Det Europæiske Regionsudvalgs resolution — Konferencen om Europas fremtid

(2021/C 300/01)

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

1.

bakker helt og fuldt op om behovet for en bred og ægte inkluderende, transparent, geografisk og politisk afbalanceret og decentraliseret debat om Den Europæiske Unions fremtid;

2.

glæder sig over den længe ventede igangsættelse af arbejdet i tilknytning til konferencen om Europas fremtid trods de fortsatte udfordringer som følge af covid-19-pandemien og ser frem til at bidrage til opfyldelsen af ambitiøse, vidtrækkende og varige resultater med håndgribelige fordele for alle EU's borgere;

3.

beklager den forsinkelse i konferencens lancering, der vil få processen, der skulle vare to år, til kun at vare et år. Udvalget opfordrer ikke desto mindre til at forstærke bestræbelserne på at gøre konferencen til en succes hvad angår demokratisk deltagelse og inddragelse af borgerne;

4.

fremhæver, at konferencen bør være en proces, som giver en stemme til alle borgere uanset deres baggrund, alder, herkomst og bopæl. Udvalget tilskynder alle aktører til at afholde arrangementer og fremme den digitale platform i hele samfundet, så der inddrages andre end de grupper, der normalt deltager i debatterne om EU, og der således bliver tale om en fuldt ud inklusiv debat;

5.

noterer sig den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Kommissionen og glæder sig især over den tydelige henvisning til regionale og lokale myndigheder, regionale parlamenter og til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Udvalget gentager sin opfordring til at underskrive den fælles erklæring;

6.

påpeger, at der er omkring én million folkevalgte politikere på lokalt og regionalt niveau i EU, som arbejder på vegne af de borgere, de repræsenterer, i næsten 90 000 subnationale myndigheder. De udgør den mest omfattende demokratiske repræsentation i EU, og den der er tættest på borgerne. I fællesskab er de også ansvarlige for halvdelen af de offentlige investeringer i EU og for at gennemføre langt over halvdelen af EU-lovgivningen, og dermed bidrager de i høj grad til opfyldelsen af EU's politiske mål;

7.

bekræfter de holdninger, der blev skitseret i udvalgets resolution af 12. februar 2020, og gentager, at de fleste emner, der er udvalgt til debat på konferencen, herunder klima, miljø, affolkning og demografiske udfordringer, sundhed, uddannelse, kultur, migration, retsstatsprincippet, digital omstilling, en styrket økonomi og social retfærdighed, hører under de regionale og lokale myndigheders kompetenceområde. Udvalget understreger derfor, at det ikke vil være muligt for konferencen at fremsætte konkrete forslag, medmindre en væsentlig del af disse forslag er resultatet af en aktiv dialog og samråd med det subnationale niveau;

8.

forsvarer det synspunkt, at konferencen bør have en fleksibel indfaldsvinkel med hensyn til reformen af politikker og institutioner og bane vejen for holdbare reformer af Den Europæiske Union, der varer ved efter konferencens afslutning;

9.

mener, at konferencen er en mulighed for at bringe EU tættere på borgerne og styrke deres følelse af medansvar for det europæiske projekt gennem »det europæiske hus for demokrati«, hvor de lokale og regionale myndigheder udgør fundamentet, medlemsstaterne danner væggene, og EU er taget. Udvalget forpligter sig til at spille en aktiv rolle og undersøge forskellige politiske muligheder for at styrke forvaltningen på flere myndighedsniveauer og fremme yderligere integration i Europa på områder, hvor det er berettiget og skaber en merværdi;

10.

mener, at det på baggrund af den nuværende pandemi er blevet afgørende at styrke de demokratiske principper og byernes og regionernes centrale rolle, når det handler om at give borgerne troværdige svar, og at fremhæve betydningen af at samarbejde på tværs af alle forvaltningsniveauer og hen over grænserne for at løfte de fælles udfordringer. Dette bør afspejles fuldt ud i konferencens sammensætning og forretningsorden;

11.

har til hensigt at spille en aktiv rolle i konferencen gennem udvalgets medlemmers deltagelse i bestyrelsen og som delegerede i forbindelse med konferencens plenardrøftelser. Udvalget forpligter sig til at levere tematiske input til konferencen om spørgsmål af central betydning for de lokale og regionale myndigheder, bl.a. gennem en række lokale borgerdialoger, som RU vil afholde rundt omkring i EU. Udvalget mener, at det er en forudsætning for en bred debat, at unge og personer, som repræsenterer mangfoldigheden i vores samfund, også deltager i drøftelserne;

12.

mener, at konferencens plenarforsamling bør bygge på et solidt demokratisk grundlag, og at der blandt deltagerne derfor bør være et passende antal repræsentanter for regionale og lokale parlamenter og byråd/regionalråd i tilgift til deres kolleger fra Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Udvalget understreger, at der er behov for en geografisk, politisk og kønsmæssigt afbalanceret repræsentation på konferencen;

13.

understreger, at det er nødvendigt at styrke den administrative indsats for at sikre, at regionerne i EU's yderste periferi også bliver hørt i debatten på konferencen om Europas fremtid. De befinder sig i en helt særlig situation og kan fungere som EU's spydspids mod andre kontinenter;

14.

hilser lanceringen af den flersprogede digitale platform for konferencen om Europas fremtid velkommen og sætter sig for at fremme den og bidrage til den ved at arrangere deltagelsesbaserede dialoger og give relevant feedback. Udvalget opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at udbrede kendskabet til platformen blandt deres borgere og fremme alle samfundsgruppers deltagelse, uanset baggrund, herkomst og bopæl;

15.

mener, at alle holdninger til EU og Unionens fremtid skal være repræsenteret, både ved arrangementerne og på den digitale platform, således at konferencen bliver en ægte demokratisk proces. Udvalget påpeger imidlertid, at en minimumstærskel for værdier skal respekteres, hvor holdninger, der går imod den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne ikke bør tillades. Det samme gælder for udtalelser, der er utilstedelige, ærekrænkende, hadefulde, nedgørende, racistiske eller som går imod den offentlige orden. Både arrangører og deltagere i konferencen bør give tilsagn om at respektere førstnævnte værdier til hver en tid;

16.

bemærker, at RU allerede er begyndt at afholde debatter på sine plenarforsamlinger og underudvalgsmøder og vedtage udtalelser om emner, der er relevante for konferencens arbejde. Endvidere vil større RU-arrangementer — såsom EU's uge for regioner og byer, den årlige EuroPCom-konference og lokale og regionale borgerdialoger og -høringer, såvel som arrangementer tilrettelagt af udvalgets politiske grupper — have fokus på konferencen;

17.

understreger, at der er behov for at optrappe indsatsen på alle forvaltningsniveauer, så også regioner, der lider under alvorlige og permanente naturbetingede eller demografiske ulemper, såsom tyndtbefolkede regioner, øregioner, grænseregioner og bjergregioner, kan få deres stemme hørt på konferencen om Europas fremtid;

18.

fremhæver sit igangværende initiativ om at høre borgerne gennem lokale og regionale dialoger med RU-medlemmer som værter, hvor der allerede inden starten på konferencen har været gennemført en række vellykkede arrangementer. Disse arrangementer fremmer borgernes interaktion med politikere på alle forvaltningsniveauer og viser, at debatten om, hvilken retning Den Europæiske Union skal bevæge sig i, har stor betydning i Europas regioner og byer;

19.

minder om, at konferencen skal nå ud til alle områder i Europa, såvel byområder som landdistrikter. Udvalget fremhæver den grundlæggende rolle, som de lokale og regionale myndigheder kan spille med hensyn til at sikre, at konferencens debatter når ud til landdistrikterne, og at deres særlige behov også kommer i betragtning;

20.

værdsætter det interinstitutionelle samarbejde og den øgede synergi i forbindelse med udfoldelsen af sådanne aktiviteter og ønsker at fremme andre opsøgende aktiviteter ved at samarbejde med udvalgets partnere såsom: regionale parlamenter gennem Konferencen af Regionale Lovgivende Forsamlinger i Europa (CALRE), RLEG-initiativet, der er sat i værk af en gruppe af regioner med lovgivningsbeføjelser, RegHub-netværket og netværket for Samhørighedsalliancen; unge folkevalgte politikere gennem det program, der er målrettet dette samarbejde; regionale og lokale politikere med ansvar for Europe Direct-centrene; og pilotprojektet »Building Europe with Local Entities« (BELE);

21.

vil fortsat styrke sit samarbejde med europæiske og nationale sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder, med interessentgrupper fra regioner og byer, med de nationale parlamenters andetkamre og med andre aktører;

22.

vil gøre en indsats for at øge konferencens gennemslagskraft og udbrede kendskabet til den samt fremme innovative former for deltagelsesdemokrati og selv anvende dem. Lokale og regionale myndigheder har tidligere vist sig i stand til at bidrage med borgernes input til den politiske beslutningsproces. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at bidrage aktivt til udformningen af konferencen på nationalt niveau og sikre inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder. Det er afgørende, at de bidrager til debatten og overvejelserne og mobiliserer borgerne i deres områder, så deres stemme bliver hørt, og deres forventninger kommer til udtryk i den politiske beslutningsproces;

23.

opfordrer til, at der oprettes en permanent europæisk dialog med borgerne med henblik på at styrke demokratiet på alle myndighedsniveauer, og at borgerne tilskyndes til at deltage i og tage et medansvar for EU-projektet, sådan som det også fremføres i udvalgets udtalelse Lokale og regionale myndigheder i permanent dialog med borgerne (1), der blev vedtaget i oktober 2020. Borgerdialogerne må ikke blive en øvelse i envejskommunikation. Tværtimod bør de bidrage til EU's beslutningsproces;

24.

understreger, at opfølgningen på borgernes bidrag, og navnlig konferencens endelige anbefalinger, er lige så vigtige som den måde, hvorpå der samles input. Udvalget understreger, at denne opfølgning bør gennemføres på en koordineret og inklusiv måde og også bør inddrage RU fuldt ud. Udvalget mener endvidere, at konferencen bør sikres tilstrækkelig tid til at fremlægge konkrete forslag til, hvordan man kan forbedre EU's institutionelle rammer og fremtidsperspektiver. RU erkender, at på samme måde som konferencen kan vinde offentlighedens tillid, kan den også miste denne tillid igen, hvis løftet om at levere resultater og være rummelig over for forskellige synspunkter ikke holdes. Udvalget påpeger, at konferencens succes i sidste ende vil afhænge af, at borgerne får en følelse af, at deres stemme er blevet hørt, og at de har bidraget til at forme EU's fremtid;

25.

fremhæver, at for at understøtte sin politiske og institutionelle mission under hele konferencen har RU oprettet en gruppe på højt niveau om europæisk demokrati (2) under ledelse af den tidligere formand for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy, som vil fremme drøftelserne om RU's vision om europæisk demokrati set ud fra de lokale og regionale myndigheders synspunkt og om, hvordan man kan styrke de lokale og regionale myndigheders og RU's gennemslagskraft og indflydelse i EU's beslutningsproces;

26.

ser frem til at samarbejde med det slovenske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union og fremlægge de lokale og regionale myndigheders bidrag til EU's fremtid på det 9. europæiske topmøde for regioner og byer, som afholdes under det franske rådsformandskab;

27.

pålægger sin formand at fremsende denne resolution til formanden for Europa-Parlamentet, formanden for Kommissionen, formanden for Det Europæiske Råd og formandskabet for Rådet.

---

(1)  CDR 4989/2019.

(2)  Gruppen på højt niveau ledes af den tidligere formand for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy og består af seks andre medlemmer: tidligere EU-kommissærer Joaquín Almunia og Androulla Vassiliou, tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet Rebecca Harms og Maria João Rodrigues, formand for Det Europæiske Ungdomsforum Silja Markkula, og Tomasz Grosse, professor ved universitetet i Warszawa.

Det Europæiske Regionsudvalgs resolution — fri bevægelighed under covid-19-pandemien (digitalt grønt certifikat) og opskalering af vaccineproduktionen

(2021/C 300/02)

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

Det Europæiske Regionsudvalg (RU) konstaterer, at covid-19-pandemien har haft betydelige konsekvenser for borgernes frie bevægelighed i Den Europæiske Union og især har påvirket rejser og pendling på tværs af grænserne;

2.

opfatter vaccination for at beskytte de europæiske borgere mod covid-19 og nye varianter som den vigtigste metode til at få pandemien under kontrol og genetableret den frie bevægelighed;

3.

beklager, at Den Europæiske Unions medlemsstater indtil videre halter bagefter med hensyn til vaccinationer på grund af en langsom start på indgåelsen af vaccinekontrakter med lægemiddelvirksomhederne, kontrakternes manglende gennemsigtighed og de efterfølgende forsinkede vaccineleverancer og vanskeligheder med at organisere vaccinationskampagnerne;

4.

insisterer på, at en fælles tilgang til kontrol og certificering af borgernes status med hensyn til covid-19 er helt afgørende for effektiviteten, virkningen og interoperabiliteten af politikker og tekniske løsninger til overvågning af pandemien og for at gøre det lettere at udøve retten til at færdes og opholde sig frit i alle EU-medlemsstater;

5.

bifalder Kommissionens forslag til forordning om en ramme for udstedelse, kontrol og godkendelse af interoperable certifikater for vaccination, test og restitution med henblik på at fremme den frie bevægelighed under covid-19-pandemien (digitalt grønt certifikat) og forslaget til forordning om digitale grønne certifikater for tredjelandsstatsborgere, der lovligt bor eller opholder sig i EU;

6.

tilslutter sig Europa-Parlamentets ønske om at ændre navnet til »EU-covid-19-certifikat« for at gøre det nemmere at forstå formålet med certifikatet og dermed fremme dets anvendelse blandt borgerne. Udvalget fremhæver, at de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i at udbrede kendskabet til certifikatet blandt deres borgere og tydeliggøre EU's merværdi i den sammenhæng. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at inddrage Det Europæiske Regionsudvalg i en fælles kampagne.

Det digitale grønne certifikat

7.

Det Europæiske Regionsudvalg gentager som i resolutionen om vaccinationskampagnen mod covid-19-pandemien (RESOL-VII/010) sin støtte til oprettelsen af en form for standardiseret og interoperabelt bevis for vaccination til medicinske formål, eftersom dokumentation for at være blevet vaccineret er en medicinsk nødvendighed. For at undgå forskelsbehandling bør dette certifikat udstedes automatisk i Den Europæiske Union til personer, som er blevet vaccineret, er kommet sig over en covid-19-infektion eller er testet negativ;

8.

fremhæver, at det grønne certifikat ikke er et nyt rejsedokument, der giver nye rettigheder eller privilegier, men blot er et redskab, der udelukkende har til formål at gøre det nemmere for personer at udøve deres ret til fri bevægelighed under covid-19-pandemien;

9.

bifalder, at den foreslåede ramme vil sikre interoperable certifikater ikke blot for covid-19-vaccination, men også for test og restitution med henblik på at gøre det lettere for indehaveren at udøve sin ret til fri bevægelighed mellem EU-landene under covid-19-pandemien og på at forbedre overholdelsen af de gældende sundhedsforanstaltninger. Der er brug for yderligere overvejelser om varigheden af certifikatets gyldighed og om nødvendigt ajourføringen heraf i fremtiden;

10.

har dog nogle betænkeligheder ved den reelle interoperabilitet af teknologien mellem medlemsstaterne, eftersom nogle af dem allerede har planer om at integrere vaccinationscertifikater i deres coronasporingsapps, som i mange tilfælde ikke er kompatible med andre coronasporingsapps i EU;

11.

opfatter det digitale grønne certifikat som et middel til bekæmpelse og udryddelse af truslen om falske covid-19-certifikater, der har været indberetninger om. Der skal være garanti for høje sikkerhedsstandarder, især for så vidt angår papirbaserede certifikater;

12.

insisterer på, at det digitale grønne certifikat ikke må være hverken en forudsætning for at kunne udøve retten til fri bevægelighed eller et rejsedokument, og understreger princippet om ikkeforskelsbehandling, især af personer, som ikke er vaccineret;

13.

foreslår, at artikel 1 i forslaget til forordning ændres, så det bliver klart, at det digitale grønne certifikat ikke berører grænsearbejderes ret til at færdes frit mellem deres hjem og arbejdsplads under pandemien. Det bør heller ikke indvirke på den frie bevægelighed for varer og vigtige tjenesteydelser i det indre marked, herunder for medicinsk udstyr og læge- og sundhedspersonale gennem de såkaldte »grønne baner« ved grænseovergangsstederne som omhandlet i Kommissionens meddelelse om indførelse af grønne baner i henhold til retningslinjerne for grænseforvaltningsforanstaltninger for at beskytte sundheden og sikre adgangen til varer og tjenesteydelser;

14.

insisterer på, at ikkeforskelsbehandling skal betyde, at personer, der ikke er vaccinerede, men som er i besiddelse af et gyldigt testresultat, der bekræfter, at de er sunde og raske, kan udøve deres ret til at rejse. En sådan test skal være bredt tilgængelig til den lavest mulige pris;

15.

er enig i, at certifikater udstedt af tredjelande til EU-borgere og deres familiemedlemmer bør accepteres, så længe disse certifikater er udstedt i henhold til standarder, der svarer til dem, der fastlægges efter forordningen. Udvalget forventer, at tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold eller lovlig bopæl, der er vaccineret i tredjelande, vil blive behandlet på tilsvarende vis;

16.

mener, at det digitale grønne certifikat kun bør gælde for vacciner, der er godkendt i EU-regi ved en afgørelse truffet af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Artikel 2, stk. 3, i Kommissionens forordning bør ændres i overensstemmelse hermed;

17.

mener, at det digitale grønne certifikat bør udstedes gratis i et digitalt format eller et digitalt og papirbaseret format i overensstemmelse med digitaliseringsbestræbelserne i Den Europæiske Union. Artikel 3, stk. 2, bør ændres i overensstemmelse hermed;

18.

understreger, at forordningen bør anerkende medlemsstaternes interne organisation og respektere nærhedsprincippet ved at tage højde for, at det i nogle medlemsstater ikke kun er de nationale myndigheder, som udsteder sundhedscertifikater. Der bør i hele forordningen (startende med artikel 3, stk. 2) henvises til »relevante offentlige myndigheder«;

19.

beder Kommissionen om — efter det digitale grønne certifikats ikrafttrædelse — at koordinere restriktionerne for den frie bevægelighed i EU, som f.eks. karantæne, selvisolation, covid-19-test og nægtet indrejse. Navnlig insisterer udvalget på, at medlemsstaterne bør underrette de andre medlemsstater og Kommissionen hurtigst muligt, inden de indfører restriktioner af den art, ledsaget af den relevante begrundelse og angivelser af omfanget af de trufne foranstaltninger (ændringsforslag til artikel 10, stk. 1);

20.

opfordrer til respekt for beskyttelsen af de meget følsomme og personlige sundhedsdata og beder EU-lovgiveren om at foretage en grundig vurdering af virkningerne i forhold til databeskyttelse af det foreslåede certifikat, navnlig overensstemmelsen med den generelle databeskyttelsesforordning og med hensyn til datalagring, og af, om EU-data kan blive ført ud af Den Europæiske Union. Udvalget insisterer på, at de pågældende data ikke længere behandles, så snart pandemien er ovre;

21.

gentager behovet for, at medlemsstaterne og deres regioner ved gennemførelsen af forordningen respekterer de grundlæggende rettigheder og principper som anerkendt i især chartret om grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til lighed for loven og ikkeforskelsbehandling, retten til fri bevægelighed og adgangen til effektive retsmidler. I den henseende bør enhver indskrænkning af grundlæggende rettigheder underlægges proportionalitetsvurderinger og -kontroller;

22.

opfordrer kraftigt Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd til at vedtage det digitale grønne certifikat så hurtigt som muligt, så certifikatet og systemet kan være fuldt funktionsdygtigt til sommer, hvilket vil være et vigtigt skridt mod genopretning af EU's økonomi;

23.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvise forsigtighed med hensyn til, hvordan de anvender det digitale grønne certifikat. Grundlæggende tjenester bør fortsat være tilgængelige for alle borgere.

Opskalering af vaccineproduktionen

24.

Det Europæiske Regionsudvalg slår fast, at EU i sin optræden bør respektere solidaritetsprincippet. Adgang til vaccination bør ikke afhænge af, hvor folk bor, eller af private foretagenders økonomiske strategi;

25.

efterlyser en hurtig forøgelse af vaccineproduktionen i Europa og støtter Kommissionens bestræbelser for at opskalere denne vaccineproduktion ved især at øge antallet af produktionssteder i EU. Udvalget beder Kommissionen undersøge, om der til det formål bør være særlige statsstøtteregler;

26.

mener, at EU med henblik på at øge vaccineproduktionen kunne søge efter nye løsninger som f.eks. midlertidig suspension af patenter på lægemidler og medicinske teknologier til behandling eller forebyggelse af covid-19-smitte;

27.

gentager sin opfordring til EU-lovgiverne om at fremlægge solide og ambitiøse forslag om udvikling og produktion af livsvigtig medicin i Europa for at sikre EU's strategiske autonomi gennem mindskelse af afhængigheden af tredjelande;

28.

slår fast, at vaccination af den europæiske befolkning skal forblive EU's vigtigste prioritet, og bifalder godkendelsesmekanismen for eksport af covid-19-vacciner til tredjelande som et nødvendigt tiltag, hvis vaccineproducenterne skal opfylde deres forpligtelser over for EU-borgerne. Samtidig gør udvalget gældende, at vaccinationsprocessen kun vil være effektiv, hvis EU fortsat bidrager til leveringen af vacciner til resten af verden, især de mindre udviklede lande, først og fremmest inden for rammerne af COVAX-alliancen, som 142 lande deltager i.

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder set i et lokalt og regionalt perspektiv

(2021/C 300/03)

Hovedordfører: Anne KARJALAINEN (FI/PES), medlem af kommunalbestyrelsen i Kerava Basisdokument: Høringsanmodning fra det portugisiske formandskab for Rådet Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder COM(2021) 102 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

1.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at det portugisiske formandskab for Rådet har inkluderet gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder som et prioriteret mål i sit program. Udvalget har på formandskabets anmodning udarbejdet en udtalelse om det lokale og regionale perspektiv til det sociale topmøde i Porto. Det er vigtigt, at der på højeste politiske plan er vilje til at fremme et stærkt socialt Europa og befolkningens trivsel i det indeværende årti;

2.

bifalder i høj grad Kommissionens handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Planen indeholder de nødvendige langsigtede politikker og konkrete instrumenter, der skal udgøre grundlaget for mere bæredygtige økonomiske og sociale systemer fremover i alle EU's medlemsstater;

3.

glæder sig over, at handlingsplanen indeholder en anerkendelse af den store betydning, lokale og regionale myndigheder har for gennemførelsen og udviklingen af initiativerne og tilføjelse af merværdi. Lokale og regionale myndigheder vil spille en central rolle i bestræbelserne på at styrke den dynamiske udvikling i regionerne og opfylde de overordnede kvantitative 2030-mål for beskæftigelse, færdigheder og social beskyttelse under forudsætning af, at der stilles tilstrækkelig finansiering til rådighed for gennemførelse af handlingsplanen;

4.

peger på, at gennemførelsesplanen vil understøtte og fremme de lokale og regionale myndigheders indsats for at gennemføre beskæftigelses- og socialpolitikker. Det er vigtigt at se længere frem end den aktuelle krise og foretage sociale investeringer, der skal styrke den sociale dimension, også for at sikre, at det indre marked er velfungerende;

5.

bemærker, at en klar, koordineret og ambitiøs gennemførelse af den sociale søjle vil styrke Den Europæiske Unions engagement i FN's 2030-dagsorden og de 17 mål for bæredygtig udvikling samt en socialt retfærdig gennemførelse af EU's grønne pagt;

6.

bemærker, at principperne om nærhed og proportionalitet bliver bestemmende for, på hvilket niveau EU og medlemsstaterne tager de foreslåede politiske instrumenter i brug og træffer de lovgivningsmæssige foranstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

En fælles indsats i Porto

7.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer indtrængende medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og de civilsamfundsorganisationer, som deltager i det sociale topmøde i Porto, til sammen at forpligte sig til en fremskyndet gennemførelse af den sociale søjle på deres kompetenceområder og til at sætte borgerne i centrum. De fleste redskaber til gennemførelse af søjlens principper findes hos medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. En vellykket gennemførelse vil afhænge af engagementet på de forskellige forvaltningsniveauer og hos interessenterne samt varetagelsen af det fælles ansvar med støtte fra EU-institutionerne. Regioner og kommuner er villige til at gøre deres i forbindelse med opbygningen af et stærkt og robust, socialt Europa som garant for en retfærdig grøn og digital omstilling, der både økonomisk og socialt fremmer genopretningen efter covid-19-krisen. Offentligheden støtter i høj grad dette mål — ni ud af ti EU-borgere anser et socialt Europa for at være en vigtig prioritet (1);

8.

bemærker, at Europa befinder sig i den største sundhedsmæssige, sociale og økonomiske krise i en hel generation. Det er en krise, som sætter den europæiske solidaritet på prøve. Covid-19-pandemiens indvirkning på beskæftigelse, fattigdomsniveauer og borgernes mentale velbefindende vil kunne mærkes i lang tid og kræve sociale og sundhedsmæssige investeringer på alle myndighedsniveauer, en effektiv kombination af politikker og økonomiske ressourcer. Investeringer og tiltag, der gennemføres under genopretnings- og resiliensfaciliteten, skal have en stærk social dimension for at styrke de sociale sikringssystemer, finansiere kvalitetsjob, forbedre og sikre offentlige ydelser, mindske fattigdom og fremme ligestilling mellem kønnene. Der bør først og fremmest være fokus på at beskytte de mest sårbare, som f.eks. personer, der er truet af fattigdom og social udstødelse, eneforsørgerfamilier og enlige mødre, der har svært ved at finde en balance mellem arbejdsliv og privatliv, personer med handicap, migranter, ofre for kønsbestemt vold osv., og gøre genopretningen inklusiv og socialt rimelig. Den grundlæggende forpligtelse til at give offentlige myndigheder økonomiske skønsbeføjelser til at levere, udlicitere og finansiere tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er af stor betydning i denne henseende;

9.

bemærker, at EU befinder sig ved et vendepunkt, hvor nytænkning både er mulig og nødvendig. Velfærdssystemerne har brug for et grundigt eftersyn i en verden, der formes af globale megatendenser. Det er vigtigere end nogensinde at investere i befolkningens trivsel og tage velfærdsøkonomiens nytteværdi i betragtning. Udvalget ser det sociale topmøde i Porto som en vigtig mulighed for at nå til enighed om fælles mål, der sætter befolkningens trivsel og den sociale lighed i centrum for politikkerne og gør sociale spørgsmål til en vedvarende prioritet i EU.

De fælles målsætninger, der skal bekræftes på mødet i Porto

10.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter de tre overordnede mål for beskæftigelse, færdigheder og social beskyttelse, som præsenteres i handlingsplanen, og som, i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling, planlægges opfyldt inden udgangen af dette årti. De foreslåede nye overordnede mål indebærer, at mindst 78 % af EU-borgerne i alderen 20-64 år senest i 2030 bør være i beskæftigelse, at mindst 60 % af alle voksne bør deltage i efteruddannelse hvert år, og at antallet af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse bør reduceres med mindst 15 millioner;

11.

peger på, at opfyldelse af beskæftigelsesmålene handler om at skabe nye kvalitetsjob, forbedre kvinders beskæftigelse, lette adgangen til beskæftigelse for alle unge, idet der skal tages tilstrækkeligt hensyn til, at de unge tilhører en af de dårligere stillede grupper, og sikre fuld integration på arbejdsmarkedet af grupper, der hidtil har været underrepræsenteret. Covid-19-krisen har ramt beskæftigelsen blandt kvinder, unge, migranter og personer med handicap. Der bør også være fokus på vanskelighederne for dem, der udsættes for forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse af andre årsager såsom alder, etnisk eller racemæssig oprindelse, religion eller tro og seksuel orientering;

12.

er enig i, at de foreslåede initiativer vedrørende beskæftigelse og omfattende kollektive forhandlinger er et vigtigt led i bestræbelserne på at sikre en bedre beskyttelse af arbejdstagere. Nye beskæftigelsesformer, arbejdskraftens mobilitet, platformsøkonomien, fleksible arbejdstider og distancearbejde nødvendiggør en dialog mellem arbejdsmarkedets parter og en tæt inddragelse i gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Udvalget beklager i samme ombæring, at handlingsplanen ud over evalueringen af erfaringerne med det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) ikke åbner op for en debat om en permanent europæisk arbejdsløshedsforsikringsordning;

13.

peger på, at nye strategier i form af industristrategien og strategierne for cirkulær økonomi og SMV'er samt socialøkonomien understøtter skabelsen af kvalitetsjob og forbedrer konkurrenceevnen. Disse strategier bør desuden indsnævre de kønsbetingede beskæftigelsesmæssige forskelle i forbindelse med vedvarende energi og grønne job;

14.

henleder opmærksomheden på de eksisterende kriterier for social ansvarlighed i forbindelse med offentlige udbud og på, at de medvirker til at forhindre social dumping. Udvalget foreslår derfor, at offentlige kontrakter i højere grad betinges af, at der betales rimelige lønninger, og af andre ansættelsesvilkår, som er fastsat ved lov og/eller kollektive overenskomster, herunder i underleverandørkæder;

15.

understreger behovet for at sikre balance mellem arbejdsliv og privatliv og bedre adgang til arbejdsmarkedet for kvinder, som i langt de fleste tilfælde er omsorgspersonerne i familien, og at der rettes særlig fokus mod eneforsørgere og storfamilier. En øget beskæftigelsesfrekvens for kvinder og mindskelse af lønforskellen vil også forbedre kvinders pensioner og nedsætte risikoen for fattigdom i alderdommen;

16.

anbefaler, at ungdomsgarantien gennemføres så hurtigt som muligt med særlig fokus på foranstaltninger til forbedring af situationen for unge i alderen 15-29 år, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. Modernisering af lærlingeuddannelserne og bedre praktikprogrammer vil øge de unges muligheder for at finde arbejde i vækstsektorer, hvilket er vigtigt, da ungdomsarbejdsløsheden i hele Europa er steget voldsomt under covid-19-krisen. Udvalget opfordrer desuden til, at det sikres, at ordninger, der fremmer de unges beskæftigelse, ikke fører til usikre ansættelsesforhold;

17.

understreger, at genopretningen efter covid-19-krisen, den grønne og den digitale omstilling og demografiske forandringer vil påvirke Europas regioner og sektorer forskelligt og nødvendiggøre en reallokering af arbejdskraft og en betydelig omskoling. Udvalget opfordrer medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder og arbejdsmarkedets parter til at finde løsninger, der giver voksne, navnlig ældre, der er uden beskæftigelse, adgang til opkvalificering og omskoling ved hjælp af bedste praksis og EASE (2)-systemet;

18.

foreslår, at målene for uddannelse og færdigheder ikke alene integreres i gennemførelsen af det europæiske uddannelsesområde, men også i det europæiske forskningsområde og i EU's dagsorden for færdigheder på en sådan måde, at ingen lades i stikken i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling;

19.

peger på, at lokale og regionale myndigheder har en central rolle at spille i forbindelse med udviklingen af færdighedsrelaterede politikker og leveringen af uddannelsestilbud. Udvalget opfordrer til, at der gøres brug af lærlingeuddannelser under EASE (3) og den europæiske ramme for lærlingeuddannelser (4), så navnlig SMV'er kan tilbyde lærlingeuddannelser til unge. Disse tiltag bør også forbedre arbejdsmarkedssituationen for underrepræsenterede grupper;

20.

understreger vigtigheden af sikre en effektiv gennemførelse af EU's strategi for ligestilling mellem kønnene, navnlig med hensyn til inklusion af sårbare kvinder (ofre for kønsbaseret vold, eneforsørgere osv.). Ligestilling mellem kønnene og anerkendelse af kønsdiversitet skal indarbejdes som standard i forbindelse med gennemførelsen af søjlen;

21.

peger på, at fattigdom og social udstødelse trods alle de bestræbelser, der er udfoldet, ikke er udryddet i Europa, og at covid-19-pandemien forventes at forværre situationen. Selv om målet for reduktion af fattigdom kunne være mere ambitiøst, især i lyset af den sociale skade, pandemien har forårsaget, skal reduktion af fattigdom med mindst 15 millioner — hvoraf mindst en tredjedel bør være børn — være hovedprioriteten for tiåret, og det vil kræve fokus på de underliggende årsager til fattigdom og på effektive foranstaltninger med en holistisk tilgang i de mest ugunstigt stillede områder. Nationale indkomststøtteordninger og relaterede hjælpeydelser er den sidste ressource til sikring af anstændige levevilkår;

22.

påpeger de offentlige sociale tjenesters vigtige rolle på lokalt og regionalt niveau i gennemførelsen af centrale principper for sociale rettigheder for at afbøde de negative sociale konsekvenser af pandemien. De er som sådan afgørende for at sikre en mere retfærdig og socialt inklusiv økonomisk genopretning gennem støtte til beskæftigelsen, sundheden og den sociale inklusion af de mest sårbare;

23.

understreger vigtigheden af en effektiv gennemførelse af den europæiske børnegaranti og EU's strategi om barnets rettigheder gennem nationale børnepasningsplaner, der fremmer lige muligheder for alle børn og bryder den negative sociale arv ved at sikre adgang til væsentlige ydelser for børn, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse. Alle børn skal have adgang til pasningstilbud og førskolepædagogik og -undervisning, sund kost og aktiviteter efter skoletid af høj kvalitet. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod børn i sårbare situationer, såsom hjemløse børn og børn uden forældreomsorg, med henblik på at sikre dem pleje i nærmiljøet og familiebaseret pleje og sørge for at intet barn lades i stikken. Forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold og forskelsbehandling, fremme af børnevenlig retspleje og styrkelse af børns deltagelse i samfundslivet er også vigtige prioriteter, sådan som det klart fremgår af den nye omfattende EU-strategi for børns rettigheder. Desuden skal børns rettigheder beskyttes i den digitale verden;

24.

understreger ligeledes behovet for at tage effektivt hånd om behovene i den voksende aldrende befolkning og sikre dem livskvalitet ved at beskytte deres ret til sociale ydelser af høj kvalitet, daglig pleje og langtidspleje — sektorer, som er blevet hårdt ramt af pandemien og lider af mangel på kvalificeret arbejdskraft;

25.

peger på, at kommuner og regioner spiller en vigtig rolle for leveringen af offentlige ydelser, og at der bør være tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed til denne vigtige opgave. Investeringer i grøn, digital og social infrastruktur vil mindske regionale uligheder og forbedre adgangen til prisoverkommelige offentlige ydelser i landdistrikter, nedslidte byområder og i områder, som er hårdt ramt af industriens omstilling, og hvor der er alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, som f.eks. regionerne i den yderste periferi og mere fjernliggende og isolerede regioner, hvor adgangen til digitale ressourcer i mange tilfælde er begrænset;

26.

bemærker, at kommuner og byer spiller en vigtig rolle i forbindelse med byplanlægning og tilvejebringelse af offentligt, kooperativt, bæredygtigt og økonomisk overkommeligt boligbyggeri. Der bør for alle borgere være et større udbud af anstændige boliger, som er tilpasset de særlige behov hos f.eks. de ældre og personer med handicap med det sigte at bane vej for, at de kan føre en selvstændig tilværelse, og forhindre, at de anbringes på institution, og hos store familier og eneforsørgere, ofre for kønsbaseret vold og unge, som i deres barndom har været omfattet af beskyttelsesforanstaltninger. Boligløsningerne skal indarbejdes i de lokale udviklingsplaner med henblik på at skabe boligområder, der er gode at bo i. Inklusive, beskyttende og deltagerorienterede tilgange bør ikke kun benyttes i forbindelse med EU's renoveringsbølgeinitiativ, men også gennem et stærkt engagement fra EU's og medlemsstaternes side i at bygge nye boliger, herunder til langtidsleje. Det er afgørende, at de lokale og regionale myndigheder får mulighed for bedre at kombinere de forskellige finansieringskilder og bygge bæredygtige boliger. Hjemløshed bør imødegås på en integreret og holistisk måde ved at fokusere på forbedring af sundhedsmæssige og sociale støttenetværk for hjemløse. Et eksempel er »Housing First«-metoden, med hvilken det er lykkedes at mindske langvarig hjemløshed. De lokale og regionale myndigheder bør derfor indgå i »den europæiske platform for bekæmpelse af hjemløshed«. Udvalget beklager i den forbindelse, at handlingsplanen ikke fastlægger nogle kvantitative mål for bekæmpelsen af hjemløshed;

27.

understreger, at lokale og regionale aktører i de kommende tiår har en betydelig mulighed for at påvirke emissionsniveauerne gennem bæredygtig planlægning og investeringer i energiproduktion, byggeri og transport. Foranstaltninger, der iværksættes som et led i EU's renoveringsbølge, kan øge antallet af arbejdspladser, forbedre livskvaliteten og bekæmpe energifattigdom gennem støtte til investeringer i energieffektivitet i lavindkomsthusholdninger. For at beskytte lejernes rettigheder og forhindre gentrificering bør modellen med neutrale boligudgifter (herunder bl.a. leje, energi og driftsomkostninger) anvendes, når der er tale om offentlig støtte inden for rammerne af renoveringsbølgen;

28.

bemærker, at covid-19-pandemien har gjort det digitale efterslæb større. Udvalget foreslår, at »digital samhørighed« fremmes som et mål for Den Europæiske Union, således at der anlægges bæredygtig digital infrastruktur for at sikre, at e-tjenester og digital uddannelse bliver tilgængelige for alle. Der bør især være fokus på adgang til digitale værktøjer for dårligt stillede og sårbare grupper.

Social resultattavle

29.

Det Europæiske Regionsudvalg peger på, at nationale gennemsnit af sociale indikatorer ikke afspejler alle sociale udfordringer i EU. Dette kan føre til misvisende resultater, der slører de sociale og regionale uligheder, som ofte forekommer i medlemsstaterne. En regionalt orienteret social resultattavle kan bidrage til etablering af en stærk regional overvågningspolitik ved at sikre, at den sociale søjle gennemføres på alle niveauer, og at regionale investeringer anvendes til at fremme søjlens principper. Regional overvågning bør gøre brug af data, der allerede er indsamlet, og ikke pålægge regionerne en administrativ byrde;

30.

anser det for nødvendigt at fremme en stærk, effektiv og klar fælles EU-politik for at sikre en korrekt håndtering af migrationsstrømme, hvori medlemsstaterne og regionerne deltager fuldt ud. Udvalget gentager, at det er helt overbevist om, at »målene i pagten om migration og asyl, især sikringen af solidaritet mellem medlemsstaterne og en samlet tilgang, som samler foranstaltningerne på området for migration, asyl, integration og grænsestyring, kun kan nås af medlemsstaterne, hvis de handler i fællesskab inden for rammerne af det fælles europæiske asylsystem, og hvis de enkelte medlemsstaters interesser og kompetencer i højere grad anerkendes i solidaritetsmekanismen« (5);

31.

påpeger vigtigheden af, at der tilføjes flere indikatorer og anvendes de instrumenter, som EU selv promoverer som f.eks. indekset over regionale sociale fremskridt, som i store træk bør omfatte alle den sociale søjles 20 principper. I alle indikatorer bør tallene være opdelt efter interesseområde, herunder køn, da ligestilling mellem kønnene er et af den europæiske søjles overordnede principper. Udvalget understreger behovet for yderligere at udvikle videngrundlag og indikatorer for de landespecifikke henstillinger, så søjlens mål kan opfyldes mere effektivt. Lokale og regionale myndigheder bør bidrage aktivt til debatten om forbedring af den sociale resultattavle.

Samfundsøkonomisk styring

32.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at det europæiske semester og genopretnings- og resiliensfaciliteten aktuelt er de vigtigste lovgivningsmæssige redskaber, når det handler om at tilskynde, støtte og vejlede nationale regeringer i forbindelse med gennemførelsen af den sociale søjles principper i EU. Udvalget opfordrer til, at den europæiske søjle for sociale rettigheder prioriteres under det europæiske semester, således at genopretningen efter den aktuelle krise reelt bliver inkluderende og imødegår social udstødelse, fattigdom og ulighed;

33.

gentager sin opfordring til bedre samordning af de økonomiske og sociale politikker mellem EU og de nationale forvaltningsniveauer som led i det europæiske semester og opfordrer til, at de lokale og regionale myndigheder i højere grad inddrages i denne samordning via delt forvaltning baseret på nærhedsprincippet. Efter dette princip bør de opgaver, der er forbundet med den strategiske planlægning og gennemførelse, ikke blot overdrages til medlemsstaterne, men også til de lokale og regionale myndigheder, som har de bedste forudsætninger for effektivt at imødekomme de lokale behov og udfordringer (6);

34.

opfordrer til, at der inden for rammerne af bæredygtig finansiering oprettes et socialt klassificeringssystem som et redskab til at øge investeringer i social infrastruktur såsom sundhedspleje, uddannelse eller boliger. Et sådant redskab kan bidrage til at tackle udfordringerne i forbindelse med adgangen til væsentlige tjenester ved at belønne brugen af nye teknologier og bestræbelser på at fremme en kvalificeret arbejdsstyrke og tackle personalemangel og samtidig hjælpe med at sikre bedre anerkendelse af investeringer i social infrastruktur som værdifulde investeringsaktiver.

Finansiering

35.

Det Europæiske Regionsudvalg tilskynder til, at den flerårige finansielle ramme og genopretningsværktøjet Next Generation EU anvendes til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder på nationalt plan, hvilket samtidig vil bidrage til den grønne og den digitale omstilling, social retfærdighed og modstandsdygtighed;

36.

tilskynder programmeringsmyndigheder til at markere udgifter inden for struktur- og investeringsfondene forbundet med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder;

37.

opfordrer til, at der afsættes flere ressourcer på lokalt og regionalt plan fra de nationale budgetter og fra EU-fondene til finansiering af lokale foranstaltninger, ydelser og sociale investeringer til støtte for navnlig de mest sårbare grupper, under overholdelse af principperne om lige muligheder og ikkediskrimination;

38.

understreger, at der i forbindelse med planlægningen af tildelingen af finansielle midler i højere grad bør gøres brug af analyser af fordelingsvirkninger for bedre at kunne tage hensyn til reformers og sociale investeringers indvirkning på forskellige grupper.

---

(1)  Eurobarometer-undersøgelse om sociale spørgsmål, 03/2021.

(2)  Effektiv aktiv støtte til beskæftigelse (EASE) C(2021) 1372.

(3)  Idem.

(4)  Rådets henstilling om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet, 2018.

(5)  COR 4843/2020.

(6)  COR 2167/2020.

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Udvidelsespakken 2020

(2021/C 300/04)

Ordfører: Nikola DOBROSLAVIĆ (HR/EPP), præfekt for Dubrovnik-Neretva-distriktet Basisdokumenter: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2020 COM(2020) 660 final; SWD(2020) 350 final; SWD(2020) 351 final; SWD(2020) 352 final; SWD(2020) 353 final; SWD(2020) 354 final; SWD(2020) 355 final; SWD(2020) 356 final Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En økonomisk plan og investeringsplan for Vestbalkan COM(2020) 641 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

1.

Det Europæiske Regionsudvalg noterer sig med stor interesse Kommissionens meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2020, landerapporterne om kandidatlandene Albanien, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Tyrkiet, rapporterne om de potentielle kandidater Bosnien-Hercegovina og Kosovo (1) samt Kommissionens meddelelse om en økonomisk plan og investeringsplan for Vestbalkan;

2.

er meget tilfreds med, at udvidelsesprocessens geostrategiske betydning som en investering i fred, stabilitet, sikkerhed og økonomisk vækst i hele Europa på ny fremhæves, og at der på topmødet mellem EU og Vestbalkan i Zagreb i maj 2020 blev givet en uforbeholden støtte til det europæiske perspektiv for Vestbalkan. Udvalget gentager sin opbakning til EU-medlemskab for alle landene på Vestbalkan, forudsat at samtlige kriterier for medlemskab er opfyldt. Udvalget understreger i den forbindelse betydningen af at sende positive signaler til landene på Vestbalkan for at fremme deres engagement i den lange proces det er, at blive medlem af EU;

3.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af udvidelsespakken at holde fast i høje standarder for åbenhed, inklusion og lydhørhed og til i sin rapport at angive, hvordan interessenter fra udvidelseslandene, navnlig repræsentanter for de lokale og regionale myndigheder, er blevet inddraget i udarbejdelsen af dette dokument, herunder fremskridtsrapporten, og hvorvidt de hørte interessenter er blevet orienteret om resultaterne af høringen;

4.

gentager, at reformerne af den offentlige forvaltning i landene på Vestbalkan, som Kommissionen i tråd med principperne for offentlig forvaltning systematisk overvåger, ikke kan fuldføres uden en god lokalforvaltning. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at udstyre foranstaltningerne og værktøjerne til støtte for reformerne af den offentlige forvaltning med mere præcise resultatindikatorer for finanspolitisk decentralisering, styrkelse af de lokale og regionale myndigheders kapacitet til at udvikle og levere tjenesteydelser af høj kvalitet til borgerne og erhvervslivet samt fremme af en inklusiv og evidensbaseret politisk beslutningstagning på lokalt og regionalt plan;

5.

bemærker med beklagelse de utilstrækkelige fremskridt, som landene på Vestbalkan har gjort inden for de grundlæggende områder retsstatsforhold, demokratiske institutioners funktionsmåde og bekæmpelse af korruption samt det fortsat ugunstige miljø for uafhængige medieforetagender og civilsamfundets udvikling;

6.

understreger, at manglende politisk pluralisme samt undertrykkelse af holdninger og intimidering af folkevalgte embedsmænd fra oppositionspartier på lokalt plan i nogle af landene på Vestbalkan udgør store udfordringer for de lokale demokratier i disse lande;

7.

advarer med bekymring om, at de manglende fremskridt i udvidelsesprocessen kan føre til, at landene på Vestbalkan i højere grad lader sig påvirke af tredjelande, der løbende stræber efter at øge deres indflydelse i regionen, herunder, men ikke udelukkende, Rusland og Kina;

8.

bakker op om EU's bestræbelser på at styrke vestbalkanlandenes modstandsdygtighed, men også om etableringen af et tættere samarbejde om cybersikkerhed og strategisk kommunikation for at sikre, at alle eksternt finansierede økonomiske aktiviteter overholder EU's værdier, normer og standarder, navnlig på centrale områder som offentlige udbud, miljø, energi, infrastruktur og konkurrence;

9.

bifalder den omfattende støtte, som EU yder til regeringerne på Vestbalkan til håndtering af udfordringerne med covid-19-pandemien og sikring af en effektiv respons på presserende sundhedsmæssige og socioøkonomiske behov. Udvalget opfordrer Kommissionen til at anerkende de lokale og regionale myndigheders vigtige rolle i håndteringen af covid-19-pandemien og til at foreslå yderligere foranstaltninger til støtte for decentraliseret samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder og til styrkelse af deres krisestyringskapacitet;

10.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til, hvordan repræsentanter for de lokale, regionale og nationale myndigheder i landene på Vestbalkan kan inddrages i arbejdet på konferencen om Europas fremtid, så der kan skabes bedre rammevilkår for de lokale og regionale myndigheder. Udvalget foreslår, at der afholdes en række borgerdialoger på Vestbalkan for at give borgerne mulighed for at give udtryk for deres bekymringer og øge deres forventninger til medlemskab af Den Europæiske Union.

Landespecifikke bemærkninger

11.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter fuldt ud, at man snarest muligt vedtager forhandlingsrammen for og indleder tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien med henblik på at bekræfte den politiske opbakning til udvidelsesprocessen og indfri løftet om at indlede forhandlingsprocessen med de lande, som har opfyldt de nødvendige kriterier herfor;

12.

påpeger med bekymring, at Serbien og Montenegro — med hvilke der er indledt tiltrædelsesforhandlinger — er nødt til at handle mere beslutsomt for at forbedre situationen for ytringsfriheden og uafhængige medieforetagender, fremme retsvæsenets uafhængighed og bekæmpe korruption;

13.

ser med tilfredshed på de overordnede fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne med Serbien indtil nu, men efterlyser fremskyndede reformer på områderne retsstatsforhold og grundlæggende rettigheder samt fremskridt i normaliseringen af Serbiens forbindelser med Kosovo som fastsat i forhandlingsrammen. Udvalget opfordrer indtrængende de serbiske myndigheder til på alle forvaltningsniveauer at kommunikere utvetydigt om landets ønske om EU-integration og om forbindelserne til EU som Serbiens vigtigste politiske og økonomiske partner;

14.

beklager udhulingen af den politiske pluralisme i Serbien, manglen på en slagkraftig opposition i det serbiske parlament og det ugunstige miljø for udvikling af lokalt demokrati. Udvalget minder om, at der er behov for at råde bod på de vedvarende mangler i valgprocessen gennem en åben og inklusiv dialog med politiske partier og andre relevante interessenter i god tid forud for det næste valg, og at henstillingerne fra OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder skal respekteres;

15.

opfordrer Kommissionen til at anmode Montenegro om at gøre en større indsats for at sikre en åben og inklusiv politisk beslutningstagning med en stærkere central kvalitetskontrol af offentlige høringer af interessenter;

16.

er bekymret over Bosnien-Hercegovinas begrænsede fremskridt med hensyn til de prioriterede reformer vedrørende demokratiske institutioners funktionsmåde, retsstatsprincippet, beskyttelse af grundlæggende rettigheder og reform af den offentlige forvaltning som fremhævet af Kommissionen i sin udtalelse om Bosnien-Hercegovinas ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union (2). Dette gælder især den manglende efterlevelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols kendelser og domme og forfatningsdomstolens afgørelser om valglove, den manglende ligestilling mellem de konstituerende folk og respekt for andre medborgeres rettigheder og utilstrækkelige fremskridt i bekæmpelsen af korruption samt sikring af professionalisering og afpolitisering af den offentlige forvaltning;

17.

glæder sig over, at der endelig blev afholdt lokalvalg i Mostar (Bosnien-Hercegovina) den 20. december 2020 efter mere end 12 år, hvilket er et vigtigt bidrag til styrkelsen af de demokratiske processer og i tråd med principperne i Den Europæiske Unions konvention om lokalt selvstyre og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette udgør ligeledes et incitament til at puste nyt liv i Bosnien-Hercegovinas ambitioner om EU-medlemskab;

18.

er ikke desto mindre bekymret over de bekræftede tilfælde af valgsvindel i Mostar og hadefuld tale efterfulgt af angreb mod nogle af de kandidater, der stillede op ved lokalvalget. Udvalget opfordrer derfor indtrængende det bosnisk-hercegovinske parlament til at foretage de nødvendige ændringer af valglovgivningen forud for det næste parlamentsvalg i 2022 for dermed at forhindre valgsvindel i fremtiden. Udvalget opfordrer EU's delegation i Bosnien-Hercegovina til sammen med andre repræsentanter for det internationale samfund kraftigt at fordømme hadefuld tale og angreb på kandidater, navnlig kvindelige kandidater, som det var tilfældet forud for valget i Mostar;

19.

opfordrer Kommissionen til at arbejde på en løsning for oprettelsen af et fællesskab af kommuner med serbisk flertal i Kosovo (hvor Regionsudvalget gennem sin rolle og ekspertise kan tilbyde konkret bistand og samarbejde) og for en yderligere normalisering af forbindelserne mellem Serbien og Kosovo;

20.

opfordrer Kommissionen til — i overensstemmelse med sine egne henstillinger og de positive henstillinger fra Europa-Parlamentet, som Regionsudvalget fuldt ud støtter — på ny at tilskynde Rådet til at tage spørgsmålet om visumliberalisering over for Kosovo op;

21.

minder om betydningen af lovreformer for at sikre en klar fordeling af kompetencer og finansielle ressourcer mellem de centrale og lokale myndigheder i Kosovo;

22.

opfordrer Albanien til at gøre yderligere fremskridt med hensyn til de prioriteter, som Rådet fastlagde i punkt 10 i sine konklusioner af 25. marts 2020;

23.

opfordrer Albanien til at fortsætte og konsolidere sin territoriale forvaltningsreform som led i et bredere program for decentralisering og styrkelse af den lokale finanspolitiske autonomi og styrkelse af kommunernes muligheder for at levere offentlige tjenester af høj kvalitet. Udvalget opfordrer desuden til større politisk opbakning til gennemførelsen af målene i handlingsplanen for decentralisering og lokalforvaltning frem til 2022. Udvalget opfordrer de albanske myndigheder til at gennemføre en omfattende landsektorreform, konsolidere ejendomsrettigheder og hurtigt fremskynde processen for registrering og erstatning. Udvalget tilskynder Albanien til hurtigt at vedtage og gennemføre den resterende lovgivning vedrørende rammeloven om beskyttelse af nationale mindretal fra 2017 og ser med tilfredshed på vedtagelsen af loven om folketælling;

24.

efterlyser en yderligere styrkelse af det albanske råd for centrale og lokale myndigheders samråd (Central and Local Self-Government Consultative Council) som et godt eksempel på institutionaliseringen af de lokale myndigheders rolle i den politiske beslutningstagning;

25.

gør opmærksom på, at der i Nordmakedonien, men også i de fleste andre lande på Vestbalkan, mangler et integreret system for planlægning, forvaltning og overvågning af regionaludvikling, og slår til lyd for en styrkelse af den administrative og tekniske kapacitet i de operationelle strukturer for forvaltning af EU-midler, navnlig på transport- og miljøbeskyttelsesområdet;

26.

fordømmer på det kraftigste Tyrkiets alvorlige tilbageskridt inden for grundlæggende områder af EU-retten, herunder den alvorlige og vedvarende undergravning af det lokale demokrati i Tyrkiet samt den betydelige forværring af situationen med hensyn til centrale menneskerettigheder, EU's grundlæggende værdier, retsstatsprincippet samt den overordnede svækkelse af effektive kontrolforanstaltninger i det politiske system efter ikrafttrædelsen af forfatningsændringer;

27.

udtrykker ligeledes bekymring over den fortsatte praksis med tvangsfjernelse af folkevalgte borgmestre i den sydøstlige del af landet og udskiftning af dem med regeringsudpegede embedsmænd samt anholdelsen af yderligere lokale repræsentanter. I overensstemmelse med den europæiske konvention om lokalt selvstyre og Venedigkommissionens henstillinger opfordrer udvalget Tyrkiet til at afskaffe de foranstaltninger, der hæmmer det lokale demokratis funktion, og som har negativ indvirkning på demokratiet på både lokalt og regionalt plan;

28.

understreger Tyrkiets EU-fjendske retorik og fordømmer på det kraftigste Tyrkiets ulovlige og provokerende adfærd over for to EU-medlemsstater, nemlig Grækenland og Cypern, gennem grove og vedvarende krænkelser af deres suverænitet og suveræne rettigheder, samt den hidtil usete aggressive retorik over for dets nabolande, hvilket er helt uforeneligt med dets status som kandidatland;

29.

fordømmer Tyrkiets ensidige skridt i Varosha, Cypern, og gentager, at der ikke bør gennemføres nogen foranstaltninger, som ikke er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 550 og 789. Udvalget støtter en hurtig genoptagelse af forhandlingerne i FN's regi og er fortsat fast besluttet på at finde en samlet løsning på problemet med Cypern inden for rammerne af FN og i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds relevante resolutioner og i tråd med de principper, som EU bygger på. Det forventer det samme af Tyrkiet;

30.

gentager, at det er i EU's strategiske interesse at forsøge at løse uoverensstemmelserne med Tyrkiet gennem dialog og i overensstemmelse med folkeretten og at etablere et gensidigt berigende samarbejde. Udvalget anbefaler, at der i forbindelse med samarbejdet på migrations- og flygtningeområdet afsættes EU-midler til direkte tiltag, som gennemføres af regionale og lokale myndigheder, der deltager i forvaltningen af indvandringsstrømme, fordrevne og flygtninge i Tyrkiet. Tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet bør gennemføres fuldt ud og effektivt over for alle medlemsstater, og udvalget bemærker, at samarbejde på området retlige og indre anliggender med alle EU-medlemsstaterne fortsat er afgørende.

De lokale og regionale myndigheders rolle i udvidelsesprocessen og i styrkelsen af det regionale samarbejde

31.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle med hensyn til at opfylde kriterierne for EU-medlemskab og gennemføre EU-retten, navnlig på områderne økonomisk og social samhørighed, landbrug og fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse, offentlige udbud og socialpolitik, og at de lokale og regionale myndigheder bidrager til at formidle virkningerne af EU-tiltrædelse og sikre borgernes støtte til tiltrædelsesprocessen;

32.

beklager, at der mangler konkrete politikforslag fra EU om systematisk og strategisk støtte til de lokale og regionale myndigheder på Vestbalkan, hvilket RU har taget op i sine udtalelser om udvidelsespakken for hhv. 2018 og 2019;

33.

bifalder Kommissionens indsats for at evaluere EU's økonomiske støtte til de lokale myndigheder i regioner i udvidelseslandene og i de nye naboregioner mellem 2010 og 2018 og efterlyser en bred formidling af de værdifulde evalueringsresultater;

34.

opfordrer Kommissionen til at udvikle praktiske støtteinstrumenter til en effektiv kapacitetsopbygning hos de lokale og regionale myndigheder på Vestbalkan, herunder gennem specifikke tematiske støtteprogrammer eller regionale projekter for teknisk bistand samt løbende udvekslinger, mentorordninger og netværk;

35.

opfordrer på ny Kommissionen til at udvide Sigma-initiativet (støtte til forbedret offentlig ledelse og forvaltning) til også at omfatte subnationale forvaltningsniveauer i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande, således at der kan fastsættes decentrale modeller for reformer af den offentlige forvaltning, og der kan ydes støtte til en forbedring af den lokale styring og offentlige forvaltning med henblik på at anvende EU-retten;

36.

anmoder endnu en gang Kommissionen om at indføre ad hoc-ordninger, der gør det muligt at anvende TAIEX- og Twinning-instrumenterne til at fremme samarbejdet mellem lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne, kandidatlandene og de potentielle kandidatlande;

37.

minder om, at det er vigtigt fortsat at yde bistand til de lokale og regionale myndigheder på Vestbalkan gennem Regionsudvalget og dets relevante samarbejdsorganer, såsom arbejdsgruppen om Vestbalkan og de blandede rådgivende udvalg med Montenegro, Nordmakedonien og Serbien. Udvalget påpeger samtidig, at der er behov for større synlighed for disse organers aktiviteter på nationalt og regionalt plan. Udvalget fremhæver i den sammenhæng ligeledes, at det er vigtigt hurtigst muligt at nedsætte et blandet rådgivende udvalg med Albanien;

38.

opfordrer Kommissionen til at forbedre de indikatorer, der i forbindelse med reformer af den offentlige forvaltning anvendes til at måle fremskridt med hensyn til inddragelse af lokale og regionale myndigheder i planlægningen, udviklingen, gennemførelsen og evalueringen af de offentlige politikker, samt til at udvikle yderligere foranstaltninger, der skal muliggøre en større inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i udformningen af de politikker, der har indflydelse på deres arbejde og kvaliteten af tjenesterne til borgerne på lokalt plan, og gøre denne inddragelse mere effektiv;

39.

glæder sig over Kommissionens hidtidige opbakning til at styrke samarbejdet mellem de unge i landene på Vestbalkan, hvilket er vigtigt for at kunne bevare og videreudvikle gode naboskabsforbindelser og bl.a. støtte initiativer som det regionale kontor for ungdomssamarbejde (RYCO). Udvalget opfordrer Kommissionen til, at der ved fremtidige initiativer til støtte for ungdomssamarbejde sikres en større inddragelse af de lokale og regionale myndigheder som vigtige partnere for lokale ungdomsorganisationer og uddannelsesinstitutioner i gennemførelsen af ungdomsprojekter, der bidrager til at forbedre naboskabsforbindelser;

40.

foreslår, at også repræsentanter for de lokale og regionale myndigheder fremover bliver behørigt inddraget i regeringskonferencerne om tiltrædelsesforhandlingerne.

Retsstatsprincippet, de grundlæggende rettigheder og betingelserne for uafhængige medieforetagender

41.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at retsstatsprincippet og de demokratiske institutioners funktionsmåde er centrale indikatorer, som anvendes af EU til at vurdere kandidatlandenes fremskridt hen imod EU-medlemskab, og udtrykker bekymring over de begrænsede fremskridt og mange udfordringer, der er et resultat af manglende politisk vilje, den fortsatte forekomst af visse former for »state capture«, de beskedne fremskridt med hensyn til retsvæsenets uafhængighed, myndighedernes modstand og det ugunstige miljø for uafhængige medieforetagender i de fleste kandidatlande og potentielle kandidatlande;

42.

understreger, at et gunstigt miljø for uafhængige medieforetagender og civilsamfundets udvikling og virksomhed er en forudsætning for, at de komplekse reformer, der skal gennemføres inden for rammerne af EU-tiltrædelsesprocessen, bliver holdbare og endegyldige, og er grundlaget for det lokale demokratis udvikling;

43.

anbefaler, at Kommissionen, navnlig i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer og gennemsigtighedsspørgsmål, konsekvent gør overholdelse af EU's regler for anvendelse af EU-midler og midler fra den økonomiske plan og investeringsplanen til en betingelse, og at den fastsætter klare indikatorer i den henseende;

44.

fremhæver, at de lokale og regionale myndigheder i kraft af at være tæt på borgerne spiller en afgørende rolle, når det gælder fremme af og respekt for de europæiske værdier og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder. De kan desuden udgøre vigtige partnere i kampen mod racisme, hadefuld tale og forskelsbehandling og i forbindelse med fremme af ligestilling mellem kønnene, beskyttelse af sårbare grupper og minoriteter samt styrkelse af den sociale samhørighed;

45.

er fuldt overbevist om, at netop de lokale og regionale myndigheder i kraft af deres særlige rolle som politiske beslutningstagere på lokalt plan og udbydere af tjenesteydelser af almen interesse kan komme til at spille en større rolle med hensyn til at afhjælpe nogle af manglerne på områder som retsstatsforhold og grundlæggende rettigheder, styrkelse af en åben og ansvarlig forvaltning af lokale politikker og forbedret beskyttelse af sårbare gruppers rettigheder;

46.

opfordrer Kommissionen til at yde større støtte til de lokale og regionale myndigheder i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande med henblik på at forbedre standarderne for inddragelse af offentligheden i udformningen og gennemførelsen af politikker på lokalt plan, herunder i en deltagerbaseret budgetplanlægning og i udarbejdelsen af lokale budgetter;

47.

advarer om, at der er stor risiko for korruption i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer på lokalt og regionalt plan i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande og opfordrer Kommissionen til at bidrage til at styrke proaktiv gennemsigtighed og forbedre overvågningen af offentlige udbud ved hjælp af konkrete instrumenter samt fremme en åben datapolitik i alle faser af offentlige udbudsprocedurer;

48.

opfordrer Kommissionen til i højere grad at anerkende de lokale og regionale myndigheders rolle i håndteringen af grundlæggende spørgsmål på lokalt plan, lette opbygningen af deres kapacitet og færdigheder på områderne retsstatsforhold og grundlæggende rettigheder samt støtte dem ved at stille konkrete værktøjer og instrumenter til rådighed, så de kan udfylde denne rolle. Kommissionen opfordres samtidig til at anerkende de nationale og internationale sammenslutninger af lokale og regionale myndigheders respektive rolle og bidrag.

De lokale og regionale myndigheders rolle i gennemførelsen af den økonomiske plan og investeringsplanen

49.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over lanceringen af den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan som et centralt instrument til støtte for den økonomiske genopretning og udvikling i landene på Vestbalkan i den kommende tid. Udvalget gør opmærksom på, at det er vigtigt rettidigt og på behørig vis at inddrage de lokale og regionale myndigheder i programmeringen og overvågningen af gennemførelsen af foranstaltninger eller finansierede projekter, og at der i den forbindelse skal anvendes høje standarder for gennemsigtighed, adgang til oplysninger og åbne data;

50.

støtter praktiske foranstaltninger til udvidelse af EU-initiativer vedrørende grøn og digital omstilling til også at omfatte landene på Vestbalkan. Hermed fremhæves regionens betydning som en vigtig del af Europa og den strategiske betydning af investeringer i social og økonomisk udvikling, bæredygtig transportinfrastruktur og miljøbeskyttelse i landene i regionen inden et egentligt EU-medlemskab;

51.

understreger, at der i forbindelse med de store infrastrukturinvesteringer, der er planlagt på områderne transport, energi samt grøn og digital infrastruktur inden for rammerne af den økonomiske plan og investeringsplanen, altid bør afsættes ressourcer ikke alene til hovednettene, men også til den regionale og lokale konnektivitet for at sikre, at fordelene ved investeringer kan mærkes af borgerne ude i lokalsamfundene, navnlig gennem anlæggelsen af nye tilkørselsveje til byer eller landsbyer;

52.

støtter princippet om at gøre investeringer inden for rammerne af den økonomiske plan og investeringsplanen betinget af reformer og opfordrer Kommissionen til i forbindelse med alle investeringer at meddele, hvilke reformer der forventes gennemført på lokalt og regionalt plan;

53.

minder om, at øget synlighed af EU's investeringer på regionalt og lokalt plan og en klarere kommunikation om de grundlæggende principper og værdier, såsom regler for offentlige udbud, miljøstandarder og finanspolitisk bæredygtighed, kunne bidrage til et større engagement i reformer i tilknytning til EU-tiltrædelsesprocessen og mindske risikoen for negativ indflydelse fra eksterne aktører i regionen (f.eks. kinesiske lån osv.);

54.

støtter indsatsen i forbindelse med forberedelsen af den nye programmeringscyklus for førtiltrædelsesbistand (IPA III) og minder i tråd med en tidligere RU-udtalelse (3) om, hvor vigtigt det er at yde tematisk støtte til styrkelsen af de lokale og regionale myndigheders kapacitet inden for rammerne af IPA III;

55.

opfordrer Kommissionen til at udstikke retningslinjer for EU-støtte til lokale og regionale myndigheder i udvidelseslandene for den nye finansieringsperiode 2021-2027 med klare mål, forventede resultater og indikatorer for overvågningen af fremskridt i lighed med de retningslinjer, som Kommissionen har udarbejdet for støtte til civilsamfundet og uafhængige medier i landene i regionen;

56.

opfordrer i den sammenhæng Kommissionen til at nedsætte et regionalt uafhængigt udvalg, der skal overvåge gennemførelsen af den økonomiske plan, investeringsplanen og IPA III-planen under inddragelse af repræsentanter for de lokale og regionale myndigheder, civilsamfundet og medier fra udvidelseslandene, der udvælges på grundlag af en offentlig indkaldelse ud fra forud fastsatte gennemsigtige kriterier;

57.

understreger, at proaktiv gennemsigtighed og åbne data er med til at øge offentlighedens tillid til en hensigtsmæssig anvendelse af offentlige midler, og opfordrer Kommissionen til at oprette en åben dataportal med detaljerede, offentligt tilgængelige og søgbare oplysninger om alle modtagere af midler fra den økonomiske plan, investeringsplanen og IPA III-planen.

---

(1)  Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(2)  SWD(2019) 222 final, COM(2019) 261 final.

(3)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III), CdR 2018/04008, EUT C 86 af 7.3.2019.

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En Union med lighed: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025

(2021/C 300/05)

Ordfører: Yoomi RENSTRÖM (SE/PES), Medlem af en kommunal forsamling: Ovanåkers kommune Basisdokument: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En Union med lighed: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025 COM(2020) 565 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

Det Europæiske Regionsudvalg (RU) bifalder meddelelsen »En Union med lighed: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025«. Udvalget understreger, at lighed er en af de grundlæggende værdier, som Den Europæiske Union bygger på, hvilket afspejles i traktaterne og i charteret om grundlæggende rettigheder, som giver EU mandat til og ansvaret for at bekæmpe forskelsbehandling;

2.

er bekymret over resultaterne i rapporten om grundlæggende rettigheder 2019, der er udarbejdet af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), som bekræfter, at etniske minoriteter og migranter fortsat udsættes for chikane og forskelsbehandling i hele EU, på trods af at EU i mange år har haft love mod racisme. Ifølge samme rapport har kun 15 ud af de 27 EU-medlemsstater specifikke handlingsplaner og strategier rettet mod at bekæmpe racisme og forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, og desuden er der stadig mangler i de nationale lovgivninger, som skal gøre racisme strafbar;

3.

er lige så bekymret over resultaterne af den særlige Eurobarometer-undersøgelse om »Diskrimination i Den Europæiske Union« (1). Ifølge undersøgelsen mener næsten 59 % af respondenterne nemlig, at forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse er udbredt i deres land, og især mener de, at forskelsbehandling på grund af hudfarve er udbredt. Men opfattelser, meninger og holdninger varierer stadig meget afhængig af, hvilken gruppe der forskelsbehandles, og også fra land til land;

4.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om at foretage en omfattende evaluering af EU's nuværende retlige ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling, racisme og fremmedhad og følge op på gennemførelsen af direktivet om ligebehandling (2) samt sikre, at rammeafgørelsen om racisme og fremmedhad (3) gennemføres korrekt;

5.

understreger, at kampen mod forskelsbehandling på alle områder må og skal være en prioritet for EU. Udvalget konstaterer dog, at der for nærværende findes en række huller i EU's lovgivning om ikke-forskelsbehandling, hvor visse årsager til forskelsbehandling kun reguleres af lovgivningen om beskæftigelse og erhverv. Udvalget opfordrer EU-landenes repræsentanter i Rådet til at afslutte forhandlingerne om det horisontale direktiv om ligebehandling (4), som har været blokeret, siden det blev fremlagt af Kommissionen i 2008;

6.

glæder sig over, at Kommissionen for første gang anerkender, at der findes strukturel racisme, og at den er en del af det sociale, økonomiske og politiske system, som vi alle lever i. Det er også positivt, at Kommissionen erkender, at det er nødvendigt at tackle denne racisme gennem en omfattende politisk indsats. Det er derfor nødvendigt at ændre tilgangen til racisme i EU;

7.

finder det positivt, at handlingsplanen foreslår en række foranstaltninger, som skal forene alle beslutningsniveauer i samfundet såvel som civilsamfund og ligestillingsorganer, med henblik på at bekæmpe racismen i Europa mere effektivt, eksempelvis gennem nationale handlingsplaner mod racisme;

8.

noterer, at handlingsplanen er et skridt i retning af at nå målene for bæredygtig udvikling i 2030-dagsordenen. Det gælder især mål 10 om mindre ulighed;

9.

forventer, at den kommende handlingsplan for den europæiske sociale søjle 2021 vil betyde, at der sættes yderligere skub i ligestillingen på arbejdsmarkedet, også når det gælder personer med racemæssig (5) eller etnisk minoritetsbaggrund.

Strukturel racisme — håndtering af det underliggende problem

10.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger betydningen af at anerkende racismens historiske rødder. At sikre, at minderne om kolonialisme, slaveri og holocaust lever videre i vores bevidsthed, er en vigtig del af indsatsen for at fremme inklusion og forståelse. Udvalget efterlyser modfortællinger, som fordømmer racisme, fremmer social integration og styrker menneskers muligheder, uanset deres race eller etniske oprindelse;

11.

understreger, at hvis man ønsker at gøre en effektiv indsats mod strukturel racisme, er det afgørende at kortlægge de områder, hvor der fortsat findes racisme, f.eks. i forbindelse med uddannelse, boliger, sundhed, beskæftigelse, adgang til offentlig service og offentlige tjenester, retssystem, retshåndhævelse, migrationskontrol, politisk deltagelse og politisk repræsentation;

12.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at se handlingsplanen mod racisme i et mere overordnet perspektiv og i sammenhæng med den europæiske immigrations- og asylpolitik;

13.

peger på behovet for omfattende data om forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i Europa. Uden at måle eller kvantificere omfanget af forskelsbehandlingen og uligheden bliver det meget svært at tackle dem effektivt. Data om ligestilling kan danne grundlag for effektive redskaber mod forskelsbehandling og udstødelse og belyse situationen for grupper, som risikerer at blive udsat for forskelsbehandling. Målet er således at planlægge en inkluderende politik og sikre, at den gennemføres;

14.

er af den opfattelse, at ligestillingsdata giver indsigt i omfanget af den strukturelle racisme, og i hvordan man kan bekæmpe den. Dog er der brug for nye metoder til indsamling af data om forskelsbehandling og ligestilling. En forudsætning herfor er fuld overholdelse af forfatningsmæssige standarder, EU's databeskyttelseslovgivning og EU's charter om grundlæggende rettigheder med henblik på at mindske eventuelle risici for fejlagtig anvendelse eller misbrug;

15.

glæder sig over Kommissionens beslutning om at indsamle data om sit personales racemæssige og etniske mangfoldighed ved hjælp af en særlig undersøgelse på frivillig og anonym basis, som dermed fuldt ud overholder reglerne for dataindsamling. Udvalget understreger i den forbindelse behovet for, at alle EU-institutioner fører samme praksis, da en ligelig racemæssig og etnisk repræsentation i den offentlige forvaltning på alle EU-niveauer er afgørende for at opnå ligestilling;

16.

fastholder endnu en gang »vigtigheden af at anvende et tværsektorielt perspektiv, hvilket er nødvendigt for at inddrage personer, som befinder sig i en sårbar situation, i gennemførelsen af strategien, og som kan møde mange former for diskrimination« (6), hvoraf sårbare grupper som f.eks. migrantkvinder, uledsagede migrantbørn og unge migranter og LGTBI-personer skal nævnes. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at udvikle det tværsektorielle fokus yderligere og udarbejde en vejledning med henblik på lettere at kunne gennemføre dette fokus i planlægningen, forvaltningen og evalueringen af de offentlige politikker;

17.

minder om, at uledsagede mindreårige udlændinge er en gruppe, der er yderst sårbar over for racisme og kræver særlig opmærksomhed i tråd med EU's strategi om barnets rettigheder 2021-2024;

18.

opfordrer på det kraftigste til, at antiracismepolitikker integreres i al EU-politik. Udvalget understreger, at alle politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling også bør have tværsektorielle perspektiver, så man på den måde bekæmper flere former for forskelsbehandling effektivt;

19.

mener, at den økonomiske dimension af strukturel racisme ofte ignoreres. Den strukturelle racisme indebærer således betydelige økonomiske omkostninger, eftersom den forhindrer folk i at udnytte deres fulde potentiale. Et mindre racistisk samfund vil være økonomisk stærkere;

20.

understreger, at covid-19 har kastet lys på og forværret Europas allerede eksisterende uligheder, marginalisering og forskelsbehandling og har forstærket den strukturelle racisme. De personer, som i forvejen er udsatte, rammes endnu hårdere. Ud over de millioner af arbejdstagere, som har mistet deres arbejde og indkomst, er de hårdest ramte migranter ved grænserne, dem med usikre ansættelsesforhold, personer uden papirer, familier med lave indkomster, hjemløse, ældre, kvinder og personer med handicap eller kroniske sygdomme — herunder mange racemæssige og etniske minoriteter. Derfor bør ethvert svar på pandemien omfatte et antidiskriminationsperspektiv og have direkte og indirekte virkninger på racismen inden for forskellige områder af samfundet;

21.

gentager sit krav om »robuste foranstaltninger til forsvar af de borgerlige frihedsrettigheder og demokratiet i en stadig mere digitaliseret tidsalder, bl.a. reduktion af risikoen for digital totalovervågning og bekæmpelse af falske nyheder, desinformationskampagner, hadefuld tale og diskrimination, navnlig racisme, på det digitale område. Dette gælder uanset om disse uønskede fænomener har deres oprindelse i eller uden for EU« (7);

22.

minder endvidere om, at »et centralt element i enhver fremtidig lovgivningsramme for kunstig intelligens er indførelsen af beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at kunstig intelligens er objektiv og ikke medfører forskelsbehandling på grund af køn, etnisk oprindelse, alder, handicap eller seksuel orientering« (8);

23.

påpeger, at det er nødvendigt at tage hånd om diskriminerende holdninger hos de retshåndhævende myndigheder, politibrutalitet og racemæssig profilering af visse racemæssige eller etniske grupper, og mener, at politiet og de retshåndhævende myndigheder skal gå forrest med et godt eksempel, når det gælder bekæmpelse af racisme og forskelsbehandling;

24.

finder det vigtigt, at der i de medlemsstater, hvor de lokale og regionale myndigheder er ansvarlige for politiet, vedtages foranstaltninger til at bekæmpe og forebygge racisme inden for retshåndhævelsen, ses nærmere på politiets metoder, investeres i uddannelse og udvikling af disse myndigheder, samt at data om raceprofilering behandles på en gennemsigtig måde. Lokale og regionale myndigheder bør også udvikle omfattende samfundsprogrammer mod vold med udgangspunkt i samfundets sikkerhed og med fuld respekt for EU's standarder for ikke-forskelsbehandling i forbindelse med politiarbejde;

25.

understreger endnu en gang, at »et samfund, som fuldt ud respekterer menneskerettighederne for alle befolkningsgrupper, og som overholder internationale og regionale standarder, og dermed i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af voldelig radikalisering gør op med forskelsbehandling, racisme og andre former for intolerance, udfylder en væsentlig rolle« (9).

Lokale og regionale myndigheder står i forreste linje

26.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder, at EU's handlingsplan mod racisme 2020-2025 sætter lokale og regionale myndigheder i centrum for løsningerne i kampen mod racisme. Udvalget konstaterer, at de lokale og regionale myndigheder som følge af deres nærhed til borgerne spiller en afgørende rolle, når det handler om at fremme og respektere europæiske værdier, og at de står i forreste række, når det gælder om at bekæmpe racisme og hadforbrydelser, beskytte udsatte grupper og minoriteter samt fremme den sociale samhørighed;

27.

opfordrer til, at de lokale og regionale myndigheder anerkendes som strategiske partnere i udformningen, gennemførelsen og overvågningen af de nationale handlingsplaner med tanke på deres ansvar og det vigtige arbejde, de allerede udfører inden for deres ansvarsområder for at bekæmpe racisme;

28.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme oplysning om og uddannelse i forhold til racisme, navnlig blandt unge;

29.

finder det yderst vigtigt at øremærke økonomiske ressourcer til de lokale og regionale myndigheder i den flerårige finansielle ramme 2021-2027 fra EU's fonde samt fra Next Generation EU med henblik på at fremme social inklusion og bekæmpe racisme og forskelsbehandling på områder som f.eks. adgang til arbejdsmarkedet, uddannelse, social velfærd, sundhedspleje og boliger. Dette omfatter særlig hensyntagen til de mere sårbare grupper og øremærkning af midler til beskyttelse af uledsagede udenlandske mindreårige, idet dette i mange tilfælde er de lokale og regionale myndigheders ansvar;

30.

mener, at det ud over vedtagelsen af handlingsplaner til bekæmpelse af racisme på nationalt niveau også kan være nyttigt med regionale og lokale handlingsplaner. De kan bidrage til at bekæmpe den strukturelle racisme med konkrete foranstaltninger. Dette afspejler også den holdning, som Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) giver udtryk for i sin rapport fra 2019, hvori agenturet understreger behovet for handlingsplaner på alle niveauer i kampen mod racisme. De lokale og regionale myndigheder bør støttes behørigt i forbindelse med udarbejdelsen af subnationale handlingsplaner, bl.a. gennem ad hoc-initiativer til kapacitetsopbygning;

31.

anfører, at RU kan inddrages og fungere som platform for videreudvikling af foranstaltninger til bekæmpelse af racisme på lokalt og regionalt niveau ved for eksempel at støtte den sociale integration, bekæmpe energifattigdom og fremme adgangen til anstændige boliger;

32.

understreger betydningen af at inddrage nationale, regionale og lokale myndigheder samt civilsamfundet for at give de nationale handlingsplaner mod racisme legitimitet og bekæmpe racismen i Europa mere effektivt. Det er også vigtigt at udveksle god praksis mellem forskellige lande og lokale og regionale myndigheder ved at dele mål og foranstaltninger, der indgår i de planer mod racisme, som udarbejdes på forskellige forvaltningsniveauer;

33.

mener, at for at opfylde potentialet i Kommissionens kommende forslag til nationale handlingsplaner mod racisme er det nødvendigt med robuste procedurer for at sikre, at de gennemføres inden for de fastsatte tidsrammer med klare og målbare mål, og at fremskridtene overvåges på både nationalt niveau og EU-niveau, hvor Kommissionen påtager sig det fulde ansvar for sin del af opfølgningen;

34.

understreger, at der bør planlægges en evaluering af effektiviteten af de nationale handlingsplaner mod racisme to år efter deres fastlæggelse med fuldt dækkende oplysninger fra lokale og regionale myndigheder.

Det Europæiske Regionsudvalg, EU's institutioner og initiativer mod racisme

35.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter UNESCO's initiativ »den europæiske sammenslutning af byer mod racisme« (ECCAR — European Coalition of Cities) og hilser navnlig europæiske projekter til bekæmpelse af racisme velkommen. Det gælder også det seneste projekt »SUPport-everyday fight against racism« (SUPER) inden for rammerne af Kommissionens program for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab;

36.

opfordrer Kommissionen til formelt at inddrage udvalget, når Kommissionen en gang om året udpeger en eller flere »europæisk(e) hovedby(er) for inklusion og mangfoldighed«, som en måde at anerkende og tydeliggøre byernes indsats for at indføre solide inklusionsstrategier på lokalt plan;

37.

udtrykker sit stærke ønske om at deltage som formel partner i tilrettelæggelsen af topmødet mod racisme den 21. marts 2021, som afholdes i forbindelse med den internationale dag for afskaffelse af racediskrimination;

38.

påpeger, at eftersom Det Europæiske Regionsudvalg og de lokale og regionale myndigheder står i forreste linje i kampen mod racisme og forskelsbehandling, bør de spille en formel rolle i forbindelse med udveksling, regelmæssige samråd og dialog med EU's institutioner;

39.

glæder sig over Kommissionens omfattende indsats for at styrke politikken med udgangspunkt i grundlæggende værdier og opbygge EU's union med lighed gennem flere handlingsplaner og strategier for bekæmpelse af forskelsbehandling af specifikke årsager (vedrørende race, ligestilling mellem kønnene, LGBTIQ, romaer, personer med handicap og antisemitisme). I betragtning af ovennævnte strategiers tværgående karakter mener udvalget dog, at det vil være hensigtsmæssigt ikke blot at udarbejde individuelle, men også tværsektorielle fremskridtsrapporter til evaluering af samspillet mellem de forskellige strategier og deres kumulative virkning i tilfælde med flere former for forskelsbehandling på nationalt, regionalt og lokalt niveau;

40.

støtter Kommissionens arbejde for at skabe en Union med lighed, som med hjælp fra den nye interne taskforce vedrørende ligestilling mellem kønnene vil beskytte alle menneskers interesser, uanset race eller etnisk oprindelse, ved at integrere lighed og intersektionalitet i alle EU's politikker, al EU-lovgivning og alle EU's finansieringsprogrammer;

41.

ser frem til at blive inddraget og samarbejde med den kommende racismebekæmpelseskoordinator, som udpeges af Kommissionen;

42.

vil følge Kommissionens opfordring om at gå forrest med et godt eksempel og øge repræsentativiteten i RU's personale ved hjælp af særlige rekrutterings- og udvælgelsesmæssige foranstaltninger.

---

(1)  https://data.europa.eu/euodp/da/data/dataset/S2251_91_4_493_ENG/resource/afca8c2e-a0a8-4a22-84ef-29a3a1fb9a1b

(2)  Ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, direktiv 2000/43/EF.

(3)  Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA.

(4)  Direktivet om ligebehandling, COM(2008) 426 final.

(5)  Hverken i handlingsplanen eller i dette dokument indebærer anvendelsen af udtrykket race nogen form for accept af teorier, som søger at fastslå, at der findes forskellige menneskeracer.

(6)  RU's udtalelse 2016/2020 om Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025.

(7)  RU's udtalelse 2354/2020 om En strategi for Europas digitale fremtid og en datastrategi.

(8)  RU's udtalelse 2014/2020 om Hvidbog om kunstig intelligens — en europæisk tilgang til ekspertise og tillid.

(9)  RU's udtalelse 6329/2015 om Bekæmpelse af radikalisering og voldelig ekstremisme: forebyggelsesmekanismer på lokalt og regionalt niveau.

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Strategi for rettigheder for personer med handicap

(2021/C 300/06)

Hovedordfører: Daniela BALLICO (IT/ECR), borgmester i Ciampino (RM) Basisdokument: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 COM(2021) 101 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at rettigheder for personer med handicap, som er forankret i artikel 2, 9, 10, 19, 168 og 216, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), artikel 2 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), artikel 3, 15, 21, 23 og 26 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, artikel 3 og 17 i den europæiske søjle for sociale rettigheder og i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, der blev ratificeret den 26. november 2009, skal garanteres og fremmes inden for alle områder og på alle niveauer i Den Europæiske Union og medlemsstaterne;

2.

glæder sig over meddelelsen En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 som et strategisk initiativ, der skal fremme personer med handicaps selvstændighed og inklusion, sikre at de kan udøve deres rettigheder på lige vilkår og beskytte de borgere, der er i størst risiko for at blive udsat for forskelsbehandling og for social marginalisering;

3.

mener, at de lokale og regionale myndigheder bør anerkendes som strategiske partnere i forbindelse med strategiens udformning, gennemførelse og overvågning i kraft af deres ansvar og deres arbejde for at forvalte dette ansvar;

4.

ønsker en større anerkendelse af de lokale og regionale myndigheder, eftersom mange politikker for inklusion af personer med handicap skal rulles ud og gennemføres lokalt og regionalt tæt på personerne med handicap. Et fuldt ejerskab af strategien kræver nationale, regionale, kommunale tilpassede politikker og midler, ligesom at der i tilstrækkeligt omfang også bør være supplerende ressourcer i EU-fondene til at gennemføre en retfærdig omstilling, så personer med handicap kan føre en selvstændig tilværelse og deltage i samfundslivet;

5.

fremhæver vigtigheden af strategiens politiske ramme og tiltagene deri, da strategien udgør en ny mulighed for at realisere konkrete mål om inklusion og selvstændighed for personer med handicap i EU startende med medlemsstaterne. Strategien kommer på et vanskeligt tidspunkt, hvor covid-19-pandemien har skabt væsentlig risiko for personer med handicaps overlevelse, helbred og værdighed og blotlagt alle svaghederne i de sociale sikringssystemer og systemerne for social inklusion;

6.

finder det positivt, at der fastlægges en ramme for tiltag, der skal sikre rettigheder og muligheder for den femtedel af den europæiske befolkning, som lever med et handicap, hvad enten det er et fysisk og/eller ikkesynligt, sensorisk eller intellektuelt eller mentalt handicap eller flere forskellige handicap. Handicap er en indikator for højere risiko for fattigdom, eksklusion og depression, navnlig når omgivelserne ikke tager hensyn til hele den menneskelige mangfoldighed;

7.

er tilfreds med strategien for FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som er den første universelle handlingsplan, der skal sikre personer med handicap rettigheder og muligheder;

8.

bakker op om Kommissionens lancering af handicapplatformen i 2021 og ønsker at blive inddraget deri som observatør med henblik på at overvåge, at personer med handicap reelt medtænkes i alle politikker og i alle programmer. Udvalget understreger, at det er nødvendigt fuldt ud at inddrage de lokale og regionale myndigheder, da de spiller en helt afgørende rolle i forvaltningen af de politikker, som har direkte virkninger for personer med handicap i lokalområdet;

9.

ønsker et styrket samarbejdet med de europæiske repræsentative institutioner og understreger derfor, at RU kan bidrage til platformens arbejde ved at inddrage de lokale og regionale myndigheder og bevidstgøre dem om udfordringerne forbundet med den nye strategi, når det gælder bekæmpelsen af stereotyper og forskelsbehandling af personer med handicap, og ved at fremme en ordentlig og lige behandling i hverdagen;

10.

understreger vigtigheden af samarbejde med civilsamfundets organisationer, med handicaporganisationer og med de pårørende til personer med handicap med henblik på at gennemføre princippet »intet om os uden os«, idet man skal sørge for mekanismer for deltagelse af personer med handicap og deres pårørende gennem organer, der er aktive i sektoren. Desuden skal der skabes særlige rum for kvinder og børn med handicap;

11.

gentager, at det er vigtigt, at der anlægges et helhedsorienteret tværsektorielt perspektiv. Udvalget efterlyser særlige tiltag for sårbare grupper af personer med handicap, som oplever forhindringer på grund af kombinationer af flere faktorer såsom køn, seksuel orientering, race eller etnisk oprindelse, alder, religion og tro, eller en vanskelig socioøkonomisk eller anden form for sårbar situation. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at videreudvikle den tværsektorielle tilgang og udforme initiativer, hvis gennemførelse har virkninger for planlægningen, forvaltningen og evalueringen af de offentlige politikker;

12.

minder om, at der bør vedtages et princip om, at de offentlige forvaltninger bør være et eksempel til efterfølgelse, når det gælder social integration og sikring af rettigheder og lige muligheder for personer med handicap både med hensyn til integration på det almindelige arbejdsmarked og udvikling af tilgængelige tjenester. Med henblik derpå bør RU som arbejdsgiver og institutionel aktør foregå med et godt eksempel og opstille en tidsplan herfor;

13.

understreger, at der især i forhold til integration på arbejdsmarkedet og adgang til varer og tjenester er behov for at klarlægge, hvordan den private sektor kan inddrages via offentlig-private partnerskaber;

14.

bemærker, at det kun er i forhold til en selvstændig tilværelse og i meget begrænset omfang uddannelse, at strategien kommer ind på pandemien. Desuden mangler der en rimelig anerkendelse af den pleje og omsorg, som gives af pårørende og i de fleste tilfælde kvinder, og som under pandemien er taget voldsomt til som følge af indskrænkningerne i de tilbudte tjenester. Dette viser betydningen af pleje- og omsorgsarbejde samt nødvendigheden af at udvide adgangen til teknologi og brugen heraf i privat regi;

15.

opfordrer medlemsstaterne til at medtage specifikke foranstaltninger for personer med handicap i de nationale reformprogrammer og de nationale genopretnings- og resiliensplaner.

Tilgængelighed, selvstændighed, lige muligheder

16.

Det Europæiske Regionsudvalg bakker op om Kommissionens lancering i 2022 af AccessibleEU, et ressourcecenter, som samler alle de relevante parter. Udvalget opfordrer endvidere til at evaluere, hvordan det indre marked for hjælpemiddelteknologi fungerer senest i 2023, understøtte gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende tilgængelighed i udbudsdirektiverne, vurdere anvendelsen af direktivet om nettilgængelighed og udarbejde en opgørelse over aktiviteter vedrørende jernbaneinfrastruktur og tilgængeligheden heraf;

17.

glæder sig over EU's og medlemsstaternes ratificering af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD). Udvalget opfordrer Rådet og alle medlemsstater til at underskrive den valgfrie protokol til konventionen;

18.

er enig med Kommissionen i behovet for at overvåge gennemførelsen af de forskellige direktiver vedrørende tilgængelighed, så EU og alle institutionerne kan iværksatte hensigtsmæssige gennemførelsesforanstaltninger. Reglerne for tilgængelighed skal nøje overholdes og forbedres, således at omgivelserne bliver tilgængelige både i beboelsesejendomme og alle steder i tilgængelighedskæden;

19.

minder om, at personer med handicap bør have alle muligheder for at føre en uafhængig tilværelse, samt at deres ret til selvstændighed skal garanteres hele livet igennem. Det er afgørende, at den personlige bistand til personer med fysisk handicap med en høj grad af afhængighed reguleres;

20.

understreger den centrale rolle som personer med handicap spiller som eksperter i dem selv. På den baggrund indtager de lokale og regionale myndigheder en nøglefunktion, da de er nødt til at anerkende, at personer med handicap skal deltage aktivt i beslutningsprocesserne, bl.a. vedrørende tilgængelighed. Udvalget minder her om den europæiske Access City-pris, som Kommissionen hvert år giver til tre europæiske byer, der har udmærket sig ved at gøre deres by mere tilgængelig for alle borgere, især for ældre og med hensyn til mobilitet generelt, og opfordrer til, at man med lignende initiativer belønner tilgængelighed i landdistrikter og naturområder;

21.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den planlagte revision af lovrammen for energieffektivitet i bygninger i 2021 at overveje at gøre tilgængelighed til et bindende krav, så bygninger bliver mere tilgængelige for personer med handicap;

Udøvelse af EU-rettighederne

Frihed til at færdes og tage ophold

22.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig i, at der er behov for at indføre et europæisk handicapkort inden udgangen af 2023, så det garanteres, at personer med handicap kan udøve deres rettigheder fuldt ud, og der banes vej for gensidig anerkendelse af handicapstatus i alle medlemsstater. Udvalget ser frem til Kommissionens kommende forslag om et europæisk handicapkort og håber, at man vil have løst de problemer, der var under forsøgsperioden;

23.

støtter Kommissionens intentioner om at samarbejde mere aktivt med medlemsstaterne, så de hurtigst muligt tager handicapkortet i brug, og i den forbindelse arbejde for at ensarte betingelserne for anerkendelse af handicap. Dette er helt nødvendigt for at garantere retten til mobilitet i EU, herunder retten til at modtage samme tjenester og støtte, og for at fjerne hindringer.

Fremme af deltagelse i den demokratiske proces

24.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig i, at der som nævnt i strategien er behov for at fremme deltagelsen i samfundslivet og i det politiske liv blandt personer med handicap, som hidtil er blevet forskelsbehandlet bl.a. i forbindelse med udøvelsen af deres stemmeret;

25.

opfordrer Kommissionen til at overveje en europæisk aftale vedrørende stemmeretten for personer med handicap, hvis sigte skal være at fjerne alle former for hindringer og slå fast, at personer med handicap har uindskrænket ret til at tilkendegive deres politiske præference på samme måde som alle andre europæiske borgere. Udvalget understreger, at Kommissionen aktuelt har vedtaget et program for høringer om inklusive EU-valg, som imidlertid ikke indeholder spørgsmål om handicap. Udvalget anbefaler, at dette program så hurtigt som muligt også kommer til at omfatte personer med handicap og samtlige sammenhænge, hvor der afholdes valg;

26.

er enig i, at der er behov for at forbedre adgangen til sundhedstjenester for personer med handicap. Udvalget er også enig i Kommissionens vurdering af utilstrækkeligheden af social- og sundhedstjenester, der under pandemien har vist sig at være begrænsede. Udvalget henleder opmærksomheden på den særligt vanskelige situation i fjerntliggende områder og landdistrikter. Udvalget konstaterer og bifalder, at spørgsmålet om segregering for første gang tages op i et så vigtigt EU-dokument. Det er helt rigtigt at tage fat på spørgsmålet om segregering af personer med handicap og deres afinstitutionalisering med henblik på at udøve retten til at føre en fuldstændig selvstændig tilværelse i det omgivende samfund. Dette kan ske gennem udvikling af lokale tjenester, der omfatter sundhedsovervågning, digitalisering af støtten til personlig selvstændighed og personlig bistand med mulighed for at vælge, hvor, med hvem og hvordan man vil bo.

Udvikling af nye færdigheder til nye job

27.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at pandemien i hele EU har ført til tab af arbejdspladser, ikke mindst blandt personer med handicap. Dette har også ramt plejegivende pårørende til personer med handicap, først og fremmest mødre, partnere og døtre;

28.

er enig i, at en fremskyndelse af den digitale og den grønne omstilling byder på muligheder gennem brugen af informations- og kommunikationsteknologier, kunstig intelligens og robotteknologi, der er tilpasset behovene hos personer med handicap og behovet for at investere i deres digitale kompetencer;

29.

minder om, at der er behov for at indsamle sammenlignelige data om handicap med henblik på at foretage en bedre vurdering af situationen for personer med handicap i forskellige sammenhænge, evaluere politikker og foranstaltninger og overvåge, hvordan de udvikler sig, og efterfølgende iværksætte hensigtsmæssige tiltag;

30.

opfordrer Kommissionen til systematisk at tackle spørgsmålet om manglen på information vedrørende personer med handicap, navnlig i landdistrikterne. I overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og som bekræftet af FN's Menneskerettighedskomité er det nødvendigt at afhjælpe manglen på information med såvel opdelte data som indikatorer for inklusion, der kan bruges til at overvåge politikkerne og overholdelsen af rettighederne for personer med handicap;

31.

er enig i, at der er behov for at tilpasse færdighederne hos personer med handicap gennem uddannelse og erhvervsuddannelse og via den næste handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027. Udvalget er ligeledes enig i strategien om at gennemføre disse tiltag i et tæt samarbejde med medlemsstaterne, så det sikres, at de har adgang til inkluderende og tilgængelige programmer samt de nødvendige ressourcer, og at man udnytter og sikrer komplementaritet med de eksisterende ressourcer. RU ønsker også at præcisere, at der er behov for at gøre det nemmere for personer med handicap at studere på universitetet;

32.

understreger, at der er behov for særlige bestemmelser, som giver mulighed for opkvalificering og omskoling af personer med handicap med henblik på navnlig at udnytte potentialet i den digitale omstilling. Derfor bifalder udvalget anvendelsen af lærepladser som et redskab til social inklusion under ungdomsgarantiprogrammet;

33.

bifalder, at Kommissionen har taget initiativ til at opfordre medlemsstaterne til at fastlægge klare mål for at højne beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med handicap, især på det almindelige arbejdsmarked, og styrke kapaciteten i arbejdsformidlingerne. Det er nødvendigt, at gøre det lettere for personer med handicap at have et selvstændigt arbejde og drive selvstændig erhvervsvirksomhed. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at overveje skattelettelser for virksomheder, som ansætter personer med handicap, og skattefordele til selvstændige med handicap og navnlig iværksættere;

34.

glæder sig over offentliggørelsen af handlingsplanen for den sociale økonomi, som tager sigte på at forbedre vilkårene for den sociale økonomi, herunder i form af muligheder for personer med handicap. Udvalget efterlyser flere investeringer i sociale virksomheder, som har særlig fokus på integration. Udvalget er af den opfattelse, at sociale virksomheder kan fremme en markedsorienteret model for aktiviteter, der med succesrig ledelse kan udvides og blive finansielt levedygtige på det almindelige arbejdsmarked (1).

Lige adgang og ikkeforskelsbehandling

35.

Det Europæiske Regionsudvalg erkender, at adgang til domstolsprøvelse ikke er et mindre væsentligt spørgsmål, og at det især vedrører institutionel forskelsbehandling af personer med intellektuel funktionsnedsættelse, psykosociale handicap eller mentale sundhedsproblemer. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at synliggøre god praksis med henblik på udbredelse og opnåelse af en multiplikatoreffekt;

36.

minder om, at et stort antal EU-borgere har udviklingsforstyrrelser og/eller psykiske lidelser og derfor kan blive anbragt under fuldt eller begrænset værgemål. Udvalget udtrykker imidlertid bekymring over det fulde værgemål, idet personer, der er under fuldt værgemål, mister så godt som alle deres juridiske rettigheder, og beslutninger, som vedrører de fleste aspekter af deres liv, overlades til en juridisk repræsentant. Der er mange voksne, som mod deres vilje er blevet anbragt på institution af en repræsentant udpeget af en domstol. Udvalget anbefaler, at medlemsstaterne vedtager regler, som gør det muligt at gennemføre artikel 12 i UNCRPD (2), og at de berørte personer og deres pårørende, organisationer, der kæmper for disse personers rettigheder, og eksperter inddrages i beslutningstagningen;

37.

mener, at det er yderst vigtigt at tage fat på spørgsmålene om bekæmpelse af vold mod personer med handicap, især kvinder, børn og unge, og om personer med intellektuel funktionsnedsættelse og sociale handicap. I den nye strategi skal tiltagene på dette område styrkes. For eksempel bør beskyttede opholdssteder underlægges et mere effektivt tilsyn, og alle rådgivningscentre og krisecentre for kvinder bør gøres fuldt tilgængelige;

38.

er enig i, at en af de vigtigste udfordringer vedrørende handicap, som EU skal tackle nu, er bekæmpelse af forskelsbehandling på alle områder af livet for personer med handicap;

39.

anerkender, at uddannelse er det vigtigste redskab til at bekæmpe ulighed også for personer med handicap. Udvalget er enig i, at garantien om inkluderende uddannelse bør omfatte børn, unge og voksne med handicap. Det anerkender, at EU-programmerne på området støtter og fremmer disse aktiviteter. Udvalget ønsker, at de lokale og regionale myndigheder samt organisationer for personer med handicap og pårørende kan deltage i læringsprogrammer for personer med handicap med henblik på at fremme udvekslingen af god praksis, og opfordrer til, at de lokale og regionale myndigheder får mulighed for aktivt at deltage i integrationen af politikkerne for social inklusion og uddannelse;

Bedre adgang til kunst og kulturliv, fritids- og forlystelsesliv, idræt og turisme

40.

Det Europæiske Regionsudvalg er positiv over for fremme af den personlige udvikling hos personer med handicap, og navnlig børn og unge — som hos alle andre — gennem adgang til kunst, kultur, fritidsaktiviteter, forlystelsesliv, idræt og turisme;

41.

understreger navnlig den rolle, som idræt kan spille i at fremme inklusionen af personer med handicap, og opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte programmer, der gør det muligt for børn, unge og personer med handicap med betydelig funktionsnedsættelse at deltage.

Foregå med et godt eksempel

42.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at det for en effektiv gennemførelse af strategien er vigtigt at sætte ind på flere fronter. Det første skridt er systematisk inklusion af personer med handicap i beslutningsprocesser;

43.

understreger behovet for effektivt at bekæmpe stereotyper for fysiske og psykiske handicap i den offentlige debat, mediefremstilling og uddannelse i praksis, og går ind for nultolerance i forhold til fordomme over for fysiske/psykiske handicap og stigmatisering såvel som i forhold til diskriminerende sprogbrug. De lokale og regionale myndigheder indtager en ideel position, hvorfra de i kraft af deres nærhed til borgerne, kan gå foran med et godt eksempel, både som arbejdsgivere og tjenesteydere;

44.

tilslutter sig Kommissionens tilsagn om at styrke strategien for menneskelige ressourcer med henblik på at ansætte personer med handicap og med rimelige tilpasninger yde dem den støtte, der sikrer, at de kan være lige så produktive som kollegerne. Det handler bl.a. om adgangen til bygninger og tilgængeligheden af arbejdsredskaber, især udformningen, udviklingen og brugen af teknologi, der er til gavn for mennesker;

45.

mener, at det er nødvendigt at styrke rammen for overvågning af strategiens gennemførelse med indførelse af effektive indikatorer baseret på eksisterende data til måling og vurdering af effekten af den sociale inklusion af personer med handicap samt at foreslå og iværksætte foranstaltninger efter denne vurdering. Det er også vigtigt, at der udarbejdes årlige rapporter, som opsummerer fremskridtene i medlemsstaterne for så vidt angår inklusion af personer med handicap med bl.a. eksempler på god praksis fra lokale og regionale myndigheder og fra organisationer for personer med handicap og deres pårørende;

46.

opfordrer EU, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at styrke handicapaspektet i de nationale og regionale statistiksystemer for at få adgang til pålidelige og regelmæssige data i samarbejde med Eurostat.

---

(1)  Eurofound (2021), Disability and labour market integration: Policy trends and support in EU Member States, https://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ef20013en.pdf.

(2)  https://www.un.org/disabilities/documents/convention/convention_accessible_pdf.pdf.

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Sikre og bæredygtige kemikalier for et giftfrit miljø i Europas byer og regioner

(2021/C 300/07)

Ordfører: Adam STRUZIK (PL/EPP), Formand for Mazowieckie-regionen Basisdokument: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje — På vej mod et giftfrit miljø COM(2020) 667 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Kemikaliestrategiens betydning

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder og støtter foranstaltningerne til indførelse af kemikaliestrategien, idet kemikalier nu stort set dominerer hele markedet for fremstilling af produkter og spiller en afgørende rolle i hverdagen. Udvalget understreger, at disse foranstaltninger især er vigtige for menneskers sundhed samt for beskyttelsen af miljøet og økonomien, hvortil hører udviklingen af sikre og bæredygtige kemikalier;

2.

mener, at strategiens merværdi består i at styrke den europæiske kemikalieindustris konkurrenceevne, udnytte kemikaliers centrale rolle i bestræbelserne på at opnå klimaneutralitet, gennemføre målene i Parisaftalen, opfylde de ambitiøse mål for den cirkulære økonomi, støtte genopretningsplanen og energiomstillingen og integrere forskellige aspekter af kemikalieforvaltningen såsom sikkerhed, energieffektivitet, miljøpåvirkning, videnskab og innovation;

3.

påpeger, at covid-19-krisen har gjort det klart, hvor sårbare vores samfund er over for trusler, og understreget betydningen af at styrke deres modstandsdygtighed over for økonomiske, sociale og miljørelaterede chok. Udvalget bekræfter, at det nye europæiske genopretningsinstrument spiller en afgørende rolle for støtten til EU, men også med hensyn til at bane vejen for en mere økologisk og retfærdig omstilling og en mere bæredygtig fremtid;

4.

anser uafhængighed på det teknologiske område samt et modstands- og bæredygtigt europæisk værdiskabelsesnetværk og lukkede europæiske værdikæder for at være afgørende, navnlig for gennemførelsen af den grønne pagt og energiomstillingen. Udvalget påpeger, at det af hensyn til realiseringen af bæredygtige løsninger bør undgås, at produktionen eller anvendelsen af stoffer, der er reguleret i EU, flyttes til tredjelande, hvor sammenlignelige høje standarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og miljøbeskyttelse ikke er garanteret. Kun gunstige og stabile rammevilkår kan opretholde eller genvinde værditilvækst og produktion i de europæiske regioner og sikre fuldgyldige værdikæder;

5.

opfordrer til at anerkende betydningen af flerniveaustyring som et redskab til effektivt at forbinde kemikaliestrategiens målsætninger med en grøn genopretning af den europæiske økonomi. Udvalget understreger, at den brede vifte af emner, der er omfattet af målene i kemikaliestrategien, giver mulighed for at integrere nye og eksisterende planer i kemikaliesektoren og for udvikling og gennemførelse af foranstaltninger, der kan tage behørigt højde for de lokale markedsbehov og supplere den nationale indsats i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

6.

understreger, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner giver mulighed for at udnytte potentialet i flerniveaustyring, herunder ved gennemførelsen af kemikaliestrategien. De relevante foranstaltninger skal ledsages af passende lovgivningsmæssige rammer og ressourcer, samtidig med at de lokale og regionale myndigheder inddrages fuldt ud i udarbejdelsen og gennemførelsen af planerne og får direkte adgang til EU-midler;

7.

henleder opmærksomheden på en række juridiske, finansielle og tekniske hindringer, som de lokale og regionale myndigheder står over for, når de beskæftiger sig med kemikalier. Et mere sammenhængende, forudsigeligt og forenklet regelsæt vil fremme en ensartet tilgang til vurdering og håndtering af kemikalier i alle EU-lande. Disse foranstaltninger vil begrænse fremkomsten af nye juridiske forskelle mellem EU og andre regioner. Støtte og teknisk bistand vil derudover give de lokale og regionale myndigheder mulighed for at fremme investeringer i udvikling, markedsføring, udbredelse og anvendelse af sikre og bæredygtige stoffer, materialer og produkter;

8.

glæder sig over, at Kommissionen får mulighed for at støtte videnskabelig forskning og innovation, herunder udvikling af avancerede materialer til anvendelse inden for sektorerne energi, byggeri, mobilitet, sundhed, landbrug og elektronik. Målet er realisering af den grønne omstilling, forskning, udvikling og ibrugtagning af fremstillingsprocesser med lave emissioner og lavt miljøaftryk for kemikalier og materialer, innovative forretningsmodeller, herunder på grundlag af en mere effektiv anvendelse af kemikalier og andre ressourcer, samt minimering af affald og emissioner (1).

Kemikaliestrategiens sammenhæng med de spørgsmål, der rejses i andre EU-dokumenter

9.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at kemikaliestrategien for bæredygtighed er tæt forbundet med målene i den grønne pagt som følge af de talrige løsninger, der handler om at beskytte menneskers sundhed og miljøet. Indførelsen af omfattende regler for kemikalieindustrien kan bidrage til en gennemsigtig anvendelse og effektiv gennemførelse af løsningsforslagene. Indførelsen af nye krav og begrænsninger for anvendelsen af kemikalier i forbrugerprodukter, såsom vaske- og rengøringsmidler, kosmetik og materialer i kontakt med fødevarer, vil få en positiv indvirkning på miljøet og forbrugernes sundhed. Om de planlagte ændringer er bæredygtige og hensigtsmæssige for kemikaliesektoren afhænger i vid udstrækning af, om de er forenelige med de regler, der allerede er i kraft, og med tidspunktet og den finansielle ramme for deres gennemførelse;

10.

opfordrer til, at der udarbejdes en klar og sammenhængende strategi, der stiller værktøjer og ressourcer til rådighed til fremme af den cirkulære økonomi på lokalt, regionalt og globalt plan. Dette omfatter løsninger, der spænder fra bæredygtig produktion, distribution og anvendelse til genanvendelse, genvinding og bortskaffelse af kemikalier, samtidig med at miljøet og borgernes sundhed beskyttes. Udvalget efterlyser med henblik derpå større lovgivningsmæssig klarhed om samspillet mellem kemiske stoffer — produkter — affald (CPW Interface), så cirkularitet kan gennemføres i alle medlemsstater.

De lokale og regionale myndigheders særlige rolle

11.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at regioner og lokale myndigheder er meget interesserede i og villige til at træffe foranstaltninger, der fremmer en mere sikker produktion og bæredygtig brug af kemikalier. Disse foranstaltninger skal ledsages af en passende lovgivningsmæssig ramme og tilsvarende ressourcer, samtidig med at de lokale og regionale myndigheder får fuld adgang til videnskabelig dokumentation og garanti for finansiering. Desuden kunne de lokale og regionale myndigheder modtage nyttig feedback om vanskeligheder og problemer i forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen af lovgivningen;

12.

understreger i betragtning af det tætte forhold mellem de lokale og regionale myndigheder og borgerne og den direkte viden om de særlige forhold i de enkelte regioner muligheden for at udarbejde og gennemføre kampagner for at øge offentlighedens kendskab til kemikaliestrategiens principper og målsætninger. Et direkte samarbejde mellem de lokale myndigheder og virksomhederne i den pågældende region gør det muligt at vurdere de problemer, der opstår i forbindelse med anvendelsen af lovgivningen i praksis. Det er vigtigt, at både de lokale myndigheder, som er ansvarlige for den direkte anvendelse af lovgivningen, og de organer, der er ansvarlige for at føre tilsyn med overholdelsen heraf, har de nødvendige retlige instrumenter til at overvåge og kontrollere overholdelsen;

13.

mener, at de lokale og regionale myndigheder kan yde et vigtigt bidrag til gennemførelsen af kemikaliestrategien. Udvalget fremhæver i betragtning af disse myndigheders direkte viden om de specifikke forhold i de enkelte regioner betydningen af at inddrage dem i gennemførelsen af en oplysningskampagne for at øge bevidstheden (f.eks. blandt SMV'er). De enkelte sektorer bør motiveres til at erstatte skadelige kemikalier med alternativer og til at bruge design til at forsøge at producere sikre og bæredygtige kemikalier og materialer;

14.

finder det vigtigt, at de lokale og regionale myndigheder i deres offentlige udbud stiller krav om, at produkter og varer skal indeholde sikre kemikalier, så de på den måde bidrager til udfasningen af uønskede varer og produkter;

15.

understreger den særlige betydning, som SMV'ernes innovations- og investeringskapacitet har for en sikker og bæredygtig produktion og anvendelse af stoffer. Dette potentiale kan udnyttes effektivt gennem støtte og dialog på lokalt og regionalt plan. Især SMV'er tilbyder specifikke kemikalier til innovative special- og nicheprodukter, herunder en skræddersyet tilpasning af disse kemikalier. Da de har brug for forholdsvis små mængder og mange forskellige kemikalier rammes de i højere grad af den problematik, der handler om, at de fastlagte procedurer for hvert stof er meget bekostelige og tidskrævende og kræver oplysninger eller samarbejde fra præregistranter, indehavere af markedsføringstilladelser, leverandører og kunder. Tværregional støtte kan være meget nyttig her;

16.

opfordrer til, at de krav, der stilles til lokale myndigheder og SMV'er skal være forståelige, gennemsigtige og til at håndtere og håndhæve ved hjælp af en rimelig administrativ byrde. Udvalget minder i den forbindelse om, at mange vigtige oplysninger stadig kun findes på engelsk, og at denne sprogbarriere er et problem.

Gennemførelse af strategien

17.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at en vellykket gennemførelse af kemikaliestrategien forudsætter, at indsatsen fastlægges i en bottom-up-tilgang og fordeles retfærdigt mellem alle EU's områder i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincipperne, samtidig med at der sikres den nødvendige fleksibilitet under hensyntagen til omkostninger og fordele;

18.

understreger, at det er nødvendigt at udarbejde en plan for gennemførelsen af kemikaliestrategien, som øger de forpligtede parters følelse af sikkerhed og minimerer de risici, der er forbundet med strategiens gennemførelse. Samtidig bør planen give mulighed for konstant overvågning af fremskridt og en effektiv reaktion på trusler;

19.

påpeger samtidig, at den funktionalitet og reaktivitet, der kræves af bestemte kemikalier til visse anvendelsesformål ofte er uløseligt forbundet med deres farlige egenskaber. Det er derfor nødvendigt at inddrage og fremme processer og teknologier, der muliggør en sikker anvendelse af det farlige stof i hele dets livscyklus, så det sikres, at det forvaltes korrekt som affald i slutningen af dets livscyklus. Specifikke uacceptable risici skal identificeres og udelukkes;

20.

påpeger, at strategiens gennemførelse vil kræve fleksible og innovative løsninger samt nye forretningsmodeller, som gør det muligt at indføre og fremme innovative teknologier. Disse foranstaltninger vil resultere i genopretning af økonomien, styrkelse af SMV'ers konkurrenceevne og løsninger, som forbedrer menneskers sundhed og miljøets tilstand. Dette skal opnås ved at: — indføre en cirkulær økonomi og bæredygtige agroindustrielle systemer — anvende bæredygtige løsninger, der er baseret på biologiske stoffer — gennemføre foranstaltninger inden for sundheds- og miljøpolitik — omstille til en bæredygtig blå økonomi — anvende digital konnektivitet og digitale økosystemer som et teknologisk supplement — sikre en bæredygtig og retfærdig omstilling og jobskabelse ved at give økonomisk støtte til projekter, hvis mål stemmer overens med strategien;

21.

anbefaler, at der gennemføres høringer med de lokale og regionale myndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af nationale planer for strategien og for styrkelse af modstandsdygtigheden. Udvalget opfordrer Kommissionen til at trække på de erfaringer, der er indsamlet ved hjælp af RU's netværk af regionale knudepunkter;

22.

tilskynder Kommissionen og de myndigheder, der er involveret i reguleringen af kemikalier (ECHA, medlemsstaternes myndigheder) og ekspertpaneler (f.eks. RAC), til at fremme større proceduremæssig gennemsigtighed og videnskabelige udvekslinger med de berørte virksomheder og regioner, således at der kan findes praktiske og holdbare løsninger, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at de ændringer af EU-lovgivningen, der følger af denne strategi, er i overensstemmelse med programmet for bedre regulering og derfor altid underkastes en tilsvarende konsekvensanalyse. Dette er især nødvendigt i forbindelse med konsekvensanalyser og identificering og fastlæggelse af »væsentlige samfundsmæssige anvendelsesformål«, som ikke må føre til udelukkelse af sikre anvendelser af stoffer uden en rimelig begrundelse. Udvalget opfordrer til, at det overvejes, om der forud for en beslutning om at optage et stof på kandidatlisten (til godkendelse) bør foretages en analyse af risikohåndteringsmuligheder (RMOA);

23.

ser et stort potentiale for gennemførelsen af kemikaliestrategien i landbruget, tekstilindustrien, elektronikindustrien og byggesektoren. Disse sektorer er vigtige aktører i hele processen, da de er kendetegnet ved en udbredt anvendelse af kemikalier og derfor har stor betydning for udviklingen af bæredygtige og sikre kemikalier;

24.

påpeger, at landbrugssektoren er en betydelig aftager af kemikalier, herunder plantebeskyttelsesmidler og gødningsstoffer, som direkte påvirker menneskers sundhed og miljøets tilstand. Den grønne pagt går ind for udvikling af økologisk fødevareproduktion, hvilket vil mindske anvendelsen af kemikalier i landbrugssektoren. Udvalget fremhæver i denne forbindelse behovet for at finde innovative løsninger, som kan gøre det muligt for forskerne at udvikle biobaserede kemikalier.

Støtte fra reguleringsinstrumenter

25.

Det Europæiske Regionsudvalg henviser igen til undersøgelsen fra Det Europæiske Miljøagentur, ifølge hvilken den mangelfulde gennemførelse af EU's miljølovgivning i de fleste tilfælde skyldes manglende koordinering mellem lokale, regionale og nationale myndigheder. Dette hænger sammen med manglende administrativ kapacitet og utilstrækkelige økonomiske ressourcer, mangel på viden, data og mekanismer til sikring af overholdelse og manglende integration af de forskellige politikområder. Udvalget understreger derfor, at manglerne i den eksisterende strategi og lovgivning skal udbedres, at der skal sikres sammenhæng i foranstaltningerne og bæredygtighed i lovgivningen, samt at der skal stilles midler til rådighed for, at virksomhedsejerne kan tilpasse sig de nye regler og uddanne deres administrative personale;

26.

påpeger, at de planlagte ændringer bør give de regionale og lokale myndigheder effektive retsmidler, så de kan beskytte deres territorier og indbyggere mod de risici, der er forbundet med anvendelsen af kemikalier, samt mod de risici, der er forbundet med håndteringen af farlige kemikalier under omstillingen af kemikalieindustrien;

27.

påpeger, at det er nødvendigt at revidere og styrke forordningerne om REACH og CLP og deres samspil med lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og forenkle procedurerne. Udvalget anser det for hensigtsmæssigt, at Kommissionen hører de nationale instanser, der har ansvaret for at gennemføre REACH-forordningen og lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forud for indførelsen af nye regler. De nye regler bør supplere den eksisterende lovgivning og gøre dens anvendelse og håndhævelse mere effektiv ved hjælp af etablerede og velfungerende procedurer;

28.

bemærker, at det er nødvendigt at styrke reglerne vedrørende REACH-forordningens krav til markedsføringen af genanvendte stoffer, for så vidt angår en sikker anvendelse heraf;

29.

understreger behovet for at anvende et fælles instrument til at koordinere den offentlige indsats. Dette vil sikre, at myndighederne har adgang til opdaterede oplysninger om planlagte og igangværende initiativer vedrørende kemikalier inden for alle lovgivningsområder.

Skærpet kontrol og håndhævelse

30.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at Europa har brug for en stærk og koordineret strategi for håndhævelse af reglerne, navnlig for import, og bl.a. i forbindelse med onlinehandel, hvor de fleste overtrædelser af reglerne om stoffer i produkter finder sted;

31.

påpeger, at lovgivningsmæssige ændringer skal være underlagt overvågning og rapportering. Dette bør ske ved at reagere, kontrollere og håndhæve overholdelsen og træffe afhjælpende foranstaltninger;

32.

understreger behovet for at styrke kontrollen med og overholdelsen af de gældende regler. Sammenhængende og forenklet lovgivning på hele EU-markedet vil være befordrende for en konsekvent og koordineret strategi for kontrol med og håndhævelse af reglerne;

33.

påpeger, at de godkendelsesprocedurer, der er fastsat i systemet, også bør gælde for producenter uden for EU på samme måde, som de gælder for europæiske producenter. Strategien bør derfor fokusere på at skabe lige vilkår for alle aktører. Dette vil gøre det muligt at skabe et system, hvor alle virksomheder fra både EU- og tredjelandsmarkeder er lige for loven, og de europæiske virksomheders konkurrenceevne og innovation sikres således.

Innovations- og konkurrenceevne

34.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at kemikalieindustrien er nødt til at ændre sine produktionsprocesser, hvis den skal opnå klimaneutralitet inden 2050. Energiomstillingen i industrien vil i mange tilfælde indebære en gennemgribende modernisering af eksisterende anlæg eller en fuldstændig udskiftning af disse, hvilket kan skabe problemer, hvis der samtidig skal gennemføres innovation til fremme af sikre og bæredygtige kemikalier. Udfordringerne i forbindelse med klimaneutralitet og innovative løsninger kan imidlertid bidrage til at bevare og styrke virksomhedernes konkurrenceevne;

35.

bemærker, at de europæiske virksomheders, navnlig SMV'ernes, innovations- og konkurrenceevne skal beskyttes, når det gælder intellektuelle ejendomsrettigheder. De planlagte foranstaltninger bør sikre, at de kompetente institutioner indfører ensartede regler og rammer, f.eks. gennem pålidelige retlige betingelser og beskyttelse af fortrolige forretningsoplysninger, som de er i besiddelse af;

36.

anbefaler, at der ved enhver ændring i forbindelse med kemikaliestrategiens gennemførelse også tages højde for den tid, der er nødvendig for at tilpasse/opgradere anlæg og behandle farlige kemikalier, der trækkes tilbage fra EU-markedet. De trufne foranstaltninger kan også få indvirkning på downstreambrugere af kemikalier og deres forretningsmodeller. I den forbindelse bør der ved indførelsen af EU-lovgivning tages hensyn til kemikalieindustriens synspunkter som helhed vedrørende muligheden for at finde alternativer til erstatning for de råmaterialer eller produkter, der trækkes tilbage fra markedet. Konsekvensanalysen bør også inddrage de regionale og lokale myndigheder og samfundet generelt;

37.

mener, at godkendelsen af stoffer i henhold til kemikalielovgivningen bør synkroniseres bedre med investerings- og innovationscyklusser, navnlig ved komplekse produkter, samt med den tid, der kræves til produkt- og materialegodkendelser og godkendelser af anlæg;

38.

understreger betydningen af foranstaltninger, der har til formål at øge den videnskabelige viden om forekomsten af farlige kemikalier i miljøet, herunder i jorden og i luften, i drikkevand, i flora og fauna og i fødevarer samt kilderne hertil og deres indvirkning på menneskers sundhed. Udvalget glæder sig derfor over, at strategien vil styrke princippet om, at forureneren betaler.

Strømmen af stoffer

39.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger behovet for at støtte forskellige sektorers og virksomheders bestræbelser på at erstatte potentielt farlige stoffer ved at fremme videnskabelig forskning og udvikling, investere i bæredygtige kemikalier og støtte teknologisk innovation;

40.

understreger behovet for at udbrede og indføre nye standarder og certificeringer for bæredygtige kemikalier. Regionale og lokale myndigheders anvendelse af miljøkriterier ville fremme motivationen for at anvende og bevidstheden om bæredygtige produkter;

41.

støtter, at bæredygtighedskonceptet allerede anvendes i udviklingsfasen for kemikalier. Bæredygtige stoffer skal være kendetegnet ved, at de produkter, der fremstilles af dem, kan genanvendes fuldt ud og dermed blive et sikkert råmateriale i den videre produktion. Fremstillingsprocessen er direkte og uløseligt forbundet med produktdesign- og -udviklingsprocessen. Hvis der allerede tages hensyn til et produkts livscyklus i designfasen, vil bæredygtig produktion komme til at spille en rolle, der fremmer skabelsen af bæredygtige produkter og mindsker eller fjerner de negative indvirkninger på miljøet og samfundet. Målet er, at kemikalieindustrien skal være kulstoffattig, energieffektiv, sikker med hensyn til produktion og anvendelse samt konkurrencedygtig, og at de udfordringer, industrien står over kan overvindes;

42.

understreger, at gennemførelsen af kemikaliestrategien i høj grad afhænger af opfyldelsen af målene i tilknytning til den cirkulære økonomi. Genanvendelse af kemikalier udgør en mulighed for kemikalieindustrien, idet genanvendelse bidrager til at reducere miljøpåvirkningen og bidrager til at finde innovative løsninger, der gør det muligt at anvende genanvendte materialer i produkter og fremstille genanvendelige materialer af høj kvalitet. Udvalget understreger i den sammenhæng, at der bør etableres en særlig støtteordning, der fremmer brugen af genanvendte materialer;

43.

understreger betydningen af spørgsmål, der vedrører den nødvendige behandling af affald, der opstår, når visse stoffer/produkter trækkes tilbage fra EU-markedet. Dette omfatter ikke kun økonomiske spørgsmål, men også miljøomkostninger. I den forbindelse bør EU støtte både regionale og lokale myndigheder og virksomheder i bestræbelserne på at omstille/modernisere anlæg og investere i bæredygtig innovation, der skal sikre rene affaldsstrømme, øge genanvendelsen og reducere affaldsdeponering, navnlig hvad angår plast- og tekstilaffald.

Vurdering af kemikalier og adgang til relevante oplysninger

44.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger betydningen af interregionalt samarbejde om udvikling af en sammenhængende politik til fremme af sikre kemikalier, dvs. foranstaltninger, der skal gøre anvendelsen af dem mere sikker og fremme den cirkulære økonomi;

45.

fremhæver betydningen af produktsikkerhed, navnlig med henblik på at minimere anvendelsen af potentielt farlige stoffer i produkter og lette adgangen til oplysninger om det kemiske indhold gennem hele produktets livscyklus;

46.

gør i den forbindelse opmærksom på retten til information, som er vigtig for, at forbrugerne kan træffe informerede valg. Udvalget påpeger, at disse tiltag kan realiseres ved at indføre en virksom oplysningspligt, der f.eks. giver mulighed for at følge forekomsten af farlige stoffer fra et produkts fremstillingsfase. Dette kan eventuelt ske på grundlag af Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA) SCIP-database og ved at indføre produktpas;

47.

understreger behovet for at etablere en fuldt sammenkoblet og tværfaglig EU-database om kemikaliers sikkerhed, der udarbejdes af Det Europæiske Kemikalieagentur. Sådanne tiltag vil sikre, at der etableres en ensartet og gennemsigtig tilgang til kemikalier og til risikovurderingen af kemikalier. Det vil desuden sikre, at der indføres præcise og utvetydige definitioner og kriterier, hvor der sikres en god forståelse af anvendelsen af kemikalier og den potentielle eksponering med udgangspunkt i solid og opdateret videnskabelig dokumentation;

48.

fremhæver, at vurderingen af et produkts bæredygtighed skal tage hensyn til hele livscyklussen og tage udgangspunkt i det højest mulige cirkularitetsniveau, såsom råmaterialernes effektivitet, energi-, vand- og arealforbrug og reduktionen af drivhusgasemissioner og andre forurenende stoffer. Desuden bør der gøres brug af de metoder til vurdering af produkters bæredygtighed, som de europæiske kemiske virksomheder allerede er begyndt at udarbejde. Udvalget fremhæver, at denne vurdering også kan være en vigtig informationskilde i forbindelse med beslutninger om substitution af stoffer.

Bioøkonomi

49.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger betydningen af samarbejde mellem industrien og landbruget. Landbruget er en vigtig informationskilde i forbindelse med produktion og anvendelse af biologiske stoffer. Der bør lægges særlig vægt på biomassens potentiale som råstof til fremstilling af kemikalier. Samtidig er en betydelig reduktion af pesticider, insekticider og andre landbrugskemikalier i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i »fra jord til bord-strategien«, nøglen til at bevare biodiversiteten og mindske miljøskader;

50.

understreger betydningen af brint i indsatsen for at øge energieffektiviteten og skabe innovation. Brintteknologier er en prioritet i gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og udgør et vigtigt element i kemikalieindustriens omstilling. Udbredelsen af disse teknologier kræver, at der udarbejdes en sammenhængende og forenklet lovgivning og ydes økonomisk støtte;

51.

anerkender potentialet ved brint, som kan blive et nøgleelement i omstillingen af kemikalieindustrien, der er en af de mest energiintensive industrier. Udvalget understreger dog, at det kræver finansiel støtte at udnytte dette potentiale.

Formidling af kompetencer

52.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at et vigtigt område i forbindelse med gennemførelsen af kemikaliestrategien er den menneskelige kapital. Udvalget gør opmærksom på, at det er vigtigt at fastholde medarbejderne i forbindelse med digitaliseringen, den økologiske omstilling og de mange omstillinger på dette område. Det er også vigtigt, at der afsættes tilstrækkeligt med tid til at uddanne arbejdstagerne ordentligt i håndteringen af kemikalier. Opkvalificering og omskoling af arbejdstagere er afgørende for at opretholde konkurrenceevnen;

53.

glæder sig over, at EU-midler kan bruges til at støtte opkvalificering og omskoling af arbejdstagere, der fremstiller og anvender kemikalier (2). Disse foranstaltninger skaber nye økonomiske muligheder, samtidig med at de fremmer social retfærdighed og modstandsdygtighed, navnlig i regioner, der befinder sig i en særlig vanskelig situation. Desuden fremmes den økologiske omstilling;

54.

påpeger, at en korrekt risikovurdering, prioritering af foranstaltninger, søgning efter sikre og bæredygtige stoffer og materialer og drøftelse af de respektive fordele og ulemper kræver meget kompleks viden, specialiseret ekspertise og er meget tidskrævende for virksomheder og myndigheder, og at der er et løbende behov for information, rådgivning og videreuddannelse.

Økonomisk støtte

55.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at der opstilles en finansiel ramme, der sikrer lige vilkår for omstillingen af industrien i retning af sikre og bæredygtige kemikalier og materialer og tilskynder til adfærdsændringer, samtidig med at konkurrenceevnen på de europæiske og internationale markeder sikres. Formålet med disse foranstaltninger er at skabe forudsætningerne for en bæredygtig omstilling, der bidrager til social og økonomisk samhørighed;

56.

opfordrer i lyset af covid-19-krisen, som har en betydelig indvirkning på de lokale og regionale myndigheders økonomi og funktionsmåde, til, at EU giver direkte adgang til finansiering af projekter vedrørende bæredygtige kemikalier. Derudover bør EU stille yderligere støtte til rådighed for regioner, der befinder sig i en omstillingsproces;

57.

understreger behovet for at udforme retlige og finansielle instrumenter, der kan formidle og støtte innovative løsninger til udvikling af en ny generation af kemikalier på lokalt og regionalt plan og sikre den økologiske omstilling af kemikalieindustrien;

58.

bakker op om en fond, der kan finansiere (biologisk) overvågning af mennesker og miljø i hele EU som en del af Horisont Europa-programmet.

---

(1)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje — På vej mod et giftfrit miljø.

(2)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje — På vej mod et giftfrit miljø.

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Lokale og regionale myndigheder, der beskytter havmiljøet

(2021/C 300/08)

Ordfører: Emma NOHRÉN (SE/De Grønne), viceborgmester i Lysekil Basisdokument: Høringsanmodning fra det portugisiske rådsformandskab

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over det portugisiske rådsformandskabs anmodning om en udtalelse om de lokale og regionale myndigheders rolle i beskyttelsen af havmiljøet;

2.

er dybt bekymret over, at EU's havmiljø ikke opnåede en god miljøtilstand (GES) inden udgangen af 2020, som krævet i havstrategirammedirektivet og i tråd med EU's tilsagn på FN's havkonference i 2017;

3.

minder om, at sunde have spiller en afgørende rolle for planeten, når det gælder livsunderstøttende funktioner såsom iltproduktion, klimaregulering, produktion af fødevarer og mange andre økosystemtjenester;

4.

konstaterer, at kysterne er de tættest befolkede områder i EU, og at de også er hjemsted for en bred vifte af organismer. Fisk har brug for gyde- og fourageringssteder i disse sårbare marine økosystemer for at kunne vokse og udvikle sig. Udvalget er bekymret for fiskebestandene, herunder kommercielt udnyttede bestande, da presset på kystområderne er stigende i form af øget byudvikling og turisme;

5.

advarer om, at Unionens kyst- og havområders tilstand forværres yderligere af pres fra klimaforandringer og forsuring af havene, hvilket ændrer havenes fysiske og kemiske egenskaber. Planeten står således på grænsen af, hvad den kan klare, og der sker uoprettelige forandringer af de miljømæssige betingelser for livet på jorden;

6.

støtter målene for beskyttelse af biodiversiteten i EU's grønne pagt og EU's biodiversitetsstrategi for 2030. RU understreger, at det er nødvendigt at synliggøre og fremhæve havenes livsvigtige rolle for EU. Udvalget opfordrer indtrængende Kommissionen til i overensstemmelse med FN's CBD COP15's globale politiske ramme for biodiversitet efter 2020 at lade klare, målbare mål med ledsagende frister indgå i sin handlingsplan for bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af de marine økosystemer, som vil blive offentliggjort senest i 2021 (1). Udvalget minder om, at de foreslåede løsninger bør tage behørigt højde for vores haves og kysters vigtige rolle i strategierne for afbødning af og tilpasning til klimaforandringerne (2);

7.

fremhæver, at 94 % af EU's borgere mener, at det er vigtigt at beskytte miljøet (3), hvilket understreger, at vi er nødt til at integrere miljøbeskyttelse fuldt ud i de offentlige beslutningsprocesser på alle niveauer, i en systematisk tværsektoriel tilgang;

8.

mener, at pandemien og dens restriktioner er yderligere et bevis på naturens betydning, når det gælder rekreation, sundhed og mental trivsel. Udvalget understreger, at det er nødvendigt at tage fuldt ud højde for den reelle værdi af natur og biodiversitet i genopbygningen af vores økonomi gennem grønne genopretnings- og resiliensplaner. Udvalget understreger, at investeringer i havmiljøet kan give socioøkonomiske fordele på kort sigt og miljømæssige fordele på mellemlangt til langt sigt ved blandt andet aktivt at genoprette de marine økosystemer, opskalere elektroniske fjernovervågningssystemer (REM) og standse udledningen af plastforurening ved kilden (4);

9.

understreger, at hvis det skal lykkes at genoprette biodiversiteten og bremse nedbrydningen af miljøet, er det afgørende at udvikle en reel cirkulær økonomi med udgangspunkt i en ansvarlig produktion med klare mål for genbrug af varer, reduktion af forbruget og genanvendelse af materialer, hvilket vil mindske anvendelsen af nye råstoffer betydeligt. Udvalget er overbevist om, at kriser med hensyn til klima, biodiversitet og ressourceanvendelse, som er så tæt forbundne, også bør tackles sammen;

10.

understreger, at den økosystembaserede tilgang og forsigtighedsprincippet samt princippet om, at forureneren betaler, er de grundlæggende politiske principper for styring af EU's lovgivning om havmiljøet;

11.

mener, at det er tid til handling, både ved at afhjælpe strukturelle problemer i forbindelse med gennemførelsen af havstrategirammedirektivet og samtidig ved at kickstarte aktiviteter, som kan frigøre lokale og regionale myndigheders uudnyttede potentiale til at beskytte EU's havmiljø.

Forbedret gennemførelse af havstrategirammedirektivet med hjælp fra de lokale og regionale myndigheder

12.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at mange tiltag og beslutninger, der træffes af det lokale eller regionale niveau i forhold til planlægning og udstedelse af tilladelser til menneskelige aktiviteter såsom byggeri, transportprojekter, spildevandsrensning, affaldshåndtering, industriproduktion, landbrug, energiproduktion osv. har — direkte eller indirekte — indvirkning på kvaliteten af vand, have og havets biodiversitet, både i kystområder og til havs. Det er derfor nødvendigt, at miljøbeskyttelse indgår som en faktor i alle offentlige beslutningsmodeller. RU understreger, at grønne offentlige indkøb kan spille en central rolle med hensyn til at hjælpe lokalsamfund og regioner med at blive ressourceeffektive og miljømæssigt bæredygtige;

13.

roser de mange kommuner og regioner, der allerede samarbejder med hinanden om en række vellykkede foranstaltninger til forbedring af havmiljøet, og forventer, at medlemsstaterne tager disse bestræbelser til efterretning og integrerer dem i planlægningen og vurderingen af deres nationale havmiljøstrategier. Udvalget gentager, at medlemsstaterne er ansvarlige for at sikre kontinuitet, koordinering og samarbejde i deres havmiljøstrategier med henblik på at styrke og forbedre den vertikale koordinering mellem nationale, regionale og lokale myndigheder;

14.

konstaterer, at mange kommuner og regioner ikke kender deres ret til at handle og heller ikke deres forpligtelser med hensyn til gennemførelsen af havstrategirammedirektivet. Udvalget opfordrer de enkelte medlemsstater til at evaluere de procedurer, de har indført med henblik på at nå målene i havstrategirammedirektivet, og præcisere ansvarsområderne mellem de forskellige beslutningstagende organer og informere dem herom med henblik på at sikre, at strategien er effektiv;

15.

understreger, at der er behov for at anerkende de lokale og regionale myndigheders rolle i gennemførelsen af havstrategirammedirektivet. Udvalget opfordrer Kommissionen til at foreslå regler for medlemsstaterne om, hvordan disse myndigheder kan integreres i høringsproceduren og i processen med at identificere, udforme og planlægge foranstaltninger, præcisere ansvarsområder og fremme større engagement og øget ejerskab fra de lokale og regionale myndigheders side;

16.

bemærker, at en del virksomheder er villige til at støtte konkrete genopretningsprojekter. RU understreger, at det er vigtigt med kontinuitet og en langsigtet vision i havstrategien, også på lokalt plan. Det er udvalgets overbevisning, at fastlæggelse af en tydelig og gennemsigtig kurs for havstrategien skaber investeringsmuligheder for virksomhederne;

17.

noterer sig Kommissionens indsats for at harmonisere standarder, processer, tærskelværdier og rapportering i forbindelse med vand og biodiversitet under forskellige dele af EU's lovgivning — både mellem medlemsstaterne og i forhold til EU's nabolande;

18.

støtter yderligere samarbejde med de regionale havkonventioner og understreger, at en fælles regional forståelse af, hvad der udgør en god miljøtilstand, spiller en afgørende rolle. RU er overbevist om, at en harmoniseret tilgang og synkroniseret rapportering i sidste ende vil skabe synergier og spare ressourcer. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at støtte og engagere sig i denne stræben efter et harmoniseret og robust dataindsamlingssystem;

19.

understreger, at langvarige dataserier er afgørende, hvis man skal opdage langsomme ændringer i miljøet, overvåge drivkræfterne bag forringelser af økosystemer og evaluere tiltag og foranstaltninger;

20.

anbefaler, at medlemsstaterne inddrager kommuner og regioner i kystområderne, som har lokal viden, i indsamlingen og evalueringen af data. Udvalget går ind for, at man er åben over for borgerdrevet videnskab;

21.

roser Kommissionen for dens offentligt tilgængelige WISE Marine webportal (5), som bl.a. indeholder oplysninger om status for hver deskriptor som indberettet af medlemsstaterne. Sidstnævnte burde straks forbedre den elektroniske indberetning;

22.

forstår godt, at havstrategirammedirektivets første gennemførelsescyklus har været en svær øvelse og en udfordring, men understreger, at uden faste tærskelværdier og klare, ambitiøse og målbare mål, vil der aldrig ske nogen fremskridt. Udvalget opfordrer derfor indtrængende til, at sådanne mål defineres hurtigst muligt;

23.

understreger, at havstrategirammedirektivet er fuldstændig afhængigt af en vellykket gennemførelse af vandrammedirektivet og byspildevandsdirektivet. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, hvordan koordinationen og sammenhængen mellem direktiverne kan forbedres, og til at give medlemsstaterne vejledning i, hvordan gennemførelsen af direktiverne kan koordineres;

24.

mener, at der er behov for en sammenhængende forvaltning af havområdet mellem forskellige interessenter. Udvalget understreger, at den økosystembaserede tilgang danner grundlaget for gennemførelsen af direktivet om maritim fysisk planlægning med det mål at håndhæve forvaltningsmæssige beslutninger, der bidrager til at opnå en god miljøtilstand.

Udnyttelse af de lokale og regionale myndigheders potentiale

25.

Det Europæiske Regionsudvalg foreslår, at kystsamfund og -regioner griber muligheden for at sætte skub i den lokale økonomi, skabe nye arbejdspladser og samtidig forbedre tilstanden af deres kystfarvande ved at udnytte Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond, LIFE og andre EU-fonde til tiltag og projekter, som bidrager til at opfylde målsætningerne i havstrategirammedirektivet;

26.

påpeger, at resultaterne af lokalt gennemførte foranstaltninger er nødt til at indgå i vurderingen af den nationale havstrategi. Udvalget understreger, at foranstaltningerne helst skal være langsigtede, da det tager tid at skabe resultater på grund af den langsomme genopretning af havmiljøet. Udvalget bemærker, at der skal sikres tilstrækkeligt med midler til en korrekt langsigtet vurdering;

27.

bemærker, at turisme er en af de største økonomiske sektorer i kystområderne, og understreger, at bæredygtig turisme er nødt til at anlægge et helhedsorienteret syn ved også at tage hensyn til de lokale beboeres trivsel og trivslen for dem, der lever under havets overflade;

28.

påpeger, at plastaffald og undervandsstøj fra turisme kan være noget af det, der har den største indvirkning på havdyr, og understreger derfor betydningen af at bevare naturen og livet i havet, som er kystområdernes vigtigste attraktioner. Udvalget opmuntrer kystsamfundene til at fremme idéer såsom »stille bugter« til kajaksejlads eller motorbådsfri zoner, som kombinerer de lokale beboeres trivsel med trivslen for dem, der lever under havets overflade;

29.

konstaterer, at miljødifferentierede havneafgifter kan være en effektiv vej for kystregionerne til at forbedre miljøet og reducere emissionerne til luft og vand såvel som affaldsmængder og støjniveau;

30.

opfordrer til, at kystkommuner og -regioner høres om beslutninger vedrørende skibsruter;

31.

mener, at velforvaltede, beskyttede kombinerede land- og havområder kan forbedre beskyttelsen af de skrøbelige overgangsområder mellem land- og havmiljøer og samtidig gøre kystområderne mere attraktive som centre for rekreation og bæredygtig turisme;

32.

påpeger at lokalsamfund og regioner uden adgang til havet også er afhængige af havet med hensyn til livsunderstøttende funktioner såvel som fødevarer, rekreative aktiviteter, transport, energi osv., og at de også samtidig er ansvarlige for forurening på et tidligere stadie;

33.

opmuntrer kommuner og regioner til at iværksætte deres egne initiativer og samarbejde indbyrdes også på tværs af grænserne samt med regioner inde i landet med henblik på at identificere og udforme foranstaltninger, der skal imødegå særlige problemer såsom plastforurening, overskud af næringsstoffer, forurenede afløb, overdreven meget bådtrafik eller hvilket problem det nu end er, der er behov for at løse. Udvalget gentager, at der er EU-midler til rådighed til at støtte sådanne initiativer;

34.

er rede til at støtte ethvert initiativ til at oprette »EU-byer for sunde have«, en platform for EU's byer, hvor de i fællesskab kan gøre noget ved årsagerne til tab af biodiversitet i havene og forringelsen af havmiljøet;

35.

påpeger, at samspillet mellem land og hav og de indbyrdes forbindelser mellem de forskellige politiske områder er komplekse i forhold til bevarelse af havmiljøet, hvilket er en udfordring for de fleste lokale og regionale myndigheder med begrænset kapacitet, menneskelige ressourcer, tid og penge;

36.

er overbevist om, at hvis man giver lokale og regionale myndigheder støtte til videndeling, teknisk assistance og ressourcer, kan det frigøre det uudnyttede potentiale for mere ambitiøse tiltag og foranstaltninger på subnationalt niveau med henblik på en mere effektiv gennemførelse af havstrategirammedirektivet;

37.

foreslår, at man anvender relevante EU-fonde og skaber et opsøgende »EU-havakademi«, der består af unge akademikere fra alle medlemsstater med gode kommunikationsevner, som i samarbejde med universiteter kan inspirere og løbende formidle ny viden og information om betydningen af sunde have, forbindelserne mellem havmiljø og andre politikker, mulige foranstaltninger og bedste praksis;

38.

opfordrer Kommissionen til at omsætte nærhedsprincippet til praksis og oprette en europæisk 2030-taskforce for biodiversitet i havene, bestående af en pulje af operationelle miljøprojektledere, som vil stå til rådighed for subnationale myndigheder med henblik på at sætte dem i stand til at iværksætte frivillige projekter og foranstaltninger til at løse et bestemt problem i et specifikt underafsnit af havet eller et specifikt landområde. Udvalget foreslår, at denne taskforce skal hjælpe de medforvaltende regioner med at erhverve de rette færdigheder ved at indgå aftaler med eksperter samt yde operationel støtte til planlægning og organisering og rådgive om projekter og om, hvordan man ansøger om EU-finansiering.

Hvor EU er nødt til at sikre lige vilkår

39.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over »Jord til bord«-strategiens mål om at reducere pesticider og næringsstoffer og bemærker, at en af hovedkilderne til eutrofiering i EU's have er landbrugsgødning. Udvalget mener, at de nye mål skal sikre miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed;

40.

fremhæver betydningen for havmiljøet af en effektiv gennemførelse af den ambitiøse EU-handlingsplan for nulforurening for vand, luft og jord, som offentliggøres i maj 2021;

41.

er klar over, at kvælstof og fosfor som næringsstoffer er vigtige råstoffer, og at fosfor er opført på EU's liste over kritiske råstoffer. RU er blevet orienteret om, at næringsstoffer kan genanvendes effektivt fra spildevandsrensning og kan erstatte nye råstoffer fra minedrift. Udvalget opfordrer Kommissionen til at foreslå EU-regler om kvoteforpligtelser for genanvendte næringsstoffer i gødning, der markedsføres i EU;

42.

bakker i høj grad op om Kommissionens forslag om at oprette et sammenhængende netværk af effektivt forvaltede beskyttede havområder, som dækker 30 % af EU's have, herunder gennem områder til genopretning af fiskebestande, som fastsat i den fælles fiskeripolitik, og områder, hvor der lægges begrænsninger på de mest ødelæggende fangstmetoder og økonomiske aktiviteter;

43.

er enig i målet om, at 10 % af EU's have skal nyde godt af et højt beskyttelsesniveau, herunder områder, hvor alle fangster og alle økonomiske aktiviteter er forbudt, dvs. fiskeriforbudszoner. Udvalget understreger, at netværket af beskyttede havområder skal være repræsentativt for mangfoldigheden af EU's marine økosystemer, og understreger, at hver enkelt beskyttet havområde bør have et forvaltningsorgan og en forvaltningsplan med klare beskyttelsesmål, -foranstaltninger og passende overvågning;

44.

er foruroliget over den ringe beskyttelse og den utilstrækkelige overvågning og kontrol, der findes i EU's nuværende beskyttede havområder. RU konstaterer, at ifølge Det Europæiske Miljøagentur (6) kan mindre end 1 % af de beskyttede havområder i EU betragtes som havreservater med fuld beskyttelse. Udvalget bemærker, at en lang række menneskelige aktiviteter ofte ikke er reguleret i beskyttede havområder. Det gælder f.eks. offshoreboringer, udvinding af mineraler, opmudring, skibstrafik, fiskeri og akvakultur mm. RU efterlyser begrænsninger af de mest destruktive aktiviteter i beskyttede havområder på et sammenhængende netværksniveau;

45.

påpeger, at store dele af EU's miljølovgivning såsom havstrategirammedirektivet og naturdirektiverne i henhold til en beretning fra Revisionsretten (7) ikke er blevet tilstrækkeligt gennemført, og at der i betragtning af havmiljøets tilstand er brug for strengere beskyttelsesforanstaltninger. Udvalget opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at øge indsatsen for at gennemføre de respektive foranstaltninger med henblik på at sikre en mere effektiv beskyttelse af havmiljøet;

46.

understreger, at vi siden reformen af den fælles fiskeripolitik i 2013 er blevet meget bevidste om, hvordan klimaforandringerne og havforsuringen påvirker havene, og hvor hurtigt disse forandringer sker. RU mener, at vi ikke længere blot kan fokusere på at maksimere fiskeriudbyttet som det centrale mål for EU's fiskeriforvaltning. Udvalget er overbevist om, at målet bør være at gøre det muligt at genoprette fiskebestandene til niveauer, der ligger over dem, der gør det muligt for bestandene at udfylde deres afgørende rolle i de marine økosystemer og inkludere en stødpude for den stigende påvirkning fra stressfaktorer såsom klimaforandringer og tab af biodiversitet, således at disse økosystemer fortsat kan levere kritiske tjenester såsom iltproduktion, klimaregulering, kulstoflagring og fødevareforsyning;

47.

er overbevist om, at det er nødvendigt at gøre en ende på alle former for skadelig støtte til fiskeri, der bidrager til overskydende fiskerikapacitet, overfiskeri, klimaforandringer og forsuring af havene. Udvalget efterlyser øget støtte til forskning og innovation for at hjælpe med at mindske den europæiske skibsflådes miljømæssige fodaftryk, navnlig ved at udvikle alternative brændstoffer, der kan anvendes i eksisterende skibe, samt ved at fjerne undtagelsen i energibeskatningsdirektivet for brændstof, der anvendes i fiskeriet;

48.

henleder opmærksomheden på den langsomme genopretning af sårbare dybhavsøkosystemer og dermed behovet for en effektiv gennemførelse af EU's dybhavsforordning. Udvalget minder om kravet om at ophøre med at fiske med bundslæbende redskaber på dybder under 400 m i områder, hvor der forekommer eller kan forventes at forekomme sårbare marine økosystemer. Udvalget opfordrer indtrængende til at begrænse bundfiskeriets fodaftryk i områder på mellem 400 og 800 meters dybde og at lukke områder, hvor der forekommer eller sandsynligvis forekommer sårbare marine økosystemer;

49.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke gennemførelsen af den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning, bl.a. ved i stigende grad at anvende flerartstilgange for at minimere de negative virkninger af fiskeriaktiviteter og andre faktorer såsom klimaforandringer på de marine økosystemer, fiskebestandene og samfundet og for at sikre havenes modstandsdygtighed over for klimaforandringer. Udvalget gentager, at fuldt dokumenteret fiskeri og kvalitetsdata er afgørende for at forbedre fiskeriforvaltningen, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt til at forbedre indsamlingen af data om rekreativt fiskeri og tage hensyn til dets indvirkning på miljøet og dets socioøkonomiske værdi;

50.

glæder sig over Kommissionens forslag om en klimalov og understreger, at havene spiller en nøglerolle i reguleringen af jordens klima og i at give os livsunderstøttende funktioner. Udvalget understreger, at havene sættes under er enormt pres, og at de forringes med stor fart. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå en lov om havene i samme ånd som klimaloven;

51.

er af den klare overbevisning, at en gennemførelse af forslagene i denne udtalelse vil kunne frigøre de lokale og regionale myndigheders potentiale med hensyn til gennemførelsen af havstrategirammedirektivet. EU er nødt til at udvise lederskab i den forberedende proces for den globale ramme for biodiversitet efter 2020 og gennemførelsen heraf, men også i forhold til FN's verdensmål nr. 14 om at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer;

52.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at skærpe indsatsen for at opnå balance mellem fiskerflådekapaciteten og fiskebestandene ved hjælp af en mere aktiv og koordineret anvendelse af værktøjerne i forordningen om den fælles fiskeripolitik og EHFAF-forordningen;

53.

er dybt bekymret over skibes stigende anvendelse af skrubbere som en metode til at overholde de reducerede grænseværdier for svovlemissioner. Udvalget påpeger, at vandudledningen fra skrubbere indeholder meget giftige stoffer, som har langvarig indvirkning på havmiljøet og medfører bioakkumulering, forsuring og eutrofiering. Udvalget opfordrer Kommissionen til at foreslå et forbud mod udledning af vand fra skrubbere i EU samt foranstaltninger til at optrappe brugen af alternativer til svær brændselsolie i skibsfarten;

54.

opfordrer Kommissionen til at oprette en havfond, som foreslået af Europa-Parlamentet i dets rapport om det globale system til indsamling af data om skibes fuelolieforbrug og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 (8), med henblik på at forbedre skibes energieffektivitet og støtte investeringer i innovative teknologier og infrastrukturer til dekarbonisering af søtransportsektoren og anvendelse af bæredygtige alternative brændstoffer, som fremstilles af vedvarende energikilder, og fremdriftsteknologier med nulemission. Udvalget bakker op om forslaget om, at 20 % af fondens indtægter skal anvendes til at bidrage til beskyttelse, genopretning og bedre forvaltning af marine økosystemer, der påvirkes af den globale opvarmning, såsom beskyttede havområder;

55.

opfordrer Kommissionen til i sin revision af direktivet om fritidsfartøjer og personlige fartøjer at vedtage ambitiøse grænseværdier for udstødnings- og støjemissioner, herunder emissioner både over og under overfladen. Udvalget opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage eldrevne motorer i direktivets anvendelsesområde;

56.

er dybt bekymret over den uoprettelige miljøforurening som følge af udslip af mikroplast til miljøet. Udvalget påpeger, at omkostningerne til at rense vand for mikroplast bæres af de lokale myndigheder, vandrensningsanlæg og vandforsyningsselskaber. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at vedtage strenge obligatoriske lovgivningsmæssige foranstaltninger til at reducere utilsigtet udslip af al mikroplast ved kilden og en generel udfasning af bevidst tilsat mikroplast, herunder nanoplast og bionedbrydelige og opløselige polymerer;

57.

fremhæver, at sportsanlæg er en af de største kilder til bevidst tilsat mikroplast, som udledes til miljøet, og at det hovedsageligt er lokalsamfundene og kommunerne, der bærer omkostningerne til tiltag, der afbøder sådanne udslip. Udvalget understreger, at der findes mange naturlige alternativer til gummigranulat, og opfordrer derfor Kommissionen til at indføre et forbud mod alle nye granulatindfyldningsmaterialer til sportsanlæg med en overgangsperiode på seks år;

58.

anerkender, at returpantordninger er et effektivt værktøj til at nå det obligatoriske mål om en indsamlingsrate på 90 % af plastbeholdere til drikkevarer inden 2029 som fastsat i EU-direktivet om engangsplast. Udvalget opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har indført en returpantordning for plastbeholdere til drikkevarer, til at gøre det, og foreslår at de trækker på de gode erfaringer fra deres nabolande. Udvalget opfordrer Kommissionen til at vejlede medlemsstaterne til at anvende en kompatibel national returpantordning som et skridt i retning af et indre marked for emballage;

---

(1)  COM(2020) 380 final.

(2)  Som fremhævet i IPCC's »særrapport om havet og kryosfæren i et klima under forandring«.

(3)  Det Europæiske Miljøagenturs rapport nr. 17/2019: Marine messages II.

(4)  Se https://www.birdlife.org/sites/default/files/turning_the_tide_june2020_1.pdf.

(5)  https://water.europa.eu/marine.

(6)  Se rubrik 3.2 i Det Europæiske Miljøagenturs rapport nr. 17/2019: Marine messages II.

(7)  Den Europæiske Revisionsrets særberetning 26/2020: Havmiljø: EU-beskyttelsen spænder vidt, men stikker ikke dybt.

(8)  https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2015/757/oj?locale=da.

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Regioners og byers oplevelser og erfaringer under covid-19-krisen

(2021/C 300/09)

Ordfører: Joke SCHAUVLIEGE (BE/EPP), næstformand for det flamske parlament

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Indledende bemærkninger

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at covid-19-krisen har krævet en storstilet og omfattende reaktion, hvor man ikke blot har skullet tage højde for den nationale, men også den internationale situation og situationen på tværs af grænserne samt for lokale og regionale behov;

2.

bekræfter sin forpligtelse til at arbejde tæt sammen med europæiske byer og regioner samt disses netværk, medlemsstater, EU-institutioner og internationale organisationer for at skabe overblik over de erfaringer, der er gjort om håndteringen af covid-19-krisen og genopretning på alle forvaltningsniveauer for at forbedre EU's beredskab ved fremtidige pandemier og andre typer kriser;

3.

bemærker, at de lokale og regionale forvaltningers rolle ikke må undervurderes i den sammenhæng. De har den fordel at være tæt på borgerne og forstår dermed de lokale behov, og de er ligeledes første beredskabsled. Forskellige former for deltagelse i civilsamfundet spiller også en meget vigtig rolle med hensyn til at sikre forbindelsen til borgerne og levere tjenester til disse;

4.

henleder opmærksomheden på, at de lokale og regionale myndigheder i 19 ud af de 27 medlemsstater har hovedansvaret og/eller eneansvaret på folkesundhedsområdet;

5.

understreger, at lokale og regionale myndigheder har været — og fortsat er — i frontlinjen i kampen mod covid-19, hvor de, på det niveau, der er tættest på borgerne, håndterer den sundhedsmæssige, sociale og økonomiske nødsituation, der påvirker deres lokalsamfund og leder samfundet i retning af en bæredygtig og modstandsdygtig genopretning;

6.

er overbevist om, at der er behov for mere koordinering mellem alle forvaltningsniveauer for at sikre en sammenhængende og effektiv reaktion på fremtidige kriser. Dette gælder ikke blot for områder som indkøb af medicinsk udstyr, men også for aftaler på tværs af grænser, grænselukninger og personers bevægelighed, for økonomisk støtte såvel som videndeling og udarbejdelse af prognoser, der understøtter et bedre beredskab;

7.

er også overbevist om, at spørgsmålet om udvidelse af EU's kompetencer på sundhedsområdet (artikel 168 i TEUF) med henblik på at forbedre koordineringen, samarbejdet og en effektiv reaktion på fremtidige sundhedstrusler bør drøftes under konferencen om Europas fremtid. Der bør udvikles et styrket europæisk samarbejde under hensyntagen til nærhedsprincippet;

8.

gentager, at grænseregioner er særlig hårdt ramt af pandemien på grund af deres beliggenhed, og fordi nabolandenes foranstaltninger ikke er entydige, hvilket fører til stor usikkerhed og ulemper for indbyggere og iværksættere i grænseområder. Der er derfor behov for yderligere høring om bl.a. grænselukninger, begrænsninger af den frie bevægelighed for personer, økonomiske støtteforanstaltninger og andre bestemmelser. Grænseregioner kan rent faktisk tjene som testområde for en bedre europæisk tilgang;

9.

glæder sig over de foranstaltninger, der er truffet, og de nye forslag, der er fremført af EU til bekæmpelse af covid-19 og til at støtte hele Unionens genopretning efter krisen. Udvalget foreslår, at man nøje evaluerer disse foranstaltningers effektivitet i praksis på baggrund af erfaringer fra landdistrikter, byer og regioner;

10.

gør status over Regionsudvalgets barometer for regioner og byer 2020 (1), der giver detaljeret belæg for de lokale og regionale konsekvenser af covid-19, og som anfører konkrete eksempler på bedste praksis såvel som oplevede udfordringer i byer og regioner, herunder landdistrikter og mindre udviklede regioner;

11.

opfordrer de europæiske institutioner og nationale regeringer til at inddrage lokale og regionale myndigheder i forberedelsen af genopretnings- og resiliensplaner på nationalt og europæisk niveau i forbindelse med covid-19 og mulige fremtidige pandemier. Udvalget er overbevist om, at der er behov for en lokal og regional dimension for at gøre sådanne foranstaltninger effektive.

En krise, der påvirker de regionale sundhedsvæsner

12.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver de lokale og regionale myndigheders ansvar på sundhedsområdet i mange medlemsstater. Udvalget påskønner de tiltag, der er foretaget af kommuner, byer og regioner for at beskytte borgernes helbred, forvalte grundlæggende sundhedstjenester, støtte sundhedspersonale og investere i sundhedssystemer i deres områder i tæt samarbejde med civilsamfundet og andre aktører og under et ekstremt pres gennem hele denne alvorlige sundhedsmæssige nødsituation;

13.

er overbevist om, at det er nødvendigt at inddrage lokale og regionale myndigheder i debatter om uddybning af EU's sundhedsmæssige kompetencer, der omhandler etableringen af en fremtidig europæisk sundhedsunion og den annoncerede debat om sundhedskompetencer i forbindelse med konferencen om EU's fremtid, i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

14.

gør opmærksom på de eksisterende regionale uligheder i sundhedssystemerne og de flaskehalse, der er i nødberedskabet, som det understreges i RU's barometer for regioner og byer 2020. Udvalget anmoder indtrængende de nationale regeringer og EU-institutionerne om at træffe foranstaltninger til at reducere disse uligheder på grundlag af byers og regioners nylige praktiske erfaringer. Det europæiske semester bør i højere grad tillægge offentlige investeringer i sundhedssystemer stor betydning;

15.

understreger, at rapportering på EU-plan om sundhedsvæsenets effekt og data med henblik på et bedre beredskab bør indeholde en lokal og regional dimension og ikke blot basere sig på data fra det nationale niveau. Dette er særlig vigtigt for at bevare den frie bevægelighed for enkeltpersoner, navnlig grænsearbejdere, i de områder, hvor spredningen af virusset er under kontrol;

16.

opfordrer til en stærk og styrket EU-vaccinestrategi, der viser solidaritet. Af hensyn til kvalitet og sikkerhed er det vigtigt at bevare EU's fælles leveringsproces for covid-19-vacciner. Udvalget fremhæver, at EU bør opretholde og forsvare det fælles marked for vacciner og værnemidler. Intet land bør være i stand til at standse leverancerne eller indgå egne kontrakter med vaccineproducenter. Det er vigtigt, at de aftaler, der indgås på EU-plan, er gennemsigtige og stiller klare krav til levering af vacciner, da EU bruger store summer på udviklings- og produktionsanlæg;

17.

mener, at EU må afhjælpe mangler og mindske sin afhængighed af tredjelande ved at tilskynde medlemsstaterne og virksomhederne til at bringe produktionen af visse lægemidler, kritiske stoffer, herunder vacciner, og værnemidler tilbage til Europa for at sikre EU's strategiske uafhængighed og øge beredskabet og modstandsdygtigheden under normale omstændigheder og i kriser;

18.

er overbevist om, at det er bydende nødvendigt for de europæiske regioner at indsamle data af høj kvalitet og sikkerhed om de sundhedsmæssige, biografiske og socioøkonomiske faktorer i befolkningen med det formål at kortlægge sårbare grupper og fremme effektive sundhedspolitikker. Dette kræver en korrekt finansiering på bæredygtige vilkår;

19.

påpeger, at alle niveauer vil skulle investere i efteruddannelse af og modstandsdygtighed blandt det lokale sundhedspersonale og således styrke de områder, der oplever de største mangler på dette område, og give en budgetmæssig begrundelse for sådanne tiltag;

20.

understreger, at grænseoverskridende samarbejde bør være en del af alle beredskabsplaner. Europa har brug for at øge solidariteten mellem medlemsstater og regioner og inddrage bottom-up-tilgange. Det kræver også samarbejde på internationalt plan med de dårligst stillede, fordi vi har lært, at enten kommer vi ud af sundhedskrisen sammen, eller også kommer vi ikke ud af den. Fælles investeringer kan gøres langt mere effektive, som det blev tydeliggjort på sundhedsområdet, da regioner og lande overtog patienter på tværs af grænserne. Desuden ville indkøb af beskyttelsesudstyr og en fælles tilgang til videnindsamling og forskning i alle emner vedrørende pandemien have givet stor merværdi. Europa skal styrke og beskytte sit forskningsinitiativ og den hjemlige produktion af vacciner og materialer og udstyr forbundet med denne og andre mulige fremtidige pandemier for at sikre, at vi er selvforsynende og uafhængige af et eksternt marked;

21.

opfordrer til aktiviteter, der kan øge troværdigheden, ansvarligheden og den gensidige respekt mellem de forskellige forvaltningsniveauer gennem en korrekt opdeling af ansvarsområder mellem de forskellige niveauer og sikring af en god kommunikation. Der vil kunne opnås bedre koordinering mellem politiske niveauer i formel og uformel sammenhæng ved at oprette effektive arbejdsgrupper på tværs af de nationale, regionale og lokale niveauer og ved tilstrækkelig støtte til lokale aktører, både finansielt og med hensyn til rammer og retningslinjer;

22.

er overbevist om nødvendigheden af, at de europæiske regioner foretager en specifik vurdering af pandemiens indvirkning på den brede befolknings og navnlig på de mest sårbare gruppers mentale sundhed, at de øger investeringerne i mental sundhed og udvikler strategier til beskyttelse af børn og unge i forbindelse med sundhedskrisen.

Pandemiens indvirkning på landdistrikter

23.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at pandemien har forværret mange af de kendte problemer i landdistrikter og endnu en gang understreget, hvor sårbare disse regioner er. Udvalget understreger imidlertid, at landdistrikterne, navnlig landbrugerne, har spillet en afgørende rolle med hensyn til at styrke de europæiske fødevaresystemers modstandsdygtighed under pandemien, og at landbrugerne, hvis de fortsat skal sikre, at de europæiske fødevarer forbliver tilstrækkelige, overkommelige og tilgængelige, har brug for hjælp til at afbøde nuværende og fremtidige trusler. De nyeste innovative landbrugsmetoder og -teknologier kan spille en central rolle i den forbindelse;

24.

understreger, at politik overordnet set bliver skabt ud fra byernes og byområdernes perspektiv. En sådan politik er ikke altid ordentligt tilpasset de anderledes forhold, behov og muligheder i landdistrikterne. Udvalget opfordrer kraftigt Kommissionen til at træffe foranstaltninger, som i højere grad tager højde for landdistrikternes situation. Udvalget påpeger, at der i den nuværende nødsituation som følge af krisen er risiko for, at genopretningsplanen og andre EU-politikker gennemføres på en måde, der favoriserer byer og byområder. Hvis regionerne ikke inddrages i udarbejdelsen og gennemførelsen af genopretningsplanen, vil der ikke blive taget hensyn til en række behov og muligheder i landdistrikterne. Desuden er det vigtigt at understrege, at politik for landdistrikter er mere end landbrugspolitik og omfatter socialpolitik og politik for forvaltning af tjenester for landområderne, som i produktionsøjemed ofte er mindre betydningsfulde, men centrale med hensyn til miljø-, landskabs- og biodiversitetsbeskyttelsesaspekterne. Der bør lægges større vægt på virksomhedsudvikling, tjenesteydelser, innovation, beskyttelse af vilde dyr og planter samt landskabspleje og tilgængelighed i landdistrikterne;

25.

glæder sig over Kommissionens høring om en ny, langsigtet vision for landdistrikter. Udvalget påpeger at det, for at imødekomme forskellige udfordringer, er vigtigt, at Kommissionen opstiller specifikke mål og indikatorer for disse udfordringer. For at undgå parallelle ordninger bør sådanne mål og indikatorer indgå i den overvågning og udvikling, der finder sted inden for den regionale udvikling. Dette ville gøre det til et mindre frivilligt dokument og tilskynde medlemsstaterne og beslutningstagerne til at reflektere over, hvordan disse mål bedst kan nås. På baggrund af rapporter fra de forskellige medlemsstater om de specifikke mål og indikatorer ville det blive muligt at føre tilsyn med fremskridtene og, om nødvendigt, øge budgettet eller støtten. Konkrete eksempler er: — digital omstilling — mål for infrastruktur til højhastighedsinternet, tilpasset tilgang for intelligente landsbyer/landområder, mål for digitale færdigheder — kvalitet og levering af sundhedstjenester, uddannelse, faglig specialisering og bredbånd — opsøgende strategi for social og miljømæssig trivsel gennem aktiv opsporing og imødekommelse af befolkningens behov;

26.

bemærker, at pandemien ikke nødvendigvis kun har en negativ indvirkning på landdistrikterne. Hjemmearbejde vil sandsynligvis have en langsigtet indvirkning på arbejdsmarkedet, hvor både virksomheder og medarbejdere ser nye muligheder for at arbejde uden for byerne. Hvis landdistrikterne er netforbundet via adgang til hurtigt bredbånd og samtidig kan tilbyde vigtige offentlige tjenester, kan det være endnu mere attraktivt for borgerne at vælge deres fremtid i disse;

27.

er overbevist om, at den grønne og den digitale omstilling kan skabe muligheder for at støtte genopretningen i landdistrikter;

28.

fremhæver den afgørende rolle, som kvinder har spillet i landdistrikterne under pandemien, når det gælder miljøbeskyttelse og personpleje. Udvalget opfordrer indtrængende Kommissionen til, at der i samtlige politikker for landdistrikterne indarbejdes en kønsdimension;

29.

understreger, at manglen på oplysninger, der kan understøtte velinformerede beslutninger, bliver endnu mere åbenlys i hurtigt skiftende situationer. Deling af data mellem regioner og medlemsstater kan bidrage til at håndtere denne udfordring. For at gøre det muligt er der behov for at etablere visse teknologier og infrastrukturer. Platforme for dataudveksling kan bidrage til at gøre data hurtigt tilgængelige. Baseret på nye oplysninger kan eksisterende systemer tilpasses. Dette gælder for sundhedssektoren, men er også meget værdifuldt for andre systemer, som blev stærkt påvirket af logistiske udfordringer, ændringer i arbejdsstyrken osv. Det er bydende nødvendigt at skabe nye former for koordinering i forsyningskæderne (materialer, naturressourcer, affaldshåndtering osv.), genopbygge landbrugsfødevarekæden og udvikle mere cirkulære og indbyrdes forbundne tankegange;

30.

påpeger, at fleksibiliteten til at bruge uudnyttede ELFUL-midler til at løse covid-19-relaterede likviditetsproblemer for landbrugere og SMV'er i landdistrikter var til gavn for medlemsstater, der havde en lav absorptionshastighed for disse midler, hvorimod medlemsstater, der allerede havde brugt de tildelte midler, ikke kunne drage fordel af denne foranstaltning (2);

31.

anbefaler, at der investeres i styrkelse af modstandsdygtigheden i forsyningskæderne for landbrugsfødevarer, både lokale og globale, idet der rettes opmærksomhed mod bæredygtig produktion, cirkulære kæder og eventuelt opretholdelse af lokal værdi. Fra et modstandsdygtighedsperspektiv virker det lovende at understrege mangfoldigheden blandt leverandører og kunder og skabe buffere og reserver og redundans i forsyningskæderne, men det kan også være dyre handlinger for de enkelte virksomheder;

32.

mener, at pandemien kan ses som en mulighed for at fremskynde den grønne omstilling i vores landdistrikter, f.eks. ved at indføre lokale eller regionale fødevaresystemer og hurtigere nå de kvantitative mål i jord til bord-strategien og mere generelt målene i den europæiske grønne pagt, såfremt dette ikke hæmmer europæiske landbrugeres og virksomheders økonomiske sikkerhed;

33.

bemærker, at Kommissionen foreslår at vurdere fødevaresystemets modstandsdygtighed og udarbejde en beredskabsplan til at sikre fødevareforsyning og fødevaresikkerhed i krisetider. Med planen oprettes en fødevarekriseberedskabsmekanisme, som koordineres af Kommissionen og involverer medlemsstaterne. Den vil omfatte forskellige sektorer (f.eks. landbrug, fiskeri, fødevaresikkerhed, arbejdsstyrken, sundheds- og transportspørgsmål, alternativ energi og landbrugsenergi), afhængigt af krisens art. Det vil være vigtigt at sikre, at lokale og regionale myndigheder i landdistrikterne også kan levere input til denne mekanisme;

34.

støtter skabelsen af nye muligheder for borgerdeltagelse, sammen med offentlige og private organisationer, og en forbedring af lokalsamfundenes rolle i medskabelse rettet mod at udvikle løsninger på nutidige problemer i byområder og landdistrikter, f.eks. gennem etablering af landlige og bymæssige fællesskaber;

35.

understreger den rolle, som solidaritetsnetværk og den kollaborative økonomi har spillet under pandemien i landdistrikterne og mellem landdistrikter og byområder;

36.

er overbevist om, at det, for at imødekomme udfordringerne med covid-19-krisen i landdistrikterne, er nyttigt at støtte og styrke LEADER-initiativet og i alle medlemsstater rette fokus mod udviklingen af fællesskabsaktiviteter og økonomiske aktiviteter på dette område, at fjerne sig fra et snævert fokus på landbrug og at undersøge konceptet med intelligente landsbyer som en måde til at fremme større fleksibilitet. Der er behov for at tilpasse de administrative krav på en sådan måde, at frivillige eller grupper af indbyggere også kan deltage i programmet. En mere fleksibel og bundstyret tilgang vil også være nødvendig for at finde en balance mellem at løse lokale personers kortsigtede behov og indføre innovation på lokalt plan. Dette kan eksempelvis gøres ved at knytte lokale aktionsgrupper til innovative netværk;

37.

understreger, at en effektiv reserve til kriser i landbrugssektoren klart er en vigtig del af den værktøjskasse, der kan bruges som respons på enhver fremtidig pandemisk nødsituation, og at den bør finansieres korrekt på et bæredygtigt grundlag;

38.

anmoder om, at lokale og nationale myndigheder, herunder i regionerne i den yderste periferi, involveres i oprettelsen af nye EU-instrumenter, såsom genopretningsplanerne under Next Generation EU og den fødevarekriseresponsmekanisme, som Kommissionen foreslår i sin jord til bord-strategi;

39.

understreger, at de operationelle EIP-AGRI-grupper udgør et godt værktøj til at støtte innovation i landbruget. En lignende mekanisme bør introduceres for at stimulere innovation i landdistrikterne ud over landbrugssektoren. Denne tilgang bør inddrage alle relevante aktører med viden om og ekspertise i specifikke landlige udfordringer og støtte oprettelsen af netværk for personer med viden om innovation i landdistrikter, f.eks. om emner som sundhed eller uddannelse;

40.

understreger vigtigheden af det regionale niveau ved definitionen af kritiske punkter i fødevaresystemer for at forbedre forståelsen af lokale fødevaresystemer, der kan føre til bedre brug af lokale aktørers kapacitet. Udvalget understreger behovet for at anskue de lokale fødevaresystemer på holistisk vis og ikke blot fokusere på korte forsyningskæder, men også involvere de store detailhandelskæder, f.eks. ved at tilskynde supermarkeder til at dele information og oplysninger om fødevarer med oprindelse både i og uden for regionen. Udvalget understreger behovet for at udvikle lokale fødevarestrategier og bruge krisen som en lejlighed til at genopbygge fremstillingsprocesserne på en mere bæredygtig måde. Udvalget støtter foranstaltninger til at flytte fødevareproduktionen tættere på områderne og inddrage byer og landdistrikter i fødevareforvaltningen.

Henstillinger vedrørende Kommissionens støtteordninger i landdistrikterne under krisen

41.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at EU har muliggjort støtte fra de nationale regeringer på to måder. For det første oprettede det et nyt instrument, SURE, der skulle yde op til 100 mia. EUR i lån til lande, støttet af garantier fra medlemsstaterne. Landbrugere, fødevareforarbejdningsvirksomheder og andre virksomheder i landdistrikterne, f.eks. i hotel- og restaurationsbranchen, har nydt godt af disse ordninger, som sikrer, at arbejdstagere modtager en indkomst, og virksomheder beholder deres medarbejdere. For det andet lempede det betingelserne og tærsklerne for medlemsstaternes statsstøtte til berørte virksomheder. Sidstnævnte var af største betydning, da det gjorde det muligt at yde milliarder af euro i støtte til landbrugere og fiskere under pandemien;

42.

understreger, at fremme af sæsonarbejderes og landbrugsprodukters bevægelighed på tværs af grænserne var de to direkte foranstaltninger, der blev truffet på EU-plan for at undgå afbrydelse af forsyningskæderne. På lang sigt vil det for at sikre europæisk fødevaresikkerhed være mere effektivt at udvikle et territorialt fødevaresystem. Udvalget understreger, at en revision af konkurrencereglerne kan være nødvendig for at udvikle korte og lokale fødevareforsyningskæder;

43.

mener, at landdistriktspolitikken bør anerkendes som en særskilt politik på linje med landbrugspolitikken og bør koordineres klart og integreres i regionalpolitikken. Landdistrikternes udvikling dækker ikke kun landbrugsvirksomheder og forvaltning af landbrugsjord, men omfatter også foranstaltninger med henblik på at støtte udviklingen af erhvervslivet i bred forstand, turismen, tjenesteydelser i landdistrikter, udbygningen af bredbåndsnettet, adgang og kommunikation, som bør være centrale elementer i en sådan politik;

44.

foreslår, at foranstaltninger til at øge EU-budgettets fleksibilitet undersøges. Som et eksempel ville nytteværdien af det fælles margeninstrument blive forbedret, hvis man afskaffede kravet om, at anvendte beløb over de respektive årlige tærskler skal opvejes mod den tilsvarende margen for indeværende eller kommende år. En anden mulighed ville være at øge fleksibilitetsinstrumentets maksimale størrelse;

45.

understreger, at en effektiv reserve til kriser i landbrugssektoren klart er en vigtig del af den værktøjskasse, der kan bruges som respons på enhver fremtidig pandemisk nødsituation, og at den bør finansieres korrekt på et bæredygtigt grundlag;

46.

bemærker, at et vigtigt element i EU's reaktion på covid-19-krisen var at muliggøre nationale reaktioner. Dette skete gennem fleksibilitet i konkurrencen og navnlig statsstøtteregler. Fleksibilitet i statsstøttereglerne spillede en central rolle i at definere offentlige myndigheders spillerum med hensyn til at støtte virksomheder og husholdninger og dermed deres evne til at afbøde virkningerne af den nuværende pandemi. Udvalget foreslår, at støtte fra de nationale regeringer bør overvåges nøje for at undgå konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne;

47.

slår til lyd for, at der bør indføres en mekanisme til at deltage i politiske dialoger inden for medlemsstaterne blandt alle de relevante aktører (herunder, men ikke begrænset til regionale myndigheder, erhvervslivet og civilsamfundet). For lokale og regionale myndigheder i særdeleshed er det vigtigt, at deres investeringsbehov, herunder for landdistrikterne, afspejles fuldt ud i medlemsstaternes genopretningsplaner;

48.

anbefaler, at der investeres i styrkelse af modstandsdygtigheden i forsyningskæderne for landbrugsfødevarer, både lokale og globale. Fra et modstandsdygtighedsperspektiv er det nødvendigt at regulere markederne, styrke landbrugernes position over for andre aktører i sektoren, ændre de internationale handelsregler for landbruget for at fremme større retfærdighed og solidaritet i handelsforbindelser og udvikle territoriale fødevaresystemer.

Uventet pres på lokale og regionale offentlige budgetter

49.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at gennemførelsen af de forskellige nødforanstaltninger har haft en dramatisk indvirkning på de offentlige finanser og lokale og regionale økonomier, organiseringen af offentlige tjenesteydelser og på de lokale og regionale myndigheders aktiviteter på både kort og lang sigt. Samtidig står lokale og regionale myndigheder over for en øget efterspørgsel efter sundhedsmæssige, sanitære og sociale ydelser til borgerne, offentlig transport, uddannelse og andre offentlige ydelser, økonomiske incitamenter til lokale virksomheder og gennemførelsen af aktiviteter med sigte på bæredygtighed og klimaneutralitet;

50.

efterlyser flere ressourcer til lokale og regionale myndigheder fra centrale regeringer og EU for at booste deres sundheds- og plejesektorer og deres beredskabseffektivitet nu og på længere sigt;

51.

påpeger, at virksomheder i landdistrikterne har brug for lån og egenkapital. Bankerne fravælger landdistrikterne, efterhånden som fysiske kontorer omdannes til digitale. Ved at investere i risikokapital kan EU sikre adgangen til finansielle midler for virksomheder i landdistrikterne, så de får samme udviklingsmuligheder som i mere tætbefolkede områder;

52.

opfordrer EU's institutioner til at sikre, at der er tilstrækkelig klarhed om samspillet mellem de forskellige nye finansieringsmekanismer, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten, og de eksisterende nationale ordninger og EU-ordninger, for at undgå yderligere kompleksitet og potentielt lave absorptionshastigheder på lokalt og regionalt plan (3). Udvalget opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i højere grad at inddrage de lokale og regionale niveauer i den samlede genopretningsindsats. Deres rolle i frontlinjen af pandemien, i de offentlige investeringer og i disse to omstillinger indgå i den centrale genopretningsplan;

53.

fremhæver resultaterne af sin nylige rapport om gennemførelsen af statsstøtte. Udvalget bemærker, at de nuværende regionalstøttekort og rammer ikke giver et passende billede af den egentlige situation i EU's regioner på grund af de nye udfordringer, der er opstået under covid-19-pandemien og dens økonomiske effekter på kort og mellem sigt. Udvalget understreger, at praktiske erfaringer viser, at der er behov for mere fleksible tilgange og instrumenter for at hjælpe de offentlige myndigheder med effektivt at håndtere de konsekvenser, der er mærkbare på regionalt og lokalt plan;

54.

fremhæver, at sociale investeringer bør styrkes som en vigtig prioritet for en retfærdig, lige og inklusiv genopretning med vægt på tilgængelig social infrastruktur og sociale tjenester på lokalt og regionalt plan for at forbedre den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed med den rette sammensætning af politikker og finansielle ressourcer til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder og dagsordenen for verdensmålene. Det er også nødvendigt at styrke den digitale omstilling og social innovation;

55.

understreger, at EU's genopretningsplan bør være rettet mod miljøvenlig og bæredygtig udvikling, som er så vigtig for både mennesker og miljø, og som vil føre til en ny normal genopretning. Pandemien viste os behovet for mere grøn infrastruktur, klimavenlig mobilitet og bæredygtig turisme.

Anbefalinger i forhold til statsstøtteregler

56.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at for visse medlemsstater er massiv statsstøtte lig med stigende offentlige underskud og offentlig gæld i en tid med faldende skatteindtægter og højere arbejdsløshedsunderstøttelse, noget, der kunne vise sig at være særdeles risikabelt, især for de medlemsstater, der er særligt ramt af pandemien, og som tilfældigvis også er de største økonomier i euroområdet. På den anden side kan frygten for stigende gældsniveauer få nogle medlemsstater til at udskyde investeringer eller udgifter i vigtige sektorer til genoprettelsen, hvilket højst sandsynligt også vil resultere i endnu større forskelle i det indre marked;

57.

gør opmærksom på, at for omfattende og meget strenge regler og betingelser for Kommissionens kontrol kan forhindre offentlige myndigheder i effektivt at opfylde deres rolle i alle disse missioner, mens en meget bred fleksibilitet med hensyn til statsstøtte på den anden side medfører en risiko for yderligere regionale forskelle inden for EU. Det ser ud til, at den nye virkelighed efter coronaviruspandemien forpligter alle berørte parter til at omdefinere den rette balance mellem de to forhold;

58.

glæder sig over udvidelsen af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte til december 2021. Hvis der skulle komme et nyt udbrud eller nye restriktive nedlukningsforanstaltninger efter sommerferien, vil de økonomiske skader være meget højere, og den midlertidige ekstraordinære støtte vil være endnu mere nødvendig i længere tid for at forhindre, at ellers robuste virksomheder går konkurs. En udvidelse af de midlertidige rammebestemmelser indtil udgangen af coronapandemien vil derfor være ønskelig, navnlig for de regioner, der er hårdest ramt af krisen;

59.

understreger behovet for at tilpasse forskellige regler. Det bemærkes f.eks., at ud over den nylige ændring af den generelle gruppefritagelsesforordning med hensyn til kriseramte virksomheder er der behov for et mere fleksibelt kriterium for kriseramte virksomheder, navnlig for sektoren for nyetablerede virksomheder og vækstvirksomheder, som ofte har regelmæssige finansieringsrunder og dermed teknisk set bliver kriseramte virksomheder, selv om de ellers er robuste og hurtigt voksende virksomheder. Der er derfor et presserende behov med hensyn til de minimis-ordningen, idet det ville være ønskeligt at supplere anvendelsesområdet for Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (4) ved ud over støtte for at kompensere for skader forårsaget af naturkatastrofer (artikel 50) også at yde støtte til at råde bod på skader forårsaget af pandemiske begivenheder. En »tilpasning« af reglerne om akkumulering ville være nyttig, da akkumulering af støtte under de minimis eller under den generelle gruppefritagelsesforordning og støtte under de midlertidige rammebestemmelser under de nuværende omstændigheder skal være tilladt under hensyntagen til intensiteten heraf, også med hensyn til de støtteberettigede omkostninger;

60.

støtter en omvendt bevisbyrde, således at klageren og/eller Kommissionen skal bevise, at en lokal tjeneste udgør en trussel mod handelen på det indre marked. Argumentet er, at hvis bevisbyrden ligger hos Kommissionen, vil det øge retssikkerheden og viljen til at handle på de lokale beslutningstageres vegne og reducere antallet af klager. Der er angiveligt et presserende behov for at ændre den nuværende situation, da der hænger et damoklessværd vedrørende inddrivelsen af midler over en lang række foranstaltninger, eftersom individuelle støttemodtagere ikke er i stand til at levere omfattende dokumentation. I den forbindelse kunne det være nyttigt også at udvide kriteriet om negativ påvirkning af samhandelen eller at præcisere begrebet »lokal«;

61.

bemærker, at regioner og byer står over for en ny virkelighed formet af de samfundsøkonomiske udfordringer, som coronaviruspandemien har udløst. Denne nye virkelighed kræver mere fleksible politiske strategier og instrumenter, der hjælper de offentlige myndigheder effektivt med at håndtere de følger, der mærkes på regionalt og lokalt plan. I lyset af dette indfanger de nuværende regionalstøttekort (programmeringsperioden 2014-2020) ikke i tilstrækkelig grad den reelle situation i EU-regionerne som følge af de nye udfordringer, som covid-19-pandemien har medført, og dens økonomiske virkninger på kort og mellemlang sigt. På samme måde bør den samlede befolkningsdækning, de maksimalt tilladte niveauer for støtte og den type investeringer, der er fastsat inden for rammerne af den regionale statsstøtte, øges/udvides med henblik på at tackle de nye samfundsøkonomiske udfordringer i EU-regionerne som følge af pandemien;

62.

advarer om, at de regionalstøttekort, der skal vedtages inden udgangen af 2021, og som udarbejdes på grundlag af statistiske data før 2020, kan vanskeliggøre den økonomiske genopretning i de dårligst stillede regioner, indtil midtvejsrevisionen i 2024 er vedtaget. Da disse kort udarbejdes på baggrund af statistiske data fra før 2020, vil de ikke give et nøjagtigt billede af den økonomiske situation i de regioner, der er nævnt i litra a) og c), og det kan skabe vanskeligheder i den økonomiske genopretning af disse regioner ved at nedsætte den maksimalt tilladte støtteintensitet eller ved at fastsætte visse begrænsninger for støtten til store virksomheder som følge af ændringen i klassificeringen af visse regioner. RU opfordrer derfor Kommissionen til at tage højde for denne situation og træffe foranstaltninger i tillæg til en midtvejsevaluering i 2024 for at sikre, at de dårligst stillede regioner, der er nævnt i litra a) og c), ikke påvirkes negativt af deres ændrede klassificering, som gør deres genopretning vanskelig;

63.

anerkender behovet for at vurdere virkningen af pandemien på regionalt plan med henblik på at afspejle dette i de regionale støttekort gennem en midtvejsevaluering i 2024. I samme ånd skal øget økonomisk ulighed og uretfærdig fordeling af fordelene ved det indre marked udløst af asymmetrisk statsintervention i hele EU også vurderes i lyset af risikoen for, at nogle borgere/medlemsstater ikke kan fortsætte med at sætte pris på et indre marked, hvis fordele er uretfærdigt fordelt. Det ville således være nyttigt, hvis Kommissionen, som har tilsyn med disse foranstaltninger og beløbene, gennemførte en analyse af deres indvirkning på det indre marked og på regionale uligheder. Dette vil præge den politiske beslutningsproces og sikre en bedre målretning af alle relevante EU-politikker for de specifikke behov i EU-områder;

64.

mener ikke, at de overordnede principper for statsstøttereglerne såsom tilskyndelsesvirkningen bør hindre anvendelsen af EU-midlerne til genoprettelsen. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at tage højde for tilskyndelsesvirkningen, når støtten medfører et eller flere af følgende resultater: en betydelig forøgelse af projektets eller aktivitetens omfang som følge af støtten, en betydelig forøgelse af projektets eller aktivitetens geografiske rækkevidde som følge af støtten, en betydelig stigning i det beløb, som støttemodtageren har investeret i projektet eller aktiviteten, som følge af støtten, eller en betydelig forøgelse af projektets eller aktivitetens gennemførelseshastighed som følge af støtten;

65.

gør opmærksom på, at anvendelsen af statsstøttereglerne er uløseligt forbundet med brugen af samhørighedspolitikkens instrumenter. Det er også blevet anbefalet, at brug af de forenklede omkostningsmuligheder, som er omhandlet i den generelle gruppefritagelsesforordning, også bør indarbejdes i retningslinjerne for regionalstøtte og ikke begrænses til samhørighedsfinansiering fra ESI-fondene. Disse bestemmelser udgør et interessant kompromis mellem den nødvendige overvågning af de offentlige midler og en rimelig og tilgængelig administrativ byrde. Hertil kommer, at omfordelingsbestemmelserne, navnlig i forbindelse med samhørighedspolitikken, tilsyneladende ikke er tilstrækkeligt defineret og er uklare. Et forslag om, at statsstøtteundtagelser ydes med det samme i forbindelse med godkendelsen af operationelle programmer bekræfter den tætte forbindelse mellem konkurrence- og samhørighedspolitikken.

Støtte til den digitale omstilling i landdistrikter

66.

Det Europæiske Regionsudvalg noterer sig resultaterne i RU's barometer for regioner og byer 2020 (5), der fastslår, at de nye digitale løsninger, som de lokale og regionale myndigheder har indført som reaktion på covid-19-krisen, vil kunne styrke den igangværende digitale omstilling, men samtidig risikerer at øge den »digitale kløft«, herunder også mellem land- og byområder;

67.

påpeger, at landdistrikternes fremtid afhænger af, at de forsynes med tilstrækkelige grundlæggende tjenester og infrastrukturer, og naturligvis at den digitale kløft bekæmpes. Udvalget understreger, at omstillingen til en bæredygtig og klimaneutral økonomi og et bæredygtigt og klimaneutralt samfund har meget stor betydning. Bæredygtige og ressourceeffektive forretningsmodeller med fokus på cirkulær økonomi og øget anvendelse af biobaserede materialer åbner nye muligheder, der bør udnyttes ved hjælp af EU's instrumenter;

68.

opfordrer til politikker og midler, der støtter høj digital konnektivitet for alle EU's regioner og lokale myndigheder — også landdistrikter — for at sikre, at personer og virksomheder kan tilpasse sig krisen og det ændrede arbejdsmarked. Udvalget bemærker, at øget brug af hjemmearbejde vil kunne føre til demografiske og økonomiske bevægelser fra byerne mod mellemliggende områder og landdistrikter. Udvalget bemærker ikke desto mindre, at et sådant skift kun kan lade sig gøre, hvis der udvikles bæredygtige mobilitetsforbindelser mellem landdistrikter, mellemliggende områder og byområder;

69.

opfordrer til investeringer i udbredelsen af højhastighedsinternet overalt med særligt fokus på landdistrikter og mindre udviklede områder. Herudover vil det være vigtigt at udvikle strategier for at udstyre (landlige) husstande med det nødvendige prismæssigt overkommelige og passende hardware. En helt særlig indsats kunne være, at man i Europa tilskyndede virksomheder til at donere hardware til befolkningen. Det er nødvendigt at opstille specifikke mål for landdistrikter, hvad angår udbredelsen af landligt bredbånd, hardware og færdigheder. Den nuværende DESI-rapport (indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund) bør levere disse oplysninger;

70.

fremhæver behovet for digital undervisning og uddannelse rettet mod personer, der behøver bedre digitale kompetencer, idet der tages hensyn til forskellige aldersgrupper, indkomstniveauer og særlige målgrupper som f.eks. landbrugere. Skoler og andre steder, hvor folk lever sammen eller udøver sociale relationer, kan spille en vigtig rolle i digitaliseringsprojekter (for alle aldersgrupper), men det kan andre agenturer og foretagender også;

71.

anmoder om, at der i programmet for et digitalt Europa, herunder de europæiske digitale innovationsknudepunkter, rettes særlig opmærksomhed mod landdistrikternes behov og tilbydes tilpassede løsninger gennem platforme, der i høj grad forstår disse særlige behov, i tæt forbindelse med lokalsamfundene;

72.

understreger, hvad angår de af EU indførte fleksibilitetsforanstaltninger til gennemførelse af ESI-fondene for at hjælpe med at klare krisen, at der i mange medlemsstater blev registreret en egentlig reduktion af struktur- og samhørighedsstøtten til landdistrikter. Muligheden for at øge EU's medfinansieringssats havde den negative effekt, at de samlede overførsler til landdistrikter blev mindsket, idet der var mulighed for at reducere den nationale medfinansiering.

Trivsel, fattigdom og livskvalitet

73.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at forskellige faktorer har indflydelse på fattigdom og trivsel i byer og landdistrikter. Tilgangen til at løse disse problemer tager ofte udgangspunkt i bymæssige betingelser. Der er desuden ikke meget sammenlignende forskning i de forskellige aspekter af trivsel, hvilket gør det vanskeligt at tilpasse tilgangen til sammenhængen i landdistrikterne;

74.

fremhæver behovet for at investere i (komparativ) forskning om trivsel, fattigdom og livskvalitet i landområder for at opnå større indsigt i de særlige udfordringer, som landdistrikterne står over for;

75.

understreger, at frivillige er centrale for livskvalitet og trivsel og har spillet en vigtig rolle i indsatsen mod covid-19-krisen. Frivillige og frivillige organisationer er ofte organiseret på et meget lokalt niveau i boligkvarterer eller i en gade. Denne nærhed har gjort dem i stand til at hjælpe, hvor det var nødvendigt, ved at informere beboerne om foranstaltninger eller ved at levere dagligvarer og/eller social- og sundhedstjenester. Det anbefales, at lokale og regionale myndigheder bruger disse eksisterende netværk til at finde nye måder til at nå ud til personer, der oplever fattigdom eller har trivselsproblemer. For at forløse potentialet i disse frivillige organisationer kunne EU's fonde muligvis give disse organisationer mulighed for at gøre brug af en anden type medfinansiering. F.eks. ville muligheden for at anvende frivillige timer som medfinansiering gøre det nemmere for disse organisationer at ansøge om EU-midler;

76.

gør opmærksom på, at alle forvaltningsniveauer omhyggeligt skal forberede en kommunikationsstrategi for at sikre, at folk forstår de eksisterende risici og vejlede dem i passende opførsel. Et vigtigt aspekt af denne strategi er, at budskaberne er sammenhængende, henviser til pålidelige og tilgængelige informationskilder og gør god brug af visuelle elementer. Der er behov for at uddanne kommunikationsteams, som kan nå direkte ud til folk, og for at uddanne embedsmænd og kommunikationseksperter. Udvalget understreger, at der er behov for at anerkende de lokale myndigheders rolle i denne kommunikationsstrategi, idet de kan bidrage til at bygge bro mellem politiske beslutningstagere, eksperter og offentligheden;

77.

fremhæver betydningen af at overvåge overholdelsen af nærhedsprincippet. Nødforanstaltninger kan ikke føre til en centralisering af magten i de nationale regeringer — hvilket begrænser den rolle, som de nationale parlamenter og de lokale og regionale myndigheder spiller;

78.

understreger, at nogle sårbare arbejdstagere såsom arbejdstagere på digitale platforme, leveringsarbejdere eller chauffører samt arbejdstagere, der yder omsorg til og pleje af plejekrævende personer, er afgørende for vores økonomi og i højere grad bør anerkendes i vores samfund. Desuden skal arbejdstagere, der arbejder hjemme, sikres retten til at være offline;

79.

bemærker, at krisen skønnes at have gjort ca. 900 000 yderligere mennesker arbejdsløse i de første tre måneder af krisen baseret på data fra Eurostat. Derfor skal EU's genoprettelsesforanstaltninger have en stærk social dimension for at beskytte de sociale sikringsordninger, sikre arbejdstagernes job og undgå uretmæssige afskedigelser;

80.

fremhæver, at krisen har forværret ulighederne mellem kønnene og kønsbestemt vold. Tilfælde af vold i hjemmet er steget med en tredjedel i nogle EU-lande efter nedlukninger. Desuden har covid-19-krisen en klar kønsdimension. Samtidig har pandemien forværret Europas eksisterende uligheder, marginalisering og forskelsbehandling og har styrket strukturel racisme. Det har ligeledes haft en negativ indvirkning på de mest sårbare grupper, herunder ældre og personer med handicap;

81.

påpeger, at byer og regioner og EU's ledere kan opbygge et stærkere socialt Europa ved at arbejde sammen i et fornyet strategisk partnerskab. Udvalget gør desuden opmærksom på, at samarbejdet mellem byer og landdistrikter indeholder et stort potentiale i forbindelse med genopretningen (alle kræfter bør forenes);

82.

fremhæver, at sociale investeringer bør styrkes som en vigtig prioritet for en retfærdig og inklusiv genopretning. Vi har chancen for at gøre mere end midlertidigt at rette op på virkningerne af pandemikrisen og starte, hvor vi slap. Vi kan gøre det bedre. Vi bør sikre, at alle europæere har adgang til sundhedspleje til en overkommelig pris og af en god kvalitet. Vi bør skabe flere arbejdspladser af høj kvalitet med rimelige arbejdsvilkår og mere inklusive uddannelsesmuligheder og faglig specialisering, sikre anstændige og billige boliger, yde aktiv støtte til de mest sårbare og sikre lige muligheder for alle. For at opnå dette har vi behov for stærke investeringer i social infrastruktur og sociale tjenester på lokalt og regionalt plan med den rette sammensætning af politikker og finansielle ressourcer til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder og dagsordenen for verdensmålene;

83.

understreger behovet for en grænseoverskridende strategi og koordination på tværs af grænserne om kommunikation, foranstaltninger og genopretning. Udvalget bemærker, at solidaritet mellem de lokale og regionale myndigheder på tværs af landegrænserne er blevet bemærkelsesværdigt styrket (deling af medicinsk udstyr, velgørende handlinger mv.). Samtidig er almindelige mennesker på den anden side af grænserne blevet mere mistænksomme eller bange på grund af de forskellige og til tider fremmedgørende nationale foranstaltninger. Selv i tilfælde af en så stærk integration som i Benelux og Nordisk Råds medlemsstater har der været mange konflikter, og det vil tage tid at genoprette tilliden;

84.

understreger, at gennemsigtighed er helt grundlæggende i en krisesituation. Borgerne skal vide, hvem der er ansvarlig for hvad. På nogle områder har pandemien i høj grad påvirket den måde, hvorpå politiske beslutninger træffes. Udvalget bemærker, at den generelle kvalitet af et demokrati kan vurderes i en sådan pandemi;

85.

henleder opmærksomheden på, at god kommunikation kræver, at man taler det lokale sprog. Dette sprog drejer sig ikke blot om ord, men også om hvordan folk udtrykker sig og kan opfatte budskaber, kulturelle forskelle og holdninger. Udvalget bemærker, at kommunikation til vaccinemodstandere i den sammenhæng udgør en særlig udfordring, som det er tilfældet med tilbagevisningen af falske nyheder;

86.

påpeger, at hvis krisen har gjort noget klart, er det den indbyrdes afhængighed mellem alle mennesker på planeten og vigtigheden af at holde sig til de reelle problemer, hvor de lokale og globale indsatser forstærker hinanden. Vi har lært, at vi står over for en global krise, der kræver en global og solidarisk løsning. Dette indebærer et større internationalt samarbejde for også at opfylde de fattigere regioners behov og forhindre, at virusset cirkulerer frit med risiko for farligere mutationer. Det er blevet klart, at decentraliseret samarbejde mellem vores regioner og byer har vist sig at være et afgørende instrument i det europæiske internationale samarbejde om at hjælpe de dårligst stillede områder med deres udfordringer med at sikre universel adgang af høj kvalitet til stærkt tiltrængte offentlige tjenester med henblik på at nå det endelige mål, nemlig at få alle ud af denne globale krise.

---

(1)  Det Europæiske Regionsudvalg: barometer for regioner og byer 2020, der kan ses på EU's årlige regionale og lokale barometer (europa.eu).

(2)  Ibid.

(3)  Det Europæiske Regionsudvalg: barometer for regioner og byer 2020, der kan ses på EU's årlige regionale og lokale barometer (europa.eu).

(4)  Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

(5)  Det Europæiske Regionsudvalg: barometer for regioner og byer 2020, der kan ses på EU's årlige regionale og lokale barometer (europa.eu).

Udtalelse fra Regionsudvalget — En europæisk sundhedsunion: Styrkelse af EU's modstandsdygtighed

(2021/C 300/10)

Ordfører: Roberto CIAMBETTI (IT/ECR), formand for regionalrådet i Veneto

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger — covid-19-pandemien

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at folkesundhed som følge af pandemien har fået en endnu mere fremtrædende plads på regionernes, byernes, medlemsstaternes og EU's dagsorden og er blevet en af de vigtigste politiske prioriteter;

2.

glæder sig i den forbindelse over meddelelsen om en sundhedsunion, som skal styrke EU's nuværende rammer for sundhedssikkerhed, som stammer fra 2013. De delvis forældede rammer omfatter afgørelsen om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, som har lettet udvekslingen af information og understøttet vedtagelsen af specifikke nationale foranstaltninger, men som ikke har formået at håndtere den nuværende pandemi;

3.

er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt med flere offentlige investeringer i de nationale sundhedssystemer for at sikre dem de nødvendige ressourcer og midler til at komme ud af den aktuelle krise samt styrke deres modstandsdygtighed på lang sigt. Disse mål bør afspejles i de landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester. Pandemien har mange steder fremhævet en mangel på hurtig aktivering af intensiv og semiintensiv behandling (sengepladser, udstyr og kompetente læger og sygeplejersker), men også på lokal sundhedspleje og palliativ behandling. Dette forårsagede alvorlige vanskeligheder for de forskellige sundhedssystemer i medlemsstaterne, især i de perioder, hvor behandlingsindsatsen var mest belastet. Samtidig har sundhedssystemerne og sundhedspersonalet i mange lande udvist stor evne til hurtigt at omstille sig og tilpasse deres aktiviteter til de nye vilkår som følge af covid-19-pandemien;

4.

bifalder Kommissionens forslag om et styrket mandat til håndhævelse af en koordineret indsats på EU-plan for Udvalget for Sundhedssikkerhed, som skal muliggøres af målrettede anbefalinger vedrørende indsatsforanstaltninger fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC);

5.

beklager, at covid-19-pandemien har ført til omfattende begrænsninger af den frie bevægelighed inden for EU, hvilket især har kunnet mærkes i grænseregioner. Udvalget gentager derfor sin efterlysning af en EU-retlig ramme, der sikrer effektiv forvaltning af grænseoverskridende offentlige tjenester, som opfylder behovene hos indbyggerne i disse regioner (1). En sådan ramme bør være centreret omkring den nyligt foreslåede EU-forordning om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler (2);

6.

glæder sig over, at meddelelsen indeholder forslag om medicinske modforanstaltninger, herunder en lang række foranstaltninger såsom opbygning af europæiske beredskabslagre, øget produktion, fælles indkøb og en bedre vurdering af behovet for vacciner, personlige værnemidler, medicinsk udstyr, behandlingsmetoder samt laboratorie- og testudstyr, og samtidig er i tråd med nærhedsprincippet. For at øge modstandsdygtigheden og afhjælpe svagheder i krisetider samt yde videnskabelig og teknisk bistand, herunder uddannelse, må EU's sundhedssektor blive mere suveræn og mindre afhængig af tredjelande, når det gælder medicinsk udstyr til sundhedssektoren som omhandlet i EU's lægemiddelstrategi.

Samarbejde mellem ECDC og de lokale og regionale myndigheder

7.

Det Europæiske Regionsudvalg finder det vigtigt, at ECDC kan samarbejde direkte med de enkelte regioner i medlemsstaterne, eller med grupper af disse, for at gøre det nemmere at analysere de specifikke epidemiologiske situationer, der kan opstå. Dette samarbejde kunne også omfatte støtte til uddannelse af alle involverede parter og fremme af informationsudvekslingen og kommunikationen;

8.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at genetablere det europæiske netværk for meget smitsomme sygdomme (EuroNHID), der er et medfinansieret netværk af eksperter inden for håndtering af meget smitsomme sygdomme fra nationale eller regionale centre, der er etableret med henblik på pleje af sådanne patienter;

9.

anser det for nødvendigt, at der investeres mere i videnskabelig forskning i EU, eftersom overgangen til et mere modstandsdygtigt samfund kræver betydelige teknologiske ændringer;

10.

bemærker, at der i grænseområder er behov for at oprette en database for de enkelte områder. Databasen skal være fælles for nabolande og -regioner og indeholde oplysninger om de tilgængelige medicinske beredskabslagre og personlige værnemidler;

11.

mener, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og regionerne bør gøre en indsats for at oprette en fælles generel sundhedsdatabase, som muliggør en samlet håndtering og overvågning af de fælles udfordringer, i betragtning af at pandemier ikke standser ved landegrænser, og at vi lever i et globaliseret samfund. De enkelte områder er nemlig ikke isolerede og vil uundgåeligt have kontakt med resten af verden, og man kan ikke forudsige, hvordan patogener overføres — det kan højst konstateres efterfølgende.

Konferencen om Europas fremtid

12.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at konferencen om Europas fremtid er en passende platform til at drøfte, hvordan EU's rolle på sundhedsområdet skal udvikles og styrkes fremover, så den kommer til at leve op til borgernes forventninger, og til at forbedre effektiviteten af de europæiske sundhedssystemer. Der bør udvikles et øget europæisk samarbejde under hensyntagen til nærhedsprincippet og det forhold, at det er medlemslandene, som har hovedansvaret for såvel sundhedsområdet, sociale tjenester og folkesundhedsarbejde som kriseberedskab og krisestyring;

13.

bemærker, at selv om den primære kompetence på sundhedsområdet fortsat ligger hos medlemsstaterne, er det nødvendigt at gøre sig overvejelser om, hvordan koordineringen kan forbedres på sundhedsområdet, og hvordan man kan styrke EU's reaktion på alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler inden for rammerne af debatten om Europas fremtid, samtidig med at der tages hensyn til de forskellige subnationale strukturer på sundhedsområdet og de forskellige kompetencer hos sundhedsmyndighederne i de enkelte medlemsstater. Disse forbedringer kunne bl.a. gøre det muligt for EU's medlemsstater i fællesskab at erklære en folkesundhedskrise på makroregionalt niveau eller i EU. De ville også gøre det muligt at øge rescEU's kapacitet, herunder kapaciteten til at opbygge lagre og til at indsætte medicinske nødhjælpshold;

14.

mener, at RU som EU's forsamling af regionale og lokale repræsentanter skal være stærkt repræsenteret i alle drøftelser på EU-niveau om beføjelser på sundhedsområdet, herunder også i forbindelse med konferencen om Europas fremtid, eftersom de lokale og regionale myndigheder i mange medlemsstater har vigtige ansvarsområder og kompetencer på folkesundhedsområdet;

15.

ønsker at blive tæt inddraget i arbejdet med det globale topmøde om sundhed, som afholdes i Italien i 2021, og som vil give EU mulighed for at lede de internationale overvejelser om, hvordan man styrker sundhedssikkerheden i verden i en tid med pandemier.

De lokale og regionale myndigheders rolle

16.

Det Europæiske Regionsudvalg gentager, at de lokale og regionale myndigheder står forrest i kampen mod covid-19-pandemien. De gennemfører vigtige tiltag og har i mange medlemsstater ansvaret for at beskytte borgernes sundhed, ansætte en stor del af personalet i sundhedssektoren, finansiere og forvalte sundhedssystemer og plejefaciliteter på kort og lang sigt samt udforme og gennemføre sundhedspolitikker samt forebyggelses- og sundhedsfremmende aktiviteter. I den forbindelse er det afgørende at have former for regionalt selvstyre, som gør det muligt hurtigt at ændre den eksisterende organisatoriske opbygning for at kunne reagere omgående på nødsituationer;

17.

understreger, at regioner, som kan kommunikere direkte med EU, på kort tid vil kunne finde de bedste løsninger på nødsituationer og er bedre i stand til at udnytte de ressourcer, der passer bedst til deres egne behov, eftersom de regionale forhold i de enkelte medlemsstater ofte er forskelligartede, og de forskellige regioner ikke nødvendigvis har de samme behov;

18.

beklager, at meddelelsen desværre ikke specifikt fremhæver det regionale og lokale niveau som et afgørende element i sundhedspolitikken, men blot nævner grænseregionernes rolle i det grænseoverskridende samarbejde på sundhedsområdet;

19.

mener endvidere, at der er behov for større koordinering mellem alle forvaltningsniveauer for at undgå en situation, hvor de lokale eller regionale områders grundlæggende autonomi medfører uligheder med hensyn til behandlingen af patienter;

20.

understreger, at det er nødvendigt at etablere et offentlig-privat ekspertisenetværk, som i tilfælde af alvorlige folkesundhedskriser omfatter referencehospitaler med ekspertise inden for undersøgelse og behandling af luftbårne, vektorbårne og kontaktoverførte infektionssygdomme.

Erfaringer fra pandemien

21.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at medlemsstaternes sundhedssystemer udviste forskellige grader af kriseparathed. I nogle tilfælde var de ikke klar til at imødegå en krise af dette omfang som følge af utilstrækkelige investeringer i folkesundhed og mangel på medicinsk personale, mens de i andre tilfælde viste sig at være meget modstandsdygtige. Dette viser et behov for, at Kommissionen i tæt samarbejde med den enkelte medlemsstat regelmæssigt kan vurdere dennes pandemiberedskab;

22.

glæder sig i den forbindelse over Kommissionens forslag om at koordinere organiseringen af stresstest af sundhedssystemerne i medlemsstaterne for at sikre, at EU's beredskabs- og indsatsplan fungerer. Udvalget minder om, at disse stresstest, alt afhængigt af de subnationale beføjelser, fuldt ud bør inddrage regioner og byer i de berørte medlemsstater;

23.

opfordrer til, at man sikrer den fortsatte udvikling af digitale platforme og applikationer, herunder platformen for overvågning, der er oprettet i henhold til artikel 14 i forordningen om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler. Udvalget opfordrer endvidere til, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i udarbejdelsen af, kontrollen med og stresstest af de foreslåede bindende beredskabs- og indsatsplaner for sundhedskriser, der skal udarbejdes på nationalt plan og EU-plan;

24.

anbefaler, at de foreslåede fremsynsaktiviteter og skærpede rapporteringskrav vedrørende sundhedsdata og -resultater ud over den nationale dimension også omfatter en regional;

25.

bemærker, at de lokale og regionale social- og sundhedstjenester og de mellemliggende strukturer har spillet en afgørende rolle med hensyn til at støtte hospitalerne, så det både har været muligt at samle funktionen »covid-19-hospital« på bestemte hospitaler og at tage imod negativt testede og helbredte patienter, som har brug for at gennemføre et behandlingsforløb. Udvalget understreger, at den lokale sundhedspleje, som varetager behandling af patienterne før og efter ankomst til hospitalet, skal styrkes. Kommissionen og RU bør begge spille en vigtig rolle i udbredelsen af god praksis på dette område;

26.

bemærker, at pandemien har ramt de mest sårbare segmenter af samfundet (ældre, syge, børn og unge) særlig hårdt, hvilket til tider har understreget det globale socioøkonomiske systems skrøbelighed og sårbarheden i forhold til teknologi (intelligente arbejdsformer, fjernundervisning osv.). Udvalget understreger, at disse sektorer derfor har brug for mere målrettet støtte, bl.a. fra EU;

27.

mener, at det er nødvendigt at styrke koordineringskapaciteten i tiden efter pandemien ved at fremme en bæredygtig livsstil på lokalt plan med et helhjertet fokus på borgerne og skabe en ramme for incitamenter og intelligente standarder, som vil kunne stimulere og belønne samfundssind med fokus på det fælles bedste;

28.

opfordrer til, at EU's fælles indkøbsmekanisme bruges til at anskaffe covid-19-vacciner og -lægemidler, og at den anvendes mere rutinemæssigt for at undgå konkurrence mellem medlemsstaterne. Udvalget opfordrer endvidere til, at den anvendes til at sikre lige og økonomisk overkommelig adgang til andre vigtige lægemidler og medicinsk udstyr, navnlig nye innovative antibiotika, nye vacciner og kurativ medicin samt lægemidler til sjældne sygdomme.

Investeringer i sundhedssystemer

29.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at meddelelsen med hensyn til investeringer i sundhedssystemer nævner bistand til medlemsstaterne med henblik på at forbedre deres sundhedssystemers modstandsdygtighed, tilgængelighed og effektivitet i forbindelse med det europæiske semester, den sociale resultattavle og genopretnings- og resiliensfaciliteten og de nationale planer. Udvalget fastholder, at det er nødvendigt at sikre og/eller styrke inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder i alle disse instrumenter og processer i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

30.

anser det for en strategisk prioritet at fremme grundlæggende telesundhedsydelser fra integrerede teams af fagfolk med henblik på behandling og overvågning af patienter, som lider af kroniske sygdomme og multimorbiditet, i eget hjem. Udvalget understreger, at man ved hjælp af telemedicin i højere grad vil kunne omdanne hjemmet til behandlingssted med klare økonomiske og sociale besparelser og høj effektivitet med hensyn til forebyggende og helbredende behandling;

31.

mener, at medlemsstaterne bør samarbejde om at sikre de samme kontraktmæssige rammer og lønordninger for sundhedsansatte, som udfører de samme opgaver, så man undgår at skabe mere fordelagtige områder, som er mere attraktive for sundhedspersonalet, og ligeledes ufordelagtige områder, som ikke er i stand til at tiltrække personale, inden for de samme fagområder;

32.

mener, at rimelige løn og løntillæg til sundhedspersonale i frontlinjen er afgørende for at bevare sundhedssystemernes modstandsdygtighed. Det er med til at anerkende sundhedspersonalets professionalisme og er en måde at belønne det på for dets opofrelse, der i flere medlemsstater har kunnet opretholde modstandsdygtigheden i sundhedssystemerne under pandemien;

33.

mener, at faggrupper mellem dem, der alene beskæftiger sig med bistand til personer med behov for pleje, og dem med sygeplejekvalifikationer kan bidrage til at opfylde plejeinstitutioners behov og sikre den nødvendige fleksibilitet i social- og sundhedsydelserne;

34.

finder det nødvendigt, at medlemslandene løbende vurderer strukturer og personalekompetencer med hensyn til at varetage opgaver i tilfælde af systemiske nødsituationer (f.eks. testning og vaccination) for hele befolkningen.

En vaccinestrategi

35.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer medlemsstaterne til at inddrage de lokale og regionale myndigheder i vaccinationskampagnen mod Sars-Cov2, således at de kan bidrage til en rettidig anvendelse og distribution af vacciner og give borgerne klare faktuelle oplysninger om vacciner for at bekæmpe desinformation;

36.

støtter udvekslingen af god praksis mellem de lokale og regionale myndigheder i EU vedrørende bekæmpelse af vaccinationsskepsis og når det gælder om at forstå årsagerne til den modstand mod at lade sig vaccinere, som nogle steder findes blandt såvel sundhedspersonalet som personale inden for den sociale omsorg;

37.

er af den faste overbevisning, at det var den rigtige beslutning af lade EU købe vacciner på vegne af medlemsstaterne. Med hensyn til at forbedre situationen, hvad angår fremstillingen af vacciner, lægemidler og medicinsk udstyr, fastholder udvalget, at EU bør søge at begrænse sin afhængighed af tredjelande til et minimum. Udvalget mener endvidere, at virksomheder, der har udviklet vacciner med hjælp fra offentlige midler, bør dele deres patenter med andre virksomheder for at styrke produktionskapaciteten i Europa;

38.

mener, at vaccinationsstrategien bør tilpasses i takt med at vaccineringen af befolkningen skrider frem, således at strategien i første omgang er rettet mod risikogrupper og personer, som varetager væsentlige tjenester såsom sundhedspersonale og personale inden for den sociale omsorg og efterfølgende udvides til at omfatte bredere kategorier, også under hensyntagen til lempelsen af de sociale og økonomiske restriktioner i områderne;

39.

støtter udviklingen af en organisationsmodel, som gør det muligt at vaccinere så mange som muligt så hurtigt som muligt og udnytte alle doserne i hvert enkelt hætteglas;

Strategi for bekæmpelse af desinformation på sundhedsområdet

40.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at medlemsstaterne vedtager koordinerede foranstaltninger til overvågning og bekæmpelse af desinformation på sundhedsområdet. Da det er de regionale og lokale myndigheder, som i de fleste af EU's medlemsstater konfronteres mest direkte med de sundhedsmæssige udfordringer, er det også dem, der lider mest under udbredelsen af den ofte bevidste spredning af desinformation på sundhedsområdet. Det er bydende nødvendigt, at de regionale og lokale myndigheder modtager individuel og koordineret støtte, så de kan bekæmpe dette problem effektivt.

---

(1)  COTER-VII/005.

(2)  COM(2020) 727 final.

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Styrkelse af en klimaneutral økonomi: En EU-strategi for integration af energisystemet

(2021/C 300/11)

Ordfører: Gunārs ANSIŅŠ (LV/RE), medlem af byrådet i Liepāja Basisdokumenter: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Styrkelse af en klimaneutral økonomi: En EU-strategi for integration af energisystemet (COM(2020) 299 final) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En EU-strategi for udnyttelse af potentialet i offshore vedvarende energi med en klimaneutral fremtid for øje (COM(2020) 741 final) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner (COM(2020) 663 final)

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Opretholdelse af elforsyningen, elsammenkoblinger i EU og energiomstillingen

1.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at den aktuelle krise tydeligt har fremhævet nødvendigheden af at sikre kontinuitet i energi- og elforsyningen i alle europæiske regioner, bl.a. i situationer, hvor de globale forsyningskæder kan blive afbrudt;

2.

mener, at der i Europa er stor forskel på regionernes energiegenskaber, for så vidt angår deres elektricitetsefterspørgsel, produktionspotentiale og tilgængelig infrastruktur, også inden for et lands grænser. Derfor bør der ud over de internationale forbindelser mellem systemerne gøres en yderligere indsats for at udvikle interregionale og indenlandske infrastrukturer, navnlig for at sikre afsætningen af vedvarende energi i regioner med omfattende ressourcer, og sådanne infrastrukturer bør baseres på en overordnet europæisk vision om, at de bidrager til samhørigheden på det europæiske elektricitetsmarked;

3.

understreger desuden betydningen af at styrke det tværnationale samarbejde med henblik på fælles gennemførelse af energiprojekter og udvidelse af grænseoverskridende elsammenkoblingskapacitet for at kompensere for en potentiel mangel på elektricitet i spidsbelastningsperioder. I denne forbindelse må nationale minimumsomfang af sikker kraftværkskapacitet dog ikke underskrides;

4.

påpeger, at 58 % af EU's energiefterspørgsel i øjeblikket dækkes via import, hovedsageligt i form af olie og gas. Omstillingen til ren energi vil mindske EU's afhængighed og import af fossile brændstoffer. EU-strategien for integration af energisystemet vil bidrage hertil og til opfyldelsen af energi- og klimamålene. I forbindelse med omstillingen til ren energi vil EU sammen med foranstaltninger til effektiv energianvendelse som helhed forbruge mindre energi, i stigende grad anvende indenlandske vedvarende ressourcer, satse mere på egenproduktion, egetforbrug og energifællesskaber og gradvist diversificere sin energiimport. Disse energibesparelser, diversificeringen og lokal energiproduktion skal gøre den europæiske økonomi mere modstandsdygtig og mindske den eksterne afhængighed;

5.

understreger betydningen af ren brint, primært baseret på vedvarende energiformer, som er fremhævet i EU's strategi for integration af energisystemet, for den fortsatte integration og dekarbonisering af energisystemet. Udvalget opfordrer i denne forbindelse til en hurtig gennemførelse af EU's brintstrategi og henviser til sin udtalelse om ren brint. Udvalget forventer, at lovgivningspakken »Fit for 55«, som Kommissionen har annonceret, og den forestående revision af EU's gasmarked også gennemfører kravene i denne udtalelse og fremmer sektorintegrationen;

6.

betoner vigtigheden af at bane vej for og fremme mange forskellige løsninger og en kombination af energisystemer med tanke på den teknologiske udvikling og de forskellige forudsætninger i EU's regioner, hvad angår klima, geografi, infrastruktur, energisystem osv. EU's regler bør så vidt muligt være teknologineutrale i forhold til nedbringelse af emissionerne og bæredygtighed, idet man bør overvejer alle eksisterende alternativer, især dem, der er til rådighed på lokalt niveau, og man bør undgå at overregulere og øge den administrative byrde forbundet med bæredygtige og sikre løsninger og tage sigte på reduktion af energifattigdommen i familierne; Produktion af energi under udnyttelse af kernespaltning opfylder ikke bæredygtighedskriteriet;

7.

er dybt bekymret over opførelsen af Nord Stream 2-rørledningen, som truer den europæiske energisikkerhed, øger EU's afhængighed af Den Russiske Føderation, tilsidesætter mange EU-landes og tredjelandes interesser og er dømt til hurtigt at blive forældet i forhold til målene for dekarbonisering af Unionen som helhed. Udvalget mener ligesom Europa-Parlamentet, at fuldførelsen af dette politiske projekt omgående skal indstilles;

8.

henviser til de fem dimensioner til gennemførelse af energiunionen — øget energiforsyningssikkerhed, styrkelse af det indre energimarked, øget energieffektivitet, reduceret CO2-emission (»dekarbonisering af økonomien«), fremme af forskning og innovation i energisektoren. Elforsyningssikkerheden skal være en prioritet i denne forbindelse, så det sikres, at kritisk infrastruktur fungerer i alle regioner, navnlig i tilfælde af potentielle kriser, herunder energikriser. I den forbindelse er der foruden tilstrækkelig og fleksibel produktionskapacitet behov for lokal produktion, lagring og fleksible løsninger for at kunne sikre leveringen i alle befolkede områder i tilfælde af nødsituationer og ved afbrydelser, navnlig i mindre udviklede regioner, i tyndtbefolkede regioner og i regioner med isolerede energisystemer. Samtidig bør det understreges, at eltransmissionen skal moderniseres. Udbygningen af sammenkoblingerne mellem elektricitetsnettene i alle EU's regioner skal fokusere på at fjerne fysiske barrierer for at sikre en reel integration af elsystemet. En synkroniseret sammenkobling af flere nationale energisystemer bidrager til en væsentlig reduktion af driftsomkostningerne ved et energisystem og til forbedret sikkerhed, idet de potentielle negative virkninger af lokale udfald på energisystemets stabilitet mindskes og opretholdelsen af væsentlige driftsparametre for energisystemet, f.eks. systemfrekvens, forenkles;

9.

understreger, at effektiviteten og omkostningseffektiviteten i tilknytning til elsystemets forvaltning samt lokale produktions- og energilagringsløsninger (omkostningseffektive batterier som pumpekraftværker og andre løsninger) og delt egetforbrug også har stor betydning.

De lokale og regionale myndigheders særlige rolle

10.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at EU-strategien for integration af energisystemet er afgørende for den økonomiske genopretning i lokalområder og regioner, navnlig efter covid-19-krisen. Ved omstillingen til et mere integreret energisystem bør energieffektivitet være et centralt mål for de lokale og regionale myndigheder. Der bør dog tages højde for den bredere kontekst, navnlig reduktion af drivhusgasser og de mindre udviklede regioner. Øget energieffektivitet reducerer de samlede investeringsbehov og giver lavere omkostninger forbundet med energiproduktion, -forbrug og -infrastruktur. Derudover reduceres også areal- og materialeforbruget samt den forurening og det biodiversitetstab, der følger heraf. Integration af systemet kan bidrage til at øge de lokale og regionale myndigheders energieffektivitet, idet de ressourcer, der er til rådighed, anvendes til at sikre et skift i retning af mere effektive energiteknologier;

11.

mener, at de lokale og regionale myndigheder bør støtte både en forøgelse af andelen af vedvarende energi og en forbedring af politikker og foranstaltninger, navnlig på områderne opvarmning/køling og transport. Desuden skal der udarbejdes en mere detaljeret plan for energibesparelser, navnlig i transport- og byggesektoren;

12.

påpeger, at transport tegner sig for ca. 30 % af det endelige energiforbrug i Den Europæiske Union og primært afhænger af olieprodukter. Dekarboniseringen kræver, at det endelige forbrug i højere grad elektrificeres, både til direkte brug på transportområdet og til produktion af nye energibærere som brændstof, uden at der opstilles forhindringer mod nogen teknologisk løsning uden rimelig grund. Udvalget mener endvidere, at det er nødvendigt at udvikle den nødvendige energiinfrastruktur og dermed yde et væsentligt bidrag til at mindske energiafhængigheden af tredjelande og således øge Europas energisikkerhed;

13.

påpeger, at bygninger tegner sig for 40 % af energiforbruget i Europa, og at en systematisk plan for reduktion af energiforbruget og fremme af anvendelsen af vedvarende energi i bygningsmassen derfor kan bidrage væsentligt til at mindske energiafhængigheden af tredjelande og dermed øge Europas energisikkerhed;

14.

påpeger, at investeringer i forbedring af bygningers energimæssige ydeevne bør understøttes af en passende finansieringsramme til at hjælpe borgerne med sådanne investeringer med store fordele, og at de lokale myndigheder bør inddrages i programmeringen og forvaltning af disse ressourcer;

15.

opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for i videst mulig udstrækning at støtte renovation af bygninger, som er underlagt begrænsninger af hensyn til opretholdelsen af kulturlandskaber eller historisk arkitektonisk kultur, og dermed sikre, at der kan anvendes vedvarende energi i sådanne bygninger under overholdelse af de til enhver tid gældende regler. Udvalget opfordrer endvidere til, at dette aspekt gøres til en af hjørnestenene i det nye europæiske Bauhaus.

Udbygning af regionernes infrastruktur gennem mere regionalt differentierede udviklingsstrategier

16.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at det i forbindelse med integrationen af energisystemet er vigtigt, at der foretages en vurdering af foranstaltningernes indvirkning på væksten i de enkelte regioner og navnlig på realiseringen af de samhørighedspolitiske mål, der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kun på den måde kan der sikres en afbalanceret udvikling og reel konkurrence på et åbent marked. Opfyldelsen af disse målsætninger vanskeliggøres desværre bl.a. af betydelige forskelle i energipriserne for de endelige forbrugere;

17.

mener, at der skal tages højde for den ekstra indsats, der kræves i regionerne i den yderste periferi for at overvinde de tekniske barrierer for ikkesammenkoblede systemer uden adgang til det indre energimarked og uden tilknyttede tjenester, hvilket indebærer enorme investeringer i energiinfrastruktur (reservekapacitet, transmissionsnet inklusive undersøiske kabler mellem øerne, energilagringssystemer, intelligente netværk og adgangslogistik, transport og lagring af mindre forurenende brændstoffer), der som helhed kan garantere sikkerheden og kvaliteten af energiforsyningen og integrationen af deres egne ressourcer, især vedvarende energi af forskellig art;

18.

påpeger, at integrationen af energisystemet først og fremmest bør fokusere på udbygning af den eksisterende regionale basisinfrastruktur, hvis styrker og fordele er bevist i praksis, uden at dette må gå ud over innovative løsninger. I betragtning af de meget forskellige regionale klimatiske og infrastrukturrelaterede rammevilkår bør der søges kreative og intelligente løsninger til udbedring af de svage punkter i den eksisterende regionale basisinfrastruktur. Derfor er det heller ikke absolut nødvendigt at øge brugen af el til opvarmning af bygninger i alle regioner, da nogle lande har et veludviklet fjernvarmenet. For eksempel forsynes mere end 70 % af de lettiske borgere med fjernvarme. Den mængde energi, der leveres på denne måde, svarer nogenlunde til elforbruget i Letland. Fjernvarme kan bidrage til energilagring samt til elproduktion og anvendelse af energiressourcer, der ikke kan udnyttes på bygningsniveau, idet der i forbindelse med fjernvarme og lokal varmeforsyning samt varmenet også skal ske en løbende omstilling af energikilder til vedvarende energiformer.

Omkostningseffektivitet for borgere og virksomheder

19.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at enhver videreudvikling af energisystemet altid bør omfatte en vurdering af, om virksomheder og borgere kan spare omkostninger. Princippet om »energieffektivitet først« med målene om reduceret klimapåvirkning og ressourceeffektivitet bør gælde for både integrerede energiforsyningssystemer og i forbindelse med effektivitetsforbedringer for slutbrugerne. Samtidig skal det sikres, at omstillingen ikke skader forbrugernes interesser. Bestræbelserne på at forbedre energieffektiviteten må ikke føre til højere energipriser eller andre omkostninger for borgere og virksomheder, uden at der gives en rimelig kompensation;

20.

mener, at målet om at reducere drivhusgasemissionerne bør gennemføres på den mest fordelagtige og effektive måde set ud fra den pågældende medlemsstats synspunkt, navnlig dens socialt udsatte grupper. Det er også vigtigt at huske på, at hver enkelt medlemsstat samt hver enkelt regionale og lokale myndighed i forbindelse med den kommende omstilling til vedvarende energikilder har beføjelse til at fastlægge sit energimiks og den generelle sammensætning af sin energiforsyning;

21.

understreger, at Kommissionen både inden for rammerne af EU-lovgivningen og i forbindelse med sit fremtidige arbejde bør bidrage fuldt ud til at forbedre offentlighedens viden og informationen i EU om anvendelsen af vedvarende energiteknologier og om fremme af produktionen af vedvarende energi, da den offentlige modstand mod visse vedvarende energiteknologier hhv. produktionsmetoder sammen med regler, som ikke er tilpasset den teknologiske udvikling, udgør en væsentlig hindring for udviklingen af vedvarende energi. Det er desuden vigtigt ikke blot at øge bevidstheden i lokalsamfundet, men også at informere om, at vedvarende energi netop kommer lokalsamfundet til gode i praksis;

22.

bemærker, at der bør lægges særlig vægt på løsninger, der kan fjerne de betydelige forskelle i energipriserne (herunder alle relaterede omkostninger) for de endelige forbrugere på EU's indre marked. Også den øgede anvendelse af vedvarende ressourcer i energisystemet bør vurderes på baggrund af slutbrugeromkostningerne. På dette område er mulighederne for at udvikle innovative og omkostningseffektive løsninger for forbrugerne langt fra udtømte.

Mod klimaneutralitet senest i 2050

23.

Det Europæiske Regionsudvalget minder om, at der skal tages højde for den ekstra indsats, der kræves i regionerne med isolerede elektriske systemer, for hvilke der endnu ikke findes innovative teknologiske løsninger, som muliggør sammenkobling med andre integrerede netværk, således som det er tilfældet med regionerne i den yderste periferi, hvor man må undersøge alternative løsninger, der som helhed kan garantere sikkerheden og kvaliteten af energiforsyningen, samtidig med at der opnås klimaneutralitet;

24.

mener, at drivhusgas- og klimaneutralitet inden 2050 kun kan opnås, hvis bestræbelserne inden for områderne energibesparelser, energieffektivitet, vedvarende energi og udnyttelse af industriel overskudsvarme koordineres. For at reducere drivhusgasemissionerne i alle sektorer er det ud over at øge energieffektiviteten og fremme anvendelsen af vedvarende energikilder også nødvendigt at udvikle forbindelser til den grundlæggende infrastruktur;

25.

bemærker, at det, hvis Europa som helhed skal opfylde målet om klimaneutralitet senest i 2050, i mindre grad handler om, hvor meget den grønne energis eksisterende andel af det samlede energiforbrug er øget i energisystemet i de enkelte regioner. Der er i stedet brug for konkrete planer for, hvordan hver enkelt region skal nå det i fællesskab aftalte mål i EU, dvs. det handler om, hvilken andel den grønne energi alt i alt har i den enkelte regions energiforbrug. I betragtning af de hidtidige resultater (1) står det klart, at der vil være behov for en meget forskelligartet indsats for at integrere energisystemet i de enkelte medlemsstater og regioner. Nogle regioner vil skulle gøre sig store anstrengelser for at øge andelen af grøn energi i energiforbruget. For andre vil udfordringen bestå i at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre en mere effektiv energianvendelse, og andre igen vil være nødt til at forbedre den grundlæggende infrastruktur. Derfor er den regionale tilgang til gennemførelsen af EU-strategien for integration af energisystemet på lokalt niveau en forudsætning for en dynamisk klimaneutral økonomi.

Udsigterne for teknologi til offshore vedvarende energi

26.

Det Europæiske Regionsudvalg hilser »En EU-strategi for udnyttelse af potentialet i offshore vedvarende energi med en klimaneutral fremtid for øje« velkommen og betragter den som realistisk. Udvalget understreger behovet for konkret planlægning for at øge de vedvarende energikilders kapacitet, herunder også den installerede offshorevindenergikapacitet. For at nå klimamålene for 2030 og 2040 er det nødvendigt med en snarlig udvikling af de etablerede og billige vedvarende energiformer som vindenergi på land og solenergi. Medlemsstaterne er nødt til at udvikle vedvarende energi for at nå nulforureningsmålet og klimaneutralitetsmålet senest i 2050. Udviklingen er således også vigtig for produktionen af brint på basis af vedvarende energikilder med henblik på dekarbonisering af sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne;

27.

deler det synspunkt, at teknologier til vedvarende energi (såsom vandkraft, jordvarme, solenergi, tidevands- og bølgeenergi samt flydende offshorevind- og offshoresolenergianlæg, offshoreproduktion af brint) bør fremmes målrettet. Samtidig bør de relevante teknologiske løsninger bidrage til at forene EU's økonomiske og miljømæssige mål. Udvalget understreger samtidig behovet for en klar plan for videreudvikling af nettene og anlæg til vedvarende energiproduktion, herunder offshorenet og offshorevindmøller, der er direkte forbundet til samkøringslinjer på tværs af landegrænser. Offshoreenergiproduktion kombineret med grænseoverskridende energitransmission vil føre til betydelige besparelser i omkostningerne ved og anvendelsen af havområdet. Fiskeriet og skibstrafikken må imidlertid ikke begrænses;

28.

opfordrer af hensyn til biodiversiteten til, at der stilles klare og praktiske krav til anvendelsen af vedvarende offshoreenergi. Målene om »grøn energi« og »biodiversitet« bør ikke betragtes som modstridende. Tværtimod er det nødvendigt at finde konkrete måder at realisere dem på for at fremskynde udnyttelsen af offshoreenergipotentialet og sikre en konkret maritim fysisk planlægning, der ikke kun er i overensstemmelse med den naturlige mangfoldigheds behov og mindre forstyrrelse af havmiljøet, men også imødekommer borgernes ønske om at bevare havmiljøet, økoturismens stadig større potentiale og det naturlige miljøs tiltrækningskraft;

29.

minder om øernes og regionerne i den yderste periferis potentiale i udviklingen af vedvarende havenergi, der kan spille en vigtig rolle i deres overgang til en klimaneutral økonomi, og som kan medføre fordele for industrien, økonomien og samfundet i hele EU;

30.

påpeger, at anvendelsen af offshoreenergi kan skabe nye job eller resultere i, at flere arbejdstagere omskoles. Dette bør dog ikke begrænse de eksisterende former for beskæftigelse og de muligheder, de giver. Det er vigtigt at omskole arbejdsstyrken i overensstemmelse med de specifikke behov i sektoren for offshore vedvarende energi;

31.

opfordrer til, at havne tildeles en særlig rolle i EU-strategien for offshore vedvarende energi. De bør moderniseres, så de kan udnytte disse nye forretningsmuligheder — montering, fremstilling og vedligeholdelse inden for offshorevindenergi;

32.

glæder sig over Kommissionens synspunkt om, at alle interessenter — medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder, EU-borgerne, arbejdsmarkedets parter og NGO'er — er nødt til at arbejde sammen for at opnå den udvidelse, der foreslås i »En EU-strategi for udnyttelse af potentialet i offshore vedvarende energi med en klimaneutral fremtid for øje«. Udvalget understreger, at kontinuerlige og tiltagende fremskridt på området offshore vedvarende energi kræver retssikkerhed og -klarhed, da investeringer generelt er meget kapitalintensive, navnlig i projekternes indledende fase.

En EU-strategi for reduktion af metanemissioner — nye muligheder

33.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at EU i henhold til »En EU-strategi for reduktion af metanemissioner« kun bidrager med 5 % af de globale metanemissioner. Selv EU's mest ambitiøse planer om at reducere metanemissionerne vil således kun have ringe indvirkning på reduktionen af de globale drivhusgasemissioner. Import til det indre marked bør kun tillades fra lande (eller dele heraf), der har de samme standarder for reduktion af drivhusgasemissioner som EU. Det er den eneste måde, hvorpå det kan sikres, at EU's klimamål ikke underminerer EU's og EU-virksomhedernes globale konkurrenceevne;

34.

opfordrer til hurtigere detektion af metanlækager, både gennem Copernicusprogrammet og ved hjælp af andre instrumenter, hvis Copernicus ikke er i stand til at levere tilstrækkelige data. Det er afgørende at fastslå nøjagtigt, hvor i tredjelande der udledes store mængder metan. Disse oplysninger skal offentliggøres, så EU-borgerne kan træffe informerede beslutninger om, hvorvidt de vil købe varer, der er fremstillet sådanne steder. Ifølge »World Energy Outlook« fra Det Internationale Energiagentur udleder olie- og gasanlæg meget varierende mængder metan på verdensplan. Der er derfor et betydeligt potentiale til at reducere metanemissionerne på dette område. Der stilles derfor krav såvel om undgåelse af metanudslip langs produktions-, transport- og genanvendelseskæderne inden for EU som forhindring af import af fossile energikilder med tidligere belastninger i form af metanudslip i forbindelse med udvinding, forarbejdning og transport;

35.

påpeger, at ca. 41 % af de globale metanemissioner ifølge »En EU-strategi for reduktion af metanemissioner« stammer fra naturlige (biogene) kilder som vådområder og skovbrande. Forebyggelse og effektiv bekæmpelse af skovbrande i EU bør være et prioriteret mål. De har ikke kun indvirkning på den globale opvarmning, men kan have betydelige konsekvenser for naturen, borgerne og virksomhederne i Europa. RU opfordrer endvidere til at se nærmere på, om EU kunne bidrage mere effektivt til at bekæmpe og forebygge skovbrande i tredjelande, hvor store skovområder brænder hvert år;

36.

opfordrer samtidig til at sikre, at målene for reduktion af metan ikke undergraver konvergensen i de europæiske regioner og øger de socioøkonomiske uligheder mellem de europæiske regioner;

37.

opfordrer i forbindelse med udformningen af den fælles landbrugspolitik til effektive foranstaltninger til at reducere metanemissionerne fra landbruget. Inden for rammerne af de nye økoordninger kan såvel systemer med lavt input såsom dyr på græs som foranstaltninger til jordbundsbeskyttelse yde et vigtigt bidrag til dette;

38.

opfordrer til, at der i højere grad tages hensyn til de europæiske producenter i forbindelse med udviklingen af teknologier og deres anvendelse, således at målene for reduktion af metan ikke fører til endnu højere omkostninger for borgere og virksomheder, navnlig for landbrugere og kvægopdrættere. Samtidig skal det sikres, at reduktionen af metanemissioner fra landbruget og kvægopdrættet ikke medfører en stigning i fødevarepriserne.

Konklusioner

39.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at det ud over at udnytte de nye muligheder for vedvarende energi fortsat er vigtigt at sikre, at det europæiske net udvides som en prioritet, og at hver region forbindes med det fælles europæiske energinet. Dermed kan de vedvarende ressourcer, der er til rådighed i de forskellige områder, bedre supplere hinanden. Det haster også med minimumsstandarder for en sikker elforsyning og for opretholdelse af netstabiliteten;

40.

påpeger betydningen af at tage hensyn til de eksisterende regionale forskelle under særlig hensyntagen til landdistrikter og tyndt befolkede områder og støtte omkostningseffektive løsninger, så det sikres, at de europæiske borgere og virksomheder og mere specifikt de mest sårbare grupper aflastes, når det gælder omkostningerne ved at reducere energiforbruget, og så man undgår at forværre eventuelle tilfælde af energifattigdom blandt de svageste samfundsgrupper;

41.

bemærker, at covid-19-pandemien sætter fokus på behovet for en energiomstilling, der bidrager til et mere bæredygtigt samfund og en mere bæredygtig økonomi og sikrer, at hver enkelt europæisk region er i stand til at levere basale tjenester i krisesituationer. Omstillingen skal være retfærdig, gradvis og irreversibel, da kortsigtede, uholdbare løsninger kan gøre mere skade end gavn;

42.

understreger behovet for mere systematisk at inddrage de lokale og regionale myndigheder i beslutningstagningen i forbindelse med energiomstillingen. Det skal sikres, at de berørte lokale og regionale myndigheder inddrages i udarbejdelsen af nationale energi- og klimaplaner, eventuelt gennem en klima- og energidialog på flere niveauer. RU gentager sin opfordring til medlemsstaterne og Kommissionen om at etablere en permanent platform for dialog på flere niveauer om energispørgsmål. Dette kunne fremme en aktiv inddragelse af lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet og andre interessenter i udformningen af energiomstillingen. Udvalget peger på, at der med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (2) om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder blev skabt et rigtig godt grundlag for vedvarende energifællesskaber. Medlemsstaterne opfordres til at gennemføre direktivet med henblik på at øge borgernes deltagelse i borgerenergifællesskaber;

43.

påpeger, at det for at nå de nye mål er vigtigt at samarbejde med de lokale og regionale myndigheder om udformningen og gennemførelsen af politikker og sikre, at borgere og virksomheder informeres og gøres bevidste om dem. Dette er grundlaget for at forme vores fremtid på en bæredygtig måde;

44.

understreger, at det i betragtning af, hvor stor betydning borgernes deltagelse har, er vigtigt at tage højde for, at en vellykket gennemførelse af EU-strategien for integration af energisystemet er utænkelig uden initiativer, der fremmer bottom-up-informationsstrømme, informationsudveksling og uddannelse på lokalt plan. RU bemærker, at en passende inddragelse af interessenter ikke blot vil fremme offentlighedens accept af politikkerne, men også lette den omfattende og gennemsigtige vurdering af de fremskridt, der gøres.

---

(1)  Eurostat, »Share of renewable energy in the EU up to 19,7 % in 2019«, https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/ddn-20201218-1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027

(2021/C 300/12)

Hovedordfører: Gillian COUGHLAN (IE/Renew E.), medlem af Cork County Basisdokument: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 — Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder COM(2020) 624 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at samfundet i dag i stadigt hastigere tempo drives ind i den »digitale tidsalder« på uddannelsesområdet som følge af de restriktioner i samfundet, som covid-19-pandemien har været årsag til;

2.

finder det dog vigtigt, at vi husker på, at når vi taler om uddannelse, handler det om at fremme kritisk tænkning hos vores børn, modtagelige teenagere og nysgerrige voksne, og om ved hjælp af fysiske og intellektuelle færdigheder at skabe muligheder for håndværkere, akademikere, arbejdere, vedligeholdelsesteknikere, ansatte i servicesektoren, iværksættere og landbrugere — det handler kort sagt altid om mennesker;

3.

advarer om, at det på nuværende tidspunkt er vigtigt at skelne mellem digital uddannelse og online- eller fjernundervisning, som i al hast blev indført under den første nedlukning af samfundet og tilpasset i forbindelse med de efterfølgende restriktioner. Den europæiske vision for digital uddannelse stemmer ikke overens med den aktuelle virkelighed;

4.

er enig i, at covid-19-krisen også har kastet lys over de vigtigste faktorer til at opnå effektiv digital uddannelse, fremskyndet hastigheden af disse forandringer og har vist styrkerne, svaghederne, mulighederne og begrænsningerne i digital undervisning;

5.

minder om, at tilrettelæggelsen af uddannelsessystemerne er en national kompetence, og den interne kompetencefordeling i den enkelte medlemsstat berøres således ikke. De nye udfordringer kræver imidlertid øget europæisk koordinering og styrkede støttepolitikker inden for det europæiske uddannelsesområde gennem brug af internationale teknologistandarder og anvendelse af EU's egne strategier og henstillinger;

6.

gentager (1), at de lokale og regionale myndigheders støtte til uddannelse og digital inklusion er helt afgørende for både elever/studerende og borgerne generelt;

7.

glæder sig over den indsats, som EU gennem de sidste to årtier har gjort for at øge de europæiske borgeres digitale færdigheder med handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 som kulmination og målet om at fremme leveringen af inkluderende, tilgængelig, effektiv og motiverende undervisning af høj kvalitet, hvilket også omfatter fjern- og onlineundervisning og en kombination af metoder;

8.

fremhæver betydningen af digital samhørighed som beskrevet i udtalelsen »Et digitalt Europa for alle« (2), som er en vigtig yderligere dimension af EU-traktatens traditionelle begreb »økonomisk, social og territorial samhørighed«. Udvalget opfordrer til, at begrebet udvides til uddannelsesområdet og tages i betragtning, næste gang traktaten skal ændres. Det er et nødvendigt skridt for at tackle de samfundsmæssige udfordringer i lyset af det stadig voksende behov for digitalisering og samtidig sikre, at ingen person eller region lades i stikken.

Digitale færdigheder til alle

9.

Det Europæiske Regionsudvalg er klar over, at det ikke kun er på arbejdsmarkedet, at digitale færdigheder er vigtige, men at de også får stadig større betydning i borgernes private og offentlige liv, især for læring, adgang til information og produkter, offentlige og private tjenester, social inklusion, fritidsaktiviteter og mange flere hverdagsforeteelser;

10.

anbefaler, at handlingsplanen for digital uddannelse bygger på bedste praksis, som der er set eksempler på i andre sektorer, såsom erhvervslivet, og tillige inddrager ekspertise fra fagfolk på uddannelsesområdet og holder fast i det vigtige interpersonelle engagement i klasselokalet;

11.

mener, at det er bydende nødvendigt at sikre, at digital uddannelse også når ud til de mest sårbare grupper og personer i samfundet, og at den bliver en faktor, der bidrager til at fremme social samhørighed. Den Europæiske Union må arbejde hårdt for at skabe et samfund, hvor alle kan deltage uanset alder, køn, social baggrund, etnisk baggrund og fysiske og intellektuelle evner;

12.

advarer endvidere om, at konnektivitet bliver afgørende for uddannelsessteder i landdistrikter og i fjerne og isolerede egne, hvis de skal kunne overvinde de uligheder, der skyldes, at befolkningen bor mere spredt og isoleret end i de store byer, og understreger, at handlingsplanen for digital uddannelse og de nationale gennemførelsesforanstaltninger skal tage ordentligt hånd om den digitale kløft mellem storbyer, landdistrikter, fjerntliggende områder og øer;

13.

opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme rettighederne for personer med handicap til inkluderende digital undervisning. Udvalget anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne identificerer de elementer af digital undervisning, som er udviklet og velegnede til personer med handicap, og at de i denne henseende foretager investeringer og udveksler information. Der skal endvidere tages hensyn til sårbare gruppers behov med hensyn til uddannelse og kompetencer og findes svar, der sikrer dem lige adgang til en grundlæggende uddannelse af høj kvalitet;

14.

mener ligeledes, at det er vigtigt at tage hensyn til de nationale mindretals behov og muliggøre oprettelse af og adgang til indhold, der er i overensstemmelse med deres ret til at studere på deres modersmål.

Krydsfeltet mellem digital uddannelse og den digitale omstilling

15.

Det Europæiske Regionsudvalg gør opmærksom på, at samfundet og Europas og verdens økonomier fremover vil søge efter mennesker med kompetencer og færdigheder til at blive arkitekterne, bygningsarbejderne og de naturlige elementer i denne nye digitale verden, og fremhæver det dermed forbundne behov for at investere i definition, udvikling og erhvervelse af grundlæggende og avancerede digitale færdigheder;

16.

beklager, at 35 % — trods fremskridt på området — af den aktive arbejdsstyrke Europa i dag ikke har grundlæggende digitale færdigheder (3), selv om 90 % af alle job i dag kræver i hvert fald et minimum af digital kunnen. Med den planlagte digitale omstilling bliver det nødvendigt at øge omfanget og niveauet af grundlæggende digitale færdigheder markant;

17.

finder det stærkt bekymrende, at der, når det gælder digitale færdigheder, er en klar skillelinje mellem beskæftigede og arbejdsløse, ældre og lavtuddannede (4), og at forskellene i digital uddannelse mellem mænd og kvinder er vokset betydeligt. Tilskyndelse af piger til at vælge STE(A)M-studier (for at reducere den digitale kløft mellem kønnene) vil være et skridt i den rigtige retning. Udvalget opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at benytte gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, programmet for et digitalt Europa, Erasmus+, Horisont Europa og Den Europæiske Socialfond til at få flere kvinder i STE(A)M-fagene og sikre, at midlerne går til at mindske forskellene gennem støtte til udbydere af digital uddannelse;

18.

er desuden bekymret over, at der i landdistrikterne er et klart digitalt efterslæb i hele undervisningsmiljøet (lærerne, eleverne og familierne). Udvalget opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at benytte gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og Den Europæiske Socialfond til at sikre, at midlerne nedbringer dette efterslæb gennem specifikke investeringer i de regioner, som har demografiske udfordringer, og som lider under betydelige og vedvarende investeringsunderskud, og opfordrer til, at der udarbejdes stabile og bæredygtige projekter, som vil løfte hele undervisningsmiljøet;

19.

støtter med henblik på ovenstående også målsætningen i dagsordenen for færdigheder om at sikre, at 70 % af alle 16-74-årige har grundlæggende digitale færdigheder i 2025;

20.

anbefaler endvidere, at alle erhvervsuddannelses- og lærlingeprogrammer, uanset den færdighed, der undervises i, omfatter et digitalt element, som ikke er begrænset til ordningen for praktikophold vedrørende digitale muligheder. Udvalget anbefaler endvidere, at den foreslåede europæiske udvekslingsplatform skaber indhold til disse kurser a la det internationale certifikat for digitale færdigheder i tillæg til det europæiske pc-kørekort, som vil bero på en selvevalueringstilgang;

21.

understreger, at det er nødvendigt at gøre digital uddannelse til en integreret del af livslang læring og opfordrer den private og offentlige sektor til at leve op til deres ansvar for at uddanne borgerne, så de bliver og forbliver konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet og samtidig kan udvikle sig fuldt og helt i deres privatliv.

Digital uddannelse — muligheder og udfordringer

22.

Det Europæiske Regionsudvalg er overbevist om, at digitaliseringen på uddannelsesområdet kan medføre store fordele, hvis den er fokuseret på de lærende, alderssvarende og udviklingsorienteret. Digital uddannelse vil garantere, at der er tilgængelig og inkluderende undervisning, at der vil blive afsat midler til opnåelse af kvalitetsundervisning til alle, og at retten til uddannelse som en grundlæggende menneskeret håndhæves;

23.

efterlyser direkte offentlig finansiering i udvikling af nye undervisningsmetoder og fremme af færdigheder til det 21. århundrede på alle uddannelsesniveauer, fra folkeskole til universitet. EU-finansieringsprogrammernes struktur bør forenkles yderligere, så flere forskellige interessenter kan deltage, og partnerskaberne mellem erhvervslivet og den akademiske verden kan udbygges;

24.

opfordrer til en mere etisk brug af kunstig intelligens og data i læreruddannelsen og til fremme af forsknings- og innovationsaktiviteter gennem Horisont Europa-programmet;

25.

opfordrer Kommissionen til at sikre adgangen til og synliggøre de forskellige programmer og foranstaltninger via brugervenlig information og kommunikation og støtte det decentrale gennemførelsessystem via forskellige EU-netværk som f.eks. de digitale innovationsknudepunkter;

26.

tilbyder at bistå med at udbrede oplysningskampagnen Connecitivty4Schools;

27.

er bekymret over stigningen i digital vold og chikane og understreger nødvendigheden af at forebygge denne form for adfærd gennem uddannelse;

28.

opfordrer til, at der helt fra start under inddragelse af regionerne og byerne anvendes en voucherordning til at kickstarte forskning og udvikling i digitale uddannelsesmuligheder;

29.

er alarmeret over den frustration over dårlige forbindelser og mangel på udstyr, som mange elever og lærere i Europas byer og regioner har givet udtryk for i det seneste år. På den ene side gentager udvalget sit budskab (5) om, at prioriteterne for udviklingen af den lokale uddannelsesinfrastruktur skal omlægges, og at de lokale og regionale myndigheder vil støtte overgangen til moderne, funktionel, digital og grøn uddannelsesinfrastruktur i deres lokalområder. På den anden side opfordrer udvalget de nationale regeringer til at anvende EU-midler, nationale finansieringsordninger eller partnerskaber med lokale virksomheder til at udstyre alle lærere og elever med en velegnet digital undervisningsenhed og gratis adgang til digitale kommunikations- og uddannelsesapps og -platforme;

30.

understreger, at den globale pandemi har tydeliggjort, at lærerens færdigheder ikke kan erstattes. Det er lærerne, der sikrer den menneskelige interaktion, der modererer, opmuntrer, viser, forklarer, retter, vurderer, giver råd, støtter og formidler ekspertise og viden. Udvalget opfordrer til, at disse færdigheder udvikles, så de også kan anvendes inden for de digitale rammer, da lærerne spiller en særligt afgørende rolle med hensyn til anvendelse og integration af digitale teknologier i undervisning og læring;

31.

advarer om, at uddannelsesteknologier skal forblive et redskab og ikke må erstatte den personlige undervisning, da menneskelig interaktion, herunder kommunikationen mellem lærer og studerende og studerende indbyrdes er helt afgørende for de studerendes trivsel og udvikling;

32.

er bekymret over, at en nylig undersøgelse (6) viser, at kun 40 % af lærerne føler sig rustet til at anvende digitale teknologier i undervisningen;

33.

foreslår, at læreruddannelserne i EU i højere grad bringes på linje med hinanden gennem et udbygget samarbejde mellem universiteter og mellem centre for efter- og videreuddannelse af lærere, og opfordrer til etablering af fysiske centre i universitetsbyer med tilbud om praktikophold og løbende faglig udvikling af høj kvalitet for lærere fra hele uddannelsessystemet. Udvalget foreslår desuden, at indholdet af lærernes videreuddannelse gøres frit tilgængeligt, så det kan benyttes i den daglige undervisning;

34.

synes godt om idéen om rammer for digitalt uddannelsesindhold. Udvalget vil dog gerne være sikker på, at der vil blive afsat midler på regionalt niveau til at sikre, at alle lærere føler sig inkluderet, og at der vil være støtte til regionale sprog, således at der afsættes ressourcer til alle;

35.

er fortaler for, at der inden for de europæiske rammer for digitalt uddannelsesindhold udvikles et teknologisk væksthus til at skabe indhold, der er standardiseret i overensstemmelse med SCORM-modellen (Shareable Content Object Reference Model) og er af høj kvalitet i overensstemmelse med OER-modellen for åbne undervisningsressourcer (Open Educations Resources), og til at hjælpe lærere og andre fagpersoner med at skabe indhold og studieprogrammer og -ressourcer i overensstemmelse med ovennævnte kriterier. Det er nødvendigt at styrke samarbejdet og udvekslingen af materiale og god praksis. Udvalget anbefaler, at denne enhed bistår de nationale undervisningsministerier med at vurdere de teknologiske applikationer, så pengene bruges på den bedste teknologi, der foretages omhyggelige analyser og data, der måtte blive indsamlet, anvendes hensigtsmæssigt;

36.

opfordrer Kommissionen til via hensigtsmæssige foranstaltninger inden for rammerne af bl.a. Erasmus+-, Horisont Europa- og InvestEU-programmerne at støtte etableringen af paneuropæiske platforme med henblik på almen udbredelse af undervisningsindhold og -redskaber på flere sprog og på en inkluderende måde og under hensyntagen til de regionale sprog;

37.

fremhæver EU's investeringer i digital kultur, navnlig eksemplet med Europeana, som ved at tilbyde digitalt indhold om Europas historie og kultur har bidraget til en mere mangfoldig undervisning i skolerne overalt hele Den Europæiske Union;

38.

støtter og opfordrer til, at initiativer som Det Fælles Forskningscenters projekt om digitale skoler multipliceres, så der kan åbnes op for gratis og tilgængelige masselæringskurser online (MOOC);

39.

understreger, at en digital kultur er et must i undervisningsmiljøet. I en tid hvor al viden tilsyneladende kan findes på internettet, er det helt afgørende, at man i undervisningsmiljøet kan skelne og filtrere konkrete fakta fra meninger og selvstændigt er i stand til at analysere og sammenligne data;

40.

mener ligeledes, at det er vigtigt at finde måder, hvorpå man kan hjælpe forældre med at hjælpe deres børn med at få adgang til digital uddannelse;

41.

bemærker, at familier, studerende og undervisere har rapporteret om alvorlige tilfælde af internetmobning. Der skal fortsat ydes hjælp til elever og studerende i alle aldersgrupper og afsættes midler til fremme af deres trivsel;

42.

opfordrer Kommissionen til at se nærmere på den særlige karakter af uddannelsesdata og den risiko, der følger af den manglende regulering af udvekslingen og lagringen af disse data. Udvalget opfordrer også Kommissionen til at inddrage Det Europæiske Databeskyttelsesråd i overvejelser om at indføre en særlig status for data, der vedrører elever og lærende, og til at skabe opmærksomhed blandt alle involverede parter inden for digital uddannelse (lærere, studerende, elever, lærende og forældre) om betydningen af cybersikkerhed samt at finde måder, hvorpå man løbende kan forbedre cybersikkerheden på dette område.

---

(1)  RU's udtalelse »Gennemførelse af det europæiske uddannelsesområde frem mod 2025«, marts 2021.

(2)  COR-2019-03332, RU's udtalelse »Et digitalt Europa for alle — tilvejebringelse af intelligente og inklusive løsninger på lokalt plan«, vedtaget i oktober 2019.

(3)  Den Europæiske Revisionsret, »EU's foranstaltninger vedrørende ringe digitale færdigheder«, Analyse nr. 02/2021.

(4)  Ibid.

(5)  RU's udtalelse »Gennemførelse af det europæiske uddannelsesområde frem mod 2025«, marts 2021.

(6)  OECD Teaching and Learning International Survey (TALIS), 2018.