Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2022/C 222/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 213 af 30.5.2022

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 207 af 23.5.2022

EUT C 198 af 16.5.2022

EUT C 191 af 10.5.2022

EUT C 171 af 25.4.2022

EUT C 165 af 19.4.2022

EUT C 158 af 11.4.2022

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Domstolens kendelse (Niende) af 18. januar 2022 — Ungarn mod Europa-Kommissionen

(Sag C-185/20 P) (1)

(Appel - artikel 181 i Domstolens procesreglement - annullationssøgsmål - EGFL og ELFUL - udgifter udelukket fra EU-finansiering - udgifter afholdt af Ungarn)

(2022/C 222/02)

Processprog: ungarsk

Parter

Appellant: Ungarn (ved M.Z. Fehér og G. Koós, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka og J. Aquilina, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Appellen forkastes, idet det er åbenbart, at den delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet.

2)	Ungarn betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 262 af 10.8.2020.

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 3. marts 2022 — Den Fælles Afviklingsinstans mod Hypo Vorarlberg Bank AG

(Sag C-663/20 P) (1)

(Appel - artikel 182 i Domstolens procesreglement - bankunion - den fælles afviklingsmekanisme (SRM) - Den Fælles Afviklingsfond (SRF) - beregning af ex ante-bidrag for 2017 - bekræftelse af, at en afgørelse fra Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) er autentisk - begrundelsespligt - fortrolige data)

(2022/C 222/03)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Den Fælles Afviklingsinstans (først ved P.A. Messina, J. Kerlin og H. Ehlers, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwälte H.-G. Kamann og P. Gey samt avocat F. Louis, derefter ved J. Kerlin og H. Ehlers, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwälte H.-G. Kamann og P. Gey samt avocat F. Louis)

Den anden part i appelsagen: Hypo Vorarlberg Bank AG (ved Rechtsanwälte G. Eisenberger og A. Brenneis)

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Rets dom af 23. september 2020, Hypo Vorarlberg Bank mod SRB (T-414/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:437), ophæves.

2)	Afgørelse af 11. april 2017 truffet af Den Fælles Afviklingsinstans på eksekutivmødet om beregning af ex ante-bidrag for 2017 til Den Fælles Afviklingsfond (SRB/ES/SRF/2017/05) annulleres, for så vidt som den vedrører Hypo Vorarlberg Bank AG.

3)

Virkningerne af afgørelse af 11. april 2017 truffet af Den Fælles Afviklingsinstans på eksekutivmødet om beregning af ex ante-bidrag for 2017 til Den Fælles Afviklingsfond (SRB/ES/SRF/2017/05), for så vidt som den vedrører Hypo Vorarlberg Bank AG, opretholdes indtil ikrafttrædelsen, inden for en rimelig frist, som ikke kan overstige seks måneder regnet fra datoen for forkyndelsen af denne kendelse, af en ny afgørelse fra Den Fælles Afviklingsinstans om fastsættelse af dette instituts ex ante-bidrag for 2017 til Den Fælles Afviklingsfond.

4)	Den Fælles Afviklingsinstans bærer sine egne omkostninger såvel i forbindelse med sagen i første instans som i forbindelse med appelsagen og betaler de omkostninger, som Hypo Vorarlberg Bank AG har afholdt i forbindelse med sagen i første instans.

5)	Hypo Vorarlberg Bank AG bærer sine egne omkostninger i forbindelse med appelsagen.

6)	Det er ufornødent at træffe afgørelse om Kongeriget Spaniens anmodning om tilladelse til at intervenere i sagen til støtte for Den Fælles Afviklingsinstans’ påstande.

---

(1)  EUT C 44 af 8.2.2021.

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 3. marts 2022 — Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) mod Portigon AG og Europa-Kommissionen

(Sag C-664/20 P) (1)

(Appel - artikel 182 i Domstolens procesreglement - bankunion - den fælles afviklingsmekanisme (SRM) - Den Fælles Afviklingsfond (SRF) - beregning af ex ante-bidrag for 2017 - bekræftelse af, at en afgørelse fra Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) er autentisk - begrundelsespligt - fortrolige data)

(2022/C 222/04)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) (først ved P.A. Messina og J. Kerlin, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwälte H.-G. Kamann og P. Gey samt avocat F. Louis, derefter ved K. Jakub, som befuldmægtiget, bistået af Rechtsanwälte H.-G. Kamann og P. Gey samt avocat F. Louis)

De andre parter i appelsagen: Portigon AG (ved Rechtsanwälte D. Bliesener, F. Geber og V. Jungkind,) og Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou, A. Nijenhuis og A. Steiblytė, som befuldmægtigede)

Konklusion

1.	Den Europæiske Unions Rets dom af 23. september 2020, Portigon mod SRB (T-420/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:438), ophæves.

2.	Afgørelse af 11. april 2017 truffet af Den Fælles Afviklingsinstans på eksekutivmødet om beregning af ex ante-bidrag for 2017 til Den Fælles Afviklingsfond (SRB/ES/SRF/2017/05) annulleres, for så vidt som den vedrører Portigon AG.

3.

Virkningerne af afgørelse af 11. april 2017 truffet af Den Fælles Afviklingsinstans på eksekutivmødet om beregning af ex ante-bidrag for 2017 til Den Fælles Afviklingsfond (SRB/ES/SRF/2017/05), for så vidt som den vedrører Portigon AG, opretholdes indtil ikrafttrædelsen, inden for en rimelig frist, som ikke kan overstige seks måneder regnet fra datoen for forkyndelsen af denne kendelse, af en ny afgørelse fra Den Fælles Afviklingsinstans om fastsættelse af dette instituts ex ante-bidrag for 2017 til Den Fælles Afviklingsfond.

4.	Den Fælles Afviklingsinstans bærer sine egne omkostninger såvel i forbindelse med sagen i første instans som i forbindelse med appelsagen og betaler de omkostninger, som Portigon AG har afholdt i forbindelse med sagen i første instans.

5.	Portigon AG bærer sine egne omkostninger i forbindelse med appelsagen.

6)	Det er ufornødent at træffe afgørelse om Kongeriget Spaniens anmodning om tilladelse til at intervenere i sagen til støtte for Den Fælles Afviklingsinstans’ påstande.

---

(1)  EUT C 44 af 8.2.2021

Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 31. januar 2022 — TM mod EJ (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Okręgowy w Łodzi — Polen)

(Sag C-28/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - ansvarsforsikring for motorkøretøjer - direktiv 2009/103/EF - artikel 3 - forpligtelse til at dække tingsskade - rækkevidde - en medlemsstats lovgivning, der udelukker et indtægtstab fra den dækning, der følger af den lovpligtige ansvarsforsikring for motorkøretøjer)

(2022/C 222/05)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Łodzi

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TM

Sagsøgt: EJ

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter den lovpligtige ansvarsforsikring for motorkøretøjer ikke dækker en skade, der består i et indtægtstab, forudsat at denne begrænsning af dækningen finder anvendelse uden forskel i forhold til skadelidtes, ejerens eller indehaveren af det beskadigede køretøjs bopælsmedlemsstat.

---

(1)  EUT C 182 af 10.5.2021.

Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 9. februar 2022 — »Konservinvest« OOD mod »Bulkons Parvomay« OOD (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven kasatsionen sad (Bulgarien))

(Sag C-35/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer - forordning (EU) nr. 1151/2012 - oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser - artikel 9 - midlertidig national beskyttelse - geografisk betegnelse for et landbrugsprodukt, der er registreret i henhold til en medlemsstats lovgivning og nyder national beskyttelse)

(2022/C 222/06)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Varhoven kasatsionen sad (Bulgarien)

Parter i hovedsagen

Sagsøger:»Konservinvest« OOD

Sagsøgt:»Bulkons Parvomay« OOD

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der fastsætter et nationalt system for registrering og beskyttelse af kvalificerede geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, som kun skal finde anvendelse på retstvister om krænkelser af rettigheder, der følger af disse betegnelser, mellem denne medlemsstats erhvervsdrivende, som på sidstnævntes område fremstiller produkter, for hvilke de nævnte betegnelser er blevet registreret i henhold til denne lovgivning.

---

(1)  EUT C 98 af 22.3.2021.

Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 1. marts 2022 — K.M. mod Director of Public Prosecutions (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal — Irland)

(Forenede sager C-493/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - fælles fiskeripolitik - forordning (EF) nr. 1224/2009 - kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik - artikel 89 - foranstaltninger, der tilsigter at sikre overholdelse af reglerne - artikel 90 - strafferetlige sanktioner - proportionalitetsprincippet - fortolkning af dom af 11. februar 2021, K.M. (Sanktioner pålagt kaptajnen) (C-77/20, EU:C:2021:112))

(2022/C 222/07)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal

Parter i hovedsagen

Sagsøger: K.M.

Sagsøgt: Director of Public Prosecutions

Konklusion

Artikel 89 og 90 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006, sammenholdt med proportionalitetsprincippet som fastsat i artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at det tilkommer de nationale retsinstanser i medfør af de bedømmelseskriterier, som Domstolen gav i dom af 11. februar 2021, K.M. (Sanktioner pålagt kaptajnen) (C-77/20, EU:C:2021:112), at vurdere, om en obligatorisk beslaglæggelse af alle fisk og alle fiskeredskaber, der findes om bord på den pågældende båd, er forholdsmæssig i forhold til den begåede overtrædelse, herunder overtrædelsens grovhed, med henblik på gennemførelsen af det lovlige formål, der forfølges med det forbud mod klassificeringsudstyr, der er fastsat i artikel 32, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 227/2013 af 13. marts 2013, og i givet fald at undersøge behovet for at tilpasse, ændre eller mindske omfanget af afgørelsen om beslaglæggelse af fangst for fiskeredskaber.

---

(1)  EUT C 401 af 4.10.2021.

Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 1. marts 2022 — Antonius Maria Vervloet og Cornelia Wilhelmina Vervloet-Mulder mod Agència Estatal de Resolució d’Entitats Bancàries (AREB)

(Sag C-526/21 P) (1)

(Appel - artikel 181 i Domstolens procesreglement - krav om, at anbringenderne skal være klare og præcise - afvisning)

(2022/C 222/08)

Processprog: nederlandsk

Parter

Appellanter: Antonius Maria Vervloet og Cornelia Wilhelmina Vervloet-Mulder (ved advocaat P. Van der Veld)

Den anden part i appelsagen: Agència Estatal de Resolució d’Entitats Bancàries (AREB)

Konklusion

1)	Appellen afvises.

2)	Antonius Maria Vervloet og Cornelia Wilhelmina Vervloet-Mulder bærer deres egne sagsomkostninger.

---

(1)  EUT C 158 af 11.4.2022.

Appel iværksat den 16. august 2021 af Krátky Bálint til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 22. juni 2021 i sag T-13/21, Krátky Bálint mod Europa-Parlamentet m.fl.

(Sag C-503/21 P)

(2022/C 222/09)

Processprog: ungarsk

Parter

Appellant: Krátky Bálint (ved ügyvéd Kriston I)

De andre parter i appelsagen: Europa-Parlamentet, Rådet for Den europæiske Union og Europa-Kommissionen

Den Europæiske Unions Domstol (Niende Afdeling) har ved kendelse af 22. marts 2022 forkastet appellen og tilpligtet appellanten at betale sagsomkostningerne.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Visoki trgovački sud Republike Hrvatske (Kroatien) den 8. september 2021 — Financijska agencija mod HANN-INVEST d.o.o.

(Sag C-554/21)

(2022/C 222/10)

Processprog: kroatisk

Den forelæggende ret

Visoki trgovački sud Republike Hrvatske

Parter i hovedsagen

Appellant: Financijska agencija

Indstævnt: HANN-INVEST d.o.o.

Præjudicielt spørgsmål

Kan den regel, der fremgår af artikel 177, stk. 3, første punktum, anden del, og andet punktum, i Sudski poslovnik (retternes procesreglement), hvoraf det fremgår, at »[f]or en ret i anden instans anses en sag for at være afsluttet på datoen for fremsendelse af en officiel genpart af afgørelsen fra dommerkontoret, når den er blevet returneret fra registreringstjenesten. Registreringstjenesten er forpligtet til at sende den tilbage til dommerkontoret hurtigst muligt efter datoen for modtagelse af sagsakterne. Derefter fremsendes en officiel genpart af afgørelsen inden for en ny frist på otte dage«, anses for at være i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, TEU og chartrets artikel 47?

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Visoki trgovački sud Republike Hrvatske (Kroatien) den 7. oktober 2021 — Financijska agencija mod MINERAL-SEKULINE d.o.o.

(Sag C-622/21)

(2022/C 222/11)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Visoki trgovački sud Republike Hrvatske

Parter i hovedsagen

Appellant: Financijska agencija

Indstævnt: MINERAL-SEKULINE d.o.o.

Præjudicielt spørgsmål

Kan den regel, der fremgår af artikel 177, stk. 3, første punktum, anden del, og andet punktum, i Sudski poslovnik (retternes procesreglement), hvoraf det fremgår, at »[f]or en ret i anden instans anses en sag for at være afsluttet på datoen for fremsendelse af en officiel genpart af afgørelsen fra dommerkontoret, når den er blevet returneret fra registreringstjenesten. Registreringstjenesten er forpligtet til at sende den tilbage til dommerkontoret hurtigst muligt efter datoen for modtagelse af sagsakterne. Derefter fremsendes en officiel genpart af afgørelsen inden for en ny frist på otte dage«, anses for at være i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, TEU og chartrets artikel 47?

Appel iværksat den 9. november 2021 af Eos Products Sàrl til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 8. september 2021 i sag T-489/20 — Eos Products Sàrl mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

(Sag C-672/21 P)

(2022/C 222/12)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Eos Products Sàrl (ved Rechtsanwältin S. Stolzenburg-Wiemer)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den Europæiske Unions Domstol (Afdelingen for bevilling af appel) har ved kendelse af 4. februar 2022 besluttet, at appellen ikke admitteres, og at appellanten bærer sine egne omkostninger.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Visoki trgovački sud Republike Hrvatske (Kroatien) den 30. november 2021 — UDRUGA KHL MEDVEŠČAK ZAGREB

(Sag C-727/21)

(2022/C 222/13)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Visoki trgovački sud Republike Hrvatske

Parter i hovedsagen

Appellant: UDRUGA KHL MEDVEŠČAK ZAGREB

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal den regel, der fremgår af artikel 177, stk. 3, første punktum, anden del, og andet punktum, i Sudski poslovnik (retternes procesreglement), Narodne novine, br. 37/14, 49/14, 8/15, 35/15, 123/15, 45/16, 29/17, 33/17, 34/17, 57/17, 101/18, 119/18, 81/19, 128/19, 39/20 og 47/20), hvoraf det fremgår, at »[f]or en ret i anden instans anses en sag for at være afsluttet på datoen for fremsendelse af en officiel genpart af afgørelsen fra dommerkontoret, når den er blevet returneret fra registreringstjenesten. Registreringstjenesten er forpligtet til at sende den tilbage til dommerkontoret hurtigst muligt efter datoen for modtagelse af sagsakterne. Derefter fremsendes en officiel genpart af afgørelsen inden for en ny frist på otte dage«, anses for at være i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, TEU og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

2)

Er bestemmelsen i artikel 40, stk. 2, i Zakon o sudovima (lov om organiseringen af retssystemet), der bestemmer, at »[d]en retsopfattelse, der fastlægges på mødet mellem alle dommerne eller i en afdeling under Vrhovni sud Republike Hrvatske (øverste domstol, Kroatien), Visoki trgovački sud Republike Hrvatske (appeldomstol i handelsretlige sager, Kroatien), Visoki upravni sud Republike Hrvatske (appeldomstol i forvaltningsretlige sager, Kroatien), Visoki kazneni sud Republike Hrvatske (appeldomstol i straffesager, Kroatien) eller Visoki prekršajni sud Republike Hrvatske (appeldomstol i sager om administrative lovovertrædelser, Kroatien) og på mødet i en afdeling af en Županijski sud (distriktsdomstol, Kroatien), er bindende for alle kamre eller dommere i anden instans i denne afdeling eller retskreds«, i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, TEU og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

Appel iværksat den 1. december 2021 af Collibra til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 22. september 2021 i sagerne T-128/20 og T-129/20 — Collibra mod EUIPO — Dietrich (COLLIBRA og collibra)

(Sag C-730/21 P)

(2022/C 222/14)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Collibra (ved Rechtsanwälte A. Renck og A. Bothe samt abogada I. Junkar)

Den anden part i appelsagen i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Domstolen (Afdelingen for bevilling af appel) har ved kendelse af 23. marts 2022 besluttet, at appellen ikke admitteres, og bestemt, at Collibra bærer sine egne omkostninger.

Appel iværksat den 16. december 2021 af Daw SE til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 6. oktober 2021 i sag T-32/21 — Daw SE mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

(Sag C-781/21 P)

(2022/C 222/15)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Daw SE (ved Rechtsanwalt A. Haberl)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den Europæiske Unions Domstol (Afdelingen for bevilling af appel) har ved kendelse af 28. marts 2022 besluttet, at appellen ikke admitteres, og at appellanten bærer sine egne omkostninger.

Appel iværksat den 21. december 2021 af Luis Miguel Novais til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 25. oktober 2021 i sag T-595/21, Novais mod Portugal

(Sag C-816/21 P)

(2022/C 222/16)

Processprog: portugisisk

Parter

Appellant: Luis Miguel Novais (ved advogados Á. Oliveira og C. Almeida Lopes)

Den anden part i appelsagen: Den Portugisiske Republik

Ved kendelse af 11. marts 2022 har Domstolen (Ottende Afdeling) besluttet, at appellen forkastes som åbenbart ugrundet, og at Luís Miguel Novais bærer sine egne omkostninger.

Appel iværksat den 11. februar 2022 af HC til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 1. december 2021 i sag T-804/19, HC mod Kommissionen

(Sag C-102/22 P)

(2022/C 222/17)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: HC (ved avvocati D. Rovetta og V. Villante)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom af 1. december 2021 i sag T-804/19, HC mod Europa-Kommissionen, ECLI:EU:T:2021:849, meddelt HC den 1. december 2021, ophæves.

—	Ulovlighedsindsigelsen i henhold til artikel 277 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende sprogordningen i meddelelsen om den omhandlede udvælgelsesprøve antages til realitetsbehandling og tages til følge.

—

Den »anden anfægtede afgørelse« i første instans, dvs. skrivelsen/afgørelsen af 21. marts 2019, hvorved EPSO gav appellanten afslag på anmodningen om fornyet vurdering, og oplyste appellanten om, at udvælgelseskomitéen havde bekræftet afgørelsen om ikke at invitere ham til assessmentcentret, annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale appellanten 50 000 EUR i erstatning for det lidte tab.

—	Subsidiært ophæves den appellerede dom, og sagen hjemvises til Retten.

—	Kommissionen tilpligtes at betale de omkostninger, som appellanten har afholdt i forbindelse med såvel sagen i første instans som appellen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Ved denne appel har appellanten fremsat to hovedanbringender:

Første anbringende: Retten har i sin vurdering og dom vedrørende det første anbringendes andet led, som appellanten fremsatte i første instans, foretaget en fejlagtig kvalificering af de faktiske omstændigheder og en urigtig gengivelse af beviserne — Tilsidesættelse af meddelelsen om udvælgelsesprøve. Appellanten foreholder Retten, at den har kvalificeret de faktiske omstændigheder fejlagtigt, gengivet beviserne urigtigt og tilsidesat meddelesen om udvælgelsesprøve, der fandt anvendelse på ham, for så vidt angår vurderingen af appellantens erhvervserfaring og akademiske kvalifikationer.

Andet anbringende: Tilsidesættelse og fejlagtig fortolkning af artikel 277 TEUF. Tilsidesættelse af artikel 1-4 i forordning nr. 1 af 15. april 1958 (1) om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område, i dens nugældende affattelse. Tilsidesættelse af artikel 1d og 28 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og artikel 1, stk. 1, litra f), i bilag III til vedtægten. Appellanterne foreholder Retten, at den har anlagt en for streng fortolkning af kravet om, at der skal foreligge en »tæt sammenhæng« mellem den omhandlede meddelelse om udvælgelsesprøve og den for Retten anfægtede afgørelse, for at der i henhold til artikel 277 TEUF kan fremsættes en indsigelse om ulovlighed med hensyn til meddelelsen om udvælgelsesprøve. Appellanten er af den opfattelse, at der foreligger en sådan »tæt sammenhæng«, og at hans ulovlighedsindsigelse vedrørende den omstændighed, at der i forbindelse med den omhandlede udvælgelsesprøve kun kunne vælges fransk eller engelsk som andet sprog, skal fremmes til realitetsbehandling og tages til følge.

---

(1)  EFT 1958 af 17, s. 385.

Appel iværksat den 17. februar 2022 af Helene Hamers til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 21. december 2021 i sag T-159/20, Hamers mod Cedefop

(Sag C-111/22 P)

(2022/C 222/18)

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Helene Hamers (ved dikigoroi Vasileios Spiridon Christianos, Alexandros Politis og Michail Rodopoulos)

Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom af 21. december 2021 i sag T-159/20, Hamers mod Cedefop, EU:T:2021:913, ophæves delvist.

—	Om fornødent hjemvises sagen til Retten til fornyet prøvelse.

—	Cedefop tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Genstanden for den appellerede dom er den skade, som appellanten har lidt som følge af Cedefops handlinger og undladelser før, under og efter afslutningen på en national straffesag ved de græske retslige myndigheder vedrørende rigtigheden og lovligheden af Cedefops tildeling af offentlige kontrakter til tredjeparter i perioden fra 2001 til 2005.

Appellanten har fremsat to anbringender og gjort følgende gældende vedrørende den appellerede dom:

For det første har Retten i præmis 55-61 og 83 begået en retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af artikel 41, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), for det første fordi Cedefop i modsætning til, hvad Retten har fastslået i disse præmisser, ikke foretog en upartisk undersøgelse af appellanten, og for det andet fordi Cedefops klageudvalgs afgørelse ikke afhjalp manglen ved afgørelsen af 3. juli 2019. Samtidig hermed har Retten af anførte grunde begrundet de ovenfor nævnte præmisser utilstrækkeligt.

For det andet har Retten i præmis 65, 68-75 og 83 begået en retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af den af appellanten i henhold til chartrets artikel 48, stk. 1, påberåbte uskyldsformodning, der er blevet bestyrket som følge af tilsidesættelsen af loyalitetsprincippet som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union. Samtidig hermed har Retten af de anførte grunde begrundet de ovenfor nævnte præmisser utilstrækkeligt.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 28. februar 2022 — LACD GmbH mod BB Sport GmbH & Co. KG

(Sag C-133/22)

(2022/C 222/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: LACD GmbH

Sagsøgt: BB Sport GmbH & Co. KG

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan der være tale om et andet krav, som ikke relaterer sig til ydelsens kontraktmæssighed, som omhandlet i artikel 2, nr. 14), i direktiv 2011/83/EU (1) og et andet krav, som ikke relaterer sig til ydelsens kontraktmæssighed, i henhold til artikel 2, nr. 12), i direktiv (EU) 2019/771 (2), såfremt garantigiverens forpligtelse er knyttet til et forhold, der kan tilskrives forbrugerens person, navnlig dennes subjektive holdning til varen (her: spørgsmålet om forbrugeren er tilfreds med varen, hvilket vedkommende afgør efter eget forgodtbefindende), uden at disse personlige forhold skal hænge sammen med varens tilstand eller egenskaber?

2)	Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal manglende opfyldelse af krav, der kan tilskrives forbrugerens person (her: forbrugerens tilfredshed med den erhvervede vare), kunne fastslås ud fra objektive faktorer?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25.10.2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT 2011, L 304, s. 64).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 af 20.5.2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF (EUT 2019, L 136, s. 28) berigtiget i (EUT 2019, L 305, s. 66).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 1. marts 2022 — MO mod SM som kurator for G GmbH under konkurs

(Sag C-134/22)

(2022/C 222/20)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesarbeitsgericht

Parter i hovedsagen

Revisionsappellant: MO

Revisionsindstævnt: SM som kurator for G GmbH under konkurs

Præjudicielt spørgsmål

Hvilket formål tjener artikel 2, stk. 3, andet afsnit, i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (1), hvorefter arbejdsgiveren skal sende en genpart af i det mindste den i første afsnit, litra b), nr. i) til v), nævnte skriftlige meddelelse til den kompetente offentlige myndighed?

---

(1)  EFT 1998. L 225, s. 16.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesverwaltungsgericht Niederösterreich (Østrig) den 3. marts 2022 — RE mod Bezirkshauptmannschaft Lilienfeld

(Sag C-155/22)

(2022/C 222/21)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesverwaltungsgericht Niederösterreich

Parter i hovedsagen

Appellant: RE

Sagsøgt myndighed: Bezirkshauptmannschaft Lilienfeld

Den anden part i sagen: Arbeitsinspektorat NÖ Wald- und Mostviertel

Præjudicielt spørgsmål

Skal EU-retten fortolkes således, at den er forenelig med en national bestemmelse, som tillader den strafferetligt ansvarlige i en transportvirksomhed at overdrage sit ansvar for alvorlige overtrædelser af fællesskabsbestemmelser vedrørende chaufførernes køre- og hviletider til en fysisk person ved en fælles aftale, hvis denne overdragelse bevirker, at den i forordning (EF) nr. 1071/2009 (1) fastsatte prøvelse af opfyldelsen af vandelskravet ikke foretages, idet denne ifølge de nationale bestemmelser kun er fastsat i tilfælde af, at den overdragende strafferetligt ansvarlige pålægges en sanktion?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21.10.2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT 2009, L 300, s. 51).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Stuttgart (Tyskland) den 17. februar 2022 — TAP Portugal mod flightright GmbH

(Sag C-156/22)

(2022/C 222/22)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Stuttgart

Parter i hovedsagen

Appellant: TAP Portugal

Indstævnt: flightright GmbH

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 (1) fortolkes således, at der foreligger en usædvanlig omstændighed i denne bestemmelses forstand, hvis en flyvning fra en lufthavn uden for det transporterende luftfartsselskabs base aflyses, fordi et besætningsmedlem på denne flyvning (her andenpiloten), som har bestået de foreskrevne regelmæssige lægelige undersøgelser uden begrænsninger, kort før flyvningens påbegyndelse pludselig, og uden at det kunne have været forudset af luftfartsselskabet, dør eller bliver så syg, at vedkommende ikke er i stand til at gennemføre flyvningen?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Stuttgart (Tyskland) den 17. februar 2022 — TAP Portugal mod Myflyright GmbH

(Sag C-157/22)

(2022/C 222/23)

Processprog: Tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Stuttgart

Parter i hovedsagen

Appellant: TAP Portugal

Indstævnt: Myflyright GmbH

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 (1) fortolkes således, at der foreligger en usædvanlig omstændighed i denne bestemmelses forstand, hvis en flyvning fra en lufthavn uden for det transporterende luftfartsselskabs base aflyses, fordi et besætningsmedlem på denne flyvning (her andenpiloten), som har bestået de foreskrevne regelmæssige lægelige undersøgelser uden begrænsninger, kort før flyvningens påbegyndelse pludselig, og uden at det kunne have været forudset af luftfartsselskabet, dør eller bliver så syg, at vedkommende ikke er i stand til at gennemføre flyvningen?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Stuttgart (Tyskland) den 17. februar 2022 — TAP Portugal mod Myflyright GmbH

(Sag C-158/22)

(2022/C 222/24)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Stuttgart

Parter i hovedsagen

Appellant: TAP Portugal

Indstævnt: Myflyright GmbH

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 (1) fortolkes således, at der foreligger en usædvanlig omstændighed i denne bestemmelses forstand, hvis en flyvning fra en lufthavn uden for det transporterende luftfartsselskabs base aflyses, fordi et besætningsmedlem på denne flyvning (her andenpiloten), som har bestået de foreskrevne regelmæssige lægelige undersøgelser uden begrænsninger, kort før flyvningens påbegyndelse pludselig, og uden at det kunne have været forudset af luftfartsselskabet, dør eller bliver så syg, at vedkommende ikke er i stand til at gennemføre flyvningen?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bucureşti (Rumænien) den 4. marts 2022 — Groenland Poultry SRL, under likvidation mod Agenția de Plăți și Intervenție pentru Agricultură — Centrul Județean Dâmbovița

(Sag C-169/22)

(2022/C 222/25)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Bucureşti

Parter i hovedsagen

Appellant: Groenland Poultry SRL, under likvidation

Indstævnt: Agenția de Plăți și Intervenție pentru Agricultură — Centrul Județean Dâmbovița

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 47, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (1) fortolkes således, at tilfælde af »force majeure eller ekstraordinære omstændigheder« også omfatter en situation, hvor støttemodtageren mister brugsretten til lejede aktiver, fordi lejeaftalen opsiges som følge af, at ejeren af de udlejede aktiver (udlejeren) er insolvent?

2)

Skal artikel 44, stk. 2, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) i lyset af proportionalitetsprincippet fortolkes således, at såfremt en støttemodtagers bedrift — i perioden, hvor en forpligtelse, der er pålagt som betingelse for ydelse af støtte, udføres — helt eller delvist overdrages til en anden person, og denne anden støttemodtager, på trods af, at vedkommende allerede har opfyldt en betydelig del af den pågældende forpligtelse, indstiller sin landbrugsvirksomhed, og det ikke er muligt for efterfølgeren at overtage forpligtelsen, skal den person, der overtog forpligtelsen [retteligt: støtten], da alene tilbagebetale den støtte, som er ydet vedkommende (for den periode vedkommende var støttemodtager), eller tillige tilbagebetale den støtte, der er ydet til den første støttemodtager?

3)

Hvilke betingelser skal den nationale ret tage hensyn til ved fortolkningen af artikel 44, stk. 2, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) med henblik på at afgøre, hvorvidt »det ikke er muligt for efterfølgeren at overtage forpligtelsen«?

---

(1)  EUT 2006, L 368, s. 15.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bucureşti (Rumænien) den 8. marts 2022 — straffesag mod AR

(Sag C-179/22)

(2022/C 222/26)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Bucureşti

Tiltalt i straffesagen

AR

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal bestemmelserne i artikel 25 i rammeafgørelse 2008/909/RIA (1) fortolkes således, at den judicielle myndighed, som anmodes om at fuldbyrde en europæisk arrestordre — såfremt den ønsker at anvende artikel 4, [nr.] 6), i rammeafgørelse 2002/584/RIA (2) med henblik på anerkendelse af den fældende dom — har pligt til at anmode om [fremsendelse] af dommen og attesten udstedt i overensstemmelse med rammeafgørelse 2008/909/RIA samt til at opnå domslandets samtykke i henhold til artikel 4, [stk.] 2, i rammeafgørelse 2008/909/RIA?

2)

Skal bestemmelserne i artikel 4, [nr.] 6), i rammeafgørelse 2002/584/RIA, sammenholdt med artikel 25 og artikel 4, [stk.] 2, i rammeafgørelse 2008/909/RIA, fortolkes således, at afslaget på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, der er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf, og anerkendelsen af den fældende dom, såfremt straffen ikke faktisk fuldbyrdes ved, at den domfældte fængsles, idet denne benådes, og fuldbyrdelsen af straffen udsættes efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning, og uden at domslandets samtykke er opnået inden for anerkendelsesproceduren, [bevirker,] at domslandet mister retten til at fuldbyrde straffen i henhold til artikel 22, [stk.] 1, i rammeafgørelse 2008/909/RIA?

3)

Skal artikel 8, [stk.] 1, litra c), i rammeafgørelse 2002/584/RIA fortolkes således, at en fængselsdom, der er lagt til grund for udstedelsen af en europæisk arrestordre, hvis fuldbyrdelse er blevet afslået i henhold til [samme rammeafgørelses] artikel 4, [nr.] 6), såfremt dommen anerkendes, men straffen ikke faktisk fuldbyrdes ved, at den domfældte fængsles, idet denne benådes, og fuldbyrdelsen af straffen udsættes efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning, og uden at domslandets samtykke er opnået inden for anerkendelsesproceduren, mister sin eksigible karakter?

4)

Skal bestemmelserne i artikel 4, [nr.] 5), i rammeafgørelse 2002/584/RIA fortolkes således, at en dom om afslag på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, der er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf, og anerkendelsen af den fældende dom i henhold til artikel 4, [nr.] 6), i rammeafgørelse 2002/584/RIA, såfremt straffen ikke faktisk fuldbyrdes ved, at den domfældte fængsles, idet denne benådes, og fuldbyrdelsen af straffen udsættes efter lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten (EU-medlemsstat), og uden at domslandets samtykke er opnået inden for anerkendelsesproceduren, udgør en dom, hvorved den pågældende person er blevet »dømt for de samme forhold af et tredjeland«? Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende:

5)

Skal bestemmelserne i artikel 4, [nr.] 5), i rammeafgørelse 2002/584/RIA fortolkes således, at en dom om afslag på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, der er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf, og anerkendelsen af den fældende dom i henhold til artikel 4, [nr.] 6), i rammeafgørelse 2002/584/RIA, men med udsættelse af fuldbyrdelsen af straffen efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning, udgør en dom, der »er ved at blive fuldbyrdet«, hvis tilsynet med den domfældte endnu ikke er blevet påbegyndt?

---

(1)  Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27.11.2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union (EUT 2008, L 327, s. 27).

(2)  2002/584/RIA: Rådets rammeafgørelse af 13.6.2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT 2002, L 190, s. 1).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 9. marts 2022 — Finanzamt Hamm mod Harry Mensing

(Sag C-180/22)

(2022/C 222/27)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøgt og revisionsappellant: Finanzamt Hamm

Sagsøger og revisionsindstævnt: Harry Mensing

Præjudicielle spørgsmål

1.

Skal beregningsgrundlaget under omstændigheder som i den foreliggende sag, hvor en skatte- og afgiftspligtig person med henvisning til Den Europæiske Unions dom i sagen Mensing (1) har påberåbt sig, at en levering af kunstgenstande, som i tidligere led er blevet leveret til ham som led i en afgiftsfri erhvervelse inden for Fællesskabet af kunstneren (eller dennes retssuccessorer), også er omfattet af fortjenstmargenordningen i artikel 311 ff. i Rådets direktiv 2006/112/EF (2), henset til denne doms præmis 49 udelukkende fastlægges i henhold til EU-retten, således at det ikke er lovligt for den nationale ret i sidste instans at fortolke en bestemmelse i den nationale lovgivning (her § 25, stk. 3, i Umsatzsteuergesetz (lov om omsætningsafgift)) således, at den afgift, der påhviler erhvervelsen inden for Fællesskabet, ikke er omfattet af beregningsgrundlaget?

2.

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 311 ff. i Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem da fortolkes således, at den afgift, der påhviler erhvervelsen inden for Fællesskabet, mindsker fortjenstmargenen i forbindelse med anvendelsen af fortjenstmargenordningen på leveringer af kunstgenstande, som i tidligere led er blevet erhvervet fra kunstneren (eller dennes retssuccessorer), eller foreligger der i denne henseende en utilsigtet lakune i EU-retten, som ikke må udfyldes gennem retspraksis som led i retsskabende virksomhed, men kun af lovgiver?

---

(1)  Dom af 29.11.2018 (C-264/17. EU:C:2018:968).

(2)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 11. marts 2022 — FI mod Bayerische Motoren Werke AG

(Sag C-192/22)

(2022/C 222/28)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesarbeitsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: FI

Sagsøgt: Bayerische Motoren Werke AG

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 7 i direktiv 2003/88/EF (1) eller artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder for at fortolke en national bestemmelse såsom § 7, stk. 3, i Bundesurlaubsgesetz (den tyske forbundslov om ferie, herefter »ferieloven«) således, at en arbejdstagers ret til årlig betalt ferie i den fritstillingsperiode, som er erhvervet i beskæftigelsesperioden i et aldersbetinget deltidsarbejdsforhold, men endnu ikke er blevet fyldestgjort, bortfalder ved udløbet af ferieåret eller på et senere tidspunkt? Såfremt Domstolen besvarer spørgsmålet benægtende:

2)

Er artikel 7 i direktiv 2003/88/EF eller artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder for at fortolke en national bestemmelse såsom ferielovens § 7, stk. 3, således, at en arbejdstagers endnu ikke fyldestgjorte ret til betalt årlig ferie, som indtræder i løbet af det ferieår, hvor der overgås fra beskæftigelsesperioden til fritstillingsperioden, bortfalder ved udgangen af ferieåret eller på et senere tidspunkt, hvis arbejdsgiveren — uden forinden at have opfyldt sine forpligtelser til at medvirke ved virkeliggørelsen af retten til ferie — efter anmodning har bevilget arbejdstageren hele den årlige ferie for en periode umiddelbart før begyndelsen af fritstillingsperioden, men retten til ferie — i det mindste delvist — ikke kunne fyldestgøres, fordi arbejdstageren blev uarbejdsdygtig på grund af sygdom, efter at ferien var blevet bevilget?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT 2003, L 299, s. 9).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Alba Iulia (Rumænien) den 14. marts 2022 — Vantage Logistics S.R.L. mod Administraţia Judeţeană a Finanţelor Publice Alba, Auto Help Alba S.R.L., Banca Transilvania S.A., BRD — Groupe Société Générale S.A., S.C. Croma S.R.L., S.C. Polaris M.Holding, S.C. Elit România Piese Auto Originale S.R.L., S.C. Nedo Auto Service S.R.L. og CH Insolvency I.P.U.R.L., i sin egenskab af kurator for S.C. Nedo Auto Service S.R.L.

(Sag C-200/22)

(2022/C 222/29)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Alba Iulia

Parter i hovedsagen

Appellant: Vantage Logistics SRL

De andre parter i appelsagen: Administraţia Judeţeană a Finanţelor Publice Alba, Auto Help Alba S.R.L., Banca Transilvania S.A., BRD — Groupe Société Générale S.A., S.C. Croma S.R.L., S.C. Polaris M.Holding, S.C. Elit România Piese Auto Originale S.R.L., S.C. Nedo Auto Service S.R.L. og CH Insolvency I.P.U.R.L., i sin egenskab af kurator for S.C. Nedo Auto Service S.R.L.

Præjudicielt spørgsmål

Skal EU-retten, princippet om respekt for og beskyttelse af retten til privat ejendom, der følger af artikel 17 i [Den Europæiske Unions] charter [om grundlæggende rettigheder], princippet om EU-rettens forrang frem for national ret og navnlig artikel 9, stk. 6, første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 af 20. juni 2019 om rammer for forebyggende rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 (rekonstruktions- og insolvensdirektivet) (1), fortolkes således, at disse principper og bestemmelser er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede (artikel 139, stk. 1, [punkt] C, i lov nr. 85/2014], som i forbindelse med insolvensbehandlinger [tillader], at en omlægnings-/rekonstruktionsplan anses for at være godkendt, hvis den i tilfælde af to eller fire kategorier af krav godkendes af mindst halvdelen af antallet af kategorier, forudsat at en af de ugunstigt stillede kategorier accepterer planen, og at mindst 30 % af den samlede kreditormasse, størrelsesmæssigt set, accepterer planen?

---

(1)  EUT 2019, L 172, s. 18.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Wien (Østrig) den 16. marts 2022 — CK

(Sag C-203/22)

(2022/C 222/30)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: CK

Sagsøgte: Dun & Bradstreet Austria GmbH og Magistrat der Stadt Wien

Præjudicielle spørgsmål

1)

Hvilke materielle krav skal en fremlagt oplysning opfylde for at anses for tilstrækkelig »meningsfuld« som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (generel forordning om databeskyttelse) (1)? Skal den dataansvarlige — om nødvendigt med den indskrænkning, at eksisterende forretningshemmeligheder beskyttes — når der er tale om en profilering, i forbindelse med oplysning om »logikken heri« principielt også videregive de oplysninger, der er væsentlige for at kunne forstå resultatet af den automatiske individuelle afgørelse, herunder navnlig 1) de personoplysninger om den registrerede, der har været genstand for behandlingen, 2) de dele af algoritmen bag profileringen, der er nødvendige for at kunne forstå afgørelsen og 3) de oplysninger, der er relevante for at kunne forstå sammenhængen mellem de behandlede data og evalueringen af dem? Skal den, der har ret til indsigt som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, når der er tale om profilering, og selv i tilfælde af, at der fremsættes indsigelse om en forretningshemmelighed, under alle omstændigheder modtage følgende oplysninger om den konkrete behandling af vedkommendes personoplysninger, således at denne sættes i stand til at beskytte sine rettigheder i henhold til artikel 22, stk. 3, i den generelle forordning om databeskyttelse: a) alle de oplysninger, der gør det muligt at efterprøve, at den generelle forordning om databeskyttelse er overholdt, herved navnlig oplysninger om den måde, den registreredes personoplysninger er behandlet på, idet oplysningerne om nødvendigt må være pseudoanonymiserede, b) de data, der er anvendt til profileringen, idet disse stilles til rådighed, c) de parametre og inputvariabler, der er benyttet til at foretage vurderingen, d) disse parametre og inputvariablers indflydelse på den beregnede vurdering, e) information om, hvorledes nævnte parametre og inputvariabler er tilvejebragt, f) forklaring om, hvorfor den, der har ret til indsigt som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, blev henført til et bestemt vurderingsresultat, og redegørelse for hvilket udsagn, der blev forbundet med dette resultat, g) liste over profilkategorierne og oplysning om hvilket vurderingsudsagn, der er forbundet med hver enkelt profilkategori?

2)

Er indsigtsretten som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse knyttet til retten til at fremkomme med sine synspunkter som omhandlet i artikel 22, stk. 3, i den generelle forordning om databeskyttelse og bestride en automatisk afgørelse som omhandlet i artikel 22 i den generelle forordning om databeskyttelse, for så vidt som omfanget af de oplysninger, der skal meddeles efter anmodning om indsigt i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, kun er tilstrækkelig »meningsfuldt«, hvis den, der anmoder om indsigt, og er registreret som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse sættes i stand til faktisk at gøre brug af retten til at fremkomme med sine synspunkter som omhandlet i artikel 22, stk. 3, i den generelle forordning om databeskyttelse og bestride en automatisk afgørelse som omhandlet i artikel 22 i den generelle forordning om databeskyttelse, på grundig og formålstjenlig vis?

3)

a) Skal artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse fortolkes således, at der kun er tale om »meningsfulde oplysninger«, såfremt oplysningerne er så vidtgående, at den, der har indsigtsret i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, har mulighed for at fastslå, om de meddelte oplysninger er i overensstemmelse med fakta, altså om de faktisk også har ligget til grund for den automatiske individuelle afgørelse? b) Såfremt dette spørgsmål skal besvares bekræftende: Hvilken fremgangsmåde skal anvendes, hvis det kun er muligt at efterprøve, om en oplysning fra en dataansvarlig er korrekt, ved at den, der har indsigtsret i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, modtager personoplysninger om tredjemænd, der ligeledes er beskyttet i henhold til den generelle forordning om databeskyttelse (black-box)? Kan dette spændingsfelt mellem indsigtsretten i henhold til artikel 15, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse og tredjemands databeskyttelsesret fjernes ved, at de personoplysninger om tredjemænd, der ligeledes var genstand for samme profilering, og som er nødvendige for at kunne foretage korrekthedskontrollen, udelukkende videregives til den relevante myndighed eller domstol, der derefter selvstændigt skal efterprøve, om de meddelte personoplysninger om de pågældende tredjemænd er i overensstemmelse med fakta? c) Såfremt dette spørgsmål skal besvares bekræftende: Hvilke rettigheder skal under alle omstændigheder indrømmes den, der har indsigtsret i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, såfremt der er pligt til at sikre beskyttelse af andres rettigheder som omhandlet i artikel 15, stk. 4, i den generelle forordning om databeskyttelse, når der indrettes en black-box som nævnt i spørgsmål 3b)? Skal de oplysninger om andre, der i så fald skal meddeles den, der har indsigtsret som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, for at gøre det muligt at kontrollere, at den dataansvarliges afgørelse er korrekt, som omhandlet i artikel 15, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse, videregives i pseudoanonymiseret form?

4)

a) Hvilken fremgangsmåde skal anvendes, såfremt de oplysninger, der skal videregives i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, ligeledes opfylder betingelserne for en forretningshemmelighed som omhandlet i artikel 2, nr. 1) Direktiv (EU) 2016/943 (2)? Kan spændingsfeltet mellem den indsigtsret, der garanteres i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, og retten til hemmeligholdelse af en forretningshemmelighed, der beskyttes i direktiv (EU) 2016/943, fjernes ved at de oplysninger, der skal kvalificeres som forretningshemmelighed i henhold til direktiv (EU) 2016/943, udelukkende videregives til den relevante myndighed eller domstol, der derefter selvstændigt skal efterprøve, om der foreligger en forretningshemmelighed som omhandlet i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2016/943, og om oplysningerne fra den dataansvarlige som omhandlet i artikel 15, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse er i overensstemmelse med fakta? b) Såfremt dette spørgsmål skal besvares bekræftende: Hvilke rettigheder skal der under alle omstændigheder indrømmes den, der har indsigtsret i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, såfremt der er pligt til at sikre beskyttelse af andres rettigheder som omhandlet i artikel 15, stk. 4, i den generelle forordning om databeskyttelse, når der indrettes en black-box som nævnt i spørgsmål 4a)? Skal den, der har indsigtsret som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, (også) i et sådant tilfælde, hvor der ikke skal videregives de samme oplysninger til henholdsvis myndigheden/domstolen og den, der har indsigtsret som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, når der er tale om profilering, under alle omstændigheder modtage følgende oplysninger om den konkrete behandling af sine personoplysninger, således at vedkommende kan beskytte sine rettigheder i henhold til artikel 22, stk. 3, i den generelle forordning om databeskyttelse fuldt ud: a) alle de oplysninger, der gør det muligt at efterprøve, at den generelle forordning om databeskyttelse er overholdt, herved navnlig oplysninger om den måde, den registreredes personoplysninger er behandlet på, idet oplysningerne om nødvendigt må være pseudoanonymiserede, b) de data, der er anvendt til profileringen, idet disse stilles til rådighed, c) de parametre og inputvariabler, der er benyttet til at foretage vurderingen, d) disse parametre og inputvariablers indflydelse på den beregnede vurdering, e) oplysninger om, hvorledes nævnte parametre og inputvariabler er tilvejebragt, f) forklaring om, hvorfor den, der har ret til indsigt som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, blev henført til et bestemt vurderingsresultat, og redegørelse for hvilket udsagn, der blev forbundet med dette resultat, g) liste over profilkategorierne og oplysning om hvilket vurderingsudsagn, der er forbundet med hver enkelt profilkategori?

5)

Begrænses omfanget af de oplysninger, der skal meddeles i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, på en eller anden måde af artikel 15, stk. 4, i den generelle forordning om databeskyttelse? Hvorledes begrænses indsigtsretten i bekræftende fald af artikel 15, stk. 4, i den generelle forordning om databeskyttelse, og hvordan skal omfanget af en sådan begrænsning fastslås konkret?

6)

Er bestemmelsen i § 4, stk. 6, i Datenschutzgesetz (den østrigske databeskyttelseslov), hvorefter »den indsigtsret, som den registrerede i henhold til artikel 15 i den generelle forordning om databeskyttelse med forbehold af andre lovbegrænsninger har over for en dataansvarlig, som regel ikke (består), hvis videregivelse af de pågældende oplysninger ville udgøre en trussel mod en forretningshemmelighed hos den dataansvarlige eller andre« forenelig med betingelserne i artikel 15, stk. 1, sammenholdt med artikel 22, stk. 3, i den generelle forordning om databeskyttelse? Hvornår er betingelserne i givet fald opfyldt?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.4.2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT 2016, L 119, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8.6.2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (EUT 2016, L 157, s. 1).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale ordinario di Bologna (Italien) den 24. marts 2022 — OV mod Ministero dell’Interno — Unità Dublino

(Sag C-217/22)

(2022/C 222/31)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale ordinario di Bologna

Parter i hovedsagen

Sagsøger: OV

Sagsøgt: Ministero dell’Interno — Unità Dublino

Præjudicielt spørgsmål

1)

Skal artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 (1), også sammenholdt med retten til adgang til effektive retsmidler, som er fastsat i forordningens artikel 27, fortolkes således, at sagsøgeren, som for den anmodende medlemsstats retsinstanser har anlagt sag med påstand om annullation af en afgørelse, som denne stats Dublin-enhed har truffet vedrørende en sag om tilbagetagelse i henhold til artikel 18, stk. 1, litra b), eventuelt kan påberåbe sig den anmodede medlemsstats tilsidesættelse af den oplysningspligt, der er fastsat i artikel 4, eller af pligten til at afholde en personlig samtale med ansøgeren som omhandlet i samme forordnings artikel 5, og hvilken betydning skal en sådan tilsidesættelse i bekræftende fald tillægges?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26.6.2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT 2013, L 180, s. 31).

Ved Appel iværksat den 5. april 2022 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 26. januar 2022 i sag T-286/09 RENV, Intel Corporation mod Kommissionen

(Sag C-240/22 P)

(2022/C 222/32)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre, N. Khan, M. Kellerbauer og C. Sjödin, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Intel Corporation Inc., Association for Competitive Technology, Inc. og Union fédérale des consommateurs — Que choisir (UFC — Que choisir)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves med undtagelse af punkt 3 i denne doms dispositive del.

—	Sagen hjemvises til Retten.

—	Afgørelsen om sagsomkostninger udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har fremsat seks appelanbringender.

Det første appelanbringende: Den prøvelse, som foretages i en appellerede dom, af omfanget af analysen af kriterierne dækning og varighed i beslutningen (1) er en prøvelse ultra petita. Endvidere indeholder den appellerede dom retlige fejl, idet der i denne dom ikke foretages en overordnet vurdering af, om den af Intel udøvede praksis er egnet til at udelukke konkurrenter i lyset af alle de relevante omstændigheder i sagen, og idet den vejledning, som kan hentes i denne forbindelse i Domstolens dom af 6. september 2017, Intel mod Kommissionen, C-413/14 P, EU:C:2017:632, er blevet fejlfortolket.

Det andet appelanbringende: Den efterprøvelse, som foretages i den appellerede dom, af beslutningens analyse af en lige så effektiv konkurrent (herefter »AEC-testen«), indebærer en tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar.

Det tredje appelanbringende: Den efterprøvelse, som foretages i den appellerede dom, af beslutningens AEC-test i forhold til Dell, indebærer en fejl med hensyn til bevisbyrden, en urigtig gengivelse af beviserne, en selvmodsigende begrundelse og en tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar.

Det fjerde appelanbringende: Den efterprøvelse, som foretages i den appellerede dom, af beslutningens AEC-test i forhold til Hewlett-Packard Company, indebærer en fejl med hensyn til bevisbyrden, en tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar og flere andre retlige fejl.

Det femte anbringende: Den efterprøvelse, som foretages i den appellerede dom, af beslutningens AEC-test i forhold til Lenovo, indebærer en fejl ved fortolkningen af AEC-testen og af artikel 102 TEUF, en urigtig gengivelse af beviserne og en tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar.

Det sjette anbringende: For så vidt som den efterprøvelse, som foretages i den appellerede dom, af beslutningens AEC-test anvendes med henblik på en delvis annullation af beslutningen, foretages der ikke en behørig vurdering af konsekvenserne af beslutningens konklusioner vedrørende AEC-testen.

---

(1)  Kommissionens beslutning K(2009) 3726 endelig af 13.5.2009 om en procedure i henhold til (artikel 102 TEUF) og EØS-aftalens artikel 54 (sag COMP/C-3/37 990 — Intel).

Appel iværksat den 15. april 2022 af Arysta LifeScience Great Britain Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 9. februar 2022 i sag T-740/18, Taminco og Arysta LifeScience Great Britain mod Kommissionen

(Sag C-259/22 P)

(2022/C 222/33)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Arysta LifeScience Great Britain Ltd (ved avocat C. Mereu)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Taminco BVBA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—

Den anfægtede forordning (1) annulleres, og appellanten tilkendes godtgørelse af sine omkostninger i forbindelse med nærværende appelsag og sagen for Retten, eller appellanten tilkendes godtgørelse af sine omkostninger i forbindelse med nærværende appelsag, og sagen hjemvises til Retten til fornyet prøvelse.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.

Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at appellantens ret til forsvar alene kan gøres gældende med hensyn til de specifikke bestemmelser i artikel 12, stk. 3, og artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 844/2012. Retten begik en retlig fejl ved ikke at fastslå, at proceduren for fornyelse af godkendelsen af stoffer er af rent administrativ art, og at appellanten som følge heraf kan udøve sin ret til forsvar og påberåbe sig andre bestemmelser end dem, der er fastsat i den relevante retlige ramme, som udtrykkeligt fastsætter en sådan ret (f.eks. forordning nr. 1107/2009 (2) og nr. 844/2012 (3)).

2.

Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at appellanten ikke kan fjerne en af sine repræsentative anvendelser fra sit anmeldelsesdossier. Ifølge forordning nr. 1107/2009 og nr. 844/2012 afspejler og indebærer friheden til at inkludere de repræsentative anvendelser i starten af fornyelsesproceduren nødvendigvis, at det er muligt at trække dem tilbage under en sådan procedure. Retten begik ligeledes en retlig fejl ved at fastslå, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA’s) Administrative guidance finder anvendelse. Proceduren for fornyelse er en samlet procedure, der kombinerer to forbundne faser. Det er derfor irrelevant, om EFSA’s Administrative guidance vedrører den procedure, der indledes med »indgivelsen af en ansøgning og afsluttes med vedtagelsen og offentliggørelsen af EFSA’s konklusion«, og om tilbagetrækningen som følge heraf alene kan forekomme under den første fase ved EFSA.

3.

Retten begik en retlig fejl og/eller fordrejede bevismaterialet og traf følgelig en forkert retlig konklusion ved at henvise til anvendelser af stoffet på blade med henblik på at drage konklusioner vedrørende anvendelse ved frøbehandling. Den henviste på usammenhængende vis til spørgsmål vedrørende anvendelse på blade — som appellanten efterfølgende trak tilbage — med henblik på at konkludere, at »Kommissionen […] ikke [havde] pligt til at basere den anfægtede gennemførelsesforordning alene på grunde knyttet til anvendelse af thiram ved frøbehandling«. Retten begik derudover en retlig fejl og/eller fordrejede bevismaterialet ved at fastslå, at Kommissionen havde ændret den anfægtede forordning korrekt for at tage hensyn til tilbagetrækningen af anvendelse på blade. Den anfægtede forordning danner fortsat grundlag for den manglende fornyelse af thiram på grundlag af spørgsmål vedrørende anvendelse på blade (følgende fremgår f.eks. af 8. betragtning til den anfægtede forordning: »Autoriteten påviste en stor akut risiko for forbrugere og arbejdstagere ved anvendelse af thiram ved bladsprøjtning«), der blev trukket tilbage af appellanten.

4.

Retten begik en retlig fejl, fordrejede bevismaterialet og/eller baserede sine konklusioner på en usammenhængende konklusion, og/eller undlod at give en begrundelse ved at fastslå, at metabolit M1 er relevant i forbindelse med anvendelser ved frøbehandling. Retten burde som følge af tilbagetrækningen af denne form for anvendelse have set bort fra enhver henvisning til metabolit M1 i direkte sammenhæng med anvendelse på blade. Det samme kan tilskrives Retten for så vidt som den fastslog, at der foreligger en risiko forbundet med frøbehandling som følge af forekomsten af metabolit DMCS. Denne risiko skal, hvad angår metabolit DMCS anses for acceptabel i forbindelse med frøbehandling, eftersom koncentrationen er meget lavere efter frøbehandling og anset for at være mindre end den pågældende tærskel.

5.

Retten foretog en fejlagtig fortolkning af forsigtighedsprincippet, og/eller begik en retlig fejl, og/eller fordrejede bevismaterialet i sagsakterne og traf derfor en forkert retlig konklusion ved at fastslå, at Kommissionen havde foretaget en korrekt konsekvensanalyse i henhold til forsigtighedsprincippet. Kommissionen har ikke foretaget en konsekvensanalyse, men derimod alene fastslået, at »de identificerede risici og problemer [vejede] tungere end indvirkningen af et eventuelt tab af stoffet«. Kommissionen burde i det mindste have angivet de nærmere forhold, der angiveligt blev taget i betragtning for at nå frem til en sådan konklusion.

---

(1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1500 af 9.10.2018 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet thiram og om forbud mod anvendelse og salg af frø, som er behandlet med plantebeskyttelsesmidler, der indeholder thiram, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT 2018, L 254, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21.10.2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådet direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT 2009, L 309, s. 1).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 af 18.9.2012 om fastsættelse af de fornødne bestemmelser til gennemførelse af fornyelsesproceduren for aktivstoffer, jf. forordning nr. 1107/2009 (EUT 2012, L 252, s. 26).

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 11. marts 2022 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-57/20) (1)

(2022/C 222/34)

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 87 af 16.3.2020.

Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Tredje Afdeling, som fungerende formand for Niende Afdeling den 4. marts 2022 — Airhelp Limited mod Austrian Airlines AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht Korneuburg — Østrig)

(Sag C-164/20) (1)

(2022/C 222/35)

Processprog: tysk

Formanden for Niende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 230 af 13.7.2020.

Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Anden Afdeling den 1. februar 2022 — ViaSat, Inc. mod Europa-Kommissionen og Inmarsat Ventures SE, tideligere Inmarsat Ventures Ltd

(Sag C-235/20) (1)

(2022/C 222/36)

Processprog: engelsk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 9 af 11.1.2021.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 4. februar 2022 — Den Tjekkiske Republik mod Republikken Polen, intervenient til støtte for sagsøgerens påstande: Europa-Kommissionen

(Sag C-121/21) (1)

(2022/C 222/37)

Processprog: polsk

Formanden for Store Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 138 af 14.4.2021.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 18. januar 2022 — Ryanair DAC mod Happy Flights Srl, tidligere Happy Flights Sprl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel de Mons — Belgien)

(Sag C-386/21) (1)

(2022/C 222/38)

Processprog: fransk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 382 af 20.9.2021.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 11. marts 2022 — Antragsteller 1, Antragsteller 2, Antragsteller 3, Antragsteller 4 og Antragsteller 5 mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Stade — Tyskland)

(Sag C-504/21) (1)

(2022/C 222/39)

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 490 af 6.12.2021.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 25. januar 2022 (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Wiesbaden — Tyskland) — FT mod Land Hessen, i tilstedeværelse af: SCHUFA Holding AG

(Sag C-552/21) (1)

(2022/C 222/40)

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 2 af 3.1.2022.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 11. marts 2022 — PJ mod Eurowings GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht Salzburg — Østrig)

(Sag C-751/21) (1)

(2022/C 222/41)

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 95 af 28.2.2022.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 15. februar 2022 — JH mod Wizz Air Hungary Légiközlekedési Zrt. (Wizz Air Hungary Zrt.) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Győri Járásbíróság — Ungarn)

(Sag C-771/21) (1)

(2022/C 222/42)

Processprog: ungarsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 128 af 21.3.2022.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 11. marts 2022 — Nec Corp. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-786/21) (1)

(2022/C 222/43)

Processprog: engelsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 84 af 21.2.2022.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 15. februar 2022 — European Union Copper Task Force mod Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-828/21) (1)

(2022/C 222/44)

Processprog: engelsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 73 af 14.2.2022.

Rettens dom af 6. april 2022 — Cilem Records International mod EUIPO — KVZ Music (HALIX RECORDS)

(Sag T-118/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket HALIX RECORDS - det ældre nationale ord- og figurmærke HALIX RECORDS - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 4, i forordning (EU) 2017/1001) - regel 19, stk. 1 og 2 i forordning (EF) nr. 2868/95 (nu artikel 7, stk. 1 og 2, i delegeret forordning (EU) 2018/625)

(2022/C 222/45)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Cilem Records International UG (Augsburg, Tyskland) (ved advokat E. Hecht)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Eberl og D. Hanf, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: KVZ Music Ltd (Sofia, Bulgarien) (ved advokat D. Stechern)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 28. januar 2021 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1060/2020-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Cilem Records International og KVZ Music.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

3)	Cilem Records International UG bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO afholdte omkostninger.

2)	KVZ Music Ltd betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 128 af 12.4.2021.

Rettens dom af 6. april 2022 — Biogena mod EUIPO — Alter Farmacia (NUTRIFEM AGNUBALANCE)

(Sag T-370/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - ordmærke NUTRIFEM AGNUBALANCE - det ældre EU-ordmærke NUTRIBEN - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2022/C 222/46)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Biogena GmbH & Co KG (Salzburg, Østrig) (ved advokat I. Schiffer)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J.F. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Alter Farmacia, SA (Madrid, Spanien)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 22. april 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1208/2020-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Alter Farmacia og Biogena.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 22. april 2021 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1208/2020-5), for så vidt som den vedrører varer i klasse 5 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker (som revideret og ændret) og »tørrede urter; konserverede krydderier og krydderurter« i klasse 30.

2)	I øvrigt frifindes EUIPO.

3)	Hver af parterne bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 329 af 16.8.2021.

Rettens kendelse af 25. marts 2022 — Saure mod Kommissionen

(Sag T-151/21) (1)

(Annullationssøgsmål - aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - Kommissionens kommunikation vedrørende mængden af de af BioNTech SE udbudte covid-19-vacciner og levereringstiden herfor - oprindeligt afslag - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål - anmodninger om tilpasning af påstandene - vurdering af, om et søgsmål kan antages til realitetsbehandling på tidspunktet for anlæggelsen heraf - åbenbart afvisningsgrundlag)

(2022/C 222/47)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Hans-Wilhelm Saure (Berlin, Tyskland) (ved advokat C. Partsch)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved A. Spina, K. Herrmann og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens skrivelse af 27. januar 2021 om afslag på en oprindelig begæring om aktindsigt i visse dokumenter.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Hans-Wilhelm Saure bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger samt omkostningerne i forbindelse med anmodningerne om tilpasning af stævningen, og Kommissionen bærer sine egne omkostninger i forbindelse med stævningen.

---

(1)  EUT C 189 af 17.5.2021.

Rettens kendelse af 30. marts 2022 — Scania CV mod EUIPO (V8)

(Sag T-327/21) (1)

(EU-varemærker - tilbagekaldelse af den anfægtede beslutning - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse)

(2022/C 222/48)

Processprog: svensk

Parter

Sagsøger: Scania CV AB (Södertälje, Sverige) (ved advokaterne C. Langenius, P. Sundin og S. Falkner)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Bosse og D. Hanf, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 20. april 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1868/2020-1) vedrørende en ansøgning om registrering af figurtegnet V8 som EU-varemærke

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse.

2)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) bærer sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af Scania CV AB.

---

(1)  EUT C 297 af 26.7.2021.

Rettens kendelse af 23. marts 2022 — Bambu Sales mod EUIPO (BAMBU)

(Sag T-342/21) (1)

(EU-varemærker - tilbagekaldelse af den anfægtede beslutning - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse)

(2022/C 222/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Bambu Sales, Inc. (Secaucus, New Jersey, De Forenede Stater) (ved advokat T. Stein)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Hanf, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 20. april 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1702/2020-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet BAMBU som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse.

2)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) bærer sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af Bambu Sales, Inc.

---

(1)  EUT C 329 af 16.8.2021.

Rettens kendelse af 25. marts 2022 — Alcogroup og Alcodis mod Kommissionen

(Sag T-691/21) (1)

(Annullationssøgsmål - konkurrence - forligsprocedure - skrivelse fra Kommissionen, der opfordrer en virksomhed til at tilkendegive sin interesse i genoptagelsen af en forligsprocedure - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål - forberedende retsakt - afvisning)

(2022/C 222/50)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Alcogroup (Bruxelles, Belgien) og Alcodis (Bruxelles) (ved advokaterne P. de Bandt, C. Binet og M. Nuytten)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Berghe, T. Baumé og F. Jimeno Fernández, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Ved deres søgsmål støttet på artikel 263 TEUF, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 27. oktober 2021, har sagsøgerne nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens skrivelse af 17. september 2021, hvorved Kommissionen opfordrede sagsøgerne til inden for en frist på to uger at tilkendegive deres eventuelle interesse i at genoptage en forligsprocedure som omhandlet i artikel 10a i Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til [artikel 101 TEUF og 102 TEUF] (EUT 2004, L 123, s. 18), som ændret, vedrørende en mulig tilsidesættelse af artikel 101 TEUF, som sagsøgerne begik sammen med andre virksomheder.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Alcogroup og Alcodis tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 513 af 20.12.2021.

Sag anlagt den 2. marts 2022 — Grodno Azot og Khimvolokno Plant mod Rådet

(Sag T-117/22)

(2022/C 222/51)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Grodno Azot AAT (Grodno, Belarus) og Khimvolokno Plant (Grodno) (ved advokaterne N. Tuominen og L. Engelen)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

—

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2021/2125 af 2. december 2021 om gennemførelse af afgørelse 2012/642/FUSP (1) om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Hviderusland og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/2124 af 2. december 2021 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 (2) om restriktive foranstaltninger over for Belarus (herefter »de anfægtede foranstaltninger«) annulleres.

—	Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat to anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at Rådet anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at opføre sagsøgerne i bilagene til de anfægtede foranstaltninger. Navnlig har sagsøgerne anført, at der i de anfægtede foranstaltninger er angivet løse, faktuelt forkerte og uunderbyggede grunde til udpegningen af dem. Desuden viser den mangelfulde begrundelse ikke en tilstrækkeligt væsentlig forbindelse til foranstaltningernes rækkevidde.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at de anfægtede foranstaltninger ikke opfylder det bevisbyrdekrav, der gælder for vedtagelse af individuelle sanktioner. Ved at forsøge at anvende individuelle foranstaltninger til at nå målet om at begrænse en udenlandsk statsejet virksomheds erhvervsmæssige aktivitet og fortjeneste anvendte Rådet en ulovlig type foranstaltning.

---

(1)  EUT L 430 I, s. 16.

(2)  EUT L 430 I, s. 1.

Sag anlagt den 30. marts 2022 — Seifert mod Rådet

(Sag T-166/22)

(2022/C 222/52)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Evgenia Seifert (München, Tyskland) (ved advokat T. Seifert)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Artikel 1, nr. 9), i Rådets forordning (EU) 2022/328 af 25. februar 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, annulleres.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder de af sagsøgeren afholdte omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren er af den opfattelse, at artikel 1, nr. 9), i Rådets forordning (EU) 2022/328 af 25. februar 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (1), forskelsbehandler hende på grund af hendes oprindelse som russisk statsborger og dermed udgør en tilsidesættelse af artikel 14 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, sammenholdt med hendes rettigheder i henhold til artikel 8, stk. 1, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Rådet kan derfor ikke påberåbe sig en faretilstand som omhandlet i denne konventions artikel 15, stk. 1, og en fravigelse som omhandlet i konventionens artikel 15, stk. 3.

---

(1)  EUT 2022, L 49, s. 1.

Sag anlagt den 4. april 2022 –Mellish mod Kommissionen

(Sag T-176/22)

(2022/C 222/53)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Philip Mellish (Uccle, Belgien) (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Sagsøgerens lønseddel for juni 2021 og skrivelsen fra Kommissionens personaleafdeling af 14. juni 2021, hvori sagsøgeren underrettes om, at han med virkning fra 2021 og som følge af Brexit ikke længere vil modtage det faste beløb i form af godtgørelse af udgifter til rejse til oprindelsesstedet, annulleres.

—	Afgørelse af 22. december 2021, hvorved der blev meddelt afslag på klagen af 1. september 2021, annulleres, for så vidt som den indeholder en supplerende begrundelse for den anfægtede afgørelse.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.

Første anbringende om, at vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herved »vedtægten«) skal anvendes under hensyn til dens formål og på en effektiv måde, om at administrationen har begået en retlig fejl, om tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, i bilag VII til vedtægten, og om, at de generelle gennemførelsesbestemmelser angående oprindelsesstedet er i strid med vedtægten.

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og ubegrundet forskelsbehandling, om en ulovlighedsindsigelse og om, at reglen om, at godtgørelsen helt bortfalder ved fortabelse af statsborgerskab, ikke finder anvendelse.

3.

Tredje anbringende, der er anført subsidiært, vedrører dels anlæggelse af en bred fortolkning af vedtægten, der er i overensstemmelse med den fleksibilitet, som Den Europæiske Union har forpligtet sig til at udvise med hensyn til britiske statsborgere, og som er forenelig med de andre interne regler, dels tilsidesættelse af princippet om, at den ansatte har ret til kompensation for de udgifter, der er forbundet med flytning til tjenestestedet.

Sag anlagt den 4. april 2022 — Chambers m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-177/22)

(2022/C 222/54)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Alexander Chambers (Barcelona, Spanien) og ni andre sagsøgere (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Sagsøgernes lønsedler for juni 2021 annulleres, for så vidt de udgør en afgørelse om ikke længere at tildele den faste godtgørelse af udgifterne til rejse fra tjenestedet til oprindelsesstedet.

—	Afgørelse af 22. december 2021, hvorved der blev meddelt afslag på klagen af 30. august 2021, annulleres, for så vidt som den indeholder en supplerende begrundelse for den anfægtede afgørelse.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført tre anbringender, der i det væsentlige er identiske med eller svarer til dem, der er fremsat i sag T-177(176)/22, Mellish mod Kommissionen.

Sag anlagt den 13. april 2022 — Polynt mod ECHA

(Sag T-192/22)

(2022/C 222/55)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Polynt SpA (Scanzorosciate, Italien) (ved advokaterne C. Mereu og S. Abdel-Qader)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—	Afgørelsen truffet af Det Europæiske Kemikalieagentur, fremsendt ved skrivelse af 4. februar 2022 (FUP- DEV-01-21200655590-58-0000-CCH-1-2_FTR_NOTIF), hvori der gives oplysning om den manglende besvarelse af en afgørelse om dossiervurdering, annulleres.

—	Det fastslås — eller ECHA tilpligtes at vedtage en ny foranstaltning, der fastslår — at sagsøgeren fritages for forpligtelsen til at give ECHA oplysninger efter indstillingen af produktionen og den deraf følgende utilgængelighed af stoffet på grund af force majeure.

—	ECHA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.

Første anbringende om, at sagsøgte tilsidesatte princippet om force majeure ved at fastslå, at indstillingen af produktionen af stoffet 1,3-dioxo-2-benzofuran-5-carboxylsyre med nonan-1-ol (EF-nummer 941-303-6) (herefter »stofferne«) efter vedtagelsen af den endelige afgørelse om kontrol ikke på grund af force majeure fritager sagsøgeren fra forpligtelsen til at fremlægge de oplysninger, der er anmodet om i den oprindelige afgørelse om kontrol vedrørende stoffet.

2.	Andet anbringende om, at sagsøgte har tilsidesat artikel 50, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (1) (»REACH-forordningen«).

3.	Tredje anbringende om, at sagsøgte har tilsidesat artikel 5 og artikel 6 i REACH-forordningen.

4.	Fjerde anbringende om, at sagsøgte har tilsidesat proportionalitetsprincippet.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18.12.2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT 2006, L 396, af 30.12.2006, s. 1).

Sag anlagt den 14. april 2022 — Zelmotor mod EUIPO — B&B Trends (zelmotor)

(Sag T-194/22)

(2022/C 222/56)

Stævningen er affattet på polsk

Parter

Sagsøger: Zelmotor sp. z o.o. (Rzeszów, Polen) (ved advokat M. Rumak)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: B&B Trends, SL (Santa Perpetua de Mogoda, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Zelmotor sp. z o.o.

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket zelmotor — EU-varemærke nr. 10 980 225

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 4. februar 2022 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 927/2021-2)

Påstande

—	Afgørelse truffet den 4. februar 2022 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 927/2021-2) annulleres delvist, for så vidt som ugyldighedsbegæringen derved tages til følge for varer og tjenesteydelser i klasse 7, 9 og 35, med undtagelse af statorer og rotorer i klasse 7.

—	EUIPO og B&B Trends, SL, tilpligtes at bære deres egne omkostninger og betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 58, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 18. april 2022 — Ioulia and Irene Tseti Pharmaceutical Laboratories mod EUIPO — Arbora & Ausonia (InterMed Pharmaceutical Laboratories eva intima)

(Sag T-197/22)

(2022/C 222/57)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Ioulia and Irene Tseti Pharmaceutical Laboratories (Athen, Grækenland) (ved advokaterne C. Chrysanthis, P. Chardalia og A. Vasilogamvrou)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Arbora & Ausonia, SLU (Madrid, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Ioulia and Irene Tseti Pharmaceutical Laboratories

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket InterMed Pharmaceutical Laboratories eva intima — registreringsansøgning nr. 18 127 265

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 1. marts 2022 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1244/2021-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den er bebyrdende for sagsøgeren.

—	EUIPO og ARBORA & AUSONIA SLU, såfremt sidstnævnte intervenerer i sagen, tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 18. april 2022 — Ioulia and Irene Tseti Pharmaceutical Laboratories mod EUIPO — Arbora & Ausonia (InterMed Pharmaceutical Laboratories eva intima)

(Sag T-198/22)

(2022/C 222/58)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Ioulia and Irene Tseti Pharmaceutical Laboratories SA (Athen, Grækenland) (ved advokaterne C. Chrysanthis, P. Chardalia og A. Vasilogamvrou)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Arbora & Ausonia, SLU (Madrid, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Ioulia and Irene Tseti Pharmaceutical Laboratories SA

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket InterMed Pharmaceutical Laboratories eva intima — registreringsansøgning nr. 18 127 266

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 1. marts 2022 af Først Appelkammer ved EUIPO (sag R 1245/2021-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den er bebyrdende for sagsøgeren.

—	EUIPO og Arbora & Ausonia SLU, såfremt sidstnævnte intervenerer i sagen, tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EU) 207/2009.

Sag anlagt den 13. april 2022 — Perfetti Van Melle mod EUIPO (Gengivelse af en cylindrisk beholder med bølgede linjer)

(Sag T-199/22)

(2022/C 222/59)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Perfetti Van Melle SpA (Lainate, Italien) (ved advokaterne P. Testa og C. Pappalardo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket (Gengivelse af en cylindrisk beholder med bølgede linjer) — registreringsansøgning nr. 18 355 641

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 10. februar 2022 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1530/2021-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 13. april 2022 — TA Towers mod EUIPO — Wobben Properties (Byggemateriale)

(Sag T-201/22)

(2022/C 222/60)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: TA Towers ApS (Odense, Danmark) (ved advokat L. Andersen)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Wobben Properties GmbH (Aurich, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede design: TA Towers ApS

Det omtvistede design: EU-design nr. 6 352 332-0002 (Byggemateriale)

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 11. februar 2022 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 2491/2020-3)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Afgørelse truffet den 20. november 2020 af ugyldighedsafdelingen i sag ICD 108 310 annulleres.

—	EUIPO og Wobben Properties GmbH tilpligtes at betale omkostningerne forbundet med sagens behandling ved ugyldighedsafdelingen, for appelkammeret og for Retten.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 6, stk. 1, litra b) i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002

—	Tilsidesættelse af artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002

—	Tilsidesættelse af artikel 62 i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002.

Sag anlagt den 13. april 2022 — TA Towers mod EUIPO — Wobben properties (Byggematerialer)

(Sag T-202/22)

(2022/C 222/61)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: TA Towers ApS (Odense, Danmark) (ved advokat L. Andersen)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Wobben Properties GmbH (Aurich, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede design: TA Towers ApS

Det omtvistede design: EU-design nr. 6 352 332-001 (Byggematerialer)

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 11. februar 2022 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 2493/2020-3)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres

—	Afgørelse truffet den 20. november 2020 af ugyldighedsafdelingen i sag ICD 108 309 annulleres.

—	EUIPO og Wobben Properties GmbH tilpligtes at betale omkostningerne forbundet med sagens behandling ved ugyldighedsafdelingen, for appelkammeret og for Retten.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 6, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002

—	Tilsidesættelse af artikel 8, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002

—	Tilsidesættelse af artikel 62, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002.

Sag anlagt den 14. april 2022 — Rimini Street mod EUIPO (OTHER COMPANIES DO SOFTWARE WE DO SUPPORT)

(Sag T-204/22)

(2022/C 222/62)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Rimini Street, Inc. (Las Vegas, Nevada, De Forenede Stater) (ved advokat E. Ratjen)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af varemærket OTHER COMPANIES DO SOFTWARE WE DO SUPPORT — registreringsansøgning nr. 1 559 651

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 14. februar 2022 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1389/2021-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) 207/2009, sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 21. april 2022 — Procter & Gamble mod EUIPO (Safeguard)

(Sag T-210/22)

(2022/C 222/63)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: The Procter & Gamble Company (Cincinnati, Ohio, De Forenede Stater) (ved advokat M. Körner)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket Safeguard — registreringsansøgning nr. 18 457 075

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 21. februar 2022 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1753/2021-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 22. april 2022 — Synesis mod Rådet

(Sag T-215/22)

(2022/C 222/64)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Synesis TAA (Minsk, Belarus) (ved advokaterne G. Lansky og A. Egger)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2022/307 af 24. februar 2022 om ændring af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Hviderusland (EUT L 46, s. 97) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/300 af 24. februar 2022 om gennemførelse af artikel 8a i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus (EUT L 46, s. 3) annulleres i henhold til artikel 263 TEUF, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

—	Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne i henhold til artikel 134 i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har som begrundelse for, at de anfægtede retsakter er ugyldige for så vidt angår sagsøgeren, anført et enkelt anbringende, i henhold til hvilket Rådet har foretaget et åbenbart fejlskøn og navnlig har tilsidesat sin undersøgelsespligt. Rådet har ifølge sagsøgeren ikke fremlagt nogen konkrete beviser, der kan begrunde at sagsøgerens optagelse på listen i de anfægtede retsakter er gyldig.

Sag anlagt den 22. april 2022 — Shatrov mod Rådet

(Sag T-216/22)

(2022/C 222/65)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Alexander Evgenevich Shatrov (Minsk, Belarus) (ved advokaterne G. Lansky og A. Egger)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2022/307 af 24. februar 2022 om ændring af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Hviderusland (EUT L 46, s. 97) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/300 af 24. februar 2022 om gennemførelse af artikel 8a i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus (EUT L 46, s. 3) annulleres i henhold til artikel 263 TEUF, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

—	Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne i henhold til artikel 134 i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har som begrundelse for, at de anfægtede retsakter er ugyldige for så vidt angår sagsøgeren, anført et enkelt anbringende, i henhold til hvilket Rådet har foretaget et åbenbart fejlskøn og navnlig har tilsidesat sin undersøgelsespligt. Rådet har ifølge sagsøgeren ikke fremlagt nogen konkrete beviser, der kan begrunde at sagsøgerens optagelse på listen i de anfægtede retsakter er gyldig.

Rettens kendelse af 1. april 2022 — Classen Holz Kontor mod EUIPO — Deutsche Steinzeug Cremer & Breuer (DRYTILE)

(Sag T-307/21) (1)

(2022/C 222/66)

Processprog: tysk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 289 af 19.7.2021.

Rettens kendelse af 1. april 2022 — Classen Holz Kontor mod EUIPO — Deutsche Steinzeug Cremer & Breuer (new type tiling DRYTILE)

(Sag T-308/21) (1)

(2022/C 222/67)

Processprog: tysk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 289 af 19.7.2021.

Rettens kendelse af 31. marts 2022 — lastminute foundation mod EUIPO — Scai Comunicazione (B Heroes)

(Sag T-587/21) (1)

(2022/C 222/68)

Processprog: italiensk

Formanden for Femte Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 462 af 15.11.2021.