MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

om teknisk vejledning om bæredygtighedskontrol for InvestEU-Fonden

(2021/C 280/01)

ANSVARSFRASKRIVELSE: Formålet med denne meddelelse er at give teknisk vejledning om screening og bæredygtighedskontrol af projekter, der modtager InvestEU-støtte, i overensstemmelse med betragtning 13 og artikel 8, stk. 5 og 6, i InvestEU-forordningen. Dette dokument er udarbejdet af Kommissionen med støtte fra JASPERS og i samarbejde med potentielle gennemførelsespartnere. Med hensyn til klimadimensionen er dette dokument i overensstemmelse med den tekniske vejledning om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027. Dette dokument afspejler også, i det omfang det er muligt og relevant, resultaterne af to undersøgelser. Den første, »Teknisk støttedokument for miljøsikring af investeringer under InvestEU-programmet«, blev gennemført af GD Miljø. Den anden undersøgelse, »InvestEU-programmet: Vejledning om social bæredygtighedskontrol af investerings- og finansieringstransaktioner«, blev gennemført af GD Beskæftigelse. Vejledningen om bæredygtighedskontrol skal anvendes af gennemførelsespartnerne, finansielle formidlere og projektpromotorer/endelige modtagere, der er involveret i anvendelsen af InvestEU-Fonden. Vejledningen kan også være relevant for andre programmer. Vejledningen kan ajourføres i lyset af erfaringerne med gennemførelsen af den pågældende EU-lovgivning. Denne vejledning kan suppleres med internationale, nationale eller sektorspecifikke overvejelser eller retningslinjer.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.

INDLEDNING

5

1.1.

Anvendelsesområde

5

1.2.

Overholdelse af lovgivningen

6

1.3.

Tærskler

7

1.4.

Vejledning om bæredygtighedskontrol og kriterierne i EU-klassificeringssystemet

7

1.5.

Midtvejsevaluering og revision af denne vejledning

10

2.

BÆREDYGTIGHEDSKONTROL FOR DIREKTE FINANSIERINGSTRANSAKTIONER

10

2.1.

Generelle principper og overordnet kontrolmetode

10

2.2.

Klimadimensionen

12

2.2.1.

Indledning

12

2.2.2.

Generel tilgang til klimabæredygtighedskontrol

13

2.2.3.

Overholdelse af lovgivningen

15

2.2.4.

Modstandsdygtighed over for klimaændringer

16

2.2.5.

Klimaneutralitet og modvirkning af klimaændringer

21

2.2.6.

Rapportering og overvågning

25

2.3.

Miljødimensionen

26

2.3.1.

Generel tilgang til miljøsikring

26

2.3.2.

Overholdelse af lovgivningen

29

2.3.3.

InvestEU-screening for miljødimensionen

33

2.3.4.

Miljøkontrol: Afbødning, kvantificering og værdisætning

35

2.3.5.

Positiv dagsorden

37

2.3.6.

Rapportering og overvågning

37

2.4.

Den sociale dimension

38

2.4.1.

Generel tilgang til social bæredygtighedskontrol

38

2.4.2.

Retlige rammer for den sociale dimension

40

2.4.3.

Social screening af transaktioner

40

2.4.4.

Kategorisering af sociale risici

44

2.4.5.

Social bæredygtighedskontrol

47

2.4.6.

Positiv dagsorden

54

2.4.7.

Rapportering og overvågning

56

2.5.

Horisontale bestemmelser for de tre dimensioner

56

2.5.1.

Projektpromotorens kapacitet

56

2.5.2.

Kontrakter

57

2.6.

Økonomisk vurdering af transaktionerne

57

2.6.1.

Former for økonomisk vurdering

58

2.6.2.

Eksisterende praksis for økonomisk vurdering

59

2.6.3.

Anbefalinger for InvestEU

59

2.7.

Virksomhedsfinansiering til generelle formål

60

3.

METODE TIL BÆREDYGTIGHEDSKONTROL FOR INDIREKTE FINANSIERINGSTRANSAKTIONER

61

3.1.

Generelle krav til bæredygtighedskontrol

61

3.2.

Finansieringsformer

62

3.2.1.

Infrastrukturfonde

62

3.2.2.

Ikke-infrastrukturbaserede egenkapital- eller lånefonde

64

3.2.3.

Formidlede kreditlinjer eller andre gældsprodukter rettet mod SMV'er, små midcapselskaber og andre støtteberettigede enheder

65

4.

ROLLER, ANSVARSOMRÅDER OG INVESTEU-PROCESSEN

66

4.1.

Roller og ansvarsområder

66

4.1.1.

Projektpromotoren/den endelige modtagers rolle og ansvar

66

4.1.2.

Gennemførelsespartnerens rolle og ansvar

67

4.1.3.

Den finansielle formidlers rolle

68

4.1.4.

Investeringsudvalgets rolle

68

4.1.5.

Kommissionens rolle

68

4.1.6.

Kompetente offentlige myndigheder

69

4.2.

InvestEU-processen

69

4.2.1.

Politikkontrol

69

4.2.2.

Garantianmodningsformular

70

4.2.3.

Resultattavle

70

4.2.4.

Rapportering til Kommissionen

70

Bilag 1 —

Liste over lovkrav

72

Bilag 2 —

Oplysninger, der skal afgives til InvestEU-Investeringsudvalget (kapitel 2)

76

Bilag 3 —

Tjeklister til gennemførelsespartnere for kontrol under hver dimension

79

Bilag 4 —

Andre ressourcer og vejledninger, der kan tages i betragtning i forbindelse med InvestEU-bæredygtighedskontrol

108

Bilag 5 —

Ordliste

111

Bilag 6 —

Yderligere vejledning om formidlet finansiering (kapitel 3)

114

1.   INDLEDNING

Med InvestEU-forordningen (1) indføres bæredygtigheden af finansierings- og investeringstransaktioner som et vigtigt element i beslutningsprocessen i forbindelse med godkendelsen af anvendelsen af EU-garantien. I dette dokument henviser bæredygtighed (2) til de tre dimensioner, der er omhandlet i InvestEU-forordningens artikel 8, stk. 5: klima, miljø og sociale forhold.

For at sikre, at finansierings- og investeringstransaktioner, der modtager støtte fra InvestEU-Fonden, er i overensstemmelse med eller bidrager til EU's bredere bæredygtighedsforpligtelser, indeholder InvestEU-forordningen bestemmelser om forudgående bæredygtighedskontrol med henblik på at identificere og håndtere potentielle væsentlige virkninger (negative og positive), som de kan have på de tre dimensioner.

Formålet med denne vejledning er at hjælpe gennemførelsespartnerne, finansielle formidlere og projektpromotorer/endelige modtagere med at opfylde kravene om bæredygtighedskontrol i InvestEU-forordningen. Selv om denne vejledning specifikt omhandler InvestEU-Fonden, kan den anvendes i en bredere sammenhæng af enhver (f.eks. en projektpromotor, en finansiel institution eller en offentlig myndighed), der ønsker at inddrage bæredygtighedsaspekter i deres aktiviteter. Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde med potentielle gennemførelsespartnere.

Vejledningen overholder principperne om proportionalitet, gennemsigtighed og undgåelse af unødige administrative byrder. De foreslåede tilgange til klimadimensionen, miljødimensionen og den sociale dimension tager hensyn til eksisterende praksis og specifikke behov på disse områder.

Den er struktureret som følger:

—	Kapitel 1 fastlægger den generelle retlige ramme og præciserer nogle af de begreber, der anvendes i vejledningen.

—

Kapitel 2 beskriver tilgangen til bæredygtighedskontrol af direkte finansierede transaktioner. Dette kapitel indeholder: i) detaljerede retningslinjer for, hvordan analysen for hver af de tre bæredygtighedsdimensioner udføres, samt ii) anbefalinger til, hvordan resultaterne af analysen inddrages i den økonomiske vurdering af projektet.

—	Kapitel 3 indeholder vejledning om de aspekter af bæredygtighedskontrollen, der vedrører indirekte finansierede transaktioner. Denne vejledning er baseret på forskellige typer finansiering og gældende krav under hensyntagen til deres særlige karakteristika.

—	Kapitel 4 beskriver roller og ansvarsområder for de forskellige involverede aktører samt oplysninger om, hvordan bæredygtighedskontrollen kan tilpasses de overordnede InvestEU-processer.

—	Bilagene indeholder tjeklister, der er udarbejdet for at støtte gennemførelsespartnere og projektpromotorer i gennemførelsen af bæredygtighedskontrollen, samt en oversigt over yderligere tilgængelige ressourcer.

1.1.   Anvendelsesområde

Bæredygtighedsaspekterne bør kontrolleres for finansierings- og investeringstransaktioner inden for alle InvestEU-fondens politikområder. Der skal dog i en vis grad differentieres mellem transaktioner og politikområder for at sikre proportionalitet og reducere unødige administrative byrder. InvestEU-forordningens artikel 8, stk. 5 og 6, definerer de relevante krav med hensyn til bæredygtighedskontrol.

I henhold til InvestEU-forordningens artikel 8, stk. 5, skal finansierings- og investeringstransaktioner (»transaktioner«) over en vis tærskel (se senere i denne vejledning i afsnit 1.3), hvortil der søges InvestEU-støtte, først underkastes en InvestEU-screening (3). Denne screening har til formål at hjælpe gennemførelsespartnerne med at afgøre, om transaktioner har miljømæssige, klimamæssige eller sociale virkninger (negative og positive).

Hvis gennemførelsespartneren efter InvestEU-screeningen konkluderer, at en transaktion har en væsentlig virkning på en af de tre dimensioner, skal transaktionen underkastes bæredygtighedskontrol. Kontrollens omfang vil afhænge af resultatet af InvestEU-screeningen og kan omfatte en eller flere dimensioner. Kontrollen skal sigte mod at minimere transaktionens skadelige virkninger og maksimere dens fordele for en hvilken som helst af de tre dimensioner.

I denne vejledning betyder et projekt en investering i fysiske aktiver og/eller i aktiviteter med et klart defineret anvendelsesområde og mål, såsom i) infrastruktur, ii) erhvervelse af udstyr, maskiner eller andre kapitaludgifter, iii) teknologiudvikling, iv) specifik forsknings-, digitaliserings- og/eller innovationsaktivitet, v) energieffektivitetsrenoveringer. Genstanden for screeningen og kontrollen skal være projektet og virkningerne heraf.

Med henblik på generel finansiering (f.eks. virksomhedsfinansiering til generelle formål) eller direkte egenkapitalinvesteringer vil vurderingens omfang være: i) den endelige modtagers generelle tilgang til at integrere bæredygtighedshensyn i sine processer og ii) den endelige modtagers evne til at håndtere de dermed forbundne aspekter og virkninger af sine aktiviteter.

1.2.   Overholdelse af lovgivningen

Alle finansierings- og investeringstransaktioner støttet af InvestEU skal, uanset deres størrelse, og om der foretages kontrol eller ej, som hovedregel overholde den relevante EU-lovgivning og nationale lovgivning. Dette omfatter de gældende miljø-, social- og arbejdsretlige forpligtelser, der er fastlagt i EU-retten, national ret, kollektive aftaler eller de relevante internationale sociale og miljømæssige konventioner, der er opført i bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (4).

Gennemførelsespartneren (eller den finansielle formidler i forbindelse med indirekte finansiering) bør identificere de relevante retlige krav (5), der gælder for transaktionen, og kontrollere (6) overholdelsen af miljø- og sociallovgivningen og -forordningerne.

Den bæredygtighedskontrol, der udføres i henhold til InvestEU-forordningen, erstatter ikke kontrollen af overholdelsen af de retlige krav i EU-lovgivningen og den nationale lovgivning. De vurderinger, der foretages i henhold til EU-lovgivningen og den nationale lovgivning, vil give de nødvendige inputdata (dvs. skøn over referenceemissioner, beskrivelser af de sandsynlige væsentlige virkninger af projektet, positive virkninger osv.), som vil blive anvendt til kontrollen, hvor det er relevant. Ved bæredygtighedskontrollen vil det blive fastslået, om der er nogen resterende virkninger. De resterende virkninger, der er blevet vurderet til høj og middel risiko, vil også blive kvantificeret og, hvor det er muligt, værdisat. Derefter vil kontrollen se på eventuelle resterende virkninger i projektets økonomiske vurdering sammen med de forventede fordele, der er knyttet til projektets positive virkninger. Dette er den reelle merværdi af bæredygtighedskontrollen ud over overholdelse af de retlige krav.

Medlovgiverne har udtrykkeligt krævet, at gennemførelsespartnerne skal foretage bæredygtighedskontrol af investeringer inden for rammerne af InvestEU-Fonden. Dette indebærer at »hæve overliggeren« og gå videre end blot at overholde eksisterende lovgivning. Medlovgiverne har beskrevet dette i InvestEU-forordningen. Nogle betragtninger henviser f.eks. til den europæiske søjle for sociale rettigheder (7), Parisaftalen (8), FN's mål for bæredygtig udvikling (9) og »2018 Global Risks Report« (10). I artikel 8, stk. 5, fastlægges det, at projekter, der er uforenelige med klimamålene, ikke er berettiget til støtte under InvestEU-Fonden. Desuden henvises der i InvestEU-forordningens artikel 8, stk. 6, til vurderinger af klimasårbarheden og -risici, der skal omfatte tilpasning og resiliens mod klimaforandringerne, drivhusgasomkostninger og tage højde for den samlede indvirkning med hensyn til de væsentligste elementer af naturkapitalen, projekternes sociale indvirkning og identifikation af projekter, der er uforenelige med klimamålene.

1.3.   Tærskler

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og som krævet i InvestEU-forordningens artikel 8, stk. 5, undtages transaktioner under en fastsat tærskel fra kravet om screening og bæredygtighedskontrol. Denne tærskel gælder specifikt for bæredygtighedskontrollen under InvestEU og må på ingen måde træde i stedet for de retlige forpligtelser, der påhviler projektudviklere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (11) om vurdering af offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (»VVM-direktivet«) eller anden gældende EU-lovgivning eller national lovgivning.

På grundlag af gældende praksis og erfaringer med miljøkonsekvensvurderinger og bæredygtighedskontroller af infrastrukturprojekter fastsættes de tærskler, under hvilke der ikke kræves bæredygtighedskontrol, som beskrevet nedenfor:

i)

For direkte transaktioner: a) For (investerings-)projekter, baseret på de samlede projektinvesteringsomkostninger, er tærsklen 10 mio. EUR (12). b) For generel virksomhedsfinansiering/direkte egenkapitalinvesteringer, baseret på den samlede finansiering, som gennemførelsespartneren har ydet til den endelige modtager, er tærsklen 10 mio. EUR.

ii)

For formidlede transaktioner: a) For infrastrukturfonde gælder den samme tærskel som for direkte transaktioner for de underliggende projekter. Baseret på de samlede projektinvesteringsomkostninger er tærsklen 10 mio. EUR. b) Til finansiering af SMV'er, små midcapselskaber og andre støtteberettigede virksomheder vil der ikke være behov for screening eller en fuld bæredygtighedskontrol (13). Der vil dog være en forenklet form for bæredygtighedskontrol og specifikke sikkerhedsforanstaltninger for at sikre en minimumstilpasning til EU-kravene, samtidig med at man forsøger ikke at overbebyrde små økonomiske aktører med komplekse krav. Metoden til bæredygtighedskontrol i forbindelse med formidlet finansiering er beskrevet nærmere i kapitel 3 i denne vejledning.

1.4.   Vejledning om bæredygtighedskontrol og kriterierne i EU-klassificeringssystemet (14)

Kravet om bæredygtighedskontrol i InvestEU-forordningen har til formål at tilskynde til og belønne projekter, der har positive klimamæssige, miljømæssige og sociale virkninger, samtidig med at de negative virkninger reduceres. Bæredygtighedskontrol gør det muligt at: i) identificere et projekts virkninger, ii) iværksætte afbødende foranstaltninger for at tackle disse virkninger og iii) hvor det er muligt, afdække muligheder for at styrke projektets bæredygtighedsresultater.

EU-klassificeringssystemet gør det muligt at klassificere visse økonomiske aktiviteter som miljømæssigt bæredygtige (dvs. at de bidrager væsentligt til mindst et af de seks miljømål (15), der er defineret i klassificeringsforordningen, ikke gør nogen væsentlig skade på nogen af de andre fem miljømål og overholder de sociale minimumsgarantier). Bæredygtighedskontrol kan tage hensyn til denne klassificering og derefter identificere de positive og negative virkninger nærmere. Derfor vil de tekniske screeningskriterier for EU-klassificeringssystemet blive anvendt på en passende måde, herunder princippet om ikke at gøre væsentlig skade, efter ikrafttrædelsen, hvor det er relevant, og så vidt muligt under hele screenings- og kontrolprocessen.

Det bør imidlertid bemærkes, at InvestEU-Fonden dækker et bredere spektrum af støtteberettigede investeringer end de økonomiske aktiviteter, der er omfattet af EU-klassificeringssystemet. InvestEU-Fonden sigter også mod en afbalanceret tilgang til EU's forskellige politiske prioriteter, hvoraf nogle måske ikke har et stort bæredygtighedspotentiale, mens EU-klassificeringssystemet er et system, der er oprettet for at udpege aktiviteter, der i første omgang bidrager væsentligt til miljømålene.

Kriterierne for princippet om ikke at gøre væsentlig skade

For at sikre, at projekterne ikke i væsentlig grad skader EU's miljømål, er udgangspunktet, som det er tilfældet med EU-klassificeringssystemet, overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning. Desuden kræves det, at den relevante nationale miljølovgivning og de miljøtilladelser, der er nødvendige for at opføre og drive projekter, overholdes, herunder dem, der er omfattet af kriterierne for princippet om ikke at gøre væsentlig skade i EU-klassificeringssystemet. Under hensyntagen til bestemmelserne i InvestEU-forordningen og denne vejledning er overholdelse af lovgivningen en forudsætning for, at enhver finansierings- eller investeringstransaktion kan modtage InvestEU-støtte.

De øvrige kriterier, som ikke henviser til miljølovgivning, bør, når de er trådt i kraft, anvendes som reference for forslag til afbødende foranstaltninger eller til at identificere projekter, der er uforenelige med opfyldelsen af klimamålene, i det omfang det er muligt og på bedst mulig måde, i de tilfælde, hvor der kræves kontrol i overensstemmelse med denne vejledning (for både direkte og indirekte finansiering, som nærmere beskrevet i kapitel 2 og kapitel 3).

I praksis bør der tages følgende skridt:

1.	På grundlag af InvestEU-screening afgør gennemførelsespartneren, om der er behov for kontrol for et bestemt kriterium/en bestemt dimension.

2.	Det kontrolleres, om aktiviteten er omfattet af EU-klassificeringssystemet (16)

3.	Det kontrolleres, om der findes kriterier for princippet om ikke at gøre væsentlig skade for aktiviteten.

4.	Kriterierne anvendes på bedst mulige måde til at foreslå yderligere afbødende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt.

Alle InvestEU-finansierings- og investeringstransaktioner (17), for både direkte og indirekte finansiering, bør opfylde følgende fire betingelser baseret på kriterierne for princippet om ikke at gøre væsentlig skade for modvirkning af klimaændringer og de sociale minimumsgarantier med et klart fokus på ikke at ændre de overordnede kriterier for støtteberettigelse for InvestEU som defineret i InvestEU-forordningen og investeringsretningslinjerne. De fire betingelser er beskrevet i nedenstående punkter:

—	For projekter, der omfatter følgende aktiviteter: anaerob nedbrydning af affald, opsamling og anvendelse af lossepladsgas — der bør udarbejdes en overvågningsplan for metanudsivning på anlægget.

—	For projekter, der omfatter transport af CO2 og underjordisk permanent geologisk lagring af CO2 — en detaljeret overvågningsplan i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets CCS-direktiv 2009/31/EF (18) og Europa-Parlamentets og Rådets ETS-direktiv (EU)2018/410 (19).

—

For projekter, der omfatter følgende aktiviteter: godstransport med tog, transport af gods ad indre vandveje, ombygning af fartøjer til passager- og godstransport ad indre vandveje, sø- og kysttransport af gods, vejgodstransport – der bør ikke ydes InvestEU-støtte til finansiering af fartøjer, køretøjer eller rullende materiel, der er specielt beregnet (20) til transport af fossile brændstoffer (såsom rullende materiel til udvinding af kul eller olietankskibe).

—

Overholdelse af de sociale minimumsgarantier som fastsat i artikel 18 i EU-klassificeringsforordningen (21). Disse minimumsgarantier berører ikke anvendelsen af strengere krav — hvor det er relevant — relateret til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og social bæredygtighed, der er fastsat i EU-retten. Gennemførelsespartnerne/de finansielle formidlere bør navnlig anmode projektpromotoren/den endelige modtager om en bekræftelse af, at (22): 1) Projektpromoteren/den endelige modtager har indført effektive foranstaltninger, der står i et rimeligt forhold til transaktionens art og omfang og dens potentielle miljømæssige og sociale risici og virkninger, for at sikre: a) respekt for sociale rettigheder, dvs. undgåelse af krænkelser af de sociale rettigheder, der er fastsat i EU-lovgivningen, og imødegåelse af eventuelle risici og negative virkninger for menneskerettighederne som følge af deres transaktion, b) meningsfuld inddragelse af interessenter (23), herunder en passende mekanisme til registrering og behandling af klager, alt efter hvad der er relevant og påkrævet i henhold til relevant lovgivning. 2) Dens projektmedarbejdere (24): a) udsættes ikke for tvangs- eller pligtarbejde og børnearbejde, b) bliver behandlet lige og har lige muligheder (lige løn til mænd og kvinder for arbejde af samme værdi), c) udsættes ikke for forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, køn, religion, politisk anskuelse, national eller social oprindelse, d) har foreningsfrihed (frihed til at danne og være medlem af en fagforening) og ret til at organisere sig (ret til at organisere strejker) og e) har ret til kollektive forhandlinger.

1.5.   Midtvejsevaluering og revision af denne vejledning

I henhold til InvestEU-forordningens artikel 29 skal Kommissionen senest den 30. september forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en uafhængig midtvejsevaluering af InvestEU-programmet. Evalueringen skal også omfatte anvendelsen af bæredygtighedskontrollen. På grundlag af resultaterne af denne evaluering og under hensyntagen til udviklingen på det finansielle marked, ikrafttrædelsen af EU-klassificeringssystemet (25) og det ajourførte direktiv om ikke-finansiel rapportering (26), kan kravene i denne vejledning senere blive ændret (for både direkte og indirekte finansiering).

Det anbefales derfor kraftigt, at både gennemførelsespartnerne og de finansielle formidlere tager hensyn til denne sandsynlige udvikling, da den kan påvirke deres fremtidige transaktioner.

2.   BÆREDYGTIGHEDSKONTROL FOR DIREKTE FINANSIERINGSTRANSAKTIONER

2.1.   Generelle principper og overordnet kontrolmetode

Dette kapitel beskriver de metoder og værktøjer, gennemførelsespartnerne skal bruge til at foretage InvestEU-screeningen og kontrollere de foreslåede direkte finansierings- og investeringstransaktioner for de tre bæredygtighedsdimensioner, jf. artikel 8, stk. 5, i InvestEU-forordningen (27). Artikel 8, stk. 6, beskriver formålet med vejledningen, som skal give mulighed for:

a)

med hensyn til tilpasning at sikre resiliens mod klimaforandringernes potentielle negative virkninger ved hjælp af vurderinger af klimasårbarheden og -risici, herunder gennem relevante tilpasningsforanstaltninger, samt med hensyn til afbødning at integrere drivhusgasomkostningerne og de positive virkninger af foranstaltninger til modvirkning af klimaforandringer i cost benefit-analysen

b)	at tage højde for projektets samlede indvirkning med hensyn til de væsentligste elementer af naturkapital, nemlig luft, vand, jord og biodiversitet

c)

at anslå projekternes sociale indvirkning, herunder med hensyn til ligestilling mellem kønnene, den sociale integration i bestemte områder eller befolkningsgrupper og den økonomiske udvikling i områder og sektorer, der er berørt af strukturelle udfordringer såsom nødvendigheden af at dekarbonisere økonomien

d)	at identificere projekter, der er uforenelige med opfyldelsen af klimamålene

e)	at forsyne gennemførelsespartnerne med retningslinjer for den i stk. 5 omhandlede screening.

Figur 1 visualiserer den foreslåede tilgang til InvestEU-bæredygtighedskontrollen af direkte finansierings- og investeringstransaktioner. Den omfatter følgende trin:

—

Vurdering af overholdelse af EU-lovgivning og national lovgivning. Dette er et krav for alle transaktioner, der skal finansieres. Det omfatter en vurdering af overholdelsen af lovkrav under de tre bæredygtighedsdimensioner (klima, miljø og sociale forhold) og kan om nødvendigt udføres gennem kontrolprocessen parallelt med due diligence-processen og bør som hovedregel være færdig inden der anmodes om EU-garantien. Hvis dette ikke er muligt, bør der fastsættes passende betingelser i den juridiske dokumentation for at sikre, at projektet vil være i fuld overensstemmelse med gældende lovgivning.

—	InvestEU-screening med henblik på at identificere potentielle risici og virkninger for de tre dimensioner af de foreslåede transaktioner.

—	Yderligere vurdering og kontrol af de relevante risikoelementer under hver dimension baseret på de potentielle risici og virkninger, herunder udvælgelse af afbødende foranstaltninger og vurdering af foreneligheden med klimamålene (28).

—	Afslutning af bæredygtighedskontrollen og rapportering til InvestEU-Investeringsudvalget for at støtte beslutningstagningen om anmodningen om EU-garantien.

Figur 1

Oversigt over metoden til bæredygtighedskontrol

Alle transaktioner støttet af InvestEU skal, uanset deres størrelse, være i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning og national lovgivning. Derfor vil det være nødvendigt at vurdere og bekræfte overholdelsen af lovgivningen for alle transaktioner.

Som beskrevet i det foregående kapitel gælder der tærskler baseret på størrelsen af den samlede investeringstransaktion, og når den ligger under disse tærskler, vil der ikke være behov for yderligere screening og kontrol. Undtagelsen fra denne regel er de projekter, der kræver en miljøkonsekvensvurdering (»VVM«) i henhold til VVM-direktivet (bilag I-projekter eller bilag II-projekter, der ifølge screeningsafgørelsen kræver en VVM), hvor der kræves kontrol af miljødimensionen, den sociale dimension og klimadimensionen, uanset de samlede projektomkostninger, for virkninger identificeret i VVM-rapporten (29) og på grundlag deraf. En sådan tilgang er i overensstemmelse med kravene i InvestEU-forordningen.

For projekter under tærsklen opfordres gennemførelsespartnere og projektpromotorer ikke desto mindre kraftigt til at vurdere fra sag til sag, om den specifikke investeringstransaktion i) indebærer betydelige potentielle risici under en eller flere bæredygtighedsdimensioner og ii) ville drage fordel af som minimum at gennemgå den screeningsfase, der er beskrevet i de følgende afsnit.

For at fremme anvendelsen af den positive dagsorden anbefales gennemførelsespartnerne i samarbejde med projektpromotorerne/de endelige modtagere på det kraftigste at overveje muligheden for at øge de positive virkninger af de projekter, de finansierer, og dermed øge deres samlede bæredygtighedsresultater. Der er udarbejdet tjeklister for at hjælpe med at afdække muligheder for at øge positive virkninger (se bilag 3), som skal anvendes på frivillig basis.

Endelig anbefales det i denne vejledning at foretage vurderingen af de tre dimensioner på en integreret måde, idet der lægges særlig vægt på forbindelser og synergier på tværs af dimensionerne (30).

Infrastrukturprojekter kræver forholdsvis lang tid at få igennem alle retlige procedurer for tilladelser og godkendelser. For projekter, hvor resultatet af kontrollen har afdækket yderligere foranstaltninger, og hvor sådanne projekter allerede har modtaget alle relevante godkendelser og tilladelser, er det underforstået, at kun begrænsede yderligere foranstaltninger kan anbefales og gennemføres i nogle tilfælde (f.eks. kan foranstaltninger, der kunne være blevet gennemført i tidligere faser af projektudviklingscyklussen, ikke længere gennemføres). Gennemførelsespartneren og projektpromotorerne vil derfor kun kunne foreslå de yderligere foranstaltninger, der realistisk set kan gennemføres i forbindelse med projekter, der befinder sig på et så fremskredent udviklingstrin. Sådanne situationer bør specifikt fremhæves og forklares behørigt i den dokumentation, der skal forelægges Investeringsudvalget (navnlig hvis der blev anbefalet og gennemført yderligere foranstaltninger).

For at undgå forvirring med hensyn til den terminologi, der anvendes i forbindelse med InvestEU-programmet (f.eks. investeringsretningslinjer), foreslår vi, at termen projekt som defineret i afsnit 1.1 anvendes i dette kapitel, når der henvises til de underliggende transaktioner, der vil være genstand for InvestEU-screening og -kontrol (hvis det er tilfældet) (31).

2.2.   Klimadimensionen

2.2.1.   Indledning

Dette afsnit omhandler den metode, der skal følges ved udførelse af bæredygtighedskontrollen af klimadimensionen i forbindelse med direkte finansiering under InvestEU.

Som krævet i artikel 8, stk. 6, i InvestEU-forordningen har denne metode til formål at give gennemførelsespartnerne de principper og værktøjer, de skal bruge til: a) med hensyn til tilpasning at sikre resiliens mod klimaforandringernes potentielle negative virkninger ved hjælp af vurderinger af klimasårbarheden og -risici, herunder gennem relevante tilpasningsforanstaltninger, samt b) med hensyn til afbødning at vurdere overensstemmelsen med EU's klimaambitioner og -forpligtelser, at integrere drivhusgasomkostningerne ved de foreslåede projekter, samt afspejle de positive virkninger af foranstaltninger til modvirkning af klimaforandringer i analysen af valgmuligheder, den økonomiske vurdering og/eller cost-benefit-analysen.

Den metode, der præsenteres her, afspejler i vid udstrækning den metode, der er beskrevet nærmere i Kommissionens meddelelse om teknisk vejledning om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027 (»vejledningen om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027«) (32). Den metode, der præsenteres i dette dokument, bygger derfor på internationalt anerkendte metoder til både sårbarheds- og klimarisikovurderinger og til vurdering og reduktion af drivhusgasemissioner.

Denne metode har til formål at identificere: i) arten og omfanget af, i hvilket omfang klimaændringer og deres virkninger kan skade et givet projekt, med henblik på at definere tilsvarende tilpasningsforanstaltninger, og ii) hvordan et projekt kan bidrage til de overordnede mål for reduktion af drivhusgasemissioner, herunder når projektet indsættes i en sammenhængende planlægningsramme (f.eks. i en integreret byudviklingsplan) og et tilhørende investeringsprogram. Selv om metoden blev udviklet til infrastrukturprojekter, kunne anbefalede tilgange og værktøjer anvendes ud over, hvad der kan betragtes som ren infrastruktur, til at afdække de klimaændringsrisici, et projekt er udsat for, eller til at vurdere de drivhusgasemissioner, der er forbundet med projektet, med hensyn til EU's klimamål.

Som beskrevet i vejledning om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027, er det for tilpasning til klimaændringer fortsat muligt at anvende andre nyere og internationalt anerkendte tilgange og/eller metodologiske rammer (f.eks. IPCC's 5. vurderingsrapport, AR5) (33) til at foretage klimarisikovurderinger af projekter ud over dem, som vejledningen bygger på, da de forventes at give anledning til tilsvarende konklusioner for brugeren.

Med hensyn til modvirkning af klimaændringer er den vigtigste reference for vurdering af drivhusgasemissioner EIB's metode for beregning af CO2-fodaftryk (34) som anbefalet i vejledning om klimasikring af infrastruktur i perioden 20212027. Alternativt kan der anvendes internationalt aftalte og offentliggjorte metoder til beregning af CO2-fodaftryk. Gennemførelsespartneres interne metoder kan også anvendes, forudsat at de er i overensstemmelse med de internationale finansielle institutioners ramme for en harmoniseret metode til regnskabsføring af drivhusgasser (35).

Den metode, der anvendes, bør angives. I alle tilfælde indberettes de absolutte (brutto) og relative (netto) emissioner i forbindelse med projekter. Omfanget af rapporteringen for et projekt (dvs. om det er for hele eller dele af et projekt) og valget af referencescenarie til beregning af relative drivhusgasemissioner bør ske på en gennemsigtig måde.

Parisaftalen (36) fastsætter det internationalt aftalte mål om at begrænse den globale gennemsnitlige temperaturstigning og det globale mål for klimarobust udvikling eller tilpasning. Den tilgang, der præsenteres i hele dette kapitel, har til formål at støtte udviklingen af investeringstransaktioner, der er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og EU's klimalov, når den er vedtaget.

2.2.2.   Generel tilgang til klimabæredygtighedskontrol

Klimasikring er det korte ord for en proces, der integrerer overvejelser om tilpasning til og modvirkning af klimaændringer i udviklingen af eksisterende aktiver og/eller planlagte investeringstransaktioner. Figur 2 viser de vigtigste trin i klimasikringsprocessen.

Figur 2

Oversigt over klimasikringsprocessen

Kilde:

Vejledning om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027.

Diagrammet afspejler klimasikringens to søjler. Søjlen til højre fokuserer på modstandsdygtighed over for klimaændringer og tilpasning til klimaændringer. Søjlen til venstre fokuserer på klimaneutralitet og modvirkning af klimaændringer.

Hver analysesøjle er opdelt i to faser. Den første fase omfatter et screeningtrin, der har til formål på den ene side at identificere betydningen af potentielle klimarisici for den pågældende investering (tilpasning) og på den anden side at vurdere overensstemmelsen med EU's klimaforpligtelser og kvantificere de respektive drivhusgasemissioner (modvirkning). Resultatet af screeningsfasen afgør, om der er behov for anden fase med en mere detaljeret vurdering.

For InvestEU er klimasikring for direkte finansiering fokuseret på individuelle projekter, der befinder sig på forskellige udviklingstrin og involverer forskellige typer interessenter (offentlige eller private). Når det er sagt, er integration af klimahensyn i forberedelsen af en investering en kontinuerlig proces, der så vidt muligt skal ske fra begyndelsen og derefter i alle faser af projektcyklussen (37) og de dermed forbundne processer og analyser.

Vejledningen om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027 indeholder flere oplysninger om processen for klimasikring i de forskellige trin i projektcyklussen (38).

2.2.3.   Overholdelse af lovgivningen

I overensstemmelse med betragtning 8, 9 og 10 i InvestEU-forordningen bør projekter, der finansieres af InvestEU-Fonden, bidrage til at nå EU's klimaambitioner og -forpligtelser, herunder målet om klimaneutralitet i EU senest i 2050 og Unionens nye klimamål for 2030. I henhold til artikel 8, stk. 5, gælder det endvidere, at projekter, der er uforenelige med klimamålene, ikke er støtteberettigede i henhold til InvestEU-forordningen.

Klimaændringshensyn er også et vigtigt element i miljøkonsekvensvurderingen af et projekt (se afsnit 2.3 om miljøsikring). Dette gælder begge søjler for klimasikring, dvs. modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

Resultatet af klimasikringen skal også afspejles i VVM-rapporten for de investeringstransaktioner, der skal underkastes en VVM (bilag I eller bilag II-projekter, der ifølge screeningsafgørelsen kræver en VVM) i overensstemmelse med kravene i VVM-direktivet som ændret. Miljøkonsekvensvurderingen og andre miljøvurderinger bør normalt planlægges og integreres i projektets livscyklus under behørig hensyntagen til klimasikringsprocessen.

Efter en kontrol af overholdelsen af lovkravene og afhængigt af de samlede projektomkostninger til investeringen går projektet videre til screeningfasen.

For transaktioner under tærsklen på 10 mio. EUR, der ikke kræver en miljøkonsekvensvurdering (bilag II-projekt, der ifølge screeningsafgørelsen ikke kræver en VVM, eller falder ikke ind under VVM-direktivet), kræves der ingen klimasikring. For at fremme en positiv tilgang til håndtering af klimaændringshensyn og for at øge bevidstheden om de klimarelaterede risici og de dermed forbundne virkninger af den foreslåede investering opfordres projektpromotorer og gennemførelsespartnere kraftigt til følgende:

—

At overveje at gennemføre screeningen af modstandsdygtighed over for klimaændringer, der er beskrevet i de følgende afsnit, for at afdække potentielle klimarelaterede risici for det foreslåede projekt (og tilknyttede aktiver). Hvor det er relevant, bør de også planlægge passende tilpasningsforanstaltninger, der skal indgå i projektet.

—

Med hensyn til vurderingen af CO2-fodaftrykket kan gennemførelsespartnere og projektpromotorer også foretage vurderingen af investeringsprojekter under tærsklen på 10 mio. EUR, når: a) der er tvivl om, hvorvidt den foreslåede investering kan føre til emissionsforøgelser/emissionsreduktioner over de tærskler, der er beskrevet i afsnit 2.2.5.1 nedenfor, og b) når det foreslåede projekt indgår i et bredere investeringsprogram, for hvilket der er foretaget en samlet vurdering af drivhusgasemissioner (39).

For transaktioner over tærsklen på 10 mio. EUR skal vurderingen, uanset om de kræver en VVM eller ej, gå videre med screenings- og kontrolprocessen for InvestEU, hvis det er relevant, i overensstemmelse med retningslinjerne for modstandsdygtighed over for klimaændringer og klimaneutralitet, som beskrevet i de følgende afsnit.

2.2.4.   Modstandsdygtighed over for klimaændringer

2.2.4.1.   Screening for modstandsdygtighed over for klimaændringer — tilpasning til klimaændringer

Som anbefalet i vejledningen om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027 udgør screeningtrinnet for modstandsdygtighed over for klimaændringer det første trin i sikringsprocessen, og det har til formål at identificere og vurdere potentielle klimaændringsrelaterede risici — nuværende og fremtidige — for de projekter, der foreslås til at modtage InvestEU-støtte.

Screeningvurderingen er opdelt i følgende tre trin:

Formålet med sårbarhedsvurderingen (40) er at afdække de væsentlige klimafarer (41) for den pågældende specifikke projekttype på det planlagte sted.

Et projekts sårbarhed fastlægges som en kombination af to aspekter: i) hvor følsom projektets komponenter er over for klimafarer generelt (følsomhed), og ii) sandsynligheden for, at disse farer opstår på projektstedet nu og i fremtiden (eksponering). Disse to aspekter kan vurderes i detaljer hver for sig (som beskrevet nedenfor) eller vurderes samlet.

Formålet med følsomhedsanalysen er at identificere, hvilke klimafarer der er relevante for den pågældende specifikke type investering, uanset hvor investeringen befinder sig. Følsomhedsanalysen bør indeholde en omfattende vurdering af projektet og se på dets forskellige komponenter og på, hvordan det fungerer inden for det bredere net eller system.

Der gives en score på »høj«, »middel« eller »lav« for hvert tema og hver klimafare:

—	Høj følsomhed: Klimafaren kan have en betydelig virkning på aktiver og processer, input, output og transportforbindelser

—	Middel følsomhed: Klimafaren kan have en lille virkning på aktiver og processer, input, output og transportforbindelser

—	Lav følsomhed: Klimafaren har ingen (eller en ubetydelig) virkning.

Figur 3

Analyse af følsomhed over for klimafarer

Kilde:

Vejledning om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027.

Formålet med eksponeringsanalysen er at identificere, hvilke farer der er relevante for den planlagte projektplacering, uanset projekttype. Eksponeringsanalysen kan opdeles i to dele: i) eksponeringen for det nuværende klima, og ii) eksponeringen for det forventede fremtidige klima. De tilgængelige historiske og aktuelle data for den relevante lokalitet bør anvendes til at vurdere nuværende og tidligere klimaeksponering. Klimafremskrivninger (42) kan bruges til at forstå, hvordan eksponering kan ændre sig i fremtiden. Der bør lægges særlig vægt på ændringer i hyppigheden eller intensiteten af ekstreme vejrforhold.

Der gives en score (dvs. »høj«, »middel« eller »lav«) for hver klimafare for nuværende og fremtidige eksponeringer.

Figur 4

Eksponeringsanalyse

Kilde:

Vejledning om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027.

Sårbarhedsanalysen kombinerer resultaterne af følsomheds- og eksponeringsanalyserne med henblik på at identificere de mest relevante farer for den foreslåede investering (disse kan betragtes som de sårbarheder, der er rangeret som »middel« eller »høj«).

Figur 5

Sårbarhedsanalyse

Kilde:

Vejledning om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027.

Hvis både følsomheden og eksponeringen er rangeret som »lav«, eller hvis den kombinerede sårbarhedsvurdering – på et berettiget grundlag – konkluderer, at alle sårbarheder anses for at være lave eller ubetydelige, er der muligvis ikke behov for yderligere (klima-)risikovurdering. I sådanne tilfælde kan InvestEU-sikringsprocessen afsluttes her, og resultaterne af den gennemførte analyse skal indberettes med de nødvendige detaljer og begrundelser.

Hvis følsomheden og/eller eksponeringen (eller den samlede sårbarhed, når den vurderes i fællesskab), rangeres som »middel« og/eller »høj«, skal projektet underkastes en klimarisikovurdering i henhold til den metode, der er beskrevet i det følgende afsnit.

Under alle omstændigheder skal den endelige beslutning om at foretage en detaljeret risikovurdering baseret på identificerede sårbarheder baseres på en begrundet vurdering fra gennemførelsespartneren (som skal foretages med støtte fra projektpromotoren og/eller det team, der foretager klimavurderingen) af den specifikke situation for den foreslåede investering (43) (44).

Der findes en mere detaljeret metodologisk vejledning om screeningsfasen for gennemførelsespartnerne og projektpromotorerne i vejledningen om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027.

2.2.4.2.   Klimarisikovurdering og tilpasning til klimaændringer

For de projekter, for hvilke sårbarhedsvurderingen har rangeret den potentielle klimarisiko som »mellem« til »høj«, skal der derefter foretages en detaljeret klimarisikovurdering.

Klimarisikovurderingen er en struktureret metode til at analysere relevante klimafarer og de dermed forbundne virkninger med henblik på at tilvejebringe oplysninger til beslutningstagning i forbindelse med den foreslåede investering. Enhver potentielt væsentlig risiko for projektet som følge af klimaændringer bør styres og reduceres til et acceptabelt niveau ved hjælp af relevante og tilsvarende tilpasningsforanstaltninger, der skal indarbejdes i projektet.

Denne proces omfatter:

—	en vurdering af sandsynligheden og alvorligheden af de virkninger, der er forbundet med de farer, der er identificeret i sårbarhedsvurderingen i screeningsfasen

—	en vurdering af betydningen af de identificerede potentielle risici for den specifikke investeringstransaktion

—	udpegelse af afbødende foranstaltninger til at imødegå potentielle betydelige klimarisici.

Sandsynligheden betyder, hvor sandsynligt det er, at de identificerede klimafarer vil opstå inden for en given tidsramme, f.eks. projektets levetid. Den kan sammenfattes i en kvalitativ eller kvantitativ vurdering for hver af de relevante klimafarer. Det bemærkes, at sandsynligheden kan ændre sig betydeligt i løbet af projektets levetid.

Virkningen (også kaldet alvorlighed eller omfang) betyder, hvad der vil ske, hvis den identificerede klimafare opstår, og hvilke konsekvenser det vil få for investeringen. Dette bør vurderes på en skala af virkning pr. fare. Denne vurdering vil normalt bl.a. omfatte: i) de fysiske aktiver og transaktioner, ii) sundhed og sikkerhed, iii) miljøvirkninger, iv) sociale virkninger, v) finansielle følger og vi) omdømmerisici. Vurderingen skal omfatte projektets tilpasningsevne og det system, det opererer i, f.eks. hvor godt projektet kan håndtere virkningerne, og hvor stor en risiko det kan tolerere. Det skal også overvejes, hvor vigtigt dette investeringsprojekt er for det bredere net eller system (dvs. kritikalitet), og om det kan føre til yderligere større virkninger og kaskadevirkninger.

Væsentligheden af hver potentiel risiko kan bestemmes ved en kombination af de to faktorer sandsynlighed og virkning. Risiciene kan plottes ind i en risikomatrice for at identificere de væsentligste potentielle risici og de risici, hvor der er behov for en fremtidig indsats gennem afbødende foranstaltninger.

Figur 6

Oversigt over risikovurderingen

Kilde:

Vejledning om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027.

Ansvaret for vurderingen af, hvad der er et acceptabelt risikoniveau, eller hvad der er væsentligt, og hvad der ikke er, ligger hos projektpromotoren og det team af eksperter, der foretager vurderingen, og det afhænger af projektets særlige omstændigheder. Denne vurdering bør under alle omstændigheder altid beskrives på en klar og logisk måde og integreres på en sammenhængende måde i den samlede projektrisikovurdering. Disse oplysninger er også meget vigtige for gennemførelsespartneren, da det vil få en væsentlig indvirkning på den foreslåede investering, hvis risiciene bliver til virkelighed, hvilket kan føre til, at den støttede transaktion ikke vil blive gennemført.

Hvis det i risikovurderingen konkluderes, at der er potentielle betydelige risici for projektet som følge af klimaændringer, skal disse risici styres og reduceres til et acceptabelt niveau (45).

Figur 7

Oversigt over identifikation, vurdering og planlægning/integration af relevante tilpasningsmuligheder

Kilde:

Vejledning om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027.

For hver væsentlig konstateret risiko skal relevante tilpasningsforanstaltninger overvejes og vurderes. Tilpasning vil ofte indebære iværksættelse af en kombination af strukturelle foranstaltninger (f.eks. ændringer af udformningen eller specifikationen af fysiske aktiver og infrastruktur eller indførelse af alternative eller forbedrede løsninger) og ikkestrukturelle foranstaltninger (f.eks. fysisk planlægning, øget overvågning eller beredskabsprogrammer, uddannelse af personale og videndeling, udvikling af strategiske klimarisikovurderinger og finansielle løsninger såsom forsikring).

Forskellige tilpasningsmuligheder bør vurderes med henblik på at finde den rette foranstaltning eller blanding af foranstaltninger eller endda overveje at udskyde gennemførelsen (fleksible/adaptive foranstaltninger), som kan gennemføres for at reducere risikoen til et acceptabelt niveau. De foretrukne foranstaltninger bør derefter integreres i projektdesignet og/eller driften af projektet for at øge dets modstandsdygtighed over for klimaændringer (46).

Endelig anbefales det som god forvaltningspraksis, at projektpromotoren foretager løbende overvågning i hele investeringens driftslevetid med henblik på at: i) undersøge vurderingens nøjagtighed og give grundlag for fremtidige vurderinger og projekter og ii) fastslå, om det er sandsynligt, at bestemte tærskelværdier eller tærskler vil blive nået, med angivelse af behovet for yderligere tilpasningsforanstaltninger.

2.2.5.   Klimaneutralitet og modvirkning (47) af klimaændringer

2.2.5.1.   Screening for modvirkning af klimaændringer

Modvirkning af klimaændringer omfatter en indsats for at reducere drivhusgasemissionerne eller øge bindingen af drivhusgasser. Disse bestræbelser er styret af EU's emissionsreduktionsmål for 2030 og 2050. Opfyldelsen af EU's mål og målene i Parisaftalen kræver et grundlæggende skift i vores økonomier væk fra kulstofkrævende aktiviteter og over mod udrulning af lavemissionsløsninger og kulstofneutrale løsninger såsom vedvarende energi og CO2-binding i kombination med betydelige fremskridt inden for energi- og ressourceeffektivitet. Princippet om »energieffektivitet først« fremhæver behovet for at prioritere alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger i investeringsbeslutningerne, navnlig omkostningseffektive energibesparelser i slutanvendelserne osv. (48) Kvantificering og værdisætning af drivhusgasemissioner kan understøtte investeringsbeslutninger baseret på dette princip.

For at kontrollere og vurdere de foreslåede projekters forenelighed med EU's mål om klimaneutralitet kan gennemførelsespartnerne og projektpromotorer så vidt muligt anvende kriterierne for princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« for modvirkning af klimaændringer i EU-klassificeringsforordningen. Alternativt kan gennemførelsespartnerne og projektpromotorerne henvise til EIB's kriterier for tilpasning til Parisaftalens lavemissionsmål, som offentliggjort i EIB's klimabankkøreplan (Climate Bank Roadmap), eller anvende en anden internationalt anerkendt og offentliggjort metode til vurdering af tilpasning til Parisaftalens lavemissionsmål.

Desuden vil mange af de projekter, der støttes af InvestEU i perioden 2021-2027, omfatte aktiver med en levetid, der rækker ud over 2050. Der er derfor behov for en ekspertanalyse for at bekræfte, at projektet eksempelvis er foreneligt med drift, vedligeholdelse og nedlukning inden for en overordnet ramme for neutrale drivhusgasemissioner og klimaneutralitet. Tidligt og konsekvent fokus på udledningen af drivhusgasser i projekternes forskellige udviklingsstadier vil bidrage til at modvirke klimaændringerne. En række valg — navnlig i planlægnings- og designfasen — kan påvirke projektets samlede drivhusgasemissioner i hele dets levetid fra opførelse og drift til nedlukning.

I denne forbindelse har screeningen af en InvestEU-transaktion med hensyn til drivhusgasemissioner til formål at fastslå, om et foreslået projekt skal underkastes en vurdering af CO2-fodaftrykket. Dette er relevant for at afgøre, om der er behov for en mere indgående vurdering i denne henseende og for at medtage den økonomiske værdi af sådanne virkninger i den økonomiske vurdering af investeringen.

Selv om CO2-emissionerne bør anslås for alle projekter, giver tabel 1 nedenfor en indikation af de projektkategorier, hvor det forventes, at emissionerne højst sandsynligt vil være betydelige, eller ikke, som grundlag for gennemførelsen af InvestEU-screeningen.

I overensstemmelse med vejledningen om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027 vil InvestEU-projekter skulle foretage en vurdering af CO2-fodaftrykket, hvis det er sandsynligt, at de vil indebære:

—	absolutte emissioner på over 20 000 ton CO2e/år (positive eller negative)

—	relative emissioner på over 20 000 ton CO2e/år (positive eller negative)

I den forbindelse er projektkategoriseringen i tabel 1 kun vejledende.

Gennemførelsespartnere og projektpromotorer kan anvende en kvantitativ vurdering, ekspertviden baseret på tidligere projekter eller andre offentliggjorte kilder til at afgøre, om et projekt kan forventes at ligge over eller under ovennævnte tærskler. Hvis der er usikkerhed, bør der foretages en beregning af CO2-fodaftrykket for at vurdere, om projektet sandsynligvis vil ligge over eller under tærsklerne.

Tabel 1

Screeningsliste for CO2-fodaftryk — vejledende eksempler på projektkategorier

Screening	Projektkategorier
Afhængigt af projektets omfang kræves der generelt IKKE en vurdering af CO2-fodaftrykket for disse kategorier, medmindre det forventes, at projektet vil føre til betydelige CO2-emissioner eller andre drivhusgasemissioner	— Telekommunikationstjenester — Drikkevandsforsyningsnet — Regnvands— og spildevandsopsamlingsnet — Rensning af industrispildevand i lille målestok og rensning af kommunalt spildevand — Ejendomsudvikling (49) — Anlæg til mekanisk-biologisk behandling af affald — F&U-aktiviteter — Lægemidler og bioteknologi — Enhver anden projektkategori eller ethvert andet projektomfang, hvor det er klart og uden tvivl kan bekræftes, at de absolutte og/eller relative emissioner er under 20 000 ton CO2e pr. år (positive eller negative) (50)
Generelt kræves der en vurdering CO2-fodaftrykket	— Deponeringsanlæg for fast kommunalt affald — Kommunale affaldsforbrændingsanlæg — Store spildevandsanlæg — Fremstillingsindustri — Kemikalier og raffinering — Minedrift og metal — Papirmasse og papir — Køb af rullende materiel, skibe, transportflåde — Vej- og jernbaneinfrastruktur (51), bytransport — Havne og logistikplatforme — Højspændingsledninger — Vedvarende energikilder — Brændstofproduktion, -forarbejdning, -oplagring og -transport — Fremstilling af cement og kalk — Fremstilling af glas — Kraftvarmeværker — Fjernvarmenet — Anlæg til likvefaktion og forgasning af naturgas — Gastransmissionsinfrastruktur — Enhver anden projektkategori eller ethvert andet projektomfang, for hvilke de absolutte og/eller relative emissioner kunne overstige 20 000 ton CO2e pr. år (positive eller negative)

Kilde:

Vejledning om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027.

Projekter med forventede emissionsniveauer over tærsklerne skal vurderes yderligere i den efterfølgende fase af vurderingen af modvirkning af klimaændringer (52).

2.2.5.2.   CO2-fodaftryk og værdisætning af drivhusgasemissioner

Som beskrevet ovenfor handler modvirkning af klimaændringer om at reducere drivhusgasemissionerne og begrænse den globale opvarmning. Projekter og andre typer investeringer kan bidrage hertil, f.eks. gennem design og udvælgelse af kulstoffattige alternativer.

I denne vejledning anvendes CO2-fodaftryk ikke blot til at anslå drivhusgasemissionerne for en investering, når den er klar til gennemførelse, men i lige så høj grad til at støtte overvejelserne om og integrationen af lavemissionsløsninger i planlægnings- og designfaserne, herunder i forbindelse med rangordning og udvælgelse af alternative investeringsmuligheder, med henblik på at fremme overvejelser omkring og løsninger med lave kulstofemissioner (53). Det anbefales derfor, at klimasikring fra starten integreres i forberedelsen af de foreslåede investeringer, og at skøn over drivhusgasemissioner i forbindelse med investeringen tages behørigt i betragtning i analysen af valgmulighederne og i den økonomiske vurdering eller cost-benefit-analysen.

For projekter, hvor InvestEU-screeningen har vist, at der er mulighed for væsentlige absolutte og/eller relative emissioner, vil gennemførelsespartnerne blive anmodet om at bekræfte de foreslåede projekters forenelighed med EU's mål om klimaneutralitet og foretage (i samarbejde med projektpromotoren) eller anmode projektpromotoren om at foretage en kvantificering af projektets drivhusgasemissioner ved hjælp af en internationalt anerkendt metode til beregning af CO2-fodaftrykket (54).

Disse emissioner bør derefter værdisættes og integreres i den økonomiske vurdering og i udvælgelsen af lavemissionsløsninger og rapporteres til Investeringsudvalget som led i bæredygtighedskontrollen.

Vejledningen om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027 anvender EIB's metode for vurdering af CO2-fodaftryk (55) som hovedreference for beregning af fodaftrykket. Denne anbefalede metode omfatter standardmetoder til beregning af emissioner for forskellige sektorer, herunder f.eks.:

—	Spildevands- og slambehandling

—	Affaldsbehandlingsanlæg

—	Deponeringsanlæg for fast kommunalt affald

—	Vejtransport

—	Jernbanetransport

—	Bytransport

—	Renovering af bygninger

—

Havne

—

Lufthavne

—

Skovbrug

Som anført ovenfor kan alternative internationalt aftalte og dokumenterede metoder til beregning af CO2-fodaftryk også anvendes, forudsat at minimumskravene overholdes som beskrevet i afsnit 2.2.1.

Der findes en mere detaljeret beskrivelse af metoden til beregning af CO2-fodaftryk for gennemførelsespartnere i vejledningen om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027.

Beregninger af CO2-fodaftryk indebærer forskellige former for usikkerhed, herunder om identifikationen af sekundære virkninger, om referencescenarierne og referenceemissionsestimaterne. Derfor er skøn over drivhusgasser pr. definition en tilnærmelse. Usikkerheden med hensyn til drivhusgasestimater eller -beregninger bør reduceres i det omfang, det er praktisk muligt, og man bør undgå bias i estimaterne.

I tilfælde af usikkerhed bør de data og antagelser, der anvendes til at kvantificere drivhusgasemissionerne, være konservative. Konservative værdier og antagelser er dem, der er mere tilbøjelige til at overvurdere absolutte emissioner og »positive« relative emissioner (nettostigninger) og undervurdere »negative« relative emissioner (nettoreduktioner).

Når først drivhusgasemissionerne er blevet kvantificeret, bør de værdisættes og indgå i den økonomiske vurdering af den foreslåede investeringstransaktion. Denne værdisætning bør udføres ved at anvende en veletableret og internationalt aftalt »skyggepris for kulstof«. Anvendelsen af skyggepriser for kulstof i forbindelse med ændringer i emissioner som følge af et projekt har den virkning, at dets kulstofintensitet værdisættes, og at projekter, der fører til emissionsreduktioner, belønnes.

Det anbefales i denne vejledning at anvende den skyggepris for kulstof, som EIB for nylig har fastsat, som den bedste tilgængelige dokumentation for skyggeprisen ved at opfylde Parisaftalens temperaturmål (dvs. 1,5 °C-målet) (56). Denne anbefaling er i overensstemmelse med vejledning om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027 og bidrager til at sikre sammenlignelighed mellem data for forskellige projekter, der forelægges Investeringsudvalget til godkendelse.

Skyggeprisen for kulstof angivet i tabel 2 for de enkelte år i perioden 2020-2050.

Tabel 2

Skyggepris for drivhusgasemissioner og reduktioner i EUR/t CO2e, 2016-priser

År	EUR/t CO2e	År	EUR/t CO2e	År	EUR/t CO2e	År	EUR/t CO2e
2020	80	2030	250	2040	525	2050	800
2021	97	2031	278	2041	552
2022	114	2032	306	2042	579
2023	131	2033	334	2043	606
2024	148	2034	362	2044	633
2025	165	2035	390	2045	660
2026	182	2036	417	2046	688
2027	199	2037	444	2047	716
2028	216	2038	471	2048	744
2029	233	2039	498	2049	772

Kilde:

Vejledning om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027.

Ovennævnte reduktionsomkostninger for kulstof udgør den anbefalede minimumsværdi, der skal anvendes til at værdisætte drivhusgasemissioner. Det vil være tilladt at anvende højere værdier for kulstofprisen (57), f.eks. når sådanne værdier anvendes i en bestemt medlemsstat eller af den pågældende gennemførelsespartner. Desuden kan skyggeprisen justeres, når der foreligger flere oplysninger.

Den monetære evaluering af virkningerne af klimaændringerne som følge af projektet indgår i den mere omfattende økonomiske vurdering, der normalt foretages af gennemførelsespartnerne. Afsnit 2.6 indeholder flere oplysninger om, hvordan drivhusgasemissionerne skal medtages i den økonomiske vurdering, der forventes for InvestEU-investeringer.

2.2.6.   Rapportering og overvågning

Resultaterne af vurderingen af modstandsdygtigheden over for klimaændringer bør rapporteres af gennemførelsespartneren som en del af den dokumentation, der skal forelægges for Investeringsudvalget om resultatet af den overordnede bæredygtighedskontrol som nærmere beskrevet i afsnit 4.2.2.

For så vidt angår klimatilpasning bør dette omfatte en sammenfatning af resultatet af den gennemførte proces med klare konklusioner om identificerede potentielle risici for klimaændringer for investeringen og bør beskrive:

—	Den metode, der er anvendt til klimasikring, med en præcis angivelse af de datakilder og oplysninger, der er anvendt i vurderingen.

—	De trin, der er fulgt, og de mulige usikkerheder i forbindelse med de tilgrundliggende data og analyser.

—	Den projektudviklingsfase, hvor sårbarheds- og risikovurderingen blev foretaget.

—	Tilknyttede tilpasningsforanstaltninger, der er identificeret og omfattet af investeringen, med henblik på at reducere risiciene til et acceptabelt niveau, hvis det er relevant.

Sårbarheds- og risikoniveauerne skal underbygges af detaljerede forklaringer for at kvalificere og underbygge konklusionerne af vurderingen. Risikovurderingens detaljeringsgrad afhænger af projektets omfang (type, størrelse og relativ betydning) og projektets udviklingsstadium. For hver væsentlig konstateret risiko skal dokumentationen også vise, hvordan den eller de foretrukne tilpasningsforanstaltninger er blevet eller vil blive integreret i projektdesignet og/eller dets driftsfase for at øge dets modstandsdygtighed i de relevante udviklingsfaser.

Dokumentationen skal også redegøre for resultatet af vurderingen af aspekter vedrørende modvirkning af klimaændringer, hvis det er relevant, og præcisere, hvordan den blev udført. For de projekter, der har været genstand for en fuldstændig vurdering af modvirkning af klimaændringer, skal gennemførelsespartneren også rapportere om:

—	De foreslåede projekters forenelighed med EU's reduktionsmål

—	Den metode, der er anvendt til at estimere og værdisætte drivhusgasemissioner, omfanget af rapporteringen (dvs. hvilke projektkomponenter der medtages/udelukkes fra beregningen) og detaljer om det anvendte basisscenarie

—	Kvantificeringen af investeringens absolutte (brutto) og relative (netto) drivhusgasemissioner

—	De kulstofpriser, der er anvendt til at værdisætte de kvantificerede drivhusgasemissioner, og hvordan værdisætningen af drivhusgasemissioner blev medtaget i den overordnede økonomiske vurdering af investeringen.

I investeringens driftsfase anbefales det, at projektpromotoren gennemgår klimasikringen og de underliggende antagelser igen og krydstjekker med relevante observationer, den seneste klimavidenskab, fremskrivninger og data og justerede klimapolitiske mål og rapporterer resultaterne til gennemførelsespartneren.

2.3.   Miljødimensionen

2.3.1.   Generel tilgang til miljøsikring

Miljøsikring for InvestEU henviser til en metode til vurdering af et projekts samlede virkning med hensyn til de vigtigste komponenter i naturkapitalen, nemlig luft, vand, jord (58) og biodiversitet, jf. artikel 8, stk. 6, i InvestEU-forordningen. Dette omfatter positive og negative virkninger, hvad enten de er direkte eller indirekte.

Naturkapital giver en strøm af økosystemtjenester eller -fordele (59). Disse tjenester kan give økonomiske, sociale, miljømæssige, kulturelle eller andre velfærdsmæssige fordele. Værdien af disse fordele kan forstås kvalitativt eller kvantitativt (herunder i penge), afhængigt af sammenhængen.

De vigtigste miljømæssige begreber i forbindelse med miljøsikring er beskrevet nedenfor:

—	Naturkapital: En anden term for beholdningen af vedvarende og ikkevedvarende ressourcer (f.eks. planter, dyr, luft, vand, jord og mineraler). Projekterne kan påvirke både omfanget af disse ressourcer (f.eks. ved at ændre arealanvendelsen) og deres kvalitet (f.eks. habitaternes tilstand).

—	Økosystemtjenester: Naturkapital leverer økosystemtjenester såsom fødevarer, tømmer, ren luft, rent vand, klimaregulering og fritidsaktiviteter.

—

Virkninger: Ændringer i naturkapitalen eller i de økosystemtjenester, den leverer. Naturkapitalregnskaber omfatter måling af disse virkninger for at forbedre, hvordan der tages hensyn til dem i beslutningstagningen: — Gennem kvantificering, ofte som strømme. Vandindvinding påvirker f.eks. vandreserven og kan påvirke den fremtidige tilgængelighed af vand over tid (dette kan måles i m3 pr. år). Et andet eksempel er udledning af forurenende stoffer, som påvirker luft- eller vandtilstanden (kan måles i overskridelse af grænseværdier pr. dag). Ændringer i arealanvendelsen er en anden kvantificerbar strøm: Dette kan påvirke antallet af besøg på et sted (antal besøg pr. år) eller nedsat udbytte af disse besøg (udbyttegrad pr. besøg). — Hvis det er forholdsmæssigt (muligt og rimeligt), ved at udtrykke virkningerne i pengeværdi. En værdimæssig vurdering bidrager til at omregne virkningerne til anslåede skadesomkostninger (eller skøn over fordele), såsom: i) værdien af vand, der ikke længere er til rådighed (i EUR pr. m3 pr. år), ii) omkostninger som følge af øgede sundhedsproblemer som følge af luftforurening (i EUR pr. sygdomstilfælde pr. år) eller iii) tab af biodiversitet (i EUR).

Tabel 3 viser eksempler på sammenhængen mellem naturkapital og virkninger.

Tabel 3

Sammenkædning af virkninger med relevante ændringer i det fysiske miljø og skader eller fordele

Naturkapital	Ændringer i naturkapital eller økosystemtjenester	Eksempler på virkninger (positive og negative)
Luft
Luftforurening	Mængden af udledte forurenende stoffer	— Virkninger for menneskers sundhed — Virkninger for bygninger (f.eks. korrosion)
Vand
Vandforurening	Mængden af udledte forurenende stoffer	— Virkninger for menneskers sundhed — Virkninger for kvaliteten af indre farvande og havområder
Vandforbrug	Mængde indvundet vand	— Virkninger for vandafhængige aktiviteter — Virkninger for vandafhængige fysiske miljøer — Virkninger for den hydrologiske cyklus (f.eks. oversvømmelser, lavstrømshændelser)
Jord
Generering af affald	Mængde produceret affald	— Indvirkning på affaldshåndteringsomkostninger — Indvirkning på det fysiske miljø (f.eks. på grund af deponering eller emissioner fra forbrænding) og dermed strømme
Ændring i arealanvendelse	Hektar jord, der er byggemodnet, eller hvor anvendelsen er intensiveret	— Ændringer i output og materialer fra jord — Ændringer i kulstofbinding og -lagring — Ændringer i omkostningerne ved at levere tjenester, der ville være blevet leveret naturligt — Virkninger på levestedet og udendørs interaktioner — Ændringer i jordens kulturværdi
Biodiversitet
Virkninger for arter	Andel af berørte arter, trusselsniveau og/eller beskyttelse af berørte arter	— Ændringer i den lokale bestand af arter og arters bevaringsstatus — Ændringer i værdien af genetiske ressourcer (kan være offeromkostninger) — Ændringer i omkostningerne ved at levere tjenester, der ville være blevet leveret naturligt (f.eks. skadedyrsbekæmpelse) — Ændringer i arters kulturværdi
Virkninger for habitater og økosystemer	Areal for habitater eller økosystemer, der er gået tabt eller i forringet tilstand	— Ændringer i bevaringsstatus for habitater eller økosystemets tilstand (60) — Ændringer i output og ressourcer fra land og hav — Ændringer i omkostningerne ved at levere tjenester, der ville være blevet leveret naturligt — Ændringer i jordens og havets kulturværdi — Ændringer i modstandsdygtigheden (f.eks. naturkatastrofer)

Kilde:

Teknisk støttedokument for miljøsikring af investeringer, der finansieres under InvestEU-programmet.

I overensstemmelse med afsnit 2.1 er bæredygtighedskontrol for miljødimensionen baseret på flere trin. Disse omfatter et beslutningspunkt (baseret på det risikoniveau, der er identificeret for et eller flere elementer under screeningen af et projekt), hvorefter det kan besluttes, at der ikke kræves yderligere undersøgelse af virkninger med potentielt lav risiko (dvs. virkninger, der sandsynligvis ikke vil være væsentlige) (61).

For projekter, der kræver en VVM (bilag I eller bilag II-projekt, der ifølge screeningsafgørelsen kræver en VVM), vil gennemførelsespartneren:

—

Gennemgå de identificerede virkninger og risici og de foreslåede foranstaltninger til at undgå, forebygge eller reducere (afbødende foranstaltninger) og som en sidste udvej udligne (kompenserende foranstaltninger) sandsynlige væsentlige negative virkninger på miljøet. Ovenstående bør være i VVM-rapporten og anden dokumentation såsom tilladelser, yderligere undersøgelser eller rapporter fra andre vurderinger.

—

Kontrollere, om der er foretaget en vurdering af risikoen for, at der findes resterende væsentlige negative virkninger efter afbødningen (dvs. at de resterende virkninger burde have været vurderet som en del af VVM-rapporten): — Hvis der i VVM-rapporten er identificeret resterende virkninger med middel og/eller høj risiko, bør gennemførelsespartneren foretage miljøsikring af disse væsentlige negative virkninger. Hvor det er muligt, bør dette omfatte kvantificering og værdisætning. Denne yderligere vurdering kan udløse yderligere (kompenserende/udlignende) foranstaltninger som forklaret senere i kapitlet. — Hvis den resterende virkning er blevet vurderet som lav risiko i VVM-rapporten, er der ikke behov for yderligere undersøgelser.

For projekter med afbødende foranstaltninger, der ifølge screeningsafgørelsen ikke kræver en VVM, vil gennemførelsespartneren:

—

Gennemgå de identificerede virkninger og risici og de afbødende foranstaltninger, der foreslås i screeningafgørelsen og dokumentation, med henblik på at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige negative virkninger på miljøet: — Hvis der er identificeret resterende virkninger med mellem og/eller høj risiko (f.eks. i screeningsdokumentationen eller under revisionsprocessen), foretages der miljøsikring af disse væsentlige negative virkninger. Hvor det er muligt, bør dette omfatte kvantificering og værdisætning. — Hvis der kun er konstateret resterende virkninger med lav risiko, er der ikke behov for yderligere undersøgelser.

For projekter uden afbødende foranstaltninger, der ifølge screeningsafgørelsen ikke kræver en VVM, og for projekter uden for VVM-direktivets anvendelsesområde, vil gennemførelsespartneren:

—

I samarbejde med projektpromotoren vurdere, om det er behov for yderligere undersøgelser eller rapporter og gennemgå de virkninger og risici, der er identificeret i disse supplerende undersøgelser og rapporter, og overveje mulige afbødende foranstaltninger for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige negative virkninger på miljøet.

—	Hvis det er forholdsmæssigt (muligt og rimeligt), kvantificere og værdisætte de identificerede virkninger.

For alle projekter:

—	Det anbefales kraftigt, at gennemførelsespartneren anvender positivlisten til at identificere muligheder for at forbedre projektets resultater.

—	Gennemførelsespartneren skal rapportere til InvestEU-Investeringsudvalget og overvåge projektet.

Det er nødvendigt at sikre konsekvens i kravene på tværs af de forskellige naturkapitalkomponenter, samtidig med at der tages hensyn til behovet for, at kontrollen skal være forholdsmæssig (mulig og rimelig). Ved vurderingen af projekter, der skal finansieres med støtte fra InvestEU, vil gennemførelsespartneren gennemgå disse vurderingstrin på grundlag af dokumentation fra projektpromotoren (dvs. miljørapporter, afgørelser, godkendelser). Denne dokumentation kan eventuelt suppleres med spørgeskemaer, som vil blive udfyldt af projektpromotoren (f.eks. baseret på gennemførelsespartnerens egne due diligence-procedurer) eller andre undersøgelser og rapporter, der anses for nødvendige

Endelig er overholdelse af lovgivningen et krav for alle projekter.

Figur 8

Overblik over miljøscreening — miljøsikring

De følgende afsnit indeholder vejledning om, hvordan gennemførelsespartnere med støtte fra projektpromotoren gennemgår de enkelte trin i vurderingen.

2.3.2.   Overholdelse af lovgivningen

Alle InvestEU-støttede transaktioner skal, uanset om de er underlagt bæredygtighedskontrol eller ej, være i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning og national lovgivning. Overholdelse af lovgivningen er en forudsætning for enhver form for støtte. Gennemførelsespartnerne skal indføre eller revidere deres eksisterende procedurer for at verificere (62) overholdelsen.

For at sikre, at alle gennemførelsespartnere anvender acceptable standarder, vil dette afsnit:

—	beskrive generelle principper for kontrol af overholdelse af lovgivningen og

—	foreslå specifikke kontroller af overholdelsen af centrale EU-miljødirektiver.

Disse generelle principper er beskrevet i punkterne nedenfor.

—	Den krævede overholdelse af lovgivningen vil følge forløbet i den due diligence-proces, som gennemførelsespartneren normalt anvender (63).

—

Det anbefales, at både projekter, der tilhører kategorierne i bilag I til VVM-direktivet, samt bilag II-projekter, der kræver en VVM (dvs. projekter med væsentlige og/eller sandsynlige væsentlige virkninger), tages i betragtning til InvestEU-finansiering, når de er på et rimeligt modent stadie. Dette vil gøre det muligt for gennemførelsespartneren at udføre størstedelen af kontrollen af overholdelsen, inden der indgås forpligtelser for midler. I undtagelsestilfælde kan der tillades en vis fleksibilitet for denne anbefaling, og finansiering af projekter kan overvejes på et tidligere tidspunkt. I sådanne undtagelsestilfælde vil færdiggørelsen af procedurerne og opfyldelsen af overholdelseskravene være en betingelse for den relevante udbetaling (64). Projekter, der er opført i bilag I til VVM-direktivet, kan dog først forelægges Investeringsudvalget, når de befinder sig på et rimeligt modent stadie, hvilket betyder, at VVM-rapporten er afsluttet, og den offentlige høring er gennemført.

—

I ekstraordinære tilfælde, hvor projekter ikke er modne (f.eks. uden afsluttede miljøvurderinger og/eller godkendelsesprocedurer), skal et projekt vurderes på grundlag af de foreliggende oplysninger. Denne vurdering kan som et første skridt være begrænset til identifikation af de vigtigste relevante miljødirektiver og en klar angivelse af, hvornår overholdelsen af lovgivningen kan bekræftes. For projekter, der er opført i bilag II til VVM-direktivet, bør de kompetente myndigheders screeningafgørelse som hovedregel være tilgængelig på det tidspunkt, hvor projektet forelægges Investeringsudvalget til godkendelse. I behørigt begrundede tilfælde kan projektet imidlertid være mere umodent (f.eks. forventning om lav risiko, som det bl.a. er tilfældet med projekter vedrørende ladestationer). I sådanne tilfælde kan miljøsikringen udføres af gennemførelsespartneren udelukkende ved hjælp af de tjeklister, der foreslås i denne vejledning. For potentielt problematiske projekter (f.eks. på grund af deres sandsynlige væsentlige virkninger på Natura 2000-lokaliteter eller offentlig modstand) bør gennemførelsespartneren angive projektspecifikke miljøbetingelser, som bør indgå i finansieringskontrakten. Uanset de projektspecifikke betingelser (hvis det er nødvendigt) bør finansieringskontrakten som allerede nævnt altid indeholde en generel standardbetingelse om fremsendelse af manglende vurderinger og/eller tilladelser for sådanne umodne projekter. Disse betingelser skal være opfyldt senest inden den relevante udbetaling, og kontrollen med overholdelsen af lovgivningen bør afsluttes på dette tidspunkt og indberettes til Investeringsudvalget (65). Hvis det i vurderingen konkluderes, at projektet er for umodent, og at det indebærer for mange risici, bør et projekt ikke modtage støtte, og gennemførelsespartneren bør ansøge om EU-garantien på et senere tidspunkt.

—	EU's miljødirektiver som gennemført i national lovgivning bør være det vigtigste referencepunkt for gennemførelse af kontrollen med overholdelse af lovgivningen.

—

Den gennemførte kontrol af et projekts overholdelse af den gældende EU-miljølovgivning bør give et klart svar på, om det overholder lovgivningen eller ej. Denne kontrol bør understøttes af dokumentation i form af tilladelser, godkendelser eller licenser fra kompetente myndigheder med henvisning til enten relevante direktiver eller gennemført national lovgivning.

—	Hvis der er alvorlig tvivl om, hvorvidt et projekt er i overensstemmelse med EU-lovgivningen og/eller national lovgivning, bør gennemførelsespartnerne rådføre sig med medlemsstaterne og/eller Kommissionen (66).

Følgende afsnit omhandler de vigtigste miljødirektiver for kontrol af overholdelsen af lovgivningen.

a)   VVM-direktivet

VVM-direktivet finder anvendelse på en lang række offentlige og private projekter, som er beskrevet i bilag I og II til dette direktiv:

—	Obligatorisk VVM: Alle projekter i bilag I anses for at have væsentlig indvirkning på miljøet og kræver derfor en VVM.

—

VVM efterfulgt af medlemsstaternes vurdering (screening): For projekter i bilag II skal de nationale myndigheder vurdere, om projektet skal underkastes en VVM. Denne beslutning træffes gennem »screeningproceduren«, som afgør projekternes virkninger på grundlag af tærskler/kriterier eller en undersøgelse fra sag til sag. De nationale myndigheder skal tage hensyn til kriterierne i bilag III til VVM-direktivet.

VVM-kontrollen bør bekræfte, at projektet opfylder de centrale krav i VVM-direktivet. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at nogle få projekter stadig kan være blevet godkendt i henhold til den tidligere »ikke-reviderede« VVM-ordning (direktiv 2011/92/EU) og ikke under den »reviderede« nuværende VVM-ordning (direktiv 2011/92/EU som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU (67)). VVM-kontrollen bør foretages i forhold til det gældende direktiv på det tidspunkt, hvor VVM-processen blev iværksat (se nærmere i artikel 3 i direktiv 2014/52/EU).

Tjekliste 0 (se bilag 3) indeholder en liste med spørgsmål, der skal vejlede gennemførelsespartnerne i kontrollen af overholdelsen af VVM-direktivet.

b)   Fugledirektivet og habitatdirektivet

Natura 2 000-nettet blev oprettet i henhold til habitatdirektivet (68). I henhold til dette direktiv skal medlemsstaterne udpege særlige bevaringsområder for at sikre en gunstig bevaringsstatus for: i) naturtyper, der er opført i bilag I til direktivet i hele deres udbredelsesområde i EU, og ii) arter, der er opført i bilag II til direktivet i hele deres udbredelsesområde i EU. I henhold til fugledirektivet (69) skal netværket omfatte særligt beskyttede områder, der er udpeget for 194 særligt truede arter og alle trækfuglearter.

Enhver plan eller ethvert projekt, der i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter kan påvirke en Natura 2000-lokalitet væsentligt, skal tages op til en passende vurdering af medlemsstaten (i henhold til artikel 6). Denne vurdering skal fastslå projektets eller planens virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne (70). De kompetente myndigheder kan først godkende planen eller projektet, når de har sikret sig, at de ikke skader den pågældende lokalitets integritet (artikel 6, stk. 3, i habitatdirektivet (71)).

Under ekstraordinære omstændigheder kan et projekt stadig få lov til at gå videre på trods af en negativ vurdering, forudsat: i) at der ikke findes alternative løsninger, og ii) at planen eller projektet anses for at være begrundet i bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art. I sådanne tilfælde skal medlemsstaten træffe passende kompenserende foranstaltninger for at sikre, at den overordnede sammenhæng i Natura 2000-nettet beskyttes (artikel 6, stk. 4, i habitatdirektivet). Kommissionen skal underrettes om disse foranstaltninger via en standardanmeldelsesformular »Underretning af Europa-Kommissionen i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4« (72). I visse tilfælde, hvor en prioriteret naturtype eller art er væsentligt berørt, og projektet er berettiget af socioøkonomiske årsager, kræves der en udtalelse fra Kommissionen. Metodologisk vejledning om bestemmelserne i artikel 6, stk. 3 og 4, i habitatdirektivet (92/43/EØF) (73) indeholder yderligere oplysninger som supplement til dette afsnit.

For gennemførelsespartnerne er der tre mulige scenarier, når de kontrollerer overholdelsen af habitatdirektivet og fugledirektivet:

—	et projekt er blevet screenet af medlemsstaternes myndigheder, som har konkluderet, at det kræver en passende vurdering (dvs. at projektet sandsynligvis ikke vil påvirke Natura-lokaliteten/-lokaliteterne væsentligt), eller

—	et projekt har været genstand for en passende vurdering foretaget af medlemsstaternes myndigheder, hvor myndighederne har konkluderet, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-lokaliteten/-lokaliteterne væsentligt (i henhold til artikel 6, stk. 3, i habitatdirektivet), eller

—	et projekt har været genstand for en passende vurdering, hvor medlemsstaternes myndighederne har vurderet projektet negativt, (dvs. at projektet påvirker Natura 2000-lokaliteter væsentligt i henhold til artikel 6, stk. 4, i habitatdirektivet).

Tjekliste 0 (se bilag 3) indeholder en liste over spørgsmål, der kan tjene som rettesnor for kontrollen af overholdelsen af habitatdirektivet og fugledirektivet, afhængigt af det scenarie (som beskrevet ovenfor), der gælder for en individuel transaktion.

c)   Vandrammedirektivet

Vandrammedirektivet (2000/60/EF) sikrer fuld integration af de økonomiske og økologiske perspektiver for forvaltning af vandkvalitet og -mængde. Direktivet gælder ferskvand, kystvande og overgangsvande og sikrer en integreret tilgang til vandforvaltning, som respekterer integriteten af hele økosystemer.

Direktivets hovedformål er (inden 2015 (74)) at opnå en god tilstand for de over 111 000 overfladevandområder (f.eks. floder, søer, kystvande) og over 13 000 grundvandsområder i EU. Opnåelse af »god tilstand« betyder sikring af god økologisk og kemisk tilstand for overfladevand og god kvantitativ og kemisk tilstand for grundvand (grundvand er den vigtigste kilde til indvinding af drikkevand).

Vandrammedirektivet indfører også et krav om, at forvaltningen af vandløb skal være baseret på vandløbsoplande (dvs. den naturlige geografiske og hydrologiske enhed) og ikke på administrative eller politiske grænser. Vandområdeplanen beskriver, hvordan de mål, der er fastsat for vandløbsoplandet (økologisk tilstand, kvantitativ tilstand, kemisk tilstand og mål for beskyttede områder) skal nås inden for den krævede tidsramme.

For gennemførelsespartnerne er der to mulige scenarier, når de kontrollerer overholdelsen af vandrammedirektivet:

—

I det første scenarie indebærer projektet en ændring af et overfladevandområdes fysiske karakteristika eller ændringer i grundvandsstanden, som IKKE vil forårsage forringelse af et vandområdes tilstand eller manglende opnåelse af god vandtilstand/godt potentiale. I dette tilfælde skal gennemførelsespartneren gennemgå projektpromotorens begrundelse for at underbygge denne konklusion.

—

I det andet scenarie medfører projektet nye ændringer af overfladevandområdets fysiske karakteristika eller forandringer i grundvandsforekomsternes niveau, der forringer vandområdets tilstand eller indebærer, at der ikke kan opnås en god vandtilstand/et godt potentiale. I sådanne tilfælde bør gennemførelsespartneren undersøge, om alle betingelserne i artikel 4, stk. 7, er opfyldt, dvs.: — der er taget alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand — fordelene ved projektet er mindre end fordelene ved at opfylde målene i vandrammedirektivet, og/eller projektet er begrundet i væsentlige samfundsinteresser — projektets mål kan ikke på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning — projektet og ovennævnte begrundelser er angivet i vandområdeplanen.

Tjekliste 0 (se bilag 3) indeholder spørgsmål, der kan tjene som rettesnor for kontrollen af overholdelsen af vandrammedirektivet.

d)   Andre relevante direktiver

Afhængigt af arten af de transaktioner, der er omfattet af den specifikke støtte, forventes gennemførelsespartnerne at kontrollere overholdelsen af specifikke direktiver på grundlag af oplysninger om godkendelser, tilladelser, licenser osv. afgivet af projektpromotorerne. Disse kunne omfatte:

Direktiv 2001/42/EF (75)— direktivet om strategisk miljøvurdering

I forbindelse med transaktioner, der på grund af deres art, størrelse eller placering er miljømæssigt følsomme, anbefales det, at gennemførelsespartneren undersøger, om et projekt er foreneligt med en planlægningsramme (f.eks. en sektor- eller arealanvendelsesplan), navnlig med hensyn til alternativer eller kumulative virkninger.

Direktiv 2010/75/EU (76) — direktivet om industrielle emissioner

Gennemførelsespartneren skal bekræfte, at projektet overholder direktivet om industrielle emissioner på grundlag af:

—

en tilladelse (ikke altid gældende og tilgængelig på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen): dvs. om den overholder de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i henhold til direktivet, og de tilknyttede emissionsniveauer, der er fastsat i gennemførelsesafgørelserne om bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL'er), alt efter hvad der er relevant, eller

—	den miljøprojektdokumentation, der er indsendt som en del af ansøgningen (f.eks. miljøgodkendelser osv.).

Direktiv 2008/98/EF (77) — affaldsrammedirektivet

Gennemførelsespartneren kontrollerer, at projektet er i overensstemmelse med affaldsrammedirektivet, herunder begrundelsen med henvisning til centrale krav i direktivet. I begrundelsen skal det navnlig forklares:

—	hvordan projektet er i overensstemmelse med affaldshierarkiet (artikel 4)

—	hvordan projektet bidrager til forberedelserne til at nå genbrugs- og genanvendelsesmålene (artikel 11, stk. 2)

—	om projektet er i overensstemmelse med den relevante affaldshåndteringsplan (og indgår i den som en ufravigelig betingelse) og affaldsforebyggelsesprogrammet (artikel 28 og 29).

Direktiv 2012/18/EU (78) — Seveso III-direktivet

Seveso III-direktivet (2012/18/EU) har til formål at forebygge større uheld med farlige stoffer. Men da der alligevel kan forekomme ulykker, har direktivet også til formål at begrænse følgerne af sådanne ulykker ikke blot for menneskers sundhed, men også for miljøet. Direktivet omfatter virksomheder, hvor der kan forekomme farlige stoffer (f.eks. under forarbejdning eller oplagring) i mængder, der overstiger visse tærskler. Visse industrielle aktiviteter, der er omfattet af anden lovgivning med et tilsvarende beskyttelsesniveau (f.eks. nukleare anlæg eller transport af farlige stoffer), er ikke omfattet af direktivet.

Afhængigt af mængden af farlige stoffer kategoriseres virksomhederne i enten kolonne 2 eller 3, hvor sidstnævnte er underlagt strengere krav. Gennemførelsespartneren kontrollerer, om projektet overholder Seveso III-direktivet, på grundlag af den miljøprojektdokumentation, der er indsendt som en del af ansøgningen (f.eks. VVM, miljøgodkendelser osv.). Gennemførelsespartneren skal navnlig kontrollere, om projekter, der falder ind under Seveso-direktivets anvendelsesområde, når de er afsluttet, skal opfylde enten kravene i kolonne 2 eller 3 (navnlig projektpromotorens forpligtelse til at udarbejde en plan for forebyggelse af større uheld eller en sikkerhedsrapport, der skal forelægges for medlemsstatens kompetente myndighed).

2.3.3.   InvestEU-screening for miljødimensionen

For projekter, der kræver en VVM eller en vurdering af nødvendigheden af en VVM, forventes det, at denne proces og dette arbejde vil yde et vigtigt bidrag til screenings- og kontrolprocessen for InvestEU, da direktivet kræver følgende:

—	For projekter, der kræver en VVM, er en beskrivelse af projektets karakteristika og/eller planlagte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge eller reducere og om muligt udligne sandsynlige væsentlige skadelige virkninger på miljøet en del af VVM-rapporten.

—	For projekter med en screeningafgørelse om, at en VVM ikke er nødvendig, vil det i afgørelsen fremgå, hvilke karakteristika ved projektet, og/eller hvilke foranstaltninger der påtænkes for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været betydelige skadelige indvirkninger på miljøet.

I disse tilfælde vil InvestEU-screeningfasen gennemgå de resterende virkninger, der er konstateret i VVM-rapporten (efter afbødende foranstaltninger, der er identificeret under miljøproceduren) for de fire miljøelementer (luft, vand, jord, biodiversitet) samt for de tværgående emner støj og lugt.

For projekter uden for VVM-direktivets anvendelsesområde eller projekter uden afbødende foranstaltninger, der ifølge screeningsafgørelsen ikke kræver en VVM som følge af gennemførelsen af nationalt fastsatte tærskler eller kriterier, vil InvestEU-screeningfasen også gennemgå virkningerne på de samme elementer og tværgående temaer.

Som et første skridt bør (resterende (79)) miljøvirkninger gennemgås ved hjælp af tjekliste 1 (80) (se bilag 3). Kolonne 1 i tjekliste 1 bør afspejle, om der er (resterende) virkninger eller ej.

Som allerede nævnt vil denne gennemgang ske på grundlag af miljødokumentation fra projektpromotoren. Denne dokumentation kan omfatte miljøvurderingsrapporter, afgørelser og tilladelser, supplerende undersøgelser eller rapporter, hvis det skønnes nødvendigt. Når en (resterende) virkning er konstateret, bør denne virknings risiko vurderes med hensyn til kombinationen af, hvor væsentlig og sandsynlig den er.

Gennemførelsespartneren bør anvende tre parametre til at angive væsentligheden af den (resterende) virkning (kolonne 2 i tjekliste 1) baseret på oplysninger fra projektpromotoren:

Mindre Moderat Væsentlig/negativ

For at kategorisere, hvor væsentlig virkningen er, anvender gennemførelsespartneren den tilgrundliggende miljødokumentation, supplerende rapporter, hvis det anses for nødvendigt, samt ekspertvurderinger, der tager hensyn til elementer såsom emissionsmængder, den konstaterede virknings karakter osv. Der gives mere detaljerede oplysninger for hvert af de pågældende naturkapitalelementer i det tekniske støttedokument for miljøsikring af investeringer og i tabeller:

Tabel Luft S3 — 1:	for virkninger på luftkvaliteten
Tabel Vand S2 — 5 og Tabel Vand S3 — 3	for virkninger på vandmiljøet
Tabel Jord S2 — 2 og Tabel Jord S3 — 1	for virkninger på jord/jordarealer
Tabel Biodiversitet S2 — 1 og Tabel Biodiversitet S3 — 1	for virkninger på biodiversiteten
Tabel CC S3 — 1	for støjvirkninger
Tabel CC S3 — 2	for lugtvirkninger

Gennemførelsespartneren skal også på grundlag af de oplysninger og vurderinger, som projektpromotoren har foretaget, angive sandsynligheden for virkningerne (kolonne 3 i tjekliste 1):

Lav (vil sandsynligvis ikke ske) Moderat (lige stor sandsynlighed for, at de sker eller ej) Høj (vil sandsynligvis ske)

Risikoniveauet (kolonne 4 i tjekliste 1) for hver virkning vurderes ved at kombinere dens konstaterede væsentlighed og sandsynlighed (se matricen i figur 8). For projekter med VVM forventes de tilhørende rapporter at indeholde en vurdering af væsentligheden af de resterende virkninger.

Figur 9

Risikokategorisering for hver konstateret virkning

For virkninger med en middel eller høj risiko skal gennemførelsespartneren gå videre til miljøsikring. Der vil ikke være behov for yderligere undersøgelse for virkninger med lav risiko.

Ud over ovenstående anbefales gennemførelsespartneren kraftigt at gennemgå tjeklisten for den positive dagsorden (se afsnit 2.3.5).

2.3.4.   Miljøkontrol: Afbødning, kvantificering og værdisætning

For projekter, der kræver en VVM, eller projekter med afbødende foranstaltninger, der ifølge screeningsafgørelsen ikke kræver en VVM: For hver af de resterende virkninger, der vurderes at have en middel og/eller høj risiko, vil gennemførelsespartneren kræve, at projektpromotoren (på frivillig basis) undersøger gennemførligheden af yderligere (f.eks. afbødende) foranstaltninger, der kan reducere den resterende risiko til et lavere niveau.

For projekter uden for VVM-direktivets anvendelsesområdet eller projekter uden afbødende foranstaltninger, der ifølge screeningsafgørelsen ikke kræver en VVM: Hvis gennemførelsespartneren i samarbejde med projektpromotoren ved hjælp af tjekliste 1 konstaterer virkninger, der vurderes at have en middel og/eller høj risiko, bør de foreslå afbødende foranstaltninger, hvor det er muligt, for at reducere risikoen til et lavere niveau.

Alle foranstaltninger, der følger af ovenstående, bør følge principperne for det afbødningshierarki, der er relevant for naturkapitalelementet:

—	Undgåelse af negative virkninger (hvis muligt).

—	Mindskelse af omfanget af eventuelle uundgåelige virkninger under hensyntagen til virkningens varighed, intensitet og type (direkte, indirekte og kumulativt).

—	Rehabilitering og genopretning for at sikre, at bestande, der er blevet forringet eller negativt påvirket af et projekt, genoprettes eller fornyes.

—	Udligning kan betragtes som en sidste udvej for negative virkninger (middel til høj risiko), der ikke kan undgås, minimeres eller udlignes gennem genopretning.

Figur 10

Afbødningshierarkiet

Kilde:

Europa-Kommissionen — Teknisk støttedokument for miljøsikring af investeringer.

God afbødning afhænger af kontekst og sted samt af den virkning, der skal afbødes. Eksempler på afbødende foranstaltninger findes i det tekniske støttedokument for miljøsikring af investeringer.

Når projektpromotoren kan foreslå gennemførlige yderligere foranstaltninger, bør gennemførelsespartneren anmode projektpromotoren om at revurdere den resterende risiko (se tjekliste 1).

Gennemførelsespartneren vil i samarbejde med projektpromotoren på grundlag af den eksisterende dokumentation (miljørapport, tilladelser osv.), hvis og hvor det er muligt, fremlægge en kvantificering af de resterende virkninger, som efter afbødning (afbødning som følge af miljøprocedurer og/eller afbødning, der foreslås i forbindelse med InvestEU-bæredygtighedskontrol) har en middel og/eller høj risiko.

Der findes vejledning om kvantificering i det tekniske støttedokument for miljøsikring af investeringer og tabellerne:

Tabel Luft S3 — 1:	for virkninger på luftkvaliteten
Tabel Vand S3 — 3:	for virkninger på vandmiljøet
Tabel Jord S3 — 1	for virkninger på jord/jordarealer
Tabel Biodiversitet S3 — 1 og S3 — 2	for biodiversitet
Tabel CC S3 — 1	for støjvirkninger
Tabel CC S3 — 2	for lugtvirkninger

Kvantificering gør det muligt for gennemførelsespartnerne at forstå omfanget af de (resterende) miljøvirkninger, efter at alle afbødende foranstaltninger er blevet fastlagt og integreret i det foreslåede projekt. Kvantificering er også en forudsætning for, at disse virkningers pengemæssige værdiansættelse — hvor det er forholdsmæssigt og muligt at foretage en sådan værdiansættelse — kan indgå i den samlede økonomiske vurdering af projektet.

Som drøftet i det tekniske støttedokument for miljøsikring af investeringer og i Kommissionens CBA-vejledning om cost-benefit-analyse af investeringsprojekter (2014), er den økonomiske værdiansættelse af miljøvirkninger typisk baseret på begrebet samlet økonomisk værdi, der består af brugsværdi og ikke-brugsværdi (81). Der kan anvendes flere værdiansættelsesteknikker, som ofte (men ikke udelukkende) er baseret på undersøgelses- og/eller valgeksperimentmetoder, til at måle dem.

Disse teknikker er normalt ressourcekrævende (de kræver en stor mængde projektspecifikke data og analyser). Derfor anvendes der oftere en metode til overførsel af fordele, når de undersøgelser, der er tilgængelige i litteraturen, allerede indeholder landespecifikke referenceværdier (dvs. enhedsomkostninger) for miljøvirkninger, der kan bruges til at lette værdiansættelsesprocessen.

Afsnit 4-8 i det tekniske støttedokument for miljøsikring af investeringer indeholder en gennemgang af enhedsværdierne for at lette brugen af overførsel af fordele i forbindelse med økonomiske værdiansættelser (82). Derudover illustrerer det kommende vademecum om økonomiske vurderinger, der udarbejdes af GD REGIO med støtte fra JASPERS, god praksis i forbindelse med den økonomiske vurdering af miljøvirkningerne for en række udvalgte sektorer.

Anvendelsen af værdisætning afhænger derfor af flere faktorer, herunder tilgængelige data, projektomfang, virkningstype osv.

Anvendelsen af disse teknikker overlades til gennemførelsespartnerens/projektpromotorens faglige vurdering, herunder om og hvordan der skal foretages en økonomisk værdiansættelse af miljøvirkningerne efter afbødning i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Når den foretages, skal den økonomiske værdisætning af projektets miljøvirkninger indgå i den mere omfattende økonomiske vurdering for projektet, som normalt foretages af gennemførelsespartnerne i forbindelse med EU-støttede projekter, som omhandlet i denne vejledning i afsnit 2.6 (Økonomisk vurdering).

2.3.5.   Positiv dagsorden

Projektpromotorer opfordres kraftigt til at overveje tjekliste 2 for den positive dagsorden (udarbejdet for hvert miljøelement, jf. bilag 3 ) for potentielle tiltag, som kunne hjælpe til at styrke projektets positive virkninger. Tjeklisten for den positive dagsorden kan bruges på frivillig basis for alle typer projekter, både over og under tærsklen, og alle risikokategorier. Som følge af færdiggørelsen af tjeklisten for den positive dagsorden opfordres projektpromotoren til at foreslå yderligere foranstaltninger for at forbedre transaktionens miljøpræstationer. Når yderligere foranstaltninger til forbedring af projektets miljøpræstationer identificeres og implementeres i projektet, opfordres projektpromotorerne til at kvantificere de deraf følgende positive virkninger og — hvor det er forholdsmæssigt og rimeligt — værdisætte dem for at tage dem med i den samlede økonomiske vurdering af projektet.

Tjeklisten for den positive dagsorden kan omfatte, men er ikke begrænset til:

—	Luft (fremme af energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energikilder, minimering af forurenende emissioner og anvendelse af farlige stoffer)

—	Vandmiljø (forbedring af ferskvands- og havvandskvaliteten, fremme af effektiv vandanvendelse, begrænsning af indvinding og udledning)

—	Jord og jordarealer (fremme af erosionsreduktion, forbedring af jordens indhold af organisk materiale og biodiversitet, reduktion af jordforringelse, oprydning af forurenede grunde)

—	Biodiversitet (bevarelse af områder med stor biodiversitet og/eller beskyttede områder, bevarelse af biodiversitet og økosystemer, øget modstandsdygtighed i økosystemer, kontrol eller fjernelse af ikkehjemmehørende arter, bevarelse af hjemmehørende arter eller genetisk mangfoldighed)

—	Støj (reduktion af støjniveauer)

—	Lugt (reduktion af lugtemissioner)

2.3.6.   Rapportering og overvågning

Som beskrevet i kapitel 4 skal gennemførelsespartneren ved afslutningen af miljøscreenings- og sikringsprocessen forelægge InvestEU-Investeringsudvalget et resumé af bæredygtighedskontrollen, der omfatter følgende centrale elementer:

—	For alle projekter en bekræftelse af, at de overholder EU's centrale miljølovgivning (jf. tjekliste 0).

—

Resultatet af en screening: — Om der er nogle virkninger, der er vurderet som mellem og/eller høj risiko (kolonne 4 i tjekliste 1) — Eventuelle (yderligere) frivillige afbødende foranstaltninger for disse virkninger med mellem og/eller høj risiko (kolonne 5 i tjekliste 1), og om risikoen herefter er reduceret.

—	Den (resterende) risiko efter eventuelle yderligere afbødende foranstaltninger, der er foreslået i forbindelse med InvestEU-kontrollen (kolonne 6 i tjekliste 1).

—	En vurdering (helst kvantificeret) af resterende virkninger med mellem og/eller høj risiko (kolonne 6 i tjekliste 1) og, hvor det er forholdsmæssigt (dvs. rimeligt og muligt), værdisætning af disse virkninger.

—	Eventuelle overvejelser i forbindelse med den positive dagsorden (se tjekliste 2).

I forbindelse med den overvågning, der kræves i henhold til InvestEU, bør gennemførelsespartneren bekræfte og rapportere på grundlag af den overvågning, der foretages som led i deres interne procedurer, og/eller oplysninger fra projektpromotorerne:

—	Eventuelle væsentlige ændringer af resultatet af miljøsikringen, som oprindeligt indberettet, som følge af afslutning af tilladelsesprocedurerne.

—	Gennemførelse af afbødende foranstaltninger knyttet til negative virkninger og højrisikovirkninger.

—	Projektpromotorens opfyldelse af miljøbetingelser og eventuelle forpligtelser.

2.4.   Den sociale dimension

2.4.1.   Generel tilgang til social bæredygtighedskontrol

Finansierings- og investeringstransaktioner under InvestEU har til formål at skabe en positive sociale virkninger for samfundet som helhed. Der kan dog også være projekter, der indebærer negative virkninger for nogle personer eller lokalsamfund. Der kan f.eks. være tale om et infrastrukturprojekt, der har potentielle virkninger i form af forværring af de pladsmæssige uligheder eller folkesundheden, og som indebærer ændringer i arealanvendelsen og/eller virkninger på forskellige aspekter af borgernes liv. Potentielle virkninger, der påvirker de sociale forhold negativt, bør identificeres så tidligt som muligt, og hvis det er muligt, bør udformningen af disse projekter tilpasses for at undgå eller minimere disse virkninger, og/eller der bør identificeres passende afbødende foranstaltninger til håndtering af de uundgåelige virkninger. Kontrolprocessen vil sikre, at disse situationer identificeres, vurderes og håndteres korrekt af projektpromotorerne.

Branchestandarderne for vurdering af den sociale dimension er i vid udstrækning afstemt med hinanden. De varierer imidlertid stadig lidt mellem forskellige markedsaktører. Formålet med den indledende screening af transaktioner bør så vidt muligt være at afdække direkte, indirekte og kumulative virkninger for væsentlige sociale aspekter. Social bæredygtighedskontrol, dvs. forbedring af det oprindelige forslag, vil, når det er nødvendigt, bidrage til at minimere de skadelige virkninger og maksimere fordelene ved den sociale dimension.

For at opnå dette bør gennemgangen af projekternes sociale aspekter som minimum omfatte følgende nøgleelementer:

—	Screening og fastlæggelse af de positive virkninger af projekterne og den dermed forbundne risiko

—	Kategorisering af risici for direkte finansierede projekter over tærsklen på grundlag af en vurdering af potentielle negative virkninger

—	Screening af projektets sociale resultater på grundlag af de sociale screeningskriterier, der er beskrevet i de følgende afsnit, og medtagelse af eventuelle betingelser for projektet, hvis det er nødvendigt

—	Anbefalinger til fremme af positive sociale virkninger baseret på tjeklisten for den positive dagsorden, der er beskrevet i afsnit 2.4.6 i denne vejledning

Følgende flowdiagram viser hele processen for den sociale bæredygtighedskontrol.

2.4.2.   Retlige rammer for den sociale dimension

I idé- og designfasen vil InvestEU også bidrage til den sociale bæredygtighed i EU og fremme fornyelse af økonomien, skabelse af kvalitetsjob og forbedrede leve- og arbejdsvilkår. EU's og medlemsstaternes retlige krav til projekter og transaktioner, der skal støttes under et af InvestEU-Fondens politikområder, udgør grundlaget for at sikre socialt bæredygtige virkninger.

Ligesom for miljøaspekterne udgør den relevante sociallovgivning et solidt grundlag for processen for den sociale bæredygtighedskontrol. EU har en stærk lovgivningsmæssig ramme, der garanterer europæernes rettigheder som borgere, arbejdstagere (uanset nationalitet) og interessenter på mange områder, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsvilkår, offentliggørelse af oplysninger og høring af arbejdstagerne og offentligheden, ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling (83). Sammenlignet med miljølovgivningen er EU's beføjelser på det sociale område imidlertid mere begrænsede, og sociale forhold behandles primært gennem national lovgivning. Ikke desto mindre er der specifikt krav i InvestEU-forordningen om, at projekternes sociale indvirkning skal anslås, herunder med hensyn til ligestilling mellem kønnene, den sociale integration i bestemte områder eller befolkningsgrupper og den økonomiske udvikling i områder og sektorer, der er berørt af strukturelle udfordringer såsom nødvendigheden af at dekarbonisere økonomien.

Under hensyntagen til overholdelsen af den relevante nationale lovgivning og EU-lovgivning, der dækker disse områder, vil opnåelse af sociale fremskridt med InvestEU-aktiviteterne derfor være grundlaget for den sociale bæredygtighedskontrol. Kontrollen med overholdelsen vil fortsætte under hele processen, da alle relevante retlige krav måske ikke kendes på et tidligt tidspunkt (se de retlige rammer i bilag 1) (84). Derfor forventes projektpromotoren at sikre overholdelse af lovgivningen, gøre brug af løsningerne på den positive dagsorden (se afsnit 2.4.6) og efter anmodning forelægge gennemførelsespartnerne dokumentation herfor (85).

2.4.3.   Social screening af transaktioner

Efter en kontrol af overholdelsen af lovkravene går projektet, afhængigt af de samlede projektomkostninger til investeringen, videre til screeningfasen.

For at undersøge omfanget og kompleksiteten af de potentielle sociale virkninger og risici bør gennemførelsespartneren screene det foreslåede projekt. Omfanget og kompleksiteten af sociale spørgsmål varierer fra projekt til projekt. Projekterne kan have såvel negative som positive sociale virkninger. Gennemførelsespartneren skal sikre, at: i) projekternes negative sociale virkninger identificeres gennem den nedenfor beskrevne screeningsproces, og ii) at deres positive sociale virkninger fremmes gennem anvendelse af tjeklisten for den positive dagsorden (86). Alle muligheder for at maksimere de positive virkninger, der identificeres som led i screeningsprocessen, bør også tages i betragtning.

I processen for social bæredygtighedskontrol vil gennemførelsespartnerne bygge videre på og anvende deres eksisterende standarder og procedurer og supplere dem efter behov på grundlag af kravene i denne vejledning.

For projekter under tærsklen på 10 mio. EUR afsluttes kontrolprocessen i princippet her. For projekter under tærsklen, der er genstand for en vurdering i henhold til EU's VVM-direktivet (87), vil visse sociale aspekter blive vurderet som led i VVM-processen. I sådanne tilfælde opfordres gennemførelsespartnerne kraftigt til at supplere VVM-processen med den sociale screening, der præsenteres i denne vejledning. De opfordres ligeledes kraftigt til på grundlag af tjeklisten for den positive dagsorden at tage stilling til anbefalingerne om at øge de positive sociale virkninger uanset projektets størrelse. Minimumsgarantier i forbindelse med arbejds-, sundheds-, sikkerheds- og andre relevante krav til social bæredygtighed, der er fastsat i EU-retten, skal under alle omstændigheder overholdes.

For projekter over tærsklen på 10 mio. EUR vil projektet blive screenet for relevante sociale virkninger og risici. Følgende punkter vil blive betragtet som de vigtigste sociale aspekter, der skal tages i betragtning i forbindelse med en forudgående vurdering af den sociale dimension:

1.	Ansættelses- og arbejdsvilkår

2.	Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og offentlig sundhed og sikkerhed

3.	Beskyttelse og inklusion af sårbare personer og/eller grupper (88)

4.	Ligestilling mellem kønnene

5.	Opkøb og ekspropriation af jord (89)

6.	Beskyttelse af kulturarven

7.	Inddragelse af interessenter (90),

Formålet med den indledende screening af projekterne er give projektpromotoren et grundlag for at overveje og gennemførelsespartneren et grundlag for så vidt muligt at identificere de vigtigste sociale virkninger og risici, som projektet forventes at have. I den forbindelse bør gennemførelsespartneren også tage hensyn til projektpromotorens kapacitet, kontekst, beliggenhed, sektor og projekttype.

Den sociale screeningsproces vil blive overvejet sammen med klima- og miljøelementerne og vil tage hensyn til eventuelle relevante sociale elementer fra VVM-processen i tilfælde af transaktioner, der er underlagt en vurdering i henhold til VVM-direktivet. De sociale aspekter vil svare til de relevante krav til projektpromotorerne i kontrolfasen. De oplysninger, der fremlægges, bør gøre det muligt for gennemførelsespartnerne at vurdere, at der ikke er nogen åbenlyse overtrædelser, og at der ikke er nogen igangværende undersøgelser. Den indledende screening af disse aspekter bør også tilskynde gennemførelsespartneren til at foreslå forbedringer af projektdesignet, herunder støtte gennem teknisk bistand med henblik på at håndtere potentielle skadelige virkninger og/eller maksimere de positive virkninger.

Gennemførelsespartneren kan som et resultat af InvestEU-screeningsprocessen konstatere, at et eller flere af de sociale aspekter, der er beskrevet nedenfor, ikke er tilstrækkeligt dækket og indebærer middel eller høj risiko i henhold til risikokategoriseringen i afsnit 2.4.4 i denne vejledning. Hvis det sker, vil der blive udløst kontrol for det pågældende område, og den endelige modtager vil blive bedt om at foretage en passende yderligere vurdering og afhjælpe situationen

Ansættelses- og arbejdsvilkår

Det overordnede mål med dette sociale aspekt er at sikre beskyttelsen af arbejdstagernes grundlæggende rettigheder og fremme effektive relationer mellem arbejdstagere og arbejdsgivere på grundlag af udviklingen af rimelige arbejdsvilkår og i overensstemmelse med national lovgivning om arbejde, beskæftigelse og social sikring samt de grundlæggende principper og standarder i EU-retten og i ILO's grundlæggende konventioner.

Det vil være nødvendigt at overholde den nævnte arbejdsmarkedslovgivning for projektpromotorer/endelige modtagere for så vidt angår alle projektmedarbejdere, herunder fuldtidsansatte, deltidsansatte, vikarbureauer, sæsonarbejdere og vandrende arbejdstagere, uanset om disse arbejdstagere er ansat direkte af kunden eller af en tredjepart, samt for primære leverandører (91).

I screeningfasen bør gennemførelsespartneren:

—

undersøge sandsynligheden for risici for: børnearbejde, tvangsarbejde, forskelsbehandling og ulige behandling af vandrende eller udenlandske arbejdstagere, manglende ligestilling mellem kønnene, forskelsbehandling og/eller begrænsninger af foreningsfriheden eller andre risici for krænkelser af grundlæggende arbejdstagerrettigheder på grund af landeforhold, sektor, projektpromotor, kontrahent eller forsyningskæde (92)

—	i tilfælde af konstaterede risici overveje, om projektpromotoren har en ledelseskapacitet, der er passende i forhold til arbejdsstyrken og projektets størrelse, og om den er i overensstemmelse med national lovgivning.

Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og offentlig sundhed og sikkerhed  (93)

I overensstemmelse med princip 10 i den europæiske søjle for sociale rettigheder om »et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø og databeskyttelse« for arbejdstagere er målet under dette sociale aspekt at sikre, fremme og beskytte sundhed og sikkerhed for alle personer, der er involveret i projektet. Dette bør opnås ved at sikre sunde og sikre arbejdsvilkår; evaluere og styre sundheds- og sikkerhedsrisici og forebygge eventuelle negative virkninger i forbindelse med sundhed og sikkerhed. Særlige aspekter, der skal tages i betragtning under kontrolprocessen, vedrører sikkerhed i forbindelse med farlige materialer, naturkatastrofer, sikkerhed, eksponering for sygdomme, trafiksikkerhed, nødberedskab, når det er nødvendigt og relevant.

I screeningfasen bør gennemførelsespartneren:

—	identificere sandsynligheden for projektets negative virkninger og risici for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og offentlig sundhed og sikkerhed (94)

—	overveje projektpromotorens ledelseskapacitet med hensyn til styring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og offentlig sundhed og sikkerhed, hvis der konstateres negative virkninger og risici.

Beskyttelse og inklusion af sårbare personer og/eller grupper  (95)

I overensstemmelse med princip 2, 3 og 17 i den europæiske søjle for sociale rettigheder om »Ligestilling mellem kønnene«, »Lige muligheder« og »Inklusion af personer med handicap« er det overordnede mål under dette sociale aspekt at opretholde og fremme sårbare gruppers og/eller enkeltpersoners rettigheder og interesser, identificere eventuelle risici og/eller negative virkninger, der kan påvirke dem, og sikre, at passende foranstaltninger beskytter sådanne grupper og/eller enkeltpersoner gennem hele projektet. Hvor det er relevant, bør dette omfatte overvejelser om relevante forpligtelser og/eller positive foranstaltninger for at fjerne hindringer for dem, der ofte er udelukket fra udviklingsprocessen på grund af handicap, hvor det er relevant, således at de kan udnytte deres rettigheder og deltage fuldt ud i samfundet og økonomien.

For projekter, der berører oprindelige folk (96), er målet at sikre, at projektet fremmer fuld respekt for deres rettigheder, mål, identitet, kultur og eksistensgrundlag, og at iværksætte forhandlinger i god tro med de oprindelige folk, der er berørt af projektet, og opnå deres frie, forudgående og informerede samtykke (97).

I screeningfasen bør gennemførelsespartneren:

—

vurdere sandsynligheden for, at projektet har uforholdsmæssige negative virkninger på sårbare, marginaliserede, diskriminerede enkeltpersoner og/eller grupper, herunder ved at forværre ulighederne ved f.eks. at påvirke den økonomiske overkommelighed, tilgængeligheden og kvaliteten af tjenester og boliger, herunder energi, uddannelse og sundhed

—

vurdere sandsynligheden for eventuelle risici og/eller negative virkninger, der i uforholdsmæssig grad kan påvirke personer med handicap, med hensyn til et retfærdigt arbejdsmiljø, ikke-forskelsbehandling, forebyggelse af enhver form for vold, potentielle hindringer for adgangen til tjenester eller projektets fordele (98)

—	undersøge sandsynligheden for, at projektet påvirker oprindelige folk

—	hvis projektet forventes at påvirke ovennævnte personer eller grupper, vurdere, om projektpromotoren har kapacitet til at træffe afbødende foranstaltninger, således at sådanne personer og/eller grupper ikke påvirkes uforholdsmæssigt af projektet.

Ligestilling mellem kønnene

I overensstemmelse med princip 2 i den europæiske søjle for sociale rettigheder om »Ligestilling mellem kønnene« er det overordnede mål under dette sociale aspekt er at sikre lige muligheder for kvinder og mænd på arbejdspladsen, forhindre enhver forskelsbehandling på grund af køn, fremme ligebehandling af mænd og kvinder og træffe lige sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger for alle arbejdstagere uanset køn. Selv om kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet er steget i Europa, er der stadig uligheder såsom lønforskelle mellem mænd og kvinder, og det påvirker kvinders indflydelse og status. Som et centralt element i EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 (99) samt målene for bæredygtig udvikling (100) fremmer ligestilling mellem kønnene lige muligheder, ansvar og deltagelse for kvinder og mænd.

I screeningfasen bør gennemførelsespartneren:

—	undersøge sandsynligheden for, at projektet har betydelige virkninger, der kan påvirke kvinder og piger uforholdsmæssigt, eller indebærer specifikke kønsrelaterede risici eller kønsbaserede diskriminerende sociale normer

—	undersøge sandsynligheden for, at projektet indebærer betydelige risici i forbindelse med kønsdiskrimination og/eller kønsbaseret vold og chikane, herunder tidligere klager vedrørende disse aspekter, negativ medie-/NGO-omtale af projektet og/eller projektpromotoren

—	overveje projektpromotorens kapacitet til at styre dem hensigtsmæssigt i tilfælde af identificerede risici.

Beskyttelse af kulturarven

Det overordnede mål under dette aspekt er at bidrage til at bevare kulturarven i forbindelse med InvestEU-projekter, beskytte kulturarven mod negative virkninger af projektaktiviteter ved at fremme vurderingen og forvaltningen af virkningen på kulturarven og fremme kendskabet til og værdsættelsen af kulturarven, hvor det er relevant og muligt. Projektpromotoren vil derfor have ansvar for forvaltningen af kulturarven. Blandt ansvarsområderne er, at projektpromotoren skal træffe foranstaltninger til at identificere, vurdere, træffe og gennemføre beslutninger om virkningen på kulturarven af transaktioner, der støttes af InvestEU-fonden.

I screeningfasen bør gennemførelsespartneren:

—	undersøge sandsynligheden for, at projektet påvirker den materielle og/eller immaterielle kulturarv, herunder med hensyn til kulturarvens betydning

—	overveje projektpromotorens kapacitet til at håndtere eventuelle identificerede virkninger på kulturarven og høre de relevante interessenter i tilfælde af identificerede virkninger

—	tage hensyn til udtalelsen fra den kompetente myndighed med ansvar for kulturarv som en del af godkendelsesdokumentationen (hvis den foreligger på nuværende tidspunkt).

Opkøb og ekspropriation af jord

Det overordnede mål under dette sociale aspekt er at fremme retten for fordrevne til en passende bolig, passende levestandarder og ejendom og håndtere negative virkninger som følge af tab af aktiver eller adgang til aktiver og/eller begrænsninger i arealanvendelsen. I projekter, hvor der er behov for fysisk eller økonomisk fordrivelse af mennesker, forventes projektpromotoren at overholde den gældende nationale eller regionale lovgivning om opkøb og/eller ekspropriation af jord. Projektpromotoren forventes også at overholde EU's charter om grundlæggende rettigheder (navnlig artikel 17), den europæiske socialpagt (navnlig artikel 31 og 34, stk. 3) og princip nr. 19 i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Der vil blive lagt særlig vægt på projekter, der kræver fordrivelse af personer, der er bosat på eller på anden måde bruger jord eller aktiver uden formel adkomst, såsom slumbeboere, besættere eller andre sårbare grupper.

I screeningfasen skal gennemførelsespartneren undersøge:

—	sandsynligheden for, at projektet kræver opkøb og ekspropriation af jord

—	sandsynligheden for, at projektet kræver fordrivelse af uformelle adkomsthavere eller uformelle brugere eller påvirker deres anvendelse af jorden

Inddragelse af interessenter  (101)

Det overordnede mål under dette sociale aspekt vil være at fremme en effektiv og inklusiv inddragelse af interessenter som et middel til at opretholde retten til: i) adgang til miljøoplysninger, ii) offentlig deltagelse i beslutningsprocessen og iii) adgang til domstolsprøvelse (102). Denne inddragelse bør stå i et rimeligt forhold til projektets art og omfang samt projektets potentielle virkninger og risici. Promotoren forventes at støtte de kompetente myndigheder i gennemførelsen af den relevante proces for offentlig deltagelse, herunder i grænseoverskridende sammenhæng.

I screeningfasen bør gennemførelsespartneren:

—

undersøge sandsynligheden for, at projektet kan indebære betydelige omdømmemæssige risici, føre til modstand fra lokalsamfundene eller allerede eksisterende problemstillinger (f.eks. igangværende eller forventede retssager, klager, protester og/eller undersøgelser foretaget af civilsamfundsorganisationer)

—	overveje projektpromotorens kapacitet til at gennemføre passende inddragelse af interessenter, alt efter hvad der er relevant, og/eller støtte de kompetente myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af processen for offentlig deltagelse i tilfælde af identificerede risici

—

på grundlag af de miljømæssige og sociale virkninger og risici, der er identificeret, tage stilling til omfanget af interessenternes inddragelse, herunder offentliggørelse af projektoplysninger, høring og adgang til klage, som sandsynligvis vil være nødvendigt for projektet, eller i tilfælde af avancerede projekter, inddragelse af interessenter, der er gennemført indtil videre.

2.4.4.   Kategorisering af sociale risici

Som et resultat af screeningsprocessen og på grundlag af de sociale virkninger, der er identificeret i denne proces, bør gennemførelsespartnerne være i stand til at bestemme de sociale risikoniveauer for det foreslåede projekt. Ved fastlæggelsen af de sociale risikoniveauer bør gennemførelsespartneren også overveje projektpromotorens kapacitet til at afbøde disse sociale virkninger og risici.

Denne indledende screening bør også vise, om projektet kan godkendes til at modtage InvestEU-støtte. Hvis gennemførelsespartneren som følge af screeningen f.eks. konkluderer, at det foreslåede projekt vil have betydelige permanente virkninger, som ikke kan afbødes eller kompenseres, og som indebærer meget store resterende sociale risici, vil projektet ikke kunne finansieres under InvestEU. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over kategoriseringsmetoden for sociale risici før anvendelsen af eventuelle afbødende foranstaltninger.

Tabel 4

Kategorisering af sociale risici

Risikokategori	Definition	Eksempler på typer af virkninger og risici	Potentielle konsekvenser for kontrollen
Lav risiko	Der er ingen eller kun ubetydelige midlertidige negative sociale virkninger eller visse permanente negative sociale virkninger, men uden væsentlig skade, hvis virkninger kan afbødes fuldt ud.	— Projektet berører ikke nogen eller meget få sårbare personer og/eller grupper. — Projektet indebærer ingen væsentlige arbejdsrisici. — Risikoen for sundhed og sikkerhed er minimal. — Den inddragelse af interessenter, der hidtil har været gennemført, har været hensigtsmæssig, og der blev ikke konstateret nogen risici.	En sådan transaktion kræver ikke yderligere kontrol.
Middel risiko	Sociale virkninger kan umiddelbart konstateres, men afhjælpende og/eller afbødende foranstaltninger forventes at reducere eller begrænse de største negative virkninger.	— Projektet kræver fordrivelse af uformelle bosættere eller jordbrugere, hvor virkningerne heraf er begrænsede i omfang og let kan afhjælpes ved hjælp af afbødende foranstaltninger. — Projektet har en direkte og negativ indvirkning på sårbare personer, hvor de potentielle virkninger er begrænsede og let kan afhjælpes ved hjælp af afbødende foranstaltninger. — Risikoen for sundhed og sikkerhed er middel. — Projektet vil sandsynligvis have virkninger på kulturarven, som kræver passende afbødende foranstaltninger.	En sådan transaktion kan kræve yderligere vurderinger og/eller styring af de konstaterede virkninger og risici. Det kan også kræve specifikke sociale betingelser i kontrakten samt regelmæssig overvågning og/eller rapportering om de identificerede sociale spørgsmål.
Høj risiko	Der kan være meget betydelige, negative og/eller langsigtede sociale virkninger, hvis alvor er vanskelig at fastslå i screeningfasen.	— Projektet kræver fordrivelse af uformelle bosættere eller jordbrugere, hvor virkningerne heraf er omfattende og kræver passende afbødende foranstaltninger. — Projektet har betydelige negative direkte virkninger for sårbare personer, som vil kræve passende afbødende foranstaltninger. — Projektet vil sandsynligvis få væsentlige virkninger på oprindelige folk (f.eks. med hensyn til deres jord, boliger, eksistensgrundlag eller kulturarv). — Afhængigt af landeforhold, sektor, projektpromotor, kontrahent eller forsyningskæde (103) er der risiko for børnearbejde, tvangsarbejde, forskelsbehandling og/eller begrænsninger af foreningsfriheden eller andre risici for krænkelser af grundlæggende arbejdstagerrettigheder. — Risikoen for sundhed og sikkerhed er høj. — Projektet vil føre til permanent ødelæggelse af en kulturarvslokalitet. — Projektet indebærer en betydelig omdømmemæssig risiko (f.eks. verserende eller forventede retssager, klager, protester og/eller undersøgelser foretaget af civilsamfundsorganisationer).	En sådan transaktion vil generelt kræve yderligere passende vurderinger og/eller styring af de konstaterede virkninger og risici. Det kan også kræve specifikke sociale betingelser i kontrakten samt regelmæssig overvågning og/eller rapportering om de identificerede sociale spørgsmål.
Ikke relevant	Omfanget af permanente sociale virkninger eller risici er ikke acceptabelt.	— Projektet er knyttet til anvendelse af børnearbejde og tvangsarbejde eller pligtarbejde. — Projektet kan resultere i, at menneskers individuelle rettigheder og frihed begrænses, eller at menneskerettighederne krænkes.	En sådan foranstaltning ville ikke kunne modtage finansiering under InvestEU.

På grundlag af projektets sociale risikoniveau, der er fastlagt efter den metode, der er beskrevet ovenfor, skal gennemførelsespartnerne overveje at gå videre til kontrolfasen, som beskrevet i næste afsnit, og gennemføre følgende foranstaltninger:

i)

Projekter med høj social risiko Der er behov for en tilbundsgående vurdering af de konstaterede sociale virkninger og risici, og det kan være nødvendigt med afbødende eller afhjælpende foranstaltninger: — Gennemførelsespartneren undersøger de gældende lovkrav og sikrer, at projektpromotoren er bekendt med og tager alle nødvendige skridt til at indhente alle tilladelser og godkendelser osv. samt handler i overensstemmelse med national lovgivning og internationale standarder. — Gennemførelsespartneren undersøger de potentielt væsentlige sociale risici, de interessenter, der berøres af projektet, samt de kompetente myndigheder, der skal kontaktes/høres, herunder: a) sikrer, at inddragelse af interessenterne, herunder offentlig høring, blev foretaget i overensstemmelse med lovkravene, og at den tilhørende dokumentation er offentligt tilgængelig, alt efter hvad der er relevant b) afhængigt af, hvilken fase projektet er i (tidlig designfase eller allerede godkendt), kan der anbefales designændringer eller afbødende foranstaltninger som beskrevet i det følgende afsnit. — Projektpromotoren er ansvarlig for at gennemføre VVM-undersøgelsen, hvis det er relevant, eller enhver anden undersøgelse, som gennemførelsespartneren anser for nødvendig. — Klausuler kan medtages i finansieringskontrakten, udbetalinger kan gøres betinget af, at de nødvendige tilladelser og godkendelser indhentes, gennemførelse af de aftalte afbødende foranstaltninger osv.

ii)

Projekter med middel social risiko For disse projekter vil der være behov for en begrænset vurdering på grundlag af de områder, hvor der er konstateret specifikke virkninger. Der kan stadig være behov for en vis grad af afhjælpende/afbødende foranstaltninger, men omfanget reduceres til punktindgreb: a) Gennemførelsespartneren undersøger de gældende lovkrav og sikrer, at projektpromotoren er bekendt med og tager alle nødvendige skridt til at indhente alle tilladelser og godkendelser, herunder udarbejdelse af VVM-rapporten, hvis det er relevant, osv. b) Der er stadig behov for en social vurdering på de relevante områder. c) Gennemførelsespartneren kan kræve specifikke undersøgelser af punktvirkninger, der er konstateret. d) Der kan stadig identificeres afbødende/afhjælpende punktforanstaltninger, og gennemførelsespartneren kan anmode projektpromotoren om at gennemføre dem.

iii)	Projekter med lav social risiko Disse projekter er undtaget fra den tilbundsgående analyse og yderligere kontrol for den sociale dimension. De kan gå videre til det trin, hvor tjeklisten for den positive dagsorden skal gennemgås.

2.4.5.   Social bæredygtighedskontrol (104)

Når InvestEU-screeningen fastslår, at et projekt har en social virkning, der kræver nærmere undersøgelse, skal den sociale dimension underkastes en bæredygtighedskontrol. Med andre ord vil der kun blive foretaget kontrol for det eller de aspekter, der vurderes at blive væsentligt påvirket af den støttede transaktion. I henhold til InvestEU-forordningens artikel 8, stk. 5, skal gennemførelsespartneren, hvis den fastslår, at det ikke er nødvendigt at foretage prøvning med hensyn til bæredygtigheden, forelægge Investeringsudvalget en begrundelse herfor.

Projektpromotoren/den endelige modtager sikrer, at der tages tilstrækkeligt hensyn til EU-standarder og internationale standarder på de syv områder, der er nævnt i afsnit 2.4.2, ved udformningen af projektet, i forbindelse med nye projekter og i forbindelse med projekter i en tidlig udviklingsfase. Virkningerne bør vurderes, og styringen af dem bør integreres med andre dele af den miljømæssige og/eller sociale vurdering for at understøtte en holistisk og omfattende tilgang til risikostyring (i det omfang det er muligt).

Faktorer, der påvirker projektet, og som skal tages i betragtning i denne proces, omfatter følgende (ikke udtømmende):

—	projektpromotorens kapacitet til at håndtere de konstaterede virkninger og de dermed forbundne interne standarder og praksisser

—	virkningens alvorlighed defineret som en funktion af typen, omfanget (dvs. antallet af berørte personer og virkningernes varighed), og afhjælpningsmuligheder (dvs. i hvilket omfang virkningen kan undgås eller afbødes)

—	projektets kontrahenters og offentlige/private sikkerhedsudbyderes resultater

—	eventuelle allerede eksisterende problemstillinger.

De projekter, der anses for at have middel og høj social risiko, vil blive underkastet yderligere kontrol i forhold til de samme sociale aspekter med henblik på:

i)	gennemførelse af yderligere passende konsekvensanalyser eller relevante undersøgelser og/eller

ii)	udvikling af passende afbødende foranstaltninger for de virkninger, der er konstateret i screeningfasen.

Social bæredygtighedskontrol baseret på de sociale aspekter vil blive udført som følger:

Ansættelses- og arbejdsvilkår. Under dette aspekt vil gennemførelsespartneren kontrollere, at projektet har de relevante systemer til at sikre overholdelse af de relevante EU-regler og internationale regler gældende for ansættelses- og arbejdsvilkår. Hvis der er potentielt betydelige risici og virkninger i forbindelse med projektarbejderes individuelle og/eller kollektive arbejdstagerrettigheder, bør der foretages en passende yderligere vurdering, og der bør træffes passende afbødende foranstaltninger. For projekter, der anses for at have en høj arbejdsrisiko, kan gennemførelsespartneren kræve, at projektpromotoren forelægger de seneste rapporter eller udtalelser fra det nationale arbejdstilsyn, hvis sådanne foreligger, anvendelse af arbejdsvurderinger under projektforberedelsen eller regelmæssige arbejdspladskontroller under gennemførelsen af projektet.

Hvis vurderingerne bekræfter de potentielle virkninger og risici, bør projektpromotoren træffe foranstaltninger til at afhjælpe disse. Afhængigt af det berørte område kan projektpromotoren være nødt til at indføre procedurer for at sikre, at arbejdstagernes kontraktlige rettigheder er fastsat og overholdes, at der findes tvistbilæggelsesmekanismer, og at der findes et godt kommunikationssystem, således at arbejdstagerne kan få adgang til de tilgængelige mekanismer.

Nærmere bestemt skal gennemførelsespartneren tage stilling til, om projektpromotoren har interne procedurer, der står i et rimeligt forhold til projektets størrelse og type, alt efter hvad der er relevant, med hensyn til:

—	personalepolitikker, f.eks. vedtagelse og ajourføring af skriftlige medarbejderpolitikker og ledelsessystemer eller -procedurer, der bl.a. dækker risici i forbindelse med børne- og tvangsarbejde

—

retningslinjer for ikke-forskelsbehandling og lige muligheder, dvs. ansættelsesbeslutninger på grundlag af personlige karakteristika, der ikke har forbindelse med stillingskravene, såsom køn, race, nationalitet, politisk anskuelse, migrantstatus, medlemskab af en fagforening, etnisk, social eller indenlandsk oprindelse, religion eller tro, ægteskabelig eller familiemæssig status, handicap, alder, seksuel orientering eller kønsidentitet

—	en tvistbilæggelsesmekanisme eller alternative kanaler, der giver arbejdstagerne mulighed for at give udtryk for bekymring på arbejdspladsen.

Eksempler på kontrol af ansættelses- og arbejdsvilkår
Konstaterede virkninger og risici	Eksempler på mulig yderligere vurdering, hvis der konstateres risici	Eksempler på mulige afbødende foranstaltninger, hvis der konstateres risici
Menneskelige ressourcer, arbejdsstyrke og kontraktansættelse — Stort antal vandrende arbejdstagere (ekskl. højtkvalificerede udstationerede medarbejdere) ansat på andre vilkår end egne statsborgere. Medarbejderinddragelse og foreningsfrihed — Der er (offentlige) påstande om forskelsbehandling af eller repressalier mod fagforeningsmedlemmer. Tvang — Arbejdstagernes dokumenter opbevares af arbejdsgiveren — Arbejdstagerne skal betale et ansættelsesgebyr eller tilbagebetale rejseudgifter til arbejdsgiveren Unge arbejdstagere — Unge under 18 år arbejder på projektet.	For et projekt i en tidlig fase kan der foretages en arbejdsvurdering for yderligere at identificere og vurdere arbejdsrisiciene. For projekter i gennemførelsesfasen kan der gennemføres arbejdspladskontroller med regelmæssige mellemrum.	Passende afbødende foranstaltninger til afhjælpning af konstaterede mangler (f.eks. om migrantarbejdere er ansat på samme vilkår som lokal arbejdskraft og rekrutteres på en retfærdig måde) og indikatorer for rapportering om forbedringer (f.eks. forbedrede arbejdsvilkår, støtte til sårbare grupper). Det kan være nødvendigt at være særlig opmærksom på, hvordan kontrahenter, underkontrahenter og/eller leverandører behandler deres arbejdsstyrke. Ordninger til sikring af acceptable minimumsstandarder kan aftales mellem gennemførelsespartneren og projektpromotoren inden udbetalingen og indsættes til gennemførelsespartnerens tilfredshed i aftaledokumenterne.

Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og offentlig sundhed og sikkerhed. Under dette sociale aspekt kontrollerer gennemførelsespartneren, om projektpromotorerne/de endelige modtagere beskytter og fremmer arbejdstagernes sundhed og sikkerhed ved at indføre passende planer og foranstaltninger for sikre og sunde arbejdsforhold samt sundheds- og sikkerhedsrisici for de berørte lokalsamfund og forbrugere i projektets livscyklus for både rutinemæssige og ikke-rutinemæssige aktiviteter.

Gennemførelsespartneren bør f.eks. kontrollere og kræve, at projektpromotoren/den endelige modtager sikrer, at arbejdstagerne har adgang til passende udstyr til at sikre, at de er beskyttet under projektet, at der er indført procedurer for håndtering af sundheds- og sikkerhedsspørgsmål, samt at der findes mekanismer for økonomisk kompensation, hvis det er relevant.

Gennemførelsespartneren kontrollerer nærmere bestemt, at den endelige modtager, alt efter hvad der er relevant og står i et rimeligt forhold til projektets størrelse og type, har:

—	En risikovurdering med henblik på at evaluere trusler og negative konsekvenser for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og offentlig sundhed og sikkerhed i forbindelse med projektaktiviteter.

—	En plan for forvaltning af sundhed og sikkerhed, som bør ajourføres regelmæssigt.

—

Tilstrækkeligt personligt beskyttelsesudstyr til personalet for at beskytte dem under projektet. Enhver person, der er til stede på projektstedet, herunder arbejdstagere, besøgende, kunder og underleverandører, bør få udleveret og bære passende udstyr i overensstemmelse med sikkerheds- og sundhedsplanen.

—	Forsvarligt tilsyn gennem hele projektets livscyklus, der garanterer arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.

—	Tilrettelæggelse af en beredskabsindsats i forbindelse med projektaktiviteter i samarbejde med lokale myndigheder og berørte lokalsamfund med henblik på at træffe effektive foranstaltninger i nødsituationer.

—	Vurdering af risikoen for overførbare sygdomme, herunder covid-19, og udarbejdelse af en beredskabsplan i tilfælde af covid-lignende sygdomme, der konstateres under projektgennemgangen.

Eksempler på kontrol af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og offentlig sundhed og sikkerhed
Konstaterede virkninger og risici	Eksempler på mulig yderligere vurdering, hvis der konstateres risici	Eksempler på mulige afbødende foranstaltninger, hvis der konstateres risici
— Projektets betydelige virkninger på lokalbefolkningens sundhed — Mellemhøj eller høj risiko for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen	Vurdering af risici for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og/eller offentlig sundhed og sikkerhed, alt efter hvad der er relevant, i form af enkeltstående eller bredere vurderinger og rapporter (f.eks. VVM-rapporten).	Udarbejdelse og gennemførelse af de relevante sundheds- og sikkerhedsplaner, herunder relevant katastrofeforebyggelse, beredskab og indsats samt sygdomsforebyggelses- og -inddæmningsplaner, trafikstyring, sikkerhedsstyringsplaner og styring af tilstrømningen. Den kan også omfatte passende uddannelse og adfærdskodekser for sikkerhedsmedarbejdere og alle andre sikkerhedsordninger på stedet.

Beskyttelse og inklusion af sårbare personer og/eller grupper. Under dette sociale aspekt træffer gennemførelsespartneren de nødvendige foranstaltninger til at identificere og undgå potentielle risici og virkninger ved projektet for liv og eksistensgrundlag for sårbare, marginaliserede eller forskelsbehandlede personer og oprindelige folk. Hvis det ikke er muligt at undgå disse virkninger og risici, vil gennemførelsespartneren sammen med projektpromotoren tage skridt til at reducere, minimere, afbøde eller effektivt kompensere for/afhjælpe sådanne virkninger. Denne kontrol bør tage hensyn til den type investering, der foreslås til InvestEU-støtte, idet det bemærkes, at det er mere relevant for specifikke projekter (såsom social infrastruktur). For potentielle virkninger for oprindelige folk kræver gennemførelsespartneren, at projektpromotorerne undersøger deres tilstedeværelse i eller deres kollektive tilknytning til et foreslået projektområde. Hvis der er oprindelige folk til stede på projektområdet, skal projektpromotoren indhente frit, forudgående og informeret samtykke og udarbejde passende planer for afbødning af og kompensation for virkningerne, herunder mekanismer til deling af fordele.

Gennemførelsespartneren kontrollerer nærmere bestemt, alt efter hvad der er relevant og står i et rimeligt forhold til projektets størrelse og type, at den endelige modtager har følgende:

—	Passende foranstaltninger til at undgå og/eller minimere risici og negative virkninger for sårbare personer og/eller grupper, herunder personer med handicap (f.eks. sikre ligebehandling og undgå og/eller minimere forskelsbehandling i hele projektforløbet).

—

For projekter, der påvirker oprindelige folk, i) en tilfredsstillende samtykkeproces, ii) en passende plan for afbødning af virkninger og/eller deling af fordele med de oprindelige samfund, iii) en underskrevet aftale, der bekræfter det oprindelige folks samtykke (betinget eller ubetinget) til projektet med den tilhørende plan (planen skal være realistisk og passende budgetteret).

Eksempler på kontrol af beskyttelse og inklusion af sårbare personer og/eller grupper
Konstaterede virkninger og risici	Eksempler på mulig yderligere vurdering, hvis der konstateres risici	Eksempler på mulige afbødende foranstaltninger, hvis der konstateres risici
— Potentielle uforholdsmæssige negative virkninger af projektaktiviteter og/eller tilknyttede faciliteter for sårbare grupper, herunder for oprindelige folk — Projektet kan øge hindringerne for adgang til tjenester for allerede marginaliserede og udstødte personer og/eller grupper såsom personer med handicap.	En social vurdering (selvstændig eller som led i VVM), der omfatter typen, omfanget, arten og væsentligheden af både positive og negative virkninger af projektet for disse personer og/eller grupper (105). Når projektet berører oprindelige folk, vil det være berettiget at foretage en social vurdering, der er skræddersyet til oprindelige samfunds kulturelle og socioøkonomiske karakteristika og følsomme områder.	— Foranstaltninger til at undgå, minimere, afbøde eller afhjælpe negative virkninger og, hvor det er relevant, styrke de positive virkninger for sårbare personer og/eller grupper, herunder identificere muligheder og foranstaltninger til at fremme metoder til deling af fordele for de berørte samfund, herunder disse grupper. — Hvis transaktionen berører oprindelige folk, bør der være: i) en tilfredsstillende samtykkeproces ii) en passende plan for afbødning af virkninger og/eller deling af fordele med det oprindelige folk iii) en underskrevet aftale, der bekræfter det oprindelige folks (betingede eller ubetingede) samtykke til projektet med den tilhørende plan, som skal være realistisk og budgetteret.

Ligestilling mellem kønnene. For projekter, hvor der konstateres potentielle negative kønsrelaterede virkninger og risici, kræver gennemførelsespartneren, at projektpromotoren foretager en yderligere vurdering af investeringernes potentielle indvirkning på både kvinder og mænd, hvilket gør det muligt at fremhæve uligheder, lønforskelle, forskelsbehandling, udfordringer, sårbarheder og andre skjulte risici, som er relevante for en transaktion.

Projektpromotoren skal også undersøge eventuelle mulige og relevante kønsfølsomme afhjælpende foranstaltninger og foranstaltninger til effektivt at forebygge og imødegå enhver form for vold, chikane, herunder seksuel chikane, udnyttelse og misbrug, kønsbaseret vold, mobning, intimidering og/eller udnyttelse. Disse foranstaltninger kan bl.a. omfatte: i) at udvikle en understøttende organisationskultur, der tager indberetninger om seksuel chikane, udnyttelse og misbrug samt kønsbaseret vold alvorligt, ii) at have tilgængelige klagemekanismer for arbejdstagere, brugere af tjenesteydelser og lokalsamfund til at indberette hændelser eller give udtryk for bekymring over seksuel chikane, udnyttelse og misbrug samt kønsbaseret vold og iii) tilbyde uddannelses- og oplysningsaktiviteter til medarbejdere og eksterne interessenter, så de kan lære om virksomhedens nultolerance over for seksuel chikane, udnyttelse og misbrug samt kønsbaseret vold, og hvad det omfatter.

Gennemførelsespartneren kontrollerer nærmere bestemt, at projektpromotoren/den endelige modtager, alt efter hvad der er relevant og står i et rimeligt forhold til projektets størrelse og type, har:

—

Politikker og procedurer til sikring af ligebehandling af kvinder og mænd, forebyggelse af kønsbaseret vold og chikane og forebyggelse af alle former for kønsdiskrimination gennem hele projektforløbet. Disse politikker og procedurer kan omfatte en virksomhedspolitik for køn, mangfoldighed og inklusion, der omfatter kønsbaseret vold og chikane, enten som en særskilt politik eller integreret i bredere politikker.

—	Passende tiltag i tilfælde af enhver form for vold såsom kønsbaseret vold, intimidering, udnyttelse, mobning, chikane, herunder sexchikane og/eller seksuelt misbrug.

Eksempler på kontrol for ligestilling mellem kønnene
Konstaterede virkninger og risici	Eksempler på mulig yderligere vurdering, hvis der konstateres risici	Eksempler på mulige afbødende foranstaltninger, hvis der konstateres risici
— Projektet øger kvinders sårbarhed som følge af problemer som forskelsbehandling, sociale holdninger og marginalisering fra beslutningerne. — Forskelsbehandling og ulige muligheder blandt projektmedarbejderne og risikoen for seksuel chikane, udnyttelse og misbrug samt kønsbaseret vold i projektsammenhæng.	En kønsanalyse kan udføres for at vurdere den virkning, som transaktionen kan have på kvinder og mænd samt på kønsrelationer (de økonomiske og sociale relationer mellem mænd og kvinder, som konstrueres og opretholdes af sociale institutioner).	— En kønshandlingsplan eller et lignende dokument, der fastlægger de tiltag, der iværksættes for kønsbestemte uligheder og opfylder kvinders og mænds forskellige behov — Kønsorienterede forvaltningsplaner og kvinders meningsfulde deltagelse i design og gennemførelsen af projekter — Udvikling af effektive systemer, politikker og adfærdskodekser til afbødning af risiciene for seksuel chikane, udnyttelse og misbrug samt kønsbaseret vold.

Opkøb og ekspropriation af jord. For projekter, der kræver opkøb eller ekspropriation af jord, indsamler gennemførelsespartneren relevante oplysninger fra projektpromotoren om projektets overholdelse af gældende national eller regional lovgivning vedrørende opkøb og/eller ekspropriation af jord, alt efter hvad der er relevant.

For projekter, der påvirker lokalsamfundenes anvendelse af — eller adgang til — naturressourcer, bør gennemførelsespartneren kontrollere, om sådanne virkninger er blevet behørigt vurderet og afbødet i tilgængelige rapporter (såsom VVM-rapporten). Hvis disse virkninger ikke blev taget i betragtning, bør gennemførelsespartneren anmode projektpromotoren om at foretage relevante vurderinger.

For projekter, der kræver fordrivelse af personer, der er bosat på jorden eller bruger aktiver uden formel adkomst, såsom slumbeboere eller besættere, kontrollerer gennemførelsespartneren, at projektpromotoren/den endelige modtager, alt efter hvad der er relevant og i forhold til projektets størrelse og type, har:

—

En dokumenteret tilgang til håndtering af fordrivelse, gennemførelses- og overvågningsordninger, der skal vedtages for at sikre, at processen gennemføres i overensstemmelse med gældende national eller regional lovgivning vedrørende opkøb og/eller ekspropriation af jord og EU's charter om grundlæggende rettigheder (artikel 17), den europæiske socialpagt (primært artikel 31 og 34, stk. 3) og den europæiske søjle for sociale rettigheder (princip 19).

Eksempler på kontrol for opkøb af jord og ufrivillig genbosættelse
Konstaterede virkninger og risici	Mulig yderligere vurdering, hvis der konstateres risici	Mulige afbødende foranstaltninger, hvis der konstateres risici
Fysisk eller økonomisk fordrivelse af personer uden adkomst til jord, besættere eller slumbeboere.	I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en folketælling (106) og en socioøkonomisk basisundersøgelse (107) for at fastslå, hvor mange mennesker der skal fordrives, hvor mange menneskers eksistensgrundlag er berørt, og hvor meget ejendom, der skal betales kompensation for.	Afbødende og/eller kompenserende foranstaltninger (eventuelt i form af en handlingsplan) for at sikre, at levevilkårene for dem, der berøres af projektet, som minimum genoprettes og optimalt forbedres.

Kulturarv Under dette sociale aspekt sikrer gennemførelsespartneren, at projektpromotoren/den endelige modtager integrerer kulturarvsforvaltning i sine projekter for at undgå eller afbøde de negative virkninger af deres projekter/aktiviteter på kulturarven. Hvis sådanne virkninger er uundgåelige, vil gennemførelsespartneren indføre krav om støtte til beskyttelse af kulturarven mod negative virkninger i forbindelse med InvestEU-transaktioner ved at fremme vurdering og forvaltning af kulturarv, retfærdig deling af fordelene ved brugen af kulturarven og bevidsthed om og påskønnelse af kulturarv. For projekter, der kræver en VVM, vil virkningen på den materielle kulturarv (dvs. fysiske kulturelle ressourcer), blive behandlet i godkendelsesprocessen, og oplysningerne bør være tilgængelige i VVM-rapporten.

Med henblik herpå kontrollerer gennemførelsespartneren, at projektpromotoren/den endelige modtager, alt efter hvad der er relevant, har:

—	En undersøgelse af projektets virkninger på den materielle og immaterielle kulturarv, herunder kulturarvens betydning

—	En udtalelse fra den kompetente myndighed med ansvar for kulturarv og bekræftelse af, at de relevante interessenter er blevet hørt

—	Afbødende foranstaltninger og gennemførelse af en procedure og et program for tilfældige fund.

Eksempler på kontrol for kulturarv
Konstaterede virkninger og risici	Eksempler på mulig yderligere vurdering, hvis der konstateres risici	Eksempler på mulige afbødende foranstaltninger, hvis der konstateres risici
— Transaktionen omfatter betydelige udgravninger, nedrivninger, jordarbejder, oversvømmelser eller andre ændringer i det fysiske miljø — Transaktionen er beliggende i eller i nærheden af et kulturarvssted, der er anerkendt af det land, hvor transaktionen finder sted — Transaktionen har negative virkninger for lokalsamfundenes kultur, viden og praksis.	En ekspertvurdering af kulturarvens betydning, kravene i national lovgivning og relevante internationale konventioner og resultaterne af høringer af berørte samfund. Vurderingen og afbødningen af virkningerne på kulturarven vil blive foretaget i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i nationale og/eller lokale love, bestemmelser og forvaltningsplaner for beskyttede områder, nationale forpligtelser i henhold til international lovgivning og internationalt anerkendt god praksis.	— Passende afbødende foranstaltninger for at mindske og afbøde eventuelle negative virkninger på kulturarven sammen med tidsplanen for gennemførelsen af og det påkrævede budget for sådanne foranstaltninger — Fastlæggelse af regler for håndtering af tilfældige fund — Procedurer og systemer til forvaltning af kulturarven på en måde, der er hensigtsmæssig i forhold til projektets kontekst og kulturarven. — Integration af hensynet til kulturarvsforvaltning i alle relevante operationelle planer og procedurer, såsom systemer for tilladelser til jordbundsforstyrrelser, politikker for menneskelige ressourcer, sundheds- og sikkerhedsprocedurer.

Inddragelse af interessenter. Under dette sociale aspekt vil gennemførelsespartneren sikre, at de foreslåede projekter har indført processer for inddragelse af interessenter, der står i et rimeligt forhold til projektets miljømæssige og sociale risici. Disse processer bør være baseret på en inklusiv og systematisk tilgang til en konstruktiv dialog med interessenterne. Gennemførelsespartneren overvejer, om projektpromotoren samarbejder med interessenter tidligt i miljøbeslutningsprocessen, når alle muligheder stadig er åbne, for at give dem mulighed for at yde et meningsfuldt bidrag og sikre, at der tages hensyn til deres holdninger, interesser og bekymringer for at opnå et optimalt resultat.

For projekter, for hvilke der gælder retlige krav om offentlig deltagelse, bør gennemførelsespartneren indsamle oplysninger om den igangværende eller planlagte dialog mellem projektpromotoren, de berørte lokalsamfund og andre interesserede parter i hele projektets livscyklus.

Projekter, der er særligt komplekse eller indebærer betydelige risici, kan kræve, at der udarbejdes en plan for inddragelse af interessenter eller en tilsvarende dokumenteret proces med henblik på at identificere de vigtigste interessenter og fastlægge de rette former og niveauer for inddragelsen.

Gennemførelsespartneren kontrollerer nærmere bestemt, at projektpromotoren/den endelige modtager, alt efter hvad der er relevant og står i et rimeligt forhold til projektets omfang og virkning, har:

—

Dokumentation for, at de relevante oplysninger offentliggøres rettidigt, enten elektronisk eller på anden hensigtsmæssig måde, således at offentligheden let og effektivt kan få adgang til oplysningerne. Disse oplysninger omfatter formålet med projektet, dets risici, negative virkninger og muligheder, processen for inddragelse af interessenter, klagemekanismen og om nødvendigt de planlagte offentlige høringer.

—	Detaljerede ordninger for høringsprocessen, herunder i grænseoverskridende sammenhæng, hvor det er relevant.

—	Et resumé af resultaterne af den overordnede høringsproces og af, hvordan disse resultater er blevet indarbejdet eller på anden måde behandlet, som afspejlet i en eller flere afgørelser fra relevante kompetente myndigheder, der opfylder kravene i EU's retlige ramme.

—	En plan for inddragelse af interessenter eller en tilsvarende dokumenteret proces med henblik på at fastlægge strategier for samarbejde med interessenter. Dette dokument bør ajourføres i løbet af projektet, hvis der sker ændringer.

—	Adgang til en effektiv klagemekanisme, så interessenterne kan gøre opmærksom på deres bekymringer og sikre en god klagebehandlingsproces, herunder fortroligheds- og beskyttelsesforanstaltninger, når der er behov for det.

—	Planlagte foranstaltninger til undersøgelse af eventuelle anklager om ulovlige handlinger eller misbrug, der berører interessenter. Der bør træffes passende foranstaltninger, herunder om nødvendigt indberetning til de kompetente myndigheder for at undgå gentagelse.

Eksempler på kontrol for inddragelse af interessenter
Konstaterede virkninger og risici	Eksempler på mulig yderligere vurdering, hvis der konstateres risici	Eksempler på mulige afbødende foranstaltninger, hvis der konstateres risici
— Væsentlige miljømæssige og/eller sociale virkninger, som kræver offentliggørelse af projektoplysninger og/eller offentlig deltagelse. — Transaktionen indebærer store omdømmemæssige risici, modstand fra lokalsamfundenes side eller er berørt af eksisterende problemer.	Ud over de retlige krav ville god praksis være at gennemføre en interessentanalyse med henblik på at identificere, analysere og dokumentere de forskellige interessenter, både dem, der er eller sandsynligvis vil blive direkte eller indirekte påvirket positivt eller negativt af projektet, og dem, der kan have interesse i eller kan påvirke projektet (andre interesserede parter). Dette kan gøres som led i VVM-processen.	— For komplekse og risikobetonede projekter, en plan for inddragelse af interessenter eller et tilsvarende dokument, der beskriver hele processen for inddragelse af interessenter i projektet, angiver aktiviteter, skitserer roller, ressourcer og tidsplan og fungerer som et vejledende dokument i hele projektforløbet. — En klagemekanisme på projektniveau med henblik på at modtage og behandle klager fra interessenter i hele projektforløbet.

2.4.6.   Positiv dagsorden

Formålet med den nuværende proces for bæredygtighedskontrol er at sikre, at projekter, der støttes af InvestEU, screenes på passende vis ved hjælp af et minimumssæt af sociale kriterier. Denne proces vil blive gennemført under meget forskellige omstændigheder, hvor projektpromotorer og finansielle modparter anvender forskellige niveauer af social vurdering, og hvor de sociale spørgsmål i projekterne har en varierende kompleksitet.

De sociale kriterier fokuserer på at identificere, vurdere og håndtere de potentielle negative virkninger. Ikke desto mindre anbefales det kraftigt, at projektpromotorerne også overvejer tjeklisten for den positive dagsorden for potentielle foranstaltninger, der kan bidrage til at styrke projektets positive virkninger. Tjeklisten for den positive dagsorden vil være et frivilligt skridt, der dog anbefales kraftigt, i alle scenarier (dvs. projekter under og over tærsklen og i alle risikokategorier). Anvendelsen af tjeklisten for den positive dagsorden vil give yderligere point til transaktionen (108).

Den positive dagsorden vil fokusere på følgende tre nøgleelementer:

Ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders indflydelse: Projektpromotorerne/de endelige modtagere opfordres til i samarbejde med gennemførelsespartnerne at overveje at planlægge og udforme projekter, der tager højde for forskellige behov hos kvinder, mænd, piger og drenge. At planlægge og udforme projekter på denne måde skaber bedre og mere bæredygtige transaktioner, der forbedrer tilværelsen for flere mennesker og har en betydelig multiplikatoreffekt. Et sådant kønsperspektiv øger adgangen til og brugen af de aktiver eller tjenester, der sikres ved investeringerne, og øger dermed det sociale afkast.

For eksempel kan fokus på kønsaspektet i transportsektoren bidrage til større gennemslagskraft. Lang, upålidelig eller usikker transport til og fra arbejde trækker kvinder væk fra bedre betalte formelle job, der har tendens til at samle sig i handels- og erhvervscentre, og over til de lavtlønnede uformelle sektorer eller deltidsjob, der er tættere på hjemmet. I dette tilfælde vil hensyn til kønsaspekterne øge brugen af transporttjenester og gøre disse tjenester mere effektive. Det giver også kvinder flere beskæftigelsesmuligheder. Det gælder tilsvarende i vandsektoren, at der er rigelig dokumentation for, at kvinders deltagelse som ledere af lokal vandforsyning og som formidler af god sanitetsadfærd bidrager til mere bæredygtige vandforsynings- og sanitetssystemer.

Mangfoldighed i arbejdsstyrken og kvinders deltagelse i virksomhedernes beslutningstagning kan have betydelig indflydelse på forretningsresultat og investeringsafkast. Det er mere sandsynligt, at virksomheder med større kønsdiversitet har større økonomisk afkast end det nationale gennemsnit i deres sektor. Det er også dokumenteret, at virksomheder og lande har størst succes, når de er i stand til at udnytte både kvinders og mænds innovation og kreativitet.

Gennemførelsespartnerne bør navnlig overveje at støtte:

—	Projekter, hvis primære formål er at afhjælpe en anerkendt kønsforskel, eller hvis modtagere i uforholdsmæssigt høj grad er kvinder (f.eks. reproduktive sundhedsklinikker eller støtte til kvindelige landbrugeres adgang til kredit)

—	En sektor, der vil få en radikal effekt på ligestilling mellem kønnene og tidsbesparelser for kvinder (f.eks. plejesektoren, forskning i livmoderhalskræft)

—	Integrering af designelementer i infrastrukturprojekter for at sikre lige adgang for kvinder og mænd (f.eks. busruter og -planer, der er tilpasset kvinders rejsemønstre og -behov, kønssensitiv arkitektonisk planlægning eller byplanlægning)

—

Direkte og indirekte jobskabelse for kvinder. Dette omfatter særlige foranstaltninger til at tiltrække kvinder til arbejdsstyrken eller til at nedbryde erhvervsmæssig kønsopdeling hos projektpromotoren og/eller under projektet (f.eks. børnepasningstilbud, mangfoldighedspolitikker, der går videre end blot overholdelse af den gældende lovgivning)

Social inklusion: Projektpromotorerne/de endelige modtagere opfordres til i samarbejde med gennemførelsespartnerne at overveje at planlægge og udforme projekter, der fremmer social inklusion og ligebehandling. Social udstødelse og fattigdom er fortsat et problem i EU (109). I overensstemmelse med den globale tilslutning til 2030-dagsordenen vil ethvert projekt, der omsætter princippet om »ikke lade nogen i stikken« til handling, få flere point.

Gennemførelsespartnerne bør navnlig overveje at støtte projekter, der fremmer:

—

Økonomisk overkommelighed: Tjenester eller infrastruktur til en overkommelig pris, som kan nå ud til mere sårbare befolkningsgrupper eller øge lige adgang (f.eks. takster for offentlig transport/vejafgifter, socialt boligbyggeri, sundhed og/eller uddannelse, hvor der er brugerbetaling, sikkerhedsstillelse for kredit).

—

Tilgængelighed og afhjælpning af uligheder: Tilslutning til forsyningstjenester (f.eks. husstandstilslutning fra ugunstigt stillede socioøkonomiske områder), afhjælpning af geografiske uligheder i adgangen til tjenester såsom sundhed og uddannelse, opkobling af isolerede områder og afhjælpning af mangler i tjenesteydelserne til underforsynede områder eller grupper, såsom gratis transport til skoler.

—

Ikke-forskelsbehandling: Målretning mod specifikke grupper, der møder hindringer med hensyn til adgang til tjenesteydelser, indførelse af specifikke foranstaltninger til fremme af inklusion (f.eks. overvindelse af sociale normer, der begrænser adgangen til sundhedsydelser ved at sikre adgang til kvindelige medarbejdere), design af infrastruktur med fokus på tilgængelighed (f.eks. for at give handicappede adgang).

Opbygning af modstandsdygtighed: Projektpromotorerne/de endelige modtagere opfordres til i samarbejde med gennemførelsespartnerne at støtte investeringer, der vil mindske sandsynligheden for fremtidige chok og øge samfundets modstandsdygtighed over for disse chok, når de opstår. Hyppigheden og intensiteten af sådanne chok, herunder pandemien, globale økonomiske kriser, naturkatastrofer og virkningerne af klimaændringer, er steget i årenes løb. Et centralt element i tilgangen til den hårdt tiltrængte opbygning af modstandsdygtighed bør være fokus på trivsel og rummelighed.

Gennemførelsespartnerne bør navnlig overveje at støtte projekter, der fremmer:

—

Socialt inkluderende klimaindsats: At sørge for, at ingen lades i stikken ved at sikre, at klimaindsatsen fremmer en inklusiv og retfærdig omstilling til et kulstoffattigt samfund, herunder for de mennesker, der er mest berørt af klimaændringer (f.eks. klimatilpasning, prisoverkommelig klimaforsikring, klimaintelligente teknologier for landbrugere og vedvarende energikilder uden for nettet osv.).

—

Økonomisk modstandsdygtighed: Opbygge kapacitet til at modstå uforudsete chok ved at investere i infrastruktur i geografiske områder med større sårbarhed over for chok (dvs. områder med større eksponering for chok og mindre kapacitet til at modstå sådanne chok) eller i de områder, der sandsynligvis vil komme under pres i fremtiden, og ved at opbygge bæredygtige økosystemer i den private sektor ved at investere i finansiel inklusion og jobskabelse.

2.4.7.   Rapportering og overvågning

Som beskrevet i kapitel 4 skal gennemførelsespartneren ved afslutningen af kontrolprocessen forelægge InvestEU-Investeringsudvalget et resumé af bæredygtighedskontrollen, der omfatter følgende centrale elementer:

—	Bekræftelse af kontrollen af overholdelsen af lovgivningen

—	Kategorisering af risici for direkte finansierede projekter over tærsklen på grundlag af en vurdering af potentielle negative virkninger

—	For lavrisikoprojekter: begrundelse for ikke at foretage yderligere kontrol

—	Resultatet af yderligere vurdering under kontrolfasen og udarbejdelse af en social resultattavle

—	Planer for håndtering af identificerede risici og virkninger, hvis det er nødvendigt

—	Resumé af foranstaltningerne til fremme af positive sociale virkninger, hvis det er relevant

Den næste vigtige fase er projektpromotorens overvågning, som i forbindelse med den sociale dimension ikke er en enkeltstående handling, men en igangværende og iterativ proces. Det er derfor vigtigt, at der tages hensyn til miljømæssige og sociale spørgsmål i forbindelse med den overordnede projektovervågning.

Hvis gennemførelsespartneren identificerer væsentlige virkninger, der kan påvirke projektets sociale resultater, kan denne anbefale afbødende foranstaltninger i samarbejde med projektpromotoren (f.eks. som beskrevet i ovenstående afsnit) og opnå en betinget godkendelse af transaktionen. Visse overvågningskrav kan også fastlægges i kontrakten med den endelige modtager.

2.5.   Horisontale bestemmelser for de tre dimensioner

Dette afsnit indeholder nogle generelle anbefalinger til gennemførelsespartnerne, som gælder for alle tre dimensioner. Disse anbefalinger omfatter: i) hvordan man vurderer projektpromotorens/den endelige modtagers kapacitet til at håndtere alle de klimamæssige, miljømæssige og sociale aspekter, der er beskrevet i denne vejledning, og ii) hvilken type kontrakt gennemførelsespartneren om nødvendigt kan anvende.

2.5.1.   Projektpromotorens kapacitet

I den klimamæssige, miljømæssige og sociale due diligence-proces er en vigtig faktor, der er afgørende for en foranstaltnings succes eller en problemfri forvaltning af bæredygtighedsspørgsmål, projektpromotorens/den endelige modtagers kapacitet til at håndtere alle relaterede krav. Jo mere erfaring en projektpromotor/endelig modtager har, desto større er chancerne for, at de er i stand til at håndtere klimamæssige, miljømæssige og sociale virkninger.

Ved vurderingen af projektpromotorens/den endelige modtagers kapacitet kan gennemførelsespartneren kontrollere (110):

—	om projektpromotoren har indført procedurer og systemer til håndtering af bæredygtighedsspørgsmål, og om denne klart forpligter sig til en effektiv udnyttelse af naturressourcerne, respekt for menneskerettighederne, ligebehandling og andre sociale aspekter

—	om projektpromotoren har opstillet mål i denne henseende, om bestyrelsen er involveret, og om tilsagnene er anerkendt på organisationsniveau

—	om projektpromotoren har passende værktøjer til at gennemføre forpligtelser, metoder og værktøjer til at vurdere de forskellige virkninger, og om de har kapacitet til at reagere på eventuelle resultater, overvåge og rapportere om dem

—	om projektpromotoren har et miljømæssigt og socialt forvaltningssystem (»ESMS«) eller tilsvarende, som er tilpasset eller certificeret efter EMAS eller ISO 14001, ISO 45001 eller tilsvarende, og om ESMS-systemet revideres

—	om der er tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige finansielle ressourcer til at håndtere bæredygtighedsspørgsmålene

—	resultaterne med hensyn til bæredygtighedsaspekter og håndtering af gennemførelsespartneren.

2.5.2.   Kontrakter

Under den bæredygtighedsrelaterede due diligence kan gennemførelsespartneren konkludere, at: i) projektpromotoren/den endelige modtager skal træffe yderligere foranstaltninger (f.eks. indføre et ESMS, afbødende foranstaltninger) eller ii) visse licenser og tilladelser først kan fremlægges på et senere tidspunkt, eller iii) visse aftalte foranstaltninger skal overvåges osv. Hvis dette er tilfældet, kan gennemførelsespartneren træffe følgende foranstaltninger:

—

Indføre kontraktbestemmelser og klausuler for at sikre, at der træffes passende bæredygtighedsforanstaltninger, og at der udstedes sanktioner for manglende overholdelse eller manglende gennemførelse. Det kan f.eks. dreje sig om: — Betingelser for indgåelse, hvilket betyder, at de udestående aspekter bør afklares, inden finansieringskontrakten underskrives. — Betingelser for udbetaling, hvilket betyder, at udbetaling af midler kun kan ske, når visse betingelser er opfyldt. — Specifikke klausuler, hvilket betyder, at manglende overholdelse af specifikke forpligtelser kan udløse en form for sanktion, som i ekstreme tilfælde kan føre til tilbagekaldelse af finansieringen.

—

Indføre overvågnings- og rapporteringskrav for projektet (f.eks. gennemførelse af forebyggende, afhjælpende, afbødende og kompenserende foranstaltninger, på grundlag af hvilke de negative virkninger blev reduceret/elimineret/udlignet, statusrapporter om gennemførelsen af forskellige foranstaltninger og transaktionens bæredygtighedsresultater, oplysninger om retssager osv.)

Sådanne krav bør formuleres klart for at undgå misforståelser med hensyn til roller, indhold og forventninger til projektpromotorer/endelige modtagere.

2.6.   Økonomisk vurdering af transaktionerne

Vurderingen af de miljømæssige, sociale og klimamæssige virkninger af projektet indgår i den mere omfattende økonomiske vurdering, der ofte foretages for offentligt EU-støttede projekter.

Formålet med den økonomiske vurdering er at vurdere, i hvilket omfang et investeringsprojekt bidrager til den generelle sociale velfærd og den økonomiske vækst. Den tager hensyn til de fordele og omkostninger, som projektet medfører for samfundet, og måler den værdi, som projektet skaber for alle interessenter, for at afgøre, om samfundet som helhed drager fordel af projektet.

Økonomisk vurdering kan bruges til at rangordne investeringsprojekter ud fra deres socioøkonomiske værdi og kan bidrage til at fordele begrænsede tilgængelige midler og ressourcer mellem forskellige investerings- eller forbrugsmuligheder. Afhængigt af de tilgængelige data, der kan findes om projektomkostninger og -fordele, kan der anvendes forskellige værktøjer til økonomisk vurdering, såsom cost-benefit-analyse (»CBA«), omkostningseffektivitetsanalyse (»CEA«), omkostningsminimeringsanalyse (»LCA«) og i mere begrænset omfang multikriterieanalyse (»MCA«) (111).

I forbindelse med InvestEU-finansierings- og investeringstransaktioner vil Investeringsudvalget tage hensyn til flere kriterier, når det skal besluttes, om EU-garantien skal ydes. Et af disse kriterier vil være projektets bidrag til bæredygtig vækst. Resultaterne af den økonomiske vurdering kan anvendes til at tage stilling til dette kriterie. Når der f.eks. anvendes cost-benefit-analyser, giver det interne afkast en indikation af den velfærd, som skabes med projektet. I andre tilfælde kan projektets økonomiske resultater kontrolleres i forhold til benchmarks.

I de følgende afsnit præsenteres de vigtigste former og den eksisterende praksis for økonomisk vurdering. For InvestEU er en cost-benefit-analyse ikke en forudsætning, og alternative tilgange til økonomisk vurdering kan også accepteres.

2.6.1.   Former for økonomisk vurdering

Cost-benefit-analysen er den foretrukne metode til vurdering af investeringsprojekter, fordi den udgør en solid, objektiv og evidensbaseret analytisk ramme for projektvurdering. Analysen er baseret på kvantificering af projektets forventede fordele og omkostningsstrømme i pengeværdi og anvendes typisk til at vurdere en bred vifte af offentlige og private investeringer. Når fordelene opvejer omkostningerne, anses projektet for at være økonomisk levedygtigt, i det omfang det forventede interne afkast overstiger det samfundsmæssige kritiske afkast.

Ved en cost-benefit-analyse vurderes de miljømæssige, sociale og klimamæssige virkninger i penge (hvis værdisætning af disse virkninger er mulig og rimelig) og har form af pengestrømsposter i analysen (enten positive eller negative), der indgår i beregningen af de økonomiske resultatindikatorer, herunder det interne afkast (112).

Cost-benefit-analysen tager typisk form af en sammenligning mellem scenariet »med projekt« og »uden projekt«.

Omkostningseffektivitetsanalysen anbefales, når der kun er ét enkelt resultat af projektet, og beslutningstagerne ønsker at sammenligne løsninger, der opfylder samme mål, selv om de har forskellige intensiteter, til de lavest mulige omkostninger. Den anvendes typisk til små projekter eller projekter, der ikke er en selvstændig analyseenhed, men i stedet er en nødvendig komponent i en større investering, såsom valg af teknologi, indkøb af udstyr eller maskiner eller udvikling af en specifik aktivitet eller et specifikt program. Omkostningsminimeringsanalysen anvendes, når løsningerne giver samme output med samme intensitet, men med forskellige omkostninger. I dette tilfælde sammenlignes de på grundlag af deres livscyklusomkostninger.

Når omkostningseffektivitetsanalyse (eller omkostningsminimeringsanalyse) anvendes, medtages vurderingen af miljø- og klimavirkningerne ofte ikke i den økonomiske analyse, fordi det ikke anses for at stå i et rimeligt forhold til projektets type og størrelse/betydning (eller fordi virkningerne anses for at være de samme for alle de projektløsninger, der overvejes). I dette tilfælde — eller når der slet ikke foreligger nogen økonomisk vurdering — foreslås det at vurdere disse virkninger separat (som led i en miljømæssig, social og klimamæssig vurdering af projektet i overensstemmelse med de principper, der er beskrevet i denne vejledning). Alternativt kan omkostningseffektiviteten (normalt i form af forholdet mellem omkostninger og output) tilpasses, så projektets vigtigste økonomiske virkninger, såsom CO2-emissioner og luftforurenende emissioner (som det er praksis i energisektoren), medregnes. Hvis de er negative, kan disse økonomiske virkninger medtages som en omkostning (dvs. tælleren i omkostningseffektivitetsgraden).

En multikriterieanalyse er et redskab til at give beslutningstagerne et overblik over, i hvilket omfang projektet og dets muligheder passer til den overordnede politiske ramme og bidrager til de politiske mål. Den anvendes typisk til tværsektorielle projekter eller projekter med mange output/virkninger, som det ikke altid er muligt at værdisætte. Multikriterieanalysen er særlig velegnet i planlægningsfasen af projektudviklingscyklussen til at evaluere forskellige investeringsscenarier.

Når den anvendes, foretages vurderingen af miljømæssige, sociale og klimamæssige virkninger kvantitativt og kvalitativt. Disse virkninger kan fastsættes som politiske mål, for hvilke der anvendes kriterier, vægte og pointtal (til at vurdere sandsynligheden for, at projektet vil opfylde dem). Denne metode kan omfatte kvantitative aspekter af projektresultaterne som kriterier. For eksempel kan en økonomisk værdiansættelse af virkningen på modvirkning af klimaændringer være et kriterie, og der kan kræves en minimumsværdi. På denne måde integreres nogle af de resultater, der er typiske for cost-benefit-analysen, i multikriterieanalysen.

2.6.2.   Eksisterende praksis for økonomisk vurdering

Som led i samhørighedspolitikken indeholdt forordningen for ESIF 2014-2020 en streng forpligtelse for store projekter til at foretage en cost-benefit-analyse. Denne cost-benefit-analyse skal følge den metode, der er beskrevet i Europa-Kommissionens vejledning om cost-benefit-analyse af investeringsprojekter (2014) (113). For perioden 2021-2027 foreslås en mere fleksibel og forholdsmæssig tilgang, der er i overensstemmelse med den tilgang til økonomisk vurdering, som EIB og andre potentielle gennemførelsespartnere følger (se nedenfor). Den nye tilgang vil blive præsenteret i det kommende vademecum om økonomiske vurderinger, som GD REGIO vil offentliggøre i begyndelsen af 2021 i samarbejde med andre af Kommissionens generaldirektorater og med støtte fra JASPERS.

Vademecummet vil supplere og ikke erstatte Kommissionens CBA-vejledning fra 2014 og er tænkt som en ressource, der kan anvendes på tværs af forskellige fonde i de finansielle overslag for 2021-2027. Selv om cost-benefit-analyser fortsat vil være standardvurderingsværktøjet for flere initiativer, der finansieres af Kommissionen, foreslås der andre værktøjer til særlige tilfælde.

Inden for rammerne af InvestEU kan nogle potentielle gennemførelsespartnere også anvende økonomisk vurdering som led i deres sædvanlige projektvurderingsproces som beskrevet nedenfor for en stikprøve af udvalgte internationale finansielle institutioner.

—

Den Europæiske Investeringsbank (»EIB«) foretager en økonomisk vurdering af de projekter, der finansieres af banken. EIB anvender cost-benefit-analyser som standardmetode til at anslå et projekts interne afkast, der tager højde for bredere projektfordele og -omkostninger for samfundet, herunder miljømæssige virkninger. EIB anvender også omkostningseffektivitetsanalyser og har for nylig også brugt multikriterieanalyser, der tager hensyn til de ændrede forhold i hver sektor. Vurderingerne af projekternes miljømæssige og sociale virkninger er baseret på de standarder, der er offentliggjort i bankens miljø- og socialhåndbog. Resultaterne af den økonomiske vurdering indgår i den overordnede evalueringsramme for projekter, der ansøger om et lån fra EIB. I »Economic Appraisal of Investment Projects at the EIB« (økonomisk vurdering af investeringsprojekter i EIB) (2013) beskrives de økonomiske vurderingsmetoder, som banken anvender til at vurdere projekternes økonomiske levedygtighed (114).

—

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (»EBRD«) anvender en tilgang, hvor miljømæssige og sociale krav indarbejdes i vurderingen og gennemførelsen af alle bankfinansierede projekter. Alle EBRD-finansierede projekter er underlagt miljømæssige og sociale vurderinger i forhold til EBRD's miljø- og socialpolitik og dertil knyttede resultatkrav samt EU's væsentlige miljøstandarder. Desuden begyndte EBRD i januar 2019 at foretage en økonomisk vurdering af projekter med store drivhusgasemissioner. Ved anvendelse af den økonomiske vurdering foretages der generelt en cost-benefit-analyse, medmindre en omkostningseffektivitetsanalyse under visse særlige omstændigheder anses for at være mere hensigtsmæssig som beskrevet i metoden til økonomisk vurdering af EBRD-projekter med store drivhusgasemissioner (2019) (115).

—

På samme måde gennemgår Den Nordiske Investeringsbank (»NIB«) projekternes potentielle virkninger samt de miljømæssige og sociale risici i henhold til deres bæredygtighedspolitik og -retningslinjer (116). Banken gennemgår de relevante oplysninger fra låntagerne, f.eks. en miljøkonsekvensvurdering og gældende tilladelser og licenser. Ud over bæredygtighed analyserer NIB også projekternes tekniske og økonomiske kvalitet på grundlag af en kvantitativ og kvalitativ vurdering.

2.6.3.   Anbefalinger for InvestEU

Anvendelsen af cost-benefit-analyser og/eller andre økonomiske vurderingsmetoder i forbindelse med InvestEU vil afhænge af gennemførelsespartnernes sædvanlige projektvurderingsproces (nuværende eller planlagte). Valget af de mest hensigtsmæssige værktøjer overlades normalt til gennemførelsespartnerens faglige vurdering under hensyntagen til den pågældende sektor, tilgængeligheden af empiriske data og projektets kompleksitet.

For de gennemførelsespartnere, der (endnu) ikke har en fastlagt tilgang eller procedure til at foretage økonomisk vurdering (som led i deres sædvanlige projektvurderingsproces), kan det kommende vademecum om økonomiske vurderinger og de øvrige referencedokumenter i bilag 4 være til hjælp (forslag til den mest hensigtsmæssige økonomiske vurderingsmetode pr. investeringstype).

Som drøftet i afsnit 2.2 om klimasikring, er den anbefalede metode til økonomisk værdiansættelse af virkningerne på klimaændringer baseret på EIB's metode til beregning af CO2-fodaftryk. Denne metode består i at estimere mængden af drivhusgasemissioner, der genereres (eller undgås) af projektet, ved hjælp af passende emissionsfaktorer, og vurdere dem ved at anvende en skyggepris for kulstof.

Ud fra et klimasikringsperspektiv er det vigtigt, at den økonomiske analyse af projektet har et troværdigt referencescenarie, der er i overensstemmelse med den generelle kurs for EU's klimapolitik. Selv om der fortsat er et element af faglig vurdering med hensyn til hastigheden og arten af omstillingen, kræver god praksis, at referencehypoteserne præciseres. Navnlig vil et referencescenarie, der forudsætter fortsat brug af højintensive kulstofaktiviteter frem til 2050, næppe blive anset for at være troværdigt.

Som drøftet i afsnit 2.3 om miljøsikring er den økonomiske værdiansættelse af miljøvirkningerne typisk baseret på en metode med en samlet økonomisk værdi, som kan estimeres med forskellige teknikker og eksterne referencer. For visse specifikke virkninger såsom støj eller luftforurening indeholder litteraturen landespecifikke referenceværdier (enhedsomkostninger). Disse referenceværdier kan anvendes til at værdiansætte de virkninger (både negative og positive), der kan kvantificeres, og medtage dem i evalueringsprocessen (117).

Både værdisætning af miljømæssige og sociale virkninger (hvor det er muligt og forholdsmæssigt) og værdisætning af drivhusgasemissioner, der skabes/undgås af projektet, bør normalt indgå i den økonomiske vurdering for at fastlægge projektets interne afkast eller alternative relevante indikatorer (118), der skal indberettes til InvestEU-Investeringsudvalget.

2.7.   Virksomhedsfinansiering til generelle formål

Hvis en finansieringstransaktion med et generelt formål (119) opfylder betingelserne for at modtage InvestEU-støtte samt under overholdelse af betingelserne i InvestEU-forordningen og investeringsretningslinjerne (for så vidt angår opfyldelse af politiske prioriteter, additionalitet, markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer osv.), bør en forenklet udgave af kontrollen gælde over tærsklen. I dette tilfælde er der ikke noget specifikt aktiv eller formål, der kan analyseres, eller nogen virkninger, der kan identificeres og vurderes.

I denne situation bør gennemførelsespartnerens vurdering fokusere på: i) den endelige modtagers tilgang til at integrere bæredygtighedshensyn i sine processer og ii) den endelige modtagers kapacitet til generelt at håndtere miljømæssige og sociale risici.

I sådanne tilfælde anbefales følgende foranstaltninger til gennemførelsespartneren:

—	Kontrol af, om den endelige støttemodtager er aktiv i en sektor, der normalt er forbundet med højere miljømæssige og sociale risici

—

Kontrol af, om den endelige modtager har indført et ESMS, herunder en politik for miljømæssigt og socialt ansvar og har dokumenterede færdigheder/evner til at styre og håndtere relevante klimarelaterede, miljømæssige eller sociale risici og virkninger (af dennes virksomhed eller aktiviteter). For eksempel kunne gennemførelsespartneren kontrollere, at: — der er etableret organisatoriske strukturer og procedurer med fastlagte roller og ansvarsområder samt udpeget kvalificeret personale, herunder med hensyn til ekstern kommunikation — der er finansielle ressourcer til rådighed til effektiv gennemførelse af ESMS, som er tilpasset eller certificeret efter EMAS eller ISO 14001, ISO 45001 eller tilsvarende — hvis ESMS revideres af en ekstern revisor, den seneste rapport fra revisoren osv. — afhængigt af den endelige modtager kan gennemførelsespartneren, hvis der udarbejdes en årsrapport, kontrollere, om den indeholder ESG-oplysninger, samt omfanget/detaljeringsgraden/tilstrækkeligheden af ESG-oplysningerne deri.

—

Kontrol af den endelige modtagers bæredygtighedsresultater: — overholdelse af miljø- og sociallovgivning, der er relevant for deres aktiviteter og transaktioner (f.eks. baseret på driftstilladelser) — tidligere manglende overholdelse af miljømæssige og sociale lovkrav i de seneste år (120): bøder og sanktioner for overtrædelser, ulykker eller hændelser i de seneste år med betydelige miljøskader eller alvorlige kvæstelser eller dødsfald, klager eller klager/søgsmål iværksat af interessenter eller andre tredjeparter (f.eks. for utilsigtede udslip af forurenende stoffer, brande, arbejdsulykker osv.) — eventuelle sociale spørgsmål og forbindelser til lokalsamfundet, offentlige protester, klager, arbejdsstrejker osv.

Den samme tilgang, der er beskrevet ovenfor, kan også overvejes for direkte egenkapitalinvesteringer, hvis denne form for intervention er mulig under de finansielle produkter, der forhandles og indgår i garantiaftalerne. Ud over ovenstående punkter vil følgende i forbindelse med direkte egenkapitalinvesteringer også være nødvendigt, alt efter hvad der er relevant:

—	Virksomheder, der er omfattet af ETS (121), hvor den InvestEU-støttede investering er mindre end 30 %: De skal aktivt tilskyndes til at vedtage planer for grøn omstilling/dekarbonisering

—	Virksomheder, der er omfattet af ETS, hvor den InvestEU-støttede investering er større end 30 %: De skal aktivt forpligtes til at vedtage planer for grøn omstilling/dekarbonisering.

3.   METODE TIL BÆREDYGTIGHEDSKONTROL FOR INDIREKTE FINANSIERINGSTRANSAKTIONER

I forbindelse med formidlet finansiering vurderer gennemførelsespartneren ikke direkte de underliggende, individuelle projekter eller transaktioner. Dette skyldes, at der er mindst én finansiel formidler mellem gennemførelsespartneren og den endelige modtager (122). Desuden adskiller godkendelsesprocessen for formidlet finansiering sig fra proceduren for direkte finansiering (123). I dette tilfælde forelægges de underliggende individuelle projekter eller aktiviteter, der finansieres (i det følgende benævnt »transaktionerne« (124)), ikke for Investeringsudvalget til godkendelse.

For formidlet finansiering uddelegeres ansvaret for at sikre bæredygtigheden af de underliggende transaktioner på tværs af de tre dimensioner til den finansielle formidler. Kravene til kontrollen afhænger af typen af ydet finansiering, den potentielle type og risikoniveauet (125) for de underliggende transaktioner og typen af endelige modtagere (126).

3.1.   Generelle krav til bæredygtighedskontrol

Uanset typen af formidlet finansiering skal bæredygtighedskontrollen omfatte:

—	en vurdering foretaget af gennemførelsespartneren af den finansielle formidlers kapacitet samt systemer og/eller procedurer til at screene, vurdere og håndtere miljømæssige, klimamæssige og sociale risici i forbindelse med deres forretningsaktiviteter og

—	et sæt minimumskrav for underliggende transaktioner, der står i et rimeligt forhold til det risikoniveau, de indebærer.

3.2.   Finansieringsformer

Den formidlede finansiering dækker en bred vifte af finansieringstyper og en række finansielle formidlere med forskellige forretningsaktiviteter. Det er derfor nødvendigt at skelne mellem de forskellige former for formidling, da de underliggende transaktioner kan udløse forskellige virkninger og forskellige tilgange. Der bør foretages en sondring mellem følgende former for formidlet finansiering for at bestemme den passende metode for bæredygtighedskontrollen: i) infrastrukturfonde, ii) andre fonde end infrastrukturfonde og iii) formidlede kreditlinjer eller andre gældsprodukter rettet mod SMV'er, små midcapselskaber og andre støtteberettigede enheder.

3.2.1.   Infrastrukturfonde

Infrastrukturprojekter er de projekter, der med størst sandsynlighed vil have en negativ virkning på de tre dimensioner. Det er grunden til, at kravene er strengere i forbindelse med infrastrukturfonde.

Baseret på de samlede projektinvesteringsomkostninger vil der blive krævet bæredygtighedskontrol for underliggende projekter med samlede projektomkostninger på 10 mio. EUR (ekskl. moms) eller derover.

I dette tilfælde har gennemførelsespartneren og fondsforvalteren forskellige ansvarsområder.

3.2.1.1.   Krav til gennemførelsespartneren

Som led i deres due diligence skal gennemførelsespartneren vurdere fondsforvalterens kapacitet til at foretage en vurdering af miljømæssige, sociale og klimamæssige aspekter i overensstemmelse med principperne og målene for bæredygtighedskontrol i henhold til InvestEU-forordningens artikel 8, stk. 5 og 6 (127).

Med henblik herpå skal gennemførelsespartneren vurdere, om der findes et miljømæssigt og socialt forvaltningssystem (»ESMS«) (128). De skal også kontrollere følgende punkter om ESMS:

—

Fondens investeringsstrategier og -politikker, der tager hensyn til klimamæssige, miljømæssige og sociale faktorer. De skal også kontrollere, at disse investeringsstrategier er i overensstemmelse med de temperatur- og tilpasningsmål, der er fastsat i Parisaftalen, og er i overensstemmelse med vejene til kulstoffattig og klimarobust udvikling.

—	Fondens organisatoriske kapacitet og kompetence, herunder kontrol af, om fondsforvalteren har uddannet, dedikeret og engageret personale.

—	De procedurer, som fonden skal gennemføre under hele vurderings- og overvågningsprocessen for at identificere og styre eventuelle risici i forbindelse med de støttede transaktioner.

—	Fondens due diligence-proces, herunder fondens eksisterende værktøjer og procedurer til vurdering af en investeringstransaktion og rapportering om resultatet af due diligence-undersøgelsen til fondens styrende organer og overensstemmelsen med principperne og målet for bæredygtighedskontrol.

—	Passende værktøjer og processer til rapportering og overvågning.

Hvis gennemførelsespartneren på grundlag af ovennævnte kontroller ikke har noget væsentligt forbehold med hensyn til fondens ESMS og fondens evne til at identificere og styre de miljømæssige, klimamæssige og sociale risici ved de underliggende investeringer, kan gennemførelsespartneren anvende fondens ESMS til at vurdere de projekter, der støttes af fonden under InvestEU.

Fondsforvalteren skal aflægge rapport til gennemførelsespartneren om de underliggende projekters miljømæssige, klimamæssige og sociale resultater. Gennemførelsespartneren forbeholder sig ret til at anmode fondsforvalteren om oplysninger (129) om individuelle projekter med henblik på at kontrollere, hvordan fonden udfører due diligence med hensyn til klima, miljø og sociale forhold.

Hvis fondsforvalteren på tidspunktet for gennemførelsespartnerens vurdering ikke har et ESMS, eller gennemførelsespartneren konstaterer visse mangler (130), skal fonden indføre et passende ESMS eller forbedre det eksisterende ved den første udnyttelse eller senest ved den endelige afslutning.

3.2.1.2.   Krav til fondsforvalteren

I det følgende afsnit beskrives den tilgang, som fondsforvalterne anbefales at bruge til at udvikle deres ESMS.

Fondsforvalteren forventes at oprette et ESMS og opretholde det i fondens levetid eller som minimum i den periode, hvor InvestEU-støtten vil blive anvendt. ESMS fastlægger de nødvendige politikker, organisationsstrukturer, planlægningsaktiviteter, ansvarsområder, arbejdsgange, procedurer og ressourcer. Dette vil sikre en systematisk og struktureret vurdering af investeringerne og overvågning af den løbende overholdelse af de miljømæssige, klimamæssige og sociale krav (»ECS-kravene«), som beskrives nedenfor:

i)	Screene alle projekter i forhold til listen over aktiviteter, der er udelukket fra at modtage InvestEU-støtte, og i forhold til enhver anden udelukkelsesliste, som gennemførelsespartneren har opstillet under anvendelse af sine interne politikker

ii)	Kontrollere overholdelsen af de relevante EU- og nationale love og regler på miljø-, klima- og socialområdet (herunder de gældende miljømæssige, klimamæssige, sociale og arbejdsmarkedsmæssige forpligtelser, der er fastsat i EU-retten og national lovgivning)

iii)	Sikre overensstemmelse med principperne og målene for bæredygtighedskontrol

iv)	Sikre overensstemmelse med gennemførelsespartnerens egne standarder og interne regler og procedurer.

Som led i investeringsprocessen vil gennemførelsespartneren kræve, at fondsforvalteren:

i)	Identificerer de potentielt betydelige miljømæssige, klimamæssige og sociale risici

ii)	Kategoriserer de respektive risici, der er forbundet med investeringen, efter deres betydning

iii)	Reviderer de afbødende foranstaltninger, som projektpromotoren skal træffe i forhold til ECS-kravene

iv)	Aftaler en handlingsplan med projektpromotoren, hvis et underliggende projekt ikke opfylder ECS-kravene

Fondsforvalteren kan også, i det omfang det er muligt og efter bedste evne, tage hensyn til kriteriet om »ikke at gøre væsentlig skade«, der er fastsat i EU-klassificeringssystemet, i sin vurdering.

Klimadimensionen

Fondsforvalteren vil gennem sit samarbejde med projektpromotorer skulle integrere følgende klimahensyn (131) i deres ESMS:

—

For klimatilpasning: For projekter over tærsklen bør ESMS omfatte passende processer til vurdering af væsentlighed og integration af klimatilpasnings- og sårbarhedsrisici og passende designforanstaltninger og afbødende foranstaltninger, hvor det er relevant. Hvis der konstateres væsentlige risici, bør fondsforvalteren kontrollere, at projektpromotoren træffer passende klimatilpasningsforanstaltninger (132).

—	For modvirkning af klimaændringer: ESMS skal give mulighed for passende analyse og kvantificering af samt rapportering om drivhusgasemissioner for projekter, der udleder mere end 20 000 ton CO2e/år.

Miljødimensionen

For projekter, der kræver en VVM, bør fondsforvalteren anmodes om at: i) kontrollere, at miljøprocedurerne gennemføres i overensstemmelse med den nationale lovgivning, ii) indsamle den tilhørende dokumentation, iii) kontrollere, at der gennemføres en offentlige høring, og at interessenternes inddrages, og iv) kontrollere, at de afbødende foranstaltninger, der indgår i vurderingen, gennemføres af projektpromotoren.

For så vidt angår bilag II-projekter, der ifølge screeningsafgørelsen ikke kræver en VVM (efter en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde), bør fondsforvalteren anmode om screeningafgørelsen og kontrollere, at projektpromotoren gennemfører eventuelle afbødende foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har angivet.

For projekter, der er omfattet af kravene i habitatdirektivet og/eller fugledirektivet (133), skal fondsforvalteren kontrollere, at navnlig habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, overholdes, og at den kompetente myndighed har konkluderet, at:

—	et projekt er blevet screenet af medlemsstatens myndigheder, som har konkluderet, at det kræver en passende vurdering, dvs. at projektet sandsynligvis ikke vil påvirke Natura-lokaliteten/-lokaliteterne væsentligt, eller

—	et projekt har været genstand for en passende vurdering foretaget af medlemsstatens myndigheder, hvor myndighederne har konkluderet, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-lokaliteten/-lokaliteterne væsentligt (i henhold til artikel 6, stk. 3, i habitatdirektivet), eller

—	et projekt har været genstand for en passende vurdering, hvor medlemsstaternes myndighederne har vurderet projektet negativt, dvs. at projektet påvirker en eller flere Natura 2000-lokaliteter væsentligt (i henhold til artikel 6, stk. 4, i habitatdirektivet).

For projekter, der ikke er omfattet af VVM-direktivet, anbefales det kraftigt, at fondsforvalteren enten anvender vejledningen i kapitel 2 til at identificere potentielle virkninger (og tjekliste 1) eller anvender internationalt anerkendte standarder såsom IFC's »Performance Standards«, EIB's »E&S Standards«, EBRD's »Performance Standards« eller Ækvatorprincipperne.

Den sociale dimension

Projekterne bør være i overensstemmelse med de sociale minimumsgarantier som beskrevet i afsnit 1.4.

Desuden bør fondsforvalteren kontrollere, at projektpromotoren har indført passende procedurer til som minimum at sikre overholdelse af national lovgivning (herunder om beskæftigelse, arbejde og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og i lokalsamfundet). Fondsforvalteren skal også kontrollere, at projektpromotoren har indført systemer til beskyttelse og fremme af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. Særlige aspekter skal tages i betragtning i forbindelse med kontrolprocessen, vedrører sikkerhed i forbindelse med farlige materialer, naturkatastrofer, sikkerhed, eksponering for sygdomme, trafiksikkerhed, nødberedskab, hvor det er relevant.

Fondsforvalteren bør også kontrollere, om den inddragelse af interessenter og den offentlige høring, der kræves i henhold til de relevante miljømæssige og sociale direktiver, er blevet gennemført.

Hvis der identificeres væsentlige sociale virkninger for projekter, der kræver en VVM, skal fondsforvalteren kontrollere, at projektpromotoren har truffet de afbødende foranstaltninger, der er angivet i VVM-rapporten eller i screeningafgørelserne.

Det anbefales, at fondsforvalteren overvejer at udvide analysen af sociale aspekter i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 2.4 (134).

For at fremme anvendelsen af den positive dagsorden anbefales gennemførelsespartnerne i samarbejde med projektpromotorerne/de endelige modtagere også at overveje muligheden for at øge de positive miljømæssige, klimamæssige og sociale virkninger af de projekter, de finansierer, og dermed styrke deres samlede bæredygtighedsresultater (135).

Fondsforvalteren skal regelmæssigt aflægge rapport til gennemførelsespartneren om de vigtigste miljømæssige, klimamæssige og sociale resultater af fondens investeringer, herunder om aftalte sektorindikatorer og relevante miljømæssige, sociale og klimamæssige indikatorer (såsom drivhusgasemissioner, jobskabelse, ingen indvirkning på biodiversiteten osv.) og økonomiske fordele, både kvalitative, men også kvantitative, hvor det er muligt.

3.2.2.   Ikke-infrastrukturbaserede egenkapital- eller lånefonde

Den potentielle negative virkning på de tre dimensioner af InvestEU-investeringer i ikke-infrastrukturfonde afhænger af den bæredygtighedsrisiko, som fonden forventes at skulle håndtere, dvs. de forventede underliggende transaktioners bæredygtighedsrisikoprofil.

Gennemførelsespartneren skal vurdere, om der findes et ESMS eller lignende procedurer (dvs. procedurer for styring af miljømæssige, klimamæssige og sociale risici), og kontrollere, at ESMS eller procedurerne står i et rimeligt forhold til fondens bæredygtighedsrisikoprofil.

Fondsforvalteren skal som minimum have kapacitet til at:

i)	screene alle transaktioner i forhold til listen over aktiviteter, der er udelukket fra at modtage InvestEU-støtte, og i forhold til enhver anden udelukkelsesliste, som gennemførelsespartneren har opstillet under anvendelse af sine interne politikker

ii)	kræve, at alle finansierede transaktioner overholder de relevante nationale love og bestemmelser på miljø-, klima- og socialområdet, herunder miljø-, arbejds- og arbejdsmiljøbestemmelser, planlægningstilladelser, driftslicenser og tilladelser, alt efter hvad der er relevant

iii)

identificere transaktioner med en betydelig miljømæssig, klimamæssig eller social risiko og, for så vidt angår disse højrisikoprojekter, som minimum sikre følgende sikkerhedsforanstaltninger, alt efter hvad der er relevant: a) For projekter, der kræver en miljøkonsekvensvurdering: Fondsforvalteren skal kontrollere, at alle tilladelser er på plads, og at alle vurderinger og godkendelser er i overensstemmelse med gældende national lovgivning. b) Hvis fonden sandsynligvis vil investere i virksomheder, der er omfattet af ETS (136), gælder følgende krav: i) For fonde med en InvestEU-støttet investering mindre end 30 %: Virksomheder, der er omfattet af ETS, skal aktivt tilskyndes til at vedtage planer for grøn omstilling/dekarbonisering. ii) For fonde med en InvestEU-støttet investering større end 30 %: Virksomheder, der er omfattet af ETS, skal aktivt forpligtes til at vedtage planer for grøn omstilling/dekarbonisering c) For investeringer i fonde, hvor målene for social virkning er uløseligt forbundet med den strategi, der forfølges af den finansielle formidler (impact investing): Ansvaret for deres resultater med hensyn til opfyldelse af deres mål bør fastlægges.

3.2.3.   Formidlede kreditlinjer eller andre gældsprodukter rettet mod SMV'er, små midcapselskaber og andre støtteberettigede enheder

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og under hensyntagen til, at opbygning af ekspertise på tværs af de miljømæssige, klimamæssige og sociale dimensioner kræver tid og investeringer fra de finansielle formidleres side, vil der blive indført en forenklet tilgang til bæredygtighedskontrol.

Gennemførelsespartneren skal vurdere, om den finansielle formidler har indført passende procedurer for forvaltning af miljømæssige, klimamæssige og sociale risici, og vurdere dens kapacitet til at:

i)	Screene alle transaktioner i forhold til listen over aktiviteter, der er udelukket fra at modtage InvestEU-støtte, og i forhold til enhver anden udelukkelsesliste, som gennemførelsespartneren har opstillet under anvendelse af sine interne politikker.

ii)	Kræve, at alle transaktioner overholder de relevante nationale love og bestemmelser på miljø-, klima- og socialområdet, herunder miljø-, arbejds- og arbejdsmiljøbestemmelser, planlægningstilladelser, driftslicenser og tilladelser, alt efter hvad der er relevant.

iii)	Identificere de transaktioner, der kræver en miljøkonsekvensvurdering, og kontrollere, at alle tilladelser er på plads, og at alle vurderinger og godkendelser er i overensstemmelse med gældende national lovgivning.

iv)

Desuden kan transaktioner, hvis slutkunder er segmenter af individuelle personer med et socialpolitisk mål (f.eks. sårbare grupper eller sociale virksomheder), kræve tilstrækkelig beskyttelse baseret på høje etiske finansieringsprincipper, som det er tilfældet i dag for mikrofinansieringsaktiviteter, der er omfattet af den europæiske kodeks for god praksis for mikrofinansieringsaktiviteter. Dette bør præciseres yderligere i garantiaftalen med gennemførelsespartneren.

Gennemførelsespartneren vil tilskynde den finansielle formidler til at anvende bedste praksis på tværs af alle tre bæredygtighedsdimensioner i alle sine forretningsaktiviteter, uanset om disse støttes under InvestEU eller ej.

Den finansielle formidler opfordres navnlig til følgende:

—

At udvikle og opretholde en forsvarlig praksis for miljømæssig, klimamæssig og social forvaltning ved at etablere et ESMS, herunder udvikle og opretholde den nødvendige organisatoriske kapacitet til at håndtere miljømæssige, klimamæssige og sociale risici og afsætte passende menneskelige og finansielle ressourcer til denne funktion.

—

Hvis det er relevant, bør den finansielle formidler undersøge mulighederne for at udvikle finansieringsløsninger med høje miljømæssige, klimamæssige og/eller sociale fordele i overensstemmelse med bestemmelserne i retningslinjerne for klima- og miljøsporing og InvestEU-forordningens bestemmelser om finansielle produkter under hensyntagen til EU-klassificeringssystemet for bæredygtig finansiering, når det er muligt, og til støtte for den europæiske grønne pagt. Den finansielle formidler bør også undersøge mulighederne for at udvikle finansieringsløsninger, der bidrager til ligestilling mellem kønnene, social inklusion og økonomisk udvikling i områder og sektorer, der er særligt berørt af strukturelle udfordringer.

Hvis gennemførelsespartneren konstaterer mangler, kan den tekniske bistand anvendes til at afhjælpe disse mangler.

4.   ROLLER, ANSVARSOMRÅDER OG INVESTEU-PROCESSEN

4.1.   Roller og ansvarsområder

Dette dokument er primært udarbejdet for at hjælpe gennemførelsespartnerne med at opfylde kravene til bæredygtighedskontrol i InvestEU-forordningen. Det er imidlertid også vigtigt at give et klart billede af de forskellige involverede aktørers roller og ansvarsområder. Bæredygtighedskontrol er en øvelse, der omfatter mange interessenter, og det primære ansvar vil altid ligge hos projektpromotoren/den endelige modtager.

Dette afsnit indeholder oplysninger om, hvordan de enkelte parter er involveret i processen. Den er ikke udtømmende og skelner mellem direkte og indirekte finansiering.

4.1.1.   Projektpromotoren/den endelige modtagers rolle og ansvar

Projektpromotoren/den endelige modtager er hovedansvarlig for udvikling og gennemførelse af projektet. Ifølge vejledningen om kontrol af direkte og indirekte finansiering i kapitel 2 og 3 har projektpromotoren/den endelige modtager de ansvarsområder, der er skitseret nedenfor.

For direkte finansiering eller infrastrukturstøtte gælder følgende for projektpromotoren/den endelige modtager:

—

Ansvarlig for: i) at sikre overholdelse af den relevante EU-lovgivning, nationale lovgivning eller internationale lovgivning, ii) at undersøge de nødvendige formaliteter, iii) at opnå de nødvendige tilladelser eller godkendelser og opfylde de betingelser, der er fastsat i disse tilladelser og godkendelser.

—	Ansvarlig for at give gennemførelsespartneren (eller fondsforvalteren) alle de nødvendige oplysninger og den nødvendige dokumentation med en passende detaljeringsgrad, så de kan udføre deres due diligence-undersøgelser og opfylde kravene i denne vejledning.

—

Ansvarlig for at gennemføre yderligere undersøgelser eller konsekvensanalyser som krævet i lovgivningen (f.eks. i henhold til VVM-direktivet), hvis de kompetente myndigheder kræver det, eller hvis gennemførelsespartneren (eller fondsforvalteren) kræver det. Projektpromotoren/den endelige modtager er også ansvarlig for at gennemføre eventuelle høringer af interessenter/inddragelse af interessenter som krævet i lovgivningen (f.eks. i henhold til VVM-direktivet), hvis det kræves af de kompetente myndigheder eller gennemførelsespartneren (eller fondsforvalteren).

—

Afhængigt af indholdet af de tilladelser, der er givet, er projektpromotoren/den endelige modtager ansvarlig for løbende at overvåge, vurdere og styre projektets klima-, miljømæssige og/eller sociale virkninger. Projektpromotoren/den endelige modtager er også ansvarlig for at udarbejde en plan for klima-, miljø- og/eller social forvaltning eller tilsvarende (da en sådan plan ikke specifikt kræves i VVM-direktivet) for at håndtere eventuelle identificerede virkninger. Denne plan kan f.eks. indeholde afbødende foranstaltninger til at mindske de negative virkninger eller foranstaltninger til at øge projektets positive virkninger.

—

Skal overholde finansieringsaftalen og eventuelle kontraktligt aftalte klimamæssige, miljømæssige og sociale forpligtelser. Dette omfatter opfyldelse af kravet om, at gennemførelsespartneren (eller fondsforvalteren) skal aflægge periodiske rapporter (hvis det kræves) om projektets klimamæssige, miljømæssige og/eller sociale præstationer til gennemførelsespartneren (eller fondsforvalteren) på grundlag af denne vejledning eller i overensstemmelse med deres eksisterende regler og procedurer.

—	Skal muligvis etablere organisatoriske strukturer til effektivt at identificere og håndtere miljømæssige og sociale spørgsmål.

—

Skal inden for rimelig tid og med dokumentation underrette gennemførelsespartneren (eller fondsforvalteren) om enhver væsentlig ændring, der kan forventes at påvirke projektets bæredygtighedsstatus eller dets oprindelige design betydeligt, og ændre den udførte vurdering (f.eks. administrativ eller retslig suspension eller annullering af godkendelser, ulykker) eller eventuelle retssager, der måtte opstå i løbet af finansieringens løbetid.

—

Skal straks underrette gennemførelsespartneren (eller fondsforvalteren) inden for rimelig tid og med dokumentation om enhver hændelse/ulykke, der kan have en potentiel indvirkning på projektets klimamæssige, miljømæssige og/eller sociale præstationer eller på dets forbindelser med interessenterne/lokalsamfundene.

—	Skal håndtere alle andre krav, der måtte følge af bæredygtighedskontrollen af projektet.

For indirekte finansiering (undtagen infrastrukturfonde)

Med undtagelse af infrastrukturfonde (beskrevet ovenfor) anvendes der for resten af formidlet finansiering en forenklet tilgang som beskrevet i kapitel 3. I dette tilfælde har den endelige modtager som minimum følgende forpligtelser:

—

Ansvarlig for: i) at sikre overholdelse af den relevante EU-lovgivning, nationale lovgivning eller internationale lovgivning, ii) at undersøge de nødvendige formaliteter, iii) at opnå de nødvendige tilladelser eller godkendelser og opfylde de betingelser, der er fastsat i disse tilladelser eller godkendelser.

—	Skal fremlægge bevis for formelle godkendelsesprocedurer over for den finansielle formidler (i form af tilladelser, afgørelser eller godkendelser i henhold til national lovgivning) som krævet af den finansielle formidler, eller alt efter hvad der er relevant.

—	Skal bekræfte overholdelse af lovgivningen ved egenerklæring, alt efter hvad der er relevant.

—	Ansvarlig for at give den finansielle formidler alle de nødvendige oplysninger og den nødvendige dokumentation, så de kan udføre deres due diligence-undersøgelser og opfylde kravene i denne vejledning.

—	Ansvarlig for at udarbejde dekarboniseringsplaner, hvis det er relevant (jf. afsnit 3.2.2).

4.1.2.   Gennemførelsespartnerens rolle og ansvar

Direkte finansiering

For direkte finansiering har gennemførelsespartneren følgende ansvarsområder:

—	Skal screene alle projekter i forhold til listen over aktiviteter, der ikke kan modtage InvestEU-støtte (bilag V.B til InvestEU-forordningen).

—	Skal kontrollere projektets overholdelse af de relevante retlige rammer og bekræfte, at alle tilladelser/licenser er indhentet i overensstemmelse med lovkravene.

—

Skal udføre InvestEU-screening og -kontrol, hvor det er relevant, i overensstemmelse med denne vejledning. Dette kan f.eks. omfatte: — kontrol af den dokumentation, som projektpromotoren/den endelige støttemodtager har fremlagt — identifikation og kontrol af, om projektet har nogen resterende negative virkninger, kvantificering og, hvor det er muligt, værdisætning af både negative og positive virkninger, så de kan indgå i projektets økonomiske vurdering — krav om yderligere undersøgelser og rapporter, som det måtte være nødvendigt som følge af vurderingen, og bekræftelse af de afbødende foranstaltninger for de identificerede virkninger, som projektpromotoren har foreslået — rådgivning og støtte, hvor det er nødvendigt og i det omfang, det er muligt, til projektpromotoren/den endelige modtager i forbindelse med håndteringen af projektets klimamæssige, miljømæssige og/eller sociale risici — vurdering af projektpromotorens/den endelige modtagers kapacitet til at håndtere og gennemføre alle de krav, der er forbundet med kontrollen — økonomisk vurdering af projektet, hvor det er relevant — overvågning af projektet og dets bæredygtighedsstatus i løbetiden for kontrakten med projektpromotoren samt opfyldelsen af betingelserne i finansieringskontrakten — forelæggelse af et resumé af bæredygtighedskontrollen for Investeringsudvalget (eller en begrundelse for ikke at foretage en bæredygtighedskontrol) og deltagelse i en dialog, hvis der er behov for yderligere præciseringer.

Indirekte finansiering

For så vidt angår formidlet finansiering bør gennemførelsespartneren promovere InvestEU som et instrument, der støtter principperne for bæredygtig finansiering og tilskynder finansielle formidlere til at udvise en ansvarlig adfærd ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Afhængigt af typen af formidling kan dette omfatte følgende:

—	for så vidt angår infrastrukturfonde at vurdere fondsforvalterens kapacitet til at håndtere krav til bæredygtighedskontrol, alt efter hvad der er relevant, i overensstemmelse med de krav, der er beskrevet i kapitel 3

—

vurdere den finansielle formidlers kapacitet og de systemer og/eller procedurer, som den finansielle formidler har indført for at screene, vurdere og styre miljømæssige, klimamæssige og sociale risici i forbindelse med deres forretningsaktiviteter og i overensstemmelse med kravene i denne vejledning

—	medtage specifikke krav i aftalerne med de finansielle formidlere, da det kan være nødvendigt for at sikre, at de gældende bestemmelser i denne vejledning håndteres korrekt.

Når det er muligt, anbefales det, at gennemførelsespartneren hjælper finansielle formidlere med at udvikle deres egne miljømæssige og sociale systemer og tilskynder finansielle formidlere til at udvikle finansielle produkter, der vil bidrage til den europæiske grønne pagt.

4.1.3.   Den finansielle formidlers rolle

Den finansielle formidlers roller og ansvarsområder er beskrevet nærmere i kapitel 3.

4.1.4.   Investeringsudvalgets rolle (137)

For direkte transaktioner skal Investeringsudvalget i beslutningsprocessen tage hensyn til de oplysninger, som gennemførelsespartnerne fremlægger i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 4.2.

Investeringsudvalget har ret til at anmode gennemførelsespartnerne om supplerende oplysninger om bæredygtighedsaspekter og resultaterne af kontrollen, hvis de finder det nødvendigt, eller hvis de vurderer, at begrundelsen for ikke at kræve dokumentation ikke er tilstrækkelig.

4.1.5.   Kommissionens rolle

Kommissionen vil i samarbejde med gennemførelsespartnerne overvåge, at denne vejledning anvendes konsekvent og på en sammenhængende måde på tværs af InvestEU-Fondens politikområder.

Kommissionen vil via de relevante forvaltningsorganer og tilhørende dokumentation informere gennemførelsespartnerne om udviklingen af EU's politiske prioriteter og bæredygtighedsforpligtelser, og hvordan disse afspejles i InvestEU.

Kommissionen er ansvarlig for at ajourføre denne vejledning, navnlig for at medtage resultaterne af den evaluering, der skal foretages ved midtvejsrevisionen. Den er også ansvarlig for at ajourføre denne vejledning med enhver relevant metodologisk eller juridisk ændring, der kan forbedre anvendelsen af bæredygtighedskontrollen eller -resultaterne af de støttede finansierings- og investeringstransaktioner.

4.1.6.   Kompetente offentlige myndigheder (138)

Kompetente offentlige myndigheder er en særlig kategori af interessenter, der spiller en vigtig rolle i bæredygtighedskontrollen, selv om de ikke er direkte involveret i processen. De kompetente offentlige myndigheder skal sikre, at lovkravene gennemføres korrekt og overholdes af alle økonomiske aktører. De er ansvarlige for at håndhæve loven, udføre alle nødvendige verifikationer og udstede tilladelser, licenser eller andre former for godkendelser.

I nogle tilfælde kan de kompetente offentlige myndigheder i princippet bistå projektpromotorer med hele lovgivningsprocessen. De kan også hjælpe gennemførelsespartnere eller finansielle formidlere med at forstå projekternes miljømæssige eller sociale virkninger og deres bredere kontekst med hensyn til de kumulative virkninger på disse dimensioner.

4.2.   InvestEU-processen

Resultaterne af bæredygtighedskontrollen vil blive integreret i forskellige relaterede arbejdsgange og vil indgå i beslutningsprocessen. I det følgende afsnit forklares det, hvordan kontrollen kan tilpasses disse andre processer. Dette afsnit omhandler også sondringen mellem direkte og indirekte finansiering. Bæredygtighedskontrol er imidlertid blot en del af en bredere ramme, og ethvert krav, der følger af denne vejledning, bør tilpasses de overordnede processer for InvestEU-programmet (139).

4.2.1.   Politikkontrol

Alle finansierings- og investeringstransaktioner vil blive underkastet en politikkontrol, og gennemførelsespartnerne skal indsende en formular til anmodning om politikkontrol til Kommissionen i denne henseende (140). For EIB finder artikel 19-proceduren anvendelse. Formålet med proceduren er at sikre, at den foreslåede transaktion generelt opfylder EU's retlige krav (141) og er i overensstemmelse med eller bidrager til EU's politiske mål og ambitioner, herunder målene om bæredygtighed. Kun transaktioner, der har bestået politikkontrollen, vil blive forelagt Investeringsudvalget. Politikkontrolfasen er en del af den mere generelle InvestEU-proces for indgivelse og godkendelse af finansierings- og investeringstransaktioner (142).

For direkte finansiering vil der blive foretaget politikkontrol af enkeltstående investeringer (investeringsprojekter, generel virksomhedsfinansiering osv.). På tidspunktet for politikkontrollen giver de oplysninger, der er til rådighed for gennemførelsespartnerne, muligvis ikke mulighed for en mere tilbundsgående vurdering eller gennemførelse af den fuldstændige InvestEU-screening med henblik på at identificere mulige bæredygtighedsvirkninger. Gennemførelsespartneren vil derfor på bedste måde fremlægge foreløbige oplysninger om de retlige og reguleringsmæssige rammer, der gælder for den foreslåede transaktion for de tre bæredygtighedsdimensioner.

De miljømæssige og sociale oplysninger, der indgår i politikkontrollen, bør være kortfattede og give Kommissionen et klart billede af de juridiske og lovgivningsmæssige aspekter, der er relevante for projektet. Yderligere oplysninger, der kan gives, omfatter så vidt muligt: i) særlige forhold omkring lokaliteten og i nærheden af beskyttede områder, ii) iværksatte offentlige høringer og lignende oplysninger. På grundlag af disse oplysninger forventes det, at gennemførelsespartneren vil være i stand til at identificere de gældende retlige og reguleringsmæssige rammer, navnlig hvis projektet falder ind under VVM-direktivets anvendelsesområde, eller hvis sektorspecifik lovgivning finder anvendelse (f.eks. habitatdirektivet, vandrammedirektivet, direktivet om industrielle emissioner).

Under høringen kan Kommissionen give feedback om særlige forhold i forskellige sektorer eller områder eller om anvendelsen af EU's miljølovgivning. Høringsprocessen vil blive yderligere beskrevet og præciseret i garantiaftalen.

For at opsummere kan gennemførelsespartneren give følgende oplysninger i formularen til anmodning om politikkontrol:

—

Den brede retlige og lovgivningsmæssige ramme, der gælder for projektet, i det omfang det kan identificeres på nuværende tidspunkt (143), afhængigt af projektets modenhed (f.eks. eventuel EU-lovgivning, international eller national lovgivning, der er relevant for de tre dimensioner, i det omfang det er muligt).

—	Om projektet falder ind under VVM-direktivets anvendelsesområde — bilag I eller bilag II, og om VVM-proceduren er afsluttet. Om projektet falder ind under bilag II, hvis den kompetente myndigheds screeningprocedure er afsluttet, og i bekræftende fald, om der kræves en VVM.

—	Om det reviderede VVM-direktiv finder anvendelse på projektet, om de respektive bestemmelser om klimaændringer er opfyldt.

—	Henvisning til vandrammedirektivet, habitatdirektivet og fugledirektivet, direktivet om industrielle emissioner osv., når det er relevant og i det omfang, det er muligt.

4.2.2.   Garantianmodningsformular

For direkte transaktioner kan det fastslås, at der på grundlag af InvestEU-screeningen ikke er behov for nogen kontrol. Hvis dette er tilfældet, skal Investeringsudvalget have en begrundelse (se skabelonen i bilag 2).

I tilfælde, hvor der kræves kontrol, skal gennemførelsespartneren udarbejde et resumé af bæredygtighedskontrollen (144) om klimadimensionen, miljødimensionen og den sociale dimension i overensstemmelse med vejledningen. Dette resumé skal fremlægges som bilag til garantianmodningsformularen. Modellen for dette resumé er den, der er aftalt i forbindelse med godkendelsesprocessen og forvaltningen af InvestEU-programmet.

Resuméet bør indeholde kortfattede oplysninger om det foreslåede projekts bæredygtighedspræstationer, som vil hjælpe Investeringsudvalget med bedre at forstå transaktionens klimamæssige, miljømæssige og sociale profil. Resuméet bør omfatte oplysninger om den eller de relevante dimensioner. Hvis der ikke kræves nogen kontrol for en eller to dimensioner, vil disse oplysninger indgå i den ovennævnte begrundelse.

Dette resumé skal illustrere: i) identificerede virkninger (negative eller positive), ii) de vigtigste foranstaltninger, der er gennemført, og iii) resterende risici (145) efter indførelsen af alle afbødende foranstaltninger. Det bør også forklare, hvorfor disse resterende risici eller afbødede virkninger er acceptable for finansieringen af projektet og i overensstemmelse med InvestEU-målene. Hvor det er relevant, bør værdisætningen og medregningen af negative og positive virkninger (herunder økonomiske virkninger i den økonomiske vurdering) også være omfattet. Det anbefales, at sproget ikke er for teknisk. Dette vil appellere til et større publikum og give Investeringsudvalget et klart billede af det foreslåede projekts bæredygtighedsstatus.

Bilag 2 indeholder mere detaljerede retningslinjer for, hvad der kan medtages i resuméet af bæredygtighedskontrollen.

4.2.3.   Resultattavle

Resultaterne af bæredygtighedskontrollen skal også indgå i den resultattavle, der ledsager garantianmodningsformularen. Bæredygtighedskontrol er et af de aspekter, der blandt flere andre aspekter skal tages i betragtning ved vurderingen af de transaktioner, der foreslås til EU-garantien. De specifikke krav og kriterier for resultattavlen er fastlagt i den relevante delegerede retsakt.

4.2.4.   Rapportering til Kommissionen

InvestEU-forordningen indeholder bestemmelser om rapporterings- og overvågningsforpligtelser, jf. artikel 17 og 28 og bilag III.

I princippet skal følgende resultater af bæredygtighedskontrollen indberettes til Kommissionen:

1.

Resuméet af bæredygtighedskontrollen — dette bør rapporteres årligt sammen med gennemførelsespartnernes rapporter til Kommissionen for hvert projekt, der underkastes kontrol (efterfølgende) — direkte finansiering. For infrastrukturfondene bør en forenklet version af resuméet af bæredygtighedskontrollen forelægges (i overensstemmelse med de øvrige rapporteringskrav, der er fastsat mellem gennemførelsespartneren og fondsforvalteren, og i overensstemmelse med den overordnede arbejdsgang med rapportering). Denne forenklede udgave bør som minimum indeholde oplysninger om transaktionens art, sektor, bekræftelse af overholdelse af lovgivningen, identificerede virkninger og afbødende foranstaltninger, der er truffet (alt efter hvad der er relevant), metoder til bestemmelse af CO2-fodaftrykket, anbefalinger til forbedring af den positive dagsorden, hvor det er muligt.

2.

Enhver væsentlig ændring i bæredygtighedsprofilen eller i den godkendte transaktions resultater, enhver retssag, så snart den bliver anlagt, eller enhver misligholdelse af kontrakten fra den endelige modtagers side, hvis der bliver indføjet betingede klausuler i finansieringsaftalen, så snart det sker. Hvis det er muligt, kan der også medtages oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, der er truffet. Dette er et krav for direkte finansiering. For indirekte finansiering bør gennemførelsespartnerne anvende deres egne regler og procedurer og skal ikke rapportere til Kommissionen.

3.	Projektets årlige drivhusgasemissioner, hvis disse emissioner overstiger de tærskler, der anvendes til at beregne CO2-fodaftrykket — skal angives i de operationelle rapporteringskrav. Dette er et krav for direkte finansiering og infrastrukturfonde.

4.	Reduktion/undgåelse af årlige drivhusgasemissioner i ton ækv. CO2 — aggregeret niveau — skal angives i de operationelle rapporteringskrav. Dette er et krav for direkte finansiering.

5.	Antal projekter, der gennemgår en fuldstændig klimarisiko- og sårbarhedsvurdering med henblik på klimatilpasning. Dette er et krav for direkte finansiering og infrastrukturfonde.

6.	For formidlet finansiering bør gennemførelsespartnerne rapportere om, hvor mange finansielle formidlere der har et ESMS.

Rapporteringskravene vil blive nærmere beskrevet i garantiaftalen.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017: (EUT L 107 af 26.3.2020, s. 30), https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32021R0523&from=EN.

(2)  Dette dokument omhandler ikke den finansielle situation for finansierings- og investeringstransaktioner, der modtager støtte fra InvestEU.

(3)  InvestEU-screening er et begreb, der kun anvendes i forbindelse med denne vejledning, og må ikke forveksles med den screening, der foretages af de relevante kompetente myndigheder, f.eks. i forbindelse med VVM-direktivet og anden relevant lovgivning.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65). https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32014L0024&from=EN.

(5)  Bilag 1 til denne vejledning indeholder en ikke-udtømmende liste over retlige krav, der skal tages i betragtning og opfyldes — alt efter hvad der er relevant. Den gældende lovgivning kan variere efter erhvervssektor og land.

(6)  Gennemførelsespartnerne eller de finansielle formidlere forventes ikke at erstatte de kompetente myndigheder, der har til opgave at håndhæve de retlige krav. De bør kontrollere, at der foreligger bevis for overholdelse af lovgivningen i form af tilladelser, godkendelser eller egenerklæringer, alt efter hvad der er relevant osv.

(7)  https://ec.europa.eu/commission/priorities/deeper-and-fairer-economic-and-monetary-union/european-pillar-social-rights/european-pillar-social-rights-20-principles_da.

(8)  https://unfccc.int/process-and-meetings/the-paris-agreement/the-paris-agreement.

(9)  https://sdgs.un.org/goals.

(10)  https://www.weforum.org/reports/the-global-risks-report-2018.

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1), som ændret ved direktiv 2014/52/EU.

(12)  Moms er ikke medregnet.

(13)  Dette berører ikke de specifikke kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat for forskellige produkter.

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(15)  De seks miljømål i klassificeringsforordningen er: modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer, bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening og beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

(16)  Bæredygtighedskontrol skal udføres for alle aktiviteter, der er omfattet af InvestEU, uanset om de er omfattet af EU-klassificeringssystemet eller ej, i overensstemmelse med denne vejledning.

(17)  Transaktionerne bør opfylde kriterierne for støtteberettigelse, der er fastsat i investeringsretningslinjerne, finansielle produktdatablade eller garantiaftalen.

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer og afgørelse (EU) 2015/1814 (EUT L 76 af 19.3.2018, s. 3).

(20)  »Beregnet« defineres som udviklet og erhvervet med den udtrykkelige hensigt primært at transportere fossile brændstoffer gennem hele projektet (kilde: EIB-Gruppens klimabankkøreplan 2021-2025).

(21)  Sociale minimumsgarantier omfatter også et mål om overensstemmelse med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, herunder de principper og rettigheder, der indgår i de otte grundlæggende konventioner i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen samt de internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter (»International Bill of Human Rights«). Der er endnu ikke fastlagt konkrete krav til overholdelse, så denne del finder i øjeblikket ikke anvendelse på InvestEU-transaktioner.

(22)  Dette kan ske i form af en egenerklæring fra den endelige modtager. Det kan også ske ved at medtage disse henvisninger i kontrakten: i) mellem gennemførelsespartneren og den endelige modtager eller ii) mellem gennemførelsespartneren og den finansielle formidler og mellem den finansielle formidler og den endelige modtager, alt efter omstændighederne.

(23)  Også kendt som en procedure for offentlig deltagelse (herunder adgang til information og en høringsproces) og adgang til klage og domstolsprøvelse inden for EU's retlige rammer (som f.eks. fastsat i direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), som ændret ved direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening).

(24)  Udtrykket »projektmedarbejdere« henviser til: i) personer, der er ansat eller antaget direkte af projektpromotoren (herunder projektansøgeren og projektgennemførelsesorganerne) til specifikt at arbejde på projektet (direkte arbejdstagere), og ii) personer, der er ansat eller antaget gennem tredjeparter til at arbejde på projektets kernefunktioner, uanset placering (kontraktansatte). Hvis der konstateres risici for børnearbejde og/eller tvangsarbejde i forsyningskæder, bør de endvidere analyseres og håndteres.

(25)  Ved midtvejsrevisionen vil EU-klassificeringssystemet være trådt i kraft, og de tekniske screeningskriterier vil være blevet udarbejdet. Der vil muligvis også være udarbejdet yderligere vejledning i, hvordan disse kriterier skal håndteres.

(26)  https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12129-Revision-of-Non-Financial-Reporting-Directive.

(27)  I henhold til InvestEU-forordningens artikel 8, stk. 5, screenes finansierings- og investeringstransaktioner støttet af InvestEU-Fonden »for at fastslå, om de har en miljømæssig, klimamæssig eller social virkning. Hvis dette er tilfældet, underlægges de prøvning med hensyn til deres klima- og miljømæssige samt sociale bæredygtighed med henblik på at minimere deres skadelige virkning og maksimere fordelene for klimaet, miljøet og den sociale dimension. […]Projekter, der er uforenelige med klimamålene, er ikke støtteberettigede i henhold til denne forordning«.

(28)  Yderligere foranstaltninger til at undgå eller reducere eventuelle resterende negative virkninger eller overvejelse af en »positiv dagsorden« (dvs. foranstaltninger til forbedring af transaktionens miljømæssige, sociale og klimamæssige egenskaber).

(29)  For de virkninger, der er identificeret i VVM-rapporten, hvor VVM-processen vil fungere som et vigtigt input i bæredygtighedskontrollen. Se også afsnit 2.4.3, hvor der gives anbefalinger til projekter under tærsklen.

(30)  Eksempelvis skal resultatet af klimasikring også afspejles i VVM-rapporten, hvis en del af de projekter, der skal underkastes en VVM (bilag I eller bilag II-projekter, der ifølge screeningsafgørelsen kræver en VVM), gennemføres i overensstemmelse med kravene i VVM-direktivet som ændret.

(31)  Vurderingen af den miljømæssige, klimamæssige og/eller sociale dimension skal også tage hensyn til tilknyttede/supplerende infrastrukturer og faciliteter, der kan betragtes som en integreret del af projektet, eller uden hvilke projektet ikke vil være levedygtigt, sådan som gennemførelsespartnere normalt gør i forbindelse med deres interne due diligence (se f.eks. EIB's håndbog for miljø og sociale anliggender og EBRD's miljø- og socialpolitik). Der findes nogle generelle retningslinjer om dette emne her: https://ec.europa.eu/environment/eia/pdf/Note%20-%20Interpretation%20of%20Directive%2085-337-EEC.pdf.

(32)  Vejledningen om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027 vil blive offentliggjort i første halvdel af 2021.

(33)  Se også den metodologiske ramme, der er udviklet inden for rammerne af de europæiske finansieringsinstitutioners arbejdsgruppe om tilpasning til klimaændringer (EUFIWACC): https://www.eib.org/attachments/press/integrating-climate-change-adaptation-in-project-development.pdf.

(34)  https://www.eib.org/attachments/strategies/eib_project_carbon_footprint_methodologies_en.pdf.

(35)  IFI's CO2-regnskabsgruppe arbejder i øjeblikket på et dokument med yderligere vejledning om god praksis, som vil blive offentliggjort i 2021.

(36)  Parisaftalen: https://unfccc.int/process-and-meetings/the-paris-agreement/the-paris-agreement.

(37)  Styring af projektcyklussen (Project Cycle Management — PCM) er processen med at planlægge, organisere, koordinere og kontrollere et projekt effektivt i alle faser, fra planlægning over gennemførelse og drift til nedlukning.

(38)  Se også EUFIWACC (2016) her: http://www.eib.org/attachments/press/integrating-climate-change-adaptation-in-project-development.pdf.

(39)  Se afsnittet om screening. Projekter i visse sektorer — f.eks. bytransport — indgår ofte i et integreret planlægningsdokument (f.eks. en plan for bæredygtig bytrafik), der har til formål at fastlægge et sammenhængende investeringsprogram.

(40)  Der findes forskellige definitioner af sårbarhed og risiko, se f.eks. IPCC AR4 (2007) om sårbarhed og IPCC SREX (2012) og IPCC AR5 (2014) om risiko (som en funktion af sandsynligheden og konsekvenserne af faren), http://ipcc.ch/.

(41)  Der findes en struktureret oversigt over indikatorer for klimaændringer og indikatorer for virkninger af klimaændringer (farer) i f.eks. EEA's rapport om klimaændringer, virkninger og sårbarhed i Europa 2016, https://www.eea.europa.eu/publications/climate-change-impacts-and-vulnerability-2016, EEA's rapport om tilpasning til klimaændringer og reduktion af katastroferisici i Europa, https://www.eea.europa.eu/publications/climate-change-adaptation-and-disaster, og ETC CCA's tekniske dokument om ekstremt vejr og klima i Europa (2015), http://cca.eionet.europa.eu/reports, og https://www.eionet.europa.eu/etcs/etc-cca/products/etc-cca-reports/extreme-20weather-20and-20climate-20in-20europe, samt https://www.eea.europa.eu/soer-2020/intro (kapitel 7) http://www.eea.europa.eu/soer-2015/europe/climate-change-impacts-and-adaptation.

(42)  Der findes flere oplysninger om de anbefalede klimafremskrivninger i vejledning om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027.

(43)  Vurderingen af klimasårbarheden kan foretages relativt tidligt i projektudviklingscyklussen, og afhængigt af projektets modenhed skal beslutningen om at foretage en detaljeret klimarisikovurdering nogle gange træffes af projektpromotoren. I sådanne tilfælde kan vurderingen derefter gøres til genstand for en uafhængig kontrol (eller en intern kontrol foretaget af gennemførelsespartneren), inden den når finansieringsbeslutningsstadiet.

(44)  Som anbefalet i vejledningen om klimasikring af infrastruktur i perioden 2021-2027 kan det være relevant at betragte investeringen i en bredere sammenhæng. Klimaændringerne vil også påvirke de miljømæssige og sociale systemer omkring de aktiver, der finansieres af InvestEU-investeringen, og deres samspil med disse systemer. Desuden kan driften af det finansierede projekt blive alvorligt påvirket af klimaændringernes indvirkning på anden infrastruktur, der understøtter dens aktiviteter, herunder tilknyttede faciliteter. Dette understreger betydningen af at tænke på en integreret, tværsektoriel måde for at tage hensyn til klimarisici og modstandsdygtighed i en bredere sammenhæng med økosystemer og sociale systemer.

(45)  Der kan også være elementer i et investeringsprojekt, der anses for ikke at være væsentlige, og hvor omkostningerne ved tilpasningsforanstaltninger opvejer fordelene ved at undgå risiciene, og den bedste løsning kunne være at opgive den ikkevæsentlige infrastruktur under visse omstændigheder. Dette er også en form for risikostyring.

(46)  Der er en stigende mængde litteratur og erfaringer om tilpasningsmuligheder, vurdering og planlægning samt de dertil knyttede ressourcer for specifikke medlemsstater. Interesserede gennemførelsespartnere kan f.eks. konsultere:

—	Climate-ADAPT (http://climate-adapt.eea.europa.eu/) vedrørende tilpasning, som indeholder eksempler på tilpasningsforanstaltninger og casestudier

—	GD REGIO's undersøgelse om tilpasning til klimaændringer i store infrastrukturprojekter: https://ec.europa.eu/regional_policy/en/information/publications/studies/2018/climate-change-adaptation-of-major-infrastructure-projects

—	EEA's rapport 8/2014 om tilpasning af transporten til klimaændringerne i Europa, http://www.eea.europa.eu/publications/adaptation-of-transport-to-climate

—	EEA's rapport 1/2019 om udfordringer og muligheder for tilpasning af det europæiske energisystem — opbygning af et klimarobust kulstoffattigt energisystem: https://www.eea.europa.eu/publications/adaptation-in-energy-system.

(47)  I denne vejledning er ordet »modvirkning« kontekstbestemt i forhold til klimasikring og miljøsikring. I forbindelse med klimasikring henviser »modvirkning« f.eks. til menneskelig indgriben for at reducere drivhusgasemissioner eller øge dræn af drivhusgasser.

(48)  Energieffektivitet først er defineret i artikel 2, nr. 18, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen,

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32018R1999.

(49)  Heriblandt sikker parkering og adgangskontrol.

(50)  Projekter i visse sektorer — f.eks. inden for bytransport — indgår ofte i et integreret planlægningsdokument (f.eks. en plan for bæredygtig bytrafik), der har til formål at fastlægge et sammenhængende investeringsprogram. Selv om de enkelte investeringer/projekter, der indgår i sådanne investeringsprogrammer, måske ikke ligger over tærsklerne, kan det være relevant at vurdere drivhusgasemissionerne for hele programmet med det formål at vurdere dets samlede vigtige bidrag til modvirkning af drivhusgasemissioner.

(51)  Foranstaltninger vedrørende trafiksikkerhed og reduktion af fragtstøj kan være fritaget.

(52)  På grund af kumulative virkninger kan bare små drivhusgasemissioner tippe projektet fra at have en ikkevæsentlig virkning over til kategorien væsentlig virkning, hvilket vil betyde, at det vil skulle vurderes.

(53)  Det anbefales at anvende den samme tilgang i planlægningsfasen, f.eks. i transportsektoren, hvor de mest relevante løsninger til reduktion af drivhusgasemissioner er forbundet med mulighederne i den operationelle udformning af nettet og valget af transportformer og politikker.

(54)  CO2-fodaftrykket kan beregnes af gennemførelsespartneren på grundlag af oplysninger fra projektpromotoren, eller projektpromotoren kan anmodes om det. Hvis projektpromotoren er den, der udfører vurderingen af CO2-fodaftrykket, vil gennemførelsespartneren eller en ekstern uafhængig ekspert ideelt set skulle foretage en verifikation. Alternativt kan CO2-fodaftrykket beregnes af en uafhængig ekspert.

(55)  EIB's metoder for beregning af projekters CO2-fodaftryk til vurdering af projekters drivhusgasemissioner og emissionsvariationer, juli 2020, https://www.eib.org/attachments/strategies/eib_project_carbon_footprint_methodologies_en.pdf.

(56)  EIB-Gruppens klimabankkøreplan 2021-25 https://www.eib.org/attachments/strategies/eib_group_climate_bank_roadmap_en.pdf. Bemærk, at denne henviser til den fulde skyggepris ved at nå målene i hele økonomien snarere end omkostningerne — eksplicitte eller implicitte — ved forskellige klimapolitikker (skatter og afgifter, tilladelser, forskrifter, standarder osv.).

(57)  Hvis der anvendes en højere kulstofpris, skal dette begrundes behørigt med en forsvarlig metode baseret på internationalt anerkendte principper.

(58)  I denne vejledning betragtes arealer sammen med jord.

(59)  Definition taget fra Natural Capital Coalition.

(60)  I overensstemmelse med EU's vejledning om integrering af økosystemer og deres tjenester i beslutningstagningen (SWD(2019) 305 final).

(61)  Afsnit 4.1 indeholder yderligere oplysninger om roller og ansvarsområder.

(62)  Herunder anmodninger om overensstemmelseserklæringer fra endelige modtagere.

(63)  Når gennemførelsespartnere begynder at samarbejde med projektpromotoren, kan beslutningsprocessen på miljøområdet stadig være i gang. Dette kan betyde, at gennemførelsespartnerne i begyndelsen kun kan identificere den gældende retlige ramme for projektet, og at beslutningsprocessen på miljøområdet kan foregå parallelt med den overordnede due diligence-proces, og at overholdelsen kan bekræftes på et senere tidspunkt.

(64)  For projekter med flere komponenter, vil overholdelsen af lovgivningen blive kontrolleret for hver komponent, efterhånden som den udvikles. I visse tilfælde kan der gælde visse forudsætninger for hver enkelt udbetaling, der er relevant for den pågældende projektkomponent. Undersøgelser med henblik på udvikling af projekter og udbetalinger i forbindelse med disse undersøgelser er undtaget fra dette krav.

(65)  Hvis der på grundlag af resultaterne af miljøbeslutningsprocessen sker væsentlige ændringer i forhold til gennemførelsespartnerens indledende vurdering, bør miljøsikringen ajourføres, så den omfatter disse ændringer. Dette bør indberettes til Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 4.2.

(66)  Se kapitel 4 vedrørende den nærmere gennemførelse af denne høring af Kommissionen.

(67)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet EØS-relevant tekst (EUT L 124 af 25.4.2014, s. 1).

(68)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7), https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:31992L0043 .

(69)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7), https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32009L0147.

(70)  I henhold til Kommissionens vejledning om fastsættelse af bevaringsmålsætninger (2012) fastlægger de lokalitetsrelaterede bevaringsmålsætninger den status, som arter og naturtyper inden for en lokalitet skal opnå, så lokaliteten kan bidrage til det overordnede mål om en gunstig bevaringsstatus for disse arter og naturtyper på nationalt, biogeografisk eller europæisk plan (se direktivets artikel 2, stk. 2).

(71)  Artikel 6, stk. 3, også finder anvendelse på særligt beskyttede områder, der er udlagt i henhold til fugledirektivets artikel 4.

(72)  https://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/docs/art6/form_art_6_4_da.doc.

(73)  https://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/docs/art6/natura_2000_assess_en.pdf.

(74)  Resultaterne af kvalitetskontrollen af vandrammedirektivet viser, at direktivet har ført til etablering af en forvaltningsramme for integreret vandforvaltning for de mere end 110 000 vandområder i EU og på den måde bremset forringelsen af vandtilstanden og mindsket den kemiske forurening.

På den anden side er direktivets gennemførelse blevet væsentligt forsinket, og mindre end halvdelen af EU's vandområder er i god tilstand, selv om fristen for at opnå dette var 2015, undtagen i behørigt begrundede tilfælde.

(75)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30)

(76)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17)

(77)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(78)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF EØS-relevant tekst (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1).

(79)  For transaktioner, der er omfattet af en VVM, eller transaktioner med afbødende foranstaltninger, der ifølge screeningsafgørelsen ikke kræver en VVM.

(80)  De fremlagte tjeklister kan tilpasses af gennemførelsespartneren, så de passer til kravene i et specifikt projekt eller en specifik projektkategori.

(81)  Se navnlig afsnit 4.3 om miljøgenopretning og -beskyttelse samt risikoforebyggelse.

(82)  Disse enhedsværdier varierer imidlertid med hensyn til robusthed og accept. F.eks. er anvendelsen af eksisterende enhedsværdier for de skadesomkostninger, der er forbundet med øgede luftemissioner og støj, i dag accepteret og konsolideret praksis i EU. Derimod anvendes de eksisterende enhedsværdier vedrørende virkningen på vand, jord og biodiversitet sjældnere, da de anses for at være mere lokalitetsspecifikke.

(83)  De mest relevante sociale principper og standarder i denne henseende findes i EU-traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder samt i forskellige direktiver, som medlemsstaterne er forpligtet til at gennemføre i deres respektive nationale retssystemer.

(84)  InvestEU vil primært støtte transaktioner i EU. I begrænsede tilfælde kan nabolande imidlertid være involveret (f.eks. i grænseoverskridende projekter eller lignende). I disse begrænsede tilfælde vil projektpromotorerne blive bedt om at overveje de sociale aspekter i overensstemmelse med ånden og principperne i den relevante EU-lovgivning.

(85)  Sådan dokumentation kan være i form af kopier af alle relevante juridiske tilladelser, afgørelser, udtalelser eller i mangel af disse en egenerklæring fra projektpromotoren vedrørende overholdelse af relevante retlige krav.

(86)  Se bilag 3.

(87)  Direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved direktiv 2014/52/EU.

(88)  I nogle tilfælde er visse enkeltpersoner eller grupper sårbare, marginaliserede, eller de forskelsbehandles systematisk eller udelukkes på grund af deres socioøkonomiske karakteristika. Sådanne karakteristika omfatter, men er ikke begrænset til, biologisk køn, seksuel orientering, socialt køn, kønsidentitet, etnicitet, kaste, oprindelig eller sociale oprindelse, alder, handicap, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, aktivisme, medlemskab af en fagforening eller enhver anden form for arbejdstagerorganisation, nationalitet, sprog, ægteskabelig eller familiemæssig status, uddannelse og/eller læse- og skrivefærdigheder, helbredstilstand, migrant-/flygtninge-, minoritets- eller økonomisk status (med hensyn til indkomst og adgang til tjenesteydelser).

(89)  Herunder både fysisk og økonomisk fordrivelse.

(90)  Også kendt som proceduren for offentlig deltagelse (herunder adgang til information, høringsproces) og adgang til klage og domstolsprøvelse inden for EU's retlige rammer (f.eks. direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet som ændret ved direktiv 2014/52/EU, direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening).

(91)  Primære leverandører er leverandører, som løbende leverer varer eller materialer, der er væsentlige for projektets kernefunktioner, direkte til projektet.

(92)  Navnlig for projekter, der omfatter transaktioner uden for EU som følge af internationale forsyningskæder.

(93)  Der er vedtaget en lang række EU-foranstaltninger inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på grundlag af artikel 153 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EU-direktiver er juridisk bindende og skal gennemføres i medlemsstaternes nationale lovgivning. Yderligere oplysninger om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen findes også på webstedet for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold.

(94)  For projekter, der er genstand for en VVM, vil nogle af disse aspekter (herunder dem, der vedrører virkninger og risici i forbindelse med lokal og offentlig sundhed og sikkerhed) blive behandlet i godkendelsesprocessen, og oplysningerne kan indgå i VVM-rapporten, hvis de foreligger på dette tidspunkt.

(95)  Se definitionen i fodnote 84.

(96)  De oprindelige folk, der bor i den europæiske del af Arktis, omfatter samerne og inuitterne (Kalaallit). Navnlig bor samerne i cirkumpolære områder i Finland, Sverige, Norge og det nordvestlige Rusland, nenetserne, evenkerne og chukchierne i Rusland og inuitterne (Kalaallit) i Grønland. Gennemførelsespartnerne kan også være i Unionens regioner i den yderste periferi og oversøiske lande og territorier.

(97)  FAO har udarbejdet en håndbog om god praksis for opnåelse af samtykke: https://www.refworld.org/pdfid/57fdec864.pdf.

(98)  I overensstemmelse med den europæiske handicapstrategi 2010-2020. Der vil blive vedtaget en ny strategi for perioden 2021-2030.

(99)  https://ec.europa.eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights/gender-equality/gender-equality-strategy_da.

(100)  Målene for bæredygtig udvikling, mål nr. 5: »Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder«.

(101)  Interessenter er personer og/eller samfund, som: i) er direkte og indirekte berørt af projektet, herunder deres legitime repræsentanter, ii) har en interesse i projektet og/eller mulighed for at påvirke resultatet, enten positivt eller negativt, og iii) deltager i projektet: a) institutioner, grupper og enkeltpersoner, der har forskellige roller i projektet, og b) medarbejderne på projektet. Også kendt som »den berørte offentlighed« i EU som defineret i den relevante EU-lovgivning (f.eks. direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet som ændret ved direktiv 2014/52/EU, direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening).

(102)  I overensstemmelse med De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (kendt som Århuskonventionen), https://unece.org/DAM/env/pp/documents/cep43e.pdf. Se definitionen af »miljøoplysninger« i bilag 1.

(103)  Navnlig med primære leverandører.

(104)  Eksempler på afbødende foranstaltninger findes i vejledningen om kontrol af den sociale bæredygtighed i forbindelse med investerings- og finansieringstransaktioner.

(105)  I overensstemmelse med IAIA's internationale principper for konsekvensanalyse.

http://www.socialimpactassessment.com/documents/IAIA%202015%20Social%20Impact%20Assessment%20guidance%20document.pdf.

(106)  Tællingen bør omfatte en opgørelse over tab (aktiver, adgang til ressourcer eller tjenester osv.), en detaljeret målingsundersøgelse og værdiansættelse af tabte aktiver, og den skal omfatte den samlede berørte befolkning.

(107)  Den socioøkonomiske basisundersøgelse kan udledes af en stikprøveundersøgelse og er afgørende for at identificere de berørte personers aktuelle socioøkonomiske, kulturelle og politiske profil, deres generelle modstandsdygtighed eller sårbarhed og de deraf følgende typer af virkninger og deres omfang.

(108)  Se nærmere oplysninger i bilag 3.

(109)  I 2017 var 22,4 % af EU's befolkning stadig truet af fattigdom eller social udstødelse — herunder 24,9 % af alle børn i Europa, 23,3 % af kvinderne og 18,2 % af dem over 65 år. Omkring 7 % af alle europæere levede stadig med alvorlige materielle afsavn, og dette antal vil sandsynligvis stige på grund af pandemiens økonomiske konsekvenser.

(110)  Oplysningerne i afsnit 2.7 kan også være nyttige ved vurderingen af projektpromotorens kapacitet.

(111)  Det er værd at bemærke, at disse værktøjer ikke nødvendigvis er alternativer til hinanden, men kan anvendes parallelt med hinanden. En multikriterieanalyse kan f.eks. bruges til at screene strategiske løsninger i den indledende fase af projektcyklussen. Når den strategiske løsning er identificeret, kan der foretages en sammenligning af de specifikke tekniske løsninger ved hjælp af CBA/CEA/LCA.

(112)  For perioden 2014-2020 indeholdt Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/207 (EUT L 38 af 13.2.2015, s. 1) benchmarks for sociale diskonteringssatser (5 % for samhørighedsmedlemsstater og 3 % for andre medlemsstater), som fortsat er en nyttig reference for perioden 2021-2027. Tilsvarende værdier anbefales også i Kommissionens CBA-vejledning fra 2014. Nogle relevante eksempler på god praksis vil også blive beskrevet i det kommende vademecum om økonomiske vurderinger, der udarbejdes af GD REGIO i samarbejde med andre af Kommissionens generaldirektorater og med støtte fra JASPERS.

(113)  Se: https://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/studies/pdf/cba_guide.pdf.

(114)  Se: https://www.eib.org/attachments/thematic/economic_appraisal_of_investment_projects_en.pdf.

(115)  Se: https://www.ebrd.com/news/publications/institutional-documents/methodology-for-the-economic-assessment-of-ebrd-projects-with-high-greenhouse-gasemissions.html.

(116)  Se: https://www.nib.int/filebank/a/1332328414/506da9436eb1c0d4ec17b8b5a929d820/56-Sustainability_Policy_Guidelines-2012.pdf.

(117)  »Technical Support Document for the Environmental Proofing of Investments« (teknisk støttedokument for miljøsikring af investeringer) udarbejdet af GD Miljø indeholder gennemgang af enhedsværdierne for at lette anvendelsen af en metode til overførsel af fordele i forbindelse med økonomisk værdiansættelse. Der findes også oplysninger og henvisninger til relevant litteratur i Kommissionens vejledning om cost-benefit-analyser. Derudover illustrerer det kommende vademecum om økonomiske vurderinger, der udarbejdes af GD REGIO med støtte fra JASPERS, god praksis i forbindelse med den økonomiske vurdering af miljøvirkningerne for en række udvalgte sektorer.

(118)  Ved hjælp af den valgte diskonteringssats, som skal beskrives og begrundes i dokumentationen for bæredygtighedskontrollen.

(119)  Der er tale om en transaktion, som ikke har et defineret og konkret anvendelsesområde, men som er mere beregnet til at yde løbende finansiering til en virksomhed til dækning af dens kortsigtede driftsbehov (f.eks. driftskapital).

(120)  Dette kan gøres ved at kontrollere mediedækning, NGO'ers rapporter og websteder, sociale medier, offentligt tilgængelige databaser osv. En horisont på de seneste fem år anbefales (hvis det ikke er muligt, bør mindst de sidste to år være omfattet).

(121)  De sektorer, der er omfattet af ETS, er beskrevet i ETS-direktivets bilag I: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:02003L0087-20200101&qid=1604659666744&from=EN#tocId68.

(122)  Der findes flere oplysninger om de finansielle formidlere, der kan være involveret, i investeringsretningslinjerne (kapitel 2.3.1, 6.1.2.1, 6.2.2.1, 6.3.2.1 og 6.4.2.1).

(123)  Med hensyn til, hvad der forelægges Investeringsudvalget.

(124)  Med undtagelse af afsnittet om infrastrukturfonde, hvor »projekt« eller »investeringstransaktion« vil blive anvendt.

(125)  Risikoen i dette afsnit vedrører miljømæssige og sociale aspekter og ikke den finansielle risiko. Der findes vejledende retningslinjer for kategorisering af miljømæssige og sociale risici i EBRD's liste over kategorier af miljømæssige og sociale risici — https://www.ebrd.com/who-we-are/our-values/environmental-emanual-toolkit.html.

(126)  De endelige modtagere kendes ikke på det tidspunkt, hvor den finansielle formidlers due diligence-undersøgelse finder sted.

(127)  Som nærmere forklaret i kapitel 2.

(128)  Et ESMS defineres som en række politikker, processer og praksisser, der er egnede til at identificere, vurdere, forvalte og overvåge miljømæssige, klimamæssige og sociale risici og virkninger i forbindelse med de underliggende projekter eller aktiviteter, der finansieres af den finansielle formidler.

(129)  Anmodningen om oplysninger skal stå i et rimeligt forhold til de underliggende projekter og tage hensyn til eventuelle retlige og fortrolighedsmæssige forpligtelser.

(130)  For så vidt angår fondsforvalterens kapacitet til at foretage vurderingen af de underliggende projekter i overensstemmelse med principperne og målene for bæredygtighedskontrollen i denne vejledning og med gennemførelsespartnerens standarder og interne regler og procedurer.

(131)  Se også yderligere vejledning i afsnit 2.2.

(132)  I forbindelse med VVM-processen, hvor der er konstateret væsentlige klimarisici, skal fondsforvalteren f.eks. kontrollere, at projektpromotoren har truffet de afbødende foranstaltninger, der er angivet i VVM-rapporten eller screeningafgørelserne.

(133)  Yderligere oplysninger findes i afsnit 2.3.2.

(134)  Det anbefales også at tage behørigt hensyn til principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

(135)  Yderligere vejledning om den positive dagsorden findes i kapitel 2 og bilag 3.

(136)  De sektorer, der er omfattet af ETS, er beskrevet i ETS-direktivets bilag I: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:02003L0087-20200101&qid=1604659666744&from=EN#tocId68.

(137)  Reglerne og procedurerne for Investeringsudvalget og godkendelsesprocessen er ikke omfattet af disse retningslinjer. De oplysninger, der præsenteres her, har til formål at kortlægge resultaterne af kontrollen med de forskellige stadier eller interessenter, men de kun til orientering.

(138)  Dette afsnit er kun medtaget for at anerkende de kompetente myndigheders vigtige rolle. Det er på ingen måde hensigten at tilføje yderligere kontrolkrav til gennemførelsespartnerne.

(139)  Der vil blive indføjet særlige forpligtelser i garantiaftalen.

(140)  I henhold til InvestEU-forordningens artikel 22.

(141)  Overholdelse af lovgivningen her omfatter overordnet overholdelse, men henviser ikke til den overholdelse af lovgivningen, der er knyttet til kontrolprocessen, som er nærmere beskrevet i kapitel 2 og kapitel 3.

(142)  Den overordnede proces, der er udformet med henblik på InvestEU, skal følges som skitseret i den særskilte arbejdsgang vedrørende indsendelses- og godkendelsesprocessen.

(143)  Gennemførelsespartneren forventes på nuværende tidspunkt på bedste måde at angive, hvad der er rimeligt muligt.

(144)  Med henblik på offentliggørelse, hvor det er relevant, vil der blive taget behørigt hensyn til regler og praksis vedrørende fortrolige og kommercielt følsomme oplysninger.

(145)  Resterende risici skal kun fremlægges for projekter, der kræver en VVM, hvis de beregnes af de kompetente myndigheder.