Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2022/C 207/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 198 af 16.5.2022

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 191 af 10.5.2022

EUT C 171 af 25.4.2022

EUT C 165 af 19.4.2022

EUT C 158 af 11.4.2022

EUT C 148 af 4.4.2022

EUT C 138 af 28.3.2022

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Domstolens dom (Store Afdeling) af 29. marts 2022 — BN, DM og EN mod Getin Noble Bank S.A. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy — Polen)

(Sag C-132/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - formaliteten - artikel 267 TEUF - begrebet »ret« - artikel 19, stk. 1, TEU - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - retsstat - effektiv retsbeskyttelse - princippet om dommeres uafhængighed - domstol, der forudgående er oprettet ved lov - domstolsorgan, hvor et medlem for første gang er blevet udnævnt til embedet som dommer af et politisk organ under den udøvende magt i et ikke-demokratisk styre - funktionsmåden for Krajowa Rada Sądownictwa (det nationale domstolsråd, Polen) - forfatningsstridighed af den lov, på grundlag af hvilken dette råd er sammensat - mulighed for at kvalificere dette organ som en upartisk og uafhængig domstol i EU-rettens forstand)

(2022/C 207/02)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: BN, DM og EN

Sagsøgt: Getin Noble Bank S.A.

Procesdeltager: Rzecznik Praw Obywatelskich

Konklusion

1)

Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt artikel 7, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at den omstændighed, at den første udnævnelse af en dommer i en medlemsstat til en sådan stilling eller den efterfølgende udnævnelse af dommeren til en højere retsinstans følger af en afgørelse vedtaget af et organ i et ikke-demokratisk styre, som fandtes i denne medlemsstat inden dennes tiltrædelse af Den Europæiske Union — herunder når udnævnelserne af denne dommer til domstole efter dette styres ophør bl.a. var støttet på den anciennitet, som dommeren havde opnået i løbet af den periode, hvor det nævnte styre var på plads, eller når den pågældende udelukkende har aflagt et dommerløfte i forbindelse med, at et organ i dette styre udnævnte vedkommende til dommer for første gang — ikke i sig selv kan give anledning til rimelig og alvorlig tvivl i offentligheden om denne dommers uafhængighed og upartiskhed eller dermed rejse tvivl om, at et dommerkollegium, hvor denne har sæde, har status som uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov.

2)

Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder samt artikel 7, stk. 1 og 2, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for, at et dommerkollegium, der henhører under en ret i en medlemsstat, hvor en dommer, hvis første udnævnelse til en stilling som dommer eller efterfølgende udnævnelse til en højere retsinstans er indtrådt enten som følge af, at den pågældende var blevet udvalgt som kandidat til dommerembedet af et organ oprettet på grundlag af lovbestemmelser, som denne medlemsstats forfatningsdomstol efterfølgende har erklæret forfatningsstridige, eller som følge af, at den pågældende var blevet udvalgt som kandidat til et dommerembede af et forskriftsmæssigt sammensat organ, men efter en procedure, som hverken var gennemsigtig eller offentlig eller kunne gøres til genstand for en retslig procedure, har sæde, anses for en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov, for så vidt som sådanne uregelmæssigheder ikke er af en sådan art og alvor, at de skaber en reel risiko for, at andre dele af statsmagten, navnlig den udøvende magt, kan udøve et skøn, der ikke tilkommer disse, hvorved integriteten af resultatet af udnævnelsesproceduren bringes i fare, og der således vækkes en alvorlig og rimelig tvivl hos borgerne med hensyn til den pågældende dommers uafhængighed og upartiskhed.

---

(1)  EUT C 209 af 22.6.2020.

Domstolens dom (Første Afdeling) af 31. marts 2022 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-139/20) (1)

(Traktatbrud - beskatning af energiprodukter, der anvendes af energiintensive virksomheder - direktiv 2003/96/EF - artikel 17, stk. 1, litra b), og artikel 17, stk. 4 - virksomheder, som er omfattet af Den Europæiske Unions emissionshandelssystem - punktafgiftsfritagelse)

(2022/C 207/03)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (først ved M. Siekierzyńska og A. Armenia, derefter ved A. Armenia, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Republikken Polen frifindes.

2)	Europa-Kommissionen betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 201 af 15.6.2020.

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 31. marts 2022 — Lombard Pénzügyi és Lízing Zrt. mod PN (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék — Ungarn)

(Sag C-472/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår - kreditaftaler - lån i udenlandsk valuta, som skal betales tilbage i national valuta - kontraktvilkår, som pålægger forbrugeren valutarisikoen - den urimelige karakter af et vilkår, som vedrører kontraktens hovedgenstand - virkninger - kontraktens ugyldighed - alvorlig skade for forbrugeren - effektiv virkning af direktiv 93/13 - øverste domstols ikke-bindende udtalelse - mulighed for at stille parterne i den situation, som de ville have befundet sig i, såfremt kontrakten ikke var blevet indgået)

(2022/C 207/04)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lombard Pénzügyi és Lízing Zrt.

Sagsøgt: PN

Konklusion

1)

Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at når der ikke foreligger en deklaratorisk bestemmelse i national ret, som fastsætter regler for en sådan situation, kan den effektive virkning af direktivets bestemmelser ikke sikres med en ikke-bindende udtalelse fra den pågældende medlemsstats øverste domstol, hvori de lavere retsinstanser meddeles den fremgangsmåde, de skal følge for at erklære en kontrakt gyldig eller for at have haft virkninger mellem parterne, når denne kontrakt ikke kan opretholdes, eftersom et kontraktvilkår vedrørende dens hovedgenstand er urimeligt.

2)

Direktiv 93/13 skal fortolkes således, at direktivet ikke er til hinder for, at den kompetente nationale retsinstans beslutter at stille parterne i en låneaftale i den situation, som de ville have befundet sig i, såfremt aftalen ikke var blevet indgået, med den begrundelse at et vilkår i nævnte aftale vedrørende dens hovedgenstand skal erklæres urimeligt i medfør af dette direktiv, idet det herved forstås, at det tilkommer den pågældende retsinstans — såfremt det ikke er muligt at genoprette situationen — at sikre, at forbrugeren i sidste ende befinder sig i den situation, som vedkommende ville have befundet sig i, såfremt det kontraktvilkår, der er fundet urimeligt, aldrig havde eksisteret.

---

(1)  EUT C 423 af 7.12.2020.

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 31. marts 2022 — Europa-Kommissionen mod Republikken Portugal

(Sag C-687/20) (1)

(Traktatbrud - miljø - direktiv 2002/49/EF - vurdering og styring af ekstern støj - byområder, større veje og større jernbaner - artikel 7, stk. 2 - strategiske støjkort - artikel 8, stk. 2 - handlingsplaner - artikel 10, stk. 2 - bilag VI - oplysninger fra strategiske støjkort - resuméer af handlingsplaner - manglende fremsendelse til Europa-Kommissionen inden for den fastsatte frist)

(2022/C 207/05)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Noll-Ehlers og G. Braga da Cruz, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Portugal (ved M. Pimenta, P. Barros da Costa, H. Almeida, J. Reis Silva og L. Inez Fernandes, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Republikken Portugal har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 2, første afsnit, artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj, sammenholdt med bilag VI til dette direktiv, idet den dels ikke har udarbejdet strategiske støjkort for de større veje PT_a_rd00410, PT_a_rd00458, PT_a_rd00460, PT_a_rd00462 og PT_a_rd00633 og heller ikke har udarbejdet handlingsplaner for byområderne Amadora og Porto samt for de større veje og de større jernbaner, der er nævnt i bilaget til dommen, dels ikke har sendt oplysningerne fra de strategiske støjkort og resuméerne af disse handlingsplaner til Europa-Kommissionen.

2)	Republikken Portugal betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 62 af 22.2.2021.

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 31. marts 2022 — DM mod CTS Eventim AG & Co. KGaA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Bremen — Tyskland)

(Sag C-96/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - direktiv 2011/83/EU - fortrydelsesret vedrørende aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted - undtagelser til fortrydelsesretten - artikel 16, litra l) - levering af tjenesteydelser i forbindelse med fritidstilbud - aftale, der vedrører levering på en forud fastlagt dato eller i et nærmere bestemt tidsrum - levering af billettjenester - mellemmand, der handler i eget navn, men på vegne af arrangøren af et fritidstilbud - risiko forbundet med udøvelse af fortrydelsesretten)

(2022/C 207/06)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Bremen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: DM

Sagsøgt: CTS Eventim AG & Co. KGaA

Konklusion

Artikel 16, litra l), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF skal fortolkes således, at den undtagelse fra fortrydelsesretten, der er fastsat i denne bestemmelse, kan gøres gældende over for en forbruger, der med en mellemmand, der handler i sit navn, men på vegne af arrangøren af et fritidstilbud, har indgået en aftale om fjernsalg vedrørende erhvervelsen af en ret til adgang til dette tilbud, for så vidt som ophøret ved fortrydelse i overensstemmelse med artikel 12, litra a), i dette direktiv for det første ville medføre, at risikoen forbundet med afsættelsen af således frigiven kapacitet ville blive pålagt arrangøren af det pågældende tilbud, og det fritidstilbud, som denne ret giver adgang til, for det andet vedrører levering på en forud fastlagt dato eller i et nærmere bestemt tidsrum.

---

(1)  EUT C 138 af 19.4.2021

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 31. marts 2022 — LB mod Smetna palata na Republika Bulgaria (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rayonen sad Lukovit — Bulgarien)

(Sag C-195/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - indgåelse af offentlige kontrakter - direktiv 2014/24/EU - anvendelighed på en ren national situation - artikel 58, stk. 1 og 4 - udvælgelseskriterier - tilbudsgivernes tekniske og faglige formåen - beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser - forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 - artikel 8, stk. 3 - kontrolforanstaltninger - mulighed for nationale myndigheder, som har til opgave at varetage Unionens finansielle interesser, for at foretage en forskellig vurdering af en procedure for indgåelse af en offentlig kontrakt)

(2022/C 207/07)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Rayonen sad Lukovit

Parter i hovedsagen

Sagsøger: LB

Sagsøgt: Smetna palata na Republika Bulgaria

Konklusion

1)

Artikel 58, stk. 1 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF, som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2365 af 18. december 2017, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en ordregivende myndighed i forbindelse med en procedure for indgåelse af en offentlig kontrakt som udvælgelseskriterier vedrørende de økonomiske aktørers tekniske og faglige formåen kan stille strengere krav end de mindstekrav, som den nationale lovgivning opstiller, for så vidt som sådanne krav er relevante for at sikre, at en ansøger eller en tilbudsgiver har teknisk og faglig formåen til at gennemføre den pågældende kontrakt, er relaterede og står i forhold til kontraktens genstand.

2)

Artikel 8, stk. 3, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, sammenholdt med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, skal fortolkes således, at denne bestemmelse med forbehold af proportionalitetsprincippet ikke er til hinder for, at nationale myndigheder, som har til opgave at varetage Den Europæiske Unions finansielle interesser, bedømmer de samme kendsgerninger i en procedure om tildeling af en offentlig kontrakt forskelligt.

---

(1)  EUT C 228 af 14.6.2021.

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 31. marts 2022 — IA mod Bundesamt für Fremdenwesen und Asyl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)

(Sag C-231/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - Dublinsystemet - forordning (EU) nr. 604/2013 - artikel 29, stk. 2 - overførsel af asylansøgeren til den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse - frist for overførsel på seks måneder - mulighed for forlængelse af denne frist til højst et år i tilfælde af fængsling - begrebet »fængsling« - tvangsanbringelse af asylansøgeren på et hospitals psykiatriske afdeling med en dommers godkendelse)

(2022/C 207/08)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: IA

Sagsøgt: Bundesamt für Fremdenwesen und Asyl

Konklusion

Artikel 29, stk. 2, andet punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne, skal fortolkes således, at begrebet »fængsling« i denne bestemmelses forstand ikke omfatter en tvangsanbringelse af en asylansøger på et hospitals psykiatriske afdeling, der er blevet godkendt ved en retsafgørelse, med den begrundelse, at den pågældende på grund af en psykisk sygdom udgør en væsentlig fare for sig selv eller samfundet.

---

(1)  EUT C 242 af 21.6.2021.

Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 10. januar 2022 — EL og CP mod Ryanair DAC (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Hamburg — Tyskland)

(Sag C-287/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - lufttransport - forordning (EF) nr. 261/2004 - artikel 5, stk. 3 - fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved aflysning eller lange forsinkelser - fritagelse for forpligtelsen til at betale kompensation - begrebet »usædvanlige omstændigheder« - strejke blandt kabinepersonale og piloter - »interne« og »eksterne« omstændigheder i forhold til det transporterende luftfartsselskabs aktivitet - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 12 og 28 - artikel 12 og 28 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - intet indgreb i arbejdstagernes forsamlings- og foreningsfrihed eller i luftfartsselskabets forhandlingsret)

(2022/C 207/09)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: EL og CP

Sagsøgt: Ryanair DAC

Konklusion

Artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 skal fortolkes således, at en strejke, der indledes på opfordring af en fagforening for et transporterende luftfartsselskabs kabinepersonale og piloter, med det formål at sikre opfyldelsen af de krav, der er fremsat af disse ansatte, ikke er omfattet af begrebet »usædvanlig omstændighed« som omhandlet i denne bestemmelse, idet den omstændighed, at der er afholdt forhandlinger med de ansattes repræsentanter forud for strejken, er uden betydning i denne henseende.

---

(1)  EUT C 279 af 24.8.2020.

Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 16. december 2021 — Comune di Venezia mod Telecom Italia SpA og Infrastrutture Wireless Italiane SpA — Inwit SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

(Sag C-467/21) (1)

(Anmodning om præjudiciel afgørelse - artikel 53, stk. 2, og artikel 94 i Domstolens procesreglement - tilnærmelse af lovgivningerne - elektroniske kommunikationsnet og — tjenester - lokale myndigheders fastsættelse af restriktioner for placeringen af mobilmaster - manglende tilstrækkelig præcisering af begrundelsen for nødvendigheden af at besvare de præjudicielle spørgsmål med henblik på afgørelsen af tvisten i hovedsagen - åbenbart afvisningsgrundlag)

(2022/C 207/10)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Comune di Venezia

Sagsøgte: Telecom Italia SpA og Infrastrutture Wireless Italiane SpA — Inwit SpA

Procesdeltager: Regione Veneto

Konklusion

Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Italien) ved afgørelse af 22. juli 2021 afvises, idet det er åbenbart, at den ikke kan antages til realitetsbehandling.

---

(1)  EUT C 422 af 18.10.2021.

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 16. december 2021 — FU mod Agence fédérale pour l’Accueil des demandeurs d’asile (Fedasil) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal du travail de Liège — Belgien)

(Sag C-505/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement - asylpolitik - kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse - forordning (EU) nr. 604/2013 (Dublin III) - artikel 27 - retsmidler til prøvelse af en afgørelse om overførsel - ingen forbindelse mellem de EU-retlige bestemmelser, der ønskes fortolket og realiteten i hovedsagen eller dennes genstand - åbenbart afvisningsgrundlag)

(2022/C 207/11)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal du travail de Liège

Parter i hovedsagen

Sagsøger: FU

Sagsøgt: Agence fédérale pour l’Accueil des demandeurs d'asile (Fedasil)

Konklusion

Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal du travail de Liège, division d’Arlon (arbejdsretten i første instans i Liège, Arlon-afdelingen, Belgien) ved afgørelse af 17. august 2021 afvises, idet det er åbenbart, at den ikke kan antages til realitetsbehandling.

---

(1)  EUT C 412 af 11.10.2021.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 11. marts 2022 — Passengers friend GmbH mod British Airways plc (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Hamburg — Tyskland)

(Sag C-89/22) (1)

(Lufttransport - kompensation til luftfartspassagerer ved lange forsinkelser - flyforbindelse opdelt i to dele - lang forsinkelse ved det endelige bestemmelsessted opstået under den anden delflyvning, som er udført af et ikke-EU-luftfartsselskab - krav om kompensation mod det EU-luftfartsselskab, der har udført den første delflyvning)

(2022/C 207/12)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Passengers friend GmbH

Sagsøgt: British Airways plc

Konklusion

Sag C-89/22 slettes af Domstolens register.

---

(1)  Dato for indlevering: 10.2.2022.

Appel iværksat den 12. maj 2021 af João Miguel Barata til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Udvidede Afdeling) den 3. marts 2021 i sag T-723/18, Barata mod Parlamentet

(Sag C-305/21 P)

(2022/C 207/13)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: João Miguel Barata (ved avocats G. Pandey og D. Rovetta og avvocato V. Villante)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Domstolen (Ottende Afdeling) har ved kendelse af 31. marts 2022 fastslået, at det er åbenbart, at appellen delvist skal afvises, delvist skal forkastes som ugrundet samt at João Miguel Barata bærer sine egne omkostninger.

Appel iværksat den 17. december 2021 af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 6. oktober 2021 i sag T-342/20 — Indo European Foods mod EUIPO

(Sag C-801/21 P)

(2022/C 207/14)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Hanf, V. Ruzek, D. Gaja og E. Markakis, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Indo European Foods Ltd og Hamid Ahmad Chakari

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom i sag T-342/20 ophæves i sin helhed.

—	Det fastslås, at det er ufornødent at træffe afgørelse i den sag, der blev anlagt ved Retten til prøvelse af afgørelse truffet den 2. april 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1079-4).

—	Sagsøgeren i første instans tilpligtes af betale EUIPO’s omkostninger i forbindelse med denne appelsag og sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten, EUIPO, fremsat et enkelt anbringende om en tilsidesættelse af kravet om fortsat søgsmålsinteresse, som er anerkendt i fast retspraksis, hvilket rejser et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling.

—

Den første retlige fejl består i, at Retten tilsidesatte den grundlæggende og selvstændige forudsætning for alle retslige procedurer — som er anerkendt i fast retspraksis — om fortsat søgsmålsinteresse, idet den ikke undersøgte omstændigheder, der opstod efter den anfægtede afgørelse, alene fordi sådanne omstændigheder ikke kunne rejse tvivl om lovligheden af den anfægtede afgørelse. En sådan fortolkning sammenblander ikke blot dette forudgående formkrav og den efterfølgende realitetsprøvelse af lovligheden. Den medfører også, at den fortsatte søgsmålsinteresses egen og selvstændige funktion forsvinder.

—

Den anden retlige fejl består i, at Retten følgelig ikke foretog en vurdering af den forsatte søgsmålsinteresse hos sagsøgeren i første instans. Ved at fokusere på prøvelsen af lovligheden besvarede Retten ikke spørgsmålet om dette forudgående obligatoriske krav: hvilke fordele kunne sagsøgeren i første instans opnå ved annullationen af den anfægtede afgørelse?

—

Den tredje retlige fejl består i, at Retten ikke fastslog, at sagsøgeren i første instans ikke havde overholdt sin pligt til at bevise sin fortsatte søgsmålsinteresse fra udløbet af overgangsperioden. Idet det ansøgte varemærke først ville blive registreret efter udløbet af overgangsperioden, dvs. på et tidspunkt hvor de omtvistede varemærker ikke samtidigt ville opfylde (og aldrig ville have opfyldt) deres væsentlige funktion (1), har EUIPO anført, at det ikke var muligt, at der ville opstå en konflikt ratione temporis og ratione loci. Det følger deraf, at sagsøgeren i første instans ikke kunne drage nogen fordel af sagen og således ikke har en fortsat søgsmålsinteresse.

—

Den fjerde retlige fejl består i, at Retten som følge af disse fejl, tilsidesatte artikel 50, stk. 3, TEU, artikel 126 og 127 i udtrædelsesaftalen (2) og artikel 72, stk. 6, i forordning 2017/1001, som er udtryk for det grundlæggende territorialitetsprincip, hvorved EUIPO pålægges at se bort fra de retlige konsekvenser af udløbet af overgangsperioden i den foreliggende sag.

—

Denne appel rejser et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling. Den appellerede dom understøtter en indskrænkende fortolkning af rækkevidden af det horisontale krav om fortsat søgsmålsinteresse. Det nævnte krav er inspireret af den generelle procesretlige teori, der er fælles for medlemsstaterne, og den fortolkning, som Unionens retsinstanser anlægger, vil sandsynligvis have en væsentlig indflydelse på procesrettens anvendelse ved de nationale domstole. Denne appel rejser også et vigtigt processuelt spørgsmål — som på ingen måde er begrænset til intellektuel ejendomsret — nemlig de konsekvenser, der skal drages af den regel, hvorefter ophavsmanden til den annullerede retsakt skal henvise til den dato, på hvilken denne vedtog den, med henblik på vedtagelse af den erstattende retsakt. Spørgsmålet vedrørende bortfaldet af den tidligere rettighed mens sager verserer (pendente lite) har givet anledning til modsigende domme fra Retten, og Domstolen har kun haft mulighed for ved en begrundet kendelse kort at udtale sig om dette spørgsmål. Denne appel rejser desuden det generelle spørgsmål om konsekvenserne for EU-retten som følge af Det Forenede Kongeriges faktiske udtræden af EU.

---

(1)  Artikel 11, 51, stk. 1, 66, stk. 1 og 71, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14.6.2017 om EU varemærker (EUT 2017, L 154, s. 1).

(2)  Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT 2019, C 384 I, s. 1).

Appel iværksat den 10. januar 2022 af Sanford LP til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 10. november 2021 i sag T-443/20 — Sanford mod EUIPO — Avery Zweckform (Labels)

(Sag C-19/22 P)

(2022/C 207/15)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Sanford LP (ved Rechtsanwalt J. Zecher)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og Avery Zweckform GmbH

Domstolen (Afdelingen for bevilling af appel) har ved kendelse af 6. april 2022 besluttet, at appellen ikke admitteres, og at Sanford LP bærer sine egne omkostninger.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší soud České republiky (Den Tjekkiske Republik) den 28. januar 2022 — YQ mod Ředitelství silnic a dálnic ČR

(Sag C-57/22)

(2022/C 207/16)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší soud České republiky

Parter i hovedsagen

Kassationsappellant (sagsøger i første instans): YQ

Kassationsindstævnte (sagsøgt i første instans): Ředitelství silnic a dálnic ČR

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF (1) af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national retspraksis, hvorefter en arbejdstager, som er blevet ulovligt afskediget og senere, i overensstemmelse med national lovgivning, er blevet genansat som følge af en dom, hvor arbejdstagerens afskedigelse er blevet erklæret ugyldig, ikke er berettiget til årlig betalt ferie for perioden fra afskedigelsesdagen til den dag, hvor arbejdstageren er blevet genansat, eftersom arbejdstageren i denne periode ikke har udført faktisk arbejde for arbejdsgiveren, herunder i tilfælde, hvor den i henhold til national lovgivning ulovligt afskedigede arbejdstager, som uden unødigt ophold skriftligt tilbød at stille sin arbejdskraft til rådighed for arbejdsgiveren, er berettiget til en godtgørelse, hvis størrelse svarer til en gennemsnitlig løn fra den dag, hvor arbejdstageren tilbød sin arbejdskraft til arbejdsgiveren, til den dag hvor arbejdsgiveren gjorde det muligt for arbejdstageren at fortsætte med at udføre arbejdet, eller til den dag, hvor ansættelsesforholdet gyldigt ophørte?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT 2003, L 299, s. 9).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) den 2. februar 2022 — Infraestruturas de Portugal, SA og Futrifer Indústrias Ferroviárias, SA mod Toscca Equipamentos de Madeira Lda

(Sag C-66/22)

(2022/C 207/17)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal Administrativo

Parter i hovedsagen

Appellanter: Infraestruturas de Portugal, SA og Futrifer Indústrias Ferroviárias, SA

Indstævnt: Toscca Equipamentos de Madeira Lda

Præjudicielle spørgsmål

1)	Er den udelukkelsesgrund, der er fastsat i artikel 57, stk. 4, litra d), i direktiv 2014/24/EU (1), et område, der er forbeholdt den ordregivende myndighed at træffe afgørelse om?

2)

Kan en national lovgiver fuldt ud erstatte den afgørelse, som en ordregivende myndighed skal træffe i henhold til artikel 57, stk. 4, litra d), i direktiv 2014/24/EU, med en generel afgørelse (med virkningerne af en afgørelse) fra konkurrencemyndigheden om at pålægge en tillægssanktion i form af et forbud mod at deltage i offentlige udbudsprocedurer i en vis periode, som er truffet i forbindelse med pålæggelsen af en bøde for overtrædelse af konkurrencereglerne?

3)

Skal en ordregivende myndigheds afgørelse vedrørende en økonomisk aktørs »pålidelighed« for så vidt angår overholdelsen (eller den manglende overholdelse) af konkurrencereglerne uden for rammerne af den konkrete udbudsprocedure forstås som nødvendigheden af at foretage en begrundet vurdering af den økonomiske aktørs relative egnethed, som udgør et konkret udtryk for retten til god forvaltning i henhold til artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

4)

Kan den løsning, der er vedtaget i portugisisk ret ved artikel 55, stk. 1, litra f), i Código dos Contratos Públicos (2), hvorefter udelukkelse af en økonomisk aktør fra en udbudsprocedure på grundlag af en overtrædelse af konkurrencereglerne, der er begået uden for rammerne af den konkrete udbudsprocedure, beror på den afgørelse, som konkurrencemyndigheden træffer i forbindelse med anvendelsen af en tillægssanktion i form af et forbud mod at indgå kontrakter i en procedure, hvor det er konkurrencemyndigheden selv, der i denne forbindelse vurderer, om de trufne korrigerende foranstaltninger er hensigtsmæssige, anses for at være i overensstemmelse med EU-retten og navnlig med artikel 57, stk. 4, litra d), i direktiv 2014/24/EU?

5)

Er den løsning, der er vedtaget i portugisisk ret ved artikel 70, stk. 2, litra g), i Código dos Contratos Públicos (lov om offentlige kontrakter), og som begrænser muligheden for at udelukke et tilbud som følge af tungtvejende indikationer for handlinger, aftaler, adfærd eller oplysninger, der kan fordreje konkurrencereglerne, til den konkrete udbudsprocedure, hvor denne adfærd konstateres, ligeledes i overensstemmelse med EU-retten og navnlig med artikel 57, stk. 4, litra d), i direktiv 2014/24/EU?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65).

(2)  Lov om offentlige kontrakter.

Appel iværksat den 8. februar 2022 af QB til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 8. december 2021 i sag T-71/21, QB mod Kommissionen

(Sag C-88/22 P)

(2022/C 207/18)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: QB (ved radca prawny R. Wardyn)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves i det hele.

—	Følgelig annulleres Europa-Kommissionens afgørelser af 6. april 2020 og 3. november 2020.

—	Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at der træffes afgørelse.

—	Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale appellantens omkostninger i begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat et enkelt anbringende om tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, i bilag VII til vedtægten og gjort følgende gældende:

—	Retten begik en fejl ved fastlæggelsen af, hvilket hovederhverv appellanten havde udført, idet den ikke tog hensyn til det arbejde, appellanten havde udført for den polske stat, og til hans status som dommer.

—	Retten begik en fejl i forbindelse med fastlæggelsen af betingelserne for »tjeneste for en anden stat«.

—	Retten så bort fra og undlod at tage hensyn til det arbejde, appellanten havde udført for den polske stat, og til hans status som dommer i forbindelse med undersøgelsen af undtagelsen »tjeneste for en anden stat«.

Appel iværksat den 10. februar 2022 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 1. december 2021 i sag T-546/20, Sopra Steria Benelux og Unisys Belgium mod Kommissionen

(Sag C-101/22 P)

(2022/C 207/19)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved L. André, M. Ilkova og O. Verheecke, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Sopra Steria Benelux og Unisys Belgium

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Ophævelse af den appellerede doms præmis 52-57, 60, 61, 66, 68 og 69.

—	Frifindelse for annullationspåstanden.

—	Sopra Steria Benelux og Unisys Belgium tilpligtes at betale sagsomkostningerne i forbindelse med nærværende sag for Domstolen såvel som i sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Kommissionen har i forbindelse med appellen fremsat tre anbringender.

Det første anbringende vedrører en retlig fejl, som Retten begik, da den kvalificerede sagsøgerne i første instans’ skrivelse af 10. juli 2020 som en »udtrykkelig anmodning« med henblik på at få tilsendt de grunde, der foranledigede den ordregivende myndighed til ikke at anse det antagne bud som forekommende unormalt lavt.

Det andet anbringende vedrører en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, idet Retten foretog en urigtig bedømmelse af indholdet af Kommissionens svar af 20. juli 2020.

Det tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af rækkevidden af den begrundelsespligt, der påhviler den ordregivende myndighed i henhold til artikel 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og finansforordningens artikel 170, stk. 3, når den ordregivende myndighed vurderer, at det antagne bud ikke forekommer unormalt lavt.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Polen) den 15. februar 2022 — P.M. mod Dyrektor Izby Administracji Skarbowej w Warszawie

(Sag C-105/22)

(2022/C 207/20)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger: P.M.

Sagsøgt: Dyrektor Izby Administracji Skarbowej w Warszawie

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og princippet om, at punktafgift pålægges én enkelt gang som en afgift på det faktiske forbrug, samt proportionalitetsprincippet fortolkes således, at disse bestemmelser udelukker anvendelsen af en national regel såsom artikel 107 stk. 1, i Ustawa z dnia 6 grudnia 2008 r. o podatku akcyzowym (lov af 6.12.2008 om punktafgifter) (Dz.U. af 2020, pos. 722, som ændret) for så vidt som denne regel forhindrer den afgiftspligtige i at få godtgjort den punktafgift, der er betalt ved eksport af en indregistreret personbil, og som er forholdsmæssigt beregnet i forhold til perioden for bilens brug i indlandet?

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék (Ungarn) den 15. februar 2022 — Xella Magyarország Építőanyagipari Kft. mod Innovációs és Technológiai Miniszter

(Sag C-106/22)

(2022/C 207/21)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Ansøger: Xella Magyarország Építőanyagipari Kft.

Den kompetente myndighed, som ansøgningen er indgivet til: Innovációs és Technológiai Miniszter

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 65, stk. 1, litra b), TEUF i lyset af fjerde og sjette betragtning til forordning (EU) 2019/452 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen (1), og artikel 4, stk. 2, TEU, fortolkes således, at denne bestemmelse omfatter muligheden for at vedtage en regulering som den, der følger af § 85 i veszélyhelyzet megszűnésével összefüggő átmeneti szabályokról és a járványügyi készültségről szóló 2020. évi LVIII. törvény (lov nr. LVIII af 2020 om overgangsreglerne for ophør af alarmtilstand og om den epidemiologiske krise), navnlig § 276, stk. 1, § 276, stk. 2, litra a), og § 283, stk. 1, litra b)?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er den omstændighed, at Kommissionen har indledt en fusionskontrolprocedure, udøvet sine beføjelser og godkendt en fusion, der vedrører en udenlandsk indirekte investors ejerskabskæde, i sig selv til hinder for, at en medlemsstat kan udøve sin beslutningsbeføjelse i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 af 19.3.2019 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen (EUT 2019, L 79I, s. 1).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof Amsterdam (Nederlandene) den 16. februar 2022 — X BV mod Inspecteur van de Belastingdienst Douane

(Sag C-107/22)

(2022/C 207/22)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Gerechtshof Amsterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: X BV og Inspecteur van de Belastingdienst Douane

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal almindelig tariferingsbestemmelse 2. a) (1), fortolkes således, at den finder anvendelse på løse dele til et satellitmodtagelsesapparat, der efter at være bragt i fri omsætning er bestemt til at blive samlet til et komplet satellitmodtagelsesapparat, hvorved disse dele er transporteret i en og samme container og samme dag angivet til det samme toldsted til fri omsætning af den samme angiver i eget navn og for egen regning med to særskilte angivelser, og som, når de bringes i fri oversætning, tilhører to forbundne virksomheder?

2)

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal almindelig tariferingsbestemmelse 2. a), fortolkes således, at den også finder anvendelse på løse dele til et satellitmodtagelsesapparat, der af den samme angiver i eget navn og for egen regning samme dag ved det samme toldsted bringes under ordningen med ekstern fællesskabsforsendelse, hvorved de dele, som ved angivelsen tilhører to forbundne virksomheder, og alle dele tilsammen, efter at være bragt i fri omsætning, er bestemt til at blive samlet til et komplet satellitmodtagelsesapparat?

---

(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23.7.1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, I. Del, Afsnit I. del II (EFT 1987, L 256, s. 1).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Unabhängige Schiedskommission Wien (Østrig) den 17. februar 2022 — E.N.

(Sag C-115/22)

(2022/C 207/23)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Unabhängige Schiedskommission Wien

Parter i hovedsagen

Appellant: E.N.

Procesdeltagere: Nationale Anti-Doping Agentur Austria GmbH (NADA), Österreichischer Leichtathletikverband (ÖLV) og Word Anti-Doping Agency (WADA)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er oplysningen om, at en bestemt person har overtrådt visse antidopingregler og som følge af denne overtrædelse er udelukket fra at deltage i (nationale og internationale) konkurrencer, en »helbredsoplysning« som omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (1) (herefter »den generelle forordning om databeskyttelse«)?

2)

Er den generelle forordning om databeskyttelse — navnlig henset til artikel 6, stk. 3, andet afsnit, heri– til hinder for en national lovgivning, ifølge hvilken navnene på de personer, der er berørt af USK’s afgørelse, varigheden af udelukkelsen og grundene hertil offentliggøres, uden at det er muligt at udlede helbredsoplysninger om den registrerede? Spiller det i den forbindelse en rolle, at der i henhold til den nationale ordning kun kan ses bort fra offentliggørelse af disse oplysninger over for offentligheden, såfremt den registrerede er en motionsidrætsudøver, en mindreårig person eller en person, der ved meddelelse af oplysninger eller andre informationer i væsentligt omfang har bidraget til at afsløre potentielle overtrædelser af antidopingregler?

3)

Kræver den generelle forordning om databeskyttelse — navnlig henset til principperne i artikel 5, stk. 1, litra a) og litra c), heri — før offentliggørelsen under alle omstændigheder, at der foretages en interesseafvejning for så vidt angår på den ene side den registreredes personlige interesser, der berøres af en offentliggørelse, og på den anden side offentlighedens interesse i at få oplysninger om en idrætsudøvers overtrædelse af antidopingregler?

4)

Er oplysningen om, at en bestemt person har overtrådt visse antidopingregler og som følge af denne overtrædelse er udelukket fra at deltage i (nationale og internationale) konkurrencer, en behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser som omhandlet i artikel 10 i den generelle forordning om databeskyttelse?

5.	Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende: Er USK, der er oprettet i henhold til § 8 i ADBG 2021, en offentlig myndighed som omhandlet i artikel 10 i den generelle forordning om databeskyttelse?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.4.2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT 2016, L 119, s. 1).

Appel iværksat den 18. februar 2022 af Dyson Ltd, Dyson Technology Ltd, Dyson Operations Pte Ltd, Dyson Manufacturing Sdn Bhd, Dyson Spain, SL, Dyson Austria GmbH, Dyson sp. z o.o., Dyson Ireland Ltd, Dyson GmbH, Dyson, Dyson Srl, Dyson Sweden AB, Dyson Denmark ApS, Dyson Finland Oy og Dyson BV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 8. december 2021 i sag T-127/19, Dyson m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-122/22 P)

(2022/C 207/24)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Dyson Ltd, Dyson Technology Ltd, Dyson Operations Pte Ltd, Dyson Manufacturing Sdn Bhd, Dyson Spain, SL, Dyson Austria GmbH, Dyson sp. z o.o., Dyson Ireland Ltd, Dyson GmbH, Dyson, Dyson Srl, Dyson Sweden AB, Dyson Denmark ApS, Dyson Finland Oy og Dyson BV (ved solicitors og avocats E. Batchelor, T. Selwyn Sharpe og M. Healy)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves i sin helhed.

—	Det fastslås, at Kommission begik en tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af EU-retten, og sagen hjemvises til Retten for så vidt angår påstanden om erstatning.

—	Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de af Dyson afholdte omkostninger i forbindelse med appelsagen og sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

For det første foretog Retten en urigtig kvalificering af Dysons anbringender og undlod at give en begrundelse. Dysons anbringende var alene rettet mod den omstændighed, at Kommissionen begik en alvorlig og åbenbar fejl ved at vælge en testmetode, som klart ikke var omfattet af dens skønsbeføjelse, nemlig den metode, der bestod i at teste uden tilstedeværelsen af støv. Retten undersøgte ikke dette anbringende.

For det andet begik Retten en fejl i forbindelse med anvendelsen af retspraksis om tilstrækkeligt kvalificerede tilsidesættelser, idet den ikke lagde afgørende vægt på sin konstatering af, at Kommissionen havde tilsidesat et ufravigeligt krav i henhold til grunddirektivets artikel 10.

For det tredje foretog Retten en fejlagtig anvendelse af lovgivningen om tilstrækkeligt kvalificerede tilsidesættelser og en urigtig retlig kvalificering af beviserne ved at fastslå, at den i grunddirektivet indeholdte præcisering »under anvendelsen« gav anledning til fortolkningsvanskeligheder.

For det fjerde foretog Retten en fejlagtig anvendelse af lovgivningen om tilstrækkeligt kvalificerede tilsidesættelser ved at fastslå, at den i grunddirektivet indeholdte præcisering »under anvendelsen« gav anledning til reguleringsmæssig kompleksitet.

For det femte foretog Retten en fejlagtig anvendelse af lovgivningen om tilstrækkeligt kvalificerede tilsidesættelser ved at fastslå, at Kommissionens tilsidesættelse af det grundlæggende princip om ligebehandling ikke udgjorde en alvorlig og åbenbar fejl.

For det sjette foretog Retten en fejlagtig anvendelse af lovgivningen om tilstrækkeligt kvalificerede tilsidesættelser ved at fastslå, at Kommissionens tilsidesættelse af det grundlæggende princip om retten til god forvaltning og/eller det grundlæggende princip om pligt til at udvise omhu ikke udgjorde en alvorlig og åbenbar fejl.

For det syvende foretog Retten en fejlagtig anvendelse af lovgivningen om tilstrækkeligt kvalificerede tilsidesættelser ved at fastslå, at Kommissionens tilsidesættelse af det grundlæggende princip om retten til fri erhvervsudøvelse ikke udgjorde en alvorlig og åbenbar fejl.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 25. februar 2022 — BM og NP mod Ministero dell’Istruzione, dell’Università e della Ricerca

(Sag C-132/22)

(2022/C 207/25)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: BM og NP

Sagsøgt: Ministero dell’Istruzione, dell’Università e della Ricerca

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 45, stk. 1 og 2, TEUF samt artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 492/2011 (1) fortolkes således, at de er til hinder for en bestemmelse såsom artikel 1, stk. 655, i lov nr. 205/2017, ifølge hvilken der i forbindelse med adgang til proceduren for optagelse på egnethedslister med henblik på at besætte tidsubegrænsede og tidsbegrænsede undervisningsstillinger på de italienske kunstneriske uddannelsesinstitutioner kun tages hensyn til ansøgernes erhvervserfaring fra disse nationale institutioner, og ikke også til erhvervserfaring fra institutioner på tilsvarende niveau i andre europæiske lande, henset til procedurens særlige mål om at modvirke usikkerhed i jobbet inden for den nationale offentlige sektor, og — såfremt Domstolen ikke finder, at den italienske lovgivning på et abstrakt plan er i strid med EU-retten — kan foranstaltningerne i den omhandlede lovgivning da konkret anses for forholdsmæssige i forhold til det nævnte forfulgte mål af almen interesse?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5.4.2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (EUT 2011, L 141, s. 1).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Frankrig) den 1. marts 2022 — Association Avocats pour la défense des droits des étrangers (ADDE) m.fl. mod Ministre de l’Intérieur

(Sag C-143/22)

(2022/C 207/26)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Association Avocats pour la défense des droits des étrangers (ADDE), Association nationale d'assistance aux frontières pour les étrangers (ANAFE), Association de recherche, de communication et d’action pour l’accès aux traitements (ARCAT), Comité inter-mouvements auprès des évacués (CIMADE), Fédération des associations de solidarité avec tou-te-s les immigré-e-s (FASTI), Groupe d'information et de soutien des immigré.e.s (GISTI), Ligue des droits de l'homme (LDH), Le paria, Syndicat des avocats de France (SAF) og SOS — Hépatites Fédération

Indstævnt: Ministre de l’Intérieur

Præjudicielt spørgsmål

Kan en udlænding, som indrejser direkte fra en stat, der er part i den konvention, der blev undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, hvis der på de betingelser, der er fastsat i kapitel II i afsnit III i forordning (EU) 2016/399 (1), midlertidigt genindføres grænsekontrol ved de indre grænser, nægtes indrejse i forbindelse med den kontrol, der foretages ved den pågældende grænse, i medfør af denne forordnings artikel 14, uden at direktiv 2008/115/EF (2) finder anvendelse?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9.3.2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT 2016, L 77, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16.12.2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT 2008, L 348, s. 98).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal du travail de Liège (Belgien) den 2. marts 2022 — OP mod Commune d’Ans

(Sag C-148/22)

(2022/C 207/27)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal du travail de Liège

Parter i hovedsagen

Sagsøger: OP

Sagsøgt: Commune d’Ans

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan artikel 2, stk. 2, litra a) og b), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (1) fortolkes således, at den tillader en offentlig administration at tilrettelægge et fuldstændig neutralt administrativt miljø og følgelig at forbyde alle ansatte at bære symboler på overbevisninger, uanset om disse ansatte er i direkte kontakt med borgerne eller ej?

2)

Kan artikel 2, stk. 2, litra a) og b), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at den tillader en offentlig administration at tilrettelægge et fuldstændig neutralt administrativt miljø og følgelig at forbyde alle ansatte at bære symboler på overbevisninger, uanset om disse ansatte er i direkte kontakt med borgerne eller ej, selv om dette neutrale forbud synes at berøre et flertal af kvinder og derfor kan udgøre en skjult forskelsbehandling på grund af køn?

---

(1)  EFT 2000, L 303, s. 16.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein oikeus (Finland) den 15. marts 2022 — Kopiosto r.y. mod Telia Finland Oyi

(Sag C-201/22)

(2022/C 207/28)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein oikeus

Parter i hovedsagen

Appellant: Kopiosto r.y.

Appelindstævnt: Telia Finland Oyi

Præjudicielle spørgsmål

1)

Sigtes der med hensyn til licensaftaleorganisationer, som kollektivt forvalter intellektuelle ejendomsrettigheder, med beføjelsen til at anlægge sag for at forsvare disse rettigheder, som forudsættes af søgsmålskompetencen på grundlag af artikel 4, litra c), i direktiv 2004/48 (1), udelukkende til den almindelige partsevne i retssager, eller kræves der dermed en ret til i eget navn at anlægge sag for at forsvare de omhandlede rettigheder, som udtrykkeligt er anerkendt i den nationale lovgivning?

2)

Skal udtrykket »direkte interesse i at forsvare rettighederne tilhørende de rettighedsindehavere, som den repræsenterer« ved fortolkningen beroende på artikel 4, litra c), i direktiv 2004/48 fortolkes ensartet i alle medlemsstater, når det drejer sig om retten for en forvaltningsorganisation som omhandlet i artikel 3, litra a), i direktiv 2014/26/EU (2) til i eget navn at anlægge sag vedrørende krænkelse af ophavsretten, hvis (i) det drejer sig om anvendelser af værker, for hvilke en organisation som licensaftaleorganisation som omhandlet i Tekijänoikeuslaki (lov om ophavsret) er berettiget til at tildele licensaftaler, som gør det muligt for licenstageren også at anvende værker af ophavsmænd i denne branche, som ikke har givet organisationen fuldmagt til at forvalte deres rettigheder (ii) det drejer sig om anvendelser af værker, for hvilke ophavsmændene ved kontrakt eller fuldmagt har givet organisationen bemyndigelse til at forvalte deres rettigheder, uden at ophavsrettighederne er blevet overdraget til organisationen? [Org. s. 15]

3.

Såfremt det lægges til grund, at organisationen som licensaftaleorganisation har en direkte interesse og søgsmålskompetence til at anlægge sag i eget navn: Hvilken betydning har det ved bedømmelsen af søgsmålskompetencen eventuelt i lyset af artikel 17 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at organisationen som licensaftaleorganisation også repræsenterer ophavsmænd, som ikke har bemyndiget den til at forvalte deres rettigheder, og at organisationens ret til at anlægge sag for at forsvare disse ophavsmænds rettigheder ikke er reguleret ved lov?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29.4.2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT 2004, L 157, s. 45).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26.2.2014 om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked (EUT 2014, L 84, s. 72).

Sag anlagt den 29. marts 2022 — Kongeriget Spanien mod Europa-Kommissionen

(Sag C-224/22)

(2022/C 207/29)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved J. Rodríguez de la Rúa Puig, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Rådets forordning (EU) 2022/110 (1) af 27. januar 2022 om fastsættelse for 2022 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet annulleres med hensyn til fastlæggelsen af (i) den maksimale tilladte fiskeriindsats for langlinefartøjer til fiskeri efter europæisk kulmule (Merluccius merluccius) og rød mulle (Mullus barbatus) i Alboránhavet, Balearerne, Nordspanien og Lionbugten (GSA 1, 5, 6 og 7), opført i bilag III, afsnit c), og (ii) fangstbegrænsningerne for blårød reje (Aristeus antennatus) i Alboránhavet, Balearerne, Nordspanien og Lionbugten (GSA 1, 2, 5, 6 og 7), opført i bilag III, afsnit e).

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Første anbringende:

Fastlæggelsen af den maksimale tilladte fiskeriindsats for langlinefartøjer til fiskeri efter europæisk kulmule og rød mulle i GSA 1, 2, 5, 6 og 7:

1)	Er ikke begrundet i overensstemmelse med kravene i artikel 7, stk. 5, i forordning 2019/1022 (2), for så vidt som den videnskabelige rådgivning, som indikerer, at der er taget betydelige fangster af en bestemt bestand, ikke er blevet nærmere specificeret.

2)

Subsidiært: Fastlæggelsen er (i) i strid med artikel 7, stk. 5, i forordning 2019/1022, for så vidt som den videnskabelige rådgivning, som blev undersøgt af Kongeriget Spanien, ikke indikerer, at der er taget betydelige fangster af en bestemt bestand, og ii) er uforholdsmæssig, for så vidt som den er åbenbart uegnet til virkeliggørelsen af det mål, der forfølges med denne forordning, idet den hverken opfylder kravet vedrørende den videnskabelige rådgivning eller den fælles fiskeripolitiks målsætninger på alle tre trin: miljømæssigt, økonomisk og socialt; og for så vidt som den ikke er nødvendig, eftersom der findes andre alternative foranstaltninger for at nå dette mål (forbud, forøgelse af selektiviteten af trawlere).

Andet anbringende:

Fastsættelsen af en specifik fangstbegrænsning for blårød reje i GSA 1, 2, 5, 6 og 7:

1)	Er ikke begrundet i overensstemmelse med kravene i artikel 7, stk. 3, litra b), i forordning 2019/1022, for så vidt som den videnskabelige rådgivning, som henviser til behovet for at vedtage denne bevarelsesforanstaltning, ikke er blevet nærmere specificeret.

2)

Subsidiært: Fastsættelsen er (i) i strid med artikel 7, stk. 3, litra b), i forordning 2019/1022, for så vidt som anvendelsen af foranstaltningen ikke var omhandlet i den nævnte forordning, og for så vidt som den videnskabelige rådgivning, der blev undersøgt af Kongeriget Spanien, ikke henviser til behovet for at vedtage denne bevarelsesforanstaltning, og ii) er uforholdsmæssig, for så vidt som den er åbenbart uegnet til virkeliggørelsen af det mål, der forfølges med forordning 2019/1022, idet den ikke opfylder kravet vedrørende den videnskabelige rådgivning og overlapper andre bevarelsesforanstaltninger, og for så vidt som den ikke er nødvendig, eftersom der findes andre alternative foranstaltninger for at nå dette mål (forbud, mindstereferencestørrelser og forøgelse af selektiviteten af trawlere).

---

(1)  Rådets forordning (EU) 2022/110 af 27.1.2022 om fastsættelse for 2022 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet (EUT 2022, L 21, s. 165).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1022 af 20.6.2019 om en flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav, og om ændring af forordning (EU) nr. 508/2014 (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 1).

Rettens dom af 30. marts 2022 — Martinair Holland mod Kommissionen

(Sag T-323/17) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for luftfragt - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF, af EØS-aftalens artikel 53 og af artikel 8 i aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om luftfart - samordning af forskellige elementer af prissætningen af luftfragttjenester (brændstoftillæg, sikkerhedstillæg og betaling af en kommission af tillæggene) - udveksling af oplysninger - Kommissionens territoriale kompetence - retten til forsvar - ingen ny klagepunktsmeddelelse - samlet og vedvarende overtrædelse - ligebehandling - begrundelsespligt)

(2022/C 207/30)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Martinair Holland NV (Haarlemmermeer, Nederlandene) (ved advokat M. Smeets)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Dawes og C. Vollrath, som befuldmægtigede, bistået af barrister B. Doherty)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag AT.39258 — Luftfragt), for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.

3)	Martinair Holland NV bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af Kommissionens omkostninger.

---

(1)  EUT C 239 af 24.7.2017.

Rettens dom af 30. marts 2022 — SAS Cargo Group m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-324/17) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for luftfragt - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF, af EØS-aftalens artikel 53 og af artikel 8 i aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om luftfart - samordning af forskellige elementer af prissætningen af luftfragttjenester (brændstoftillæg, sikkerhedstillæg og betaling af en kommission af tillæggene) - udveksling af oplysninger - Kommissionens territoriale kompetence - retten til forsvar - processuel ligestilling - artikel 266 TEUF - statsligt pres - samlet og vedvarende overtrædelse - bødens størrelse - afsætningens værdi - overtrædelsens grovhed - varighed af deltagelsen i overtrædelsen - formildende omstændigheder - stærkt begrænset deltagelse - skærpende omstændigheder - gentagelsestilfælde - fuld prøvelsesret)

(2022/C 207/31)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: SAS Cargo Group A/S (Kastrup, Danmark), Scandinavian Airlines System Denmark-Norway-Sweden (Stockholm, Sverige) og SAS AB (Stockholm) (ved advokaterne B. Creve, M. Kofmann, J. Killick og G. Forwood)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Dawes og C. Vollrath, som befuldmægtigede, bistået af barrister B. Doherty)

Sagens genstand

Angående en søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF i det væsentlige med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag AT.39258 — Luftfragt), for så vidt som den vedrører sagsøgerne, og subsidiært om nedsættelse af den bøde, som de er blevet pålagt.

Konklusion

1)

Artikel 1 stk. 1, litra o), p) og q), artikel 1, stk. 2, litra o) og p), artikel 1, stk. 3, litra o) og p), og artikel 1, stk. 4, litra o), p) og q), i Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag AT.39258 — Luftfragt) annulleres, for så vidt som det heri fastslås, at SAS AB, SAS Cargo Group A/S og Scandinavian Airlines System Denmark-Norway-Sweden deltog i den samlede og vedvarende overtrædelses bestanddel vedrørende afslaget på at betale kommissioner af tillæggene.

2)

Desuden annulleres artikel 1, stk. 2, litra o) og p), for så vidt som der heri fastslås en overtrædelse af artikel 101 TEUF på ruterne fra Thailand til Den Europæiske Union fra den 20. juli 2005 til den 14. februar 2006 hvad angår bestanddelen vedrørende brændstoftillægget, samt artikel 1, stk. 3, litra o) og p), for så vidt som der heri fastslås en overtrædelse af EØS-aftalens artikel 53 på ruterne fra Thailand til Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde fra den 20. juli 2005 til den 14. februar 2006 for bestanddelen vedrørende brændstoftillægget.

3)	Artikel 3, litra n)-r), annulleres.

4)

Scandinavian Airlines System Denmark-Norway-Sweden pålægges en bøde på 7 030 618 EUR, SAS Cargo Group og Scandinavian Airlines System Denmark-Norway-Sweden pålægges en bøde på 5 937 909 EUR til solidarisk hæftelse, SAS Cargo Group, Scandinavian Airlines System Denmark-Norway-Sweden og SAS pålægges en bøde på 6 314 572 EUR til solidarisk hæftelse, SAS Cargo Group og SAS pålægges en bøde på 29 045 427 EUR til solidarisk hæftelse, og SAS Cargo Group pålægges en bøde på 21 687 090 EUR.

5)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

6)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af omkostningerne afholdt af SAS Cargo Group, Scandinavian Airlines System Denmark-Norway-Sweden og SAS.

7)	SAS Cargo Group, Scandinavian Airlines System Denmark-Norway-Sweden og SAS bærer hver en fjerdedel af deres egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 239 af 24.7.2017.

Rettens dom af 30. marts 2022 — Koninklijke Luchtvaart Maatschappij mod Kommissionen

(Sag T-325/17) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for luftfragt - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF, af EØS-aftalens artikel 53 og af artikel 8 i aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om luftfart - samordning af forskellige elementer af prissætningen af luftfragttjenester (brændstoftillæg, sikkerhedstillæg, betaling af en kommission af tillæggene) - udveksling af oplysninger - Kommissionens territoriale kompetence - samlet og vedvarende overtrædelse - ligebehandling - bødens størrelse - afsætningens værdi - overtrædelsens grovhed - formildende omstændigheder - offentlige myndigheders tilskyndelse til konkurrencebegrænsende adfærd - proportionalitet - fuld prøvelsesret)

(2022/C 207/32)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Koninklijke Luchtvaart Maatschappij NV (Amstelveen, Nederlandene) (ved advokat M. Smeets)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Dawes og C. Vollrath, som befuldmægtigede, bistået af barrister de B. Doherty)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, EØS-aftalens artikel 53 og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (Sag AT.39258 — Luftfragt) for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og subsidiært om delvis annullation af denne afgørelse samt om nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.

3)	Koninklijke Luchtvaart Maatschappij NV bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af de af Kommissionens afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 239 af 24.7.2017.

Rettens dom af 30. marts 2022 — Air Canada mod Kommissionen

(Sag T-326/17) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for luftfragt - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF, af EØS-aftalens artikel 53 og af artikel 8 i aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om luftfart - samordning af forskellige elementer af prissætningen af luftfragttjenester (brændstoftillæg, sikkerhedstillæg og betaling af en kommission af tillæggene) - udveksling af oplysninger - Kommissionens territoriale kompetence - retten til forsvar - ingen ny klagepunktsmeddelelse - samlet og vedvarende overtrædelse - tilbagetrækning af ansøgningen om bødefritagelse - fuld prøvelsesret)

(2022/C 207/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger Air Canada (Saint-Laurent, Quebec, Canada) (ved advokaterne T. Soames, I.-Z. Prodromou-Stamoudi og barrister J. Joshua)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Dawes og H. Leupold, som befuldmægtigede, bistået af G. Peretz, QC)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand, i det væsentlige, om annullation af Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag AT.39258 — Luftfragt), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og subsidiært om annullation af den bøde, som den pågældende er blevet pålagt, eller nedsættelse heraf.

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 1, litra a), artikel 1, stk. 2, litra a), artikel 1, stk. 3, litra a), og artikel 1, stk. 4, litra a), i Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag AT.39258 — Luftfragt) annulleres, for så vidt som det heri fastslås, at Air Canada deltog i den samlede og vedvarende overtrædelses bestanddel vedrørende afslaget på at betale kommissioner af tillæggene.

2)	Den bøde, som Air Canada er blevet pålagt i medfør af artikel 3, litra a), i afgørelse C(2017) 1742 final, fastsættes til 17 952 000 EUR.

3)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

4)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af omkostningerne afholdt af Air Canada.

5)	Air Canada bærer to tredjedele af sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 239 af 24.7.2017.

Rettens dom af 30. marts 2022 — Cargolux Airlines mod Kommissionen

(Sag T-334/17) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for luftfragt - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF, af EØS-aftalens artikel 53 og af artikel 8 i aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om luftfart - samordning af forskellige elementer af prissætningen af luftfragttjenester (brændstoftillæg, sikkerhedstillæg og betaling af en kommission af tillæggene) - udveksling af oplysninger - Kommissionens territoriale kompetence - retten til forsvar - ingen ny klagepunktsmeddelelse - samlet og vedvarende overtrædelse - bødens størrelse - afsætningens værdi - overtrædelsens grovhed - varighed af deltagelsen i overtrædelsen - ekstrabeløb - formildende omstændigheder - offentlige myndigheders tilskyndelse til konkurrencebegrænsende adfærd - rolle som medløber - proportionalitet - fuldprøvelsesret)

(2022/C 207/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Cargolux Airlines International SA (Sandweiler, Luxembourg) (ved advokat E. Aliende Rodríguez)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved N. Khan og A. Dawes, som befuldmægtigede, bistået af barrister E. MacKenzie)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag AT.39258 — Luftfragt), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og subsidiært om annullation af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt, eller nedsættelse heraf.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.

3)	Cargolux Airlines International SA bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af de af Kommissionen afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 239 af 24.7.2017.

Rettens dom af 30. marts 2022 — Air France-KLM mod Kommissionen

(Sag T-337/17) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for luftfragt - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF, af EØS-aftalens artikel 53 og af artikel 8 i aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om luftfart - samordning af forskellige elementer af prissætningen af luftfragttjenester (brændstoftillæg, sikkerhedstillæg, betaling af en kommission af tillæggene) - udveksling af oplysninger - Kommissionens territoriale kompetence - samlet og vedvarende overtrædelse - tilregnelse af ulovlig adfærd - betingelser for indrømmelse af bødefritagelse - ligebehandling - begrundelsespligt - bødens størrelse - afsætningens værdi - overtrædelsens grovhed - varighed af deltagelsen i overtrædelsen - formildende omstændigheder - offentlige myndigheders tilskyndelse til konkurrencebegrænsende adfærd - proportionalitet - fuld prøvelsesret)

(2022/C 207/35)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Air France-KLM (Paris, Frankrig) (ved advokaterne A. Wachsmann, A. de La Cotardière og A.E. Herrada)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved advokat A. Dawes og C. Giolito, som befuldmægtigede, bistået af advokat de N. Coutrelis)

Sagens genstand

Angående et søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag AT. 39258 — Luftfragt), for så vidt som afgørelsen vedrører sagsøgeren, og, subsidiært, om delvis annullation af denne afgørelse og om nedsættelse af de bøder, som sagsøgeren er blevet pålagt

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.

3)	Air France-KLM bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af Kommissionens omkostninger.

---

(1)  EUT C 256 af 7.8.2017.

Rettens dom af 30. marts 2022 — Air France mod Kommissionen

(Sag T-338/17) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for luftfragt - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF, af EØS-aftalens artikel 53 og af artikel 8 i aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om luftfart - samordning af forskellige elementer af prissætningen af luftfragttjenester (brændstoftillæg, sikkerhedstillæg, betaling af en kommission af tillæggene) - udveksling af oplysninger - Kommissionens territoriale kompetence - samlet og vedvarende overtrædelse - betingelser for indrømmelse af bødefritagelse - ligebehandling - begrundelsespligt - bødens størrelse - afsætningens værdi - overtrædelsens grovhed - varighed af deltagelsen i overtrædelsen - formildende omstændigheder - offentlige myndigheders tilskyndelse til konkurrencebegrænsende adfærd - proportionalitet - fuld prøvelsesret)

(2022/C 207/36)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Société Air France (Tremblay-en-France, Frankrig) (ved advokaterne A. Wachsmann og A. de La Cotardière)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Dawes og C. Giolito, som befuldmægtigede, bistået af advokat N. Coutrelis)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag AT.39258 — Luftfragt), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og subsidiært om delvis annullation af denne afgørelse og nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.

3)	Société Air France bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af de af Kommissionen afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 277 af 21.8.2017.

Rettens dom af 30. marts 2022 — Japan Airlines mod Kommissionen

(Sag T-340/17) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for luftfragt - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF, af EØS-aftalens artikel 53 og af artikel 8 i aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om luftfart - samordning af forskellige elementer af prissætningen af luftfragttjenester (brændstoftillæg, sikkerhedstillæg, betaling af en kommission af tillæggene) - udveksling af oplysninger - Kommissionens territoriale kompetence - artikel 266 TEUF - forældelse - ret til forsvar - forbud mod forskelsbehandling - samlet og vedvarende overtrædelse - bødens størrelse - afsætningens værdi - overtrædelsens grovhed - ekstrabeløb - formildende omstændigheder - offentlige myndigheders tilskyndelse til konkurrencebegrænsende adfærd - stærkt begrænset deltagelse - proportionalitet - fuld prøvelsesret)

(2022/C 207/37)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Japan Airlines Co. Ltd (Tokyo, Japan) (ved advokaterne J.-F. Bellis og K. Van Hove og solicitor R. Burton)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Dawes, G. Koleva og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede, bistået af J. Holmes, QC)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag AT.39258 — Luftfragt), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og subsidiært om nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt.

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 1, litra h), og artikel 1, stk. 4, litra h), i Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag AT.39258 — Luftfragt) annulleres.

2)	Den bøde, som Japan Airlines Co. Ltd er blevet pålagt i medfør af nævnte afgørelses artikel 3, litra h), fastsættes til 28 875 000 EUR.

3)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

4)	Japan Airlines bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.

5)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af de af Japan Airlines afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 239 af 24.7.2017.

Rettens dom af 30. marts 2022 — British Airways mod Kommissionen

(Sag T-341/17) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for luftfragt - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF, af EØS-aftalens artikel 53 og af artikel 8 i aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om luftfart - samordning af forskellige elementer af prissætningen af luftfragttjenester (brændstoftillæg, sikkerhedstillæg, betaling af en kommission af tillæggene) - udveksling af oplysninger - Kommissionens territoriale kompetence - begrundelsespligt - artikel 266 TEUF - statsligt pres - samlet og vedvarende overtrædelse - bødens størrelse - afsætningens værdi - varighed af deltagelsen i overtrædelsen - formildende omstændigheder - offentlige myndigheders tilskyndelse til konkurrencebegrænsende adfærd - fuld prøvelsesret)

(2022/C 207/38)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: British Airways plc (Harmondsworth, Det Forenede Kongerige) (ved J. Turner og R. O’Donoghue, QC, og solicitor A. Lyle-Smythe)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved N. Khan og A. Dawes, som befuldmægtigede, bistået af barrister A. Bates)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag AT.39258 — Luftfragt), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og subsidiært om nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt.

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 1, litra e), artikel 1, stk. 2, litra e), artikel 3, stk. 1, litra e), i Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag AT.39258 — Luftfragt) annulleres, for så vidt som British Airways plc blev holdt ansvarlig for deltagelsen i den samlede og vedvarende overtrædelses bestanddel vedrørende afslaget på at betale kommissioner af tillæggene.

2)	Artikel 1, stk. 4, litra e), i afgørelse C(2017) 1742 final annulleres.

3)	Den bøde, som British Airways er blevet pålagt i medfør af artikel 3, litra e), i afgørelse C(2017) 1742 final, fastsættes til 84 456 000 EUR.

4)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

5)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af de af British Airways afholdte omkostninger.

6)	British Airways bærer to tredjedele af sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 239 af 24.7.2017.

Rettens dom af 30. marts 2022 — Deutsche Lufthansa m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-342/17) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for luftfragt - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF, af EØS-aftalens artikel 53 og af artikel 8 i aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om luftfart - samordning af forskellige elementer af prissætningen af luftfragttjenester (brændstoftillæg, sikkerhedstillæg og betaling af en kommission af tillæggene) - udveksling af oplysninger - Kommissionens territoriale kompetence - begrundelsespligt - påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne - statsligt pres - samlet og vedvarende overtrædelse)

(2022/C 207/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Deutsche Lufthansa AG (Köln, Tyskland), Lufthansa Cargo AG (Frankfurt am Main, Tyskland) og Swiss International Air Lines AG (Basel, Schweiz) (ved advokat S. Völcker)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Dawes og H. Leupold, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af artikel 1 i Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag AT.39258 — Luftfragt), for så vidt som den vedrører sagsøgerne.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.

3)	Deutsche Lufthansa AG, Lufthansa Cargo AG og Swiss International Air Lines AG bærer deres egne omkostninger og betaler to tredjedele af de af Kommissionen afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 239 af 24.7.2017.

Rettens dom af 30. marts 2022 — Cathay Pacific Airways mod Kommissionen

(Sag T-343/17) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for luftfragt - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF, af EØS-aftalens artikel 53 og af artikel 8 i aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om luftfart - samordning af forskellige elementer af prissætningen af luftfragttjenester (brændstoftillæg, sikkerhedstillæg og betaling af en kommission af tillæggene) - udveksling af oplysninger - Kommissionens territoriale kompetence - retten til forsvar - forældelse - statsligt pres - samlet og vedvarende overtrædelse - bødens størrelse - afsætningens værdi - overtrædelsens grovhed - formildende omstændigheder - offentlige myndigheders tilskyndelse til konkurrencebegrænsende adfærd - stærkt begrænset deltagelse - proportionalitet - fuld prøvelsesret)

(2022/C 207/40)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Cathay Pacific Airways Ltd (Hong Kong, Kina) (ved R. Kreisberger, QC, barrister N. Grubeck, solicitor M. Rees og advokat E. Estellon)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Dawes og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede, bistået af J. Holmes, QC)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag AT.39258 — Luftfragt), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og subsidiært om nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt.

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 1, litra g), og artikel 1, stk. 4, litra g), i Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag AT.39258 — Luftfragt) annulleres.

2)	Den bøde, som Cathay Pacific Airways Ltd er blevet pålagt i medfør af nævnte afgørelses artikel 3, litra g), fastsættes til 47 040 000 EUR.

3)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

4)	Cathay Pacific Airways bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.

5)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af omkostningerne afholdt af Cathay Pacific Airways.

---

(1)  EUT C 239 af 24.7.2017.

Rettens dom af 30. marts 2022 — Latam Airlines Group og Lan Cargo mod Kommissionen

(Sag T-344/17) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for luftfragt - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF, af EØS-aftalens artikel 53 og af artikel 8 i aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om luftfart - samordning af forskellige elementer af prissætningen af luftfragttjenester (brændstoftillæg, sikkerhedstillæg og betaling af en kommission af tillæggene) - udveksling af oplysninger - Kommissionens territoriale kompetence - forældelse - princippet ne bis in idem - princippet om forbud mod forskelsbehandling - retten til forsvar - statsligt pres - samlet og vedvarende overtrædelse - bødens størrelse - afsætningens værdi - overtrædelsens grovhed - formildende omstændigheder - stærkt begrænset deltagelse - proportionalitet - fuld prøvelsesret)

(2022/C 207/41)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Latam Airlines Group SA (Santiago, Chile) og Lan Cargo SA (Santiago) (ved barrister B. Hartnett og advokaterne O. Geiss og W. Sparks)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Dawes, H. Leupold og G. Koleva, som befuldmægtigede, bistået af de G. Peretz, QC)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag AT.39258 — Luftfragt), for så vidt som den vedrører sagsøgerne, og subsidiært om nedsættelse af den bøde, som de er blevet pålagt.

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 1, litra i) og j), artikel 1, stk. 3, litra i) og j), og artikel 1, stk. 4, litra i) og j), i Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag AT.39258 — Luftfragt) annulleres.

2)

Denne afgørelses artikel 1, stk. 2, litra i) og j), annulleres, for så vidt som Latam Airlines Group SA og de Lan Cargo SA blev holdt ansvarlige for dels deltagelsen i den samlede og vedvarende overtrædelses bestanddele vedrørende sikkerhedstillægget og afslaget på at betale kommissioner, dels i den samlede og vedvarende overtrædelses bestanddel vedrørende brændstoftillægget før den 22. juli 2005.

3)	Afgørelsens artikel 3, litra i), annulleres.

4)	Den bøde, som Latam Airlines Group og Lan Cargo er blevet pålagt til solidarisk hæftelse, fastsættes til 2 244 000 EUR.

5)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

6)	Kommissionen betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 239 af 24.7.2017.

Rettens dom af 30. marts 2022 — Singapore Airlines og Singapore Airlines Cargo mod Kommissionen

(Sag T-350/17) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for luftfragt - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF, af EØS-aftalens artikel 53 og af artikel 8 i aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om luftfart - samordning af forskellige elementer af prissætningen af luftfragttjenester (brændstoftillæg, sikkerhedstillæg, betaling af en kommission af tillæggene) - udveksling af oplysninger - Kommissionens territoriale kompetence - princippet ne bis in idem - statsligt pres - samlet og vedvarende overtrædelse - bødens størrelse - afsætningens værdi - overtrædelsens grovhed - fuld prøvelsesret)

(2022/C 207/42)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Singapore Airlines Ltd (Singapore, Singapore) og Singapore Airlines Cargo Pte Ltd (Singapore) (ved solicitors J. Kallaugher og J. P. Poitras og advokat J. Ruiz Calzado)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Dawes og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede, bistået af barrister C. Brown)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure efter artikel 101 TEUF i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag AT.39258 — Luftfragt), for så vidt som den vedrører sagsøgerne, og subsidiært om nedsættelse af den bøde, som de er blevet pålagt.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.

3)	Singapore Airlines og Singapore Airlines Cargo bærer hver sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af Kommissionens omkostninger.

---

(1)  EUT C 239 af 24.7.2017.

Rettens dom af 23. marts 2022 — Necci mod Kommissionen

(Sag T-129/19 RENV) (1)

(Personalesag - kontraktansatte - social sikring - den fælles sygeforsikringsordning - afslag på ansøgning om tilslutning som følge af en overførsel af pensionsrettigheder - krav om mere end tre års ansættelse - artikel 95 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte - artikel 34, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder - artikel 45 TEUF)

(2022/C 207/43)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Claudio Necci (Bruxelles, Belgien) (ved advokat S. Orlandi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Mongin og T. Bohr, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved J. Van Pottelberge og I. Terwinghe, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og M. Alver, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

I søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 18. april 2018 om stiltiende afslag på sagsøgerens ansøgning af 18. december 2017 om tilslutning til De Europæiske Fællesskabers fælles sygeforsikringsordning.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Claudio Necci afholdte omkostninger i forbindelse med appelsagen ved Domstolen i sag C-202/20 P.

3)	Claudio Necci bærer sagsomkostningerne i forbindelse med hjemvisningen til Retten i sag T-129/19 RENV, herunder omkostningerne i forbindelse med den første sag for Retten i sag T-129/19.

4)	Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union bærer deres egne omkostninger i forbindelse med sag T-129/19 og i forbindelse med den foreliggende sag efter hjemvisningen.

---

(1)  EUT C 155 af 6.5.2019.

Rettens dom af 30. marts 2022 — Yanukovych mod Rådet

(Sag T-291/20) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysning af midler - liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - opretholdelse af sagsøgerens navn på listen - Rådets forpligtelse til at kontrollere, at afgørelsen fra et tredjelands myndighed er blevet truffet under iagttagelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse)

(2022/C 207/44)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Viktor Fedorovych Yanukovych (Rostov-on-Don, Rusland) (ved solicitor M. Anderson samt barristers E. Dean og J. Marjason Stamp)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved T. Haas, P. Mahnič, S. Van Overmeire og A. Boggio-Tomasaz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2020/373 af 5. marts 2020 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2020, L 71, s. 10) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/370 af 5. marts 2020 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2020, L 71, s. 1), for så vidt som disse retsakter opretholder sagsøgerens navn på listen over de personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

Konklusion

1)

Rådets afgørelse (FUSP) 2020/373 af 5. marts 2020 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/370 af 5. marts 2020 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som navnet på Viktor Fedorovych Yanukovych er blevet opretholdt på listen over de personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

2)	Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 222 af 6.7.2020.

Rettens dom af 30. marts 2022 — Yanukovych mod Rådet

(Sag T-292/20) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysning af midler - liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - opretholdelse af sagsøgerens navn på listen - Rådets forpligtelse til at kontrollere, at afgørelsen fra et tredjelands myndighed er blevet truffet under iagttagelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse)

(2022/C 207/45)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Oleksandr Viktorovych Yanukovych (Skt. Petersborg, Rusland) (ved solicitor M. Anderson samt barristers E. Dean og J. Marjason-Stamp)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved T. Haas, P. Mahnič, S. Van Overmeire og A. Boggio-Tomasaz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2020/373 af 5. marts 2020 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2020, L 71, s. 10) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/370 af 5. marts 2020 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2020, L 71, s. 1), for så vidt som disse retsakter opretholder sagsøgerens navn på listen over de personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

Konklusion

1)

Rådets afgørelse (FUSP) 2020/373 af 5. marts 2020 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/370 af 5. marts 2020 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som navnet på Oleksandr Viktorovych Yanukovych er blevet opretholdt på listen over de personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

2)	Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 222 af 6.7.2020.

Rettens dom af 30. marts 2022 — KF mod EIB

(Sag T-299/20) (1)

(Personalesag - ansatte i EIB - klage over psykisk chikane - administrativ undersøgelse - afgørelse om afslag på klagen - åbenbart urigtigt skøn - princippet om god forvaltning - ansvar)

(2022/C 207/46)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: KF (ved advokaterne L. Levi og A. Blot)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (ved K. Carr og J. Pawlowicz, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne J. Currall og B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF og på artikel 50a i statutten for Den Europæiske Unions Domstol med påstand dels om annullation af EIB’s afgørelse af 27. januar 2020 om afslag på sagsøgerens klage over psykisk chikane, dels om erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som sagsøgeren har lidt som følge af denne afgørelse.

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet af formanden for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) den 27. januar 2020 annulleres.

2)	EIB betaler KF et beløb på 3 000 EUR.

3)	I øvrigt frifindes sagsøgte.

4)	EIB bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af KF.

---

(1)  EUT C 262 af 10.8.2020.

Rettens dom af 30. marts 2022 — Perry Street Software mod EUIPO — Toolstream (SCRUFFS)

(Sag T-720/20) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - ordmærke SCRUFFS - absolutte registreringshindringer - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001])

(2022/C 207/47)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Perry Street Software, Inc. (New York, New York, De Forenede Stater) (ved solicitor M. Hawkins og advokat T. Dolde)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Toolstream Ltd (Yeovil, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor J. Hourigan)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 29. september 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 550/2020 4) vedrørende en ugyldighedssag mellem Perry Street Software og Toolstream.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Perry Street Software, Inc. betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 44 af 8.2.2021.

Rettens dom af 30. marts 2022 — L’Oréal mod EUIPO — Debonair Trading Internacional (SO COUTURE)

(Sag T-30/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket SO COUTURE - ansøgning om EU-ordmærket SO…? - relative registreringshindringer - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

(2022/C 207/48)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: L’Oréal (Clichy, Frankrig) (ved advokaterne M. Treis og E.-M. Strobel)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Debonair Trading Internacional Lda (Funchal, Portugal) (ved advokaterne J. Quirin og J.-P. Jacquey)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 3. november 2020 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 158/2016-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Debonair Trading Internacional og L’Oréal.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	L’Oréal betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 128 af 12.4.2021.

Rettens dom af 30. marts 2022 — SFD mod EUIPO — Allmax Nutrition (ALLNUTRITION DESIGNED FOR MOTIVATION)

(Sag T-35/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket ALLNUTRITION DESIGNED FOR MOTIVATION - de ældre EU-ordmærker ALLMAX NUTRITION - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

(2022/C 207/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: SFD S.A. (Opole, Polen) (ved advokat T. Grucelski)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Allmax Nutrition Inc. (North York, Ontario, Canada)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 28. oktober 2020 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 511/2020-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Allmax Nutrition og SFD.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	SFD S.A. betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 98 af 22.3.2021.

Rettens dom af 30. marts 2022 — PO mod Kommissionen

(Sag T-36/21) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - ansættelse - meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/338/17 - ikke opført på reservelisten - artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder - vedtægtens artikel 1d, stk. 1 og 4 - rimelige tilpasninger - princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap - direktiv 2000/78/EF - begrundelsespligt - omsorgspligt - ansvar - økonomisk og ikke-økonomisk skade)

(2022/C 207/50)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: PO (ved advokaterne L. Levi og A. Blot)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved I. Melo Sampaio og D. Milanowska, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med dette søgsmål, der er anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand dels om annullation af afgørelsen, truffet efter fornyet gennemgang, af udvælgelseskomitéen den 29. april 2020 om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/338/17 og af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 14. oktober 2020 om afslag på sagsøgerens klage, dels om erstatning for den skade, som sagsøgeren hævder at have lidt som følge af disse afgørelser.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 110 af 29.3.2021.

Rettens dom af 30. marts 2022 — Kalita og Haas mod EUIPO — Kitzbühel Tourismus (Gengivelse af to dyr)

(Sag T-206/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om et EU-figurmærke, der gengiver to dyr - ældre EU-figurmærke, der gengiver et dyr - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2022/C 207/51)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Oliver Kalita (Jochberg, Østrig) og Christian Haas (Kitzbuhel, Østrig) (ved advokat G. Donath)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Graul og D. Hanf, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Kitzbühel Tourismus, Körperschaft des öffentlichen Rechts (Kitzbühel) (ved advokat M. Horak)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 2. februar 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 863/2020-1) vedrørende en indsigelsessag mellem på den ene side Kitzbühel Tourismus og på den anden side Oliver Kalita og Christian Haas.

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 2. februar 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 863/2020-1) annulleres.

2)	EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af Oliver Kalita og Christian Haas afholdte omkostninger.

3)	Kitzbühel Tourismus, Körperschaft des öffentlichen Rechts, bærer sine egne omkostninger og betaler haldelen af de af Oliver Kalita og Christian Haas afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 217 af 7.6.2021.

Rettens dom af 30. marts 2022 — Établissement Amra mod EUIPO — eXpresio (Formen på en hoppestøvle)

(Sag T-264/21) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - tredimensionalt EU-varemærke - formen på en hoppestøvle - absolut registreringshindring - tegn, som udelukkende består af formen på varer, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat - artikel 7, stk. 1, litra e), ii), i forordning (EU) 2017/1001 - tilstedeværelse af ordbestanddele - væsentlige kendetegn, der ikke er funktionelle, foreligger ikke)

(2022/C 207/52)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Établissement Amra (Vaduz, Liechtenstein) (ved advokat M. Gómez Calvo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: eXpresio, estudio creativo, SL (La Nucia, Spanien)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 15. marts 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1083/2020-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem Établissement Amra og eXpresio, estudio creativo.

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 15. marts 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1083/2020-1) annulleres.

2)	EUIPO betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 263 af 5.7.2021.

Rettens dom af 30. marts 2022 — Hesse mod EUIPO — Wedl & Hofmann (Testa Rossa)

(Sag T-451/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket Testa Rossa - det ældre EU-figurmærke TESTA ROSSA - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

(2022/C 207/53)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kurt Hesse (Nürnberg, Tyskland) (ved advokat M. Krogmann)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Eberl og E. Markakis, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Wedl & Hofmann GmbH (Mils/Hall i Tyrol, Østrig) (ved advokat T. Raubal)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 20. maj 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 878/2020-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Wedl & Hofmann og Kurt Hesse.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Kurt Hesse betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 368 af 13.9.2021.

Rettens kendelse af 22. marts 2022 — Miquel y Costas & Miquel mod EUIPO (Pure Hemp)

(Sag T-17/21) (1)

(EU-varemærker - tilbagekaldelse af den anfægtede beslutning - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse)

(2022/C 207/54)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Miquel y Costas & Miquel, SA (Barcelona, Spanien) (ved advokat J. Mora Cortés)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 21. oktober 2020 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 853/2020-1) vedrørende en ansøgning om registrering af figurtegnet Pure Hemp som EU-varemærke

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse.

2)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Miquel y Costas & Miquel, SA.

---

(1)  EUT C 72 af 1.3.2021.

Rettens kendelse af 18. marts 2022 — Saure mod Kommissionen

(Sag T-232/21) (1)

(Annullationssøgsmål - aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - Kommissionens samlede kommunikation om mængder og leveringstider for AstraZenecas covid-19-vacciner - stiltiende afslag på aktindsigt - udtrykkelig afgørelse vedtaget efter sagsanlægget - ufornødent at træffe afgørelse - anmodninger om tilpasning af påstande - litispendens - åbenbart afvisningsgrundlag)

(2022/C 207/55)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Hans-Wilhelm Saure (Berlin, Tyskland) (ved advokat C. Partsch)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Gattinara, K. Herrmann og A. Spina, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har på grundlag af artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af den stiltiende afgørelse af 30. april 2021, og efter tilpasning af påstandene om annullation af den udtrykkelige afgørelse af 13. juli 2021, hvorved Kommissionen gav afslag på sagsøgerens genfremsatte begæring om aktindsigt i visse dokumenter.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende påstanden om annullation af Europa-Kommissionens stiltiende afgørelse om afslag af 30. april 2021 på den genfremsatte begæring om aktindsigt i visse dokumenter.

2)	Sagen afvises i øvrigt.

3)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Hans-Wilhelm Saure afholdte omkostninger i forbindelse med stævningen og anmodningen om, at det fastslås, at det ufornødent at træffe afgørelse.

4)	Hans-Wilhelm Saure bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger i forbindelse med anmodningen om tilpasning af stævningen.

---

(1)  EUT C 242 af 21.6.2021.

Rettens kendelse af 8. marts 2022 — UNIS mod Kommissionen

(Sag T-431/21) (1)

(Annullationssøgsmål - social sikring - organer, der administrerer lovbestemte syge- og pensionsforsikringer - Caisse nationale d’assurance vieillesse - økonomisk aktivitet - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål - afvisning)

(2022/C 207/56)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Union nationale des indépendants solidaires (UNIS) (Lorient, Frankrig) (ved advokat F. Ortega)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Martin, H. van Vliet, T. Baumé og A. Boitos, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren, der er en faglig organisation oprettet i henhold til fransk ret den 21. februar 2020, har med sit søgsmål, der er støttet på artikel 263 TEUF, nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens skrivelse af 18. maj 2021, hvori Kommissionen har erklæret, at den ikke har kompetence til at behandle de spørgsmål, som sagsøgeren har rejst i sin klage af 7. april 2021.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Union nationale des indépendants solidaires (UNIS) bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

---

(1)  EUT C 422 af 18.10.2021.

Rettens kendelse af 21. marts 2022 — Kalypso Media Group mod EUIPO

(Sag T-550/21) (1)

(EU-varemærker - tilbagekaldelse af den anfægtede afgørelse - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse)

(2022/C 207/57)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kalypso Media Group GmbH (Worms, Tyskland) (ved advokat T. Boddien)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Hanf, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 6. juli 2021 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1864/2020-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet COMMANDOS som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kalypso Media Group GmbH afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 431 af 25.10.2021.

Sag anlagt den 7. marts 2022 — Ecocert India mod Kommissionen

(Sag T-123/22)

(2022/C 207/58)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ecocert India Pte Ltd (Gurugram, Indien) (ved advokaterne Y. Martinet, D. Todorova og J. Sohm)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Artikel 1, sammenholdt med punkt 5 i bilag I for så vidt angår Indien, til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325 af 16. december 2021 om opstilling i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af listen over tredjelande og listen over kontrolmyndigheder og kontrolorganer, der er godkendt i henhold til artikel 33, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 med henblik på import af økologiske produkter til Unionen (1) annulleres, for så vidt som Ecocer India Private Limited ved denne bestemmelse fjernes fra de på listen for Indien opstillede godkendte kontrolorganer, der er akkrediteret til at føre kontrol og udstede kontrolattester, som tillader, at produkter importeret fra Indien overgår til fri omsætning i Den Europæiske Union som økologiske produkter.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.

Første anbringende om Kommissionens manglende kompetence til at fjerne sagsøgeren fra listen over godkendte indiske kontrolorganer. — Kommissionen har i henhold til artikel 33, stk. 2, i forordning (EF) nr. 834/2007 (2) og artikel 7 i forordning (EF) nr. 1235/2008 (3) kompetence til at opstille en liste over godkendte tredjelande, som findes i bilag III til forordning (EF) nr. 1235/2008. Det er dog kun den kompetente myndighed i tredjelandet, der kan akkreditere eller fjerne kontrolorganer fra listen. Det gøres gældende, at Kommissionen ved at fjerne sagsøgeren fra listen over godkendte kontrolorganer overskred grænserne for sin kompetence og tilsidesatte artikel 33, stk. 2, i forordning (EF) nr. 834/2007, sammenholdt med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1235/2008. Desuden trådte de bestemmelser, som Kommissionen støttede forordning (EU) 2021/2325 på, nemlig artikel 3, litra a), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1342 af 27. maj 2021, (4) ikke i kraft før den 1. januar 2022.

2.

Andet anbringende om Kommissionens tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter. — Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen ved at beslutte, at sagsøgeren skulle fjernes fra listen over indiske kontrolorganer på grundlag af den liste, der er offentliggjort i bilag III til Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 (liste over godkendte tredjelande), fratog sagsøgeren dennes proceduremæssige garantier, idet der på dette retsgrundlag ikke er mulighed for at høre enkelte kontrolorganer, inden der træffes en negativ afgørelse på deres vegne.

3.

Tredje anbringende om en fejlagtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, en fejlagtig gennemgang af beviserne og Kommissionens fejlagtige bedømmelse for så vidt angår vedtagelsen af forordning (EU) 2021/2325. — Første del af det tredje anbringende: det gøres gældende, at Kommissionen ikke tog hensyn til den omstændighed, at sagsøgeren ikke havde kendskab til brugen af ethylenoxid (ETO) som gasningsmiddel mod salmonella på tidspunktet, da begivenheden indtraf. — Anden del af det tredje anbringende: Kommissionen drog ikke de rigtige konklusioner af den omstændighed, at sagsøgeren traf alle de nødvendige korrigerende foranstaltninger. — Tredje del af det tredje anbringende: ifølge sagsøgeren tog Kommissionen ikke hensyn til de sanktioner, som den kompetente myndighed i Indien, APEDA, vedtog.

4.

Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af de almindelige retsprincipper princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, proportionalitetsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling. — Første del af det fjerde anbringende: tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, idet fjernelsen af sagsøgeren fra listen over godkendte kontrolorganer var uforholdsmæssig i forhold til de fundne uoverensstemmelser, og den ikke tog hensyn til tidsforskydningen og de passende korrigerende foranstaltninger. — Anden del af det fjerde anbringende: tilsidesættelse af princippet om ligebehandling og princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet Kommissionen ifølge sagsøgeren, på en måde, der var udtryk forskelsbehandling, kun besluttede at trække godkendelsen af visse kontrolorganer tilbage, selv om de samme uregelmæssigheder foregik ved andre enheder, og dermed skabte illoyal konkurrence mellem udenlandske kontrolorganer. — Tredje del af det fjerde anbringende: tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet det forhold, at sagsøgeren siden 2006 gentagne gange har været opført på listen over kontrolorganer, har skabt en situation, der kan medføre en berettiget forventning, som er blevet tilsidesat af Kommissionen; det uklare og uforudsigelige retsgrundlag dannede grundlag for, at sagsøgeren blev fjernet fra listen over indiske kontrolorganer.

---

(1)  EUT 2021, L 465, s. 8.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28.6.2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT 2007, L 189, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 af 8.12.2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår ordninger for import af økologiske produkter fra tredjelande (EUT 2008, L 334, s. 25).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1342 af 27.5.2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 vedrørende de oplysninger, som tredjelande og kontrolmyndigheder og kontrolorganer skal fremsende med henblik på tilsyn med deres anerkendelse i henhold til artikel 33, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår importerede økologiske produkter samt vedrørende de foranstaltninger, der skal træffes ved udøvelsen af dette tilsyn (EUT 2021, L 292, s. 20).

Sag anlagt den 23. marts 2022 — Hyundai Heavy Industries Holdings mod Kommissionen

(Sag T-156/22)

(2022/C 207/59)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Hyundai Heavy Industries Holdings Co. Ltd (Seoul, Sydkorea) (ved advokaterne S. Völcker, J. Ruiz Calzado, H. Armengod Suarez og J.B. Douchy samt Solicitor D. Little)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse af 13. januar 2022 i sag M.9343 — Hyundai Heavy Industries Holdings/Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (herefter »afgørelsen«) annulleres i sin helhed.

—	Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med denne sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.	Første anbringende om retlige fejl med hensyn til Kommissionens forsøg på at godtgøre, at der skabes en dominerende stilling på grundlag af en materiel analyse, der ikke har forbindelse til den retlige test, som afgørelsen foregiver at anvende.

2.

Andet anbringende om retlige fejl og urigtige skøn samt Kommissionens undladelse af at give en tilstrækkelig begrundelse vedrørende dens konklusion om, at den omtvistede transaktion ville have skabt en dominerende stilling og medføre en alvorlig hindring for effektiv konkurrence i det indre marked på grund af a) anvendelsen af markedsandele som »prima facie«-beviser for, at der blev skabt en dominerende stilling på trods af konstant lave margener, strukturel overkapacitet og en lav frekvens af udbud, b) manglende anerkendelse af det konkurrencemæssige pres fra konkurrenter og en fejlagtig vurdering af selskabets væsentlighed, c) manglende hensyntagen til forbrugernes åbenlyse købermagt på et marked, der er kendetegnet ved overkapacitet og sjældent forekommende udbud med en høj værdi, d) manglende godtgørelse af, hvordan den omtvistede transaktion ville medføre en alvorlig hindring for effektiv konkurrence i det indre marked og e) en urigtig vurdering af den række af mulige udfald, der ville være forekommet, såfremt den omtvistede transaktion ikke havde fundet sted.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af retten til forsvar og retten til god forvaltning som følge af Kommissionens manglende vedtagelse af en supplerende klagepunktsmeddelelse med henblik på at afhjælpe uklarheden med hensyn til afgørende elementer af klagepunktsmeddelelsen og påberåbelse af beviser, der ikke var inkluderet i klagepunktsmeddelelsen.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af forpligtelsen til at udvise omhu som følge af, at mange af beviserne i klagepunktsmeddelelsen var forældede, da Kommissionen vedtog sin afgørelse, og om, at Kommissionen undlod omhyggeligt og uvildigt at undersøge de mest kritiske faktiske omstændigheder og således foregreb følgerne af den omtvistede transaktion.

Sag anlagt den 22. marts 2022 — Dehaen mod EUIPO — National Geographic Society (NATIONAL GEOGRAPHIC)

(Sag T-157/22)

(2022/C 207/60)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Karolien Dehaen (Schilde, Belgien) (ved advokaterne T. van Innis og A. Van der Planken)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: National Geographic Society (Washington, District of Columbia, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: National Geographic Society

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket NATIONAL GEOGRAPHIC — EU-varemærke nr. 2 148 799

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 17. december 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 972/2020-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 58, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 22. marts 2022 — Dehaen mod EUIPO — National Geographic Society (NATIONAL GEOGRAPHIC)

(Sag T-158/22)

(2022/C 207/61)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Karolien Dehaen (Schilde, Belgien) (ved advokaterne T. van Innis og A. Van der Planken)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: National Geographic Society (Washington, District of Columbia, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: National Geographic Society

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket NATIONAL GEOGRAPHIC — registreringsansøgning nr. 9 419 731

Sagen for EUIPO: Fortabelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 17. december 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 975/2020-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 58, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 25. marts 2022 — 1906 Collins mod EUIPO — Peace United (bâoli BEACH)

(Sag T-160/22)

(2022/C 207/62)

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: 1906 Collins LLC (Miami, Florida, De Forenede Stater) (ved advokat C. Mateu)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Peace United Ltd (London, Det Forenede Kongerige)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Peace United Ltd

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket bâoli BEACH — registreringsansøgning nr. 16 552 333

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 20. januar 2022 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 223/2021-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EU-varemærke bâoli BEACH nr. 16 552 333 erklæres ugyldigt på grundlag af artikel 159, stk. 1, litra b) i forordning (EU) 2017/2001.

—	Det fastslås, at varemærke nr. 16 552 333 var ugyldigt fra dets ansøgningsdato.

—	Selskabet Peace United tilpligtes at betale de afgifter og omkostninger, som er afholdt af 1906 COLLINS i forbindelse med sagens behandling, herunder omkostningerne fastslået af indsigelsesafdelingen og appelkammeret ved EUIPO, jf. artikel 134, stk. 1, og artikel 190 i Rettens procesreglement.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 95, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 59, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 28. marts 2022 — Transformers Manufacturing Company mod EUIPO — H&F (TMC TRANSFORMERS)

(Sag T-163/22)

(2022/C 207/63)

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: Transformers Manufacturing Company Pty Ltd (Melbourne, Australien) (ved advokat F. Caricato)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: H&F Srl (Milano, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Transformers Manufacturing Company Pty Ltd

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket TMC TRANSFORMERS — registreringsansøgning nr. 17 262 668

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 3. februar 2022 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1211/2021-5)

Påstande

—	Indledningsvis og principalt fastslås det, at H&F Srl mangler søgsmålskompetence, og sagen i første og anden instans ved EUIPO afvises.

—	Den anfægtede afgørelse omgøres, eftersom den er uden retligt og faktisk grundlag og savner en begrundelse.

—	Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse, eftersom den er uden retligt og faktisk grundlag, og sagen hjemvises til EUIPO.

—	EUIPO og intervenienten tilpligtes at betale sagsomkostningerne i forbindelse med sagen i de tre instanser.

Anbringender

—	H&F Srl’s manglende søgsmålskompetence, som EUIPO hverken har udtalt sig om eller begrundet.

—	Fejlagtig vurdering af risikoen for forveksling (artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009), såvel faktisk som retligt.

—	Manglende begrundelse af den anfægtede afgørelse.

Sag anlagt den 28. marts 2022 — Transformers Manufacturing Company mod EUIPO — H&F (TMC TRANSFORMERS)

(Sag T-167/22)

(2022/C 207/64)

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: Transformers Manufacturing Company Pty Ltd (Melbourne, Australien) (ved advokat F. Caricato)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: H&F Srl (Milano, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Transformers Manufacturing Company Pty Ltd

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket TMC TRANSFORMERS — registreringsansøgning nr. 17 264 664

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 14. februar 2022 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1212/2021-5)

Påstande

—	Indledningsvis og principalt fastslås det, at H&F Srl mangler søgsmålskompetence, og sagen i første og anden instans ved EUIPO afvises.

—	Den anfægtede afgørelse omgøres, eftersom den er uden retligt og faktisk grundlag og savner en begrundelse.

—	Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse, eftersom den er uden retligt og faktisk grundlag, og sagen hjemvises til EUIPO.

—	EUIPO og intervenienten tilpligtes at betale sagsomkostningerne i forbindelse med sagen i de tre instanser.

Anbringender

—	H&F Srl’s manglende søgsmålskompetence, som EUIPO hverken har udtalt sig om eller begrundet.

—	Fejlagtig vurdering af risikoen for forveksling (artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009), såvel faktisk som retligt.

—	Manglende begrundelse af den anfægtede afgørelse.

Sag anlagt den 30. marts 2022 — Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi mod EUIPO — Fontana Food (GRILLOUMI)

(Sag T-168/22)

(2022/C 207/65)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi (Nicosia, Cypern) (ved barrister-at-law S. Malynicz og advokat C. Milbradt)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Fontana Food AB (Tyresö, Sverige)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Fontana Food AB

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket GRILLOUMI — registreringsansøgning nr. 15 963 291

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 3. januar 2022 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1612/2021-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Der gives medhold i sagsøgerens klage.

—	EUIPO tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger.

Anbringender

—	Appelkammerets vurdering af særpræget er behæftet med alvorlige mangler.

—	Appelkammeret begik en fejl ved at undlade at fastslå, der foreligger en risiko for forveksling.

—	Appelkammeret begik en fejl ved at undlade at sikre sagsøgeren en retfærdig rettergang med hensyn samtlige spørgsmål.

Sag anlagt den 31. marts 2022 — Telefónica de España mod Kommissionen

(Sag T-170/22)

(2022/C 207/66)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Telefónica de España, SA (Madrid, Spanien) (ved advokat F. González Díaz, Barrister-at-Law P. Stuart og advokat J. Blanco Carol)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse af 21. januar 2022 vedrørende udbud DIGIT/A3/PR/2019/RP/010 — Transeuropæiske tjenester for telematik mellem administrationerne (TESTA) annulleres.

—	Sagsøgeren tildeles enhver øvrig kompensation, som Retten måtte finde passende under sagens omstændigheder.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger og udgifter i forbindelse med søgsmålet.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

1.	Første anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl samt begik faktiske fejl og anlagde urigtige skøn ved at straffe konsortiet (1) for at undlade at fremlægge oplysninger, som der aldrig var blevet anmodet om i udbudsbetingelserne, hvilket er i strid med gennemsigtighedsprincippet.

2.	Andet anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl samt begik faktiske fejl og anlagde urigtige skøn, idet den ikke gav tilbuddet point (2) i overensstemmelse med udbudsbetingelserne, hvilket er i strid med gennemsigtighedsprincippet og retssikkerhedsprincippet.

3.

Tredje anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl samt begik faktiske fejl og anlagde urigtige skøn, idet den undlod at angive klare, utvetydige tildelingskriterier og undlod at give de oplysninger, der var nødvendige for at vurdere tildelingen af point til tilbuddet, hvilket er i strid med gennemsigtighedsprincippet, retssikkerhedsprincippet og retten til forsvar.

4.	Fjerde anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl samt begik faktiske fejl og anlagde urigtige skøn, idet den undlod at anmode om nærmere oplysninger, når det var muligt og nyttigt, hvilket er i strid med princippet om god forvaltning og princippet om proceduremæssig rimelighed.

5.	Femte anbringende om, at udbudsproceduren var behæftet med en række tilsidesættelser af grundlæggende principper i EU-retten.

6.

Sjette anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl, idet den undlod at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre medlemsstaternes ret i henhold til artikel 346 TEUF til ikke at meddele oplysninger, hvis det ville stride mod disses væsentlige sikkerhedsinteresser, og om, at Kommissionen tilsidesatte ligebehandlingsprincippet.

---

(1)  »Konsortiet«, som defineret i søgsmålet, er sammensat af sagsøgeren, Telefonica de España, samt to andre enheder.

(2)  Med »tilbuddet« menes konsortiets tilbud.

Sag anlagt den 31. marts 2022 — OR og OS mod Kommissionen

(Sag T-171/22)

(2022/C 207/67)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: OR og OS (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Afgørelse af 12. juli 2021, hvorved PMO afslog de ansøgninger, som sagsøgerne indgav den 18. marts 2021 på grundlag af vedtægtens artikel 90, stk. 1, om udbetaling af de pensionsrettigheder, der er optjent af deres afdøde far i henhold til Den Europæiske Unions pensionsordning (herefter »EU-pensionsordningen«), og de pensionsrettigheder, som han erhvervede før tiltrædelse af tjenesten, annulleres.

—	Afgørelse af 22. december 2021, hvorved ansættelsesmyndigheden afslog sagsøgernes klage af 20. september 2021, annulleres, for så vidt som det fastslås, at den indeholder en supplerende begrundelse.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerne et beløb svarende til de pensionsbidrag, som den afdøde har betalt til EU-pensionsordningen, og de nationale pensionsrettigheder, der er overført til EU-pensionsordningen.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale renter af de beløb, der skal tilbagebetales, med Den Europæiske Centralbanks rentesats, forhøjet med to procentpoint, fra tidspunktet for overførslen og de månedlige bidrag.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat et enkelt anbringende om ugrundet berigelse for Unionen. Sagsøgerne har i denne henseende gjort gældende, at deres far før sin død havde erhvervet ret til at få overført de pensionsgivende tjenesteår, som han havde optjent i henhold til EU-pensionsordningen, og de pensionsgivende tjenesteår, som han havde erhvervet på grundlag af sine nationale pensionsrettigheder, og de har fremhævet, at denne ret ikke er undergivet nogen forældelsesfrist. Sagsøgerne har tilføjet, at eftersom deres far før sin død ikke havde tilbagelagt de ti års faktisk tjeneste, der giver ret til alderspension i henhold til EU-pensionsordningen, udgør de betalte bidrag en ugrundet berigelse for Unionen.

Sag anlagt den 31. marts 2022 — Gönenç mod EUIPO — Solar (termorad »ALUMINIUM PANEL RADIATOR«)

(Sag T-172/22)

(2022/C 207/68)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Salim Selahaddin Gönenç (Konya, Tyrkiet) (ved advokat V. Martín Santos)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Solar A/S (Vejen, Danmark)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Salim Selahaddin Gönenç

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket termorad »ALUMINIUM PANEL RADIATOR« — registreringsansøgning nr. 18 027 358

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 18. januar 2022 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 770/2021-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, således at EU-varemærkeansøgning nr. 18 027 358 imødekommes i sin helhed.

—	Intervenienten og/eller EUIPO tilpligtes at betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger i forbindelse med sagen for Retten og alle de med EUIPO-afgørelserne forbundne sagsomkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 4. april 2022 — Novartis mod EUIPO — AstraZeneca (BREZTREV)

(Sag T-174/22)

(2022/C 207/69)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Novartis AG (Basel, Schweiz) (ved advokat A. Nordemann-Schiffel)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: AstraZeneca AB (Södertälje, Sverige)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: AstraZeneca AB

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket BREZTREV — registreringsansøgning nr. 18 088 373

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 21. januar 2022 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 738/2021-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 4. april 2022 — Novartis mod EUIPO — AstraZeneca (BREZTRI)

(Sag T-175/22)

(2022/C 207/70)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Novartis AG (Basel, Schweiz) (ved advokat A. Nordemann-Schiffel)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: AstraZeneca AB (Södertälje, Sverige)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: AstraZeneca AB

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket BREZTRI — registreringsansøgning nr. 17 816 687

Sagen for EUIPO: Fortabelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 21. januar 2022 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 737/2021-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 27, stk. 3, litra b), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1430

—	Tilsidesættelse af artikel 60, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 4. april 2022 — FA World Entertainment mod EUIPO (FUCKING AWESOME)

(Sag T-178/22)

(2022/C 207/71)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: FA World Entertainment Inc. (Los Angeles, Californien, De Forenede Stater) (ved advokaterne M. Breuer, I. Dimitrov og C. Tenbrock)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af ordmærket FUCKING AWESOME — registreringsansøgning nr. 1 564 573

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 3. februar 2022 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1131/2021-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den ikke gav medhold i klagen for appelkammeret, dvs. for så vidt som appelkammeret lagde til grund, at der forelå tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, ligebehandlingsprincippet og princippet om god forvaltningsskik.

Sag anlagt den 5. april 2022 — Farco Pharma mod EUIPO — Infarco (FARCO)

(Sag T-179/22)

(2022/C 207/72)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Farco Pharma GmbH (Køln, Tyskland) (ved advokat V. Schoene)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Infarco, SA (Madrid, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Farco Pharma GmbH

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket FARCO i farverne rød, hvid og sort — registreringsansøgning nr. 17 838 178

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 17. januar 2022 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 172/2021-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse, hvorved appelkammeret stadfæstede, at indsigelsen med sagsnr. B 3054 342 mod figurmærke nr. 17 838 178 blev taget til følge, annulleres, og sagen hjemvises til EUIPO til fornyet prøvelse.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 11. april 2022 — Eggers & Franke mod EUIPO — E. & J. Gallo Winery (EF)

(Sag T-183/22)

(2022/C 207/73)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Eggers & Franke Holding GmbH (Bremen, Tyskland) (ved advokaterne A. Ebert-Weidenfeller og H. Förster)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: E. & J. Gallo Winery (Modesto, Californien, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Eggers & Franke Holding GmbH

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket EF — registreringsansøgning nr. 17 927 894

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 4. februar 2022 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 729/2021-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og, i tilfælde af intervention, intervenienten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 12. april 2022 — Eggers & Franke mod EUIPO — E. & J. Gallo Winery (E & F)

(Sag T-184/22)

(2022/C 207/74)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Eggers & Franke Holding GmbH (Bremen, Tyskland) (ved advokaterne A. Ebert-Weidenfeller og H. Förster)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: E. & J. Gallo Winery (Modesto, Californien, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Eggers & Franke Holding GmbH

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket E & F — registreringsansøgning nr. 18 037 083

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 15. februar 2022 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 730/2021-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og, i tilfælde af intervention, intervenienten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.