1.

Europa står i en tid, hvor globalisering, teknologiske fremskridt, bæredygtighedsudfordringer, vedvarende udfordringer med hensyn til social inklusion, politisk ustabilitet og demografiske forandringer har stor indvirkning på de europæiske samfund og borgere. Disse fælles udfordringer kræver fælles overvejelser og koordinerede tiltag fra medlemsstaternes side

2.

den rolle, som uddannelse spiller for fremme af medborgerskab og demokrati, personlig udvikling, social inklusion, lige muligheder og styrket indflydelse og fremme af trivsel og støtte af sammenhængende samfund, er en prioritet for det fremtidige samarbejde på dette område. De to vigtigste samfundsmæssige roller for uddannelse — dens bidrag til konkurrenceevne, innovation og beskæftigelsesegnethed og dens bidrag til aktivt medborgerskab, social inklusion, samhørighed og personlig udvikling — er tæt forbundne og fuldt ud komplementære i dagens samfund

3.

uddannelse er et vigtigt politisk instrument til at skabe og bevare bæredygtig vækst og konkurrenceevne og fremme beskæftigelse og arbejdsmarkedsdeltagelse på europæisk plan. Dens potentiale til at tackle bredere samfundsmæssige udfordringer bør anerkendes fuldt ud ved udarbejdelsen af den nye vækststrategi for Unionen. Kvalitetsuddannelse giver Unionen en konkurrencefordel i en stadig mere digital og videnbaseret global økonomi, da Europa i fremtiden vil være endnu mere afhængigt af kreative, højtkvalificerede og veluddannede mennesker. Den vil også være afgørende for at styre udviklingen og indførelsen af ny teknologi og støtte Unionens overgang til en cirkulær klimaneutral økonomi ved at fremme den viden og de færdigheder og kompetencer, der kræves for at sætte skub i disse forandringer

4.

det europæiske uddannelsessamarbejde er et absolut nødvendigt politisk instrument til udarbejdelse af innovative, fremtidsorienterede og receptive strategier til håndtering af disse fælles udfordringer, samtidig med at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet respekteres, og der tages hensyn til den store mangfoldighed i uddannelsessystemerne i Unionen,

5.

Investering i kvalitetsuddannelse for alle har store fordele, ikke blot for borgerne, men også for økonomien og samfundet. Investeringer i kompetencer skal dække alle faser af de lærendes liv. Opnåelse af uddannelsesmæssige resultater af høj kvalitet kræver passende ressourcer, som skal være velafbalancerede gennem hele det livslange læringsforløb

6.

Investering i uddannelse og kompetencer skal fremmes på europæisk og nationalt plan. Der er behov for effektive, innovative arbejdsmetoder, som fremmer en kapacitetsopbyggende tilgang og støtter uddannelsessystemers udvikling gennem intelligente og strategiske investeringer. Der bør lægges særlig vægt på at fremme kompetencer, der bliver relevante i fremtiden, strategisk anvendelse af digitaliserings- og innovationsfinansiering, en moderniseret uddannelsesinfrastruktur, innovative og sikre læringsmiljøer og forbedrede pædagogiske tilgange samt øget adgang til og kvalitet af livslange vejledningstjenester. Investeringer kan omfatte videreudvikling af det europæiske uddannelsesområde og forbedring af synergierne mellem europæiske finansieringsinstrumenter såvel som mellem EU-politikker og uddannelsesrelevante finansieringsinstrumenter

7.

Det skal undersøges til bunds, om uddannelse potentielt kan bidrage til at opnå et klimaneutralt og grønt Europa. Uddannelse er absolut nødvendig for at sikre viden, færdigheder og kompetencer og for at fremme de værdier og den motivation, der er afgørende for en retfærdig og rimelig social omstilling. En europæisk indsats for et grønt Europa, der bygger på Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring og Rådets henstilling om fremme af fælles værdier, skal omfatte alle uddannelsesniveauer og -former i alle livets faser, så der kan iværksættes aktiviteter på lokalt og regionalt plan og i samarbejde med civilsamfundet med henblik på at fremme gennemførelsen af de relevante FN-mål for bæredygtig udvikling

8.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder bør gennemføres på europæisk plan og på medlemsstatsplan, idet der tages behørigt hensyn til de respektive beføjelser. Retten til kvalitetsmæssig og inkluderende uddannelse og livslang læring bør respekteres i alle livets faser, lige fra den tidlige barndom til de ældre år og inden for alle uddannelsesniveauer og -former i synergi med indsatsen på det europæiske uddannelsesområde. Der bør ved gennemførelsen være særlig opmærksomhed på effektiv tilgængelighed, lige muligheder og inklusionspolitikker, der sikrer adgang og overgang til livslang læring,

9.

betydningen af at sikre, at Unionens fælles værdier, herunder demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, beskyttes og fremmes

10.

de betydelige fremskridt, der er gjort hen imod det europæiske uddannelsesområde, og betydningen af at styrke engagementet i den ambitiøse videreudvikling af dets mål, målsætninger og anvendelsesområdet herfor med henblik på at realisere visionen om det europæiske uddannelsesområde og gøre Europa til det førende læringssamfund i verden, hvor der bidrages til en kultur, der tilskynder, styrker og motiverer mennesker og samfund til at lære og innovere, herunder inden for alle uddannelsesniveauer og -former i alle livets faser

11.

betydningen af at udvikle den fremtidige strategiramme for samarbejde på uddannelsesområdet som et redskab til at støtte og gennemføre det europæiske uddannelsesområde og dermed bidrage til en vellykket gennemførelse og ambitiøs videreudvikling heraf

12.

den afgørende rolle, som Erasmus+-programmet spiller for virkeliggørelsen af det europæiske uddannelsesområde ved at give bred adgang til læringsmobilitet samt styrkede strategiske partnerskaber og politisk støtte til mere inklusive, kønsorienterede og innovationsdrevne uddannelser og ungdomspolitikker, der er baseret på livslang læring

13.

behovet for at fortsætte indsatsen for at støtte og udvikle samarbejdet på europæisk plan mellem medlemsstaterne med henblik på at styrke peerlæring, gensidig læring og udveksling af bedste praksis, samtidig med at hindringerne for læringsmobilitet fjernes, og for at støtte medlemsstaterne i udviklingen af deres uddannelsessystemer på en holistisk måde med henblik på at bidrage til disse systemers overordnede bæredygtighed og i sidste ende øge den socioøkonomiske konvergens i opadgående retning

14.

behovet for at tackle og reflektere over globale udfordringer og muligheder, navnlig inden for klimaændringer, digitalisering, kunstig intelligens og vildledende eller falske oplysninger ved at fremme udviklingen af viden, færdigheder og kompetencer og kritisk tænkning fra grundlæggende færdigheder og kompetencer til kvalifikationer på højt plan inden for alle uddannelsesniveauer og -former,

15.

minde om de ambitioner, der er formuleret i Rådets konklusioner, om at arbejde hen imod en vision om et europæisk uddannelsesområde, om at området bør understøttes af det livslange læringskontinuum, fra førskoleundervisning og børnepasning via skole- og erhvervsuddannelse til videregående uddannelse og voksenlæring, og til fortsat at gøre en håndfast indsats for at fjerne hindringer for læringsmobilitet, fremme og støtte mobilitet og samarbejde på uddannelsesområdet og støtte medlemsstaterne med at modernisere deres uddannelsessystemer, fremme sprogundervisning og sproglæring, gensidig anerkendelse af kvalifikationer og resultater af læringsophold i udlandet

16.

tage yderligere initiativer med henblik på at skabe et ægte europæisk uddannelsesområde med det formål at videreudvikle dets mål, målsætninger og anvendelsesområdet herfor og styrke dets forbindelser med strategirammen for samarbejde på uddannelsesområdet i tiden efter ET 2020 samt tage passende skridt til at sikre, at alle uddannelsesniveauer og -former fremmes på lige fod

17.

fuldt ud udnytte potentialet i prioriteterne i den strategiske dagsorden 2019-2024, dvs. ved at øge investeringerne i de fornødne kompetencer for at opfylde de krav, som arbejdet og et samfund i forandring stiller, bl.a. som følge af klimaændringer, globalisering, digitalisering, kunstig intelligens og robotisering, med henblik på at fremme innovation, deltagelse i demokratiske samfund og social inklusion

18.

engagere sig i fælles overvejelser om de muligheder, passende politiske tiltag og resultater, der kan bidrage til det strategiske mål om et klimaneutralt og grønt Europa og en retfærdig omstilling, og tage hensyn til uddannelsesområdets store potentiale, når der udvikles europæiske politikker om et grønt Europa, navnlig gennem Erasmus+, og fokusere på de lærendes aktive deltagelse i uddannelse i bæredygtig udvikling

19.

fortsætte den koordinerede indsats for at gøre fremskridt med en omfattende handlingsplan for digital uddannelse for Europa og med den koordinerede plan for kunstig intelligens ved at sikre komplementaritet, merværdi og koordinering af politikmål og -redskaber med hensyn til det europæiske uddannelsesområde

20.

med afsæt i samarbejdsværktøjskassen for ET 2020 udvikle konkrete fremtidsorienterede og innovative arbejdsmetoder inden for det europæiske uddannelsessamarbejde. Mulighederne for at mobilisere samarbejdsinstrumenter, som f.eks. international analyse, forsknings- og studiebesøg og samarbejdsbaserede pilotprojekter, kan udnyttes fuldt ud med det mål at forny og afprøve politikker og gennemførelsesværktøjer og udvikle og fremme forskningsbaserede tematiske scenarier og langsigtede prognoser om fremtidens arbejde og samfund med henblik på såvel den europæiske som den globale udvikling

21.

udvikle nye midler til at uddanne og støtte kompetente, motiverede og højtkvalificerede lærere, undervisere, pædagoger og skoleledere og fremme deres løbende faglige udvikling og en forskningsbaseret læreruddannelse af høj kvalitet,

22.

fremme udviklingen af digitale færdigheder og kompetencer, innovation og iværksætterånd inden for uddannelse for alle lærende ved at åbne uddannelserne i retning af mere fleksible læringsmuligheder og forbedre mulighederne for at skifte uddannelsesforløb samt ved at sikre inklusive og innovative tilgange, herunder indsatsen for at tackle uligheder

23.

støtte forbedringer hen imod inkluderende, livslange, fleksible, kønsorienterede og innovationsdrevne uddannelsessystemer af høj kvalitet

24.

fuldt ud udnytte potentialet på alle relevante uddannelsesområder for at uddybe det europæiske uddannelsesområde og søge at sikre balance mellem og deltagelse af alle relevante uddannelsesniveauer og -former

25.

fortsætte engagementet i inklusiv førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet, støtte tiltag til fremme af nøglekompetencer og inklusiv uddannelse af høj kvalitet for alle, videreudvikle det europæiske samarbejde om skoleuddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse og promovere fremragende undervisning på alle uddannelsesniveauer, bl.a. ved at øge læreres mobilitet og samarbejde på tværs af grænserne, skabe og udvikle erhvervsuddannelser af topkvalitet og støtte arbejdsbaseret læring under enhver form

26.

fremme samarbejde og udveksling af dokumentation for fordelene ved investeringer i uddannelse, idet bedre viden, data og analyser vedrørende fordelene ved effektive offentlige investeringer i uddannelse kan hjælpe medlemsstaterne til at udvikle mere inklusive, effektive og receptive uddannelsessystemer, samtidig med at medlemsstaterne slipper for yderligere administrative byrder

27.

fremme udviklingen af fælles, passende værktøjer til sporing af færdiguddannede fra videregående uddannelser og erhvervsuddannelser på nationalt plan i overensstemmelse med den nye dagsorden for færdigheder i Europa og Rådets henstilling om sporing af færdiguddannede,

28.

udviklingen af de første Europauniversiteter som et ambitiøst initiativ, der kan muliggøre et mere intensivt, innovativt og struktureret samarbejde mellem alle typer videregående uddannelsesinstitutioner fra alle regioner i Europa, på alle niveauer og inden for alle aktivitetsområder, fra læring og undervisning til forskning og innovation, og mener, at dette kan være et revolutionerende fremskridt i det tværinstitutionelle samarbejde ved at tilbyde forskellige inspirerende visioner, modeller og temaer vedrørende interaktion til fordel for den fremtidige udvikling af det europæiske uddannelsesområde i overensstemmelse med samfundets skiftende behov,

29.

finde metoder til at øge kendskabet til Europauniversiteterne og tilskynde forskellige typer videregående uddannelsesinstitutioner til at deltage ved at sikre, at initiativet både er af høj kvalitet og geografisk og socialt inklusivt, så initiativet bliver en reel succes:

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32019M9600. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32019M9539. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32019M9484. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32019M9319. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32019M9367. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

1.

at det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder (1) bekræfter, at alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der muliggør fuld deltagelse i samfundslivet og vellykkede overgange til arbejdsmarkedet;

2.

at livslang læring omfatter læring fra førskoleundervisning og børnepasning til tiden efter pensionering, herunder hele spektret af formel, ikkeformel og uformel læring, med det formål at forbedre viden, færdigheder og kompetencer i et personligt, borgermæssigt, socialt og/eller beskæftigelsesrelateret perspektiv. Livslang læring sætter det enkelte individ i centrum for læring og giver alle mulighed for at få den viden, der er relevant for at deltage som aktive borgere i vidensamfundet og på arbejdsmarkedet, hvilket fremmer den frie bevægelighed for europæiske borgere;

3.

at de nuværende samfundsmæssige og økonomiske udfordringer kræver tilgange, der engagerer, motiverer og bemyndiger de lærende, samfundet og arbejdsgiverne til at være mere proaktive og strategiske med hensyn til at gøre livslang læring til en realitet for alle, og betydningen af en systematisk og engageret koordinering på tværs af relevante politikområder med henblik på en vellykket gennemførelse af politikker for livslang læring samt den afgørende rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller for disse politikkers udformning, gennemførelse og succes;

4.

betydningen af at fremme lige muligheder for deltagelse i og adgang til livslang læring for alle uanset baggrund ved at anerkende og bygge videre på tidligere viden, færdigheder og kompetencer og derved fremme vedvarende, mangeartede og gnidningsløse overgange mellem forskellige niveauer af og former for uddannelse;

5.

den centrale rolle, som politikker for livslang læring spiller i det europæiske samarbejde om uddannelse og i Erasmus+-programmet, og deres betydning for nationale uddannelses-, beskæftigelses- og social- og arbejdsmarkedspolitikker samt for det demokratiske engagement;

6.

den rolle, som livslang læring spiller, når det drejer sig om at sætte individer, samfund og arbejdsmarkedet i stand til at håndtere den teknologiske og grønne omstilling og samtidig bidrage til social inklusion,

7.

Unionens og medlemsstaternes forpligtelse over for De Forenede Nationers 2030-dagsorden og dens mål for bæredygtig udvikling;

8.

den nye strategiske dagsorden 2019-2024 (2), der fastlægger udviklingen af et stærkt og dynamisk økonomisk fundament og opbygningen af et klimaneutralt, grønt, retfærdigt og socialt Europa som strategiske prioriteter og fremhæver de digitale omstillingspolitikker, som omfatter vores samfundsmæssige værdier og fremmer inklusivitet; og anerkender behovet for at øge investeringerne i menneskers færdigheder og uddannelse, samtidig med at grundlaget for langsigtet bæredygtig og inklusiv vækst sikres; behovet for at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder på EU- og medlemsstatsplan, idet der tages behørigt hensyn til de respektive beføjelser og nærhedsprincippet, samtidig med at det bemærkes, at dette kræver nøje opmærksomhed på sociale spørgsmål, risici og eksklusion, der opstår som følge af uligheder og uddannelsesskel;

9.

det nye begreb »trivselsøkonomi«, der har til formål at sætte mennesker og deres trivsel i centrum for politikudformningen og beslutningstagningen,

10.

Rådet i sine konklusioner om at arbejde hen imod en vision om et europæisk uddannelsesområde erklærede, at det europæiske uddannelsesområde bør understøttes af det livslange læringskontinuum, fra førskoleundervisning og børnepasning via skole- og erhvervsuddannelse til videregående uddannelse og voksenuddannelse, herunder ikkeformel og uformel læring,

11.

den igangværende teknologiske og digitale omstilling af vores samfund er ved at omdanne det økonomiske landskab, arbejdsmarkedet og det civile engagement og kan således potentielt have en betydelig indvirkning på den sociale samhørighed og ligheden;

12.

uddannelsespolitikker i forbindelse med udformningen af de europæiske politikker for digital omstilling er af afgørende betydning for at sikre trivsel og bæredygtig vækst i Europa. Investering i ny viden, færdigheder og kompetencer er afgørende for at styrke Europas konkurrenceevne og produktivitet;

13.

udviklingen af teknologi og navnlig kunstig intelligens (AI) har et betydeligt potentiale til at skabe nye former for økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter, færdigheder, arbejdspladser og tjenesteydelser. Der skal udvikles effektive politikker, redskaber og foranstaltninger inden for uddannelse for at sikre, at alle har tilstrækkelig viden og tilstrækkelige færdigheder og kompetencer til at deltage fuldt ud i et samfund i forandring, samtidig med at der skabes opmærksomhed om de etiske betænkeligheder og risici, som et potentielt misbrug af teknologi medfører;

14.

den teknologiske omstilling øger efterspørgslen efter færdigheder og kompetencer på højt niveau, tilpasningsevne og karriereplanlægningsfærdigheder, samtidig med at efterspørgslen efter lavtuddannede til at udføre rutinepræget og repetitivt arbejde falder. Virkningerne varierer med hensyn til tid, sted og omfang, da nogle sektorer og områder er mere berørte end andre. Et godt udbud af livslang læring og livslang vejledning kan bidrage til at mindske kløften mellem arbejdstagere med avancerede og ringe færdigheder på arbejdsmarkedet;

15.

udfordringen med at omskole og opkvalificere den voksne befolkning i Europa er umådelig stor. Derfor er det mere relevant at investere i grundlæggende færdigheder og nøglekompetencer end nogensinde før. Inklusiv uddannelse af høj kvalitet (formel, ikkeformel, uformel læring samt arbejdsbaseret læring) og en bred tilgang til kompetenceudvikling forbedrer niveauet for tilegnelse af grundlæggende færdigheder og støtter udviklingen i retning af mere avancerede færdigheder og kompetencer;

16.

uligheder i adgangen til og udbuddet af voksenuddannelse fortsat er en udfordring, da voksnes deltagelse i læringsaktiviteter stadig er lav, og især voksne med ringe færdigheder har brug for mere intensiv støtte til at deltage i læring (3). Der bør gøres en større indsats for at involvere socialt dårligt stillede personer i deltagelsen i livslang læring og sætte dem i stand til at komme ind på, komme tilbage til eller forblive på arbejdsmarkedet og støtte deres karriereudvikling;

17.

igangværende demografiske forandringer giver muligheder og udfordringer på både individuelt og samfundsmæssigt plan, idet lave fødselstal og en højere forventet levetid ændrer samfundene i retning af en ældre befolkningsstruktur i mange medlemsstater (4);

18.

bedre anerkendelse af ældres potentiale og fremme af tilbud til dem samt muligheder for at deltage i samfundet, selv senere i livet, bidrager til at skabe sammenhængende samfund. Livslang læring er en afgørende faktor for ældre borgeres sunde aldring og aktive deltagelse i det sociale og økonomiske liv;

19.

den høje kvalitet, inklusiviteten og tilgængeligheden af førskoleundervisning og børnepasning og af grundlæggende skoleuddannelse samt ikkeformelle læringsaktiviteter er afgørende politikker, når det drejer sig om at reagere på demografiske forandringer, sikre, at børn og unge har den viden og de færdigheder og kompetencer, der skal til i fremtiden, tackle risikoen for skolefrafald, fattigdom og social udstødelse og sikre et meningsfuldt liv;

20.

der er et presserende behov for yderligere at fremme ligestilling mellem kønnene og tilskynde til lige adgang til uddannelse, navnlig i sektorer og erhverv, der er domineret af ét køn. Kvinder er underrepræsenterede i STEM-sektorerne i Europa, navnlig i den digitale sektor, hvor deres deltagelse fortsat er faldende. Styrkelse af kvinder i STEM-sektorerne, navnlig i den digitale sektor, er relevant for udviklingen af europæiske samfund og økonomier (5). Uddannelse kan bidrage til at afhjælpe kønsskævheden i den digitale sektor,

21.

behovet for at give politikkerne for og udbuddet af livslang læring et kraftigt skub fremad for bedre at kunne reagere på udfordringerne i et samfund i forandring;

22.

at en fortsat indsats for at gennemføre Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb er et afgørende skridt i retning af effektive politikker for livslang læring. Der vil dog være behov for en større indsats og en bredere vifte af politikker og instrumenter for at supplere denne og udvide mulighederne, så de gælder for alle;

23.

løftet om en ambitiøs videreudvikling af det europæiske uddannelsesområde for at gøre Europa til det førende læringssamfund i verden ved at bidrage til en kultur, der tilskynder, bemyndiger og motiverer mennesker og samfund til løbende at lære og innovere, herunder på alle niveauer af og i alle former for uddannelse og i alle livets faser,

24.

at udvikle strategiske tilgange, der kan sætte skub i politikker for livslang læring, og at anerkende potentialet i livslang læring til støtte for inklusiv og bæredygtig vækst og som reaktion på den teknologiske og grønne omstilling, herunder ved:

25.

at sætte kraftigt skub i aktive, effektive og fremtidsorienterede strategier og politikker for livslang læring med det formål at øge deltagelsen i livslang læring på alle niveauer af og i alle former for uddannelse;

26.

at ajourføre effektiviteten og omfanget af nuværende politikker for livslang læring og deres målgrupper for bedre at kunne reagere på læringsbehov, der opstår som følge af ændringer i samfundet og på arbejdsmarkedet, herunder ved at videreudvikle det europæiske uddannelsesområde, afspejle livslang læring i den fremtidige strategiramme for samarbejde på uddannelsesområdet og udnytte de muligheder, som Erasmus+, Den Europæiske Socialfond og andre relevante EU-instrumenter giver;

27.

at støtte initiativer, der fremmer investeringer i livslang læring, herunder samarbejde mellem den offentlige og den private sektor;

28.

at medtage effektiv og inklusiv anvendelse af AI i de områder, som skal videreudvikles, i handlingsplanen for digital uddannelse og det europæiske uddannelsesområde;

29.

at forbedre koordineringen af igangværende og fremtidige bestræbelser på at forbedre datainteroperabilitet, f.eks. ved at sikre adgang til personlige uddannelsesdata, forbedre udvekslingen af uddannelsesdata mellem lærende, uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere, samtidig med at overlappende bestræbelser på EU-plan undgås, for at udnytte potentialet i den digitale omstilling, i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse;

30.

at støtte nationale politikker, der har til formål at øge uddannelsessystemernes evne til at reagere på de hurtigt skiftende behov på arbejdsmarkedet og i samfundet, ved at lette og øge formidlingen og anvendelsen af analytiske og forskningsmæssige data samt prognosedata, herunder sporing af færdiguddannede, samt viden om færdigheder med henblik på at påvirke politikken på lang sigt;

31.

at tilskynde til et stort skridt fremad i videreudviklingen af livslang læring ved at undersøge bedre muligheder for samarbejde mellem uddannelsesniveauer og -sektorer samt relevante myndigheder (f.eks. sociale myndigheder, sundhedsmyndigheder og migrationsmyndigheder) og ved at fremme alsidige og fleksible læringsmuligheder for at opkvalificere og omskole voksne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet, offentlige arbejdsformidlinger og andre relevante interessenter;

32.

at fremme yderligere synergier mellem uddannelse, forskning og innovation som et incitament til udvikling af det europæiske uddannelsesområde, navnlig gennem alliancerne mellem Europauniversiteterne, som spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme livslang læring;

33.

i forbindelse med evalueringen og ajourføringen af europæiske politikker for validering af ikkeformel og uformel læring at overveje et bredere koncept for validering af viden, færdigheder og kompetencer med det formål at muliggøre validering af færdigheder og kompetencer, uanset hvordan eller hvor de er opnået, for dermed at støtte gnidningsløse overgange og motivere til individuelle læringsveje, uden at dette berører medlemsstaternes beføjelser på dette område.