—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokument nr. 32020M9709. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32020M9742. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

(1)

Ved afgørelse 2009/427/EF nedsatte Kommissionen en ekspertgruppe med henblik på teknisk rådgivning om økologisk produktion (»gruppen«).

(2)

Ved Kommissionens afgørelse 2017/C 287/03 (2) blev reservelisten over udnævnte medlemmer af gruppen opstillet i henhold til artikel 4, stk. 2, i afgørelse 2009/427/EF og i overensstemmelse med anvendelsesområdet for Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (3).

(3)

Forordning (EF) nr. 834/2007 blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 (4). Den finder bl.a. anvendelse på havsalt og andre salte til konsum og til foder, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 834/2007.

(4)

I henhold til artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2018/848 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at tilføje detaljerede produktionsregler for havsalt og andre salte til konsum og til foder. I henhold til artikel 2, litra b), i afgørelse 2009/427/EF skal ekspertgruppen bistå Kommissionen med at udvikle nye produktionsregler.

(5)

For at bistå Kommissionen med at udvikle produktionsregler for havsalt og andre salte til konsum og til foder bør der nedsættes en undergruppe med ekspertise inden for saltproduktion, jf. artikel 5, stk. 2, i afgørelse 2009/427/EF. Eksperter i saltproduktion bør omfattes af den reserveliste, der er opstillet ved afgørelse 2017/C 287/03.

(6)

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i afgørelse 2009/427/EF og Kommissionens politik om gennemsigtighed blev der offentliggjort en indkaldelse af ansøgninger fra eksperter i Kommissionens register over ekspertgrupper og lignende enheder. De af ansøgerne indsendte dossierer blev evalueret, og på grundlag heraf blev der foretaget en udvælgelse, som gjorde det muligt at tilføje fire eksperter i saltproduktion til reservelisten over udnævnte eksperter.

(7)

For at afslutte udvælgelsesproceduren bør Kommissionen tilføje disse eksperter til reservelisten —

1.

Følger det af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse) eller af andre bestemmelse i EØS-retten, at en almindelig kontradiktorisk procedure for behandling af en klage kan gennemføres inden for rammerne af den generelle forordning om databeskyttelse, uden at klagerens navn og adresse oplyses i forbindelse med klagesagen?

I bekræftende fald: Er det i så tilfælde nødvendigt, at det i det mindste fastslås, at der umiddelbart foreligger en legitim begrundelse for anonymiseringen, eller kræves der ingen begrundelse herfor?

2.

Skal en medlemsstat i sin nationale procesret sikre, at alle yderligere nationale appelinstanser i forbindelse med en klageprocedure som omhandlet i artikel 77 i den generelle forordning om databeskyttelse er gratis for den registrerede, og at den registrerede heller ikke kan pålægges at afholde sagsomkostningerne?

3.

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, og spørgsmål 2 besvares benægtende — med andre ord, hvis der kan gennemføres en almindelig kontradiktorisk procedure for behandling af en klage i henhold til den generelle forordning om databeskyttelse, uden at klagerens navn og adresse oplyses i forbindelse med klagesagen, og hvis det ikke er nødvendigt at sikre, at en klageprocedure som omhandlet i artikel 77 i den generelle forordning om databeskyttelse ved alle yderligere nationale appelinstanser er gratis for den registrerede — opstår spørgsmålet om, hvordan det i den afgørelse, der træffes som afslutning på klageproceduren, kan bestemmes, at den registrerede — som fortsat er anonym — skal afholde sagsomkostningerne?

1.

Hvordan skal bestemmelsen om, at selskaber og andre juridiske enheder skal indhente passende oplysninger om deres reelle ejerskab, fortolkes? Er det i princippet tilstrækkeligt, at den forpligtede enhed underrettes om, hvem den reelle ejer er, eller skal den relevante dokumentation ligeledes (vedtægter osv.) fremlægges?

2.

Såfremt det ikke er tilstrækkeligt at indhente oplysninger, og den relevante dokumentation (vedtægter osv.) som udgangspunkt ligeledes skal fremlægges, spørges: Ændres denne situation på nogen måde, hvis den reelle ejer er en juridisk person med vedtægtsmæssigt hjemsted i en EØS-stat og dermed også er omfattet af bestemmelserne i direktiv (EU) 2015/849? Er det i det mindste i dette tilfælde tilstrækkeligt blot at afgive oplysninger?

3.

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, spørges: Ændres denne situation på nogen måde, når den reelle ejers bestyrelse/direktion er advokat, notar eller en (virksomheds)administrator, som i henhold til national ret er forpligtet til at afgive fuldstændige og nøjagtige oplysninger (og i modsat fald risikerer en alvorlig straf eller eventuelt tilbagekaldelse af sin bestalling), og som i den nationale retsorden nyder særlig tillid?

4.

Hvis spørgsmål 3 også besvares benægtende, og der således i hvert tilfælde gælder en forpligtelse til at fremlægge den relevante dokumentation (vedtægter osv.), spørges:

1.

Hvordan skal den enhed, der er forpligtet til at indhente passende oplysninger i henhold til artikel 30, stk. 1, i direktiv 2015/849, forholde sig, når den reelle ejer afviser at afgive oplysninger og/eller — afhængigt af svarene på spørgsmålene i afsnit I — afvise at fremlægge den relevante dokumentation eller give nøjagtige og aktuelle oplysninger? Er den forpligtede enhed nødsaget til på egen regning og risiko at tage retlige skridt overfor den reelle ejer med henblik på afgivelse af oplysninger, eller at tage lignende retlige skridt efter national ret, eller kan enheden stille sig tilfreds med de oplysninger, som den reelle ejer afgiver, eller med afvisningen af at meddele oplysninger? Skal artikel 3, stk. 6, litra a), nr. ii), i direktiv (EU) 2015/849, hvor det nævnes, at »alle muligheder er udtømt«, om fornødent anvendes analogt, eller sagt på en anden måde skal det forhold, at alle muligheder er udtømt, forstås således, at det omfatter retlige skridt for ens egen regning og risiko?

2.

Hvis ovenstående spørgsmål besvares bekræftende (dvs. at der foreligger en forpligtelse til at tage retlige skridt), spørges: Skal direktivets artikel 3, stk. 6, litra a), nr. ii), i givet fald anvendes analogt, således at der består en forpligtelse til at tage retlige skridt for egen regning og risiko, når der er grund til mistanke, eller der er tvivl (selv om der kun er tale om en ringe tvivl) for så vidt angår de afgivne oplysninger?

1.

Følger det af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse) eller af andre bestemmelse i EØS-retten, at en almindelig kontradiktorisk procedure for behandling af en klage kan gennemføres inden for rammerne af den generelle forordning om databeskyttelse, uden at klagerens navn og adresse oplyses i forbindelse med klagesagen?

I bekræftende fald: Er det i så tilfælde nødvendigt, at det i det mindste fastslås, at der umiddelbart foreligger en legitim begrundelse for anonymiseringen, eller kræves der ingen begrundelse herfor?

2.

Skal en medlemsstat i sin nationale procesret sikre, at alle yderligere nationale appelinstanser i forbindelse med en klageprocedure som omhandlet i artikel 77 i den generelle forordning om databeskyttelse er gratis for den registrerede, og at den registrerede heller ikke kan pålægges at afholde sagsomkostningerne?

3.

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, og spørgsmål 2 besvares benægtende — med andre ord, hvis der kan gennemføres en almindelig kontradiktorisk procedure for behandling af en klage efter den generelle forordning om databeskyttelse, uden at klagerens navn og adresse oplyses i forbindelse med klagesagen, og hvis det ikke er nødvendigt at sikre, at en klageprocedure som omhandlet i artikel 77 i den generelle forordning om databeskyttelse ved alle yderligere nationale appelinstanser er gratis for den registrerede — opstår spørgsmålet om, hvordan det i den afgørelse, der er truffet som afslutning på klagesagen, kan bestemmes, at den registrerede — som fortsat er anonym — skal afholde sagsomkostningerne?

1.

Skal en kontrakt, som et ministerium indgår med en enhed, der er godkendt som gymnasium, hvorved den pågældende enhed påtager sig at forsyne elever og lærere med de tjenester og faciliteter, der er sædvanlige på gymnasieniveau, og i henhold til hvilken der er adgang til at betale vederlag herfor, anses for at være en offentlig tjenesteydelseskontrakt som omhandlet i direktiv 2014/24/EU (jf. navnlig artikel 2, punkt 9)?

2.

Udgør tjenesteydelser af den i spørgsmål 1 beskrevne art sociale tjenesteydelser eller andre specifikke tjenesteydelser som omhandlet i artikel 74 i direktiv 2014/24/EU, og finder bestemmelserne i direktivets afsnit III, kapitel I, i givet fald anvendelse på den offentlige indkøbsordning?

3.

Er det af betydning for svaret på spørgsmål 1 og 2, om vederlaget for de pågældende tjenesteydelser er fastlagt i det islandske parlaments budgetlovgivning, eller det erlægges i henhold til en ministeriel afgørelse med hjemmel i gældende national ret og regler?

4.

Er ministeren for uddannelse, videnskab og kultur forpligtet til at anvende udbudsproceduren i direktiv 2014/24/EU ved præstation af tjenesteydelser, der omfatter drift af skoler og undervisning på gymnasieniveau, mod betaling af vederlag?

☒

er resultatet af en produktionsmåde, forarbejdning eller sammensætning, som svarer til den traditionelle praksis for det pågældende produkt eller den pågældende fødevare

☐

er fremstillet af de råvarer eller ingredienser, der traditionelt har været anvendt.

☒

har traditionelt været brugt til at betegne det bestemte produkt

☐

udtrykker produktets traditionelle eller særlige karakter.

1.

Mel: hvidt hvedemel

2.

Mælk: komælk

3.

Hytteost: fuldfed med ostekorn eller lind

4.

Valnøddekerner: finthakkede

5.

Vanilje: naturligt vaniljesukker, vaniljestang, vaniljepulver eller flydende vanilje. Rosinfyld skal indeholde en vaniljestang (malet, knust osv.)

6.

Estragon — frisk eller tørret (hakkede blade) eller frossen

7.

Rom (38-40 % vol.)

8.

Æg: rå hønseæg

9.

Smør af komælk: frisk

10.

Sukker: granuleret eller stødt

11.

Rosiner

12.

Fløde

13.

Syrnet fløde (fuldfed)

14.

Kanel

15.

Salt

16.

Gær

a)

rulles ud i et rektangel med en tykkelse på 0,4-1,5 cm, påføres fyld og rulles stramt til en rulle eller

b)

sættes til efterhævning og derefter rulles ud i et rektangel med en tykkelse på 0,4-1,5 cm, påføres fyld og rulles stramt til en rulle.

1.

De finthakkede valnødder udblødes i varm mælk, som nedkøles.

2.

Vaniljesukker, sukker, kanel og blødgjort smør tilsættes blandingen af mælk og valnødder, og derefter tilsættes de piskede æggehvider. Æggehviderne skal være pisket med sukker. Fyldet skal være let at smøre ud, så dejen ikke går i stykker.

3.

Dejen udrulles i et rektangel med lillefingertykkelse (0,4-1,5 cm).

4.

For hvert kg dej skal der bruges mindst 1 kg valnøddefyld. Hvis »potica« bages i en form med en diameter på op til 29 cm, skal den rulles mindst tre til fire omgange. Hvis den bages i en større form, skal den rulles en eller to omgange mere.

5.

Fyldet fordeles på dejen og kan eventuelt drysses med finthakkede tørrede valnødder.

6.

Dejen rulles derefter stramt og anbringes i en »potičnik«, der kan være smurt og drysset med mel. De to ender af rullen skal støde tæt sammen.

7.

»Potica« sættes til efterhævning i »potičnik«.

8.

Inden bagningen kan »potica« glaseres med en blanding af smør, mælk og æggeblommer eller med en af disse ingredienser. Den bør prikkes flere steder, inden den sættes i ovnen. »Potica« bør bages i mindst 40 minutter ved 160-180 °C. Den anbefalede temperatur og tid tilpasses ovntypen og størrelsen på »potica«.

9.

Når »potica« er bagt, vendes den ud af »potičnik« og afkøler på den flade side.

10.

Den kan drysses med flormelis, inden den skæres i skiver og serveres.

1.

De finthakkede valnødder udblødes i varm mælk, som nedkøles.

2.

Vaniljesukker, sukker, kanel og blødgjort smør tilsættes blandingen af mælk og valnødder, og derefter tilsættes æggehviderne, som er pisket med sukker. Fyldet skal være let at smøre ud, så dejen ikke går i stykker.

3.

Dejen udrulles i et rektangel med lillefingertykkelse (0,4-1,5 cm).

4.

Fyldet fordeles på dejen og kan eventuelt drysses med finthakkede valnødder og rosiner (efter vask og sortering), som er udblødt i rom (kan udelades).

5.

For hvert kg dej skal der bruges mindst 900 g valnøddefyld og 100 g rosiner.

6.

Hvis »potica« bages i en form med en diameter på op til 29 cm, skal den rulles mindst tre til fire omgange. Hvis den bages i en større form, skal den rulles en eller to omgange mere.

Dejen rulles derefter stramt og anbringes i en »potičnik«, der kan være smurt og drysset med mel. De to ender af rullen skal støde tæt sammen.

7.

»Potica« sættes til efterhævning i »potičnik«.

8.

Inden bagningen kan »potica« glaseres med en blanding af smør, mælk og æggeblommer eller med en af disse ingredienser. Den bør prikkes flere steder, inden den sættes i ovnen. »Potica« bør bages i mindst 40 minutter ved 160-180 °C. Den anbefalede temperatur og tid tilpasses ovntypen og størrelsen på »potica«.

9.

Når »potica« er bagt, vendes den ud af »potičnik« og afkøler på den flade side.

10.

Den kan drysses med flormelis, inden den skæres i skiver og serveres.

1.

Rosinerne sorteres og udblødes i rom.

2.

Æggeblommerne piskes, indtil de er luftige, og derefter tilsættes sukker, vanilje, fløde og piskede æggehvider.

3.

Dejen udrulles i et rektangel med lillefingertykkelse (0,4-1,5 cm).

4.

Derefter påføres fyldet, og der drysses med rosiner udblødt i rom. For hvert kg dej skal fyldet indeholde mindst 500 g rosiner.

5.

Hvis »potica« bages i en form med en diameter på op til 29 cm, skal den rulles mindst tre til fire omgange. Hvis den bages i en større form, skal den rulles en eller to omgange mere. Dejen rulles derefter stramt og anbringes i en »potičnik«, der kan være smurt og drysset med mel. De to ender af rullen skal støde tæt sammen.

6.

»Potica« sættes til efterhævning i »potičnik«.

7.

Inden bagningen kan »potica« glaseres med en blanding af smør, mælk og æggeblommer eller med en af disse ingredienser. Den bør prikkes flere steder, inden den sættes i ovnen. »Potica« bør bages i mindst 30 minutter ved 160-180 °C. Den anbefalede temperatur og tid tilpasses ovntypen og størrelsen på »potica«.

8.

Når »potica« er bagt, vendes den ud af »potičnik« og afkøler på den flade side.

9.

Den kan drysses med flormelis, inden den skæres i skiver og serveres.

1.

Smørret blødgøres og blandes med sukker og æggeblommer.

2.

Hakkede estragonblade eller tørret estragon tilsættes.

3.

Dejen udrulles i et rektangel med lillefingertykkelse (0,4-1,5 cm). For hvert kg dej skal der bruges 300-400 g smør- og estragonfyld.

4.

Hvis »potica« bages i en form med en diameter på op til 29 cm, skal den rulles mindst tre til fire omgange. Hvis den bages i en større form, skal den rulles en eller to omgange mere. Dejen rulles derefter stramt og anbringes i en »potičnik«, der kan være smurt og drysset med mel. De to ender af rullen skal støde tæt sammen.

5.

»Potica« sættes til efterhævning i »potičnik«.

6.

Inden bagningen kan »potica« glaseres med en blanding af smør, mælk og æggeblommer eller med en af disse ingredienser. Den bør prikkes flere steder, inden den sættes i ovnen. »Potica« bør bages i mindst 30 minutter ved 160-180 °C. Den anbefalede temperatur og tid tilpasses ovntypen og størrelsen på »potica«.

7.

Når »potica« er bagt, vendes den ud af »potičnik« og afkøler på den flade side.

8.

Den kan drysses med flormelis, inden den skæres i skiver og serveres.

1.

Hytteosten presses gennem en sigte og blandes med æggeblommer og hakket eller tørret estragon, og derefter tilsættes æggehviderne, som er pisket med sukker.

2.

Dejen udrulles i et rektangel med lillefingertykkelse (0,4-1,5 cm), og fyldet påføres. For hvert kg dej skal der bruges 300-500 g estragon- og hytteostfyld.

3.

Hvis »potica« bages i en form med en diameter på op til 29 cm, skal den rulles mindst tre til fire omgange. Hvis den bages i en større form, skal den rulles en eller to omgange mere. Dejen rulles derefter stramt og anbringes i en »potičnik«, der kan være smurt og drysset med mel. De to ender af rullen skal støde tæt sammen.

4.

»Potica« sættes til efterhævning i »potičnik«.

5.

Inden bagningen kan »potica« glaseres med en blanding af smør, mælk og æggeblommer eller med en af disse ingredienser. Den bør prikkes flere steder, inden den sættes i ovnen. »Potica« bør bages i mindst 30 minutter ved 160-180 °C. Den anbefalede temperatur og tid tilpasses ovntypen og størrelsen på »potica«.

6.

Når »potica« er bagt, vendes den ud af »potičnik« og afkøler på den flade side.

7.

Den kan drysses med flormelis, inden den skæres i skiver og serveres.

—

»[…] vores kokke rejser til Hamburg, Berlin og München for deres hårdt optjente løn for at lære tyskerne at lave »lard žganci« og carniolansk »potica«* […]« (avisen Slovenija, 1849, nr. 19, s. 74).

—

»»Potica« med honning eller valnødder og tørret krydderpølse er de traditionelle oprindelige retter fra Carniola**, som også er blevet populære uden for Carniola.« (Kmetijske i avisen »Rokodelske novice«, 35/1877, nr. 11, s. 83)

—

»Unesco har offentliggjort en håndbog om uddannelse og erhvervsuddannelse [præposition mangler] verdens kulturarv. Heri er slovensk »potica« opført.«

—

»»Potica« er for Slovenien, hvad »apple pie« er for Amerika.« (Betsy Oppenneer, Celebration Breads, Recipes, Tales and Traditions, New York 2003, s. 117.)

—

»Men vi har kendskab til mange andre stentøjsforme og potter. Det siges, at tre slovenske kulinariske specialiteter bages i dem: prekmurska gibanica, belokranjska povitica og »Slovenska potica«« (Delo i supplement til avisen Dom, juli-december 2007).

—

»Det næste, du skal prøve, er den uundværlige slovenske »potica« og idéer til en festmenu […]« (Mag Magazine, december 2007).

—

»Nogle typer »potica« er vigtige i indsatsen for at fremme Slovenien som turistmål og generelt. Her vil vi særligt nævne »potica« med estragonfyld, som er den mest typiske slovenske »potica«« (avisen Slovenske Novice, januar-juni 2008)

—

»En ægte slovensk »potica« er rullet tre til fire gange, og det kan kun opnås med rigelige mængder fyld.« (avisen Slovenske Novice, januar-juni 2008)

—

»Storbritannien er øjensynligt ved at få øjnene op for den sødme og mangfoldighed af smag, som slovensk »potica« tilbyder. En opskrift på »potica« eller »slovensk sødt brød«, som den også kaldes, blev for nylig blev offentliggjort i The Daily Telegraph […]« (avisen Nedelo newspaper, 19/2013, 3. marts, nr. 9, s. 11)

—

Teddy Bear Bakes a Slovenian Sweet: »Potica« (Tina Orter, 2014), en billedbog for børn og forældre med en opskrift på »Slovenska potica«; oversat til otte sprog (engelsk, tysk, italiensk, fransk, spansk, russisk, svensk og polsk)

—

Nuts About Potica (The Slovenia Times, 3. april 2015)

—

»»Potica«, centrepiece of the festive table« (den slovenske turistorganisations websted)