7.5.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 175/10

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Handlingsplan for råstoffer af kritisk betydning

(2021/C 175/03)

Ordfører:

Isolde Ries (DE/PES)

Første næstformand i landdagen i Saarland

Basisdokument:

COM(2020) 474 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at moderne samfund og økonomier ikke kan fungere på lang sigt uden en pålidelig, sikker, konkurrencedygtig og miljømæssigt forsvarlig råstofforsyning. Kritiske råstoffer er råstoffer, der har stor økonomisk betydning, men hvor der ikke findes nogen sikker og bæredygtig forsyning fra råstofkilder internt i Den Europæiske Union på nuværende tidspunkt;

er af den opfattelse, at EU har brug for et stærkt industrielt grundlag. Dette vil som følge af tilsagnene om omstilling til en lavemissionsøkonomi og den stigende digitalisering i høj grad afhænge af, at der sikres en passende råstofforsyning, hvor råstofferne udnyttes og genanvendes på effektiv vis;

påpeger, at behovet for kritiske råstoffer til strategiske teknologier og sektorer ifølge en undersøgelse fra Kommissionen (1) vil stige kraftigt frem mod henholdsvis 2030 og 2050, hvis der tages udgangspunkt i de foreliggende oplysninger. Til batterier til elektriske køretøjer og energilagring vil EU f.eks. få behov for op til 18 gange mere litium og 5 gange mere kobolt i 2030 end i dag og næsten 60 gange mere litium og 15 gange mere kobolt i 2050 end i dag;

påpeger, at mindre end 5 % af de kritiske råstoffer set i et globalt perspektiv udvindes og produceres i EU, mens EU's industri tegner sig for ca. 20 % af det globale forbrug af kritiske råstoffer. EU er især afhængig af import af kritiske råstoffer, som spiller en nøglerolle i fremtidige teknologier, som f.eks. sjældne metaller og dele, der er vigtige i forbindelse med innovative teknologiske applikationer. De er derfor nødvendige for den produktion og værditilvækst, hvor den europæiske økonomi ønsker at være førende på verdensplan. Dette vedrører f.eks. anvendelsen af råstoffer i forbindelse med den europæiske grønne pagt og den planlagte omstilling til en sikker, ren og prisoverkommelig energiforsyning på grundlag af vedvarende energikilder, vejen mod en ren og mere cirkulær økonomi og råstoffer til mobilitet og byggeri, der gennemføres på en mere energi- og ressourceeffektiv måde;

bemærker, at hele råstofsektoren i EU tegner sig for omkring 350 000 arbejdspladser, og at mere end 30 mio. arbejdspladser i fremstillingsindustriens senere led er afhængige af en pålidelig og uhindret adgang til råstoffer;

understreger, at bl.a. covid-19-krisen har vist, at Europa er alt for afhængig af leverandører fra tredjelande for så vidt angår kritiske råstoffer, og at forsyningsafbrydelser kan få en negativ indvirkning på industrielle værdikæder og andre sektorer.

Konsekvenser for industrien

Det Europæiske Regionsudvalg understreger behovet for at imødegå overdreven afhængighed af lande uden for EU, når der er tale om kritiske råstoffer, og øge modstandsdygtigheden i kritiske forsyningskæder med henblik på at garantere forsyningssikkerheden, energiomstillingen og overgangen til en digital økonomi på pålidelig vis;

påpeger, at der især er brug for kritiske råstoffer i mange vigtige og fremtidsorienterede europæiske industrier såsom bilindustrien, stålindustrien, luftfarten, IT, sundhedssektoren og sektoren for vedvarende energi. Innovative produkter og nye teknologier som elektromobilitet, digitalisering, Industri 4.0 og energiomstillingen ændrer og øger efterspørgslen efter råstoffer. Den globale efterspørgsel efter råstoffer vil også stige som følge af befolkningstilvæksten, industrialiseringen og den gradvise dekarbonisering af transport- og energisektorerne;

fremhæver, at en fair og ikkediskriminerende adgang til råstoffer, en sikker råstofforsyning og stabile og forudsigelige råvarepriser er afgørende for udviklingsmulighederne, den europæiske industris og SMV'ernes konkurrenceevne, innovation og bevarelsen af industriproduktion i EU;

10.

er overbevist om, at der er behov for en mere strategisk tilgang for at sikre en bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og mindske afhængigheden af tredjelande og råstofimport. Udvalget understreger, at dette kræver opbygning af diversificerede værdikæder, reduktion af afhængigheden af råstoffer, styrkelse af den cirkulære økonomi, fremme af innovation inden for alternativer og sikring af lige konkurrencevilkår på det globale marked, som er miljømæssigt og socialt ansvarlige;

11.

glæder sig over, at Kommissionen har fremlagt en handlingsplan for råstoffer af kritisk betydning og er også positiv over for den første strategiske fremsynsrapport, der udpeger EU's afhængighed af import af kritiske råstoffer som en strategisk svaghed;

12.

støtter målene i handlingsplanen om at udvikle robuste industrielle værdikæder i EU, mindske afhængigheden af kritiske råstoffer gennem cirkulær ressourceanvendelse, bæredygtige produkter og innovation, styrke indenlandske indkøb af råstoffer i EU, diversificere indkøb fra tredjelande og imødegå forvridninger af den internationale handel på en måde, der er i overensstemmelse med WTO's bestemmelser;

13.

understreger, at regionerne i varierende grad er afhængige af kritiske råstoffer. Udvalget opfordrer derfor til at kortlægge den regionale afhængighed af kritiske råstoffer og det deraf følgende behov for en regional indsats for at opbygge bæredygtige og innovative værdikæder;

14.

fremhæver, at de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle inden for rammerne af handlingsplanen, når det handler om at opnå accept af EU's strategiske mål for råstoffer og industriprojekter;

15.

går med henblik på den mulige udvidelse af anvendelsesområdet for EU's klassificeringskriterier til økonomiske sektorer, der endnu ikke er omfattet, ind for, at kriterierne for udvinding og forarbejdning af råstoffer baseres på en livscyklusvurdering (vugge til vugge)-tilgang og socioøkonomiske hensyn. Udvalget mener endvidere, at der ved vurderingen af en virksomhed bør skelnes mellem investeringer i eksisterende produktionsanlæg og i nye anlæg for at undgå, at meget få investeringer klassificeres som bæredygtige, hvilket vil øge finansieringsomkostningerne til den nødvendige omstilling af økonomien.

Sikring af industrielle værdikæder i EU

16.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at mangler og svagheder i de eksisterende forsyningskæder for råstoffer afhjælpes gennem en mere strategisk tilgang. Det vil f.eks. være nyttigt at opbygge passende lagre, så uventede afbrydelser i produktionen og forsyningen kan undgås. Der er også behov for alternative forsyningskilder i tilfælde af afbrydelser samt tættere partnerskaber mellem aktører inden for kritiske råstoffer og forbrugssektorer i de næste led, der resulterer i investeringer i strategisk udvikling;

17.

bifalder, at Kommissionen med sin aktuelle liste over råstoffer af kritisk betydning endnu en gang har bekræftet, at kokskul er et af de vigtigste råstoffer i stålindustrien. Udvalget påpeger, at dette råstof forbliver uundværligt for stålindustrien, så længe der ikke findes teknologisk og økonomisk levedygtige alternativer i stor målestok. Med henblik på udviklingen af metallurgi baseret på brint anmoder udvalget desuden Kommissionen om at undersøge mulighederne for eventuelt at optage råjernsbriketter (hot briquetted iron — HBI) og direkte reduceret jern (direct reduced iron — DRI) på EU's liste over råstoffer af kritisk betydning;

18.

er fortaler for industrialliancer som f.eks. den europæiske batterialliance, der skal give startskuddet til omfattende offentlige og private investeringer, der så vidt muligt skal føre til, at det europæiske behov for litium dækkes. Udvalget opfordrer derudover til, at der gives støtte til fremadskuende alliancer inden for råstofindustrierne;

19.

støtter navnlig den nye europæiske råstofalliance, der har til formål at styrke EU's modstandsdygtighed i hele værdikæden for sjældne jordarter og magneter. Udvalget bifalder, at denne alliance står åben for alle relevante interessenter, herunder regionerne, og at RU var indbudt til alliancens åbningsarrangement (2);

20.

glæder sig over, at Den Europæiske Investeringsbank for nylig har meddelt, at den vil yde finansiel støtte til projekter, der skal sikre forsyningen af de nødvendige råstoffer af kritisk betydning til kulstoffattige processer i EU;

21.

opfordrer til, at det sikres, at disse projekter ikke forvrider konkurrencen, er ressourceeffektive og bæredygtige og bidrager til EU's strategiske modstandsdygtighed.

Genanvendelse og substitution af råstoffer

22.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at Europas egne kritiske råstoffer ikke udnyttes i tilstrækkeligt omfang, og at EU-medlemsstaternes forarbejdnings-, genanvendelses-, raffinerings- og sorteringskapacitet i øjeblikket er utilstrækkelig;

23.

fremhæver, at et lavere forbrug, affaldsforebyggelse og genanvendelse skal være de centrale elementer i omstillingen til en ressourceeffektiv økonomi. Udvalget opfordrer til, at forbrugerne gøres opmærksomme på råstofsituationen i vores overflods- og »smid væk«-samfund og de markedsøkonomiske vilkår, der også gælder for genanvendelsesindustrien på en gennemsigtig og passende måde. Forbrugerne har imidlertid kun et sekundært ansvar for at bidrage til produkter med høj genanvendelighed og forbruge mindre. Hovedansvaret ligger først og fremmest hos producenterne, og der bør derfor stilles krav til disse. For produkter fremstillet i Unionen skal kravene stilles til fabrikanterne, og tilsvarende krav skal også stilles til produkter, der importeres til EU's marked;

24.

understreger betydningen af anvendt og praksisrelateret forskning og udvikling i forbindelse med råstofudvinding og en effektiv anvendelse af råstoffer;

25.

efterlyser øget og vedvarende støtte til forskning og udvikling inden for råstofudvinding og den cirkulære økonomi som helhed, herunder metallurgi, som en såkaldt »key enabler«. Udvalget anbefaler, at der ved udviklingen af nye materialer i fremtiden altid tages højde for deres genanvendelighed, når der tildeles forskningsstøtte;

26.

fremhæver, at denne indsats også bør sigte mod en betydelig forlængelse af levetiden og muligheden for at reparere produkter, hvis fremstilling er baseret på kritiske råstoffer, ved hjælp af miljøvenligt design og udskiftning af kritiske råstoffer med lettere tilgængelige materialer. Det gælder navnlig når de teknologiske fremskridt og den planlagte forældelse begrænser produkternes levetid. Udvalget opfordrer til, at kravene til CE-mærkning opdateres med ambitiøse genanvendelighedskriterier for produkter, som indeholder kritiske råstoffer;

27.

påpeger, at Horisont Europa, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og nationale forsknings- og udviklingsprogrammer kan anvendes til disse formål. F.eks. kunne der inden for disse rammer udarbejdes en strategisk forsknings- og innovationsdagsorden for den europæiske cirkulære økonomi (CICERONE — Circular economy platform for European priorities strategic agenda) og de europæiske GeoMontanregioner kunne med projektet MIREU (Mining and Metallurgy Regions) styrke deres netværkssamarbejde og prioritere temaet råstofsikring højere;

28.

mener, at forbrugere løbende bør informeres om eksternaliteterne ved ofte at købe og erstatte billige husholdningsartikler af lav kvalitet. En gradvis tilbagevenden til service- og reparationskulturen kan skabe ny beskæftigelse, som ikke kan flyttes til udlandet;

29.

bemærker, at betegnelsen »affald« i Europa ofte dækker over værdifulde ressourcer og kritiske råstoffer. Udvalget henviser i den forbindelse til sin nyligt vedtagne udtalelse »En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi« (3);

30.

fremhæver, at der i langt større omfang bør anvendes genanvendte materialer, så forbruget af primære og kritiske råstoffer reduceres. Udvalget anmoder Kommissionen om at se nærmere på konkurrencedygtige kriterier, der stiller krav om at nye produkter så vidt muligt skal have et betydeligt genanvendt indhold, og anbefaler, at der tages hensyn til disse kriterier i tilgangen til centrale produkters værdikæder (4);

31.

opfordrer til, at mulighederne for genvinding af kritiske råstoffer fra byaffald undersøges med henblik på deres anvendelighed og kommercielle levedygtighed. Disse muligheder bør udnyttes, i det omfang det er teknisk og økonomisk muligt. Navnlig råstoffer, der er nødvendige i forbindelse med vedvarende energi eller innovative tekniske applikationer, såsom sjældne jordarter, gallium eller indium, genanvendes ikke eller kun i begrænset omfang, fordi genanvendelsen hidtil har været relativt omstændelig i både teknisk og økonomisk henseende. Udvalget fremhæver også betydningen af at fremme effektiv energiudnyttelse kombineret med genvinding af metaller og salte fra affald, der ikke kan genvindes på anden vis på grund af forurening, materialetræthed og komplekse materialer. Den Europæiske Union, medlemsstaterne og regionerne med deres offentlige forskningsinstitutter og virksomhederne opfordres derfor til at intensivere forskningen på dette område og gøre det muligt at udnytte resultaterne i praksis, så det undgås, at værdifulde råstoffer deponeres som affald;

32.

konstaterer, at der eksporteres betydelige mængder affald og skrot, selv om disse materialer potentielt kunne genanvendes som sekundære råstoffer i EU. Især på baggrund af de til dels katastrofale miljøskader, der opstår som følge af eksporten af affald og skrot til udviklingslande og vækstlande med utilstrækkelig genanvendelseskapacitet, opfordrer udvalget derfor til, at genanvendelseskapaciteten internt i Europa styrkes betydeligt;

33.

gør opmærksom på, at der i øjeblikket ikke findes nogen statistisk oversigt over, hvor mange råstoffer der er deponeret i udvindingsaffald. Kommissionen opfordres derfor til at evaluere og kortlægge mængden af oplagrede materialer med bistand fra medlemsstater, regioner og kommuner;

34.

understreger, at producenterne spiller en vigtig rolle på vejen mod en cirkulær økonomi. De skal udvikle innovative produkter, der gør det muligt at udskille materialerne, dvs. produkter, som er miljøvenlige, og som så vidt muligt ikke er baseret på fossile primære råstoffer. Producenterne bør også revidere de eksisterende forretningsmodeller for at bevæge sig i retning af et reduceret ressourceforbrug. Udvalget påpeger, at staten samtidig har et grundlæggende ansvar for at skabe hensigtsmæssige rammevilkår, udforme relevant lovgivning og skabe økonomiske incitamenter.

Styrkelse af bæredygtige indkøb og forarbejdning af råstoffer i EU

35.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at EU på længere sigt så vidt muligt også skal skaffe råstoffer fra sine egne kilder og udvikle fremadrettede udviklingsstrategier, der omfatter udvikling af ny kapacitet til at udvinde og forarbejde kritiske råstoffer i EU samt udvikle en bæredygtig finansieringsmodel til omlægning af nuværende minedrift til udvinding af kritiske råstoffer;

36.

fremhæver, at øget indenlandsk udvinding af råstoffer i EU skal ske inden for rammerne af de anerkendte og høje standarder for miljø- og arbejdstagerbeskyttelse. Udvalget gør opmærksom på, at EU-projekter allerede tager højde for eksempler på bedste praksis inden for dette område, men at disse projekter endnu ikke har resulteret i væsentligt flere investeringer i forøgelse af råstofudvinding og -forarbejdning. Økonomiens forsyning med kritiske råstoffer fra egne kilder kræver imidlertid ud over videreførelse og sikring af eksisterende miner også åbning af nye miner;

37.

beklager på den baggrund den manglende gennemførelse af FoU-resultater i praksis i forbindelse med udvinding og forarbejdning af råstoffer. Ny minedrift til udvinding af råstoffer til brug i højteknologi i EU skal baseres på resultaterne af FoU-projekter for innovativ minedrift med lav indvirkning. Udvalget bifalder, at Kommissionen inden for rammerne af Horisont Europa har til hensigt at reducere miljøpåvirkningen yderligere fra 2021 og opfordrer til, at der i den forbindelse lægges særlig vægt på vandforvaltning og genforvildning;

38.

understreger, at minedriftstilladelser, ud over miljø- og arbejdsbeskyttelsesstandarder, også bør omfatte løsninger til kompensation for tabt miljømæssig og rekreativ værdi, således at mineområder fortsat kan anvendes til rekreative formål og andre lige så vigtige formål for lokalsamfundet under og efter afslutningen af minearbejdet;

39.

fremhæver, at regionerne på grund af deres ekspertise på dette område spiller en central rolle. Udvalget påpeger, at der findes råstoffer til fremstilling af batterier i flere af EU's kulregioner, men også i andre regioner, idet minedriftsaffald ofte indeholder mange kritiske råstoffer. Udvalget opfordrer derfor til, at man undersøger mulighederne for at udvinde råstoffer fra nedlagte eller nye miner, hvor der findes kritiske råstoffer. RU påpeger, at udvinding af disse råstoffer kan skabe nye arbejdspladser i tidligere og nuværende mineregioner;

40.

understreger, at der findes en betydelig teknisk ekspertise i de tidligere og aktive mineregioner i EU. Erfaring og viden bør gives videre til nye generationer af medarbejdere, og den faglærte arbejdskrafts kompetencer bør styrkes gennem målrettet uddannelse og efteruddannelse;

41.

fremhæver, at udnyttelsen af råstofforekomster samt åbningen af nye miner kan reducere EU's afhængighed af tredjelande. Den dermed forbundne efterforskning og udvinding internt i EU konkurrerer imidlertid ofte med andre former for arealanvendelse og er derfor underlagt begrænsninger som følge af den fysiske planlægning. Udvalget er derfor fortaler for, at konflikter vedrørende arealanvendelse i tilknytning til sikring af råstoffer så vidt muligt løses ved fælles aftale;

42.

bemærker, at offentlighedens modstand mod mineprojekter er stigende i mange EU-lande, og at industriens bestræbelser på at forbedre sit økologisk fodaftryk endnu ikke anerkendes i tilstrækkeligt omfang. Den Europæiske Union, medlemsstaterne, regionerne og kommunerne opfordres derfor til at oplyse om fordele og ulemper ved genåbning af miner og etablering af nye miner på en gennemsigtig og aktiv måde og sikre inddragelse af alle relevante interessenter, så der sikres accept og forståelse i civilsamfundet;

43.

påpeger, at genåbning af miner og etablering af nye miner, bl.a. som følge af EU's høje miljø- og sikkerhedsstandarder, er forbundet med store investerings- og driftsomkostninger. Dette er i global sammenhæng en økonomisk ulempe for de europæiske mineregioner. Udvalget anmoder derfor Den Europæiske Union og dens medlemsstater om at undersøge om og i hvilket omfang, sådanne projekter kan støttes økonomisk med EU-midler i henhold til statsstøttereglerne;

44.

understreger, at Fonden for Retfærdig Omstilling skal bidrage til at afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af omstillingen til klimaneutralitet i kul- og kulstofintensive regioner og diversificere regionernes økonomier, herunder ved at investere i den cirkulære økonomi. Politikområdet bæredygtig infrastruktur i InvestEU-fonden kunne også støtte den regionale udvinding af kritiske råstoffer;

45.

går ind for, at der i EU opbygges og anvendes tilstrækkelig ekspertise til at kunne forarbejde og forædle visse kritiske råstoffer som f.eks. litium. Udvalget opfordrer til, at EU, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder gør en aktiv indsats for at udvikle disse færdigheder;

46.

efterlyser en bedre koordinering mellem de relevante interessenter inden for efterforskning, udvinding, distribution, forarbejdning, genbrug og genanvendelse. I den forbindelse spiller de regionale og lokale myndigheder en afgørende rolle;

47.

understreger, at medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders råstofstrategier og -planlægning kan yde et væsentligt bidrag til bestræbelserne på at sikre indenlandske råstoffer;

48.

anerkender, at realiseringen af en ny, innovativ, accepteret, sikker og miljøvenlig minedrift efter kritiske råstoffer i EU kræver godkendelser, der bygger på retssikkerhed og opfordrer til, at de kompetente nationale, regionale og kommunale myndigheder og instanser udstyres med en kapacitet og struktur, der sætter dem i stand til at varetage deres nye beføjelser og opgaver og anvende gennemsigtige, effektive og koordinerede administrative procedurer, når de udsteder tilladelser til udvinding af råstoffer på EU's område.

Regionalt samarbejde

49.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger betydningen af at stimulere nationale og regionale råstofklynger, der står for en bæredygtig råstofudvinding i EU, og som samler industrien, myndigheder med ansvar for minedrift, geologiske tjenester, servicevirksomheder i forudgående og efterfølgende led, udstyrsproducenter, mine- og forarbejdningsvirksomheder samt transportbranchen og arbejdsmarkedets parter. Dette indebærer også anvendelse af nye teknologier til udvinding af råstoffer;

50.

understreger behovet for, at det lokale, regionale, nationale og europæiske niveau arbejder sammen om at håndtere følgevirkningerne i lokalområderne og opfylde de nødvendige investeringsbehov;

51.

opfordrer til at styrke netværkssamarbejdet mellem europæiske regioner, der i høj grad er afhængige af kritiske råstoffer, med henblik på at finde fælles løsninger og sikre, at regionerne spiller en aktiv rolle i den europæiske råstofalliance.

Indkøb af råstoffer fra tredjelande

52.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at EU trods alle bestræbelser fortsat vil være stærkt afhængig af import af kritiske råstoffer fra tredjelande. Udvalget påpeger, at mange lande nu konkurrerer intenst om råstoffer af kritisk betydning;

53.

understreger, at handelen med råstoffer i stigende grad er præget af handelsrestriktioner og konkurrenceforvridninger. Udvalget opfordrer Kommissionen til løbende at overvåge eksport- og importrestriktioner og tage disse spørgsmål op på regionalt, bilateralt og multilateralt plan. Udvalget mener, at foranstaltninger, der forvrider handelen med råstoffer, og navnlig råstoffer af kritisk betydning, skal vurderes grundigt, og at der om nødvendigt bør træffes yderligere retlige foranstaltninger inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler;

54.

mener, at en råstofpolitik, der bygger på diplomati har stor betydning for EU, ikke kun hvad angår industri- og energipolitik og international handel, men også som et tværgående tema, der berører forskellige områder i tilknytning til indenrigs-, udenrigs- og sikkerhedspolitikken;

55.

konstaterer, at det ville gavne EU's økonomiske og finansielle modstandsdygtighed, hvis kritiske råstoffer blev handlet i europæisk valuta, idet prisvolatiliteten og EU-importørers og tredjelandseksportørers afhængighed af USD-finansieringsmarkeder ville blive mindre. Udvalget opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere indsatsen for, at handelen foregår i europæisk valuta;

56.

tilskynder EU til i højere grad at indgå strategiske partnerskaber med ressourcerige tredjelande. Udvalget bifalder Kommissionens tilgang, hvor den forud for oprettelsen af pilotpartnerskabsprojekter i 2021 vil rådføre sig med medlemsstaterne og industrien om prioriteterne, hvilket også omfatter de berørte lande, idet disse råder over lokal ekspertise og et netværk af medlemsstaternes ambassader;

57.

fremhæver, at et styrket samarbejde med strategiske partnere skal kædes sammen med ansvarlige indkøb. En høj koncentration af udbuddet i lande med lavere sociale og miljømæssige standarder udgør ikke kun en risiko for forsyningssikkerheden, men kan også forværre sociale og miljørelaterede problemer. Målet må derfor i første omgang være en international aftale på WTO-plan, der har til formål at sikre en høj grad af gennemsigtighed og en konsekvent sporbarhed i forsynings- og handelskæder med hensyn til de sociale og miljømæssige standarder, der skal anvendes ved udvinding af råstoffer i tredjelande. I forlængelse heraf bør der så hurtigt som muligt indledes forhandlinger om en systematisk forbedring af disse standarder, som det allerede er tilfældet i de eksisterende EU-frihandelsaftaler. Udvalget glæder sig over den konfliktmineralforordning, der trådte i kraft den 1. januar 2021, og tilskynder Kommissionen til så hurtigt som muligt at fremlægge et ambitiøst forslag om due diligence i forsyningskæder;

58.

understreger, at indkøb af råstoffer er forbundet med stadig større vanskeligheder for de enkelte virksomheder som følge af et stærkt konsolideret udbud på markederne og konkurrencen fra stærke aftagere (især Kina). Udvalget opfordrer til, at der ydes målrettet støtte til virksomhedsalliancer som for eksempel indkøbsalliancer.

Bruxelles, den 19. marts 2021.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg-

(1) Critical Raw Materials for Strategic Technologies and Sectors in the EU — A Foresight Study: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/42881.

(2) Webstedet for den europæiske råstofalliance og tiltrædelsesformular: https://erma.eu/about-us/join-erma/.

(3) Regionsudvalgets udtalelse om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi (EUT C 440 af 18.12.2020, s. 107).

(4) Regionsudvalgets udtalelse om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi (EUT C 440 af 18.12.2020, s. 107).

7.5.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 175/23

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En renoveringsbølge for Europa — grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår

(2021/C 175/05)

Ordfører:	Enrico ROSSI (IT/PES), medlem af byrådet i Signa (Firenze)
Basisdokument:	COM(2020) 662 final — En renoveringsbølge for Europa — grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Fremme af bygningsrenovering for klimaneutralitet og genopretning

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder renoveringsbølgen, der med foranstaltninger i en sektor, som tegner sig for 40 % af energiforbruget i Europa, vil bidrage til at nå målet om klimaneutralitet senest i 2050 og til at mindske energiafhængigheden af tredjelande til gavn for energisikkerheden i Europa. Udvalget finder det helt afgørende, at denne politik inkluderes i genopretnings- og resiliensprogrammerne og under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), så tiltagene koordineres, og man undgår separate og ikke særligt virkningsfulde foranstaltninger. Om denne strategi bliver en succes, kommer i høj grad til at afhænge af, at den er bæredygtig og gennemførlig på lokalt og regionalt niveau, og af at yderligere administrative byrder undgås. Udvalget opfordrer derudover til, at alle tiltag under renoveringsbølgen har en konkret nytteværdi og fokus på rentabilitet, social bæredygtighed og finansiel gennemførlighed, først og fremmest for de offentlige budgetter på grundlag af de eksisterende budgetbestemmelser, men også for lejere og ejere;

er af den opfattelse, at renoveringsbølgen kun vil kunne gennemføres fuldt ud, hvis den ledsages af en gennemgribende revision af pakken om ren energi, først og fremmest direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD-direktivet) og forordningen om forvaltning af energiunionen, og gennemføres rettidigt og korrekt på nationalt plan. Udvalget understreger behovet for straks at begynde at gennemføre strategien og dens tiltag ved at øge omfanget af renoveringer og teste nye metoder til, hvordan de kan realiseres og gentages i stor skala. Udvalget foreslår derfor, at der hurtigst muligt sættes gang i et pilotinitiativ med det sigte at teste og udforme en protokol, der skal følges for de forskellige typer af renoveringer og forskellige økonomiske, sociale og klimatiske forhold;

understreger betydningen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne. Den operationelle gennemførelse og finansiering finder sted lokalt i regioner, byer og kommuner, og den europæiske ramme skal derfor være fleksibel og tage hensyn til forskelle mellem f.eks. landdistrikter og storbyer;

understreger, at klimapagten rummer potentialet til at fremme lokalt drevne partnerskaber og fælles initiativer mellem den offentlige og private sektor, og at de lokale og regionale myndigheder er centralt placerede til at informere borgerne om fordelene og om de eksisterende støtteinstrumenter til renovering af deres huse. De kan gå foran med et godt eksempel og støtte de lokale, kommunale og andre offentlige virksomheder ved at sætte dem i forbindelse med den nødvendige ekspertise på forskellige niveauer og udvikle instrumenter, der giver adgang til økonomisk bistand fra nationale midler og EU-midler. Derudover bør de lokale og regionale myndigheder også vise vejen ved renovering af offentlige bygninger og især fremme af energirenovering af socialt boligbyggeri og andre offentlige boliger og i den forbindelse bruge klimapagten som redskab til at fremme udbredelsen og opskaleringen af de mest vellykkede europæiske initiativer. Udvalget efterlyser en større sammenhæng mellem den europæiske renoveringsbølge, de nationale bygningsrenoveringsstrategier (1) og metoden med omkostningsoptimering (2) og ser i den henseende gerne en delvis revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne;

påpeger, at renoveringsbølgen ikke kun bør opfattes som en teknisk og lovgivningsmæssig tilgang til gennemførelsen af dagsordenen for den grønne pagt, men også som en metode til at sætte omstillingen til en cirkulær økonomi ind i en ramme, der omfatter konceptudvikling, æstetik og design. Udvalget glæder sig således over og støtter udtrykkeligt lanceringen af et nyt europæisk Bauhaus-initiativ og den sideløbende indførelse af et særskilt europæisk mærke. Et sådant initiativ giver mulighed for at udnytte regionernes og kommunernes kreative potentiale og bringe borgerne tættere på og engagere dem i omstillingsprocessen, hvilket vil skabe accepterede og bæredygtige løsninger, der gør den grønne pagt til en realitet;

glæder sig over, at klimapagten er blevet lanceret som en strategi for inddragelse og deltagelse i den grønne pagt og over, at renoveringsbølgen er et af de prioriterede initiativer heri. I den forbindelse er udvalget klar til at intensivere samarbejdet med Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og alle andre relevante aktører for at fremme en fælles platform, der indsamler alle de oplysninger, der er vigtige for lokale og regionale myndigheder, som ønsker at gennemføre den grønne pagt;

bifalder, at der tales om en områdebaseret og energifællesskabsbaseret tilgang, der f.eks. skaber mulighed for fælles produktionsanlæg for vedvarende energi, fjernvarme og fjernkøling og naturbaserede løsninger (3), og gør opmærksom på, at dette kræver anvendelse af instrumenter for integreret energi- og klimaplanlægning. Udvalget fremhæver, at borgmesterpagten i den henseende er et vigtigt referencepunkt, og at de bæredygtige energi- og klimahandlingsplaner kan blive det redskab, der sikrer, at renovering af bygninger indgår i en mere overordnet ramme for retfærdig og bæredygtig byfornyelse, fremme af bæredygtig adfærd og omfattende harmonisering af klimamodvirknings- og -tilpasningspolitikkerne. Udvalget foreslår endvidere en hensigtsmæssig overvågning af virkningerne ved hjælp af standardsystemer for energistyring, så effekten af planlægningen kan vurderes (4);

finder det positivt, at der henvises til Level(s)-initiativet om cirkularitet i bygninger (5) som benchmark for udbredelsen af cirkulært byggeri, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i den forbindelse at iværksætte en oplysningskampagne, som udvalget gerne medvirker til. Udvalget opfordrer samtidig Kommissionen til i sit fortsatte arbejde at bygge videre på erfaringerne med andre bygningscertificeringsordninger (6). Udvalget opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af livscyklusanalyser af bygningers klimapåvirkning med dertil knyttede standarder, miljøvaredeklarationer, databaser for byggematerialer og -produkter og at vurdere muligheden for at indføre en syntetisk indikator for bygningers ydeevne i hele deres livscyklus som en frivillig ordning;

gør opmærksom på, at der med renoveringsbølgen opstår en lejlighed til at fremme en vision for fremtidssikret byggeri, hvor der ikke blot medtages energi- og miljøkrav, men tillige aspekter som sundhed, social balance, konnektivitet, cirkularitet og modstandsdygtighed over for hydrogeologiske risici og jordskælv. Udvalget opfordrer desuden til, at der rettes særlig opmærksomhed på de tyndtbefolkede landområder med en ældre, særligt sårbar befolkning;

10.

understreger, at det er nødvendigt at kontrollere udledningen af drivhusgasser under anlægs-, drifts- og nedrivningsfasen. Senest i 2050 er det desuden nødvendigt at maksimere genbrug, genanvendelse og til dels anvendelsen af materialer fra nedrivnings- eller renoveringsprojekter til energiproduktion. Etableringen af lokale og regionale værdikæder til genbrug af byggematerialer er et vigtigt skridt i denne proces, som kræver planlægning, logistik og nye økonomiske modeller, der indebærer oprettelse af materielle reserver til nye bygninger. På grund af mange lovgivningsmæssige, kulturelle og økonomiske faktorer vil en sådan ny cirkulær model kun kunne indføres gradvist, startende med en forsøgsfase efterfulgt af en bred vifte af økonomiske incitamenter til udrulning i stor skala;

11.

understreger, at gennemførelsen af renoveringsbølgen på lang sigt vil indebære betydelige energimæssige og økonomiske besparelser til bl.a. bygningsvedligeholdelse og -forvaltning og tillige øge komforten, et sundt indeklima og levestandarden og samtidig bekæmpe energifattigdom. Udvalget mener, at EU's observatorium for bygningsmassen må overvåge de ændringer, der er foretaget, og evaluere deres virkning ved at anvende indikatorerne fra deres database og om nødvendigt udvikle nye samt sørge for, at der i tilstrækkeligt omfang er de nødvendige data til rådighed i alle europæiske regioner. Det vil gøre det lettere at kvantificere disse besparelser og nemmere for de lokale og regionale myndigheder, borgerne og virksomhederne at tage tilstrækkelig højde for bygningernes livscyklusomkostninger;

12.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om at gennemgå EU's statsstøtteordninger for energieffektivitetsrenovering og glæder sig til at bidrage hertil med det sigte at gøre dem tydeligere og nemmere at anvende, så de ikke udgør en hindring for investeringer. Desuden bør den vurdering i 2021 i form af kompensation for offentlig tjeneste, der er nævnt i afgørelse 2012/21/EU om statsstøtte, udmønte sig i støtteforanstaltninger til energieffektivitetsrenovering af sociale boliger, der udtrykkeligt er omfattet af anvendelsesområdet. Udvalget understreger, at de europæiske, nationale, regionale og lokale støtteforanstaltninger og -programmer skal supplere hinanden, uden at der skabes parallelle og/eller nye strukturer. Der er i den henseende brug for en bred vifte af instrumenter i form af tilskud, finansieringsinstrumenter og kombinationer heraf, der støttes af gennemførelsespartnere som f.eks. nationale erhvervsfremmende banker og institutter, der kan finansiere projekter, der er tilpasset de lokale, regionale og nationale behov. Udvalget mener principielt, at skatteincitamenter til energirenovering kan spille en vigtig rolle;

13.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om at revidere værdierne for erhvervsmæssig eksponering i direktiv 2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstagere mod eksponering for asbest for at sikre, at arbejdstagerne er beskyttede under renoverings- og nedrivningsarbejde. Udvalget mener ligeledes, at EU-lovgivningen om eksponering for farlige stoffer som følge af sådant arbejde bør opdateres;

14.

bifalder på den baggrund varmt Kommissionens forslag om at iværksætte et EU-initiativ om økonomisk overkommelige boliger ved at finansiere 100 innovative og deltagelsesbaserede flagskibsprojekter, der er rettet mod gennemgribende renovering af sociale boligområder, og som kan fungere som en model for omfattende udrulning i hele Den Europæiske Union;

15.

mener, at renoveringsbølgen bør bidrage til realiseringen af retten for alle til økonomisk overkommelige, tilgængelige og sunde boliger i overensstemmelse med princip 19 i den europæiske søjle for sociale rettigheder og i tråd med FN's verdensmål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund. Udvalget ser energieffektiviseringstiltag som en strukturel foranstaltning til at bekæmpe energifattigdom og dermed nedbringe omkostningerne forbundet med for sen betaling uden egen skyld.

Hovedprincipper for bygningsrenovering frem mod 2030 og 2050

16.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til at bygge videre på bygningsdirektivets rammer med henblik på at udvikle en klassificering af bygningsmassen efter kriterier, der vil fremme gennemførelsen af de tiltag, der er omfattet af renoveringsbølgen, f.eks.

—	ejerskab: offentligt, privat (enkeltpersoner, virksomheder, fonde, lokale offentlige myndigheder osv.)

—	anvendelsesformål: bolig, erhverv osv.

—	beliggenhed: bycentrum (historisk centrum, udkant), små byer, tyndt befolkede områder

—

klimazone

—	alder, bygningens energimæssige ydeevne og dens energisystemer/teknologiske systemer

—	arkitektonisk/historisk/landskabsmæssig værdi

—	dynamikken på boligmarkedet (priser og antallet af købs- og lejeaftaler, belægningsgrad osv.)

—	klimarisiko: samspil mellem social og økonomisk eksponering og klimasårbarhed.

Disse oplysninger bør klassificeres af EU's overvågningsorgan for bygningsmassen (7) og kunne så bidrage til særlige retningslinjer for renovering af de forskellige bygningstyper bl.a. på baggrund af en analyse af de væsentligste eksisterende hindringer. Indsamling og udbredelse af god praksis kan bruges til at definere »typiske renoveringer« for hver af de nævnte kategorier;

17.

opfordrer til ambitiøse bestræbelser på at dekarbonisere boligopvarmning og -køling, som er ansvarlig for mere end 80 % af det samlede energiforbrug i bygninger i EU. Udvalget gentager i den forbindelse, hvor vigtigt det er at fremme dekarboniseringen af de anvendte energikilder, og opfordrer til en omgående og konsekvent forøgelse af de vedvarende, og hvor muligt lokale, energikilder for at nedbringe Europas CO2-emissioner betydeligt. Udvalget minder om, at der kan være forskellige løsninger til vedvarende opvarmning og køling, og at de bør tilpasses til de særlige behov i en given husstand eller et givet samfund (8). Udvalget er enigt med Kommissionen i, at regioner, der er stærkt afhængige af fossile brændstoffer, vil være nødt til at anvende midlertidige energikilder (9), dog uden at investere i ikkefremtidssikrede infrastrukturer. Energi, der stammer fra atomkraft, må ikke medregnes som en vedvarende energikilde;

18.

opfordrer Kommissionen til at foreslå en mekanisme for fastlæggelse af prioriteter på basis af kriterier som f.eks. potentiale for mindskelse af forbrug og emissioner, finansieringsmuligheder og beboernes eller brugernes sårbarhed. Ligeledes mener udvalget, at der med udgangspunkt i de regionale og lokale forhold bør fastlægges kriterier for negativ prioritet med henblik på at identificere de bygninger, som det vil være bedre at rive ned eller genopbygge, uden at vejen dermed banes for gentrificering af udsatte boligområder;

19.

gør opmærksom på, at gennemførelsen af renoveringsbølgen forudsætter, at Kommissionen og medlemsstaterne yder betydelig støtte til byggesektoren, som er blevet hårdt ramt af krisen og ofte udgøres af små virksomheder, som ikke altid er godt rustet til at tilbyde de nødvendige produkter og tjenesteydelser. Byggesektoren i sin helhed skal have hjælp til at udbedre de nuværende mangler i form af viden, kvalifikationer og teknologi og til at fremme opstart af nye fremtidssikrede virksomheder. Udvalget minder om, at den nødvendige omstilling til en cirkulær og stedbaseret model, hvis sigte er at bevare beskæftigelsen og sikre en gradvis omskoling af arbejdsstyrken, kræver stabile støttemekanismer for at sikre kontinuitet i aktiviteterne, undgå at der skabes bobler og gøre det muligt på mellemlang til lang sigt at udvikle kompetencer i regionerne;

20.

anerkender betydningen af at indføre lovgivningsmæssige krav til køb og renovering af alle eksisterende offentlige bygninger samt minimumsstandarder for energimæssig ydeevne og obligatoriske mål for de årlige procenter for renovering af hele den offentlige bygningsmasse og for anvendelsen af energi fra vedvarende kilder. Udvalget fremhæver imidlertid, at disse bestemmelser kun vil være gennemførlige, hvis reglerne er fleksible nok til at tage højde for bygningernes forskellige karakteristika (10), og hvis de lokale og regionale myndigheder modtager tilstrækkelig støtte fra Kommissionen og de respektive medlemsstater. Reglerne bør være så enkle og ensartede som muligt og omfatte almindelig vedligeholdelse, hvis den er forbundet med og direkte bidrager til at gøre bygningerne energieffektive og jordskælvssikre. Hvis privatejede bygninger eller beboelsesejendomme pålægges sådanne krav, skal det garanteres, at det ikke medfører yderligere økonomiske byrder, især for energimæssigt sårbare husholdninger. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en grundig konsekvensanalyse på subnationalt plan for at vurdere de forskellige områders potentiale og sårbarheder i denne henseende, herunder en analyse af den nuværende bedste nationale praksis og tidligere evalueringer af europæiske projekter;

21.

støtter forslaget om at opdatere rammen for energiattester, således at instrumentet udbredes, det bliver lettere at sammenligne data på EU-plan, og der skabes en forbindelse mellem finansiering og gennemgribende renovering. Udvalget påpeger, at en sådan revision bør sikre den nødvendige overensstemmelse med de rammer, der findes i medlemsstaterne, og være styret af proportionalitetsprincippet. Udvalget er positiv over for forslaget om at give attesterne for energimæssig ydeevne et ensartet format i EU og indføre digitale logbøger, som indgår i let tilgængelige og gratis databaser. Udvalget gør opmærksom på, at den slags databaser som minimum skal være tilgængelige på NUTS 3-niveau og knyttet til EU's observationscenter for bygningsmassen bl.a. af hensyn til det fremtidige fælles europæiske dataområde (11);

22.

glæder sig over Kommissionens delegerede forordning om en indikator for intelligensparathed til at måle bygningers parathed til integration med intelligente teknologier og bevidstgøre bygningsejere og beboere derom. Udvalget påpeger, at der er ekstremt store forskelle i, hvor udbredt digitaliseringen er i de europæiske regioner og by- og landområder, og at indikatoren bør stå i forhold til den specifikke kontekst, så områder, der halter bag efter den digitale omstilling, ikke straffes, navnlig i mindre udviklede regioner og tyndt befolkede områder;

23.

understreger, at en effektiv gennemførelse af renoveringsbølgen forudsætter, at de lokale og regionale myndigheders kapacitet og redskaber styrkes på hensigtsmæssig vis med henblik på at mindske den videnskløft, der stadig findes forskellige steder i Europa. I den henseende anerkender udvalget klimapagtens grundlæggende rolle i at skabe muligheder og værktøjer via forbedrede mekanismer for kapacitetsopbygning og mere ensartede rammer for bottom-up-initiativer i tilknytning til den grønne pagt. Udvalget gør opmærksom på, at de lokale og regionale energiagenturer i den proces kan og bør yde et vigtigt bidrag til, at de lokale myndigheder får viden og kompetencer, men ikke erstatter dem.

Hurtigere og dybere renovering for bedre bygninger

24.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til, at der ydes mest mulig støtte til forskning inden for bygningsrenovering i områder, der er underlagt landskabsmæssige begrænsninger eller fredningsbestemmelser, og at der dermed sikres en respektfuld integration af vedvarende energiformer. Udvalget ser ligeledes gerne, at dette gøres til en af hjørnestenene i det nye europæiske Bauhaus-initiativ. Initiativet skal sætte gang i endnu dybere overvejelser om integration af de forskellige planlægningsniveauer, fra bygning over område til en hel region ved at medtænke bæredygtig mobilitet, mindskelse af landinddragelsen og fremme biodiversiteten i byerne (12). En sådan systematisk byfornyelse bør, hvor det er hensigtsmæssigt, gennemførligt og respektfuldt over for sårbare grupper, fremme systematisk anvendelse af naturbaserede løsninger (13) og suppleres af energi- og miljøovervågningssystemer, der validerer resultaterne, fremme en »nulvolumenpolitik«, begrænse indlejret energi (14) i bygninger og, som en sidste udvej, vælge at nedrive bygninger uden historisk værdi. Udvalget foreslår desuden at inddrage det nye europæiske Bauhaus i platformen for udveksling af viden (15) med henblik på at forbedre udvekslingen mellem de lokale og regionale myndigheder vedrørende innovative koncepter, tværfaglige tilgange og kompetencer, og fremhæve den regionale og lokale dimension i udformning og gennemførelse;

25.

i lyset af de nye udsigter til en udflytning fra bycentre til forstæder som følge af covid-19-pandemien om, at byfortætning siden FN's Habitat III-konference i 2016 har været medregnet som en bæredygtighedsfaktor. Et af de vigtigste instrumenter her er at renovere bygninger i tyndt befolkede bycentre, hvor det stadig er muligt at bygge;

26.

minder om vigtigheden af systematisk integration af de forskellige tilgængelige vedvarende energikilder. I tillæg til at der eventuelt fastlægges mål på subnationalt niveau, kræver dette navnlig lige konkurrencevilkår for de forskellige energikilder. Udvalget understreger, at anvendelsen af disse teknologier ikke blot må være i overensstemmelse med de særlige geografiske og geologiske egenskaber og forhold i regionerne, men også sikre fuld beskyttelse af miljøet, sundheden og det naturlige og bebyggede landskab, og bl.a. fremmes gennem energifællesskaber inden for vedvarende energi og borgerenergifællesskaber (som omhandlet i RED II-direktivet), der forfølger mål om social og miljømæssig bæredygtighed snarere end økonomiske mål;

27.

mener, at det er vigtigt at støtte projekter for gennemgribende renovering af beboelsesejendomme ved hjælp af standardløsninger og industrielt præfabrikerede bygningselementer. Dette vil bidrage betydeligt til energieffektiviseringen af bygninger og til målet om dekarbonisering af bygningsmassen senest i 2050. Udvalget understreger, at anvendelse af standardløsninger og præfabrikerede bygningselementer fremskynder arbejdets gennemførelse, mindsker miljøbelastningen og muliggør en højere renoveringstakt for beboelsesejendomme. Udvalget gør opmærksom på, at præfabrikerede bygningselementer bidrager til at øge virksomhedernes innovationsevne, idet renoveringsprocesserne kan moderniseres og automatiseres;

28.

opfordrer Kommissionen til, at energistyringssystemer som f.eks. ISO50001-ordningen eller andre standarder, der er gældende for både den offentlige og den private sektor, udbredes yderligere, især inden for den offentlige sektor, der bør gå forrest med et godt eksempel, og til at overveje at styrke de energimæssige aspekter i fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS). Udvalget gør opmærksom på, at disse systemer kan medvirke til en markant nedbringelse af forbruget til driften af bygninger (16), og at de kan føre til, at der indføres gode, varige styrings- og overvågningsprocedurer;

29.

understreger, at systemer som Building Information Modeling (BIM) (17) og public sector comparator (PSC) (18) kan få stor betydning for renoveringsbølgens gennemførelse, og opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne om at udbrede disse instrumenter via bl.a. offentlige platforme (19) med det sigte at fremme den digitale udvikling inden for ejendomssektoren og ejendomsforvaltning ved hjælp af proptech-teknologien (20);

30.

fremhæver, at tilgængelige data om bygningers energiforbrug er helt afgørende for energiplanlægningen i byer, beregningen af investeringer, de potentielle besparelser og overvågningen heraf. Med henblik derpå opfordrer udvalget Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne for at sikre, at disse data er gratis og let tilgængelige til offentlige formål i hele EU på grundlag af eksisterende databaser under overholdelse af principperne for databeskyttelse. Bygningsejerne kunne også videregive de indsamlede data til energileverandørerne mod betaling, hvilket kunne yde et bidrag til dækning af renoveringsomkostningerne;

31.

gør opmærksom på, at systematisk anvendelse af grønne offentlige indkøbskriterier i byggesektoren er et vigtigt instrument til hurtig nedbringelse af bygningers energiforbrug og udbredelse af mere bæredygtige forvaltningsmodeller. På denne baggrund hilser udvalget forslaget om at offentliggøre en omfattende vejledning om bæredygtige offentlige investeringer gennem offentlige indkøb velkommen. Udvalget opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere en sammenhængende lovramme, der kan understøtte denne praksis gennem indarbejdelse af denne type kriterier i den relevante nationale lovgivning og i platformene for centraliserede offentlige indkøb. Udvalget opfordrer desuden Kommissionen til at støtte denne praksis ved at fremme teknologisk udvikling og innovation, indgå i en effektiv dialog med leverandørerne, udarbejde relevante krav og indføre systemer til kontrol og overvågning af deres gennemførelse;

32.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at etablere finansieringsmekanismer med det sigte at fremskynde gennemførelsen af renoveringsbølgen og med henblik på at hjælpe de lokale og regionale myndigheder med at udarbejde gennemførlighedsplaner for energirenovering af de mindre effektive områder, startende med at udbrede den gode praksis fra European City Facility, de nyskabende foranstaltninger i byerne, det europæiske initiativ for byområder og at oprette nye instrumenter, der videreudvikler forslagene i det arbejdsdokument fra Kommissionen, der ledsager strategien. Udvalget beder om, at regioner, byer og kommuner får den nødvendige bistand til at kunne anvende midler fra Next Generation EU, Horisont Europa-missionerne, de operationelle programmer for samhørighedspolitikken 2021-2027 og Den Europæiske Investeringsbanks lånefaciliteter, og at de administrative procedurer gøres mindre byrdefulde. En sådan harmonisering kræver, at procedurerne revideres for at sikre en systematisk tilgang og sporbarhed;

33.

mener, at gennemførelsen af renoveringsbølgen bør understøttes af et instrument for teknisk bistand, som alle lokale og regionale myndigheder har adgang til. Det kunne f.eks. være gennem en stærkere decentralisering af ELENA-faciliteten baseret på fremme og standardisering af en one-stop-shop-model (21). Efter udvalgets opfattelse bør disse one-stop-shops ikke kun beskæftige sig med de finansieringsmæssige aspekter, men udvikle sig til egentlige katalysatorer for bevidstgørelse, kapacitetsopbygning og udbredelse af god praksis på lokalt og regionalt niveau. Udvalget er i øvrigt parat til at samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) med henblik på optimering og hurtig iværksættelse af initiativet, så instrumentet bliver tilgængeligt for flere, og gennemførelsesfristerne reduceres markant. Udvalget er overbevist om, at større synergi mellem ELENA-faciliteten og Horisont Europa også vil gøre det muligt at omsætte eksempler på god praksis til omfattende investeringer. Endelig finder udvalget det bekymrende, at den løftestangseffekt for bæredygtigt boligbyggeri, som ELENA-programmet aktuelt skal sikre (10 gange støttebeløbets størrelse), udgør en stor hindring for visse støttemodtagere. Det beder derfor Kommissionen og EIB om at vurdere mulige løsninger på denne situation;

34.

understreger, at der i finansieringsmekanismerne for renoveringsbølgen må tages højde for de meget forskellige situationer med hensyn til ejerskabet af ejendommene og beboere med meget forskellige socioøkonomiske baggrunde og den blandede brug af ejendommene som følge af den stigende tendens til hjemmearbejde. Modellen med neutrale boligudgifter bør kombinere sociale og klimamæssige mål på en ideel måde og forebygge »renoviction« (udsættelser ved renovering). Udvalget opfordrer derfor de kompetente myndighedsniveauer til at forhindre, at renoveringsomkostninger pålægges lejerne, og mener, at huslejestigninger bør stå i forhold til de forventede energibesparelser.

Fokusområder for bygningsrenovering

35.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder forslaget om som led i revisionen af bygningsdirektivet at indføre en »standard for gennemgribende renovering« for at gøre det muligt at knytte en betydelig privat finansiering til gennemsigtige, målelige og ægte »grønne« investeringer. Udvalget minder om, at disse standarder bør tage højde for alle krav til bygninger i forskellige klimazoner og fastsætte specifikke protokoller for historiske bygninger under hensyntagen til beskyttelsen af fredede bygninger og tillige bygge på konsolideret bedste praksis i de forskellige områder (22);

36.

opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne om at fastlægge mere fleksible budgetregler for de lokale og regionale myndigheder, så de kan investere i renovering af den eksisterende bygningsmasse og opførelse af nyt offentligt socialt byggeri. Især bør der her være fokus på mulighederne i kontrakter om energimæssig ydeevne uden for budgettet (23);

37.

understreger, at boligforholdene i mange tilfælde er årsag til betydelig ulighed, idet overfyldte bygninger med ineffektive energisystemer og deraf følgende udgifter ofte er en alt for stor belastning for husholdningsbudgettet. Ca. 34 millioner europæere er ramt af energifattigdom og udvalget opfordrer derfor medlemsstaterne til at udarbejde nøjagtige overslag for det subregionale niveau. Udvalget opfordrer Kommissionen til at optrappe indsatsen for at fremme og udveksle bedste praksis i kampen mod energifattigdom, at skabe netværk mellem de eksisterende observatorier og at støtte etableringen af observatorier i de medlemsstater, som endnu ikke har et;

38.

gør gældende, at energi skal være et gode, der er til at betale for alle, og at energifattigdom har store sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Udvalget understreger, at den onde cirkel af energifattigdom ikke blot rammer udsatte familier og personer, men at også virksomheder og undertiden små lokale virksomheder kan blive ramt af lignende dynamikker, hvor de midler, de har til rådighed, ikke rækker til at dække de stigende udgifter til energitjenester, som derfor bliver en større og større byrde for det almindelige budget. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, om analysen af energifattigdom kan udvides til at omfatte mere end blot husstande, og tage højde for den ved fastlæggelsen af mekanismerne for gennemførelse af renoveringsbølgen. Udvalget peger på, at modellen med miljøvenlige produktionsområder kan være en nyttig reference for inddragelse af produktionssektoren i renoveringsbølgen og mere generelt i gennemførelsen af den grønne pagt. Udvalget er parat til at samarbejde med Kommissionen om aktiviteterne i det nye observatorium for energifattigdom;

39.

gør opmærksom på, at lokale energifællesskaber og modellen med producent-forbrugere kan spille en afgørende rolle i fremme af renoveringsraten, bekæmpelsen af energifattigdom og energiomstillingen gennem indførelse af decentrale energiproduktionsmetoder og borgerdrevne initiativer. I den forbindelse bør initiativer til egenproduktion og egetforbrug i boliger fremmes ved at lette og fremme udbredelsen af teknologier som solvarme, solceller og geotermisk teknologi, både i eksisterende bygninger, der renoveres, og navnlig i nye bygninger. En anden løsning er modellen med »varm husleje«, som er det almindelige princip, der anvendes i f.eks. Sverige og Finland, hvorefter ejeren af ejendommen garanterer lejerne et godt indeklima på normalt 20-21 grader. Det har været en succes i forhold til at undgå energifattigdom og skaber tillige et stærkt energispareincitament for ejeren, som har andre muligheder end lejerne på dette område, selv om ejeren altid vil være afhængig af lejerens medvirken. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne for at sikre, at de relevante direktiver gennemføres rettidigt i fuld overensstemmelse med direktivernes ånd og ved hjælp af smidige gennemførelsesmekanismer. Udvalget foreslår, at kravene om individuel måling og fakturering ikke finder anvendelse, når de ikke udgør en omkostningseffektiv metode til energibesparelse;

40.

fremhæver vigtigheden af at fremme tilgange i nærområdet, hvor potentialet i lokalsamfundet for at integrere lokale vedvarende energikilder i det lokale forbrug udnyttes gennem anvendelse af innovative digitale løsninger, som udgør det centrale element i idéen om intelligente byer. Udvalget understreger, at ordentlig digital konnektivitet (24) i byområder og landdistrikter vil gøre det lettere for borgerne at få adgang til oplysninger om deres energiforbrug i realtid, således at de kan optimere og effektivisere forbruget. Den slags løsninger på lokalt niveau bør række ud over medlemsstaternes fysiske grænser, således at der kan leveres vedvarende energi på tværs af tilgrænsende kommuner og lokalområder i grænseregioner;

41.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe de nødvendige forudsætninger for, at renoveringsbølgen kan gennemføres selv i de mindre urbaniserede og mere fjerntliggende områder og i de tyndbefolkede landområder, så det sikres, at disse områder forbliver attraktive og kan tilbyde en levestandard og tjenesteydelser, der kan opretholdes fremover. Udvalget påpeger, at energifællesskaber kan spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme vedvarende energi i byområder og landdistrikter og den territoriale samhørighed;

42.

påpeger, at der skal tages hensyn til den særlige situation i regionerne i den yderste periferi, hvor vejrforholdene er ugunstige, og som er meget sårbare over for klimaændringerne og isolerede med hensyn til energi med den konsekvens, at renoveringsomkostningerne er højere. Hvis bygningerne skal gøres grønnere, er det nødvendigt at tilpasse de økonomiske støtteordninger til projekter i disse regioner, så der kan tages højde for produktionsomkostninger som følge af deres særlige forhold. I den forbindelse bifalder udvalget lanceringen af den anden fase af initiativet »Ren energi til EU's øer« og er indstillet på at støtte gennemførelsen heraf;

43.

opfordrer til en styrkelse af certificeringsmekanismer, der fremmer valg af byggematerialer og teknikker på grundlag af livscyklus og muligheden for at anvende teknikker for selektiv nedrivning og adskillelse af farlige og genanvendelige dele. Hensigten er at tilskynde til omlægning af byggesektoren, så der skabes cirkulære processer i hele sektoren i overensstemmelse med EU-protokollen om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald. I den forbindelse skal kontrahenterne have støtte til at udvikle alternativer, f.eks. gennem innovations- og samarbejdspartnerskaber mellem ordregivende myndigheder og leverandører inden for rammerne af offentlige kontrakter. Det er i den forbindelse op til Kommissionen at give medlemsstaterne flere incitamenter til at støtte disse indkøbsmetoder;

44.

mener, at Kommissionen bør kræve, at medlemsstaterne fuldt ud og reelt inddrager de lokale og regionale myndigheder i udarbejdelsen og gennemførelsen af deres nationale genopretnings- og resiliensplaner. Kun forvaltning på flere niveauer kan sikre, at energirenoveringen af bygninger foregår i overensstemmelse med den lokale struktur, og at de mange gevinster (for miljøet, samfundet og økonomien) dermed maksimeres. Udvalget understreger, at energi- og klimadialogen (25) på flere niveauer bør fremmes yderligere, og at det bør fastlægges, hvordan den skal finde sted, så der er sikkerhed for en effektiv, sammenhængende og systematisk gennemførelse;

45.

insisterer kraftigt på de lokale og regionale myndigheders vigtige rolle i forhold til at sikre, at bygningsrenoveringerne er forenelige med den fysiske planlægning, fremmer politikker til bekæmpelse af affolkning og er i overensstemmelse med krav om social retfærdighed og respekt for miljøet, og påpeger, at de mekanismer til finansiering af renoveringsbølgen, som medlemsstaterne vælger, ikke må svække denne helt grundlæggende koordinerende rolle;

46.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at søge at opnå synergier mellem forskellige aktører, når fælles tiltag vil være mere effektive, og at ESI-fondene og fondene med direkte forvaltning (Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten, InvestEU, det nye delprogram Omstilling til Ren Energi i LIFE-programmet og EIB) supplerer hinanden. Med henblik derpå bør der træffes foranstaltninger om belønning til dem, der opnår disse synergier og finder deres væsentligste samarbejdspartnere i lokalområdet (først og fremmest regionerne). Navnlig kunne man indføre den model med impact investing, som OSCE fremmer i forbindelse med gennemførelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling, således at investeringer foretages med målbar social og miljømæssig indvirkning og økonomisk udbytte som mål (26);

47.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at renoveringen af bygninger ikke udelukkende fokuserer på de konstruktionsmæssige aspekter af selve bygningen, men at man også ser på aspekter vedrørende behovet for helt grundlæggende at ændre mobiliteten i byområderne ved at integrere parkeringsområder til cykler og personkøretøjer i eller i tilknytning til bygningerne samt ladestandere til elektriske køretøjer. Man bør desuden tænke på behovet for at fjerne administrative og lovgivningsmæssige hindringer. Derudover opfordrer udvalget til, at der er adgang til fælles kommunikationsinfrastrukturer (IKT) for at fremme integrationen af beboerne i et stadig mere forbundet samfund;

48.

opfordrer til forbedringer af mekanismerne for finansiering af denne strategi fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, samhørighedspolitikken og Den Europæiske Investeringsbank (EIB), så regionerne kan spille en større rolle hvad angår modtagelse og forvaltning af midler;

49.

er fast besluttet på at sikre, at den lovgivningsmæssige udformning af renoveringsbølgen ikke begrænser medlemsstaternes ret til selv at vælge mellem energikilder, under forudsætning af at dekarboniseringen som fastsat i Den Europæiske Unions målsætninger sikres;

50.

glæder sig over Kommissionens forslag om at arbejde tæt sammen med Det Europæiske Regionsudvalg om renoveringsbølgen og opfordrer til, at der indgås en særlig aftale om grundlaget for et udvidet samarbejde på dette område i tiden med genopretning efter covid-19;

51.

opfordrer Rådet for Den Europæiske Union til at udvikle en kommunikationskampagne i samarbejde med andre institutioner og arbejde tæt sammen med Det Europæiske Regionsudvalg om at skabe opmærksomhed om og fremme indsatsen for renoveringsbølgen samtidigt på EU-niveau og nationalt, regionalt og lokalt niveau.

Bruxelles, den 19. marts 2021.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne indeholder bestemmelser om nationale strategier for energirenovering af den nationale bygningsmasse.

(2) http://bpie.eu/wp-content/uploads/2015/10/Implementing_Cost_Optimality.pdf.

(3) Se f.eks. »Sharing cities«-projektet på http://www.sharingcities.eu/.

(4) Der findes vejledninger, der kan bruges som en hjælp ved udarbejdelsen af de integrerede planer, f.eks. »How to develop a SECAP« (JRC), »Smart City Guidance Package« og den sammenfattende brochure (»Integrated Planning Policy and Regulation« EIP Smart Cities action cluster) og European Energy Award.

(5) https://ec.europa.eu/environment/topics/circular-economy/levels_en.

(6) Level(s) mangler f.eks. en indikator for bygningernes maksimale effektforbrug (kW) og belastning af elsystemet, hvilket er blevet en stadig vigtigere faktor på mange områder, hvor presset på elsystemet er voksende.

(7) EU's overvågningsorgan for bygningsmassen: https://ec.europa.eu/energy/topics/energy-efficiency/energy-efficient-buildings/eu-bso_en.

(8) Disse muligheder omfatter bl.a. direkte elektrificering og anvendelse af varmepumper, fjernvarmenet, omlægning af eksisterende gasnet og anvendelse af brint.

(9) F.eks. naturgasbaserede løsninger.

(10) F.eks. alder, form, anvendelse og historisk/arkitektonisk design, ejerskab, formål, det lokale ejendomsmarked, alternativ værdi, udgifter til underleverandører og tidligere renoveringsarbejde.

(11) Se f.eks. X-tendo-projektet https://x-tendo.eu, U-Cert-projektet https://u-certproject.eu og QualDEEPC-projektet https://qualdeepc.eu.

(12) Se f.eks. GROWGREEN-projektet http://growgreenproject.eu/.

(13) Såsom »hængende haver«, »grønne tage« og »grønne og blå infrastrukturer«.

(14) Indlejret energi er den energi, der anvendes i forbindelse med alle de processer, som er forbundet med opførelsen af en bygning, fra udvinding og forarbejdning af naturressourcer til fremstilling, transport og levering af produktet.

(15) Platformen for udveksling af viden er blevet udviklet af Regionsudvalget og Kommissionen (GD for Forskning og Innovation).

(16) Se f.eks. Compete4SECAP-projektet: https://compete4secap.eu/.

(17) Se f.eks. Smart City Guidance Package, s. 91, på: https://www.researchgate.net/publication/343615678_Smart_City_Guidance_Package.

(18) Se f.eks. Smart City Guidance Package, s. 92, på: https://www.researchgate.net/publication/343615678_Smart_City_Guidance_Package.

(19) Se f.eks. NET-ubiep-projektet http://www.net-ubiep.eu/.

(20) Enabling Positive Energy Districts across Europe: energy efficiency couples renewable energy | EU Science Hub (europa.eu).

(21) Se f.eks. OKTAVE-projektet https://www.oktave.fr/, INTERREG ReeHub-projektet https://reehub.italy-albania-montenegro.eu/ og PADOVA FIT-projektet https://www.padovafit.eu/it/home.html.

(22) Se f.eks. ENERGIESPRONG-projektet på https://energiesprong.org/.

(23) Se f.eks. Guarantee-projektet www.guarantee-project.eu.

(24) 5G er for eksempel en teknologi, der kan forbinde tusindvis af overvågningsenheder i de tættest befolkede områder og fremme ultrahurtige forbindelser, som i dag mangler i mange områder, herunder de tyndest befolkede, hvoraf nogle er i fare for affolkning.

(25) Som fastlagt ved forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen.

(26) https://www.oecd.org/dac/financing-sustainable-development/development-finance-topics/social-impact-investment-initiative.htm

7.5.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 175/32

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En ny pagt om migration og asyl

(2021/C 175/06)

Ordfører:

Antje GROTHEER (DE/PES), næstformand for delstatsparlamentet i Bremen

Basisdokumenter:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »En ny pagt om migration og asyl«

(COM(2020) 609 final)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om asylforvaltning og migrationsstyring og om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF og forslaget til forordning (EU) XXX/XXX [Asyl- og Migrationsfonden]

(COM(2020) 610 final)

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af direktiv 2013/32/EU

(COM(2020) 611 final)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2008/1240 og (EU) 2019/817

(COM(2020) 612 final)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndtering af krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet

(COM(2020) 613 final)

Ændret forslag til en Eurodacforordning

(COM(2020) 614 final)

Kommissionens henstilling om lovlige adgangsveje til beskyttelse i EU: fremme af genbosætning, indrejse af humanitære årsager og andre supplerende adgangsveje

(C(2020) 6467 final)

Kommissionens henstilling af 23. september 2020 om samarbejde mellem medlemsstaterne vedrørende operationer, som udføres af fartøjer, der ejes eller drives af private enheder, med henblik på eftersøgnings- og redningsaktiviteter

(C(2020) 6468 final)

Kommissionens henstilling om en EU-mekanisme til kriseberedskab og -styring i forbindelse med migration (plan for beredskab og krisestyring på migrationsområdet)

(C(2020) 6469 final)

Meddelelse fra Kommissionen — Kommissionens retningslinjer for gennemførelsen af EU's regler om definition og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold

(C(2020) 6470 final)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Handlingsplan om integration og inklusion 2021-2027

(COM(2020) 758 final)

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

COM(2020) 610 final, betragtning 26

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Kun personer, der har større sandsynlighed for at få ret til ophold i Unionen, bør omfordeles. Anvendelsesområdet for omfordeling af ansøgere om international beskyttelse bør derfor begrænses til dem, der ikke er omfattet af den grænseprocedure, der er fastsat i forordning (EU) XXX/XXX [asylprocedureforordningen]. Europa-Kommissionen udarbejder og ajourfører regelmæssigt en liste over sikre lande med henblik på eventuelle tilbagesendelsesprocedurer.

Begrundelse

For at dette kriterium kan anvendes korrekt, bør det fastsættes, at Kommissionen udarbejder og regelmæssigt ajourfører en liste over sikre lande med henblik på eventuel tilbagesendelse.

Anbefalet ændring 2

COM(2020) 610 final, betragtning 36

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Denne forordning bør finde anvendelse på ansøgere om subsidiær beskyttelse og personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, for derved at sikre ligebehandling af alle ansøgere og personer med international beskyttelse samt sammenhæng med gældende EU-ret på asylområdet, navnlig forordning (EU) XXX/XXX [kvalifikationsforordningen].

Denne forordning bør finde anvendelse på ansøgere om subsidiær beskyttelse, personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse , og ansøgere om og modtagere af andre former for beskyttelse som foreskrevet af medlemsstaterne for derved at sikre ligebehandling af alle ansøgere og personer med international beskyttelse samt sammenhæng med gældende EU-ret på asylområdet, navnlig forordning (EU) XXX/XXX [kvalifikationsforordningen].

Begrundelse

Det anses for nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for forordningen til at omfatte ikke bare ansøgere om og modtagere af international og subsidiær beskyttelse, men også ansøgere om og modtagere af andre former for beskyttelse, som foreskrevet af medlemsstaterne.

Anbefalet ændring 3

COM(2020) 610 final, betragtning 47

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Definitionen af familiemedlem i denne forordning bør omfatte ansøgerens søskende. At sikre, at søskende genforenes, er af særlig betydning for at forbedre ansøgernes chancer for at blive integreret og dermed mindske ulovlige bevægelser. Anvendelsesområdet for definitionen af familiemedlem bør også afspejle virkeligheden i forbindelse med de nuværende migrationstendenser, hvor ansøgerne ofte ankommer til medlemsstaternes område efter en længere periode i transit. Definitionen bør derfor omfatte familier, der er skabt uden for oprindelseslandet, men inden de ankom til medlemsstatens område. Denne begrænsede og målrettede udvidelse af anvendelsesområdet for definitionen forventes at mindske incitamentet for visse asylansøgere til at indgå i visse ulovlige bevægelser inden for Unionen.

Definitionen af familiemedlem i denne forordning bør omfatte ansøgerens søskende. At sikre, at søskende genforenes, er af særlig betydning for at forbedre ansøgernes chancer for at blive integreret og dermed mindske ulovlige bevægelser. Anvendelsesområdet for definitionen af familiemedlem bør også afspejle virkeligheden i forbindelse med de nuværende migrationstendenser, hvor ansøgerne ofte ankommer til medlemsstaternes område efter en længere periode i transit. Definitionen bør derfor omfatte familier, der er skabt uden for oprindelseslandet, inden og efter de ankom til medlemsstatens område. Denne begrænsede og målrettede udvidelse af anvendelsesområdet for definitionen forventes at mindske incitamentet for visse asylansøgere til at indgå i visse ulovlige bevægelser inden for Unionen.

Begrundelse

Familier stiftes ofte i værtsmedlemsstaterne, og retten til familiens enhed bør derfor garanteres i forbindelse med omfordelingen, uanset hvornår og hvor familien er stiftet. Ellers er der en risiko for diskriminerende bestemmelser.

Anbefalet ændring 4

COM(2020) 610 final, betragtning 63

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
For at støtte de medlemsstater, hvortil der foretages omfordeling som en solidaritetsforanstaltning, bør der ydes finansiel bistand over EU-budgettet. For at tilskynde medlemsstaterne til at prioritere omfordelingen af uledsagede mindreårige bør der ydes et højere tilskyndelsesbidrag.	For at støtte de medlemsstater, hvortil der foretages omfordeling som en solidaritetsforanstaltning, bør der ydes finansiel bistand over EU-budgettet. For at tilskynde medlemsstaterne til at prioritere omfordelingen af mindreårige og kvinder, der rejser alene, bør der ydes et højere tilskyndelsesbidrag.

Begrundelse

Der bør stilles et større finansielt incitament til rådighed for alle børn (sammen med deres forældre og søskende), ikke kun for uledsagede mindreårige flygtninge. Dette bør desuden også gælde for kvinder, der rejser alene. Kvinder og piger er ifølge mange rapporter udsat for en stor risiko for kønsspecifik vold i modtagelsescentrene. Overbelægningen i nogle af de græske hotspots har ført til en betydelig stigning i risikoen for seksuel og kønsspecifik vold, især for kvinder, der rejser alene, som ofte ikke kan indlogeres for sig selv. Ifølge Kommissionen risikerer især sårbare kvindelige migranter og flygtninge samt uledsagede mindreårige desuden i højere grad at blive ofre for menneskehandel. For at minimere disse risici bør der derfor også være større finansielle incitamenter for omfordelingen af kvinder.

Anbefalet ændring 5

COM(2020) 610 final, artikel 2, litra w)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

»migrationspres«: en situation, hvor et stort antal tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer ankommer, eller der er risiko herfor, bl.a. når dette sker efter eftersøgnings- og redningsaktioner, som følge af en medlemsstats geografiske beliggenhed og en specifik udvikling i tredjelande, som medfører migrationsbevægelser, der pålægger selv velforberedte asyl- og modtagelsessystemer en byrde og kræver øjeblikkelig handling;

»migrationspres«: en situation, hvor et stort antal tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer ankommer, eller der er risiko herfor , på lokalt, regionalt og/eller national plan , bl.a. når dette sker efter eftersøgnings- og redningsaktioner, som følge af en medlemsstats eller dens regioners geografiske beliggenhed og en specifik udvikling i tredjelande, som medfører migrationsbevægelser, der pålægger selv velforberedte asyl- og modtagelsessystemer en byrde og kræver øjeblikkelig handling;

Begrundelse

Ved migrationsbevægelser, der ikke berører hele asyl- og modtagelsessystemet, kan der stadig være områder og steder, der er under særligt pres og derved risikerer at blive overbelastede.

Anbefalet ændring 6

COM(2020) 610 final, artikel 6, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne indfører nationale strategier til at sikre tilstrækkelig kapacitet til at gennemføre et effektivt asylforvaltnings- og migrationsstyringssystem i overensstemmelse med principperne i denne del. Disse strategier skal omfatte beredskabsplanlægning på nationalt plan under hensyntagen til beredskabsplanlægningen i medfør af forordning (EU) XXX/XXX [Den Europæiske Unions Asylagentur], forordning (EU) 2019/1896 (Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning) og direktiv XXX/XXX/EU [direktivet om modtagelsesforhold] og de rapporter, Kommissionen har udarbejdet inden for rammerne af planen for beredskab og krisestyring på migrationsområdet. Disse nationale strategier skal indeholde oplysninger om, hvordan medlemsstaten gennemfører de principper, der er fastsat i denne del, og de retlige forpligtelser, der følger heraf på nationalt plan. Der skal heri tages hensyn til andre relevante strategier og eksisterende støtteforanstaltninger, navnlig inden for rammerne af forordning (EU) XXX/XXX [Asyl- og Migrationsfonden] og forordning (EU) XXX/XXX [Den Europæiske Unions Asylagentur], og de skal være i overensstemmelse med og supplere de nationale strategier for integreret grænseforvaltning, der er fastlagt i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning (EU) 2019/1896. I disse strategier bør der også tages hensyn til resultaterne af den overvågning, der foretages af Asylagenturet og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, af den evaluering, der foretages i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013, samt de evalueringer, der foretages i henhold til artikel 7 i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om screening].

Medlemsstaterne stræber efter nationale strategier til at sikre tilstrækkelig kapacitet til at gennemføre et effektivt asylforvaltnings- og migrationsstyringssystem i overensstemmelse med principperne i denne del. Disse strategier bør omfatte beredskabsplanlægning på lokalt, regionalt og nationalt plan under hensyntagen til beredskabsplanlægningen i medfør af forordning (EU) XXX/XXX [Den Europæiske Unions Asylagentur], forordning (EU) 2019/1896 (Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning) og direktiv XXX/XXX/EU [direktivet om modtagelsesforhold] og de rapporter, Kommissionen har udarbejdet inden for rammerne af planen for beredskab og krisestyring på migrationsområdet. Disse nationale strategier bør bygge på et samarbejde på flere niveauer mellem relevante interessenter fra lokale og regionale myndigheder, den offentlige og private sektor og civilsamfundet og indeholde oplysninger om, hvordan medlemsstaten gennemfører de principper, der er fastsat i denne del, og de retlige forpligtelser, der følger heraf på nationalt plan. Der bør heri tages hensyn til andre relevante strategier og eksisterende støtteforanstaltninger, navnlig inden for rammerne af forordning (EU) XXX/XXX [Asyl- og Migrationsfonden] og forordning (EU) XXX/XXX [Den Europæiske Unions Asylagentur], og de skal være i overensstemmelse med og supplere de nationale strategier for integreret grænseforvaltning, der er fastlagt i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning (EU) 2019/1896. I disse strategier bør der også tages hensyn til resultaterne af den overvågning, der foretages af Asylagenturet og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, af den evaluering, der foretages i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013, samt de evalueringer, der foretages i henhold til artikel 7 i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om screening].

Begrundelse

Efter RU's opfattelse kan en forpligtelse til indførelse af nationale strategier give anledning til problemer med hensyn til foranstaltningens proportionalitet. Samtidig bør det lokale og regionale aspekt fremhæves yderligere, da det er på dette niveau, at strategierne skal gennemføres i praksis.

Anbefalet ændring 7

COM(2020) 610 final, artikel 11, litra h)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
at medlemsstaternes kompetente myndigheder og Asylagenturet vil behandle ansøgerens personoplysninger, herunder med henblik på udveksling af oplysninger om vedkommende udelukkende med henblik på opfyldelsen af deres forpligtelser som følge af denne forordning	at medlemsstaternes kompetente myndigheder og Asylagenturet vil behandle ansøgerens personoplysninger, herunder med henblik på udveksling af oplysninger om vedkommende udelukkende med henblik på opfyldelsen af deres forpligtelser som følge af denne forordning , og at disse oplysninger ikke videregives til oprindelseslandet

Begrundelse

Der bør indføres et forbud mod at videregive data om ansøgerne til deres oprindelseslande. Sådanne data bør være omfattet af den størst mulige fortrolighed.

Anbefalet ændring 8

COM(2020) 610 final, artikel 12, stk. 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Den medlemsstat, som afholder den personlige samtale, udarbejder en skriftlig sammenfatning heraf, der mindst indeholder de vigtigste oplysninger, som ansøgeren har givet under samtalen. Denne sammenfatning kan enten have form af en rapport eller et standardskema. Medlemsstaten sikrer, at ansøgeren og/eller den juridiske rådgiver eller en anden rådgiver, der repræsenterer ansøgeren, i god tid får adgang til sammenfatningen.

Den medlemsstat, som afholder den personlige samtale, udarbejder en skriftlig sammenfatning heraf, der mindst indeholder de vigtigste oplysninger, som ansøgeren har givet under samtalen. Denne sammenfatning kan enten have form af en rapport eller et standardskema på grundlag af en tjekliste . Medlemsstaten sikrer, at ansøgeren og/eller den juridiske rådgiver eller en anden rådgiver, der repræsenterer ansøgeren, i god tid får adgang til sammenfatningen.

Begrundelse

Tydeliggør teksten.

Anbefalet ændring 9

COM(2020) 610 final, artikel 21

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 21

Indrejse

1. Påvises det på grundlag af beviser eller indicier som beskrevet i de to lister, der er omtalt i denne forordnings artikel 30, stk. 4, herunder de data, der er omhandlet i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen], at en ansøger på irregulær vis har passeret grænsen til en medlemsstat ad land-, sø- eller luftvejen, og at den pågældende er kommet fra et tredjeland, er den medlemsstat, hvori vedkommende først er indrejst, ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse. Dette ansvar ophører, hvis ansøgningen registreres mere end 3 år efter den dato, hvor vedkommende passerede grænsen.

2. Den i stk. 1 omhandlede regel gælder også, hvis ansøgeren blev ilandsat på området efter en eftersøgnings- og redningsaktion.

3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis det på grundlag af beviser eller indicier som beskrevet i de to lister, der er omhandlet i denne forordnings artikel 30, stk. 4, herunder de data, der er omhandlet i forordning (EU) XXX/ XXX [Eurodacforordningen], kan fastslås, at ansøgeren i henhold til nærværende forordnings artikel 57 blev omfordelt til en anden medlemsstat, efter at vedkommende havde passeret grænsen. I så fald er det denne anden medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse.

Begrundelse

Den foreslåede solidaritetsmekanisme og det forstærkede operative ansvar hos den europæiske grænse- og kystvagt Frontex i den nye pagt om migration og asyl samt den byrde, der opstår for lokale og regionale myndigheder i grænseregioner på grund af de forpligtende grænseprocedurer, gør, at fordelingen af ansvaret for asylansøgningen via kriteriet for den irregulære indrejse via en ydre grænse ikke længere er berettiget. Kriteriet er snarere en forhindring for en solidarisk fordeling. Desuden svækker uddelegeringen af ansvaret til indrejsemedlemsstaten for personer, der ilandsættes ved eftersøgnings- og redningsaktioner, effektiviteten af eftersøgnings- og redningsaktionerne, eftersom medlemsstaterne allerede tidligere har nægtet ilandsætning for at undgå ansvaret. Fjernelsen af artikel 21 i forslaget (= ansvaret ligger hos den medlemsstat, hvori en person først er indrejst) vil i de fleste tilfælde, hvor der konstateres irregulær indrejse, ikke ændre på, at ansvaret ligger hos staten ved de ydre grænser. Artikel 9, stk. 1, i forslaget forpligter nemlig personer, der søger beskyttelse, til at ansøge om beskyttelse i den stat, hvor den første kontakt er indgået. Denne medlemsstat er i henhold til artikel 8, stk. 2, i forslaget fortsat ansvarlig for asylproceduren, hvis der ikke er et andet kriterium, der gør sig gældende med hensyn til fastsættelse af den medlemsstat, der er ansvarlig for beskyttelsesproceduren. Fjernelsen vil dog aflaste alle nationale forvaltninger og spare omkostninger, da den fjerner en unødvendig administrativ byrde. Forsøg på tilbageførsel har allerede i dag meget ringe udsigt til at lykkes, hvis den irregulære indrejse ikke kan dokumenteres vha. Eurodacoplysninger. Dette vil bortfalde, når artikel 21 i forslaget fjernes.

Anbefalet ændring 10

COM(2020) 610 final, artikel 29, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hvis en medlemsstat, hvori en ansøgning om international beskyttelse er blevet registreret, finder, at en anden medlemsstat er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen, anmoder den straks og under alle omstændigheder inden to måneder fra tidspunktet for registreringen af ansøgningen den anden medlemsstat om at overtage ansvaret for ansøgeren. Uanset første afsnit skal anmodningen om overtagelse i tilfælde af et hit med data registreret i Eurodac, jf. artikel 13 og 14a i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen], eller et hit med data registreret i VIS, jf. artikel 21 i forordning (EF) nr. 767/2008, sendes senest en måned efter hittet. Fremsættes der ikke anmodning om overtagelse af en ansøger inden for de frister, der er fastsat i første og andet afsnit, påhviler ansvaret for behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse den medlemsstat, hvor ansøgningen blev registreret. Hvis ansøgeren er en uledsaget mindreårig, kan den medlemsstat, der træffer afgørelse, hvis den finder, at det er i barnets tarv, fortsætte proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, og anmode en anden medlemsstat om at overtage ansøgeren trods udløbet af de frister, der er fastsat i første og andet afsnit.

Hvis en medlemsstat, hvori en ansøgning om international beskyttelse er blevet registreret, finder, at en anden medlemsstat er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen, anmoder den straks og under alle omstændigheder inden to måneder fra tidspunktet for registreringen af ansøgningen den anden medlemsstat om at overtage ansvaret for ansøgeren. Uanset første afsnit skal anmodningen om overtagelse i tilfælde af et hit med data registreret i Eurodac, jf. artikel 13 og 14a i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen], eller et hit med data registreret i VIS, jf. artikel 21 i forordning (EF) nr. 767/2008, sendes senest en måned efter hittet. Fremsættes der ikke anmodning om overtagelse af en ansøger inden for de frister, der er fastsat i første og andet afsnit, påhviler ansvaret for behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse den medlemsstat, hvor ansøgningen blev registreret. Hvis ansøgeren er en uledsaget mindreårig, kan den medlemsstat, der træffer afgørelse, hvis den efter så vidt muligt at have hørt den mindreårige finder, at det er i barnets tarv, fortsætte proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, og anmode en anden medlemsstat om at overtage ansøgeren trods udløbet af de frister, der er fastsat i første og andet afsnit.

Begrundelse

Med hensyn til proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, synes den terminologi, der anvendes i artiklen, at medføre en for stor skønsmæssige vurdering, og en høring af den uledsagede mindreårige selv vil så vidt mulig være at foretrække.

Anbefalet ændring 11

COM(2020) 610 final, artikel 55, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Når en medlemsstat har forpligtet sig til at overtage ansvaret for tilbagesendelsen, og de tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, som er omfattet af en afgørelse om tilbagesendelse truffet af den solidaritetsmodtagende medlemsstat, ikke tilbagesendes eller udsendes inden for otte måneder, skal den medlemsstat, der har overtaget ansvaret for tilbagesendelsen, overføre de pågældende personer til sit eget område i overensstemmelse med proceduren i artikel 57 og 58. Fristen løber fra vedtagelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1, eller, efter omstændighederne, i artikel 49, stk. 2.

Når en medlemsstat har forpligtet sig til at overtage ansvaret for tilbagesendelsen, og de tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, som er omfattet af en afgørelse om tilbagesendelse truffet af den solidaritetsmodtagende medlemsstat, ikke tilbagesendes eller udsendes inden for otte måneder, skal den medlemsstat, der har overtaget ansvaret for tilbagesendelsen, efter at have hørt de lokale og/eller regionale myndigheder i de områder, hvor overførslen skal gennemføres, vedrørende gennemførligheden, overføre de pågældende personer til sit eget område i overensstemmelse med proceduren i artikel 57 og 58. Fristen løber fra vedtagelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1, eller, efter omstændighederne, i artikel 49, stk. 2.

Begrundelse

Den foreslåede ændring skal sikre, at de lokale og/eller regionale myndigheder, som skal indlogere de personer, der ankommer i forbindelse med overtagelsen af tilbagesendelser, kan forberede sig på denne opgave så godt som muligt.

Anbefalet ændring 12

COM(2020) 610 final, artikel 55, stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Foranstaltningerne i stk. 1 indebærer, at den medlemsstat, der overtager tilbagesendelsen, udfører en eller flere af følgende handlinger:

Foranstaltningerne i stk. 1 indebærer, at den medlemsstat, der overtager tilbagesendelsen, udfører en eller flere af følgende handlinger efter samråd med de kompetente lokale og/eller regionale myndigheder i den solidaritetsmodtagende medlemsstat, hvis det er relevant :

a)	yder rådgivning om tilbagesendelse og reintegration af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

a)	yder rådgivning om tilbagesendelse og reintegration af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

b)	benytter nationale programmer og ressourcer til at yde logistisk, finansiel og anden materiel bistand eller bistand i form af naturalier, herunder reintegration, til tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, som er villige til frivilligt at udrejse

b)	benytter nationale programmer og ressourcer til at yde logistisk, finansiel og anden materiel bistand eller bistand i form af naturalier, herunder reintegration, til tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, som er villige til frivilligt at udrejse

c)	lede eller støtte de politiske drøftelser og udvekslinger med myndighederne i tredjelande med henblik på at lette tilbagetagelsen

c)	lede eller støtte de politiske drøftelser og udvekslinger med myndighederne i tredjelande med henblik på at lette tilbagetagelsen

d)	kontakte de kompetente myndigheder i tredjelande med henblik på at kontrollere identiteten på tredjelandsstatsborgere og opnå et gyldigt rejsedokument

d)	kontakte de kompetente myndigheder i tredjelande med henblik på at kontrollere identiteten på tredjelandsstatsborgere og opnå et gyldigt rejsedokument

e)	på vegne af den solidaritetsmodtagende medlemsstat varetage de praktiske aspekter af gennemførelsen af tilbagesendelsen såsom transport med charter- eller rutefly eller andre transportmidler til tilbagesendelseslandet.

e)	på vegne af den solidaritetsmodtagende medlemsstat varetage de praktiske aspekter af gennemførelsen af tilbagesendelsen såsom transport med charter- eller rutefly eller andre transportmidler til tilbagesendelseslandet.

Disse foranstaltninger berører ikke den solidaritetsmodtagende medlemsstats forpligtelser og ansvar som fastsat i direktiv 2008/115/EF.

Begrundelse

Den foreslåede ændring skal sikre, at de lokale og/eller regionale myndigheder, der kender de overførte personer fra deres indrejse, også inddrages i foranstaltningerne i forbindelse med overtagelsen til tilbagesendelse for at sikre disse personers rettigheder og en gnidningsløs overdragelse af ansvaret.

Anbefalet ændring 13

COM(2020) 610 final, artikel 57, stk. 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Overførslen af den berørte person fra den solidaritetsmodtagende medlemsstat til den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, sker i overensstemmelse med den solidaritetsmodtagende medlemsstats nationale lovgivning efter samråd med de berørte medlemsstater, så snart det er praktisk muligt og senest fire uger efter bekræftelsen fra den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling,, eller efter at der er truffet en endelig afgørelse om en klage over eller en appel af en afgørelse om overførsel, hvis dette tillægges opsættende virkning, jf. artikel 33, stk. 3.

Begrundelse

For at muliggøre en effektiv modtagelse skal de kompetente lokale og regionale myndigheder ligeledes informeres og høres direkte, så de kan forberede sig på modtagelsen på relevant vis.

Anbefalet ændring 14

COM(2020) 610 final, artikel 72

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1.	I artikel 16 foretages følgende ændringer:

1.	I artikel 16 foretages følgende ændringer:

[…]

2. Medlemsstaterne kan eventuelt være berettiget til et yderligere beløb på 10 000 EUR for familiemedlemmer til de i stk. 1 omhandlede personer, hvis disse får ret til indrejse for at sikre familiens enhed. Det er især vigtigt at sikre, at en del af dette beløb udbetales direkte til de lokale eller regionale myndigheder, på hvis områder personer modtages via genbosætning eller indrejse af humanitære årsager.

2.	Artikel 17 affattes således:

2.	Artikel 17 affattes således:

[…]

7. Kommissionen bemyndiges til, inden for rammerne af de midler, der er til rådighed, at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på, hvis det anses for hensigtsmæssigt, at justere de beløb, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, 2 og 3, for at tage hensyn til de gældende inflationsrater, den relevante udvikling inden for overførsler af ansøgere om international beskyttelse og personer med international beskyttelse fra en medlemsstat til en anden såvel som faktorer, som kan optimere anvendelsen af det finansielle incitament, som disse beløb indebærer.

Begrundelse

De foreslåede tilføjelser skal sikre, at de ansvarlige lokale eller regionale myndigheder får den nødvendige finansielle støtte.

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af direktiv 2013/32/EU

Anbefalet ændring 15

COM(2020) 611 final, nr. 2)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Betragtning 10 affattes således:

(10)

Ressourcerne fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden bør mobiliseres for at yde passende støtte til medlemsstaternes indsats for at anvende denne forordning, navnlig til de medlemsstater, der er udsat for et særligt og uforholdsmæssigt stort pres på deres asyl- og modtagelsessystemer. Der bør stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed, også for de lokale og regionale myndigheder, herunder muligheden for at få direkte adgang til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden. EU bør desuden afsætte særlige midler for at sætte regioner under øget migrationspres, navnlig dem ved EU's ydre grænser, i stand til at modtage og bistå de uledsagede mindreårige, der ankommer på deres territorium.

Betragtning 31 affattes således:

ii)	Betragtning 31 affattes således:

»(31)

For at sikre ansøgerens rettigheder bør vedkommende modtage afgørelsen om sin ansøgning skriftligt. Hvis afgørelsen ikke tildeler ansøgeren international beskyttelse, bør den ledsages af de faktuelle og retlige begrundelser for afgørelsen, oplysninger om afgørelsens konsekvenser og de måder, hvorpå afgørelsen kan anfægtes.

»(31)

(31a)

For at gøre procedurerne mere effektive og mindske risikoen for forsvinden og sandsynligheden for uautoriserede bevægelser bør der ikke være nogen proceduremæssige huller mellem udstedelsen af en negativ afgørelse om en ansøgning om international beskyttelse og udstedelsen af en afgørelse om tilbagesendelse. Der bør straks udstedes en afgørelse om tilbagesendelse til ansøgere, som får afslag på deres ansøgninger. Uden at dette berører retten til adgang til effektive retsmidler, bør afgørelsen om tilbagesendelse enten indgå i den negative afgørelse om en ansøgning om international beskyttelse, eller, hvis der er tale om en særskilt akt, udstedes samtidig og sammen med den negative afgørelse.«

(31a)

For at gøre procedurerne mere effektive og mindske risikoen for forsvinden og sandsynligheden for uautoriserede bevægelser bør der ikke være nogen proceduremæssige huller mellem udstedelsen af en negativ afgørelse om en ansøgning om international beskyttelse og udstedelsen af en afgørelse om tilbagesendelse. Der bør straks udstedes en afgørelse om tilbagesendelse til ansøgere, som får afslag på deres ansøgninger , og hvis medlemsstaten ikke har besluttet at tildele personen en selvstændig opholdstilladelse eller en anden opholdsret, fordi der foreligger en undtagelse eller af humanitære eller andre årsager . Uden at dette berører retten til adgang til effektive retsmidler, bør afgørelsen om tilbagesendelse enten indgå i den negative afgørelse om en ansøgning om international beskyttelse, eller, hvis der er tale om en særskilt akt, udstedes samtidig og sammen med den negative afgørelse.«

Begrundelse

Denne anbefaling styrker de lokale og regionale strukturer og er i overensstemmelse med RU's tidligere krav på dette område. Det er desuden helt afgørende, at EU øremærker særlige midler til de regioner, der har det største migrationspres.

Anbefalet ændring 16

COM(2020) 611 final, nr. 5), betragtning 40h

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Ved anvendelsen af grænseproceduren for tilbagesendelse bør visse bestemmelser i [det omarbejdede direktiv om tilbagesendelse] finde anvendelse, da de regulerer elementer af tilbagesendelsesproceduren, der ikke er fastsat i denne forordning, navnlig dem, der vedrører definitioner, gunstigere bestemmelser, non-refoulement, barnets tarv, familieliv og helbredstilstand, risiko for forsvinden, forpligtelse til at samarbejde, frist for frivillig udrejse, afgørelse om tilbagesendelse, udsendelse, udsættelse af udsendelse, tilbagesendelse og udsendelse af uledsagede mindreårige, indrejseforbud, garantier i perioden frem til tilbagesendelsen, frihedsberøvelse, betingelser for frihedsberøvelse , frihedsberøvelse af mindreårige og familier og nødsituationer. For at mindske risikoen for ulovlig indrejse og uautoriserede bevægelser for så vidt angår tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, der er omfattet af grænseproceduren for tilbagesendelse, kan tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold indrømmes en frist for frivillig udrejse på højst 15 dage, uden at dette berører muligheden for frivilligt at overholde forpligtelsen til at vende tilbage på et hvilket som helst tidspunkt.

Ved anvendelsen af grænseproceduren for tilbagesendelse bør visse bestemmelser i [det omarbejdede direktiv om tilbagesendelse] finde anvendelse, da de regulerer elementer af tilbagesendelsesproceduren, der ikke er fastsat i denne forordning, navnlig dem, der vedrører definitioner, gunstigere bestemmelser, non-refoulement, barnets tarv, familieliv og helbredstilstand, risiko for forsvinden, forpligtelse til at samarbejde, frist for frivillig udrejse, afgørelse om tilbagesendelse, udsendelse, udsættelse af udsendelse, tilbagesendelse og udsendelse af uledsagede mindreårige, indrejseforbud, garantier i perioden frem til tilbagesendelsen, frihedsberøvelse, betingelser for frihedsberøvelse og nødsituationer. For at mindske risikoen for ulovlig indrejse og uautoriserede bevægelser for så vidt angår tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, der er omfattet af grænseproceduren for tilbagesendelse, kan tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold indrømmes en frist for frivillig udrejse på højst 15 dage, uden at dette berører muligheden for frivilligt at overholde forpligtelsen til at vende tilbage på et hvilket som helst tidspunkt.

Begrundelse

RU går ind for, at frihedsberøvelsen af børn skal bortfalde helt.

Anbefalet ændring 17

COM(2020) 611 final, nr. 13), artikel 35a

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Afvisning af en ansøgning og udstedelse af en afgørelse om tilbagesendelse	Afvisning af en ansøgning og udstedelse af en afgørelse om tilbagesendelse
Hvis en ansøgning afvises som uantagelig, som grundløs eller åbenbart grundløs med hensyn til både flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus eller som stiltiende eller udtrykkeligt trukket tilbage, udsteder medlemsstaterne en afgørelse om tilbagesendelse i overensstemmelse med direktiv (EU) XXX/XXX [direktivet om tilbagesendelse]. Afgørelsen om tilbagesendelse udstedes som en del af afgørelsen om afslag på ansøgningen om international beskyttelse eller ved en særskilt akt. Hvis afgørelsen om tilbagesendelse udstedes ved en særskilt akt, udstedes den samtidig og sammen med afgørelsen om afslag på ansøgningen om international beskyttelse.	Hvis en ansøgning afvises som uantagelig, som grundløs eller åbenbart grundløs med hensyn til både flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus eller som stiltiende eller udtrykkeligt trukket tilbage , og hvis medlemsstaten ikke har besluttet at tildele personen en selvstændig opholdstilladelse eller en anden opholdsret, fordi der foreligger en undtagelse eller af humanitære eller andre årsager, udsteder medlemsstaterne en afgørelse om tilbagesendelse i overensstemmelse med direktiv (EU) XXX/XXX [direktivet om tilbagesendelse]. Afgørelsen om tilbagesendelse udstedes som en del af afgørelsen om afslag på ansøgningen om international beskyttelse eller ved en særskilt akt. Hvis afgørelsen om tilbagesendelse udstedes ved en særskilt akt, udstedes den samtidig og sammen med afgørelsen om afslag på ansøgningen om international beskyttelse.

Begrundelse

Kommissionens forslag er formuleret, så det hindrer medlemsstaterne i at yde beskyttelse af andre humanitære eller familiære årsager uden for den internationale beskyttelse, uden at de indleder en tilbagesendelsesprocedure. Dette er i modstrid med artikel 3, stk. 2, i COM(2016) 466 final (»kvalifikationsforordningen«), der rummer lige netop denne ret (»Denne forordning finder ikke anvendelse på andre nationale humanitære statusser, der tildeles af medlemsstaterne i henhold til deres nationale ret til de personer, der ikke kan tildeles flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus.«). Desuden er medlemsstaterne under bestemte omstændigheder endda forpligtede til at yde beskyttelse. Dette gælder for eksempel i tilfælde af sundhedsrisici, således som EU-Domstolen også har gjort klart med sin retspraksis efter M'Bodj-sagen. Forpligtelsen i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2008/115/EF (»direktiv om tilbagesendelse«) om at træffe en afgørelse om tilbagesendelse ved ulovligt ophold gør, at denne bestemmelse synes at være overflødig. Den foreslåede ændring svarer til artikel 6, stk. 4, i direktivet om tilbagesendelse.

Anbefalet ændring 18

COM(2020) 611 final, nr. 14), artikel 40, stk. 1, litra i)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I artikel 40 foretages følgende ændringer:

a)	I stk. 1 tilføjes følgende litra:

a)	I stk. 1 tilføjes følgende litra:

»i)

ansøgeren er statsborger eller, hvis der er tale om statsløse personer, tidligere har haft sædvanligt opholdssted i et tredjeland, for hvilket andelen af afgørelser, hvor den besluttende myndighed har tildelt international beskyttelse, ifølge de seneste årlige EU-dækkende data fra Eurostat er på 20 % eller derunder, medmindre der er sket en væsentlig ændring i det pågældende tredjeland siden offentliggørelsen af de pågældende data fra Eurostat, eller ansøgeren tilhører en kategori af personer, for hvilke andelen på 20 % eller derunder ikke kan anses for at være repræsentativ for deres behov for beskyttelse«.

»i)

der kan i den enkelte sag træffes beslutning om ansøgerens ansøgning inden for kort tid efter konklusionerne fra det første interview, og der er i tilfælde af en afgørelse om afslag på ansøgningen rimelig udsigt til en hurtig tilbagesendelse til hjemlandet eller et tredjeland, der er klar til modtagelse. «

[…]

Begrundelse

Tilknytningen af sanktioner til nationalitet, som opstår via tilknytningen til beskyttelseskvoter, kan ikke forenes med forbuddet mod forskelsbehandling i folkeretten og EU-lovgivningen, hvis dette ikke er berettiget i den enkelte sag. RU foreslår derfor en procedure, der er orienteret mod muligheden for tilbagesendelse og sandsynligheden for en hurtig beslutning i den enkelte sag, således som det siden 2019 har været tilfældet i den schweiziske asylprocedure. Derved kan der træffes betydeligt flere beslutninger på kortere tid end ved tilknytningen til beskyttelseskvoten. Dette bidrager først og fremmest til at aflaste lokale og regionale myndigheder i grænseområderne. Denne model giver desuden mulighed for at træffe hurtige beslutninger, hvor der gives beskyttelse, og kan dermed fremskynde integrationen af personer med et klart behov for beskyttelse, f.eks. af personer, der bjerges på havet og har behov for international beskyttelse.

Anbefalet ændring 19

COM(2020) 611 final, nr. 14), artikel 40, stk. 5, litra c)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

[…]

b)	I stk. 5 tilføjes følgende litra:

b)	I stk. 5 tilføjes følgende litra:

»c)

Begrundelse

Anbefalet ændring 20

COM(2020) 611 final, nr. 15), artikel 41, stk. 3

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaterne behandler en ansøgning efter en grænseprocedure i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, hvis de omstændigheder, der er anført i artikel 40, stk. 1, litra c), f) eller i), gør sig gældende.	Medlemsstaterne behandler en ansøgning efter en grænseprocedure i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, hvis de omstændigheder, der er anført i artikel 40, stk. 1, litra f) eller i), gør sig gældende , og i litra c) kun i tilfælde, hvor omstændighederne tyder på, at en hurtig beslutning og tilbagesendelse kan forventes i den pågældende enkeltsag .

Begrundelse

Dette vil aflaste de lokale og regionale myndigheder, som ansøgerne er placeret hos under grænseproceduren.

Anbefalet ændring 21

COM(2020) 611 final, nr. 15), artikel 41, stk. 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Grænseproceduren kan kun anvendes i forbindelse med uledsagede mindreårige og mindreårige under 12 år og deres familiemedlemmer i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 40, stk. 5, litra b).

Grænseproceduren kan kun anvendes i forbindelse med mindreårige og ledsagende familiemedlemmer i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 40, stk. 5, litra b) , eller i tilfælde, hvor der kan forventes en hurtig tildeling af international beskyttelse efter den vurdering, der foretages i henhold til artikel 40, stk. 5, litra c) . Mindreårige bør ikke frihedsberøves i forbindelse med grænseprocedurer.

Begrundelse

Den beskyttelse af mindreårige, der følger af folkeretten, gælder på samme måde for alle personer under 18 år. Særlige procedurer bør derfor kun anvendes, hvis det er i den mindreåriges interesse, eller af tungtvejende hensyn, jf. artikel 40, stk. 5, litra b), i forslaget (»fare for den nationale sikkerhed eller den offentlige orden«), er berettiget i det enkelte tilfælde. Der bør ikke kunne ske en frihedsberøvelse af proceduremæssige årsager. Denne indstilling, der er orienteret mod mindreåriges tarv og medlemsstaternes sikkerhedsmæssige interesser, er i overensstemmelse med RU's tidligere synspunkter.

Anbefalet ændring 22

COM(2020) 611 final, nr. 15), artikel 41, stk. 9, litra b)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne undlader at anvende eller ophører med at anvende grænseproceduren på et hvilket som helst trin i proceduren, hvis:

[…]

(b)	der ikke kan ydes den nødvendige bistand til ansøgere med særlige proceduremæssige behov på de steder, der er omhandlet i stk. 14

(b)	ansøgerne har særlige proceduremæssige behov, medmindre det er sikret, at der kan ydes den nødvendige bistand på de steder, der er omhandlet i stk. 14

Begrundelse

Personer med særlige proceduremæssige behov skal i det enkelte tilfælde have adgang til relevante støtteaktiviteter, ellers må de ikke henvises til en grænseprocedure.

Anbefalet ændring 23

COM(2020) 611 final, nr 15), artikel 41, stk. 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Grænseproceduren skal være så kort som mulig og samtidig muliggøre en fuldstændig og retfærdig behandling af ansøgningerne. Den skal omfatte den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2 og 3, samt en eventuel afgørelse af en efterprøvelse og skal være afsluttet senest 12 uger efter registreringen af ansøgningen. Efter denne periode gives ansøgeren tilladelse til at rejse ind på medlemsstatens område, medmindre artikel 41a, stk. 1, finder anvendelse.

Uanset de frister, der er fastsat i artikel 34, artikel 40, stk. 2, og artikel 55, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser om behandlingsprocedurens og efterprøvelsesprocedurens varighed, der sikrer, at der i tilfælde af efterprøvelse af en afgørelse om afslag på en ansøgning inden for rammerne af grænseproceduren udstedes afgørelsen om en sådan efterprøvelse senest 12 uger efter registreringen af ansøgningen.

Grænseproceduren skal være så kort som mulig for at lette presset på grænseregionerne og samtidig muliggøre en fuldstændig og retfærdig behandling af ansøgningerne. Den skal omfatte den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2 og 3, samt en eventuel afgørelse af en efterprøvelse og skal være afsluttet senest otte uger efter registreringen af ansøgningen. Efter denne periode gives ansøgeren tilladelse til at rejse videre ind på medlemsstatens område, medmindre artikel 41a, stk. 1, finder anvendelse. Uanset de frister, der er fastsat i artikel 34, artikel 40, stk. 2, og artikel 55, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser om behandlingsprocedurens og efterprøvelsesprocedurens varighed, der sikrer, at der i tilfælde af efterprøvelse af en afgørelse om afslag på en ansøgning inden for rammerne af grænseproceduren udstedes afgørelsen om en sådan efterprøvelse senest otte uger efter registreringen af ansøgningen.

Begrundelse

Tidsrammen på 20 uger er urimelig lang, da den tvinger ansøgerne til at blive i transitområderne, hvilket lægger et uforholdsmæssigt stort pres på grænseregionerne. I sin dom vedrørende det ungarske transitområde af 14. maj 2020 fastslog EU-Domstolen, at »specifikke procedurer [ved grænsen] skal gennemføres inden for en rimelig tid«, og at der allerede efter fire uger skal gives adgang til den almindelige procedure. Eftersom situationen i transitområdet er en situation med frihedsberøvelse, skal grænseprocedurer i transitområdet gennemføres hurtigt. En periode på mere end otte uger, hvilket allerede er det dobbelte af den nuværende tilladte tidsfrist i henhold til artikel 43 i direktivet om asylprocedurer (fire uger), ville med stor sandsynlighed blive anset for urimelig både af EU-Domstolen og af Menneskerettighedsdomstolen (ECHR). En periode på otte uger er i de fleste tilfælde nok til at gennemføre en asylprocedure. Hvis proceduren ender med en negativ afgørelse, beregnes der yderligere otte uger til tilbagesendelsesproceduren. Hvis den samlede procedure varer mere end tre måneder, er det ikke sandsynligt, at tilbagesendelsen vil ske hurtigt og effektivt, som det forventes af grænseproceduren.

Anbefalet ændring 24

COM(2020) 611 final, nr. 15), artikel 41, stk. 13

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Under behandlingen af ansøgninger, der er omfattet af en grænseprocedure, tilbageholdes ansøgerne ved eller i nærheden af de ydre grænser eller transitområder. Hver medlemsstat underretter senest [to måneder efter den dato, hvor denne forordning tages i anvendelse] Kommissionen om, på hvilke steder grænseproceduren vil blive anvendt ved de ydre grænser, i nærheden af de ydre grænser eller i transitområder, herunder når stk. 3 anvendes, og sikrer, at der er tilstrækkelig kapacitet på disse steder til at behandle de ansøgninger, der er omfattet af nævnte stykke. Ændringer i udpegningen af steder, hvor grænseproceduren anvendes, meddeles Kommissionen to måneder, før ændringerne træder i kraft.

Under behandlingen af ansøgninger, der er omfattet af en grænseprocedure, tilbageholdes ansøgerne ved eller i nærheden af de ydre grænser eller transitområder. Hver medlemsstat underretter senest [to måneder efter den dato, hvor denne forordning tages i anvendelse] Kommissionen om, på hvilke steder grænseproceduren vil blive anvendt ved de ydre grænser, i nærheden af de ydre grænser eller i transitområder, herunder når stk. 3 anvendes, og sikrer, at der er tilstrækkelig kapacitet på disse steder til at behandle de ansøgninger, der er omfattet af nævnte stykke. Denne underretning skal ledsages af en rapport om høringen af de kompetente lokale og regionale myndigheder i de områder, hvor denne procedure skal gennemføres. Ændringer i udpegningen af steder, hvor grænseproceduren anvendes, meddeles Kommissionen to måneder, før ændringerne træder i kraft.

Begrundelse

Ved planlægningen af de steder, hvor grænseprocedurerne skal gennemføres, er det vigtigt, at der tages behørigt hensyn til de kompetente lokale og regionale myndigheders behov.

Anbefalet ændring 25

COM(2020) 611 final, nr. 15), artikel 41, stk. 14

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I situationer, hvor kapaciteten på de steder, som medlemsstaterne har udpeget i henhold til stk. 14, midlertidigt er utilstrækkelig til at behandle de ansøgninger, der er omfattet af stk. 3, kan medlemsstaterne udpege andre steder inden for medlemsstatens område og, efter at have underrettet Kommissionen herom, midlertidigt og i så kort tid som muligt indlogere ansøgere dér.

I situationer, hvor kapaciteten på de steder, som medlemsstaterne har udpeget i henhold til stk. 14, midlertidigt er utilstrækkelig til at behandle de ansøgninger, der er omfattet af stk. 3, kan medlemsstaterne efter forudgående høring af de kompetente lokale og regionale myndigheder udpege andre steder inden for medlemsstatens område og, efter at have underrettet Kommissionen herom, midlertidigt og i så kort tid som muligt indlogere ansøgere dér.

Begrundelse

Ved planlægningen af de steder, hvor grænseprocedurerne skal gennemføres, er det vigtigt, at der tages behørigt hensyn til de kompetente lokale og regionale myndigheders behov.

Anbefalet ændring 26

COM(2020) 611 final, nr. 16), artikel 41a, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Personer som omhandlet i stk. 1 tilbageholdes i en periode på højst 12 uger på steder ved eller i nærheden af de ydre grænser eller transitområder. I de tilfælde, hvor medlemsstater ikke kan tilbageholde dem på disse steder, kan de dog benytte andre steder inden for deres område. 12 -ugersperioden regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren, tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person ikke længere har ret eller tilladelse til at forblive på medlemsstatens område.

Personer som omhandlet i stk. 1 indkvarteres i en periode på højst otte uger på steder ved eller i nærheden af de ydre grænser eller transitområder. I de tilfælde, hvor medlemsstater ikke kan indkvartere dem på disse steder, kan de dog , efter at have rådført sig med de ansvarlige lokale og regionale myndigheder, benytte andre steder inden for deres område. 8 -ugersperioden regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren, tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person ikke længere har ret eller tilladelse til at forblive på medlemsstatens område.

Begrundelse

Ved planlægningen af de steder, hvor grænseprocedurerne skal gennemføres, er det vigtigt, at der tages behørigt hensyn til de kompetente lokale og regionale myndigheders behov. Ligeledes bør der for at aflaste grænseområderne kun være otte uger til rådighed til gennemførelse af tilbagesendelsesproceduren. I sin dom vedrørende det ungarske transitområde af 14. maj 2020 fastslog EU-Domstolen, at »specifikke procedurer [ved grænsen] skal gennemføres inden for en rimelig tid«, og at der allerede efter fire uger skal gives adgang til den almindelige procedure. Eftersom situationen i transitområdet er en situation med frihedsberøvelse, skal grænseprocedurer i transitområdet gennemføres hurtigt. En periode på mere end otte uger, hvilket allerede er det dobbelte af den nuværende tilladte tidsfrist i henhold til artikel 43 i direktivet om asylprocedurer (fire uger), ville med stor sandsynlighed blive anset for urimelig både af EU-Domstolen og af Menneskerettighedsdomstolen (ECHR). En periode på otte uger er i de fleste tilfælde nok til at gennemføre en asylprocedure. Hvis proceduren ender med en negativ beslutning, beregnes der yderligere otte uger til tilbagesendelsesproceduren. Hvis den samlede procedure varer mere end tre måneder, er det ikke sandsynligt, at tilbagesendelsen vil ske hurtigt og effektivt, som det forventes af grænseproceduren. I henhold til artikel 34 i forslaget fra 2016 til en forordning om asylprocedurer fastslås det, at beslutninger om antagelighed og brugen af tredjelandsaftaler skal tages inden for en måned. En periode på mere end to måneder til en beslutning i en grænseprocedure ville derfor være urimelig set i et juridisk perspektiv. Det er også nødvendigt at beregne en kort periode, da der er større sandsynlighed for tilbagesendelse efter en kort procedure med minimale ventetider. Det er desuden vigtigt, at terminologien holdes ensartet i hele forslaget, og tvetydige termer som »tilbageholdt« bør undgås og erstattes med juridisk præcise formuleringer som »indkvarteret« i overensstemmelse med det reviderede direktiv om modtagelsesforhold.

Anbefalet ændring 27

COM(2020) 611 final, nr. 18), artikel 53, stk. 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne fastsætter kun ét niveau af efterprøvelse vedrørende en afgørelse truffet inden for rammerne af grænseproceduren.

Medlemsstaterne fastsætter en mulighed for efterprøvelse i overensstemmelse med artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder vedrørende en afgørelse truffet inden for rammerne af grænseproceduren. For efterprøvelser gælder tidsfristerne i den nationale lovgivning i henhold til artikel 55. Ansøgere har ret til at blive på området under efterprøvelsen, og mens resultatet heraf afventes i overensstemmelse med artikel 54.

Begrundelse

Den usmidige begrænsning til kun ét niveau af efterprøvelse og den stramme frist for grænseprocedurerne griber ind i medlemsstaternes kompetencer, da disse er processuelt uafhængige for så vidt angår valget af retsmidler i forbindelse med grænseprocedurer. De er imidlertid bundet af artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder i henhold til EU-Domstolens retspraksis, der fastslår, at regler vedrørende efterprøvelse skal være i overensstemmelse med forbuddet mod forskelsbehandling samt ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet. Det betyder, at forskelsbehandling over for andre asylansøgere og ulige behandling i forhold til andre sammenlignelige administrative retsprocedurer ikke er tilladt. Dette ændringsforslag sikrer overensstemmelse med disse bestemmelser. Endvidere er det ikke muligt at fastsætte samme frist for afgørelsen af en efterprøvelse på EU-niveau, og det er derfor bedst at kæde denne sammen med bestemmelserne i den nationale forvaltningsretlige bestemmelser.

Anbefalet ændring 28

COM(2020) 612 final, betragtning 12

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Screeningen bør foretages ved eller i nærheden af den ydre grænse , inden de pågældende personer gives tilladelse til indrejse på området . Medlemsstaterne bør anvende nationalretlige foranstaltninger for at forhindre, at de pågældende personer indrejser på deres område under screeningen. I særlige tilfælde kan dette om nødvendigt omfatte frihedsberøvelse under overholdelse af den relevante nationale ret.

Screeningen bør foretages ved eller i nærheden af den ydre grænse. Medlemsstaterne bør anvende nationalretlige foranstaltninger for at forhindre, at de pågældende personer rejser videre ind på deres område under screeningen. I særlige tilfælde kan dette , undtagen hvis der er tale om mindreårige, om nødvendigt omfatte frihedsberøvelse under overholdelse af den relevante nationale ret. Hvis videre rejse ind på området afvises som resultat af screeningsproceduren, finder artikel 14 i Schengengrænsekodeksen anvendelse.

Begrundelse

International ret forhindrer, at børn fratages deres frihedsrettigheder af administrative årsager, og ifølge EU-Domstolen må mindreårige ikke som standard behandles som voksne i migrationssammenhænge. En afvisning af videre rejse efter screening skal være fuldt underbygget i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen.

Anbefalet ændring 29

COM(2020) 612 final, betragtning 20

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Til udførelse af screeningen bør medlemsstaterne under hensyntagen til geografi og eksisterende infrastruktur fastlægge egnede steder ved eller i nærheden af den ydre grænse , så det sikres, at pågrebne tredjelandsstatsborgere og de personer, der befinder sig ved et grænseovergangssted, hurtigt kan underkastes screening. De opgaver, der er forbundet med screeningen, kan udføres i hotspotområder som omhandlet i artikel 2, nr. 23), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/189623.

Til udførelse af screeningen bør medlemsstaterne under hensyntagen til udtalelser fra de ansvarlige lokale og regionale myndigheder, geografi og eksisterende infrastruktur fastlægge egnede steder, så det sikres, at pågrebne tredjelandsstatsborgere og de personer, der befinder sig ved et grænseovergangssted, hurtigt kan underkastes screening. De opgaver, der er forbundet med screeningen, kan udføres i hotspotområder som omhandlet i artikel 2, nr. 23), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/189623.

Begrundelse

Medlemsstaterne skal have lov til at finde egnede steder ud fra deres nationale kontekst og muligheder. De skal især kunne tage højde for den særlige belastning i områder ved eller i nærheden af de ydre grænser gennem mulighederne for decentralisering. Det er i den forbindelse vigtigt, at der tages passende hensyn til de kompetente lokale eller regionale myndigheders behov ved planlægningen af de steder, hvor screeningen skal gennemføres.

Anbefalet ændring 30

COM(2020) 612 final, betragtning 24

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Ved afslutningen af screeningen bør de myndigheder, der er ansvarlige for screeningen, udfylde en debriefingformular. Formularen sendes til de myndigheder, der behandler ansøgninger om international beskyttelse, eller til de kompetente tilbagesendelsesmyndigheder — afhængigt af, hvem der henvises til – og i givet fald også til de kompetente myndigheder, der i henhold til national lovgivning har ansvar for beskyttelsen af sundhed og sikkerhed, og/eller de kompetente myndigheder med ansvar for særligt sårbare personer såsom uledsagede mindreårige og kvinder, der rejser alene . I førstnævnte tilfælde bør de myndigheder, der er ansvarlige for screeningen, også angive eventuelle detaljer, herunder især særlige behov for beskyttelse, der forekommer relevante for afgørelsen af, om de kompetente myndigheder bør behandle den pågældende tredjelandsstatsborgers ansøgning efter en fremskyndet behandlingsprocedure eller efter grænseproceduren.

Begrundelse

Ved begrundede sundheds- og sikkerhedsmæssige betænkeligheder bør der henvises til de respektive kompetente myndigheder. Selv om disse myndigheder har lov til at deltage i screeningen, bør det også sikres, at de modtager alle relevante oplysninger. Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor der i forbindelse med screeningen konstateres særlige behov for beskyttelse, hvis det i henhold til national lovgivning er en anden myndighed end den angivne, der er den kompetente myndighed, ligesom det jævnligt er tilfældet ved børn, men muligvis også ved ofre for menneskehandel og andre grupper. Det er navnlig vigtigt at huske de grupper, der er mest sårbare og udsatte for misbrug under alle dele af migrationsprocessen, såsom uledsagede mindreårige eller enlige kvinder.

Anbefalet ændring 31

COM(2020) 612 final, artikel 3, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 3

Screening ved den ydre grænse

1. Denne forordning finder anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der:

(a)

pågribes i forbindelse med en ulovlig passage af en medlemsstats ydre grænse ad land-, sø- eller luftvejen, undtagen tredjelandsstatsborgere, for hvilke medlemsstaten ikke er forpligtet til at optage biometriske oplysninger i henhold til artikel 14, stk. 1 og 3, i forordning (EU) nr. 603/2013 af andre årsager end deres alder, eller

(a)

(b)	ilandsættes på en medlemsstats område efter en eftersøgnings- og redningsaktion.

(b)	ilandsættes på en medlemsstats område efter en eftersøgnings- og redningsaktion.

Screeningen finder anvendelse på disse personer, uanset om de har ansøgt om international beskyttelse.

Screeningen foretages af den kompetente myndighed, der i henhold til den nationale ret har ansvar for nægtelse af indrejse i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2016/399 (»Schengengrænsekodeks«), og finder anvendelse på disse personer, uanset om de har ansøgt om international beskyttelse.

Begrundelse

Med screeningproceduren tilføjes endnu et trin i migrationsstyringsprocessen, der for mange medlemsstater ved de ydre grænser i forvejen er meget omfattende. For at undgå at dette kræver en særskilt procedure, som genererer en betydelig ekstra byrde, især for medlemsstaterne ved de ydre grænser, foreslår Regionsudvalget, at denne procedure integreres i grænsekontrollerne, og at de respektive nationale myndigheder, der er ansvarlige for nægtelsen af indrejse i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, andet punktum, i forordning (EU) 2016/399 (»Schengengrænsekodeks«), pålægges denne opgave, hvis screeningen foregår i forbindelse med en indrejse uden opfyldelse af forudsætningerne for indrejse ved en ydre grænse. Denne integration i grænsekontrolproceduren og grænsemyndighedernes opgaver sikrer, at screeningen kan opfylde den ønskede funktion, navnlig med hensyn til at standsede personer kan henvises til de relevante procedurer så tidligt som muligt, og at procedurerne kan påbegyndes uden forsinkelse og afbrydelse. Da der er tre mulige tilgange, der kan komme i betragtning for de tredjelandsstatsborgere, som artikel 3 finder anvendelse på (nægtelse af indrejse, henvisning til de myndigheder, der er ansvarlige for tilbagesendelsesproceduren, henvisning til asylmyndighederne eller den medlemsstat, der på grundlag af en solidaritetsmekanisme er ansvarlig for asylproceduren), hvoraf den ene er afvisning ved grænsen i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2016/399 (»Schengengrænsekodeks«), sikrer denne fordeling af screeningen en sammenhængende tilgang og en forbindelse mellem screeningen og den mulige nægtelse af indrejse, hvilket gør det nemmere at opnå en effektiv gennemførelse af proceduren. Desuden kan resultatet af screeningen inddrages i afgørelsen om nægtelse af indrejse uden yderligere mellemliggende skridt.

Anbefalet ændring 32

COM(2020) 612 final, artikel 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Screeningen på medlemsstaternes område

Medlemsstaterne foretager screening af tredjelandsstatsborgere, der befinder sig på deres område, hvis det ikke kan påvises, at de på lovlig vis har passeret en ydre grænse for at indrejse på medlemsstaternes område. For at aflaste medlemsstaternes myndigheder bør dubleringer af dele af screeningfunktionerne, som i tilfælde med ansøgning om international beskyttelse, undgås.

Begrundelse

Screening skal kun gennemføres separat, hvis det er nødvendigt. I forbindelse med ansøgning om international beskyttelse er visse screeningfunktioner (identifikation, særlige behov for beskyttelse) omfattet af kravene i Eurodac og direktivet om modtagelsesforhold, og screening bør være en del af disse procedurer.

Anbefalet ændring 33

COM(2020) 612 final, artikel 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 6

Krav til screeningen

1. I de i artikel 3 omhandlede tilfælde foretages screeningen på steder ved eller i nærheden af de ydre grænser .

1. I de i artikel 3 omhandlede tilfælde foretages screeningen på passende steder i den respektive medlemsstat. Disse steder fastlægges efter høringer med de kompetente lokale eller regionale myndigheder.

2. I de i artikel 5 omhandlede tilfælde foretages screeningen på et passende sted inden for en medlemsstats område.

2. I de i artikel 5 omhandlede tilfælde foretages screeningen på et passende sted inden for en medlemsstats område. Disse steder fastlægges efter høringer med de kompetente lokale eller regionale myndigheder.

3. I de i artikel 3 omhandlede tilfælde foretages screeningen hurtigst muligt og afsluttes under alle omstændigheder senest fem dage efter pågribelsen i området ved de ydre grænser, ilandsætningen på den pågældende medlemsstats område eller henvendelsen ved grænseovergangsstedet. Under ekstraordinære omstændigheder, hvor et uforholdsmæssigt stort antal tredjelandsstatsborgere skal screenes samtidig, hvilket i praksis gør det umuligt at afslutte screeningen inden for denne frist, kan fristen på fem dage forlænges med yderligere højst fem dage.

Hvad angår de i artikel 3, stk. 1, litra a), omhandlede personer, som artikel 14, stk. 1 og 3, i forordning (EU) nr. 603/2013 finder anvendelse på, nedsættes fristen for screeningen til to dage, såfremt de fysisk forbliver ved den ydre grænse i mere end 72 timer.

Under alle omstændigheder skal der sikres en passende vurdering af hver enkelt sag for at forhindre forskelsbehandling i proceduren.

4. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om de i stk. 3 omhandlede ekstraordinære omstændigheder. De underretter også Kommissionen, så snart begrundelsen for at forlænge screeningens varighed ikke længere foreligger.

5. Den i artikel 5 omhandlede screening foretages hurtigst muligt og afsluttes senest tre dage efter pågribelsen.

6. Screeningen omfatter følgende obligatoriske elementer:

a)	indledende helbreds- og sårbarhedstjek, jf. artikel 9

b)	identifikation, jf. artikel 10

c)	registrering af biometriske oplysninger i de relevante databaser, jf. artikel 14, stk. 6, i det omfang det endnu ikke er sket

d)	sikkerhedskontrol, jf. artikel 11

e)	udfyldelse af en debriefingformular, jf. artikel 13

f)	henvisning til den relevante procedure, jf. artikel 14.

a)	indledende helbreds- og sårbarhedstjek, jf. artikel 9

b)	identifikation, jf. artikel 10

c)	registrering af biometriske oplysninger i de relevante databaser, jf. artikel 14, stk. 6, i det omfang det endnu ikke er sket

d)	sikkerhedskontrol, jf. artikel 11

e)	udfyldelse af en debriefingformular, jf. artikel 13

f)	henvisning til den relevante procedure, jf. artikel 14.

7. Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der skal foretage screeningen.

7. Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der skal foretage screeningen , i overensstemmelse med artikel 3 og 5 .

Medlemsstaterne udpeger det kvalificerede lægepersonale, der skal udføre det i artikel 9 omhandlede helbredstjek. Nationale børnebeskyttelsesmyndigheder og nationale rapportører på området for bekæmpelse af menneskehandel inddrages om nødvendigt også.

De kompetente myndigheder kan under screeningen bistås eller støttes af eksperter eller forbindelsesofficerer og hold, der indsættes af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og [Den Europæiske Unions Asylagentur], inden for rammerne af deres ansvarsområder.

Begrundelse

Medlemsstaterne skal have lov til at finde egnede steder ud fra deres nationale kontekst og muligheder. De skal især kunne tage højde for den særlige belastning i områder ved eller i nærheden af de ydre grænser gennem mulighederne for decentralisering. Der skal tages passende hensyn til de kompetente lokale og regionale myndigheders behov ved planlægningen af de steder, hvor screeningen skal gennemføres.

Proceduren må ikke gennemføres på en diskriminerende måde. Udpegelsen af de kompetente myndigheder skal tage højde for de foreslåede mål i artikel 3 og 5 for at forhindre overlapning.

Anbefalet ændring 34

COM(2020) 612 final, artikel 9, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hvis der er tegn på sårbarheder eller særlige modtagelses- eller proceduremæssige behov, skal den pågældende tredjelandsstatsborger modtage rettidig og tilstrækkelig støtte i betragtning af deres fysiske og mentale sundhed. I tilfælde af mindreårige ydes støtten af personale, der er uddannet og kvalificeret til at håndtere mindreårige, i samarbejde med børnebeskyttelsesmyndigheder.

Hvis der er tegn på sårbarheder eller særlige modtagelses- eller proceduremæssige behov, skal den pågældende tredjelandsstatsborger modtage rettidig og tilstrækkelig støtte i betragtning af deres fysiske og mentale sundhed gennem kvalificerede rådgivningsinstanser eller de kompetente myndigheder. Det bør ligeledes sikres, at der står kvalificerede fagfolk til rådighed, der kan tage hånd om specifikke behov hos særlige grupper af tredjelandsstatsborgere såsom gravide, ofre for kønsbaseret eller seksuel vold, personer med handicap og LGBTIQ-personer . I tilfælde af mindreårige ydes støtten af personale, der er uddannet og kvalificeret til at håndtere mindreårige, i samarbejde med børnebeskyttelsesmyndigheder. Tilstedeværelsen af mindreårige meddeles med henblik herpå omgående til de nationale myndigheder, der er ansvarlige for beskyttelsen af mindreårige. Der foretages ikke screening af uledsagede mindreårige, da disse omgående skal henvises til de kompetente myndigheder med ansvar for at beskytte børn. Hvis der er tegn på alvorlige sikkerhedsmæssige betænkeligheder i henhold til artikel 40, stk. 5, litra b), informeres de kompetente myndigheder desuden herom.

Begrundelse

Hvis der konstateres særlige behov for beskyttelse, skal der ydes bistand af rådgivningsinstanser eller af kompetente myndigheder med ansvar for beskyttelsen af personer i disse situationer med henblik på at sikre den rette ekspertbistand. Det skal desuden sikres, at de kompetente myndigheder med ansvar for beskyttelsen af mindreårige straks underrettes om tilstedeværelsen af mindreårige. Hvis personerne er uledsagede og mindreårige, skal de henvises til de kompetente myndigheder, så disse kan indlede relevante beskyttelses- og bistandsaktiviteter i henhold til international, europæisk og national lovgivning, og især for at der kan udpeges en værge eller ledsager. Samtidig har LGBTIQ-personer brug for beskyttelse, fordi de udgør den sidste gruppe af de mest sårbare migranter. De ankommer i øjeblikket til Europa i stort antal, men vi mangler egentlige beskyttelsessystemer for dem.

Anbefalet ændring 35

COM(2020) 612 final, artikel 14

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 14	Artikel 14
Resultatet af screeningen	Resultatet af screeningen
[…]	[…]
2. Tredjelandsstatsborgere, der har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, henvises til de myndigheder, der er omhandlet i artikel XY i forordning (EU) XXX/XXX [asylprocedureforordningen], sammen med den formular, der er omhandlet i artikel 13 i denne forordning. Ved denne lejlighed skal de myndigheder, der foretager screeningen, i debriefingformularen påpege, hvilke elementer der umiddelbart synes at være relevante for henvisningen af de pågældende tredjelandsstatsborgere til den fremskyndede behandlingsprocedure eller grænseproceduren.	2. Tredjelandsstatsborgere, der har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, henvises til de myndigheder, der er omhandlet i artikel XY i forordning (EU) XXX/XXX [asylprocedureforordningen], sammen med den formular, der er omhandlet i artikel 13 i denne forordning. Ved denne lejlighed skal de myndigheder, der foretager screeningen, i debriefingformularen påpege, hvilke elementer der umiddelbart taler for eller imod henvisningen af de pågældende tredjelandsstatsborgere til den fremskyndede behandlingsprocedure eller grænseproceduren. Der skal ikke mindst henvises til konklusioner eller mistanker med hensyn til særlige behov for beskyttelse, især når der er tale om uledsagede mindreårige.
[…]	[…]
7. Hvis de tredjelandsstatsborgere, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og artikel 5, henvises til en passende asyl- eller tilbagesendelsesprocedure, afsluttes screeningen. Hvis ikke alle kontroller er gennemført inden for de frister, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3 og 5, afsluttes screeningen imidlertid for den pågældende person, som henvises til en relevant procedure.	7. De myndigheder, der er ansvarlige for beskyttelsen af sundhed og sikkerhed samt for beskyttelsen af særlige grupper, informeres om nødvendigt, og de berørte personer henvises til disse myndigheder, hvis dette er fastsat i den nationale lovgivning.
	8 . Hvis de tredjelandsstatsborgere, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og artikel 5, henvises til en passende asyl- eller tilbagesendelsesprocedure, afsluttes screeningen. Hvis ikke alle kontroller er gennemført inden for de frister, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3 og 5, afsluttes screeningen imidlertid for den pågældende person, som henvises til en relevant procedure.

Begrundelse

For at sikre, at personer med særlige behov for beskyttelse ikke kanaliseres videre til grænseproceduren eller en fremskyndet procedure, som i disse tilfælde kun kan gennemføres med betydelige retlige og praktiske vanskeligheder, skal det præciseres, at disse henvises til asylmyndighederne, før der træffes beslutning om typen af procedure. Det bør især i særlige tilfælde af sundheds- og sikkerhedsmæssige betænkeligheder være muligt ikke blot at henvise til asylmyndighederne eller myndighederne med ansvar for tilbagesendelsesproceduren. Medlemsstaterne bør desuden bevare muligheden for at fastsætte et specifikt ansvar for bestemte grupper med særlige behov for beskyttelse. Det er navnlig vigtigt at tage højde for de særlige behov for beskyttelse, som uledsagede udenlandske mindreårige har.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndtering af krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet

Anbefalet ændring 36

COM(2020) 613 final, betragtning 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

De i forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring] fastsatte procedurer for gennemførelse af omfordeling og overtagelse af tilbagesendelser bør anvendes med henblik på at sikre en korrekt gennemførelse af solidaritetsforanstaltningerne i en krisesituation, men de bør tilpasses for at tage hensyn til situationens alvor og hastende karakter. Især uledsagede mindreårige bør hurtigst muligt flyttes til de medlemsstater, der er ansvarlige for dem, eller til andre steder i EU, hvis disse mindreårige har familiemedlemmer i andre EU-medlemsstater.

Begrundelse

RU har længe haft den holdning, at man skal bestræbe sig på at opnå en forbedret adgang til rettigheder for uledsagede mindreårige, hvilket hænger sammen med den (retlige) nødvendighed af først og fremmest at tage højde for barnets tarv. EU er nødt til at hjælpe med at bringe uledsagede mindreårige til andre medlemsstater, hvis de har familiemedlemmer der, for at lette presset på grænseregioner og i en ånd af solidaritet og fælles ansvar, som den nye pagt bør fremme.

Anbefalet ændring 37

COM(2020) 613 final, betragtning 14

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at sikre at medlemsstaterne råder over den nødvendige fleksibilitet i tilfælde af en stor tilstrømning af migranter, der har til hensigt at søge om asyl, bør anvendelsesområdet for den grænseprocedure, der er fastsat i artikel 41 i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer], udvides, og en krisestyringsprocedure for asyl bør give medlemsstaterne mulighed for i forbindelse med en grænseprocedure at træffe en afgørelse om realitetsbehandling af ansøgningen i de tilfælde, hvor ansøgeren er statsborger eller, for statsløse personer, tidligere havde sit sædvanlige opholdssted i et tredjeland, for hvilket andelen af afgørelser om indrømmelse af international beskyttelse for hele Unionen er 75 % eller derunder. I forbindelse med grænseproceduren i krisesituationer bør medlemsstaterne således fortsat anvende den grænseprocedure, der er fastsat i artikel 41 i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer], men de kan beslutte at udvide dens anvendelsesområde til at omfatte statsborgere fra tredjelande, for hvilke den gennemsnitlige anerkendelsesprocent for EU er over 20 % men under 75 % .

Begrundelse

I pressede situationer lægger grænseprocedurer en ekstra byrde på grænseregionerne. Medlemsstaterne bør, i samråd med Kommissionen, have mulighed for at fravige grænseprocedurerne og gennemføre asylprocedurer i ikkegrænseregioner på deres landområde for at kunne styre ankomster effektivt.

Anbefalet ændring 38

COM(2020) 613 final, betragtning 16

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I krisesituationer bør medlemsstaterne i betragtning af det mulige pres på asylsystemet have mulighed for at nægte ansøgere, som er omfattet af en grænseprocedure,

adgang til deres område i en længere periode end den, der er fastsat i artikel 41, stk. 11 og 13, i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer]. Procedurerne bør imidlertid afsluttes så hurtigt som muligt, og fristerne bør under alle omstændigheder kun kunne forlænges med en yderligere periode på højst otte uger; hvis procedurerne ikke kan afsluttes inden udløbet af den forlængede frist, bør ansøgerne gives tilladelse til at rejse ind på en medlemsstats område med henblik på at gennemføre proceduren for international beskyttelse.

I krisesituationer bør medlemsstaterne i betragtning af det mulige pres på asylsystemet , men under hensyntagen til presset på de regioner, der er berørt af en sådan krise, have mulighed for at nægte ansøgere, som er omfattet af en grænseprocedure, videre rejse ind på deres område i en længere periode end den, der er fastsat i artikel 41, stk. 11 og 13, i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer]. Procedurerne bør imidlertid afsluttes så hurtigt som muligt, og fristerne bør under alle omstændigheder kun kunne forlænges med en yderligere periode på højst otte uger; hvis procedurerne ikke kan afsluttes inden udløbet af den forlængede frist, gives tilladelse til at rejse videre ind på en medlemsstats område med henblik på at gennemføre proceduren for international beskyttelse.

Begrundelse

En grænseprocedure må ikke forlænges, før konsekvensen heraf for regionerne er undersøgt.

Anbefalet ændring 39

COM(2020) 613 final, betragtning 23

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I en krisesituation bør medlemsstaterne have mulighed for at suspendere behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse, der er indgivet af fordrevne personer fra tredjelande, der i ekstraordinære situationer med væbnet konflikt er i stor risiko for at blive udsat for vilkårlig vold og ikke kan vende tilbage til deres oprindelsesland. I sådanne tilfælde bør disse personer indrømmes øjeblikkelig beskyttelse. I en krisesituation bør medlemsstaten også have mulighed for at give øjeblikkelig beskyttelsesstatus til børn og særligt sårbare personer samt til andre grupper af personer, som har behov for øjeblikkelig beskyttelse, hvis der er hjemmel hertil i den nationale lovgivning. Medlemsstaterne bør genoptage behandlingen af ansøgningerne senest et år efter suspensionen.

Begrundelse

I situationer, der er omfattet af kriseforordningen, har børn og personer med særlige behov for beskyttelse brug for et minimumsniveau af opholdssikkerhed. I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør medlemsstaterne have mulighed for at lade borgere fra tredjelande blive af årsager, som er fastlagt i den nationale lovgivning.

Anbefalet ændring 40

COM(2020) 613 final, artikel 1, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 1

Formål

[…]

2. Med henblik på denne forordning forstås en krisesituation som:

(a)

en ekstraordinær situation med massetilstrømning af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som indrejser på irregulær vis i en medlemsstat eller sættes i land på dens område efter eftersøgnings- og redningsaktioner, af en sådan størrelsesorden, sammenlignet med den berørte medlemsstats befolkning og BNP, og en sådan karakter, at den sætter medlemsstatens asyl-, modtagelses- eller tilbagesendelsessystem ud af funktion og kan have alvorlige konsekvenser for det fælles europæiske asylsystems eller den i forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring] fastsatte fælles rammes virkemåde, eller

(a)

en ekstraordinær situation med massetilstrømning af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som indrejser på irregulær vis i en medlemsstat eller sættes i land på dens område efter eftersøgnings- og redningsaktioner, af en sådan størrelsesorden, sammenlignet med den berørte medlemsstats befolkning og BNP, og en sådan karakter, at den sætter medlemsstatens asyl-, modtagelses- eller tilbagesendelsessystem ud af funktion på lokalt, regionalt og/eller nationalt plan og kan have alvorlige konsekvenser for det fælles europæiske asylsystems eller den i forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring] fastsatte fælles rammes virkemåde, eller

(b)	en umiddelbar risiko for en sådan situation.

(b)	en umiddelbar risiko for en sådan situation.

Begrundelse

Byrderne som følge af det store antal indrejser og ansøgninger er ofte af regional art og afhænger især af (ind)rejsevejene. Hvis systemet sættes ud af funktion på lokalt eller regionalt plan, bør dette ligeledes defineres som en krisesituation, hvis det har samme følger for de berørte personer, for at understrege, at selv om en medlemsstats asylsystem, udtrykt i procent, på nationalt plan stadig er funktionsdygtigt, er der dog steder og områder, hvor dette ikke er tilfældet, og at denne manglende funktionalitet kan medføre store problemer i forbindelse med levering eller annullering af tjenesteydelser på lokalt plan.

Anbefalet ændring 41

COM(2020) 613 final, artikel 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. I en krisesituation som defineret i artikel 1, stk. 2, og i overensstemmelse med procedurerne i artikel 3 kan medlemsstaterne i forbindelse med ansøgninger, der indgives i den periode, hvor nærværende artikel anvendes, fravige artikel 41 i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer] på følgende punkter:

(a)

uanset artikel 41, stk. 2, litra b), i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer] kan medlemsstaterne i forbindelse med en grænseprocedure træffe afgørelse om realitetsbehandlingen af en ansøgning i de tilfælde, hvor ansøgeren er statsborger eller, for så vidt angår statsløse personer, tidligere havde sit sædvanlige opholdssted i et tredjeland, for hvilket andelen af afgørelser om indrømmelse af international beskyttelse, der er truffet af den besluttende myndighed, ifølge Eurostats senest tilgængelige gennemsnitlige årlige data for hele Unionen er på 75 % eller derunder, foruden de i artikel 40, stk. 1, i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer] omhandlede tilfælde

(a)	uanset artikel 41, stk. 2, litra b), i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer] kan medlemsstaterne – i samråd med Kommissionen — give afkald på at gennemføre en grænseprocedure.

(b)

uanset artikel 41, stk. 11 og 13, i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer] kan den deri fastsatte maksimale varighed af grænseproceduren for behandling af ansøgninger forlænges med en yderligere periode på højst otte uger. Efter denne periode skal ansøgeren gives tilladelse til at rejse ind på medlemsstatens område med henblik på at gennemføre proceduren for international beskyttelse.

(b)

uanset artikel 41, stk. 11 og 13, i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer] kan den deri fastsatte maksimale varighed af grænseproceduren for behandling af ansøgninger forlænges med en yderligere periode på højst seks uger. Efter denne periode skal ansøgeren gives tilladelse til at rejse ind på medlemsstatens område med henblik på at gennemføre proceduren for international beskyttelse.

Begrundelse

I krisesituationer kan anvendelsen af grænseproceduren føre til yderligere overbelastninger i grænseområderne. Medlemsstaterne bør derfor, i samråd med Kommissionen, have mulighed for at give afkald på grænseproceduren for at opnå en mere effektiv håndtering af ankomster. Det bør ikke være muligt at forlænge grænseproceduren med mere end seks uger, så der ikke opstår en (yderligere) overbelastningssituation ved grænsen.

Anbefalet ændring 42

COM(2020) 613 final, artikel 10, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 10	Artikel 10
Indrømmelse af øjeblikkelig beskyttelsesstatus	Indrømmelse af øjeblikkelig beskyttelsesstatus
1. I en krisesituation som defineret i artikel 1, stk. 2, litra a), og på grundlag af en gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 4 i nærværende artikel kan medlemsstaterne suspendere behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse, jf. forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer] og forordning (EU) XXX/XXX [kvalifikationsforordningen], for så vidt angår fordrevne personer fra tredjelande, der i ekstraordinære situationer med væbnet konflikt er i stor risiko for at blive udsat for vilkårlig vold og ikke er i stand til at vende tilbage til deres oprindelsesland. I sådanne tilfælde indrømmer medlemsstaterne de berørte personer øjeblikkelig beskyttelsesstatus, medmindre disse udgør en trussel mod medlemsstatens nationale sikkerhed eller offentlige orden. En sådan status berører ikke deres igangværende ansøgning om international beskyttelse i den relevante medlemsstat.	1. I en krisesituation som defineret i artikel 1, stk. 2, litra a), og på grundlag af en gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 4 i nærværende artikel kan medlemsstaterne suspendere behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse, jf. forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer] og forordning (EU) XXX/XXX [kvalifikationsforordningen], for så vidt angår fordrevne personer fra tredjelande, der i ekstraordinære situationer med væbnet konflikt er i stor risiko for at blive udsat for vilkårlig vold og ikke er i stand til at vende tilbage til deres oprindelsesland. I sådanne tilfælde indrømmer medlemsstaterne de berørte personer øjeblikkelig beskyttelsesstatus, medmindre disse udgør en trussel mod medlemsstatens nationale sikkerhed eller offentlige orden. I en krisesituation bør medlemsstaten også have mulighed for at give øjeblikkelig beskyttelsesstatus til børn og særligt sårbare personer samt andre grupper af personer, som har behov for øjeblikkelig beskyttelse, hvis der er hjemmel hertil i den nationale lovgivning. En sådan status berører ikke deres igangværende ansøgning om international beskyttelse i den relevante medlemsstat.

Begrundelse

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af biometriske oplysninger med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring] og forordning (EU) XXX/XXX [genbosætningsforordningen], identificering af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person med ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/818

Anbefalet ændring 43

COM(2020) 614 final, nr. 14), artikel 10, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaterne optager biometriske oplysninger af alle ansøgere om international beskyttelse, der er fyldt seks år, i forbindelse med den screening, der er omhandlet i forordning (EU) XXX/XXX [screeningsforordningen], eller, hvis der ikke har kunnet optages biometriske oplysninger i forbindelse med screeningen, eller hvis ansøgeren ikke har været omfattet af en screening, når ansøgningen om international beskyttelse registreres, jf. artikel 27 i forordning (EU) XXX/XXX [asylprocedureforordningen], og videregiver snarest muligt og senest 72 timer efter optagelsen af de biometriske oplysninger disse sammen med de i artikel 12, litra c)-p), i nærværende forordning omhandlede oplysninger til det centrale system og til CIR, hvis det er relevant, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2.	Medlemsstaterne optager biometriske oplysninger af alle ansøgere om international beskyttelse, der er fyldt 12 år, i forbindelse med den screening, der er omhandlet i forordning (EU) XXX/XXX [screeningsforordningen], eller, hvis der ikke har kunnet optages biometriske oplysninger i forbindelse med screeningen, eller hvis ansøgeren ikke har været omfattet af en screening, når ansøgningen om international beskyttelse registreres, jf. artikel 27 i forordning (EU) XXX/XXX [asylprocedureforordningen], og videregiver snarest muligt og senest 72 timer efter optagelsen af de biometriske oplysninger disse sammen med de i artikel 12, litra c)-p), i nærværende forordning omhandlede oplysninger til det centrale system og til CIR, hvis det er relevant, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2.
Hvis artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) XXX/XXX [screeningsforordningen] finder anvendelse, og personen ansøger om international beskyttelse i forbindelse med en screening, skal hver medlemsstat for hver ansøger om international beskyttelse, der er fyldt seks år, anvende de biometriske oplysninger, der er optaget i forbindelse med en screening, og videregive disse sammen med de i artikel 12, litra c)-p), i nærværende forordning omhandlede oplysninger til det centrale system og til CIR, hvis det er relevant, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, senest 72 timer efter registreringen af ansøgningen, jf. artikel 27 i forordning (EU) XXX/XXX [asylprocedureforordningen].	Hvis artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) XXX/XXX [screeningsforordningen] finder anvendelse, og personen ansøger om international beskyttelse i forbindelse med en screening, skal hver medlemsstat for hver ansøger om international beskyttelse, der er fyldt 12 år, anvende de biometriske oplysninger, der er optaget i forbindelse med en screening, og videregive disse sammen med de i artikel 12, litra c)-p), i nærværende forordning omhandlede oplysninger til det centrale system og til CIR, hvis det er relevant, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, senest 72 timer efter registreringen af ansøgningen, jf. artikel 27 i forordning (EU) XXX/XXX [asylprocedureforordningen].
Manglende overholdelse af fristen på 72 timer fritager ikke medlemsstaterne for deres pligt til at optage og videresende de biometriske oplysninger til CIR. Når fingerspidsernes tilstand ikke gør det muligt at optage fingeraftryk af en kvalitet, der kan bruges til hensigtsmæssig sammenligning i medfør af artikel 26, optager oprindelsesmedlemsstaten på ny ansøgerens fingeraftryk og sender dem igen snarest muligt og senest 48 timer efter vellykket fingeraftryksoptagelse.	Manglende overholdelse af fristen på 72 timer fritager ikke medlemsstaterne for deres pligt til at optage og videresende de biometriske oplysninger til CIR. Når fingerspidsernes tilstand ikke gør det muligt at optage fingeraftryk af en kvalitet, der kan bruges til hensigtsmæssig sammenligning i medfør af artikel 26, optager oprindelsesmedlemsstaten på ny ansøgerens fingeraftryk og sender dem igen snarest muligt og senest 48 timer efter vellykket fingeraftryksoptagelse.

Begrundelse

Visumkodeksen kræver fingeraftryk af ansøgere fra 12-årsalderen. Det samme gælder for børn, der kommer ind i EU på kort besøg under ind- og udrejsesystemet (EES). Tilpasningen af Eurodac's aldersgrænse til aldersgrænsen for visumkodeksen og EES sikrer sammenhæng og datapålidelighed på mellemlang/lang sigt.

Anbefalet ændring 44

COM(2020) 614 final, nr. 17), artikel 13, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne optager omgående biometriske oplysninger af alle tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der er fyldt seks år, og som pågribes af de kompetente kontrolmyndigheder i forbindelse med irregulær passage af grænsen til den pågældende medlemsstat ad land-, sø- eller luftvejen efter at være kommet fra et tredjeland, og som ikke afvises, eller som fysisk forbliver på medlemsstaternes område uden at være varetægtsfængslet, indespærret eller på anden vis frihedsberøvet i hele tidsrummet mellem pågribelsen og udsendelsen på grundlag af afgørelsen om afvisning.

Medlemsstaterne optager omgående biometriske oplysninger af alle tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der er fyldt 12 år, og som pågribes af de kompetente kontrolmyndigheder i forbindelse med irregulær passage af grænsen til den pågældende medlemsstat ad land-, sø- eller luftvejen efter at være kommet fra et tredjeland, og som ikke afvises, eller som fysisk forbliver på medlemsstaternes område uden at være varetægtsfængslet, indespærret eller på anden vis frihedsberøvet i hele tidsrummet mellem pågribelsen og udsendelsen på grundlag af afgørelsen om afvisning.

Begrundelse

Anbefalet ændring 45

COM(2020) 614 final, nr. 18), artikel 14, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaterne optager omgående biometriske oplysninger af alle tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der er fyldt seks år, og som opholder sig ulovligt på deres område.	Medlemsstaterne optager omgående biometriske oplysninger af alle tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der er fyldt 12 år, og som opholder sig ulovligt på deres område.

Begrundelse

Anbefalet ændring 46

COM(2020) 614 final, nr. 19), artikel 14a, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaterne optager omgående biometriske oplysninger af alle tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der er fyldt seks år, og som ilandsættes efter en eftersøgnings- og redningsoperation, jf. forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring].	Medlemsstaterne optager omgående biometriske oplysninger af alle tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der er fyldt 12 år, og som ilandsættes efter en eftersøgnings- og redningsoperation, jf. forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring].

Begrundelse

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens forslag til en ny pagt om migration og asyl, som den vil bruge til at overvinde medlemsstaternes blokering igennem fem år af et fælles asyl- og migrationssystem. Udvalget støtter Kommissionens mål om at udvikle et omfattende system, som styrer migrationen, herunder flugtmigration, på lang sigt og bygger på europæiske værdier, især på værdierne om solidaritet og værdighed samt EU-retten og folkeretten (1);

er bekymret over, at der ikke i tilstrækkelig grad tages hensyn til den lokale og regionale dimension i forslagene inden for rammerne af den nye pagt, og at EU-landene ved de ydre grænser igen primært skal være ansvarlige for ankomst og registrering. Udvalget forholder sig i den forbindelse kritisk til opretholdelsen af kriteriet om første indrejseland. Udvalget ønsker derfor med henblik på ægte solidaritet, at asylansøgerne fordeles hurtigt og retfærdigt på andre medlemsstater, og at det nye europæiske asylagentur, lokale og regionale myndigheder og civilsamfundsaktører inddrages i højere grad med henblik på et samarbejde på flere niveauer omfattende de interesserede parter i den offentlige og private sektor;

gentager sit krav om en langsigtet løsning på udfordringerne med at håndtere irregulær indrejse og indkvartere personer, der søger beskyttelse, i overensstemmelse med folkeretten og EU-lovgivningen, idet det skal sikres, at princippet om non-refoulement overholdes, og at der ved samtlige beslutninger og forholdsregler tages hensyn til sårbare personers interesse. Udvalget foreslår med henblik herpå, at forordningen om asyl- og migrationsforvaltning og den nye pagt om migration og asyl tager udgangspunkt i eksisterende bedste praksis for frivillig geografisk fordeling på regionalt niveau, hvor der anvendes en nøgle baseret på data om befolkning, arbejdsløshed og indkomst (2);

konstaterer, at en fast kvote for fordelingen af asylansøgere i Unionen ikke har været realistisk, men er dog generelt positivt indstillet over for Kommissionens forslag om at indføre en solidaritetsmekanisme, som alle medlemsstater skal deltage i, men som giver dem mulighed for at vælge mellem forskellige former for bidrag. Udvalget gør opmærksom på, at for at denne mekanisme skal kunne fungere, er der behov for en balance mellem antallet af steder, der kan modtage flygtninge, og andre former for bidrag. Det er derfor afgørende at sikre, at antallet af medlemsstater, der modtager flygtninge, står i rimeligt forhold til antallet af medlemsstater, der vælger andre former for bidrag, og at andelen af asylansøgere, der er berettiget til asyl, står i rimeligt forhold til andelen af personer, som skal tilbagesendes;

er dog skeptisk set i lyset af kompleksiteten af den foreslåede procedure med hensyn til, om systemet med overtagelse af tilbagesendelse kan gennemføres i praksis. Udvalget foreslår i denne sammenhæng, at der indføres et system bestående af økonomiske incitamenter og sanktioner for at sikre gennemførelsen af solidaritetsmekanismen;

understreger betydningen af menneskerettigheds- og retsstatsprincipperne (f.eks. fri adgang til uafhængig rådgivning og repræsentation samt til De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR)), som også gælder ved EU's ydre grænser. Dette gælder især i forbindelse med den foreslåede grænseprocedure, som skal være i overensstemmelse med de europæiske værdier og retsstatsprincippet og sikre, at der ikke sker forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, og der bør findes en anden model end den model, der knytter sig til beskyttelseskvoten, for grænseproceduren. De nye grænseprocedurer skal også sikre disse standarder i praksis;

tilskynder til, at medlovgiverne efterprøver, om reglerne i artikel 53 og 54 i forslaget til en forordning om asylprocedurer er forenelige med EU-Domstolens praksis vedrørende effektive retsmidler og nødvendigheden af at overholde yderligere principper i den europæiske lovgivning og retsstatsprincipper ved udformningen af den retlige beskyttelse set i lyset af artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder;

opfordrer til, at den foreslåede screeningprocedure gennemføres på en måde, som giver mulighed for en effektiv afdækning af »særlige sårbarheder« på et tidligt tidspunkt. Hertil hører fastlæggelse af og en passende håndtering af de persongrupper, der i direktivet om modtagelsesforhold og den foreslåede forordning om asylforvaltning omtales som særligt sårbare;

bemærker, at den maksimale varighed af denne screening på fem dage i mange tilfælde ikke rækker til rent faktisk at opdage særlige behov for beskyttelse. I grænseregionerne skal der afsættes yderligere ressourcer til sikring af, at procedurerne gennemføres ordentligt, særlige behov identificeres korrekt og diskriminerende praksis, som f.eks. racemæssig profilering, forhindres;

10.

understreger behovet for at undgå dubleringer i screeningsproceduren og at styrke dens effektivitet;

11.

gør opmærksom på, at en vellykket krisestyring især begynder på lokalt og regionalt plan, og at koordineringen med de lokale og regionale myndigheder bør have højeste prioritet;

12.

foreslår, at øjeblikkelig beskyttelse i krisesituationer, efter medlemsstaternes egne skøn, ikke kun skal tildeles personer, der flygter fra væbnede konflikter, men også andre sårbare persongrupper, herunder især børn og ofre for tortur og traumer samt ofre for menneskehandel, hvor den sidstnævnte gruppe kan være vanskelig at identificere;

13.

påpeger, at det er nødvendigt at overholde den generelle forordning om databeskyttelse og de generelle principper for databehandling, og opfordrer medlovgiverne til at tage passende hensyn til forbeholdene fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, som især har udtalt sig om forslagene til screeningforordningen og Eurodacforordningen;

14.

foreslår, at aldersgrænsen for biometrisk dataindsamling inden for rammerne af Eurodac sættes til 12 år for at tilpasse den til alderskravene i visumkodeksen og ind- og udrejsesystemet. Lagring af biometriske oplysninger ledsages altid af risici i forhold til databeskyttelse. Det anbefales derfor at sikre, at oplysninger om personer, der muligvis endnu ikke forstår, hvad der er på spil, ikke gemmes til retshåndhævelsesformål;

15.

glæder sig over Kommissionens ønske om at skabe sikre adgangsveje til Europa. Dette udgør et supplerende europæisk bidrag til den internationale beskyttelse af flygtninge og kan ikke erstatte individuelle asylprocedurer;

16.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide programmet for genbosætning yderligere, at etablere yderligere humanitære indrejseprogrammer såsom lokalsamfundsbaserede sponsorordninger og at fremme ansættelsen af kvalificerede og dygtige arbejdstagere fra tredjelande;

17.

understreger, at mange lokale og regionale myndigheder i hele EU er villige og i stand til aktivt at engagere sig i modtagelsen og integrationen af sårbare migranter og henviser til potentialet i RU's initiativ »Byer og regioner for integration«. Udvalget foreslår, at Kommissionen tager højde for regionernes og byernes bedste integrationspraksis med henblik på at fremme gennemførelsen heraf andre steder, stimulere til nye initiativer og bidrage til at opbygge en mere konstruktiv offentlig debat om retten til asyl og migration;

18.

opfordrer til, at der føres og udvikles effektive samarbejdspolitikker med tredjelande. Med henblik herpå er EU nødt til at udvikle en ny strategi til støtte for bæredygtig udvikling i disse tredjelande, især i Afrika, ved at fremme bæredygtig økonomisk udvikling og demokrati i disse lande med initiativer inden for sundhed, produktion, uddannelse, opbygning af infrastruktur og bæredygtige og demokratiske økonomiske fremskridt, der medfører, at befolkningen ikke er nødt til at migrere;

19.

udtrykker forventning om, at der i højere grad end hidtil tages hensyn til frivillige tilbud på lokalt og regionalt niveau med hensyn til modtagelsen af sårbare personer i forbindelse med den nye europæiske pagt om migration og asyl;

20.

glæder sig over handlingsplanen om integration og inklusion 2021-2027 som et nødvendigt supplement til den nye pagt om migration og asyl og den anerkendelse af de lokale og regionale myndigheders rolle, som denne indeholder, og ser frem til gennemførelsen af det aftalte samarbejde om integration mellem Kommissionen og udvalget;

21.

mener, at foranstaltningerne inden afrejse og ankomst er uløseligt forbundne med en effektiv udvikling af lovlige migrationsveje, for at der kan tages højde for målsætningerne i handlingsplanen om at dække alle de forskellige faser af integrationsprocessen;

22.

understreger nødvendigheden af en nem og klar adgang for lokale og regionale myndigheder, herunder på det makroregionale plan, til EU-støttemidler til integration og inklusion;

23.

understreger vigtigheden af at bekæmpe desinformation om integration og migration vha. konkrete fakta og tal for at modvirke forskelsbehandling, fordomme, racisme og fremmedhad. Udvalget opfordrer med henblik herpå Kommissionen til i sin årlige strategiske fremsynsrapport at medtage resultaterne fra EU's årlige regionale og lokale barometer, som er et evidensbaseret instrument, der bl.a. viser konsekvenserne af migration og integration for byer og regioner. Udvalget opfordrer desuden Kommissionen til at presse på for kommunikations- og informationskampagner med et humanistisk budskab rettet mod modtagersamfundene med det formål at forklare behovet for korrekt behandling og styring af migrationsstrømme;

24.

bakker udtrykkeligt op om en intensivering af indsatsen for at bekæmpe smugling af migranter og afskrække migranter fra at foretage livsfarlige rejser. Udvalget understreger i den forbindelse, at det er nødvendigt at styrke de europæiske agenturers rolle og revidere EU-handlingsplanen for bekæmpelse af smugling af migranter, som også skaber klarhed over, hvilken rolle privat redning til søs spiller. Det er vigtigt at undgå at gøre opfyldelsen af retlige forpligtelser (som f.eks. forpligtelsen til redning til søs) strafbar. Efter udvalgets opfattelse bør samarbejdet i forbindelse med redning til søs koordineres på europæisk plan og udvides i samarbejde og gensidig respekt mellem statslige og ikkestatslige aktører;

25.

opfordrer til, at der rettes særlig opmærksomhed mod potentielle ofre for menneskehandel (kvinder, unge og børn), og understreger betydningen af at foretage en korrekt identifikation af dem. Sker dette ikke i denne fase, kan de pågældende nemlig blive nægtet deres menneskerettigheder eller en række foranstaltninger, som de ellers burde være beskyttet af som følge af de krænkelser, de er blevet udsat for. I den forbindelse mener udvalget, at det er vigtigt med samordning med de lokale og regionale myndigheder kombineret med en indsats på tværs af flere instanser om afdækning, tidlig identifikation og indledende bistand til ofrene med henblik på fuld inklusion og integration for at undgå risikoen for grov udnyttelse af sårbare personer, såsom potentielle ofre for menneskehandel. For at garantere en passende modtagelse, som tilgodeser de individuelle behov hos ofre for menneskehandel, skal varetagelsen af dem bygge på individuelle planer med henblik på at respektere den enkeltes identitet, forventninger, evner og rettigheder. Udvalget understreger, at indsatsen på tværs af instanser, som har fokus på at selvstændiggøre ofrene, er afgørende for at sikre deres integration i samfundet og bane vejen for deres fulde autonomi;

26.

mener, at målene i pagten om migration og asyl, især sikringen af solidaritet mellem medlemsstaterne og en samlet tilgang, som samler foranstaltningerne på området for migration, asyl, integration og grænsestyring, kun kan nås af medlemsstaterne, hvis de handler i fællesskab inden for rammerne af det fælles europæiske asylsystem, og hvis de enkelte medlemsstaters interesser og kompetencer i højere grad anerkendes i solidaritetsmekanismen. Udvalget bekræfter, at forslagene under pagten er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, eftersom formålet/-ene med den foreslåede foranstaltning — en reform af det fælles europæiske asylsystem — ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne, men på grund af omfanget og virkningerne af denne foranstaltning kan nås bedre på EU-niveau. Desuden giver den foreslåede foranstaltning en klar fordel sammenlignet med foranstaltninger, der træffes på nationalt, regionalt eller lokalt niveau. Udvalget påpeger endvidere, at det er nødvendigt, at proportionalitetsprincippet overholdes.

Bruxelles, den 19. marts 2021.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Præsidiets erklæring om situationen for migranter i Moria (COR-2020-02499), nr. 9.

(2) Dette er tilfældet i »SHARE«-forslaget — et initiativ sat i værk af den baskiske regering, som støttes af flere regionalregeringer. Det har til formål at fremme solidaritet og medansvar i forbindelse med modtagelse af flygtninge og asylansøgere og anvender en geografisk fordelingsnøgle baseret på de tre førnævnte centrale parametre.

7.5.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 175/69

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Forslag til forordning om oprettelse af brexittilpasningsreserven

(2021/C 175/07)

Hovedordfører:

Loïg CHESNAIS-GIRARD (FR/PES),

formand for regionalrådet i Bretagne

Basisdokument:

COM(2020) 854 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Betragtning 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (»Det Forenede Kongerige«) forlod den 1. februar 2020 Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (»Euratom«) — i det følgende samlet benævnt »Unionen«, hvorefter en overgangsperiode begyndte. Som led i udtrædelsesaftalen (1) aftaltes denne midlertidige periode, som varer til den 31. december 2020. I overgangsperioden indledte Unionen og Det Forenede Kongerige formelle forhandlinger om de fremtidige forbindelser.

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (»Det Forenede Kongerige«) forlod den 1. februar 2020 Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (»Euratom«) — i det følgende samlet benævnt »Unionen«, hvorefter en overgangsperiode begyndte. Som led i udtrædelsesaftalen (1) aftaltes denne midlertidige periode, som udløb den 31. december 2020. I overgangsperioden indledte Unionen og Det Forenede Kongerige formelle forhandlinger om de fremtidige forbindelser.

Anbefalet ændring 2

Indsættelse af betragtning 2a

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Den 24. december 2020 førte forhandlingerne mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige til indgåelsen af en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (»handels- og samarbejdsaftalen«) (1) , der fastlægger deres fremtidige forbindelser og midlertidigt træder i kraft den 1. januar 2021. I forbindelse med gennemførelsen af den del af handels- og samarbejdsaftalen, der vedrører fiskeri, er der fastsat en overgangsperiode på fem et halvt år indtil den 30. juni 2026, hvor fiskeriet i britiske farvande vil blive gradvist reduceret. Dette forventes at medføre gennemgribende forandringer for hele fiskeriværdikæden og kystøkonomiens struktur i visse regioner.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 3

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Unionen er fast besluttet på at afbøde de økonomiske konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen og udvise solidaritet med alle medlemsstaterne , navnlig de mest berørte under sådanne ekstraordinære omstændigheder.	Unionen er fast besluttet på at afbøde de negative økonomiske og sociale konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen og udvise solidaritet med alle medlemsstaterne og med alle berørte regioner og økonomiske sektorer under sådanne ekstraordinære omstændigheder.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Med henblik på at bidrage til økonomisk, social og territorial samhørighed bør medlemsstaterne ved udformningen af støtteforanstaltninger navnlig fokusere på de regioner, områder og lokalsamfund, herunder dem, der er afhængige af fiskeriaktiviteter i Det Forenede Kongeriges farvande, som sandsynligvis vil blive påvirket mest negativt af Det Forenede Kongeriges udtræden. Medlemsstaterne kan være nødt til at træffe særlige foranstaltninger, navnlig for at støtte virksomheder og økonomiske sektorer, der påvirkes negativt af udtrædelsen. Der bør derfor opstilles en ikke-udtømmende liste over de typer foranstaltninger, der med størst sandsynlighed vil kunne opfylde denne målsætning.

Med henblik på at bidrage til økonomisk, social og territorial samhørighed bør medlemsstaterne ved udformningen af støtteforanstaltninger navnlig fokusere på de regioner, områder og lokalsamfund, herunder dem, der er afhængige af fiskeriaktiviteter i Det Forenede Kongeriges farvande, som sandsynligvis vil blive påvirket mest negativt af Det Forenede Kongeriges udtræden , hvorved der bør sikres en afbalanceret fordeling på tværs af de berørte regioner . Medlemsstaterne kan være nødt til at træffe særlige foranstaltninger, navnlig for at støtte virksomheder og økonomiske sektorer, der påvirkes negativt af udtrædelsen. Der bør derfor opstilles en ikke-udtømmende liste over de typer foranstaltninger, der med størst sandsynlighed vil kunne opfylde denne målsætning.

Anbefalet ændring 5

Betragtning 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Det understreges, at visse økonomiske sektorer er særlig udsatte. I visse områder, som er stærkt afhængige af britiske kunder, kan der forventes en betydelig nedgang i antallet af turister. Opholdsreglerne for borgerne kommer sandsynligvis til at påvirke mønstre for bevægelse og handel mellem forskellige områder, men også den demografiske balance i visse områder. Handelen er afhængig af virksomhedernes og værdikædernes evne til at integrere de nye krav som følge af aftalen. Konsekvenserne af brexit er allerede synlige i visse sektorer, eksempelsvis i de brancher der handler med friske varer, men i mange sektorer har vi endnu ikke set de fulde konsekvenser af brexit på grund af sundhedssituationen som følge af covid-19 og det forhold, at det endnu ikke er alle bestemmelser, der er blevet gennemført i praksis.

Anbefalet ændring 6

Betragtning 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Samtidig er det vigtigt klart at specificere eventuelle udelukkelser fra støtte fra reserven. Reserven bør udelukke merværdiafgift fra støtten, da den udgør en indtægt for medlemsstaterne, hvilket udligner de dermed forbundne omkostninger for medlemsstatens budget. For at koncentrere anvendelsen af de begrænsede midler på den mest effektive måde bør teknisk bistand, der anvendes af de organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af reserven, ikke være berettiget til støtte fra reserven. I overensstemmelse med den generelle tilgang til samhørighedspolitikken bør der ikke ydes støtte til udgifter, der er knyttet til flytninger eller er i modstrid med gældende EU-ret eller national ret.

Samtidig er det vigtigt klart at specificere eventuelle udelukkelser fra støtte fra reserven. Reserven bør udelukke merværdiafgift fra støtten, medmindre denne ikke kan blive refunderet i henhold til national momslovgivning, da moms udgør en indtægt for medlemsstaterne, hvilket udligner de dermed forbundne omkostninger for medlemsstatens budget. I overensstemmelse med den generelle tilgang til samhørighedspolitikken bør der ikke ydes støtte til udgifter, der er knyttet til flytninger eller er i modstrid med gældende EU-ret eller national ret.

Anbefalet ændring 7

Betragtning 14

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 skal reserven evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav bør eventuelt omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for evalueringen af reserven.

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 skal reserven evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og en administrativ byrde undgås, navnlig for medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder . Disse krav bør eventuelt omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for evalueringen af reserven.

Anbefalet ændring 8

Betragtning 15

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at sikre ligebehandling af alle medlemsstater og konsekvens i evalueringen af ansøgningerne bør Kommissionen vurdere ansøgningerne som en samlet pakke. Den bør navnlig se på støtteberettigelsen og nøjagtigheden af de anmeldte udgifter, den direkte forbindelse mellem udgifterne og de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe konsekvenserne af udtrædelsen, og de foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har truffet for at undgå dobbeltfinansiering. Efter vurderingen af ansøgningerne om finansielt bidrag fra reserven bør Kommissionen udligne den udbetalte forfinansiering og inddrive det uudnyttede beløb. For at koncentrere støtten om de medlemsstater, der er mest berørt af udtrædelsen, bør det — hvis udgifterne i den pågældende medlemsstat, som Kommissionen har accepteret som støtteberettigede, overstiger det beløb, der er udbetalt som forfinansiering, og 0,06 % af den pågældende medlemsstats nominelle bruttonationalindkomst (BNI) for 2021 — være muligt at tillade en supplerende tildeling fra reserven til den pågældende medlemsstat inden for rammerne af de disponible finansielle midler. I betragtning af omfanget af det forventede økonomiske chok bør der åbnes mulighed for at anvende de beløb, der er inddrevet fra forfinansieringen, til medlemsstaternes godtgørelse af supplerende udgifter.

For at sikre ligebehandling af alle medlemsstater og konsekvens i evalueringen af ansøgningerne bør Kommissionen vurdere ansøgningerne som en samlet pakke. Den bør navnlig se på støtteberettigelsen og nøjagtigheden af de anmeldte udgifter, den direkte forbindelse mellem udgifterne og de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe konsekvenserne af udtrædelsen, og de foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har truffet for at undgå dobbeltfinansiering. Den sektormæssige og geografiske fordeling af udgifterne på NUTS 2-niveau, herunder regionerne i den yderste periferi, bør også sikres. Efter vurderingen af ansøgningerne om finansielt bidrag fra reserven bør Kommissionen udligne den udbetalte forfinansiering og inddrive det uudnyttede beløb. For at koncentrere støtten om de medlemsstater, der er mest berørt af udtrædelsen, bør det — hvis udgifterne i den pågældende medlemsstat, som Kommissionen har accepteret som støtteberettigede, overstiger det beløb, der er udbetalt som forfinansiering, og 0,06 % af den pågældende medlemsstats nominelle bruttonationalindkomst (BNI) for 2021 — være muligt at tillade en supplerende tildeling fra reserven til den pågældende medlemsstat inden for rammerne af de disponible finansielle midler. I betragtning af omfanget af det forventede økonomiske chok bør der åbnes mulighed for at anvende de beløb, der er inddrevet fra forfinansieringen, til medlemsstaternes godtgørelse af supplerende udgifter.

Anbefalet ændring 9

Betragtning 16

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at sikre, at delt forvaltning fungerer korrekt, bør medlemsstaterne indføre et forvaltnings- og kontrolsystem, udpege og meddele Kommissionen, hvilke organer der er ansvarlige for forvaltningen af reserven, samt et særskilt uafhængigt revisionsorgan. Af forenklingshensyn kan medlemsstaterne gøre brug af eksisterende udpegede organer og systemer, der er oprettet med henblik på forvaltning og kontrol af finansieringen af samhørighedspolitikken eller Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. Det er nødvendigt at præcisere medlemsstaternes ansvarsområder og fastsætte de specifikke krav til de udpegede organer.

For at sikre, at delt forvaltning fungerer korrekt, bør medlemsstaterne indføre et forvaltnings- og kontrolsystem, udpege og meddele Kommissionen, hvilke organer der på nationalt og regionalt niveau er ansvarlige for forvaltningen af reserven, samt et særskilt uafhængigt revisionsorgan. Af forenklingshensyn bør medlemsstaterne gøre brug af eksisterende udpegede organer og systemer, der er oprettet med henblik på forvaltning og kontrol af finansieringen af samhørighedspolitikken eller Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. Det er nødvendigt at præcisere medlemsstaternes ansvarsområder og fastsætte de specifikke krav til de udpegede organer. Medlemsstaterne sørger for, at de berørte lokale og regionale myndigheder deltager i gennemførelsen og overvågningen af fonden via overvågningsorganerne, hvis de ikke allerede er tilknyttet disse.

Anbefalet ændring 10

Betragtning 19

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(19)	For at øge gennemsigtigheden med hensyn til anvendelsen af Unionens bidrag bør Kommissionen forelægge en endelig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af reserven.

(19)	For at øge gennemsigtigheden med hensyn til anvendelsen af Unionens bidrag bør Kommissionen forelægge en endelig rapport for Europa-Parlamentet, Rådet , Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af reserven.

Anbefalet ændring 11

Artikel 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I denne forordning forstås ved:

1)	»referenceperiode«: den referenceperiode, der er omhandlet i finansforordningens artikel 63, stk. 5, litra a), og som løber fra den 1. juli 2020 til den 31. december 2022

1)	»referenceperiode«: den referenceperiode, der er omhandlet i finansforordningens artikel 63, stk. 5, litra a), og som løber fra den 1. juli 2020 til den 31. december 2022

2)	»gældende ret«: EU-ret og national ret, der vedrører dens anvendelse

2)»	gældende ret«: EU-ret og national ret, der vedrører dens anvendelse

»uregelmæssighed«: enhver overtrædelse af EU-retten eller national lovgivning vedrørende dens anvendelse, som kan tilskrives en offentlig eller privat enheds, herunder medlemsstatsmyndigheders, handling eller undladelse i forbindelse med gennemførelsen af reserven, der skader eller vil kunne skade EU-budgettet ved afholdelse af en uretmæssig udgift over EU-budgettet

4)	»samlet fejlprocent«: samlede konstaterede fejl i stikprøven divideret med revisionspopulationen

4)	»samlet fejlprocent«: samlede konstaterede fejl i stikprøven divideret med revisionspopulationen

»restfejlprocent«: den samlede fejlprocent minus de finansielle korrektioner, som medlemsstaten har foretaget med henblik på at mindske de risici, som det uafhængige revisionsorgan har identificeret i sine revisioner af finansierede foranstaltninger, divideret med de udgifter, der skal dækkes af det finansielle bidrag fra reserven

6)	»flytning«: overførsel af samme eller lignende aktivitet eller del heraf, jf. definitionen i artikel 2, stk. 61a, i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014.

Anbefalet ændring 12

Artikel 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Alle medlemsstater kan være berettigede til støtte fra reserven.

2. De maksimale midler til reserven fastsættes til 5 370 994 000 EUR i løbende priser.

2. De maksimale midler til reserven fastsættes til 6 370 994 000 EUR i løbende priser.

3. De i stk. 2 omhandlede ressourcer fordeles som følger:

a)	et forfinansieringsbeløb på 4 244 832 000 EUR bliver disponibelt i 2021 i overensstemmelse med artikel 8

b)	supplerende beløb på 1 126 162 000 EUR bliver disponible i 2024 i overensstemmelse med artikel 11.

a)	et forfinansieringsbeløb på 4 244 832 000 EUR bliver disponibelt i 2021 i overensstemmelse med artikel 8

b)	supplerende beløb på 2 126 162 000 EUR bliver disponible i 2026 i overensstemmelse med artikel 11.

De beløb, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra a), betragtes som forfinansiering som omhandlet i finansforordningens artikel 115, stk. 2, litra b), nr. i).

4. Ressourcer, der hidrører fra forfinansieringen af reserven og tildeles på grundlag af fiskerikriteriet (bilag I, punkt 2), anvendes udelukkende til foranstaltninger til støtte for lokale og regionale virksomheder og samfund, der er afhængige af fiskeriaktiviteter i de farvande, der tilhører Det Forenede Kongeriges eksklusive økonomiske zone (»UK EEZ«), jf. artikel 5, stk. 1, litra c).

5. I definitionen af støtteforanstaltninger, som finansieres med ressourcer, der tildeles på grundlag af kriteriet om handel med Det Forenede Kongerige (bilag I, punkt 2), tager medlemsstaterne hensyn til den relative betydning af nettohandlen for de enkelte regioner (NUTS 2). Denne handel omfatter under alle omstændigheder turistydelser.

Anbefalet ændring 13

Indsættelse af en artikel 4a

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Høringsproces

1. Hver medlemsstat etablerer en dialog på flere niveauer i overensstemmelse med de nationale retlige rammer, herunder med de lokale og regionale myndigheder i de berørte områder Denne høringsproces er baseret på princippet om partnerskab inden for samhørighedspolitikken. Den vedrører identifikation og gennemførelse af de foranstaltninger, der støttes af reserven.

2. De nærmere bestemmelser for høring og inddragelse af de lokale og regionale myndigheder angives af medlemsstaten i [nyt bilag IV].

Begrundelse

En høringsproces bør være et vigtigt element i beslutninger om, hvordan disse midler fordeles. De lokale og regionale myndigheder bør inkluderes i denne høringsproces på samme vis som under samhørighedspolitikken.

Anbefalet ændring 14

Artikel 5, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Støtteberettigelse

1. Det finansielle bidrag fra reserven støtter kun de offentlige udgifter, der er direkte knyttet til foranstaltninger, som medlemsstaterne specifikt har truffet for at bidrage til de målsætninger, der er omhandlet i artikel 3, og kan navnlig dække følgende:

a)	foranstaltninger til støtte for virksomheder og lokalsamfund, der påvirkes negativt af udtrædelsen

foranstaltninger til støtte for virksomheder og navnlig små og mellemstore virksomheder, regioner og lokalsamfund, der påvirkes negativt af udtrædelsen , herunder kompensation til virksomheder, der rammes af en betydelig nedgang i omsætningen på grund af reduceret adgang til det britiske marked som følge af ikke-toldmæssige handelshindringer

b)	foranstaltninger til støtte for de mest berørte økonomiske sektorer

b)	foranstaltninger til støtte for de mest berørte økonomiske sektorer , herunder investeringer som er nødvendige for at omstrukturere værdikæderne

c)	foranstaltninger til støtte for virksomheder og lokalsamfund, der er afhængige af fiskeri i Det Forenede Kongeriges farvande

c)	foranstaltninger til støtte for virksomheder og lokal - og regional samfund, der er afhængige af fiskeri i Det Forenede Kongeriges farvande , herunder investeringer, som er nødvendige for omstruktureringen af sektoren

d)	foranstaltninger til støtte for beskæftigelsen, herunder gennem arbejdsfordelingsordninger, omskoling og uddannelse i berørte sektorer

d)	foranstaltninger, der har til formål at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af brexit for særligt berørte sektorer såsom turisme, landbrugseksport, forskning og innovation

e)	foranstaltninger til at sikre, at grænse-, told-, sundheds- og plantesundheds-, sikkerheds- og fiskerikontrollen fungerer, samt at opkrævningen af indirekte skatter, herunder supplerende personale og infrastruktur, fungerer

e)	foranstaltninger til støtte for beskæftigelsen, herunder gennem arbejdsfordelingsordninger, omskoling og uddannelse for de berørte sektorer

f)	foranstaltninger til at lette ordninger for certificering og godkendelse af produkter, til at hjælpe med at opfylde etableringskrav, til at lette etikettering og mærkning, f.eks. vedrørende sikkerheds-, sundheds- og miljøstandarder, samt til at bistå i forbindelse med gensidig anerkendelse

f)	foranstaltninger til fremme af reintegrationen på EU's arbejdsmarked af borgere, der som følge af restriktionerne for arbejdstagernes frie bevægelighed har måttet forlade Det Forenede Kongerige

g)	foranstaltninger vedrørende kommunikation og oplysning til og kendskab hos borgere og virksomheder om ændringer af deres rettigheder og forpligtelse som følge af udtrædelsen.

g)	foranstaltninger til at sikre, at grænse-, told-, sundheds- og plantesundheds-, sikkerheds- og fiskerikontrollen fungerer, samt at opkrævningen af indirekte skatter, herunder supplerende kvalificeret personale og fysiske og immaterielle infrastruktur net , fungerer

h)	foranstaltninger til at lette ordninger for certificering og godkendelse af produkter, til at hjælpe med at opfylde etableringskrav, til at lette etikettering og mærkning, f.eks. vedrørende sikkerheds-, sundheds- og miljøstandarder, samt til at bistå i forbindelse med gensidig anerkendelse

i)	foranstaltninger vedrørende kommunikation og oplysning til og kendskab hos borgere og virksomheder , især SMV'er, om ændringer af deres rettigheder og forpligtelse som følge af udtrædelsen

j)	foranstaltninger til afbødning af forstyrrelser som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af samarbejds- og udvekslingsprogrammer

foranstaltninger til at sikre dialog og samråd mellem de mest berørte områder og sektorer med henblik på at begrænse de uventede virkninger af forstyrrelserne mellem europæiske og britiske partnere og skabe et miljø, der fremmer en gnidningsløs og operationel gennemførelse af handels- og samarbejdsaftalen

l)	foranstaltninger til konsekvensanalyse og evaluering af foranstaltninger, der gennemføres under reserven.

Anbefalet ændring 15

Artikel 5, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
2. Udgifter er støtteberettigede, hvis de er afholdt og betalt i referenceperioden, for så vidt angår foranstaltninger, der gennemføres i den pågældende medlemsstat eller til fordel for den pågældende medlemsstat.	2. Udgifter er støtteberettigede, hvis de er afholdt og betalt i referenceperioden, for så vidt angår foranstaltninger, der gennemføres i de berørte regioner og sektorer i den pågældende medlemsstat.

Anbefalet ændring 16

Artikel 5, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Ved udformningen af støtteforanstaltninger tager medlemsstaterne hensyn til de forskellige virkninger af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen for forskellige regioner og lokalsamfund og fokuserer støtten fra reserven på dem, der er mest berørt, alt efter hvad der er relevant. Der sikres i den forbindelse en afbalanceret fordeling af midlerne med udgangspunkt i de økonomiske konsekvenser for den enkelte region.

Begrundelse

Ændringsforslaget har til formål at sikre, at tildelingen af reservens midler tager hensyn til de økonomiske konsekvenser af brexit for hver berørt region og resulterer i en afbalanceret fordeling af ressourcerne, der tager udgangspunkt i de reelle økonomiske tab.

Anbefalet ændring 17

Artikel 5, stk. 4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Foranstaltningerne omhandlet i stk. 1, skal overholde gældende ret.	Foranstaltningerne omhandlet i stk. 1, skal overholde gældende ret med forbehold af de undtagelser, der fremgår af artikel [ny artikel 6] .

Anbefalet ændring 18

Artikel 5, stk. 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Foranstaltninger, der er støtteberettigede i henhold til stk. 1, kan modtage støtte fra andre EU-programmer og -instrumenter, forudsat at denne støtte ikke dækker de samme omkostninger.

Foranstaltninger, der er støtteberettigede i henhold til stk. 1, kan modtage støtte fra andre EU-programmer og -instrumenter, forudsat at denne støtte ikke dækker de samme omkostninger. De relevante regionale og lokale myndigheder, der varetager funktionerne som forvaltningsmyndighed eller formidlende organ for EU-midler, inddrages fuldt og høres som led i arbejdet med at undgå overlapning af finansiering. De relevante interessenter skal høres om anvendelsen af midler fra strukturfondene i stedet for reserven i betragtning af de konsekvenser, dette kan få for gennemførelsen af andre EU-programmer og finansieringsprogrammer.

Anbefalet ændring 19

Indsættelse af en artikel 5a

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Statsstøtte

1. Hvad angår fiskerisektoren og sektoren for primærproduktion af landbrugsprodukter, gælder følgende: Artikel 107, 108 og 109 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder ikke anvendelse på betalinger foretaget af medlemsstaterne i henhold til denne forordning, som falder inden for anvendelsesområdet for artikel 42 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for støtte, der udelukkende ydes i henhold til artikel 5 i referenceperioden.

2. Nationale bestemmelser om offentlig finansiering, der går videre end bestemmelserne i denne forordning vedrørende de i stk. 1 omhandlede betalinger, behandles som helhed på grundlag af artikel 107, 108 og 109 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Anbefalet ændring 20

Artikel 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Udelukkelse fra støtte

Reserven yder ikke støtte til:

a)	merværdiafgift

a)	merværdiafgift , undtagen hvis den ikke kan blive refunderet i henhold til den nationale momslovgivning

b)	teknisk bistand til forvaltning, overvågning, information og kommunikation, tvistbilæggelse samt kontrol og revision af reserven

b)	udgifter til flytning som defineret i artikel 2, nr. 6)

c)	udgifter til flytning som defineret i artikel 2, nr. 6)

c)	udgifter til flytning i overensstemmelse med artikel 2, nr. 61a, og artikel 14, stk. 16, i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014, hvis et bidrag fra reserven udgør statsstøtte

d)	udgifter til flytning i overensstemmelse med artikel 14, stk. 16, i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014, hvis et bidrag fra reserven udgør statsstøtte.

d)	modtagere, som har hjemsted i et tredjeland.

Anbefalet ændring 21

Artikel 7, stk. 5

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Uanset finansforordningens artikel 12 fremføres uudnyttede forpligtelses- og betalingsbevillinger i medfør af nærværende forordning automatisk og kan anvendes indtil den 31. december 2025 . De fremførte bevillinger udnyttes som de første i det følgende regnskabsår.	Uanset finansforordningens artikel 12 fremføres uudnyttede forpligtelses- og betalingsbevillinger i medfør af nærværende forordning automatisk og kan anvendes indtil den 31. december 2026 . De fremførte bevillinger udnyttes som de første i det følgende regnskabsår.

Anbefalet ændring 22

Artikel 8, stk. 3

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Kommissionen udbetaler forfinansieringen senest 60 dage efter datoen for vedtagelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 2. Den udlignes i overensstemmelse med artikel 11.	Kommissionen udbetaler forfinansieringen senest 45 dage efter datoen for vedtagelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 2. Den udlignes i overensstemmelse med artikel 11.

Anbefalet ændring 23

Artikel 10, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Ansøgningen skal være baseret på modellen i bilag II. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om de samlede offentlige udgifter, som medlemsstaterne har afholdt og betalt, og værdierne af outputindikatorer for de støttede foranstaltninger. Den skal ledsages af de dokumenter, der er omhandlet i finansforordningens artikel 63, stk. 5, 6 og 7, og af en gennemførelsesrapport.

Ansøgningen skal være baseret på modellen i bilag II. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om de samlede offentlige udgifter, som medlemsstaterne har afholdt og betalt, inkl. den territoriale fordeling af udgifterne på NUTS 2-niveau, og værdierne af outputindikatorer for de støttede foranstaltninger. Den skal ledsages af de dokumenter, der er omhandlet i finansforordningens artikel 63, stk. 5, 6 og 7, og af en gennemførelsesrapport.

Anbefalet ændring 24

Artikel 10, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

2. Gennemførelsesrapporten vedrørende reserven skal indeholde følgende:

a)	en beskrivelse af konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen i økonomisk og social henseende, herunder en identifikation af de regioner, områder og sektorer, der er mest berørt

a)	en beskrivelse af konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen i økonomisk og social henseende, herunder en identifikation af de regioner, områder og sektorer, der er mest berørt . Den finansielle revision foregår i faste euro

aa)	i overensstemmelse med [den nye artikel 5] en beskrivelse af den høring, der har fundet sted af de mest berørte regioner og sektorer, både når foranstaltningerne udarbejdes, og når de gennemføres

en beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der er truffet for at imødegå de negative konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, i hvilket omfang disse foranstaltninger har afbødet de regionale og sektorspecifikke virkninger, der er omhandlet i litra a), og hvordan de blev gennemført

c)	en begrundelse for, at de afholdte og betalte udgifter er støtteberettigede, og deres direkte forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen

c)	en begrundelse for, at de afholdte og betalte udgifter er støtteberettigede, og deres direkte forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen

d)	en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at undgå dobbeltfinansiering og sikre komplementaritet med andre EU-instrumenter og national finansiering

d)	en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at undgå dobbeltfinansiering og sikre komplementaritet med andre EU-instrumenter og national finansiering

e)	en beskrivelse af foranstaltningernes bidrag til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

e)	en beskrivelse af foranstaltningernes bidrag til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

Anbefalet ændring 25

Artikel 13, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Forvaltning og kontrol

1. Medlemsstaterne træffer ved udførelsen af deres opgaver i tilknytning til gennemførelsen af reserven alle nødvendige foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige, reguleringsmæssige og administrative foranstaltninger, for at beskytte Unionens finansielle interesser, navnlig ved:

(a)	at udpege et organ , der har ansvaret for forvaltningen af det finansielle bidrag fra reserven, og et uafhængigt revisionsorgan i overensstemmelse med finansforordningens artikel 63, stk. 3, og føre tilsyn med sådanne organer

(a)	på passende forvaltningsniveau at udpege et eller flere organer , der har ansvaret for forvaltningen af det finansielle bidrag fra reserven, og et uafhængigt revisionsorgan i overensstemmelse med finansforordningens artikel 63, stk. 3, og føre tilsyn med sådanne organer

(b)	at oprette forvaltnings- og kontrolsystemer vedrørende reserven i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning og sikre, at disse systemer fungerer effektivt

(b)	at oprette forvaltnings- og kontrolsystemer vedrørende reserven i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning og sikre, at disse systemer fungerer effektivt

(c)	at udarbejde en beskrivelse af forvaltnings- og kontrolsystemet i overensstemmelse med modellen i bilag III, at holde beskrivelsen ajour og efter anmodning stille den til rådighed for Kommissionen

(c)	at udarbejde en beskrivelse af forvaltnings- og kontrolsystemet i overensstemmelse med modellen i bilag III, at holde beskrivelsen ajour og efter anmodning stille den til rådighed for Kommissionen

(d)	senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden at underrette Kommissionen om, hvilke organer der er udpeget, og hvilket organ forfinansieringen skal udbetales til, og bekræfte, at systembeskrivelserne er blevet udarbejdet

(d)	senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden at underrette Kommissionen om, hvilke organer der er udpeget, og hvilket organ forfinansieringen skal udbetales til, og bekræfte, at systembeskrivelserne er blevet udarbejdet

(e)	at sikre, at udgifter, der støttes under andre EU-programmer og -instrumenter, ikke medtages med henblik på støtte fra reserven

(e)	at sikre, at udgifter, der støttes under andre EU-programmer og -instrumenter, ikke medtages med henblik på støtte fra reserven

(f)	at forebygge, påvise og korrigere uregelmæssigheder og svig og undgå interessekonflikter , herunder ved hjælp af et fælles datamining-værktøj, som stilles til rådighed af Kommissionen

[…]

(f)	at forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder og svig og undgå interessekonflikter

[…]

Anbefalet ændring 26

Artikel 13, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Det organ, der har ansvaret for at forvalte det finansielle bidrag fra reserven, skal:

Det organ eller de organer , der har ansvaret for at forvalte det finansielle bidrag fra reserven, skal:

a)	varetage driften af et effektivt og produktivt system til intern kontrol

a)	varetage driften af et effektivt og produktivt system til intern kontrol

b)	fastlægge kriterier og procedurer for udvælgelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, og fastlægge betingelserne for et finansielt bidrag fra reserven

b)	fastlægge kriterier og procedurer for udvælgelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, og fastlægge betingelserne for et finansielt bidrag fra reserven

c)	kontrollere, at de foranstaltninger, der finansieres over reserven, gennemføres i overensstemmelse med gældende ret og betingelserne for et finansielt bidrag fra reserven, og at udgifterne er baseret på kontrollerbare bilag

c)	kontrollere, at de foranstaltninger, der finansieres over reserven, gennemføres i overensstemmelse med gældende ret og betingelserne for et finansielt bidrag fra reserven, og at udgifterne er baseret på kontrollerbare bilag

d)	fastlægge effektive foranstaltninger for at undgå dobbeltfinansiering af de samme omkostninger fra reserven og andre kilder til EU-finansiering

d)	fastlægge effektive foranstaltninger for at undgå dobbeltfinansiering af de samme omkostninger fra reserven og andre kilder til EU-finansiering

e)	sikre efterfølgende offentliggørelse i overensstemmelse med finansforordningens artikel 38, stk. 2-6

e)	sikre efterfølgende offentliggørelse i overensstemmelse med finansforordningens artikel 38, stk. 2-6

f)	anvende et regnskabssystem til elektronisk registrering og lagring af data om de udgifter, der er afholdt, og som skal dækkes af det finansielle bidrag fra reserven, som rettidigt giver nøjagtige, fuldstændige og pålidelige oplysninger

f)	anvende et regnskabssystem til elektronisk registrering og lagring af data om de udgifter, der er afholdt, og som skal dækkes af det finansielle bidrag fra reserven, som rettidigt giver nøjagtige, fuldstændige og pålidelige oplysninger

stille al dokumentation vedrørende udgifter, der skal dækkes af det finansielle bidrag fra reserven, til rådighed i en periode på fem år efter fristen for indgivelse af ansøgningen om et finansielt bidrag og indarbejde denne forpligtelse i aftaler med andre enheder, der er involveret i gennemførelsen af reserven

h)	med henblik på stk. 1, litra f), samle oplysninger i et elektronisk standardiseret format for at gøre det muligt at identificere modtagere af et finansielt bidrag fra reserven og deres reelle ejere i overensstemmelse med bilag III.

h)	med henblik på stk. 1, litra f), samle oplysninger i et elektronisk standardiseret format for at gøre det muligt at identificere modtagere af et finansielt bidrag fra reserven og deres reelle ejere i overensstemmelse med bilag III.

Anbefalet ændring 27

Artikel 16, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
2. Senest den 30. juni 2027 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af reserven.	2. Senest den 30. juni 2027 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet , Det Europæiske Regionsudvalg og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemførelsen af reserven.

Anbefalet ændring 28

Bilag I, nr. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

3.	Den faktor, der er knyttet til fiskeriet, fastlægges på grundlag af følgende kriterier og ved at anvende følgende trin:

3.	Den faktor, der er knyttet til fiskeriet, fastlægges på grundlag af følgende kriterier og ved at anvende følgende trin:

a)	hver medlemsstats andel af den samlede værdi af de fisk, der er fanget i UK EEZ

a)	hver medlemsstats andel af den samlede værdi af de fisk, der er fanget i UK EEZ i perioden 2015-2018

disse andele øges for medlemsstater med fiskeri, der mere end gennemsnittet er afhængige af fisk fanget i UK EEZ og reduceres for de medlemsstater, der er afhængige mindre en gennemsnittet, på følgende måde:

i)	For hver medlemsstat udtrykkes værdien af fisk fanget i UK EEZ som en procentdel af den samlede værdi af fisk fanget af den pågældende medlemsstat som et indeks for EU-gennemsnittet (afhængighedsindeks).

ii)	Den oprindelige andel af værdien af fisk fanget i UK EEZ justeres ved at multiplicere den med medlemsstatens afhængighedsindeks.

iii)	Disse justerede andele omskaleres for at sikre, at summen af alle medlemsstaternes andele svarer til 100 %.

b)	de opnåede andele omskaleres for at sikre, at summen af alle medlemsstaternes andele svarer til 100 %.

4.	Den faktor, der er knyttet til handelen, opnås ved at anvende følgende trin:

4.	Den faktor, der er knyttet til handelen, opnås ved at anvende følgende trin:

Hver medlemsstats handel med Det Forenede Kongerige udtrykkes som andel af EU's handel med Det Forenede Kongerige (ved handel forstås summen af importen og eksporten af varer og tjenesteydelser).

Hver medlemsstats handel med Det Forenede Kongerige udtrykkes som andel af EU's handel med Det Forenede Kongerige (ved handel forstås summen af importen og eksporten af varer og tjenesteydelser — herunder turistsektoren, dog med undtagelse af finansielle tjenesteydelser) .

Anbefalet ændring 29

Tilføjelse af bilag IIIa

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1.	Identifikation af de mest berørte økonomiske sektorer:

Identifikation af de mest berørte NUTS 2-regioner:

For hver region (herunder regioner som fastlagt i artikel 349 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde):

—	NUTS 2-klassifikation

—	Regionens navn

—	Regional befolkning (dato)

—	Regionalt BNP

—	Handelsvolumen med Det Forenede Kongerige i 2019

3.	Beskrivelse af den anvendte partnerskabstilgang:

Udvikling af strategier:

(angiv venligst de strategiske dokumenter, der er i blevet udarbejdet)

—	Overordnet strategi:

—	Regionale strategier:

—	Sektorstrategier:

5.	Beskrivelse af de overvågnings- og evalueringsværktøjer, der er indført:

6.	Udgifternes fordeling Afholdt beløb Fiskerisektoren Sektorer, der er involveret i handel

Geografisk fordeling af udgifterne

i.	De mest berørte NUTS 2-regioner: NUTS 2-klassifikation Beløb i EUR pr. indbygger

ii.	Beløb uden geografisk målretning:

8.	Bidrag til klimamålene Procentdel af udgifterne:

9.	Bidrag til målene for den digitale omstilling Procentdel af udgifterne:

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over oprettelsen af en brexittilpasningsreserve, som sigter mod at afbøde de territoriale konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union. Brexittilpasningsreserven er et konkret udtryk for solidaritet inden for EU og har til formål at bidrage til økonomisk, social og territorial samhørighed, som det fremgår af retsgrundlaget (artikel 175 i EUF-traktaten) i Kommissionens forslag;

anser indgåelsen af en handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Det Forenede Kongerige for at være et positivt resultat af forhandlingerne. Den nye ramme for forholdet til Det Forenede Kongerige har imidlertid store territoriale konsekvenser. Da handels- og samarbejdsaftalen ikke kan ligestilles med en frihandelsaftale, er mange europæiske regioner fortsat meget udsatte for de økonomiske og sociale konsekvenser af brexit. Indvirkningen er særlig stor på regioner, der ligger geografisk tæt på Det Forenede Kongerige, og regioner med meget tætte forbindelser til britiske partnere. Ikke blot de lokale og regionale myndigheder, de økonomiske aktører som turistsektoren og uddannelses- og forskningssektorerne, men også borgerne og civilsamfundet oplever nu konsekvenserne af de nye grænser, de nye administrative procedurer, de nye komplekse værdikæder og ophøret af samarbejdsprogrammer;

henleder opmærksomheden på de geopolitiske konsekvenser af handels- og samarbejdsaftalen, som berører en række lokale og regionale myndigheder ved Den Europæiske Unions nye ydre grænser. Det er derfor meget positivt, at foranstaltninger, der bidrager til en mere smidig kontrol af varer og mere smidig bevægelighed for personer, er støtteberettigede. RU understreger, at lokale og regionale investeringer i kontrol i disse nye grænseregioner vil bidrage til at beskytte alle europæiske borgere inden for EU's nye grænser. RU opfordrer både Europa-Parlamentet og Rådet til at fastlægge en rimelig minimumsdækning for disse regioner;

opfordrer til en forøgelse på 1 mia. EUR af de supplerende beløb, der ifølge artikel 11 stilles til rådighed i anden omgang, for bedre at kunne imødekomme behovene på kort og mellemlang sigt i overensstemmelse med udvalgets anmodning om at forlænge brexittilpasningsreservens støtteberettigelsesperiode;

fremhæver eksponeringen i fiskeri- og skaldyrssektoren, der har en overgangsperiode på fem et halvt år. Ud over de nye begrænsninger, der er fælles for alle europæiske sektorer, er en stor del af aktiviteterne i fiskerisektoren direkte truet. Denne situation kræver en konsekvensanalyse, der afspejler de regionale realiteter så godt som muligt, uden national indeksering. Der skal sikres en mere retfærdig finansiel fordeling mellem de berørte europæiske regioner uanset medlemsstatens størrelse;

opfordrer til, at de lokale og regionale myndigheder sættes i centrum for oprettelsen af dette nye finansielle instrument. RU anbefaler, at der indføres kriterier, der tager hensyn til den regionale intensitet af virkningerne og sørger for en retfærdig fordeling af midlerne med udgangspunkt i de økonomiske konsekvenser for den enkelte region. Som det fremgår af RU's undersøgelser af konsekvenserne af brexit, afspejles de til tider meget voldsomme lokale konsekvenser ikke i vurderinger af virkningerne på nationalt plan. De lokale myndigheder bør inddrages i konsekvensvurderingen og udformningen af foranstaltninger. Dette er så meget desto vigtigere, eftersom lokale og regionale myndigheder afhængigt af deres kompetencer selv vil være nødt til at forudfinansiere visse foranstaltninger, udvikle territoriale strategier for at afbøde konsekvenserne af brexit og mobilisere en del af de EU-midler, de forvalter. Inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder vil bidrage til at målrette behovene og sikre en effektiv gennemførelse af brexittilpasningsreserven;

fremhæver tillige eksponeringen i regioner som følge af tab af handelsmuligheder med Det Forenede Kongerige og det forhold, at handels- og samarbejdsaftalen ikke kan ligestilles med en frihandelsaftale. Dette rammer en lang række sektorer og på tværs af værdikæder inden for f.eks. turisme, hotel- og restaurationsbranchen og landbrugsfødevaresektoren og vil udmønte sig i tab af arbejdspladser lokalt og regionalt. RU anerkender, at de socioøkonomiske virkninger for lokalsamfund i regionerne vil være langvarige og derfor skal imødegås straks. Udvalget fremhæver desuden, at brexittilpasningsreserven er det eneste EU-finansieringsinstrument for medlemsstater, regioner og sektorer, der rammes negativt af brexit;

opfordrer til en forlængelse af støtteberettigelsesperioden til juni 2026, idet europæisk solidaritet ikke bør begrænses til 2021 og 2022, og idet det konstateres, at der ikke er afsat nogen midler til at afbøde konsekvenserne af brexit fra 2023 og fremefter.

—

RU påpeger, at der er en væsentlig uoverensstemmelse mellem længden af overgangsperioden for fiskerisektoren og brexittilpasningsreservens støtteberettigelsesperiode. Kun en forlængelse af støtteberettigelsesperioden for udgifter indtil juni 2026 vil give mulighed for passende støtte til denne sektor. Selv om komplementaritet er absolut nødvendig med EHFAF, udgør denne fond fortsat det strukturelle instrument til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og kan ikke tage hensyn til de asymmetriske territoriale konsekvenser af brexit

—	Med hensyn til etableringen af en bæredygtig kontrolinfrastruktur bemærker RU, at covid-19-sundhedssituationen ikke gør det muligt at måle de reelle strømme og foretage investeringer med det samme

—

Visse foranstaltninger eller investeringer kan indebære forberedelses- eller gennemførelsesperioder, som ikke kan kortes ned, og som ikke giver mulighed for forpligtelser og betalinger før den 31. december 2022. Her henviser RU både til procedurerne for offentlig indkøb og til procedurer til at sikre, at foranstaltningerne eller investeringerne er i overensstemmelse med gældende EU-regler eller nationale regler (miljøkonsekvensvurderinger, byggetilladelser, offentlige høringer, procedurer for anmeldelse af statsstøtte osv.)

—

RU understreger, at konsekvenserne af brexit er forskellige i de forskellige europæiske regioner, og glæder sig derfor meget over den fleksibilitet, som medlemsstaterne råder over til at udvikle foranstaltninger, der opfylder behovene så godt som muligt. Det er vigtigt, at der kan udvikles foranstaltninger i henhold til lokale og regionale behov, både til støtte for industri, turisme, transport, forskning og innovation samt landbrugs- og fødevaresektoren. Efter RU's opfattelse er det vigtigt, at den potentielle mangfoldighed af reservens interventionsområder beskrives nærmere i forordningen for at fremme forståelsen af den og af dens korrekte gennemførelse;

mener, at reserven vil spille en central rolle med hensyn til at støtte gennemførelsen af den nye retlige ramme, der regulerer forholdet mellem EU og Det Forenede Kongerige, hvis konsekvenser ikke kan identificeres fuldt ud, navnlig på grund af de kombinerede virkninger med covid-19-pandemien. Dette gør sig også gældende for de specifikke spørgsmål, som der endnu ikke er forhandlet om, såsom finansielle tjenesteydelser og Det Forenede Kongeriges deltagelse i Horisont Europa-programmet. Der skal tages hensyn til såvel negative som positive udviklingstendenser;

10.

undrer sig over, hvilken merværdi, i forhold til god forvaltning, der kan ligge i, at Kommissionen den 24. februar lancerede en offentlig høring om brexittilpasningsreserven af en varighed på otte uger (1), på trods af at lovgivningsforslaget blev fremlagt to måneder forinden, og at de interinstitutionelle forhandlinger med henblik på at nå frem til en aftale i første halvdel af 2021, allerede er vidt fremskredne;

11.

mener, at brexit er en situation uden sidestykke, og at der kun kan drages begrænsede paralleller med eksisterende ordninger som f.eks. Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. RU beklager, at Kommissionens forslag ikke afspejler det partnerskabsprincip, der gælder for samhørighedspolitikken, da det ikke giver garantier for de lokale og regionale myndigheders rolle i forvaltningen. Den måde, hvorpå foranstaltningerne udformes og forvaltes, bør i højere grad afspejle tankegangen om at målrette de territoriale virkninger;

12.

mener, at medlemsstaterne bør have fleksibilitet til at fastlægge forvaltningssystemer med hensyn til antal organer og forvaltningsniveauer (nationale, regionale eller interregionale). Til gengæld skal medlemsstaterne begrunde deres valg, hvad angår subsidiaritet og navnlig deres evne til at opfylde de behov, der er koncentreret i visse områder og økonomiske sektorer, som er mere udsatte. Under alle omstændigheder skal det sikres, at det regionale niveau deltager i forvaltningsproceduren;

13.

mener, at brexit har stor betydning på så forskellige områder som bl.a. fiskeri og produkter fra havet, borgermobilitet, uddannelse, samarbejdsprojekter inden for forskning, udvikling og innovation, videnoverførsel, bekæmpelse af klimaændringer, bevarelse af økosystemer og offentlig-private partnerskaber. På grund af medlemsstaternes forskellige grad af decentralisering bør samarbejde mellem forskellige administrative niveauer anses for nødvendigt eller som en positiv faktor til at hjælpe forskellige områder til at overvinde de negative eksterne virkninger af brexit. Udvalget opfordrer til, at partnerskabsprincippet bliver omsat til praksis, og at tilpasningsreserven forvaltes i overensstemmelse med de generelle kriterier for programmer med delt forvaltning mellem Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder;

14.

foreslår, at medlemsstaterne tilskynder til udarbejdelse af regionale strategier med henblik på at foregribe tidsplanen for gennemførelsen af foranstaltninger og ændringer på mellemlang sigt. Dette bør ske på en måde, der er i overensstemmelse med alle relevante lokale og regionale politikker. Når forfinansieringen udbetales, bør medlemsstaterne informere Kommissionen om, hvordan de vil sikre deltagelse og høring af regionale og lokale myndigheder i henhold til en »forpligtelse til partnerskab«;

15.

foreslår, at alle bestemmelser om inddragelse af de lokale og regionale myndigheder sikres ved hjælp af en mekanisme til underretning af Kommissionen. RU anbefaler specifikt, at medlemsstaterne, når udgifterne stiger, forelægger et nyt bilag om den sektorielle og geografiske fordeling af udgifterne på NUTS 2-regionsniveau for Kommissionen og også medtager deres bidrag til klimamålene og målene for den digitale omstilling. Disse kvantitative og kvalitative oplysninger vil desuden bidrage til evalueringen af brexittilpasningsreserven og gøre det muligt forud for udbetalingen af de supplerende beløb, der ifølge artikel 11 stilles til rådighed i anden omgang, at vurdere brexittilpasningsreservens anvendelse i hver medlemsstat og sikre, at den partnerskabstilgang, der anbefales, er blevet gennemført;

16.

ønsker at sikre, at regionale og lokale myndigheder med ansvar for forvaltningsmyndigheder eller formidlende organer for EU-midler inddrages i arbejdet med at undgå overlapning af finansiering. Omvendt skal de relevante interessenter høres om anvendelsen af midler fra strukturfondene i stedet for brexittilpasningsreserven i betragtning af de mulige konsekvenser for gennemførelsen af andre EU-målsætninger;

17.

opfordrer til, at der stilles en del af midlerne — når fordelingsnøglen og forfinansieringsnøglen er blevet godkendt — til rådighed for overførsel til medlemsstaterne og regionerne, så de relevante støtteforanstaltninger kan finansieres uden at skabe behov for forudfinansiering med egne midler;

18.

opfordrer til fleksibilitet med hensyn til statsstøtte for at sikre en hurtig gennemførelse af foranstaltningerne og give mulighed for at gribe ind til fordel for de mest berørte økonomiske aktører. Det er nødvendigt at udvide de midlertidige covid-ordninger til også at omfatte de direkte virkninger af brexit i hele støtteberettigelsesperioden for udgifter under brexittilpasningsreserven. I fiskeri- og landbrugssektoren bør de bestemmelser, der gælder for EHFAF og ELFUL, finde anvendelse på brexittilpasningsreserven;

19.

understreger, at SMV'er, som handler med Det Forenede Kongerige rammes uforholdsmæssigt hårdt af omkostningerne til de nye administrative procedurer forbundet med eksport til Det Forenede Kongerige i forhold til deres omsætning. De relative omkostninger for virksomhederne bør derfor tages i betragtning ved fordelingen af midlerne fra brexittilpasningsreserven;

20.

opfordrer til, at ikkerefunderbar moms skal være støtteberettiget, som det fremgår af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. Uden en sådan støtteberettigelse kunne mange af de foranstaltninger, der finansieres af lokale og regionale myndigheder, ikke nyde godt af det europæiske solidaritetsbeløb på op til 100 %;

21.

opfordrer til, at udbetalingen af supplerende ydelser i 2023 delvist knyttes til en europæisk vurdering af de faktiske konsekvenser af brexit i perioden 2021-2022 med henblik på at styrke målretningen mod de hårdest ramte regioner og sektorer, men også for at identificere dem, der har været mere modstandsdygtige eller har haft fordel af ændringerne;

22.

gentager sit tilsagn om at fortsætte samarbejdet mellem britiske og europæiske aktører og opfordrer til, at brexittilpasningsreserven støtter de europæiske partnere i den dialog, der skal fastholdes for at undgå tvister i forbindelse med gennemførelsen af handels- og samarbejdsaftalen, men også for at opbygge et fremtidigt samarbejde.

Bruxelles, den 19. marts 2021.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7).

(1) Handels- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (EUT L 444 af 31.12.2020, s. 14).

(1) https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12917-Proposal-for-a-Regulation-Regional-and-urban-Policy.

7.5.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 175/89

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Passende mindstelønninger i Den Europæiske Union

(2021/C 175/08)

Ordfører:

Peter KAISER (AT/PES), ministerpræsident i Kärnten

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union

COM(2020) 682 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Betragtning 21

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Mindstelønninger anses for at være passende, hvis de er rimelige i forhold til lønfordelingen i landet, og hvis de tillader en anstændig levestandard. Tilstrækkeligheden af de lovbestemte mindstelønninger afgøres i lyset af de nationale socioøkonomiske forhold, herunder vækst i beskæftigelsen, konkurrenceevne samt regional og sektormæssig udvikling. Deres tilstrækkelighed bør som minimum vurderes i forhold til deres købekraft, udviklingen i produktiviteten og deres forhold til bruttoløn, fordeling og vækst. Anvendelsen af indikatorer , der er almindeligt anvendt på internationalt plan, såsom 60 % af bruttomedianlønnen og 50 % af den gennemsnitlige bruttoløn , kan være en rettesnor for vurderingen af mindstelønningernes tilstrækkelighed i forhold til bruttolønningerne.

Mindstelønninger anses for at være passende, hvis de er rimelige i forhold til lønfordelingen i landet, og hvis de tillader en anstændig levestandard. Tilstrækkeligheden af de lovbestemte mindstelønninger afgøres i lyset af de nationale socioøkonomiske forhold, herunder vækst i beskæftigelsen, konkurrenceevne samt regional og sektormæssig udvikling. Deres tilstrækkelighed bør som minimum vurderes i forhold til deres købekraft, udviklingen i produktiviteten og deres forhold til bruttoløn, fordeling og vækst. De internationalt anerkendte indikatorer på 60 % af bruttomedianlønnen og 50 % af den gennemsnitlige bruttoløn tjener som en rettesnor for vurderingen af mindstelønningernes tilstrækkelighed i forhold til bruttolønningerne.

Begrundelse

I høringsprocessen har disse indikatorer vist sig at være referenceværdier, der kan mobiliseres opbakning til.

Anbefalet ændring 2

Artikel 3, nr. 3)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

»kollektive overenskomstforhandlinger« er alle forhandlinger, der finder sted mellem en arbejdsgiver, en gruppe arbejdsgivere eller en eller flere arbejdsgiverorganisationer på den ene side og en eller flere arbejdstagerorganisationer på den anden side, med henblik på at fastlægge arbejds- og ansættelsesvilkår, og/eller at regulere forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, og/eller at regulere forholdet mellem arbejdsgivere eller deres organisationer og arbejdstagerorganisation eller -organisationer ;

»kollektive overenskomstforhandlinger« er alle forhandlinger, der finder sted mellem en arbejdsgiver, en gruppe arbejdsgivere eller en eller flere arbejdsgiverorganisationer på den ene side og en eller flere fagforeninger på den anden side, med henblik på at fastlægge arbejds- og ansættelsesvilkår, og/eller at regulere forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, og/eller at regulere forholdet mellem arbejdsgivere eller deres organisationer og fagforeninger ;

Begrundelse

Ifølge EU's arbejdsmarkedslovgivning og EU's forpligtelser i henhold til international ret er fagforeninger part i de kollektive overenskomstforhandlinger inden for rammerne af den sociale dialog. Samarbejdsudvalg har f.eks. ikke tilstrækkelig institutionel legitimitet.

Anbefalet ændring 3

Artikel 4, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstater, hvor den kollektive overenskomstdækning er på under 70 % af arbejdstagerne som defineret i henhold til artikel 2, sørger desuden for en ramme af grundforudsætninger for kollektive overenskomstforhandlinger, enten ved lov efter høring af arbejdsmarkedets parter eller efter aftale med dem, og udarbejder en handlingsplan til fremme af kollektive overenskomstforhandlinger. Handlingsplanen offentliggøres og meddeles Europa-Kommissionen.

Medlemsstater, hvor den kollektive overenskomstdækning er på under 70 % af arbejdstagerne som defineret i henhold til artikel 2, sørger desuden for en ramme af grundforudsætninger for kollektive overenskomstforhandlinger, enten ved lov efter høring af arbejdsmarkedets parter eller efter aftale med dem, og udarbejder en handlingsplan til fremme af kollektive overenskomstforhandlinger og til opbygning og udvidelse af arbejdsmarkedsparternes kapacitet . Handlingsplanen offentliggøres og meddeles Europa-Kommissionen.

Begrundelse

Sikring af sammenhæng med artikel 4, stk. 1.

Anbefalet ændring 4

Artikel 5, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstater med lovbestemte mindstelønninger træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fastsættelsen og ajourføringen af de lovbestemte mindstelønninger styres af kriterier, der er fastsat for at fremme tilstrækkelighed med henblik på at opnå anstændige arbejds- og levevilkår, social samhørighed og opadgående konvergens. Medlemsstaterne fastlægger disse kriterier i overensstemmelse med deres nationale praksis, enten i den relevante nationale lovgivning, i afgørelser truffet af de kompetente organer eller i trepartsaftaler. Kriterierne fastlægges på en stabil og klar måde.

Medlemsstater med lovbestemte mindstelønninger træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fastsættelsen og ajourføringen af de lovbestemte mindstelønninger styres af kriterier, der er fastsat for at fremme tilstrækkelighed med henblik på at opnå anstændige arbejds- og levevilkår, social og territorial samhørighed og opadgående konvergens. På medlemsstatsniveau bliver disse kriterier i overensstemmelse med den anvendte praksis i medlemsstaterne fastlagt enten i den relevante lovgivning, i afgørelser truffet af de kompetente organer eller i trepartsaftaler. Kriterierne fastlægges på en klar måde og forsynes med en tidsplan .

Begrundelse

Den territoriale dimension fremhæves.

Anbefalet ændring 5

Artikel 5, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

De nationale kriterier i stk. 1 skal som minimum omfatte følgende elementer:

De nationale kriterier i stk. 1 bør som minimum omfatte følgende elementer:

a)	købekraften for de lovbestemte mindstelønninger under hensyntagen til leveomkostninger og andelen af skatter og afgifter samt sociale ydelser

a)	købekraften for de lovbestemte mindstelønninger under hensyntagen til leveomkostninger og med henvisning til det harmoniserede forbrugerprisindeks (»HICP«) i henhold til forordning (EU) nr. 2016/792

b)	det generelle niveau for bruttolønninger og deres fordeling

b)	det generelle niveau for bruttolønninger og deres fordeling på sektorer og NUTS 2-regioner

c)	vækstraten for bruttolønninger

c)	vækstraten for bruttolønninger.

d)	udviklingen i arbejdskraftens produktivitet .

Begrundelse

Skatter, sociale bidrag samt arbejdskraftens produktivitet er i reglen alle virksomhedsspecifikke parametre, der ikke er egnede til at vurdere, om mindstelønninger er passende.

Anbefalet ændring 6

Artikel 5, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne anvender vejledende referenceværdier som rettesnor for deres vurdering af de lovbestemte mindstelønninger s tilstrækkelighed i forhold til det generelle bruttolønniveau, f.eks. dem, der normalt anvendes på internationalt plan.

Medlemsstaterne har fortsat kompetence til at fastsætte de lovbestemte mindstelønninger. Medlemsstaterne sikrer under alle omstændigheder, at de lovbestemte mindstelønninger er tilstrækkelige, og at der indledes en konvergensproces, som skal evalueres på årsbasis, således at man hurtigst muligt kan nå en nedre grænse på mindst 60 % af den nationale bruttomedianløn for fuldtidsarbejde og 50 % af den nationale gennemsnitlige bruttoløn for fuldtidsarbejde .

Begrundelse

I overensstemmelse med anbefalet ændring 1 til betragtning 21.

Anbefalet ændring 7

Artikel 6, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaterne kan tillade forskellige satser for de lovbestemte mindstelønninger for bestemte grupper af arbejdstagere . Medlemsstaterne holder disse varierende satser på et minimum og sikrer, at enhver variation er ikkediskriminerende, forholdsmæssig, begrænset i tid, hvis det er relevant, og objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt mål.	Medlemsstaterne sikrer, at ingen grupper af arbejdstagere er udelukket fra at være beskyttet af de lovbestemte mindstelønninger.

Begrundelse

Der må ikke være nogen incitamenter for satser under de lovbestemte mindstelønninger for bestemte grupper af arbejdstagere.

Anbefalet ændring 8

Artikel 6, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne kan tillade nedsatte satser ved lov , som reducerer lønnen til arbejdstagere til et niveau, der ligger under den lovbestemte mindsteløn. Medlemsstaterne sikrer, at disse nedsatte satser for lovbestemte mindstelønninger er nødvendige, objektivt begrundede og forholdsmæssige.

Medlemsstaterne kan ved lov tillade nedsatte satser ved at bevilge sociale ydelser eller naturalieydelser , som reducerer lønnen til arbejdstagere til et niveau, der ligger under den lovbestemte mindsteløn. Medlemsstaterne sikrer, at disse nedsatte satser for lovbestemte mindstelønninger er nødvendige, objektivt begrundede og forholdsmæssige. Medlemsstaterne sikrer, at drikkepenge, overarbejde og andre ekstrabetalinger ikke medregnes i de lovbestemte mindstelønninger, men derimod udbetales oven i disse.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 9

Artikel 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Offentlige udbud

I overensstemmelse med direktiv 2014/24/EU, direktiv 2014/25/EU og direktiv 2014/23/EU træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger for at sikre, at økonomiske aktører ved udførelsen af offentlige udbud eller koncessionskontrakter respekterer de lønvilkår og andre arbejdsvilkår , der er fastsat ved kollektive overenskomster for den pågældende sektor og det pågældende geografiske område, og de lovbestemte mindstelønninger, hvor sådanne findes , samt retten til kollektive forhandlinger . Medlemsstaterne sikrer desuden, at de økonomiske aktører som en betingelse for tildeling af offentlige kontrakter forpligtes til at respektere lønvilkår og andre arbejdsvilkår, der er fastsat ved lov og/eller kollektive overenskomster, til at respektere retten til kollektive forhandlinger og til at anerkende og forhandle med fagforeninger .

Begrundelse

Giver sig selv.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder, at Kommissionen har foretaget en kursændring i spørgsmålet om mindstelønninger, ifølge hvilken passende mindstelønninger er en grundlæggende rettighed og en grundlæggende forudsætning for en social, retfærdig og bæredygtig markedsøkonomi, som danner grundlaget for det europæiske indre marked. De økonomiske, sociale og samfundsmæssige omkostninger ved løndumping og lønforskellen inden for EU overstiger langt de eventuelle kortsigtede gevinster for virksomhederne;

glæder sig over, at Kommissionens forslag muliggør en europæisk ramme for styrkelse af de kollektive overenskomstforhandlingers dækning og for rimelige og passende mindstelønninger, som navnlig skal bekæmpe fattigdom blandt personer i arbejde. Udvalget fremhæver kommissionsforslagets ambition om at skabe en ramme for mere passende mindstelønninger og bedre adgang for arbejdstagere til garanterede mindstelønninger, der både respekterer de særlige forhold, der gør sig gældende i de nationale systemer, og arbejdsmarkedsparternes uafhængighed og aftalefrihed. I tråd med RU's tidligere anmodning er kommissionsforslaget ikke en universalløsning, og det bygger på den af udvalget støttede præmis, nemlig at »[v]elfungerende kollektive forhandlinger og omfattende kollektive overenskomster er den primære metode til at opnå retfærdige lønninger og regulere andre arbejdsvilkår, da arbejdstagere og arbejdsgivere kender deres sektor og region bedst« (1);

bemærker, at tre nationale parlamenter ud af tyve, der har behandlet Kommissionens forslag, inden fristens udløb den 21. januar 2021, har afgivet begrundede udtalelser inden for rammerne af mekanismen for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet;

ser i Kommissionens forslag dels en opnåelse af de europæiske mål om at styrke den sociale og territoriale samhørighed og undgå konkurrenceforvridning (artikel 3 i TEU), dels en kontinuitet med hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder (princip 6) (2) samt chartret om grundlæggende rettigheder (artikel 31), den europæiske socialpagt (artikel 4) og ILO-konventionen 131. Dette er især vigtigt for de områder, hvor forskellene i mindstelønninger i EU resulterer i en ubalance i migrationsstrømmene internt i EU, hvilket kan være destabiliserende for lokalsamfundet og påvirke demografien i hjemregionen negativt;

fremhæver, at behovet for en »opadgående konvergens« for mindstelønninger er presserende, hvilket også skal ses i lyset af det forhold, at beskæftigelsen i EU fortsat karakteriseres af lave lønninger. Det anslås, at ca. én ud af seks arbejdstagere er en lavtlønnet lønmodtager. I de seneste år har de lave lønninger i mange medlemsstater ikke holdt trit med andre lønninger, hvilket har ført til øget lønulighed. Andelen af arbejdstagere, der trues af fattigdom, steg fra 8,3 % i 2010 til 9,3 % i 2018. Derudover har covid-19-udbruddet fået en negativ indvirkning på arbejdstagernes lønninger, især dem med de laveste indkomster inden for f.eks. rengøring, detailhandel, sundheds-, langtids- og institutionspleje. Disse sektorer falder helt eller delvist ind under de lokale og regionale myndigheders kompetenceområder. Ifølge en onlineundersøgelse foretaget af Eurofound i 2020 angav næsten 40 % af de adspurgte i EU, at deres økonomiske situation var blevet forværret med pandemien, og næsten halvdelen angav, at deres husholdninger havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen (47 % i april 2020). Hertil kommer, at 59 % af arbejdstagerne på mindsteløn er kvinder, selv om de kun udgør 48 % af arbejdstagerne samlet set. Dette bidrager til løn- og pensionsgabet mellem mænd og kvinder og til fattigdom blandt kvinder i arbejde (3). Opadgående konvergens ville således medvirke til at mindske fattigdommen blandt personer i arbejde samt løn- og pensionsgabet mellem mænd og kvinder;

mener, at det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag, dvs. artikel 153 i TEUF, ifølge nærhedsprincippet og EU-Domstolens retspraksis (C-268/06 Impact, 2008), ikke tillader direkte indgreb i forbindelse med fastlæggelsen af lønninger i Den Europæiske Union. Kommissionens forslag kan kun udstikke rammerne for en proces med målsætninger, der fuldt ud anerkender eksisterende national lovgivning om mindsteløn og arbejdsmarkedsparternes rolle;

minder Kommissionen om, at det kræver en flerstrenget indsats at bekæmpe fattigdom blandt personer i arbejde. Af Kommissionens egen analyse fremgår det, at bekæmpelse af fattigdom blandt personer i arbejde er en kompleks udfordring, hvor andre faktorer såsom skattesystemet, uddannelsesindsatser, niveauet af socialydelser, beskæftigelsespolitikken og overvågning af positiv ret også spiller en afgørende rolle. Disse er områder, hvor kompetencen primært ligger hos medlemsstaterne, og derfor vil succes med en europæisk tilgang til passende mindstelønninger i høj grad afhænge af medlemsstaternes villighed til selv at justere på disse parametre;

påpeger, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 154 i TEUF gennemførte en høring i to faser af arbejdsmarkedets parter om mulige EU-tiltag på området mindstelønninger forud for fremlæggelsen af sit forslag. I første runde hørte Kommissionen mellem den 14. januar og den 25. februar 2020 arbejdsmarkedets parter om behovet for et initiativ om mindstelønninger og dets mulige retning. I anden runde mellem den 3. juni og den 4. september 2020 hørte Kommissionen arbejdsmarkedets parter om indholdet af og retsgrundlaget for det påtænkte forslag. Direktivforslaget tager hensyn til parternes bidrag, navnlig hvad angår spørgsmålet om arbejdsmarkedsparternes uafhængighed. Det er derfor særligt vigtigt, at Kommissionen understøtter den fremtidige kapacitetsopbygning og arbejdsmarkedsparternes uafhængighed på europæisk og nationalt plan, da lovgivningen ikke garanterer stærke arbejdsmarkedsparter. Der blev også indhentet offentlige synspunkter gennem svarene på Eurobarometers standardundersøgelse 92 (efteråret 2019), som omfattede spørgsmål om EU's prioriteter (herunder mindstelønninger);

mener, at anstændige lønninger ikke blot handler om at udrydde ekstrem fattigdom. Formålet med disse er at sikre borgerne en grundlæggende livskvalitet og deltagelse i det sociale og kulturelle liv. De er kontekstspecifikke og sigter mod at overgå »fattigdomslønninger«, hvorved det sikres, at borgerne kan få opfyldt deres grundlæggende behov;

10.

henviser til, at der allerede er blevet vedtaget en række direktiver, der indeholder bestemmelser vedrørende lønninger, på grundlag af artikel 153, stk. 1, litra b), i TEUF og i fuld overensstemmelse med artikel 153, stk. 5 (4);

11.

fremhæver, at princippet om lige løn for lige arbejde skal respekteres i de tilfælde, hvor der fastlægges branchespecifikke mindstelønninger;

12.

støtter udtrykkeligt, at der i direktivforslaget ikke lægges op til en social minimumsharmonisering. Kommissionens forslag synes at indebære et forbud mod at sænke de nuværende beskyttelsesniveauer i medlemsstaterne, som er højere end det beskyttelsesniveau, der gives garanti for i direktivforslaget (artikel 16);

13.

er bevidst om, at Kommissionen i sit forslag til direktiv fritager medlemsstater, hvis mindstelønninger er fastsat inden for rammerne af kollektive overenskomster, fra kapitel II i direktivet om lovbestemte mindstelønninger;

14.

ser den europæiske merværdi af Kommissionens forslag i det forhold, at det udgør et grundlag for i dialog med medlemsstaterne at sætte gang i en opadgående konvergens af mindstelønningerne;

15.

fremhæver, at spørgsmålet om passende mindstelønninger har en stærk regional dimension, selv om dette ikke i tilstrækkelig grad kommer til udtryk i Kommissionens forslag. Den regionale dimension kommer også til udtryk i forekomsten af regionale kollektive aftaler, i det stærke samspil mellem mindsteløn og social og territorial samhørighed og i det forhold, at lokale og regionale myndigheder som arbejdsgivere er dem, der har det endelige ansvar for lønfastsættelsen i henhold til lokale og regionale forhold;

16.

gør opmærksom på den studie, RU har bestilt om »A fair minimum wage for the EU workers from the local and regional perspective« (5). Udvalget fremhæver især, at det konkluderes, at en generel indførelse af regionale mindstelønninger ikke vil kunne opretholdes af forskellige årsager, bl.a. de institutionelle rammer, kompetencer og traditioner, som gør, at mindstelønninger overvejende fastsættes på nationalt niveau, men at der samtidig er en række muligheder for, at de lokale og regionale myndigheder kan spille en rolle med hensyn til at håndhæve, fremme og overvåge mindstelønninger;

17.

advarer om, at der er betydelige forskelle mellem antallet af mennesker, der er afhængige af en mindsteløn i hhv. byer og landdistrikter, og understreger, at ønsket om konvergens i retning af mere passende mindstelønninger kun vil kunne opfyldes, hvis der findes innovative tilgange, der hjælper de lokale og regionale myndigheder med at indhente den nødvendige finansiering til deres budgetter, som er blevet alvorligt udhulet af covid-19-pandemien;

18.

mener, at udarbejdelsen af nationale handlingsplaner til fremme af kollektive overenskomstforhandlinger i medlemsstaterne som beskrevet i artikel 4, stk. 2, kunne have været konkretiseret gennem angivelsen af mulige elementer i en sådan handlingsplan;

19.

rejser det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt begrebet arbejdstager, som direktivet er baseret på, bør revideres på EU-niveau. Henvisningen til EU-Domstolens retspraksis fra 1986 (Lawrie Blum-sagen) tager ikke højde for fremkomsten af nye arbejdsformer, navnlig usikre job inden for platformsøkonomien;

20.

minder i forbindelse med offentlige udbud om Domstolens dom i sag C-115/14 (af 17. november 2015), hvori det fastsættes, at EU-retten ikke er til hinder for, at tilbudsgivere, som nægter at forpligte sig til at betale de pågældende ansatte en lovbestemt mindsteløn, udelukkes fra deltagelse i udbudsproceduren (6);

21.

understreger, at det i direktivforslaget ikke udtrykkeligt nævnes, at overvågningen af direktivets gennemførelse kunne knyttes til den europæiske semesterproces, f.eks. ved at tilpasse den sociale resultattavle. Udvalget ser kritisk på en sådan mulighed, medmindre semesterprocessen generelt underkastes en dybtgående reform i retning af øget gennemsigtighed, demokratisk styring (Europa-Parlamentets ret til medbestemmelse) og inddragelse af lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter som partnere;

22.

mener, at konvergensprocessen hen imod mere rimelige mindstelønninger bør ledsages af et forslag fra Kommissionen til foranstaltninger vedrørende løntransparens, som bl.a. også kan udgøre et vigtigt middel til udligning af den kønsbestemte lønkløft og forebyggelse af forskelsbehandling på grundlag af race, tro, alder, handicap eller seksuel orientering (7).

Bruxelles, den 19. marts 2021.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Se punkt 31 i RU's udtalelse »Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling« (ordfører: Anne Karjalainen) (EUT C 440 af 18.12.2020, s. 42).

(2) 6. Lønninger: Arbejdstagere har ret til rimelige lønninger, der sikrer en anstændig levestandard. De skal sikres passende mindstelønninger, så behovene hos arbejdstageren og dennes familie opfyldes inden for rammerne af de nationale økonomiske og sociale vilkår, samtidig med at adgangen til beskæftigelse og incitamenterne til at søge arbejde bibeholdes. Vi skal hindre fattigdom blandt personer i arbejde.

Alle lønninger skal fastsættes på en gennemsigtig og forudsigelig måde i overensstemmelse med national praksis og i respekt for arbejdsmarkedets parters uafhængighed.

(3) Eurofound (2017), In-work poverty in the EU, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

(4) Jf. bl.a. 1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54 EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23), 2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94 EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagere i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EUT L 283 af 28.10.2008, s. 36) og 3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ændring af Rådets direktiv 2010/18/EU (EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79).

(5) https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/6f084eaa-879e-11eb-ac4c-01aa75ed71a1/language-en.

(6) Delstatslovgivning i en medlemsstat, som pålægger tilbudsgivere og deres underentreprenører at forpligte sig til at betale en mindsteløn til de ansatte, der udfører de tjenesteydelser, som er genstand for en offentlig kontrakt, blev dømt som forenelig med EU-retten.

(7) Se punkt 32 i RU's udtalelse »Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling« (ordfører: Anne Karjalainen) (EUT C 440 af 18.12.2020, s. 42).

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 175

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	64. årgang 7. maj 2021

Indhold		Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	UDTALELSER
	Regionsudvalget
	Interactio — videomøde — RU's 143. plenarforsamling, 17.3.2021-19.3.2021
2021/C 175/01	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En ny tilgang til havstrategien for Atlanterhavsområdet — Handlingsplan for Atlanterhavet 2.0 — En ajourført handlingsplan, der skal sikre en bæredygtig, modstandsdygtig og konkurrencedygtig blå økonomi i Unionens Atlanterhavsområde	1
2021/C 175/02	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025	6
2021/C 175/03	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Handlingsplan for råstoffer af kritisk betydning	10
2021/C 175/04	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Revision af EU's handelspolitik	17
2021/C 175/05	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En renoveringsbølge for Europa — grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår	23

	III Forberedende retsakter
	Regionsudvalget
	Interactio — videomøde — RU's 143. plenarforsamling, 17.3.2021-19.3.2021
2021/C 175/06	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En ny pagt om migration og asyl	32
2021/C 175/07	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Forslag til forordning om oprettelse af brexittilpasningsreserven	69
2021/C 175/08	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Passende mindstelønninger i Den Europæiske Union	89