Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2020/C 329/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 320 af 28.9.2020

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 313 af 21.9.2020

EUT C 304 af 14.9.2020

EUT C 297 af 7.9.2020

EUT C 287 af 31.8.2020

EUT C 279 af 24.8.2020

EUT C 271 af 17.8.2020

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Domstolens dom (Første Afdeling) af 11. juni 2020 — Europa-Kommissionen mod Danilo Di Bernardo

(Sag C-114/19 P) (1)

(Appel - personalesag - almindelig udvælgelsesprøve - ingen adgang til prøverne - administrationens mulighed for, for retsinstansen, at supplere begrundelsen for afgørelsen om nægtelse af adgang - betingelser - ekstraordinære tilfælde - begrebet »manglende begrundelse«)

(2020/C 329/02)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved B. Mongin og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Danilo Di Bernardo (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Europa-Kommissionen betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 164 af 13.5.2019.

Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 2. juli 2020 — sag anlagt af S.A.D. Maler und Anstreicher OG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Wien — Østrig)

(Sag C-256/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement - artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU - effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten - princippet om dommernes uafhængighed - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - Domstolens kompetence - artikel 267 TEUF - formaliteten - nationale bestemmelser om den retsinterne opgavefordeling - adgang til domstolsprøvelse - fortolkning nødvendig for, at den forelæggende ret kan afsige dom - åbenbart afvisningsgrundlag)

(2020/C 329/03)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Wien

Parter i hovedsagen

S.A.D. Maler und Anstreicher OG

procesdeltagere: Magistrat der Stadt Wien og Bauarbeiter Urlaubs- und Abfertigungskasse,

Konklusion

Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Wien (den regionale forvaltningsdomstol i Wien, Østrig) ved afgørelse af 27. februar 2019 afvises.

---

(1)  EUT C 213 af 24.6.2019.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Krajský súd Prešov (Slovakiet) den 5. maj 2020 — Prima banka Slovensko a.s. mod HD

(Sag C-192/20)

(2020/C 329/04)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Krajský súd Prešov

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Prima banka Slovensko a.s.

Sagsøgt: HD

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal direktiv 93/13 (1) om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, og særligt artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, sammenholdt med fortolkningen anlagt af Den Europæiske Unions Domstol i de forenede sager C-96/16 og C-94/17 (ECLI:EU:C:2018:643), fortolkes således, at det er til hinder for lovgivning, såsom den beskyttende rammebestemmelse i § 54, stk. 1, i Občiansky zákonník (den civile lovbog), der ikke tillader, at forbrugeren stilles ringere ved aftale end stillingen efter de lovbestemmelser, der fastlægger følgende rettigheder for långiver i tilfælde af forbrugerens misligholdelse af tilbagebetaling af lån: — långivers ret til morarenter, hvis størrelse er begrænset ved lov; — långivers ret til andre sanktioner, som långiveren kan kræve iværksat i forhold til forbrugeren, og som med tillæg af morarenter størrelsesmæssigt er begrænset til det udestående lånebeløb; — långivers ret til erstatning i det tilfælde, at det tab, som långiveren har lidt, overstiger morarenterne, og dette under hensynstagen til det reelle tab.

2)

I tilfælde af et bekræftende svar på det første spørgsmål: er det høje forbrugerbeskyttelsesniveau i henhold til artikel 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) samt artikel 4, stk. 2, og artikel 169, stk. 1, TEUF til hinder for, at forbrugeren ved betaling for forsinkelse med opfyldelsen af sine kontraktlige forpligtelser betaler långiveren et fast beløb, og ikke erstatning, som modsvarer værdien af det faktiske tab, som långiveren har lidt, selv hvis det faktiske tab er mindre end det faste beløb?

---

(1)  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauen) den 2. juli 2020 — UAB »Sanresa« mod Aplinkos apsaugos departamentas prie Aplinkos ministerijos

(Sag C-295/20)

(2020/C 329/05)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos Aukščiausiasis Teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: UAB »Sanresa«

Sagsøgt: Aplinkos apsaugos departamentas prie Aplinkos ministerijos

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 18, stk. 2, artikel 56, stk. 1, første afsnit, litra b), og artikel 56, stk. 1, andet afsnit, artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra a), samt artikel 58, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2014/24 (1) og artikel 3 og 6 samt andre bestemmelser i forordning nr. 1013/2006 (2) (sammen eller hver for sig, men uden begrænsning) fortolkes således, at et samtykke givet til en erhvervsdrivende, hvilket er nødvendigt for at overføre affald fra en medlemsstat i Den Europæiske Union til en anden, skal kvalificeres som et krav til en tjenesteydelseskontrakts gennemførelse og ikke som et krav vedrørende retten til at udøve en aktivitet?

2)

Hvis det nævnte samtykke til overførsel af affald skal anses for et udvælgelseskriterium for leverandører (egnethed til at udøve det pågældende erhverv), skal gennemsigtighedsprincippet og princippet om fair konkurrence i artikel 18, stk. 1, første og andet afsnit, i direktiv 2014/24, artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra a), og artikel 58, stk. 2, andet afsnit, i samme direktiv, den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser, således som anført i artikel 26, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, samt artikel 7 og 9 i forordning nr. 1013/2006 (sammen eller hver for sig, men uden begrænsning), da fortolkes og anvendes på en sådan måde, at betingelserne for det offentlige udbud vedrørende affaldshåndteringsydelser, navnlig hvad angår frister for indgivelse af bud, skal indeholde betingelser for nationale og udenlandske leverandører, der ønsker at transportere affald på tværs af EU-medlemsstaternes grænser, som giver mulighed for ubegrænset deltagelse i sådanne udbudsprocedurer, og de skal bl.a. have ret til at fremlægge det nævnte samtykke, hvis det er givet på en dato, der ligger efter fristen for indgivelse af bud?

3)

Hvis det nævnte samtykke til overførsel af affald i overensstemmelse med artikel 49 i direktiv 2014/24, punkt 17 i del C i bilag V til direktiv 2014/24 og nævnte direktivs artikel 70 skal anses for en betingelse for en offentlig indkøbskontrakts gennemførelse, skal de offentlige udbudsprincipper i dette direktivs artikel 18 og den almindelige udbudsprocedure i artikel 56 deri da fortolkes således, at buddet fra en tilbudsgiver, der ikke har fremlagt dette samtykke, ikke kan udelukkes?

4)

Skal artikel 18, artikel 56, stk. 1, første afsnit, litra b), artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra a), og artikel 58, stk. 2, i direktiv 2014/24 fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter ordregivende myndigheder er berettiget til på forhånd i offentlige udbudsdokumenter at fastlægge en procedure for bedømmelse af buddene, i henhold til hvilken leverandørens ret til at udøve en aktivitet (egnethed til at udøve det pågældende erhverv) kontrolleres delvist eller slet ikke kontrolleres, selv om besiddelsen af denne ret er en forudsætning for den offentlige indkøbskontrakts lovlige gennemførelse, og de ordregivende myndigheder muligvis har kendskab til behovet for denne ret på forhånd?

5)

Skal artikel 18 og artikel 42, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2014/24 og artikel 2, nr. 35), artikel 5 og 17 i forordning nr. 1013/2006 samt andre bestemmelser i denne forordning fortolkes således, at ordregivende myndigheder i forbindelse med indkøb af affaldshåndteringsydelser alene lovligt kan indkøbe sådanne ydelser, hvis de klart og præcist i de offentlige udbudsdokumenter angiver affaldets mængde og sammensætning og andre vigtige vilkår for kontraktens gennemførelse (f.eks. emballering)?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14.6.2006 om overførsel af affald (EUT 2006, L 190, s. 1).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy w Opatowie (Polen) den 8. juli 2020 — Ultimo Portfolio Investment (Luxembourg) S.A. mod KM

(Sag C-303/20)

(2020/C 329/06)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy w Opatowie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ultimo Portfolio Investment (Luxembourg) S.A.

Sagsøgt: KM

Præjudicielt spørgsmål

Udgør sanktionen for overtrædelser af mindre alvorlig karakter, som omhandlet i artikel 138c § 1, i Kodeks wykroczeń (lov om overtrædelser af mindre alvorlig karakter) for tilsidesættelse af forpligtelsen til at vurdere forbrugerens kreditværdighed som fastsat i artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (1) af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF en passende og tilstrækkelig gennemførelse af den forpligtelse, som er pålagt medlemsstaterne i medfør af samme direktivs artikel 23, hvorefter der i national ret skal fastsættes sanktioner for kreditgiverens tilsidesættelse af forpligtelsen til at vurdere forbrugerens kreditværdighed, som skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning?

---

(1)  EUT 2008, L 133, s. 66.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administratīvā apgabaltiesa (Letland) den 22. juli 2020 — SIA MONO mod Valsts ieņēmumu dienests

(Sag C-326/20)

(2020/C 329/07)

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Administratīvā apgabaltiesa

Parter i hovedsagen

Sagsøger i første instans og appellant: SIA MONO

Sagsøgte første instans og appellant: Valsts ieņēmumu dienests

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 12, stk. 1, i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (1) fortolkes således, at punktafgiftspligtige varer, som er bestemt til at anvendes i diplomatiske eller konsulære forbindelser, er fritaget for disse afgifter på den betingelse, at betalingen for disse varer skal ske ved hjælp af andre betalingsmidler end kontanter, at betalingen faktisk har fundet sted, og at betalingen til leverandøren er blevet foretaget af de faktiske modtagere af disse varer?

2)

Skal artikel 12, stk. 2, i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF fortolkes således, at medlemsstaterne kan fastsætte betingelser og begrænsninger, som i diplomatiske eller konsulære forbindelser betinger punktafgiftsfritagelsen for varer, der er underlagt disse afgifter, af, at køberen af disse varer faktisk har betalt for disse ved hjælp af andre betalingsmidler end kontanter?

---

(1)  EFT 2009, L 9, s. 12.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 22. juli 2020 — Roma Multiservizi spa og Rekeep spa mod Roma Capitale og Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato

(Sag C-332/20)

(2020/C 329/08)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Roma Multiservizi spa og Rekeep spa

Sagsøgte: Roma Capitale og Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er det foreneligt med EU-retten og den korrekte fortolkning af 14. og 32. betragtning til samt artikel 12 og 18 i direktiv 2014/24/EU (1) og artikel 30 i direktiv 2014/23/EU (2), herunder med henvisning til artikel 107 TEUF, at der i forbindelse med fastlæggelse af, at den private partners kapitalandel i et halvoffentligt selskab, som skal stiftes, overholder den minimumsgrænse på 30 %, som den nationale lovgiver anser for at være hensigtsmæssig ved gennemførelse af de EU-retlige principper, der er fastsat i Domstolens praksis, udelukkende skal tages hensyn til denne partners formelle/dokumenterede kapitalstruktur, eller kan — eller snarere skal — den ordregivende myndighed tage hensyn til sin indirekte deltagelse i den tilbudsgivende private partner?

2)

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, er det da kohærent og foreneligt med de EU-retlige principper, navnlig konkurrenceprincippet, proportionalitetsprincippet og hensigtsmæssighedsprincippet, at den ordregivende myndighed fra udbudsproceduren kan udelukke en tilbudsgivende privat partner, hvis reelle kapitalandel i det halvoffentlige selskab, som skal stiftes, som følge af den konstaterede direkte eller indirekte offentlige deltagelse de facto er under 30 %?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26.2.2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT 2014, L 94, s. 1).

Sag anlagt den 27. juli 2020 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-345/20)

(2020/C 329/09)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved W. Mölls og C. Vrignon, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens/Sagsøgernes påstande

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 og 4 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/480 af 1. april 2016 om fælles regler for sammenkobling af nationale elektroniske registre om vejtransportvirksomheder og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1213/2010 (1), idet den ikke har sammenkoblet sit nationale elektroniske register med den nye version af det europæiske register over vejtransportvirksomheder (ERRU).

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den sammenkobling af de nationale elektroniske registre med den nye version af ERRU, som medlemsstaterne skal foretage i overensstemmelse med de procedurer og tekniske krav, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2016/480, skulle i henhold til forordningens artikel 3, stk. 1, finde sted senest den 30. januar 2019.

---

(1)  EUT 2016, L 87, s. 4

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte costituzionale (Italien) den 30. juli 2020 — O.D., R.I.H.V., B.O., F.G., M.K.F.B., E.S., N.P. og S.E.A. mod Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS)

(Sag C-350/20)

(2020/C 329/10)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte costituzionale

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: O.D., R.I.H.V., B.O., F.G., M.K.F.B., E.S., N.P. og S.E.A.

Sagsøgt: Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS)

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 34 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som blev proklameret i Nice den 7. december 2000 og vedtaget i Strasbourg den 12. december 2007, fortolkes således, at artiklens anvendelsesområde omfatter fødsels- og moderskabsydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b) og j), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (1) af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, hvortil der henvises i artikel 12, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/98/EU (2) af 13. december 2011 om én enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse, og skal EU-retten i bekræftende fald fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, hvorefter udlændinge med en kombineret tilladelse i henhold til direktivet ikke har ret til de ovennævnte ydelser, som allerede indrømmes udlændinge med en EU-opholdstilladelse som fastboende udlænding?

---

(1)  EUT 2004, L 166, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/98/EU af 13.12.2011 om én enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat (EUT 2011, L 343, s. 1).

Appel iværksat den 7. august 2020 af Agrochem-Maks d.o.o. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 28. maj 2020 i sag T-574/18, Agrochem-Maks mod Kommissionen

(Sag C-374/20 P)

(2020/C 329/11)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Agrochem-Maks d.o.o. (ved avocats S. Pappas og A. Pappas)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Kongeriget Sverige

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Sagen hjemvises til Retten.

—	Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale appellantens omkostninger i denne sag.

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten foretog en urigtig fortolkning og anvendelse af kravene til proceduren for anmodning om supplerende oplysninger i forbindelse med fornyelsen af godkendelsen af aktivstoffet.

Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at klagepunktet (vedrørende de syv ikke-færdigbehandlede punkter) om, at der i tilfælde af forskelle mellem EFSA’s vurdering og den rapporterende medlemsstats vurdering skal gives en udførlig begrundelse vedrørende dette spørgsmål, skulle forkastes som ugrundet for så vidt angår det fjerde punkt og som irrelevant for så vidt angår de andre punkter.

Retten begik en retlig fejl ved i forbindelse med undersøgelsen af appellantens berettigede forventninger ikke at tage samtlige relevante oplysninger i betragtning.

Retten foretog en urigtig kvalificering af de faktiske omstændigheder og tilsidesatte artikel 6, litra f), i forordning nr. 1107/2009 (1), punkt 2.2 i bilag II til denne forordning og proportionalitetsprincippet.

Retten begik en retlig fejl ved at foretage en urigtig fortolkning og anvendelse af forsigtighedsprincippet.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21.10.2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT 2009, L 309, s. 1).

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 29. juni 2020 — KD mod Bevándorlási és Menekültügyi Hivatal (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék (tidligere Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság) — Ungarn)

(Sag C-67/19) (1)

(2020/C 329/12)

Processprog: ungarsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 139 af 15.4.2019.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 6. juli 2020 — SM mod Sparkasse Saarbrücken (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Saarbrücken — Tyskland)

(Sag C-209/19) (1)

(2020/C 329/13)

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 206 af 17.6.2019.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 26. juni 2020 — TN mod Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság, tidligere Bevándorlási és Menekültügyi Hivatal (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék (tidligere Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság) — Ungarn)

(Sag C-210/19) (1)

(2020/C 329/14)

Processprog: ungarsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 182 af 27.5.2019.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 29. juli 2020 — PO mod Subdelegación del Gobierno en Ciudad Real (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla-La Mancha — Spanien)

(Sag C-531/19) (1)

(2020/C 329/15)

Processprog: spansk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 372 af 4.11.2019.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 24. juli 2020 — RQ mod Subdelegación del Gobierno en Ciudad Real (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla-La Mancha — Spanien)

(Sag C-533/19) (1)

(2020/C 329/16)

Processprog: spansk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 372 af 4.11.2019.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 24. juli 2020 — SR mod Subdelegación del Gobierno en Ciudad Real (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla-La Mancha — Spanien)

(Sag C-534/19) (1)

(2020/C 329/17)

Processprog: spansk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 372 af 4.11.2019.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 16. juli 2020 — DX mod Subdelegación del Gobierno en Toledo (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla-La Mancha — Spanien)

(Sag C-549/19) (1)

(2020/C 329/18)

Processprog: spansk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 372 af 4.11.2019.

Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Ottende Afdeling den 25. juni 2020 — GT mod Air Nostrum Líneas Aéreas del Mediterráneo SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Mercantil no 3 de Valencia — Spanien)

(Sag C-560/19) (1)

(2020/C 329/19)

Processprog: spansk

Formanden for Ottende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 372 af 4.11.2019.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 17. juli 2020 — LP mod Subdelegación del Gobierno en Toledo (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla-La Mancha — Spanien)

(Sag C-567/19) (1)

(2020/C 329/20)

Processprog: spansk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 372 af 4.11.2019.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 26. juni 2020 — NJ mod Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék (tidligere Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság) — Ungarn)

(Sag C-740/19) (1)

(2020/C 329/21)

Processprog: ungarsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 95 af 23.3.2020.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 15. juli 2020 — DS (sag C-808/19) og ER (sag C-809/19) mod Volkswagen AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Gera — Tyskland)

(Forenede sager C-808/19 og C-809/19) (1)

(2020/C 329/22)

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 45 af 10.2.2020.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 8. juli 2020 — EP mod Kreis Groß-Gerau (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Darmstadt — Tyskland)

(Sag C-905/19) (1)

(2020/C 329/23)

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 77 af 9.3.20.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 15. juli 2020 — Bankia SA mod SI (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Alicante — Spanien)

(Sag C-31/20) (1)

(2020/C 329/24)

Processprog: spansk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 161 af 11.5.2020.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 6. juli 2020 — Autorità di Regolazione per Energia Reti e Ambiente (ARERA) mod PC og RE (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

(Sag C-44/20) (1)

(2020/C 329/25)

Processprog: italiensk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 161 af 11.5.2020

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 9. juli 2020 — JU mod Air France Direktion für Österreich (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bezirksgericht Schwechat — Østrig)

(Sag C-93/20) (1)

(2020/C 329/26)

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 201 af 15.6.2020.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 30. juli 2020 — D. Spółka Akcyjna mod W. Zrt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy w Gliwicach — Polen)

(Sag C-127/20) (1)

(2020/C 329/27)

Processprog: polsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 209 af 22.6.2020.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 30. juni 2020 — European Pallet Association eV mod PHZ BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-133/20) (1)

(2020/C 329/28)

Processprog: nederlandsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 209 af 22.6.2020.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 10. juli 2020 — O. mod P. AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Stuttgart — Tyskland)

(Sag C-138/20) (1)

(2020/C 329/29)

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 262 af 10.8.2020.

Rettens dom af 8. juli 2020 — Jiangsu Seraphim Solar System mod Kommissionen

(Sag T-110/17) (1)

(Dumping - import af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Kina - tilsagn - formaliteten - gennemførelsesforordning (EU) 2016/2146 - annullation af tilsagnsfakturaer - tidsmæssig anvendelse af nye bestemmelser)

(2020/C 329/30)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Jiangsu Seraphim Solar System Co. Ltd (Changzhou, Kina) (ved advokat Y. Melin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved N. Kuplewatzky og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved H. Marcos Fraile, som befuldmægtiget, bistået af advokat N. Tuominen)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2146 af 7. december 2016 om tilbagetrækning af godtagelsen af et tilsagn for to eksporterende producenter i henhold til gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU om bekræftelse af godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren og antisubsidieproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina i de endelige foranstaltningers anvendelsesperiode (EUT 2016, L 333, s. 4), for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)

Artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2146 af 7. december 2016 om tilbagetrækning af godtagelsen af et tilsagn for to eksporterende producenter i henhold til gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU om bekræftelse af godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren og antisubsidieproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina i de endelige foranstaltningers anvendelsesperiode annulleres, for så vidt som den vedrører Jiangsu Seraphim Solar System Co. Ltd.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Jiangsu Seraphim Solar System.

3)	Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 121 af 18.4.2017.

Rettens dom af 8. juli 2020 — CA Consumer Finance mod ECB

(Sag T-578/18) (1)

(Økonomisk og monetær politik - tilsyn med kreditinstitutter - artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013 - administrativ bøde, som ECB pålægger et kreditinstitut - artikel 26, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013 - vedvarende overtrædelse af kapitalgrundlagskrav - uagtsom overtrædelse - retten til forsvar - bødens størrelse - begrundelsespligt)

(2020/C 329/31)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: CA Consumer Finance (Massy, Frankrig) (ved advokaterne A. Champsaur og A. Delors)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ved C. Hernández Saseta, A. Pizzolla og D. Segoin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af afgørelse ECB/SSM/2018-FRCAG-77 af 16. juli 2018, truffet i henhold til artikel 18, stk. 1, i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT 2013, L 287, s. 63), der pålægger sagsøgeren en administrativ bøde på 200 000 EUR for vedvarende overtrædelse af de kapitalgrundlagskrav, der er fastsat i artikel 26, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT 2013, L 176, s. 1, berigtiget i EUT 2013, L 208, s. 68, og EUT 2013, L 321, s. 6).

Konklusion

1)	Afgørelse ECB/SSM/2018-FRCAG-77 af 16. juli 2018 fra Den Europæiske Centralbank (ECB) annulleres, for så vidt som den pålægger CA Consumer Finance en administrativ bøde på 200 000 EUR.

2)	I øvrigt frifindes ECB.

3)	CA Consumer Finance bærer sine egne omkostninger.

4)	ECB bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 436 af 3.12.2018.

Rettens dom af 8. juli 2020 — Dinamo mod EUIPO (Favorit)

(Sag T-729/19) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket Favorit - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2020/C 329/32)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Dinamo GmbH (Basel, Schweiz) (ved advokat C. Weil)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Söder, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 18. september 2019 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 985/2019-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet Favorit som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Dinamo GmbH betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 423 af 16.12.2019.

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 30. juni 2020 — Tartu Agro mod Kommissionen

(Sag T-150/20 R)

(Særlige rettergangsformer - statsstøtte - afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked og anordnes tilbagesøgt - begæring om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed)

(2020/C 329/33)

Processprog: estisk

Parter

Sagsøger: Tartu Agro AS (Tartu, Estland) (ved advokaterne T. Järviste, T. Kaurov, M. Valberg og M. Peetsalu)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka og E. Randvere, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 278 TEUF og 279 TEUF med påstand om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens afgørelse C(2020) 252 final af 24. januar 2020 om statsstøtte SA.39182 (2017/C) (ex 2017/NN) (ex 2014/CP) gennemført af Republikken Estland for Tartu Agro AS.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Kendelse af 30. marts 2020, Tartu Agro mod Kommissionen (sag T-150/20 R), ophæves.

3)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Sag anlagt den 16. juli 2020 — ZU mod Kommissionen

(Sag T-462/20)

(2020/C 329/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZU (ved advokat C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Ansættelsesmyndighedens afgørelser af 5. september 2019 om afslag på at udlevere oplysninger med relevans for sagsøgerens forsvar og af 6. april 2020 om afslag på sagsøgerens klage annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale 50 000 EUR i erstatning for det lidte ikke-økonomiske tab med tillæg af lovbestemte renter, indtil fuld betaling har fundet sted.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar og ret til effektive retsmidler.

2.	Andet anbringende om, at ansættelsesmyndigheden begik en åbenbar fejl ved vurderingen af klagens indhold, idet den ikke tog stilling til et hovedargument og ikke tog hensyn til muligheden for, at sagsøgerens retsstilling kunne ændre sig.

Sag anlagt den 4. august 2020 — Rezon mod EUIPO (imot.bg)

(Sag T-487/20)

(2020/C 329/35)

Processprog: bulgarsk

Parter

Sagsøger: Rezon OOD (Sofia, Bulgarien) (ved advokat M. Yordanova-Harizanova)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket »imot.bg« — registreringsansøgning nr. 18 001 398.

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 2. juni 2020 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2270/2019-1).

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, og det omtvistede varemærke registreres.

—	EUIPO tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med nærværende sag og sagen for appelkammeret.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 94 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 2. august 2020 — CH og CN mod Parlamentet

(Sag T-490/20)

(2020/C 329/36)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: CH og CN (ved advokat C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgernes påstande

—	Sagen fremmes til realitetsbehandling.

—	Annullation af de anfægtede afgørelser, for så vidt som der ikke heri tages endelig stilling til realiteten af de anmeldte forhold om psykisk chikane.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale hver af sagsøgerne et beløb på 5 000 EUR, efter ret og billighed, i erstatning for det ikke-økonomiske tab, der er forvoldt ved overskridelsen af en passende frist, med tillæg af morarenter indtil fuld betaling sker.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale hver af sagsøgerne et beløb på 100 000 EUR, efter ret og billighed, i erstatning for det ikke-økonomiske tab, der er forvoldt ved den manglende endelige stillingtagen til realiteten af de anmeldte forhold om psykisk chikane, med tillæg af morarenter indtil fuld betaling sker.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet til prøvelse af Parlamentets afgørelser af 13. september 2019, hvorved denne institutions ansættelsesmyndighed, som svar på sagsøgernes ansøgninger om bistand, ikke tog endelig stilling til realiteten af de anmeldte forhold om psykisk chikane, har sagsøgerne anført to anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af bistandspligten og af artikel 24 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) med den begrundelse, at Parlamentets ansættelsesmyndighed ved ikke at tage endelig stilling til eksistensen af de anmeldte forhold om psykisk chikane tilsidesatte den bistandspligt, som påhviler den.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af omsorgspligten og af princippet om god forvaltning, samt tilsidesættelse af retten til værdighed og af artikel 1 og artikel 31 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, med den begrundelse, at Parlamentets ansættelsesmyndighed ved ikke at tage endelig stilling til eksistensen af de anmeldte forhold om psykisk chikane tilsidesatte princippet om god forvaltning og sin omsorgspligt, og således tilsidesatte sagsøgernes ret til menneskelig værdighed.

Sag anlagt den 3. august 2020 — CRII-GEN m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-496/20)

(2020/C 329/37)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Comité de recherche et d’information indépendantes sur le génie génétique (CRII-GEN) (Paris, Frankrig) og seks andre sagsøgere (ved advokat C. Lepage)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling.

—	Den omtvistede afgørelse annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet, der er anlagt til prøvelse af Kommissionens afgørelse af 17. juni 2020, hvorved denne afslog den administrative klage, som sagsøgerne havde indgivet med henblik på tilbagetrækning af godkendelsen af glyphosat, har sagsøgerne fremsat et enkelt anbringende, der vedrører anvendelsen af forsigtighedsprincippet. Sagsøgerne er således af den opfattelse, at forsigtighedsprincippet kan begrunde, at der træffes restriktive foranstaltninger med hensyn til godkendelsen af glyphosat, og at der således skal foretages en fornyet vurdering eller tilbagetrækning af godkendelsen af glyphosat. Sagsøgerne har i denne henseende anført, at det af utallige undersøgelser fremgår, at der foreligger risiko for, at glyphosat og deraf afledte produkter er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Den sammenhæng, der gradvist er blevet påvist mellem pesticider, der forurener atmosfæren, og Covid-19, gør det endvidere påkrævet, at der i lyset af disse nye omstændigheder foretages en fornyet vurdering af godkendelsen af glyphosat.

Sag anlagt den 10. august 2020 — Selmikeit & Giczella mod EUIPO — Boehmert & Boehmert (HALLOWIENER)

(Sag T-500/20)

(2020/C 329/38)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Selmikeit & Giczella GmbH (Osterode, Tyskland) (ved advokat S. Keute)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Boehmert & Boehmert Anwaltspartnerschaft mbB — Patentanwälte Rechtsanwälte (Bremen, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Selmikeit & Giczella GmbH

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket HALLOWIENER — EU-varemærke nr. 9 369 489

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 27. maj 2020 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1893/2019-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse ophæves, og begæringen om, at det anfægtede varemærke nr. 9 369 489 HALLOWIENER erklæres fortabt, forkastes.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 58, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 10. august 2020 — Munich mod EUIPO — Tone Watch (MUNICH10A.T.M.)

(Sag T-502/20)

(2020/C 329/39)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Munich, SL (La Torre de Claramunt, Spanien) (ved advokat Guix Vilanova)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Tone Watch, SL (Madrid, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Tone Watch, SL

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket MUNICH10A.T.M. — EU-varemærke nr. 10 727 899

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 25. marts 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2472/2018-4)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres, og EU-varemærket MUNICH10A.T.M. nr. 10 727 899, som Importaciones Issar, SL er indehaver af, og som er registreret for varer i klasse 9 (solbriller), klasse 14 (ure og kronometriske instrumenter) og klasse 35 (engros- detailsalg samt salg via globale computernetværk af solbriller, ædle metaller og legeringer heraf, juvelerarbejder, smykker, ure og kronometriske instrumenter) i den internationale nomenklatur, erklæres ugyldigt, og [annullationsafdelingens] afgørelse bekræftes, for så vidt som det hermed blev fastslået, at [det omtvistede varemærke] er ugyldigt med hensyn til tjenesteydelser i klasse 35 (reklamevirksomhed, forretningsledelse, forretningsadministration, varetagelse af kontoropgaver), der gives medhold i kontraappellen, [registreringen af det omtvistede varemærke] ophæves med hensyn til de varer i klasse 14, dvs. ædle metaller og legeringer heraf samt varer lavet af ædle metaller eller overtrukket hermed, der ikke er omfattet af andre klasser, og klasse 35, dvs. udlejning af salgsautomater, og EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—

I den anfægtede afgørelse blev der ikke taget hensyn til den omstændighed, at de ældre varemærker, som har ordbestanddelen »MUNICH«, er velkendte, og det blev med urette fastslået, at artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001 ikke finder anvendelse i den foreliggende sag.

—	Der foreligger en risiko for forveksling i kundekredsens bevidsthed mellem de omtvistede varemærker.

—

Den fortolkning i den anfægtede afgørelse, som ligger til grund for appelkammerets afslag på kontraappellen — dvs., at den ikke blev indgivet ved særskilt dokument — udgør en overdrivelse og et særlig strengt formelt krav, eftersom det fremgik klart og tydeligt, at der var tale om en kontraappel, og at sagsøgeren som følge heraf var forhindret i at gøre sin ret til forsvar gældende.

Sag anlagt den 10. august 2020 — T i D Kontrolni sistemi mod EUIPO — Sigmatron (apparater og anordninger til signaler)

(Sag T-503/20)

(2020/C 329/40)

Stævningen er affattet på bulgarsk

Parter

Sagsøger: T i D Kontrolni sistemi EOOD (Varna, Bulgarien) (ved advokat P. Priparzhenski)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Sigmatron EOOD (Sofia, Bulgarien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: T i D Kontrolni sistemi EOOD

Det omtvistede varemærke: EF-design 3065887-0001 (apparater og anordninger til signaler)

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 30. april 2020 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 956/2019-3)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed.

—	Sigmatron EOOD tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger på 4 700 EUR, jf. den omkostningsopgørelse, der fremgår af bilaget til stævningen.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 28, stk. 1, og artikel 30, stk. 1, i forordning nr. 2245/2002 og af artikel 52 i forordning nr. 6/2002

—	Tilsidesættelse af artikel 6, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002 og af EUIPO’s faste afgørelsespraksis vedrørende fortolkningen deraf.

Sag anlagt den 6. august 2020 — Colombani mod EU-Udenrigstjenesten

(Sag T-507/20)

(2020/C 329/41)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Jean-Marc Colombani (Bruxelles, Belgien) (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten)

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af EU-Udenrigstjenestens afgørelse om afslag på hans ansøgning om opfyldelse af dommen i sag T-372/18, således som gengivet ved X’s skrivelse af 23. marts 2020, og om fornødent af EU-Udenrigstjenestens afgørelse om afslag på hans klage R/195/20 med gentagelse af hans ansøgning om opfyldelse af dommen i sag T-372/18, således som gengivet ved Y’s skrivelse af 30. juli 2020.

—

Annullation af afgørelsen, hvorved EU-Udenrigstjenesten afslog hans ansøgning til stillingen som chef for EU’s delegation i Korea, som blev meddelt ved en skrivelse af 29. oktober 2019, underskrevet af direktøren for menneskelige ressourcer, for så vidt som EU-Udenrigstjenesten afslog at begrunde denne, og endvidere af afgørelsen om afslag på hans ansøgning om aktindsigt, som blev meddelt ved en e-mail af 24. januar 2020 fra sekretariatet for det rådgivende ansættelsesudvalg ved EU-Udenrigstjenesten.

—

Annullation dels af afgørelserne fra EU-Udenrigstjenestens ansættelsesmyndighed af 27. november 2019 om ikke at imødekomme hans ansøgning til stillingen som chef for EU’s delegation i Usbekistan og til stillingen som chef for EU’s delegation i Nordmakedonien, dels af afgørelsen af 21. februar 2020 om afslag på hans ansøgning om aktindsigt.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren en godtgørelse for det økonomiske tab på 3 500 EUR og en symbolsk erstatning for de psykologiske følger på 1 EUR.

—	EU-Udenrigstjenesten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender, hvoraf de tre første vedrører den manglende opfyldelse af dommen i sag T-372/18, Colombani mod EU-Udenrigstjenesten, og de tre sidste vedrører afgørelserne om afslag på sagsøgerens ansøgninger og afgørelserne om afslag på hans ansøgninger om aktindsigt.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 266 TEUF og om en tjenstlig fejl.

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og af princippet om forbud mod forskelsbehandling.

3.	Tredje anbringende om manglende neutralitet, upartiskhed, uafhængighed og billighed.

4.	Fjerde anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten.

5.

Femte anbringende om en retlig fejl ved fortolkningen af begrebet personoplysninger og ved fortolkningen af forordning nr. 2018/1725 og forordning nr. 1049/2001 og om manglende fortolkning af artikel 6 i bilag III til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, som er forenelig med bestemmelserne i de nævnte forordninger.

6.

Sjette anbringende om tilsidesættelse af artikel 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som begrænsningen af aktindsigt i oplysninger tilsidesætter principperne om god forvaltning, om ret til en retfærdig rettergang, om ret til processuel ligestilling og om ret til adgang til effektive retsmidler og forhindrer enhver domstolskontrol af de omtvistede retsakter.

Sag anlagt den 14. august 2020 — Fachverband Spielhallen og LM mod Kommissionen

(Sag T-510/20)

(2020/C 329/42)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Fachverband Spielhallen eV (Berlin, Tyskland) og LM (ved advokaterne A. Bartosch og R. Schmidt)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som Kommissionen med henblik på Foranstaltning 3, — dvs. nedsættelse af erhvervsskat og indkomstskat samt selskabsskat som følge af, at de beløb, der er betalt i forbindelse med overskud i henhold til § 14 i Gesetz über die Zulassung öffentlicher Spielbanken im Land Nordrhein-Westfalen (lov om godkendelse af offentlige kasinooperatører i delstaten Nordrhein-Westfalen, herefter »SpielbankG NRW«), fradrages beskatningsgrundlaget for disse skatter i Nordrhein-Westfalen — endeligt afslog sagsøgernes klage og dermed i forhold til denne foranstaltning nægtede at indlede den formelle undersøgelsesprocedure.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Denne sag angår en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2019) 8819 final af 9. december 2019 om statsstøtte SA44944 (2019/C) (ex 2019FC) og SA.53552 (2019/C) (ex 2019/FC) — Skattemæssig behandling af offentlige kasinooperatører i Tyskland og påstået garanti for operatører af offentlige kasinoer i Tyskland.

Søgsmålet er støttet på et enkelt anbringende, hvormed det gøres gældende, at sagsøgernes processuelle rettigheder er blevet tilsidesat som følge af, at Kommissionen — også i forhold til Foranstaltning 3 — nægtede at indlede den formelle undersøgelsesprocedure. Dette anbringende er opdelt i fire led:

—	manglende hensyntagen til EU-retspraksis ved kvalificeringen af overskud i henhold til § 14 i SpielbankG NRW (tidligere affattelse) som skat — opstilling af en forkert præmis for prøvelsen

—	manglende anvendelse af kvalificeringen af overskud i henhold til § 14 i SpielbankG NRW (tidligere affattelse) som skat i medfør af de relevante bestemmelser i tysk ret

—	den uhensigtsmæssige karakter af de argumenter, som Kommissionen har fremført til støtte for den skatteretlige status af overskud

—	sondringen mellem almindelige og særlige indkomstskatter — ombytning af forholdet mellem regel og undtagelse.

Sag anlagt den 17. august 2020 — Puma mod EUIPO — Caterpillar (SPEEDCAT)

(Sag T-515/20)

(2020/C 329/43)

Stævningen er affattet på: engelsk

Parter

Sagsøger: Puma SE (Herzogenaurach, Tyskland) (ved advokaterne M. Schunke og P. Trieb)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Caterpillar Inc. (Peoria, Illinois, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Puma SE

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket SPEEDCAT — registreringsansøgning nr. 16 703 225

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 9. juni 2020 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1016/2019-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 8. august 2020 — Bonicelli mod Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling

(Sag T-520/20)

(2020/C 329/44)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Tullio Bonicelli (Badalona, Spanien) (ved advokat N. Lhoëst)

Sagsøgt: Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen fra Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling af 24. oktober 2019, offentliggjort samme dag, med listen over de ansatte, som blev forfremmet i forfremmelsesåret 2019, for så vidt som Tullio Bonicelli ikke var opført herpå.

—	Om fornødent annullation af afgørelsen fra Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling af 8. maj 2020 om afslag på Tullio Bonicelli ’s klage, som blev indgivet den 22. januar 2020, over listen over de ansatte, der blev forfremmet i forfremmelsesåret 2019.

—	Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.

Første anbringende om magtmisbrug og magtfordrejning samt tilsidesættelse af princippet om god forvaltning. Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende, at sagsøgte systematisk har afvist at forfremme nogen tjenestemand til lønklasse AD 14 og er af den opfattelse, at denne afvisning langt overskrider den skønsbeføjelse, som ansættelsesmyndigheden råder over i forbindelse med en forfremmelse.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 45 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) og anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn. Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøgte ikke har godtgjort at have foretaget en undersøgelse af sagsøgerens fortjenester og ikke har sammenlignet sagsøgerens fortjenester med fortjenesterne for de øvrige tjenestemænd, der er indplaceret i lønklasse AD 13.

3.

Tredje anbringende om diskrimination af sagsøgeren, som, i sin egenskab af kontorchef, ikke er omfattet af bestemmelserne i artikel 30, stk. 8 og 9, i bilag XIII til vedtægten og som i øvrigt er genstand for sagsøgtes afvisning af at forfremme nogen tjenestemand til lønklasse AD 14. Visse tjenestemænd i samme lønklasse som sagsøgeren, men som ikke er kontorchefer, kan således oppebære en højere løn.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af princippet om ret til en karriere. Sagsøgeren har i denne henseende henvist til sine udmærkede bedømmelsesrapporter, til den regelmæssige karakter over tid af hans fortjenester, til niveauet for det udøvede ansvar, til brugen af flere sprog i forbindelse med hans arbejde, til hans anciennitet i lønklassen og til hans overordnedes forslag om at forfremme ham i forbindelse med forfremmelsesåret 2019, samt til anbefalingen i samme retning fra det paritetiske forfremmelsesudvalg.

5.	Femte anbringende om manglende begrundelse. Sagsøgeren er navnlig af den opfattelse, at ansættelsesmyndighedens begrundelse for at afslå hans klage mangler specifikke oplysninger for så vidt angår hans tilfælde, hvilket er ensbetydende med en fuldstændig manglende begrundelse.

Sag anlagt den 19. august 2020 — Aldi mod EUIPO (CUCINA)

(Sag T-527/20)

(2020/C 329/45)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Aldi GmbH & Co. KG (Mülheim an der Ruhr, Tyskland) (ved advokaterne N. Lützenrath, C. Fürsen og M. Minkner)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket CUCINA — registreringsansøgning nr. 18 135 080

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 19. juni 2020 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 463/2020-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 21. august 2020 — Interfloat og GMB mod Kommissionen

(Sag T-530/20)

(2020/C 329/46)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Interfloat Corp. (Ruggell, Liechtenstein) og GMB Glasmanufaktur Brandenburg GmbH (Tschernitz, Tyskland) (ved advokaterne U. Karpenstein og R. Sangi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Kommissionens afgørelse C(2020) 3287 final af 26. maj 2020 vedrørende foranstaltning SA.39990 (2016/C) (ex 2016/NN) (ex 2014/FC) (ex 2014/CP) –gennemført af Belgien til fordel for Ducatt NV annulleres, og

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et anbringende.

Kommissionen burde ikke have afsluttet den formelle undersøgelsesprocedure, der var blevet indledt som følge af en klage fra sagsøgeren. Rådets forordning (EU) 2015/1589 (1) (»procedureforordningen om statsstøtte«) fastsætter en specifik og udtømmende reguleret procedure med henblik på afslutningen af den formelle undersøgelse. Denne forordning kræver navnlig, at den formelle undersøgelsesprocedure afsluttes med en af de fire afgørelser, der — udtømmende — er fastsat i artikel 9. En afslutning af en formel undersøgelsesprocedure uden en sådan afgørelse er kun fastsat for det tilfælde, at den berørte medlemsstat trækker sin anmeldelse tilbage (artikel 10). Kommissionen tilsidesatte ved den anfægtede afgørelse ordlyden, systematikken og formålet med artikel 108, stk. 2, TEUF og procedureforordningen om statsstøtte og tilsidesatte dermed sagsøgerens proceduremæssige rettigheder i forbindelse med den formelle undersøgelsesprocedure. Der findes således ingen tilstrækkelig begrundelse for at afslutte proceduren.

---

(1)  Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9).