØS-relevant tekst.