ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 163

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

64. årgang
3. maj 2021


Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2021/C 163/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

1


 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2021/C 163/02

Sag C-664/18: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 4. marts 2021 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Traktatbrud – miljø – direktiv 2008/50/EF – luftkvalitet – artikel 13, stk. 1, og bilag XI – systematisk og vedvarende overskridelse af grænseværdierne for nitrogendioxid (NO2) i visse zoner i Det Forenede Kongerige – artikel 23, stk. 1 – bilag XV – kortest mulig overskridelsesperiode – egnede foranstaltninger)

2

2021/C 163/03

Sag C-193/19: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 4. marts 2021 — A mod Migrationsverket (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Förvaltningsrätten i Malmö — Sverige) (Præjudiciel forelæggelse – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – grænsekontrol, asyl og indvandring – konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen – søgning i Schengeninformationssystemet (SIS) ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse indgivet af en tredjelandsstatsborger, som er indberettet hertil som uønsket – artikel 25, stk. 1 – Schengengrænsekodeksen – indrejsebetingelser for tredjelandsstatsborgere – artikel 6, stk. 1 og 5 – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 7 og artikel 24, stk. 2 – afslag på fornyelse af en opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring med den begrundelse, at ansøgerens identitet ikke klart er fastlagt)

3

2021/C 163/04

Sag C-220/19: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 3. marts 2021 — Promociones Oliva Park SL mod Tribunal Económico Administrativo Regional (TEAR) de la Comunidad Valenciana (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Valenciana — Spanien) [Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2008/118/EF – generel ordning for punktafgifter – artikel 1, stk. 2 – yderligere indirekte afgifter på punktafgiftspligtige varer – direktiv 2009/28/EF – fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder – artikel 1 og artikel 3, stk. 1 og stk. 2, og artikel 3, stk. 3, litra a), idet sidstnævnte sammenholdes med artikel 2, litra k) – direktiv 2009/72/EF – fælles regler for det indre marked for elektricitet – afgifter på værdien af produktion af elektricitet – afgiftens art og opbygning – afgift, der pålægges elektricitet fra vedvarende energikilder på samme måde som elektricitet fra ikke-vedvarende energikilder]

4

2021/C 163/05

Sag C-362/19 P: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 4. marts 2021 — Europa-Kommissionen mod Fútbol Club Barcelona og Kongeriget Spanien (Appel – statsstøtte – støtte gennemført til fordel for visse professionelle fodboldklubber – artikel 107, stk. 1, TEUF – begrebet fordel – støtteordning – forordning (EU) 2015/1589 – artikel 1, litra d) – reduceret skattesats – enheder, der ikke arbejder med gevinst for øje – mindre gunstigt skattefradrag – virkning – kontraappel – artikel 169 og 178 i Domstolens procesreglement)

5

2021/C 163/06

Forenede sager C-434/19 og C-435-19: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 3. marts 2021 — Poste Italiane SpA (sag C-434/19) og Agenzia delle entrate — Riscossione (sag C-435/19) mod Riscossione Sicilia SpA agente riscossione per la provincia di Palermo e delle altre provincie siciliane (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien) (Præjudiciel forelæggelse – statsstøtte – konkurrence – artikel 107, stk. 1, TEUF – betingelser for anvendelse – artikel 106, stk. 2, TEUF – tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – forvaltning af en tjeneste i form af en postgirokonto med henblik på opkrævning af lokal kommunal ejendomsskat – virksomheder, der nyder særlige eller eksklusive rettigheder indrømmet af medlemsstaterne – gebyrer, der fastsættes ensidigt af den begunstigede virksomhed – misbrug af dominerende stilling – artikel 102 TEUF – afvisning)

5

2021/C 163/07

Forenede sager C-473/19 og C-474/19: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 4. marts 2021 — Föreningen Skydda Skogen (sag C-473/19) og Naturskyddsföreningen i Härryda og Göteborgs Ornitologiska Förening (sag C-474/19) mod Länsstyrelsen i Västra Götalands län, B.A.B. (sag C-473/19) og U.T.B. (sag C-474/19) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vänersborgs tingsrätt, mark- och miljödomstolen — Sverige) (Præjudiciel forelæggelse – miljø – direktiv 92/43/EØF – bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter – artikel 12, stk. 1 – direktiv 2009/147/EF – beskyttelse af vilde fugle – artikel 5 – skovbrug – forbud med henblik på at sikre bevaring af beskyttede arter – projekt i form af slutfældning af skov – område med beskyttede arter)

6

2021/C 163/08

Sag C-581/19: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 4. marts 2021 — Frenetikexito — Unipessoal Lda mod Autoridade Tributária e Aduaneira (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) — Portugal) [Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 2, stk. 1, litra c) – momspligtige ydelser – fritagelser – artikel 132, stk. 1, litra c) – behandling som led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv – ernæringsrådgivning og ernæringsmæssig opfølgning – aktiviteter inden for sport, velvære og fysisk form – begreberne sammensat enkelt ydelse, ydelse, der er sekundær i forhold til hovedydelsen og ydelsers selvstændighed – kriterier]

7

2021/C 163/09

Sag C-912/19: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 4. marts 2021 — Agrimotion S.A. mod ADAMA Deutschland GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Düsseldorf — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af plantebeskyttelsesmidler – forordning (EF) nr. 1107/2009 – artikel 52, stk. 1 – tilladelse til parallelhandel – tilladelsens personlige karakter)

7

2021/C 163/10

Sag C-947/19 P: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 4. marts 2021 — Carmen Liaño Reig mod Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) (Appel – Den Økonomiske og Monetære Union – bankunion – genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber – den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) – afviklingsprocedure – vedtagelse af en afviklingsordning for Banco Popular Español SA – forordning (EU) nr. 806/2014 – artikel 24 – virksomhedssalgsværktøj – artikel 21 – nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter – supplerende kapitalinstrumenter – annullationssøgsmål – delvis annullation – ikke udskillelig karakter – afvisning)

8

2021/C 163/11

Sag C-7/20: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 3. marts 2021 — VS mod Hauptzollamt Münster (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – toldunion – EU-toldkodeksen – forordning (EU) nr. 952/2013 – artikel 87, stk. 4 – stedet, hvor toldskylden opstår – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 2, stk. 1 – artikel 70 og 71 – importmomspligtens indtræden og afgiftens forfald – stedet, hvor afgiftsskylden opstår – konstatering af en manglende efterlevelse af en forpligtelse, der er fastsat i Unionens toldlovgivning – vare, der fysisk blev indført i Unionens toldområde i en medlemsstat, men som blev optaget i Unionens økonomiske kredsløb i den medlemsstat, hvor konstateringen blev foretaget)

9

2021/C 163/12

Sag C-403/20 P: Appel iværksat den 26. august 2020 af CF, TB, LO S.A. og UM S.L. til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 25. juni 2020 i sag T-22/19, Noguer Enríquez m.fl. mod Kommissionen

9

2021/C 163/13

Sag C-557/20: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal correctionnel de Limoges (Frankrig) den 23. oktober 2020 — straffesagen mod DS

10

2021/C 163/14

Sag C-727/20: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 16. oktober 2020 — AR mod St. Vincenz-Krankenhaus GmbH

10

2021/C 163/15

Sag C-37/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Hamburg (Tyskland) den 22. januar 2021 — flightright GmbH mod Ryanair DAC, tidligere Ryanair Ltd

11

2021/C 163/16

Sag C-58/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Wien (Østrig) den 1. februar 2021 — FK

12

2021/C 163/17

Sag C-66/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Den Haag, tingstedet Zwolle (Nederlandene) den 29. januar 2021 — O.T. E. mod Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

12

2021/C 163/18

Sag C-69/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Den Haag, tingstedet ’s-Hertogenbosch (Nederlandene) den 4. februar 2021 — X mod Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

13

2021/C 163/19

Sag C-88/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauen) den 12. februar 2021 — Lietuvos Respublikos vidaus reikalų ministerija (Republikken Litauens indenrigsminister)

14

2021/C 163/20

Sag C-89/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauen) den 12. februar 2021 — Romega UAB mod Valstybinė maisto ir veterinarijos tarnyba

15

2021/C 163/21

Sag C-97/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Blagoevgrad (Bulgarien) den 16. februar 2021 — МV — 98mod Nachalnik na otdel Operativni deynosti — grad Sofia v glavna direktsia Fiskalen kontrol pri Tsentralno upravlenie na Natsionalna agentsia za prihodite

15

2021/C 163/22

Sag C-105/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Spetsializiran nakazatelen sad (Bulgarien) den 22. februar 2021 — straffesag mod IR

16

2021/C 163/23

Sag C-115/21 P: Appel iværksat den 25. februar 2021 af Oriol Junqueras i Vies til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 15. december 2020 i sag T-24/20, Junqueras i Vies mod Parlamentet

17

2021/C 163/24

Sag C-119/21 P: Appel iværksat den 25. februar 2021 af PlasticsEurope til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 16. december 2020 i sag T-207/18, PlasticsEurope mod ECHA

18

2021/C 163/25

Sag C-124/21 P: Appel iværksat den 26. februar 2021 af International Skating Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde udvidede Afdeling) den 16. december 2020 i sag T-93/18, International Skating Union mod Europa-Kommissionen

19

2021/C 163/26

Sag C-127/21 P: Appel iværksat den 26. februar 2021 af American Airlines, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Udvidede Afdeling) den 16. december 2020 i sag T-T-430/18, American Airlines mod Kommissionen

21

2021/C 163/27

Sag C-144/21: Sag anlagt den 5. marts 2021 — Europa-Parlamentet mod Europa-Kommissionen

22

 

Retten

2021/C 163/28

Sag T-245/17: Rettens dom af 10. marts 2021 — ViaSat mod Kommissionen (Passivitets- og annullationssøgsmål – elektroniske kommunikationsnet og tjenester – samordnet anvendelse af 2 GHz-frekvensen – fælleseuropæiske systemer, der leverer mobile satellittjenester (MSS) – beslutning 2007/98/EF – procedure for harmoniseret udvælgelse af radiofrekvenser – tilladelser til de udvalgte operatører – beslutning nr. 626/2008/EF – opfordring til at handle – ingen opfordring – Kommissionens stillingtagen – afvisning – afslag på at handle – retsakt, der ikke kan anfægtes – afvisning – Kommissionens kompetence)

23

2021/C 163/29

Sag T-539/18: Rettens dom af 10. marts 2021 — Ayuntamiento de Quart de Poblet mod Kommissionen (Voldgiftsbestemmelse – rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) – kontrakterne Highly scalable Deployment model of Inclusive E-GOvern (DIEGO) og Speeding Every European Digital (SEED) – debetnotaer – støtteberettigede omkostninger – begrundelse for omkostningerne – pålidelighed af opgavefortegnelsen for projekterne)

24

2021/C 163/30

Sag T-693/19: Rettens dom af 10. marts 2021 — Kerry Luxembourg mod EUIPO — Ornua (KERRYMAID) (EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket KERRYMAID – det ældre EU-figurmærke Kerrygold – relativ registreringshindring – geografisk navn – dominerende element – fredelig sameksistens – artikel 20, stk. 1, litra b, i forordning (EF) nr. 207/2009 – retsreglers tidsmæssige anvendelse)

24

2021/C 163/31

Sag T-694/19: Rettens dom af 10. marts 2021 — FI mod Kommissionen (Personalesag – tjenestemænd – længstlevende ægtefælle – efterladtepension – artikel 18, 19 og 20 i bilag VIII til vedtægten – betingelser for tildeling – ægteskabets varighed – ulovlighedsindsigelse – ligebehandling – proportionalitet)

25

2021/C 163/32

Sag T-809/19: Rettens dom af 24. februar 2021 — Liga Nacional de Fútbol Profesional mod EUIPO (El Clasico) [EU-varemærker – registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret – figurmærket El Clasico – relative registreringshindringer – mangel på fornødent særpræg – beskrivende karakter – fornødent særpræg ikke opnået ved brug – artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og stk. 3, i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og stk. 3, i forordning (EU) 2017/1001]]

25

2021/C 163/33

Sag T-56/20: Rettens dom af 24. februar 2021 — Bezos Family Foundation mod EUIPO — SNCF Mobilités (VROOM) [EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket VROOM – det ældre nationale ordmærke POP & VROOM – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]

26

2021/C 163/34

Sag T-61/20: Rettens dom af 24. februar 2021 — Sonova mod EUIPO — Digitmarket (B-Direct) [EU-varemærker – indsigelsessag – international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret – ordmærket B-Direct – det ældre EU-figurmærke bizdirect – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]

27

2021/C 163/35

Sag T-66/20: Rettens dom af 10. marts 2021 — Hauz 1929 mod EUIPO — Houzz (HAUZ LONDON) (EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærket HAUZ LONDON – det ældre EU-ordmærke HOUZZ – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

27

2021/C 163/36

Sag T-67/20: Rettens dom af 10. marts 2021 — Hauz 1929 mod EUIPO — Houzz (HAUZ NEW YORK) [EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærket HAUZ NEW YORK – det ældre EU-ordmærke HOUZZ – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]

28

2021/C 163/37

Sag T-68/20: Rettens dom af 10. marts 2021 — Hauz 1929 mod EUIPO — Houzz (HAUZ EST 1929) [EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærket HAUZ EST 1929 – det ældre EU-figurmærke HOUZZ – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]

28

2021/C 163/38

Sag T-71/20: Rettens dom af 10. marts 2021 — Puma mod EUIPO — CAMäleon (PUMA-System) (EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket PUMA-System – de ældre EU-figurmærker PUMA – relativ registreringshindring – skade på renomméet – artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2017/1001))

29

2021/C 163/39

Sag T-99/20: Rettens dom af 10. marts 2021 — Golvabia Innovation mod EUIPO (MaxWear) [EU-varemærker – ansøgning om EU-ordmærket MaxWear – absolut registreringshindring – mangel på fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]

30

2021/C 163/40

Sag T-728/18: Rettens kendelse af 4. marts 2021 — Brand IP Licensing mod EUIPO — Facebook (lovebook) (EU-varemærker – indsigelsessag – tilbagetagelse af registreringsansøgningen – ufornødent at træffe afgørelse)

30

2021/C 163/41

Sag T-587/19: Rettens kendelse af 23. februar 2021 — Frutas Tono mod EUIPO — Agrocazalla (Marién) (EU-varemærker – indsigelsessag – den anden part i sagen for appelkammerets intervention – svarskrift indgivet efter fristens udløb – ikke tilladelse til at intervenere i henhold til procesreglementets artikel 173, stk. 1 – annullation af det ældre ordmærke, der udgjorde grundlaget for den anfægtede afgørelse – ufornødent at træffe afgørelse)

31

2021/C 163/42

Sag T-885/19: Rettens kendelse af 5. marts 2021 — Aquind m.fl. mod Kommissionen (Annullationssøgsmål – energi – de transeuropæiske energiinfrastrukturer – forordning (EU) nr. 347/2013 – delegation af beføjelser til Kommissionen – artikel 290 TEUF – delegeret retsakt om ændring af EU-listen over projekter af fælles interesse – karakteren af retsakten inden for den frist, hvor Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelser – retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål – åbenbart afvisningsgrundlag)

32

2021/C 163/43

Sag T-132/20: Rettens kendelse af 4. marts 2021 — NEC OncoImmunity mod EASME (Annullationssøgsmål – Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) – tilskudsaftale – opsigelsesskrivelse – akt, som indgår som del af en kontrakt, og som ikke kan udskilles herfra – afvisning – forordning (EU) 1290/2013 – tab af SMV-status)

32

2021/C 163/44

Sag T-135/20: Rettens kendelse af 26. februar 2021 — Vulkano Research and Development mod EUIPO — Ega (EGA Master) (EU-varemærker – ugyldighedssag – tilbagetagelse af ugyldighedsbegæringen – ufornødent at træffe afgørelse)

33

2021/C 163/45

Sag T-251/20: Rettens kendelse af 8. marts 2021 — KG mod Parlamentet (Annullations- og erstatningssøgsmål – personalesag – pension – anvendelse af justeringskoefficient i forbindelse med fastsættelsen af pensionsrettigheder – afvisning af at tage stilling til sagsøgerens ansøgning – ingen bebyrdende akt – afvisning)

34

2021/C 163/46

Sag T-437/20: Rettens kendelse af 25. februar 2021 — Ultrasun mod EUIPO (ULTRASUN) [Annullationssøgsmål – EU-varemærker – ansøgning om EU-ordmærket ULTRASUN – absolut registreringshindring – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001 – åbenbart, at sagen er retligt ugrundet]

34

2021/C 163/47

Sag T-655/20 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 23. februar 2021 — Symrise mod ECHA (Særlige rettergangsformer – REACH – stoffet 2-ethylhexyl-salicylat – overensstemmelseskontrol af registreringer – pligt til at fremlægge visse oplysninger, der nødvendiggør dyreforsøg – anmodning om foreløbige forholdsregler – ingen uopsættelighed)

35

2021/C 163/48

Sag T-7/21: Rettens kendelse af 10. marts 2021 — El Corte Inglés mod EUIPO — Kassl (STUDIO KASSL) (EU-varemærker – indsigelsessag – tilbagetagelse af registreringsansøgningen – ufornødent at træffe afgørelse)

35

2021/C 163/49

Sag T-727/20: Sag anlagt den 7. december 2020 –Kirimova mod EUIPO

36

2021/C 163/50

Sag T-33/21: Sag anlagt den 22. januar 2021 — Rumænien mod Kommissionen

37

2021/C 163/51

Sag T-81/21: Sag anlagt den 3. februar 2021 — Sistem ecologica mod Kommissionen

38

2021/C 163/52

Sag T-101/21: Sag anlagt den 5. februar 2021 — Primagra mod Kommissionen

39

2021/C 163/53

Sag T-134/21: Sag anlagt den 3. marts 2021 — Malacalza Investimenti og Malacalza mod ECB

41

2021/C 163/54

Sag T-144/21: Sag anlagt den 11. marts 2021 — El Corte Inglés mod EUIPO — Rimex Trading (UNK UNIK)

42

2021/C 163/55

Sag T-147/21: Sag anlagt den 12. marts 2021 — Gugler France mod EUIPO — Gugler (GUGLER)

43


 

Berigtigelser

2021/C 163/56

Berigtigelse til meddelelse til Tidende i sag C-518/20 ( EUT C 19 af 18.1.2021 )

44


DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/1


Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2021/C 163/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 148 af 26.4.2021

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 138 af 19.4.2021

EUT C 128 af 12.4.2021

EUT C 110 af 29.3.2021

EUT C 98 af 22.3.2021

EUT C 88 af 15.3.2021

EUT C 79 af 8.3.2021

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu


V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/2


Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 4. marts 2021 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-664/18) (1)

(Traktatbrud - miljø - direktiv 2008/50/EF - luftkvalitet - artikel 13, stk. 1, og bilag XI - systematisk og vedvarende overskridelse af grænseværdierne for nitrogendioxid (NO2) i visse zoner i Det Forenede Kongerige - artikel 23, stk. 1 - bilag XV - »kortest mulig« overskridelsesperiode - egnede foranstaltninger)

(2021/C 163/02)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (først ved J. Norris og K. Petersen, derefter ved E. Manhaeve og J. Norris, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved F. Shibli, som befuldmægtiget, bistået af barrister J. Morrison)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Forbundsrepublikken Tyskland (først ved T. Henze og S. Eisenberg, derefter ved J. Möller og S. Eisenberg, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwälte U. Karpenstein, F. Fellenberg og K. Dingemann)

Konklusion

1)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser,

i henhold til artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa, sammenholdt med bilag XI hertil, ved systematisk og vedvarende at overskride den årlige grænseværdi for nitrogendioxid (NO2) i 16 zoner i Det Forenede Kongerige, dvs. i zonerne UK0001 (Greater London Urban Area); UK0002 (West Midlands Urban Area); UK0003 (Greater Manchester Urban Area); UK 0004 (West Yorkshire Urban Area); UK 0013 (Teesside Urban Area); UK0014 (The Potteries); UK0018 (Kingston upon Hull); UK0019 (Southampton Urban Area); UK0024 (Glasgow Urban Area); UK0029 (Eastern); UK0031 (South East); UK0032 (East Midlands); UK0033 (North West & Merseyside); UK0034 (Yorkshire & Humberside); UK0035 (West Midlands) og UK0036 (North East), og timegrænseværdierne for NO2 i zone UK0001 (Greater London Urban Area) fra den 1. januar 2010 til og med 2017,

og

i henhold til artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50, alene og sammenholdt med bilag XV hertil, og navnlig forpligtelsen i henhold til dette direktivs artikel 23, stk. 1, andet afsnit, til at sikre, at den periode, hvor grænseværdierne overskrides, bliver kortest mulig, idet det ikke fra den 11. juni 2010 har vedtaget egnede foranstaltninger til at sikre, at grænseværdierne for NO2 overholdes i samtlige disse zoner.

1)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

2)

Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 445 af 10.12.2018.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/3


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 4. marts 2021 — A mod Migrationsverket (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Förvaltningsrätten i Malmö — Sverige)

(Sag C-193/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - grænsekontrol, asyl og indvandring - konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen - søgning i Schengeninformationssystemet (SIS) ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse indgivet af en tredjelandsstatsborger, som er indberettet hertil som uønsket - artikel 25, stk. 1 - Schengengrænsekodeksen - indrejsebetingelser for tredjelandsstatsborgere - artikel 6, stk. 1 og 5 - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 7 og artikel 24, stk. 2 - afslag på fornyelse af en opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring med den begrundelse, at ansøgerens identitet ikke klart er fastlagt)

(2021/C 163/03)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Förvaltningsrätten i Malmö

Parter i hovedsagen

Sagsøger: A

Sagsøgt: Migrationsverket

Konklusion

Artikel 25, stk. 1, i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen (Luxembourg) den 19. juni 1990 og trådt i kraft den 26. marts 1995, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 265/2010 af 25. marts 2010, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som tillader at meddele, forlænge eller forny en opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring, når ansøgningen er indgivet fra denne medlemsstats område af en tredjelandsstatsborger, der er indberettet i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenområdet, og hvis identitet ikke har kunnet fastlægges ved hjælp af et gyldigt rejsedokument, når der er taget hensyn til den indberettende medlemsstats interesser, hvilken først er blevet konsulteret, og når opholdstilladelsen kun er meddelt, forlænget eller fornyet af »tungtvejende grunde« i denne bestemmelses forstand.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks), og navnlig dens artikel 6, stk. 1, litra a), skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på en tredjelandsstatsborger, der befinder sig i en sådan situation.


(1)  EUT C 155 af 6.5.2019.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/4


Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 3. marts 2021 — Promociones Oliva Park SL mod Tribunal Económico Administrativo Regional (TEAR) de la Comunidad Valenciana (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Valenciana — Spanien)

(Sag C-220/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2008/118/EF - generel ordning for punktafgifter - artikel 1, stk. 2 - yderligere indirekte afgifter på punktafgiftspligtige varer - direktiv 2009/28/EF - fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder - artikel 1 og artikel 3, stk. 1 og stk. 2, og artikel 3, stk. 3, litra a), idet sidstnævnte sammenholdes med artikel 2, litra k) - direktiv 2009/72/EF - fælles regler for det indre marked for elektricitet - afgifter på værdien af produktion af elektricitet - afgiftens art og opbygning - afgift, der pålægges elektricitet fra vedvarende energikilder på samme måde som elektricitet fra ikke-vedvarende energikilder)

(2021/C 163/04)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Valenciana

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Promociones Oliva Park SL

Sagsøgt: Tribunal Económico Administrativo Regional (TEAR) de la Comunidad Valenciana

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter opkrævning af en afgift, der pålægges produktion og indførelse af elektricitet i elektricitetsnettet på det nationale område, og hvis afgiftsgrundlag udgøres af den afgiftspligtiges samlede indtægter fra udførelsen af disse aktiviteter, uden at tage den mængde af elektricitet, der faktisk produceres og indføres i dette net, i betragtning.

2)

Artikel 1 og artikel 3, stk. 1 og stk. 2, og artikel 3, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, idet nævnte stk. 3, litra a), skal sammenholdes med dette direktivs artikel 2, stk. 2, litra k), skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter opkrævning af en afgift, der pålægges produktion og indførelse af elektricitet i elektricitetsnettet med en ensartet sats, også når denne elektricitet er produceret fra vedvarende energikilder, og som ikke har til formål at beskytte miljøet, men at øge budgetindtægterne.

3)

Artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 32-34 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter opkrævning af en afgift, der pålægges produktion og indførelse af elektricitet i elektricitetsnettet på en medlemsstats område, i det tilfælde, hvor denne afgift ikke finder anvendelse på indførsel i dette net af elektricitet, der er produceret i andre medlemsstater.


(1)  EUT C 213 af 24.6.2019.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/5


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 4. marts 2021 — Europa-Kommissionen mod Fútbol Club Barcelona og Kongeriget Spanien

(Sag C-362/19 P) (1)

(Appel - statsstøtte - støtte gennemført til fordel for visse professionelle fodboldklubber - artikel 107, stk. 1, TEUF - begrebet »fordel« - støtteordning - forordning (EU) 2015/1589 - artikel 1, litra d) - reduceret skattesats - enheder, der ikke arbejder med gevinst for øje - mindre gunstigt skattefradrag - virkning - kontraappel - artikel 169 og 178 i Domstolens procesreglement)

(2021/C 163/05)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved P. Němečková, B. Stromsky og G. Luengo, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Fútbol Club Barcelona (ved abogados R. Vallina Hoset, J. Roca Sagarra, J. del Saz Cordero, A. Sellés Marco og R. Salas Lúcia) og Kongeriget Spanien (ved S. Centeno Huerta, M.J. Ruiz Sánchez og A. Rubio González, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Rets dom af 26. februar 2019, Fútbol Club Barcelona mod Kommissionen (T-865/16, EU:T:2019:113), ophæves, for så vidt som det andet anbringende, der blev fremsat i første instans, blev tiltrådt i den nævnte dom, og for så vidt som Kommissionens afgørelse (EU) 2016/2391 af 4. juli 2016 om statsstøtte SA.29769 (2013/C) (ex 2013/NN), som Spanien har gennemført for visse fodboldklubber, blev annulleret ved denne dom.

2)

Europa-Kommissionen frifindes i det søgsmål, som Fútbol Club Barcelona anlagde i sag T-865/16 med påstand om annullation af afgørelse 2016/2391.

3)

Fútbol Club Barcelona bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Kommissionen har afholdt i forbindelse med sagen for Retten.

4)

Kommissionen bærer sine egne omkostninger i forbindelse med nærværende appelsag.

5)

Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 238 af 15.7.2019.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/5


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 3. marts 2021 — Poste Italiane SpA (sag C-434/19) og Agenzia delle entrate — Riscossione (sag C-435/19) mod Riscossione Sicilia SpA agente riscossione per la provincia di Palermo e delle altre provincie siciliane (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)

(Forenede sager C-434/19 og C-435-19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - konkurrence - artikel 107, stk. 1, TEUF - betingelser for anvendelse - artikel 106, stk. 2, TEUF - tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse - forvaltning af en tjeneste i form af en postgirokonto med henblik på opkrævning af lokal kommunal ejendomsskat - virksomheder, der nyder særlige eller eksklusive rettigheder indrømmet af medlemsstaterne - gebyrer, der fastsættes ensidigt af den begunstigede virksomhed - misbrug af dominerende stilling - artikel 102 TEUF - afvisning)

(2021/C 163/06)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Poste Italiane SpA (sag C-434/19) og Agenzia delle entrate — Riscossione (sag C-435/19)

Sagsøgte: Riscossione Sicilia SpA agente riscossione per la provincia di Palermo e delle altre provincie siciliane (sag C-434/19) og Poste Italiane SpA (sag C-435/19)

Procesdeltager: Poste italiane SpA — Bancoposta (sag C-435/19)

Konklusion

Artikel 107 TEUF skal fortolkes således, at den nationale foranstaltning, der forpligter de koncessionshavere, der er ansvarlige for opkrævning af imposta comunale sugli immobili (kommunal ejendomsskat), til at have en girokonto hos Poste Italiane SpA, der er oprettet i deres navn, for at give skattepligtige personer mulighed for at betale denne skat, og til at betale et gebyr med henblik på forvaltningen af denne girokonto, udgør »statsstøtte« i denne bestemmelses forstand, forudsat, at denne foranstaltning kan tilregnes staten, giver Poste Italiane en selektiv fordel ved hjælp af statsmidler og kan fordreje konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.


(1)  EUT C 328 af 30.9.2019.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/6


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 4. marts 2021 — Föreningen Skydda Skogen (sag C-473/19) og Naturskyddsföreningen i Härryda og Göteborgs Ornitologiska Förening (sag C-474/19) mod Länsstyrelsen i Västra Götalands län, B.A.B. (sag C-473/19) og U.T.B. (sag C-474/19) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vänersborgs tingsrätt, mark- och miljödomstolen — Sverige)

(Forenede sager C-473/19 og C-474/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - miljø - direktiv 92/43/EØF - bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter - artikel 12, stk. 1 - direktiv 2009/147/EF - beskyttelse af vilde fugle - artikel 5 - skovbrug - forbud med henblik på at sikre bevaring af beskyttede arter - projekt i form af slutfældning af skov - område med beskyttede arter)

(2021/C 163/07)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Vänersborgs tingsrätt, mark- och miljödomstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Föreningen Skydda Skogen (sag C-473/19) og Naturskyddsföreningen i Härryda og Göteborgs Ornitologiska Förening (sag C-474/19)

Sagsøgte: Länsstyrelsen i Västra Götalands län og B.A.B. (sag C-473/19) og U.T.B. (sag C-474/19)

Konklusion

1)

Artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national praksis, hvorefter de forbud, der er fastsat i denne bestemmelse, alene omfatter de arter, som er opregnet i bilag I til dette direktiv, de arter, som er truede på et givet niveau, eller de arter, som har en langsigtet faldende tendens i bestanden.

2)

Artikel 12, stk. 1, litra a)-c), i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter skal fortolkes således dels, at denne bestemmelse er til hinder for en national praksis, som indebærer, at hvis formålet med en menneskelig aktivitet, såsom skovbrug eller arealanvendelse, åbenbart er et andet end at dræbe eller forstyrre dyrearter, finder de forbud, der er fastsat i denne bestemmelse, kun anvendelse, såfremt der foreligger en risiko for, at de berørte arters bevaringsstatus påvirkes negativt, dels at den beskyttelse, som den nævnte bestemmelse giver, ikke ophører med at finde anvendelse på de arter, der har opnået en gunstig bevaringsstatus.

3)

Artikel 12, stk. 1, litra d), i direktiv 92/43 skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national praksis, som indebærer, at hvis den kontinuerlige økologiske funktionalitet i den berørte arts levested i et særskilt område på trods af sikkerhedsforanstaltninger går tabt, enten grundet direkte eller indirekte, enkeltstående eller kumulativ beskadigelse, ødelæggelse eller forringelse, træder det i denne bestemmelse fastsatte forbud først i kraft, hvis den berørte arts bevaringsstatus risikerer at forringes.


(1)  EUT C 288 af 26.8.2019.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/7


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 4. marts 2021 — Frenetikexito — Unipessoal Lda mod Autoridade Tributária e Aduaneira (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) — Portugal)

(Sag C-581/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, stk. 1, litra c) - momspligtige ydelser - fritagelser - artikel 132, stk. 1, litra c) - behandling som led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv - ernæringsrådgivning og ernæringsmæssig opfølgning - aktiviteter inden for sport, velvære og fysisk form - begreberne »sammensat enkelt ydelse«, »ydelse, der er sekundær i forhold til hovedydelsen« og »ydelsers selvstændighed« - kriterier)

(2021/C 163/08)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Frenetikexito — Unipessoal Lda

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Konklusion

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at med forbehold af den forelæggende rets efterprøvelse udgør en ernæringsydelse, der leveres af en uddannet og godkendt ernæringsrådgiver i sportscentre og eventuelt inden for rammerne af programmer, der ligeledes indeholder ydelser i forbindelse med velvære og fysisk form, en særskilt og selvstændig tjenesteydelse, og den er ikke omfattet af den fritagelse, der er fastsat i dette direktivs artikel 132, stk. 1, litra c).


(1)  EUT C 383 af 11.11.2019.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/7


Domstolens dom (Niende Afdeling) af 4. marts 2021 — Agrimotion S.A. mod ADAMA Deutschland GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Düsseldorf — Tyskland)

(Sag C-912/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - markedsføring af plantebeskyttelsesmidler - forordning (EF) nr. 1107/2009 - artikel 52, stk. 1 - tilladelse til parallelhandel - tilladelsens personlige karakter)

(2021/C 163/09)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Agrimotion S.A.

Sagsøgt: ADAMA Deutschland GmbH

Konklusion

Artikel 52, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF skal fortolkes således, at det alene er indehaveren af en tilladelse til parallelhandel, der kan markedsføre et plantebeskyttelsesmiddel i den medlemsstat, der har udstedt denne tilladelse.


(1)  EUT C 95 af 23.3.2020.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/8


Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 4. marts 2021 — Carmen Liaño Reig mod Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)

(Sag C-947/19 P) (1)

(Appel - Den Økonomiske og Monetære Union - bankunion - genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber - den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) - afviklingsprocedure - vedtagelse af en afviklingsordning for Banco Popular Español SA - forordning (EU) nr. 806/2014 - artikel 24 - virksomhedssalgsværktøj - artikel 21 - nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter - supplerende kapitalinstrumenter - annullationssøgsmål - delvis annullation - ikke udskillelig karakter - afvisning)

(2021/C 163/10)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Carmen Liaño Reig (ved abogado F. López Antón)

Den anden part i appelsagen: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) (ved A. Valavanidou, S. Branca og J. King, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwälte B. Meyring og T. Klupsch samt af abogado F.B. Fernández de Trocóniz Robles)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Carmen Liaño Reig betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 87 af 16.3.2020.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/9


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 3. marts 2021 — VS mod Hauptzollamt Münster (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf — Tyskland)

(Sag C-7/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - toldunion - EU-toldkodeksen - forordning (EU) nr. 952/2013 - artikel 87, stk. 4 - stedet, hvor toldskylden opstår - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, stk. 1 - artikel 70 og 71 - importmomspligtens indtræden og afgiftens forfald - stedet, hvor afgiftsskylden opstår - konstatering af en manglende efterlevelse af en forpligtelse, der er fastsat i Unionens toldlovgivning - vare, der fysisk blev indført i Unionens toldområde i en medlemsstat, men som blev optaget i Unionens økonomiske kredsløb i den medlemsstat, hvor konstateringen blev foretaget)

(2021/C 163/11)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: VS

Sagsøgt: Hauptzollamt Münster

Konklusion

Artikel 71, stk. 1, andet afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at importmerværdiafgiften vedrørende toldpligtige varer opstår i den medlemsstat, hvor det er blevet konstateret, at en forpligtelse, der er fastsat i Unionens toldlovgivning, ikke er blevet efterlevet, når de pågældende varer, selv om de fysisk blev indført i Unionens toldområde i en anden medlemsstat, blev optaget i Unionens økonomiske kredsløb i den medlemsstat, hvor den nævnte konstatering er blevet foretaget.


(1)  EUT C 137 af 27.4.2020.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/9


Appel iværksat den 26. august 2020 af CF, TB, LO S.A. og UM S.L. til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 25. juni 2020 i sag T-22/19, Noguer Enríquez m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-403/20 P)

(2021/C 163/12)

Processprog: spansk

Parter

Appellanter: CF, TB, LO S.A. og UM S.L. (ved advokaterne J. Álvarez González og S. San Felipe Menéndez)

Den anden part: Europa-Kommissionen

Ved kendelse af 3. marts 2021 forkastede Retten (Sjette Afdeling) appellen, idet det er åbenbart, at den delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet, hvorfor CF, TB, LO S.A. og UM S.L. bærer deres egne omkostninger.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/10


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal correctionnel de Limoges (Frankrig) den 23. oktober 2020 — straffesagen mod DS

(Sag C-557/20)

(2021/C 163/13)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal correctionnel de Limoges

Part i straffesagen

DS

Procesdeltager: Union française des maréchaux-ferrants

Ved kendelse af 16. marts 2021 har Domstolen (Sjette Afdeling) fastslået, at anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal correctionnel de Limoges (ret i første instans i straffesager i Limoges, Frankrig) åbenbart må afvises.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/10


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 16. oktober 2020 — AR mod St. Vincenz-Krankenhaus GmbH

(Sag C-727/20)

(2021/C 163/14)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesarbeitsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: AR

Sagsøgt: St. Vincenz-Krankenhaus GmbH

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 7 i direktiv 2003/88 (1) og chartrets artikel 31, stk. 2, til hinder for en fortolkning af en national lovbestemmelse som § 7, stk. 3, i Bundesurlaubsgesetz (den tyske forbundslov om årlig ferie for arbejdstagere), hvorefter den endnu ikke udnyttede ret til årlig betalt ferie for en arbejdstager, som i løbet af ferieåret har mistet arbejdsevnen på grund af sygdom, men som — i det mindste delvist — havde kunnet afholde ferie forud for sin sygdom, ved fortsat uafbrudt mistet arbejdsevne 15 måneder efter ferieårets udløb også bortfalder i den situation, hvor arbejdsgiveren ikke med passende opfordringer og oplysninger faktisk har sørget for, at arbejdstageren er i stand til at afholde sin ferie?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er fortabelse af retten i tilfælde af fortsat mistet arbejdsevne — under de foreliggende omstændigheder — også udelukket på et senere tidspunkt?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT 2003, L 299, s. 9).


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/11


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Hamburg (Tyskland) den 22. januar 2021 — flightright GmbH mod Ryanair DAC, tidligere Ryanair Ltd

(Sag C-37/21)

(2021/C 163/15)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: flightright GmbH

Sagsøgt: Ryanair DAC, tidligere Ryanair Ltd

Præjudicielle spørgsmål

1)

Udgør en forsinket starttilladelse som led i lufttrafikstyringen allerede i sig selv en usædvanlig omstændighed som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 (1), eller skal dette spørgsmål besvares benægtende, eftersom forsinkelser af starttilladelsen som led i lufttrafikstyringen, såkaldte slotudsættelser, ikke udgør en hændelse, der ligger »uden for det normale« inden for lufttransport, men derimod en hændelse, der hører til de normale og forventelige begivenhedsforløb og rammebetingelser inden for international lufttransport, eftersom der er tale om en hændelse, som er en del af luftfartsselskabers sædvanlige aktivitetsudøvelse?

2)

Kan det lægges til grund som almindeligt kendt, at såkaldte slotudsættelser som led i lufttrafikstyringen inden for international lufttransport ikke udgør omstændigheder, som ligger uden for det normale som omhandlet i Domstolens praksis, men derimod normale, hyppige og forventelige ledsagefænomener ved lufttransport, eller skal der under sagen fremlægges bevis herfor i form af erklæringer fra sagkyndige, idet et sådant bevis kun ville kunne føres, såfremt slotudsættelser forekom ekstremt sjældent inden for international lufttransport og ikke hyppigt?

3)

Skal slotudsættelser som led i lufttrafikstyringen kun anses for at være en usædvanlig omstændighed som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004, såfremt de selv skyldes omstændigheder, som kan klassificeres som usædvanlige i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i artikel 5, stk. 3, altså f.eks. en ulykke eller en terrortrussel, men ikke [org. s. 6] når de skyldes vejrforhold, som er normale på tidspunktet og lokaliteten for hændelsen og midlertidigt påvirker lufttransporten?

4)

Udgør dårligt vejr som årsag til en slotudsættelse navnlig kun en usædvanlig omstændighed som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004, såfremt det dårlige vejr i sig selv udgør en usædvanlig omstændighed, såfremt det dårlige vejr på den pågældende lokalitet på det pågældende tidspunkt ligger »uden for det normale«, ikke hører til de »normale og forventelige vejrforhold« på den pågældende lokalitet på det pågældende tidspunkt, men derimod »skiller sig ud herfra«?

5)

Er dårlige vejrforhold, som ikke ligger uden for det normale på en bestemt lokalitet på et bestemt tidspunkt, og som ikke skiller sig ud fra de normale og forventelige vejrforhold på en bestemt lokalitet på et bestemt tidspunkt, begivenheder, som er en del af luftfartsselskabers sædvanlige aktivitetsudøvelse og de sædvanlige rammebetingelser for lufttransport som omhandlet i Domstolens praksis vedrørende fortolkningen af artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/12


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Wien (Østrig) den 1. februar 2021 — FK

(Sag C-58/21)

(2021/C 163/16)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: FK

Sagsøgt myndighed: Rechtsanwaltskammer Wien

Præjudicielle spørgsmål

1)

Hvordan skal artikel 13, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (1) af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger fortolkes, når interessecentret for en persons virksomhed set ud fra et omfangsmæssigt synspunkt befinder sig i en ikkemedlemsstat, hvor den pågældende også har sin bopæl, og denne person derudover udøver virksomhed i to medlemsstater (Forbundsrepublikken Tyskland og Østrig), idet virksomheden i de to medlemsstater er fordelt således, at langt den overvejende del finder sted i den ene medlemsstat (i det konkrete tilfælde i Forbundsrepublikken Tyskland)?

I tilfælde af, at det følger af fortolkningen, at Østrig er den kompetente medlemsstat, stilles følgende spørgsmål:

2)

Er bestemmelsen i § 50, stk. 2, nr. 2, litra c), aa), i Rechtsanwaltsordnung (2) (advokatloven) og den herpå baserede bestemmelse i § 26, stk. 1, nr. 8, i vedtægten vedrørende del A fra 2018 forenelig med EU-retten, eller er de i strid med EU-retten samt de ved EU-retten sikrede rettigheder, idet det som betingelse for tildeling af en pension kræves, at der gives afkald på at udøve advokatvirksomhed i ind- og udland [§ 50, stk. 2, litra c), aa)] henholdsvis nogetsteds (§ 26, stk. 1, nr. 8, i vedtægten vedrørende del A fra 2018)?


(1)  EUT 2004, L 166, s. 1.

(2)  RGBl. nr. 96/1868 i den affattelse, der følger af BGBl I nr. 10/2017.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/12


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Den Haag, tingstedet Zwolle (Nederlandene) den 29. januar 2021 — O.T. E. mod Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

(Sag C-66/21)

(2021/C 163/17)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Den Haag, tingstedet Zwolle

Parter i hovedsagen

Sagsøger: O.T. E.

Sagsøgt: Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Præjudicielle spørgsmål

1)

1a:

Da Nederlandene har undladt at fastlægge begyndelsestidspunktet for den i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2004/81/EF (1) garanterede betænkningstid i overensstemmelse med national lovgivning, skal denne bestemmelse da fortolkes således, at betænkningstiden uden videre begynder, når tredjelandsstatsborgeren underretter (giver) de nederlandske myndigheder (meddelelse) om menneskehandelen?

1b:

Da Nederlandene har undladt at fastlægge varigheden af den i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2004/81/EF garanterede betænkningstid i overensstemmelse med national lovgivning, skal denne bestemmelse da fortolkes således, at betænkningstiden uden videre ophører, efter at der er sket anmeldelse af menneskehandel, eller den pågældende tredjelandsstatsborger tilkendegiver, at han ikke vil anmelde denne?

2)

Skal der ved afgørelse om udsendelse som omhandlet i artikel 6, stk. 2, i direktiv 2004/81/EF også forstås udsendelse af en tredjelandsstatsborger fra medlemsstatens område til en anden medlemsstats område?

3)

3a:

Er artikel 6, stk. 2, i direktiv 2004/81/EF til hinder for, at der i den i denne artikels stk. 1 garanterede betænkningstid træffes en afgørelse om overførsel?

3b:

Er artikel 6, stk. 2, i direktiv 2004/81/EF til hinder for, at der i den i denne artikels stk. 1 garanterede betænkningstid fuldbyrdes en allerede truffet afgørelse om overførsel eller træffes forberedelser hertil?


(1)  Rådets direktiv 2003/81/EF af 29.4.2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder (EUT 2004, L 261. s. 19).


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/13


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Den Haag, tingstedet ’s-Hertogenbosch (Nederlandene) den 4. februar 2021 — X mod Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

(Sag C-69/21)

(2021/C 163/18)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Den Haag, tingstedet ’s-Hertogenbosch

Parter i hovedsagen

Sagsøger: X

Sagsøgt: Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan en betragteligt forøget smerteintensitet på grund af ophør af en medicinsk behandling ved et uændret sygdomsbillede udgøre en situation, der er i strid med artikel 19, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med chartrets artikel 1 og 4, såfremt der ikke gives udsættelse med den pligt til udrejse, som følger af direktiv 2008/115/EF (1) (herefter »tilbagesendelsesdirektivet)?

2)

Er det foreneligt med chartrets artikel 4, sammenholdt med chartrets artikel 1, at der fastsættes en fast frist, inden for hvilken følgerne af den medicinske behandlings ophør skal have vist sig, for at det kan antages, at der foreligger medicinske hindringer for en tilbagesendelsespligt, der følger af tilbagesendelsesdirektivet? Såfremt fastsættelse af en fast frist ikke er i strid med EU-retten, må en medlemsstat da fastsætte en almindelig frist, som er ens(lydende) for alle mulige lidelser og alle mulige helbredsmæssige følger?

3)

Er en ordning, hvorefter følgerne af den faktiske udsendelse kun må bedømmes i forbindelse med spørgsmålet, om og under hvilke betingelser udlændingen kan rejse, forenelig med chartrets artikel 19, stk. 2, sammenholdt med chartrets artikel 1 og 4 og tilbagesendelsesdirektivet?

4)

Kræver chartrets artikel 7, sammenholdt med chartrets artikel 1 og 4 og på baggrund af tilbagesendelsesdirektivet, at udlændingens helbredsmæssige tilstand og den behandling, han er genstand for i medlemsstaten, skal bedømmes i forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt privatlivet skal føre til en opholdstilladelse? Kræver chartrets artikel 19, stk. 2, sammenholdt med chartrets artikel 1 og 4 og på baggrund af tilbagesendelsesdirektivet, at der ved bedømmelsen af, om helbredsproblemer kan udgøre hindringer for udsendelsen, skal tages hensyn til privatlivet og familielivet som omhandlet i chartrets artikel 7?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16.12.2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT 2008, L 348, s. 98).


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/14


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauen) den 12. februar 2021 — Lietuvos Respublikos vidaus reikalų ministerija (Republikken Litauens indenrigsminister)

(Sag C-88/21)

(2021/C 163/19)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas

Parter i hovedsagen

Lietuvos Respublikos vidaus reikalų ministerija (Republikken Litauens indenrigsminister)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 39 i Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II), navnlig artikel 39, stk. 3, fortolkes således, at bestemmelsen foreskriver en forpligtelse til at forbyde registrering af de i Schengeninformationssystemet indberettede genstande, selv om indberetningen ikke længere er relevant (motorkøretøjet er blevet lokaliseret; straffesagen er blevet afsluttet i den medlemsstat, hvor motorkøretøjet er blevet lokaliseret, idet der ikke er foretaget en strafbar handling i den pågældende medlemsstat; den medlemsstat, der har foretaget indberetningen, er blevet informeret, men har undladt at handle med henblik på at fjerne indberetningen fra systemet)?

2)

Skal artikel 39 i Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II), navnlig artikel 39, stk. 3, fortolkes således, at bestemmelsen medfører en forpligtelse for en medlemsstat, som har lokaliseret en genstand, der er indberettet i henhold til afgørelsens artikel 38, stk. 1, til at fastsætte nationale regler, som forbyder alle andre foranstaltninger vedrørende den lokaliserede genstand end dem, der gør det muligt at nå et af de i artikel 38 anførte formål (beslaglæggelse eller anvendelse som bevismateriale i straffesager)?

3)

Skal artikel 39 i Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II), navnlig artikel 39, stk. 3, fortolkes således, at bestemmelsen giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte retsregler, der tillader undtagelser til forbuddet mod registrering af motorkøretøjer, der er indberettet i SIS i overensstemmelse med afgørelsens artikel 38, når de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat har truffet forholdsregler med henblik på at informere den medlemsstat, der har foretaget indberetningen, om den lokaliserede genstand?


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/15


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauen) den 12. februar 2021 — »Romega« UAB mod Valstybinė maisto ir veterinarijos tarnyba

(Sag C-89/21)

(2021/C 163/20)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas

Parter i hovedsagen

Appellant:»Romega« UAB

Appelindstævnt: Valstybinė maisto ir veterinarijos tarnyba

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 (1) af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer og artikel 14, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (2) af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelsen af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed fortolkes således, at de tillægger en medlemsstats kompetente tilsynsmyndigheder beføjelse til at afgøre, at fersk fjerkrækød, der opfylder de i række 1.28 i kapitel 1 i bilag I til forordning nr. 2073/2005 fastsatte krav, ikke opfylder kravene i artikel 14, stk. 1 og 2, i forordning nr. 178/2002, når et fødevareprodukt, der er omfattet af denne fødevarekategori, er forurenet med andre salmonellaserotyper, end de i række 1.28 i kapitel 1 i bilag I til forordning nr. 2073/2005 omhandlede, således som det er fastlagt i den foreliggende sag?


(1)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15.11.2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (EØS-relevant tekst) (EUT 2005, L 338, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28.1.2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT 2002, L 31, s. 1).


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/15


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Blagoevgrad (Bulgarien) den 16. februar 2021 — МV — 98mod Nachalnik na otdel »Operativni deynosti« — grad Sofia v glavna direktsia »Fiskalen kontrol« pri Tsentralno upravlenie na Natsionalna agentsia za prihodite

(Sag C-97/21)

(2021/C 163/21)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Blagoevgrad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: МV — 98

Sagsøgt: Nachalnik na otdel »Operativni deynosti« — grad Sofia v glavna direktsia »Fiskalen kontrol« pri Tsentralno upravlenie na Natsionalna agentsia za prihodite

1.

Skal artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en administrativ procedure for anordning af en administrativ tvangsforanstaltning og en administrativ straffeprocedure for pålæggelse af en økonomisk sanktion på grund af en gerning, som består i ikke at have registreret salget af varer og ikke have noteret det ved udstedelse af et bilag for salget, mod samme person kan kumuleres?

1.1.

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder da fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en administrativ procedure for anordning af en administrativ tvangsforanstaltning og en administrativ straffeprocedure for pålæggelse af en økonomisk sanktion på grund af en gerning, som består i ikke at have registreret salget af varer og ikke have noteret det ved udstedelse af et bilag for salget, mod samme person kan kumuleres, når denne bestemmelse ikke samtidig pålægger de myndigheder, som har kompetence til at gennemføre begge procedurer, at sikre effektiv anvendelse af proportionalitetsprincippet med hensyn til den samlede strenghed af alle de kumulerede foranstaltninger i forhold til den konkrete overtrædelses grovhed?

2.

Såfremt at chartrets artikel 50 og artikel 52, stk. 1, ikke finder anvendelse i den foreliggende sag, skal artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder da fortolkes således; at de er til hinder for en national bestemmelse som artikel 186, stk. 1, i Zakon za danak varhu dobavenata stoynost (lov om merværdiafgift, herefter »momsloven«), som for en gerning, der består i ikke at have registreret salg af varer og ikke have noteret salget ved udstedelse af et bilag for salget, mod samme person foruden pålæggelsen af en økonomisk sanktion i henhold til momslovens artikel 185, stk. 2, fastsætter anordning af den administrative tvangsforanstaltning »forsegling af forretningslokaler« i en periode på op til 30 dage?

3.

Skal artikel 47, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den ikke er til hinder for foranstaltninger, som er indført af den nationale lovgiver for at sikre interesserne i henhold til artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, såsom den foreløbige eksigibilitet af den administrative tvangsforanstaltning »forsegling af forretningslokaler« i en periode på 30 dage til beskyttelse af en formodet offentlig interesse, hvis retsbeskyttelsen ved domstolene derimod er begrænset til bedømmelsen af en modsatrettet sammenlignelig privat interesse?


(1)  EUT 2006, L 347. s. 1.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/16


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Spetsializiran nakazatelen sad (Bulgarien) den 22. februar 2021 — straffesag mod IR

(Sag C-105/21)

(2021/C 163/22)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Spetsializiran nakazatelen sad

Tiltalt i straffesagen

IR

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er chartrets artikel 6 sammenholdt med artikel 5, stk. 4, og stk. 2 sammenholdt med stk. 1, litra c), i [Den Europæiske Menneskerettighedskonvention], med chartrets artikel 47, retten til fri bevægelighed, ligebehandlingsprincippet og princippet om gensidig tillid til hinder for, at den udstedende judicielle myndighed som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 ikke udfolder nogen bestræbelser på at informere den eftersøgte person om det faktiske og retlige grundlag for dennes anholdelse og om retten til at anlægge sag til prøvelse af arrestordren, mens denne person befinder sig på den fuldbyrdende medlemsstats område?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, indebærer princippet om EU-rettens forrang i forhold til national ret da, at den udstedende judicielle myndighed skal undlade at give denne information, og indebærer dette princip desuden, at den udstedende judicielle myndighed, såfremt den eftersøgte person har anmodet om ophævelse af den nationale arrestordre på trods af denne manglende information, først skal vurdere denne anmodning materielt, efter at den eftersøgte person er blevet overgivet?

3)

Hvilke retlige foranstaltninger i EU-retten er egnede med henblik på at give en sådan information?


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/17


Appel iværksat den 25. februar 2021 af Oriol Junqueras i Vies til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 15. december 2020 i sag T-24/20, Junqueras i Vies mod Parlamentet

(Sag C-115/21 P)

(2021/C 163/23)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Oriol Junqueras i Vies (ved abogado A. Van den Eynde Adroer)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den Europæiske Unions rets kendelse (Sjette Afdeling) af 15. december 2020 i sag T-24/20 ophæves og tilbagekaldes.

Det fastslås, at sagen uindskrænket kan antages til realitetsbehandling.

Proceduren genoptages, således at Den Europæiske Unions Ret (Sjette Afdeling), når det er fastslået, at sagen kan antages til realitetsbehandling, kan fortsætte behandlingen af denne.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne vedrørende formalitetsindsigelsen og denne appelsag.

Anbringender og væsentligste argumenter

For det første: Retlig fejl ved fortolkningen og anvendelsen på sagen af artikel 13, stk. 3, og artikel 7, stk. 3, i den europæiske valgakt (1976) (1). Der er ikke tale om fortabelse af mandatet, men anvendelse af en indtruffet uforenelighedsgrund, som ikke er fastsat i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i den europæiske valgakt (1976). Parlamentet kunne ikke tage nogen fortabelse af Oriol Junqueras i Vies’ mandat eller nogen uforenelighedsgrund fastsat i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i den europæiske valgakt (1976) til efterretning, idet ingen af delene forelå, og ved at »tage til efterretning« har Parlamentet givet en afgørelse retsvirkninger, som den ikke kan have, og hvorved den bliver en anfægtelig retsakt i henhold til artikel 263 TEUF, således at Oriol Junqueras i Vies’ rettigheder tilsidesættes (navnlig chartrets artikel 39 og artikel 9 i protokol (nr. 7) vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter).

For det andet: Retlig fejl ved fortolkningen og anvendelsen af artikel 4, stk. 7, i [Parlamentets] forretningsorden. Den appellerede kendelse er retligt fejlagtig, for så vidt som det herved fastslås, at Parlamentet ikke har beføjelse til at nægte at anerkende uforenelighedsgrundene i henhold til denne artikel. Idet forretningsordenens artikel 4, stk. 7, ikke er blevet anvendt, er Parlamentets afgørelse en afgørelse, som ændrer Oriol Junqueras i Vies’ retsstilling ved at påvirke hans rettigheder (navnlig i henhold til chartrets artikel 39 og artikel 9 i protokol (nr. 7) vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter), og den appellerede kendelse er derfor retligt fejlagtig, for så vidt som det heri fastslås, at afgørelsen ikke kan anfægtes i henhold til artikel 263 TEUF.

For det tredje: Fejlagtig fortolkning af artikel 8 og 12 i den europæiske valgakt (1976) og forretningsordenens artikel 3, stk. 3, idet den uforenelighedsgrund, der er blevet anvendt på Oriol Junqueras i Vies, er valgproceduren uvedkommende. Det kan ikke konkluderes, at staten kan fastsætte denne uforenelighedsgrund i henhold til lovgivningen om valgproceduren i den europæiske valgakt (1976). Kendelsen er retligt fejlagtig, for så vidt som det ikke lægges til grund, at artikel 13, stk. 3, i den europæiske valgakt (1976) og forretningsordenens artikel 4, stk. 7, er i strid med chartrets artikel 39 (begge stykker), artikel 41 (stk. 1 og 2) og artikel 21 (stk. 2), eftersom disse bestemmelser indfører begrænsninger af rettighederne i strid med chartrets artikel 52, stk. 1 og 3. Kendelsen er fejlagtig, fordi der ikke tages hensyn til, at chartret er blevet ophøjet til primær EU-ret i normhierarkiet. Idet der i den omtvistede retsakt er anvendt bestemmelser, som er i strid med chartret, er det åbenbart, at denne er en afgørelse, som påvirker Oriol Junqueras i Vies’ retsstilling, og som kan anfægtes i henhold til artikel 263 TEUF, hvorfor den appellerede kendelse er retligt fejlagtig. Subsidiært gøres det gældende, at der i kendelsen burde have været anlagt en fortolkning af artikel 13, stk. 3, i den europæiske valgakt (1976) og forretningsordenens artikel 4, stk. 7, der er i overensstemmelse med de rettigheder, som er beskyttet ved chartret og Domstolens praksis, når der ligeledes henses til den konkrete sags usædvanlige omstændigheder og de oplysninger, som Parlamentet allerede var i besiddelse af. Den appellerede kendelse er retligt fejlagtig, for så vidt som det ikke heri lægges til grund, at det i den konkrete sag kunne konkluderes, at der forelå materielle unøjagtigheder som omhandlet i forretningsordenens artikel 4, stk. 7, der gjorde det muligt for Parlamentet at nægte at erklære mandatet for ledigt eller anerkende den anvendte uforenelighedsgrund. Den appellerede kendelse er derfor retligt fejlagtig, fordi den omtvistede retsakt er en afgørelse, som har retsvirkninger for Oriol Junqueras i Vies, og som kan anfægtes i henhold til artikel 263 TEUF.

For det fjerde: Den appellerede kendelse er retligt fejlagtig, for så vidt som det heri lægges til grund, at Parlamentets formand i henhold til EU-retten ikke har pligt til at tage et initiativ som omhandlet i forretningsordenens artikel 8. Retsordenen skal fortolkes i sin helhed, og chartrets artikel 39 (som medlemsstaterne i henhold til chartrets artikel 51, stk. 1, skal anvende), pligten til loyalt samarbejde samt artikel 9 i protokol (nr. 7) vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter og forretningsordenens artikel 6 medfører, at overholdelse af Oriol Junqueras i Vies’ rettigheder bliver obligatorisk, når medlemsstaten underrettes om situationen af Parlamentets formand i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 8. I den appellerede kendelse er der fejlagtigt anlagt den fortolkning, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i sagen, som medfører, at Parlamentets passivitet er en anfægtelig retsakt (flere tidligere anmodninger om beskyttelse af Oriol Junqueras i Vies’ immunitet, som ikke er blevet behandlet, og navnlig en dom afsagt af Domstolen om anerkendelse af hans status som valgt [medlem af Europa-Parlamentet] på grundlag af hvilken det kan fastslås, at hans rettigheder er blevet tilsidesat på grund af den manglende anmodning om ophævelse af hans immunitet). I den appellerede kendelse er der fejlagtigt anlagt den fortolkning, at afslaget på at behandle en hasteanmodning om beskyttelse i henhold til forretningsordenens artikel 8 under den konkrete sags særlige omstændigheder er en afgørelse, der ikke medfører retsvirkninger for Oriol Junqueras i Vies vedrørende beskyttelsen af hans immunitet, og den kan derfor anfægtes i henhold til artikel 263 TEUF.


(1)  EFT L 278 af 8.10.1976, s. 5.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/18


Appel iværksat den 25. februar 2021 af PlasticsEurope til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 16. december 2020 i sag T-207/18, PlasticsEurope mod ECHA

(Sag C-119/21 P)

(2021/C 163/24)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: PlasticsEurope (ved avocat R. Cana og avocate E. Mullier)

De andre parter i appelsagen: Det Europæiske Kemikalieagentur, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik og ClientEarth

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom i sag T-207/18 ophæves.

Den anfægtede retsakt annulleres.

Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på realitetsbehandling af appellanternes annullationssøgsmål.

ECHA tilpligtes at betale de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med nærværende appelsag og i forbindelse med sagens behandling for Retten, herunder intervenienternes omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.

Det skøn, som indrømmes Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) til at vurdere stoffer med henblik på at identificere dem som særligt problematiske stoffer i henhold til artikel 57, litra f), i forordning (EF) nr. 1907/2006 (1) (REACH-forordningen), kan ikke fortolkes således, at det giver ECHA en fuldkommen og ubestridelig frihed til at foretage åbenbart urigtige skøn ved indsamlingen af »videnskabelig dokumentation« som omhandlet i artikel 57, litra f). Dette har Retten imidlertid accepteret ved at fastslå, at der alene kan være tale om et åbenbart urigtigt skøn, hvis ECHA fuldstændigt og fejlagtigt ser bort fra et pålideligt studie, hvis medtagelse ville have ændret den samlede vurdering af beviserne på en sådan måde, at den endelige afgørelse ville have været usandsynlig. Retten har endvidere accepteret, at ECHA kan tage hensyn til konstateringer baseret på studier, der ikke er pålidelige, og at disse studiers ringe pålidelighed ikke er til hinder for, at de tages i betragtning. Retten er gået endnu videre, idet den har accepteret, at der kan anvendes upålidelige og lidet overbevisende videnskabelige studier, når disse understøtter den hypotese om den påståede farlige egenskab ved stoffet, som ECHA har taget udgangspunkt i. Retten har herved begået en retlig fejl og en tilsidesættelse af princippet om videnskabelig topkvalitet.

2.

Retten har begået en retlig fejl, anlagt en fejlagtig fortolkning af REACH-forordningens artikel 57, litra f), og tilsidesat appellantens ret til at blive hørt, idet den har fejlfortolket appellantens argumenter vedrørende kravet om, at det skal fastslås, at stoffet er problematisk i samme grad som virkningerne af andre stoffer, der er identificeret på grundlag af REACH-forordningens artikel 57, litra a)-e).

3.

Retten har begået en retlig fejl i forbindelse med vurderingen af beviserne til understøttelse af appellantens argumenter vedrørende pålideligheden af videnskabelige studie, og den har gengivet de beviser, som den fik forelagt, forkert.

4.

Eftersom Retten har fastslået, at ECHA’s vurdering af den videnskabelige dokumentation er understøttet af forsigtighedsprincippet, har den fejlfortolket dette princip og begået en retlig fejl.

5.

Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at mellemprodukter ikke er undtaget fra proceduren for identificering i medfør af REACH-forordningens artikel 57 og 59 med den begrundelse, at disse bestemmelser alene vedrører et stofs iboende egenskaber og ikke anvendelsen heraf (hvilket ville have medført en undersøgelse af, om stoffet er et mellemprodukt eller ej), og at det ikke var uforholdsmæssigt for ECHA at foretage en sådan identificering.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18.12.2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT 2006, L 396, s. 1).


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/19


Appel iværksat den 26. februar 2021 af International Skating Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde udvidede Afdeling) den 16. december 2020 i sag T-93/18, International Skating Union mod Europa-Kommissionen

(Sag C-124/21 P)

(2021/C 163/25)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: International Skating Union (ved avocat J.-F. Bellis)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Mark Jan Hendrik Tuitert, Niels Kerstholt og European Elite Athletes Association

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den Europæiske Unions Rets dom, International Skating Union mod Kommissionen (sag T-93/18) ophæves, for så vidt som Europa-Kommissionen blev frifundet i appellantens søgsmål.

Kommissionens afgørelse af 8. december 2017 i sag AT. 40208 — Den Internationale Skøjteunions opstillingsregler annulleres.

Kommissionen og intervenienterne tilpligtes at betale omkostninger i forbindelse med nærværende sag og søgsmålet for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Første anbringende: Retten tilsidesatte artikel 263 TEUF og Domstolens praksis vedrørende artikel 101 TEUF, idet den fandt, at ISU’s opstillingsregler har et konkurrencebegrænsende formål

Første led: Retten undlod at undersøge appellantens argumenter, som anfægtede Kommissionens vurdering af de faktiske omstændigheder, der lå til grund for den konklusion om et konkurrencebegrænsende formål, der er anført i Kommissionens afgørelse af 8. december 2017 i sag AT. 40208 — Den Internationale Skøjteunions opstillingsregler (herefter »den omtvistede afgørelse«)

Samtlige appellantens argumenter, som anfægtede Kommissionens vurdering af de faktiske omstændigheder, der lå til grund for konklusionen i den omtvistede afgørelses artikel 1 om, at ISU havde tilsidesat artikel 101 TEUF ved at »vedtage og håndhæve« opstillingsreglerne, enten blev anset for uvirksomme eller uden betydning eller blev blot ignoreret.

Andet led: Retten omdefinerede den i sagen omhandlede konkurrencebegrænsning, hvilket er i strid med dens pligt til ikke at erstatte Kommissionens begrundelse med sin egen, og den foretog en urigtig kvalificering af de forhold, som Kommissionen behandlede i den omtvistede afgørelses afsnit 8.5, som relevante for konklusionen om et konkurrencebegrænsende formål, hvilket er i strid med Domstolens praksis vedrørende artikel 101 TEUF.

I stedet for at prøve den omtvistede afgørelses konklusion om en tilsidesættelse, konstruerede Retten et nyt konkurrencebegrænsende formål, som blev udledt af: 1) en abstrakt udlægning af ISU’s opstillingsregler uden nogen undersøgelse af, hvordan de anvendtes i praksis, og 2) oplysninger, som Kommissionen havde behandlet i den omtvistede afgørelses afsnit 8.5, og som ikke indgår i afgørelsens konklusion om et konkurrencebegrænsende formål (afsnit 8.3).

Tredje led: Retten begik en retlig fejl ved analysen af de fire forhold, som Kommissionen havde lagt til grund for sin konklusion om, at ISU’s opstillingsregler havde et konkurrencebegrænsende formål

Opstillingsreglernes indhold: Der kan ikke udledes nogen konklusion om reglernes angivelige begrænsende formål af størrelsen af sanktionerne til håndhævelse af nævnte regler. Sanktionerne har udelukkende afledte virkninger for konkurrencen, når afvisningen af en tilladelse til en konkurrence er ubegrundet. Sanktionernes størrelse som sådan fortæller intet om indholdet af reglerne.

Formålet med ISU’s opstillingsregler: På grundlag af anerkendelsen af, at ISU’s ordning om forudgående godkendelse forfølger et legitimt formål, burde Retten have konkluderet, at ISU’s opstillingsregler ikke kan have et konkurrencebegrænsende formål.

Den retlige og økonomiske sammenhæng for ISU’s opstillingsregler: Retten foretog en urigtig fortolkning af Cartes Bancaires-dommen (sag C-67/13), idet den fandt, at den omstændighed, at alle tredjeparters konkurrencer i kunstskøjteløb blev godkendt af ISU, var uden betydning, eftersom der ikke er nogen »interaktion« mellem markedet for kunstskøjteløb og markedet for hurtigskøjteløb.

ISU’s hensigt om at begrænse konkurrencen: Den omstændighed, at hensigten ikke er en nødvendig faktor i et »konkurrencebegrænsende formål«, tillader ikke Retten at forkaste appellantens argumenter til anfægtelse af Kommissionens vurdering af de faktiske omstændigheder, der fremgår af 175.-178. betragtning til den omtvistede afgørelse, som irrelevante, hvilke betragtninger Kommissionen støttede sig på for at konkludere, at ISU havde tilsidesat artikel 101 TEUF ved at vedtage og håndhæve opstillingsreglerne.

Andet anbringende: Retten begik en retlig fejl ved ikke at behandle appellantens fjerde søgsmålsanbringende om, at ISU’s beslutning om ikke at godkende en konkurrence i hurtigskøjteløb i Dubai i 2014 falder uden for formålet med artikel 101 TEUF, eftersom denne beslutning forfulgte et legitimt formål i overensstemmelse med ISU’s adfærdskodeks, som forbyder alle former for støtte til væddemål

Retten begik en retlig fejl ved at urigtigt at kvalificere appellantens anbringende som omfattende en abstrakt diskussion af legitimiteten ved formålet med at beskytte integriteten ved hurtigskøjteløb. Med dette anbringende anfægtedes Kommissionens afvisning af at anerkende gyldigheden af ISU’s etiske betænkeligheder ved konceptet med konkurrencer i hurtigskøjteløb i kombination med væddemål på stedet, som skulle præsenteres ved konkurrencen i Dubai. Retten så bort fra de beviser, som appellanten havde fremlagt, navnlig rapporten om den debat i Koreas nationalforsamling, som afviste dette koncept i lyset af den store risiko for manipulation, hvorved denne bekræftede ISU’s etiske betænkeligheder. Konkurrencen i hurtigskøjteløb i Dubai er den blot tredje showskøjtekonkurrence, som ikke blev godkendt inden for rammerne af ISU's ordning om forudgående godkendelse.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/21


Appel iværksat den 26. februar 2021 af American Airlines, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Udvidede Afdeling) den 16. december 2020 i sag T-T-430/18, American Airlines mod Kommissionen

(Sag C-127/21 P)

(2021/C 163/26)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: American Airlines, Inc. (ved advokaterne J.-P. Poitras, J. Ruiz Calzado og J. Wileur,)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Delta Air Lines, Inc.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Kommissionens afgørelse C(2017) 2788 final af 30. april 2018 annulleres.

Subsidiært, hvis nødvendigt hjemvises sagen til Retten til fornyet afgørelse i overensstemmelse med Domstolens dom.

Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale appellantens omkostninger i appelsagen og i sagen for Retten.

Der træffes bestemmelse om enhver anden foranstaltning, som Domstolen måtte finde passende.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen påberåbt sig et enkelt anbringende om, at Retten begik en retlig fejl, idet den tiltrådte Kommissionens urigtige retlige fortolkning om, at kriteriet om »passende brug« i klausul 1.10 i American Airlines — US Airways’ fusionstilsagn (»tilsagnene«) kun betyder, »at der ikke foreligger misbrug«, og derfor urigtigt opretholdt Kommissionens afgørelse C(2017) 2788 final af 30. april 2018, hvorved Delta Air Lines indrømmes hævdvundne rettigheder (sag M.6607 — US Airways/American Airlines).

Anbringendet er opdelt i tre led:

1.

Med det første led har appellanten fokuseret på den korrekte retlige tilgang ved fortolkningen af kriteriet om »passende brug« for indrømmelsen af hævdvundne rettigheder i henhold til tilsagnenes klausul 1.10 og påvist, at Retten begik en retlig fejl ved sin fortolkningsmæssige tilgang.

2.

Appellanten har med det andet led påvist, at Retten endvidere begik en retlig fejl ved at tiltræde Kommissionens analyse om, at »passende brug« kun betyder, »at der ikke foreligger misbrug«, hvorved den accepterede, at Delta undlod at anvende 470 korrigerede ankomst- og afgangstidspunkter.

3

Appellanten har med det tredje led gjort rede for de yderligere retlige fejl i den appellerede dom ved fortolkningen af tilsagnenes klausul 1.9, navnlig udtrykket »brug i overensstemmelse med tilbuddet«, som er baseret på en urigtig retlig analyse af RM-formularen.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/22


Sag anlagt den 5. marts 2021 — Europa-Parlamentet mod Europa-Kommissionen

(Sag C-144/21)

(2021/C 163/27)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Europa-Parlamentet (ved L. Visaggio, C. Ionescu Dima og M. Menegatti, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Artikel 1, stk. 1 og 5, artikel 2, 3, 4, 5, 7, 9 og 10, i Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2020) 8797 af 18. december 2020 om delvis godkendelse af visse anvendelser af chromtrioxid i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006 (1) (Chemservice GmbH m.fl.) annulleres, for så vidt som de tillader anvendelse 2, 4 og 5 (tillige med anvendelse 1 beregnet til formulering af blandinger tilsigtet anvendelse 2, 4 og 5) med godkendelsesnr. REACH/20/18/0 — REACH/20/18/27.

Subsidiært annulleres Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2020) 8797 i sin helhed.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren påberåbt sig et enkelt anbringende om, at den anfægtede afgørelse blev vedtaget i strid med de krav, der er opstillet i artikel 60, stk. 4 og 7, i forordning nr. 1907/2006, og gjort gældende, at den derfor skal annulleres, for så vidt som den tillader anvendelse 2, 4 og 5 (tillige med anvendelse 1 beregnet til formulering af blandinger tilsigtet anvendelse 2, 4 og 5) med godkendelsesnr. REACH/20/18/0 — REACH/20/18/27. Subsidiært, såfremt Domstolen måtte fastslå, at de i den anfægtede afgørelse omhandlede tilladelser til anvendelse 6, med godkendelsesnr. REACH/20/18/28 — REACH/20/18/34, er uløseligt forbundet med tilladelserne til andre anvendelser end anvendelse 2, 4 og 5 (tillige med anvendelse 1 beregnet til formulering af blandinger tilsigtet anvendelse 2, 4 og 5), og at de derfor ikke kan udskilles fra den øvrige del af denne afgørelse, har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse skal annulleres i sin helhed.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18.12.2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT 2006, L 396, s. 1).


Retten

3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/23


Rettens dom af 10. marts 2021 — ViaSat mod Kommissionen

(Sag T-245/17) (1)

(Passivitets- og annullationssøgsmål - elektroniske kommunikationsnet og tjenester - samordnet anvendelse af 2 GHz-frekvensen - fælleseuropæiske systemer, der leverer mobile satellittjenester (MSS) - beslutning 2007/98/EF - procedure for harmoniseret udvælgelse af radiofrekvenser - tilladelser til de udvalgte operatører - beslutning nr. 626/2008/EF - opfordring til at handle - ingen opfordring - Kommissionens stillingtagen - afvisning - afslag på at handle - retsakt, der ikke kan anfægtes - afvisning - Kommissionens kompetence)

(2021/C 163/28)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ViaSat, Inc. (Carlsbad, Californien, De Forenede Stater) (ved advokaterne E. Righini, J. Ruiz Calzado, P. de Bandt, M. Gherghinaru og L. Panepinto)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Braun, L. Nicolae og V. Di Bucci, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Nederlandene (ved M. Bulterman, som befuldmægtiget) og Eutelsat SA (Paris, Frankrig) (ved advokaterne L. de la Brosse og C. Barraco-David)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: EchoStar Mobile Ltd (Dublin, Irland) (ved A. Robertson, QC) og Inmarsat Ventures Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne C. Spontoni, B. Amory, É. Barbier de La Serre, og barrister A. Howard)

Sagens genstand

Angående en principal påstand støttet på artikel 265 TEUF om, at det fastslås, at Kommissionen ulovligt undlod at træffe visse foranstaltninger inden for rammerne af den harmoniserede anvendelse af reglerne på området for levering af mobile satellittjenester (MSS) i 2 GHz-frekvensbåndet, og en subsidiær påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens skrivelser af 14. og 21. februar 2017, hvorved denne institution besvarede sagsøgerens opfordring til at handle

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

ViaSat, Inc. bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

3)

Eutelsat SA, Kongeriget Nederlandene, EchoStar Mobile Ltd og Inmarsat Ventures Ltd bærer hver deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 213 af 3.7.2017.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/24


Rettens dom af 10. marts 2021 — Ayuntamiento de Quart de Poblet mod Kommissionen

(Sag T-539/18) (1)

(Voldgiftsbestemmelse - rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) - kontrakterne »Highly scalable Deployment model of Inclusive E-GOvern« (DIEGO) og »Speeding Every European Digital« (SEED) - debetnotaer - støtteberettigede omkostninger - begrundelse for omkostningerne - pålidelighed af opgavefortegnelsen for projekterne)

(2021/C 163/29)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Ayuntamiento de Quart de Poblet (Quart de Poblet, Spanien) (ved advokaterne B. Sanchis Piqueras og J.A. Rodríguez Pellitero)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Estrada de Solà og M. Ilkova, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 272 TEUF i det væsentlige med påstand om, at det fastslås, at de kontraktlige fordringer, som Kommissionen hævder at have mod sagsøgeren i medfør af tilskudsaftalerne DIEGO og SEED, ikke eksisterer.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Ayuntamiento de Quart de Poblet bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.


(1)  EUT C 427 af 26.11.2018.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/24


Rettens dom af 10. marts 2021 — Kerry Luxembourg mod EUIPO — Ornua (KERRYMAID)

(Sag T-693/19) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket KERRYMAID - det ældre EU-figurmærke Kerrygold - relativ registreringshindring - geografisk navn - dominerende element - fredelig sameksistens - artikel 20, stk. 1, litra b, i forordning (EF) nr. 207/2009 - retsreglers tidsmæssige anvendelse)

(2021/C 163/30)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kerry Luxembourg Sàrl (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat F.Traub og solicitor I. Connor)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved H. O’Neill og S. Hanne, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Ornua Co-operative Ltd (Dublin, Irland) (ved advokaterne E. Armijo Chávarri og A. Sanz Cerralbo)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 23. juli 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2473/2013-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Kerry Luxembourg og Ornua.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Kerry Luxembourg Sàrl bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO og Ornua Co-operative Ltd afholdte omkostninger.


(1)  EUT C 413 af 9.12.2019.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/25


Rettens dom af 10. marts 2021 — FI mod Kommissionen

(Sag T-694/19) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - længstlevende ægtefælle - efterladtepension - artikel 18, 19 og 20 i bilag VIII til vedtægten - betingelser for tildeling - ægteskabets varighed - ulovlighedsindsigelse - ligebehandling - proportionalitet)

(2021/C 163/31)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: FI (ved advokat F. Moyse)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Mongin og T. Bohr, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Europa-Parlamentet (ved J. Van Pottelberge og J. Steele, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og R. Meyer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelser af 8. marts og 1. april 2019 om afslag på at tildele sagsøgeren efterladtepension.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionens afgørelser af 8. marts og 1. april 2019 om afslag på at tildele FI efterladtepension annulleres.

2)

Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er blevet afholdt af FI.

3)

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union bærer hver deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 399 af 25.11.2019.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/25


Rettens dom af 24. februar 2021 — Liga Nacional de Fútbol Profesional mod EUIPO (El Clasico)

(Sag T-809/19) (1)

(EU-varemærker - registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - figurmærket El Clasico - relative registreringshindringer - mangel på fornødent særpræg - beskrivende karakter - fornødent særpræg ikke opnået ved brug - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og stk. 3, i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og stk. 3, i forordning (EU) 2017/1001])

(2021/C 163/32)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Liga Nacional de Fútbol Profesional (Madrid, Spanien) (ved advokaterne C. Casas Feu og C.J. Riesco Losa)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Palmero Cabezas og A. Crawcour, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 1. oktober 2019 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1966/2018-2) vedrørende en international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af figurmærket El Clasico.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Liga Nacional de Fútbol Profesional betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 27 af 27.1.2020.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/26


Rettens dom af 24. februar 2021 — Bezos Family Foundation mod EUIPO — SNCF Mobilités (VROOM)

(Sag T-56/20) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket VROOM - det ældre nationale ordmærke POP & VROOM - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2021/C 163/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Bezos Family Foundation (Seattle, Washington, De Forenede Stater) (ved advokaterne A. Klett, M. Schaffner og M. Lambert Maillard)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Folliard-Monguiral og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: SNCF Mobilités, offentligt selskab af industriel og kommerciel karakter (Saint-Denis, Frankrig)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 20. november 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1288/2019-5) vedrørende en indsigelsessag mellem SNCF Mobilités og Bezos Family Foundation.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Bezos Family Foundation betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 87 af 16.3.2020.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/27


Rettens dom af 24. februar 2021 — Sonova mod EUIPO — Digitmarket (B-Direct)

(Sag T-61/20) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - ordmærket B-Direct - det ældre EU-figurmærke bizdirect - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2021/C 163/34)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Sonova AG (Stäfa, Schweiz) (ved advokat A. Sabellek)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved R. Manea og A. Söder, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Digitmarket — Sistemas de lnformação SA (Maia, Portugal)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 28. november 2019 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 88/2019-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Digitmarket — Sistemas de Informação og Sonova.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Sonova AG betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 87 af 16.3.2020.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/27


Rettens dom af 10. marts 2021 — Hauz 1929 mod EUIPO — Houzz (HAUZ LONDON)

(Sag T-66/20) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket HAUZ LONDON - det ældre EU-ordmærke HOUZZ - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2021/C 163/35)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Hauz 1929 Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokat N. Lyberis)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved V. Ruzek, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Houzz, Inc. (Palo Alto, Californien, De Forenede Stater)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 19. november 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 884/2019-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Houzz og Hauz 1929.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Hauz 1929 Ltd betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 95 af 23.3.2020.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/28


Rettens dom af 10. marts 2021 — Hauz 1929 mod EUIPO — Houzz (HAUZ NEW YORK)

(Sag T-67/20) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket HAUZ NEW YORK - det ældre EU-ordmærke HOUZZ - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2021/C 163/36)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Hauz 1929 Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokat N. Lyberis)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved V. Ruzek, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Houzz, Inc. (Palo Alto, Californien, De Forenede Stater)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 19. november 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 886/2019-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Houzz og Hauz 1929.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Hauz 1929 Ltd betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 95 af 23.3.2020.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/28


Rettens dom af 10. marts 2021 — Hauz 1929 mod EUIPO — Houzz (HAUZ EST 1929)

(Sag T-68/20) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket HAUZ EST 1929 - det ældre EU-figurmærke HOUZZ - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2021/C 163/37)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Hauz 1929 Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokat N. Lyberis)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved V. Ruzek, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Houzz, Inc. (Palo Alto, Californien, De Forenede Stater)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 19. november 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 885/2019-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Houzz og Hauz 1929.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Hauz 1929 Ltd betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 95 af 23.3.2020.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/29


Rettens dom af 10. marts 2021 — Puma mod EUIPO — CAMäleon (PUMA-System)

(Sag T-71/20) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket PUMA-System - de ældre EU-figurmærker PUMA - relativ registreringshindring - skade på renomméet - artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2017/1001))

(2021/C 163/38)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Puma SE (Herzogenaurach, Tyskland) (ved advokat P. González-Bueno Catalán de Ocón)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: CAMäleon Produktionsautomatisierung GmbH (Dettenhausen, Tyskland)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 27. november 2019 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 404/2019-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Puma og CAMäleon Produktionsautomatisierung.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 27. november 2019 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 404/2019-1) annulleres, i det omfang appelkammeret afslog den klage, der var blevet indgivet af Puma SE, for så vidt som ansøgningen om registrering af ordtegnet PUMA-System som EU-varemærke omfatter varer og tjenesteydelser i klasse 7, 9, 16 og 42 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, svarende til følgende beskrivelse for hver af disse klasser:

klasse 7: »elskruetrækkere«

klasse 9: »computerhardware«, »computere«»databehandlingsudstyr og computere«, »periferiudstyr til computere«, »perifere enheder tilpasset til brug med computere«, »magnetiske eller optiske databærere«, »printere til computere«»varmedetektorer« og »måleinstrumenter«

klasse 16: »kataloger vedrørende computersoftware«, »betjeningsvejledninger til computersoftware«, »instruktionsmanualer«»brugsanvisninger til pc'er, til mobiltelefoner og til håndholdte computere« og »bøger«

klasse 42: »ajourføring og vedligeholdelse af computersoftware og computerprogrammer«, »konfiguration af computerhardware med brug af software«, »konfiguration af computernetværk med brug af software«, »konfiguration af computersoftware«, »rådgivning vedrørende computersoftware og -hardware« og »teknisk bistand i forbindelse med computersoftware«.

2)

I øvrigt frifindes EUIPO.

3)

Puma og EUIPO bærer hver deres egne omkostningerne.


(1)  EUT C 114 af 6.4.2020@.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/30


Rettens dom af 10. marts 2021 — Golvabia Innovation mod EUIPO (MaxWear)

(Sag T-99/20) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket MaxWear - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2021/C 163/39)

Processprog: svensk

Parter

Sagsøger: Golvabia Innovation AB (Anderstorp, Sverige) (ved advokat D. Thorbjörnsson)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved T. von Schantz og J. Crespo Carrillo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 19. december 2019 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 888/2019-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet MaxWear som EU-varemærke.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Golvabia Innovation AB betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 129 af 20.4.2020.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/30


Rettens kendelse af 4. marts 2021 — Brand IP Licensing mod EUIPO — Facebook (lovebook)

(Sag T-728/18) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - tilbagetagelse af registreringsansøgningen - ufornødent at træffe afgørelse)

(2021/C 163/40)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Brand IP Licensing Ltd (Tortola, De Britiske Jomfruøer) (ved solicitor J. MacKenzie)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved L. Rampini og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Facebook, Inc. (Menlo Park, Californien, De Forenede Stater) (ved solicitor Y. Zhou)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 2. oktober 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2279/2017-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Facebook og Brand IP Licensing.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Brand IP Licensing Ltd og Facebook, Inc. bærer deres egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) afholdte omkostninger.


(1)  EUT C 54 af 11.2.2019.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/31


Rettens kendelse af 23. februar 2021 — Frutas Tono mod EUIPO — Agrocazalla (Marién)

(Sag T-587/19) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - den anden part i sagen for appelkammerets intervention - svarskrift indgivet efter fristens udløb - ikke tilladelse til at intervenere i henhold til procesreglementets artikel 173, stk. 1 - annullation af det ældre ordmærke, der udgjorde grundlaget for den anfægtede afgørelse - ufornødent at træffe afgørelse)

(2021/C 163/41)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Frutas Tono, SL (Benifairó de la Valldigna, Spanien) (ved advokat A. Cañizares Doménech)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Agrocazalla SL (Lorca, Spanien)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 25. juni 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 171/2018-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Agrocazalla og Frutas Tono.

Konklusion

1)

Agrocazalla, SL tillades ikke at deltage som intervenient.

2)

Agrocazalla, SL bærer sine egne omkostninger.

3)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

4)

Hver part bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 363 af 28.10.2019.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/32


Rettens kendelse af 5. marts 2021 — Aquind m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-885/19) (1)

(Annullationssøgsmål - energi - de transeuropæiske energiinfrastrukturer - forordning (EU) nr. 347/2013 - delegation af beføjelser til Kommissionen - artikel 290 TEUF - delegeret retsakt om ændring af EU-listen over projekter af fælles interesse - karakteren af retsakten inden for den frist, hvor Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelser - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål - åbenbart afvisningsgrundlag)

(2021/C 163/42)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Aquind Ltd (Wallsend, Det Forenede Kongerige), Aquind Energy Sàrl, (Luxembourg, Luxembourg) og Aquind SAS (Rouen, Frankrig) (ved solicitors S. Goldberg, C. Davis og J. Bille og advokat E. White)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved O. Beynet, Y. Marinova og B. De Meester, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Forbundsrepublikken Tyskland (ved J. Möller, D. Klebs, S. Heimerl og S. Costanzo, som befuldmægtigede), Kongeriget Spanien (ved J. Ruiz Sánchez, som befuldmægtiget) og Den Franske Republik (ved A.-L. Desjonquères, C. Mosser og A. Daniel, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/389 af 31. oktober 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 for så vidt angår EU-listen over projekter af fælles interesse (EUT 2020, L 74, s. 1).

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Aquind Ltd, Aquind Energy Sàrl og Aquind SAS bærer deres egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

3)

Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien og Den Franske Republik bærer deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 68 af 2.3.2020.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/32


Rettens kendelse af 4. marts 2021 — NEC OncoImmunity mod EASME

(Sag T-132/20) (1)

(Annullationssøgsmål - »Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)« - tilskudsaftale - opsigelsesskrivelse - akt, som indgår som del af en kontrakt, og som ikke kan udskilles herfra - afvisning - forordning (EU) 1290/2013 - tab af SMV-status)

(2021/C 163/43)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: NEC OncoImmunity AS (Oslo, Norge) (ved advokaterne T. Nordby, R. Bråthen og O. Brouwer)

Sagsøgt: Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (ved G. Niddam og A. Galea, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron)

Sagens genstand

Principal påstand i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af den afgørelse, som angiveligt er indeholdt i EASME’s skrivelse Ares (2019) 7905893 af 23. december 2019 om opsigelse af tilskudsaftalen indgået inden for rammerne af »Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)«, og subsidiær påstand i henhold til artikel 272 TEUF om, at sagsøgte har tilsidesat ordlyden af den nævnte aftale.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

NEC OncoImmunity AS betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 161 af 11.5.2020.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/33


Rettens kendelse af 26. februar 2021 — Vulkano Research and Development mod EUIPO — Ega (EGA Master)

(Sag T-135/20) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - tilbagetagelse af ugyldighedsbegæringen - ufornødent at træffe afgørelse)

(2021/C 163/44)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Vulkano Research and Development, SL (Vitoria-Gasteiz, Spanien) (ved advokaterne V. Wellens og C. Schellekens)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Walicka og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Ega sp. z o.o. sp.k. (Starogard Gdański, Polen) (ved advokaterne K. Błach Morysińska og K. Dobrowolski)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 13. december 2019 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1038/2018-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Ega og Vulkano Research and Development.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Vulkano Research and Development, SL og Ega sp. z o.o. sp.k bærer deres egne omkostninger og betaler hver halvdelen af de af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) afholdte omkostninger.


(1)  EUT C 161 af 11.5.2020.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/34


Rettens kendelse af 8. marts 2021 — KG mod Parlamentet

(Sag T-251/20) (1)

(Annullations- og erstatningssøgsmål - personalesag - pension - anvendelse af justeringskoefficient i forbindelse med fastsættelsen af pensionsrettigheder - afvisning af at tage stilling til sagsøgerens ansøgning - ingen bebyrdende akt - afvisning)

(2021/C 163/45)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: KG (ved advokaterne S. Rodrigues og A. Champetier)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved T. Lazian og I. Terwinghe, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af Parlamentets skrivelse af 30. august 2019, hvorved Parlamentet afviste at træffe afgørelse om anvendelsen af en justeringskoefficient i forbindelse med den fremtidige fastsættelse af sagsøgerens pensionsrettigheder, og af afgørelsen om afslag på klagen over denne skrivelse, dels om erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren hævder at have lidt som følge heraf.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

KG betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 247 af 27.7.2020.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/34


Rettens kendelse af 25. februar 2021 — Ultrasun mod EUIPO (ULTRASUN)

(Sag T-437/20) (1)

(Annullationssøgsmål - EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket ULTRASUN - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001 - åbenbart, at sagen er retligt ugrundet)

(2021/C 163/46)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Ultrasun AG (Zürich, Schweiz) (ved advokaterne A. von Mühlendahl og H. Hartwig)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved E. Markakis, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 27. april 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1453/2019-4) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet ULTRASUN som EU-varemærke

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Ultrasun AG betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 279 af 24.8.2020.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/35


Kendelse afsagt af Rettens præsident den 23. februar 2021 — Symrise mod ECHA

(Sag T-655/20 R)

(Særlige rettergangsformer - REACH - stoffet 2-ethylhexyl-salicylat - overensstemmelseskontrol af registreringer - pligt til at fremlægge visse oplysninger, der nødvendiggør dyreforsøg - anmodning om foreløbige forholdsregler - ingen uopsættelighed)

(2021/C 163/47)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Symrise AG (Holzminden, Tyskland) (ved advokaterne R. Cana, E. Mullier og H. Widemann)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ved W. Broere, N. Knight og M. Heikkilä, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 278 TEUF og 279 TEUF med påstand om anordning af foreløbige forholdsregler dels om udsættelse af gennemførelsen af afgørelse A-010-2018 af 18. august 2020 truffet af ECHA’s Klageudvalg vedrørende sagsøgerens registreringsdossier for 2-ethylhexyl-salicylat, dels om forlængelse af den tildelte frist for fremlæggelse af testresultater i udsættelsens varighed.

Konklusion

1)

Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/35


Rettens kendelse af 10. marts 2021 — El Corte Inglés mod EUIPO — Kassl (STUDIO KASSL)

(Sag T-7/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - tilbagetagelse af registreringsansøgningen - ufornødent at træffe afgørelse)

(2021/C 163/48)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: El Corte Inglés, SA (Madrid, Spanien) (ved advokat J.L. Rivas Zurdo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J.F. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Kassl Holding BV (Amsterdam, Nederlandene)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 29. oktober 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 880/2020-4) vedrørende en indsigelsessag mellem El Corte Inglés og Kassl.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Hver part bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 62 af 22.2.2021.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/36


Sag anlagt den 7. december 2020 –Kirimova mod EUIPO

(Sag T-727/20)

(2021/C 163/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Nigar Kirimova (München, Tyskland) (ved advokat A. Parassina)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 30. september 2020 af EUIPO’s administrerende direktør annulleres.

EUIPO tilpligtes at give sagsøgeren dispensation fra nationalitetskravet, jf. artikel 120, stk. 4, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (1) (herefter »forordning 2017/1001«).

EUIPO tilpligtes at indføre sagsøgeren på listen over godkendte mødeberettigede, jf. artikel 120 i forordning 2017/1001.

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med søgsmålet har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse nr. ER 93419-2020 truffet af EUIPO’s administrerende direktør den 30. september 2020 vedrørende sagsøgerens anmodning om at blive indført på listen over godkendte mødeberettigede, jf. artikel 120 i forordning 2017/1001, og om en dispensation, jf. artikel 120, stk. 4, litra b), i forordning 2017/1001.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.

Første anbringende om en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.

2.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 120 stk. 4, i forordning 2017/1001, da denne bestemmelse ikke er blevet fortolket og implementeret i lyset af grundlæggende EU-principper og det grundlæggende forbud mod forskelsbehandling.

3.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik ved misbrug af skønsbeføjelsen.

4.

Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af artikel 94 og 97 i forordning 2017/1001, idet der er sket en tilsidesættelse af retten til at blive hørt.

5.

Femte anbringende om en ukorrekt bedømmelse af de beviser, der er blevet indgivet til støtte for sagen.


(1)  EUT 2017, L 154, s. 1.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/37


Sag anlagt den 22. januar 2021 — Rumænien mod Kommissionen

(Sag T-33/21)

(2021/C 163/50)

Processprog: rumænsk

Parter

Sagsøger: Rumænien (ved E. Gane og L. Bațagoi, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1734 af 18. november 2020 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (1), annulleres delvist, for så vidt angår de omkostninger, der beløber sig til i alt 18 717 475,08 EUR, som er afholdt af det betalingsorgan, der er godkendt i Rumænien og som er anmeldt inden for rammerne af ELFUL, hvilke omkostninger udgør en fast korrektion (25 %), der blev anvendt på udgifter afholdt i regnskabsårene 2017, 2018, 2019 vedrørende foranstaltning 215, delforanstaltning 1a, under det nationale program for udvikling af landdistrikterne (PNDR) 2007-2013.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.

Første anbringende vedrører Kommissionen retsstridige udøvelse af sin beføjelse til at udelukke visse beløb fra EU-finansieringen på grundlag af artikel 52 i forordning nr. 1306/2013 i strid med artikel 76-78 i forordning nr. 1605/2002, artikel 40, stk. 3, i forordning nr. 1698/2005, artikel 12, stk. 6 og 7, i forordning nr. 907/2014, samt retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om god forvaltningsskik.

Efter at have godkendt metoderne for beregning af omkostningerne vedrørende delforanstaltning 1a og resultaterne deraf gennem vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse C(2012) 3529 final om godkendelse af korrektion af det rumænske program for udvikling af landdistrikter for programmeringsperioden 2007-2013, skulle Kommissionen have påtaget sig et ansvar i det tilfælde, at disse i forlængelse af en efterfølgende regnskabskontrol blev anset for at være i strid med artikel 40, stk. 3, i forordning nr. 1698/2005.

Endvidere fastslog Kommissionen fejlagtigt efter udførelsen af regnskabskontrollen, at metoden for beregning af priserne vedrørende delforanstaltning 1a førte til en overkompensation til de støtteberettigede og en tilsidesættelse af artikel 40, stk. 3, i forordning nr. 1698/2005.

Kommissionen foretog en fejlagtig anvendelse af både artikel 12, stk. 6 og 7, i forordning nr. 907/2014 og af sine egne retningslinjer for beregning af finansielle korrektioner, da den begrundede anvendelsen af korrektioner og fastslog arten af de respektive korrektioner.

Den anfægtede afgørelse er i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning i en sammenhæng, hvori Kommissionen gennem vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse C(2012) 3529 final, skabte berettigede forventninger hos såvel de rumænske myndigheder som hos støttemodtagerne med hensyn til retmæssigheden af metoden for beregning af udgifterne vedrørende delforanstaltning 1a og af resultaterne deraf.

Kommissionen tilsidesatte gennem sin adfærd, der bestod i at indtage forskellige standpunkter og i et for sent meddelt svar til de rumænske myndigheder med hensyn til en situation, som den selv havde forårsaget, retssikkerhedsprincippet og princippet om god forvaltningsskik.

2.

Andet anbringende vedrørende en tilsidesættelse begrundelsespligten i henhold til artikel 296, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Kommissionen gav ikke en tilstrækkelig og passende begrundelse for så vidt angår delforanstaltning 1a af, hvorfor de angiveligt fejlagtige beregningsmetoder udgør et tilfælde, der svarer til de tilfælde, som er reguleret i artikel 12, stk. 6 og 7, i forordning nr. 907/2014 eller er uretmæssig i henhold til Kommissionens retningslinjer om beregningen af finansielle korrektioner og heller ikke med hensyn til Kommissionens skiftende standpunkter i forhold til den retlige kvalifikation af de angiveligt fejlagtige beregningsmetoder.


(1)  EUT 2020, L 390, s. 10.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/38


Sag anlagt den 3. februar 2021 — Sistem ecologica mod Kommissionen

(Sag T-81/21)

(2021/C 163/51)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger:»Sistem ecologica« production, trade and services d.o.o. Srbac (Srbac, Bosnien-Herzegovina) (ved advokaterne D. Diris, D. Rjabynina og C. Kocks)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at OLAF’s undladelse af over for sagsøgeren at træffe de foranstaltninger, som kræves i henhold til gældende bestemmelser, nemlig at meddele sagsøgeren afgørelsen om at indlede en efterforskning eller en undersøgelse, der vedrører sagsøgeren direkte, af at oplyse sagsøgeren om efterforskning eller undersøgelser, der kan involvere sagsøgeren personligt, og undladelsen af ikke at sætte sagsøgeren i stand til at udtale sig om alle de omstændigheder, som vedrører sagsøgeren, inden konklusioner, som direkte vedrører sagsøgeren, drages af disse efterforskninger eller undersøgelser er retsstridig.

OLAF’s afgørelse af 25. november 2020 om afslag på sagsøgerens ansøgning om aktindsigt i OLAF’s undersøgelsessagsakter annulleres.

OLAF’s afgørelse af 25. november 2020 om at anse sagsøgerens bemærkninger af 16. oktober 2020 for klager annulleres.

OLAF’s afgørelse af 25. november 2020 om afslag på sagsøgerens klager af 16. oktober 2020 annulleres.

OLAF’s afgørelse af 8. december 2020 om afslutning af den undersøgelse, som sagsøgeren var genstand for, annulleres.

OLAF’s afgørelse af 21. december 2020 om at sagsøgerens klager af 14. december 2020 ikke vil blive anset for klager annulleres.

Det fastslås, at alle oplysninger og data om sagsøgeren og alle relevante beviser, der er fremsendt til de nationale myndigheder, udgør utilladelige beviser, herunder OLAF’s undersøgelsesrapport af 16. januar 2020, meddelelse af 9. juni 2020 og endelig rapport af 8. december 2020.

Det fastslås, at alle undersøgelsesprocedurer, der har fundet sted i forbindelse med de undersøgelser, der fulgte efter ovennævnte afgørelser, er ulovlige.

Det fastslås, at alle konklusioner fra disse undersøgelser er ulovlige.

Det fastslås, at alle oplysninger fremsendt til de nationale myndigheder er ulovlige, herunder meddelelse af 9. juni 2020 og den endelige rapport af 8. december 2020.

Kommissionen tilpligtes til sagsøger at betale et beløb i erstatning, som foreløbigt er opgjort til 3 026 388,74 EUR, med tillæg af renter 8 % pro anno regnet fra den 15. juni 2020 og indtil fuld betaling sker, for OLAF’s ulovlige adfærd og den skade, som OLAF har forvoldt på sagsøgerens erhvervsmæssige virksomhed og omdømme.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fjorten anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af princippet om gennemsigtighed og princippet om uafhængighed i OLAF’s undersøgelse.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af princippet om upartiskhed.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af retten til beskyttelse mod selvinkriminering.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af retten til adgang til oplysninger i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (1).

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af retten til at blive hørt, inden der træffes negative foranstaltninger.

6.

Sjette anbringende om tilsidesættelse af princippet om uskyldsformodning.

7.

Syvende anbringende om tilsidesættelse af principperne om tavshedspligt og beskyttelse af oplysninger i henhold til artikel 10 i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.

8.

Ottende anbringende om tilsidesættelse af chartrets artikel 41, stk. 2, litra b), nemlig tilsidesættelse af sagsøgerens ret til aktindsigt og af princippet om god forvaltning.

9.

Niende anbringende om tilsidesættelse af forordning (EF) nr. 1049/2001 (2).

10.

Tiende anbringende om tilsidesættelse af princippet om due diligence.

11.

Elvte anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten.

12.

Tolvte anbringende om tilsidesættelse af sagsøgerens ret til et forsvar.

13.

Trettende anbringende om, at afgørelserne fra OLAF skal annulleres.

14.

Fjortende anbringende om, at OLAF ifalder ansvar uden for kontraktforhold for den skade, som sagsøgeren har lidt.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11.9.2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT 2013 L 248, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EUT 2001 L 145, s. 43).


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/39


Sag anlagt den 5. februar 2021 — Primagra mod Kommissionen

(Sag T-101/21)

(2021/C 163/52)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Primagra a.s. (Milín, Den Tjekkiske Republik) (ved advokaterne S. Sobolová og O. Billard)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Det forbud mod tildeling af tilskud, der er pålagt i Kommissionens skrivelse af 22. oktober 2020, ARES (2020) 5759350, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.

Første anbringende om, at Kommissionen både direkte og indirekte har tilsidesat sagsøgerens grundlæggende rettigheder, idet sagsøgeren på intet tidspunkt har været i stand til at udøve sin ret til at blive hørt under den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af den anfægtede foranstaltning.

2.

Andet anbringende om, at Kommissionen ikke har kompetence til at foretage revision af specifikke tilskud og træffe afgørelse om specifikke ansøgninger om tilskud fra de europæiske struktur- og investeringsfonde, idet Kommissionen kun har beføjelse til at undersøge, om de af medlemsstaterne indførte forvaltnings- og kontrolsystemer overordnet set er i overensstemmelse med reglerne, men ingen kompetence til at foretage detaljerede revisioner og træffe afgørelse om specifikke ansøgninger om tilskud, som er indgivet af individuelle selskaber.

3.

Tredje anbringende om, at Kommissionen ikke har kompetence til at fortolke og anvende medlemsstaternes nationale lovgivning, eftersom denne institutions kompetencer er strengt begrænset af princippet om kompetencetildeling, som er fastsat i artikel 5 og 13 i traktaten om Den Europæiske Union, enhver fravigelse af dette princip skal fortolkes strengt, og kombinationen af princippet om kompetencetildeling og traktatens bestemmelser klart indebærer, at Kommissionen ikke har kompetence til at anvende en medlemsstats nationale lovgivning. Under alle omstændigheder kan de bestemmelser i tjekkisk lovgivning, som Kommissionen har baseret sig på, ikke prøves i forhold til forordning nr. 1303/2013 (1), som udgør retsgrundlaget for den revisionsprocedure, der førte til vedtagelsen af den anfægtede foranstaltning.

4.

Fjerde anbringende om, at Kommissionen ikke førte bevis for indholdet af den tjekkiske lovgivning og begik fejl ved fortolkningen og anvendelsen heraf. I stedet for at føre bevis for indholdet af den tjekkiske lovgivning, som krævet i henhold til Domstolens praksis, anlagde Kommissionen en grov fejlfortolkning af tjekkisk lovgivning og navnlig af artikel 4c i lov om interessekonflikt og så bevidst bort fra såvel retspraksis fra de tjekkiske domstole som den endelige, bindende og eksigible afgørelse fra de tjekkiske myndigheder vedrørende genstanden for den revisionsprocedure, der førte til vedtagelsen af den anfægtede foranstaltning.

5.

Femte anbringende om, at Kommissionen også begik fejl ved fortolkningen og anvendelsen af EU-retten, idet den fejlagtigt konkluderede, at der forelå en overtrædelse af finansforordningens artikel 61 (2) og ikke tog i betragtning, at de tjekkiske bestemmelser om interessekonflikt er i strid med de grundlæggende EU-retlige principper.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17.12.2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT 2013, L 347, s. 320).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18.7.2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT 2018, L 193, s. 1).


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/41


Sag anlagt den 3. marts 2021 — Malacalza Investimenti og Malacalza mod ECB

(Sag T-134/21)

(2021/C 163/53)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Malacalza Investimenti Srl (Genova, Italien) og Vittorio Malacalza (Genova) (ved advokaterne L. Boggio, S. Carbone og A. D’Angelo)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank

Sagsøgernes påstande

Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale erstatning:

til Malacalza Investimenti s.r.l. på et beløb på 870 525 670 EUR eller et andet beløb, hvilket i givet fald kan forhøjes eller nedsættes, i det omfang det ud fra en vurdering ex aequo et bono måtte findes at være mere rimeligt.

til Vittorio Malacalza på et beløb på 4 546 022 EUR eller et andet beløb, hvilket i givet fald kan forhøjes eller nedsættes, i det omfang det ud fra en vurdering ex aequo et bono måtte findes at være mere rimeligt.

Den Europæiske Centralbank tilpligtes til begge sagsøgere at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den foreliggende sag drejer sig om krav i henhold til artikel 268 TEUF og 340 TEUF om skadeserstatninger for skade, som sagsøgerne har lidt som følge af en række af ECB’s handlinger i forbindelse med dens tilsynsopgaver med Banca Carige S.p.A. (herefter »Carige«) og bestående i både undladelse af at foretage behørige handlinger og i skadevoldende handlinger.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fem anbringender.

1.

Første anbringende om Den Europæiske Centralbanks (ECB) deltagelse i redegørelsen for situationen og i de prognoser, som aktionærerne støttede sig på, da de investerede betydelige aktiver i erhvervelse af aktier i Carige og tegning af kapital og kapitaltilførsler. Disse investeringer led senere skade som følge af ECB’s modstridende adfærd og vedtagelse af inkonsekvente bestemmelser, der pålagde uberettigede og uforholdsmæssige foranstaltninger, og også i andre henseender var uretmæssige og som indgår i en overordnet ulovlig og skadevoldende adfærd. Sagsøgerne har bl.a. og særligt henvist til (i) forpligtelserne i forbindelse med Cariges situation, der udsprang af kapitaltilførslerne i 2014 og 2015, (ii) at disse forpligtelser efterfølgende ikke blev indfriet som følge af ECB’s adfærd og foranstaltninger, (iii) ulovligheden af disse foranstaltninger og ulovligheden af den overordnede adfærd, som de er en del af, (iv) forpligtelserne i forbindelse med Cariges situation, der udsprang af kapitaltilførslerne i 2017, (v) at disse forpligtelser efterfølgende ikke blev indfriet som følge af ECB’s adfærd og foranstaltninger, (vi) ulovligheden af disse foranstaltninger og ulovligheden af den overordnede adfærd, som de er en del af, (vii) ulovligheden af ECB’s foranstaltninger — som forvarslede alvorlig skade i form af, at Cariges aktier faldt i værdi til skade for aktionærerne — hvilket kan have forårsaget en afhændelse af misligholdte lån, som med hensyn til fremgangsmåde og udstrækning var uberettiget, urimelig og i strid med ligebehandlingsprincippet og andre principper.

2.

Andet anbringende om, at ECB påvirkede og greb ind i bankens ledelsesprocesser, hvilket førte til en enevældig ledelsesstil fra den administrerende direktørs side, i strid med de selskabsretlige regler og bestyrelsens normale kollegiale tilgang, for at sikre, at de uretmæssigt pålagte foranstaltninger blev gennemført, hvilket hindrede reaktionen på ledelsens retsstridige og skadelige ledelsesmetoder og blev til en svaghed for banken.

3.

Tredje anbringende om, at ECB var involveret i fastsættelsen af de samme vilkår, som ECB baserede sig på ved den retsstridige afgørelse om tilsyn med banken, ved at sætte den under ekstraordinær administration, og i, ved denne og andre former for adfærd, en retsstridig kapitalforhøjelse med udelukkelse af aktieoption, hvilken blev godkendt i 2019 og medførte, at aktionærernes aktier led et betydeligt værditab.

4.

Fjerde anbringende om, at betingelserne i artikel 340, stk. 2, TEUF og artikel 340, stk. 3, TEUF, for at ECB er ansvarlig, er opfyldt, også henset til, at ECB’s adfærd og foranstaltninger i flere henseender strider mod dens tilsynsforpligtelser, mod beskyttelsen af en sund og forsigtig bankledelse og mod princippet om beskyttelse af ejendomsretten, princippet om god forvaltningsskik, lighedsprincippet, princippet om en neutral og lige behandling, gennemsigtighedsprincippet, princippet om god tro og princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, særligt med henvisning til artikel 17, 20 og 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, EU-traktatens artikel 5, stk. 4, og artikel 16 i Rådets Forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT 2013 L 287, s. 63).

5.

Femte anbringende angår særskilt sagsøgeren Vittorio Malacalza i dennes egenskab af tidligere bestyrelsesmedlem og Vice President i Carige, hvorunder der anføres en række omstændigheder og grunde, der specifikt vedrører denne stilling.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/42


Sag anlagt den 11. marts 2021 — El Corte Inglés mod EUIPO — Rimex Trading (UNK UNIK)

(Sag T-144/21)

(2021/C 163/54)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: El Corte Inglés, SA (Madrid, Spanien) (ved advokat J.L. Rivas Zurdo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Rimex Trading (Sofía, Bulgarien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Rimex Trading

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket UNK UNIK — registreringsansøgning nr. 17 940 710

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 10. december 2020 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2889/2019-5)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den forkaster indsigerens klage og dermed stadfæster indsigelsesafdelingens afgørelse om at forkaste indsigelse B 3 069 013 og at tillade registrering af EU-varemærke nr. 17 940 710 UNK UNIK (figur).

EUIPO og eventuelle parter, der intervenerer til støtte for EUIPO, tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.


3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/43


Sag anlagt den 12. marts 2021 — Gugler France mod EUIPO — Gugler (GUGLER)

(Sag T-147/21)

(2021/C 163/55)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Gugler France (Les Auxons, Frankrig) (ved advokat A. Grolée)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Alexander Gugler (Maxdorf, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Alexander Gugler

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket GUGLER — EU-varemærkeregistrering nr. 3 324 902

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 9. december 2020 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 893/2020-5)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

EU-varemærkeregistrering nr. 3 324 902 annulleres i henhold til artikel 51, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94.

EUIPO og/eller Alexander Gugler tilpligtes at betale de af Gugler France afholdte omkostninger i forbindelse med sagens behandling ved EUIPO og for Retten.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) 40/94.


Berigtigelser

3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/44


Berigtigelse til meddelelse til Tidende i sag C-518/20

( Den Europæiske Unions Tidende C 19 af 18. januar 2021 )

(2021/C 163/56)

I meddelelse til Tidende i sag C-518/20, Fraport, skal teksten erstattes af følgende tekst:

»Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 16. oktober 2020 — XP mod Fraport AG Frankfurt Airport Services Worldwide

(Sag C-518/20)

(2021/C 19/24)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesarbeitsgericht

Parter i hovedsagen

Revisionsappellant: XP

Revisionsindstævnt: Fraport AG Frankfurt Airport Services Worldwide

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 7 i direktiv 2003/88 (1) og artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder for en fortolkning af en national lovbestemmelse som § 7, stk. 3, i Bundesurlaubsgesetz (ferielov for arbejdstagere, herefter »ferieloven«), hvorefter den endnu ikke udnyttede ret til årlig betalt ferie for en arbejdstager, som i løbet af ferieåret helt har mistet arbejdsevnen på grund af sygdom, men som — i det mindste delvist — ville have kunnet afholde sin ferie forud for sit tab af erhvervsevne, ved fortsat uafbrudt mistet arbejdsevne 15 måneder efter ferieårets udløb, også bortfalder i den situation, hvor arbejdsgiveren ikke med passende opfordringer og oplysninger faktisk har sørget for, at arbejdstageren er i stand til at afholde sin ferie?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er bortfald af retten i tilfælde af fortsat fuldstændigt tab af arbejdsevnen — under de foreliggende omstændigheder — også udelukket på et senere tidspunkt?«


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT 2003, L 299, s. 9)